Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 28
Offentligt
DER KUNNE SPARES MANGE PENGE I
KOMMUNER HVIS SAGSBEHANDLERE
SAMARBEJDEDE MERE MED FOLK MED
PRAKTISK ERFARING OG INDSIGT.
Jeg vil i det følgende fortælle om mine oplevelser med sagsbehandlere og ledere i det
kommunale Visitations- system som jeg har haft sager med som
bisidder/fuldmagthaver for bl.a. handicappede gennem flere år. Oplevelser som
absolut ikke er i tråd med de politiske ambitioner om at spare på alle områder, og især
på hjælp til de svageste/handicappede. Og slet ikke efter Regeringens
hensigtserklæring om inddragelse af frivillige i opretholdelse af den velfærdsstandard
som vi ønsker.
Min baggrund er at jeg har over 60 års erfaring som håndværker (tømrer), hvor jeg
har arbejdet med alle former for indretning af folk boliger – dels i form af ren
praktisk udførelse og dels i mange år som konsulent for andre håndværkere og private
vedr. diverse indretninger. Derudover har jeg i mange år været bisidder tilknyttet
Ældre Sagen – og bisidder i privat regi.
Baggrunden for dette skriv, er mine seneste oplevelser med Randers Kommune, som
bisidder for en yngre handicappet pige. Hun flytter i en nybygget lejlighed 15 marts
d.å. Vi får ret hurtigt gennemført hjælp til nødvendig rengøring m.v. -
Ledsagerordning og Mestringsvejledning. Alt noget hun havde i
fraflytningskommunen.
Men så opstår problemet da jeg søger om hjælpemiddel/boligændring – der er 2 høje
garderobeskabe i soveværelset, hvor bøjlestang hænger så højt oppe, at hun ikke kan
nå op og hænge vasketøj på plads fra sin kørestol. Hun må så trække på familien der
må køre 50 – 80 km en gang om ugen for at hjælpe hende med dette. Jeg søger så
kommunen om 2 stk nedsvingsbøjlestænger (se vedhæftede) – disse koster en
”bagatel” af kr. 995,- pr. stk.
Jeg søger på kommunen digitale formular og vedhæfter kopi af den generelle
fuldmagt der er underskrevet på kommunens formular. Få dage efter indsendelse
bliver jeg så ringet op af visitator, der fortæller at den vedhæftede fuldmagt ikke var
gældende for denne sag !!! - efter en længere diskussion fik jeg vitator til at indse at
en generel fuldmagt fra den underskrevne person måtte gælde alle sager med
kommunen.
Jeg får ingen kvittering for modtagelse af ansøgningen, så efter 14 dage kontakter jeg
visitator, og får her at vide at der er 24 ugers behandlingstid på sådanne sager !!!! -
jeg stiller mig meget uforstående overfor dette, og begynder så at undersøge nærmere
i serviceloven – og falder over § 113 A som siger følgende:
Kommunalbestyrelsen
kan i enkle og entydige sager om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder beslutte at
træffe afgørelse alene på baggrund af den modtagne ansøgning. I disse tilfælde skal
ansøgniingen indeholde de oplysninger, der er nødvendige for afgørelsen, og en
erklæring på tro og love om rigtigheden af disse oplysninger eller anden relevant
dokumentation herfor.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 28: Henvendelse af 24/10-23 fra Tomas Jensen: Der kan spares meget på sagsbehandling på handicapområdet i kommuner
Jeg sender samtidig denne mail til både ledelsen i Visitationen og direktør for Social
og omsorg i kommunen. Da jeg efter over 14 dage overhovedet ikke har fået hverken
kvittering for modtagelse af sikker post hos disse, eller anden form for svar tillader
jeg mig at ringe til Ledelsen.
En leder ringer mig op og fortæller mig at jeg må acceptere den 24 ugers
behandlingstid, og de kunne ikke bare tage mit forslag for gode varer, men der skulle
undersøges om der var andre muligheder, og det kunne blive nødvendigt med besøg
ved ansøger for at afdække behovet.
Dagen efter modtager jeg så en mail fra Visitator, der nu endelig kvitterer for senest
fremsendte mail, men samtidig skriver at de
forventer
at kunne overholde
sagsbehandlingsfristen på 24 uger !!!. derudover skriver hun –
Når vi påbegynder
sagsbehandlingen …...
på det tidspunkt har de haft ansøgningen i 4 uger.
Samtidig skriver hun også –
Du henviser til, at der står, at vi kan træffe afgørelser i
enkle og entydige sager alene på baggrund af den modtagne ansøgning, I denne sag
vurderer vi at § 113 A ikke er aktuel !!!
Jeg bliver noget fortørnet over denne besvarelse, og finder så frem til at
Omsorgsudvalget i kommunen har udarbejdet et 3 siders skema for behandlingstider i
kommunen. Vedr. Serviceloven § 116 står følgende -
Boligindretning (små sager) 6
uger – Fristen er besluttet af byrådet, men lovbestemt at der er en frist.
Dette ringer
jeg og konfronterer Visitator – hun bliver noget opfarende og fortæller mig at det er
dem som embedsværk der bestemmer, Da jeg jeg vil vide hvad ”Boligindretning små
sager” kan være ,kan jeg ikke få noget svar. Men Visitator er meget afvisende overfor
alle mine argumenter, om at have fundet den bedste og billigste hjælpemiddel og
ovenikøbet tilbudt at montere disse ting uden udgift for kommunen !!! - Det vil hun
ikke høre på men afbryder samtalen med den salut, at jeg kunne jo bare anke hvis jeg
var utilfreds. Jeg må sige, at jeg mener ikke det er min opgave at holde så mange som
muligt beskæftiget i kommune og ankesinstanser fordi man ikke hurtigt kan afgøre
sager.
Jeg bliver senere på dagen kontaktet af endnu en leder, som sagtens kunne forstå alle
mine gode argumenter, men hele tiden kom tilbage til at det jo var lovbestemt, og de
måtte ikke bare tage mit forslag for gode varer – men alt skulle undersøges og der
skulle være besøg i hjemmet for at vurdere nødvendigheden og om det foreslåede nu
var det rigtige.
Jeg må sige at jeg føler man anfægter min troværdighed ved at sætte spørgsmålstegn
ved det foreslåede, og ydermere nu bruger uanede resourser og penge på
sagsbehandling og diverse besøg ,på noget så simpelt som en samlet bevilling på kr.
1.995,- noget som skulle kunne ordnes som en formalitet, når man i forvejen kender
den handicappedes situation grundigt i andre instanser i kommunen. Jeg har flere
gange påpeget overfor forskellige sagsbehandlere i ”systemet” - at Serviceloven er
ikke mere indviklet end almindelige fornuftige rettænkende mennesker vil kunne
træffe hurtige afgørelser i over 50 % af alle sager.
Derfor retter jeg henvendelse til Folketingets socialudvalg, fordi jeg opfatter, at I alle
har nogenlunde de samme holdninger til frås og misbrug af offentlige midler, som jeg
har. Og at I som medlem af Socialudvalget vil kunne medvirke til at man kunne få det
akademiske embedsværk og DJØF-vælde til at samarbejde noget mere med folk der
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 28: Henvendelse af 24/10-23 fra Tomas Jensen: Der kan spares meget på sagsbehandling på handicapområdet i kommuner
har et praktisk og funktionelt syn på tingene – og som i høj grad også tænker
samfundsøkonomi.
Det er desværre ikke den første sag jeg oplever med denne form for modstand fra
sagsbehandlingens side. For nogle år siden var jeg bisidder for en anden handicappet
i egen bolig. Han ville gerne have sit køkken ændret så han kunne bruge det med
kørestol. Kommunen sendte en hel delegation af arkitekt og sagsbehandlere, som
kom frem til at hans bolig skulle ombygges for over kr. 400.000,- og det ville man
ikke bevilge – men han kunne får en plejebolig!!! - det ville han absolut ikke, så
hellere dø !!! - Jeg kom ind i sagen og sammen med et lokalt køkkenfirma udarbejdet
en løsning til Kr. 78.000,- Dette forslag måtte så hele vejen igennem ankesystemet,
indtil Ankestyrelsen beordrede kommunen til at bevilge nyt køkken efter vort forslag.
En anden sag – også indenfor de senere år – mit barnebarn som er handicappet på
grund af en uhelbredelig hjernetumor. Der ansøgte vi om kommunalt lån til en
tilbygning i stueetage så hun kunne få værelse der. Kommunen sendte igen arkitekt
og sagsbehandler som konkluderede at det kunne ikke lade sig gøre på grund af de
nye bygningskrav om vægtykkelser/isolering. Her måtte jeg ind og orientere
kommunen om nye isoleringsprodukter som kunne reducere vægtykkelse og opfylde
krav. Så kom sagen igennem.
Jeg fremhæver dette for at understrege, at jeg ikke søger efter ”glorier” - men er
oprigtig optaget af at vi skal have denne velfærdsstat til at fungere bedst muligt,
derfor bliver det ikke ved med at gå med alle disse ”alene vide typer” som er så
fremherskende i det offentlige. Og i disse tider hvor alle taler om budget ude i
kommunerne, må det være ekstra påkrævet at vi finder nye samarbejdsformer som
kan være med til at øge velfærden og spare på resourser og økonomi.
Jeg har derfor valgt at skrive direkte til dig, for jeg kan ikke vurdere om denne sag er
stor nok til at optage hele socialudvalget – og evt. i yderste form få foretræde. For jeg
syntes det ville være meget vigtigt på tværs af alle samfundsskel, at gøre mere brug af
hinanden.
Med venlig hilsen
Tomas Jensen
Sønderskovbakken 16, 8581 Nimtofte
Tlf: 30 26 35 75