Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2020 - 11670
Doknr.
898923
Dato
28-08-2024
Med lov nr. 227 af 15. februar 2022 om ændring af børneloven, navneloven og
forskellige andre love (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab,
fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for
transpersoner m.v.) blev reglerne om medmoderskab ændret sådan, at
medmoderskab kan etableres på samme lette måde som faderskab.
Med lovændringen vil etablering af medmoderskab også kunne ske, når moren
er blevet gravid gennem en såkaldt ”hjemmeinsemination”. Etablering af
medmoderskab vil således ikke længere forudsætte, at moren er blevet
behandlet med assisteret reproduktion.
Efter loven sættes bestemmelserne herom i kraft efter social- og
boligministerens bestemmelse.
Jeg kan oplyse, at jeg nu har udstedt en bekendtgørelse, hvorefter reglerne om
medmoderskab træder i kraft den 2. september 2024. Udstedelse af denne
bekendtgørelsesker først nu, fordi der viste sig at være behov for at afklare
forholdet mellem reglerne om medmoderskab og vævslovgivningen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1