Sundhedsudvalget 2023-24, Ældreudvalget 2023-24, Socialudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 350, ÆLU Alm.del Bilag 57, SOU Alm.del Bilag 259
Offentligt
2891105_0001.png
BILAG 1:
DET HØJTSPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE
Forslag til organiseringen
af
det højtspecialiserede
socialområde
Danske Regioner ser med stor bekymring på Sundhedsstrukturkommissionens
forslag om at fjerne det specialiserede socialområde fra regionerne. Dansk
Regioner er tværtimod af den opfattelse, at faglighed og robustheden på
området bør styrkes ved at give regionerne et klart myndighedsansvar på det
højt specialiserede område for de mindste og mest komplekse målgrupper og
fastholde muligheden for at levere ydelser til andre handicapgrupper.
I dag driver regionerne pga. forsyningspligten specialiserede sociale tilbud til børn og voksne for
i alt 4,1 mia. kr. fordelt på godt 3.000 døgntilbudspladser og knap 1.500 dagtilbudspladser (2023).
Det er oftest tilbud og specialundervisning til borgere, hvor de enkelte kommuner, i forhold en
specifik målgruppe, ikke har borgergrundlaget – og dermed forudsætning for eller interesse i at
drive tilbuddet.
Dette tydeliggøres af, at mere end fire ud af fem borgere (80,8 pct. i 2023) indskrevet på tilbud i
det regionale socialområde organiseret i eksempelvis Region Nordjylland kommer fra andre kom-
muner end tilbuddets beliggenhedskommune. For halvdelen af tilbuddene er det under 10 pct.,
som kommer fra beliggenhedskommunen – og på flere tilbud er der ingen borgere fra beliggen-
hedskommunen.
Det kræver således en større volumen og geografi end det borgergrundlag en enkelt kommune
kan tilvejebringe for at sikre et fagligt og økonomisk bæredygtigt udbud af specialiserede ind-
satser til små målgrupper med komplekse behov. Regionerne har i den nuværende organisering
volumen og geografisk udstrækning til at opsamle behov fra kommunerne ift. efterspørgslen af
højt specialiserede tilbud med henblik på at sikre et tilstrækkeligt udbud. Der er også i fremtiden
behov for en aktør, som minimum har denne rolle - både i forhold til drift men også i udviklingen
af nye specialiserede tilbud.
Små enheder har svært ved at opnå en tilstrækkelig faglig bæredygtighed alene. De er nødt til at
være del af et større fagligt miljø med rette understøttende ressourcer og specialkompetencer. I
de regionale socialområder er der skabt faglige synergier og specialiseret viden om målgrupper
omkring det enkelte tilbud samt på tværs af tilbud og kommunegrænser til gavn for de borgere,
som anvender tilbuddene. Det gælder for eksempel inden for døvblindeområdet, domfældte ud-
viklingshæmmede, autismeområdet og socialpsykiatrien. De regionale socialområder er desuden
DANSKE REGIONER, JULI 2024
ORGANISERINGEN AF DET HØJTSPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 259: Danske Regioners høringssvar om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891105_0002.png
udpeget som VISO-leverandører og bistår derigennem kommuner, borgere og kommunale, regio-
nale og private tilbud med viden og vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og kom-
plicerede enkeltsager om hjælp og støtte på det sociale område og specialundervisningsområdet.
Det vil være helt ødelæggende for tilbuddene til borgere med særlige og behov og de eksisteren-
de vidensmiljøer, hvis området brydes op og overgår til kommunerne.
I Danske Regioner mener vi, at der er et aktuelt behov for at løfte kvaliteten på det specialisere-
de socialområde, særligt for de komplekse målgrupper, hvor kritikken over årene har været stor.
Vores holdning er, at etablering og drift af de højt specialiserede tilbud med udgangspunkt i en
specialeplan bør være et regionalt ansvar. Nogle opgaver er så specialiserede, at de kræver et stort
befolkningsunderlag, som kun regionerne kan levere. Volumen og kobling til sundhedsfaglig eks-
pertise giver de rette forudsætninger og kompetencer. Det gælder fx på områder som rehabilite-
ring efter en hjerneskade, synsområdet, svær autisme og dobbeltdiagnose-problematikker. 
Behov for en ny organisering af det
specialiserede socialområde
Danske Regioner mener, at en ny organisering skal placere et
klart regionalt ansvar for at drive og udvikle specialiserede
indsatser til små målgrupper med komplekse behov og mål-
grupper, der ofte behandles i sundhedsvæsenet.
En ny velfungerende organisering af det specialiserede social-
område kræver, at ansvar og opgaveløsning placeres der, hvor
de bedste forudsætninger for at løfte ansvaret og opgaverne
eksisterer. En strukturel reform af området kan sikre udvikling
i fremtiden. Der er brug for at organisere og finansiere sociale
indsatser med udgangspunkt i borgernes behov. Nogle mål-
grupper er tilpas store og hører naturligt til i kommunerne,
mens andre er så små, at de passer til en større geografi.
Socialområdet bør med inspiration fra sundhedsområdet tilret-
telægges med afsæt i en national specialeplanlægning. Samti-
dig bør princippet om, at ”øvelse gør mester” sætte rammen
for opgavernes fordeling. Kun på den måde sikrer vi den rette
kvalitet i indsatserne til borgerne.
Danske Regioner foreslår:
At socialområdet tilrette-
lægges med afsæt i en
national specialeplan
At visitationen gøres for-
pligtende og baseres på
rette faglige viden
At der udvikles stærke
vidensmiljøer
At der laves en ny
finansieringsmodel, som
skaber de rette incitamenter
Danske Regioner mener, at en ny organisering skal placere et
klart regionalt ansvar for at drive og udvikle indsatser på det højt specialiserede socialområde.
Regionerne har den rette geografi og volumen til at levere specialiserede indsatser samt en nær-
hed til hospitalsvæsenet og psykiatrien. Begge dele vil komme borgerne til gavn og modarbejde
ulighed i sundhed blandt de mest sårbare og komplekse målgrupper på det specialiserede social-
område.
Regionerne kan overtage ansvaret i takt med, at specialeplanlægningen udrulles for de enkelte
målgrupper. Et regionalt ansvar skal for det første være for målgrupper, der er små, og hvor der er
begrænset underlag til at opbygge specialiseret viden, eller hvor en given problemstillings kom-
pleksitet kræver faglig specialviden.
ORGANISERINGEN AF DET HØJTSPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 2
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 259: Danske Regioners høringssvar om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891105_0003.png
Dernæst drejer det sig om målgrupper, der ofte
behandles i sundhedsvæsenet og psykiatrien, og
hvor det giver mening at samle en større del eller
hele deres behandlings- og rehabiliteringsforløb
i regionalt regi for at sikre nærhed og sammen-
hæng.
Et gradvist regionalt ansvar kan passende begynde
med de målgrupper, som specialeplanlægning har
været pilotafprøvet på, dvs. autisme, erhvervet
hjerneskade og synsnedsættelse.
Drift og planlægning af det højt specialiserede
socialområde skal ske i tæt koordination med kom-
munerne indenfor de fem rammeaftaler. For de
øvrige tilbud på det specialiserede socialområde
er det mest fordelagtigt, at ansvaret fortsat ligger
i kommunerne, med mulighed for at de kan bede
regionerne om at varetage tilbud til konkrete mål-
grupper, ligesom det er tilfældet i dag.
Regionalt ansvar for udvalgte
målgrupper
Børn, unge og voksne med komplekse
behov, der ofte skyldes kombinationer
af funktionsnedsættelser (fysiske,
kognitive, psykiske, sensoriske mv.),
diagnoser (autisme, ADHD mv.), og som
desuden kan optræde i sammenhæng
med sociale problemer (ensomhed,
hjemløshed, misbrug mv.).
Indsatsen for personer med erhvervet
hjerneskade, svær spiseforstyrrelse
eller kommunikationshandicaps.
Forudsætninger for etablering af
et højt specialiseret niveau
Der er bred enighed om, at der er brug for specialeplanlægning på det specialiserede socialområ-
de efter inspiration fra sundhedsområdet. Danske Regioner mener, at der er visse forudsætninger,
som er de første nødvendige – men ikke tilstrækkelige – skridt, for at kunne etablere et højt spe-
cialiseret niveau gennem specialeplanlægning.
Forudsætninger for et højt
specialiseret socialområde
Visitation baseret på faglig råd-
givning
Økonomiske incitamenter til at ind-
hente og bruge faglig rådgivning
Separat økonomi til vidensopbyg-
ning
Stop for kommunale overtagelser
af regionale tilbud
Tilbudsportalen udvides
med matrikelløse indsatser
Visitation baseret på faglig
rådgivning
Visitation skal understøtte, at der træffes de
rigtige beslutninger for den enkelte borger på
det rigtige grundlag. I dag kan kommunerne
trække på den centrale funktion VISO, hvis de
selv vurderer, at de har brug for rådgivning. I
Regeringens udspil vil det være rådgivningsfunk-
tionen, som kommunerne kan trække på. Men
det er frivilligt, om rådgivningen indhentes eller
følges. Konsekvensen er, at specialistviden ikke
inddrages i tilstrækkelig grad.
Danske Regioner foreslår derfor en ny visitations-
model, som skal sikre, at brug af specialiseret
viden i visitationen er hovedreglen, og ikke
undtagelsen, på det højt specialiserede område
ORGANISERINGEN AF DET HØJTSPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 3
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 259: Danske Regioners høringssvar om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891105_0004.png
og i de tilfælde, hvor man er i tvivl om borgerens behov. Det foreslås, at specialiseret viden og
rådgivning skal være bredt funderet i tilbudsstrukturen, og ansvaret for drift og udvikling kan med
fordel forankres i regi af de fem rammeaftaler. Det sikrer en tæt kobling til de politisk ansvarlige
og de relevante kommunale, regionale og private leverandører indenfor en geografi, der er øko-
nomisk og befolkningsmæssigt bæredygtig.
De specialistkompetencer, som skal være en del af visitationen findes allerede i dag i mange højt
specialiserede tilbud. I takt med specialeplanlægningens udrulning vil de tilbud, som godkendes
som rådgivningsfunktion, også naturligt kunne varetage rådgivningen i visitationssager.
Enkelte opgaver og målgrupper, f.eks. på syns- og høreområdet, vil fortsat være så små, at de kræ-
ver landsdækkende samarbejde og koordinering. Det kan enten ske i regi af Socialstyrelsen eller i
et forpligtende samarbejde mellem de fem rammeaftaler kombineret med et statsligt tilsyn.
Incitamenter til faglig rådgivning
Det er vigtigt, at de økonomiske incitamenter på socialområdet understøtter brugen af relevant
faglig viden på rette specialistniveau. Danske Regioner foreslår derfor, at der skabes en kobling
mellem den statslige refusion af kommunernes udgifter til dyre enkeltsager på socialområdet og
brugen af relevant faglig rådgivning i den konkrete sag. Det vil tilskynde kommunerne til at bruge
specialrådgivning, fremfor at lade kortsigtede økonomiske hensyn styre, ligesom det vil tilskynde
kommunerne til i fællesskab at prioritere udvikling og opbygning af videns- og specialrådgivnings-
miljøer af høj kvalitet. Samtidig vil det flytte fokus fra kortsigtede økonomiske hensyn til de lang-
sigtede økonomiske perspektiver og borgerens behov. Og for staten vil det indebære en garanti
for, at refusion ydes med afsæt i visitationer, hvor bedste eksisterende faglighed har været bragt i
spil.
Økonomi til vidensopbygning og etablering af nye tilbud
Det kræver en stabil økonomi med varig finansiering at vidensopbygge og kompetenceudvikle. Det
er erfaringen fra bl.a. sundhedsområdet. Socialområdet er derimod for nuværende præget af kort-
varige leverandørkontrakter, som kun afregner efter konkrete rådgiviningsydelser. Det er svært at
opretholde vidensfunktioner og -forpligtelser, endsige udvikle dem, hvis der alene afregnes efter
forbrug.
Danske Regioner foreslår derfor, at der med tildelingen af opgaven som rådgivningsfunktion, og
tilhørende forpligtelse til at yde specialrådgivning i visitationssager, følger økonomi. Økonomien
kan f.eks. fastlægges som et overhead på tilbuddets takster eller tilbuddets samlede ramme. Hvil-
ken type finansiering, der er mest egnet, vil afhænge af tilbudstypen.
Finansiering af vidensfunktioner kan ikke stå alene. En udbredt erfaring med den nuværende
struktur og rammeaftaler er, at behovsanalyser i regi af rammeaftalerne meget sjældent resulterer
i etablering af nye højt specialiserede tilbud. Det bør der laves om på, og derfor er der brug for at
skabe adgang til ’risikovillig’ kapital. Resultatet er, at man på det specialiserede socialområde ofte
taler om at ’holde hånden under’ specialiserede tilbud og vidensmiljøer, men man taler aldrig om
at udvikle nye tilbud og ny viden. Det bør der laves om på.
ORGANISERINGEN AF DET HØJTSPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 4
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 259: Danske Regioners høringssvar om sundhedsstrukturkommissionens rapport
2891105_0005.png
Stop for kommunal overtagelse af regionale tilbud
En væsentlig medvirkende årsag til afspecialisering af socialområdet er kommunernes adgang til at
overtage regionale sociale tilbud i henhold til servicelovens § 186. Regionale tilbud er karakterise-
ret ved at have en stor geografi for øje og ved at opfylde regionens forsyningspligt efter SEL § 5.
Kommunernes overtagelse er derimod begrundet i et snævert fokus på egne tilbud og økonomi.
Det medfører, at nogle af landets allermest udsatte og sårbare borgere afskæres fra tilbud, der
var tiltænkt netop dem. Adgangen til specialiseret socialfaglig indsats bliver i stedet afhængig af
geografi.
Når kommunalt overtagne tilbud tilmed ofte nedlægges eller snævres ind til målgrupper beståen-
de af kommunens egne borgere, forskydes det faglige fokus. Kompleksiteten i brugergruppens
funktionsnedsættelser bliver mindre, og det samme gør sig dermed gældende for indholdet af
de ydelser, som det pågældende tilbud skal levere. I den proces går specialviden og vidensmiljøer
tabt, og de tabte specialkompetencer kan ikke genskabes, når miljøet er forsvundet.
Tilsyn med matrikelløse indsatser
Matrikelløse indsatser på socialområdet falder i dag imellem flere tilsyn, og der er derfor ikke én
instans, som har det samlede ansvar. De matrikelløse indsatser er ikke omfattet af Tilbudsporta-
len, hvorfor Socialtilsynet ikke er involveret. Nogle indsatser er omfattet af tilsynet for specialun-
dervisning, men det er langt fra alle. Konsekvensen er, at den tilgængelige viden er begrænset.
Danske Regioner foreslår, at matrikelløse indsatser fremadrettet skal være deklarerede og en del
af tilbudsportalen under den matrikel, som indsatserne udgår fra. Dermed bliver det Socialtilsy-
nets ansvar at følge og føre tilsyn med udviklingen i de matrikelløse indsatser og tilbud.
ORGANISERINGEN AF DET HØJTSPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 5