SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 313
Offentligt

April 2024

UDKAST

Samlet

Retssikkerheds-

undersøgelse

Delundersøgelse om

voksenhandicapom-

rådet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-538-6

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Hovedresultater

KAPITEL 2 GENERELLE UDFORDRINGER MED

LOVMEDHOLDELIGHED PÅ

VOKSENHANDICAPOMRÅDET

Kommunernes overholdelse af gældende lovgivning

på voksenhandicapområdet

Årsager til omgørelse og formelle fejl ved

kommunernes anvendelse af bestemmelserne

KAPITEL 3 SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE

Lovtekst og vejledning

Personkredsen og udmåling

Snitflader til andre paragraffer og lovgivning

Lovgivning eller kommunernes organisering?

Opsamling på socialpædagogisk støtte

KAPITEL 4 KOMMUNERNES OPLEVELSER AF

UDFORDRINGER MED ANDRE BESTEMMELSER81

Kommunernes oplevelse af udfordringer

Merudgifter efter § 100 i serviceloven

Borgerstyret personlig assistance efter § 96 i

serviceloven

Kontant tilskud efter § 95 i serviceloven

Kommunernes oplevelser af udfordringer på områder

med mange klagesager og høj omgørelsesprocent

KAPITEL 5 UNDERSØGELSENS METODE

101

BILAG 1 KOMMUNERNES OPLEVELSER AF

UDFORDRINGER OG FORSLAG TIL ØVRIGE

BESTEMMELSER

109

BILAG 2

TABELSAMLING

144

Spørgeskemabesvarelser fra kommunrne om

retssikkerhedsudfordringer og potentialer for

regelforenkling på hele voksenområdet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Spørgeskema fra kommunerne om § 85 om

Socialpædagogisk ledsagelse

157

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

KAPITEL 1

Sammenfatning

Denne rapport handler om kommunernes brug af bestemmel-

serne på voksenhandicapområdet i serviceloven. Undersøgel-

sen er ét af flere initiativer, som blev besluttet af et bredt poli-

tisk flertal i 2021 med det formål at styrke borgernes retssik-

kerhed på handicapområdet

. Undersøgelsen indgår i en sam-

let retssikkerhedsundersøgelse, som også dækker børnehandi-

capområdet. Der findes derfor også en tilsvarende undersø-

gelse på børnehandicapområdet.

Ankestyrelsen laver en opsamlende afrapportering, som kobler

resultater fra disse to retssikkerhedsundersøgelser med andre

retssikkerhedsinitiativer, herunder Juridisk serviceeftersyn og

Handicapsagsbarometeret

, når disse er udarbejdet.

Rapporten giver en bred afdækning af de områder, hvor kom-

munerne har udfordringer med den juridiske kvalitet i sagerne

på voksenhandicapområdet og går i dybden med reglerne om

socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85.

Undersøgelsens formål har været at afdække:



Hvilke udfordringer kommunerne har med at overholde ser-

vicelovens bestemmelser på handicapområdet, forvaltnings-

loven og retssikkerhedsloven, herunder særligt med fokus

på § 85.

behovet for regelforenklinger og potentialet herfor i forhold

til borgernes retssikkerhed.

Rapporten består af tre dele, der på forskellig vis bidrager til at

besvare de to spørgsmål. De tre forskellige dele behandles i

kapitel 2, 3 og 4.

FEJL OG MANGLER

I KLAGESAGER

Kapitel 2 handler om kommunernes generelle udfordringer

med at overholde serviceloven, forvaltningsloven og retssik-

kerhedsloven på voksenhandicapområdet. Vi ser både på, hvor

kommunerne laver fejl i sagsbehandlingen og hvilken type fejl,

der er tale om. Kapitlet bygger på en opsamling af viden, der

består af:



opgørelser over omgørelsesprocenter og de typiske fejl og

mangler, som Ankestyrelsen finder i kommunernes afgørel-

ser

Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og

arbejdsmarkedsområdet 2022-2025

Læs om retssikkerhedsinitiativerne her: https://ast.dk/til-myndigheder/retssikker-

hedsinitiativer-pa-handicapomradet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren



interview med Social- og Boligstyrelsen og medarbejdere i

Ankestyrelsen

Ankestyrelsens tidligere undersøgelser

KAPITEL SÆRLIGT

OM SOCIALPÆDA-

GOGISK STØTTE

Kapitel 3 fokuserer på reglerne om socialpædagogisk støtte ef-

ter servicelovens § 85. Kapitlet handler om kommuner, inte-

ressenter og borgeres oplevelse af udfordringer med reglerne

om socialpædagogisk støtte og deres vurderinger af behov for

og potentiale for regelforenklinger. Socialpædagogisk støtte ef-

ter servicelovens § 85 er udvalgt på baggrund af Ankestyrel-

sens opsamling af viden om, hvilke bestemmelser der har en

høj omgørelsesprocent og et højt antal klagesager. Dette har

vi sammenholdt med resultaterne fra et spørgeskema, hvori vi

spurgte interessentfølgegruppen for Ankestyrelsens retssikker-

hedsinitiativer

om, hvilke bestemmelser i serviceloven de/de-

res medlemmer oplever de største udfordringer i forhold til, og

hvor de vurderer, at der kan være potentiale for regelforenk-

ling. Kapitlet bygger på:



interview med borgere, interessenter og kommuner



en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner.

I kapitel 4 breder vi igen undersøgelsen af bestemmelserne ud

og ser på kommunernes egne oplevelser af udfordringer på

nogle af de øvrige bestemmelser på voksenhandicapområdet

ud over § 85. Vi sammenholder også kommunernes oplevelser

med vores opsamling af viden i kapitel 2 om deres generelle

udfordringer med at overholde lovgivningen. Kapitlet bygger

på en spørgeskemaundersøgelse med alle landets kommuner

gennemført i 2023.

Undervejs i rapporten beskriver vi konkrete bud fra kommu-

ner, borgere og interessenter på regelforenklinger. Ankestyrel-

sen har indsat bemærkninger i de tilfælde, hvor forslagene sy-

nes at hvile på en forkert opfattelse af gældende lovgivning og

praksis. Ankestyrelsen har imidlertid ikke forholdt sig til hen-

sigtsmæssigheden af forslagene, eller om de konkrete bud vil

kunne forbedre retssikkerheden for borgerne. Kommuner, bor-

gere og interessenter kan desuden have forskellige bud på løs-

ninger på de samme udfordringer, og de kan være internt i

modstrid eller gensidigt udelukkende.

KOMMUNERNES

OPLEVEDE UD-

FORDRINGER

Interessentfølgegruppen for retssikkerhedsinitiativerne består af repræsentanter fra

Fibromyalgi- og Smerteforeningen, Danske Handicaporganisationer, LEV, Ord-

blinde/Dysleksiforeningen i Danmark, Aarhus Kommune, Høje-Taastrup Kom-

mune,Institut for Menneskerettigheder, Sønderborg Kommune, Den Uvildige Konsu-

lentordning på Handicapområdet,Dansk Socialrådgiverforening, KL, Kommunale vel-

færdschefer, Justitia, Epilepsiforeningen, CP Danmark, Børne- og Kulturchefforenin-

gen. Interessenterne modtog samtidig med spørgeskemaet et notat som samlede op

på data og viden fra Ankestyrelsen, Socialstyrelsen og VIVE. Notatet er offentliggjort

på Ankestyrelsens hjemmeside sammen med denne rapport.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

BOKS 1 BESTEMMELSER I UNDERSØGELSEN



§ 83 om personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til

nødvendige praktiske opgaver i hjemme og madservice

§ 84 om afløsning og aflastning

§ 85 om socialpædagogisk støtte

§ 86 om genoptræning

§ 94-94b om selvudpeget hjælp

§ 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere

§ 96 om borgerstyret personlig assistance

§ 98 om kontaktperson til døvblinde

§ 97 om ledsagelse

§ 99 om støtte- og kontaktperson

§ 100 om dækning af merudgifter

§ 102 om tilbud af behandlingsmæssig karakter

§ 103 om beskyttet beskæftigelse

§ 104 om aktivitets- og samværstilbud

§ 107 om midlertidige botilbud

§ 108 om længerevarende botilbud

§ 112 om hjælpemidler

§ 113 om forbrugsgoder

§ 114 om støtte til køb af bil

§ 116 om boligindretning

§ 118 om pasning af nærtstående.

Ovennævnte bestemmelser udgør dét, vi i undersøgelsen

omtaler som voksenhandicapområdet. Nogle af bestem-

melserne er primært rettet mod ældre eller udsatte

voksne, men da de også anvendes på handicapområdet,

indgår de i undersøgelsen.

HOVEDRESULTATER

Kommunernes udfordringer med at overholde lovgivnin-

gen på voksenhandicapområdet generelt

Høje omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet

Vores undersøgelse af kommunernes udfordringer med at

overholde lovgivningen viser, at i over en tredjedel (34 procent

fra 2019-2023) af de sager, hvor borgere klager over kommu-

nens afgørelse, hjemviser, ophæver eller ændrer Ankestyrel-

sen kommunens afgørelse.

De hyppigste årsager til omgørelse og de formelle sagsbehand-

lingsfejl, som Ankestyrelsen oftest ser i klagesagerne, er

manglende sagsoplysning og begrundelsesmangler. Der mang-

ler således sagsoplysning i mindst 10 procent af klagesagerne

på alle sagsområderne, og der er begrundelsesmangler i

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

mindst 10 procent af klagesagerne inden for over halvdelen af

sagsområderne.

Socialpædagogisk støtte og tilstødende bestemmelser

Fra 2019-2023 behandlede Ankestyrelsen 1.481 klagesager

om socialpædagogisk støtte, hvoraf 44 procent blev omgjort

Der er tale om en bestemmelse med relativt mange klagesa-

ger

og en omgørelsesprocent, der er over gennemsnittet for

klagesager på voksenhandicapområdet.

Undersøgelsen viser, at kommuner, interessenter og borgere

oplever en række forskellige udfordringer med forvaltningen af

socialpædagogisk støtte. 89 kommuner oplever en eller flere

konkrete udfordringer med socialpædagogisk støtte. De er ikke

altid enige om, hvilke udfordringer der er, og om, hvad løsnin-

gen på en udfordring skal være. De overordnede temaer for

udfordringerne drejer sig om:



Afgrænsningen af bestemmelsen

Sagsoplysning og helhedsvurdering

Vurdering af tilstrækkelig dækning af hjælpebehov

I det følgende beskriver vi udfordringerne inden for hvert af te-

maerne som en række spørgsmål med tilhørende løsningsfor-

slag fra kommuner, borgere og interessenter i det omfang der

var forslag.

Udfordringer og løsningsforslag i forhold til afgrænsningen af

bestemmelsen

Hvordan vurderer kommunen, hvad borgeren kan få støtte til?

En gennemgående oplevelse hos kommunerne er, at § 85 er

meget bredt formuleret i lovteksten og i vejledningen. Det gør,

at kommunerne kan have svært ved at vurdere, hvad man kan

få støtte til – og at borgere kan have svært ved at gennem-

skue, om de er berettiget til hjælp.

Skal hjælpen gives som socialpædagogisk støtte efter § 85 el-

ler praktisk hjælp efter § 83?

Kommunerne oplever, at det er vanskeligt at vurdere, om

hjælpen skal gives som socialpædagogisk støtte, der guider

borgeren igennem aktiviteten, eller som praktisk hjælp efter §

Ankestyrelsen har be-

skrevet praksis ved

nogle af snitfladerne i

blandt andet princip-

meddelelse 10-19 og

artiklen: ”Skal

hjæl-

pen bevilges som so-

cialpædagogisk støtte

eller som personlig

hjælp.”

Derudover kan der læ-

ses mere i øvrige ar-

tikler, principmedde-

lelser og i temanotater

på Ankestyrelsens

hjemmeside.

Se eventuelt tabel 2.1. for et overblik over antal klagesager og omgørelsesprocenter

for bestemmelserne på voksenhandicapområdet.

Det skal bemærkes, at antallet af klagesager for den enkelte bestemmelse ikke fortæl-

ler noget om, hvor stor en andel af de kommunale afgørelser om denne bestem-

melse, der påklages til Ankestyrelsen. Dette tal indgår ikke i rapporten, da vi ikke

kender antallet af kommunale afgørelser om de enkelte bestemmelser.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

83, hvor opgaven udføres for borgeren. Kommunerne efter-

spørger i den forbindelse flere eksempler at læne sig op ad i

vurderingen.

Hvordan koordineres socialpædagogisk hjælp med personlig og

praktisk hjælp?

Både borgere, interessenter og kommuner oplever også udfor-

dringer med, at opdelingen mellem opgaver efter socialpæda-

gogisk hjælp og opgaver efter personlig og praktisk hjælp ikke

altid giver mening og kan være udfordrende at koordinere

grundet kommunernes organisering. Det kan i praksis betyde

mange forskellige fagpersoner i borgernes hjem. Kommuner og

en interessent foreslår, at man kan samle de to typer af hjælp

under én bestemmelse eller arbejde med at få flere til at ud-

byde hjælp efter begge bestemmelser.

Udfordringer og løsningsforslag i forhold til sagsoplysning og

helhedsvurdering

Hvordan oplyses en sag tilstrækkeligt, så borgeren får den

rette indsats?

Flere af kommunerne oplever, at det kan være udfordrende at

få oplyst sagen tilstrækkeligt for at sikre, at borger får den

rette indsats til sine støttebehov, og få afdækket om andre

støtteforanstaltninger kunne afhjælpe nogle af behovene.

Hvad gør man, når borger og kommuner ikke er enige om sa-

gens oplysninger og vurderingen af dem?

Flere borgere og DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på

Handicapområdet) fortæller, at borgerne ikke føler sig hørt og

inddraget i sagsbehandlingen, og at de ikke forstår, hvorfor

kommunen ikke lægger vægt på de oplysninger i sagen, som

borgerne ser som vigtige. Kommunerne foreslår at give mulig-

hed for et indledende afklarende forløb til at sikre en grundig

indsigt i borgerens behov og ønsker.

Hvordan sikres helhedsvurdering af sagerne, når der skal koor-

dineres på tværs i kommunen og med sundhedssektoren?

Lidt over halvdelen af kommunerne oplever udfordringer med

at sikre helhedsvurdering af sagerne. Udfordringerne skyldes

delvist organisering i kommunen, da der kan være brug for ko-

ordinering på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesfor-

valtningen. Der er i sager om socialpædagogisk støtte ofte

brug for samarbejde mellem rådgivere, der sidder med § 83,

og dem, der sidder med § 85. Derudover er der udfordringer

med snitflade og samarbejde med sundhedssektoren. Nogle

kommuner foreslår særlige krav til helhedsbehandling ved

særligt komplekse sager, mens andre efterspørger klarere be-

skrivelser af opgaver og ansvarsfordeling.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Udfordringer og løsningsforslag i forhold til vurdering af til-

strækkelig dækning af hjælpebehov

Hvordan vurderer man, om borgerens behov er tilstrækkeligt

dækket?

Flere kommuner fortæller, at det er en udfordring at vurdere,

hvornår borgerens behov er tilstrækkeligt dækket. Udfordrin-

gen skyldes blandt andet, at der ikke er noget klart sammen-

ligningsgrundlag for, hvornår konsekvenserne af funktionsned-

sættelsen er tilstrækkeligt afhjulpet.

I deres forslag til, hvordan denne udfordring kan håndteres, så

bestemmelsen både bliver enklere at forvalte og sikrer borge-

rens retssikkerhed, nævner kommunerne, at der kan laves:

Klare eksempler på, hvornår en borgers hjælpebehov er til-

strækkeligt dækket.



Klarere beskrivelse af, hvornår man er i målgruppen for soci-

alpædagogisk støtte, og hvornår man har brug for forebyg-

gende indsatser, for eksempel efter §§ 82 a-b om gruppeba-

seret hjælp, omsorg, støtte, optræning og hjælp til udvikling

af færdigheder.



Fast loft for socialpædagogisk ledsagelse.

Kommunerne udtrykker ikke et ønske om objektive kriterier,

der indskrænker kommunernes mulighed for individuelt og

konkret skøn.



Kommunernes oplevelser af udfordringer med øvrige be-

stemmelser

Merudgifter, borgerstyret personlig assistance og kontant til-

skud er de bestemmelser, flest kommuner oplever udfordrin-

ger med

Endelig viser undersøgelsen, hvor kommunerne oplever udfor-

dringer med de øvrige bestemmelser på voksenhandicapområ-

det. De bestemmelser, som flest kommuner i nogen eller høj

grad oplever udfordringer med, er



Merudgifter efter servicelovens § 100.

Borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96.

Kontant tilskud efter servicelovens § 95.

Socialpædagogisk støtte efter § 85 indgik ikke i dette spørgeskema, da vi har spurgt

kommunerne ind til socialpædagogisk støtte i et andet spørgeskema (læs mere i me-

todebilaget). I spørgeskemaet om socialpædagogisk støtte spurgte vi ikke til, i hvor

høj grad kommunen generelt oplever udfordringer med bestemmelsen, så vi ved

ikke, om socialpædagogisk støtte er blandt de bestemmelser, som flest kommuner i

nogen eller høj grad oplever udfordringer med, men vi spurgte kommunerne til, om

de oplever en række konkrete udfordringer med bestemmelsen. 89 kommuner ople-

ver en eller flere konkrete udfordringer med socialpædagogisk støtte.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Over 60 procent af kommunerne oplever i nogen eller høj grad

udfordringer med merudgifter, borgerstyret personlig assi-

stance og kontant tilskud til ansættelse af hjælpere. De tre be-

stemmelser er desuden også blandt de bestemmelser på vok-

senhandicapområdet, hvor flest kommuner vurderer, at regel-

forenklinger vil kunne afhjælpe udfordringerne. De øvrige be-

stemmelser på voksenhandicapområdet oplever mellem 9 og

43 procent af kommunerne i nogen eller høj grad udfordringer

med.

På tværs af alle bestemmelserne angår nogle af de gennemgå-

ende udfordringer, som kommunerne oplever: sagsoplysning,

snitflader mellem bestemmelser og mellem sektorer, målgrup-

pevurderinger og stigende kompleksitet i sagsbehandlingen

forbundet med udvikling i diagnoser og tekniske hjælpemidler.

For de tre bestemmelser, som flest kommuner i nogen eller høj

grad oplever udfordringer med, peger kommunerne på føl-

gende:

Merudgifter efter § 100: Kommunerne oplever udfordringer

med vurdering af personkreds, sagsoplysning og med snitfla-

den til sundhedslovgivningen. Kommunerne peger bl.a. på løs-

ninger i form af fastsatte ydelsesniveauer, en fælles model el-

ler katalog til sagsoplysning og præformulerede lægeerklærin-

ger.

Borgerstyret personlig assistance efter § 96: kommunerne op-

lever udfordringer med vurdering af personkreds, udmåling af

hjælp, udfordringer med at sikre arbejdsvilkår samt sagsoplys-

ning/dokumentationskrav. Kommunerne peger bl.a. på løsnin-

ger i form af tydeliggørelse af formålet med og målgruppen for

borgerstyret personlig assistance, tydeligere kriterier for ar-

bejdslederevne og regelpræciseringer ift. arbejdsgiverfirmaer.

Kontant tilskud efter § 95: Her peger kommunerne på udfor-

dringer forbundet med hjemmel, borgers arbejdslederevne og

arbejdsvilkår. Kommunerne peger bl.a. på løsninger i form af

klarere kriterier for vurdering af arbejdslederevne, tydeliggø-

relse af krav til udmåling og hjemmel til flere typer hjælp og

støtte i § 95, end der er i dag.

Den bestemmelse, som har den højeste omgørelsesprocent i

Ankestyrelsen er midlertidigt botilbud efter § 107. Her var der

938 klagesager i 2019-2023, hvoraf 54 procent blev omgjort.

Der er også 40 procent af kommunerne som angiver, at de op-

lever nogen eller høj grad af udfordringer med bestemmelsen.

I kommunernes besvarelser peger de bl.a. på, at udfordrin-

gerne er med en svær lovtekst, snitfladen mellem botilbud ef-

ter § 107 og efter § 108 samt målgruppevurderingen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

I bilag 1 har vi lavet sammendrag af kommunernes beskrivel-

ser af udfordringer og deres løsningsforslag til de øvrige be-

stemmelser.

METODE OG DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen bygger på følgende datakilder:



Viden fra Ankestyrelsen og Social- og Boligstyrelsen i

en indledende vidensopsamling



Interview med fem borgere/pårørende og en professio-

nel partsrepræsentant



Gruppeinterview med sagsbehandlere, jurister og fag-

lige ledere i seks af landets kommuner.



En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til områ-

dejurister, faglige ledere eller myndighedsledere i alle

landets 98 kommuner.

Undersøgelsens metode og begrebsafklaring beskrives i

kapitel 5.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

KAPITEL 2

Generelle udfordringer med

lovmedholdelighed på vok-

senhandicapområdet

I dette kapitel undersøger vi, hvilke udfordringer kommunerne

har med at overholde servicelovens bestemmelser på handi-

capområdet, forvaltningsloven og retssikkerhedsloven gennem

en opsamling af viden om fejl og mangler i sagerne.

Vi undersøger kommunernes udfordringer med at overholde

gældende lovgivning gennem:



Ankestyrelsens statistik om klagesager fra 2019-2023, som

giver viden om påklagede sager, herunder antallet af sager,

omgørelsesprocenter, årsager til omgørelse og de typiske fejl

og mangler, som Ankestyrelsen finder i kommunernes afgø-

relser,



interviews med medarbejdere i Ankestyrelsen og Social- og

Boligstyrelsen



perspektiveringer til tidligere undersøgelser fra Ankestyrel-

sen.

OMGØRELSESPRO-

CENTEN

Omgørelsesprocenten

beskriver den andel af

Ankestyrelsens reali-

tetsbehandlede sager,

hvor Ankestyrelsen

enten hjemviser sa-

gen til genbehandling

i kommunen, eller

ændrer/ophæver

kommunens afgørelse.

KOMMUNERNES OVERHOLDELSE AF GÆLDENDE

LOVGIVNING PÅ VOKSENHANDICAPOMRÅDET

Statistikken viser, at Ankestyrelsen i 2019-2023 behandlede i

alt 23.721 sager på voksenhandicapområdet i serviceloven. I

2023 var tallet 3.414. Det fremgår af tabel 2.1., at den gen-

nemsnitlige omgørelsesprocent for alle sagerne i denne periode

er på 34 procent, og at omgørelsesprocenten i de udvalgte be-

stemmelser spænder fra 19 til 54 procent.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

TABEL 2.1 OMGØRELSESPROCENTER PÅ VOKSENHANDICAPOMRÅDET

Bestemmelse på serviceloven

Omgørelses-

procent

(gennemsnit

for 2019-2023)

*19%

*23%

27%

*27%

27%

*28%

28%

29%

36%

40%

42%

43%

45%

46%

48%

50%

51%

53%

54%

34%

Realitetsbe-

handlede sager

2019-2023

*1.082

*1.863

*2.875

425

*7.308

396

116

800

375

3.194

351

1.532

220

367

1.482

152

969

23.721

Realitetsbe-

handlede sa-

ger 2023

*160

*309

*392

*986

127

448

252

201

118

3.414

*Boligindretning - § 116

*Forbrugsgoder - §113

Støtte og kontaktperson - § 99

*Støtte til bil - §114

Ledsagerordning - § 97

*Hjælpemidler - § 112

Behandling - § 102

Pasning af nærtstående - § 118

Borgerstyret personlig assistance - § 96

Længerevarende botilbud - § 108

Merudgifter - §100

Afløsning og aflastning - § 84

Støtte og kontaktperson til døvblinde - § 98

Beskyttet beskæftigelse - § 103

Selvudpeget hjælp - § 94

Hjemmehjælp - § 83

Aktivitets- og samværstilbud - § 104

Kontant tilskud - § 95

Socialpædagogisk støtte - § 85

Genoptræning - § 86

Midlertidigt botilbud - §107

I alt

Note: Tallene gælder d. 1 januar 2019 - 3. december 2023.

* Tallet dækker alle sager efter bestemmelsen, det vil sige både sager på børneområdet og voksenområdet, da bestemmelsen

både er gældende for børn og voksne.

Udregning af opgørelsesprocenten ud for i alt er baseret på, at der var 8081 omgjorte sager samlet på alle de nævne bestem-

melser i perioden 2019-2023.

Antallet af klagesager for den enkelte bestemmelse fortæller ikke noget om, hvor stor en andel af de kommunale afgørelser om

denne bestemmelse, der påklages til Ankestyrelsen. Dette tal indgår ikke i rapporten, da vi ikke kender antallet af kommunale

afgørelser om de enkelte bestemmelser.

For flere tal omkring Ankestyrelsens sagsbehandling af sager, henviser vi til Ankestyrelsens talportal:

www. https://ast.dk/tal-

og-statistik-app/.

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem 21. februar 2024.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Tabel 2.1 viser, at de højeste omgørelsesprocenter er i sager



midlertidige botilbud (servicelovens § 107) med 54 procent.

Genoptræning (servicelovens § 86) med 53 procent.

Socialpædagogisk støtte (servicelovens § 85) med 51 pro-

cent.

Vi ser de laveste omgørelsesprocenter i sager om boligindret-

ning og forbrugsgoder (servicelovens §§ 113 og 116) med hhv.

19 og 23 procent.

I tolkningen af omgørelsesprocenterne er det vigtigt at tage

højde for antallet af (realitetsbehandlede) sager og have for

øje, at statistikken alene giver et indblik i de påklagede sager

og dermed ikke nødvendigvis er et udtryk for den generelle

sagsbehandling i kommunerne, fordi der er en række sager,

der aldrig påklages til Ankestyrelsen. Resultater fra Handicap-

sagsbarometret viser dog, at 47 procent af de 385 gennemgå-

ede sager om ledsagelse efter § 97 ville være blevet omgjort,

hvis de var påklaget til Ankestyrelsen. Handicapsagsbaro-

metret gennemgår sager, der ikke har været påklaget til Anke-

styrelsen.

Tal fra Ankestyrelsens sagsbehandling viser, at Hjælpemidler

efter § 112 er den bestemmelse, som Ankestyrelsen modtager

langt det største antal klager om (7.308 i perioden 2019-

2023). Støtte til merudgifter og støtte til bil, er også bestem-

melser på voksenområdet, som Ankestyrelsen modtager

mange klager om. Det skal bemærkes, at hjælpemidler og

støtte til bil også benyttes på børnehandicapområdet

. Det skal

også bemærkes, at antallet af klagesager for den enkelte be-

stemmelse ikke fortæller noget om, hvor stor en andel af de

kommunale afgørelser om denne bestemmelse, der påklages

til Ankestyrelsen. Dette tal indgår ikke i rapporten, da vi ikke

kender antallet af kommunale afgørelser om de enkelte be-

stemmelser.

HANDICAPSAGSBA-

ROMETRET

Du kan læse Handi-

capsagsbarometret på

Ankestyrelsens hjem-

meside her:

Handicap-

sagsbarometret 2023

om ledsagelse efter

servicelovens § 97 —

Ankestyrelsen (ast.dk)

Dette gælder også for bestemmelserne: Forbrugsgoder efter § 113, § 116 om boligind-

retning og § 118 om pasning af nærtstående.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

ÅRSAGER TIL OMGØRELSE OG FORMELLE FEJL

VED KOMMUNERNES ANVENDELSE AF BESTEM-

MELSERNE

Ankestyrelsen registrerer årsagerne til, at en sag omgøres i

Ankestyrelsen og, om førsteinstanserne overholder de formelle

regler for sagsbehandlingen

. Årsagerne til omgørelse regi-

streres kun for de sager der omgøres, dvs. at de hjemvises,

ophæves eller ændres. Kritik af formelle fejl registreres i alle

sager der behandles i Ankestyrelsen. Vi har undersøgt, hvilke

formelle sagsbehandlingsfejl kommunerne oftest laver i sager

på voksenhandicapområdet, og hvilke årsager der hyppigst er

årsag til omgørelse. De formelle sagsbehandlingsregler er

dem, der følger af forvaltningsloven, offentlighedsloven, rets-

sikkerhedsloven og almindelige forvaltningsretlige grundsæt-

ninger. Der er tale om processuelle sagsbehandlingsregler,

som kommunerne skal følge, når de træffer afgørelser over for

borgerne. Når Ankestyrelsen behandler en klage, skal vi også

vurdere, om førsteinstansen overholder disse formelle regler

for sagsbehandlingen. Her er de vigtigste regler dem, der kan

have betydning for sagens resultat. Det er for eksempel:



Borgerens ret til at komme med bemærkninger til

sagens væsentlige oplysninger, inden sagen bliver

afgjort (partshøring)

Reglen om at alle nødvendige og korrekte oplysninger skal

ligge i sagen, inden den bliver afgjort (undersøgelsesprincip-

pet)

Borgerens ret til at få en forklaring på afgørelsens

resultat (begrundelse).

Overholder myndigheden ikke de regler, vil en afgørelse

som udgangspunkt kunne være ugyldig og derfor ikke

gælde for borgeren. Andre regler for sagsbehandlingen er også

vigtige, men påvirker ikke direkte sagens resultat. Det er for

eksempel regler om tidsfrister, notatpligt og klagevejledning.

Disse regler er vigtige at overholde, men kan ikke i sig selv

føre til, at afgørelsen er ugyldig.

Statistikken over formelle sagsbehandlingsfejl er et supplement til Ankestyrelsens

statistik over sagsudfald. Statistikken kan bruges som et pejlemærke for kvaliteten af

den sagsbehandling, der foregår i alle sager hos førsteinstansen – både de sager, der

senere stadfæstes i Ankestyrelsen, og de sager, der omgøres. Det er vigtigt at un-

derstrege, at dette pejlemærke ikke kan stå alene, da sager kan blive ændret eller

hjemvist af andre årsager end på grund af formelle fejl

Du kan læse mere om

Statistikken over årsager til omgørelse

Statistikken over

kritik af formelle sagsbehandlingsfejl

på Ankestyrelsens hjemmeside:

www.ast.dk.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Ankestyrelsen kan både udtale kritik om overholdelse af for-

melle regler, når vi stadfæster afgørelsen, og når vi ændrer,

ophæver eller hjemviser sager.

De hyppigste årsager til omgørelse og de oftest forekommende

formelle sagsbehandlingsfejl i klagesagerne på voksenhandi-

capområdet er manglende sagsoplysning og begrundelses-

mangler. Dette fremgår af Ankestyrelsens registrering af årsa-

ger til omgørelse og registrering af kritik af sagsbehandlingen

og gør sig gældende for alle bestemmelser på børne- og vok-

senhandicapområdet. I det følgende ser vi nærmere på, hvor-

dan fejlene fordeler sig på bestemmelserne og på, hvad Anke-

styrelsens erfaringer og tidligere undersøgelser kan fortælle

om karakteren af og baggrunden for disse fejl. Vi inddrager

også viden herom fra Social- og Boligstyrelsen, herunder erfa-

ringer fra Taskforce Handicap og erfaringer hos VISO. .

For alle bestemmelserne på voksenhandicapområdet er årsa-

gen til mange af omgørelserne manglende oplysningsgrundlag

eller mangler i begrundelsen. Dette fremgår af nedenstående

figur, der viser andelen af omgjorte sager, der havde oplys-

ningsgrundlaget eller begrundelse som årsag til omgørelse.

Vi udtaler kritik, når der er tale om formelle sagsbehandlingsfejl. Vi udtaler ikke kritik

af en fejl i sagens indhold, herunder lovfortolkningen. Her ligger Ankestyrelsens reak-

tion på afgørelsen i selve resultatet i form af hjemvisning, ændring eller ophævelse.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

FIGUR 2.1 ANDEL AF SAGER MED OPLYSNINGSGRUNDLAG/BEGRUNDELSE SOM ÅRSAG TIL

OMGØRELSE

Note: Tallene dækker over perioden 1. januar 2020 - 31. december 2023.

I Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem er en del af bestemmelserne samlet i grupperinger i form af sagsemner. Tal-

lene er i disse tilfælde et udtryk for klagesagsbehandlingen af flere af servicelovens bestemmelser, fx ’støtte og kontakt-

person - §§ 98 og 99’.

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem

SAGSOPLYSNING

Kommunerne skal sørge for,

at alle relevante oplysninger

bliver tilvejebragt, og vur-

dere, om oplysningerne er

dækkende og har den for-

nødne faktuelle sikkerhed.

Principperne om sagsoplys-

ning kaldes også for official-

princippet. Officialprincippet

er ikke lovfæstet, men er ud-

tryk for en almindelig rets-

grundsætning. Princippet

fremgår på socialområdet

dog også af § 10 i lov om

retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område

(retssikkerhedsloven).

Manglende sagsoplysning

Kommunen er efter § 10 i retssikkerhedsloven ansvarlig for, at

sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt

omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Bestemmel-

sen i § 10 er en lovfæstelse af den almindelige forvaltningsret-

lige grundsætning om officialprincippet, hvorefter en myndig-

hed har pligt til at sørge for at en sag er oplyst tilstrækkeligt,

inden der træffes afgørelse.

Manglende sagsoplysning er den kritik, som Ankestyrelsen of-

test anvender i sager på voksenhandicapområdet. Figur 2.1 vi-

ser, at kritikken gør sig gældende i mindst 10 procent af sa-

gerne på alle sagsområder. De områder med størst andel af

sager, hvor der mangler sagsoplysning, er genoptræning (ser-

vicelovens § 86) hjemmehjælp (servicelovens § 83) og kon-

tante tilskud (servicelovens 95) omend genoptræning skiller

sig ud med 42 procent af sagerne.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

FIGUR 2.2 ANDEL AF SAGER MED KRITIK: MANGLENDE SAGSOPLYSNING (OFFICIALPRINCIP-

PET)

Forbrugsgoder - §113

Boligindretning - § 116

Ledsageordning - § 97

Hjælpemidler - §112

Aktivitets- og samværstilbud - § 104

Biler - §§ 114 og 115

Pasning af nærtstående - §§ 118-122

Beskyttet beskæftigelse - §§ 103 og 105, stk. 2

Længerevarende botilbud - § 108

Behandling - § 102

Selvudpeget hjælp - §§ 94-94b

Midlertidigt botilbud - § 107

Støtte og kontaktperson - §§ 98 og 99

Socialpædagogisk bistand - § 85

Merudgifter - § 100

Borgerstyret personlig assistance - § 96

Afløsning og aflastning - § 84

Kontante tilskud til § 95

Hjemmehjælp § 83

Genoptræning - § 86

10%

11%

12%

17%

18%

19%

21%

22%

23%

24%

25%

28%

29%

33%

42%

50%

Note: Tallene dækker over perioden 1. januar 2019 - 31. december 2023.

I Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem er en del af bestemmelserne samlet i grupperinger i form af sagsemner. Tal-

lene er i disse tilfælde et udtryk for klagesagsbehandlingen af flere af servicelovens bestemmelser, fx ’støtte og kontakt-

person - §§ 98 og 99’.

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem 06. februar 2024.

Flere af Ankestyrelsens tidligere undersøgelser viser også

manglende sagsoplysning i ikke-påklagede sager på voksen-

handicapområdet.

Eksempelvis fremgår det af en praksisundersøgelse af kontant

tilskud til ansættelse af hjælpere efter § 95

, at 13 ud af i alt

50 gennemgåede ikke-påklagede sager manglede væsentlige

oplysninger. Det fremgår af undersøgelsen, at der særligt

manglede oplysninger om de enkelte opgavers varighed og

borgernes samlede støttebehov, herunder manglede oplysnin-

ger om praktiske opgaver som indkøb og rengøring

Undersøgelse af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig

assistance.

2019.

https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-undersogelse-af-kon-

tant-tilskud-til-ansaettelse-af-hjaelpere-og-borgerstyret-personlig-assistance

Andre relevante undersøgelser er

Kommunernes visitation til tilbud efter serviceloven

til borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade.

2015.

https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-praksisundersogelse-om-kommunernes-

visitation-til-tilbud-efter-serviceloven-til-borgere-med-sjaeldne-handicap-og-erhver-

vet-hjerneskade og

Ankestyrelsen (2023):

Kommunernes arbejde med retssikkerhed

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

OVERGANGEN FRA

BARN TIL VOKSEN

Når en ung med bety-

delig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk

funktionsevne eller

indgribende kronisk

eller langvarig lidelse,

som modtager hjælp

efter serviceloven, fyl-

der 16 år, skal kom-

munalbestyrelsen jf.

servicelovens § 19 a,

stk. 1, påbegynde for-

beredelsen af over-

gangen til voksenlivet.

Det samme gælder for

unge, hvis forældre-

myndighedsindeha-

vere modtager hjælp

efter serviceloven

alene med afsæt i den

unges funktionsned-

sættelse eller lidelse.

Kommunen skal i den

forbindelse overveje

forhold vedrørende

blandt andet uddan-

nelse, beskæftigelse,

sociale forhold, mv.,

jf. § 19 a, stk. 2.

BEGRUNDELSE

En skriftlig afgørelse

skal være ledsaget af

en begrundelse, hvis

der ikke gives fuldt ud

medhold. Begrundel-

sen skal – når afgørel-

sen indeholder et skøn

- angive hovedhensyn

og hvilke faktiske om-

stændigheder, som er

tillagt væsentlig be-

tydning, samt henvis-

ning til de retsregler,

som afgørelsen er

truffet i henhold til.

Kravene for begrun-

delsen af sagen er

blandt andet reguleret

i forvaltningslovens

kapitel 6.

VISOs medarbejdere fortæller, at udfordringerne med sagsop-

lysning blandt andet kan dreje sig om:



at kommunerne ikke får stillet tilstrækkeligt præcise spørgs-

mål til fagfolk,

at fagfolk ikke kan udtale sig om det, som kommunerne skal

have belyst, eller

at kommunerne ikke prioriterer at komme på hjemmebesøg

med henblik på inddragelse og sagsoplysning om bl.a. borge-

rens funktionsevne.

Desuden beskriver VISO, at der ved overgangen fra barn til

voksen kan være udfordringer med at få indhentet de rette op-

lysninger rettidigt, da dette kræver en faglig viden om, hvad

man skal undersøge op til det 18. år med henblik på støtte ef-

ter det fyldte 18 år.

Begrundelse

Den anden mest hyppige kritik i klagesagsbehandlingen går på

begrundelsen. Det fremgår af figur 2.2, at de tre bestemmel-

ser, hvor kritikken er hyppigst er genoptræning efter § 86, so-

cialpædagogisk støtteefter § 85 og hjemmehjælp efter § 83,

men at der er mindst 10 procent af sagerne, der har begrun-

delsesmangel på 14 af de 20 sagsområder.

på socialområdet.

Link: https://ast.dk/publikationer/retssikkerhedsenhedens-undero-

gelse-om-kommunernes-arbejde-med-retssikkerhed-pa-socialomradet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

FIGUR 2.3 ANDEL AF SAGER MED KRITIK: BEGRUNDELSE

Boligindretning - § 116

Forbrugsgoder - §113

Hjælpemidler - §112

Biler - §§ 114 og 115

Behandling - § 102

Pasning af nærtstående - §§ 118-122

Merudgifter - § 100

Ledsageordning - § 97

Længerevarende botilbud - § 108

Borgerstyret personlig assistance - § 96

Kontante tilskud til § 95

Aktivitets- og samværstilbud - § 104

Støtte og kontaktperson - §§ 98 og 99

Beskyttet beskæftigelse - §§ 103 og 105, stk. 2

Midlertidigt botilbud - § 107

Selvudpeget hjælp - §§ 94-94b

Afløsning og aflastning - § 84

Hjemmehjælp § 83

Socialpædagogisk bistand - § 85

Genoptræning - § 86

10%

11%

15%

16%

17%

18%

20%

21%

22%

23%

24%

30%

Note: Tallene dækker over perioden 1. januar 2019 - 31. december 2023.

I Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem er en del af bestemmelserne samlet i grupperinger i form af sagsemner. Tal-

lene er i disse tilfælde et udtryk for klagesagsbehandlingen af flere af servicelovens bestemmelser, fx ’støtte og kontakt-

person - §§ 98 og 99’.

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem 6. februar 2024.

Ankestyrelsens tidligere undersøgelser og gennemgang af ikke

påklagede sager i forbindelse med arbejdet med Taskforce

Handicap

viser også manglende begrundelse. For eksempel

begrunder kommunerne til tider ikke, hvorfor de ikke fraviger

kvalitetsstandarden, når de i afgørelser henviser til kvalitets-

standarden i kommunen. Kommunerne mangler dermed i disse

tilfælde at beskrive den konkrete og individuelle vurdering i af-

gørelsen, og Ankestyrelsen må derfor antage, at kommunerne

ikke har foretaget denne individuelle vurdering af borgerens

konkrete forhold.

I ovennævnte praksisundersøgelse om kontant tilskud efter §

konstateres det, at kravene til begrundelsen i 18 ud af de

i alt 50 gennemgåede ikke-påklagede sager ikke er opfyldt.

Du kan læse om Taskforcen på handicapområdet her:

https://sbst.dk/tvaergaende-

omrader/sagsbehandling/taskforce-handicap

Undersøgelse af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig

assistance (BPA),

Ankestyrelsen (2019):

Ankestyrelsens undersøgelse af kontant til-

skud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance — Ankestyrelsen

(ast.dk).

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Her lægger kommunerne i nogle tilfælde vægt på egne kvali-

tetsstandarder uden konkret at undersøge og redegøre for, om

de skal fravige disse. Det ses også, at kommunerne kan have

udfordringer med at begrunde, hvordan de er kommet frem til

det fastsatte timetal.

Ankestyrelsen ser også eksempler på andre former for begrun-

delsesmangler såsom manglende redegørelse for hovedhensyn

og manglende tydeliggørelse af, hvilke faktiske omstændighe-

der der er tillagt betydning i skønsudøvelsen. Det kan for ek-

sempel være tilfælde, hvor der ikke i begrundelsen er angivet

de forhold og overvejelser, der reelt har ført myndigheden

frem til den trufne afgørelse. Se også boks om begrundelser i

margenen.

Opsamling på generelle udfordringer og socialpædago-

gisk støtte

I det næste kapitel (3) fokuserer vi på reglerne om socialpæ-

dagogisk støtte efter servicelovens § 85. § 85 er blandt andet

udvalgt på baggrund af Ankestyrelsens opsamling af viden om,

hvilke bestemmelser, der har en høj omgørelsesprocent og et

højt antal klagesager.

Det fremgår ovenfor af tabel 2.1, at Ankestyrelsen fra 2019-

2023 modtog 1.482 klagesager om socialpædagogisk støtte,

og at omgørelsesprocenten på sagerne var 51 procent.

Det fremgår også, at 24 procent af sagerne fik kritik for mang-

lende sagsoplysning og 23 procent af sagerne fik kritik for

mangelfuld begrundelse.

Sideløbende med at nærværende retssikkerhedsundersøgelse

er gennemført, har retssikkerhedsenheden

, der er forankret i

Ankestyrelsen, undersøgt kommunernes arbejde med begrun-

delser i sager om socialpædagogisk støtte.

Læs mere om retssikkerhedsenheden og dens undersøgelser her:

https://ast.dk/om-

ankestyrelsen/hovedopgaver/retssikkerhedsenheden

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

ANDRE RETSSIK-

KERHEDSINITIATI-

VER

Ankestyrelsen gen-

nemfører i forbindelse

med retssikkerheds-

initiativer på handi-

capområdet et juridisk

serviceeftersyn, hvor

Ankestyrelsen gen-

nemgår sager om

blandt andet hjemme-

træning efter § 32 a

og om dækning af

merudgifter efter §

100, hvor der også vil

blive taget stilling til

kommunernes be-

grundelse.

KOMMUNERNES ARBEJDE MED BEGRUNDELSER I

SAGER OM SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE

Retssikkerhedsenheden, der er forankret i Ankestyrelsen,

har undersøgt kommunernes arbejde med begrundelser i

sager om socialpædagogisk støtte. Den konkluderer

blandt andet:



Borgerne søger ikke nødvendigvis specifikt om social-

pædagogisk støtte, men om hjælp. Det betyder, at hvis

borgerne ikke kan få socialpædagogisk støtte, så skal

de vejledes videre til at få anden form for hjælp enten i

kommunen eller i civilsamfundet (jf. Retssikkerhedslo-

ven § 5). Kommunerne skal give en begrundelse, hvis

borgeren ikke får fuldt ud medhold.

Kommunerne er særligt udfordrede i forhold til begrun-

delser i sager om socialpædagogisk støtte, når de er

usikre på, hvorvidt borgerne er i målgruppen for social-

pædagogisk støtte eller skal have hjælp efter en anden

bestemmelse.

Kommunerne har til tider svært ved at udmåle og be-

skrive støtten - det vil sige at fastsætte, hvor omfangs-

rig støtten skal være, og hvad den reelt skal indeholde.

Nogle kommuner fortæller, at de ikke altid tydeligt be-

skriver dette i begrundelsen. Ankestyrelsen fremhæver

dette som et opmærksomhedspunkt i kommunernes

sagsbehandling, fordi borgere i disse tilfælde ikke ken-

der omfanget af den bevilgede støtte, og dermed ikke

har mulighed for at klage over afgørelsen, hvis borge-

ren mener, at der burde være bevilget yderligere

støtte.



Undersøgelsen kan læses her:

https://ast.dk/publikatio-

ner/ny-undersogelse-om-borgere-og-kommuners-erfa-

ringer-med-at-modtage-og-skrive-begrundelser-i-sa-

ger-om-socialpaedagogisk-stotte

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

KAPITEL 3

Socialpædagogisk støtte

Dette kapitel handler om kommuners, borgeres og interessen-

ters oplevelse af udfordringer med socialpædagogisk støtte ef-

ter servicelovens § 85 og tilstødende paragraffer, og hvilke po-

tentialer for regelforenkling de ser med henblik på øget rets-

sikkerhed for borgeren.

Kapitlet bygger på interview med kommuner, borgere, interes-

senter og DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicap-

området) og på et spørgeskema til landets kommuner, der om-

handler de udfordringer og løsningsforslag, som kommuner,

borgere og interessenter omtalte i interviewene.

Formålet med indsatsen efter § 85 om socialpædagogisk støtte

er at styrke den enkeltes funktionsmuligheder eller at dække

de behov, der opstår som følge af den nedsatte funktionsevne.

Socialpædagogisk støtte skal bidrage til, at den enkelte kan

skabe en tilværelse på egne præmisser. Indsatsen tager såle-

des sigte på, at den enkelte kan bevare eller forbedre sine psy-

kiske, fysiske eller sociale funktioner.

Støtten kan både gives med henblik på udvikling og/eller vedli-

geholdelse af personlige færdigheder, eksempelvis med hen-

blik på at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i

dagligdagen mv., således at personen bliver bedre i stand til at

gøre brug af samfundets almindelige tilbud.

SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE – SERVICELOVENS §

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdighe-

der til personer, der har behov herfor på grund af bety-

delig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sær-

lige sociale problemer.

For personer, der på grund af betydelig nedsat psykisk eller fy-

sisk funktionsevne reelt ikke har mulighed for at tage vare på

egne interesser, er formålet med den socialpædagogiske støtte

også at yde en særlig hjælp, så den pågældende kan opnå og

fastholde egen identitet samt opnå en mere aktiv livsudfol-

delse.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

HVAD KAN STØTTEN BESTÅ I?

Kommunen skal efter serviceloven tilbyde den nødven-

dige socialpædagogiske støtte til aktiviteter, så borgere

med betydelig nedsat funktionsevne eller særlige sociale

problemer så vidt muligt er i stand til at leve og udfolde

sig på lige fod med andre.

Socialpædagogisk støtte kan bestå af et bredt spektrum

af socialpædagogiske foranstaltninger og andre støttefor-

anstaltninger. Der kan f.eks. gives vejledning, rådgiv-

ning, optræning og hjælp til selvhjælp til at udføre dag-

ligdagens gøremål m.v.

Hjælpen bør tage sigte på hjælp til selvhjælp både på det

praktiske og det personlige plan.

Den socialpædagogiske støtte kan eksempelvis bestå af:



Hjælp til at tilrettelægge eller overskue egen økonomi

Støtte til at varetage forældrerolle

Ledsagelse (f.eks. til indkøb, fritids- og kulturtilbud

m.v.)

Posthåndtering

Kommunikation med det offentlige

Rådgivningshjælp til f.eks. opretholdelse af sociale net-

værk

Du kan bl.a. læse mere om servicelovens § 85 her:



Bekendtgørelse af lov om tilkøb af socialpædagogisk

ledsagelse under ferie (LBK nr. 346 af 31/03/2020).

Principmeddelelser:



6-18 om personkreds for socialpædagogisk støtte



50-19 om sagsbehandling



60-15 om kompensationsprincippet og støtte til selv-

valgte aktiviteter



66-16 om sektoransvarlighedsprincippet



10-19 om personlig og praktisk hjælp og socialpædago-

gisk støtte



29-17 om støtte til aktiviteter



63-17 om afgrænsningen mellem samtaler af behand-

lingsmæssig og socialpædagogisk karakter.



52-15 om ledsagelse til lægeordineret aktivitet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Øvrige:



Vejledning om socialpædagogisk bistand, støtte- og

kontaktpersoner, behandling og pasning af nærtstående

efter reglerne i serviceloven (VEJ nr. 9764 af

02/10/2023).

Artiklen ”Er borgeren i personkredsen” (Nyt fra Ankesty-

relsen nr. 3, 2018).

I det følgende beskriver vi, hvilke udfordringer med bestem-

melsen som kommunerne, borgerne og interessenterne peger

på i interviewene, og på hvad resultaterne fra spørgeskemaun-

dersøgelserne fortæller om, hvor udbredte udfordringerne er.

Til de udfordringer, hvor kommuner, borgere eller interessen-

ter er kommet med forslag til regelændringer er disse skrevet

ind efter beskrivelsen af udfordringen.

LOVTEKST OG VEJLEDNING

Bred bestemmelse

Både kommuner og interessenter gør opmærksom på, at § 85

er formuleret meget bredt og grænser op til flere andre be-

stemmelser i serviceloven, herunder § 83, § 97, § 102 og §

107. Kommuner og interessenter beskriver dog også, at den

brede formulering har den fordel, at borgere, der ellers ikke

ville kunne få hjælp eller støtte til deres behov efter servicelo-

ven, rent faktisk får hjælp til deres udfordringer, og at det er

nemmere at tilrettelægge en indsats, der passer til borgeren

fordi der ikke findes udtømmende lister eller helt faste ret-

ningslinjer.

Rådgiverne i nogle kommuner oplever, at hvis borgeren har et

støttebehov som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne – og dette støttebehov ikke kan dækkes af andre be-

stemmelser – så vil det næsten altid betyde, at de vurderer, at

funktionsevnen er betydelig nedsat – og at borgeren derfor fal-

der inden for personkredsen af § 85. Det skyldes, at de har en

omsorgsforpligtelse over for borgeren efter servicelovens § 82,

og at de oplever, at hvis de ikke bevilger borgeren socialpæda-

gogisk støtte efter § 85, så får borgeren ikke opfyldt sit støtte-

behov, samtidig med, at det fremgår af vejledningen at et for-

mål med § 85 er at kompensere for nedsat funktionsevne, som

betyder, at borgeren ikke kan fungere optimalt i hverdagen. En

rådgiver fortæller:

”Det kan nogle gange være en fordel at have noget som §

85, der er så bredt, for ligesom at sikre os, at der ikke er

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

nogen der ryger mellem to stole. Så jeg kan også godt være

bekymret for, hvis vi snævrer den ind […] Måske har vi bare

et samfund, der kræver, at vi har sådan en elastisk bred pa-

ragraf, så vi sikrer os.”

I spørgeskemaet er der også flere kommuner, der bemærker,

at bestemmelsen spænder vidt - fra omsorg over ledsagelse og

måltidsstøtte til udvikling. Det kan derfor rumme stort set alle

udfordringer, som ikke kan henvises til andre steder.

Der er således bred enighed blandt de adspurgte kommuner og

interessenter om, at bestemmelsen i servicelovens § 85 på

grund af det brede anvendelsesområde og udprægede skøns-

mæssige vurderinger giver en række muligheder for at bevilge

den hjælp, som præcis den enkelte borger har brug for i mod-

sætning til visse andre bestemmelser i serviceloven.

Men kommuner, borgere og interessenter oplever også en

række udfordringer forbundet med den brede formulering, som

kan have betydning for borgernes retssikkerhed, som beskri-

ves i det følgende sammen med hvilke mulige løsninger, som

kommuner, borgere og interessenter peger på.

Udfordringer med, at det er svært at gennemskue, hvad bor-

geren kan få støtte til

Det fremgår af kommuneinterviewene, at bredden i bestem-

melsen og de mange snitflader til andre bestemmelser i ser-

viceloven gør, at det kan være uklart for borgere og rådgivere,

hvad borgeren kan få støtte til efter § 85 og hvordan - blandt

andet fordi det i nogle tilfælde vil være muligt at få opfyldt

støttebehovet efter de andre bestemmelser. Det har ifølge

visse af de interviewede kommuner den konsekvens af, at der

er risiko for, at de enkelte rådgivere og kommuner benytter

bestemmelsen forskelligt. Det opleves af kommunerne som en

udfordring i forhold til borgerens retssikkerhed, da der mangler

ensartethed og forudsigelighed i forhold til, hvad borgeren kan

og ikke kan få støtte til.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Ankestyrelsen har beskrevet praksis ved nogle af snitfla-

derne til de øvrige servicelovsbestemmelser i blandt an-

det principmeddelelse 10-19 og artiklen: ”Skal

hjælpen

bevilges som socialpædagogisk støtte eller som personlig

hjælp.”

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Vi har derfor spurgt alle landets kommuner, om de oplever, at

det kan være svært at vurdere, hvilke opgaver der kan bevil-

ges støtte til efter servicelovens § 85. Omkring halvdelen af

kommunerne (56 procent) er enige eller meget enige i dette,

mens næsten en tredjedel (32 procent) er uenige i dette. I de-

res bemærkninger til spørgsmålet har kommunerne anført ek-

sempler på, hvad de synes, der særligt udfordrer i den forbin-

delse:



Flere kommuner bemærker, at særligt snitfladen til servicelo-

vens § 83 kan være svær. Principmeddelelse 10-19 har gjort

det klarere, men der er stadig udfordringer (Dette beskrives

yderligere i afsnittet ”Snitflade til § 83”).

Flere kommuner bemærker, at de oplever mange henvendel-

ser om samtale og ensomhed, og at det er vanskeligt at vur-

dere, hvorvidt der er brug for terapi, eller om udfordringerne

kan håndteres som samtaler om håndtering af følelser som

en del af den socialpædagogiske støtte på det personlig og

praktiske plan til at klare hverdagens aktiviteter.

Flere kommuner bemærker, at der ikke er klarhed over, i

hvilket omfang bestemmelsen skal bruges til at støtte op i

forhold til behandling. Kommunerne peger derfor på, at sek-

toransvaret ikke er tydeligt, når bestemmelsen rummer led-

sagelse til og deltagelse i samtaler hos egen læge. Fx uddy-

ber en af kommunerne, at de oplever, at sundhedssektoren

ikke sørger for ledsagelse til borgere, hvilket betyder at bor-

gere afbryder forløb i sundhedssektoren, hvis ikke kommu-

nen bevilger hjælp efter § 85 til ledsagelse/deltagelse til

læge/hospitalsbesøg.

Forslag om tydeligere beskrivelse og flere eksempler i vejled-

ning

I interviewene med kommunerne fremkom følgende forslag til,

hvordan udfordringerne med den bredt formulerede bestem-

melse kan imødekommes:



En tydeligere beskrivelse i lovteksten eller vejledningen.

Flere eksempler i vejledningen.

Nogle kommuner efterspørger tydeligere beskrivelse i lovtek-

sten eller vejledningen af, hvornår en funktionsnedsættelse er

betydelig. Det gælder i forhold til at vurdere, hvornår der er

brug for en indsats efter servicelovens § 85, og hvornår der

kan bevilges en indsats efter servicelovens §§ 82 a-b.

Fra interview med kommuner og interessenter fremgår det

også, at der efterspørges flere eksempler i vejledningen. Kom-

munerne sammenligner med vejledningen til servicelovens §

83, som de oplever som mere udførlig og med flere eksempler

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

at læne sig op af i vurderingen. Det giver mere ensartede vur-

deringer, mener de.

I spørgeskemaet bemærkede flere kommuner også, at der er

brug for mere konkrete vejledninger, mere undervisning eller

flere principmeddelelser om bestemmelsen og dens snitflader

til andre bestemmelser i serviceloven og sundhedslovgivnin-

gen.

PRINCIPMEDDELELSER OG ARTIKLER OM § 85

Ankestyrelsen har offentliggjort følgende principmedde-

lelser og artikler, der adresserer indholdet af støtte efter

§ 85 og snitflader til tilstødende bestemmelser:

Principmeddelelser:



10-19 om bl.a. snitfladen til servicelovens § 83.

6-18 om bl.a. snitfladen til servicelovens § 97.

76-17 om leverandørvalg og forskellen mellem service-

lovens § 83 og § 85.

63-17 om sektoransvaret mellem serviceloven og sund-

hedsloven.

Artikler:



”Skal hjælpen bevilges som socialpædagogisk støtte el-

ler personlig og praktisk hjælp?” (Nyt fra Ankestyrelsen

nr. 5 2019).

PERSONKREDSEN OG UDMÅLING

Det følger af bestemmelsen i servicelovens § 85, at kommunen

skal yde socialpædagogisk støtte til borgere med betydelig

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og borgere med sær-

lige sociale problemer, som medfører et behov for hjælp, om-

sorg, støtte eller optræning og hjælp til udvikling af færdighe-

der.

Det er ikke en betingelse, at den betydelige funktionsnedsæt-

telse eller de særlige sociale forhold er varige, eller at borge-

ren har en diagnose. Socialpædagogisk støtte kan bevilges

samtidig med, at borgerens forhold er under afklaring, fx fordi

behandlingsmulighederne ikke er udtømte, at borgeren er un-

der helbredsmæssig udredning, eller fordi uddannelses- og be-

skæftigelsesmuligheder ikke er afklaret.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Socialpædagogisk støtte kan bevilges til borgere, der har res-

sourcer til at kunne klare sig selv på nogle områder, men sam-

tidig har behov for hjælp på andre områder.

Personkredsvurderingen

For at en borger kan få socialpædagogisk støtte, kræver

det, at borgeren er omfattet af personkredsen for støtte

for hver aktivitet eller funktion.

Det kræver, at behovet for støtte skal:



falde ind under den form for støtte, der er omfattet af

bestemmelsen

skyldes borgerens betydelige funktionsnedsættelse eller

særlige sociale problemer.

Kommunen skal vurdere, om borgeren er omfattet af

personkredsen i forhold til den enkelte funktion eller akti-

vitet. Kommunen skal ikke foretage en samlet vurdering

af, om borgeren er omfattet af personkredsen og herefter

bredt bevilge socialpædagogisk støtte til forskellige funk-

tioner.

Personkredsvurderingen skal med andre ord ske i forhold

til hver aktivitet eller funktion. Det betyder, at borgeren

kan være i personkredsen for nogle aktiviteter eller funk-

tioner, men ikke er det for andre.

Ifølge de interviewede kommuner kan der være udfordringer

med personkredsvurderingen i forhold til de enkelte aktiviteter,

hjælp til digitale udfordringer og med hjælp til håndtering af

økonomi.

Udfordringer med personkredsvurderingen i forhold til de en-

kelte aktiviteter

I vores interview med kommuner, DUKH og en professionel

partsrepræsentant for borgere peges der på en række udfor-

dringer i forbindelse med personkredsvurderingen. Udfordrin-

gerne handler for eksempel om:



at det for kommunerne er en udfordring at vurdere, om bor-

geren har en betydelig nedsat funktionsevne i forhold til de

enkelte aktiviteter frem for at vurdere borgerens generelle

funktionsniveau. Det opleves som både tidskrævende og

svære vurderinger, fordi personkredsvurderingen skal foreta-

ges i forhold til hver af de enkelte aktiviteter, som borgeren

søger om støtte til.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren



Både kommuner, interessenter, DUKH og professionel parts-

repræsentant oplever, at der er særlige udfordringer i forhold

til at vurdere ansøgninger fra borgere, der er ressource-

stærke på flere områder og har klaret sig i mange år uden at

modtage støtte efter serviceloven eller anden lovgivning.

Som eksempler nævnes, at det kan være svært for rådgiverne

at navigere i, at en borger ikke kan bestille varer over nettet,

men kan spille computerspil, eller at borger har en kandidat-

grad, men ikke kan åbne deres digitale post fra det offentlige,

eller at en uddannet psykolog kan have udfordringer med at

strukturere sin hverdag. En kommune fremhæver, at man ube-

vidst kan komme til at lægge vægt på, hvad borgeren ellers

har af ressourcer og kan i andre sammenhænge.

En yderligere pointe fra nogle kommuner er, at en konsekvens

af denne måde at vurdere personkredsen på er, at kommunen

oplever det som svært at begrunde et eventuelt afslag på soci-

alpædagogisk støtte i tilfælde med borgere, der er ressource-

stærke på flere områder. Det skyldes, at rådgiverne oplever

det som udfordrende, hvilke faglige kriterier de kan inddrage,

hvis borgeren eksempelvis kun har brug for hjælp til at læse

og håndtere sin post, men kan klare alt andet selv. To kommu-

ner nævner, at det kan være svært at vurdere, hvornår der er

tale om en betydelig funktionsnedsættelse hos borgeren i for-

hold til den konkrete opgave.

KRAV OM ÅRSAGS-

SAMMENHÆNG

Borgerens behov for

støtte skal være be-

tinget af funktions-

nedsættelsen eller

særlige sociale proble-

mer. Hvis en borger

for eksempel ønsker

støtte til at hente børn

skal behovet skyldes

den betydelige funkti-

onsnedsættelse eller

de særlige sociale pro-

blemer.

I kommuneinterviewene fremgår det derudover, at kommunen

har svært ved at vurdere, hvornår borgers udfordring i forhold

til den enkelte aktivitet er betinget af funktionsnedsættelsen,

og hvornår der er tale om en udfordring, som borger ville have

uafhængigt af den nedsatte funktionsevne. De oplever, at der

kan argumenteres for, at alle borgeres udfordringer i et eller

andet omfang er afledt af deres funktionsnedsættelse. En råd-

giver forklarer dette sådan:

”Hvilke opgaver er det, man kan give socialpædagogisk

støtte til og hvilke opgaver er det, at man nogle gange må

erkende, at det også var lidt ekstra svært, fordi man også

havde en diagnose eller funktionsnedsættelse, men ikke

nødvendigvis noget, man kan kompensere for. Jeg synes

nogle gange vi giver 85, for at skulle kompensere for hele li-

vet”

I den forbindelse efterspørger nogle kommuner en klarere be-

skrivelse af afgrænsningen mellem § 85 om socialpædagogisk

støtte og §§ 82 a-b (om tilbud om gruppebaseret hjælp og

støtte og tilbud om individuel tidsbegrænset socialpædagogisk

hjælp og støtte),herunder udfordringer, der ikke kan bevilges

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

støtte til. Dette er indeholdt i det tidligere beskrevne forslag

Tydeligere beskrivelse og flere eksempler i vejledning.

Udfordringer med hjælp til digitale udfordringer blandt ældre

Blandt kommunerne, der blev interviewet, fortælles også om

udfordringer med stigende antal borgere over pensionsalderen,

der ikke tidligere har modtaget støtte fra kommunen, og som

nu søger om støtte til at tilgå og betjene digitale platforme.

Den oplevede udfordring består både i, at det er svært at

skelne imellem støttebehov, der skyldes alder, og støttebehov,

der skyldes funktionsnedsættelsen. Kommunerne oplever, at

det er udfordrende at finde ud af, hvordan støtte skal gives –

efter servicelovens § 83 (om personlig hjælp og pleje) eller ef-

ter § 85 (om socialpædagogisk støtte).

En kommune pointerer også, at der kan være uklarhed og for-

skellige opfattelser mellem de forskellige forvaltninger i kom-

munen i forhold til hvem, der skal behandle sagen, når §§ 83

og 85 behandles i forskellige forvaltninger.

79 procent af kommunerne har også angivet i spørgeskemaet,

at de oplever udfordringer med flere borgere over folkepensi-

onsalderen, der ikke tidligere har modtaget hjælp efter ser-

vicelovens regler, og som har behov for socialpædagogisk

støtte til fx digital brevhåndtering.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Hvis hjælpebehovet til digitale udfordringer går på den

praktiske del med at lære, hvordan man anvender en

computeren, vil dette hjælpebehov ikke kunne dækkes

efter servicelovens § 83. Efter omstændighederne kan

det kunne dækkes efter servicelovens § 85. Alternativt

vil det eventuelt kunne dækkes i et uvisiteret tilbud, der

ikke er en forebyggende foranstaltning, jf. servicelovens

§ 104.

Forslag i forhold til borgere med digitale udfordringer

Der er forskellige forslag til, hvordan denne udfordring kan

håndteres, så den både bliver enklere at forvalte og sikrer bor-

gerens retssikkerhed

Det skal bemærkes, at de interviewede interessenter og borgere ikke har haft mulig-

hed for at kommentere på disse forslag grundet rækkefølgen i de gennemførte inter-

view (læs mere i metodebilag).

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren



Flere kommuner efterspørger en tydeliggørelse af, hvordan

hjælp til digitale udfordringer skal gives. 72 procent af kom-

munerne er enige i, at det bør præciseres i lovgivningen,

hvordan støttebehov til udfordringer med håndtering af digi-

tale platforme skal løses.

To af de interviewede kommuner foreslår, at der kunne ind-

føres en aldersbegrænsning på servicelovens § 85 på samme

måde, som der er for ledsagelse efter servicelovens § 97.

Støtten kunne så gives efter servicelovens § 83 i stedet.

I spørgeskemaet foreslår en kommune også særskilt støtte

efter § 83 til håndtering af denne problematik.

I bemærkningerne til spørgsmålet fremgår det at:



Flere kommuner ønsker, at hjælp til digitale indsatser og

hjælp til digital brevhåndtering også kan løses efter service-

lovens § 83, så det både kan løses efter §§ 83 og 85, alt ef-

ter hvad der er mest hensigtsmæssigt for den enkelte bor-

ger.

Flere kommuner bemærker, at det er en udfordring, der vil

blive mindre med tiden og efter deres opfattelse ikke kræver

nye regler.

Udfordringer med hjælp til håndtering af økonomi

Nogle af kommunerne oplever udfordringer med støtte til bor-

gere med håndtering af deres økonomi eller andre aktiviteter,

der kræver brug af MitID. Udfordringen ligger primært i, hvor

meget den socialpædagogiske støtte kan hjælpe, og hvornår

der er brug for et fuldt eller delvist værgemål. Der kan både

være tale om aktiviteter som varetagelse af økonomiske for-

hold forbundet med borgerens bank, eller andre aktiviteter,

der kræver MitID eller anvendelse af digitale postløsninger.

Dét at mange banker har lukket filialer, hvor man kunne mod-

tage personlig betjening, udgør også en udfordring.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

I henhold til de gældende regler kan støtte til håndtering

af økonomi ved banken både være omfattet af et økono-

misk værgemål og være omfattet af § 85. Det kræver en

konkret og individuel vurdering.

Hvis borgerens udfordringer består af problemer med

modtagelse via den digitale postløsning, er der mulighed

for at blive fritaget for digital post. Det sker via ansøg-

ning hos kommunen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Næsten alle kommuner (91 procent) har også angivet i spørge-

skemaet, at de oplever, at det kan være svært at støtte bor-

gere, der ikke selv kan varetage deres økonomi, men hvor

økonomisk værgemål virker unødigt indgribende. Det kan ek-

sempelvis være, fordi de ikke kan finde ud af digitale løsninger

eller ikke kan huske deres PIN-kode til Dankort.

Forslag om mindre indgribende hjælp end værgemål

Flere kommuner efterspørger derfor en løsning, hvor der er

mulighed for at hjælpe borgere med håndtering af deres øko-

nomi og MitID uden nødvendigvis at kontakte Familieretshuset

eller retten om fuldt eller delvist værgemål. I bemærkningerne

til spørgeskemaet foreslås følgende muligheder:



Bedre mulighed for brug af fuldmagter.

Åbent tilbud, der kan støtte borgerne i forhold til denne ud-

fordring.

Klare beskrivelser af, hvad der kræver en værge, og hvad

kommunens forpligtelser er i forhold til disse tilfælde.

Sagsoplysning og kommunens anvendelse af oplysnin-

gerne

Som nævnt i kapitel 2 er det Ankestyrelsens erfaring fra klage-

sagsbehandlingen, at der ofte er udfordringer for kommunerne

med at overholde officialprincippet (sagsoplysning) i sager om

socialpædagogisk støtte. Som beskrevet i kapitel 2 er der i 24

procent af sagerne om socialpædagogisk støtte, der behandles

i Ankestyrelsen, mangler i sagsoplysningen

Interviewene med kommuner, borgere og interessenter be-

kræfter disse udfordringer og peger også på udfordringer med

kommunens anvendelse af oplysningerne. Der peges blandt

andet på, at der kan være udfordringer med:



Indledende afklaring af borgers behov



Uoverensstemmelse mellem kommunen og borgers vurdering

af oplysninger



Manglende inddragelse af borger



Lang sagsbehandlingstid i forbindelse med indhentelse af

nødvendige oplysninger

Udfordringer med indledende afklaring af borgers behov

Blandt de interviewede kommuner peges på, at det kan være

vanskeligt at afklare borgers behov for støtte nu og her. Det

kræver ofte et på forhånd mere indgående kendskab til borger,

I undersøgelsen ”Kommunernes visitation til tilbud efter serviceloven til borgere med

sjældne handicap og erhvervet hjerneskade” fra 2015, ses det at fejlen i de gennem-

gåede sager om socialpædagogisk støtte, typisk er manglende væsentlige oplysnin-

ger om hvilken hjælp og støtte, der faktisk er tildelt, og manglende væsentlige eller

afgørende oplysninger om borgerens samlede funktionsniveau.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

eller at der er mulighed for at følge borger over længere tid.

De beskriver et behov for, at man kan foretage et indledende

afklaringsforløb for at afdække:



Bedre forståelse for de konkrete aktiviteter, der kræver

støtte, og hvilke slags støtte de kræver.

Om borger ønsker at modtage den støtte, der kan gives efter

§ 85.

Hvilke funktionsnedsættelser, der fylder mest ved borgere

med flere funktionsnedsættelser/diagnoser, og i forlængelse

heraf

hvilken leverandør/udfører af socialpædagogisk støtte, der er

mest egnet.

Om eventuelle teknologiske løsninger, træning eller støtte-

muligheder i serviceloven kan afhjælpe dele af borgerens

støttebehov.

Der er i den forbindelse kommuner, der fortæller, at de arbej-

der med afklarende forløb inden for den eksisterende lovgiv-

ning. I en af de interviewede kommuner oplever de, at der ofte

vil være en justering af indsatsen på baggrund af de første

møder mellem borger og den socialpædagogiske støtte. I nogle

tilfælde bevilger de også socialpædagogisk støtte efter service-

lovens § 85 med indsatsmål om at afklare, hvilken form for §

85 støtte, der er brug for fremover, og hvilken udfører, der

ville være et godt match for borger. Fordi de på denne måde

samler de nødvendige oplysninger i et bevilget forløb, oplever

de ikke behov for en mulighed for afklarende forløb.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Der skal altid være proportionalitet i, hvor mange oplys-

ninger en kommune indsamler, og hvordan den indsam-

ler dem. Der gælder dog grundlæggende et generelt krav

om, at kommunen skal sørge for, at sagen er tilstrække-

lig oplyst til, at kommunen kan foretage en konkret og

individuel vurdering af borgerens behov for hjælp og

støtte som følge af borgerens funktionsnedsættelse.

Ankestyrelsen henviser til principmeddelelse 51-18, som

fastslår, at kommunen skal sørge for, at sagen er til-

strækkelig oplyst til, at kommunen kan foretage en kon-

kret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp

og støtte som følge af borgerens funktionsnedsættelse.

Kommunen kan ikke i sager om handicapkompenserende

ydelser henvise til et princip om mindre indgribende for-

anstaltninger som begrundelse for, at borgeren skal have

et andet tilbud end det, som bedst muligt kompenserer

for følgerne af funktionsnedsættelsen. Kommunen skal

sørge for, at borgeren bliver kompenseret for følgerne af

den nedsatte funktionsevne.

En interesseorganisation påpeger, at de oplever tilfælde, hvor

borger får tildelt hjælp efter § 82 a (tilbud om gruppebaseret

hjælp og støtte), men at kommunen ikke behandler ansøgnin-

gen om hjælp efter § 85. Borger står derfor tilbage uden kla-

gemulighed, da afgørelser om hjælp efter § 82 a ikke kan på-

klages til Ankestyrelsen eller andre. Organisationen oplever, at

det kræver, at borgeren selv beder om at modtage en afgø-

relse i forhold til § 85, hvilket igen kræver, at borgeren er klar

over, at de rent faktisk har ret til en afgørelse.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Bestemmelserne i §§ 82 a-c skal behandles isoleret fra §

85, da de har et andet sigte. I §§ 82 a-c er fokus at til-

byde borgere en forebyggende indsats. Bestemmelserne

må derfor af kommunerne hverken bruges til at under-

søge, om borgeren er omfattet af målgruppen for § 85,

eller til at udskyde den endelige afgørelse om § 85 ved

først at tilbyde borgeren et forebyggende forløb.

Kommunens afgørelser efter §§ 82 a-c kan ikke påklages

til Ankestyrelsen. Det fremgår dog af forarbejderne til

bestemmelserne, at hvis borgeren specifikt har søgt om

en ydelse, der ikke er en ydelse i form af tidlig, forebyg-

gende indsats, og får afslag med henvisning til, at borge-

ren i stedet kan benytte et individuelt tidsbegrænset til-

bud efter den foreslåede § 82 b eller en af de øvrige

ydelser i det foreslåede kapitel 15 a, vil borgeren kunne

klage over afslaget.

Ankestyrelsen henviser til principmeddelelse 22-18, der

fastslår rækkevidden af kommunens vejledningspligt.

I spørgeskemaet har vi spurgt kommunerne, om de oplever, at

det kan være svært at matche borger med det korrekte social-

pædagogiske tilbud efter servicelovens § 85, og om det særligt

gælder borgere med flere og komplekse problemstillinger.

Der er delte oplevelser blandt kommunerne med 45 procent,

der er uenige, og 31 procent, der er enige med udsagnet, og

23 procent der tilkendegiver, at de hverken er enige eller

uenige.

Forslag om tidsafgrænset afklaringsforløb

Fra kommuneinterview giver de på den baggrund udtryk for, at

de ønsker sig muligheden for et tidsafgrænset afklaringsforløb

inden endelig bevilling af § 85

Det skal være et forløb, der kan iværksættes med formål om

at afklare, om borgeren er i målgruppen for § 85, hvilken type

støtte der er behov for, hjælpe til en helhedsvurdering og af-

klare om borger ønsker at modtage hjælpen.

Det skal bemærkes, at de interviewede interessenter og borgere ikke har haft mulig-

hed for at kommentere på dette forslag grundet rækkefølgen i de gennemførte inter-

view (læs mere i metodebilag).

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

I en kommune fortæller de, at de kunne ønske et afklaringsfor-

løb, der også inkluderede en tværfaglig indsats mellem sund-

hedsfagligt og socialfagligt personale, der kigger på borgeren i

forhold til at vurdere muligheder for teknologiske løsninger,

hjælpemidler, træning og behovet på tværs af servicelovens §

83 og § 85.

Vi har også spurgt kommunerne, om de mener, at der bør

være mulighed for at tilbyde et tidsafgrænset afklaringsforløb i

forhold til socialpædagogisk støtte. 80 procent svarer, at de er

enige eller meget enige i dette.

Fra både interview og spørgeskemaet om udfordringer med

bestemmelser på serviceloven giver kommunerne udtryk for,

at formuleringen af §§ 82 a-b bør udvides, så den både hedder

forebyggende og afklarende.



Flere kommuner bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt

og vil give bedre beskrivelser af borgeren i forhold til at

iværksætte den rigtige indsats efterfølgende og afklare, om

borgeren ønsker at tage imod støtten.

Der er dog omvendt også flere kommuner, der bemærker, at

de justerer støtten hurtigt, og at de derfor ikke oplever be-

hov for en ny indsats.

Andre kommuner bemærker, at det vil skabe yderligere en

snitflade, nyt lovstof og ikke forenkle den nuværende lovgiv-

ning. En kommune bemærker, at det vil være en for stor ad-

ministrativ byrde i forhold til det, som det giver.

ANKESTYRELSENS UNDERSØGELSE AF §§ 82 A-C

Ankestyrelsens undersøgelse af §§ 82 a-c viser, at de fle-

ste snitfladeproblematikker med bestemmelserne er i for-

hold til socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85,

bl.a. som følge af at kommunerne kan være i tvivl om,

om de skal bevilge en indsats efter §§ 82 a-c eller § 85.

Læs mere

her.

Udfordringer med uoverensstemmelse mellem kommunens og

borgerens vurdering af støttebehov

Både kommuner, borgere, professionel partsrepræsentant, in-

teressenter og DUKH oplever udfordringer i sager, hvor borger

og kommune ikke er enige omkring vurderingen af borgerens

støttebehov.

Flere af de borgere og pårørende, vi har interviewet, giver

også udtryk for, at de kommunale sagsbehandlere ikke medta-

ger oplysninger fra speciallægeerklæringer, VISO-rapporter,

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

indsigelser fra borger/pårørende og andre dokumenter, som

fagpersoner, borgeren eller den pårørende vurderer er centrale

i at forstå støttebehovet, i deres vurdering. DUKH fortæller

også, at flere af de borgere, som de er i kontakt med giver ud-

tryk for, at de ikke mener, at sagsbehandlerne medtager cen-

trale oplysninger.

En kommune beskriver også, at det er udfordrende at oplyse

og begrunde sagen tilstrækkeligt i sager, hvor der ikke er enig-

hed mellem borger og kommune i forhold til vurderingen af

støttebehovet. De oplever, at der er for høje krav til sagsoplys-

ning og begrundelse, hvis borger ikke er enig i kommunens

faglige vurdering, hvis den ikke skal hjemvises af Ankestyrel-

sen.

Der beskrives således en udfordring i, at kommunerne og bor-

gerne er uenige i, hvilken vægt de faktiske oplysninger, der

ligger i sagerne, skal have, herunder hvorfor visse oplysninger,

som borgeren oplever som vigtige, ikke tillægges samme

vægt, når kommunen vurderer borgerens sag.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Begrundelsen i en afgørelse, der indeholder vurderinger

og skøn, skal indeholde en angivelse af de hovedhensyn,

som er tillagt vægt for resultatet. Endvidere skal sådanne

afgørelser indeholde en angivelse af de faktiske oplysnin-

ger, der er tillagt vægt ved denne vurdering.

Det er god forvaltningsskik, at afgørelsen også tager stil-

ling til borgerens hovedsynspunkter, og i den forbindelse

også forklarer, hvis der er faktiske oplysninger, der ikke

tillægges vægt.

En anden type af udfordring, der også nævnes af flere borgere,

er, at der nogle gange tages udgangspunkt i oplysninger, der

ikke er opdaterede i forhold til borgerens nuværende situation.

Nedenfor fremgår et eksempel på en borger og pårørendes op-

levelse med, at der ikke tages udgangspunkt i opdaterede op-

lysninger i sagen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

EKSEMPEL PÅ OPLEVELSE MED IKKE OPDATEREDE

OPLYSNINGER

Borgeren fik for flere år siden konstateret sygdom, der

har påvirket hjerne og rygsøjle og medført cerebral pa-

rese i venstre side af kroppen. Hertil har borgeren også

diabetes og dette i sammenhæng med cerebral parese

gør, at han har behov for omfattende støtte i hverdagen

samt at have hjælp tilgængelig hele døgnet.

I forbindelse med borgerens ansøgning om hjælp og

støtte i hverdagen, oplever en pårørende, at kommunen

tager udgangspunkt i en forældet VUM. Denne beskriver

borgeren på et tidspunkt, hvor han kan flere ting selv,

blandt andet rengøring, tjekke post og lignende, som hun

ikke længere kan. Hertil fremgår det heller ikke, at bor-

geren har fået erhvervet hjerneskade og der er ikke

medtaget udtalelser fra fagpersoner omkring hans til-

stand, som ellers er tilgængelige. Den pårørende skriver

syv siders modsvar om, at oplysningerne ikke var kor-

rekte og opdaterede. Her oplever den pårørende, at hun

ikke modtager ordentlige svar fra kommunen, og at de

ikke lydhøre over for hendes beskrivelse af borgerens be-

hov.

Udfordringer med manglende inddragelse af borgeren

Interessenter og borgere fortæller, at det kan være en udfor-

drende proces for borgeren at deltage i sagsoplysningen.

Borgere og interessenter beskriver, at det er usikkert, om

kommunen har de relevante oplysninger om borgerne, og om

de anvender dem i sagsbehandlingen, fordi borgerne og de på-

rørende ikke føler sig inddraget De borgere, der er interviewet,

oplever, at de ikke føler sig hørt, og at kommunen ikke tager

udgangspunkt i deres behov ved bevilling af støtte.

DUKH fortæller også, at på tværs af alle bestemmelserne på

handicapområdet, er et af de emner de oftest hører i deres

rådgivning, at borgerne ikke føler sig inddraget i sagsbehand-

lingen. Borgerne har en oplevelse af, at der ikke bliver lyttet

til, hvad deres behov er, og at deres udfordringer ikke tages

alvorligt.

Interessenter og borgere peger blandet andet på, at:



Det kan være svært for borgere, der er i personkredsen for §

85, at vurdere, hvilke oplysninger der er relevante at videre-

give til sagsbehandleren.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren



Det kan føles grænseoverskridende for borgeren at dele visse

oplysninger. Det kan særligt gøre sig gældende i sager, hvor

der er mistillid mellem borger og rådgiver. Der kan eksem-

pelvis være relevante oplysninger i hændelser der ligger flere

år tilbage, og som borgeren ikke ønsker at tænke på eller har

svært ved at dele. I en boks på næste side, er der gengivet

et eksempel på denne udfordring.

Det stiller store krav til rådgiverens evne til at forstå borge-

rens mentale eller kognitive udfordringer, for at rådgiveren

kan hjælpe borgeren med at udvælge, strukturere og videre-

give relevante oplysninger til rådgiveren.

En kommune beskriver, at de borgere, der søger om socialpæ-

dagogisk støtte, i stigende grad har komplekse udfordringer,

herunder med flere diagnoser, og at de i stigende grad også

har været i behandling i psykiatrien. Det stiller større krav til

rådgivernes viden i forhold til, hvordan de hjælper denne type

af borgere. Kommunen ser særligt problemet i forhold til sti-

gende antal unge borgere med autisme.

I en kommune beskriver de også en udfordring med borgere,

der ikke selv har en erkendelse af, hvor dårligt de har det. Det

kan eksempelvis være personer med hjerneskader. Kommunen

oplever, at borgerne ikke forstår, hvor svært de har ved tin-

gene, bl.a. fordi de glemmer det. Disse personer kan fx vælge

at frasige sig hjælpen, fordi de tænker at de selv kan klare ak-

tiviteterne.

”Det kan tit være en udfordring, at de har brug for

hjælp, og det er meget tydeligt for os at se, men de frasiger

sig det.”,

siger en rådgiver.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

EKSEMPEL PÅ BORGERS OPLEVELSE MED IKKE AT

ØNSKE AT DELE PRIVATE OPLYSNINGER

Borgeren har en erhvervet hjerneskade, da han for over

20 år siden blev påkørt. Dette medfører, at der er mange

ting, som han ikke kan overskue og at han kan have

svært ved at omsætte tanker til handling. Derfor modta-

ger han blandt andet socialpædagogisk støtte.

I forbindelse med den socialpædagogiske støtte skriver

borgeren sedler med hovedpunkter omkring sine tanker

og støttebehov. Disse sedler ønsker kommunen at få ind-

blik i, for at kunne undersøge hjælpebehovet godt nok og

udregne timeantal for støtten. Borgeren ønsker imidlertid

ikke at udlevere oplysningerne, da han oplever en mang-

lende tillid til kommunen, og ikke ønsker at udlevere sine

private tanker, fordi han oplever, at kommunen generelt

tager oplysninger ude af kontekst og kun medtager infor-

mationer, der er brugbare for kommunen.

Udfordringer med lang sagsbehandlingstid i forbindelse med

sagsoplysningen

Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så

hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til

hjælp og i så fald hvilken. Kommunalbestyrelsen skal på de

enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må

gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være

truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan over-

holdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked

om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. Se retssik-

kerhedslovens §§ 3 og 3 a.

En interessent nævner, at de oplever, at der kan være lang

sagsbehandlingstid, fordi der skal ventes på oplysninger fra

andre instanser. Det kan for eksempel være oplysninger fra

psykiatrien, hospital, jobcenter eller egen læge.

En undersøgelse af sagsbehandlingstider på udvalgte bestem-

melser på voksenhandicapområdet

viser også, at indhentning

af oplysninger fra andre sektorer eller dele af forvaltningen er

et af de sagsskridt, som ofte kan tage længst tid i sagsbehand-

lingen.

Sagsbehandlingstid på voksenhandicapområdet

Retssikkerhedsenheden 2022:

Sags-

behandlingstid på voksenhandicapområdet — Ankestyrelsen (ast.dk).

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Generelt genkender kommunerne dog ikke denne problematik.

Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at kommunerne

ikke mener, at der er lang sagsbehandlingstid, som kan med-

føre at borgerens problemstillinger forværres undervejs. 29

procent er hverken enige eller uenige i, at der er lang sagsbe-

handlingstid, mens halvdelen er uenige eller meget uenige.

VOKSENUDRED-

NINGS-METODEN

(VUM)

Voksenudredningsme-

toden (VUM) er en

metode til sagsbe-

handling på myndig-

hedsområdet for

voksne med handicap,

psykiske vanskelighe-

der eller sociale pro-

blemer.



Flere kommuner bemærker, at de kan igangsætte et forløb

efter §§ 82 a-b eller § 85, mens de sideløbende foretager ud-

redningen af borgers støttebehov.

Der er også enkelte kommuner, der skriver, at det nye ud-

redningsværktøj VUM 2.0 tager længere tid at udfylde.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Der er ikke fastsat generelle regler om myndighedernes

sagsbehandlingstid i forvaltningsloven eller anden lovgiv-

ning.

Det følger imidlertid af god forvaltningsskik, at sager i

den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig

tid og ikke må trække unødigt ud.

Det varierer fra sag til sag, hvilke oplysninger, der er

nødvendige for at kunne træffe afgørelse i sagen efter §

85. Kommunen kan vælge at anvende voksenudred-

ningsmetoden (VUM 2.0) i sager om § 85 for at oplyse

sagen tilstrækkeligt. Ankestyrelsen henviser også til prin-

cipmeddelelse 50-19. Her fremgår det bl.a. (med henvis-

ning til bekendtgørelse om vurdering af nedsat funktions-

evne som grundlag for tildeling af handicapkompense-

rende ydelser), at kravet om voksenudredningsmetode

som led i sagsoplysning som udgangspunkt skal bruges i

sager om merudgifter. Et sådan krav gælder ikke efter de

andre handicapkompenserende ydelser, herunder § 85.

Udmåling

Hvis borgeren er i personkredsen for socialpædagogisk støtte,

skal kommunen finde ud af, hvor meget støtte, borgeren kan

få. Den udmåling er nært forbundet med kompensationsprin-

cippet.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

KOMPENSATIONSPRINCIPPET

Kommunen skal yde den nødvendige hjælp og støtte ef-

ter servicelovens regler om socialpædagogisk støtte, så

borgere med betydelig nedsat psykisk og fysisk funkti-

onsevne eller særlige sociale problemer så vidt muligt er

stand til at leve og udfolde sig som andre, der ikke har

en funktionsnedsættelse.

Det betyder, at kommunen konkret skal vurdere, hvor-

dan borgeren kan få dækket sit behov for støtte til en gi-

ven funktion eller aktivitet.

Borgere med en betydelig funktionsnedsættelse eller

særlige sociale problemer skal i så vidt muligt omfang

kunne leve og udfolde sig som andre. Det er den enkelte

borgers situation og behov, der er afgørende for, hvornår

borgeren er kompenseret for sit støttebehov i forhold til

andre.

I nogle af de interviewede kommuner fastsætter de kommu-

nale rådgivere et timetal for omfanget af den socialpædagogi-

ske støtte i forbindelse med vurderingen af støttebehovet og

afgørelsen om socialpædagogisk støtte. I nogle af kommu-

nerne er støtten inddelt i nogle vejledende ”pakker”, fx én til

tre timers støtte eller tre til fem timers støtte. I en af de inter-

viewede kommuner bevilger rådgiverne socialpædagogisk

støtte og fastsætter indsatsmål, men fastsættelsen af, hvor

mange timers støtte, der skal bevilges, og præcist hvordan det

skal foregå, foretages af kommunens interne korps, der leverer

socialpædagogisk støtte. Omfanget af indsatsen justeres lø-

bende i forhold til, hvad borgeren har brug for.

En interessent, der også selv arbejder som socialpædagogisk

støtte, fortæller, at der er stor forskel på, hvor fleksible kom-

munerne er i forhold til at justere op og ned. Hun oplever

nogle gange som støtteperson at være bevilget to timer, men

at hun bruger den første tid på at opbygge relationen og af-

dække borgerens behov. Hvis hun oplever, at borgeren har be-

hov for mere, er der stor forskel på, hvor lydhøre kommunerne

er for at ændre timetallet.

Ifølge de interviewede kommuner, borgere og interessenter

kan der være udfordringer med, at det er svært at vurdere,

hvornår borgers hjælpebehov er tilstrækkeligt dækket. Det er

også en udfordring at fastsætte detaljerede indsatsmål og ud-

måle timer.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Udfordringer med at vurdere, hvornår borgers hjælpebehov er

tilstrækkeligt dækket

Der er flere kommuner, der fortæller, at det er en udfordring

at vurdere, hvornår borgerens hjælpebehov er tilstrækkeligt

dækket med de konkrete aktiviteter i forhold til deres funkti-

onsnedsættelse. Udfordringen skyldes bl.a., at der ikke er no-

get klart sammenligningsgrundlag for, hvornår konsekven-

serne af funktionsnedsættelsen er tilstrækkeligt afhjulpet.

Fra kommuneinterview bemærkes det, at det er svært at vur-

dere, hvor meget støtte borgerne skal have. Det er ikke kon-

kretiseret i lovgivningen eller vejledningen. Det er svært at

sætte en grænse for, hvornår borgerens hjælpebehov er til-

strækkeligt dækket. Det gælder fx i forhold til socialpædago-

gisk ledsagelse til familiebesøg.

Kommunerne kan også være i tvivl om, hvordan de skal fore-

tage vurderingen af om borgerens hjælpebehov er tilstrække-

ligt dækket. De er eksempelvis i tvivl om, om de kan sammen-

ligne borgerens behov med gennemsnitlige niveauer for de for-

skellige aktiviteter. Derudover oplever kommunerne, at de har

svært ved at finde de rette faglige argumenter for at fastlægge

støtteniveauet.

KOMPENSATIONSPRINCIPPET (FORTSAT)

Kompensationsprincippet betyder, at kommunen altid

skal vurdere, om borgeren allerede er kompenseret for

sit behov for hjælp. I vurderingen skal kommunen ind-

drage, hvilken hjælp borgeren allerede modtager, og om

borgeren dermed er tilstrækkeligt kompenseret. Kom-

pensationsprincippet er bl.a. behandlet i principmeddelel-

serne 3-18 og 6-18. Hjælp efter servicelovens § 85 om

socialpædagogisk støtte har til formål at styrke den en-

keltes funktionsmuligheder eller at dække de behov, der

opstår som følge af en borgers nedsatte funktionsevne.

Ankestyrelsen bemærker, at der ved vurdering af støtte-

behovet efter § 85 ikke - som efter servicelovens § 100

om merudgifter - foretages en direkte sammenligning

med personer uden funktionsnedsættelse.

I spørgeskemaet til landets kommuner er det også 62 procent

af kommunerne, der er enige eller meget enige i, at det kan

være svært at vurdere, hvornår en borger er tilstrækkelig

kompenseret i forhold til deres nedsatte funktionsevne. I deres

bemærkninger til spørgsmålet anfører de:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren



Der er ofte uoverensstemmelse mellem borgerens, kommu-

nens og Ankestyrelsens vurdering af, hvornår borgerens

hjælpebehov er dækket tilstrækkeligt. På grund af de indivi-

duelle kompleksiteter, er det yderst vanskeligt at fastlægge,

hvornår borgers behov er opfyldt. En kommune skriver, at

det vil næsten altid være en subjektiv følelse og ord mod

ord, og at Ankestyrelsen hjemviser sager, for at kommunens

skal bevise, hvem der har mest ret.

Begreberne i vejledningen er for upræcise i forhold til, hvilket

niveau eller hvilken ”normal”, der er for hvornår borgerens

hjælpebehov er dækket

Det kan være svært at vurdere, hvad der er normal funkti-

onsevne.

EKSEMPEL PÅ AT BORGER OPLEVER, AT HJÆL-

PEBHOVET IKKE ER DÆKKET

Borgeren har en erhvervet hjerneskade. Dette medfører,

at der er mange ting, hun ikke kan overskue, og at hun

kan have svært ved at omsætte tanker til handling. Hun

har derfor behov for støtte i forhold til dette.

Borgeren oplever, at hun i en periode har et øget støtte-

behov, og at hun ikke får bevilget den tid, som hun har

behov for. Hun mener, at hun mister funktioner som kon-

sekvens. Borgeren beskriver, at hun kun får bevilget tid

til støtte til nogle hovedproblematikker, som fx madlav-

ning. Hun oplever ikke at få bevilget tid til at få sorteret i

tanker og indtryk, hun oplever fylder i hendes hoved, så

hun ikke kan komme i gang med den konkrete aktivitet.

Forslag om vurdering af kompensationsprincippet

Der er forskellige forslag blandt de interviewede kommuner og

i spørgeskemabesvarelserne til, hvordan denne udfordring kan

håndteres, så den både bliver enklere at forvalte og sikrer bor-

gerens retssikkerhed:



Klare beskrivelser af eksempler, hvor borgerens hjælpebehov

kan vurderes at være tilstrækkeligt dækket.

Klarere beskrivelser af afgrænsning mellem § 85, §§ 82 a-b,

og hvornår der er tale om udfordringer, der ikke skal kom-

penseres for.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren



Fast loft for socialpædagogisk ledsagelse (se også afsnittet

om snitfladen mellem ledsagelse efter § 97 og socialpædago-

gisk ledsagelse efter § 85 nedenfor)

De interviewede kommuner har ikke et ønske om objektive kri-

terier, der indskrænker skønnet. Der ønskes således ikke, at

det skal gøres som på merudgifter efter § 100, da det er res-

sourcetungt for kommunen og indskrænker det individuelle og

konkrete skøn i forhold til at bedst imødekomme borgerens be-

hov.

I besvarelsen af spørgeskemaet bemærker kommunerne bl.a.:



Det er umiddelbart ikke en mulighed med regelforenkling, da

det ville kræve objektive kriterier. Kvalitetsstandarder giver

allerede i dag mulighed for at komme med et serviceniveau,

men vil dog også altid kræve en konkret og individuel vurde-

ring



§ 85 skal rumme både den indsats, der skal vedligeholde

funktionsevnen, men også udvikle. Det er to meget forskel-

lige indsatser til to meget forskellige typer af borgere. Det

gør, at der opnås utilfredsstillende effekter med indsatsen. §

85 kunne være til ren udvikling, og så kunne der være en pa-

ragraf for både 83/85 i en tværgående indsats.

Forslag om udgangspunkt i faste ”pakker” eller opgaver

Et forslag, der blev nævnt i forhold til udfordringen med at

vurdere personkredsen i forhold til de enkelte aktiviteter, var

at lave en klarere og mere gennemsigtig struktur for at vur-

dere, om borgeren er i personkredsen til støtte og hvilken

støtte. Fordelen skulle være, at det blev mere gennemsigtigt

for borgeren og lettere for kommunens rådgivere at forvalte

Der er allerede flere kommuner, der arbejder med et serviceni-

veau, der består af ”pakker” til inddeling af hvilken støtte, der

som udgangspunkt ydes ved socialpædagogisk støtte. Der skal

kunne afviges fra pakkerne, så støtten tilpasses borgerens be-

hov.

Der er et ønske om, at sagsoplysningen og sagsbehandlingen i

forhold til socialpædagogisk støtte gives en tydeligere struktur,

hvor lovteksten er gjort mindre bred og blevet konkretiseret.

Det skal bemærkes, at de interviewede interessenter og borgere ikke har haft mulig-

hed for at kommentere på disse forslag grundet rækkefølgen i de gennemførte inter-

view (læs mere i metodebilag).

Det skal bemærkes, at de interviewede interessenter og borgere ikke har haft mulig-

hed for at kommentere på disse forslag grundet rækkefølgen i de gennemførte inter-

view (læs mere i metodebilag).

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

En kommune foreslog, at det fx kunne være ved at lade sig in-

spirere af tankegangen i en forsøgsordning på merudgifter ef-

ter servicelovens § 41 (nu barnets lov § 86,

red.),

hvor der i

højere grad tages udgangspunkt i nogle kategorier af funkti-

onsnedsættelser, der som udgangspunkt fører til bestemte

”pakker” af støtte. Kommunen bemærkede, at den samme til-

gang ikke direkte kan lade sig gøre i forhold til socialpædago-

gisk støtte, men at det kunne være ønskværdigt med et mere

enkelt og gennemsigtigt system i forhold til, hvilke opgaver

borgeren kan forvente støtte til. Kommunen pegede også på,

at man bør være opmærksom på, at en sådan tilgang sandsyn-

ligvis vil betyde, at nogle borgere ikke vil få støtte, selvom de

ellers ville være i personkredsen for socialpædagogisk støtte

efter de nuværende regler.

En anden kommune foreslår, at der i højere grad tages ud-

gangspunkt i ”pakker”, hvor borgeren bevilges opgaver og ikke

efter timer. Dermed skal medarbejdere, der forestår støtten

efter § 85, dagligt vurdere borgerens støttebehov. En af de in-

terviewede kommuner arbejder allerede med bevilling af soci-

alpædagogisk støtte efter § 85, hvor timetallet ikke er fastsat

fra myndigheds side, men fastlægges løbende af kommunens

interne udfører af den socialpædagogiske støtte.

Udfordringer med detaljerede indsatsmål og udmåling af timer

I modsætning til kommunernes forslag om pakker og en bevil-

ling om en ramme for hjælpen, oplever borgere, interessenter

og DUKH, at kommunernes bevillinger er for ukonkrete. De op-

lever, at kommunernes afgørelser i flere tilfælde ikke er klare i

forhold til, hvilke indsatsmål, der er for den socialpædagogiske

indsats, og hvor meget støtte, der er givet til de forskellige ak-

tiviteter. Det opleves som et problem, at bevillingen er givet til

brede og ukonkrete mål.

En interessent påpeger, at det særligt er et problem i forhold

til støtten til borgere, der bor på et botilbud. Dette er yderli-

gere beskrevet i afsnittet nedenfor.

I nogle af de interviewede kommuner arbejder de med at lave

mere udspecificeret udmåling i forhold til de enkelte mål og

delmål for borgeren, der modtager støtte efter § 85.

Det vi prøver at blive bedre og bedre til, det er at lave små

delafgørelser på borgerens behov i § 85, så det er meget

tydeligt for borgeren: Hvordan får jeg faktisk dækket mit

behov, hvornår og hvor meget, i gennemsnittet. […] Før

skrev vi det meget som en samlet pakke på hele bevillin-

gen. Nu er det noget mere skåret ud i pap. Det her får du til

den del, det her hører til den her paragraf. Det her hører til

den paragraf. Det har hjulpet meget. For ellers var det

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

svært at finde ud af, hvis borger har opnået det her mål,

hvad betyder det så for bevillingen?

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Der er ikke krav om, at kommunen skal udmåle timer til

de aktiviteter, der ydes støtte til.

Efter nugældende lovgivning kan kommunerne derfor nø-

jes med tilbyde hjælp til fx posthåndtering. Her er borge-

rens hjælpebehov dækket, når opgaven er løst. Det gæl-

der uanset, hvor lang tid opgaven tager. Det bemærkes i

den forbindelse, at hvis kommunen over for leverandøren

har defineret, hvor lang tid der må bruges på hjælpen,

skal dette også fremgå af en afgørelse til borgeren. Der

er i øvrigt ikke noget til hinder for, at kommunen kan

fastsætte vejledende retningslinjer for hjælp efter § 85.

Her gælder de sædvanlige forbehold for brug af generelle

vejledende serviceniveauer. Der henvises også til princip-

meddelelse 60-15.

Andre udfordringer

Interviewene med kommuner, borgere og interessenter peger

også på andre udfordringer med kommunens sagsbehandling.

Der peges blandt andet på, at der kan være udfordringer med:



Helhedsvurdering

Særlige målgrupper

Vejledning

For ensidigt fokus på udvikling hos borger

Udfordringer med helhedsvurdering

Nogle kommuner oplever udfordringer med at få sikret en hel-

hedsorienteret sagsbehandling i praksis, der afdækker behov

og muligheder for hjælp inden for en rimeligt tidsfrist. Udfor-

dringerne skyldes:



Organisering i kommunen, da der kan være brug for koordi-

nering på tværs af flere forvaltninger – fx social-, sundheds-

og beskæftigelsesforvaltningerne – eller mellem forskellige

afdelinger inden for samme forvaltning.

Der er i sager om socialpædagogisk støtte ofte brug for sam-

arbejde mellem rådgivere, der sidder med § 83, og dem der

sidder med § 85. De sidder i de fleste kommuner i forskellige

afdelinger eller forvaltninger. (Se også afsnittet ”Snitflade til

§ 83”)

Snitflade og samarbejde med sundhedssektoren (sektoran-

svar).

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren



Der er tale om borgere med komplekse støttebehov, som kan

være ressource- og tidskrævende at få afdækket alle støtte-

muligheder i forhold til.

Ventetid på hjælpemidler eller udførere, der kan kræve an-

den midlertidig indsats.

Kommunerne påpeger, at de er forpligtet til at sikre helheds-

orienteret sagsbehandling, og at de arbejder med det på for-

skellige måder, men at det er meget svært i praksis. Nogle af

de interviewede kommuner har oprettet særlige teams, der

skal sikre, at de får set på alle muligheder i forhold til borge-

ren. Der sidder eksempelvis en fra Hjælpemiddelteam, en fra

Sundhedsfaglig team, en fra Handikapafdelingen og en fra So-

cialpsykiatrien, der sammen vurderer borgers støttebehov, og

hvilke støttemuligheder der er.

I en kommune efterspørger de mere helhedsorienteret tænk-

ning på tværs af beskæftigelses- og socialforvaltningen, så

nogle borgere bedre kan støttes i deres virksomhedspraktik. I

en anden kommune har de en tværgående gruppe, der sidder

med både bestemmelser fra beskæftigelsesområdet og vok-

senbestemmelserne i serviceloven. De kan eksempelvis koordi-

nere i forhold til, om der er brug for en mentor eller socialpæ-

dagogisk støtte, så borger ikke bliver bevilget begge dele sam-

tidig. Det oplever kommunen, kan forvirre borgeren.

Fra interviewene fremgår det også, at der kan mangle en koor-

dinerende indsats for borgere, som modtager støtte på tværs

af socialforvaltningen og regionens psykiatriske afdelinger.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

EKSEMPEL PÅ OPLEVELSE MED AT VÆRE TILKNYT-

TET FORSKELLIGE AFDELINGER I KOMMUNEN

Borgeren har fået en senhjerneskade efter en ulykke.

Hun har derudover en del følgesygdomme. Borgeren har

været bevilget en ordning efter § 95, stk. 3 (om kontant

tilskud, som udbetales til nærtstående) i flere år. Borge-

ren modtager derudover også socialpædagogisk støtte

efter § 85.

På grund af borgerens forskellige støttebehov er familien

tilknyttet forskellige afdelinger i kommunen. Den pårø-

rende oplever i den forbindelse, at det er frustrerende, at

de er nødt til at kommunikere med to forskellige sagsbe-

handlere - én sagsbehandler, der sidder med bevilling og

opfølgning på ordningen efter § 95, stk. 3, og én der sid-

der med bevilling og opfølgning efter § 85. Den pårø-

rende oplever, at de to afdelinger har forskelligt syn på

og tilgang til borgeren: Den ene afdeling forstår godt, at

borgeren har brug for, at der ikke er mange forskellige

mennesker omkring sig, mens den anden afdeling ikke

tager hensyn til dette.

I spørgeskemaet til landets kommuner har vi spurgt, om de

oplever, at det kan være udfordrende at udføre en helhedsvur-

dering af borgeren, hvor alle de mulige bestemmelser på vok-

senområdet inddrages. 54 procent af kommunerne er enige el-

ler meget enige, 24 er hverken enige eller uenige og 22 pro-

cent er uenige.

KRAV OM HELHEDSVURDERING

Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om

hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at

give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også

rådgivning og vejledning, jf. retssikkerhedslovens § 5.

Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der

kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter

anden lovgivning.

Den sociale lovgivning skal forstås bredt. Det vil sige, at

det ikke kun er et spørgsmål om alle muligheder for

hjælp efter serviceloven, men også sygedagpengeloven,

aktivloven, integrationsloven osv.

Det betyder konkret, at kommunernes organisering i

forskellige afdelinger ikke må have indflydelse på, hvilken

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

hjælp borgeren har ret til, herunder en sikring af

dækning af borgeren samlede støttebehov. Borgeren skal

have sin sag behandlet ud fra en helhedsvurdering

uanset kommunens organisatoriske forhold og

tilrettelæggelse af sagsbehandlingen.

Forslag om krav til helhedsbehandling af særligt komplekse sa-

ger med fællesmøde

Landets kommuner er også blevet spurgt, om de mener, at der

er behov for en regelændring, der indfører et krav i lovgivnin-

gen om helhedsbehandling af særligt komplekse sager, hvor

borger har berøring med både socialforvaltning, psykiatri

og/eller rusmiddelbehandling. Forslaget blev nævnt i kommu-

neinterviewene og blev beskrevet som et fælles møde, hvor

fagkyndige inden for psykiatri, socialfagligt personale, sund-

hedsfagligt personale, visitatorer mv. deltager og vurderer

borgerens samlede behov. Det er 57 procent af kommunerne,

der er enige i, at der bør være et krav om helhedsbehandling

af særligt komplekse sager, ud over hvad der gælder i dag. I

deres bemærkninger til spørgsmålet fremgår det, at:



Flere kommuner skriver, at de er enige i, at det er en god ide

med samarbejde på tværs af sektorer og forvaltninger, men

at barriererne i forhold til dette er økonomi, personaleres-

sourcer og opdeling mellem forvaltninger og sektorer, der

besværliggør samarbejdet og den helhedsorienterede sags-

behandling.

Flere kommuner bemærker, at der allerede er krav om hel-

hedsvurdering, og at det vil være unødvendigt at indføre

flere krav. Andre kommuner bemærker, at et lovkrav kan

medføre, at det i højere grad vil blive gennemført.

Der er også kommuner, der bemærker, at borgere, der ville

være i målgruppen for dette, vil have svært ved at deltage i

store fællesmøder.

Det pointeres også, at hvis sådan et krav indføres, så vil det

kræver, at der følger økonomiske ressourcer med til kommu-

nen

I deres bemærkninger efterspørger kommunerne andre tiltag

end krav om helhedsbehandling:



Klarere beskrivelser af opgaver og ansvarsfordeling. En kom-

mune bemærker fx, at de oplever, at psykiatriområdets en-

heder og misbrugscentre siger nej til at hjælpe borgere, hvis

de har dobbeltdiagnoser, så kommunen skal arbejde social-

pædagogisk med psykose og misbrug. En anden kommune

bemærker, at der ofte bruges mange ressourcer på afklaring

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren



mellem kommune/region i forhold til, hvem der reelt har an-

svaret, så hvis man tænker helhedsvurdering også på tværs

af sundhedslovgivningen, bør der tænkes konkret i, hvordan

man sikrer, at der sker en forenkling ift., hvem der har an-

svaret, og at det ikke blot fører til mere bureaukrati.

Klarere beskrivelser af, hvordan den helhedsorienterede

sagsbehandling skal koordineres.

Udfordringer med særlige målgrupper

Blandt kommunerne i interviewene nævnes, at der er særlige

borgergrupper, der kan være svære at udrede eller finde et

støttetilbud til. Det drejer sig om:



Borgere med både psykose og symptomer på demens, med

misbrug og symptomer på demens, eller borgere med alko-

holdemens. En kommune fortæller, at de ikke kan få borgere

med både psykose og symptomer på demens udredt for de-

mens på en demens- eller hukommelsesklinik pga. psykosen.

Det gør, at borgeren ikke kan få de tilbud, der er målrettet

demente.

Borgere med autisme og spiseforstyrrelser. I en kommune

fortæller de, at de har udfordringer med borgere, der både

har autisme og spiseforstyrrelse. Kommunen fortæller, at re-

gionen ikke har nogen relevante tilbud til personer med spi-

seforstyrrelse, der samtidig har autisme, og personer med

autisme kan ikke behandles i de tilbud, der eksisterer.

I kommunen, der beskriver udfordringer med borgere med au-

tisme og spiseforstyrrelse, har de dog et samarbejde med min-

dre private firmaer og botilbud, der kan håndtere målgruppen.

SPISEFORSTYRRELSE OG AUTISME

Social og Boligstyrelsen har en temaside med viden om-

kring spiseforstyrrelse og autisme. Det er også muligt at

ringe til VISO og få rådgivning om emnet.

https://sbst.dk/handicap/autisme/temaer/spiseforstyr-

relse-og-autisme

Udfordringer med vejledning

Borgere, interessenter og DUKH giver udtryk for, at kommu-

nerne er udfordrede i forhold til at leve op til deres vejled-

ningspligt.



Borgerne oplever, at kommunens rådgivere ikke kender til el-

ler ikke vejleder om de forskellige muligheder i serviceloven

eller andre lovgivninger. Det drejer sig eksempelvis om

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren



manglende helhedsvurdering i forhold til, om der kan bevil-

ges støtte efter § 85 efter et afslag på ledsagelse efter § 97.

Det kan også dreje sig om manglende vurdering af, om bor-

geren har et behov for hjælp efter § 83 – og evt. §§ 94 og

mentorordning på beskæftigelsesområdet - ved afslag på an-

søgning om støtte efter § 85.

Både DUKH, borgere og interessenter oplever, at afgørelse

og klagevejledning ikke formidles, så det er muligt at forstå

for borgere med udfordringer og uden ressourcestærke pårø-

rende.

I den nedenstående boks er gengivet eksempler på pårørendes

oplevelser med vejledning, klagevejledning og afgørelser.

EKSEMPEL PÅ PÅRØRENDES OPLEVELSE AF VEJLED-

NING

En pårørende til en borger fortæller, at de ikke blev vej-

ledt om muligheden for § 95, stk. 3 (om kontant tilskud,

som udbetales til nærtstående), i forbindelse med be-

handlingen af deres sag i kommunen. Kommunen vurde-

rede, at borgeren ikke ville kunne nøjes med socialpæda-

gogisk støtte efter § 85 og ikke ville kunne være arbejds-

leder i en hjælperordning efter § 95 eller § 96. Kommu-

nen tilbød i stedet borgeren ophold på et botilbud. Kom-

mune oplyste ikke om det, men den pårørende fandt se-

nere selv ud af muligheden for, at en pårørende kan

være arbejdsleder, gennem deres netværk. De søgte

derfor direkte om hjælp efter § 95, stk. 3, og blev efter-

følgende bevilget det.

En anden pårørende til en borger påpeger også, at afgø-

relsen og klagevejledningen ikke bliver formidlet på en

måde, så borger eller mindre ressourcestærke pårørende

kan forstå og reagerer på det. Den pårørende oplevede,

at borgeren, der har en hjerneskade, modtog afgørelsen

og klagevejledningen i sin eBoks. Dokumentet var 20 si-

der langt, og der blev ikke sendt en kopi til den pårø-

rende selv, der var partsrepræsentant. Der blev heller

ikke fra kommunens side fulgt op på, om borgeren havde

forstået afgørelsen og klagevejledningen. Den pårørende

mener, at det er kritisabelt, fordi borgeren ikke kunne

overskue eller forstå afgørelsen og muligheden for at

klage.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

KOMMUNERNES VEJLEDNINGSPLIGT

Kommunernes vejledningspligt fremgår blandt andet af

forvaltningslovens § 7 og retssikkerhedslovens § 5.

Pligten til at give klagevejledning fremgår blandet an-

det af forvaltningslovens § 25.

Formålet med vejledningspligten i forvaltningslovens § 7

er at imødekomme borgernes informationsbehov og

undgå, at borgerne pga. fejl, manglende viden eller

misforståelser ikke får den rette hjælp.

Kommunens vejledning skal være helhedsorienteret og

tage højde for alle muligheder for støtte efter sociallov-

givningen, jf. retssikkerhedslovens § 5.

Kommunen skal også vejlede borgeren om muligheden

for at klage over en afgørelse, jf. forvaltningslovens § 25.

Læs mere om vejledningspligt i undersøgelsen ”Kommu-

nernes vejledningspligt over for voksne med funktions-

nedsættelse”

Udfordringer med for ensidigt fokus på udvikling hos borger

Flere af interessenterne oplever, at kommunerne i for høj grad

tænker, at der skal være udvikling af personlige færdigheder

eller mulighed for dette, før støtte efter § 85 kan fortsættes el-

ler bevilges. De nævner eksempler, hvor borgeren har fået so-

cialpædagogisk støtte i et år, og kommunen afslutter støtten

og i stedet bevilger praktisk hjælp efter servicelovens § 83 til

at komme og udføre opgaven, med den begrundelse at borge-

ren ikke har lært at udføre aktiviteten selv.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

I kommunens vurdering af borgers behov for socialpæda-

gogisk støtte til de enkelte aktiviteter indgår, om aktivi-

teten bidrager til at udvikle borgeren, til at fastholde bor-

gerens egen identitet, eller til at borgeren opnår en mere

aktiv livsudfoldelse.

Det er ikke en betingelse, at støtten udvikler borgerens

funktionsniveau, men det kan indgå i vurderingen. Der-

udover indgår, om aktiviteten understøtter en selvstæn-

dig tilværelse, og/eller om borgeren får mulighed for ak-

tiv deltagelse i samfundet på lige fod med andre.

SNITFLADER TIL ANDRE PARAGRAFFER OG LOV-

GIVNING

Hjælp efter servicelovens § 85 grænser op til hjælp efter flere

andre bestemmelser i serviceloven som § 83, § 97, § 102 og §

107. Borgerens støttebehov kan i nogle tilfælde dækkes enten

ved flere forskellige bestemmelser i serviceloven, ved en kom-

bination af bestemmelser i serviceloven eller gennem bestem-

melser fra anden lovgivning, undervisnings-, beskæftigelses-

og sundhedslovgivningen. Valget af bestemmelse kan have be-

tydning i nogle situationer, mens det i andre situationer ikke

har en konkret betydning for borgeren, da det afgørende er, at

borgeren får dækket sit hjælpebehov.

I dette afsnit beskriver vi udfordringer og potentielle løsnings-

forslag, som kommunerne, borgere og interessenter peger på i

relation til de forskellige bestemmelser og lovgivning, der har

snitflader til socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85.

Snitflade til botilbud – servicelovens §§ 107, 108 og al-

menboliglovens § 105

En afgørelse om botilbud udgør alene en såkaldt boligmæssig

ramme. Der skal normalt også bevilges/sammensættes hjælp

efter servicelovens støttemuligheder, herunder fx § 83 og §

85. Et gennemgående perspektiv blandt både interessenter,

DUKH, kommuner og borgere er, at der kan være udfordringer

i forbindelse med den socialpædagogiske støtte efter § 85 på

en række områder, når denne finder sted i et botilbud.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Udfordringer med, at det er svært for unge at komme fra mid-

lertidigt botilbud og ud i eget hjem med socialpædagogisk

støtte

En udfordring, som bliver pointeret i interviews med kommu-

ner er, at der er et stigende antal unge, der er i målgruppen

for socialpædagogisk støtte i eget hjem, men som ikke kan

spare op til indskud/depositum til en bolig, og derfor ikke har

en bolig at flytte hjem til. Det kan skyldes, at der er egenbeta-

ling for borgere på midlertidigt botilbud, og også at borgerne

kan være udfordrede i forhold til at spare op.

Kommunen kan tage højde for muligheden for at spare op i

fastlæggelsen af egenbetalingen, men kan kun prøve at moti-

vere borgeren til at spare op og ikke pålægge det.

Udfordringen giver også stigende udgifter på midlertidige botil-

bud efter § 107 for kommunerne.

PRINCIPMEDDELELSE 25-18 OM EGENBETALING

VED MIDLERTIDIGT BOTILBUD

Hovedreglen er, at kommunen ikke skal medtage et be-

løb til opsparing ved beregning af egenbetalingen.

En undtagelse til dette er, hvis borgeren i særlige tilfælde

har behov for at spare op. Et særligt tilfælde kan være,

at borgeren har behov for opsparing til fremtidig bolig.

Kommunen skal i sådanne tilfælde tage højde for mulig-

heden for opsparing, da formålet med bevillingen af mid-

lertidig bolig er, at borgeren på længere sigt skal flytte til

en mere egnet bolig.

Kommunen kan endvidere i særlige tilfælde dispensere

for egenbetalingen i kortere tid.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Ovennævnte udfordring har ikke betydning for bevilling

og udmåling af § 85. Under ophold i et § 107 botilbud er

bodelen og serviceydelserne adskilte. Det betyder, at det

kan være tilfældet, at den bevilgede hjælp i botilbuddet

også skal fortsætte i eget hjem.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Forslag om dispensation til enkeltydelse for borgere, der vil

flytte fra botilbud i egen bolig

I et kommuneinterview fremkom et forslag om, at der kan æn-

dres i reglerne for enkeltydelse efter § 81 eller § 85 i aktivlo-

ven for at gøre det lettere for borgere at komme fra botilbud til

egen bolig med socialpædagogisk støtte. Der er tale om en

ændring af reglerne om enkeltydelser, så der ikke stilles

samme krav til mulighed for opsparing for borgere i midlerti-

digt botilbud, der søger om enkeltydelse til depositum eller

indskud i egen bolig.

Desuden efterspørger kommunen vejledning og viden om,

hvad de kan tilbyde borgeren for at gøre det muligt at flytte i

egen bolig – fx i form af enkeltydelser efter aktivloven, bolig-

støtte efter boligstøtteloven eller § 34 i lov om aktiv socialpoli-

tik om særlig støtte til høje boligudgifter. Kommunen oplyser,

at vanskelighederne til dels kan skyldes kommunens egen or-

ganisering.

PRINCIPMEDDELELSE 18-22 OM UUDNYTTET OP-

SPARINGSMULIGHED VED BEVILLING AF HJÆLP

TIL FLYTTEUDGIFTER

Det følger af principmeddelelse 18-22, at der ikke kan gi-

ves afslag på hjælp til flytning alene med den begrun-

delse, at ansøgeren har haft mulighed for at spare op til

udgiften. Kommunen skal vurdere ansøgningen på bag-

grund af ansøgerens økonomiske forhold på ansøgnings-

tidspunktet. Ansøgers forhold forud for ansøgningen kan

få betydning for, hvilken bolig der må anses for pas-

sende, og dermed for hvilken form for hjælp kommunen

er forpligtet til at yde.

Der skal altid foretages en konkret og individuel vurde-

ring, hvor ansøgers personlige forhold kan indgå. Det

gælder både i situationer, hvor flytningen har til formål at

forbedre ansøgers bolig eller erhvervsforhold og i situati-

oner, hvor flytningen er begrundet andet en bolig og er-

hvervsforhold. Hjælp til flytteudgifter kan alene ydes ef-

ter aktivlovens §85, stk. 1, og stk. 2. jf. principmedde-

lelse 19-22.

Udfordringer med, at den socialpædagogiske støtte ikke udmå-

les selvstændigt i botilbud

Både borgere og interesseorganisationer beskriver, hvordan

bevilling af botilbud og støtte oftest tænkes som en pakkeløs-

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

ning. Denne tankegang fører til, at kommunen kun giver bor-

geren afgørelsen om botilbud uden at specificere afgørelserne

om støtte efter fx §§ 83 og 85.

En interessent fremhæver, at hvis borgeren ikke får en selv-

stændig afgørelse om indholdet af eksempelvis socialpædago-

gisk støtte og personlig hjælp og pleje, der skal udføres i botil-

buddet, er de heller ikke vejledt om muligheden for at klage

over afgørelsen om støtten til Ankestyrelsen. En interesseorga-

nisation fremhæver, at det derfor kan få betydning for den

konkrete støtte, som borgeren modtager, når rammevilkårene

for botilbuddet ændrer sig. Samtidigt bliver det uklart, præcist

hvilken støtte borgeren får i botilbuddet og et retssikkerheds-

problem for beboere i botilbud idet det er vanskeligt at påklage

manglende levering af visiteret hjælp, dokumentere forskellen

mellem den oprindeligt visiterede hjælp og den som faktisk le-

veres.

En interesseorganisation og en kommune fremhæver, at den

manglende afgørelse om støtten også medfører, at den social-

pædagogiske ledsagelse i nogle tilfælde fortrinsvist tænkes

som en del af de ’ture’, som botilbuddet tilbyder – fx udflugt

eller biograftur. I nogle tilfælde bliver borgernes behov ikke

fuldt dækket i botilbuddet, og de får derfor ikke al den ledsa-

gelse de har ret til.

Interessenten fortæller, at det for borgere i botilbud kan få en

negativ konsekvens, hvis en kommune nedsætter serviceni-

veauet på tilbud om beskyttet beskæftigelse efter servicelo-

vens § 103, aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens §

104, eller at borger af andre grunde kan deltage mindre i til-

bud efter § 103 eller § 104. Problemet opstår, fordi borgeren

ikke får en afgørelse på ændring af støtten i sin § 85, selvom

borgeren nu tilbringer mere tid hjemme i sit botilbud. Det be-

tyder også, at der ikke nødvendigvis er taget konkret stilling

til, hvorvidt botilbuddet har normeringen til at varetage borge-

ren de ekstra dage, og det bliver uklart, hvilken støtte man

egentligt er berettiget som borger. Interesseorganisationen op-

lever, at borgere, der klager, fortrinsvist får medhold, mens

udfordringen særligt er for de borgere, der ikke har ressour-

cerne eller overblikket til at klage over den manglende afgø-

relse på støtten i botilbuddet. I Ankestyrelsens interview med

kommuner er det ikke en problematik, kommunerne kan gen-

kende.

Nedenfor er er der et eksempel på en pårørendes oplevelse

med, at den socialpædagogiske støtte ikke er udspecificeret

ved bevilling af botilbud efter § 108.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

EKSEMPEL PÅ PÅRØRENDES OPLEVELSE AF STØT-

TEN I BOTILBUD

Borgeren har boet i botilbud over 15 år. Den pårørende

oplever, at der er sket en forandring i forhold til den soci-

alpædagogiske støtte. Tidligere var der et fast antal timer

afsat til socialpædagogisk støtte, og borgeren kunne se,

hvad timerne blev udmålt til. I dag oplever han, at hjæl-

pen kommer i en samlet pulje, som fordeles flydende og

ad hoc mellem borgerne på bostedet. På den måde tviv-

ler han på, at hver enkelt borger får de timers støtte, de

er blevet bevilget.

Udfordringer med bevilling af socialpædagogisk støtte til ferie

En interesseorganisation beskriver, at der er store kommunale

forskelle i serviceniveauet for socialpædagogisk støtte til ferie-

ophold i Danmark for borgere i botilbud. En kommune fremhæ-

ver, at de har opsat kvalitetsstandarder på området, men at

det altid vil afhænge af en konkret og individuel vurdering,

som bl.a. beror på en vurdering af, hvorvidt borgeren kan

overskue at rejse. Der er derfor borgerafhængige forskelle,

som nogle borgere eller pårørende kan opleve som uretfær-

dige.

I spørgeskemaet til landets kommuner har vi spurgt, om kom-

munerne oplever udfordringer med ensartet vurdering i forhold

til socialpædagogisk støtte, som borger kan bevilges i forbin-

delse med ferie. Der er ikke et ensartet billede blandt kommu-

nerne i forhold til dette. 32 procent er enige i en eller anden

grad, mens 22 procent er uenige, og 26 procent af kommu-

nerne er hverken enige eller uenige.

Forslag relateret til socialpædagogisk støtte til ferie

Vi har hørt følgende forslag fra interessenter og kommuner til

at løse udfordringen med bevilling af socialpædagogisk støtte

til ferie



Fastsætte antal timers socialpædagogisk ledsagelse, som

borger skal have krav på til ferie. En interessent foreslår, at

det fastsættes i lovgivningen, hvor meget socialpædagogisk

støtte borger har krav på ved selvvalgt ferie. Interviewkom-

munen, der har opsat kvalitetsstandarder for området, vur-

derer i tråd med interesseorganisationen, at det ville være til

gavn for borgere. 63 procent af kommunerne er enten enige

Det skal bemærkes, at de interviewede interessenter og borgere ikke har haft mulig-

hed for at kommentere på disse forslag grundet rækkefølgen i de gennemførte inter-

view (læs mere i metodebilag).

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren



eller meget enige i forslaget om et fastsat antal timer til selv-

valgt ferie.

En interesseorganisation foreslår, at alle personer med et

ledsagelsesbehov, men som er afskåret fra § 97 ledsagelse,

får ret til 15 timer ledsagelse efter servicelovens § 85.

Selvstændig paragraf for socialpædagogisk ledsagelse med

mulighed for at opspare timer

I spørgeskemaet angiver lidt under halvdelen af kommunerne,

at de er enige eller meget enige i, at de ser en selvstændig pa-

ragraf for socialpædagogisk ledsagelse med mulighed for at

opspare timer, som en mulig løsning på denne udfordring



Flere kommuner bemærker, at det vil blive administrativt

tungt, og at en ny paragraf og en ny opsparingsordning ikke

medvirker til afbureaukratisering og, at det ikke understøtter

kommunernes ret til at anlægge eget serviceniveau.

Der er også flere kommuner, der foreslår en udvidelse af

målgruppen for hjælp efter servicelovens § 97 i stedet for en

ny bestemmelse, og fx udvide med et stk. om udmåling af

ledsagelse til ikke-selvvalgte aktiviteter.

ARBEJDSGRUPPE OM LEDSAGELSE EFTER SERVICE-

LOVEN

I 2016 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe

med det formål at tilvejebringe et samlet overblik over

de nugældende regler om ledsagelse efter serviceloven

samt beskrive forslag til, hvordan reglerne kan forbedres

og forenkles til gavn for såvel borgere som kommuner.

Deres beskrivelse af mulige forslag til ændring af ledsa-

geordningerne efter servicelovens §§ 45, 85 og 97 kan

læses

her.

Flere af de forslag, der nævnes af interessen-

ter og kommuner i denne rapport er også behandlet i ar-

bejdsgruppens rapport.

På baggrund af arbejdsgruppens arbejde blev der frem-

ført forslag til ”Lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsa-

gelse til ferier”, der blev vedtaget i 2017 og trådte i kraft

1. januar 2018.

Snitflade til servicelovens § 83

Løsningsforslaget er også nævnt som et løsningsforslag i forhold til snitfladen til led-

sagelse efter § 97 i afsnittet ”Snitflade til § 97” men er her spurgt ind til specifikt

som løsning på udfordring med socialpædagogisk ledsagelse til ferie.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Der er tidligere i rapporten også beskrivelser af snitfladen mel-

lem socialpædagogisk støtte og personlig og praktisk hjælp ef-

ter servicelovens § 83. Det er dog et område, der bliver nævnt

ofte af kommunerne i både interview og spørgeskema. Derfor

behandles emnet mere indgående i det følgende.

Servicelovens bestemmelser om personlig og praktisk hjælp i §

83, og socialpædagogisk støtte efter § 85 overlapper til en vis

grad hinanden. Det kan ifølge kommunerne til tider være van-

skeligt at fastslå, om borgeren skal bevilges praktisk hjælp el-

ler socialpædagogisk støtte. I interview foretaget i forbindelse

med den indledende vidensopsamling, beskriver medarbejdere

fra Ankestyrelsen også, at der ses mange ændringer af kom-

munernes afgørelser, der omhandler snitfladen mellem anven-

delsen af § 83 og § 85. Ankestyrelsen har i principmeddelelse

10-19 opstillet retningslinjer for, hvornår hjælpen skal ydes ef-

ter bestemmelsen om socialpædagogisk støtte, og hvornår

hjælpen hører under bestemmelsen om personlig og praktisk

hjælp.

Som tidligere beskrevet, har vi spurgt kommunerne, om de

oplever, at det kan være svært at vurdere, hvilke opgaver der

kan bevilges støtte til efter servicelovens § 85. Lidt over halv-

delen af kommunerne (56 procent) er enige eller meget enige i

dette, mens det er næsten en tredjedel (32 procent) der er

uenige i dette. Kommunernes bemærkninger til dette spørgs-

mål handler hovedsageligt om snitfladen mellem § 85 og § 83.

Flere kommuner bemærker, at principmeddelelse 10-19 har

skabt større klarhed omkring, hvilke opgaver, der hører til hhv.

§ 83 og § 85, men at det fortsat er udfordrende at afklare i

praksis. I interviewene med kommunerne fremgik det også, at

indarbejdelsen af den praksisændring som kom med princip-

meddelelse 10-19 har været svær, og det derfor har krævet

mange ressourcer og tid. De tilføjer dog også, at de oplever

adskillelsen som meningsfuld og lettere at forvalte i praksis.

Flere af kommunerne kommer i bemærkningerne i spørgeske-

maet med beskrivelser af, hvornår der opstår uklarheder i for-

bindelse med praktisk at føre adskillelsen mellem § 83 og § 85

igennem hos borgeren på en måde, der tilgodeser udfordringer

og støttebehov:



Det kan være svært, når en indsats ved en borger både in-

volverer § 83 og § 85. Det kan fx være når en borger pri-

mært har brug for § 83 hjælp, men der er behov for social-

pædagogisk støtte til, at borger kan forstå og være i, at

hjælpen udføres. Det kræver god forståelse af lovgivningen

at afgrænse, hvem der skal udføre indsatsen, og hvem der

har ansvaret.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren



Principmeddelelse 10-19 efterlader fortsat en del praktiske

udfordringer. Nogle borger har reelt brug for både § 83 og §

85 i samme situation - hvor det ikke er praktisk muligt reelt

at skille tingene ad. Samtidig er det ikke praktisk muligt i

kommunen, at samme person kan levere begge ydelser.

Der kan være tale om fuldt ud kompenserende hjælp som

skal udføres efter § 83, men hvor der stadig er behov for

pædagogisk faglighed for at udføre opgaven. I den situation

er det ikke tydeligt, om hjælpen skal ydes efter § 83 eller §

85.

Der er også flere kommuner, der bemærker, at den kommu-

nale organisering kan besværliggøre afklaringen af, hvad der

skal bevilges efter hhv. § 83 og § 85, da myndighedsansvaret

ligger i forskellige forvaltninger, og der arbejdes med forskel-

lige dokumentationsmetoder i udredningen af borgers støtte-

behov.

TVÆRFAGLIG SPARRING I SÆRLIGT TEAM

I en kommune etablerede man i forbindelse med indar-

bejdelsen af principmeddelelse 10-19 ’tværfaglig spar-

ring’ i sager med §§ 83, 85 og 112. Her drøftes sager,

hvor man er usikker på, hvilken bestemmelse eller kom-

bination af bestemmelser hjælpen skal bevilges efter, el-

ler hvordan hjælpen skal sammensættes helhedsoriente-

ret.

Kommunen fortæller, at man i samarbejdet også kan

blive enige om, at man kompenserer særligt med § 83-

støtte til bestemte praktiske gøremål i borgerens bolig for

at kunne understøtte, at der er overskud til, at man kan

arbejde mod at nå et socialpædagogisk delmål.

Derudover inviterer de også driften/udfører med til disse

møder, for at det også bliver tydeligt for dem, at der fak-

tisk er et rehabiliterende eller guidende sigte med hjæl-

pen efter § 83. I kommunen er hjælpen efter §§ 83 og

85 placeret i samme forvaltning.

En kommune bemærker, at de oplever mest hjælp og læring

fra principmeddelelser og artikler, som fx. Ankestyrelsens arti-

kel: ”Socialpædagogisk

støtte – er borgeren i personkredsen?”

Udfordringer med adskillelsen af opgaver efter § 83 og § 85 i

praksis

Det fremgår af vores kommuneinterview, at adskillelsen af op-

gaver ikke altid giver mening for kommunerne i praksis, og at

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

det kan være udfordrende og ressourcekrævende at koordi-

nere hjælpen efter § 83 og § 85 til den enkelte borger, fordi

ansvaret for/administrationen af de to bestemmelser ofte er

organisatorisk placeret forskellige steder i kommunen.

For det første beskriver kommunerne, at hjemmehjælpen, som

er bevilliget efter § 83, og den socialpædagogiske støtte bevil-

liget efter § 85, i praksis hjælper borgeren med de udfordrin-

ger, de står i, og løser de opgaver, som borgeren har brug for

hjælp til. En rådgiver beskriver det således:

”Jeg tror, at hvis man går ud i hjemmene, så ser man rigtig

mange § 85 medarbejdere, der står og rører i gryden og

rigtig mange § 83, som guider. Fordi det er sådan, man får

hverdagen til at fungere.”

I lyset af dette har det i praksis ikke nødvendigvis betydning

for borgeren, om opgaverne er bevilget efter § 83 eller § 85,

så længe opgaverne bliver løst. Det fremgår dog også af inter-

viewene, at en ulempe ved, at der ikke skelnes mellem be-

stemmelserne i praksis kan være, at hjælpen til de praktiske

opgaver, som burde være bevilget efter § 83, tager tid fra ar-

bejdet med de pædagogiske mål efter § 85.

I boksen nedenfor er der beskrevet et eksempel på en borger,

der oplevede, at den støtte han fik efter servicelovens § 83,

var utilstrækkelig.

EKSEMPEL PÅ BORGER, DER OPLEVER STØTTEN EF-

TER § 83 SOM UTILSTRÆKKELIG

I et borgerperspektiv har vi et eksempel på, at hjælpen

efter § 83 opleves som utilstrækkelig, fordi borgeren ikke

bliver mødt af de nødvendige pædagogiske kompetencer,

eller fordi borgerens medvirken ikke tænkes som en del

af hjælpen. En borger fortæller, at han i forbindelse med

en flytning søgte om hjælp til at strukturere processen

omkring udpakning af flyttekasser, men blev bevilget

hjælp efter servicelovens § 83. Udføreren af § 83-hjæl-

pen pakkede selv kasserne ud, da dette er en opgave af

praktisk karakter. Den manglende forståelse for borge-

rens behov for samtale og guidning til selv at løse opga-

ven betød, at han oplevede at stå forvirret tilbage.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

HJÆLP TIL SPISNING FOR BORGERE MED SPISE-

FORSTYRRELSE

En partsrepræsentant for flere borgere med spiseforstyr-

relse fortæller, at kommunernes forståelse af princip-

meddelelse 10-19 har haft en uhensigtsmæssig betyd-

ning for borgere med spiseforstyrrelser, som har brug for

hjælp til håndtering af måltider. Partsrepræsentanten

fortæller, at flere kommuner karakteriserer dette som en

praktisk opgave, hvorfor det bevilges som § 83. Det er

imidlertid borgernes oplevelse, at hjælperen ikke har for-

ståelse for spiseforstyrrelsesproblematikken og udfordrin-

gerne i forbindelse med at få spist maden.

Partsrepræsentanten fortæller, at borgerne i flere tilfælde

frasiger sig støtten, fordi den ikke giver mening for dem.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Det centrale er, at kommunen får undersøgt, hvad for-

målet med hjælpen er. Hvis støtten til måltidet består i,

at en person skal sidde sammen med borgeren under

måltidet, ville dette normalt være omfattet af § 83. Hvis

støtten derimod består af generelle samtaler om spis-

ning, der kan foregå uden tilknytning til selve måltidet,

vil dette som udgangspunkt have karakter af socialpæda-

gogisk støtte efter § 85. Det kan derfor ikke udelukkes,

at der kan gives anden hjælp i form af fx socialpædago-

gisk støtte samtidig med, at man indtager måltidet.

Forslag relateret til snitfladen mellem § 83 og § 85

I interviewene med kommunerne og spørgeskemabesvarel-

serne fremkom følgende forslag til, hvordan udfordringerne

med snitfladen mellem § 83 og § 85 kan imødekommes:



En tydeligere beskrivelse i lovteksten eller vejledningen af af-

grænsningen mellem § 83 og § 85. Der efterspørges også

flere eksempler på, hvem der er omfattet af de forskellige

bestemmelser, og hvem der ikke er.

Samle § 83 og § 85 under én bestemmelse. Flere kommuner

bemærker, at der kunne være mulighed for at samle støtten

efter § 83 og § 85 under en enkelt bestemmelse, da opga-

verne ofte overlapper hinanden og flyder sammen. De poin-

terer, at selvom det ikke nødvendigvis vil være en forenkling

juridisk, så vil det spare sagsbehandlingsressourcer og være

til gavn for borgeren.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

DUKH påpeger, at det kunne være en fordel at sammenlægge

støtten efter § 83 og § 85, så der ikke kommer flere menne-

sker i borgerens hjem, men at det dog samtidig kan skabe

problemer ift. de nuværende rettigheder under § 83, hvis der

ikke også er frit valg af leverandør i en sammenlagt bestem-

melse.

Udfordringer med mange fagpersoner i borgerens liv

Både kommuner, borgere og interesseorganisationer fremhæ-

ver, at opdelingen af opgaver mellem § 83 og § 85 i mange til-

fælde medfører, at der kan være mange fagpersoner i nogle

borgeres liv, der i nogle situationer kan være uhensigtsmæs-

sigt. Flere borgere og pårørende fortæller, at det er en udfor-

dring for nogle borgere at overskue flere personer, og at dan-

nelsen af faste relationer er et vigtigt element for at under-

støtte arbejdet med udviklingen eller vedligeholdelsen af bor-

gerens funktionsniveau. Dette gælder ikke mindst for menne-

sker med hjerneskade og/eller autisme og/eller angst.

MANGE FAGPER-

SONER I BORGE-

RENS LIV

EKSEMPEL PÅ MANGE FAGPERSONER I BORGERS

LIV

Borgeren har en senhjerneskade, med deraf følgende

koncentrationsbesvær og udtrætbarhed - og har derud-

over en del følgesygdomme. En pårørende til borgeren

har været bevilget kontant tilskudsordning efter § 95,

stk. 3, i flere år. Borgerens hjælpere er også ansat som

socialpædagogisk støtte efter § 85, selvom der ikke er

frit valg af leverandør efter servicelovens § 85.

Kommunen har for nylig besluttet at undersøge, om de

kunne overtage en del af § 85-støtten gennem me-

stringsvejledere og flextaxa. Borgeren oplevede energi-

dræning og utryghed ved antallet af skiftende personer

og ved flextaxakørsel. Dette medførte selvmordstanker.

Den pårørende beskriver, at borgeren har et stort behov

for genkendelighed og tryghed ved et begrænset antal og

kendte personer at forholde sig til og en kendt og forenk-

let transport samt fast struktur ved at vide, hvad der skal

ske hvornår og med hvilke personer.

Når vi spørger alle landets kommuner, om de oplever, at det er

en udfordring for borgere, der modtager støtte efter flere af

servicelovens bestemmelser, at de skal forholde sig til mange

fagpersoner, svarer 74 procent af kommunerne, at de er enige

eller meget enige.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Forslag om samme udfører til varetagelsen af socialpædago-

gisk støtte og personlig og praktisk hjælp

Flere kommuner fortæller også, at de har etableret eller tilkø-

ber specialteams, som tilbyder at dække begge opgaver med

samme personale. Andre kommuner bruger det umiddelbart

ikke, men fortæller at de godt kunne ønske sig, at der var mu-

ligheden for at få samme udbyder på begge typer opgaver,

fordi det netop giver mening for borgeren og i nogle tilfælde

muliggør, at særligt komplekse eller udsatte borgere er mere

tilbøjelige til at takke ja til den hjælp, kommunen tilbyder.

En kommune påpeger i samme anledning, at det kunne være

en fordel at kombinere § 83 og § 85 hjælp til borgere, der har

udfordringer med håndtering af de digitale aktiviteter. Se i øv-

rigt afsnittet ’Udfordringer med hjælp til digitale udfordringer

blandt ældre’ tidligere i rapporten.

I spørgeskemaet til landets kommuner har vi spurgt om, de er

enige i, at der ikke er brug for regelforenkling for at adressere

udfordringen med mange forskellige fagpersoner i borgerens

hjem, og at kommunen i stedet kan organisere sig, så det er

nemmere at anvende eksisterende løsninger for at lade samme

person udføre eksempelvis hjemmehjælp og socialpædagogisk

støtte. Dette er 61 procent af kommunerne enige i. I bemærk-

ningerne knyttet til spørgsmålet fremgår det at:



Kommunerne har svært ved organisere løsninger, hvor det er

den samme person, der leverer hjemmehjælp og socialpæda-

gogisk støtte, pga. forskellige kulturer, kompetencer og over-

enskomstregler.

Flere kommuner bemærker, at det er oplagt at kombinere §

83 og § 85, og at ud over én fælles udfører, bør der tænkes i

én bevilgende myndighed, da dette også vil være ressource-

besparende.

Flere kommuner bemærker, at den nuværende lovgivning, og

specifikt muligheden for frit valg af leverandør på § 83, gør,

at kommunen ikke kan organisere sig ud af udfordringen.

Udfordringer med mangel på personale til socialpædagogisk

støtte

To interesseorganisationer fremhæver, at kommunerne for-

trinsvist anvender egne leverandører til at udføre den social-

pædagogiske støtte, hvilket betyder, at borgeren kan vente

meget lang tid på at få effektueret selve støtten. De efterspør-

ger begge en specificering af, hvor længe der må gå, før kom-

munen skal effektuere afgørelsen.

Forslag om fritvalgsordning på leverandør af § 85

For at imødekomme udfordringen med mange fagpersoner i

borgerens hjem og mangel på personale til socialpædagogisk

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

støtte har vi hørt følgende forslag fra en interesseorganisation

og en pårørende:



Kommunerne kan i højere grad tænke, hvordan man kan

lave en meningsfuld støtteforanstaltning ved hjælp af fx bor-

gerens netværk. Det kunne fx være ansættelsen af forældre i

§ 85-støtte.

En pårørende til en borger, der modtager socialpædagogisk

støtte, efterspørger muligheden for selv at kunne pege på,

hvilke udbyder, de ønsker på opgaven. Den pårørende kunne

derfor godt tænke sig, at der også var en fritvalgsordning på

den socialpædagogiske støtte, så støtten kunne ansættes hos

samme arbejdsgiver. Den pårørende fremhæver, at hvis den

samme person kan ansættes efter både §83 og §85, vil dette

give mulighed for en mere sammenhængende dag og færre

personer at forholde sig til for borgeren, mere overskuelighed

i ansættelsen for hjælpere/bostøtter og nedsat behov for

brug af flextaxa.

Fra kommuneinterviewene fremgår det, at kommunerne ikke

er enige i, at en fritvalgsordning er en god idé. En kommune

fremhæver, hvordan det tætte samarbejde med kommunens

interne korps er en stor fordel, da de har en forståelse for

kommunens serviceniveau og arbejder under samme chef. En

anden kommune fortæller, hvordan det i nogle sager kunne

være en fordel, men at der ville være risiko for nogle konflikt-

fyldte samarbejder med pårørende, når kommunen skal vur-

dere deres egnethed. Derudover fremhæver begge kommuner

den konsekvens, at de ville have sværere ved at sikre kvalite-

ten af den støtte, der bliver tilbudt.

Kommunerne fremhæver, at de allerede i dag har mulighed for

at ansætte fx pårørende, hvis de vurderer, at det giver me-

ning.

I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt landets kommuner

om de mener, at der bør indføres frit valg af leverandør af so-

cialpædagogisk støtte i lighed med frit valg af leverandør af

servicelovens § 83. Kommunerne er overvejende uenige i

dette forslag. 77 procent af kommunerne er enten uenige eller

meget uenige. I bemærkningerne knyttet til spørgsmålet frem-

går det at:



Flere kommuner bemærker, at det vil være en stor admini-

strativ opgave for kommunerne at stå for udbud med kravs-

specifikationer og sikre, at de enkelte leverandører har de til-

strækkelige kompetencer.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Det er kommunens beslutning, hvem der skal levere den

socialpædagogiske støtte efter § 85, da der ikke er frit

valg som efter § 83. Det er muligt for kommunen at an-

sætte fx pårørende, borgerens netværk eller den samme

eksterne leverandør, der leverer hjælp efter § 83 som

socialpædagogisk støtte..

Snitflade til servicelovens § 97

Der kan bevilges ledsagelse efter både servicelovens § 97 og §

85. Ledsagelse efter § 97 har alene karakter af praktisk hjælp

til borgere, der på grund af deres funktionsnedsættelse ikke

kan færdes uden for hjemmet. Ledsagelse efter § 85 om soci-

alpædagogisk støtte omfatter ud over hjælpen til selve ledsa-

gelsen også socialpædagogisk støtte i forbindelse med borge-

rens færden uden for hjemmet. Begge typer af ledsagelse ydes

på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den en-

kelte borgers behov.

Som beskrevet i afsnittet om ’Udmåling’, er der flere kommu-

ner, der fortæller, at det kan være svært at vurdere, hvornår

borgerens behov er tilstrækkeligt dækket i forhold til socialpæ-

dagogisk ledsagelse til fx familiebesøg eller fritidsaktiviteter -

særligt hvis der løbende bliver ansøgt om mere. Dette problem

oplever de ikke i forbindelse med ledsagelse efter servicelo-

vens § 97, da der er et fast timetal på 15 timer om måneden,

som kommunen skal tilbyde.

Ankestyrelsen beskriver, i interview foretaget i forbindelse med

en indledende vidensopsamling, at de i klagesagsbehandlingen

ser sager, hvor kommunerne giver afslag på ledsagelse efter §

97 med henvisning til personkredsen, men foretager ikke en

helhedsvurdering i forhold til, om borgeren er i personkredsen

for støtte efter § 85.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

HANDICAPSAGSBAROMETRET

Resultater fra Handicapsagsbarometret viser, at kommu-

nen mangler at foretage en helhedsvurdering i 41 pro-

cent af sagerne om ledsagelse til voksne efter servicelo-

vens § 97.

Blandt de gennemgåede sager, hvor kommunerne mang-

ler at foretage en helhedsvurdering, fremgår det, at bor-

geren kan have brug for støtte efter andre regler i den

sociale lovgivning. I 43 procent af sagerne kan borger

have behov for støtte efter reglerne om personlig pleje,

servicelovens § 83, mens de i 83 procent af sagerne kan

have brug for socialpædagogisk støtte efter servicelovens

§ 85 og i 1 procent afløsning og aflastning.

Læs mere her:

Handicapsagsbarometret 2023 om ledsa-

gelse efter servicelovens § 97 — Ankestyrelsen (ast.dk)

Udfordringer med snitfladen til ledsagelse efter § 97

Fra kommune- og interessentinterview fremgår der udfordrin-

ger med:



Vurderingen af, hvornår der er brug for ledsagelse efter § 85,

og hvornår ledsagelsen kan varetages af en pårørende efter

§ 97. En kommune fortæller, at det er en svær vurdering i

forbindelse med ledsagelse, når borgeren har en konkret på-

rørende, som kan varetage ledsagelsen, men borgeren ellers

vil bevilges ledsagelse i § 85. I de tilfælde vil omstændighe-

den, at borgeren kender og er tryg ved ledsageren, kunne

betyde, at det socialpædagogiske behov ikke er til stede –

men kun ved den specifikke ledsager.

Klarhed om hvor meget ledsagelse, der er bevilget efter § 85

ved bevilling af botilbud. En interesseorganisation og kom-

mune fremhæver, at særligt den socialpædagogiske ledsa-

gelse ikke fremgår tydeligt i forbindelse med bevilling af boti-

lbud, og nogle borgere derfor får ledsagelse, mens andre

ikke gør. Organisationen problematiserer generelt, at der i

opdelingen af ledsagelse efter § 85 og § 97 opstår en ulighed

mellem borgere der er bevilget forskellige former for ledsa-

gelse, fordi omfanget af ledsagelse til selvvalgte aktiviteter er

ekspliciteret i § 97, men ikke den anden. Interesseorganisati-

onen peger på, at det ikke er muligt altid at se, hvad kom-

munen har bevilget. Kommunen skal bevilge boligdelen i bo-

tilbuddet og derefter bevilge serviceydelserne. Det skal der-

for altid fremgå, hvad kommunen har bevilget af hjælp i boti-

lbuddet, herunder fx hjælp til ledsagelse efter § 85.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Forslag om selvstændig paragraf til socialpædagogisk ledsa-

gelse – eller at samle al ledsagelse i § 97

Flere kommuner fremhæver, at det kunne være en fordel at få

ændret lovgivning, så der var 15 timers selvvalgte aktiviteter i

den socialpædagogiske støtte og derudover stadig socialpæda-

gogisk ledsagelse til andre nødvendige aktiviteter

. Dette kan

både være ved at udvide muligheden for socialpædagogisk

støtte i den nuværende ledsagelsesbestemmelse, eller ved at

lave en selvstændig bestemmelse for socialpædagogisk ledsa-

gelse. Formålet ville være det samme – at få ekspliciteret om-

fanget af ledsagelse i lovgivningen. En kommune fremhæver

dog, at man skal være opmærksom på, at netop behovet for

socialpædagogisk ledsagelse er mere vidtgående i forhold til de

behov borgeren har, end ledsagelsen efter § 97.

I en selvstændig bestemmelse for socialpædagogisk ledsa-

gelse, foreslår flere af kommunerne, at der bør være mulighed

for socialpædagogisk ledsagelse til en række faste aktiviteter,

hvor ledsagelsen er nødvendig, mens der er ekspliciteret 15 ti-

mers ledsagelse til selvvalgte aktiviteter. En kommune anbefa-

ler i den sammenhæng, at sektoransvaret også tydeliggøres,

så det bliver lettere at forvalte, om det er kommune eller re-

gion, der skal betale for ledsagelsen ved fx ledsagelse til be-

handlingstilbud eller konsultation hos læge. Det er også en

problemstilling, som bliver beskrevet i kommuneinterview un-

dervejs i interviewene.

I spørgeskemaet til landets kommuner har vi spurgt kommu-

nerne, om de er enige i, at et forslag om en selvstændig para-

graf i serviceloven til socialpædagogisk ledsagelse med et fast

timetal – ligesom der gives ved ledsagelse efter § 97 – ville

være en mulig løsning på udfordringen med vurdering af til-

strækkelig kompensation til borger. Der er et blandet billede

blandt kommunerne, med 48 procent, der er enige eller meget

enige, og 30 procent, der er uenige eller meget uenige. I be-

mærkningerne knyttet til spørgsmålet fremgår det, at:



TYDELIGGØRELSE

AF SEKTORAN-

SVARET VED LÆ-

GEBESØG



flere kommuner bemærker, at de mener, at det godt kunne

fungere og forenkle sagsbehandlingen og give tydeligere

rammer for borgeren.

flere kommuner bemærker, at en ekstra bestemmelse om

ledsagelse ikke i sig selv vil være regelforenklende eller

styrke borgerens retssikkerhed. Det vil potentielt medføre

flere snitfladeproblematikker.

Det skal bemærkes, at de interviewede interessenter og borgere ikke har haft mulig-

hed for at kommentere på dette forslag grundet rækkefølgen i de gennemførte inter-

view (læs mere i metodebilag).

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren



flere kommuner udtrykker bekymring for, at en sådan lovæn-

dring vil medføre et væsentligt skred i sektoransvar, da de

oplever, at langt de fleste ikke-selvvalgte aktiviteter om-

handler hospitalskontakter - som skal leveres af region.

flere kommuner bemærker, at det koster mange ressourcer

at administrere timer og løn på § 97-området, og at dette

også vil være tilfældet for en ny bestemmelse. Det vil kræve

yderligere finansiering af indsatsen til kommunerne.

flere kommuner bemærker, at et fast timetal ikke er hen-

sigtsmæssigt, og at konkrete og individuelle vurderinger gi-

ver bedre retssikkerhed for borger og bedre handicapkom-

pensation. Dog vil det selvfølgelig være lettere at admini-

strere.

Som tidligere beskrevet blev der i 2016 nedsat en arbejds-

gruppe, der skulle se på ledsageordningerne i serviceloven.

Deres beskrivelse af mulige forslag til ændring af ledsageord-

ningerne efter servicelovens §§ 45, 85 og 97 kan læses

her.

Flere af de forslag, der nævnes af interessenter og kommuner i

denne rapport, er også behandlet i arbejdsgruppens rapport.

Udfordringer med andre snitflader

Foruden de snitfladeudfordringer, vi indtil videre har beskre-

vet, der er mellem socialpædagogisk støtte efter § 85, person-

lig og praktisk hjælp efter § 83, ledsagelse efter § 97, botilbud

efter § 107/108 og tidlig forebyggende indsats efter §§ 82 a-c,

er der også en række yderligere snitfladeudfordringer, som

kommuner, borgere og interessenter fremhæver i inter-

viewene.

Udfordringer med snitflade til behandling

Fra interview med kommuner og interessenter blev det frem-

ført, at kommunerne oplever borgere, der har udfordringer,

der er behandlingskrævende, men hvor:



der ikke er behandlingstilbud hos sundhedssektoren,

sundhedssektoren vurderer at borgeren er færdigbehandlet,

eller

at sundhedssektoren vurderer, at støttebehovene skal løses i

kommunalt regi.

I spørgeskemaet spørger vi, om kommunerne oplever, at det

kan være svært at vurdere, hvornår en indsats er behandling

eller socialpædagogisk støtte. Der er ikke et ensartet billede

blandt kommunerne, da 45 procent er uenige eller meget

uenige i dette og 34 procent er enige eller meget enige. I be-

mærkningerne til spørgsmålet fremgår det:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren



Flere kommuner bemærker, at de primære udfordringer lig-

ger i forhold til snitfladen og samarbejdet med sundhedssek-

toren. Der er ikke de nødvendige tilbud om behandling i

sundhedssektoren, sundhedssektoren vurderer, at det ikke er

deres ansvar, (dobbeltdiagnoser, psykoedukation, selv-

mordstruede borgere), og der er tidlig udskrivning af borgere

fra regionens tilbud, hvor kommunen ikke vurderer, at bor-

ger er færdigbehandlet.

Flere kommuner bemærker, at de skal løse opgaver i kom-

munen, der før blev behandlet i psykiatrien, og som kommu-

nen vurderer stadig hører hjemme der.

Flere kommuner bemærker, at borgerne ofte efterspørger

”samtale” som indsats, og det ofte er svært at afgrænse,

hvornår samtaler går fra at være støttende til at være be-

handlende. Ofte flyder det sammen.

Flere kommuner bemærker, at principmeddelelser omkring

emnet (63-17 og 4-23) har gjort det klarere, men det kan

stadig være svært at vurdere i flere situationer, såsom mål-

tidsstøtte til borgere med spiseforstyrrelse eller borgere med

samlemani-problematik, hvor problematikken ikke kan løses

med socialpædagogisk støtte, da der først skal arbejdes med

den bagvedliggende angstproblematik.

Flere kommuner bemærker, at det er nemt nok at lave vur-

deringen, men at de oplever, at der ikke findes behandlings-

tilbud i sundhedssektoren. En kommune bemærker i den for-

bindelse, at det kan være svært at udføre socialpædagogisk

arbejde, hvis en borger er meget syg og forpint. Det gør

ikke, at borgeren ikke er berettiget til støtten. Derfor leverer

kommunen støtten, men uden at det har den form og effekt

som er tanken med bestemmelsen. I disse tilfælde kan støt-

ten ofte få karakter af behandling eller terapi.

Udfordringer med snitflade til mentorordning

I interviewene med kommunerne, fremhæves det, hvordan

snitfladen mellem socialpædagogisk støtte og mentorordningen

på beskæftigelsesområdet (§ 167 i lov om aktiv beskæftigel-

sesindsats) kan være svær, da de to kontaktpersoner i nogle

henseender varetager de samme opgaver. Kommunerne ople-

ver, at der i den forbindelse kan opstå en diskussion af, hvil-

ken del af forvaltningen, der skal bevilge støtten, mens det for

borgeren i virkeligheden er underordnet. Der efterspørges i

den forbindelse at få forskellen udspecificeret, da de oplever,

at sagen oftest ender i socialforvaltningen, hvis der er en snit-

flade – også selvom de umiddelbart vurderer, at en mere be-

skæftigelsesrettet indsats ville være til større gavn for borge-

ren.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Sektoransvar

SEKTORANSVARSPRINCIPPET

Sektoransvarsprincippet handler om, at alle offentlige

myndigheder har ansvar for at sikre, at deres ydelser og

services er tilgængelige for borgere med handicap. Sek-

toransvarsprincippet er udgangspunktet for, hvilken sek-

tor der skal yde hjælp og støtte til borgere med handi-

cap.

Ved sektoransvarlighed forstås, at ansvaret for at tilveje-

bringe den nødvendige tilgængelighed og kompensation

er hos den myndighed, som i øvrigt har ansvaret for om-

rådet. Sektoransvarlighed betyder, at (den del af) den of-

fentlige sektor, der udbyder en ydelse, en service eller et

produkt, er ansvarlig for, at den pågældende ydelse også

ydes til og er tilgængelig for mennesker med handicap.

Princippet indebærer, at opgaverne skal løses i den sek-

tor, hvor de hører hjemme, og ikke lægges til en bestemt

sektor, f.eks. socialsektoren, blot fordi det handler om

personer med funktionsnedsættelse.

VISOs medarbejdere beskriver i interview foretaget i forbin-

delse med den indledende vidensopsamling, at der er udfor-

dringer med sektoransvar og koordinering mellem sektorer.

Det kan fx være afklaring af, hvornår noget er behandling -

hvad kan fx et botilbud gøre for at håndtere behov for pæda-

gogisk støtte som har præg af behandlingsbehov. Det kan

også være koordineringen mellem overgang fra sundhedsvæ-

sen/psykiatri til social indsats i kommunen. Dette gør sig fx

gældende med støtte efter servicelovens § 85 til traumatise-

rede borgere i egen bolig.

Udfordringer med manglende klarhed omkring sektoransvar i

forhold til sundhedssektoren

En kommune fremhæver, at der er klare principmeddelelser i

forhold til afgrænsningen mellem § 85 og regionens ansvar,

men at der mangler samme klarhed omkring socialpædagogisk

støtte og andre dele af sundhedssektoren – læge, psykiater,

psykolog, tandlæge mm.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Ankestyrelsen har flere principmeddelelser, der beskriver

sektoransvar ved besøg ved sundhedssektoren og hvilke

ydelser, der er omfattet af serviceloven:



57-13



66-16



55-17

I spørgeskemaet til landets kommuner, er der også flere kom-

muner, der bemærker, at de oplever udfordringer med social-

pædagogisk ledsagelse i forbindelse med besøg på hospital el-

ler hos egen læge:



Det drejer sig fx om, at sundhedssektoren ikke formår at

rumme de udsatte borgere, men heller ikke vil betale for led-

sagelse. Det betyder mange af kommunernes borgere afbry-

der forløb, hvis de ikke igangsætter § 85 til ledsagelse/delta-

gelse til de her læge/hospitalsbesøg

Der er store udfordringer med at placere sektoransvar. Andre

sektorer forventer, at § 85 automatisk er med under trans-

port til samt besøg i deres sektorer, selv om der ikke er lov-

hjemmel til dette i serviceloven, hvilket ifølge kommunen ef-

terlader borgere i en urimelig knibe.

Forslag om tydeligere afklaring af sektoransvar

En interviewkommune foreslår, at der offentliggøres en prin-

cipmeddelelse, eller der bliver taget direkte stilling til spørgs-

målet om, hvorvidt der kan gives støtte efter § 85 til samtaler

hos egen læge.

I bemærkningerne i spørgeskemaet efterspørger kommunerne

også tydeliggørelse af regler for, hvem der har ansvaret for at

støtte borgere under transport samt besøg i andre sektorer, fx

læge, tandlæge, hospitaler, retsmøder, psykiatri m.v.

Udfordringer på grund af mangel på pladser i psykiatrien

I flere kommuner oplever de, at de bevilger socialpædagogisk

støtte til en række borgere, som kommer fra psykiatrien, og

som er blevet tidligt udskrevet, eller som slet ikke får behand-

ling, fordi der mangler pladser i psykiatrien:

Vi har borgere ude fra vores botilbud, som bliver afvist af

psykiatrien selvom de er selvmordstruede. Og hvor ligger

ansvaret så? Man kan blive ved med at kontakte psyki-

atrien, men det hjælper ikke borgeren, fordi det handler

om, at der ikke er pladser, eller du har et botilbud, så må

du være der, eller, at der er en, der er mere syg end dig,

der skal ind.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

En kommune fortæller endvidere, hvordan de i samarbejde

med psykiatrien kan aftale en udskrivningsplan for en borger,

så kommunen kan nå at opstille en indsats, til når borgeren

bliver udskrevet, men at planen ikke bliver overholdt, fordi der

mangler sengepladser i psykiatrien allerede to dage efter.

Kommunen skal her gribe borgere – typisk med § 85-støtte og

botilbud – inden for meget kort tid. Det er desuden kommu-

nernes oplevelse, at de er borgerens sidste værn, hvilket bety-

der, at det i sidste ende ofte er kommunen, der ender med at

forsøge at hjælpe borgeren.

I spørgeskemaet til landets kommuner har vi spurgt, om de

oplever at borgere bliver udskrevet med så kort varsel, at

kommunen ikke kan nå at iværksætte den nødvendige støtte

til borgerne. Dette har 80 procent af kommunerne angivet, at

de er enige eller meget enige i. I bemærkningerne til spørgs-

målet fremgår det at:



Flere kommuner bemærker, at de i nogle tilfælde kun får én

dags varsel.

Flere kommuner bemærker, at borgerne ikke er færdigbe-

handlede og derfor opleves det, at borgerne ikke er klar til

den støtte, som kommunerne kan iværksætte.

En kommune bemærker, at regionen glemmer muligheden

for udskrivningsmentor.

Flere kommuner bemærker, at de har udfordringer med at få

information om borgers funktionsevne og –niveau og derfor

har svært ved at matche borger til rette indsats.

Udfordringen er særligt i forhold til borgere, der ikke kan

klare sig i egen bolig og kræver botilbud, der kan tage tid at

finde et egnet. Ellers kan der bevilges §§ 82 a-b, mens bor-

gerens støttebehov udredes.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

FLEKSIBLE PLADSER I PSYKIATRIEN

VIVE har gennemført en erfaringsopsamling, der beskri-

ver, hvordan der arbejdes med fleksible tilbud i overgan-

gen fra sygehusindlæggelse i den regionale psykiatri til

den rette støtte i socialpsykiatrien.

Fleksible pladser skal blandt andet skabe en overgang

mellem psykiatrien i regionerne og socialpsykiatrien i

kommunerne. Det er midlertidige tilbud til borgere, der

venter på den rette indsats, efter de er blevet udskrevet.

I Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan for

psykiatrien fremgår det, at der er sket en stigning i an-

tallet af borgere, som venter længe på den rette sociale

indsats. Det faglige oplæg til en 10-årsplan peger derfor

på, at der er behov for mere fleksible tilbud.

Undersøgelsen kan læses på Social- og Boligstyrelsens

hjemmeside

her.

Forslag om udfordringer på grund af mangel på pladser i psyki-

atrien

I spørgeskemaet til kommunerne nævner de flere forslag til,

hvordan man kan imødekomme denne problematik:



Flere kommuner foreslår anvendelse af ophold efter service-

lovens § 84, stk. 2. En kommune foreslår mere klar praksis

om anvendelse af § 84-ophold i sociale tilfælde, uden at det

behøver at være i § 107-regi, mens en anden kommune fore-

slår, at der skal være lovgivningsmæssig mulighed for, at

borgeren kunne komme i afklaring/stabiliseringsboliger (§

84) over en periode i op til et år. Dette vil også kræve, at

kommunerne må lave tilbud som kun rummer § 84 pladser.

Flere kommuner foreslår en tydeliggørelse af regionernes for-

pligtelse.

Udfordring at sikre en tværfaglig behandling af borgere med

autismediagnose og dobbeltproblematikker

En anden udfordring, som bliver fremhævet i forbindelse med

sektoransvarsprincippet og samarbejde med psykiatrien er be-

handlingen af borgere med autismediagnoser, som en kom-

mune oplever, at psykiatrien i regionerne ikke vurderer falder

under deres ansvarsområde.

Udfordringen er, at de sammensatte problematikker, der er på

spil for borgere med eksempelvis autisme, psykiatriske udfor-

dringer og/eller misbrugsproblematikker, ikke kan varetages i

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

de enkelte myndighedskasser, men fordrer et samarbejde på

tværs, for at de rette problemer bliver adresseret korrekt. I en

kommune foreslår man i den forbindelse, at man kunne op-

stille nogle tværfaglige centre for særligt komplekse sager,

hvor man netop kunne bidrage med tværsektorielle fagligheder

og nå frem til den bedste løsning for borgeren.

En kommune fortæller, at de netop har deltaget i et projekt,

der havde til formål at sikre det helhedsorienterede samar-

bejde på tværs af sektorer og afdelinger. Projektet blev finan-

sieret af satspuljemidler, og kommunen fortæller, at det kræ-

vede mange ressourcer, hvorfor det ikke kunne fortsætte da

bevillingen stoppede

I en anden kommune efterspørges der også et større tværfag-

ligt blik på borgeren, og hjælp til koordinering. De foreslår, at

en alternativ løsning kunne være etableringen af en fast koor-

dinator.

LOVGIVNING ELLER KOMMUNERNES ORGANI-

SERING?

I spørgeskemaet til landets kommuner har vi spurgt, om de

oplever, at mange af udfordringerne med retssikkerheden på

voksenhandicapområdet kan løses med kommunal organise-

ring. Der er ikke et klart billede blandt kommunerne i forhold

til dette, da 39 procent svarer at de er enige eller meget enige,

og 23 procent svarer, at de er uenige eller meget uenige. 35

procent har svaret, at de hverken er enige eller uenige.

Vi spurgte også kommunerne om, de vurderer, at de nuvæ-

rende regler og lovgivning gør det svært at organisere den

kommunale indsats på voksenhandicapområdet for bedst mu-

ligt at løse udfordringerne med retssikkerheden. Også her er

der et blandet billede med 30 procent, der er enige eller meget

enige, og 30 procent, der er uenige eller meget uenige. 34

procent har svaret, at de hverken er enige eller uenige. I be-

mærkningerne til spørgsmålene fremgår det at:



Flere kommuner bemærker, at de er enige i, at god organise-

ring kan afhjælpe en del udfordringer, men at der også er

udfordringer, som de ikke kan organiserer sig ud af. En kom-

mune efterspørger også tydeligere rammer for, hvordan

kommunerne skal organisere den kommunale indsats på om-

rådet.

Flere kommuner bemærker, at det er et meget komplekst og

omfattende regelsæt, og at det ikke er muligt for en medar-

bejder at kunne administrere alle de nødvendige lovgivnin-

ger. En kommune nævner i den forbindelse også, at det er

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren



svært at finde og skabe trivsel for medarbejdere som skal

have så brede kompetencer fagligt og personligt.

Flere kommuner bemærker, at udfordringer med retssikker-

heden også skyldes uddannelsen af socialrådgivere, da de

oplever, at nyuddannede ikke har tilstrækkeligt kendskab til

grundlæggende retsprincipper, forvaltningsforståelse og for-

valtningsskik. Regelændringer kan ikke løse denne problema-

tik, som skal løses i uddannelsen.

OPSAMLING PÅ SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE

Socialpædagogisk støtte efter § 85 i serviceloven er et

område, hvor Ankestyrelsen modtager et højt antal kla-

ger i forhold til andre bestemmelser (1.482 klagesager i

2019-2023)

. Hertil kommer, at Ankestyrelsen i perio-

den 2019-2023 har vurderet, at 44 % af de afgørelser fra

kommunerne, der var påklaget til Ankestyrelsen, skulle

omgøres.

Undersøgelsen viser, at nogle kommuner, interessenter

og borgere oplever en række forskellige udfordringer

med forvaltningen af socialpædagogisk støtte, og at de

ikke altid er enige om, hvilke udfordringer der er, og

hvad løsningerne på udfordringerne er. 89 kommuner

oplever en eller flere udfordringer med socialpædagogisk

støtte. De overordnede temaer for nogle af udfordrin-

gerne er:



Afgrænsningen af bestemmelsen

Sagsoplysning og helhedsvurdering

Vurdering af tilstrækkelig dækning af hjælpebe-

hov.

Et resumé af forslag fra kommuner, interessenter og bor-

gere er:



Eksempler på, hvornår en borgers hjælpebehov er

tilstrækkeligt dækket



Beskrivelse af, hvornår man er i målgruppen for

socialpædagogisk støtte, og hvornår man har brug

for forebyggende indsatser, for eksempel efter §§

Det skal bemærkes, at antallet af klagesager for den enkelte bestemmelse ikke for-

tæller noget om, hvor stor en andel af de kommunale afgørelser om denne bestem-

melse, der påklages til Ankestyrelsen. Dette tal indgår ikke i rapporten, da vi ikke

kender antallet af kommunale afgørelser om de enkelte bestemmelser.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren



82 a-b om gruppebaseret hjælp, omsorg, støtte,

optræning og hjælp til udvikling af færdigheder.

Fast loft for socialpædagogisk ledsagelse.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

KAPITEL 4

Kommunernes oplevelser af

udfordringer med andre be-

stemmelser

I dette kapitel undersøger vi, hvor mange af landets kommu-

ner, der, fra deres eget perspektiv, oplever udfordringer med

hver af de enkelte bestemmelser på voksenhandicapområdet

Kommunernes oplevelser af udfordringer belyses gennem et

spørgeskema sendt til alle landets kommuner i 2023. 86 kom-

muner har besvaret skemaet, men det er ikke alle kommuner,

der har svaret for alle bestemmelser, der indgår i spørgeske-

maet.

KOMMUNERNES OPLEVELSE AF UDFORDRINGER

Vi har spurgt kommunerne i hvilken grad, de oplever udfor-

dringer med forvaltningen af bestemmelser i serviceloven på

voksenhandicapområdet. Hvis de oplevede udfordringer med

bestemmelsen, blev de også spurgt, om de vurderer, at udfor-

dringerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling.

Socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 indgik ikke i

spørgeskemaet, da bestemmelsen blev behandlet i et selv-

stændigt spørgeskema, som vi har beskrevet resultaterne fra i

kapitel 3

Figur 4.1 viser, hvor stor en andel af kommunerne, der har

svaret, at de oplever nogen eller en høj grad af udfordringer

med forvaltningen af bestemmelsen. Figuren viser også, hvor

stor en andel kommuner, der vurderer at der er en udfordring,

der kan afhjælpes eller løses med regelforenkling

De bestemmelser, som flest kommuner i nogen eller høj grad

oplever udfordringer med forvaltningen af, er merudgifter (ser-

vicelovens § 100), borgerstyret personlig assistance (BPA)

(servicelovens § 96) og kontant tilskud (serviceloven § 95)

med hhv. 74, 73 og 63 procent af kommunerne. Der er også

en stor del af kommunerne, der vurderer at der er en udfor-

dring med forvaltningen af de bestemmelser, som kan afhjæl-

I spørgeskemaet om § 85 spurgte vi ikke til, i hvor høj grad kommunen generelt op-

lever udfordringer med bestemmelsen, så vi ved ikke, om § 85 er blandt de bestem-

melser, som flest kommuner oplever udfordringer med.

For forklaring af, hvordan tallet er udregnet, se note til figur 4.1.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

pes eller løses med regelforenkling. Merudgifter og borgersty-

ret personlig assistance er de bestemmelser, hvor den største

andel af kommunerne mener, at der er en udfordring med for-

valtningen af bestemmelsen, som kan afhjælpes eller løses

med regelforenkling.

De bestemmelser, som færrest kommuner oplever udfordrin-

ger med forvaltningen af, er beskyttet beskæftigelse (service-

lovens § 103) og aktivitets- og samværstilbud (servicelovens §

104). Det er også her færrest kommuner vurderer, at der er

en udfordring, der kan afhjælpes eller løses med regelforenk-

ling.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

FIGUR 4.1 ANDEL KOMMUNER, DER OPLEVER NOGEN ELLER HØJ GRAD AF UDFORDRINGER

MED BESTEMMELSERNE, OG ANDEL KOMMUNER, DER VURDERER, AT DER ER EN UDFOR-

DRING, DER KAN AFHJÆLPES MED REGELFORENKLING

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Note: Antallet af kommuner, der har svaret på de enkelte bestemmelser varierer mellem 77 og 86 kommuner, da nogle kom-

muner kun har besvaret spørgeskemaet for nogle af bestemmelserne.

Svarmulighederne på spørgsmålet om udfordringer gik fra ’1 – Ingen udfordringer’ til ’4 – Høj grad af udfordringer’.

’Oplever nogen eller høj grad af udfordringer’ er andelen af de kommuner, der har svaret på spørgsmålet om, om de

oplever udfordringer med bestemmelsen, der oplever udfordringer i nogen eller høj grad. 4.

’Vurderer, at der er en udfordring, der kan afhjælpes med regelforenkling’ er andelen af de kommuner, der har svaret på

spørgsmålet om, om de oplever udfordringer med bestemmelsen, som vurderer, at der er en udfordring, der kan afhjæl-

pes eller løses med regelforenkling. Kommunerne kan have svaret, at de vurderer, at der er en udfordring, der kan lø-

ses ved regelforenkling, hvis de har svaret ’2- en mindre grad af udfordringer’. Derfor kan andelen, der vurderer, at der

er en udfordring, der kan afhjælpes eller løses ved regelforenkling, være højere end andelen der oplever nogen eller høj

grad af udfordring.

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema 2023

Hvis kommunerne oplevede udfordringer med forvaltningen af

bestemmelsen, fik kommunerne også mulighed for at beskrive

hvilke udfordringer, de oplever, i spørgeskemaet.

På tværs af bestemmelserne er nogle af de gennemgående ud-

fordringer, som kommunerne nævner:



Sagsoplysning



Snitflader mellem bestemmelser, fx snitfladen mellem for-

brugsgoder, merudgifter, hjælpemidler og boligindretning



Snitflader mellem sektorer, særligt kommunen/regionen/ser-

viceloven og sundhedsloven samt serviceloven og beskæfti-

gelseslovgivningen



Målgruppevurderinger



Stigende kompleksitet som følge af især udvikling i diagnoser

og behandlinger



Udvikling i tekniske hjælpemidler, som gør det svært at fore-

tage skøn.

I det følgende ser vi først nærmere på kommunernes oplevel-

ser af udfordringer i forbindelse med de bestemmelser, som

flest kommuner oplever udfordringer med og hvilke løsnings-

forslag, kommunerne peger på.

For hver af bestemmelserne angiver vi, hvor mange klagesa-

ger Ankestyrelsen har behandlet i 2019-2023 og sagernes om-

gørelsesprocent.

MERUDGIFTER EFTER § 100 I SERVICELOVEN

Ankestyrelsens statistik om klagesager viser, at Ankestyrelsen

behandlede 3.194 klagesager om merudgifter efter § 100 i

2019-2023, heraf blev 42 procent omgjort.

Det overordnede formål med merudgiftsydelsen er at yde kom-

pensation til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne for de merudgifter, som er en konsekvens af

funktionsnedsættelsen. Formålet er også at medvirke til, at

borgeren og dennes familie kan leve et almindeligt liv på

samme måde som borgere uden nedsat funktionsevne på

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

samme alder og i samme livssituation. Det sker ved at sikre,

at borgeren kan få dækket de nødvendige merudgifter, som er

en forudsætning for at få dagligdagen til at fungere.

Sigtet med hjælp til dækning af merudgifter er at give modta-

geren af merudgiftsydelsen mulighed for selv at tilrettelægge,

hvordan hans eller hendes behov bedst kan dækkes. Merud-

giftsydelsen skal samtidig sikre, at borgere med varigt nedsat

funktionsevne, som yder en særlig indsats for at bevare til-

knytningen til arbejdsmarkedet, kan forblive på arbejdsmarke-

det.

MERUDGIFTER – SERVICELOVENS § 100

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nød-

vendige merudgifter ved den daglige livsførelse til perso-

ner mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf.

§ 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk el-

ler psykisk funktionsevne og til personer med varigt ned-

sat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i

lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepen-

sionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konse-

kvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes

efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne

lov.

Den bestemmelse, som kommunerne i højest grad oplever ud-

fordringer med forvaltningen af, er servicelovens § 100 om

merudgifter. 50 procent af kommunerne svarer, at de oplever

høj grad af udfordringer med forvaltningen af bestemmelsen,

mens 24 procent svarer nogen grad af udfordringer. 19 pro-

cent oplever mindre grad af udfordringer, mens syv procent

ikke oplever nogen udfordringer.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om merudgifter, har nogle kom-

muner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af udfor-

dringerne:



Udfordringer med at vurdere personkredsen

Flere kommuner beskriver, at de oplever udfordringer

med vurderingen af personkredsen i forhold til vurde-

ringen af funktionsevnen uden medicin. Flere kommu-

ner fortæller, at det er svært at vurdere ud fra de læge-

lige oplysninger, om der vil være risiko for, at der sker

en væsentlig og varigt nedsat funktionsevne, såfremt

de ikke får deres medicin.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren



Udfordringer med sagsoplysning

Flere kommuner beskriver, at de oplever, at sagsoplys-

ningen er tidskrævende, og sagsbehandlingen er omfat-

tende set i forhold til størrelsen af bevillingerne. De

skriver, at der skal indhentes mange oplysninger fra

læge og hospital, og det er svært at få de nødvendige

oplysninger i tide til at overholde sagsbehandlingstiden.

Der skal desuden indhentes oplysninger om priser på

mange små ting såsom toiletpapir, undertøj mm.

Flere kommuner beskriver også, at det er svært at finde

objektive oplysninger, der kan underbygge vurderingen

af, hvilke udgifter sammenlignelige borgere vil have. De

bruger meget tid på at finde statistikker, da det kræver

statistik, som understøtter om udgiften er en merudgift

eller en udgift, som andre uden et handicap har. I flere

tilfælde kan en sådan statistik ikke findes. Flere kom-

muner skriver også, at det er uklart, hvad "håndsræk-

ninger" kan dække over.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Principmeddelelse 75-16 præciserer forskellen mellem

rengøring og håndsrækninger.



Udfordring med tilskud til medicin og befordring

Flere kommuner beskriver, at det er udfordringer i for-

hold til borgere, der kun er omfattet af personkredsen

på grund af den medicin, de indtager. Der er også flere

kommuner, der beskriver, at de er usikre på, i hvilket

omfang de kan give tilskud til befordring, som ikke

dækkes efter sundhedslovgivningen. En kommune be-

skriver også, at det er uklart, hvad de skal gøre, hvis

borgerne søger om merudgifter til medicin, og læ-

gen/sundhedssektoren ikke har givet eller ikke kan give

tilskud til en given behandling, fx hvis behandlingen

ikke er godkendt i Danmark, men lægen skriver, at bor-

ger skal modtage behandlingen.

Kommunernes løsningsforslag til merudgifter efter §

100

67 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om merudgifter, der kan afhjælpes eller lø-

ses med regelforenkling.

De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:



Generelle løsninger: Flere kommuner peger på anbefa-

lingen fra Ekspertudvalget på Socialområdet29. De an-

befaler, at borgeren indplaceres på et af få fastsatte

ydelsesniveauer på baggrund af en konkret og indivi-

duel vurdering, der i videst mulige omfang baseres på

objektive faktorer i form af eksempelvis borgerens kon-

krete funktionsnedsættelse.

Der er også flere kommuner, der foreslår en generel bi-

dragsydelse til handicappede eller lignende evt. i kom-

bination med en afgrænsning af, hvad man kan søge

om merudgifter til, fx. ikke merudgifter til tøjvask, kost

mm. Dette kunne evt. være dækket af et grundbidrag,

og så kunne der søges om evt. ekstraordinært store ud-

gifter efter regning eller fast takst fx. til befordring eller

medicin.

Fælles model eller katalog til sagsoplysning: Flere kom-

muner efterspørger ensartede modeller eller opslags-

værker til fastsættelse af merudgifter. De foreslår:

Fælles beregningsmodel, der tager udgangs-

punkt i Danmarks Statistik,

Katalog over typer af merudgifter, der kan søges

om,

Katalog over typiske udgiftsniveauer for perso-

ner uden handicap i forskellige aldersgrup-

per/livssituationer,

Katalog med satser for de mest almindelige mer-

udgifter der søges om.

Udfordringer i forhold intervalopdelingen kan afhjælpes

med: Kommunerne ønsker, at der afrundes til nærme-

ste 100 kr. i stedet for brug af intervaller.

Udfordringer med sagsoplysning kan afhjælpes med

Kommunerne foreslår præformulerede lægeerklæringer

til netop dette formål, som også forpligter lægerne/hos-

pitalerne mv. til at svare inden for en bestemt frist.



Du kan læse om Ekspertudvalget på Socialområdet og se deres anbefalinger her:

https://sm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2023/maj/ekspertudvalg-kommer-med-foerste-

anbefalinger-til-socialomraadet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

OPSAMLING PÅ MERUDGIFTER EFTER § 100

Merudgifter efter § 100 i serviceloven er et område, hvor

Ankestyrelsen modtager et højt antal klager i forhold til

andre bestemmelser (3.194 klagesager i perioden 2019-

2023)

. Hertil kommer, at Ankestyrelsen i perioden

2019-2023 har vurderet, at 42 % af de afgørelser fra

kommunerne, der var påklaget til Ankestyrelsen, skulle

omgøres.

Undersøgelsen viser, at 67 % af kommunerne vurderer,

at der er en udfordring med forvaltningen af § 100, der

kan afhjælpes eller løses med regelforenkling. Et resumé

af kommunernes forslag er:



Fælles beregningsmodel

Katalog over satser eller typiske merudgifter

Præformulerede lægeerklæringer til netop dette formål,

som også forpligter lægerne/hospitalerne mv. til at

svare inden for en bestemt frist

Indførelse af en generel grundbevilling, der går i stedet

for dækning af en række merudgifter

Afrunding til nærmeste 100 kr. i stedet for brug af in-

tervaller.

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE EF-

TER § 96 I SERVICELOVEN

Ankestyrelsens statistik om klagesager viser, at Ankestyrelsen

behandlede 800 klagesager om Borgerstyret personlig assi-

stance efter § 96 i 2019-2023, heraf blev 36 procent omgjort.

Det overordnede formål med reglerne om kontant tilskud til

ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance

(BPA) er at skabe grundlag for fleksible ordninger, der tager

udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, så borgeren kan

fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.

Borgere, der kan og ønsker at modtage tilskud til selv at an-

sætte hjælpere, får tilbudt en ordning, der tager udgangspunkt

i borgerens selvbestemmelse, og som dermed kan tilpasses

Det skal bemærkes, at antallet af klagesager for den enkelte bestemmelse ikke for-

tæller noget om, hvor stor en andel af de kommunale afgørelser om denne bestem-

melse, der påklages til Ankestyrelsen. Dette tal indgår ikke i rapporten, da vi ikke

kender antallet af kommunale afgørelser om de enkelte bestemmelser.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

borgernes ønsker og behov, så borgere med omfattende funk-

tionsnedsættelser kan fastholde eller opbygge et selvstændigt

liv.

Formålet er samtidig, at der skabes mulighed for helhedsorien-

teret hjælp for borgere med et omfattende hjælpebehov. BPA

efter servicelovens § 96, stk. 3, kan samtidig være et tilbud til

borgere, der ikke har så omfattende hjælpebehov, og hvor

kommunalbestyrelsen vurderer, at BPA vil være den bedste

mulighed for at tilbyde en sammenhængende hjælp til borge-

ren. Det er borgerens valg, om denne ønsker at modtage hjæl-

pen i form af BPA.

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE – SER-

VICELOVENS § 96

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret

personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance

ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse

af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til bor-

gere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt

at yde denne ganske særlige støtte.

Kommunerne oplever i høj grad udfordringer med forvaltnin-

gen af servicelovens § 96 om borgerstyret personlig assi-

stance. 40 procent af kommunerne svarer, at de oplever høj

grad af udfordringer med bestemmelsen, mens 34 procent

svarer nogen grad af udfordringer. 16 procent oplever mindre

grad af udfordringer, mens otte procent ikke oplever nogen

udfordringer. To procent af kommunerne har svaret ’Ved ikke’.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om borgerstyret personlig assi-

stance, har nogle kommuner uddybet deres svar med følgende

beskrivelser af udfordringerne:



Udfordringer med personkredsvurdering: Mange kom-

muner finder det vanskeligt at vurdere, om borger har

den arbejdsgiver- og arbejdslederevne, som er krævet

for at kunne få en BPA-ordning.

Flere kommuner oplever, at det skaber rum for et stort

skøn, at det ikke er tydeligt, hvornår en borger har ”et

ganske særligt og omfattende behov”.

Flere kommuner bemærker, at det er en udfordring, at

de skal undersøge og træffe beslutning om mange øv-

rige typer hjælp og støtte, før de kan bevilge § 96.



SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren



Udfordringer med udmåling: Mange kommuner oplever

det generelt som vanskeligt at udmåle timerne efter §

96, og de oplever, at rummet for deres skønsudøvelse

er stort.

Flere kommuner bemærker, at det er problematisk i

forhold til at opfylde borgers behov for hjælp og støtte,

at man ikke kan udmåle rådighedstimer i dagstimerne,

og flere kommuner mener, at både bekendtgørelse og

vejledning er uklar i forhold til, hvad rådighedstimer

dækker over, og hvor meget der skal til for at få rådig-

hedstimer.

Nogle kommuner oplever udfordringer ift. sundheds-

lovsydelser ift. udmålingen, herunder:

at de oplever, at der ikke er tydelige lovgiv-

ningsmæssige rammer eller praksis ift. hvorvidt

sundhedslovsydelser indgår i ordningen

at det er en udfordring at definere, hvad der er

en sundhedsydelse og en servicelovsydelse i en

BPA-ordning, herunder, at sygeplejeopgaver i en

BPA-ordning skal uddelegeres, når borger bliver

indlagt på sygehuset, hvor hjælperne stopper i

indlæggelsesperioden, fordi de ikke får løn.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Regionen har til opgave at stille det nødvendige perso-

nale til rådighed ved gennemførelsen af plejen af borge-

ren ved indlæggelse på sygehuset. Ankestyrelsen henvi-

ser til principmeddelelse 66-16.



Udfordringer med tilsyn med arbejdsmiljø: Mange kom-

muner fortæller om, at det er vanskeligt for kommunen

at sikre hjælpernes arbejdsvilkår, herunder:

uklarhed om det er borger eller arbejdsgiver, der

har ansvaret for hjælpernes arbejdsmiljø.

at det er vanskeligt at føre tilsyn med ordnin-

gerne.

tvivl fra kommunen om, hvornår de har vejledt

tilstrækkeligt om borgerens forpligtelser som ar-

bejdsgiver/-leder, og hvornår de kan henvise til,

at det er borgerens eget ansvar.

at kommunen ikke må inddrage manglende

overholdelse af arbejdsmiljøregler, for eksempel

arbejdstidsregler i deres tilsyn med BPA ordnin-

ger.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

En kommune kan ikke være arbejdsgiver i en ordning

med borgerstyret personlig assistance.



Udfordringer med arbejdsgiverfirmaer: Mange kommu-

ner oplever flere udfordringer i forhold til arbejdsgiver-

firmaer, herunder:

ikke at kunne følge op på borgers forbrug af ti-

mer/regnskab, da eksterne arbejdsgivere ikke har

fastlagte rammer ift. regnskabsafgivelser.

at de som kommune ikke kan stille krav til arbejds-

giver, når borger har indgået kontrakt med en eks-

tern arbejdsgiver.

at det ikke er muligt at få arbejdstilsynet til at agere

i BPA-sager, for eksempel ved manglende overhol-

delse af arbejdsmiljøregler, arbejdstidsregler, vagt-

længde mv.

Udfordring med dokumentationskrav:

Nogle kommuner oplever det som vanskeligt med de

dokumentationskrav der er i sager, som Ankestyrelsen

hjemviser, fx med at skaffe dokumentation for tab af

arbejdslederevne efter bevilling af BPA-ordning. En

kommune skriver:

”Det kan være uhyre vanskeligt at

indhente denne dokumentation. Det er eksempelvis

ikke muligt for myndighed, at tale med borgerens hjæl-

pere, hvis borgeren ikke ønsker det.”



ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

I forhold til sagsoplysning stiller Ankestyrelsen krav om,

at officialprincippet er overholdt – det vil sige, at sagen

er tilstrækkeligt oplyst.

Ankestyrelsen forsøger så vidt muligt i sine afgørelser at

angive, hvad der skal undersøges yderligere, men lader

det så vidt muligt være op til kommunen, hvordan dette

skal undersøges.

Kommunernes løsningsforslag til borgerstyret personlig

assistance efter § 96

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

54 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring,

der kan afhjælpes eller løses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med nedenstående forslag til

mulige regelforenklinger. Kommunerne efterspørger generelt

både tydeligere retningslinjer i bekendtgørelsen, bedre vejled-

ninger, flere principmeddelelser og mere gratis og lettilgænge-

lig faglig opkvalificering fra Ankestyrelsen.



Tydeliggørelse af formålet med og målgruppen for bor-

gerstyret personlig assistance:

Flere kommuner efterspørger klarere vejledning i lov el-

ler bekendtgørelse af, hvad der skal forstås ved ganske

særlig støtte.

Tydeligere kriterier for arbejdslederevne:

Flere kommuner efterspørger tydeligere retningslinjer

for, hvornår en borger skal vurderes til at henholdsvis

kunne og ikke kunne varetage arbejdslederrollen, her-

under kriterier for at kunne løfte både mere og mindre

komplekse arbejdslederopgaver.

Nogle kommuner beskriver manglende handlemulighe-

der i tilfælde af forhold såsom højt sygefravær på grund

af dårligt arbejdsmiljø.

Udfordringer med udmåling af timer kan afhjælpes

med:

Flere kommuner efterspørger hjemmel til at udmåle

rådighedstimer i dagstimerne og at kunne udmåle

timer til, at en hjælpervagt kan hænge sammen.

Førstnævnte for at imødekomme borgers behov, og

sidstnævnte for at hjælpere kan have sammenhæn-

gende vagter, da det kan være svært eller umuligt

at få hjælpere til at arbejde kortere tidsintervaller

fordelt på mange gange i løbet af døgnet.



ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Der er i udmålingsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, i visse si-

tuationer allerede mulighed for at udmåle rådighedstimer

i dagstimerne.

De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Flere kommuner efterspørger retningslinjer for bor-

gerens ret til ferie og weekendophold, så der kan

udmåles hjælpetimer hertil, samt retningslinjer for,

hvad der gælder i forbindelse med disse ophold ift.

diæter, rådighedsvagt, ekstra timer, ret eget hotel-

værelse etc.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Borgere med borgerstyret personlig assistance kan tage

deres ordning med sig på ferie – også under kortvarige

ophold i udlandet, jf. principmeddelelse 96-16.

Flere kommuner efterspørger tydeligere rammer for,

hvordan sundhedslovsydelser skal reguleres i en

BPA-ordning. En kommune beskriver det sådan:

”Der bør laves lovgivning, der regulerer forholdet ift.

fordelingen af udgiften, betaling af hjælpernes løn,

når borgeren er indlagt mm. Det bør kunne regel-

fastsættes, så der ikke opstår tvivl, der konsekvent

går ud over borgerens ordninger”.

Nogle kommuner efterspørger takster, tildeling af

pakker eller timeintervaller for:

Timeudmålingen generelt

Hvornår håndsrækninger kan dækkes via an-

dre bestemmelser

Rådighed, herunder hvornår og hvordan

"huller" i behovet skal dækkes

Ferie, herunder hvor ofte og hvilke følgeud-

gifter, der er nødvendige.



Forbedring af hjælpernes arbejdsvilkår:

Flere kommuner efterspørger indførelse af krav om

overenskomst på området. Flere kommuner efterspør-

ger et nationalt serviceniveau i forhold til brug af ar-

bejdspladsvurderings-redskaber.

Mange kommuner efterspørger regelændringer og –

præciseringer - ift. arbejdsgiverfirmaer, herunder:

Præcisering af, hvad der skal ligge i arbejdsgiverho-

noraret, herunder hvem der har ansvar for arbejds-

tidsplanlægning, overholdelse af arbejdsmiljøreg-

lerne, ansættelse af hjælpere

Nationale takster for arbejdsgiverhonorar/admini-

strationsgebyr, så hver kommune ikke skal for-

handle med arbejdsgiverfirmaerne, hvilket flere

kommuner fortæller, at de bruger mange ressourcer

på.



SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Udvidelse af, hvilke oplysninger kommunen har ret

til at få og hvilke oplysninger, arbejdsgiverfirmaerne

skal oplyse til kommunen på eget initiativ. En kom-

mune eksemplificerer:

”Ofte oplever kommunen, at

arbejdsgiverfirmaerne "glemmer" at fortælle, at der

har været en hjælper sygemeldt, på barsel eller lig-

nende. I de tilfælde modtager arbejdsgiverfirmaet

refusionen for deres løn, men kommunen betaler

stadig for lønnen uden at modtage refusionen fra ar-

bejdsgiverfirmaet. Det bør være muligt at lave en

regel om, at kommunen også skal underrettes om

sygdomsrefusioner og barsel”.

Præcisering af, at arbejdsgiver ikke kan opkræve

kommunen ud over det, der er bevilget til borger

samt regulering af, om firmaerne må lægge tilkalde-

gebyr på, når de anvender vikarer.

Indførelse af hjemmel til at inddrage manglende

overholdelse af arbejdsmiljøreglerne i tilsynet med

BPA ordninger, særligt hvor borgeren har overdra-

get arbejdsgiveransvaret.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

OPSAMLING PÅ BORGERSTYRET PERSONLIG ASSI-

STANCE EFTER § 96

Ankestyrelsen har i perioden 2019-2023 vurderet, at 36

% af de afgørelser om borgerstyret personlig assistance

efter § 96 i serviceloven, der var påklaget til Ankestyrel-

sen, skulle omgøres. Bestemmelsen er en af de bestem-

melser, der ligger i midten i forhold til de øvrige bestem-

melser på voksenhandicapområdet, i forhold til hvor

mange klagesager Ankestyrelsen modtager (800 klagesa-

ger i perioden 2019-2023)

Undersøgelsen viser, at 54 % af kommunerne vurderer,

at der er udfordringer med forvaltningen af § 96, der kan

afhjælpes med regelforenkling. Et resumé af kommuner-

nes forslag er:



Tydeliggørelse af formålet med og målgruppen for bor-

gerstyret personlig assistance

Tydeligere kriterier for arbejdslederevne

Hjemmel til at udmåle rådighedstimer i dagstimerne og

til at udmåle timer til, at en hjælpervagt kan hænge

sammen

Retningslinjer for borgerens ret til ferie og weekendop-

hold

Tydeligere rammer for, hvordan sundhedslovsydelser

skal reguleres i en BPA-ordning

Takster, tildeling af pakker eller timeintervaller for

timeudmålingen

Forbedring af hjælpernes arbejdsvilkår

Regelændringer og –præciseringer ift. arbejdsgiverfir-

maer.

KONTANT TILSKUD EFTER § 95 I SERVICELO-

VEN

Ankestyrelsens statistik om klagesager viser, at Ankestyrelsen

behandlede 367 klagesager om kontant tilskud efter § 95 i

2019-2023. Heraf blev 50 procent omgjort.

Det skal bemærkes, at antallet af klagesager for den enkelte bestemmelse ikke for-

tæller noget om, hvor stor en andel af de kommunale afgørelser om denne bestem-

melse, der påklages til Ankestyrelsen. Dette tal indgår ikke i rapporten, da vi ikke

kender antallet af kommunale afgørelser om de enkelte bestemmelser.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Det overordnede formål med reglerne om kontant tilskud til

ansættelse af hjælpere er at skabe grundlag for ordninger, der

tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, så borgeren

kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.

Borgere, der kan og ønsker at modtage tilskud til selv at an-

sætte hjælpere, får tilbudt en ordning, der tager udgangspunkt

i borgerens selvbestemmelse, og som dermed kan tilpasses

borgernes ønsker og behov, så borgere med omfattende funk-

tionsnedsættelser kan fastholde eller opbygge et selvstændigt

liv.

KONTANT TILSKUD – SERVICELOVENS § 95

Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige

hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp

efter §§ 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet ud-

betale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv an-

tager.

Kommunerne oplever i høj grad udfordringer med servicelo-

vens § 95 om kontant tilskud. 33 procent svarer, at de oplever

høj grad af udfordringer med bestemmelsen, mens 30 procent

svarer nogen grad af udfordringer. 15 procent oplever mindre

grad af udfordringer, mens 10 procent ikke oplever nogen ud-

fordringer. 12 procent af kommunerne har svaret ’Ved ikke’.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om kontant tilskud til ansættelse

af hjælpere, har nogle kommuner uddybet deres svar med føl-

gende beskrivelser af udfordringerne:



Udfordringer med den type hjælp og støtte, der er

hjemmel til at yde inden for paragraffen: Flere kommu-

ner oplever det som en udfordring, at der ikke er mulig-

hed for at give den sammenhængende hjælp, der kan

gives efter § 96 om BPA-ordning. En kommune forkla-

rer det sådan, at borgere, der er i målgruppen for § 95

har så omfattende behov for hjælp, at det er en udfor-

dring, at § 95 alene omfatter § 83 hjælp (personlig

hjælp og pleje). Flere kommuner beskriver manglende

hjemmel, eller uklarhed om hjemlen, til at udmåle timer

til:

Rådighedstimer, herunder timer til tilstedevæ-

relse hos borgere hvor det er påkrævet, for ek-

sempel yngre syge som ikke kan være alene.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Puljetimer. En kommuner beskriver:

”det er en

udfordring, at der laves detaljeret udmåling på §

95, hvilket betyder at der er huller i en dagsplan

for støtten, hvilket kan umuliggøre det at an-

sætte hjælpere til opgaven. eks. 22 timers hjælp

spredt ud over en uge”.

§ 83støtte (personlig hjælp og pleje)

Støtte efter sundhedslovens § 138 (om veder-

lagsfri sygepleje)

Uklarhed om, hvornår overvågning skal ydes ef-

ter hhv. serviceloven og sundhedsloven, samt

om der skal være risiko for at borger dør, hvis

borger ikke overvåges, før der kan bevilges

overvågning.



Udfordringer med arbejdslederrollen ved § 95, stk. 3:

Flere kommuner beskriver det som svært at vurdere ar-

bejdslederevne, og at det er vanskeligt for borgerne at

forstå forskellen på arbejdsgiver og arbejdslederrollen.

Udfordringer med arbejdsvilkår for hjælperne: Flere

kommuner beskriver, at det er en udfordring, at der i

dag ikke er nogen der påser, om arbejdstidsreglerne

overholdes.



Kommunernes løsningsforslag til kontant tilskud efter §

38 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring,

der kan afhjælpes eller løses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med nedenstående forslag til

mulige regelforenklinger. Det bemærkes, at en kommune skri-

ver, at det ikke er nemt at foreslå konkrete ændringer forud-

sat, at de skal være udgiftsneutrale.



Forslag om indførelse af hjemmel til flere typer hjælp

og støtte i § 95, end der er i dag: Flere kommuner ef-

terspørger hjemmel til at kunne udmåle flere typer af

hjælp og støtte i § 95, end der er mulighed for i dag

(rådighedstimer, puljetimer, støtte efter § 85 i service-

loven, herunder timer til ferie/rejser for borgeren, og §

138 i sundhedsloven).

Udfordringer med udmåling: Kommunerne efterspørger:



De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

Ankestyrelsen henvi-

ser til principmedde-

lelse 55-17 om § 95

og sundhedslovsind-

satser.

Mere vejledning om udmåling af tid, som ligger mel-

lem visiterede indsatser.

Tydeliggørelse af, hvad rådighedstimer dækker

over, og hvad der skal til for at få rådighedstimer.

Tydeliggørelse af kriterierne for puljetimer.

Takster for forskellige typer af hjælp

Tydeliggørelse af, at sundhedslovsindsatser ikke kan

leveres som en del af § 95.

Tydeligere vejledning om, hvordan de skal skelne

mellem overvågning efter hhv. sundhedsloven og

serviceloven.



Vurdering af arbejdslederevne: Flere kommuner efter-

spørger klarere kriterier for vurdering af arbejdsleder-

evne, herunder vurdering af hvordan borgerne fungerer

kognitivt.

Hjælpernes arbejdsvilkår: Flere kommuner efterspørger

nationalt fastsatte lønrammer og øvrige rammer for

hjælpernes arbejdsvilkår.

Arbejdsgiverfirmaer: Flere kommuner efterspørger et

nationalt fastsat administrationsgebyr, der gælder i alle

kommuner, blandt andet for at spare ressourcer i kom-

munerne, så der ikke skal bruges sagsbehandlingstid på

det.



SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

OPSAMLING PÅ KONTANT TILSKUD EFTER § 95

Ankestyrelsen har i perioden 2019-2023 vurderet, at 50

% af de afgørelser om kontant tilskud efter § 95 i ser-

viceloven, der var påklaget til Ankestyrelsen, skulle om-

gøres. Ankestyrelsen modtager et lavt antal klager om §

95 i forhold til de øvrige bestemmelser på voksenhandi-

capområdet (367 klagesager i perioden 2019-2023)

Undersøgelsen viser, at 38 % af kommunerne vurderer,

at der er udfordringer med forvaltningen af § 95, der kan

afhjælpes med regelforenkling. Et resumé af kommuner-

nes forslag er:



Hjemmel til flere typer hjælp og støtte i § 95

Tydeliggørelse af en række betingelser knyttet til ud-

målingen såsom hvad rådighedstimerne dækker over

Klare kriterier for vurdering af arbejdslederevnen

Fastsatte lønrammer og arbejdsvilkår for hjælpere

Fastsatte administrationsgebyrer.

KOMMUNERNES OPLEVELSER AF UDFORDRIN-

GER PÅ OMRÅDER MED MANGE KLAGESAGER

OG HØJ OMGØRELSESPROCENT

Vi har set på hvilke udfordringer kommunerne oplever med de

bestemmelser, som Ankestyrelsens statistik om klagesager vi-

ser, at Ankestyrelsen behandler flest sager om, og som har

den højeste omgørelsesprocent.

Den bestemmelse, som Ankestyrelsen modtager flest klagesa-

ger om er Hjælpemidler efter § 112. Her var der 7.308 klage-

sager i 2019-2023, hvoraf 28 procent blev omgjort. Her angi-

ver en relativt høj andel af kommunerne (37 procent) også, at

de oplever udfordringer. § 112 anvendes også på børnehandi-

capområdet og i Ankestyrelsens rapport om resultaterne på

børneområdet er kommunernes oplevelser af udfordringer med

§ 112 nærmere beskrevet, eftersom det er en af de bestem-

melser, hvor kommunerne selv føler sig mest udfordrede. På

voksenområdet beskriver kommunerne udfordringer i relation

til:

Det skal bemærkes, at antallet af klagesager for den enkelte bestemmelse ikke for-

tæller noget om, hvor stor en andel af de kommunale afgørelser om denne bestem-

melse, der påklages til Ankestyrelsen. Dette tal indgår ikke i rapporten, da vi ikke

kender antallet af kommunale afgørelser om de enkelte bestemmelser.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

100



afgrænsningen mellem hjælpemiddellovgivningen og lovgiv-

ning på sundhedsområdet

sagernes omfang og kompleksitet, jf. at bestemmelsen har

en bred målgruppe, mange forskellige typer af hjælpemidler

og en stigning i komplekse diagnoser,

store proces- og dokumentationskrav, fx peges der på at det

er svært at opnå tilstrækkelig lægefaglige dokumentation

at regler og afgørelser kan være uigennemskuelige for bor-

gerne

mangel på klare afgrænsninger og definitioner af hjælpemid-

ler,

svære vurderinger af varighed og væsentlighed

snitfladen til § 113, fx om kugledyner betragtes som sæd-

vanligt indbo.

fritvalgsordningen, jf. § 112 stk. 3, pålægger sagsbehandler

et stor vejledningsarbejde, der ikke står mål med hvor meget

borgerne bruger muligheden for frit valg.

Den bestemmelse, som har den højeste omgørelsesprocent er

midlertidigt botilbud efter § 107. Her var der 938 klagesager i

2019-2023, hvoraf 54 procent blev omgjort. Der er også 40

procent af kommunerne som angiver, at de oplever nogen eller

høj grad af udfordringer med bestemmelsen. I kommunernes

besvarelser peger de bl.a. på, at udfordringerne er med en

svær lovtekst, snitfladen mellem botilbud efter § 107 og efter

§ 108 samt målgruppevurderingen. Du kan læse yderligere om

kommunernes oplevede udfordringer med bestemmelserne i

bilag 1.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

101

KAPITEL 5

Undersøgelsens metode

I dette kapitel beskriver vi de metoder, vi har brugt i undersø-

gelsen, og vores metodiske overvejelser. Undersøgelsen er ba-

seret på følgende datakilder:

1. En vidensopsamling om retssikkerhedsudfordringer på

handicapområdet

2. Interview med fire interessenter

3. Interview med fem borgere/pårørende og en professio-

nel partsrepræsentant

4. Gruppeinterview med sagsbehandlere, jurister og fag-

lige ledere i seks kommuner

5. En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til områ-

dejurister, faglige ledere eller myndighedsledere i alle

landets 98 kommuner.

UNDERSØGELSESDESIGN

Dataindsamlingen blev udført i fire sekventielle faser, som mu-

liggjorde en perspektivering og uddybning af de fund, der er

gjort i de tidligere faser. Hver datakilde bidrager dog også med

selvstændige pointer i undersøgelsen. Designet er visualiseret i

nedenstående figur.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

102

Figur 1

–

dataindsamling

Vidensopsamling

Interview med interessenter

Interview med borgere

Kommuneinterview

Landsdækkende

spørgeskemaundersøgelse

til alle kommuner

De forskellige metoder bidrager i forskellig grad til besvarelse

af undersøgelsens arbejdsspørgsmål.

TABEL: FORMÅL/ARBEJDSSPØRGSMÅL

Formål/arbejdsspørgsmål

Hvilke bestemmelser på voksenhandi-

capområdet har kommunerne udfor-

dringer med i forhold til gældende

lovgivning blandt påklagede sager?

Hvilke konkrete udfordringer har

kommunerne med nuværende regler

og vejledning for socialpædagogisk

støtte efter servicelovens § 85 i for-

hold til at sikre borgernes retssikker-

hed?

I hvor mange af landets kommuner

opleves de udfordringer, der er be-

skrevet i spørgsmål 1 og 2?

Hvilke løsningsforslag har kommu-

nerne i forhold til udfordringerne med

§ 85? Herunder løsningsforslag i form

af potentiale for regelforenkling.

Metode

Vidensopsamling og spørge-

skema

Omfang

Spørgeskema til alle landets kom-

muner

Interview med interessenter

Interview med borgere

Interview med kommuner

Interview med udvalgte interes-

senter på området

Interview med sagsbehandlere,

områdejurister og faglige ledere i

seks af landets kommuner

Spørgeskema til alle landets kom-

muner

Interview med sagsbehandlere,

områdejurister og faglige ledere i

seks af landets kommuner

Spørgeskema til alle landets kom-

muner

Spørgeskema

Interview med kommuner

Spørgeskema

INDLEDENDE VIDENSOPSAMLING

Ankestyrelsen har efter aftale med Social-, Bolig- og Ældremi-

nisteriet gennemført delundersøgelsens første del af dataind-

samlingen – den indledende vidensopsamling – i 2022. Dette

skyldes, at vidensopsamlingen skulle bidrage til udvælgelse af

bestemmelser på voksenhandicapområdet i fastsættelsen af

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

103

delundersøgelsens andet arbejdsspørgsmål. Udvælgelsen af

bestemmelser er desuden sket med input fra en følgegruppe

Foruden at bidrage til udvælgelse af undersøgelsens fokus bi-

drager den indledende vidensopsamling til besvarelse af delun-

dersøgelsens første og andet arbejdsspørgsmål:



Hvilke bestemmelser har kommunerne udfordringer med i

forhold til gældende lovgivning blandt påklagede sager?

Hvilke udfordringer har kommunerne med socialpædagogisk

støtte efter servicelovens § 85 i forhold til at sikre borgernes

retssikkerhed?

Den indledende vidensopsamling om retssikkerhedsudfordrin-

ger på handicapområdet bygger på:



Data fra Ankestyrelsens sagsbehandlingsstatistik



Gennemgang af undersøgelser, der er udarbejdet af VIVE,

Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen i perioden 2018-

2022



Interview med medarbejdere i Ankestyrelsen, VIVE og So-

cial- og Boligstyrelsen foretaget i 2022.

Formålet med den indledende vidensopsamling var at identifi-

cere problematikker, som kunne undersøges nærmere i både

de efterfølgende interview og i den landsdækkende spørgeske-

maundersøgelse.

INTERVIEW MED REPRÆSENTANTER FRA UD-

VALGTE INTERESSENTER OG DUKH

Som led i undersøgelsen af retssikkerhedsudfordringer i forbin-

delse med § 85 foretog Ankestyrelsen interview med repræ-

sentanter for udvalgte interessenter på området og Den Uvil-

dige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH). Inter-

viewene bidrog til at belyse udfordringer med nuværende reg-

ler om socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 ud fra

et borgerperspektiv. Organisationerne og DUKH har kendskab

til borgernes oplevelse af gældende lovgivning på området via

deres kontakt med og/eller repræsentation af en bred borger-

skare.

Interviewene bidrager til besvarelse af undersøgelsens andet

arbejdsspørgsmål:

I forbindelse med den konkrete udpegning af undersøgelsens fokusområder har An-

kestyrelsen til vejledende brug bedt medlemmerne af interessentfølgegruppen om at

udpege, hvilke konkrete bestemmelser, de vurderede relevante at inddrage i under-

søgelsen. Her blev der særligt peget på merudgifter efter servicelovens § 100. Da der

i regi af ”Aftale om kommunernes økonomi for 2022” er påbegyndt et arbejde med at

forenkle reglerne for merudgifter, vil merudgifter ikke indgå i denne undersøgelse.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

104



Hvilke udfordringer har kommunerne med socialpædagogisk

støtte efter servicelovens § 85 i forhold til at sikre borgernes

retssikkerhed?

Derudover anvendte vi også interviewene til at kvalificere in-

terviewguiden til kommuneinterview, borgerinterview og spør-

gerammen for den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse.

Udvælgelsen af interessenter og DUKH

Udvælgelsen af interessenter foregik blandt andet med inddra-

gelse af følgegruppen

, herunder Danske Handicaporganisati-

oner (DH). Vi har interviewet medarbejdere fra Lev, Autisme-

foreningen og SIND.

Vi har desuden interviewet Den Uvildige Konsulentordning på

Handicapområdet (DUKH), da de har indgående viden om de

udfordringer, som borgere oplever på voksenhandicapområdet.

DUKH omtales i rapporten med navn, idet DUKH ikke er en in-

teressent, men en uvildig konsulentordning efter § 15 i ser-

viceloven og finansieret statsligt efter § 180 i serviceloven.

Udførelsen og behandling af interview

Interviewene blev foretaget enten virtuelt eller hos Ankestyrel-

sen ved hjælp af en semistruktureret interviewguide.

Interviewene handlede om udfordringer med og behovet for

regelforenklinger vedrørende socialpædagogisk støtte efter §

85. Men interessenter fik også mulighed for at komme med ge-

nerelle betragtninger vedrørende servicelovens bestemmelser.

I interviewene har vi spurgt ind til:



Hvad er de største udfordringer, som I oplever, der er i sager

om socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85?



Oplever du/I, at reglerne om socialpædagogisk støtte med

fordel kan forenkles?

Interviewene blev transskriberet og kodet i NVivo.

Interviewdeltagerne har efterfølgende haft bidrag fra deres in-

terview i faktuel høring.

I forbindelse med retssikkerhedsinitiativerne er der nedsat en følgegruppe, der lø-

bende skal have indblik i fremdriften på de enkelte initiativer og desuden har til formål

at bidrage med konkrete inputs til gennemførslen af de enkelte initiativer. Følgegrup-

pen er sammensat af repræsentanter fra Justitia, DS, DUKH, Socialchefforeningen, KL,

Høje Taastrup Kommune, Aarhus Kommune, Sønderborg Kommune, Institut for men-

neskerettigheder, Danske Handicaporganisationer, Fibromyalgi- og Smerteforeningen,

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark, LEV, CP Danmark, Epilepsiforeningen og

Børne- og kulturchefforeningen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

105

INTERVIEW MED BORGERE

Som led i afdækningen af borgernes oplevelse af retssikker-

hedsudfordringer i forbindelse med bevilling af § 85 har vi fo-

retaget interview med borgere og pårørende til borgere, der er

bevilget eller har fået afslag på socialpædagogisk støtte efter

servicelovens § 85. Interviewene har foruden at give konkrete

input til retssikkerhedsudfordringerne haft til formål at uddybe

de oplevede konsekvenser af retssikkerhedsudfordringerne på

sagsområdet.

Udvælgelse af og kontakt til borgere og pårørende

Rekruttering af interviewpersoner til interview med borgere og

pårørende foregik igennem interessenter på området, herunder

de interviewede interessenter.

Udførelsen og behandling af interview

Interviewene blev foretaget som telefoninterview og ved hjælp

af en semistruktureret interviewguide.

I interviewene har vi spurgt ind til borgernes og pårørendes

oplevelse af deres forløb i forhold til at få bevilget socialpæda-

gogisk støtte. Vi har også spurgt ind til hvilke udfordringer, de

eventuelt har oplevet i den forbindelse. Slutteligt har vi spurgt

til, om de oplever, at reglerne om socialpædagogisk støtte er

svære at forstå, og om de mener, at reglerne med fordel kan

forenkles.

Interviewene blev transskriberet og kodet i NVivo.

Interviewdeltagerne har efterfølgende haft bidrag fra deres in-

terview i faktuel høring, hvis de har ønsket dette.

GRUPPEINTERVIEW MED KOMMUNER

For at belyse kommunernes erfaringer med § 85, herunder

hvilke udfordringer de oplever i forbindelse med forvaltningen

af bestemmelsen, gennemførte Ankestyrelsen gruppeinterview

med sagsbehandlere, områdejurister og faglige ledere i seks af

landets kommuner. Igennem interview blev det også afdæk-

ket, hvilke potentialer kommunerne ser, der er for regelforenk-

ling på undersøgelsens udvalgte bestemmelser.

I interviewene har vi spurgt ind til:



Kommunernes erfaringer med § 85, herunder eventuelle ud-

fordringer og gode erfaringer, som de oplever i forbindelse

med forvaltningen af bestemmelsen.



Hvor de ser potentialer for regelforenklinger, som munder ud

i en forøgelse af retssikkerheden for borgeren.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

106

Udvælgelse af kommuner

Kommunerne, der har deltaget i interviews, er udvalgt på bag-

grund af variation i geografisk placering og kommunestørrelse.

Vi har udvalgt kommuner, som har en vis mængde sager inden

for de udvalgte bestemmelser, så de har tilstrækkelig erfaring

med sagsbehandling af disse bestemmelser.

Udførsel og behandling af interview

Interviewene blev gennemført fysisk hos kommunerne ved

hjælp af en semistruktureret interviewguide.

Interviewene er foretaget i august og september 2023 og ef-

terfølgende transskriberet og kodet i NVivo.

I formidlingen af pointerne fra interviewene har vi haft fokus

på de kvalitative beskrivelser af henholdsvis udfordringer og

bud på regelforenkling. De kvalitative interviews giver viden

om,

hvilke

oplevelser af udfordringer, der er blandt kommu-

nerne. De giver imidlertid ikke viden om, hvor udbredte de op-

levelser af udfordringer, som kommunerne tilkendegiver i in-

terviewene, er blandt kommunerne som helhed. Derfor fokuse-

rer vi på at formidle og nuancere de forskellige perspektiver,

som kommunerne tilkendegiver i interviewene, frem for hvor

mange af kommunerne, der har givet udtryk for det pågæl-

dende perspektiv.

Interviewdeltagerne har efterfølgende haft bidrag fra deres in-

terview i faktuel høring.

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

Der er udarbejdet to typer af spørgeskemaer til brug for denne

undersøgelse:

1) På baggrund af interviewene med interessenter og

kommuner udformede Ankestyrelsen et spørgeskema,

der blev sendt til jurister eller myndighedsledere i

samtlige af landets kommuner. Formålet med dette

spørgeskema var at afdække, i hvilket omfang de kvali-

tative perspektiver vedrørende § 85 fra vidensopsamlin-

gen og interviewene gør sig gældende i den samlede

population af landets kommuner.

2) Der blev også udsendt et spørgeskema med det formål

at undersøge retssikkerhedsudfordringerne og potentia-

ler for regelforenkling på hele voksenhandicapområdet.

Spørgeskemaet gav kommunerne mulighed for at pege

på yderligere bestemmelser end § 85, hvor de oplever

udfordringer i forhold til gældende lovgivning, og for at

pege på potentialer for regelforenkling. Af spørgeske-

maet fremgik det, at regelforenkling både kan betyde

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

107

klarere vejledninger, færre proceskrav eller ændret ord-

lyd i bestemmelsen, og at kravet for, hvornår noget kan

defineres som regelforenkling, er, at det bliver lettere

eller mere effektivt at forvalte i praksis.

Besvarelserne til disse spørgeskemaer er præsenteret i bilag 2.

Inden spørgeskemaerne blev sendt ud til kommunerne, blev de

kvalificeret af Ankestyrelsens jurister, og de var i høring hos

Social-, Bolig og Ældreministeriet. Derudover blev de sendt til

orientering hos interessentfølgegruppen.

Behandling af svar fra spørgeskemaerne

I begge spørgeskemaer var der medtaget bemærkningsfelter,

hvor kommunerne kunne skrive kvalitative beskrivelser af ud-

fordringer og mulige regelforenklinger. Vi har gennemgået

kommunernes kommentarer og grupperet dem, der pegede på

samme udfordring eller løsning. For at begrænse datamæng-

den er udfordringer eller løsninger, som kun en kommune pe-

gede på, ikke medtaget. Da det har været frivilligt for kommu-

nerne at udfylde de åbne felter, kan vi ikke vide, hvor ud-

bredte de holdninger, som kommunerne vælger at tilkende-

give, er. Vi ved fx ikke, hvorfor nogle kommuner har valgt at

skrive noget og andre ikke har.



I kapitel 3 har vi medtaget og sammenskrevet

gennemgå-

ende

pointer fra bemærkningerne til de tre bestemmelser,

som flest kommuner oplever høj grad af udfordringer med.

Der er medtaget bemærkninger, der indeholder konkrete be-

skrivelser af udfordringer eller potentielle regelforenklinger.

Ankestyrelsen kvalificerer og vurderer ikke forslagene til re-

gelforenklinger, men Ankestyrelsen vil dog bemærke, hvis

der er tale om en forkert retsopfattelse af gældende lovgiv-

ning.

Forslagene er desuden mere eller mindre specifikke, og for-

slagene vil kunne udformes på flere forskellige måder, hvis

de skulle indføres. Der er altså mulighed for, at kommuner,

borgere og interessenter har forskellig opfattelse af, hvad det

samme forslag indebærer.



I bilag 1 har vi sammenskrevet pointer, der indeholder kon-

krete beskrivelser af udfordringer eller potentielle regelfor-

enklinger til de resterende bestemmelser, som kommunerne

er blevet bedt om at vurdere i forhold til udfordringer og po-

tentielle regelforenklinger.

I dette bilag skriver Ankestyrelsen ikke bemærkninger til

kommunernes beskrivelser af udfordringer og potentielle re-

gelforenklinger.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

108

BEGREBSAFKLARING

I denne undersøgelse defineres

regelforenkling

bredt. Begre-

bet indeholder derfor flere elementer. Regelforenkling kan

både betyde klarere vejledning, færre proceskrav, ændret og

klarere ordlyd mm. Kravet for, hvornår noget kan defineres

som regelforenkling er, at det bliver lettere eller mere effektivt

at forvalte i praksis. Dertil hører, at regelforenklingen i denne

undersøgelse også ifølge kommuner, borgere og interessenter

skal bidrage til øget retssikkerhed for borgeren.

Retssikkerhed

er et begreb, som anvendes til at karakteri-

sere den retlige regulering, der skal sikre borgernes rettighe-

der. Retssikkerhed kommer blandt andet til udtryk, når forvalt-

ningen træffer materielt korrekte afgørelser. Retssikkerhed

kommer også til udtryk rent processuelt, hvor sagsbehand-

lingsregler er med til at sikre saglig og ordentlig sagsbehand-

ling i forvaltningen. I denne undersøgelse inddrager vi per-

spektiver på både materiel og processuel retssikkerhed i for-

bindelse med kommunernes forvaltning af servicelovens be-

stemmelser på handicapområdet.

AFGRÆNSNING

Ankestyrelsen laver udelukkende en vurdering af, hvilke be-

stemmelser kommunerne har udfordringer med, ud fra forelig-

gende viden medtaget i vidensopsamlingen suppleret med

kommunernes svar på spørgeskemaet. Der vil for eksempel

ikke blive foretaget en juridisk sagsgennemgang af konkrete

sager i forbindelse med denne undersøgelse.

Ankestyrelsen vil ikke juridisk vurdere eller kvalificere kommu-

nernes bud på potentialer for regelforenklinger. Ankestyrelsen

kan dog bemærke, hvad kommunernes bud på potentialer for

regelforenkling indebærer i forhold til gældende lovgivning.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

109

BILAG 1

Kommunernes oplevelser af

udfordringer og forslag til øv-

rige bestemmelser

Dette kapitel giver et sammendrag af kommunernes uddy-

bende bemærkninger i spørgeskemaet til de bestemmelser,

som ikke er beskrevet nærmere i rapporten. Der er tale om et

sammendrag af teksten i åbne tekstfelter, hvor kommunerne

havde mulighed for at uddybe deres udfordringer og give for-

slag til forenklinger.

Bilaget gengiver således forslag og refleksioner fra kommu-

nerne, men er ikke sat i en sammenhæng med gældende ret

og praksis af Ankestyrelsen.

I rapportens kapitel 4 viser vi, at de bestemmelser, hvor flest

kommuner oplever udfordringer er Merudgifter (servicelovens

§ 100), Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) (servicelovens

§ 96) og Kontant tilskud (serviceloven § 95) med hhv. 74, 73

og 63 procent af kommunerne, der oplever nogen eller høj

grad af udfordringer med disse bestemmelser. Figur 3.1 viser

andelen af kommuner, der oplever nogen eller høj grad af ud-

fordringer med de enkelte bestemmelser, og andelen, der vur-

derer, at der er en udfordring, der kan afhjælpes med regelfor-

enkling.

Kommunernes bemærkninger til de resterende bestemmelser,

altså de bestemmelser, der ikke er behandlet tidligere i rap-

porten, præsenteres i det følgende med de mest udfordrende

bestemmelser først og mindst udfordrende til sidst.

Fremgangsmåde

Vi har gennemgået kommunernes kommentarer og grupperet

dem, der pegede på samme udfordring eller løsning. For at be-

grænse datamængden er udfordringer og løsninger, som kun

én kommune pegede på, ikke medtaget. Ankestyrelsen har i

bilaget alene beskrevet kommunernes oplevelser og udfordrin-

ger og ikke forholdt sig til om udfordringerne/løsninger beror

på en korrekt forståelse af gældende lov.

Da det har været frivilligt for kommunerne at udfylde de åbne

felter, kan vi ikke vide, hvor udbredte de holdninger kommu-

nerne vælger at tilkendegive er. Vi ved fx ikke, hvorfor nogle

kommuner har valgt at skrive noget og andre ikke har.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

110

Støtte til bil, § 114

Kommunerne oplever i et vist omfang udfordringer med reg-

lerne om støtte til køb af bil. 19 procent svarer, at de ingen

udfordringer oplever, mens 25 procent svarer mindre grad af

udfordringer. 25 procent oplever nogen grad af udfordringer,

mens 18 procent oplever en høj grad af udfordringer. 12 pro-

cent har svaret ’Ved ikke’.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om støtte til køb af bil, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af

udfordringerne:



Udfordringer med borgere med psykiske funktionsned-

sættelser: Flere kommuner beskriver, at de oplever

større kompleksitet ift. at afgøre bilsager på baggrund

af psykiske funktionsnedsættelser. Det er svært at få

afklaret om borger reelt er færdigbehandlet eller om

der findes flere tiltag terapeutisk og socialpædagogisk.

Udfordringer med omfattende og kompliceret sagsbe-

handling: Flere kommuner beskriver, at de oplever

sagsbehandlingen som omfattende og kompliceret, hvil-

ket blandt andet betyder lang sagsbehandlingstid. De

beskriver, at det er komplekse beregninger, som kan

være svære for borger at forstå.



Kommunernes løsningsforslag

33 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om støtte til bil, der kan afhjælpes eller lø-

ses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:



Vejledning omkring bevilling af bil på grundlag af psy-

kisk funktionsnedsættelse: Kommunerne ønsker en vej-

ledning, der er klar og så enkel at borgerne kan læse

hvad de kan forvente. Der efterspørges også vejled-

ning, der inddrager retningslinjer for støtte til bil til bor-

gere med en psykisk funktionsnedsættelse.

Flere kommuner foreslår, at afskaffe muligheden for at

bevilge personbiler uden særlig indretning og bevilling



De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

111

på trivselsmæssigt grundlag. Kommunerne bemærker,

at der stadig bør kunne opnås støtte til særlig indret-

ning af bil grundet en funktionsnedsættelse. En kom-

mune præciserer, at det ikke skal være transportbeho-

vet der vurderes men bilens indretning - dvs. at bil bli-

ver et forbrugsgode og det der bevilliges er særlig ind-

retning, herunder borgere der har et særligt behov

f.eks. størrelse af bil ved kørestolsbrugere.

Midlertidig botilbud, § 107

Kommunerne oplever i et vist omfang udfordringer med reg-

lerne om midlertidige botilbud. 22 procent svarer, at de ingen

udfordringer oplever, mens 38 procent svarer mindre grad af

udfordringer. 31 procent oplever nogen grad af udfordringer,

mens 8 procent oplever en høj grad af udfordringer.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om midlertidige botilbud, har

nogle kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivel-

ser af udfordringerne:



Udfordring med svær lovtekst: Flere kommuner oplever

udfordringer med formuleringen af bestemmelsen. En

kommune skriver:

”Bestemmelsen er meget snørklet

beskrevet, med stk. 1 som "kan-bestemmelse" og stk.

2 som "skal-bestemmelse", der er delt op i nr. 1 og 2.

Nr. 2 fremstår desuden som en slags undtagelse til nr.

1, hvor ordene "betydelig" og "omfattende støtte" er

skrevet ud af betingelserne. Det er ikke tydeligt hvad

kommunens forpligtelser er efter nr. 2, og det er min

opfattelse at kendskabet til denne del af bestemmelsen

ikke er særligt udbredt.”

Udfordring med vurdering af målgruppen: Flere kom-

muner beskriver, at de har udfordringer med vurderin-

gen af målgruppen

Udfordring med snitfladen mellem §§ 107 og 108: Flere

kommuner beskriver, at det er svært at vurdere, hvor

lang tid et midlertidigt ophold på botilbud kan være, før

det ikke er midlertidigt, men langvarende.

Udfordringer med egenbetaling: Flere kommuner be-

skriver udfordringer med egenbetaling. Det drejer sig

om:

Indhentning af oplysninger fra borger til fastsæt-

telse af egenbetaling inden indflytning

fastsættelse af egenbetaling i forhold til pladser,

der købes i andre kommuner eller ved private

aktører



SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

112



Udfordring med vurdering af, hvornår formålet er op-

nået: Flere kommuner beskriver udfordringer ved vur-

dering af hvornår formålet er opnået og borger der-

med kan overgå til en anden støtteforanstaltning.

Udfordringer med kontrakt- og takstforhandling: Flere

kommuner beskriver, at de oplever udfordringer med

forhandlingen af kontrakter og takster – særligt med

private leverandører.



Kommunernes løsningsforslag

41 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om midlertidige botilbud, der kan afhjæl-

pes eller løses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:



Tydeligere vejledning eller lovtekst kan afhjælpes ved,

at bestemmelsen omformuleres, så det fremgår tydeli-

gere, hvornår kommunen er forpligtet til at tilbyde bor-

geren et botilbud, herunder også hvad udgangspunktet

for omfanget af støttebehovet er, og i hvilke tilfælde

man skal overveje at bevilge botilbud efter § 107, stk.

2, nr. 2.

Udfordring med snitfladen mellem §§ 107 og 108 kan

afhjælpes med: Flere kommuner efterspørger præcise-

ring lovgivningen, af hensigten er med ophold på et

midlertidigt botilbud, og hvornår det skal overvejes, om

borgeren reelt i stedet tilhører målgruppen for et læn-

gerevarende tilbud.

Tydeliggørelse af, hvornår et §107 ophold kan ophøres.

Fastsættelse af fast takst eller rådighedsbeløb ved be-

regning af egenbetaling: Kommunerne kommer med

forskellige forslag til forenkling af beregningen af egen-

betaling:

fastsættelse af en fast dagstakst, som gælder

nationalt

fastsætte en fast husleje pr. m2 nationalt, som

borger kunne opkræves i egenbetaling



De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

113



fastlæggelse af borgers månedlige rådighedsbe-

løb nationalt

Mulighed for tidsafgrænsede afklaringsforløb: Flere

kommuner foreslår, at der indføres mulighed for tidsaf-

grænsede afklaringsforløb efter § 107.

Mulighed for at definere varighed af ophold i § 107-bo-

tilbud: Flere kommuner foreslår, at der kan laves tids-

begrænsninger af ophold på botilbud efter § 107, så

borgeren bliver udskrevet på et fastsat tidspunkt, hvis

borgerens mål er opnået. Hvis målene ikke er opnået,

så kan der bevilges en ny periode.



Behandlingstilbud, § 102

Kommunerne oplever i et vist omfang udfordringer med reg-

lerne om behandlingstilbud. 31 procent svarer, at de ingen ud-

fordringer oplever, mens 19 procent svarer mindre grad af ud-

fordringer. 23 procent oplever nogen grad af udfordringer,

mens 16 procent oplever en høj grad af udfordringer. 12 pro-

cent har svaret ’Ved ikke’.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om behandlingstilbud, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af

udfordringerne:



Udfordring med sektoransvar: En kommune skriver, at

bestemmelsen fungerer som en undtagelse til sektoran-

svarlighedsprincippet, hvilket giver udfordringer, når re-

gionerne ikke kan levere nødvendige behandlingstilbud.

Udfordring med anvendelsesområde: Flere kommuner

beskriver, at:

Det er uklart, i hvilke tilfælde bestemmelsen bør

anvendes.

Da det er en ”kan”-bestemmelse og principafgø-

relse 4-23 fastslår, at kommunerne ikke er for-

pligtet til at anvende bestemmelsen, giver det

stor variation mellem kommunerne i forhold til

anvendelsen.

Behandlingsmæssig karakter er for udefinerbart.

Borger kan søge til alt og de er i tvivl, om det er

hensigten, at kommunerne skal betale for be-

handlinger, der ikke er evidens for.

Det er udfordrende, at afdække behandlingsmu-

ligheder i sundhedssektoren.



SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

114

Kommunernes løsningsforslag

27 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om behandlingstilbud, der kan afhjælpes

eller løses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:



Bestemmelsen kan afskaffes eller placeres i sundheds-

loven



Bedre vejledning til:

situationer og indsatser, hvor denne paragraf

kan tages i brug,

hvilke forvaltninger, der kan bevilge efter den,

præcis beskrivelse af, hvilke fagområder, der

skal bidrage ind i samarbejdet omkring den spe-

cialiserede behandling.

Hjælpemidler (§ 112)

Kommunerne oplever i et vist omfang udfordringer med reg-

lerne om hjælpemidler. 23 procent svarer, at de ingen udfor-

dringer oplever, mens 25 procent svarer mindre grad af udfor-

dringer. 34 procent oplever nogen grad af udfordringer, mens

4 procent oplever en høj grad af udfordringer. 15 procent har

svaret ’Ved ikke’.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om hjælpemidler, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af

udfordringerne:



Udfordringer med afgrænsningen til sundhedssektoren:

En stor del af kommunerne oplever udfordringer med

afgrænsningen mellem hjælpemiddellovgivningen og

lovgivning på sundhedsområdet.

Udfordringerne handler især om, at kommunerne ople-

ver, at det er svært at skelne mellem, hvad der er hjæl-

pemidler, og hvad der er behandlingsredskaber. Derfor

kan det være svært at nå til enighed med sundhedssek-

toren om, hvem der har ansvaret for bevillingen fx

nævner kommunerne kompressionshjælpemidler og

kugledyner.

De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

115

Flere kommuner oplever udfordringer med afgræns-

ningscirkulæret, som de synes er svært at arbejde med.

En kommune skriver: ”Afgrænsningscirkulæret

er ikke

tydeligt nok og der er regionale/kommunale forskelle

på, hvad borger kan få. Lige nu er det for eksempel til-

fældet omkring kompressionsstrømper og tyngdepro-

dukter.”



Udfordringer med sagernes omfang og kompleksitet:

Flere kommuner giver udtryk for, at afgørelsen af sager

efter § 112 er meget kompleks og kan være meget ad-

ministrativt ressourcekrævende. De peger fx på, at der

er en meget bred målgruppe og et stort spænd af for-

skellige typer af hjælpemidler

Kommunerne beskriver også en udvikling, hvor sager-

nes kompleksitet er stigende. Det skyldes dels en stig-

ning i komplekse diagnoser og lidelser, herunder en

stigning i psykiatriske lidelser, som kan være svære at

få dokumentation for behandlingen af og dels en stor

udvikling af produkter, som kan afhjælpe funktionsned-

sættelser.



Udfordringer med proces- og dokumentationskrav:

Flere kommuner giver udtryk for, at det er svært at

imødekomme proces- og dokumentationskrav i forbin-

delse med bestemmelsen. De peger fx på, at den læge-

faglige dokumentation er svær, fordi lægerne ofte har

svært ved at udtale sig om det, som skal belyses og på

at tro- og loveerklæringerne jf. hjælpemiddelbekendt-

gørelsens § 4, stk. 1, ikke som tilsigtet letter sagsbe-

handlingen.

Udfordringer for borgerne/ i et borgerperspektiv: Nogle

kommuner beskriver, at reglerne er uigennemskuelige

for borgerne og det er svært for dem at forstå kommu-

nens afgørelser. Der bliver især lagt vægt på at det er

svært for borgerne at forstå skellet mellem hjælpemid-

ler og behandlingsredskaber.

Udfordringer med regler og rammer: Kommunerne pe-

ger på en række udfordringer forbundet med regler,

vejledninger og cirkulærer vedr. hjælpemidler efter §

112. Kommunerne giver også udtryk for, at de mangler

klare afgrænsninger og definitioner af hjælpemidler i

disse kilder.

Flere kommuner nævner også udfordringer med at vur-

dere, varighed og væsentlighed. I forbindelse med væ-

sentlighed skriver en kommune fx

En udfordring er, at



SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

116

man har nogle bestemte hjælpemidler og lidelser i bila-

get til hjælpemiddelbekendtgørelsen, som er forvir-

rende, da man så ikke behøver at opfylde kravene til

væsentlighed.

Flere kommuner nævner også udfordringer med snitfla-

den til § 113, fx om kugledyner betragtes som sædvan-

ligt indbo.

Flere kommuner giver udtryk for, at de oplever, at An-

kestyrelsens praksis er uensartet og uklar. Konkret

nævnes uklarheder i forbindelse med Ankestyrelsens

principafgørelse vedr. kompressionsstrømper, bevilling

af servicehunde og Ankestyrelsens udmeldinger om

tyngdeprodukter/sædvanligt indbo.



Udfordringer med frit valg: Nogle kommuner peger på,

at det er sjældent borgere ønsker at gøre brug af frit-

valgsordningen, jf. § 112 stk. 3, men at reglerne på-

lægger sagsbehandler et stor vejledningsarbejde, der

ikke står mål med hvor meget borgerne bruger mulig-

heden for frit valg.

Kommunernes løsningsforslag

41 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om hjælpemidler, der kan afhjælpes eller

løses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:



Udfordringer med regler, rammer og afgrænsningen til

sundhedssektoren: En stor del af kommunerne peger

på præciseringer af lovgivning og vejledning som løs-

ning på udfordringer både med afgrænsning til sund-

hedssektoren og snitfladen til § 113. Flere kommuner

nævner et ønske om en opdatering af afgrænsningscir-

kulæret.

Konkret nævner kommunerne ønsker til præcisering af

regler om kugledyne, servicehunde, kompressionshjæl-

pemidler og diabetesprodukter og APV-hjælpemidler.

Kommunerne efterspørger mere offentliggjort præcise-

rende praksis fra Ankestyrelsen. Konkret nævnes fx

De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

117



præcisering af, hvad der kan betragtes som sædvanligt

indbo og snitfladen til sundhedsområdet.

Udfordringer med reglerne om frit valg: Flere kommu-

ner foreslår, at det frie valg afskaffes. De begrunder det

med, at meget få borgere benytter det frie valg, og der

er meget vejledningstid forbundet med det.

Hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskri-

dende sygdom, § 117 a

Kommunerne oplever usikkerhed omkring, hvorvidt de finder

bestemmelsen udfordrende. 46 procent har svaret ved ikke, til

at de har udfordringer med bestemmelserne. 8 procent har

svaret, at ikke oplever udfordringer, og 8 procent har svaret,

at de oplever mindre grad af udfordringer. 3 procent har svaret

i nogen grad og 25 procent har svaret høj grad af udfordringer.

Den større grad af usikkerhed kan skyldes, at bestemmelsen

er forholdsvis ny og først trådte i kraft den 1. juni 2023. Kom-

munerne har derfor endnu ikke så meget erfaring med anven-

delsen og de eventuelle tilhørende udfordringer.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om hjælp og støtte til borgere

med hastigt fremadskridende sygdom har nogle kommuner ud-

dybet deres svar med følgende beskrivelser af udfordringerne:



Unødvendig lovgivning: Flere kommuner beskriver, at ind-

førelsen af denne bestemmelse virker unødvendig, da mål-

gruppen i forvejen modtager hurtig sagsbehandling.

Udfordringer med vejledning til bestemmelsen: Flere kom-

muner beskriver udfordringer i forbindelse med vejlednin-

gen til bestemmelsen. Det drejer sig om manglende tyde-

lighed i vejledningen, at denne ikke er funderet i praksis

samt at bestemmelsen trådte i kraft, før udgivelsen af vej-

ledningen.

Uklarhed i forbindelse med vejledningspligten: Flere kom-

muner beskriver tvivl omkring vejledningspligten i forbin-

delse med bestemmelsen. Tvivlen bunder i, at det kan

være meget forskelligt, hvad der giver mening for den en-

kelte borger. En kommune nævner desuden, at der mang-

ler afklaring af vejledningspligten i forbindelse med ud-

skrivninger fra sygehus.

Udfordringer da bestemmelsen er administrativt tung:

Flere kommuner beskriver, at bestemmelsen er unødvendig

bureaukratisk og administrativt tung



SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

118



Udfordringer da bestemmelsen er ny

Flere kommuner beskriver udfordringer, da bestemmelsen

fortsat er ny. Her beskriver kommunerne, at der endnu ikke

er samlet erfaring, udarbejdet interne procedurer og at vej-

ledningen på området er uklar

Udfordringer da bestemmelsen er uklar: Flere kommuner

beskriver uklarhed med flere forskellige dele af bestemmel-

sen. Det drejer sig om:

- frit leverandørvalg

- om borger kan vælge § 94 til levering af § 83

- hvad der skal følges op på og hvordan man følger

borgers forbrug af timer

- målgruppeafgrænsning

- hvem der er ansvarlig for reetablering, hvis borger

bruger beløbet på en boligindretning, som ligger

uden for kommunens serviceniveau

Udfordringer, når borgerne skal bruge beløbet: Flere kom-

muner beskriver, at der kan være udfordringer i forbindelse

med, at borgerne skal bruge beløbet. De indebærer:

- sagen kan trække unødigt ud, hvis borger ikke for-

mår at bruge hele beløbet inden for kort tid.

- det er uhensigtsmæssigt, at borger først skal bruge

beløbet op før borgeren kan få støtte efter de andre

bestemmelser.

- Uvished om, hvordan både borger og kommune skal

have overblik over, hvornår beløbet er brugt op

Udfordringer med snitflader til andre bestemmelser: Flere

kommuner beskriver, at denne bestemmelse står i stor

kontrast til de øvrige i serviceloven. Det gør det udfor-

drende at anvende den i forbindelse med de øvrige bestem-

melser. Hertil beskriver en kommune, at det er uklart, om

bevillinger efter § 100, lukker muligheden for bevilling efter

§ 117a, hvis borgeren har fået bevilling på samme diag-

nose.

Usikkerhed og udfordringer i forbindelse med beregning:

Flere kommuner beskriver, at de finder beregningen i for-

bindelse med bestemmelsen udfordrende, administrativt

tung og der er mange tvivl forbundet med beregningen,

særligt i forhold til merudgifter.



SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

119

Kommunernes løsningsforslag

31 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om hjælp og støtte til borgere med en ha-

stigt fremadskridende sygdom, der kan afhjælpes eller løses

med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:



Unødvendig lovgivning: Flere kommuner skriver, at be-

stemmelsen bør fjernes, og borger blot kan få bevilget pen-

gene, når de får en diagnose, og kan tilkøbe sig hjælpen.

En kommune bemærker også, at da bestemmelsen er diag-

nosebaseret, bør borgere, der er omfattet af målgruppen,

få en bevilling af regionen når de bliver diagnosticeret.

Tydeligere vejledning til bestemmelsen: Kommunerne ef-

terspørger klarere og tydeligere vejledning, der klargør

sammenhæng mellem bestemmelse, lovgrundlag og vejled-

ning.

Tydeligere afgrænsning af personkreds: Flere kommuner

efterspørger en tydeligere afgrænsning af personkredsen.

En kommune foreslår også, at inkluder de borgere som

grundet fejlkoordinering eller vejledning har fået eksempel-

vis § 83 hjælp lige efter udskrivning, og derigennem er

udelukket fra § 117a.



Forbrugsgoder (§ 113)

Kommunerne oplever i mindre omfang udfordringer med reg-

lerne om forbrugsgoder. 16 procent svarer, at de ingen udfor-

dringer oplever, mens 34 procent svarer mindre grad af udfor-

dringer. 27 procent oplever nogen grad af udfordringer, mens

8 procent oplever en høj grad af udfordringer. 16 procent har

svaret ’Ved ikke’.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om forbrugsgoder, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af

udfordringerne:

Udfordringer med at vurdere, hvad der er forbrugsgoder

Størstedelen af kommunerne oplever udfordringer med at

vurdere, hvad der er forbrugsgoder. Udfordringerne handler



De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

120

om at vurdere, hvad der er sædvanligt indbo og snitfladerne

til hjælpemidler efter § 112. En kommune giver følgende ek-

sempel:

”Det som er alment indbo for en borger med en gennemsnit-

lig indkomst, er ikke alment indbo for en i lavindskomstgrup-

pen, eks. en robotstøvsuger.”

Flere kommuner peger desuden på, at der generelt sker en

hurtig udvikling af produkter, således at hvad der tidligere

har været et forbrugsgode udvikler sig til at være sædvanligt

indbo. Det betyder, at flere og flere ting er forbrugsgoder

med 50% egenbetaling eller indgår i sædvanligt indbo og

derfor ikke kan bevilges med støtte. En kommune skriver fx

”Hjælpemidler kan i takt med samfundsudviklingen gå over

til at blive kategoriseret som »forbrugsgoder«. Det betyder,

at der hele tiden skal vurderes på, hvilken status et produkt

har samt argumenteres for, om det er et hjælpemiddel (kan

bevilges), et forbrugsgode (kan bevilges med 50 % tilskud)

eller forbrugsgode sædvanligt indbo (kan ikke bevilges). Det

giver øget bureaukrati og administration i kommunerne og

stor forvirring hos borgere.”

Flere kommuner oplever, at det er svært at skelne mellem

§113 stk. 3 og stk. 5. For eksempel bemærker en kommune,

at det trods Ankestyrelsens principafgørelse er svært at af-

klare, hvornår en el-scooter skal bevilges efter stk. 3 eller 5.



Udfordringer forbundet med egenbetaling

En del kommuner oplever udfordringer forbundet med

egenbetalingen. For eksempel vurderer flere, at beløbs-

grænsen på 500 kr. er for lav.

Udfordringer med tung administration

Flere kommuner oplever, at § 113 er forbundet med

tung administration. Kommunerne begrunder især dette

med, at det kan tage lang tid at afklare om der er tale

om et hjælpemiddel eller forbrugsgode, herunder for-

brugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo og at det kan

være svært at finde gennemsnitspriser at beregne

egenbetalingen ud fra.

Udfordringer med § 113 b

Flere kommuner oplever udfordringer i forbindelse med

§ 113 b. De uddybende forklaringer på kommunernes

udfordringer peger ikke i en bestemt retning, men

handler fx om manglende klarhed over hvilke hjælpe-

midler, bestemmelsen omhandler.



Kommunernes løsningsforslag

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

121

33 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om forbrugsgoder, der kan afhjælpes eller

løses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger.



Udfordringer med at vurdere, hvad der er forbrugsgo-

der.

Flere kommuner foreslår, at § 113 enten helt afskaffes

eller ændres, så kommunerne vurderinger bliver enk-

lere. Ved at afskaffe forbrugsgoder i lovgivningen be-

skriver kommunerne, at der kun skal skelnes mellem

hjælpemidler og sædvanligt indbo, hvilket fx vil lette

sagsbehandlingen.

Et andet forslag fra flere kommuner går på et ønske om

mere klarhed over, hvad der er forbrugsgoder og hvad

der er almindeligt indbo gennem tydeligere vejledning

og gennem materiale fra Ankestyrelsen. Flere kommu-

ner foreslår, at der bliver lavet en liste over hvilke pro-

dukter, der anses som forbrugsgoder.



Udfordringer med egenbetaling

Flere kommuner foreslår, at beløbsgrænsen for egenbe-

taling reguleres.

Udfordringer med §113 b: Flere kommuner ønsker ty-

deligere vejledning ift. formålet med § 113b



Længerevarende botilbud, § 108

Kommunerne oplever i mindre omfang udfordringer med reg-

lerne om længerevarende botilbud. 26 procent svarer, at de in-

gen udfordringer oplever, mens 39 procent svarer mindre grad

af udfordringer. 26 procent oplever nogen grad af udfordrin-

ger, mens 8 procent oplever en høj grad af udfordringer. En

procent har svaret ’Ved ikke’.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om længerevarende botilbud,

har nogle kommuner uddybet deres svar med følgende beskri-

velser af udfordringerne:



Udfordringer med snitflade mellem § 108 og § 105

De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

122

Flere kommuner beskriver, at det er svært for dem, at vur-

dere, hvad forskellen er på botilbud efter § 108 og botilbud

efter almenboliglovens § 105.



Udfordringer med egenbetaling

Flere kommuner beskriver, at de oplever, at beregningen af

egenbetaling er udfordrende. En kommune beskriver, at

det særligt er sondringen mellem § 85 støtte og selve botil-

buddet, der volder udfordringer ift. udregning af egenbeta-

lingen.

Udfordringer med frit valg efter § 108, stk. 2

Flere kommuner beskriver, at rammerne for frit valg § 108,

stk. 2 ikke er tydelige nok i forhold til præcis hvad procedu-

ren bør være for at udnytte frit valg af botilbud. En kom-

mune uddyber:

”Hvornår i processen skal/kan borgeren

pege på andre tilbud, og hvor konkret skal kommunens

sammenligningsgrundlag for andet egnet botilbud være.

Det er heller ikke klart beskrevet hvad betingelserne inde-

bærer, fx fremgår det ikke af lovgivningen at der skal være

en ledig plads på det tilbud, borgeren peger på efter lovgiv-

ningen. Samtidig følger det af Ankestyrelsens praksis, at

det ved kommunens visitation er en del af tilbuddets eg-

nethed, om der er en ledig plads (inden for nærmeste

fremtid). Der mangler desuden kriterier for, hvad der

må/skal indgå i den takst man sammenligner tilbuddene ef-

ter for at vurdere om det tilbud, der peges på er væsentligt

dyrere. Dette giver en usikker og uigennemsigtig retstilling

for borgeren.”

Udfordringer ved botilbuddets opsigelse af kontrakter

Flere kommuner beskriver, at de er udfordrede, når botil-

bud opsiger kontrakten, eksempelvis, hvis botilbuddet vur-

derer, at borgeren ikke længere er et match. Udfordringen

skyldes, at opsigelsen af kontrakten ikke giver tilstrækkelig

tid, at kommunen kan finde nyt botilbud og gennemgå de

nødvendige sagsbehandlingsskridt inden borgerens udskri-

ves, hvis der er brug for flytning uden samtykke efter ser-

vicelovens § 129.

Udfordringer med at finde egnet botilbud

Flere kommuner beskriver, at det er udfordrende at finde

egnede botilbud, og at det særligt gør sig gældende for

borgere med komplekse problemstillinger eller multiple

funktionsnedsættelser. En kommune bemærker, at der er

brug for flere oplysninger om de enkelte tilbud på Tilbuds-

portalen.



SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

123



Udfordringer ved flytning uden samtykke

Flere kommuner beskriver, at de oplever udfordringer i for-

bindelse med flytning uden samtykke. En kommune skri-

ver:

”Når kommunen peger på et tilbud, skal der betales og

reserveres en plads på det konkrete tilbud. Derefter skal

sagen til Ankestyrelsen, der skal tage stilling til botilbud-

dets egnethed. Hvis afgørelsen stadfæstes skal der indstil-

les til flytning til Familieretshuset. Familieretshuset fortol-

ker i visse tilfælde, hvor fx borgerens aktuelle tilbud er vur-

deret uegnet, flyttereglerne indskrænkende og giver afslag

på flytning. Kommunen/værgen er herefter nødt til at på-

klage flyttesagen til Ankestyrelsen. Dette opleves som pro-

blematisk for borgerens retssikkerhed - særligt i tilfælde

hvor det er vurderet at borgeren ikke kan blive boende på

nuværende botilbud (fordi det ikke længere er egnet) eller

har akut behov for et botilbud. Under sagsbehandlingstiden

oppebærer kommunen desuden en udgift til en ledig plads

på det konkrete botilbud. Hvis flytningen ikke godkendes er

pengene spildt.”

Udfordringer med at finde egnet tilbud

Flere kommuner beskriver, at det kan være udfordrende at

finde det rette tilbud til borgere – særligt, hvis de har kom-

plekse problemstillinger.

Udfordring med snitfladen mellem §§ 107 og 108: Flere

kommuner beskriver, at det er svært at vurdere, hvor lang

tid et midlertidigt ophold på botilbud kan være, før det ikke

er midlertidigt, men langvarende

Udfordringer med kontrakt- og takstforhandling: Flere kom-

muner beskriver, at de oplever udfordringer med forhand-

lingen af kontrakter og takster. En kommune nævner, at

det særligt er når borgerens behov ændrer sig.



Kommunernes løsningsforslag

32 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om længerevarende botilbud, der kan af-

hjælpes eller løses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:

De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

124



Præcisering af forskel og lighed mellem ABL § 105- og

SEL § 108-tilbud: Kommunerne efterspørger en præci-

sering efter indførelse af regel om dækning af udgifter

til istandsættelse. En kommune foreslår også sidestilling

af længerevarende tilbud jf. ABL § 105 kombineret med

SEL § 85 og et § 108 tilbud.

Fastsætte takster eller fast rådighedsbeløb: Flere kom-

muner foreslår fastsættelse af en fast dagstakst, som

gælder nationalt eller en fastsættelse af fast husleje pr.

m2, som borger kunne opkræves i egenbetaling. En

kommune foreslår også fastlæggelse af borgers måned-

lige rådighedsbeløb nationalt.

Mere vejledning i forhold til frit valg efter § 108, stk. 2:

Kommunerne efterspørger, at betingelserne for frit valg

fremgår direkte af bestemmelsen. Det samme gælder

for hvilke ydelser mv. der skal indgå i den "sammenlig-

nelige" takst for at vurdere om et tilbud er væsentligt

dyrere.

Mulighed for midlertidigt ophold ved botilbuddets opsi-

gelse af kontrakter: Kommunerne foreslår, at der gives

hjemmel til en form for "midlertidigt botilbud, mellem

ophold på botilbud", så kommunerne har tid til grundig

sagsbehandling; lovhjemmel til en form for "midlertidigt

ophold under sagsbehandlingen ved flytning efter magt-

anvendelserne".



Boligindretning (§ 116)

Kommunerne oplever i mindre omfang udfordringer med reg-

lerne om boligindretning. 17 procent svarer, at de ingen udfor-

dringer oplever, mens 34 procent svarer mindre grad af udfor-

dringer. 24 procent oplever nogen grad af udfordringer, mens

10 procent oplever en høj grad af udfordringer. 16 procent har

svaret ’Ved ikke’.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om boligindretning, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af

udfordringerne:



Udfordringer med kompleksitet og store boligsager

En del kommuner oplever, at reglerne om boligindret-

ning er komplekse at arbejde med. De peger især på, at

der er mange forskellige instanser involveret og at sam-

arbejdet med udlejere og håndværkere kan være svært

at håndtere.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

125

Særlig komplekse er de store boligsager. En stor andel

af kommunerne oplever særligt udfordringer i forbin-

delse med større boligsager. Kommunerne oplever, at

de er forbundet med omfattende og tidskrævende ar-

bejde, som kræver særlige kompetencer til at indgå i

samarbejder med forskellige faggrupper og foretage de

nødvendige vurderinger.



Udfordringer med at vurdere grænsen for, hvad borger

selv har ansvar for

Flere kommuner oplever udfordringer forbundet med

deres vurdering af, om borgeren har et behov, der bør

dækkes efter § 116. Flere oplever, at det er uklart,

hvad borger selv har ansvar for, herunder fx løbende

indretning af deres bolig til deres behov. En kommune

skriver fx:

”Det opleves, at der ansøges om del boligindretninger,

som handler om, at borger ikke løbende har indrettet

deres bolig i takt med, at de er blevet ældre og får an-

det behov. Fjernelse af dørtrin, opsætning af greb og et

gelænder.”

Flere kommuner peger også jf. § 116 stk. 4 på, at det

er svært at vurdere, hvornår en borger kan henvises til

en anden bolig frem for boligændring.



Udfordringer med regler og rammer

Flere kommuner oplever udfordringer med snitflader til

andre bestemmelser, her er der flere af kommunerne,

som peger på at det er svært at vurdere under hvilken

bestemmelse gelændre kan bevilges.

Kommunernes løsningsforslag

23 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om boligindretning, der kan afhjælpes eller

løses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:

De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

126



Udfordringer med at vurdere grænsen for hvad borge-

ren selv har ansvar for

Nogle kommuner tilkendegiver et ønske om tydeligere

rammer gennem uddybende vejledning, flere princip-

meddelelser og klarhed i bestemmelserne. Flere kom-

muner ønsker tydeliggørelse af, hvad borgeren selv har

ansvar for.

Selvudpeget hjælp, § 94

Kommunerne oplever i mindre omfang udfordringer med reg-

lerne om selvudpeget hjælp. 25 procent svarer, at de ingen

udfordringer oplever, mens 29 procent svarer mindre grad af

udfordringer. 18 procent oplever nogen grad af udfordringer,

mens 13 procent oplever en høj grad af udfordringer. 15 pro-

cent har svaret ’Ved ikke’.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om selvudpeget hjælp, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af

udfordringerne:



Udfordringer med kommunens rolle som arbejdsgiver:

En stor del af kommunerne oplever udfordringer for-

bundet med at varetage kommunens rolle som arbejds-

giver over for hjælperne.

Udfordringerne er forbundet med at sikre at det ansæt-

telsesretlige overholdes, at arbejdsmiljøloven og kom-

munens kvalitetsstandarder bliver overholdt, at borger-

nes sikkerhed varetages og at vurdere hvilke kompe-

tencer, hjælperne har og bør have for at kunne løfte

opgaven, herunder fx, om kommunen kan stille krav til

hjælperne sproglige evner og til, hvorvidt hjælperens

øvrige liv er foreneligt med opgaven som selvudpeget

hjælper.

Kommunerne oplever desuden udfordringer med at vur-

dere hvilke krav, de kan stille til hjælperne, herunder

især vurdering af kompetencer hos pårørende.



Udfordringer i sagsbehandling og opfølgning: Kommu-

nerne peger på følgende udfordringer i forbindelse med

sagsbehandlingen af sager efter § 94:

Flere kommuner oplever, at det er svært at ud-

måle hjælpen, herunder peges der især på tids-

udmålingen.

Flere kommuner oplever, at det er svært at følge

op på/føre tilsyn med hjælpen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

127

Kommunernes løsningsforslag:

20 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om selvudpeget hjælp, der kan afhjælpes

eller løses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:

Præciseringer og tydeligere vejledning: Flere kommuner har et

ønske om tydeligere krav til hjælperne og til udmåling af hjæl-

pen. Flere kommuner ønsker tydeligere vejledning herunder

præcisering af, hvordan hjælperen kan godkendes og ansæt-

tes, hvilke opgaver hjælperen kan varetage og hvilke kompe-

tencer, der kræves af hjælperen.

Afløsning og aflastning, § 84

Kommunerne oplever i mindre grad udfordringer med reglerne

om afløsning og aflastning. 33 procent svarer, at de ingen ud-

fordringer oplever, mens 34 procent svarer mindre grad af ud-

fordringer. 19 procent oplever nogen grad af udfordringer,

mens 10 procent oplever høj grad af udfordringer. Fem procent

har svaret ’Ved ikke’.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om afløsning og aflastning, har

nogle kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivel-

ser af udfordringerne:



Udfordringer med udmåling:

Flere kommuner beskriver, at det er udfordrende at

vurdere, hvornår den pårørende er tilstrækkelig dæk-

ket/aflastet, og hvilke elemente, der skal tillægges

vægt ved udmålingen.

Udfordring med for få pladser i aflastningstilbud:

Mange kommuner nævner, at der generelt mangler

pladser i aflastningstilbud, hvilket gør, at borgere, som

vurderes at havebehov for aflastning, ikke kan få det.

Det beskrives også af mange som en udfordring, at der

er for få pladser i egen kommune. Flere kommuner be-

skriver, at det svært at finde tilbud hurtigt nok, når

borger udskrives fra sygehusvæsnet. Nogle kommuner

oplever, at det er en udfordring, at det ikke efter lov-



De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

128

givningen er muligt at tilbyde § 84-aflastning på midler-

tidige botilbud, herunder lader det fungere som en

overgang til, at borger skal bo på dette tilbud eller et

andet botilbud.



Udfordringer ift. snitflader: Flere kommuner beskriver,

at det er vanskeligt at udmåle afløsning og aflastning,

når borger samtidig modtager praktisk hjælp (§ 83),

borgerstyret personlig assistance (§ 96) eller kontant

tilskud til ansættelse af hjælpere (§ 95). Disse kommu-

ner er i tvivl om, hvornår der er tale om disse typer af

hjælp og hvornår der er tale om afløsning eller aflast-

ning. En kommune oplever udfordring med, at det ikke

er klart efter lovgivningen, at man ikke kan modtage

afløsning og aflastning, hvis man er ansat til at passe

borger. En kommune beskriver, at det er et problem, at

Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at § 84 og § 94

(selvudpeget hjælp) ikke kan kombineres med henvis-

ning til, at der overkompenseres. En kommune beskri-

ver, at det er udfordrende at vurdere, hvornår et botil-

bud skal træde i stedet for afløsning og aflastning -

særligt for borgere med funktionsnedsættelse.

Inhabile borgere, der skal på korttidsophold: En kom-

mune oplever en specifik problemstilling ift. inhabile

borgere, der har været på korttidsophold efter § 84 ef-

ter akut ophold på sygehuset eller lignende. Kommunen

fortæller, at når korttidsopholdet er afsluttet, kan inha-

bile borgere ikke flyttes, medmindre der foreligger en

fremtidsfuldmagt eller et værgemål, hvilket der sjæl-

dent gør. For at borger kan flyttes i plejebolig, må kom-

munen afvente værgemål hos familieretshuset, hvilket

kan tage mange måneder. Kommunen beskriver denne

praksis som frustrerende for borger og pårørende, og

dyr for kommunen.

Manglende hjemmel til udgifter til kørsel til aflastnings-

sted: En kommune oplever udfordringer med, at der

ikke er hjemmel til at bevilge transport til afløsningen

eller aflastningen.



Kommunernes løsningsforslag

29 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om afløsning og aflastning, der kan afhjæl-

pes eller løses med regelforenkling.

De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

129

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:



Mere tydelig vejledning i forhold til omfanget af afløs-

ning og aflastning: Flere kommuner efterspørger mere

tydelig vejledning om, hvordan kommunen skal udmåle

omfanget af afløsningen og aflastningen, herunder

hvilke elementer, der skal indgå i denne vurdering.

Dette særligt for borgere med funktionsnedsættelse,

dvs. i mindre grad for ældre. To kommuner efterspør-

ger, at der sættes et loft for antal timers afløsning og

aflastning.

Mere tydelig vejledning om, hvad afløsning og aflast-

ning kan bestå af: Flere kommuner efterspørger mere

tydelig vejledning om, hvad afløsning og aflastning kan

bestå af, herunder afgrænsning til andre paragraffer

(særligt §§ 83, 95 og 96), samt om, hvorvidt pasning af

voksne mennesker kan være afløsning til forældre, når

der ikke indgår anden opgave end opsyn med den der

ikke kan være alene hjemme.



Personlig og praktisk hjælp, § 83

Kommunerne oplever kun i mindre grad udfordringer med reg-

lerne om personlig og praktisk hjælp. 26 procent svarer, at de

ingen udfordringer oplever, mens 40 procent svarer mindre

grad af udfordringer. 20 procent oplever nogen grad af udfor-

dringer, mens 5 procent oplever høj grad af udfordringer. 9

procent har svaret ’Ved ikke’.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om personlig og praktisk hjælp,

har nogle kommuner uddybet deres svar med følgende beskri-

velser af udfordringerne:



Udfordringer med serviceniveau: Nogle kommuner be-

skriver udfordringer med serviceniveauerne i kommu-

nerne. Det drejer sig om uens serviceniveau på tværs

af kommunerne og om udfordring med serviceniveau

over for den individuelle vurdering. En kommune skri-

ver også, at ’hovedrengøring’ er svært at forholde sig

til, da det er meget ukonkret beskrevet.

Udfordringer med vurdering af målgruppe og snitflade

til § 85: En stor del af kommunerne beskriver udfor-

dringer i forbindelse vurderingen af, om borger er i mål-

gruppen. Flere kommuner beskriver hertil, at det er



SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

130

uklart, hvordan man skal vurdere husstandens ressour-

cers indflydelse på vurderingen, og at afklaring af, hvad

der kan kræves af andre i husstanden kan være meget

omfattende. Udfordringerne i forhold til vurdering af

målgruppe handler også om snitfladen til § 85. Denne

snitflade er beskrevet uddybende i næste kapitel.



Udfordringer i forhold til sagsoplysning: Flere kommu-

ner beskriver udfordringer med tidskrævende sagsop-

lysning, da kommunerne oplever at der stilles krav om

detaljerede beskrivelser og vurderinger, der opleves

unødigt bureaukratisk, hvis ikke et afslag skal hjemvi-

ses i Ankestyrelsen. En kommune beskriver også, at

deres sundhedsfaglige skøn ikke tillægges den rele-

vante værdi og at Ankestyrelsen er mere optaget af læ-

gelige oplysninger om diagnoser, frem for borgers funk-

tionsevne.

Udfordringer med snitflader: Flere kommuner beskriver

kommunerne udfordringer med snitfladen til sundheds-

lovens § 138 om kommunens pligt til at yde sygepleje

og servicelovens § 82 b om tidsbegrænset individuel

hjælp eller optræning.

Udfordringer med udmåling i forbindelse med hjælpe-

midler i borgers hjem: Flere kommuner beskriver, at de

oplever udfordringer i forbindelse med retningslinjerne

for udmåling af praktisk hjælp, når der er eller er mu-

lighed for at behovet kan afhjælpes af velfærdsteknolo-

giske hjælpemidler i hjemmet, som eksempelvis robot-

støvsuger. En kommune beskriver, at det særligt hand-

ler om produkter, der tidligere var hjælpemidler, men

nu klassificeres som forbrugsgode.



Kommunernes løsningsforslag

42 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp, der kan

afhjælpes eller løses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:

De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

131



Mere vejledning og flere udmeldinger om praksis:

Kommunerne efterspørger regelpræcisering fx via flere

principmeddelelser samt mere hjælp og vejledning fra

Ankestyrelsen, når man ringer til dem. En kommune ef-

terspørger også vejledning i forhold til ansvaret for at

levere hjemmehjælp ved midlertidigt ophold i anden

kommune og særligt om ophold af få timers varighed er

omfattet af begrebet ’midlertidigt uden for opholdskom-

munen’ i retssikkerhedslovens § 9 b, stk. 1.

Rehabiliteringsforløb, § 83 a

Kommunerne er også kommet med bemærkninger til udfor-

dringer ved rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a som

en del af deres besvarelse af spørgeskemaet.



Udfordring med målgruppeafklaring i forhold til § 83

ved bevilling af § 83 a: Flere kommuner beskriver, at

de ikke er klart, når der bevilges § 83 a, om det også

betyder, at borgeren er i personkredsen for § 83.

Uklarhed om hvorvidt § 83 a er et decideret udred-

ningsforløb: Flere kommuner beskriver, at der er uklar-

hed om, hvorvidt § 83 a er et udredningsforløb. En

kommune beskriver også, at det er udfordrende, at §

83 a ikke må bruges som en del af sagsoplysningen.



Kommunernes løsningsforslag

Nogle kommuner har uddybet deres svar med følgende forslag

til mulige regelforenklinger:



Tydeligere vejledning om forholdet mellem § 83 og § 83

a: Kommunerne efterspørger en tydeliggørelse af for-

skellen på § 83 og § 83 a og en tydeliggørelse af, om

en bevilling af et § 83 a forløb gør, at borgeren også er

i personkredsen for § 83.

Kontaktperson til døvblinde, § 98

Kommunerne oplever ikke store udfordringer med bestemmel-

sen om kontaktperson til døvblinde. 45 procent har svaret, at

de har ingen udfordringer med bestemmelsen, mens 29 pro-

cent har svaret, at de oplever mindre grad af udfordringer. 17

procent har svaret i nogen grad og 6 procent har svaret høj

grad af udfordringer. 4 procent ved det ikke.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med kontaktperson til døvblinde har nogle kommuner uddybet

deres svar med følgende beskrivelser af udfordringerne:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

132



Udfordringer med vurdering af støttens indhold og om-

fang

Flere kommuner beskriver, at der mangler præcisering

af hvilke aktiviteter der kan indgå i bestemmelsen og

hvad begrebet ’fornødent omfang’ dækker over. En

kommune beskriver, at det er svært at vurdere, hvor

døvblind borger skal være for at være i personkredsen

for § 98. En anden kommune beskriver, at der er udfor-

dringer med vurderingen af ekstratimer til supervision

og ophold med ledsagelse.

Udfordringer med at finde udførere

Flere kommuner beskriver, at det er en udfordring at

finde kvalificeret personale – særligt til borgere, der har

udfordringer ud over døvblindhed.

Udfordring med manglende erfaring grundet få sager

Flere kommuner beskriver, at de har få sager og be-

grænset erfaring med området, hvilket betyder, at

sagsbehandlingen kan være udfordrende og tidskræ-

vende.



Kommunernes løsningsforslag

19 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om kontaktperson til døvblinde, der kan

afhjælpes eller løses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:



Tydeligere vejledning: Flere kommuner beskriver, at

udfordringer med vurdering af støttens indhold og om-

fang kan afhjælpes med klarere vejledning, der præci-

serer:

hvilke aktiviteter der kan indgå i ordningen

hvordan begrebet ’fornødent omfang’ skal for-

stås

hvornår en borger betegnes som døvblind

rammerne for ekstratimer til supervision og op-

hold med ledsagelse.

De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

133

Pasning af nærtstående, § 118

Kommunerne oplever kun i mindre grad udfordringer med reg-

lerne om pasning af nærtstående. 31 procent svarer, at de in-

gen udfordringer oplever, mens 30 procent svarer mindre grad

af udfordringer. 15 procent oplever nogen grad af udfordrin-

ger, mens 5 procent oplever høj grad af udfordringer. 19 pro-

cent har svaret ’Ved ikke’.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om pasning af nærtstående, har

nogle kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivel-

ser af udfordringerne:



Udfordringer med målgruppevurderingen: Flere kom-

muner beskriver, at det er udfordrende at vurdere,

hvornår betingelserne for at være i målgruppen er op-

fyldt. Her bliver der blandt andet nævnt:

Manglende tydelighed omkring, hvad et plejebehov

Hvorvidt mange hospitalsbesøg skal forstås som en

afgørende faktor

Udfordringer med udmålingen: Flere kommuner beskri-

ver udfordringer i forbindelse med udmålingen af time-

antallet og hvilke opgaver pårørende skal og kan

hjælpe med, da dette bliver oplevet som uklart beskre-

vet. Det drejer sig særligt en manglende tydelighed i

forhold til, hvilke paragraffer der udmåles efter og hvor

mange timer, der kræves for at være berettiget til støt-

ten.

Udfordringer på grund af manglende erfaring/rutine/få

sager: Flere kommuner oplever, at paragraffen sjæl-

dent anvendes og det derfor er svært at skabe erfaring

og rutine i forhold til anvendelsen.

Udfordringer i forhold til paragraffens afgrænsede peri-

ode: Flere kommuner beskriver udfordringer i forbin-

delse med paragraffens afgrænsede periode. Dette dre-

jer sig om, at borgeren ikke nødvendigvis kan nå at

blive afklaret inden for den afgrænsede periode, samt

at borgeren kan stå i et tomrum efter perioden er af-

sluttet. Én kommune skriver:

”Fra et borgersynspunkt

efterlader en afslutning på § 118 ofte et vakuum, hvis

borgeren fortsat er meget syg eller ikke ønsker at flytte

i bolig, men endnu ikke er omfattet af § 119”.



SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

134



Udfordringer ved snitfladen til sundhedssektoren

Flere kommuner oplever, at der kan være forskellige

udfordringer i forbindelse med samarbejdet med sund-

hedssektoren. Her bliver der blandt andet beskrevet:

at det er udfordrende at få klare svar fra sund-

hedssektoren

at der kan være behov for ledsagelse til under-

søgelse og behandling, hvilket ligger ud over

kommunens sektoransvar

at der kan være uoverensstemmelse mellem de

to sektorers syn på, hvorvidt de pårørende har

kompetencerne til at varetage pasningen.

Kommunernes løsningsforslag

18 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om pasning af nærtstående, der kan af-

hjælpes eller løses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:



Mere vejledning: Kommunerne efterspørger en tydelig-

gørelse af udmålingen, vurdering af plejebehov og

hvilke paragraffer der udmåles efter. Der efterspørges

også en tydeliggørelse af, hvad den pårørende kan og

skal hjælpe med. En kommune forslår også en tydelig-

gørelse af, om borger fortsat har ret til hjælp efter be-

stemmelsen, hvis kommunen vurderer at anden sam-

mensat hjælp er mere hensigtsmæssig.

Udfordringer i samarbejdet med pårørende kan afhjæl-

pes med: Klare takster for kompensation.



Forebyggende hjælp og støtte til voksne, §§ 82 a, b og c

Kommunerne oplever ikke store udfordringer med bestemmel-

serne om forebyggende hjælp og støtte til voksne med nedsat

psykisk eller fysisk funktionsevne. 51 procent har svaret, at de

har ingen udfordringer med bestemmelserne, mens 29 procent

har svaret, at de oplever mindre grad af udfordringer. 13 pro-

cent har svaret i nogen grad og 4 procent har svaret høj grad

af udfordringer. 4 procent ved det ikke.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om forebyggende hjælp og

De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

135

støtte til voksne med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

har nogle kommuner uddybet deres svar med følgende beskri-

velser af udfordringerne:



Udfordringer med målgruppevurdering: Flere kommu-

ner beskriver, at det kan være svært at vurdere, om

borgeren er i målgruppen, og at de ofte oplever borgere

der er på grænsen af målgruppen. Flere kommuner

fremhæver også snitfladen til § 85 som vanskelig i for-

hold til, hvornår der er brug for en indsats efter § 85,

og hvornår en indsats efter §§ 82 a-c er tilstrækkelig.

Uklarhed omkring mulighed for bevilling af flere forløb:

Flere kommuner beskriver, at de er i tvivl om, hvorvidt

de kan bevilge flere forløb til den samme borger og

hvor lang tid der skal gå før der kan bevilges et nyt for-

løb. En kommune skriver også: ”Det

hindrer effektiv

hjælp til borger, at man ikke kan foretage forlængelse

af enkelte forløb, efter en konkret vurdering.”



Kommunernes løsningsforslag

Vi har spurgt de kommuner, som oplyser, at de oplever, at der

er udfordringer med at forvalte reglerne om forebyggende

hjælp og støtte til voksne med nedsat psykisk eller fysisk funk-

tionsevne, om de kan løses eller afhjælpes med regelforenk-

ling. Det svarer 47 procent ja til ud af de 34 kommuner, der

har besvaret spørgsmålet.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:



Præcisering af målgrupper: Flere kommuner efterspør-

ger præcisering af målgruppen for bestemmelserne.

Tydeliggørelse af mulighed for bevilling af flere forløb

kan afhjælpes med: Kommunerne efterspørger en tyde-

lig beskrivelse af om man kan få flere forløb med nye

mål samt hvor lang tid efter det første. En kommune

foreslår også lovhjemmel til undtagelsesvis forlængelse

efter konkret vurdering. En kommune foreslår også en

generel udvidelse af tidsperioden for forløbet.



Genoptræning, § 86

Kommunerne oplever ikke store udfordringer med bestemmel-

sen om genoptræning. 39 procent har svaret, at de har ingen

udfordringer med bestemmelsen, mens 25 procent har svaret,

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

136

at de oplever mindre grad af udfordringer. 10 procent har sva-

ret i nogen grad og 5 procent har svaret høj grad af udfordrin-

ger. 21 procent har svaret ’Ved ikke’.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om genoptræning, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af

udfordringerne:



Udfordringer med at vurdere målgruppe: Flere kommu-

ner beskriver, at det svært at afgrænse, hvem der er i

målgruppen samt hvor længe genoptræningen skal fo-

regå. En kommune fortæller, at det kan være vanske-

ligt at skelne mellem decideret vedligeholdende træning

og bevægelser/aktiviteter som en del af almindelig livs-

kvalitet. Flere kommuner oplever det som særligt udfor-

drende at afgrænse, hvem der er i målgruppen for ved-

ligeholdende træning, jf. stk. 2, samt om denne kan

tidsbegrænses. En kommune oplever udfordringer med

at give bevilling/afslag på træning med forebyggelses

perspektiv med vejledning og henvisning til brug af ci-

vilsamfundets tilbud.

Udfordringer med sektoransvar mellem sundhedssekto-

ren og kommunen: Flere kommuner fortæller, at det er

en udfordring, at adskille vedligeholdende træning fra

vederlagsfri fysioterapi, og en kommune bemærker i

den forbindelse, at regionerne ikke i tilstrækkeligt om-

fang tilbyder vederlagsfri fysioterapi, hvilket betyder, at

borgeren i sidste halvdel af året henvises til kommunen

og § 86, alene fordi puljen er brugt.



Udfordringer med snitflade til andre bestemmelser:

Flere kommuner beskriver udfordringer med snitflader

til andre bestemmelser i serviceloven. Det drejer sig om

§ 85

§ 86, stk. 2 i forhold til § 83 a.

Kommunernes løsningsforslag

18 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om genoptræning, der kan afhjælpes eller

løses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

137

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:



Tydeligere afgrænsning af målgruppen, herunder også:

afgrænsning i forhold til stk. 2

afgrænsning i forhold til, hvad der er træning som

en del af almindelig livskvalitet, og dermed ikke kan

bevilges som genoptræning.

Tydeligere afgrænsning af indholdet af genoptræning,

herunder behandling af ikke-autoriseret behandlere el-

ler ikke almene træningsformer

Tydeligere afgrænsning af snitfladen til:

§ 83a

§ 85

§ 44



Ledsagelse, § 97

Kommunerne oplever ikke store udfordringer med bestemmel-

sen om ledsagelse til voksne med betydelig varig nedsat psy-

kisk eller fysisk funktionsevne. 49 procent har svaret, at de in-

gen udfordringer har med bestemmelsen, mens 37 procent har

svaret, at de oplever mindre grad af udfordringer. 13 procent

har svaret i nogen grad og 1 procent har svaret høj grad af ud-

fordringer.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om ledsagelse efter § 97 har

nogle kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivel-

ser af udfordringerne:



Udfordringer med snitflade til socialpædagogisk støtte:

Flere kommuner beskriver, at de oplever udfordringer

med at vurdere, hvornår der er brug for socialpædago-

gisk støtte efter § 85, og hvornår der kan bevilges led-

sagelse efter § 97. Denne udfordring er yderligere be-

skrevet i kapitel 4.

Udfordringer med vurdering af målgruppe: Flere kom-

muner beskriver, at det er nemt at vurdere målgruppe

ved fysisk funktionsnedsættelse, men er udfordrende,

når der er tale om psykiske funktionsnedsættelser som

autisme, angst eller ADHD.

Udfordringer med at vurdere om der skal trækkes timer

fra botilbud: En kommune beskriver, at det svært at

vurdere, hvorvidt der bør trækkes ledsagetimer fra for

borgere der er bosat på et § 108 eller § 107 tilbud.



SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

138

Kommunen skriver:

”Det kan være meget svært at gen-

nemskue hvad der i botilbudstaksten/indsatsen kan de-

fineres som ledsagetimer, hvorfor de kan fratrækkes de

15 timer. Derfor er der ikke praksis for at vi får fratruk-

ket timerne.”

Kommunernes løsningsforslag

28 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om ledsagelse, der kan afhjælpes eller lø-

ses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:



Udfordringer med vurdering af målgruppe: Kommunerne

efterspørger flere eksempler på hvem der er omfattet og

hvem der ikke er.

Udfordringer med at vurdere om der skal trækkes timer fra

botilbud kan afhjælpes med: Mulighed for at fratrække

50% af ledsagetimerne for dem der er bevilget tilbud jf.

SEL § 108, da man må antage at disse borgere er bedre

stillet hvad angår at have en meningsfyldt hverdag/tilvæ-

relse.



Befordring, § 117

Kommunerne oplever ikke store udfordringer med bestemmel-

sen om befordring. 32 procent har svaret, at de har ingen ud-

fordringer med bestemmelsen, mens 19 procent har svaret, at

de oplever mindre grad af udfordringer. 8 procent har svaret i

nogen grad og 4 procent har svaret høj grad af udfordringer.

En stor del af kommunerne, 36 procent, svarer ’Ved ikke’.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om befordring har nogle kom-

muner uddybet deres svar med følgende beskrivelser af udfor-

dringerne:



Udfordringer med personkredsvurderingen: Flere kommu-

ner beskriver udfordringer med at vurdere, hvornår de skal

anvende bestemmelsen.

Udfordringer da det er en ’kan-bestemmelse’

Flere kom-

muner beskriver udfordringer i forbindelse med at de kan



De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

139

vælge at anvende bestemmelsen, men ikke noget de skal.

En kommune beskriver, at det kan være udfordrende, fordi

borgerne har en anden opfattelse og tænker befordringen

som en skal-opgave. En anden kommune tilføjer, at det

også medfører, at bestemmelsen ikke anvendes særligt

ofte.

Kommunernes løsningsforslag

12 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om befordring, der kan afhjælpes eller lø-

ses med regelforenkling.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:



Mere vejledning og flere eksempler: Kommunerne ef-

terspørger mere konkret vejledning i forhold til person-

kreds og situationer, hvor indsatsen kan/skal benyttes.

Beskyttet beskæftigelse, § 103

Kommunerne oplever ikke store udfordringer med bestemmel-

sen om beskyttet beskæftigelse. 58 procent har svaret, at de

har ingen udfordringer med bestemmelsen, mens 33 procent

har svaret, at de oplever mindre grad af udfordringer. 8 pro-

cent har svaret i nogen grad og 1 procent har svaret høj grad

af udfordringer.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om beskyttet beskæftigelse har

nogle kommuner uddybet deres svar med følgende beskrivel-

ser af udfordringerne:



Udfordringer med personkredsvurderingen: Flere kom-

muner beskriver udfordringer, da personkredsen er me-

get bredt beskrevet. Her bliver det udfordrende at vur-

dere hvem, der er omfattet af paragraffen, men også

hvornår borgers behov ikke længere ligger under for-

målet med indsatsen. Flere kommuner beskriver desu-

den udfordringer med at vurdere, hvornår en borger er

i målgruppen for § 103 fremfor § 104.

Udfordringer med udmålingen: Flere kommuner oplever

udfordringer i forbindelse med udmåling af omfanget af

den beskyttede beskæftigelse. En kommune skriver



De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

140

desuden, at der nogle gange mangler en individuel vur-

dering af borgerens behov:

”Oftest deltager de (bor-

gere) i vores interne tilbud i den åbningstid, der er på

stedet, uden der foretages en individuel vurdering af

det af det reelle omfang af borgerens behov”.



Udfordringer med snitflade til beskæftigelsesforvaltnin-

gen/lovgivningen/området: Flere kommuner beskriver,

at der kan være udfordringer med snitfladen til beskæf-

tigelsesområdet. Udfordringerne drejer sig om:

tvivl om, hvornår tilbud skal bevilliges efter beskæf-

tigelses- eller servicelovgivningen

snitfladen til job med løntilskud

snitfladen til ordinær beskæftigelse i forhold til bor-

gere uden kognitive udfordringer, men med sociale

eller psykiske udfordringer.

Udfordringer med at afgøre befordring: Flere kommuner

beskriver, at det kan være udfordrende at lave afgørel-

ser i forhold til befordring og at beregningen kan være

ressourcekrævende og processuelt tung. Udfordringerne

drejer sig om:

at vurdere, hvad nødvendige befordringsudgifter

at vurdere, hvad der er halvtid og fuldtid

at lave beregningen, når der skal tages hensyn

til borgers nettoindtægt, transportudgift og af-

stand.

Udfordringer i forbindelse med administration af løn:

Flere kommuner beskriver, at de oplever udfordringer

med administration af løn. Udfordringerne drejer sig

om:

at det er tungt at administrere lønnen

en uvished om udbyders forpligtelse i forbindelse

lønadministrationen herunder ansættelseskontrakt,

lønudbetaling og opkrævning af egenbetaling for

kørsel med fradrag i løn

manglende tilsyn med aflønning af borgere

Kommunernes løsningsforslag

14 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om beskyttet beskæftigelse, der kan af-

hjælpes eller løses med regelforenkling.

De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

141

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:



Tydeliggørelse i bekendtgørelse eller vejledning med

præcisering af personkredsen

Udfordringer med snitflade til beskæftigelsesforvaltnin-

gen/lovgivningen/området: Kommunerne efterspørger

en tydeliggørelse af skellet mellem hvornår bevillinger

skal ske efter beskæftigelses- ellers serviceloven. Der-

udover foreslår en kommune at indføre:

Krav til beskrivelse af arbejdet, så det kan vur-

deres om der skal være ordinær ansættelse og

dermed aflønning

Krav til arbejdsstederne om, at aflønning af bor-

gerne skal beskrives

Udfordringer med at afgøre befordring: Kommunerne

efterspørger en tydeliggørelse af udregning af befor-

dring både i forhold til eget og offentligt transportmid-

del. Derudover efterspørger de en beskrivelse af nød-

vendige befordringsudgifter og foreslår en præcisering

af, hvad halvtid og fuldtid er og at der indføres faste

takster.

Fastsættelse af en fast timeløn/takst



Aktivitets- og samværstilbud, § 104

Kommunerne oplever ikke store udfordringer med bestemmel-

sen om aktivitets- og samværstilbud. 63 procent har svaret, at

de har ingen udfordringer med bestemmelsen, mens 27 pro-

cent har svaret, at de oplever mindre grad af udfordringer. 8

procent har svaret i nogen grad og 1 procent har svaret høj

grad af udfordringer. 1 procent ved det ikke.

Blandt de kommuner, som oplyser, at de oplever udfordringer

med forvaltningen af reglerne om aktivitets- og samværstilbud

har nogle kommuner uddybet deres svar med følgende beskri-

velser af udfordringerne:



Udfordringer med personkredsvurderingen: Flere kom-

muner beskriver udfordringer med at vurdere, hvem

der er omfattet af bestemmelsen. Dette drejer sig sær-

ligt om borgere med psykisk sygdom, borgere som er

udadreagerende og borgere, som man ikke tænker vil

profitere at indsatsen. Flere kommuner beskriver desu-

den udfordringer med at vurdere, hvornår en borger er

i personkredsen for § 103 fremfor § 104

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

142



Udfordringer med udmålingen: Flere kommuner oplever

udfordringer i forbindelse med udmålingen af omfanget

af aktivitets- og samværstilbud.

Udfordringer med at finde tilbud: Flere kommuner be-

skriver udfordringer med at finde passende tilbud. Her

bliver det nævnt, at det særligt kan være svært at finde

tilbud der tiltaler borgerne og at finde tilbud til borgere

med udadreagerende og aggressiv adfærd.

Udfordringer i forbindelse med visitering til tilbud: Flere

kommuner nævner udfordringer i forbindelse med, at

tilbuddene kræver en forudgående visitation.

Udfordringer med hvornår omfanget i tilbuddet kan

nedsættes og hvornår borger er kompenseret: Flere

kommuner beskriver udfordringer med at vurdere,

hvornår omfanget i tilbuddet kan nedsættes og hvornår

borger er kompenseret og ikke længere har behov for

tilbuddet. En kommune beskriver, at det særligt er

uklart, hvornår en afslutning kan være nødvendig i for-

bindelse med pension.

Udfordringer med snitflader: Flere kommuner beskriver

udfordringer med en snitflade til beskæftigelseslovgiv-

ningen og snitflader til flere andre bestemmelser i ser-

viceloven. Førstnævnte drejer sig om borgere, der over-

går fra beskyttet beskæftigelse. Sidstnævnte drejer sig

om en snitflade til § 105, da den knytter sig op på be-

stemmelsen og til §§ 103 og 85.

Udfordringer med at afgøre befordring: Flere kommuner

beskriver, at det kan være udfordrende at afgøre befor-

dring. Her bliver der blandt andet nævnt:

Tvivl om, hvad fratræk ved transport over 10 km

præcist indebærer

Hvad nødvendige befordringsudgifter er

Hvor langt man kan forlange, at en borger skal gå



Kommunernes løsningsforslag

8 procent af kommunerne

mener, at der er en udfordring

med bestemmelsen om aktivitets- og samværstilbud, der kan

afhjælpes eller løses med regelforenkling.

De 67 procent er ud af de kommuner, der har svaret på, om de oplever udfordringer

med bestemmelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

143

Blandt de kommuner, som oplyser, at de mener, at udfordrin-

gerne kan løses eller afhjælpes med regelforenkling, har nogle

kommuner uddybet deres svar med følgende forslag til mulige

regelforenklinger:



Tydeligere bekendtgørelse eller vejledning kan afhjæl-

pes ved, tydeligere bekendtgørelse eller vejledning i

forhold til:

målgruppen

præcisering af bestemmelsen med et nyt stykke,

som beskriver, hvad kommunen skal tilbyde,

hvis borgeren ikke kan rummes i et tilbud efter §

104,

hvornår omfanget i tilbuddet kan nedsættes og

hvornår borger er kompenseret.

Udfordringer med at afgøre befordring kan afhjælpes

ved, tydeliggørelse af udregning af befordring både i

forhold til eget og offentligt transportmiddel samt be-

skrivelse af nødvendige befordringsudgifter.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

144

BILAG 2

Tabelsamling

SPØRGESKEMABESVARELSER FRA KOMMUNRNE

OM RETSSIKKERHEDSUDFORDRINGER OG PO-

TENTIALER FOR REGELFORENKLING PÅ HELE

VOKSENOMRÅDET

§ 82 a, b og c

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer.

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

51,2%

28,6%

13,1%

3,6%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

47,1%

29,4%

23,5%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 83 – Personlig og praktisk hjælp

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

26,0%

40,3%

19,5%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

145

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

5,2%

9,1%

100,0%

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

66,7%

14,6%

18,8%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 84 – Afløsning og aflastning

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

32,5%

33,8%

18,8%

10,0%

5,0%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

48,9%

17,0%

34,0%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 86 – Genoptræning

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

146

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

39,0%

24,7%

10,4%

5,2%

20,8%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

48,3%

20,7%

31,0%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 94 – Selvudpeget hjælp

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

25,3%

29,1%

17,7%

12,7%

15,2%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

43,2%

29,7%

27,0%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

147

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 95 – Kontant tilskud

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

9,9%

14,8%

29,6%

33,3%

12,3%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

57,4%

14,8%

27,8%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 96 – Borgerstyret Personlig Assistance

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

8,4%

15,7%

33,7%

39,8%

2,4%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

148

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

69,2%

7,7%

23,1%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 97 – Ledsagelse

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

48,8%

37,2%

12,8%

1,2%

0,0%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

66,7%

16,7%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 98 – Kontaktperson til døvblinde

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

45,2%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

149

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

28,6%

16,7%

6,0%

3,6%

100,0%

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

45,7%

25,7%

28,6%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 100 – Merudgifter

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

7,0%

18,6%

24,4%

50,0%

0,0%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

80,6%

2,8%

16,7%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 102 – Behandlingstilbud

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

150

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

31,0%

19,0%

22,6%

15,5%

11,9%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

62,2%

10,8%

27,0%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 103 – Beskyttet beskæftigelse

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

57,6%

32,9%

8,2%

1,2%

0,0%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

36,4%

27,3%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

151

I alt

100,0%

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 104 – Aktivitets- og samværstilbud

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

62,8%

26,7%

8,1%

1,2%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

26,9%

34,6%

38,5%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 107 – Midlertidigt tilbud

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

22,1%

38,4%

31,4%

8,1%

0,0%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

152

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

61,4%

17,5%

21,1%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 108 – Længerevarende botilbud

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

25,9%

38,8%

25,9%

8,2%

1,2%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

54,0%

22,0%

24,0%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 112 – Hjælpemidler

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

22,9%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

153

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

25,3%

33,7%

3,6%

14,5%

100,0%

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

69,4%

10,2%

20,4%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 113 – Forbrugsgoder

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

15,7%

33,7%

26,5%

8,4%

15,7%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

60,0%

11,1%

28,9%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 114 – Støtte til bil

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

154

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

19,3%

25,3%

18,1%

12,0%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

55,1%

12,2%

32,7%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 116 – Boligindretning

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

16,9%

33,7%

24,1%

9,6%

15,7%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

43,2%

15,9%

40,9%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

155

I alt

100,0%

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 117 – Befordring

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

32,5%

19,5%

7,8%

3,9%

36,4%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

52,9%

23,5%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 117 a – Hjælp og støtte til borgere med hastigt frem-

adskridende sygdom

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

8,4%

12,0%

25,3%

45,8%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

156

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

74,3%

8,6%

17,1%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

§ 118 – Pasning af nærtstående

Vi vil bede jer om at angive i hvilken grad, I oplever udfordrin-

ger med de forskellige bestemmelser. Udfordring kan eksem-

pelvis dække over komplekse og mange materielle betingelser,

stort margin til skønsudøvelse, proceskrav, manglende vejled-

ning i gældende ret og andet, som I oplever kan give udfor-

dringer

Procent

Ingen udfordringer

Mindre grad af udfordringer

Nogen grad af udfordringer

Høj grad af udfordringer

Ved ikke

I alt

31,3%

30,0%

15,0%

5,0%

18,8%

100,0%

Respondenter

Kan denne/disse beskrevne udfordringer løses/afhjælpes ved

hjælp af regelforenkling?

Procent

Nej

Ved ikke

I alt

50,0%

17,9%

32,1%

100,0%

Respondenter

Note: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, som har svaret,

at de i mindre, nogen eller høj grad oplever udfordringer med denne bestem-

melse.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

157

SPØRGESKEMA FRA KOMMUNERNE OM § 85 OM

SOCIALPÆDAGOGISK LEDSAGELSE

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det kan være svært at vurdere, hvilke opgaver

der kan bevilges støtte til efter servicelovens § 85"

Det kan eksempelvis være i forhold til at vurdere, om opgaven

skal bevilges efter §§ 83 eller 85.

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

12,1%

44,0%

11,0%

25,3%

6,6%

1,1%

0,0%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Ved bevilling af støtte efter § 85 oplever vi, at det kan være

svært at vurdere, hvornår borger er tilstrækkelig kompenseret

i forhold til deres nedsatte funktionsevne."

Det kan eksempelvis handle om vurdering af, hvorvidt borger

bliver over- eller under- eller tilstrækkeligt kompenseret i for-

hold til de aktiviteter, der ansøges om ved bevilling af social-

pædagogisk støtte.

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

20,9%

40,7%

13,2%

23,1%

1,1%

0,0%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

158

Følgende løsningsforslag forsøger at imødekomme førnævnte

problematik ved udmålingen af socialpædagogisk ledsagelse.

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regelforenk-

ling:

"Der kan laves en selvstændig paragraf i serviceloven til social-

pædagogisk ledsagelse med et fast timetal ligesom ledsagelse

efter servicelovens § 97. Timetallet bør være højere end det,

der gives efter § 97, da der vil være en del ikke-selvvalgte ak-

tiviteter, der kan tage tid."

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

22,0%

26,4%

18,7%

11,0%

3,3%

0,0%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det kan være svært at lave en helhedsvurdering

af borgers støttebehov på tværs af de forskellige muligheder

på voksenområdet."

Det kan eksempelvis dreje sig om de forskellige bestemmelser,

digitale muligheder eller nye former for hjælpemidler, som

borger kan benytte sig af.

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

15,4%

38,5%

24,2%

18,7%

3,3%

0,0%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

159

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regelforenk-

ling:

"Der bør være et krav i lovgivningen om helhedsbehandling af

særligt komplekse sager, hvor borger har berøring med både

socialforvaltning og psykiatri og/eller rusmiddelbehandling."

I forslaget er et fælles møde, hvor psykiatri, socialfagligt per-

sonale, sundhedsfagligt personale, visitatorer mv. deltager og

vurderer borgerens samlede behov.

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

17,6%

39,6%

19,8%

14,3%

5,5%

1,1%

2,2%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det kan være svært at matche borger med det

korrekte socialpædagogiske tilbud efter § 85. Dette gør sig

særligt gældende for borgere med flere og komplekse pro-

blemstillinger (eksempelvis flere diagnoser eller i kombination

med sociale

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

8,8%

22,0%

23,1%

40,7%

4,4%

1,1%

0,0%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

160

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regelforenk-

ling:

"Kommunerne skal have mulighed for at tilbyde et tidsafgræn-

set afklaringsforløb i forhold til socialpædagogisk støtte efter §

85."

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

47,3%

33,0%

7,7%

9,9%

1,1%

0,0%

1,1%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det kan være svært at vurdere, hvornår en ind-

sats er behandling eller socialpædagogisk støtte."

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

13,2%

20,9%

39,6%

5,5%

0,0%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"På grund af få sengepladser i psykiatrien oplever vi, at bor-

gere bliver udskrevet med så kort varsel, at kommunen ikke

kan nå at iværksætte den nødvendige støtte til borgerne."

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

54,9%

25,3%

13,2%

5,5%

0,0%

1,1%

0,0%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

161

"Vi oplever, at den kommunale sagsbehandlingstid kan være

lang i sager om socialpædagogisk støtte, og at det kan gøre, at

borgerens problemer forværres under sagsbehandlingstiden."

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

4,4%

17,6%

28,6%

31,9%

17,6%

0,0%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever udfordringer med ensartet vurdering af socialpæda-

gogisk støtte i forhold til ledsagelse til borgeres ferie."

En interesseorganisation oplever, at der er store kommunale

forskelle på, hvor meget socialpædagogisk støtte, man kan få i

forbindelse med ferie.

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

8,8%

23,1%

26,4%

16,5%

5,5%

13,2%

6,6%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

162

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regelforenk-

ling:

"Der skal fastsættes et maksimalt antal timer for, hvor meget

socialpædagogisk støtte man har krav på ved selvvalgt ferie."

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

24,2%

38,5%

17,6%

5,5%

3,3%

6,6%

4,4%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regelforenk-

ling:

"Der kan laves en ny paragraf for socialpædagogisk ledsagelse.

Ledsageordningen til socialpædagogisk støtte skal kunne op-

spare timer i lighed med ledsagelse efter servicelovens § 97"

Dette er en gentagelse af et tidligere forslag på regelforenk-

ling, men I skal denne gang vurdere den specifikt i sammen-

hæng med udfordringen om vurderingen af socialpædagogisk

ledsagelse til borgers ferie.

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

11,0%

38,5%

17,6%

22,0%

6,6%

3,3%

1,1%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

163

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det kan være en udfordring for borgere at skulle

forholde sig til mange forskellige fagpersoner, når de modtager

hjælp efter flere af servicelovens bestemmelser (fx §§ 83, 85

og 97)."

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

30,8%

44,0%

17,6%

6,6%

0,0%

1,1%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regelforenk-

ling:

"Der skal indføres frit valg af leverandør på socialpædagogisk

støtte i lighed med § 83."

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

2,2%

4,4%

13,2%

28,6%

48,4%

3,3%

0,0%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

164

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Der er ikke brug for regelforenkling for adressere udfordrin-

gen med mange forskellige fagpersoner i borgerens hjem. I

stedet bør kommunen organisere det, så det bliver nemmere

at anvende eksisterende løsninger for at lade samme personer

udføre eksempelvis både hjemmehjælp og socialpædagogisk

støtte."

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

22,0%

38,5%

16,5%

13,2%

4,4%

3,3%

2,2%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever udfordringer med, at flere borgere over folkepensi-

onsalderen, som ikke tidligere har modtaget hjælp efter ser-

vicelovens regler, har behov for socialpædagogisk støtte til fx

digital brevhåndtering."

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

44,0%

35,2%

7,7%

9,9%

0,0%

3,3%

0,0%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

165

Hvor enige eller uenige er I i følgende forslag til regelforenk-

ling:

"Det bør præciseres i lovgivningen, hvordan støttebehov til ud-

fordringer med håndtering af digitale platforme skal løses"

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

40,7%

31,9%

13,2%

9,9%

3,3%

1,1%

0,0%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at det kan være svært at støtte borgere, der ikke

selv kan varetage deres økonomi, men hvor økonomisk værge-

mål virker unødigt indgribende. Det kan eksempelvis være

fordi de ikke kan finde ud af digitale løsninger eller kan huske

deres PIN-kode til Dankort."

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

52,7%

38,5%

3,3%

4,4%

0,0%

1,1%

0,0%

100,0%

Respondenter

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Mange af udfordringerne med retssikkerheden på voksenhan-

dicapområdet kan løses med kommunal organisering og hel-

hedsorienterede arbejdsgange."

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

12,1%

26,4%

35,2%

22,0%

1,1%

3,3%

0,0%

100,0%

Respondenter

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 313: Oversendelse af samlet retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet , fra social- og boligministeren

166

Hvor enige eller uenige er I i følgende udsagn:

"Vi oplever, at nuværende regler og lovgivning gør det svært

at organisere den kommunale indsats på voksenhandicapom-

rådet for bedst muligt at løse udfordringer med retssikkerhe-

den"

Procent

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

4,4%

25,3%

34,1%

26,4%

3,3%

6,6%

0,0%

100,0%

Respondenter