SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 300
Offentligt

Hjemløshed i

Danmark 2024

National kortlægning

Lars Benjaminsen

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning

e-ISBN: 978-87-7582-380-2

Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Projekt: 302630

Finansiering: Social- og Boligministeriet

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

VIVE støtter FN’s verdensmål og

angiver her, hvilket eller hvilke

verdensmål der knytter sig til

publikationen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Forord

I denne rapport præsenteres resultaterne af den landsdæk-

kende kortlægning af hjemløshed baseret på hjemløsetællin-

gen i uge 6, 2024. Den første kortlægning af hjemløshed blev

gennemført i 2007, og denne kortlægning udgør den niende

kortlægning af hjemløshed i Danmark.

Kortlægningen følger udviklingen i omfanget af hjemløsheden,

både på landsplan og i de enkelte kommuner, og giver også

en viden om ændringer i profilen blandt borgere i hjemløshed.

Vi retter en stor tak til de mange borgere i hjemløshed og de

sociale tilbud, sundhedstilbud og lokale myndigheder, der har

medvirket i undersøgelsen.

Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Lars Benjaminsen.

Rapporten har været kommenteret i en følgegruppe, der tak-

kes for kommentarer. To anonyme reviewere på rapporten tak-

kes ligeledes for kommentarer.

Undersøgelsen er finansieret med midler fra Udviklings- og In-

vesteringsprogrammet (UIP) under Social- og Boligministeriet.

Kræn Blume Jensen

Forsknings- og analysechef for VIVE Social

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Indholdsfortegnelse

Hovedresultater

Afrapportering

1.1

1.2

1.3

Indledning

Baggrund og formål

Metode

Læsevejledning

2.1

2.2

2.3

Hjemløshedens omfang

Hjemløshedens omfang på landsplan

Udviklingen i hjemløsheden

Øjebliksbillede af hjemløsheden i uge 6

3.1

3.2

3.3

3.4

Geografisk fordeling

Hjemløsheden fordelt efter byområder

Hjemløshedssituationer og byområder

Hjemkommune og registreringskommune

Hjemløsheden fordelt på kommuner og regioner

4.1

4.2

4.3

Demografisk profil

Alder og hjemløshed

Køn og hjemløshed

De hjemløses børn

5.1

5.2

5.3

Varighed af hjemløsheden

Varighed og hjemløshedssituation

Varighed, alder og køn

Varighed og byområde

6.1

6.2

Helbred og sygdom

Fysisk sygdom

Psykisk sygdom

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

6.3

Afhængighed af rusmidler

7.1

7.2

Indkomst og forsørgelse

Indkomstgrundlag og hjemløshedssituation

Indkomst, alder og køn

8.1

8.2

8.3

8.4

8.5

Årsager til hjemløsheden

Årsager og hjemløshedssituation

Årsager og køn

Årsager og alder

Funktionel hjemløshed

Veteraner i hjemløshed

9.1

9.2

9.3

Indsatser

Indsatser og hjemløshedssituation

Indsatser og køn

Indsatser og alder

Etniske minoriteter i hjemløshed

10.1 Nationalitet og hjemløshedssituation

10.2 Indvandrere og efterkommere

10.3 Indvandrerbaggrund, alder og køn

10.4 Byområde, nationalitet og indvandrerbaggrund

Migranter uden fast ophold

11.1 Hjemløshedssituation for migranter uden fast ophold

11.2 Øvrige karakteristika

102

103

Dokumentation

Definition af hjemløshed

12.1 Udgangspunkt i ETHOS-klassifikationen

12.2 Den danske hjemløshedsdefinition

106

107

108

Metode og data

13.1 De sociale tilbud og lokale myndigheder

111

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

13.2 Kortlægningens gennemførelse

13.3 Svarprocent og deltagelse

13.4 Personskemaet

13.5 Migranter uden fast ophold

13.6 Kontrol for dobbelttællinger

13.7 Usikkerhed og underestimering

112

113

115

116

117

118

Litteratur

Bilag 1 Personskemaet

Bilag 2 Vejledning og definition

Bilag 3 Bilagstabeller

120

122

124

136

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Hovedresultater

I denne rapport præsenteres resultaterne af kortlægningen af hjemløshed, der blev

gennemført i uge 6, 2024. Rapporten tegner et billede af omfanget af og udviklingen i

hjemløsheden og af hjemløshedens fordeling på byområder, regioner og kommuner.

Ligeledes afdækkes den demografiske og sociale profil i forhold til fx køn, alder og

helbredsmæssige forhold. Kortlægningen er baseret på en landsdækkende dataind-

samling fra lokale myndigheder og tilbud på social- og sundhedsområdet mv.

5.989 personer i hjemløshed i uge 6, 2024

Der er ved denne kortlægning registreret 5.989 personer i hjemløshed i uge 6, 2024.

Antallet inkluderer personer i en række forskellige hjemløshedssituationer, herunder

bl.a. gadesovere, natvarmestuebrugere, herbergsbrugere og personer, der overnat-

ter midlertidigt hos familie, venner eller bekendte pga. hjemløshed.

Det skal understreges, at kortlægningen giver et øjebliksbillede af hjemløsheden i

en enkelt optællingsuge, der ved alle kortlægningerne har været uge 6 i februar.

200 personer flere end ved den forrige

kortlægning

De 5.989 personer i hjemløshed i uge 6, 2024, er en stigning på 200 personer i det

optalte antal personer i hjemløshed sammenlignet med den forrige kortlægning,

hvor der blev registreret 5.789 personer i hjemløshed i uge 6, 2022. Det svarer til en

stigning på 3 % fra 2022 til 2024.

Den samlede udvikling i hjemløsheden fra 2009 til 2024 er vist i Figur 1. Fra 2009 og

frem skete der en stigning i hjemløsheden fra 4.998 personer i hjemløshed i uge 6,

2009, til 6.635 personer i hjemløshed i uge 6, 2017, hvor hjemløsheden ’toppede’.

Derefter skete et fald i hjemløsheden til 6.431 personer i uge 6, 2019 og 5.789 perso-

ner i hjemløshed i uge 6, 2022. Med resultaterne fra den seneste kortlægning i 2024

er tendensen til et fald i hjemløsheden, der blev observeret ved kortlægningerne i

2019 og 2022, således afløst af en lille stigning i antallet af personer i hjemløshed.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Figur 1

Antal borgere i hjemløshed, 2009-2024

Figuren viser antallet af borgere i hjemløshed, der er registreret ved kortlægningerne fra 2009 til 2024.

7.000

6.000

Antal personer

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2009

2011

2013

2015

År

2017

2019

2022

2024

Kilde:

Egne beregninger samt de tidligere kortlægninger af hjemløshed.

I forhold til stigningen i det registrerede antal personer fra kortlægningen i 2022 til

2024 er der særligt to forhold, der skal tages i betragtning.

For det første er denne kortlægning i uge 6, 2024, foretaget kort efter omfattende

lovændringer på hjemløshedsområdet trådte i kraft i oktober 2023, og som generelt

har været ledsaget af en stor opmærksomhed på hjemløshedsområdet i kommu-

nerne. Det skal i den forbindelse påpeges, at der altid kan forventes at være et mør-

ketal af en vis størrelse forbundet med at opgøre hjemløshedens omfang, fx på

grund af personer i ’skjult hjemløshed’ såsom sofasovere o.l., som kommunerne ikke

nødvendigvis har kendskab til. Det er nærliggende, at dette større kommunale fokus

kan have resulteret i et større kendskab i kommunerne til personer i hjemløshed, og

at lidt flere personer i hjemløshed derfor er blevet registreret i kortlægningen.

For det andet blev den forrige kortlægning i 2022 gennemført kort efter covid-19-

pandemien og de medfølgende nedlukninger af aktiviteter i samfundet. På optæl-

lingstidspunktet i uge 6, 2022, var der fortsat i et vist omfang restriktioner forbundet

med brugen af nogle tilbud. Det var særligt tilfældet på natvarmestuerne. I den for-

bindelse kunne et fald på 75 personer i antallet af borgere i hjemløshed registreret

på natvarmestuerne observeres i 2022 sammenlignet med kortlægningen i 2019,

mens antallet af natvarmestuebrugere i hjemløshed ved denne kortlægning i 2024

er tilbage på nogenlunde samme niveau som i 2019. Her må det antages, at noget af

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

stigningen i det registrerede antal personer i hjemløshed fra 2022 til 2024 kan tilskri-

ves dette forhold.

Der er dog også mere specifikke tendenser i udviklingen fra 2022 til 2024, idet stig-

ningen fortrinsvist er sket i bestemte aldersgrupper, ligesom der også er geografiske

forskelle i udviklingen (se nedenfor). På den måde vil udviklingen i hjemløsheden ge-

nerelt være sammensat af flere forskellige faktorer, der kan trække tallene i både op-

adgående og nedadgående retning, og hvor både nationale og lokale forhold samt

metodiske forhold omkring optællingen kan spille ind.

Lidt færre gadesovere

Knap hver tiende af de registrerede personer i hjemløshed har overnattet på gaden i

optællingsugen. Det var tilfældet for 503 personer i uge 6, 2024. Det er et lille fald i

det registrerede antal gadesovere sammenlignet med den forrige kortlægning i uge 6,

2022, hvor dette antal var 535 personer.

Ud over antallet af gadesovere er der ved kortlægningen registreret 317 natvarme-

stuebrugere og 2.721 brugere af herberger og forsorgshjem. Der er også registreret

1.447 personer, som overnatter hos familie, venner og bekendte (’sofasovere’) på

grund af hjemløshed. Desuden er der 969 personer i forskellige øvrige hjemløsheds-

situationer.

Flere 30-39-årige og flere ældre i hjemløshed

Stigningen i antallet af personer i hjemløshed fordeler sig ikke jævnt mellem alders-

grupperne. Stigningen har således været størst i aldersgruppen af 30-39-årige, hvor

der ved kortlægningen i 2024 er registreret 1.479 personer, mens dette antal var 1.300

ved kortlægningen i 2022.

Der er også sket en stigning i antallet af ældre på 60 år og derover, fra 451 personer i

2022 til 500 personer i 2024. Dermed fortsætter en tendens til en stigning i antallet af

ældre i hjemløshed, som har gjort sig gældende over en længere årrække.

Derimod er antallet af unge i hjemløshed (18-24-årige og 25-29-årige) nogenlunde

uændret ved denne kortlægning sammenlignet med den forrige kortlægning.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Stigning i hovedstadsområdet

Hovedparten af borgere i hjemløshed er hjemmehørende i de store og mellemstore

byer. Rapportens opgørelser er generelt baseret på borgerens hjemkommune, der

ikke altid er sammenfaldende med den kommune (’registreringskommunen’), hvor

personskemaet til kortlægningen er udfyldt, og hvor borgeren typisk opholder sig.

I Figur 2 vises fordelingen af hjemløshed for forskellige byer og kommunetyper, hvor

der ud over de fem storbykommuner er sondret mellem Københavns omegnskommu-

ner, de øvrige bykommuner og landkommunerne.

Der er 1.387 personer i hjemløshed, som er hjemmehørende i Københavns Kommune,

137 personer i Frederiksberg Kommune og 1.252 personer i omegnskommunerne.

Der er 556 borgere i hjemløshed, som er hjemmehørende i Aarhus Kommune, 95 i

Odense Kommune og 254 i Aalborg Kommune. Desuden er der 1.474 borgere i hjem-

løshed i de øvrige bykommuner tilsammen og 834 i landkommunerne under ét.

Figur 2

Borgere i hjemløshed fordelt på byområder

I figuren viser fordelingen af borgere i hjemløshed for de forskellige byområder/kommunetyper.

834

1.387

137

1.474

1.252

254

556

Københavns omegn

Øvrige bykommuner

Aarhus

Landkommuner

København

Odense

Frederiksberg

Aalborg

Kilde:

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Der er i uge 6, 2024, sammenlagt registreret 2.776 borgere i hjemløshed i hovedstads-

området under ét (København, Frederiksberg og Københavns omegn). Det er en stig-

ning på 157 personer sammenlignet med uge 6, 2022, hvor det tilsvarende antal var

2.619 personer (ikke vist). I den sammenhæng er der grund til opmærksomhed på, at

den vanskelige boligsituation med en stor mangel på billige boliger kan være med til

at fastholde og forstærke omfanget af hjemløshed i hovedstadsområdet.

Forholdsvis lav andel skrevet op til en bolig

Det er også opgjort, hvilke indsatser borgeren modtager. Disse oplysninger viser

bl.a., at der sammenlagt er 33 % af borgerne i hjemløshed, der er skrevet op til en

bolig – enten til egen bolig (27 %) eller et botilbud (6 %). Der er 34 % af borgerne i

hjemløshed, som har en støtte- og kontaktperson, bostøtte e.l., mens 37 % har en

kommunal handleplan. I forhold til andelen med en støtte- og kontaktperson, bo-

støtte e.l. og en kommunal handleplan er det en lidt højere andel end ved den for-

rige kortlægning i 2022, hvor de tilsvarende andele var henholdsvis 30 % og 35 %.

Andelen, der er skrevet op til en boligløsning, er derimod uændret sammenlignet

med den forrige kortlægning.

En boligløsning kombineret med specialiseret social støtte udgør generelt hoved-

elementerne i en indsats ud fra Housing First-tilgangen, der er det bærende princip

i hjemløshedsindsatsen i Danmark. I den forbindelse peger den forholdsvis lave an-

del, der er skrevet op til en bolig, på vigtigheden af et fortsat fokus på at sikre, at

der etableres de nødvendige bolig- og støtteløsninger for borgere i hjemløshed, og

som generelt er en forudsætning for, at borgeren kan komme ud af hjemløshed.

450 hjemløse migranter uden fast ophold

De 5.989 personer i hjemløshed er personer med fast ophold i Danmark. Derudover

er der også registreret 450 hjemløse migranter uden fast ophold i landet. Denne

gruppe er ikke indregnet i rapportens generelle opgørelser, og opgøres i stedet se-

parat i rapportens kapitel 11 på grund af den større metodiske usikkerhed om dette

antal.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Afrapportering

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Indledning

I denne rapport fremlægges resultaterne fra den nationale kortlægning af hjemløshed

i Danmark i 2024. Rapporten tager udgangspunkt i datamateriale fra en landsdækken-

de optællingsuge, uge 6 i 2024. Kortlægningen er gennemført af VIVE – Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i samarbejde med Danmarks Statistik og

Social- og Boligministeriet. Et stort antal sociale tilbud, lokale myndigheder mv. i hele

landet har deltaget i dataindsamlingen til kortlægningen.

Kortlægningerne af hjemløshed er siden 2007 blevet gennemført hver andet år, dog

med undtagelse af 2021, hvor kortlægningen på grund af covid-19-situationen i vin-

teren 2020/2021 blev aflyst og udsat i ét år. Den forrige kortlægning blev således

gennemført i 2022. Med indeværende kortlægning i 2024 er der dermed sket en tilba-

gevenden til et 2-års interval mellem kortlægningerne.

1.1

Baggrund og formål

Kortlægningerne af hjemløshed har generelt til formål at afdække hjemløshedens

omfang og karakter, herunder hvordan hjemløsheden udvikler sig over tid, både på

landsplan og i de enkelte kommuner. Samtidig bidrager kortlægningen med en vi-

den om profilen af de borgere, der befinder sig i en hjemløshedssituation. Kortlæg-

ningen udgør dermed et vidensgrundlag for den fortsatte udvikling af den sociale

indsats på hjemløshedsområdet.

Opgørelserne i rapporten belyser omfanget af hjemløshed på landsplan og fordelt

på kommuner og regioner. Resultaterne sammenholdes med den forrige kortlæg-

ning i 2022 og med de tidligere kortlægninger. Det afdækkes også, hvordan de bor-

gere, der befinder sig i en hjemløshedssituation, fordeler sig på demografiske for-

hold som køn, alder og nationalitet, ligesom der også ses på forekomsten af fysisk

sygdom, psykisk sygdom og afhængighed af rusmidler blandt borgere i hjemløshed.

Derudover afdækkes de væsentligste årsager til, at borgeren befinder sig i en hjem-

løshedssituation, samt de sociale indsatser, som borgeren modtager.

1.2

Metode

Der er i kortlægningen gjort brug af samme metode som ved de tidligere kortlægnin-

ger. I optællingsugen har en række sociale tilbud, lokale myndigheder mv. udfyldt et

spørgeskema – ’personskema’ – for hver enkelt person, de har været i kontakt med

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

eller haft kendskab til, som befandt sig i en hjemløshedssituation i løbet af denne uge.

Desuden foretages der ud fra oplysningerne i personskemaet en omfattende kontrol

for ’dobbeltregistreringer’ af den enkelte person. Metoden bag kortlægningen er be-

skrevet detaljeret i rapportens dokumentationsdel (kapitel 12 og 13).

Boks 1.1

Data og metode

▪

Landsdækkende dataindsamling fra en bred vifte af aktører

Deltagelse fra kommuner, § 110-boformer (herberger og forsorgshjem),

samt øvrige sociale og sundhedsmæssige tilbud

Personskemaer for hver enkelt borger i hjemløshed

Opgørelser af hjemløshedens omfang og profil.

1.3

Læsevejledning

Rapportens afrapportering udgør kortlægningens resultater. Rapportens dokumen-

tationsdel gennemgår metode og datagrundlag i detaljer, herunder også kortlæg-

ningens definition af hjemløshed.

Afrapporteringen består af analysekapitlerne 2-11. I kapitel 2 belyses omfanget af

hjemløshed på landsplan og udviklingen over tid. I kapitel 3 beskrives, hvordan

hjemløsheden fordeler sig geografisk mellem de enkelte byer, kommuner og regio-

ner, ligesom der også ses på udviklingen i hjemløsheden over tid i forskellige områ-

der af landet. I kapitel 4 afdækkes, hvordan borgere i hjemløshed fordeler sig på al-

der og køn. Desuden ses der på antallet af børn i hjemløshed, herunder om der op-

holder sig børn sammen med de hjemløse voksne. I kapitel 5 beskrives varigheden

af hjemløsheden, dvs. hvor længe borgeren har været i hjemløshed. Kapitel 6 be-

skriver helbredsmæssige forhold blandt borgere i hjemløshed i form af forekomsten

af fysiske og psykiske lidelser samt afhængighed af rusmidler. I kapitel 7 afdækkes

indkomstgrundlaget blandt borgere i hjemløshed. Kapitel 8 afdækker de væsentlig-

ste årsager til borgerens hjemløshed, og i kapitel 9 opgøres, hvilke sociale indsatser

borgeren modtager. Kapitel 10 belyser fordelingen på nationalitet blandt borgere i

hjemløshed, og der ses nærmere på, hvad der kendetegner gruppen af indvandrere

og efterkommere i hjemløshed. I kapitel 11 beskrives gruppen af hjemløse migran-

ter uden fast ophold i landet.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Dokumentationsdelen beskriver i kapitel 12 definitionen af hjemløshed, der er an-

vendt i kortlægningen. I kapitel 13 beskrives kortlægningens metode og data-

grundlag.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Hjemløshedens omfang

I dette kapitel beskrives omfanget af hjemløsheden fordelt på de forskellige hjem-

løshedssituationer, der indgår i kortlægningens definition af hjemløshed. Desuden

beskrives udviklingen i omfanget og karakteren af hjemløsheden i 2024 sammenlig-

net med de tidligere kortlægninger.

2.1

Hjemløshedens omfang på landsplan

I landet som helhed er der i alt registreret 5.989 personer, som befandt sig i en hjem-

løshedssituation i uge 6, 2024. Det svarer til cirka 0,1 % af befolkningen, der var på

5.961.249 indbyggere pr. 1. januar 2024. Det er således cirka 1 ud af 1.000 borgere i

Danmark, der er registreret at være i en hjemløshedssituation i optællingsugen. I Ta-

bel 2.1 fremgår antallet af borgere i hjemløshed fordelt på de enkelte hjemløshedssi-

tuationer.

Tabel 2.1

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt på hjemløshedssituationer. Antal

og procent.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorg

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Antal

503

317

2.721

1.447

149

382

289

5.989

Procent

100

Kategorierne i tabellen refererer til hjemløshedssituationerne opgjort i Tabel 12.1, kapitel 12 om kortlægningens definition. I

denne og de følgende tabeller er der gjort brug af forkortelser for de enkelte situationer, defineret i Tabel 12.1. På grund af af-

runding summerer de enkelte procenttal ikke til 100.

Egne beregninger.

Kilde:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Det er 503 personer, svarende til 8 % af alle borgere i hjemløshed, der er registreret

som ’gadesovere’. Det er personer, der i løbet af tælleugen har overnattet på gaden, i

en trappeopgang, i et skur e.l. Til gruppen af gadesovere er også medregnet dem,

hvor det i personskemaets kategori ’andet’ er anført, at borgeren overnatter i en skov

eller i et telt, som således sidestilles med at være gadesover. Det skal bemærkes, at

der ved kortlægningen også er registreret en gruppe på 195 gadesovere, som er mi-

granter uden fast ophold i landet. Denne gruppe er ikke medregnet i opgørelsen i Ta-

bel 2.1 og opgøres særskilt i rapportens kapitel 11 på grund af den væsentligt større

usikkerhed for registreringerne af hjemløse migranter uden fast ophold.

En del af de borgere, der er registeret i kortlægningen, har i løbet af optællingsugen

befundet sig i flere forskellige hjemløshedssituationer. Det vil sige, at de i ugens løb

fx både har overnattet på gaden, på en natvarmestue og på et herberg, ligesom

nogle har overnattet hos familie, venner og bekendte, samtidig med at de har be-

fundet sig i nogle af de øvrige hjemløshedssituationer. Fordelingen i Tabel 3.1 er

opgjort hierarkisk ’oppefra’ på den måde, at hvis en person på noget tidspunkt er

registreret som gadesover, er personen opgjort i denne kategori, uanset om perso-

nen også har opholdt sig på fx en natvarmestue eller et herberg eller har overnattet

hos familie og venner. Det er en del af gadesoverne, der i ugens løb også har befun-

det sig i en eller flere af de øvrige hjemløshedssituationer. I optællingsugen har 137

gadesovere også opholdt sig på natvarmestuer, 45 gadesovere har benyttet sig af

herberger og forsorgshjem, mens 132 gadesovere også har overnattet hos familie

og venner. Ud af de i alt 503 personer, der er registreret som gadesovere, er det

cirka halvdelen – 245 personer – der udelukkende er registreret som gadesovere, og

som således ikke er registreret i nogen af de øvrige hjemløshedssituationer.

Der er 317 personer, der har overnattet på en natvarmestue, svarende til 5 % af de

borgere, der er registreret i en hjemløshedssituation. Heri er, ud fra det hierarkiske

opgørelsesprincip, ikke inkluderet de 137 gadesovere, der også har benyttet natvar-

mestuerne i løbet af uge 6. Medregnes denne gruppe, er det således 454 personer,

der opgøres til at have overnattet på en natvarmestue i optællingsugen. Blandt bru-

gerne af natvarmestuer er der desuden en del borgere, der også har benyttet her-

berger eller forsorgshjem.

Der er 2.721 personer, som er registreret som brugere af herberger og forsorgs-

hjem, svarende til 45 % af de borgere, der har befundet sig i en hjemløshedssitua-

tion i uge 6. Denne kategori består først og fremmest af brugerne af § 110-bofor-

merne (serviceloven), og det er således den hjemløshedssituation, som flest perso-

ner har befundet sig i. Medregnes også de gadesovere og brugere af natvarme-

stuer, som i løbet af uge 6 har overnattet på herberger og forsorgshjem, er antallet

Gruppen af hjemløse migranter uden fast ophold er ligeledes ikke medregnet i tallene for de øvrige hjem-

løshedssituationer i Tabel 2.1. Fordelingen på hjemløshedssituationer blandt de hjemløse migranter er i

stedet vist i Tabel 11.1 (kapitel 11).

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

af borgere, der har benyttet sig af herberger og forsorgshjem på et tidspunkt i uge

6, oppe på 2.837 personer.

Der er i alt 56 borgere, svarende til 1 %, som er registeret med ophold på hotel,

vandrerhjem e.l., anvendt som en midlertidig løsning på grund af hjemløshed.

Denne kategori dækker typisk over private tilbud med karakter af hotel/pensionat.

Der er tale om et midlertidigt ophold uden lejekontrakt, og man betaler for overnat-

ningen pr. nat eller for en kort periode. Sådanne opholdssteder findes i enkelte byer

rundt i landet. Nogle af personerne, der er opgjort i kategorierne af gadesovere,

brugere af natvarmestuer og brugere af herberger og forsorgshjem, har også over-

nattet på hoteller, og medregnes disse, er der i alt 72 personer, hvor det er oplyst,

at de har overnattet på hoteller i løbet af uge 6 pga. hjemløshed.

Borgere, der overnatter midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller be-

kendte, udgør den næststørste gruppe af personer, der er registreret i kortlægnin-

gen. Det er 1.447 personer, svarende til 24 %, der er opgjort i denne hjemløshedssi-

tuation. Hertil kommer også personer, der er opgjort i kategorierne af gadesovere,

brugere af natvarmestuer, herberger/forsorgshjem eller hoteller, men som ligeledes

har overnattet hos familie og venner i uge 6. Medregnes disse, er det i alt 1.646 per-

soner, hvor det er anført i personskemaet, at borgere i løbet af optællingsugen har

opholdt sig midlertidigt hos familie, venner eller bekendte. Denne kategori kan

spænde vidt fra borgere, der i en periode opholder sig hos et familiemedlem grun-

det hjemløshed, til borgere der overnatter hos bekendte i et misbrugsmiljø præget

af stor ustabilitet.

Det er 90 personer, svarende til 2 % af alle borgere i hjemløshed, der opholder sig i

et midlertidigt udslusningstilbud. Det drejer sig typisk om udslusningstilbud, der er

tilknyttet § 110-boformerne, mens personer, der bor i udslusningsboliger efter al-

menboliglovens § 63, ikke medregnes (jf. definitionen af hjemløshed i kapitel 12). Li-

geledes indgår personer med ophold på en midlertidig § 107-boform efter service-

loven ikke i definitionen af hjemløshed.

Der er 35 personer, svarende til lidt under 1 % af alle borgere i hjemløshed, der står

foran en løsladelse fra Kriminalforsorgen inden for en måned, uden at der er fundet

en boligløsning. 149 personer, svarende til 3 %, opholder sig på et hospital eller be-

handlingstilbud, hvorfra de står foran en udskrivning inden for en måned, uden at

der er fundet en boligløsning. Det kan fx være borgere, der er indlagt på psykiatri-

ske afdelinger eller på somatiske hospitalsafdelinger eller opholder sig på misbrugs-

behandlingstilbud, men hvor der således ikke er fundet en boligløsning forud for en

udskrivning.

Det er 382 personer, svarende til 6 % af alle borgere i hjemløshed, der er opgjort i ka-

tegorien ’andet’ og dermed ikke befinder sig i en af de otte definerede hjemløsheds-

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

situationer. Ved kategorien ’andet’ er det muligt i en tekstrubrik at anføre, hvilken

specifik situation borgerne befinder sig i, og det fremgår af disse beskrivelser, at

denne gruppe bl.a. inkluderer en del borgere, der opholder sig i kolonihavehuse eller

campingvogne. For en del borgere har det i personskemaets ’andet’-kategori dog væ-

ret anført, at de befinder sig hos ’familie’ eller ’venner’ eller er ’sofasovere’. I disse til-

fælde er den enkelte borger ved bearbejdningen af oplysningerne blevet opgjort i ka-

tegorien ’familie og venner’ i stedet for i ’andet’-kategorien. Det må endvidere anta-

ges, at der blandt personer, der er registreret under ’andet’ kan være sofasovere, uden

at det er anført i tekstrubrikken.

Endelig er der 289 personer, svarende til 5 % af de personer, der er registreret i kort-

lægningen, hvor der ikke er kendskab til deres hjemløshedssituation, hvorfor de er

registreret i kategorien ’uoplyst’. Der kan fx være tale om personskemaer, der er ud-

fyldt af en medarbejder på et socialcenter eller et jobcenter, som har kendskab til, at

personen er i en hjemløshedssituation, men ikke ved, hvor personen befinder sig i

optællingsugen. Da disse borgere samtidig ikke er registreret på herberger og for-

sorgshjem, må det formodes, at en del af dem også er ’sofasovere’, uden at fx en

sagsbehandler eller anden medarbejder har haft kendskab til deres konkrete situa-

tion i optællingsugen.

2.2

Udviklingen i hjemløsheden

Antallet af borgere i hjemløshed, der er opgjort ved kortlægningerne fra 2009 og

frem, er vist i Tabel 2.2 fordelt på de forskellige hjemløshedssituationer. Desuden vi-

ses den procentvise ændring mellem 2022 og 2024, altså siden den forrige kortlæg-

ning for tre år siden. I den efterfølgende Tabel 2.3 er den procentvise fordeling mel-

lem de forskellige hjemløshedssituationer opgjort for hver enkelt kortlægning.

På baggrund af erfaringerne fra den første kortlægning i 2007 blev der ved den an-

den kortlægning i 2009 foretaget nogle justeringer af definitionen af hjemløshedssi-

tuationerne, som de efterfølgende kortlægninger også har været omfattet af. Tal-

lene fra kortlægningen i 2007 indgår derfor ikke i tabellen. Kortlægningerne fra

2009 og frem er således baseret på samme definition af hjemløshedssituationerne.

Som det ses af Tabel 2.2, er antallet af borgere i hjemløshed, der er registreret ved

denne kortlægning i 2024 lidt højere end antallet af borgere i hjemløshed ved den

forrige kortlægning i 2022. I uge 6, 2022, blev 5.789 personer registreret i hjemløs-

hed, mens der i uge 6, 2024, blev registreret 5.989 personer i hjemløshed. Det er en

stigning på 200 personer, svarende til cirka 3 % i løbet af den toårige periode mel-

lem de to kortlægninger.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Det fald, der indtraf i hjemløsheden fra 2017 og frem til 2022, er således ved denne

kortlægning i 2024 afløst af en stigning i det registrerede antal personer i hjemløs-

hed. Antallet af personer i hjemløshed, der er registreret i indeværende kortlægning

er dog fortsat noget under antallet, der blev registreret ved kortlægningen i 2017,

hvor hjemløsheden ’toppede’ med 6.635 borgere i hjemløshed registreret i uge 6,

2017.

Ses der på de enkelte hjemløshedssituationer, er stigningen primært sket i katego-

rien af personer, der overnatter blandt familie, venner og bekendte (’sofasovere’),

samt i kategorien af natvarmestuebrugere. Antallet af sofasovere, der er registreret i

kortlægningen, er således steget fra 1.152 personer i uge 6, 2022, til 1.447 personer

i uge 6, 2024. Det afspejles også i, at sofasovernes andel af alle personer, der er re-

gistreret i kortlægningen er steget lidt – fra 20 % i 2022 til 24 % i 2024 (Tabel 2.3). I

kategorien af natvarmestuebrugere er antallet af personer steget fra 248 til 317.

I de øvrige kategorier er der fortrinsvis sket små stigninger eller fald. Her kan det

særligt fremhæves, at antallet af gadesovere, der er registreret i kortlægningen, er

faldet fra 535 personer i 2022 til 503 personer i 2024.

Der er også registreret et lavere antal personer, der afventer en løsladelse inden for en

måned, uden at der er en boligløsning (’kriminalforsorgen’). Dette antal er ved denne

kortlægning 35 personer, sammenlignet med 49 personer ved den forrige kortlæg-

ning. Faldet i denne kategori kan dog formentlig primært tilskrives en lidt lavere grad

af indberetning fra enheder under Kriminalforsorgen ved denne kortlægning sam-

menlignet med den forrige kortlægning.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 2.2

Borgere i hjemløshed fordelt efter hjemløshedssituation, 2009-2024. Antal.

Antal

2009

Antal

2011

Antal

2013

Antal

2015

Antal

2017

Antal

2019

Antal

2022

Antal

2024

Procentvis

ændring

2022-2024

-6

+28

-1

-54

+26

-8

-29

+20

-25

Hjemløsheds-

situation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorg

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Kilde:

506

355

1.952

1.086

164

172

316

273

4.998

426

283

1.874

1.433

227

173

367

351

5.290

595

349

2.015

1.653

211

119

370

374

5.820

609

345

2.102

113

1.876

178

138

339

348

6.138

648

305

2.217

165

2.177

169

149

258

479

6.635

732

313

2.290

191

1.630

121

148

380

554

6.431

535

248

2.736

121

1.152

146

319

385

5.789

503

317

2.721

1.447

149

382

289

5.989

Egne beregninger samt de tidligere kortlægninger af hjemløshed.

Tabel 2.3

Borgere i hjemløshed fordelt efter hjemløshedssituation, 2009-2024. Procent.

Procent

2009

100

4.998

Procent

2011

100

5.290

Procent

2013

100

5.820

Procent

2015

100

6.138

Procent

2017

100

6.635

Procent

2019

100

6.431

Procent

2022

100

5.789

Procent

2024

100

5.989

Hjemløsheds-

situation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorg

Hospital

Andet

Uoplyst

Procent

Antal

Kilde:

Egne beregninger samt de tidligere kortlægninger af hjemløshed.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

I forbindelse med stigningen i antallet af personer registreret i hjemløshed ved den

seneste kortlægning i 2024 sammenlignet med 2022, skal særligt to forhold bemær-

kes.

For det første er kortlægningen i 2024 foretaget kort efter, at forholdsvis omfattende

lovændringer på hjemløshedsområdet var trådt i kraft pr. 1. oktober 2023. Som led i

disse ændringer blev bl.a. den statslige refusionsordning til kommunerne omlagt, så

kommunerne nu skal betale en større del af udgifterne til længerevarende ophold på

§ 110-boformer, mens kommunerne i stedet får refunderet en del af deres udgifter til

specialiserede støtteindsatser, hvis borgere flytter i egen bolig efter et ophold på en

§ 110-boform. Disse ændringer har generelt til formål at øge det økonomiske incita-

ment for kommunerne til at hjælpe borgere ud af hjemløshed ved at tilbyde dem en

boligløsning med social støtte. Kortlægningen i uge 6, 2024, er gennemført så kort tid

efter regelændringernes ikrafttrædelse, at disse formentlig ikke i sig selv kan forventes

at have haft nogen væsentlig indvirkning på hjemløshedens omfang på grund af det

korte tidsrum. Regelændringerne har dog ført til et stort fokus på hjemløshedsområ-

det i kommunerne, herunder risikoen for, at de kommunale udgifter til ophold på

§ 110-boformer øges på kortere sigt, fx på grund af udfordringer med at skaffe boli-

ger nok til indsatsen eller med at udbrede de specialiserede støttemetoder. Dette

øgede fokus på hjemløshed i kommunerne kan – alt andet lige – have givet anledning

til, at kommunerne har haft et lidt bedre kendskab til borgere i hjemløshed i den en-

kelte kommune. Det kan have en betydning for, at lidt flere borgere er blevet registre-

ret ved denne kortlægning. Der må således altid forventes at være et mørketal af en

vis størrelse i det optalte antal personer i kortlægningen, fx i form af ’sofasovere’ eller

andre borgere i ’skjult’ hjemløshed, som kommunerne (og andre tilbud) ikke nødven-

digvis har kendskab til. Ved denne kortlægning er der som nævnt særligt sket en stig-

ning i det registrerede antal sofasovere sammenlignet med den forrige kortlægning.

Det kan således ikke udelukkes, at den store opmærksomhed på hjemløshedsområdet

i perioden omkring lovændringerne kan forklare en del af den stigning i det registre-

rede antal personer i hjemløshed, der er sket mellem de to kortlægninger.

Det andet forhold, som skal bemærkes, er, at kortlægningen i uge 6, 2022, blev gen-

nemført i perioden lige efter covid-19-pandemien og de omfattende nedlukninger,

samfundet havde været igennem i denne periode. Særligt omkring december 2021/

januar 2022 var der en stigning i antallet af covid-19-tilfælde, og på nogle sociale

tilbud var der stadig i et vist omfang restriktioner i spil i uge 6, 2022, hvor kortlæg-

ningen blev gennemført. Det var særligt tilfældet på natvarmestuerne (jf. Benjamin-

sen, 2022). Som det fremgår af tabel 2.2 skete der ved den forrige kortlægning et

fald i antallet af registrerede natvarmestuebrugere fra 313 ved kortlægningen i 2019

til 248 personer ved kortlægningen i 2022. Ved denne kortlægning i uge 6, 2024, er

antallet af registrerede natvarmestuebrugere steget igen til 317 personer, altså no-

genlunde samme niveau som ved kortlægningen i 2019. Selvom nogle af de perso-

ner, der evt. ikke benyttede natvarmestuerne i uge 6, 2022, kan være blevet registre-

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

ret i nogle af de øvrige hjemløshedssituationer, må det generelt antages, at noget af

stigningen i det registrerede antal personer i hjemløshed fra 2022 til 2024 forment-

lig kan tilskrives dette forhold. Det kan heller ikke udelukkes, at den lange periode

med nedlukninger forud for den forrige kortlægning også kan have mindsket kend-

skabet til borgere i hjemløshed, fx på landets socialcentre, jobcentre o.l.

Samtidig er der dog også andre mønstre, der viser sig i tallene, når resultaterne fra

denne kortlægning sammenlignes med den forrige kortlægning. Således er der for-

skelle mellem regionerne i udviklingen i hjemløsheden (jf. kapitel 3). Hovedparten af

stigningen i antallet af personer i hjemløshed fra 2022 til 2024 er således sket i Re-

gion Hovedstaden og Region Sjælland og i mindre grad også Region Midtjylland. I

Region Syddanmark og Region Nordjylland er der derimod sket et lille fald i antallet

af borgere i hjemløshed. Når man ser på udviklingen i de enkelte kommuner, er der

dog ikke er nogen entydig udvikling fra 2022 til 2024. I nogle kommuner er antallet

af personer i hjemløshed steget, mens det er faldet i andre kommuner. I de fleste

tilfælde er der tale om forholdsvis små ændringer sammenlignet med den forrige

kortlægning. Her kan lokale forhold spille ind, som fx tilgængeligheden af boliger,

støtteindsatsernes karakter og forhold omkring organiseringen af indsatsen.

Opgørelser inden for de enkelte aldersgrupper (jf. kapitel 4) viser endvidere, at stig-

ningen i antallet af personer registreret ved kortlægningen ikke er jævnt fordelt mel-

lem aldersgrupperne, men at størstedelen af stigningen er sket i aldersgruppen af 30-

39-årige, mens eksempelvis antallet af unge (18-24-årige og 25-29-årige) i hjemløs-

hed er nogenlunde uændret. Det kan fx være udtryk for, at der i indsatserne på hjem-

løshedsområdet ikke har været et ligeså stort fokus på personer over 30 år som på

gruppen af unge.

På den måde vil den udvikling i hjemløsheden, der kan iagttages mellem kortlægnin-

gerne, være sammensat af flere forskellige faktorer. Der kan således både være for-

hold, der trækker tallene i opadgående og nedadgående retning.

I forlængelse heraf skal det også påpeges, at der generelt vil være en usikkerhed

forbundet med at opgøre antallet af personer i hjemløshed pga. den kompleksitet,

der er forbundet med at indsamle data om hjemløsheden på tværs af mange for-

skellige enheder og tilbud. Som nævnt kan der generelt forventes at være et vist

’mørketal’ af personer i hjemløshed, som af den ene eller anden grund ikke er regi-

streret i kortlægningen. Ligeledes vil der kunne være tilfældige fluktuationer i tal-

lene, herunder fra måned til måned og fra uge til uge – både nationalt og lokalt.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

2.3

Øjebliksbillede af hjemløsheden i uge 6

Ud over den generelle usikkerhed, der er forbundet med at opgøre antallet af per-

soner i hjemløshed og den løbende fluktuation, der kan være i antallet, er det vig-

tigt at understrege, at kortlægningen tegner et billede af omfanget af hjemløsheden

i optællingsugen, der ved hver kortlægning er uge 6 i februar. Kortlægningen er så-

ledes en punktmåling, der giver et øjebliksbillede af hjemløsheden på et givet tids-

punkt. ’Ugetallet’ er således ikke det samme som det antal mennesker, der vil være

berørt af hjemløshed over en længere periode, som fx i løbet af et år. En tidligere

undersøgelse viste, at der generelt er en stor udskiftning af personer mellem kort-

lægningerne, således at det langt fra er de samme personer, der registreres i to på

hinanden følgende kortlægninger (Benjaminsen et al., 2017). Det afspejler, at der lø-

bende både er en betydelig tilgang af borgere, der kommer ud i hjemløshed, og li-

geledes en afgang af borgere, der kommer ud af hjemløshed igen.

Et fingerpeg om bevægelserne ind og ud af hjemløshed fås også ved at se på tallene

fra den anden hoveddatakilde på hjemløshedsområdet i Danmark, nemlig Boforms-

statistikken

, der indsamles af Danmarks Statistik med indberetningspligt for § 110-

boformerne, og som dækker alle brugere af disse boformer året rundt. Her viser tal

fra Danmarks Statistik, at der i 2023 var 7.224 (unikke) personer, der benyttede § 110-

boformerne. Det skal ses i forhold til, at der samlet set er godt 3.000 pladser på § 110-

boformerne. Opgørelser fra Danmarks Statistik har i den sammenhæng vist, at der er

en stor udskiftning af brugerne af § 110-boformerne over tid (Danmarks Statistik

2021). Som tidligere nævnt er der i denne kortlægning registreret i alt 2.837 personer

i kategorien ’herberger og forsorgshjem’ (§ 110-boformer), når de gadesovere og nat-

varmestuebrugere, der også har anvendt § 110-boformerne, medregnes. I den forbin-

delse skal det tages i betragtning, at der er enkelte § 110-boformer, der ikke har del-

taget i kortlægningen. Disse udgør dog tilsammen kun et forholdsvis begrænset antal

pladser. Hvis der tages udgangspunkt i de godt 3.000 pladser på boformerne i alt og

regnes med en gennemsnitlig belægning på cirka 90 %, vil der således være et om-

regningsforhold på cirka 2,5 mellem antallet af personer, der er indskrevet på bofor-

merne på et givet tidspunkt, og de godt 7.000 personer, der benytter boformerne på

årsbasis.

Hvis en omregningsfaktor på 2,5 ligeledes anvendes på de øvrige kategorier af

hjemløshedssituationer, der indgår i kortlægningen, vil de cirka 6.000 personer, der

er registreret ved kortlægningen i uge 6, 2024, svare til et antal på cirka 15.000 per-

soner i hjemløshed på årsbasis. Et belæg for at bruge ca. den samme omregnings-

faktor kan være, at når man ser på varigheden af hjemløsheden i de enkelte hjem-

løshedssituationer, der indgår i kortlægningen, er fordelingen på de fire kategorier,

der spænder fra en lav varighed på under 3 måneder til en lang varighed på over 2

Personer på herberger og forsorgshjem mv. (HERFOR1), Danmarks Statistik.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

år, nogenlunde ensartet på tværs af hjemløshedssituationerne (jf. kapitel 5). Når de

øvrige hjemløshedssituationer inddrages i en sådan beregning, kan der dog skulle

anvendes en lidt lavere omregningsfaktorer, da der over en længere periode på 1 år

formentlig vil være et større overlap mellem personer, der har befundet sig på

§ 110-boformerne og i de øvrige hjemløshedssituationer. Hvis omregningsfaktoren

sættes til 2,0, svarer de cirka 6.000 personer, der er registreret i kortlægningens op-

tællingsuge, til 12.000 personer på årsbasis. Et forsigtigt skøn er således, at der er

cirka 12.000-15.000 personer, der i løbet af et år befinder sig i en hjemløshedssitua-

tion i kortere eller længere tid. Her skal det dog understreges, at der er tale om et

skøn, som alene bygger på ovennævnte parametre.

Ovennævnte betragtninger om forholdet mellem ’ugetallet’ og ’årstallet’ er særligt

vigtige i forhold til forståelsen af indsatserne mod hjemløshed. For eksempel kan

hjemløsheden i Danmark ikke blot endegyldigt afskaffes ved at skabe bolig- og støt-

teløsninger til de cirka 6.000 personer, der i uge 6 befinder sig i en hjemløshedssitua-

tion. Der er snarere tale om, at indsatsen løbende skal kunne hjælpe et betydeligt an-

tal mennesker ud af hjemløshed, og at dette antal i løbet af et år vil være væsentligt

højere end 6.000 personer og formentligt snarere vil være 12.000-15.000 personer.

Samtidig er det også vigtigt at have fokus på at mindske tilgangen til hjemløshed fx

gennem opsøgende og forebyggende tiltag.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Geografisk fordeling

I dette kapitel afdækkes den geografiske fordeling af hjemløsheden. Det opgøres,

hvordan hjemløsheden fordeler sig mellem forskellige byområder, kommuner og re-

gioner, og hvordan de geografiske mønstre i hjemløsheden har udviklet sig over tid.

I forbindelse med de geografiske opgørelser benyttes begreberne ’hjemkommune’

og ’registreringskommune’. Disse begreber henviser til, at den hjemløse borger i en

del tilfælde opholder sig i en anden kommune (opholdskommunen) end den kom-

mune, som borgeren kommer fra eller boede i, sidst borgeren var i bolig (hjemkom-

munen). Med registreringskommune menes således den kommune (opholdskom-

munen), hvori registreringen til kortlægningen er foregået, mens hjemkommunen er

den tidligere opholdskommune, der typisk fortsat er forpligtet til at dække udgif-

terne til ophold på en § 110-boform, der er beliggende i en anden kommune (op-

holdskommunen). Rapportens opgørelser af antallet af borgere i hjemløshed, for-

delt på kommuner eller byområder, er generelt opgjort på basis af borgerens hjem-

kommune. Det gælder bl.a. de kommunefordelte tabeller 3.6-3.10. I kapitlets andet

afsnit ser vi på sammenhængen mellem borgerens hjemkommune og registrerings-

kommunen. Derudover er antallet af borgere i hjemløshed fordelt efter registre-

ringskommune opgjort i rapportens bilagstabeller. Forskellen i de kommunefordelte

tal i henholdsvis tabellerne i dette kapitel og i bilagstabellerne er således, at tabel-

lerne i kapitlet er opgjort efter hjemkommune, mens bilagstabellerne er de tilsva-

rende kommunefordelte opgørelser, men baseret på registreringskommune, dvs. i

hvilken kommune personskemaet er udfyldt.

3.1

Hjemløsheden fordelt efter byområder

I dette afsnit opgøres omfanget af hjemløshed fordelt på forskellige byområder. Da

mere end halvdelen af hjemløsheden på landsplan er koncentreret i de fire største

byområder, udskilles disse særskilt, og i hovedstadsområdet opdeles kategorierne

på henholdsvis København, Frederiksberg og det øvrige hovedstadsområde, som

benævnes ’Københavns omegn’.

Desuden indgår kommunerne Aarhus, Odense og

Aalborg særskilt i disse opgørelser. De øvrige kommuner grupperes i henholdsvis

’øvrige bykommuner’ og ’landkommuner’, hvor der benyttes en enkelt opdeling ef-

ter, om kommunens hovedby har over eller under 20.000 indbyggere.

Kategorien ‘Københavns omegn’ udgøres af samtlige kommuner i Region Hovedstaden (på nær København,

Frederiksberg og Bornholm), samt kommunerne Greve, Køge, Solrød og Roskilde i Region Sjælland.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 3.1 viser antallet af borgere i hjemløshed registreret i kortlægningerne fordelt

på disse forskellige byområder (storbyerne og de øvrige kommunetyper) for perio-

den 2009-2024 samt den procentvise ændring inden for hvert enkelt byområde fra

2022 til 2024. Tabellen er opgjort efter borgerens hjemkommune (og ikke registre-

ringskommunen). I forbindelse med opgørelsen skal der gøres opmærksom på, at

én af landets kommuner er opgjort i en anden kategori ved denne kortlægning,

nemlig Skanderborg, idet hovedbyen Skanderborg har passeret 20.000 indbyggere.

Skanderborg Kommune indgår således i kategorien landkommuner frem til og med

2022, men i kategorien ’øvrige bykommuner’ i 2024.

Det er næsten en fjerdedel af alle borgere i hjemløshed, der er hjemmehørende i

Københavns Kommune, hvor der ved denne kortlægning i 2024 er opgjort 1.387

borgere i hjemløshed. Det er nogenlunde samme antal personer som ved den for-

rige kortlægning i 2022, hvor der var 1.370 borgere i hjemløshed, som var hjemme-

hørende i København.

I Frederiksberg Kommune er der sket en forholdsvis stor stigning i antallet, da 137

personer i hjemløshed er registreret som hjemmehørende i Frederiksberg Kommune

i 2024, mens dette antal var 80 personer ved den forrige kortlægning. Ved den for-

rige kortlægning var der dog sket et forholdsvis stort fald (fra 2019 til 2022) i antal-

let af borgere i hjemløshed, der var hjemmehørende i Frederiksberg Kommune og

niveauet ved denne kortlægning i 2024 ligger fortsat lidt under niveauet for 2019.

Der er også en forholdsvis stor gruppe af borgere i hjemløshed, som er hjemmehø-

rende i den øvrige del af hovedstadsområdet, idet 1.252 personer i hjemløshed ved

denne kortlægning er registreret som hjemmehørende i kategorien Københavns

Omegn, mens det tilsvarende antal var 1.169 personer ved kortlægningen i 2022.

Københavns Omegn dækker som tidligere nævnt hele det øvrige hovedstadsom-

råde ud over Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Ved kortlægningen i 2024 er det sammenlagt 2.776 personer i hjemløshed, der er

registreret som hjemmehørende i hovedstadsområdet set under ét, hvilket er en

stigning på 157 personer sammenlignet med 2022, hvor det tilsvarende antal var

2.619 personer. Det er således 46 % af alle borgere registreret ved kortlægningen i

2024, der er hjemmehørende i hovedstadsområdet.

Ser vi på landets øvrige storbyer, er der en forskellig udvikling i tallene. I Aarhus er der

ved denne kortlægning registreret et lidt højere antal personer i hjemløshed, 556 per-

soner, sammenlignet med den forrige kortlægning, hvor antallet af personer i hjem-

løshed var 507. Ligesom på Frederiksberg skal det dog bemærkes, at der også i Aar-

hus var et markant fald i antallet af personer i hjemløshed fra 2019 til 2022, mens tal-

let således er steget lidt igen ved den seneste kortlægning i 2024. I Aalborg er antallet

af personer i hjemløshed derimod faldet fra 291 personer ved kortlægningen i 2022 til

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

254 personer i 2024. I Aalborg var der, modsat Aarhus, sket en stigning fra 2019 til

2022, og tallet for 2024 er nogenlunde på samme niveau som i 2019. I Odense er an-

tallet af personer i hjemløshed væsentligt lavere end i både Aarhus og Aalborg, og

der er ved den seneste kortlægning sket et fald i antallet, der i uge 6, 2024 er opgjort

til 95 personer, mens der var 117 personer i hjemløshed i Odense i uge 6, 2022.

Ser vi på de fire største byområder tilsammen, er der 3.681 personer, der er registre-

ret i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg set under ét. Det svarer til

61 % af hjemløsheden i landet som helhed.

Den øvrige del af hjemløsheden fordeler sig med 1.474 personer i kategorien af øv-

rige bykommuner, der er defineret ved, at den største by i kommunen har 20.000 ind-

byggere eller derover, samt 834 personer i kategorien af landkommuner, hvor den

største by i kommunen har mindre end 20.000 indbyggere. Ved den forrige kortlæg-

ning var de tilsvarende tal henholdsvis 1.405 og 850 personer. Antallet af personer i

hjemløshed i kategorien ’øvrige bykommuner’ er således lidt højere i 2024 sammen-

lignet med 2022, mens antallet af personer i hjemløshed i landkommunerne er lidt la-

vere. Her skal der dog tages højde for, at Skanderborg Kommune som nævnt har skif-

tet mellem de to kategorier. Ved denne kortlægning i 2024 er der registreret 23 per-

soner som hjemmehørende i Skanderborg Kommune, og hvis disse personer havde

talt med i kategorien af landkommuner i stedet, ville der således have været hen-

holdsvis 1.451 borgere i hjemløshed i de øvrige bykommuner og 857 i landkommu-

nerne under ét.

Tabel 3.1

Borgere i hjemløshed 2009-2024, særskilt for byområde og opgjort ud fra

borgerens hjemkommune. Antal personer samt procentvis ændring 2022-

2024.

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2022

2024

Procentvis

ændring

2022-2024

+71

+10

-19

-13

-2

Byområde

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Kilde:

1.494

233

701

466

208

218

1.056

622

4.998

1.507

203

1.028

588

178

231

1.053

502

5.290

1.581

178

1.341

617

110

259

1.198

536

5.820

1.562

226

1.364

668

173

241

1.300

604

6.138

1.482

242

1.518

767

113

261

1.457

795

6.635

1.442

167

1.237

750

125

253

1.481

976

6.431

1.370

1.169

507

117

291

1.405

850

5.789

1.387

137

1.252

556

254

1.474

834

5.989

Egne beregninger samt de tidligere kortlægninger af hjemløshed.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

3.2

Hjemløshedssituationer og byområder

I dette afsnit afdækkes, hvordan borgerne i hjemløshed fordeler sig på hjemløshedssi-

tuationer inden for de enkelte byområder (kommunekategorier). Tabel 3.2 viser ande-

len af borgere i de enkelte hjemløshedssituationer inden for hver kommunekategori.

Tabellen viser, at andelen af gadesovere er lidt højere i de store byer end i de øvrige

bykommuner og landkommunerne. I København er det 10 % af borgerne i hjemløs-

hed, der er gadesovere, mens denne andel er 7 % i de øvrige bykommuner og 8 % i

landkommunerne.

I alle kategorierne udgør herbergsbrugerne den største gruppe blandt borgerne i

hjemløshed. Der er dog en del variation i andelen af herbergsbrugere, der er højest i

København med 52 % af alle borgere i hjemløshed, mens den er lavest i Københavns

omegn og Aarhus, hvor 36 % af borgerne i hjemløshed er registreret i denne kategori.

Der er også en del variation på tværs af byområderne i andelen, der overnatter mid-

lertidigt hos familie og venner, hvor denne andel er højest i Aarhus, hvor den udgør

34 % af alle borgere i hjemløshed, mens denne andel er 19 % i både København og

Odense.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 3.2

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt på hjemløshedssituationer. Særskilt for byområde (hjemkommuner). Procent.

Natvar-

mestue

Familie

og venner

Udslus-

ning

Kriminal-

forsorg

I alt,

procent

100

I alt,

antal

1.387

137

1.252

556

254

1.451

857

5.989

Gaden

Herberg

Hotel

Hospital

Andet

Uoplyst

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm.:

Kilde:

Pga. afrunding summerer procentandelene ikke i alle tilfælde til 100.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Udvikling i antallet af gadesovere i de forskellige byområder

Vi har særligt set på udviklingen i antallet af gadesovere i de forskellige byområder.

Gruppen af gadesovere udgør knap hver tiende af de borgere, der befinder sig i en

hjemløshedssituation. Som tidligere nævnt er der på landsplan sket et lille fald i antal-

let af gadesovere, der er registreret i kortlægningen fra 535 personer i 2022 til 503

personer i 2024. I Tabel 3.3 er opgjort antallet af gadesovere i de forskellige byområ-

der/kommunetyper ved kortlægningerne fra 2009 til 2024.

I København, hvor der er det største antal gadesovere, har der været et lille fald i an-

tallet af gadesovere fra 155 ved kortlægningen i 2022 til 138 ved den seneste kort-

lægning i 2024. Dermed fortsætter tendensen til et fald i antallet af gadesovere i Kø-

benhavn, idet antallet af gadesovere har været væsentligt højere ved de fleste af de

tidligere kortlægninger. Her skal der dog gøres opmærksom på, at antallet af gadeso-

vere i Tabel 3.3 ikke omfatter gadesovere i gruppen af hjemløse migranter uden fast

ophold, der opgøres separat i kapitel 11. Særligt i København er der registreret en be-

tydelig gruppe af hjemløse migranter uden fast ophold, hvoraf mange er gadesovere.

Der er også en del gadesovere, 111 personer, som er hjemmehørende i Københavns

omegn, hvor dette antal lige som i København er faldet lidt siden den forrige kortlæg-

ning. Også i Aarhus og Aalborg er antallet af gadesovere faldet lidt – i Aarhus fra 61

gadesovere i 2022 til 50 gadesovere i 2024, og i Aalborg fra 29 gadesovere i 2022 til

22 gadesovere i 2024. I Odense er antallet af gadesovere væsentligt lavere, men det

er steget lidt fra 5 personer i 2022 til 9 personer i 2024.

Endelig er der også samlet set en del gadesovere i kategorierne af øvrige bykommu-

ner og landkommuner, hvor der dog typisk er tale om ret få borgere, der er gadeso-

vere i hver enkelt kommune i disse kategorier. Der er i 2024 registreret 96 gadesovere

som hjemmehørende i kategorien af øvrige bykommuner, hvilket er nogenlunde

samme antal som i 2022, mens der i 2024 er registreret 66 gadesovere som hjemme-

hørende i landkommunerne, hvilket er lidt flere end i 2022, hvor dette antal var 55

personer.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 3.3

Gadesovere 2009-2024, særskilt for byområde (hjemkommuner). Antal.

2009

2011

139

100

426

2013

259

107

595

2015

227

140

609

2017

185

157

106

648

2019

198

141

147

732

2022

155

123

535

2024

138

111

503

København

Frederiksberg

Københavns Omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt, antal

Anm:

174

506

I tabellen er opgjort antallet af gadesovere ved kortlægningerne fra 2009 til 2024 særskilt for byområde/kommunetype. Opgørel-

sen er baseret på borgerens hjemkommune.

Egne beregninger samt de tidligere kortlægninger af hjemløshed.

Kilde:

3.3

Hjemkommune og registreringskommune

Der er i en del tilfælde forskel på, hvilken kommune borgeren opholder sig i, og

hvilken kommune der er borgerens ’hjemkommune’. I personskemaet indgår en op-

lysning om, hvorvidt borgeren er hjemmehørende i en anden kommune end den,

hvor registreringen foretages. Med ’hjemkommune’ menes som tidligere nævnt den

kommune, hvor borgeren sidst har haft folkeregisteradresse, og som typisk vil være

den kommune, der har forpligtelsen til at dække udgifterne i de tilfælde, hvor bor-

geren er indskrevet på et socialt tilbud (fx en § 110-boform) i en anden kommune.

Som tidligere nævnt baserer vi generelt rapportens opgørelser på borgerens hjem-

kommune. Registreringen kan derimod være foregået i en anden kommune, som fx

på en boform eller et andet tilbud i den kommune, hvor borgeren opholder sig.

Med ’registreringskommune’ mener vi i denne sammenhæng den kommune, hvor

indberetningen til kortlægningen er foretaget, og som i disse tilfælde typisk vil være

den kommune, hvor borger opholder sig (’opholdskommunen’). Der kan i den for-

bindelse også være tilfælde, hvor der er indberettet flere personskemaer for samme

borger, og hvor ét skema er udfyldt i opholdskommunen (fx på en boform), mens et

andet skema er udfyldt i hjemkommunen (fx af en myndighedsafdeling). I dette til-

fælde opgøres førstnævnte kommune (opholdskommunen) som registreringskom-

mune, mens den sidstnævnte kommune er opgjort som hjemkommune.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 3.4 viser antallet af borgere i hjemløshed særskilt for hvert byområde opgjort

for henholdsvis borgerens hjemkommune og registreringskommunen. Dermed får vi

en indikation af, hvorvidt antallet af borgere i hjemløshed, der opholder sig i et om-

råde, adskiller sig væsentligt fra antallet, der er hjemmehørende i området. Der skal

dog i forbindelse med disse opgørelser tages et generelt forbehold for, at der kan

være tilfælde, hvor oplysningerne ikke er fyldestgørende, fx hvis det sociale tilbud,

der har foretaget indberetningerne, ikke har haft kendskab til borgerens hjemkom-

mune.

Både i København og på Frederiksberg, samt i Aarhus, Odense og Aalborg er der

lidt flere borgere, der er registreret i disse kommuner, end antallet af borgere, der er

hjemmehørende i disse kommuner. Det er udtryk for, at der er en del borgere fra

andre kommuner (fx omkringliggende kommuner), der opholder sig (eller på anden

måde er registreret) på tilbud i disse kommuner. I både de københavnske omegns-

kommuner og i landkommunerne er der derimod lidt færre med registreringskom-

mune i disse kommuner, end som er hjemmehørende i disse kommuner, hvilket er

udtryk for, at nogle borgere fra disse kommuner er søgt mod tilbud i andre kommu-

ner – fx at personer, der er hjemmehørende i omegnskommunerne, opholder sig i

København eller på Frederiksberg, eller at borgerne, der er hjemmehørende i land-

kommunerne, fx opholder sig på en § 110-boform i de mellemstore eller større byer.

Tabel 3.4

Borgere i hjemløshed, særskilt for byområde. Opgjort efter henholdsvis

hjemkommune og registreringskommune. Antal og procent.

Byområde

Hjemkommune,

antal

Hjemkommune,

procent

Registrerings-

kommune,

antal

1.442

194

1.176

599

113

264

1.461

740

5.989

Registrerings-

kommune,

procent

100

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm:

Kilde:

1.387

137

1.252

556

254

1.474

834

5.989

100

På grund af afrunding summerer de enkelte procenttal ikke til 100.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Hvor opgørelsen i Tabel 3.4 viser det aggregerede antal personer i hver kategori, viser

tabellen derimod ikke, hvor mange borgere der er registreret i ét område, men hjem-

mehørende i et andet. I Tabel 3.5 uddybes forskellen yderligere, idet tabellen viser

kombinationerne af registrerings- og hjemkommuner for hver af de otte kategorier af

geografiske områder. Tabellens rækker (vandret) angiver borgerens hjemkommune,

mens tabellens kolonner (lodret) angiver registreringskommunen.

Ser vi fx på København, viser Tabel 3.5, at ud af de i alt 1.387 personer i hjemløshed,

der er hjemmehørende i København, er de 1.135 registreret på enheder og tilbud, der

er beliggende i Københavns Kommune, mens der eksempelvis er 57 personer, der er

registreret på tilbud i Frederiksberg, og 132, der er registreret på tilbud i de kommu-

ner, der indgår i kategorien Københavns omegn. Ser vi i stedet på de 1.442 personer,

der som led i kortlægningen er registreret på tilbud beliggende i København, er der

ud over de 1.135, der også er hjemmehørende i København, 30 borgere, der var hjem-

mehørende på Frederiksberg, 138 borgere, der var hjemmehørende i Københavns

omegn, og så fremdeles. I det nederste højre hjørne af tabellen ser vi fx tilsvarende, at

ud af de 834 personer, der var hjemmehørende i landkommunerne, er de 540 også re-

gistreret på tilbud i disse kommuner, mens der eksempelvis var 144 personer, der var

hjemmehørende i landkommunerne, men som blev registreret på tilbud i kategorien

af ’øvrige bykommuner’. Tilsvarende var der 93 af dem, der var hjemmehørende i de

’øvrige bykommuner’, der blev registreret i en landkommune.

Opgørelserne i Tabel 3.5 viser også, at bevægelserne mellem forskellige områder af

landet, herunder mellem større og mindre byer, går ’begge veje’. Der er således ikke

blot borgere i hjemløshed, der er hjemmehørende i de mindre kommuner, som sø-

ger mod de store kommuner, men også borgere fra de store kommuner, der ophol-

der sig (er blevet registreret) i andre kommuner. Der er dog samlet set en tendens

til, at lidt flere fra de mindre kommuner er registreret i de større kommuner end

omvendt. Ud over disse ’bevægelser’ på tværs af byer/kommunetyper, der kan ses

ud fra tabellen, er der endvidere borgere med en forskellig hjemkommune og regi-

streringskommune

inden for

de kategorier, der indbefatter flere kommuner, dvs.

indbyrdes mellem de københavnske omegnskommuner, de øvrige bykommuner el-

ler indbyrdes mellem landkommunerne. Disse bevægelser har vi ikke opgjort, men

der er taget højde for dem ved opgørelsen af borgernes hjemkommune, som rap-

portens tabeller generelt er baseret på.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 3.5

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter registreringskommune

(kolonner) og hjemkommune (rækker). Antal.

Byområde

Køben-

havn

Frede-

riks-

berg

103

194

Køben-

havns

omegn

132

1.004

1.176

Aarhus

Odense Aalborg

Øvrige

bykom-

muner

1.204

144

1.461

Land-

kom-

muner

540

740

I alt,

antal

København

Frederiksberg

Københavns

omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige

bykommuner

Landkommuner

I alt, antal

Anm.:

1.135

138

1.442

498

599

113

196

264

1.387

137

1.252

556

254

1.474

834

5.989

Tabellen viser krydsfordelingen mellem henholdsvis ’registreringskommunen’, hvor personskemaet er udfyldt/registreret

(kolonner/lodret) og ’hjemkommunen’, hvor borgeren er hjemmehørende (rækker/vandret).

Egne beregninger.

Kilde:

3.4

Hjemløsheden fordelt på kommuner og regioner

I dette afsnit opgøres omfanget af hjemløsheden fordelt på kommuner og regioner.

Antallet af borgere i hjemløshed og fordelingen på hjemløshedssituationer opgøres

inden for hver kommune og opdelt for de fem regioner. Tabellerne 3.6-3.10 viser an-

tallet af borgere i hjemløshed fordelt på hjemløshedssituationer inden for hver af de

fem regioner og i hver enkelt kommune. Tallene er opgjort for hjemkommuner, dvs.

den kommune, hvor borgeren er hjemmehørende. Tabellerne angiver også det sam-

lede antal borgere i hjemløshed i hver kommune ved både denne og den forrige kort-

lægning. Endelig er antallet af hjemløse borgere pr. 1.000 indbyggere i 2024 opgjort

for hver kommune og region.

3.4.1

Region Hovedstaden

I Tabel 3.6 er opgjort antallet af borgere i hjemløshed i kommunerne i Region Hoved-

staden. Der er ved den seneste kortlægning i uge 6, 2024 registreret 2.605 borgere i

hjemløshed, som er hjemmehørende i kommunerne i Region Hovedstaden. Det er 129

personer flere end i uge 6, 2022, hvor der blev registreret 2.476 personer i hjemløshed

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

som hjemmehørende i regionen. Med 1,4 personer i hjemløshed pr. 1.000 indbyggere

ligger hjemløsheden i Region Hovedstaden over landsgennemsnittet, der som tidli-

gere nævnt er på 1,0 personer pr. 1.000 indbyggere. Det er også i Region Hovedsta-

den, at vi finder en betydelig del af landets gadesovere med i alt 251 personer, der er

registreret i denne kategori.

Den største gruppe af borgere i hjemløshed i regionen er hjemmehørende i Køben-

havn, hvor der med 1.387 personer er 2,1 borgere i hjemløshed pr. 1.000 indbyggere,

hvilket er det dobbelte af landsgennemsnittet. I regionens øvrige kommuner er der

tilsammen 1.218 personer i hjemløshed. Disse borgere fordeler sig på regionens

mange kommuner, dog med en tendens til, at niveauet af hjemløsheden er højere i de

vestlige forstadskommuner end i de nordlige forstadskommuner. Eksempelvis er der

registreret 80 personer i hjemløshed i Høje Taastrup og 74 personer i Hvidovre, mens

der er registreret 35 personer i hjemløshed i Gentofte. I de fleste af Vestegnskommu-

nerne ligger antal borgere i hjemløshed således over landsgennemsnittet, fx i Ishøj

med 1,7 borgere i hjemløshed pr. 1000 indbyggere, i Albertslund med 1,6 borgere i

hjemløshed pr. 1000 indbyggere, og med 1,4 borgere i hjemløshed pr. 1000 indbyg-

gere i både Hvidovre og Høje-Taastrup.

I Helsingør, der er den næststørste by i regionen uden for det storkøbenhavnske by-

område, er der 71 borgere i hjemløshed i kommunen i 2024, hvilket er en del færre

end i 2022, hvor der var 104 personer i hjemløshed, der var hjemmehørende i Helsin-

gør. Derimod er der som tidligere nævnt sket en forholdsvis stor stigning i antallet af

borgere i hjemløshed som er hjemmehørende i Frederiksberg Kommune, fra 80 per-

soner i 2022 til 137 personer i 2024.

Når der er et forholdsvis højt tal på 111 personer i Dragør, som samtidig er regionens

mindste kommune, skyldes det, at der er medregnet et stort antal personer, der bor i

campingvogne o.l. Her er der for en betydelig dels vedkommende formentlig er tale

om, at borgeren er flyttet til området pga. hjemløshed/boligløshed, og hvor der sam-

tidig er tale om en tilflytning fra hele det storkøbenhavnske byområde. Det afspejler

generelt den omfattende mangel i hovedstadsområdet på boliger med en betalbar

husleje for folk med lav indkomst.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 3.6

Borgere i hjemløshed fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Hovedstaden. Antal.

Hjemkommune

Gaden

Natvar- Herberg

mestue

Hotel

Familie/

venner

Udslus-

nings-

bolig

Krimi- Hospital

nalfor-

sorg

Andet

Uoplyst

I alt

2024

I alt

2022

Indbyggere i Borgere i hjemløshed

kommunen, pr. 1.000 indbyggere,

2024

27.677

25.962

51.237

39.332

39.067

14.569

45.532

42.009

104.899

46.358

42.533

75.033

70.600

23.655

41.920

31.515

63.838

1,6

0,1

0,5

0,1

0,9

7,6

0,6

0,7

1,3

1,0

0,5

0,8

1,6

0,9

1,2

1,1

Albertslund

Allerød

Ballerup

Bornholm

Brøndby

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

104

111

137

121

104

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Hjemkommune

Gaden

Natvar- Herberg

mestue

Hotel

Familie/

venner

Udslus-

nings-

bolig

Krimi- Hospital

nalfor-

sorg

Andet

Uoplyst

I alt

2024

I alt

2022

Indbyggere i Borgere i hjemløshed

kommunen, pr. 1.000 indbyggere,

2024

29.876

54.422

53.760

57.540

24.811

23.663

659.350

58.538

57.237

44.328

43.915

17.800

1.911.067

1,2

1,0

1,4

0,2

1,7

2,1

0,4

0,5

1,1

1,2

0,8

1,4

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ishøj

København

Lyngby-Taarbæk

Rudersdal

Rødovre

Tårnby

Vallensbæk

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

138

251

123

154

715

1.157

263

558

203

134

1.387

2.605

1.370

2.476

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

3.4.2

Region Sjælland

I kommunerne i Region Sjælland er der tilsammen registreret 855 personer i hjem-

løshed ved kortlægningen i uge 6, 2024 (Tabel 3.7). Det er 74 personer flere end ved

den forrige kortlægning i 2022, hvor der blev registreret 781 personer i hjemløshed,

der var hjemmehørende i regionens kommuner. Hjemløsheden i 2024 svarer til 1,0

personer pr. 1.000 indbyggere, hvilket således er på samme niveau som landsgen-

nemsnittet, der som tidligere nævnt ligeledes er 1,0 personer pr. 1.000 indbyggere.

Det største antal personer i hjemløshed blandt regionens kommuner er ved denne

kortlægning registreret i Næstved med 120 personer, hvilket er en stigning siden den

forrige kortlægning, hvor der var 84 personer i hjemløshed, der var hjemmehørende i

Næstved. Ved den forrige kortlægning blev det højeste antal personer i hjemløshed i

regionen registreret i Slagelse, hvor tallet imidlertid er noget lavere ved denne kort-

lægning. I 2024 blev der således registreret 119 personer i hjemløshed, som var hjem-

mehørende i Slagelse, mens antallet var 149 personer i 2022.

I de øvrige større kommuner i regionen er der sket forholdsvis små ændringer i tal-

lene. Der er 106 personer, der er hjemmehørende i Guldborgsund i 2024, mens dette

antal var 98 personer i 2022. I Kalundborg er der 87 personer i hjemløshed i 2024

mod 72 personer i 2022. I Roskilde er der et lidt lavere antal i 2024 med 64 personer

mens antallet var 75 personer i 2022. I Holbæk er der derimod et lidt højere antal med

64 personer i 2024 mod 54 personer.

I regionens øvrige kommuner er der i nogle tilfælde sket små stigninger i tallet, mens

der i andre tilfælde er sket fald. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at

der også kan være tilfældige fluktuationer i, hvor stort et antal personer der befinder

sig i hjemløshed i optællingsugen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 3.7

Hjemkommune

Borgere i hjemløshed fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Sjælland. Antal.

Gaden

Natvar-

mestue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

Udslus-

nings-

bolig

Krimi-

nalfor-

sorg

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

2024

I alt

2022

Indbyggere i

kommunen,

2024

Borgere i hjem-

løshed pr. 1.000

indbyggere,

2024

0,4

0,9

1,8

0,9

1,8

0,8

0,5

1,0

1,4

0,6

0,5

0,7

1,5

0,4

0,7

0,8

0,7

1,0

Faxe

Greve

Guldborgsund

Holbæk

Kalundborg

Køge

Lejre

Lolland

Næstved

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Vordingborg

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

375

232

106

120

119

855

149

781

37.753

52.157

59.759

74.129

48.309

62.848

29.347

39.632

84.747

32.605

36.356

90.931

79.923

24.579

30.478

23.649

45.751

852.953

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

3.4.3

Region Syddanmark

Ved kortlægningen i uge 6, 2024, er der registreret 846 personer i hjemløshed, som er

hjemmehørende i Region Syddanmark (Tabel 3.8). Det er et lille fald på 22 personer

sammenlignet med den forrige kortlægning i 2022, hvor der blev registreret 868 per-

soner i hjemløshed som hjemmehørende i regionen.

I regionens største by, Odense, er der i 2024 registreret 95 personer i hjemløshed

sammenlignet med 2022, hvor der blev registreret 117 personer i hjemløshed, der var

hjemmehørende i Odense. Med 0,5 personer i hjemløshed pr. 1.000 indbyggere er ni-

veauet af hjemløsheden i Odense således halvdelen af landsgennemsnittet, der som

tidligere nævnt er 1,0 personer i hjemløshed pr. 1.000 indbyggere. Det kan i den sam-

menhæng bemærkes, at antallet af personer i hjemløshed i Odense antalsmæssigt er

cirka af samme størrelsesorden og i en del tilfælde lavere end i en række mellemstore

byer, der er væsentligt mindre end Odense.

Det højeste antal personer i hjemløshed blandt kommunerne i Region Syddanmark

finder vi i Esbjerg, hvor der i 2024 er registreret 106 personer i hjemløshed, som er

hjemmehørende i Esbjerg. Det er lidt færre end i 2022, hvor antallet var 113 personer.

Også i Vejle er der registreret lidt færre personer i hjemløshed i 2024 med 97 perso-

ner mod 109 personer i 2022. I Kolding har der været en lille stigning i antallet, med

65 personer i hjemløshed i 2024, mens antallet var 55 personer i 2022. Antallet af per-

soner i hjemløshed er dog noget lavere i Kolding end i både Esbjerg og Vejle.

I de øvrige kommuner i regionen er der i nogle tilfælde sket fald i antallet af personer

i hjemløshed, mens der har været stigninger i nogle kommuner. Som tidligere nævnt

skal man også være opmærksom på, at der i de lidt mindre kommuner er tale om for-

holdsvis få personer i absolutte tal, og at der kan være en vis tilfældig fluktuation i an-

tallet af personer, der har været i hjemløshed i optællingsugen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 3.8

Borgere i hjemløshed fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Syddanmark. Antal.

Hjemkommune

Gaden

Natvar-

mestue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

Udslus-

nings-

bolig

Krimi- Hospital

nalfor-

sorg

Andet

Uoplyst

I alt

2024

I alt

2022

Indbyggere i

kommunen,

2024

Borgere i hjem-

løshed pr. 1.000

indbyggere,

2024

0,5

0,4

0,9

0,3

1,2

0,5

1,3

0,3

0,7

1,0

0,6

0,3

0,7

0,5

0,6

0,7

Assens

Billund

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyn

Nyborg

Odense

Svendborg

Sønderborg

Tønder

106

113

117

40.646

27.119

115.423

3.357

52.485

52.291

55.438

23.894

94.932

12.260

40.158

29.610

32.193

209.078

59.727

74.233

36.651

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Hjemkommune

Gaden

Natvar-

mestue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

Udslus-

nings-

bolig

Krimi- Hospital

nalfor-

sorg

Andet

Uoplyst

I alt

2024

I alt

2022

Indbyggere i

kommunen,

2024

Borgere i hjem-

løshed pr. 1.000

indbyggere,

2024

0,8

0,7

0,8

1,2

0,6

0,7

Varde

Vejen

Vejle

Ærø

Aabenraa

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

403

196

846

109

868

49.798

42.800

121.696

5.960

58.657

1.238.406

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

3.4.4

Region Midtjylland

I Region Midtjylland er der ved den seneste kortlægning i uge 6, 2024 registreret

1.250 personer i hjemløshed som hjemmehørende i regionen (Tabel 3.9). Det er 51

personer flere end i 2022, hvor der blev registreret 1.199 personer i hjemløshed i regi-

onen. Med 0,9 personer i hjemløshed pr. 1.000 indbyggere ligger niveauet af hjemløs-

hed i Region Midtjylland således nogenlunde på samme niveau som landsgennem-

snittet, der som tidligere nævnt er 1,0 personer i hjemløshed pr. 1.000 indbyggere.

Næsten halvdelen (44 %) af hjemløsheden i regionen er koncentreret i Aarhus Kom-

mune, der huser 27 % af befolkningen i regionen. I uge 6, 2024 er der registreret 556

personer i hjemløshed, som er hjemmehørende i Aarhus, hvilket er en stigning sam-

menlignet med den forrige kortlægning i 2022, hvor antallet var 507 personer. Det

skal dog ses på baggrund af, at der fra 2019 til 2022 skete et stort fald i hjemløsheden

i Aarhus (fra 750 personer i 2019). Der er i indeværende kortlægning bl.a. registeret

flere sofasovere i Aarhus sammenlignet med den forrige kortlægning, mens antallet af

boformsbrugere er nogenlunde uændret. Set i forhold til indbyggertallet er der i Aar-

hus 1,5 personer i hjemløshed pr. 1.000 indbyggere, hvilket er noget over landsgen-

nemsnittet på 1,0. Til sammenligning er antallet i København som tidligere nævnt 2,1

personer i hjemløshed pr. 1.000 indbyggere.

Ses der på regionens øvrige større byer, findes det næsthøjeste antal personer i hjem-

løshed i Horsens, hvor der i 2024 er registreret 131 personer i hjemløshed. Det er et

fald fra 150 personer ved den forrige kortlægning i 2022. Også i Randers og Herning

er der sket et lille fald i antallet, mens der omvendt er registreret lidt flere personer i

hjemløshed i Silkeborg. En større ændring kan ses i Viborg, hvor der er sket en for-

holdsvis stor stigning i antallet af personer i hjemløshed. Ved denne kortlægning er

der således registreret 102 personer i hjemløshed, som er hjemmehørende i Viborg,

mens dette antal var 46 personer ved den forrige kortlægning.

I de øvrige kommuner i regionen er der i nogle tilfælde sket små stigninger eller fald i

tallene, hvor det som tidligere nævnt skal tages i betragtning, at der er også kan være

tilfældige udsving i antallet af personer i hjemløshed i optællingsugen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 3.9

Borgere i hjemløshed fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Midtjylland. Antal.

Gaden

Natvar-

mestue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

Udslus-

nings-

bolig

Krimi- Hospital

nalfor-

sorgen

Andet

Uoplyst

I alt

2024

I alt

2022

Indbyggere i

kommunen,

2024

49.377

47.725

89.848

59.016

97.392

42.737

19.110

36.773

23.896

99.974

56.218

3.694

100.747

65.205

44.739

20.594

44.076

97.472

367.095

1.365.688

Hjemløse pr.

1.000 indbyg-

gere, 2024

0,1

0,5

1,0

0,6

1,3

0,6

0,2

0,1

0,8

0,3

1,4

1,0

0,4

0,3

0,4

0,3

1,0

1,5

0,9

Hjemkommune

Favrskov

Hedensted

Herning

Holstebro

Horsens

Ikast-Brande

Lemvig

Norddjurs

Odder

Randers

Ringkøbing-Skjern

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Struer

Syddjurs

Viborg

Aarhus

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

198

552

191

378

131

102

556

1.250

102

150

507

1.199

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

3.4.5

Region Nordjylland

I Region Nordjylland er der ved kortlægningen i 2024 registreret 433 personer i hjem-

løshed, som er hjemmehørende i regionen. Det er 32 personer færre end ved den for-

rige kortlægning i 2022, hvor dette antal var 465 personer (Tabel 3.10). Det skyldes

særligt, at der som tidligere nævnt er der sket et fald i antallet af borgere i hjemløs-

hed i Aalborg, hvor der i 2024 er registreret 254 borgere i hjemløshed, som er hjem-

mehørende i Aalborg, mens dette antal i 2022 var 291 personer.

I Hjørring er der i 2024 opgjort 50 personer, som er hjemmehørende i kommunen,

hvilket er nogenlunde samme antal som i 2022, hvor antallet var 47 personer. I Frede-

rikshavn er der registreret lidt flere personer i hjemløshed i 2024 med 44 personer i

hjemløshed, som er hjemmehørende i kommunen, mod 32 personer i 2022.

I landkommunerne i regionen er der generelt tale om små tal i de enkelte kommuner,

typisk omkring 10-20 borgere i hjemløshed i hver kommune.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 3.10

Borgere i hjemløshed fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for hjemkommuner. Region Nordjylland. Antal.

Natvar-

mestue

Familie/

venner

Udslus- Kriminal-

nings-

forsor-

bolig

gen

Indbyg-

gere i

kommu-

nen, 2024

36.614

58.376

63.544

38.234

1.759

41.762

19.734

30.937

42.989

36.012

223.174

593.135

Hjemløse pr.

1.000 indbyg-

gere, 2024

Hjemkommune

Gaden

Herberg

Hotel

Hospital

Andet

Uoplyst I alt 2024 I alt 2022

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Aalborg

I alt

Kilde:

Egne beregninger

116

234

254

433

291

465

0,4

0,8

0,3

0,0

0,4

0,5

0,2

0,5

0,2

1,1

0,7

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Demografisk profil

I dette kapitel beskrives den demografiske profil af borgere i hjemløshed i Danmark

ud fra alder og køn. Der ses også på, om der befinder sig mindreårige børn i en hjem-

løshedssituation, herunder børn, der befinder sig sammen med en hjemløs forælder.

4.1

Alder og hjemløshed

I dette afsnit ser vi på aldersfordelingen blandt borgere i hjemløshed. Tabel 4.1 viser

antallet af borgere i hjemløshed fordelt på aldersgrupper for hver af kortlægningerne

fra 2009 til 2024. Ligesom ved de øvrige kortlægninger er der et antal personer med

uoplyst alder. Det er i 2024 tilfældet for 186 af de i alt 5.989 personer, der er registre-

ret ved kortlægningen. Her kan det bemærkes, at der er 104 personer færre ved

denne kortlægning med uoplyst alder, hvilket i sig selv har betydning for, at flere per-

soner således er opgjort i de enkelte aldersgrupper.

Mens der som tidligere nævnt er sket en stigning i antallet af personer i hjemløshed

som helhed ved denne kortlægning, har udviklingen været forskellig i de forskellige

aldersgrupper. Stigningen er primært sket i de mellemste aldersgrupper, samt i den

ældste aldersgruppe, mens antallet er nogenlunde uændret blandt de unge.

Der er særligt sket en stigning i aldersgruppen af 30-39-årige, hvor der ved denne

kortlægning i 2024 er registreret 1.479 personer, mens dette antal var 1.300 personer

ved den forrige kortlægning i 2022. Det svarer til en stigning på 14 %. Aldersgruppen

af 30-39-årige udgør ved denne kortlægning cirka hver fjerde person i hjemløshed.

Der er også sket en stigning blandt de 40-49-årige, hvor antallet i 2024 er 1.222 per-

soner, mod 1.140 personer i 2022, svarende til en stigning på 7 %. I den sammen-

hæng er der grund til opmærksomhed på, om der eventuelt ikke er et ligeså stort fo-

kus på disse aldersgrupper i indsatsen på hjemløshedsområdet generelt, som fx på de

unge.

Også i aldersgruppen på 60 år og derover er der sket en stigning i antallet af personer

i hjemløshed, der er steget fra 451 personer i 2022 til 500 personer i 2024. For denne

aldersgruppe fortsætter den stigning i antallet af personer i hjemløshed, som vi har

set ved stort set samtlige kortlægninger, og antallet borgere i hjemløshed i denne al-

dersgruppe er ved den seneste kortlægning over dobbelt så højt som ved de første

kortlægninger. I den sammenhæng skal det også tages i betragtning, at udsatte bor-

gere, herunder borgere med et langvarigt aktivt misbrug, lever længere end tidligere,

men at borgere i denne gruppe typisk har meget omfattende og komplekse sociale

og helbredsmæssige problemer, når de kommer op i alderen. En undersøgelse af

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

hjemløsheden blandt udsatte ældre pegede i den forbindelse på udfordringer med

mangel på botilbud og boligløsninger og med at kunne give en tilstrækkeligt intensiv

og specialiseret bostøtte til denne gruppe (Benjaminsen & Lauritzen, 2021).

Blandt de unge er der i aldersgruppen af 18-24-årige sket en lille stigning i antallet

af personer i hjemløshed fra 744 personer i 2022 til 768 personer i 2024, mens der i

aldersgruppen af 25-29-årige omvendt er sket et lille fald i antallet, fra 842 personer

i 2022 til 809 personer i 2024. Blandt de unge er det således nogenlunde lykkedes at

fastholde den positive udvikling fra 2017 og frem, hvor det lykkedes at nedbringe

antallet af unge i hjemløshed betydeligt, efter at antallet af unge i hjemløshed var

steget kraftigt i årene forud (se fx Rambøll & VIVE, 2018; Benjaminsen & Grønfeldt,

2022). Det er dog ikke lykkedes at nedbringe hjemløsheden blandt unge yderligere

fra 2022 til 2024.

Tabel 4.1

Borgere i hjemløshed, 2009-2024, fordelt efter aldersgrupper. Antal og

procentvis ændring.

Alder

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2022

2024

Procentvis

ændring,

2022-2024

+79

-4

+14

-1

+11

-36

≤ 17 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Uoplyst alder

Kilde:

200

633

490

1.221

1.357

744

235

4.880

118

204

1.002

596

1.155

1.263

734

232

5.186

104

144

1.138

617

1.189

1.414

833

289

5.624

196

1.172

799

1.261

1.423

951

301

6.003

135

1.278

1.014

1.328

1.270

1.057

347

6.333

302

1.023

905

1.312

1.365

1.131

414

6.163

268

744

842

1.300

1.140

1.003

451

5.499

290

768

809

1.479

1.222

991

500

5.803

186

Egne beregninger samt de tidligere kortlægninger af hjemløshed.

Ved kortlægningen i 2024 er der endvidere registreret 34 mindreårige børn under

18 år. Når dette antal er lidt højere end i 2022, skyldes det primært nogle indberet-

ningsmæssige forhold. Det kan således ud fra disse tal ikke konkluderes, at der er

kommet flere børn i hjemløshed fra 2022 til 2024.

De 34 børn er dem, hvor der er registreret et selvstændigt personskema for barnet.

Der kan dog være en udfordring med, at der ikke udfyldes selvstændige personske-

maer for børn, der opholder sig sammen med en hjemløs forælder. For at få mere

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

viden om, hvorvidt der opholder sig børn sammen med de voksne i hjemløshed,

indgår der også spørgsmål herom i personskemaet. Det ser vi nærmere på i afsnit

4.3 sidst i dette kapitel. På grund af det lille antal børn under 18 år med selvstæn-

dige personskemaer udelader vi generelt gruppen af børn fra hovedparten af de øv-

rige opgørelser i rapporten, herunder fra de følgende tabeller om sammenhængen

mellem alder og hjemløshedssituation.

Tabel 4.2 viser procentfordelingen opgjort på aldersgrupper inden for hver hjem-

løshedssituation, og i den efterfølgende Tabel 4.3 er procentfordelingen ’vendt rundt’,

idet fordelingen på hjemløshedssituationer er opgjort inden for hver enkelt alders-

gruppe. Børn under 18 år er udeladt af begge tabeller. Når vi udelader den lille

gruppe af børn under 18 år i disse tabeller, skyldes det, at de fleste af disse børn er

angivet at opholde sig sammen med deres forældre, og at den hjemløshedssituation,

som børnene befinder sig i, dermed i de fleste tilfælde er afledt af forældrenes hjem-

løshedssituation.

Tabel 4.2

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for

hjemløshedssituationer. Procent.

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60 år og

derover

I alt,

procent

100

I alt,

antal

469

269

2.682

Gaden

Natvar-

mestue

Herberg

Hotel

Familie

og ven-

ner

Udslus-

ning

Kriminal-

forsorg

Hospital

Andet

Uoplyst

Alle

Anm.:

100

1.406

100

145

360

260

5.769

Børn under 18 år er udeladt af opgørelsen. Internt bortfald: 186 personer (uden oplysning om alder). P < 0,001. På grund af af-

runding summerer de enkelte procentandele ikke i alle tilfælde til 100.

Egne beregninger.

Kilde:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 4.2 viser, at i grupperne af gadesovere, natvarmestue- og herbergsbrugere er

de midaldrende og ældre aldersgrupper i overtal, mens der blandt dem, der overnat-

ter hos familie og venner, er flest i de yngre aldersgrupper. Blandt natvarmestuebru-

gerne er 62 % i alderen fra 40 år og opefter, mens 70 % af sofasoverne er under 40 år.

Tabel 4.3 viser fordelingen på hjemløshedssituationer inden for hver aldersgruppe.

Andelen af gadesovere er højest blandt de 30-39-årige og de 40-49-årige, hvor ga-

desoverne udgør 10 % i begge disse aldersgrupper. Den laveste andel af gadeso-

vere er blandt de 18-24-årige, hvor 4 % har overnattet på gaden i optællingsugen. I

alle aldersgrupperne er det kategorien af herbergsbrugere, der er den mest ud-

bredte hjemløshedssituation. Særligt blandt både de 18-24-årige er der dog også

en betydelig andel af sofasovere, der overnatter blandt familie og venner. Blandt de

18-24-årige, der er registreret i kortlægningen er 40 % således i gruppen af her-

bergsbrugere, mens 39 % er registreret som sofasovere. Blandt de 25-29-årige ud-

gør sofasoverne 33 % og blandt de 30-39-årige er denne andel 28 %.

Tabel 4.3

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter hjemløshedssituationer.

Særskilt for aldersgrupper. Procent.

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60 år og

derover

100

500

Alle

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie og venner

Udslusning

Kriminalforsorg

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt, procent

I alt, antal

Anm.:

100

768

100

809

100

1.479

100

1.222

100

991

100

5.769

Børn under 18 år er udeladt af opgørelsen. Internt bortfald: 186 personer (uden oplysning om alder). P < 0,001. På grund af af-

runding summerer de enkelte procentandele ikke i alle tilfælde til 100.

Egne beregninger.

Kilde:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Unge i hjemløshed fordelt på byområder

Vi har endvidere opgjort antallet af unge 18-24-årige i hjemløshed særskilt for by-

områder/geografiske områder (Tabel 4.4). Som tidligere nævnt er antallet af 18-24-

årige i hjemløshed på landsplan steget lidt fra 744 personer i 2022 til 768 personer i

denne aldersgruppe i 2024. Ser vi på udviklingen, er antallet af 18-24-årige, der er

registreret i den seneste kortlægning, faldet lidt i København, mens det omvendt er

steget lidt på Frederiksberg. I de fleste øvrige byområder er antallet af 18-24-årige i

hjemløshed nogenlunde uændret. Dog har der også været en lille stigning i Aalborg

fra 21 personer i 2022 til 29 personer i 2024, mens antallet af personer i hjemløshed

som helhed som tidligere nævnt er faldet i Aalborg ved denne kortlægning.

Tabel 4.4

Unge (18-24 år) i hjemløshed 2009-2024, særskilt for byområder. Antal.

Byområder

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

2009

150

112

129

120

633

2011

228

246

119

193

120

1.002

2013

225

312

148

253

122

1.138

2015

202

257

171

290

138

1.172

2017

184

314

205

297

164

1.278

2019

152

190

172

271

186

1.023

2022

149

157

209

100

744

2024

137

154

207

116

768

4.2

Køn og hjemløshed

Vi har også set på kønsfordelingen blandt borgere i hjemløshed. Der er i alt registre-

ret 4.557 mænd og 1.408 kvinder i hjemløshed. Ved denne kortlægning er der desu-

den for første gang tilføjet kategorien ’andet’ i personskemaets spørgsmål om køn.

Denne kategori har således kunnet afkrydses for personer, der ikke identificerer sig

som mand eller kvinde, fx transpersoner eller non-binære personer. Der er 9 personer,

hvor kategorien ’andet’ er afkrydset i personskemaet. Derudover er der 15 personer,

hvor der ikke er oplysninger i personskemaet om personens køn. På grund af det lave

antal personer i kategorien ’andet’ på kønsspørgsmålet er det af hensyn til databe-

skyttelsesreglerne ikke muligt at inddrage denne kategori i de opgørelser i rapporten,

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

hvor køn krydses med andre oplysninger i personskemaet, ligesom også de 15 perso-

ner, hvor køn ikke er oplyst, ikke indgår i disse opgørelser.

Tabel 4.5 viser kønsfordelingen blandt borgere i hjemløshed, herunder kønsfordelin-

gen inden for hver enkelt hjemløshedssituation. Ud over personer, hvor der er svaret

’andet’ og personer med uoplyst køn, er også børn under 18 år er udeladt af opgø-

relsen.

Inden for de enkelte hjemløshedssituationer er mændene overrepræsenteret i samt-

lige kategorier. I hele gruppen af borgere i hjemløshed udgør mænd 77 %, mens kvin-

der udgør 23 %. Det er samme fordeling af mænd og kvinder som ved den forrige

kortlægning. Andelen af mænd er højest blandt dem, der skal løslades fra Kriminalfor-

sorgen uden en boligløsning, hvor 94 % er mænd. Blandt gadesoverne er 84 %

mænd, mens 16 % er kvinder. Andelen af kvinder er højest blandt dem, der skal ud-

skrives fra hospital eller behandlingssted uden en boligløsning, samt i gruppen, der

overnatter på hotel e.l., med 27 % i begge disse grupper.

Tabel 4.5

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter køn. Særskilt for

hjemløshedssituationer. Procent.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

Alle

Anm.:

Mænd

Kvinder

I alt, procent

100

I alt, antal

501

316

2.697

1.441

148

377

274

5.931

Børn under 18 år er udeladt af opgørelsen. Internt bortfald (’uoplyst’ køn og ’andet’): 24 personer. Mænd: N = 4.538. Kvinder: N =

1.393. P < 0,001.

Egne beregninger.

Kilde:

I Tabel 4.6 er vist fordelingen på hjemløshedssituationer for henholdsvis mænd og

kvinder i hjemløshed. Der er en lidt lavere andel af gadesovere blandt kvinderne med

6 % mod 9 % blandt mændene, mens der omvendt er en lidt højere andel af

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

natvarmestuebrugere blandt kvinderne med 7 %, mens denne andel er 5 % blandt

mændene. Der er også stort set en lige stor andel af herbergsbrugere blandt mænd

og kvinder med 46 % blandt mænd i hjemløshed og 45 % blandt kvinderne. 24 % af

mændene i hjemløshed er registreret som sofasovere, mens det gælder en lidt højere

andel, 27 %, blandt kvinderne.

Tabel 4.6

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt på hjemløshedssituation. Særskilt

for køn. Procent.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie og venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt, procent

I alt, antal

Anm.:

Kilde:

Mænd

100

4.538

Kvinder

100

1.393

Alle

100

5.931

Børn under 18 år er udeladt af opgørelsen. Internt bortfald (’uoplyst’ køn og ’andet’): 24 personer. P < 0,001.

Egne beregninger.

Vi har også set på kønsfordelingen inden for de enkelte aldersgrupper (Tabel 4.7).

Blandt de 18-24-årige er andelen af kvinder 35 % og dermed højere end gennem-

snittet på 23 %. Blandt de 24-29-årige er andelen af kvinder 24 %. Den laveste andel

af kvinder finder vi i aldersgrupperne af 30-39-årige og 40-49-årige i hjemløshed,

hvor henholdsvis 20 % og 21 % er kvinder. I tabel 4.8 beskrives gruppen af personer

i hjemløshed med brug af samme kategorier, men med den modsatte fordeling:

mænd og kvinder fordelt efter aldersgrupper. Her ses ligeledes, at der blandt kvin-

der i hjemløshed er en højere andel af unge, idet 20 % af kvinderne i hjemløshed er

mellem 18 og 24 år, mens det tilsvarende gælder 11 % af mændene i hjemløshed.

Derimod er der blandt mænd i hjemløshed forholdsvis flere i de mellemste alders-

grupper sammenlignet med kvinder. Det er således 27 % af alle mænd i hjemløshed,

der er mellem 30 og 39 år, mens det tilsvarende gælder for 22 % af alle kvinder i

hjemløshed.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 4.7

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter køn. Særskilt for

aldersgrupper. Procent.

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Kilde:

Mænd

Kvinder

I alt, procent

100

I alt, antal

762

808

1.479

1.220

991

500

5.760

Børn under 18 år er udeladt af opgørelsen. Internt bortfald: 195. P < 0,001.

Egne beregninger.

Tabel 4.8

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter aldersgrupper. Særskilt for

køn. Procent.

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt, procent

I alt, antal

Anm.:

Kilde:

Mænd

100

4.424

Kvinder

100

1.336

Alle

100

5.760

Børn under 18 år er udeladt af opgørelsen. Internt bortfald: 195. P < 0,001.

Egne beregninger.

4.3

De hjemløses børn

Der er ved kortlægningen i 2024 registreret 34 børn under 18 år i en hjemløshedssitu-

ation, hvilket er lidt flere end ved kortlægningen i 2022, hvor der blev registreret 19

børn under 18 år i en hjemløshedssituation. Som tidligere nævnt skyldes dette pri-

mært indberetningsmæssige forhold.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

De 34 børn er de børn, hvor der er udfyldt et selvstændigt personskema for børnene.

Ud af de 34 børn er det for 22 børn oplyst, at de opholder sig på et tilbud sammen

med en forælder, mens det for 7 børn er oplyst, at de ikke opholder sig sammen med

en forælder. For de resterende 5 børn er der ikke oplysninger om dette.

Det har ved de tidligere kortlægninger generelt været vurderingen, at personskema-

erne ikke altid systematisk udfyldes for de børn, der måtte befinde sig i en hjem-

løshedssituation. Det kan både være børn, der befinder sig i en hjemløshedssituation

sammen med deres forældre, og hvor vi ikke kan være sikre på, at der er udfyldt et

selvstændigt personskema for børnene. Det kan også være børn, der befinder sig i en

hjemløshedssituation ’alene’ – dvs. uden deres forældre. Det kan fx være børn, hvor

relationen til forældrene er brudt sammen, og børnene ikke kan bo hjemme fx pga.

konflikter i familien, forældrenes psykiske problemer, misbrugsproblemer e.l., eller

børn, der af forskellige grunde er blevet ’smidt ud’ hjemmefra. Det kan også være

børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, men hvor anbringelsen er brudt

sammen, og den unge har forladt anbringelsesstedet. Ud over det generelle kommu-

nale velfærdssystem (familieafdelingerne mv.) findes der generelt kun ret få tilbud til

børn i sådanne situationer, og vi kan derfor ikke være sikre på, at disse børn er blevet

opfanget i kortlægningen. Vi må derfor generelt antage, at der kan være et mørketal

af børn og unge under 18 år, som befinder sig i en eller anden form for hjemløsheds-

situation.

Hvad angår de børn under 18 år, som opholder sig sammen med deres forældre på et

tilbud, har vi en mulighed for i nogen grad at sætte tal på omfanget, idet der i per-

sonskemaet også indgår et spørgsmål til de voksne om, hvorvidt der opholder sig

børn sammen med den hjemløse forælder, og i givet fald hvor mange børn.

Tabel 4.9 viser antallet af mænd og kvinder i hjemløshed, hvor det i personskemaet er

oplyst, at der er børn, der opholder sig sammen med den voksne. Tabellen er endvi-

dere opdelt på de forskellige hjemløshedssituationer. Det skal bemærkes, at tabellen

viser

antallet

(og ikke procentandelen) af mænd og kvinder, der opholder sig sammen

med deres børn i en hjemløshedssituation. Tabel 4.9 viser, at det sammenlagt er 167

personer, hvor det oplyses, at der opholder sig børn sammen med den hjemløse

voksne. Det er 32 personer flere end ved den forrige kortlægning i 2022, hvor der for

135 personer blev oplyst, at der opholdt sig børn sammen med personen.

Ud af de 167 personer, hvor der i denne kortlægning oplyses, at der opholder sig

børn sammen med den hjemløse voksne, er de 106 personer mænd og 61 kvinder.

Også ved den forrige kortlægning var der en overvægt af mænd i denne gruppe med

75 mænd og 60 kvinder. Der er 1 gadesover og 1 natvarmestuebruger, hvor det er

oplyst, at der opholder sig børn sammen med den hjemløse voksne. For 96 personer –

heraf 69 mænd og 27 kvinder, der opholder sig på et herberg (§ 110-boformer), er det

oplyst, at der opholder sig børn sammen med den voksne. Her er der bl.a. tale om

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

ophold på de få § 110-boformer, der har karakter af familieinstitutioner, som er hen-

vendt til hjemløse kvinder, mænd og par med børn. Der er 55 sofasovere – heraf 30

mænd og 25 kvinder, hvor det er oplyst, at der opholder sig børn sammen med den

hjemløse voksne. Der er også 7 personer med ’anden’ hjemløshedssituation, hvor det

er oplyst, at der opholder sig børn sammen med den hjemløse voksne. Det kan fx

være voksne, der bor i en campingvogn sammen med deres børn. Desuden er der

også enkelte tilfælde, hvor børn opholder sig sammen med den hjemløse voksne

blandt personer i nogle af de øvrige hjemløshedssituationer.

Tabel 4.9

Antallet af hjemløse mænd og kvinder, hvor der opholder sig børn sammen

med den hjemløse voksne. Særskilt for hjemløshedssituationer.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Kilde:

Der er ikke opgjort et internt bortfald for denne opgørelse.

Egne beregninger.

Mænd

106

Kvinder

Alle

167

Der er i personskemaet for de voksne også spurgt til, hvor mange børn der opholder

sig sammen med den hjemløse forælder. Sammenlagt er der tale om 285 børn fordelt

på 179 børn blandt de mænd og 106 børn blandt de kvinder, for hvem det er oplyst,

at der opholder sig børn sammen med borgeren. Det er dog i personskemaet ikke

muligt at tage højde for, hvis der er nogle af de mænd og kvinder, der er registreret i

kortlægningen, der er et par, og hvor der evt. kan være tale om de samme børn, der

optræder to gange i tallene.

Der er endvidere indikationer på, at der ikke i alle tilfælde er tale om børn, der ophol-

der sig fast sammen med den voksne i en hjemløshedssituation. I personskemaet er

der således også oplysninger om, hvorvidt borgeren har daglig omsorg, delt

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

samvær/samværsret eller ikke har samvær/samværsret med børnene. Ud af de 106

mænd og 61 kvinder, hvor det er angivet, at der opholder sig børn sammen med den

hjemløse voksne, er der for 78 af mændene og 16 af kvinderne samtidig angivet, at

der er tale om delt samvær/samværsret. Det kan tyde på, at der særligt for en del af

mændene ikke nødvendigvis er tale om, at børnene opholder sig hele tiden sammen

med borgeren, men at disse mænd (og enkelte kvinder) har delt samværsret, samtidig

med at de befinder sig i en hjemløshedssituation. Det kan også dække over tilfælde,

hvor det kan være vanskeligt at opretholde et samvær med børnene i praksis – fx hvis

der er tale om et ophold på en almindelig § 110-boform, hvor der generelt ikke må

være indskrevet børn under 18 år.

Samlet set tyder oplysningerne omkring børnene på, at der – ud over de 34 børn un-

der 18 år, som er registreret med et selvstændigt personskema – formentlig er et

mørketal af børn, der opholder sig sammen med deres hjemløse forældre, men at det

kan være vanskeligt at sætte tal på omfanget. Ligeledes kan der som nævnt være et

mørketal af børn og unge 18 år, som ikke opholder sig sammen med deres forældre,

og som ikke er registreret gennem de enheder og tilbud, der har deltaget i kortlæg-

ningen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Varighed af hjemløsheden

I dette kapitel belyser vi varigheden af hjemløsheden. Varigheden er opgjort ud fra et

spørgsmål i personskemaet om, hvor længe personen har været i hjemløshed, og

med svarkategorierne ’0-3 måneder’, ’4-11 måneder’, ’1-2 år’ og ’over 2 år’. Vi ser på

varigheden af hjemløsheden i forhold til, hvilken hjemløshedssituation personen be-

finder sig i, i forhold til alder og køn, samt i forhold til, hvilken kommunetype borge-

ren er hjemmehørende i.

5.1

Varighed og hjemløshedssituation

I Tabel 5.1 er varigheden af hjemløsheden opgjort i forhold til, hvilken hjemløshedssi-

tuation borgeren har befundet sig i. For oplysningerne om varigheden af hjemløshe-

den er der generelt et betydeligt ’internt bortfald’ i form af personer, hvor varigheden

ikke er oplyst. Det er tilfældet for 813 personer. Af dem med oplyst varighed er det

20 %, der har været i en hjemløshedssituation i 3 måneder eller derunder, og hvor

hjemløsheden således er indtruffet for nylig. Der er 32 %, der har været i en hjem-

løshedssituation i mellem 4 og 11 måneder, 21 %, hvor hjemløsheden har varet i mel-

lem 1 og 2 år, og 27 %, hvor hjemløsheden har varet i mere end 2 år.

Det er en lidt højere andel af borgerne ved denne kortlægning, der har været i hjem-

løshed i 0-3 måneder, da denne andel var 17 % ved den forrige kortlægning i 2022

(ikke vist). Det kan være udslag af, at hjemløsheden som helhed er af et lidt større

omfang ved denne kortlægning, og at der formentlig har været en lidt større tilgang

af nye borgere i hjemløshed. Tilsvarende er der en lidt lavere andel, der har været i

hjemløshed i mere end 2 år, idet denne andel var 31 % ved den forrige kortlægning.

Det er særligt blandt gadesoverne og brugerne af natvarmestuerne, at der er en høj

andel, der har været i hjemløshed i mere end 2 år, med henholdsvis 50 % og 47 % i de

to grupper. I de to største kategorier af hjemløshedssituationer – blandt herbergsbru-

gere og sofasovere – er fordelingen efter varigheden af hjemløsheden nogenlunde

ensartet. Blandt herbergsbrugerne har 22 % været i hjemløshed i mere end 2 år, mens

denne andel blandt sofasoverne er 26 %. Også blandt sofasovere er der således en

betydelig andel, der har været i hjemløshed i lang tid.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 5.1

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter varigheden af hjemløsheden.

Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent.

Hjemløshedssituation

0-3 mdr.

4-11 mdr.

1-2 år

Mere end

2 år

I alt,

procent

100

I alt,

antal

430

253

2.540

1.231

124

231

173

5.142

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie og venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 813 personer. P < 0,001. På grund af afrunding summerer de enkelte

procentandele ikke i alle tilfælde til 100.

Egne beregninger.

Kilde:

5.2

Varighed, alder og køn

Vi har også set på varigheden af hjemløsheden i forhold til alder og køn. Tabel 5.2 vi-

ser varigheden af hjemløsheden særskilt for de enkelte aldersgrupper. Andelen, der

har været i en hjemløshedssituation i forholdsvis kort tid, er højest blandt de unge,

mens det er blandt de ældre, at flest har været i langvarig hjemløshed. Blandt de unge

mellem 18 og 24 år er 27 % kommet ud i hjemløshed inden for de seneste 3 måneder,

mens den højeste andel, 35 %, der har været i hjemløshed i mere end 2 år, findes

blandt dem på 60 år og derover. I alle aldersgrupperne er der dog både en del, der er

kommet ud i hjemløshed for nylig, og en del, der har været i hjemløshed i lang tid.

Det understreger, at der både blandt unge og ældre er en løbende tilgang af nye per-

soner, der kommer ud i hjemløshed.

I Tabel 5.3 er opgjort varigheden af hjemløsheden, særskilt for mænd og kvinder. Der

er en højere andel blandt mændene, der har været i hjemløshed i mere end 2 år, med

29 % sammenlignet med 21 % blandt kvinderne. Tilsvarende er der lidt flere af kvin-

derne, der har været i hjemløshed i kortere tid end blandt mændene.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 5.2

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter varigheden af hjemløsheden.

Særskilt for aldersgrupper. Procent.

Alder

0-3 mdr.

4-11 mdr.

1-2 år

Mere end

2 år

I alt,

procent

100

I alt,

antal

690

700

1.305

1.057

851

436

5.039

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 916 personer. P < 0,001. På grund af afrunding summerer de enkelte

procentandele ikke i alle tilfælde til 100.

Egne beregninger.

Kilde:

Tabel 5.3

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter varigheden af hjemløsheden.

Særskilt for køn. Procent.

Køn

0-3 mdr.

4-11 mdr.

1-2 år

Mere end

2 år

I alt,

procent

100

I alt,

antal

3.935

1.199

5.134

Mænd

Kvinder

I alt

Anm.:

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 821 personer. P < 0,001. På grund af afrunding summerer de enkelte

procentandele ikke i alle tilfælde til 100.

Egne beregninger.

Kilde:

5.3

Varighed og byområde

I Tabel 5.4 er opgjort varigheden af hjemløsheden i forhold til, hvilken kommune-

type/byområde borgeren er hjemmehørende i. Der er en del variation mellem katego-

rierne i varigheden af hjemløsheden. Det er i København, at relativt flest har været i

hjemløshed i 2 år eller derover, hvilket gælder 41 % af alle de borgere i hjemløshed,

der er hjemmehørende i København.

Der er også en forholdsvis høj andel af borgere i langvarig hjemløshed i Københavns

omegnskommuner, hvor 28 % af borgerne har været i hjemløshed i over 2 år. Den

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

laveste andel, der har været i hjemløshed i over 2 år, finder vi i Aalborg, hvor denne

andel er 16 %. Det er en væsentligt lavere andel end ved den forrige kortlægning,

hvor denne andel var 34 % (ikke vist). Som tidligere nævnt har der været et fald i an-

tallet af borgere i hjemløshed i Aalborg fra 2022 til 2024. Fordelingen efter varigheden

af hjemløsheden tyder i den forbindelse på, at det særligt er lykkedes at nedbringe

antallet af personer i langvarig hjemløshed i kommunen.

Tabel 5.4

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter varigheden af hjemløsheden.

Særskilt for byområder. Procent.

Byområde

0-3 mdr.

4-11

mdr.

1-2 år

Mere end

2 år

I alt,

procent

100

I alt,

antal

1.224

111

990

447

229

1.304

755

5.142

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm.:

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 813 personer. P < 0,001. På grund af afrunding summerer de enkelte

procentandele ikke i alle tilfælde til 100.

Egne beregninger.

Kilde:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Helbred og sygdom

I dette kapitel belyses helbredsforholdene blandt borgere i hjemløshed. Der ses på fo-

rekomsten af fysisk og psykisk sygdom, og om borgeren har et stof- eller alkoholmis-

brug. Det belyses også, i hvilken grad disse forhold varierer i forhold til de forskellige

hjemløshedssituationer, samt med køn og alder.

I forbindelse med disse oplysninger skal det generelt påpeges, at personskemaerne i

langt hovedparten af tilfældene er udfyldt af medarbejderne i de enheder og tilbud,

der indgår i kortlægningen. Oplysningerne er således baseret på medarbejdernes

kendskab til borgernes problematikker. I den sammenhæng kan der også være til-

fælde, hvor oplysningerne beror på medarbejdernes skøn, ligesom der i en del af per-

sonskemaerne er der svaret ’ved ikke’ til oplysningerne om fysisk og psykisk sygdom

og afhængighed af rusmidler. De borgere, for hvem der er svaret ’ved ikke’ til disse

oplysninger, er generelt fraregnet i opgørelserne, der således udgør fordelingerne for

de borgere, hvor der enten er svaret ’ja’ eller ’nej’ til de pågældende forhold. Bortfal-

det på grund af ’ved-ikke’-svar er angivet i anmærkningerne til tabellerne. Det skal i

den forbindelse bemærkes, at såfremt gruppen med ’ved-ikke’-svar eller ’ubesvaret’

indregnes i opgørelserne, vil andelene med fysisk sygdom, psykisk sygdom og af-

hængighed af rusmidler generelt fremstå lavere end i tabellerne. Når personer med

’ved-ikke’ eller ’ubesvaret’ generelt udelades fra opgørelserne (ligesom ved rappor-

tens øvrige opgørelser) skyldes det, at det må antages, at en del af disse personer

også har fysisk sygdom, psykisk sygdom eller afhængighed af rusmidler. Ved at ind-

regne personer med ’ved-ikke’-svar og ubesvaret i procentueringen ville andelen med

disse problematikker således blive underestimeret betydeligt. Desuden er børn under

18 år udeladt af opgørelserne i kapitlet.

6.1

Fysisk sygdom

I dette afsnit afdækkes forekomsten af fysisk sygdom blandt borgerne i hjemløshed.

Tabel 6.1 viser andelen af borgere i hjemløshed med fysisk sygdom opgjort for hver

enkelt hjemløshedssituation.

Det er 30 % af borgere i hjemløshed, der har en fysisk sygdom. I den store gruppe af

herbergsbrugere er andelen med fysisk sygdom 32 %, mens den er lidt lavere blandt

både gadesoverne og natvarmestuebrugerne med henholdsvis 26 % og 25 %. Blandt

dem, der overnatter hos familie og venner, er andelen med fysisk sygdom 27 %, hvil-

ket således er i samme størrelsesorden som for de øvrige hjemløshedssituationer. Det

understreger, at der også blandt sofasoverne er en betydelig andel med helbreds-

mæssige problemer.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 6.1

Andel af borgere i hjemløshed (uge 6, 2024) med fysisk sygdom. Særskilt for

hjemløshedssituationer. Procent.

Har en fysisk

sygdom

Har ikke en fysisk

sygdom

I alt,

procent

100

I alt,

antal

328

231

2.297

1.092

118

200

109

4.512

Hjemløshedssitua-

tion

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Kilde:

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 1.443 personer. P = 0,009.

Egne beregninger.

I Tabel 6.2 og 6.3 er andelen af hjemløse borgere med fysisk sygdom opgjort for hen-

holdsvis mænd og kvinder, særskilt for aldersgrupper. Andelen med fysisk sygdom er

generelt højere i de midaldrende og ældre aldersgrupper, mens der ikke er nogen

markant forskel på andelen med fysisk sygdom, når vi sammenligner mænd og kvin-

der i hjemløshed. Samlet set er andelen med fysisk sygdom 31 % blandt mænd og 28

% blandt kvinder i hjemløshed. I den ældste aldersgruppe på 60 år og derover er der

dog en højere andel med fysisk sygdom blandt mændene med 60 % sammenlignet

med 52 % blandt kvinder i samme aldersgruppe. Selvom andelen med fysisk sygdom

er højest i de ældste aldersgrupper, skal det ikke overses, at der også er en del med

fysiske helbredsproblemer i de yngre aldersgrupper. Eksempelvis er andelen med fy-

sisk sygdom 21 % blandt de 30-39-årige mænd og 23 % blandt kvinder i samme al-

dersgruppe.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 6.2

Andelen af mænd i hjemløshed (uge 6, 2024) med fysisk sygdom. Særskilt for

aldersgrupper. Procent.

Alder

Har en fysisk

sygdom

Har ikke en fysisk

sygdom

I alt,

procent

100

I alt,

antal

406

492

907

727

592

291

3.415

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Kilde:

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 1.142 personer. P < 0,001.

Egne beregninger.

Tabel 6.3

Andelen af kvinder i hjemløshed (uge 6, 2024) med fysisk sygdom. Særskilt

for aldersgrupper. Procent.

Alder

Har en fysisk

sygdom

Har ikke en fysisk

sygdom

I alt,

procent

100

I alt,

antal

216

150

215

188

146

999

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Kilde:

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 409 personer. P < 0,001.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

6.2

Psykisk sygdom

I personskemaet stilles der ét enkelt spørgsmål om, hvorvidt borgeren har en psykisk

sygdom. I en del tilfælde vil medarbejderne i de sociale tilbud have en viden om,

hvorvidt borgeren er diagnosticeret med en psykisk sygdom. I andre tilfælde vil der

være tale om skøn. Af hensyn til omfanget af personskemaet og byrden for persona-

let ved at udfylde mange spørgsmål om hver enkelt borger er det ikke muligt inden

for personskemaets rammer at stille yderligere spørgsmål om det psykiske helbred.

De opgjorte tal skal således generelt læses på denne baggrund.

Tabel 6.4 viser andelen med psykisk sygdom opgjort for de enkelte hjemløshedssitua-

tioner. For gruppen af hjemløse borgere som helhed er det 65 %, der vurderes at have

en psykisk sygdom. Andelen med en psykisk sygdom er højest med 95 % blandt dem,

der afventer en snarlig udskrivning fra hospital, uden at der er en boligløsning, og

hvoraf en stor del er registreret på de psykiatriske afdelinger. Andelen med en psykisk

sygdom er også høj blandt gadesoverne, med 74 %, mens den er 63 % blandt natvar-

mestuebrugerne og 61 % blandt herbergsbrugerne. Blandt dem, der overnatter hos

familie og venner, er andelen med psykisk sygdom 68 %, og er dermed højere end

blandt både herbergsbrugerne og brugerne af natvarmestuer.

Tabel 6.4

Andelen af borgere i hjemløshed (uge 6, 2024) med psykisk sygdom. Særskilt

for hjemløshedssituationer. Procent.

Hjemløsheds-

situation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Kilde:

Har en psykisk

sygdom

Har ikke en

psykisk sygdom

I alt,

procent

100

I alt,

antal

339

222

2.222

1.003

134

185

108

4.338

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 1.617 personer. P < 0,001.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

I Tabel 6.5 og 6.6 er opgjort andelen med psykisk sygdom blandt henholdsvis mænd

og kvinder i hjemløshed, særskilt for hver aldersgruppe. Andelen med psykisk sygdom

er højest blandt kvinder i hjemløshed, med 74 % (Tabel 6.6), mens den er 62 % blandt

mændene (Tabel 6.5). Både blandt mænd og kvinder i hjemløshed er andelen med

psykisk sygdom lavere i de ældre aldersgrupper sammenlignet med de yngre alders-

grupper. Det er blandt yngre kvinder i hjemløshed, at vi finder den højeste andel med

psykisk sygdom, med den højeste andel på 80 % blandt både de 18-24-årige og de

25-29-årige kvinder i hjemløshed. Blandt mændene er det blandt de 30-39-årige, at

der med 70 % er den højeste andel med psykisk sygdom. Den laveste andel med en

psykisk sygdom er i gruppen af mænd i hjemløshed på 60 år og derover, hvor 45 %

har en psykisk sygdom, mens andelen er 51 % blandt kvinder i hjemløshed i samme

aldersgruppe.

Tabel 6.5

Andelen af mænd i hjemløshed (uge 6, 2024) med psykisk sygdom. Særskilt

for aldersgrupper. Procent.

Alder

Har en psykisk

sygdom

Har ikke en

psykisk sygdom

I alt,

procent

100

I alt,

antal

355

459

882

704

571

280

3.251

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Kilde:

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 1.306 personer. P < 0,001.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 6.6

Andelen af kvinder i hjemløshed (uge 6, 2024) med psykisk sygdom.

Særskilt for aldersgrupper. Procent.

Alder

Har en psykisk

sygdom

Har ikke en

psykisk sygdom

I alt,

procent

100

I alt,

antal

204

152

213

186

151

990

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Kilde:

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 418 personer. P < 0,001.

Egne beregninger.

6.3

Afhængighed af rusmidler

I dette afsnit ser vi på forekomsten af rusmiddelproblemer blandt borgere i hjemløs-

hed. I personskemaet er der spurgt til afhængighed af rusmidler, hvor der er skelnet

mellem alkohol, hash eller khat, narkotika (fx heroin, kokain og amfetamin) samt me-

dicin (fx Stesolid, Ketogan, Rohypnol o.l.). Tabel 6.7 viser andelen af borgere i hjemløs-

hed med afhængighed af de forskellige former for rusmidler inden for hver af katego-

rierne af hjemløshedssituationer. Desuden er opgjort andelen med afhængighed af

mindst ét af disse forskellige rusmidler samt andelen, der er angivet at være i substi-

tutionsbehandling.

Det er i alt 64 % af borgerne i hjemløshed, der er angivet med afhængighed af mindst

ét af de forskellige typer af rusmidler. 35 % er afhængige af alkohol, 36 % af hash og

26 % af narkotika, mens 8 % har afhængighed af forskellige former for medicin. Ande-

len med afhængighed af rusmidler er særligt høj blandt gadesoverne og natvarme-

stuebrugerne med henholdsvis 71 % og 78 % med afhængighed af mindst ét af rus-

midlerne, mens andelen er 64 % blandt herbergsbrugerne. Blandt sofasoverne, der

overnatter hos familie eller venner, er det 60 %, der er angivet med afhængighed af

rusmidler. Blandt sofasoverne er 7 % i substitutionsbehandling. Ligesom der også er

en betydelig andel med psykisk sygdom blandt sofasoverne, understreger også ande-

len med rusmiddelproblematikker, at gruppen af sofasovere for en stor dels vedkom-

mende også er borgere med udsathedsproblematikker.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 6.7

Andelen af borgere i hjemløshed (uge 6, 2024) med afhængighed af

forskellige rusmidler. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent.

Hash/

khat*

Narko-

tika*

Medicin Mindst en

af de fire

typer af

rusmid-

ler*

Substitu-

tion

I alt,

antal

Hjemløshedssituation

Alkohol*

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

381

275

2.466

1.067

126

193

4.727

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 1.228 personer. Med * er angivet, hvor der er signifikante forskelle

mellem borgere i de forskellige hjemløshedssituationer i andelen med de forskellige former for misbrug, p < 0,05.

Egne beregninger.

Kilde:

Tabellerne 6.8 og 6.9 viser andelen med afhængighed af rusmidler fordelt på alders-

grupper for henholdsvis mænd og kvinder i hjemløshed. Andelen med afhængighed

af rusmidler set under ét er væsentligt højere blandt mændene med 66 % sammenlig-

net med 56 % blandt kvinderne. Mens andelen med psykisk sygdom er højest blandt

kvinder i hjemløshed, er andelen med afhængighed af rusmidler således højest blandt

mænd i hjemløshed.

Blandt mændene er andelen forholdsvis høj i de fleste aldersgrupper, og den højeste

andel på 73 % er blandt de 30-39-årige mænd. Den laveste andel med afhængighed

af rusmidler blandt mændene er blandt dem på 60 år og derover, hvor 45 % har af-

hængighed af mindst ét af de forskellige typer af rusmidler. Blandt kvinder i hjemløs-

hed er andelen med afhængighed af rusmidler højest blandt de 25-29-årige, hvor 62

% har afhængighed af mindst ét af de forskellige typer af rusmidler, mens den laveste

andel er blandt de 18-24-årige kvinder i hjemløshed med 46 %. I den yngste gruppe

af kvinder i hjemløshed er det således i højere grad psykiske lidelser end rusmiddelaf-

hængighed, der er den fremtrædende helbredsproblematik.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 6.8

Andelen af mænd i hjemløshed (uge 6, 2024) med afhængighed af

forskellige rusmidler. Særskilt for aldersgrupper. Procent.

Alder

Alkohol*

Hash/

khat*

Narko-

tika*

Medicin*

Mindst en

af de fire

typer af

rusmidler*

Substi-

tution*

I alt,

antal

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

388

482

969

767

622

306

3.534

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 1.023 personer. Med * er angivet, hvor der er signifikante forskelle

mellem mænd i de forskellige aldersgrupper i andelen med de forskellige former for misbrug, p < 0,05.

Egne beregninger.

Kilde:

Tabel 6.9

Andelen af kvinder i hjemløshed (uge 6, 2024) med afhængighed af

forskellige rusmidler. Særskilt for aldersgrupper. Procent.

Alkohol*

Hash/

khat*

Narko-

tika*

Medicin*

Mindst en

af de fire

typer af

rusmidler*

Substitu-

tion*

I alt,

antal

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

207

154

234

219

169

1.072

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 336 personer. Med * er angivet signifikante forskelle mellem kvinder i

de forskellige aldersgrupper i andelen med de forskellige former for misbrug, p < 0,05.

Egne beregninger.

Kilde:

Det er således en høj andel af borgere i hjemløshed, der enten har en psykisk sygdom

eller afhængighed af rusmidler, og en del har begge dele på samme tid. Tabel 6.10 vi-

ser andelen med en samtidig psykisk sygdom og afhængighed af rusmidler inden for

hver hjemløshedssituation, mens tabel 6.11 viser de tilsvarende andele for hver

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

aldersgruppe. Begge tabeller er opdelt på køn. I tabellerne er udeladt borgere med

’ved-ikke’-svar eller ubesvaret på de forskellige spørgsmål, og der er således et for-

holdsvis stort internt bortfald på disse opgørelser.

Tabel 6.10 viser, at for borgere i hjemløshed som helhed er det 43 %, der har en sam-

tidig psykisk sygdom og afhængighed af rusmidler, og denne andel er 43 % og 42 %

for henholdsvis mænd og kvinder. Blandt gadesoverne er andelen 50 % med den hø-

jeste andel blandt mændene med 52 %. Blandt dem, der overnatter hos familie og

venner, er det 41 %, der både har en psykisk sygdom og afhængighed af rusmidler,

hvilket understreger, at der også er en høj kompleksitet i støttebehovene i en betyde-

lig del af denne gruppe.

Tabel 6.10

Borgere i hjemløshed (uge 6, 2024) med samtidig psykisk sygdom og

afhængighed af rusmidler, særskilt for hjemløshedssituation og køn.

Procent.

Samtidig psykisk sygdom og afhængighed af rusmidler

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie og venner

Udslusning

Kriminalforsorg

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt, procent

Beregningsgrundlag, antal

Anm.:

Kilde:

Mænd

2.975

Kvinder

100

918

I alt

3.893

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: Mænd, 1.582. Kvinder, 490.

Egne beregninger.

Tabel 6.11 viser andelen med samtidig psykisk sygdom og afhængighed af rusmidler,

særskilt for køn og aldersgrupper. Denne andel er generelt højest i de mellemste al-

dersgrupper og lavest i de ældste aldersgrupper.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 6.11

Borgere i hjemløshed (uge 6, 2024) med samtidig psykisk sygdom og

afhængighed af rusmidler, særskilt for aldersgrupper og køn. Procent.

Samtidig psykisk sygdom og afhængighed af rusmidler

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt, procent

Beregningsgrundlag, antal

Anm.:

Kilde:

Mænd

2.929

Kvinder

891

I alt

3.820

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: Mænd, 1.628. Kvinder, 517.

Egne beregninger.

Uden psykisk sygdom eller misbrug

Mens det er en høj andel af borgere i hjemløshed, der enten har psykisk sygdom, af-

hængighed af rusmidler eller begge dele, skal det ikke overses, at der også er en

gruppe af borgere i hjemløshed, som hverken har en psykisk sygdom eller afhængig-

hed af rusmidler, hvilket er opgjort i tabel 6.12 og 6.13 for henholdsvis hjemløshedssi-

tuationer og aldersgrupper.

Tabel 6.12 viser, at andelen, der hverken har en psykisk sygdom eller afhængighed af

rusmidler, er 17 % blandt mænd og 13 % blandt kvinder i hjemløshed. Det svarer

samtidig til, at 83 % af mændene og 87 % af kvinderne enten har en psykisk sygdom,

afhængighed af rusmidler eller begge dele. I gruppen, der overnatter på hotel e.l., fin-

der vi 29 % (27 % af mændene og 33 % af kvinderne), der hverken har en psykisk syg-

dom eller afhængighed af rusmidler, hvilket er en højere andel end i de fleste øvrige

kategorier. Selv blandt dem, der har overnattet på hotel e.l., er der således 71 %, der

enten har en psykisk sygdom eller afhængighed af rusmidler, hvilket generelt indike-

rer, at der også i denne kategori vil være borgere med betydelige støttebehov.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 6.12 Borgere i hjemløshed (uge 6, 2024) uden psykisk sygdom eller afhængighed

af rusmidler, særskilt for køn og hjemløshedssituationer. Procent.

Uden psykisk sygdom eller afhængighed af rusmidler

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie og venner

Udslusning

Kriminalforsorg

Hospital,

Andet

Uoplyst

I alt, procent

Beregningsgrundlag, antal

Anm.:

Kilde:

Mænd

2.975

Kvinder

918

I alt

3.893

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: Mænd, 1.582. Kvinder, 490.

Egne beregninger.

Tabel 6.13 viser, at andelen af borgere i hjemløshed uden en psykisk sygdom eller

afhængighed af rusmidler er højest i den ældste aldersgruppe og lavest i de mel-

lemste aldersgrupper. Selvom der således er visse forskelle mellem aldersgrupperne,

viser opgørelsen generelt, at en stor del af borgere i hjemløshed i alle aldersgrupper

har enten en psykisk sygdom, afhængighed af rusmidler eller begge dele. Det indi-

kerer samtidig, at langt de fleste borgere vil have støttebehov knyttet til disse pro-

blematikker.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 6.13 Borgere i hjemløshed (uge 6, 2024) uden psykisk sygdom eller afhængighed

af rusmidler, særskilt for køn og aldersgrupper. Procent.

Uden psykisk sygdom eller afhængighed af rusmidler

Alder

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt, procent

Beregningsgrundlag, antal

Anm.:

Kilde:

Mænd

2.929

Kvinder

891

I alt

3.820

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: Mænd, 1.628. Kvinder, 517.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Indkomst og forsørgelse

I dette kapitel afdækkes indkomstgrundlaget blandt borgere i hjemløshed. Opgørel-

serne er baseret på personskemaets spørgsmål om, hvorvidt personen modtager

forskellige former for indkomst, herunder både lønindkomst, overførselsydelser mv.

Det har også været muligt at krydse flere forskellige indkomsttyper af i skemaet på

samme tid. Det kan være, hvis personen ud over fx kontanthjælp også har lønind-

komst fra småjobs o.l. eller anden indkomst fx fra salg af Hus Forbi. Endelig har det

også været muligt at svare, at personen ikke har nogen indkomst. I kapitlet opgør vi

indkomstgrundlaget i forhold til henholdsvis hjemløshedssituation, aldersgrupper

og køn.

Ligesom for rapportens øvrige opgørelser skal det anføres, at oplysningerne i person-

skemaet i langt de fleste tilfælde er udfyldt af medarbejderne i de enheder og tilbud,

der indgår i kortlægningen, og at oplysningerne dermed beror på medarbejdernes

kendskab til borgernes indkomstgrundlag. Også for disse opgørelser er der et internt

bortfald i form af personskemaer, hvor der er svaret ’ved ikke’ til disse spørgsmål eller

spørgsmålet ikke er udfyldt, og som er fraregnet i opgørelserne.

7.1

Indkomstgrundlag og hjemløshedssituation

I dette afsnit opgøres indkomstgrundlaget for borgere i hjemløshed i forhold til,

hvilken hjemløshedssituation borgeren befinder sig i (Tabel 7.1).

Der er 7 % af borgerne i hjemløshed, som har indkomst fra lønnet arbejde. Det er no-

genlunde samme andel som ved den forrige kortlægning i 2022, hvor denne andel var

8 %, mens andelen var 5 % i 2019. Selvom det således er få blandt borgere i hjemløs-

hed, der har en tilknytning til arbejdsmarkedet, kan den lidt højere andel ved de sene-

ste kortlægninger afspejle den kraftige stigning i beskæftigelsen gennem de senere

år, hvor også flere borgere med udsathed kan have fået lønnet beskæftigelse, små-

jobs mv. I de to største kategorier – herbergsbrugerne og sofasoverne – er det hen-

holdsvis 9 % og 4 %, der har en lønindkomst.

Den største indkomstgruppe udgøres af kontanthjælpsmodtagerne, der samlet udgør

60 % af dem, der er registreret i en hjemløshedssituation. Kategorien ’kontanthjælp’

indeholder også andre ydelser i kontanthjælpssystemet som fx uddannelseshjælp og

SHO-ydelser. Andelen af kontanthjælpsmodtagere er højest blandt sofasoverne, hvor

70 % er på kontanthjælp, hvilket også afspejler, at der er en relativt høj andel unge

blandt sofasoverne. Som det fremgår af Tabel 7.2 (i afsnit 7.2), er de unge generelt

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

hyppigere på kontanthjælp sammenlignet med de midaldrende og ældre aldersgrup-

per, hvor en større andel er på førtidspension.

Tabel 7.1

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter indkomstgrundlag. Særskilt

for hjemløshedssituationer. Procent.

Hjemløshedssituation

Løn*

Dag-

penge*

Kon-

tant-

hjælp*

SU*

Førtids-

pen-

sion*

Folke-

pen-

sion*

Andet*

Ingen

ind-

tægt*

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 678 personer. Med * er angivet, hvor der er signifikante forskelle mel-

lem personer i de forskellige hjemløshedssituationer i andelen med hver enkelt indkomsttype, p < 0,05.

Egne beregninger.

Kilde:

Andelen, der modtager førtidspension, er samlet set på 18 %. Det er lidt flere end ved

de forrige kortlægninger, da denne andel var 16 % i 2022 og 12 % i 2019. En forholds-

vis høj andel med førtidspension ses hos natvarmestuebrugerne med 31 %, ligesom

der også er en forholdsvis høj andel af førtidspensionister, 33 %, blandt dem, som er

på hospital eller behandlingscenter og skal udskrives, uden at der er en boligløsning.

Andelen af de hjemløse borgere, der modtager førtidspension, faldt generelt gennem

en årrække, idet denne andel var 23 % i 2009, hvorefter den faldt til 12 % i 2015 for

derefter at ligge i nogenlunde samme niveau frem til 2019, hvorefter andelen således

er steget lidt igen. Den forholdsvis lave andel på førtidspension blandt borgere i

hjemløshed hænger formentlig sammen med, at det særligt er gruppen af borgere på

kontanthjælp, der rammes af hjemløshed, mens borgere på førtidspension i højere

grad har mulighed for at undgå hjemløshed på grund af den højere ydelse, der alt an-

det lige gør det lettere at betale en husleje. Det fald, der generelt skete i andelen af

førtidspensionister blandt borgere i hjemløshed over en årrække, var formentlig ud-

tryk for, at det blev sværere for socialt udsatte borgere at få tilkendt en

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

førtidspension, bl.a. efter førtidspensionsreformen i 2013. Når andelen på førtidspen-

sion blandt borgere i hjemløshed er steget lidt ved de seneste kortlægninger, kan det

bl.a. skyldes, at der i de senere år i praksis er blevet lempet lidt i vilkårene for at blive

tilkendt en førtidspension.

Det er endvidere muligt at angive, om borgeren har et andet indkomstgrundlag (el-

ler et supplerende grundlag), der ikke er omfattet af de på forhånd definerede ind-

komstkategorier. Det er tilfældet for 5 %. Det kan fx være modtagere af ressource-

forløbsydelse, ligesom der for nogle borgere er nævnt ’brøkpension’. Der er også

nogle af borgerne, der har indtægt fra salg af hjemløseavisen Hus Forbi.

Det er 5 % af borgerne i hjemløshed, der angives ikke at have nogen form for ind-

tægt. Denne andel er 12 % blandt både gadesovere og natvarmestuebrugere, mens

det blandt herbergsbrugere kun er 3 %, der ikke har nogen indtægt. Blandt dem, der

har overnattet blandt familie og venner, udgør denne gruppe 5 %. Det understreger,

at langt hovedparten af borgerne i hjemløshed har et indkomstgrundlag, der således

for størstedelens vedkommende udgøres af kontanthjælp samt i mindre grad øvrige

offentlige ydelser. Der er dog også grund til opmærksomhed på, at der kan være bor-

gere i hjemløshed, der helt har mistet kontakten til ydelsessystemet og ikke har nogen

indkomst.

7.2

Indkomst, alder og køn

I dette afsnit opgøres indkomstgrundlaget blandt borgere i hjemløshed i forhold til

aldersgrupper (Tabel 7.2) og køn (Tabel 7.3).

I de yngre aldersgrupper er langt hovedparten af borgere i hjemløshed modtagere af

kontanthjælp, der som nævnt også inkluderer øvrige ydelser i kontanthjælpssystemet,

som fx uddannelseshjælp. I de ældre aldersgrupper er der også en del kontanthjælps-

modtagere, men samtidig en betydelig gruppe, der modtager førtidspension, hvilket

gælder 38 % af borgere i hjemløshed mellem 50 og 59 år, og 31 % af dem på 60 år og

derover. Blandt dem på 60 år og derover er der desuden 23 %, der er modtagere af

folkepension.

Samlet set er det 2 % af de hjemløse borgere, der modtager SU. Denne andel er 6 %

blandt de 18-24-årige og 3 % blandt de 25-29-årige, mens det i de øvrige aldersgrup-

per er meget få, der er SU-modtagere. I personskemaets tekstfelt til ’andet

’-katego-

rien er det i nogle tilfælde også angivet, at personen modtager af skoleydelse til FGU-

elever.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 7.2

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter indkomstgrundlag. Særskilt

for aldersgrupper. Procent.

Alder

Løn

Dag-

penge

Kon-

tant-

hjælp*

SU*

Førtids-

pen-

sion*

Folke-

pen-

sion*

Andet*

Ingen

ind-

tægt*

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 769 personer. Med * er angivet signifikante forskelle mellem personer

i de forskellige aldersgrupper i andelen med hver enkelt indkomsttype,

p < 0,05.

Egne beregninger.

Kilde:

Vi har også set på indkomstgrundlaget opdelt på køn (Tabel 7.3). Der er stort set

ikke forskel på mænd og kvinder i hjemløshed i forhold til indkomstgrundlaget. Der

er dog lidt flere mænd end kvinder, som ikke har nogen indtægt med henholdsvis

6 % og 4 %.

Tabel 7.3

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter indkomstgrundlag. Særskilt

for køn. Procent.

Køn

Løn

Dag-

penge

Kon-

tant-

hjælp

Førtids-

pension

Folke-

pension

Andet

Ingen

ind-

tægt*

Mænd

Kvinder

I alt

Anm.:

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 686 personer. Med * er angivet, hvor der er signifikante forskelle mel-

lem mænd og kvinder i andelen med hver enkelt indkomsttype, p < 0,05.

Egne beregninger.

Kilde:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Årsager til hjemløsheden

I dette kapitel afdækkes, hvilke årsager der ligger bag, at borgerne befinder sig i en

hjemløshedssituation. Det opgøres, hvilke årsager der nævnes som de væsentligste

årsager til hjemløsheden for borgeren. Her har der i personskemaet været mulighed

for at angive en række foruddefinerede årsager, ligesom der også har været en åben

’andet’-kategori. Årsagerne opgøres fordelt efter, hvilken hjemløshedssituation borge-

ren befinder sig i, samt i forhold til køn og alder.

Der ses i kapitlet også på gruppen af funktionelt hjemløse, det vil sige borgere, der

har en bolig, men som ikke kan benytte den som følge af psykiske og/eller sociale

problemer. I slutningen af kapitlet opgøres antallet af veteraner blandt borgere i

hjemløshed.

Det skal generelt understreges, at personskemaets spørgsmål først og fremmest ind-

fanger årsager til hjemløsheden for den enkelte borger, dvs. de individnære årsager til

hjemløsheden. I den forbindelse skal det påpeges, at også samfundsmæssige, struktu-

relle forhold – som fx boligmangel – har betydning for omfanget og karakteren af

hjemløshed. Desuden har også velfærdssystemets udformning og virkemåde – som fx

tilgængeligheden af social støtte til borgere i udsathed og hjemløshed eller manglen

på samme – en indvirkning på risikoen for hjemløshed (Fitzpatrick, 2005). Det er for-

hold, som ikke indfanges af de individuelle årsager til hjemløsheden.

Børn under 18 år er generelt udeladt af opgørelserne i kapitlet, da hovedparten af

børnene som tidligere nævnt befinder sig i en hjemløshedssituation sammen med de-

res forældre, hvorved børnenes hjemløshed således i de fleste tilfælde er en følge af

forældrenes hjemløshed.

8.1

Årsager og hjemløshedssituation

Tabel 8.1 viser de væsentligste årsager til hjemløsheden opgjort inden for hver hjem-

løshedssituation. Det har været muligt at angive flere svar, og procentandelene sum-

merer derfor ikke til 100 %. Det ses, at der er angivet mange forskellige årsager til, at

borgeren er i en hjemløshedssituation.

Samlet set er psykisk sygdom den hyppigst angivne årsag til hjemløsheden med 46 %.

Den næsthyppigste årsag er stofmisbrug med 34 % efterfulgt af økonomiske vanske-

ligheder med 30 % og alkoholmisbrug med 25 %. For 19 % af borgerne i hjemløshed

er angivet, at de ikke længere kunne bo hos familie og venner, mens udsættelse af

boligen angives som en væsentlig årsag til hjemløsheden for 17 %. Der er ligeledes

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

17 %, hvor manglen på en egnet bolig eller et botilbud angives som en væsentlig år-

sag. For 15 % af borgerne angives skilsmisse som en væsentlig årsag til hjemløsheden.

Derudover er også forskellige øvrige årsager angivet, som fx gæld til det offentlige,

gæld til private, nervøsitet ved at bo alene samt fysisk sygdom.

Særligt blandt gadesoverne angives psykisk sygdom som en væsentlig årsag til hjem-

løsheden for en høj andel på 60 %, ligesom også stof- og alkoholmisbrug udgør væ-

sentlige årsager for en betydelig andel af gadesoverne med andele på henholdsvis 36

% og 28 %. Disse andele er også høje blandt brugerne af natvarmestuer og herberger,

hvor psykisk sygdom er en væsentlig årsag for 44 % i begge de to grupper. Stofmis-

brug angives som en væsentlig årsag blandt 43 % af brugerne af natvarmestuer og

35 % af herbergsbrugerne, mens alkoholmisbrug angives som en væsentlig årsag

blandt henholdsvis 34 % og 30 %.

Psykisk sygdom angives også som en væsentlig årsag for en forholdsvis høj andel

blandt dem, der overnatter hos familie og venner, med 41 %, mens stofmisbrug angi-

ves som væsentlig årsag for 31 % i denne gruppe. Det understreger, at også gruppen

af sofasovere i høj grad er borgere med tegn på udsathed. Samtidig angives økono-

miske vanskeligheder som en væsentlig årsag til hjemløsheden for 35 % af sofa-

soverne.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 8.1

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for hjemløshedssituation. Procent.

Gaden

Natvar-

mestue

287

Herberg

Hotel

Familie/

venner

1.243

Udslus-

ning

Kriminal-

forsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt,

procent

5.130

Årsager til hjemløshed

Psykisk sygdom*

Stofmisbrug*

Alkoholmisbrug*

Fysisk/somatisk sygdom

Økonomiske vanskeligheder*

Gæld til det offentlige*

Gæld til private*

Skilsmisse*

Løsladt fra fængsel*

Udskrevet fra hospital*

Nervøsitet ved at bo alene*

Kunne ikke længere bo hos familie/venner*

Udsættelse af bolig*

Mangel på egnet bolig e.l. botilbud *

Ludomani*

Andet*

Beregningsgrundlag, antal

Anm.:

Kilde:

417

2.550

140

221

124

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 825. Med * er angivet, hvor der er signifikante forskelle, p < 0,05.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

8.2

Årsager og køn

I dette afsnit ser vi på årsagerne til hjemløsheden i forhold til køn. Tabel 8.2 viser an-

delene for de angivne årsager for henholdsvis mænd og kvinder.

Psykisk sygdom er som tidligere nævnt den hyppigst angivne årsag til hjemløshed.

Det gælder både for mænd og kvinder. Den højeste andel, hvor psykisk sygdom angi-

ves som en væsentlig årsag finder vi blandt kvinderne med 51 %, mens denne andel

er 44 % for mændene. Blandt mænd i hjemløshed angives stofmisbrug som en væ-

sentlig årsag for 36 %, mens denne andel derimod er lidt lavere blandt kvinder i hjem-

løshed, nemlig 28 %. Alkoholmisbrug angives som en væsentlig årsag for nogenlunde

lige mange mænd og kvinder med henholdsvis 25 % og 24 %.

Økonomiske vanskeligheder er også en væsentlig årsag for en betydelig andel, og

denne andel er lidt højere blandt mænd, 31 %, end blandt kvinder, hvor denne andel

er 28 %. For 16 % af kvinderne og 14 % af mændene er en skilsmisse angivet som en

væsentlig årsag til hjemløsheden. 18 % af mændene og 21 % af kvinderne kunne ikke

længere bo hos familie og venner, mens en udsættelse fra boligen har været en væ-

sentlig årsag for 17 % af mændene og 19 % af kvinderne.

For 9 % af mænd i hjemløshed er løsladelse fra fængsel en væsentlig årsag. Dette tal

kan sammenholdes med antallet på 35 personer, der er opgjort som hjemløse, fordi

de står foran en løsladelse fra fængsel inden for den næste måned, uden at der er

etableret en boligløsning (Tabel 2.1, kapitel 2). I den forbindelse skal det påpeges, at

sidstnævnte kategori kun indfanger de personer, der aktuelt i uge 6 var i denne hjem-

løshedssituation, mens spørgsmålet om løsladelse fra fængsel som en væsentlig årsag

også indfanger dem, der er blevet løsladt fra fængsel til hjemløshed for længere tid

siden. De 9 % af mændene, hvor løsladelse fra fængsel angives som en væsentlig år-

sag, understreger, at en løsladelse fra fængsel uden en boligløsning fortsat er en væ-

sentlig vej ud i hjemløshed for en del af mændene, mens denne årsag kun angives for

1 % af kvinder i hjemløshed.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 8.2

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for køn. Procent.

Mand

3.900

Kvinde

1.222

I alt

5.122

Årsager til hjemløshed

Psykisk sygdom*

Stofmisbrug*

Alkoholmisbrug

Fysisk/somatisk sygdom

Økonomiske vanskeligheder*

Gæld til det offentlige*

Gæld til private*

Skilsmisse

Løsladt fra fængsel*

Udskrevet fra hospital

Nervøsitet ved at bo alene*

Kunne ikke længere bo hos familie/venner*

Udsættelse af bolig

Mangel på egnet bolig e.l. botilbud

Ludomani

Andet*

Beregningsgrundlag, antal

Anm.:

Kilde:

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 833. Med * er angivet, hvor der er signifikante forskelle, p < 0,05.

Egne beregninger.

8.3

Årsager og alder

I dette afsnit ser vi årsagerne til hjemløsheden i forhold til aldersgrupperne (Tabel

8.3).

Psykisk sygdom angives som en væsentlig årsag til hjemløsheden for en betydelig an-

del i alle aldersgrupperne. Denne andel er højest blandt de 30-39-årige med 51 %,

mens denne andel er 46 % blandt både de 18-24-årige, 25-29-årige og de 40-49-

årige. Den laveste andel, hvor psykisk sygdom er angivet som væsentlig årsag, er

blandt dem på 60 år og derover med 33 %.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 8.3

Årsager til borgerens hjemløshed. Særskilt for aldersgrupper. Procent.

Årsager til hjemløshed

18-24

år

25-29

år

30-39

år

40-49

år

50-59

år

60+ år

I alt

Psykisk sygdom*

Stofmisbrug*

Alkoholmisbrug*

Fysisk/somatisk sygdom*

Økonomiske vanskeligheder

Gæld til det offentlige*

Gæld til private

Skilsmisse*

Løsladt fra fængsel*

Udskrevet fra hospital

Nervøsitet ved at bo alene

Kunne ikke længere bo hos fami-

lie/venner*

Udsættelse af bolig*

Mangel på egnet bolig e.l. botil-

bud

Ludomani*

Andet*

Beregningsgrundlag, antal

Anm.:

Kilde:

688

703

1.294

1.059

839

424

5.007

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 948. Med *) er angivet, hvor der er signifikante forskelle, p < 0,05.

Egne beregninger.

De højeste andele, hvor stofmisbrug angives som en væsentlig årsag til hjemløshe-

den, finder vi blandt de 25-29-årige og 30-39-årige med henholdsvis 45 % og 43 %.

Derimod angives alkoholmisbrug som en væsentlig årsag blandt flere i de ældre al-

dersgrupper.

Økonomiske vanskeligheder angives som en væsentlig årsag for en forholdsvis høj

andel i alle aldersgrupperne, hvor denne andel er højest, 33 %, blandt de 30-39-årige

og lavest, 26 %, blandt dem på 60 år og derover.

Andelen, der angiver, at de ikke længere kunne bo hos familie og venner, er særligt

høj blandt de unge i hjemløshed, med 37 % blandt de 18-24-årige og 25 % blandt de

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

25-29-årige. Det kan være tegn på, at sammenbrud i familierelationer er en væsentlig

vej ud i hjemløshed for de unge, fx ved, at de bliver ’smidt ud’ hjemmefra, eller selv

flytter væk på grund af konflikter med forældrene eller andre problemer.

I den ældste aldersgruppe finder vi den højeste andel, 24 %, hvor en udsættelse fra

boligen angives som en væsentlig årsag til hjemløsheden, og ligeledes den højeste

andel, 21 %, hvor mangel på egnet bolig e.l. botilbud angives som en væsentlig årsag

til hjemløsheden.

8.4

Funktionel hjemløshed

I personskemaet har det været muligt at angive, om borgeren har en bolig, der ikke

kan benyttes af den ene eller anden årsag, dvs. at vedkommende er funktionelt hjem-

løs. Denne gruppe indgår i opgørelserne af hjemløshed i kortlægningen i det omfang,

de angives at befinde sig i en af de forskellige hjemløshedssituationer, fx at de i kort-

lægningsugen har benyttet overnatningstilbud henvendt til borgere i hjemløshed, dvs.

natvarmestuer og herberger, eller hvis de har overnattet på gaden.

Når gruppen af funktionelt hjemløse inkluderes i opgørelsen, skyldes det definitio-

nen og afgrænsningen af målgruppen for ophold på § 110-boformer, der ifølge ser-

viceloven udgøres af borgere, der ikke har en bolig eller ikke kan benytte boligen på

grund af sociale problemer. Det kan fx være, at boligen ikke kan benyttes på grund

af angst for at opholde sig alene i boligen, eller at boligen benyttes af andre, fx be-

kendte fra misbrugsmiljøet. Dermed understreges det, at nogle borgere befinder sig

i hjemløshedens grænseområde. Det er borgere, der typisk befinder sig i en høj ri-

siko for at blive sat ud af boligen. Da den danske sociallovgivning således tillader, at

tilbud målrettet borgere i hjemløshed også er åbne for funktionelt hjemløse, er

denne gruppe også inkluderet i kortlægningens definition af hjemløshed og i rap-

portens opgørelser, i det omfang de befinder sig i en af hjemløshedssituationerne i

løbet af optællingsugen.

Det er 8 % af de borgere, der er registreret i kortlægningen, som kan betegnes som

funktionelt hjemløse, idet de har en bolig, som de ikke er i stand til at benytte (Tabel

8.4). Det svarer til 418 personer, hvor det skal betragtes, at der også ved denne oplys-

ning er et ’internt bortfald’, hvor der er svaret ’ved ikke’ til dette spørgsmål eller

spørgsmålet er ubesvaret, og som er fraregnet i procentopgørelsen. Ved den forrige

kortlægning i 2022 var denne andel 7 %. Andelen af funktionelt hjemløse er højest på

natvarmestuerne, hvor 21 % af de brugere, der er registreret i kortlægningen, er funk-

tionelt hjemløse. I gruppen af herbergsbrugere er andelen af funktionelt hjemløse

8 %, mens den er 6 % blandt gadesoverne. I forhold til gruppen i funktionel hjemløs-

hed er der særlig grund til at være opmærksom på forebyggelsespotentialet, idet de

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

specialiserede støttemetoder, der indgår i Housing First-tilgangen, som fx ACT- og

ICM-metoderne, også kan anvendes med et forebyggende sigte til at undgå, at bor-

gere, der allerede har en bolig, mister den.

Tabel 8.4

Borgere i hjemløshed, fordelt efter, om de er funktionelt hjemløse (har egen

bolig) eller ej. Særskilt for hjemløshedssituation. Procent og antal.

Funktionelt

hjemløs

Ikke funktionelt

hjemløs

Hjemløshedssituation

I alt, procent

I alt, antal

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Kilde:

100

471

304

2.639

1.370

141

257

193

5.544

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 411. P<0,001.

Egne beregninger.

8.5

Veteraner i hjemløshed

I personskemaet er også spurgt til, om borgeren er veteran/tidligere udsendt for det

danske forsvar/Beredskabsstyrelsen. Tabel 8.5 viser antallet af veteraner i hjemløshed,

der er registreret ved den seneste kortlægning i 2024, samt ligeledes antallet ved den

forrige kortlægning i 2022. Opgørelsen er opdelt på de forskellige hjemløshedssituati-

oner. Da der er tale om relativt små tal, er tabellen opgjort som antal personer og ikke

som procenttal. Der er ved den seneste kortlægning i 2024 i alt 101 af de registrerede

borgere i hjemløshed, der er veteraner/tidligere udsendte. Det er nogenlunde samme

antal som ved den forrige kortlægning i 2022, hvor der blev registreret 105 veteraner.

Fordelingen på hjemløshedssituationer viser, at den største gruppe blandt vetera-

nerne er dem, som har overnattet på herberg (§ 110-boformer), hvilket er 67 ud af de

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

101 personer. Der er 7 gadesovere og 3 brugere af natvarmestuer blandt veteranerne,

mens 15 af veteranerne i hjemløshed overnatter hos familie, venner eller bekendte.

Tabel 8.5

Antal veteraner i hjemløshed, fordelt på hjemløshedssituationer. 2022 og

2024. Antal.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Kilde:

Antal veteraner 2022

105

Antal veteraner 2024

101

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 710.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Indsatser

I dette kapitel belyses, hvilke sociale indsatser borgere i hjemløshed modtager. Kapit-

let er baseret på oplysningerne i personskemaet om borgerens indsatser. Her skal det

tages i betragtning, at det primært er personalet på de sociale tilbud, der har indbe-

rettet oplysningerne, og at der kan være tilfælde, hvor personalet på ét tilbud ikke har

kendskab til de indsatser, borgerne modtager i andre sammenhænge. I det omfang,

der har været flere indberetninger for samme borger, er oplysningerne om indsat-

serne samlet på tværs af de skemaer, der er indsendt for den samme borger.

I personskemaet indgår der spørgsmål om, hvorvidt borgeren deltager i forskellige

indsatser i form af psykiatrisk behandling, alkoholbehandling, stofmisbrugsbehand-

ling, samt om borgeren har en støtte- og kontaktperson (SKP), bostøttemedarbejder

e.l. tilknyttet. Der er også spørgsmål om, hvorvidt borgeren er i tilsyn fra Kriminalfor-

sorgen, er i aktivering eller modtager uddannelse. Endvidere indgår spørgsmål om,

hvorvidt borgeren har en kommunal handleplan, og om borgeren er opskrevet til en

bolig, hvor der skelnes mellem egen bolig (fx i en almen boligorganisation eller gen-

nem kommunal anvisning) eller i et botilbud, som på en § 107- eller en § 108-boform

efter serviceloven. Disse spørgsmål skal ses i lyset af, at forskningen på hjemløseom-

rådet generelt viser, at en permanent boligløsning kombineret med en individuelt til-

passet social støtte i langt de fleste tilfælde giver mulighed for, at borgere i hjemløs-

hed kan komme ud af hjemløsheden igen (se fx Tsemberis, 2010; Rambøll & SFI, 2013;

Padgett, Henwood & Tsemberis, 2016; Benjaminsen et al., 2017).

9.1

Indsatser og hjemløshedssituation

I dette afsnit opgøres andelen med de forskellige indsatser i forhold til, hvilken hjem-

løshedssituation borgeren befinder sig i. Tabel 9.1 viser andelen af borgere i hjemløs-

hed, der modtager forskellige sociale indsatser, opgjort for de forskellige hjemløs-

hedssituationer. Det har været muligt at angive flere indsatser for hver borger, og

procentandelene summerer derfor ikke til 100 %.

Samlet set er 22 % af alle borgere i hjemløshed i psykiatrisk behandling, 16 % er i

stofmisbrugsbehandling, og 8 % er i alkoholbehandling. En yderligere opgørelse (ikke

vist i tabel) viser, at blandt de borgere i hjemløshed, der har en psykisk sygdom, er det

37 %, der modtager psykiatrisk behandling. Blandt borgere i hjemløshed med et mis-

brug af hårde stoffer er det 39 %, der modtager stofmisbrugsbehandling, mens det er

23 % af dem med et hashmisbrug, der modtager stofmisbrugsbehandling. Blandt dem

med et alkoholmisbrug er det 21 %, der modtager alkoholbehandling.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Ser vi fortsat på den samlede gruppe af borgere i hjemløshed, er der 37 % af bor-

gerne, der angives at have en kommunal handleplan. Ved den forrige kortlægning i

2022 var denne andel 35 % (ikke vist). En handleplan er den samlede plan, der beskri-

ver borgerens støttebehov, og hvilke indsatser borgeren modtager. Der skal dog ta-

ges forbehold for, at der kan være tilfælde, hvor medarbejderne i de enheder og til-

bud, som har udfyldt skemaerne, ikke har haft kendskab til, om borgeren har en

handleplan. Samtidig kan borgeren være blevet tilbudt men have takket nej til en

handleplan.

I den samlede gruppe af borgere i hjemløshed er 34 % angivet at have en støttekon-

taktperson, bostøtte e.l. Det er lidt flere end ved den forrige kortlægning i 2022, hvor

denne andel var 30 % (ikke vist).

I forhold til boligdelen er 27 % skrevet op til egen bolig, mens 6 % er skrevet op til et

botilbud. Disse andele er uændrede i forhold til den forrige kortlægning i 2022 (ikke

vist).

Disse resultater skal ses i forhold til, at en boligløsning kombineret med specialiseret

social støtte udgør hovedelementerne i en indsats ud fra Housing First-tilgangen,

der er det bærende princip i hjemløshedsindsatsen i Danmark. Tidligere undersøgel-

ser har i den forbindelse peget på betydelige udfordringer med at etablere bolig-

og støtteløsninger til borgere i hjemløshed (se fx Benjaminsen 2023; Benjaminsen

m.fl., 2020). I mange kommuner er der således generelt en stor mangel på billige

boliger, som fx borgere på kontanthjælp kan betale. Ligeledes mangler der i nogle

kommuner en systematisk tilgang til at skaffe boliger til indsatsen, fx ved at der er

en begrænset brug af kommunale boliganvisning til borgere i hjemløshed. Samtidig

er der i en del kommuner også en begrænset brug af de specialiserede støttemeto-

der (ACM, M-ACT, ICM og CTI), der indgår i Housing First-tilgangen.

Ser vi på andelen med de forskellige indsatser inden for hver af de enkelte hjem-

løshedssituationer, er andelen med en handleplan og andelen, der er opskrevet til en

bolig, generelt væsentligt højere blandt herbergsbrugerne end blandt både gadeso-

vere, natvarmestuebrugere og sofasovere. Det er således 57 % af herbergsbrugerne,

der har en handleplan, sammenlignet med kun 14 % blandt gadesoverne, 11 % blandt

natvarmestuebrugerne og 17 % blandt dem, der overnatter hos familie eller venner.

Ved den forrige kortlægning i 2022 var andelen med en kommunal handleplan 52 %

blandt herbergsbrugerne (ikke vist), og der er således sket en stigning på 5 % i denne

andel. I den sammenhæng kan det nævnes, at efter lovændringer på hjemløshedsom-

rådet, der trådte i kraft 1. oktober 2023, er det et krav, at kommunen skal udarbejde

en handleplan for borgere, der er indskrevet på en § 110-boform. Da det typisk vil

tage et stykke tid i løbet af opholdet at udarbejde en handleplan, kan det dog ikke

forventes, at samtlige indskrevne (herunder også nyindskrevne) på boformerne har en

handleplan.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tilsvarende er 38 % af herbergsbrugerne skrevet op til egen bolig, mens dette kun

gælder henholdsvis 12 %, 10 % og 15 % blandt gadesovere, natvarmestuebrugere og

sofasovere. Der er også 8 % af herbergsbrugerne, der er skrevet op til et botilbud,

mod kun 4 % blandt gadesovere og natvarmestuebrugere, hvor vi generelt må for-

vente, at mindst lige så mange ville have brug for et botilbud som blandt herbergs-

brugerne. Tallene peger generelt på et behov for at hjælpe gadesovere og natvarme-

stuebrugere ind i et mere struktureret indsatsforløb. Når borgerne kommer ind på

herbergerne (§ 110-boformerne), er det tydeligt, at væsentligt flere får en handleplan

og bliver skrevet op til en bolig.

Der er også grund til opmærksomhed på, at andelen med de forskellige indsatser

også er forholdsvis lav i gruppen, der overnatter hos familie og venner (sofasoverne).

Kun 17 % i denne gruppe er opskrevet til egen bolig og 2 % til et botilbud, 15 % har

en handleplan og 25 % har en bostøtteperson e.l. tilknyttet. Som tidligere nævnt er

der i denne gruppe en betydelig andel med både psykiske lidelser og misbrugspro-

blematikker, og sofasoverne vil således også typisk have brug for hjælp til at finde en

bolig, ligesom de fleste også vil have brug for social støtte.

Det er også ret få af dem, der står foran en løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra

hospital uden en boligløsning, der er skrevet op til en bolig. I begge tilfælde er der

tale om kritiske overgangssituationer, hvor en boligløsning med den fornødne sociale

støtte spiller en væsentlig rolle for at undgå tilbagefald i kriminalitet eller genindlæg-

gelse. Det indikerer en fortsat udfordring med at tilvejebringe en boligløsning efter et

fængselsophold og efter et ophold på et hospital eller behandlingstilbud. Selv i grup-

pen, der opholder sig i en midlertidig udslusningsbolig, er det kun godt halvdelen, der

ifølge registreringerne er skrevet op til en boligløsning eller et botilbud. Der er såle-

des grund til opmærksomhed på, at også opholdet i en udslusningsbolig indebærer

en kritisk overgangssituation, hvor der ligeledes skal findes en længerevarende bolig-

løsning efter opholdet.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 9.1

Indsats

Andelen af borgere i hjemløshed uge 6, 2024, der modtager forskellige indsatser. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent.

Gaden

Natvarme-

stue

230

Herberg

Hotel

Familie/

venner

1.217

Udslusning

Kriminal-

forsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt,

procent

4.990

Psykiatrisk behandling*

Behandling, alkoholmisbrug*

Behandling, stofmisbrug

SKP, bostøtte e.l.*

Tilsyn fra Kriminalforsorgen*

Aktivering/revalidering*

Uddannelse/undervisning*

Kommunal handleplan*

Opskrevet til egen bolig*

Opskrevet til botilbud*

Andet tilbud*

Ingen øvrige tilbud*

Beregningsgrundlag, antal

Anm.:

Kilde:

406

2.509

142

221

106

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 965. Med * er angivet, hvor der er signifikante forskelle mellem borgere i de forskellige hjemløshedssituationer i andelen med den pågældende indsats, p < 0,05.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

9.2

Indsatser og køn

I dette afsnit opgøres andelen af borgere i hjemløshed med de forskellige indsatser i

forhold til køn. Tabel 9.2 viser andelen tilknyttet de forskellige indsatser for henholds-

vis mænd og kvinder samt for hele gruppen af hjemløse borgere.

Der er flere kvinder end mænd i hjemløshed, der modtager psykiatrisk behandling

med 28 % blandt kvinderne og 21 % blandt mændene. Det afspejler generelt, at der

som tidligere nævnt også er flere kvinder end mænd i hjemløshed, der har en psykisk

sygdom. Derimod er der næsten en lige stor andel af mænd og kvinder i hjemløshed,

som modtager misbrugsbehandling, med 16 % af mændene og 14 % af kvinderne,

der er i behandling for stofmisbrug, og 8 % af både mænd og kvinder, der er i be-

handling for alkoholmisbrug.

Der er lidt flere kvinder end mænd, der modtager støtte fra en bostøttemedarbejder

eller en støttekontaktperson. Det er tilfældet for 33 % af mænd i hjemløshed og 37 %

af kvinder i hjemløshed. For både mænd og kvinder er det lidt flere end ved den for-

rige kortlægning i 2022, hvor disse andele var henholdsvis 29 % og 34 % (ikke vist).

Derimod er der ikke nogen væsentlig forskel blandt mænd og kvinder på andelen

med en handleplan og andelen, der er skrevet op til egen bolig eller botilbud. Ande-

len med en handleplan er således 37 % blandt mænd og 36 % blandt kvinder, mens

27 % blandt både mænd og kvinder er skrevet op til egen bolig. 5 % af mændene og

7 % af kvinderne er skrevet op til et botilbud.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 9.2

Andelen af borgere i hjemløshed uge 6, 2024, der modtager forskellige

indsatser. Særskilt for køn. Procent.

Indsats

Psykiatrisk behandling*

Behandling, alkoholmisbrug

Behandling, stofmisbrug

SKP, bostøtte e.l.*

Tilsyn fra Kriminalforsorgen*

Aktivering/revalidering

Uddannelse/undervisning

Kommunal handleplan

Opskrevet til egen bolig

Opskrevet til botilbud

Andet tilbud

Ingen øvrige tilbud

Beregningsgrundlag, antal

Anm.:

Mand

3.823

Kvinde

1.159

I alt, procent

4.982

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 973. Med * er angivet, hvor der er signifikante forskelle mellem mænd

og kvinder i andelen med den pågældende indsats, p < 0,05.

Egne beregninger.

Kilde:

9.3

Indsatser og alder

Tabel 9.3 viser andelen med de forskellige indsatser for hver aldersgruppe. Den for-

holdsvis lave andel af borgerne med social bostøtte eller kommunale handleplaner

går igen i alle aldersgrupperne, og der er ikke nogen væsentlig forskel mellem alders-

grupperne i forhold til disse indsatser. Derimod er der en vis forskel på andelen, der er

skrevet op til egen bolig, idet denne andel er lavere blandt de unge end i de midald-

rende og ældre aldersgrupper. Blandt de 18-24-årige i hjemløshed er det således kun

24 %, der er skrevet op til egen bolig, og blandt de 25-29-årige er denne andel 25 %.

Den højeste andel, der er skrevet op til egen bolig, finder vi blandt dem på 60 år og

derover, hvor denne andel er 34 %. Der er i den forbindelse grund til opmærksomhed

på, at behovet for boligløsninger med tilhørende social støtte og for en sammenhæn-

gende plan for borgerens indsats generelt gør sig gældende for borgere i alle alders-

grupper.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 9.3

Andelen af borgere i hjemløshed uge 6, 2024, der modtager forskellige

indsatser. Særskilt for aldersgrupper. Procent.

Indsats

18-24

år

672

25-29

år

704

30-39

år

1.270

40-49

år

1.031

50-59

år

816

60 år

406

I alt

Psykiatrisk behandling*

Behandling, alkoholmisbrug*

Behandling, stofmisbrug*

SKP, bostøtte e.l.

Tilsyn fra Kriminalforsorgen*

Aktivering/revalidering*

Uddannelse/undervisning*

Kommunal handleplan

Opskrevet til egen bolig*

Opskrevet til botilbud

Andet tilbud

Ingen øvrige tilbud*

Beregningsgrundlag, antal

Anm.:

4.899

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 1.056. Med * er angivet, hvor der er signifikante forskelle mellem al-

dersgrupperne i andelen med den pågældende indsats, p < 0,05.

Egne beregninger.

Kilde:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

10 Etniske minoriteter i

hjemløshed

I dette kapitel belyser vi den etniske baggrund blandt borgere i hjemløshed. Opgørel-

serne bygger på oplysningerne i personskemaet om, hvilken nationalitet borgerne

har, samt om de har indvandrerbaggrund eller er efterkommere af indvandrere. Det

har endvidere været muligt at angive, om personen ikke har fast ophold i Danmark.

Gruppen af hjemløse migranter uden fast ophold indgår generelt ikke i kapitlets op-

gørelser og belyses særskilt i det efterfølgende kapitel 11.

10.1

Nationalitet og hjemløshedssituation

I dette afsnit belyser vi fordelingen på nationalitet og indvandrerbaggrund i forhold

til, hvilken hjemløshedssituation borgeren befinder sig i. I Tabel 10.1 er nationaliteten

blandt borgere i hjemløshed opgjort inden for hver enkelt hjemløshedssituation. Det

er i alt 72 % af borgerne, der har dansk nationalitet, og yderligere 7 % er danskere

med grønlandsk baggrund. Der er således 21 %, der er registreret med øvrige natio-

naliteter ud over personer med dansk og grønlandsk baggrund. Fordelt på de øvrige

nationaliteter er der 2 % fra de øvrige nordiske lande, 3 % fra det øvrige EU og yderli-

gere 2 % med en anden europæisk baggrund. I den sammenhæng kan det anføres, at

andelen med anden europæisk baggrund (der også inkluderer ukrainsk baggrund) li-

geledes var 2 % ved den forrige kortlægning i 2022, og der således ikke tegn på, at

indvandringen af ukrainske flygtninge siden da har ledt til nogen stigning i hjemløs-

heden i denne kategori. Der er 7 % med mellemøstlig baggrund og 6 % med afrikansk

baggrund, mens 2 % kommer fra øvrige verdensdele.

Borgere med dansk eller grønlandsk baggrund udgør hovedparten af personerne in-

den for de enkelte hjemløshedssituationer. Der er en forholdsvis høj andel med grøn-

landsk baggrund blandt brugerne af natvarmestuer, hvor 17 % har grønlandsk bag-

grund, mens 8 % af herbergsbrugerne har grønlandsk baggrund. I alle hjemløshedssi-

tuationerne er det således et mindretal, der ikke har dansk eller grønlandsk baggrund.

For eksempel er det sammenlagt 78 % (afrundet) af gadesoverne, der har dansk

(71 %) eller grønlandsk baggrund (7 %), mens det sammenlagt er 22 %, der har en an-

den nationalitet end dansk eller grønlandsk. Der er 6 % af gadesoverne med øvrige

EU-lande angivet som nationalitet, og 3 % fra de øvrige europæiske lande. Her skal

det påpeges, at gruppen af hjemløse migranter uden fast ophold fra disse lande, ikke

er medregnet i disse andele, da denne gruppe som nævnt opgøres separat i rappor-

tens kapitel 11.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 10.1 Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter nationalitet. Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent.

Hjemløshedssituation

Danmark

med grøn-

landsk bag-

grund

Øvrige

nordiske

lande

Øvrige

Europa

Mellemøsten

Afrika

Andet

I alt, procent

I alt, antal

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Kilde:

100

487

310

2.616

1.364

140

278

221

5.587

Internt bortfald: 368 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. P < 0,001. På grund af afrunding summerer de enkelte procentandele ikke i alle tilfælde til 100.

Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

10.2

Indvandrere og efterkommere

Det andet spørgsmål, der belyser hjemløshed blandt borgere med etnisk minoritets-

baggrund, er spørgsmålet om, hvorvidt personen har flygtninge/indvandrerbaggrund.

Her er det i personskemaet muligt at angive, om personen er ’førstegenerationsind-

vandrer’ eller ’andengenerationsindvandrer’. I de følgende opgørelser er disse to

grupper betegnet som henholdsvis ’indvandrere’ og ’efterkommere’. Tabel 10.2 viser

andelen af indvandrere og efterkommere inden for hver hjemløshedssituation. Opgø-

relsen viser, at 11 % af borgere i hjemløshed er indvandrere, mens 8 % er efterkom-

mere. For efterkommernes vedkommende er det en overrepræsentation i forhold til

befolkningen som helhed, hvor 12 % er indvandrere og 4 % er efterkommere (Dan-

marks Statistik, 2024). Det er 15 % af gadesoverne, 25 % af brugerne af natvarmestuer

og 21 % af herbergsbrugerne, der er indvandrere eller efterkommere. Blandt dem,

som overnatter hos familie og venner, er sammenlagt 22 % indvandrere og efterkom-

mere. Der er i denne gruppe særligt en forholdsvis høj andel af efterkommere med

13 %, hvilket også afspejler, at der er relativt flere unge blandt sofasoverne.

Tabel 10.2 Indvandrere og efterkommere blandt borgere i hjemløshed uge 6, 2024.

Særskilt for hjemløshedssituationer. Procent.

Hjemløshedssituation

Ikke-

indvandrer

Indvandrer

Efterkommer

I alt,

procent

100

I alt,

antal

438

269

2.468

1.254

128

255

193

5.160

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Anm.:

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 795 personer. P < 0,001. På grund af afrunding summerer de enkelte

procentandele ikke i alle tilfælde til 100.

Egne beregninger.

Kilde:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

10.3

Indvandrerbaggrund, alder og køn

Vi har også set på andelen af indvandrere og efterkommere i forhold til aldersgrupper

og køn. I Tabel 10.3 er andelene af indvandrere og efterkommere blandt borgere i

hjemløshed opgjort for hver aldersgruppe. Det er særligt blandt de unge i hjemløs-

hed, at vi finder en betydelig del af efterkommere, med 17 % blandt både de 18-24-

årige og de 25-29-årige i hjemløshed. Det er blandt de 25-29-årige, at vi samlet finder

den højeste andel af indvandrere og efterkommere på i alt 27 % af alle borgere i

hjemløshed i denne aldersgruppe. Den højeste andel af førstegenerationsindvandrere

finder vi derimod blandt de 30-39-årige i hjemløshed, hvor det er 14 %, der er indvan-

drere, mens 10 % er efterkommere.

Tabel 10.3 Indvandrere og efterkommere blandt borgere i hjemløshed uge 6, 2024.

Særskilt for aldersgrupper. Procent.

Ikke-

indvandrer

I alt,

procent

100

I alt,

antal

692

702

1.286

1.055

863

430

5.028

Alder

Indvandrer

Efterkommer

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Internt bortfald: 927 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. P < 0,001. På grund af afrunding summerer de enkelte

procenttal ikke i alle tilfælde til 100.

Egne beregninger.

Kilde:

I Tabel 10.4 er opgjort andelen af indvandrere og efterkommere blandt mænd og

kvinder i hjemløshed. Der er en lidt højere andel af indvandrere og efterkommere

blandt mænd i hjemløshed med 12 % indvandrere og 9 % efterkommere, mens de til-

svarende andele blandt kvinder i hjemløshed er 9 % og 7 %.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 10.4 Indvandrere og efterkommere blandt borgere i hjemløshed uge 6, 2024.

Særskilt for køn. Procent.

Ikke-

indvandrer

I alt,

procent

100

I alt,

antal

3.950

1.202

5.152

Køn

Indvandrer

Efterkommer

Mænd

Kvinder

I alt

Anm.:

Internt bortfald: 803 personer. Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. P < 0,001. På grund af afrunding summerer de enkelte

procenttal ikke i alle tilfælde til 100.

Egne beregninger.

Kilde:

10.4

Byområde, nationalitet og indvandrerbaggrund

Vi har også set på fordelingen efter nationalitet blandt borgere i hjemløshed i de for-

skellige byområder (Tabel 10.5). Andelen af indvandrere og efterkommere blandt bor-

gere i hjemløshed er generelt væsentligt højere i landets største byer sammenlignet

med de øvrige områder. Det skal også ses i sammenhæng med, at andelen af indvan-

drere og efterkommere i befolkningen generelt også er højere i de store byer end i

resten af landet. Det er i København og Aarhus, at vi finder den laveste andel med

dansk nationalitet blandt de hjemløse borgere. I København er det i alt 58 %, der har

dansk baggrund ekskl. borgere med grønlandsk baggrund, der udgør 9 % af borgere i

hjemløshed i København. Det er således 33 % af de registrerede borgere i hjemløshed

i København, der har udenlandsk nationalitet (ud over dansk og grønlandsk), hvor

gruppen med afrikansk nationalitet er størst med 11 % efterfulgt af personer med

mellemøstlig nationalitet med 9 %. Heraf er som nævnt fraregnet dem, der i person-

skemaerne er angivet at være hjemløse migranter uden fast ophold i landet. I Aarhus

er det 60 %, der har dansk baggrund, og yderligere 6 % af borgere i hjemløshed, der

har grønlandsk baggrund, mens der i Aarhus er 34 % af borgere i hjemløshed, der har

anden baggrund end dansk eller grønlandsk. Også i Aarhus er der desuden en for-

holdsvis stor andel med enten mellemøstlig eller afrikansk baggrund, med henholds-

vis 15 % og 11 % af alle borgere i hjemløshed i byen. Det er i Aalborg, der er den hø-

jeste andel med grønlandsk baggrund blandt borgere i hjemløshed med 24. Derimod

er der forholdsvis få af de registrerede borgere i hjemløshed i Aalborg med øvrige na-

tionaliteter. I Odense udgør gruppen med grønlandsk baggrund 14 % af borgere i

hjemløshed. Den højeste andel med dansk baggrund blandt borgere i hjemløshed fin-

der vi i landkommunerne, hvor 84 % har dansk baggrund, og yderligere 4 % har grøn-

landsk baggrund.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 10.5 Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter nationalitet. Særskilt for byområder. Procent.

Byområde

Danmark

med grøn-

landsk bag-

grund

Øvrige

nordiske

lande

Øvrige EU

Øvrige

Europa

Mellem-

østen

Afrika

Andet

I alt,

procent

I alt,

antal

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm.:

Kilde:

100

1.300

121

1.089

502

250

1.421

810

5.587

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 368 personer. P < 0,001. På grund af afrunding summerer de enkelte procenttal ikke i alle tilfælde til 100.

Egne beregninger.

100

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Den højere andel med etnisk minoritetsbaggrund blandt borgere i hjemløshed i stor-

byerne viser sig også, når vi ser på andelen af indvandrere og efterkommere (Tabel

10.6). Den højeste andel af indvandrere og efterkommere blandt borgere i hjemløs-

hed finder vi i Aarhus med sammenlagt 41 %, heraf 19 % indvandrere og 23 % efter-

kommere (afrundet). I København er der sammenlagt 31 % af borgere i hjemløshed,

der er indvandrere og efterkommere, med henholdsvis 19 % indvandrere og 12 % ef-

terkommere. I landkommunerne er det derimod kun 7 % af borgere i hjemløshed, der

er indvandrere, og 2 % der er efterkommere, mens de tilsvarende andele i kategorien

af øvrige bykommuner er henholdsvis 5 % og 4 %.

Tabel 10.6 Indvandrere og efterkommere blandt borgere i hjemløshed uge 6, 2024,

særskilt for byområder. Procent.

Byområde

Ikke-

indvandrer

Indvandrer

Efterkommer

I alt,

procent

100

I alt,

antal

1.150

109

1.005

458

240

1.334

777

5.160

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt

Anm.:

Børn under 18 år indgår ikke i opgørelsen. Internt bortfald: 795 personer. P < 0,001. På grund af afrunding summerer de enkelte

procenttal ikke i alle tilfælde til 100.

Egne beregninger.

Kilde:

101

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

11 Migranter uden fast ophold

I dette kapitel belyses de hjemløse migranter uden fast ophold, der er registreret i

kortlægningen. I personskemaet er det muligt at angive, at personen ikke har fast op-

hold i landet. Der vil i en del tilfælde være foretaget et skøn, da medarbejderen i de

sociale tilbud ikke altid har et præcist kendskab til personens opholdsstatus, ligesom

det kan være vanskeligt præcist at afgøre, hvornår der er tale om fast ophold eller

ikke fast ophold, herunder i forhold til EU-lovgivningens bestemmelser om ophold i

andre EU-lande. Da der i øvrigt ofte er mere sparsomme oplysninger tilgængelige fra

personskemaerne om de hjemløse migranter uden fast ophold, er også kontrollen for

dobbelttællinger væsentligt mere usikker i denne gruppe. Derfor er denne gruppe op-

gjort særskilt i dette afsnit, og de hjemløse migranter indgår ikke i opgørelserne i de

tidligere afsnit i rapporten. I afsnittet opgøres antallet af hjemløse migranter, der er

registreret i kortlægningen, samt hvilken hjemløshedssituation de befinder sig i, og

hvor i landet de opholder sig.

Selvom kontrollen for dobbelttællinger som nævnt er vanskeligere i denne gruppe

på grund af fraværet af cpr-numre, skal det anføres, at der for hovedparten af de

hjemløse migranter har været oplysninger om initialer og i mange tilfælde også op-

lysninger om fødselsdato. Derved har det været muligt at identificere enkelte til-

fælde, hvor samme person er blevet registreret to gange, hvilket der er taget højde

for i opgørelserne.

11.1

Hjemløshedssituation for migranter uden fast

ophold

Tabel 11.1 viser antallet af hjemløse migranter uden fast ophold fordelt efter hjem-

løshedssituation. Der er ved kortlægningen i 2024 registreret i alt 450 hjemløse mi-

granter uden fast ophold i landet. Det er en del flere end ved den forrige kortlægning

i 2022, hvor der blev registreret i alt 322 hjemløse migranter uden fast ophold i lan-

det, mens det er lidt færre end ved kortlægningen i 2019, hvor der blev registreret i

alt 519 hjemløse migranter uden fast ophold i landet. Det lavere antal hjemløse mi-

granter ved den forrige kortlægning i 2022 skyldes formentlig, at der i løbet af årene

med covid-19-pandemien kom færre midlertidige migranter til landet, mens antallet

af hjemløse migranter nu så småt er ved at vende tilbage til samme niveau som før

pandemien.

102

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Det ses af Tabel 11.1, at 195 af de hjemløse migranter uden fast ophold har overnattet

på gaden, mens 194 har overnattet på en natvarmestue. Der er forholdsvis få af de

hjemløse migranter, der er registreret i nogle af de øvrige hjemløshedssituationer.

Tabel 11.1 Hjemløse migranter uden fast ophold, fordelt på hjemløshedssituation.

Antal.

Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Kriminalforsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt, antal

Kilde:

Egne beregninger.

I alt, antal

195

194

450

11.2

Øvrige karakteristika

I Tabel 11.2 er vist fordelingen af de hjemløse migranter uden fast ophold på byområ-

der/geografiske områder. Opgørelsen viser, at langt hovedparten befinder sig i Kø-

benhavn, hvor der er 373 hjemløse migranter. Der er registreret 2 hjemløse migranter

på Frederiksberg og 13 i de københavnske omegnskommuner. Der er 32 hjemløse mi-

granter uden fast ophold, der er registreret i Aarhus, mens der er 12 hjemløse migran-

ter uden fast ophold registreret i Aalborg.

103

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 11.2 Hjemløse migranter uden fast ophold fordelt efter byområde. Antal.

Byområde

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige bykommuner

Landkommuner

I alt, antal

Kilde:

Egne beregninger.

I alt, antal

373

450

I Tabel 11.3 er de hjemløse migranter uden fast ophold opgjort på køn. Langt hoved-

parten af de hjemløse migranter, 84 %, er mænd, mens 16 % er kvinder.

Tabel 11.3 Hjemløse migranter uden fast ophold fordelt efter køn. Antal og procent.

Antal

Mænd

Kvinder

I alt

Anm.:

Kilde:

Internt bortfald: 3 personer.

Egne beregninger.

Procent

100

375

447

I Tabel 11.4 er de hjemløse migranter uden fast ophold opgjort på aldersgrupper. Al-

dersmæssigt fordeler de hjemløse migranter sig med hovedvægten i de mellemste al-

dersgrupper med 30 % i alderen 30-39 år, 26 % i alderen 40-49 år og 22 % i alderen

50-59 år. Der er dog også 6 % mellem 18 og 24 år og ligeledes 6 % mellem 25 og

29 år. 9 % af de hjemløse migranter er ældre på 60 år og derover.

104

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 11.4 Hjemløse migranter uden fast ophold fordelt efter aldersgrupper. Antal og

procent.

Alder

Under 18 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

≥ 60 år

I alt

Anm.:

Kilde:

Internt bortfald: 56 personer.

Egne beregninger.

Antal

118

103

394

Procent

100

I Tabel 11.5 er opgjort fordelingen af hjemløse migranter uden fast ophold efter nati-

onalitet. Langt hovedparten af de hjemløse migranter uden fast ophold kommer fra

de øvrige EU-lande (ekskl. de nordiske lande), hvilket gælder 82 %. Der er 8 % af de

hjemløse migranter, der kommer fra det øvrige Europa, det vil sige europæiske lande

uden for Norden og EU. Kun få af de hjemløse migranter, der er registreret ved kort-

lægningen, kommer fra lande uden for Europa, heraf 19 personer fra lande i Afrika.

Tabel 11.5 Hjemløse migranter uden fast ophold fordelt efter nationalitet. Antal og

procent.

Alder

Øvrige nordiske lande

Øvrige EU

Øvrige Europa (inkl. Rusland)

Mellemøsten

Afrika

Andet

I alt

Anm.:

Kilde:

Internt bortfald: 9 personer.

Egne beregninger.

Antal

361

441

Procent

100

105

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Dokumentation

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

12 Definition af hjemløshed

I dette kapitel gennemgås definitionen af hjemløshed, der er anvendt i kortlægningen,

og som er den samme begrebslige og operationelle definition af hjemløshed, der har

været anvendt ved de tidligere kortlægninger.

12.1

Udgangspunkt i ETHOS-klassifikationen

Den definition af hjemløshed, der benyttes i kortlægningen, tager udgangspunkt i den

såkaldte ETHOS-klassifikation, som er udarbejdet af FEANTSA

og Det Europæiske

Hjemløshedsobservatorium (Edgar & Meert, 2005). ETHOS-klassifikationen er en typo-

logi over både hjemløshed og boligmæssig eksklusion.

Der sondres i ETHOS-klassifikationen mellem fire begrebslige kategorier: personer

uden opholdssted (rough sleeping), boligløshed (houselessness), usikker bolig (inse-

cure housing) og utilstrækkelig bolig (inadequate housing). ETHOS-klassifikationen

definerer således et kontinuum mellem hjemløshed og boligmæssig eksklusion.

De fire begrebslige kategorier i ETHOS-klassifikationen er underopdelt i en række

operationelle kategorier, som dækker over den konkrete boligsituation, personen be-

finder sig i, eller den opholdsform personen benytter. Der sondres i ETHOS-klassifika-

tionen mellem bl.a. gadesovere, brugere af natvarmestuer, brugere af herberger, per-

soner, der overnatter hos familie og venner, og personer, der står foran en udskriv-

ning fra hospital eller løsladelse fra fængsel uden en boligløsning. ETHOS-klassifikati-

onen dækker også en række bredere kategorier af boligmæssig eksklusion, som per-

soner, der bor i ’overbefolkede boliger’, dvs. tilfælde, hvor der bor væsentligt flere

personer i en bolig, end hvad der passer til boligens størrelse, ligesom der også ind-

går en kategori for boliger af meget lav standard, fx hvor basale sanitære faciliteter er

mangelfulde. Det vil sige, at ETHOS-klassifikationen dækker former for boligmæssig

eksklusion, der rækker ud over, hvad der sædvanligvis forstås ved hjemløshed. Derved

understreges det, at boligmæssig eksklusion skal forstås som et kontinuum mellem

egentlig hjemløshed og vanskelige boligforhold.

For at afgrænse de kategorier, der særligt indfanger hjemløsheden, udvikledes efter-

følgende den såkaldte ETHOS-light-definition, der indeholder kategorier som gadeso-

vere, natvarmestuebrugere, herbergsbrugere, personer, der overnatter hos familie og

venner, og personer, der står foran en udskrivning fra hospital eller løsladelse fra

Fédération Européenne des Associations Nationales Travaillant avec les Sans-Abri (European Federation of

National Organisations Working with the Homeless).

107

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

fængsel uden en boligløsning (Edgar et al., 2007). Dermed udelades de kategorier, der

beskriver den bredere boligmæssige eksklusion, som ’overbefolkede boliger’ eller bo-

liger med en lav standard. ETHOS-light-definitionen er tilpasset til at kunne måle om-

fanget af hjemløsheden, men er samtidig baseret på en bred hjemløshedsdefinition,

der ikke blot omfatter den synlige og institutionaliserede hjemløshed som gadesovere

og herbergsbrugere, men også den skjulte hjemløshed i form af dem, der overnatter

midlertidigt og tilfældigt hos familie og venner.

Den danske definition af hjemløshed, der blev udviklet i forbindelse med den første

kortlægning af hjemløshed i 2007, er inspireret af ETHOS- og ETHOS-light-definitio-

nerne. Den danske definition tager udgangspunkt i et afgrænset sæt af kategorier fra

ETHOS-klassifikationen og minder dermed i høj grad om ETHOS-light-definitionen.

Der er dog foretaget visse tilpasninger til danske forhold, fx at kvinder, der opholder

sig på kvindekrisecentre på grund af vold i familien, ikke indgår i den danske hjemløs-

hedsdefinition, mens de derimod er inkluderet i både ETHOS- og ETHOS-light-klassifi-

kationerne (Benjaminsen & Christensen, 2007).

12.2

Den danske hjemløshedsdefinition

Definitionen og metoden, der blev anvendt ved de første otte danske kortlægninger,

er også udgangspunktet for denne niende kortlægning. Den danske hjemløshedsdefi-

nition indeholder en overordnet begrebslig definition af hjemløshed:

Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller le-

jet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer,

eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller be-

kendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kom-

mende nat.

Den begrebslige definition ledsages af en operationel definition, der beskriver, hvem

der skal medregnes som hjemløse. Den operationelle definition består af otte kon-

krete situationer – hjemløshedssituationer – som defineres som hjemløshed (Tabel

12.1). Personer, som har befundet sig i én eller flere af disse situationer i uge 6 i 2024,

indgår i kortlægningen. I rapportens øvrige kapitler og tabeller benytter vi forkortede

betegnelser for disse kategorier. Ud over de otte situationer indgår også kategorien

’andet’, der bl.a. dækker over personer, der overnatter i kolonihavehuse, camping-

vogne o.l. Rapportens opgørelser medregner desuden personer med uoplyst hjem-

løshedssituation, hvor de enheder og tilbud, der deltager i kortlægningen, har kend-

skab til, at en borger er i en hjemløshedssituation, men ikke ved, i hvilken af de otte

situationer borgeren befinder sig.

108

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Tabel 12.1 Operationel definition af hjemløshed. Hjemløshedssituationer.

Kategori

Hjemløshedssituation

Overnatter på gaden, i trappeopgang, i et skur e.l.

Overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning e.l.

Overnatter på akut/midlertidigt botilbud som herberger og forsorgshjem

Opholder sig på hotel, vandrerhjem e.l. pga. hjemløshed

Bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte

Bor i midlertidig udslusningsbolig uden permanent kontrakt

Afsoner under Kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned og mangler en boligløsning

Opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for 1 måned og mangler en

boligløsning

Andet

I tillæg til definitionen er der endvidere defineret en række konkrete afgrænsninger

af personer, som ikke regnes som hjemløse. Det drejer sig om:

▪

Personer, der bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos familie, venner

eller bekendte

Personer i botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold (fx alterna-

tive plejehjem og bofællesskaber), herunder beboere på visiterede bofor-

mer under servicelovens § 107 og § 108

▪

Personer, der bor i udslusningsboliger efter almenboliglovens § 63

Studerende, der søger tilflytning til anden by ved studiestart

Unge, der ønsker at flytte hjemmefra

Personer, der midlertidigt er uden bolig på grund af brand e.l.

Personer, der opholder sig på et kvindekrisecenter (servicelovens § 109) på

grund af vold i familien

Flygtninge, som er midlertidigt boligplaceret.

Ud fra erfaringerne fra den første kortlægning i 2007 blev der foretaget nogle mindre

tilpasninger af den operationelle definition og af grænsedragningen mellem hjemløs-

hed og ikke-hjemløshed (Benjaminsen, 2009). Blandt andet blev de visiterede midlerti-

dige botilbud under servicelovens § 107 udeladt af kortlægningens definition, mens

disse i et vist omfang indgik i den første kortlægning. Et lille fald i omfanget af hjem-

løsheden, der blev registreret mellem den første kortlægning i 2007 og den anden

kortlægning i 2009, skyldtes i vid udstrækning tilpasninger af definitionen. Ved sam-

menligninger over tid tages der derfor generelt udgangspunkt i resultaterne fra kort-

109

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

lægningen i 2009, hvor definitioner og afgrænsninger stort set er svarende til de ef-

terfølgende kortlægninger.

Selvom definitionen af hjemløshed er baseret på boligsituationen, betyder det ikke, at

de boligmæssige forhold nødvendigvis udgør de væsentligste årsager til hjemløshed.

Den anvendte definition giver først og fremmest mulighed for at sondre mellem

hjemløshed som situation og hjemløshedens årsager og konsekvenser. Ved at tage

udgangspunkt i boligsituationen er det således muligt at betragte hjemløshed som en

situation, en person på et givent tidspunkt befinder sig i. Årsagerne til hjemløshed må

mere generelt forstås ud fra et samspil mellem strukturelle faktorer som forhold, der

kendetegner bolig- og arbejdsmarkedet, og individuelle forhold som psykisk sygdom

og misbrugsproblemer. Ligeledes influeres hjemløsheden af forhold, der kendetegner

velfærdssystemets indretning og funktioner, fx tilgængeligheden af social støtte til

udsatte borgere. Den boligmæssige definition af hjemløshed indikerer samtidig ikke,

at hjemløsheden blot kan afhjælpes gennem boligmæssige indsatser. En bolig vil

være en nødvendig, men sjældent en tilstrækkelig forudsætning for, at socialt udsatte

borgere kan komme ud af hjemløshed. Her peger forskning og erfaringer på området

på, at både en boligløsning (fx egen bolig eller et botilbud) og en helhedsorienteret

social og behandlingsmæssig indsats som oftest være nødvendig for, at personen kan

opnå en stabil boligsituation og dermed komme ud af hjemløsheden (se fx Tsemberis,

2010; Padgett, Henwood & Tsemberis, 2016).

110

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

13 Metode og data

I dette kapitel beskrives metoden og datagrundlaget bag kortlægningen. Det beskri-

ves, hvilke typer af sociale tilbud og myndigheder der er blevet kontaktet, og hvordan

dataindsamlingen er blevet gennemført. Dernæst gennemgås det anvendte spørge-

skema (’personskemaet’), og svarprocenten opgøres i forhold til, hvor mange sociale

tilbud og myndigheder der har deltaget i kortlægningen. I kapitlet beskrives også,

hvordan der er taget højde for ’dobbelttællinger’ i de tilfælde, hvor borgeren har be-

nyttet flere tilbud i løbet af optællingsugen.

13.1

De sociale tilbud og lokale myndigheder

Kortlægningen gennemføres i to trin. Først har vi identificeret samtlige sociale tilbud

og myndigheder, som kunne forventes at have kontakt med eller kendskab til borgere

i hjemløshed. Dernæst har vi bedt disse enheder om at udfylde et spørgeskema, et så-

kaldt personskema, for hver hjemløs borger, de har kontakt med eller kendskab til i

kortlægningens optællingsuge, uge 6.

Kortlægningen omfatter både tilbud, der udelukkende eller primært henvender sig til

borgere i hjemløshed som § 110-boformer (herberger og forsorgshjem) og natvarme-

stuer, og omfatter også en række øvrige sociale tilbud, sundhedstilbud og lokale

myndighedsenheder, der ikke har borgere i hjemløshed som den primære målgruppe,

men som i deres daglige arbejde kan have kontakt med og kendskab til borgere, der

befinder sig i en hjemløshedssituation. Det gælder fx forskellige behandlingstilbud

som psykiatriske afdelinger og misbrugscentre. De lokale myndigheder omfatter kom-

munale enheder som socialafdelinger, jobcentre, borgerservice- og ydelsesenheder

samt andre myndigheder som politiet og Kriminalforsorgen. Der indgår også en lang

række tilbud i civilsamfundet, fx væresteder, varmestuer og rådgivningstilbud. Derved

indgår en bred vifte af sociale tilbud og aktører i kortlægningen for at sikre, at også

borgere i hjemløshed, der ikke benytter § 110-boformerne, bliver registreret, i det om-

fang de er i kontakt med disse øvrige sociale tilbud. Det gælder ikke mindst borgere i

hjemløshed, der overnatter midlertidigt hos familie og venner, hvoraf mange er i kon-

takt med socialcentre, jobcentre, behandlingstilbud o.l.

Med hensyn til at identificere de relevante sociale tilbud og myndigheder har vi taget

udgangspunkt i en oversigt over de enheder, der indgik i kortlægningen i 2022. Over-

sigten er blevet sendt til de samme sociale tilbud og myndigheder, som indgik i

denne oversigt, og de pågældende tilbud er blevet bedt om at supplere listen med

evt. nye sociale tilbud eller myndighedsenheder. Efterfølgende har vi fået oplyst, at

111

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

nogle enheder er blevet nedlagt eller lagt sammen med andre enheder. Der er også

enheder, der har meldt tilbage, at det var irrelevant for dem at deltage.

Derved er opnået en liste på i alt 1.421 sociale tilbud og myndigheder, som alle har

fået materiale om kortlægningen tilsendt. Det er lidt færre end ved den forrige kort-

lægning, hvor materialet blev sendt til 1.472 enheder. Der har også været en del ’ud-

skiftning’ på listen på den måde, at tidligere enheder og tilbud er nedlagt, omlagt el-

ler sammenlagt, mens nye enheder og tilbud er kommet til. Det er også vigtigt at

være opmærksom på, at kortlægningens udsendelseslister så vidt muligt inddrager

alle de enheder og tilbud, der tilhører relevante typer/kategorier af enheder, der kan

være i kontakt med eller have kendskab til borgere i hjemløshed, som fx alle relevante

typer af kommunale enheder, behandlingsenheder, civilsamfundstilbud, væresteder,

lokale organisationer mv. Det er dog langt fra alle disse enheder og tilbud, som kon-

kret har haft kontakt med eller kendskab til borgere i hjemløshed, og som har ind-

sendt personskemaer. Der er fx mange mindre væresteder, behandlingssteder og so-

ciale tilbud – særligt i de mindre, men også i de større kommuner – der ikke har haft

kendskab til eller kontakt med hjemløse borgere i optællingsugen, men de indgår så-

ledes på kortlægningens udsendelsesliste, fordi de tilhører en generel kategori/type

af tilbud, der kan have kontakt med eller kendskab til borgere i hjemløshed.

13.2

Kortlægningens gennemførelse

Med afsæt i afdækningen af de relevante sociale tilbud og myndigheder har vi gen-

nemført optællingen i uge 6, 2024. Det er foregået ved, at samtlige relevante enheder

er blevet kontaktet (pr. mail eller brev) og er blevet bedt om at udfylde personske-

maer (se Bilag 1) for hver borger, de er i kontakt med eller har kendskab til, og som

befandt sig i en hjemløshedssituation i optællingsugen.

Endvidere indeholdt det fremsendte materiale en vejledning til kortlægningen samt

den anvendte definition af hjemløshed (Bilag 2). I vejledningen er der en opfordring til

samtlige sociale tilbud og myndigheder om at foretage en distribution af følgebrevet

og personskemaer til alle relevante afdelinger og medarbejdere, som kunne tænkes at

have kontakt med eller kendskab til borgere i hjemløshed.

Det er muligt at udfylde personskemaerne enten elektronisk eller i papirform. Den

elektroniske udfyldelse foregår via en digital indberetningsplatform gennem Dan-

marks Statistik. En række offentlige og institutionelle enheder og tilbud er blevet bedt

om som udgangspunkt at benytte det elektroniske indberetningssystem.

Ved udfyldelsen af personskemaet er der mulighed for, at medarbejderen kan udfylde

skemaet, eller at borgeren selv kan medvirke til at udfylde skemaet afhængig af, hvad

112

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

der vurderes at være mest hensigtsmæssigt og praktisk gennemførligt i den enkelte

enhed. Borgeren har selv medvirket til at udfylde skemaet ved 5 % af de registrerede

personskemaer. Der skal gøres opmærksom på, at der ved medarbejderens udfyldelse

af personskemaerne kan være tale om skøn og vurderinger, fx omkring borgerens

psykiske helbred, misbrugssituation, eller hvad der er de væsentligste årsager til, at

borgeren er hjemløs. Ligeledes kan der være tilfælde, hvor medarbejderen ikke har

kendskab til forskellige aspekter af borgerens situation, hvor der i skemaet er mulig-

hed for at svare ’ved ikke’.

I mange tilfælde er der foretaget en koordinering mellem kommunale afdelinger om-

kring udfyldelsen og indsendelsen af skemaer, ligesom der også i en del tilfælde er

foretaget en koordinering mellem enheder inden for psykiatrien. Vi har registreret en

sådan koordinering i det omfang, det er blevet oplyst. Koordineringen er først og

fremmest af stor betydning for kortlægningens validitet, da den sikrer, at relevante lo-

kale enheder deltager i kortlægningen. Koordineringen betyder dog også, at svarop-

gørelsen er behæftet med en vis usikkerhed, da der kan være indsendt skemaer fra én

central enhed, som indbefatter flere underenheder, uden at det i alle tilfælde er frem-

gået af oplysningerne. Særligt har der ved brugen af den elektroniske indberetnings-

platform været mulighed for, at flere underenheder, fx under samme forvaltning, har

kunnet benytte én adgangskode frem for at benytte den enkelte underenheds ad-

gangskode. Denne mulighed har været tilgængelig for at lette koordineringen på

tværs af enheder, der hører under samme overordnede enhed.

Enheder og tilbud, der ikke har indsendt en besvarelse, er efterfølgende forsøgt kon-

taktet på mail eller på telefon, hvilket har givet anledning til en efterfølgende indsen-

delse af skemaer i en del tilfælde. Samtidig har det været muligt at følge op på evt.

manglende indberetninger, samt hvad der ligger bag. Det kan være forskellige for-

hold, der ligger bag, hvis en enhed ikke har deltaget, som fx ressource- og driftsmæs-

sige forhold, sygemeldinger og i enkelte tilfælde oversete mails og breve.

13.3

Svarprocent og deltagelse

Svarprocenten er et udtryk for, hvor stor en andel af de relevante sociale tilbud og

myndigheder der har deltaget i kortlægningen. Opgørelsen af svarprocenten kompli-

ceres dog af, at materialet i en del tilfælde – helt som tilsigtet – er videresendt lokalt

til andre enheder og afdelinger, og at nogle enheder har indsendt besvarelser koordi-

neret med én eller flere øvrige lokale enheder. Den indbyrdes koordinering mellem

tilbud og afdelinger er først og fremmest med til at sikre validiteten i besvarelserne

lokalt. Svarprocenten er opgjort med underenhederne som den primære enhed, og

der er taget højde for, hvilke tilbud der indgår i en indbyrdes koordinering i det om-

fang, det har været oplyst.

113

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

I alt har 1.036 ud af de 1.421 enheder deltaget i kortlægningen, hvormed vi opnår en

svarprocent på 72,9 % inkl. de enheder, der har meddelt, at de ikke var i kontakt med

eller havde kendskab til hjemløse borgere i uge 6. Svarprocenten er dermed lavere

end ved den forrige kortlægning i 2022, hvor den var 76,3 %. Svarprocenten har såle-

des generelt været faldende sammenlignet med de tidligere kortlægninger, idet den

var 80,6 % i 2019 og 84,7 % i 2017.

Det er 27,1 %, svarende til 385 enheder, der ikke har deltaget i kortlægningen i 2022.

Denne del dækker både over enheder, der ikke har svaret, samt de enheder, der har

oplyst, at de ikke har haft mulighed for at deltage i kortlægningen.

Det er imidlertid langtfra alle de enheder, der har deltaget i kortlægningen, der har

haft kontakt med eller kendskab til borgere i hjemløshed, da et betydeligt antal til-

bud (cirka halvdelen) har indberettet, at de ikke havde kontakt med eller kendskab

til hjemløse borgere i uge 6. Det er i den forbindelse, at det skal tages i betragtning,

at udsendelseslisterne består af enheder og tilbud, der generelt tilhører typer/ kate-

gorier af tilbud, som kan have kontakt med eller kendskab til borgere i hjemløshed.

En gennemgang af tilbagemeldinger og svarmønstre tyder på, at faldet i svarpro-

centen ligesom ved de forrige kortlægninger langt overvejende skyldes en lavere

svartilbøjelighed fra den store gruppe af enheder og tilbud, der ikke har haft kon-

takt med eller kendskab til borgere i hjemløshed i kortlægningsugen. Der er således

en stigende tendens til, at en del af disse tilbud ikke svarer tilbage på kortlægnin-

gens henvendelser.

Erfaringerne fra de tidligere kortlægninger peger på, at det væsentligste for kortlæg-

ningens validitet er, at der er en høj deltagelse blandt de enheder og tilbud, der ind-

sender langt størsteparten af personskemaerne til kortlægningen. Det drejer sig sær-

ligt om § 110-boformerne, centrale enheder i kommunerne (fx socialcentre og jobcen-

tre), det psykiatriske behandlingssystem samt de civilsamfundsorganisationer og til-

bud, der har et betydeligt antal borgere i hjemløshed blandt deres brugere – som fx

natvarmestuer og væresteder, der primært er henvendt til de mest udsatte borgere.

En gennemgang af besvarelserne tyder på, at dataindsamlingen ved denne kortlæg-

ning generelt har været ligeså robust som ved de tidligere kortlægninger. Først og

fremmest har der været en høj deltagelse af de relevante enheder (herunder de kom-

munale enheder) i de store og mellemstore byer og kommuner, som samlet set også

står for en stor del af de borgere i hjemløshed, der indberettes i kortlægningen. Der

har også været en høj deltagelse blandt § 110-boformerne (herberger og forsorgs-

hjem), der ligeledes samlet set står for et stort antal indberetninger. Der er dog et

mindre antal § 110-boformer, der ikke har deltaget i kortlægningen. Det er generelt

forholdsvis små § 110-boformer, der tilsammen repræsenterer et forholdsvis begræn-

set antal pladser.

114

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Der vil dog altid være enheder og tilbud, der af forskellige grunde ikke har haft mulig-

hed for at deltage i kortlægningen. I nogle kommuner har jobcentrene ikke deltaget i

kortlægningen. Det har været en tilbagevendende udfordring i kortlægningen, at der

er kommuner, hvor jobcentrene ikke deltager. Her er der typisk tale om mindre kom-

muner, der generelt har en ret begrænset hjemløshedsproblematik, og hvor mang-

lende deltagelse fra jobcenteret fx kan skyldes en oplevelse af, at håndteringen af

hjemløshed primært er socialcenterets anliggende. Der er dog grund til opmærksom-

hed på, om der i nogle af disse kommuner kan være en skjult hjemløshedsproblema-

tik, fx en gruppe af sofasovere, der ikke bliver talt med i opgørelserne. Gennemgan-

gen af indberetningerne fra de kommunale enheder, herunder jobcentrene, tyder ge-

nerelt ikke på, at omfanget af manglende indberetninger har været hverken større el-

ler mindre end ved de tidligere kortlægninger. Der er således tale om en sammenlig-

nelig usikkerhed på tværs af kortlægningerne.

Der er også andre enheder og tilbud rundt i landet, som ikke har deltaget, og som vi

ville forvente, havde indsendt skemaer, hvis de havde deltaget. Det gælder bl.a. nogle

enheder i kriminalforsorgen, hvilket kan have betydning for, at der ved denne kort-

lægning er registreret lidt færre personer, som afventer en løsladelse fra fængsel,

uden at der er en boligløsning, end ved den forrige kortlægning.

Af hensyn til fortroligheden og anonymiteten af de enkelte enheder går vi ikke tæt-

tere på indberetningsmønsteret i de enkelte kommuner eller andre tilbud, og vi udpe-

ger heller ikke kommuner, hvor der har været en svagere indberetning end ved den

forrige kortlægning. Det skyldes et hensyn til, at der kan være lokale forhold som fx

udskiftning af medarbejdere, driftsproblemer, kapacitetsmangel eller sygemeldinger

bag, at et enkelt tilbud eller enhed ikke har deltaget i kortlægningen. Den slags lokale

udfordringer har generelt også gjort sig gældende ved de tidligere kortlægninger.

13.4

Personskemaet

Personskemaet har haft stort set samme form som ved den forrige kortlægning i

2022. Der er dog i personskemaet for 2024 foretaget en ændring ved, at der ved

spørgsmålet om køn, er tilføjet kategorien ’andet’, således at svarkategorierne nu er

’mand’, ’kvinde’ og ’andet’. ’Andet’-kategorien kan således benyttes i forhold til fx

transpersoner eller non-binære personer, der ikke identificerer sig som mand eller

kvinde.

I personskemaet er der indledningsvis en række oplysninger, som det pågældende

sociale tilbud eller den lokale myndighed skal udfylde vedrørende enheden, som den

hjemløse borger er blevet registreret på. Dernæst indeholder personskemaet spørgs-

mål om, hvilken hjemløshedssituation borgeren befinder sig i, og spørgsmål om køn,

115

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

alder, etnicitet, indkomstforhold, om borgeren har børn, samt spørgsmål om børn, der

opholder sig sammen med borgeren i en hjemløshedssituation.

Desuden bedes borgerens cpr-nummer og initialer oplyst i skemaet. De personidenti-

ficerbare oplysninger anvendes til kontrol for dobbelttællinger, og i det omfang det

ikke har været muligt at angive et fuldstændigt cpr-nummer, er der mulighed for at

udfylde oplysningen delvist, fx i form af fødselsdato og årstal.

Ud over hjemløshedssituation og baggrundsoplysninger spørges der i skemaet også

om varighed af hjemløsheden og om borgerens psykiske og fysiske helbred, samt

hvorvidt borgeren er afhængig af forskellige rusmidler eller er i substitutionsbehand-

ling. Der spørges også, om borgeren er funktionelt hjemløs, dvs. har en bolig, som

vedkommende ikke kan eller er i stand til at benytte. Endvidere spørges der om, hvilke

årsager der vurderes som de væsentligste til, at borgeren befinder sig i hjemløshed,

samt hvilke sociale indsatser og behandlingstilbud borgeren modtager.

13.5

Migranter uden fast ophold

I personskemaet indgår der også et spørgsmål om, hvorvidt personen ikke har fast

ophold i Danmark. Dette spørgsmål afspejler, at der også er en del migranter, der op-

holder sig midlertidigt og uregistreret i Danmark og befinder sig i en hjemløshedssi-

tuation. De sociale tilbud er blevet bedt om også at indsende personskemaer for

denne gruppe, i det omfang de hjemløse migranter har benyttet eller er i kontakt med

de sociale tilbud. Samtidig er de sociale tilbud blevet bedt om at vurdere, om perso-

nen har fast ophold eller ej, hvor der i nogle tilfælde kan være tale om skøn. Der er

generelt en række tilbud i velfærdssystemet, som gruppen af hjemløse migranter

uden fast ophold enten slet ikke eller kun i begrænset grad kan eller må benytte, og

det er derfor særligt tilbud som opsøgende gadeplansindsatser, natvarmestuer og

væresteder, der har indsamlet skemaer for denne gruppe. Da gruppen af hjemløse

migranter ikke i samme grad som personer med fast ophold i landet kan benytte vel-

færdssystemets tilbud, er der en større risiko for, at der er hjemløse migranter, der

ikke er blevet registreret i kortlægningen. Samtidig har de hjemløse migranter uden

fast ophold ikke et cpr-nummer, og det gør, at kontrollen for dobbelttællinger er

mere usikker i denne gruppe, hvor der først og fremmest er anvendt oplysninger om

initialer, og i en del tilfælde fødselsdatoer, til at kontrollere for dobbelttællinger. Vi

vurderer derfor samlet set, at antallet af personer, der er opgjort i denne gruppe af

hjemløse migranter uden fast ophold, er mere usikkert end for hjemløse personer

med fast ophold (personer af dansk herkomst samt flygtninge og indvandrere med

fast ophold). Derfor opgøres antallet af hjemløse migranter uden fast ophold særskilt i

kapitel 11, og de hjemløse migranter uden fast ophold, der er registreret i kortlægnin-

gen, indgår derfor ikke i rapportens øvrige opgørelser i kapitel 2-10.

116

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

13.6

Kontrol for dobbelttællinger

Mange borgere i hjemløshed benytter flere forskellige tilbud. Alle de medvirkende en-

heder og tilbud er blevet bedt om at udfylde et personskema for hver borger, de

havde kontakt med eller kendskab til, og som befandt sig i en hjemløshedssituation i

optællingsugen. Det betyder, at der for den samme borger kan være blevet udfyldt to

eller flere personskemaer. For at kunne kontrollere for dobbelttællinger spørges i per-

sonskemaet efter oplysninger om cpr-nummer eller fødselsdato og initialer. Frem-

gangsmåden med at bede alle relevante enheder udfylde personskemaer for hver

borger i hjemløshed, de har kontakt med eller kendskab til, skyldes hensynet til at

sikre, at så stor en del som muligt af samtlige borgere i hjemløshed bliver registreret

på mindst ét tilbud. I det omfang der sker en koordinering enhederne imellem, fx in-

den for den samme kommune, mindsker dette risikoen for dobbelttællinger. Der er i

bearbejdningen af datamaterialet registreret cirka 1.500 tilfælde, hvor der er udfyldt

to eller flere skemaer for samme person.

I de tilfælde, hvor der har været udfyldt mere end ét personskema for en borger, har

vi som udgangspunkt prioriteret at anvende oplysningerne i de skemaer, som borge-

ren selv har været med til at udfylde. Vi har dernæst benyttet os af de skemaer, som

har de mest fyldestgørende oplysninger, samt skemaer fra sociale tilbud, hvor borge-

ren overnatter eller er i behandling, ud fra en antagelse om, at personalet på de til-

bud, hvor borgeren opholder sig i en periode, eller tilbud, hvor borgeren modtager

regelmæssig behandling, alt andet lige har et bedre kendskab til borgerens aktuelle

situation end tilbud med en mere sporadisk borgerkontakt.

På baggrund af oplysningerne i personskemaet har vi endvidere i et mindre antal til-

fælde frasorteret skemaer, hvor vi har vurderet, at personen ikke falder ind under

kortlægningens hjemløshedsdefinition. Det drejer sig bl.a. om et mindre antal bor-

gere, der er blevet indberettet, men som opholder sig i § 107-botilbud. Desuden er

også fraregnet enkelte indberettede borgere, som bor i egen bolig med social bo-

støtte, uden at disse borgere i øvrigt har befundet sig i en af de øvrige hjemløshedssi-

tuationer. Derved tæller disse borgere ikke med som funktionelt hjemløse, da det

kræves, at personen overnatter i en af de øvrige hjemløshedssituationer, fx som ga-

desover, på en natvarmestue eller på et herberg, for at vedkommende bliver talt med

som funktionelt hjemløs.

Kontrollen for dobbeltregistreringer samt frasorteringen af borgere, som ikke kan be-

tegnes som hjemløse ud fra den i kortlægningen anvendte definition, indebærer, at vi

samlet set har registreret 5.989 borgere i hjemløshed i uge 6. Dertil kommer 450

hjemløse migranter uden fast ophold i Danmark, som ikke indgår i de 5.989 personer.

117

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

13.7

Usikkerhed og underestimering

Der er en generel usikkerhed forbundet med at kortlægge og opgøre antallet af

hjemløse borgere, hvorfor der altid vil være et vist

’mørketal’

forbundet med kortlæg-

ningens opgørelser. Det har også gjort sig gældende ved de tidligere kortlægninger.

Det vil sige, at nogle borgere, der rent faktisk befinder sig i en hjemløshedssituation,

ikke er blevet registreret i kortlægningen. Særligt gælder det, at kun de personer, som

er i kontakt med en eller anden form for offentlig myndighed eller indsats, kan indgå i

kortlægningen. Med andre ord må antallet af borgere i hjemløshed, der er registreret

i optællingsugen, og som udgør grundlaget for kortlægningens opgørelser, generelt

betragtes som et minimumsantal.

Som tidligere nævnt vurderer vi, at det generelle fald i svarprocenten ikke i væsentligt

omfang skyldes et øget frafald i blandt de enheder og tilbud, der i praksis indberetter

langt hovedparten af borgerne i hjemløshed, men at faldet i svarprocenten primært

skyldes en stigende tendens til manglende svar fra den store gruppe af tilbud, der

ikke har haft kontakt med eller kendskab til borgere i hjemløshed, og som indgår på

kortlægningens udsendelseslister, fordi de tilhører en type/kategori af tilbud, der kan

have kontakt med målgruppen.

Særligt i de store og mellemstore kommuner er dataindsamlingen som tidligere

nævnt generelt meget robust og med en stor opslutning til at deltage i kortlægnin-

gen blandt de relevante tilbud. Det er særligt i de mindre kommuner, at der i nogle

tilfælde kan være udfordringer med at få visse enheder – og navnlig enheder uden for

socialområdet – til at deltage. Det har generelt også været tilfældet ved de tidligere

kortlægninger. Samtidig har der dog i langt de fleste af de mindre kommuner også

været en god deltagelse, og der er generelt en vis tilfældighed i forhold til, hvor der

er relevante enheder, der ikke har deltaget. Samtidig kan kvaliteten af indberetningen

i den enkelte kommune og den enkelte enhed også afhænge af lokale forhold, herun-

der også forhold som udskiftning af medarbejdere mv. Det betyder også, at der, når vi

sammenligner tallene fra de enkelte kommuner på tværs af kortlægningerne, kan

være tilfældige udsving, der skyldes sådanne lokale forhold. Her er det generelt erfa-

ringen, at det i højere grad er i de mindre kommuner, at sådanne forhold gør sig gæl-

dende og kan have indvirkning på kvaliteten af indberetningen fra kortlægning til

kortlægning. Som nævnt er der dog også en vis tilfældighed heri, og i det samlede

billede på tværs af landet er denne usikkerhed generelt af et sammenligneligt omfang

og en sammenlignelig karakter over tid.

Det er generelt meget vanskeligt at give et bud på omfanget af underestimering i

kortlægningen. Det skyldes ikke mindst det element af tilfældighed, der både ved den

enkelte kortlægning og på tværs af kortlægningerne kendetegner de manglende ind-

beretninger fra forskellige lokale enheder og tilbud. Det er dog generelt uundgåeligt,

118

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

at der i et eller andet omfang vil være ’mørketal’ forbundet med metoden, hvor data

indsamles på tværs af et stort antal enheder og tilbud i hele landet.

Endelig er der specifikke forhold, der skal bemærkes i forhold til sammenligningen af

antallet af personer, der er registreret i denne kortlægning i 2024 sammenlignet med

den forrige kortlægning i 2022.

Kortlægningen i 2024 er således foretaget kort efter at omfattende lovændringer på

hjemløshedsområdet trådte i kraft pr. 1. oktober 2023. Disse lovændringer har gene-

relt givet anledning til et stort fokus på hjemløshedsområdet i kommunerne og kan

samtidig have givet anledning til, at kommunerne har haft et øget kendskab til bor-

gere i hjemløshed. Det kan have en betydning for, at lidt flere borgere er blevet regi-

streret ved denne kortlægning.

Endvidere blev den forrige kortlægning i 2022 gennemført i perioden lige efter covid-

19-pandemien, og hvor der på nogle sociale tilbud stadig i et vist omfang var restrik-

tioner i spil i uge 6, 2022, hvor kortlægningen blev gennemført. Det var særligt tilfæl-

det på natvarmestuerne. Ved den forrige kortlægning skete der således et fald i antal-

let af registrerede natvarmestuebrugere fra 313 ved kortlægningen i 2019 til 248 per-

soner ved kortlægningen i 2022. Ved denne kortlægning i 2024 er antallet af registre-

rede natvarmestuebrugere igen steget til 317 personer, altså nogenlunde samme ni-

veau som ved kortlægningen i 2019. Her må det antages, at noget af stigningen i det

registrerede antal personer i hjemløshed fra 2022 til 2024 formentlig kan tilskrives

dette forhold.

119

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Litteratur

Benjaminsen, L. (2009).

Hjemløshed i Danmark 2009: National kortlægning.

Køben-

havn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Benjaminsen, L. (2022).

Hjemløshed i Danmark, 2022. National kortlægning.

Køben-

havn: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Benjaminsen, L. (2023).

Housing First i kommunen. En kvalitativ undersøgelse af mu-

ligheder og udfordringer i omstillingen til Housing First på hjemløshedsområdet.

København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Benjaminsen, L. & Christensen, I. (2007).

Hjemløshed i Danmark 2007: National kort-

lægning.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Benjaminsen, L., Dyrby, T.M., Enemark, M.H., Thomsen, M.T., Dalum, H.S. & Vinther,

U.L. (2017).

Housing First i Danmark: Evaluering af Implementerings- og foran-

kringsprojektet i 24 kommuner.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd.

Benjaminsen, L., Christensen, R.A., & Hundahl, M.S. (2020).

Udbredelsen af Housing

First: Muligheder og barrierer i implementeringen af Housing First på hjem-

løshedsområdet i Danmark.

København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd.

Benjaminsen, L. & Lauritzen, H.H. (2021).

Udsatte ældre borgere i hjemløshed En kva-

litativ undersøgelse af kompleksitet i udsathed samt muligheder og udfordringer i

indsatserne.

København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd.

Benjaminsen, L. & Grønfeldt, L. (2022).

Housing First for Unge: Evaluering af et mod-

ningsprojekt i fire kommuner.

København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd.

Danmarks Statistik (2021).

Nyt fra Danmarks Statistik,

8. oktober 2021, nr. 365.

Danmarks Statistik (2024).

Indvandrere og efterkommere, set d. 15. aug. 2024 på:

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/indvandrere-og-ef-

terkommere

Edgar, B., Harrison, M., Watson, P. & Busch-Geertsema, V. (2007).

Measurement of

Homelessness at European Union Level.

Bruxelles: European Commission.

120

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Edgar, B. & Meert, H. (2005).

Fourth Review of Statistics on Homelessness in Europe:

The ETHOS Definition of Homelessness.

Bruxelles: FEANTSA - European Federa-

tion of National Organisations Working with the Homeless.

Fitzpatrick, S. (2005). Explaining homelessness. A critical realist perspective.

Housing,

Theory and Society, 22(1),

1–17.

Padgett, D.K., Henwood, B.F. & Tsemberis, S.J. (2016).

Housing First: Ending Home-

lessness, Transforming Systems, and Changing Lives.

New York City, NY: Oxford

University Press.

Rambøll & SFI. (2013).

Hjemløsestrategien: Afsluttende rapport. Sammenfatning.

Kø-

benhavn: Rambøll & SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Rambøll & VIVE. (2018).

En helhedsorienteret og tidlig indsats mod hjemløshed blandt

unge og unge i risiko for hjemløshed.

København: Rambøll Management Consult-

ing.

Tsemberis, S. (2010).

Housing First: The Pathways Model to End Homelessness for

People with Mental Illness and Addiction.

Minneapolis, MN: Hazelden Press.

121

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Bilag 1 Personskemaet

PERSONSKEMA

(Kortlægning af hjemløshed i Danmark 2024)

Dato for udfyldelse af skemaet

dag

måned

Telefon:

Kode:

______________

Navn på myndighed/tilbud hvor skemaet er udfyldt:

Navn på medarbejder der har udfyldt skemaet:

Adresse:

Postnummer og by:

Kommune:

E-mail:

I hvilken kommune er den hjemløse borger

hjemmehørende (hvis anden kommune end

opholds/registreringskommune):

1. Har personen været med til at udfylde skemaet:

2. Den hjemløses initialer:

og personnummer:

dag

måned

Nej

år

4 sidste

3. Personens bosituation i uge 6, 2024 (SKAL UDFYLDES).

(Flere svar kan angives).

1. Sover på gaden, i trappeopgang, i et skur e.l.

2. Natvarmestue, værested med nødovernatning e.l.

3. Herberg, forsorgshjem

4. Hotel, vandrehjem e.l. anvendt som midlertidig løsning pga. hjemløshed

5. Bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte

6. Midlertidig udslusningsbolig uden permanent kontrakt

7. Afsoner under kriminalforsorgen, skal løslades inden for én måned, og mangler boligløsning

8. Opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for én måned, og mangler boligløsning

9. Andet, angiv hvilket: ________________________________________________________________

10. Ved ikke

4.A Personens køn:

Mand

Kvinde

Andet

4.B Personens alder

år

5. For børn og unge under 18 år:

Opholder personen sig på tilbuddet sammen med sin(e) forældre?

Nej

6.A. Har personen daglig omsorg for eller samværsret med mindreårige børn?

(Flere svar kan angives).

1. Har ingen mindreårige børn

2. Daglig omsorg

3. Delt samvær/samværsret

4. Har børn, men har ikke omsorg eller samværsret

5. Andet: _____________________________________

6. Ved ikke

6.B. Har den hjemløse borger børn under 18 år, der opholder sig sammen med

borgeren (fx på et socialt tilbud eller som sofasovere hos familie og venner)

6.C. Hvis ’Ja’ til spørgsmål 6.B.: Hvor mange (egne) børn under 18 år opholder sig

sammen med den hjemløse borger/forælder?

Nej

Antal:

VEND

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

7. Hvad er personens nationalitet?

(Kun ét kryds)

15. Er personen afhængig af rusmidler og i givet

fald hvilke?

(Flere typer af rusmidler kan angives)

(Gerne flere kryds)

1. Danmark

2. Danmark med grønlandsk baggrund

3. Øvrige Nordiske lande

4. Øvrige EU-lande (EU-27) samt Storbritannien

5. Øvrige Europa (inkl. Rusland)

6. Mellemøsten

7. Afrika

8. Andet, angiv hvilket: __________________

88. Ved ikke

1. Alkohol

2. Hash, khat

3. Narkotika (fx heroin, kokain, amfetamin,

ecstacy)

4. Medicin (stesolid, ketogan, rohypnol m.v.)

5. Personen er i substitutionsbehandling

6. Andet: _____________________________

7. Nej, personen er ikke afhængig af rusmidler

8. Ved ikke

8. Har personen flygtninge/indvandrerbaggrund?

(Kun ét kryds)

1. Ikke flygtninge/indvandrerbaggrund

2. Første generations flygtning/indvandrer

3. Anden generations flygtning/indvandrer

4. Har ikke fast ophold i Danmark

8. Ved ikke

16. Hvad ser du som væsentligste årsag(er) til at

personen er hjemløs?

(Gerne flere kryds)

1. Psykisk sygdom

2. Stofmisbrug (fx heroin, hash m.v.)

3. Alkoholmisbrug

4. Fysisk/somatisk sygdom

5. Økonomiske vanskeligheder

6. Gæld til det offentlige

7. Gæld til private

8. Skilsmisse/samlivsophør

9. Blevet løsladt fra fængsel

10. Blevet udskrevet fra hospital/behandling

11. Nervøsitet ved at bo alene

12. Kunne ikke længere bo hos familie/venner

13. Udsættelse af bolig

14. Mangel på egnet bolig e.l. botilbud

15. Ludomani

16. Andet: ____________________________

17. Ved ikke

9. Modtager personen?

1. Løn

2. Dagpenge (inkl. sygedagpenge)

(Gerne flere kryds)

3. Kontanthjælp (inkl. uddannelseshjælp o.l.)

4. SU

5. Førtidspension

6. Folkepension

7. Ingen indtægt

8. Andet, hvilket: _______________________

9. Ved ikke

10. Hvor længe har personen været hjemløs?

(Kun ét kryds)

1. 0-3 måneder

2. 4-11 måneder

3. 1-2 år

4. Over 2 år

8. Ved ikke

11. Har personen egen bolig, men

kan ikke opholde sig i den

(funktionelt hjemløs)?

12. Er personen veteran/har været

udsendt fra det danske forsvar

eller Beredskabsstyrelsen?

13. Har personen en psykisk

sygdom?

17. Hvilke indsatser/behandlingstilbud modtager

personen i øjeblikket?

(Gerne flere kryds)

1. Psykiatrisk behandling

2. Behandling for alkoholmisbrug

3. Behandling for stofmisbrug

4. Støtte/kontaktperson, bostøtte e.l.

5. Er i tilsyn fra kriminalforsorgen

6. Er i aktivering/revalidering

7. Er under uddannelse/modtager undervisning

8. Har en handleplan hos kommunen

9. Opskrevet til egen bolig via kommunal

boliganvisning eller almen boligorganisation

10. Opskrevet til §107/108-boform, særbolig e.l.

11. Andet: _____________________________

12. Modtager ingen tilbud

13. Ved ikke

Nej

Ved ikke

14. Har personen en fysisk sygdom og/el. handicap?

Nej

hvilke(n):

_______________________________

Ved ikke

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Bilag 2 Vejledning og definition

Kortlægning af hjemløshed i Danmark 2024

Vejledning

Kortlægning af hjemløshed i Danmark gennemføres i uge 6 (5.-11. februar 2024). Kortlægningen gennemføres

af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i samarbejde med Danmark Statistik og

Social-, Bolig- og Ældreministeriet. Kortlægningen foretages for at kunne følge udviklingen i antallet af borgere

i hjemløshed og derved give et bedre grundlag for udviklingen af indsatsen for borgere i hjemløshed.

Kortlægningen foregår ved, at alle myndigheder, sociale tilbud og behandlingssteder, der er i berøring med

borgere i hjemløshed, udfylder ét såkaldt personskema for hver person, de har kontakt med eller har kendskab

til er i en hjemløshedssituation i uge 6. Personskemaet er beregnet til, at socialrådgivere mv. i kommunerne

og personalet i organisationer/tilbud udfylder skemaet. Der er mulighed for at udfylde skemaet både med eller

uden medvirken af borgerne. Vi beder lederen/personalet om at foretage et skøn over, om det er

hensigtsmæssigt, at borgere inddrages i udfyldelsen af skemaet ud fra deres situation. Om I vælger at inddrage

borgere i udfyldelsen af personskemaet, har betydning for de vilkår og procedurer, der gælder for indsamlingen

af oplysninger fra jeres enhed, og som beskrives i det følgende.

Vilkår for dataindsamlingen og information om

databehandleraftale eller videregivelse

Kortlægningen indebærer behandling af personoplysninger, og er derfor omfattet af databeskyttelses-

lovgivningen. VIVE er dataansvarlig for behandlingen af oplysninger i forbindelse med kortlægningen af

hjemløshed. Indsamling og videregivelse til VIVE sker for størstedelen af personoplysningerne i henhold til

Databeskyttelseslovens § 10, GDPR art. 6, litra e.

Videregivelse af personoplysningerne sker dog i nogle tilfælde i henhold til Sundhedsloven (Sundhedslovens

§ 46, stk. 1 og 2, og § 47, stk. 1). Det gælder for enheder og behandlingstilbud omfattet af sundhedsloven.

VIVE har i disse tilfælde indhentet forudgående tilladelse fra Region Hovedstaden til, at der videregives

journalbaserede oplysninger fra hospitaler, behandlingsenheder o.l. til VIVE i forbindelse med gennemførelse

af undersøgelsen. Denne tilladelse gælder for hele landet.

For de øvrige enheder og tilbud (der IKKE er omfattet af sundhedsloven) vil de lokale enheder/tilbud enten

videregive personoplysninger til VIVE, eller indsamle oplysningerne som databehandler for VIVE. Dette er

afhængig af, hvilken metode enheden/tilbuddet anvender i forbindelse med udfyldelse af personskemaerne.

Det er vigtigt, at enheden/tilbuddet tager stilling til, hvilken af to nedenstående metoder der vil blive benyttet.

Dette skal ske

før

kortlægningen igangsættes:

Metode 1: Borgeren er ikke selv med til at udfylde personskemaet,

og det er

udelukkende

medarbejderne,

der udfylder personskemaerne på baggrund af deres eksisterende kendskab til borgerne (fx kendskab på

baggrund af borgernes ophold, brug af tilbuddet eller tidligere kontakt).

Hvis kun metode 1 benyttes, det vil sige, at borgere ikke medvirker til at udfylde personskemaet, er der tale

om en videregivelse af personoplysninger til VIVE. I dette tilfælde skal der IKKE udfyldes en

databehandleraftale mellem VIVE og enheden. Vilkårene for videregivelsen er beskrevet i dokumentet

videregivelseserklæring for data til kortlægning af hjemløshed 2024, der kan downloades fra den samme VIVE-

hjemmeside, hvor databehandleraftalen tilgås.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Oplysningspligten til borgeren ved brug af metode 1

Ved brug af metode 1, hvor borgeren ikke inddrages i at udfylde personskemaet, påtager VIVE sig at løfte

oplysningspligten, som følger af databeskyttelsesforordningen (GDPR), på både jeres og VIVEs egne vegne.

Det er i overensstemmelse med gældende praksis på området

. Dette vil i udgangspunktet ske via e-boks til

de registrerede. Er de registrerede undtaget e-boks, vil de blive kontaktet af VIVE efter gældende regler for

afsendelse af post fra offentlige myndigheder for borgere, der er fritaget digital post.

Metode 2: Borgeren er med til at udfylde skemaet,

dvs. at medarbejderne interviewer den hjemløse borger

for at udfylde personskemaet, eller at den hjemløse borger selv udfylder personskemaet.

Hvis metode 2 benyttes, dvs. at borgere medvirker til at udfylde personskemaet, er enheden/tilbuddet

databehandler for VIVE, hvorved der SKAL udfyldes en databehandleraftale mellem VIVE og

enheden/tilbuddet FØR dataindsamlingen fra borgerne påbegyndes. Dette gælder også, hvis blot én enkelt

borger medvirker til at udfylde personskemaet. Derfor anbefaler vi, at I hurtigst muligt udfylder/indgår

databehandleraftalen (se side 3), hvis I forventer at benytte metode 2.

Oplysningspligten til borgeren ved brug af metode 2

Ved brug af metode 2, hvor borgere medvirker til at udfylde personskemaet, løftes oplysningspligten ved at

udlevere et oplysningsbrev til borgeren, hvilket er beskrevet nærmere på side 4 i denne vejledning. I det

tilfælde, hvor det vurderes, at modtagelsen af oplysningsbrevet ikke vil gavne borgeren, skal I ikke udlevere

dette.

Metode 1 og 2: Det enkelte tilbud kan også benytte sig af begge metoder,

hvis borgere i nogle tilfælde,

men ikke alle, medvirker til at udfylde skemaet. Bemærk i den forbindelse, at hvis blot en enkelt borger

medvirker til at udfylde personskemaet, er der tale om benyttelse af metode 2, det vil sige at der skal indgås

en databehandleraftale. Hvis enheden/tilbuddet på forhånd forventer, at der vil være tilfælde, hvor borgeren

bedes medvirke til at udfylde personskemaet, skal der udfyldes/indgås en databehandleraftale på forhånd (se

nedenfor).

Det er muligt at udfylde personskemaerne enten elektronisk eller i papirform (den praktiske beskrivelse af,

hvordan skemaerne udfyldes og indberettes/indsendes findes fra side 5 og frem). Hvorvidt personskemaerne

udfyldes/indsendes elektronisk eller i papirform, er irrelevant for, om der er tale om brug af metode 1 eller 2,

som beskrevet oven for. Hvis borgeren medvirker til at udfylde personskemaet (metode 2) skal

dataindsamlingen være omfattet af en databehandleraftale og der er oplysningspligt over for borgeren, uanset

om personskemaerne indsendes elektronisk eller i papirform.

”Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven med kommentarer” af Kristian Korfits Nielsen og

Anders Lotterup (2020), s. 484.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Databehandleraftale (for enheder/tilbud, hvor borgeren

medvirker til at udfylde personskemaet)

En databehandleraftale er den aftale, der skal indgås, når en myndighed/virksomhed (i dette tilfælde VIVE)

benytter en anden myndighed/virksomhed (jeres enhed/tilbud) til at behandle, herunder indsamle,

personoplysninger på sine vegne. Databehandleraftalen SKAL indgås, hvis enheden/tilbuddet har valgt, at

borgeren medvirker til at udfylde personskemaet.

Databehandleraftalen, der skal udfyldes, er en skabelon der tager udgangspunkt i Datatilsynets standard. VIVE

har tilpasset databehandleraftalen til konteksten for kortlægningen. Da der indgår et stort antal enheder/tilbud

i kortlægningen, anvender vi en enkel, elektronisk løsning.

Databehandleraftalen indgås med VIVE, gennem hjemmesiden www.vive.dk/da/hjem2024-databehandling,

hvor databehandleraftalen kan printes ud, gennemlæses og derefter godkendes. Godkendelsen sker

elektronisk ved at benytte et link til indtastning, der findes på hjemmesiden, indtaste følgende oplysninger og

efterfølgende klikke på knappen afslut:

•

Navn på personen der udfylder databehandleraftalen

Enhedens/tilbuddets navn (evt. kommune, organisation e.l.)

Enhedens/tilbuddets adresse (evt. kommune, organisation e.l.)

E-mail på personen der udfylder databehandleraftalen

Telefonnummer på personen der udfylder databehandleraftalen

Når oplysningerne er indtastet klikkes på knappen afslut, hvorved databehandleraftalen godkendes. Bemærk

venligst, at det ikke er nødvendigt med en elektronisk signatur e.l. for at underskrive aftalen, der accepteres

ved at klikke ok til aftalen. Databehandleraftalen behøves dermed ikke udprintes og underskrives. Efter at have

trykket godkendt har enheden/tilbuddet accepteret databehandleraftalen, hvorved den træder i kraft og er klar

til, at dataindsamlingen påbegyndes i uge 6.

Inden for 3-5 dage modtages en bekræftelse på mail fra VIVE, om at VIVE har modtaget godkendelsen af

databehandleraftalen. Bekræftelsesmailen er dokumentation på enhedens godkendelse af databehandler-

aftalen. Bekræftelsen bliver fremsendt elektronisk til den person, som har angivet sig som godkender af

databehandleraftalen. Denne bekræftelsesmail skal opbevares sammen med databehandleraftalen, som vil

være vedhæftet.

Den enkelte enhed/tilbud skal være opmærksom på, hvem i organisationen der har bemyndigelse til at indgå

en databehandleraftale, hvilket ofte vil være en chef/leder, der har tegningsret. Der hvor en kontaktperson

udpeges til at varetage udførelsen af kortlægningen, er det således vigtigt at kontakte den relevante chef/leder,

i forhold til at godkende databehandleraftalen.

Der kan også være enheder/tilbud, der ikke selv har myndighed til at indgå en databehandleraftale. I det

tilfælde bedes enheden/tilbuddet om at få det rette myndighedsniveau (fx i en kommune eller en organisation)

til at godkende databehandleraftalen jf. ovenstående instruks, hvor samme elektroniske procedure benyttes.

Hvis en overordnet enhed godkender databehandleraftalen på vegne af flere enheder (fx for en hel

kommune/forvaltning eller anden form for organisation) bedes denne enhed videreformidle godkendelsen til

de pågældende enheder (fx afdelinger, sociale tilbud, behandlingsenheder e.l.).

Der udfyldes én databehandleraftale mellem VIVE og enheden/tilbuddet som helhed, hvilket derefter dækker

alle de tilfælde, hvor en borger medvirker til at udfylde personskemaet.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Oplysningspligt (til borgere, der medvirker til at udfylde

personskemaet)

Hvis den hjemløse borger selv medvirker til at udfylde personskemaet, skal borgeren informeres om

undersøgelsen og om borgerens rettigheder i forbindelse med dataindsamlingen. Informations-

materialet består af en kort mundtlig introduktion, samt et skriftligt oplysningsbrev.

Medarbejderne skal mundligt informere borgerne om følgende skrevet med kursiv:

VIVE er dataansvarlig for undersøgelsen. Undersøgelsens formål er udelukkende videnskabelig, og dine

personoplysninger vil aldrig blive anvendt til andre formål. VIVE vil behandle dine personoplysninger fortroligt,

og det vil ikke være muligt at identificere dig som person i formidlingen af undersøgelsen.

Du kan altid kontakte VIVE ved brug af kontaktinformationen i oplysningsbrevet, hvis du har spørgsmål til

undersøgelsen eller til dine databeskyttelsesrettigheder. Det er frivilligt, om du vil deltage i undersøgelsen eller

ej – men vi håber du vil være med til at øge vores viden om hjemløshed.

Oplysningsbrevet indeholder central information om undersøgelsens databeskyttelsesretlige vilkår mv.

Oplysningsbrevet skal udleveres skriftligt til borgeren, med mindre, at I vurderer, at af hensyn til borgeren, at

det er bedst at undlade

(I kan eventuelt, hvis I vurderer det giver mening, mundtligt give informationer fra

oplysningsbrevet i stedet).

Da det erfaringsmæssigt kun er en lille del af det samlede antal enheder og tilbud, der indgår i

kortlægningen, der inddrager borgerne i at udfylde personskemaet, beder vi disse enheder og tilbud om selv

at printe oplysningsbrevet ud. Det skriftlige oplysningsbrev kan downloades/printes fra samme hjemmeside,

som databehandleraftalen godkendes på: www.vive.dk/da/hjem2024-databehandling

Hvis din enhed/dit tilbud ønsker at få tilsendt et antal eksemplarer af oplysningsbrevet med posten bedes du

sende en mail til VIVEs kontaktperson på kortlægningen (Lars Benjaminsen: [email protected]) med angivelse af,

hvor mange eksemplarer du ønsker tilsendt, samt adressen som kuverten skal sendes til.

”hvis den registreredes interesse i oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private

interesser, herunder hensynet til den pågældende selv” (databeskyttelsesloven § 22).

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Øvrig vejledning til alle enheder/tilbud

Personnumre og initialer indsamles for at kunne undgå

dobbelttælling

I kortlægningen indsamles borgernes personnumre og initialer for at kunne vide, om der er indsendt skemaer

om samme person fra forskellige tilbud, myndigheder eller organisationer og således kunne kontrollere for

dobbelttælling.

Fortrolighed

I analyser og rapporter vil det ikke være muligt at identificere personer og enkelttilbud. Undersøgelsen er

omfattet af fortrolighed for både de personer, der indberettes og de sociale tilbud, lokale myndigheder mv., der

indsender skemaerne.

Efterfølgende slettepligt

Enheden/tilbuddet må ikke anvende personskemaerne til andet formål end denne undersøgelse. Så vidt det

er muligt, beder vi dog de enheder/tilbud, der udfylder skemaerne i papirform om at tage en kopi af de

indsamlede personskemaer og beholde kopierne, indtil den 1. september 2024. Alle former for kopier

(elektroniske såvel som på papir) skal derefter destrueres/slettes. Disse vilkår for sletning af

oplysninger/kopier gælder både enheder/tilbud der videregiver oplysninger, og enheder hvor borgeren

medvirker ved udfyldelsen af personskemaet.

Særligt til politiet:

Politiet må ikke bruge politimyndighed til at bede om udlevering af CPR-nummer eller andre oplysninger i

forbindelse med kortlægningen

I forhold til politiets medvirken i kortlægningen gælder det, at politiet ikke må benytte politimyndighed til at bede

om udlevering af CPR-nummer i forbindelse med kortlægningen.

Danmarks Statistik står for den praktiske del af

dataindsamlingen

Den praktiske del af dataindsamlingen foretages af Danmarks Statistiks dataindsamlingsafdeling, DST Survey.

Det betyder, at materialet til kortlægningen udsendes og indsamles af Danmarks Statistik på vegne af VIVE,

mens den efterfølgende behandling og analyse af datamaterialet foretages af VIVE.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Vi foretrækker, at du anvender den elektroniske indberetning, men for en

del af enhederne/tilbuddene er der også mulighed for at udfylde og

indsende personskemaerne i papirform

En række offentlige myndigheder og større tilbud bliver bedt om udelukkende at benytte den elektroniske

indberetning. For en række øvrige enheder/tilbud er der alternativt mulighed for at udfylde og indsende

personskemaerne i papirform. Både procedurer for den elektroniske dataindsamling og indsamlingen af

personskemaer i papirform følger gældende bestemmelser i EU’s Databeskyttelsesforordning.

Den

elektroniske

indtastning af personskemaerne foregår ved at gå ind på hjemmesiden

www.dst.dk/hjemskema, hvor du skal bruge en adgangskode for at udfylde oplysninger i indberetnings-

systemet. Det er beskrevet på side 6 og 7 i denne vejledning.

På forsiden af indberetningssiden finder du samtidig en pdf-version af personskemaet og en vejledning i at

benytte den elektroniske indberetning (’sådan gør du på din computer’). Selvom du benytter den elektroniske

indberetning bedes du orientere dig i pdf-versionen af personskemaet, der giver dig et overblik over de

oplysninger, du bedes udfylde for borgeren, og som udfyldes elektronisk ved at følge anvisningerne i

indberetningssystemet.

Hvis du har fået tilsendt materialet (vejledning og personskemaer) i papirform er der i materialet vedlagt en

beskrivelse af, hvordan du indsender personskemaerne til Danmarks Statistik efter en procedure, der følger

bestemmelserne i EU’s Databeskyttelsesforordning.

Selvom du har fået tilsendt materialet i papirform kan du også i stedet for at indsende papirskemaer vælge at

benytte den elektroniske indberetning. Vi opfordrer alle enheder/tilbud til at benytte den elektroniske

indberetning, hvis ikke praktiske hensyn hos jer tilsiger at benytte/indsende papirskemaerne. Alle

enheder/tilbud der deltager i kortlægningen kan benytte den elektroniske indberetning gennem

indberetningssiden hos Danmarks Statistik. Hvis du har fået materialet tilsendt i papirform er koden til at

benytte indberetningssystemet trykt i det blå felt i det vedlagte følgebrev.

Adgangen til den elektroniske indberetningsplatform

hos Danmarks Statistik

For de enheder/tilbud, der udfylder personskemaerne elektronisk, foregår dette gennem webadressen

www.dst.dk/hjemskema

Du går ind på denne side ved at indtaste webadressen i din internetbrowser. (Vær opmærksom på, at

webadressen skal indtastes i browserfeltet øverst, og ikke fx i Google’s søgefelt). Derved kommer du ind på

den hjemmeside hos Danmarks Statistik, hvor indberetningen foregår, og hvor der ligger information om,

hvordan du foretager indberetningen elektronisk. For at foretage selve indberetningen bliver du spurgt om at

indtaste din adgangskode, som er den kode, der identificerer jer som myndighed eller tilbud. De enheder/tilbud,

der har fået materialet til kortlægningen tilsendt på mail, har fået tilsendt koden på mail, hvor den står i boksen

med blå ramme omkring i den ene af de to mails, der er blevet tilsendt (den anden mail indeholder denne

vejledning til kortlægningen samt guiden ’sådan gør du på din computer’).

For de enheder, som har fået tilsendt materialet i papirform, står koden til det elektroniske indberetningssystem

i boksen med blå ramme omkring i det

vedlagte følgebrev.

Alle de enheder, der har fået materialet tilsendt i

papirform kan som nævnt også benytte den elektroniske indberetning.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Selve adgangskoden har 9 tegn, hvor af de første tre tegn er bogstaver, og de efterfølgende seks cifre er en

talkode. Alle 9 tegn indtastes uden mellemrum. Koden kan benyttes af alle medarbejdere i den pågældende

enhed. Du skal dog sikre dig, at kun de medarbejdere, der skal deltage i kortlægningen får videresendt koden

fra dig. Følg herefter den elektroniske vejledning.

Selve hjemmesiden og indberetningsplatformen åbner først mandag i uge 6, men fra uge 4 kan du gå ind på

websiden www.dst.dk/test, hvorved du kommer ind på en midlertidig side med en testversion, der er en fuld

kopi af indberetningssiden. Her kan du afprøve funktionaliteten og downloade materiale helt som på den rigtige

indberetningsside. Vær særligt opmærksom på, at informationer der indtastes på testhjemmesiden ikke

gemmes men slettes hver dag. Du kan således først oprette ’rigtige borgere’ fra mandag d. 5. februar i uge 6.

Definition af hjemløshed

På side 11 i denne vejledning findes en definition af hjemløshed samt en række situationer, som hjemløse

borgere kan befinde sig i. Situationerne genfindes i personskemaets spørgsmål 3. Vi beder jer grundigt læse

definitionen igennem i forhold til hvilke situationer, der er omfattet af kortlægningens definition af hjemløshed,

og hvilke der ikke er.

Vi beder jer særligt bemærke, at også personer, der overnatter midlertidigt og uden kontrakt hos familie og

venner (”sofasovere”) indgår i definitionen, ligesom også personer, der står foran en løsladelse/udskrivning fra

fængsler/hospitaler/behandlingstilbud inden for én måned, men hvor en boligløsning ikke er etableret, indgår

i definitionen.

Uge 6 er tælleuge

Undersøgelsen måler hjemløsheden i uge 6 (5.-11. februar 2024). Spørgsmålene gælder forhold i denne uge,

hvis intet andet er angivet. Bemærk dog, at der er frist indtil d. 1. marts på at foretage indberetningen, dvs.

indtaste eller indsende personskemaerne for de borgere, der var hjemløse i uge 6.

Vi beder om oplysninger for samtlige personer, som er

hjemløse i uge 6, og som I er i kontakt med/kender til

Det er vigtigt, at I indtaster/indsender oplysninger for hver person, I har kontakt med og/eller kendskab til er i

en hjemløshedssituation i uge 6. Vi beder også om skemaer for børn og unge, som er hjemløse, herunder

børn, der opholder sig sammen med deres hjemløse forældre.

Vi beder desuden om, at oplysningerne fra kommunerne er baseret på konkret kendskab til personerne frem

for fx generelle lister/folkeregisteroplysninger over adresseløse personer, da sådanne lister erfaringsmæssigt

også dækker over andre grupper end borgere i hjemløshed.

Personskemaer og organisationsskema vedlagt

For de enheder/tilbud, der har fået tilsendt materialet i papirform, er der vedlagt et antal personskemaer, der

består af én dobbeltside per person. Vi vil bede jer notere myndigheden/organisationen/tilbuddets navn og

adresse på hvert af de returnerede personskemaer, evt. ved brug af label/stempel. Der er desuden vedlagt et

organisationsskema,

hvor vi beder den ansvarlige medarbejder påføre, hvor mange personskemaer der

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

samlet indsendes fra pågældende myndighed/tilbud. Vi beder jer også i organisationsskemaet anføre, hvis der

indsendes skemaer samlet fra flere enheder (fx ved koordinering).

For de enheder/tilbud der har fået tilsendt materialet på mail findes alt materiale på indberetningssiden, og du

udfylder alle informationer elektronisk og skal således ikke efterfølgende indsende nogen oplysninger.

Vejledningen og personskemaet er tilgængelige i pdf-versioner på indberetningssiden for alle enheder/tilbud,

der deltager i kortlægningen. Du kan således altid downloade ekstra versioner af alt relevant materiale. Den

eneste undtagelse herfra er som tidligere nævnt informationsdokumentet til de borgere, der selv medvirker til

at udfylde personskemaet, og som skal hentes på den webside, hvor databehandleraftalen udfyldes og

godkendes for disse tilbud (jf. tidligere afsnit).

Bemærk at ved den elektroniske indberetning udfyldes personoplysningerne ikke gennem pdf-versionen af

personskemaet, men ved at følge anvisningerne på hjemmesiden. Først skal man indtaste enhedens/tilbuddet

kode på den første side. Når koden er indtastet kommer der en side frem med 2 indgange. Først skal

enhedens/tilbuddet kontaktoplysninger indtastes under indgangen ’Organisationsskema’ (dette gøres af

kontaktpersonen). Derefter skal en borger oprettes under indgangen ’Personliste’, hvorefter du på samme side

kan udfylde personskemaets oplysninger for borgeren, jf. vejledningen ’sådan gør du på din computer’. Det er

muligt for flere medarbejdere i den enkelte organisation at benytte indberetningssystemet samtidigt til at

oprette borgere under indgangen Personliste.

Ledere/kontaktpersoner bedes rundsende materialet til

relevante medarbejdere i deres enhed

I de kommunale forvaltninger vil vi bede modtagerne af dette brev organisere, at personskemaerne udfyldes

af sagsbehandlere/socialrådgivere/opsøgende medarbejdere mv., som er i kontakt med og/eller har kendskab

til hjemløse borgere, og at skemaerne samles ind og returneres samlet.

I de kommunale og private/frivillige sociale tilbud samt behandlingssteder vil vi bede lederen/kontaktpersonen

om at organisere, at skemaerne udfyldes af alle organisationens/tilbuddets afdelinger/enheder, og at

skemaerne samles ind og returneres. Vi beder også den ansvarlige person om at omdele en kopi af dette

følgebrev/vejledning, herunder definitionen af hjemløshed, til de medarbejdere, der deltager i udfyldelsen af

personskemaer.

Det kan være relevant, at koordinere dataindsamlingen mellem forskellige enheder i den enkelte kommune

eller organisation for at sikre at alle relevante enheder i en kommune deltager i kortlægningen. Hvis I foretager

en koordinering bedes I selv tage kontakt til de øvrige relevante tilbud og aftale denne koordinering. For

enheder, der koordinerer indbyrdes (fx flere afdelinger i en forvaltning), men som har forskellige kodenumre,

er det muligt at indberette på samme kodenummer, og blot benytte én af koderne. Ligeledes er det muligt at

benytte papirskemaerne fra én enhed. Når I indsender personskemaerne bedes I anføre i det tilhørende

organisationsskema, at de kommer fra forskellige afdelinger, men er indberettet under samme nummer. Hvis

I koordinerer med eksterne enheder uden for fx egen forvaltning og hvis I også koordinerer omkring hvilke

borgere I hver især indberetter for, skal I selv sikre jer, at I har lov til at udveksle oplysningerne med den enhed

I koordinerer med. Hvis I er i tvivl så husk, at vi efterfølgende foretager en omfattende kontrol for dobbelttælling

på tværs af data fra alle enheder.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Vi vil også gerne vide, hvis I ikke har kontakt til eller

kendskab til hjemløse personer

Vi sender dette brev til mange aktører for at afdække det fulde omfang af hjemløshed i Danmark. Derfor er det

vigtigt, at også de, som ikke har kendskab til hjemløse personer, udfylder (elektronisk) eller indsender

organisationsskemaet til os og anfører, hvis I ikke har haft kontakt med/kendskab til hjemløse personer i uge

Vi beder om personnumre og initialer for at kunne undgå

dobbelttælling

Vi beder om personernes personnumre for at kunne vide, om der er indsendt skemaer om samme person fra

forskellige tilbud, myndigheder eller organisationer og således kunne kontrollere for dobbelttælling. I det

elektroniske indberetningssystem indtastes borgerens personnummer af hensyn til datasikkerhed, som den

sidste oplysning for hver enkelt borger. Når skemaet for den enkelte borger gemmes og afsluttes, fjernes

adgangen til personoplysningerne for denne borger.

Hvis I ikke kender/har adgang til hele personnummeret, beder vi jer udfylde de oplysninger, I har, fx fødselsdag,

måned og år. Vi beder jer også udfylde personens initialer (første bogstav i første fornavn og første bogstav i

sidste efternavn samt første bogstav i et mellemnavn) for at kunne foretage kontrol for dobbelttælling. Vi beder

således også om initialer i det tilfælde, hvor det fulde personnummer er oplyst for at kunne kontrollere for

dobbelttælling, hvis personen er registreret uden fuldt personnummer af et andet tilbud.

Eksempel på initialer:

Dorte Pedersen har initialerne DP.

Jens Erik Andersen har initialerne JEA.

Anne-Marie Bech-Petersen har initialerne AP.

Anfør i personskemaet hvis borgeren er hjemmehørende i en

anden kommune, end der hvor registreringen sker

Hvis personen er hjemmehørende i en anden kommune, end hvor registreringen sker (fx har

folkeregisteradresse i en anden kommune eller at en anden kommune er ’betalingskommune’), beder vi jer

anføre dette i rubrikken på side 1 i personskemaet.

Hjemløse uden fast ophold

Der indsendes også skemaer for personer uden fast ophold i Danmark, såfremt personen befinder sig i én af

de otte hjemløshedssituationer. Her beder vi jer sætte kryds i kategorien ’Har ikke fast ophold’ i spørgsmål 8.

For personer, som ikke har et CPR-nummer, beder vi jer oplyse om initialer og fødselsdato i det omfang, det

er muligt.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Angiv de oplysninger, I har – selvom de ikke er

fuldstændige

Der indgår i skemaet en række baggrundsoplysninger, som er vigtige for, at belyse, hvad der kendetegner den

hjemløse borgers situation. Vi beder jer give de informationer, I har, også selvom I ikke kan besvare alle

spørgsmål.

Børn, der opholder sig med en hjemløs forælder

Vi beder også om, at der udfyldes selvstændige personskemaer for børn, der befinder sig i en

hjemløshedssituation, herunder også børn, der opholder sig på tilbud sammen med en forælder i hjemløshed.

For de voksne er der endvidere to spørgsmål til personskemaet (spørgsmål 6B og 6C), om hvorvidt der

opholder sig (egne) børn (under 18 år) sammen med den hjemløse borger/forælder (fx på et socialt tilbud eller

som ”sofasover” hos familie eller venner), samt hvor mange børn, det drejer sig om.

Hvis skemaet slipper op – kopier nye eller download

skemaet

Til de enheder/tilbud, der udfylder personskemaerne i papirform, er det vanskeligt for os at beregne, hvor

mange personskemaer I har brug for. Vi beder jer derfor kopiere nye skemaer (dobbeltsidet) efter behov eller

ved at benytte linket på side 5 til den elektroniske indberetningsside på Danmarks Statistik, hvorfra det er

muligt at downloade og udprinte personskemaet. Hvis i downloader nye skemaer, beder vi jer påføre tilbuddets

identifikationskode (9-tegnskode) oppe i højre hjørne, hvor der står kode.

Til jer der benytter papirskemaerne

Hvis der udfyldes personspørgeskemaer og organisationsskemaet på papir, sendes de retur med GLS til

Danmarks Statistik. Brug den kuvert som er vedlagt sammen med de øvrige materialer (gælder kun dem der

har modtaget materialerne med brevpost), hvor der allerede er påsat postmærkat (returpakkeseddel) med de

nødvendige oplysninger. Hvis I har brug for en returpakkeseddel bedes I kontakte VIVEs kontaktperson ved

at sende en mail.

Vi beder om, at skemaer afleveres til den ansvarlige person inden for myndigheden/tilbuddet/organisationen,

og at alle skemaer fra samme enhed sendes samlet retur.

Her er et link, hvor du kan finde den nærmeste GLS-pakkeshop ved at indtaste dit postnummer:

https://gls-group.eu/DK/da/depoter-gls-pakke-shops

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Du har indtil FREDAG DEN 1. MARTS til at indsende besvarelsen

(papirform) eller til at foretage den elektroniske indberetning

Spørgsmål besvares af VIVE

Lars Benjaminsen, [email protected], telefon 3348 0910

På forhånd tak for jeres medvirken

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Definition af hjemløshed

Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse,

men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos

familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den

kommende nat.

Desuden registreres personer, som befinder sig under kriminalforsorgen, psykiatriske hospitaler og

behandlingsinstitutioner for stofmisbrugere eller lignende tilbud, hvis der er tale om personer, der skal

løslades eller udskrives inden for den næste måned uden at have en bolig til rådighed, og uden at der er

iværksat en boligløsning forud for løsladelsen/udskrivningen.

Nedenfor følger de situationer, der registreres i kortlægningen af hjemløshed i Danmark. Disse situationer

genfindes i personskemaets spørgsmål 3, der beskriver personens bosituation i uge 6.

Tabel 1: Situationer, der registreres i personskemaet

Kategori

Situation

Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer, som

sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur e.l.

Personen overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning

Personen overnatter på et akut/midlertidigt botilbud, som fx herberger og forsorgshjem

Personen opholder sig på hotel, vandrehjem e.l. pga. hjemløshed

Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte

Personen bor i midlertidig udslusningsbolig e.l. uden permanent kontrakt

Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for én måned, og der er IKKE

iværksat en boligløsning forud for løsladelsen.

Personen er indlagt på en psykiatrisk afdeling eller opholder sig på en

behandlingsinstitution og planlægges udskrevet inden for én måned, og der er IKKE

iværksat en boligløsning forud for udskrivningen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Campingvogne, kolonihavehuse o.l:

Hvis personen overnatter i en campingvogn, kolonihavehus e.l. pga.

hjemløshed, beder vi jer anføre dette under kategorien andet i personskemaets spørgsmål 3.

Udslusningsboliger (kategori 6):

Her medregnes personer i udslusningsboliger under § 110, samt lignende

kortere varende tilbud. Personer i visiterede tilbud under servicelovens § 107 og § 108, samt personer der

bor i udslusningsboliger efter almenboliglovens § 63, regnes IKKE som hjemløse.

Løsladelse/udskrivning (kategori 7 og 8):

Såfremt der i situation 7 og 8 løslades/udskrives fra

fængsler/hospitaler/behandlingsinstitutioner til en situation, som er beskrevet under situation 1-5, udfyldes et

personskema for pågældende person.

Kvindekrisecentrene:

Personer med ophold på kvindekrisecentre efter servicelovens § 109 pga. vold i

familien, henregnes ikke som hjemløse. På kvindekrisecentrene i København, der har en delt krisecenter- og

herbergsfunktion, beder vi personalet foretage en vurdering af, om personen er indskrevet pga. vold i

familien, og om personen har en bolig. Der udfyldes ikke skemaer for personer, der er indskrevet pga. vold i

familien, og som har en bolig.

Funktionelt hjemløse:

Også såkaldte ’funktionelt hjemløse’ (personer, som har egen bolig, de ikke kan

benytte pga. sociale eller psykiske problemer) regnes som hjemløse,

såfremt

personen overnatter på gaden

eller på herberger, forsorgshjem, natvarmestuer o.l. i uge 6. I personskemaet registreres det samtidig, at

personen har egen bolig (spørgsmål 11). Bemærk således, at udsatte borgere, som

ikke

overnatter på tilbud

henvendt til hjemløse borgere ikke skal regnes som hjemløse.

Personer uden fast ophold:

Der udfyldes også personskemaer for personer uden fast ophold, og som

befinder sig i én af de otte hjemløshedssituationer. Her beder vi jer anføre i personskemaets spørgsmål 8,

kategori 4, at personen (evt. ud fra et skøn) ikke har fast ophold. Det vil typisk være udenlandske

statsborgere, der ikke har permanent ophold, men som opholder sig kortvarigt/midlertidigt i Danmark, og

som ikke har et cpr-nummer eller et gult sygesikringskort.

BEMÆRK: Følgende personer regnes IKKE som hjemløse:

•

Personer, som bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos familie/pårørende.

Personer i botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold (fx alternative plejehjem og

bofællesskaber).

Studerende, der søger tilflytning til anden by ved studiestart.

Unge, der ønsker at flytte hjemmefra.

Personer, der midlertidigt er uden bolig pga. brand e.l.

Personer, der opholder sig på et kvindekrisecenter (§ 109) pga. vold i familien.

Flygtninge, som er midlertidigt boligplaceret.

•

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Bilag 3 Bilagstabeller

Bilagstabel 3.1

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter aldersgrupper. Særskilt

for hjemkommuner. Region Hovedstaden. Antal.

Hjemkommune

≤ 17

år

18-24

år

25-29

år

30-39

år

40-49

år

50-59

år

≥ 60

år

Uop-

lyst

alder

I alt

Albertslund

Allerød

Ballerup

Bornholm

Brøndby

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ishøj

København

Lyngby-Taarbæk

137

159

338

297

261

148

111

137

1.387

136

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Hjemkommune

≤ 17

år

18-24

år

25-29

år

30-39

år

40-49

år

50-59

år

≥ 60

år

Uop-

lyst

alder

I alt

Rudersdal

Rødovre

Tårnby

Vallensbæk

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

292

317

643

556

463

257

2.605

137

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Bilagstabel 3.2

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter aldersgrupper. Særskilt

for hjemkommuner. Region Sjælland. Antal.

Hjemkommune

≤ 17

år

18-24

år

25-29

år

30-39

år

40-49

år

50-59

år

≥ 60

år

Uop-

lyst al-

der

I alt

Faxe

Greve

Guldborgsund

Holbæk

Kalundborg

Køge

Lejre

Lolland

Næstved

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Vordingborg

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

106

127

192

173

151

106

120

119

855

138

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Bilagstabel 3.3

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter aldersgrupper. Særskilt

for hjemkommuner. Region Syddanmark. Antal.

Hjemkommune

≤ 17

år

18-24

år

25-29

år

30-39

år

40-49

år

50-59

år

≥ 60

år

Uop-

lyst al-

der

I alt

Assens

Billund

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyn

Nyborg

Odense

Svendborg

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Vejle

Ærø

Aabenraa

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

120

112

227

172

146

106

846

139

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Bilagstabel 3.4

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter aldersgrupper. Særskilt

for hjemkommuner. Region Midtjylland. Antal.

Hjemkommune

≤ 17

år

18-24

år

25-29

år

30-39

år

40-49

år

50-59

år

≥ 60

år

Uop-

lyst al-

der

I alt

2022

Favrskov

Hedensted

Herning

Holstebro

Horsens

Ikast-Brande

Lemvig

Norddjurs

Odder

Randers

Ringkøbing-

Skjern

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Struer

Syddjurs

Viborg

Aarhus

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

131

199

102

208

135

311

104

226

164

102

556

1.250

140

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Bilagstabel 3.5

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter aldersgrupper. Særskilt

for hjemkommuner. Region Nordjylland. Antal.

Hjemkommune

≤ 17

år

18-24

år

25-29

år

30-39

år

40-49

år

50-59

år

≥ 60

år

Uop-

lyst al-

der

I alt

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Aalborg

I alt

Kilde:

Egne beregninger.

106

254

433

141

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Bilagstabel 3.6

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Hovedstaden. Antal.

Registrerings-

kommune

Albertslund

Allerød

Ballerup

Bornholm

Brøndby

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Gaden

Natvarme-

stue

140

Herberg

Hotel

Familie/

venner

272

Udslus-

ningsbolig

Kriminal-

forsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt 2024

I alt 2022

158

725

103

106

194

1.442

120

132

120

142

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Registrerings-

kommune

Ishøj

København

Lyngby-Taarbæk

Rudersdal

Rødovre

Tårnby

Vallensbæk

I alt

Anm.:

Gaden

Natvarme-

stue

176

Herberg

Hotel

Familie/

venner

569

Udslus-

ningsbolig

Kriminal-

forsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt 2024

I alt 2022

267

1.191

203

135

2.685

1.361

2.502

Tabellen viser antal borgere i hjemløshed fordelt på hjemløshedssituationer, særskilt for registreringskommune, det vil sige den kommune (typisk opholdskommunen), hvor personskemaet til kortlægningen er udfyldt. I det tilfælde at der

er udfyldt mere end ét skema for en borger, er der givet forrang til det skema, der indikerer borgerens opholdskommune frem for hjemkommunen.

Egne beregninger.

Kilde:

143

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Bilagstabel 3.7

Registrerings-

kommune

Faxe

Greve

Guldborgsund

Holbæk

Kalundborg

Køge

Lejre

Lolland

Næstved

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Vordingborg

I alt

Anm.:

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Sjælland. Antal.

Gaden

Natvarme-

stue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

226

Udslus-

ningsbolig

Kriminal-

forsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt 2024

I alt 2022

279

139

116

734

125

147

695

er udfyldt mere end ét skema for en borger, er der givet forrang til det skema, der indikerer borgerens opholdskommune frem for hjemkommunen.

Egne beregninger.

Kilde:

144

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Bilagstabel 3.8

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Syddanmark. Antal.

Registrerings-

kommune

Assens

Billund

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyn

Nyborg

Odense

Svendborg

Sønderborg

Tønder

Varde

Gaden

Natvarme-

stue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

Udslus-

ningsbolig

Kriminal-

forsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt 2024

I alt 2022

111

113

122

136

145

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Registrerings-

kommune

Vejen

Vejle

Ærø

Aabenraa

I alt

Anm.:

Gaden

Natvarme-

stue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

191

Udslus-

ningsbolig

Kriminal-

forsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt 2024

I alt 2022

428

851

103

877

er udfyldt mere end ét skema for en borger, er der givet forrang til det skema, der indikerer borgerens opholdskommune frem for hjemkommunen.

Egne beregninger.

Kilde:

146

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Bilagstabel 3.9

Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Midtjylland. Antal.

Registrerings-

kommune

Favrskov

Hedensted

Herning

Holstebro

Horsens

Ikast-Brande

Lemvig

Norddjurs

Odder

Randers

Ringkøbing-

Skjern

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Struer

Syddjurs

Gaden

Natvarme-

stue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

Udslus-

ningsbolig

Kriminal-

forsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt 2024

I alt 2022

148

111

137

130

109

103

147

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Registrerings-

kommune

Viborg

Aarhus

I alt

Anm.:

Gaden

Natvarme-

stue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

202

384

Udslus-

ningsbolig

Kriminal-

forsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt 2024

I alt 2022

222

546

103

599

1.257

555

1.209

er udfyldt mere end ét skema for en borger, er der givet forrang til det skema, der indikerer borgerens opholdskommune frem for hjemkommunen.

Egne beregninger.

Kilde:

148

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren

Bilagstabel 3.10 Borgere i hjemløshed uge 6, 2024, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for registreringskommuner. Region Nordjylland. Antal.

Registreringskom-

mune

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Aalborg

I alt

Anm.:

Gaden

Natvarme-

stue

Herberg

Hotel

Familie/

venner

Udslus-

ningsbolig

Kriminal-

forsorgen

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt 2024

I alt 2022

127

277

264

462

295

506

er udfyldt mere end ét skema for en borger, er der givet forrang til det skema, der indikerer borgerens opholdskommune frem for hjemkommunen.

Egne beregninger.

Kilde:

149

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 300: VIVE’s rapport Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning, fra social- og boligministeren