Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 239
Offentligt
2883412_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2387
Doknr.
872157
Dato
19-06-2024
Kære udvalgsmedlemmer
Der har den seneste tid været beskrevet en række alvorlige og bekymrende
hændelser i pressen på børne- og ungehjemmene Nexus og Fensmarksgade.
Bl.a. har der været afdækket alvorlige episoder med vold mellem medarbejdere
og anbragte unge på Nexus tilbage i 2022.
Jeg har på baggrund af de meget alvorlige oplysninger om forholdene på
Nexus, der fremgår af TV 2-dokumentaren
”Et helvedes børnehjem”,
bedt mit
ministerium om at politianmelde tidligere og nuværende ledelse på Nexus.
Jeg varslede desuden på samråd AC, der blev afholdt d. 18. april, at jeg ville
indhente redegørelser fra Københavns Kommune, som er driftskommune for
de to børne- og ungehjem, og Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Øst.
Jeg har nu modtaget redegørelserne, som hermed sendes til jeres orientering.
Overordnet set fremgår det af redegørelserne, at der både på Nexus og
Fensmarksgade har været voldsomme episoder og en bekymrende kvalitet i
tilbuddene ift. bl.a. den pædagogiske kvalitet og de unges trivsel. Det fremgår
dog også, at der på begge børne- og ungehjem er iværksat en række tiltag, der
skal øge og sikre den pædagogiske kvalitet, de unges trivsel og
medarbejdernes kompetencer. På Nexus har der desuden været et særskilt
fokus på at nedbringe antallet af magtanvendelser, ligesom der ved de meget
alvorlige hændelser er reageret konsekvent med hjemsendelser,
politianmeldelse.
Derudover fremgår det af redegørelserne, at anonyme underretninger og
oplysninger via whistleblowerordningen er vigtig information for
myndighedernes tilsyn og videre kvalitetsarbejde med børne- og
ungehjemmene.
På den baggrund har jeg bedt mit ministerium om at sende en
orienteringsskrivelse til alle landets kommuner, regioner, private organisationer
og tilbud med en opfordring om at gøre medarbejdere, anbragte børn og unge
og andre relevante fagpersoner og pårørende opmærksomme på muligheden
for at underrette til socialtilsynenes whistleblowerordning om bekymrende
forhold på anbringelsessteder. En styrkelse af whistleblowerordningen vil
ligeledes indgå i det kommende initiativ om effektivisering af socialtilsynet.
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883412_0002.png
Oplysninger om modtagne whistleblows er ved oversendelsen til udvalget
undtaget fra redegørelserne af hensyn til underretternes anonymitet.
Som en del af at forbedre kvaliteten af anbringelser glæder det mig, at
lovforslaget L 188 om ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten netop er blevet vedtaget og træder i kraft per
1. juli 2024. Lovforslaget er udarbejdet med henblik på at sikre, at personalet
på børne -og ungehjem har de rette redskaber til at varetage den daglige
omsorg for anbragte børn og unge.
Endelig vil jeg fortsætte arbejdet med at forbedre kvaliteten af anbringelser,
bl.a. med initiativet om uddannelseskrav på sikrede tilbud, som indgår i
rammeaftalen om Sammen om Handicap, samt i det videre arbejde med en
plejefamiliereform, som udspringer af den politiske aftale Børnene Først. Den
politiske aftalekreds bag Børnene Først vil naturligvis blive inddraget heri.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2