Socialpolitik og Udvikling
Socialforvaltningen
Til Social-, Bolig og Ældreministeriet
Kontor for Udsatte Børn
06-06-2024
Sagsnummer i F2
2024 - 10966
Redegørelse fra Københavns Kommune om driftsherreansvaret for
børne- og ungehjem
Dokumentnummer i F2
5551444
Sagsnummer eDoc
2024-0193404
Sagsbehandler
Emil Dyred/Line Lekach
1.
Indledning
Socialforvaltningen har den 7. maj 2024 modtaget en anmodning om
en redegørelse fra Københavns Kommune om driftsherreansvaret for
børne- og ungehjem. Social-, Bolig- og Ældreministeriet skriver i an-
modningen, at ministeriet via spørgsmål fra Folketingets Socialudvalg
samt en række aktuelle artikler og dokumentaren ’Et helvedes børne-
hjem’ er blevet bekendt med en række bekymrende forhold på børne-
og ungehjemmene Nexus og Fensmarkgade.
Socialforvaltningen besvarer hermed ministeriets anmodning og vil
indledningsvist gerne understrege, at forvaltningen har taget de om-
talte sager meget alvorligt. Der har været og er udfordringer på de to til-
bud, som Socialforvaltningen har arbejdet målrettet på at rette op på
gennem omfattende handleplaner - også før institutionerne blev omtalt
i medierne. Derfor er det også forvaltningens klare opfattelse, at begge
tilbud har flyttet sig betydeligt siden de episoder mv., der har været
genstand for medieomtale.
Det er i forlængelse heraf forståeligt, at nogle af de konkrete episoder,
der indgår i mediedækningen, vækker undren og kritik. Socialforvaltnin-
gen vurderer også, at der har været hændelser, som er helt uaccep-
table. Samtidig er det vigtigt at understrege, at mediedækningen ikke
giver et fyldestgørende billede af hverdagen på Nexus og Fensmarkg-
ade, og at vi i Socialforvaltningen ikke kan genkende det samlede bil-
lede, der tegnes i medierne. Der er tale om institutioner, hvor ledere og
medarbejdere hver dag gør et vigtigt arbejde for udsatte børn og unge,
og hvor der arbejdes systematisk og dedikeret med at håndtere de ud-
fordringer, som institutionerne har. Den aktuelle kritik påvirker også de
børn og unge, der aktuelt har deres hjem på de to institutioner, og der
foregår derfor sideløbende et stort arbejde med at skabe tryghed om-
kring dem.
1.1.
Redegørelsens struktur
SOF Socialpolitik og Udvikling
(3568)
2494 7658
Redegørelsen er delt op i tre dele. I afsnit 2 redegør Socialforvaltningen
generelt for, hvordan driftsherreansvaret håndteres på kommunens
1