Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 284
Offentligt
2898337_0001.png
Til alle kommunalbestyrelser, KL
og Ankestyrelsen
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 8746
Doknr.
786204
Dato
24-05-2024
Orientering om personkredsen for borgerstyret personlig
assistance (BPA) efter servicelovens § 96
Som opfølgning på den seneste tids politiske fokus samt en række artikler i
pressen om konkrete sager, hvor borgere har fået afslag på eller frakendt en
tidligere bevilget BPA-ordning, skal Social-, Bolig- og Ældreministeriet hermed
tydeliggøre personkredsen for BPA efter servicelovens § 96, som opfølgning
på den seneste orientering om en række forhold vedr. hjælpeordningerne i
servicelovens §§ 95 og 96 d. 4. oktober 2022 (vedlagt som bilag).
Personkredsen for BPA efter servicelovens § 96
Det fremgår af servicelovens § 96, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde
borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som
tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning
og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske
særlige støtte.
Det skal understreges, at der ikke er sket lovmæssige ændringer på området
siden indførelsen af BPA i dens nuværende form, som indsnævrer
personkredsen for BPA-ordningen.
Personkredsen for BPA er således uændret borgere med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det
nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte til pleje, overvågning eller
ledsagelse, for at kunne opbygge eller fastholde et selvstændigt liv med
mulighed for deltagelse i samfundslivet.
BPA-ordningen er som udgangspunkt rettet mod borgere med massive og
sammensatte hjælpebehov, hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved
almindelig personlig og praktisk hjælp.
Det vil normalt sige borgere, som i høj grad er afhængige af hjælp til at udføre
almindelige daglige funktioner som eksempelvis madlavning, bad, læse, skrive
m.v., og som har et omfattende behov for pleje, overvågning, ledsagelse eller
praktisk bistand.
Det særlige hjælpebehov kan også f.eks. have baggrund i, at den hjælp, der er
behov for, har en så personlig karakter, at det er væsentligt selv at kunne
sammensætte sit hjælperkorps. Det kan være, at borgerens behov er så
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 284: Orientering om udsendelse af orienteringsskrivelse til kommunerne om præcisering af BPA-reglerne, fra social- og boligministeren
2898337_0002.png
specifikke og personlige, at de forudsætter individuel oplæring af hjælperne,
f.eks. af hensyn til forflytning.
Der er hverken fastsat begrænsninger for, hvilke former for
funktionsnedsættelser der kan være omfattet af hjælp efter servicelovens § 96
eller krav om, at borgere ikke må udføre nogle af funktionerne selv. Det er
ligeledes ikke et krav, at borgeren har eller kan få et højt aktivitetsniveau for at
få hjælp efter servicelovens § 96, ligesom det ikke er et krav, at borgeren er i
beskæftigelse eller under uddannelse mv. eller har planer herom.
Det forhold, at en borger ikke er i beskæftigelse, f.eks. fordi borgeren er
pensionist, under uddannelse eller er ung, kan tillægges vægt som et blandt
flere forhold i den samlede vurdering, men det kan ikke i sig selv udelukke
borgeren fra personkredsen for BPA. Et ændret behov som følge af en ændring
i borgerens livssituation kan derimod godt potentielt begrunde en frakendelse
af ordningen eller nedsættelse af hjælpertimer.
Der gælder desuden ikke nogen begrænsninger i forhold til, at unge kan få
tildelt BPA, hvis den unge i øvrigt opfylder kriterierne for personkredsen,
herunder kravet om, at den unge skal være over 18 år.
I udmålingen af BPA skal kommunalbestyrelsen altid foretage en konkret og
individuel vurdering af, om borgeren opfylder betingelserne for at modtage
hjælp efter denne bestemmelse og er omfattet af personkredsen.
Udmåling af hjælp efter § 96
Udmålingen af hjælp efter servicelovens § 96 skal tage udgangspunkt i en
konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp, og hvad den
enkelte borger selv kan klare med henblik på at kunne leve et almindeligt liv
som andre uden funktionsnedsættelse, både i og uden for hjemmet.
Der er dermed et andet sigte med udmåling af hjælp efter servicelovens § 96
end udmåling af personlig og praktisk hjælp i hjemmet efter servicelovens § 83.
Kvalitetsstandarder for § 83 kan derfor ikke anvendes som udgangspunkt for
udmålingen af hjælp efter § 96, da hjælpebehovet ofte omfatter større og
mindre opgaver spredt over hele døgnet, og hvor det ikke nødvendigvis er
forudsigeligt, hvornår hjælpen skal leveres og konkret til hvilke opgaver.
Udmålingen af hjælp til borgere i personkredsen for BPA skal desuden
foretages med afsæt i formålet med BPA-ordningen om at skabe en fleksibel
og helhedsorienteret ordning med borgerens selvbestemmelse i centrum, så
borgeren kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.
Den enkelte kommune skal være opmærksom på, at udmålingen ikke må være
så snæver, at timerne kun kan udmåles til hjælp på helt bestemte tidspunkter
eller til bestemte aktiviteter, da det vil mindske den fleksibilitet og
selvbestemmelse, der er forudsat i ordningen.
Varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp
Kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp
efter servicelovens § 96 skal meddeles med et varsel på mindst 14 uger fra
borgerens modtagelse af afgørelsen.
Iværksættelse af kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af BPA-
ordningen eller nedsættelse af hjælp må i de tilfælde, hvor
2
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 284: Orientering om udsendelse af orienteringsskrivelse til kommunerne om præcisering af BPA-reglerne, fra social- og boligministeren
2898337_0003.png
kommunalbestyrelsens afgørelse påklages til Ankestyrelsen, først påbegyndes,
når varslingsperioden er udløbet.
Hermed sikres det, at borgerne, når der klages til Ankestyrelsen, modtager den
hidtidige hjælp i uændret omfang i hele varslingsperioden, og at
kommunalbestyrelsens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af den
hidtidige hjælp først skal påbegyndes effektueret, når varslingsperioden på 14
uger er udløbet.
Ny rammeaftale på handicapområdet
Til orientering er der i rammeaftalen mellem regeringen (SVM) og Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti samt Radikale Venstre om en langsigtet
og bæredygtig udvikling af handicapområdet af 2. maj 2024 aftalt en justering
af servicelovens hjælperordninger.
Det fremgår af rammeaftalen, at den allerede nedsatte arbejdsgruppe, om en
ny takstmodel for servicelovens hjælpeordninger, vil præsentere et forslag til en
justering af servicelovens hjælperordninger i form af en ny takstmodel, som
skal danne rammen om en bedre og enklere udmåling af tilskuddet til
hjælpernes løn og administrationsbidraget. Med afsæt i dette udspil udarbejdes
lovforslag om en ny takstmodel for området.
Endvidere fremgår det, at mulighederne for en lovændring, som skal give
hjælpere i servicelovens hjælperordninger lov til at udføre hjælpeopgaver for en
borger svarende til det, som andre borgere i samme alder og livssituation uden
en funktionsnedsættelse, selv kan udføre, afsøges i samarbejde med parterne i
Sammen om Handicap
.
Med venlig hilsen
Trine Frederiksen
Kontorchef
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Bilag
Bilag 1 – Tidligere orientering om en række forhold vedr. hjælperordningerne
efter servicelovens §§95 og 96
3