SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 241: Orientering om supplerende redegørelse fra Joannahuset, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 241
Offentligt

10. juni 2024

Supplerende redegørelse -l Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 30. maj anmodet om, at Joannahuset udarbejder en

supplerende redegørelse for, hvorledes Joannahuset sikrer forældremyndighedsindehavers adgang

Fl af aGente sit barn, hvis denne modsæHer sig en huslyindsats i Joannahuset.

Joannahusets personale har ikke hjemmel Fl at bruge magtanvendelser over for børn og unge,

hverken når de vil forlade Joannahuset eller i Flfælde af, at de ikke vil forlade Joannahuset fx i

forbindelse med, at forældremyndighedsindehaveren vil aGente barnet eller den unge.

Joannahuset kan som udgangspunkt ikke lukke forældremyndighedsindehaveren ind i Joannahusets

lokaler af hensyn Fl sikkerheden og trygheden for andre børn og unge samt personalet, hvis der i

forbindelse med en aGentning er risiko for, at der kan udvikle sig en fysisk eller verbal konﬂikt

mellem forældremyndigheden og barnet eller den unge, andre unge eller personalet.

I de Flfælde, hvor barnet eller den unge modsæHer sig aGentning, er det Joannahusets praksis, at

personalet gennem dialog søger at ﬁnde en løsning mellem den unge og den pågældende forælder

omkring aGentningen. Kan deHe ikke lykkedes, skal Joannahusets personale straks Flkalde relevante

myndigheder, der har ansvar for og kompetence Fl at handle på konﬂikten mellem barnet og dennes

forældremyndighedsindehaver.

Vi har været i dialog med Københavns poliF som oplyser, at de i akuHe situaFoner kan være på

Joannahusets adresse inden for 5 minuHer.

Den beskrevne praksis er den, som har dannet grundlag for SocialFlsynet Hovedstadens godkendelse

af Joannahusets huslyindsats under de nye rammer, som er trådt i kraS den 7. februar 2024. I

forbindelse med denne godkendelse var SocialFlsynet opmærksomme på, hvordan vi under de nye

rammer sikrer personalet samt de øvrige børns sikkerhed i forbindelse med, at

forældremyndighedsindehaveren ønsker at aGente et barn eller en ung imod dennes vilje.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 241: Orientering om supplerende redegørelse fra Joannahuset, fra social- og boligministeren

Som beskrevet i Fdligere korrespondance med ministeriet den 10. januar 2024, samt i redegørelsen

af 14. maj 2024, har vi i Joannahuset faste procedurer for, hvordan personalet skal håndtere

situaFoner, hvor en forældremyndighedsindehaver vil aGente et barn eller en ung mod dennes vilje.

Vi har nedenfor beskrevet cases fra vores praksis, som viser, hvorledes vi konkret arbejder med disse

procedurer i situaFoner, hvor det er relevant.

Eksempel 1 – forælder lukkes ind i Joannahuset

Situa&onen:

Ung pige på 13 år henvender sig eSer at have været udsat for en voldtægt af en

fremmed voksen mand. Pigen kommer fra et hjem med et højt konﬂiktniveau, og den voldtægt pigen

har været udsat for bidrager Fl eskalering af konﬂikterne derhjemme. Der er iværksat støHende

indsatser Fl familien i form af familiebehandling og aﬂastningsfamilie Fl pigen forud for hendes

henvendelse Fl Joannahuset, ligesom pigen har anmodet sin kommune om at blive anbragt. Pigen

henvendte sig i Joannahuset med et ønske om en pause fra konﬂikterne derhjemme og om at få ro

Fl at komme sig eSer voldtægten og rådgivning i forbindelse med den eventuelle kommende

straﬀesag mod gerningspersonen.

Pigen blev indskrevet i husly i 48 Fmer, og i den orienterende forældresamtale gav moren udtryk for,

at der med den beslutning var tale om et kompromis mellem hende og pigen. ESer de 48 Fmers

husly ønskede pigen at forlænge sit husly med samtykke fra sin mor, men moren modsaHe sig at give

samtykke Fl husly i samtalen med Joannahusets medarbejdere og udtrykte ønske om at hente pigen.

Håndtering af situa&onen, hvor forældremyndighedsindehaver modsæ9er sig barnets ophold:

I en

dialog mellem Joannahuset og pigen moFverede Joannahusets personale pigen Fl at indgå i en

dialog med sin mor om den videre plan med støHe fra Joannahusets medarbejdere. Pigens mor kom

ind i Joannahuset og hentede pigen, og her havde de en fælles drøSelse af pigens videre forløb i

Joannahuset.

I ovenstående Flfælde vurderede Joannahusets personale, at der var en minimal risiko for at

aGentningen ville kunne resultere i fysiske eller verbale konﬂikter imellem pigen og moren, idet

pigen var indsFllet på at tage med moren på trods af pigens ønske om fortsat ophold i Joannahuset.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 241: Orientering om supplerende redegørelse fra Joannahuset, fra social- og boligministeren

Eksempel 2 – Joannahuset involverer myndigheder i håndtering af sikkerhed omkring en ung

Situa&onen:

Pige på 14 år henvender sig Fl Joannahuset og fortæller, at hun og hendes mor er udsat

for fysisk i vold i hjemmet af hendes far. Pigen fortæller, at faren slår hende og moren, og at han i

den forbindelse for eksempel holder hårdt fat i kæben på pigen, river hende i håret, kaster genstande

mod hende (ex lysestage, stole og lign.), og at han ved en lejlighed har smadret et vindue i

forbindelse med en konﬂikt. Pigen fortæller, at hun og hendes søskende udsæHes for ”strafarbejde”,

hvis de ikke adlyder faren. Pigen fortæller desuden, at faren har en pistol og patroner liggende i

hjemmet, men ikke har en våbenFlladelse. Pigen forventer ikke, at forældrene vil samtykke Fl husly

i Joannahuset. Pigen indskrives i husly i 48 Fmer med orientering af forældremyndighedsindehaver.

I forbindelse med den orienterende samtale fremsæHer faren ekspliciHe trusler mod pigen.

Håndtering af situa&onen, hvor forældremyndighedsindehaver modsæ9er sig barnets ophold:

Joannahusets personale vurderede det nødvendigt at involvere de sociale myndigheder akut i

situaFonen af hensyn Fl pigens sikkerhed. Joannahusets personale underreHer endvidere poliFet.

I ovenstående Flfælde vurderede Joannahusets personale det ikke hensigtsmæssigt at lukke pigens

far ind i Joannahuset med henblik på aGentning af pigen af hensyn Fl pigens, personalets og de

øvrige børns sikkerhed, men fandt det nødvendigt at overlade håndtering af sikkerhedssituaFonen

Fl myndighederne.

Eksempel 3 – forældre aEenter barn uden for Joannahuset

Situa&onen:

Pige på 13 år henvender sig Fl Joannahuset med ønske om husly. Pigen fortæller, at hun

gentagne gange har oplevet at blive smidt ud hjemmefra, og at udsmidningen foregår ved at hendes

far hiver hende ved håret mod døren og skubber hende ud. Pigen fortæller desuden om episoder,

hvor faren lægger sig ovenpå hende, og ”banker sit knæ” ned i pigens hoved. Pigen fortæller, at hun

ikke oplever at kunne få vejret, når det sker. Pigen fortæller, at hendes mor forholder sig passivt, når

det sker. Pigen fortæller, at hendes ungerådgiver i kommunen kalder det ”nødværge”, når pigen

beskriver episoderne. Pigen fortæller også, at hun kan blive udadreagerende derhjemme.

Joannahusets personale kontakter pigens forældre med henblik på at orientere dem om, at pigen

indskrives i husly i Joannahuset i 48 Fmer. Pigens forældre modsæHer sig pigens ophold og fortæller

personalet, at de vil hente pigen i Joannahuset.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 241: Orientering om supplerende redegørelse fra Joannahuset, fra social- og boligministeren

Håndtering af situa&onen, hvor forældremyndighedsindehaver modsæ9er sig barnets ophold:

Personalet er bekymret for, om det høje konﬂiktniveau mellem pigen og hendes forældre kan

eskalere i forbindelse med aGentningen af pigen. Personalet kontakter derfor pigens kommune og

drøSer situaFonen med den sociale bagvagt, som bekræSer, at der er et højt konﬂiktniveau i

hjemmet. Kommunen kontakter forældrene med henblik på en dialog om muligheden for at pigen

kan opholde sig i Joannahuset. Forældrene ringer på Joannahusets dør, og Joannahusets personale

vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at møde forældrene i døren. Forældrene fortæller, at de

påtænker at Flkalde poliFets assistance Fl at aGente pigen, hvis de ikke bliver lukket ind i

Joannahuset. Da pigen får viden om forældrenes plan om at kontakte poliFet møder hun forældrene

uden for Joannahuset og tager med dem hjem.

I ovenstående Flfælde vurderede Joannahusets personale, at det ikke var hensigtsmæssigt at lukke

pigens forældre ind i Joannahuset med henblik på aGentning af pigen af hensyn Fl at skærme andre

unge, der opholdt sig i Joannahuset, fra en potenFelt verbal eller fysisk konﬂikt mellem pigen og

hendes forældre.

Eksempel 4 – ung udsæHes for et voldeligt overfald af familie i forbindelse med sit ophold i

Joannahuset

Situa&onen:

Pige på 15 år, som har haS ﬂere forløb i Joannahuset, og som både er blevet anbragt og

hjemgivet i den periode, hvor hun har haS forløb i Joannahuset, henvender sig på ny, fordi hun

oplever trusler i hjemmet. Pigen opsøger Joannahuset med ønske om rådgivning og hjælp Fl at

komme væk fra hjemmet. Pigens mor har ved Fdligere lejligheder givet udtryk for, at hun modsæHer

sig at pigen henvender sig i Joannahuset i forbindelse med rådgivning.

Mens pigen opholder sig i Joannahuset tager en voksen mand ophold umiddelbart udenfor

Joannahusets hoveddør. Pigen genkender manden som sin voksne storebror. Pigen fortæller, at

broren har banderelaFoner, og at hun er bange for ham, fordi hun tænker, at han er der for at få

hende med hjem mod sin vilje.

Håndtering af situa&onen, hvor forældremyndighedsindehaver modsæ9er sig barnets ophold:

Joannahusets personale forsøger uden held at få kontakt Fl manden ved at henvende sig Fl ham.

Joannahusets personale kontakter poliFet for at sparre om situaFonen, da det er utrygt, at manden

har taget ophold ved hoveddøren. PoliFet henvender sig eSerfølgende Fl manden, som forlader

området.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 241: Orientering om supplerende redegørelse fra Joannahuset, fra social- og boligministeren

Senere samme dag er pigen ude at gå en tur i området omkring Joannahuset. Joannahusets

personale ringes op af en anden ung, som er meget oprevet og fortæller, at der er to voksne, der har

overfaldet pigen. Joannahusets personale kan høre tumult på gaden, og to løber ned, mens en ringer

112. PoliFet ankommer kort eSer Fl stedet, men fortæller Joannahusets personale, at de to voksne

var nået at løbe fra poliFet. Den unge fortæller poliFet, at der var tale om pigens mor og pigens bror,

der har overfaldet hende, skubbet hende i jorden og holdt hende fast op mod en husmur og sagt, at

hun skal komme med hjem. PoliFet anbefaler, at pigen bliver i Joannahuset, og både poliFet og

Joannahusets personale kontakter pigens kommune, så de kan ﬁnde en løsning for pigen.

I ovenstående Flfælde vurderer Joannahusets personale det ikke hensigtsmæssigt at lukke pigens

bror eller mor ind i Joannahuset med henblik på aGentning af pigen af hensyn Fl pigens, personalet

og de øvrige børns sikkerhed, og fandt det nødvendigt at overlade håndtering af sikkerheds- og

udleveringssituaFonen Fl myndighederne.

Rådgivning om naHen samt husly

Ministeriet har desuden bedt Joannahuset redegøre for, hvordan Joannahuset sikrer, at rådgivning i

naHeFmerne ikke omgår regler og procedurer for husly. I Joannahuset henholder vi os Fl de regler,

som er sat op i bekendtgørelsen for ungekrisecenter, hvoraf det fremgår, at vi skal være et fysisk sted

med graFs rådgivningsFlbud for personlige henvendelser, som skal levere rådgivning og vejledning i

trygge rammer for børn og unge i krise eller i kriselignende situaFoner. At børnene og de unge skal

kunne henvende sig anonymt Fl centret og ungekrisecentret skal have døgnåbent.

I 2021 bad Joannahuset Socialstyrelsen tage sFlling Fl snialaden mellem rådgivning og husly.

Styrelsens svar fra november 2021 udgør, sammenholdt med reglerne i bekendtgørelsen, de

retningslinjer, som alle medarbejdere er bekendt med og skal henholde sig Fl, når børn og unge

henvender sig Fl Joannahuset om naHen for at søge rådgivning og husly.

Der er tæt faglig sparring og opfølgning fra ledelsen i Joannahuset i forhold Fl alle de børn og unge,

som rækker ud eSer hjælp i Joannahuset, uanset hvornår på døgnet, de henvender sig. Alle

henvendelser for rådgivning og husly om naHen dokumenteres i den unges procespapir og hver

morgen gennemgås på et overlap hvilke henvendelser, der har været i løbet af naHen. Der er således

fra ledelsens side kontrol med, at rådgivning i naHeFmerne prakFseres i overensstemmelse med de

regler og retningslinjer, der er fastsat af Ministeriet og Socialstyrelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 241: Orientering om supplerende redegørelse fra Joannahuset, fra social- og boligministeren

I Joannahusets praksis er det klart, hvornår børn og unge opsøger huset med henblik på rådgivning

og vejledning i trygge rammer, og hvornår børn og unge er indskrevet i husly. En målgruppe for

Joannahuset er de børn og unge, som ikke i det daglige opholder sig på deres folkeregisteradresse.

Det er børn og unge, som lever i, hvad vi kalder funkFonel hjemløshed, som er gadebørn, eller som

er i risiko for at blive det. Vi har henvendelser fra børn og unge, som er rømmet fra børne- og unge

hjem, hvor de fortæller, at de er utrygge og udsæHes for overgreb, og vi får henvendelser fra børn

og unge, som ikke oplever at få Flstrækkelig hjælp fra kommunen Fl at få et trygt sted at bo, og som

derfor opholder sig i utrygge miljøer. Den gruppe af børn og unge henvender sig nogle gange igen

og igen om naHen. De kan i nogle Flfælde ikke indskrives i husly, enten fordi deres huslyperiode er

brugt fuldt ud eller fordi, at de ikke kan få samtykke fra deres forældremyndighedsindehaver. I de

situaFoner taler personalet i Joannahuset med barnet eller den unge om deres situaFon, herunder

om de har et sikkert sted, hvor de kan tage hen - deHe sker hver gang, de henvender sig.

Derudover underreHer vi alFd kommunen om, at barnet har henvendt sig medmindre barnet er

anonymt, og vi søger sammen med barnet at ﬁnde en løsning på barnets akuHe situaFon. Det lykkes

desværre langt fra alFd at ﬁnde hurFge løsninger. Det er velkendt, at sagsbehandlingen i kommunen

kan være lang, der kan være modsatreHede interesser, og der er ikke alFd hurFge løsninger for

børnene og de unge - heller ikke i de sager, hvor Ankestyrelsen pålægger kommunen at anbringe

barnet. Der kan oSe gå måneder før, afgørelsen kommer. Det eSerlader børn og unge i et

ingenmandsland, hvor de oSe er overladt Fl at drage omsorg for sig selv. I de situaFoner, er vi

bekendt med, at denne gruppe af børn og unge typisk vil tage ophold i tog, busser, oﬀentlige toileHer,

luShavnen, solcentre eller hos den første villige voksne, som vil lægge lejlighed og seng Fl, hvis

Joannahuset afviser dem, når de henvender sig for at få rådgivning og tryghed om naHen. Vi anser

ikke rådgivning og tryghedsskabende omsorg Fl denne gruppe af børn, kombineret med

underretning Fl de sociale myndigheder, som omgåelse af reglerne for husly.

Vi ser deHe som en indsats, der er helt i overensstemmelse med reglerne og den ansøgning, som

Joannahuset indsendte Fl Socialstyrelsen i forbindelse med ansøgning om midler i 2020. Hvis

ministeriet er af en anden vurdering, vil vi meget gerne i dialog om deHe, herunder om de rammer,

som Socialstyrelsen har beskrevet i november 2021.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 241: Orientering om supplerende redegørelse fra Joannahuset, fra social- og boligministeren

Underretningspligten jf. barnets lov § 133

Ministeriet bemærker, helt i overensstemmelse med Joannahusets forpligtelser og praksis, at når

børn og unge, som henvender sig Fl Joannahuset, har misbrug af euforiserende stoﬀer eller alkohol

eller andre tungere problemsFllinger, skal Joannahuset hjælpe den unge med at få hjælp af relevante

myndigheder. DeHe gør vi ved at overholde vores underretningspligt og derFl arbejde med at

moFvere børn og unge Fl at indgå i den behandling, de evt. Flbydes. Joannahuset har i

overensstemmelse med bekendtgørelsen aldrig Flbudt den gruppe af børn og unge behandling og

har for nuværende heller ikke et ønske om deHe.

På vegne af Joannahuset.

Med venlig hilsen

JeHe Wilhelmsen, leder