Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 310
Offentligt
Social- og Boligministeriet
Center for Jura og Internationale Opgaver
HPM
Sagsnummer 2024-6149
19-09-2024
Forslag
til
Lov om ændring af lov om socialtilsyn
(Ophør af Social- og Boligstyrelsens auditfunktion)
§1
I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. juli 2024,
foretages følgende ændring:
1.
Kapitel 5
ophæves.
§2
1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Lovudkast: Lovudkast til ændring af lov om socialtilsyn, fra social- og boligministeren
2908005_0002.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det fremgår af regeringens 2030-plan, at regeringen vil præsentere et
flerårigt arbejdsprogram på det statslige område, som bl.a. har til formål
at understøtte opgavebortfald og begrænse administration i staten. Det
statslige arbejdsprogram kommer i tillæg til de flerårige
samarbejdsprogrammer med KL og Danske Regioner, som skal
understøtte kommuners og regioners arbejde med
administrationsbesparelser.
Opgavebortfaldet er præsenteret som led i forslag til finanslov for 2025,
og dette omfatter også opgaver på social- og boligområdet.
På den baggrund indeholder dette lovforslag forslag om, at kapitel 5 i
lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. juli 2024 (herefter
socialtilsynsloven), skal ophæves. Dette vil medføre, at Social- og
Boligstyrelsens auditfunktion vil ophøre.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ophør af Social- og Boligstyrelsens auditfunktion
2.1.1. Gældende ret
Funktionen som socialtilsyn er siden 2014 blevet varetaget af fem
kommuner, Hjørring (Socialtilsyn Nord), Silkeborg (Socialtilsyn Midt),
Faaborg-Midtfyn (Socialtilsyn Syd), Holbæk (Socialtilsyn Øst) og
Frederiksberg (Socialtilsyn Hovedstaden) Kommuner. Funktionen som
socialtilsyn indebærer, at de fem kommuner godkender og fører
driftsorienteret tilsyn med en lang række sociale tilbud,
alkoholbehandlingssteder og plejefamilier. Opgaven varetages på den
enkelte kommunalbestyrelses ansvar, og socialtilsynene er ikke
underlagt instruktionsbeføjelser fra statslige myndigheder.
Formålet med socialtilsynene, som fremgår af § 1 i socialtilsynsloven er,
at ”bidrage til at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i
overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter
lov om social service, barnets lov og kapitel 40 i sundhedsloven”.
Formålet skal nås gennem ”en
systematisk, ensartet, uvildig og fagligt
kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre
driftsorienteret tilsyn med tilbuddene”.
For at understøtte de fem socialtilsyn og opfyldelsen af formålet, blev
der i forbindelse med etableringen af socialtilsynene oprettet en
auditfunktion i Social- og Boligstyrelsen.
2
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Lovudkast: Lovudkast til ændring af lov om socialtilsyn, fra social- og boligministeren
2908005_0003.png
Det fremgår således af kapitel 5 i socialtilsynsloven, at Social- og
Boligstyrelsen løbende understøtter socialtilsynene i udførelsen af
opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn og følger
socialtilsynenes praksis for at sikre, at socialtilsynene opfylder lovens
formål.
Social- og Boligstyrelsen samler derudover oplysninger, som Social- og
Boligstyrelsen bl.a. hvert år anvender til udarbejdelse og offentliggørelse
af en rapport om socialtilsynenes virksomhed. Årsrapporten fokuserer
bl.a. særligt på om der er områder, hvor socialtilsynene har en uensartet
praksis. Kommunalbestyrelserne i de ansvarlige kommuner behandler
Social- og Boligstyrelsens årlige rapport om socialtilsynenes virksomhed
på et møde.
2.1.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Som led i regeringens forslag til finansloven for 2025, er der inden for
de enkelte ministeriers ressortområder identificeret områder, hvor der
kan foretages relevante besparelser i form af opgavebortfald. Regeringen
har på den baggrund besluttet, at auditfunktionen skal nedlægges som
led i besparelserne på det statslige område.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det fremgår af
Rammeaftalen
om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet,
delaftale
om det specialiserede socialområde
En bæredygtig udvikling af
socialområdet,
der er indgået som led i forhandlingerne om
kommunernes økonomi for 2025, og af
Aftale om kommunernes økonomi
for
2025, at reglerne om socialtilsynet skal ændres, så socialtilsynet
bliver mere effektivt og mere risikobaseret, tilsynstrykket for sociale
tilbud lettes og socialtilsynsmodellen forenkles.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kapitel 5 i socialtilsynsloven ophæves. Med forslaget
foreslås det dermed at ophæve socialtilsynslovens § 24. Forslaget vil
medføre, at den nuværende auditfunktion, som varetages af Social- og
Boligstyrelsen, vil skulle ophøre.
Forslaget vil indebære en afvikling af den overvågning og støtte som
auditfunktionen har ydet til de kommunale socialtilsyn.
Ansvaret for koordinering og ensartet praksis på tværs af de fem
socialtilsyn påhviler herefter de fem socialtilsyn.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget vil medføre reducerede statslige udgifter på 7,1 mio. kr.
(2025-priser) årligt fra 2025 og frem. Hele udgiftsreduktionen vil være i
Social- og Boligstyrelsens auditfunktion, som nedlægges med
lovforslaget. Reduktionen skønnes at svare til cirka 10 statslige årsværk.
Lovforslaget forventes ikke at medføre væsentlige mer- eller
mindreudgifter for kommuner eller regioner.
3
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Lovudkast: Lovudkast til ændring af lov om socialtilsyn, fra social- og boligministeren
2908005_0004.png
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige
implementeringskonsekvenser, idet bemærkes, at socialtilsynene i højere
grad selv vil skulle varetage arbejdet med kontrol, ligesom de selv vil
skulle sikre, at der opretholdes ensartet praksis.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at
have relevans for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil ikke medføre administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. september 2024 til den
14. oktober 2024 (31 dage) været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Alkohol & Samfund, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, Brugerforeningen
for aktive stofbrugere, BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund - forbundet for pædagoger og klubfolk, Børne- og
kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,
Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Danske
Handicaporganisationer (DH), Dansk Industri (DI), Danske Regioner,
Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår
(DAV), Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge
(FADD), Foreningen af Frie fagskoler, Foreningen af Kommunale
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD FSR -
danske revisorer, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes
Landsforening (KL), Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK),
Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS ), LEV, Landsforeningen af
nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af
VæreSteder (LVS), Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS),
Landsforeningen for Socialpædagoger, Plejefamiliernes Landsforening
(PLF), Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af
boformer for hjemløse i Danmark (SBH), SAND - De hjemløses
landsorganisation, Selveje Danmark, SIND - Landsforeningen for
psykisk sundhed, Socialt Lederforum, Socialtilsyn Hovedstaden,
Frederiksberg Kommune, Socialtilsyn Midt, Silkeborg Kommune,
Socialtilsyn Nord, Hjørring Kommune, Socialtilsyn Syd, Faaborg-
4
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Lovudkast: Lovudkast til ændring af lov om socialtilsyn, fra social- og boligministeren
2908005_0005.png
Midtfyn Kommune, Socialtilsyn Øst, Holbæk Kommune,
Socialpædagogerne, , TABUKA - Landsforeningen for nuværende og
tidligere anbragte, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Unicef
Danmark.
9. Sammenfattende skema
9. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgif
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/hv
anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Lovforslaget vil medføre
stat, kommuner og regioner reducerede udgifter til det
statslige tilsyn med
socialtilsynene.
Lovforslaget forventes ikke at
medføre væsentlige mer- eller
mindreudgifter for kommuner
eller regioner.
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
5
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Lovudkast: Lovudkast til ændring af lov om socialtilsyn, fra social- og boligministeren
2908005_0006.png
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant
omfang også gælder ved
implementering af ikke-
erhvervsrettet EU-regulering)
(sæt X)
Ja
Nej
[X]
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 24, stk. 1, i socialtilsynsloven, at Social- og
Boligstyrelsen løbende understøtter socialtilsynene i udførelsen af
opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn. Social- og
Boligstyrelsen følger derudover løbende socialtilsynenes praksis for at
sikre, at socialtilsynene opfylder lovens formål, jf. § 1, så det sikres, at
godkendelses- og tilsynsopgaven varetages på en systematisk, ensartet,
uvildig og fagligt kompetent måde.
Ifølge § 24, stk. 2, i socialtilsynsloven skal socialtilsynene efter
beslutning fra Social- og Boligstyrelsen deltage i de aktiviteter, som
Social- og Boligstyrelsen iværksætter for at sikre, at socialtilsynene
opfylder lovens formål, jf. § 1.
Det følger af § 24, stk. 3, i socialtilsynsloven, at socialtilsynene skal
tilvejebringe og indsende de oplysninger, som Social- og Boligstyrelsen
anmoder om.
Efter § 24, stk. 4, i socialtilsynsloven offentliggør Social- og
Boligstyrelsen hvert år en rapport om socialtilsynenes virksomhed.
Årsrapporten skal bl.a. indeholde en status på de fem socialtilsyns
virksomhed i det seneste år og vise udviklingen i socialtilsynenes opgave
med at godkende og føre tilsyn med tilbud, jf. § 4, stk. 1. Årsrapporten
skal særlig fokusere på, om det enkelte socialtilsyns praksis opfylder
lovens formål, jf. § 1, og om der er områder, hvor socialtilsynene har en
uensartet praksis.
Det følger af § 24, stk. 5, i socialtilsynsloven, at kommunalbestyrelsen,
jf. § 2, stk. 2, behandler Social- og Boligstyrelsens årlige rapport om
socialtilsynenes virksomhed, jf. stk. 4, på et møde, senest 3 måneder
efter at rapporten er offentliggjort.
6
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Lovudkast: Lovudkast til ændring af lov om socialtilsyn, fra social- og boligministeren
2908005_0007.png
Ifølge § 24, stk. 6, i socialtilsynsloven kan social- og boligministeren
efter inddragelse af Social- og Boligstyrelsen fastsætte nærmere regler
for socialtilsynets udførelse af opgaven med at godkende og føre tilsyn
med tilbud, jf. § 4, stk. 1, herunder om formen og tilrettelæggelsen af
denne, for at sikre, at socialtilsynene opfylder lovens formål, jf. § 1, og
har en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent godkendelses-
og tilsynspraksis.
Det foreslås, at
kapitel 5
ophæves. Med forslaget foreslås det dermed at
ophæve socialtilsynslovens § 24.
Forslaget vil medføre, at Social- og Boligstyrelsens auditfunktion vil
ophøre. Dette vil medføre, at auditfunktionens understøttende aktiviteter
i forhold til de fem socialtilsyn vil ophøre, og at den løbende
overvågning og centrale koordinering vil forsvinde. Derudover vil
forslaget medføre, at Social- og Boligstyrelsens årlige rapport om
socialtilsynenes virksomhed ikke længere vil blive udarbejdet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.
Forslaget vil betyde, at auditfunktionen i Social- og Boligstyrelsen vil
ophøre med udgangen af 2024.
Det bemærkes, at socialtilsynsloven ikke gælder for Færøerne og
Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget. Lovforslaget
vil derfor ikke gælde for Færøerne og Grønland.
7
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Lovudkast: Lovudkast til ændring af lov om socialtilsyn, fra social- og boligministeren
2908005_0008.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om socialtilsyn, jf.
lovbekendtgørelse nr. 908 af 3.
juli 2024, foretages følgende
ændring:
Kapitel 5
Social- og Boligstyrelsens
opgaver vedrørende
socialtilsynene
§ 24.
Social- og Boligstyrelsen
understøtter løbende
socialtilsynene i udførelsen af
opgaven med at godkende og føre
driftsorienteret tilsyn. Social- og
Boligstyrelsen følger derudover
løbende socialtilsynenes praksis
for at sikre, at socialtilsynene
opfylder lovens formål, jf. § 1, så
det sikres, at godkendelses- og
tilsynsopgaven varetages på en
systematisk, ensartet, uvildig og
fagligt kompetent måde.
Stk. 2.
Socialtilsynene skal efter
beslutning fra Social- og
Boligstyrelsen deltage i de
aktiviteter, som Social- og
Boligstyrelsen iværksætter for at
sikre, at socialtilsynene opfylder
lovens formål, jf. § 1.
Stk. 3.
Socialtilsynene skal
tilvejebringe og indsende de
oplysninger, som Social- og
Boligstyrelsen anmoder om.
1.
Kapitel 5
ophæves.
8
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Lovudkast: Lovudkast til ændring af lov om socialtilsyn, fra social- og boligministeren
2908005_0009.png
Stk. 4.
Social- og Boligstyrelsen
offentliggør hvert år en rapport
om socialtilsynenes virksomhed.
Årsrapporten skal bl.a. indeholde
en status på de fem socialtilsyns
virksomhed i det seneste år og
vise udviklingen i
socialtilsynenes opgave med at
godkende og føre tilsyn med
tilbud, jf. § 4, stk. 1. Årsrapporten
skal særlig fokusere på, om det
enkelte socialtilsyns praksis
opfylder lovens formål, jf. § 1, og
om der er områder, hvor
socialtilsynene har en uensartet
praksis.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen,
jf. § 2, stk. 2, behandler Social-
og Boligstyrelsens årlige rapport
om socialtilsynenes virksomhed,
jf. stk. 4, på et møde, senest 3
måneder efter at rapporten er
offentliggjort.
Stk. 6.
Social- og
boligministeren kan efter
inddragelse af Social- og
Boligstyrelsen fastsætte nærmere
regler for socialtilsynets udførelse
af opgaven med at godkende og
føre tilsyn med tilbud, jf. § 4, stk.
1, herunder om formen og
tilrettelæggelsen af denne, for at
sikre, at socialtilsynene opfylder
lovens formål, jf. § 1, og har en
systematisk, ensartet, uvildig og
fagligt kompetent godkendelses-
og tilsynspraksis.
9