Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 239
Offentligt
2883409_0001.png
Socialpolitik og Udvikling
Socialforvaltningen
Bilagsoversigt
06-06-2024
Sagsnummer I F2
2024 - 10966
Bilagsnr.
1.1
Bilag indeholder
Redegørelse for varetagelse af driftsherreansvar på kom-
munens børne- og ungehjem
Årsrapport magtanvendelser for BBUs tilbud 2023
Slides undervisning i magtanvendelser
Klagevejledning ifm. magtanvendelse
Oversigt udvikling Nexus magtanvendelser 2018-2023
Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
Onboardingprogram for BBUs udførerområde
Årsrapport socialtilsynsrapporter for BBUs tilbud 2023
Organisationsdiagram staben BBU
Organisationsdiagram BBU
Status og revurdering af handleplan for Fensmarksgade
maj 2024
Høringssvar påtænkt afgørelse om forlængelse af skærpet
tilsyn
Faktuel høringssvar tilsynsrapport april 2024 med Socialtil-
synets bemærkninger
Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn
og tilsynsrapport 22. maj 2024
Straksredegørelse Nexus juli 2022
Handleplan Nexus 2022-2023
Socialtilsynsrapport Nexus 2023
Brev til Socialtilsyn Øst ifbm afgørelse om skærpet tilsyn og
påbud
Redegørelse til Folketingets Ombudsmand ifm tilsynsbe-
søg på Nexus, 2024
1. Varetagelse af driftsherreansvar
Dokumentnummer i F2
5551444
Sagsnummer i eDoc
2024-0193404
2. Magtanvendelser
Bilag 2.1
Bilag 2.2
Bilag 2.3
Bilag 2.4
Bilag 3.1
Bilag 4.1
Bilag 5.1
Bilag 5.2
Bilag 5.3
Bilag 6.1
Bilag 6.2
Bilag 6.3
Bilag 6.4
3. Ordentlig kultur og tone
4. Onboarding
5. Overblik over kvalitet på børne- og ungehjem
6. Fensmarkgade forløb
7. Nexus forløb
Bilag 7.1
Bilag 7.2
Bilag 7.3
Bilag 7.4
Bilag 7.5
Socialpolitik og Udvikling
Bernstorffsgade 17
1577 København V
Bilagsoversigt
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0002.png
Bilag 7.6
Bilag 7.7
Bilag 8.1
Bilag 8.2
Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud
Foreløbig Socialtilsynsrapport, maj 2024
Oversigt Fensmarkgade vold, trusler og chikane 2019-
2023
Oversigt Fensmarkgade vold, trusler og chikane 2019-
2023
Målgruppekarakteristik pr 1. sept. 2023 - Fensmarksgade
Målgruppekarakteristik pr 1. sept. 2023
–
Nexus
APV 2023 Fensmarkgade
TU23 Fensmarkgade
Resultatrapport sexismeundersøgelse 2023 BBU
TU23 Nexus
APV 2023 Nexus
8. Strafbare forhold
9. Målgruppekarakteristik CUKU, Fensmarkgade og Nexus
Bilag 9.1
Bilag 9.2
Bilag 10.1
Bilag 10.2
Bilag 10.3
Bilag 10.4
Bilag 10.5
10.1 Trivsel og arbejdsforhold
Bilagsoversigt
2
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0003.png
Socialpolitik og Udvikling
Socialforvaltningen
Notat
Bilag 1. Redegørelse for varetagelsen af driftsherrean-
svar på kommunens børne- og ungehjem
06-06-2024
Sagsnummer I F2
2024 - 10966
1.
Københavns Kommunes driftsherreansvar
Dokumentnummer i F2
5551444
Sagsnummer i eDoc
2024-0193404
Sagsbehandler
Emil Dyred
Borgercenter Børn og Unge arbejder løbende og systematisk med at
sikre kvaliteten på borgercenterets børne- og ungehjem, herunder at
det enkelte tilbud lever op til og udvikler sig ift. aktuelle krav og behov,
samt på at sikre at borgercenteret har relevante tilbud til borgercente-
rets målgruppe på tværs af tilbudsviften.
Borgercenter Børn og Unge har generelt oplevet en forskydning og
øget kompleksitet i målgruppen i de seneste år. Der ses et billede af, at
de anbragte unge både har flere, men også tungere problemstillinger.
Det drejer sig både om diagnoser, psykiatrinære problemstillinger,
sundhedsudfordringer, udsathed, kriminalitet, euforiserende stoffer,
skolegang mv. Dette stiller krav til, at det enkelte tilbud og den enkelte
medarbejder både skal have en større viden om flere fagområder,
kunne anlægge et helholdsorienteret blik på den unges udfordringer,
samt være stærkere ift. dokumentation heraf. Det stiller også nye krav til
den måde, Københavns kommune forvalter sit driftsherreansvar. Dette
redegøres der for i de følgende afsnit.
1.1. Faglig kvalitetssikring på tilbuddene, herunder fokus på magt-
anvendelser
Fokus på udvikling, læring og kvalitetssikring
For at sikre høj kvalitet på det enkelte tilbud samarbejder alle tilbud med
de relevante tilsyn om tilbuddenes kvalitet, udvikling og læring. Samar-
bejdet med de forskellige tilsyn ses som en afgørende læringskilde og
grundlag for kvalitetssikring, men er samtidig en ressourcekrævende
opgave for den enkelte institutionsleder. Derfor understøttes de enkelte
tilbud i CUKU af centerets egen stab ift. sundhedsfaglige arbejdsgange,
arbejdsmiljø, trivsel og miljøhåndtering. Borgercenterets faglige stab,
som er centralt forankret, har en koordinerende rolle på tværs af alle
centre og tilbud i at samle viden mhp. at skabe læring og udvikling både
lokalt på det enkelte tilbud og på tværs af borgercenteret. Hvis der ved
tilsynsbesøg påpeges særlige opmærksomheder/bekymringer,
Socialpolitik og Udvikling
Bernstorffsgade 17
1577 København V
Bilag 1. Redegørelse for varetagelsen af driftsherreansvar på kommunens børne- og ungehjem
3
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0004.png
udarbejder borgercenteret individuelle handleplaner, der sætter mål-
rettet ind for at imødekomme de konkrete udfordringer, der gør sig
gældende på det enkelte tilbud. Handleplanerne udarbejdes i samar-
bejde mellem tilbud, centerledelse og -stab, samt den centrale stab i
borgercenteret. Der knyttes centrale ressourcer til tilbuddet for at kvali-
ficere løsninger og processer for udvikling. Borgercenterets faglige stab
anlægger derudover et tværgående blik på tilbuddenes kvalitet. Dette
gøres bl.a. med afsæt i tilbuddenes socialtilsynsrapporter, hvor der fø-
res statistik med tilbuddenes generelle kvalitet ud fra socialtilsynets kva-
litetsmodel. Årligt udarbejder borgercenteret en årsrapport, der beskri-
ver udviklingen fra år til år (bilag 5.1).
Særligt om magtanvendelser
Socialforvaltningen ser alvorligt på brugen af magt i det sociale arbejde
og arbejder kontinuerligt på at nedbringe antallet af magtanvendelser,
hvorfor borgercenteret ligeledes følger udviklingen i magtanvendelses-
statistikken tæt. Opgørelserne foretages og drøftes på forskellige orga-
nisations- og ledelsesniveauer, og der laves analyser af udvikling og læ-
ringspotentialer på tværs (bilag 2.1).
Derudover udarbejdes der årligt en samlet opgørelse over magtanven-
delser for alle Socialforvaltningens bo- og dagtilbud for børn, unge og
voksne borgere, som forelægges Socialudvalget. Den seneste sag til So-
cialudvalget kan findes på kommunens hjemmeside: Magtanvendelses-
statistik for 2022 | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk).
Borgercenter Børn og Unge har også et stort fokus på at sikre, at alle
medarbejdere er fagligt klædt på til at vurdere nødvendigheden af
–
samt korrekt udførelse af en magtanvendelse. Det sker bl.a. gennem lø-
bende undervisning i lov om voksenansvar ved en jurist fra borgercen-
terets faglige stab, hvor det ud over undervisning i de juridiske rammer
også bliver drøftet, om der kan anvendes andre pædagogiske tilgange i
konfliktfyldte situationer. Bl.a. opfordres tilbuddene til at udfylde reflek-
sionsfelterne i de lovpligtige indberetningsskemaer, hvilket skal under-
støtte tilbuddets egen refleksion og læring ifm. en udført magtanven-
delse. Eksempel på undervisningsmateriale/slides kan findes i bilag 2.2.
Der er generelt forskellige opmærksomheder og aktiviteter mhp. at
sikre inddragelse af barnets og den unges perspektiv og stemme. Fx er
der et væsentligt fokus på inddragelse af barnets perspektiv ifm. en
magtanvendelse, hvor der bl.a. er udarbejdet en ny klagevejledning
(maj 2024), der skal understøtte, at barnet bliver hørt, og det sikres, at
den unge gives sine klagerettigheder (bilag 2.3), ligesom Borgercenter
Børn og Unge i forbindelse med konkrete sager kan iværksætte ekstra-
ordinært personrettet tilsyn på hele eller dele af gruppen af anbragte på
en institution for at sikre deres trivsel.
Implementering af traumebevidst tilgang
Bilag 1. Redegørelse for varetagelsen af driftsherreansvar på kommunens børne- og ungehjem
4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Medarbejdernes forståelse for det enkelte barn/unges udfordringer og
adfærd kvalificeres derudover gennem implementeringen af den trau-
mebevidste tilgang på flere af borgercenterets tilbud, herunder også på
Nexus og Fensmarksgade. Den traumebevidste tilgang giver medarbej-
derne kompetencer i at se på sammenhænge mellem barnet/den un-
ges belastende oplevelser og opvækstvilkår i relation til de deraf afledte
belastningsreaktioner. Tilgangen kvalificerer indsatser på tilbudsniveau
gennem det traumebevidste dokumentationsredskab AoA (jf. bilag 3.1
for uddybning af den traumebevidste tilgang og AoA-vejledning). Den
traumebevidste dokumentation giver både indblik i de unges typer af
problemstillinger samt omfang, der fungerer som grundlag for at lave
relevante mål og mulighed for at følge udviklingen hos den enkelte. Her
systematiseres og kvalificeres arbejdet med den enkelte borger ift. sam-
menhæng mellem faglig refleksion og konkrete delmål. Den traumebe-
vidste dokumentation kan udover at kvalificere det individuelle sagsar-
bejde understøtte, at borgercenteret bedre kan tilpasse de enkelte
børne- og ungehjem via kompetenceudviklingen af medarbejdere, så
det svarer på de aktuelle udfordringer, som man ser hos børnene og de
unge på de enkelte tilbud.
1.2. Ledelsesmæssig opfølgning på og understøttelse af kvalite-
ten
I Borgercenter Børn og Unge arbejdes med kvalitetssikring i ledelses-
strengen og med understøttelse fra borgercenterets specialiserede
funktioner (se bilag 5.3 for Borgercenterets organisationsdiagram). En
del af kvalitetssikringen og udviklingsarbejdet sker gennem fastlagte
møderækker i ledelsesstrengen som 1:1 og ledermøder på alle lederni-
veauer, samt parallelle drøftelser i MED-strengen. På alle niveauer drøf-
tes aktuelle problemstillinger og udviklingsbehov med henblik på, at de
enkelte tilbud og centre udvikler sig samstemt med hele borgercente-
rets behov, og at ressourcer prioriteres til de temaer/tilbud, der har
mest brug for det for at sikre kvaliteten. På møderne er der, så vidt mu-
ligt, fokus på datadreven udvikling, hvorfor opgørelser, økonomi og rap-
porter er faste temaer på møderne. Der er faste kadencer for, at bud-
get/regnskab, magtanvendelser, fastholdelse og rekruttering, faglige
metoder, ny lovgivning, trivselsundersøgelser mv. er på dagsorden hele
vejen gennem møderækken. Derudover er der indtænkt struktureret
mulighed for ledelsessparring, både horisontalt og vertikalt i ledelses-
strengen.
Borgercenteret arbejder med at sikre tværgående, specialiseret og hel-
hedsorienteret understøttelse af tilbuddene. Borgercenterets størrelse
giver mulighed for at have specialiserede funktioner, der både kan sikre
faglig understøttelse, tværgående læringsperspektiver i den samlede
organisation med en række undervisnings- og udviklingsfunktioner in-
ternt, samt viden om de enkelte tilbud og målgrupper, så understøttel-
sen bliver relevant og konkret. Den faglige understøttelse er organiseret
i mindre stabe i de enkelte centre, der dagligt løfter helt praksisnære
opgaver for ledere, medarbejdere og borgere, samt en større central
Bilag 1. Redegørelse for varetagelsen af driftsherreansvar på kommunens børne- og ungehjem
5
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
stab, der arbejder tværgående og specialiseret i hele borgercenteret.
Den centrale stab giver borgercenteret mulighed for at sætte ind med
fagspecifik understøttelse. Understøttelsen kan være ift. tilbuddets fag-
lige metoder og tilgange, juridisk bistand, prioritering af økonomi, kom-
petenceudvikling og HR (se bilag 5.2 for stabens organisationsdiagram
og funktioner).
For at sikre, at de enkelte børne- og ungehjem og tilbud er fagligt rustet
til at varetage netop de udfordringer, som deres målgruppe og aktuelle
børne-/ungegruppe er præget af, er der, ud over de centrale initiativer,
fastholdt et stort lokalt råderum og metodefrihed. Den enkelte institu-
tion kan efterspørge og iværksætte faglige udviklingsforløb både internt
(som den traumebevidste tilgang) eller eksternt. Der er i ledelsesstren-
gen løbende drøftelser af, hvilke kompetenceløft det enkelte tilbud har
brug for, for at medarbejderne er klædt tilstrækkeligt på til hele tiden at
kunne imødekomme de udfordringer, som de ser hos målgruppen.
Det er afgørende for institutioner som Fensmarkgade og Nexus, at de
har en faglig stærk medarbejdergruppe, der kan varetage de udsatte
unges behov og samtidig formår at arbejde fagligt forankret med udvik-
ling. Borgercenter Børn og Unge har
–
også i lyset af de generelle
rekrutteringsudfordringer på området - en strategi for rekruttering og
fastholdelse som skal understøtte dette. Den føromtalte udvikling i mål-
gruppens komplekse og sammensatte problemstillinger stiller høje krav
til medarbejderens kompetencer og kvalifikationer. Der arbejdes derfor
også målrettet med at sikre, at de nye medarbejdere, der starter i orga-
nisationen, klædes fagligt og organisatorisk på til at varetage de mange
krav, som målgruppens kompleksitet stiller til den enkelte medarbejder.
Borgercenteret har derfor et onboardingprogram, som er målrettet
medarbejdere på tværs af udførerområdet, herunder med specifikke af-
snit om døgnområdet (bilag 4.1). Lokalt på de enkelte tilbud arbejdes
der også med lokale mentorer, der sikrer introduktion til lokale arbejds-
gange, opgaverne, målgruppen mv.
For at det enkelte tilbud kan levere en ydelse til udsatte børn og unge af
høj kvalitet, er der fokus på at sikre gode og trygge arbejdsforhold samt
at tiltrække og fastholde personale. Det daglige arbejde med at sikre
trivsel og arbejdsforhold er forankret på arbejdspladsen i TRIO og Lokal-
MED, hvor arbejdsforhold, lokale retningslinjer, kompetenceudvikling
og trivselsinitiativer løbende udvikles.
Desuden foretages der fast trivselsundersøgelser og arbejdspladsvur-
deringer (APV’er) på institutionsniveau hvert andet år (bilag 10.1, 10.2,
10.4 og 10.5), ligesom der sker undersøgelse af sexistisk kultur (bilag
10.3). Endelig foretages der lederevalueringer på tilbuddene hvert an-
det år, da god ledelse bidrager til arbejdsmiljøet og trygge arbejdsplad-
ser. Er der forhold, der skal håndteres i de forskellige undersøgelser, la-
ves der lokalt en handleplan, understøttet af HR. Borgercenter Børn og
Unge kan også trække på Arbejdsmiljø København som er et tværgå-
ende arbejdsmiljøorgan i Københavns Kommune.
Bilag 1. Redegørelse for varetagelsen af driftsherreansvar på kommunens børne- og ungehjem
6
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0007.png
Sine Munch Larsen, faglig konsulent, Faglig stab
Statistik over
magtanvendelser i
BBU 2023
CC-møde
28. februar
2023
Bilag 2.1 Årsrapport magtanvendelser for BBUs tilbud 2023
7
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
2
Rammesætning
•
Præsentation af data og udvikling fra 2022 til 2023
–
Undersøgelser
–
Fysiske magtanvendelser
•
Løbende drøftelser af tallene
•
Opmærksomheder og fremadrettet understøttelse
Bilag 2.1 Årsrapport magtanvendelser for BBUs tilbud 2023
8
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0009.png
Københavns Kommune
3
Magtanvendelser 2023
788 magtanvendelser i 2023 fordelt på 729 hændelser og 17 tilbud
•
14 døgntilbud
•
2 delvist lukkede institutioner
Tilbudstype
BROFI CFTI
•
1 sikret institution
Dagbehandlingstilbud
-
-
•
2 dagbehandlingstilbud
Døgntilbud
6
34
CSP CUKU I alt
38
55
-
38
81
176
Sikret og delvis lukket
I alt
-
6
-
34
75
168
499
574
580 788
Fordeler sig på 129 børn og unge
Bilag 2.1 Årsrapport magtanvendelser for BBUs tilbud 2023
9
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0010.png
Københavns Kommune
4
Magtanvendelser
Center
Institution
De unges hus
BROFI
Hybelinstitutionen
Udsigten
Antal
2022 2023
Udvikling
0
1
5
Udvikling 2022-2023
0
0
6
0
-1
1
Arild
CFTI
Josephine Schneiders Børnehjem
Nyholm
Villa Frederik
Frederikshøj (dagbehandling)
5
0
18
-
68
6
0
28
44
36
1
0
10
-
-32
Stigning hos især
Sønderbro, Skodsborg,
Nyholm og JMM.
Fald hos især vores
dagbehandlingstilbud
samt VIFU Døgn, Nexus
og Ungehuset Emdrup
CSP
Jacob Michaelsens Minde
Skodsborg (delvis lukket)
Solbakken (dagbehandling)
Ungehuset Emdrup
Fensmarkgade
Nexus (delvis lukket)
0
28
26
26
18
90
7
75
2
4
20
67
7
47
-24
-22
2
-23
CUKU
Sønderbro (sikret)
VIFU Døgn
VIFU Forebyg
314
118
-
729
432
61
0
788
118
-57
-
59
10
BBU i alt
Bilag 2.1 Årsrapport magtanvendelser for BBUs tilbud 2023
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0011.png
Københavns Kommune
5
2022
2023
Antal
0
0
6
6
0
28
44
36
7
75
2
4
20
67
432
61
0
788
0
1
5
5
0
18
-
68
0
25
26
25
18
89
314
118
0
724
Udvikling 2022-2023
Center
BROFI
Institution
De unges hus
Hybelinstitutionen
Udsigten
Arild
Antal
0
1
5
5
0
18
-
68
0
28
26
26
18
90
314
118
-
729
Hændelser
2023
Hændelser
•
788 magtanvendelser
•
729 hændelser
0
•
17 tilbud (2 nye)
0
•
129 børn og unge
5
6
0
26
44
36
6
56
2
4
20
53
410
61
0
729
11
CFTI
Josephine Schneiders Børnehjem
Nyholm
Villa Frederik
Frederikshøj (dagbehandling)
Jacob Michaelsens Minde
Skodsborg (delvis lukket)
Solbakken (dagbehandling)
Ungehuset Emdrup
Fensmarkgade
Nexus (delvis lukket)
2022
•
729 magtanvendelser
•
724 hændelser
•
16 tilbud (1 lukket)
•
148 børn og unge
CSP
CUKU
Sønderbro (sikret)
VIFU Døgn
VIFU Forebyg
Bilag 2.1 Årsrapport magtanvendelser for BBUs tilbud 2023
BBU i alt
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0012.png
100
150
200
250
50
0
211
Fysisk magtanvendelse
Københavns Kommune
48
Fysisk magtanvendelse
(sikret/delvis lukket)
Undersøgelse af person og/eller
opholdsrum
262
Bilag 2.1 Årsrapport magtanvendelser for BBUs tilbud 2023
0
Undersøgelse af opholdsrum
(sikret)
110
Kropsvisitation (sikret)
44
Klap uden på tøjet mv.
(sikret)
Typer af magtanvendelser i BBU 2023
BROFI
CFTI
CSP
CUKU
12
32
Effekter taget i bevaring
11
5
0
24
0
0
3
38
Afværgehjælp
Tilbageførelse ved rømning
Tilbageholdelse ifm. eller under
en anbringelse
Tilbageholdelse ved aflåsning
(delvis lukket)
Fastholdelse ved fysisk magt
(delvis lukket)
Isolation
(sikret)
Magtanvendelse i øvrigt
Nødværge og nødret
(dagbehandling)
6
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0013.png
Københavns Kommune
7
Undersøgelser
Samlet fald i antallet af undersøgelser i
BBU på 20 fra 2022 til 2023
Svarer til et fald på knap 5%
300
500
436
400
416
200
100
0
2022
Klap uden på tøjet mv. (sikret)
Kropsvisitation (sikret)
2023
Undersøgelse af person og/eller opholdsrum
Bilag 2.1 Årsrapport magtanvendelser for BBUs tilbud 2023
13
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0014.png
Københavns Kommune
8
Undersøgelser –
Udvikling 2022-2023
300
265
250
204
200
150
111
100
65
50
42
26
11
60
17
0
Sønderbro
19
0
1
1
0
24
3
Ungehuset
Emdrup
Nexus
VIFU Døgn
Skodsborg
Fensmarkgade
Udsigten
2022
Hybelinstitutionen
2023
Bilag 2.1 Årsrapport magtanvendelser for BBUs tilbud 2023
14
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0015.png
Københavns Kommune
9
Fysiske magtanvendelser
•
Mål om en reduktion på 25% i antallet
af fysiske magtanvendelser
(jf. kommissoriet)
300
259
250
200
150
100
50
0
2022
Fysisk magtanvendelse
Fysisk magtanvendelse (delvis lukket/sikret)
2023
177
•
Samlet stigning på 82 fra 2022 til 2023
•
Svarer til en stigning på 46%
Bilag 2.1 Årsrapport magtanvendelser for BBUs tilbud 2023
15
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0016.png
Københavns Kommune
10
Fysiske magtanvendelser - Stigning
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Villa Frederik
Sønderbro
Skodsborg
Nyholm
9
44
22
17
26
0
6
3
Arild
6
105
144
Jacob
Michaelsens
Minde
2022
Bilag 2.1 Årsrapport magtanvendelser for BBUs tilbud 2023
2023
16
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0017.png
Københavns Kommune
11
Fysiske magtanvendelser
–
Fald eller stabil
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
16
6
6
7
5
0
1
4
1
0
0
0
0
0
0
0
0
2022
Bilag 2.1 Årsrapport magtanvendelser for BBUs tilbud 2023
2023
17
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0018.png
Københavns Kommune
12
Opmærksomheder ift. indberetning mhp.
forebyggelse af anmærkninger fra tilsynet
•
Tydelig afkrydsning
•
Beskrivelse af nødvendigheden af
indgrebet
•
Rettidighed
•
Skema sendes til myndighed hurtigst muligt
inden for 24 timer
•
Samlede indberetninger for tilbuddet sendes
til tilsynet
ved udgangen af måneden
sammen
med eventuelle relevante kommentarer
•
HUSK at sætte postkassen SOFKP DU Børn
og Familier Cc
•
Klagevejledning til børn og unge ifm.
magtanvendelse
Bilag 2.1 Årsrapport magtanvendelser for BBUs tilbud 2023
18
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
13
Opmærksomheder
•
Ønsker ift. Stabens understøttelse fremadrettet
–
Fortsat ledelsesinformation ift. kvartalsrapporter og halv årligt statistik på cc-møder?
–
Yderligere ønsker ift. viden fra data?
–
Tilbud om eller fast kadence for oplæg om magtanvendelser på tilbuddene
•
Lov om voksenansvar
•
Forebyggelse
–
Evt. fokus på beskrivelse af nødvendighed i indberetningsskemaer?
Bilag 2.1 Årsrapport magtanvendelser for BBUs tilbud 2023
19
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0020.png
Faglig stab, Borgercenter Børn og Unge
Socialforvaltningen
Rammerne for
magtanvendelse
Daniel Grøn Paulsen
[email protected] / 21471283
Bilag 2.2 Slides undervisning i magtanvendelse
20
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
2
Definition af magtanvendelse
Ved en anbringelse overtager personalet på døgninstitutionen ansvaret
for at varetage den daglige omsorg for barnet/den unge
–
Voksenansvaret
Under voksenansvaret hører også adgangen til at gribe ind, hvis det
bliver nødvendigt for at sikre barnets/den unges interesser
–
Magtanvendelse
Bilag 2.2 Slides undervisning i magtanvendelse
21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
3
Voksenansvarsloven
Rammerne for magtanvendelse er reguleret i voksenansvarsloven (lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge)
•
Loven giver ikke et klart svar
–
der er altid tale om en konkret og individuel vurdering
af den enkelte situation
Voksenansvarsloven finder kun anvendelse for anbragte børn og unge
•
Loven gælder altså ikke:
–
Børn og unge i aflastning
–
Unge anbragt i efterværn (ml. 18-22 år)
Bilag 2.2 Slides undervisning i magtanvendelse
22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
4
Generelle principper for magtanvendelse
•
Magtanvendelse må kun ske undtagelsesvis og må aldrig erstatte
omsorg og socialpædagogisk indsats
•
Forud for enhver form for magtanvendelse skal alle muligheder
afsøges for at opnå barnets eller den unges frivillige medvirken
•
Magtanvendelse skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået
•
Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som
omstændighederne tillader, og med størst mulig hensyntagen til
barnets eller den unges personlige integritet
•
Der skal tages hensyn til andre tilstedeværende, således at der ikke
forvoldes unødig krænkelse eller ulempe
Bilag 2.2 Slides undervisning i magtanvendelse
23
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0024.png
Københavns Kommune
5
Regler og former for
magtanvendelse
Bilag 2.2 Slides undervisning i magtanvendelse
24
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0025.png
Københavns Kommune
6
Fysisk guidning
–
ikke magtanvendelse
Mulighed for at fysisk guide et barn eller en ung, når
det er nødvendigt af hensyn til anbringelsesstedets
ansvar for at varetage den daglige omsorg eller af
hensyn til tryghed og trivsel på anbringelsesstedet
Det skal være nødvendigt af hensyn til:
•
Voksenansvaret
•
Tryghed og trivsel
Bilag 2.2 Slides undervisning i magtanvendelse
25
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0026.png
Københavns Kommune
7
Fysisk magtanvendelse
Mulighed for at fastholde eller føre et barn
eller en ung til et andet opholdsrum, når
barnet eller den unge udviser adfærd til
fare for sig selv eller andre
Der skal være reel og begrundet risiko for
fysisk skade
•
Barnet eller den unge står lige over for eller er
i gang med at skade sig selv
•
Barnet eller den unge truer med eller udøver
vold
Form for indgreb:
Fastholde eller føre et barn eller
en ung til et andet opholdsrum
Fastholde: Barnet eller den unge
holdes fast ved at personalet fx
lægger armene omkring barnets
eller den unge
Føre til et andet opholdsrum:
Barnet eller den unge føres til et
andet lokale på institutionen, fx
eget værelse.
•
•
Ved mindre børn, kan barnet
bæres til et andet rum.
Ved større børn eller unge kan
man holde fast om hånden og
føre til det andet rum.
Der skal være en insisterende og
vedholdende udtryksform og adfærd
•
Barnet eller den unge viser ikke tegn på at
Bilag 2.2 Slides undervisning i magtanvendelse
ville ændre sin adfærd
26
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
8
Fysisk guidning vs. fysisk magtanvendelse
Fysisk guidning er ikke egentlig magtanvendelse, men er et mindre
indgreb i typisk yngre børns selvbestemmelsesret
•
Jo yngre barnet er, jo tungere vejer beskyttelseshensynet, og desto større vil
adgangen til at gribe ind være
Gør barnet eller den unge fysisk modstand mod fysisk guidning, skal
den fysiske kontakt omgående ophøre, medmindre:
•
Situationens karakter ændrer sig, så der opstår fare for barnet eller den unge selv,
andre børn og unge eller personalet
•
Barnet eller den unge udsættes for fare, hvis man slipper taget
Bilag 2.2 Slides undervisning i magtanvendelse
27
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0028.png
Københavns Kommune
9
Afværgehjælp
Mulighed for kortvarigt at
fastholde
eller
føre
et barn
eller en ung væk fra en situation, når det er
nødvendigt for at afværge, at barnet eller den unge
ødelægger eller beskadiger ting i et ikke ubetydeligt
omfang
Der skal være en reel risiko for skade på ting i et ikke
ubetydeligt omfang
•
Høj økonomisk værdi, fx TV og computer
•
Affektionsværdi, fx tøjdyr og arvestykke
•
Gentagen ødelæggelse af mindre ting, fx service
Bilag 2.2 Slides undervisning i magtanvendelse
28
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0029.png
Københavns Kommune
10
Tilbageførelse ved rømning
Mulighed for at tilbageføre et barn eller en ung,
der rømmer, når barnet eller den unge udviser
en risiko for skade på sig selv eller andre
Barnet eller den unge skal være rømmet
•
Barnet skal have forladt institutionen
•
Barnet eller den unge har ikke tænkt sig at vende
tilbage
Der skal være risiko for skade på barnet eller den
unge selv eller på andre
•
I vurderingen indgår beskyttelsesbehovet i forhold
til barnet/den unge
•
Vurderingen afhænger dermed af alder, udvikling
Bilag 2.2 Slides undervisning i magtanvendelse
og modenhed
29
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0030.png
Københavns Kommune
Tilbageholdelse i forbindelse med eller
under en anbringelse
Mulighed for at tilbageholde et barn eller en ung ved anbringelsens start eller under anbringelsen,
når det har afgørende betydning for barnets eller den unges særlige behov for støtte og det har
afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling
Ved anbringelsens start
Børn og unge-udvalget
kan træffe afgørelse om
tilbageholdelse af den
unge i de første 14 dage
af anbringelsen
MY fastsætter de
nærmere rammer for
tilbageholdelse
Bilag 2.2 Slides undervisning i magtanvendelse
Under anbringelsen
Børn og unge-udvalget
kan træffe afgørelse om
tilbageholdelse af den
unge i 14 dage under
anbringelsen
MY fastsætter de
nærmere rammer for
tilbageholdelse
4
30
MY kan træffe afgørelse
om tilbageholdelse af den
unge i yderligere 14 dage
under anbringelsen
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0031.png
Københavns Kommune
12
Undersøgelse af person og/eller værelse
Mulighed for at foretage en undersøgelse af et
anbragt barn eller en ungs person og/eller
opholdsrum og at fundne effekter tages i
bevaring
Der skal være bestemte grunde til at antage at
barnet eller den unge er i besiddelse af
genstande, som betyder, at ordens eller
sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages
•
fx euforiserende stoffer, barberblade eller
knive
Bilag 2.2 Slides undervisning i magtanvendelse
31
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
13
Nødværge
En handling, der ellers ville være strafbar, kan være straffri, når den
sker for at afværge et uretmæssigt påbegyndt angreb mod dig eller
andre
•
Nødværge kan kun anvendes mod den eller dem, der foretager det
uretmæssige angreb
•
Handlingen skal være både forsvarlig og nødvendig for at afværge
overgrebet
Bilag 2.2 Slides undervisning i magtanvendelse
32
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0033.png
Københavns Kommune
14
Husordener
Bilag 2.2 Slides undervisning i magtanvendelse
33
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
15
Husorden for børn og unge anbragt på åben
døgninstitution
Lederen kan fastsætte en husorden, der angiver de nærmere regler og
retningslinjer for ophold på institutionen, fx
•
vække- og sengetider, herunder hvornår der skal være ro på værelserne,
•
god adfærd på fællesarealer og
•
begrænsning af brug af elektronisk kommunikation under visse aktiviteter, fx
måltider m.fl.
Børnene og de unge der er anbragt på institutionen skal gøres bekendt
med husordenen og eventuelle ændringer
OBS. Der må ikke anvendes magt til håndhævelse af husordenen
Bilag 2.2 Slides undervisning i magtanvendelse
34
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0035.png
Københavns Kommune
16
Registrering og indberetning af
magtanvendelse
Bilag 2.2 Slides undervisning i magtanvendelse
35
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
17
Registrering og indberetning
Magtanvendelser eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal altid
registreres og indberettes til den anbringende kommune og socialtilsynet
•
Hændelsen skal registreres på indberetningsskema inden for 24 timer
•
Den unge skal gøres bekendt med registreringen, og have tilbud om at lave sin
egen redegørelse, der kan følge indberetningen
•
Indberetningsskemaet skal uden ugrundet ophold sendes til den anbringende
kommune
•
Forældremyndighedsindehavere skal uden ugrundet ophold orienteres
•
Indberetningsskemaer skal ved månedens udgang sendes til socialtilsynet
orienteres
Bilag 2.2 Slides undervisning i magtanvendelse
36
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0037.png
Københavns Kommune
Sidehoved
18
3 vigtige pointer
•
Forebyg magtanvendelser: Undgå unødige konfrontationer. Forsøg i stedet at aflede
og deeskalere begyndende konflikter og få om muligt barnet eller den unge til at
medvirke frivilligt.
•
Foretag kun magtanvendelse, når det er nødvendigt: Hvis du er i tvivl, om du skal
gribe ind med magt, så forsøg at undgå det
–
træd tilbage fra konflikten og hent en
erfaren kollega på døgninstitutionen, som du kan spørge til råds eller få til at
overtage situationen for dig.
•
Under en magtanvendelse: Fortag magtanvendelsen så kortvarig og skånsom som
mulig. Sørg i videst muligt omfang for, at det ikke foregår foran andre børn og unge.
Bilag 2.2 Slides undervisning i magtanvendelse
37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
19
Og hvad så her fra?
•
Anvend oplægget til at kvalificere jeres pædagogiske praksis.
•
Tag fat i mig hvis I har brug for sparring i forhold til de generelle regler eller konkrete
cases.
•
Jeg kommer tilbage til institutionerne løbende.
Bilag 2.2 Slides undervisning i magtanvendelse
38
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0039.png
Klagevejledning ifm. magtanvendelse
Hvis du har været udsat for en magtanvendelse, har du ret til at klage. Det kan
du gøre, f.eks. hvis du mener, at magtanvendelsen var unødvendig, eller at
der blev brugt mere magt end nødvendigt.
Hvis du vil klage over en magtanvendelse, skal du
kontakte din børne- og
ungerådgiver______________________________________________
på tlf._______________________
eller mail___________________________________, og sende din klage til ham/hende. Din
børne- og ungerådgiver vil så vurdere oplysningerne, og træffe afgørelse om
magtanvendelsen er udført i overensstemmelse med reglerne.
Borgercenter Børn og Unge
SOCIALFORVALTNINGEN
Bilag 2.3 Klagevejledning_magtanvendelse
39
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0040.png
Magtanvendelsestyper/År
Afværgehjælp ved at fastholde og/eller føre for at afværge beskadigelse af ting, jf. § 8
Fysisk magtanvendelse, jf. § 9 og § 13, stk. 3
Tilbageholdelse ved aflåsning af døre og vinduer på delvis lukket, jf. § 12, stk. 4.
Tilbageførelse ved rømning, jf. § 10.
Tilbageholdelse med fysisk magt i forbindelse med eller under en anbringelse jf. § 11
Undersøgelse af person og/eller opholdsrum, jf. § 16 stk. 1 og 2.
Magtanvendelse i øvrigt
I alt
2018
8
65
41
5
3
148
0
270
2019
11
108
33
6
2
134
0
294
2020
8
85
13
6
0
109
2
223
2021
6
25
7
3
0
51
0
92
2022
1
16
5
1
0
65
2
90
2023
1
6
9
0
0
42
9
67
Bilag 2.4 Oversigt udvikling Nexus magtanvendelser 2018-2023
40
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0041.png
AOA-MODELLEN
(ANALYSE- OG ARBEJDSMODELLEN)
En model som skaber refleksion og guider til etablering af
TRYGHED, TRIVSEL OG UDVIKLING i arbejdet med børn og
unge, der kæmper med svære oplevelser
(Senest revideret august 2022)
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
41
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING .................................................................................................................................................. 3
FORMÅL............................................................................................................................................................... 3
MODELLENS MÅLGRUPPE OG ANVENDELSE .......................................................................................... 3
MODELLEN KORT FORTALT............................................................................................................................ 3
HVOR OFTE? ...................................................................................................................................................... 4
METODEFLEKSIBILITET I ARBEJDET MED MODELLEN ............................................................................ 4
MODELLENS TEORETISKE FUNDAMENT .................................................................................................... 4
HVORDAN ETABLERES UDVIKLING OG TRIVSEL? .................................................................................. 5
PRÆSENTATION AF AOA-MODELLEN .................................................................................................... 7
1) KORTLÆGNING ............................................................................................................................................ 7
2) ANALYSE ....................................................................................................................................................... 9
TEMA 1
–
SIKKERHED .................................................................................................................................... 9
TEMA 2
–
DAGLIGDAG................................................................................................................................ 11
TEMA 3
–
TILKNYTNING............................................................................................................................. 12
TEMA 4
–
FØLELSESREGULERING .......................................................................................................... 13
TEMA 5
–
BARNETS FORTÆLLING .......................................................................................................... 15
TEMA 6
–
MOTIVATION ............................................................................................................................. 17
3) PLANLÆGNING OG LØBENDE JUSTERING ....................................................................................... 19
INDLEDENDE OM AOA-PROCESSEN: FRA INDSATSMÅL TIL DELMÅL ........................................ 19
PLANLÆGNINGENS FEM TRIN ............................................................................................................... 20
SKEMA TIL DEL 1
–
KORTLÆGNING ......................................................................................................... 23
SKEMA TIL DEL 2
–
ANALYSE ................................................................................................................... 24
SKEMA TIL DEL 3
–
PLANLÆGNING OG LØBENDE JUSTERING ....................................................... 26
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
42
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0043.png
INDLEDNING
Igennem de senere år er der kommet et større fokus på, hvordan der ofte ligger belastende og po-
tentielt traumatiserende oplevelser bag, når børn og unge i mistrivsel henvises til foranstaltninger i
kommunen. Disse belastninger er ofte pågået over lang tid, og er et resultat af komplekse problem-
stillinger omkring barnet/den unge.
Når et barn eller en ung henvises, sker det ofte på baggrund af deres adfærd. Denne adfærd skal
imidlertid betragtes i relation til belastende oplevelser og opvækstvilkår i deres liv, og må derfor ofte
forstås som reaktioner på disse belastninger.
Her er AoA-modellen udviklet som en hjælp til at skabe overblik og strukturere arbejdet omkring
disse børn og unge og deres familier.
FORMÅL
AoA-modellen er en refleksionsmodel, som kan understøtte og guide det praktiske arbejde med
udsatte børn og unge og deres familier. Modellen tilbyder en struktureret faglig ramme, som hjæl-
per professionelle med at have blik for sammenhængene mellem børn og unges adfærd og bela-
stende oplevelser og opvækstvilkår i deres liv. Med udgangspunkt i et overblik over det enkelte barns
eller unges aktuelle situation og historik samt på baggrund af refleksioner over relevante beskyttel-
ses- og risikofaktorer støttes den professionelle i via faglig refleksion at tilrettelægge et kvalificeret
indsatsforløb, der tager udgangspunkt i barnets/den unges og familiens behov. Dermed er der
større sandsynlighed for, at barnet/den unge og familien får den rette støtte og dermed en mere
bæredygtig indsats.
MODELLENS MÅLGRUPPE OG ANVENDELSE
Modellen kan anvendes af mange forskellige faggrupper, der arbejder med udsatte børn og unge og
deres familier. Den kan både anvendes i arbejdet med mindre børn samt større børn og unge (0-22
år)
1
, og kan anvendes i mange forskellige typer forløb på tværs af indsatstrappen. Det kan være for-
løb med f.eks. psykologer og/eller familiebehandlere, kontaktpersonsforløb, opsøgende familieråd-
givning, sikkerhedsplanforløb eller anbringelser. Det vil ofte være vigtigt med et tæt samarbejde med
sagsbehandler, særligt i de sager hvor der samtidig er behov for andre indsatser eller indsatsmål.
Modellen kan både anvendes af enkeltpersoner og i samarbejdet med andre professionelle. Den kan
med fordel bruges i det tværfaglige arbejde til at understøtte fælles drøftelser og refleksion over
næste skridt i indsatsforløbet. Anvendelsen af AoA-modellen er desuden velegnet til fælles faglige
refleksionsprocesser, hvor fagprofessionelle sammen gennemgår en sag og giver sparring og input.
Den overordnede indsatstype sammen med indsatsmålene fra handleplanen danner rammen for
arbejdet med det enkelte barn og familie.
MODELLEN KORT FORTALT
Kort fortalt består modellen af tre dele.
Første del
(kortlægning) handler om at kortlægge barnets aktuelle situation og historik, herunder
det relationelle netværk, barnets ressourcer og opbyggende faktorer, belastningsreaktioner (ad-
færd og symptomer) samt de belastende oplevelser og opvækstvilkår, som barnet har været udsat
for. Dette hjælper den professionelle med at se barnets belastningsreaktioner som en reaktion på
de svære hændelser, barnet har været eller fortsat er udsat for. Kortlægningen giver også mulighed
for at få øje på perioder eller episoder i barnets liv, der mangler viden om, og som det vil være rele-
vant at spørge ind til. Kortlægningen er derfor også et redskab, som du kan vende tilbage til ifm. faglig
refleksion eller i det direkte arbejde med barnet og familien.
Andel del
(analyse) handler om at reflektere over barnets og familiens situation og behov for støtte
ud fra seks temaer (beskyttelses- og risikofaktorer), som alle er vigtige forudsætninger for trivsel og
1
For at lette læsevenligheden omtales målgruppen under samlebetegnelsen ”børn” i det følgende.
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
43
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0044.png
udvikling. Ud fra hvert tema reflekteres over, hvad der aktuelt vanskeliggør eller understøtter bar-
nets trivsel og udvikling i forhold til det pågældende tema. I forbindelse med analyse og refleksions-
arbejdet kan der udvikles og formuleres arbejdshypoteser, der kan undersøges videre sammen
med barnet og familien.
Tredje del
(planlægning) handler om at planlægge og koordinere arbejdet med barn og familie med
afsæt i de første to dele (kortlægning og analyse). I planlægningsdelen omsættes den viden og de
refleksioner, som første og anden del gav anledning til, så den professionelle ved, hvad der er næste
skridt i det praktiske arbejde omkring barnet og familien.
HVOR OFTE?
I den optimale brug af modellen anvendes den med ca. 6-10 ugers mellemrum med det formål at
reflektere over, om arbejdet er på rette vej eller bør revideres for at sikre, at barnet får den rette
støtte.
Tidsforbruget i udfyldelsen og refleksionerne over temaerne kan veksle fra gang til gang, og afhænger
bl.a. af kompleksiteten af problemstillingerne i familien og antallet af involverede professionelle.
Derudover vil tidsforbruget ved anvendelse af modellen i forbindelse med opstart af et forløb ofte
være mere tidskrævende end de efterfølgende gange. Dette skyldes to forhold: Dels er modellens
del 1
–
kortlægningen
–
typisk mest tidskrævende i forbindelse med opstart af forløb, , og dels gen-
nemgås alle seks temaer i del 2
–
analysen
–
mere slavisk indledningsvist. De efterfølgende evalue-
ringer tager afsæt i den første version, og er derfor mindre omstændige.
Det er vigtigt, at der i arbejdet med modellen lægges vægt på alle tre dele. Der er erfaring for, at tredje
og sidste del
–
planlægningen
–
ofte får mindst opmærksomhed, fordi man som professionel kan
komme til at fortabe sig i modellens første to dele. Det kan være en god ide at holde sig dette for øje
i anvendelsen af modellen, da det er her alle de gode refleksioner og arbejdet med at kortlægge bar-
nets liv skal udmønte sig i en målrettet indsats.
METODEFLEKSIBILITET I ARBEJDET MED MODELLEN
Brugen af modellen giver anledning til refleksioner om,
hvad
der kan være nødvendigt at arbejde
med for at skabe tryghed, udvikling og trivsel, men modellen giver ikke i sig selv svar på
hvordan,
der
skal arbejdes. Det giver den enkelte professionelle fleksibilitet i valget af metoder, så indsatsen til-
passes det enkelte barn eller ung og dennes familie og netværk, samt den professionelles kompe-
tencer. Indsatsen kan således involvere alt fra samtaler (både individuelt eller i gruppe), understøt-
tende arbejde i hjemmet, hjælp til fritidsaktiviteter mv.
Viser det sig, at der er brug for faglige input eller varetagelse af særlige faglige ydelser, som ligger
uden for den professionelles kompetencer, inviterer modellen desuden til at indhente hjælp fra an-
dre. Modellen lægger således op til et fleksibelt og tværfagligt samarbejde, hvor der er behov for det.
MODELLENS TEORETISKE FUNDAMENT
Børn er særligt sensitive overfor belastende oplevelser, da mennesket fra fødslen er sårbart overfor
utryghed, stress og ubehag. Når børn oplever svære oplevelser tidligt i livet, kan konsekvenserne
blive store. Den udvikling og læring, som de er i gang med, kan blive forstyrret, hvis barnet ikke bru-
ger sine kræfter på at udvikle sig og være nysgerrig på verden i trygge relationer, men i stedet bruger
kræfterne på at overleve og navigere i en utryg og farlig verden. Forskning peger på, at jo flere svære
belastninger og ustabile relationer et barn udsættes for i barndommen, des større er risikoen for
negative psykologiske og sundhedsmæssige følger for barnets udvikling, læring og livsførelse senere
i livet (ACE-study
2
).
Når en belastning bliver større end de tilgængelige ressourcer og tryghedsskabende relationer, er
det vanskeligt for barnet at kapere og håndtere det, der er sket og måske fortsat sker, hvorfor der
2
ACE står for Adverse Childhood Experiences.
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
44
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0045.png
efterfølgende kan opstå belastningsreaktioner. Det er det, vi her taler om som et traume. Et traume
forstås her som en større og som oftest gentagende og længevarende psykisk belastning.
Hvorvidt og i hvor høj grad belastende oplevelser bliver traumatiserende og påvirker barnets udvik-
ling og trivsel afgøres af en række forhold. Herunder er oplevelsernes karakter og varighed, barnets
allerede opnåede styrke, barnets alder samt støtte og hjælp fra omsorgspersoner. Almindeligvis
kommer et barn sig langt hurtigere over belastende oplevelser, når barnet møder forståelse, tryghed
og støtte fra dets nære relationer (herunder særligt fra de primære omsorgspersoner). Er de pri-
mære omsorgspersoner derimod selv en del af barnets traumer (f.eks. når forældre udøver vold
mod deres børn), kan det vanskeliggøre barnets evne til at håndtere traumerne. Dette kaldes også
komplekse traumer. Her er de professionelles ekstraordinære indsats af afgørende betydning.
De belastningsreaktioner, barnet udviser, hænger sammen med dets afhængighed af omsorgen fra
de primære relationer. I en situation, hvor barnets overlevelse opleves truet, kan det reagere med
forskellige reaktioner: kamp, flugt eller frys. For børn kan opvækstvilkår med omsorgssvigt, overgreb
og utryghed true barnets udvikling og trivsel. Når belastende oplevelser bliver hverdag for barnet,
kan dets reaktioner blive til fastlåste mønstre, der kan være svære at bryde. Når vi taler om traumer,
skyldes det, at vi ikke længere kun ser symptomer i forbindelse med de reelt truende oplevelser,
men at de fortsætter, selvom belastningerne ikke længere er til stede i f.eks. et andet miljø eller at
belastningerne generelt er ophørt. Dette skyldes, at kroppen, nervesystemet og hjernen arbejder
associativt. Tilsyneladende harmløse oplevelser kan trigge barnets oplevelse af utryghed og af at føle
sig truet, hvorfor alarmberedskabet aktiveres og sætter gang i gamle reaktionsmåder. Dette kan for-
stås på den måde, at fortiden kommer ind i nutiden, som om den var nutid. Reaktionerne sker så at
sige udenom barnets bevidsthed, og ofte vil koblingen af fortidige belastende oplevelser til de nuti-
dige harmløse oplevelser kræve hjælp fra andre. Traumer sidder fast i kroppen. Kroppen husker,
men den har intet sprog. I denne traumeforståelse er det således indlejret, at der er en logisk forkla-
ring på de uhensigtsmæssige og umiddelbart ulogiske reaktioner, som opstår i kølvandet på trauma-
tisering. For at kunne forstå disse reaktioner, er det derfor afgørende at se bagom adfærden og at
betragte dem igennem en traumelinse.
HVORDAN ETABLERES UDVIKLING OG TRIVSEL?
Når du som fagperson ønsker at hjælpe børn, der har været udsat for belastende oplevelser, er det
afgørende at have blik dels for risikofaktorer såsom de belastende oplevelser og erfaringer barnet
har med sig, og dels for beskyttende faktorer såsom barnets og omsorgspersonernes ressourcer og
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
45
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
værdier. Arbejdet handler derfor dels om hvad, der nedbryder barnet, men i endnu højere grad om
hvad, der opbygger barnet.
Derudover er det vigtigt at have blik for den kontekst og det miljø, barnet befinder sig i. Et hensigts-
mæssigt miljø er defineret ved, at barnet er i sikkerhed, har en tilpas forudsigelig og struktureret
hverdag, samt at det har tilstrækkeligt gode omsorgspersoner, der støtter barnet følelsesmæssigt.
Er disse forhold til stede, er der gode chancer for, at barnet i sit naturlige miljø med støtte fra dets
omsorgspersoner, vil komme sig over de belastende oplevelser og dertilhørende belastningsreakti-
oner. Er der modsat store mangler i barnets nære miljø, kan det vanskeliggøre udvikling og trivsel
hos barnet.
Er barnets fundament mangelfuldt eller direkte hæmmende, må der arbejdes aktivt med etablering
af fundamentet som en afgørende del af processen mod trivsel og udvikling. Her kan der være behov
for en indsats, der i høj grad forholder sig til barnets generelle miljø, hvor der både er blik for barn,
primære omsorgsgivere (forældre), barnets generelle familiesituation og de professionelle, der er
omkring barnet i dets hverdag. AoA-modellen understøtter dette mere holistiske blik på barnet ved
at du som professionel understøttes i at have et skærpet blik for at styrke barnets kontekstuelle miljø.
Idet traumer ofte er et resultat af komplekse problemstillinger, der trækker tråde til barnets nære
miljø, er barnets vej mod trivsel og udvikling ofte snørklet. Det handler dels om at skabe et godt fun-
dament for barnet, og dels om at tale med barnet om de svære oplevelser, som det har været udsat
for. En tryg ramme, hvori nutidige reaktioner på tidligere belastende erfaringer og oplevelser kan
italesættes, er afgørende for arbejdet med barnets traumer. I den trygge relation kan barnets trivsel
og udvikling genetableres, hvorfor det er vigtigt at arbejde med barnets relation til de primære om-
sorgspersoner.
I arbejdet med traumer er det nødvendigt, at barnets fundament er stabilt. Det er derfor vigtigt at
sikre et balanceret fokus på både de understøttende og opbyggende faktorer, såsom ressourcer,
værdier og initiativer hos både barnet og barnets omsorgspersoner, samt på de belastende oplevel-
ser.
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
46
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0047.png
PRÆSENTATION AF AOA-MODELLEN
I det følgende præsenteres modellens tre dele: 1) Kortlægning, 2) Analyse og 3) Planlægning.
1) KORTLÆGNING
Kortlægning handler om at få et overblik over barnets livshistorie og livsomstændigheder frem til
den aktuelle livssituation. Kortlægningen muliggør et fokus, hvor du som fagperson bliver nysgerrig
på, hvad der er sket i barnets liv af både belastende og opbyggende oplevelser, således at du kan få
et blik for, hvordan barnets reaktioner optræder i sammenhæng med de belastninger, der har væ-
ret, og de omstændigheder barnet befinder sig i nu og her.
Dette fokus hjælper dig som fagperson til at se barnets belastningsreaktioner som en reaktion på de
svære hændelser, som barnet har været udsat for eller måske stadigt står i. Kortlægningen giver der-
for et overblik over og en forståelse af barnets oplevelser og belastningsreaktioner (aktuelle symp-
tomer).
Kortlægningen handler også om dels at kortlægge barnets sociale relationer og dels om at finde ek-
sempler på handlinger i barnets historie, der afspejler dets færdigheder, værdier og ressourcer
mhp. at kunne nuancere barnets fortællinger om de svære oplevelser og dets modstandshandlin-
ger. I forbindelse med afdækningen af relationer kortlægges familiebaggrund, vigtige støttende re-
lationer, relationer der er behov for at styrke eller afskærme fra, betydningsfulde voksne generelt,
venner og kærester. Det kan overvejes at gøre brug af visuelle metoder som genogram, netværks-
kort, mindmap, relations blomst eller anden metode til at få overblik.
KORTLÆGNING AF BELASTENDE OPLEVELSER, BELASTNINGSREAKTIONER, RESSOURCER
OG OPBYGGENDE FAKTORER
For at få overblik over barnets opvækstvilkår og de belastende oplevelser, der har været i barnet liv,
anbefales, at der ved opstart laves en tidslinje. Notér barnets nuværende alder længst til højre på
tidslinjen og tilpas tidslinjen herefter. Notér herefter dels belastende oplevelser og opvækstvilkår og
dels positive erindringer/oplevelser på tidslinjen fra barnets fødsel til nu. Notér evt. belastende op-
levelser før barnets fødsel til venstre (før år 0). Det kan ofte være en fordel også at belyse forældre-
nes historie og erfaringer.
Belastende oplevelser kan dække både over gentagne, længerevarende belastninger og mere af-
grænsede chokoplevelser.
Eksempler på
BELASTENDE OPLEVELSER OG OPVÆKSTVILKÅR
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fysisk eller psykisk omsorgssvigt
Fysisk eller psykisk vold, herunder kendskab til eller bevidnelse
Seksuelle krænkelser eller overgreb
Højt konfliktniveau mellem forældre eller andre nære personer
Opvækst med traumatiseret, psykisk syg eller misbrugende person
Opvækst i og/eller aktuelt eksponeret for kriminalitetsmiljø
Alvorlige sygdomsforløb
Dødsfald blandt nærmeste pårørende
Voldsom og vedvarende mobning
Oplevelser relateret til krig eller flugt
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
47
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0048.png
Belastningsreaktioner handler om både de mere
generelle funktionsnedsættelser
(f.eks. en dårlig
hukommelse), samt de reaktioner, der opstår i pressede situationer (f.eks. at barnet går til angreb,
hvis det oplever sig afvist). Herunder tydeliggøres således, hvis en traumatiserende opvæksthistorie
har betydet, at barnet er blevet sat udviklingsmæssigt tilbage, og derfor har underudviklede eller
manglende sociale eller kognitive færdigheder i forhold til hvad der kunne forventes på pågældende
alderstrin. Desuden tydeliggøres de specifikke belastningsreaktioner, som barnet udviser, når de
bliver presset, herunder særlige trigger-situationer. En trigger-situation er en situation, der minder
barnet om belastningerne, og som kan udløse en reaktion hos dem. Særlige situationer, der trigger
specifikke reaktioner noteres i kortlægningen.
Eksempler på
BELASTNINGSREAKTIONER
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Søvnproblemer, f.eks. mareridt el. problemer med at falde i søvn
Koncentrations- og opmærksomhedsvanskeligheder
Hukommelsesbesvær
Indlæringsvanskeligheder
Fysiske symptomer, f.eks. hoved- el. mavepine uden åbenlys forklaring
Psykiske symptomer, f.eks. klæbende adfærd, tristhed el. angst
Udadreagerende adfærd
Indadvendt adfærd
Undgåelsesadfærd
Seksualiseret adfærd
Selvdestruktiv adfærd, f.eks. selvskadende adfærd el. misbrug
Hertil kommer at også barnets styrker og færdigheder i forskellige kontekster eller livsarenaer anfø-
res. Det er vigtigt at få barnets modstandsdygtighed anført og særlige perioder som er undtagelser
på det svære og problematiske kan noteres som vigtig viden, der kan være brugbar at se nærmere
på under temaerne i del 2 (analysen).
Eksempler på
RESSOURCER OG OPBYGGENDE FAKTORER
•
•
•
•
•
•
•
•
Særligt betydningsfulde relationer
Særlige kompetencer
Skolegang
Fritidsliv og interesser
Venskaber
Positive fællesskaber
Styrker og færdigheder i forskellige kontekster og lives arenaer
Specifikke livsepisoder eller perioder som er undtagelser på det svære
og problematiske
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
48
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0049.png
2) ANALYSE
I modellens 2. del - analysen - får du som fagperson et overblik over barnets situation ved at anskue
barnets situation og historie igennem seks temaer
3
. De seks temaer er alle vigtige forudsætninger for
etablering af tryghed, udvikling og trivsel for børn i al almindelighed og i særdeleshed for børn, der
kæmper med svære oplevelser eller opvækstvilkår.
Ud fra hvert tema reflekteres over, hvad der aktuelt vanskeliggør og/eller understøtter barnets triv-
sel og udvikling i forhold til det pågældende tema. Det er netop vigtigt, at der ikke alene tænkes pro-
blemorienteret og i bekymringer, men at der også beskrives, hvad der fungerer og hvilke styrkende
relationer og færdigheder, der er inden for hvert tema. Som professionelle kan vi ofte komme til at
overse barnets og familiens ressourcer, som kan danne grobund for udvikling.
Under hvert tema tilbyder modellen en række støttespørgsmål, som understøtter refleksionspro-
cessen. Relevante refleksioner og bekymringer noteres under hvert tema, og det vurderes og note-
res på baggrund af et skalaspørgsmål, i hvor høj grad barnets trivsel og udvikling understøttes inden
for pågældende tema.
OVERVEJELSER IFM. BESVARELSE AF TEMASPØRGSMÅLENE
Enkelte temaers skalaspørgsmål har flere underliggende delspørgsmål indlejret i sig, hvor
svarene på disse delspørgsmål kan trække i hver sin retning i forhold til, hvad der skal sva-
res på det samlede spørgsmål. Et eksempel er, at der under temaet ”motivation” spørges
ind til både barnets og forældrenes motivation, som kan være markant forskellige. En tom-
melfingerregel er, at den samlede skalering tages med afsæt i en vurdering af de enkelte
delspørgsmåls vigtighed i forhold til at skabe trivsel og udvikling for det specifikke barn,
som analysen omhandler. Hvis f.eks. den ene forælder er primær omsorgsperson, er de-
res motivation for forløbet sandsynligvis mere afgørende i forhold til at skabe tryghed, ud-
vikling og trivsel end den anden forælders. Derfor svares der primært ud fra den primære
omsorgspersons motivation (og barnet, hvis det indgår i forløbet). Vejer de enkelte dels-
pørgsmål lige tungt i forhold til at skabe trivsel og udvikling for barnet, scores der ud fra
den laveste.
Inddelingen i seks afgrænsede temaer kan forekomme noget rigid, og du vil også erfare, at
temaerne i praksis griber ind i hinanden. Bevægelsen fra tema til tema kan anskues som
en måde at gå ”rundt om barnet” med en lommelygte og sætte lys på forskellige områder
for dermed at danne et overblik over barnets virkelighed. Dette gøres med henblik på, at
du som fagperson kan nærme dig en forståelse af, hvad der vil være godt for barnet, hvilket
skal guide planlægningsprocessen i forhold til hvordan der skabes den ønskede udvikling.
Hvor lang tid, der bruges på at reflektere over de forskellige temaer, kan variere meget. Nogle gange
fordrer barnets og familiens vanskeligheder, at særligt ét tema prioriteres, mens det i andre tilfælde
kan give bedre mening at fordele tidsforbruget mere ligeligt på tværs af de seks temaer. Første gang
modellen anvendes i et forløb med et barn og familie anbefales det dog, at du bruger noget tid på
alle seks temaer. I de efterfølgende evalueringer kan du vælge at dykke mere ned i refleksionen over
nogle temaer og springe lettere hen over andre.
TEMA 1
–
SIKKERHED
Temaet
sikkerhed
handler om, hvorvidt barnet er i tilstrækkelig sikkerhed. For at kunne komme i
trivsel og udvikling, er det vigtigt, at barnet i første omgang er i sikkerhed fra de belastende
AoA-modellen henter inspiration fra bl.a. Sleeping Dogs-Metoden, tilknytningsteori og traumeteori og er udviklet i samar-
bejde med den kommunale praksis med sparring og input fra DISPUK.
3
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
49
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0050.png
oplevelser, der har forårsaget traumatiseringen og nødvendiggjort et overaktivt alarmberedskab.
Det at komme i tilstrækkelig sikkerhed kan sammenlignes med det første af førstehjælpens hoved-
punkter om at
”stoppe ulykken”,
og det er således en nødvendig forudsætning for alle efterfølgende
temaer. Hvis ikke barnet er i tilstrækkelig sikkerhed, har det fortsat brug for de strategier og reaktio-
ner, som barnet har udviklet som en måde at forholde sig på eller blive set af de livsvigtige voksne.
Under sikkerhedstemaet kan der reflekteres over, hvorvidt barnet fortsat udsættes for fysiske og
psykiske belastninger. Disse kan handle om fysisk eller psykisk vold i hjemmet, grov mobning, foræl-
dres misbrug, fysisk eller psykisk omsorgssvigt og meget mere. Opgaven er her at skabe tilstrækkelig
ydre sikkerhed til, at barnet - til trods for en tillært stor mistænksomhed - har en platform, hvorfra
det kan begynde at gøre sig erfaringer, som på sigt kan skabe en indre fornemmelse af sikkerhed og
tryghed.
Fokus i dette tema er således, hvorvidt barnets sikkerhed reelt er kompromitteret. Et barns indre
oplevelse af fare eller fravær af sikkerhed kan være helt reel, men skyldes ikke nødvendigvis, at bar-
net faktisk er i fare, men at barnets fortidige belastende oplevelser associeres til nutidige harmløse
situationer. Her er der tale om, at alarmberedskabet sættes i gang, og at barnet får en oplevelse af
fare, når der reelt ikke er nogen fare på færde, og reaktionerne kobler sig derfor til fortidige belast-
ninger i barnets liv
(”fortiden kommer ind i nutiden, som om den var nutid”).
For at kunne arbejde
med en belastende fortid kræver det, at belastninger effektivt er stoppet, og dermed er og forbliver
fortid, hvilket vi i temaet sikkerhed sætter fokus på. Følelsen af at føle indre sikkerhed behandles
under temaerne tilknytning og følelsesregulering.
Under sikkerhedstemaet er det også vigtigt at have for øje, at børn med traumer har tendens til at
opsøge uhensigtsmæssige relationer eller miljøer, fordi det er en velkendt kontekst for barnet. I så-
danne miljøer vil barnets alarmberedskab ofte aktiveres, fordi det både kan være på vagt over for
bl.a. politi og pædagoger, men også over for at fremstå som
”svage”
i andres øjne. Hermed er barnet
fortsat i et usikkert miljø. Temaet sikkerhed handler således om, at barnet har ydre sikkerhed i alle
relationer og sammenhænge.
Støttespørgsmål
•
•
•
•
•
Udsættes barnet/den unge fortsat for fysiske og/eller psykiske belastninger (f.eks. fysisk
og/eller psykisk vold)?
I hvilke relationer og sammenhænge er barnet/den unge i sikkerhed?
Kommer barnet/den unge i miljøer (kriminelle, stofbrugende eller andet), som fastholder
vedkommende i en stressfyldt situation?
Hvis barnet/den unge er i alarmberedskab, skyldes det så barnets/den unges situation nu
eller reagerer barnet/den unge på baggrund af det, der er sket i fortiden?
Hvad siger barnet/den unge (og familien) selv til problemstillingen? - hvad synes de, at de
har behov for hjælp til på dette område?
Vurderingen af barnets/den unges sikkerhed opsummeres i følgende spørgsmål:
I hvilken grad er der fysisk og psykisk sikkerhed til at understøtte barnets/den unges trivsel og udvik-
ling?
I høj grad
I større grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
50
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0051.png
Notér de hjælpsomme refleksioner, der har været under temaet og uddyb eventuelle bekymrin-
ger:
TEMA 2
–
DAGLIGDAG
Temaet
dagligdag
handler om, hvorvidt der i barnets dagligdag både er stabilitet og forudsigelighed
til at skabe ro for barnet, samt at barnet oplever at have interessante og meningsfulde aktiviteter og
indgår i trygge, positive fællesskaber.
Børn med traumer har ofte en lav tolerancetærskel, hvorfor der ofte ikke skal meget uro eller ufor-
udsigelighed til, for at de bliver overvældede. For at skabe tryghed, trivsel og mulighed for læring og
udvikling er det derfor nødvendigt, at der er en hverdag med høj grad af stabilitet og forudsigelighed.
Der skabes blandt andet stabilitet og forudsigelighed gennem en god døgnrytme med faste daglige
rutiner, samt at barnet forberedes i god tid ved afvigelser fra hverdagen. Ligeledes må der ses på
mulige trigger-situationer, hvor barnet overreagerer i ellers harmløse situationer, fordi det har et
alarmberedskab, der er sensitivt over for f.eks. at føle sig afvist eller få stillet krav, som det ikke er
sikker på, at det kan honorere. I refleksionen over trigger-situationer kan der ses på, om de kan mi-
nimeres eller håndteres på en anden måde ved at blive italesat, så barnet føler sig hørt, set og for-
stået. Ydre forhold, der presser og gør forældrene urolige, såsom dårlig økonomi eller usikre bolig-
forhold, kan også være med til at give børn en fornemmelse af uforudsigelighed og utryghed.
En del børn udviser også belastningsreaktioner i deres institutioner, skole eller fritidstilbud, hvor
der ofte vil være mere stimulering og dermed flere potentielle trigger-situationer. Der skal i så fald
kigges på, om der er noget i strukturen i skolen, der ikke fordrer, at barnet kan trives og udvikle sig,
og om der er trigger-situationer, der kan undgås. Herunder er det vigtigt at være opmærksom på, at
ændringer i rammer i institutionen/skolen eller at der er udskiftning af lærere eller pædagoger kan
give barnet en følelse af uforudsigelighed, som de kan reagere på.
Relationen til de andre børn i forskellige dagligdagssammenhænge og aktiviteter, f.eks. i skolen, er
også vigtig at få et overblik over, for at få en fornemmelse af barnets oplevelse af tryghed og forudsi-
gelighed i de aktiviteter og fællesskaber, som de indgår i. I skolesammenhænge kan barnet være ud-
fordret i bl.a. frikvartersituationen, hvor de sociale fællesskaber bliver mere uforudsigelige og
ustrukturerede.
Foruden at kigge på graden af stabilitet og forudsigelighed handler temaet dagligdag også om, hvor-
vidt barnet har glædesfyldte og meningsfulde aktiviteter. Mange børn, der har traumer, bruger de-
res energi på blot at komme igennem hverdagen, men for at komme i trivsel og kunne koncentrere
sig om at lære og udvikle sig, er det også betydningsfuldt, at barnet har aktiviteter, som skaber energi
og livsglæde. Glæde og leg hjælper barnet til at få en fornemmelse af ikke blot at overleve, men at
leve, hvorfor meningsfulde aktiviteter i hverdagen er vigtige. Det er derfor vigtigt at understøtte bar-
net i at indgå i positive fællesskaber, hvorfor også det omgivende netværk kan spille en afgørende
rolle ift. at støtte op om barnets deltagelse i meningsfulde aktiviteter.
Støttespørgsmål
•
•
•
Er der tilstrækkelig forudsigelighed og trygge rutiner i hverdagen, så barnet/den unge kan
være tryg og udvikle sig?
Hvis ikke, hvad skal der minimeres af dårlig indflydelse?
Hvilke relationer og fællesskaber skal styrkes?
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
51
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0052.png
•
•
•
•
•
Sker der noget i skolen eller på institutionen, der ikke understøtter barnets/den unges tryg-
hed og trivsel?
Hvilke situationer trigger barnet/den unge, og hvordan forstår barnet/den unge selv sine re-
aktioner? Er der behov for at arbejde med dette?
Har barnet/den unge interesser eller glædesfyldte aktiviteter i sin hverdag?
Hvor føler barnet/den unge glæde og energi?
Hvad siger barnet/den unge (og familien) selv til problemstillingen, og hvad synes de selv,
de har behov for hjælp til på dette område?
Vurderingen af barnets/den unges dagligdag opsummeres i følgende spørgsmål:
I hvilken grad er der stabilitet, forudsigelighed og meningsfulde aktiviteter i barnets/den unges dag-
ligdag, der kan understøtte deres trivsel og udvikling?
I høj grad
I større grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Notér de hjælpsomme refleksioner, der har været under temaet og uddyb eventuelle bekymrin-
ger:
TEMA 3
–
TILKNYTNING
Temaet
tilknytning
handler om, hvorvidt barnet indgår i udviklingsstøttende relationer og samspil
med sine omsorgspersoner. Stabile, kærlige og omsorgsfulde relationer er forudsætningen for, at
barnet kan udvikle tilknytningsevner til at kunne indgå i hensigtsmæssige relationer med andre
voksne og børn.
Et barn, der skal i udvikling og trivsel, og som skal kunne tage læring til sig har brug for indgå i stabile
relationer og samspil med trygge og udviklingsskabende omsorgspersoner. Dette gælder for børn i
al almindelighed og for traumatiserede børn i særdeleshed. Trygge og udviklingsskabende relationer
er i høj grad defineret af, hvorvidt den voksne kan respondere tilstrækkeligt sensitivt på barnets sig-
naler og kan give omsorg og vise engagement, så den voksne fungerer som en sikker og tryg base.
Samtidig må den voksne give tilpas udfordring og plads til autonomi, der understøtter barnets ud-
forskning af og læring i verden. Barnet skal hjælpes af stimulerende og støttende voksne, der kan
bringe det til dets nærmeste udviklingszone.
I familier, hvor de voksnes tilknytningsevner er mangelfuldt udviklet, er der risiko for, at tilknytnings-
relationen ikke bliver støttende for barnet udvikling. I samspillet mellem barnet og dets omsorgs-
personer tilpasser barnet sig intuitivt og helt automatisk til den voksne for at sikre sin egen fysiske og
mentale overlevelse. Hvis den voksne f.eks. ikke giver tilpas plads til autonomi, kan det føre til, at
barnet kan udvikle en pleasende og klæbende adfærd. Forældres manglende evne til at give trøst og
fungere som en tryg og sikker havn kan få barnet til at indtage en voksenrolle og være helt selvkø-
rende og afvisende over for voksne. Disse vigtige tilknytningsrelationer og det samspil, som folder
sig ud her, former barnets tilknytningsevne og har altafgørende betydning for, hvorvidt barnet på
sigt kan danne trygge relationer. I analysen af tilknytningstemaet er det relevant at reflektere over,
hvorvidt der er opstået fastlåste og uhensigtsmæssige samspilsmønstre mellem barnet og dets nær-
meste voksne. Er relationen blevet svært dysfunktionel, eller har barnet af forskellige grunde mistet
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
52
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0053.png
kontakten til sine primære voksne, kan du være nysgerrig på, om barnet har brug for stedfortræd-
ende eller supplerende tilknytningspersoner til at skabe udviklingsstøttende tryghed og stabilitet for
barnet. Mange unge og voksne, der er kommet positivt igennem en belastende opvækst, beskriver,
hvordan en god relation til f.eks. en lærer eller en fodboldtræner gjorde forskellen for dem. Det dre-
jede sig om en voksen, som de føler sig set af, og som ”gik den ekstra mil
for
dem”.
Jo yngre barnet er, jo mere afgørende er det for barnets trivsel og udvikling, at det har et sikkert
fundament. Jo ældre barnet er, jo mere vil barnet måske turde søge ud i verden og blive mindre
afhængig af omsorgspersonerne. Når du reflekterer over temaet tilknytning, er spørgsmålet om kva-
liteten af relationerne og samspillet således særlig relevant for de yngre børn, hvor det i forhold til
de større børn og unge er særligt relevant at kigge på barnets tilknytningsevner, altså den måde, som
barnet relaterer sig til andre
–
både voksne og jævnaldrende
–
samt hvilken støtte eller i hvilke ram-
mer, barnet bedst fungerer.
Støttespørgsmål
•
•
Har barnet/den unges omsorgspersoner, der er betydningsfulde, og som kan støtte bar-
net/den unge? Har barnet brug for stedfortrædende eller supplerende omsorgspersoner?
Hvordan er samspillet mellem omsorgspersoner og barnet/den unge?
o
•
•
•
•
•
•
Er der uhensigtsmæssige mønstre, konflikter og sammenstød, der vanskeliggør bar-
nets/den unges tryghed, trivsel, udvikling og læring?
Kan barnet tage imod omsorg og gøre brug af de voksne, når han/hun har problemer?
Tager de voksne omkring barnet initiativer til en nysgerrig undersøgelse af verden?
Kan barnet/den unge lade sig guide af de voksne?
Er det muligt at arbejde med eventuelt konfliktfyldte relationer?
Hvordan er relationen mellem barnets/den unges omsorgspersoner
–
kan de samarbejde?
Hvad siger barnet og/eller familien selv til problemstillingen, og hvad synes de selv, de har
behov for hjælp til på dette område?
Vurderingen af barnets/den unges tilknytning opsummeres i følgende spørgsmål:
I hvilken grad er der udviklingsstøttende samspil mellem barn/ung og tilknytningsrelationer mhp. at
understøtte barnets/den unges tilknytningsevne?
I høj grad
I større grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Notér de hjælpsomme refleksioner, der har været under temaet og uddyb eventuelle bekymrin-
ger:
TEMA 4
–
FØLELSESREGULERING
Temaet
følelsesregulering
handler om, hvorvidt barnet er i stand til at følelsesregulere på en alders-
svarende måde, og om de voksne rundt om barnet giver passende støtte til at følelsesregulere
–
altså
til at styre sine følelser og ikke at handle i affekt.
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
53
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0054.png
Børn har brug for støtte til følelsesregulering for at komme i trivsel, så de kan vende sig mod verden
og lære og udvikle sig. En passende støtte kræver, at barnets vigtige voksne i første omgang formår
at regulere egne følelser, ligesom det kræver, at de voksne kan aflæse barnet for dernæst at yde en
afstemt og rummende kontakt. De voksne omkring barnet skal kunne rumme barnets følelser, for at
barnet kan lære at rumme sine egne følelser. Får barnet tilstrækkelig mange positive erfaringer med,
at de vigtige voksne møder, kan rumme og kan berolige barnet uden selv at blive oprevet, vil barnets
egen evne til at håndtere, styre og regulere sine egne følelser øges. Barnets erfaringer med voksne,
der kan rumme og hjælpe med at regulere barnets følelser, er således forudsætningen for, at barnet
sidenhen selv kan håndtere sine egne følelser. I analysen af dette tema skal der derfor reflekteres
over de vigtige voksnes evne til at kunne berolige sig selv og møde barnet. Voksne, som selv har op-
levet svære traumer i barndommen, kan have svært ved at rumme egne følelser, fordi de som børn
ikke selv har fået den nødvendige hjælp fra støttende og omsorgsfulde voksne. Tendensen til at miste
grebet om sig selv og egne følelser
–
enten ved at blive opfarende eller trække sig fra kontakten, er
således mere almindeligt hos voksne, der har svære oplevelser med sig og ses ofte overført i relati-
onen til barnet.
Børn med traumer oplever ofte en dobbeltbelastning i form af belastende oplevelser i kombination
med utilstrækkelig voksenstøtte til at håndtere oplevelserne. Kombinationen af disse to forhold re-
sulterer ikke alene i en mangelfuldt udviklet færdighed til regulering af egne følelser, men kan desu-
den betyde, at barnet har et kronisk aktivt alarmberedskab, som blandt andet kan komme til udtryk
som uro, diffus vrede, nedtrykthed eller rastløshed.
Idet barnet i udgangspunktet har et forhøjet alarmberedskab og derudover ikke i tilstrækkelig grad
besidder evnerne til at falde til ro eller bevare roen, når det oplever ubehag, har barnet en meget
lille tolerancetærskel, hvor selv små belastninger bliver overvældende. Et krav, et skævt blik, en sko-
leopgave, et drilleri, en skrap tone, en lille afvisning eller lignende kan være den enkeltstående faktor,
der bringer barnet ud af fatning. Barnet befinder sig nu ikke længere inden for sin tolerancetærskel,
og kan derfor ikke længere tænke og føle klart, men agerer ud fra mere primitive og defensive stra-
tegier. En mangelfuldt udviklet evne til følelsesregulering har store konsekvenser på mange områ-
der, hvor hverdagsaktiviteter såsom at tilegne sig viden i skolen, danne venskaber, kunne indleve sig
i andre og i det hele taget kunne mestre den modgang, som hverdagslivet byder på, vanskeliggøres.
Ligeledes kan mangelfulde evner til at rumme og regulere sine egne følelser også komme til udtryk
gennem misbrug eller selvskade, hvor dette bliver måder at håndtere vanskelige følelser.
Det vil være væsentligt at reflektere over barnets følelsesmæssige reaktioner som fortællinger om,
hvad der er vigtigt for barnet. Her tænkes en nysgerrighed på, hvad det er, der er vigtigt for barnet,
og som barnet reagerer ud fra
–
også selvom det er en uhensigtsmæssig reaktion. Ved at voksne
omkring barnet hjælper barnet med at formulere værdierne, kommer barnet i kontakt med sin livs-
gnist, så barnet kommer til at opleve mere varme og vitalitet, og kan komme til i videst muligt omfang
at leve i større harmoni med det, der er vigtigt for barnet. Og selvom det ofte ikke er muligt, at bar-
nets ønsker og håb kan blive opfyldt
–
f.eks. at forældre, der er skilt, kan flytte sammen igen
–
er det
vigtigt, at det, der er vigtigt for barnet, bliver formuleret som barnets viden om sig selv. Dette kan
give barnet nogle holdepunkter i livet, og medvirke til, at de voksne i et vist omfang kan gøre det, der
er vigtigt for barnet. F.eks. undgå at skændes og at kunne gøre noget sammen som familie på trods
af skilsmisse.
Støttespørgsmål
•
•
•
•
Kan barnet/den unge regulere sine følelser alderssvarende
–
eller reagerer han/hun vold-
somt på selv små belastninger?
Kan de voksne omkring barnet/den unge selv bevare roen, f.eks. når barnet/den unge er
presset?
Får barnet/den unge tilstrækkelig støtte til at forholde sig til sine egne følelser og håndtere
dem?
Kan de voksne omkring barnet/den unge fornemme og udtrykke barnets/den unges følel-
ser?
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
54
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0055.png
•
•
Ved barnet og de voksne omkring barnet/den unge, hvad der er vigtigt for barnet/den unge?
Hvad siger barnet/den unge og/eller familien selv til problemstillingen, og hvad synes de
selv, de har behov for hjælp til på dette område?
Vurderingen af barnets/den unges følelsesregulering opsummeres i følgende spørgsmål:
I hvilken grad kan barnet/den unge følelsesregulere på en alderssvarende måde, og giver de voksne
passende støtte til det?
I høj grad
I større grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Notér de hjælpsomme refleksioner, der har været under temaet og uddyb eventuelle bekymrin-
ger:
TEMA 5
–
BARNETS FORTÆLLING
Temaet
barnets fortælling
handler om de måder, hvorpå barnet, familien og andre professionelle
forholder sig til og fortæller om barnets liv, barnets belastningsreaktioner og de belastende oplevel-
ser, som barnet har med sig.
Som en grundlæggende del af temaet undersøges, hvordan barnet og familien forstår barnets liv og
udvikling i forhold til de belastningsreaktioner, barnet udviser, samt de belastende oplevelser, bar-
net har været udsat for. Er der en evne og vilje til at forstå barnets nuværende reaktioner som en
konsekvens af svære belastninger, hvor barnet f.eks. reagerer, som om der var fare på færde i situa-
tioner, der for andre fremstår helt neutrale (hvor fortiden kommer ind i nutiden)? Er der en forstå-
else for, at de strategier, barnet har udviklet, har rod i en belastende opvækst og oplevelser, hvor
disse strategier har været nødvendige eller hjælpsomme?
Ofte kan der være knyttet meget skam og skyld til barnets oplevelse af de belastende opvækstbetin-
gelser og oplevelser både hos barnet og de voksne omkring det. Barnet kan føle flovhed, angst, skam
og skyld over sine belastningsreaktioner, over sine forældre, over hjem og/eller skole. Barnet vil ofte
udvise stor loyalitet og beskytte forældrene, hvorfor det kan være svært at fortælle om f.eks. bela-
stende oplevelser i hjemmet. Forældrene kan ligeledes være ramt af skam og skyld og blive overvæl-
dede i samtaler om barnet, sig selv og deres relation, eller de kan blive ansvarsfralæggende og helt
benægte diverse problematikker. Skam og skyld kan stå i vejen for, at barnet og/eller forældrene kan
begynde at tale om og dermed forstå, rumme og bearbejde de følelser, der opstår i relation til bar-
nets belastningsreaktioner og -oplevelser.
Børn med traumer har ofte fastlåste negative forståelser af sig selv, andre og verden, som hæmmer
deres udvikling og trivsel. Som begreber for disse fastlåste forståelser bruger forskellige psykologi-
ske retninger forskellige navne såsom identitetskonklusioner, kernebeslutninger, skemata/antagel-
ser, narrativer m.m. Disse udtryk og begreber lægger alle op til at undersøge barnets forståelse af og
fortælling om sig selv. Barnets forståelse af sig selv, andre og verden påvirkes og formes af de ople-
velser, som barnet har haft i sit liv, herunder hvilke fortællinger og forståelser, som voksne rundt om
barnet har om barnet eller om sig selv i relation til barnet. Disse omsættes så at sige til indre, usynlige
billeder af, hvordan barnet og andre er. Eksempler på et barns negative og hæmmende forståelse
eller konklusioner om sig selv, andre eller verden kan være: ”Jeg er et dårligt menneske
- jeg fortjener
straf”, ”Det er min skyld, at mor er ked af det”, ”Verden er farlig og uforudsigelig” og ”Mor og far skal
skilles, fordi jeg er et bøvlet barn”. Barnets forståelser kan nogle gange
også være synlige i barnets
sprogbrug (”I hader mig alle sammen”), men kan også være mere subtile og uudtalte, hvor barnet
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
55
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0056.png
blot agerer ud fra sine antagelser. Eksempelvis kan en selvantagelse om
”Jeg er ikke noget værd”
resultere i, at barnet reagerer med vrede, når mor leger med lillebror. Disse negative og begræn-
sende forståelser af sig selv, andre og verden har stor betydning for, hvilke situationer der kan trigge
store emotioner, og hvilke selvbeskyttelsesstrategier barnet handler ud fra. Eksempler på negative
og konkluderende forståelser og fortællinger, som voksne kan have i relation til barnet eller sig selv,
kan være: ”Han vil bare have opmærksomhed.”, ”Hun prøver altid at skabe splid.”, ”Jeg er en dårlig
far -
det er lige meget, hvad jeg gør” og ”Jeg
må ikke gøre mit barn ked af det ved at sætte grænser.”
Dette er alle eksempler på fastlåste forståelser og fortællinger, der kan stå i vejen for at få en sam-
menhængende og hensigtsmæssig fortælling om barnet, der skaber trivsel og udvikling.
Under temaet kan der således reflekteres over, hvorvidt barnet og familien har en sammenhæn-
gende forståelse af barnets historie og reaktioner. Derudover kan der reflekteres over hvorvidt bar-
net eller forældrene har fastlåste og uhensigtsmæssige forståelser af barnet, som fastholder barnet
i unuancerede og fejlagtige konklusioner om sig selv, andre og verden, og som hæmmer barnets
mulighed for udvikling og trivsel. Der kan også reflekteres over, hvad der vanskeliggør og måske di-
rekte forhindrer, at der kan opstå nye sammenhængende og mere hensigtsmæssige fortællinger.
Det kræver tid og tillid at arbejde på en ny sammenhængende og meningsskabende fortælling, som
indebærer et kognitivt og emotionelt skift. Det kan være svært at give slip på fastlåste forståelser,
følelser og reaktionsmønstre, for selvom de har en negativ indflydelse på barnets liv, er der ofte en
vis tryghed i det velkendte. Der kan således være en lang vej til, at barnet og de voksne får en sam-
menhængende og hensigtsmæssig fortælling om barnet, hvor de belastende opvækstbetingelser og
oplevelser har en integreret plads. Men alle historierne om, hvad der er sket, også de problematiske
begivenheder, og om hvad der er vigtigt, skal kunne fortælles uden skam, men med stolthed over
det, der er lykkedes for barnet og den voksne. Stolthed og glæde er medicinen mod skam og skyld.
Støttespørgsmål
•
•
•
Har barnet/den unge fastlåste negative fortællinger om sig selv, andre og verden?
Har de voksne omkring barnet fastlåste negative fortællinger om barnet/den unge? Eller om
sig selv i relation til barnet?
Har barnet/den unge og de voksne en forståelse af sammenhæng mellem belastende op-
vækstvilkår og oplevelser og nuværende belastningsreaktioner? Kan de fortælle og tale om
det?
Er barnet/den unge eller familien fastlåst i skam, skyld eller benægtelse?
Kan barnet/den unge fortælle, hvad der er vigtigt for ham/hende?
Kan de voksne omkring barnet/den unge fortælle, hvad der er vigtigt for barnet
–
og for dem
selv?
Har de voksne omkring barnet/den unge en sammenhængende, meningsfuld fortælling om,
hvad der vil hjælpe barnet/den unge?
Hvad siger barnet/den unge og/eller familien selv til problemstillingen, og hvad synes de
selv, de har behov for hjælp til på dette område?
•
•
•
•
•
Vurderingen af barnets/den unges og de voksnes fortællinger, opsummeres i følgende spørgs-
mål:
I hvilken grad har barnet/den unge og de voksne en sammenhængende og hensigtsmæssig fortæl-
ling om barnet/den unge og de belastende oplevelser?
I høj grad
I større grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
56
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0057.png
Notér de hjælpsomme refleksioner, der har været under temaet og uddyb eventuelle bekymrin-
ger:
TEMA 6
–
MOTIVATION
Dette tema handler om barnets og familiens motiver, drømme, mål og værdier i livet som afgørende
faktorer for, hvorvidt barnet og familien er motiverede for og har lyst til at indgå i det arbejde, som
AoA-modellen inviterer til.
Skal indsatsforløbet være hjælpsomt og meningsfuldt, er det afgørende, at barnet og familien er mo-
tiverede for at indgå i forløbet. Med motivation menes, at de deltager i aftalerne, er engagerede i
processen, bidrager med fortællinger og er villige til at afprøve nye ting eller lignende.
Fravær af motivation kan tage sig ud på forskellige måder. En meget tydelig måde er udeblivelse fra
aftaler eller mange aflysninger. Andre måder er mere subtile, men kan for dig som fagperson ople-
ves som følelsen af at være på overarbejde, at skulle forklare eller overbevise, samt at skulle trække
et tungt læs uden familiens medvirken. Når motivationen udebliver er det som oftest, fordi indsat-
sen ikke opleves som meningsfuld for familien, at de ikke tror på, at forandring er mulig, at de frygter
for konsekvenserne ved at samarbejde eller fortælle om deres oplevelser, eller at de måske oplever
det som skamfuldt. I disse tilfælde bliver forløbet ofte ikke hjælpsomt, og du kan som fagperson
havne i positioner, som enten er kendetegnet ved overengagement eller opgivelse.
Barnet og familiens engagement og deltagelse i forløbet er afgørende for at skabe trivsel og udvikling.
Under dette tema kan der reflekteres over, hvilke tegn der er på, at familien finder forløbet menings-
fuldt. Hvis du oplever, at familien er på overarbejde, virker modløse, eller at der er direkte eller in-
direkte tegn på fravær af motivation hos familien, kan du reflektere over, hvad der kan ligge til grund
for det. Fravær af motivation kan skyldes mange forskellige forhold, men vigtige forudsætninger for
opnåelse af motivation er oplevelsen af, at det er meningsfuldt for familien og barnet og at have
medbestemmelse. Barnet og familien skal føle sig hørt, forstået og respekteret af de professionelle.
Motivation, meningsfuldhed og håb fremmes desuden, når målene opleves attraktive, meningsfulde
og opnåelige, og at de valgte metoder er afstemt med barn og familie.
Når familien eller dele af familien mangler motivation, er det din opgave som fagperson at under-
søge, hvad der ikke opleves meningsfuldt, hvad der eventuelt opleves som anklagende, eller hvad
der står i vejen for familiens motivation samt udforske, hvor der er sprækker af engagement og me-
ningsfuldhed, som indsatsen kan tage afsæt i. En del af et motivationsarbejdet kan også være at tale
med barnet og familien om sammenhængen mellem tidligere belastende oplevelser og barnets ak-
tuelle belastningsreaktioner, at anskueliggøre, hvordan en proces frem mod bedring kunne se ud,
eller formidle et håb om forandring. Det kan også være en fordel at tale med familien og barnet om
deres eventuelle tidligere erfaringer med at møde professionelle. Det hører også under dette tema
at reflektere over, hvorvidt justering af de valgte delmål og metoder kan øge motivationen, og om
der skal arbejdes ressourceopbyggende eller mere målrettet med at udfolde barnets og familiens
vanskeligheder. Det er vigtigt løbende at have blik for barnet og familiens motivation og deres lyst til
at samarbejde, da manglende motivation og parathed, der ikke bliver imødekommet med tilrettede
indsatser, kan føre til yderligere fald i motivation og i sidste ende i frafald fra indsatsen og blive en
dårlig oplevelse for familien.
Støttespørgsmål
•
Deltager barnet/den unge/familien kontinuerligt i forløbet og er engagerede i forløbet?
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
57
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0058.png
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Er barnet/den unge tryg ved at dele sine fortællinger om de ting, der er svære, og som bar-
net/den unge måske gerne så anderledes?
Hvor og hvordan finder den unge mening
–
hvad er vigtigt for barnet/den unge?
Hvad tror du, barnet/den unge selv synes er sværest?
Hvis barnet eller familien ikke virker motiveret, overvej hvilke forhindringer der kan ligge til
grund for den umiddelbart manglende interesse. Er der sket noget?
Hvordan oplever barnet/familien kontakten til dig/jer? Hvordan oplever barnet/den unge
kontakten til sin familie?
Har barnet/den unge og familien håb for forandring og forbedringer? Virker målene attrak-
tive og opnåelige for familien? Kan justering af delmål eller metode skabe motivation?
Er der blevet talt med barnet og familien om deres erfaringer med forandringer?
Hvad har på et tidligere tidspunkt været hjælpsomt for barnet/den unge/familien og kan
disse erfaringer overføres?
Hvad siger barnet og/eller familien selv til problemstillingen, og hvad synes de selv, de har
behov for hjælp til på dette område?
Vurderingen af barnets/den unges og familiens motivation opsummeres i følgende spørgsmål:
I hvilken grad er barnet/den unge og familien motiveret for at indgå i forløbet?
I høj grad
I større grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Notér de hjælpsomme refleksioner, der har været under temaet og uddyb eventuelle bekymrin-
ger:
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
58
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0059.png
3) PLANLÆGNING OG LØBENDE JUSTERING
Den sidste del af AoA-modellen handler om planlægning og løbende justering af indsatsen, og har
til formål at understøtte tilrettelæggelsen af arbejdet, samt at sikre overensstemmelse mellem ind-
satsmålene fra handleplanen og de arbejdsområder, som du har identificeret gennem arbejdet med
AoA-modellens to første dele. Det er således blevet tid til at planlægge indsatsen og udarbejde del-
mål med udgangspunkt i den viden, som du har fået gennem kortlægning og analyse af sagen. Arbej-
det med AoA-modellen bidrager herved til en nuancering af de problematikker, der ligger bag ind-
satsmålene, og hvordan du kan arbejde mere traumeorienteret med disse.
Viser det sig, at der er stor diskrepans imellem indsatsmålene og de temaer og arbejdsområder,
som AoA-modellen giver anledning til, at der skal prioriteres i indsatsforløbet, er det nødvendigt
med afklaring af dette med sagsbehandler og familien.
INDLEDENDE OM AOA-PROCESSEN: FRA INDSATSMÅL TIL DELMÅL
Processen gennem AoA-modellen kan ses som en tragt. Handleplanens indsatsmål definerer ram-
merne for tragten, mens kortlægning og analyse giver et grundlag for udvælgelse af temaer, samt
specificering af hvilket område inden for det enkelte tema, der skal arbejdes med. Refleksionerne
inden for temaet og den pågældende specificering skal bidrage til en yderligere indsnævring af hvil-
ken udvikling og forandring, der ønskes inden for den næste afgrænsede periode (typisk frem til
næste status). Dette formuleres som delmål.
Trinene ned igennem tragten starter således med et helikopterperspektiv på barnets aktuelle situa-
tion, historik og behov for støtte og munder ud i en refleksion med udgangspunkt i de seks temaer.
Slutmålet er, at du på baggrund af den tilgængelige viden, analysen og refleksioner træffer kvalifice-
rede beslutninger og aftaler om velafgrænsede delmål, samt forholder dig til hvordan det praktiske
udviklingsarbejde med barnet og familien skal tage sig ud.
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
59
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
PLANLÆGNINGENS FEM TRIN
AoA-modellens planlægningsdel indeholder fem trin, som hænger sammen:
1.
Først udvælges de
temaer,
som det vurderes, at indsatsen bør tage afsæt i.
2. Med afsæt i de valgte temaer, formuleres de
delmål,
der skal arbejdes med.
3. Derefter indkredses hvilke små forandringer (tegn
på læring og udvikling)
hos barn og/eller
familie, som kan indikere, at indsatsen er på vej mod opnåelse af delmålene.
4. Efterfølgende besluttes hvilke
tilgange og metoder,
der skal anvendes i samarbejdet med
barnet og familien mhp. at opnå de ønskede delmål
–
herunder de konkrete aftaler, der skal
understøtte barnet/familien i at lykkes med de nærmeste skridt på vejen.
5.
Evaluering og justering
handler om løbende at genbesøge analysen. På den baggrund eva-
lueres delmålene mhp. eventuelle justeringer.
1. Udvælgelse af tema
Med afsæt i kortlægning og analyse udvælges de temaer, der mere konkret skal arbejdes med. Der
kan være forskellige prioriteter, du som fagperson navigerer efter, når du udvælger hvilket tema og
herunder hvilke delmål, der kan være relevante at arbejde med. Et udvælgelseskriterie kan være i
forhold til graden af bekymring, således at du planlægger først at arbejde med det tema, hvor vur-
deringen på skalaen ligger lavest. Et andet udvælgelseskriterie kan f.eks. være med afsæt i, hvor bar-
net og familien har flest ressourcer, og hvor forandringspotentialet er størst. Uanset på hvilken bag-
grund temaet udvælges, skal det bero på en faglig vurdering, hvor barnets og familiens ressourcer
og de professionelles kompetencer er taget med i betragtning, og hvor der hele tiden er et skarpt
blik på barnets og familiens egen motivation, jf. tema 6. Samtidigt har du som professionel ansvar
for at holde øje med, at de forandringer, du vurderer skal til for at skabe den nødvendige tryghed,
udvikling og trivsel, sættes i spil på en meningsfuld måde for både barnet og dets familie.
I nogle tilfælde vil arbejdet med ét tema være en forudsætning for at kunne arbejde med et andet.
Temaerne kan på den måde stå på skuldrene af hinanden, hvor arbejdet med et tema og dertilhø-
rende delmål efterfølgende åbner muligheden for at arbejde med andre temaer og delmål. I andre
tilfælde kan der arbejdes med et overordnet tema, f.eks. sikkerhed, hvor arbejdet i praksis trækker
tråde til andre temaer. F.eks. kan analysen vise, at det først og fremmest er afgørende at arbejde med
sikkerhed, men måden at opnå sikkerhed på kommer ved at arbejde konkret med et andet tema,
f.eks. dagligdag eller følelsesregulering. Således er temaerne oftest forbundet på kryds og tværs.
Som billede på det komplekse i at udvælge temaer og delmål kan det sammenlignes med at stå foran
en tilvokset og kaotisk have, hvor træer er væltet, der er ukrudt, mos, men også et lille hjørne, hvor
der gror flotte blomster. I beslutningsprocessen omkring, hvor det giver bedst mening at starte ha-
vearbejdet, overvejes, om man skal starte med at rydde de store væltede træer, eller om det giver
mere mening at give de flotte blomster særlig opmærksomhed og bare rydde den smule ukrudt, der
er rundt om dem. I tråd med refleksionerne ovenfor, må det således også vurderes, hvor meget man
kan passe det lille blomsterbed, førend der skal løftes træstammer væk.
2. Formulering af delmål
Ved formulering af delmål er det afgørende, at målformuleringen er meningsfuld for barnet og fa-
milien. Delmålet bør formuleres med afsæt i barnets og familiens egen stemme, og det de tillægger
værdi, således at det afspejler deres motivation og samtidig skaber ejerskab for arbejdsprocessen.
Alt efter hvilken viden, der er tilgængelig, og hvor meget du har set barnet/familien, anbefales det,
at du indledningsvist arbejder med undersøgelsesmål som delmål - dvs. en slags arbejdshypoteser
i form af spørgsmål, der skal undersøges nærmere med barnet/familien, eller refleksioner fra ana-
lysen, som du er blevet nysgerrig på, og som måske er vigtige at få afklaret yderligere, før der kan
formuleres konkrete målbare delmål.
Delmålet formuleres med afsæt i et traumefokus (viden om relationen mellem belastningsreaktio-
ner og belastende oplevelser) og som en række punkter, der hver beskriver, hvad der arbejdes hen-
imod, at barnet og/eller familien kan efter en afgrænset periode. Hvor lang den afgrænsede periode
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
60
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0061.png
skal være, kan variere afhængigt af barnets og familiens udfordringer, bekymringsgraden og de til-
stedeværende ressourcer. Mindre omfattende delmål
–
eller delmål i sager hvor vi grundet høj be-
kymringsgrad SKAL se en hurtig udvikling
–
vil kunne formuleres som ´sprintmål´ inden for en relativt
kort periode, mens andre mere komplekse delmål vil kræve en længere tidshorisont
–
dog maksimalt
frem til næste status med myndighed. Et godt mål er specifikt, målbart samt realistisk og skal be-
skrive den trivsel og udvikling, vi ønsker at se inden for den afgrænsede periode.
Der kan arbejdes med forskellige typer af delmål, hvor det målbare element kan variere ift. hvilken
type delmål der arbejdes med. Der kan f.eks. være tale om:
-
-
-
Adfærdsmål,
som er umiddelbart målbare adfærdsændrende mål (f.eks. ADL/hygiejne/vre-
deshåndtering)
Procesmål,
hvor målene kredser om det svære/komplekse/det uudsigelige
–
det vi skal un-
dersøge/erkende
Koordineringsmål/vedligeholdelsesmål,
som er mål, der kredser om praktiske gøremål, der
kan forstyrre og gøre det svært for familien at fokusere på udvikling (f.eks. regninger, aftaler
med familieretshuset etc.).
Støttespørgsmål ifm. formulering af delmål
-
-
-
Hvad er blevet anderledes hos barnet/den unge eller familien, når delmålet er nået?
Hvad håber vi på, at barnet/den unge eller familien lærer?
Er det realistisk i forhold til barnets/den unges og familiens ressourcer og inden for den af-
grænsede periode?
Det er som tidligere nævnt vigtigt at afklare med sagsbehandler og familien, hvis det viser sig, at der
er stor forskel mellem indsatsmål og de delmål, som AoA-modellen giver anledning til, at der skal
prioriteres i indsatsforløbet.
3. Tegn på læring og udvikling
Tegn på læring og udvikling formuleres som konkrete, observerbare tegn på, at barnet og familien er
på vej mod delmålet. Her brydes det overordnede delmål altså ned i mindre bidder, så der beskrives
hvilke små forandringer, der ønskes at kunne se på kort sigt, frem til næste evaluering af delmålet.
Det anbefales at de kortsigtede mål under
”tegn
på læring og udvikling” er relative og inden for bar-
nets/familiens nærmeste udviklingszone, således at de er opnåelige inden for en kortere periode,
og kan give barnet/familien gåpåmod og en følelse af at lykkes.
Ligesom det er tilfældet ved delmålsformuleringen, så er det afgørende, at barnet og familien er ind-
draget, og at deres stemme i videst muligt omfang er afspejlet i formuleringen af
”tegn på læring og
udvikling”.
Støttespørgsmål ifm. formulering af tegn på læring og udvikling
-
-
-
-
Hvordan ser det ud, når barnet/den unge eller familien er på vej mod delmålet?
Hvad gør eller kan barnet/den unge eller familien ved næste evaluering?
Hvilke ord eller handlinger er tegn på, at barnet/den unge eller familien er på vej mod del-
målet?
Hvordan hænger tegnene sammen med delmålet?
4. Valg af tilgang og metode
Tilgang og metode er beskrivelsen af, hvordan delmålet opnås, herunder angivelse af de konkrete
ting, der gøres for at understøtte barnet/familien i at lykkes med de nærmeste skridt på vejen
–
dvs.
de ovenfor beskrevne
”tegn på læring og udvikling”.
Tilgang og metode beskriver således hvilke
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
61
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0062.png
interventioner, der tages i brug, samt om der er andre aktører (fagpersoner eller privat netværk),
der bidrager til opgaveløsningen. Også her er det afgørende at have øje for, at de tilgange og meto-
der, der arbejdes med, er meningsfulde for barnet og familien.
Støttespørgsmål ifm. valg af tilgang og metode
-
-
-
-
Hvilke tilgange og metoder vil understøtte målopfyldelsen?
Hvad er konsekvenserne af strategien? Hvad sker der, hvis vi gør det?
Er det realistisk at få det gjort?
Hvordan italesættes strategien med barnet/den unge og familien?
5. Evaluering og justering
Den samlede evaluering tager udgangspunkt i et gennemsyn af kortlægning og analyse, samt en eva-
luering af delmålene mhp. eventuelle mindre justeringer. Evalueringen kan i nogle tilfælde pege på
nødvendigheden af en ændring af fokus med nye temaer og delmål som omdrejningspunkt for for-
andring. I så fald er det nødvendigt at være opmærksom på, om de nye delmål er i overensstem-
melse med indsatsmålene og ellers sørge for afklaring af disse sammen med sagsbehandler og fa-
milien.
I evalueringen handler det dels om at danne sig et overblik over den nuværende problemstilling,
tilføje supplerende ny tilgængelig viden eksempelvis viden om det enkelte barns belastningsreakti-
oner og oplevelser samt tilføje ny viden i vurdering af de seks temaer, og dels om at evaluere barnets
og familiens udvikling ift. delmålene.
Delmålene lægger ofte op til konkrete og målbare arbejdsområder, hvorfor hovedfokus kan komme
til at være på barnets og familiens ydre handlemønstre. Det er derfor vigtigt også at have barnets og
familiens oplevelse af trivsel og udvikling for øje for at kunne vurdere den reelle forandring. Disse
opmærksomheder kan række ind i forskellige teoretiske og fagprofessionelle traditioner, men det er
vigtigt at fastholde, at den samlede AoA-model lægger op til metodisk frihed.
Ved evalueringen bruges ofte mindre tid på kortlægning og analyse end første gang, modellen an-
vendes. Ofte vil de temaer, der har været arbejdet med i den seneste periode kræve mest tid at
evaluere, men der kan også være opstået nye opmærksomhedspunkter, der kalder på nye eller ud-
videde refleksioner. Det er op til dig at vurdere, hvordan tidsforbruget skal fordeles på de forskellige
dele i evalueringen. Det vigtigste er, at du er opmærksom på, hvor barnet er lige nu og her, og hvilke
temaer og områder der er behov for at arbejde med.
Ifm. evalueringen tager analysen af de seks temaer udgangspunkt i de samme opmærksomheder og
støttespørgsmål som ved den indledende analyse, samt yderligere følgende støttespørgsmål.
Støttespørgsmål ifm. evaluering og justering af delmål
-
-
-
-
-
-
-
Hvor tæt er barnet (eller de nærmeste voksne) på at nå delmålet?
Hvad er barnets perspektiv? Hvad siger barnet selv om målet og hvordan det går?
Hvad er de voksnes perspektiv? Hvad fortæller de voksne?
På hvilken måde har tilgangen understøttet eller ikke understøttet udviklingen? Hvilke meto-
der har virket? Hvilke metoder har eventuelt ikke virket?
Er delmålet fortsat relevant?
Skal der justeres i tegn på læring og udvikling?
Skal der justeres i tilgang og metode?
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
62
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0063.png
SKEMA TIL DEL 1
–
KORTLÆGNING
Tidslinje til overblik over belastende oplevelser, opvækstvilkår og ressourcer i barnets liv
Evt. hændelser
før barnets
fødsel
Barnets
nuværende
alder
0 år
Belastningsreaktioner:
______________________________________________________
______________________________________________________
______________________________________________________
______________________________________________________
______________________________________________________
______________________________________________________
______________________________________________________
______________________________________________________
______________________________________________________
______________________________________________________
______________________________________________________
______
Ressourcer og opbyggende faktorer:
_______________________________________________________
_______________________________________________________
_______________________________________________________
_______________________________________________________
_______________________________________________________
_______________________________________________________
_______________________________________________________
_______________________________________________________
_______________________________________________________
_______________________________________________________
__________________________________________________
Indsatsmål:
Her noteres indsatsmål fra handleplanen.
Indsatsmål 1:
____________________________________
______________________________________________________
______________________________________________________
Indsatsmål 2:
____________________________________
______________________________________________________
______________________________________________________
Indsatsmål 3:
____________________________________
______________________________________________________
______________________________________________________
______________________________________________________
______________________________________________________
23/26
______________________________________________________
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
63
______________________________________________________
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0064.png
SKEMA TIL DEL 2
–
ANALYSE
DATO FOR ANALYSE: ____________________________________
TEMA 1
–
SIKKERHED
I hvilken grad er der fysisk og psykisk sikkerhed til at understøtte barnets/den unges trivsel og udvik-
ling?
I høj grad
I større grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Her kan du notere de hjælpsomme refleksioner, der har været under temaet og uddybe eventu-
elle bekymringer:
TEMA 2
–
DAGLIGDAG
I hvilken grad er der stabilitet, forudsigelighed og meningsfulde aktiviteter i barnets/den unges dag-
ligdag, der kan understøtte deres trivsel og udvikling?
I høj grad
I større grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Her kan du notere de hjælpsomme refleksioner, der har været under temaet og uddybe eventu-
elle bekymringer:
TEMA 3
–
TILKNYTNING
I hvilken grad er der udviklingsstøttende samspil mellem barn/ung og tilknytningsrelationer mhp. at
understøtte barnets/den unges tilknytningsevne?
I høj grad
I større grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Her kan du notere de hjælpsomme refleksioner, der har været under temaet og uddybe eventu-
elle bekymringer:
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
64
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0065.png
TEMA 4
–
FØLELSESREGULERING
I hvilken grad kan barnet/den unge følelsesregulere på en alderssvarende måde, og giver de voksne
passende støtte til det?
I høj grad
I større grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Her kan du notere de hjælpsomme refleksioner, der har været under temaet og uddybe eventu-
elle bekymringer:
TEMA 5
–
BARNETS FORTÆLLING
I hvilken grad har barnet/den unge og de voksne en sammenhængende og hensigtsmæssig fortæl-
ling om barnet/den unge og de belastende oplevelser?
I høj grad
I større grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Her kan du notere de hjælpsomme refleksioner, der har været under temaet og uddybe eventu-
elle bekymringer:
TEMA 6
–
MOTIVATION
I hvilken grad er barnet/den unge og familien motiveret for at indgå i forløbet?
I høj grad
I større grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Her kan du notere de hjælpsomme refleksioner, der har været under temaet og uddybe eventu-
elle bekymringer:
/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
65
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0066.png
SKEMA TIL DEL 3
–
PLANLÆGNING OG LØBENDE JUSTERING
Tema:___________________________________________________________________________
Delmål:
________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
Tegn på læring og udvikling:
______________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
Tilgang og metode:
_________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
Evaluering og justering:
___________________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________
Tema:___________________________________________________________________________
Delmål:
________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
Tegn på læring og udvikling:
______________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
Tilgang og metode:
_________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
Evaluering og justering:
___________________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________
26/26
Bilag 3.1 Traumebevidst tilgang og AoA-vejledning
66
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0067.png
11. marts 2024
BBU2
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
67
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0068.png
Københavns Kommune
2
Program for dagen
Tidspunkt
8.30-9.00
9.00-10.15
10.15-10.30
10.30-10:50
10.50-11.45
11.45-12-15
12.15-13.15
13.15-13.30
13.30-14.30
14.30-15.00
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Indhold
Morgenmad
Barnets og den unges rettigheder inkl. refleksionsøvelser
PAUSE
Opstart af sag(håndtering af underretninger og screening) inkl.
reflektionsøvelse
Undersøgelse af barnets eller den unges støttebehov og øvelse
FROKOST
Opstart og opfølgning på indsatser inkl. reflektionsøvelser
PAUSE
Forvaltningsret
Opsamling
68
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
3
Hvad skal vi igennem?
•
Velkommen og præsentation af alle
•
Barnets lov
–
Barnets og den unges rettigheder
–
Sagsforløb
•
Rettidig og systematisk vurdering af underretninger
•
Screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse
•
Opstart og opfølgning på indsatser
•
Forvaltningsretten
-
Væsentligste fra retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
69
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0070.png
Rammen for vores arbejde
Barnets lov
•
Vores hovedlov indeholdende de konkrete regler for
sagsbehandlingen
GD
PR
Københavns Kommune
4
Forvaltningsretten
•
RSL: Gældende inden for det sociale område
-
hurtig
sagsbehandling, myndigheds pligt til at oplyse en sag og skærpet
vejledningspligt
•
FVL: Gældende for al offentlig forvaltning
-
begrundelse for
afgørelser, klagevejledning, partshøring, aktindsigt etc.
•
OFL:.
Gældende for al offentlig forvaltning
- notatpligt, aktindsigt,
journaliseringspligt
•
GDPR: Gældende for al offentlig forvaltning og virksomheder
-
hvordan vi behandler oplysninger om borgeren og hvornår vi må
behandle dem
Forvaltningsloven
Det er de regler der regulerer en forvaltnings forhold og ansvar for
borger
BBU
Offentlighedsloven
Retssikkerhedsloven
Barnets
lov
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
70
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0071.png
Københavns Kommune
Barnets og den unges
rettigheder
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
71
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0072.png
Københavns Kommune
Sidehoved
6
Rettigheder jf. barnets lov
•
§ 3: Partsbeføjelser til børn der er fyldt 10 år:
o
F.eks. Støttende indsatser
jf.
§
32, stk. 1, anbringelse jf.
§
46, valg af anbringelsessted jf.
§
52,
hjemgivelse og hjemgivelsesperiode jf.
§ 100, stk. 1, samvær og kontakt efter §
104, stk. 2
–
4,
Ungestøtte jf. §§
114
–
116 og opretholdt anbringelse jf.
§
120.
o
Retten til partshøring, afgørelse, begrundelse, klage
•
§ 5: Ret til omsorg, tryghed og beskyttelse, samt ret til inddragelse og indflydelse på de
forhold der vedrører barnet og den unge
o
Stk. 3: holdninger og synspunkterer skal tilvejebringes og inddrages
løbende
ved samtaler og anden
direkte kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven om barnets eller den unges
forhold.
o
Inddragelse og samtale kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden
dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
72
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0073.png
Aldersgrænser i barnets lov
Alle børn uanset alder
§
5
– Barnets og den unges rettigheder (ret til omsorg, tryghed, beskyttelse, inddragelse, indflydelse på individuelle forhold, l øbende ved samtaler)
§
6
–
Ret til bisidder (+
§
145, stk. 3
– klageret til AST over afgørelser i sager om bisidder)
§
7
–
De voksne omkring barnet eller den unge har ansvaret for at sikre barnets bedste
§
8
– Ret til aktiv medvirken på lige fod med forældrene
§
48
–
Ret til at anmode om anbringelse uden for hjemmet
§
103, stk. 2
– Ret til at anmode om suspension af samvær eller støtteperson til samvær
Københavns Kommune
7
(§§ 18-22
– screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse,
§§
91,92,108
–
planer,
§
95
– løbende opfølgning…)
(Under 10 år)
§
98, stk. 3 - Plejefamilie,
støtteperson eller
venskabsfamilie har ret til
”second opinion” på
vegne af barnet ift. ændret
anbringelsessted
§
101
–
Plejefamilie,
støtteperson eller
venskabsfamilie har ret til
”second opinion” på vegne
af barnet ift. hjemgivelse
Fra 10 år
§
3
– Ret til udøvelse af
partsbeføjelser
§
39
– I målgruppen for
børne- og ungepålæg
§
68
–
Ret til at anmode om
permanent anbringelse
§
140
–
Ret til gratis
advokatbistand
§
141
–
Ret til aktindsigt
§
145
–
Klageret til AST
§
146, stk. 2
–
Klageret til
AST ift. afgørelser fra
børne-
og ungeudvalget
Fra 12 år
§
41
– Har ret til at opsøge og
modtage behandling af
psykolog eller
psykoterapeut uden
samtykke fra
forældremyndighedsindeha
veren
§
61-63
– Kan anbringes på
en delvis lukket eller sikret
døgninstitution
§
98, stk. 1
–
Skal give
samtykke til ændring af
anbringelsessted
(Under 15 år)
§
51, stk. 3
– ”følg
og forklar” v. ikke
anbringelse af
søskende under 15
år
§
51, stk. 4
– Børne-
og
ungeudvalget har pligt til
underrette AST
Fra 15 år
§
22, stk. 2
– Skal så vidt
muligt samarbejde om den
børnefaglige undersøgelse
Skal give samtykke til:
§
23
– børnefaglig
undersøgelse under ophold
på institution eller sygehus
§
33
–
Behandling af
stofmisbrug
§§
46 og 47
–
Anbringelse
§
64
–
Screening ved
anbringelse på en sikret
eller særligt sikret
institution
§
67, stk. 3
–
Permanent
anbringelse
Andre aldersgrænser
§
42
–
Privat familiepleje
kræver tilladelse, hvis
barnet er under 14 år
§
108
– Ungeplan fra 16 år
§
110
–
Helhedsorienteret
plan fra 16 år
§
111
– Der skal træffes
afgørelse om ungestøtte
senest 6 måneder forud for
ophør af en anbringelse ved
det fyldte 18. år
§
122
– Når en ung med
betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk
funktionsevne eller
indgribende kronisk eller
langvarig lidelse fylder 16 år,
skal forberedelsen til
voksenlivet påbegyndes
§
142, stk. 2
–
Udtaleret i
børne-
og ungeudvalget
§
147 og 148
–
Ret til
domstolsprøvelse
§
95, stk. 6
–
Revision af
Barnets plan/ungeplan
§
102
–
Hjemgivelse
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
§
104
– Støttet samvær
73
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0074.png
Københavns Kommune
Børnesyn
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
74
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0075.png
Københavns Kommune
Et tidssvarende børnesyn i BBU
Det
fælles børnesyn
er en ambition om, at medarbejdere i BBU
møder børn
og unge med en
fælles
forståelse
for, hvordan vi inddrager, lytter til og behandler
børn
og unge.
Det
fælles børnesyn
e en
rettesnor for en
fælles
praksis for
børneinddragelse,
uanset om vi
arbejder
på myndighedsområdet
eller
på udfører.
Når børn
og unge
mødes på
den samme
måde,
vil det skabe
større sammenhæng på tværs
af myndighed og
udfører.
•
Børnesyn i BBU:
1.
Børn og unge skal udvikle sig, indgå i sociale relationer og være en del af
positive fællesskaber. I BBU har alle medarbejdere et ansvar for at hjælpe
børn og unge med at gøre det muligt.
Børn og unge er medborgere i samfundet og skal kende deres rettigheder. I
BBU har alle medarbejdere et ansvar for at børn og unge kan gøre deres
rettigheder gældende.
Børn og unge skal inddrages og have indflydelse. I BBU har alle
medarbejdere et ansvar for at lytte til børn og unge, så deres stemme får
betydning i sagsbehandlingen og i dagligdagen.
2.
3.
4.
Børn og unge skal opleve et børnevenligt system, som de forstår og oplever
hjælpsomt. I BBU har alle medarbejdere et ansvar for at spørge børn og unge
om og hvordan de føler sig inddraget.
Børn og unge skal opleve kontinuitet og stabilitet med færrest mulige
fagprofessionelle omkring sig. I BBU har alle medarbejdere et ansvar for at
have fokus på dette i deres tilrettelæggelse af arbejdet.
5.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
75
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0076.png
Københavns Kommune
10
Bestemmelser der skal afspejle et
tidssvarende børnesyn
§
2
– Hjælp og støtte skal ydes med afsæt i
barnets eller den unges perspektiv,
ressourcer og behov med
henblik på at sikre barnets eller den unges bedste.
§
5
– Børn og unge har
ret til indflydelse
på de forhold, som vedrører dem. Deres
holdning og synspunkter skal
tilvejebringes og inddrages løbende
inden der træffes beslutninger eller afgørelser om barnets eller den
unges forhold.
§
7
–
Det er de
voksne omkring barnet som har ansvaret
for at sikre barnets eller den unges bedste og give den
støtte og hjælp, som barnet eller den unge har behov for ud fra en vurdering af støttebehovet.
§
8
– Sagsbehandlingen skal tilrettelægges ud fra barnets forhold, så barnet eller den unge har mulighed for at
medvirke aktivt
og med
færrest mulige fagprofessionelle voksne
om barnet eller den unge.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
76
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0077.png
Laura Lundys model
for børneinddragelse
Partnerskab om Børnene Først
Partnerskab om Børnene Først
Anbefalinger til børneinddragelse i sagsbehandlingen
Side 11
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
77
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0078.png
Københavns Kommune
Sagsflow barnets lov
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
78
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
13
Faglig ambition i BBU
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
79
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0080.png
Københavns Kommune
14
Hvad er et pejlemærke?
•
Et pejlemærke skal forstås som en
hjælp
til at understøtte
det faglige skøn i det daglige arbejde.
•
Det betyder, at pejlemærker i BBU skal være en
ramme,
som sagsbehandlerne kan bruge, når de skal udøve det
faglige skøn i deres vurdering af forskellige elementer i en
sag, men at der kan afviges fra rammen.
•
Pejlemærker skal dels understøtte ensartet fortolkning på
tværs af byen dels være en hjælp til mindre erfarne
sagsbehandlere.
•
Pejlemærker skal i praksis understøttes af faglig ledelse.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
80
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0081.png
Københavns Kommune
15
Pejlemærker – de faglige skøn
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
81
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0082.png
Københavns Kommune
Tidligt forebyggende indsatser §§ 30 og 31
Sagsflow barnets lov
Evt. barnets
plan/unge
plan
§§
91
og 108
Evt. barnets
plan/unge
plan
Barnets
plan/unge
plan
Afdækning
§§
19, 25
Afgørelse om støttende
indsatser
§
32
Løbende opfølgning
§
95
Underret
ning
§§ 136-
138
Screenin
g §§ 18,
24
Børnefaglig
undersøgelse
§§
20, 26, 27
Afgørelse om støttende
indsatser
§
32
Løbende opfølgning
§§
95
Løbende opfølgning §
95 og tilsyn
§§
96 og
156
Afgørelse om anbringelse
§
46
Barnets
plan/unge
plan
Anbringelse uden samtykke,
B&U udvalget
§
47
Løbende opfølgning §
95 og tilsyn
§§
96 og
156
Sagen lukkes
§
99
Rådgivning §§
28 og 29
Inddragelse af børn og unge §§
2, 3, 5, 6, 7, 8
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Side 16
82
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0083.png
Københavns Kommune
Opstart af sag
af sag
Opstart
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
83
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0084.png
Københavns Kommune
Håndtering af underretninger
En underretning er en henvendelse med bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling.
Underretning registreres
❑
Underretningen registreres for at sikre en rettidig og systematisk vurdering af underretningen, jf. barnets lov
§
136,
stk. 1.
24 timers vurdering
❑
Senest 24 timer efter modtagelsen skal vi vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og
om der derfor er behov for at iværksætte akutte indsatser, jf.
bl
§
136, stk. 2.
Kvittering
❑
Senest seks hverdage efter modtagelse af underretningen skal vi kvittere den der har underrettet for modtagelse af
underretningen, jf. bl
§
138, stk. 1.
Orientering
❑
Er underretter en fagprofessionel, skal vi orientere vedkommende om, hvorvidt der er iværksat en afdækning eller
børnefaglig undersøgelse på baggrund af underretningen, medmindre særlige forhold gør sig gældende, jf.
bl
§
138,
stk. 2.
❑
Der er ingen tidsfrist for orienteringen
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
84
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0085.png
Københavns Kommune
Screening -
§
18
§ 24 for kommende forældre
Hvad er det?
❑
En screening er vores
indledende vurdering af sagen (en vurdering af hvad sagen kalder på ift.
sagsoplysning)
Hvornår screening?
❑
Kommunen skal
foretage en screening, når har
den har viden om eller grund til at antage, at et barn
eller en ung har behov for hjælp og støtte efter barnets lov (på baggrund af en modtaget
underretning)
❑
Er du i tvivl om barnets/den unges behov for hjælp og støtte, skal du foretage en screening
Hvad screener vi? Der screenes for, om der er tale om:
❑
En problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning af barnets eller den unges støttebehov.
❑
En problemstilling, der kræver yderligere afdækning af et eller flere forhold af betydning for
barnets eller den unges støttebehov.
❑
En problemstilling, der kræver en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges
støttebehov.
Obs. Viser screeningen, at der er tale om en
æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol, skal der
foretages en risikovurdering, inden barnets eller den unges forældre og netværk inddrages.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Side 19
85
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
20
Hvornår genvurdering og ikke screening?
Genvurdering af sag
Hvis barnet eller den unge allerede modtager støtte, skal du foretage en
genvurdering, jf. barnets lov
§
137, stk. 1.
Hvad: En vurdering af om underretningen giver anledning til følgende:
•
At ændre indsatsen over for barnet eller den unge og familien.
•
At undersøge andre aspekter af barnets eller den unges forhold.
Obs. En rådgiver, der ikke tidligere har deltaget i sagens behandling skal deltage i
genvurderingen.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
86
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0087.png
Københavns Kommune
Sidehoved
21
Inddragelse af barn og ung
Inddragelse af barnet eller den unge
❑
Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved
samtaler eller anden direkte kontakt, inden du træffer beslutning eller afgørelse, jf. barnets lov
§
5, stk. 3, 1. pkt.
❑
Det betyder, at vi skal inddrage barnet/den unge inden vi f.eks. beslutter at lukke sagen, tilbyde
tidligt forebyggende indsats, iværksætte en afdækning, eller inden vi træffer afgørelse om
børnefaglig undersøgelse.
❑
Inddragelsen af barnet eller den unge kan enten indgå som et led i screeningen, eller ligge efter
screeningen
Inddragelse af forældre
❑
Forældremyndighedsindehaver skal inddrages inden vi træffer beslutning, jf.
retssikkerhedslovens
§
4.
❑
Vi skal partshøre forældrene, inden du træffer afgørelse om børnefaglig undersøgelse. Det
betyder, at vi skal høre forældrene i de oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen, jf.
forvaltningslovens
§
19.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
87
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0088.png
Københavns Kommune
Sagsflow ved modtagelse af underretninger i nye sager
Styrket
modtagelse
24-timers vurdering
Orientering og
inddragelse
Luk af sag
§
18 screening
Tidlig forebyggende indsats
Underretning
Beslutning om afdækning
eller afgørelse om BFU og
evt. afgørelse om indsats
Orientering og
inddragelse
Luk af sag
Handle-, distrikts- eller
livsfasegrupperne
Tidligt forebyggende indsats
§
18 screening
Beslutning om afdækning og
evt. afgørelse om indsats
Afgørelse om indsats
Afgørelse om BFU og evt.
afgørelse om indsats
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
88
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
23
Summe øvelser v. bordene –
10 min
Hvad er I blevet optaget af?
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
89
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0090.png
Københavns Kommune
Undersøgelse af barnets
eller den unges støttebehov
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
90
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0091.png
Københavns Kommune
Tidligt forebyggende indsatser §§ 30 og 31
Sagsflow barnets lov
Evt. barnets
plan/unge
plan
§§
91
og 108
Evt. barnets
plan/unge
plan
Barnets
plan/unge
plan
Afdækning
§§
19, 25
Afgørelse om støttende
indsatser
§
32
Løbende opfølgning
§
95
Underret
ning
§§ 136-
138
Screenin
g §§ 18,
24
Børnefaglig
undersøgelse
§§
20, 26, 27
Afgørelse om støttende
indsatser
§
32
Løbende opfølgning
§§
95
Løbende opfølgning §
95 og tilsyn
§§
96 og
156
Afgørelse om anbringelse
§
46
Barnets
plan/unge
plan
Anbringelse uden samtykke,
B&U udvalget
§
47
Løbende opfølgning §
95 og tilsyn
§§
96 og
156
Sagen lukkes
§
99
Rådgivning §§
28 og 29
Inddragelse af børn og unge §§
2, 3, 5, 6, 7, 8
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Side 25
91
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0092.png
Afdækning
-
§
19
Hvornår
❑
Når der er behov for at afdække et eller
flere forhold af betydning for et barns
eller en ungs støttebehov, jf. barnets lov
§ 19 (på baggrund af screeningen).
•
Hvordan
❑
Inddragelse af de fagfolk, som allerede
har viden om barnets eller den unges og
familiens forhold.
❑
Afdækningen skal så vidt muligt
udarbejdes i samarbejde med barnet
eller den unge og
forældremyndighedsindehaver.
❑
Der kan iværksættes kortere forløb med
fx pædagogisk eller psykologisk
observation af barnet eller den unge og
forældrene, hvis det er nødvendigt.
Afdækning af andre børn:
❑
Vurdering af behov for afdækning af et
eller flere forhold af betydning for
støttebehovet hos eventuelle andre børn
i
familien, jf.
§
32, stk. 3
Sideløbende indsats
jf.
§
32, stk. 4
Ingen tidsfrist
– så hurtigt som muligt, jf. RSL §
3
Afslutning på afdækning
Beslutning om afdækning
❑
Beslutningen er ikke en afgørelse og kan
derfor ikke påklages til Ankestyrelsen
❑
Klagemulighed: Klage over
sagsbehandlingen eller klage til
Borgerrådgiveren eller Folketingets
Ombudsmand
❑
Underretning til Ankestyrelsen, BL
§
152
92
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0093.png
Københavns Kommune
Børnefaglig undersøgelse §§
20
–
23
Hvornår
skal
der iværksættes børnefaglig undersøgelse, jf. §
20
❑
Når der er grund til at antage, at det er en alvorlig eller kompleks sag, herunder hvor der er overvejelser
om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter
§§
46 eller 47.
❑
Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom.
❑
Når et barn eller en ung har haft ophold på krisecenter eller forsorgshjem med en forælder på grund af
vold i hjemmet, og forælderen afbryder opholdet for at vende tilbage til et voldeligt miljø med barnet
eller den unge.
Hvornår kan der iværksættes børnefaglig undersøgelse, jf. §
20, stk. 2
❑
Når det i øvrigt vurderes nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges støttebehov.
Hvordan
❑
Den børnefaglige undersøgelse skal så vidt muligt gennemføres i samarbejde med
forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, jf. barnets lov §
22, stk. 2
❑
Den børnefaglige undersøgelse skal tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning og afdække udfordringer
og ressourcer hos barnet eller den unge, familien og netværket, jf. barnets lov §
22, stk. 1, 1. pkt.
❑
Som led i undersøgelsen inddrages de fagfolk, der allerede har viden om barnets eller den unges og
familiens forhold, jf.
§
22, stk. 1, 2. pkt.
❑
BFU’en
skal
resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte støtte efter §§
32, 46 eller 47 og i givet fald hvilken, jf.
§
20, stk. 6 + familiens stillingtagen.
Side 27
❑
Den børnefaglige undersøgelse skal afsluttes, senest 4 måneder efter at kommunalbestyrelsen bliver
opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
93
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0094.png
Københavns Kommune
Børnefaglig undersøgelse §§
20
–
23
fortsat
Øvrig
Børnefaglig undersøgelse af søskende i husstanden
❑
Der skal
iværksættes en børnefaglig undersøgelse af søskende i husstanden under 15 år, når
et barn eller en ung
anbringes uden for hjemmet på grund af utilstrækkelig omsorg for eller
behandling af barnet eller den unge eller overgreb, som barnet eller den unge har været
udsat for.
❑
Dog ikke i særlige tilfælde, hvor der åbenlyst ikke er behov.
Lægelig og psykologisk undersøgelse
❑
Som led i den børnefaglige undersøgelse skal vi lade barnet eller den unge undersøge af en
læge eller en autoriseret psykolog, hvis det er nødvendigt, jf. §
22, stk. 3.
Undersøgelse af forældrene
❑
Iværksættes en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren, skal
undersøgelsen foretages af en autoriseret psykolog, jf. §
22, stk. 5
Side 28
I sager, hvor der ikke tidligere er iværksat støttende indsatser eller anbringelse, skal væsentlige
møder med barnet eller den unge som udgangspunkt afholdes med deltagelse af to børne-
og
unge-rådgivere.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
94
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
29
Øvelse 10 min–
skabeloner og ISC
Dialog ved bordene om de to
skemaer og ICS trekanten
Forskelle/ ligheder?
Fælles opsamling
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
95
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
30
Øvelse –
Vurdering af om der i sagen
skal udarbejdes en afdækning eller
en børnefaglig undersøgelse
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
96
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0097.png
Københavns Kommune
31
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
97
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0098.png
Københavns Kommune
32
§
18 screening, s. 63 i
Håndbogen
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
98
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
33
Øvelse:
•
Læs de 2 underretninger som er i screeningsfasen, og hvor I skal
beslutte, om sagen skal videre til afdækning eller børnefaglig
undersøgelse
•
I vælger at arbejde med én af underretningerne
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
99
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0100.png
Københavns Kommune
34
Case
–
hver gruppe har en underretning
Tal om underretningen ud fra følgende:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Er problemstillingen relateret til en specifik
enkeltstående hændelse –
fx sygdom,
skolefravær, skilsmisse e.l.
Er der tale om en
afgrænset
problemstilling
Har der været
bekymring tidligere
for barnet/den unge, og hvad gik denne ud på og blev
den håndteret
Problemtyngde
– alvorsgraden, hvordan påvirker det barnet, hvad er barnets og familien
adfærd og årsagen til problemet (brug fx skalering)
Problemtype
– årsagen til problemet, er der fx sket et dødsfald i familien, en skilsmisse
eller mistanke om overgreb. Hvor lange har problemet stået på?
Barnet/den unge og familiens forudsætninger. Har de overskud til at håndtere situationen,
har de en erkendelse af behov for hjælp o.l.
100
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0101.png
Tragten
1.
Bekymring:
Udvælger af de dimensioner, hvor der er
konkrete problemer og ressourcer og drøfter
hvordan kommer det til udtryk og er det
tilstrækkeligt belyst?
Hypotesedannelse:
Kort drøftelse af hvad der undrer
og bekymrer og hvilken betydning det kan have for
barnet
Generel viden
S
pecifik viden
2.
3.
Tragtning:
Gå bag om undring/bekymringen er der
risiko og /eller beskyttelsesfaktorer for barnet og
drøft forholdet imellem dem
Hvad er næste skridt?
4.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
101
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
36
Opsamling på øvelse
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
102
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
37
FROKOST
–
11.45-12.15
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
103
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0104.png
Københavns Kommune
Opstart og opfølgning på
indsats
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
104
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0105.png
Københavns Kommune
Tidligt forebyggende indsatser §§ 30 og 31
Sagsflow barnets lov
Evt. barnets
plan/unge
plan
§§
91
og 108
Evt. barnets
plan/unge
plan
Barnets
plan/unge
plan
Afdækning
§§
19, 25
Afgørelse om støttende
indsatser
§
32
Løbende opfølgning
§
95
Underret
ning
§§ 136-
138
Screenin
g §§ 18,
24
Børnefaglig
undersøgelse
§§
20, 26, 27
Afgørelse om støttende
indsatser
§
32
Løbende opfølgning
§§
95
Løbende opfølgning §
95 og tilsyn
§§
96 og
156
Afgørelse om anbringelse
§
46
Barnets
plan/unge
plan
Anbringelse uden samtykke,
B&U udvalget
§
47
Løbende opfølgning §
95 og tilsyn
§§
96 og
156
Sagen lukkes
§
99
Rådgivning §§
28 og 29
Inddragelse af børn og unge §§
2, 3, 5, 6, 7, 8
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Side 39
105
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
40
Afgørelse om relevant indsats
Afgørelse om relevant
indsats, jf.
§§
32 og 46
❑
Inddrage og partshøre
❑
Samtykke fra forældre
(og ung fra 15 år).
Indhold i afgørelsen, jf.
forvaltningsloven
❑
Begrundelse
❑
Parternes synspunkter
❑
Klagevejledning
Indhold i afgørelsen, jf.
barnets lov
❑
Formål og forventet
varighed
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
106
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0107.png
Københavns Kommune
Sidehoved
41
Barnets plan/ungeplan
Støttende indsatser jf. §
32
❑
Ved afgørelse om støttende indsats skal der
tages stilling til, om der skal udarbejdes en barnets
plan eller en ungeplan jf.
§§
91, stk. 1, 1. pkt. og 108, stk. 1.
❑
Beslutning om behovet for en plan skal tage udgangspunkt i barnets eller den unges egne ønsker
og behov, samt tage hensyn til forholdende i den konkrete sag.
❑
Barnet eller den unge skal derfor inddrages i beslutningen.
Anbringelse jf.
§§
46 og 47
❑
Ved afgørelse om anbringelse
er der krav om en barnets plan eller en ungeplan, jf.
§
91, stk. 2
❑
Ved anbringelse med samtykke skal planen foreligge senest tre måneder efter afgørelsen om
anbringelse.
❑
Ved anbringelse uden samtykke skal planen foreligge inden afgørelsen.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
107
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
42
Inddragelse af barnet
De mindre børn
De større børn
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
108
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0109.png
Københavns Kommune
Sidehoved
43
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
109
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0110.png
Københavns Kommune
44
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
110
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
45
Video
•
Barnets plan/ungeplaner
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
111
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
46
Refleksion v bordene -10 min
hvad blev I optaget af?
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
112
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0113.png
Københavns Kommune
Opstart af indsats
Indsatsen skal iværksættes straks efter afgørelsen er truffet, jf. barnets lov §
10, stk.
3, medmindre:
•
Særlige forhold gør det umuligt.
•
Afgørelsen indeholder flere forskellige tiltag, som ikke skal iværksættes samtidigt.
Ved opstart af en indsats afholdes der et opstartsmøde mellem myndighed,
udfører, barnet eller den unge og familien. ’
❑BBU
arbejder ud fra samarbejdsformen i forbindelse med opstart af og opfølgning
på indsatser for at sikre et godt samarbejde mellem myndighed, udfører og
borger.
❑
Formålet med mødet er at sikre en god opstart af indsatsen, hvor alle kender til
formålet med indsatsen.
❑
Hvis der er eller skal udarbejdes en barnets plan/ungeplan, skal mødet også sikre
at tilbuddet inddrages i forhold til at pege på relevante indsatsmål.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Sidehoved
47
113
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0114.png
Københavns Kommune
48
Opfølgning
Hvornår
❑
Vi skal løbende følge op på barnets eller den unges trivsel og udvikling, når der er iværksat en
støttende indsats eller anbringelse, jf. barnets lov §
95, stk. 1.
Hvordan
❑
Der er ikke i lovgivningen formkrav til en opfølgning, men rådgiver skal tilvejebringe oplysninger,
der er relevante for at foretage den faglige vurdering.
❑
BBU arbejder ud fra samarbejdsformen i forbindelse med opstart af og opfølgning på indsatser
for at sikre et godt samarbejde mellem myndighed, udfører og borger.
Tilrettelæggelse af opfølgning
Første opfølgning skal ske på det tidligste af følgende tidspunkter, jf. §
95, stk. 2:
❑
Når afdækningen eller den børnefaglige undersøgelse er afsluttet (sideløbende indsats).
❑
Tre måneder efter iværksættelse af indsatsen.
Herefter skal der ved hver opfølgning tages stilling til den fremadrettede opfølgning, herunder
hyppighed, tidspunkt og form, jf. barnets lov
§
95, stk. 3 og
§
95, stk. 4, 2. pkt.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
114
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0115.png
49
Sådan ser det ud: Opstart af og opfølgning på
indsatser i BBU
Opstart af indsats
Opfølgning på indsats
Ingen tidsfrist for løbende opfølgning
Der er en faglig ambition om hyppig opfølgning,
men kadencen beror altid på et fagligt skøn.
Rådgivers fastsatte frist for opfølgning er
lovpligtig.
Opstartsmøde
Første
opfølgning
Møde og faglig
vurdering
Opfølgning
Møde og faglig
vurdering
Barnets plan udarbejdes mellem
opstartsmødet og første opfølgning
(undtagen ved tvangsanbringelse)
Tidsfrist for første opfølgning:
Når afdækning/ undersøgelse er
afsluttet eller senest tre måneder efter
opstart/iværksættelse
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
115
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0116.png
2.
Dagsordenskabeloner for opstarts- og
opfølgningsmøder
Dagsordenskabelonerne findes I DUBU og
anvendes også
til
referat for møderne.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
50
116
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0117.png
Københavns Kommune
Sidehoved
51
Relevante sider
•
Fagportalen: Fagportal -
Borgercenter Børn og Unge –
Startside (sharepoint.com)
•
Fagportal -
Borgercenter Børn og Unge
-
Pejlemærker
- oversigt.pdf - Alle
dokumenter (sharepoint.com)
•
Kommunekoncept (schultzkommunekoncept.dk)
•
Ankestyrelsen: Til myndigheder
—
Ankestyrelsen (ast.dk)
•
Folketingets Ombudsmand: Myndighedsguiden (ombudsmanden.dk)
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
117
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
52
Refleksion v bordene -10 min
hvad blev I optaget af?
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
118
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
53
Pause
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
119
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0120.png
Københavns Kommune
Sidehoved
54
Forvaltningsretten
–
13.30-14.45
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
120
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
55
Forvaltningsretten
Retssikkerhedsloven:
❑
Hurtighedsprincippet, skærpet vejledningspligt, dialogprincippet, sagsoplysning (indsamling af
oplysninger fra andre myndigheder)
Forvaltningsloven
❑
Partshøring, partsaktindsigt, tavshedspligt
Offentlighedsloven:
❑
Notatpligt, journaliseringspligt, aktindsigt efter reglerne om egenacces,
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
❑
Udveksling af oplysninger, hvordan skal personoplysninger behandles, borgers rettigheder
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
121
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
56
Hurtighedsprincippet, dialogprincippet og
sagsoplysning jf. retssikkerhedsloven
Hurtighedsprincippet
❑
§
3
Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som
muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Dialogprincippet
❑
§
4 Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag.
Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde,
at borgeren kan udnytte denne mulighed.
Oplysningspligt
❑
§
10
Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er
oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
122
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
57
Skærpet vejledningspligt, jf. RSL §
5
Alle forvaltninger har en vejledningspligt, jf. forvaltningslovens
§
7, men
socialforvaltningen, herunder BBU, har en skærpet vejledningspligt,
jf.
retssikkerhedslovens
§
5.
Den skærpede vejledningspligt indebærer, at vi skal:
❑
Behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for
at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.
❑
Være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter
anden lovgivning
– så ikke kun på børneområdet
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
123
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
58
Forvaltningsloven -
afgørelsesbegrebet
Hvornår skal der træffes afgørelse
❑
En afgørelse fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde.
❑
Vi skal derfor altid træffe afgørelse, når vi fastlægger, hvad borgeren har ret eller ikke ret til.
Procesledende beslutning
❑
Beslutning om måden forvaltningen vil arbejde på
❑
Eksempelvis at man vil lave en afdækning eller en barnets plan/ungeplan, at sagen skal på
visitationsmøde, at der sker sagsbehandler-
eller gruppeskift.
Faktisk forvaltningsvirksomhed
❑
Den konkrete udmøntning af en allerede truffet afgørelse –
eksempelvis udpegning af konkret
kontaktperson, anvisning af dagtilbud, hjemkosttidspunkt for et anbragt barn.
❑
OBS hvis meget indgribende kan det blive en afgørelse –
eksempelvis skift af kontaktperson, som
borger har en særlig tilknytning til.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
124
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0125.png
Københavns Kommune
Sidehoved
Partsrettigheder jf.
forvaltningsloven
•
•
•
•
•
•
Retten til at blive partshørt
Retten til aktindsigt
Retten til bisidder eller partsrepræsentation
Retten til at blive inddraget
Retten til at modtage en afgørelse
Retten til at klage
For at være part skal:
§
59
❑
Borgeren have en
væsentlig
interesse
i sagen og dens udfald.
❑
Afgørelsen således behandle
borgerens forhold med en vis
intensitet og styrke.
Trods part i sagen har barnet/den unge
ikke altid partsbeføjelser.
I barnets lov
§
3 har lovgiver fastlagt, at i
de nævnte sager,
har barnet/den unge
altid
partsbeføjelser
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
125
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0126.png
Københavns Kommune
Partshøring jf. forvaltningsloven
•
Hvem
→
kun den afgørelsen retter sig mod
•
Hvornår
→
inden der træffes afgørelse
•
Hvorfor
→
borgerens stemme og holdning kommer til
udtryk, korrekte, tilstrækkelige oplysninger, evt. andet udfald.
•
Hvordan
→
møde, telefon, skriftligt (notat)
•
I hvad
→
oplysninger - til ugunst for borgeren
– af væsentlig
betydning for sagens afgørelse.
•
Ikke en partshøring
→
Inddragelse af barnet og
den unge jf. barnets lov
§
5, stk. 3, samt af
forældrene jf. retssikkerhedslovens 4
60
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
126
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0127.png
Københavns Kommune
Notatpligt, jf. OFL
§
13
Hvad:
Kun oplysninger der vedrører barnets forhold
❑
Oplysninger om en sag eller eksterne
❑
Dvs. ikke uvedkommende oplysninger om
faglige vurderinger
medanbragte, ansatte, kolleger.
❑Væsentlige
sagsekspeditionsskridt
❑
Vær præcis –
ingen kan huske hvem eller hvad Ulla
Hvornår:
❑Snarest
muligt efter at vi modtager
oplysningen.
Hvorfor:
❑Risiko
for at oplysninger ellers går
tabt eller ændres
eller FG var om to måneder eller om 20 år. Brug
hellere “lærer Ulla Nielsen” eller “Fensmarksgade”.
Husk at du skriver til
❑
barnet når det bliver voksent
❑
den kollega der skal overtage sagen
❑
din leder som skal orientere sig i sagen
❑
Notatet skal gøre det muligt at forstå
handlingsforløbet
61
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
127
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0128.png
Københavns Kommune
Sidehoved
62
Journaliseringspligt, jf. OFL
§
15
•
Hvad:
Dokumenter (sendt el modtaget)
Interne endelige dokumenter
•
Hvornår:
Der skal journaliseres, hvis du kan
svare ja til disse to betingelser.
1. Dokumenter er
modtaget, afsendt eller oprettet
som led i
sagsbehandling
i forbindelse med
myndighedens virksomhed
og
2. Samtidig har
betydning for en sag eller
sagsbehandlingen
i øvrigt skal journaliseres.
Snarest muligt
•
Hvorfor:
Dokumenterne er allerede endelige
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
128
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
63
Opsamling
•
Sagsoplysning RSL
•
Notatpligt OFL
•
Journaliseringspligt OFL
•
Hurtighedsprincippet RSL
•
Afgørelsesbegrebet FVL
•
Skærpet vejledningspligt RSL
•
Partsrettigheder FVL
•
Partshøring FVL
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
129
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
64
Summe øvelse v bordene
Hvilke spørgsmål dukker op?
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
130
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0131.png
Københavns Kommune
65
Evaluering
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
131
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
66
Opsamling
Tak for i dag
☺
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
132
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0133.png
Signs of safety
og LØFT
Hanne Grinda Rasmussen,
konsulent i faglig stab
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
133
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Sidehoved
2
Program for dagen
Formiddag
•
Velkommen og præsentation af alle
Eftermiddag
•
Introduktion til Signs of safety
•
Øvelser
•
Introduktion til den løsningsfokuseret metode
•
Øvelser
•
Hvad tager jeg med mig fra i dag?
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
134
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0135.png
Sidehoved
3
Rammen
•
NDHOLD OG FORM
Indholdet er praksisnært og tager udgangspunkt i børne- og ungerådgivernes egne cases.
•
Hvordan understøtter den løsningsfokuserede metode børneinddragelse - som mindset og metode?
•
Løsningsfokuseret tilgang som procesmetode ind i ICS fokusområder
•
Løsningsfokuserede spørgsmålstyper til samtaler med børn, forældre, privat netværk, professionelle
•
Introduktion til viden om og metoder til kortlægning af familiens private netværk
–
netværkskort
•
Træning i afholdelse af møder, med barn, ung, familie og professionelle aktører med udgangspunkt i
de 3 søjler i Signs of Safety.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
135
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Metoder i BBU
ICS
Sidehoved
4
•
Signs of safety
•
Løsningsfokuseret metode
•
Systemisk teori
•
Laura Lundy
•
…….og mange flere i fx Familiehusene, på døgninstitutionerne
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
136
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0137.png
Forventningsafstemning
Hvordan?
•
I grupper
Hvad?
•
Hvad håber du på, der kommer
ud af kursus dagen?
•
Hvad vil være det første lille tegn
på at det har været tiden værd?
•
Hvilken betydning tænker du det
vil få for arbejdet til dagligt med
barn, ung, og familierne?
•
Hvad vil barn, unge og familierne
lægge mærke til?
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
137
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0138.png
Inddragelse
–
hvad vil
det sige?
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
138
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Sidehoved
7
Hvornår anvender vi SoS og LØFT?
•
Møder med barn, unge og familien fx opfølgning på en indsats
–
Skabeloner i DUBU er udarbejdet med baggrund i SoS og LØFT
–
ICS tragtning er udarbejdet med baggrund i SoS og LØFT
•
Inddragelse af barn, ung og familie på møder og ved den generelle
kommunikation/dialog
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
139
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0140.png
Forskellige niveauer af inddragelse
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
140
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0141.png
Hvorfor inddragelse af børn og forældre?
Forskning
•
Oplevet kontrol over ydre
begivenheder er tæt
knyttet til troen på egne
mestringsmuligheder
–
Opleves manglende
kontrol/indflydelse
➔
manglende initiativ
(tillært hjælpeløshed)
–
Ejerskab for mål og
planer øger motivationen
for at arbejde for at nå
dem
–
Øyvind Kvello, 2013
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
141
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0142.png
Netværkskort
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
142
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0143.png
Københavns Kommune
Sidehoved
11
Løsningsfokuseret metode
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
143
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0144.png
Steve de Shazer ”We are not saying Solution Focus is
better, it’s just briefer”
Steve de Shazer
Insoo Kim Berg
144
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Løsningsfokuseret og Signs of safety som
ramme
At arbejde
løsningsfokuseret
vil sige at sætte fokus på borgerens
ressourcer, dvs. de områder der fungerer godt i borgerens liv –
og
mindre på problemerne. Ved at forstærke og forstørre disse
områder og dermed fokusere på borgerens ressourcer kan man
skabe nye handlinger og løsninger af borgerens problemer i
samarbejde med borgeren.
At anvende
Signs of safety
som ramme for netværksmøderne
bidrager til at undersøge og udvikle forældres motivation og evne
til forandring og er et redskab, der hjælper til at systematisere og
skabe overblik i sager.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
145
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0146.png
”Spørgsmål bebuder egne svar”
Johann Wolfgang Von Goethe
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
146
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Principper for løsningsfokus i socialt arbejde
•
Alle mennesker har ideer og ønsker om hvordan deres fremtid skal
se ud
–
Forældrenes mål er drivkraften i at skabe forandring
–
Forældrene som ekspert i eget liv
•
Forandring sker når mennesker får mulighed for at tale om deres
liv og
handlemuligheder
på en ny måde
–
Professionel leder forandringsprocessen gennem sine spørgsmål –
fra et
skridt bagved
•
Der er altid tidspunkter hvor problemet ikke er tilstede
–
undtagelser
•
Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem et problems
årsager og dets løsning – så vi behøver ikke at forstå problemet.
•
Komplekse problemer kræver ikke nødvendigvis komplekse
løsninger
•
”Hvis det ikke virker så gør noget andet” (og hvis det virker så gør
mere af det)
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
147
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
LØFT
•
At tale om forandring er at tale ind i fremtiden
•
Når vi får engageret mennesker i at tale om hvordan deres mere foretrukne
fremtid kunne se ud, så opdager de ofte at noget af det allerede sker i deres liv –
måske bare lidt af det
•
Når det sker, begynder forældrene at gøre mere af det, der er mere brugbart for
dem og deres situation
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
148
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0149.png
17
ICS
Den løsningsfokuserede
tilgang som procesmetode
ind i ICS fokusområder
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
149
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Løsningsfokuseret spørgsmålstyper
-
fordi spørgsmål inviterer til at danne detaljerede beskrivelser af hvordan
forandringen ser ud, når bekymringen/problemet er blevet mindre eller er
overvundet.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
150
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0151.png
Hvad lytter vi efter? Fokus på borgerens selvtillid,
handlekraft og styrker
•
Vi kan ikke lytte til alt, så vi er nødt til at
fokusere vores lytning
•
Vi kan gøre dette ved at have en ide, der
hjælper os med at vælge, så vi ved hvad
vi skal lytte efter og koncentrere os om
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
151
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0152.png
Løsningsfokuseret lytning
•
At lytte efter alt det der ikke siges
–
men
som er tilstede
–
tegn på styrker
–
tegn på ressourcer
–
tegn på præstationer
–
kompetencer
–
ønsker
•
Hvad vi lytter efter har betydning for
hvad vi spørger ind til
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
152
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0153.png
Spørgsmålstyper til LØFT samtale
•
Fællesprojekt
•
Mål
•
Undtagelser/hvad sker
allerede
•
Skala
•
Mirakelspørgsmål
”Spørgsmål bebuder egne svar”
Johann Wolfgang Von Goethe
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
153
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0154.png
Københavns Kommune
Sidehoved
22
Pause
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
154
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Fællesprojekt
•
Målfokuseret intervention
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
155
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0156.png
Skabelse af fællesprojekt
Barn, unge og
forældrenes ideer
om forandring
Andre
professionelles
ideer om
forandring
Netværkets
ideer om
forandring
•
Når vi målene:
•
Hvilke fordele har
forældrene ved at indfri
målene?
•
Undersøg hvordan dine mål
og forældrenes mål kan
mødes
–
Hvor er der overlap?
Rådgivers ideer om
forandring
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
156
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Mål i den løsningsfokuserede
kontekst
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
157
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0158.png
Mål, mål, mål…
•
”Det bliver en lang dag
på golfbanen hvis du
ikke kender dit næste
slag…”
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
158
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0159.png
SMARTe mål
•
Specifikke mål.
–
Hvad vil vi opnå? Hvorfor? For hvem?
•
Målbare mål.
–
Hvordan kan vi vide, om ændringerne er
indtrådt? Hvad har vi, når målet er nået, som vi
ikke har i dag?
•
Accepterede (og Attraktive) mål.
–
Giver målet mening for alle (forældre,
støtteperson, leverandør af indsatser)? Kan
alle involverede se egen rolle og ansvar?
•
Realistiske mål.
–
Tror vi på, at familien kan nå målet indenfor
den afsatte periode? Har de ressourcer til at nå
det? Hvem kan bidrage til at understøtte at
forældrene kan nå målet?
•
Tidsafgrænsede mål.
–
Har vi fastsat tid for, hvornår vores mål skal
være nået? Er det klart for alle involverede,
hvornår vi skal nå vores mål?
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
159
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0160.png
Øvelse i Mål, med en kollega
Hvordan?
•
2&2
1.
Hvad må du som et minimum se ske af forandringer hos
forældrene/den unge for, at du vil sige, at det går i den rigtige
retning med dem og dermed barnet?
2.
Er det et stort eller lille mål?
3.
Hvad vil være et lille mål?
4.
Hvad håber du på målet vil få forældrene/den unge til at gøre
anderledes?
5.
Hvordan vil du vide at forældrene /den unge er på vej i den
rigtige retning?
6.
Hvem vil være den første som opdager at forældrene/den
unge har fået bedre styr på deres vanskeligheder?
7. Hvad mere?
8.
Hvad vil være anderledes for barnet når målene er nået?
9.
Hvad vil forældrene/barnet gøre anderledes?
10.
Hvad vil forældrene sige de er mest stolte af, når de har nået
målene?
Hvad?
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
160
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0161.png
Partnerskab om Børnene Først
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Anbefalinger til børneinddragelse i sagsbehandlingen
Side 29
161
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Undtagelsesspørgsmål
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
162
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0163.png
Undtagelses spørgsmål bruges til at
•
Undersøge hvornår
problemet er mindre
eller slet ikke til stede
•
Tale om hvad der sker på
disse tidspunkter i stedet
for problemet
•
Finde og bygge på de
styrker og succeser der
ligger i undtagelserne
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
163
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Ideer til undtagelsesspørgsmål
•
Er der et tidspunkt hvor problemet normalt ville have været der, men ikke var det?
•
Hvad gjorde forældrene i stedet?
•
Når forældrene ikke har den adfærd, der bekymrer dig i forhold til barnet, hvad gør de
så?
•
Hvad skulle forældrene gøre mere af, hvis din bekymring skulle blive mindre for barnet?
•
Er der tidspunkter hvor fx konflikterne er mindre eller hvor forældrene håndterer dem
på en måde som du og andre er tilfredse med?
- Kan du komme med et eksempel?
•
Hvordan viste andres reaktion, at det var godt at gøre det på den måde?
•
Hvad ville forældrene sige de bidrog med for at gøre det muligt for barnet at gøre noget
andet?
•
Hvad vil det kræve at gentage dette?
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
164
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Øvelse i Undtagelser –
til eget brug
Hvad?
1.
Når forældrene/ den unge ikke har den adfærd, der bekymrer dig i forhold til barnet, hvad gør de så?
2.Hvad
skulle forældrene/den unge gøre mere af, hvis din bekymring skulle blive mindre for barnet/den unge?
3.Hvad
mere…..
4.Er
der tidspunkter hvor fx konflikterne er mindre eller hvor forældrene håndterer dem på en måde som du og
andre er tilfredse med?
5.Kan du komme med et eksempel?
6.Når
barnet gør noget andet end problemadfærden, hvad gør han/hun så? hvad mere?
7.Hvad ville barnet sige han/hun gjorde anderledes?
8.Hvad
ville forældrene sige de bidrog med for at gøre det muligt for barnet at gøre noget andet?
9.Hvor
er det vigtigst at starte først?
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
165
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0166.png
Københavns Kommune
Sidehoved
34
Skala sprøgsmål
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
166
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0167.png
Skala til understøttelse af status på
mål/udvikling
•
Undersøge hvordan
forældrene/barnet/den unge
selv vurderer
hvordan det er gået
med målet
•
Tale om progression ift. målet og
barnets udvikling og trivsel
•
Tale om, hvordan de tror andre
vurderer hvordan det er gået
•
Give barn, unge, forældre en ide
om hvordan andre vurderer
hvordan det er gået med målet
•
Tale om mål og motivation
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
167
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0168.png
Øvelse i skala spørgsmål, med en kollega
Hvad?
Hvordan?
•
2 & 2 i 15 min
1.
På en skala fra 0-10 hvor 10 står for at forældrene har nået deres mål og
barnet er i udvikling og trivsel og 0 er det tidspunkt hvor de var længst
væk fra målet og barnet var ikke i udvikling og trivsel, hvor er forældrene i
dag?
2.Hvad
gør, at du er på ___?
3.Hvad
skal du se forældrene gøre for at komme et tal højere op på skalaen?
4.Hvad
ville fortælle dig / andre, at du er kommet et tal højere op på skalaen?
5.Hvordan
ser der ud på 6? Og på 7?
6.Har
du være længere nede på skalaen i forhold til forældrene og dermed
barnets udvikling og trivsel?
7.Hvad
har forældrene gjort for at komme højere op? Hvad har andre gjort?
8.Hvor
ville forældrene placere sig selv på skalaen i forhold til deres mål, så
barnet kan komme i udvikling og trivsel?
9.Har
de været højere/lavere på skalaen?
10.Hvor
motiveret er forældrene for at nå deres mål om at deres barn skal i
udvikling og trivsel, på en skala fra 0 –
10?
--------------☺
11.Hvor
højt ville du som sagsbehandleren sige, skalaen skal op for, at du ikke længere vil
være bekymret?
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
168
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0169.png
Københavns Kommune
Sidehoved
37
Signs of safety
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
169
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0170.png
Signs of Safety
Andrew Turnell - Perth, Australien
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
170
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Signs of Safety
•
Metode udviklet i samarbejde med sagsbehandlere til at
skabe dialog med familier, hvor der er bekymring for deres
børne og unges udvikling og trivsel
•
Balanceret risikovurdering
•
Undersøger og udvikler forældres motivation og evne til
forandring
•
Et redskab, der hjælper til at
systematisere
og skabe
overblik
i sager
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
171
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0172.png
Bekymring
Hvad er der sket, der gør at der er en sag?
Hvor kommer informationen fra? Hvad skete
der? Hvornår/dato? Hvor slemt? Hvor ofte er det
sket? Betydning for barnet/den unge?
Ressourcer /undtagelser
Udvikling/trivsel - undtagelser:
Hvad har forældrene eller andre gjort, som har
skabt sikkerhed for barnet?
Mål / hvad vi vil se ske
Forvaltningens mål:
Hvad har forvaltningen brug for at se,
forældrene gøre, i varetagelsen af deres børn
og i en hvor lang periode, for at være sikre på
at der er tilstrækkelig sikkerhed, til at kunne
afslutte sagen?
Løsningsfokuseret
Komplicerende faktorer:
Hvad gør det mere kompliceret, at skabe
sikkerhed for børnene og samarbejde med
familien?
Familiens mål:
Hvad tror forældrene, at de skal gøre i deres
varetagelse af børnene, så børnene er sikre
eller forvaltningen er villige til at lukke
sagen?
Balanceret risikovurdering
Ressourcer:
Hvad gør det nemmere at skabe sikkerhed for
børnene?
Næste skridt:
Hvad er forvaltningens og familiens ideer om
hvad der først skal ske for at arbejde hen imod
disse mål?
0 ___________________________________________ 10
Skala i forhold til barnets sikkerhed
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
172
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0173.png
Hvordan i praksis
LØFT Mindset
Teorier og begreber der er
kendte i socialt arbejde og
som er en del af det
vidensgrundlag social arbejde
baseres på (Kvello)
Signs of safety
ICS
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
173
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Hvad kræver det at arbejde med Signs of
safety?
•
Signs of safety repræsentere ikke en enkelt sammenhængende teori eller begrebs
apparat
•
”Står på skuldrene af” begreber og teorier fra psykologien, sociologien og det
medicinske felt
•
Teorier og begreber der er kendte i socialt arbejde og som allerede virker som en del
af det vidensgrundlag,
socialt arbejde baseres på
–
Relationsteorierne
–
Resiliensforskning
–
Familemodeller
–
Sociale belastninger i familien
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
174
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0175.png
Bekymring
Hvad er der sket, der gør at der er en sag?
Hvor kommer informationen fra? Hvad skete der?
Hvornår/dato? Hvor slemt? Hvor ofte er det sket?
Betydning for barnet/den unge?
Ressourcer / Udvikling / Undtagelser
Udvikling/Trivsel - undtagelser:
Hvad har forældrene eller andre gjort, som har skabt
sikkerhed for barnet?
Mål / hvad vi vil se ske
Forvaltningens mål:
Hvad har forvaltningen brug for at se, forældrene
gøre, i varetagelsen af deres børn og i en hvor lang
periode, for at være sikre på at der er tilstrækkelig
sikkerhed, til at kunne afslutte sagen?
Familiens mål:
Hvad tror forældrene, at de skal gøre i deres
varetagelse af børnene, så børnene er sikre eller
forvaltningen er villige til at lukke sagen?
Komplicerende faktorer:
Hvad gør det mere kompliceret, at skabe udvikling og
trivsel for barnet/den unge og samarbejde med
familien?
Næste skridt:
Hvad er forvaltningens og familiens ideer om hvad
der først skal ske for at arbejde hen imod disse mål?
Ressourcer:
Hvad gør det nemmere at skabe sikkerhed for børnene?
0 ___________________________________________ 10
Skala i forhold til barnets udvikling og trivsel
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
175
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0176.png
44
ICS
SOS tilgang som
procesmetode ind i ICS
fokusområder
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
176
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0177.png
Samarbejde med forældrene
Udvikling og trivsel
for barn/ung
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
177
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0178.png
Københavns Kommune
Sidehoved
46
FROKOST
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
178
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0179.png
Hvad bekymrer os i
forhold til Anders
•
Mor: Anders har 2 gange sidste år (2021)
været i slagsmål med en gruppe af andre
unge efter koncerter. Den ene gang blev
Anders ven Ali stukket med en kniv i
maven og Anders fik mange tæsk. Den
anden gang fik Anders sparket sine
fortænder ud
Politiet :har mistænkt Anders og hans to
bedste venner for at have været med til
at sætte ild på en skole (1.4.2021).
Viktor (Anders bedste ven) blev dømt for
det
Politiet: Anders er 2 gange i 2021 blevet
taget af politiet for at køre på en stjålen
knallert
Lærer: Anders har skiftet skole til
Sputnik i sommer og har haft meget
fravær og har nu været væk fra skolen i
14 dage
Sagsbehandler og Anders mor Katja er
bekymrede for at Anders ikke passer sin
skole og vil få svært ved at få en
uddannelse eller praktikplads så han kan
få et arbejde
Sagsbehandler: Mor og far er skilt og har
et meget dårligt samarbejde. De ønsker
ikke at deltage i møder samtidig, og er
uenige om mange vigtige beslutninger
omkring Anders
–
fx om han må drikke
alkohol, ryge, være ude om natten, skal
gå i skole mv. Dette gør Anders meget
ked af det.
Lærer: Anders har 3 tætte venner der
har en begyndende kriminel løbebane
Hvad fungerer godt i
forhold til Anders
Undtagelser
•
Mor/Anders: Anders har én gang valgt at gå
tidligt hjem fra en fest fordi der var optræk til
slåskamp med en anden gruppe
•
Mor: Katja og Anders har lavet aftaler om at
Anders skal ringe når han er ude om aftenen og
sige hvor han er og hvem han er sammen med. I
de sidste 14 dage har Anders ringet hver aften og
kommet hjem (næsten) som aftalt
•
Far: Anders far Per og Anders venners fædre er
begyndt at tage ned til koncerter for at se efter
at der ikke bliver slåskamp mellem
drengegrupperne
•
Mor: Anders har været ærlig og fortalt sin mor at
han ikke kommer i skole. De har aftalt at han skal
hjælpe til derhjemme de dage, hvor han ikke går
i skole
•
Anders: Anders er ikke bekymret, for han mener
at han selv kan vælge hvornår han vil stoppe med
ballade og tage sig sammen
Ressourcer:
•
Anders: Anders har et godt forhold til begge sine
forældre og er hos dem på skift 1 uge ad gangen.
•
Anders: Anders går til fodbold og er god til det.
Han passer sin træning og går til kampe
•
Anders: Anders har 2 gode kammerater fra
fodbold. De laver ikke kriminalitet
•
Lærer: Anders er rigtig god til at tegne og har
udstillet graffiti tegninger på biblioteket
•
Anders: Anders har en pædagog fra Sputnik som
han er meget glad for. De har sms’et i de sidste
14 dage
•
Lærer: Anders er en sød, charmerende og høflig
dreng
Hvad skal nødvendigvis ske
Forvaltningens mål:
•
Anne og børnefamilieteamet vil se at Anders
holder sig væk fra slåskampe og kriminalitet
•
Anne og børnefamilieteamet vil se at Anders
passer sin skole eller praktikforløb hver dag,
undtagen når han er syg.
Anders mål:
•
Anders vil ikke i fængsel
•
Anders vil have en ren straffeattest
•
Anders vil ikke have slået flere tænder ud
•
Anders vil gå i skole og få sin 9. klasse.
•
Han vil gerne have at hans yndlingslærer ringer til
ham hver morgen og vækker ham
•
Anders vil lære at tegne endnu bedre
•
Anders vil have at hans forældre holder op med at
svine hinanden til
Forældrenes mål:
•
Katja ønsker at Anders skal bo hos hende fuld tid
•
Katja ønsker at Anders skal begynde på en teknisk
skole eller i noget praktik. Katja vil gerne have, at
Anders får en kontakt person, der kan tale og
være sammen med ham.
•
Per ønsker at Anders får en praktikplads i en
tegnestue
•
Per vil gerne fortsætte med at være ’festvagt’ når
der er koncerter
Næste skridt:
•
Netværksmøde med alle involverede
•
At Sputnik kan ringe til Anders og vække ham
–
og
Anders kommer op og går i skole
•
At Anders fortsat overholder aftalen med sin mor
Katja og kommer hjem til tiden om aftenen
•
•
•
•
•
•
Bilag 4.1
Ander udvikler sig ikke som vi ønsker og han
kan ende med at komme rigtig galt af sted
og måske ende med at
for udfører og døgninstitutioner
Onboardingprogram
droppe ud af skolen
og risikere fængsel
0 -----------------------------------------------------------------------10
Anders udvikler sig og
trives og klarer sig rigtig
godt i skolen og holder
ude af slagsmål
179
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0180.png
Signs of Safety i egen sag
Hvordan?
•
Grupper á 4-5
•
1 time og 15 min
Hvad?
•
Genogram el netværkskort
•
Kortlægge en sag ud fra øvelse
–
Bekymrer (vigtigste 2)
–
Undtagelser
–
Ressourcer
–
Se ske / mål
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
180
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0181.png
De tre huse
Èn måde at inddrage
barnet på
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
181
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0182.png
Laura Lundys model
for børneinddragelse
Partnerskab om Børnene Først
Partnerskab om Børnene Først
Anbefalinger til børneinddragelse i sagsbehandlingen
Side 50
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
182
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0183.png
Sidehoved
51
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
183
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0184.png
De 3 Huse
Det der er
svært
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Det der
fungerer
Håb og
drømme
184
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0185.png
Mormor
Død
Farmor
Bror
Farfar
Ny kone
Tidligere
kæreste
Mor
Far
Bror
Simone
10 år
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
185
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0186.png
Huset hvor bekymringerne bor
De 3 huse med
Simone10 år.
•At
jeg stammer hvis jeg bliver bange, når jeg ikke tror på mig selv
•
fx regnestykker, dansk, læsning, staveord
•Hvis
jeg ser fulde mennesker, får jeg ondt i maven
•Lidt
svært ved at min mor har en kæreste, for det er jeg ikke vant til
•Bange
for at min mor lukker min far ind igen
–
ind i lejligheden
•Jeg
bliver nervøs når jeg stammer og genert
•Jeg
bliver bange for min far når han drikker sig fuld
–
han truer mig og min
mor
•Fx
at han vil komme og gøre noget mærkeligt
•Råber
og skriger som han plejer
•Til
min mor siger han Fuck dig
•Til
mig siger han Gå op på dit værelse og Hold din kæft
•Episode
hun var 6-7år:
•Jeg
er hjemme på weekend, de skændes. Min far skylder min mor børnepenge.
Jeg bliver bange og løber over til en nabo og politiet kommer og de taler med
mig og min mor hver for sig
•At
min mors hjerte ikke bliver knust, hvis ikke de kan sammen
så tager hun
min far tilbage igen så hendes kæreste bliver jaloux
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
186
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0187.png
Det der fungerer i mit
liv
De 3 huse med
Simone 10 år.
•I
skolen:
•Dansk;
jeg prøver at skrive nogen ord; idræt
–
høvdingebold og
stikbold
•Når
mor kommer hjem fra arbejde. Vi hygger os med at spille spil og
se fjernsyn. Vi spiller ludo, 500. vi går ture og handler
•At
være flyttet hjem
•Vigtige
voksne:
•Mor/mormor/Onkel
Henrik/storebror
•I
skolen:
•Mine
kammerater
•Når
vi ikke skændtes
•Lege
sne bold kamp
•Mormor;
hun er sød. Vi spiller spil, går ture og går på strøget
•Plejefamilie:
•Godt
jeg ikke bor der mere
•Onkel
Henrik:
•Går
ture sammen; han har fået en kæreste
•Storebror:
•Når
jeg siger noget og han tror det er rigtigt; han er nem at
narre
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
187
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0188.png
Håb og drømme
•At
jeg holder op med at stamme
•At
jeg bliver bedre til at gange, minus stykker, stave og engelsk
•Jeg
vil gerne være hjemmehjælper; noget med at hjælpe andre
•En
der sætter ting på plads i Føtex
•Måske
tjener
•Håber
jeg kan blive ved med at bo hjemme
•Jeg
har det rigtigt godt ved at være hjemme ved min mor
•Far:
•At
han holder op med at drikke
–
han skal passe på sig selv
•Ingen
håb/ønsker om at se ham igen, heller ikke selv om han ikke
drikker
•Hvis
jeg møder ham går jeg forbi ham ”gemmer” mig så han ikke
får øje på mig
•Håber
at få en hund
De 3 huse med
Simone 10 år.
•Hvordan
har jeg det derhjemme:
-----------------------------------x☺
Hvordan har jeg det i skolen:
-----------------------------------x☺
Hvordan har jeg det med min far:
-x----------------------------------☺
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
188
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0189.png
Bange for min far:
x-----------------------------------------------------------☺
Hvor sikker føler jeg mig hos min mor:
x--------------------------------------------------------☺
Hvad ville få dig til at føle dig mere sikker:
•At min far ikke ved hvor jeg går i skole
•Min mor skal tro mere på mig; han stak af med mig
•Episode fra Simone var ca. 5-6 år
•Han hørte højt musik og han sagde; hold op
med at græde bare fordi din mor ikke er her
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
189
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0190.png
Det der er svært i mit liv
Far:
•Han
giver mig lommepenge
•
føler han køber mig for penge
•Jeg
ses ikke rigtig med ham
•Jeg
tror han har svært ved forældre rollen
Mor:
•At
bo derhjemme
•Hun
bliver sur over små ting
•Ked
af at hun vælger sine venner frem for mig sådan har det
været siden jeg var ca. 8 år
oDet
påvirker mig så jeg fx ikke deltager i fødselsdage
oPåvirker
mig i skolen, da jeg tænker på andet i timerne
•Hun
har én gang sagt ” det er til dels din skyld at jeg har det
psykisk dårligt”
den sad
•Hun
siger meget til mig som hun senere benægter overfor
kommunen, fx når hun siger at hun smider mig ud
•At
hun ikke er meget hjemme
•At
hun er sammen med Jens
•Jeg
vil gerne at hun har et forhold, men hun vælger tit de
”forkerte” der drikker, er aggressive og siger dumme ting
Skolen:
•At
jeg ikke gennemføre min uddannelse p.g.a. for meget fravær jeg
har lavet en aftale med en fra klassen, der vækker mig
•Undtagelse:
jeg skal tænke; de kan ikke starte uden mig, det
gjorde jeg da jeg mødte tidligt på mit arbejde
•Eksamen:
hvis jeg ikke får lavet mine ting
•Hvis
jeg ikke får praktik plads p.g.a. mine piercinger jeg vil gerne
dække dem til, de er en del af mig
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
De 3 huse med
Mette 17 år.
190
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0191.png
Det der fungerer i mit liv
•
Glad for at arbejde
De 3 huse med
Mette 17 år.
•Fakta
på Amager siden januar 2020
•Glad
for min lillebror
•det
er hårdt at han er flyttet
•Glad
for at Marcus har det godt
•
vi skriver sammen på facebook
•Glad
for skolen
•
svært ved at komme op om morgenen
•Jeg
har fået et godt forhold til min søster
•Jeg
har veninder, få men gode
•I
skolen er jeg særligt sammen med Mille og Ane
•Min
mor og jeg har vores ”øjeblikke” hvor vi har det
godt, som fx da vi kiggede gammelt tøj sammen
–
vi
talte sammen uden at skændtes
•Vigtige
voksne, der har troet på mig og stadig gør det:
•Trille
–
søster
•Bedste
–
altid været der
•Venindes
mor (Lisa) kalder hende min ”bonus mor” som
jeg har kendt siden 0. klasse
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
191
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0192.png
Håb og drømme
Jeg ønsker at tage denne uddannelse som
salgsassistent
–
2 år på skole og 2 år i praktik
derefter vil jeg gerne flytte til London og
arbejde og tage en uddannelse som frisør og åbne
min egen butik
Jeg vil gerne flytte hjemmefra, gerne ungdomsbolig
mens jeg er under 18 år og derefter gerne
lejlighed med en veninde Ane
Håber at mit forhold til min mor kan blive bedre
at det kan blive ligesom min mor og Anes
Før ville jeg gerne ha´ haft Marcus med i en
lejlighed, nu er jeg mere tryg ved hvor han er og at
han har det godt
Vedr. min far:
At vi kan snakke bedre sammen og at han får
indblik i hvem jeg er
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
De 3 huse med
Mette 17 år.
192
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0193.png
61
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
193
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0194.png
Netværksmødet
Sammenhængen ml LØFT,
SOS og netværksmøder
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
194
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0195.png
Inddragelse og deltagelse kan
ske på forskellige niveauer
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
195
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0196.png
Hvad er et inddragende netværksmøde?
•
Et eller flere møder hvor barnet /den
unges private og professionelle
netværk er samlet
–
deler vigtig viden om bekymringer og
ressourcer
–
finder fælles mål for hvor vi skal hen
–
laver konkrete og holdbare aftaler der
løser de bekymringer som barnet /den
unge og familien står overfor
–
styrker og understøtter samarbejdet
mellem familien og netværket
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
196
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0197.png
Københavns Kommune
Sidehoved
65
Hvad tage jeg med fra i dag
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
197
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0198.png
66
Evaluering
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
198
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0199.png
Velkommen til!
BBU 2
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Find en ledig plads
ved et bord
Døgninstitutioner
Den 20. marts 2024,
Mødelokale Lysthuset,
Kulturhuset Islands Brygge
199
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0200.png
Københavns Kommune
Program
•
9.00-9.30
•
9.30–10.00
•
10.00-10.45
•
10.45-11.00
•
11.00-11.15
•
11.15-11.45
•
11.45-12.15
•
12.15-13.30
Velkommen til Borgercenter Børn og Unge og en betydningsfuld mission
Forråelse
Introduktion til magtanvendelser
Pause
Hyppig opfølgning og samarbejdsformen i BBU
Arbejde med mål, progression og resultater i BBU
Frokost
Arbejde med mål, progression og resultater i BBU (fortsat)
•
13.30-13.45: Pause
•
13.45-14.45: Sundhedsfaglig dokumentation i BBU
•
14.45-15.00
Afrunding og evaluering
Sidehoved
2
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
200
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0201.png
Velkommen til
BBU
–
Intro til
døgnområdet
v. Centerchef i CUKU
Klaus Scheibye
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
201
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0202.png
V elko mme n til
dø g no mrådet
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
202
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0203.png
Københavns Kommune
5
Anbringelse på børne –
ungehjem i fokus
Anbringelse på
børne-ungehjem
Trin 6
Tidlige
indsatser i
almenområdet
Trin 1:
Forebyggende
indsatser
Trin 2
Støttende
indsatser i
hjemmet
Trin 3
Anbringelse i
slægt eller
netværk
Trin 4
Anbringelse i
plejefamilie
Trin 5
Indsatstrappen
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Kilde: Indsatstrappen er inspireret af Borås Kommune i Sverige og
videreudviklet af Socialstyrelsen i partnerskab med tre danske
203
kommuner (Socialstyrelsen, 2018)
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0204.png
Københavns Kommune
Sidehoved
6
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
204
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0205.png
Et tidssvarende
Børne-
Ungehjem
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
205
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0206.png
Københavns Kommune
Netværk
og
relationer
8
Sundhed og
udvikling
Blik for
hele
Barnets Lov
barnets liv
Skole og
uddannelse
Positive
fællesskaber
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Tilværelses-
kompetencer
206
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0207.png
Ansvar og pligter
At vi forstår det særlige ansvar vi har i børn og
unge menneskers liv
At vi kender den lovgivning vi skal arbejde
under
At vi er bevidste om de pligter, vi som
medarbejdere i det offentlige har
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
207
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0208.png
Københavns Kommune
Sidehoved
1. Være autentisk
(tør at være dig selv, vis hvem du rigtigt er og ikke hvad du tror du
skal være)
2.
Ikke hav ”pædagogisk fjæs”
på (børnenes eget udtryk)
3. Ikke tag ting personligt
(kunne skelne mellem hvem som taler, er det deres
frustrationer, misbrugeren, traume eller dem selv? OBS på chikane)
4. Ikke tage jokes fra de unge personligt
(der skal være plads til humor. OBS på
chikane)
BØRNENES 10 BUD
5. At se de unge når de har det svært, selvom de ikke siger de har det svært.
(være
nysgerrig på afvigende adfærd, udvis bekymring også selvom de unge er
afvisende. Lidt opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed)
6. Ture ud af huset er som terapi
(væk fra de vante rammer)
7. Medinddragelse, medbestemmelse, medindflydelse hos de unge
(”ikke trukket
ting ned over hovedet på dem”. Skal inddrages i det omfang det er muligt
og giver mening. F.eks. statusskrivelse, indretning af deres hjem, madplan,
indkøb, aktiviteter o.lign.)
8. Overhold hvad du lover
(det skaber en tryghed og tillid opbygges)
9. Ikke gøre for mange bjørnetjenester
(stil krav ift. den enkeltes kompetencer og der
hvor de er lige nu/sindstilstand)
Onboarding og introduktion til børnene
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører
v. Jonas Fensmarkgade
og døgninstitutioner
10. Husk mig
(vær nysgerrig på hvad der rører sig i deres liv, spørg ind til det på næste
vagt, mind dem om deres aftaler, følg op på ”to-do’s”)
208
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0209.png
Forråelse og
magtanvendelser
v. Daniel Grøn Paulsen
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
209
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0210.png
Københavns Kommune
Forråelse:
”Forråelse er at blive og at være rå. Forråelse
betyder, at man som menneske eller som gruppe
kan udvikle sig på en måde, hvor man gradvist
bliver mere og mere rå. Forråelse er en
konsekvens, en forsvarsmekanisme og en
overlevelsesstrategi, der kan opstå, hvis man
bliver moralsk stresset, omsorgstræt og
afmægtig”
Dorte Birkmose
Forråelse har mange ansigter –
Her er de vigtigste begreber, du bør kende |
Fagbladet FOA
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
210
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0211.png
Københavns Kommune
Omtale:
”Hold kæft en idiot. Han
fatter ikke en skid”
”Nu går hun kraftedeme
amok igen”
Tegn på
forråelse i det
pædagogiske
arbejde
Fysisk fremtoning:
Aggressivt
kropssprog
Unødige
magtanvendelser
Kommunikation:
”Nu slapper du
fandeme af”
”Du er så sur hele
tiden”
”Nu skal du passe på”
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
211
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0212.png
Københavns Kommune
10
min
Har I tidligere oplevet forråelse i
forbindelse med det pædagogiske
arbejde
–
og hvordan kom det i givet
fald til udtryk?
Diskutér ved
bordene
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
212
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0213.png
Københavns Kommune
•
Mærk efter
•
Opdag faresignalerne
•
Find årsagerne til
afmagtsfølelserne
•
Mulige løsninger
•
Ingen quickfixes
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
5 råd mod
forråelse
213
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0214.png
Københavns Kommune
MAGTANVENDELSE
I DET
PÆDAGOGISKE
ARBEJDE
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
214
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Magtanvendelse - indgreb i den
personlige selvbestemmelsesret
”Et fysisk indgreb i
selvbestemmelses-retten er et
aktivt indgreb, som sættes i værk
overfor en person, der aktivt
modsætter sig eller forholder sig
passivt til et konkret tilbud eller
opfordring”
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
215
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0216.png
Typer af magtanvendelser overfor anbragte
børn og unge
Magtanvendelsestype
Rusmiddeltest
Fysisk guidning
Afværgehjælp
Fysisk magtanvendelse
Tilbageførelse ved rømning
Tilbageholdelse
Tilbageholdelse på delvist lukkede døgninstitutioner
Fastholdelse på delvist lukkede døgninstitutioner
Isolation på sikrede døgninstitutioner m.v.
Kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation
Begrænsning af adgang til ekstern kommunikation på sikrede
døgninstitutioner m.v.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Københavns Kommune
Voksenansvarslo
ven
§
5
§
6
§
8
§
9
§
10
§
11
§
12
§
13
§
14
§
15
§
15 a
§
16
216
Undersøgelse af person og rum
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0217.png
Københavns Kommune
Hvad skal ideelt gå
forud for en
magtanvendelse?
Diskutér
principperne for
magtanvendelser
Hvor lang tid må
en
magtanvendelse
vare?
Hvor
indgribende må
en
magtanvendelse
være?
Hvilke hensyn skal
der tages, hvis
andre børn eller
unge er til stede
under en
magtanvendelse?
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
217
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0218.png
Københavns Kommune
Fysisk magtanvendelse
Mulighed for at fastholde eller føre et barn eller en ung
til et andet opholdsrum, når barnet eller den unge
udviser adfærd til fare for sig selv eller andre
Der skal være reel og begrundet risiko for fysisk skade
•
Barnet eller den unge står lige over for
eller er i gang med at skade sig selv
•
Barnet eller den unge truer med eller
udøver vold
Der skal være en insisterende og vedholdende
udtryksform og adfærd
•
Barnet eller den unge viser ikke tegn på at
ville ændre sin adfærd
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
20
218
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Case 1
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
219
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0220.png
Københavns Kommune
Undersøgelse af person og/eller værelse
Mulighed for at foretage en undersøgelse af et
anbragt barn eller en ungs person og/eller
opholdsrum og at fundne effekter tages i
bevaring
Der skal være bestemte grunde til at antage at
barnet eller den unge er i besiddelse af
genstande, som betyder, at ordens eller
sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages
•
fx euforiserende stoffer, barberblade eller
knive
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
22
220
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Case 2
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
221
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0222.png
Pause frem til
klokken 11:00
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
222
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0223.png
Hyppig opfølgning &
Samarbejdsformen i
BBU
Samarbejdsformen er opdateret med barnets lov
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
223
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0224.png
Københavns Kommune
Den faglige ambition, jf. pejlemærker i BBU
Inddragelse af barnet
eller den unge
•
Vi inddrager altid
barnets eller den unges
holdninger og
synspunkter, før vi
træffer beslutninger og
afgørelser om barnets
eller den unges fremtid.
•
Vi taler altid med barnet
eller den unge på en
måde, så barnet føler sig
set, hørt og tryg i
relationen.
•
Når vi ikke kan tale
direkte med barnet eller
den unge, får vi i stedet
barnets perspektiv
gennem observation
eller gennem andre
fagpersoner.
Det faglige skøn i
screeningsfasen
•
Vi arbejder metodisk i
screeningfasen ud fra de
faglige og systematiske
tilgange som fx ICS-
tragtningen og SOS.
•
Vi udarbejder som
udgangspunkt kun en
børnefaglig
undersøgelse i sager, vi
er forpligtede til.
Det faglige skøn ved
udarbejdelsen af barnets
plan eller ungeplan
•
Vi udarbejder som
udgangspunkt kun en
barnets plan eller
ungeplan, når vi er
forpligtede til det, eller
hvis barnet eller den
unge ønsker det.
Det faglige skøn ved opfølgning
på sager
•
I sager, hvor børn, unge og
familier har sociale
vanskeligheder, eller hvor sagerne
har en særlig kompleksitet, vil en
hyppig opfølgningskadence være
fagligt værdifuldt. Vi følger derfor
som udgangspunkt op hver 3.
måned i sager med støttende
indsatser og hver 2. måned i
anbringelses-sager og sager med
særligt intensive indsatser.
•
I handicapsager følger vi som
udgangspunkt op hver 6., 9. eller
12. måned. Vi følger hyppigere op,
hvis der er risiko for at
anbringelsen bryder sammen,
hvis barnet eller den unge
forventes at komme hjem eller i
særligt intensive indsatser, hvor
der er risiko for anbringelse.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
224
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0225.png
27
Sådan ser det ud: Opstart af og opfølgning på
indsatser i BBU
Opstart af indsats
Opfølgning på indsats
Ingen tidsfrist for løbende opfølgning
Der er en faglig ambition om hyppig opfølgning,
men kadencen beror altid på et fagligt skøn.
Rådgivers fastsatte frist for opfølgning er
lovpligtig.
Opstartsmøde
Første
opfølgning
Møde og faglig
vurdering
Opfølgning
Møde og faglig
vurdering
Barnets plan udarbejdes mellem
opstartsmødet og første opfølgning
(undtagen ved tvangsanbringelse)
Tidsfrist for første opfølgning:
Når sideløbende afdækning/
undersøgelse er afsluttet eller
sen est tre måneder efter opstart
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
225
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0226.png
Københavns Kommune
Formål
med samarbejdsformen
Samarbejds
-formen i
BBU
•
At
tydeliggøre
den
fælles opgaveløsning,
som finder sted i samarbejdet mellem
udfører,
myndighed og borger
•
At beskrive hvilke roller/opgaver de
enkelte
aktører
har i den
fælles
opgaveløsning
•
At
understøtte
inddragelse barnets/ den
unges synspunkter og holdninger.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
28
226
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0227.png
1.
Mødetyper
-
Mødetype
Opstartsmøder
opstarts-
og opfølgningsmøder
Formål
Deltagere
Formålet med mødet er at sikre en god opstart af indsatsen, På mødet deltager:
hvor alle kender til formålet med indsatsen.
•
Børne- og ungerådgiveren
•
Relevant medarbejder fra tilbuddet
Hvis der er udarbejdet en barnets plan eller en ungeplan,
•
Forældremyndighedsindehaver
skal mødet også sikre, at alle som løser opgaver ift målene
•
Barnet eller den unge
kender til disse og kan arbejde videre med delmål.
•
Relevant netværk omkring barnet/den unge
–
fx lærer, pædagog,
tæt familie osv.
Hvis barnet eller den unge ikke deltager i mødet, skal barnets
holdning og synspunkter tilvejebringes på anden vis.
Opfølgningsmøder
Formålet med mødet er at sikre nødvendig viden for
rådgiver til at kunne følge op på indsatsen.
På mødet deltager:
•
Børne- og ungerådgiveren
•
Relevant medarbejder fra tilbuddet
•
Forældremyndighedsindehaver
•
Barnet eller den unge
•
Relevant netværk omkring barnet/den unge
–
fx lærer, pædagog,
tæt familie osv.
Hvis barnet eller den unge ikke deltager i mødet, skal barnets
holdning og synspunkter tilvejebringes på anden vis.
Hvis der er udarbejdet en barnets plan eller en ungeplan,
følges der på mødet op på både indsatsmål og delmål.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
29
227
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0228.png
Dagsordenskabeloner - findes i DUBU og
anvendes også
til
referat af møderne
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
30
228
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0229.png
3.
Rollekort for opstart-
og opfølgningsmøder
Rollekortet sikrer inddragelse af barnet/den unge og familien på alle møder, hvor vi følger op på
de indsatser, der er opstartet.
MØDELEDER
•
•
•
Udarbejder tydeligt formål for mødet
Overvejer hvilke deltagere der er relevante sammen
med barn/ung
Afklarer hvordan barnet/den unge er repræsenteret
bedst på mødet
Mødested og placering af deltagere overvejes/aftales
med afsæt i barnets eller den unges behov
Indkalder til møde og sender dagsorden i god tid
•
•
•
•
MØDEDELTAGER
(FAGPROFESSIONEL)
Forbereder sig
Læser op på relevant data
Melder punkter ind til dagsorden
Overvejer: Hvad er vigtig viden, som
jeg skal bringe i spil på mødet.
REFERENT
(FAGPROFESSIONEL)
(Udpeges automatisk: hvis myndighed er
mødeleder, er udfører referent og
omvendt)
•
BARN/UNG/
(ELLER REPRÆSENTANT)
Forberedes til mødet: herunder
punkter til dagsorden og relevante
mødedeltagere.
•
FØR
•
Har med udfører arbejdet med og
evalueret indsatsen og målene
•
•
•
•
•
•
UNDER
•
•
Ansvarlig for mødeprocessen
Sikrer gensidig forventningsafstemning ift. formålet og
ønsket udfald af mødet
Styrer dagsordenen: disponerer tiden, så den er
tydelig for alle
Sikrer at mødet starter og slutter til tiden
Sikrer at barnet/den unges perspektiver bringes aktivt i
spil
Sikrer, at alle kommer til orde, og at alles perspektiver
på målene/delmål kommer i spil
Sikrer opsamling
– og evaluering: Er formålet med
mødet opfyldt? Har vi talt, om det der var vigtigt?
•
•
•
•
Primært ansvarlig for indholdsdelen:
•
Skriver referat i skabelon for enten
Bringe (databaserede) tegn på
opstart-eller
opfølgningsmøde
udvikling i spil, som er dokumenteret i
Noterer løbende undervejs i mødet
forhold til målene/delmål
•
aftaler,
Sikre at barnet/den unges perspektiv
•
evt. nye mål,
på målene/delmål bringes i spil
•
evt. nye aftaler mv.
Understøtter mødets formål
(Om muligt skrives også direkte ind i
referatet, således at referatet og aftalerne
er synlige umiddelbart efter mødet)
•
Er medformulerende på mål/delmål
•
Får mulighed for at få sin stemme gjort
gældende (enten ved fysisk deltagelse
eller ved at have en repræsentant)
Får mulighed for at evaluere/ give
feedback på mødet
•
EFTER
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Udsender mødereferat, med konkrete
aftaler
–
hvem har ansvaret for hvad frem
til næste møde
(får mulighed for at evaluere mødet)
229
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0230.png
Københavns Kommune
32
11.15-11.45
Dokumentation i BBU
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
230
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0231.png
Brainstorm ved bordet og notér
jeres gode pointer
Øvelse:
Hvorfor dokumentere?
7 min brainstorm
Kort opsamling i plenum
Hvorfor skal vi overhovedet
dokumentere?
Hvordan kan dokumentationen
understøtte indsatsen?
Hvad er kvaliteterne ved god
dokumentation?
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
231
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0232.png
Hvad siger offentlighedsloven og forvaltningsloven:
Ofl. om Notatpligt
•
Hvad:
Nye oplysninger i
sagen eller eksterne
faglige vurderinger
•
Hvornår:
Snarest
muligt efter at vi
modtager oplysningen.
•
Hvorfor:
Risiko for at
oplysninger ellers går
tabt eller ændres.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Ofl om
Journaliseringspligt
•
I BBU følger vi loven på
udfører-siden ved at
journalisere i DOMUS
•
Myndighed
journaliserer i DUBU
Forv.l. om Aktindsigt
•
Barnet/ den unge har
ret til aktindsigt
232
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0233.png
Københavns Kommune
35
Sådan arbejder vi med
dokumentation i BBU
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
233
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0234.png
Dokumentationspraksis i BBU
Københavns Kommune
ROCESBAS
P
ER
UMENTAT
IO
OK
D
N
T
E
1.
Vi inddrager altid borgeren i målarbejdet
2. Vi samarbejder
om målene på tværs
3. Vi kender hinandens roller og ansvar i den
fælles opgaveløsning
4. Vi dokumenterer systematisk, enkelt og
målrettet
FÆLLES MINDSET
DOKUMENTATION OG
DELING AF DATA
1.
Bestemt
mødety
pe
2.
FÆLLES
SAMARBEJDSFORM
Bestemt
mødefor
m
3.
Bestemt
e roller
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
234
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0235.png
DOKUMENTATION I ÉT FORLØB MED BØRNE-,UNGEPLAN
Skriftlig STATUS, der
dokumenterer proces,
indsats og effekt på
fokusområder/delmål
–
afledt af
evalueringerne
Københavns Kommune
37
Børne- &
ungeplanen
X uger
X uger
X uger
X uger
�½ år
Evaluerings-notat før
mundtlig opfølgning
Omsætning af
indsatsmål til
fokusområder/delmål
Evaluerings-notat før
mundtlig opfølgning
Evaluering af
fokusomr./
delmål
E
valuerings-notat
før
mundtlig opfølgning
Evaluering af
Fokusomr./
delmål
Evaluering af
fokusomr./
delmål
Systematisk
inddragelse
af borgeren
Løbende dokumentation med fokus på fokusområde/delmål
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
235
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0236.png
Københavns Kommune
FROKOST
Klokken 11:45
–
12:15
Hjælp venligst med at sætte jeres
brugte service på afrydningsvognene
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
236
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0237.png
Københavns Kommune
40
12.15-13.30
Om faglig sparring
og formulering af
fokusområde/ delmål
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
237
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0238.png
Københavns Kommune
Deltagere i sparringsrummet
Nøgleperson
Eventuelt:
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
238
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0239.png
Københavns Kommune
Realistisk
Konkret
Målbart
Det gode mål
Hvad er et godt
mål?
Positivt
Meningsfuldt
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
239
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0240.png
Københavns Kommune
43
Hvordan ser et fokusområde/delmål ud i DOMUS?
1.
Indsatsmål fra MY, som relaterer til det Fokusområde/delmål, der skal arbejdes med
2. Analyse:
Hvorfor er det relevant at arbejde med målet?
3.
Formulering af Fokusområde/delmål
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
240
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0241.png
Københavns Kommune
Indsatsmålet
fra
MYs
Børne-
&
ungeplan
1.
Målet
er at A oplever forudsigelighed og
stabilitet i hverdagen, hvor han
mødes
følelsesmæssigt
relevant.
Dette ses ved,
at A’s
hverdag er
præget
af
struktur og
følelsesmæssigt tilgængelige
voksne.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Sidehoved
44
241
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0242.png
Københavns Kommune
I kravsituationer, uforudsigelige situationer og
når
han ikke
får
sine
ønsker
opfyldt lader det til,
at A hurtigt kommer op i arousal.
Hvorfor er det
relevant at
arbejde med
målet?
2.
I disse situationer kan A finde
på
at bide,
sparke og kaste med ting mod
pædagoger
og
andre
børn.
A siger selv,
at han bliver
så
vred,
”når
alting
larmer” omkring
ham, og ”når
de andre
børn
går
imod
ham”.
•
Det lader derfor til, at A har udfordringer
med
følelsesregulering.
•
Undtagelser:
Når
der er forudsigelighed, og
han ved, hvad han skal.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Sidehoved
45
242
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0243.png
Københavns Kommune
Fokusområde/
delmål
3.
At A finder tryghed/ro i den
hverdagsstruktur, der
sættes
op omkring
ham, og at han bliver i stand til at regulere
sin vrede med
støtte.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Sidehoved
46
243
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0244.png
Københavns Kommune
Tegn og observationer
01
At A ønsker at
være med til at
udarbejde sit
ugeskema.
02
At vi ser
eksempler på,
at A følger sit
ugeskema.
03
At vi ser
eksempler på at
A giver udtryk
for når legen
bliver svær.
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Sidehoved
47
244
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0245.png
Københavns Kommune
Metode
Beskriv evt. metoder: Før, under, efter.
Makrostrukturen følges, og den voksne fremstår forudsigelig ved at sætte ord
på hvad der skal ske. Beskederne skal være korte og præcise.
A har brug for mange gentagelser, og hvis det er svært, må den voksne
hjælpe.
Den voksne sætter hele tiden ord på for at skabe forudsigelighed og
forståelse: ”Nu hjælper jeg dig med tandbørsten"
Den voksne italesætter/oversætter, sådan at de andre børn fremstår
forudsigelige: “Se lige hvor glad x er for det, vi skal nu”
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Sidehoved
48
245
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0246.png
Øvelse i faglig sparring og formulering af
Fokusområde/delmål (20 min)
Københavns Kommune
Sidehoved
49
Opgaven:
•
•
•
Gå sammen i 3-mandsgrupper
Tag udgangspunkt i en konkret og afgrænset problemstilling, som én af jer kender til fra et barn/en
ung.
Den som kender problemstillingen (= kontaktperson for barn/ung) interviewes af en ”nøgleperson”:
–
Om hvad problemstillingen handler om
–
Om der er undtagelser for problemet, tidspunkter hvor det lykkes
–
Om hvad barnet/den unge gerne vil have hjælp til
–
Om hvad et realistisk mål for barnet/den unge kan være.
•
Tredje mand er både skriver og reflekterende team
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
246
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0247.png
Københavns Kommune
OBS:
Som nøgleperson styrer du samtalen og sikrer, at I kun taler om
udfordringen. Ikke om metode
–
det kommer senere.
Nøglepersonens
spørgeguide:
Formulering af
bekymring samt
fokusområde/
delmål
Spørgsmål
til bekymring
•
Hvad handler udfordringen om?
•
Hvorfor er den vigtig at arbejde med nu?
•
Er der tidspunkter, hvor
adfærden
ikke er
sådan –
hvor det, der er
svært,
lykkes?
•
Hvad siger barnet/den unge selv om
udfordringen?
Spørgsmål
til formulering af
fokusområde/delmål
•
Hvad er blevet anderledes hos barnet/den
unge,
når målet
er
nået?
•
Hvilken
adfærd ønsker
vi at se/fremme?
•
Hvad skal barnet/den unge
lære?
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Sidehoved
50
247
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0248.png
Københavns Kommune
51
Notater
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
248
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0249.png
Københavns Kommune
Sagsnotat i DOMUS
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Sidehoved
52
249
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0250.png
Københavns Kommune
Sidehoved
53
Formålsrettede notater –
Hvilken type notat
skriver du flest af? (fordel med procent)
Aftale og kontakt-notater
(R skal til tandlæge …/ har kontaktet mor …)
Daglig dok-notatet (Dagen der gik-rapport)
Begivenhedsnotatet (Han/hun har gjort sådan og sådan)
Det målrettede, faglige notat (KIA)
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
250
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0251.png
Københavns Kommune
Eksempel
på notat
fra domus
•
”K har haft en svær dag med mange
udadreagerende episoder, til dels rette
imod ut og til dels rette imod andet
personale.
K har været svær at regulerer i
dette. K har ved flere af dagens episoder
fået en anden af husets børn med på den
udadreagerende adfærd. Samtidigt med
dette har en af husets andre unge været
konfliktsøgende i samspillet med K, hvilket K
har reageret på.”
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Sidehoved
54
251
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0252.png
Københavns Kommune
KIA(R)
-notat
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Sidehoved
55
252
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0253.png
Københavns Kommune
Eksempel på KIA-notat
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
Sidehoved
56
253
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0254.png
Københavns Kommune
Øvelse:
Skriv et notat
på A, som
rummer K-I-A
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
254
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0255.png
Københavns Kommune
58
Evaluering
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
255
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
59
Evalueringsøvelse (10 min)
•
Tag udgangspunkt i den sag, I netop har lavet delmål på. Forestil jer,
at I nu skal evaluere på, hvordan det er gået med delmålet de sidste 8
uger:
•
Hvad er status nu i forhold til at nå tegn på læring? (På baggrund af
notater)
•
Hvilken udvikling er der sket siden sidste evaluering?
•
Hvilke metoder har understøttet udviklingen?
•
Hvilken udvikling vil vi gerne se ske frem mod næste evaluering?
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
256
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0257.png
Københavns Kommune
61
Skriftlig status i DOMUS
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
257
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0258.png
Københavns Kommune
Sidehoved
62
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
258
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0259.png
Københavns Kommune
Sidehoved
63
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
259
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0260.png
Københavns Kommune
64
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
260
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0261.png
Pause frem til
klokken 13:45
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
261
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0262.png
Afrunding af dagen
Refleksioner over, hvad du tager med
dig fra i dag, og hvordan du kan bruge
det i dit videre arbejde
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
262
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0263.png
Københavns Kommune
Kort evaluering…
Scan venligst QR-
koden med dit
kamera på telefonen
og indtast dine svar.
…hjælp
os med
at blive bedre
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
263
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0264.png
Tak for i dag!
Bilag 4.1 Onboardingprogram for udfører og døgninstitutioner
264
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0265.png
Borgercenter Børn og Unge
Socialforvaltningen
Notat
Årsrapport 2023 for tilsyn med Borgercenter Børn
og Unges (BBU) børne- og ungehjem
BBU har udarbejdet en årsrapport for de driftsorienterede tilsyn, som
socialtilsynet har foretaget i 2023. Årsrapporten indeholder en analyse
af den overordnede kvalitet i BBU’s
børne- og ungehjem. Formålet med
analysen er at se, om der findes tendenser i socialtilsynsrapporterne,
som kan bidrage til læring, vidensdeling og kompetenceudvikling på
tværs af BBU’s centre,
i de enkelte udførecentre og i det enkelte børne-
og ungehjem.
Socialtilsyn i BBU 2023
Ved de driftsorienterede tilsyn vurderer socialtilsynet, hvordan kvalite-
ten er i de forskellige børne- og ungehjem, og om betingelserne for deres
godkendelse fortsat er opfyldt. Socialtilsynet anvender i den forbindelse
følgende skala til at vurdere en række temaer, kriterier og indikatorer:
5 = i meget høj grad opfyldt
4 = i høj grad opfyldt
3 = i middel grad opfyldt
2 = i lav grad opfyldt
1 = i meget lav grad opfyldt
Socialtilsynet kan
træffe afgørelse om skærpet tilsyn, hvis børne- og un-
gehjemmet ikke længere vurderes at have den fornødne kvalitet eller
hvis forholdene i tilbuddet skaber bekymring for driften, borgerens sik-
kerhed eller borgernes sundhed. Derudover kan de
give påbud om at
rette op på bestemte forhold, hvis de vurderer, at kvaliteten i et børne-
og ungehjem er for lav.
I sidste ende kan Socialtilsynet, hvis de ikke vur-
derer at tilbuddet er i stand til at løfte kvaliteten, ophøre deres godken-
delse som børne- og ungehjem.
Når Socialtilsynet har udarbejdet tilsynsrapporterne, fremsendes de til
børne- og ungehjemmene, som videresender dem til staben. Staben
screener dernæst tilsynsrapporterne, og registrerer alle scorer, op-
mærksomhedspunkter mv. i et overordnet screeningsark. Derudover
følges der op, sammen med tilbuddet og centerledelsen, hvis dele af
indholdet giver anledning til bekymring. Screeningsarket bidrager, sam-
men med gennemlæsning af rapporterne, til generering af statistik og vi-
den til årsrapporterne.
3.april.2024
Bilag 5.1 Årsrapport 2023 Socialtilsyn BBUs tilbud
265
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0266.png
BBU - Faglig stab
2/11
Gennemsnitsscore 2023
I 2023 er der en samlet gennemsnitsscore for BBU’s børne- og unge-
hjem på i alt 4,2, hvilket overordnet set vurderes at være meget tilfreds-
stillende. Sammenlignes gennemsnitsscoren for 2023 med gennem-
snitsscorerne for de sidste år, ses det, at niveauet er steget en smule
(0,1), mens niveauet inden da var stabilt på 4,1 fra 2020-2022.
GENNEMSNITSSCORE BBU 2018-2023
2023
4,2
4,1
4,1
4,1
4,2
4,3
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
4,5
2022
2021
2020
2019
2018
Gennemsnitsscore i udførecentrene
Kigges der nærmere på, hvordan gennemsnitsscorerne fordeler sig mel-
lem BBU’s fire udførecentre
i 2023, ses det, at de alle scorer over middel
(over 3). Derudover ses det, at særligt Center for Brobyggende, Rådgi-
vende og Fleksible indsatser (BROFI) har en meget høj gennemsnits-
score (4,8). Denne score er 0,1 højere end i 2022. Center for Tidlige Ind-
satser, Døgn- og Familieplejetilbud (CFTI) er faldet fra 4,8 til 4,4, Center
for Socialpædagogik og Psykiatri (CSP) er steget fra 3,4 til 3,7 og Center
for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (CUKU) er steget fra 4,0 til 4,1.
5
4
3
2
4,7
4,4
3,7
4,1
1
0
BROFI
CFTI
CSP
CUKU
Gennemsnitsscore i børne- og ungehjemmene
Dykkes der dernæst nærmere ned i gennemsnitsscoren i udførecentre-
nes forskellige børne- og ungehjem, ses det, at der i 69 % af tilbuddenes
tilsynsrapporter gives en gennemsnitsscore på over 4. Derudover gives
der i 19 % af dem en gennemsnitsscore på mellem 3-4, og i 12 % en gen-
nemsnitsscore på under 3. De konkrete gennemsnitsscorer pr. børne-
og ungehjem i 2023 er:
Bilag 5.1 Årsrapport 2023 Socialtilsyn BBUs tilbud
266
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0267.png
BBU - Faglig stab
3/11
Center
Børne- og ungehjem
De unges hus**
Gns. Score
4,8
4,6
4,7
4,9
4,0
4,9
4,2
4,4
3,6
4,8
2,2
2,9
3,7
3,5
4,9
5,0
4,2
BROFI
Hybelinstitutionen**
Udsigten
U-turn
Arild**
Josephine Schneiders
Børnehjem
Nyholm (herunder
Wibrandtsvej)
Skodsborg
UngeHuset Emdrup
Jacob Michaelsens
Minde
Villa Frederik**
Fensmarkgade
Nexus
Sønderbro
VIFU Døgn
VIFU Forebyg
Tilsyns-
rapporter
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
16
Tilsyns-
besøg*
1
4 (forskel-
lige steder)
2
1
1
1
2
1
2
1
3
3
2
1
1
2
28
CFTI
CSP
CUKU
BBU i alt
*Antal tilsynsbesøg, som lå forud for tilbuddenes tilsynsrapporter. Alle tilbud har fået én
tilsynsrapport, men knap halvdelen har haft flere tilsynsbesøg, fx et anmeldt og uanmeldt.
** Tilsynene fandt sted i 2023, men tilsynsrapporterne blev først fremsendt primo 2024.
Af bilag 1-4 fremgår det, hvordan alle udførecentres børne- og unge-
hjem hver især vurderes ud fra de forskellige temaer.
Skærpet tilsyn og påbud
I dette afsnit er der, ud over informationer vedr. Socialtilsynet, medtaget
oplysninger om Arbejdstilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed.
Nexus: I april 2023 har Nexus sundhedsfagligt tilsyn ved Styrelsen for
Patientsikkerhed på baggrund af en bekymringshenvendelse. Ved tilsy-
net får Nexus
scoren ”1:
Mindre problemer af betydning for patientsik-
kerheden”
med to henstillinger vedr. mangler i den sundhedsfaglige do-
kumentation og samtykke
1
. Til scoren medfølger ingen krav om opfølg-
ning fra tilsynets side, men i BBU fører det til møde mellem Nexus’ le-
delse, CUKU’s ledelse, centersygeplejerske og sundhedsfaglig konsulent
om det videre arbejde, hvor det bliver besluttet at udarbejde en handle-
plan for at imødekomme henstillingerne.
Fensmarkgade: I juni 2023 får Fensmarkgade påbud fra Arbejdstilsynet
om at sikre, at arbejdet bliver planlagt, tilrettelagt og udført sådan, at risi-
koen for vold effektivt forebygges. Fensmarksgade skal desuden sikre, at
1
Styrelsen
for Patientsikkerhed giver scorer mellem 0-3, hvor 0 er
”ingen
problemer” og 3
er
”kritiske
problemer”. Deres skala er således anderledes end Socialtilsynets
Bilag 5.1 Årsrapport 2023 Socialtilsyn BBUs tilbud
267
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0268.png
BBU - Faglig stab
4/11
de ansatte får tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at
udføre arbejdet, så risikoen for vold effektivt forebygges. I november
modtager tilbuddet en orientering fra Arbejdstilsynet om, at de accep-
terer tilbuddets måde at løse udfordringerne på. Påbuddet bliver såle-
des ophævet.
I september 2023 har Fensmarkgade sundhedsfagligt tilsyn ved Styrel-
sen for Patientsikkerhed på baggrund af en bekymringshenvendelse.
Ved tilsynet får Fensmarksgade scoren
”1: Mindre problemer af betyd-
ning for patientsikkerheden”
med fem henstillinger vedr. mangler i den
sundhedsfaglige dokumentation, medicinhåndtering og hygiejne. Til
scoren medfølger ingen krav om opfølgning fra tilsynets side, men i BBU
fører det til møde mellem tilbuddets ledelse,
CUKU’s ledelse,
centersy-
geplejerske og sundhedsfaglig konsulent om det videre arbejde med
henstillingerne.
I december 2023 bliver Fensmarkgade underlagt skærpet tilsyn af Soci-
altilsynet i en periode på 4 måneder. Som følge heraf, bliver der udar-
bejdet en handleplan, som indeholder en række tiltag, hvis formål er at
genoprette stabiliteten i medarbejdergruppen og sikre en tydelig pæda-
gogisk retning.
Hybelinstitutionen Amager: I oktober 2023 får Hybelinstitutionen Ama-
ger tildelt et påbud fra Arbejdstilsynet om at sikre, at arbejdet i nattevag-
ten bliver planlagt, tilrettelagt og udført, så risikoen for vold effektivt fore-
bygges. Ved udgangen af 2023 har Hybelinstitutionen fortsat ikke mod-
taget en tilbagemelding fra Arbejdstilsynet
2
.
Villa Frederik:
BBU’s nye tilbud, Villa Frederik, som åbner
op april 2023,
får flere tilsynsbesøg af Socialtilsynet i henholdsvis november og de-
cember pga. tilsynets bekymring for kvaliteten i tilbuddet. I december
2023 bliver der afholdt dialogmøde, hvor socialtilsynets bekymring
drøftes. Primo 2024 vil socialtilsynet fremsende påtænkt afgørelse
3
.
Sammenligning med tidligere år
Socialtilsyn: I 2022 var der tale om ét børne- og ungehjem, Nexus, som
blev underlagt skærpet tilsyn og fik påbud fra socialtilsynet på baggrund
af en voldsom hændelse. Derudover fik ét børne- og ungehjem, Ama-
deus, fjernet sin godkendelse som døgninstitution.
Styrelsen for Patientsikkerhed: I 2022 var der tilsyn på henholdsvis Ama-
deus og Arild, som begge fik en scoren 1:
”1:
Mindre problemer af
2
3
Hybelinstitutionen har fortsat intet hørt fra Arbejdstilsynet i april 2024.
Villa Frederik modtog afgørelse om skærpet tilsyn med to påbud i februar 2024. Det
skærpede tilsyn løber over en periode på 6 måneder.
Bilag 5.1 Årsrapport 2023 Socialtilsyn BBUs tilbud
268
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0269.png
BBU - Faglig stab
5/11
betydning for patientsikkerheden”.
Henstillingerne fra de to tilsyn gik
særligt på mangler i den sundhedsfaglige dokumentation.
Arbejdstilsyn: I 2022 fik Ungehuset Emdrup et straks-påbud om at sikre,
at alenearbejde med unge med udadreagerende adfærd blev planlagt
og udført sådan, at så risikoen for vold blev imødegået. Derudover fik de
påbud om at sikre, at tidspres ikke forringede de ansattes sikkerhed og
sundhed.
Skærpet tilsyn og på-
bud
Socialtilsynet
Styrelsen for Patientsik-
kerhed
Arbejdstilsynet
1
2
1*
2
1**
2
2022
2023
*Derudover fik 1 tilbud fjernet sin godkendelse som døgninstitution
**Endnu et tilbud fik skærpet tilsyn og påbud primo 2024 pga. tilsyn i 2023
Sammenligning med BCH og BCV
Sammenligningsgrundlaget i 2023 er mere spinkelt end det var i de sid-
ste års årsrapporter, idet de to borgercentre ikke har kunnet levere data
om gennemsnitsscore i alt og tilbud med gennemsnitsscorer under 3.
Derfor er kolonnerne herom også udtaget af nedenstående tabel. Som
det fremgår af tabellen, er tallene fra BBU er nogenlunde lig BCV og BCH
i forhold til antal skærpet tilsyn og antal påbud, når det sammenholdes
med antal tilsyn i alt.
Tilsyn 2023
Antal tilsynsrapporter i alt
Antal tilbud med påbud
Antal tilbud med skærpet tilsyn
BBU
16
0
1
BCV
47
2
2
BCH
36
1
1
Tværgående tendenser blandt BBU’s
børne- og ungehjem
Når der dykkes ned i tilsynsrapporterne for 2023, ses der en række tvær-
gående tendenser, både hvad angår temaer med høje og lave scorer,
som kan bidrage til udvikling, forbedring og læring på tværs af BBU.
Indikatorer med høje scorer (score 4-5)
Der er flere af de forskellige temaers indikatorer, hvor tilbuddene sco-
rer højt, men de største tværgående tendenser vedr. høje scorer ses i
Bilag 5.1 Årsrapport 2023 Socialtilsyn BBUs tilbud
269
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0270.png
BBU - Faglig stab
6/11
indikatorerne vedr. mål, deltagelse i skole, adgang til sundhedsydelser,
samarbejde med eksterne og magtanvendelser.
•
Konkrete, individuelle mål (1.a, Uddannelse og beskæftigelse)
I 91 % af de tilsynsrapporter (10 ud af 11), der er blevet vurderet på
temaet
”Uddannelse og beskæftigelse”, scores der 4-5
på indikato-
ren
”tilbuddet
opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, indi-
viduelle mål i forhold til at understøtte borgernes skolegang, ud-
dannelse, beskæftigelse eller samværs- og aktivitetstilbud, og der
følges op herpå”.
De høje scorer begrundes med, at børne- og un-
gehjemmene motiverer, inddrager og samarbejder med børnene
og de unge om udarbejdelse og opfølgning af klare og konkrete mål
vedr. skole, uddannelse og beskæftigelse.
•
Deltagelse i skole, uddannelse, beskæftigelse el.lign. (1.b, Uddan-
nelse og beskæftigelse
I 91 % af de tilsynsrapporter (10 ud af 11), der er blevet vurderet på
temaet ”Uddannelse og beskæftigelse”,
scores der 4-5 på indikato-
ren
”Borgerne
er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, be-
skæftigelse eller samværs- og aktivitetstilbud”.
De høje scorer skyl-
des, at langt størstedelen af børnene og de unge er indskrevet i et
skoletilbud, uddannelse eller beskæftigelse, og at der i børne- og
ungehjemmene er et stort fokus på vigtigheden heraf.
•
Adgang til sundhedsydelser (5.b, Sundhed og trivsel)
I 89 % af de tilsynsrapporter (8 ud af 9), der er blevet vurderet på
temaet
”Sundhed og trivsel”,
scores der 4-5
på indikatoren ”Bor-
gerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundheds-
ydelser.
Årsagen til de høje scorer er, at børne- og ungehjemmene
har fokus på de unges sundhedsbehov og hjælper dem med kon-
takt til bl.a. læge, tandlæge, psykolog, psykiatri, misbrugsbehandling,
rygestopkurser ved behov. Derudover har de fokus på kost, motion,
prævention, søvn mv.
•
Samarbejde med eksterne (3.d, Målgruppe, metoder og resul-
tater)
I 83 % af de tilsynsrapporter (10 ud af 12), der er blevet vurderet på
temaet ”Målgruppe, metoder og resultater”,
scores der 4-5 på indi-
katoren
”Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktø-
rer for at
understøtte, at målene for borgerne opnås”.
De høje sco-
rer begrundes med børne- og ungehjemmenes evne til at inddrage
og samarbejde med relevante eksterne aktører, såsom skoler, ud-
dannelsesinstitutioner, arbejdspladser, sundhedsvæsenet, tand-
læge, politi, børne- og ungepsykiatrien, UKN, ungekriminalforsor-
gen, lokalsamfundets foreningsliv mv. Derudover nævnes samar-
bejdet med andre tilbud i Københavns kommune, fx U-turn,
Bilag 5.1 Årsrapport 2023 Socialtilsyn BBUs tilbud
270
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0271.png
BBU - Faglig stab
7/11
Idrætsprojektet og jobcentret. Samtidig fremhæves samarbejdet
med myndighed og børnenes og de unges familier.
•
Magtanvendelser (6.a, Sundhed og trivsel)
I 80 % af de tilsynsrapporter (8 ud af 10), der er blevet vurderet på
temaet ”Sundhed og trivsel”, scores der 4-5
på indikatoren
”Tilbud-
dets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser på vidt
muligt undgås”.
Årsagen til de høje scorer er et lavt eller faldende
antal magtanvendelsesindberetninger, tydelige retningslinjer samt
medarbejdernes evne til at arbejde målrettet på at nedtrappe kon-
flikter og forebygge magtanvendelser, bl.a. ved anvendelse af rele-
vante metoder, såsom Low arousal, Safewards og Deeskalering. År-
sagen er derudover, at de magtanvendelser, der er udført, er fore-
taget skånsomt, respektfuldt og omsorgsfuldt samt at de efterføl-
gende evalueres med henblik på at skabe læring og udvikling.
Indikatorer med lave-middel scorer (score 1-3):
Der er flere af de forskellige temaers indikatorer, hvor kun ét enkelt eller
to tilbud scorer lavt, mens der for fem af indikatorerne ses mere tvær-
gående tendenser. Det drejer sig om indikatorerne vedr. stabilt frem-
møde, tilbuddet er borgerens hjem, brug af ikke fastansatte, personale-
gennemstrømning og relevante medarbejderkompetencer.
•
Stabilt fremmøde (1.d, Uddannelse og beskæftigelse):
I 64 % af de tilsynsrapporter (7 ud af 11), der er blevet vurderet på
temaet
”uddannelse og beskæftigelse”,
scores der 1-3 på indikato-
ren
”Børnene/de unge i tilbuddet har et stabilt
fremmøde i deres
dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelsestilbud eller beskæfti-
gelse”.
De lave scorer begrundes med at børne- og ungehjemmene
kun delvist formår at sikre et stabilt fremmøde. Det ustabile frem-
møde kan hænge sammen med de udfordringer og vanskeligheder,
som børnene og de unge har. Derudover kan det være svært at mo-
tivere dem til deltagelse, bl.a. på grund af svingende døgnrytme,
ustabil nattesøvn og koncentrationsbesvær.
•
Tilbuddet er borgerens hjem (14.c, Fysiske rammer)
I 55 % af de tilsynsrapporter (6 ud af 11), der er blevet vurderet på
temaet ”Fysiske rammer”, scores der 1-3
på
indikatoren
”De fysiske
rammer afspejler, at tilbuddet er borgernes hjem”.
Årsagen til de
lave scorer er, at børnene og de unge kun delvist inddrages i indret-
ningen af deres værelser og fællesarealer samt at børne- og unge-
hjemmene fremstår institutionsagtige og ikke så hjemlige. Det skal i
denne forbindelse nævnes, at der i tre af tilfældene er tale om del-
vis lukket eller sikret institutioner, hvor der er særlige omstændighe-
der for de fysiske rammer.
Bilag 5.1 Årsrapport 2023 Socialtilsyn BBUs tilbud
271
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0272.png
BBU - Faglig stab
8/11
•
Brug af ikkefastansatte (9.d, Organisation og ledelse)
I 52 % af de tilsynsrapporter (7 ud af 13), der er blevet vurderet på
temaet ”Organisation og ledelse”, scores der 1-3
på indikatoren
”Brugen af ikkefastansatte medarbejdere er hensigtsmæssig i for-
hold til at sikre, at tilbuddet er i stand til at tilrettelægge og udøve en
systematisk pædagogisk indsats”.
De lave scorer omhandler anven-
delsen af mange ikkefastansatte, herunder både interne og eks-
terne, hvilket bl.a. skyldes personalegennemstrømning, sygefravær
og langtidssygemeldinger blandt det faste personale. Det proble-
matiseres, at anvendelsen af mange vikarer medfører, at den pæda-
gogiske kvalitet falder. Særligt de steder, hvor vikarerne ikke intro-
duceres tilstrækkeligt til tilgange, metoder og relevant lovgivning.
•
Personalegennemstrømning (9.b, Organisation og ledelse)
I 46 % af de tilsynsrapporter (6/13), der er blevet vurderet på te-
maet ”Organisation og ledelse”, scores der 1-3
på
indikatoren
”Per-
sonalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau
end sammenlignelige arbejdspladser”.
Børne- og ungehjemmene
har en personalegennemstrømning på mellem 23-70 %, som er
højere end sammenlignelige tilbud, hvilket mindsker graden af sta-
bilitet, tryghed og kontinuitet for børnene og de unge.
•
Relevante medarbejderkompetencer (9.a, Organisation og le-
delse)
I 46 % af de tilsynsrapporter (6 ud af 13), der er blevet vurderet på
temaet ”Organisation og ledelse”, scores der 1-3
på indikatoren
”Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til med-
arbejdere med relevante kompetencer”.
De lave scorer beskrives i
næsten alle tilfælde at hænge sammen med et stort vikarforbrug,
mange sygemeldinger og en høj personalegennemstrømning, som
gør det vanskeligt at etablere et fælles fagligt fundament. Det kan
samtidig være svært for børnene og de unge, hvis der er for mange
vikarer, som ikke kender deres udfordringer og behov samt de an-
vendte metoder og tilgange. To steder nævnes også situationer,
hvor magt anvendes i stedet for pædagogiske redskaber.
Sammenhæng mellem de tværgående tendenser
Sammenlignes de tværgående tendenser for 2023 med de tværgå-
ende tendenser for 2022, ses det, at det under indikatorer med høje
scorer kun er
”adgang til sundhedsydelser”
(5.b) der går igen. I forhold
til indikatorer med lave scorer, går
både ”brugen af ikke fastansatte”
(9.d)
og ”personalegennemstrømning”
(9.b) igen begge år. Begge indi-
katorer fremgik også af årsrapporten for 2021.
En meget positiv forskel fra de sidste års årsrapporter
er, at ”magtan-
vendelser”
(6.a) har rykket sig fra at være en tværgående tendens med
Bilag 5.1 Årsrapport 2023 Socialtilsyn BBUs tilbud
272
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
BBU - Faglig stab
9/11
lave scorer, til en tværgående tendens med høje scorer. I 2022 scorede
50 % af børne- og ungehjemmene 1-3 på indikatoren, hvor 80 % scorer
4-5 i 2023.
Stort set alle børne- og ungehjem, som scorer lavt på personalegen-
nemstrømning (9.b), scorer også lavt på brug af ikke fastansatte (9.d),
hvilket ikke er så overraskende, da tilbuddene bliver nødt til at bemande
de opsagte stillinger med vikarer, indtil der er ansat nye medarbejdere.
Denne tendens fremgår også af tidligere årsrapporter. I 2023 ses det
også, at de samme tilbud scorer lavt på relevante medarbejderkompe-
tencer (9.a), hvilket i næsten alle tilsynsrapporter beskrives at have en
sammenhæng med vikarforbrug og personalegennemstrømning. Der
kan naturligvis også være flere andre årsager hertil, men disse beskrives
ikke lige så direkte, som personalegennemstrømning og vikarforbrug
gør.
Der ses en positiv tværgående tendens til, at børne- og ungehjemmene
sikrer, at deres børn og unge er indskrevet i skole- uddannelses- eller
beskæftigelsestilbud (1.b). Til gengæld virker det som en større udfor-
dring at sikre et stabilt fremmøde i disse tilbud(1.d), hvilket kan hænge
sammen med de udfordringer og vanskeligheder, børnene har.
Tre af børne- og ungehjemmene scorer lavt på alle de fem gennemgå-
ende tendenser med lave scorer. Et af disse tilbud fik skærpet tilsyn i
2023, mens et andet modtog flere tilsynsbesøg grundet socialtilsynets
bekymring for tilbuddets kvalitet. Det tredje tilbud fik straks-påbud af
Arbejdstilsynet i 2022.
Videre proces
Rapporten præsenteres og drøftes på CC-møde d. 3. april 2024 mhp.
eventuelle opmærksomheder, der skal arbejdes med i 2024.
Bilag 5.1 Årsrapport 2023 Socialtilsyn BBUs tilbud
273
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0274.png
BBU - Faglig stab
10/11
Bilag 1
– Oversigt over BROFI’s scorer pr. tilbud
BROFI
2023
De unges hus
Tema 1: Uddannelse
og beskæftigelse
Tema 2: Selvstændig-
hed og relationer
Tema 3: Målgruppe,
metoder og resulta-
ter
Tema 4: Sundhed og
trivsel
Tema 5: Organisation
og ledelse
Tema 6: Kompeten-
cer
Tema 7: Fysiske ram-
mer
Samlet gns. score
4,5
4,8
4,5
5,0
4,6
5,0
5,0
4,8
Hybel-institu-
tionen
Udsigten
4,3
4,5
4,5
4,7
4,6
5,0
4,7
4,6
4,3
5,0 N/A
4,8
5,0 N/A
4,5 N/A
5,0
4,7 N/A
4,7
4,9
5,0
4,7
U-turn
5,0
Samlet
4,5
4,8
4,6
4,9
4,6
5,0
4,8
4,7
Bilag 2
– Oversigt over CFTI’s
scorer pr. tilbud
CFTI
2023
Tema 1: Uddannelse og
beskæftigelse
Tema 2: Selvstændighed
og relationer
Tema 3: Målgruppe, me-
toder og resultater
Tema 4: Sundhed og
trivsel
Tema 5: Organisation og
ledelse
Tema 6: Kompetencer
Tema 7: Fysiske rammer
Samlet gns. score
Arild
Josephine
Schneiders Bør-
nehjem
3,8 N/A
4,0
4,8 N/A
4,7 N/A
3,5
3,5
4,0
4,0
4,8
5,0
5,0 N/A
4,9
4,2
Nyholm og
Wibrandtsvej
N/A
4,8 N/A
N/A
N/A
4,4
4,0
Samlet
3,8
4,4
4,8
4,7
4,2
4,2
4,5
4,4
Bilag 5.1 Årsrapport 2023 Socialtilsyn BBUs tilbud
274
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0275.png
BBU - Faglig stab
11/11
Bilag 3
– Oversigt over CSP’s scorer pr. tilbud
CSP
Jacob Mi-
chaelsens
Minde
2023
Tema 1: Uddannelse
og beskæftigelse
Tema 2: Selvstændig-
hed og relationer
Tema 3: Målgruppe,
metoder og resulta-
ter
Tema 4: Sundhed og
trivsel
Tema 5: Organisation
og ledelse
Tema 6: Kompeten-
cer
Tema 7: Fysiske ram-
mer
Samlet gns. score
Skodsborg
4,0
UngeHuset
Emdrup
Villa Frede-
rik
3,8
2,8
Samlet
4,0
3,6
3,8
3,2
3,4
3,3
3,2
3,7
4,3 N/A
N/A
5,0
N/A
2,9
N/A
3,7 N/A
3,6
4,8
4,5
4,5 N/A
4,3 N/A
4,8 N/A
4,4
5,0 N/A
4,0
4,4
2,0
1,6
2,0
1,5
2,0
2,2
Bilag 4
– oversigt over CUKU’s scorer pr. tilbud
CUKU
2023
Tema 1: Uddannelse
og beskæftigelse
Tema 2: Selvstændig-
hed og relationer
Tema 3: Målgruppe,
metoder og resulta-
ter
Tema 4: Sundhed og
trivsel
Tema 5: Organisation
og ledelse
Tema 6: Kompeten-
cer
Tema 7: Fysiske ram-
mer
Samlet gns. score
Fensmark-
gade
2,8
3,5
2,8
3,1
2,4
3,0
3,0
2,9
Nexus
4,3
3,5
3,5
3,5
3,8
3,5
3,7
3,7
Sønderbro VIFU Døgn
3,8 N/A
3,0 N/A
4,0
3,5 N/A
4,3 N/A
4,0
2,3 N/A
3,5
4,9
N/A
5,0 N/A
5,0
5,0
VIFU Fo-
rebyg
N/A
N/A
4,8 N/A
5,0
Sam-
let
3,6
3,3
3,8
3,8
3,5
3,9
3,5
4,0
Bilag 5.1 Årsrapport 2023 Socialtilsyn BBUs tilbud
275
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0276.png
Faglig understøttelse i Borgercenter Børn og Unge
Udfører
-
Centerchefer
Borgercenterchef
Sven Bjerre
BCL
Borgercenterchef
Charlotte Danfred Ibsen
Myndighed
-
Områdechefer
BBU Staben
-
Stabschef Katrine Wilms Binzer
Faglig Stab
-
Stabschef Kristian Fred Præst Meister
Økonomi & Digitalisering
-
Organisation & HR
Stabschef Leila Hjorth Lind
Strategi, viden, kvalitetsudvikling, drift,
implementering og metoder
Myndigheds- og udførerøkonomi, data, analyse,
budget, digitalisering, økonomikonsulenter og
økonomipartnere
Organisationsudvikling, HR, rekruttering,
personale, arbejdsmiljø, vagtplanlægning,
kompetenceudvikling
Understøtter Fensmarkgade og Nexus med:
Understøtter generelt tilbuddene i Borgercenter
Børn og Unge m. udvikling af fælles
omstillingsplan, faglige metoder, sundhedsfaglige
krav, koordinering ift. div. tilsyn, implementering
af ny lovgivning, juridisk understøttelse mv.
Aktuelt understøttes med uddannelse i social og
sundhedsfaglig dokumentation. Understøttelse af
den faglige tilgang m. traumebevidst tilgang,
dertilhørende AoA-model som faglig ramme mhp.
at tilrettelægge et kvalificeret indsatsforløb (Bilag
3B). Tværgående analyser af målgruppens behov
og udvikling af relevante og tidssvarende tilbud.
Understøtter Fensmarkgade og Nexus med:
Fast Økonomi-partner i et administrativt
fællesskab, understøtter at prioritering af centerets
økonomi understøtter den pædagogiske indsats.
Understøttelsen sker håndholdt med
prognosemøder hver måned med deltagelse af
tilbudsledelse og centerchef. På møderne
foretages der både foretages og controlling, hvor
der tages konkret hensyn til tilbuddets aktuelle
drift, fx borgergruppens aktuelle behov mv.
Derudover er tilbuddenes økonomiske
takstfinansering tilrettelagt individuelt ud fra et
fagligt blik på, hvilken model der skaber de bedste
betingelser for drift af tilbuddet. Den overordnede
praksis er, at pengene følger borgeren og at der
derfor kan følge midler meden borger til at lave en
særlig tilrettelagt faglig indsats.
Understøtter Fensmarkgade og Nexus med:
Fast HR-partner i administrativt fællesskab giver
mulighed for tilbudsnær understøttelse af
rekruttering, trivselstemaer, sygefravær mv.
Specialiseret vagtplanlægger understøtter
tilbuddene i at få det meste ud af ressourcerne.
Strukturen for vagtplanen sker med inddragelse af
medarbejdere på tilbuddet og ledelsen, som også
har den endelige beslutningskompetence ift. den
endelige vagtplan.
Bilag 5.2 Organisationsdiagram for staben i BBU
276
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0277.png
Socialforvaltningen
Borgercenter Børn og Unge
Borgercenterchefer
Sven Bjerre
Charlotte Danfred Ibsen
1
Udfører-centrene
Tidlige Indsatser, Døgn- og
Familieplejetilbud (CFTI)
Centerchef Bente Nielsen
Familieplejen København
Børne- og familiehuset Arild
Børnehus Hovedstaden
Nyholm Akut- og Korttidstilbud
Josephine Schneiders børnehjem
Wibrandtsvej
Børnefamilieenheder
–
Myndighed
–
Familiehusene
City-Østerbro
Områdechef Christoffer Sick Balle
Myndighed
Styrket Modtagelse
Familiehus
Socialpædagogik og Psykiatri
(CSP)
Centerchef Louise Bangsgaard
Jacob Michaelsens Minde
Skodsborg
Ungehuset Emdrup
Solbakken
Frederikshøj
Villa Frederik
Brobyggerne
ROBUS
Brønshøj-Husum-Vanløse
Områdechef Stine Andersen
Myndighed
Styrket Modtagelse
Familiehus
Amager
Områdechef Mikala Kofoed Frølich
Myndighed
Styrket Modtagelse
Familiehus
Udsatte og Kriminalitetstruede
Unge
(CUKU)
Centerchef Klaus Scheibye
Sønderbro
Nexus
Fensmarksgade
VIFU Døgn
VIFU Forebyg
Spydspidsen
Den Korte Snor
Idrætsprojektet
18+ Centrene
Krimi-Vidensenhed
Brobygning, Rådgivning og
Fleksible Indsatser (BROFI)
Centerchef Jesper Blådal-Hansen
Den Sociale Døgnvagt
De unges hus
Ressourcecenter Ydre Nørrebro
Sjakket
Udsigten
Hybelinstitutionen
U-Turn
Københavnerteamet
Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave
Områdechef David T. Nielsen
Myndighed
Styrket Modtagelse
Flygtningegruppen
Adoptionsteamet
Familiehus
Nørrebro-Bispebjerg
Områdechef Sille Kiær-Christensen
Myndighed
Styrket Modtagelse
Tilknytningsspeciale
Familiehus
Faglig stab
Katrine Wilms Binzer
Bilag 5.3 ORGANISATIONSDIAGRAM BORGERCENTER Børn og Unge marts 2024
Staben
Økonomi & Digitalisering
Kristian Fred Præst Meister
Organisation & HR
Leila Hjorth Lind
277
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0278.png
Borgercenter Børn og Unge
Socialforvaltningen
Fensmarkgade: Status på og revurdering af handleplan
Inkl. Nye tiltag der iværksættes Q2-3 2024 med afsæt i Socialtilsyn
Hovedstadens afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn
27. maj 2024
Indeværende notat er en status og revurdering af den handleplan, som
Fensmarkgade har arbejdet målrettet og intensivt med, siden sommeren
2023. Handleplanen er afledt af først et påbud fra arbejdstilsynet, som
blev iværksat 19. juni 2023 og efterkommet 7. november 2023. Herefter
blev handleplanen revurderet af afgørelse om skærpet tilsyn fra
Socialtilsyn Hovedstaden, som blev iværksat 18. december 2023 og
varede til 18. april 2024. Socialtilsyn Hovedstaden har truffet afgørelse
om forlængelse af det skærpede tilsyn med iværksættelse 22. maj varer
til 1. august 2024. Det nye tilsyn er iværksat med på et revurderet
grundlag for bekymring,
På baggrund af den nye afgørelse om skærpet tilsyn afsluttes en række
tiltag i handleplanen og erstattes af en ny organisering og systematik.
Nogle tiltag anses som implementeret og det vil være et vedvarende
fokus at sikre forankring, selvom tiltaget ikke længere fremgår af
handleplanen.
Se den afsluttede handleplan inkl. seneste status på indsatserne i Bilag 1
m. angivelse af hhv. tiltag der afsluttes markeret med grøn og tiltag der
videreføres markeret med blå.
Den nye handleplan er vedlagt som bilag 2. De tiltag, der er videreført
fra den tidligere handleplan er markeret med blå.
Derudover er der iværksat seks nye tiltag, som fremgår af handleplanen.
De tiltag der direkte taler ind i tilsynets bekymringer i det forlængede
skærpede tilsyn er uddybet nedenfor.
Borgercenter Børn og Unge
Fensmarkgade
Sundholmsvej 32
2300 København S
Telefon
09090909
EAN-nummer
5798009681287
Handleplan for rengøring
I det daglige arbejde på Fensmarkgade er der et løbende fokus på at
understøtte de unges selvstændighed mhp. at mestre hverdagsliv og
Bilag 6.1 Status og revurdering af handleplan for Fensmarksgade maj 2024
278
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Fensmarkgade
2/4
skabe en god overgang til voksenlivet. Dette indebærer også basal
oprydning efter sig selv, samt (med)ansvar for ryddelighed af
fællesarealer. Der arbejdes med afsæt i små step (nærmeste
udviklingszone), hvor den unge tildeles tilstrækkeligt ansvar og krav
mhp. at opnå succeser. Det indebærer et stort motivationsarbejde og
en høj grad af tålmodighed i aftalerne med de unge.
Samtidig er det vigtigt med en balance, så vi stadig sikrer rene og
hjemlige forhold på tilbuddet. Det er således vigtigt at arbejdet med
den enkelte unge ikke går ud over tilbuddets resterende unge. Det er
vigtigt at Fensmarkgade er et rart sted at være, hvor hjemlighed også
handler om at drage omsorgs for huset og dets fysiske rammer. Dette
vil Fensmarkgade øge fokus mhp. at sikre. Efter opmærksomheden på
tilbuddets fysiske udtryk fra tilsynet, har vi på Fensmarkgade iværksat
følgende, for at sikre et løft i kvaliteten:
•
Personale har fået indskærpet på p-møde 10. april og på mail, at
rygning er forbudt på matriklen
•
Ledelsen vil de næste måneder tjekke toiletterne 1 gang dagligt,
samt gå en runde indendørs med fokus på de fysiske rammer.
Eventuelle udfordringer tages op individuelt eller på p-møder.
•
Der er aftalt daglig rundering med oprydning udendørs på
matriklen. Opgaven uddelegeres i overlappet hver dag.
•
Rengøring vendes på ugentlige møder i ledelsen og med
koordinator som fast punkt.
Styrket blik på misbrugsproblematikker
Det socialfaglige personale på Fensmarkgade arbejder både direkte og
indirekte med de unges udfordringer med rusmidler. Der arbejdes
direkte ved at identificere omfanget, motivere til at reducere misbruget,
motivere til behandling hos kommunens misbrugstilbud U-turn, have
tilbagefaldsforebyggende samtaler mv. Der arbejdes indirekte ved at
arbejde med de bagvedliggende årsager. Der er etableret et
samarbejde med u-turn mhp. at sikre en stringent og tydelig tilgang til
rusmiddelproblematikker på Fensmarkgade.
Fensmarkgade arbejder med at afdække omgang af forbrug/misbrug,
afdække hvornår behovet opstår hos de unge (for at komme op, for at
falde til ro, når de er usikre), at sætte noget i stedet for misbruget,
samarbejde med forældrene. I denne forbindelse ønskes en tydeligere
rammesætning og fagsprog for det arbejde, der pågår på tilbuddet, fx
ift. hvornår der er tale om forbrug, misbrug, eksperimentere, samt
hvilke redskaber der er til rådighed. Derudover ønskes en klarerer
ramme for samarbejdet med U-turn, herunder hvordan der arbejdes
med unge, som ikke har et erkendt misbrug.
Konkret forventes følgende iværksat:
Bilag 6.1 Status og revurdering af handleplan for Fensmarksgade maj 2024
279
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0280.png
Fensmarkgade
3/4
•
•
•
•
AoA som redskab ift. misbrug
Der er planlagt en hel dags supervision/undervisning i
traumebevidst tilgang og AoA den 15. maj v. medarbejder fra U-
turn. På dagen vil der være ekstra blik for AoA som afdækning
og redskab ift. misbrug.
Sparring i enkeltsager
Mulighed for sparring i enkeltsager, hvor en medarbejder fra U-
turn sidder tilgængelig på Fensmarkgade (evt. på teams i
overlappene)
Sparring for kontaktpersoner
Konkret sparring for kontaktpersonerne i, hvordan de håndterer
misbrug m. særligt fokus på faserne inden misbrugsbehandling
i U-turn bliver aktuelt.
Evt. opkvalificering
Indsatsen kan evt. blive fulgt op med opkvalificering af
medarbejdergruppen på konkrete problemstillinger, der bliver
afdækket undervejs i samarbejdet.
Samarbejdet er etableret og vil blive opstartet i maj-juni 2024 med
mindre prøvehandlinger, der hvor det giver mening i praksis. Indsatsen
vil blive justeret efter behov.
Styrket blik på (folke-)skoleforløb
De unge, der anbringes på Fensmarkgade, har i flere tilfælde ikke et
skoletilbud med stabilt fremmøde ved indskrivning, og der skal derfor
først afklares og eventuelt findes et tilbud i samarbejde med
myndighed, inden den unge kan starte op. Processen med at finde et
relevant tilbud kan tage lang tid, da der ofte er flere måneders ventetid
på både visitering og f.eks. dagbehandling. Når de unge er tilknyttet en
skole, har de ofte behov for særlige aftaler om form og fremmøde, da de
fleste unge ikke er i stand til at møde op 5 dage om ugen på almindelige
vilkår. Det er derfor en særlig socialpædagogisk opgave at få de unge
motiveret til skolegang, og det kan ikke undgås, at der med denne
målgruppe vil være perioder med afklaringsbehov, udredning og
ventelister, aftaler om reduceret skema, et højere fravær og svingende
fremmøde, også selvom der gøres en stor indsats herfor fra det
socialfaglige personales side.
Mhp. at understøtte Fensmarkgades medarbejdere i denne opgave, er
der etableret et samarbejde med Den Korte Snor (DKS), der har særlige
kompetencer og viden om mødet med skolen for udsatte unge.
Indsatsen vil blive justeret undervejs, når samarbejdet er opstartet. Der
er planlagt to spor i indsatsen:
•
Sparring på enkeltsager
Konkret sparring på særlige enkeltsager, hvor etablering af
skoletilbud eller samarbejde med skoletilbud er særligt
Bilag 6.1 Status og revurdering af handleplan for Fensmarksgade maj 2024
280
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0281.png
Fensmarkgade
4/4
•
udfordrende. Sparringen opstartes med fokus på forløb i
folkeskolen, som er der Fensmarkgade oplever særlige
udfordringer. Sparring på enkeltsager kan suppleres af, at
skolekonsulenten læser ned i sagens historik eller tilbyder
motiverende samtaler med den unge. Indsatsen iværksættes i
løbet af maj-juni.
Opkvalificering af personalegruppen
Fælles opkvalificering af personalegruppen med erfaringer fra
de 85 skoleforløb, som DKS har, med henblik på at klæde
medarbejderne på til, hvordan man agerer som kontaktperson i
mødet med skolen. Med baggrund i bred erfaring fra konkrete
forløb, kendskab til organisering, systemer, kultur mv. Klædes
medarbejderne på til, hvordan man positionerer sig som
kontaktperson i mødet med skolen, herunder hvad kan man
forvente af skolen (både ift. møder og tilgange til de unge),
hvad er ens rolle, hvad har man som ansvar. Indsatsen forventes
igangsat på et p-møde i efteråret 2024.
Indsatsen er iværksat og tilgangen er eksplorativ m. afprøvning i
enkeltsager og udbredelse af erfaringer undervejs.
Bilag 6.1 Status og revurdering af handleplan for Fensmarksgade maj 2024
281
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0282.png
Handleplan Fensmarkgade (Status og afslutning maj 2024)
Fokusområde
Formål med tiltag
Tiltag
Indhold
Status
Status på implementering og opfølgning (Evaluering følgegruppemøde maj)
Felter markeret med blå videreføret fra tidligere handleplan
Der er ansat 5 nye medarbejdere, som er startethhv. 1. februar og 1. marts (2
pædagoger, 1 skolelærer, 1 psykolog og en uden relevant
uddannelsesbaggrund, men med 4 års erfaring fra tilbuddet som barselsvikar
og tilkaldevikar).
Medarbejderne har haft en god opstart og fungerer godt i den samlede
medarbejdergruppe.
Der er aktuelt 1 vakant stilling pr. 1 juni, fordi en tidsbegrænset vikar stopper.
Det skal afklares, hvilken profil der ønskes til stillingen, der kombinterer det
pædagogiske blik og sundhedsfaglige komptencer.
Efter de forløb med langtidsfravær, der har været på tilbuddet, har været
meget lavt sygefravær i den nye personalegruppe. Monitoreringen fortsættes
for at sikre stabilitet
Følgegruppemøderne har været afholdt efter planen med en fast kadence.
Yderligere møder har været afholdt efter behov. Der har været afholdt møder
hhv. 2. og 18. august, 1. september, 12. og 26. oktober, 13., 23. og 27.
november, 18. december, 5. januar, 6. februar, 14. marts, 11. april og 2. maj.
På møderne er der fast blevet fulgt op på alle punkter i handleplanen. Der er
løbende holdt øje med, at alle tiltag følger planen, bliver justeret om
nødvendigt, og at der iværksættes nye relevante tiltag efter behov.
For at sikre stablitet i personalegruppen rekrutterer
Efter planen
Fensmarkgade nye medarbejdere i de 5 ledige stillinger
på tilbuddet
Genoprette stabilitet i
Nye ansættelser
personalegruppen og
derved sikre grundlag
Stabilitet i personale-
for systematisk arbejde
gruppen
med målgryppen, lavere
vikarforbrug, samt tid til
faglig ledelse
Monitorering af
sygefravær
For at sikre stabilietet i uddannet personale i
vagtplanen og at minimere brugen af vikarer,
monitoreres sygefraværet på tilbuddet løbende
Møder hvor tilbudsledelse, centerledelse og stab
drøfter status på iværksatte tiltag
Efter planen
Efter planen
Følgegruppemøder
Implementering/
ledelse
Understøtte ledelsen i
implementering af
iværksatte tiltag,
opfølgning og tiltag for
forankring i driften
Afdelingsleder deltager i daglige overlap i huset og
sikrer, at procedurer for risikovurdering følges.
Afdelingsleder har fokus på medarbejdernes trivsel og
på at identificere evnetuelle svære situationer mhp.
opfølgning
Strukturerede overlap
Efter planen
Arbejde med strukturerede overlap har vist sig som et kerneelement i
implementering af nye arbejdsgange og tilgange. Der har særligt været fokus
på morgenoverlappet mhp. risikovurdering af de unge og konkrete planer for
de unge, der vurderes gule. Der har været særlig fokus på konkrete
handlingsanvisninger, hvordan der følges op på den enkelte unge og at
risikovurderingen bliver brugt som en pædagogisk redskab på dagen til at
strukturere arbejdet med den enkelte unge. Disse arbejdsgange vurderes
godt forankret, men der ses yderligere muligheder i at implementere samme
struktur i overlap om eftermiddagen/aftenen, samt at udvikle hvordan
rummet bruges som fælles fagligt reflektionsrum til de problemstillinger, der
fylder særligt meget (fx misbrug, skolefremmøde mv.)
Retninglinjer
Retninglinjerne til Fensmarkgades håndtering af
rusmiddelproblelmatikker opdateres, så den er
Imødekomme
tilsvarende aktuel praksis.
medarbejderens behov
for tydelige
retninglinjer og
Præcisering af
redskaber til håndtering retningslinjer ift. misbrug
af målgruppen og
systematisk arbejde i
praksis
Ny
Der er behov for at opdatere retningslinjerne og sikre, at ordlyden er præcis
ift. den faglige praksis og gældende retninglinjer. Tiltaget har snitflader til
senere tiltag m. samarbejde med U-turn
Arbejdsmiljø
Helhedsorienteret fokus
på arbejdsmiljø, trivsel,
kultur mhp. at sikre at
medarbejderne trives, Kulturforandring i
at der sikres fælles
Fensmarkgade (ekstern
tilgange og grundlag for konsulent-virksomhed)
det pædagogiske
arbejde i
personalegruppen.
Forløb med afsæt i den aktuelle feedbackkultur og den Efter planen
opgave, arbejdsfællesskabet skal lykkes med. Dette vil
danne grundlag for at arbejde med, hvilke ændringer i
adfærd og ledelse, der kan bidrage til at forme og styrke
arbejdsmiljøet og den ønskede samarbejdskultur
Forløbet er over halvvejs og forventes afsluttet v. seminar efter
sommerferien. Erfaringerne er gode og der ses positive effekter af forløbet.
Forløbet giver medarbejderne mulighed for at se hinandens forskelligheder
og styrker. Det gennemgående fokus er kontaktpersonsopgaven fra
forskellige faglige vinkler. Effekterne af forløbet er, at medarbejderne mødes
i et fælles fagligt afsæt og vi ser, at medarbejderne bliver tryggere i egen
praksis. De er bedre til at opsøge hinanden og sparring hos ledelse. Det
største fokus er at skabe bro mellem det teoretiske afsæt og pædagogisk
praksis. Kommende fokus i forløbet er etik og arbejde i teams. Forløbet
tilpasses løbende, så det er praksisnært ift. det der fylder på tilbuddet.
Undervisning i
traumebevidst tilgang
Undervisningsforløb bestående af flere dele, herunder
et brush-up kursus for nyansatte medarbejdere og et
opkvalificeringsforløb for udvalgte nøglepersoner i
rollen som mødeleder/facilitator af faglige
sagsdrøftelser med udgangspunkt i AoA. Derudover
kobles 1-2 erfarne traumekonsulenter på fra andre
steder i organisationen, som skal understøtte og guide
den løbende sagssupervision på Fensmarkgade med
afsæt i AoA-analyse og fremdrift i de unges
behandlingsplaner.
Efter planen
Der blev afholdt brush-up på traume d. 28. februar. Tilbuddet har aktuelt tre
medarbejdere, der er uddannet som traumekonsulenter. Øvrige
medarbejdere er vant til at arbejde med traume og AoA. Nye medarbejdere
er klædt på via kursus. Der er afholdt to fulde dage med undervisning i
traumepædagogisk tilgang d. 10. april og d. 15. maj.
Undervisning
Indsatser iværksat for at magtanvendelser
sikre klar pædagogisk
retning og tydelig faglig
Kvalitet i pædagogisk standard i tilbuddets
indsats
indsatser omkring de
unge mhp. at sikre høj
kvalitet og systematik i
Samarbejde m. U-turn om
sagerne
støtte ift. rusmidler
Styrket samarbejde med u-turn om særligt
komplicerede enkeltsager, samt opkvalficiering og
vidensdeling ift. misbrugshåndtering.
Medarbejderne vil få genopfrisket deres viden om
reglerne om magtanvendelser jf. Voksenansvarsloven.
Der vil derudover være en tværfaglig drøftelse af,
hvordan den traumebevidste tilgang kan anvendes i
forebyggelse af og opfølgning på magtanvendelser.
Denne drøftelse vil blive faciliteret i et samarbejde
mellem traumekonsulenter og en jurist på området.
Efter planen
Der har været afholdt undervisning i magtanvendelser d. 27. september og
22. november 2023, og der er planlagt brush-up på magtanvendelser den 24.
september. Magtanvendelser er et løbende fokus og der planlægges blandt
andet opfølgning på de fysiske magtanvendelser (forventet til efteråret) og et
fælles reflektionsrum.
Ny, iværksat
Opstartsmøde omkring organisering af samarebejde afholdes onsdag den 29
maj. 26 juni forestår U-turn undervisning til institiutionens unge omkring
rusmilder og undervsining til medarbejdere vil finde sted i efteråret 2024.
Desudne er personalet igang med at tage et kursus, så vi på institutionen kan
have Antidote næsespray liggende, ved overdosis.
Samarbejdem m. DKS om Styrket samarbejde med DKS om et supplerende blik på
støtte til
(folke)skoleforløb i enkeltsager, samt opkvalificering af
skole/bekæftigelse
medarbejdergruppen.
Ny, iværksat
Handleplan for at løfte
niveauet på rengøring
Første opstartsmøde er afholdt 8. maj m. Signe Katholm fra DKS. Der er
afstemt forventninger og potentiale, samt drøftet aftaler om opstart og
ressourcer. Konkret ønskes sparring på alle sager med unge i folkeskole regi
og dernæst unge hvis skole forløb er udfordret.
Initiativerne m. øget fast rengøring, fast rundering på udendørsarealer og fast
fordeling af rengøringskontrol på formiddagsoverlap er implementeret kort
efter dialogmøde i Socialtilsynet 8. april.
Handleplan med konkrete tiltag for at løfte tilbuddets
generelle fysiske fremtoning og rengøringsniveau
Tilbudsportalen opdateres, således at der er
overensstemmelse mellem tilbudsportalen og det
arbejde der udføres på institutionen.
Ny, iværksat
Opdatering af
tilbudsportalen
Ny
Dette arbejde pågår i juni.
Bilag 6.1 Status og revurdering af handleplan for Fensmarksgade maj 2024
282
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0283.png
Handleplan Fensmarkgade (Status og afslutning maj 2024)
Fokusområde
Formål med tiltag
Tiltag
Indhold
Status
Status på implementering og opfølgning (Evaluering følgegruppemøde maj)
Felter markeret med blå videreføret fra tidligere handleplan
Der er ansat 5 nye medarbejdere, som er startethhv. 1. februar og 1. marts (2
pædagoger, 1 skolelærer, 1 psykolog og en uden relevant
uddannelsesbaggrund, men med 4 års erfaring fra tilbuddet som barselsvikar
og tilkaldevikar).
Medarbejderne har haft en god opstart og fungerer godt i den samlede
medarbejdergruppe.
Der er aktuelt 1 vakant stilling pr. 1 juni, fordi en tidsbegrænset vikar stopper.
Det skal afklares, hvilken profil der ønskes til stillingen, der kombinterer det
pædagogiske blik og sundhedsfaglige komptencer.
Efter de forløb med langtidsfravær, der har været på tilbuddet, har været
meget lavt sygefravær i den nye personalegruppe. Monitoreringen fortsættes
for at sikre stabilitet
Følgegruppemøderne har været afholdt efter planen med en fast kadence.
Yderligere møder har været afholdt efter behov. Der har været afholdt møder
hhv. 2. og 18. august, 1. september, 12. og 26. oktober, 13., 23. og 27.
november, 18. december, 5. januar, 6. februar, 14. marts, 11. april og 2. maj.
På møderne er der fast blevet fulgt op på alle punkter i handleplanen. Der er
løbende holdt øje med, at alle tiltag følger planen, bliver justeret om
nødvendigt, og at der iværksættes nye relevante tiltag efter behov.
For at sikre stablitet i personalegruppen rekrutterer
Efter planen
Fensmarkgade nye medarbejdere i de 5 ledige stillinger
på tilbuddet
Genoprette stabilitet i
Nye ansættelser
personalegruppen og
derved sikre grundlag
Stabilitet i personale-
for systematisk arbejde
gruppen
med målgryppen, lavere
vikarforbrug, samt tid til
faglig ledelse
Monitorering af
sygefravær
For at sikre stabilietet i uddannet personale i
vagtplanen og at minimere brugen af vikarer,
monitoreres sygefraværet på tilbuddet løbende
Møder hvor tilbudsledelse, centerledelse og stab
drøfter status på iværksatte tiltag
Efter planen
Efter planen
Følgegruppemøder
Implementering/
ledelse
Understøtte ledelsen i
implementering af
iværksatte tiltag,
opfølgning og tiltag for
forankring i driften
Afdelingsleder deltager i daglige overlap i huset og
sikrer, at procedurer for risikovurdering følges.
Afdelingsleder har fokus på medarbejdernes trivsel og
på at identificere evnetuelle svære situationer mhp.
opfølgning
Efter planen
Strukturerede overlap
Arbejde med strukturerede overlap har vist sig som et kerneelement i
implementering af nye arbejdsgange og tilgange. Der har særligt været fokus
på morgenoverlappet mhp. risikovurdering af de unge og konkrete planer for
de unge, der vurderes gule. Der har været særlig fokus på konkrete
handlingsanvisninger, hvordan der følges op på den enkelte unge og at
risikovurderingen bliver brugt som en pædagogisk redskab på dagen til at
strukturere arbejdet med den enkelte unge. Disse arbejdsgange vurderes
godt forankret, men der ses yderligere muligheder i at implementere samme
struktur i overlap om eftermiddagen/aftenen, samt at udvikle hvordan
rummet bruges som fælles fagligt reflektionsrum til de problemstillinger, der
fylder særligt meget (fx misbrug, skolefremmøde mv.)
Retninglinjer
Retninglinjerne til Fensmarkgades håndtering af
rusmiddelproblelmatikker opdateres, så den er
Imødekomme
tilsvarende aktuel praksis.
medarbejderens behov
for tydelige retninglinjer
og redskaber til
Præcisering af
håndtering af
retningslinjer ift. misbrug
målgruppen og
systematisk arbejde i
praksis
Ny
Der er behov for at opdatere retningslinjerne og sikre, at ordlyden er præcis
ift. den faglige praksis og gældende retninglinjer. Tiltaget har snitflader til
senere tiltag m. samarbejde med U-turn
Arbejdsmiljø
Helhedsorienteret fokus
på arbejdsmiljø, trivsel,
kultur mhp. at sikre at
medarbejderne trives, Kulturforandring i
at der sikres fælles
Fensmarkgade (ekstern
tilgange og grundlag for konsulent-virksomhed)
det pædagogiske
arbejde i
personalegruppen.
Forløb med afsæt i den aktuelle feedbackkultur og den Efter planen
opgave, arbejdsfællesskabet skal lykkes med. Dette vil
danne grundlag for at arbejde med, hvilke ændringer i
adfærd og ledelse, der kan bidrage til at forme og styrke
arbejdsmiljøet og den ønskede samarbejdskultur
Forløbet er over halvvejs og forventes afsluttet v. seminar efter
sommerferien. Erfaringerne er gode og der ses positive effekter af forløbet.
Forløbet giver medarbejderne mulighed for at se hinandens forskelligheder
og styrker. Det gennemgående fokus er kontaktpersonsopgaven fra
forskellige faglige vinkler. Effekterne af forløbet er, at medarbejderne mødes
i et fælles fagligt afsæt og vi ser, at medarbejderne bliver tryggere i egen
praksis. De er bedre til at opsøge hinanden og sparring hos ledelse. Det
største fokus er at skabe bro mellem det teoretiske afsæt og pædagogisk
praksis. Kommende fokus i forløbet er etik og arbejde i teams. Forløbet
tilpasses løbende, så det er praksisnært ift. det der fylder på tilbuddet.
Undervisning i
traumebevidst tilgang
Undervisningsforløb bestående af flere dele, herunder
et brush-up kursus for nyansatte medarbejdere og et
opkvalificeringsforløb for udvalgte nøglepersoner i
rollen som mødeleder/facilitator af faglige
sagsdrøftelser med udgangspunkt i AoA. Derudover
kobles 1-2 erfarne traumekonsulenter på fra andre
steder i organisationen, som skal understøtte og guide
den løbende sagssupervision på Fensmarkgade med
afsæt i AoA-analyse og fremdrift i de unges
behandlingsplaner.
Efter planen
Der blev afholdt brush-up på traume d. 28. februar. Tilbuddet har aktuelt tre
medarbejdere, der er uddannet som traumekonsulenter. Øvrige
medarbejdere er vant til at arbejde med traume og AoA. Nye medarbejdere
er klædt på via kursus. Der er afholdt to fulde dage med undervisning i
traumepædagogisk tilgang d. 10. april og d. 15. maj.
Undervisning
magtanvendelser
Indsatser iværksat for at
sikre klar pædagogisk
retning og tydelig faglig
Kvalitet i pædagogisk standard i tilbuddets
indsats
indsatser omkring de
unge mhp. at sikre høj
kvalitet og systematik i
Samarbejde m. U-turn om
sagerne
støtte ift. rusmidler
Styrket samarbejde med u-turn om særligt
komplicerede enkeltsager, samt opkvalficiering og
vidensdeling ift. misbrugshåndtering.
Medarbejderne vil få genopfrisket deres viden om
reglerne om magtanvendelser jf. Voksenansvarsloven.
Der vil derudover være en tværfaglig drøftelse af,
hvordan den traumebevidste tilgang kan anvendes i
forebyggelse af og opfølgning på magtanvendelser.
Denne drøftelse vil blive faciliteret i et samarbejde
mellem traumekonsulenter og en jurist på området.
Efter planen
Der har været afholdt undervisning i magtanvendelser d. 27. september og
22. november 2023, og der er planlagt brush-up på magtanvendelser den 24.
september. Magtanvendelser er et løbende fokus og der planlægges blandt
andet opfølgning på de fysiske magtanvendelser (forventet til efteråret) og et
fælles reflektionsrum.
Ny, iværksat
Opstartsmøde omkring organisering af samarebejde afholdes onsdag den 29
maj. 26 juni forestår U-turn undervisning til institiutionens unge omkring
rusmilder og undervsining til medarbejdere vil finde sted i efteråret 2024.
Desudne er personalet igang med at tage et kursus, så vi på institutionen kan
have Antidote næsespray liggende, ved overdosis.
Samarbejdem m. DKS om Styrket samarbejde med DKS om et supplerende blik på
støtte til
(folke)skoleforløb i enkeltsager, samt opkvalificering af
skole/bekæftigelse
medarbejdergruppen.
Ny, iværksat
Handleplan for at løfte
niveauet på rengøring
Første opstartsmøde er afholdt 8. maj m. Signe Katholm fra DKS. Der er
afstemt forventninger og potentiale, samt drøftet aftaler om opstart og
ressourcer. Konkret ønskes sparring på alle sager med unge i folkeskole regi
og dernæst unge hvis skole forløb er udfordret.
Initiativerne m. øget fast rengøring, fast rundering på udendørsarealer og fast
fordeling af rengøringskontrol på formiddagsoverlap er implementeret kort
efter dialogmøde i Socialtilsynet 8. april.
Handleplan med konkrete tiltag for at løfte tilbuddets
generelle fysiske fremtoning og rengøringsniveau
Tilbudsportalen opdateres, således at der er
overensstemmelse mellem tilbudsportalen og det
arbejde der udføres på institutionen.
Ny, iværksat
Opdatering af
tilbudsportalen
Ny
Dette arbejde pågår i juni.
Bilag 6.1 Status og revurdering af handleplan for Fensmarksgade maj 2024
283
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0284.png
Borgercenter Børn og Unge
Socialforvaltningen
Høringssvar vedr. påtænkt afgørelse om forlængelse
af skærpet tilsyn på børne- og ungehjemmet Fens-
markgade
Nærværende høringssvar knytter sig til Socialtilsyn Hovedstadens på-
tænkte afgørelse af d. 15. april 2024 om forlængelse af det skærpede til-
syn på Fensmarkgade i en periode på tre måneder.
Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Fensmarkgade oplever, at den
lange række af tiltag, der er iværksat før og under perioden med skærpet
tilsyn, har bidraget til en positiv udvikling af kvaliteten i tilbuddet og imø-
dekommet mange af de bekymringer, som tilsynet har påpeget. Det dre-
jer sig bl.a. om, at der pr. 1. marts 2024 er opnået den nødvendige stabi-
litet i personalegruppen med nye socialfaglige medarbejdere, som er
motiverede, kompetente, har relevante uddannelsesbaggrunde og kan
bidrage positivt til en institution i udvikling. De nye medarbejdere har
modtaget grundig oplæring, og den samlede personalegruppe har
modtaget undervisning, eksternt konsulentforløb om feedbackkultur og
styrket supervision. Derfor ses der nu en personalegruppe, som er initia-
tivrige, arbejder med udgangspunkt i fælles faglige tilgange og de unges
perspektiver samt har lavt sygefravær. Derudover har ledelsens større til-
gængelighed i det daglige bidraget til, at der er et skarpere blik på den
faglige praksis.
Det anerkendes, at der er behov for, at stabiliteten blandt det socialfag-
lige personale fastholdes over tid. Samtidig anerkendes det, at der fortsat
skal ske udvikling på visse punkter, hvilket også vil fremgå i nedenstå-
ende. Generelt vurderes det dog, at forankringerne er så godt på vej, at
vi undrer os over socialtilsynets vurdering af behovet for forlængelse af
det skærpede tilsyn. Såfremt socialtilsynet vælger at fastholde afgørelsen
med henblik på at sikre at den positive udvikling fastholdes, vil BBU na-
turligvis acceptere det, men vi vil også gerne appellere til, at socialtilsy-
net vil tage højde for vores bemærkninger, som fremgår herunder:
Generelle bemærkninger
I den påtænkte afgørelse beskrives det indledningsvis under ”Socialtilsy-
nets bekymring”, at
Socialtilsynet d. 18. december 2023 traf afgørelse om
iværksættelse af skærpet tilsyn på Fensmarkgade på baggrund af lav kva-
litet på en række områder. BBU og Fensmarkgade sætter pris på, at tilsy-
net dernæst anerkender den indsats og positive udvikling, som Fens-
markgade har skabt over de efterfølgende fire måneder. Vi vil dog gerne
anmode om, at det fremgår endnu tydeligere, at forlængelsen af det
skærpede tilsyn ikke længere baserer sig på den samme omfattende be-
kymring, som tilsynet omtalte tidligere. Det handler blandt andet om
03-05-24.
Borgercenter Børn og Unge
Center for Udsatte og
Kriminalitetstruede Unge
Bilag 6.2 Høringssvar påtænkt afg. forlængelse af skærpet tilsyn
284
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0285.png
BBU - Faglig stab
2/6
temaerne ”Organisation og Ledelse” og ”Kompetencer”, herunder per-
sonlige kompetencer blandt visse socialfaglige medarbejdere, hvor
Fensmarkgade har skabt en stor udvikling.
BBU oplever generelt ikke, at der i socialtilsynets beskrivelser og bedøm-
melser tages tilstrækkeligt hensyn til den særligt belastede målgruppe,
som anbringes på Fensmarkgade. Dette gælder særligt tilsynets vurde-
ring af temaet ”Uddannelse og beskæftigelse”, hvor de unges fremmøde
vurderes, og temaet
”Selvstændighed og relationer”, hvor de unges ind-
gåelse i sociale aktiviteter og misbrugsproblematikker vurderes.
De unge, der anbringes på Fensmarkgade, har mange traumebelastnin-
ger og belastningsreaktioner med sig. Over halvdelen af de unge har
f.eks. været udsat for psykisk omsorgssvigt, fysisk vold og er opvokset i
og/eller aktuelt eksponeret for kriminalitetsmiljøet. Som følge heraf har
mellem 70-85% af de unge søvnproblemer, udadreagerende adfærd,
selvdestruktiv adfærd, koncentrations- eller opmærksomhedsbesvær og
undgåelsesadfærd (se bilag 1). Som en konsekvens heraf, har de unge en
lang række udfordringer i dagligdagen, som de har behov for støtte til,
bl.a. vedr. skolegang, fritidsaktiviteter og brug af rusmidler. BBU ønsker,
at denne belastningsgrad og udsathed i højere grad afspejles i beskrivel-
serne og i de kriterier, der stilles til grund for tilsynets bedømmelser.
Konkrete bemærkninger
De unges skolegang og fremmøde
BBU ønsker, at der tydeligere tages højde for målgruppen på Fensmark-
gade i socialtilsynets vurdering af de unges skolegang og fremmøde.
Samtidig ser vi gerne, at der i bedømmelserne er blik for, at flere unge i
deres anbringelse på Fensmarkgade hjælpes til at blive klarere på, under
hvilke præmisser de kan deltage i skole/beskæftigelse, samt at flere unge
består 9. klasse, trods lavt fremmøde.
Når de unge anbringes på Fensmarkgade, er de ofte i en krisetilstand, der
kommer til udtryk som manglende stabilitet og tryghed i deres hverdag.
Flere af dem har dårlige oplevelser med at gå i skole, herunder bl.a. med
massivt fravær og flere skoleskift bag sig. Dette betyder, at der ligger et
omfattende socialpædagogisk arbejde for det socialfaglige personale i at
opbygge en tillidsfuld relation til dem, samtidig med at skulle motivere
til et skoletilbud. De unge har i flere tilfælde ikke et skoletilbud med stabilt
fremmøde ved indskrivning, og der skal derfor først afklares og eventuelt
findes et tilbud i samarbejde med myndighed, inden den unge kan starte
op. Processen med at finde et relevant tilbud kan tage lang tid, da der ofte
er flere måneders ventetid på både visitering og f.eks. dagbehandling.
Når de unge er tilknyttet en skole, har de ofte behov for særlige aftaler om
form og fremmøde, da de fleste unge ikke er i stand til at møde op 5 dage
om ugen på almindelige vilkår.
Bilag 6.2 Høringssvar påtænkt afg. forlængelse af skærpet tilsyn
285
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0286.png
BBU - Faglig stab
3/6
Det er derfor en særlig socialpædagogisk opgave at få de unge motiveret
til skolegang, og det kan ikke undgås, at der med denne målgruppe vil
være aftaler om reduceret skema, et højere fravær og svingende frem-
møde, også selvom der gøres en stor indsats herfor fra det socialfaglige
personales side. Derudover vil der være perioder med afklaringsbehov,
udredning og ventelister. Som følge heraf, vil BBU gerne appellere til, at
tilsynet ikke kun tager højde for kvantitet i vurderingerne vedr. de unges
fremmøde, idet en målsætning om et stabilt og fuldt fremmøde ofte ikke
er realistisk.
Fensmarkgade arbejder med et tredelt fokus på at motivere de unge til
at modtage og møde i uddannelse/beskæftigelse. Først og fremmest er
fokus på at sikre, at de unge har et tilbud, som de er motiverede for at
deltage i, og hvor deltagelse kan ske på realistiske præmisser. Herefter
arbejdes der på, at de har en hverdag, som skaber gode betingelser for
en hverdagsrytme, hvor uddannelse/beskæftigelse er en fast del. Dette
gælder døgnrytme, forbrug af hash/stoffer/alkohol, sociale kompeten-
cer mv. Afslutningsvis arbejdes der dagligt med, at de unge har overblik
over aftaler, lektier, program, konkrete og individuelle aftaler om væk-
ning og kørsel mv.
Til orientering har Fensmarkgade som yderligere tiltag iværksat et sam-
arbejde med skolekonsulenter fra Den Korte Snor, som skal bistå med at
læse ind i konkrete ungesager, for at give konkret sparring på de unges
skoleforløb og håndtering heraf.
De unges fritidsliv
BBU ønsker, at der tydeligere bliver taget højde for målgruppen på
Fensmarkgade i socialtilsynets vurdering af de unges fritidsliv. De me-
get udsatte unge, der anbringes på Fensmarkgade, har ofte levet liv,
som ikke har indebåret aktive fritidsliv. De er derfor ikke vant til at begå
sig i sports- og fritidsforeninger, deltage i kulturelle begivenheder, have
fritidsjob og lignende. Flere af dem har brug for at lære en række ting, fx
håndtering af uenigheder/konflikter, inden der er motivation og over-
skud til fritidsaktiviteter i deres dagligdag. For flere af de unge er det
desuden et stort skridt, og det kræver derfor en stor indsats fra de soci-
alfaglige medarbejderes side at få dem motiveret.
Fensmarkgade har løbende fokus på at skabe aktive fritidsliv for de
unge. Medarbejderne forsøger at motivere dem, bl.a. ved at snakke med
dem om, hvilke interesser de har, og ved at hjælpe dem med at under-
søge forskellige mulige aktiviteter. Derudover arrangeres der en række
ture ud af huset, som i flere tilfælde planlægges på ungemøderne. Fx
var de for nyligt inde og se den lille havfrue og i teatret. Derudover var
tre unge ude og vinterbade i weekenden. Der arrangeres også gåture på
Bilag 6.2 Høringssvar påtænkt afg. forlængelse af skærpet tilsyn
286
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0287.png
BBU - Faglig stab
4/6
Amager Fælled. Samtidig er der etableret et haveprojekt på matriklen
udenfor Fensmarkgade, hvor der dyrkes grønsager mhp. at de unge kan
øve sig i at passe haven, se grønsagerne vokse mv. Der er også en årlig
skitur og sommertur sammen med de unge. På disse ture får de unge
forskellige opgaver, så de trænes i at håndtere en række forskellige hver-
dagssituationer og tilværelseskompetencer, fx bestille et bord osv.
De unges misbrug
Som beskrevet indledningsvist, har de unge, der anbringes på Fens-
markgade, oplevet mange svære og belastende hændelser i deres liv. De
unges forbrug af rusmidler, som typisk er hash, skal ses i sammenhæng
hermed, idet de anvender rusmidlerne som uhensigtsmæssig strategi til
at håndtere deres traumebelastninger. De anser ikke deres forbrug af
rusmidlerne som et misbrug, men som en strategi til at håndtere deres
udfordringer. Fensmarkgade arbejder derfor med at motivere de unge
til at erkende deres misbrug, være villige til at arbejde med reduktion el-
ler ophør af det og give dem et alternativ, ved at fylde deres hverdag med
meningsfulde aktiviteter, som kan træde i stedet for misbruget.
Det socialfaglige personale på Fensmarkgade arbejder både direkte og
indirekte med de unges udfordringer med rusmidler. Der arbejdes di-
rekte ved at identificere omfanget, motivere til at reducere misbruget,
motivere til behandling hos kommunens misbrugstilbud U-turn, have
tilbagefaldsforebyggende samtaler mv. Der arbejdes indirekte ved at ar-
bejde med de bagvedliggende årsager.
To af de socialfaglige medarbejderne har en særlig viden om og kompe-
tence til at arbejde med de unges rusmiddeludfordringer. Disse bliver
bragt i spil ved at skabe en tillidsfuld relation og få afdækket forbrug/mis-
brug. Der arbejdes på at bringe kompetencerne mere systematisk i spil
på tværs af ungesagerne.
Fensmarkgade arbejder ikke konsekvenspædagogisk med håndtering af
de unges rusmiddelproblematikker, f.eks. ved anvendelse af mange
rumundersøgelser. For det første er der ifølge
BBU’s
vurdering ikke lov-
hjemmel hertil alene på baggrund af en bekymring for, at en ung er i be-
siddelse af rusmidler. For det andet kan en konksekvenspædagogisk til-
gang hæmme relationsarbejdet og risikere at udfordre tilliden mellem
de unge og de socialfaglige medarbejdere.
Som socialpædagogisk døgninstitution arbejder Fensmarkgade ikke
med reel misbrugsbehandling, men der arbejdes motiverende og i tæt
samarbejde med U-turn, hvor de unge kan få behandling for deres mis-
brug. Der arbejdes på at forstærke dette samarbejde yderligere.
Bilag 6.2 Høringssvar påtænkt afg. forlængelse af skærpet tilsyn
287
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0288.png
BBU - Faglig stab
5/6
Der er løbende fokus på dialog med de unge omkring deres misbrug,
både via formelle og uformelle samtaler. Det anerkendes, at et vedva-
rende fokus på, hvordan indsatsen ift. de unges rusmiddelforbrug kan
styrkes yderligere, er vigtigt. Derfor planlægger vi flere initiativer, der skal
understøtte arbejdet med de unges misbrug:
•
•
•
Intensiveret samarbejde med U-turn
Temaaftener om misbrug støttet af U-turn
Uddannelse af 1-3 af socialfaglige medarbejdere som har viden
om misbrug, uden af de skal være misbrugskonsulenter, men så
de ved noget mere om det.
Misbrug skal fremadrettet på som punkt på ungemøderne
Filmaftener, hvor refleksioner over misbrug er omdrejnings-
punktet
•
•
Alt i alt er det en kompleks socialpædagogisk opgave at få de unge moti-
veret til komme ud af deres misbrug. Dette bør der tages højde for i so-
cialtilsynets vurderinger, hvilket BBU ikke mener er tilfældet i tilstrække-
ligt omfang i tilsynsrapporten og den påtænkte afgørelse, hvor området
har meget stort fokus og omtales mange steder. BBU vil også gerne ap-
pellere til, at socialtilsynet i sin vurdering tager højde for, at en mere kon-
sekvenspædagogisk tilgang til de unges misbrug vil risikere at påvirke til-
liden mellem de socialfaglige medarbejdere og de unge og dermed det
pædagogiske arbejde på en negativ måde.
De fysiske rammer
BBU er ærgerlige over, at vedligeholdelsen af de fysiske rammer fylder så
meget i både tilsynsrapport og påtænkt afgørelse. BBU anerkender, at de
fysiske rammer, som er de unges hjem, skal fremstå velholdte, hjemlige
og rare at være i. Derfor blev flere af de mangler, som socialtilsynet på-
pegede under tilsynsbesøget, også ordnet umiddelbart efter besøget.
Det drejer sig bl.a. om, at ringeklokken er lavet, cigaretskodder foran byg-
ningen er fjernet og der er indgået aftale med rengøringen om at øge
omfanget heraf. Derudover er der lavet faste aftaler om, at fælleslokaler
og toiletter altid skal kigges igennem i forbindelse med overlap, for at
sikre at de er rene og pæne.
BBU ønsker naturligvis, at alle unge skal føle sig trygge i tilbuddet. Derfor
blev punktet drøftet på ungemøde d. 23. april, hvor 8 ud af 10 unge del-
tog. Efter mødet blev der talt med de resterende 2 unge. I alt gav 8 unge
udtryk for, at de er trygge på adressen og glade for lokalerne. 1 ung gav
udtryk for at foretrække en anden placering end Sundholmsvej pga. en
personlig konflikt med en ungegruppe på Amager og 1 ung gav udtryk
for at foretrække placeringen på Nørrebro grundet utryghed. Det om-
fang af utryghed, som beskrives i tilsynsrapporten og den påtænkte af-
gørelse, genkendes således ikke. De unges tryghed vil dog altid være et
fokusområde på Fensmarkgade, og der vil blive taget hånd om evt.
Bilag 6.2 Høringssvar påtænkt afg. forlængelse af skærpet tilsyn
288
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
BBU - Faglig stab
6/6
konflikter med lokale i området samt arbejdet for de unges tilknytning til
lokalområdet.
BBU oplever flere fordele ved de nye fysiske rammer på Sundholmsvej.
I de tidligere rammer på Fensmarkgade var de unges værelser store, hvil-
ket bidrog til at de ofte opholdt sig på værelserne i større grupper. I de
nuværende rammer på Sundholmsvej er værelserne mindre, hvorfor
langt flere unge vælger at trække ud i fællesarealerne, på trods af at de er
mindre end på Fensmarkgade. Dette skaber en øget mulighed for at ar-
bejde pædagogisk med de unge på tilbuddets fællesarealer, hvilket an-
ses som en stor fordel. Yderligere er erfaringen, at det fra den nye place-
ring på Sundholmsvej er nemmere for det socialfaglige personale at
trække de unge ud af huset til pædagogiske aktiviteter, som boldspil,
strandture mv., der bygger bro til det omliggende samfund og positive
fællesskaber. Dette skyldes både beliggenheden i et selvstændigt hus,
placeringen i stuen og på 1. sal samt flere nærliggende grønne områder.
Samtidig gør en større afstand til metro og tilbud som dem, der var be-
liggende omkring Runddelen på Nørrebro, det nemmere at fastholde de
unge i aktiviteter på og med tilbuddet. BBU har knyttet konkrete bemærk-
ninger til tilsynets beskrivelser af fælleslokalerne på Sundholmsvej i det
faktuelle høringssvar på tilsynsrapporten.
BBU påtænker derfor at lave en indstilling til Socialudvalget med henblik
på at blive permanent flyttet til Sundholmsvej. Der vil i den forbindelse
blive planlagt ungemøder for at involvere de unge i processen. Efter en
evt. godkendelse heraf, vil der blive arbejdet mod udvidelse af de fysiske
rammer, herunder ved at inddrage tilstødende lokaler.
Som følge af dette høringssvar håber Fensmarkgade og BBU, at socialtil-
synet vil tage hensyn til den særligt belastede målgruppe på Fensmark-
gade i de vurderinger, der indgår i den påtænkte afgørelse og i tilsyns-
rapporten.
Mange hilsner
Mark Krüger Hansen
Institutionsleder
Klaus Scheibye
Centerchef for Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 6.2 Høringssvar påtænkt afg. forlængelse af skærpet tilsyn
289
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0290.png
Bilag 6.3 Fensmarkgade faktuelt høringssvar med STH bemærkninger hertil 2024 (anonymiseret)
290
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0291.png
Bilag 6.3 Fensmarkgade faktuelt høringssvar med STH bemærkninger hertil 2024 (anonymiseret)
291
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0292.png
Bilag 6.3 Fensmarkgade faktuelt høringssvar med STH bemærkninger hertil 2024 (anonymiseret)
292
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0293.png
Bilag 6.3 Fensmarkgade faktuelt høringssvar med STH bemærkninger hertil 2024 (anonymiseret)
293
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0294.png
Bilag 6.3 Fensmarkgade faktuelt høringssvar med STH bemærkninger hertil 2024 (anonymiseret)
294
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0295.png
Bilag 6.3 Fensmarkgade faktuelt høringssvar med STH bemærkninger hertil 2024 (anonymiseret)
295
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0296.png
Bilag 6.3 Fensmarkgade faktuelt høringssvar med STH bemærkninger hertil 2024 (anonymiseret)
296
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0297.png
Bilag 6.3 Fensmarkgade faktuelt høringssvar med STH bemærkninger hertil 2024 (anonymiseret)
297
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0298.png
Bilag 6.3 Fensmarkgade faktuelt høringssvar med STH bemærkninger hertil 2024 (anonymiseret)
298
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0299.png
Bilag 6.3 Fensmarkgade faktuelt høringssvar med STH bemærkninger hertil 2024 (anonymiseret)
299
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0300.png
Bilag 6.3 Fensmarkgade faktuelt høringssvar med STH bemærkninger hertil 2024 (anonymiseret)
300
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0301.png
Bilag 6.3 Fensmarkgade faktuelt høringssvar med STH bemærkninger hertil 2024 (anonymiseret)
301
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0302.png
Bilag 6.3 Fensmarkgade faktuelt høringssvar med STH bemærkninger hertil 2024 (anonymiseret)
302
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0303.png
Fensmarkgade
Fensmarkgade 65, 3.
2200 København N
Dato: 22. maj 2024
Afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn
Socialtilsyn Hovedstaden traf den 18. december 2023 afgørelse om skærpet tilsyn i fire
måneder over for tilbuddet Fensmarkgade. Den 15. april 2024 fremsendte vi påtænkt
afgørelse om forlængelse af det skærpede tilsyn frem til 1. august 2024. Vi har nu behandlet
jeres partshøringssvar i relation til den påtænkte afgørelse og er kommet frem til
nedenstående resultat:
Resultat
Socialtilsynet træffer afgørelse om at forlænge det skærpede tilsyn frem til 1. august 2024.
Et skærpet tilsyn indebærer, at der fastsættes og opkræves en tillægstakst. Opkrævningen
sker i forbindelse med afgørelsen. Taksten er pr. påbegyndt måned.
Sådan har vi behandlet jeres partshøringssvar
Socialtilsyn Hovedstaden er opmærksomme på, at Fensmarkgade i jeres partshøringssvar
fremhæver de mange tiltag, I har gjort for at højne kvaliteten af tilbuddet i forhold til de
kvalitetsmangler, vi konstaterede forud for den første afgørelse om skærpet tilsyn. Vi
anerkender, at I har iværksat relevante tiltag, men på baggrund af vores tilsynsbesøg under
det skærpede tilsyn er det fortsat vores vurdering, at kvaliteten ikke fuldt ud er tilstrækkelig
på nuværende tidspunkt. Navnlig er det vores vurdering, at tilbuddet mangler systematik i
indsatserne og endnu ikke har opnået de positive resultater, som jeres forskellige tiltag sigter
imod.
Vi er i den forbindelse ligeledes opmærksomme på, at I finder, at vores bedømmelser af
kvaliteten ikke tager fornødent hensyn til tilbuddets målgruppe og de vanskeligheder, som de
unge har. Vi skal hertil bemærke, at socialtilsynet gør brug af en kvalitetsmodel, der er
generisk og derfor ikke tager særlige hensyn til tilbuddenes målgrupper og forudsætninger.
Indikatorer bedømmes ved hjælp af en lickert-score, og socialtilsynene forventes at
bedømme indikatorerne tekstnært uanset målgruppe, herunder f.eks. om de unge rent faktisk
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
303
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
kommer i skole mv. I kvalitetsmodellens kriterie- og temaniveau er det muligt at inddrage
andre forhold end de i indikatorerne nævnte, og dermed at nuancere kvalitetsbilledet.
Samlet set er det vores vurdering, at en forlængelse af det skærpede tilsyn er en både
relevant og proportionel sanktion, hvis formål dels er at følge udviklingen af tilbuddet tæt og
dels at sikre, at både tilbud og driftsherre har fornøden opmærksomhed på at forbedre
kvaliteten på de områder, hvor den lige nu ikke er tilstrækkelig.
Vi har som følge af jeres egne tiltag ikke fundet det nødvendigt at udstede påbud i
forbindelse med det skærpede tilsyn.
I notatskabelonen til behandling af jeres faktuelle høring i relation til tilsynsrapporten kan I
læse mere om vores behandling af jeres konkrete bemærkninger til vores udkast til
tilsynsrapport.
Hvad er afgørende for resultatet
Socialtilsyn Hovedstaden traf den 18. december 2023 afgørelse om at iværksætte skærpet
tilsyn med Fensmarkgade i foreløbigt fire måneder. Baggrunden for afgørelsen var lav
kvalitet inden for temaerne Organisation og ledelse, manglende systematisk indsats i relation
til de unges problematikker, herunder misbrug og seksualiserende adfærd, samt lav kvalitet
inden for temaet Kompetencer, herunder personlige kompetencer blandt visse af
medarbejderne.
Det er en betingelse for at opretholde sin godkendelse til at drive tilbud, jf. lov om socialtilsyn
§ 4, stk. 1, at tilbuddet har den fornødne kvalitet, jf. lov om socialtilsyn §§ 5-6, og 11 a-18.
Socialtilsynet træffer afgørelse om skærpet tilsyn, hvis socialtilsynet konstaterer konkrete
forhold i et tilbud, som skaber bekymring for tilbuddets kvalitet, eller hvis socialtilsynet ud fra
en samlet vurdering af tilbuddet, jf. lov om socialtilsyn § 6, finder, at tilbuddet ikke længere
har den fornødne kvalitet, jf. lov om socialtilsyn § 8, stk. 1. Socialtilsynet kan endvidere, når
det er nødvendigt for at sikre, at tilbuddet fortsat opfylder betingelserne for godkendelse,
træffe afgørelse om at udstede påbud, hvis overholdelse kan gøres til en betingelse for
fortsat godkendelse, jf. lov om socialtilsyn § 8, stk. 2.
Socialtilsyn Hovedstaden har i forbindelse med det skærpede tilsyn gennemført uanmeldt
tilsynsbesøg i tilbuddet den 14. februar og anmeldte tilsynsbesøg den 20. februar, den 21.
februar og den 20. marts. Socialtilsynet har her deltaget i en kursusdag for personalet,
deltaget i et husmøde med beboerne og afholdt møde med ledelsen. Endelig har
2
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
304
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
socialtilsynet den 8. april afholdt dialogmøde med den samlede ledelse af tilbuddet og med et
antal centralt ansatte medarbejdere fra staben i Københavns Kommune
Socialtilsyn Hovedstaden vurderer på baggrund af ovenstående, at der er grundlag for at
forlænge det skærpede tilsy. Vedlagte tilsynsrapport afspejler, at I fortsat ikke har opnået den
fornødne kvalitet inden for temaerne ”Uddannelse og beskæftigelse”, ”Målgruppe, metoder
og resultater” samt ”Fysiske rammer”, jf. lov om socialtilsyn § 6, stk. 2, nr. 1, 3 og 8.
Vi anerkender, at tilbuddet og Københavns Kommune i perioden med skærpet tilsyn har
foretaget relevante tiltag, der er egnede til at højne den samlede kvalitet. Vi har f.eks. noteret
os, at tilbuddet pr. 1. marts 2024 har fået ansat medarbejdere med relevante kompetencer,
og at der har været (og fortsat er) forløb med 1:1 samtaler mellem alle medarbejdere og
tilbudsleder, ligesom der er iværksat kompetenceudviklingsforløb og en styrket supervision.
Vi kan på vores samtaler med medarbejderne i og i den skriftlige dokumentation ligeledes se
tegn på, at der er en begyndende stabilitet i personalegruppen og en større ensartethed i
tilgangen til de unge.
Imidlertid ser vi fortsat og lægger vægt på
•
•
•
at
tilbuddet endnu ikke har indfriet sine mål omkring de unges skolegang og
fremmøde i skolen,
at
indsatsen over for unges hashrygning og misbrug fortsat fremstår vilkårlig og ikke i
tråd med tilbuddets egne politikker, og
at
tilbuddets (midlertidige) fysiske rammer ikke i tilstrækkelig grad understøtter de
unges tryghed og trivsel.
Vi lægger til grund, at Fensmarkgade er godkendt som et kommunalt børne- og ungehjem
som døgninstitution, jfr. barnets lov § 43, stk. 1, nr. 6, og stk. 3, til 10 udsatte og kriminalitets-
truede børn og unge i alderen 12-18 (23) år. Målgruppen har behov for massiv socialpæda-
gogisk indsats, der bl.a. består af etablering af en fast struktur med en vekselvirkning af indre
og ydre styring, hjælp til at blive fastholdt i uddannelse og arbejde og hjælp til håndtering af
bekymrende misbrug/forbrug af euforiserende stoffer.
Vi vurderer, at Fensmarkgade på nuværende tidspunkt ikke fuldt ud leverer ovenstående
indsatser, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at der fortsat ses et bekymrende lavt fremmøde
i skole/uddannelse for flere af de unge, og at der fortsat er et omfattende og bekymrende
misbrug blandt de unge, og at det ikke er tydeligt for hverken unge, forældre eller
socialtilsynet, hvad indsatsen består i. jf. indikator 1.d. og 1.e. samt 3.a. og 3.b.
3
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
305
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Tilbuddet mangler fortsat fokus på pædagogiske indsatser, der retter sig mod den enkelte
unges faglige niveau og potentiale, og som kan styrke den unges motivation i relation til
skolegang/uddannelse. Det anerkendes, at der er tale om en skoleudfordret målgruppe. og at
nogen af de unge har skole og fremmøde. Samtidig peger den skriftlige dokumentation
indhentet i forbindelse med de seneste tilsynsbesøg i tilbuddet på, at mål og indsatser for
andre unge fremstår med manglende systematik og opfølgning.
Vi har noteret os jeres oplysninger om, at jeres faglige fokus i relation til unges
misbrugsproblematikker handler om relationsarbejde, tilknytning af misbrugskonsulent og
samtaler med den unge. Socialtilsynet er ikke uenige i, at sådanne indsatser er relevante. Vi
konstaterer dog, at indsatserne ikke har resulteret i et mindre omfang af misbrugsproble-
matikker i tilbuddet, og at såvel de unge som deres pårørende er optagede af, hvor meget
disse problematikker i forhold til særligt hash fylder, og at de efterlades med et indtryk af, at
personalet ikke handler tilstrækkeligt herpå. Samme indtryk får vi selv under vores
tilsynsbesøg, herunder fra indblik i tilbuddets egne journalnotater. Fraværet af f.eks. person-
og rumundersøgelser står i kontrast til tilbuddets egne retningslinjer og beskrivelser om nul-
tolerance politik og forventede handlinger over for tilstedeværelsen af euforiserende stoffer.
Vi finder det positivt, at tilbuddet med en målrettet rekrutteringsindsats gennem de seneste
måneder har højnet kompetenceniveauet i tilbuddet, således at over halvdelen af
medarbejderne har relevant faglig grunduddannelse i forhold til målgruppen. Vi finder det
ligeledes positivt, at tilbuddets langtidssygefravær er nedbragt, og at der er igangsat
opkvalificeringsaktiviteter, der skal styrke målgruppeforståelsen og de faglige refleksioner
over indsatserne i tilbuddet. Det er dog efter vores opfattelse for tidligt at konkludere, at der
er skabt stabilitet i personalegruppen, og at medarbejderne arbejder systematisk og ensartet
i relation til de tidligere nævnte problematikker. Det kommer til udtryk i udsagn fra de unge og
i den skriftlige dokumentation, der peger på en vis grad af vilkårlighed og uklarhed om
tilbuddets håndtering af misbrugsproblematikker. Tilbuddet oplyser endvidere selv på
dialogmøde, at der først fra 1. marts 2024 er fastansat nye pædagogiske medarbejdere, og
der indtil da var mange vikarer.
Socialtilsynet finder det endvidere bekymrende, at tilsynet igennem alle tilsynsbesøgene og
trods tidligere drøftelse heraf, fortsat har observeret en mangelfuld rengøringsstandard,
uhygiejniske toiletter, synlig slitage, cigaretskodsbunker foran indgangen, medarbejdere der
ryger cigaretter lige foran tilbuddet og dermed samlet set, hvad der ses som manglende
opmærksomhed på at få de fysiske rammer til at fremstå hjemlige og imødekommende.
Forholdene indikerer over for socialtilsynet, at hverken ledelse eller medarbejdere har
tilstrækkeligt blik og fælles retning for, hvad tilbuddets fysiske udtryk har af betydning for de
4
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
306
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0307.png
unges følelse af tryghed og trivsel. I oplyser, at I efter modtagelsen af vores påtænkte
afgørelse om at forlænge det skærpede tilsyn, har rettet op på forholdene, ligesom I har
inddraget de unge fsv. deres oplevelse af tryghed, hvilket er positivt. Men det ændrer ikke
ved vores vurdering af, at såvel ledelse som personalegruppe i højere grad skal have
opmærksomhed på de fysiske rammers betydning for de unges oplevelse af at have et hjem,
hvor man føler sig tilpas og tryg, hvorfor vi gerne vil følge arbejdet med de fysiske rammer.
Orientering om skærpet tilsyn
Afgørelsen vil blive oplyst på Tilbudsportalen, ligesom vi har pligt til at orientere de
kommuner, der har ansvaret for de enkelte borgeres ophold, jfr. socialtilsynslovens § 10,
stk. 1.
Klageadgang
I kan klage over Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse i henhold til kap. 10 i Lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), jf. lov om
socialtilsyn § 19. Klagen skal være modtaget hos Socialtilsyn Hovedstaden inden 4 uger fra
modtagelse af afgørelse, jf. lov om retssikkerhedsloven § 67.
Klagen kan modtages mundtligt eller skriftligt. Skriftlige klager kan sendes via borger.dk, via
email til
[email protected],
eller med post.
Socialtilsyn Hovedstaden,
Frederiksberg kommune
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Socialtilsynet har pligt til at genvurdere sagen, når der er indgivet en rettidig klage, jf.
retssikkerhedsloven § 67. Socialtilsynet skal inden for en frist af 4 uger vurdere, om
afgørelsen skal fastholdes, eller om I kan få helt eller delvis medhold i klagen. Beslutter
socialtilsynet at fastholde sin tidligere afgørelse, sender socialtilsynet klagen videre til
Ankestyrelsen, der vil behandle klagen.
Anvendte regler
Her er de regler, vi behandler jeres sag efter.
Lov om socialtilsyn, LBK nr. 171 af 01/07/2022
•
•
•
§6
§8
Kvalitetsmodellen
Afgørelse om skærpet tilsyn og påbud
§ 10 Socialtilsynets underretningspligt
5
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
307
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0308.png
•
§ 22 Oplysninger på Tilbudsportalen
Bekendtgørelse om socialtilsyn, BEK nr. 469 af 21/04/2022
•
•
•
§ 8 Afgørelse om skærpet tilsyn, dialog, samt vilje og evne
§ 9 Orientering til kommuner
§ 25 Finansiering af skærpet tilsyn
Forvaltningsloven, LBK nr. 433 af 22/04/2014
•
§ 19 Partshøring
I kan finde lovgivningen på Retsinformation via vores hjemmeside Link
Venlig hilsen
Kirsten Brøndum
Sektionsleder
Socialtilsyn Hovedstaden
6
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
308
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0309.png
Tilsynsrapport
Driftsorienteret tilsyn, endelig rapport
Tilbuddets navn:
Fensmarkgade
Dato for generering af rapport:
22-05-2024
Status for godkendelse:
Rapporten er udarbejdet af:
Godkendt med skærpet tilsyn
Socialtilsyn Hovedstaden
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
309
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0310.png
Indholdsfortegnelse
Læsevejledning - Tilsynsrapportens indhold
Læsevejledning - Kvalitetsmodellen
Basisinformation
Basisinformation (Afdelinger)
Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet
Særligt fokus i tilsynet
Sanktioner
Uddannelse og beskæftigelse
Kriterium 1
Selvstændighed og relationer
Kriterium 2
Målgruppe, metoder og resultater
Kriterium 3
Sundhed og trivsel
Kriterium 4
Kriterium 5
Kriterium 6
Kriterium 7
Organisation og ledelse
Kriterium 8
Kriterium 9
Kompetencer
Kriterium 10
Fysiske rammer
Kriterium 14
Økonomi
Økonomi 1
Økonomi 2
Økonomi 3
Spindelvæv
Datakilder
Interviewkilder
Observationskilder
3
3
4
4
5
6
6
7
7
9
9
11
11
14
14
15
16
17
19
19
21
23
23
25
25
28
28
29
29
29
30
30
30
22-05-2024
Side 2 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
310
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0311.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Læsevejledning - Tilsynsr appor tens indhold$eg-pr int-section-heading-end$
Læsevejledning - Tilsynsrapportens indhold
Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om plejefamilien eller tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet
set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18 i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne er hentet fra Tilbudsportalen, hvor
der fremgår bl.a. stamoplysninger.
For tilbud med ere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering.
Udover en samlet vurdering af kvaliteten i plejefamilien eller tilbuddet, indeholder tilsynsrapporten en gennemgang af de syv temaer fra
kvalitetsmodellen, hvor der kan være lagt særligt fokus på udvalgte temaer. Et tilsyn kan godt indeholde mere end ét tilsynsbesøg, eksempelvis både
et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg, eller hos et tilbud med ere afdelinger. Ligeledes kan tilsynet være administrativt og ikke indeholde et
konkret tilsynsbesøg. Det fremgår af tilsynsrapporten, hvorvidt der har været et fysisk tilsynsbesøg, på hvilken afdeling, og hvorvidt det var anmeldt
eller uanmeldt.
$eg-pr int-section-heading-star t$Læsevejledning - Kvalitetsmodellen$eg-pr int-section-heading-end$
Læsevejledning - Kvalitetsmodellen
Socialtilsynet vurderer kvaliteten og sikrer dialogen med plejefamilien eller tilbuddet med udgangspunkt i kvalitetsmodellen, som beskrevet i
Bekendtgørelse om socialtilsyn. Kvalitetsmodellen giver et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af
kvaliteten.
Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af § 6, i Lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et
antal kvalitetskriterier. Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i plejefamilien eller tilbuddet. For hvert kriterium er fastlagt en
eller ere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis.
Vurderingen af en plejefamilie eller et tilbuds kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til
plejefamiliens eller tilbuddets godkendelse. Bedømmelsen af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om den
fornødne kvalitet er til stede. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden
for rammerne af temaet
Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i plejefamilien eller tilbuddet i praksis er tilstrækkelig, og om betingelserne
for godkendelsen fortsat er opfyldt. Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis
godkendelse og det driftsorienterede tilsyn. Ved en godkendelse vurderes der ud fra, om Socialtilsynet forventer, at plejefamilien eller tilbuddet kan
opfylde indikatorer og kriterier. Ved det driftsorienterede tilsyn bedømmes indikatorerne efter følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.
Bedømmelsen af indikatorerne understøtter vurderingen af kriterierne, hvilket resulterer i en samlet, skriftlig kvalitetsvurdering for hvert tema.
Hver indikator gives i forlængelse af den skriftlige bedømmelse en værdi (score) for opfyldelsesgraden. Ud fra den værdi, som indikatorerne er givet,
udregnes der automatisk en samlet værdi for opfyldelsesgraden for henholdsvis hvert kriterium og hvert tema. Værdien udregnes som et
gennemsnit af henholdsvis indikatorerne og kriteriernes værdier. Det samlede resultat af denne talmæssige bedømmelse udtrykkes gra sk i form af
et ”spindelvæv”.
Spindelvævet og scorer o entliggøres ikke på Tilbudsportalen. Spindelvæv og scorer giver overblik over kvalitetsbedømmelsen inden for hvert tema
og bruges i dialogen med plejefamilien eller tilbuddet om at fastholde og udvikle kvaliteten fremadrettet.
Efter endt høringsperiode vil den samlede vurdering, temavurderingerne samt eventuelle påbud eller vilkår blive publiceret på Tilbudsportalen.
Der henvises i øvrigt til
www.socialstyrelsen.dk
, hvor der kan ndes yderlige oplysninger om socialtilsynets kvalitetsvurdering.
22-05-2024
Side 3 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
311
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0312.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Basisinfor mation$eg-pr int-section-heading-end$
Basisinformation
Tilbuddets navn
Hovedadresse
Fensmarkgade
Fensmarkgade 65, 3.
2200 København N
Tlf.: 31186914
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: https://fensmarkgade.kk.dk
Tilbudsleder
CVR-nr.
Virksomhedstype
Tilbudstyper
Pladser i alt
Målgrupper
Mark Hansen
64942212
kommunal
Børne- og ungehjem som døgninstitution, § 43, stk. 1, nr. 6, og stk. 3
10
Anden psykisk vanskelighed
Andet socialt problem
Dømt til stra eretslig foranstaltning
Kriminalitet, ikke-personfarlig
Kriminalitet, personfarlig
Omsorgssvigt
Overgreb, andet
Personlighedsforstyrrelse
Stofmisbrug
Stressbelastning
Tilknytningsforstyrrelse
Udadreagerende adfærd
Kontaktoplysninger
Resultat af tilsynet
Status for godkendelse
Tilsynet er udført af
Tilsynskonsulenter
Godkendt med skærpet tilsyn
Socialtilsyn Hovedstaden
Jan Malling
Karen Scott
20-03-2024 09:00, Anmeldt, Fensmarkgade
21-02-2024 09:00, Anmeldt, Fensmarkgade
20-02-2024 09:00, Anmeldt, Fensmarkgade
14-02-2024 11:00, Uanmeldt, Fensmarkgade
Tilsynsbesøg
$eg-pr int-section-heading-star t$Basisinfor mation (Afdelinger )$eg-pr int-section-heading-end$
Basisinformation (Afdelinger)
Afdeling
Målgrupper
Pladser i alt
10
Tilbudstyper
Børne- og ungehjem som
døgninstitution, § 43, stk. 1,
nr. 6, og stk. 3
Fensmarkg Omsorgssvigt, Tilknytningsforstyrrelse, Udadreagerende adfærd, Stressbelastning,
ade
Anden psykisk vanskelighed, Dømt til stra eretslig foranstaltning, Stofmisbrug,
Overgreb, andet, Andet socialt problem, Kriminalitet, ikke-personfarlig,
Personlighedsforstyrrelse, Kriminalitet, personfarlig
22-05-2024
Side 4 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
312
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0313.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Samlet vur der ing af kvaliteten i tilbuddet$eg-pr int-section-heading-end$
Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet
Socialtilsyn Hovedstaden har i 2024 gennemført både anmeldte og et uanmeldt tilsynsbesøg på Døgninstitutionen Fensmarkgade. Socialtilsynet har
a agt uanmeldt tilsynsbesøg d. 14.2. samt anmeldte tilsynsbesøg d. 20.2., d. 21.2. og d. 20.3. 2024. Socialtilsynet har deltaget i en kursusdag med
den samlede personalegruppe, husmøde med beboere, afholdt møde med tilbuddets ledelse. 
Derudover har Socialtilsynet afholdt dialogmøde med tilbuddets ledelse og centerchef og repræsentanter fra CUKU Stab. 
Socialtilsyn Hovedstaden iværksatte skærpet tilsyn med Fensmarkgade, grundet omfattende bekymringer for den faglige kvalitet af tilbuddets
indsatser, herunder med bekymringer omkring ustabilitet i personalegruppen med omfattende sygefravær. Ligeledes var det vurderingen, at
tilbuddet manglede en klar pædagogisk retning, herunder med særlig opmærksomhed på unge med misbrug, samt unge der rømmede fra tilbuddet
og bragte sig i sårbare positioner. 
Derudover var der bekymringer omhandlende manglende overholdelse af egne procedurer i forbindelse med vold og trusler, samt at det blev
indskærpet at tilbuddet skulle sikre, at de overholdt deres oplysningspligt overfor Socialtilsynet. 
Socialtilsynet har ved det aktuelle tilsyn behandlet de nedenstående temaer, da de alle indgik i det skærpede tilsyn og derfor har været genstand for
opfølgning. Derudover er temaet selvstændighed og relationer medtaget. 
Uddannelse og beskæftigelse
Selvstændighed og relationer
Målgruppe, metoder og resultater
Sundhed og trivsel
Organisation og ledelse
Kompetencer
Fysiske rammer
Socialtilsynet har endvidere i den sammenhæng vægtet særligt indsatser i relation til skolegang, misbrug og familiesamarbejdet. 
Desuden er økonomi blevet behandlet i forbindelse med det aktuelle tilsyn. Socialtilsynet har dermed behandlet samtlige temaer i forbindelse med
det aktuelle tilsynsforløb.  
Socialtilsynet vurderer, at Fensmarkgades indsatser i middel grad understøtter de unge i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang.
Socialtilsynet bemærker positivt, at der i dokumentationen er eksempler, der viser en højere grad af systematik, vedholdenhed og insisteren fra
personalets side i relation til de unges skolegang. Samtidig er det fortsat vurderingen, at der ses en meget lav grad af stabilitet i de unges fremmøde,
hvormed der ikke er opnået de ønskede målsætninger. 
Det er Socialtilsynets vurdering, at Fensmarkgades indsatser tager udgangspunkt i en velbeskrevet målgruppe. Socialtilsynet bemærker ligeledes ved
de aktuelle tilsynsbesøg, at tilbuddet har formået at gennemføre vellykkede pædagogiske forløb, hvor unge er bragt i positiv udvikling og trivsel.
Samtidig bemærker Socialtilsynet, at tilbuddet fortsat fremstår udfordret omkring af egne retningslinjer og systematik. Det fremgår det af tilbuddets
egen dokumentation, at der har været perioder, hvor tilbuddets indsatser fremstår mindre systematiske, grundet sygemeldinger og manglende
stabilitet i medarbejdergruppen. Dette understøttes ligeledes af tilbuddets egne tilbagemeldinger, hvor det tilkendegives, at der først er opnået en
mere stabil medarbejdergruppe  ved ansættelses af nye medarbejdere i marts måned. 
Socialtilsynet bemærker positivt, at der er etableret en fast medarbejdergruppe ved det aktuelle tilsynsforløb, ligesom der ikke længere er nogle
langtidssygemeldte i tilbuddet. Endvidere bemærker Socialtilsynet positivt ved de aktuelle tilsynsbesøg, at medarbejderne fremstår både mere
insisterende og engagerede, hvilket vurderes at skabe bedre forudsætninger for at understøtte de unges udvikling og trivsel. Socialtilsynet
anerkender i den forbindelse den indsats som tilbuddet i samarbejde med centeret har gennemført. 
Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddets ledelse besidder relevante uddannelsesmæssige baggrunde og efteruddannelser indenfor ledelse samt
har mange års erfaring med målgruppen. Tilbuddet har været ramt af en større personalegennemstrømning, ligesom der har været omfattende
sygefravær i tilbuddet. Dette er ikke længere tilfældet, hvormed der nu kan arbejdes på at skabe stabilitet i personalegruppen og en mere ensartet
pædagogisk praksis. Socialtilsynet bemærker i forbindelse med det aktuelle tilsynsforløb, at der mangler et vist overblik over tilbuddets fysiske
rammer, hvilket tilbuddet oplyser løbende styrkes. Socialtilsynet har i forbindelse med dialogmøde modtaget opdateret handleplan, hvor dette
punkt ligeledes er medtaget. 
Samlet set er det vurderingen, at tilbuddets ledelse har iværksat en række opkvali cerende tiltag, men at der samtidig kan konstateres et manglende
overblik på nogle områder, herunder også tilbuddets interne håndtering af misbrug. Tilbuddet oplyser overfor Socialtilsynet, at det er et område, der
fortsat har stor opmærksomhed, samt at der arbejdes på at skabe større transparens og ensartethed omkring indsatsen, hvorfor Socialtilsynet
fremadrettet vil følge op på dette. 
Det fremgår af de fremsendte medarbejderlister at størstedelen tilbuddets medarbejdere råder over relevante faglige uddannelser, samt at en stor
del af tilbuddets medhjælpere er påbegyndt relevant opkvali cering. Sammen med en række nyansættelser, der alle har pædagogisk uddannelse, og
et opkvali cerende forløb for den samlede personalegruppe, er det vurderingen, at tilbuddet har taget en række relevante skridt, på vejen mod
større faglig ensartethed til gavn for tilbuddets målgruppe. 
I forbindelse med renovering af tilbuddets tag, har socialtilsynet givet Fensmarkgade dispensation til at rykke til ny matrikel på Sundholmsvej på
Amager. Socialtilsynet vurderer samlet set, at de nye rammer i middel grad understøtter de unges udvikling og trivsel. Socialtilsynet bemærker
særligt, at tilbuddets fællesarealer er mindre, hvorfor det stiller krav til tilbuddets evne til at organisere eksempelvis måltider, såfremt samtlige
beboere skal deltage. Desuden har socialtilsynet modtaget kritiske tilbagemeldinger fra både sagsbehandlere og forældre, i forbindelse med det
22-05-2024
Side 5 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
313
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0314.png
tidligere tilsynsbesøg. Ved det aktuelle tilsynsbesøg modtog Socialtilsynet atter tilbagemeldinger hvor beliggenheden blev problematiseret fra
forældres side, ligesom der var unge som i samtaler med Socialtilsynet udtrykte at området var utrygt, ligesom der blev rejst kritik af tilbuddets
rengøringsstandard fra de unges side. Socialtilsynet har ligeledes over ere tilsynsbesøg observeret, at de fysiske rammer nogle steder fremstår med
et forsømt og beskidt udtryk. Tilbuddet har overfor Socialtilsynet oplyst, at der er iværksat handleplan til at imødekomme dette. 
Samlet set vurderer Socialtilsynet, at tilbuddet har gennemført en række tiltag, der var beskrevet i egen tids- og handleplan for tilbuddet, herunder
med henblik på at sikre et styrket fagligt blik, at skabe mere plads til ledelse, samt at sikre ansættelse af kvali ceret arbejdskraft. Derudover var der
fokus på en styrkelse af interne retningslinjer og procedurer. Socialtilsynet oplever det positivt, at der er indhentet eksterne faglige kræfter til at
gennemføre opkvali cerende forløb for den samlede medarbejdergruppe og bemærker ligeledes positivt, at tilbuddets indsatser omkring skolegang
fremstår mere systematiske og insisterende. Samtidig bemærker Socialtilsynet positivt, at tilbuddet sammen med en række nyansættelser har
omlagt ledelsens skema, hvormed der er frigivet mere ledelseskapacitet, samtidig med at der sikres adgang til faglig sparring fra ledelsen til
medarbejderne, og at de unge sikres adgang til ledelsen gennem faste skemalagte dage. 
Socialtilsynet nder det samtidig fortsat bekymrende, at det fremgår, at tilbuddet indsatser omkring misbrugshåndtering virker mindre
systematiske, ligesom der er beskrivelser fra både forældre og unge, samt i tilbuddets egen dokumentation, der problematiserer tilbuddets
håndtering af rusmidler. Tilbuddets ledelse har redegjort for tilbuddets pædagogiske tilgang omkring misbrug i dialogmøde, men socialtilsynet
opfordrer fortsat til, at både beskrivelse og dokumentation af indsatser vedrørende misbrug styrkes for at sikre transparens og ensartethed. 
På baggrund af ovenstående er det samlet set Socialtilsynets vurdering, at en fortsættelse af skærpet tilsyn vil være nødvendigt, med henblik på at
sikre en tilstrækkelig opfølgning på de iværksatte initiativer og e ekterne af disse. 
$eg-pr int-section-heading-star t$Sær ligt fokus i tilsynet$eg-pr int-section-heading-end$
Særligt fokus i tilsynet
Opfølgning på skærpet tilsyn 2023
$eg-pr int-section-heading-star t$Sanktioner $eg-pr int-section-heading-end$
Sanktioner
Skærpet tilsyn
# Årsag
Socialtilsyn Hovedstaden har siden foråret 2023 modtaget en lang række
bekymringshenvendelser og underretninger om Fensmarkgade, der giver os
anledning til bekymring for, om kvaliteten af tilbuddet er tilstrækkelig høj.
Henvendelserne kommer fra ere forskellige personer, herunder med
forskellig tilknytning til tilbuddet, visiterende myndigheder samt andre
o entlige instanser, og de tegner samlet set et billede af et tilbud med lav
kvalitet inden for stort set alle temaerne af kvalitetsmodellen, jf. bilag 1 i
socialtilsynsbekendtgørelsen. Visse af bekymringspunkterne falder uden for
socialtilsynets myndigheds kompetence og er derfor overdraget til hhv.
Arbejdstilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed. Tilsynsbesøgene og
oplysninger indhentet i forbindelse hermed bekræfter i vid udstrækning det
billede, som bekymringshenvendelserne tegner. Det er Socialtilsynets
samlede vurdering, at Fensmarkgade på nuværende tidspunkt ikke har den
kvalitet, som må forventes af et højt specialiseret tilbud til en målgruppe af
meget udsatte og kriminalitetstruede unge.
Status
Udstedt
Dato for varsling Dato for udstedelse Frist for udløb
20-12-2023
20-04-2024
Påbud
Ingen påbud
Vilkår
Ingen vilkår
22-05-2024
Side 6 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
314
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0315.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Uddannelse og beskæftigelse$eg-pr int-section-heading-end$
Uddannelse og beskæftigelse
Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et
væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes
behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller
beskæftigelse for borgerne. Uddannelse og beskæftigelse omfatter såvel ordinær grundskole, uddannelse og beskæftigelse som forskellige former for
særlige grundskole-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud eller samværs- og aktivitetstilbud. For børn under den skolepligtige alder er dagtilbud et
væsentligt element i forhold til barnets udvikling og læring. Det er desuden vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige
for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås.
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at Fensmarkgade i middel grad understøtter de unge i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse
og beskæftigelse. Socialtilsynet bemærker, at der i det fremsendte materiale er undtagelser, hvor der er beskrivelser af mere vellykkede forløb,
men samtidig er der beskrivelser med ekstremt lavt fremmøde, hvorfor den samlede vurdering er, at temaet vurderes opfyldt i middel grad. I den
tilsendte dokumentation bemærker Socialtilsynet positivt, at tilbuddet i højere grad fremstår systematiske i deres indsatser omkring
morgenvækning, morgenmad og transport, ligesom Socialtilsynet positivt bemærker en vilje til samarbejde med de skoletilbud borgerne er
tilknyttet. 
I samtaler med både ledelse, medarbejdere og forældre beskrives samlet set fortsat lav stabilitet i fremmødet, hvilket ligeledes understøttes af 
tilbuddets egne evalueringer. Socialtilsynet anerkender, at tilbuddets målgruppe ofte er kendetegnet ved at have udfordringer i relation til
skolegang. 
Gennemsnitlig bedømmelse
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 1$eg-pr int-section-heading-end$
3,0
Kriterium 1
Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vurderer, at Fensmarkgade i middel grad understøtter de unge i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse
og beskæftigelse. Socialtilsynet vurderer samtidigt, at der er enkelte unge, der i højere grad synes at være i positiv udvikling i relation til dette, men
at det samlede indtryk er, at størstedelen af de unge har en lav grad af stabilitet i deres fremmøde, samt mere generelt udtrykker utilfredshed med
deres aktuelle uddannelsessituation. 
Socialtilsynet bemærker positivt, at der fra tilbuddets side arbejdes mere systematisk med morgenvækning, kørsel, tilbud om morgenmad, hvilket
vurderes at skabe bedre forudsætninger for at de unge på sigt kan opnå større stabilitet i relation til deres skoletilbud. 
Indikator 1.a
Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte borgernes skolegang, uddannelse, beskæftigelse eller
samværs- og aktivitetstilbud, og der følges op herpå.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 1.a
Socialtilsynet har i bedømmelsen vægtet fremsendt dokumentation på udvalgte børn og unge og sammenholdt dette med tilbagemeldinger fra
børn, unge, medarbejdere, forældre og sagsbehandlere. Det er socialtilsynets vurdering at der er stor variation i beskrivelserne af konkrete
målsætninger omhandlende både skolegang og fritidsaktiviteter for tilbuddets borgere. I nogle dokumenter fremgår det, at der er opstillet mål
både i handleplan og i egen intern dokumentation, ligesom det fremgår i daglig journalisering, at tilbuddet følger op på dette. I andre dokumenter
fremgår det, at der ikke er systematisk opfølgning, ligesom målene fremstår mindre konkrete eller fraværende. I samtaler giver både medarbejdere
og unge udtryk for, at der er opmærksomhed på skolegang og at man i indsatserne søger at skabe stabilitet. Samlet vurderes indikatoren opfyldt i
middel grad. 
22-05-2024
Side 7 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
315
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0316.png
Indikator 1.b
Borgerne er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, beskæftigelse, eller samværs- og aktivitetstilbud. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller
grundskoletilbud.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 1.b
Det er Socialtilsynets vurdering, at størstedelen af tilbuddets børn og unge er tilknyttet et dagtilbud ved de aktuelle tilsynsbesøg. I det fremsendte
materiale, er det oplyst at 9 ud af 10 unge aktuelt er tilknyttet undervisningstilbud, der kan strække sig fra almindelig folkeskole til specialtilbud i
regi af Københavns kommune som  dagbehandling og lignende. En enkelt ung er uden skoletilbud, men det fremgår at vedkommende er i arbejde.
På denne baggrund vurderes indikatoren at være opfyldt i høj grad. 
Indikator 1.d
Børnene/de unge i tilbuddet har et stabilt fremmøde i deres dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse.
Bedømmelse
2
Bedømmelse af Indikator 1.d
Socialtilsynet fastholder bedømmelsen, der er baseret på tilbagemeldinger fra henholdsvis medarbejdere, unge, sagsbehandlere og forældre. Dette
sammenholdt med fremsendt dokumentation, hvor det både i de daglige journaliseringer, samt den øvrige fremsendte dokumentation fremgår, at
ere unge har lange perioder uden fremmøde, hvorfor det samlet set er vurderingen, at børnene/de unge i tilbuddet i lav grad har et stabilt
fremmøde i deres skoletilbud. Samtidig fremgår det at enkelte har større stabilitet i deres skolegang, men det overvejende indtryk er, at der er en
meget lav grad af stabilitet omkring borgernes fremmøde. Bedømmelsen fastholdes på dette grundlag. 
Indikator 1.e
Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter børnenes/de unges læring i relation til deres dagtilbud, skolegang eller uddannelse.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 1.e
Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddets indsatser i middel grad understøtter børnene/de unges læring i relation til skoletilbud eller
uddannelse. Socialtilsynet bemærker positivt, at tilbuddet yder en mere systematisk og struktureret indsats omkring både morgenvækning og
kørsel til uddannelse og skoler. Samtidig fremgår det af fremsendt dokumentation, at tilbuddet ligeledes er aktive og opsøgende i forhold til
samarbejde med borgernes skoletilbud. 
Socialtilsynet bemærker dog samtidigt, at ere af de unge har omfattende fravær, hvilket også bekræftes af tilbuddet i høringssvar. Det fremgår
dog, at tilbuddet har to unge, hvor fremmødet er stabilt, to unge hvor der efter afklaringsforløb er fundet relevante skoletilbud, samt re unge med
lavt fremmøde, hvor der er afprøvet ere fagligt relevante tiltag med henblik på at understøtte de unges skolegang og adgang til læringsmiljøer.
Indikatoren vurderes fortsat opfyldt i middel grad. 
22-05-2024
Side 8 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
316
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0317.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Selvstændighed og r elationer $eg-pr int-section-heading-end$
Selvstændighed og relationer
Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i
overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og
aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder netværk og relationer på sociale medier, samt at tilbuddet understøtter børnene og/eller de unge
i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at borgerne opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der
kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv. For børn
og/eller de unge gælder det, at tilbuddet forbereder dem til et selvstændigt voksenliv. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod
disse mål, og at det afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for
borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk. For børn og unge er det
væsentligt, at tilbuddet har opmærksomhed på at understøtte gode relationer til eventuelle søskende og til venner. Det er desuden centralt, at børnene
og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller ere voksne, der har en positiv betydning for deres liv.
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at Fensmarkgade i et vist omfang gennem relevante socialfaglige indsatser styrker de unges kompetencer til at indgå i
sociale relationer og derigennem på sigt opnå større selvstændighed. I det modtagne dokumentationsmateriale fremgår det, at der opstilles mål
omkring deltagelse i fællesskabet, tilbud om aktiviteter og tilstedeværelse i fælleslokaler. Der ses dog varierende resultater omkring dette, ligesom
der er beskrivelser af interne kon ikter, der vurderes at reducere sandsynligheden for øget samvær og fællesdeltagelse. Socialtilsynet bemærker
dog positivt, at tilbuddet er opsøgende i forhold til kon ikter og tilbyder kon iktmægling. 
Samtidig fremgår det at det fremsendte dokumentationsmateriale, at blot en enkelt af de aktuelt indskrevne unge har et fritidstilbud uden for
tilbuddet, hvormed det samlede indtryk bliver, at tilbuddet kun i meget lav grad formår, at integrere de unge i fritidstilbud, fritidsjobs eller på
anden måde, at gøre brug af lokalområdet på socialfaglig relevant måde. 
Socialtilsynet vægter dog samtidig positivt, at i samtaler med unge fremhæves det, at der opleves en gruppe, der oplever en stor grad af
fællesskab, samt at denne gruppe ligeledes gør brug af tilbuddets fællesområder og udviser interesse i deltagelse i både fællesmåltider og tilbudte
aktiviteter. I tilbuddets egen dokumentation fremgår det ligeledes, at der arbejdes opsøgende omkring at invitere samtlige unge ind i fællesskabet,
samt at tilbyde internt arrangerede aktiviteter til gavn for målgruppen. 
Gennemsnitlig bedømmelse
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 2$eg-pr int-section-heading-end$
3,3
Kriterium 2
Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed
Bedømmelse af kriterium
Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet i et vist omfang arbejder på at styrke borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og på sigt
opnå større selvstændighed. I den fremsendte dokumentation fremgår det, at der arbejdes med målsætninger omkring deltagelse i fællesskabet,
tilstedeværelse i fælleslokaler og tilbud om aktiviteter. Samtidig så fremgår det,  at der opnås meget lidt udvikling på netop disse områder,
herunder med ere eksempler på intern uro i ungegruppen og deraf manglende lyst til deltagelse i både fællesaktiviteter og fællesspisning, hvilket
vurderes at reducere tilbuddets evne til at arbejde med de unges sociale færdigheder i gruppesamspil. Socialtilsynet vurderer dog positivt, at
tilbuddet i sin indsats tilbyder aktiviteter og arbejder opsøgende omkring de unge, men der ses fortsat meget stor variation i resultaterne. Samtidig
vurderer Socialtilsynet positivt, at der er unge, som i samtale med socialtilsynet udtrykker stor glæde ved tilbuddet, samt en oplevelse af, at der er
en gruppe, der gør brug af fællesområderne, som samtidig er deltagende i fællesmåltider og deltager i fællesaktiviteter. 
22-05-2024
Side 9 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
317
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0318.png
Indikator 2.a
Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte udvikling af borgernes kompetencer til at indgå i
sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt, og der følges op herpå.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 2.a
Socialtilsynet har modtaget dokumentationsmateriale på udvalgte borgere i tilbuddet. Det er vurderingen at tilbuddets dokumentation har en vis
variation, både i relation til opstilling af konkrete og individuelle målsætninger, samt hvordan og hvornår der følges op på disse. Det er
vurderingen, at tilbuddet arbejder med opmærksomhed på borgernes sociale færdigheder samt evne og vilje til at indgå i sociale relationer.
Samtidig fremgår det af det fremsendte materiale, at der er eksempler på manglende og uensartet opfølgning, hvormed den samlede systematik
efterlader et mere vilkårligt indtryk. 
Endvidere fremgår det, at den samlede ungegruppe i tilbuddet aktuelt er påvirket af interne kon ikter, hvilket påvirker tilbuddets evne og mulighed
for at skabe rammer for sociale samspil med alle borgere. Socialtilsynet bemærker samtidigt positivt, at der er unge, som i samtaler med
socialtilsynet udtrykker stor glæde ved netop fællesskabet og oplevelsen af sammenhold i ungegruppen, hvilket afspejler sig i netop brugen af
fællesområderne og de tilbudte aktiviteter. Indikatoren vurderes på dette grundlag at være opfyldt i middel grad. 
Indikator 2.b
Borgerne indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 2.b
I bedømmelsen er lagt vægt på fremsendt liste over unge, som angiver en fritidsaktivitet for 1 ud af 10 unge. 
I det fremsendte dokumentationsmateriale fremgår det dog, at der i perioder har været unge tilknyttet fritidsaktiviteter, herunder også
beskæftigelse. Det fremgår at ere af de unge ønsker at påbegynde fritidsaktiviteter, men ikke at der er opstartet forløb, og ej heller at der er
opnået stabilitet i forhold til dette. 
Tilbuddet oplyser i høringssvar, at der aktuelt er ere unge tilknyttet fritidsaktiviteter, herunder nogle i foreningslivet og andre i Fitnesscenter i
samspil med tilbuddets medarbejdere. Samtidig er der i perioder unge med rtidsjobs, selv om der ikke er opnået stabilitet på området, vurderes
indikatoren opfyldt i middel grad.  
Indikator 2.c
Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 2.c
Ved det aktuelle tilsyn fremgår det, at ere unge har kontinuerlig kontakt med deres forældre. Socialtilsynet har modtaget dokumentation, der
beskriver samvær og kontakt mellem både de unge og forældre, samt mellem forældre og tilbud. Der er ligeledes beskrivelser af mere
problemfyldte kontaktformer, men hvor det samtidig fremgår at tilbuddet yder en indsats af positiv karakter. 
Socialtilsynet har modtaget blandede tilbagemeldinger fra forældre omhandlende oplevelsen af samarbejdet med tilbuddet, hvor der beskrives
både positive oplevelser omkring kontakt til både afdelingsleder samt kontaktpersoner, samtidig med at der er tilbagemeldinger der beskriver
manglende systematik og aftaler der ikke overholdes. Det samlede indtryk er, at tilbuddet understøtter samvær med familie, men at indsatsen ikke
opleves konsistent, hvorfor bedømmelsen fastholdes. 
Indikator 2.f
Børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller ere voksne, der har en positiv betydning for deres liv.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 2.f
Socialtilsynet bedømmer at indikatoren er opfyldt i høj grad. Det fremgår af den fremsendte dokumentation, at de unge giver udtryk for, at have en
fortrolig relation til en eller ere voksne, der har en positiv betydning for deres liv. Det fremgår at der for størstedelen af de unge er etableret
kontakt til deres familier, eller at der er eksterne fagpersoner tilknyttet som de unge udtrykker tillid til. Det fremgår af det modtagne materiale, at
der er enkelte borgere, hvor det er mere usikkert hvorvidt de har fortrolige relationer, hvorfor indikatoren vurderes opfyldt i høj grad. 
22-05-2024
Side 10 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
318
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0319.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Målgr uppe, metoder og r esultater $eg-pr int-section-heading-end$
Målgruppe, metoder og resultater
Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel og
resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder.
Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de konkrete mål, som
tilbuddet i samarbejde med borgerne sætter for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. De konkrete mål skal ses i sammenhæng med de mål, der er
opstillet fra de anbringende eller visiterende kommuner. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og
kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv e ekt.
Vurdering af tema
Det er Socialtilsynets vurdering, at Fensmarkgades indsatser tager udgangspunkt i en velbeskrevet målgruppe. Målgruppen beskrives som
kriminelle og/eller kriminalitetstruede unge, unge med stofmisbrug, udadreagerende adfærd og unge der er idømt stra eretslig foranstaltning. Af
faglige tilgange oplyser tilbuddet selv på tilbudsportalen, at der arbejdes med narrativ pædagogik og social færdighedstræning. Der nævnes
relationspædagogiske tilgange, ligesom tilbuddet på egen hjemmeside oplyser at der arbejdes med fokus på det relationelle, det anerkendende og
at der arbejdes med at skabe en tryg hverdag med familie og venner, en aktiv hverdag med uddannelse og arbejde samt udvikling af sunde
relationer og fællesskaber. Der står ligeledes, at tilbuddet er eksperter i at reducere bekymrende forbrug af rusmidler samt socialpædagogiske
indsatser i hjemmet. Det er vurderingen at de beskrevne metoder er velvalgte til tilbuddets målgruppe, ligesom de udpegede fokusområder, synes
at være særligt relevante for tilbuddets målgruppe. 
Ved det aktuelle tilsynsbesøg i 2024 er det fortsat Socialtilsynets vurdering, at tilbuddet har formået at gennemføre vellykkede pædagogiske forløb,
hvor unge er bragt i  udvikling og trivsel, hvilket understøttes af udsagn fra unge, forældre, sagsbehandlere, medarbejdere og ledelse. Samtidig
fremgår det af det modtagne dokumentationsmateriale, samt i samtaler med forældre, at der er forløb hvor der i mindre grad er opnået udvikling,
ligesom der er beskrivelser af stagnation, hvormed det samlede billede bliver mere uklart. Endvidere fremgår det af materialet, at tilbuddet har haft
udfordringer omkring intern systematik, hvormed evalueringer ikke er afholdt og tilbuddets metodegreb dermed virker mindre systematiske og
strukturerede. 
Socialtilsynet har bemærket at særligt indsatserne omkring misbrug er vanskelige at vurdere e ekten af, da der samlet set opleves at mangle
systematik, hvilket må vurderes som en kvalitetsmangel på et specialiseret tilbud til unge, der netop har et stort behov for en systematisk tilgang til
deres misbrugsproblematik.
Tilbuddet har haft en periode med en større personalegennemstrømning, hvilket må forventes at påvirke tilbuddets evne til at tilvejebringe
systematik og stabilitet i indsatserne. Socialtilsynet er ved det aktuelle tilsynsbesøg oplyst, at tilbuddet har ansat nye medarbejdere, hvormed der
nu er etableret en fast medarbejdergruppe, hvilket vurderes at være til gavn for målgruppen, herunder også tilbuddets evne til at arbejde mere
systematisk. Dette understøttes ligeledes af ledelsens egne tilbagemeldinger, der bekræfter, at der nu er opnået en stabil medarbejdergruppe,
hvormed der kan iværksættes kvali cerede forløb båret af systematik og struktur. 
Gennemsnitlig bedømmelse
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 3$eg-pr int-section-heading-end$
2,8
Kriterium 3
Tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vurderer, at Fensmarkgades indsats i høj grad tager afsæt i en tydelig målgruppe og at de indskrevne unge også matcher denne
målgruppe. Ligeledes fremgår det af den fremsendte dokumentation, at tilbuddet anvender relevante dokumentationsredskaber, samt at der føres
daglig journalisering med henblik på at skabe systematik og læring omkring borgerne i tilbuddet. 
Socialtilsynet kan dog i vilkårligt udvalgt dokumentation se, at der er forløb, hvor der mangler opfølgning, eller hvor det i mindre grad er tydeligt
hvordan og hvornår indsatserne evalueres. Socialtilsynet bemærker positivt, at det fremgår af det modtagne materiale, at der arbejdes insisterende
med morgenvækninger og støtte til skolegang, herunder også samarbejde med tilknyttede uddannelsesinstitutioner. Det er dog i mindre grad
tydeligt hvorledes tilbuddet arbejder på at reducere misbrug, hvilket ligeledes problematiseres af både forældre og unge i samtaler med
socialtilsynet i forbindelse med tilsynet. 
Samlet set er det dog Socialtilsynets vurdering, at tilbuddets målgrupper og indsatser skal balancere en række komplekse problemstillinger, der
stiller omfattende krav til tilbuddets evne til, at navigere kvali ceret i dette. Det er fortsat Socialtilsynets vurdering, at tilbuddet i forhold til misbrug,
interne stridigheder, vold og trusler mangler en systematik og dermed ensartethed i deres tilrettelæggelse af indsatserne, herunder at tilbuddet
overholder egne procedurer og retningslinjer, eller skaber tilstrækkelig klarhed omkring disse. 
22-05-2024
Side 11 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
319
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0320.png
Indikator 3.a
Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgrupper.
Bedømmelse
2
Bedømmelse af Indikator 3.a
Fensmarkgade oplyser på tilbudsportalen, at metodegrebene er narrativ pædagogik og social færdighedstræning. Der arbejdes med fokus på det
relationelle, det anerkendende og at der arbejdes med at skabe en tryg hverdag med familie og venner, en aktiv hverdag med uddannelse og
arbejde samt udvikling af sunde relationer og fællesskaber. På tilbuddets hjemmeside står der, at tilbuddet er eksperter i at reducere bekymrende
forbrug af rusmidler samt socialpædagogiske indsatser i hjemmet. Det er vurderingen, at de beskrevne metoder er velvalgte til tilbuddets
målgruppe, ligesom de udpegede fokusområder, synes at være særligt relevante for tilbuddets målgruppe. 
Socialtilsynet har ved det aktuelle tilsynsbesøg talt med unge, der udtrykker, at de oplever at personalet er tilgængelige samt at de er gode at tale
med. Det er oplevelsen at de forsøger at hjælpe en, når man henvender sig med ønske om hjælp. Samtidig har Socialtilsynet modtaget
tilbagemeldinger fra forældre, hvor der beskrives at der særligt i forhold til misbrug opleves en meget liberal tilgang fra tilbuddets side, hvor det er
vanskeligt at vurdere hvad indsatsen egentlig er. Der er forældre, der beskriver at have overværet unge, der ryger foran tilbuddet uden at
medarbejdere griber ind, ligesom der i det fremsendte dokumentationsmateriale er ere eksempler på indtagelse af rusmidler, uden at det
fremstår tydeligt hvorledes der bliver handlet på dette. 
Socialtilsynet får ligeledes orientering fra unge i forbindelse med tilsynsbesøget om, at der er andre unge der ryger joints indendørs i tilbuddet
uden at der bliver grebet ind, hvorfor det for Socialtilsynet er vanskeligt at se, hvorledes der arbejdes systematisk med at reducere bekymrende
misbrug hos målgruppen. 
Socialtilsynet bemærker positivt, at tilbuddet søger at etablere fællesaktiviteter, med henblik på at understøtte social færdighedstræning for
målgruppen. Ved det aktuelle tilsynsbesøg fremgik det i samtaler med unge, at nogle unge beskriver oplevelsen af fællesskab, samt at de gjorde
brug af fællesområderne og var deltagende i tilbuddets aktiviteter. Ligeledes bemærkede Socialtilsynet positivt, at tilbuddets tilgange omkring
skolegang og morgenvækning fremstod mere systematisk og insisterende, hvilket vurderes positivt. 
I forhold til forældresamarbejdet har Socialtilsynet modtaget blandede tilbagemeldinger, hvor der er beskrivelser, der varierer fra tilkendegivelse af
tillid til indsatserne, til mindre grad af tillid, ligesom der beskrives forløb med oplevelser af manglende overholdelse af aftaler i samarbejdet, samt
beskrivelser hvor der opleves et tæt samarbejde. Samlet set er det vurderingen at indikatoren er opfyldt i middel grad. 
Indikator 3.b
Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 3.b
Socialtilsynet har modtaget dokumentation fra tilbuddet omhandlende fem vilkårligt udpegede unge. Tilbuddet gør brug af AOA, der er et
analyseredskab, der fungerer som procesredskab til at understøtte en løbende evaluering og justering af tilbuddets indsatser. Samtidig har
Socialtilsynet modtaget statusskrivelser på de samme beboere samt daglig journalisering. Skrivelserne indeholder målsætninger samt erfaringer og
kendskab til den enkelte unge. Det fremgår, at der opstilles mål, om end de fremstår mindre konkrete og dermed svært målbare. Det fremgår at de
opstillede målsætninger løbende skal evalueres og skaleres, hvorefter der enten skal opstilles nye målsætninger, eller indsatserne skal fortsætte. I
det modtagne materiale, er der ikke en tydelig systematik for hvornår eller hvordan der evalueres og skaleres, hvormed dokumentationen fremstår
vilkårlig og bærer præg af manglende systematisk opfølgning. Der er skaleringer der er foretaget med 3 måneders mellemrum, for derefter at
mangle evalueringer i et år, hvorefter der atter er evalueringer, men i et andet format med andre skaleringer. Dermed bliver det vanskeligt at se
hvordan tilbuddet gør brug af redskabet til løbende at sikre både læring, borgerkendskab og forbedring af indsatsen. Socialtilsynet vurderer at
indikatoren er opfyldt i middel grad. 
22-05-2024
Side 12 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
320
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0321.png
Indikator 3.c
Tilbuddet opnår positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 3.c
Socialtilsynet har modtaget dokumentation på fem af tilbuddets borgere, hvilket udgør halvdelen af tilbuddets pladser, i forbindelse med det
aktuelle tilsyn. Det er vurderingen at der er opnået positive resultater i et af de beskrevne forløb. Derudover er der to forløb, der begge er meget
nye, hvorfor det er vanskeligt at afgøre hvorvidt der er opnået positive resultater på nuværende tidspunkt. De to resterende forløb er der i mindre
grad opnået positive resultater, men der beskrives visse fremskridt i relation til visiterende kommunes opstillede målsætninger. Det synes særligt
at være forholdene omkring skolegang, hvor der ikke er opnået stabilitet, ligesom der ikke er fritidsaktiviteter eller anden tilknytning til
foreningslivet og lignende uden for tilbuddet. Samtidig fremgår det fortsat i dokumentationen, at det ikke er lykkes at reducere misbrug hos
udvalgte borgere. 
Socialtilsynet bemærker dog positivt, at i samtaler med to unge i forbindelse med et tilsynsbesøg, gives der udtryk for, at de oplever at være i
udvikling, samt at de oplever en større grad af tilknytning til andre fra ungegruppen og dermed fællesskabet. Begge disse unge giver dog samtidig
udtryk for savn omkring personale, der er ophørt i tilbuddet, hvilket de beskriver har påvirket dem. Socialtilsynet vurderer at indikatoren fortsat er
opfyldt i middel grad.  
Indikator 3.d
Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 3.d
Det fremgår af det modtagne materiale, at Fensmarkgade samarbejder med en række eksterne aktører, med henblik på at understøtte, at målene
for borgerne opnås. Socialtilsynet kan konstatere, at tilbuddet samarbejder med de skoletilbud de unge er tilknyttet, ligesom det fremgår af
fremsendt dokumentation, at der samarbejdes med et misbrugstilbud, der er etableret kontakt til både psykologer og psykiatrien og det fremgår at
der ydes støtte til aftaler med henholdsvis læger og tandlæger. Derudover fremgår det, at der samarbejdes med centersygeplejersken, der bistår
med opgaveløsning og rådgivning i tilbuddet. 
I samtaler med forældre modtager Socialtilsynet fortsat blandede tilbagemeldinger, hvor der både beskrives tillid til samarbejdet, samt
tilbagemeldinger hvor der gives udtryk for manglende tillid til tilbuddets indsatser. 
22-05-2024
Side 13 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
321
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0322.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Sundhed og tr ivsel$eg-pr int-section-heading-end$
Sundhed og trivsel
Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og
indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning samt
uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det kan også være i forhold til færden på sociale medier. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes
værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv
samt hverdagen i tilbuddet. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder
dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet
forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i
forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb.
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at Fensmarkgade samlet set i middel grad understøtter de unges fysiske og mentale sundhed og trivsel. Socialtilsynet
vægter de positive tilbagemeldinger fra unge i samtaler med Socialtilsynet, ligesom Socialtilsynet vægter egne observationer i forbindelse med en
række tilsynsbesøg, hvor det fremgik, at tilbuddet arbejder aktivt på at skabe inddragelse og sikre medbestemmelse til ungegruppen. 
Socialtilsynet vægter ligeledes at tilbuddet aktivt samarbejder med læger, tandlæger, psykologer og centerets egne interne sygeplejerske til gavn
for målgruppen. Socialtilsynet kan i mindre grad se hvorledes tilbuddet søger at arbejde på at reducere de unges misbrug, hvilket er
problematiseret både af unge og forældre i samtaler med socialtilsynet. Derudover har der ved det aktuelle tilsyn været interne kon ikter i
ungegruppen, der vurderes at have ind ydelse på unges trivsel. Det er Socialtilsynets oplevelse, at tilbuddet har rettet stadigt mere
opmærksomhed mod såvel indsatser omkring misbrug som indsatser omkring interne stridigheder i ungegruppen, hvormed det er vurderingen, at
der på sigt vil kunne observeres en stigende systematik omkring dette. 
Tilbuddets nye beliggenhed omtales ligeledes som mindre trygt af både unge og enkelte forældre, der beskriver beliggenheden som værende
problematisk eller direkte uegnet til unge mennesker. Samtidig er der unge og forældre der udtaler sig mere positivt, ligesom tilbuddets
medarbejdere og ledelse giver udtryk for tilfredshed med de nuværende rammer. 
Gennemsnitlig bedømmelse
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 4$eg-pr int-section-heading-end$
3,3
Kriterium 4
Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vurderer fortsat, at Fensmarkgade i høj grad understøtter de indskrevne unges selvbestemmelse og medbestemmelse. I vurderingen
er lagt vægt på positive tilbagemeldinger fra de unge som socialtilsynet havde samtaler med ved det aktuelle tilsyn, samt de unge som
Socialtilsynet havde samtaler med ved tidligere tilsynsbesøg. Socialtilsynet kan ved det aktuelle tilsynsbesøg observere inddragelse af de unge,
samt eksempler på at man søger at skabe rum for ind ydelse og medbestemmelse i ungegruppen. 
Indikator 4.a
Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 4.a
Socialtilsynet vurderer at de unge i høj grad oplever at blive hørt, respekteret og anerkendt. De unge som Socialtilsynet talte med det det aktuelle
tilsyn, samt ved tidligere tilsyn tilkendegiver, at de oplever at blive hørt samt respekteret. De unge fremhæver i den forbindelse deres
kontaktpersoner som værende centrale i den forbindelse. De unge omtaler at der til tider kan opleves, at man skal gentage ting ere gange inden
der bliver handlet på det, hvilket giver indtryk af, at der er ting, der ikke bliver kommunikeret videre. Dette understøttes ligeledes af forældre, der
bekræfter at der er en oplevelse af, at de unge bliver mødt anerkendende, men at der kan være ting som der ikke bliver fulgt op på, hvilket kan
efterlade et indtryk af, at man i mindre grad bliver respekteret og anerkendt. Ved det aktuelle tilsyn nævnes både indretning af værelser, der
mangler opfølgning, samt hashrygning og manglende rengøring som områder, der gentagne gange bliver fortalt til personalet, uden at der handles
på det, hvilket dermed kan tolkes som manglende anerkendelse.
Samtidig bemærker Socialtilsynet, at der i det fremsendte materiale er ere beskrivelser af interne stridigheder og trusler, der fremstår uløst,
hvilket ligeledes kan bidrage til en oplevelse af ikke at blive hørt eller taget tilstrækkeligt alvorligt. 
Det samlede indtryk er at indikatoren er opfyldt i  middel grad. 
22-05-2024
Side 14 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
322
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0323.png
Indikator 4.b
Borgerne inddrages i og har ind ydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 4.b
Det er Socialtilsynets vurdering, at de unge på Fensmarkgade både søges inddraget, samt at de tilbydes ind ydelse på hverdagen og beslutninger
vedrørende dem selv. I samtaler med de unge giver de udtryk for, at de inddrages omkring måltider, aktiviteter og rejser. Socialtilsynet har
ligeledes deltaget i et husmøde på tilbuddet, hvor det fremgik, at man søgte at inddrage de unge, der deltog i mødet. Socialtilsynet bemærkede
samtidigt, at fremmødet og dermed deltagelsen i mødet var tre unge. 
Samtidig fremgår det af den fremsendte dokumentation, at de unge inddrages i forhold til valg af aktivitetstilbud og fritidsaktiviteter, selv om der
ved tilsynets afholdelse blot var en enkelt ung tilknyttet et fritidstilbud uden for tilbuddet. 
Tilbuddet oplyser i høringssvar, at der aktuelt er ere unge tilknyttet fritidsaktiviteter, herunder nogle i foreningslivet og andre i tnesscenter i
samspil med tilbuddets medarbejdere. Samtidig er der perioder med unge i fritidsjobs. Indikatoren vurderes på baggrund af dette, at være opfyldt i
høj grad. 
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 5$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 5
Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vurderer, at Fensmarkgade middel grad understøtter de unges fysiske og mentale sundhed og trivsel. I vurderingen vægtes positive
tilbagemeldinger fra de unge som socialtilsynet talte med, der gav udtryk for trivsel. Socialtilsynet bemærker ligeledes positivt, at de unge fremstår
trygge i samspillet med medarbejderne. I det fremsendte dokumentationsmateriale fremgår det ligeledes, at tilbuddet arbejder understøttende
omkring adgang til besøg hos læger, tandlæger, psykologer, familiebehandling og misbrugssamtaler. Socialtilsynet bemærker ligeledes, at
indsatserne omkring de unges skolegang fremstår understøttende og tålmodigt insisterende. 
Socialtilsynet modtager ligeledes tilbagemeldinger omkring unge, der er mere isolerede og som fravælger fællesskabet, ligesom der er beskrivelser
af interne stridigheder med et højt kon iktniveau, hvor tilbuddet dog yder støtte til både kon iktmægling, ligesom der motiveres til deltagelse i
fællesskabet. 
Socialtilsynet er ved dette tilsynsbesøg igen oplyst om udfordringer, der relaterer til tilbuddets nye beliggenhed, hvor både unge og forældre giver
udtryk for utryghed, grundet et hårdt miljø i nærområdet. 
Indikator 5.a
Borgerne trives i tilbuddet.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 5.a
Socialtilsynet vurderer fortsat, at indikatoren er opfyldt i middel grad. Socialtilsynet vægter positivt, at der er unge, som i samtaler med
Socialtilsynet orienterer om, at der er en gruppe på omkring halvdelen af beboerne, der oplever trivsel og som vurderer at tilbuddet er godt. De
unge fremhæver, at der er et godt fællesskab i denne gruppe, samt at der tilbydes aktiviteter med kontaktpædagoger som de sætter pris på.
Samtidig opleves at de modtager støtte til skolegang, herunder kørsel, der også fremhæves som noget positivt. De unge nævner ligeledes, at den
uro der har været i personalegruppen, samt den aktuelle mediesag, påvirker dem. 
Samtidig er der unge, der er mere isolerede, hvor det fremgår af dokumentationsmaterialet, at de primært opholder sig på deres værelser, at de
vælger fællesskabet fra, at de giver udtryk for utryghed. Dette understøttes ligeledes i samtaler med forældre. 
Både unge og forældre udtrykker ligeledes, at tilbuddets beliggenhed medfører en vis grad af utryghed, som der gives tydeligt udtryk for, at både
unge og forældre har en vis bekymring omkring, samt at det påvirker de unges trivsel i en mindre positiv retning. 
22-05-2024
Side 15 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
323
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0324.png
Indikator 5.b
Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 5.b
Socialtilsynet vurderer at indikatoren er opfyldt i høj grad, med udgangspunkt i det tilsendte dokumentationsmateriale, hvor det fremgår at der
samarbejdes med både læger, tandlæger, psykologer samt et tæt samarbejde med egen centersygeplejerske. Det fremgår ikke tydeligt hvornår der
iværksættes misbrugsbehandling, eller hvornår der inddrages eksterne aktører omkring misbrug, hvilket medtages i bedømmelsen. 
Indikator 5.c
Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed modsvarer borgernes behov.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 5.c
Det er vurderingen at tilbuddet i middel grad tilbyder indsatser, hvor tilbuddets viden om borgernes behov i relation til både deres fysiske og
mentale sundhed imødekommes. I det modtagne materiale fremgår det ,at der arbejdes med fokus på udvalgte tematikker og problemstillinger,
samt mere generelle og almene tiltag omkring daglig struktur, måltider, søvn og adgang til eksterne sundhedspersoner, læger, tandlæger og
lignende. Dette understøttes ligeledes i samtaler med unge, der oplever at blive støttet i forhold omhandlende deres fysiske og mentale sundhed. 
Socialtilsynet har modtaget dokumentationsmateriale, hvor det fremgår at der løbende arbejdes med opmærksomhed på de unges humør, adfærd
og sindstilstand. Socialtilsynet anerkender ligeledes, at der er unge der udtaler, at de oplever udvikling samt trivsel i tilbuddet.
Samtidig bemærkes,
at indsatserne omkring unges misbrug varierer meget, hvor nogle unge er tilknyttet ekstern misbrugsbehandling og ligeledes tilbydes samtaler
med misbrugsvejleder, så er det vanskeligt at se hvorledes tilbuddet understøtter denne indsats i egne rammer, hvor det er vanskeligt at se
hvorledes tilbuddet giver de unge støtte til at håndtere og reducere eget misbrug. 
Socialtilsynet vurderer, at der i den nuværende ungegruppe ses større grad af trivsel hos halvdelen af de unge, hvilket er baseret på de unges egne
udsagn, samt forældres tilbagemeldinger. De øvrige unge vurderes at være kendetegnet ved ikke at opleve sig som en del af gruppen, eller grundet
interne kon ikter, at vælge fællesskabet fra, frem for deltagelse. I dokumentationsmaterialet kan ses, at tilbuddet søger at invitere til deltagelse,
samt fremstå insisterende omkring adgang til fællesskabet, uden at der kan ses egentlige resultater af dette. 
Socialtilsynet bemærker samtidigt, at tilbuddet i høringssvar orienterer, at der i perioder er etableret tilknytning til fysiske aktiviteter udenfor
tilbuddet, samt aktiviteter af fysisk karakter. Indikatoren vurderes opfyldt i middel grad. 
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 6$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 6
Tilbuddet forebygger magtanvendelser
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet har ikke modtaget magtanvendelsesindberetninger siden sidste tilsynsbesøg. Socialtilsynet har under dialogmøde gjort opmærksom
på, at det fremgår af tilbuddets egne retningslinjer omkring misbrug, at der skal gennemføres rumundersøgelser når der indtages rusmidler. I den
fremsendte dokumentation fremgår det ere steder, at der indtages rusmidler, at det observeres, at der ndes mixerbakker, unge der er meget
påvirkede uden at der handles på dette. Dette understøttes også i samtaler med både unge og forældre, der beskriver at der ryges hash uden at der
handles på dette. Tilbuddets ledelse har redegjort for deres pædagogiske tilgang i forhold til dette, herunder at der anvendes motivationsarbejde i
indsatsen omkring de unges misbrug.
Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddet bliver uklare i deres skriftlige materiale, og deres mundtlige udmeldinger, ligesom tilbuddets indsatser
står i kontrast til de øvrige tilbud i CUKU's tilgang. 
Socialtilsynet opfordrer derfor igen til, at tilbuddet styrker deres systematik på området. 
22-05-2024
Side 16 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
324
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0325.png
Indikator 6.a
Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 6.a
Socialtilsynet bemærker at tilbuddet siden sidste tilsynsbesøg ikke har indberettet nogle magtanvendelser. Socialtilsynet kan dermed vurdere, at
tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. Det tages her ligeledes i betragtning, at tilbuddets
målgruppe beskrives som risikovillige, impulsstyrede og med udadreagerende adfærd, ligesom ere unge er vurderet kriminalitetstruede, eller
allerede er sigtede, dømt for kriminalitet herunder vold, samt unge med misbrug hvormed det stiller krav om en høj synlighed og tydelighed i
forhold til indsatsen omkring misbrug. 
Socialtilsynet er ved det aktuelle besøg oplyst, at der er unge der ryger joints på toilettet uden at der gøres noget ved det, ligesom det i
dokumentationsmaterialet fremgår ere episoder med hashrygning samt en hændelse med snifning af deodorant, uden at det medfører
rumundersøgelser. Socialtilsynet har haft samtaler med forældre, der oplever en meget liberal tilgang fra tilbuddet, hvilket skaber en vis utryghed
omkring tilbuddets indsatser, ligesom der er forældre der beskriver, at have oplevet hashrygning på tilbuddet, uden at medarbejderne greb ind.
Samlet skaber det tvivl om tilbuddets evne til at handle fagligt rettidigt og relevant på bekymrende forhold. Tilbuddets ledelse har under
dialogmøde med Socialtilsynet redegjort for tilbuddets tilgang, hvor misbrug i nogle sammenhænge kan ses som et symptom i et større
problemkompleks hos den enkelte unge, hvorfor det ikke er indsatsen omkring misbrug der er prioriteret i den samlede behandlingsindsats.
Socialtilsynet anerkender, at der kan være ere fortolkninger i spil omkring de unges aktuelle vanskeligheder og udfordringer, men opfordrer
fortsat tilbuddet til at styrke klarheden omkring indsatserne. 
Indikator 6.b
Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 6.b
Socialtilsynet bemærker, at tilbuddet siden sidste tilsynsbesøg ikke har indberettet nogle magtanvendelser, herunder heller ikke nogle
rumundersøgelser. Socialtilsynet har modtaget dokumentationsmateriale med ere beskrivelser af hashrygning på tilbuddet, uden at det medfører
rumundersøgelser, ligesom der er beskrivelser af hændelser omkring indtag af andre stimulanser, a evering af kniv, der heller ikke fører til
rumundersøgelser. 
Samlet set efterlader det et indtryk af at tilbuddet i meget lav grad vælger at handle på observationer om misbrug i forhold til tilbuddets egne
interne retningslinjer på området, der netop beskriver at der iværksættes rumundersøgelser. Socialtilsynet har dermed svært ved at vurdere om
tilbuddet kan håndtere magtanvendelser, herunder også om tilbuddets medarbejdere er sikret tilstrækkeligt kendskab til tilbuddets retningslinjer
og reglerne for magtanvendelser i øvrigt. 
Socialtilsynet er i dialogmøde med tilbuddet oplyst, at der arbejdes med opmærksomhed på misbrug, men at det ikke er et mål eller et ønske, at
gennemføre rumundersøgelser, men at der derimod arbejdes med opmærksomhed på relationsarbejdet og derigennem at opnå indsigt i
årsagerne til misbruget med henblik på at opnå adgang til at arbejde sammen med den unge på at nedbringe dette. 
Socialtilsynet vurderer samlet set, at indikatoren er opfyldt i middel grad. 
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 7$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 7
Tilbuddet forebygger vold og overgreb
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vurderer, at Fensmarkgade i middel grad forebygger vold og overgreb på tilbuddet. Socialtilsynet konstaterer ligeledes, at
målgruppen er unge som er udsatte og kriminalitetstruede og at de indskrevne unge generelt har en høj grad af risikovillighed. 
Det fremgår både af modtaget dokumentationsmateriale, samt i samtaler med både medarbejdere og forældre, at der har været en del intern uro i
tilbuddet, herunder ere kon ikter mellem de unge. Det fremgår herunder at der har været slagsmål mellem unge, der har nødvendiggjort, at
personalet måtte gribe ind og efterfølgende gennemføre kon iktmægling. I det modtagne materiale fremgår det, at der er ere episoder med
trusler mellem de unge, ligesom der er hændelser der kræver ledelsens involvering. 
Samlet set er det vurderingen, at tilbuddet handler på opståede hændelser, hvilket vurderes samtidig at fungere som oplæg til at forebygge
fremtidige hændelser. 
22-05-2024
Side 17 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
325
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0326.png
Indikator 7.a
Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 7.a
Socialtilsynet er ved det aktuelle tilsynsbesøg oplyst om en række interne kon ikter i tilbuddet. Socialtilsynet har modtaget orientering om
slagsmål mellem unge i tilbuddet, hvor medarbejdere har måttet iværksætte kon iktmægling, samt kon ikter hvor unge har truet andre unge i
tilbuddet, ligesom Socialtilsynet er oplyst om et indbrud på et værelse, hvor en ung efterfølgende opholder sig hos familie grundet manglende
tryghed. Dette understøttes af tilbuddets egen dokumentation, hvor der er beskrevet ere episoder, hvor der er kon ikter mellem unge, samt unge
der i samtaler med personale giver udtryk for at være utrygge i tilbuddet. 
Socialtilsynet bemærker samtidigt, at der er beskrivelser af kon iktmægling, samt samtaler mellem ledelse og enkelte unge, med henblik på
tydeliggørelse af husregler og forventninger til adfærd i tilbuddet. I samtaler med tilbuddets ledelse redegøres der for, at der arbejdes med
opmærksomhed på at skabe tryghed for samtlige unge i tilbuddet. Dette gøres ved at invitere til deltagelse i fælles aktiviteter, samt at sikre
tilstrækkeligt med adgang til voksne som de unge er trygge ved. Der er beskrevet særlige indsatser med periodisk ekstra normering, herunder
ekstra vågne nattevagter, med henblik på at skabe mere tryghed for de unge. 
Socialtilsynet kan desuden i den fremsendte dokumentation fortsat konstatere, at der er ere eksempler på, at der er unge på besøg i tilbuddet, der
opholder sig på ungeværelser uden at medarbejderne har kendskab til dette, hvilket vurderes kan være problematisk i forhold til at sikkerhed. 
Socialtilsynet bemærker ligeledes, at der fortsat er beskrivelser af unge, der forlader tilbuddet uden at oplyse hvor de tager hen. 
Socialtilsynet ser, at der er ere beskrivelser af, at medarbejdere inviterer unge til deltagelse i fællesskabet, samt beskrivelser af at medarbejdere
anerkender, at unge er utrygge og at de vil beskytte dem. Tilbuddet arbejder ligeledes med en god voksennormering, hvilket muliggør en høj grad
af voksentilstedeværelse, der ligeledes kan have en forebyggende e ekt. 
Samlet set er det vurderingen, at indikatoren er opfyldt i middel grad. 
 
22-05-2024
Side 18 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
326
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0327.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Or ganisation og ledelse$eg-pr int-section-heading-end$
Organisation og ledelse
En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse. En kompetent og
ansvarlig ledelse er blandt andet kendetegnet ved at drive tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, sætte rammerne for tilbuddets strategiske udvikling
og varetage den daglige drift. Herunder er tilbuddets brug af ikkefastansatte medarbejdere med borgerrelaterede opgaver, et væsentligt element.
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer at Fensmarkgade samlet set råder over en ledelse, der er organiseret med gode forudsætninger for at tilrettelægge en
kvali ceret drift af tilbuddet. Fensmarkgade er organiseret med tilbudsleder, afdelingsleder og socialfaglig koordinator, der samlet organiserer og
tilrettelægger tilbuddets daglige drift. Tilbudsleder har mange års erfaring med tilbuddets målgruppe samt ledelseserfaring. Derudover har leder
afsluttet lederuddannelse. Afdelingsleder har været ansat i tilbuddet siden 2017 og er overgået til afdelingsleder funktion i 2021. På nuværende
tidspunkt er afdelingsleder i gang med lederuddannelse. Socialfaglig koordinator understøtter ledelsen.
Tilbuddet har i samarbejde med CUKU og centerchef iværksat en række tiltag, med henblik på at stabilisere drift, styrke faglighed og skabe en mere
ensartet tilgang i tilbuddet, herunder sikre overholdelse af egne interne procedurer og retningslinjer. I den forbindelse modtager den samlede
medarbejdergruppe inklusiv ledelsen uddannelse og supervision, der vurderes at styrke tilbuddets faglige formåen og sikre en styrket re eksion
omkring egen praksis. 
Socialtilsynet bemærker positivt, at tilbuddet ved det aktuelle tilsynsbesøg ikke længere er plaget af langtidssygemeldinger, samt at alle stillinger
nu er besat gennem en række nyansættelser i tilbuddet. Socialtilsynet bemærker ligeledes positivt, at tilbudsledelsen har omlagt deres arbejdstid
således at de sikrer en bedre tilgængelighed for både unge og medarbejdere, samtidig med at de har trukket sig fra at have
kontaktpersonslignende opgaver, hvilket skaber bedre forudsætninger for at øge ledelseskapaciteten i tilbuddet. 
Socialtilsynet bemærker dog samtidig, at der i tilbuddets dokumentation er eksempler, der kan tolkes som en uklarhed omkring håndtering af
rusmidler. Socialtilsynet har haft dialog med tilbuddets ledelse om dette og der opleves at tilbuddet arbejder på at styrke systematikken og dermed
håndteringen af dette.
 Socialtilsynet har ligeledes modtaget blandede tilbagemeldinger fra forældre omkring oplevelsen af samarbejdet med tilbuddet, hvor der er
beskrivelser af manglende stabilitet omkring indgåede aftaler. Samtidig har Socialtilsynet modtaget positive tilbagemeldinger fra sagsbehandler
omkring samarbejdet med tilbuddet. 
Gennemsnitlig bedømmelse
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 8$eg-pr int-section-heading-end$
3,5
Kriterium 8
Tilbuddet har en kompetent ledelse
Bedømmelse af kriterium
Fensmarkgade er organiseret med tilbudsleder, afdelingsleder og socialfaglig koordinator, der samlet organiserer og tilrettelægger tilbuddets
daglige drift. Tilbudsleder har mange års erfaring med tilbuddets målgruppe samt ledelseserfaring. Derudover har leder afsluttet lederuddannelse.
Afdelingsleder har været ansat i tilbuddet siden 2017 og er overgået til afdelingsleder funktion i 2021. På nuværende tidspunkt er afdelingsleder i
gang med lederuddannelse. Socialfaglig koordinator understøtter ledelsen. Tilbuddet har i samarbejde med CUKU og centerchef iværksat en række
tiltag, med henblik på at stabilisere drift, styrke faglighed og skabe en mere ensartet tilgang i tilbuddet, herunder sikre overholdelse af egne interne
procedurer og retningslinjer. I den forbindelse modtager den samlede medarbejdergruppe inklusiv ledelsen uddannelse og supervision, der
vurderes at styrke tilbuddets faglige formåen og sikre en styrket re eksion omkring egen praksis. 
Socialtilsynet bemærker positivt, at tilbuddet ved det aktuelle tilsynsbesøg ikke længere er plaget af langtidssygemeldinger, samt at alle stillinger
nu er besat gennem en række nyansættelser i tilbuddet. Socialtilsynet bemærker ligeledes positivt, at tilbudsledelsen har omlagt deres arbejdstid
således at de sikrer en bedre tilgængelighed for både unge og medarbejdere, samtidig med at de har trukket sig fra at have
kontaktpersonslignende opgaver, hvilket skaber bedre forudsætninger for at øge ledelseskapaciteten i tilbuddet. 
Socialtilsynet bemærker dog samtidig, at der i tilbuddets fremsendte oplysningsskema mangler oplysninger om hændelser omhandlende vold og
trusler internt i tilbuddet, ligesom det er vurderingen, at tilbuddet ikke handler i overensstemmelse med egne retningslinjer omkring rusmidler,
hvilket netop var et opmærksomhedspunkt siden sidste tilsynsbesøg, at tilbuddet skulle styrke deres blik omkring interne retningslinjer og sikre
tilstrækkelig ledelsesmæssig opmærksomhed omkring dette, hvilket påvirker Socialtilsynets samlede vurdering af om tilbuddets ledelse opleves
kompetent. 
22-05-2024
Side 19 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
327
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0328.png
Indikator 8.a
Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 8.a
Døgninstitutionen er organiseret med tilbudsleder, afdelingsleder og faglig koordinator. Tilbudsleder har omfattende erfaring med tilbuddets
målgruppe, samt erfaring med ledelsesopgaven på tilbuddet. Samtidig har leder afsluttet lederuddannelse. Afdelingsleder er uddannet pædagog og
startet i tilbuddet 2017 og overgået til ledelsesfunktion i 2021. Afdelingsleder er påbegyndt lederuddannelse. Samlet set besidder ledelsen dermed
både faglig baggrund og erfaring med både ledelse og målgruppe.
Tilbuddet har i en længere periode været påvirket af både intern uro i medarbejdergruppen, samt en række langtidssygemeldinger, ligesom
tilbuddets ledere har løst pædagogiske opgaver på gulvet, hvilket har påvirket deres samlede ledelseskapacitet. 
Tilbuddets ledelse har i et tæt samarbejde med centerchef og centerets stabsmedarbejdere iværksat en række tiltag, der skal stabilisere tilbuddets
drift og sikre tilstrækkelig tid til kvali ceret ledelse. Samtidig fremgår det af modtaget materiale, herunder tids- og handleplaner fra CUKU, at der er
iværksat indsatser der både skal styrke ledelsen, men også styrke tilbuddets daglige organisering og drift, herunder at tilbuddets støttes i at
overholde egne procedurer. 
Socialtilsynet bemærker dog samtidig, at der i tilbuddets fremsendte oplysningsskema mangler oplysninger om hændelser omhandlende vold og
trusler internt i tilbuddet, ligesom det er vurderingen, at tilbuddet ikke handler i overensstemmelse med egne aktuelle retningslinjer omkring
rusmidler. 
Socialtilsynet har modtaget blandede tilbagemeldinger fra forældre i forbindelse med det aktuelle tilsyn, herunder også modtaget en orientering
fra forældre, der rejser kritik af tilbuddets drift, der beskrives som presset. 
Samlet set er det vurderingen at indikatoren er opfyldt i middel grad. 
Indikator 8.b
Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 8.b
Socialtilsynet har hævet bedømmelsen til at være opfyldt i meget høj grad. Tilbuddet oplyser at der er iværksat et kursusforløb, der er tilrettelagt
for den samlede medarbejdergruppe og ledelsen, med henblik på at sikre en relevant faglig sparring, der samtidig skal bidrage til at styrke
tilbuddets interne faglige kultur og på sigt skabe en fælles rød tråd i det pædagogiske arbejde. Socialtilsynet har deltaget i en del af en
undervisningsdag, hvor det var vurderingen, at undervisningen i meget høj grad var relevant samt havde et højt fagligt niveau, ligesom der kunne
observeres en god deltagelsesgrad og positive tilbagemeldinger, hvor dele af tidligere undervisningsforløb allerede var implementeret. 
22-05-2024
Side 20 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
328
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0329.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 9$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 9
Tilbuddets daglige drift varetages kompetent
Bedømmelse af kriterium
Det er Socialtilsynets vurdering, at Fensmarksgades daglige drift er inde i en positiv udvikling, hvor der har været iværksat en række tiltag omkring
både at stabilisere medarbejdergruppen, sikre kompetente nye medarbejdere og gennemføre en række faglige tiltag med henblik på at styrke
tilbuddets interne kultur, faglighed og sammenhold.
Tilbuddet har været påvirket af en periode med meget intern uro, mange langtidssygemeldinger og splittelser i medarbejdergruppen, hvilket har
påvirket kvaliteten af tilbuddets drift. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har gennemført en række positive tiltag, hvor det endnu er for tidligt at
vurdere e ekten af disse.
Socialtilsynet bemærker fortsat, at ytningen til tilbuddets nye matrikel medfører en række udfordringer omkring driften, herunder at skabe
tilstrækkelig tryghed for borgerne. Tilbuddet oplyser, at deres egne interne undersøgelser og samtaler med tilbuddets unge, har resulteret i positive
tilbagemeldinger, hvor langt størstedelen af de unge gav udtryk for tryghed i de nuværende rammer. Dette vurderer Socialtilsynet positivt, men
samtidig medtages at Socialtilsynet har modtaget tilbagemeldinger af mere kritisk karakter fra både unge og forældre, hvor der i samtaler med
både unge og forældre rejses utilfredshed med, at de fysiske rammer ere steder fremstår forsømte trods den nylige istandsættelse. Socialtilsynet
bemærker i den forbindelse over en række tilsynsbesøg, at der er observeret a ald, manglende oprydning, manglende rengøring og voldsom
slitage trods den korte tid tilbuddet har været bosiddende på den nye matrikel, hvilket kan være udtryk for at der både mangler en overordnet
vedligeholdelsesplan omkring driften af tilbuddet samt en løbende ledelsesmæssig opmærksomhed, manglende fælles normsætning og
manglende opmærksomhed hos medarbejderne, der svigter opgaven omkring at agere voksne rollemodeller. Dette anerkender ledelsen ligeledes
under dialogmøde med socialtilsynet. Tilbuddet oplyser endvidere i høringssvar, at ere af de påpegede mangler er blevet udbedret umiddelbart
efter tilsynsbesøgene. 
Indikator 9.a
Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til medarbejdere med relevante kompetencer.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 9.a
Socialtilsynet vurderer at tilbuddet har arbejdet på at sikre en større stabilitet i medarbejdergruppen, herunder gennem en række nye
fastansættelser har sikret nye medarbejdere med relevant faglig baggrund og kompetencer til gavn for tilbuddets målgruppe. Samtidig er der
kommet afklaring omkring en række langtidssygemeldinger, hvormed den samlede gruppe aktuelt fremstår stabil. Ligeledes fremgår det at
tilbuddets ledelse er organiseret anderledes, med henblik på at sikre både adgang til ledelse fra unge og medarbejdere, samt at sikre ledelsen
kendskab til dagligdagen i tilbuddet gennem deltagelse i skemalagte aftenvagter. 
Samtidig vægter Socialtilsynet egne observationer i forbindelse med tilsynsbesøg, hvor det fremgår at der arbejdes med en høj grad af
personaletilstedeværelse og normering, der skaber gunstige forudsætninger for adgang til medarbejdere for tilbuddets unge. 
Både unge og forældre udtrykker, at det endnu er for tidligt at vurdere kvaliteten af disse greb, men der gives udtryk for optimisme. Socialtilsynet
medtager ligeledes i denne indikator, at der er udfordringer omkring fælles normsætning i tilbuddet. Samlet vurderer Socialtilsynet at indikatoren
er opfyldt i middel grad. 
Indikator 9.b
Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser.
Bedømmelse
2
Bedømmelse af Indikator 9.b
Tilbuddet oplyser selv i oplysningsskemaet, at tilbuddets personalegennemstrømning ligger på et højere niveau end sammenlignelige
arbejdspladser. Leder oplyser at der er fem nye fastansættelser i tilbuddet, hvormed der forventes stabilitet i den samlede personalegruppe,
ligesom det oplyses, at samtlige langtidssygemeldte medarbejdere ikke længere er tilknyttet tilbuddet. Bedømmelsen af indikatoren vurderes
fortsat at være opfyldt i lav grad. 
22-05-2024
Side 21 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
329
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0330.png
Indikator 9.c
Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 9.c
Tilbuddet selv oplyser i oplysningsskemaet i forbindelse med det aktuelle tilsynsbesøg, at de vurderer at sygefraværet ligger på et højere niveau
end sammenlignelige tilbud. Tilbuddet oplyser dog samtidigt, at det høje sygefravær udelukkende skyldes de tidligere forløb med
langtidssygemeldinger. Sygefraværet blandt den nuværende medarbejdergruppe er lavt, hvormed der er opnået en markant forbedring. På
baggrund af dette vurderes indikatoren opfyldt i høj grad.
Indikator 9.d
Brugen af ikkefastansatte medarbejdere er hensigtsmæssig i forhold til at sikre, at tilbuddet er i stand til at tilrettelægge og udøve en systematisk
pædagogisk indsats.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 9.d
Socialtilsynet er oplyst om, at tilbuddet i en længere periode har anvendt ikke fastansatte medarbejdere i et væsentligt omfang grundet en række
langtidssygemeldinger. Dette understøttes ligeledes i tilbagemeldinger fra unge, der beskriver at der har været en længere periode med
omfattende brug af vikarer. Tilbuddet anvender vikarer, der er del af et fast vikarkorps, hvor ere har relevante uddannelser. Tilbuddets ledelse har
oplyst, at der nu er blevet fastansat personaler og man har afsluttet de forløb, der var med langtidssygemeldte medarbejdere, hvormed der nu
forventes en større stabilitet og deraf mindre brug af vikarer. Under dialogmøde oplyser tilbuddet, at de i perioden frem til 1. marts har haft
omfattende brug af vikarer, hvilket har påvirket tilbuddets mulighed for at arbejde mere stringent systematisk. 
Socialtilsynet vurderer dermed at tilbuddet udvikler sig den rette vej og bedømmer indikatoren til på nuværende tidspunkt at være opfyldt i middel
grad. 
22-05-2024
Side 22 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
330
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0331.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Kompetencer $eg-pr int-section-heading-end$
Kompetencer
Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere, herunder ikkefastansatte medarbejdere, har de faglige, relationelle og personlige
kompetencer, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt borgernes aktuelle behov.
Herunder skal børn og unge sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det
vigtigt, at tilbuddet har strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle
specialistkompetencer kan tilvejebringes. Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne, herunder ikkefastansatte medarbejdere,
møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på borgernes retssikkerhed.
Vurdering af tema
Socialtilsynet har modtaget medarbejderlister over tilbuddets aktuelle medarbejdere. Det er Socialtilsynets bedømmelse, at Fensmarkgade ud fra
det oplyste har en medarbejdergruppe, hvor ere medarbejdere råder over relevante kompetencer, samt relevante uddannelsesmæssige
baggrunde, ligesom det fremgår, at der er fokus på opkvali cering af de ufaglærte medarbejdere i den samlede personalegruppe. 
Socialtilsynet bemærker ved det aktuelle tilsynsbesøg, at der ikke længere er langtidssygemeldinger i tilbuddet, ligesom der er ansat en række nye
medarbejdere alle med relevant pædagogisk baggrund. Derudover er der iværksat et opkvali ceringsforløb for den samlede medarbejdergruppe,
der skal sikre både faglig re eksion over egen indsatser, målgruppens behov samt styrke kendskab til procedurer og retningslinjer. Socialtilsynet
bemærker positivt, at medarbejderne over ere tilsynsbesøg fremstår mere insisterende og engagerede i kontakten og samværet med de unge,
ligesom der under en kursusdag kunne observeres godt og fagligt relevant samspil mellem medarbejderne internt i tilbuddet.  
Socialtilsynet bemærker at tilbuddets indsatser omkring håndtering af misbrug fortsat ikke stemmer overens med egne interne retningslinjer, om
end at tilbuddets ledelse har redegjort for tilbuddets indsatser omkring misbrug. Socialtilsynet har ligeledes modtaget tilbagemeldinger fra
forældre, der oplever at netop indsatserne omkring misbrug virker vilkårlige. 
Socialtilsynet modtager positive tilbagemeldinger fra unge i forbindelse med tilsynsbesøget, der udtrykker at de oplever at ere af medarbejderne
er gode, herunder fremhæves særligt kontaktpersoner, ligesom der gives udtryk for at der kan være savn af tidligere ansatte. 
Gennemsnitlig bedømmelse
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 10$eg-pr int-section-heading-end$
3,0
Kriterium 10
Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder
Bedømmelse af kriterium
Det er Socialtilsynets bedømmelse at over halvdelen af Fensmarkgades medarbejdere råder over relevante uddannelser, samt at ere ufaglærte er
påbegyndt relevant efteruddannelse.
Socialtilsynet bemærker ligeledes positivt ved det aktuelle tilsyn, at der ikke længere er langtidssygemeldinger i tilbuddet, ligesom der er en række
nyansættelser med pædagogisk baggrund og erfaring med målgruppen.
Tilbuddet har ligeledes iværksat et fælles opkvali ceringsforløb, der vurderes at være til gavn for den samlede medarbejdergruppe, herunder
særligt i relation til at sikre re eksion over indsatser og målgruppens behov, samt styrke det fælles faglige blik og skabe en ensartet praksis i
tilbuddet.
Socialtilsynet bemærker i fremsendt materiale, at der beskrives hændelser omkring episoder med misbrug, hvilket sammenholdt med
tilbagemeldinger fra både forældre og unge skaber usikkerhed omkring tilbuddets evne til at overholde egne retningslinjer, hvilket påvirker
bedømmelsen af hvorvidt tilbuddets medarbejdere besidder tilstrækkelig viden omkring både egne retningslinjer, samt omkring Lov om
Voksenansvar. 
22-05-2024
Side 23 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
331
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0332.png
Indikator 10.a
Medarbejdergruppen, herunder ikkefastansatte medarbejdere, har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og
tilbuddets metoder.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 10.a
På baggrund af de modtagne medarbejderlister, er det Socialtilsynets vurdering at tilbuddet råder over medarbejdere, der både har pædagogisk
grunduddannelse, samt medarbejdere med anden socialfaglig baggrund. Af en samlet gruppe på 17 medarbejdere, er der ved seneste tilsynsbesøg
7 omsorgsarbejdere hvor af 3 er i gang med merit uddannelse.
Den samlede personalegruppe er aktuelt i gang med et fagligt opkvali ceringsforløb, hvor der arbejdes med at styrke feedbackkultur, styrke
målgruppeforståelse samt re eksion omkring kvalitet i indsatser, herunder at styrke tilbuddets interne retningslinjer, procedurer og overholdelsen
af disse. Tilbuddet har oplyst, at der er ansat en række nye medarbejdere, der alle har relevant pædagogisk uddannelse, samt erfaring med
målgruppen, ligesom der ikke længere er langtidssygemeldinger i tilbuddet, hvormed tilbuddets samlede faglige kapacitet fremstår mere stabil. 
Socialtilsynet anerkender den omfattende handleplan der er iværksat med henblik på at styrke den samlede medarbejdergruppe, og vurderer at
tilbuddet er undervejs med at sikre at den samlede gruppe opnår opdateret viden om målgruppens behov og tilbuddets metoder. Det er stadig
vurderingen, at en række tiltag ikke fuldt ud er implementeret, hvorfor indikatoren fortsat vurderes opfyldt i middel grad. 
Indikator 10.b
Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne, herunder ikkefastansatte medarbejdere, har relevante kompetencer.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 10.b
Socialtilsynet observerer ved de aktuelle tilsynsbesøg samspil mellem unge og medarbejdere, der afspejler at medarbejderne har relevante
kompetencer. Medarbejderne fremstår både nysgerrige og insisterende i kontakten. Socialtilsynet overværer ligeledes et husmøde, hvor det er
vurderingen, at medarbejderne søger at skabe involvering og medbestemmelse, samtidig med at de udviser tålmodighed og engagement i
samtalen. 
Socialtilsynet bemærker samtidigt, at de unge giver tilbagemeldinger omkring, at der mangler opmærksomhed på eksempelvis rengøringen,
hvilket afspejler en mere reaktiv tilgang, hvor de unge udtrykker at der ønskes en større opmærksomhed fra personalets side. Samtidig er der
beskrivelser i det fremsendte dokumentationsmateriale, hvor det fremgår, at der er uklarhed omkring håndtering af misbrug, hvilket dermed
skaber samspil, hvor det er uklart om medarbejderne har de relevante kompetencer og formår at overholde tilbuddets egne retningslinjer
eksempelvis omkring misbrug. Dette understøttes ligeledes i tilbagemeldinger fra unge under et tilsynsbesøg. 
22-05-2024
Side 24 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
332
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0333.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Fysiske r ammer $eg-pr int-section-heading-end$
Fysiske rammer
De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der nder sted. Det er derfor
væsentligt, at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen, herunder at de fysiske
rammer inde og ude tilgodeser borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv.
Vurdering af tema
Socialtilsynet har givet dispensation til at Fensmarkgade i forbindelse med renovering af tilbuddets tag, kan ytte til nye lokaler på Sundholmsvej,
Amager. Den aktuelle tema vurdering tager derfor udgangspunkt i de fysiske rammer på Sundholmsvej, Amager. Socialtilsynet vurderer samlet set,
at de nye rammer i middel grad understøtter de unges fysiske trivsel og udvikling. 
Socialtilsynet bemærker positivt, at der er unge, der i samtaler med socialtilsynet omtaler de nye rammer positivt, herunder at der en gruppe, der
oplever at rammerne understøtter fællesskab og samvær. Samtidig er der unge, der udtrykker utryghed over rammernes beliggenhed, ligesom der
gives udtryk for, at der mangler opmærksomhed på renholdelse af tilbuddets rammer. Socialtilsynet har over ere besøg observeret, at der er
områder både inde i huset og udenfor, der fremstår forsømte, ligesom der er observeret toiletter der fremstod beskidte, hvilket blev
problematiseret af de unge.
Samtidig har socialtilsynet modtaget tilbagemeldinger fra forældre, der udtrykker undren over tilbuddets beliggenhed, som de nder uegnet til
unge mennesker, grundet hjemløseenheden. Der beskrives i samtaler med forældre, at der er unge, der har oplevelser af sammenstød med
psykisk syge, hvilket skaber utryghed i gruppen. Samtidig er der beskrivelser af, at de nye rammer har mindre fællesrum, hvilket kan skabe
udfordringer omkring deltagelse, samtidig med at det kan opleves positivt. Det er vurderingen, at det stiller krav til tilbuddets medarbejdere, i
forhold til at gøre rammerne attraktive for den samlede ungegruppe. 
Gennemsnitlig bedømmelse
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 14$eg-pr int-section-heading-end$
2,3
Kriterium 14
Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vurderer, at Fensmarkgades nuværende, midlertidige fysiske rammer i middel grad understøtter de unges fysiske trivsel og udvikling.
Generelt set muliggør rammerne, at de unge kan træne konkrete tilværelsesfærdigheder, herunder madlavning, rengøring, tøjvask,
transporttræning og lignende i det omfang dette vurderes relevant. Socialtilsynet vægter ligeledes tilbagemeldinger fra unge, der både udtrykte
tilfredshed med tilbuddets fysiske rammer, samt problematiserede en række forhold, i samtaler med Socialtilsynet. 
Samtidig vurderer Socialtilsynet at tilbuddets ytning til nye rammer har været mere krævende og omfattende end antaget, hvormed de unge har
haft en periode med håndværkere, ligesom Socialtilsynet over ere tilsyn kunne observere at der fortsat stod yttekasser, manglede gardiner og at
fællesarealerne i mindre grad fremstod færdigindrettede og tilpasset tilbuddets målgruppe og antal pladser. Socialtilsynet bemærker samtidigt
positivt, at der er afsat midler til netop istandsættelsen af de fysiske rammer, herunder også indkøb af nye møbler. Ved det aktuelle tilsynsbesøg er
der sket markante forbedringer i ere lokaler, samtidig med at Socialtilsynet også har observeret urengjorte toiletter, ytterod der stadig ligger
fremme, cigaretskodder og efterladte glas med madrester hvor der er uer, hvilket vidner om manglende overblik, evne eller vilje til at rengøre. 
Socialtilsynet bemærker ligeledes at tilbuddets nye beliggenhed på Sundholmsvej, Amager skaber nogle udfordringer i forhold til at være
beliggende tæt på hjemløseenheden. Dette er et punkt som både ledelse og medarbejdere er opmærksomme på, men som Socialtilsynet samtidig
fortsat modtager kritiske tilbagemeldinger omkring fra både forældre og unge, der udtrykker at de opfatter beliggenheden mindre egnet til unge
mennesker, ligesom der er unge der beskriver ubehagelige oplevelser i området, hvilket vurderes at påvirke deres trivsel. 
22-05-2024
Side 25 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
333
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0334.png
Indikator 14.a
Borgerne trives i de fysiske rammer.
Bedømmelse
2
Bedømmelse af Indikator 14.a
Socialtilsynet bedømmer indikatoren til at være opfyldt i lav grad, baseret på tilbagemeldinger fra både ledelse, medarbejdere, sagsbehandlere,
forældre og unge og baseret på tilsynets egne observationer ved ere besøg. Socialtilsynet talte ved det tidligere tilsynsbesøg med to unge, der
begge udtrykte at de fandt de fysiske rammer i orden. Den ene ung gav udtryk for stor tilfredshed, hvor den anden var tilfreds, men samtidig
udtrykte, at rammerne ikke var så gode som rammerne på Nørrebro. Ved det aktuelle tilsynsbesøg understøttes igen denne vurdering, hvor en ung
udtrykker, at det er nt nok, mens anden ung udtrykker, at området er utrygt og vedkommende ville foretrække den tidligere beliggenhed. I det
modtagne dokumentationsmateriale fremgår det, at ere unge i mindre grad gør brug af fællesområderne i huset, ligesom der er mange måltider,
hvor ere unge vælger at spise på deres værelse. I den forbindelse er der unge, der udtrykker at de er utrygge i forhold til den øvrige ungegruppe,
hvilket vurderes at påvirke deres trivsel i en negativ retning. Dette understøttes ligeledes i tilbagemeldinger fra forældre.
Samtidig vægter socialtilsynet, at der er unge, der giver udtryk for, at der er en større gruppe i tilbuddet, der nyder hinanden selskab og som har
skabt et godt fællesskab, hvormed de i højere grad udtrykker at de trives med de fysiske rammer. Samtidig bliver Socialtilsynet gjort bekendt med,
at de unge oplever at der ikke handles på joint-rygning på toiletterne, at rengøringsstandarden i tilbuddet er mangelfuld og at der dermed er
forhold omkring de fysiske rammer, der påvirker de unges trivsel negativt.
Endelig vægter socialtilsynet egne observationer af forsømte og beskidte fysiske rammer, der efterlader tilsynet med et indtryk af en vis
ligegyldighed over for tilbuddets fysiske udtryk og imødekommenhed.
Indikator 14.b
De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 14.b
Socialtilsynet bedømmer at tilbuddets fysiske rammer i middel grad imødekommer borgernes særlige behov. Tilbuddet råder over enkeltværelser
til samtlige beboere, ligesom tilbuddet råder over en række fællesarealer, der kan danne udgangspunkt for relevant samvær mellem medarbejdere
og unge. Fællesarealerne i de nye rammer fremstår dog markant mindre end tilbuddets oprindelige rammer på Nørrebro. Særligt køkken og
spiserummet fremstår som værende et mindre rum, hvor det vil være vanskeligt at samle samtlige unge til fællesspisning. Generelt er
fællesarealerne mindre, hvormed de i mindre grad end tidligere fremstår egnede til at samle beboerne til aktiviteter. Samlet set er de indendørs
arealer mindre end tilbuddets rammer på Nørrebro, hvor tilbuddet bl.a. også rådede over et større træningsrum. Der er egnede lokaler til
afholdelse af møder, ligesom tilbuddet også i de nye rammer er beliggende tæt på transport og indkøbsmuligheder. 
Tilbuddets beliggenhed skaber samtidig nogle særlige forhold omkring tilbuddets udendørs faciliteter. Tilbuddet er beliggende tæt på
hjemløseenheden, hvormed det omkringliggende miljø er domineret af hjemløse, der skaber nogle særlige opmærksomheder omkring at
tilvejebringe tilstrækkelig tryghed for tilbuddets målgruppe. Ligeledes er tilbuddet beliggende med udsigt fra værelserne i tilbuddets ene side over
mod Sønderbros sikrede institution. Dette har forældre problematiseret i samtaler med socialtilsynet, ligesom Socialtilsynet vurderer at udsigten er
særlig. 
Socialtilsynet har i forbindelse med det aktuelle tilsynsbesøg modtaget tilbagemeldinger fra både forældre og unge, der har problematiseret
tilbuddets nye beliggenhed. Særligt bemærker Socialtilsynet at ere unge udtaler, at omgivelserne og særligt hjemløseenheden er utryg, samt at de
unge har haft sammenstød med socialt udsatte personer, der har gjort dem utrygge. Der er ligeledes forældre der tydeligt undrer sig over
beliggenheden, som de nder uegnet til unge mennesker.  
Socialtilsynet anerkender, at tilbuddets ledelse og medarbejdere er opmærksomme på problemstillingen og at der er foretaget en række tiltag for
at nedbringe utrygheden, men vurderer fortsat at rammerne samlet set i middel grad imødekommer borgernes behov, netop med særlig
opmærksomhed på at sikre tilstrækkelig tryghed for de visiterede borgere.
22-05-2024
Side 26 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
334
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0335.png
Indikator 14.c
De fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er borgernes hjem.
Bedømmelse
2
Bedømmelse af Indikator 14.c
Fensmarkgade er aktuelt beliggende på Sundholmsvej på Amager, grundet renovering af taget på Fensmarkgade. Tilbuddet er i den forbindelse
blevet gennemgribende istandsat, med henblik på at sikre, at tilbuddets rammer i højere grad fremtræder hjemlige. Ved det aktuelle tilsynsbesøg
er det vurderingen, at særligt de unges værelser fremstår personligt indrettede og dermed afspejler, at det er de unges værelser og deraf deres
hjem. Fællesområderne fremstår ligeledes velindrettede, særligt køkkenet, der ligeledes fungerer som husets naturlige centrum og værested. Dette
er dog samtidig udfordret af begrænset plads, hvormed det er vanskeligt at være tilstede for samtlige unge og medarbejdere på samme tid. Dette
understøttes også i tilbuddets dokumentation, hvor det fremgår at ere unge spiser på deres værelser, fremfor
at gøre brug af fællesområderne,
hvilket kan tolkes som, at de i højere grad føler sig trygge og hjemme på deres værelser og i mindre grad i fællesområderne. 
Socialtilsynet kan over ere tilsynsbesøg konstatere, at tilbuddets rengøring og stand fremstår forsømt, med a ald, ytterod, cigaretskodder,
hvilket understøttes af tilbagemeldinger fra både unge og forældre. Der er ligeledes beskrivelser af ønsker fra unge omkring eksempelvis lys på
værelset, persienner på værelset, der ikke er blevet fulgt op på, hvilket opleves problematisk i relation til at de unge skal opleve tilbuddet som
deres hjem. 
I samtaler med unge giver samtlige unge udtryk for, at de foretrak deres tidligere beliggenhed. I samtaler med forældre er der enkelte forældre, der
udtrykker, at de oplever at den nuværende beliggende er utryg og uegnet for unge mennesker, grundet det omkringliggende miljø og de personer
der færdes lokalt i området. Der er samtidig forældre, der tilkendegiver, at de nder den nye ramme lige så egnet som Nørrebro. 
22-05-2024
Side 27 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
335
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0336.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Økonomi$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi
Økonomi
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets økonomi fremstår gennemskuelig og kan forventes at give mulighed for en bæredygtig drift og tilfredsstillende
kvalitet i forhold til prisen og målgruppens støttebehov.
 Socialtilsynets vurderinger er på grundlag af budget 2023 og nøgletal fra Tilbudsportalens faneblad ”Årsrapporter” for 2021 og 2023. Socialtilsynet
har endvidere inddraget øvrige oplysninger om tilbuddet, der er o entliggjort på Tilbudsportalen og på oplysninger indhentet i forbindelse med
tilsynsbesøg.
 Den 10. oktober 2023 har socialtilsynet godkendt Fensmarkgades nøgletal på Tilbudsportalen fra budgetåret 2022 giver ikke anledning til
bemærkninger. Socialtilsynet har i forbindelse med sagsbehandling af budget 2023 påset om der er indregnet eventuelt over/underskud fra 2021.
Socialtilsynet har behandlet og godkendt Fensmarkgades 2024 budget på Tilbudsportalen. Der er lagt til grund for godkendelsen, at de
obligatoriske minimums oplysninger fremgår af budgetskemaet og de estimerede omkostningsposter fremstår inden inden for kriterierne i lov om
Socialtilsyn §11. punkt 1-3. Socialtilsynet bemærker dog, at ejendomsomkostningerne er så høje, at de i høj grad er på kanten af ansvarlig
forvaltning af o entlige midler. Det fremgår at ejendomsomkostningerne i forbindelse med genhusning er steget med 139%.
 
 Tilbuddets
økonomi giver mulighed for den fornødne faglige kvalitet
Socialtilsynet har den 10. oktober godkendt tilbuddets re-uploade årsbudget for 2023, idet der er lagt vægt på følgende tre forhold:
*Budgettet giver mulighed for den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer.
*Budgettet ikke indeholder poster uvedkommende for tilbuddets virksomhed.
*Budgettet giver mulighed for ansvarlig forvaltning af o entlige midler.
Ifølge lov om socialtilsyn § 11b, punkt 1-3, skal socialtilsynet godkende kommunale og private tilbuds årsbudgetter, når de tre kriterier er opfyldt.
 Fensmarksgades 2023 budget er sagsbehandlet af socialtilsynet uden at opnå godkendelse jf. ovenstående, hhv. den 8. marts og 14. juli 2023, og
med anmodning til tilbuddet om re-uploade af korrigeret 2023 budget.
 
Tilbuddets økonomiske bæredygtighed
På det foreliggende grundlag er det socialtilsynet vurdering, at Fensmarkgade fremstår økonomisk bæredygtig.
Det er også socialtilsynets vurdering, at der ses en klar sammenhæng mellem tilbuddets budgetterede indtægt og tilbuddets forventede
omkostninger samt at de enkelte omkostninger i det senest re-uploade 2023 budget fremstår retvisende.
Det indgår i Socialtilsyn Hovedstadens vurdering, at Fensmarkgade er et kommunalt tilbud, med deraf følgende mulighed for opretholdelse af
drift. 
 
 Tilbuddets økonomi er gennemskuelig
Der udarbejdes som udgangspunkt ikke reviderede regnskaber for kommunale og regionale tilbud. Socialtilsynet har derfor ikke et
revisionspåtegnet regnskab, der bekræfter tilbuddets nøgletal, som de fremgår på den o entlige del af Tilbudsportalen, som "Årsrapport" under
fanebladet ”Øvrige oplysninger”.
Socialtilsynet noterer sig imidlertid, at tilbuddet udarbejder budget- og økonomioplysninger i henhold til regler for kommunale tilbud. Det er derfor
socialtilsynets vurdering, at der inden for de givne rammer fremstår gennemskuelighed i tilbuddets økonomi.
Socialtilsynet har påset, at tilbuddets nøgletal på Tilbudsportalen for 2021 og 2022 ikke afviger væsentligt fra de omkostninger socialtilsynet
forudgående har budgetgodkendt. 
$eg-pr int-section-heading-star t$ Økonomi 1$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi 1
Er tilbuddet økonomisk bæredygtigt?
Bedømmelse af kriterium
På det foreliggende grundlag er det socialtilsynet vurdering, at Fensmarkgades fremstår økonomisk bæredygtig.
Det indgår i Socialtilsyn Hovedstadens vurdering, at tilbuddet er kommunalt, med mulighed for fortsat drift i det omfang, og med det
serviceniveau, som driftsherrer beslutter centralt.
22-05-2024
Side 28 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
336
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0337.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Økonomi 2$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi 2
Giver tilbuddets økonomi mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgruppen?
Bedømmelse af kriterium
Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddets økonomi kan forventes at give mulighed for den fornødne kvalitet, når pris/takst sammenholdes med
målgruppens støttebehov.
Socialtilsynet ligger blandt andet til grund for vurderingen, at Fensmarksgades timenormeringspris (faktisk kostpris for én times støtte fra én
medarbejder til én ung) udgør ca. 511,- kr. hvilket indikerer sammenhæng mellem pris/takst og socialfaglig støtte i form af borgerrettet
personalenormering. 
$eg-pr int-section-heading-star t$ Økonomi 3$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi 3
Er der gennemsigtighed med tilbuddets økonomi?
Bedømmelse af kriterium
Der udarbejdes ikke revideret og revisorpåtegnet årsrapport for kommunale tilbud. Socialtilsyn Hovedstaden har derfor ikke en påtegnet
årsrapport til veri cering af tilbuddets nøgletal, som de er uploadet på Tilbudsportal.
Socialtilsynet noterer sig imidlertid, at tilbuddet udarbejder og uploader budget- og økonomioplysninger i henhold til gældende regler for o entlige
tilbud.
Inden for de givne rammer er det socialtilsynets vurdering, at der fremstår gennemsigtighed i tilbuddets økonomi. Det indgår i socialtilsynets
vurdering, at de estimerede omkostninger Fensmarkgades re-uploade 2023 budget fremstår retvisende.
$eg-pr int-section-heading-star t$Spindelvæv$eg-pr int-section-heading-end$
Spindelvæv
Spindelvævet afspejler socialtilsynets gennemsnitlige vurdering af kvaliteten i tilbuddet fordelt på syv temaer. Formålet med illustrationen er, at give
tilbuddet et overbliksbillede af socialtilsynets vurdering på baggrund af den samlede rapport. De (scoringerne) repræsenterer derfor ikke det fulde
indblik i tilsynet. Spindelvævet er først og fremmest ment som et dialogredskab mellem socialtilsynet og tilbuddet.
22-05-2024
Side 29 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
337
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0338.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Datakilder $eg-pr int-section-heading-end$
Datakilder
Kilder
CV på ledelse/medarbejdere
Barnets plan og ungeplanen
Pædagogiske planer
Tilbudsportalen
Medarbejderoversigt
Dokumentation
Øvrige dokumentkilder
Borgeroversigt
Budget
Hjemmeside
Handleplan
Tidligere tilsynsrapport
$eg-pr int-section-heading-star t$Inter viewkilder $eg-pr int-section-heading-end$
Interviewkilder
Kilder
Pårørende
Borgere
Anbringende Kommune
Medarbejdere
Øvrige interviewkilder
Ledelse
$eg-pr int-section-heading-star t$Obser vationskilder $eg-pr int-section-heading-end$
Observationskilder
Kilder
Borgere
Medarbejdere
Ledelse
22-05-2024
Side 30 af 30
Bilag 6.4 Socialtilsynets afgørelse om forlængelse af skærpet tilsyn og tilsynsrapport 22. maj 2024
338
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0339.png
Socialpolitik og Udvikling
Socialforvaltningenen
Notat
Socialtilsyn Øst
Socialtilsyn Hovedstaden
Straks-redegørelse vedrørende Nexus
Som anmodet om i brev af 30. juni 2022 hermed den efterspurgte re-
degørelse på baggrund af de to magtanvendelsesindberetninger af 28.
juni 2022.
Spørgsmål
Hvordan Nexus har hand-
let ift.:
De konkrete unge
Ledelsen har haft samtaler med begge de
omhandlede unge, og deres forældre.
Den ene af de unge har været på hospitalet
fredag d. 24. juni og er tilset af læge. Han er
blevet tilbudt og har taget imod tilbud om
psykologhjælp via behandlingsenheden Fø-
nix, som han opstarter på d. 1. juli. Han er pt.
på planlagt sommerferie med sine forældre.
Den anden af de unge er ligeledes blevet til-
budt læge og psykologhjælp og har gennem
de efterfølgende dage været forsøgt motive-
ret til at tage imod det. Det er endnu ikke lyk-
kedes. Personalet har pt. en ekstra opmærk-
somhed om at tage hånd om og støtte op om
den unge. Han har fået bevilget forlænget
samvær og er taget hjem til familien.
De øvrige unge
Alle unge som er på matriklen pt. er løbende
orienteret i løbet af d. 30. juni. De unge er
gjort opmærksomme på, at de skal tage kon-
takt til ledelsen på Nexus eller deres sagsbe-
handler, hvis de har oplevet magtanvendelser
eller andre situationer med personalet, som
de går og tænker over eller ikke synes er i or-
den.
De børn, der ikke er på matriklen, er forsøgt
kontaktet per telefon. Alle unge på nær en en-
kelt er kontaktet og har fået ovenstående be-
sked.
Besvarelse
30. juni 2022
Sagsnummer
2022-0213813
Dokumentnummer
2022-0213813-01
Borgercenter Børn og Unge
Faglig stab
Griffenfeldsgade 44, 2. sal
2200 København N
EAN-nummer
5798009683021
Bilag 7.1 Straksredegørelse til socialtilsyn vedr. Nexus 2022 (anonymiseret)
339
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0340.png
Faglig stab
Der er i forlængelse af de sidste samtaler med
de unge d. 30. juni forsøgt ringet til deres for-
ældre og sendt informationsbrev ud til dem,
for at de er orienteret og kan støtte op om de
unges evt. bekymringer hen over ferieperio-
den. I brevet henvises forældre også til at de
kan kontakte jer i Socialtilsyn Øst.
Medarbejderne
De 4 involverede medarbejdere er alle fritaget
fra tjeneste siden fredag d. 24. juni med det
samme, da ledelsen blev gjort opmærksom
på episoden. Der er i dag afholdt tjenestelig
samtale med en af medarbejderne. De reste-
rende samtaler afholdes mandag. Det forven-
tes, at det vil føre til bortvisning af minimum 3
af medarbejderne.
Det øvrige personale er løbende informeret i
fm. overlap i det omfang det pt. kan lade sig
gøre ift. hensyn til de omhandlende unge,
verserende ansættelsesretligt forløb, politi-
mæssig efterforskning mv. Der planlægges
yderligere opfølgning på tværs af personale-
gruppen.
De to involverede unges sagsbehandlere er
orienteret i forlængelse af episoden og har
gennemført personrettet tilsyn og holdt bør-
nesamtale med de unge.
Der tages senest i løbet af d. 1. juli kontakt til
alle de øvrige unges sagsbehandlere, så de
har mulighed for at gennemføre et ekstra per-
sonrettet tilsyn og holde børnesamtale med
de unge. Som udgangspunkt opfordres til, at
personrettede tilsyn gennemføres i løbet af
uge 27. Det ekstra personrettede tilsyn vil
blive gennemført på alle unge, der er anbragt
af Københavns Kommune. De øvrige 2 kom-
muner (Frederiksberg og Gentofte), der har
unge anbragt på Nexus er blevet kontaktet og
opfordret til ligeledes at gennemføre et ekstra
personrettet tilsyn.
Andre myndigheder
Nexus har anmeldt hændelsen til politiet, der
har taget rapport og fået overdraget video-
overvågnings-materiale vedr. hændelsen.
Vi er opmærksomme på, at der er behov for
planlægning og iværksættelse af yderligere
tiltag, både hen over sommerferieperioden
og efterfølgende. Gennem den seneste uge
Handlekommunerne
Hvilke tiltag er der igang-
sat/planlagt (hen over
sommerferieperioden)
Bilag 7.1 Straksredegørelse til socialtilsyn vedr. Nexus 2022 (anonymiseret)
340
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0341.png
Faglig stab
for de resterende unge og
medarbejdere
har fokus været på at tage hånd om de om-
handlende unge, fritagelse af de involverede
medarbejdere fra tjeneste, ansættelsesretlig
og politimæssig opfølgning og sikring af til-
strækkelig bemanding, samt inddragelse af
øvrige medarbejdere, anbragte unge og de-
res forældre og sagsbehandlere. Fra næste
uge af vil vi udover at støtte op om afholdelse
af de personrettede tilsyn, som vi har opfor-
dret anbringende myndigheder til at iværk-
sætte, arbejde videre med en plan for yderli-
gere tiltag hen over sommerferieperioden. I
forhold til såvel de resterende unge som
medarbejdere er fokus på at fastholde så høj
en grad af normalitet som muligt. Ift. de unge
bl.a. ved at afholde allerede planlagte som-
meraktiviteter og kontaktpersonture. Ift. med-
arbejderne vil ledelsen være tæt på og tilbyde
rum for samtale og refleksion (uden at kom-
promitterer tavshedspligten ift. de verse-
rende personalesager).
Nexus arbejder fast ud fra en vagtplan, hvor
der - også hen over ferieperioder
–
er faste
medarbejdere til stede fra hvert team, sådan
at der altid er minimum 60 procent af det
personale der er på vagt, der er fastansatte. I
det omfang der er behov for vikar-dækning
benytter Nexus sig af eget fast vikarkorps.
Nexus har generelt en god bemanding hen
over sommerferien, hvor mange unge også er
på ferie. Hjemsendelse af 4 medarbejdere
hen over ferieperioden gør, at der i enkelte
dage/uger potentielt kan være behov for at
trække på personale fra den sikrede institution
Sønderbro, som også er under Center for Ud-
satte og Kriminalitetstruede unge. De fleste
vagter har dog ind til videre kunne dækkes
med ekstra-vagter blandt det fastansatte per-
sonale på Nexus.
Vi vil meget gerne sikre fuld gennemsigtig-
hed og fremvise tv-overvågningen med opta-
gelse af de omhandlende episoder under det
varslede tilsynsbesøg. Hvis vi skal udlevere
optagelserne til jer, har vi brug for en særskilt
skriftlig anmodning fra Socialtilsyn Øst, der
redegør for jeres hjemmelsgrundlag for
Hvorledes er der taget
hånd om bemandingen i
sommerferien (efter
hjemsendelse af 4 medar-
bejdere)
Udlevering af tv-overvåg-
ning med optagelser af de
omhandlende episoder
Bilag 7.1 Straksredegørelse til socialtilsyn vedr. Nexus 2022 (anonymiseret)
341
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0342.png
Faglig stab
udlevering og behandling samt formål med
og nødvendighed heraf, og hvorledes I vil
sikre forsvarlig behandling og opbevaring af
det modtagne data, jf. persondatabeskyttel-
sesretlige regler og hensynet til de omhand-
lende unge.
Forventninger til medie-
dækning af episoden
Særlige forhold i ungemil-
jøet der kan forklare hvor-
for én ung opsøges af 2
andre og skal der handles
på dette?
Vi har pt. ikke modtaget henvendelser fra me-
dierne ift. kendskab til/ønske om dækning af
episoden.
Målgruppen på Nexus er generelt kendeteg-
net ved, at de unge har dobbelt så mange be-
lastningsindikatorer som øvrige anbragte
unge, bl.a. ift. udadreagerende adfærd, jf.
data fra projekt styrket indlæring og bedre
skolegang.
Optakt til episoden med konflikt de unge
imellem kalder på øget fokus på de enkelte
unges behov for hjælp til konflikthåndtering
og understøttelse af de unges håndtering på
tværs af ungegruppen.
Der var ikke nogen fortsat konflikt mellem de
tre konkrete drenge den efterfølgende dag.
Umiddelbart efter tog en ad drengene på
sommerferie.
Den omtalte videooptagelse på mobil er fore-
taget af en af de omhandlende unge under
episoden. Optagelsen er på under 5. sekun-
der og af dårlig kvalitet. Det eneste man kan
se på optagelsen er, at en af medarbejderne
nærmer sig den unge. Ledelsen har fået vide-
oen fremvist under opfølgende samtale om
episoden med den unge, men har ikke foreta-
get sig yderligere ift. optagelsen, som formo-
des stadig at være i den unges besiddelse.
Det har grundet længde, kvalitet og indhold,
herunder det forhold at det samme fremgår
tydeligere af udendørsovervågningen på
Nexus, ikke været vurderet relevant at an-
mode den unge om at få udleveret optagel-
sen.
Medarbejder 1:
Goran Ibrahim Amin
Ansat siden 01-05-2014
Uddannet socialpædagog og i gang med Di-
plom i ledelse
Status på videooptagelse
fra mobil som omtalt i en
af magtanvendelserne
Beskrivelse af længde in-
volverede medarbejdere
har været ansat samt ud-
dannelsesbaggrunde
Bilag 7.1 Straksredegørelse til socialtilsyn vedr. Nexus 2022 (anonymiseret)
342
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0343.png
Faglig stab
I funktion som teamkoordinator siden marts
2020
Har været fast tilknyttet torsdagsholdet
Medarbejder 2:
Firas Fawzi Jarkass
Ansat Siden 17-10-2016
Ansat som pædagogmedhjælper, har en aka-
demiuddannelse i ungdomspædagogik
Har været fast tilknyttet torsdagsholdet
Medarbejder 3:
Rasmus Langkilde Jensen
Ansat som timelønnet vikar i perioden
21.03.16-31.01.20, hvorefter han overgik til
den deltidsstilling.
Er uddannet skolelærer.
Medarbejder 4:
Xavier Magnussen Brasgaard da Rosa
Ansat siden 01-01-2021
Er uddannet socialpædagog.
Har været fast tilknyttet torsdagsholdet
Beskrivelse af hvorledes
medarbejderne på tilbud-
det generelt er klædt på
ift. Magtanvendelsesreg-
lerne og hvilke overvejel-
ser giver episoderne an-
ledning til?
Nexus har igennem de sidste 2 år haft et kon-
tinuerligt fald i antal magtanvendelser. Det er
markante fald
–
særligt når der tages højde for
tilbuddets særlige karakter og målgruppe.
Nexus har senest på seminar i september
2021 haft undervisning fra 2 jurister i de lov-
givningsmæssige rammer for magtanven-
delse, herunder med særligt fokus på den del
af regelsættet der vedrører delvis lukkede af-
delinger. I 2020 underviste 2 eksperter i kon-
flikthåndtering fra PET i skånsomme fasthol-
delser og føringer. Undervisningen er efter-
følgende overtaget af 2 medarbejdere på
Nexus, som begge har kompetencer inden for
området.
Nexus arbejder derudover med en lang række
indsatser omkring risikovurderinger, overvåg-
ning, selvforsvar, AART, konfliktcoach-uddan-
nelse, Virtual Reality, psykologsamtaler,
krops- og psykoterapi, traumeterapi og den
store pallette af mulige aktiviteter på Nexus,
Bilag 7.1 Straksredegørelse til socialtilsyn vedr. Nexus 2022 (anonymiseret)
343
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0344.png
Faglig stab
der er med til at forebygge magtanvendelser
over for de unge og vold og overgreb de
unge imellem.
Socialtilsyn Hovedstaden har i seneste tilsyns-
rapport af 31. januar 2022 krediteret ledelse
og medarbejdere for den indsats, der er gjort,
og i kommentarer til høringssvar til rapporten
anført, at det er meget tydeligt for dem at se,
at det fokus der har været på magtanvendel-
ser, har haft en meget positiv effekt.
Der har nyligt været afholdt foredragsrække
på Nexus med fokus på forråelse, omsorgs-
træthed samt fagprofessionel tilknytning.
Episoderne giver anledning til overvejelser
om igangsættelse af yderligere initiativer.
Ledelsen vurderer på baggrund af episoden
og samtaler med de unge, at der bliver behov
for et forløb med ekstern bistand i forhold til
fremadrettet at forebygge forråelse og om-
sorgstræthed i personalegruppen, samt ge-
nerelt at sikre en ikke konfliktoptrappende ad-
færd. Herudover er der behov for at få afdæk-
ket systematisk, hvordan de unge oplever at
være anbragt på Nexus.
Hvad der konkret skal gøres, har vi brug for at
undersøge og vurdere nærmere
–
bl.a. henset
til at lederen af institutionen er væk på ferie
og skal have mulighed for at deltage i plan-
lægningen. Der kunne fx være tale om tilkøb
af ekstern bistand til et forløb med fokus på
forråelse fx med Dorthe Birkmose, som vi har
god erfaring med på Skodsborg.
Beskrivelse af om yderli-
gere medarbejdere, end
dem beskrevet i indberet-
ningerne, har overvåget
episoderne
Liste over de medarbej-
der der var på arbejde på-
gældende dag (på tids-
punktet for episoden)
Der er så vidt vi ved og kan se af optagelserne
fra overvågningen ikke yderligere medarbej-
dere end de involverede i magtanvendel-
serne, der har overværet episoderne.
De involverede medarbejdere:
Goran Ibrahim Amin
Firas Jarkass
Rasmus Langkilde
Xavier Magnussen
Bilag 7.1 Straksredegørelse til socialtilsyn vedr. Nexus 2022 (anonymiseret)
344
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0345.png
Faglig stab
Øvrige medarbejdere:
Louis Glismann
Nick Barnø og
Sener Sahin var alle på arbejde samme dag.
De var placeret andre steder på matriklen og
har ikke været vidne til episoderne.
Bilag 7.1 Straksredegørelse til socialtilsyn vedr. Nexus 2022 (anonymiseret)
345
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0346.png
Handleplan Nexus i forbindelse med Socialtilsyn Øst afgørelse om skærpet tilsyn og 5 påbud
Emne
Hvilke forhold skal
ændres/ udvikles,
og hvad er årsa-
gerne til dette?
Mål
Hvad er de konkrete mål
for kvalitetsudviklingen?
Hvad?
Hvilke aktiviteter
skal iværksættes?
Hvordan?
Hvilke ressourcer er
til rådighed for at
gennemføre tilta-
gene?
Hvornår
Hvad er tidsrammen
for gennemførelsen,
herunder start- og
sluttidspunkt?
Dokumentation
Hvordan monito-
reres og doku-
menteres målene
for kvalitetsudvik-
lingen?
Hvem
Hvem er ansvarlig
for gennemførelse
og opfølgning på
tiltagene?
Resultat
Hvad er resultatet af
kvalitetsudviklings-
processen?
Påbud 1: Sikring af de unges trivsel og tryghed
Tiltag 1:Trivsels-
måling
Der skal følges sy-
stematisk op på de
unges oplevelse af
trivsel og tryghed i
dagligdagen med
henblik på at kunne
reagere hurtigt
med målrettede til-
tag, hvis der er lav
grad af trivsel og
tryghed.
At de unge får systema-
tisk mulighed for at vur-
dere og formidle deres
aktuelle oplevelse af
trivslen og trygheden på
Nexus. Derudover at
Nexus ledelse, i samar-
bejde med de unge, hur-
tigt kan formulere kon-
krete tiltag, hvis det vur-
deres nødvendigt.
BBU gør dog opmærk-
som på, at de unges svar
vedr. egen trivsel og
tryghed på Nexus kan
påvirkes af mange fakto-
rer i de anbragte unges
liv.
Der gennemføres
anonyme trivsels-
målinger blandt de
unge. Trivselsmå-
linger vil efterføl-
gende blive drøftet
på førstkommende
ledelsesmøde, per-
sonalemøde og un-
gemøde.
Trivselsmålingerne
gennemføres i skole-
tiden, hvilket vurde-
res at understøtte
svarprocenten.
Der gennemføres triv-
selsmålinger i sep-
tember 2022, novem-
ber, 2022 og januar
2023. Derefter vil triv-
selsmålingerne blive
gennemført halvårligt.
Eksempler på spørgs-
mål kan fx være:
”Jeg
har en sikker hverdag
på Nexus”,
”Medarbej-
derne lytter til mig”,
”Jeg
er tryg sammen
med de andre unge
på Nexus”.
Tiltaget monitore-
res og dokumen-
teres gennem de
gennem førte triv-
selsmålinger.
Nexus ledelse har
ansvaret for at triv-
selsmålingen gen-
nemføres rettidigt
og at der følges sy-
stematisk op på re-
sultatet.
Centerchefen i
Center for Krimina-
litetstruede Unge
(CUKU), som
Nexus er en del af,
vil ligeledes blive
inddraget ved op-
samling/analyse af
trivselsmålingerne.
Borgercentrets
stab har ansvaret
for at udarbejde
trivselsmålingen
og vil i det nødven-
dige omfang bistå
Nexus’ ledelse
med at samle op
på/analysere resul-
tatet.
Resultatet er de unge
på Nexus anonymt får
mulighed for at give
udtryk for egen vur-
dering af egen trivsel
og tryghed.
Derudover giver det
Nexus’ ledelse mulig-
hed for at kunne rea-
gere, hvis der er be-
hov for justeringer i
praksis.
Endelig giver trivsels-
målingen mulighed
for at følge om de øv-
rige initiativer i hand-
leplanen kan ses i de
unges rapporterede
trivsel på Nexus.
Bilag 7.2 Handleplan for Nexus ifm påbud 2022
1
346
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0347.png
Emne
Tiltag 2: Ungemø-
der
De unges mulig-
hed for at blive
inddraget i forhold
som har betydning
for deres daglig-
dag skal styrkes, da
det understøtter
de unges trivsel og
tryghed, hvis de
oplever sig med-
inddraget og lyttet
til.
Mål
At styrke de unges med-
inddragelse samt selv-
og medbestemmelse på
institutionen ved at ud-
vide de unges rum for at
komme til orde med de-
res synspunkter og øn-
sker til hverdagen på
Nexus.
Hvad?
Nexus’ ungemøder
udvides fra at være
månedlige til hver
14. dag. Derudover
vil der blive udviklet
på måden hvorpå
møderne faciliteres
med henblik på at
sikre kvaliteten af
ungemøderne.
Hvordan?
Ungemøderne gen-
nemføres som ud-
gangspunkt af en af-
delingsleder, som
har erfaring med fa-
cilitering. Der afsæt-
tes særskilt tid på un-
gemøderne til feed-
back fra de unge til
ledelse og medarbej-
dere på Nexus.
Institutionsleder vil
en gang hver 2. må-
ned lede ungemødet,
institutionslederen
også får mulighed for
direkte dialog med
ungegruppen.
Hvornår
Kadencen for unge-
møderne udvides fra
september 2022.
Dokumentation
Der indarbejdes et
spørgsmål i triv-
selsmålingen (jf.
tiltag 1) omhand-
lende de unges
oplevede udbytte
af ungemøderne.
Hvem
Nexus’ ledelse er
ansvarlige for at
implementere æn-
dringen samt følge
op på tiltagets ef-
fekt ift. målet.
Resultat
Resultatet er at de un-
ges trivsel og tryghed
styrkes ved, at de op-
lever øget grad af
medinddragelse samt
selv- og medbestem-
melse.
Der evalueres på for-
men for ungemø-
derne i januar 2023,
hvorefter det vurderes
om kadencen skal fast- Derudover evalu-
holdes.
eres ungemø-
derne mundtligt
hver anden gang.
Tiltag 3: Styrke til-
bageløb fra per-
sonrettet tilsyn
Øget refleksion og
eventuelle justerin-
ger af praksis på
baggrund af de
personrettede til-
syn med henblik på
løbende udvikling
af Nexus.
Målet er at give de unge,
sagsbehandler og Nexus
systematisk mulighed for
fælles dialog/refleksion
omkring de unges trivsel
og progression og hvilke
behov der på kort bane
kan understøtte dette i
dagligdagen.
Efter hvert person-
rettet tilsyn initierer
den unges sagsbe-
handler et møde
mellem den unge,
den unges kontakt-
person på Nexus,
afdelingslederen
og socialrådgive-
ren.
Det tilstræbes at mø-
des afholdes hurtigst
muligt efter det per-
sonrettede tilsyn.
Den unge har altid
mulighed for at fra-
bede sig mødet, men
sagsbehandler vil
motivere den unge til
at deltage. Hvis den
unge ikke ønsker at
deltage, kan den
unge vælge at give
samtykke til at mødet
gennemføres uden
ham/hende.
Tiltaget implemente-
res fra september
2022. Tiltaget evalue-
res i juni 2023 med
henblik på om det har
haft den ønskede ef-
fekt. Hvis tiltaget vur-
deres effektfuldt med
henblik på at sikre un-
gegruppens trivsel og
tryghed fastholdes ini-
tiativet.
Nexus ledelse
samler op på
hvorvidt de øn-
skede møder af-
holdes samt årsa-
gen til hvis de ikke
afholdes. Borger-
centerets stab ud-
vikler et doku-
mentationsark.
Initiativet er af-
hængigt af, at de
anbringende kom-
muners sagsbe-
handlere vil del-
tage. I Københavns
Kommune vil sags-
behandlerne være
forpligtede til at
initiere mødet.
Nexus ledelse er
ansvarlige for at
personalet på
Nexus deltager i
møderne.
Resultatet er et styrket
samarbejde mellem
anbringende kom-
mune og Nexus, som
vil medføre øget re-
fleksion og hurtig
handling (både på in-
dividuelt- og gruppe-
niveau) på baggrund
af de personrettede
tilsyn.
Bilag 7.2 Handleplan for Nexus ifm påbud 2022
2
347
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0348.png
Emne
Tiltag 4: Magtan-
vendelser individ-
niveau
Øget refleksion
omkring foretagne
magtanvendelser
på
individniveau
med henblik på at
forebygge magt-
anvendelser på
Nexus.
Mål
Målet er styrke medar-
bejdernes individuelle
refleksion og læring om-
kring, hvordan konkrete
konfliktsituationer og
magtanvendelser kan fo-
rebygges generelt og i
forhold til den konkrete
unges udfordringer og
adfærd.
Hvad?
Der er i dag tæt le-
delsesopfølgning
på magtanvendel-
ser. Som supple-
ment til den eksi-
sterende opfølg-
ning vil medarbej-
dere og ledere
sammen gen-
nemgå foretagne
magtanvendelser.
Hvordan?
Nexus’ ledelse indkal-
der systematisk
den/de involverede
medarbejdere efter
hver magtanven-
delse og gennemgår
denne med henblik
på at reflektere og
skabe læring ift.
hvordan situationen
evt. kunne have væ-
ret taklet anderle-
des/undgået, og
hvordan medarbej-
deren kan klædes på
til håndtere samme
type situation ander-
ledes fremadrettet.
Tilbudsleder eller af-
delingsleder inviterer
den unge til opfølg-
ningssamtalen. Hvis
den unge ikke ønsker
opfølgningssamtale
med lederen, vil den
unge blive tilbudt
samtalen med en an-
den medarbejder.
Hvis den unge ønsker
at kontaktpersonen
eller anden part del-
tager vil dette også
være muligt.
Hvornår
Tiltaget implemente-
res fra september
2022 og løber frem til
og med januar 2023.
Dokumentation
Hvem
Resultat
Resultatet er den en-
kelte medarbejders
forebyggelse/håndte-
ring af magtanvendel-
ser styrkes, hvilket skal
forebygge fremtidige
magtanvendelser vi-
dest muligt.
Resultatet er ligeledes
at de enkelte medar-
bejderes selvreflek-
sion styrkes.
Der følges op på
Samme procedure
hvorvidt antallet af som tiltag 4.
magtanvendelser
i perioden sep-
tember til januar
er faldet sammen-
lignet med
samme periode i
2021. Tallene ind-
går i samme data-
sæt som tiltag 4.
Tiltag 5: Den un-
ges blik på en kon-
flikt og magtan-
vendelse
Øget opfølgning
på magtanvendel-
ser sammen med
den enkelte unge
med henblik på at
der følges syste-
matisk op den un-
ges version af
hændelsen
Målet med tiltaget er at
den unge altid får flere
muligheder for at give
sin version af hændelsen.
Den unge skal have mu-
lighed for at sætte ord
på, hvordan han/hun øn-
sker at blive mødt i en
konfliktsituation, således
at konflikten nedtrappes
og magtanvendelsen
dermed eventuelt kan
undgås. Hvis den unge
ønsker det, kan samtalen
ske uden den involve-
rede medarbejder delta-
ger.
Som supplement til
den lovpligtige op-
følgning sammen
med den unge, vil
den unge efter hver
fysisk magtanven-
delse blive tilbudt
opfølgning sam-
men med tilbudsle-
deren.
Tiltaget implemente-
res fra september
2022 og løber frem til
og med januar 2023.
Det registreres
hvor mange mø-
der, der er afholdt
i perioden.
Nexus’ ledelse er
ansvarlig for at ind-
kalde til opfølg-
ningsmødet.
Resultatet er den/de
unge oplever sig lyttet
til og at den/deres
perspektiver tages al-
vorligt.
Resultat er også, at
der skabes yderligere
dialog med den unge
om, hvordan konflik-
ter bedst kan nedtrap-
pes og fremtidige
magtanvendelser
undgås.
Bilag 7.2 Handleplan for Nexus ifm påbud 2022
3
348
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0349.png
Emne
Mål
Hvad?
Hvordan?
Hvornår
Dokumentation
Hvem
Resultat
Påbud 2: Undgå forråelse i medarbejdergruppen
Tiltag 1: Ekstern
konsulentforløb
Det skal identifice-
res hvordan og i
hvilke situationer
der opstår forrå-
else hos medarbej-
derne. Det skal
identificeres hvil-
ket pres i hverda-
gen, der er udlø-
sende faktor for at
forråelse opstår, og
der skal laves afta-
ler medarbejderne
imellem om, hvor-
dan de kan handle,
når de identificerer
tegn på forråelse
og omsorgstræt-
hed blandt sine
kollegaer.
At medarbejdere og le-
delse igennem et inter-
ventionsforløb med eks-
tern konsulent får mulig-
hed for at reflektere over
egen praksis og får en
fælles opmærksomhed
på, hvor de i deres prak-
sis er særligt udsat for
krydspres, som fordrer
forråelse.
At medarbejderne og le-
delsen får lavet aftaler
om, at bruge hinanden
konstruktivt og åbent i
arbejdet med at undgå
forråelse i hverdagen.
Der er indgået af-
tale med ekstern
psykolog Michael
Danielsen om at
gennemfører et in-
terventionsforløb
med medarbejder-
gruppen og ledel-
sen.
Tidsplanen for
dette er:
22.08
–
opstarts-
møde indhold og
struktur.
16.09
–
1. intervention med
medarbejdere og
ledelse. Agendaen
på det første semi-
nar er at skabe et
fælles sprog og en
klar forståelse af,
hvad distancead-
færd (forråelse) er i
praksis, på hvilken
baggrund det op-
står og give kon-
krete redskaber til
hvordan fællesska-
bet og den enkelte
(med)skaber af
samarbejdskulturen
tager handling i
hverdagen for at fo-
rebygge.
Medio oktober
–
Midtvejsmøde med
følgegruppe og le-
delse på Nexus.
Til 1. intervention ind-
drages en �½ dag på
et i forvejen planlagt
seminar for medar-
bejdere og ledelse på
Nexus den 16. sep-
tember.
2. intervention plan-
lægges november
ved et i forvejen
booket fælles tema-
dag for alle medar-
bejdere.
Midtvejs -og opsam-
lingsmøderne med
følgegruppen og le-
dergruppen dækkes
delvist ind med vika-
rer.
Start 16. september
med 1. intervention
forventes afsluttet ul-
timo november med
et opsamlingsmøde.
2-3 måneder efter
at forløbet er af-
sluttet vil ledelsen
på Nexus på et le-
dermøde vurdere
om de kan identi-
ficere en udvikling
i medarbejder-
gruppen, som kan
tilskrives forløbet
om forråelse. Li-
geledes vil der på
et personalemøde
blive afsat tid til en
fælles drøftelse i
personalegrup-
pen om hvorvidt
og hvordan man
mærker en foran-
dring i hverdagen,
som kan tilskrives
forløbet om forrå-
else.
Nexus’ ledelse er
ansvarlig for at af-
sætte tid og at
gennemføre de
planlagt aktiviteter
sammen med eks-
tern psykolog. Le-
delsen har tillige
ansvaret for at
sikre, at medarbej-
dere og ledere mø-
der op til alle plan-
lagte aktiviteter.
Ledelsen på Nexus
har sammen med
Center for Krimina-
litetstruede Unges
centerchef (drifts-
herre) ansvaret for
at evaluere forløbet
evt. med under-
støttelse fra bor-
gercenterets stab
til skriftlig doku-
mentation.
At medarbejdere og
ledelse på Nexus bli-
ver opmærksomme
på, hvor i egen prak-
sis, der er risiko for, at
forråelse opstår.
At medarbejdere og
ledelse opnår redska-
ber, til- og laver aftaler
om at støtte hinanden
i at identificere forrå-
else eller risiko for for-
råelse og handle på
det i fællesskab.
At Nexus som opsam-
ling på forløbet med
den eksterne konsu-
lent kan vurdere, og
derefter beslutte,
hvorvidt der er behov
for ændringer i den
måde Nexus arbejder
med supervision.
Bilag 7.2 Handleplan for Nexus ifm påbud 2022
4
349
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0350.png
Emne
Tiltag 1 fortsat:
Ekstern konsulent-
forløb
Mål
Hvad?
Medio november -
2. intervention med
medarbejdere og
ledelse. Agendaen
på det andet semi-
nar er i praksis og
konkret at evaluere
på redskabernes ef-
fekt med henblik på
at tilpasse redska-
berne så de bliver
konkret brugbare
og vil have mest
mulig virkning på
Nexus.
Efter hvert af de 2
tema-seminarer
gøres status på ud-
byttet med en føl-
gegruppe udvalgt
så en bred repræ-
sentation af hele
medarbejdergrup-
pen sikres. Agen-
daen for disse sta-
tusmøder er at sikre
indsatsens mål og
formål.
Ultimo november -
Opsamlingsmøde
og drøftelse om
hvordan Nexus ar-
bejder videre her-
fra.
Med følgegruppen
og ledelsen.
Hvordan?
Hvornår
Dokumentation
Hvem
Resultat
Bilag 7.2 Handleplan for Nexus ifm påbud 2022
5
350
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0351.png
Emne
Tiltag 2: Forebyg-
gelse af forråelse
på langt sigt ved
brug af Virtual Re-
ality
Der skal sikres en
langsigtet og sy-
stematisk ramme
for forebyggelse af
forråelse på Nexus.
Årsagen hertil er at
sikre det langsig-
tede og kontinuer-
lige fokus på risi-
koen for forråelse
blandt medarbej-
derne.
Mål
Målet med tiltaget er at
sikre nogle let tilgænge-
lige redskaber til at ar-
bejde med forråelse/kul-
turen på Nexus
Hvad?
Der udarbejdes 3-4
læringsvideoer i
Virtual Reality (VR)
format, som dels
kan bruges ifm. on-
boarding, dels kan
anvendes løbende i
medarbejdergrup-
pen.
VR-formatet mulig-
gør at medarbej-
derne på en meget
realistisk måde fx
kan se konkrete si-
tuationer udefra og
ind. Det kan fx være
VR-videoer som il-
lustrerer et bestemt
sprogbrug, som
kan være begyn-
dende tegn på et
skred i kulturen.
I tillæg til VR-video-
erne udarbejdes
der materiale, som
skal understøtte
den efterfølgende
refleksion. Eksem-
pler på spørgsmål
kan være:
-
Hvad gjorde
det ved dig at høre
borgerne omtalt på
den måde på mø-
det?
Hvordan?
VR-videoerne anven-
des som en del af
medarbejdernes on-
boardingforløb. Vi-
deoerne vil blive
gennemgået sam-
men med en erfaren
kollega ud fra en de-
fineret og ensartet
ramme.
Nuværende medar-
bejdere vil endvidere
også blive introduce-
ret til videoerne, og
videoerne vil blive
anvendt løbende til
refleksion med med-
arbejdergruppen.
Nexus har i forbin-
delse med et tidli-
gere forløb indkøbt
det nødvendige ud-
styr.
Hvornår
Videoerne og øvrigt
materiale produceres i
første kvartal af 2023
og tages derefter i
brug.
Den eksterne konsu-
lent (tiltag 1) inddra-
ges i udarbejdelsen af
cases.
Dokumentation
Videoerne vil
være tilgængelige
i forvaltningens
undervisnings-
platform
(Plan2Learn).
Nuværende og
fremtidige med-
arbejdere tilmel-
des et obligatorisk
forløb. Ved afslut-
ning registreres
det automatisk at
forløbet er gen-
nemført.
Hvem
Det er Nexus’ le-
delse som er an-
svarlige for at nu-
værende og nye
medarbejdere til-
meldes, og at
skabe rammerne
for at forløbet kan
gennemføres.
Borgercentrets
stab vil, i samar-
bejde med Nexus’
ledelse, være an-
svarlige for at VR-
filmene udarbej-
des.
Resultat
Resultatet af tiltaget er
at fastholde det lang-
sigtede fokus på forrå-
else/skred i medar-
bejderkulturen med
henblik på at fore-
bygge vold og over-
greb som anvendt
praksis på Nexus.
Bilag 7.2 Handleplan for Nexus ifm påbud 2022
6
351
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0352.png
Emne
Tiltag 3: Forebyg-
gelse af forråelse
på langt sigt
–
ar-
bejde med
Nexus’
pædagogiske
grundlag
Det skal sikres at
Nexus’ pædagogi-
ske praksis afspej-
ler den udvikling
som Nexus ønsker,
samt den udvikling
der ses i forhold til
de unges udfor-
dringer.
Mål
Målet er at det pædago-
giske grundlag skal
styrke den pædagogiske
praksis
samt Nexus’
medarbejderrekrutte-
ring.
Målet er derfor også at
både de unge, ledelsen
(både institutionsleder,
centerchef og borger-
centerchef) og medar-
bejdere skal kunne vur-
dere om Nexus’ arbejder
ud fra den ønskede pæ-
dagogiske praksis, og på
den baggrund løbende
justere/sætte rettidigt
ind.
Hvad?
Nexus’ pædagogi-
ske grundlag skal
opdateres/videre-
udvikles Det pæda-
gogiske grundlag
skal bl.a. afspejle
den ændring som
ses i ungegruppen,
hvor der fx ses en
stigning i unge
med psykiske/psy-
kiatriske- problem-
stillinger.
Hvordan?
Nexus’ pædagogiske
grundlag opdate-
res/videreudvikles
med inddragelse af
de unge (fx ved brug
af Ungemøderne),
medarbejderne og
ledelsen.
Hvornår
Arbejdet med at op-
datere/videreudvikle
det pædagogiske
grundlag igangsættes
sideløbende med de
øvrige tiltag i handle-
planen. Fx vil arbejdet
og erfaringerne med
kulturen og ungemø-
derne blive inddraget.
Det pædagogiske
grundlag forventet
endeligt færdigt i for-
året 2023.
Arbejdet med det pæ-
dagogiske grundlag
vil løbende blive drøf-
tet på både medarbej-
der- og ledelsesni-
veau.
Implementeringen af
et opdateret pædago-
gisk grundlag sker
dermed også løbende
i takt med processen
for den skriftlige for-
mulering af et justeret
grundlag.
Det sker gennem drøf-
telser mellem medar-
bejdere og ledere i
daglig praksis samt i
dialog på personale-
møder, temadag mv.
På den måde arbejdes
der med, at det pæda-
gogiske grundlag
”kommer ind under
huden´” og bliver en
integreret del af den
fælles praksis på
Nexus.
Dokumentation
Det pædagogiske
grundlag vil være
færdigt i foråret
2023, og vil deref-
ter løbende blive
opdateret, hvis
det findes nød-
vendigt.
Hvem
Det er Nexus’ le-
delse i samarbejde
med centerchefen
som er ansvarlige
for at det pædago-
giske grundlag op-
dateres og derefter
anvendes i praksis.
Hvis det vurderes
nødvendigt, vil
borgercentrets
stab blive inddra-
get løbende.
Resultat
At
Nexus’ pædagogi-
ske praksis afspejler
de unges udfordrin-
ger og derudover den
aktuelle viden om-
kring hvad der afspej-
ler den gode anbrin-
gelse.
Det pædagogiske
grundlag vil endvi-
dere sikre en tydelig
ramme for hvad de
unge, forældrene og
anbringende kom-
mune kan forvente af
Nexus. Derudover i til-
læg hvad Nexus’ le-
delse kan/skal for-
vente af medarbejder-
gruppen.
Det pædagogiske
grundlag skal bl.a. in-
deholde:
•
Hvordan de unge
inddrages. Fx
Det pædagogiske
hvad er formålet
grundlag skal i hø-
med ungemø-
jere grad tydelig-
derne og hvad
gøre, hvordan vi
der skal komme
møder de unge, og
ud af det
hvad der skal opnås
•
Beskrive den pæ-
Derfor skal det pædago- med den pædago-
dagogiske kerne-
giske grundlag også
giske indsats.
faglighed og
være
indarbejdet og ”un-
hvordan og hvor-
der huden” i medarbej-
Derudover skal det
dan det sikres at
dergruppen.
pædagogiske
det efterleves i
grundlag fx afspejle
praksis
en pædagogisk
•
Hvordan der ar-
praksis, der er flek-
bejdes med do-
sibel i forhold til
kumentation og
den enkelte unges
progression
behov for ydre sty-
•
Hvilke metoder
ring
der arbejdes
med, og hvordan
I arbejdet med at
disse omsættes i
formulere det op-
praksis
daterede pædago-
•
Hvordan familie
giske grundlag vil
og netværk ind-
Socialstyrelsen vi-
drages
dens- og praksisaf-
•
Hvad er gode
dækning
’den gode
skolegang/un-
anbringelse’
dervisning ift.
(2022) blive an-
målgruppen
vendt til inspiration.
•
Hvordan der ar-
bejdes med
sundhed, kost og
aktiviteter/sport
Bilag 7.2 Handleplan for Nexus ifm påbud 2022
7
352
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0353.png
Emne
Mål
Hvad?
Hvordan?
Hvornår
Dokumentation
Hvem
Resultat
Påbud 3: Fremtidige medarbejderes kompetencer
Tiltag 1: Person-
lighedstest
Alle nye potentielle
medarbejdere
screenes ved en
personlighedstest,
for at sikre at der
rekrutteres medar-
bejdere med de
rette menneskelige
kompetencer til at
skabe ro og tryg-
hed for de unge på
Nexus.
Screening af alle nye
medarbejdere skal un-
derstøtte, at der fremad-
rettet i medarbejder-
gruppen er mindre risiko
for forråelse, fordi nye
medarbejdere er scree-
net for personlige præfe-
rencer for fx emotionel
balance og evne til kom-
munikation.
Ved rekruttering af
alle pædagogiske
funktioner, anven-
des personligheds-
test Neo-Pi-3 til at
screene medarbej-
derens personlige
præferencer. Test-
resultaterne indgår
som vurderings-
grundlag, når der
udvælges medar-
bejdere til Nexus.
Der afsættes ressour-
cer fra BBUs HR stab,
som foretager alle
tests.
Screeningen af nye
medarbejdere foregår
fra august til januar
2023 og gælder for
alle rekrutteringer,
hvor arbejdsopgaven
er af pædagogisk ka-
rakter.
Efter 1. januar 2023
evalueres det, om
screeningerne af nye
medarbejder, har haft
positiv betydning.
Herefter tages der stil-
ling til, om værktøjet
skal anvendes på
Nexus fremadrettet
og i hvilket omfang.
Efter januar 2023
evaluerer BBUs
HR stab sammen
med ledelsen på
Nexus, om de vur-
derer at screenin-
gen af medarbej-
dere har haft posi-
tiv effekt på med-
arbejdergruppens
samlede evne til at
undgå forråelse.
Hvis tiltaget vur-
deres effektfuldt,
vil der blive taget
stilling til i hvilket
omfang tiltaget
skal være fast
praksis.
Ledelsen på Nexus
er ansvarlig for at
kontakte BBUs HR
stab ved alle re-
krutteringer, og til-
rettelægge test-
processer ved alle
rekrutteringer af
pædagogisk per-
sonale.
At der samlet set er
mindre risiko for for-
råelse i medarbejder-
gruppen, fordi med-
arbejderne er scree-
net for personligheds-
træk der er forenelige
med evne til kommu-
nikation, refleksion, og
dermed kan forhindre
afmagt og forråelse
hos den enkelte med-
arbejder og dermed
hele gruppen.
Bilag 7.2 Handleplan for Nexus ifm påbud 2022
8
353
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0354.png
Emne
Tiltag 2: Rekrutte-
ring
Det skal sikres at
der er de rette
medarbejderkom-
petencer i den
samlede medar-
bejdergruppe, så-
dan at Nexus kan
arbejde helheds-
orienteret og kvali-
ficeret med mål-
gruppen.
Mål
Målet er at styrke rekrut-
teringen af de rette med-
arbejderkompetencer på
Nexus. Det styrker Nexus’
forudsætning for at have
en helhedsorienteret til-
gang til de unge.
Hvad?
Der udarbejdes tre
nye stillingsprofiler
for hhv. det pæda-
gogiske personale
og psykologen.
Hvordan?
I stillingsprofilerne
beskrives de faglige-
og personlige kom-
petencer, som der
fremadrettet skal re-
krutteres efter på
Nexus.
Alle nye ansættelser
skal fremadrettet
tage udgangspunkt i
de udarbejdede stil-
lingsprofiler, for at
sikre den rette/nød-
vendige medarbej-
dersammensætning.
Hvornår
Dokumentation
Hvem
Medarbejderprofi-
lerne udarbejdes af
Nexus’
HR-partner
i samarbejde med
Nexus’ ledelse.
Nexus’
HR-partner
i borgercentrets
stab vil gennem-
skrive stillingsop-
slagene med hen-
blik på at sikre, at
disse afspejler stil-
lingsprofilerne.
Resultat
Resultatet af tiltaget er
en mere varieret med-
arbejdersammensæt-
ning, og at der altid
rekrutteres systema-
tisk ift. de rette per-
sonlige- og faglige
medarbejderkompe-
tencer.
Medarbejderprofi-
Det analyseres og
lerne er udarbejdet ul- dokumenteres
timo oktober 2022.
hvordan fremti-
dige rekrutterin-
ger stemmer
overens med de
udarbejdede per-
sonprofiler. Det er
vanskeligt at re-
kruttere medar-
bejdere pt, og
derfor er der be-
hov for at følge op
og evaluere på ef-
fekten af stillings-
profilernes betyd-
ning for rekrutte-
ringsprocessen.
Analysen gennemfø-
res senest oktober
2022. Mål for variation
i medarbejdersam-
mensætning er lang-
sigtet.
Analysen og de
opsatte mål doku-
mententer tilta-
get.
Tiltag 3: Fokus på
medarbejdersam-
mensætning
Medarbejdersam-
mensætningen kan
have betydning for
risikoen for forrå-
else samt kulturen
på Nexus. Derfor
sættes der yderli-
gere fokus på vari-
ation i medarbej-
dergruppen
At medarbejdergruppen
kommer med forskellige
personlige, uddannel-
sesmæssige og erhvervs-
mæssige erfaringer og
karakteristika, således at
forskellige fagligheder
og perspektiver på mål-
gruppens udfordringer
mødes i samarbejdet i
daglig praksis.
Der laves en analyse
af den nuværende
personalesammen-
sætning i forhold til
fx uddannelsesbag-
grund, efteruddan-
nelse, anciennitet,
arbejdserfaringer,
køn, alder.
Når analysen er gen-
nemført, opstilles
mål for den fremti-
dige medarbejder-
sammensætning.
Disse mål inddrages i
fremtidige rekrutte-
ringsprocesser.
Borgercenterets
stab gennemfører
analysen.
Borgercenterets
stab understøtter
dette fokus i frem-
tidige rekrutte-
ringsprocesser. In-
stitutionsledelsen
er ansvarlig for et
ændret rekrutte-
ringsmønster.
På længere sigt skal
dette fokus give en
mere varieret medar-
bejdersammensæt-
ning bl.a. med flere
kvinder, hvilket for-
ventes at give flere
perspektiver på daglig
praksis og kultur på
arbejdspladsen
Bilag 7.2 Handleplan for Nexus ifm påbud 2022
9
354
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0355.png
Emne
Tiltag 4: Mentali-
seringsevne
Styrke de ansattes
fremadrettede for-
udsætninger for at
dels at mentalisere
over egen praksis,
dels at arbejde
med de unges
mentaliserings-
evne. Årsagen er at
begge dele med-
virker til at fore-
bygge vold og
overgreb på
Nexus.
Mål
Målet med tiltaget er at
de unge bliver mødt af
mentaliserende medar-
bejdere, samt at de unge
(gennem medarbej-
derne) får redskaber til at
arbejde med tanker, fø-
lelser, hjernen og fælles-
skaber.
Det er
Nexus’ ”før-vurde-
ring”, at der på nuvæ-
rende tidspunkt ikke er
de nødvendige kompe-
tencer/vidensniveau ift.
at arbejde systematisk
med egne og de unges
mentaliseringsevne. Må-
let er dermed også, at
der i en ”efter-vurdering”
er sket en forbedring af
vidensniveauet i medar-
bejdergruppen.
Hvad?
Kurset gennemfø-
res og personale-
møder mv. anven-
des til refleksion
over det lærte.
Hvordan?
Der indgås aftale
med Komiteen for
Sundhedsoplysning
om gennemførelse af
kursus for Nexus’
medarbejdere og le-
delse.
Hvornår
Medarbejderne sen-
des løbende på kursus
hen over det kom-
mende år under hen-
syn til driften af insti-
tutionen.
Mentalisering drøftes i
personalemøder.
Dokumentation
Der følges lø-
bende op på om
der er progression
ift. antallet af
medarbejdere
som har afsluttet
kompetenceløftet.
Hvem
Det er tilbudslede-
ren som er ansvar-
lig for at sikre at
medarbejderne til-
meldes mentalise-
ringsprogrammet
og at der følges op
på at den tillærte
viden overføres til
den daglige prak-
sis. Dette ved at
indarbejde det i ek-
sisterende refleksi-
onsrum, fx case su-
pervision, metode-
supervision mv.
Resultat
Resultatet er at med-
arbejdere og de unge
i højere grad kan for-
stå meningen med
andres adfærd, og
samtidig forstå egne
indre tilstande, hvil-
ken kan understøtte
forebyggelsen af kon-
fliktsituationer, som
kan føre til vold eller
overgreb på Nexus.
Bilag 7.2 Handleplan for Nexus ifm påbud 2022
10
355
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0356.png
Emne
Tiltag 5: Kompe-
tenceløft
Der skal ske et her-
og-nu kompeten-
celøft af hele med-
arbejdergruppen
med fokus på om-
råder, som er ken-
detegnet for mål-
gruppen på Nexus.
Årsagen til tiltaget
er at sikre medar-
bejdernes kompe-
tencer set i forhold
til de unges udfor-
dringer og pro-
blemstillinger, hvil-
ket skal styrke fore-
byggelse af vold
og overgreb.
Mål
Målet med tiltaget er at
styrke medarbejdernes
kompetencer indenfor
rusmiddelområdet samt
psykiatriområdet.
Det er
Nexus’ ”før-vurde-
ring”,
at der på nuvæ-
rende tidspunkt ikke er
de nødvendige kompe-
tencer/vidensniveau ift.
disse to vigtige områder.
Målet er dermed også, at
der i en ”efter-vurdering”
er sket en forbedring af
vidensniveauet i medar-
bejdergruppen.
Hvad?
Der afholdes to
halve temadage år-
ligt.
Temadagene afhol-
des af/i samarbejde
med borgcentrets
misbrugsenhed U-
Turn og Center for
socialpsykiatri og
pædagogik (CSP).
Hvordan?
På temadagene er
det formålet at faglig
viden og metoder fra
misbrugsområdet og
psykiatriområdet re-
lateres til de daglige
udfordringerne fra
praksis på Nexus.
Det er yderligere
hensigten med te-
madagene, at Nexus,
U-Turn og CSP arbej-
der sammen om at
indgå tættere lø-
bende samarbejde
og smidiggøre nogle
samarbejdsflader,
som kan betyde en
positiv forskel i de
unges trivsel og ud-
vikling.
Hvornår
Den første temadag
afholdes senest januar
2023. Temadagene vil
derefter gennemføres
årligt for at fastholde
fokus og kompeten-
cer.
Dokumentation
Udbyttet af tema-
dagene evalueres
kvalitativt og kvan-
titativt efter hver
kursusgang
Hvem
Nexus’ ledelse er
ansvarlig for at
gennemføre de
planlagte tema-
dage samt sikre at
der følges op på
læringen på et ef-
terfølgende perso-
nalemøde.
Borgercentrets
stab understøtter
planlægningen i
samarbejde med
hhv. U-Turn samt
CSP og er ansvar-
lig for evaluering.
Resultat
At medarbejderne får
en styrket forståelse
for gennemgående
problematikker blandt
målgruppen, og sæt-
tes i stand til at an-
vende denne viden
med henblik på at for-
bedre
Nexus’
forud-
sætninger for ift. fore-
byggelse af vold og
overgreb.
Bilag 7.2 Handleplan for Nexus ifm påbud 2022
11
356
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0357.png
Emne
Mål
Hvad?
Hvordan?
Hvornår
Dokumentation
Hvem
Resultat
Påbud 4: Indberetning af magtanvendelser
Tiltag 1:
Der er ud- At der er udarbejdet en
Proceduren vil blive Borgercentrets stab
Proceduren er udar-
arbejdet proce-
procedure for indberet-
udleveret til alle
bejdet og vil blive
har udarbejdet pro-
dure for indberet- ning af magtanvendel-
medarbejdere og
gennemgået på per-
ceduren.
ning af magtan-
ser.
gennemgået på et
sonalemøde i septem-
Der vil blive afsat tid
vendelser (se bilag Det er ligeledes et mål at personalemøde.
ber 2022. Dette gen-
på personalemøde til tages i marts 2023 og
2). I proceduren er alle medarbejdere er be-
gennemgang af pro- herefter årligt.
der særligt fokus
kendt med proceduren
Vikarer får udleve-
på de lovgivnings- og følger den i tilfælde af ret proceduren ved ceduren.
mæssige frister og der sker en magtanven-
ansættelse. Hvis en
inddragelse af den delse eller andet indgreb vikar er involveret i
unge.
i selvbestemmelsesret-
en magtanven-
Der er desuden et
ten.
delse, vil ledelse og
afsnit om proce-
fast personale sikre
dure for indberet-
at proceduren føl-
ning, hvis der er
ges.
begrundet mis-
tanke om der er fo-
retaget en hand-
ling, der kan være
undergivet påtale.
Der er ligeledes et
afsnit om klager
over brug af magt
eller andre indgreb
i selvbestemmel-
sesretten.
Nexus’ ledelse føl-
ger løbende op på
om vedlagte pro-
cedure følges.
Nexus’ ledelse har
ansvaret for, at alle
medarbejdere ken-
der til proceduren
og at den overhol-
des i hverdagen.
Borgercentrets
stab er ansvarlig
for den udarbej-
dede procedure
og opdatere den i
forhold til gæl-
dende lovgivning.
Resultatet er at alle
medarbejdere på
Nexus kender til pro-
ceduren for indberet-
ning af magtanven-
delser.
Påbud 5: Udfyldning af supplerende oplysninger i magtanvendelsesindberetninger
Bilag 7.2 Handleplan for Nexus ifm påbud 2022
12
357
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0358.png
Emne
Tiltag 1:
I indberet-
ningsskemaet til
magtanvendelser
bliver det grønne
felt ”eventuelle
supplerende op-
lysninger til internt
brug på anbringel-
sesstedet” udfyldt i
alle magtanvendel-
sesindberetninger
og medsendt til
socialtilsynet i peri-
oden 15. juli 2022
til og med 15. ja-
nuar 2023.
For at sikre opfølg-
ning på og fore-
byggelse af magt-
anvendelser vil
Nexus efter påbud-
dets ophør fort-
sætte med at ud-
fylde det grønne
felt i indberet-
ningsskemaet og
medsende til soci-
altilsynet.
Mål
At det grønne felt i ind-
beretningsskemaet bli-
ver udfyldt og medsendt
til socialtilsynet i alle
magtanvendelsesindbe-
retninger.
Hvad?
Det grønne felt ud-
fyldes i et samar-
bejde mellem
den/de involverede
medarbejder(e) og
Nexus’
ledelse. Se
påbud 1, tiltag 4)..
Hvordan?
Der henvises til på-
bud 1, tiltag 5 om
Nexus’
ledelse indkal-
der den/de involve-
rede medarbejder(e)
til refleksionsmøde
efter hver magtan-
vendelse.
Hvornår
Det grønne felt med-
sendes indberetnings-
skemaet fra 15. juli
2022 og fremover.
Dokumentation
Tiltaget monitore-
res og dokumen-
teres ved, at der i
alle magtanven-
delsesindberet-
ninger er udfyldt
det grønne felt.
Hvem
Nexus’ ledelse har
ansvaret for, at det
grønne felt i indbe-
retningsskemaet
bliver udfyldt og
sendt til tilsynet i
alle magtanvendel-
sesindberetninger.
Resultat
Resultatet er at der
ved hver magtanven-
delse sker en styrket
refleksionspraksis
blandt ledere og
medarbejdere med
henblik på læring og
forebyggelse af frem-
tidige magtanvendel-
ser.
Handleplan for døgninstitutionen Nexus ifm. Socialtilsyn Øst afgørelse om skærpet tilsyn og 5 påbud
Nexus, Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen, Københavns kommune
Ansvarlig for udfyldelse: Centerchef i Center for Kriminalitetstruede Unge (CUKU), Klaus Scheibye
Dato: 31-08-2022
Inst. Leder Bo Løfberg, Centerchef Klaus Scheibye og borgercenterchef Sven Bjerre
Bilag 7.2 Handleplan for Nexus ifm påbud 2022
13
358
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0359.png
Tilsynsrapport
Driftsorienteret tilsyn tilbud
Tilbuddets navn:
Nexus
Dato for generering af rapport:
08-09-2023
Status for godkendelse:
Rapporten er udarbejdet af:
Godkendt
Socialtilsyn Øst
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
359
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0360.png
Indholdsfortegnelse
Læsevejledning - Tilsynsrapportens indhold
Læsevejledning - Kvalitetsmodellen
Basisinformation
Basisinformation (Afdelinger)
Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet
Særligt fokus i tilsynet
Uddannelse og beskæftigelse
Kriterium 1
Selvstændighed og relationer
Kriterium 2
Målgruppe, metoder og resultater
Kriterium 3
Sundhed og trivsel
Kriterium 4
Kriterium 5
Kriterium 6
Kriterium 7
Organisation og ledelse
Kriterium 8
Kriterium 9
Kompetencer
Kriterium 10
Fysiske rammer
Kriterium 14
Økonomi
Økonomi 1
Økonomi 2
Økonomi 3
Spindelvæv
Datakilder
Interviewkilder
Observationskilder
3
3
4
4
5
5
6
6
9
9
12
12
15
15
16
18
20
21
21
22
25
25
27
28
31
31
31
32
32
33
33
33
08-09-2023
Side 2 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
360
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0361.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Læsevejledning - Tilsynsr appor tens indhold$eg-pr int-section-heading-end$
Læsevejledning - Tilsynsrapportens indhold
Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om plejefamilien eller tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet
set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18 i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne er hentet fra Tilbudsportalen, hvor
der fremgår bl.a. stamoplysninger.
For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering.
Udover en samlet vurdering af kvaliteten i plejefamilien eller tilbuddet, indeholder tilsynsrapporten en gennemgang af de syv temaer fra
kvalitetsmodellen, hvor der kan være lagt særligt fokus på udvalgte temaer. Et tilsyn kan godt indeholde mere end ét tilsynsbesøg, eksempelvis både
et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg, eller hos et tilbud med flere afdelinger. Ligeledes kan tilsynet være administrativt og ikke indeholde et
konkret tilsynsbesøg. Det fremgår af tilsynsrapporten, hvorvidt der har været et fysisk tilsynsbesøg, på hvilken afdeling, og hvorvidt det var anmeldt
eller uanmeldt.
$eg-pr int-section-heading-star t$Læsevejledning - Kvalitetsmodellen$eg-pr int-section-heading-end$
Læsevejledning - Kvalitetsmodellen
Socialtilsynet vurderer kvaliteten og sikrer dialogen med plejefamilien eller tilbuddet med udgangspunkt i kvalitetsmodellen, som beskrevet i
Bekendtgørelse om socialtilsyn. Kvalitetsmodellen giver et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af
kvaliteten.
Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af § 6, i Lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et
antal kvalitetskriterier. Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i plejefamilien eller tilbuddet. For hvert kriterium er fastlagt en
eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis.
Vurderingen af en plejefamilie eller et tilbuds kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til
plejefamiliens eller tilbuddets godkendelse. Bedømmelsen af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om den
fornødne kvalitet er til stede. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden
for rammerne af temaet
Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i plejefamilien eller tilbuddet i praksis er tilstrækkelig, og om betingelserne
for godkendelsen fortsat er opfyldt. Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis
godkendelse og det driftsorienterede tilsyn. Ved en godkendelse vurderes der ud fra, om Socialtilsynet forventer, at plejefamilien eller tilbuddet kan
opfylde indikatorer og kriterier. Ved det driftsorienterede tilsyn bedømmes indikatorerne efter følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.
Bedømmelsen af indikatorerne understøtter vurderingen af kriterierne, hvilket resulterer i en samlet, skriftlig kvalitetsvurdering for hvert tema.
Hver indikator gives i forlængelse af den skriftlige bedømmelse en værdi (score) for opfyldelsesgraden. Ud fra den værdi, som indikatorerne er givet,
udregnes der automatisk en samlet værdi for opfyldelsesgraden for henholdsvis hvert kriterium og hvert tema. Værdien udregnes som et
gennemsnit af henholdsvis indikatorerne og kriteriernes værdier. Det samlede resultat af denne talmæssige bedømmelse udtrykkes grafisk i form af
et ”spindelvæv”.
Spindelvævet og scorer offentliggøres ikke på Tilbudsportalen. Spindelvæv og scorer giver overblik over kvalitetsbedømmelsen inden for hvert tema
og bruges i dialogen med plejefamilien eller tilbuddet om at fastholde og udvikle kvaliteten fremadrettet.
Efter endt høringsperiode vil den samlede vurdering, temavurderingerne samt eventuelle påbud eller vilkår blive publiceret på Tilbudsportalen.
Der henvises i øvrigt til
www.socialstyrelsen.dk
, hvor der kan findes yderlige oplysninger om socialtilsynets kvalitetsvurdering.
08-09-2023
Side 3 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
361
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0362.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Basisinfor mation$eg-pr int-section-heading-end$
Basisinformation
Tilbuddets navn
Hovedadresse
Nexus
Egelundsvej 10A
3630 Jægerspris
Tlf.: 26447270
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: http://www.nexus.kk.dk
Tilbudsleder
CVR-nr.
Virksomhedstype
Tilbudstyper
Bo Løfberg
64942212
kommunal
Delvist lukket døgninstitution, § 66, stk. 1, nr. 7 jf. § 63 a
Åben døgninstitution, § 66, stk. 1, nr. 7
14
Dømt til strafferetslig foranstaltning
Kriminalitet, personfarlig
Stofmisbrug
Udadreagerende adfærd
Kontaktoplysninger
Pladser i alt
Målgrupper
Resultat af tilsynet
Status for godkendelse
Tilsynet er udført af
Tilsynskonsulenter
Godkendt
Socialtilsyn Øst
Dennis Bungaard
Tina Graulund Skjoldlund
30-05-2023 13:00, Anmeldt, Åben afdeling
30-05-2023 09:00, Anmeldt, Nexus
Tilsynsbesøg
$eg-pr int-section-heading-star t$Basisinfor mation (Afdelinger )$eg-pr int-section-heading-end$
Basisinformation (Afdelinger)
Afdeling
Nexus
Åben
afdeling
Målgrupper
Udadreagerende adfærd, Dømt til strafferetslig foranstaltning, Stofmisbrug,
Kriminalitet, personfarlig
Udadreagerende adfærd, Dømt til strafferetslig foranstaltning, Stofmisbrug,
Kriminalitet, personfarlig
Pladser i alt
8
6
Afdelinger
Delvist lukket døgninstitution, § 66, stk.
1, nr. 7 jf. § 63 a
Åben døgninstitution, § 66, stk. 1, nr. 7
08-09-2023
Side 4 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
362
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0363.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Samlet vur der ing af kvaliteten i tilbuddet$eg-pr int-section-heading-end$
Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet
Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet samlet set opfylder betingelserne for fortsat godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18 i lov om socialtilsyn, og
dermed besidder den fornødne kvalitet der skal til for at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige
og private tilbud efter lov om social service. 
Det vurderes, at tilbuddet i middel grad arbejder lykkes med at skabe kvalitet på tværs af kvalitetsmodellens temaer, idet tilbuddets indsats i middel
grad resulterer i udvikling hos målgruppen og medvirker til trivsel hos børnene/de unge.
Det vurderes, at tilbuddet i middel grad har organiseret sig hensigtsmæssigt i forhold til at skabe en gennemgående kvalitet og sammenhæng
mellem døgn- og skoletilbud til gavn for børnene/de unge. 
Det vurderes, at tilbuddet i middel grad har en ansvarlig og kompetent ledelse der har relevant fokus på tilbuddets strategiske, faglige,
administrative og økonomiske drift og udvikling. 
Det vurderes, at ledelsen i middel grad sikrer børnene/de unge tilstrækkelig og stabil medarbejderkontakt og i middel grad formår at skabe et miljø,
der understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen.
Det vurderes, at medarbejderne i middel grad har de nødvendige faglige, personlige og relationelle kompetencer, som løbende udvikles og
opdateres med henblik på at imødekomme målgruppens behov. 
Det vurderes, at tilbuddets målgruppe i høj grad er veldefineret og at metoder og tilgange er relevante og i middel grad forankrede i praksis.
Det vurderes, at tilbuddets fysiske rammer i middel grad er velholdte og velegnede til målgruppen.
Socialtilsynet har givet tilbuddet opmærksomhedspunkter i tema - Målgruppe, metoder og resultater, Sundhed og Trivsel, Fysiske rammer.
Et opmærksomhedspunkt anvendes, når kvaliteten bør forbedres. Hvis tilbuddet ikke forholder sig aktivt og relevant til opmærksomhedspunktet
kan socialtilsynet påtænke iværksættelse af sanktioner. Et opmærksomhedspunkt er hermed mere alvorligt end et udviklingspunkt, da der er
bekymring for kvaliteten vedrørende det pågældende forhold.
Godkendelse
Nexus er godkendt efter SEL § 66 stk.1 nr. 7 til at kunne modtage i alt 14 unge i alderen 14- 17 år med mulighed for efterværn op til det fyldte 23. år.
Målgruppen er unge med udadreagerende adfærd, unge med kriminel adfærd eller kriminalitetstruede unge, unge dømt til strafferetlig
foranstaltning eller ungdomssanktion, unge med diagnostiske vanskeligheder, der kommer til udtryk ved en bekymrende antisocial udvikling,
dårlige skoleerfaringer eller manglende skolegang og/eller ved begyndende misbrugsproblemer. To af tilbuddets 14 pladser kan efter behov
anvendes som særlige projektpladser, hvor den unge har behov for mere massive skærmnings- og/eller støtteindsats.
Ud af de i alt 14 pladser er de 8 godkendt som delvist lukkede pladser jf. § 66, stk. 1, nr. 7 jf. § 63 a. For disse pladser, er målgruppen, foruden
ovenstående beskrivelse, deslige er karakteriseret ved, at der er truffet afgørelse om anbringelse på delvis lukket afdeling, og at der i den forbindelse
er fastsat særlige kriterier for, hvornår den unge skal tilbageholdes.
$eg-pr int-section-heading-star t$Sær ligt fokus i tilsynet$eg-pr int-section-heading-end$
Særligt fokus i tilsynet
Tilbuddets handleplaner udarbejdet i forbindelse med sidste tilsyn.
08-09-2023
Side 5 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
363
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0364.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Uddannelse og beskæftigelse$eg-pr int-section-heading-end$
Uddannelse og beskæftigelse
Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et
væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes
behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller
beskæftigelse for borgerne. Uddannelse og beskæftigelse omfatter såvel ordinær grundskole, uddannelse og beskæftigelse som forskellige former for
særlige grundskole-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud eller samværs- og aktivitetstilbud. For børn under den skolepligtige alder er dagtilbud et
væsentligt element i forhold til barnets udvikling og læring. Det er desuden vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige
for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås.
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at Nexus i høj grad understøtter børnene/de unge i at have et meningsfuldt indhold i hverdagen i form af  skole - /
uddannelsestilbud eller andet, tilpasset den enkelte.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad samarbejder aktivt med eksterne aktører.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad prioriterer børnenes/ de unges inklusion med det omgivende samfund.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad dokumenterer og følger op på børnenes/ de unges mål i forhold til  skole - / uddannelsestilbud eller
andet indhold i hverdagen.
Gennemsnitlig bedømmelse
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 1$eg-pr int-section-heading-end$
4,3
Kriterium 1
Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse
Bedømmelse af kriterium
Tilbuddet støtter i høj grad borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse
Det vægtes i bedømmelsen:
At tilbuddet har opmærksomhed på, om børnene/de unge trives i deres skole - / uddannelsestilbud eller andet indhold i hverdagen.
At tilbuddet støtter børnene/de unge i deres skole - / uddannelsestilbud eller andet indhold i hverdagen.
At tilbuddet samarbejder med og inddrager andre aktører i tilblivelsen og gennemførelsen af børnenes/de unges  skole - / uddannelsestilbud  eller
andet indhold i hverdagen.
08-09-2023
Side 6 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
364
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0365.png
Indikator 1.a
Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte borgernes skolegang, uddannelse, beskæftigelse eller
samværs- og aktivitetstilbud, og der følges op herpå.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 1.a
Tilbuddet opstiller konkrete, individuelle mål i forhold til børnenes/de unges uddannelse, beskæftigelse eller samværs- og aktivitetstilbud,
dokumenterer og følger op herpå. Dette bedømmes på baggrund af, oplysninger fra forrige tilsyn hvor det beskrives, at socialtilsynet i
bedømmelsen har lagt vægt på modtagne handleplaner og udviklingsplaner på udvalgte børn/unge, hvor målfastsættelser ses beskrevet. Der er
ikke modtaget oplysninger i denne forbindelse, der medfører behov for nævneværdige ændringer i bedømmelsen eller scoren, der fastholdes på 4.
I forhold til statusbeskrivelser har tilbuddet oplyst, at Nexus og Københavns Kommune generelt ikke længere anvender statusbeskrivelser, men der
ses dog i det modtagne materiale, at konkrete formularer benævnes status. Udviklingsplaner der bygger på metoden Signs Of Safety, som er det
kvalitative produkt/skriv omkring den barnets/unges udvikling og trivsel under anbringelsen på Nexus. Af udviklingsplanerne fremgår også
visiterende kommunes indsatsmål. 
 
Tilbuddet inddrager børnene/de unge i at sætte egne mål for deltagelse i beskæftigelse- / uddannelses- / samværs- og aktivitetstilbud. Dette
bedømmes på baggrund af oplysninger fra tidligere tilsyn, hvor det beskrives, at det ses, hvordan opstilling af mål evt. sker i samarbejde med
børnene/de unge. Oftere ses det, at målene er sat i samarbejde med myndighed. Men via de mange sekvenser med børnene/de unge, ofte i form
af mere uformelle samtaler ved f.eks. bordtennisbordet eller andet, fremgår det af udtalelser, at børnene/de unge i høj grad oplever sig inddraget i
de mål der er relevante at arbejde med, for den enkelte. Flere af børnene/de unge påpeger, at de måske nogle gange opponerer mod rammerne,
men - som en ung udlagde det -
"uden Nexus var jeg død".
Dagbogsnotater for udvalgte børn/unge er ved tidligere tilsyn gennemgået. Det ses fortsat beskrevet i kortfattet grad, at børnene/den unge er
kommet i skole, som der i andre dokumenter følges op på, når der mere evaluerende vurderes hvilke indsatser der virker hvordan, på den enkelte.
En sagsbehandler for en meget udfordret ung, beskriver ligeledes, at tilbuddet har stort engagement i at fastholde målet.
Indikator 1.b
Borgerne er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, beskæftigelse, eller samværs- og aktivitetstilbud. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller
grundskoletilbud.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 1.b
Børnene/de unge er i beskæftigelse / uddannelse / samværs- og aktivitetstilbud. Dette bedømmes på baggrund af, at alle børnene/de unge er
tilknyttet et undervisningstilbud eller lignende, hvoraf et flertal er tilknyttet Nexus' interne skole.
Indikator 1.d
Børnene/de unge i tilbuddet har et stabilt fremmøde i deres dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 1.d
Børnene/de unge har delvist stabilt fremmøde i deres dagtilbud/ grundskoletilbud, uddannelsestilbud /beskæftigelse. Dette bedømmes på
baggrund af, at både ledelse og medarbejdere pointerer, at det er et område, der bærer præg af udsving afhængig af de unges aktuelle situation.
Socialtilsynet medgiver, at målgruppen er kendetegnet ved massive udfordringer på dette område, og identificerer da også ved dette tilsyn, konkret
2 unge, som ikke var fremmødt i skoleregi. Det er dog vurderingen, at børnenes/de unges fremmøde er markant bedre, end inden anbringelsen,
hvilket vægtes i den samlede vurdering. Det vægtes endvidere, at der senest via sagsbehandler er indhentet udtalelser, der ligeledes krediterer
indsatsen på Nexus ift. at fastholde børnene/de unge i daglig beskæftigelse/skolegang.
08-09-2023
Side 7 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
365
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0366.png
Indikator 1.e
Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter børnenes/de unges læring i relation til deres dagtilbud, skolegang eller uddannelse.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 1.e
Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter børnenes/ de unges læring i relation til deres dagtilbud, skolegang eller uddannelse. Dette
bedømmes på baggrund af interview af henholdsvis medarbejder og ledelse, hvoraf det fremgår, at tilbuddets medarbejder forsøger at motivere
og bakke op om børnenes/de unges skolegang. Det er socialtilsynets opfattelse, at tilbuddets indsats, struktur og rammer understøtter børnene/de
unges læring gennem individuelle træningsplaner og ugeskemaer.
Tilbuddet tilbyder mange forskellige læringsrum, som understøtter skolegang eller uddannelse, herunder kendskab til egen økonomi og håndtering
af lomme- og tøjpenge,  handleture, brætspil og aktiviteter. Der er et tæt samarbejde med skole - og uddannelsestilbuddene og der er gensidigt
kendskab til handleplaner og der sparres på tværs af faggrupper. 
08-09-2023
Side 8 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
366
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0367.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Selvstændighed og r elationer $eg-pr int-section-heading-end$
Selvstændighed og relationer
Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i
overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og
aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder netværk og relationer på sociale medier, samt at tilbuddet understøtter børnene og/eller de unge
i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at borgerne opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der
kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv. For børn
og/eller de unge gælder det, at tilbuddet forbereder dem til et selvstændigt voksenliv. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod
disse mål, og at det afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for
borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk. For børn og unge er det
væsentligt, at tilbuddet har opmærksomhed på at understøtte gode relationer til eventuelle søskende og til venner. Det er desuden centralt, at børnene
og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv.
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at Nexus i middel grad har opmærksomhed på børnenes/de unges selvstændighed.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad støtter børnene/de unge i deres relationer og sociale kompetencer.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i middel grad inddrager og understøtter børnenes/de unges deltagelse i lokalsamfundet.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad understøtter børnenes/de unges kontakt til familie og netværk, under hensyn til individuelle ønsker,
behov og forudsætninger.
Gennemsnitlig bedømmelse
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 2$eg-pr int-section-heading-end$
3,5
Kriterium 2
Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed
Bedømmelse af kriterium
Tilbuddet styrker i middel grad børnenes/de unges kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed
 
Det vægtes i bedømmelsen:
At tilbuddet arbejder systematisk med individuelle mål, der omhandler sociale kompetencer og selvstændighed.
At tilbuddet tilbyder indsatser der understøtter børnenes/de unges sociale kompetencer og selvstændighed.
At tilbuddet delvist prioriterer samskabelse med det omgivende samfund.
At tilbuddet understøtter børnenes/de unges kontakt til familie og netværk.
08-09-2023
Side 9 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
367
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0368.png
Indikator 2.a
Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte udvikling af borgernes kompetencer til at indgå i
sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt, og der følges op herpå.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 2.a
Tilbuddet opstiller mål for børnenes/de unges sociale relationer og selvstændighed, dokumenterer og følger op herpå. Dette bedømmes på
baggrund af oplysninger fra forrige tilsyn, hvor det vurderes, at  der er overensstemmelse mellem oplysninger fra anbringende myndigheder og
medarbejderne, og det er vægtet at især udviklingsplanerne beskriver de fastsatte mål. 
Tilbuddet kunne redegøre for en række tiltag, der havde til formål at understøtte de unges sociale kompetencer og dermed på sigt øge de unges
selvstændighed. Indsatserne bar præg af omfattende opmærksomhed på sociale spilleregler, forventninger til adfærd, samt refleksionssamtaler
om oplevet samspil. Der redegøres for konkrete indsatser, med klare målsætninger og bedømmelser af disse. Det er således fortsat socialtilsynets
vurdering, at indsatserne har fokus på at øge den unges færdigheder, og der er beskrevet flere eksempler på at støtte den unge i selvstændigt at
udføre forskellige aktiviteter. En ung beskriver selv, hvordan det gennem en lang periode har været tilfredsstillende at kunne passe et fritidsjob i
nærmiljøet, hvor den unge klart udtrykker glæde ved den opbakning og støtte, der ydes fra medarbejdernes side.
I forhold til sociale relationer og selvstændighed er der for alle børnene/de unge fastsat nogle meget konkrete (ofte små og opnåelige mål). Det kan
være at reducere misbrug, at gennemføre 9. klasse, at få en læreplads, at mærke sine følelser, at give udtryk for sine følelser, at tåle
behovsudskydelse uden at gå op i højt arousal, at kunne selvregulere mere, mv.
 
Tilbuddet inddrager delvist børnene/de unge i at sætte egne mål for sociale relationer og selvstændighed. Dette bedømmes på baggrund af
oplysninger fra tidligere tilsyn, hvor det vurderes, at målene delvist er fastsat i samarbejde med børnene/de unge.
Indikator 2.b
Borgerne indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 2.b
Børnene/de unge deltager delvist i sociale aktiviteter i det omgivende samfund. Dette bedømmes på baggrund af oplysninger fra tidligere tilsyn,
hvor det beskrives af  ledelse og medarbejdere, at børn og unge på Nexus kun i begrænset omfang indgår i sociale aktiviteter i det omgivende
lokalsamfund. 
Det har løbende været fremført af Nexus, at de unge i mange tilfælde vil have uforholdsmæssigt mange udfordringer, f.eks. grundet angst eller
misbrug, ved f.eks. at deltage i lokale klubber eller lignende. Det beskrives at der i en proces, hvor der arbejdes med den unges udfordringer og
hvor der via pædagogiske indsatser skabes udvikling af de sociale og emotionelle kompetencer, ses stigende muligheder for flere af de unge.
Tilbuddet har uddannet børn/unge til at udføre NADA behandlinger og planlagt at inviterer det omgivende samfund ind på tilbuddet til NADA. I
forbindelse med behandlingerne har tilbuddet en kaffevogn, hvor de unge oplæres til at lave kaffe, som de forærer og derigennem interagerer med
det omgivende samfund. 
 
Tilbuddet har delvist en systematisk praksis for at understøtte børnenes/de unges deltagelse i nærmiljøet med udgangspunkt i den enkeltes
ønsker, behov og forudsætninger. Dette bedømmes på baggrund af oplysninger fra tidligere tilsyn hvor det beskrives at der er sker mange
aktiviteter, som Nexus igangsætter på tilbuddet, hvor de unge får mulighed for at afprøve og udvikle deres kompetencer, der må anses som
understøttende for den unges selvværd, hvilket yderligere bidrager til den unges mod og lyst til at blive en del af det der foregår i andre rammer,
uden for Nexus.
Det er i tidligere tilsynsrapporter beskrevet, at de unge ikke så ofte indgår i sociale relationer eller netværk i det omgivende samfund. Socialtilsynet
ser dog eksempler på, at der er stor opmærksomhed på at tilbyde også unge i denne særegne situation, muligheden for at udvikle evnen til at
indgå i sociale sammenhænge. 
08-09-2023
Side 10 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
368
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0369.png
Indikator 2.c
Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 2.c
Børnene/de unge har kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen. Dette bedømmes på baggrund af interview hvor det
fortælles, at børnene/de unge har svingende kontakt med deres familier og netværk, alt afhængig af de konkret indskrevne unges familiemæssige
situation.
Medarbejderne beskriver, at det er intentionen og målsætningen, at skabe mulighed for at børnene/de unge opnår en hensigtsmæssig relation til
familien. Medarbejderne har tidligere forklaret, at de gør meget for at sikre, at forældrene kommer og ser til deres barn, hvis barnet f.eks. skal
spille en fodboldkamp, eller hvis der foregår andre særlige aktiviteter. En pårørende har ved tidligere tilsyn fortalt, at der er en god kontakt til
kontaktpersonen, men at der er langt at køre, hvis man vil på besøg på Nexus, hvorfor samværet typisk foregår under hjemmebesøg. Det er,
ligeledes ved tidligere tilsyn, endvidere beskrevet at alle børn og unge sagtens kan have venner på besøg - også med overnatning, hvis det aftales.
En anbringende sagsbehandler oplyser, at Nexus gør en stor indsats generelt, for at støtte den unge i at bevare eller reetablere kontakten til familie.
 
Tilbuddet understøtter børnenes/de unges kontakt og samvær med familie og netværk med udgangspunkt i deres ønsker og behov. Dette
bedømmes på baggrund af, at en stor andel af børnene/de unge er anbragt med restriktioner ift. udgang og besøg, hvilket gør at de oplever sig
begrænset. 
Indikator 2.f
Børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 2.f
Tilbuddet har delvist en systematisk praksis for at sikre, at børnene / de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv
betydning for deres liv. Dette bedømmes på baggrund af børnenes/unges udtalelser ved interview, hvori der beskrives en overvejende tilfredshed
med personalet, samt at største del oplever de kan være fortrolige med personalet. Dog fremkommer der ligeledes negative udsagn om
personalet. En ung beskriver, at hvis vedkommende med få ord skulle beskrive personalet var det "mad og magt". Vedkommende uddyber at
oplevelsen er at mange i personalegruppen bruger en eksplicit og hård magtudøvelse, som kommer til udtryk ved minimal inddragelse og
egenrådig fortolkning af generelle regler på Nexus, eksempelvis beskrives det at hos nogle medarbejdere er muligt at få udleveret mad fra
"fælleskøleskabet" og hos andre er dette ikke muligt. Det opleves, at maden bliver brugt  til belønnings/straf. Adspurgt oplever flere børn/unge at
der er medarbejdere der bruger mad som belønning/straf.   
Ved tidligere tilsyn er der lavet brugerundersøgelser som viser flg.:12 unge har svaret på spørgsmålet: "Er du glad for de voksne på Nexus" - med 3
svarmuligheder. Heraf har 3 svaret JA - og 7 har svaret "glad for nogle af dem". Under tilsynsbesøg observeres det at børnene/de unge opleves at
have positive relationer til personalet. 
I medarbejderinterview oplyses det at alle børn/unge på Nexus har en primær og sekundær kontaktpædagog. Desuden beskrives det at
medarbejderne oplever at alle børnene/de unge har mindst én voksen, som de knytter et særligt bånd til og får en særlig fortrolighed til, det er dog
ikke altid kontaktpædagogen. Umiddelbart kan børnene/de unge ønske sig en kontaktpædagog, men det er ikke sikkert, at ønsket kan
imødekommes, hvis den voksne allerede er taget eller det ikke vurderes hensigtsmæssigt.
08-09-2023
Side 11 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
369
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0370.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Målgr uppe, metoder og r esultater $eg-pr int-section-heading-end$
Målgruppe, metoder og resultater
Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel og
resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder.
Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de konkrete mål, som
tilbuddet i samarbejde med borgerne sætter for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. De konkrete mål skal ses i sammenhæng med de mål, der er
opstillet fra de anbringende eller visiterende kommuner. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og
kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt.
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets Nexus i middel grad formår at skabe sammenhæng mellem målsætning, målgruppe og metoder.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i middel grad redegør relevant for valgte metoder og tilgange,
Socialtilsynet vurderer, at tilgange og metoder i middel grad er forankret i praksis.
Socialtilsynet vurderer, at børnene/de unge i middel grad trives og udvikles som resultat af tilbuddets metoder og tilgange.
Socialtilsynet vurderer at tilbuddet i middel grad opstiller konkrete mål for de enkelte børn/unge, dokumenterer og følger op herpå.
Socialtilsynet vurderer, at børnenes/ de unges mål i høj grad har sammenhæng til mål opstillet af visiterende kommune.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i middel grad benytter resultatdokumentation til at synliggøre og forbedre tilbuddets indsats.
Gennemsnitlig bedømmelse
3,5
Opmærksomhedspunkter
Socialtilsynet vil på fremtidigt tilsyn være opmærksom på, om tilbuddet har opmærksomhed på de juridiske og pædagogiske forskelle mellem de
åbne afdelinger og delvist lukkede.
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 3$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 3
Tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne
Bedømmelse af kriterium
Tilbuddet arbejder i middel grad med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive
resultater for borgerne.
Det vægtes i bedømmelsen:
At tilbuddet har en tydelig målgruppebeskrivelse og sikrer relevant visitation inden for denne.
At tilbuddet delvist anvender relevante metoder og tilgange.
At tilbuddets metoder og tilgange delvist bidrager til børnenes/de unges trivsel og udvikling.
At tilbuddet delvist opstiller konkrete individuelle mål i samarbejde med børnene/de unge.
At tilbuddet delvist arbejder systematisk med mål, dokumenterer og følger op herpå.
At tilbuddet har udarbejdet en handleplan for opfyldelse af skærpet tilsyn og påbud, som fortsat er under implementering. 
Socialtilsynet ligger fortsat vægt på, at den pædagogiske tænkning og rammesætning i højere grad er møntet på de unge, der kan tilbageholdes på
delvis lukket afdeling eller som har særlige vilkår fastsat af Børn- og Ungeudvalget eller UKN og i mindre grad på de unge, der har ophold på
tilbuddet uden særlige vilkår. Det kommer bl.a. til udtryk i, at der stadig kan observeres en retorik og en kultur i tilbuddet, hvor bl.a.
begrænsninger i de unges bevægelsesfrihed fylder en del. Børn/unge uden vilkår har ved tidligere og dette tilsyn beskrevet, at de skal bevilges
"udgang" for at måtte bevæge sig uden for matriklen. Dette var et opmærksomhedspunkt ved tilsynet i 2022  og ved tilsynet i 2023 opleves der
forsat ikke en ændring i børnenes/de unges opfattelse af, at være underlagt enslydende "restriktioner". Socialtilsynet fastholder
opmærksomhedspunktet. 
08-09-2023
Side 12 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
370
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0371.png
Indikator 3.a
Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgrupper.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 3.a
Tilbuddet anvender tilgange og metoder, der er relevante for målgruppen. Det fremgår af Nexus' oplysninger på Tilbudsportalen, samt i deres
tilsendte materiale, at Nexus' faglige tilgang baserer sig på relationspædagogiske indsatser, med elementer fra miljøterapien, ligesom der oplyses
at der arbejdes med konsekvenspædagogisk tilgang, psykodynamisk misbrugsbehandling og et internt point- og belønningssystem. En række
medarbejdere har gennemført uddannelse i chok-traume forståelse. Socialtilsynet har ved tidligere tilsyn vurderet at disse metoder afspejles i
praksis og finder dem relevante for målgruppen. Socialtilsynet lægger ved bedømmelsen endvidere vægt på, at tilbuddet som pædagogisk metode
arbejder med AART, efter at metoden har været under justering. 
I bedømmelsen lægger socialtilsynet fortsat vægt på, at den pædagogiske tænkning og rammesætning i højere grad er møntet på børnene/de
unge, der kan tilbageholdes på delvis lukket afdeling eller som har særlige vilkår fastsat af Børn- og Ungeudvalget eller UKN og i mindre grad på
børnene/de unge, der har ophold på de åbne afdelinger og er i pædagogiske anbringelser. Det kommer bl.a. til udtryk i, at der stadig kan
observeres en retorik og en kultur i tilbuddet, hvor bl.a. begrænsninger i børnenes/de unges bevægelsesfrihed fylder en del. Børn/unge på åbne
afdelinger har ved  tidligere tilsyn haft beskrevet, at de skal bevilges "udgang" for at måtte bevæge sig uden for matriklen. Dette var et
opmærksomhedspunkt ved tilsynet i 2022  og ved tilsynet i 2023 opleves der forsat ikke en ændring i børnenes/de unges retorik omkring
"udgang", samt en generel opfattelse at være underlagt enslydende "restriktioner" 
 
Tilbuddets børn/ unge svarer til tilbuddets godkendte målgruppe. Nexus' målgruppe beskrives som kriminelle eller kriminalitetstruede unge
drenge og piger i alderen 14-17 år. Det kan være pædagogiske anbringelser, sanktionsdømte, alternativ afsoning eller behandlingsdomme. Ønsket
fra Nexus' side er, at de unge har, hvad tilbuddet selv beskriver som, et behandlingspotentiale. Nexus er godkendt til i alt 14 unge mellem 14-17 år,
med mulighed for efterværn op til det 23. år. Heraf godkendt til 8 pladser på 3 delvist lukkede afdelinger jf. SEL § 66, stk. 1, nr. 7, jfr. § 63 a.
I bedømmelsen af indikatoren vægter socialtilsynet at tilbuddet anvender relevante metoder ift. målgruppen, men på baggrund af tilbuddets
forstående arbejde med det pædagogiske grundlag og den pædagogiske praksis vægter det at tilbuddet skal i gang med en endelig præcisering af
det pædagogiske grundlag, samt efterfølgende implementering. 
Indikator 3.b
Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 3.b
Tilbuddet har delvist en systematisk praksis for at opsætte, dokumentere og følge op på mål for børnene/de unge. Dette bedømmes på baggrund
af oplysninger fra tidligere tilsyn hvor der beskrives flg.: Socialtilsynets har set eksempler på udviklingsplaner, hvor tilbuddet beskriver, hvad der
bekymrer, og hvad der fungerer, opstiller mål og løsninger samt beskriver, hvordan de påtænker at nå målene. Målene var i nogle tilfælde enten
ret abstrakt formuleret, eller anvender et sprogbrug, der måske i mindre grad er egnet til at dokumentere resultaterne; f.eks. når der står, at: " N. er
doven og vil sjældent træne eller være med til aktiviteter. Han kan let blive på værelset, hvor han hellere vil bruge tid på telefonen"
Under overskriften ”Mål eller løsninger” ses nogle meget overordnede mål, men ikke en beskrivelse af, hvordan man vil arbejde med de
udfordringer, som ligger til grund for den unges risikofyldte adfærd.
I den opfølgende samtale med ledelse og medarbejdere, efter gennemførelsen af interviews, dokumentanalyse mv. fremføres det dog også, at der
pågik et større omlægningsarbejde med dokumentationsprogrammerne, metoderne mv. i Københavns Kommune, der stillede store krav til
medarbejdernes oplæring, tidsforbrug på dokumentationsarbejdet mv. 
 
Tilbuddet har delvist en praksis for, hvordan der læres af arbejdet med børnenes/de unges mål. Dette bedømmes på baggrund af  tilbuddets
forestående arbejde med dokumentation og progression, beskrevet i handleplanen ift. skærpet tilsyn og påbud.
08-09-2023
Side 13 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
371
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0372.png
Indikator 3.c
Tilbuddet opnår positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 3.c
Tilbuddet tager udgangspunkt i mål opsat af visiterende kommune. Dette bedømmes på baggrund af oplysninger fra anbringende myndigheder,
interviewet ved dette tilsyn. Anbringende myndigheder oplever, at tilbuddet tager udgangspunkt i mål opsat af visiterende kommune. 
 
Tilbuddet opnår og dokumenterer delvist positive resultater på individuelt niveau. Dette bedømmes på baggrund af bedømmelsen fra forrige
tilsyn, hvor socialtilsynet i bedømmelsen lægger vægt på, at børnene/de unge selv, medarbejdere og pårørende kunne redegøre for, hvordan
målfastsættelsen og en bevidst og kontinuerlig indsats har hjulpet konkrete børn/unge i deres udvikling og adfærd. De senest interviewede
børn/unge, understregede især deres oplevelser af gode resultater i skolen, med stolthed over at modtage deres skolepapirer ved den særlige
ceremoni, som Nexus gør meget ud af at afholde ved skoleafslutningen.
Socialtilsynet lægger på den ene side vægt på, at der, ved tidligere tilsyn, er modtaget tilbagemeldinger på, at det i mindre grad er lykkedes at opnå
de ønskede resultater. Der lægges på den anden side vægt på at socialtilsynet samtidig har modtaget oplysninger om at børnene/de unge har
udviklet sig under deres ophold på Nexus.
Tilbuddet opnår og dokumenterer ikke positive resultater for den samlede borgergruppe. Dette bedømmes på baggrund af, at der på tilsynet
oplyses at der ikke dokumenteres positive resultater for den samlede borgergruppe
Indikator 3.d
Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 3.d
Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører. Dette bedømmes på baggrund af at Socialtilsynet ikke har modtaget nye data, der
begrunder en ændret beskrivelse af indikatoren. I bedømmelsen er fortsat lagt vægt på tilbuddets samarbejde med relevante eksterne aktører,
herunder eksempelvis PET, det lokale Politi, Idrætsprojektet samt en række institutioner med forskellige grader af målgruppe sammenfald. Ud fra
tilbuddets egne beskrivelser, bedømmer socialtilsynet ligeledes Nexus som et tilbud, der søger at bidrage eksternt med at tilbyde egen viden og
ekspertise til andre aktører på området, og i særdeleshed som et tilbud der ønsker at kunne møde driftsherres behov for også akutte
interventioner og ønsker om særligt tilrettelagte indsatser. 
08-09-2023
Side 14 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
372
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0373.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Sundhed og tr ivsel$eg-pr int-section-heading-end$
Sundhed og trivsel
Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og
indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning samt
uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det kan også være i forhold til færden på sociale medier. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes
værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv
samt hverdagen i tilbuddet. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder
dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet
forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i
forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb.
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at Nexus i middel grad understøtter børnenes/de unges fysiske og mentale sundhed og trivsel.
Socialtilsynet vurderer, at børnene/de unge i middel grad trives i tilbuddet.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i middel grad respekterer børnenes/de unges selvstændighed, selvbestemmelsesret og integritet.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i middel grad tilrettelægger dagligdagen med et hensyn til børnenes/de unges ønsker og behov.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad forebygger, håndterer og dokumenterer magtanvendelser.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i middel grad forebygger, håndterer og dokumenterer vold og overgreb.
I forbindelse med tilsynet har socialtilsynet haft særlig opmærksomhed på de 5 opmærksomhedspunkter fra sidste tilsyn. Det er vurderet at 4 af
opmærksomhedspunkterne kan slettes og 1 af opmærksomhedspunkterne fastholdes. 
Gennemsnitlig bedømmelse
Udviklingspunkter
  
3,5
Opmærksomhedspunkter
Socialtilsynet vil på fremtidigt tilsyn være opmærksom på, hvordan tilbuddet pædagogisk motiverer
børnene/de unge til at deltage i de planlagte
aktiviteter. Herunder tilbuddets praksis med at låse børnenes/de unges værelser i skoletiden. 
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 4$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 4
Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse
Bedømmelse af kriterium
Tilbuddet understøtter i middel grad borgernes selv- og medbestemmelse.
Det vægtes i bedømmelsen:
At tilbuddet delvist understøtter børnenes/de unges selvstændighed, selvbestemmelse og integritet.
At tilbuddet delvist prioriterer børnenes/de unges muligheder for at kommunikere ønsker og behov.
At målgruppens problematikker gør at de udfordrer både rammer, personale og de konkrete indsatser, ved ofte at være i opposition til de
gældende sociale normer og regler. 
Socialtilsynet har fulgt op på opmærksomhedspunkterne fra tidligere tilsyn vedrørende temaet.  
Tilbuddet har siden sidste tilsyn arbejdet med "Handleplanen ift. skærpet tilsyn og påbud" som beskrevet flere tiltag der omhandler selv- og
medbestemmelse. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har arbejdet fokuseret og relevant med temaet og opmærksomhedspunkterne slettes. 
08-09-2023
Side 15 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
373
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0374.png
Indikator 4.a
Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 4.a
Tilbuddet har delvist en daglig praksis, der afspejler respekt for børnenes/de unges selvstændighed og integritet tilpasset målgruppens og den
enkeltes forudsætninger. Dette bedømmes på baggrund af at socialtilsynet, ved dette og tidligere tilsyn ser eksempler på, at medarbejderne
udviser anerkendende handlinger og har en respektfuld og omsorgsfuld tilgang til børnene/de unge. Socialtilsynet lægger på den anden side vægt
på, at der er børn/unge der beskriver, at de ikke altid oplever, at de voksne anerkender dem. 
Ved tidligere tilsyn har enkelte børn/unge beklaget sig over at medarbejderne bruger øgenavne til børnene/de unge, som opleves nedværdigende.
Ved dette tilsyn var det ikke længere børnenes/de unges oplevelse.   
Socialtilsynet har ved dette og tidligere tilsyn interviewet anbringende myndigheder og pårørende og den generelle oplevelse er at medarbejdernes
faglighed, og indsatsen generelt er tilfredstillende. Enkelte oplever dog stadig, at medarbejderne kan fremstå med en hård og aggressiv tone
overfor børnene/de unge. 
Indikator 4.b
Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 4.b
Børnene/de unge i tilbuddet inddrages delvist i beslutninger vedrørende sig selv. Dette bedømmes på baggrund af oplysninger fra tidligere tilsyn
og dette tilsyn, hvor det ses at Nexus søger at inddrage de unge i både deres behandling, samt daglige aktiviteter. Der beskrives, af medarbejderne,
i relation til børnene/de unge skal skabe en hensigtsmæssig kobling mellem de unges ønsker, og det der vurderes at være deres behov. Der
arbejdes med reflekterende samtaler, hvor børnene/de unge sammen med medarbejderne gennemgår dagens hændelser og adfærd, og at
medarbejderne laver strategiske spejlinger, samt anviser nye løsninger på områder, der vurderes at være udfordrende. En stor del af indsatsen
kredser om at skabe stabilitet, hvor børnene/de unges adfærd og evne til at overholde indgåede aftaler åbner op for stadigt større grader af
indflydelse. I borgerinterview er der divergerende opfattelser af graden af medinddragelse, som måske kan tilskrives målgruppens problematikker.
Dog opfordrer socialtilsynet til at medindflydelse altid er et tema i tilbuddets indsatser. 
 
Børnene/de unge inddrages delvist systematisk i beslutninger vedrørende hverdagen i tilbuddet. Dette bedømmes på baggrund af, at flere i
borgerinterview gav udtryk for begrænset indflydelse på hverdagen i tilbuddet, men det vurderes at en stor del af denne oplevelse ligger i de
begrænsninger der ligger i anbringelse på de delvist lukkede pladser. 
Tilbuddet har procedurer der beskriver hvorledes og i hvilket omfang børnene/de unge skal og kan inddrages, dog opleves det at børnene/de unge
var usikker på i hvilke omfang den individuelle kunne have indflydelse på. Ved dette tilsyns borgerinterview var der flere der gav udtryk for en
manglende inddragelse i den daglige madlavning, samt udtrykte et ønske om øget inddragelse på dette område. 
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 5$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 5
Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel
Bedømmelse af kriterium
Tilbuddet understøtter i middel grad borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel.
 
Det vægtes i bedømmelsen:
At tilbuddet delvist har en praksis, der afspejler forståelse for det enkelte barns/den enkelte unges og målgruppens trivsel.
At tilbuddet har en praksis, der understøtter og prioriterer børnenes/de unges adgang til sundhedsydelser.
At tilbuddet prioriterer indsatser, der modsvarer børnenes/de unges behov i forbindelse med udvikling og opretholdelse af deres fysiske og
mentale sundhed.
Socialtilsynet ser divergens i oplevelserne af børnenes/de unges trivsel. Socialtilsynet har således modtaget oplysninger som peger på mindre
trivsel, og samtidig oplysninger der peger på trivsel. I forbindelse med hændelserne i sommeren 2022, som førte til skærpet tilsyn og flere påbud,
vurderer socialtilsynet at tilbuddets handleplan ift. det skærpet tilsyn og påbuddene har ført til en forbedring af trivslen for tilbuddets børn/unge.
Socialtilsynet vurderer, at opmærksomhedspunkterne fra sidste tilsyn slettes. 
08-09-2023
Side 16 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
374
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0375.png
Indikator 5.a
Borgerne trives i tilbuddet.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 5.a
Børnene/de unge trives delvist i tilbuddet. Dette bedømmes på baggrund af borgerinterview, fra dette og tidligere tilsyn,  hvori der fremkommer
modstridende, udsagn fra børnene/de unge, som socialtilsynet har interviewet. Nogle giver udtryk for, at de ikke er glade for at være på Nexus og
ikke bryder sig ret meget om Nexus som anbringelsessted, men er samtidig glade for specifikke medarbejdere. Andre er entydigt positive, og
beskriver hvordan Nexus har været med til at få retning og fokus på mere positive tiltag i deres livssituation. Der opleves således divergerende
vurderinger af egen trivsel blandt børnene/de unge. 
Ved tidligere tilsyn har nogle forældre givet udtryk for en vis tvivl om deres barns trivsel og udvikling på Nexus, andre udtrykker at de er meget
taknemmelige for de positive ændringer, de har set ske med deres barn. Ved dette tilsyn beskrives overvejende en oplevelse af trivsel og
tilfredshed med Nexus. 
Ved tidligere tilsyn har der i interview af tidligere medarbejdere været divergerende oplevelser af af arbejdsmiljøet. Der fremkom blandt andet
udtalelser om at borgertrivselen har været/er truet af en hård og rigid ledelsesmæssig tilgang til personalet. Der har blandt andet været udsagn, fra
ledelsen, om at medarbejderne skulle gå hårdere til magtanvendelserne og bare skulle "holde kæft og passe deres arbejde" Der har ikke været
tilsvarende indikationer i interview af nuværende medarbejdere.  
Indikator 5.b
Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 5.b
Børnene/de unge har adgang til relevante sundhedsydelser. Dette bedømmes på baggrund af borgerinterview, hvori der beskrives at børnene/de
unge har adgang til relevante sundhedsydelser. Yderligere er der lagt vægt på, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan de unge tilbydes støtte og
adgang til relevante sundhedsydelser, herunder både lægebesøg, tandlægebesøg, ligesom der tilbydes samtaler vedrørende misbrug, hvilket
vurderes at være positivt i relation til de unges sundhed og trivsel, dog er der i flere interview af børnene/de unge og blandt samarbejdsparter givet
udtryk for at der florerer hash/stoffer på matriklen, samt at det opleves at flere unge ikke kommer ud af deres misbrug under opholdet på Nexus.
Tilbuddet har adgang til eksterne psykologer og psykiater. Nexus råder endvidere over en centersygeplejerske, der kan tilse sår, rådgive om
seksualundervisning, hygiejne og andet vedkommende.
Tilbuddet har mulighed for at ledsage børnene/de unge til nødvendige sundhedstilbud, hvilket bekræftes i både borger- og medarbejderinterview.  
Indikator 5.c
Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed modsvarer borgernes behov.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 5.c
Tilbuddet har en praksis, der afspejler viden og forståelse for fremme af de unges fysiske og mentale sundhed. Dette bedømmes på baggrund af
børnene/de unges beskrivelser, hvor det fremgår, at medarbejderne giver sig tid til at snakke med dem, når de har behov for det. At det i
interviewene af medarbejderne fremgår, at forståelsen af sundhedsfremmende tiltag er implementeret. Samt at medarbejdere og ledelse i deres
indsats har nødvendig viden om børnenes/de unges behov ift. både fysisk og mental sundhed.
Der lægges endvidere vægt på, at Nexus generelt arbejder med et omfattende fokus på idræt og bevægelse, men også særligt at de samtidig søger
at skabe flere indgange til børnene/de unge, herunder gennem værkstedsaktiviteter.
Tilbuddet rummer et musikstudie, udendørs sauna og vildmarksbad, autoværksted mv. der ligeledes vurderes at kunne bidrage positivt i arbejdet
med de unges fysiske og mentale sundhed. 
Samlet set er det vurderingen, at de mange muligheder generelt bidrager til at skabe en mere attraktiv ramme, der kan resultere i en øget
motivation og samlet set kan bidrage til reduceret misbrug, øget stabilitet i hverdagen, der igen vurderes at kunne øge børnenes/de unges fysiske
og mentale sundhed.
08-09-2023
Side 17 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
375
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0376.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 6$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 6
Tilbuddet forebygger magtanvendelser
Bedømmelse af kriterium
Tilbuddet forebygger magtanvendelser i høj grad.
Det vægtes i bedømmelsen:
At tilbuddet har en pædagogisk praksis, der forebygger magtanvendelser.
At tilbuddet sikrer opdateret viden om lov og regler om magtanvendelser.
At tilbuddet har procedurer for forebyggelse, håndtering og læring af magtanvendelser. 
Socialtilsynet har fulgt op på opmærksomhedspunkterne fra tidligere tilsyn vedrørende magtanvendelser og det vurderes, at 
opmærksomhedspunktet omhandlende at tilbuddet skal sikre de fornødne procedurer, således at magtanvendelser indsendes indenfor
lovgivningens frister, at de unge orienteres om tilbuddets indberetning, samt at de unge gives mulighed for at bidrage med deres egen version af
hændelsesforløbet, bliver slettet. 
Socialtilsynet fastholder opmærksomhedspunktet
Socialtilsynet vil på fremtidigt tilsyn være opmærksom på, hvordan tilbuddet pædagogisk motiverer
børnene/de unge til at deltage i de planlagte aktiviteter. Her under tilbuddets praksis med at låse børnenes/de unges værelser i skoletiden. 
Socialtilsynet fastholder opmærksomhedspunktet, da det vurderes, at tiltaget er af en intensitet, hvor der er tale om et indgreb, der ikke er
proportionel med formålet, det er ikke et kort indgreb, og det er ikke skånsomt. Børnene og de unge begrænses i at kunne bevæge sit frit rundt på
tilbuddet, som barnet eller den unge har ret til. Der er ikke en individuelt konkret begrundelse overfor den enkelte unge. Desuden vurderes det
ikke som et egnet middel til motivation for børnene/de unge og indgrebet ligger ud over anstaltsforholdene. Socialtilsynet opfordrer Nexus til at
arbejde med at finde pædagogiske metoder ift. problematikken.  
08-09-2023
Side 18 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
376
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0377.png
Indikator 6.a
Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 6.a
Tilbuddets pædagogiske indsats medfører delvist, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. Dette bedømmes på baggrund af, at Nexus historisk
har haft et højt antal magtanvendelser, om end der tages højde for tilbuddets særlige karakter og målgruppe. Socialtilsynet lægger ved
bedømmelsen vægt på, at det samlede antal modtagne magtanvendelses indberetninger for de seneste år er faldende. Ved dette tilsyn kan det
konstateres at dette fald er fortsat i 2023. I opgørelsen pr. 31.04.2023 kan det konstateres at andelen af magtanvendelser, som består af fysisk
magt eller afværgehjælp udgør 13%. De resterende magtanvendelser består hovedsageligt af  undersøgelse af person eller rum, samt effekter taget
i bevaring. 
Socialtilsynet vurderer at andelen af fysiske magtanvendelser er lav, set i forhold til 14 pladser og målgruppen særlige karakter taget i betragtning. 
Dog kan procentandelen ændre sig ved årsskiftet. I 92% af indberetningerne er der en redegørelse fra barnet/den unge, hvilket vurderes til at være
en høj andel. Yderligere kan det konstateres at 77% af indberetningerne er tidsfristen for indberetningen overholdt, hvilket er en markant
forbedring fra sidste tilsyn. 
Det relativt store antal rumundersøgelser er blandt andet et udtryk for, at ganske mange i målgruppen har problematikker, der omfatter brug af
f.eks. hash, som der på Nexus er nul tolerance overfor. Der er derfor særlig opmærksomhed på dette, hvilket medfører, at der lejlighedsvis tages
effekter i bevaring.
 
Børnene/de unge beskriver at magtudøvelse fra tilbuddet opleves i form af aflåste døre, aflåsning for mad og andre magt artefakter. En stor del af
disse artefakter ligger i tilbuddets karakter, men det opfordres til at tilbuddet hele tiden er opmærksom på, hvordan oplevelsen er hos børnene/de
unge og vurderer om der kan "blødes op". 
Ved dette og tidligere tilsyn observeres det at
der er monteret dørlås på samtlige værelser. Dørlåsen aktiveres automatisk i de timer, hvor der er
undervisning- og beskæftigelsesaktiviteter og formålet er at motivere børnene/de unge til at deltage i de planlagte aktiviteter. Børnene/de unges
værelser er ikke tilgængelige i dette tidsrum. De kan ikke vende tilbage til deres værelse før efter kl. 15.00. Hvis barnet/den unge ikke går til
undervisnings- og beskæftigelsesaktiviteten som planlagt kan de forblive på værelset, men forlader de værelset i løbet af dagen med andet formål,
kan de ikke komme ind på eget værelse igen før efter kl. 15.00.
Socialtilsynet vurderer, at tiltaget er af en intensitet, hvor der er tale om et indgreb, der ikke er proportionel med formålet, det er ikke et kort
indgreb, og det er ikke skånsomt. Børnene og de unge begrænses i at kunne bevæge sit frit rundt på tilbuddet, som barnet eller den unge har ret
til. Der er ikke en individuelt konkret begrundelse overfor den enkelte unge. Desuden vurderes det ikke som et egnet middel til motivation for
børnene/de unge og indgrebet ligger ud over anstaltsforholdene. Socialtilsynet opfordrer Nexus til
at arbejde med at finde pædagogiske metoder
ift. problematikken.  
 
Tilbuddet har opdateret viden og færdigheder, der understøtter at magtanvendelser undgås.  I bedømmelsen vægter det at tilbuddet gennem flere
år ses at have nedbragt antallet af indberettede magtanvendelser. Ledelse og medarbejdere har løbende i de senere år over for socialtilsynet
beskrevet og deltaget i reflekterende samtaler, med henblik på at fokusere på hvordan Nexus kan arbejde stadigt mere forebyggende og
konfliktnedtrappende. 
Tilbuddet har ved tidligere tilsyn oplyst, at strukturen, den pædagogiske tilgang og de anvendte metoder på Nexus i sig selv har et forebyggende
sigte. Ledelsen beskrev videre, at medarbejderne udfører et stort stykke arbejde for at forebygge magtanvendelser, herunder er de trænet i
Bodynamic, AART, NADA, MI, kognitiv tilgang, social færdighedstræning, miljøterapeutisk tilgang, virtual reality, chok traume terapi, CFT,
instruktører i førstehjælp, HAP, Antiradikaliserings Manual, certificerede konfliktcoach mv.
Socialtilsynet anerkender fortsat, at der i tilbuddet er en risiko for et relativt højt antal indgreb i selvbestemmelsesretten, især person- og
rumundersøgelser, men konstaterer også, at der med et fastholdt og måske øget fokus, ses gode resultater i form af færre indgreb.
08-09-2023
Side 19 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
377
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0378.png
Indikator 6.b
Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 6.b
Tilbuddet har en praksis der sikrer kvalitet i dokumentation og indberetning af magtanvendelser. Dette bedømmes på baggrund af, at tilbuddet har
en fast og kendt procedure ift. dokumentation og indberetning af magtanvendelser. Socialtilsynet har ikke modtaget eller set oplysninger der
indikerer at tilbuddets ikke lever op til indikatoren.  
Socialtilsynet ser at tilbuddet viser vilje og evne til at opfylde krav og forpligtigelser ift. indikatoren. 
Tilbuddet har en praksis for, hvordan der tages ved lære af magtanvendelser med henblik på forebyggelse. Dette bedømmes på baggrund af, at
tilbuddet altid udfylder felt a og b under ”eventuelle supplerende oplysninger til internt brug på anbringelsesstedet” i indberetningsskemaet til
magtanvendelse. Socialtilsynet kan på baggrund af modtaget magtanvendelser se at tilbuddet forholder sig relevant  i forhold til forebyggelse af
magtanvendelser. 
Socialtilsynet anerkender fortsat, at Nexus må forventes at have et relativt højt antal magtanvendelser, som stadig for ca. 75% vedkommende
består i person- og rumundersøgelser. I forhold til tilbuddets type og målgruppe, er det ikke realistisk at forvente et antal på 0. 
Som ved de sidste tilsyn finder socialtilsynet det relevant, at ledelsen fortsat er omhyggelige med at sikre forebyggelse og læring og ikke mindst en
grundlæggende forståelse for sondringen mellem åbne og lukkede afdelinger i relation til magtanvendelsesbestemmelserne. 
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 7$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 7
Tilbuddet forebygger vold og overgreb
Bedømmelse af kriterium
Tilbuddet forebygger vold og overgreb i middel grad.
 
Det vægtes i bedømmelsen:
At tilbuddet har en pædagogisk praksis, der forebygger vold og overgreb.
At tilbuddet sikrer opdateret viden om forebyggelse, håndtering og læring i forhold til vold og overgreb.
At tilbuddet delvist har en systematisk praksis for at registrere og dokumentere vold og overgreb.
Indikator 7.a
Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 7.a
Tilbuddet har delvist en pædagogisk praksis, der forebygger vold og overgreb. Dette bedømmes på baggrund af modtaget oversigt over
registrerede tilfælde af vold og trusler, ung mod ung, hvor der i 2022 er registeret 9 episoder, hvilket vurderes til at være lavt, set i lyset af
Socialtilsyn Hovedstadens spørgeskemaundersøgelse fra 2021 hvor der i besvarelserne fremgår, at 38 % af de 13 ud af 14 mulige svar, angiver at
andre unge på Nexus sommetider gør noget mod dem, der er ubehageligt. Det er i undersøgelsen ikke nærmere beskrevet, hvad det kan være. 
I de borgerinterview der blev fortaget under dette og forrige tilsyn, fremkom der ikke beskrivelser om vold/overgreb børnene/de unge imellem.
Der fremkom dog udsagn om at der kan være en hård omgangstone mellem børnene/de unge, samt at der er et magthierarki, som bærer præg af
at den/de fysisk stærkeste børn/unge bestemmer. I samme periode er der registeret 21 forhold af vold eller trusler fra barn/ung til medarbejder.  
Tilbuddet har en systematisk praksis, der sikrer opdateret viden, forebyggelse, håndtering, registrering og læring af vold og overgreb. Dette
bedømmes på baggrund af tilbuddets metoder og tilgange der kan være med til at forebygge vold og overgreb børn/unge imellem. 
Yderligere lægges der vægt på, at tilbuddet har en ganske høj personalenormering og en hensigtsmæssig opdeling af tilbuddet i fem afdelinger, så
de enkelte bo afdelinger har en mindre størrelse, og så man kan sikre adskillelse af eventuelt rivaliserende unge. Ved tidligere og ved dette tilsyn
har socialtilsynet observeret, at personalet er opmærksom på den enkelte unges sindstilstand og humør og afvejer deres pædagogiske krav og
interventioner i overensstemmelse hermed. Socialtilsyn Hovedstaden har ved tidligere tilsyn gjort observationer, der peger på at medarbejderne
behersker flere konfliktnedtrappende tilgange. 
08-09-2023
Side 20 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
378
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0379.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Or ganisation og ledelse$eg-pr int-section-heading-end$
Organisation og ledelse
En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse. En kompetent og
ansvarlig ledelse er blandt andet kendetegnet ved at drive tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, sætte rammerne for tilbuddets strategiske udvikling
og varetage den daglige drift. Herunder er tilbuddets brug af ikkefastansatte medarbejdere med borgerrelaterede opgaver, et væsentligt element.
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at Nexus i middel grad har en kompetent og ansvarlig ledelse.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets organisering og bemanding i middel grad er hensigtsmæssig og understøtter, at børnene/de unge trives i
tilbuddet.
Socialtilsynet vurderer, at ledelsen i høj grad har fokus på tilbuddets strategiske udvikling.
Socialtilsynet vurderer, at ledelsen i middel grad prioriterer relevant uddannede medarbejdere og vedligeholdelse af medarbejdernes
kompetencer.
Socialtilsynet vurderer, at ledelsen i middel  grad prioriterer tilgange og tiltag, der medvirker til trivsel for medarbejderne.
Gennemsnitlig bedømmelse
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 8$eg-pr int-section-heading-end$
3,8
Kriterium 8
Tilbuddet har en kompetent ledelse
Bedømmelse af kriterium
Tilbuddet har i høj grad en kompetent ledelse.
Det vægtes i bedømmelsen:
At ledelsen udøver en ledelsesmæssig praksis, der afspejler de nødvendige kompetencer til at lede tilbuddet.
At ledelsen har relevant uddannelse og erfaring.
At tilbuddet prioriterer vedligeholdelse og opkvalificering af ledelsens kompetencer.
At tilbuddet prioriterer ekstern supervision for medarbejdere og ledelse.
At tilbuddet prioriterer ekstern sparring for medarbejdere og ledelse.
At tilbuddet prioriterer interne fora til faglig og personalemæssig sparring.
Socialtilsynet har fulgt op på opmærksomhedspunktet fra tidligere tilsyn og det vurderes at opmærksomhedspunktet slettes.  
Indikator 8.a
Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 8.a
Ledelsen har relevant uddannelse og erfaring. Dette bedømmes på baggrund af, at tilbuddets øverste ledelse i overvejende grad besidder relevante
kompetencer i forhold til at lede tilbuddet. Både leder og stedfortræder har begge omfattende erfaring i tilrettelæggelsen af tilbuddets indsatser og
drift. Leder har uddannelse som lærer, med en række efteruddannelser indenfor psykologi, terapi, og diplom i ledelse og andre relevante
efteruddannelser og kurser. Tilbuddets stedfortræder er uddannet pædagog og bl.a. HA. Almen. Cand. Merc. International Marketing og
Management semester 1-3. HD 2. og en diplom i ledelse, samt har relevant erfaring. Samlet set består ledelsen på Nexus af en institutionsleder, to
afdelingsledere (heraf en stedfortræder) en skoleafdelingsleder og en teamleder. Efter tilsynet er der yderligere ansat en faglig leder på deltid. Den
faglige leder understøtter medarbejderne/ledelsen i det daglige arbejde med sparring, skriftlig dokumentation, faglige oplæg m.v.
Den faglige leder har erfaring som chef på både udfører og myndighedsområdet og på skoleområdet som tidligere skoleleder på almenområdet. 
Ledelsen opdateres løbende med nødvendige kompetencer. Dette bedømmes på baggrund af oplysninger fra tilsynet om ledelsens deltagelse i
kurser og uddannelser, siden sidste tilsynsrapport. 
 
Ledelsen udøver en ledelsesmæssig praksis, der afspejler de nødvendige kompetencer til at lede tilbuddet. Dette bedømmes på baggrund af, dette
og tidligere tilsyn, hvor det ses at ledelsen har udvist evne og vilje til samarbejde. Senest ses det at ledelsen har haft implementeringsansvaret ift.
tilbuddets arbejde med handleplanerne som tidligere påbud omhandlede.   
08-09-2023
Side 21 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
379
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0380.png
Indikator 8.b
Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 8.b
Tilbuddet har ekstern supervision for ledelse og medarbejdere. Dette bedømmes på baggrund af oplysninger fra tilsynet hvor det oplyses at der er
indgået en aftale om supervision med supervisor Inge Møll Pedersen. Aftalen er indgået den 3/2-22. Aftalen er for det pædagogiske personale på
Nexus. Supervisionen på Nexus har i 2022 haft fokus på medarbejdernes faglighed i forhold til arbejdet med de unge. Supervisionen har
overordnet været rammesat til at tage udgangspunkt i sagssupervision og temasupervision. Supervisionen har vekslet med tema supervision, som
eks. ”sproget” mellem de unge, og medarbejderne og fokuseret på hvilken betydning sproget har. Der har efter hver supervision været en
opsamling, rettet mod hvad medarbejderne kunne gå videre med og der har inden hver supervision været en øvelse som har handlet om at blive
opmærksom på hvor kommer jeg fra og hvad bringer jeg med ind i rummet, som en opmærksomhed i forhold til at arbejde med sig selv og
modvirke forråelse. Lærerne på Nexus modtager supervision fra PPR Frederikssund. 
 
Tilbuddet benytter sig af ekstern sparring for ledelse og medarbejdere. Dette bedømmes på baggrund af oplysninger fra dette og tidligere tilsyn
hvor det oplyses at ledelsen har sikret ekstern sparring. 
Tilbuddet har flere former for faglig sparring både fra ledere, teamkoordinatorer og eksterne samarbejdspartnere. Ledelsen har også modtaget
ekstern supervision og sparring. Derudover har der været afholdt seminar og stormøder med henblik på faglig udvikling og sparring.
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 9$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 9
Tilbuddets daglige drift varetages kompetent
Bedømmelse af kriterium
Tilbuddets daglige drift varetages i middel grad kompetent.
Det vægtes i bedømmelsen:
At ledelsen delvist sikrer det enkelte barns/den enkelte unges kontakt med og adgang til professionelle.
At ledelsen sikrer vedligeholdelse og udvikling af medarbejdernes kompetencer.
At ledelsen delvist prioriterer tilgange og tiltag, der medvirker til trivsel og begrænset personalegennemstrømning og sygefravær.
At ledelsen delvist sikrer en hensigtsmæssig brug af ikkefastansatte medarbejdere.
08-09-2023
Side 22 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
380
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0381.png
Indikator 9.a
Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til medarbejdere med relevante kompetencer.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 9.a
Ledelsen sikrer delvist at børnene/de unge mødes af medarbejdere med relevante kompetencer. Dette bedømmes på baggrund af modtaget data,
hvor det fremgår af medarbejderlisterne, at lidt over halvdelen af de ansatte er uddannede med socialfaglig/pædagogisk baggrund. Derudover
fremgår det, at flere ansatte er i gang med at uddanne sig til pædagog. Den samlede personalegruppe råder endvidere over socialrådgiver, lærer,
professionsbachelor uddannelser og en række relevante efteruddannelser og kurser indenfor konfliktcoaching, NADA, AART træner, HAP
misbrugsuddannelse, samt kurser indenfor antiradikalisering, samt ungdomssanktionskoordinator, livredderprøver, speedbådscertifikat, sikrings
kursus i klatring og lignende. Det fremgår endvidere af de tilsendte lister at flere medarbejdere er idrætsudøvere på elite-niveau, ligesom der rådes
over musiksagkyndige, hvilket vurderes at være relevante og anvendelige kompetencer set både i relation til tilbuddets faciliteter samt
målgruppens behov. Socialtilsynet havde under tilsynet samtaler med flere medarbejdere, der fint redegjorde for indsatsens intentioner og de
både opnåede og forventede effekter af denne. Socialtilsynet observerer, under tilsynet, at medarbejderne sætter deres kompetencer i spil, hvilket
understøtter, at der på Nexus findes mange medarbejdere med særdeles gode kompetencer.
I borgerinterview blev det af flere unge fremhævet, at der var gode medarbejdere som de unge havde positive oplevelser med, og der blev under
tilsynet observeret samspil mellem unge og medarbejdere, hvor der ses eksempler på gode samspil. I bedømmelsen vægtes tilbagemeldinger fra
en række sagsbehandlere samt forældrepar, der udtrykker en generel tilfredshed.
I en modsat retning trækker beskrivelser af uhensigtsmæssig sprogbrug, samt anvendelse af unødige magt positioneringer, som det fremgår af
hændelserne, som førte til skærpet tilsyn og påbuddene.   
Socialtilsynet vurderer samlet set, at tilbuddet råder over medarbejdere med relevante kompetencer, men at der skal være et fortsat kontinuerligt
fokus på, at arbejdets karakter altid vil rumme en risiko for forråelse. Det vægter dog, at tilbuddets handleplan ift. det skærpet tilsyn kan være med
til at modvirke risikoen for forråelse. 
Indikator 9.b
Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 9.b
Tilbuddets personalegennemstrømning er ikke højere end på sammenlignelige arbejdspladser, hvis dette bedømmes på baggrund af tilbuddets
seneste årsrapport på Tilbudsportalen.
Oplysningerne i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn har ikke indikeret en høj personalegennemstrømning, dog ses det at andelen af
uddannet pædagogisk personale er faldet siden sidste tilsynsbesøg. Samlet ses det at personalegennemstrømningen er halveret siden sidste
tilsynsrapport, hvor personalegennemstrømningen var på 50%. 
På baggrund af tilsynsbesøget vurderes det, at personalegennemstrømningen medfører en middel risiko for tilbuddets kvalitet. 
Indikator 9.c
Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 9.c
Tilbuddets sygefravær er ikke højere end på sammenlignelige arbejdspladser. Dette bedømmes på baggrund af tilbuddets seneste årsrapport på
Tilbudsportalen.
Oplysninger i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn har ikke indikeret et højt sygefravær.
På baggrund af tilsynsbesøget vurderes det at sygefraværet medfører en lav risiko for tilbuddets kvalitet. 
08-09-2023
Side 23 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
381
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0382.png
Indikator 9.d
Brugen af ikkefastansatte medarbejdere er hensigtsmæssig i forhold til at sikre, at tilbuddet er i stand til at tilrettelægge og udøve en systematisk
pædagogisk indsats.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 9.d
Brugen af ikkefastansatte medarbejdere er delvist hensigtsmæssig i forhold til at sikre, at tilbuddet er i stand til at tilrettelægge og udøve en
systematisk pædagogisk indsats. Dette bedømmes på baggrund af et højt antal ikkefastansatte, idet tilbuddet har 18 tilknyttede ikkefastansatte.
Dette vurderes til at være et højt antal i forhold til tilbuddets størrelse. 
08-09-2023
Side 24 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
382
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0383.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Kompetencer $eg-pr int-section-heading-end$
Kompetencer
Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere, herunder ikkefastansatte medarbejdere, har de faglige, relationelle og personlige
kompetencer, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt borgernes aktuelle behov.
Herunder skal børn og unge sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det
vigtigt, at tilbuddet har strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle
specialistkompetencer kan tilvejebringes. Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne, herunder ikkefastansatte medarbejdere,
møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på borgernes retssikkerhed.
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at Nexus medarbejdere, herunder ikkefastansatte medarbejdere, i middel grad har relevante faglige, relationelle og
personlige kompetencer.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad har strategisk fokus på udvikling og vedligeholdelse af medarbejdernes kompetencer.
Socialtilsynet vurderer, at medarbejderne i middel grad møder børnene/de unge med respekt for den enkeltes behov, forudsætninger og
retssikkerhed.
Gennemsnitlig bedømmelse
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 10$eg-pr int-section-heading-end$
3,5
Kriterium 10
Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder
Bedømmelse af kriterium
Tilbuddets medarbejdere besidder i middel grad relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder.
Det vægtes i bedømmelsen:
At tilbuddet delvist har relevante faglige kompetencer i forhold til målgruppens behov.
At metoder og tilgange delvist afspejles i praksis.
At medarbejderne, herunder ikkefastansatte medarbejdere, delvist har relevante relationelle og personlige kompetencer, der modsvarer
målgruppen og børnenes/de unges individuelle behov og forudsætninger.
At tilbuddet prioriterer et strategisk fokus på udvikling og vedligeholdelse af medarbejdernes kompetencer, herunder specialistkompetencer.
Socialtilsynet har fulgt op på opmærksomhedspunktet fra tidligere tilsyn og det vurderes, at opmærksomhedspunktet kan slettes. 
08-09-2023
Side 25 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
383
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0384.png
Indikator 10.a
Medarbejdergruppen, herunder ikkefastansatte medarbejdere, har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og
tilbuddets metoder.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 10.a
Medarbejderne, herunder ikkefastansatte medarbejdere har relevant uddannelse, erfaring og opdateret viden. Dette bedømmes på baggrund af, at
Nexus samlet set råder over en stor gruppe medarbejdere med relevante socialfaglige og pædagogiske uddannelsesbaggrunde, der deltager i en
række relevante efteruddannelser, kurser og temadage, der skal bidrage til at tilbuddets medarbejdergruppe fagligt matcher de udfordringer og
behov, målgruppen fordrer.
Socialtilsynet har vægtet de pædagogiske uddannelser, samt efteruddannelserne indenfor f.eks. konfliktcoach, NADA, AART, HAP
misbrugsuddannelse, Antiradikaliserings-kursus, Ungdomssanktionskoordinator. Derudover rådes over kompetencer indenfor en række fysiske
aktiviteter, der harmonerer fint med tilbuddets metodevalg, samt mange erfaringsbaserede kompetencer der er yderligere kvalificerede ved f.eks.
chok-traume uddannelser og en række andre relevante kurser og uddannelser.
Socialtilsynet vægter desuden, at flere medarbejdere reflekterende redegør for tilbuddets indsatser, intentioner og forventede effekter af disse.
Socialtilsynet medinddrager i bedømmelsen, at tilbuddet kontinuerligt redegør for relativ omfattende kursus aktiviteter. 
Medarbejderne kan redegøre for anvendelse af tilgange og metoder i praksis. Dette bedømmes på baggrund af, medarbejderinterview hvorfra det
vurderes at medarbejderne i overvejende grad kan redegøre og reflektere over anvendelsen af tilbuddets tilgange og metoder. 
Tilbuddet har en kompetenceudviklingsplan der sikrer, at tilbuddet opdateres med nødvendige kompetencer. Dette bedømmes på baggrund af
tilbuddets fremsendte kompetenceudviklingsplan.  Siden sidste tilsynsbesøg har alle medarbejderne deltaget i et
eksternt uddannelsesforløb om forråelse v. Chefpsykolog Michael Danielsen. Alle medarbejdere har været igennem mentaliseringsprogrammet og
medarbejderne har haft 2 psykologer fra CSP til at undervise i Autisme og ADHD.
Sideløbende har der været andre faglige tiltag såsom efteruddannelse og videreudvikling af tilbuddet herunder fokus på traumearbejdet/AoA-
arbejdet, som er under løbende udvikling. Flere medarbejdere er blevet certificerede konfliktcoaches. Ca. 12 medarbejdere er
blevet NADA-behandlere - hvor også unge blev uddannet sammen med personalet. Ideen er at de unge og medarbejderne skal tilbyde NADA til
Frederikssundborgerne for at skabe tilknytning til civilsamfundet. 
Alle faste medarbejdere har gennemført 4 dages uddannelse i mentalisering. 
Indikator 10.b
Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne, herunder ikkefastansatte medarbejdere, har relevante kompetencer.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 10.b
Det er delvist afspejlet i samspillet med børnene/de unge, at medarbejderne, herunder ikkefastansatte medarbejdere, delvist har relevante
kompetencer. Dette bedømmes på baggrund af, at det af børnene/de unges beskrivelser af hverdagen på Nexus fremgår, at medarbejderne
overvejende opleves som imødekommende og hjælpsomme, og at de formår at skabe tryghed gennem respekt for den enkeltes behov og
forudsætninger. Socialtilsynet lægger på den anden side vægt på, at der er unge der beskriver, at de ikke altid oplever, at medarbejderne
anerkender dem. Dette er yderligere beskrevet i indikator 4a.
Socialtilsynets observerede overvejende et samspil der bar præg af både engagement og opmærksomhed rettet mod børnene/den unge, hvilket
vurderes afspejler relevante kompetencer. 
I medarbejderinterview redegjorde medarbejderne for tilbuddets indsatser, og de fremstod som vidende, engagerede, nysgerrige og omsorgsfulde.
Medarbejderne beskriver, at relations dannelse er et redskab til at kunne skabe den nødvendige tillid hos de unge, noget der ses som afgørende for
at kunne støtte de unge i retning af en mere positiv retning. 
I bedømmelsen vægter det, at der i hændelserne der førte til skærpet tilsyn og påbud var flere medarbejdere der ikke handlede hensigtsmæssigt
eller formåede, at operationalisere relevante kompetencer i praksis. 
08-09-2023
Side 26 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
384
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0385.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Fysiske r ammer $eg-pr int-section-heading-end$
Fysiske rammer
De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor
væsentligt, at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen, herunder at de fysiske
rammer inde og ude tilgodeser borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv.
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at de fysiske rammer i middel grad understøtter formålet med tilbuddets indsats og er velegnede til målgruppen.
Socialtilsynet vurderer, at de fysiske rammer i middel grad understøtter børnenes/de unges trivsel og tryghed.
Socialtilsynet vurderer, at de fysiske rammer i middel grad tilgodeser børnenes/de unges behov for både fællesskab og privatliv,
Socialtilsynet vurderer, at værelser, fællesarealer og faciliteter i middel grad fremtræder velholdte og hjemlige
Gennemsnitlig bedømmelse
3,7
Opmærksomhedspunkter
Socialtilsynet vil på fremtidigt tilsyn være opmærksom på, om tilbuddet har fokus på uderummet tilknyttet N5 og rummets udformning og
eksponering af børn/unge, der benytter rummet. Ligeledes skal tilbuddet overveje, hvorledes der kan tilknyttes muligheder for udendørsophold i
forbindelse med de andre delvist lukkede afdelinger, på en sikker og forsvarlig måde. 
08-09-2023
Side 27 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
385
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0386.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 14$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 14
Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel
Bedømmelse af kriterium
Tilbuddets fysiske rammer understøtter i høj grad borgernes udvikling og trivsel.
Det vægtes i bedømmelsen:
At de fysiske rammer og faciliteter delvist er tilpasset målgruppen og tilbuddets målsætning.
At tilbuddet delvist sikrer og respekterer målgruppens selvbestemmelse og selvstændighed i brug og indretning af tilbuddet.
At de fysiske rammer og faciliteter delvist fremstår velholdte og hjemlige.
Tilbuddet og det tidligere Socialtilsyn har haft en del drøftelser om det opsatte rygerum monteret på N5. Udfordringen er, at hvis børnene/de unge
på delvist lukket plads, skal sikres en ret til et udendørs ophold under sikre rammer, skal bygningen sikres, således at der ikke kan ske rømninger,
men Socialtilsyn Hovedstaden har vurderet at den valgte løsning frembyder en del udfordringer af mere etisk karakter. Herunder er det særskilt
bemærket, at børnene/de unge der måtte være tilbageholdt på delvist lukket plads i andre bygninger, skal føres gennem et åbent areal, fuldt
synlige for mange, og indsættes i dette udendørsrum og med risiko for rømning. Rygerummet er monteret på gavlen ud mod et åbent areal med
trafik af andre unge, personale og besøgende. Rygerummet ligger i forlængelse af en delvist lukket afdeling og er sikret for at undgå rømning og
placeringen er i et tidligere høringssvar beskrevet således. ”Den
delvis lukkede afdeling er størstedelen af tiden ubeboet, og står således klar til at kunne
anvendes, når der opstår behov for tilbageholdelse på delvis lukket afdeling. Nexus har valgt at placere rygeburet i forlængelse af denne afdeling, da det
som udgangspunkt er dér, hvor tilbageholdelser finder sted. Alle afdelinger på Nexus har krydsende trafik og gangstier i umiddelbar nærhed. Placeringen
er besluttet med udgangspunkt i byggereglementer om skovlinje og vandbeskyttelseslinje. På den ene side af bygningen, som vender ind mod skoven, er
jorden ikke ejet af Nexus. I beslutningen om placering er der også indgået overvejelser om, at nattevagten, af sikkerhedsmæssige årsager, skal kunne se
både de unge og medarbejderen. Ved den valgte placering er der mulighed for direkte visuel og auditiv kontakt. Derudover ligger afdelingen lidt afsides i
forhold til de to andre delvis lukkede afdelinger, som er placeret nær hovedbygningen og ned til fodboldbanen/området med udendørs fællesaktiviteter.
Den valgte placering har således den mindste eksponering i forhold til de andre unges færden på matriklen. På baggrund af forholdene på matriklen, vil
rygefaciliteterne ikke kunne placeres et sted, hvor det ikke vil kunne ses. Af denne årsag har Nexus været tilbageholdende med at etablere et rygebur, og
har af flere omgange tidligere været i dialog med Socialtilsynet om netop denne bekymring.”
Udformningen og udtrykket har, som beskrevet, i tidligere tilsynsrapporter givet anledning til kritik.
Socialtilsyn Øst kan genkende en del af den kritik der har været af rummets udformning og eksponering af børnene/de unge, både ved ledsagelse
ind i rygerummet, og under ophold, kan være i strid med børnenes/de unges rettigheder i forhold til ydmygende og nedværdigende behandling. 
Tilbuddet har i forbindelse med den kritik tidligere socialtilsyn har haft, forsøgt at opbløde udtrykket ved at nedtage pigtråd fra den øverste del af
rummet, samt ved at opsætte fleksibel afskærmning, så børnene/de unge, der måtte være placeret i rummet, ikke i samme grad er så udsat. Trods
dette er det Socialtilsyn Østs vurdering, at Nexus fortsat kan og skal arbejde med rummets udformning og eksponering af børn/unge der benytter
rummet. Ligeledes skal tilbuddet overveje, hvorledes der kan tilknyttes muligheder for udendørsophold i forbindelse med de andre delvist lukkede
afdelinger, på en sikker og forsvarlig måde. 
Socialtilsyn Øst gav i sidste tilsynsrapport et udviklingspunkt ift. nuværende udendørsforhold på N5, samt de manglende muligheder for
udendørsophold i forbindelse, en aktivering, af de delvist lukkede pladser på de andre afdelinger. Dette bliver ved dette tilsyn til et
opmærksomhedspunkt. 
08-09-2023
Side 28 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
386
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0387.png
Indikator 14.a
Borgerne trives i de fysiske rammer.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 14.a
Børnene/de unge trives delvist i de fysiske rammer. Dette bedømmes på baggrund af samtaler med børnene/de unge, under tilsynsbesøget,
vedrørende de fysiske rammer, og observationer under rundvisninger på både dette og tidligere tilsyn. Børnene/de unge fremsatte varierende
synspunkter. Nogle fandt de fysiske rammer gode og var tilfredse med deres værelser, hvor der var forskellige personlige genstande, som de selv
havde produceret på værkstedet.
Andre børn/unge fandt de fysiske rammer dårlige og fremhævede, at der ikke er bad- og toiletfaciliteter til hvert værelse. Overvejende opleves det
at børnene/de unge i middel grad var tilfredse med de fysiske rammer.  
 
Børnene/de unge anvender de fysiske rammer og faciliteter. Dette bedømmes på baggrund af, at Socialtilsynet bemærkede positivt under
rundvisningen, at tilbuddet råder over omfattende aktivitetsmuligheder, der netop søger at tilbyde de unge mulighed for en højere grad af trivsel.
Særligt bemærker Socialtilsynet træningsfaciliteter, udendørs sauna, musikstudie mv. at der er etableret en udendørs træningsbane, boldbane osv.
Flere unge gav udtryk for at de udendørsfaciliter bliver flittigt brugt, især om sommeren. Aktuelt er der ved at blive etableret en sansehave med
springvand og blomster.  
Indikator 14.b
De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 14.b
De fysiske rammer er delvist velegnede til målgruppen. Dette bedømmes på baggrund af rundvisning på de fysiske rammer, hvor det ses at Nexus
råder over en række egnede faciliteter og rammer, der imødekommer børnene/de unges særlige behov. Særligt bemærkes omfanget af velegnede
og veludstyrede idrætsfaciliteter. Derudover er der etableret et musikstudie. Udendørs er der træningsfaciliteter af høj kvalitet.
Tilbuddet råder over 5 afdelinger, hvoraf 3 afdelinger kan fungere som delvis lukkede afdelinger med mulighed for at aflåse yderdøren og med
mulighed for at rulle metalgitre ned for vinduerne udefra. Disse afdelinger er N5, med 2 pladser, N4, med 2 pladser og N1, med 4 pladser.
På afdelingen N1 ligger værelserne på 1 salen, med 2 værelser forenden af hver deres trappeopgang. Der er 2 værelser om hvert bad/wc. Gangen
mellem værelserne vurderes meget smalle og passagen er snæver, hvilket ikke virker hensigtsmæssigt, hvis der skulle opstå fysiske konflikter. I
værste tilfælde vurderes det at forholdene kan virke konfliktoptrappende. Socialtilsynet anbefaler, at der fremadrettet, ved renoveringsprojekter
skal indtænkes bade- og toiletfaciliteter til hvert enkelt værelse. 
De delvis lukkede afdelinger kan endvidere anvendes som åben døgninstitution, når der ikke er behov for at lukke dem af. De kan dog ikke
samtidig fungere som delvis lukket og åben afdeling. De delvis lukkede afdelinger har et lidt forskelligt fysisk udtryk og en indretning, der varierer i
sikkerhedsforanstaltninger således, at en ung med meget udadreagerende og truende eller selvskadende adfærd kan indkvarteres i den afdeling
med de største sikkerhedsforanstaltninger, hvorimod mindre udadreagerende og selvskadende unge kan indkvarteres på en anden afdeling, der
har et mere hjemligt udtryk. 
Senest er der i 2022 og i 2023 sket flg. renoveringsarbejde: 
Afdeling N1: Nyt køkken åbnet ud mod stue. Nye computere, inventar som sofa og TV. Vægge istandsat. Badeværelser istandsat. Værelser istandsat
med ventilator og TV. Renovering fortsætter i 2023 videst muligt, da der er anlægsstop.
Afdeling N2/N3: Istandsat med nyt stuemiljø, kontormiljø herunder personalerum.
Afdeling N4: Helt igennem istandsat med nyt badeværelse, ovenlys, køkken, nyt gulv med gulvvarme m.v.
Afdeling N5: Helt igennem istandsat med nye badeværelser, nyt gulv, ovenlysvinduer, flyttet vægge, gulvvarme m.v.
Administration: Kølerum til køkkenet (igangværende), lys og nye møbler.
Etablering af sansehave udendørs. Ny basket bane. Nyt NADA-rum, flisearbejde flere steder på matriklen, opsætning af lys på opkørsel, samt
stenopsætning. Træfældning og beskæring af træer.
Faciliteterne er velegnede til målgruppen. Dette bedømmes på baggrund af, at de mange aktivitetsmuligheder der spænder over meget
professionelle træningsfaciliteter, musikstudie, træværksted og mekanisk værksted samt pool, spa og sauna giver muligheder for at tilbyde
aktiviteter, hvor der kan arbejdes med den unges stemning og arousal og giver muligheden for at veksle mellem aktivitet og pause og regulere
stimuli. De fysiske rammer giver ligeledes god mulighed for at orientere sig mod fællesarealer eller at opholde sig mere skærmet. 
08-09-2023
Side 29 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
387
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0388.png
Indikator 14.c
De fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er borgernes hjem.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 14.c
Børnene/de unge inddrages delvist i indretning af eget værelse. Dette bedømmes på baggrund af, at de unges værelser fremstår personligt
indrettede og rengjorte. Socialtilsynet tillægger det vægt, at flere unge udtaler sig positivt om deres egne værelser, under rundvisningen, samt
beskriver hvordan de oplever inddragelse i indretningen af eget værelse. 
Dertil vægtes spørgeundersøgelse fra forrige tilsyn, hvor pårørende besvare, at de vurderer at deres barn kun i nogen grad trives med værelset.
Der var imidlertid kun 6 respondenter at basere analysen på, hvilket betyder at den skal anvendes med forsigtighed, men af de 6 svarer 67 %. at
barnet trives 'ikke så godt' med værelset. Børnene/de unge selv, vurderer værelset mere positivt end deres pårørende; 13 unge har besvaret
spørgsmålet 'Er du glad for dit værelse her på stedet'. Heraf svarer 8 svarende til 62 %, at 'værelset er OK' og 1 svarer 'Ja, rigtig glad' 
 
Børnene/de unge inddrages delvist i udformning og indretning af fællesarealer og faciliteter. Dette bedømmes på baggrund af
spørgeskemaundersøgelsen fra forrige tilsyn, hvor pårørende generelt vurderer, at deres barn trives bedre og 50 % vurderer at deres barn trives
meget godt eller godt med de fysiske rammer generelt. Det kan forsigtigt tolkes, ud fra spørgeskemabesvarelsen, at de udendørs rammer
inddrages i forældrenes overordnede vurdering af de fysiske rammer, i det de er positive i deres besvarelser af barnets anvendelse af udendørs
pool, træningsrum mv. 
Det kan endvidere aflæses i de unges besvarelser af spørgeskemaet, at de ikke oplever Nexus som værende hjemligt. 13 unge har svaret på
spørgsmålet. Heraf svarer ingen ja til spørgsmålet 'Føler du at Nexus er et hjemligt sted at bo' - 4, svarende til 31 % svarer 'det er OK for en periode
af mit liv', 7 svarende til 54 % svarer 'Nej' og 2 svarer 'ved ikke1.
Tilbuddets størrelse og øvrige faciliteter bidrager til at skabe en institutionsagtig fremtoning og derfor i mindre grad afspejler, at det er borgernes
hjem. Det gælder ikke mindst på de delvis lukkede afdelinger. Bygningerne har de senere år været beskrevet tiltagende nedslidte flere steder, men
det ses at der har været sket renoveringer flere steder, som overordnet giver et mere positivt udtryk.  
08-09-2023
Side 30 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
388
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0389.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Økonomi$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi
Økonomi
Vurdering af tema
Konklusion
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet samlet set rummer den fornødne økonomiske kvalitet, da vi ikke har konstateret væsentlige kritiske forhold.
 
Vurderingsbaggrund
Vi har vurderet tilbuddet på baggrund af årsrapport på Tilbudsportalen og budget.
 
Begrundelse
Socialtilsynet har lagt følgende forhold til grund for vurderingen:
Tilbuddet er økonomisk bæredygtigt.
Tilbuddets økonomi kan give mulighed for den fornødne kvalitet til tilbuddets målgruppe i forhold til prisen.
Der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi.
$eg-pr int-section-heading-star t$ Økonomi 1$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi 1
Er tilbuddet økonomisk bæredygtigt?
Bedømmelse af kriterium
Konklusion
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet er økonomisk bæredygtigt.
 
Vurderingsbaggrund
Vi har vurderet tilbuddet på baggrund af årsrapport på Tilbudsportalen og budget.
 
Begrundelse
Der er ikke konstateret væsentlige kritiske forhold.
$eg-pr int-section-heading-star t$ Økonomi 2$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi 2
Giver tilbuddets økonomi mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgruppen?
Bedømmelse af kriterium
Konklusion
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har mulighed for at levere den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og i forhold til tilbuddets
målgruppe.
 
Vurderingsbaggrund
Vi har vurderet tilbuddet på baggrund af årsrapport på Tilbudsportalen og budget.
 
Begrundelse
Der er ikke konstateret væsentlige kritiske forhold.
08-09-2023
Side 31 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
389
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0390.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Økonomi 3$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi 3
Er der gennemsigtighed med tilbuddets økonomi?
Bedømmelse af kriterium
Konklusion
Socialtilsynet vurderer, at der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi.
 
Vurderingsbaggrund
Vi har vurderet tilbuddet på baggrund af årsrapport på Tilbudsportalen og budget.
 
Begrundelse
Der er ikke konstateret væsentlige kritiske forhold.
$eg-pr int-section-heading-star t$Spindelvæv$eg-pr int-section-heading-end$
Spindelvæv
Spindelvævet afspejler socialtilsynets gennemsnitlige vurdering af kvaliteten i tilbuddet fordelt på syv temaer. Formålet med illustrationen er, at give
tilbuddet et overbliksbillede af socialtilsynets vurdering på baggrund af den samlede rapport. De (scoringerne) repræsenterer derfor ikke det fulde
indblik i tilsynet. Spindelvævet er først og fremmest ment som et dialogredskab mellem socialtilsynet og tilbuddet.
08-09-2023
Side 32 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
390
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0391.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Datakilder $eg-pr int-section-heading-end$
Datakilder
Kilder
Godkendelsesbrev
Magtindberetninger
Tidligere tilsynsrapport
Borgeroversigt
Høringssvar
Opgørelse af sygefravær
Budget
Medarbejderoversigt
Dokumentation
Tilbudsportalen
CV på ledelse/medarbejdere
Kompetence og anciennitetsoversigt
Handleplan
$eg-pr int-section-heading-star t$Inter viewkilder $eg-pr int-section-heading-end$
Interviewkilder
Kilder
Borgere
Medarbejdere
Anbringende Kommune
Andre fagpersoner
Ledelse
Beskrivelse
Interviewet 8 børn/unge.
Interviewet 6 medarbejder.
Interview af den samlede ledelse.
Anmodet om skriftlig vurdering hos anbringende myndigheder vedr. 5 børn/unge. Samt hos Ungekriminialforsorgen.
$eg-pr int-section-heading-star t$Obser vationskilder $eg-pr int-section-heading-end$
Observationskilder
Kilder
Andet
Medarbejdere
Borgere
Ledelse
Beskrivelse
Interaktion mellem medarbejdere og borgere.
08-09-2023
Side 33 af 33
Bilag 7.3 Socialtilsynets rapport Nexus, 2023
391
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0392.png
Borgercenter Børn og Unge
Socialforvaltningen
Socialtilsyn Øst
Skarridsøgade 37
4450 Jyderup
Til Socialtilsyn Øst
I forbindelse med Socialtilsyn Øst afgørelse af den 15. juli 2022 om skær-
pet tilsyn med fem påbud på døgninstitutionen Nexus, fremsender Bor-
gercenter Børn og Unge (BBU) hermed tids- og handleplan for imøde-
kommelse af påbuddene.
I juni 2022 indtraf en meget alvorlig hændelse på døgninstitutionen
Nexus. En hændelse, der straks førte til politianmeldelse og bortvisning
af medarbejdere. På baggrund af den meget alvorlige hændelse på
Nexus i juni, anerkender forvaltningen at der er behov for at styrke en
sund og stærk kultur på tilbuddet. En kultur, der sikrer de unges trivsel
og tryghed, og som forebygger vold og overgreb. Uagtet den indiskuta-
belt meget alvorlige hændelse, er det også forvaltningens opfattelse at
Nexus har et fundament at bygge på med fagligt kvalificeret og engage-
ret personale.
I handleplanen (bilag 1) er hvert tiltag konkretiseret med indhold, tids-
plan, angivelse af hvordan der monitoreres og dokumenteres, hvem der
er ansvarlige mv. I handleplanen redegøres dermed også for vores mål
og strategier til at opnå den ønskede forandring.
Intentionen med handleplanens samlede række af tiltag er at sikre en
bredt funderet indsats, som både er målrettet de unge, ledelsen, medar-
bejdergruppen og de enkelte medarbejdere. Det skal tilsammen sikre at
Nexus kan yde en endnu mere kvalificeret indsats på kort og lang sigt.
Handleplanen imødekommer således behovet for, at:
-
-
-
Sikre at eventuel forråelse på tilbuddet identificeres, håndteres og
undgås på kort og langt sigte
Sikre relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i
forhold til målgruppen
Sikre at de unge systematisk kan formidle deres oplevelse af trivsel
og tryghed, sådan der hurtigt kan handles ift. den enkelte unge samt
for den samlede ungegruppe
26. august 2022
Sagsnummer
2022-0213813
Dokumentnummer
2022-0213813-35
Borgercenter Børn og Unge
BBU - Faglig stab
Griffenfeldsgade 44, stuen
2200 København N
EAN-nummer
5798009683021
Bilag 7.4 Brev til Socialtilsyn Øst ifbm afgørelse om skærpet tilsyn og påbud
392
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
BBU - Faglig stab
2/2
-
-
-
Sikre tydelig tilgang til hvilke faglige- og personlige kompetencer
fremtidige (og nuværende) medarbejdere på Nexus skal have, sådan
der er det rigtige personale til at varetage det socialpædagogiske ar-
bejde med de anbragte unge
Sikre systematisk refleksion og læring i forbindelse med magtanven-
delser med henblik på, at der sker færrest mulige magtanvendelser
Sikre at viden og kompetencer operationaliseres i den daglige prak-
sis på Nexus
Med handleplanen er det derfor forvaltningens overbevisning, at Nexus
på kort og lang sigte bliver endnu bedre i stand til at møde de unge fag-
ligt og pædagogisk relevant, sådan deres trivsel og tryghed sikres. Tilta-
gene i handleplanen er formuleret enkeltvis under hvert af de 5 påbud,
men er gensidig afhængige og vurderes samlet at kunne styrke Nexus og
medføre de ønskede mål og forandringer.
Venlig hilsen
Sven Bjerre
Borgercenterchef
Klaus Scheibye
Centerchef
Bo Løfberg
Institutionsleder
Bilag 7.4 Brev til Socialtilsyn Øst ifbm afgørelse om skærpet tilsyn og påbud
393
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0394.png
Borgercenter Børn og Unge
Socialforvaltningen
Arbejdsgang for registrering og indberetning af
magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmel-
sesretten over for børn og unge anbragt på døgnin-
stitutioner eller i specialiserede plejefamilier under
Borgercenter Børn og Unge
Registrering
Hvad:
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten ef-
ter lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (herefter voksenan-
svarsloven) §§ 8-14, 16 og 19 skal registreres.
Hvem:
Det er institutionens leder eller denne stedfortræder (den til en
hver tid udpegede tilstedeværende) eller den specialiserede plejefami-
lie, der har ansvaret for at foretage registreringen.
Hvornår:
Registrering skal ske inden for 24 timer.
Hvor:
Registrering skal ske på indberetningsskema der fremgår af bilag
1 a
(for døgninstitutioner),
1 b
(for specialiserede plejefamilier)
eller
1 c
(for sikrede døgninstitutioner v/ undersøgelse af person og opholds-
rum v/ anbringelse besøg eller fravær)
i bekendtgørelse om voksenan-
svar for anbragte børn og unge (herefter voksenansvarsbekendtgørel-
sen). Felterne markeret med blå er lovbundne. Felterne markeret med
grøn er refleksionsfelter, som er frivillige at udfylde og kan benyttes til
med henblik på at understøtte opfølgning på og forebyggelse af magt-
anvendelser. Ved brug af de grønne felter skal de ikke være udfyldt in-
den for 24 timers fristen, men de bør være udfyldt inden skemaet sen-
des til socialtilsynet, så det evt. kan medsendes.
Inddragelse af barnet/den unge:
Det omhandlende barn/unge skal gø-
res bekendt med registreringen og have lejlighed til at ledsage den
med sin egen redegørelse for episoden. Det indebærer, at persona-
let/den specialerede plejefamilie i forbindelse med udfyldelsen af ske-
maet skal tale med barnet/den unge om hændelsen, herunder forklare
hvorfor det efter deres vurdering var nødvendigt at anvende magt i den
konkrete situation og at barnet/den unge får mulighed for at sætte ord
på sin oplevelse af det hændte. Samtalen skal ske under hensyntagen til
barnet/den unges alder, modenhed og funktionsevne. Hvis barnet/den
unge er for oprørt til at udtale sig inden for 24-timers fristen, kan bar-
net/den unges udtalelse eftersendes i løbet af et par dage.
August 2022
Indberetning
Indberetningsskemaet skal sendes til:
1.
Anbringende kommune
(den kommune, der har ansvaret for bar-
net eller den unges ophold på institutionen) eller
Udlændingesty-
relsen
(i fald der er tale om en mindreårig uledsaget udlænding).
Indberetningsskemaet skal sendes uden ugrundet ophold (dvs. i
umiddelbar forlængelse af at registreringen er fuldendt og senest
samme dag). Indberetningen har til formål at give det personret-
tede tilsyn mulighed for at vurdere om anvendelsen af magt giver
anledning til at overveje ændringer i den iværksatte foranstaltning.
2.
Socialtilsynet
(som fører driftsorienteret tilsyn med institutio-
nen/den specialiserede plejefamilie). Indberetningsskemaet skal
Borgercenter Børn og Unge
Faglig stab
Griffenfeldsgade 44, 2. sL
2200 København N
EAN-nummer
5798009683021
Bilag 7.4 Brev til Socialtilsyn Øst ifbm afgørelse om skærpet tilsyn og påbud
394
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0395.png
2/3
sendes ved månedens udgang sammen med eventuelle relevante
kommentarer som sikker post til Socialtilsyn Hovedstaden på social-
[email protected] eller via www.virk.dk eller til Socialtilsyn Øst
via www.virk.dk. Indberetningen giver socialtilsynet mulighed for at
vurdere, om der er grundlag for tilsynsmæssige overvejelser.
3. Døgninstitutionens
beliggenhedskommune
(skolekommune), når
magtanvendelsen har fundet sted på en
intern skole på en døgnin-
stitution.
Indberetningen sker med henblik på at sikre overblik over
omfanget af anvendelse af magt til brug for deres tilsyn med under-
visningen på skolen. Skolekommunen fastsætter de nærmere regler
for indberetning i den overenskomst, der er indgået med døgninsti-
tutionen i forbindelse med driften af den interne skole.
Orientering
Orientering om registreret magtanvendelse eller andet indgreb i selv-
bestemmelsesretten skal:
Uden ugrundet ophold (dvs. i umiddelbar forlængelse af at registrerin-
gen er fuldendt og senest samme dag) ske til
forældremyndighedsin-
dehaverne
eller den
uledsagede mindreåriges udlændings repræsen-
tant.
En mundtlig orientering over telefonen eller en e-mail er tilstræk-
keligt. Orienteringen sker for at støtte op om dialog og samarbejde med
forældrene, der ofte vil blive kontaktet sideløbende af barnet/den unge.
Ved månedens udgang sendes til
driftsherre
(i Københavns Kommune
fortolket som centercheferne). Orienteringen har til formål at give
driftsherren mulighed for løbende at vurdere om omfanget af magtan-
vendelser giver anledning til ændringer i driften af institutionen.
I Københavns Kommune har vi derudover besluttet at indberetningerne
skal sendes til
staben
i senest d. 5. i hver måned. Indberetningerne sen-
des i Borgercenter Børn og Unge til [email protected] [I Borgercenter Handi-
cap sendes indberetningen til [email protected]]. Indberetningerne
danner bl.a. grundlag for den årlige afrapportering til Socialudvalget.
Registrering og indberetning af en handling, der kan
være undergivet (offentlig) påtale
Hvis der er begrundet mistanke om, at en ansat har foretaget en hand-
ling, der kan være undergivet påtale, herunder fx offentlig i form af et
egentligt strafansvar eller driftsmæssig med ansættelsesretlige konse-
kvenser, er proceduren for registrering og indberetning følgende:
Institutionens leder eller dennes stedfortræder eller den specialiserede
plejefamilie skal straks registrere hændelsen på det relevante indberet-
ningsskema og det involverede barn/den unge skal gøres bekendt med
registreringen og have lejlighed til at komme med bemærkninger hertil.
Indberetning skal ske til
socialtilsynet
uden ugrundet ophold. Samtidig
sendes kopi til den
anbringende kommune/Udlændingestyrelsen
samt
orientere
forældremyndighedsindehavere/den uledsagede mindreåri-
ges repræsentant
og
driftsherre.
Socialtilsynet skal som led i vurderin-
gen af om indberetning giver anledning til tilsynsmæssige overvejelser
forholde sig til, om der er rettet henvendelse til politiet. Hvis Socialtilsy-
net har kommentarer til hændelsen, bør den anbringende kommune
Bilag 7.4 Brev til Socialtilsyn Øst ifbm afgørelse om skærpet tilsyn og påbud
395
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
3/3
samt forældremyndighedsindehaverne/den uledsagede mindreåriges
repræsentant orienteres om disse.
Klager over brug af magt og andre indgreb i selvbe-
stemmelsesretten
Forældre og anbragte børn og unge har mulighed for at klage, hvis de
ikke er enig i, at der i en konkret situation kunne anvendes magt eller et
andet indgreb i selvbestemmelsesretten. En klage skal behandles af an-
bringende kommune.
Ønsker forældre eller et anbragt barn eller ung at klage skal de derfor
henvises til barnets eller den unges sagsbehandler i kommunen. Til det
anbragte barn eller unge kan der ligeledes henvises til rettighedspjecen
for børn og unge anbragt på en døgninstitution.
For at sikre barnet eller den unges trivsel og dialog skal der desuden i
klagesager tilbydes et møde på institutionen, hvor relevante medarbej-
dere, leder og evt. centerchef deltager.
Bilag 7.4 Brev til Socialtilsyn Øst ifbm afgørelse om skærpet tilsyn og påbud
396
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0397.png
Bilag 7.5 Redegørelse til Folketingets Ombudsmand ifm tilsynsbeøg Nexus, 2024 (anonymiseret)
397
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0398.png
Bilag 7.5 Redegørelse til Folketingets Ombudsmand ifm tilsynsbeøg Nexus, 2024 (anonymiseret)
398
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0399.png
Bilag 7.5 Redegørelse til Folketingets Ombudsmand ifm tilsynsbeøg Nexus, 2024 (anonymiseret)
399
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0400.png
Bilag 7.5 Redegørelse til Folketingets Ombudsmand ifm tilsynsbeøg Nexus, 2024 (anonymiseret)
400
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0401.png
Bilag 7.5 Redegørelse til Folketingets Ombudsmand ifm tilsynsbeøg Nexus, 2024 (anonymiseret)
401
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0402.png
Bilag 7.5 Redegørelse til Folketingets Ombudsmand ifm tilsynsbeøg Nexus, 2024 (anonymiseret)
402
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0403.png
Nexus har over tid arbejdet intensivt med at nedbringe antallet
magtanvendelser og med systematisk læring omkring magtanvendelser.
Bilag 7.5 Redegørelse til Folketingets Ombudsmand ifm tilsynsbeøg Nexus, 2024 (anonymiseret)
403
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0404.png
Det har bidraget til en reduktion af fysiske magtanvendelser i perioden 2019
til 2023 på 94,55%. Dette har vi blandt andet gjort ved, at vi efter alle
magtanvendelser har arbejdet med refleksion og læring, samt at vi
inddrager de involverede unge for at få deres blik på hændelserne.
Derudover har vi på Nexus siden efteråret 2022 arbejdet med forebyggelse
af forråelse. Vi har gennemgået et længere forløb omkring forråelse ved
psykolog Michael Danielsen, ligesom vi har produceret flere Virtual Realty-
film mhp. at eksponere nuværende, såvel som kommende, medarbejdere
for situationer, som genererer refleksionsrum velegnede til at arbejde med
risikoen for forråelse. Filmene bruges blandt andet i rekruttering og
onboarding, hvor de bruges til at blive helt konkrete på drøftelser om
pædagogisk tilgang.
I den seneste tilsynsrapport vurderer Socialtilsynet, at andelen af fysiske
magtanvendelser er lav set i forhold til 14 pladser og målgruppens særlige
karakter taget i betragtning.
På Nexus mener vi, at det nuværende lave antal magtanvendelser er
effekten af nedenstående målrettede indsatsområder, som vi stadig
arbejder videre med at udvikle:
Fastholdelse af kontinuerlig læringsproces af magtanvendelser.
Dette sker blandt andet på personalemøder, hvor vi har
magtanvendelser som fast punkt, hvis der har været fortaget
magtanvendelser siden sidste personalemøde.
Et blik på nye og andre pædagogiske virkemidler som i hverdagen
indebærer en endnu mere anerkendende, motiverende,
omsorgsfuld og tålmodig pædagogisk tilgang. Dette understøttet
af et ungesyn, hvor vi ser, anerkender og tilrettelægger den
pædagogiske tilgang efter den enkelte unges individuelle behov.
De fire pædagogiske koordinatorer og de to afdelingsledere søger
rousal tilgang. Det prioriteres højt,
at medarbejdere i pressede situationer føler sig set og mødt af
ledelse og kollegaer. På den måde støtter vi hinanden i at
fastholde dialog og finder mulige løsninger med den unge, så det
ikke ender ud i en magtanvendelse.
Der arbejdes med debriefing af ledelse og psykolog, ekstern
supervision, ligesom AOA er hjælpsomt til at forstå opståede
situationer, som endte i en magtanvendelse. I refleksionerne
inddrages også de situationer, som potentielt kunne have været
endt i en magtanvendelse med henblik på at identificere, hvad der
virker forebyggende.
En målgruppe - og unge-sammensætning som de seneste år ikke
har været så udfordret af alvorligt - og potentielt farlig
udadreagerende adfærd.
dialog.
I 2022 og 23 har vi gennem kurser om mentalisering og
forråelsens mange facetter oparbejdet et fælles sprog og fokus. I
praksis arbejder vi med en faglig kultur, hvor vi også i
Bilag 7.5 Redegørelse til Folketingets Ombudsmand ifm tilsynsbeøg Nexus, 2024 (anonymiseret)
404
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0405.png
dermed perspektiverer vores pædagogiske praksis.
Borgercenterets jurist kommer nogle gange om året og
.
Bilag 7.5 Redegørelse til Folketingets Ombudsmand ifm tilsynsbeøg Nexus, 2024 (anonymiseret)
405
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0406.png
Bilag 7.5 Redegørelse til Folketingets Ombudsmand ifm tilsynsbeøg Nexus, 2024 (anonymiseret)
406
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0407.png
Bilag 7.5 Redegørelse til Folketingets Ombudsmand ifm tilsynsbeøg Nexus, 2024 (anonymiseret)
407
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0408.png
Bilag 7.5 Redegørelse til Folketingets Ombudsmand ifm tilsynsbeøg Nexus, 2024 (anonymiseret)
408
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0409.png
Bilag 7.5 Redegørelse til Folketingets Ombudsmand ifm tilsynsbeøg Nexus, 2024 (anonymiseret)
409
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0410.png
Bilag 7.5 Redegørelse til Folketingets Ombudsmand ifm tilsynsbeøg Nexus, 2024 (anonymiseret)
410
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0411.png
Bilag 7.5 Redegørelse til Folketingets Ombudsmand ifm tilsynsbeøg Nexus, 2024 (anonymiseret)
411
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0412.png
Bilag 7.5 Redegørelse til Folketingets Ombudsmand ifm tilsynsbeøg Nexus, 2024 (anonymiseret)
412
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0413.png
ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages.
Der anvendes udelukkende brug af døralarmer på de delvist lukkede
afdelinger i tidsrummet 23:00 til 08.00
Bilag 7.5 Redegørelse til Folketingets Ombudsmand ifm tilsynsbeøg Nexus, 2024 (anonymiseret)
413
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0414.png
Bilag 7.5 Redegørelse til Folketingets Ombudsmand ifm tilsynsbeøg Nexus, 2024 (anonymiseret)
414
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0415.png
Bilag 7.6 Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og udstedelse af påbud, Nexus 2022 (anonymiseret)
415
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0416.png
Bilag 7.6 Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og udstedelse af påbud, Nexus 2022 (anonymiseret)
416
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0417.png
Bilag 7.6 Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og udstedelse af påbud, Nexus 2022 (anonymiseret)
417
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0418.png
Bilag 7.6 Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og udstedelse af påbud, Nexus 2022 (anonymiseret)
418
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0419.png
Bilag 7.6 Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og udstedelse af påbud, Nexus 2022 (anonymiseret)
419
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0420.png
Bilag 7.6 Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og udstedelse af påbud, Nexus 2022 (anonymiseret)
420
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0421.png
Bilag 7.6 Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og udstedelse af påbud, Nexus 2022 (anonymiseret)
421
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0422.png
Bilag 7.6 Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og udstedelse af påbud, Nexus 2022 (anonymiseret)
422
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0423.png
Bilag 7.6 Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og udstedelse af påbud, Nexus 2022 (anonymiseret)
423
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0424.png
Bilag 7.6 Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og udstedelse af påbud, Nexus 2022 (anonymiseret)
424
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0425.png
Bilag 7.6 Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og udstedelse af påbud, Nexus 2022 (anonymiseret)
425
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0426.png
Tilsynsrapport
Driftsorienteret tilsyn tilbud
Tilbuddets navn:
Nexus
Dato for generering af rapport:
28-05-2024
Status for godkendelse:
Rapporten er udarbejdet af:
Godkendt
Socialtilsyn Øst
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
426
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0427.png
Indholdsfortegnelse
Læsevejledning - Tilsynsrapportens indhold
Læsevejledning - Kvalitetsmodellen
Basisinformation
Basisinformation (Afdelinger)
Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet
Særligt fokus i tilsynet
Sundhed og trivsel
Kriterium 4
Kriterium 5
Kriterium 6
Kriterium 7
Fysiske rammer
Kriterium 14
Økonomi
Økonomi 1
Økonomi 2
Økonomi 3
Spindelvæv
Datakilder
Interviewkilder
Observationskilder
3
3
4
4
5
5
6
7
9
12
14
15
16
19
19
19
20
20
21
21
21
28-05-2024
Side 2 af 21
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
427
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0428.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Læsevejledning - Tilsynsr appor tens indhold$eg-pr int-section-heading-end$
Læsevejledning - Tilsynsrapportens indhold
Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om plejefamilien eller tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet
set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18 i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne er hentet fra Tilbudsportalen, hvor
der fremgår bl.a. stamoplysninger.
For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering.
Udover en samlet vurdering af kvaliteten i plejefamilien eller tilbuddet, indeholder tilsynsrapporten en gennemgang af de syv temaer fra
kvalitetsmodellen, hvor der kan være lagt særligt fokus på udvalgte temaer. Et tilsyn kan godt indeholde mere end ét tilsynsbesøg, eksempelvis både
et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg, eller hos et tilbud med flere afdelinger. Ligeledes kan tilsynet være administrativt og ikke indeholde et
konkret tilsynsbesøg. Det fremgår af tilsynsrapporten, hvorvidt der har været et fysisk tilsynsbesøg, på hvilken afdeling, og hvorvidt det var anmeldt
eller uanmeldt.
$eg-pr int-section-heading-star t$Læsevejledning - Kvalitetsmodellen$eg-pr int-section-heading-end$
Læsevejledning - Kvalitetsmodellen
Socialtilsynet vurderer kvaliteten og sikrer dialogen med plejefamilien eller tilbuddet med udgangspunkt i kvalitetsmodellen, som beskrevet i
Bekendtgørelse om socialtilsyn. Kvalitetsmodellen giver et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af
kvaliteten.
Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af § 6, i Lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et
antal kvalitetskriterier. Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i plejefamilien eller tilbuddet. For hvert kriterium er fastlagt en
eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis.
Vurderingen af en plejefamilie eller et tilbuds kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til
plejefamiliens eller tilbuddets godkendelse. Bedømmelsen af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om den
fornødne kvalitet er til stede. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden
for rammerne af temaet
Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i plejefamilien eller tilbuddet i praksis er tilstrækkelig, og om betingelserne
for godkendelsen fortsat er opfyldt. Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis
godkendelse og det driftsorienterede tilsyn. Ved en godkendelse vurderes der ud fra, om Socialtilsynet forventer, at plejefamilien eller tilbuddet kan
opfylde indikatorer og kriterier. Ved det driftsorienterede tilsyn bedømmes indikatorerne efter følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.
Bedømmelsen af indikatorerne understøtter vurderingen af kriterierne, hvilket resulterer i en samlet, skriftlig kvalitetsvurdering for hvert tema.
Hver indikator gives i forlængelse af den skriftlige bedømmelse en værdi (score) for opfyldelsesgraden. Ud fra den værdi, som indikatorerne er givet,
udregnes der automatisk en samlet værdi for opfyldelsesgraden for henholdsvis hvert kriterium og hvert tema. Værdien udregnes som et
gennemsnit af henholdsvis indikatorerne og kriteriernes værdier. Det samlede resultat af denne talmæssige bedømmelse udtrykkes grafisk i form af
et ”spindelvæv”.
Spindelvævet og scorer offentliggøres ikke på Tilbudsportalen. Spindelvæv og scorer giver overblik over kvalitetsbedømmelsen inden for hvert tema
og bruges i dialogen med plejefamilien eller tilbuddet om at fastholde og udvikle kvaliteten fremadrettet.
Efter endt høringsperiode vil den samlede vurdering, temavurderingerne samt eventuelle påbud eller vilkår blive publiceret på Tilbudsportalen.
Der henvises i øvrigt til
www.socialstyrelsen.dk
, hvor der kan findes yderlige oplysninger om socialtilsynets kvalitetsvurdering.
28-05-2024
Side 3 af 21
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
428
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0429.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Basisinfor mation$eg-pr int-section-heading-end$
Basisinformation
Tilbuddets navn
Hovedadresse
Nexus
Egelundsvej 10A
3630 Jægerspris
Tlf.: 51642216
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: http://www.nexus.kk.dk
Tilbudsleder
CVR-nr.
Virksomhedstype
Tilbudstyper
Michael Gamborg
64942212
kommunal
Delvist lukket døgninstitution, § 43, stk. 1, nr. 6, og stk. 3, jf. § 61
Børne- og ungehjem som døgninstitution, § 43, stk. 1, nr. 6, og stk. 3
14
Dømt til strafferetslig foranstaltning
Kriminalitet, personfarlig
Stofmisbrug
Udadreagerende adfærd
Kontaktoplysninger
Pladser i alt
Målgrupper
Resultat af tilsynet
Status for godkendelse
Tilsynet er udført af
Tilsynskonsulenter
Godkendt
Socialtilsyn Øst
Dennis Bungaard
Tina Graulund Skjoldlund
01-03-2024 16:30, Uanmeldt, Nexus
01-03-2024 15:00, Uanmeldt, Åben afdeling
Tilsynsbesøg
$eg-pr int-section-heading-star t$Basisinfor mation (Afdelinger )$eg-pr int-section-heading-end$
Basisinformation (Afdelinger)
Afdeling
Nexus
Åben
afdeling
Målgrupper
Udadreagerende adfærd, Dømt til strafferetslig foranstaltning,
Stofmisbrug, Kriminalitet, personfarlig
Udadreagerende adfærd, Dømt til strafferetslig foranstaltning,
Stofmisbrug, Kriminalitet, personfarlig
Pladser i alt
8
6
Tilbudstyper
Delvist lukket døgninstitution, § 43, stk. 1, nr. 6,
og stk. 3, jf. § 61
Børne- og ungehjem som døgninstitution, § 43,
stk. 1, nr. 6, og stk. 3
28-05-2024
Side 4 af 21
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
429
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0430.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Samlet vur der ing af kvaliteten i tilbuddet$eg-pr int-section-heading-end$
Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet
Det er socialtilsynets vurdering, at Nexus samlet set opfylder betingelserne for fortsat godkendelse jf. §§ 6 og 12-18 i lov om socialtilsyn og dermed
besidder den nødvendige kvalitet, der skal til for at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og
private tilbud efter lov om social service og barnets lov.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i middel grad arbejder fagligt kompetent med at skabe kvalitet på tværs af kvalitetsmodellens temaer, idet
tilbuddets indsats i middel grad medvirker til trivsel hos borgerne og resulterer i udvikling hos målgruppen.
Vi vurderer hertil, at:
Tilbuddet i høj grad har organiseret sig hensigtsmæssigt i forhold til at skabe en gennemgående kvalitet og sammenhæng mellem døgn- og
skoletilbud/botilbud og samværs- og beskæftigelsestilbud til gavn for børnene/de unge. 
Tilbuddet i middel grad har en ansvarlig og kompetent ledelse, der har relevant fokus på tilbuddets strategiske, faglige, administrative samt
økonomiske drift og udvikling. 
Tilbuddets ledelse i middel grad formår at skabe et robust fagmiljø, der understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen.
Tilbuddets medarbejdere i middel grad har de nødvendige faglige, personlige og relationelle kompetencer samt at tilbuddets ledelse i høj grad
relevant understøtter løbende kompetenceudvikling.  
Tilbuddets målgruppe i høj grad er veldefineret samt at metoder og tilgange er relevante og i middel grad forankrede i praksis.
Tilbuddets fysiske rammer i middel grad er velholdte og velegnede til målgruppen.
Godkendelse
Nexus er godkendt efter SEL § 66 stk.1 nr. 7 til at kunne modtage i alt 14 unge i alderen 14-17 år med mulighed for efterværn op til det fyldte 23. år.
Målgruppen er unge med udadreagerende adfærd, unge med kriminel adfærd eller kriminalitetstruede unge, unge dømt til strafferetlig
foranstaltning eller ungdomssanktion, unge med diagnostiske vanskeligheder, der kommer til udtryk ved en bekymrende antisocial udvikling,
dårlige skoleerfaringer eller manglende skolegang og/eller ved begyndende misbrugsproblemer. To af tilbuddets 14 pladser kan efter behov
anvendes som særlige projektpladser, hvor den unge har behov for mere massive skærmnings- og/eller støtteindsats.
Ud af de i alt 14 pladser er de 8 godkendt som delvist lukkede pladser jf. § 66, stk. 1, nr. 7 jf. § 63 a. For disse pladser, er målgruppen, foruden
ovenstående beskrivelse, deslige er karakteriseret ved, at der er truffet afgørelse om anbringelse på delvis lukket afdeling, og at der i den forbindelse
er fastsat særlige kriterier for, hvornår den unge skal tilbageholdes.
$eg-pr int-section-heading-star t$Sær ligt fokus i tilsynet$eg-pr int-section-heading-end$
Særligt fokus i tilsynet
Sundhed og Trivsel
Fysiske rammer
28-05-2024
Side 5 af 21
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
430
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0431.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Sundhed og tr ivsel$eg-pr int-section-heading-end$
Sundhed og trivsel
Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og
indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning samt
uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det kan også være i forhold til færden på sociale medier. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes
værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv
samt hverdagen i tilbuddet. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder
dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet
forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i
forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb.
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at:
Nexus i høj grad understøtter børnenes/de unges fysiske og mentale sundhed og trivsel.
Børnene/de unge i høj grad trives i tilbuddet. 
Tilbuddet i høj grad respekterer børnenes/de unges værdighed, autonomi og integritet. 
Tilbuddet i middel grad tilrettelægger dagligdagen med et relevant hensyn til børnenes/de unges ønsker og behov. 
Tilbuddet i middel grad forebygger, håndterer og dokumenterer magtanvendelser.
Tilbuddet i høj grad forebygger, håndterer og dokumenterer vold og overgreb.
Gennemsnitlig bedømmelse
Udviklingspunkter
  
3,5
28-05-2024
Side 6 af 21
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
431
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0432.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 4$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 4
Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse
Bedømmelse af kriterium
Tilbuddet understøtter i middel lav grad borgernes selv- og medbestemmelse.
Socialtilsynet vægter følgende forhold bedømmelsen:
•    At tilbuddet har en pædagogisk praksis, der afspejler respekt og lydhørhed for børnenes/de unges integritet, forudsætninger og individuelle
behov . 
Det ses at tilbuddet har en daglig praksis, der afspejler respekt for børnenes/de unges selvstændighed og integritet og dette bedømmes på
baggrund af at socialtilsynet, ved dette og tidligere tilsyn ser eksempler på, at medarbejderne udviser anerkendende handlinger og har en
respektfuld og omsorgsfuld tilgang til børnene/de unge. Ved borgerinterview har der tidligere været børn/unge der har givet udtryk for at
medarbejderne har haft et hårdt sprog, ved dette tilsyn har der ikke været lignende udsagn.  
Anbringende myndigheder og pårørende udtrykker generelt at medarbejdernes faglighed, og indsatsen er tilfredsstillende. 
 
•    At tilbuddet systematisk arbejder med inddragelse af børnene/de unge, så de gives relevant medbestemmelse på eget liv og hverdagen i
tilbuddet.   
Det ses at tilbuddet inddrages i beslutninger vedrørende sig selv og det bedømmes på baggrund af oplysninger fra borgerinterview, hvori det
beskrives at Nexus søger at inddrage børnene/de unge i både deres behandling, samt daglige aktiviteter. Der beskrives, af medarbejderne, at de i
relation til børnene/de unge skal skabe en hensigtsmæssig kobling mellem børnene/de unges ønsker, og det der vurderes at være deres behov.
Der arbejdes med reflekterende samtaler, hvor børnene/de unge sammen med medarbejderne gennemgår dagens hændelser og adfærd, og at
medarbejderne laver strategiske spejlinger, samt anviser nye løsninger på områder, der vurderes at være udfordrende. En stor del af indsatsen
kredser om at skabe stabilitet, hvor børnene/de unges adfærd og evne til at overholde indgåede aftaler åbner op for stadigt større grader af
indflydelse.
 
•    At tilbuddet delvist understøtter og prioriterer børnenes/de unges ret til og mulighed for at kommunikere ønsker, behov og meninger. 
Tilbuddet har fokus på at inddrage børnenes/de unges ret til og mulighed for at kommunikere ønsker og meninger, dog forekommer der i børne-
og unge interview  udtryk for begrænset indflydelse på hverdagen i tilbuddet, men det vurderes at en stor del af denne oplevelse ligger i de
begrænsninger der ligger i anbringelse på et børne- og ungehjem som Nexus. 
Tilbuddet har procedurer der beskriver hvorledes og i hvilket omfang børnene/de unge skal og kan inddrages, dog opleves det at børnene/de unge
var usikker på i hvilke omfang den individuelle kunne have indflydelse på. Ved dette og tidligere tilsyns borgerinterview var der flere der gav udtryk
for en manglende inddragelse i den daglige madlavning, samt udtrykte et ønske om øget inddragelse på dette område. 
28-05-2024
Side 7 af 21
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
432
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0433.png
Indikator 4.a
Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 4.a
Det ses at: 
•    Tilbuddet har en pædagogisk praksis, der afspejler at børnene/de unge bliver hørt, respekteret og anerkendt 
Indikator 4.a er bedømt ved oplysninger fra: 
•    Børn
•    Unge
•    Ledelse
•    Medarbejdere
•    Pårørende
•    Sagsbehandler og/eller familieplejekonsulent
Oplysningerne er indhentet ved:
•    Individuelt interview
•    Skriftligt interview
•    Telefoninterview
•    Gruppeinterview
•    Dokumentanalyse
•    Observation
Kilder, der er anvendt til bedømmelse af indikatoren, er fra 2024.
Indikator 4.b
Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 4.b
Det ses at: 
•    Børnene/de unge i tilbuddet delvist inddrages i beslutninger vedrørende sig selv. 
•    Børnene/de unge delvist har indflydelse på beslutninger vedrørende hverdagen i tilbuddet. 
Indikator 4.b er bedømt ved oplysninger fra: 
•    Børn
•    Unge
•    Ledelse
•    Medarbejdere
•    Pårørende
•    Sagsbehandler og/eller familieplejekonsulent
Oplysningerne er indhentet ved:
•    Individuelt interview
•    Skriftligt interview
•    Telefoninterview
•    Gruppeinterview
•    Dokumentanalyse
•    Observation
Kilder, der er anvendt til bedømmelse af indikatoren, er fra 2024.
28-05-2024
Side 8 af 21
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
433
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0434.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 5$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 5
Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel
Bedømmelse af kriterium
Tilbuddet understøtter i høj grad borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel.
Socialtilsynet vægter følgende forhold bedømmelsen:
 
•    At tilbuddets pædagogiske praksis afspejler viden om og prioritering af trivselsfremmende aktiviteter og tiltag . 
Det ses at børnene/de unge trives i tilbuddet og det bedømmes på baggrund af borgerinterview, hvori der fremkommer udsagn fra børnene/de
unge om at de er glade for at være på Nexus. Flere fortæller at de er glade for specifikke medarbejdere. Ligeledes forekommer der positive,
beskriver af hvordan Nexus har været med til at få retning og fokus på mere positive tiltag i deres livssituation. 
Pårørende udtrykker at de er glade for de positive ændringer, de har set ske med deres barn. 
 
•    At tilbuddet har en praksis, der understøtter og prioriterer børnenes/de unges adgang til sundhedsydelser . 
Det ses i borgerinterview at børnene/de unge har adgang til relevante sundhedsydelser. Yderligere ses det at tilbuddet kan redegøre for, hvordan
børnene/de unge tilbydes støtte og adgang til relevante sundhedsydelser, herunder både lægebesøg, tandlægebesøg, ligesom der tilbydes samtaler
vedrørende misbrug, hvilket vurderes at være positivt i relation til børnene/de unges sundhed og trivsel, dog er der i flere interview af børnene/de
unge og blandt samarbejdsparter givet udtryk for at der florerer hash/stoffer på matriklen, samt at det opleves at flere unge ikke kommer ud af
deres misbrug under opholdet på Nexus.
Tilbuddet har adgang til eksterne psykologer og psykiater. Nexus råder endvidere over en centersygeplejerske, der kan tilse sår, rådgive om
seksualundervisning, hygiejne og andet vedkommende. Tilbuddet har mulighed for at ledsage børnene/de unge til nødvendige sundhedstilbud,
hvilket bekræftes i både borger- og medarbejderinterview.  
 
•    At tilbuddets indsatser ikke/delvist modsvarer børnenes/de unges behov i forbindelse med udvikling og/eller opretholdelse af deres fysiske og
mentale sundhed .
Børnene/de unge beskrivelser at medarbejderne giver sig tid til at snakke med dem, når de har behov for det. I interviewene af medarbejderne
fremgår, at forståelsen af sundhedsfremmende tiltag er implementeret. Samt at medarbejdere og ledelse i deres indsats har nødvendig viden om
børnenes/de unges behov ift. både fysisk og mental sundhed.
Der lægges endvidere vægt på, at Nexus generelt arbejder med et omfattende fokus på idræt og bevægelse, men også særligt at de samtidig søger
at skabe flere indgange til børnene/de unge, herunder gennem værkstedsaktiviteter.
Tilbuddet rummer et musikstudie, udendørs sauna og vildmarksbad, autoværksted mv. der ligeledes vurderes at kunne bidrage positivt i arbejdet
med de unges fysiske og mentale sundhed. 
Tilbuddet bidrager til at skabe en attraktiv ramme, der kan resultere i en øget motivation og samlet set kan bidrage til reduceret misbrug, øget
stabilitet i hverdagen, der vurderes at kunne øge børnenes/de unges fysiske og mentale sundhed.
Kilder, der er anvendt til bedømmelse af kriteriet, er fra 2024.
28-05-2024
Side 9 af 21
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
434
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0435.png
Indikator 5.a
Borgerne trives i tilbuddet.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 5.a
Det ses at: 
•    Børnene/de unge/borgerne trives i tilbuddet. 
Indikator 5.a er bedømt ved oplysninger fra: 
•    Børn
•    Unge
•    Ledelse
•    Medarbejdere
•    Pårørende
•    Sagsbehandler og/eller familieplejekonsulent
Oplysningerne er indhentet ved:
•    Individuelt interview
•    Skriftligt interview
•    Telefoninterview
•    Gruppeinterview
•    Dokumentanalyse
•    Observation
Kilder, der er anvendt til bedømmelse af indikatoren, er fra 2024.
Indikator 5.b
Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 5.b
Det ses at: 
•    Børnene/de unge har adgang til relevante sundhedsydelser. 
•    Tilbuddet har mulighed for at ledsage børnene/de unge til nødvendige sundhedstilbud 
Indikator 5.b er bedømt ved oplysninger fra: 
•    Børn
•    Unge
•    Ledelse
•    Medarbejdere
•    Pårørende
•    Sagsbehandler og/eller familieplejekonsulent
Oplysningerne er indhentet ved:
•    Individuelt interview
•    Skriftligt interview
•    Telefoninterview
•    Gruppeinterview
•    Dokumentanalyse
•    Observation
Kilder, der er anvendt til bedømmelse af indikatoren, er fra 2024.
28-05-2024
Side 10 af 21
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
435
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0436.png
Indikator 5.c
Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed modsvarer borgernes behov.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 5.c
Det ses at: 
•    Tilbuddet har en praksis, der afspejler viden og forståelse for fremme af børnene/de unges fysiske sundhed
•    Tilbuddet har en praksis, der afspejler viden og forståelse for fremme af børnene/de unges mentale sundhed
Indikator 5.c er bedømt ved oplysninger fra:
•    Børn
•    Unge
•    Ledelse
•    Medarbejdere
•    Pårørende
•    Sagsbehandler 
Oplysningerne er indhentet ved:
•    Individuelt interview
•    Skriftligt interview
•    Telefoninterview
•    Gruppeinterview
•    Dokumentanalyse
•    Observation
Kilder, der er anvendt til bedømmelse af indikatoren, er fra 2024.
28-05-2024
Side 11 af 21
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
436
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0437.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 6$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 6
Tilbuddet forebygger magtanvendelser
Bedømmelse af kriterium
Tilbuddet forebygger i høj grad magtanvendelser. 
Socialtilsynet vægter følgende forhold bedømmelsen:
•    At tilbuddets pædagogiske indsats delvist forebygger magtanvendelser.
Det ses at tilbuddets pædagogiske indsats delvist medføre at magtanvendelser undgås. Dette på baggrund af, at Nexus historisk har haft et højt
antal magtanvendelser, om end der tages højde for tilbuddets særlige karakter og målgruppe. Socialtilsynet lægger vægt på, at det samlede antal
modtagne magtanvendelses indberetninger for de seneste år er faldende. Det kan konstateres at andelen af magtanvendelser, som består af fysisk
magt udgør under  25% af det samlede antal magtanvendelser. 75% af magtanvendelser består hovedsageligt af  undersøgelse af person eller rum,
samt effekter taget i bevaring. 
Socialtilsynet vurderer at andelen af fysiske magtanvendelser er lav, set i forhold til 14 pladser og målgruppen særlige karakter taget i betragtning. 
 
Det relativt store antal rumundersøgelser er blandt andet et udtryk for, at ganske mange i målgruppen har problematikker, der omfatter brug af
f.eks. hash, som der på Nexus er nul tolerance overfor. Der er derfor særlig opmærksomhed på dette, hvilket medfører, at der lejlighedsvis tages
effekter i bevaring.
Børnene/de unge beskriver at magtudøvelse fra tilbuddet opleves i form af aflåste døre, aflåsning for mad og andre magt artefakter. En stor del af
disse artefakter ligger i tilbuddets karakter, men det opfordres til at tilbuddet hele tiden er opmærksom på, hvordan oplevelsen er hos børnene/de
unge og vurderer om der kan "blødes op". Tilbuddet har stoppet deres praksis med at aflåse til bo-afdelingerne  i de timer, hvor der er
undervisning- og beskæftigelsesaktiviteter. 
 
   •    At tilbuddet delvist sikrer opdateret viden om lov og regler om magtanvendelser. 
Tilbuddet har opdateret viden og færdigheder, der understøtter at magtanvendelser undgås.  I bedømmelsen vægter det at tilbuddet gennem flere
år ses at have nedbragt antallet af indberettede magtanvendelser. Ledelse og medarbejdere har løbende i de senere år over for socialtilsynet
beskrevet og deltaget i reflekterende samtaler, med henblik på at fokusere på hvordan Nexus kan arbejde stadigt mere forebyggende og
konfliktnedtrappende. 
Tilbuddet har oplyst, at strukturen, den pædagogiske tilgang og de anvendte metoder på Nexus i sig selv har et forebyggende sigte. 
Socialtilsynet anerkender fortsat, at der i tilbuddet er en risiko for et relativt højt antal indgreb i selvbestemmelsesretten, især person- og
rumundersøgelser, men konstaterer også, at der med et fastholdt og måske øget fokus, ses gode resultater i form af færre indgreb.
Socialtilsynet deltog ved ombudsmandens tilsyn på Nexus i april 2024. Ved dette tilsyn udtalte ombudsmanden at det oplevelse at medarbejderne
ikke kunne refererer til reglerne og der kom eksempler på at medarbejderne beskriver at "man" kan sidde på børne/de unge, under en
magtanvendelse. Socialtilsynet vil ved fremtidige tilsyn have fokus på dette.  
•    At tilbuddet har faste procedurer for dokumentation, håndtering og læring af magtanvendelser.  
Tilbuddet har en praksis der sikrer kvalitet i dokumentation og indberetning af magtanvendelser gennem en fast og kendt procedure ift.
dokumentation og indberetning af magtanvendelser. Socialtilsynet ser at tilbuddet viser vilje og evne til at opfylde krav og forpligtigelser ift.
indikatoren. 
Tilbuddet tager ved lære af magtanvendelser med henblik på forebyggelse ved altid at udfylder felt a og b under ”eventuelle supplerende
oplysninger til internt brug på anbringelsesstedet” i indberetningsskemaet til magtanvendelse. Socialtilsynet kan på baggrund af modtaget
magtanvendelser se at tilbuddet forholder sig relevant  i forhold til forebyggelse af magtanvendelser. 
Socialtilsynet anerkender fortsat, at Nexus må forventes at have et relativt højt antal magtanvendelser, som stadig for ca. 75% vedkommende
består i person- og rumundersøgelser. I forhold til tilbuddets type og målgruppe, er det ikke realistisk at forvente et antal på 0. 
Som ved de sidste tilsyn finder socialtilsynet det relevant, at ledelsen fortsat er omhyggelige med at sikre forebyggelse og læring og ikke mindst en
grundlæggende forståelse for sondringen mellem åbne og lukkede afdelinger i relation til magtanvendelsesbestemmelserne. 
 
•    Andre forhold
Socialtilsynet har fulgt op på opmærksomhedspunktet
Socialtilsynet vil på fremtidigt tilsyn være opmærksom på, hvordan tilbuddet pædagogisk
motiverer børnene/de unge til at deltage i de planlagte aktiviteter. Her under tilbuddets praksis med at låse børnenes/de unges værelser i skoletiden. 
Tilbuddet har oplyst at dette ikke længere er praksis på tilbuddet. 
 
Kilder, der er anvendt til bedømmelse af kriteriet, er fra 2024.
28-05-2024
Side 12 af 21
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
437
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0438.png
Indikator 6.a
Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 6.a
Det ses at: 
•    Tilbuddets pædagogiske praksis delvist medfører, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. 
•    Tilbuddet delvist har opdateret viden og færdigheder, der understøtter at magtanvendelser undgås.  
Indikator 6.a er bedømt ved oplysninger fra: 
•    Børn
•    Unge
•    Ledelse
•    Medarbejdere
•    Pårørende
•    Øvrige aktører – Oplysninger fra deltagelse i Ombudsmandens tilsyn i april 2024.
Oplysningerne er indhentet ved:
•    Individuelt interview
•    Skriftligt interview
•    Telefoninterview
•    Gruppeinterview
•    Dokumentanalyse
•    Observation
Kilder, der er anvendt til bedømmelse af indikatoren, er fra 2024.
Indikator 6.b
Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 6.b
Det ses at: 
•    Tilbuddet har en praksis for, hvordan der tages ved lære af magtanvendelser med henblik på forebyggelse
•    Tilbuddet har en praksis der sikrer kvalitet i dokumentation og indberetning af magtanvendelser. 
Indikator 6.b er bedømt ved oplysninger fra: 
•    Børn
•    Unge
•    Borgere
•    Ledelse
•    Medarbejdere
•    Pårørende
Oplysningerne er indhentet ved:
•    Individuelt interview
•    Skriftligt interview
•    Telefoninterview
•    Gruppeinterview
•    Dokumentanalyse
•    Observation
Kilder, der er anvendt til bedømmelse af indikatoren, er fra 2024.
28-05-2024
Side 13 af 21
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
438
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0439.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 7$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 7
Tilbuddet forebygger vold og overgreb
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vægter følgende forhold bedømmelsen:
•    At tilbuddets pædagogiske indsats delvist understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet . 
I borgerinterview fremkom der ikke beskrivelser om vold/overgreb børnene/de unge imellem. Der fremkom dog udsagn om at der kan være en
hård omgangstone mellem børnene/de unge, samt at der er et magthierarki, som bærer præg af at den/de fysisk stærkeste børn/unge
bestemmer. 
 
•    At tilbuddet delvist sikrer opdateret viden om forebyggelse, håndtering og læring i forhold til vold og overgreb. 
I medarbejderinterview fremkommer der udsagn der vurderes kan/er understøttende i forhold til at modvirke vold og overgreb. Medarbejderne
har dog ikke modtaget decideret undervisning/viden siden sidste tilsyn om forebyggelse, håndtering og læring i forhold til vold og overgreb.  
 
•    At tilbuddet har en systematisk praksis for at registrere og dokumentere vold og overgreb.
Det ses at tilbuddet har en systematisk praksis for at registrere og dokumentere vold og overgreb.
Yderligere lægges der vægt på, at tilbuddet har en ganske høj personalenormering og en hensigtsmæssig opdeling af tilbuddet i fem afdelinger, så
de enkelte bo afdelinger har en mindre størrelse, og så man kan sikre adskillelse af eventuelt rivaliserende unge. Ved tidligere og ved dette tilsyn
har socialtilsynet observeret, at personalet er opmærksom på den enkelte unges sindstilstand og humør og afvejer deres pædagogiske krav og
interventioner i overensstemmelse hermed.  
Kilder, der er anvendt til bedømmelse af kriteriet, er fra 2024.
Indikator 7.a
Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 7.a
Det ses at: 
•    Tilbuddet har en pædagogisk praksis, der forebygger vold og overgreb
•    Tilbuddet delvist har opdateret viden og færdigheder, der understøtter at vold og overgreb undgås.  
Indikator 7.a er bedømt ved oplysninger fra: 
•    Børn
•    Unge
•    Ledelse
•    Medarbejdere
•    Pårørende
Oplysningerne er indhentet ved:
•    Individuelt interview
•    Skriftligt interview
•    Telefoninterview
•    Gruppeinterview
•    Dokumentanalyse
•    Observation
Kilder, der er anvendt til bedømmelse af indikatoren, er fra 2024.
28-05-2024
Side 14 af 21
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
439
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0440.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Fysiske r ammer $eg-pr int-section-heading-end$
Fysiske rammer
De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor
væsentligt, at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen, herunder at de fysiske
rammer inde og ude tilgodeser borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv.
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at:
De fysiske rammer på Nexus i middel grad understøtter formålet med tilbuddets indsats og er velegnede til målgruppen. 
De fysiske rammer i middel grad understøtter børnenes/de unges trivsel og tryghed.
De fysiske rammer i middel grad tilgodeser børnenes/de unges behov for både fællesskab og privatliv.
Værelser, fællesarealer og faciliteter i middel grad fremtræder velholdte og hjemlige 
Socialtilsynet har under dette tema haft særlig opmærksomhed på hvordan tilbuddet har sikret børnenes/de unges ret til frisk luft, når de
tilbageholdes på en delvist lukket plads. Tilbuddet har skitseret, over for tilsynet hvordan dette kan løses, men der er ikke igangsat en etablering af
løsningen. Socialtilsynet vurderer det er uhensigtsmæssigt at der endnu ikke er etableret en løsning, da dette kan betyde at der kan forekomme
unødvendige magtanvendelser, som kunne være forhindret via de fysiske rammer. Socialtilsynet vurderer, at der skal være muligheder for frisk
luft på hvert enkelt afdeling med delvist lukkede pladser. 
Gennemsnitlig bedømmelse
3,0
28-05-2024
Side 15 af 21
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
440
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0441.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 14$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 14
Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel
Bedømmelse af kriterium
Tilbuddets fysiske rammer understøtter i middel grad børnenes/de unges udvikling og trivsel.
Socialtilsynet vægter følgende forhold bedømmelsen:
•    At de fysiske rammer og faciliteter delvist er tilpasset målgruppen og tilbuddets målsætning. 
Det ses i samtaler med børnene/de unge, at der er varierende synspunkter om tilbuddets faciliteter. Overvejende er der tilfredshed med
værelserne og værelserne fremstår med forskellige personlige genstande, som blandt andet er produceret på tilbuddets værksteder.
Medarbejderne finder at de fysiske rammer i overvejende grad fungere hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen. På afdelingen N1 ligger
værelserne på 1 salen, med 2 værelser forenden af hver deres trappeopgang. Der er 2 værelser om hvert bad/wc. Gangen mellem værelserne
vurderes meget smalle og passagen er snæver, hvilket ikke virker hensigtsmæssigt, hvis der skulle opstå fysiske konflikter. I værste tilfælde
vurderes det at forholdene kan virke konfliktoptrappende. Socialtilsynet anbefaler, at der fremadrettet, ved renoveringsprojekter skal indtænkes
bade- og toiletfaciliteter til hvert enkelt værelse.   
Socialtilsynet bemærket positivt, at tilbuddet råder over omfattende aktivitetsmuligheder, der netop søger at tilbyde de unge mulighed for en
højere grad af trivsel. Særligt bemærker Socialtilsynet træningsfaciliteter, udendørs sauna, musikstudie mv. at der er etableret en udendørs
træningsbane, boldbane osv. Flere unge gav udtryk for at de udendørs faciliteter bliver flittigt brugt, især om sommeren. Aktuelt pågår der en
renovering på baggrund af fund af skimmelsvamp. Renoveringen sker på den måde at børnene/de unge bliver forstyrret mindst muligt.
Socialtilsynet vurderer at tilbuddet tager de fornødne hensyn til målgruppen, under renoveringsprocessen.  
Faciliteterne spænder over meget professionelle træningsfaciliteter, musikstudie, træværksted og mekanisk værksted samt pool, spa og sauna der
giver muligheder for at tilbyde aktiviteter, hvor der kan arbejdes med barnets/den unges stemning og arousal og giver muligheden for at veksle
mellem aktivitet og pause og regulere stimuli. De fysiske rammer giver ligeledes god mulighed for at orientere sig mod fællesarealer eller at
opholde sig mere skærmet. 
Tilbuddet råder over 5 afdelinger, hvoraf 3 afdelinger kan fungere som delvis lukkede afdelinger med mulighed for at aflåse yderdøren og med
mulighed for at rulle metalgitre ned for vinduerne udefra. Disse afdelinger er N5, med 2 pladser, N4, med 2 pladser og N1, med 4 pladser.
 
•    At de fysiske rammer og faciliteter delvist fremstår velholdte og hjemlige. 
Tilbuddets størrelse og faciliteter bidrager til at skabe en institutionsagtig fremtoning og derfor i mindre grad afspejler, at det er borgernes hjem.
Det gælder ikke mindst på de delvis lukkede afdelinger. Bygningerne har de senere år været beskrevet tiltagende nedslidte flere steder, men det
ses at der har været sket renoveringer flere steder, som overordnet giver et mere positivt udtryk.  
 
•    At tilbuddet delvist sikrer og respekterer borgernes selvbestemmelse og selvstændighed i brug og indretning af egne værelser/lejligheder. 
Børnene/de unge beskriver at de inddrages i indretning af eget værelse og værelserne fremstår personligt indrettede og delvist rengjorte.
Børnene/de unge beskriver at de delvist inddrages i udformning og indretning af fællesarealer og tilbuddets faciliteter. De pårørende socialtilsynet
har interviewet er positive overfor de fysiske rammer. 
 
•    At de fysiske rammer delvist tilgodeser indsatsens nødvendige sikkerhedsperspektiv  på en hensigtsmæssig og relevant måde.
De delvis lukkede afdelinger har et lidt forskelligt fysisk udtryk og en indretning, der varierer i sikkerhedsforanstaltninger således, at afdelingen kan
rumme målgruppens problematikker. På de almindelige pladser fremstår de fysiske rammer hensigtsmæssige.
Der har været en del drøftelser hvordan tilbuddet sikre børnenes/de unges, på delvist lukket pladser, ret til et udendørs ophold, under sikrede
rammer. Tilbuddet har valgt at fjerne tidligere valgte løsning og en ny løsning er ikke etableret. Tilbuddet har skitseret over for tilsynet, hvilket
tanker og mulige løsninger de ser.
  
28-05-2024
Side 16 af 21
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
441
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0442.png
Indikator 14.a
Borgerne trives i de fysiske rammer.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 14.a
Det ses at: 
•    Tilbuddets indretning delvist understøtter børnene/de unges ret til privatliv og muliggør fællesskab
•    Tilbuddets fysiske rammer inde og ude delvist understøtter børnene/de unges trivsel og tryghed
Indikator 14.a er bedømt ved oplysninger fra: 
•    Børn
•    Unge
•    Ledelse
•    Medarbejdere
•    Pårørende
 Oplysningerne er indhentet ved:
•    Individuelt interview
•    Skriftligt interview
•    Telefoninterview
•    Gruppeinterview
•    Dokumentanalyse
•    Observation
Kilder, der er anvendt til bedømmelse af indikatoren, er fra 2024, medmindre andet er angivet.
Indikator 14.b
De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 14.b
Det ses at: 
•    De fysiske rammer inde og ude delvist er velegnede til målgruppen. 
•    Tilbuddets faciliteterne delvist er velegnede til målgruppen. 
Indikator 14.b er bedømt ved oplysninger fra: 
•    Børn
•    Unge
•    Ledelse
•    Medarbejdere
•    Pårørende
Oplysningerne er indhentet ved:
•    Individuelt interview
•    Skriftligt interview
•    Telefoninterview
•    Gruppeinterview
•    Dokumentanalyse
•    Observation
Kilder, der er anvendt til bedømmelse af indikatoren, er fra 2024, medmindre andet er angivet.
28-05-2024
Side 17 af 21
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
442
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0443.png
Indikator 14.c
De fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er borgernes hjem.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 14.c
Det ses at: 
•    Børnene/de unge inddrages i indretning af eget værelse/egen lejlighed
•    Børnene/de unge delvist inddrages i udformning og indretning af fællesarealer og faciliteter. 
Indikator 14.c er bedømt ved oplysninger fra: 
•    Børn
•    Unge
•    Ledelse
•    Medarbejdere
•    Pårørende
Oplysningerne er indhentet ved:
•    Individuelt interview
•    Skriftligt interview
•    Telefoninterview
•    Gruppeinterview
•    Dokumentanalyse
•    Observation
Kilder, der er anvendt til bedømmelse af indikatoren, er fra 2024, medmindre andet er angivet.
28-05-2024
Side 18 af 21
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
443
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0444.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Økonomi$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi
Økonomi
Vurdering af tema
Konklusion
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet samlet set rummer den fornødne økonomiske kvalitet, da vi ikke har konstateret væsentlige kritiske forhold.
 
Vurderingsbaggrund
Vi har vurderet tilbuddet på baggrund af årsrapport på Tilbudsportalen og budget.
 
Begrundelse
Socialtilsynet har lagt følgende forhold til grund for vurderingen:
Tilbuddet er økonomisk bæredygtigt.
Tilbuddets økonomi kan give mulighed for den fornødne kvalitet til tilbuddets målgruppe i forhold til prisen.
Der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi.
$eg-pr int-section-heading-star t$ Økonomi 1$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi 1
Er tilbuddet økonomisk bæredygtigt?
Bedømmelse af kriterium
Konklusion
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet er økonomisk bæredygtigt.
 
Vurderingsbaggrund
Vi har vurderet tilbuddet på baggrund af årsrapport på Tilbudsportalen og budget.
 
Begrundelse
Der er ikke konstateret væsentlige kritiske forhold.
$eg-pr int-section-heading-star t$ Økonomi 2$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi 2
Giver tilbuddets økonomi mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgruppen?
Bedømmelse af kriterium
Konklusion
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har mulighed for at levere den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og i forhold til tilbuddets
målgruppe.
 
Vurderingsbaggrund
Vi har vurderet tilbuddet på baggrund af årsrapport på Tilbudsportalen og budget.
 
Begrundelse
Der er ikke konstateret væsentlige kritiske forhold.
28-05-2024
Side 19 af 21
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
444
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0445.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Økonomi 3$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi 3
Er der gennemsigtighed med tilbuddets økonomi?
Bedømmelse af kriterium
Konklusion
Socialtilsynet vurderer, at der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi.
 
Vurderingsbaggrund
Vi har vurderet tilbuddet på baggrund af årsrapport på Tilbudsportalen og budget.
 
Begrundelse
Der er ikke konstateret væsentlige kritiske forhold.
$eg-pr int-section-heading-star t$Spindelvæv$eg-pr int-section-heading-end$
Spindelvæv
Spindelvævet afspejler socialtilsynets gennemsnitlige vurdering af kvaliteten i tilbuddet fordelt på syv temaer. Formålet med illustrationen er, at give
tilbuddet et overbliksbillede af socialtilsynets vurdering på baggrund af den samlede rapport. De (scoringerne) repræsenterer derfor ikke det fulde
indblik i tilsynet. Spindelvævet er først og fremmest ment som et dialogredskab mellem socialtilsynet og tilbuddet.
28-05-2024
Side 20 af 21
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
445
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0446.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Datakilder $eg-pr int-section-heading-end$
Datakilder
Kilder
Budget
Tilbudsportalen
Borgeroversigt
Magtindberetninger
Medarbejderoversigt
Godkendelsesbrev
Handleplan
Tidligere tilsynsrapport
Høringssvar
$eg-pr int-section-heading-star t$Inter viewkilder $eg-pr int-section-heading-end$
Interviewkilder
Kilder
Ledelse
Borgere
Medarbejdere
Øvrige interviewkilder
Pårørende
Anbringende Kommune
$eg-pr int-section-heading-star t$Obser vationskilder $eg-pr int-section-heading-end$
Observationskilder
Kilder
Borgere
Ledelse
Medarbejdere
Beskrivelse
Observationerne er sket i forbindelse med rundvisning på tilbuddet, under tilsynet.
28-05-2024
Side 21 af 21
Bilag 7.7 Foreløbig høringsudgave af Socialtilsynsrapport, Nexus maj 2024
446
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0447.png
14.05.2024
Opgørelsen dækker over de registreringer fra SafetyNet af vold, trusler og
chikane, hvor der er sat kryds i feltet ”
Er hændelsen meldt til politiet”.
Opgørelse af vold og trusler/chikane i årene 2019-2023
Ung imod medarbejder
Årstal
2019
2020
2021
2022
2023
I alt
Vold
1
1
0
2
0
4
Trusler/chikane
0
1
2
1
0
4
Ung imod ung
Årstal
2019
2020
2021
2022
2023
I alt
Vold
4
0
0
0
0
4
Medarbejder imod leder
Trusler/chikane
1
0
2
0
0
3
Årstal
2019
2020
2021
2022
2023
I alt
Vold
0
0
0
0
0
0
Trusler/chikane
0
0
0
0
1
1
Bilag 8.1 Oversigt på vold trusler og chikane Fensmarkgade 2019-2023
447
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0448.png
Den 28.05.2024
Følgende datasæt er registreringer som er foretaget på Nexus fra
2019-2023.
Opgørelsen dækker over hændelser der er registreret i SafetyNet med hændelseskode vold, trusler og
chikane, hvor der er sat kryds i feltet ”
Er hændelsen meldt til politiet”.
Opgørelse af vold og trusler/chikane i årene 2019-2023
Ung imod medarbejder
Årstal
2019
2020
2021
2022
2023
I alt
Vold
22
12
5
5
3
47
Ung imod ung
Årstal
2019
2020
2021
2022
2023
I alt
Vold
4
2
2
3
0
11
Trusler/chikane
1
0
0
0
0
1
Trusler/chikane
5
6
5
3
3
22
Bilag 8.2. Oversigt på vold og trusler og chikane - Nexus 2019- 2023 (002)
448
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0449.png
Målgruppekarakteristik –
Fensmarkgade vs. BBU
Data pr. 1. sept. 2023
Bilag 9.1 Målgruppekarakteristik - FMG vs. BBU
449
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0450.png
100%
20%
40%
60%
90%
10%
30%
50%
70%
80%
0%
Københavns Kommune
Højt konfliktniveau
mellem forældre eller
andre nære personer
Opvækst med en
person med traumer
eller psykiske lidelser
Bilag 9.1 Målgruppekarakteristik - FMG vs. BBU
Psykisk omsorgssvigt
Kendskab til eller
bevidnelser af fysisk
eller psykisk vold
Fysisk vold
Sidehoved
Anden belastning
Opvækst med alkohol-
eller stofmisbrugende
person
Belastninger
–
Fensmarkgade vs. BBU
FMG
BBU
Psykisk vold eller
følelsesmæssigt
misbrug
Anbringelse uden for
hjemmet
Alvorlige sygdomsforløb
Voldsom og vedvarende
mobning
Fysisk omsorgssvigt
Opvækst i og/eller
aktuelt eksponeret for
kriminalitetsmiljø
Dødsfald blandt barnets
nærmeste
Seksuelle krænkelser
eller overgreb
Oplevelser relateret
til krig og flugt
2
450
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0451.png
100%
10%
60%
70%
80%
90%
20%
30%
40%
50%
Københavns Kommune
0%
Bilag 9.1 Målgruppekarakteristik - FMG vs. BBU
Koncentrationsproblemer eller
opmærksomhedsbesvær
Psykiske symptomer
Udadreagerende adfærd
Søvnproblemer
Sidehoved
Indadvendt adfærd
Undgåelsesadfærd
Belastningsreaktioner
–
Fensmarkgade vs. BBU
FMG
BBU
Indlæringsvanskeligheder
Fysiske symptomer
Selvdestruktiv adfærd
Hukommelsesbesvær
Anden belastningsreaktion
Seksualiseret adfærd
3
451
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0452.png
Københavns Kommune
Sidehoved
4
Gns. antal belastninger og
belastningsreaktioner pr. barn/ung i FMG og
CUKU
Fensmarkgade
CUKU
Belastningsreaktioner
Belastninger
N= 17
7,59
6,65
4,18
4,62
N=139 (belastningsreaktioner)
N=145 (belastninger)
Bilag 9.1 Målgruppekarakteristik - FMG vs. BBU
452
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
5
Belastninger
–
uddybet
Fys isk omsorgssvigt
Kan bl.a. omfatte ikke alders-
eller årstidssvarende påklædning, uhensigtsmæssig
ernæring, forsømt hygiejne, undladelse af at søge medicinsk behandling, mv.
Opvækst med en person med traumer eller psykisk lidelse
Det kan være, at barnet/den unge er vokset op med og/eller er aktuelt samboende
med en omsorgsperson, som har traumer eller som har en psykisk diagnose. Opvækst
med en person, som selv er meget belastet af sin fortid, kan medføre sekundær
traumatisering, hvor barnet/den unge kan udvise symptomer, der minder om den
pårørendes symptomer. Sekundær traumatisering kan være mindst lige så skadelig
som primær traumatisering, da det har tendens til at hæmme barnets basale udvikling.
Ps ykisk omsorgssvigt
Eksempelvis manglende følelsesmæssig og intellektuel stimulation fra forældre/
omsorgspersoner. Det kan bl.a. være, at forældre/omsorgsperson ikke formår at
engagere sig eller respondere følelsesmæssigt positivt i forhold til deres barn.
Opvækst med en alkohol-
og/eller stofmisbrugende person
Det kan være, at barnet/den unge er vokset op med og/eller er aktuelt samboende
med en alkohol- og/eller stofmisbrugende person.
Fys isk vold
Dvs. situationer, hvor barnet/den unge er udsat for fysisk vold. Mindre grov vold kan
eksempelvis omfatte at blive rusket, skubbet, nevet, revet i håret, mv. Grov fysisk vold
er eksempelvis slag, spark mv.
Opvækst i og/eller aktuelt eksponeret for kriminalitetsmiljø
Hvis et barn eller ung er opvokset i et kriminalitetsmiljø eller stadig befinder sig i det.
Eksempelvis, hvis forældre/omsorgspersoner, søskende eller personer i den nære
omgangskreds/vennekreds er eller har været involveret i kriminalitet.
Ps ykisk vold eller følelsesmæssigt misbrug
Dvs. situationer, hvor barnet/den unge er udsat for psykisk vold, eksempelvis trusler
om afstraffelse, trusler om at blive smidt ud hjemmefra, ikke at blive talt til i flere dage.
Det kan også være følelsesmæssigt misbrug, hvor barnet/den unge vedvarende
devalueres og ydmyges af familie/omsorgspersoner. Der er ikke tale om enkeltstående
tilfælde, hvor barnet/den unge bliver skældt ud, men om at barnet/den unge bliver
nedgjort og/eller ydmyget over længere tid af personer, som ellers skulle passe på
barnet.
H øjt konfliktniveau mellem forældre eller andre nære personer
Det kan f.eks. være højkonfliktuel skilsmisse eller højt konfliktniveau i hjemmet.
Anbringelse uden for hjemmet
Eksempelvis anbringelse i plejefamilie eller på døgninstitution.
Kendskab til eller bevidnelse af fysisk eller psykisk vold
Eksempelvis hvis barnet/den unge har set, hørt eller fået fortalt, at søskende eller
forælder har været udsat for fysisk elle psykisk vold i hjemmet eller af medlemmer af
husstanden. Kendskab til eller bevidnelse af overgreb kan fremkalde traumatiske
reaktioner i samme omfang, som havde barnet/den unge selv været udsat for
overgreb. Det kan tilmed være mere skadeligt for et barn at overvære sine
omsorgspersoner udsat for vold, da det er en trussel mod barnets generelle
overlevelse. Det kan tilmed være mere skadeligt for et barn at overvære sine
omsorgspersoner udsat for vold, da det er en trussel mod barnets generelle
overlevelse.
Al vorlige sygdomsforløb
Eksempelvis længere hospitalsophold eller alvorlig sygdom hos barnet/den unge eller
nærmeste pårørende, f.eks. forældre eller søskende.
Dødsfald blandt barnets nærmeste
Eksempelvis hvis barnet/den unge har mistet en forælder eller søskende.
Vol dsom og vedvarende mobning
Det kan være længerevarende og systematiske drillerier.
S eksuelle krænkelser eller overgreb
Seksuelle krænkelser kan eksempelvis omfatte blufærdighedskrænkende ytringer
eller gestikulationer, opfordring til at deltage i seksuelt betonede handlinger,
blottelser,
beluring, seksualiserede kys, berøring af barnets eller krænkerens kønsdele,
forsøg på
eller fuldbyrdet samleje, m.fl.
Oplevelser relateret til krig eller flugt
Eksempelvis at have været udsat for at have overværet eller selv at have deltaget i
krigshandlinger, at have oplevet fattigdom og nød pga. krig eller at have måttet leve
adskilt fra primær omsorgsperson i længere tid.
Bilag 9.1 Målgruppekarakteristik - FMG vs. BBU
453
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
6
Belastningsreaktioner
–
uddybet
S øvnproblemer,
eksempelvis at
Barnet/den unge har ofte svært ved at falde i søvn
Barnet/den unge lider ofte af mareridt
Udadreagerende
adfærd,
eksempelvis at
Barnet/den unge handler ofte impulsivt eller aggressivt
Barnet/den unge er ofte i konflikt med andre
Barnet/den unge har
stærke
kropslige eller
følelsesmæssige
reaktioner
Barnet/den unge har ustabil døgnrytme
Koncentrations-
og opmærksomhedsvanskeligheder,
eksempelvis at
Barnet/den unge har svært ved at holde fokus
Barnet/den unge har en flakkende og forstyrrende adfærd
Barnet/den unge viser ofte ikke interesse for de ting der foregår omkringham/hende
Indadvendt
adfærd,
eksempelvis at
Barnet/den unge lukker sig inde i sig selv
Barnet/den unge har lavt
selvværd
eller selvtillid
Barnet/den unge skjuler sine
følelser
Barnet/den unge er forbeholden i kontakten med andre
H ukommelsesbesvær,
eksempelvis at
Barnet/den unge har svært ved at huske informationer og instrukser
Barnet/den unge har brug for gentagelse
Undgåelsesadfærd,
eksempelvis at
Barnet/den unge
undgår
bestemte steder (fx skolen eller hjemmet), personer eller
situationer
Indlæringsvanskeligheder,
eksempelvis at
Barnet/den unge har svært ved at lære nyt
Barnet/den unge har svært ved at overføre viden til andre områder (/svært ved at generalisere
viden)
Barnet/den unge har bevidsthedsudfald (dissociation)
S eksualiseret
adfærd,
eksempelvis at
Barnet/den unge
optræder
seksuelt
grænseoverskridende
Barnet/den unge har viden om seksuelle emner, der er unaturlige for barnets/den unges
alder
Fys iske symptomer, eksempelvis at
Barnet/den unge har ofte smerter (fx hoved-
eller mavepine) uden nogen åbenlys forklaring
Ps ykiske symptomer, eksempelvis at
Barnet/den unge er ængstelig (fx klæbende adfærd)
Barnet/den unge har et højt bekymringsniveau eller et aktiveret beredskab
S elvdestruktiv
adfærd,
eksempelvis at
Barnet/den unge skader sig selv eller har tanker om at
gøre
det
Den unge har problemer med alkohol eller stoffer
Den unge har farlig seksuel
adfærd
Barnet/den unge er generelt nedtrykt
Barnet/den unge bliver nemt forskrækket, og/eller reagerer voldsomt ved forskrækkelse
Bilag 9.1 Målgruppekarakteristik - FMG vs. BBU
454
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0455.png
Nexus -
Bilag 9.2 Nexus - målgruppekarakteristik pr. 1. september 2023
målgruppekarakteristik
Data pr. 1. september
2023
455
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0456.png
Københavns Kommune
2
Gns. antal belastninger og
belastningsreaktioner pr. barn/ung i CUKU
Nexus
Belastningsreaktioner
Belastninger
N=21
CUKU
4,18
4,62
N=139
(belastningsreaktioner)
N=145 (belastninger)
7,95
8,62
Bilag 9.2 Nexus - målgruppekarakteristik pr. 1. september 2023
456
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0457.png
100%
10%
53%
30%
50%
80%
20%
40%
60%
70%
90%
0%
Højt konfliktniveau mellem forældre eller
andre nære personer
71%
43%
Københavns Kommune
Opvækst med en person med traumer eller
psykiske lidelser
24%
40%
Psykisk omsorgssvigt
90%
33%
Bilag 9.2 Nexus - målgruppekarakteristik pr. 1. september 2023
Kendskab til eller bevidnelser af fysisk eller
psykisk vold
57%
24%
Fysisk vold
62%
23%
Anden belastning
86%
21%
29%
Belastninger
–
Nexus
Opvækst med alkohol- eller stofmisbrugende
person
19%
Nexus
BBU
Psykisk vold eller følelsesmæssigt misbrug
76%
18%
Anbringelse uden for hjemmet
100%
15%
33%
Alvorlige sygdomsforløb
13%
Voldsom og vedvarende mobning
48%
13%
Fysisk omsorgssvigt
48%
13%
90%
Opvækst i og/eller aktuelt eksponeret for
kriminalitetsmiljø
11%
Dødsfald blandt barnets nærmeste
10%
9%
24%
Seksuelle krænkelser eller overgreb
5%
Oplevelser relateret til krig og flugt
14%
3
457
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0458.png
100%
10%
40%
50%
60%
90%
20%
30%
70%
80%
0%
47%
Københavns Kommune
Koncentrationsproblemer eller
opmærksomhedsbesvær
76%
47%
Psykiske symptomer
90%
40%
Bilag 9.2 Nexus - målgruppekarakteristik pr. 1. september 2023
Udadreagerende adfærd
81%
39%
Søvnproblemer
57%
33%
Indadvendt adfærd
76%
33%
Undgåelsesadfærd
86%
Belastningsreaktioner
–
Nexus
Nexus
BBU
27%
Indlæringsvanskeligheder
67%
24%
Fysiske symptomer
38%
21%
Selvdestruktiv adfærd
90%
17%
Hukommelsesbesvær
48%
15%
Anden belastningsreaktion
48%
5%
Seksualiseret adfærd
38%
4
458
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
5
Belastninger
–
uddybet
Fys isk omsorgssvigt
Kan bl.a. omfatte ikke alders-
eller årstidssvarende påklædning, uhensigtsmæssig
ernæring, forsømt hygiejne, undladelse af at søge medicinsk behandling, mv.
Opvækst med en person med traumer eller psykisk lidelse
Det kan være, at barnet/den unge er vokset op med og/eller er aktuelt samboende
med en omsorgsperson, som har traumer eller som har en psykisk diagnose. Opvækst
med en person, som selv er meget belastet af sin fortid, kan medføre sekundær
traumatisering, hvor barnet/den unge kan udvise symptomer, der minder om den
pårørendes symptomer. Sekundær traumatisering kan være mindst lige så skadelig
som primær traumatisering, da det har tendens til at hæmme barnets basale udvikling.
Ps ykisk omsorgssvigt
Eksempelvis manglende følelsesmæssig og intellektuel stimulation fra forældre/
omsorgspersoner. Det kan bl.a. være, at forældre/omsorgsperson ikke formår at
engagere sig eller respondere følelsesmæssigt positivt i forhold til deres barn.
Opvækst med en alkohol-
og/eller stofmisbrugende person
Det kan være, at barnet/den unge er vokset op med og/eller er aktuelt samboende
med en alkohol- og/eller stofmisbrugende person.
Fys isk vold
Dvs. situationer, hvor barnet/den unge er udsat for fysisk vold. Mindre grov vold kan
eksempelvis omfatte at blive rusket, skubbet, nevet, revet i håret, mv. Grov fysisk vold
er eksempelvis slag, spark mv.
Opvækst i og/eller aktuelt eksponeret for kriminalitetsmiljø
Hvis et barn eller ung er opvokset i et kriminalitetsmiljø eller stadig befinder sig i det.
Eksempelvis, hvis forældre/omsorgspersoner, søskende eller personer i den nære
omgangskreds/vennekreds er eller har været involveret i kriminalitet.
Ps ykisk vold eller følelsesmæssigt misbrug
Dvs. situationer, hvor barnet/den unge er udsat for psykisk vold, eksempelvis trusler
om afstraffelse, trusler om at blive smidt ud hjemmefra, ikke at blive talt til i flere dage.
Det kan også være følelsesmæssigt misbrug, hvor barnet/den unge vedvarende
devalueres og ydmyges af familie/omsorgspersoner. Der er ikke tale om enkeltstående
tilfælde, hvor barnet/den unge bliver skældt ud, men om at barnet/den unge bliver
nedgjort og/eller ydmyget over længere tid af personer, som ellers skulle passe på
barnet.
H øjt konfliktniveau mellem forældre eller andre nære personer
Det kan f.eks. være højkonfliktuel skilsmisse eller højt konfliktniveau i hjemmet.
Anbringelse uden for hjemmet
Eksempelvis anbringelse i plejefamilie eller på døgninstitution.
Kendskab til eller bevidnelse af fysisk eller psykisk vold
Eksempelvis hvis barnet/den unge har set, hørt eller fået fortalt, at søskende eller
forælder har været udsat for fysisk elle psykisk vold i hjemmet eller af medlemmer af
husstanden. Kendskab til eller bevidnelse af overgreb kan fremkalde traumatiske
reaktioner i samme omfang, som havde barnet/den unge selv været udsat for
overgreb. Det kan tilmed være mere skadeligt for et barn at overvære sine
omsorgspersoner udsat for vold, da det er en trussel mod barnets generelle
overlevelse. Det kan tilmed være mere skadeligt for et barn at overvære sine
omsorgspersoner udsat for vold, da det er en trussel mod barnets generelle
overlevelse.
Al vorlige sygdomsforløb
Eksempelvis længere hospitalsophold eller alvorlig sygdom hos barnet/den unge eller
nærmeste pårørende, f.eks. forældre eller søskende.
Dødsfald blandt barnets nærmeste
Eksempelvis hvis barnet/den unge har mistet en forælder eller søskende.
Vol dsom og vedvarende mobning
Det kan være længerevarende og systematiske drillerier.
S eksuelle krænkelser eller overgreb
Seksuelle krænkelser kan eksempelvis omfatte blufærdighedskrænkende ytringer
eller gestikulationer, opfordring til at deltage i seksuelt betonede handlinger,
blottelser,
beluring, seksualiserede kys, berøring af barnets eller krænkerens kønsdele,
forsøg på
eller fuldbyrdet samleje, m.fl.
Oplevelser relateret til krig eller flugt
Eksempelvis at have været udsat for at have overværet eller selv at have deltaget i
krigshandlinger, at have oplevet fattigdom og nød pga. krig eller at have måttet leve
adskilt fra primær omsorgsperson i længere tid.
Bilag 9.2 Nexus - målgruppekarakteristik pr. 1. september 2023
459
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Københavns Kommune
Sidehoved
6
Belastningsreaktioner
–
uddybet
S øvnproblemer,
eksempelvis at
Barnet/den unge har ofte svært ved at falde i søvn
Barnet/den unge lider ofte af mareridt
Udadreagerende
adfærd,
eksempelvis at
Barnet/den unge handler ofte impulsivt eller aggressivt
Barnet/den unge er ofte i konflikt med andre
Barnet/den unge har
stærke
kropslige eller
følelsesmæssige
reaktioner
Barnet/den unge har ustabil døgnrytme
Koncentrations-
og opmærksomhedsvanskeligheder,
eksempelvis at
Barnet/den unge har svært ved at holde fokus
Barnet/den unge har en flakkende og forstyrrende adfærd
Barnet/den unge viser ofte ikke interesse for de ting der foregår omkringham/hende
Indadvendt
adfærd,
eksempelvis at
Barnet/den unge lukker sig inde i sig selv
Barnet/den unge har lavt
selvværd
eller selvtillid
Barnet/den unge skjuler sine
følelser
Barnet/den unge er forbeholden i kontakten med andre
H ukommelsesbesvær,
eksempelvis at
Barnet/den unge har svært ved at huske informationer og instrukser
Barnet/den unge har brug for gentagelse
Undgåelsesadfærd,
eksempelvis at
Barnet/den unge
undgår
bestemte steder (fx skolen eller hjemmet), personer eller
situationer
Indlæringsvanskeligheder,
eksempelvis at
Barnet/den unge har svært ved at lære nyt
Barnet/den unge har svært ved at overføre viden til andre områder (/svært ved at generalisere
viden)
Barnet/den unge har bevidsthedsudfald (dissociation)
S eksualiseret
adfærd,
eksempelvis at
Barnet/den unge
optræder
seksuelt
grænseoverskridende
Barnet/den unge har viden om seksuelle emner, der er unaturlige for barnets/den unges
alder
Fys iske symptomer, eksempelvis at
Barnet/den unge har ofte smerter (fx hoved-
eller mavepine) uden nogen åbenlys forklaring
Ps ykiske symptomer, eksempelvis at
Barnet/den unge er ængstelig (fx klæbende adfærd)
Barnet/den unge har et højt bekymringsniveau eller et aktiveret beredskab
S elvdestruktiv
adfærd,
eksempelvis at
Barnet/den unge skader sig selv eller har tanker om at
gøre
det
Den unge har problemer med alkohol eller stoffer
Den unge har farlig seksuel
adfærd
Barnet/den unge er generelt nedtrykt
Barnet/den unge bliver nemt forskrækket, og/eller reagerer voldsomt ved forskrækkelse
Bilag 9.2 Nexus - målgruppekarakteristik pr. 1. september 2023
460
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0461.png
Arbejdspladsvurdering
Fensmarkgade
Maj 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge har
i perioden den 1. til og med den 10. maj 2023
gennemført en fælles kortlægning af arbejdsmiljøet.
Denne rapport indeholder de statistiske resultater
og skrevne kommentarer for Fensmarkgade i CUKU.
1
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
461
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0462.png
Indhold
1: Overordnede spørgsmål ................................................................................................. 4
2: Det fysiske arbejdsmiljø .................................................................................................. 6
3: Det psykiske arbejdsmiljø ..............................................................................................12
4: Sygefravær ...................................................................................................................... 20
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
2
462
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0463.png
I CUKU er det i AfdelingsMED besluttet at gennemføre en arbejdspladsvurdering
(APV) hvert andet år. Hensigten med en APV er at vurdere og identificere
eventuelle udfordringer i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Identifikationen af
disse udfordringer er grundstenen til at finde gode løsninger på
arbejdsmiljøudfordringerne og herigennem forbedre hverdagen i Fensmarkgade.
Procedure for en arbejdspladsvurdering i CUKU
En arbejdspladsvurdering
indeholder grundlæggende 3
faser.
Identifikation og
kortlægning af
arbejdsmiljøet -
inklusiv sygefravær
Første fase er at identificere og
kortlægge arbejdsmiljøet. Med
denne rapport er første fase af
APV-arbejdet gennemført.
I anden fase skal I forholde jer til
resultaterne af kortlægningen og
herefter udarbejde og prioritere
handlingsplaner på eventuelle
arbejdsmiljøudfordringer.
I den tredje fase følges der op på handlingsplanerne. Handlingsplanerne udgør
en central del af grundlaget for arbejdet med arbejdsmiljøet på Fensmarkgade
indtil næste APV.
I rapporten gennemgås først besvarelser af generelle spørgsmål og herefter
besvarelser vedrørende det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt samspillet
mellem arbejdsmiljøet og sygefraværet. For de institutioner og tilbud der har
valgt at stille ekstra spørgsmål, gennemgås disse til sidst. Eventuelle uddybende
kommentarer fra medarbejderne vil fremgå under de respektive spørgsmål.
Udarbejdelse og
prioritering af
handlingsplaner
Opfølgning på
handlingsplaner
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
3
463
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0464.png
1: Overordnede spørgsmål
Spørgsmål 1: Hvad er dit køn?
Fensmarkgade: Køn i procent
14
14
71
Mand
Kvinde
Andet
Spørgsmål 2: Hvor længe har du været ansat?
Fensmarkgade: Ansættelsestid
16
14
14
12
10
8
6
4
4
2
0
Under 1 år
1 til 3 år
4 til 6 år
7 til 10 år
Over 10 år
I alt
1
0
4
5
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
4
464
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0465.png
Spørgsmål 3: Hvad er din stillingsbetegnelse/funktion?
Fensmarkgade: Stillingsbetegnelse/funktion
16
14
12
10
8
6
4
2
0
14
11
0
1
2
0
0
Spørgsmål 4: Hvor tilfreds er du overordnet med din arbejdsplads?
Fensmarkgade: Spørgsmål 4: Hvor tilfreds er du
overordnet med din arbejdsplads?
I alt
Slet ikke
I lav grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
4
6
8
1
1
1
2
9
10
12
14
14
16
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
5
465
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0466.png
2: Det fysiske arbejdsmiljø
Spørgsmål 5: Hvor tilfreds er du overordnet med det fysiske arbejdsmiljø
på din arbejdsplads?
Fensmarkgade: Spørgsmål 5: Hvor tilfreds er du
overordnet med det fysiske arbejdsmiljø på din
arbejdsplads?
I alt
Intet svar
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
14
0
0
0
0
3
1
5
5
2
4
6
8
10
12
14
16
Spørgsmål 6: Hvor tilfreds er du med forholdene på dit kontor?
Fensmarkgade: Spørgsmål 6: Hvor tilfreds er du
med forholdene på dit kontor?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
4
4
6
8
10
12
14
16
1
2
5
0
0
2
14
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
6
466
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0467.png
Spørgsmål 7: Hvor tilfreds er du med forholdene indendørs på institutionen, fx
opholdsstuen, gangarealerne, værelser, køkken, toilet etc.?
Fensmarkgade: Spørgsmål 7: Hvor tilfreds er du
med forholdene indendørs på institutionen, fx
opholdsstuen, gangarealerne, værelser, køkken,
toilet etc.?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
14
0
0
0
2
1
6
5
2
4
6
8
10
12
14
16
Spørgsmål 8: Hvor tilfreds er du med niveauet af rengøring?
Fensmarkgade: Spørgsmål 8: Hvor tilfreds er du
med niveauet af rengøring?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
2
3
4
6
8
10
12
14
16
0
6
0
0
3
14
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
7
467
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0468.png
Spørgsmål 9: Hvor tilfreds er du med mødelokaler og fællesarealer?
Fensmarkgade: Spørgsmål 9: Hvor tilfreds er du
med mødelokaler og fællesarealer?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
4
6
8
0
0
0
1
1
4
8
10
12
14
16
14
Spørgsmål 10: Hvor tilfreds er du med dit elektroniske arbejdsudstyr, fx din
arbejdscomputer eller -telefon?
Fensmarkgade: Spørgsmål 10: Hvor tilfreds er du
med dit elektroniske arbejdsudstyr, fx din
arbejdscomputer eller -telefon?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
4
0
1
1
1
3
4
4
6
8
10
12
14
16
14
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
8
468
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0469.png
Spørgsmål 11: Hvor tilfreds er du med dine hjælpemidler til løsningen af dine
arbejdsopgaver, fx alarmer, skærmbriller etc.?
Fensmarkgade: Spørgsmål 11: Hvor tilfreds er du
med dine hjælpemidler til løsningen af dine
arbejdsopgaver, fx alarmer, skærmbriller etc.?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
5
0
2
3
5
10
15
0
2
2
14
Spørgsmål 12: Hvor tilfreds er du med temperaturen på din arbejdsplads?
Fensmarkgade: Spørgsmål 12: Hvor tilfreds er du
med temperaturen på din arbejdsplads?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
3
3
4
6
8
10
12
14
16
0
0
0
1
7
14
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
9
469
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0470.png
Spørgsmål 13: Hvor tilfreds er du med lydniveauet og akustikken på din
arbejdsplads?
Fensmarkgade: Spørgsmål 13: Hvor tilfreds er du
med lydniveauet og akustikken på din
arbejdsplads?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
4
4
6
8
10
12
14
16
0
0
0
0
2
8
14
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
10
470
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0471.png
Spørgsmål 14: Oplever du fugtskader, skimmelsvamp eller lugtgener på din
arbejdsplads?
Fensmarkgade: Spørgsmål 14: Oplever du
fugtskader, skimmelsvamp eller lugtgener på din
arbejdsplads?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
1
2
4
6
8
10
12
14
16
2
3
3
0
1
4
14
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
11
471
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0472.png
3: Det psykiske arbejdsmiljø
Spørgsmål 15: Hvor tilfreds er du overordnet med din psykiske trivsel på din
arbejdsplads?
Fensmarkgade : Spørgsmål 15: Hvor tilfreds er du
overordnet med din psykiske trivsel på din
arbejdsplads?
I alt
Meget Utilfreds
Utilfreds
Hverken tilfreds eller utilfreds
tilfreds
Meget tilfreds
0
2
4
6
1
1
2
3
7
8
10
12
14
16
14
Spørgsmål 16: Ved du, hvad der forventes af dig i dit arbejde?
Fensmarkgade : Spørgsmål 16: Ved du, hvad der
forventes af dig i dit arbejde?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
4
6
0
0
0
0
1
6
7
8
10
12
14
16
14
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
12
472
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0473.png
Spørgsmål 17: I hvor høj grad er du tilfreds med den måde din
vagtplan/mødetider er sammensat på?
Fensmarkgade : Spørgsmål 17: I hvor høj grad er
du tilfreds med den måde din
vagtplan/mødetider er sammensat på?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
4
6
8
0
0
0
0
1
4
9
10
12
14
16
14
Spørgsmål 18: I hvor høj grad er du tilfreds med balancen mellem dit arbejde og
din fritid?
Fensmarkgade : Spørgsmål 18: I hvor høj grad er
du tilfreds med balancen mellem dit arbejde og
din fritid?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
4
6
8
0
0
0
1
1
3
9
10
12
14
16
14
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
13
473
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0474.png
Spørgsmål 19: I hvor høj grad er du interesseret i at komme i jobpraktik eller -
rotation?
Fensmarkgade : Spørgsmål 19: I hvor høj grad er
du interesseret i at komme i jobpraktik eller -
rotation?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
1
2
4
6
8
10
12
14
16
1
3
3
0
4
2
14
Spørgsmål 20: Er din nærmeste leder god til at organisere arbejdet?
Fensmarkgade : Spørgsmål 20: Er din nærmeste
leder god til at organisere arbejdet?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
4
5
6
8
10
12
14
16
0
0
1
1
1
6
14
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
14
474
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0475.png
Spørgsmål 21: Er du tilfreds med dine efteruddannelses- og
kompetenceudviklingsmuligheder?
Fensmarkgade : Spørgsmål 21: Er du tilfreds med
dine efteruddannelses- og
kompetenceudviklingsmuligheder?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
4
4
6
8
10
12
14
16
0
0
5
1
2
2
14
Spørgsmål 22: Er du tilfreds med niveauet af supervision?
Fensmarkgade : Spørgsmål 22: Er du tilfreds med
niveauet af supervision?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
4
4
6
8
10
12
14
16
0
2
5
0
2
1
14
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
15
475
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0476.png
Spørgsmål 23: Modtager du den information, der er nødvendig for at du kan
udføre dit arbejde tilfredsstillende?
Fensmarkgade : Spørgsmål 23: Modtager du den
information, der er nødvendig for at du kan
udføre dit arbejde tilfredsstillende?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
4
4
6
8
10
12
14
16
0
0
0
1
2
7
14
Spørgsmål 24: Oplever du, at konstruktiv feedback fra de ansatte bliver
behandlet respektfuldt af ledelsen?
Fensmarkgade : Spørgsmål 24: Oplever du, at
konstruktiv feedback fra de ansatte bliver behandlet
respektfuldt af ledelsen?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
14
0
0
2
1
1
4
6
2
4
6
8
10
12
14
16
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
16
476
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0477.png
Spørgsmål 25: Får du den nødvendige feedback fra din nærmeste leder på det
arbejde du udfører?
Fensmarkgade : Spørgsmål 25: Får du den
nødvendige feedback fra din nærmeste leder på
det arbejde du udfører?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
4
6
8
0
0
1
1
1
2
9
10
12
14
16
14
Spørgsmål 26: Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer?
Fensmarkgade : Spørgsmål 26: Er der et godt
samarbejde mellem dig og dine kollegaer?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
4
4
6
8
10
12
14
16
0
0
0
1
4
5
14
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
17
477
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0478.png
Spørgsmål 27: Bliver konflikter på arbejdspladsen løst på en tilfredsstillende
måde?
Fensmarkgade : Spørgsmål 27: Bliver konflikter
på arbejdspladsen løst på en tilfredsstillende
måde?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
4
4
6
8
10
12
14
16
1
2
5
0
0
2
14
Spørgsmål 28: Oplever du, at konflikter med de unge bliver håndteret på en
tilfredsstillende måde?
Fensmarkgade : 28: Oplever du, at konflikter
med de unge bliver håndteret på en
tilfredsstillende måde?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
4
5
6
8
10
12
14
16
0
6
1
0
0
2
14
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
18
478
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0479.png
Spørgsmål 29: Oplever du at alle medarbejdere bliver behandlet ligeværdigt på
din arbejdsplads?
Fensmarkgade : Spørgsmål 29: Oplever du at alle
medarbejdere bliver behandlet ligeværdigt på
din arbejdsplads?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
4
6
0
4
6
8
10
12
14
16
1
0
1
2
14
Spørgsmål 30: Ved du hvem du kan henvende dig til hvis du oplever mistrivsel?
Fensmarkgade : Spørgsmål 30: Ved du hvem du
kan henvende dig til hvis du oplever mistrivsel?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
4
6
8
0
0
2
3
8
10
12
14
16
0
1
14
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
19
479
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0480.png
4: Sygefravær
Spørgsmål 31: Har du følt dig udkørt i forbindelse med dit arbejde inden for de
seneste 3 måneder?
Fensmarkgade : Spørgsmål 31: Har du følt dig
udkørt i forbindelse med dit arbejde inden for de
seneste 3 måneder?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
1
1
2
3
4
6
8
10
12
14
16
0
0
7
14
Spørgsmål 32: Har du haft hovedpine i forbindelse med dit arbejde inden for de
seneste 3 måneder?
Fensmarkgade : Spørgsmål 32: Har du haft
hovedpine i forbindelse med dit arbejde inden
for de seneste 3 måneder?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
0
2
4
6
8
10
12
14
16
0
1
2
1
1
9
14
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
20
480
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0481.png
Spørgsmål 33: Har du oplevet gener i ryg, nakke og skuldre i forbindelse med
dit arbejde inden for de seneste 3 måneder?
Fensmarkgade : Spørgsmål 33: Har du oplevet
gener i ryg, nakke og skuldre i forbindelse med
dit arbejde inden for de seneste 3 måneder?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
0
1
2
4
6
8
10
12
14
16
1
2
0
1
9
14
Spørgsmål 34: Har du oplevet gener i arme, albuer eller håndled i forbindelse
med dit arbejde inden for de seneste 3 måneder?
Fensmarkgade : Spørgsmål 34: Har du oplevet
gener i arme, albuer eller håndled i forbindelse
med dit arbejde inden for de seneste 3 måneder?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
0
0
1
2
4
6
8
10
12
14
16
1
0
0
12
14
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
21
481
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0482.png
Spørgsmål 35: Har du oplevet søvnbesvær i forbindelse med dit arbejde de
sidste 3 måneder?
Fensmarkgade : Spørgsmål 35: Har du oplevet
søvnbesvær i forbindelse med dit arbejde de
sidste 3 måneder?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
0
1
2
4
6
8
10
12
14
16
2
3
0
0
8
14
Spørgsmål 36: Har du haft andre fysiske gener i forbindelse med dit arbejde de
sidste 3 måneder?
Fensmarkgade : Spørgsmål 36: Har du haft andre
fysiske gener i forbindelse med dit arbejde de
sidste 3 måneder?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
1
1
1
1
2
4
6
8
10
12
14
16
0
0
10
14
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
22
482
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0483.png
Spørgsmål 37: har du erfaring med at mindske eller forebygge de forhold, der
skaber gener for dig i forbindelse med dit arbejde?
Fensmarkgade : Spørgsmål 37: har du erfaring
med at mindske eller forebygge de forhold, der
skaber gener for dig i forbindelse med dit
arbejde?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
2
2
4
6
8
10
12
14
16
0
3
0
6
1
14
Spørgsmål 38: Er der efter din vurdering fysiske forhold på arbejdspladsen,
som har været medvirkende til dit eventuelle sygefravær inden for de seneste
3 måneder?
Fensmarkgade : Spørgsmål 38: Er der efter din
vurdering fysiske forhold på arbejdspladsen, som
har været medvirkende til dit eventuelle
sygefravær inden for de seneste 3 måneder?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
0
1
2
4
6
8
10
12
14
16
1
1
0
0
11
14
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
23
483
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0484.png
Spørgsmål 39: Er der efter din vurdering psykiske forhold på arbejdspladsen,
som har været medvirkende til dit eventuelle sygefravær inden for de seneste
3 måneder?
Fensmarkgade : Spørgsmål 39: Er der efter din
vurdering psykiske forhold på arbejdspladsen,
som har været medvirkende til dit eventuelle
sygefravær inden for de seneste 3 måneder?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
0
1
3
4
6
8
10
12
14
16
1
0
0
9
14
Fensmarkgade
–
APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Bilag 10.1 APV 2023 Fensmarksgade
24
484
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0485.png
KØBENHAVNS KOMMUNE
Trivsels-
undersøgelsen
2023
CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE (12-18)
FENSMARKGADE - SAMLET
Strategisk rapport
Svarprocent: 86% (12/14)
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
485
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0486.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Indhold
Del 1
Forord
Plotdiagram af Trivsel og motivation
Indledning
Svarfordeling
Temaoversigt
Enheders resultater på temaer
Største positive og negative forskelle i
forhold til organisatorisk benchmark
Største positive og negative forskelle i
forhold til historik
Undersøgelsens temaer
Krænkende adfærd
Del 2
2
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
486
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0487.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Forord
Kære medarbejdere og ledere
Nu er Trivselsundersøgelsen 2023 gennemført, og resultaterne ligger klar. Tak for jeres svar. De er med til
at danne et godt billede af, hvad der fungerer, og hvor det er, at vi sammen skal sætte ind og øge trivslen
på arbejdspladserne i SOF. God trivsel er afgørende for, at vi kan lykkes med at gøre en forskel for de
borgere, vi hjælper.
Trivselsundersøgelsen udgør en vigtig temperaturmåling, men den gør kun en forskel, hvis der bliver
arbejdet aktivt med den efterfølgende. Denne rapport giver jer et godt grundlag for at tale sammen om,
hvad der er vigtigt for at trives med at gå på arbejde, hvad der fungerer godt og hvad der skal til for at
øge arbejdsglæden. Noget kan være svært at snakke om, men det bliver det ikke mindre vigtigt af.
Snarere tværtimod. Sammen skal I over de næste par måneder snakke om, hvordan I holder fast i det
gode og finder løsninger på de udfordringer, der er på jeres arbejdsplads.
Der er ingen arbejdspladser i SOF, der er ens. Derfor vil det også være forskelligt fra sted til sted, hvordan
I vil arbejde med resultaterne. Jeg håber dog, at I alle vil deltage aktivt og konstruktivt i at bruge
resultaterne fra Trivselsundersøgelsen til at gøre jeres arbejdsplads endnu bedre til gavn for både jer som
ansatte og de borgere, som vi gerne vil gøre en forskel for.
Jeg glæder mig til at dykke ned i resultaterne og blive klogere på, hvad vi som forvaltning gør rigtigt, og
hvad vi skal arbejde med i den kommende tid for at øge trivslen i SOF.
Venlig hilsen
Mikkel Boje
Administrerende direktør
3
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
487
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0488.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Indledning
Formål
Formålet med trivselsundersøgelsen er at bevare og styrke trivslen blandt de ansatte i Københavns
Kommune og bidrage til, at kommunen er en attraktiv og effektiv arbejdsplads.
Trivselsundersøgelse 2023 skal give et billede af de ansattes vurdering af forholdene på arbejdspladserne
og være et udgangspunkt for en fremadrettet dialog.
Resultatet af undersøgelsen for Fensmarkgade - Samlet er sammenfattet i denne rapport. Rapporten er
med til at give enheden mulighed for at identificere styrker, og hvor der er plads til forbedringer. Hvis det
er muligt, sammenlignes med resultaterne fra 2021.
Om undersøgelsen
Trivselsundersøgelsen er gennemført i perioden 1. marts 2023 til 21. marts 2023.
I alt har 14 medarbejdere modtaget et spørgeskema, og af disse har 12 valgt at svare. Fensmarkgade -
Samlet har således opnået en svarprocent på 86%.
Trivselsundersøgelsen består af et fælles spørgeskema med 26 spørgsmål for Københavns Kommune
suppleret med et antal forvaltningsspecifikke spørgsmål. Kun spørgsmål fra det fælles spørgeskema for
Københavns Kommune indgår i beregningen af temagennemsnit. De forvaltningsspecifikke spørgsmål
indgår altså ikke i temagennemsnittene. Fælles spørgsmål er nummereret 1, 2 mv. Forvaltningsspecifikke
spørgsmål er angivet med forkortelsen for forvaltningen og herefter et nummer.
Der er få ændringer til den fælles spørgeramme fra 2021. Der er foretaget mindre sproglige ændringer i
spørgsmål 9, 10 og 17. Spørgsmål 21 om sundhedsfremme er omformuleret og der er tilføjet et nyt
spørgsmål 26. De konkrete ændringer er beskrevet ved det enkelte spørgsmål.
Hovedparten af spørgsmålene er besvaret på en grad-skala gående fra 1 (Slet ikke) til 7 (I meget høj grad)
samt "ved ikke". Alle spørgsmål er stillet, så en høj score er positivt.
Medarbejdernes anonymitet sikres ved, at der på intet tidspunkt udleveres besvarelser fra enkeltpersoner
eller udarbejdes rapporter, hvor svar fra enkeltpersoner kan identificeres eller beregnes. Der udarbejdes
kun rapporter, hvor der indgår mindst fem besvarelser. Hvis der i rapporter på overliggende
organisationsniveauer indgår besvarelser, der ikke indgår i andre rapporter, skal der være minimum 3 af
disse besvarelser, før de indgår i en rapport.
I rapporten finder du følgende resultater, som hver især giver dig forskellige svar:
- Enhedens (arbejdspladsens) samlede resultater for Trivselsundersøgelsen 2023.
- Udviklingen i forhold til Trivselsundersøgelse 2021, hvis muligt.
- Overliggende enheders resultater, som kan bruges til at se, hvor enheden adskiller sig fra gennemsnittet.
Som tommelfingerregel for, hvornår en forskel kan betragtes som værende af betydning, er der anvendt
en grænse på +/- 0,35. Værdien 0,35 anvendes efter anbefaling fra bl.a. Det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø (NFA). Grænsen kan både anvendes til at vurdere, om der er forskel mellem enhedens
resultater og overordnede organisatoriske niveauer (fx forvaltningen eller hele Københavns Kommune),
og til at vurdere, om der er forskel mellem arbejdspladsens resultater og resultaterne fra 2021.
4
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
488
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0489.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Opfølgning
Trivselsundersøgelsen kan bruges som en del af det løbende, systematiske arbejdsmiljøarbejde – APV-
arbejdet, så det ikke bliver to uafhængige, parallelle forløb. Trivselsundersøgelsen og den efterfølgende
opfølgning bidrager til en kortlægning af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
Arbejdet med at udvikle arbejdsmiljøet på arbejdspladsen kræver ejerskab. Når medarbejderne involveres
i arbejdet med at vurdere og prioritere resultaterne, kan det skabe ejerskab og ansvarlighed i forhold til
de handlinger, som iværksættes. Inspiration til dialogen om opfølgningen på trivselsundersøgelsen findes
blandt andet på KKintra eller via forvaltningens HR-afdeling.
Konkrete eksempler på opfølgende spørgsmål til dialogen om undersøgelsen findes på Arbejdsmiljø
Københavns hjemmeside www.arbejdsmiljoe.kk.dk/trivselsundersoegelse. Fra denne hjemmeside kan
udgivelsen "Guide til en god trivselsundersøgelse" også downloades.
5
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
489
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0490.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Temaoversigt
Oversigten viser de gennemsnitlige scorer for temaerne i trivselsundersøgelsen, der kan beregnes
gennemsnit for. Resultatet for Fensmarkgade - Samlet er om muligt sammenlignet med enhedens resultat
i 2021 samt organisatoriske benchmarks. Evt. forvaltningsspecifikke spørgsmål indgår ikke i
temagennemsnit.
6,1
5,9
6,1
5,9
6,2
6,0
6,2
6,0
5,7
5,5
5,9
5,7
5,8
Indflydelse
5,4
5,7
5,4
5,9
6,0
6,0
5,8
5,6
5,8
6,1
6,0
5,7
Læring og udvikling
6,3
5,7
5,7
6,2
Håndtering af krav i arbejdet
5,6
6,1
5,8
4,8
Fysisk arbejdsmiljø
5,4
5,5
5,3
5,8
Sundhedsfremme
5,5
6,1
5,8
1
2
3
4
5
6
7
Fensmarkgade - Samlet 2023
Fensmarkgade - Samlet 2021
Trivsel og motivation
Indhold i arbejdet
Arbejdsfællesskaber
Nærmeste leder
Ledelsen
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (12-18) 2023
Borgercenter Børn og Unge - Udfører 2023
6
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
490
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0491.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Største positive og negative forskelle i forhold til Center
for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (12-18)
I figuren vises de op til 5 spørgsmål, som afviger mest positivt i forhold til det samlede resultat for Center
for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (12-18) (mørkeblå søjler), og de op til 5 spørgsmål, som afviger
mest negativt i forhold til det samlede resultat for Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (12-18)
(lyseblå søjler). Figuren viser differencen i score mellem enheden og Center for Udsatte og
Kriminalitetstruede Unge (12-18).
Hvis der ikke er fem spørgsmål, der afviger positivt ift. Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
(12-18), vises færre end fem søjler. Tilsvarende med de negative afvigelser.
6. Er der et godt samarbejde mellem din
egen gruppe/afdeling og de øvrige
grupper/afdelinger på arbejdspladsen?
2. Føler du dig motiveret og engageret i dit
arbejde?
0,5
0,2
10. Har du passende indflydelse på
forandringer på din arbejdsplads?
0,2
12. Bliver dit arbejde anerkendt og
påskønnet af din nærmeste leder?
0,2
18. Kan du bevare overblikket i det daglige
arbejde?
0,2
SOF14. Min nærmeste leder har fokus på at
drøfte og gøre brug af ny viden og metoder*
-0,5
7. Oplever du, at der tages et fælles
medansvar for at løse jeres kerneopgave?
-0,6
20. Er du tilfreds med arbejdsstedets fysiske
forhold og indretning?
-0,7
14. Har du tillid til de udmeldinger, som
kommer fra ledelsen?
-0,7
SOF7. Oplever du, at I som arbejdsplads er
gode til at tage ved lære af fejl?*
-3
-2
-1
-0,8
0
1
2
3
7
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
491
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0492.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Største positive og negative forskelle i forhold til historik
I figuren vises de op til 5 spørgsmål, som afviger mest positivt i forhold til enhedens resultat for 2021
(mørkeblå søjler), og de op til 5 spørgsmål, som afviger mest negativt i forhold til enhedens resultat for
2021 (lyseblå søjler). Figuren viser differencen i score mellem 2023 og 2021.
Hvis der ikke er fem spørgsmål, der afviger positivt ift. 2021, vises færre end fem søjler. Tilsvarende med
de negative afvigelser.
SOF2. Trives du med de organisatoriske
forandringer/omlægninger, der har været på
din arbejdsplads det seneste år?*
6. Er der et godt samarbejde mellem din
egen gruppe/afdeling og de øvrige
grupper/afdelinger på arbejdspladsen?
9. Har du passende indflydelse på
beslutninger vedrørende dit arbejde?
0,9
0,7
0,6
18. Kan du bevare overblikket i det daglige
arbejde?
19. Er du klædt på til at håndtere eventuelle
følelsesmæssigt belastende situationer i dit
arbejde?
SOF7. Oplever du, at I som arbejdsplads er
gode til at tage ved lære af fejl?*
0,5
0,5
-0,4
SOF13. Oplever du, at forslag fra de ansatte
bliver behandlet respektfuldt af ledelsen?*
-0,5
20. Er du tilfreds med arbejdsstedets fysiske
forhold og indretning?
-0,6
17. Har du tilstrækkelig mulighed for at lære
nyt gennem dit arbejde?
-0,6
SOF14. Min nærmeste leder har fokus på at
drøfte og gøre brug af ny viden og metoder*
-3
-2
-1
-0,8
0
1
2
3
8
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
492
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0493.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Tema: Trivsel og motivation
Temaet "Trivsel og motivation" måler den generelle tilfredshed, motivation og engagement i arbejdet.
Trivsel kan være et tegn på, at man oplever balance mellem kravene i arbejdet og egne ressourcer samt
gode muligheder for at udvikle sig.
Temagennemsnittet er beregnet som et samlet gennemsnit af alle besvarelser på spørgsmål 1 og
spørgsmål 2.
6,1
5,9
6,1
5,9
5,9
5,9
6,1
5,9
6,3
2. Føler du dig motiveret og engageret i dit
arbejde?
5,3
5,2
5,6
5,4
6,0
5,1
5,8
5,4
5,8
5,9
6,3
6,0
SOF4. Vil du anbefale andre at søge en
stilling på din arbejdsplads?*
1
2
3
4
5
5,7
5,8
6,1
5,9
6
7
Fensmarkgade - Samlet 2023
Fensmarkgade - Samlet 2021
6,0
6,1
6,0
TEMAGENNEMSNIT: Trivsel og motivation
1. Er du tilfreds med dit job som helhed, alt
taget i betragtning?
SOF1. Oplever du, at alle på arbejdspladsen
bliver behandlet ligeværdigt?*
SOF2. Trives du med de organisatoriske
forandringer/omlægninger, der har været på
din arbejdsplads det seneste år?*
SOF3. Er du stolt af din arbejdsplads?*
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (12-18) 2023
Borgercenter Børn og Unge - Udfører 2023
* Forvaltningsspecifikke spørgsmål er i figuren angivet med en (*). Spørgsmålene indgår ikke i temagennemsnittet.
9
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
493
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0494.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Tema: Indhold i arbejdet
Spørgsmålene i temaet "Indhold i arbejdet" måler, i hvor høj grad man oplever arbejdet som meningsfuldt
og er tilfreds med kvaliteten af arbejdet.
"Indhold i arbejdet" kan hænge sammen med oplevelsen af at yde en god arbejdsindsats og at kunne
bidrage engageret og tilfredsstillende til løsningen af kerneopgaven.
Temagennemsnittet er beregnet som et samlet gennemsnit af alle besvarelser på spørgsmål 3 og
spørgsmål 4.
6,2
6,0
6,2
6,0
6,3
3. Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?
6,0
6,2
6,1
6,2
6,0
6,1
5,9
5,8
5,9
6,0
5,8
5,6
5,9
5,9
5,6
4,9
SOF7. Oplever du, at I som arbejdsplads er
gode til at tage ved lære af fejl?*
1
2
3
4
5
5,3
5,7
5,4
6
7
Fensmarkgade - Samlet 2023
Fensmarkgade - Samlet 2021
TEMAGENNEMSNIT: Indhold i arbejdet
4. Er du tilfreds med kvaliteten af det
arbejde, du udfører?
SOF5. Min nærmeste leder understøtter mit
fokus på kerneopgaven og inddragelsen af
borgene i egen udvikling*
SOF6. Min nærmeste leder inspirerer til
ambition og gejst i forhold til udviklingen af
den sociale indsats til gavn for borgeren*
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (12-18) 2023
Borgercenter Børn og Unge - Udfører 2023
* Forvaltningsspecifikke spørgsmål er i figuren angivet med en (*). Spørgsmålene indgår ikke i temagennemsnittet.
10
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
494
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0495.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Tema: Arbejdsfællesskaber
Et arbejdsfællesskab er en gruppe af mennesker, der er afhængige af hinanden for at lykkes med deres
fælles kerneopgave.
Spørgsmålene i temaet måler, hvordan man oplever de arbejdsfællesskaber, man indgår i. Et stærkt
arbejdsfællesskab bygger på gode relationer, og er kendetegnet ved, at vi sammen bruger vores
ressourcer optimalt. Det fælles fokus i arbejdsfællesskaber er kerneopgaven. Det er med til at sikre den
faglige kvalitet, at alle kender den sammenhæng deres opgaver indgår i, og kender rammerne for at
udføre dem. Desuden er stærke arbejdsfællesskaber kendetegnet ved gensidig tillid, høj trivsel, tydelige
fælles forpligtelser og medansvar for opgaverne og arbejdsmiljøet til gavn for både ansatte og borgere.
Temagennemsnittet er beregnet som et samlet gennemsnit af alle besvarelser på spørgsmål 5, spørgsmål
6, spørgsmål 7 og spørgsmål 8.
5,7
5,5
5,9
5,7
5,6
5. Er der et tillidsfuldt samarbejde mellem
dig og dine kolleger?
5,3
6,1
6,0
6,3
5,6
5,8
5,5
5,2
5,4
5,8
5,6
5,6
5,8
5,9
5,9
5,5
5,6
5,9
5,7
1
2
3
4
5
6
7
Fensmarkgade - Samlet 2023
Fensmarkgade - Samlet 2021
TEMAGENNEMSNIT: Arbejdsfællesskaber
6. Er der et godt samarbejde mellem din
egen gruppe/afdeling og de øvrige
grupper/afdelinger på arbejdspladsen?
7. Oplever du, at der tages et fælles
medansvar for at løse jeres kerneopgave?
8. Taler I løbende om, hvordan I fagligt bedst
løser jeres opgaver?
SOF8. Oplever du, at du og dine kolleger
tager et fælles ansvar for hinandens trivsel
og arbejdsmiljø?*
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (12-18) 2023
Borgercenter Børn og Unge - Udfører 2023
* Forvaltningsspecifikke spørgsmål er i figuren angivet med en (*). Spørgsmålene indgår ikke i temagennemsnittet.
11
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
495
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0496.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Tema: Indflydelse
Spørgsmålene i temaet "Indflydelse" måler i hvor høj grad, man oplever at have passende indflydelse på
sit arbejde.
Indflydelse i arbejdet handler om, hvorvidt man har tilstrækkelige muligheder for at træffe beslutninger
omkring vigtige dele i udførelse af ens arbejdsopgaver. Hvis indflydelsen er passende, kan det bidrage til,
at man trives i arbejdet, men hvis indflydelsen er for lav kan det føre til frustration og dårlig trivsel i
arbejdet.
Temagennemsnittet er beregnet som et samlet gennemsnit af alle besvarelser på spørgsmål 9 og
spørgsmål 10.
5,8
TEMAGENNEMSNIT: Indflydelse
5,4
5,7
5,4
6,0
9. Har du passende indflydelse på
beslutninger vedrørende dit arbejde?
5,4
5,9
5,7
5,7
10. Har du passende indflydelse på
forandringer på din arbejdsplads?
5,4
5,5
5,2
6,3
6,1
6,1
5,9
1
2
3
4
5
6
7
Fensmarkgade - Samlet 2023
Fensmarkgade - Samlet 2021
SOF9. Min nærmeste leder opfordrer og giver
plads til, at jeg kan komme med nye ideer og
bedre løsninger til opgaveløsningen*
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (12-18) 2023
Borgercenter Børn og Unge - Udfører 2023
I spørgsmålene 9 og 10 er ordet ”passende” tilføjet. Spørgsmålene er tilpasset siden Trivselsundersøgelsen 2021, hvorfor der skal tages
et lille forbehold ved sammenligning af resultaterne.
* Forvaltningsspecifikke spørgsmål er i figuren angivet med en (*). Spørgsmålene indgår ikke i temagennemsnittet.
12
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
496
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0497.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Tema: Nærmeste leder
Spørgsmålene i temaet "Nærmeste leder" måler, i hvilken grad man oplever, at ens nærmeste leder
prioriterer trivsel på arbejdspladsen. Temaet måler desuden, hvordan medarbejderne oplever
anerkendelse og samarbejde i forhold til nærmeste leder.
Relationen til nærmeste leder har betydning for trivslen på arbejdspladsen og kan hænge sammen med
lederens mulighed for at støtte sine medarbejdere og organisere arbejdet.
Temagennemsnittet er beregnet som et samlet gennemsnit af alle besvarelser på spørgsmål 11, spørgsmål
12 og spørgsmål 13.
5,9
6,0
6,0
5,8
5,8
5,8
6,0
5,8
6,0
6,1
5,8
5,7
6,0
6,1
6,2
6,0
5,6
5,8
5,5
5,3
5,8
5,6
5,6
5,4
5,7
5,6
6,1
5,7
1
2
3
4
5
6
7
Fensmarkgade - Samlet 2023
Fensmarkgade - Samlet 2021
TEMAGENNEMSNIT: Nærmeste leder
11. Prioriterer din nærmeste leder trivslen på
arbejdspladsen højt?
12. Bliver dit arbejde anerkendt og
påskønnet af din nærmeste leder?
13. Har du et godt samarbejde med din
nærmeste leder?
SOF10. Min nærmeste leder følger løbende
op på, om de anvendte metoder og praksis
giver den ønskede effekt*
SOF11. Min nærmeste leder kommunikerer
mål og rammer på en måde, som giver
mening for mig, når jeg skal udføre mi...
SOF12. Hjælper din nærmeste leder med
løsning af konflikter, når det er nødvendigt?*
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (12-18) 2023
Borgercenter Børn og Unge - Udfører 2023
* Forvaltningsspecifikke spørgsmål er i figuren angivet med en (*). Spørgsmålene indgår ikke i temagennemsnittet.
13
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
497
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0498.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Tema: Ledelsen
Spørgsmålene i temaet "Ledelsen" måler, i hvilken grad man oplever tillid og tydelige forventninger i
relationen mellem medarbejdere og den overordnede ledelse på arbejdspladsen.
Tillid fra ledelsen kan have betydning for trivslen og kan styrke troen på egne evner. Gensidig tillid mellem
ledelsen og medarbejderne har betydning for trivslen og for løsningen af kerneopgaven på
arbejdspladsen.
Temagennemsnittet er beregnet som et samlet gennemsnit af alle besvarelser på spørgsmål 14, spørgsmål
15 og spørgsmål 16.
5,6
5,8
6,1
6,0
5,3
14. Har du tillid til de udmeldinger, som
kommer fra ledelsen?
5,7
6,0
5,8
6,1
6,1
6,2
6,1
5,6
5,6
6,1
6,1
5,5
SOF13. Oplever du, at forslag fra de ansatte
bliver behandlet respektfuldt af ledelsen?*
1
2
3
4
5
6,0
6,0
5,8
6
7
Fensmarkgade - Samlet 2023
Fensmarkgade - Samlet 2021
TEMAGENNEMSNIT: Ledelsen
15. Ved du, hvad der forventes af dig i dit
arbejde?
16. Oplever du, at ledelsen stoler på, at
medarbejderne gør et godt stykke arbejde?
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (12-18) 2023
Borgercenter Børn og Unge - Udfører 2023
* Forvaltningsspecifikke spørgsmål er i figuren angivet med en (*). Spørgsmålene indgår ikke i temagennemsnittet.
14
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
498
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0499.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Tema: Læring og udvikling
Spørgsmålet i temaet "Læring og udvikling" måler, om man oplever tilstrækkelige muligheder for at lære
nyt og udvikle sig på arbejdet.
Det kan have positiv betydning for trivslen, at man løbende kan udvikle sig, udnytte sine evner og at man
bliver udfordret i passende grad.
Temagennemsnittet er beregnet som et samlet gennemsnit af alle besvarelser på spørgsmål 17. Vær
opmærksom på, at temagennemsnittet kun indeholder et spørgsmål.
5,7
TEMAGENNEMSNIT: Læring og udvikling
6,3
5,7
5,7
5,7
17. Har du tilstrækkelig mulighed for at lære
nyt gennem dit arbejde?
6,3
5,7
5,7
5,1
SOF14. Min nærmeste leder har fokus på at
drøfte og gøre brug af ny viden og metoder*
1
2
3
4
5
5,9
5,6
5,6
6
7
Fensmarkgade - Samlet 2023
Fensmarkgade - Samlet 2021
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (12-18) 2023
Borgercenter Børn og Unge - Udfører 2023
I spørgsmål 17 er ordet ”tilstrækkelig” tilføjet, hvorfor spørgsmålene er tilpasset siden Trivselsundersøgelsen 2021, hvorfor der skal tages
et lille forbehold ved sammenligning af resultaterne.
* Forvaltningsspecifikke spørgsmål er i figuren angivet med en (*). Spørgsmålene indgår ikke i temagennemsnittet.
15
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
499
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0500.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
SOF15a. Har du haft en Medarbejderudviklingssamtale(MUS)
Gruppeudviklingssamtale(GRUS) eller en Ledelsesudviklingssamtale(LUS) inden for det
seneste år?*
Antal
svar
Ja
Nej
Ved ikke/ikke relevant
0%
0%
25%
50%
75%
100%
33%
67%
8
4
0
SOF15b. Har du en udviklingsplan?*
Antal
svar
Ja
Nej
Ved ikke/ikke relevant
0%
0%
25%
50%
75%
100%
25%
75%
9
3
0
16
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
500
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0501.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Tema: Håndtering af krav i arbejdet
Spørgsmålene i temaet "Håndtering af krav i arbejdet" måler i hvor høj grad, man oplever at kunne
håndtere mængde, tempo og sværhedsgrad af arbejdet. Den enkelte har forskelligt udgangspunkt for at
håndtere kravene i arbejdet. Forhold som tid, færdigheder og støtte har betydning for oplevelsen af at
kunne håndtere krav i arbejdet.
Mange arbejdsfunktioner har høje følelsesmæssige krav som et vilkår i arbejdet. Det er vigtigt, at man
føler sig klædt på til at tackle disse krav, da det ellers kan føre til overbelastning.
Temagennemsnittet er beregnet som et samlet gennemsnit af alle besvarelser på spørgsmål 18 og
spørgsmål 19.
6,2
TEMAGENNEMSNIT: Håndtering af krav i
arbejdet
5,6
6,1
5,8
6,4
18. Kan du bevare overblikket i det daglige
arbejde?
5,9
6,2
5,9
19. Er du klædt på til at håndtere eventuelle
følelsesmæssigt belastende situationer i dit
arbejde?
SOF16. Oplever du, at der mellem dig og din
nærmeste leder foregår en gensidig
forventningsafstemning af di...
SOF17. Jeg føler mig tilstrækkeligt klædt på
til at anvende de digitale redskaber, vi bruger
på min arbejdsplads*
SOF18. Jeg trives med de digitale redskaber
vi bruger i opgaveløsningen på min
arbejdsplads*
1
2
3
4
5
5,9
5,4
6,0
5,8
5,7
5,6
5,9
5,7
6,0
6,0
5,7
5,7
5,5
5,3
6
7
Fensmarkgade - Samlet 2023
Fensmarkgade - Samlet 2021
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (12-18) 2023
Borgercenter Børn og Unge - Udfører 2023
* Forvaltningsspecifikke spørgsmål er i figuren angivet med en (*). Spørgsmålene indgår ikke i temagennemsnittet.
17
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
501
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0502.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Tema: Fysisk arbejdsmiljø
Spørgsmålene i temaet "Fysisk arbejdsmiljø" måler, hvordan man oplever de fysiske forhold på
arbejdspladsen.
Et godt fysisk arbejdsmiljø kan være med til at understøtte løsningen af kerneopgaven samt at øge
trivslen. Gode fysiske rammer er vigtige for at mindske fysiske og psykiske belastninger, der kan være
forbundet med arbejdet.
Temagennemsnittet er beregnet som et samlet gennemsnit af alle besvarelser på spørgsmål 20. Vær
opmærksom på, at temagennemsnittet kun indeholder et spørgsmål.
4,8
TEMAGENNEMSNIT: Fysisk arbejdsmiljø
5,4
5,5
5,3
4,8
20. Er du tilfreds med arbejdsstedets fysiske
forhold og indretning?
1
2
3
4
5
5,4
5,5
5,3
6
7
Fensmarkgade - Samlet 2023
Fensmarkgade - Samlet 2021
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (12-18) 2023
Borgercenter Børn og Unge - Udfører 2023
18
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
502
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0503.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Tema: Sundhedsfremme
Spørgsmålene i temaet "Sundhedsfremme" måler, i hvor høj grad medarbejderne er tilfredse med
arbejdspladsens sundhedsfremmetilbud.
Sundhed kan forstås på mange måder. Det kan bl.a. handle om initiativer vedrørende kost, rygning,
alkohol og motion. Men sundhedsfremme kan også handle om tilbud, der eksempelvis forebygger stress.
Temagennemsnittet er beregnet som et samlet gennemsnit af alle besvarelser på spørgsmål 21. Vær
opmærksom på, at temagennemsnittet kun indeholder et spørgsmål.
5,8
TEMAGENNEMSNIT: Sundhedsfremme
5,5
6,1
5,8
5,8
21. Har du tilstrækkelige muligheder for at
træffe sunde valg, når du er på arbejde?
5,5
6,1
5,8
SOF19. Har du generelt en passende balance
mellem din arbejdsmængde og din
arbejdstid?*
1
2
3
4
5
5,5
5,1
5,7
5,3
6
7
Fensmarkgade - Samlet 2023
Fensmarkgade - Samlet 2021
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (12-18) 2023
Borgercenter Børn og Unge - Udfører 2023
Spørgsmål 21 om sundhedsfremme er omformuleret, så det nu i højere grad hænger sammen med kommunens sundhedsfremmepolitik.
Spørgsmålets formulering i 2021 var: ”Er du tilfreds med det, din arbejdsplads gør, for at fremme din sundhed på arbejdspladsen? Derfor
skal der tages et forbehold ved sammenligning af resultaterne.
* Forvaltningsspecifikke spørgsmål er i figuren angivet med en (*). Spørgsmålene indgår ikke i temagennemsnittet.
19
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
503
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0504.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Krænkende adfærd på arbejdspladsen
Trivselsundersøgelsens spørgsmål afdækker, om krænkende adfærd finder sted i forbindelse med
arbejdet i form af fysisk vold, trusler om vold, mobning eller chikane, seksuel chikane eller diskrimination.
I Trivselsundersøgelsen 2023 er definitionerne af krænkende adfærd blevet tilpasset. Desuden er der
tilføjet et separat spørgsmål omkring diskrimination: ”26. Har du inden for de seneste 12 måneder været
udsat for diskrimination i forbindelse med dit nuværende arbejde?”. Som konsekvens heraf, er ordet
”diskrimination” fjernet fra spørgsmål 24, der nu lyder som følger: ”24. Har du inden for de seneste 12
måneder været udsat for mobning eller chikane i forbindelse med dit nuværende arbejde?”
Krænkende adfærd kan have store konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt, at
krænkende adfærd altid bliver håndteret. Det er afgørende for arbejdspladsens overskud til at fokusere
på kerneopgaven, at krænkende adfærd ikke forekommer, og hvis det gør, at det så håndteres
hensigtsmæssigt.
Vi accepterer ikke vold, trusler og krænkende adfærd
Københavns Kommune accepterer ikke vold, trusler, seksuel chikane og mobning på arbejdspladsen. Alle
ansatte skal behandles med respekt og værdighed, og det skal være trygt og sikkert at gå på arbejde i
Københavns Kommune. Derfor skal der på alle niveauer i kommunen arbejdes fagligt, målrettet og
systematisk med at forebygge, at ansatte udsættes for vold, trusler, mobning, chikane, diskriminerende
handlinger eller seksuel chikane.
Kilde: "Københavns Kommunes politik og retningslinjer vedr. vold, trusler, chikane, seksuel chikane,
mobning mv. (krænkende adfærd) på arbejdspladsen” https://medarbejder.kk.dk/artikel/vold-trusler-
chikane-seksuel-chikane-mobning-mv-kraenkende-adfaerd
Her kan I få støtte
Hvis trivselsundersøgelsen viser, at krænkende adfærd forekommer, er det vigtigt, at der bliver reageret
hurtigt og effektivt fra både ledelse og medarbejderrepræsentanter.
Det skal være tydeligt for medarbejderne, hvor de kan få støtte. Det kan fx være fra den lokale leder,
tillids- og arbejdsmiljørepræsentant eller HR-medarbejdere i forvaltningen.
I Københavns Kommune er der altid hjælp at hente, hvis man har været udsat for krænkende adfærd.
Kontakt hotlinen i Tidlig Indsats/SYFO på tlf. 3366 5766 hos Arbejdsmiljø København.
Som leder kan det være vanskeligt at håndtere krænkende adfærd på arbejdspladsen og det kan være
nødvendigt at få professionel støtte. Arbejdsmiljø København tilbyder sparring til ledere på tlf. 3366 5766.
Ved arbejdsrelaterede hændelser, hvor der er behov for akut krisehjælp eller psykologisk bistand, har
Københavns Kommune også en ekstern leverandør hertil. Du kan finde mere om ordningen på
www.medarbejder.kk.dk – søg på ’akut krisehjælp’.
20
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
504
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0505.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Fysisk vold
Tabellen herunder viser, hvor mange, der har svaret, at de inden for de sidste 12 måneder har været udsat
for fysisk vold i forbindelse med deres nuværende arbejde.
Fysisk vold kan være angreb mod kroppen i form af spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med
genstande, bid, niv, krads, spyt, overfald, kvælningsforsøg og knivstik. Det er fysisk vold, uanset om
handlingen er udført uden intention om at skade personen.
Resultaterne er opdelt, så det er muligt at se, hvorvidt krænkelsen er udøvet af interne eller eksterne
personer. Intern omfatter kolleger, ledere og underordnede. Ekstern omfatter
borgere/brugere/pårørende samt eksterne samarbejdspartnere.
Bemærk, at det har været muligt både at angive krænkelser udøvet af interne og eksterne, hvorfor
summen af interne og eksterne kan overstige total antallet. Desuden er det ikke alle medarbejdere, som
har angivet fra hvem krænkelsen kommer, hvilket også kan skabe afvigelser mellem total antal og
summen af interne og eksterne krænkelser.
Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold i forbindelse med dit
nuværende arbejde?
Total
Antal 2021
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Af og til
En enkelt gang
Nej
Total
Total ja
1
0
0
3
1
9
14
5
Pct. 2021
7%
0%
0%
21%
7%
64%
100%
36%
Antal 2023
0
0
0
4
3
5
12
7
Pct. 2023
0%
0%
0%
33%
25%
42%
100%
58%
0
0%
6
100%
Intern
Antal 2023
0
0
0
0
0
Pct. 2023
0%
0%
0%
0%
0%
Ekstern
Antal 2023
0
0
0
4
2
Pct. 2023
0%
0%
0%
67%
33%
21
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
505
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0506.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Fysisk vold
Resultaterne herunder viser kun svar fra de personer, der har svaret, at de har været udsat for fysisk vold
inden for de sidste 12 måneder på deres nuværende arbejde. Antal svar i figuren kan afvige fra ”Total ja” i
tabellen på forrige side. Afvigelsen skyldes, at der er nogle, der ikke har svaret på spørgsmålet. Derudover
har det været muligt at afkrydse flere kategorier.
Hvis ja, fra hvem har du været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads?
Antal 2021
Kolleger
En leder
Underordnede
Borgere/Brugere/Pårørende
Eksterne samarbejdspartnere
Ønsker ikke at uddybe
0
0
0
4
0
1
Pct. 2021
0%
0%
0%
80%
0%
20%
Antal 2023
0
0
0
6
0
1
Pct. 2023
0%
0%
0%
86%
0%
14%
Hvis ja, hvor har den fysiske vold fundet sted?
Total
Antal
På din arbejdsplads
Uden for din arbejdsplads
7
0
Pct.
100%
0%
Antal
0
0
Intern
Pct.
0%
0%
Antal
6
0
Ekstern
Pct.
100%
0%
Øvrige opfølgende spørgsmål
Total
Antal Ja
Har du fortalt en leder, en tillids- eller
arbejdsmiljørepræsentant på arbejdspladsen om
problemet?
Er der gjort en indsats for, at der tages hånd om det
på arbejdspladsen?
Finder den fysiske vold stadig sted?
7
Pct. Ja
100%
Intern
Antal Ja
0
Pct. Ja
0%
Ekstern
Antal Ja
6
Pct. Ja
100%
5
1
71%
14%
0
0
0%
0%
4
1
67%
17%
22
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
506
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0507.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Trusler om vold
Tabellen herunder viser hvor mange, der har svaret, at de inden for de sidste 12 måneder har været udsat
for trusler om vold i forbindelse med deres nuværende arbejde.
Trusler om vold kan fremsættes mundtligt (”jeg ved, hvor du bor”) eller fx med kropssprog (en knyttet
næve) og kan også være rettet mod fx venner, familie eller ejendele. Det er trusler om vold, uanset om
handlingen er udført uden intention om at skade personen. Trusler om vold kan foregå fx i personlig
kontakt, på mail, SMS eller sociale medier.
Resultaterne er opdelt, så det er muligt at se, hvorvidt krænkelsen er udøvet af interne eller eksterne
personer. Intern omfatter kolleger, ledere og underordnede. Ekstern omfatter
borgere/brugere/pårørende samt eksterne samarbejdspartnere.
Bemærk, at det har været muligt både at angive krænkelser udøvet af interne og eksterne, hvorfor
summen af interne og eksterne kan overstige total antallet. Desuden er det ikke alle medarbejdere, som
har angivet fra hvem krænkelsen kommer, hvilket også kan skabe afvigelser mellem total antal og
summen af interne og eksterne krænkelser.
Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold i forbindelse med dit
nuværende arbejde?
Total
Antal 2021
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Af og til
En enkelt gang
Nej
Total
Total ja
1
3
2
3
0
5
14
9
Pct. 2021
7%
21%
14%
21%
0%
36%
100%
64%
Antal 2023
0
1
0
3
3
5
12
7
Pct. 2023
0%
8%
0%
25%
25%
42%
100%
58%
0
0%
6
100%
Intern
Antal 2023
0
0
0
0
0
Pct. 2023
0%
0%
0%
0%
0%
Ekstern
Antal 2023
0
1
0
2
3
Pct. 2023
0%
17%
0%
33%
50%
23
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
507
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0508.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Trusler om vold
Resultaterne herunder viser kun svar fra de personer, der har svaret, at de har været udsat for trusler om
vold inden for de sidste 12 måneder på arbejdspladsen. Antal svar kan afvige fra ”Total ja” i tabellen på
forrige side. Afvigelsen skyldes, at der er nogle, der ikke har svaret på spørgsmålet. Derudover har det
været muligt at afkrydse flere kategorier.
Hvis ja, fra hvem har du været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads?
Antal 2021
Kolleger
En leder
Underordnede
Borgere/Brugere/Pårørende
Eksterne samarbejdspartnere
Ønsker ikke at uddybe
0
0
0
8
0
1
Pct. 2021
0%
0%
0%
89%
0%
11%
Antal 2023
0
0
0
6
0
1
Pct. 2023
0%
0%
0%
86%
0%
14%
Hvis ja, hvor har truslerne om vold fundet sted?
Total
Antal
På din arbejdsplads
Uden for din arbejdsplads
På mail, SMS eller fx sociale medier
7
0
1
Pct.
100%
0%
14%
Antal
0
0
0
Intern
Pct.
0%
0%
0%
Antal
6
0
1
Ekstern
Pct.
100%
0%
17%
Øvrige opfølgende spørgsmål
Total
Antal Ja
Har du fortalt en leder, en tillids- eller
arbejdsmiljørepræsentant på arbejdspladsen om
problemet?
Er der gjort en indsats for, at der tages hånd om det
på arbejdspladsen?
Finder truslerne om vold stadig sted?
6
86%
0
0%
5
83%
Pct. Ja
Intern
Antal Ja
Pct. Ja
Ekstern
Antal Ja
Pct. Ja
5
1
71%
14%
0
0
0%
0%
4
1
67%
17%
24
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
508
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0509.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Mobning eller chikane
Tabellen herunder viser hvor mange, der har svaret, at de inden for de sidste 12 måneder har været udsat
for mobning eller chikane i forbindelse med deres nuværende arbejde.
Mobning er, når en person udsættes regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis
– for handlinger, som opfattes som sårende eller nedværdigende, og som personen oplever ikke at kunne
forsvare sig effektivt imod.
Chikane er, når en person udsættes for krænkende adfærd i form af ydmygelse, mistænkeliggørelse eller
forhånelse.
Det er mobning og chikane, også hvis handlingen er udført uden intention om at skade personen. Chikane
og mobning kan foregå fx i personlig kontakt, på mail, SMS eller sociale medier.
Resultaterne er opdelt, så det er muligt at se, hvorvidt krænkelsen er udøvet af interne eller eksterne
personer. Intern omfatter kolleger, ledere og underordnede. Ekstern omfatter
borgere/brugere/pårørende samt eksterne samarbejdspartnere.
Bemærk, at det har været muligt både at angive krænkelser udøvet af interne og eksterne, hvorfor
summen af interne og eksterne kan overstige total antallet. Desuden er det ikke alle medarbejdere, som
har angivet fra hvem krænkelsen kommer, hvilket også kan skabe afvigelser mellem total antal og
summen af interne og eksterne krænkelser.
Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for mobning eller chikane i forbindelse
med dit nuværende arbejde?
Total
Antal 2021
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Af og til
En enkelt gang
Nej
Total
Total ja
1
0
0
4
2
7
14
7
Pct. 2021
7%
0%
0%
29%
14%
50%
100%
50%
Antal 2023
0
1
0
0
0
11
12
1
Pct. 2023
0%
8%
0%
0%
0%
92%
100%
8%
0
0%
1
100%
Intern
Antal 2023
0
0
0
0
0
Pct. 2023
0%
0%
0%
0%
0%
Ekstern
Antal 2023
0
1
0
0
0
Pct. 2023
0%
100%
0%
0%
0%
* I 2021 lød spørgsmålet: "Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for mobning, chikane eller
diskriminerende adfærd i forbindelse med dit nuværende arbejde?". Ændringen bør være en del af tolkningen, når der
ses på udviklingen i forhold til 2021.
25
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
509
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0510.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Mobning eller chikane
Resultaterne herunder viser kun svar fra de personer, der har svaret, at de har været udsat for mobning
eller chikane inden for de sidste 12 måneder på arbejdspladsen. Antal svar i figuren kan afvige fra ”Total
ja” i tabellen på forrige side. Afvigelsen skyldes, at der er nogle, der ikke har svaret på spørgsmålet.
Derudover har det været muligt at afkrydse flere kategorier.
Hvis ja, fra hvem har du været udsat for mobning eller chikane på din arbejdsplads?
Antal 2021
Kolleger
En leder
Underordnede
Borgere/Brugere/Pårørende
Eksterne samarbejdspartnere
Ønsker ikke at uddybe
2
0
0
5
1
1
Pct. 2021
29%
0%
0%
71%
14%
14%
Antal 2023
0
0
0
1
0
0
Pct. 2023
0%
0%
0%
100%
0%
0%
Hvis ja, hvor har mobningen eller chikanen fundet sted?
Total
Antal
På din arbejdsplads
Uden for din arbejdsplads
På mail, SMS eller fx sociale medier
1
0
0
Pct.
100%
0%
0%
Antal
0
0
0
Intern
Pct.
0%
0%
0%
Antal
1
0
0
Ekstern
Pct.
100%
0%
0%
Øvrige opfølgende spørgsmål
Total
Antal Ja
Har du fortalt en leder, en tillids- eller
arbejdsmiljørepræsentant på arbejdspladsen om
problemet?
Er der gjort en indsats for, at der tages hånd om det
på arbejdspladsen?
Finder mobningen eller chikanen stadig sted?
1
100%
0
0%
1
100%
Pct. Ja
Intern
Antal Ja
Pct. Ja
Ekstern
Antal Ja
Pct. Ja
0
1
0%
100%
0
0
0%
0%
0
1
0%
100%
26
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
510
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0511.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Seksuel chikane
Tabellen herunder viser hvor mange, der har svaret, at de inden for de sidste 12 måneder har været udsat
for seksuel chikane i forbindelse med deres nuværende arbejde.
Seksuel chikane er krænkende adfærd af seksuel karakter, som fx uønsket seksuel opmærksomhed,
uønskede berøringer, uønskede verbale seksuelle opfordringer, sjofle kommentarer og upassende
vittigheder, uvedkommende snak om seksuelle emner, eller visning af pornografisk materiale. Det er
seksuel chikane, også hvis handlingen er udført uden intention om at skade personen. Seksuel chikane kan
både foregå fx i personlig kontakt, på mail, SMS eller sociale medier.
Resultaterne er opdelt, så det er muligt at se, hvorvidt krænkelsen er udøvet af interne eller eksterne
personer. Intern omfatter kolleger, ledere og underordnede. Ekstern omfatter
borgere/brugere/pårørende samt eksterne samarbejdspartnere.
Bemærk, at det har været muligt både at angive krænkelser udøvet af interne og eksterne, hvorfor
summen af interne og eksterne kan overstige total antallet. Desuden er det ikke alle medarbejdere, som
har angivet fra hvem krænkelsen kommer, hvilket også kan skabe afvigelser mellem total antal og
summen af interne og eksterne krænkelser.
Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for seksuel chikane i forbindelse med dit
nuværende arbejde?
Total
Antal 2021
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Af og til
En enkelt gang
Nej
Total
Total ja
0
0
0
2
0
12
14
2
Pct. 2021
0%
0%
0%
14%
0%
86%
100%
14%
Antal 2023
0
0
0
0
0
12
12
0
Pct. 2023
0%
0%
0%
0%
0%
100%
100%
0%
0
0%
0
0%
Intern
Antal 2023
0
0
0
0
0
Pct. 2023
0%
0%
0%
0%
0%
Ekstern
Antal 2023
0
0
0
0
0
Pct. 2023
0%
0%
0%
0%
0%
27
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
511
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0512.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Diskrimination
Tabellen herunder viser hvor mange, der har svaret, at de inden for de sidste 12 måneder har været udsat
for diskrimination i forbindelse med deres nuværende arbejde.
Diskrimination er når en person udsættes for krænkende adfærd, der nedvurderer personen, også hvis
handlingen er udført uden intention om at skade personen. Diskrimination er usaglig forskelsbehandling
baseret på for eksempel alder, køn, sprog, kultur, hudfarve, religion, politisk overbevisning, seksuel
orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, handicap eller funktionsnedsættelser. Diskrimination kan foregå fx i
personlig kontakt, på mail, SMS eller sociale medier.
Resultaterne er opdelt, så det er muligt at se, hvorvidt krænkelsen er udøvet af interne eller eksterne
personer. Intern omfatter kolleger, ledere og underordnede. Ekstern omfatter
borgere/brugere/pårørende samt eksterne samarbejdspartnere.
Bemærk, at det har været muligt både at angive krænkelser udøvet af interne og eksterne, hvorfor
summen af interne og eksterne kan overstige total antallet. Desuden er det ikke alle medarbejdere, som
har angivet fra hvem krænkelsen kommer, hvilket også kan skabe afvigelser mellem total antal og
summen af interne og eksterne krænkelser.
Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for diskrimination i forbindelse med dit
nuværende arbejde?*
Total
Antal 2023
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Af og til
En enkelt gang
Nej
Total
Total ja
0
0
0
1
0
11
12
1
Pct. 2023
0%
0%
0%
8%
0%
92%
100%
8%
0
0%
1
100%
Intern
Antal 2023
0
0
0
0
0
Pct. 2023
0%
0%
0%
0%
0%
Ekstern
Antal 2023
0
0
0
1
0
Pct. 2023
0%
0%
0%
100%
0%
*Spørgsmål 26 er nyt. I 2021 lød spørgsmål 24: "Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for mobning,
chikane eller diskriminerende adfærd i forbindelse med dit nuværende arbejde?". Nu er diskriminerende adfærd fjernet
fra spørgsmål 24, og der er formuleret et nyt spørgsmål 26, som kun handler om diskrimination.
28
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
512
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0513.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Diskrimination
Resultaterne herunder viser kun svar fra de personer, der har svaret, at de har været udsat for
diskrimination inden for de sidste 12 måneder på arbejdspladsen. Antal svar i figuren kan afvige fra ”Total
ja” i tabellen på forrige side. Afvigelsen skyldes, at der er nogle, der ikke har svaret på spørgsmålet.
Derudover har det været muligt at afkrydse flere kategorier. Resultater for "På hvilken baggrund er du
blevet diskrimineret?" vises først ved minimum 100 besvarelser.
Hvis ja, fra hvem har du været udsat for diskrimination på din arbejdsplads?
Antal 2023
Kolleger
En leder
Underordnede
Borgere/Brugere/Pårørende
Eksterne samarbejdspartnere
Ønsker ikke at uddybe
0
0
0
1
0
0
Pct. 2023
0%
0%
0%
100%
0%
0%
Hvis ja, hvor har diskriminationen fundet sted?
Total
Antal
På din arbejdsplads
Uden for din arbejdsplads
På mail, SMS eller fx sociale medier
1
0
0
Pct.
100%
0%
0%
Antal
0
0
0
Intern
Pct.
0%
0%
0%
Antal
1
0
0
Ekstern
Pct.
100%
0%
0%
Øvrige opfølgende spørgsmål
Total
Antal Ja
Har du fortalt en leder, en tillids- eller
arbejdsmiljørepræsentant på arbejdspladsen om
problemet?
Er der gjort en indsats for, at der tages hånd om det
på arbejdspladsen?
Finder diskriminationen stadig sted?
1
Pct. Ja
100%
Intern
Antal Ja
0
Pct. Ja
0%
Ekstern
Antal Ja
1
Pct. Ja
100%
0
0
0%
0%
0
0
0%
0%
0
0
0%
0%
29
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
513
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0514.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Temaet "Trivsel og motivation" sammenholdt med øvrige
temaer
Temaet "Trivsel og Motivation" er undersøgelsens hovedtema og giver en pejling af, hvordan
medarbejderne overordnet oplever arbejdet og arbejdsmiljøet og graden af deres egen motivation og
engagement i arbejdet.
I figuren ses enhedernes gennemsnit for temaet "Trivsel og motivation" sammenholdt med enhedernes
gennemsnit for de øvrige temaer i undersøgelsen. Antallet af spørgsmål i temaerne varierer, men hvert
tema vægter lige meget. Det betyder, at spørgsmålene i temaer med få spørgsmål vægter forholdsvis
mere i beregningen.
De grå firkanter i figuren viser underliggende enheder to organisatoriske niveauer under Fensmarkgade -
Samlet. De sorte linjer i figuren viser gennemsnittet for Københavns Kommune.
7
1
4
6
3
Trivsel og motivation
1. Fensmarkgade - Samlet
2. Center for Udsatte og
Kriminalitetstruede Unge
(12-18)
3. Borgercenter Børn og U
nge - Udfører
4. Fensmarksgade - Zohair
Øvrige enheder
4
2
5
3
3
4
5
Øvrige temaer
6
7
30
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
514
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0515.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Temaet "Trivsel og motivation" sammenholdt med temaet
"Nærmeste leder"
I figuren ses enhedernes gennemsnit for temaet "Trivsel og motivation" sammenholdt med enhedernes
gennemsnit for temaet "Nærmeste leder".
De grå firkanter i figuren viser underliggende enheder to organisatoriske niveauer under Fensmarkgade -
Samlet. De sorte linjer i figuren viser gennemsnittet for Københavns Kommune.
7
2
6
3
1
4
Trivsel og motivation
1. Fensmarkgade - Samlet
2. Center for Udsatte og
Kriminalitetstruede Unge
(12-18)
3. Borgercenter Børn og U
nge - Udfører
4. Fensmarksgade - Zohair
Øvrige enheder
4
5
3
3
4
5
Nærmeste leder
6
7
31
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
515
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0516.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Resultattabeller - svarfordeling
Ved
ikke
Antal
svar
1
2
3
4
5
6
7
Gns.
2023
Gns.
2021
Trivsel og motivation
1. Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i
betragtning?
2. Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde?
SOF1. Oplever du, at alle på arbejdspladsen bliver
behandlet ligeværdigt?*
SOF2. Trives du med de organisatoriske
forandringer/omlægninger, der har været på din
arbejdsplads det seneste år?*
SOF3. Er du stolt af din arbejdsplads?*
SOF4. Vil du anbefale andre at søge en stilling på din
arbejdsplads?*
0%
0%
12
12
8%
8%
0%
0%
0%
8%
17%
8%
0%
8%
25%
8%
50%
58%
0%
12
0%
0%
8%
0%
25%
17%
50%
0%
0%
0%
12
12
12
0%
0%
0%
8%
8%
8%
0%
0%
17%
8%
0%
8%
17%
8%
8%
8%
8%
17%
58%
75%
42%
6,1
5,9
6,3
5,3
5,9
5,9
6,0
5,2
6,0
5,8
5,7
5,1
5,9
5,8
Indhold i arbejdet
3. Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?
4. Er du tilfreds med kvaliteten af det arbejde, du udfører?
SOF5. Min nærmeste leder understøtter mit fokus på
kerneopgaven og inddragelsen af borgerne i egen
udvikling*
SOF6. Min nærmeste leder inspirerer til ambition og gejst i
forhold til udviklingen af den sociale indsats til gavn for
borgeren*
SOF7. Oplever du, at I som arbejdsplads er gode til at tage
ved lære af fejl?*
0%
12
8%
8%
0%
8%
8%
8%
58%
0%
0%
0%
12
12
12
0%
0%
8%
0%
0%
8%
8%
0%
0%
0%
0%
0%
8%
33%
0%
25%
17%
25%
58%
50%
58%
6,2
6,3
6,2
5,8
6,0
6,0
6,0
5,9
5,6
5,9
0%
12
8%
8%
8%
17%
8%
17%
33%
4,9
5,3
Arbejdsfællesskaber
5. Er der et tillidsfuldt samarbejde mellem dig og dine
kolleger?
6. Er der et godt samarbejde mellem din egen
gruppe/afdeling og de øvrige grupper/afdelinger på
arbejdspladsen?
7. Oplever du, at der tages et fælles medansvar for at løse
jeres kerneopgave?
8. Taler I løbende om, hvordan I fagligt bedst løser jeres
opgaver?
SOF8. Oplever du, at du og dine kolleger tager et fælles
ansvar for hinandens trivsel og arbejdsmiljø?*
0%
12
0%
0%
17%
0%
25%
25%
33%
5,7
5,6
5,5
5,3
20%
10
0%
0%
0%
0%
10%
50%
40%
6,3
5,6
0%
0%
0%
12
12
12
8%
0%
8%
0%
8%
0%
17%
8%
8%
0%
8%
0%
25%
8%
17%
17%
25%
33%
33%
42%
33%
5,2
5,6
5,5
5,4
5,8
5,6
Indflydelse
9. Har du passende indflydelse på beslutninger vedrørende
dit arbejde?
10. Har du passende indflydelse på forandringer på din
arbejdsplads?
SOF9. Min nærmeste leder opfordrer og giver plads til, at
jeg kan komme med nye ideer og bedre løsninger til
opgaveløsningen*
0%
0%
12
12
0%
17%
8%
0%
0%
0%
8%
0%
8%
8%
17%
17%
58%
58%
5,8
6,0
5,7
5,4
5,4
5,4
0%
12
8%
0%
0%
0%
8%
8%
75%
6,3
6,1
Nærmeste leder
11. Prioriterer din nærmeste leder trivslen på
arbejdspladsen højt?
12. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din
nærmeste leder?
9%
0%
11
12
0%
0%
9%
8%
0%
8%
9%
0%
18%
8%
9%
8%
55%
67%
5,9
5,8
6,0
6,0
5,8
6,1
32
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
516
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0517.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Ved
ikke
13. Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder?
SOF10. Min nærmeste leder følger løbende op på, om de
anvendte metoder og praksis giver den ønskede effekt*
SOF11. Min nærmeste leder kommunikerer mål og rammer
på en måde, som giver mening for mig, når jeg skal udføre
mine opgaver*
SOF12. Hjælper din nærmeste leder med løsning af
konflikter, når det er nødvendigt?*
0%
0%
9%
Antal
svar
12
11
1
0%
9%
2
8%
0%
3
0%
0%
4
8%
9%
5
8%
18%
6
17%
18%
7
58%
45%
Gns.
2023
6,0
5,6
Gns.
2021
6,1
5,8
0%
12
0%
8%
0%
0%
25%
25%
42%
5,8
5,6
12
0%
8%
17%
0%
8%
8%
58%
5,7
5,6
Ledelsen
14. Har du tillid til de udmeldinger, som kommer fra
ledelsen?
15. Ved du, hvad der forventes af dig i dit arbejde?
16. Oplever du, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør
et godt stykke arbejde?
SOF13. Oplever du, at forslag fra de ansatte bliver
behandlet respektfuldt af ledelsen?*
0%
0%
0%
0%
12
12
12
12
8%
0%
8%
8%
8%
0%
0%
8%
8%
0%
8%
0%
0%
8%
0%
0%
17%
25%
25%
25%
17%
17%
8%
8%
42%
50%
50%
50%
5,6
5,3
6,1
5,6
5,5
5,8
5,7
6,1
5,6
6,0
Læring og udvikling
17. Har du tilstrækkelig mulighed for at lære nyt gennem dit
arbejde?
SOF14. Min nærmeste leder har fokus på at drøfte og gøre
brug af ny viden og metoder*
0%
0%
12
12
0%
17%
8%
0%
0%
8%
8%
8%
25%
8%
17%
17%
42%
42%
5,7
5,7
5,1
6,3
6,3
5,9
Håndtering af krav i arbejdet
18. Kan du bevare overblikket i det daglige arbejde?
19. Er du klædt på til at håndtere eventuelle
følelsesmæssigt belastende situationer i dit arbejde?
SOF16. Oplever du, at der mellem dig og din nærmeste
leder foregår en gensidig forventningsafstemning af dine
arbejdsopgaver?*
SOF17. Jeg føler mig tilstrækkeligt klædt på til at anvende
de digitale redskaber, vi bruger på min arbejdsplads*
SOF18. Jeg trives med de digitale redskaber vi bruger i
opgaveløsningen på min arbejdsplads*
0%
0%
12
12
0%
8%
0%
0%
0%
0%
8%
0%
8%
25%
17%
8%
67%
58%
6,2
6,4
5,9
5,6
5,9
5,4
0%
12
8%
8%
0%
0%
8%
25%
50%
5,7
5,6
0%
0%
12
12
0%
8%
0%
0%
0%
0%
8%
8%
25%
17%
25%
25%
42%
42%
6,0
5,7
Fysisk arbejdsmiljø
20. Er du tilfreds med arbejdsstedets fysiske forhold og
indretning?
0%
12
17%
8%
8%
8%
0%
25%
33%
4,8
4,8
5,4
5,4
Sundhedsfremme
21. Har du tilstrækkelige muligheder for at træffe sunde
valg, når du er på arbejde?
SOF19. Har du generelt en passende balance mellem din
arbejdsmængde og din arbejdstid?*
0%
0%
12
12
0%
0%
8%
17%
0%
0%
0%
17%
25%
0%
25%
17%
42%
50%
5,8
5,8
5,5
5,5
5,5
5,1
33
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
517
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0518.png
Trivselsundersøgelsen / 2023
Fensmarkgade - Samlet
Resultattabeller - enheders resultater på temaer
Tabellen herunder viser enhederne med mere end 5 besvarelser i rapportens område med tilhørende
temascorer. Cellen med temascoren er farvet for at markere forskellen i score mellem enheden og
Borgercenter Børn og Unge - Udfører. Formålet er at vise forskelle, som kan siges at have betydning.
En positiv forskel på 0,35 eller derover er markeret med GRØN
En forskel mellem -0,35 og +0,35 er markeret med GUL
En negativ forskel på -0,35 eller mere er markeret med RØD
Værdien 0,35 anvendes af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i vurderingen af det
psykiske arbejdsmiljø.
Trivsel og motivation
Arbejdsfællesskaber
Læring og udvikling
Håndtering af krav i
Fysisk arbejdsmiljø
Opdeling et niveau under
Borgercenter Børn og Unge - Udfører
Center for Udsatte og
Kriminalitetstruede Unge (12-18)
Fensmarkgade - Samlet
Fensmarksgade - Zohair
742
190
12
12
5,9
6,1
6,1
6,1
6,0
6,2
6,2
6,2
5,7
5,9
5,7
5,7
5,4
5,7
5,8
5,8
5,8
6,0
5,9
5,9
6,0
6,1
5,6
5,6
5,7
5,7
5,7
5,7
5,8
6,1
6,2
6,2
5,3
5,5
4,8
4,8
5,8
6,1
5,8
5,8
34
Bilag 10.2 TU23 Fensmarkgade
Sundhedsfremme
Indhold i arbejdet
Nærmeste leder
Indflydelse
Antal svar
Ledelsen
arbejdet
518
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0519.png
BORGERCENTER BØRN OG UNGE
Ramboll
Bilag 10.3 BBUResultatrapport_2023_Undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd
Svarprocent: 53%
Antal besvarelser: 1.026
Borgercentre
519
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0520.png
INDLEDNING
l
BORGERCENTER BØRN OG UNGE
l
l
l
l
l
l
l
l
Bilag 10.3 BBUResultatrapport_2023_Undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd
Side 1 af 13
Borgercentre
520
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0521.png
RESULTATER SPØRGSMÅL 1 TIL 9, OMFANG
BORGERCENTER BØRN OG UNGE
I alt har 160 personer oplevet ét eller flere tilfælde af uønsket adfærd, svarende til 16% af respondenterne.
'Pct.' under 'Total' angiver, hvor stor en andel af deltagerne i denne rapport, som har oplevet en given type uønsket adfærd én eller flere gange. 'Antal' angiver, hvor
mange personer det svarer til. Hvis muligt sammenlignes der med resultaterne for 2022. Resultaterne er desuden opdelt på 'intern' og 'ekstern'. Intern omfatter kolleger,
ledere og underordnede. Ekstern omfatter borgere/brugere/pårørende samt eksterne samarbejdspartnere. Bemærk, at det har været muligt at afkrydse flere kategorier,
hvorfor antallet i de enkelte kategorier ikke altid summer til antallet, der har oplevet en given type uønsket adfærd. Ligeledes vil procenterne ikke altid summere til 100.
Total
Antal 2023
1. Uønskede seksuelle kommentarer om din krop, tøj
eller livsstil?
2. Uønskede seksuelle kommentarer om dig eller andre,
i en større gruppe/forsamling?
3. Uønskede e-mails eller beskeder på sociale medier
med seksuelt indhold?
4. Uønsket fysisk kontakt med seksuelle undertoner,
f.eks. klap, kys eller omfavnelse?
5. At nogen har vist dig uønskede pornografiske
billeder eller andre materialer med seksuelt indhold?
6. At nogen har fortalt historier med seksuelt indhold,
som var uønskede eller ubehagelige for dig?
7. At nogen har talt nedsættende om køn eller seksuel
orientering på en måde, som var uønsket eller
ubehageligt for dig?
8. At nogen har nedgjort dig på grund af dit køn eller din
seksuelle orientering?
9. At nogen har bedt om seksuelle tjenester til gengæld
for, at du fik en belønning?
68
Intern
Pct. 2023
7%
Ekstern
Antal 2023
31
Total 2022
Antal 2022
67
Antal 2023
44
Pct. 2023
65%
Pct. 2023
46%
Pct. 2022
6%
48
5%
31
65%
22
46%
56
5%
14
1%
7
50%
3
21%
8
1%
37
4%
28
76%
10
27%
29
3%
19
2%
6
32%
13
68%
20
2%
55
5%
33
60%
25
45%
48
5%
93
9%
65
70%
33
35%
109
10%
35
3%
23
66%
17
49%
40
4%
4
0%
2
50%
2
50%
1
0%
Bilag 10.3 BBUResultatrapport_2023_Undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd
Side 2 af 13
Borgercentre
521
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0522.png
RESULTATER SPØRGSMÅL 1 TIL 9, HYPPIGHED
BORGERCENTER BØRN OG UNGE
Nedenfor ser du en detaljeret oversigt over hyppigheden af de forskellige former for uønsket adfærd.
'Pct.' angiver, hvor stor en andel af deltagerne i denne rapport, som har oplevet en given type uønsket adfærd og hvor ofte; 'Aldrig', 'En gang', '2-5 gange', 'Mere end 5
gange'. 'Antal' angiver, hvor mange personer det svarer til. Kolonnen 'Total Ja' angiver, hvor mange der har oplevet en given type uønsket adfærd én eller flere gange.
Total Ja
Antal
1. Uønskede seksuelle kommentarer om din krop, tøj
eller livsstil?
2. Uønskede seksuelle kommentarer om dig eller andre
i en større gruppe eller forsamling?
3. Uønskede e-mails eller beskeder på sociale medier
med seksuelt indhold?
4. Uønsket fysisk kontakt med seksuelle undertoner,
f.eks. klap, kys eller omfavnelse?
5. At nogen har vist dig uønskede pornografiske
billeder eller andre materialer med seksuelt indhold?
6. At nogen har fortalt historier med seksuelt indhold,
som var uønskede eller ubehagelige for dig?
7. At nogen har talt nedsættende om køn eller seksuel
orientering på en måde, som var uønsket eller
ubehageligt for dig?
8. At nogen har nedgjort dig på grund af dit køn eller din
seksuelle orientering?
9. At nogen har bedt om seksuelle tjenester til gengæld
for, at du fik en belønning?
68
Aldrig
Antal
958
En gang
Pct.
93%
2-5 gange
Antal
14
Mere end 5 gange
Antal
24
Pct.
7%
Antal
30
Pct.
3%
Pct.
1%
Pct.
2%
48
5%
978
95%
13
1%
14
1%
21
2%
14
1%
1.012
99%
7
1%
5
0%
2
0%
37
4%
989
96%
19
2%
10
1%
8
1%
19
2%
1.007
98%
8
1%
10
1%
1
0%
55
5%
971
95%
17
2%
20
2%
18
2%
93
9%
933
91%
30
3%
33
3%
30
3%
35
3%
991
97%
16
2%
6
1%
13
1%
4
0%
1.022
100%
1
0%
1
0%
2
0%
Bilag 10.3 BBUResultatrapport_2023_Undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd
Side 3 af 13
Borgercentre
522
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0523.png
RESULTATER SPØRGSMÅL 1 TIL 9, FRA HVEM
BORGERCENTER BØRN OG UNGE
Nedenfor ser du en detaljeret oversigt over, hvem de forskellige former for uønsket adfærd kommer fra.
'Pct.' angiver, hvor stor en andel af de deltagere, som har oplevet en given type uønsket adfærd, der har angivet, at den kommer fra 'Kollegaer', 'En leder' osv. 'Antal'
angiver, hvor mange personer det svarer til. Bemærk, at det har været muligt at afkrydse flere kategorier ('Kollegaer', 'En leder' osv.), hvorfor antallet i de enkelte
kategorier ikke nødvendigvis summer til antal personer, som har oplevet en given type uønsket adfærd (kolonnen ’Antal svar’). Det betyder ligeledes, at procenterne
ikke altid summerer til 100.
Interne
Borgere/Brugere
/Pårørende
Antal
27
Eksterne
Eksterne
samarbejdspartn
ere/politikere
Antal
4
Kolleger
En leder
Underordnede
Ønsker ikke at
uddybe
Antal
1
Total Ja
1. Uønskede seksuelle kommentarer om din krop, tøj
eller livsstil?
2. Uønskede seksuelle kommentarer om dig eller andre,
i en større gruppe/forsamling?
3. Uønskede e-mails eller beskeder på sociale medier
med seksuelt indhold?
4. Uønsket fysisk kontakt med seksuelle undertoner,
f.eks. klap, kys eller omfavnelse?
5. At nogen har vist dig uønskede pornografiske
billeder eller andre materialer med seksuelt indhold?
6. At nogen har fortalt historier med seksuelt indhold,
som var uønskede eller ubehagelige for dig?
7. At nogen har talt nedsættende om køn eller seksuel
orientering på en måde, som var uønsket eller
ubehageligt for dig?
8. At nogen har nedgjort dig på grund af dit køn eller din
seksuelle orientering?
9. At nogen har bedt om seksuelle tjenester til gengæld
for, at du fik en belønning?
68
Antal
37
Pct.
54%
Antal
15
Pct.
22%
Antal
2
Pct.
3%
Pct.
40%
Pct.
6%
Pct.
1%
48
30
63%
9
19%
1
2%
20
42%
2
4%
0
0%
14
4
29%
3
21%
1
7%
2
14%
1
7%
4
29%
37
20
54%
9
24%
1
3%
10
27%
0
0%
0
0%
19
6
32%
0
0%
0
0%
13
68%
0
0%
1
5%
55
32
58%
1
2%
1
2%
25
45%
0
0%
2
4%
93
63
68%
13
14%
1
1%
32
34%
5
5%
5
5%
35
20
57%
10
29%
0
0%
15
43%
4
11%
0
0%
4
1
25%
2
50%
0
0%
2
50%
0
0%
0
0%
Bilag 10.3 BBUResultatrapport_2023_Undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd
Side 4 af 13
Borgercentre
523
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0524.png
RESULTATER SPØRGSMÅL 1 TIL 9
BORGERCENTER BØRN OG UNGE
Nedenstående er et nyt underspørgsmål til spørgsmål 2, som ikke var med i undersøgelsen i 2022. Formålet er at kunne skelne imellem, om man selv har været udsat
for en krænkelse, eller om man har oplevet, at andre har været udsat for en krænkelse.
2a. Var de uønskede seksuelle kommentarer om dig eller andre?
Antal
svar
Jeg har selv været udsat for uønskede seksuelle kommentarer i en større
gruppe eller forsamling
Jeg har oplevet, at andre har været udsat for uønskede seksuelle
kommentarer i en større gruppe eller forsamling.
0%
25%
50%
75%
58%
92%
100%
28
44
Bilag 10.3 BBUResultatrapport_2023_Undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd
Side 5 af 13
Borgercentre
524
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0525.png
RESULTATER SPØRGSMÅL 1 TIL 9, HANDLINGER
BORGERCENTER BØRN OG UNGE
Nedenfor ser du en oversigt over, hvorvidt der er talt med nogen og om der er fulgt op på den uønskede adfærd.
'Pct.' angiver, hvor stor en andel af de deltagere, som har oplevet en given type uønsket adfærd, der har svaret 'Ja' til de tre spørgsmål vedrørende opfølgning; om der
er talt med nogen, om der er taget hånd om hændelsen, og om den stadig finder sted. 'Antal' angiver, hvor mange personer det svarer til.
Har fortalt en leder, tillids- eller
arbejdsmiljørep. om problemet
Ja
Total Ja
1. Uønskede seksuelle kommentarer om din krop, tøj
eller livsstil?
2. Uønskede seksuelle kommentarer om dig eller andre,
i en større gruppe/forsamling?
3. Uønskede e-mails eller beskeder på sociale medier
med seksuelt indhold?
4. Uønsket fysisk kontakt med seksuelle undertoner,
f.eks. klap, kys eller omfavnelse?
5. At nogen har vist dig uønskede pornografiske
billeder eller andre materialer med seksuelt indhold?
6. At nogen har fortalt historier med seksuelt indhold,
som var uønskede eller ubehagelige for dig?
7. At nogen har talt nedsættende om køn eller seksuel
orientering på en måde, som var uønsket eller
ubehageligt for dig?
8. At nogen har nedgjort dig på grund af dit køn eller din
seksuelle orientering?
9. At nogen har bedt om seksuelle tjenester til gengæld
for, at du fik en belønning?
68
Er der gjort en indsats for, at der
tages hånd om det
Ja
Finder det stadig sted
Ja
Antal
28
Pct.
41%
Antal
23
Pct.
34%
Antal
27
Pct.
40%
48
25
52%
15
31%
29
60%
14
4
29%
5
36%
4
29%
37
16
43%
12
32%
12
32%
19
7
37%
6
32%
6
32%
55
17
31%
15
27%
25
45%
93
35
38%
31
33%
54
58%
35
15
43%
11
31%
18
51%
4
2
50%
2
50%
3
75%
Bilag 10.3 BBUResultatrapport_2023_Undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd
Side 6 af 13
Borgercentre
525
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0526.png
RESULTATER SPØRGSMÅL 10 OG 11
BORGERCENTER BØRN OG UNGE
10. Har du inden for de seneste 12 måneder selv opført dig på en måde, hvor du efterfølgende har tænkt, at det kunne blive opfattet som uønsket seksuel
opmærksomhed hos modparten?
Antal
svar
Ja, og det blev påtalt
Ja, jeg kan godt komme i tanke om én episode, der kan opfattes sådan
Ja, jeg kan godt komme i tanke om flere episoder, der kan opfattes sådan
Nej
Ved ikke
6%
0%
25%
50%
75%
100%
0%
2%
1%
91%
5
21
6
936
58
11. Ved du, hvor du kan henvende dig på din arbejdsplads, hvis du overværer eller udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed eller seksuelt krænkende
handlinger?
Antal
svar
Ja
Nej
0%
I undersøgelsen fra 2022 svarede 87% 'Ja' til spørgsmål 11.
7%
25%
50%
75%
100%
93%
956
70
Bilag 10.3 BBUResultatrapport_2023_Undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd
Side 7 af 13
Borgercentre
526
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0527.png
BAGGRUND - ALDER
BORGERCENTER BØRN OG UNGE
Her vises resultaterne opdelt på alder. I cellerne vises, hvor stor en andel af den pågældende gruppe, som har angivet "Ja".
'Antal svar' angiver hvor mange personer i den pågældende gruppe, som har svaret. Procenterne i tabellen angiver, hvor stor en andel af gruppen, som har oplevet en
given type uønsket adfærd. Af fortrolighedshensyn vises der kun resultater for en gruppe, såfremt der er 25 besvarelser i gruppen. Hvis der er færre end 25 besvarelser,
slås gruppen sammen med gruppen med næstfærrest besvarelser, til der opnås minimum 25 besvarelser i en 'Øvrige' kolonne. Hvis alle grupperne indeholder mindst 25
besvarelser, vil følgende intervaller vises; Under 30 år, 30-39 år, 40-49 år, 50-59 år, over 60 år. Der vises desuden kun resultater for en given type adfærd, hvis der er
minimum 5 personer, som har oplevet den pågældende type adfærd.
Denne rapport
Antal svar
1. Uønskede seksuelle kommentarer om din krop, tøj eller livsstil?
2. Uønskede seksuelle kommentarer om dig eller andre, i en større
gruppe/forsamling?
3. Uønskede e-mails eller beskeder på sociale medier med seksuelt
indhold?
4. Uønsket fysisk kontakt med seksuelle undertoner, f.eks. klap, kys eller
omfavnelse?
5. At nogen har vist dig uønskede pornografiske billeder eller andre
materialer med seksuelt indhold?
6. At nogen har fortalt historier med seksuelt indhold, som var uønskede
eller ubehagelige for dig?
7. At nogen har talt nedsættende om køn eller seksuel orientering på en
måde, som var uønsket eller ubehageligt for dig?
8. At nogen har nedgjort dig på grund af dit køn eller din seksuelle
orientering?
9. At nogen har bedt om seksuelle tjenester til gengæld for, at du fik en
belønning (f.eks. lønforhøjelse eller forfremmelse)?
Oplevet ét eller flere tilfælde af uønsket adfærd
10. Har du inden for de seneste 12 måneder selv opført dig på en måde,
hvor du efterfølgende har tænkt, at det kunne blive opfattet som uønsket
seksuel opmærksomhed hos modparten?
1.026
7%
5%
1%
4%
2%
5%
9%
3%
0%
16%
Under 30 år
107
12%
7%
2%
7%
5%
8%
13%
7%
-
23%
30-39 år
291
11%
8%
1%
7%
3%
7%
13%
6%
-
22%
40-49 år
318
4%
3%
1%
2%
0%
4%
7%
2%
-
12%
50-59 år
198
3%
4%
2%
2%
2%
5%
6%
1%
-
13%
Over 60 år
109
2%
1%
1%
0%
0%
2%
4%
1%
-
6%
3%
2%
3%
3%
5%
1%
Bilag 10.3 BBUResultatrapport_2023_Undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd
Side 8 af 13
Borgercentre
527
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0528.png
BAGGRUND - ANCIENNITET
BORGERCENTER BØRN OG UNGE
Her vises resultaterne opdelt på anciennitet. I cellerne vises, hvor stor en andel af den pågældende gruppe, som har angivet "Ja".
'Antal svar' angiver hvor mange personer i den pågældende gruppe, som har svaret. Procenterne i tabellen angiver, hvor stor en andel af gruppen, som har oplevet en
given type uønsket adfærd. Af fortrolighedshensyn vises der kun resultater for en gruppe, såfremt der er 25 besvarelser i gruppen. Hvis der er færre end 25 besvarelser,
slås gruppen sammen med gruppen med næstfærrest besvarelser, til der opnås minimum 25 besvarelser i en 'Øvrige' kolonne. Hvis alle grupperne indeholder mindst 25
besvarelser, vil følgende grupper vises; Under 1 år, 1-2 år 2-5 år, over 5 år. Der vises desuden kun resultater for en given type adfærd, hvis der er minimum 5 personer,
som har oplevet den pågældende type adfærd.
Denne rapport
Antal svar
1. Uønskede seksuelle kommentarer om din krop, tøj eller livsstil?
2. Uønskede seksuelle kommentarer om dig eller andre, i en større
gruppe/forsamling?
3. Uønskede e-mails eller beskeder på sociale medier med seksuelt
indhold?
4. Uønsket fysisk kontakt med seksuelle undertoner, f.eks. klap, kys eller
omfavnelse?
5. At nogen har vist dig uønskede pornografiske billeder eller andre
materialer med seksuelt indhold?
6. At nogen har fortalt historier med seksuelt indhold, som var uønskede
eller ubehagelige for dig?
7. At nogen har talt nedsættende om køn eller seksuel orientering på en
måde, som var uønsket eller ubehageligt for dig?
8. At nogen har nedgjort dig på grund af dit køn eller din seksuelle
orientering?
9. At nogen har bedt om seksuelle tjenester til gengæld for, at du fik en
belønning (f.eks. lønforhøjelse eller forfremmelse)?
Oplevet ét eller flere tilfælde af uønsket adfærd
10. Har du inden for de seneste 12 måneder selv opført dig på en måde,
hvor du efterfølgende har tænkt, at det kunne blive opfattet som uønsket
seksuel opmærksomhed hos modparten?
1.026
7%
5%
1%
4%
2%
5%
9%
3%
0%
16%
Under 1 år
107
9%
4%
0%
2%
1%
7%
10%
3%
-
16%
1-2 år
191
10%
7%
2%
7%
5%
10%
14%
6%
-
23%
3-4 år
169
11%
7%
1%
8%
2%
6%
11%
7%
-
23%
Over 5 år
553
3%
3%
2%
2%
1%
3%
6%
2%
-
11%
3%
3%
3%
4%
3%
Bilag 10.3 BBUResultatrapport_2023_Undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd
Side 9 af 13
Borgercentre
528
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0529.png
BAGGRUND - KØN
BORGERCENTER BØRN OG UNGE
Her vises resultaterne opdelt på køn. I cellerne vises, hvor stor en andel af den pågældende gruppe, som har angivet "Ja".
'Antal svar' angiver hvor mange personer i den pågældende gruppe, som har svaret. Procenterne i tabellen angiver, hvor stor en andel af gruppen, som har oplevet en
given type uønsket adfærd. Af fortrolighedshensyn vises der kun resultater for en gruppe, såfremt der er 25 besvarelser i gruppen. Hvis der er færre end 25 besvarelser,
vises udelukkende en total under kategorien Øvrige. Der vises desuden kun resultater for en given type adfærd, hvis der er minimum 5 personer, som har oplevet den
pågældende type adfærd.
Denne rapport
Antal svar
1. Uønskede seksuelle kommentarer om din krop, tøj eller livsstil?
2. Uønskede seksuelle kommentarer om dig eller andre, i en større
gruppe/forsamling?
3. Uønskede e-mails eller beskeder på sociale medier med seksuelt
indhold?
4. Uønsket fysisk kontakt med seksuelle undertoner, f.eks. klap, kys eller
omfavnelse?
5. At nogen har vist dig uønskede pornografiske billeder eller andre
materialer med seksuelt indhold?
6. At nogen har fortalt historier med seksuelt indhold, som var uønskede
eller ubehagelige for dig?
7. At nogen har talt nedsættende om køn eller seksuel orientering på en
måde, som var uønsket eller ubehageligt for dig?
8. At nogen har nedgjort dig på grund af dit køn eller din seksuelle
orientering?
9. At nogen har bedt om seksuelle tjenester til gengæld for, at du fik en
belønning (f.eks. lønforhøjelse eller forfremmelse)?
Oplevet ét eller flere tilfælde af uønsket adfærd
10. Har du inden for de seneste 12 måneder selv opført dig på en måde,
hvor du efterfølgende har tænkt, at det kunne blive opfattet som uønsket
seksuel opmærksomhed hos modparten?
1.026
7%
5%
1%
4%
2%
5%
9%
3%
0%
16%
Kvinde
751
6%
5%
2%
4%
2%
6%
9%
4%
-
16%
Mand
274
7%
5%
1%
4%
2%
5%
10%
3%
-
14%
3%
3%
5%
Bilag 10.3 BBUResultatrapport_2023_Undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd
Side 10 af 13
Borgercentre
529
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0530.png
BAGGRUND - FAST / LØST ANSAT
BORGERCENTER BØRN OG UNGE
Her vises resultaterne opdelt på løstansat og fastansat. I cellerne vises, hvor stor en andel af den pågældende gruppe, som har angivet "Ja".
Fastansatte: Omfatter månedslønnede ansatte, overenskomstansatte og tjenestemænd undtagen de ansættelsestyper, der er oplistet under ”løstansatte”.
Løstansatte: Omfatter timelønnede ansatte, vikarer, tilkaldevikarer, barselsvikarer, elever, ansatte i løntilskud, fritidsjob og ansatte i jobrotation.
'Antal svar' angiver hvor mange personer i den pågældende gruppe, som har svaret. Procenterne i tabellen angiver, hvor stor en andel af gruppen, som har oplevet en
given type uønsket adfærd.
Af fortrolighedshensyn vises der kun resultater for en gruppe, såfremt der er 25 besvarelser i gruppen. Hvis der er færre end 25 besvarelser, vises udelukkende en total
under kategorien Øvrige. Der vises desuden kun resultater for en given type adfærd, hvis der er minimum 5 personer, som har oplevet den pågældende type adfærd.
Denne rapport
Antal svar
1. Uønskede seksuelle kommentarer om din krop, tøj eller livsstil?
2. Uønskede seksuelle kommentarer om dig eller andre, i en større
gruppe/forsamling?
3. Uønskede e-mails eller beskeder på sociale medier med seksuelt
indhold?
4. Uønsket fysisk kontakt med seksuelle undertoner, f.eks. klap, kys eller
omfavnelse?
5. At nogen har vist dig uønskede pornografiske billeder eller andre
materialer med seksuelt indhold?
6. At nogen har fortalt historier med seksuelt indhold, som var uønskede
eller ubehagelige for dig?
7. At nogen har talt nedsættende om køn eller seksuel orientering på en
måde, som var uønsket eller ubehageligt for dig?
8. At nogen har nedgjort dig på grund af dit køn eller din seksuelle
orientering?
9. At nogen har bedt om seksuelle tjenester til gengæld for, at du fik en
belønning (f.eks. lønforhøjelse eller forfremmelse)?
Oplevet ét eller flere tilfælde af uønsket adfærd
10. Har du inden for de seneste 12 måneder selv opført dig på en måde,
hvor du efterfølgende har tænkt, at det kunne blive opfattet som uønsket
seksuel opmærksomhed hos modparten?
1.026
7%
5%
1%
4%
2%
5%
9%
3%
0%
16%
Fastansat
961
7%
5%
1%
4%
2%
5%
9%
3%
-
16%
Løstansat
59
7%
5%
0%
5%
2%
5%
8%
3%
-
15%
3%
3%
2%
Bilag 10.3 BBUResultatrapport_2023_Undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd
Side 11 af 13
Borgercentre
530
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0531.png
BAGGRUND - FAGGRUPPE
BORGERCENTER BØRN OG UNGE
Her vises resultaterne opdelt på faggruppe. I cellerne vises, hvor stor en andel af den pågældende gruppe, som har angivet "Ja".
'Antal svar' angiver hvor mange personer i den pågældende gruppe, som har svaret. Procenterne i tabellen angiver, hvor stor en andel af gruppen, som har oplevet en
given type uønsket adfærd. Data rummer mulighed for at vise over 20 forskellige faggrupper. Af fortrolighedshensyn vises der kun resultater for en gruppe, såfremt der
er 25 besvarelser i gruppen. Hvis der er færre end 25 besvarelser, slås gruppen sammen med gruppen med næstfærrest besvarelser, til der opnås minimum 25
besvarelser i en 'Øvrige' kolonne. Der vises desuden kun resultater for en given type adfærd, hvis der er minimum 5 personer, som har oplevet den pågældende type
adfærd.
Denne rapport
Antal svar
1. Uønskede seksuelle kommentarer om din krop, tøj eller livsstil?
2. Uønskede seksuelle kommentarer om dig eller andre, i en større gruppe/forsamling?
3. Uønskede e-mails eller beskeder på sociale medier med seksuelt indhold?
4. Uønsket fysisk kontakt med seksuelle undertoner, f.eks. klap, kys eller omfavnelse?
5. At nogen har vist dig uønskede pornografiske billeder eller andre materialer med seksuelt indhold?
6. At nogen har fortalt historier med seksuelt indhold, som var uønskede eller ubehagelige for dig?
7. At nogen har talt nedsættende om køn eller seksuel orientering på en måde, som var uønsket eller
ubehageligt for dig?
8. At nogen har nedgjort dig på grund af dit køn eller din seksuelle orientering?
9. At nogen har bedt om seksuelle tjenester til gengæld for, at du fik en belønning (f.eks. lønforhøjelse
eller forfremmelse)?
Oplevet ét eller flere tilfælde af uønsket adfærd
10. Har du inden for de seneste 12 måneder selv opført dig på en måde, hvor du efterfølgende har
tænkt, at det kunne blive opfattet som uønsket seksuel opmærksomhed hos modparten?
1.026
7%
5%
1%
4%
2%
5%
9%
3%
0%
16%
3%
Administratio
n og IT (HK)
83
2%
4%
1%
1%
1%
2%
6%
1%
-
10%
0%
Akademikere
152
4%
4%
0%
4%
1%
5%
5%
3%
-
13%
1%
Chefer og
ledere
84
0%
2%
0%
0%
1%
4%
2%
0%
-
6%
2%
Lærere m.fl. i
folkesk. og
spec.underv.
31
19%
10%
3%
13%
13%
19%
26%
10%
-
29%
6%
Bilag 10.3 BBUResultatrapport_2023_Undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd
Side 12 af 13
Borgercentre
531
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0532.png
BAGGRUND - FAGGRUPPE
BORGERCENTER BØRN OG UNGE
Denne rapport
Omsorgs-,
pæd.medhj.
samt pæd.
ass.
70
19%
9%
1%
7%
4%
7%
19%
7%
-
31%
4%
Socialpædago
ger
287
8%
7%
3%
5%
2%
7%
14%
5%
-
19%
5%
Socialrådg. og
socialformidle
re
262
5%
2%
1%
2%
1%
3%
5%
2%
-
13%
3%
Øvrige
Antal svar
1. Uønskede seksuelle kommentarer om din krop, tøj eller livsstil?
2. Uønskede seksuelle kommentarer om dig eller andre, i en større gruppe/forsamling?
3. Uønskede e-mails eller beskeder på sociale medier med seksuelt indhold?
4. Uønsket fysisk kontakt med seksuelle undertoner, f.eks. klap, kys eller omfavnelse?
5. At nogen har vist dig uønskede pornografiske billeder eller andre materialer med seksuelt indhold?
6. At nogen har fortalt historier med seksuelt indhold, som var uønskede eller ubehagelige for dig?
7. At nogen har talt nedsættende om køn eller seksuel orientering på en måde, som var uønsket eller
ubehageligt for dig?
8. At nogen har nedgjort dig på grund af dit køn eller din seksuelle orientering?
9. At nogen har bedt om seksuelle tjenester til gengæld for, at du fik en belønning (f.eks. lønforhøjelse
eller forfremmelse)?
Oplevet ét eller flere tilfælde af uønsket adfærd
10. Har du inden for de seneste 12 måneder selv opført dig på en måde, hvor du efterfølgende har
tænkt, at det kunne blive opfattet som uønsket seksuel opmærksomhed hos modparten?
1.026
7%
5%
1%
4%
2%
5%
9%
3%
0%
16%
3%
50
6%
6%
0%
6%
2%
4%
6%
2%
-
12%
4%
Bilag 10.3 BBUResultatrapport_2023_Undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd
Side 13 af 13
Borgercentre
532
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0533.png
KØBENHAVNS KOMMUNE
CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE (12-18)
NEXUS
Strategisk rapport
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
533
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Indhold
Del 1
Forord
Indledning
Temaoversigt
Største positive og negative forskelle i forhold til
organisatorisk benchmark
Del 2
Plotdiagram af Trivsel og motivation
Svarfordeling
Enheders resultater på temaer
Største positive og negative forskelle i forhold til
historik
Undersøgelsens temaer
Krænkende adfærd
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
534
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Forord
Kære meda rbejdere og l edere
Nu er Tri vs elsundersøgelsen 2023 gennemført, og resultaterne ligger klar. Tak for jeres sva r. De er med til at danne et godt billede af, hvad der fungerer, og hvor det er, at vi sammen skal s ætte ind og
øge tri vs l en på arbejdspladserne i SOF. God trivsel er afgørende for, at vi kan l ykkes med at gøre en forskel for de borgere, vi hjælper.
Tri vs elsundersøgelsen udgør en vi gtig temperaturmåling, men den gør kun en forskel, hvis der bliver arbejdet aktivt med den e fterfølgende. Denne ra pport giver jer et godt grundlag for a t tale sammen
om, hva d der er vi gtigt for a t trives med a t gå på a rbejde, hvad der fungerer godt og hvad der s kal til for at øge arbejdsglæden. Noget kan være s vært a t s nakke om, men det bliver det ikke mindre
vi gti gt a f. Snarere tværti mod. Sammen s kal I over de næste par måneder s nakke om, hvordan I holder fast i det gode og finder l øsninger på de udfordringer, der er på jeres arbejdsplads.
Der er i ngen arbejdspladser i SOF, der er ens. Derfor vi l det også være forskelligt fra sted ti l sted, hvordan I vi l a rbejde med resultaterne. Jeg håber dog, at I alle vi l deltage aktivt og konstruktivt i a t
bruge resultaterne fra Tri vselsundersøgelsen ti l at gøre jeres arbejdsplads endnu bedre til gavn for både jer som ansatte og de borgere, som vi gerne vi l gøre en forskel for.
Jeg gl æder mi g ti l at dykke ned i resultaterne og blive klogere på, hvad vi s om forvaltning gør ri gtigt, og hvad vi s kal arbejde med i den kommende tid for a t øge tri vslen i SOF.
Venl ig hilsen
Mi kkel Boje
Admi nistrerende direktør
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
535
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Indledning
Formål
Formå let med trivs elsundersøgelsen er a t bevare og styrke tri vslen blandt de ansatte i Københavns Kommune og bidrage til, a t kommunen er en a ttraktiv og effektiv a rbejdsplads.
Tri vs elsundersøgelse 2023 s kal give et billede af de ansattes vurdering af forholdene på a rbejdspladserne og være et udgangspunkt for en fremadrettet dialog.
Res ultatet af undersøgelsen for Nexus er sammenfattet i denne rapport. Rapporten er med til a t give enheden mulighed for at i dentificere styrker, og hvor der er plads til forbedringer. Hvis det er
mul i gt, sammenlignes med resultaterne fra 2021.
Om undersøgelsen
Tri vs elsundersøgelsen er gennemført i perioden 1. ma rts 2023 ti l 21. marts 2023.
I a l t har 47 medarbejdere modtaget et spørgeskema, og af disse har 26 va lgt at sva re. Nexus har således opnået en s varprocent på 55%.
Tri vs elsundersøgelsen består a f et fæl les s pørgeskema med 26 s pørgsmål for Københavns Kommune suppleret med et antal forva ltningsspecifikke spørgsmål. Kun spørgsmål fra det fælles spørgeskema
for Københavns Kommune indgår i beregningen af temagennemsnit. De forvaltningsspecifikke spørgsmål indgår altså ikke i temage nnemsnittene. Fælles spørgsmål er nummereret 1, 2 mv.
Forva l tningsspecifikke spørgsmål er a ngivet med forkortelsen for forvaltningen og herefter et nummer.
Der er få ændringer til den fælles spørgeramme fra 2021. Der er foretaget mindre sproglige ændringer i s pørgsmål 9, 10 og 17. Spørgs mål 21 om s undhedsfremme er omformuleret og der er ti lføjet et
nyt s pørgs mål 26. De konkrete ændringer er beskrevet ved det enkelte spørgsmål.
Hovedparten af spørgsmålene er besvaret på en grad-skala gående fra 1 (Slet i kke) ti l 7 (I meget høj grad) samt "ved i kke". Al le spørgsmål er s tillet, så en høj s core er positivt.
Meda rbejdernes anonymitet s ikres ved, a t der på intet ti dspunkt udleveres besvarelser fra enkeltpersoner eller udarbejdes rap porter, hvor svar fra enkeltpersoner kan i dentificeres eller beregnes. Der
uda rbejdes kun ra pporter, hvor der i ndgår mindst fem besvarelser. Hvis der i ra pporter på overliggende organisationsniveauer indgår besvarelser, der i kke indgår i andre ra pporter, skal der være
mi ni mum 3 a f disse besvarelser, før de indgår i en rapport.
I ra pporten finder du føl gende resultater, s om hver i sær giver dig forskellige svar:
- Enhedens (arbejdspladsens) samlede resultater for Tri vselsundersøgelsen 2023.
- Udvi kl ingen i forhold ti l Trivselsundersøgelse 2021, hvi s muligt.
- Overl i ggende enheders resultater, s om kan bruges til a t se, hvor enheden adskiller s ig fra gennemsnittet.
Som tommelfingerregel for, hvornår en forskel kan betragtes som værende af betydning, er der anvendt en grænse på +/ - 0,35. Værdi en 0,35 a nvendes efter anbefaling fra bl.a. Det Nationale
Fors kningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Grænsen kan både anvendes til at vurdere, om der er forskel mellem enhedens resultater og overordnede organisatoriske niveauer (fx forva ltningen eller hele
Københavns Kommune), og til a t vurdere, om der er forskel mellem arbejdspladsens resultater og resultaterne fra 2021.
Opfølgning
Tri vs elsundersøgelsen kan bruges som en del a f det l øbende, sys tematiske arbejdsmiljøarbejde
–
APV-a rbejdet, så det ikke bliver to uafhængige, parallelle forløb. Tri vselsundersøgelsen og den
efterføl gende opfølgning bidrager til en kortlægning af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
Arbejdet med a t udvikle arbejdsmiljøet på a rbejdspladsen kræver ejerskab. Når medarbejderne i nvolveres i a rbejdet med at vurd ere og prioritere resultaterne, kan det skabe ejerskab og ansva rlighed i
forhol d til de handlinger, s om iværksættes. Inspiration til dialogen om opfølgningen på tri vselsundersøgelsen findes blandt a ndet på KKintra eller vi a forva ltningens HR-afdeling.
Konkrete eksempler på opfølgende s pørgsmål til dialogen om undersøgelsen findes på Arbejdsmiljø Københavns hjemmeside www.arbejdsmiljoe.kk.dk/trivselsundersoegelse. Fra denne hjemmeside
ka n udgivelsen "Guide til en god tri vselsundersøgelse" også downloades.
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
536
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0537.png
Temaoversigt
Overs i gten vi ser de gennemsnitlige scorer for temaerne i trivselsundersøgelsen, der kan beregnes gennemsnit for. Resultatet f or Nexus er om muligt sammenlignet med enhedens resultat i 2021 s amt
orga nisatoriske benchmarks. Evt. forva ltningsspecifikke spørgsmål indgår i kke i temagennemsnit.
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
537
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0538.png
Største positive og negative forskelle i forhold til Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (12-18)
I fi guren vises de op ti l 5 s pørgsmål, som a fvi ger mest positivt i forhold til det samlede resultat for Center for Udsatte og Kri minalitetstruede Unge (12-18) (mørkeblå s øjler), og de op til 5 s pørgsmål, som
a fvi ger mest negativt i forhold til det samlede resultat for Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (12-18) (lyseblå s øjler). Figuren vi ser differencen i s core mellem enheden og Center for Udsatte
og Kri mi nalitetstruede Unge (12-18).
Hvi s der i kke er fem spørgsmål, der afviger positivt i ft. Center for Udsatte og Kri minalitetstruede Unge (12-18), vises færre end fem s øjler. Tilsvarende med de negative afvigelser.
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
538
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0539.png
Største positive og negative forskelle i forhold til historik
I fi guren vises de op til 5 s pørgsmål, som a fvi ger mest positivt i forhold til enhedens resultat for 2021 (mørkeblå s øjler), og de op til 5 s pørgsmål, s om afviger mest negativt i forhold til enhedens resultat
for 2021 (l ys eblå søjler). Figuren viser differencen i score mellem 2023 og 2021.
Hvi s der i kke er fem spørgsmål, der afviger positivt i ft. 2021, vi s es færre end fem søjler. Tilsvarende med de negative a fvi gelser.
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
539
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0540.png
Tema: Trivsel og motivation
Tema et "Trivs el og motivation" måler den generelle tilfredshed, motivation og engagement i arbejdet.
Tri vs el kan være et tegn på, at man oplever balance mellem kravene i arbejdet og egne ressourcer samt gode muligheder for a t udvikle sig.
Tema gennemsnittet er beregnet som et samlet gennemsnit af alle besvarelser på s pørgsmål 1 og s pørgsmål 2.
* Forvaltningsspecifikke spørgsmål er i figuren angivet med en (*). Spørgsmålene indgår ikke i temagennemsnittet.
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
540
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0541.png
Tema: Indhold i arbejdet
Spørgs målene i temaet "Indhold i arbejdet" måler, i hvor høj gra d man oplever a rbejdet s om meningsfuldt og er tilfreds med kvaliteten af arbejdet.
"Indhold i arbejdet" kan hænge sammen med oplevelsen af at yde en god arbejdsindsats og at kunne bidrage engageret og tilfredsstillende til løsningen af kerneopgaven.
Tema gennemsnittet er beregnet som et samlet gennemsnit af alle besvarelser på s pørgsmål 3 og s pørgsmål 4.
* Forvaltningsspecifikke spørgsmål er i figuren angivet med en (*). Spørgsmålene indgår ikke i temagennemsnittet.
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
541
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0542.png
Tema: Arbejdsfællesskaber
Et a rbejdsfællesskab er en gruppe a f mennesker, der er a fhængige af hinanden for a t lykkes med deres fælles kerneopgave.
Spørgs målene i temaet måler, hvordan man oplever de arbejdsfællesskaber, man indgår i . Et s tærkt arbejdsfællesskab bygger på gode relationer, og er kendetegnet ved, a t vi sammen bruger vores
res sourcer optimalt. Det fælles fokus i a rbejdsfællesskaber er kerneopgaven. Det er med til at sikre den faglige kva litet, a t alle kender den sammenhæng deres opgaver i ndgår i , og kender ra mmerne for
a t udføre dem. Desuden er s tærke arbejdsfællesskaber kendetegnet ved gensidig ti llid, høj trivs el, tydelige fæl les forpligtel ser og medansva r for opgaverne og arbejdsmiljøet til gavn for både ansatte og
borgere.
Tema gennemsnittet er beregnet som et samlet gennemsnit af alle besvarelser på s pørgsmål 5, s pørgsmål 6, s pørgsmål 7 og spørgs mål 8.
* Forvaltningsspecifikke spørgsmål er i figuren angivet med en (*). Spørgsmålene indgår ikke i temagennemsnittet.
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
542
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0543.png
Tema: Indflydelse
Spørgs målene i temaet "Indflydelse" måler i hvor høj grad, man oplever at have passende indflydelse på sit arbejde.
Indflydelse i arbejdet handler om, hvorvidt man har tilstrækkelige muligheder for a t træffe beslutninger omkring vi gtige dele i udførelse af ens arbejdsopgaver. Hvis i ndflydelsen er passende, kan det
bi drage til, a t man tri ves i a rbejdet, men hvis indflydelsen er for lav kan det føre til frustration og dårlig trivsel i arbe jdet.
Tema gennemsnittet er beregnet som et samlet gennemsnit af alle besvarelser på s pørgsmål 9 og s pørgsmål 10.
I spørgsmålene 9 og 10 er ordet ”passende” tilføjet. Spørgsmålene er tilpasset siden Trivselsundersøgelsen 2021, hvorfor der
skal tages et lille forbehold ved sammenligning af resultaterne.
* Forvaltningsspecifikke spørgsmål er i figuren angivet med en (*). Spørgsmålene indgår ikke i temagennemsnittet.
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
543
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0544.png
Tema: Nærmeste leder
Spørgs målene i temaet "Nærmeste leder" måler, i hvilken grad man oplever, a t ens nærmeste l eder prioriterer tri vsel på a rbejdspladsen. Temaet måler desuden, hvordan medarbejderne oplever
a nerkendelse og samarbejde i forhold til nærmeste leder.
Rel ationen til nærmeste leder har betydning for tri vslen på a rbejdspladsen og kan hænge sammen med lederens mulighed for at s tøtte sine medarbejdere og organisere arbejdet.
Tema gennemsnittet er beregnet som et samlet gennemsnit af alle besvarelser på s pørgsmål 11, s pørgsmål 12 og s pørgsmål 13.
* Forvaltningsspecifikke spørgsmål er i figuren angivet med en (*). Spørgsmålene indgår ikke i temagennemsnittet.
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
544
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0545.png
Tema: Ledelsen
Spørgs målene i temaet "Ledelsen" måler, i hvilken grad man oplever tillid og tydelige forventninger i relationen mellem medarbejdere og den overordnede ledelse på arbejdspladsen.
Ti l lid fra ledelsen kan have betydning for tri vslen og kan s tyrke troen på egne evner. Gensidig tillid mellem l edelsen og medarbejderne har betydning for tri vslen og for l øsningen af kerneopgaven på
a rbejdspladsen.
Tema gennemsnittet er beregnet som et samlet gennemsnit af alle besvarelser på s pørgsmål 14, s pørgsmål 15 og s pørgsmål 16.
* Forvaltningsspecifikke spørgsmål er i figuren angivet med en (*). Spørgsmålene indgår ikke i temagennemsnittet.
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
545
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0546.png
Tema: Læring og udvikling
Spørgs målet i temaet "Læri ng og udvikling" måler, om man oplever tilstrækkelige muligheder for at l ære nyt og udvikle sig på arbejdet.
Det ka n have positiv betydning for tri vslen, at man l øbende kan udvikle sig, udnytte sine evner og at man bliver udfordret i passende grad.
Tema gennemsnittet er beregnet som et samlet gennemsnit af alle besvarelser på s pørgsmål 17. Vær opmærksom på, at temagennemsnittet kun indeholder et spørgsmål.
I spørgsmål 17 er ordet ”tilstrækkelig” tilføjet, hvorfor spørgsmålene er tilpasset siden Trivselsundersøgelsen 2021, hvorfor
der skal tages et lille forbehold ved sammenligning af resultaterne.
* Forvaltningsspecifikke spørgsmål er i figuren angivet med en (*). Spørgsmålene indgår ikke i temagennemsnittet.
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
546
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0547.png
SOF15a. Har du haft en Medarbejderudviklingssamtale(MUS) Gruppeudviklingssamtale(GRUS) eller en Ledelsesudviklingssamtale(LUS) inden for det seneste år?*
SOF15b. Har du en udviklingsplan?*
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
547
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0548.png
Tema: Håndtering af krav i arbejdet
Spørgs målene i temaet "Håndtering af krav i arbejdet" måler i hvor høj gra d, man oplever at kunne håndtere mængde, tempo og s værhedsgrad a f a rbejdet. Den enkelte har forskelligt udgangspunkt for
a t hå ndtere kravene i a rbejdet. Forhold som ti d, færdigheder og s tøtte har betydning for oplevelsen af at kunne håndtere krav i arbejdet.
Ma nge arbejdsfunktioner har høje føl elsesmæssige krav som et vi lkår i arbejdet. Det er vi gtigt, at man føl er sig klædt på ti l at tackle disse krav, da det ellers kan føre til overbelastning.
Tema gennemsnittet er beregnet som et samlet gennemsnit af alle besvarelser på s pørgsmål 18 og s pørgsmål 19.
* Forvaltningsspecifikke spørgsmål er i figuren angivet med en (*). Spørgsmålene indgår ikke i temagennemsnittet.
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
548
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0549.png
Tema: Fysisk arbejdsmiljø
Spørgs målene i temaet "Fysisk arbejdsmiljø" måler, hvordan man oplever de fys iske forhold på arbejdspladsen.
Et godt fys i sk a rbejdsmiljø kan være med til a t understøtte l øsningen a f kerneopgaven samt at øge trivslen. Gode fys iske ramm er er vi gtige for at mindske fysiske og psykiske belastninger, der kan være
forbundet med arbejdet.
Tema gennemsnittet er beregnet som et samlet gennemsnit af alle besvarelser på s pørgsmål 20. Vær opmærksom på, at temagennemsnittet kun indeholder et spørgsmål.
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
549
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0550.png
Tema: Sundhedsfremme
Spørgs målene i temaet "Sundhedsfremme" måler, i hvor høj gra d medarbejderne er tilfredse med a rbejdspladsens sundhedsfremmeti lbud.
Sundhed kan forstås på mange måder. Det kan bl.a. handle om initiativer vedrørende kost, rygni ng, alkohol og motion. Men s und hedsfremme kan også handle om tilbud, der eksempelvis forebygger
s tress.
Tema gennemsnittet er beregnet som et samlet gennemsnit af alle besvarelser på s pørgsmål 21. Vær opmærksom på, at temagennemsnittet kun indeholder et spørgsmål.
Spørgsmål 21 om sundhedsfremme er omformuleret, så det nu i højere grad hænger sammen med kommunens sundhedsfremmepolitik. Sp ørgsmålets
formulering i 2021 var: ”Er du tilfreds med det, din arbejdsplads gør, for at fremme din sundhed på
arbejdspladsen? Derfor skal der tages et forbehold ved sammenligning af resultaterne.
* Forvaltningsspecifikke spørgsmål er i figuren angivet med en (*). Spørgsmålene indgår ikke i temagennemsnittet.
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
550
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
Krænkende adfærd på arbejdspladsen
Tri vs elsundersøgelsens spørgsmål a fdækker, om krænkende adfærd finder s ted i forbindelse med a rbejdet i form a f fys isk vold, trusler om vold, mobning eller chikane, seksuel chikane eller
di s krimination.
I Tri vs elsundersøgelsen 2023 er definitionerne af krænkende adfærd blevet tilpasset. Desuden er der tilføjet et separat spørgsmål
omkring diskrimination: ”26. Har du inden for de s eneste 12 måneder
været uds at for diskrimination i forbindelse med dit nuværende arbejde?”. Som konsekvens heraf, er ordet ”diskrimination” fjernet fra s pørgsmål 24, der nu l yder som føl ger: ”24. Ha r du inden for de
s eneste 12 måneder været udsat for mobning eller chikane i forbindelse med dit nuværende a rbejde?”
Krænkende adfærd kan have store konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vi gtigt, at krænkende adfærd altid bl iver håndteret. Det er afgørende for a rbejdspladsens overskud ti l at
fokusere på kerneopgaven, at krænkende a dfærd i kke forekommer, og hvis det gør, a t det så håndteres hensigtsmæssigt.
Vi accepterer ikke vold, trusler og krænkende adfærd
Københavns Kommune accepterer ikke vol d, trusler, seksuel chikane og mobning på a rbejdspladsen. Alle a nsatte s kal behandles m ed respekt og værdighed, og det s kal være trygt og s ikkert a t gå på
a rbejde i Københavns Kommune. Derfor s kal der på alle niveauer i kommunen arbejdes fagligt, målrettet og systematisk med a t f orebygge, at ansatte udsættes for vold, trusler, mobning, chikane,
di s kriminerende handlinger eller s eksuel chikane.
Kilde: "Københavns Kommunes politik og retningslinjer vedr. vold, trusler, chikane, seksuel chikane, mobning mv. (krænkende adfærd)
på arbejdspladsen” https://medarbejder.kk.dk/artikel/vold-trusler-
chikane-seksuel-chikane-mobning-mv-kraenkende-adfaerd
Her kan I få støtte
Hvi s tri vselsundersøgelsen vi ser, a t krænkende adfærd forekommer, er det vi gtigt, at der bliver reageret hurtigt og effektivt fra både ledelse og medarbejderrepræsentanter.
Det s kal være tydeligt for medarbejderne, hvor de kan få støtte. Det kan fx være fra den l okale leder, tillids - og a rbejdsmiljørepræsentant eller HR-medarbejdere i forvaltningen.
I Københavns Kommune er der a ltid hjælp at hente, hvis man har været udsat for krænkende a dfærd. Kontakt hotlinen i Ti dlig Indsats/SYFO på tlf. 3366 5766 hos Arbejdsmiljø København.
Som l eder kan det være va nskeligt at håndtere krænkende adfærd på arbejdspladsen og det kan være nødvendigt a t få professione l støtte. Arbejdsmiljø København ti lbyder sparri ng til ledere på tlf.
3366 5766.
Ved a rbejdsrelaterede hændelser, hvor der er behov for a kut krisehjælp eller psykologisk bistand, har Københavns Kommune også en ekstern l everandør hertil. Du kan fi nde mere om ordningen på
www.medarbejder.kk.dk
– s øg på ’a kut krisehjælp’.
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
551
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0552.png
Fysisk vold
Ta bellen herunder vi ser, hvor mange, der har svaret, at de inden for de sidste 12 må neder har været udsat for fysisk vol d i f orbindelse med deres nuværende a rbejde.
Fys i sk vold kan være a ngreb mod kroppen i form af spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, bid, niv, krads, s pyt, overfald, kvælningsforsøg og knivstik. Det er fys isk vold, uanset
om ha ndlingen er udført uden i ntention om at skade personen.
Resultaterne er opdelt, så det er muligt at se, hvorvidt krænkelsen er udøvet af interne eller eksterne personer. Intern omfatter kolleger, ledere og underordnede. Ekstern omfatter
borgere/brugere/pårørende samt eksterne samarbejdspartnere.
Bemærk, a t det har været muligt både at a ngive krænkelser udøvet a f i nterne og eksterne, hvorfor summen af i nterne og eksterne kan overstige total antallet. Desuden er det i kke alle medarbejdere,
s om har a ngivet fra hvem krænkelsen kommer, hvilket også kan skabe a fvi gelser mellem total a ntal og summen a f i nterne og eksterne krænkelser.
Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold i forbindelse med dit nuværende arbejde?
Total
Antal 2021
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Af og til
En enkelt gang
Nej
Total
Total ja
0
0
3
11
7
22
43
21
Total
Pct. 2021
0%
0%
7%
26%
16%
51%
100%
49%
Total
Antal 2023
0
0
0
0
3
23
26
3
Total
Pct. 2023
0%
0%
0%
0%
12%
88%
100%
12%
Intern
Antal 2023
0
0
0
0
0
Intern
Pct. 2023
0%
0%
0%
0%
0%
Ekstern
Antal 2023
0
0
0
0
3
Ekstern
Pct. 2023
0%
0%
0%
0%
100%
0
0%
3
100%
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
552
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0553.png
Fysisk vold
Res ultaterne herunder viser kun s var fra de personer, der har svaret, at de har været udsat for fysisk vol d i nden for de s ids te 12 måneder på deres nuværende arbejde. Antal sva r i figuren kan afvige fra
”Tota l ja” i ta bellen på forrige side. Afvigelsen skyldes, at der er nogle, der i kke har s varet på spørgsmålet. Derudover har
det været muligt at a fkrydse fl ere kategorier.
Hvis ja, fra hvem har du været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads?
Antal 2021
Kolleger
En leder
Underordnede
Borgere/Brugere/Pårørende
Eksterne samarbejdspartnere
Ønsker ikke at uddybe
Pct. 2021
0%
0%
0%
95%
0%
5%
Antal 2023
0
0
0
3
0
0
Pct. 2023
0%
0%
0%
100%
0%
0%
0
0
0
20
0
1
Hvis ja, hvor har den fysiske vold fundet sted?
Total
Antal
På din arbejdsplads
Uden for din arbejdsplads
3
0
Total
Total
Pct.
100%
0%
Total
Intern
Antal
0
0
Intern
Intern
Pct.
0%
0%
Intern
Ekstern
Antal
3
0
Ekstern
Ekstern
Pct.
100%
0%
Ekstern
Øvrige opfølgende spørgsmål
Antal Ja
Har du fortalt en leder, en tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant på arbejdspladsen om
problemet?
Er der gjort en indsats for, at der tages hånd om det på arbejdspladsen?
Pct. Ja
67%
100%
Antal Ja
0
0
Pct. Ja
0%
0%
Antal Ja
2
3
Pct. Ja
67%
100%
2
3
Finder den fysiske vold stadig sted?
1
33%
0
0%
1
33%
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
553
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0554.png
Trusler om vold
Ta bellen herunder vi ser hvor mange, der har svaret, at de inden for de sidste 12 må neder har været udsat for trusler om vol d i forbindelse med deres nuværende a rbejde.
Trus l er om vold kan fremsættes mundtligt (”jeg ved, hvor du bor”) eller fx med kropssprog (en knyttet næve) og kan også være
rettet mod fx venner, familie eller ejendele. Det er trusler om vol d,
ua nset om handlingen er udført uden intention om a t skade personen. Trusler om vold kan foregå fx i personlig kontakt, på mai l, SMS eller s ociale medier.
Resultaterne er opdelt, så det er muligt at se, hvorvidt krænkelsen er udøvet af interne eller eksterne personer. Intern omfatter kolleger, ledere og underordnede. Ekstern omfatter
borgere/brugere/pårørende samt eksterne samarbejdspartnere.
Bemærk, a t det har været muligt både at a ngive krænkelser udøvet a f i nterne og eksterne, hvorfor summen af i nterne og eksterne kan overstige total antallet. Desuden er det i kke alle medarbejdere,
s om har a ngivet fra hvem krænkelsen kommer, hvilket også kan skabe a fvi gelser mellem total a ntal og summen a f i nterne og eksterne krænkelser.
Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold i forbindelse med dit nuværende arbejde?
Total
Antal 2021
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Af og til
0
5
6
8
Total
Pct. 2021
0%
12%
14%
19%
Total
Antal 2023
0
0
1
5
Total
Pct. 2023
0%
0%
4%
19%
Intern
Antal 2023
0
0
0
0
Intern
Pct. 2023
0%
0%
0%
0%
Ekstern
Antal 2023
0
0
1
5
Ekstern
Pct. 2023
0%
0%
13%
63%
En enkelt gang
Nej
Total
Total ja
5
19
43
24
12%
44%
100%
56%
2
18
26
8
8%
69%
100%
31%
0
0%
2
25%
0
0%
8
100%
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
554
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0555.png
Trusler om vold
Res ultaterne herunder viser kun s var fra de personer, der har svaret, at de har været udsat for trusler om vol d i nden for de s idste
12 måneder på arbejdspladsen. Antal sva r kan afvige fra ”Total ja ” i
ta bellen på forrige side. Afvigelsen skyldes, at der er nogle, der i kke har s varet på spørgsmålet. Derudover har det været mu ligt at a fkrydse fl ere kategorier.
Hvis ja, fra hvem har du været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads?
Antal 2021
Kolleger
En leder
Underordnede
Borgere/Brugere/Pårørende
Eksterne samarbejdspartnere
Ønsker ikke at uddybe
Pct. 2021
0%
0%
0%
88%
0%
13%
Antal 2023
0
0
0
8
0
0
Pct. 2023
0%
0%
0%
100%
0%
0%
0
0
0
21
0
3
Hvis ja, hvor har truslerne om vold fundet sted?
Total
Antal
På din arbejdsplads
Uden for din arbejdsplads
På mail, SMS eller fx sociale medier
8
0
0
Total
Total
Pct.
100%
0%
0%
Total
Intern
Antal
0
0
0
Intern
Intern
Pct.
0%
0%
0%
Intern
Ekstern
Antal
8
0
0
Ekstern
Ekstern
Pct.
100%
0%
0%
Ekstern
Øvrige opfølgende spørgsmål
Antal Ja
Har du fortalt en leder, en tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant på arbejdspladsen om
problemet?
Er der gjort en indsats for, at der tages hånd om det på arbejdspladsen?
Pct. Ja
75%
100%
Antal Ja
0
0
Pct. Ja
0%
0%
Antal Ja
6
8
Pct. Ja
75%
100%
6
8
Finder truslerne om vold stadig sted?
4
50%
0
0%
4
50%
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
555
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0556.png
Mobning eller chikane
Ta bellen herunder vi ser hvor mange, der har svaret, at de inden for de sidste 12 må neder har været udsat for mobning eller ch ikane i forbindelse med deres nuværende arbejde.
Mobni ng er, når en person udsættes regelmæssigt og over længere tid
–
eller gentagne gange på grov vi s
–
for handlinger, s om opfattes som sårende eller nedværdigende, og s om personen oplever
i kke at kunne forsvare sig effektivt i mod.
Chi ka ne er, når en person udsættes for krænkende adfærd i form a f ydmygelse, mistænkeliggørelse eller forhånelse.
Det er mobning og chikane, også hvis handlingen er udført uden intention om at s kade personen. Chikane og mobning kan foregå fx i personlig kontakt, på mail, SMS eller s ociale medier.
Resultaterne er opdelt, så det er muligt at se, hvorvidt krænkelsen er udøvet af interne eller eksterne personer. Intern omfatter kolleger, ledere og underordnede. Ekstern omfatter
borgere/brugere/pårørende samt eksterne samarbejdspartnere.
Bemærk, a t det har været muligt både at a ngive krænkelser udøvet a f i nterne og eksterne, hvorfor summen af i nterne og eksterne kan overstige total antallet. Desuden er det i kke alle medarbejdere,
s om har a ngivet fra hvem krænkelsen kommer, hvilket også kan skabe a fvi gelser mellem total a ntal og summen a f i nterne og eksterne krænkelser.
Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for mobning eller chikane i forbindelse med dit nuværende arbejde?
Total
Antal 2021
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Af og til
En enkelt gang
Nej
0
4
0
4
2
33
Total
Pct. 2021
0%
9%
0%
9%
5%
77%
Total
Antal 2023
0
0
1
1
0
24
Total
Pct. 2023
0%
0%
4%
4%
0%
92%
Intern
Antal 2023
0
0
1
0
0
Intern
Pct. 2023
0%
0%
100%
0%
0%
Ekstern
Antal 2023
0
0
1
0
0
Ekstern
Pct. 2023
0%
0%
100%
0%
0%
Total
43
100%
26
100%
Total ja
10
23%
2
8%
1
100%
1
100%
* I 2021 lød spørgsmålet: "Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for mobning, chikane eller diskriminerende adfærd i forbindelse med dit nuværende arbejde?". Ændringen bør være en del af tolkningen, når der
ses på udviklingen i forhold til 2021.
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
556
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0557.png
Mobning eller chikane
Res ultaterne herunder viser kun s var fra de personer, der har svaret, at de har været udsat for mobning eller chikane inden f or de sidste 12 må neder på arbejdspladsen. Antal svar i figuren kan afvige fra
”Tota l ja” i ta bellen på forrige side. Afvigelsen skyldes, at der er nogle, der i kke har s varet på spørgsmålet. Derudover har
det været muligt at a fkrydse fl ere kategorier.
Hvis ja, fra hvem har du været udsat for mobning eller chikane på din arbejdsplads?
Antal 2021
Kolleger
En leder
Underordnede
Borgere/Brugere/Pårørende
Eksterne samarbejdspartnere
Ønsker ikke at uddybe
Pct. 2021
50%
0%
0%
70%
0%
0%
Antal 2023
1
1
0
1
0
1
Pct. 2023
50%
50%
0%
50%
0%
50%
5
0
0
7
0
0
Hvis ja, hvor har mobningen eller chikanen fundet sted?
Total
Antal
På din arbejdsplads
Uden for din arbejdsplads
På mail, SMS eller fx sociale medier
2
0
0
Total
Total
Pct.
100%
0%
0%
Total
Intern
Antal
1
0
0
Intern
Intern
Pct.
100%
0%
0%
Intern
Ekstern
Antal
1
0
0
Ekstern
Ekstern
Pct.
100%
0%
0%
Ekstern
Øvrige opfølgende spørgsmål
Antal Ja
Har du fortalt en leder, en tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant på arbejdspladsen om
problemet?
Er der gjort en indsats for, at der tages hånd om det på arbejdspladsen?
Pct. Ja
50%
100%
Antal Ja
0
1
Pct. Ja
0%
100%
Antal Ja
0
1
Pct. Ja
0%
100%
1
2
Finder mobningen eller chikanen stadig sted?
1
50%
1
100%
1
100%
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
557
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0558.png
Seksuel chikane
Ta bellen herunder vi ser hvor mange, der har svaret, at de inden for de sidste 12 må neder har været udsat for seksuel chikane i forbindelse med deres nuværende arbejde.
Seks uel chikane er krænkende adfærd a f s eksuel karakter, s om fx uønsket seksuel opmærksomhed, uønskede berøri nger, uønskede verbale seksuelle opfordringer, s jofle kommentarer og upassende
vi tti gheder, uvedkommende s nak om seksuelle emner, eller vi sning a f pornografisk materiale. Det er seksuel chikane, også hvis handlingen er udført uden i ntention om at skade personen. Seksuel
chi kane kan både foregå fx i personlig kontakt, på mail, SMS eller s ociale medier.
Resultaterne er opdelt, så det er muligt at se, hvorvidt krænkelsen er udøvet af interne eller eksterne personer. Intern omfatter kolleger, ledere og underordnede. Ekstern omfatter
borgere/brugere/pårørende samt eksterne samarbejdspartnere.
Bemærk, a t det har været muligt både at a ngive krænkelser udøvet a f i nterne og eksterne, hvorfor summen af i nterne og eksterne kan overstige total antallet. Desuden er det i kke alle medarbejdere,
s om har a ngivet fra hvem krænkelsen kommer, hvilket også kan skabe a fvi gelser mellem total a ntal og summen a f i nterne og eksterne krænkelser.
Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for seksuel chikane i forbindelse med dit nuværende arbejde?
Total
Antal 2021
Dagligt
0
Total
Pct. 2021
0%
Total
Antal 2023
0
Total
Pct. 2023
0%
Intern
Antal 2023
0
Intern
Pct. 2023
0%
Ekstern
Antal 2023
0
Ekstern
Pct. 2023
0%
Ugentligt
Månedligt
Af og til
En enkelt gang
Nej
Total
Total ja
1
0
0
0
42
43
1
2%
0%
0%
0%
98%
100%
2%
0
0
0
0
26
26
0
0%
0%
0%
0%
100%
100%
0%
0
0
0
0
0%
0%
0%
0%
0
0
0
0
0%
0%
0%
0%
0
0%
0
0%
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
558
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0559.png
Diskrimination
Ta bellen herunder vi ser hvor mange, der har svaret, at de inden for de sidste 12 må neder har været udsat for diskrimination i forbindelse med deres nuværende arbejde.
Di s krimination er når en person udsættes for krænkende a dfærd, der nedvurderer personen, også hvis handlingen er udført uden intention om a t skade personen. Diskrimination er usaglig
fors kelsbehandling baseret på for eksempel alder, køn, sprog, kultur, hudfarve, religion, politisk overbevisning, seksuel ori entering, kønsidentitet, kønsudtryk, handicap eller funktionsnedsættelser.
Di s krimination kan foregå fx i personlig kontakt, på mail, SMS eller s ociale medier.
Resultaterne er opdelt, så det er muligt at se, hvorvidt krænkelsen er udøvet af interne eller eksterne personer. Intern omfatter kolleger, ledere og underordnede. Ekstern omfatter
borgere/brugere/pårørende samt eksterne samarbejdspartnere.
Bemærk, a t det har været muligt både at a ngive krænkelser udøvet a f i nterne og eksterne, hvorfor summen af i nterne og eksterne kan overstige total antallet. Desuden er det i kke alle medarbejdere,
s om har a ngivet fra hvem krænkelsen kommer, hvilket også kan skabe a fvi gelser mellem total a ntal og summen a f i nterne og eksterne krænkelser.
Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for diskrimination i forbindelse med dit nuværende arbejde?*
Total
Antal 2023
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Af og til
0
0
0
0
Total
Pct. 2023
0%
0%
0%
0%
Intern
Antal 2023
0
0
0
0
Intern
Pct. 2023
0%
0%
0%
0%
Ekstern
Antal 2023
0
0
0
0
Ekstern
Pct. 2023
0%
0%
0%
0%
En enkelt gang
Nej
Total
0
26
26
0%
100%
100%
0
0%
0
0%
Total ja
0
0%
0
0%
0
0%
*Spørgsmål 26 er nyt. I 2021 lød spørgsmål 24: "Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for mobning, chikane eller diskriminerende adfærd i forbindelse med dit nuværende arbejde?". Nu er diskriminerende
adfærd fjernet fra spørgsmål 24, og der er formuleret et nyt spørgsmål 26, som kun handler om diskrimination.
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
559
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0560.png
Temaet "Trivsel og motivation" sammenholdt med øvrige temaer
Tema et "Trivs el og Motivation" er undersøgelsens hovedtema og giver en pejling af, hvordan medarbejderne overordnet oplever a rbejdet og a rbejdsmiljøet og graden af deres egen motivation og
enga gement i arbejdet.
I fi guren ses enhedernes gennemsnit for temaet "Trivsel og motivation" sammenholdt med enhedernes gennemsnit for de øvri ge te maer i undersøgelsen. Antallet af spørgsmål i temaerne va rierer,
men hvert tema vægter lige meget. Det betyder, at s pørgsmålene i temaer med få spørgsmål vægter forholdsvis mere i beregningen.
De grå fi rkanter i figuren viser underliggende enheder to organisatoriske niveauer under Nexus. De sorte linjer i figuren vis er gennemsnittet for Københavns Kommune.
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
560
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0561.png
Temaet "Trivsel og motivation" sammenholdt med temaet "Nærmeste leder"
I fi guren ses enhedernes gennemsnit for temaet "Trivsel og motivation" sammenholdt med enhedernes gennemsnit for temaet "Nærm este l eder".
De grå fi rkanter i figuren viser underliggende enheder to organisatoriske niveauer under Nexus. De sorte linjer i figuren vis er gennemsnittet for Københavns Kommune.
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
561
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0562.png
Resultattabeller - svarfordeling
Ved ikke
Antal svar
1
2
3
4
5
6
7
Gns. 2023
Gns. 2021
Trivsel og motivation
1. Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning?
0%
26
0%
0%
4%
8%
15%
54%
19%
5,8
5,8
6,1
6,0
2. Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde?
SOF1. Oplever du, at alle på arbejdspladsen bliver behandlet ligeværdigt?*
SOF2. Trives du med de organisatoriske forandringer/omlægninger, der har været på din
arbejdsplads det seneste år?*
0%
0%
18%
26
26
22
0%
0%
0%
0%
19%
5%
4%
12%
18%
15%
31%
14%
12%
8%
23%
27%
8%
23%
42%
23%
18%
5,9
4,4
5,0
6,2
4,5
4,9
SOF3. Er du stolt af din arbejdsplads?*
SOF4. Vil du anbefale andre at søge en stilling på din arbejdsplads?*
0%
4%
26
25
4%
0%
4%
8%
0%
4%
19%
8%
8%
12%
19%
16%
46%
52%
5,7
5,8
5,7
5,7
Indhold i arbejdet
3. Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?
4. Er du tilfreds med kvaliteten af det arbejde, du udfører?
0%
0%
26
26
0%
0%
0%
0%
4%
4%
0%
0%
23%
12%
38%
46%
35%
38%
6,1
6,0
6,2
6,1
6,0
6,2
SOF5. Min nærmeste leder understøtter mit fokus på kerneopgaven og inddragelsen af borgerne i
egen udvikling*
SOF6. Min nærmeste leder inspirerer til ambition og gejst i forhold til udviklingen af den sociale
indsats til gavn for borgeren*
4%
4%
25
25
4%
0%
4%
8%
12%
12%
12%
24%
20%
8%
28%
24%
20%
24%
5,0
5,0
5,5
5,2
SOF7. Oplever du, at I som arbejdsplads er gode til at tage ved lære af fejl?*
4%
25
0%
12%
8%
4%
24%
32%
20%
5,2
5,1
Arbejdsfællesskaber
5. Er der et tillidsfuldt samarbejde mellem dig og dine kolleger?
6. Er der et godt samarbejde mellem din egen gruppe/afdeling og de øvrige grupper/afdelinger på
arbejdspladsen?
7. Oplever du, at der tages et fælles medansvar for at løse jeres kerneopgave?
8. Taler I løbende om, hvordan I fagligt bedst løser jeres opgaver?
SOF8. Oplever du, at du og dine kolleger tager et fælles ansvar for hinandens trivsel og
arbejdsmiljø?*
0%
4%
0%
0%
0%
26
25
26
26
26
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
4%
0%
4%
4%
0%
0%
4%
4%
0%
16%
8%
8%
12%
19%
16%
23%
12%
15%
46%
52%
42%
42%
31%
31%
16%
23%
35%
35%
5,8
6,0
5,7
5,7
6,0
5,7
5,6
5,8
5,5
5,5
5,7
5,4
Indflydelse
9. Har du passende indflydelse på beslutninger vedrørende dit arbejde?
10. Har du passende indflydelse på forandringer på din arbejdsplads?
0%
0%
26
26
0%
0%
0%
15%
12%
12%
27%
23%
15%
23%
27%
12%
19%
15%
4,8
5,2
4,5
4,9
5,0
4,8
SOF9. Min nærmeste leder opfordrer og giver plads til, at jeg kan komme med nye ideer og bedre
løsninger til opgaveløsningen*
0%
26
0%
12%
4%
23%
8%
31%
23%
5,1
5,0
Nærmeste leder
11. Prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt?
12. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder?
8%
4%
24
25
0%
4%
8%
4%
4%
8%
17%
20%
25%
20%
29%
16%
17%
28%
5,2
5,1
5,1
5,2
5,1
5,2
13. Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder?
SOF10. Min nærmeste leder følger løbende op på, om de anvendte metoder og praksis giver den
ønskede effekt*
0%
8%
26
24
0%
4%
4%
13%
8%
17%
8%
4%
35%
21%
15%
21%
31%
21%
5,4
4,7
5,3
5,1
SOF11. Min nærmeste leder kommunikerer mål og rammer på en måde, som giver mening for mig,
når jeg skal udføre mine opgaver*
4%
25
4%
16%
4%
24%
20%
12%
20%
4,6
5,3
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
562
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0563.png
Ved ikke
SOF12. Hjælper din nærmeste leder med løsning af konflikter, når det er nødvendigt?*
8%
Antal svar
24
1
0%
2
8%
3
0%
4
0%
5
50%
6
17%
7
25%
Gns. 2023
5,4
Gns. 2021
5,2
Ledelsen
14. Har du tillid til de udmeldinger, som kommer fra ledelsen?
15. Ved du, hvad der forventes af dig i dit arbejde?
16. Oplever du, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde?
SOF13. Oplever du, at forslag fra de ansatte bliver behandlet respektfuldt af ledelsen?*
5,2
0%
0%
0%
0%
5,5
5,1
6,2
5,3
4,8
26
26
26
26
0%
0%
0%
0%
4%
0%
15%
15%
8%
8%
23%
8%
12%
12%
4%
12%
38%
12%
19%
27%
19%
38%
23%
23%
19%
31%
15%
15%
5,2
5,7
4,6
4,8
Læring og udvikling
17. Har du tilstrækkelig mulighed for at lære nyt gennem dit arbejde?
0%
26
4%
8%
8%
0%
4%
35%
42%
5,7
5,7
6,1
6,1
SOF14. Min nærmeste leder har fokus på at drøfte og gøre brug af ny viden og metoder*
8%
24
4%
8%
8%
4%
17%
29%
29%
5,3
5,5
Håndtering af krav i arbejdet
18. Kan du bevare overblikket i det daglige arbejde?
0%
26
0%
0%
0%
0%
12%
38%
50%
6,2
6,4
6,3
6,3
19. Er du klædt på til at håndtere eventuelle følelsesmæssigt belastende situationer i dit arbejde?
SOF16. Oplever du, at der mellem dig og din nærmeste leder foregår en gensidig
forventningsafstemning af dine arbejdsopgaver?*
0%
0%
26
26
4%
8%
4%
0%
0%
4%
0%
19%
15%
23%
31%
27%
46%
19%
6,0
5,1
6,3
5,7
SOF17. Jeg føler mig tilstrækkeligt klædt på til at anvende de digitale redskaber, vi bruger på min
arbejdsplads*
SOF18. Jeg trives med de digitale redskaber vi bruger i opgaveløsningen på min arbejdsplads*
0%
0%
26
26
0%
0%
4%
0%
0%
4%
4%
4%
12%
23%
50%
38%
31%
31%
6,0
5,9
Fysisk arbejdsmiljø
20. Er du tilfreds med arbejdsstedets fysiske forhold og indretning?
0%
26
4%
4%
0%
4%
15%
42%
31%
5,7
5,7
5,3
5,3
Sundhedsfremme
21. Har du tilstrækkelige muligheder for at træffe sunde valg, når du er på arbejde?
SOF19. Har du generelt en passende balance mellem din arbejdsmængde og din arbejdstid?*
0%
0%
26
26
0%
0%
0%
4%
0%
4%
8%
4%
0%
0%
35%
35%
58%
54%
6,4
6,4
6,2
5,7
5,7
5,7
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
563
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0564.png
Resultattabeller - enheders resultater på temaer
Ta bellen herunder vi ser enhederne med mere end 5 besvarelser i ra pportens område med tilhørende temascorer. Cellen med temascoren er farvet for a t markere forskellen i score mellem enheden og
Borgercenter Børn og Unge - Udfører. Formålet er a t vise forskelle, som kan s iges at have betydning.
En pos itiv forskel på 0,35 eller derover er markeret med GRØN
En fors kel mellem -0,35 og +0,35 er markeret med GUL
En negativ forskel på -0,35 eller mere er markeret med RØD
Værdi en 0,35 a nvendes af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i vurderingen a f det psykiske arbejdsmiljø.
Trivsel og motivation
Arbejdsfællesskaber
Læring og udvikling
Håndtering af krav i
arbejdet
Fysisk arbejdsmiljø
Indhold i arbejdet
Sundhedsfremme
Nærmeste leder
Indflydelse
Antal svar
Ledelsen
ar d
ai
n
Håndt er i gaf kr v bej et
o
v i
v og
Tr i sel m ot i at n
e
l b
Ar bej dsf æ s kaer
j
l
d i
s
Fysi kar bej sm ø
n
ki
n
Læ r i gogudvi l g
Opdeling et niveau under
Borgercenter Børn og Unge - Udfører
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (12-18)
Nexus
Nexus
Nexus ophold Michael Bidstrup Hansen Gambor
Nexus ophold Nuhan Õzgenc
742
190
26
6
5
11
5,9
6,1
5,8
6,8
6,1
5,3
5
,
9
3
1
7
6,0
6,2
6,1
6,8
6,2
5,7
6
,
0
1
0
1
5,7
5,9
5,8
6,6
5,9
5,6
5
,
7
4
5
8
5,4
5,7
4,8
6,7
4,8
4,0
5
,
4
4
1
1
5,8
6,0
5,2
6,6
4,8
4,5
5
,
8
4
1
8
6,0
6,1
5,2
6,6
5,3
4,4
5
,
9
6
4
9
5,7
5,7
5,7
6,7
6,8
4,9
5
,
7
2
1
3
5,8
6,1
6,2
6,8
6,0
5,9
5
,
8
4
0
9
5,3
5,5
5,7
6,5
5,2
5,6
5
,
3
3
1
1
5,8
6,1
6,4
6,8
6,4
6,2
5
,
7
8
3
7
6
,
1
1
9
7
6
,
1
5
6
9
5
,
8
8
2
9
5
,
6
9
7
9
5
,
9
9
4
7
6
,
0
9
5
7
5
,
7
3
1
2
6
,
1
2
7
7
5
,
5
4
7
9
6
,
1
2
0
2
5
,
8
2
6
9
6
,
0
7
6
9
5
,
8
3
3
5
4
,
8
2
6
9
5
,
2
0
9
4
5
,
1
6
6
7
5
,
6
5
3
8
6
,
1
7
3
1
5
,
7
3
0
8
6
,
4
2
3
1
6
,
8
3
3
3
6
,
7
5
0
0
6
,
6
4
1
7
6
,
6
6
6
7
6
,
5
5
5
6
6
,
5
5
5
6
6
,
6
6
6
7
6
,
8
3
3
3
6
,
5
0
0
0
6
,
8
3
3
3
6
,
1
0
0
0
6
,
2
0
0
0
5
,
8
5
0
0
4
,
8
0
0
0
4
,
8
0
0
0
5
,
2
6
6
7
6
,
8
0
0
0
6
,
0
0
0
0
5
,
2
0
0
0
6
,
4
0
0
0
5
,
3
1
8
2
5
,
6
8
1
8
5
,
6
3
6
4
3
,
9
5
4
5
4
,
4
6
4
6
4
,
3
9
3
9
4
,
9
0
9
1
5
,
8
6
3
6
5
,
6
3
6
4
6
,
1
8
1
8
Bilag 10.4 TU23 Nexus 2023
e m
Sundhedsf r m e
e
dar
I ndhol i bej dt
ee r
Næ r m est l de
y s
I ndf l del e
s
Ledel en
564
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0565.png
Arbejdspladsvurdering
Nexus
Maj 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge har
i perioden den 1. til og med den 10. maj 2023
gennemført en fælles kortlægning af
arbejdsmiljøet. Denne rapport indeholder de
statistiske resultater og skrevne kommentarer for
Nexus i CUKU.
1
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
565
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0566.png
Indhold
1: Overordnede spørgsmål ................................................................................................................................ 4
2: Det fysiske arbejdsmiljø................................................................................................................................. 6
3: Det psykiske arbejdsmiljø ............................................................................................................................ 11
4: Sygefravær ................................................................................................................................................... 19
I CUKU er det i AfdelingsMED besluttet at gennemføre en arbejdspladsvurdering
(APV) hvert andet år. Hensigten med en APV er at vurdere og identificere
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
2
566
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0567.png
eventuelle udfordringer i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Identifikationen af
disse udfordringer er grundstenen til at finde gode løsninger på
arbejdsmiljøudfordringerne og herigennem forbedre hverdagen i Nexus.
Procedure for en arbejdspladsvurdering i CUKU
En arbejdspladsvurdering
indeholder grundlæggende 3
faser.
Identifikation og
kortlægning af
arbejdsmiljøet -
inklusiv sygefravær
Første fase er at identificere og
kortlægge arbejdsmiljøet. Med
denne rapport er første fase af
APV-arbejdet gennemført.
I anden fase skal I forholde jer til
resultaterne af kortlægningen og
herefter udarbejde og prioritere
handlingsplaner på eventuelle
arbejdsmiljøudfordringer.
I den tredje fase følges der op på handlingsplanerne. Handlingsplanerne udgør
en central del af grundlaget for arbejdet med arbejdsmiljøet på Nexus indtil
næste APV.
I rapporten gennemgås først besvarelser af generelle spørgsmål og herefter
besvarelser vedrørende det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt samspillet
mellem arbejdsmiljøet og sygefraværet. For de institutioner og tilbud der har
valgt at stille ekstra spørgsmål, gennemgås disse til sidst. Eventuelle uddybende
kommentarer fra medarbejderne vil fremgå under de respektive spørgsmål.
Udarbejdelse og
prioritering af
handlingsplaner
Opfølgning på
handlingsplaner
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
3
567
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0568.png
1: Overordnede spørgsmål
Spørgsmål 1: Hvad er dit køn?
Nexus: Køn i procent
3
23
74
Mand
Kvinde
Andet
Spørgsmål 2: Hvor længe har du været ansat?
Nexus: Ansættelsestid
40
35
35
30
25
20
15
10
5
0
Under 1 år
1 til 3 år
4 til 6 år
7 til 10 år
Over 10 år
I alt
8
3
5
12
7
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
4
568
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0569.png
Spørgsmål 3: Hvad er din arbejdsfunktion?
Nexus: Arbejdsfunktion
40
35
30
25
20
15
10
5
0
35
25
0
3
2
1
2
2
Spørgsmål 4: Hvor tilfreds er du overordnet med din arbejdsplads?
Nexus: spørgsmål 4: hvor tilfreds er du
overordnet med din arbejdsplads?
I alt
Slet ikke
I lav grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
5
9
10
15
20
25
30
35
40
0
1
7
18
35
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
5
569
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0570.png
2: Det fysiske arbejdsmiljø
Spørgsmål 5: Hvor tilfreds er du overordnet med det fysiske arbejdsmiljø
på din arbejdsplads?
Nexus: Spørgsmål 5: Hvor tilfreds er du
overordnet med det fysiske arbejdsmiljø på din
arbejdsplads?
I alt
Intet svar
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
5
9
10
15
20
25
30
35
40
0
0
0
0
7
18
34
Spørgsmål 6: Hvor tilfreds er du med forholdene på dit kontor?
Nexus : Spørgsmål 6: Hvor tilfreds er du med
forholdene på dit kontor?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
5
8
10
15
20
25
30
35
40
0
3
10
10
1
2
34
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
6
570
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0571.png
Spørgsmål 7: Hvor tilfreds er du med forholdene indendørs på institutionen, fx
opholdsstuen, gangarealerne, værelser, køkken, toilet etc.?
Nexus: Spørgsmål 7: Hvor tilfreds er du med
forholdene indendørs på institutionen, fx
opholdsstuen, gangarealerne, værelser, køkken,
toilet etc.?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
5
8
10
15
20
25
30
35
40
0
0
8
16
1
1
34
Spørgsmål 8: Hvor tilfreds er du med niveauet af rengøring?
Nexus : Spørgsmål 8: Hvor tilfreds er du med
niveauet af rengøring?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
5
10
15
20
25
30
35
40
7
0
0
4
20
1
34
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
7
571
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0572.png
Spørgsmål 9: Hvor tilfreds er du med mødelokaler og fællesarealer?
Nexus : Spørgsmål 9: Hvor tilfreds er du med
mødelokaler og fællesarealer?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
5
10
12
15
20
25
30
35
40
0
0
0
2
6
14
34
Spørgsmål 10: Hvor tilfreds er du med dit elektroniske arbejdsudstyr, fx din
arbejdscomputer eller -telefon?
Nexus : Spørgsmål 10: Hvor tilfreds er du med dit
elektroniske arbejdsudstyr, fx din
arbejdscomputer eller -telefon?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
5
10
15
20
25
30
35
40
9
0
1
7
13
2
34
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
8
572
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0573.png
Spørgsmål 11: Hvor tilfreds er du med dine hjælpemidler til løsningen af dine
arbejdsopgaver, fx alarmer, skærmbriller etc.?
Nexus : Spørgsmål 11: Hvor tilfreds er du med
dine hjælpemidler til løsningen af dine
arbejdsopgaver, fx alarmer, skærmbriller etc.?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
3
5
10
15
20
25
30
35
40
9
0
4
12
2
4
34
Spørgsmål 12: Hvor tilfreds er du med temperaturen på din arbejdsplads?
Nexus : Spørgsmål 12: Hvor tilfreds er du med
temperaturen på din arbejdsplads?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
5
5
10
15
20
25
30
35
40
0
2
9
14
2
2
34
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
9
573
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0574.png
Spørgsmål 13: Hvor tilfreds er du med lydniveauet og akustikken på din
arbejdsplads?
Nexus : Spørgsmål 13: Hvor tilfreds er du med
lydniveauet og akustikken på din arbejdsplads?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
5
6
10
15
20
25
30
35
40
0
3
5
16
2
2
34
Spørgsmål 14: Oplever du fugtskader, skimmelsvamp eller lugtgener på din
arbejdsplads?
Nexus : Spørgsmål 14: Oplever du fugtskader,
skimmelsvamp eller lugtgener på din
arbejdsplads?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
0
5
10
15
20
25
30
35
40
4
7
9
1
2
11
34
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
10
574
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0575.png
3: Det psykiske arbejdsmiljø
Spørgsmål 15: Hvor tilfreds er du overordnet med din psykiske trivsel på din
arbejdsplads?
Nexus: Spørgsmål 15: Hvor tilfreds er du
overordnet med din psykiske trivsel på din
arbejdsplads?
I alt
Meget Utilfreds
Utilfreds
Hverken tilfreds eller utilfreds
tilfreds
Meget tilfreds
0
5
9
10
15
20
25
30
35
40
0
8
16
2
35
Spørgsmål 16: Ved du, hvad der forventes af dig i dit arbejde?
Nexus: Spørgsmål 16: Ved du, hvad der forventes
af dig i dit arbejde?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
5
10
15
15
20
25
30
35
40
0
0
0
0
3
17
35
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
11
575
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0576.png
Spørgsmål 17: I hvor høj grad er du tilfreds med den måde din
vagtplan/mødetider er sammensat på?
Nexus: Spørgsmål 17: I hvor høj grad er du
tilfreds med den måde din vagtplan/mødetider er
sammensat på?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
5
10
15
0
0
0
2
3
13
17
20
25
30
35
40
35
Spørgsmål 18: I hvor høj grad er du tilfreds med balancen mellem dit arbejde og
din fritid?
Nexus: Spørgsmål 18: I hvor høj grad er du
tilfreds med balancen mellem dit arbejde og din
fritid?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
5
10
15
0
1
2
13
16
20
25
30
35
40
1
2
35
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
12
576
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0577.png
Spørgsmål 19: I hvor høj grad er du interesseret i at komme i jobpraktik eller -
rotation?
Nexus: Spørgsmål 19: I hvor høj grad er du
interesseret i at komme i jobpraktik eller -
rotation?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
0
3
5
10
15
20
25
30
35
40
1
9
0
15
7
35
Spørgsmål 20: Er din nærmeste leder god til at organisere arbejdet?
Nexus: Spørgsmål 20: Er din nærmeste leder god
til at organisere arbejdet?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
5
7
10
15
20
25
30
35
40
10
0
2
15
0
1
35
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
13
577
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0578.png
Spørgsmål 21: Er du tilfreds med dine efteruddannelses- og
kompetenceudviklingsmuligheder?
Nexus: Spørgsmål 21: Er du tilfreds med dine
efteruddannelses- og
kompetenceudviklingsmuligheder?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
5
10
10
15
20
25
30
35
40
1
1
1
6
12
4
35
Spørgsmål 22: Er du tilfreds med niveauet af supervision?
Nexus: Spørgsmål 22: Er du tilfreds med niveauet
af supervision?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
1
5
10
15
20
25
30
35
40
4
1
9
13
2
5
35
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
14
578
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0579.png
Spørgsmål 23: Modtager du den information, der er nødvendig for at du kan
udføre dit arbejde tilfredsstillende?
Nexus: Spørgsmål 23: Modtager du den
information, der er nødvendig for at du kan
udføre dit arbejde tilfredsstillende?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
5
5
10
15
20
25
30
35
40
0
4
9
16
0
1
35
Spørgsmål 24: Oplever du, at konstruktiv feedback fra de ansatte bliver
behandlet respektfuldt af ledelsen?
Nexus: Spørgsmål 24: Oplever du, at konstruktiv
feedback fra de ansatte bliver behandlet
respektfuldt af ledelsen?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
35
1
1
0
3
16
9
5
5
10
15
20
25
30
35
40
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
15
579
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0580.png
Spørgsmål 25: Får du den nødvendige feedback fra din nærmeste leder på det
arbejde du udfører?
Nexus: Spørgsmål 25: Får du den nødvendige
feedback fra din nærmeste leder på det arbejde
du udfører?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
5
9
10
15
20
25
30
35
40
0
0
1
3
9
13
35
Spørgsmål 26: Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer?
Nexus: Spørgsmål 26: Er der et godt samarbejde
mellem dig og dine kollegaer?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
5
10
15
0
0
0
1
4
12
18
20
25
30
35
40
35
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
16
580
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0581.png
Spørgsmål 27: Bliver konflikter på arbejdspladsen løst på en tilfredsstillende
måde?
Nexus: Spørgsmål 27: Bliver konflikter på
arbejdspladsen løst på en tilfredsstillende måde?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
5
5
10
15
20
25
30
35
40
10
0
2
16
0
2
35
Spørgsmål 28: Oplever du, at konflikter med de unge bliver håndteret på en
tilfredsstillende måde?
SpydspidsenNexus: de unge bliver håndteret på
en tilfredsstillende måde?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
5
10
14
15
20
25
30
35
40
0
0
0
0
4
17
35
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
17
581
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0582.png
Spørgsmål 29: Oplever du at alle medarbejdere bliver behandlet ligeværdigt på
din arbejdsplads?
Nexus: Spørgsmål 29: Oplever du at alle
medarbejdere bliver behandlet ligeværdigt på
din arbejdsplads?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
4
5
10
15
20
25
30
35
40
10
0
1
1
5
14
35
Spørgsmål 30: Ved du hvem du kan henvende dig til hvis du oplever mistrivsel?
Nexus: Spørgsmål 30: Ved du hvem du kan
henvende dig til hvis du oplever mistrivsel?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
5
10
15
0
0
0
2
4
14
15
20
25
30
35
40
35
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
18
582
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0583.png
4: Sygefravær
Spørgsmål 31: Har du følt dig udkørt i forbindelse med dit arbejde inden for de
seneste 3 måneder?
Nexus: Spørgsmål 31: Har du følt dig udkørt i
forbindelse med dit arbejde inden for de seneste
3 måneder?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
1
5
10
15
20
25
30
35
40
2
5
10
0
0
17
35
Spørgsmål 32: Har du haft hovedpine i forbindelse med dit arbejde inden for de
seneste 3 måneder?
Nexus: Spørgsmål 32: Har du haft hovedpine i
forbindelse med dit arbejde inden for de seneste
3 måneder?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
0
5
10
15
20
25
30
35
40
1
3
4
0
26
1
35
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
19
583
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0584.png
Spørgsmål 33: Har du oplevet gener i ryg, nakke og skuldre i forbindelse med
dit arbejde inden for de seneste 3 måneder?
Nexus: Spørgsmål 33: Har du oplevet gener i ryg,
nakke og skuldre i forbindelse med dit arbejde
inden for de seneste 3 måneder?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
2
5
10
15
20
25
30
35
40
6
7
0
17
1
35
Spørgsmål 34: Har du oplevet gener i arme, albuer eller håndled i forbindelse
med dit arbejde inden for de seneste 3 måneder?
Nexus: Spørgsmål 34: Har du oplevet gener i
arme, albuer eller håndled i forbindelse med dit
arbejde inden for de seneste 3 måneder?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
0
0
2
5
10
15
20
25
30
35
40
4
0
28
1
35
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
20
584
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0585.png
Spørgsmål 35: Har du oplevet søvnbesvær i forbindelse med dit arbejde de
sidste 3 måneder?
Nexus: Spørgsmål 35: Har du oplevet søvnbesvær
i forbindelse med dit arbejde de sidste 3
måneder?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
2
5
10
15
20
25
30
35
40
0
4
8
0
0
21
35
Spørgsmål 36: Har du haft andre fysiske gener i forbindelse med dit arbejde de
sidste 3 måneder?
Nexus: Spørgsmål 36: Har du haft andre fysiske
gener i forbindelse med dit arbejde de sidste 3
måneder?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
0
0
5
10
15
20
25
30
35
40
2
3
1
27
2
35
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
21
585
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0586.png
Spørgsmål 37: har du erfaring med at mindske eller forebygge de forhold, der
skaber gener for dig i forbindelse med dit arbejde?
Nexus: Spørgsmål 37: har du erfaring med at
mindske eller forebygge de forhold, der skaber
gener for dig i forbindelse med dit arbejde?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
5
7
10
15
20
25
30
35
40
1
4
7
10
3
3
35
Spørgsmål 38: Er der efter din vurdering fysiske forhold på arbejdspladsen,
som har været medvirkende til dit eventuelle sygefravær inden for de seneste
3 måneder?
Nexus: Spørgsmål 38: Er der efter din vurdering
fysiske forhold på arbejdspladsen, som har været
medvirkende til dit eventuelle sygefravær inden
for de seneste 3 måneder?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
0
1
5
10
15
20
25
30
35
40
1
5
0
22
6
35
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
22
586
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 239: Redegørelser fra socialtilsyn og Københavns Kommune vedr. Nexus og Fensmarksgade, fra social- og boligministeren
2883409_0587.png
Spørgsmål 39: Er der efter din vurdering psykiske forhold på arbejdspladsen,
som har været medvirkende til dit eventuelle sygefravær inden for de seneste
3 måneder?
Nexus: Spørgsmål 39: Er der efter din vurdering
psykiske forhold på arbejdspladsen, som har
været medvirkende til dit eventuelle sygefravær
inden for de seneste 3 måneder?
I alt
Ikke relevant
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
0
0
0
5
10
15
20
25
30
35
40
2
3
0
25
5
35
Nexus– APV-rapport 2023
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
BIlag 10.5 APV 2023 Nexus
23
587