SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 249: Lovudkast til forslag til Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Tilbagerulning af skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet m.v.), fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 249
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Tilbagerulning af skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet m.v.)

§1

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts

2024, foretages følgende ændring:

§ 9 c

indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11.

Handlekommunen og den tidligere handlekommune kan for krav på refusion efter stk. 4-7 og 9 for

udgifter til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service og § 90, nr. 4, i barnets lov aftale at fravige

bestemmelsen i stk. 10.«

Stk. 11-13 bliver herefter stk. 12-14.

§ 79 a, stk. 1,

indsættes efter »møde«: »i kommunalbestyrelsen eller i et af kommunalbestyrelsens stående

udvalg«.

§ 79 a

ophæves

stk. 2.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 79 b

ophæves

stk. 2

§2

Loven træder i kraft dagen den 1. januar 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, at regeringen vil tage initiativ til en

grundlæggende frisættelse af velfærdssamfundet, der bl.a. styrker det lokale ansvar og afskaf-

fer unødig regulering og kontrol.

Med henblik på at bidrage til afskaffelse af unødig regulering og sætte kommunerne fri til selv at tage ansvar

på den måde, der passer til den enkelte kommune og dennes borgere, foreslås for det første en lempelse af

kravene til kommunernes behandling af det såkaldte danmarkskort. Danmarkskortet viser Ankestyrelsens

omgørelsesprocenter fordelt på kommuneniveau i sager på det sociale område, hvor kommunens afgørelse er

påklaget til Ankestyrelsen. Danmarkskortet offentliggøres én gang årligt og skal behandles af

kommunalbestyrelsen på et møde. Med lov nr. 912 af 21. juni 2022 om ændring af lov om retssikkerhed og

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 249: Lovudkast til forslag til Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Tilbagerulning af skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet m.v.), fra social- og boligministeren

administration på det sociale område (Skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på

danmarkskortet m.v.), der trådte i kraft den 1. juli 2022, skærpedes kravene til kommunalbestyrelsens

behandling af danmarkskortet. Det er disse krav, som det med lovforslaget foreslås at afskaffe igen.

For det andet foreslås at fjerne Ankestyrelsens mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsen på et møde at

behandle resultaterne af andre typer af Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed end

praksisundersøgelser. Muligheden herfor blev indført med lov nr. 912 af 21. juni 2022, der trådte i kraft den

1. juli 2022. Dette foreslås ligeledes med henblik på at bidrage til afskaffelse af unødig regulering og sætte

kommunerne fri til selv at tage ansvar på den måde, der passer til den enkelte kommune.

Med henblik på at sætte kommunerne fri foreslås endvidere for det første en mindre ændring af § 9 c i

retssikkerhedsloven om mellemkommunal refusion, således at kommunerne selv kan aftale, hvordan de vil

opgøre krav på mellemkommunal refusion for udgifter til hjælpemidler. For det andet foreslås en mindre

ændring af § 79 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, således at den enkelte kommunalbestyrelse selv kan tage

stilling til, om en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen skal behandles på et møde i kommunalbestyrelsen

eller i et af kommunalbestyrelsens stående udvalg, f.eks. socialudvalget.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Regler vedrørende kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet

2.1.1. Gældende ret

§ 79 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelsen nr. 261 af 13.

marts 2024 (retssikkerhedsloven) vedrører kommunernes behandling af det såkaldte danmarkskort på

socialområdet.

Danmarkskortet er, jf. § 84 a i retssikkerhedsloven, et kommuneopdelt danmarkskort over det forudgående

års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service, jf.

lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024, (serviceloven) og barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 25.

januar 2024. Danmarkskortet offentliggøres af social- og boligministeren hvert år inden den 1. juli.

Det følger af § 79 b, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet over

omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, behandler kommunalbestyrelsen danmarkskortet på et

møde.

Bestemmelserne i § 79 b, stk. 2 og 3, der blev indført med lov nr. 912 af 21. juni 2022 og trådte i kraft den 1.

juli 2022, stiller yderligere krav til kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet. Det er således et

krav efter § 79 b, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen på mødet tager stilling til, om der er

behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter ikke at udarbejde en handlingsplan, skal Ankestyrelsen orienteres om

dette. Efter § 79 b, stk. 3, i retssikkerhedsloven kan Ankestyrelsen pålægge kommunalbestyrelsen at

udarbejde en handlingsplan, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har truffet beslutning herom og

omgørelsesprocenterne på socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i

kommunen tilsiger det. Der er ikke fastsat nærmere formkrav til handlingsplanen. Kravene i § 79 b, stk. 2 og

3, gælder alene i perioden fra den 1. juli 2022 til den 1. januar 2026, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 912 af 21. juni

2022.

2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder, at kravene i § 79 b, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven udgør

unødig detailstyring af kommunerne. Det er således ministeriets opfattelse, at bestemmelserne bør ophæves

med henblik på at sætte kommunerne fri til at tage ansvar for retssikkerheden på det sociale område i

kommunen på den måde, som den enkelte kommunalbestyrelse finder er hensigtsmæssigt, og dermed også til

gavn for den enkelte kommunes borgere. Det er dermed ministeriets opfattelse, at retstilstanden bør bringes

tilbage til før den 1. juli 2022, hvor lov nr. 912 af 21. juni 2022 trådte i kraft.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at bestemmelserne i § 79 b, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven ophæves. Retstilstanden vil

dermed blive ført tilbage til før ikrafttrædelsen den 1. juli 2022, hvor lov nr. 912 af 21. juni 2022 trådte i

kraft.

Med lovforslaget vil der fortsat være et krav om, at kommunalbestyrelsen inden udgangen af det år, hvor

danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, skal behandle danmarkskortet på

et møde. Det vil derimod ikke længere være et krav, at kommunalbestyrelsen i den forbindelse skal tage

stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i

kommunens sagsbehandling, og Ankestyrelsen vil ikke kunne pålægge kommunen at udarbejde en sådan

handlingsplan.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

2.2. Ankestyrelsens mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsen at behandle resultaterne af anden

praksiskoordinerende virksomhed en praksisundersøgelser

2.2.1. Gældende ret

Kapitel 11 i retssikkerhedsloven vedrører Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed. Dette omfatter

bl.a. praksisundersøgelser, men også andre typer af undersøgelser m.v. Ankestyrelsens praksiskoordinerende

virksomhed har til formål at understøtte, at lovgivningen overholdes af kommunerne. Kapitel 12 i

retssikkerhedsloven vedrører indsamling af oplysninger til brug for statistik m.v.

Det følger af § 79 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal behandle Ankestyrelsens

undersøgelser af kommunens praksis på et møde. Denne bestemmelse omhandler Ankestyrelsens

praksisundersøgelser. Det følger videre af § 79 a, stk. 2, at Ankestyrelsen kan beslutte, at

kommunalbestyrelsen skal behandle resultatet af andre af Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter efter

kapitel 11 og 12, der vedrører kommunen, på et møde.

Efter § 79 a, stk. 1, er det således op til Ankestyrelsen at vurdere, hvorvidt der er behov for, at resultaterne af

en undersøgelse eller en aktivitet vedrørende en kommune skal behandles af den pågældende kommunes

kommunalbestyrelse på et møde, når der ikke er tale om en praksisundersøgelse. Undersøgelsen eller

aktiviteten skal dog være omfattet af Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed og samarbejde med

kommunerne om at bidrage til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på socialområdet efter kapitel 11 eller

12 i retssikkerhedsloven og skal vedrøre den pågældende kommune.

2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder, at muligheden i § 79 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven for at

Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at behandle resultaterne af styrelsens undersøgelser m.v.

udgør unødig detailstyring af kommunerne. Det er således ministeriets opfattelse, at bestemmelsen bør

ophæves med henblik på at sætte kommunerne fri til at tage ansvar for retssikkerheden på det sociale område

i kommunen på den måde, som den enkelte kommunalbestyrelse finder er hensigtsmæssigt. Det er dermed

ministeriets opfattelse, at retstilstanden bør bringes tilbage til før den 1. juli 2022, hvor lov nr. 912 af 21. juni

2022 trådte i kraft.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at bestemmelsen i § 79 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven ophæves. Retstilstanden vil dermed blive

ført tilbage til før ikrafttrædelsen den 1. juli 2022, hvor lov nr. 912 af 21. juni 2022 trådte i kraft.

Det vil fortsat gælde, at kommunalbestyrelsen efter § 79 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven vil være forpligtet til

at behandle Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis på et møde. Denne bestemmelse omfatter

alene Ankestyrelsens praksisundersøgelser.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil medføre en besparelse på 1,4 mio. kr. i 2025, heraf vil 0,7 mio. kr. være mindreudgifter i

Ankestyrelsen, og 0,7 mio. kr. vil være mindreudgifter i kommunerne.

Regeringen og KL aftalte i forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for 2024 at etablere et

flerårigt samarbejdsprogram vedr. nedbringelse af udgifter til administration. På den baggrund modregnes

kommunerne ikke for mindreudgifterne.

Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at lovforslaget overholder de syv principper om

digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx til den xx været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen,

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,

Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, De Anbragtes

Vilkår, Demens-Koordinatorer i Danmark, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det

Centrale Handicapråd, FBU – Forældrelandsforeningen, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,

Kommunaldirektørforeningen, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen for Socialpædagoger,

Nationalt Videnscenter for Demens, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for etniske minoriteter, Rådet for

Socialt Udsatte, Sand, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, ULF Udviklingshæmmedes

Landsforbund og Ældresagen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for 0,7 mio. kr. i mindreudgifter i 2025 for Ingen

stat, kommuner og regioner kommunerne og 0,7 mio. kr. i

mindreudgifter i 2025 for

Ankestyrelsen.

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser Ingen

Natur- og miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering (der i relevant

omfang også gælder ved

implementering af ikke-

erhvervsrettet EU-regulering)

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 9 c i retssikkerhedsloven regulerer en kommunes ret til mellemkommunal refusion for sine udgifter i en

række situationer. § 9 c, stk. 4, giver således handlekommunen ret til mellemkommunal refusion for sine

udgifter efter bl.a. lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024, (serviceloven) og

barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024, til unge, der modtager ungestøtte efter § 114, stk.

1, i barnets lov. § 9 c, stk. 5, i retssikkerhedsloven giver handlekommunen ret til mellemkommunal refusion

for udgifter efter bl.a. serviceloven i tilfælde, hvor en borger har anvendt sit frie valg til at få ophold i et

tilbud efter § 108, stk. 2, eller § 192 i serviceloven, § 58 a i lov om almene boliger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1343 af 24. november 2023, eller lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162

af 26. oktober 2017. § 9 c, stk. 6, i retssikkerhedsloven giver handlekommunen ret til mellemkommunal

refusion for udgifter efter bl.a. serviceloven og barnets lov i de såkaldte passivitetstilfælde, dvs. tilfælde hvor

borgerens tidligere handlekommune har udvist passivitet. § 9 c, stk. 7, i retssikkerhedsloven giver ret til

mellemkommunal refusion for udgifter til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i serviceloven og § 90, nr. 1,

i barnets lov og til hjælpemidler efter § 112 i serviceloven og § 90, nr. 4, i barnets lov under midlertidige

ophold under for handlekommunen omfattet af § 9 b i retssikkerhedsloven. § 9 c, stk. 9, omhandler ret til

mellemkommunal refusion for udgifter efter bl.a. serviceloven og barnets lov for en kommune, der har virket

som midlertidig handlekommune for en borger efter § 9, stk. 8, eller § 9 a, stk. 12, i retssikkerhedsloven.

§ 9 c, stk. 10, i retssikkerhedsloven vedrører beregningen af størrelsen af krav på mellemkommunal refusion

efter § 9, stk. 2-7 og 9. Det fremgår således, at de udgifter, som dækkes, er de faktiske udgifter. Det fremgår

videre, at de faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fællesudgifter og udgifter til ledelse og

administration, der er en følge af driften af et tilbud.

Det foreslås, at der som § 9 c, stk. 11, indsættes en ny bestemmelse i retssikkerhedsloven, hvorefter

handlekommunen og den tidligere handlekommune for krav på refusion efter § 9 c, stk. 4-7 og 9, for udgifter

til hjælpemidler efter § 112 i serviceloven og § 90, nr. 4, i barnets lov kan aftale at fravige bestemmelsen i §

9 c, stk. 10.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de involverede kommuner kan aftale, at et krav på

mellemkommunal refusion for udgifter til hjælpemidler efter § 112 i serviceloven og § 90, nr. 4, i barnets lov

ikke beregnes på baggrund af de faktiske udgifter. Det vil med den foreslåede bestemmelse således være

muligt for kommunerne f.eks. at aftale, at der i kravet på mellemkommunal refusion indgår en

forholdsmæssig andel hvert år af udgifterne til reparation og nyanskaffelse af genbrugshjælpemidler, som

ellers vil skulle afholdes samlet i det år, hvor hjælpemidlet repareres eller anskaffes.

Det vil være et krav, at begge de involverede kommuner er enige om at fravige bestemmelsen i § 9 c, stk. 10,

i retssikkerhedsloven, og at kommunerne er enige om, hvordan kravet skal opgøres i stedet. Kommunerne

bør indgå en meget klar aftale om, hvordan kravet på mellemkommunal refusion opgøres, således at der ikke

opstår uenighed herom.

Til nr. 2

§ 79 a i retssikkerhedsloven vedrører kommunernes behandling af Ankestyrelsens praksiskoordinerende

virksomhed efter kapitel 11 og 12 i retssikkerhedsloven.

Det følger af § 79 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal behandle Ankestyrelsens

undersøgelser af kommunens praksis på et møde. Denne bestemmelse omhandler Ankestyrelsens

praksisundersøgelser. Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen skal behandle Ankestyrelsens

praksisundersøgelser på et møde, og at denne opgave ikke kan delegeres til udvalg under

kommunalbestyrelsen.

Det foreslås, at det i

§ 79 a, stk. 1,

efter møde indsættes ”i kommunalbestyrelsen eller i et af

kommunalbestyrelsens udvalg”.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen skal behandle Ankestyrelsens undersøgelser af

kommunens praksis på et møde i kommunalbestyrelsen eller i et af kommunalbestyrelsens udvalg. Der vil

således være mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at delegere behandlingen af en eller flere af

Ankestyrelsens praksisundersøgelser til et udvalg under kommunalbestyrelsen. Der opstilles ikke krav til,

hvornår kommunalbestyrelsen vil kunne overlade behandlingen af en praksisundersøgelse til et udvalg under

kommunalbestyrelsen. Det vil ligeledes være muligt for kommunalbestyrelsen at træffe en generel beslutning

om, at Ankestyrelsens praksisundersøgelser som udgangspunkt altid behandles på et møde i et udvalg under

kommunalbestyrelsen og ikke på et møde i kommunalbestyrelsen. Derimod vil det fortsat ikke være muligt

for kommunalbestyrelsen at delegere opgaven med behandling af Ankestyrelsens praksisundersøgelse til den

kommunale forvaltning.

Den foreslåede ændring har til formål at bidrage til regelforenkling og frisættelse af kommunerne.

Til nr. 3

§ 79 a i retssikkerhedsloven vedrører kommunernes behandling af Ankestyrelsens praksiskoordinerende

virksomhed efter kapitel 11 og 12 i retssikkerhedsloven.

Det følger af § 79 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal behandle Ankestyrelsens

undersøgelser af kommunens praksis på et møde. Denne bestemmelse omhandler Ankestyrelsens

praksisundersøgelser. Det fremgår videre af § 79 a, stk. 2, at Ankestyrelsen kan beslutte, at

kommunalbestyrelsen skal behandle resultatet af andre af Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter efter

kapitel 11 og 12, der vedrører kommunen, på et møde.

Det foreslås, at

§ 79 a, stk. 1,

ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil være op til den enkelte kommune at beslutte, hvorvidt

kommunalbestyrelsen på et møde skal behandle resultaterne af andre typer af Ankestyrelsens undersøgelser

og aktiviteter efter kapitel 11 og 12, der vedrører kommunen. Det vil fortsat være et krav efter § 79 a, stk. 1,

at kommunalbestyrelsen på et møde skal behandle Ankestyrelsens praksisundersøgelse, der vedrører

kommunen.

Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til at fjerne unødig regulering og sætte

kommunalbestyrelserne fri til selv at tage ansvar for retssikkerheden på det sociale område i deres respektive

kommuner.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2 og 2.2.3.

Til nr. 4

§ 79 b i retssikkerhedsloven vedrører kommunernes behandling af det såkaldte danmarkskort på

socialområdet. Danmarkskortet er reguleret i § 84 a i retssikkerhedsloven.

Det fremgår af § 79 b, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet over

omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, behandler kommunalbestyrelsen danmarkskortet på et

møde.

Det fremgår videre af § 79 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af

danmarkskortet efter § 79 b, stk. 1, skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en

handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter

kommunalbestyrelsen, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere

Ankestyrelsen herom.

Af § 79 b, stk. 3, fremgår, at Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en

handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv

har truffet beslutning herom og omgørelsesprocenterne på socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab

til sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det. Ankestyrelsen fastsætter en frist for udarbejdelse af

handlingsplanen.

Det foreslås, at

§ 79 b, stk. 2

ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke vil være fastsat krav i retssikkerhedsloven til, at

kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af danmarkskortet skal tage stilling til, hvorvidt der er

behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at Ankestyrelsen ikke vil kunne pålægge

kommunalbestyrelsen at udarbejde en sådan handlingsplan.

Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til at fjerne unødig regulering og sætte

kommunalbestyrelserne fri til selv at tage ansvar for retssikkerheden på det sociale område i deres respektive

kommuner.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2 og 2.1.3.

Til § 2

Det foreslås med lovforslagets

§ 2,

at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da retssikkerhedsloven, jf. § 90, stk. 1, ikke gælder for

Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af

13. marts 2024, foretages følgende ændring:

§ 9 c.

---

Stk. 2-13.

---

§ 9 c

indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11.

Handlekommunen og den tidligere

handlekommune kan for krav på refusion efter

stk. 4-7 og 9 for udgifter til hjælpemidler efter §

112 i lov om social service og § 90, nr. 4, i

barnets lov aftale at fravige bestemmelsen i stk.

10.«

Stk. 11-13 bliver herefter stk. 12-14.

§ 79 a, stk. 1,

indsættes efter »møde«: »i

kommunalbestyrelsen eller i et af

kommunalbestyrelsens udvalg«.

§ 79 a

ophæves

stk. 2.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 79 a.

Kommunalbestyrelsen behandler

Ankestyrelsens undersøgelser af

kommunens praksis på et møde.

Stk. 2.

Ankestyrelsen kan beslutte, at

kommunalbestyrelsen skal behandle

resultatet af andre af Ankestyrelsens

undersøgelser og aktiviteter efter kapitel

11 og 12, der vedrører kommunen, på et

møde.

Stk. 3.

---

§ 79 b.

---

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal i

forbindelse med behandlingen efter stk.

1 tage stilling til, hvorvidt der er behov

for at udarbejde en handlingsplan til

styrkelse af den juridiske kvalitet i

kommunens sagsbehandling. Beslutter

kommunalbestyrelsen, at der ikke skal

udarbejdes en handlingsplan, skal

kommunalbestyrelsen orientere

Ankestyrelsen herom.

Stk. 3.

Ankestyrelsen kan pålægge

kommunalbestyrelsen at udarbejde en

§ 79 b

ophæves

stk. 2

handlingsplan til styrkelse af den

juridiske kvalitet i sagsbehandlingen,

hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har

truffet beslutning herom og

omgørelsesprocenterne på socialområdet

og Ankestyrelsens øvrige kendskab til

sagsbehandlingen i kommunen tilsiger

det. Ankestyrelsen fastsætter en frist for

udarbejdelse af handlingsplanen.