Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 238
Offentligt
Fysisk indgriben og andre foranstaltninger
til fremme af god orden i grundskolen –
veje til en bedre retstilstand
HVIDBOG
Af Jørn Vestergaard,
professor emeritus, København Universitet
Maj 2024
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0002.png
HVIDBOG
Fysisk indgriben og andre foranstaltninger til fremme af god orden
i grundskolen – veje til en bedre retstilstand
© 2024 Jørn Vestergaard
ISBN:
978-87-971090-0-7
Det er tilladt at kopiere og citere med kildeangivelse fra denne hvidbog.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
I forbindelse med overvejelser om tilvejebringelse af et bedre retsgrundlag vedrørende magtanven-
delse og andre foranstaltninger til fremme af god orden i grundskolen har Danmarks Lærerforening
anmodet mig om at udarbejde en redegørelse for den gældende retstilstand som grundlag for et for-
slag til et mere tilfredsstillende regelsæt.
Lærerforeningen har ønsket en juridisk redegørelse som afsæt for det videre arbejde på området,
men har ikke stillet mig en bunden opgave med et givet resultat. Ansvaret for indholdet i fremstil-
lingen og de stillede forslag er udelukkende mit.
Gennem forskning og formidling har jeg over en årrække haft lejlighed til at arbejde med spørgsmå-
let om den retlige regulering af magtanvendelse over for børn og unge. Ved udarbejdelsen af rede-
gørelsen og forslaget til nye regler har jeg kunnet trække på de erfaringer og den indsigt, som jeg på
den måde har erhvervet.
Redegørelsen munder ud i et udkast til ny lovgivning. Der kan muligvis være forskellige meninger
om enkeltheder i forslaget, og enkeltheder i formuleringerne kan måske give anledning til justerin-
ger. Men i hovedsagen indeholder det her præsenterede bud på en bedre retstilstand de grundlæg-
gende byggesten til et opdateret regelgrundlag. Under alle omstændigheder bør der fastlægges mere
tydelige standarder for adgangen til at anvende de forskellige typer af foranstaltninger til fremme af
god orden, således at indgreb kun sker under iagttagelse af grundlæggende principper om saglighed,
proportionalitet og skånsomhed. I overensstemmelse med nutidig retsopfattelse er det en opgave for
lovgivningsmagten at skabe klarhed over reglerne og styrke retssikkerheden for såvel elever som
personale.
Den 15. maj 2024
Jørn Vestergaard,
professor emeritus,
Det Juridiske Fakultet,
Københavns Universitet
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0005.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
Sammenfatning
Usikkerheden om grænserne for lovlig fysisk indgriben over for skolelever
Den historiske udvikling i reguleringen af fysisk magtanvendelse
Tape-sagen som katalysator for faglig debat og fokus på regelgrundlaget
Folkeskoleloven som grundlag for afgrænsningen af lovlige foranstaltninger
Foranstaltninger ved overtrædelse af skolens ordensregler
Forbuddet mod legemlig afstraffelse
Hjemmelsgrundlaget for fysisk indgriben som led i myndighedsudøvelse
Anstaltsforholdet som hjemmelsgrundlag
Reglerne om magtanvendelse mv. i lov om voksenansvar
Anbefaling af at tillempe voksenansvarslovens regler om fysisk guidning,
afværgehjælp og fysisk magtanvendelse på grundskolens område
1
2
6
11
13
16
20
24
27
31
40
Bilag 1:
Den historiske udvikling i de centrale bestemmelser om foranstaltninger
til opretholdelse af god orden i skolen
Bilag 2:
Oversigt over trykte domme om afgrænsningen af strafbar fysisk magtanvendelse
over for børn i skoler og institutioner – med kommentarer
Bilag 3:
Udkast til lovbestemmelser om fremme af god orden i folkeskolen – med
inspiration fra voksenansvarsloven
43
45
59
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
Fysisk indgriben og andre foranstaltninger til fremme af god orden i
grundskolen – veje til en bedre retstilstand
Af Jørn Vestergaard, professor emeritus, København Universitet
Sammenfatning
Reglerne om opretholdelse af god orden på skoleområdet er uklare og ufuldstændige. I en ministeri-
el bekendtgørelse på folkeskolens område kan man finde bestemmelser om foranstaltninger til
fremme af god orden, men hverken folkeskoleloven eller bekendtgørelsen bidrager synderligt til at
fastlægge grænserne for lovlig fysisk indgriben over for udadreagerende eller forstyrrende elever.
På det øvrige skoleområde er reglerne uensartede og mangelfulde. I lyset heraf hersker der betyde-
lig usikkerhed om grænserne for lovlig magtanvendelse og andre fysiske indgreb over for eleverne.
I det følgende vil der blive redegjort for denne retstilstand, som er utilfredsstillende for både
børn og voksne og kan medføre uhensigtsmæssig håndtering af konfliktsituationer. Efter en nutidig
retsopfattelse er det principiel uholdbart, at reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i elever-
nes selvbestemmelsesret ikke hviler på et sikkert retsgrundlag, men må udledes af en ministeriel
bekendtgørelse eller uskrevne »anstaltsbetragtninger«.
En lignende utidssvarende retstilstand har lovgivningsmagten gjort op med på andre områder,
hvor der nu er tilvejebragt mere klare rammer om beføjelserne til magtanvendelse og anden fysisk
indgriben i forbindelse med myndighedsudøvelse. Således har man med indførelsen af voksenan-
svarsloven om magtanvendelse over for anbragte børn og unge langt hen ad vejen fjernet den usik-
kerhed, der tidligere knyttede sig til grænserne for lovlig fysisk magtanvendelse. Dermed har man
også tilvejebragt et mere sikkert hjemmelsgrundlag for de forskellige foranstaltninger.
Med de fornødne tillempninger kan væsentlige dele af regelsættet vedrørende voksenansvar
over for anbragte børn og unge med fordel overføres til folkeskoleloven. I tilknytning til den be-
kendtgørelse, der ledsager voksenansvarsloven, er der udsendt en udførlig og oplysende vejledning,
som på udmærket vis bidrager til at skabe klarhed over, hvornår de forskellige slags foranstaltninger
er tilladelige. Med en lignende vejledning ville der kunne gives nærmere anvisninger på, hvordan
ansatte i folkeskolen kan forholde sig i forskellige typer af mere eller mindre tilspidsede situationer.
Tilsvarende regler kan med fordel indføres på det øvrige skoleområde.
Redegørelsen i det følgende munder ud i et kommenteret udkast til bestemmelser i folkeskole-
loven om fysisk indgriben over for eleverne med henblik på opretholdelse af god orden. Med et
opdateret regelgrundlag vil der kunne fastlægges mere tydelige standarder for adgangen til at an-
vende de forskellige typer af foranstaltninger under iagttagelse af de grundlæggende principper om
saglighed, proportionalitet og skånsomhed.
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0008.png
1. Usikkerheden om grænserne for lovlig fysisk indgriben over for skoleelever
Grænserne for lovlig magtanvendelse og andre foranstaltninger over for skoleelever i forbindelse
med mere eller mindre alvorlige ordensproblemer er gentagne gange kommet på den offentlige
dagsorden. Temaet har jævnligt tiltrukket sig politisk opmærksomhed i kraft af oplysninger i medi-
erne om elevers krænkelser af andre elever, forekomsten af tilspidsede konfliktsituationer i skoleti-
den, vanskeligheder med håndhævelse af ro og orden forbindelse med undervisningen og elevers
vold og trusler over for undervisere og pædagoger.
1
Flere undersøgelser har vist, at mange pædago-
ger og lærere udsættes for verbale og fysiske voldsomheder, herunder ikke mindst fra børn i indsko-
lingen.
2
Hændelserne forekommer i varierende grader og kan f.eks. bestå i at blive revet, kradset,
nappet, blive truet med vold eller at få genstande kastet efter sig.
3
Ved flere lejligheder har debatten blandt fagfolk og interesseorganisationer fået tilført næring
gennem konkrete afgørelser i straffesager mod lærere i grundskolen. For tyve år siden fik Børnerå-
det sat lys på temaet på baggrund af frifindelsen af to lærere i den såkaldte Tape-sag, som vil blive
omtalt senere.
4
I den anledning fik jeg lejlighed til at udrede retstilstanden, hvilket jeg i forskellige
sammenhænge har fulgt op på.
5
Danmarks Lærerforening har efterfølgende oplevet en markant stigning i tilfælde, hvor forældre
anmelder folkeskolelærere for vold. Det kan være svært at afvise sådanne påstande, hvis der ikke
har været andre voksne til stede.
6
Efter det foreliggende er lærere og pædagoger er med rette æng-
stelige for mere eller mindre berettiget fyring og retsforfølgning, hvis elever påstår at være blevet
udsat for vold.
Til illustration kan nævnes en sag fra 2014, hvori en 59-årig kvindelig skolelærer ved Retten i Hillerød blev
idømt 10 dagbøder for vold mod en 6-årig børnehaveklasseelev. Drengen var efter det foreliggende ofte uro-
1
Fagbladet Folkeskolen har ved flere lejligheder behandlet spørgsmålet om magtanvendelse, bl.a. som tema i nr. 15, 2021 og i ad-
skillige artikler efterfølgende. I udsendelsesrækken ’Smertens børn’ afdækkede TV2 den 11. og 18. november 2021 alvorlige pro-
blemer med omfattende forstyrrelse af undervisningen i grundskolen. I de første måneder af 2024 har elevers krænkelser af andre
børn i to bestemte skoler fået stor opmærksomhed.
2
Se således Børne- og Undervisningsministeriets opsamling af 3. april 2024 med status på sager med udadreagerende og/eller græn-
seoverskridende adfærd på skoler, Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24 BUU Alm.del – Bilag 147. Problemerne er bl.a. påvist
i flere undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, se rapporten
Chikane, trusler og vold mod undervisere i
den danske folkeskole,
november 2021, samt https://nfa.dk/da/nyt/nyheder/2021/vold-mod-laerere-i-skolen-sker-oftest-blandt-de-
yngste-elever.
Danmarks lærerforening får løbende foretaget medlemsundersøgelser, der bekræfter dette billede. Se således https://d
lf.org/nyheder/2024/februar/hver-tredje-laerer-og-boernehaveklasseleder-udsat-for-vold. Se også en serie artikler på tv2.dk fra 28.
marts 2024 og fremefter.
3
4
Debatten om magtanvendelse over for børn og unge med eller uden handicap er gennem årene blevet beriget med initiativer iværk-
sat af Børnerådet, til dels i samarbejde med Center for Ligebehandling af Handicappede. De to organisationer holdt i 2005 en to
parallelle konferencer, hvor jeg og andre var inviteret til at holde oplæg, som efterfølgende indgik i publikationen
Magtanvendelse I
folkeskolen – et inspirationshæfte,
som ligger på Undervisningsministeriets hjemmeside.
Se således min artikel i tidsskriftet
Unge Pædagoger
3/2014, s. 3-15, samt mit bidrag i bogen
Afmælisrit. Festskrift til Jónatan
Þórmundsson,
2007, s. 555-577.
5
6
Nylige eksempler på to tilfælde med bortvisning og tiltale er beskrevet i
JyskeVestkysten
den 29. marts 2023 og den 30 juni 2023.
2
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0009.png
lig, og skolens lærere og pædagoger havde flere gange set sig nødsaget til at anvende magt over for ham. Før
den pågældende episode havde drengen slået en anden dreng, og da læreren spurgte ham hvorfor, sendte han
en spytklat og et knytnæveslag mod hendes ansigt. Læreren ramte derefter drengen på læben, så han kom til
at bløde. Hun forklarede senere, at der var sket et uheld, da hun rakte ud efter drengens skuder. I sin indbe-
retning til ledelsen skrev hun imidlertid, at hun havde »slået« drengen, hvilket blev lagt til grund, da dren-
gens mor politianmeldte læreren, som efterfølgende blev afskediget.
7
Hun havde undervist i 34 år, heraf de
10 år på den pågældende skole. Sagen gav anledning til såvel faglig som offentlig diskussion om rimelighe-
den af de nævnte reaktioner, herunder i lyset af de vanskeligheder, som udmøntningen af princippet om in-
klusion af elever med særlige behov indebærer i det daglige skolearbejde.
Bestemmelser om foranstaltninger til fremme af god orden i skolen står i en bekendtgørelse udstedt
med hjemmel i folkeskoleloven. Som der vil blive redegjort for senere, er det med god grund, at
retstilstanden opleves som uklar. Debatten præges af usikkerhed og uenighed om grænserne for
lovlig fysisk indgriben over for elever med forstyrrende, krænkende eller farebetonet adfærd. For
nogle lærere og pædagoger involveret i sådanne situationer kan valget være at undgå enhver fysisk
berøring for at undgå belastende efterspil. I tilfælde hvor omsorg og pædagogiske foranstaltninger
ikke afhjælper problemet, kan det imidlertid opleves som utilfredsstillende helt at afstå fra fysisk
indgriben, hvis indsatsen er afpasset efter den givne situation og kun bringes i anvendelse, således
at der er proportionalitet mellem mål og midler.
Formanden for skolelederforeningen har efterlyst revision og nytænkning af lovgivningen og
bekendtgørelsen for at få en afklaring på, hvornår og hvordan lærerne må gribe ind, når eleverne er
voldelige. Han udtalte på et tidspunkt:
»
Hvis der står et barn og slår løs på en anden, kan man ikke gå hen og trykke på en knap, for at der skal
komme andre lærere ind, før man reagerer. Der er man nødt til at reagere og handle først. Vi oplever nogle
gange, at forældrene klager så mange gange, at politikerne begynder at blive bekymrede, og så bliver en læ-
rer fyret, selv om læreren egentlig havde gjort det rigtige i forhold til at skille nogle elever ad. Lige så snart
der kommer et blåt mærke på et barn, så har du en stor sag.«
8
Børne- og Undervisningsministeriet har udgivet en vejledning til skoler og fritidsordninger om fo-
rebyggelse og håndtering af vold og trusler.
9
Vejledningen indeholder bl.a. anvisninger vedrørende
et lokale beredskab, som skal kunne aktiveres i tilfælde af, at en konflikt udvikler sig voldeligt eller
med optræk hertil, herunder med tekniske løsninger til brug for nødkald, der skal kunne udløse akut
hjælp til voldstruede eller voldsramte medarbejdere. I skolernes lokale beredskab indgår der også
7
8
Den konkrete sag og den generelle udvikling er nærmere omtalt i Politiken den 30. juni og den 1. juni 2014.
Se således Claus Hjortdal i
Jyllands-Posten
den 20. december 2021. I samme forbindelse udtalte formanden for arbejdsmiljø- og
organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening, Thomas Andreasen, at man i en akut situation er nødt til at handle her og nu, men
at der er brug for afklaring, idet lærerne nogle gange får problemer ud af at passe deres arbejde.
9
Forebyg og håndter vold og trusler – vejledning til skoler og skolernes fritidsordninger,
senest revideret 2021.
3
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0010.png
planer for, hvor elever kan placeres i tilfælde af, at det er nødvendigt at fjerne en elev fra undervis-
ningen.
Med fokus på spørgsmål i forbindelse med arbejdsskader opstået i forbindelse med vold og
trusler har Danmarks Lærerforening udgivet en pjece med vejledning om håndtering, indberetning ,
registrering og anmeldelse.
10
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg afholdt i oktober 2021 en åben høring om chikane,
trusler om vold og fysisk vold i grundskolen. Formålet var at få belyst omfang og årsager samt at
afklare, om der er behov for nye handle- og sanktionsmuligheder. Udvalget havde inviteret mig og
andre til at holde oplæg ved høringen. Ministeren deltog med et oplæg om regeringens tiltag og
planer på området. Jeg anbefalede ved den lejlighed at søge inspiration til større afklaring på skole-
området i det udførlige regelsæt, som i 2016 blev indført med lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge.
11
Formålet med indførelse af
voksenansvarsloven
var at beskytte de anbragte mod overgreb og at forebygge
unødvendig magtanvendelse og andre indgreb i de anbragtes selvbestemmelsesret samt at værne om deres
retssikkerhed. Loven indeholder bl.a. udtrykkelige bestemmelser om fysisk guidning, om afværgehjælp og
om fysisk magtanvendelse. I tilknytning til den bekendtgørelse, der ledsager voksenansvarsloven, er der
udsendt en udførlig og oplysende vejledning, som på udmærket vis bidrager til at skabe klarhed over, hvor-
når de forskellige slags foranstaltninger er tilladelige. Med en lignende vejledning på skoleområdet ville der
kunne gives nærmere anvisninger på, hvordan personalet kan forholde sig i forskellige typer af mere eller
mindre tilspidsede situationer. I forlængelse af høringen bebudere politikere fra forligskredsen på skoleom-
rådet, at der bl.a. ville blive taget initiativ til forhandlinger om opdatering af det eksisterende regelgrundlag.
12
Overvejelserne herom har dog endnu ikke udmøntet sig i en revision af bestemmelserne om magtanvendelse.
For et par år siden blev også spørgsmålet om hjemmel til magtanvendelse og andre indgreb i selv-
bestemmelsesretten i forbindelse med undervisning af anbragte og udsatte børn og unge genstand
for politisk opmærksomhed. Temaet blev omfattet af en bred politisk aftale om at styrke undervis-
ningen på området, som alle partier i det daværende Folketing indgik den 16. marts 2022.
13
Aftalen
indebar bl.a., at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe for at få belyst behovet for hjemmel til magt-
anvendelse i forbindelse med behandlings- og specialundervisningstilbud,
14
på fri- og privatskoler
10
Pjecen
Vold, trusler og magtanvendelse
er senest revideret oktober 2020. Pjecen indeholder et antal bilag med anvisninger og
skemaer til brug i forbindelse med konkrete episoder. En lærer, der har været udsat for vold begået af en elev, kan efter omstændig-
hederne være omfattet af offererstatningsloven, også selv om eleven var under den kriminelle lavalder, se herom FED 2003.1121 Ø.
Se tilsvarende min kronik i
Jyllands-Posten
den 5. januar 2022.
11
12
En optagelse af høringen ligger på ft.dk som web-tv for den 27. oktober 2021. For høringens program og plancher fra oplægshol-
derne, se to dokumenter under BUU Alm.del – Bilag 6 samt Bilag 27.
13
14
Se https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf22/marts/220316-aftaletekst--002-.pdf.
Lov 1532, 2023 om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge. Tidligere var betegnelsen »dagbehandlingstil-
bud«. Se tillige bekendtgørelse om specialundervisning mv., bkg. 1646, 2023.
4
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0011.png
med kostafdeling
15
samt på efterskoler og frie fagskoler med anbringelsespladser
16
. Aktuelt afven-
tes resultatet af arbejdsgruppens overvejelser.
I de første måneder af 2024 har beretninger om elevers vold, trusler og krænkelser af seksuel karakter mod
andre børn på to bestemte skoler fyldt meget i medierne, hvilket på ny har givet anledning til politiske over-
vejelser om reaktionsmulighederne, herunder først og fremmest adgangen til at overføre en elev til et andet
undervisningstilbud eller ligefrem at udskrive eller bortvise en elev. Børne- og Undervisningsministeren har
besluttet at påbegynde en modernisering af reglerne og en styrkelse af vejledningsindsatsen.
17
I det følgende foretages der først et tilbageblik på udviklingen i synet på spørgsmålet om anvendel-
se af fysiske magtmidler som led i tugt af undergivne, herunder særligt skolesøgende børn og unge
(afsnit 2). Derefter omtales debatten i forbindelse med Tape-sagen, som for tyve år siden på ny satte
gang i overvejelserne om de til rådighed stående midler til fremme af god orden (afsnit 3). I det
følgende afsnit redegøres der for folkeskoleloven som grundlag for lovlige foranstaltninger over for
eleverne (snit 4). Dette fører videre til en nærmere beskrivelse af de foranstaltninger, som er hjemlet
i ministerens bekendtgørelse (afsnit 5). I et særligt afsnit uddybes det, hvad der ligger i bekendtgø-
relsens forbud mod legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling af eleverne (afsnit 6). Be-
kendtgørelsens henvisning til reglerne om straffrihedsgrundene nødværge, nødret og lovlig retshån-
dhævelse forklares særskilt med omtale af retspraksis (afsnit 7). Dette leder over til en redegørelse
for kravet om hjemmel som forudsætning for indgreb som led i myndighedsudøvelse (afsnit 8). Ef-
terfølgende drøftes den usikre rækkevidde af uskreven hjemmel til opretholdelse af ordensregler i
såkaldte »anstaltsbetragtninger« (afsnit 8). Derefter følger en redegørelse for reglerne i voksenan-
svarsloven om magtanvendelse mv. over for anbragte børn og unge, hvormed der er indført et mere
robust retsgrundlag for mere eller mindre betydningsfulde former for fysisk indgriben (afsnit 9).
Afslutningsvis anbefales det at tilvejebringe et mere sikkert hjemmelsgrundlag for fysiske indgreb i
forbindelse med fremme af god orden i skolen, herunder ved at tillempe voksenansvarslovens regel-
sæt om fysisk guidning, afværgehjælp og egentlig magtanvendelse (afsnit 10).
I
bilag 1
er der en oversigt over den historiske udvikling i de centrale bestemmelser om foranstalt-
ninger til opretholdelse af god orden i skolen.
I
bilag 2
er der givet en kommenteret oversigt over trykte domme om afgrænsningen af strafbar
fysisk magtanvendelse over for børn i skoler og institutioner.
I
bilag 3
er der opstillet et kommenteret udkast til bestemmelser i folkeskoleloven om fysisk indgri-
ben over for eleverne med henblik på opretholdelse af god orden.
15
16
17
Lov om friskoler og private grundskoler, lbk. 161, 2024.
Lov om efterskoler og frie fagskoler, lbk. 1172, 2022.
Se således ministerens brev af 3. april 2024 til Børne- og Undervisningsudvalget, BUU Alm.del – Bilag 147. Ifølge medierne vil
ministeren bl.a. gøre det lettere at sende elever hjem.
5
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0012.png
2. Den historiske udvikling i reguleringen af fysisk magtanvendelse
Formålet med dette afsnit er at bidrage til forståelsen af retsudviklingen med hensyn til fastlæggel-
sen af grænserne for fysisk magtanvendelse, særligt over for børn. Afsnittet danner ikke nogen nød-
vendig forudsætning for læsning af de derefter følgende redegørelser, og det er derfor sat med min-
dre skrifttyper i forhold til den gennemgående brødtekst.
De særlige beføjelser til
legemlig afstraffelse
i familiesammenhæng, i tjenesteforhold, i institu-
tionslivet og på uddannelsesområdet hører nu fortiden til.
Fra gammel tid har der været anerkendt en såkaldt
revselsesret,
som gav personer beføjelse til at tugte un-
dergivne, f.eks. familiemedlemmer, tjenestefolk, institutionsanbragte og elever. Forældre havde en vis rev-
selsesret over for deres børn, hvilket betød, at det var straffrit at anvende visse former for korporlig afstraf-
felse, som i andre sammenhænge var strafbare. Revselsesretten er på forskellige områder blevet ophævet lidt
efter lidt.
I Danske Lov 6-5-5, 6-5-6 og 6-9-4 var der bestemmelser om husbondens og hans hustrus revselsesret
over for børn og tyende, mens DL afskaffede husbondens ret til at revse hustruen. De nævnte bestemmelser
blev ophævet med straffeloven af 1866, men det var ikke hermed meningen at ophæve revselsesretten. Med-
hjælperloven af 1921 ophævede retten til at revse tyende.
Imellem 1979 og 1987 afskaffede de øvrige nordiske lande de sidste rester af forældres ret til at revse
deres børn.
18
I Danmark indsatte man i 1985 en regel i myndighedsloven om, at forældremyndighedens in-
dehaver har pligt til at
»
beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling«
.
Det
var dog ikke hermed meningen helt at ophæve revselsesretten.
19
I 1997 afskaffede Folketinget langt om læn-
ge den sidste rest af den revselsesret, som tidligere tilkom indehavere af forældremyndighed over for deres
børn.
20
Et barn »skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller
anden krænkende behandling«, som der står i forældreansvarsloven. For at omsorgspligten kan få et egentlig
indhold, må indehaveren af forældremyndighed kunne foretage visse dagligdags ting over for barnet, herun-
der ved at handle mod barnets vilje og ved brug af en vis mængde magt for at sikre, at barnets fysiske og
psykiske behov bliver opfyldt, at barnet bliver socialiseret og modtager undervisning, og at barnet efter be-
hov modager hjælp og behandling fra udenforstående instanser.
21
Loven siger ikke noget om, hvilke magt-
midler, det er lovligt at anvende i forbindelse med denne handlepligt. Dette må afhænge af det konkrete om-
sorgs-, beskyttelses- eller opdragelseshensyn samt barnets eller den unges alder og modenhedsniveau. For
mindre børn, der ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger eller undladelser, antages der at
være en forholdsvis vid adgang til at anvende magt. Adgangen til magtanvendelse – særligt i opdragelses-
øjemed – er omvendt generelt mere begrænset i forhold til større børn. Således må det af hensyn til barnets
personlige integritet og selvbestemmelsesret indgå i vurderingen, hvilket udviklingstrin barnet eller den unge
18
Den Europæiske Menneskeretsdomstol har lidt efter lidt forkastet retten til fysisk afstraffelse af børn og unge. Den banebrydende
afgørelse var
A vs. UK
fra 1998 (25599/94), som fandt UK skyldig i overtrædelse af EMRK art. 3. Europarådets Parlamentariske
Forsamling har vedtaget rekommendation 1666 (2004) om
Europe-wide ban on corporal punishment of children.
Se herom Jørn Vestergaard, »Afskaffelse af revselsesretten«,
Kriminalistisk Instituts Årbog 1993,
s. 21-52; samme i Politikens
kronik 16.08.1994.
19
20
Jf. forældreansvarslovens § 2, stk. 1. Om retstilstanden og udviklingen i retspraksis, se Caroline Adolphsen & Nicolai Sivan Holst,
»Forældres magtanvendelse over for børn«,
Ugeskrift for Retsvæsen
2015 B, s. 125-134.
Se nærmere Stine Krone Christensen, Forældreansvarsloven med kommentarer, 3. udg., 2020, kap. 2.
21
6
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0013.png
befinder sig på. Der skal foretages en proportionalitetsvurdering, hvor magtanvendelsen skal vejes op mod
barnets forudgående adfærd og det formål, der søges opnået med indgrebet. Manglende iagttagelse af om-
sorgspligten er ikke direkte sanktioneret i forældreansvarsloven, men utilstrækkelig omsorg kan medføre
reaktioner i det sociale system og kan i yderste konsekvens sanktioneres i det strafferetlige system.
22
Voksne uden del i forældremyndigheden kan efter omstændighederne være berettiget til at anvende en
vis magt, herunder for at kunne opretholde ro og orden i eget hjem, f.eks. ved at stoppe et barn fra at kaste
med maden.
23
Også på skoleområdet er tidligere tiders beføjelser til legemlig afstraffelse med tiden blevet afskaf-
fet.
Folkeskolens oprettelse i 1814 skete ved anordninger udstedt af Frederik VI. Disse indeholdt nærmere for-
skrifter om vedligeholdelsen af god orden i skolen.
24
Børnene skulle vise skolelæreren ærbødighed og lydig-
hed og nøje rette sig efter dennes forskrifter. Hvis formaninger ikke bar frugt, var det tilladt for lærerne at
straffe børn under 10 år med »et lidet ris«, de større børn med »en tynd tamp uden knuder«. Som øvrige
straffe nævntes advarsel, udelukkelse fra deltagelse i fornøjelser, friheder og legetimer samt nedflytning i
klassen. Det blev imidlertid indskærpet, at skolelæreren burde afholde sig fra »al sådan behandling, som
enten kunne have skadelig indflydelse på børnenes legemer, eller være den med straffen tilsigtede forbedring
i vejen«. I forlængelse heraf blev der udtrykkeligt fastsat et forbud mod »at give børnene ørefigen, stød eller
slag med hånden, at knibe dem eller bruge skældsord mod dem«. Lige så lidt måtte der indføres »skambæk
eller skamkrog eller andre vanærende straffe, som kunne kvæle barnets æresfølelse og mere tjene til at for-
hærde end forbedre det«.
25
I 1860 meddelte ministeriet, at der i stedet for ris kunne bruges spanskrør. For-
buddet mod lussinger blev ikke efterlevet i praksis, og i 1934 måtte det indskærpes i et cirkulære udstedt af
skoledirektøren for København.
I gymnasieskolerne var det lovligt for lærerne at revse eleverne korporligt, idet der dog var forbud mod
»enhver legemlig straf, der kunne pådrage en discipel skade for hans helbred«.
26
I
tilfælde af klager til ministe-
rie
t over lussinger var der fast praksis for at give den pågældende lærer en tilrettevisning. Brug af spanskrør
blev i et vist omfang anset for tilladt.
Folkeskoleloven af 1937 forpligtede undervisningsministeren til at fastsætte almindelige regler for,
»hvorledes der skal forholdes med elever, der gennem deres opførsel skader skolens arbejde«.
27
I medfør
heraf udstedte Undervisningsministeriet i 1938 en bekendtgørelse om forholdsregler til opretholdelse af god
orden i folkeskolen. Bekendtgørelsen fastslog, at der i folkeskolen skulle herske orden og disciplin, således
Se således bemærkningerne til lovforslag L 162 af 30. marts 2016 om indførelse af en lov om voksensvar over for anbragte børn og
unge. Straffeloven indeholder regler om vanrøgt mv., jf. strl. § 213. I barnets lov er der regler om pligt til at underrette kommunen i
tilfælde vedrørende udsatte børn og unge, se § 133 (offentligt ansatte i tilfælde, hvor der kan være behov for særlig støtte), § 135 (alle
borgere i tilfælde af vanrøgt mv.) samt bkg. 1602, 2023 og vejl. 9007, 2014 pkt. 71-94.
22
Om personkredsen i forældreansvarslovens § 2, se Adolphsen & Sivan Holst, »Forældres magtanvendelse«, op.cit., s. 115, afsnit
2.2.
23
Se anordning af 29. juli 1814 for almueskolevæsenet i købstæderne §§ 38-39 og anordning af 29. juli 1814 for almueskolevæsenet
på landet §§ 31-32.
24
25
26
Jf. anordning for almueskolevæsenet på landet Bilag A § 27.
Jf. forordning om de lærde skoler af 7. november 1809 § 53. Ministeriet fandt i skrivelse af 4. februar 1864 anledning til at udtale,
at slag i hovedet eller ansigtet med hånden — hvor talen ikke var om »en øjeblikkelig tilbagevisning af trods« – måtte anses for »en
mindre passende tugtelse, især når slagene er så stærke, at de efterlader synlige mærker til næste dag«.
27
Jf. folkeskolelov af 18. maj 1937 § 28, 3. pkt. Bestemmelsen blev videreført i efterfølgende lovgivning, senest i lbk. 220, 1958.
7
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0014.png
at skolen kunne være i stand til at opfylde sit formål: »at fremme og udvikle børnenes anlæg og evner, at
styrke deres karakter og give dem nyttige egenskaber«.
28
Tilsidesættelse af pligten til lydighed, høflighed og
flid, brud på skolens orden eller utilbørlig adfærd over for andre børn kunne give anledning til eftersidning i
op til 1 time, hvis formaninger og irettesættelse havde vist sig frugtesløse.
29
Den tillod anvendelse »under
særlige omstændigheder« af legemlig revselse over for »særlige og alvorlige forseelser, fortrinsvis over for
børn, der viser rå og hensynsløs optræden over for kammerater«.
30
»Som legemlig revselse må kun anvendes
slag – ikke over 3 – med et tyndt spanskrør på sædet udenpå tøjet. Straffen skal tildeles med besindighed og
alvor og så vidt muligt umiddelbart efter forseelsen.«
31
Folkeskoleloven af 1937 pålagde i øvrigt skolekom-
missionen at udfærdige et ordensreglement, og heri skulle der bl.a. optages bestemmelser om, »hvorledes der
skal forholdes over for børn, der ikke møder rene i skolen«.
32
Med virkning fra 1952 blev legemlig afstraffelse ophævet i de københavnske kommuneskoler.
33
I 1953 blev det fastslået, at afstraffelse med spanskrør inden for børne- og ungdomsforsorgens skoler var
forbudt. I cirkulæret blev det endvidere fastslået som almindelig regel, at legemlig revselse i form af slag på
kinden med flad hånd ikke burde anvendes i opdragelseshjemmene, og det blev pålagt ledere og medarbejde-
re at arbejde henimod at følge denne linje. For så vidt revselse ved slag på kinden fra en medarbejders side
alligevel undtagelsesvis fandt sted, skulle dette straks indberettes til forstanderen, som hvert kvartal gennem
direktoratet for børne- og ungdomsforsorgen til ministeriet indsende oplysning om samtlige de i kvartalet
foretagne legemlige revselser med angivelse af, i hvilken anledning og af hvem de enkelte revselser er fore-
taget. I særlige tilfælde påhvilede det forstanderen straks efter en revselse at foretage indberetning.
34
I 1966 afgav et af Undervisningsministeriet nedsat udvalg en betænkning om forholdsregler til oprethol-
delse af god orden i skolen.
35
Heri konstaterede man bl.a., at skolerne i København klarede sig udmærket
uden korporlig afstraffelse af eleverne. Det var i øvrigt udvalgets indtryk, at spanskrør som disciplinærmid-
del nu blev anvendt i meget ringe omfang i folkeskolen, og at mange skole slet ikke var i besiddelse af et
spanskrør. Udvalget var »ikke fremmed over for den opfattelse«, at et egentligt forbud mod anvendelsen af
spanskrør som disciplinærmiddel, ville kunne skade den rolige udvikling på området, »idet det vil kunne
befrygtes, at nogle børn i bevidstheden om, at de ikke må »røres«, vil søge at provokere lærerne«. Følgelig
mente udvalget ikke at kunne afvise, at bestemmelsen om anvendelse af legemlig afstraffelse – uanset dens
sjældne anvendelse – i visse situationer kunne have en præventiv funktion. Bortfald af adgangen til legemlig
afstraffelse ville derfor kunne nødvendiggøre »anvendelse af andre midler af måske hårdere virkning for en
betydelig del af børnene«. Med henblik på »situationer, hvor en hurtig og kraftig reaktion er ønskelig eller
nødvendig fra lærerens side, f. eks. over for elever som tyranniserer og mishandler deres kammerater«, ville
28
29
30
31
32
Jf. bkg. 306, 1938, pkt. 1 og 2.
Jf. bkg. 306, 1938, pkt. 4 og 5. I et cirkulære blev der senere fastsat nærmere regler om eftersidning, se cirk. 228, 1948.
Jf. bkg. 306, 1938, pkt. 4 in fine samt pkt. 6, 1. pkt.
Jf. bkg. 306, 1938, pkt. 6, 2. pkt.
Jf. folkeskolelov af 18. maj 1937 § 28, 1-2. pkt. For så vidt angik folkeskolen i Københavns Kommune, var det i § 41 pålagt skole-
direktionen at udfærdige et ordensreglement.
Jf. ordensregler og disciplinære bestemmelser samt bestemmelser vedrørende forsømmelser og fritagelse for undervisning, vedta-
get af Københavns Skoledirektion den 30. maj 1951, afsnit II, 1, 6: »Legemlig straf er ikke tilladt under nogen form.«
Jf. social- ministeriets cirkulære af 26. november 1953 vedrørende opdragelsesmæssige metoder i opdragelseshjem.
Jf. bet. 407, 1966 vedrørende forholdsregler til opretholdelse af god orden i folkeskolen. Afgivet af det af undervisningsministeriet
den 24. januar 1964 nedsatte udvalg. Ifølge kommissoriet fik udvalget til opgave på grundlag af en undersøgelse af spørgsmålet om
forholdsregler til opretholdelse af god orden i skolen, herunder specielt også spørgsmålet om anvendelse af legemlig revselse som
disciplinærmiddel, at fremkomme med indstilling til ministeriet om eventuel revision af de herom gældende bestemmelser.
33
34
35
8
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0015.png
det være vanskeligt til erstatning for spanskrøret at anvise midler med tilsvarende mulighed for hurtig reakti-
on. Alt taget i betragtning fandt udvalget imidlertid, at adgangen til legemlig afstraffelse i skolen kunne und-
væres på vilkår, at spanskrøret blev erstattet af andre disciplinærmidler, samt at det skolepsykologiske arbej-
de blev udbygget. Med inspiration fra en række hørte interessenter fremlagde udvalget følgelig et udkast til
en ny bekendtgørelse om forholdsregler til opretholdelse af god orden i skolen.
I 1967 blev klø så generelt afskaffet i skolevæsenet, sådan som det af Undervisningsministeriet nedsatte
udvalg havde anbefalet. Med hjemmel i folkeskoleloven udstedte ministeriet da en ny bekendtgørelse om
fremme af god orden i skolen.
36
Samtidig udsendte ministeriet det, der i folkemunde blev kendt som ‘spansk-
rørscirkulæret’, hvori meningen med bekendtgørelsens bestemmelser blev uddybet.
37
Nu hed det ikke længe-
re »orden og disciplin«, men »arbejdsro og god orden«.
38
Eleverne skulle »efter bedste evne« udføre det
arbejde, lærerne pålagde dem som led i undervisningen. De skulle i øvrigt følge lærernes anvisninger og »i
alle forhold vise god opførsel«.
39
De nye regler fremhævede stærkere end hidtil skolens og lærernes indsats til fremme af et godt arbejds-
klima. Børnes forståelse for ordensreglerne og deres betydning skulle søges fremmet »gennem drøftelser og
på anden måde«. Ved samtaler med de enkelte elever og med disses forældre skulle lærerne »søge indblik i
baggrunden for de vanskeligheder ved at tilpasse sig skolens miljø og arbejdsformer, der måtte opstå blandt
børnene«.
40
Det var fortsat skolekommissionens opgave at udfærdige et fælles ordensreglement for kommunens
skoler.
41
Senere overgik opgaven til skolenævnet og derefter til skolebestyrelsen.
Med den nye bekendtgørelse blev der i 1967 indført en række disciplinærmidler, »hvis formål ikke pri-
mært er af straffende karakter, men at søge de pågældende elevers adfærdsvanskeligheder afhjulpet, « som
det blev forklaret i cirkulæret. Bekendtgørelsen indeholdt nærmere regler om eftersidning samt om overflyt-
ning til anden klasse eller overflytning til anden skole mv.
42
Endelig bortvisning fra folkeskolen kunne frem-
over ikke finde sted, heller ikke af lever ud over den undervisningspligtige alder.
I cirkulæret gav ministeriet udtryk for, at det fælles ordensreglement ikke blot skulle indeholde regler
om elevernes færden og optræden, men også burde have bestemmelser om, hvorledes der skulle forholdes
over for eleverne i overtrædelsestilfælde. Bestemmelser herom skulle selvsagt være i overensstemmelse med
bekendtgørelsens regler om anvendelse af disciplinærmidler. Bekendtgørelsens angivelse heraf skulle i prin-
cippet opfattes som udtømmende. Man havde imidlertid ikke hermed villet hindre en fortsat benyttelse af
åbenbart mildere
sanktioner, såsom elevens flytning inden for selve klassen, udførelse af et mindre ekstraar-
bejde eller udelukkelse fra undervisningen i den resterende del af en time.
43
Det blev dog understreget, at
36
37
38
39
40
41
Jf. bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen, bkg. 276 af 14. juni 1967.
Jf. cirk. 97 af 14. juni 1967.
Se således bkg. 276, 1967 § 1.
Jf. bkg. 276, 1967 § 3.
Se i det hele bkg. 276, 1967 § 2 samt cirk. 97, 1967.
Jf. bkg. 276, 1967 § 4, stk. 1. I stk. 2. blev det nævnt, at hvis der fastsættes ordensregler for den enkelte skole eller klar, bør elever-
ne eller repræsentanter for disse så vidt muligt medvirke ved det forberedende arbejde. Ordensreglerne bør være tilgængelige for
eleverne ved opslag el.lign., jf. stk. 3. Se i øvrigt cirk. 97, 1967.
42
Se nærmere bkg. 276, 1967 §§ 5-7 samt cirk. 97, 1967. De opregnede foranstaltninger skulle i almindelighed ikke bringes i anven-
delse, hvis elevens utilfredsstillende opførsel kunne være en følge af legemlige eller psykiske lidelser eller afvigelser, eller hvis
barnet levede under forhold, der rummede »en trussel mod dets sjælelige eller legemlige trivsel«. I så tilfælde skulle der i stedet rettes
henvendelse til skolelægen skolepsykologen eller børne- og ungdomsforsorgen, se nærmere herom bkg. 276, 1967 § 9 samt cirk. 97,
1967.
I en senere bekendtgørelse blev der indsat en bestemmelse om, at en elev med skolelederens tilslutning omgående kan overføres til
43
9
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0016.png
også sådanne disciplinærmidler burde anvendes med fornøden varsomhed, særligt over for de mindre børn,
og i øvrigt kun i begrænset omfang over for den enkelte elev.
Med det nye regelgrundlag bortfaldt adgangen til legemlig revselse. Det blev i bekendtgørelsen udtryk-
keligt bestemt, at: »Legemlig straf må ikke anvendes«.
44
I bestemmelsen herom blev det tilføjet, at der kunne
anvendes magt i nødvendigt omfang for at afværge, »at elever øver vold mod andre eller ødelægger eller
beskadiger ting«.
45
Det blev i forbindelse hermed forudsat, at der er tale om »et overhængende eller påbe-
gyndt overgreb fra elevens side, som det ikke er muligt at hindre eller standse på anden måde«.
46
Det blev i cirkulæret bemærket, at overtrædelser af forbuddet mod at anvende legemlig straf måtte be-
tragtes som tjenesteforseelser, der skulle påtales af skolens leder eller efter omstændighederne indberettes
med henblik på stillingtagen til, hvad der videre burde foretages, herunder om der skulle indledes disciplinær
undersøgelse eller ligefrem rejses tiltale.
I en redegørelse fra Justitsministeriet blev der givet udtryk for, at indførelse ved en ny bekendtgørelse af
et forbud mod legemlig revselse i skolen og den derved udtrykte retsopfattelse måtte tillægges megen meget
væsentlig betydning ved bedømmelsen af, om læreres legemlige revselser af elever kunne anses for straffri
eller måtte anses for omfattet af bestemmelsen i straffelovens § 244 om legemskrænkelser.
47
Det blev lagt til
grund, at den nævnte paragraf dengang skulle fortolkes indskrænkende, således at visse legemlige revselser
ikke var omfattet. Området for de straffri revselser var ikke præciseret i loven og måtte antages at være af-
hængigt af den til enhver tid eksisterende almindelige retsopfattelse vedrørende forsvarligheden af sådanne
forhold. I lyset heraf kunne det ikke anses for en sikker følge af at indføre et forbud, at enhver legemlig rev-
selse foretaget af en lærer over for en elev, herefter ville blive anset for en strafbar legemskrænkelse. Princi-
pielt kunne forbuddet alene have den umiddelbare virkning, at »legemlige revselser bliver tjenesteforseelser,
der kan medføre disciplinære reaktioner«. Forbuddet kunne således ikke uden videre medføre en tilsvarende
udvidelse af det strafbare område. I den forbindelse blev der henvist til en antagelse i den strafferetlige litte-
ratur om, at andre end forældre lovligt kan »anvende revselsesmidler over for fremmede uvorne eller uartige
børn«.
48
I 1986 blev der udstedt en ny bekendtgørelse. Heri blev der indsat en tilføjelse om, at læreren omgående
kan udelukke en elev fra klassen, hvis det har været nødvendigt at anvende magt for at afværge vold mod
andre elever eller ødelæggelse eller beskadigelse af ting. Efterfølgende skal beslutning om de nødvendige
anden undervisning på skolen for enkelte timer eller resten af dagen, hvis hensynet til undervisningen af resten af klassen eller holdet
gør det nødvendigt, f.eks. i situationer, hvor eleven har chikaneret læreren eller en klassekammerat så alvorlig, at elevens fortsatte
tilstedeværelse i klassen vil være nedværdigende eller ærekrænkende for den pågældende. Se bkg. 457, 1967 § 5, stk. 5, samt cirk.
81, 1986 og tilsvarende i senere bekendtgørelser, senest bkg. 1951, 2020§ 6, nr. 2.
Jf. bkg. 276, 1967 § 8, stk. 1. Samme formulering er kom til at fremgå af alle senere bekendtgørelser, senere med tilføjelsen, at
nedværdigende behandling heller ikke er tilladt. Det blev understreget, at bestemmelsen skulle gælde undtagelsesfrit, se cirk. 97,
1967. Samme år blev legemlig afstraffelse af klienterne i døgninstitutioner for børn og unge forbudt i en bekendtgørelse om magtan-
vendelse over for de anbragte.
44
45
46
Jf. bkg. 276, 1967 § 8, stk. 2.
I cirkulærets bemærkninger til § 8 blev det understreget at: »Udstrækkes magtanvendelse, således at den åbenbart går videre, end
det er nødvendigt for at bringe overgrebet til ophør, eller sættes den først ind, efter at det er ophørt, vil der foreligge en overtrædelse
af § 8, stk. 1.« Jf. cirk 7, 1967. I cirk. 81, 1986 og i vejl. 14, 1995 er formuleringen gentaget, i sidstnævnte med tilføjelsen: »idet
indgrebet herved får karakter af legemlig straf«.
Se bet. 407, 1966, Bilag 12, s. 39 ff. Justitsministeriets redegørelse til det af Undervisningsministeriet nedsatte udvalg er under-
skrevet af Lars Nordskov Nielsen, senere mangeårig ombudsmand og professor i forvaltningsret.
47
I redegørelsen fra Justitsministeriet blev der henvist der til Krabbe, Borgerlig straffelov 4. udg. 1947, s. 85: »… under ganske
særlige omstændigheder kan noget sådant i kraft af et udvidet negotiorum gestio synspunkt eller desl. formentlig være beføjet som
repressivt middel over for groft forulempende opførsel…«.
48
10
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0017.png
foranstaltninger træffes af skolelederen.
49
Reglen er opretholdt i senere bekendtgørelser.
50
I bekendtgørelsen
fra 2014 blev der med henvisning til straffeloven og retsplejeloven indsat en tilføjelse i samme paragraf om,
at lovgivningens almindelige regler om nødværge, nødret og lovlig retshåndhævelse gælder. Bestemmelsen
blev indskudt foran det nu gængse forbud mod legemlig afstraffelse og beføjelsen til magtanvendelse.
51
I den
seneste bekendtgørelse er disse regler fordelt på hele tre bestemmelser.
52
Se herom senere.
Bilag 1 indeholder en oversigt over den historiske udvikling med hensyn til centrale bestemmelser om
forholdsregler til opretholdelse af god orden i folkeskolen.
3. Tape-sagen som katalysator for faglig debat og fokus på regelgrundlaget
For tyve år siden vakte spørgsmålet om grænserne for fysisk magtanvendelse omfattende røre i for-
bindelse med gennemførelsen af en straffesag mod to medarbejdere ved en specialinstitution for
elever med psykiske handicaps. Sagen blev hen over efteråret 2003 kendt som
Tape-sagen,
fordi
den handlede om behandlingen af en døv elev, som var urolig og skrigende og derfor fik sat et styk-
ke pakketape over munden. Episoden bevirkede en tiltale mod to indblandede medarbejdere for
strafbar legemskrænkelse.
53
I den brede offentlighed rejste sagen bl.a. spørgsmål om, hvorvidt der
var tale om et enkeltstående tilfælde eller et udtryk for dagligdags hændelser i skolernes hverdag.
Debatten i den forbindelse havde forståeligt nok fokus rettet mod praksis i forbindelse med special-
undervisning; men også forholdene i den almindelige folkeskole påkaldte sig opmærksomhed.
54
De tiltalte i Tape-sagen blev både i byret og landsret frifundet for den rejste tiltale, hvilket fejl-
agtigt kunne tages som udtryk for, at der efter gældende ret er givet særlige eller udvidede beføjel-
ser på skoleområdet til anvendelse af fysiske magtmidler. En sådan udlægning af lovgivningen og
den konkrete afgørelse er der imidlertid ikke grundlag for.
Efter tiltalen mod de to lærere havde den ene af disse fastholdt den urolige elev på gulvet, mens
den anden placerede tape for munden af den pågældende, indtil drengen kort efter faldt til ro.
Landsretten lagde til grund, at den fastholdte elev »på det pågældende tidspunkt var en stærkt urolig
Se bkg. 457, 1986 § 8, stk. 3. I cirk. 81, 1986 uddybes reglen ved eksemplificering af en situation, hvor eleven har truet med eller
har anvendt fysisk eller psykisk vold over for læreren eller en klassekammerat.
49
50
Jf. senest bkg. 1951, 2020 § 9, stk. 2.
51
Jf.
bkg. 697, 2014 § 10, stk. 3, 1. pkt. Et forslag om at tilføje henvisningen til reglerne straffeloven og retsplejeloven på samme
måde som i bekendtgørelsen om magtanvendelse over for anbragte børn og unge indgik i mit bidrag til publikationen
Magtanvendel-
se I folkeskolen – et inspirationshæfte,
som Børnerådet og Center for Ligebehandling udgav i 2005, og som er publiceret på Under-
visningsministeriets hjemmeside: http://pub.uvm.dk/2005/magtanvendelse/hel.pdf. I mit forslag var henvisningen imidlertid placeret
til sidst i bestemmelsen, hvilket gav en bedre systematik.
Se nærmere bkg. 1951, 2020 § 9, stk. 2. 6, nr. 3 (omgående udelukkelse af eleven fra resten af skoledagen), § 9, stk. 2 (inddragelse
af forældrene i forbindelse med magtanvendelse) og § 17 (henvisning til generel lovgivning om magtanvendelse, forbud mod afstraf-
felse og nedværdigende behandling, beføjelse til magtanvendelse).
52
53
Se U 2004.1186 V. Der var i sagen rejst tiltale efter strl. § 244. Dommen er refereret og kommenteret som den sidste af afgørelser-
ne i Bilag 2.
Diskussionen kom på samme tid til at dreje sig om praksis i folkeskolen generelt og om praksis i forbindelse med den vidtgående
specialundervisning af børn med funktionsnedsættelse. Det har klare fordele at behandle hele feltet samlet, for de grundlæggende
principper bør være de samme, og i praksis er overgangene mellem problemstillingerne i de forskellige sammenhænge flydende, om
end der også er klare forskelle med hensyn til den problemskabende adfærds betydning, årsager og håndtering.
54
11
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0018.png
og aggressivt handlende dreng«, og at der efter episoden blev der indledt medicinsk behandling med
Ritalin for at afhjælpe disse problemer.
55
Retten fandt det bevist, at drengen på det pågældende
tidspunkt opførte sig så aggressivt, at det var berettiget at fastholde ham. Desuden blev det lagt til
grund, at den lærer, der satte tape over drengens mund, alene gjorde dette »med det formål at aflede
hans opmærksomhed for at hjælpe ham ud af den affekt, han befandt sig i
«
. Retten mente, at dette
havde været nødvendigt. Det blev ikke anset som bevist, at tapen havde været placeret over dren-
gens mund i længere tid end et minut, eller på en måde som forhindrede drengen i at trække vejret
gennem munden. Retten tillagde det afgørende betydning, at de to lærere havde deres fulde op-
mærksomhed rettet mod drengen, mens han havde tapen for munden, at de ikke var ophidsede, og at
de havde kontrol over situationen. I den foreliggende situation havde de derfor ikke handlet retsstri-
digt. De havde i øvrigt ikke forsæt til at begå vold mod eleven, men havde alene søgt at hjælpe ham.
De tiltalte blev enstemmigt frifundet af landsrettens tre juridiske dommere og tre domsmænd.
Dommen skal forstås som resultatet af en konkret bevisbedømmelse efter en temmelig indgåen-
de bevisførelse med mange nuancer og usikkerhedsmomenter. Hvad var der egentlig sket? Hvordan
havde forløbet været? Hvem havde gjort hvad? Hvad kunne der med rimelig sikkerhed udledes af,
hvordan de enkelte aktører havde opfattet situationen og efterfølgende beskrev den? Afgørelsen
siger ikke ret meget om, hvor grænserne går for lovlig fysisk magtanvendelse, hverken i alminde-
lighed eller i et specielt tilfælde som det foreliggende. Og den siger slet ikke noget om, det i almin-
delighed er tilladt at lukke munden på skoleelever med pakketape.
For en sikkerheds skyld bemærkede landsretten, at tilsvarende handlinger under andre omstæn-
digheder kunne være strafbare. Rent juridisk havde retten ikke behøvet at ytre sig om dette spørgs-
mål; men der har åbenbart været et – helt forståeligt behov for at lægge afstand til den opfattelse, at
der med frifindelsen var givet grønt lys for at sætte pakketape over munden på støjende elever.
For jurister er det forholdsvis oplagt, at det som retten tager stilling til i en konkret straffesag, er
den rejste tiltale. Er den anklagede skyldig eller ej, sådan som de fremførte bevisligheder bedømmes
på grundlag af gældende ret? I almindelighed er det ikke rettens opgave at udstikke mere almindeli-
ge retningslinjer for et bestemt område. Andre kan være tilbøjelige til at lægge noget mere generelt i
en afgørelse, selv om denne er afgjort på et helt konkret grundlag.
Dommen i Tape-sagen viste, at der findes et vist område for straffri magtanvendelse i tilfælde,
hvor det må anses for nødvendigt at få kontrol over en situation. Derimod kunne afgørelsen ikke
bruges til at blive klogere på grænserne for lovlig magtanvendelse. Den var ikke retningsgivende
for, hvilke magtmidler der vil være tilladte i forskellige situationer. Imidlertid blev dommen kataly-
sator for en bredere diskussion blandt fagfolk på børne- og ungdomsområdet. Efter et årelangt for-
løb er denne diskussion langt fra afsluttet.
55
Ritalin er et amfetaminlignende stof, der bl.a. anvendes til såkaldt hyperaktive børn med diagnosen adhd.
12
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0019.png
På baggrund af Tape-sagen blev der gennemført en undersøgelse om magtanvendelse i folke-
skolen.
56
Rapporten herom afdækkede en udbredt opfattelse af, at der på skoleområdet forekommer
mange situationer, hvor anvendelse af magt i en eller anden forstand kan være nødvendig. Hverda-
gen i skolen er »fuld af magtudøvelse«, som det blev bemærket i rapporten. Heri blev der peget på,
at der var behov for at synliggøre de problemer, som trænger sig på, sådan at medarbejderne kan
løse opgaverne bedst muligt. Den efterfølgende diskussion inden for folkeskolens rammer bidrog i
sig selv til at samle og nyttiggøre erfaringer, udvikle de fagetiske standarder og fremme god praksis.
Den bredere offentlige debat havde utvivlsomt også betydning for afklaringen af behovet for tilfør-
sel af særlige ressourcer, f.eks. midler til forsøgsprojekter, efteruddannelse, administrative tiltag
osv. Imidlertid præges debatten blandt de ansatte i folkeskolen fortsat af betydelig usikkerhed og
uenighed vedrørende behovet for, tilladeligheden af og grænserne for fysiske indgreb i forskellige
situationer.
4. Folkeskoleloven som grundlag for afgrænsningen af lovlige foranstaltninger
Folkeskolen omfatter en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og 1.-9. klasse samt
en 1-årig 10. klasse. Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives special-
undervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Undervisningen
som kan også gives i behandlings- og specialundervisningstilbud eller specialundervisningstilbud
på et børne- og ungehjem.
57
For at kunne opfylde skolens formål er skolen og den enkelte lærer beføjet til at stille rimelige
og sagligt begrundede krav til den enkelte elevs opførsel og deltagelse i undervisningen. Inden for
rimelighedens grænser er skolen følgelig berettiget til at håndhæve krav om, at eleverne sommetider
skal sidde stille, skal deltage i aktiviteter og i øvrigt skal opføre sig ordentligt. Skolens bemyndigel-
se i så henseende skal ses i sammenhæng med, at der er almindelig undervisningspligt, sådan som
det nærmere er bestemt i folkeskoleloven.
58
Denne undervisningspligt har et formål, som er det, der
kommer til udtryk i lovens indledende bestemmelse om skolens formål og opgaver.
59
Forældre skal
medvirke til, at barnet opfylder undervisningspligten, og må ikke lægge hindringer i vejen herfor.
60
En stillingtagen til spørgsmålet om berettigelsen af forskellige typer af magtanvendelse og an-
dre indgreb i selvbestemmelsesretten over for elever i grundskolen må nødvendigvis ske med ud-
gangspunkt i
de grundlæggende principper for folkeskolens virksomhed,
sådan som disse er kom-
Se rapport udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede:
Magtanvendelse i folkeskolen.
Januar 2005:
http://www.boerneraadet.dk/media/28345/magtanvendelse-i-folkeskolen.pdf.
56
Lov om folkeskolen er senest bekendtgjort ved lbk. 50 af 29. januar 2024. Om
folkeskolens struktur,
se nærmere folkeskolelovens
§ 3, særligt stk. 1 og 2. Om
skolevæsenets ordning,
se § 20, herunder stk. 5 med henvisning til lov om behandlings- og specialunder-
visningstilbud.
57
58
59
60
Jf. folkeskolelovens kap. 5.
Jf. folkeskolelovens § 1.
Jf. folkeskolelovens § 35.
13
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0020.png
met til udtryk i lovgivningen. Praksis skal selvsagt også være i overensstemmelse med lovgivningen
i almindelighed og almindeligt anerkendte retsgrundsætninger om saglighed, proportionalitet og
skånsomhed.
61
Folkeskolen er som udgangspunkt en kommunal opgave.
62
Kommunalbestyrelsen har det overordnede an-
svar for kommunens skolevæsen og fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Inden for de givne
rammer har den enkelte skoles leder ansvaret for undervisningens kvalitet samt fastlæggelsen af undervis-
ningens organisering og tilrettelæggelse. Ved hver skole oprettes der en skolebestyrelse, som bl.a. fastsætter
principper for skolens virksomhed, godkender undervisningsmidler og fastsætter ordensregler og værdiregel-
sæt samt fører tilsyn med skolens virksomhed.
63
Ansvaret for specialundervisning mv. påhviler regionsrå-
det.
64
Folkeskoleloven indledes med en
formålsparagraf,
der afspejler såvel et sæt brede og ambitiøse
læringsmål som et grundlæggende værdiregelsæt.
65
Det er skolens opgave i samarbejde med forældrene at »give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbe-
reder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og
historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil
med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling«. Folkeskolen skal »udvikle arbejdsmetoder og
skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid
til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle«. Yderligere skal folkeskolen »forberede ele-
verne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre«. Skolens virke
skal derfor være præget af »åndsfrihed, ligeværd og demokrati«.
66
Skolen har med andre ord medansvar for såvel elevernes uddannelse som deres opdragelse, og de
ansatte har følgelig ret og pligt til i deres daglige virke at bidrage til opfyldelsen af skolens formål
Grundloven og EMRK sætter visse grænser for adgangen til at udøve magtanvendelse. Børnekonventionen forpligter staterne til at
sikre, at barnets tarv kommer i første række, jf. art. 3. Handicapkonventionen indeholder rettigheder for børn og unge med fysiske
eller psykiske funktionsnedsættelser.
61
62
63
Jf. i det hele folkeskolelovens § 2 smh. § 40.
Jf. folkeskolelovens § 42 og § 44. Alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever træffes af skolens leder, jf. § 45, stk. 2. Om
klageadgang, se § 51.
64
65
Jf. lovens § 20, stk. 3.
Se i det hele § 1 i lov nr. 509 af 30. juni 1993 om folkeskolen med senere ændringer, som senest bekendtgjort ved lbk. 90 af 29.
januar 2024.
66
Friskoler og private grundskoler
skal »efter deres formål og i hele deres virke« forberede deres elever til »at leve i et samfund som
det danske med frihed og folkestyre«, og skolerne skal udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og
respekt for grundlæggende frihedsrettigheder, jf. lov om friskoler og private grundskoler, lbk. 161, 2024 § 1, stk. 2, 2. pkt.
Efterskoler og frie fagskoler
skal »efter deres formål og i hele deres virke« forberede deres elever til at leve i et samfund som det
danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grund-
læggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene, jf. lov om efterskoler og frie fagskoler, lbk. 1172,
2022 § 1, stk. 5. Skolernes tilbyder ud fra et selvvagt værdigrundlag undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplys-
ning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, jf. § 1, stk. 1. Efterskolerne tilbyder kurser med henblik på elevernes hele menne-
skelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse, jf. § 1, stk. 2. De frie fagskoler tilbyder kurser i praktiske
og erhvervsrettede fag, eventuelt i kombination med prøveforberedende og kompetencegivende undervisning, jf. § 1, stk. 3
14
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0021.png
og efterlevelsen af værdiregelsættet.
67
Værdiregelsættet indeholder retningslinjer for god opførsel
og pejlemærker for, hvordan der opnås god trivsel og et godt undervisningsmiljø for elever og an-
satte både psykisk og fysisk.
68
Værdiregelsættet skal fremme fælles værdier, engagement og ansvar-
lighed. Som en del af værdisættet skal skolebestyrelsen fastsætte en antimobbestrategi, herunder en
strategi mod digital mobning.
69
En væsentlig forudsætning for, at skolen og dens ansatte kan varetage den i lovgivningen stille-
de opgave, er selvsagt, at undervisningen og samværet i skolens dagligdag foregår under iagttagelse
af en vis grad af ro og orden. Med henblik herpå kan det være nødvendigt at foretage indgreb i ele-
vernes selvbestemmelse, herunder efter omstændighederne at anvende magt. I lyset af hensynet til
opfyldelsen af folkeskolens formål er det almindeligt antaget, at det efteromstændighederne er be-
rettiget at iværksætte visse foranstaltninger, der kan være egnet til at forhindre forstyrrelse af un-
dervisningen for den enkelte elev eller en gruppe af elever. Se nærmere nedenfor.
Skolens
ordensregler
og
værdiregelsæt
fastsættes af skolebestyrelsen. Dette fremgår af folke-
skoleloven, som derved har fastlagt kompetencen i denne henseende.
70
Både ordensregler og værdi-
regelsæt skal selvsagt afstemmes med lovgivningen i bred forstand, herunder med respekt af grund-
læggende retsprincipper om saglighed og proportionalitet.
Med hjemmel i folkeskoleloven har ministeren i en bekendtgørelse fastsat nærmere regler om
foranstaltninger til
fremme af god orden
i folkeskolen.
71
Tillige er der fastsat regler om skolernes
tilsyn med eleverne i skoletiden.
72
Det er ikke noget nyt, at håndhævelsen af en passende disciplin fra elevernes side kan nødven-
diggøre, at der står forskellige type af foranstaltninger til rådighed. Ved kalibreringen heraf er der
imidlertid to til dels modsatrettede udviklingstræk, som må tages i betragtning. På den ene side er
nutidens skole præget af mere uro og mangel på respekt for voksne end i tidligere tider. På den an-
den side anerkendes det i mere udpræget grad end tidligere, at alle børn og unge har krav på beskyt-
telse af individets menneskeværd og selvbestemmelsesret og ikke må udsættes for vilkårlige eller
Se således bkg. 1951, 2020 § 1 samt vejl 9444, 2021. Elever og forældre skal ved skoleårets begyndelse oplyses om skolens or-
densregler og værdiregelsæt. Se i øvrigt materiale på uvm.dk samt skole-og-foraeldre.dk.
67
68
Eleverne har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-
ligt. Undervisningsmiljøet på uddannelsessteder skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også
uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. Se herom
lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø,
senest bekendtgjort ved
lbk. 316, 2017 § 1, stk. 1. Se tillige folkeskolelovens § 56 - § 56 b om måling og indberetning af oplysninger om elevernes trivsel.
Jf. undervisningsmiljøloven § 1, b, stk. 2.
69
70
Jf. folkeskolelovens § 44, stk. 4. I bekendtgørelsen fra 2010 hed det også, at skolebestyrelsen kunne »fastsætte principper for an-
vendelse af foranstaltninger«, jf. bkg. 320, 2010 § 1, stk. 1. En lignende bestemmelse fandtes i bekendtgørelserne fra 1995 og 2010. I
bekendtgørelsen fra 2014 udgik denne del af bestemmelsen.
Jf. lovens § 52, 1. pkt., samt bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen som senest fastsat ved bkg. 1951 af 11. decem-
ber 2020.
71
Børne- og undervisningsministeren fastsætter tillige regler om skolernes tilsyn med eleverne i skoletiden, jf. folkeskolelovens § 30
a og § 52, 2. pkt., samt bkg. 703, 2014.
72
15
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0022.png
uforholdsmæssige indgreb i deres grundlæggende rettigheder, heller ikke som led i myndigheds-
udøvelse.
5. Foranstaltninger ved overtrædelse af skolens ordensregler
Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og træffer alle konkrete be-
slutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbe-
styrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat.
73
Bekendtgørelsen om foranstaltninger til fremme af god orden fastlægger de øvre rammer og
dermed de ydre grænser for de foranstaltninger, der kan iværksættes over for elever, der tilsidesæt-
ter skolens regler for orden og samvær.
74
De opregnede tiltag udgør dermed de strengeste foran-
staltninger, som det efter omstændighederne kan være lovligt at gribe til.
75
Reglerne om foranstaltninger, som udgør indgreb i selvbestemmelsen, den personlige integritet
eller de personlige udfoldelsesmuligheder for elever, der mere eller mindre groft tilsidesætter kra-
vene til ro og orden og fredeligt samvær, er fastlagt ud fra det udgangspunkt, at de som alt overve-
jende hovedregel ikke bør gennemtvinges ved fysisk magtanvendelse.
76
Hvis en elev efter overskridelse af egne eller andres grænser har brug for en pause fra undervis-
ningen og fra klassen, og »overførsel til anden undervisning på skolen eller eftersidning ikke er eg-
nede foranstaltninger«, kan skolen gennemføre
aftalt hjemsendelse
af eleven for resten af skoleda-
gen.
77
Aftalt hjemsendelse forudsætter ikke nødvendigvis, at eleven har overtrådt ordensregler
el.lign. Foranstaltningen kan f.eks. iværksættes i forhold til en elev, som har mistet besindelsen eller
er blevet så vred eller ked af det, at vedkommende ikke vil få udbytte af undervisningen.
Se nærmere folkeskolelovens § 45, stk. 1 og 2. Om beføjelse til iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god orden se, bkg.
1951, 2020 § 3, stk. 1. Skolelederens beslutninger er omfattet af Folketingets Ombudsmands kompetence, så en elev eller dennes
forældre kan klage til ombudsmanden over en beslutning om iværksættelse af en foranstaltning til fremme af god orden. Skolelede-
rens beføjelser vil efter omstændighederne kunne delegeres til andre ansatte enten generelt eller konkret og såvel udtrykkeligt som
stiltiende, jf. folkeskolelovens § 45 og vejl. 9444, 2021 pkt. 25.
73
Jf. bkg. 1951, 2020 § 4, stk. 2, samt vejl. 94444, 2021 pkt. 14. Foranstaltningerne kan anvendes ved elevens benyttelse af skolens
tilbud, herunder skolefritidsordninger og undervisning i fritiden. Foranstaltningerne kan endvidere anvendes ved elevens adfærd i
fritiden, når denne adfærd, for eksempel digital adfærd på sociale medier, har haft direkte indflydelse på god orden i skolen, herunder
undervisningsmiljøet. Se således bkg. 1951, 2020 § 3, stk. 2, samt vejl. 9444, 2021 pkt. 10-11.
74
Nogle af foranstaltningerne er sanktioner, hvis anvendelse er omfattet af reglerne om afgørelser i forvaltningsretlig forstand, her-
under med krav om skriftlighed, begrundelse, forelæggelse mv. I cirk. 9444, 2021 er der i forhold til de enkelte foranstaltninger gjort
opmærksom på, om der er tale om afgørelser med de omtalte retsvirkninger. Se i øvrigt
Vejledning i forvaltningsret – for skoleledere
på uvm.dk.
75
Til illustration kan det også nævnes, at der i studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser er der fastsat en række sanktioner,
jf. bkg. 1338, 2019. Bestemmelserne indeholder intet om anvendelse af fysisk magt. Det er ikke nødvendigvis udtryk for, at sådanne
situationer ikke kan forekomme, men for, at der ikke gælder noget specielt ved siden af lovgivningens almindelige regler.
76
Jf. § 5, stk. 1. Aftalt hjemsendelse af eleven for resten af skoledagen er betinget af en aftale herom med elevens forældre, således at
forældrene erklærer sig indforstået med hjemsendelsen. Skolen har pligt til at oplyse, at forældrene ikke er forpligtede til at gå med til
denne foranstaltning, jf. § 5, stk. 2. Se nærmere vejl. 9444, 2021 pkt. 15-17.
Reglerne om denne aftalt hjemsendelse er indført med
bekendtgørelsen fra 2020 og fremgår af en særskilt paragraf placeret før den bestemmelse, hvori foranstaltninger i anledning af op-
regnes.
77
16
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0023.png
Over for en elev, der trods forudgående samtale, påtale eller advarsel m.v. »ikke overholder skolens
ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel«, kan følgende
foran-
staltninger
bringes i anvendelse, hvis det er
nødvendigt
under hensyn til eleven selv eller undervisnin-
gen af klassen eller holdet:
78
78
Eftersidning
i op til 1 time.
79
Overførsel
af eleven til anden undervisning på skolen i enkelte timer eller resten af skoledagen.
80
Omgående
udelukkelse
af eleven for resten af skoledagen.
81
Udelukkelse
fra undervisningen i
op til 10 skoledage.
82
Overflytning
til en
parallelklasse
ved samme undervisningssted under samme skole.
83
Overflytning
til en
klasse på tilsvarende klassetrin
på en anden afdeling ved samme skole.
84
Overflytning
til en klasse på tilsvarende klassetrin på en
anden skole i kommunen.
85
Udskrivning
af eleven på 10. klassetrin.
86
Jf. nærmere bekendtgørelsens § 6. Enhver beslutning om iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god orden træffes på bag-
grund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder. Foranstaltningen skal stå i rimeligt forhold til elevens forseelse og skal
bl.a. vurderes i forhold til forseelsens grovhed, elevens alder, eventuelle forudgående samtaler, påtaler og advarsler m.v., og om
forseelsen er begået forsætligt eller uagtsomt mv., jf. § 4. I de tilfælde, hvor der er grund til at antage, at en elevs uhensigtsmæssige
opførsel skyldes sociale og emotionelle vanskeligheder, skal skolen rette henvendelse til pædagogisk-psykologisk rådgivning med
henblik på vurdering af behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand eller til de sociale myndigheder, se nær-
mere § 18.
79
Jf. § 6, nr. 1, smh § 7. Eftersidning er betinget af forudgående meddelelse til hjemmet og af, at eleven er under fornødent tilsyn.
Eftersidning må ikke hindre eller væsentligt forsinke en elevs hjemtransport. Eftersidning er en afgørelse, jf. cirk 9444, 2021 pkt. 22.
Jf. § 6, nr. 2, smh § 8. Overførsel af eleven til anden undervisning på skolen i enkelte timer eller resten af dagen i medfør af § 6, nr.
2, er betinget af, at forældrene samme dag orienteres herom. Overførsel er ikke en afgørelse jf. cirk. 9444, 2021 pkt. 23.
80
Jf. § 6, nr. 3, smh § 9. Omgående udelukkelse af eleven for resten af skoledagen kan iværksættes over for en elev, der udøver vold
mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting. Omgående udelukkelse er betinget af forudgående meddelelse til for-
ældrene og af, at eleven er under fornødent tilsyn i udelukkelsestiden. Omgående udelukkelse kan normalt kun ske to gange inden for
samme skoleår. I særligt grove tilfælde kan omgående udelukkelse finde sted flere gange på samme skoleår. En elev, over for hvem
skolens personale må anvende magt for at afværge, at eleven øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting,
kan af det undervisende personale omgående udelukkes fra klassen. Forældrene skal omgående orienteres herom. Underviseren skal
ved en sådan udelukkelse omgående underrette skolens leder, der herefter træffer beslutning om de nødvendige videre foranstaltnin-
ger. Omgående udelukkelse er ikke en afgørelse, jf. cirk. 9444, 2021 pkt. 26.
81
Jf. § 6, nr. 4, smh. § 10. Udelukkelse af eleven fra undervisning i hele skoledage i medfør af § 6, nr. 4, er betinget af forudgående
meddelelse til forældrene og af, at eleven i udelukkelsestiden er under fornødent tilsyn. Udelukkelse kan normalt finde sted i op til 7
skoledage på et skoleår. I særligt grove tilfælde, herunder vold mod andre elever eller skolens personale, kan udelukkelse finde sted i
op til 10 skoledage inden for samme skoleår. Udelukkelse fra undervisningen er en afgørelse, jf. cirk. 9444, 2021 pkt. 30.
82
Se nærmere § 6, nr. 5, smh. § 11. Overflytning af eleven til en parallelklasse på samme afdeling ved samme skole i medfør af § 6,
nr. 5, er betinget af forudgående meddelelse til forældrene. Overflytning er en afgørelse, jf. cirk. 9444, 2021 pkt. 33.
83
Se nærmere § 6, nr. 6, smh. § 12. Overflytning af eleven til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden afdeling ved samme
skole er betinget af, at eleven og dennes forældre kan tilslutte sig overflytningen. I særligt grove tilfælde eller gentagelsestilfælde kan
skolens leder iværksætte overflytning uden elevens eller forældrenes tilslutning. Overflytning er en afgørelse, jf. cirk. 9444, 2021 pkt.
36.
84
Se nærmere § 6, nr. 7, smh. § 13. Overflytning af eleven til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden skole i kommunen er
betinget af, at eleven og dennes forældre kan tilslutte sig overflytningen. Overflytning til en anden skole forudsætter også tilslutning
fra lederen ved den nye skole. I særligt grove tilfælde eller gentagelsestilfælde kan skolens leder med tilslutning fra lederen ved den
nye skole iværksætte overflytningen uden elevens og forældrenes tilslutning. Overflytning er en afgørelse, jf. cirk. 9444, 2021 pkt.
39.
85
Se nærmere § 6, nr. 8, smh. § 14. Beslutningen træffes af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolens leder eller af skolens
leder, hvis denne er bemyndiget hertil. Beslutningen træffes efter samråd med eleven og forældrene. Udskrivning er en afgørelse, jf.
86
17
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0024.png
Mindre indgribende foranstaltninger end de i bekendtgørelsen opregnede kan efter omstændighe-
derne anvendes, hvis kravene om saglighed og forholdsmæssighed iagttages. Dette blev fremhævet i
forbindelse med den oprindelige fastlæggelse i bekendtgørelsen fra 1967 af de til rådighed stående
foranstaltninger og er gentaget i senere forskrifter. En mildere foranstaltning kan f.eks. være at sæt-
te eleven ved sit eget bord, fjerne eleven fra gruppearbejde eller sætte eleven »uden for døren« i
nogle minutter eller op til resten af den pågældende lektion. Skolens leder kan også vælge at give
eleven en
advarsel
eller en
påtale.
87
Specialundervisning
ikke
anvendes som disciplinær sanktion.
88
Bekendtgørelsen indeholder i øvrigt en bestemmelse om tilbageholdelse af private genstande i til-
fælde, hvor en elev overtræder skolens ordensregler for medbringelse og anvendelse af sådanne
genstande i skoletiden eller ved brug af skolens tilbud i øvrigt, f.eks. ved brug af mobiltelefoner.
89
Om
fysisk magtanvendelse
har de skiftende bekendtgørelser siden 1967 indeholdt en særlig be-
stemmelse.
90
Heri bemærkes det indledningsvis, at lovgivningens almindelige regler om
nødværge,
nødret
og
lovlig retshåndhævelse
gælder. Herefter fastslås det, at
legemlig afstraffelse
og
nedværdi-
gende behandling
ikke er tilladt, hvilket nu som tidligere omtalt har været retsstillingen i mere end
et halvt århundrede. Og endelig hedder det, at
magt
»i fornødent omfang« kan anvendes for at af-
værge, at elever øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting. Paragraf-
fen har følgende ordlyd:
»For magtanvendelse gælder lovgivningens almindelige regler om nødværge, nødret og lovlig retshåndhæ-
velse, jf. straffeloven og retsplejeloven. Legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling er ikke tilladt.
For at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der
anvendes magt i fornødent omfang.«
91
Begrebet
magtanvendelse
er ikke nærmere defineret i regelgrundlaget. Det må i den foreliggende
sammenhæng kunne lægges til grund, at udtrykket først og fremmest begrebet omfatter ethvert
fy-
sisk indgreb,
der i almindelighed ville være strafbart som overtrædelse af en bestemmelse om per-
sonfarlig kriminalitet, herunder først og fremmest
vold
eller anden legemskrænkelse, ulovlig
tvang
cirk. 9444, 2021 pkt. 42. Regler om adgang til udskrivning af folkeskolen af en elev på 10. klassetrin blev indsat i bekendtgørelsen
fra 1995, jf. bkg. 27, 1995 § 5, nr. 5, og § 7.
87
88
Jf. nærmere vejl. 9444, 2021 pkt. 14.
Se nærmere bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand, bkg. 693, 2014 § 5 smh.
§ 19.
89
90
91
Se nærmere bkg. 1951, 2020 § 16 samt cirk. 9444, 2021 pkt. 46-48.
Se nærmere bkg. 1951, 2020 § 17.
I de tidligere gældende bekendtgørelser stod der: »Legemlig straf må ikke anvendes«, se således bkg. 27, 1995 § 8, stk. 1, og der-
før bkg. 457, 1986.
18
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0025.png
eller
frihedsberøvelse.
Iværksættelse af de i bekendtgørelsen opregnede foranstaltninger til opret-
holdelse af god orden kan også siges at have også karakter af magtanvendelse i bred forstand. I den
foreliggende sammenhæng er det imidlertid lovligheden af magtanvendelse i form af fysisk indgri-
ben, der har hovedinteressen.
I den ministerielle uddybende vejledning om fremme af god orden hedder det, at det er en for-
udsætning for indgriben med magt, at der faktisk finder et overgreb eller ødelæggelse sted, eller at
der er en overhængende fare for det, som det ikke er muligt at forhindre eller standse på anden må-
de. Magt må kun bruges i det absolut nødvendige omfang.
92
Hvis magtanvendelsen åbenbart går
videre end nødvendigt for at stoppe overgrebet eller ødelæggelserne, eller sættes der først ind, efter
at overgrebet eller ødelæggelserne er stoppet, er brugen af magt i strid med bekendtgørelsen, idet
magtanvendelsen så får karakter af legemlig straf.
Videre hedder det i vejledningen, at den involverede underviser bør notere hændelsen og un-
derrette skolens leder hurtigst muligt, så skolens leder ligeledes hurtigst muligt kan orientere for-
ældrene og i samarbejde med dem følge op på det skete, eventuelt med inddragelse af de sociale
myndigheder og/eller indhentelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning.
93
I tilfælde hvor det har været nødvendigt at anvende magt over for et barn eller en ung, kan ele-
ven af det undervisende personale omgående
udelukkes fra klassen,
hvis dette er nødvendigt for at
fortsætte undervisningen på en tilfredsstillende måde.
94
Det skal her foreløbigt bemærkes, at
voksenansvarslovens bestemmelser
om magtanvendelse er mere udfør-
lige og lægger snittet lidt anderledes. Efter reglerne om »afværgehjælp« kan et barn eller en ung kortvarigt
fastholdes eller føres væk fra en situation, når »det er nødvendigt for at afværge, at barnet eller den unge
ødelægger eller beskadiger ting i et ikke ubetydeligt omfang«.
95
Efter reglerne om fysisk magtanvendelse
kan et barn eller en ung fastholdes eller føres til et andet opholdsrum, hvis barnet eller den unge »udviser en
adfærd, herunder vedvarende chikane, der er til fare for barnet eller den unge selv, de øvrige anbragte børn
og unge, personalet eller andre, der opholder sig på anbringelsesstedet«.
96
Hertil kommer regler om »fysisk
guidning« i tilfælde, hvor barnet eller den unge generer eller udøver chikane over for de øvrige anbragte børn
og unge eller andre på anbringelsesstedet.
97
Regelsættet om voksenansvar gælder også i forhold til anbragte
børn og unge på interne skoler tilknyttet anbringelsessteder, der udfører pædagogisk arbejde eller undervis-
ning, således at handlemulighederne svarer til dem, der gælder for den øvrige del af institutionen.
98
Nedenfor
redegøres der nærmere for reglerne i voksenansvarsloven.
92
93
Se cirk. 9444, 2021 pkt. 50.
Se cirk. 9444, 2021 pkt. 51 m. henv. til pkt. 52 om indhentelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning mv., jf. bkg 1951, 2020 §
18.
94
95
96
97
98
Jf. § 9, stk. 2, og § 6, nr. 3.
Se voksenansvarslovens § 8.
Se voksenansvarslovens § 9.
Se voksenansvarslovens § 6.
Jf. voksenansvarslovens § 2, stk. 4, som indsat ved lov 1544, 2016. I tillæg til reglerne om fysisk guidning, afværgehjælp og magt-
anvendelse indeholder loven regler om indgreb i relation til selve anbringelsen, herunder nedsættelse eller fratagelse af lommepenge,
rusmiddeltest, tilbageførsel ved rømning, kommunikationskontrol, ransagning samt overvågningssystemer.
19
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0026.png
6. Forbuddet mod »legemlig afstraffelse«
Bekendtgørelsens bestemmelse om forbuddet mod legemlig afstraffelse er for det første udtryk for,
at skolen og dens ansatte ikke længere har de særlige beføjelser til fysisk magtanvendelse for at
opretholde god orden, som før i tiden havde udtrykkelig hjemmel. Det er ikke tilladt at uddele lus-
singer eller slag med ris, tamp eller spanskrør eller at knibe en elev. En sådan form for magtudøvel-
se vil tværtimod være strafbar. Man må ikke slå på en fræk elev for at få ro i klassen, for at få en
genstridig elev til at svabre badet efter gymnastiktimen, eller for at få en overstadig elev ind på
rækken, inden der skal synges af morgensang. Læreren må heller ikke irettesætte en elev ved at
sende denne på en udmattende stroppetur eller ved at låse eleven inde i et klasseværelse. En lærer
må ikke give en elev »en nød« ved at slå den pågældende oven i hovedet med knoerne, hive en
dreng i de små hårstrå ved tindingen eller trække et barn i ørerne som straf for dårlig opførsel.
For det andet betyder forbuddet mod legemlig afstraffelse, at en lærer helt generelt ikke må på-
føre en elev nogen form for fysisk smerte eller ubehag, hvis
formålet
hermed er at sanktionere dår-
lig opførsel, dvs. brud på en eller anden norm for almindelig omgangsform eller særlige pligter,
f.eks. hvis eleven møder for sent, råber for højt, snakker i mobiltelefon, hiver pigerne i håret, ikke
afleverer hjemmeopgaver til tiden eller tegner graffiti på væggen. Sådan noget kan der gribes ind
over for med de foranstaltninger, som er opregnet i bekendtgørelsen om fremme af god orden, men
ikke med legemlig afstraffelse. De mest indgribende af de tilladte midler er angivet i bekendtgørel-
sens liste over tilladte foranstaltninger. Visse andre midler kan være tilladte som det mindre i det
mere. Men et sådant middel må aldrig have karakter af legemlig revselse, heller ikke selv om der er
tale om en så lempelig foranstaltning, at den ikke er omfattet af straffeloven, f.eks. ved at falde ind
under bestemmelserne om vold, ulovlig tvang eller frihedsberøvelse.
Om eleven må sendes på løbetur rundt om gymnastiksalen som disciplinær foranstaltning, må
afhænge af de nærmere omstændigheder; men formodningen må klart være imod tilladeligheden af
et sådant skridt, hvis ikke der er en åbenbar sammenhæng mellem arten af forsømmelsen og foran-
staltningen, f.eks. i kraft af at eleven har pjækket i forbindelse med skolernes årlige idrætsdag
el.lign. Hvis en sådan foranstaltning i et konkret tilfælde kan siges at have et sagligt pædagogisk
sigte, skal den i hvert fald opfylde et krav om proportionalitet.
Det udtrykkelige forbud mod »nedværdigende behandling«, som kom ind i bekendtgørelsen i
2010,
99
var nærmest en tydeliggørelse og kodificering af en allerede gældende retstilstand. En til-
svarende formulering fandtes i forvejen i den magtanvendelsesbekendtgørelse, som dengang knyt-
tede sig til den sociale servicelovs bestemmelser om anbringelse af børn og unge uden for hjem-
met.
100
Denne del af forbuddet retter sig mod foranstaltninger, som uden at have karakter af legem-
Se bkg. 320, 2010 § 10, stk. 1. Et forslag fra mig om at tilføje »nedværdigende behandling« til forbuddet indgik i det oplæg, som
Børnerådet og Center for Ligebehandling i 2005 udgav i publikationen
Magtanvendelse I folkeskolen – et inspirationshæfte.
Begrebet
indgår i EMRK art. 3.
99
I øvrigt fremgår det af Børnekonventionens art. 28, at disciplin i skolen skal være menneskeværdig. Se også art. 8, art. 16 samt det
generelle forbud i art. 37 mod nedværdigende behandling eller straf. Voksenansvarsloven indeholder et forbud mod »ydmygende
100
20
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0027.png
lig afstraffelse indebærer en krænkelse af individets værdighed og ret til selvbestemmelse. Vejled-
ning til forståelsen af, hvordan forbuddet skal forstås, kan hentes i fortolkningsbidrag til anden lov-
givning, hvor begrebet anvendes. Straffelovens bestemmelse om psykisk vold indeholder et forbud
mod »groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd«.
101
Med »nedværdigende« ad-
færd sigtes der her til handlinger, der er egnet til at ydmyge eller nedgøre forurettede. Der kan f.eks.
være tale om, at krænkeren åbenlyst behandler den forurettede dårligere end andre, at den forurette-
de berøves muligheden for at få indflydelse på egne forhold, eller at den forurettede tvinges til at
gøre eller tåle noget, som den pågældende ikke bryder sig om eller opfatter som uværdigt.
7. Nødværge og nødret mv. som begrundelse for straffrihed samt nyere retspraksis
Bekendtgørelsen om fremme af god orden fastslår som nævnt, at fysisk magtanvendelse kan være
berettiget som udslag af nødværge, nødret eller lovlig retshåndhævelse. Der er ikke hermed fastsat
særlige regler på skoleområdet. Enhver borger har de beføjelser til udøvelse af fysisk magt, som
følger af lovgivningens almindelige regler. Så lovligheden af fysisk magtanvendelse i sådanne si-
tuationer følger ikke af bestemmelsen i bekendtgørelsen, der da også udtrykkeligt henviser til de
almindelige regler herom. Retligt set gør det heller ikke hverken fra eller til, at det i bekendtgørel-
sen tilføjes, at magt i nødvendigt omfang kan anvendes for at afværge, at elever øver vold mod sig
selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting. Bestemmelsen herom er blot udtryk for en
eksemplificering af, hvornår en handling kan være straffri, herunder fordi den er foretaget i nød-
værge.
En handling, som ellers er forbudt, er straffri, hvis den foretages inden for rammerne af reglerne
om
nødværge.
102
Dette gælder i alle tænkelige sammenhænge. For at kunne udøve lovlig nødværge
i bestemte institutioner, over for bestemme persongrupper eller i bestemte situationer kræves der
med andre ord ikke nogen særlig hjemmel ud over de generelle regler, som bl.a. har fundet udtryk i
straffeloven.
For at en handling kan bedømmes som straffri nødværge, kræver straffeloven, at den har været nødvendig
»for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb«. Et sådant angreb kan
sådan set være rettet mod hvad som helst, ikke bare en persons liv, legeme eller frihed. I princippet kan der
f.eks. også udøves nødværge over for brandstiftelse, hærværk, tyveri, blufærdighedskrænkelse, fredskræn-
kelser og ærekrænkelser. Men i praksis er det selvsagt nødværge ved forvoldelse af fysisk skade eller tab, der
er det mest relevante.
hånende eller anden nedværdigende behandling«, jf. § 7, stk. 4, 3. pkt. I straffelovens bestemmelse om psykisk vold. Efter den socia-
le servicelovs § 36 har den, »der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes
for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, pligt til at un-
derrette kommunen«.
101
102
Jf. strl. § 243.
Se nærmere straffelovens § 13.
21
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0028.png
Sommetider kan man bedst afværge et angreb ved at trække sig eller fjerne sig; men man kan ikke sige,
at det aldrig er nødvendigt at handle i nødværge, selv om det er tilfældet. En »modhandling« kan efter om-
stændighederne godt være nødvendig.
Handlingen må ikke
»
åbenbart« gå ud over, hvad der er forsvarligt »under hensyn til angrebets farlig-
hed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning«. Dette krav om proportionalitet kan også be-
tegnes som »det mindste middels princip«. Hvad der ligger heri, afhænger af den konkrete situation, og der
kan ikke trækkes en knivskarp grænse. Det kræver loven heller ikke, at man er i stand til, jævnfør lovens
forudsætning om »åbenbar« overskridelse af det forsvarlige. Dette indebærer dels en erkendelse af, at der må
være visse frihedsgrader for udøvelsen af et skøn i den konkrete situation, ikke mindst for den der har en
handlepligt i den konkrete situation, dels at tvivl ved bevisbedømmelsen kan forventes at komme den til go-
de, som mener at have foretaget en retsmæssig nødværgehandling. Juridisk set anlægger retten dog en objek-
tiv målestok på grænserne for nødværge, så det tilkommer ikke den enkelte frit at anvende sin egen ideologi
på det spørgsmål.
Straffeloven har også på anden vis taget højde for det forhold, at det i en konkret nødværgesituation kan
være svært at holde sig inden for de nævnte grænser, og man kan komme til at gå for vidt. Det er derfor be-
stemt, at man også er straffri i tilfælde, hvor man overskrider grænserne for lovligt nødværge, »hvis over-
skridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse«.
Som eksempel på en sag, hvor en tiltalt lærer i et grænsetilfælde blev frikendt for vold som følge af lov-
lig nødværge, se Bilag 2 om dommen TfK 2019.1008 V. I andre sager blev påstande om berettiget nød-
værge afvist som begrundelse for straffrihed, se TfK 2016.860 V, TfK 2013.90/2, TfK 2011.300/2 V og
TfK 2008.336 Ø.
Regler og principper svarende til dem om nødværge gælder tilsvarende, hvis handlingen har været
nødvendig i forbindelse med
lovlig retshåndhævelse,
herunder for »på retmæssig måde at skaffe
lovlige påbud adlydt« eller for at kunne iværksætte en lovlig pågribelse.
103
Også handlinger, der foretages som udslag af
nødret
er efter omstændighederne straffri.
104
Dette
gælder i alle tænkelige sammenhænge, og der kræves med andre ord ikke nogen særlig hjemmel for
at udøve nødret i bestemte institutioner, over for bestemme persongrupper eller i bestemte situatio-
ner. Også det har bestemmelsen i straffeloven gjort op med helt generelt.
For at en handling kan bedømmes som straffri nødret, kræver straffeloven, at den har været nødvendig »til
afværgelse af truende skade på person eller gods«. Men der forudsættes ikke her nødvendigvis et »angreb«,
så der kan godt være tale om en fare, der f.eks. skyldes et barns uforsigtighed eller uansvarlighed. Handlin-
gen må ikke »åbenbart« gå ud over, hvad der er forsvarligt i den forstand, at »lovovertrædelsen måtte anses
for at være af forholdsvis underordnet betydning«. Hvad der ligger i disse betingelser, afhænger igen af den
Jf. strl. § 13, stk. 3, der foruden handlinger udført som udslag af nødværge eller nødret vedrører »handlinger, som er nødvendige
for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt«. I bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen har der siden 2014
været en henvisning til lovgivningens almindelige regler om nødværge, nødret og »lovlig retshåndhævelse«, jf. § 10, stk. 3, i 697,
2014 og bkg. 1951, 2020 § 17.
103
104
Se nærmere strl. § 14 samt bkg. 1951, 2020 § 17.
22
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
konkrete situation, og der kan heller ikke her trækkes en knivskarp grænse. Det kræver loven heller ikke, at
man er i stand til, for bedømmelsen følger de samme principper som i sager om nødværge.
Som eksempel på en dom, hvor en af de voterende ville frifinde for strafbar legemskrænkelse som følge
af lovlig nødret, se Bilag 2 om dommen TfK 2014.300/2 V.
Reglerne om nødværge, nødret mv. regulerer tilfælde, hvor handlinger, der som udgangspunkt er
strafbare, alligevel bedømmes som straffri, fordi de er begået i tilspidsede situationer som de oven-
for beskrevne, hvor det ville være urimeligt at stille krav om at afstå fra at begå den strafbare hand-
ling. Under de i loven opstillede betingelser har man i sådanne situationer lov til at overtræde loven.
Handlingen er ikke i sig selv lovlig, men den bliver straffri som følge af, at den er foretaget i en
situation, hvor hensynet til overholdelse af loven må vige for hensynet til at varetage mere betyd-
ningsfulde interesser, f.eks. i selvforsvar.
Reglerne om de omtalte straffrihedsgrunde sætter så at sige ydergrænserne for, hvornår der i
forbindelse med iværksættelse af foranstaltninger over for skoleelever kan ifaldes strafansvar.
Overholder man betingelserne om nødvendighed og forsvarlighed i de situationer, som reglerne
dækker, kan man ikke pålægges strafansvar, selv om handlingen i almindelighed ville kunne straf-
fes. Ved at anskue spørgsmålet om lovligheden af magtanvendelse med udgangspunkt disse regler
får man imidlertid ikke afklaret, om der kan forekomme magtanvendelse eller fysiske indgreb, som
er lovlige, selv om betingelserne for at handle i nødværge el.lign. ikke er opfyldt. Hvis en under-
grænse for, hvad der overhovedet kan bedømmes som strafbart som legemskrænkelse, ulovlig tvang
eller frihedsberøvelse, slet ikke er overskredet i en konkret situation, vil det selvsagt ikke være ak-
tuelt at forholde sig til, om der kan blive tale om straffrihed som følge af lovlig nødværge el.lign.
Med hensyn til vold og andre legemsangreb sættes undergrænsen for det strafbare område sæd-
vanligvis ved »et ikke helt ubetydeligt indgreb mod en andens legeme« iværksat med midler som
slag, kraftigt skub, førergreb, fast greb i nakken, benspænd, vælten omkuld, kast med genstande,
bid, kradsen, spark etc. Også spyt i ansigtet er omfattet af straffelovens bestemmelse om legemsan-
greb. Omvendt vil det ikke være strafbart at praktisere et løst greb om håndled, et let tag i armen, et
puf, et lille skub, et tjat, at tvinge tilbage ved selv at gå fremad, let fastholdelse af hovedet. Som
handlingstyper i et gråzoneområder, hvor bedømmelsen vil afhænge af den nærmere omstændighe-
der kan nævnes fastholdelse af hoved/ fast greb i armen/ et lempeligt greb i nakken/ fysisk fasthol-
delse af kroppen. Det kan efter omstændighederne være relevant at skele til et barns alder, moden-
hed og funktionsevne, se herom senere.
Retten i Helsingør frifandt den 21. september 2022 en tidligere forstander på en kostskole for overtræ-
delse af straffelovens § 244 ved ifølge tiltalen bl.a. at have væltet elever ud af deres senge, når de ikke
selv stod op om morgenen. Ifølge referater i pressen udtalte retsformanden, at forholdene var under en
23
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0030.png
nedre grænse for vold. Han tilføjede dog, at det som forstanderen havde gjort, ikke var i orden, selv om
det ikke var strafbart.
105
På visse livsområder kan en straffebestemmelse blive fortolket sådan, at en given handling ikke
bedømmes som strafbar, selv om den i andre tilfælde ville være det. En handling, der i almindelig-
hed kunne straffes som vold, kan i en bestemt kontekst være straffri, f.eks. hvis den udøves i for-
bindelse med sportsudøvelse eller inden for familien. I sådanne tilfælde begrunder man straffrihe-
den med, at loven fortolkes indskrænkende, eller at der mangler retsstridighed eller materiel typici-
tet. I sådanne tilfælde er der ikke grund til at inddrage overvejelser om straffrihed på grund af nød-
værge el.lign., idet handlingen slet ikke er omfattet af det kriminaliserede område.
Det kan godt tænkes, at et fysisk indgreb, som det ikke i almindelighed er tilladt for en borger at
foretage over for en anden, i konkrete situationer kan betragtes som fuldt lovlige og berettigede,
hvis det iværksættes inden for rammerne af skolen eller en anden institution for børn og unge.
Som eksempel på sager, hvor retten afviste påstande som følge af materiel atypicitet, se Bilag 2 om
dommene TfK 2017.750 V og TfK 2016.1355 V.
På den anden side skal det tages i betragtning, at en handling godt kan være ansvarspådragende,
selv om den ikke er strafbar. Iværksættelse af et indgreb over for en elev i en konkret situation kan
få belastende retsvirkninger for den ansvarlige, selv om handlingen bedømmes som straffri. Over-
skridelse af de i bekendtgørelsen anordnede grænser kan således efter omstændighederne have an-
sættelsesretlige konsekvenser, selv om der ikke i det konkrete tilfælde er grundlag for strafan-
svar.
106
Som eksempel på tildeling af en tjenstlig advarsel samt efterfølgende afskedigelse i en sag, hvor tiltalte
blev dømt i byretten, men frifundet i landsretten, se Bilag 2 om TfK 2011.300/2 V.
I det følgende vil der blive redegjort for, hvordan spørgsmålet om grænserne for lovlig magtanven-
delse kan besvares ud fra forvaltningsretligretlige grundsætninger.
8. Hjemmelsgrundlaget for fysisk indgriben som led i myndighedsudøvelse
Som det fremgår af ovenstående, kan spørgsmålet om, hvorvidt det i en given situation er tilladt at
iværksætte et fysisk indgreb eller en anden foranstaltning over for en elev, ikke fuldt ud besvares på
grundlag af strafferetlige overvejelser. I visse tilfælde kan reglerne om nødværge mv. udgøre fornø-
den hjemmel til fysisk indgriben eller iværksættelse af andre foranstaltninger med henblik på opret-
holdelse af god orden. I så fald udgør disse regler siges at udgøre en positiv bemyndigelse af en vis
105
106
Se f.eks. Avisen Danmark med Ritzau som kilde. Dommen er ikke trykt.
Efter omstændighederne kan en straffri handling udløse et erstatningsansvar, hvilket dog som altovervejende hovedregel ikke vil
blive aktuelt i forbindelse med nødværge.
24
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0031.png
rækkevidde. I andre tilfælde må det overvejes, om der på anden vis foreligger et relevant retsgrund-
lag for en foranstaltning.
107
Derved anlægges der et forvaltningsretligt perspektiv på problemstillin-
gen, frem for at emnet behandles ved at stille spørgsmålet om, hvornår den enkelte offentligt ansatte
har begået noget strafbart.
Iværksættelse af et konkret indgreb af en vis styrke i individets frihed eller personlige integritet
som led i myndighedsudøvelse er kun lovlig, hvis der af lovgivning eller et andet anerkendt rets-
grundlag kan udledes en bemyndigelse til at foretage handlingen. Magtanvendelse som led i vareta-
gelse af myndighedsopgaver forudsætter med andre ord hjemmel, og lovmæssig forvaltning forud-
sætter, at dette hjemmelskrav er opfyldt. For nogle foranstaltningers vedkommende skal bemyndi-
gelsen til at iværksætte indgreb være lovfæstet, således at der foreligger et særlig sikkert holdepunkt
for hjemmelen. Bemyndigelsen kan være skrevet direkte ind i loven, men kan også fremgå af be-
stemmelser i en ministeriel bekendtgørelse udstedt på grundlag af en overordnet ramme fastsat ved
lov. På andre områder kræves der ikke udtrykkelig lovhjemmel.
Ud fra en forvaltningsretlig synsvinkel bliver spørgsmålet herefter, hvilket hjemmelsgrundlag
indgreb af forskellig art forudsætter for lovligt at kunne iværksættes. I den forbindelse må der son-
dres mellem foranstaltninger af forskellig intensitet, idet ikke ethvert indgreb nødvendigvis skal
betegnes som magtanvendelse i retlig forstand med dertil knyttede retsgarantier for de berørte. Ved
bedømmelsen af, om en foranstaltning er mere eller mindre indgribende, kan det efter omstændig-
hederne være relevant at skele til et barns alder, modenhed og funktionsevne.
108
Før i tiden, da borgernes retsstilling ikke var så intensivt reguleret som nu, var bemyndigelsen
til at anvende fysisk magt på et givet retsområde ikke nødvendigvis afledt af skrevne forskrifter
udstedt af lovgivningsmagten, men blev opfattet som berettiget i lyset af forestillinger om nødrets-
lignende hensyn eller såkaldte »anstaltsbetragtninger«, se herom senere. Efterhånden er udviklingen
gået i retning af en retsstilling, hvorefter magtbeføjelser som led i myndighedsudøvelse ud over
dem, der kan støttes på de generelle regler om nødværge mv., forudsætter et klart og sikkert lov-
grundlag, i hvert fald hvis der er tale om mere indgribende foranstaltninger.
109
På bestemte områder er der i lovgivningen tildelt visse grupper udvidede magtbeføjelser. På det
sociale område gælder dette under voksenansvarsloven i forhold til anbragte børn og unge samt
under serviceloven i forhold til voksne med betydelig og varigt nedsat funktionsevne.
110
Herudover
Dette er med rette påpeget af Caroline Adolphsen & Nicolaj Sivan Holst, “Magtanvendelse i danske skoler og dagtilbud«,
Nordisk
socialrättslig tidsskrift,
2015, s. 113-148.
107
Til illustration nævner Adolphsen & Sivan Holst, at en lærer eller pædagog, der er på udflugt med et mindre barn, vil kunne be-
stemme, at parterne skal holde hinanden i hånden, mens et lignende krav i sagens natur ikke vil kunne stilles over for en voksen elev,
se »Magtanvendelse i danske skoler«, op.cit., s. 118.
108
Om det skærpede hjemmelskrav, se således FOB 2016-41, s. 6. Ombudsmandens udtalte i sagen, at anvendelse af fysisk magt er
et så stort indgreb, at magtanvendelsen skal have udtrykkelig hjemmel i lov.
109
Bestemmelserne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for forskellige grupper af voksne med bety-
delig og varigt nedsat psykisk funktionsevne er reguleret i serviceloven. Bestemmelserne herom blev gennemgribende revideret ved
lov 498, 2019. Se servicelovens kap. 24-24 b og bkg. 1219, 2019 samt vejl. 10148, 2019. Reglerne er aktuelt under revision, se lov-
110
25
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0032.png
er der kun videregående adgang til magtanvendelse og til anvendelse af særlige magtmidler for poli-
tifolk, fængselsfolk, personale i psykiatrien og militæret.
På skoleområdet findes der ikke længere regler om særlig og udvidet adgang til anvendelse af
fysisk magt over for eleverne, sådan som det indtil 1967 var tilfældet med de dagældende regler om
legelig afstraffelse. Hverken folkeskoleloven eller bekendtgørelsen om fremme af god orden inde-
holder nogen om fysisk magtanvendelse i tilfælde, hvor der ikke foreligger en situation, som gør det
berettiget at udøve nødværge, nødret eller lovlig retshåndhævelse. Der findes kun de ovenfor gen-
nemgåede regler om
andre foranstaltninger
og om
afgørelser,
som kan iværksættes og træffes i
forhold til elever, der ikke indpasser sig af sig selv eller ved anvendelse af almindeligt anerkendte
pædagogiske metoder.
Folkeskoleloven med dens bemyndigelse af ministeren til at fastsætte »almindelige regler om
foranstaltninger til fremme af god orden i skolerne«,
111
tilfredsstiller ikke kravet om et skærpet
hjemmelsgrundlag med hensyn til udstedelse af regler om iværksættelse af fysiske indgreb eller
anvendelse af fysiske magtmidler over for eleverne. Det kunne tværtimod være nærliggende at slut-
te modsætningsvis fra den udtrykkelige afstandtagen fra tidligere tiders anvendelse af legemlig straf
i opdragelsen til, at der kun er beføjelser til anvendelse af visse foranstaltninger af ikke-fysisk ka-
rakter. En sådan læsning er imidlertid ikke tvingende. Men regelgrundlaget er præget af uklarhed. I
det væsentlige har bekendtgørelsen om fremme af god orden fat i det rigtige. Den giver imidlertid
ikke en fyldestgørende beskrivelse af retstilstanden som helhed.
I reglerne om foranstaltninger til fremme af god orden er der ikke givet nærmere anvisninger
på, hvordan de hjemlede ikke-fysiske foranstaltninger skal kunne gennemtvinges, hvis de i et kon-
kret tilfælde ikke lader sig gennemføre uden modstand. Folkeskoleloven indeholder hjemmel til at
tilbageholde private genstande, men hverken loven eller de administrative forskrifter siger noget om
adgang til at anvende fysisk magt, hvis en elev ikke vil aflevere sin mobiltelefon, f.eks. i tilfælde
hvor eleven forstyrrer undervisningen ved at afspille lydoptagelser. Bekendtgørelsen indeholder
hjemmel til udelukkelse af en elev fra klassen, men ikke noget om, hvorvidt udelukkelsen kan gen-
nemtvinges med fysisk magt, hvis eleven ikke frivilligt går uden for døren.
Herefter opstår spørgsmålet, om der kan være situationer, hvor den enkelte lærer eller pædagog
er beføjet til at fastholde, flytte eller i det mindste tage fat i en uregerlig elev, selv om der ikke i det
konkrete tilfælde er grundlag for at anvende reglerne om nødværge, nødret eller lovlig retshåndhæ-
velse. Dette må bero på, hvad det er for konkrete situationer, der kan nødvendiggøre og berettige en
sådan foranstaltning. Hvilke typer af elever drejer det sig om: yngre/ ældre – almindelige klasser/
specialskoler – problemer med social tilpasning/ funktionshandicaps/ etc.? Hvilke situationer og
forhold kan aktualisere specifikke foranstaltninger: støjen/ råben/ skrigen/ omkringfaren/ uefterret-
forslag L 188 af 30. april 2024
til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge mv.
(Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten mv.).
111
Jf. folkeskolelovens § 52, 1. pkt.
26
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0033.png
telighed/ ukvemsord/ aggression/ hærværk/ spytten/ riven/ kradsen/ sparken/ vold? Hvilke situatio-
ner aktualiserer i praksis fysisk berøring som en hensigtsmæssig foranstaltning? Hvor skal toleran-
ce-niveauet ligge, hvem afgør dette, på hvilket grundlag, efter hvilke procedurer? Hvilke teknikker
kan anvendes for at undgå fysisk magtanvendelse: instruktion/ ignorering/ afglidning/ afledning/
tilbagetrækning/ timeout/ trøst/ omsorg/fysisk guidning, etc.?
8. Anstaltsforholdet som hjemmelsgrundlag
Reglerne i folkeskoleloven og de deraf afledte bestemmelser i bekendtgørelsen om god orden tager
ikke højde for alle situationer, hvor der kan være behov for ved fysisk indgriben at opretholde god
orden i skoletiden. Der siges ikke noget om tilfælde, hvor det uden egentlig magtanvendelse kan
være hensigtsmæssigt med fysisk kontakt mellem den voksne og eleven i form af såkaldt fysisk
guidning, som eleven ikke modsætter sig. Der sondres heller ikke klart imellem afværgelse af tings-
beskadigelse og magtanvendelse i situationer med fare for eleven selv eller andre, hvilket indebæ-
rer, at der heller ikke er nogen klar sondring imellem de midler, der må anvendes i de forskellige
situationer. Der er heller ikke bestemmelser om adgangen til at håndhæve overtrædelse af ordens-
regler ved fysisk indgriben. Bestemmelser, der bygger på sådanne sondringer, findes nu i anden
lovgivning, nemlig i voksenansvarslovens bestemmelser om indgreb over for anbragte børn og un-
ge. Hertil kommer nye bestemmelser i serviceloven om indgreb over for voksne med betydelig og
varig nedsat funktionsevne. Her har man langt hen ad vejen gjort op med den usikkerhed, der tidli-
gere knyttede sig til grænserne for lovlig fysisk magtanvendelse. Dermed har man også på disse
retsområder tilvejebragt et mere sikkert hjemmelsgrundlag for de forskellige foranstaltninger.
På skoleområdet er det fortsat sådan, at beføjelsen til fysisk indgriben i situationer, hvor en elev
forstyrrer undervisningen, men uden at der er tale om vold eller tingsødelæggelse, må søges i be-
tragtninger om det, der i forvaltningsretlig begrebsbrug betegnes som »anstaltsforholdet«.
112
For årtier tilbage var der i et vist omfang tradition for, at hjemmelen til magtanvendelse inden for rammerne
af visse institutioner blev udledt af mere eller mindre velbegrundede nødretshensyn, retssædvaner, forholdets
natur eller såkaldte »anstaltsbetragtninger«. På nogle områder blev der udstedt og håndhævet administrative
forskrifter uden grundlag i skreven lov. Dette indebar en uklar retsstilling med vage retsgarantier for berørte
borgere. I takt med den øgede betydning af respekten for individets personlige integritet og retten til selvbe-
stemmelse er der efterhånden gennemført en gennemgribende lovregulering på en række områder af adgan-
gen til fysisk magtanvendelse og andre indgreb i retten til selvbestemmelse, herunder i psykiatrien, i krimi-
nalforsorgen og på det sociale område.
113
Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand har gennem årene bidra-
ge til at fremme denne udvikling.
Om anstaltsforholdet som hjemmelsgrundlag for indgreb som led i myndighedsudøvelse, se Poul Andersen,
Dansk Statsforfat-
ningsret,
1954, s. 542; Jens Peter Christensen & Jørgen Albæk Jensen,
Dansk Statsret,
3. udg. 2020, s. 215 ff., og Karsten Revsbech,
Forvaltningsret – Almindelige emner,
6. udg. 2016, 2. 208 ff. Se tillige
Betænkning om magtanvendelse over for børn og unge, der er
anbragt uden for hjemmet,
bet. 1551, 2015, afsnittene 2.6 og 5.3.
112
113
Se herom psykiatriloven, straffuldbyrdelsesloven og serviceloven samt de dertil knyttede administrative forskrifter.
27
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0034.png
Folkeskolen er en offentlig institution med ansvar for uddannelse af børn og unge. Fra en forvalt-
ningsretlig synsvinkel og i forvaltningsretlig begrebsbrug kan folkeskolen betegnes som en »an-
stalt« med de dertil knyttede retsvirkninger. Udtrykket er en lidt gammeldags betegnelse for en in-
stitution, der f.eks. har ansvar for pasning, behandling, frihedsberøvelse eller uddannelse, eller som
i øvrigt stiller offentlige tilbud til rådighed for borgerne, herunder bl.a. fængsler, hospitaler, skoler
og uddannelsesinstitutioner. Det er en almindeligt antaget retsgrundsætning, at ledelsen af en sådan
institution uden hjemmel i lov eller anordning kan fastsætte konkrete eller generelle bestemmelser
for institutionens brugere, som har til formål at sikre institutionens overordnede funktion, herunder
ordensforskrifter.
114
I skoletiden har skolen som institution og den enkelte lærer en vis beføjelse til at sørge for al-
mindelig god husorden og ordentlig omgangstone. Dette følger af almindelige retsgrundsætninger
og forholdets natur inden for rammerne af forskellige typer af institutioner, hvor man er nødt til at
tage hensyn til hinanden under et udefra anordnet samvær.
Så udgangspunktet er, at skolen og dens medarbejdere i skolens dagligdag har lov til at anvende
visse af den slags midler, som andre i sammenlignelige dagligdags situationer ville kunne tage i
anvendelse. Dermed være ikke sagt, at skolens personale i enhver henseende kan bestemme over
barnets opførsel og adfærd i øvrigt. Indehaveren af forældremyndigheden har i et vist omfang ret til
at bestemme, hvilken særlige skikke og ritualer af religiøs eller anden art, man praktiserer i famili-
en, og må inden for lovens almindelige rammer gennemtvinge sådanne krav.
115
En tilsvarende befø-
jelse tilkommer ikke skolen.
116
Der findes med andre ord et lidt ubestemt område, der tillader den, der har ansvar for et barns
opførsel og færden inden for en given ramme, at anvende en vis fysisk magt, der ellers ville blive
bedømt som ulovlig tvang eller strafbar legemskrænkelse. For skolens vedkommende kan sådanne
beføjelser i et vist omfang udspringe af »anstaltsforholdet«.
Se f.eks. FOB 2017-13 om anerkendelse af begrænsninger i adgangen til at bære udendørs fodtøj i en institution. De fastsatte
begrænsninger blev anset for at ligge inden for de ordensmæssige hensyn, som lovligt kunne varetages på baggrund af anstaltsbe-
tragtninger. Jo mere intensivt der gribes ind i grundlæggende rettigheder, jo større krav stilles der dog til hjemlen. Det antages i
almindelighed, at der ikke er hjemmel i anstaltsbetragtninger til indgreb i personlig frihed eller integritet, se herom Kaj Larsen i FOB
2020.
114
Om gennemtvingelse af samvittighedsspørgsmål, se Adolphsen & Sivan Holst, »Forældres magtanvendelse«, op.cit., afsnittene
3.5 og 4.3.3. Forfatterne omtaler bl.a. religionsvalg, omskærelse af drengebørn samt indmeldelse i ideologisk funderede skoler og
institutioner. De bemærker, at i hvert fald mindre børn i sagens natur må acceptere, »at familiens liv leves ud fra fælles præmisser«,
mens større børn ikke med magt vil kunne tvinges til f.eks. religiøse aktiviteter imod deres bestemte vilje, hvis dette indebærer en
fysisk overvindelse af barnets modstand. Bortset fra spredt lovgivning om disse spørgsmål er familiens daglige praksis ikke nærmere
reguleret.
115
Skolens beføjelser til på visse betingelser at anvende fysisk magt over for elever og til i øvrigt at iværksætte foranstaltninger til
opretholdelse af god orden beror ikke på en bemyndigelse fra forældrene, som selvsagt ikke kan uddelegere sine beføjelser som
ansvarlig efter forældreansvarsloven, og beføjelsen er ikke afhængig af et samtykke fra forældrene. Se herom Adolphsen & Sivan
Holst, »Magtanvendelse i danske skoler«, op.cit., afsnit 3.2
116
28
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0035.png
For personer, der befinder sig inden for rammerne af en institution for at modtage en offentlig
serviceydelse, kan der således i visse henseender og i en vis udstrækning fastsættes generelle be-
stemmelser og træffes konkrete beslutninger uden særskilt lovhjemmel. Det såkaldte »anstaltsfor-
hold« udgør så i sig selv det fornødne grundlag for visse retsakter. Fra et forvaltningsretligt syns-
punkt forholder det sig følgelig sådan, at der ledelsen af en offentlig institution (en »anstalt«) på
visse områder kan fastsætte ordensforskrifter og andre generelle regler om forholdet mellem institu-
tionen og institutionens brugere med hjemmel i selve »anstaltsforholdet«. Endvidere kan institutio-
nen træffe konkrete beslutninger om regulering af institutionens indre forhold, herunder af drifts- og
ordensmæssig karakter. På skoleområdet kan der selvsagt fastsættes regler om mødetider, skema-
lægning, frikvarterer og spisepauser.
I lyset af formålet med den virksomhed, som en institution skal varetage, vil det efter omstæn-
dighederne kunne være lovligt at foretage enkeltstående dispositioner i forhold til den enkelte, hvis
dette er nødvendigt af hensyn til opretholdelse af ro og orden i institutionen, varetagelse af hygiej-
nemæssige minimumskrav, gennemførelse af almindeligt anerkendte pædagogiske tiltag mv.
Ordensregler afledt af anstaltsforholdet og handlinger, der foretages på grundlag heraf, skal væ-
re båret af saglige hensyn og må ikke gå videre end nødvendigt af hensyn til institutionens formål
og virke. Derudover gælder almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, herunder om saglighed,
proportionalitet og skånsomhed. Desuden gælder frihedsrettighederne i grundloven og EMRK, som
sætter grænser for, hvordan en institution ud fra anstaltsbetragtninger kan regulere sine interne for-
hold. Indgreb med hjemmel i anstaltsbetragtninger må ikke udgøre en uforholdsmæssig begræns-
ning i individets frihed, ret til medinddragelse, medbestemmelse, selvbestemmelse og øvrige rets-
forhold.
Anerkendelsen af »anstaltsbetragtninger« som tilstrækkeligt retsgrundlag er udtryk for den tan-
kegang, at når en institutions eksistens er fastsat eller forudsat i lovgivningen, er der heri indbygget
en underforstået hjemmel til at fastsætte generelle regler og træffe konkrete beslutninger, som er
nødvendige for at få institutionen til at fungere i overensstemmelse med sit formål, herunder også
indførelse og praktisering af foranstaltninger, der indebærer begrænsninger i individernes frie ud-
foldelse.
117
Dermed er der imidlertid ikke sagt noget om, hvilket foranstaltninger i form af fysiske
indgreb og anden magtanvendelse der med hjemmel i anstaltsforholdet kan iværksættes med hen-
blik på håndhævelse af sådanne regler og beslutninger. En beføjelse til iværksættelse af fysiske ind-
greb har efter nugældende retsopfattelse formodningen imod sig og kræver i princippet et mere sik-
kert retsgrundlag end betragtninger over anstaltsforholdet.
Anstaltsforholdet som hjemmelsgrundlag er behandlet af Folketingets Ombudsmand, professor Niels Fenger, i
Ugeskrift for Rets-
væsen
2021 B, s. 243-249. Artiklen indeholder en redegørelse for embedets praksis og en besvarelse af kritik fra professorerne Loui-
se Halleskov & Søren Højgaard Mørup fremsatte,
Ugeskrift for Retsvæsen
2021 B, s. 231-242. Hvis institutionen ikke er oprettet ved
lov, kan hjemlen siges at udspringe af »forholdets natur« en retssædvane eller »en uskreven retsgrundsætning på lovs niveau«, se
Halleskov & Mørup, a.st. s. 232.
117
29
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0036.png
Behovet for klar og sikker lovhjemmel er større, jo mere direkte og indgribende reguleringen
er.
118
I overensstemmelse dette synspunkt udøver Folketingets Ombudsmand sin praksis i lyset af
den grundholdning, at »indgreb af en vis intensitet af bl.a. retssikkerhedsmæssige årsager bør lovre-
guleres«. I tilfælde hvor lovgivningsmagten ikke klart har forholdt sig til, om anstaltsforholdet kan
udgøre hjemmel til en disposition, har det i almindelighed »formodningen imod sig at der som følge
af anstaltsforhold kan træffes afgørelser eller fastsættes regler om indgreb i borgernes forhold, som
med hensyn til formål og intensitet må sidestilles med indgreb, der allerede er udtrykkeligt reguleret
i regler«.
119
Ombudsmanden har i en konkret sag om en udtalt, at »anvendelse af fysisk magt er så stort et
indgreb, at magtanvendelse skal have udtrykkelig hjemmel i lov«. I det foreliggende tilfælde afviste
ombudsmanden, at den konkrete magtanvendelse var hjemlet i almindelige retsprincipper og for-
tolkningsregler, herunder princippet om forholdets natur.
120
På folkeskolens område er det uden videre klart, at der er hjemmel i loven til at håndhæve or-
densregler ved anvendelse af de i den af ministeren fastsatte ikke-fysiske foranstaltninger. Derimod
er der ikke sagt noget om beføjelser til fysisk indgriben i andre tilfælde end dem, der ud fra hensy-
net til beskyttelse af særligt væsentlige retsgoder er reguleret i generelle regler om nødværge mv.
Efter alt foreliggende om skolens hverdag har spørgsmålet herom imidlertid både praktisk og prin-
cipiel betydning i relation til muligheden for at foretage fastholdelse eller flytning af udadreageren-
de eller på anden måde forstyrrende elever. I det omfang, sådanne beføjelser eksisterer, kan hjem-
melen næppe findes ved indfortolkning i lovens konturløse bemyndigelsesbestemmelse eller gen-
nem tvivlsomme følgeslutninger af bekendtgørelsens hjemmel til anvendelse af ikke-fysiske foran-
staltninger, som ikke giver noget sikkert grundlag for hverken udvidende fortolkning eller modsæt-
ningsslutninger.
121
Indtil videre må hjemmelen søges i anstaltsbetragtninger, som imidlertid udgør
et såre usikkert grundlag for grænsedragninger.
122
Også andre juridiske konstruktioner kan tænkes opstillet for at begrunde retten til at gennemtvinge overhol-
delsen af ordensregler ved fysisk indgriben over for elever, der forstyrrer undervisningen. I svensk ret udle-
des hjemmelen til dels af reglerne om skolens tilsynspligt med eleverne. Heller ikke et sådant retsgrundlag
kan siges at være præget at større klarhed og præcision. Den svenske
skollag
indeholder en bestemmelse om,
118
119
120
Se således Halleskov & Mørup, a.st. s. 232.
Se således Niels Fenger, a.st. s. 249.
Se nærmere FOB 2016-41 om gennemtvingelse ved fysisk magt af en afgørelse om flytning af en 11-årig pige fra en plejefamilie
til et andet anbringelsessted. Sagen var genstand for omfattende offentlig opmærksomhed.
Det kan med rette anses for tvivlsomt, om bemyndigelsesbestemmelsen i folkeskolelovens § 52 lever op til kravet om skærpet
hjemmel i forhold til anvendelse af fysisk magt, se således Adolphsen & Sivan Holst, »Magtanvendelse i skolen«, op.cit. afsnittene
4.3.1 og 4.3.3, hvor det også bemærkes, at det alligevel er utvivlsomt, »at der i praksis administreres ud fra netop denne bemyndigel-
se«.
121
I forvaltningsretlig doktrin antages det sædvanligvis, at der gælder et »skærpet hjemmelskrav« som forudsætning for håndhævelse
af ordensforskrifter ved fysisk magtanvendelse. Se således Adolphsen & Sivan Holst, »Magtanvendelse i danske skoler«, afsnit 3 m.
yderligere henvisninger.
122
30
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0037.png
at skolens personale er beføjet til at træffe beslutning om umiddelbare og midlertidige foranstaltninger for at
opretholde elevernes tryghed og studiero, herunder at indgribe fysisk for at afværge vold, krænkelser eller
andre ordensforstyrrelser.
123
I retspraksis tolkes dette på den måde, at der inden for rammerne af personalets
tilsynspligt er en vis ret til at foretage kropslige indgreb også i tilfælde, hvor der ikke foreligger en nødvær-
ge- eller nødsituation.
124
Hvis lille Peter har rodet sig ud i en heftig, men ikke umiddelbart personfarlig brydekamp med en
klassekammerat, må lærer Jensen så godt tage ham op og bære ham ud på gangen for at trøste ham,
mens resten af klassen passer sig selv et øjeblik, uden at det kræver udtrykkelig hjemmel nogen
steder? Hvis Knud sidder og fløjter højlydt, og ikke vil holde op trods lærerens vedvarende opfor-
dring, må lærer Hansen så lægge armen om ham og føre ham ud af lokalet? Hvad gælder der, hvis
en elev bliver ved med at kaste omkring sig med mad eller andre elevers ting? Må en lærer, der har
det fornødne mentale overskud og den nødvendige fysiske styrke, fastholde, flytte eller fjerne en
meget urolig elev eller et vildt skrigende barn? Forudsætningen givetvis være, at det drejer sig om
et barn, som man regner med at kunne magte uden at komme i håndgemæng eller slagsmål med
udsigt til skade på en af parterne. Det duer i almindelighed ikke, hvis det er en stor kleppert eller en
meget voldsom elev, i hvert fald ikke medmindre man har sørget for at vedligeholde sine færdighe-
der fra seneste kursus i fastholdelses- og frigørelsesteknikker. Hvis en stor og kraftig fyr i 9. klasse
skruer voldsomt op for sit medbragte lydanlæg, bliver ved med at ligge hen over bordet, eller sidder
i vindueskarmen og råber ukvemsord, så er situationen en anden. Her er det i almindelighed ikke en
del af lærerens funktion eller beføjelser at gå i fysisk nærkontakt. Grænsedragningen er vanskelig
ud fra både en principiel synsvinkel, og det eksisterende regelgrundlag er ikke til megen hjælp.
9. Reglerne om magtanvendelse mv. i lov om voksenansvar
Brug af magt over for børn og unge anbragt uden for hjemmet som led i omsorgsvaretagelse blev i
2016 reguleret i en særlig
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
125
Loven ledsages af en
bekendtgørelse og en udførlig vejledning, hvori reglerne er tydeliggjort.
126
Desuden er der på Soci-
alstyrelsens hjemmeside lagt materiale med formidling af viden om metoder til forebyggelse af
Skollagen
5 kap. 6 §: Personalen får vidta de omedelbara och tillfälliga åtgärder som är befogade för att tillförsäkra eleverna
trygghet och studiero. Detta innefattar en befogenhet att ingripa fysiskt för att avvärja våld, kränkningar eller andra ordningsstör-
ningar.
123
Se således kommentaren i den svenske udgave af Karnov. Om de to relevante afgørelser fra den svenske højesteret, se den udfør-
lige redegørelse hos Adolphsen & Sivan Holst, »Magtanvendelse i danske skoler«, op.cit., afsnittene 4.3.1.1 og 4.3.5.
124
Lov 619, 2016 om voksenansvar for anbragte børn og unge, bekendtgjort med senere ændringer ved lbk. 224, 2024. Voksenan-
svarsloven bygger på
Betænkning om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet,
bet. 1551, 2015.
Udvalget blev nedsat i 2013 på foranledning af, at Folketingets Ombudsmand i forbindelse med tilsyn på en række socialpædagogi-
ske opholdssteder havde påpeget, at reglerne om magtanvendelse var uklare. I november 2015 blev der indgået en politisk aftale om
Klare rammer for voksenansvar for anbragte børn og unge:
https://sm.dk/media/7753/fakta-om-aftalen-klare-rammer-for-
voksenansvar-over-for-anbragte-boern-og-unge.pdf.
125
126
Se bkg. 810, 2019 og vejl. 10229, 2019.
31
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0038.png
magtanvendelse, bl.a. via filmklip, cases og andet materiale, som kan understøtte anvendelsen af
reglerne i praksis. Yderligere er der links til undervisningsmaterialer, eksempler på ordensregler,
indberetningsskemaer mv.
Lovgivningens formål er at beskytte børn og unge på anbringelsessteder mod overgreb og at
forebygge unødvendig magtanvendelse og andre indgreb i de anbragtes selvbestemmelsesret. Vok-
senansvarsloven fastsætter rammer for plejefamilier og personales adgang til »som led i varetagel-
sen af den daglige omsorg at anvende magt og foretage andre indgreb i anbragte børn og unges
selvbestemmelsesret« og skal i forbindelse hermed sikre de anbragte børn og unges retssikker-
hed.
127
Reglerne beskriver, i hvilke situationer, der undtagelsesvist må anvendes magt eller iværk-
sættes mindre indgribende fysiske foranstaltninger.
Voksenansvarsloven bygger på den forudsætning, at anbragte børn og unge har de samme ret-
tigheder som alle andre børn og unge, herunder ret til omsorg og beskyttelse. Når et barn eller en
ung anbringes uden for hjemmet, overgår forpligtelsen til at varetage den daglige omsorg fra foræl-
drene til plejefamilierne eller personalet på anbringelsesstederne. I bemærkningerne til lovforslaget
blev det fremhævet, at varetagelse af omsorgen betyder, at »man hjælper barnet eller den unge i
svære situationer, hvor barnet eller den unge ikke kan overskue konsekvenserne af egne handlin-
ger«. Der kan følgelig være behov for, at en voksen griber ind i en konkret situation og drager om-
sorg for, at barnet eller den unge ikke volder skade på sig selv, på andre eller på ting.
I forarbejderne til voksenansvarsloven indgik følgende almindelige bemærkninger:
»
At drage omsorg for et barn kan således indebære, at det kan være nødvendigt at
tage fat i barnet og fast-
holde det
eller
føre det ind i et andet rum
(forf. kursivering). En sådan handling er et indgreb i barnet eller
den unges selvbestemmelsesret og kategoriseres som magtanvendelse. Anvendelse af magt er en balance-
gang mellem hensynet til at yde barnet eller den unge den nødvendige omsorg og beskyttelse og hensynet til
barnet eller den unges personlige integritet og selvbestemmelsesret. Det er helt afgørende, at anvendelsen af
magt ikke erstatter omsorg og pædagogisk støtte og kun anvendes i de situationer, hvor det er nødvendigt.
Det forudsættes således, at alle andre pædagogiske muligheder er udtømt, og der dermed ikke er andre red-
skaber til at hjælpe barnet eller den unge.
Indgreb i et barn eller en unges selvbestemmelsesret skal altid være proportionalt. Det er samtidig afgø-
rende, at det altid overvejes, hvilke konsekvenser anvendelsen af magt kan have for relationen og tilliden
mellem barnet eller den unge og plejefamilien eller personalet. Enhver anvendelse af magt over for et barn
eller en ung skal således give anledning til refleksion blandt det pædagogiske personale på anbringelsesste-
det, bl. a. i forbindelse med supervision.«
Baggrunden for indførelsen af voksenansvarsloven var, at der herskede betydelig tvivl om, hvad
plejefamilierne og personalet på anbringelsesstederne måtte foretage sig over for de anbragte børn
og unge. Loven skulle gøre det helt tydeligt, hvornår der er adgang til at anvende magt over for et
barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, og hvornår der ikke er adgang hertil.
127
Se
voksenansvarslovens §§ 1 og 3.
32
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0039.png
Retstilstanden forud for lovreformen blev beskrevet på den måde, at plejefamilier og personalet på anbrin-
gelsesstederne »efter forholdets natur« i praksis varetager forældrerollen over for de anbragte børn og unge,
og at deres ansvar for at yde omsorg derfor må tage udgangspunkt i det, som anses for at være »god og for-
svarlig forældreomsorg med henblik på at sikre barnet eller den unges bedste«. I lyset heraf var det antaget,
at anbringelsesstederne uden udtrykkelig lovhjemmel kunne foretage visse indgreb som led i varetagelsen af
den daglige omsorg over for de anbragte børn og unge, herunder ved f.eks. at lægge en arm om skulderen på
barnet eller den unge for at angive, at man ønsker, at vedkommende skulle følge med. Dette var kun beskre-
vet i en vejledning.
128
Dertil kom adgangen for plejefamilier til – i lighed med andre familier – at fastsætte
og opretholde regler i deres eget hjem ved f.eks. at stoppe og irettesætte børn, der kaster med mad, løber
rundt med mudrede sko osv. Dette princip blev udledt af
anstaltsbetragtninger
som dem, der kan danne
grundlag for ordensforskrifter på institutioner. Derudover indeholdt serviceloven og en deraf afledt bekendt-
gørelse en række særskilte hjemler til at anvende egentlig magt og foretage andre indgreb i selvbestemmel-
sesretten.
129
I øvrigt blev der henvist til reglerne om nødværge i straffelovens § 13.
Usikkerheden om reglernes rækkevidde kunne medføre en risiko for, at plejefamilier og personale
af frygt for at overskride deres beføjelser og at blive pålagt et strafferetligt ansvar ville afstå fra at
udøve tilstrækkelig omsorg over for anbragte børn og unge. Omvendt kunne usikkerheden også
medføre risiko for, at plejefamilier eller personale gik for langt og foretog uhjemlede eller ikke-
proportionale indskrænkninger i de anbragtes rettigheder. Denne tvivl blev anset for holdbar i for-
hold til såvel de anbragte børn og unge som plejefamilierne og personalet på anbringelsesstederne.
Med lovreformen blev det tydeliggjort, at der som led i varetagelsen af den daglige omsorg for
anbragte børn og unge kan foretages nødvendige indgreb i selvbestemmelsesretten »for at sikre bar-
nets eller den unges interesser, herunder sikre, at fysiske og psykiske behov opfyldes, og at barnet
eller den unge opbygger kompetencer til at indgå i sociale relationer, trives og modtager læring«.
130
Vurderingen af, hvordan omsorgen for et barn eller en ung bedst varetages, skal ske ud fra en kon-
kret afvejning af barnet eller den unges grundlæggende rettigheder og under hensyntagen til barnet
eller den unges alder, modenhed og funktionsevne. Endvidere skal proportionalitetsprincippet iagt-
tages.
131
Indsatsen skal ydes med henblik på at sikre barnet eller den unges bedste. Magtanvendelse
128
129
130
Jf. vejl. nr. 9293 af 23. maj 2013 om magtanvendelse og andre indgreb over for børn og unge.
Jf. servicelovens dagældende kap. 24 samt bkg. nr. 186 af 20. februar 2015.
Såvel den konkrete tilrettelæggelse som gennemførelse af foranstaltninger skal så vidt muligt ske i dialog med barnet eller den
unge. Dog kan der i den daglige omsorg for barnet eller den unge opstå situationer, hvor der er uoverensstemmelse mellem barnet
eller den unges ønsker og plejefamiliens vurdering eller personalets faglige vurdering af, hvad der er det bedste for den pågældende. I
sådanne situationer skal der ske en afvejning af barnet og den unges ret til med- og selvbestemmelse over for barnet eller den unges
ret til omsorg. Indgrebet skal ske ud fra en konkret afvejning af barnet eller den unges ret til omsorg over for retten til selvbestem-
melse. Se således bemærkningerne til lovforslagets § 1.
Jf. voksenansvarslovens § 3, stk. 2. Iværksættelse af mindre indgribende beskyttelses- og omsorgstiltag i forholdsvis dagligdags
situationer bedømmes formelt set ikke som egentlig magtanvendelse og er derfor ikke undergiver pligt til registrering og indberet-
ning. I mere eller mindre risikobetonede situationer kan et indgreb f.eks. bestå i, at et barn spændes fast i en sikkerhedssele, holdes
tilbage fra at løbe ud på vejen, fra at lege med en kniv eller at kravle op på en høj stol. I opdragelsesøjemed kan et indgreb bestå i at
fastholde et barn i hygiejnesituationer, få et mindre barn ind i eller ud af en bus eller en bil eller »i et afgrænset tidsrum at sende
barnet eller den unge ind på sit værelse«. Se således bemærkningerne til lovforslagets § 3.
131
33
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0040.png
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må kun ske undtagelsesvis og må aldrig erstatte omsorg
og socialpædagogisk indsats.
132
Indførelsen af voksenansvarsloven skulle som nævnt medvirke til at skabe klarhed over regler-
ne og styrke retssikkerheden for de anbragte børn og unge samt plejefamilier og personalet på an-
bringelsesstederne. Samtidig skulle lovændringerne bidrage til, at plejefamilier og personale på an-
bringelsesstederne har de nødvendige redskaber i deres arbejde til at fremme de anbragte børn og
unges trivsel og den socialpædagogiske behandling. Med et klart regelsæt ville man understøtte, at
personalet på anbringelsesstederne ikke overskrider deres beføjelser over for et barn eller en ung,
men samtidig sikre, at personalet ikke undlader at yde den tilstrækkelige omsorg af frygt for at
overskride deres beføjelser.
I voksenansvarsloven og de tilhørende administrative forskrifter er der fastsat regler om ram-
merne for ophold på anbringelsessteder, herunder udtrykkelige bestemmelser og om såkaldt »fysisk
guidning«, om såkaldt »afværgehjælp« og om »fysisk magtanvendelse«. Reglerne er ikke ens for de
forskellige anbringelsesformer, se herom senere.
133
Udgangspunktet er, at indgreb skal ske under hensyntagen til barnet eller den unges personlige
integritet og selvbestemmelse. Berettigelsen af magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestem-
melsesretten har undtagelsens karakter og forudsætter som nævnt, at forholdene i det enkelte tilfæl-
de gør indgrebet absolut påkrævet og ikke er en erstatning for omsorg og pædagogisk indsats.
134
I forarbejderne til voksenansvarsloven blev det fremhævet, at brug af magtanvendelse eller an-
dre indgreb i selvbestemmelsesretten ikke er tilladt i straffe- eller behandlingsøjemed. Magt må ikke
anvendes med det formål at straffe et barn eller en ung. Magt må heller ikke anvendes for at tvinge
et barn eller en ung til at deltage i pædagogiske eller andre behandlingsmæssige tiltag. Magt kan
således kun anvendes, når de særskilte kriterier i medfør af hjemlerne i loven er til stede.
135
Jf. voksenansvarslovens § 3, stk. 1. Paragraffen fastlægger i sin helhed de generelle principper for magtanvendelse og andre ind-
greb i selvbestemmelsen. Af stk. 2-4 fremgår følgende: Forud for enhver form for et indgreb skal alle muligheder for at opnå frivillig
medvirken til en nødvendig foranstaltning afsøges. Indgreb skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende
foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Indgreb skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader,
og med størst mulig hensyntagen til barnets eller den unges personlige integritet. Der skal tages hensyn til andre tilstedeværende,
således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Fiksering og ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behand-
ling er ikke tilladt.
132
Om voksenansvarslovens anvendelsesområde, se § 2, herunder med henvisning i stk. 1 til opregningen af anbringelsestyper i
barnets lov § 43, stk. 1. I § 2, stk. 2 er det bestemt, at loven ikke finder anvendelse over for børn og unge, der er anbragt på eftersko-
ler, frie fagskoler og frie grundskoler med en kostafdeling, se herom senere.
133
Se nærmere voksenansvarslovens § 7, stk. 1-4. Med voksenansvarsloven blev der desuden etableret hjemmel til rusmiddeltest med
samtykke. I øvrigt blev der foretaget visse udvidelser af adgangen til at anvende magt, herunder med hensyn til tilbageholdelse på
anbringelsessteder, undersøgelse af et barn eller en ungs person og opholdsrum på sikrede døgninstitutioner, afværgehjælp mv. i
specialiserede plejefamilier samt tilbageførelse ved rømning.
134
135
Se således lovforslag L 162 af 30. marts 2016 s. 35.
34
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0041.png
Voksenansvarsloven indeholder bestemmelser om registrering og indberetning af afværgehjælp
og fysisk magtanvendelse.
136
Indberetningerne skal sendes til henholdsvis socialtilsynet og til den
anbringende kommune. Anvendelse af fysisk guidning skal ikke registreres og indberettes.
Foranstaltningen
fysisk guidning
indebærer
fysisk kontakt, som barnet eller den unge ikke modsætter
sig.
Et sådant tiltag anses
ikke
for omfattet af reglerne om magtanvendelse, herunder med hensyn til
regler vedrørende registrering og indberetning. Den omhandlede fysiske kontakt kan f.eks. bestå i,
at den voksne lægger en hånd på barnets skulder og uden modstand fører barnet til en anden lokali-
tet. I den fysiske guidning ligger også, at barnet eller den unge kortvarigt kan fastholdes. Den øvre
tidsgrænse for, hvad der anses for »kortvarigt« beror på en individuel vurdering af de konkrete om-
stændigheder.
Beføjelsen til at foretage fysisk guidning tilkommer personalet på børne- og ungehjem samt
specialiserede plejefamilier.
137
Betingelsen for at foretage fysisk guidning er, at det vurderes at være nødvendigt af hensyn til
anbringelsesstedets ansvar for at varetage den daglige omsorg eller af hensyn til tryghed og trivsel
på anbringelsesstedet i tilfælde, hvor barnet eller den unge generer eller udøver chikane over for de
øvrige anbragte børn og unge, personalet, plejefamilien eller andre, der opholder sig på anbringel-
sesstedet.
138
I forarbejderne til voksenansvarsloven er det forklaret, at det som led i den fysiske guidning er muligt at
bortvise barnet eller den unge fra fællesskabet. Ved »bortvisning« forstås, at barnet eller den unge vises bort
fra en situation, før den eskalerer yderligere. Det kan f.eks. ske ved, at man kortvarigt lægger en arm om
skulderen på barnet eller den unge, og på den måde får barnet eller den unge til at følge med væk fra episo-
den. Man kan f.eks. sende barnet ind på sit værelse og evt. følge vedkommende derind.
Der er kun tale om fysisk guidning, så længe barnet eller den unge ikke gør fysisk modstand mod f.eks.
at bliveført et andet sted hen, dvs. barnet eller den unge følger med uden modstand. Gør barnet eller den un-
ge fysiskmodstand mod den fysiske kontakt og/eller det, den voksne ønsker, at barnet eller den unge skal
gøre, skal den fysiske kontakt øjeblikkeligt ophøre, idet fysisk kontakt herefter vil være at betragte som fy-
sisk magtanvendelse. Kun i de tilfælde, hvor betingelserne i bestemmelsen herom er opfyldt, vil det være
tilladt at føre eller fastholde et barn eller en ung, der gør modstand.
Det er en betingelse for at anvende fysisk guidning, at det vurderes at være nødvendigt af hensyn til an-
bringelsesstedets ansvar for at varetage den daglige omsorg, eller af hensyn til tryghed og trivsel på anbrin-
gelsesstedet i tilfælde, hvor barnet eller den ungegenerer eller udøver chikane over for de øvrige anbragte
børn og unge, personalet, plejefamilien eller andre, der opholder sig på anbringelsesstedet.
Beskyttelseshensynet og adgangen til at gribe ind for at varetage den daglige omsorg vil således typisk
være større, jo yngre et barn der er tale om.
136
137
Voksenansvarslovens § 21. Om tilsynet med forholdene på anbringelsesstederne, se lovens § 22.
Børne- og ungehjem kan oprettes og drives som
døgninstitutioner,
herunder delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, eller som
opholdssteder
for børn og unge.
138
Se voksenansvarslovens § 6. Bestemmelsen omfatter også interne skoler på anbringelsessteder.
35
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0042.png
I tilfælde, hvor et barn eller en ung under et måltid opfører sig provokerende over for de andre børn og
unge, personalet eller den kommunale plejefamilieverbalt eller ved at kaste med maden eller sætte benene op
på bordet, kan barnet eller den unge blive bedt om at forlade spisesituationen og eventuelt med en hjælpende
hånd på skulderen følges væk derfra, indtil den pågældende er faldet til ro og kan vende tilbage til fællesska-
bet. Tilsvarende vil kunne opstå i forbindelse med f.eks. sports- eller andre fællesaktiviteter. Hvis et anbragt
barn eller en ung f.eks. bliver ved med at være for voldsom og tackle de andre, vil vedkommende kunne bli-
ve bedt om at tage en time-out på 5 minutter på bænken og eventuelt fysisk følges derhen.
Anvendelse af fysisk guidning skal
ikke
registreres og indberettes. Men hvis anvendelse af fysisk guid-
ning udvikler sig til fysisk magtanvendelse, vil episoden skulle registreres og indberettes.
Det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med et anbringelsessted, fører som led heri tilsyn med
anbringelsesstedets anvendelse af reglerne i voksenansvarsloven, herunder brugen af fysisk guidning. Social-
tilsynet skal ved varetagelsen af tilsynsopgaven indhente relevant information, herunder ved at aflægge-
mindst ét årligt tilsynsbesøg på anbringelsesstedet og inddrage oplysninger fra personalet og anbragte børn
og unge på anbringelsesstedet. Tilsynet skal i den forbindelse spørge ind til omfanget af anvendelsen af fy-
siskguidning med henblik på at sikre, at anbringelsesstedet anvender faglige tilgange og metoder, der er rele-
vante i forhold til den anbragte målgruppe.
139
Foranstaltningen
afværgehjælp
indebærer, at et barn eller en ung »kortvarigt« kan
fastholdes eller
føres væk fra en situation,
når det er nødvendigt for at afværge ødelæggelse eller beskadigelse af
egne eller andres ting i et ikke ubetydeligt omfang.
140
Beføjelsen til at iværksætte afværgehjælp tilkommer personalet på børne- og ungehjem samt
specialiserede plejefamilier.
I forarbejderne til voksenansvarsloven er det forklaret, at afværgehjælp kan være relevant i en situation, hvor
et barn i et anfald af raseri er ved at ødelægge fjernsynet i opholdsstuen på anbringelsesstedet, men kan også
være relevant i en situation, hvor barnet eller den unge i et raserianfald kaster med anbringelsesstedets ser-
vice. Gentagen ødelæggelse af ting af mindre værdi, fx billige drikkeglas, er således omfattet af bestemmel-
sen. Afværgehjælp kan desuden anvendes for at afværge tingskade, allerede før det første glas smadres. Det
afgørende er, at der foreligger en reel fare for, at et barn eller en ung vil foretage gentagen ødelæggelse eller
beskadigelse af ting.
Udtrykket »ikke ubetydeligt omfang« dækker både over genstande af høj økonomisk eller affektions-
mæssig værdi og gentagen ødelæggelse af genstande, der ikke nødvendigvis er af hverken højøkonomisk
eller affektionsmæssig værdi.
Ved kortvarig fastholdelse og føren af et barn eller en ung forstås, at barnet eller den unge kan fasthol-
des kortvarigt eller føres væk fra situationen for at markere, at den uønskede adfærd skal bringes til ophør,
herunder ved at den pågældende føres væk fra situationen. Den øvre tidsgrænse for, hvad der anses som
kortvarigt, afhænger af en individuel vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder til barnets eller den
unges alder, modenhed og funktionsevne samt under iagttagelse af proportionalitetsprincippet.
139
140
Se socialtilsynslovens § 2.
Jf. voksenansvarslovens § 8.
36
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0043.png
Hvis barnet eller den unge undervejs i en kortvarig fastholdelse begynder at gøre markant fysisk mod-
stand, må barnet kun fastholdes og føres til et andet opholdsrum, hvis betingelserne i bestemmelsen om
egentlig fysisk magtanvendelse er opfyldt.
Ved føren væk fra en situation forstås, at et barn eller en ung fjernes fra den konkrete situation, så den
igangværende handling afbrydes. Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvor barnet eller den unge skal
føres hen for at afbryde den igangværende handling.
Hvis det er tilstrækkeligt at anvende mindre indgribende metoder for at afværge skaden på genstanden,
f.eks. ved at tale barnet eller den unge fra det eller ved at sikre genstanden, der er i fare for at blive påført
skade, er der ikke adgang til at anvende afværgehjælp.
I de tilfælde, hvor der anvendes afværgehjælp, skal der ske registrering samt indberetning af episoden til
den anbringende kommune samt socialtilsynet.
Foranstaltningen
fysisk magtanvendelse
indebærer, at et barn eller en ung
fastholdes eller føres til et
andet rum.
Betingelsen for fysisk magtanvendelse er, at barnet eller den unge udviser en adfærd,
herunder vedvarende chikane, der er til fare for barnet eller den unge selv, de øvrige anbragte
børn og unge, personalet eller andre, der opholder sig på anbringelsesstedet.
141
Beføjelsen til at iværksætte fysisk magtanvendelse tilkommer personalet på børne- og unge-
hjem, men ikke specialiserede plejefamilier.
I forarbejderne til voksenansvarsloven er det forklaret, at der ved fastholdelse forstås, at et barn eller en ung
kan fastholdes fysisk. Fastholdelse af barnet eller den unge må aldrig omfatte vold, herunder voldelige fører-
greb, slag eller spark. Ved føren til et andet opholdsrum forstås, at et barn eller en ung kan føres til et andet
lokale, f.eks. vedkommendes værelse. Når det drejer sig om mindre børn kan fastholdelse og føren ske ved,
at barnet bæres til et andet opholdsrum. Når det drejer sig om større børn eller unge kan fastholdelse og føren
f.eks. ske ved, at barnet eller den unge holdes fast om hånden og føres til det andet opholdsrum. Bestemmel-
sen giver ikke hjemmel til, at barnet eller den unge låses inde.
Som udgangspunkt er fysisk magtanvendelse kun tilladt i en situation, hvor barnet dermed forhindres i at
skade sig selv eller andre.
Med kriteriet om, at barnet eller den unge skal udvise en adfærd, der er til fare for barnet eller den unge
selv, sigtes på situationer, hvor barnet eller den unge står lige over for eller er i gang med at skade sig selv.
Det kan f.eks. være selvskadende adfærd som at snitte eller skære i sig selv.
Med kriteriet om, at barnet eller den unge skal udvise en adfærd, der er til fare for øvrige anbragte børn,
personalet eller andre, der opholder sig på anbringelsesstedet, sigtes på situationer, hvor barnet eller den un-
getruer med eller udøver vold over for den ovenfor nævnte gruppe. Der skal i den enkelte situation være tale
om en reel og begrundet risiko for, at det omhandlende barn eller den unge vil foretage handlinger, der er til
skade for de andre børn og unge eller personalet. Der kan f.eks. være tale om situationer, hvor to anbragte
børn eller unge er kommet op at toppes, og der er optakt til et regulært slagsmål.
Jf. voksenansvarslovens § 9 som affattet ved lov 1720, 2018, hvorved det blev tydeliggjort, at adgangen til magtanvendelse også
vil kunne være relevant,
hvis barnet eller den unge udøver vedvarende chikane af en sådan karakter, at barnet eller den unge vur-
deres at være til fare for sig selv eller andre, der opholder sig på institutionen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis et barn eller en
ung chikanerer et andet barn eller en anden ung i en sådan grad, at der fremprovokeres en konflikt, som kan være optakt til et
regulært slagsmål. I så fald kan det være nødvendigt, at personalet anvender fysisk magt for at skille parterne ad.
141
37
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0044.png
For begge kriterier gælder, at barnet eller den unge skal være insisterende og vedholdende i sin udtryks-
form og adfærd og ikke vise tegn på at ville ændre adfærd.
Til det nævnte udgangspunkt er der nu for visse institutioner tilføjet regler om magtanvendelse ved overtræ-
delse af regler i en
husorden.
Med voksenansvarsloven blev adgangen til at fastsætte en husorden lovfæ-
stet.
142
Oprindeligt blev det samtidig bestemt, at fysisk magtanvendelse til håndhævelse af regler i en husor-
den kun var tilladt, i det omfang de særskilte kriterier herfor var opfyldt. Efterfølgende blev der imidlertid for
delvis lukkede samt sikrede døgninstitutioner og afdelinger indført skærpede regler, herunder om pligt til at
fastsætte en skriftlig husorden.
143
Socialministeren fik samtidig bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om indholdet af sådanne (obligatoriske) husordener.
144
Desuden fik personalet ved sådanne enheder beføjelse til at håndhæve reglerne i en obligatorisk husor-
den ved at »fastsætte passende reaktioner« med opdragende eller pædagogisk formål.
145
Yderligere blev reg-
lerne ændret, således at personalet ved sådanne enheder fik beføjelse til at anvende fysisk magt ved overtræ-
delse af regler i den obligatoriske husorden, hvis magtanvendelsen er nødvendig for at bringe overtrædel-
sen til ophør, selv om situationen ikke indebærer fare for barnet eller den unge selv eller andre.
146
I hen-
hold til den af ministeren på området udstedte bekendtgørelse kan dette f.eks. være tilfældet, hvis reglerne
om ophold og ro på værelset i nattetimerne ikke overholdes, eller hvis regler om mødetid til undervisning
ikke efterleves. Det kan også være tilfældet ved overtrædelse af reglerne om god adfærd på fællesarealer,
forstået som »adfærd der ikke er til gene for fællesskabet eller for børnenes og de unges sikkerhed og
tryghed, og en adfærd med fravær af uacceptabel sprogbrug, og hvor voldelig, krænkende og larmende
adfærd er uacceptabel«.
Der er ikke ændret på de generelle principper for magtanvendelse. I almindelighed vil det kun være
grovere overtrædelser af husordenen, der kan føre til anvendelse af fysisk magt. Forud for anvendelsen af
fysisk magtanvendelse ved overtrædelser af den obligatoriske husorden skal personalet afsøge alle mulig-
heder for at opnå barnets eller den unges frivillige medvirken til en mindre indgribende reaktion. Er min-
dre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal de i stedet anvendes. Magtanvendelsen skal endvidere
være afpasset barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsniveau. En bestemt adfærd vil således
ikke automatisk medføre en bestemt reaktion. Der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering.
Magtanvendelsen må alene anvendes for at bringe overtrædelsen af husordenen til ophør og må således
ikke anvendes som en sanktion over for barnet eller den unge. De almindelige principper for anvendelse af
142
143
Se i det hele voksenansvarslovens § 4.
De ændrede regler om husordener blev indført ved lov 1720, 2018, se nu § 4, stk. 2 og stk. 5. Lovændringen udmøntede en poli-
tisk aftale om reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet og medførte en række andre opstramninger og justeringer i serviceloven
og voksenansvarsloven.
De nærmere regler om indholdet af husordener er fastsat af social- og indenrigsministeren efter forhandling med justitsministeren
i bekendtgørelse om voksenansvar, se senest bkg. 263, 2024 § 2, som indeholder regler om vækketid, sengetid, nattero, mødepligt,
forbud mod alkohol og stoffer, rygeforbud samt regler om god adfærd på fællesarealer. Navnlig sidstnævnte punkt kan være af inte-
resse i forbindelse med overvejelser om tillempning af tilsvarende regler på skoleområdet.
144
Se nu § 4, stk. 4, som indført ved lov 1720, 2018. Det er alene de obligatoriske regler i en skriftlig husorden, der kan håndhæves
med
»passende
reaktioner«. Eventuelle øvrige regler i en husorden kan ikke håndhæves med tilsvarende indgreb. For nylig har Folke-
tingets Ombudsmand henstillet til en region at sikre, at anvendelse af et nærmere beskrevet pædagogisk udviklingsforløb alene an-
vendes som reaktion ved overtrædelse af den obligatoriske husorden på sikrede institutioner, se FOB 2023-11.
145
146
Se nu § 9, stk. 3, som indført ved lov 1720, 2018.
38
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0045.png
fysisk magt skal altid iagttages, herunder med hensyn til proportionalitet, mindstemiddelprincippet,
skånsomhed, kortvarighed, etc.
147
Anvendelse af fysisk magt skal altid registreres og indberettes.
Aktuelt behandler Folketinget et lovforslag, som bl.a. indebærer udvidelser af adgangen til fysisk magtan-
vendelse over for anbragte børn og unge.
148
Der vil således kunne anvendes fysisk magt med henblik på fra-
tagelse af euforiserende stoffer og alkohol samt ved midlertidig inddragelse af en mobiltelefon eller andet
elektronisk kommunikations- og spilleudstyr. Lederen af et børne- og ungehjem eller dennes stedfortræder
vil uden retskendelse beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af et anbragt barns eller en anbragt ungs
opholdsrum, hvis betingelserne for sådan fratagelse eller inddragelse opfyldt.
Voksenansvarslovens regler om fysisk guidning, afværgehjælp og fysisk magtanvendelse gælder
også i forholdet mellem undervisere, der er ansat på
børne- og ungehjem,
og elever, der er anbragt
på institutionen, og som går i intern skole på denne eller en anden institution, således at handlemu-
lighederne svarer til dem, der gælder for det øvrige pædagogiske personale.
149
Formålet med denne
ordning er at undgå, at personalet skal navigere efter to forskellige regelsæt afhængigt af, om der i
forhold til anbragte børn er tale om en undervisningssituation eller ej. I forhold til fysiske foran-
staltninger er der derfor ikke reglerne i bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen, der
gælder, men kun de øvrige dele af bekendtgørelsens regler om iværksættelse af foranstaltninger.
Voksenansvarslovens regler gælder imidlertid
ikke
i forhold til børn og unge, der bor hjemme
hos deres forældre
eller er
anbragt i en plejefamilie,
og som med mellemrum er i
aflastning
på et
børne- og ungehjem med elever, der går i intern skole.
150
I forhold til disse to grupper af elever
gælder reglerne i bekendtgørelsen om god orden i folkeskolen fuldt ud, herunder også reglerne om
iværksættelse af fysiske foranstaltninger.
Reglerne i voksenansvarsloven finder heller
ikke
anvendelse på interne skoler i
behandlings- og
specialbehandlingstilbud
for børn og unge (tidligere betegnet som »dagbehandlingstilbud«), også
her gælder reglerne i bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen fuldt ud i forhold til
såvel anbragte som øvrige børn og unge på skolerne.
151
I bemærkningerne til lovforslag L 85, 2018 er det lagt til grund, at ordningen med de fastlagte forskrifter for anvendelse af magt
til håndhævelse af regler i en husorden kan gennemføres inden for rammerne af EMRK art. 8 om respekt for privatliv mv., art. 10 om
ytrings- og informationsfrihed samt reglerne i Børnekonventionen. Der blev bl.a. lagt vægt på, at der i visse tilfælde af husordens-
overtrædelser konkret over for hensynet til barnets eller den unges selvbestemmelsesret kan være væsentlige modstående hensyn til
barnets eller den unges egen omsorg eller hensynet til de andre anbragte børn og unge.
147
Se lovforslag L 188 af 30. april 2024 til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
mv. (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten mv.).
148
149
150
151
Jf. voksenansvarslovens § 2, stk. 4, som indsat ved lov 1544, 2016. Se nærmere vejl. 10229, 2019 pkt. 27.
Se herom FOB 2021-9 med opfordring til at tydeliggøre retsstillingen.
Jf. folkeskolelovens § 52 a, som der redegøres nærmere for i den afsluttende del af bemærkningerne til forslaget om nye lovregler,
se herom bilag 3 in fine.
39
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
10. Anbefaling af at tillempe voksenansvarslovens regler om fysisk guidning, afværgehjælp og
fysisk magtanvendelse på grundskolens område
Som det fremgår af ovenstående gennemgang, er reglerne om opretholdelse af god orden på skole-
området uklare og ufuldstændige. Der hersker betydelig usikkerhed om grænserne for lovlig iværk-
sættelse af fysisk indgriben over for skolebørn, som er udadreagerende eller forstyrrende. Denne
retstilstand er utidssvarende og utilfredsstillende for både børn og voksne og kan medføre uhen-
sigtsmæssig håndtering af konfliktsituationer.
Reglerne i folkeskoleloven og de deraf afledte bestemmelser i bekendtgørelsen om god orden
tager ikke højde for alle situationer, hvor der kan være behov for ved fysisk indgriben at opretholde
god orden. Der siges ikke noget om tilfælde, hvor det uden egentlig magtanvendelse kan være hen-
sigtsmæssigt med fysisk kontakt mellem den voksne og eleven i form af såkaldt fysisk guidning,
som eleven ikke modsætter sig. Der sondres heller ikke klart imellem afværgelse af tingsbeskadi-
gelse og magtanvendelse i situationer med fare for eleven selv eller andre, hvilket indebærer, at der
ikke er nogen klar sondring imellem de midler, der må anvendes i de forskellige situationer. Der er
ikke bestemmelser om adgangen til at håndhæve overtrædelse af ordensregler ved fysisk indgriben.
På skoleområdet er det fortsat sådan, at beføjelsen til fysisk indgriben i situationer, hvor en elev
forstyrrer undervisningen, men uden at der er tale om vold eller tingsødelæggelse, må søges i be-
tragtninger om det, der i forvaltningsretlig begrebsbrug betegnes som »anstaltsforholdet«. Efter en
nutidig retsopfattelse er det principiel uholdbart, at reglerne på området ikke hviler på et sikkert
retsgrundlag, men må udledes af en ministeriel bekendtgørelse suppleret af uskrevne »anstaltsbe-
tragtninger«.
En sådan retstilstand har lovgivningsmagten gjort op med på andre områder, hvor der med et
gennemarbejdet hjemmelsgrundlag er tilvejebragt mere klare rammer om beføjelserne til magtan-
vendelse og anden fysisk indgriben i forbindelse med myndighedsudøvelse. Dette gælder bl.a. med
hensyn til indførelsen af voksenansvarsloven om magtanvendelse over for anbragte børn og unge.
Noget tilsvarende gælder med hensyn til de for nyligt indførte bestemmelser i serviceloven om ind-
greb over for voksne med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Her har man langt hen ad vejen
fjernet den usikkerhed, der tidligere knyttede sig til grænserne for lovlig fysisk magtanvendelse.
Dermed har man også på disse retsområder tilvejebragt et mere sikkert hjemmelsgrundlag for de
forskellige foranstaltninger.
Med de fornødne tillempninger kan væsentlige dele af regelsættet vedrørende voksenansvar
over for anbragte børn og unge med fordel overføres til folkeskoleloven. I tilknytning til den be-
kendtgørelse, der ledsager voksenansvarsloven, er der som nævnt udsendt en udførlig og oplysende
vejledning, som på udmærket vis bidrager til at skabe klarhed over, hvornår de forskellige slags
foranstaltninger er tilladelige. Med en lignende vejledning på skoleområdet ville der kunne gives
nærmere anvisninger på, hvordan personalet kan forholde sig i forskellige typer af mere eller min-
dre tilspidsede situationer.
40
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0047.png
Den praksis, som man allerede følger i nogle kommuner med hensyn til registrering og indbe-
retning, kan være en god rettesnor for udvikling af transparens og retningslinjer. Imidlertid er der
gode grunde til at fastsætte generelle regler herom, sådan som man kender det på det sociale områ-
de. Derved vil den faglige bevidsthed om god praksis på området kunne understøttes både lokalt og
med et bredere sigte. Kurser om både regelgrundlaget og god konflikthåndter
ing uden magtanvendel-
se kan også anbefales.
På friskolernes område er der de samme gode grunde som på folkeskolens område til at klargøre institutio-
nernes og de enkelte underviseres beføjelser samt at gøre det lovpligtigt at registrere og indberette egentlig
magtanvendelse.
152
Et regelsæt som det, der her anbefales indsat i folkeskoleloven, vil også kunne indsættes
i friskoleloven. Tilsvarende gælder i forhold til efterskoler og frie fagskoler.
I
Bilag 3
er der opstillet et kommenteret udkast til bestemmelser i folkeskoleloven om fysisk ind-
griben over for eleverne med henblik på opretholdelse af god orden. Med et opdateret regelgrundlag
vil der kunne fastlægges mere tydelige standarder for adgangen til at anvende de forskellige typer af
foranstaltninger under iagttagelse af de grundlæggende principper om saglighed, proportionalitet og
skånsomhed.
Se herom fuldmægtig i Ankestyrelsen Pia Christiansen og lektor Caroline Adolphsen,
Juristen
nr. 4/2021, s. 149-158, særligt
afsnit 5. Reglerne på området findes nu i lbk. 161, 2024 om friskoler og private grundskoler mv. Se tillige den delvist forældede vejl.
145, 2001 om undervisningspligtens opfyldelse i friskoler og private grundskoler og tilsynet hermed.
152
41
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
42
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0049.png
Bilag 1
Den historiske udvikling i de centrale bestemmelser om foranstaltninger til opretholdelse af
god orden i skolen
Af Jørn Vestergaard
Anordning af 29. juni 1814 for Almue-Skolevæsenet i Købstæderne, 4de Kapitel:
»Om Skoledisciplinen.
§ 36. Børnene skulle møde i Skolerne til de bestemte Tider, reenlige og sømmeligen paaklædte. samt med-
bringe de Bøger, de der bruge, saasom ABC Bogen, Luthers Katekismus. Lærebogen i Religionen, Psalme-
bogen. eller hvilke andre Bøger, der i Fremtiden for dem allernaadigst maatte anordnes.
§ 37. Naar Skolebørn ikke holdes reenlige, bør deres Forældre, Værger eller Huusbonder, ifald disse befin-
des at have Skyld deri, betale en Mulkt af 4 til 8 Rbsk. S. V. efter Skolekommissionens Sigelse, for hver
Gang, de i denne Henseende befindes i Brøde.
§ 38. Børnene skulle vise Skolelæreren Ærbødighed og Lydighed, og nøie rette sig efter de Forskrifter, han
maatte give i Henseende til god Ordens Vedligeholdelse i Skolen.
§ 39. Alle haarde Straffe-Instrumenter i Skolerne skulle afskaffes, og ingen Mishandling mod Børnene
finde Sted. Men naar et Barn begaaer nogen Feil, da bør Skolelæreren søge at rette det ved Formaninger: og,
naar disse ikke frugte, straffes Barnet saaledes, som i Instruktionen for Skolelærerne bestemmes. - Skulde
nogen Skolelærer forsee sig, ved at bruge haard og vilkaarlig Adfærd mod et Barn, da have dets Forældre,
Værge eller Huusbond, i dette, som i andre Tilfælde, hvor de maatte finde sig beføiede til Anke over Skole-
lærerne, at henvende sig til Stedets Skolekommission, som, efterat have undersøgt Klagens Rigtighed, drager
Omsorg for, at Skolelæreren, saafremt han findes skyldig, vorder straffet med Irettesættelse, Mulkt eller Af-
sættelse, efter Omstændighederne.
§ 40. De Børn i de almindelige Borgerskoler, som udmærke sig ved god Opførsel og Flid. skulle af Skole-
læreren, ved passende Midler, opmuntres, i Overeensstemmelse med det, som desangaaende i Instruktionen
for Skolelærerne er anordnet.«
Bekendtgørelse 306, 1938:
»1. Der skal i folkeskolen herske orden og disciplin, således at skolen kan være i stand til at opfylde sit
formål: at fremme og udvikle børnenes anlæg og evner, at styrke deres karakter og give dem nyttige kund-
skaber.
2. Børnene skal med flid og påpasselighed følge skolens arbejde og i alle forhold vise lydig, høflig og
sømmelig optræden.«
153
Nogle af begreberne hørte nok efterhånden en anden tid til, så i bekendtgørelsen af 1967 blev sam-
taler og dialog til fremme af et godt arbejdsklima som forudsætning for tryghed og gensidig tillid
fremhævet:
153
Jf. bkg. 306, 1938 pkt. 1-2.
43
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
2883258_0050.png
Skolen må stadig tilstræbe sådanne rammer for børnenes tilværelse i skolen, at deres holdning til skolearbej-
det og til samværet med lærere og kammerater kan være præget af tryghed og gensidig tillid.
§ 2. Lærerne bør hver for sig og i indbyrdes samarbejde bestræbe sig på at skabe et godt samarbejdsklima
såvel i skolen som helhed som i de enkelte klasser. Børnenes forståelse for ordensreglerne og deres betyd-
ning må søges fremmet gennem drøftelser og på anden måde.
Stk. 2. Lærerne bør i øvrigt ved samtaler med de enkelte elever og med disses forældre søge indblik i
baggrunden for de vanskeligheder ved at tilpasse sig skolens miljø og arbejdsformer, der måtte opstå blandt
børnene.
§ 3. Eleverne skal efter bedste evne udføre det arbejde, lærerne pålægger dem som led i undervisningen.
De skal i øvrigt følge de anvisninger, der gives dem, og i alle forhold vise god opførsel.
«
154
Ȥ 1.
Der må i skolen være arbejdsro og god orden, for at skolen kan være i stand til at opfylde sit formål.
I bekendtgørelsen fra 1995 blev fandt dette et lidt mere kortfattet udtryk:
§ 2. Eleverne og lærerne skal i samarbejde medvirke til et godt samarbejdsklima i skolen og de enkelte
klasser og til, at eleverne får forståelse for skolens regler for orden og samvær.
Stk. 2. Hvis en elev ikke overholder skolens regler or orden og samvær, skal lærerne gennem samtaler
med eleven og hjemmet søge afklaret årsagen hertil med henblik på at bidringe eleven forståelse for ordens-
reglernes betydning.
«
155
Ȥ 1.
Skolens regler for orden og samvær skal bidrage til opfyldelsen af skolens formål.
I bekendtgørelsen fra 2010 fik formålet med, at der nu efter en ændring af folkeskoleloven året for-
inden skulle fastsættes et værdiregelsæt en fremtrædende plads:
»Værdiregelsættet skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og være retningsgivende for god ad-
færd og give pejlemærker for, hvordan der opnås god trivsel på skolen samt et godt psykisk undervisnings-
miljø med respektfulde relationer mellem skolens elever indbyrdes og mellem elever og ansatte. Værdiregel-
sættet skal herunder indeholde en antimobbestrategi.
«
156
I bekendtgørelsen fra 2014 og i den gældende bekendtgørelse fra 2020 er formålet med forskrifterne
udeladt. De gældende bestemmelser fremhæver pligten til at søge årsagen til dårlig opførsel afklaret
gennem samtaler og angår ellers i det væsentlige kun anvendelse af foranstaltninger. Ingen af disse
har karakter af fysiske magtmidler, og anvendelsen af sådanne afgrænses alene negativt i forhold til
lovgivningens almindelige regler.
154
155
156
Jf. bkg. 276, 1967 §§ 1-2.
Jf. bkg. 27, 1995 §§ 1-2.
Jf. bkg. 320, 2010 § 1, stk. 2, smh. lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lbk. 316, 2017 § 1 b, stk. 2.
44
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
Bilag 2
Oversigt over trykte domme om afgrænsningen af strafbar fysisk magtanvendelse over for
børn i skoler og institutioner – med kommentarer
Af Jørn Vestergaard
TfK = Tidsskrift for Kriminalret
UfR = Ugeskrift for Retsvæsen
Sammenfatning
Afgørelserne viser, at der gennemgående er forskellige opfattelser af de pådømte hændelsesforløb.
Der er i flere af sagerne rejst tiltale for forhold, som umiddelbart kunne forekomme at være for-
holdsvis alvorlige tilfælde af voldsudøvelse over for børn, men som i lyset af bevisførelsen i retten
er blevet bedømt som mindre alvorlige eller straffri.
Dommene efterlader ingen tvivl om, at det indebærer en overtrædelse af straffelovens § 244 om
vold og anden form for legemsangreb at
-
-
-
-
-
-
give et barn en lussing,
tage fat i en arm på et barn med mærker på armen til følge,
ruske et barn, herunder ved at gøre dette med et greb i barnets arme eller ører,
løfte et barn med et hårdt greb om barnets arm eller hals,
tage et fast greb om et barns ører og trække det ind til sig,
trække et barn bide et barn i armen eller i fingeren, heller ikke i forbindelse med leg, hvis
dette sker som en forsætlig legemskrænkelse.
Det vil være en skærpende omstændighed, hvis volden udøves af en ansat voksen med barnet i sin
varetægt.
Det kan være en formildende omstændighed, hvis der har været tale om en forholdsvis mild form
for voldsudøvelse som reaktion på en opkørt og presset situation.
Afgørelserne bidrager ikke til en nærmere afklaring af grænserne for straffri nødværge eller nødret.
Det kan af flere afgørelser udledes, at der i tillæg til lovlig nødværge og nødret er et straffrit områ-
de, hvor en lærer kan anvende magt over for en elev for at opretholde ro og orden og få kontrol over
en situation. Retspraksis siger imidlertid ikke noget mere præcist om, hvor grænsen går, eller hvil-
ken magtudøvelse der i en given situation vil blive bedømt som straffri. I øvrigt er der ikke nødven-
digvis hjemmel til en given form for magtudøvelse, idet handlingen godt kan være ulovlig, selv om
den efter omstændighederne i det konkrete tilfælde er straffri. Hvis magtanvendelsen i et konkret
tilfælde er strafbar, har der selvsagt ikke været hjemmel til iværksættelse af indgrebet. Men selv om
en handling ikke bliver anset for strafbar, er dette ikke ensbetydende med, at der er hjemmel til at
foretage
den.
45
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
TfK 2022.317 V
En 57-årig mandlig pædagog i en børnehave blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 244, stk.
1, begået over for en 5-årig dreng. Forholdet var begået en dag, da børnehaven var på udflugt til et
museum. En medarbejder ved museet forklarede i retten, at hun havde set tiltalte tage fat i drengens
tøj, og at han trak eller slæbte drengen hen til en mur, »dunkede« drengen ind i muren og holdt ham
fast op mod muren. Ifølge vidnets forklaring ruskede tiltalte drengen og råbte for at få hans op-
mærksomhed.
Tiltalte forklarede selv, at han havde mistet tålmodigheden, da drengen stod og fjollede, efter at
tiltalte havde bedt børnene stå i en kø for at vaske hænder. Han tog fat i drengens tøj ved skuldrene
og løftede ham 5-10 cm op og flyttede ham maksimalt 1 meter. Han hverken ruskede eller råbte ad
drengen, men sagde højt, at nu skulle han høre efter. Han klaskede ikke drengen op ad muren eller
daskede drengens hoved ind i muren, og han skubbede heller ikke drengen ind i muren. Han havde
orienteret sin nærmeste leder om episoden og orienterede også samme dag drengens far om, at han
havde flyttet drengen.
Det blev under sagen oplyst at det af en psykiatrisk erklæring fremgik, at tiltalte hele livet havde lidt
af adhd og Aspergers syndrom, hvilket gav ham vanskeligheder i forhold til overblik, fleksibilitet
og planlægning, koncentration, forståelse af sociale sammenhænge, tolkning af non verbal kommu-
nikation samt vanskeligheder med at reagere adækvat på sanseindtryk – især hurtigt nok. Derudover
blev han tillagt kvaliteter som ærlighed, pålidelighed, evne til fordybelse i konkrete emner, enga-
gement, kreativitet og udtalt evne til at opfatte og huske detaljer. Han var nu tilknyttet lokalpsyki-
atrien og fik medicin.
Landsretten fandt det bevist, at tiltalte med et greb med begge hænder i drengens tøj havde trukket
ham over til en mur, hvor tiltalte stillede drengen op ad muren, råbte højt ind i hovedet på drengen
og ruskede ham. Efter tiltalen havde tiltalte også løftet drengen op, så fødderne ikke kunne nå jor-
den, og klasket ham op ad muren, men dette fandt landsretten ikke bevist. (På sidstnævnte punkt var
der stemmelighed for og imod domfældelse).
Straffen blev udmålt til fængsel i 14 dage og gjort betinget. Der blev ved straffastsættelsen lagt
vægt på voldens karakter og begrænsede omfang, samt at den var udøvet i forbindelse med håndte-
ring af en gruppe børn under udfordrende omstændigheder. I sidstnævnte henseende tog landsretten
hensyn til, at det efter tiltaltes forklaring om situationen og baggrunden for hans fremgangsmåde
måtte lægges til grund, at han tidligere på dagen havde forsøgt at guide drengen, og at denne stod og
fjollede i køen ved håndvasken.
Kommentar:
Afgørelsen efterlader et indtryk af, at der er reageret konsekvent på de umiddelbart foreliggende
oplysninger, og at sagens alvor senere i forløbet er blevet væsentligt nedtonet, herunder i lyset af en
vis usikkerhed om, hvad der faktisk var foregået. Det er ikke i dommen nærmere uddybet, hvad
retten har lagt til grund for at finde tiltalte skyldig i at have rusket drengen, eller hvor voldsomt det-
te indgreb er blevet vurderet til at have været. Det må imidlertid antages, at der er lagt afgørende
46
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
vægt på denne omstændighed. Strafudmålingen i sagen afspejler dog, at det konkrete forhold samlet
set er bedømt som mindre alvorligt.
TfK 2020.260 V
En 19-årig mandlig pædagogmedhjælper blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1,
ved at have bidt en 13-årig pige i armen. Pigen, der ikke var alderssvarende udviklet, var tvangsan-
bragt uden for hjemmet i et sommerhus, hvor hun hele døgnet var under opsyn af to pædagogansat-
te. Som led i en leg bed pigen flere gange pædagogmedhjælperen, som derefter tilkendegav, at hvis
hun gjorde det igen, ville den store krokodille bide den lille krokodille. Efter at pigen på ny havde
bidt tiltalte, bed han hende gennem tøjet i overarmen. Efterfølgende opdagede hans teamleder et
bidemærke på pigens arm og indberettede dette, hvorefter han blev bortvist.
Tiltalte forklarede i retten, at han oplevede pigen som ekstremt udadreagerende og aggressiv. Han
og pigen havde leget og pjattet. Hans bid var blevet lidt hårdere, end han havde regnet med, og han
havde sagt undskyld, det var ikke hans mening at gøre det. Han havde ikke skrevet noget om episo-
den i journalen, da han ikke havde lagt noget særligt i det, da episoden skete i leg. Han mente, at
bidemærket måtte være blevet større af, at pigen trak armen tilbage.
Tiltalte blev frifundet i både byret og landsret (dissens i byretten). Landsretten begrundede afgørel-
sen med, at episoden som beskrevet af såvel tiltalte som dennes teamleder og pigen foregik under
leg. At tiltaltes bid var så hårdt, at pigen fik et blåt mærke, kunne i den konkrete sammenhæng alene
anses for uagtsomt. Der var ikke grundlag for at anse episoden som udtryk for magtanvendelse.
Kommentar:
Afgørelsen efterlader et indtryk af, at der er reageret konsekvent på de umiddelbart foreliggende
oplysninger, og at sagen rette sammenhæng senere i forløbet er blevet afklaret. Tiltaltes handling
havde ikke karakter af magtanvendelse og udgjorde heller ikke forsætlig vold. Dermed god retten
imidlertid ikke stilling til, om det er lovligt for en pædagogansat at bide et barn i armen, hvilket det
som altovervejende udgangspunkt ikke er, heller ikke i forbindelse med leg.
TfK 2019.1236 V
En mandlig lærer ansat ved en privatskole blev tiltalt for overtrædelser af straffelovens § 244 begået
over en periode på et par år over for ni drenge på fra 0. til 2. klassetrin, herunder ved i et antal til-
fælde at have taget fat om halsen på eleverne.
Tiltalte nægtede sig skyldig og forklarede, at han havde været nødt til at gribe ind, når der var kon-
flikter mellem drengene. Han oplyste, at han alene havde haft fysisk kontakt med børnene i form af
kontrollerede berøringer, f.eks. ved at tage fat i skulderen eller overarmen på en dreng for at kunne
føre ham ud.
Afhøringerne af drengene og nogle af deres klassekammerater var optaget på video, som blev af-
spillet i retten. Foruden tiltalte aflagde nogle af forældrene, skolelederen og andre lærere fra skolen
forklaring i retten. En forælder, som havde indgivet politianmeldelse, og flere andre forældre gen-
47
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
gav i retten beretninger, som de havde fra deres børn. På tidspunktet omkring anmeldelsen var der
blevet kommunikeret livligt i en del af forældregruppen, til dels i en Facebookgruppe. I den forbin-
delse havde nogen blandt forældrene fået det indtryk, at de involverede forældre hidsede hinanden
op. I øvrigt gav tiltaltes kollegaer ham et godt skudsmål og omtalte nogle af børnene som fantasi-
fulde. Retten bemærkede imidlertid, at drengenes forklaringer ved videoafhøringerne fremstod som
detaljerede, sikre og troværdige. Ved bevisbedømmelsen lagde retten desuden vægt på, at flere af
børnene ved flere lejligheder havde fortalt om vold fra tiltaltes side til deres forældre og andre lære-
re, og at dette var sket forud for politianmeldelsen.
Både byretten og landsretten lagde til grund, at der i de omhandlede to skoleklasser havde været
særlige udfordringer med tilbagevendende konflikter, bl.a. i form af slagsmål mellem eleverne.
Endvidere lagde landsretten til grund, at konflikterne af og til havde en karakter, som nødvendig-
gjorde »magtanvendelse i form af fysisk indgriben« fra lærernes side.
Byretten fandt i det væsentlige tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, idet det sær-
ligt blev fremhævet, at volden efter børnenes forklaringer havde bestået af halsgreb med en eller to
hænder, herunder i flere tilfælde samtidig med, at barnet var blevet løftet op således, at barnets fød-
der ikke kunne nå jorden, og barnet ikke kunne trække vejret. Byretten fastsatte straffen til fængsel i
1 år.
Efter omfattende bevisførelse i både byretten og landsretten fandt landsretten tiltalte skyldig i at
have taget halsgreb med en eller to hænder på urolige elever og i nogle tilfælde at have løftet dem
op, så drengenes fødder ikke nåede jorden, og så de kortvarigt fik vejrtrækningsproblemer. Yderli-
gere blev han fundet skyldig i at have taget så hårdt fat i armen på en elev, at grebet medførte blå
mærker og buler, samt at have taget hårdt fat i en elevs armhuler og løftet ham op i luften. Derimod
blev tiltalte frifundet for ved forskellige lejligheder at have skubbet til elever, at have taget et par af
eleverne hårdt i armen, uden at dette efter det oplyste medførte mærker, samt for at have trykket en
dreng hårdt ned på skuldrene for at holde ham nede på en stol.
Landsretten fastsatte i medfør af § 244, stk. 1, straffen til 9 måneders fængsel, heraf 3 måneder ube-
tinget. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på omfanget af volden, at volden var begået over for
mindre børn, som tiltalte havde i sin varetægt i forbindelse med sin stilling som lærer.
Kommentar:
Dommen viser, at fysisk magtanvendelse i form af halsgreb bedømmes som forholdsvis alvorlig
voldsudøvelse, hvis barnet løftes op. Strafudmålingen afspejler dog også, at der i det foreliggende
tilfælde var tale om en flerhed af forhold.
I øvrigt er afgørelsen udtryk for, at bevisfastlæggelsen i en sag om magtanvendelse over for skole-
børn kan være vanskelig og kræve indgående bevisførelse.
Landsretten frifandt tiltalte for tre gange ved forskellige lejligheder at have taget en bestemt elev
hårdt i armen, uden at dette efter det foreliggende havde medført mærker (forhold 1). Om frifindel-
sen for dette forhold står der i dommen, at efter oplysningerne om »karakteren af tiltaltes handlin-
ger« sammenholdt med oplysningerne om »de særlige udfordringer i klassen« kan det ikke afvises,
at grebene har været nødvendige for at forhindre konflikter. Landsretten fandt der derfor ikke be-
vist, at tiltalte i dette forhold havde anvendt magt i unødvendigt omfang. Begrundelsen for frifindel-
48
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
sen må forstås på den måde, at de hårde greb var omfattet af straffelovens § 244, selv om der ikke
forelå oplysninger om, at de havde medført mærker. Ellers ville det ikke give mening at forholde sig
til, om grebene var nødvendige og forholdsmæssige for at forhindre konflikter. Dommen indeholder
ikke nærmere oplysninger om to af de tre situationer, bortset fra at tiltaltes forklaring om, at han
ikke huskede dem. Den tredje situation er af tiltalte beskrevet på den måde, at han tog fat i overar-
men på en dreng og gentog, at »Nu går vi«, efter at han tre gange forinden forgæves havde givet
besked om dette. Det fremgår ikke af dommen, om denne beskrivelse af situationen er retvisende.
Der er imidlertid ikke holdepunkter for, at der skulle have været grundlag for udøvelse af nødværge
el.lign., hvilket landsretten da heller ikke giver udtryk for. Så dommen kan på dette punkt afspejle
den opfattelse, at der i tillæg til reglerne om lovlig nødværge el.lign. findes et ulovbestemt område,
inden for hvilket det i hvert fald ikke er strafbart tilladt for en skolelærer at anvende magt i form af
fysisk indgriben for at opretholde ro og orden.
Efter bevisførelsen blev det i øvrigt lagt til grund, at tiltalte i flere tilfælde havde taget nogle af
drengene hårdt i armen (forholdene 3 og 8). Der var imidlertid ikke grundlag for at anse disse greb
som vold efter straffelovens § 244. Det sammen gjaldt vedrørende tiltaltes tryk på en drengs skuldre
for at holde ham nede på en stol (forhold 7). I disse forhold blev tiltalte således frifundet, fordi hans
handlinger ikke blev bedømt som strafbare.
Selv om tiltalte blev frifundet i de nævnte forhold, har retten imidlertid ikke taget stilling til, om der
i situationer som de omhandlede på et eller andet retsgrundlag er hjemmel til lovligt at foretage den
form for fysisk indgriben.
TfK 2019.1008 V
En 32-årig mandlig socialpædagog, der var ansat som AKT-lærer på en skole for elever med særlige
vanskeligheder, blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, begået over for en 13-årig
dreng. Efter anklageskiftet havde tiltalte grebet hårdt fat i nakken og armen på eleven og presset
denne ned mod jorden med ansigtet nedad, hvorefter han vred drengens arm rundt og satte et knæ
mod drengens ryg.
Tiltalte forklarede i retten, at han sammen med eleverne fra 6. klasse havde været på besøg på en
anden skole, hvor der blev spillet rundbold, mens tiltalte og nogle lokale gårdvagter holdt opsyn. På
nogle meters afstand så han, at en af drengene fra hans egen skole sparkede til en lille dreng fra 3.
klasse, der lå på jorden i fosterstilling med arme og hænder beskyttende over hovedet. Efter forgæ-
ves at have råbt til drengen, at han skulle stoppe, gik læreren hen og greb med begge hænder fat i
den større drengs venstre arm, som han trak ud fra kroppen. Derpå førte han drengen fremad og
tvang ham ned på jorden, hvor han kom til at ligge på maven med ansigtet nedad. Tiltalte greb ikke
fat i nakken på drengen eller satte et knæ i ryggen på ham. Tiltalte havde kendskab til, at der forelå
en skriftlig risikoprofil på drengen, som ifølge denne havde aggressive tendenser.
En pædagog fra den anden skole havde på afstand set episoden og opfattede denne som så voldsom,
at han orienterede skolens ledelse om, hvad han havde overværet.
Byretten fandt tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, idet det bl.a. blev lagt til
grund, at drengen var blevet fastholdt ned mod jorden i op til et minut, og at tiltalte i hvert fald hav-
de lænet sin krop ind over drengen. Efter bevisførelsen fandt retten, at tiltalte klart havde overskre-
49
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
det grænsen for nødvendig magtanvendelse. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 30 dage, som
blev gjort betinget.
Landsretten fandt, at gerningsholdet i § 244 var opfyldt. Fire voterende mente imidlertid, at tiltalte
havde handlet i lovlig nødværge for at afværge drengens angreb på den yngre dreng. Efter en samlet
vurdering havde tiltaltes handling været nødvendig, og den lå ikke ud over, hvad der under hensyn
til angrebets farlighed og de implicerede var forsvarligt, navnlig fordi den angrebne dreng lå ned,
mens han blev sparket. Tiltalte blev derfor frifundet, idet hans handlinger var straffri efter straffelo-
vens § 13, stk. 1.
Et mindretal på to voterende mente, at betingelserne for lovlig nødværge ikke var opfyldt, da angre-
bet kunne have været afværget ved mindre indgribende handlinger.
Kommentar:
De forskellige vurderinger i to instanser af tiltaltes handlinger viser, at sagen befinder sig i et straf-
feretligt grænseområde. Frifindelsen i landsretten kan ikke tages som udtryk for, at der i situationer
som de omhandlede på et eller andet retsgrundlag er hjemmel til lovligt at foretage den form for
fysisk indgriben.
TfK 2017.750 V
En 40-årig mandlig pædagog blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244 begået over for en
7-årig pige, der var anbragt uden for hjemmet på en åben døgninstitution. Efter anklageskriftet hav-
de han taget hårdt fat omkring pigens overarm og løftet hende op i armen, hvorved der fremkom
røde striber og blodudtrædninger på armen. Ved en undersøgelse en uge senere blev der konstateret
mærker, der var forenelige med et fast håndgreb på armen.
Tiltalte forklarede, at pigen var hoppet ud af et vindue og var løbet væk. Han fandt hende og tog
hende med ind og satte hende i en sofa. Da pigen nu kravlede og hoppede rundt i sofaen, satte han
sig ned på hug og bøjede sig frem for at få hende til at falde til ro. Hun skreg ham derefter højt ind i
øret. Det fik ham til at tage fat i hendes arm, hvorefter han rejste sig op, så hun fulgte med op og
ikke kunne nå gulvet eller sofaen med sine fødder. Han indberettede ikke episoden som magtanven-
delse.
Byretten fandt tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Retten fandt ikke grundlag
for at fastslå, at voldsudøvelsen var sket under formildende omstændigheder. Retten lagde vægt på,
at de fysiske skader i sig selv måtte anses for beskedne, men at volden var udøvet over for et 7-årigt
barn i tiltaltes professionelle varetægt. Straffen blev fast til 30 dages fængsel, der blev gjort betinget
med samfundstjeneste i 40 timer.
Landsretten henviste til den dagældende bekendtgørelse og dennes udtrykkelige krav om hjemmel
til magtanvendelse over for anbragte børn. Bekendtgørelsen tillod fysiske indgreb inden for ram-
merne af en åben døgninstitution, hvis forholdene i det enkelte tilfælde gjorde det absolut nødven-
digt at fastholde eller føre et barn til et andet opholdssted, fordi fortsat ophold i fællesskabet var
uforsvarligt, eller barnet derved blev forhindret i at skade sig selv eller andre. Det blev lagt til
grund, at ingen af disse betingelser var opfyldt. Forsvareren havde gjort gældende, at der var tale
50
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
om lovlig magtanvendelse, og at der i forhold til straffelovens voldsbestemmelse forelå materiel
atypicitet. Med henvisning til »voldens karakter« blev dette afvist af landeretten, som derefter stad-
fæstede byrettens dom.
Kommentar:
Landsrettens henvisning til »voldens karakter« må forstås som udtryk for, at der i det konkrete til-
fælde var tale om uforholdsmæssig voldsom og allerede derfor strafbar fysisk magtanvendelse. Iret-
tesættelse ved at løfte et barn op med et fast greb i armen er ikke tilladt. Dermed tog retten imidler-
tid ikke mere generelt stilling til, om der ud over reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen kunne
have været hjemmel til mildere fysiske indgreb for at opretholde ro og orden i en institution for an-
bragte børn.
TfK 2016.1355 V
En 52-årig mandlig lærer på en friskole blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244 begået
over for en 12-årig pige, som han bed i armen. Pigen og læreren var uenige om, hvorvidt en terras-
sedør skulle være åben, og da pigen ikke ville give slip på dørgrebet, tilkendegav læreren, at han
ville bide hende i armen.
I retten forklarede tiltalte, at det hele foregik i en spøgefuld tone. Han satte i en langsom bevægelse
tænderne i pigens underarm. Det foregik på en teatralsk måde, og han opfattede det nærmest som en
leg. Pigen tog et foto med sin telefon af bidemærket på armen og sendte det til sin mor, som foretog
politianmeldelse. På tredjedagen efter episoden var mærket forsvundet.
To voterende i byretten frifandt tiltalte, mens en voterende fandt det bevist, at tiltalte havde haft
forsæt til voldsudøvelse.
I landsretten forklarede tiltalte, at han havde haft en fri omgangsform med eleverne, og at skolen
havde bakket op om dette, hvilket skolelederen bekræftede.
Landsretten fandt det bevist, at biddet havde været bevist, og at tiltalte med forsæt havde gjort sig
skyldig i vold. Det blev lagt til grund, at forholdet var begået af en lærer over for en 12-årig elev, og
at der efter det oplyste ikke var grundlag for, at pigen skule have samtykket til biddet. Retten mente
i øvrigt ikke, at der forelå materiel atypicitet, eller at der var grundlag for at lade straffen bortfalde.
Tiltalte blev idømt fængsel i 14 dage, som blev gjort betinget.
Kommentar:
Dommen har fastslået, at det er strafbart, hvis en lærer for at få elev til at adlyde bider eleven på en
måde, der efterlader mærker, uanset om læreren gør det for sjov og mener, at eleven er indforstået.
Strafudmålingen i sagen afspejler dog, at det konkrete forhold er bedømt som mindre alvorligt.
51
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
TfK 2016.860 V
En 58-årig kvindelig skolelærer blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244 begået over for
en 13-årig dreng. Efter anklageskriftet havde tiltalte slået eleven i ansigtet med flad hånd samt taget
ham i ørerne og rusket ham. Episoden udspandt sig i forbindelse med, at tre 6. klasser var samlet i et
fællesrum, hvor eleverne sad på rækker. En af drengene inde på en række var højrøstet, og tiltalte
ville gå ind til ham for at få ham med ud, så han ikke forstyrrede undervisningen. Da hun på vej ind
i rækken passerede eleven F, faldt hun og væltede hen over de næste drenge i rækken.
Tiltalte forklarede i både byretten og landsretten, at hun i situationen oplevede, at drengen havde
spændt ben for hende. Da hun kom på benene igen, tog hun ham i begge ører med en hånd på hver
side og sagde: »Det gør du aldrig mere imod mig«. I byretten oplyste hun, at hun bevægede armene
frem og tilbage, mens hun holdt i ørerne. I landsretten forklarede hun, at hun tog fat med begge
hænder om drengens ører og trak ham én gang ind til sig, hvorved hans hoved fulgte med. Hun ru-
skede ikke, hvilket heller ikke var, hvad hun mente at have forklaret i byretten. Hun slog ikke dren-
gen eller gjorde noget, der kunne opfattes som en lussing, og hun var meget bevidst om ikke at slå.
Efterfølgende talte hun med drengen, som forklarede, at han ikke havde spændt ben med vilje. Hun
undskyldte, at hun havde overreageret og skrev med det samme til drengens forældre i den elektro-
niske kontaktbog. Hun forklarede i øvrigt, at hun har knæprotese, er dårligt gående og er bange for
at falde.
Drengen forklarede i retten, at da læreren skulle forbi ham, fjernede han sine ben, som han havde
haft på stolen foran. Hun snublede over hans knæ eller noget andet. Han forklarede desuden, at læ-
reren slog ham hårdt med flad hånd på den venstre kind, som blev helt rød. Læreren tog fat i begge
hans ører og rev i dem med begge hænder. Bagefter havde læreren sagt undskyld.
Drengen henvendte sig på skadestuen. Undersøgelsen viste ingen mærker eller andet at bemærke.
Byretten fandt tiltalte skyldig overtrædelse af § 244 ved at have taget fat om drengens ører og rusket
ham. Det var ikke bevist, at drengen havde spændt ben og derved udsat tiltalte for et angreb, der
berettigede til anvendelse af fysisk magt, eller som kunne danne grundlag for straffrihed som følge
af rimeligt begrundet overskridelse af grænserne for lovligt nødværge. To voterende fandt, at der
ikke forelå fornødent bevis for, at tiltalte havde tildelt drengen en lussing, mens én voterende fandt
dette bevist.
Byretten udmålte straffen til fængsel i 14 dage, der blev gjort betinget. Ved straffastsættelsen blev
der lagt vægt på, at volden ikke havde medført skader, samt på, at tiltaltes reaktion var affødt af, at
hun forud for episoden havde været ved at falde, hvorved hun blev forskrækket og var af den over-
bevisning, at drengen havde spændt ben for hende.
Landsretten tiltrådte frifindelsen af tiltalte for at have slået drengen i ansigtet. I overensstemmelse
med hendes forklaring i landsretten blev hun imidlertid fundet skyldig i vold efter § 244 og idømt
10 dagbøder.
Kommentar:
Dommen har fastslået, at det er strafbart, hvis en lærer for at irettesætte en elev trækker denne i
ørerne. Strafudmålingen i sagen afspejler dog, at det konkrete forhold er bedømt som mindre alvor-
52
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
ligt. Det må antages, at det har været et væsentligt led i begrundelsen for anklagemyndighedens
beslutning om at rejse tiltale, at der i tiltalen også indgik en anklage om at have givet en skoleelev
en lussing og have rusket eleven ved med begge hænder at tage fat i dennes ører. Både landsretten
og et flertal at de voterende i byretten afviste førstnævnte anklage, og i landsretten blev tiltalte alene
dømt for at have taget fat med begge hænder om drengens ører og én gang trukket drengen ind til
sig, hvorved hans hoved fulgte med.
TfK 2013.90/2
En kvindelig lærer, som i en årrække havde undervist elever i en specialklasse for elever med for-
skellige problemer, herunder adhd og atypisk autisme, blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens §
244 begået over for en 11-årig dreng, som hun havde bidt i fingeren, så den blødte. Episoden fandt
sted i skolegården, da drengen først kastede en kæp mod læreren, hvorefter han kom løbende hen
mod hende med hånden formet som en pistol og stak hånden helt op i ansigtet på hende.
Tiltalte forklarede i retten, at hun tog fat om drengens håndled og skubbede ham væk, men han fort-
satte med at fægte med fingeren så tæt på, at hun blinkede med øjnene. Da drengen trods hendes
henstillinger ikke holdt op, bed hun ham i fingeren. Hun kunne ikke helt erindre, hvad der faktisk
skete, men oplyste, at hun ikke bevidst havde valgt at bide drengen. Efterfølgende ringede hun til
drengens mor og fortalte, hvad der var sket.
Drengens mor tog ham med til lægen, som konstaterede en 8 mm lang overfladisk rift på oversiden
af højre langfinder og en lidt diffus hævelse af yderstykket på fingere. Derefter tog de til politiet og
anmeldte forholdet.
I byretten blev tiltalte frifundet. Domsmandsretten lagde til grund, at der forud for biddet var en
overordentlig tilspidset situation, fordi drengens opførsel var grænseoverskridende, og at han til
trods for henstillinger om at holde op fortsatte med på klods hold at prikke ud efter lærerens øjne.
Byretten fandt ikke, at anklagemyndigheden havde ført det for domfældelse tilstrækkelige bevis for,
at tiltalte havde forsæt til at begå vold.
Anklagemyndigheden ankede byrettens frifindende dom.
I landsretten fandt fem voterende tiltalte skyldig i forsætlig overtrædelse af § 244, mens én voteren-
de ikke fandt det bevist, at tiltalte havde haft forsæt til at bide drengen. Uanset at landsretten vurde-
rede drengens provokationer som meget ubehagelige, voldsomme og grænseoverskridende for lære-
ren, fandt retten ikke grundlag for straffrihed som følge af rimeligt begrundet overskridelse af græn-
serne for lovligt nødværge eller grundlag for strafbortfald. Fire voterende stemte for at fastsætte
fængsel i 10 dage, mens to voterende stemte for fængsel i 20 dage. Samtlige voterende tillagde det
vægt, at drengen havde optrådt særdeles provokerende og grænseoverskridende, og at tiltalte havde
været i en presset og oprevet tilstand, samt at der var tale om en enkeltstående handling. Straffen på
fængsel i 10 dage blev derfor gjort betinget.
Kommentar:
Dommen har fastslået, at det er strafbart, hvis en lærer for at få elev til at adlyde bider eleven på en
måde, der efterlader mærker, uanset om eleven er provokerende, og læreren er presset og oprevet.
53
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
Strafudmålingen i sagen afspejler dog, at der ud fra en samlet bedømmelse kan tages hensyn til de
konkrete omstændigheder i situationen som en formildende omstændighed.
TfK 2011.300/2 V
En 59-årig mandlig skolelærer blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244 begået over for en
10-årig dreng i en AKT-klasse. Ifølge anklageskriftet havde læreren flere gange taget hårdt fat i
drengens arme og rusket ham hårdt, hvorunder han blev presset op mod en mur. Episoden udspændt
sig i forlængelse af, at drengen nægtede at slukke og aflevere sin telefon.
En forælder, som havde overværet episoden, forklarede som vidne, at læreren tog fat i begge dren-
gens arme og pressede ham ind mod en mur. Drengen forsøgte at komme fri ved at vride sig og
sparke ud efter læreren, hvorefter denne tog fat i drengen bagfra, så drengen havde ryggen mod læ-
reren. Herunder sparkede drengen og havde nogle gange begge fødder fra jorden.
Tiltalte forklarede, at drengen blev ved med at lege med sin telefon, og at han blev næsvis og fræk,
da tiltalte bad ham om at slukke den. Da tiltalte ville følge drengen til inspektøren, gik drengen først
frivilligt med, men stoppede så op og ville ikke med længere. Tiltalte tog så fat i drengens venstre
arm. Han forklarede, at drengen gjorde modstand og ville sparke og bide. Da han slap sit greb, gik
drengen selv hen til inspektørens kontor. Tiltalte mente ikke at have taget hårdt i armen eller at have
skubbet drengen ind mod muren. Han var sikker på, at han ikke havde fat i begge drengens arme på
samme tid, og han havde ikke taget fat i ham bagfra og løftet ham op.
En læge forklarede i retten, at drengens mor havde henvendt sig med drengen. Lægen havde ikke
kunnet se noget på drengens arm.
I byretten fandt to voterende det ikke bevist, at tiltalte havde rusket drengen eller presset ham op ad
en mur. Disse voterende mente dog, at tiltalte ved at tage hårdt fat i drengen havde øvet vold mod
denne, og at volden ikke havde været nødvendig som udøvelse af lovlig nødværge eller nødret. Ef-
ter bevisførelsen mente én af de voterende, at tiltalte ikke havde anvendt yderligere magt end nød-
vendigt for at undgå, at drengen voldte skade på sig selv eller andre. Sidstnævnte voterende henvi-
ste i den forbindelse til straffelovens § 14 om nødret, ikke § 13 om nødværge. Alle voterende henvi-
ste til bestemmelserne i både den dagældende og den tidligere gældende bekendtgørelse om foran-
staltninger til fremme af god orden.
I landsretten stemte fem voterende for at frifinde tiltalte. De lagde til grund, at drengen havde opført
sig på en sådan måde, at »det havde været nødvendigt at fastholde ham for at få ham til at udlevere
telefonen og følge med til kontoret«. Uanset at læreren havde haft hårdt fat i drengen, og at episo-
den for udenforstående kunne have virket voldsom, mente disse voterende ikke, at der var anvendt
magt i ufornødent omfang. Dissens fra én voterende.
Kommentar:
Det må antages, at det har været et væsentligt led i begrundelsen for anklagemyndighedens beslut-
ning om at rejse tiltale, at der i denne også indgik en anklage om at have rusket eleven hårdt. Både
byretten og landsretten byretten afviste imidlertid denne anklage.
54
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
Landsrettens afgørelsen er udtryk for, at der i tillæg til lovlig nødværge og nødret findes et straffrit
område, hvor en lærer kan anvende magt over for en elev for at opretholde ro og orden. Afgørelsen
er imidlertid konkret, og den siger ikke noget mere præcist om, hvor grænsen går, eller hvilken
magtudøvelse der i en given situation vil blive bedømt som straffri. Der ligger heller ikke i afgørel-
sen, at der er hjemmel til den form for magtudøvelse, som sagen drejede sig om. Magtanvendelsen
kan godt være ulovlig, selv om den efter omstændighederne i det konkrete tilfælde er straffri. Det
bemærkes, at læreren i første omgang blev fritaget for undervisning i 11 dage, hvorefter han starte-
de på arbejdet igen. Han fik imidlertid en skriftlig advarsel af kommunen på grund af episoden.
Umiddelbart forud for afsigelsen af landsrettens dom blev han afskediget. Der foreligger ikke op-
lysninger om hans forhold efter landsrettens afgørelse.
TfK 2009.391 V
En 44-årig kvindelig uddannet pædagog blev i en tilståelsessag dømt for overtrædelse af straffelo-
vens § 244 ved at have slået en 6-årig børnehavedreng i ansigtet. Hun havde set, at drengen slog en
pige. Da de to børn efterfølgende skulle lege sammen i et tov, svingede drengen benet op i tovet og
ramte pigen i ryggen, så hun kom til at græde. Da Pædagogen derefter tog drengen i hånden for at
tage ham med væk, snottede han ud over hendes hånd. Det fik hende til at slå ham med flad hånd på
siden af hovedet. Hun fortalte umiddelbart lederen af børnehaven, hvad der var sket, og blev afske-
diget på stedet.
I byretten blev tiltalte idømt fængsel i 10 dage, som blev gjort betinget. Dommeren lagde vægt på
omstændighederne forud for slaget »og i et vist omfang forældrenes indstilling til sagen«.
I ankesagen påstod tiltalte strafbortfald, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod skær-
pelse.
Landsretten fandt ikke grundlag for strafbortfald, men anså det som formildende omstændigheder,
at voldsudøvelsen havde haft et begrænset omfang, og at pædagogen selv havde underrettet børne-
havens ledelse om episoden. Straffen blev fast til 10 dagbøder, sådan som tre voterende stemte for.
De andre tre voterende stemte for at idømme en betinget dom uden straffastsættelse.
Kommentar:
Afgørelsen efterlader ingen tvivl om, at det er strafbar vold at slå et barn med flad hånd i ansigtet,
og at det kan være en skærpende omstændighed, hvis volden udøves i en institution af en ansat vok-
sen med barnet i sin varetægt. Det kan dog være en formildende omstændighed, hvis der har været
tale om en forholdsvis mild form for voldsudøvelse som reaktion på en opkørt og presset situation.
TfK 2008.736 Ø
En 38-årig kvindelig pædagog blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244 ved at have bidt en
11-årig dreng i fingeren. Episoden opstod i forbindelse med et arrangement en fredag eftermiddag i
anledning af indvielsen af en ny SFO, hvor tiltalte som souschef havde ledelsen i lederens fravær.
55
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
Tiltalte forklarede, at hun var gået hen for at adskille to drenge, som var oppe at slås. Den ene dreng
var hendes egen søn. Den anden dreng havde forinden sparket og slået en mindre dreng og derefter
slået og sparket hendes søn. Nu sparkede han hende på benet, kaldte hende smatso og slog hende i
ansigtet. Hun prøvede at berolige ham ved at omklamre ham, men nu rev han hende på halsen og
rev hendes halskæde af, så den gik i stykker. Da han så tog fat i hendes hænder og låste dem fast
ved at holde dem over kors, løftede hun sin egen hånd og drengens hånd op og bed ham i fingeren
for at få ham til at slippe. Hun fortalte skoleinspektøren, hvad der var sket, og talte om mandagen
med forældrene, som gav udtryk for, at hun havde overreageret.
Byretten lagde til grund, at tiltalte forsætligt havde bidt drengen. Selv om drengen forud herfor hav-
de slået ud efter hende med flad hånd og ramt hende på kinden og havde fat i hendes håndled, da
hun bed ham, fandtes hendes bid åbenbart at gå ud over det forsvarlige, og overskridelsen blev ikke
anset for rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse. Byretten fastsatte
herefter straffen til 10 dagbøder.
Landsretten tog i betragtning, at drengen havde fat i tiltaltes håndled, da hun bed ham i fingeren for
at få ham til at slippe sit greb. Desuden lagde landsretten vægt på, at drengen forinden havde været i
slagsmål med en anden dreng, og at tiltalte som pædagog og leder greb ind for at standse dette.
Yderligere blev det fremhævet, at drengen havde brugt skældsord mod tiltalte samt slået, sparket og
revet hende. Tiltaltes handling kunne ikke anses for lovlig nødværge, men efter en samlet vurdering
fandt landsretten, at overskridelsen af grænserne for lovligt nødværge var rimeligt begrundet i den
ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse, jf. straffelovens § 13, stk. 2.
Kommentar:
Landsrettens afgørelse efterlader ingen tvivl om, at det er strafbart at bide en anden i fingeren. I det
konkrete tilfælde blev handlingen imidlertid anses for straffri i lyset af en samlet bedømmelse af de
foreliggende omstændigheder, som ganske vist ikke gav den karakter af lovlig nødværge, men som
dog udgjorde en undskyldelig overskridelse af reglerne herom.
TfK 2008.64 Ø
En mandlig lærer på en skole for adfærdsvanskelige børn blev tiltalt for overtrædelse af straffelo-
vens § 244 begået over for to store drenge på skolen. Efter anklageskriftet havde han med en hånd
taget en 12-årige elev forfra om halsen og lagt ham på ryggen på en bænk, hvorefter læreren satte
sig på drengen og flere gange hoppede op og ned på drengens mave. Da en 14-årig elev ville kom-
me den anden dreng til undsætning, tog han med armen halsgreb på denne, lagde ham ned på jorden
og trykkede med knæet drengen i brystkassen, ligesom han pressede underarmen mod drengens
hals.
Byretten fandt tiltalte skyldig efter § 244, men med en mere afdæmpet beskrivelse af forholdet end i
anklageskriftet. Det blev således lagt til grund, at læreren havde taget den 12-årige elev i kraven og
sat ham ned på en bænk, hvor han blev holdt fast af tiltalte, der lagde sit ene ben hen over eleven for
at forhindre ham i at sparke ham. Da den 14-årige elev kom den anden dreng til hjælp og tog fat i
tiltalte, brugte denne et trick med at sætte sit ene ben frem, så drengen faldt, hvorefter tiltalte lagde
sin ene arm om drengens hals og tilkendegav, at nu var det nok. Retten bemærkede, at drengene fik
56
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
»nogle småknubs«. Retten mente ikke, at magtanvendelsen havde været rimeligt begrundet i forhold
fra de to elevers side. Straffen blev fastsat til 10 dagbøder.
Landsretten fandt ikke, at tiltalte havde anvendt magt i ufornødent omfang, og frifandt følgelig til-
talte.
Kommentar:
Hændelsesforløbet er i den trykte dom beskrevet meget summarisk, så der kan næppe udledes noget
særlig generelt af den konkrete afgørelse. Det må antages, at det har været et væsentligt led i be-
grundelsen for anklagemyndighedens beslutning om at rejse tiltale, at der i denne bl.a. indgik an-
klager om at have tage halsgreb på drengene. Hverken byretten eller landsretten lagde imidlertid
noget sådant til grund.
UfR 2004.1186 V / TfK 2004.254/1
En kvindelig og en mandlig lærer blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244 begået ved at,
den kvindelige lærer fastholdt en urolig dreng på gulvet, mens den mandlige lærer satte tape for
munden af eleven, indtil denne kort tid senere faldt til ro.
Byretten lagde til grund, at tapen blev anbragt i et kryds over drengens mund, således at mundvige-
ne var frie, og drengen kunne trække vejret. Tapen var anbragt i cirka 1 minut. To voterende fandt
ikke grundlag for at henføre forholdet under § 244 og stemte for frifindelse. Dissens.
Landsretten lagde til grund, at den fastholdte elev »på det pågældende tidspunkt var en stærkt urolig
og aggressivt handlende dreng«, og at der efter episoden blev der indledt medicinsk behandling med
Ritalin for at afhjælpe disse problemer. Retten fandt det bevist, at drengen på det pågældende tids-
punkt opførte sig så aggressivt, at det var berettiget at fastholde ham. Den mandlige lærer kom sin
kollega til undsætning, fordi han vurderede, at situationen var for vanskelig for hende at klare på
egen hånd. Det blev ikke anset som bevist, at tapen havde været placeret over drengens mund i læn-
gere tid end et minut, eller på en måde som forhindrede drengen i at trække vejret gennem munden.
Desuden blev det lagt til grund, at den lærer, der satte tape over drengens mund, alene gjorde dette
»med det formål at aflede hans opmærksomhed for at hjælpe ham ud af den affekt, han befandt sig
i«. Retten mente, at dette havde været nødvendigt. Retten tillagde det afgørende betydning, at de to
lærere havde deres fulde opmærksomhed rettet mod drengen, mens han havde tapen for munden, at
de ikke var ophidsede, og at de havde kontrol over situationen. I den foreliggende situation havde
de derfor ikke handlet retsstridigt. De havde i øvrigt ikke forsæt til at begå vold mod eleven, men
havde alene søgt at hjælpe ham. De tiltalte blev enstemmigt frifundet af landsrettens tre juridiske
dommere og tre domsmænd.
Kommentar:
Den trykte dom i den såkaldte Tape-sag er gengivet forholdsvis summarisk med udeladelse af for-
klaringerne i begge instanser. Afgørelsen er resultatet af en konkret bevisbedømmelse efter en tem-
melig indgående bevisførelse med mange nuancer og usikkerhedsmomenter. Hvad var der egentlig
57
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
sket? Hvordan havde forløbet været? Hvem havde gjort hvad? Hvad kunne der med rimelig sikker-
hed udledes af, hvordan de enkelte aktører havde opfattet situationen og efterfølgende beskrev den?
Afgørelsen siger ikke ret meget om, hvor grænserne går for lovlig fysisk magtanvendelse, hverken i
almindelighed eller i et specielt tilfælde som det foreliggende. Og den siger slet ikke noget om, det i
almindelighed er tilladt at lukke munden på skoleelever med pakketape.
For alle tilfældes skyld bemærkede landsretten, at tilsvarende handlinger under andre omstændighe-
der kunne være strafbare. Rent juridisk havde retten ikke behøvet at ytre sig om dette spørgsmål;
men der har åbenbart været behov for at lægge afstand til den opfattelse, at der med frifindelsen var
givet grønt lys for at sætte pakketape over munden på støjende elever.
Dommen i Tape-sagen viste, at der findes et vist område for straffri magtanvendelse i tilfælde, hvor
det må anses for nødvendigt at få kontrol over en situation. Afgørelsen kan imidlertid ikke bruges til
at blive klogere på grænserne for lovlig magtanvendelse. Den er ikke retningsgivende for, hvilke
magtmidler der kan være tilladte i forskellige situationer. Når retten lagde til grund, at forholdet
ikke var »retsstridigt«, skal dette ikke forstås som udtryk for, at forholdet var lovligt, men alene
som en konstatering af, at der ikke i strafferetlig forstand var tale om et retsstridigt forhold. Hvis
magtanvendelse i et konkret tilfælde er strafbar, har der selvsagt ikke været hjemmel til iværksæt-
telse af indgrebet. Men selv om en handling ikke bliver anset for strafbar, er dette ikke ensbetyden-
de med, at der er hjemmel til at foretage den.
58
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
Bilag 3
Udkast til lovbestemmelser om fremme af god orden i folkeskolen –
med inspiration fra voksenansvarsloven
Af Jørn Vestergaard
I folkeskoleloven erstattes § 52 a af følgende bestemmelser:
1.
Generelle principper for fysiske foranstaltninger –
fysisk guidning, afværgehjælp og fysisk magtanvendelse
§ 52 a. En fysisk foranstaltning omfattet af §§ 52 b, 52 c eller 52 d må kun undtagelsesvis iværksættes over
for den enkelte elev og må aldrig erstatte en pædagogisk indsats. Sådanne foranstaltninger skal begrænses til
det absolut nødvendige og må kun forekomme for at sikre,
at
skolens lever modtager læring i overensstemmelse med skolens formål, jf. § 1, og
at
alle elever trives i skolens faglige og sociale fællesskaber, jf. § 18, stk. 2.
Stk. 2.
Forud for enhver form for fysisk indgriben over for en elev skal det undervisende personale fore-
tage, hvad der er muligt for at opnå elevens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
Stk. 3.
Anvendelse af magt eller anden fysisk indgriben over for en elev skal stå i rimeligt forhold til
formålet med indgrebet. Enhver beslutning om fysisk indgriben skal træffes på baggrund af en samlet vur-
dering af de foreliggende omstændigheder, herunder ved en konkret afvejning af hensynet til elevens selv-
bestemmelse og personlige integritet over for formålet med indgrebet. Dette skal ske under hensyntagen til
elevens alder, modenhed og funktionsevne. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal dis-
se anvendes.
Stk. 4.
Iværksættelse af en fysisk foranstaltning skal ske så skånsomt og kortvarigt, som omstændighe-
derne tillader, og med størst mulig hensyntagen til både eleven og andre tilstedeværende, således at der
ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.
Stk. 5.
Legemlig afstraffelse, ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt.
2.
Fysisk guidning
§ 52 b. Det undervisende personale kan fysisk guide en elev.
Stk. 2.
Det er en betingelse for fysisk guidning efter stk. 1, at det vurderes at være nødvendigt af hensyn til
skolens ansvar for at fremme god orden, herunder hvis eleven generer eller udøver chikane over for de øvri-
ge elever, personalet eller andre, der opholder sig på skolen.
3.
Afværgehjælp
§ 52 c. Personalet kan kortvarigt fastholde eller føre en elev væk fra en situation, når det er nødvendigt for
at afværge, at eleven ødelægger eller beskadiger ting i et ikke ubetydeligt omfang.
59
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
4.
Fysisk magtanvendelse
§ 52 d. Personalet kan fastholde eller føre en elev til et andet opholdsrum.
Stk. 2.
Det er en betingelse for fysisk magtanvendelse efter stk. 1, at eleven udviser en adfærd, der er til fare
for eleven selv, de øvrige elever, personalet eller andre, der opholder sig på skolen. Tilsvarende gælder, når
eleven vedvarende udviser uacceptabel adfærd, herunder vedvarende chikane, der er til alvorlig gene for
fællesskabet eller for elevernes sikkerhed og tryghed, og magtanvendelsen er nødvendig for at bringe over-
trædelsen til ophør.
5.
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på børne- og ungehjem
§ 52 e. For undervisere, der er ansat på børne- og ungehjem, og elever, der er anbragt på børne- og unge-
hjem, gælder bestemmelserne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i lov om vok-
senansvar for anbragte børn og unge.
Almindelige bemærkninger til udkastet – med inspiration fra voksenansvarsloven
Formålet med de foreslåede bestemmelser er at tydeliggøre de grundlæggende betingelser for magtanvendel-
se og andre fysiske foranstaltninger over for skoleelever, herunder med udtrykkelige bestemmelser om så-
kaldt »fysisk guidning«, såkaldt »afværgehjælp« og »fysisk magtanvendelse«.
Det forudsættes at den nugældende bestemmelse i folkeskolens § 52 opretholdes. Efter denne bestemmelse
kan Børne- og undervisningsministeren fastsætte almindelige regler om foranstaltninger til fremme af god
orden i skolerne. Den senest udstedte bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen hjemler en ræk-
ke ikke-fysiske foranstaltninger, jf. bkg. nr. 1951 af 11. december 2020. I en særlig bestemmelse om magt-
anvendelse er der henvist til lovgivningens almindelige regler om nødværge, nødret og lovlig retshåndhævel-
se, jf. § 17. I samme bestemmelse bemærkes det, at legemlig afstraffelse ikke er tilladt. Bestemmelsen har
ikke længere nogen selvstændig retlig betydning. Den er utidssvarende, og reglerne om opretholdelse af god
orden på skoleområdet er uklare og ufuldstændige.
Hverken folkeskoleloven eller bekendtgørelsen bidrager til at fastlægge grænserne for lovlig fysisk indgriben
over for udadreagerende eller forstyrrende skolebørn. I lyset heraf hersker der betydelig usikkerhed om
grænserne for lovlig magtanvendelse. Denne retstilstand er utilfredsstillende for både børn og voksne og kan
medføre uhensigtsmæssig håndtering af konfliktsituationer. Efter en nutidig retsopfattelse er det principiel
uholdbart, at reglerne på området ikke hviler på et sikkert retsgrundlag, men må udledes af en ministeriel
bekendtgørelse suppleret af uskrevne »anstaltsbetragtninger«.
På andre områder er der tilvejebragt mere klare rammer om beføjelserne til magtanvendelse og anden fysisk
indgriben i forbindelse med myndighedsudøvelse. Med indførelsen af voksenansvarsloven om magtanven-
delse over for anbragte børn og unge har man således fjernet meget af den usikkerhed, der tidligere knyttede
sig til grænserne for lovlig fysisk magtanvendelse. Dermed har man også tilvejebragt et mere sikkert hjem-
melsgrundlag for de forskellige foranstaltninger.
Med de fornødne tillempninger kan væsentlige dele af regelsættet vedrørende voksenansvar over for anbrag-
te børn og unge med fordel overføres til folkeskoleloven. I tilknytning til den bekendtgørelse, der ledsager
60
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
voksenansvarsloven, er der udsendt en udførlig og oplysende vejledning, som bidrager til at skabe klarhed
over, hvornår de forskellige slags foranstaltninger er tilladelige. Med en lignende vejledning på skoleområdet
ville der kunne gives nærmere anvisninger på, hvordan personalet kan forholde sig i forskellige typer af mere
eller mindre tilspidsede situationer.
I skoletiden har skolen som institution og den enkelte lærer et ansvar for at passe godt på eleverne og dermed
visse beføjelser til at sørge for almindelig god orden og ordentlig omgangstone. I en situation, hvor en elev er
voldsomt udadreagerende eller vedvarende forstyrrende og derved skader både sine egne og andre elevers
muligheder for at udvikle sig fagligt og socialt i et godt læringsmiljø, kan det efter omstændighederne være
berettiget at gribe fysisk ind over for eleven, hvis det undtagelsesvist ikke er muligt at tale denne til rette.
Dette gælder særligt i tilfælde, hvor der er nærliggende risiko for umiddelbar optrapning af en konflikt. Der
kan følgelig være behov for, at en voksen i en konkret situation drager omsorg for, at en elev ikke volder
skade på sig selv, på andre eller på ting. Der kan også forekomme tilfælde, hvor det undtagelsesvist vil være
berettiget at gribe fysisk ind over for en elev, som med vedvarende chikane krænker og skaber væsentlig
utryghed for andre elever. I sådanne situationer kan det være nødvendigt at tage fat i barnet og fastholde det
eller føre det ind i et andet rum.
Iværksættelse af et fysisk indgreb forudsætter en afvejning af hensynet til at opretholde god orden og hensy-
net til elevens personlige integritet og selvbestemmelsesret. Det er afgørende, at fysisk indgriben over for en
elev ikke erstatter en pædagogisk indsats og kun anvendes i de situationer, hvor det er absolut nødvendigt.
Det forudsættes således, at andre muligheder er udtømt, og at der ikke er andre redskaber til at opretholde
den orden, som er en forudsætning for et godt læringsmiljø og dermed et godt fællesskab for alle elever.
Et fysisk indgreb over for en elev skal altid være proportionalt og udøves med størst mulige skånsomhed.
Det er samtidig afgørende, at det altid overvejes, hvilke konsekvenser anvendelsen af magt kan have for rela-
tionen og tilliden mellem eleven og den voksne. Enhver anvendelse af magt over for en elev må således give
anledning til refleksion blandt det pædagogiske personale.
Bestemmelserne i § 52 a - § 52 d gælder tilsvarende for behandlings- og specialundervisningstilbud omfattet
af lov nr. 1532 af 12. december 2023, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 5, 1. pkt.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i udkastet – med inspiration fra voksenansvarsloven
Ad 1 (§ 52 a)
Bestemmelsen fastslår de generelle principper for magtanvendelse eller iværksættelse af mindre indgribende
fysiske foranstaltninger over for den enkelte elev. I de tre følgende bestemmelser fastlægges betingelserne
for, at skolens personale i en given situation er beføjet til at foretage
fysisk guidning, afværgehjælp,
hen-
holdsvis
fysisk magtanvendelse.
Det følger af § 52 a, at iværksættelse af fysiske foranstaltninger har den klare undtagelses karakter og forud-
sætter, at forholdene i det enkelte tilfælde gør indgrebet absolut påkrævet for at varetage hensynet til, at sko-
len kan virke i overensstemmelse med sit formål, sådan som dette er fastlagt i folkeskoleloven. Skolen skal
sikre, at eleverne modtager læring, og at alle elever trives i skolens faglige og sociale fællesskaber. Dette
fremgår af folkeskolens § 1 og § 18, stk. 2.
61
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
Enhver beslutning om iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god orden skal træffes på baggrund
af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder. Dette gælder såvel med hensyn til fysiske indgreb
som andre foranstaltninger. En foranstaltning i anledning af en forseelse skal stå i rimeligt forhold til forse-
elsens grovhed, elevens alder, eventuel forudgående samtale, påtale og advarsel mv., og om forseelsen er
begået forsætligt eller uagtsomt.
Magtanvendelse eller anden fysisk indgriben over for en elev forudsætter en konkret afvejning af hensynet
til elevens selvbestemmelse og personlige integritet over for formålet med indgrebet. Dette skal ske under
hensyntagen til elevens alder, modenhed og funktionsevne samt under iagttagelse af proportionalitetsprin-
cippet. Forud for enhver form for magtanvendelse eller anden fysisk indgriben over for en elev skal det
undervisende personale foretage, hvad der er muligt for at opnå elevens frivillige medvirken til en nød-
vendig foranstaltning. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Anven-
delse af magt skal ske så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til eleven og
til andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.
Det foreslås samtidig, at folkeskoleloven kommer til at indeholde bestemmelser om registrering og indberet-
ning af afværgehjælp og fysisk magtanvendelse.
Ad 2 (§ 52 b)
Foranstaltningen
fysisk guidning
indebærer
fysisk kontakt, som barnet eller den unge ikke modsætter sig.
Et
sådant tiltag anses
ikke
for omfattet af reglerne om magtanvendelse, herunder med hensyn til regler vedrø-
rende registrering og indberetning. Den fysiske kontakt kan f.eks. bestå i, at den voksne lægger en hånd på
barnets skulder og uden modstand fører barnet til en anden lokalitet. I den fysiske guidning ligger også, at
eleven kortvarigt kan fastholdes. Den øvre tidsgrænse for, hvad der anses for »kortvarigt« beror på en indivi-
duel vurdering af de konkrete omstændigheder.
Betingelsen for at foretage fysisk guidning er, at det vurderes at være nødvendigt af hensyn til skolens ansvar
for at et godt læringsmiljø for alle elever, herunder hensynet til tryghed og trivsel i skolen i tilfælde, hvor
eleven generer eller udøver chikane over for de øvrige børn og unge, personalet eller andre, der opholder sig
på stedet.
Som led i den fysiske guidning er det muligt at fjerne eleven fra en situation, før den eskalerer yderligere.
Det kan f.eks. ske ved, at man kortvarigt lægger en arm om skulderen på eleven, og på den måde får eleven
til at følge med væk fra episoden. Man kan f.eks. følge eleven ud på gangen eller hen til et andet rum.
Der er kun tale om fysisk guidning, så længe eleven ikke gør fysisk modstand mod f.eks. at blive ført et an-
det sted hen, dvs. barnet eller den unge følger med uden modstand. Gør eleven fysisk modstand mod den
fysiske kontakt og/eller det, den voksne ønsker, at barnet eller den unge skal gøre, skal den fysiske kontakt
øjeblikkeligt ophøre, idet fysisk kontakt herefter vil være at betragte som afværgehjælp eller egentlig fysisk
magtanvendelse efter reglerne herom. Kun i de tilfælde, hvor betingelserne i bestemmelsen herom er opfyldt,
vil det være tilladt at føre eller fastholde en elev, der gør modstand.
I tilfælde, hvor en elev under et måltid opfører sig verbalt provokerende over for de andre elever eller perso-
nalet eller ved vedvarende at kaste med maden, kan eleven blive bedt om at forlade spisesituationen og even-
tuelt med en hjælpende hånd på skulderen følges væk derfra, indtil den pågældende er faldet til ro og kan
vende tilbage til fællesskabet. Tilsvarende vil kunne opstå i forbindelse med f.eks. sports- eller andre fælles-
62
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
aktiviteter. Hvis en elev f.eks. bliver ved med at være for voldsom og tackle de andre, vil vedkommende
kunne blive bedt om at tage en time-out på fem minutter på bænken og eventuelt fysisk følges derhen.
Hensynet til at bringe eleven ud af en uholdbar situation ved at gribe ind med fysisk guidning vil alt andet
lige kunne være større, jo yngre et barn der er tale om.
Anvendelse af fysisk guidning skal
ikke
registreres og indberettes. Men hvis anvendelse af fysisk guidning
udvikler sig til afværgehjælp eller fysisk magtanvendelse, vil episoden skulle registreres og indberettes efter
reglerne herom.
Ad 4 (§ 52 c)
Foranstaltningen
afværgehjælp
indebærer, at en elev kortvarigt kan
fastholdes eller føres væk fra en situati-
on,
når det er nødvendigt for at afværge ødelæggelse eller beskadigelse af egne eller andres ting i et ikke
ubetydeligt omfang.
Afværgehjælp kan være relevant i en situation, hvor en elev i et anfald af raseri er ved at ødelægge kostbart
udstyr, men kan også være relevant i en situation, hvor en elev vedholdende kaster med ting af mindre værdi,
f.eks. glas eller andet service. Afværgehjælp kan anvendes for at afværge tingskade, allerede før den første
genstand smadres. Det afgørende er, at der foreligger en reel fare for, at eleven vil fortsætte med at ødelægge
eller beskadige ting.
Udtrykket »ikke ubetydeligt omfang« dækker både over genstande af høj økonomisk eller affektionsmæssig
værdi og gentagen ødelæggelse af genstande, der ikke nødvendigvis er af hverken høj økonomisk eller affek-
tionsmæssig værdi.
Ved kortvarig fastholdelse og føren af et barn eller en ung forstås, at eleven kan fastholdes kortvarigt eller
føres væk fra situationen for at markere, at den uønskede adfærd skal bringes til ophør, herunder ved at den
pågældende føres væk fra situationen. Den øvre tidsgrænse for, hvad der anses som kortvarigt, afhænger af
en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder under hensyntagen til elevens alder, mo-
denhed og funktionsevne samt under iagttagelse af proportionalitetsprincippet.
Hvis eleven undervejs i en kortvarig fastholdelse begynder at gøre markant fysisk modstand, må eleven kun
fortsat fastholdes og føres til et andet rum, hvis betingelserne i bestemmelsen om egentlig fysisk magtanven-
delse er opfyldt.
Ved føren væk fra en situation forstås, at et barn eller en ung fjernes fra den konkrete situation, så den igang-
værende handling afbrydes. Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvor eleven skal føres hen for at afbry-
de den igangværende handling.
Hvis det er tilstrækkeligt at anvende mindre indgribende metoder for at afværge skade på en genstand, f.eks.
ved at tale eleven fra det eller ved at sikre genstanden, er der ikke adgang til at anvende afværgehjælp.
I de tilfælde, hvor der anvendes afværgehjælp, skal der ske registrering samt indberetning af episoden efter
reglerne herom.
63
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
Ad 5 (§ 52 d)
Foranstaltningen
fysisk magtanvendelse
indebærer, at et barn eller en ung
fastholdes eller føres til et andet
rum.
Betingelsen for fysisk magtanvendelse er, at eleven udviser en adfærd, herunder vedvarende chikane, der er
til fare for eleven selv, de øvrige børn og unge, personalet eller andre, der opholder sig på stedet, eller at
eleven vedvarende udviser uacceptabel adfærd, der er til alvorlig gene for fællesskabet eller for elevernes
sikkerhed og tryghed, og magtanvendelsen er nødvendig for at bringe overtrædelsen til ophør.
Ved fastholdelse forstås, at et barn eller en ung kan fastholdes fysisk. Fastholdelse af eleven må aldrig omfat-
te vold, herunder voldelige førergreb, slag eller spark. Ved føren til et andet rum forstås, at et barn eller en
ung kan føres til et andet lokale, f.eks. ud på gangen eller hen til inspektørens kontor. Når det drejer sig om
mindre børn kan fastholdelse og føren ske ved, at barnet bæres til et andet rum. Når det drejer sig om større
børn eller unge kan fastholdelse og føren f.eks. ske ved, at eleven holdes fast om hånden og føres til det an-
det opholdsrum.
Med kriteriet om, at eleven skal udvise en adfærd, der er til fare for barnet eller den unge selv, sigtes på til-
fælde, hvor der udøves eller er optræk til selvskadende adfærd, eller hvor eleven har skabt eller er ved at
skabe en farlig situation for sig selv, f.eks. med risiko for at falde ned med fysisk skade til følge.
Med kriteriet om, at eleven skal udvise en adfærd, der er til fare for øvrige børn, personalet eller andre, der
opholder sig på stedet, sigtes på situationer, hvor eleven truer med eller udøver vold over for den ovenfor
nævnte gruppe. Der skal i den enkelte situation være tale om en reel og begrundet risiko for, at eleven vil
foretage handlinger, der er til skade for de andre børn og unge eller personalet. Der kan f.eks. være tale om
situationer, hvor to elever er kommet op at toppes, og der er optakt til et regulært slagsmål.
Med kriteriet om, at eleven vedvarende udviser uacceptabel adfærd, der er til alvorlig gene for fællesska-
bet eller for elevernes sikkerhed og tryghed, sigtes på situationer, hvor eleven vedvarende udviser adfærd,
der er til alvorlig gene for fællesskabet, herunder ved uacceptabel sprogbrug eller voldelig, krænkende og
larmende adfærd. I almindelighed er det kun grovere overtrædelser af ordensreglerne, der kan føre til an-
vendelse af fysisk magt.
For alle de nævnte kriterier gælder, at eleven skal være insisterende og vedholdende i sin udtryksform og
adfærd og ikke vise tegn på at ville ændre adfærd.
Forud for anvendelsen af fysisk magt skal personalet afsøge alle muligheder for at opnå elevens frivillige
medvirken til en mindre indgribende foranstaltning. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige,
skal de i stedet anvendes. Magtanvendelsen skal endvidere være afpasset elevens alder, modenhed og
funktionsniveau. Der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering. En bestemt adfærd vil såle-
des ikke automatisk medføre en bestemt reaktion. Magt må alene anvendes for at bringe den uacceptable
adfærd til ophør og må således ikke anvendes som en sanktion over for eleven.
De almindelige principper for anvendelse af fysisk magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal
altid iagttages, herunder med hensyn til proportionalitet, mindstemiddelprincippet, skånsomhed og kortva-
righed.
Anvendelse af fysisk magt skal registreres og indberettes efter reglerne herom.
64
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
Ad 6 (§ 52 e)
Bestemmelsen svarer til nugældende § 52 a. Efter denne bestemmelse gælder voksenansvarslovens regler om
fysisk guidning, afværgehjælp og fysisk magtanvendelse også i forholdet mellem undervisere, der er ansat på
børne- og ungehjem,
og elever, der er anbragt på institutionen. Herved svarer handlemulighederne i forhold
til disse børn og unge til dem, der gælder for det øvrige personale på institutionen.
Reglerne i voksenansvarsloven gælder ikke i forhold til for børn og unge, der bor hjemme hos deres forældre
eller er anbragt i en plejefamilie, og som med mellemrum er i
aflastning
på et børne- og ungehjem med ele-
ver, der går i intern skole. I forhold til disse to grupper af elever gælder reglerne i bekendtgørelsen om god
orden i folkeskolen.
Reglerne i voksenansvarsloven finder i øvrigt heller ikke anvendelse på interne skoler i
behandlings- og spe-
cialbehandlingstilbud
for børn og unge (tidligere betegnet som »dagbehandlingstilbud«). Her gælder regler-
ne i bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen i forhold til såvel anbragte som øvrige børn og
unge på skolerne. Se herom bestemmelsen i folkeskolelovens § 52 a.
Nogle børne- og ungehjem har udelukkende anbragte børn og unge, mens andre udelukkende har børn og
unge i aflastning. Nogle børne- og ungehjem har imidlertid både anbragte børn og unge og børn og unge i
aflastning. Endelig er der steder, der både har anbragte børn og unge og børn og unge i aflastning samt en
intern skole, hvor der både går børn og unge, der er anbragt på stedet, børn og unge, der er anbragt på et an-
det børne- og ungehjem, børn og unge, der bor hjemme hos deres forældre, samt børn og unge, der er anbragt
i en plejefamilie.
Hvilket regelsæt der finder anvendelse afhænger af, om barnet eller den unge bor hjemme hos sine forældre
eller er anbragt uden for hjemmet på et børne- og ungehjem eller i en plejefamilie – og i de tilfælde, hvor
barnet eller den unge er i aflastning, også af, hvilken type plejefamilie barnet eller den unge er anbragt i. En
korrekt anvendelse af reglerne kræver således, at personalet dels har konkret viden om, hvor hver enkelt barn
eller ung bor eller er anbragt, dels har kendskab til de forskellige regelsæt og overblik over disse.
Socialministeriet har over for Folketingets Ombudsmand erkendt, at det stiller store krav til personalet, at der
gælder forskellige regler for anvendelse af magt mv. i forhold til de enkelte børn og unge, der er i aflastning
på et børne- og ungehjem, og i forhold til børn og unge, der går i interne skoler (se FOB 2021-13). Ombuds-
manden har i den forbindelse givet udtryk for, at den nuværende retstilstand kan vanskeliggøre personalets,
herunder vikarers, overholdelse af reglerne. Dette gælder ikke mindst, når der ved udøvelse af magt er tale
om situationer, hvor der må handles hurtigt. Det er erfaringen fra Ombudsmandens tilsynsbesøg på børne- og
ungehjem, der både har anbragte børn og unge og børn og unge i aflastning, at der flere steder mangler til-
strækkeligt kendskab til voksenansvarslovens regler og reglernes anvendelsesområde. Det er også erfaringen
fra tilsynsbesøg på børne- og ungehjem med interne skoler, at der generelt er usikkerhed om, hvilke regler
der gælder i forhold til magtanvendelse, når der går elever i den interne skole, der ikke er anbragt på børne-
og ungehjemmet.
I lyset af ovenstående har Ombudsmanden givet udtryk for en forventning om, at Socialministeriet vil tyde-
liggøre retsstillingen på området. Aktuelt afventes resultatet af ministeriets overvejelser.
Med en gennemførelse af de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 52 a - § 52 d vil retstilstanden
vedrørende adgangen til fysisk guidning, afværgehjælp og fysisk magtanvendelse over for skoleelever i det
væsentlige blive den samme på folkeskolelovens og voksenansvarslovens område. Ensartede regler vil skabe
65
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Henvendelse af 18/6-24 fra professor Jørn Vestergaards hvidbog og lovudkast om magtanvendelse og andre foranstaltninger i grundskolen
større klarhed over de beføjelser, det undervisende personale på børne- og ungehjem med interne skoler har i
forhold til elever i den interne skole, der ikke er anbragt på børne- og ungehjemmet.
66