Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 250
Offentligt
2887887_0001.png
Sagsnr.
2021 - 3970
Doknr.
443142
Dato
18-08-2021
Bilag 3: Domme, hvor spørgsmålet om
samarbejdschikane har indgået i rettens begrundelse for
at ophæve den fælles forældremyndighed.
Om bilaget
Social- og Ældreministeriet har gennemgået Tidsskrift for Familie- og Arveret
og Højesterets hjemmeside 2020-2021 og har afdækket 3 offentliggjorte
domme, hvor spørgsmålet om samarbejdschikane har indgået i rettens
begrundelse for at ophæve den fælles forældremyndighed.
Domstolenes begrundelse og resultat ift. forældremyndighed er gengivet som
optrykt i tidsskriftet. Begrundelse og resultat af dom nr. 1, som er afsagt af
Højesteret, er dog gengivet fra den offentliggjorte dom på Højesterets
hjemmeside.
I dommene benævnes barnet: ”B”, moren: ”M” og faren: ”F”.
1. Sag nr. BS-20880/2020
Højesteret ophævede den fælles forældremyndighed over barnet, en dreng
født i 2017 og tillagde faren fuld forældremyndighed.
Højesterets begrundelse og resultat:
”Højesteret tiltræder, at M gennem en længere periode har udøvet grov
samværschikane. Højesteret finder, at den dermed forbundne manglende
indbyrdes tillid og kommunikation mellem forældrene om Bs forhold giver
holdepunkter for at antage, at forældrene også på længere sigt vil være ude af
stand til at samarbejde om Bs forhold. Højesteret finder derfor, at det er bedst
for B, at den fælles forældremyndighed ophæves.
Af de grunde, som landsrettens mindretal har anført, finder Højesteret
endvidere, at det er bedst for B, at forældremyndigheden tillægges faderen F,
sådan at B får bopæl hos ham. Denne vurdering er bestyrket ved forløbet, efter
at landsretten afsagde dom. F må på det foreliggende grundlag antages at
være den af forældrene, som har den klart bedste evne til at få fremtidige
samværsordninger til at fungere, således at B vil kunne have en god kontakt
med begge sine forældre.”
Landsrettens mindretalsudtalelse som der henvises til i
Højesteretsdommen
”Byretten bemærkede i den indankede dom af 24. juni 2019 blandt andet, ”at
hvis M ikke evner at få B1 klar til samvær, er der grundlag for at nære
bekymring og tvivl om, hvorvidt hun på længere sigt vil være den bedste til at
varetage pasningen
af B1”.
Ms grove og efter byretsdommen fortsatte samværschikane hindrer i betydelig
grad B1 i at have et normalt og stabilt forhold til sin far, F. Ved afgørelser om
forældremyndighed og bopæl bør der lægges stor vægt på, hvem af
forældrene, der har bedst evne til at samarbejde og dermed på længere sigt
kan sikre barnets samvær med den anden forælder. F må efter det oplyste
anses for fuldt ud egnet til at tage vare på B1 og sikre, at han får den tætte og
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Opfølgning på lukket spørgetime om forældrefremmedgørelse og opfølgning på aftalen om et forbedret familieretligt system, fra social- og boligministeren
2887887_0002.png
regelmæssige kontakt med begge sine forældre, som han har krav på. Uanset
at det må tillægges betydelig vægt, at B1 altid har boet sammen med M, og at
hun må anses som hans primære omsorgsperson, finder jeg på denne
baggrund, at det vil være bedst for B1, at han får bopæl hos sin far.”
2. Sag nr. BS-40000/2020
Familieretten ophævede den fælles forældremyndighed over barnet, en pige
født i 2011, og tillagde faren fuld forældremyndighed. Landsretten stadfæstede.
Familierettens begrundelse og resultat
”Retten
finder, at det efter den børnesagkyndige undersøgelse er godtgjort, at
M ikke fremadrettet vil være i stand til at samarbejde om samværet, og at det
er godtgjort, at de nuværende forhold ikke vil ændres, såfremt B fortsætter med
at have bopæl hos M. Uanset B's tilknytning til M, findes det herefter bedst for
B, at hun får bopæl hos F [faren], der må anses for egnet som
forældremyndighedsindehaver.
Der lægges herved også vægt på, at han bedre end M vil kunne sikre, at et
samvær med M foregår under sådanne forhold, at ansvaret for samværets
gennemførelse ikke placeres hos B. Efter forældreansvarslovens § 11, 2. pkt.,
kan den fælles forældremyndighed kun ophæves, hvis der er holdepunkter for
at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets
bedste. Efter det foran anførte, er det godtgjort, at parternes samarbejde har en
sådan karakter, at det påvirker B negativt.
Det vil således være bedst for hende, at den fælles forældremyndighed
ophæves. Som følge heraf tillægges forældremyndigheden over B F, jf.
forældreansvarslovens § 11, jf. § 4.”
Landsrettens begrundelse og resultat:
”Af
de grunde, der er anført af familieretten, tiltræder landsretten, at det må
lægges til grund, at M gennem adskillige år har udøvet grov samværschikane.
Herefter, og efter parternes forklaringer, den børnesagkyndige undersøgelse
og M's adfærd og fortsatte udøvelse af samværschikane efter byrettens dom
finder landsretten, at M ikke har evne og vilje til at samarbejde med F om B's
forhold, og at M også på længere sigt vil være ude af stand hertil. Landsretten
tiltræder derfor, at det er bedst for B, at den fælles forældremyndighed
ophæves. Af samme grunde tiltræder landsretten, og at det er bedst for B, der i
de seneste to måneder har boet hos F og i den forbindelse har foretaget
skoleskift, at forældremyndigheden tillægges F alene. F må på det foreliggende
grundlag antages at være den af forældrene, som har den klart bedste evne til
at få fremtidige samværsordninger til at fungere, således at B vil kunne have en
god kontakt med begge sine forældre.”
3. Sag nr. BS-24690/2020
Familieretten fandt, at det ville være bedst for barnet, en pige født i 2013, at få
bopæl hos faren og samvær i nærmere angivet omfang med moren. I
landsretten nedlagde faren også påstand om, at den fælles forældremyndighed
blev ophævet og tillagt ham alene. Landsretten ophævede den fælles
forældremyndighed og tillagde faren fuld forældremyndighed.
Familierettens resultat og begrundelse:
”Efter
bevisførelsen lægger familieretten til grund, at M gennem en længere
periode har undladt at udlevere B til samvær i overensstemmelse med
forældrenes aftale af 26. september 2018, Familieretshusets midlertidige aftale
af 5. juli 2019 og Familieretshusets afgørelse af 7. april 2020. Der er afholdt
adskillige møder i fogedretten, Familieretshuset og familieretten om
gennemførelsen af samværet, og senest har familieretten ad flere omgange
2
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Opfølgning på lukket spørgetime om forældrefremmedgørelse og opfølgning på aftalen om et forbedret familieretligt system, fra social- og boligministeren
2887887_0003.png
fastsat tvangsbøder ved manglende udlevering af B til samvær, hvilket Østre
Landsret har stadfæstet.
Familieretten finder på den baggrund at det må lægges til grund, at M har
udøvet samværschikane, der må betegnes som vedholdende og grov, og lagt
hindringer i vejen for, at B kan få samvær med F i det omfang og med den
hyppighed, som er aftalt af forældrene den 26. september 2018 og senest
bestemt af Familieretshuset den 7. april 2020. Der er herved også lagt vægt
på, at Københavns Politi den 18. juni 2019 opgav sigtelsen mod F for vold mod
M, hvilken afgørelse blev stadfæstet af Statsadvokaten den 6. august 2019, og
at der ikke foreligger oplysninger, der tyder på voldsudøvelse i forhold til B,
hvorfor familieretten ikke finder, at M's bekymringer i relation hertil har kunnet
retfærdiggøre den manglende udlevering af B til samvær.
Det lægges efter indholdet af den børnesagkyndiges rapporter vedrørende F's
overvågede samvær med B i november og december 2019, indholdet af den
børnesagkyndige undersøgelse, indholdet af psykolog T’s notat af 27. maj
2020 og … Skoles udtalelse
af 18. maj 2020 til grund, at F på trods af den
manglende udlevering til samvær har formået at bevare en god og tryg kontakt
til B, der under børnesamtalen giver udtryk for, at hun er tryg ved F og savner
ham, og at hun for eksempel kan sove op til 10 gange hos F i træk. B beskrives
i sagens dokumenter generelt som en glad, sød og omsorgsfuld pige, der er
moden, alderssvarende og fagligt dygtig og med en lang række gode
ressourcer. Det er i den børnesagkyndige undersøgelse om B imidlertid angivet
blandt andet, at B står i en svær klemme mellem sine forældre og deres konflikt
med hinanden, at hun er i en sårbar position, at hun har udviklet strategier for
at passe bedst muligt på sig selv, og at der på sigt er risiko for, at B's strategier
omkring at tilbageholde følelser og oversamarbejde bliver så integrerede i
hende, at hun mister forbindelsen til at mærke, hvad hun selv føler og har brug
for. … Skole har i sin udtalelse af 18. maj 2020 oplyst, at B har haft et fravær
på 36,21% svarende til 50 ud af 174 skoledage, og at skolen vurderer, at B's
fravær er meget bekymrende, da det er svært for B at møde efter fravær, da B
ikke kan lide de andre børns opmærksomhed og spørgsmål til, hvorfor hun ikke
har været i skole, og da fraværet har betydning for den faglige og sociale
evaluering af skoleåret. X Kommune har i sin udtalelse af 27. maj 2020 oplyst,
at kommunen har modtaget en række underretninger vedrørende B, senest
den 27. april 2020 fra … Skole og den 14. maj 2020 fra rådgiver …, og at den
børnefaglige undersøgelse peger på, at der skal ydes støtte i hjemmet til M,
særligt i forhold til B's fremmøde i skolen, men at det ikke har været muligt at
iværksætte støtteforanstaltninger, da M ikke ønsker at forholde sig til den
børnefaglige undersøgelse.
På den baggrund finder familieretten, at B - på trods af det oplyste om hendes
trivsel og forskellige ressourcer - fremstår som belastet og sårbar, ligesom
familieretten lægger til grund, at B's sårbarhed primært relaterer sig til det
praktiske hverdagsliv hos M, herunder M's holdning til B's skolegang og
samvær med F. Henset til den tvivl der herefter foreligger i forhold til, hvorvidt
M kan anses for værende i stand til at tage vare på B til B's bedste, må F efter
en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder indholdet af den
børnesagkyndige undersøgelse, antages at være den af forældrene, der bedst
vil kunne tage vare på B og sikre B en stabil og regelmæssig kontakt med den
anden forælder samt etablering af et samarbejde mellem forældrene og med X
Kommune og sikre et stabilt fremøde i skolen. Familieretten finder derfor, at det
vil være bedst for B, at hun får bopæl hos F.”
Landsrettens resultat og begrundelse:
”Landsretten
tiltræder, at der gennem en længere periode har været udøvet
grov og vedholdende samværschikane fra M's side. Landsretten finder, at den
manglende indbyrdes tillid og kommunikation mellem forældrene om B's
forhold giver holdepunkter for at antage, at forældrene også på længere sigt vil
være ude af stand til at samarbejde om B's forhold. Landsretten finder derfor,
3
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Opfølgning på lukket spørgetime om forældrefremmedgørelse og opfølgning på aftalen om et forbedret familieretligt system, fra social- og boligministeren
2887887_0004.png
at det vil være bedst for B, at den fælles forældremyndighed ophæves. Ved
afgørelser om forældremyndighed og bopæl bør der lægges stor vægt på,
hvem af forældrene, der har bedst evne til at samarbejde og dermed på
længere sigt kan sikre barnets samvær med den anden forælder. F må efter
det oplyste anses for fuldt ud egnet til at tage vare på B og sikre, at hun får en
tæt og regelmæssig kontakt med begge forældre, således som hun har krav
på. Uanset at det må tillægges betydelig vægt, at B siden efteråret 2018 har
boet hos M, der har været B's primære omsorgsperson, finder landsretten, at
det på den anførte baggrund vil være bedst for B, at forældremyndigheden
tillægges F alene. Forløbet efter byrettens dom, hvor B ikke har været i skole,
og hvor B har haft ophold på skiftende adresser sammen med M, der har
undladt at besvare henvendelser fra skolen og socialforvaltningen, bestyrker, at
F må antages at være den af forældrene, som har den klart bedste evne til at
få en fremtidig samværsordning, hvor B har kontakt til begge sine forældre, til
at fungere.”
4