Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 250
Offentligt
2887885_0001.png
Enhed
Center for Jura og
Internationale
Opgaver
Sagsbehandler
Anne Martha
Malmgren-Hansen
Koordineret med
Sagsnr.
Doknr.
841840
Dato
27-06-2024
Spørgsmål og svar fra lukket spørgetime om
forældrefremmedgørelse og opfølgning på aftalen om et
forbedret familieretligt system den 14. marts 2024
Baggrund
Under en lukket spørgetime i Folketingets Socialudvalg torsdag den 14. marts
2024 blev der anmodet om yderligere datagrundlag fsva. en række emner samt
stillet en række spørgsmål.
Disse anmodninger og spørgsmål besvares nedenfor.
1.1: Det årlige antal ansøgninger om overvåget samvær herunder antallet
af sager, hvor der enten er tildelt overvåget samvær eller givet afslag,
ønskes oplyst.
Der henvises til besvarelsen af SOU alm. del spørgsmål nr. 329, der er vedlagt
som bilag 2.
1.2: Der efterspørges svar på, hvornår der kan gives afslag på overvåget
samvær.
Overvåget samvær kan fastsættes, når det skønnes nødvendigt i den enkelte
sag. Et vilkår om overvåget samvær skal alene anvendes, når der efter en
konkret vurdering ikke er andre muligheder for at fastsætte samvær. Samtidig
må overvågningen ikke udstrække sig længere end nødvendigt. Ved overvåget
samvær, der gennemføres i Familieretshuset, skal Familieresthuset sikre sig,
at overvågningen ikke er mere indgribende end nødvendigt. Familieretshuset
kan altid ændre et overvåget samvær efter aftale med forældrene.
Lovgivningen regulerer ikke nærmere, hvornår der kan gives afslag på
overvåget samvær. Som ved alle sager efter forældreansvarsloven, vil der
skulle gives afslag på overvåget samvær, hvis fastsættelse af overvåget
samvær vil stride med barnets bedste. Barnets ret til trivsel og beskyttelse
kommer i første række, og der vil være tale om en konkret vurdering på
baggrund af oplysningerne i den enkelte sag. Beskyttelsen af barnet omfatter
en beskyttelse mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade
eller fare, herunder at være vidne til vold. Ved sager med fx vold i familien kan
der således efter en konkret vurdering gives afslag på overvåget samvær med
henblik på at beskytte barnet.
1.3: Der efterspørges svar på, hvornår der er tale om chikane i sager ved
Familieretshuset eller Familieretten.
Samarbejdschikane kan udøves af begge forældre. Det kan fx være, hvis
bopælsforælderen uden påviselig grund har forsøgt at hindre barnets kontakt til
den anden forælder. Et andet eksempel er, hvis samværsforælderen konstant
kontakter eller opsøger familien uden for det ellers aftalte tidsrum. Ved en
forælders vedvarende og ugrundet henvendelser til fx Familieretshuset om
anmeldelser af den anden forælder kan der også være tale om
samarbejdschikane.
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Opfølgning på lukket spørgetime om forældrefremmedgørelse og opfølgning på aftalen om et forbedret familieretligt system, fra social- og boligministeren
2887885_0002.png
Der føres ikke særskilt statistik over sager med samarbejdschikane i
Familieretshuset og Familieretten. Praksis fra domstolene viser, at der i sager
om bl.a. samarbejdschikane er blevet lagt vægt på den tidsmæssige
udstrækning af den udøvede chikane. Se bilag 3 - notat
om ”Domme,
hvor
spørgsmålet om samarbejdschikane har indgået i rettens begrundelse for at
ophæve den fælles forældremyndighed”
sendt
til udvalget den 18. august 2021
som opfølgning på samråd om Familieretshuset.
Under behandlingen af forældreansvarssager inddrager og undersøger
Familieretshuset relevante forhold i den konkrete sag herunder oplysninger om
samarbejdschikane. Sådanne oplysninger kan vedrøre enkelte eller gentagne
forhold om fx aflysning af samvær uden påviselig grund. Det vil altid bero på en
konkret vurdering i den enkelte sag, om der er tale om samarbejdschikane, og
hvilken betydning den i givet fald skal tillægges.
1.4: Det ønskes undersøgt, om ministeren kan svare yderligere på de
allerede afgivet svar på SOU spørgsmål nr. 138-141 (alm. del).
Til brug for besvarelsen af SOU alm. del spørgsmål nr. 138-141 indhentede
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bidrag fra Justitsministeriet, da sager om
tvangsfuldbyrdelse af forældreansvarssager behandles af Familieretten. På
baggrund af en dialog med Domstolsstyrelsen oplyste Justitsministeriet, at
styrelsen ikke har eller kan fremskaffe data til brug for besvarelsen af
spørgsmålene.
VIVE’s undersøgelse: ”Fuldbyrdelsessager efter forældreansvarsloven –
før og
efter den familieretlige reform i 2019”
fra marts 2022 indgår i evalueringen af
den familieretlige reform. Undersøgelsen blev sendt til udvalget i umiddelbar
forlængelse af offentliggørelsen og indeholder bl.a. data om
tvangsfuldbyrdelsessager. Undersøgelsen er vedlagt som bilag 4.
Domstolsstyrelsen leverer årligt tal for gennemførte tvangsfuldbyrdelsessager
fra alle landets familieretter til Social-, Bolig- og Ældreministeriet som
opfølgning på chikane-pakken fra 2015. De Senest modtaget tal viser et fald fra
33 sager i 2013 til 4 sager i 2020 og 1 sag i 2021. Ministeriet er i dialog med
styrelsen om levering af data for 2022-2023. Når disse modtages, vil tallene
blive sendt til udvalget.
1.5: Der efterspørges statistik på antallet af sager ved Familieretshuset
eller Familieretten, hvor der indhentes oplysninger fra Børnehusene.
Ved modtagelsen af en ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl eller
samvær visiterer Familieretshuset sager med risikofaktorer såsom
utilstrækkelig omsorg for barnet, vold, herunder psykisk vold, mellem parterne
eller over for barnet, chikane, misbrugsproblemer eller psykisk sygdom efter §
7 i lov om familieretshuset. I disse komplekse sager indhenter Familieretshuset
oplysninger fra den relevante kommune. Familieretshuset foretager alene en
registrering af, at der er indhentet oplysninger og ikke hvilke oplysninger.
Derfor kan Familieretshuset ikke lave et udtræk i forhold til den efterspurgte
data.
2