Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 254
Offentligt
2889211_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 5787
Doknr.
878138
Dato
01-07-2024
Kære socialudvalg
Jeg oversender her til jeres orientering svaret til Joannahuset på baggrund af
den supplerende redegørelse. Ministeriet modtog den supplerende redegørelse
d. 10. juni 2024.
Baggrunden for den supplerende redegørelse er, at Social-, Bolig- og
Ældreministeriet d. 14. maj 2024 modtog den redegørelse, som ministeriet
anmodede Joannahuset om d. 26. april 2024. Redegørelsen gav anledning til
yderligere opfølgning.
Joannahusets redegørelse gav anledning til tvivl om, hvorvidt Joannahuset i
tilstrækkelig grad medvirker til, at forældremyndighedsindehaveren har
mulighed for at afhente barnet eller den unge i de tilfælde, hvor
forældremyndighedsindehaveren modsætter sig, at barnet eller den unge får
husly, herunder om Joannahuset giver forældremyndighedsindehaveren
fornøden adgang til Joannahuset.
Derfor anmodede ministeriet d. 30. maj 2024 om, at Joannahuset udarbejdede
en supplerende redegørelse om, hvordan det sikres, at Joannahusets praksis
er i overensstemmelse med forsøgsgodkendelsens betingelse om, at
forældremyndighedsindehaveren skal have mulighed for at afhente barnet eller
den unge i de tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren modsætter sig en
huslyindsats for barnet eller den unge.
Ministeriet anmodede ydermere om, at Joannahuset, som en del af den
supplerende redegørelse, ligeledes redegjorde for, hvordan Joannahuset
sikrer, at rådgivning i nattetimerne ikke omgår regler og procedurer for husly.
Ministeriet finder pba. redegørelserne samt fremsendte
bekymringshenvendelser fra bl.a. Socialtilsynet anledning til generelt yderligere
at præcisere Joannahusets målgruppe, forældremyndighedsindehaverens
rettigheder, samarbejde med relevante myndigheder og forholdet mellem
natrådgivning og husly, som fremgår af svaret til Joannahuset.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1