SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 280
Offentligt

UDKAST

Socialudvalget 2023-24

SOU Alm.del - Bilag 280

Offentligt

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Kontor for Udsatte Børn, Kontor for Handicap og Center for Jura og

Internationale Opgaver

2024-3330

CAP, LAOK, LIKR, MASZ

10. august 2024

Forslag

til

Lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område

(Rettelse af mangler og tydeliggørelse af reglerne i barnets lov om under-

retning og målgruppe for hjælp og støtte til børn og unge med nedsat funk-

tionsevne m.v.)

§1

I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024, som ændret

ved § 3 i lov nr. 217 af 5. marts 2024 og § 2 i lov nr. 329 af 9. april 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 3

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Social stofmisbrugsbehandling efter § 33.«

Nr. 2-9 bliver herefter nr. 3-10.

§ 3, stk. 1, nr. 7,

der bliver nr. 8, ændres »stk. 2-4« til: » stk. 2-5«.

§ 20, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »herom«: », og dette giver anledning

til bekymring for barnet eller den unge«.

§ 36

ændres »barnets handlekommune« til: »barnets eller den unges

handlekommune eller der, hvor barnet eller den unge opholder sig i forbin-

delse med en støttende indsats eller anbringelse efter barnets lov«.

§ 86, stk. 1, 2. pkt.,

udgår »kroniske eller langvarige«.

§ 87, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »funktionsevne«: »eller den indgri-

bende lidelse«.

§ 104

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

UDKAST

»Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning efter § 103, stk. 2,

træffe afgørelse om, at samvær mellem barnet eller den unge og netværket

skal støttes ved, at barnets eller den unges støtteperson er til stede.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 104, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 4« til »stk.

5«.

§ 137, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »indsatser« til: »støttende indsatser efter §

32 eller anbringelse efter §§ 46, 47 eller 67 eller foranstaltninger efter lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

10.

§ 143, stk. 4,

indsættes efter »om«: »indsatsen eller«.

11.

§ 145, stk. 1,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Social stofmisbrugsbehandling efter § 33«.

Nr. 2-8 bliver herefter nr. 3-9.

12.

§ 145, stk. 1, nr. 7,

der bliver nr. 8, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.

13.

§ 145, stk. 2,

ændres »nr. 5 og 7« til: »nr. 6 og 8«.

14.

§ 214, stk. 2,

ændres »har bopæl« til: »opholder sig«.

§2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 329 af

9. april 2024, foretages følgende ændringer:

§ 9, stk. 3,

indsættes efter »efter lov om social service«: », efter § 29,

stk. 1, og § 32, stk. 5, i barnets lov«.

§ 9 a, stk. 1,

indsættes efter »18 år«: », herunder et ufødt barn,«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

§ 1, nr. 11, finder ikke anvendelse for afgørelser om social stof-

misbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov, der er truffet før lovens ikraft-

træden.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Udvidelse af barnets eller den unges klageadgang efter bar-

nets lov

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2.

Udvidelse af mulighed for økonomisk støtte til forældre i

forbindelse med møder om barnet eller den unge

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3.

Tydeliggørelse af retstilstanden og udbedring af fejl og

mangler

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

UDKAST

10.

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder for det første forslag om rettelse af fejl og udbed-

ring af mangler i barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024,

og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 (herefter retssikkerhedsloven). Det

drejer sig blandt andet om at tydeliggøre, i hvilke situationer kommunerne

er forpligtede til at iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter barnets lov,

når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke

herom. Der er derudover behov for at tydeliggøre kommunernes hjemmel

til at træffe afgørelse om, at samvær mellem barnet eller den unge og net-

værket skal støttes ved, at barnets eller den unges støtteperson er til stede,

når barnet eller den unge har anmodet herom.

Lovforslaget indeholder derudover forslag om rettelse af fejl i reglerne ved-

rørende kommunernes behandling af underretninger om børn og unge, i reg-

lerne om børne- og ungeudvalgets godkendelse af foreløbige afgørelser om

bl.a. støtte efter barnets lov og i reglerne om muligheden for efter barnets

lov at underrette kompetente myndigheder i Grønland og på Færøerne. Sam-

tidig er der foretaget ensretning af sprogbrugen i bestemmelserne om mer-

udgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Det overordnede formål med forslaget er derfor at tydeliggøre retstilstanden

i forhold til støtte til børn og unge i udsatte positioner og for børn og unge

med funktionsnedsættelse.

Derudover indeholder lovforslaget forslag om at udvide muligheden for ef-

ter barnets lov at yde støtte til dækning af udgifter til forældres transport i

forbindelse med møder om barnet eller den unge i forbindelse med støtte

efter barnets lov, således at der foruden støtte til møder i barnets eller den

unges handlekommune kan gives støtte til dækning af udgifter til forældres

transport i forbindelse med møder, hvor barnet eller den unge opholder sig.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

UDKAST

Det kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor barnet eller den unge er anbragt

uden for hjemmet i en anden kommune end barnets eller den unges handle-

kommune.

Endelig indeholder lovforslaget forslag om at ensrette barnets eller den un-

ges muligheder for at klage over afgørelser efter barnets lov, således at bar-

net eller den unge, der er fyldt 10 år, vil kunne indbringe en afgørelse om

social stofmisbrugsbehandling for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikker-

hedsloven, når barnet eller den ung har alvorlige sociale og adfærdsmæssige

problemer på grund af stofmisbruget, i lighed med afgørelser om andre støt-

tende indsatser efter barnets lov, herunder behandling af barnet eller den

unge.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af barnets eller den unges klageadgang efter barnets lov

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 33 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen senest 14 dage

efter en henvendelse fra et barn eller en ung under 18 år eller forældrene

skal iværksætte social behandling, jf. § 101, stk. 1, i lov om social service,

jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024 (herefter serviceloven), af

barnets eller den unges stofmisbrug, når barnet eller den unge har alvorlige

sociale og adfærdsmæssige problemer på grund af stofmisbruget, der med-

fører, at barnet eller den unge ikke kan fungere i forhold til familie, uddan-

nelse, arbejde eller skole. Det fremgår af § 33, stk. 2, i barnets lov, at en

afgørelse om stofmisbrugsbehandling efter stk. 1 træffes med samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Bestem-

melsen supplerer adgangen til at træffe afgørelse om behandling af barnet

eller den unge, herunder social stofmisbrugsbehandling, efter § 32, stk. 1,

nr. 5, i barnets lov.

Det fremgår af bemærkningerne til § 33 i barnets lov, jf. Folketingstidende,

A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 195-196, at bestemmelsen er en videre-

førelse af servicelovens § 101, stk. 1 og 4, for så vidt angår børn og unge

under 18 år, og de regler om en behandlingsgaranti, der med hjemmel i ser-

vicelovens § 101, stk. 12, var fastsat i §§ 1 og 3-5 i dagældende bekendtgø-

relse nr. 714 af 19. juni 2013 om garanti for social behandling for stofmis-

brug til unge under 18 år i særlige tilfælde. Det fremgår endvidere, at be-

stemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at iværksætte et

socialt behandlingstilbud til børn og unge med alvorligt stofmisbrug inden

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

UDKAST

for 14 dage fra henvendelsen fra barnet, den unge eller forældrene, når be-

tingelserne herfor er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal oplyse sagen efter

reglerne herom i barnets lov og vurdere, om barnets eller den unges stofmis-

brug er så alvorligt, at der vil skulle iværksættes et behandlingstilbud inden

for 14 dage.

Det fremgår af § 3 i barnets lov, at børn og unge, der er fyldt 10 år, udøver

partsbeføjelser i følgende sager: 1) Indsatser efter § 32, stk. 1, 2) børne- og

ungepålæg efter § 39, 3) anbringelse uden for hjemmet efter § 46, 4) valg af

anbringelsessted efter § 52, 5) behandling og uddannelse m.v. efter § 97,

stk. 2, 6) hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1, 7) samvær

og kontakt efter § 104, stk. 2-4, 8) ungestøtte efter §§ 114-116 og opretholdt

anbringelse efter § 120, der træffes i medfør af § 111 og § 112, stk. 3, inden

den unge fylder 18 år, og 9) sager, der behandles efter §§ 142, 143, 146-148

og 151.

Det følger af bemærkningerne til § 3 i barnets lov, jf. Folketingstidende, A,

2022-23, L 93 som fremsat, side 131, at bestemmelsen indebærer, at barnet

eller den unge kan udøve partsbeføjelser, det vil sige har partshabilitet, i de

anførte sager om særlig støtte, når barnet eller den unge er fyldt 10 år.

Det fremgår af § 145, stk. 1, i barnets lov, at følgende afgørelser af barnet

eller den unge, der er fyldt 10 år, kan indbringes for Ankestyrelsen efter

reglerne i retssikkerhedsloven: 1) Indsatser efter § 32, stk. 1, 2) børne- og

ungepålæg efter § 39, 3) anbringelse uden for hjemmet efter § 46, 4) valg af

anbringelsessted efter § 52, stk. 1, 5) behandling, uddannelse og ændring af

anbringelsessted m.v. efter § 97, stk. 2, 6) hjemgivelse og hjemgivelsespe-

riode efter § 100, stk. 1, 7) samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, og 8)

ungestøtte efter §§ 114 og 116 eller opretholdt anbringelse efter § 120, der

træffes i medfør af § 111 eller § 112, stk. 3, inden den unge fylder 18 år.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 145, stk. 1, i barnets lov, jf. Fol-

ketingstidende, A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 411-412, indebærer be-

stemmelsen, at barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, har ret til at indbringe

en række konkrete afgørelser for Ankestyrelsen. Det drejer sig om de kon-

krete afgørelser, der er opregnet i § 145, stk. 1, nr. 1-8, og beslutninger efter

§ 48, stk. 1, jf. § 145, stk. 4. Ankestyrelsen skal behandle en klage efter §

145 efter reglerne i retssikkerhedsloven.

Afgørelser om social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov frem-

går ikke blandt de afgørelser efter § 145, stk. 1, der kan indbringes for An-

kestyrelsen af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år. Tilsvarende indgår §

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

UDKAST

33 ikke blandt de sager, der fremgår af § 3. Et afslag på social stofmisbrugs-

behandling efter § 33 i barnets lov vil imidlertid kunne påklages af foræl-

dremyndighedsindehaveren efter § 144 i barnets lov.

2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Efter barnets lov har barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, ikke efter gæl-

dende regler samme rettigheder og beføjelser i sager om social stofmis-

brugsbehandling efter § 33 i barnets lov som i andre sammenlignelige sager

efter barnets lov, bl.a. sager om støttende indsatser efter § 32, som efter stk.

1, nr. 5, kan omfatte behandling af barnet eller den unge.

Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at det vil være hen-

sigtsmæssigt af hensyn til barnets eller den unges retssikkerhed at sikre, at

børn og unge, der er fyldt 10 år, i sager om social stofmisbrugsbehandling

efter § 33 får de samme rettigheder, som gør sig gældende i andre sager om

støttende indsatser efter barnets lov, hvor børn og unge, der er fyldt 10 år

udøver selvstændige partsbeføjelser og kan klage over afgørelser i sagen til

Ankestyrelsen.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide barnets eller den unges klagemuligheder efter barnets

lov, således at det sikres, at børn og unge, der er fyldt 10 år, vil få mulighed

for at klage over en afgørelse om social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i

barnets lov. Konkret foreslås det at indsætte et nyt nummer i § 145, stk. 1,

som eksplicit fastsætter, at barnet eller den unge, der fyldt 10 år, kan ind-

bringe afgørelser om social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov

for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven. Forslaget indebærer

ikke ændringer i kravet om, at den unge, der er fyldt 15 år, skal samtykke til

social stofmisbrugsbehandling efter § 33.

Samtidig foreslås en tilsvarende udvidelse af bestemmelsen om barnets eller

den unges partsbeføjelser i § 3 i barnets lov, således at det sikres, at børn og

unge, der er fyldt 10 år, vil kunne udøve partsbeføjelser i sager om social

stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov.

Forslagene vil medføre, at barnets eller den unges rettigheder i sager om

social stofmisbrugsbehandling i særlige tilfælde sidestilles med barnets eller

den unges rettigheder i sager om bl.a. støttende indsatser efter § 32 og an-

bringelse uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47 i barnets lov.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 11 og 13, og bemærkningerne hertil.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

UDKAST

2.2. Udvidelse af mulighed for økonomisk støtte til forældre i forbin-

delse med møder om barnet eller den unge

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 36 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen i barnets eller den

unges handlekommune kan yde støtte til dækning af udgifter til forældres

transport i forbindelse med møder i barnets handlekommune.

Bestemmelsen indebærer, at det alene er muligt at yde økonomisk støtte til

forældrene i tilfælde, hvor der afholdes møder i barnets handlekommune.

Det følger af bemærkningerne til § 36 i barnets lov, jf. Folketingstidende,

A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 201, at bestemmelsen giver hjemmel til,

at barnets handlekommune kan dække forældres udgifter til transport til mø-

der i barnets handlekommune, når forældrene har bopæl i en anden kom-

mune.

Det er efter gældende ret ikke tydeligt, hvilke møder der er omfattet af be-

stemmelsen. Bestemmelsen i barnets lov svarer til den tidligere gældende §

71, stk. 9, i lov om social service. Det følger imidlertid af bemærkningerne

til bestemmelsen, da den blev indført i serviceloven, jf. Folketingstidende,

2004-05 (1. samling), tillæg A, s. 268, at bestemmelsen giver hjemmel til at

dække udgifter til transport i forbindelse med en anbringelse uden for hjem-

met. Bestemmelsen blev således oprindeligt indført i forbindelse med an-

bringelsesreformen som konsekvens af ændringer i retssikkerhedslovens

regler om handlekommune som følge af lov nr. 397 af 28. maj 2003, hvor-

med det blev relevant at give hjemmel til dækning af forældres udgifter til

transport i situationer, hvor forældrene fraflytter den anbringende kom-

mune, efter at barnet eller den unge er blevet anbragt.

2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer, at der er behov for dels at ud-

vide og dels at tydeliggøre rammerne for kommunernes mulighed for at yde

støtte til dækning af udgifter til forældres transport efter § 36 i barnets lov.

Der vil således være tilfælde, hvor et barn eller en ung er anbragt uden for

hjemmet på et anbringelsessted, og anbringelsesstedet er beliggende i en an-

den kommune end barnets eller den unges handlekommune. Der kan i den

forbindelse være tilfælde, hvor møder om barnet eller den unge i forbindelse

med anbringelsen afholdes eller med fordel kan afholdes i barnets eller den

unges opholdskommune, herunder på barnets eller den unges anbringelses-

sted. Det samme kan gøre sig gældende i andre sager om støttende indsatser,

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

UDKAST

herunder eksempelvis i sager, hvor barnet eller den unge modtager en spe-

cialiseret indsats på et tilbud, som er beliggende i en anden kommune end

barnets eller den unges handlekommune og møder med forældrene afholdes

på tilbuddet.

Efter gældende regler er det ikke muligt for kommunen med hjemmel i § 36

i barnets lov at yde økonomisk støtte til dækning af udgifter til forældrenes

transport i forbindelse med møder vedrørende barnet eller den unge i til-

fælde, hvor møderne ikke afholdes i barnets eller den unges handlekom-

mune. Der kan dog efter § 35, stk. 4, nr. 1 og 2, i barnets lov ydes økonomisk

støtte til dækning af udgifter i forbindelse med støttende indsatser eller an-

bringelse uden for hjemmet. Denne bestemmelse er imidlertid afgrænset til

forældremyndighedsindehaveren, og der kan således ikke med hjemmel i §

35 ydes økonomisk støtte til forældre uden del i forældremyndigheden. Der

kan derudover være tvivl om, hvorvidt møder med forældrene kan anses for

at være en udgift i forbindelse med en indsats eller en anbringelse, som det

er forudsat i § 35, stk. 4. Endvidere fremgår det af § 35, stk. 5, at støtte efter

stk. 4 kun kan ydes, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har til-

strækkelige midler til at dække udgifterne. Denne begrænsning gælder ikke

for støtte efter § 36, der således ikke er trangsbestemt.

Ministeriet finder, at det vil være hensigtsmæssigt at sikre en udtrykkelig

adgang for kommunerne til at dække forældres udgifter til transport til mø-

der om barnet eller den unge i forbindelse med en støttende indsats eller

anbringelse efter barnets lov, uanset om møderne afholdes i barnets eller den

unges handlekommune eller i en anden kommune, hvor barnet eller den

unge opholder sig. Hermed vil der bl.a. kunne tages højde for tilfælde, hvor

barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet eller f.eks. modtager be-

handling på et tilbud, der er beliggende i en anden kommune end barnets

eller den unges handlekommune, og hvor det som følge heraf kan være re-

levant at afholde møderne, der hvor barnet eller den unge opholder sig i det

daglige. Således vil det ikke være anbringelsesstedets eller tilbuddets geo-

grafiske placering, der vil være afgørende for forældrenes muligheder for at

få dækket udgifter til transport. Det vurderes således, at det kan være væ-

sentligt af hensyn til barnet eller den unge og forældrenes mulighed for at

involvere sig i barnets eller den unges dagligdag og støtte op om formålet

med indsatsen, at forældrene gives lige muligheder for at opnå økonomisk

støtte til dækning af transportudgifter, uanset om møderne afholdes i barnets

eller den unges handlekommune eller i en anden kommune, hvor barnet eller

den unge opholder sig, og uanset om der er tale om en anbringelse eller en

støttende indsats efter barnets lov.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

UDKAST

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide kommunalbestyrelsens mulighed for at yde økono-

misk støtte efter § 36, således at der fremadrettet vil kunne ydes støtte til

dækning af udgifter til transport til møder i barnets eller den unges handle-

kommune eller der, hvor barnet eller den unge opholder sig i forbindelse

med en støttende indsats eller anbringelse efter barnets lov.

Den foreslåede ordning vil medføre, at det vil være muligt for kommunal-

bestyrelsen at yde støtte til dækning af forældrenes udgifter til transport i

forbindelse med møder om barnet eller den unge, uanset om møderne finder

sted i barnets eller den unges handlekommune eller i en anden kommune,

hvor barnet eller den unge opholder sig. Det vil samtidig blive tydeliggjort,

hvilke møder der er omfattet af bestemmelsen, og der vil ske en udvidelse

således, at bestemmelsen både vil omfatte møder i forbindelse med anbrin-

gelse og støttende indsatser efter barnets lov.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.3. Tydeliggørelse af retstilstanden og udbedring af fejl og mang-

ler

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3 i barnets lov, at børn og unge, der er fyldt 10 år, udøver

partsbeføjelser i en række konkrete sager, herunder, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, i

forbindelse med afgørelser om samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, i

barnets lov.

Bestemmelsen indebærer, jf. Folketingstidende, A, 2022-23, L 93 som frem-

sat, side 131, at barnet eller den unge kan udøve partsbeføjelser, det vil sige

har partshabilitet, i denne type sager, når barnet eller den unge er fyldt 10

år.

Efter § 20, stk. 1, i barnets lov, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse

om en børnefaglig undersøgelse i en række konkrete situationer. Det frem-

går af § 20, stk. 1, nr. 2, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om

en børnefaglig undersøgelse når et barn eller en ung har været udsat for

overgreb eller ved mistanke herom.

Bestemmelsen indebærer, at der skal iværksættes en børnefaglig undersø-

gelse, når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, herunder vold

eller seksuelle overgreb, eller hvis der er mistanke herom. Formålet er ifølge

bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende, A, 2022-23, L 93

som fremsat, side 170, at beskytte barnet eller den unge og sikre, at sager,

hvor der er mistanke eller viden om overgreb mod et barn eller en ung, altid

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

UDKAST

bliver grundigt undersøgt. Bestemmelsen skal desuden ses i sammenhæng

med § 125 i barnets lov om brug af børnehuse i forbindelse med en børne-

faglig undersøgelse, når et barn eller en ung har været udsat for overgreb

eller ved mistanke herom.

Det fremgår af § 86, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal yde

dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn

eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en

betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne

eller den indgribende kroniske eller langvarige lidelse og ikke kan dækkes

efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning. Ifølge bemærk-

ningerne til § 86, stk. 1, i barnets lov, jf. Folketingstidende, A, 2022-23, L

93 som fremsat, side 295, er der tale om en videreførelse af betingelsen fra

den tidligere gældende § 41, stk. 1, i serviceloven uden indholdsmæssige

ændringer.

Det fremgår af § 87, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal yde

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet for-

sørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte

funktionsevne, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest

hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den

unge.

Ifølge bemærkningerne til § 87, stk. 1, i barnets lov, jf. Folketingstidende,

A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 297, er der tale om en videreførelse af

den tidligere gældende § 42, stk. 1, i serviceloven uden indholdsmæssige

ændringer.

Efter § 103 i barnets lov har børn og unge under en anbringelse uden for

hjemmet ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder sø-

skende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer og venner. Efter § 103,

stk. 2, kan barnet eller den unge anmode om, at samværet alene kan finde

sted med tilstedeværelse af en støtteperson til barnet eller den unge, eller om

at få suspenderet samværet med forældrene eller netværket i en periode på

op til otte uger.

Det fremgår af bemærkningerne til § 103 i barnets lov, jf. Folketingstidende,

A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 337, at barnet eller den unge til enhver

tid kan fremsætte en anmodning efter § 103, stk. 2. Barnets eller den unges

anmodning skal behandles af kommunalbestyrelsen, som skal foretage en

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

UDKAST

konkret og individuel vurdering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse

om at regulere eller suspendere samværet. En sådan afgørelse vil skulle træf-

fes efter § 104.

Det fremgår af § 104, stk. 2, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen om for-

nødent skal træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kon-

takten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Kommu-

nalbestyrelsen skal foretage en konkret og individuel vurdering ud fra for-

holdene i den enkelte sag, herunder ud fra barnets eller den unges alder,

modenhed og eventuelle funktionsnedsættelse. Ved afgørelsen skal der læg-

ges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med an-

bringelsen.

Ifølge bemærkningerne til § 104, stk. 2, i barnets lov, jf. Folketingstidende,

A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 340, kan der efter denne bestemmelse

bl.a. træffes afgørelse om, at barnets eller den unges samvær med en person

fra netværket skal støttes ved, at der er en tredje person til stede. Det kan

eksempelvis være relevant, hvis barnet efter § 103, stk. 2, i barnets lov, har

fremsat en anmodning om, at barnets eller den unges støtteperson skal være

til stede under samværet med en person fra netværket. Støttepersonens til-

stedeværelse ved samværet skal i disse tilfælde ses som en støtte for barnet

eller den unge. Det fremgår endvidere, at kommunalbestyrelsen ikke efter §

104, stk. 2, kan fastsætte, at barnets eller den unges samvær med forældrene

skal støttes ved, at der skal være en tredje person til stede under samværet.

En sådan afgørelse vil således kræve samtykke fra forældremyndighedsin-

dehaveren og den unge over 15 år og skal derfor træffes efter § 104, stk. 3.

Efter § 104, stk. 3, i barnets lov, kan kommunalbestyrelsen med samtykke

fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, træffe

afgørelse om, at samværet mellem forældrene og barnet eller den unge skal

støttes, ved at der er en tredje person til stede, herunder efter anmodning

efter § 103, stk. 2, barnets eller den unges støtteperson.

En afgørelse om samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, i barnets lov, kan

af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, indbringes for Ankestyrelsen

efter reglerne i retssikkerhedsloven, jf. § 145, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.

Det fremgår af § 137, stk. 1, i barnets lov, at når kommunalbestyrelsen mod-

tager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem kommunalbe-

styrelsen allerede har iværksat indsatser, skal kommunalbestyrelsen genvur-

dere sagen. En eller flere personer i den myndighed i kommunen, der løser

opgaver inden for området for udsatte børn og unge, som ikke tidligere har

deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

UDKAST

Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende,

A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 389, at § 137 i sin helhed er en videre-

førelse af § 155 a, stk. 1, i den dagældende servicelov uden materielle æn-

dringer, men med de redaktionelle ændringer der følger af barnets lov. Efter

den dagældende § 155 a i serviceloven, var kommunalbestyrelsen forpligtet

til at genvurdere sagen, når den modtog en underretning om et barn eller en

ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede havde iværksat foran-

staltninger.

Efter § 143, stk. 1, i barnets lov kan formanden eller i dennes fravær næst-

formanden for børne- og ungeudvalget træffe foreløbige afgørelser efter en

række konkrete bestemmelser i barnets lov, herunder bl.a. § 47 om anbrin-

gelse uden for hjemmet uden samtykke, og § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1,

i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr.

224 af 6. marts 2024 (herefter voksenansvarsloven), som af hensyn til bar-

nets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behand-

les i børne- og ungeudvalget.

Efter § 143, stk. 2, i barnets lov kan formanden eller i dennes fravær næst-

formanden for børne- og ungeudvalget i sager om et barn eller en ung, der

er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-

nalitet, jf. lov nr. 1705 af 27. december 2018, eller er i et forbedringsforløb,

jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, træffe forelø-

bige afgørelser efter en række konkrete bestemmelser i henholdsvis barnets

lov, voksenansvarsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,

når det af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan

afvente sagens behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det fremgår af § 143, stk. 4, i barnets lov, at en foreløbig afgørelse efter stk.

1 og 2 snarest muligt og senest inden syv dage efter iværksættelsen af afgø-

relsen skal forelægges børne- og ungeudvalget til godkendelse, uanset om

foranstaltningen er ophørt.

Det er forudsat i bemærkningerne til barnets lov, jf. Folketingstidende, A,

2022-23, L 93 som fremsat, side 406-7, at såvel § 143, stk. 1 og 2 og 4, er

en videreførelse af retstilstanden fra den dagældende servicelov med de nød-

vendige konsekvensændringer som følge af barnets lov, herunder at de kon-

krete foreløbige afgørelser træffes efter barnets lov og ikke serviceloven.

Efter § 214, stk. 1, gælder barnets lov ikke for Færøerne og Grønland. Per-

soner og myndigheder i Færøerne og Grønland er derfor bl.a. ikke omfattet

af reglerne om underretningspligt eller om udveksling af personoplysninger,

der følger af barnets lov. Det fremgår imidlertid af § 214, stk. 2, i barnets

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

UDKAST

lov, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, og per-

soner, der udfører opgaver på børne- og ungeområdet for det offentlige, kan

underrette den kompetente myndighed i Grønland eller på Færøerne, hvis

de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til

at antage, at et barn eller en ung under 18 år, der har bopæl i Grønland eller

på Færøerne, kan have behov for særlig støtte eller har været udsat for over-

greb, eller at et barn umiddelbart efter fødslen i Grønland eller på Færøerne

kan få behov for særlig støtte på grund af de kommende forældres forhold.

Det fremgår af bemærkningerne til § 214, stk. 2, i barnets lov, jf. Folketings-

tidende, A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 488, at bestemmelsen indebæ-

rer, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv i Dan-

mark, samt personer, der udfører opgaver på børne- og ungeområdet for det

offentlige, har adgang

–

men ikke pligt

–

til at underrette de relevante grøn-

landske og færøske myndigheder (kommuner). Det gælder, når personen

under udøvelsen af sin tjeneste eller hverv får kendskab til forhold eller

grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være

anledning til at iværksætte nødvendige indsatser om særlig støtte til et barn

eller en ung under 18 år, som opholder sig i Grønland eller på Færøerne, at

et barn eller en ung under 18 år, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne

har været udsat for overgreb, eller at et barn umiddelbart efter fødslen i

Grønland eller på Færøerne kan få behov for særlig støtte på grund af de

kommende forældres forhold.

Ifølge bemærkningerne til § 214, stk. 2, i barnets lov, jf. Folketingstidende,

A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 489, har bestemmelsen til formål at

medvirke til, at alle børn og unge under 18 år i Rigsfællesskabet får den

nødvendige hjælp og støtte, uanset hvilken del af Rigsfællesskabet, de op-

holder sig i.

2.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Det er ministeriets vurdering, at der er behov for at foretage en række præ-

ciseringer i barnets lov for at sikre tydelige regler om hjælp og støtte efter

loven og for at sikre klarhed om sagsbehandlingsreglerne.

Det er ministeriets opfattelse, at der er behov for at foretage en ensretning

af beskrivelsen af målgruppen for merudgifter til forsørgelse i hjemmet af

et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse,

samt behov for at foretage en ensretning af beskrivelsen af målgruppen for

tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en

ung med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Ensretning vil betyde, at

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

UDKAST

ordlyden vil være ens i de to bestemmelser i henholdsvis § 86, stk. 1, 2. pkt.,

og § 87, stk. 1, 2. pkt., i barnets lov.

Det er ministeriets opfattelse, at der ligeledes er behov for at præcisere for-

ståelsen af, hvornår der skal foretages en børnefaglig undersøgelse som

følge af mistanke eller viden om overgreb.

Det er videre ministeriets opfattelse, at der er behov for at tydeliggøre,

hvilke regler der finder anvendelse, når der på baggrund af en anmodning

fra barnet herom skal træffes afgørelse om støttet samvær, og afgørelsen

ikke vedrører samvær med barnets forældre, for at sikre tydelige rammer for

afgørelsen. Det er således ministeriets opfattelse, at det ikke fremgår tydeligt

nok af lovteksten, at en sådan afgørelse kan træffes efter den nuværende §

104, stk. 2, i barnets lov, som vedrører tilrettelæggelse af samvær og kontakt

generelt.

Det er samtidig ministeriets opfattelse, at begreber og sprogbrug i barnets

lov bør være ensartede, da dette medvirker til at sikre tydelige rammer for

sagsbehandlingen. Der vurderes derfor at være behov for at ensrette sprog-

brugen i reglerne om genvurdering af underretninger og om foreløbige af-

gørelser i overensstemmelse med terminologien i barnets lov.

Det er i forlængelse heraf ministeriets opfattelse, at der er behov for at ændre

reglerne i § 137, stk. 1, i barnets lov om genvurdering af underretninger, så

–

i overensstemmelse med de tidligere gældende regler herom i § 155 a i

serviceloven

–

omhandler støttende indsatser og anbringelse efter barnets

lov samt foranstaltninger iværksat efter lov om bekæmpelse af ungdomskri-

minalitet.

Tilsvarende er det ministeriets opfattelse, at der i § 143, stk. 4, i barnets lov

om godkendelse af foreløbige afgørelser, ved en fejl ikke er taget højde for,

at begrebet ”foranstaltning” ikke er overført til barnets lov af hensyn til lov-

forslagets overordnede intention om at undgå stigmatiserende sprogbrug, jf.

Folketingstidende, A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 60.

Endelig er det ministeriets opfattelse, at der er behov for at præcisere be-

stemmelserne om fagpersoners adgang til at underrette den kompetente

myndighed i Grønland eller på Færøerne, for at sikre klare regler både for

afgørelser og for fagpersoners adgang til at sende underretninger fra Dan-

mark til andre dele af rigsfællesskabet.

2.3.3. Den foreslåede ordning

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

UDKAST

Det foreslås, at § 20, stk. 1, nr. 2, i barnets lov præciseres, således at det i

bestemmelsen om børnefaglig undersøgelse når et barn eller en ung har væ-

ret udsat for overgreb eller ved mistanke herom, tydeliggøres, at det er en

forudsætning, at overgrebet skal give anledning til bekymring for barnet el-

ler den unge.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at i § 86, stk. 1, 2. pkt., udgår »kroniske eller langvarige« for

at ensrette sprogbrugen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at det i § 87, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »funktionsevne«:

»eller den indgribende lidelse« for at ensrette sprogbrugen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at der i § 104 i barnets lov indsættes et nyt stk. 4, hvorefter

kommunalbestyrelsen efter anmodning fra barnet efter § 103, stk. 2, om at

samværet skal være støttet, kan træffe afgørelse om, at samvær mellem bar-

net eller den unge og netværket skal støttes ved, at barnets eller den unges

støtteperson er til stede. En sådan afgørelse kan i dag træffes efter § 104,

stk. 2, om end det ikke fremgår tydeligt af lovteksten, og der vil derfor være

tale om en tydeliggørelse af gældende ret. Den foreslåede bestemmelse har

dermed til formål at tydeliggøre afgørelseskompetencen i tilfælde, hvor

kommunalbestyrelsen vil imødekomme en anmodning fra barnet efter §

103, stk. 2, om at samvær med personer fra netværket alene kan finde sted

med tilstedeværelse af en støtteperson til barnet, i lighed med at det efter

den nuværende § 103, stk. 3, er tydeligt, at afgørelsen træffes efter denne

bestemmelse i tilfælde, hvor barnet ønsker at have en støtteperson med til

samvær med forældrene.

Det foreslås som konsekvens heraf, at afgørelser efter det foreslåede nye §

104, stk. 4, i overensstemmelse med gældende regler skal indgå i opregnin-

gen af sager, hvor barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, udøver selvstæn-

dige partsbeføjelser, jf. § 3, stk. 1, i barnets lov samt i opregningen af sager,

som barnet eller den unge, som er fyldt 10 år, kan indbringe for Ankestyrel-

sen, jf. § 145, stk. 1, i barnets lov i lighed med øvrige afgørelser, der kan

træffes af kommunalbestyrelsen efter § 104. Der vil således være tale om

redaktionelle konsekvensændringer som følge af, at de nuværende bestem-

melser i § 104, stk. 2-5, i barnets lov med den foreslåede ændring bliver §

104, stk. 2-6.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

UDKAST

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 7, 8 og 12, og bemærkningerne her-

til.

Det foreslås, at det i § 137, stk. 1, 1. pkt., i barnets lov præciseres, at gen-

vurdering skal ske, når der modtages en underretning om et barn eller en

ung, over for hvem der er iværksat støttende indsatser efter § 32 eller an-

bringelse efter §§ 46-47 eller 67 i barnets lov og foranstaltninger efter lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Den foreslåede ændring har til formål at præcisere dels, at ikke alle former

for igangværende indsatser efter barnets lov forudsætter en genvurdering

efter reglerne i § 137, stk. 1, i barnets lov, hvis kommunen modtager en

underretning om barnet eller den unge, og dels at præcisere, at der også skal

ske genvurdering af en sag, når der modtages en underretning om et barn

eller en ung, hvor der er en igangværende foranstaltning efter afgørelse i

Ungdomskriminalitetsnævnet efter reglerne i lov om bekæmpelse af ung-

domskriminalitet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås videre, at det i bestemmelsen om forelæggelse af foreløbige

afgørelser for børne- og ungeudvalget snarest muligt og senest 7 dage efter

iværksættelsen i § 143, stk. 4, i barnets lov, præciseres, at dette gælder uan-

set om

”indsatsen

eller foranstaltningen” er ophørt. Sprogbrugen i bestem-

melsen tydeliggøres dermed samtidig, så det fremgår udtrykkeligt at be-

stemmelsen både omfatter indsatser efter barnets lov og foranstaltninger ef-

ter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endelig, at det i § 214, stk. 2, præciseres, at adgangen til efter

bestemmelsen at underrette den kompetente myndighed i Grønland eller på

Færøerne ikke alene gælder ved bekymring for et barn eller en ung under 18

år, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne, men også hvis barnet eller

den unge i øvrigt opholder sig i Grønland eller på Færøerne.

Formålet hermed er at sikre, at der også er adgang for fagpersoner til at

fremsende en underretning om børn og unge, som opholder sig i Grønland

eller på Færøerne, eksempelvis på et længere ferieophold, eller som ikke har

registreret flytning, med henblik på enten at overveje støtte eller sikre be-

skyttelse af barnet eller den unge mod overgreb.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

UDKAST

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Forslaget forventes ikke at medføre ændringer i statens eller regionernes

økonomi. Forslaget om udvidelse af §§ 3 og 145, stk. 1, i barnets lov om

partsbeføjelser og klageadgang for børn og unge, der er fyldt 10 år, i forhold

til social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov forventes at inde-

bære merudgifter i begrænset omfang for kommunerne. De økonomiske

konsekvenser af lovforslaget skal DUT-forhandles med KL.

Lovforslaget forventes at tydeliggøre reglerne på området. Forslaget forven-

tes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser for hverken stat,

kommuner eller regioner.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har overvejet, hvorvidt lovforslaget føl-

ger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Det vurderes, at

princip nr. 1

om enkle og klare regler er iagttaget i lyset af,

at lovforslaget primært har til formål at skabe større klarhed om retstilstan-

den i forhold til støtte til børn og unge i udsatte positioner og for børn og

unge med funktionsnedsættelse.

Princip nr. 2

om digital kommunikation indebærer, at lovgivningen skal un-

derstøtte, at der kan kommunikeres digitalt med borgere og virksomheder.

Lovforslaget fastsætter ikke regler om, hvordan og i hvilket omfang myn-

dighederne kommunikerer digitalt eller fysisk med børn og unge med sær-

lige behov og deres familier.

Lovforslaget indebærer enkelte forslag, som udvider gældende retstilstand.

Det gælder forslaget om at fastsætte adgang for børn og unge, der er fyldt

10 år, til at klage over en afgørelse om social stofmisbrugsbehandling. Det

gælder også forslaget om udvidelsen af adgangen for kommunerne til at

kunne dække forældres udgifter til transport i forbindelse med møder, når

der er iværksat en støttende indsats eller en anbringelse. Forslagene ændrer

imidlertid ikke på, at der er tale om et område, hvor der skal foretages en

konkret og individuel vurdering i hver sag som grundlag for kommunalbe-

styrelsens afgørelse. Det vurderes således, at

princip nr. 3

om at muliggøre

automatisk sagsbehandling fraviges ved det foreslåede lovforslag. Afgørel-

ser efter barnets lov beror generelt i høj grad på en skønsmæssig vurdering,

hvor barnets eller den unges samlede situation iagttages efter belysning af

forholdene omkring barnet eller den unge. Kommunernes sagsbehandling i

forhold til børn og unge i udsatte positioner understøttes dog digitalt.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

UDKAST

For så vidt angår

princip nr. 4

om ensartede begreber og genbrug af data vil

lovforslaget medføre en ensretning af begreber og sprogbrug i overensstem-

melse med intentionen bag barnets lov om at gøre op med stigmatiserende

begreber, som vurderes at medvirke til at sikre klarere rammer om sagsbe-

handlingen. Foruden denne tydeliggørelse, vurderes lovforslaget ikke at

have betydning for eksisterende begreber og genbrug af data, herunder for

eksisterende nationale statistikker på børne- og ungeområdet.

Lovforslaget indebærer ikke regler om deling af data med betydning for

princip nr. 5

om tryg og sikker databehandling.

For så vidt angår

princip nr. 6

om anvendelse af offentlig infrastruktur er

det forudsat i lovforslaget, at den eksisterende fællesoffentlige infrastruktur,

herunder CPR, NemID, MitID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elek-

tronisk identifikationsmiddel) og Digital Post vil blive benyttet.

Endelig vurderes lovforslaget ikke at indeholde nye proceskrav, som vil

være til hinder for en effektiv it-anvendelse, herunder i forbindelse med kon-

trol og dermed forebyggelse af snyd, som følger af

princip nr. 7.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at indebære økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø-eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx. august 2024 til den xx.

september 2024 (xx dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

UDKAST

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, BUPL- Forbundet af Pæ-

dagoger og Klubfolk, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnehusene, Bør-

nerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks Statistik, Dansk

Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Psykologforening, Dansk Soci-

alrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske

Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Datatilsynet, De Anbrag-

tes Vilkår, De Private Sociale Tilbud / Landsorganisationen for sociale til-

bud (LOS), Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning

på Handicapområdet

–

DUKH, Det Centrale Handicapråd, Det færøske

Justitsministerium, Det færøske ministerium for Børn og Uddannelse, Det

færøske ministerium for Sociale Anliggender og Kultur, Det grønlandske

Departement for Børn, Unge og Familier, Det grønlandske departement for

Sociale anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, FABU, FADD - Foreningen af

Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Fonden for Socialt Ansvar,

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i

Danmark (FSD), Foreningen Far, ForældreLANDSforeningen (FBU), For

Lige Vilkår, Institut for Menneskerettigheder, Joannahuset, Justitia, KL,

Kommunaldirektørforeningen, Kvinfo, Landsforeningen Bedre Psykiatri,

Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for Socialpædagoger,

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) Lev Uden Vold, Livs-

værk, Lægeforeningen, Mandecentret, Mentorbarn, Mødrehjælpen, Plejefa-

miliernes Landsforening, Politiforeningen, Red Barnet, Red Barnet Ung-

dom, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden

på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for etniske mi-

noriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser,

Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Socialt Leder Forum,

SUMH

–

Sammenslutningen af Unge med Handicap, TABUKA, ULF Ud-

viklingshæmmedes Landsforbund, Ungdommens Røde Kors, Ungdomskri-

minalitetsnævnet, UNICEF Danmark, Ungdomsringen, Vestre Landsret og

Østre Landsret.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Ingen.

Lovforslaget vil medføre begræn-

sede merudgifter i 2025 og frem i

kommunerne sfa. partshøring og ud-

videde klagemuligheder for børn og

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

UDKAST

unge i sager om social stofmisbrugs-

behandling.

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 280: Lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fra social- og boligministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 33 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen senest 14 dage

efter en henvendelse fra et barn eller en ung under 18 år eller forældrene

skal iværksætte social behandling, jf. § 101, stk. 1, i serviceloven, af barnets

eller den unges stofmisbrug, når barnet eller den unge har alvorlige sociale

og adfærdsmæssige problemer på grund af stofmisbruget, der medfører, at

barnet eller den unge ikke kan fungere i forhold til familie, uddannelse, ar-

bejde eller skole. Det fremgår af § 33, stk. 2, i barnets lov, at en afgørelse

om stofmisbrugsbehandling efter stk. 1 træffes med samtykke fra forældre-

myndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.