Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 277
Offentligt
2895727_0001.png
Statsrevisoranmodning
Anmodning om undersøgelse af Ankestyrelsens tilsyn og
anvendelse af sanktionsmuligheder
12. august 2024
Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den
lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det kan for
eksempel være forvaltnings- og offentlighedsloven, kommunestyrelsesloven
og de uskrevne grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse
(kommunalfuldmagtsreglerne). Det kan også være forskellig sektorlovgivning,
herunder bl.a. serviceloven.
I Kommunestyrelsesloven fremgår det, at Ankestyrelsen har mandat til at
udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser,
ligesom Ankestyrelsen har mandat til at pålægger kommunalbestyrelserne
sanktioner.
Baggrund
Folketingets socialudvalg har henvendt sig til Statsrevisorerne med henblik
på jf. § 2, stk. 7, i lov om statsrevisorerne og folketingsbeslutning om
Statsrevisorernes valg og virksomhed at få bistand til fremskaffelse af
revisionsmæssige oplysninger.
Socialudvalget peger på, at der er flere eksempler på ulovlig administration i
de danske kommuner. Socialudvalget er på den baggrund interesseret i, at
det undersøges nærmere, om Ankestyrelsen sanktionerer og fører tilsyn med
de kommuner, der har begået lovbrud. Socialudvalg har anmodet
Statsrevisorerne om revisionsmæssig bistand til en undersøgelse af
Ankestyrelsens tilsyn og anvendelse af sanktionsmuligheder.
Anmodning
Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om at undersøge Ankestyrelsen
tilrettelæggelse og udførelse af tilsynet med kommunerne og regionerne på
socialområdet, og om Ankestyrelsen udnytter de reaktionsmuligheder, som er
givet i lovgivningen.
J.nr.:24-000557-8
Side 1 | 3
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 277: Statsrevisorernes anmodning om en undersøgelse af Ankestyrelsens tilsyn og brug af sanktioner
2895727_0002.png
Side 2 | 3
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 277: Statsrevisorernes anmodning om en undersøgelse af Ankestyrelsens tilsyn og brug af sanktioner
2895727_0003.png
Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om at undersøge:
Om Ankestyrelsen tilrettelægger og udfører et tilfredsstillende tilsyn
med kommunerne og regionerne på socialområdet.
Om Ankestyrelsen udnytter de reaktionsmuligheder, som er givet i
lovgivningen på socialområdet.
Hvor mange tilsynssager på socialområdet der hvert år fra 2017 til
2022 har været behandlet i tilsynet, samt en opgørelse over
sagernes udfald. Der ønskes herunder en opgørelse på typer af
sager samt en belysning af, hvilke typer af sager, der har givet
anledning til hvilke sanktioner.
Side 3 | 3