Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 223
Offentligt
2876075_0001.png
FORTROLIGT
BILAGSSAMLING
Redegørelse fra Joannahuset
MAJ 2024
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
Indholdsfortegnelse
Bilag 1: Håndbog - Fremtidens børne- og ungekrisecenter ......................................................................................
3
Bilag 2: Kvalitetsrapport for Joannahuset - Akkreditering af rådgivning og retshjælp hos RådgivningsDanmark ........
72
Bilag 3: Beskrivelse af faglige kompetencer hos ansatte .........................................................................................
104
Bilag 4: Ta mig med...............................................................................................................................................
106
Bilag 5: Procedure for husly i Joannahuset .............................................................................................................
120
Bilag 6: Nye rammer for husly ...............................................................................................................................
124
Bilag 7: Joannahusets målgruppebeskrivelse .........................................................................................................
126
Bilag 8: Målgruppe fra håndbogen.........................................................................................................................
127
Bilag 9: Afgrænsning af målgruppen for husly ........................................................................................................
128
Bilag 10: Samlede tilsynsrapporter fra Socialtilsynet ..............................................................................................
132
Bilag 11: Rammer og principper for omsorg i Joannahuset .....................................................................................
219
Bilag 12: Selvmord og selvskade ............................................................................................................................
222
Bilag 13: Joannahusets tjekliste til underretninger .................................................................................................
234
Bilag 14: Samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Joannahuset..................................................................
238
Bilag 15: Samarbejdsaftale mellem SOF og Joannahuset.........................................................................................
248
Bilag 16: Primærrådgivers rolle i Joannahuset ........................................................................................................
249
Bilag 17: Rådgivers underretnings- og afværgepligt ................................................................................................
255
Bilag 18: Joannahusets rammer .............................................................................................................................
258
Bilag 19: Joannahusets værdier .............................................................................................................................
264
Bilag 20: Joannahusets børne- og ungesyn .............................................................................................................
265
Bilag 21: Plan for børn og unges forløb i husly........................................................................................................
267
Bilag 22: Retningslinjer for samarbejde..................................................................................................................
270
Bilag 23: Brobygning .............................................................................................................................................
272
Bilag 24: Invitation til dialogmøde til 20 kommuner ...............................................................................................
284
Bilag 25: Mail fra Socialtilsynet om dialog med forældre ........................................................................................
285
Bilag 26: Mail til ”De bekymrede forældre”............................................................................................................
287
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0003.png
FORTROLIGT
FREMTIDENS BØRNE-
OG UNGEKRISECENTRE
I DANMARK
Konceptet og den organisatoriske
model for børne- og ungekrisecentre
FØRSTE UDKAST
SOMMER 2023
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0004.png
Indholdsfortegnelse
FORTROLIGT
Indledning
•
En social nyskabelse
•
Baggrund for håndbogen
•
Læsevejledning
Kapitel 1 - Definitionen på et børne- og ungekrisecenter
•
Formål og målgruppen for et børne- ungekrisecenter
•
Rolle og de forventede resultater
•
Positionering - det enkelte børne- og ungekrisecenter
og sammenhængen på tværs
•
De fem niveauer
Kapitel 2 - Kriterier for fremtidens børne- og ungekrisecentre
•
Kriterium 1: Synet på børn og unge
•
Kriterium 2: Det værdibaserede fællesskab og den
værdibårne organisation
•
Kriterium 3: Kriterier for fremtidens børne- og
ungekrisecentre
•
Kriterium 4: Børn og unges behov i centrum for
udviklingsarbejdet
•
Kriterium 5: At have mod til at deltage aktivt i
demokratiet
•
Kriterium 6: Organisering og ledelse af et børne- og
ungekrisecenter
3
5
6
8
9
10
11
15
16
18
19
21
24
27
28
29
36
37
38
45
52
60
68
3
Kapitel 3 - Kerneelementer i fremtidens børne- og
ungekrisecentre
•
Konkrete tilbud til børn og unge i akut krise
•
Viften af tilbud
•
Det faglige grundlag og tilgange til arbejdet med børn
og unge i akut krise
•
Dokumentations- og evalueringspraksis
•
Udvikling af de enkelte børne- og ungekrisecentre som
akutte krisecentre for børn og unge
Litteraturlisten
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0005.png
Indledning
FORTROLIGT
I 2017 blev foreningen Joannahuset skabt ud fra en
stærk v ision om, at børn og unge i krise og
kriselignende situationer skal hav e større mulighed
for selv stændigt at kunne række ud og fortælle, når
de har brug for hjælp, og få støtte i denne sårbare
fase. En v ision, der skulle realiseres gennem
etablering og drift af børne- og ungekrisecentre i
Danmark, hv or børn og unge under 18 år i akut krise
eller kriselignende tilstand på eget initiativ kan
komme døgnet rundt og få rettighedsbaseret
rådgiv ning og retshjælp i trygge rammer, samt få
opfyldt basale behov for omsorg og akut husly.
Det betyder, at der kan v ære en stor andel børn
og unge med potentielle sager, som kommunen
ikke kender til.
Vi v ed fra undersøgelser på hjemløseområdet, at
en gruppe af unge i hjemløshed fortæller, at de er
debuteret som hjemløse allerede inden, de er fyldt
18 år, og at de på det tidspunkt ikke har fået
tilstrækkelig, om nogen, støtte fra det sociale
system (se eks. Hjem til Alle 2021).
Krisecentre til børn og unge har v ist sig at v ære en
v ej til at opspore mindreårige, som i kortere eller
længere perioder lev er i forskellige former for
hjemløshed. Krisecentrene er en mulighed for at
sikre denne gruppe af unge tag ov er hov edet i den
akutte fase, imens der arbejdes på en
længerev arende plan, som skal bringe barnet eller
den unge til at få et trygt hjem at tage ophold i.
Før Joannahusets åbning v ar der ikke kv antitative
datasæt på børn og unge under 18 år, som lev er i
en form for hjemløshed*.
I august 2020 åbnede det foreløbig eneste
krisecenter for børn og unge i Danmark:
Joannahuset på Christianshav n i Københav n. I de
tre år Joannahuset har haft åbent, har Joannahuset
løbende dokumenteret og udv iklet på egen praksis.
Joannahuset har siden åbningen bidraget til, at v i
som samfund er blev et klogere på, hv ad behov et
for krisecentre for børn og unge under 18 år i
Danmark omfatter. Gennem de første tre år er der
kommet mere end 500 børn og unge i
Joannahuset, hv oraf mere end 150 unge har fået
husly. Det sv arer til, at Joannahuset i gennemsnit har
taget imod et barn eller ung, som henv ender sig for
første gang i Joannahuset, hv er anden dag, mens
der mindst én gang om ugen er blev et indskrevet
en ny ung i husly. Børnene og de unge er kommet
fra mere end halv delen af landets kommuner
fordelt på tv ærs af landets fem regioner.
Der er flere samfundsmæssige forhold, der gør
oprettelsen af Joannahuset relev ant og
nødv endigt. Det v æsentligste forhold er, at v i som
v elfærdssamfund har brug for at finde nye måder,
hv orpå v i kan styrke muligheden for, at børn og
unge, som lev er i hjem med v old eller omsorgssvigt, i
former for hjemløshed, eller som befinder sig i krise
eller en kriselignende situation, får den rette hjælp i
tide. Dette bør ske gennem tidlig opsporing, hv or
børn og unge selv er aktiv e medspillere, mens der
samtidig er brug for at styrke børn og unges
retssikkerhed. Det kan henføres til flere årsager:
2
Antallet af børn og unge, der
udsættes for vold og andre overgreb
er fortsat alarmerende
Undersøgelser v iser, at der fortsat er børn og unge,
der udsættes for v old. Undersøgelsen foretaget af
Børns Vilkår i 2021 og udgiv et i 2022 v iser, at lidt
mere end hv er femte (22 %) elev i 8. klasse har
v æret udsat for fysisk v old fra deres forældre i løbet
af det seneste år . Tæt på hv er fjerde (23 %) har
v æret udsat for psykisk v old i hjemmet**. Heraf er
det omtrent hv er ottende (12 %), som har v æret
udsat for begge v oldsformer (Børns Vilkår 2022a).
1
Børn og unge går under
radaren (mørketal)
Vi v ed, at der er store mørketal, når v i kigger på
børns selv rapporteringer af v old og ov ergreb
sammenlignet med hv or mange børn og unge, der
modtager foranstaltninger (Undersøgelse af Børns
Vilkår 2022b og dst.dk 2023). Samtidig v ed v i, at ca.
hv er syv ende dansker (14 %) ov er 18 år har haft
kendskab til et barn, der er blev et udsat for fysisk
eller psykisk v old af deres nærmeste, men det er
kun under halv delen, som har underrettet
kommunen herom (Børns Vilkår 2022a).
Som samfund har v i en pligt til at beskytte børn og
unge imod v old, ov ergreb og omsorgssv igt. Som
led i denne beskyttelse har samfundet brug for at
skabe døgnåbne tilbud, som er direkte henv endt til
børn og unge, der søger husly, rådgiv ning,
retshjælp og omsorg grundet sociale problemer i
og udenfor familien. Krisecentre til børn og unge er
en v igtig del af denne strategi, fordi de v il kunne
imødekomme behov et for at v ære døgnåbne året
rundt, og dermed v ære tilgængelige for barnet
eller den unge, når det akutte behov for
beskyttelse eller hjælp opstår. Endv idere v il
tilbuddene v ære formede og organiserede alene
med børn og unge som målgruppe, og dermed v il
der v ære taget højde for de særlige behov , som
børn og unge i krise og kriselignende situationer kan
v ære i. Det v il v ære en fordel, at krisecentrene for
børn og unge er drev et af priv ate aktører for også
at nå børn og unge, der har tidligere negative
erfaringer med sociale myndigheder.
*Nøgletal fra Joannahuset kan findes i Joannahusets udgivelse:
‘Tilbageblik’, som er udgivet to gange det første år, Joannahuset havde åbnet, og derefter er udgivet en gang
årligt. Find udgivelserne på Joannahusets hjemmeside.
**Børns Vilkår definerer psykisk vold med følgende eksemplificeringer: ‘fx ved gentagne gange at blive kaldt noget, der gjord
e barnet ked af det, at blive udelukket med
tavshed, eller at blive truet med at blive smidt ud hjemmefra’ (Børns Vilkår 2022a).
5
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0006.png
En social nyskabelse
FORTROLIGT
Med børne- og ungekrisecentre skaber v i på
mange måder et nybrud og en social nyskabelse,
da der findes meget få sammenlignelige tiltag, som
går forud for Joannahuset. Der har derfor kun
v æret et spinkelt eksisterende v idensgrundlag at
tage afsæt i.
En holistisk indsats, formet efter børn og unge
‘No
wrong door’
tilgangen
Børne- og ungekrisecentre baner v ejen for en ny
tilgang for sociale indsatser, som kan perspektiveres
til den såkaldte
‘no
wrong door’
tilgang. Tilgangen
bruges i forskellige sammenhænge for at sikre, at
mennesker får adgang til de tjenester eller
ressourcer, de har brug for, uanset hv ilken indgang
de bruger. Det betyder, at uanset hv ilken v ej en
person tager for at få hjælp eller støtte, bør
personen ikke bliv e afv ist eller henv ist til andre
steder, medmindre det er absolut nødv endigt.
Tilgangen fokuserer på at fjerne barrierer, der kan
forhindre mennesker i at få den hjælp, de har brug
for, og i stedet skabe et fleksibelt og integreret
system, hv or forskellige indgange er forbundet og
kan lede en person til den rette hjælp. Tanken bag
‘no
wrong door’
er at forenkle og forbedre
adgangen til tjenester og minimere bureaukrati og
forv irring for det enkelte indiv id. Det handler om at
anerkende, at mennesker kan hav e komplekse
behov og forskellige v eje til at søge hjælp, og at de
ikke bør straffes eller udelukkes på grund af det. I
stedet bør systemet v ære fleksibelt og proaktivt i at
sikre, at de rigtige ressourcer og tjenester er
tilgængelige på tv ærs af forskellige indgange.
Med etableringen af børne- og ungekrisecentre
giv es børn og unge en lav tærskel indgang, hv or
tilbuddet er bygget op om den særlige fase, som
børn og unge befinder sig i, når de er på v ej til eller
er i proces med at række ud efter hjælp. Det er det
momentane i situationen snarere end, hv ad der har
forårsaget den (f.eks. v old i hjemmet), som
krisecentre for børn og unge forpligter sig på at
v ære ekspert i.
Det betyder, at børne- og ungekrisecentre kan
tilbyde en holistisk indsats, hv or forløbene,
herunder rådgiv ningen, ikke er specialiseret inden
for en problemstilling, men i stedet rummer børn og
unges komplekse
‘vilde’
problemer.
Børn og unge er ikke nødsaget til at bliv e opsporet,
bede om beskyttelse eller v ente. De har selv
indflydelse og kan sikre sig beskyttelse, v ed at tage
direkte hen til et døgnåbent og fysisk børne- og
ungekrisecenter, som ikke kræv er forudgående
v isitation eller aftale, og hv or der ikke er nogen
v entelister. Med den holistiske indsats frem for
specialiseret rådgivning behøv er børn og unge ikke
selv at skulle v urdere, hv orvidt de passer i en kasse
før henv endelse. I stedet skal børne- og
ungekrisecentre omfav ne og udv ikle sig efter de
børn og unge, der henv ender sig og ikke
omv endt. Den holistiske indsats er dermed med til
at øge tilgængeligheden.
6
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0007.png
Indledning
FORTROLIGT
3
Børn og unges retssikkerhed er
fortsat under pres
Vi v ed, at der er problemer med sagsbehandlingen
af børn og unges sociale sager, hv ad enten børn
og unge selv retter henv endelse, eller der bliv er
underrettet om dem. Flere undersøgelser, senest
Børnesagsbarometeret (Ankestyrelsen 2023), v iser,
at kommunerne er udfordrede på at ov erholde de
rettigheder, som børn og unge har. Rigsrev isionen
har også afdækket alv orlige fejl
og utilstrækkeligheder i den kommunale
børnesagsbehandling i kommunerne
(Rigsrev isionen 2016).
Endv idere v iser IMR's
og UNICEF’s undersøgelser
blandt danske skolebørn, at børn og unges
kendskab til egne rettigheder er begrænset, og at
der ikke er sket en positiv udv ikling siden 2009 (IMR
og UNICEF 2021). Samtidig med dette er der i
øjeblikket en politisk v irkelighed, hv or børn og unge
tildeles flere selvstændige rettigheder, og som en
udløber heraf, træder barnets lov i kraft fra d. 1.
januar 2024. Hv is v i som samfund skal lykkes med at
realisere de lov bestemte rettigheder, kræv er det
politisk v ilje, økonomiske ressourcer og ikke mindst,
at v i styrker børn og unges kendskab til deres
rettigheder. Det kræv er herudov er også, at børn
og unge har mulighed for at søge rådgiv ning og
retshjælp til at udøv e rettighederne. Her er børne-
og ungekrisecentre, som er specialiseret i at giv e
denne rådgiv ning og retshjælp til børn og unge,
når de rækker ud efter hjælp, en oplagt platform.
Som samfund har v i en forpligtelse til at sikre, at v i
lev er op til børnekonv entionen og national
lov givning om, at børn og unge inddrages og bliv er
hørt, når myndigheder træffer beslutning om deres
liv . Krisecentre for børn og unge kan understøtte, at
der skabes bedre muligheder for, at v i som
samfund kan lev e op til intentionerne om, at sikre
børn og unges mulighed for inddragelse i deres
sociale sager.
For at opsummere, så v ed v i på baggrund af
erfaringerne fra Joannahusets første tre år, at et
koncept som børne- og ungekrisecentre har
potentialet til at kunne v ære en del af løsningen til
at få hjulpet de børn og unge, som tidligere er gået
under radaren, og de børn og unge, der tidligere
ikke har fået den støtte, som de har behov for. Det
gælder: Børn og unge som lev er i hjemløshed, børn
som udsættes for v old og andre sv igt, men som
systemet ikke er i kontakt med, børn og unge som
ikke oplev er at få den tilstrækkelige eller rette hjælp
i systemet samt børn og unge, som andre
organisationer har sv ært v ed at nå (f.eks. drenge,
der udsættes for forskellige former for v old).
Der er således ikke længere tv ivl om behov et.
Samtidig udgør en aktualiseret politisk og
civ ilsamfundsmæssig opmærksomhed på børn og
unges rettigheder en særlig mulighed for at
etablere børne- og ungekrisecentre, der i høj grad
fokuserer på at v ære steder formet til og med børn
og unge.
7
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0008.png
Baggrund for håndbogen
FORTROLIGT
Joannahuset har siden 2022 arbejdet intensivt med
at konkretisere, hv ilke
kriterier
et krisecenter for børn
og unge under 18 år bør lev e op til, samt hv ilke
faglige såv el som organisatoriske
kerneelementer
det skal bestå af.
Med
kriterier
menes de betingelser, som et børne-
og ungekrisecenter skal lev e op til for at kunne blive
bedømt/godkendt til at etablere sig som et børne-
og ungekrisecenter med en v is kv alitet. Kriterierne
er rammesættende for, hv ordan
kerneelementerne
og alt andet v edrørende et børne- og
ungekrisecenter skal udlev es.
Med
kerneelementer
menes der de funktioner,
som, foruden formålsbeskrivelsen, danner
grundlaget for, at et sted kan klassificeres som et
børne- og ungekrisecenter. Disse elementer er
formålsbestemte, hv ilket betyder, at hv is en anden
metodik på et senere tidspunkt v iser sig bedre
egnet til formålet, kan et børne- og ungekrisecenter
godt ændre på
kerneelementernes
udformning, så
længe at det ikke går på kompromis med eller
forringer kv alitetskriterierne.
Ud ov er at dette arbejde har v æret formativt for
Joannahuset, er det hensigten, at det også skal
danne grundlag for etableringen af flere børne- og
ungekrisecentre i Danmark og den fremtidige
kv alitetssikring af disse.
Med bev idsthed om, at det ikke er gennem en
v elskrevet håndbog at kv alitetssikringen sker,
v il Joannahuset gerne, på baggrund af egen
praksiserfaring og konsolidering gennem
aktionslæring, bidrage til at sikre implementeringen
af disse
kriterier
og
kerneelementer
i samarbejde
med de nye børne- og ungekrisecentre.
Joannahuset ønsker derfor at bistå med at søsætte
andre børne- og ungekrisecentre, så de har
mulighed for at bygge v idere på de erfaringer
Joannahuset
–
som landets eneste krisecenter - har
erfaret sig. Der v il samtidig v ære v iden og tilgange,
som Joannahuset endnu ikke har færdigudv iklet,
og praksiserfaringer, som endnu ikke er gjort i de tre
år Joannahuset har eksisteret. Ved at Joannahuset
konsulterer i etableringsprocessen af nye
krisecentre, v il Joannahuset opnå ny v iden, som
kan bruges til fremadrettet at kv alificere metoder
og tilgange, som fremgår i håndbogen.
Etableringen af Joannahuset blev muligt v ed, at
det blev opstartet som en forsøgsordning (jf.
serv icelovens (SEL)
§
184) på baggrund af aftalen
om udmøntning af reserv en til foranstaltninger på
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
2020-2023.
Rammerne for Joannahusets oprettelse fremgår af
bekendtgørelse nr. 293 af 27. marts 2020 og af
Socialtilsynets godkendelse af Joannahuset som
anbringelsessted, jf. serv icelovens (SEL)
§
66, stk. 1,
nr. 6 og 184. Som et led i forsøgsordningen sker
indskriv ning af unge i husly v ed en selv visitation og
med forældremyndighedsindehav ers samtykke.
Det fremgår af socialtilsynets godkendelse af
Joannahusets huslydel (som også er at finde på
tilbudsportalen.dk), at den nuv ærende
kv alitetsmodel, som er udarbejdet til sociale tilbud,
herunder døgninstitutioner og plejefamilier, ikke er
tiltænkt et børne- og ungekrisecenter, grundet
tilbuddets formål og indsats, hv orfor Joannahuset
på forhånd ikke v il kunne lev e op til flere indikatorer.
Joannahuset foreslår derfor, at udrulningen af flere
børne- og ungekrisecentre sker gennem to
sideløbende spor; hv or der dels udrulles nye børne-
og ungekrisecentre med afsæt i erfaringerne fra
Joannahuset samtidig med, at Joannahuset
fortsætter med at tilegne sig ny v iden og
praksiserfaring, som kan anv endes til yderligere
identificering af de ideelle rammev ilkår for børne-
og ungekrisecentre.
Fra start har Joannahuset derfor v æret optaget af
at tilrettelægge udv iklingen af Joannahuset på en
måde, hv or erfaringer herfra kan bidrage til en
mere generel konceptualisering af børne- og
ungekrisecentre, som også kan anv endes som
fundament for at udv ikle nye parametre for et
kv alitetstilsyn.
”
Med udgangspunkt i målgruppen, den
kortv arige indsats og tilbuddets formål,
v urderer Socialtilsynet samlet set, at
Joannahuset i mindre grad forv entes at
kunne lev e op til enkelte indikatorer i
udv algte temaer i kv alitetsmodellen.
Socialtilsynet vurderer samtidig, at tilbuddet
forv entes at kunne lev ere en tilstrækkelig
kv alitet i indsatserne, idet der stadig, omend
på et andet niv eau end v ed opholdssteder
med længerev arende indsats, arbejdes med
målsætning for den unge, inddragelse af
pårørende gennem samtykke og relationer
mellem unge og medarbejdere, samt
opmærksomhed på tillid mellem unge og
medarbejdere i den rettighedsbaserede
rådgiv ning. Det er Socialtilsynets samlede
v urdering, at Joannahuset v il kunne lev e op
til den fornødne kv alitet i huslyindsatsen, og
samlet set kan opfylde betingelserne for
godkendelse, jf.
§§
6 og 12-18 i Lov om
socialtilsyn.” (Tilbudsportalen.dk).
”
8
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0009.png
Baggrund for håndbogen
FORTROLIGT
I skriv ende stund er den endelige eksterne
ev aluering af Joannahuset ikke foretaget, men
håndbogen er baseret på Joannahusets egne
erfaringer og særligt følgende konkrete aktiviteter:
•
Data fra Joannahusets registreringer og
brugerev alueringer
•
Afholdelse af flere interne workshops:
•
Fremtidsworkshop
•
Fremtidsværksted
•
Fagworkshop
•
Inspirationsworkshop med afsøgning af
forskellige ledelsesvisioner
•
W orkshop om indhold og format for
kernefortælling
•
W orkshops omhandlende konkret
udarbejdelse af et organisatorisk grundlag i
form af organisatoriske v ærdier; om
organisationsdesign og den dynamiske
tilgang hertil; samt om konkrete
organiseringsmodeller sammenholdt med
Joannahusets v ærdier
•
Sparringsmøder med forskellige virksomheder og
organisationer
•
Aktionslæringsforløb i Joannahuset
•
Studietursbesøg til Basis & W oge i Hamborg (et
sted, der er sammenligneligt med et krisecenter
for børn og unge)
I det følgende beskriv er v i definitionen på et børne-
og ungekrisecenter v ed at redegøre og
argumentere for formålet, målgruppen, rollen, de
forv entede resultater, forløbsprocessen og de fem
niv eauer som udgør et børne- og ungekrisecenter
(kapitel 1). Efterfølgende v il v i redegøre og
argumentere for
kriterierne
(kapitel 2) og
kerneelementerne
(kapitel 3) for børne- og
ungekrisecentre.
9
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0010.png
Læsevejledning
FORTROLIGT
Version
Denne udgav e er en fortrolig v ersion, som er
udarbejdet som en del af oplægget til en dialog
om udrulningen af flere børne- og ungekrisecentre.
Joannahuset ønsker, af hensyn til, at v i allerede nu
v ed, at der er behov for flere børne- og
ungekrisecentre samt grundet flere henv endelser
fra interessenter, der ønsker at åbne krisecentre
andre steder i landet, at samle op på sine hidtidige
erfaringer v ed udformningen af denne håndbog.
Håndbogen kan derfor ikke læses som en 1:1
v ejledning. Der er blev et lagt vægt på at beskriv e
formålet med de forskellige
kriterier
og
kerneelementer
frem for en detaljeret redegørelse
af, hv ordan de omsættes i praksis. Underv ejs v il der
dog forekomme eksempler fra Joannahusets
praksis, ligesom Joannahuset har udarbejdet flere
guidende bilag, som praktikere, der ønsker og
bliv er godkendt til at åbne et nyt børne- og
ungekrisecenter, kan rekv irere.
Afgrænsning
•
Håndbogen er ikke en fuld erfaringsopsamling
på etableringen af Joannahuset.
•
Håndbogen skal ikke læses som
en metodehåndbog.
Som tidligere beskrevet er der v iden og tilgange,
som Joannahuset, på baggrund af bearbejdningen
af de første tre års erfaringer, v il anbefale, men som
endnu ikke er afprøv et i praksis endnu. Det v il
fremgå af brødteksten, når det gør sig gældende.
På baggrund af erfaringsopsamlingerne på de nye
afprøv ninger v il Joannahuset rev idere
nærv ærende håndbog og genudgiv e den.
Ordvalg
Børn og unge: Gennem håndbogen skriv er v i både
børn og unge, hv ilket skyldes en anerkendelse af, at
personer under 18 år både rummer personer, som
ønsker at tiltales som børn og andre som unge.
Børne- og ungekrisecenter: For at lette
læsev enligheden v il der enkelte steder ikke stå
"børne- og ungekrisecenter", men blot "krisecenter".
Anbringelseshjem: Frem for at skriv e
"anbringelsessted" har Joannahuset v algt at skriv e
"anbringelseshjem". Det skyldes, at Joannahuset i
mødet med børn og unge, der ønsker at bliv e
anbragt eller ønsker at ændre anbringelse, ofte
omtaler det som et ønske om at finde et nyt hjem.
Form
Konceptet er udformet i, hv ad v i kalder for en 80 %
løsning, hv or de sidste 20 % skal justeres og tilpasses
ud fra den lokale kontekst på det enkelte
krisecenter for børn og unge.
De 80 % består af: "hv orfor" og "hv ad":
•
Formålsbeskrivelse
•
Målgruppedefinition
•
Forløbsbeskrivelse
•
Kriterier
•
Kerneelementer
De sidste 20 % dækker de lokale v ariationer og
kunne f.eks. v ære spørgsmål om:
•
Lokale samarbejder
Guidende ikoner
Gennem teksten v il der v ære guidende ikoner,
der synliggør henholdsv is eksempler, fra praksis,
begrebsafklaring samt fakta
•
Sikringen af muligheden for anonymitet (i en lille
by, kan det offentlige rum v ære mindre anonymt
end i en storby)
•
De fysiske rammer (lejlighed v s. hus)
Eksempel fra praksis
•
Roller (såsom en social v icevært)
Begrebsafklaring
Fakta
10
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0011.png
FORTROLIGT
KAPITEL 1
Definitionen på
et børne- og
ungekrisecenter
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0012.png
Definitionen på et børne- og
ungekrisecenter
FORTROLIGT
FORMÅL
Formålet med at etablere og driv e børne- og ungekrisecentre i Danmark er:
•
At bidrage til at børn og unge i akut krise og kriselignende situationer får rettidig hjælp
•
•
At fremme børn og unge i krise og kriselignende situationers medborgerrettigheder og indflydelse
på egen situation
At fremme at børn og unge i krise og kriselignende situationer ligeværdigt involveres i samarbejder
om beslutningsprocesser, der v edrører dem selv i den fase, hv or de selv stændigt rækker ud efter
hjælp
At anv ende den v iden, som børne- og ungekrisecentre får gennem mødet med børn og unge, til at
forbedre v ilkårene for børn og unge i akut krise og kriselignende situationer
•
Børne- og ungekrisecentre i Danmark skal giv e det enkelte barn og ung i akut krise eller kriselignende
situation de rette betingelser i form af et fysisk sted, hv or de på eget initiativ kan henv ende sig døgnet
rundt og få hjælp til at mestre og forandre deres liv ssituation.
Denne hjælp skal omfatte rettighedsbaseret rådgivning og retshjælp i trygge rammer, samt
muligheden for at få opfyldt basale behov for omsorg, herunder akut husly. Dertil skal krisecentrene for
børn og unge arbejde inv olverende, så det udv ikles i samarbejde med de børn og unge, der gør brug
af centrene, så det enkelte børne- og ungekrisecenter tilpasser sig børnene og de unge og ikke
omv endt.
MÅLGRUPPEN FOR BØRNE- OG UNGEKRISECENTRE
Børne- og ungekrisecentre er for børn og unge under 18 år, som er i en krise eller en kriselignende
situation, hv or de selv stændigt rækker ud efter hjælp
–
direkte eller indirekte efter et kortere eller
længere tilløb.
Erfaringer fra Joannahuset v iser, at de børn og unge, der henv ender sig på krisecenteret, typisk står i
v anskelige og komplekse liv ssituationer, der omfatter:
•
•
•
At lev e i et hjem med v old eller omsorgssvigt, men hv or barnet/den unge indtil nu har holdt det
hemmeligt af loyalitet over for forældre eller grundet en følelse af skam
At v ære utryg i eget hjem, mens barnet/den unge enten v enter på at kommunen træffer
beslutning om hjælp eller oplev er ikke at få den rette eller tilstrækkelige hjælp i kommunen
At v ære i en dårligt fungerende anbringelse, som barnet/den unge ev t. allerede er gået fra
•
At lev e midlertidigt på gaden, med mistillid til myndighederne og andre v oksne
Når barnet eller den unge v ælger at række ud til krisecenteret, oplever barnet eller den unge typisk, at
situationen hos egen familie, plejefamilie, opholdssted eller livet på gaden nu er så v anskeligt, farligt
eller psykisk belastende, at der er et presserende behov for hjælp.
Det betyder også, at barnet eller den unge er i en situation, hv or dennes grundlæggende rettigheder,
som de er beskrev et i FN’s Børnekonv ention og national lov givning, er truet. Det er eks. retten
til en tryg
opv ækst uden ov ergreb, retten til at blive hørt og deltage i beslutningsprocesser der v edrører dem,
samt retten til et hjem.
12
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0013.png
Definitionen på et børne- og
ungekrisecenter
FORTROLIGT
ROLLE OG DE FORVENTEDE RESULTATER
Som beskrev et indledningsvist, etableres børne- og
ungekrisecentre i en tid, hv or der er børn og unge,
som går under radaren(mørketal), bl.a. grundet
mangelfuld opsporing, og hv or børn og unges
retssikkerhed fortsat er under pres. Det er forhold,
som begge kan ses som en barriere for at børn og
unge i akut krise og kriselignende situationer får
rettidigt hjælp. Samtidig er der i samtiden et særligt
mulighedsrum, da der aktuelt er et øget fokus på
børn og unges rettigheder og positionering.
I det lys kan børne- og ungekrisecentres konkrete
rolle og forv entede resultater derfor med fordel
v ære følgende:
Børne- og ungekrisecenterets rolle er, at:
De forventede resultater
På mikroniveau, at
:
•
Børne- og ungekrisecenteret etablerer
kontakt til børn og unge under 18 år i
krise og kriselignende situationer.
•
Børn og unge mestrer deres egne
krisesituationer i den fase, hv or de
selv stændigt rækker ud.
1.
Tilbyde de rette betingelser for at børne- og
ungekrisecenterets målgruppe, børn og unge i
krise, kan række ud og fortælle, når de har
brug for hjælp, og at børn og unge mødes
med omsorg og kv alificeret krisehjælp i denne
sårbare fase.
Øge børn og unges retssikkerhed,
handlemuligheder og indflydelse på
beslutningsprocesser, eksternt i brobygningen til
andre aktører, såv el som internt i børne- og
ungekrisecenteret.
Reagere, samarbejde og kommunikere
sammen med børn og unge i akut krise om
strukturelle barrierer for at indfri formålet med
børne- og ungekrisecentre.
Bidrage med v iden
om
og
m ed
børn og unge i
akut krise og kriselignende situationer, som har
national interesse.
•
Børn og unge tilegner sig
v iden gennem processen samt
færdigheder til at kunne mestre
fremtidige akutte kriser og
kriselivsvilkår, herunder finde
styrkepotentialerne i børn og unges
sårbarheder og omv endt.
2.
På mesoniveau, at:
•
Styrke inv olvering af børn og unge i
sociale sager og øv rige forhold der
v edrører dem.
•
Bidrage til tidlig opsporing af børn og
unge i målgruppen.
3.
4.
På makroniveau, at:
•
Kv alificere v iden om børn og unge i
akut krise set fra et børne-
ungeperspektiv .
•
Afdække mørketallet for børn og
unge i hjemløshed (herunder
kv alificere v iden om børn og unge,
der tager fra deres anbringelseshjem
(også kaldt "rømning").
•
Identificere og påv irke - i samarbejde
med børn og unge - strukturelle
barrierer for at realisere formålet.
•
Øge børn og unge i udsatte
positioners demokratiske
deltagelsesmuligheder og indflydelse
på de juridiske, v elfærdsmæssige
rammev ilkår v edrørende børn og
unge i krise.
13
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0014.png
Definitionen på et børne- og
ungekrisecenter
FORTROLIGT
Forløbsbeskrivelser
Det er ambitionen, at børne- og ungekrisecentre
skal møde børn og unge i et ligev ærdigt samspil,
hv or udmøntningen af de forskellige tilbud (omsorg,
rådgiv ning, retshjælp og husly) skabes sammen
med børn og unge, for på den måde at kunne leve
op til formålet om at giv e børn og unge indflydelse
og mulighed for at handle på egen liv ssituation.
Kontakten til børne- og ungekrisecentre er i stor
udstrækning initieret af børn og unge selv , hv or det
er kendetegnende for afsættet til børn og unges
forløb i et krisecenter, at de befinder sig i en fase,
hv or de rækker ud efter hjælp, fordi de:
•
har erkendt eller er i gang med at erkende, at
de ikke længere kan mestre den situation, de
står i alene.
•
har taget eller er i gang med at tage en
beslutning om, hv ordan de v il forholde sig til
deres situation (håb, ønsker og drømme).
Samskabelse* betyder at skabe noget sammen
med nogen (Tanggaard & Dilling 2020[2019]: 18). I
det enkelte forløb i et børne- og ungekrisecenter v il
dette ‘noget’ v ære beslutnings-
og
mestringsprocessen, og ‘nogen’ v ille v ære
barnet/den unge og rådgiv erne i Joannahuset
samt ev t. andre aktører/personer, som barnet/den
unge ønsker inv olv eret.
Samskabelse er en samarbejdsform og en
udv eksling af ressourcer og v iden i tilblivelsen af
noget fælles (Tanggaard & Dilling 2020: 18). Det er
en mere aktiv samarbejdsform end inddragelse,
samproduktion, inv olv ering, deltagelse og
samarbejde er, fordi barnet/den unge inv olveres
som aktiv medskaber, hv or det handler om at giv e
barnet/den unge mere initiativret og udv idet
mulighedsbetingelser for handling (også kaldet
agens/agency) (Tanggaard & Dilling 2020: 18).
I en samskabelsesproces er alle relev ante aktører
engagerede i at identificere kernen af et problem,
hv orefter løsningen på problemet findes v ed at
anv ende og udnytte de forskellige ressourcer og
ekspertiser, som de forskellige deltagere har
(Tanggaard & Dilling 2020: 21). Omsat til et forløb i
et børne- og ungekrisecenter v il det sige, at et
forløb bliv er samskabende, når det anerkendes, at
ingen v ille kunne træffe beslutningen eller mestre
den konkrete situation alene. I stedet er der behov
for at flere aktører går sammen om at skabe
beslutningen og mestringsstrategien i en
samskabende proces, hv or deres forskellige
perspektiver/viden og kompetencer spiller
sammen. Det betyder også, at rådgiv ningen ikke er
en faseopdelt rådgiv ning, hv or starten og
slutningen på forløbet er fastlagt, men i stedet
formes forløbet i samarbejde med barnet og den
unge.
Forløbene i et børne- og ungekrisecenter kan
herv ed beskriv es som en form for beslutnings- og
mestringsproces, hv or kernen er, gennem et
ligev ærdigt samarbejde, at hjælpe børn og unge
med at mestre deres krisesituation på den korte
bane, og gennem den proces at giv e dem
v ærktøjer til at kunne mestre krisesituationen på
sigt. Hv ad der skal mestres, og hv ordan det skal
mestres, det skal der i fællesskab tages en
beslutning om.
Konkret betyder det, at forløbene ikke er baseret
på et giv er-modtager forhold, men i stedet på en
gensidig relation, hv or forløbet formes efter det
enkelte barn og unges ekspertv iden om egen
situation samt de kompetencer og den faglige og
personlige v iden, som de forskellige ansatte og
friv illige besidder i børne- og ungekrisecenteret.
Joannahuset har med mere end 500 unikke
henv endelser fra børn og unge erfaret, at når børn
og unge rækker ud, er der tale om et særligt
mulighedsrum; et åbent v indue for at Joannahuset
og andre aktører kan hjælpe barnet/den unge.
Hv ornår mulighedsrummet opstår, og hv or længe
det er åbent, er ikke til at forudsige, men
erfaringerne v iser, at det kan opstå på alle tider af
døgnet, året rundt, og det kan lukke i igen lige så
hurtigt, som det er åbnet.
Det bliv er derfor de ansattes fornemmeste opgav e
at hjælpe med at facilitere beslutnings- og
mestringsprocessen og holde mulighedsrummet
åbent.
På baggrund af ov enstående afprøv er
Joannahuset aktuelt, hv ordan forløbene, som
omhandler en beslutnings- og mestringsproces,
med fordel kan tilrettelægges ud fra de
samskabende principper.
I samskabelsesprocesser er der stort fokus på
agency, empowerment og lige kår. Det er baseret
på et børnesyn, hv or barnet mødes som aktiv
medskaber frem for passiv modtager af en v oksens
projekt/hjælp (Tanggaard & Dilling 2020: 22, 48).
Samskabelsesprocesser udv ider børn og unges
initiativ- og deltagelsesmuligheder (Tanggaard &
Dilling 2020: 21). Der er derfor noget der tyder på,
at filosofien bag samskabelse matcher v ærdierne
bag formålet og kriterierne for et børne- og
ungekrisecenter, da det højner muligheden for, at
børn og unge stilles som ligeværdige medskabere
af den hjælp, de har brug for, frem for som passiv e
modtager af den.
Joannahuset er fortsat i gang med at udv ikle og
afprøv e forskellige former for
samskabelsesmodellers relevans, men anskuer og
arbejder aktuelt med børn og unges forløb ud fra
Capital of Childrens Playful Minds (CoC)
samskabelsestrekant, som v il blive beskrevet i det
følgende.
*Der er mange forskellige forst åelser af samskabelse, men også st or uenighed om, hv or grænsen går. Med denne forst åelse og
anv endelse af samskabelse, t aler v i ind i en forst åelse af samskabelse, som model for udv idet samarbejde i div erse former fre m for
at v ære et fænomen, der er afgrænset t il at omhandle forholdet mellem offent lige og ikke offent lige akt ører, der samskaber om
v elfærdsy delser (Tanggaard & Dilling 2020: 21).
14
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0015.png
Definitionen på et børne- og
ungekrisecenter
Forløbsproces
Med afsæt i
CoC’s
samskabelsestrekant kan et
forløb i et børne- og ungekrisecenter anskues som
en dynamisk proces, der kan opdeles i tre faser:
•
Undersøgelsesfasen
•
Idéudv iklingsfasen
FORTROLIGT
2. Åbne, ordne og lukke
Alle faser er struktureret ud fra en ‘åbne-lukke’
logik. Det v il sige, at hv er fase starter med at åbne
barnet/den unges og rådgiv erens tanker op v ed at
indsamle ny v iden og skabe nye idéer. Derefter
lukkes fasen gennem sortering og udv ælgelse af
den nye v iden og fremkomne idéer.
•
Åbne:
Indsamle ny v iden og skabe ideer
•
Ordne:
Vurdere og bearbejde v iden og
idéer
•
Lukke:
Sortere og udv ælge i v iden og
idéer
3. Kreativ formidling
•
Skabelsesfasen
Faserne skal ikke ses som lineære, men skal i
stedet forstås som elementer, der sammen udgør
en iterativ proces, hv ilket v il sige, at man kan gå
frem og tilbage i og mellem de forskellige faser
(cocplayfulminds.org 2023).
Der er særligt fire ting, som kendetegner alle
faserne.
1. De samskabende elementer
Alle faser beror på de samskabende elementer,
som er: “tillid, fællesskab,
relationsopbygning,
anerkendelse, spørgeteknikker, aktiv lytning og
feedback” (cocplayfulminds.org 2023). Her er det
særligt den primære rådgiv er, som faciliterer
processen, der skal understøtte, at de
samskabende elementer er til stede trods de
forskellige positioner, roller og hierarkier, der måtte
v ære i spil (cocplayfulminds.org 2023).
Det er v igtigt, at man i alle faserne arbejder med at
v isualisere (gennem tekst, lyd, billede eller v ideo) sin
v iden og idéer, da det dels er en måde at afprøv e,
men også at skabe mulighed for feedback,
samt medv irker til at alle i forløbet hele tiden er klar
ov er, hv ad man står med, og hv ad næste skridt i
processen er.
4. Iterativ proces
Rækkefølgen på faserne, det v il sige, hv ilken fase
man starter med, afhænger af den konkrete
situations karakter, kontekst og ressourcer. Eks. kan
man nogle gange hav e brug for at åbne op for en
problemstilling og afgrænse denne, før man søger
ny v iden. I andre tilfælde v il man hav e brug for at
starte med at søge ny v iden, for at kunne åbne op
for og afgrænse problemstillingen.
Forløbsproces
FASE
Fase 1: Undersøge
INDHOLD
Afsøge ny v iden, der analyseres,
bearbejdes og behandles. Denne fase
handler om at se, lytte, mærke og forstå
v erden.
EKSEMPEL
Denne fase kan eks. omhandle den
første samtale (modtagelsessamtalen),
hv or barnet eller den unges oplev elser
spejles i den v oksnes faglige v iden om
eks. v oldsproblematikker og rettigheder
og sammen produceres en forståelse af
den unges situation og behov .
Eks. kan det v ære, at barnet eller den
unge sammen med rådgiv er lav er et
mindmap om de forskellige muligheder,
som barnet og den unge kan hav e i sin
situation.
Eks. kan det v ære at barnet i
samarbejde med den v oksne i den
forrige fase har fundet frem til, at det er
relev ant at tage kontakt til kommunen,
hv or de har v algt at lav e en
underretning sammen.
Fase 2: Idéudvikle
Her idégenereres, afgrænses og
indkredses problemstillinger. Denne fase
handler om at skabe mange idéer ,
udv ikle, kv alificere og udv ælge de
bedste idéer inden for en bestemt
ramme.
Her konstrueres, bygges, produceres,
testes og forbedres løsninger. Denne
fase handler om at lav e v irksomme
løsninger, der fungerer og skaber
forandring.
Fase 3: Skabe
15
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0016.png
Definitionen på et børne- og
ungekrisecenter
FORTROLIGT
Start og slutning på forløb
Resultatet af de forskellige forløb v il altid v ære
forskelligt, da det v il v ære op til det enkelte barn
eller unge at v ære med til at definere, hv ad det
summativ e mål skal v ære, samtidig med at
udgangspunktet v il v ære forskelligt i forhold til de
mestringsstrategier, som børnene og de unge har
indledningsv ist. Forløbene kan derfor ikke v ære
struktureret ud fra et fast defineret mål, men kan i
stedet v ære designet ud fra en formativ proces,
hv or det er måden at forløbet gennemføres på,
som det enkelte børne- og ungekrisecenter skal
v ære opmærksom på og måles ud fra snarere end
det konkrete udfald (eks. hv orv idt at et barn eller
ung bliv er anbragt efter endt ophold).
Eksempel fra praksis
I Joannahusets første tre år har Joannahuset haft flere tætte og længerev arende forløb med børn og
unge. Forløbene kan strække sig fra en enkelt samtale/rådgivning til et længere forløb med mere end
50 samtaler/rådgivninger.
1. forløb:
Negativ social
kontrol og fysisk vold
i hjemmet
2. forløb:
Sammenbrud i
anbringelse
Rev isiteres til husly
Anonymt tilløb
Opfølgning og
rådgiv ning om
rettigheder som
anbragt
Brobygning til
kommune
Opfølgning: Ung
har det godt, triv es i
anbringelsen og er
startet på
gymnasium
Brobygning til
anbringelseshjem
og kontaktperson
Ophævelse af
anonymitet
Ung anbringes
Anbringes et nyt
sted
Husly
Brobygning til
kommune,
underretning og
bisidning
3. forløb:
Kærestevold
Rev isiteres til husly
Et enkelt forløb kan indeholde flere indsatser f.eks. omsorgsaktivitet, rådgiv ning, retshjælp, husly,
brobygning og bisidning. Joannahuset modtager op mod 200 nye børn og unge om året. Hv is tallet blev
opgjort pr. henv endelse eller pr. rådgiv ning (som er praksis i andre organisationer på området), v ille tallet
ov erstige flere tusinde. Joannahuset tager udgangspunkt i det enkelte barn og ung, hv orfor data opgøres
pr. unikke barn og ung.
Over en periode på 1 år og 9 måneder havde en ung 3 forløb i Joannahuset, som indebar:
45
rådgivninger
3
huslyperioder med i alt
11 overnatninger
13
bisidninger
16
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0017.png
Definitionen på et børne- og
ungekrisecenter
POSITIONERING - DET ENKELTE BØRNE- OG
UNGEKRISECENTER OG SAMMENHÆNGEN
PÅ TVÆRS
I det følgende beskriv es først den brobyggende
position, som børne- og ungekrisecentre har i
forhold til offentlige myndigheder, institutioner og
andre civ ilsamfundsaktører. Herefter v il det blive
beskrev et, hv ordan det enkelte børne- og
ungekrisecenter hænger sammen med de andre
børne- og ungekrisecentre.
FORTROLIGT
Børne- og ungekrisecentre bør driv es af priv ate
selv stændige aktører for bedst muligt at sikre børn
og unges interesser og rettigheder. Ved at børne-
og ungekrisecentre driv es af priv ate aktører undgås
potentielle interessekonflikter, der kan
kompromittere samarbejdet med barnet eller den
unge. Som uafhængig, priv at aktør kan børne- og
ungekrisecentre i mange tilfælde skabe kontakt til
de børn og unge, der ikke kan eller v ille kunne nås
af de sociale myndigheder.
Brobygning til offentlige myndigheder,
institutioner og andre civilsamfundsaktører
Umiddelbart kan v i tænke, at et børne- og
ungekrisecenter skal v ære en opgav e, som det
offentlige skal løse. Det er imidlertid v elkendt og
dokumenteret gennem en lang række
undersøgelser, at kommunerne ikke altid lev er op til
deres forpligtelse som ansv arlig myndighed.
Kommunerne kan v ære udfordret på denne
forpligtelse af flere årsager. Mulige forklaringer kan
v ære, at kommunerne ikke har kontakt til børnene
og de unge, eller at krav et til dokumentation af
børnenes og de unges behov for hjælp ikke er
opfyldt i den akutte situation. Det medfører, at børn
og unge, der udsættes for v old og andre sv igt, ikke
altid får den hjælp, som de har behov for. Desuden
tøv er mange børn og unge med at søge hjælp i
det offentlige system. Nogle af disse børn og unge
har ikke tillid til, at de sociale myndigheder kan
hjælpe dem eller frygter, at hjælpen v il forværre
deres situation. For andre kan det v ære en barriere
at skulle kontakte ‘systemet’.
Børne- og ungekrisecentre skal v ære et helle, hv or
børn og unge kan møde op personligt og søge
akut rådgiv ning og husly, hv is de har brug for at
komme v æk - på samme måde som børn og unge
kan kontakte BørneTelefonen for akut og anonym
rådgiv ning. Børne- og ungekrisecentre skal v ære et
supplement til det etablerede system og til
BørneTelefonen og bidrage til, at v i kan tænke
anderledes for at hjælpe børn og unge i udsatte
positioner bedre, end v i gør i dag. Et barn og den
unges ophold i krisecenteret kan skabe bedre
forudsætninger for, at myndighederne reelt kan
samarbejde med børn og unge, lytte til børnenes
og de unges oplev elser samt inddrage disse i
kommunens børnefaglige undersøgelser,
handleplaner mm. Det er således centralt, at
børne- og ungekrisecentre har en brobyggende
funktion til kommuner og andre aktører på
området. Det er forv entet, at børne- og
ungekrisecenterets tiltag øger mulighederne for, at
børn og unge får rettidig hjælp og oplev er at blive
mødt i et ligev ærdigt samarbejde med de aktører,
de ønsker, der brobygges til. I rådgiv ningsforløbene
er det altid relev ant at tænke brobygning ind, det
kan v ære til eks. kommunen, psykiatrien, psykolog,
herberger, NGO’er, myndigheder, netv ærk o.l.
Brobygningen foregår v ed, at rådgiv eren hjælper
med at tage kontakt og rådgiv e ift. relev ante
kontaktmuligheder. Helt konkret følges barnet/den
unge til samtale de pågældende steder.
Sammenhæng på tværs af børne- og
ungekrisecentre
Når der skal udrulles flere børne- og
ungekrisecentre landet ov er, er det v igtigt, at der er
en opmærksomhed på at sikre, at børne- og
ungekrisecentrene har et minimum af
fællesnæv ner, så børn og unge v ed, hv ad de kan
forv ente og er garanteret, når de rækker ud efter
hjælp på et børne- og ungekrisecenter.
Joannahuset foreslår, at dette sikres v ed, at alle
børne- og ungekrisecentre lev er op til kriterierne
beskrev et i denne håndbog (se kapitel 2). Men da
børne- og ungekrisecentre bør tilpasse sig de børn
og unge, som de konkret møder
–
frem for, at det
er børn og unge, som skal tilpasse sig børne- og
ungekrisecentrenes rammer, v il der v ære brug for
lokale tilpasninger. Konceptet er derfor udformet
som den tidligere næv nte 80 % løsning, hv or de
sidste 20 % skal justeres og tilpasses ud fra den
lokale kontekst.
For at sikre at alle praksiserfaringer og
v idensindsamling på tv ærs af krisecentrene
inddrages i v idereudv iklingen af konceptet og
rammev ilkårene for børne- og ungekrisecentre
kobles alle børne- og ungekrisecentre til
Joannaakademiet, som er en del af det nationale
børne- og ungekrisecenter, Joannahuset, i
Københav n.
I de første tre år Joannahuset har haft åbent, har
Joannahuset erfaret, at børne- og ungekrisecentre
har en unik mulighed for at bidrage til at lukke
v idenshullerne omhandlende den fase, hv or børn
og unge selv rækker ud efter hjælp, og børn og
unge i forskellige former for hjemløshed. For at v i
kan få dækket v idenshuller, er det afgørende, at
alle børne- og ungekrisecentre arbejder ensartet
med v idensindsamling omkring de
førnæv nte emner, som har national interesse.
Joannaakademiet er et helt nyt tiltag i
Joannahuset, der skal fungere som et aktiv t
lærings- og v idensmiljø. Joannaakademiet skal dels
samle og formidle unik v iden fra børne- og
ungekrisecentres daglige touchpoints med børn og
unge i krise samt afprøv e nye metoder, tilgange og
rammev ilkår i praksis og i samarbejde med børn og
unge.
Det er ambitionen, at Joannaakademiet bidrager
til, at v iden kommer fra børn og unge - ikke blot
som erfaringskilder, men også som
v idensproducenter samt at den v iden, der
produceres, også er anv endelig for børn og unge.
17
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0018.png
Definitionen på et børne- og
ungekrisecenter
DE FEM NIVEAUER
Børne- og ungekrisecentre er et komplekst
tv ærfagligt koncept, som rummer flere handlinger
på forskellige niv eauer, der ofte sameksisterer og
gensidigt påv irker hinanden (v ekselvirkning). For at
synliggøre arbejdet i og omkring et børne- og
ungekrisecenter, kan børne- og ungekrisecentre
groft inddeles i fem forskellige niv eauer:
1.
2.
Børn og unges konkrete sag og forløb i det
enkelte børne- og ungekrisecenter
Børn og unges v æren i det enkelte børne- og
ungekrisecenter
FORTROLIGT
I det operationelle arbejde skaber de fem niv eauer
et blik for, at hv is der ændres på et niv eau,
påv irkes de resterende niv eauer. Hv is eks. børne-
og ungekrisecenterets positionering ændrer sig
(niv eau 5), v il det hav e en indv irkning på det
enkelte barn og unges forløb (niv eau 1).
De fem niv eauer er både et analysev ærktøj, et
refleksionsværktøj og et v ærktøj til at sætte ramme
for udv ikling.
De fem niv eauer v il i v arierende grad bliv e anv endt
i beskriv elsen af de forskellige
kriterier
og
kerneelementer
i håndbogen.
3.
4.
5.
De v oksnes v æren i det enkelte børne- og
ungekrisecenter
Rammer og v ilkår i det enkelte børne- og
ungekrisecenter
Det enkelte børne- og ungekrisecenter samt
børn og unge i omv erdenen
Sammenhængen mellem de fem forskellige
niveauer
I hv erdagen i et børne- og ungekrisecenter v il de
tre første niv eauer v ære i konstant berøring med
hinanden og ske i kontekst af niv eau fire og fem,
som illustreret v ed figuren herunder.
Samtidig er det v igtigt at v ære bev idst om samt
sikre en bev ægelse på tv ærs af niv eauerne, da de
tre første niv eauer påv irker/indskrænker/udfordrer
de to sidste niv eauer og omv endt. Det betyder, at
hv is man eks. har fokus på niv eau 5, er det v igtigt at
forholde sig refleksiv t til de andre niv eauer og
dermed bev æge sig udefra og ind - og omv endt,
har man fokus på niv eau 1-3 skal man refleksivt
bev æge sig indefra og ud. Bev ægelsen er illustreret
af figuren med en sort pil.
Når de forskellige niv eauer beskrives, er det for at
skabe en organisatorisk opmærksomhed på, at et
børne- og ungekrisecenter forpligter sig på at
forholde sig refleksiv t til alle niveauer.
Et børne- og ungekrisecenter kan eks. ikke alene
bestå af et sted, hv or børn og unge kan hav e et
indiv iduelt forløb uden at v ære i et fællesskab med
andre børn og unge, som det ellers gør sig
gældende for de fleste andre fysiske
rådgiv ningstilbud. Omv endt kan et børne- og
ungekrisecenter heller ikke alene facilitere
fællesskaber for børn og unge uden at tilbyde et
forløb med omsorg, rådgiv ning og husly for den
enkelte, som det kan gøre sig gældende for
v æresteder.
NIVEAU 1
Børn og unges
konkrete sag og
forløb i det enkelte
børne- og
ungekrisecenter
NIVEAU 2
NIVEAU 3
Børn og unges
væren i det enkelte
børne- og
ungekrisecenter
De voksnes væren i
det enkelte børne-
og ungekrisecenter
NIVEAU 4
Rammer og vilkår i
det enkelte børne-
og ungekrisecenter
NIVEAU 5
Det enkelte børne- og ungekrisecenter
samt børn og unge i omverdenen
18
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0019.png
Definitionen på et børne- og
ungekrisecenter
FORTROLIGT
Niv eau ét spænder fra modtagelsen af børn og unge til brobygningen fra børne- og
NIVEAU 1
ungekrisecenteret og afslutningen på forløbet.
Børn og unges
Niv eauet zoomer ind på det enkelte barn og unges behov samt oplevelse og udbytte af omsorg,
konkrete sag og
rådgiv ning, retshjælp og husly. Det er således både tilløbet til og selv e eksekv eringen af omsorg,
rådgiv ning, retshjælp og husly, som er i fokus.
forløb
Niv eau to omhandler børn og unges tilstedev ærelse i det enkelte børne- og ungekrisecenter. Det v il
sige, hv ilke inddragelses- og deltagelsesmuligheder, som børn og unge har i driften og udviklingen af
det enkelte børne- og ungekrisecenter. Både i den aktuelle og den fremtidige hv erdag og på det
strategiske niv eau. Niveauet rummer således også aktiv iteter, som børne- og ungekrisecenteret
tilbyder rundt om børn og unges enkelte forløb. Det lade sig v ære muligheden for at deltage i møder
med politikere, bliv e en del af et børne-ungeråd, tage med til Folkemødet osv .
Niv eauet handler også om, hv ordan børne- og ungekrisecentre skal forholde sig til og facilitere det
fællesskab, der er i børne- og ungekrisecenteret. For det er ikke et spørgsmål om, hv orvidt der er eller
skal v ære et fællesskab, der er et fællesskab, så spørgsmålet er, hv ordan børne- og
ungekrisecenteret forholder sig til og facilitere fællesskabet. Her bliv er børne- og ungekrisecenterets
v ærdier vigtige (se afsnit om kriterium
2: ‘Det
v ærdibaserede
fællesskab’).
NIVEAU 2
Børn og unges
væren
NIVEAU 3
De voksnes
væren
Niv eau tre omhandler de v oksnes rolle og v æren i et børne- og ungekrisecenter, som enten ansatte
eller friv illige. De v oksne bringer forskellige faglige og sociale kompetencer til et børne- og
ungekrisecenter, og det er v igtigt at disse bedst muligt bringes i spil i opgav eløsningen.
Med niv eau tre peges der en opmærksomhed hen på, at et børne- og ungekrisecenter også rummer
et friv illigt og fagligt arbejdsfællesskab. Det er de enkelte friv illige og medarbejderes motiv ation,
personlige arbejdsværdier, kompetencer, roller, ansvar samt de forskellige friv illige og ansattes behov
for faglig udvikling.
Niv eau fire består af de lov mæssige rammer, v ærdisæt og finansielle betingelser, som regulerer det
lev ede liv i børne- og ungekrisecenteret.
NIVEAU 4
Rammer og
vilkår
Det gælder:
•
De eksternt definerede juridiske rammev ilkår (Det sociale tilsyn, arbejdsmiljø, GDPR,
bekendtgørelsen osv .)
•
De interne ressourcer (antal medarbejdere, økonomi osv .)
•
De internt definerede v ærdimæssige og faglige rammev ilkår (hegnspæle (akut og krise,
aktiv isme, børne-ungesyn), værdierne, husregler osv .)
•
De internt definerede arbejdsvilkår (intern kommunikation og mødeformer)
•
De fysiske og geografisk funderede mulighedsbetingelser (lokationen og de fysiske rammer)
Niv eau fem kan siges at v ære makroniv eauet, det vil sige den bredere kontekst, som influerer børne-
og ungekrisecenteret og målgruppen herfor.
Det omhandler:
Børne- og ungekrisecentrenes positionering; både i forhold til, hv ilken supplerende rolle det enkelte
børne- og ungekrisecentre skal spille i det etablerede v elfærdssystem, herunder interaktionen med
andre aktører (brobygning), men også relationen til andre børne- og ungekrisecentre.
•
Børne- og ungekrisecenteres samarbejde med fonde, v irksomheder og andre
civ ilsamfundsaktører.
•
Al kommunikativ t arbejde omkring udbredelsen af kendskabet til børne- og ungekrisecentre samt
omdømme. Omend kommunikation også trækker tråde ind i huset, da kommunikationen skal
v ære med afsæt i de lev ede fortællinger fra huset.
•
Det strategiske og politiske arbejde v edrørende forhandlinger af de rammev ilkår, som børne- og
ungekrisecentre arbejder under, men også de rettigheder som børn og unge har. Dette arbejde
rækker også ind i huset, og er i tæt samspil med alle øv rige niv eauer.
•
Det herskende og de div ergerende børne-ungesyn i omv erdenen, herunder den tilgængelige
position, som børn og unge har i samfundet.
19
NIVEAU 5
Børn og unge i
omverdenen
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0020.png
FORTROLIGT
KAPITEL 2
Kriterier for
fremtidens
børne- og
ungekrisecentre
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0021.png
Kriterier for fremtidens børne-
og ungekrisecentre
FORTROLIGT
KRITERIUM 1: SYNET PÅ BØRN OG UNGE
Etableringen af børne- og ungekrisecentre er på
mange måder motiv eret af et opgør med et
forældet børne-ungesyn. Bag formålsbeskrivelsen
af børne- og ungekrisecentre i Danmarks v irke,
ligger der et særligt børne-ungesyn, som
beskrev et herunder.
At børne-ungesynet er så tæt koblet op på
formålet med børne- og ungekrisecentre, gør
selv sagt, at udlev elsen af børne-ungesynet bliv er
et ufrav igeligt kriterie for at kunne opfylde selv e
formålet, hv orfor alle børne- og ungekrisecentre
må arbejde med afsæt i det samme børne-
ungesyn.
Ud ov er at denne forpligtelse har implikationer for,
hv ordan krisecenteret møder det enkelte barn
eller den enkelte unge, har den også
implikationer for, hv ordan krisecenteret
organiserer og udv ikler sig, for v alg af faglige
metoder og tilgange, såv el som for, hv ordan
krisecenteret arbejder med dokumentation og
formidling.
I kapitel 2 beskriv er v i
kriterierne
for at etablere
og driv e et børne- og ungekrisecenter.
Kriterierne
skal anv endes som grundlag for
opstart af et nyt børne- og ungekrisecenter, og
som pejlemærker i den strategiske og daglige
ledelse af et børne- og ungekrisecenter. Det
drejer sig om følgende
kriterier:
1.
Synet på børn og unge
2.
3.
4.
5.
6.
Det v ærdibaserede fællesskab og den
v ærdibårne organisation
Fokus på børn og unges rettigheder
Børn og unges behov i centrum for
udv iklingsarbejdet
At hav e mod til at deltage aktivt i
demokratiet
Organisering og ledelse af et børne-
og ungekrisecenter
Det fælles børne-ungesyns betydning for
praksis
Det fælles børne-ungesyn udgør et fælles
grundlag for, hv ordan alle i og omkring børne- og
ungekrisecentrene skal anskue børn og unge,
samt definerer rammerne for, hv ordan der skal
arbejdes og samarbejdes med børn og unge. Det
betyder også, at alle beslutninger og handlinger
både i drift og udv ikling bør sættes i relation til
børne-ungesynet.
Underv ejs i kapitel 3, hv or v i beskriver
kerneelementerne,
der udgør et børne- og
ungekrisecenter, v il børne-ungesynets indv irkning
på udformningen og udlev elsen af disse
elementer bliv e belyst.
Børne-ungesynet for
børne- og ungekrisecentre i Danmark
For at sikre, at børn og unge mødes med respekt
og ligev ærdighed i de sv ære livsvilkår de står i,
forpligtes børne- og ungekrisecentre til at udlev e
følgende børne-ungesyn i praksis:
1.
2.
Børn og unge er ligev ærdige medspillere og
aktører i eget liv /aktive individer med egne
rettigheder, som er i stand til at
repræsentere sig selv, hv is de støttes i det.
Børn og unge er og kan noget helt særligt,
ligesom alle mennesker, i kraft af de
udfordringer, de har måttet håndtere.
3.
4.
Børn og unges sårbarheder og
mestringsevner er ikke alene et indre
(personligt) karakteristika, men også et
spørgsmål om, hv ilke relationer de indgår i,
og hv ilke muligheder, de giv es (dette er et
menneskeligt v ilkår).
Børn og unge er til i deres egen ret og er
medborgere i samfundet med
borgerrettigheder.
5.
”
Børn og unge har en særlig v ærdifuld v iden
om eget liv (hv erdagsliv, relationer,
belastninger, bekymringer, drømme osv .),
som ingen andre har v iden om. Derfor har
de ret til indflydelse på eget og det fælles liv
i børne- og ungekrisecenteret.
Børnesyn
Et børnesyn handler om det perspektiv , man
har på børn og unge, det v il sige den måde,
man opfatter dem på. Det har noget at gøre
med, hv ordan v i som v oksne (både som
fagpersoner og som indiv ider) møder børn og
unge. Altså hv ad v i tænker, siger og gør
–
og
hv ordan v i gør det
–
når v i er sammen med
børn og unge. Vores børnesyn reflekterer
v isioner og holdninger til børn og barndom, og
disse v isioner og meninger bør så omsættes til
praksis i mødet med børn og unge. Alle har et
børnesyn/en bestemt måde at opfatte børn
og unge på. Men v i er ikke nødv endigv is
bev idste om, hv ilket børnesyn v i har, eller hv ad
v ores børnesyn bygger på.
(redbarnet.dk 2023)
”
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0022.png
Kriterier for fremtidens børne-
og ungekrisecentre
FORTROLIGT
Baggrunden for børne-ungesynet
På samfundsniv eau har et dominerende syn på
børn og unge, som kompetente aktører i eget liv,
v undet indpas, hv ilket har bev irket at aktiv
inddragelse af børn og unge i forhold, der
v edrører dem, er blev et normsættende
(W arming 2011: 30). Dette på trods, er der ikke
på samfundsniv eau enighed om i hv ilken grad,
at børn og unge bør inddrages, eller hv orvidt det
kan v ære skadende. Sociolog, professor og
forsker i socialt arbejde, Hanne W arming (2011),
argumenterer for, at der er en dobbelthed og
konfliktualitet i det dominerende børne-ungesyn,
som afslører, at der måske ikke er sket den store
historiske udv ikling v æk fra en betragtning af
børn, som nogen der blot skal ses, til nogen, der
skal inddrages aktiv t (Warming 2011: 30). Ifølge
W arming handler dobbeltheden og
konfliktualiteten bl.a. om, at der bliv er sat
tv ivlsspørgsmål ved graden af den aktiv e
deltagelse (Warming 2011: 30). Eks. sås der tv ivl
om, hv orv idt målet om at v oksne skal møde børn
og unge i en ligev ærdig relation er godt eller
skidt, og der åbnes op for en gradbøjning af
ambitionen for børn og unges mulighed for
indflydelse på eget liv , i det spørgsmålet om i
hv ilken grad børn og unge kan og skal hav e
indflydelse på eget liv s rejse (Warming 2011: 30).
Vurderingen af graden af inddragelse og
deltagelse bliver således ikke en autoritativ
beslutning taget af v oksne, men i stedet en
forhandlet og begrundet beslutning taget i
samspil med det enkelte barn og unge. Denne
forståelse spiller ind i faciliteringen og
udformningen af det enkelte forløb i et børne-
og ungekrisecenter, hv or børn og unges
deltagelse, som beskrev et i forløbsbeskrivelsen i
de indledende afsnit, kan v ariere bl.a. fordi,
afsættet i forhold til de mestringsstrategier, som
børnene og de unge har indledningsv ist v il
v ære forskelligt (læs mere under
forløbsbeskrivelsen i de indledende afsnit).
Formålet med børne- og ungekrisecentre har
også et stærkt retligt fokus, hv orfor børne-
ungesynet også bygger på børn og unges
grundlæggende rettigheder og de v ærdier,
som FN´s Børnekonv ention er baseret på såsom
frihed, åbenhed, rummelighed,
medbestemmelse, respekt, tryghed,
engagement og ansv arsfølelse.
Joannahuset har oplev et, at i relation til
målgruppen for børne- og ungekrisecentre, bliver
der af andre aktører omkring børn og unge eks.
rejst tv ivl om:
•
Hv orv idt er det godt eller skadeligt at børn og
unge læser deres egen aktindsigt?
•
Hv orv idt er det godt eller skadeligt at børn og
unge inv olveres i udarbejdelsen af
underretninger?
Selv e idéen om et børne- og ungekrisecentre,
hv or børn og unge kan søge hen på eget
initiativ, bygger på en antagelse om, at det er
gennem inv olvering, at v i kan beskytte børn og
unge. Således tager ideen om børne- og
ungekrisecentre afsæt i den nyere
barndomsforskning, som plæderer for, at selv om
indflydelse og inddragelse kan siges at v ære
belastende, kan det v ære endnu mere
belastende ikke at hav e indflydelse og bliv e
inddraget se W arming 2011: 31). Hv orv idt og i
hv ilken grad muligheden for indflydelse og
inddragelse bliv er belastende, aflastende eller
styrkende bliv er her anset som afhængig af,
hv ordan inddragelsen foregår og af de v oksnes
reaktioner på barnets aktiv e medv irken
(W arming 2011: 31).
Det er også det retlige fokus, der ligger til grund
for, at der ikke er tale om et menneskesyn, men
om et børne-ungesyn. På trods af at
grundelementer også v il gøre sig gældende for
alle v oksne, er det v ærd at anerkende, at børn
og unge er en social kategori, som ikke
er ligestillet med v oksne. Eks. er de ikke
ligestillede for lov en, idet børn og unges
rettigheder afhænger af deres alder og
påv irkes af tanken om forældremyndigheden.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0023.png
Kriterier for fremtidens børne-
og ungekrisecentre
KRITERIUM 2: DET VÆRDIBASEREDE
FÆLLESSKAB OG DEN VÆRDIBÅRNE
ORGANISATION
Det er et kriterie, at alle børne- og ungekrisecentre
udv ikler et v ærdisæt* og senere arbejder med
fælles meningsskabelse af v ærdisættet**, som er i
ov erensstemmelse med formålet for børne- og
ungekrisecentre og børne-ungesynet. Børne- og
ungekrisecentrene skal forpligte sig på at bruge
v ærdierne aktivt i hv erdagen - både i mødet med
de enkelte børn og unge og i faciliteringen af
fællesskabet mellem dem i huset samt i samspillet
på tv ærs af medarbejdere, ledelse og i arbejdet
udadtil. Ambitionen bør derfor v ære at få
v ærdierne til at skabe grundlaget for et
v ærdibaseret fællesskab, der:
1. gennem en lev ende dialog om hv ordan
v ærdierne udmøntes i hv erdagen, opdyrker den
enkeltes dømmekraft på måder, der reducerer
behov et for regler og retningslinjer i huset.
2. styrker relationerne mellem dem, der er til stede i
huset.
3. understøtter, at børne- og ungekrisecenteret
handler i ov erensstemmelse med det
ov erordnede formål og de etiske standarder,
som er en integreret del af børne-ungesynet.
At v ære en v ærdibåren organisation med et
v ærdibaseret fællesskab kan udmøntes på mange
måder, men jæv nfør formålet med børne- og
ungekrisecentre bør det v ære i tråd med den mere
empowerment-orienterede retning. I forståelsen af
empowerment som en proces, der skal fremme det
enkelte indiv ids evne til at opnå kontrol, handlekraft
og indflydelse ov er eget liv og i samfundet, bliv er et
af hov edformålene med et v ærdibaseret
fællesskab, at det skal bidrage til at skabe en kultur,
hv or der er plads til, at børn og unge kan deltage
og forme fællesskabet. Samtidig er et v ærdibaseret
fællesskab nødv endigt for at medarbejdere kan
tage beslutninger med afsæt i mødet med børn og
unge. At skabe dette handlingsrum er særligt
relev ant på et børne- og ungekrisecenter, fordi at
hv erdagen ofte v il bære præg af uforudsigelighed
og foranderlighed med til tider hyppig frekv ens. I
sådan et miljø v ille regeltænkning, som er mere
fastlåst, ikke v ære v irksomt, da regler kun kan bliv e
udformet ud fra hv ad der v ides og ikke, hv ad der i
nuet kan bliv e erfaret. Dernæst er regler som oftest
forankret i en (forsøgt) objektiv vurdering af, hv ad
der er bedst for den større gruppe. Der er dog
nogle opmærksomhedspunkter v ed at arbejde
v ærdibaseret, som er v æsentlige at huske på. Når
beslutninger ikke er giv et på forhånd og dermed
træffes ud fra en v urdering af den konkrete
situation, kan det føre til oplev elser af
uretfærdighed, fav orisering og uklarhed.
FORTROLIGT
Værdierne i praksis
At arbejde v ærdibaseret betyder i praksis, at
v ærdisættet skal bruges i hv erdagen til at
guide
mødet
med det enkelte barn eller ung, så
v edkommende oplev er v ærdierne i sit umiddelbare
møde med krisecenteret.
Værdierne bruges også som pejlemærker i de
beslutninger,
som ledelse, ansatte og friv illige
træffer - det kan v ære alt fra ov erordnede
strategiske beslutninger, til beslutninger i
hv erdagen, om hv ordan man tilgår specifikke
situationer i huset: ‘hv ad v il v ære den rigtige
beslutning at træffe her, hv is den skal understøtte
v ores v ærdisæt?’
Herunder også beslutninger om hv ordan tilbud til
børn og unge i huset konkret kan udmøntes. Eks.
kan en ung giv e udtryk for, at v edkommende har
brug for omsorg (som er et af tilbuddene) på
måder, der strider imod de andre børn og unges
behov for helle (en v ærdi). I det tilfælde, v il det
bliv e nødv endigt at finde en anden måde at yde
omsorg på.
Værdierne udmøntes også v ed at de aktiv t
integreres i dialoger mellem ansatte eller med børn
og unge, f.eks. om hv ordan et godt forløb i
Joannahuset kan se ud for den enkelte, eller om
hv ordan samspillet mellem ansatte/frivillige, børn og
unge, skal v ære: ‘hv ordan skal v ores/jeres samspil
v ære lige nu, så du oplev er, at du bliv er respekteret
(en anden v ærdi)?’
Integrationen af v ærdierne i hv erdagens
beslutninger og dialoger understøttes ved, at
v ærdierne både drøftes og bruges som bagtæppe
på faglige dage, til refleksion under superv ision,
danner grundlag for design af ev alueringer og på
andre måder integreres i organisationens aktiviteter
på måder, hv or de både guider drøftelserne, og
hv or ansatte og friv illiges kendskab til v ærdierne, og
hv ordan de kan udmøntes, fastholdes og styrkes.
Værdierne v il spille ind på alle fem niv eauer, men
hv ordan de udlev es kan se forskelligt ud. Det
betyder, at når man udv ikler v ærdisættet skal man
tage højde for, at der både er v ærdier, som er
relaterede til samspillet med og mellem børn og
unge, men også et tilsvarende v ærdisæt, der
guider samspillet mellem ledelse og medarbejdere,
og som skal reflekteres i brobygningsarbejdet
udadtil.
Når kriteriet ikke rummer de konkrete v ærdier, som
Joannahuset har udv iklet, skyldes det en forståelse
af, at det er v igtigt, at de konkrete børn og unge
samt medarbejdere i det pågældende børne- og
ungekrisecentre er med til at definere dem. Denne
pointe v il blive udfoldet i det følgende afsnit.
*I lit t erat uren anv endes oft e ‘brugercent reret ’,
men Joannahuset bet ragt er ikke børn og unge som brugere, da de, som beskrev et i
det indledende afsnit om forløb, ikke anses som passiv e modt agere, men som akt iv e medskabere af t ilbuddene i Joannahuset . Derfor
er det omskrev et t il ‘børne- og ungecent reret ’. Begrebet referer t il at placere børn og unge i cent rum for v ærdiskabelsen i børne-
og
ungekrisecent eret .
**Fælles meningsdannelse af v ærdier indebærer et part nerskab mellem børne - og ungekrisecent eret og børn og unge, hv or de
sammen arbejder for at v idereudv ikle v ærdierne. Gennem kreat iv e og dialogbaserede processer søger man at opnå en fælles
forst åelse og enighed om v ærdierne.
24
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0024.png
Kriterier for fremtidens børne-
og ungekrisecentre
FORTROLIGT
Udvikling af værdierne
Udv iklingen af v ærdier bør v ære en strategisk og
inv olverende proces, som betyder, at der bør v ære
øje på, hv ordan v ærdierne kan understøtte børne-
og ungekrisecenterets formål og rolle samtidig
med, at de udv ikles i samarbejde med
medarbejderne. Arbejdet med v ærdierne bliver
dog aldrig færdigt, men udv iklingsprocessen kan
opdeles groft i to faser:
•
Før åbningen af børne- og ungekrisecenteret:
Udv ikling af et børne- og ungecentreret
v ærdisæt.
•
Efter åbning:
Fælles meningsskabelse af
v ærdierne, dv s. løbende tilegnelse og tilpasning
af v ærdierne gennem inv olverende processer
f.eks. inv olverende øv elser med præsentation af
v ærdier på introkurset for nye medarbejdere og
nye friv illige eller tilbagevendende workshops
med børn og unge om, hv ordan v ærdierne kan
omsættes til guidende kernesætninger for
adfærd og samv ær i huset.
Del 2
Eksempel fra praksis i Joannahuset -
Børne- og ungecentreret
værdiskabelse
Del 1
Joannahuset udv iklede sine v ærdier inden det
åbnede i samarbejde med unge v oksne, som
hav de erfaringer lig de potentielle målgrupper.
Joannahuset har efter åbningen erfaret, at der på
tv ærs af kollegaer i huset er brug for at fortolke
v ærdierne ind i en organisatorisk kontekst, så de
er tydeligere og mere meningsfulde at anv ende
som ledestjerner i samarbejdet på tv ærs i
organisationen, i eksterne samarbejder samt til at
guide det ledelsesmæssige, organisatoriske,
kommunikativ e og udv iklingsmæssige arbejde.
Ved afholdelse af en workshop med forskellige
nøglepersoner fra Joannahuset blev v ærdierne
(åbenhed, helle, bro og respekt) omsat til følgende
kernesætninger:
•
Vi er åbne, lyttende og nysgerrige ov erfor
hinandens forskellige perspektiver.
•
Vi giv er helle til hinanden gennem tryghed og
tillid.
•
Vi bygger bro mellem hinandens forskelligheder,
mellem roller i huset og til v erden omkring os.
•
Vi respekterer os selv og hinanden.
Samtidig blev der tilføjet en ny v ærdi ‘mod’:
•
Vi tager ansv ar – også når det er sv ært. Vi har
trygheden til at turde tage ansv ar for situationen,
også når det er sv ært. Vi tør tv ivle, tage fejl og
sige det højt. Alle situationer er forskellige, fordi
de unge er forskellige, og deres v ilkår er
forskellige. I Joannahuset tør v i udfordre
rammerne – det traditionelle og systemiske. Vi tør
gå nye, alternative og kreative v eje. Vi tør v ære i
det uv isse på nye v eje, v ende om, for igen at
finde nye v eje.
Med afsæt i formål og v isioner for et krisecenter for
børn og unge udarbejdede man på baggrund af
input fra bestyrelsen et udkast med en række
formuleringer, der kunne bruges som inspiration til
v ærdier.
Med afsæt i de unge v oksnes erfaringer tegnede
man et barn/ung første møde med Joannahuset,
hv ori man forestillede sig, hv ad et barn/ung hav de
brug for at møde.
Dette resulterede i fire v ærdier, som skulle beskriv e
den unges rejse i huset:
Først har du brug for at bliv e mødt med
åbenhed
Dernæst har du brug for et
helle
Hv orefter der skal bygges en
bro
Hv or beslutningen om hv ilken bro du v ælger, skal
mødes med
respekt
25
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0025.png
Kriterier for fremtidens børne-
og ungekrisecentre
FORTROLIGT
Det kontinuerlige levende arbejde med
værdierne
For at sikre at v ærdierne er lev ende og praktiseres i
børne- og ungekrisecenteret, er det v igtigt at hav e
for øje, at det er en kontinuerlig proces, der kræv er
opmærksomhed, forpligtelse og løbende
opfølgning.
Følgende er en oplistning af punkter, hv or børne-
og ungekrisecenteret i arbejdet med at etablere,
facilitere og v edligeholde det v ærdibaserede
fællesskab skal v ære opmærksom på at få
masseret v ærdierne aktivt ind:
Eksempel fra praksis fra Joannahuset -
Fælles meningsskabelse af værdier
For at Joannahuset sikrer, at nye friv illige og
medarbejdere kan få ejerskab ov er v ærdierne, er
v ærdierne et fast tema på introduktionskurset.
Her præsenteres de nye friv illige og medarbejdere
ikke blot for v ærdierne, men de bidrager også til
forståelsen af v ærdierne gennem gruppearbejde
med fokus på, hv ordan v ærdierne kan omsættes
til praksis.
Gruppen inddeles i fire mindre grupper. Hv er
gruppe får en v ærdi hv er, hv or de i fællesskab skal
arbejde med, hv ordan v ærdierne kan omsættes i
praksis. Med inspiration fra det
kommunikationsfaglige felt, skal de udv ikle
hv ordan v ærdierne skal kunne høres, føles, tænkes
og ses - tilsammen udgør dette forskellige
repræsentationssystemer, som man inden for det
kommunikationsfaglige felt mener, at en tekst skal
rumme, hv is den skal ramme flest muligt.
Mennesker absorberer information forskelligt,
hv orfor nogle v il lægge mærke til de følelser der
står beskrev et i en tekst (det følte) og andre v il
lægge mærke til det mere logiske (det tænkte).
Teksten i dette tilfælde v il være det fysiske rum.
Denne øv else er lav et på alle introduktionskurser,
hv orfor alle ansatte og friv illige indledningsvist har
v æret med til at arbejde med udv iklingen af
v ærdierne.
•
Sikre synliggørelse og let tilgængelighed af
v ærdisættet, eks. v ed at hav e dem synlige i det
fysiske hus.
•
Integrere v ærdierne i rekrutterings- og
ansættelsesprocessen, eks. v ed at
ansættelsesudvalget i ansættelsessamtaler
italesætter v ærdierne og beskriv er, hv ordan v i
konkret arbejder med v ærdierne i huset frem for
at hav e regler.
•
Tilbyde uddannelse og træning til medarbejdere
og friv illige i v ærdierne samt deres betydning,
eks. v ed at hav e et fast modul i
introduktionskurset.
•
Integrere præsentation og demonstration af
v ærdierne i modtagelsen af nye børn og unge,
eks. v ed eksplicit at referere til dem i forklaringen
af, hv ad børne- og ungekrisecenteret er for et
sted og v ed at v ise, hv or de er synliggjort i
huset.
•
At ledelsen påtager sig ansv aret som rollemodel
v ed at demonstrere v ærdibaseret adfærd i de
beslutninger og handlinger, som ledelsen tager.
Ledelsen påtager sig ansv aret for at håndhæv e
v ærdierne konsekv ent og sikre, at de er
integreret i børne- og ungekrisecenterets praksis,
eks. v ed at ledelsen i sparringssituationer spørger
ind til, hv ordan medarbejderne tænker, at
v ærdierne er afspejlet i den situation eller
beslutning der sparres om.
•
Integrere v ærdierne i refleksionsøvelser under
superv ision og faglige møder.
•
Inkorporere v ærdierne i ev aluering og feedback,
eks. under ‘triv selsvandringer’
(læs mere i
afsnittet: ‘Dokumentations-
og
ev alueringspraksis’ under kapitel 3).
•
Gøre v ærdierne til en del af det faglige sprog og
dagligdagssproget i huset v ed at bruge dem
aktiv t i dialoger i huset. Det kunne eks. v ære v ed
forklaringen af, hv orfor du, som ansat eller friv illig,
v urderer, at der ikke skal spilles for høj musik.
26
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0026.png
Kriterier for fremtidens børne-
og ungekrisecentre
KRITERIUM 3: KRITERIER FOR FREMTIDENS
BØRNE- OG UNGEKRISECENTRE
Børne- og ungekrisecenteret er forpligtet til at sikre,
at børn og unges rettigheder fremmes gennem
deres ophold på krisecenteret. Dette gælder i
barnet eller den unges egen sociale sag, såv el som
i barnet eller den unges ophold på krisecenteret
eller andre forhold i barnet eller den unges liv .
Det betyder, at børne- og ungekrisecenteret skal:
FORTROLIGT
•
Kunne
formidle
barnets eller den unges
rettigheder
i henhold til national lov givning og
internationale konv entioner (f.eks.
børnekonv entionen og menneskerettigheder).
•
herunder især formidle konkret lov givning
med relev ans for det enkelte barn eller
unges sociale sag (f.eks. rettigheder ifm. en
social sag v ed en kommune jf.
serv icelovens bestemmelser eller børns
rettigheder ifm. forældres skilsmisse jf.
forældreansv arslovens bestemmelser).
Flere undersøgelser indikerer også, at børn og unge
i udsatte positioner ofte oplever, at deres
rettigheder ikke ov erholdes. Det er f.eks. rettigheder
i forhold til en tryg opv ækst uden ov ergreb, retten til
at bliv e hørt og deltage samt retten til et hjem, som
det er beskrev et i FN’s Børnekonv ention. Samtidig er
der undersøgelser, som v i også har refereret til
indledningsv ist, der v iser, at danske skolebørn
generelt har et meget begrænset kendskab til
deres rettigheder (IMR og UNICEF 2021). At oplyse
børn og unge om deres rettigheder har dog et stort
potentiale. Af en undersøgelse fra Børns Vilkår
fremgår det, at børn og unge styrkes i selv værd og
mestring, når de får større kendskab til deres
rettigheder (Bornsvilkår.dk 2015).
På baggrund af ov enstående er det v igtigt, at et
børne- og ungekrisecenter i arbejdet med
målgruppen tager højde for de strukturelle og
systemiske faktorer, der bidrager til udsathed, og
hv ordan børn og unge positioneres - både internt i
børne- og ungekrisecenteret og eksternt i
brobygningen udadtil.
Børne- og ungekrisecentre bør agere som
fortalervirksomhed for børn og unges rettigheder og
forpligter sig på at identificere og adressere, hv is de
rettigheder, der gør sig gældende i mødet med
børn og unge, er for snæv re eller for mangelfulde.
Her er der en tæt sammenhæng med det femte
kriterium: at hav e mod til at deltage aktivt i
demokratiet. Ved at tackle disse strukturelle faktorer
kan v i arbejde hen imod at skabe et mere
retfærdigt og inkluderende samfund for børn og
unge.
•
Kunne
hjælpe
børn og unge
med at udøve
rettigheder
i egen sag v ed at tilbyde retshjælp
og støtte.
•
Kunne
sikre
børn og unges
indflydelse
på
forhold, der v edrører dem selv i krisecenteret,
f.eks. på deres eget forløb såv el som på
udv iklingen af den aktuelle og fremtidige
hv erdag i krisecenteret.
Forpligtelsen til at oplyse børn og unge om deres
rettigheder og til at støtte dem i at udøv e dem
(internt og eksternt) har implikationer for, hv ad et
konkret rådgiv ningsforløb bør indeholde, såv el som
for hv erdagen i krisecenteret, og for organiseringen
og udv iklingen af krisecenteret (det v il blive foldet
mere ud i kapitlet om kerneelementer).
I det følgende v il v i indledningsvist argumentere for,
hv orfor det at hav e fokus på børn og unges
rettigheder er særligt relevant, når det kommer til
målgruppen for børne- og ungekrisecentre. I
forlængelse heraf v il v i uddybe de ov enstående tre
opgav er, som et krisecenter forpligter sig på at
kunne udføre.
Eksempel fra praksis i Joannahuset
–
Rettighedsbaseret rådgivning og
retshjælp
Erfaringerne fra de tre første år med Joannahusets
rettighedsbaserede rådgivning og retshjælp er, at
børn og unges v iden om lov givning og rettigheder
kan hav e en konkret betydning for udfaldet af
deres sag.
Før etableringen af Joannahuset som børne-
og ungekrisecenter fandtes der ikke et fysisk tilbud
til børn og unge, hv or de kunne få retshjælp. Den
fysiske rettighedsbaserede rådgiv ning og retshjælp
er et v æsentligt bidrag til den samlede v ifte af
rådgiv ningstilbud, der er til børn og unge i udsatte
positioner.
Hvorfor fokus på børn og unges rettigheder?
Kriteriet hænger sammen med at hav e en
rettighedsbaseret tilgang (læs mere om den
rettighedsbaserede tilgang i afsnittet om faglige
tilgang under kapitel 3). I arbejdet med
målgruppen for børne- og ungekrisecentre er det
ikke tilstrækkeligt, at krisecenteret selv v edkender
sig børn og unges rettigheder. At arbejde
rettighedsbaseret betyder netop også, at alle
former for diskrimination i realiseringen af børns
rettigheder skal forbydes, forhindres eller
forebygges. For målgruppen i børne- og
ungekrisecentre er det fokus højaktuelt, da børn og
unge i udsatte positioner er i særlig risiko for at få
sine rettigheder krænket, fordi de af nogle bliv er set
på som ‘ukompetente’, ‘forkerte’, ‘afv igende’,
‘sårbare’, ‘belastende’ og som ‘ikke-borgere’,
‘andenrangsborgere’, ‘andenrangsdeltagere’
(Moosa-Mitha 2005 i W arming 2011: 32).
Læs mere om erfaringerne fra den
rettighedsbaseret rådgivning og retshjælp
i Joannahusets tilbageblik udgiv et i sommeren
2022 (Joannahuset 2022).
27
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0027.png
Kriterier for fremtidens børne-
og ungekrisecentre
FORTROLIGT
At kunne formidle børn og unges
rettigheder
Børn og unge, som kommer til et børne- og
ungekrisecenter, er i meget forskellige situationer,
og de v il hav e forskellige muligheder for at kunne
indgå i en rådgiv ende samtale om deres
rettigheder. Dette forstærkes af, at aldersspændet
også kan v ære meget bredt, da der er stor forskel
på et barn på 8 år og en ung på 17 år.
Børne- og ungekrisecentre bør bestræbe sig på at
kunne anv ende forskellige metoder og redskaber,
som er så børne- og ungev enlige som muligt. Ud fra
et udv iklingspsykologisk perspektiv har barnet eller
den unges erfaringer, alder, modenhed, kognitiv e
funktionsniv eau og krisereaktioner osv. konkret
betydning for, hv ordan rettigheder skal formidles,
eks. hv ilke spørgeformer og v isuelle v irkemidler,
der bør anv endes (se blandt andet Øv reeide
2009[1997]: 146-181). Der kan dog v ære en
udfordring med dette perspektiv, da det kan føre til
en v urdering af, hv orv idt barnet eller den unge på
grund af erfaringer, alder, modenhed, kognitiv e
funktionsniv eau, krisereaktioner osv . ikke bør bliv e
inv olveret – her v il v i argumentere for, at det ikke
handler om, hv orv idt at barnet eller den unge skal
inv olveres. Det er altid den v oksne, der skal v ære
kompetent til at kunne tilpasse sin formidling efter
det enkelte barn og unge (se også næste afsnit: ‘At
kunne hjælpe med at udøv e børn og
unges rettigheder’).
At kunne tilpasse sig efter det enkelte barn og unge
kræv er et kendskab til barnet og den unge, som
ikke altid er muligt at hav e fra start. Derfor er det i
fokusset på børn og unges rettigheder afgørende,
at børne- og ungekrisecentre forpligter sig på at
kunne tilbyde, at børn og unge kan v ære anonyme
i det indledende møde med børne- og
ungekrisecenteret, indtil barnet/den unge er klar
ov er, hv ilken ret til hjælp det har fra børne- og
ungekrisecenteret og hv ilke konsekv enser, det kan
hav e at ophæv e sin anonymitet (læs mere i
afsnittet om modtagelse under kapitel 3).
Da der ikke kræv es forudgående v isitation eller
aftale, før et barn eller ung kan henv ende sig på et
krisecenter, betyder det, at alle, der potentielt vil
kunne tage imod et barn eller en ung, skal hav e en
minimumsv iden om børn og unges rettigheder. For
at opfylde kriteriet er det derfor relev ant at børne-
og ungekrisecenteret tilbyder intern
underv isning/oplæring i børn og unges
rettigheder.
Eksempel fra praksis i Joannahuset
–
Pligt til at støtte børn og unge i at
udøve deres rettigheder
En ung har forsøgt at gå til medierne med sin
historie for at råbe systemet op, som den unge ikke
oplev er reagerer eller hjælper. Den unge kommer
til Joannahuset og fortæller, at historien ikke kunne
komme igennem, da mediet v ille kontakte
forældrene for at få samtykke. Den unge forstår
ikke, hv orfor forældrene skal hav e indflydelse på,
hv orv idt den unges historie bringes i medierne.
Joannahuset undersøger, om der reelt er tale om
et juridisk rammev ilkår, når medier indhenter
samtykke fra forældre, når den unge er under 15
år. Det v iser sig, at der ikke er tale om et juridisk
krav , idet børn og unge har ytringsfrihed på lige
fod med v oksne
–
der v iser sig derimod en praksis,
som bygger på mange års misforståelse af, at det
juridisk forholder sig sådan.
Joannahuset anerkender, at det kan v ære en stor
beslutning for børn og unge at fortælle sin historie i
medierne. Vi har den tilgang, at det altid må v ære
en indiv iduel og personlig beslutning, hv orvidt det
er hensigtsmæssigt at dele sin historie og mening
offentlig, da det er i deres ret. Det afgørende er, at
barnet eller den unge bliv er klædt ordentlig på til
at gøre det, og at barnet eller den unge bliv er
støttet både før, under og efter således, at barnet
eller den unge har gennemtænkt og reflekteret
ov er alle dilemmaer og udfordringer v ed at dele
sin historie og mening offentligt.
28
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0028.png
Kriterier for fremtidens børne-
og ungekrisecentre
FORTROLIGT
At kunne hjælpe med at udøve børn og
unges rettigheder
Det er v igtigt, at børne- og ungekrisecenteret har
for øje, at det er børnenes og de unges rettigheder,
der hjælpes med at støtte op om. Det betyder, at
det ikke er op til børne- og ungekrisecenteret at
bedømme, hv ordan barnet og den unge skal gøre
brug af sine rettigheder. I stedet skal der v ejledes
og oplyses om, hv ornår barnet og den unge har ret
til forskellige ting, og hv ordan barnet og den unge
kan gøre brug af denne ret.
I arbejdet med at hjælpe børn og unge med at
udøv e deres rettigheder skal børne- og
ungekrisecenteret derfor v ære særligt kritisk
reflekteret ov er sit eget børne-ungesyn, da det,
som før næv nt, kan v ære ens syn på børn og unge,
der kan forhindre børns retssikkerhed eks. v ed at de
v urderes til at v ære for sårbare til at kunne deltage
(se tidligere reference til Moosa-Mitha 2005 i
W arming 2011: 32).
Indflydelse på beslutninger - hvad betyder
det for arbejdet indadtil?
Fokusset på børn og unges rettigheder skal også
hav e en indv irkning på arbejdet i og mødet med
børn og unge internt i børne- og ungekrisecenteret,
da børne- og ungekrisecenteret også her bør sikre,
at børn og unge kan få indflydelse på forhold, der
v edrører dem selv i deres forløb, men også i det
større fællesskab på krisecenteret.
Det sætter således også særlige krav til
organiseringen og strukturen i et børne- og
ungekrisecenter, hv or der bør etableres strukturer,
som sikrer børn og unges deltagelsesmuligheder i
udformningen af den aktuelle og fremtidige
hv erdag i børne- og ungekrisecenteret. Det kan
eks. gøres v ed:
•
Etableringen af husmøder, hv or børn og unge
sætter dagsorden og får rum til at komme til
orde omkring den aktuelle oplev else af at v ære i
børne- og ungekrisecenteret.
Når man reelt ønsker at integrere princippet om, at
børn har ret til at hav e indflydelse på deres eget liv ,
er det ikke længere tilstrækkeligt at basere det
faglige arbejde med børn og unge på forældrenes
samtykke. I stedet bliver det nødv endigt at
reflektere ov er de fagetiske forpligtelser, som
fagfolk har ov er for børnene og de unge samt
forholde sig til temaer som respekt for barnets
integritet, retten til informeret
samtykke, konfidentialitet, ytringsfrihed og andre
personlige rettigheder.
Denne del af
kriteriet
stiller således særlige krav til
medarbejderne, da det ikke er nok, at de har
kendskab til rettigheder eller kan formidle dem til
børn og unge i forskellige aldre, men også at de
kan arbejde inv olv erende og samarbejde med
børn og unge ligev ærdigt.
Kriteriet
sætter også implikationer for børne- og
ungekrisecenterets rolle bl.a. at krisecenteret bør
brobygge frem for samarbejde med kommuner
eller andre aktører, da børne- og ungekrisecenteret
skal bidrage til barnet/den unges egen mulighed
for at indgå i sådan et samarbejde (som aktør i
eget liv ) (læs mere under afsnittet om den
rettighedsbaserede rådgivning og retshjælp i
kapitlet om kernelementer).
•
Implementering af klageadgange til børn og
unge.
•
(læs mere under kriteriet: ‘Børn og unges behov
driv er udv iklingen af det enkelte børne- og
ungekrisecenter’).
Da det er ledelsen, der har det ov erordnede ansvar
for børne- og ungekrisecenteret er det også
afgørende, at der ikke er langt fra børnene og de
unge til ledelsen af krisecenteret. Dette kan sikres
v ed at:
•
Ledelsen har v agter i børne- og
ungekrisecenteret
•
Ledelsen har løbende faglig sparring i hv erdagen
med kollegaer
•
Bestyrelsen forpligter sig på at inv olvere børn og
unge i sit arbejde
•
Børn og unge har klageadgang til ledelsen
29
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0029.png
Kriterier for fremtidens børne-
og ungekrisecentre
FORTROLIGT
KRITERIUM 4: BØRN OG UNGES BEHOV I
CENTRUM FOR UDVIKLINGSARBEJDET
For at sikre, at børn og unge, der henv ender sig til
krisecenteret, kan modtage den rette hjælp
rettidigt, er krisecenteret forpligtet til at tilpasse
rammer, tilbud og den konkrete udmøntning af
rammer og tilbud til de børn og unge, der kommer
på det pågældende børne- og ungekrisecenter
(dv s. både på praktisk og strategisk niveau).
Det betyder, at børne- og ungekrisecenteret skal
v ære i stand til at kunne tilpasse og justere egen
praksis løbende, som respons på at målgruppen
kan ændre sig ov er tid. Det kan føre til, at børne-
og ungekrisecentre landet ov er kan hav e lokale
v ariationer. Samtidig betyder det også, at hv is
rammerne ikke er tilstrækkelige til at kunne
imødekomme børn og unges behov
–
eks., at et
børne- og ungekrisecenter oplev er at måtte
‘afv ise’
nogle unge, enten grundet de juridiske
rammer for eks. husly, eller en v urdering af at det
pågældende personale mangler kompetencerne
til at hjælpe barnet og den unge, så skal det
registreres og begrundes.
At det er rammerne kontra børn og unge, der skal
ændre sig beror på en anerkendelse af, at de
problemstillinger, som børn og unge står i er
såkaldte ‘v ilde problemer’, som henv iser til
problemstillinger, der har en karakter af
uforudsigelighed og kompleksitet (Kongsgaard
2020: 17). Disse karakteristika gør, at v ilde
problemer ikke kan håndteres eller løses ud fra
forudbestemte retningslinjer, ligesom det ikke er
muligt på forhånd at sige, hv ilken effekt en giv en
indgriben eller indsats v il medføre (Kongsgaard
2020: 17).
Samtidig v il et afsæt i børn og unges behov åbne
op for en aktiv inv olvering af børn og unge i
udv iklingsarbejdet allerede, mens de gør brug af
børne- og ungekrisecenteret, som v il kunne hav e
en positiv effekt på barnet og den unges eget
forløb i børne- og ungekrisecenteret.
Med
kriteriet
v il børne- og ungekrisecenteret så at
sige ‘walk the talk’, da børn og unge allerede
underv ejs i deres forløb i børne- og
ungekrisecenteret vil få positive erfaringer med at
gøre brug af deres stemme og lev ede erfaringer,
som v il styrke deres motivation til at deltage aktivt i
deres eget forløb.
Denne forståelse af v ilde problemer og
håndteringen af disse har implikationer på
faciliteringen af det konkrete forløb med barnet og
den unge, men sætter også implikationer for,
hv ordan et børne- og ungekrisecentre generelt kan
forholde sig til og v ælge metoder.
Det v il sige, at børn og unges behov bør v ære i
centrum både i tilrettelæggelsen af og udv iklingen
af den konkrete indsats til det enkelte barn og ung,
men også af børne- og ungekrisecentres samlet
indsats.
Denne forståelse lægger op til at arbejde
multiteoretisk, som blandt andet indebærer, at
man ikke arbejder instrumentelt og fastholder en
metode, men at man i stedet reflekterer ov er og
tilpasser sit v alg af metode i mødet med den
enkelte. Det kræv er og understøtter, at
medarbejderen, som professionel, kan håndtere
uforudsigelighed og rumme kompleksiteten i den
situation, som de personer, medarbejderen
forsøger at støtte, står i (Kongsgaard 2020: 18) (læs
mere om afsnittet: Faglige tilgange i
kerneelementerne).
”
Som Delanty argumenterer for:
“At oplev e at v ære kompetent og hav e
noget at bidrage med i konkrete
sammenhænge, øger modet til at deltage,
giv er lyst og forpligtelse til at leve op til andres
forv entninger samt skaber eller forstærker
følelsen af at høre til. Sådanne erfaringer
bidrager til indiv idets livskvalitet og sociale
integration. (Det kalder Delanty inkluderende
læreprocesser). I andre sammenhænge kan
barnet oplev e sig forkert eller ov erset. Det
skaber ekskluderende læreprocesser, som
medfører mistrivsel og fremmedgørelse,
hv ilket er demotiverende og får barnet til at
trække sig eller agere oppositionelt (Delanty
2003 i W arming 2011: 33)”
”
30
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0030.png
Kriterier for fremtidens børne-
og ungekrisecentre
FORTROLIGT
For at sikre, at tilpasningen og justeringen af egen
praksis løbende er i ov erensstemmelse med børn
og unges behov , skal børne- og ungekrisecenteret:
•
Etablere faste strukturer for inv olvering af børn og
unge, hv or de har mulighed for at udpege, hv ad
der skal udv ikles i rammer, tilbud og udmøntning
heraf, f.eks. gennem husmøder, ansættelse af
unge på timebasis i forbindelse med
udv iklingsopgaver og kommunikation eller et
etableret børne-ungeråd.
•
Inv olvere medarbejdernes erfaringer fra
samspillet med børn og unge i huset i grundlaget
for at udv ikle rammer, tilbud, konkret
udmøntning og egen rolle.
•
Kontinuerligt uddanne og træne de ansattes
ev ner til at hav e en refleksiv begrundet praksis (jf.
Schön 2001 i Kongsgaard 2020: 19), dv s. foretage
kv alificerede, refleksive valg fra situation til
situation for dermed at v ære i stand til at
respondere på de behov , som børn og unge
kommer med (Kongsgaard 2020: 18).
•
Vælge tilgang og metode med afsæt i og i
samarbejde med børn og unge ud fra rationalet
om metodeansv ar frem for metodefrihed eller
metodekrav . Det betyder, at i stedet for at
medarbejderen frit kan v ælge en metode eller
modsat er pålagt at følge en bestemt metode,
så er det forv entet, at den enkelte er i stand til at
arbejde med forskellige metoder og tilgange.
Desuden forv entes det, at medarbejderen kan
reflektere ov er, hv orfor de handlede på en
bestemt måde i en giv en situation, hv ad
resultatet blev, og hv ilke andre muligheder der
v ar tilgængelige, samt hv ilke muligheder der
kunne v ælges i fremtiden (Kongsgaard 2020: 19).
KRITERIUM 5: AT HAVE MOD TIL AT DELTAGE
AKTIVT I DEMOKRATIET
For at sikre, at børn og unges
medborgerrettigheder fremmes generelt, er børne-
og ungekrisecenteret forpligtet til at arbejde
aktiv istisk for en forbedring af de strukturelle vilkår,
som børn og unge i krise møder.
Dette skal ske v ed at krisecenteret selv, og i
samarbejde med børn og unge, sætter temaer om
børn og unge i krise, deres v ilkår og rettigheder på
dagsordenen i bredere sammenhænge. Desuden
skal krisecenteret støtte børn og unge i at få
indflydelse v ed at facilitere en platform, hv orfra
børn og unge kan ytre sig. Her handler det ikke kun
om, at de kan dele deres historie, men også at de,
på baggrund af deres erfaringer kan dele deres
mening.
Dette kriterium er tæt forbundet med førnæv nte
kriterium, at det er børn og unges behov , som driver
udv iklingen af de enkelte børne- og
ungekrisecentre.
Ved at efterleve
kriteriet
v il børne- og
ungekrisecentre reelt støtte børn og unge i at få
indflydelse på alle beslutninger, der v edrører dem.
Ofte begrænses børn og unges ret til at bliv e hørt
og hav e indflydelse til, kun at handle om at sikre, at
de kan deltage i beslutninger, der angår deres
eget liv (W arming 2011: 24-25). Ifølge den britiske
sociolog Emma Uprichard (2010) bør
socialarbejdere dog også hav e fokus på at
understøtte, at børn og unge aktiv t involveres i
beslutningsprocesser i bredere forstand
(Uprichard 2010 i W arming 2011: 24-25). Det kan
eks. v ære i udformningen af politikker eller nye
sociale indsatser, som direkte påv irker børn og
unge (Uprichard 2010 i W arming 2011: 24-25).
Børne- og ungekrisecentre bør derfor v ære i stand
til at kunne støtte børn og unge, som måtte ønske
det, i at anv ende deres egne lev ede erfaringer i
bredere sammenhænge. Da det er bundet op på
forståelsen af, at børn og unge har ret til indflydelse,
bør det ikke v ære det enkelte børne- og
ungekrisecenters opgav e at beslutte, om børnene
og de unge skal udtale sig med henblik på at bliv e
hørt. Det er børnene og de unges beslutning. Men
børne- og ungekrisecenteret skal v ære i stand til at
kunne klæde børn og unge på FØR, de v ælger at
dele deres historie
–
og hv is de v ælger at dele
deres historie, skal de også v ære der for dem
UNDER og EFTER, at de deler deres historie. For
inspiration se da Joannahusets ‘klæde-på-forløb’,
der kan skræddersyes til det enkelte barn/unge og
som v il blive beskrevet under
kerneelementer.
•
Systematisk indsamle, behandle og dele data
om gruppen af børn og unge, der aktuelt
henv ender sig i børne- og ungekrisecenteret til
nøglefunktioner i børne- og ungekrisecenteret.
31
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0031.png
Kriterier for fremtidens børne-
og ungekrisecentre
FORTROLIGT
På baggrund af Joannahusets børne-ungesyn og
erfaringer fra børn og unge, som har delt deres
egen historie, tror Joannahuset på, at det kan
v ære styrkende at arbejde med at tage ejerskab
ov er sin egen historie, da det kan:
•
Giv e mulighed for at få en ny position: Når du
siger noget højt, kan du også v ære en inspirator
for andre.
Dette princip kan perspektiveres til etiske begreber
som utilitarisme, pligtetik og social retfærdighed,
som alle bygger på ideen om at råbe op for de
personer, som er i de mest udsatte positioner, når
disse personer ikke selv er i stand til at tale for eller
forsv are deres rettigheder og skabe et mere
retfærdig samfundssystem.
Princippet er særligt aktuelt for børne- og
ungekrisecentre, da de omfav ner en gruppe af
børn og unge som i dag ofte går under radaren,
som v i, som samfund, derfor kun har lidt v iden om
og sjældent hører fra.
•
Giv e v ærdi: At v ære med til at skabe debat.
•
Bryde social indignation.
•
Giv e kontrol ov er sit eget narrativ.
•
Empowerment: Det handler ikke om at v ære sin
historie, men at eje sin historie: ”Jeg kan de ting,
jeg kan, på grund af min barndom. Ikke på trods
af min barndom.”
•
Være frisættende, da det er hårdt at lev e med
så mange ting, du ikke må sætte ord på,
anv ende eller v ære – derfor er der noget
frisættende i at sige det højt.
•
Giv e den første oplev else af, at du bliv er lyttet til.
KRITERIUM 6: ORGANISERING OG LEDELSE
AF ET BØRNE- OG UNGEKRISECENTER
I det følgende v il
kriterierne
for at organisere og
lede et børne- og ungekrisecenter blive beskrevet.
Organiseringen og ledelsen af børne- og
ungekrisecenteret skal understøtte børne- og
ungekrisecenterets formål og rolle - og dermed
fremme børn og unges retssikkerhed,
handlemuligheder og indflydelse på
beslutningsprocesser i eget liv. I den forbindelse skal
der især fokuseres på følgende seks områder:
1.
Det døgnåbne børne- og ungekrisecenter
Foruden at støtte børn og unge i at kunne hav e en
stemme i bredere forstand end i forhold, der
v edrører dem selv konkret, bør børne- og
ungekrisecentre også forpligte sig på selv at udv ikle
og udfordre rammev ilkår, der potentielt krænker
eller indskrænker børn og unges rettigheder.
Medarbejdere i et børne- og ungekrisecenter får
gennem arbejdet med de børn og unge, som
kommer i det pågældende børne- og
ungekrisecenter, indsigt i de strukturelle v ilkår, som
børn og unge i akut krise møder - og dermed også
indsigt i, hv or der er noget, der kan forbedres, hv is
børn og unge skal hjælpes, som de har brug for.
Det forpligter det enkelte børne- og
ungekrisecenter til at sætte disse temaer på
dagsordenen i bredere sammenhænge.
Det kan f.eks. v ære v ed at:
•
Tage kontakt til specifikke kommuner og statslige
institutioner med henblik på at gøre opmærksom
på strukturelle udfordringer.
•
Deltage i debatter i interessefællesskaber.
•
Deltage på Folkemødet.
2.
3.
4.
Organisering: principper, struktur og roller
Ledelse af børne- og ungekrisecenteret
En projektmodel for udv ikling tæt på praksis
5.
6.
Den brobyggende organisation: Transparens
og samspil med omv erden
De fysiske rammer
Udv iklingen af de seks områder skal bygge på en
ov erordnet intention om løbende at justere og
tilpasse organisationen, for at finde de bedste
løsninger for de børn og unge, som rækker ud til
krisecenteret og med en bev idsthed om, at børn
og unges v ilkår løbende ændrer sig som en del af
samfundets udv ikling.
•
Skriv e debatindlæg.
•
Lav e podcasts og film, der både dokumenterer
børn og unges egne stemmer og sætter dem i
forhold til strukturelle v ilkår.
32
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0032.png
Kriterier for fremtidens børne-
og ungekrisecentre
FORTROLIGT
Ud ov er at bidrage til realiseringen af børne- og
ungekrisecenterets ov erordnede formål, bør
organisering og ledelse af det enkelte børne-
ungekrisecenter understøtte følgende:
1. Det døgnåbne børne- og ungekrisecenter
Den rettidige hjælp, som et børne- og
ungekrisecenter forpligter sig på, nødv endiggør, at
børne- og ungekrisecenteret er åbent alle 24 timer i
døgnet, året rundt, så børn og unge kan opsøge
huset på alle tider af døgnet, og få hjælp når de er
klar.
Dette er v igtigt af flere grunde:
For det første optræder v old og andre sv igt og
hjemløshed på alle tidspunkter af døgnet, og det er
derfor afgørende, at der findes tilgængelig hjælp,
beskyttelse og støtte for børn og unge, døgnet
rundt.
For det andet er det afgørende, at børne- og
ungekrisecentre kan tage imod børn og unge, når
de selv v ælger, at de er parate til at række ud efter
hjælp uanset tidspunkt.
•
At det enkelte børne- og ungekrisecenter
opbygger en kultur, hv or autencitet,
ubetingethed, empati, v arme, engagement,
autonomi og aktiv isme v ægtes højt.
•
At det enkelte børne- og ungekrisecenters
ansatte og friv illige indgår i et ligev ærdigt samspil
med børn og unge, hv or hjælpen skabes
sammen, for på den måde at kunne lev e op til
formålet om at giv e børn og unge indflydelse på
egen situation.
•
At det enkelte børne- og ungekrisecenter ledes
med en tydelig retning, der sikrer at der skabes
v ærdi og gøres gav n for de enkelte børn og
unge.
•
At det enkelte børne- og ungekrisecenter har
agile og fleksible rammer med plads til en
refleksiv og ansv arlig praksis.
•
At det enkelte børne- og ungekrisecenter er en
organisation, hv or alle er ligev ærdige og kan
v ære aktive medspillere i forskellige
sammenhænge - det gælder børn og unge,
ansatte og friv illige.
•
At det enkelte børne- og ungekrisecenter er en
organisation, hv or man tør udfordre og v ære
uenige med hinanden på en respektfuld måde
og derigennem får mulighed for, sammen med
børn og unge, at v ælge den rette tilgang i hv er
enkelt situation.
•
At det enkelte krisecenter er et sted, som
fremmer og støtter de enkelte medarbejdere og
friv illige i det, de er gode til, det de brænder for,
og det de ønsker at udv ikle både hos sig selv og i
organisationen.
•
At det enkelte børne- og ungekrisecenter
fremstår som en tydelig og transparent
organisation i omv erdenen -
det kalder v i ‘den
brobyggende organisation’.
Børn og unge, der har brug for hjælp, kan hav e
forskellige tidspunkter, hv or de føler sig mest klar og
modtagelige for at række ud efter hjælp, og v ed
at v ære døgnåbent, kan krisecenteret tilbyde
fleksibilitet og imødekomme børn og unges
indiv iduelle behov . Beslutningen om at række ud
efter hjælp kan v ære en beslutning, der har v æret
længe underv ejs, og som kræv er stort mod
–
Som
tidligere beskrevet, opstår der et særligt
mulighedsrum, når barnet eller den unge selv
rækker ud efter hjælp og er motiv eret.
Og endelig skaber interaktionerne med børn og
unge hele døgnet rundt en v iden og læring om
målgruppen, som kan anv endes til at udv ikle nye
tiltag og forbedre krisecenterets frontarbejde. Det
døgnåbne element kan v ære med til, at børne- og
ungekrisecenteret når ud til nogle af de børn og
unge, som er i nogle af de mest udsatte positioner i
v ores samfund, og som myndighederne ikke er i
kontakt med.
Det døgnåbne krisecenter skal v ære bemandet
med tilstrækkelig kapacitet, og med den rette
faglighed døgnet rundt. Krisecenteret skal kunne
tilbyde det samme om dagen, aftenen og natten:
v ågnet personale, som yder omsorg, rådgiv ning og
husly.
Det kræv er en opmærksomhed på samspillet
mellem børn og unges behov for rettidig hjælp, og
de ansattes forhold, hv ilket v il hav e indflydelse på
bemandingen af krisecenteret, samt kontinuiteten
af v oksne, som de unge møder i krisecenteret. Det
stiller derfor nogle helt særlige organisatoriske krav
og faglige krav til v agtplanlægningen at kunne
driv e et døgnåbent børne- og unge krisecenter.
33
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0033.png
Kriterier for fremtidens børne-
og ungekrisecentre
FORTROLIGT
2. Organisationsdesign
Principper for organisering:
Som tidligere beskrevet, har børn og unge, der
rækker ud til et krisecenter, ofte uforudsigelige og
komplekse problemer
– dv s. ’v ilde problemer’. Vilde
problemer er karakteriseret v ed, at det ikke er
muligt at opstille faste retningslinjer for, hv ordan de
skal løses, eller forudsige præcist, hv ilke resultater
en giv en interv ention v il hav e.
Ud ov er at dette stiller krav til, hv ordan børn og
unge mødes i forløb på krisecenteret, stiller det
også krav til børne- og ungekrisecenterets rammer:
de skal v ære agile, og understøtte, at de ansatte
og friv illige ikke arbejder ud fra standardiserede
løsninger, men derimod kan tage del i en refleksiv
praksis, hv or ansatte, friv illige, børn og unge skaber
hjælpen sammen.
Struktur og roller i børne- og ungekrisecenteret:
Børne- og ungekrisecenteret skal etablere en
bestyrelse, der består af relev ante fagpersoner
og/eller ressourcepersoner, der kan giv e sparring til
børne- og ungekrisecenterets daglige ledelse om
strategisk udv ikling af krisecenteret. Børne- og
ungekrisecenterets øv erste leder skal ansættes af
bestyrelsen.
Børne- og ungekrisecenteret skal derudov er
etablere en daglig ledelsesstruktur, der sikrer, at de
centrale ledelsesmæssige opgav er varetages,
herunder strategisk ledelse, faglig ledelse,
udv iklingsledelse og personaleledelse samt ledelse
af friv illige, på måder der sikrer, at krisecenterets
formål og de ov enstående
kriterier
realiseres.
Børne- og ungekrisecenterets frontmedarbejdere
skal hav e en børnefaglig og/eller socialfaglig
baggrund, og fungere som de primære
kontaktpersoner for børn og unge.
Frontmedarbejderne sikrer, at børn- og unge, der
rækker ud til krisecenteret, kan modtage
kv alificeret omsorg, rådgiv ning og retshjælp.
Krisecenterets daglige ledelse skal kunne indgå på
lige fod med andre medarbejdere i hv erdagens
samarbejde med børn- og unge, og skal derfor
også hav e en baggrund, der muliggør dette. Dertil
skal mindst en frontmedarbejder eller leder hav e en
relev ant (juridisk) baggrund i forhold til at hav e det
ov erordnede ansv ar for den rettighedsbaserede
rådgiv ning.
For at sikre kv alificeret bemanding af krisecenteret
døgnet rundt, skal krisecenteret etablere et team
af faste nattev agter, som også kan fungere som
v ikarkorps. I bemandingen af dette team, skal
krisecenteret også sikre, at de ansatte har en
relev ant baggrund (f.eks. socialrådgiver-,
pædagog- eller psykologi-studerende).
Endelig skal krisecenteret hav e omsorgsfrivillige
tilknyttet. De omsorgsfriv illige kan v aretage
forskellige typer af omsorgsopgav er omkring børn
og unge i krisecenteret: de kan v ære med til at
tage imod børn og unge, hav e fokus på at de
basale behov bliv er mødt, og stå til rådighed for
omsorgssnakke. De omsorgsfrivillige rekrutteres med
henblik på at skabe en mangfoldig gruppe, der
giv er børn og unge mulighed for at møde mange
forskellige slags mennesker. De omsorgsfrivillige skal
v ære i besiddelse af et grundlæggende
engagement i forhold til børn og unge i krise.
Organisering, struktur og roller skal v ære tydelig for
alle i krisecenteret. Ansatte, frivillige samt børn og
unge skal for så v idt muligt også inv olveres i
udv iklingen af organisationens struktur og roller.
De ansatte skal v ære drev et af et personligt
engagement såv el som en stærk faglighed i
forhold til at kunne møde børn og unge på disse
præmisser, og de organisatoriske rammer såv el
som ledelsen af krisecenteret skal understøtte, at
engagement og faglighed kan realiseres i praksis.
Der skal v ære en kort v ej fra frontmedarbejdere til
ledelse. Ledelsen skal v ære tæt på de udfordringer
som frontmedarbejderne møder i hv erdagen, såv el
som sætte rammer for og giv e plads til at
frontmedarbejderne kan træffe beslutninger,
baseret på deres egen dømmekraft.
Dertil skal der, som beskrev et ov enfor, samtidigt
tages højde for, at krisecenteret skal kunne tilbyde
fleksibel og relev ant hjælp døgnet rundt. Det stiller
krav til at børne- og ungekrisecenteret arbejder
med v agtplanlægning, på en måde, som
understøtter at børn og unge kan få fleksibel og
relev ant hjælp døgnet rundt. Der skal v ære v ågent
personale døgnet rundt, og de fornødne faglige
kompetencer til at møde barnet eller den unge i
det umiddelbare behov for hjælp skal v ære
tilgængelige. Vagterne skal planlægges, så der er
en sandsynlighed for, at der kan opstå kontinuitet, i
hv em de unge møder i børne- og
ungekrisecenteret, og der skal v ære tilstrækkelige
‘v arme hænder’ til at v agterne glider og
omsorgsopgav erne v aretages.
Endelig skal organiseringen af et børne- og
ungekrisecenter rammesættes, så den enkelte
medarbejder, såv el som den daglige ledelse, både
kan indgå og bidrage som frontmedarbejdere i
krisecenteret og i udv iklingen af krisecenteret.
34
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0034.png
Kriterier for fremtidens børne-
og ungekrisecentre
FORTROLIGT
Eksempel fra praksis i Joannahuset
-
Det faste nattevagtskorps - og
bagvagten
I Joannauset har v i sikret, at børn og unge
altid kan få den hjælp, de har brug for, når de
rækker ud efter hjælp. Det sikres blandt andet
v ed, at v i har etableret et fast nattevagtskorps,
som består af studerende inden for
fagområderne: psykologi, jura, pædagoger,
medicin, sygeplejersker, socialrådgivere. Der er
altid to v ågne nattev agter i krisecenteret, som
dækker nætterne og med en fuldtidsansat som
bagv agt, som kan kontaktes på telefon og
tilkaldes fysisk v ed behov .
I dag- og aftentimerne har Joannahuset erfaret, at
behov et er, at der er tre ansatte sammen på en
v agt i krisecenteret samt to omsorgsfrivillige. Det er
altid det ansatte personale, som har det faglige
ansv ar i krisecenteret. De friv illige har ansv ar for at
bidrage med omsorg, andre mellemmenneskelige
aspekter og praktiske opgav er.
Alle ansatte og friv illige kan ses v isuelt på en stor
billedv æg i krisecenteret ligesom en hel uges
v agtplan er tegnet på en v æg i børne- og
ungekrisecenteret, så det er transparent, hv em
børnene og de unge, de ansatte og de friv illige
kan forv ente at v ære sammen med i krisecenteret
den pågældende dag og uge.
Organisationsstrukturen skal v ære enkel, tydelig for
alle (børn, unge, friv illige og ansatte) samt omfatte
klare rollebeskrivelser og titler. Børn og unge skal
inv olveres i udv iklingen af organisationsdesignet
–
titler og rollebeskrivelser kan f.eks. kv alitetssikres
her.
Eksempel fra praksis i Joannahuset
-
Det fællesgjorte organisationsdesign
Joannahuset står ov erfor en fysisk flytning til nye
lokaler på Frederiksberg, som sker i løbet af oktober
2023. I den forbindelse producerer Joannahuset en
v isuel kernefortælling i v ideoformat fortalt gennem
en ung og med de nye fysiske lokaler som rammen
for fortællingen.
Kernefortællingen er tænkt som en konkret
fortælling, der kan gå på tv ærs af børne- og
ungekrisecenterets fokusområder, f.eks. at
v isualisere Joannahusets organisatoriske grundlag
og kultur; tydeliggøre brobygningsprincipper; samt
bruge kernefortællingen som led i indkøringen af
nye medarbejdere (et forløb Joannahuset kalder:
‘Ta mig med’) og transparens i forhold til omv erden.
Herudov er bliv er der under byggeprocessen af de
nye fysiske lokaler produceret en film i samarbejde
med Rasmus Brohav e, som tager os med på rejsen i
processen, og derigennem får v i indblik i, hv ordan
og på hv ilken baggrund de fysiske rammer til et
børne- og ungekrisecenter kan skabes.
35
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0035.png
Kriterier for fremtidens børne-
og ungekrisecentre
FORTROLIGT
3. Ledelse af børne- og ungekrisecenteret
Ov erordnet set, skal ledelsen af et børne- og
ungekrisecenter understøtte: 1) at krisecenteret
hv er dag skaber v ærdi i arbejdet med og for
børnene og de unge, 2) at krisecenterets ansatte
og friv illige lykkes med denne v ærdiskabelse som et
hold, og 3) at der samtidig giv es plads til at den
enkelte medarbejders personlige engagement og
faglighed kan udlev es i et fleksibelt samspil med de
børn og unge, der rækker ud.
De særlige arbejdsv ilkår på et krisecenter for børn
og unge, hv or medarbejdere af et v agthold
på typisk 2-3 kolleger skal kunne agere
responsiv t på det enkelte barn og unges behov
samt forme sin praksis i samarbejde med børn og
unge, fordrer en høj grad af selv ledelse blandt
krisecenterets medarbejdere. Det stiller krav til
krisecenterets ledelse i forhold til at kunne skabe
gode betingelser for både holddannelse og
selv ledelse.
I praksis betyder det, at børne- og
ungekrisecenterets daglige ledelse har ansv aret for
følgende:
4. En projektmodel for udvikling tæt på
praksis
I et børne- og ungekrisecenter er det
frontmedarbejderne, der (ev t. i dialog med børn og
unge) først opfanger udv iklingsbehov i
krisecenteret, fordi de har den direkte kontakt med
de børn og unge, som krisecenteret skal skabe
v ærdi for. Det er også frontmedarbejderne, der skal
omsætte udv iklingstiltag i praksis, på måder, der er
relev ante og v ærdiskabende for børn og unge.
Et børne- og ungekrisecenter bør derfor hav e en
projektmodel, der gør det muligt for den enkelte
medarbejder både at løse opgav er som
frontmedarbejder og samtidig deltage i
identifikationen af udv iklingsbehov og udv iklingen
af ny praksis, tæt forbundet med det direkte
samarbejde med børn og unge.
Det skal sikre, at der ikke skabes en parallel
projektorganisation i børne- og ungekrisecenteret,
hv or udv iklingsprojekter identificeres og
gennemføres løsrev et fra de konkrete erfaringer,
som ansatte, friv illige, børn og unge gør sig v ed at
komme i børne- og ungekrisecenteret (se
kerneelementet Udv ikling tæt på praksis for et bud
på en sådan projektmodel)
•
Tydelighed og transparens omkring
organisatoriske mål, rammer og beslutninger.
•
Klare aftaler med den enkelte medarbejder,
herunder klare rollebeskrivelser.
•
Transparens omkring medarbejdere og friv illiges
forskellige roller, ansv arsområder og opgav er.
•
Situations- og personbestemt ledelse, med fokus
på at balancere den enkelte ansattes rolle,
ansv ar og menneskelige måde at v ære en del
af Joannahusholdet.
•
Mødestruktur og
–kultur,
der understøtter
kendskab til mål, rammer, beslutninger, roller og
ansv arsområder (f.eks. ugentligt personalemøde,
check-in og ud-møder på v agter, mm)
•
Brobygning på tv ærs af forskelle i
personalegruppen (f.eks. faglige forskelle,
forskelle mellem ansatte og friv illige, personlige
forskelle).
•
Udv ikling af det v ærdibaserede fællesskab (jf.
kriterium 2).
•
Oplæring af nye medarbejdere.
Eksempel fra praksis i Joannahuset
-
Udvikling tæt på praksis i
Joannahuset
I Joannahuset er v i i gang med at udv ikle en
tilgang til udv iklingsarbejdet, der gør det muligt at
ansatte og friv illige udv ikler praksis tæt forbundet
med det direkte samarbejde med børn og unge.
Vi har beskrev et en del af erfaringerne i
kerneelementet udv ikling tæt på praksis. Det
omfatter b.la. inv olvering af ansatte samt børn og
unge i design af nye fysiske rammer, samt
forskellige erfaringer med at udv ikle og
implementere faglige tilgange og ny praksis v ed at
udpege ‘v idensagenter’ og sætte
aktionslæringsforløb i gang, hv or så mange
medarbejdere som muligt spiller en rolle i
udpegningen af udv iklingstemaer og udv iklingen
af konkrete løsninger.
•
Den løbende udv ikling af børne- og
ungekrisecenteret, fleksibilitet i forhold til børn og
unges behov , herunder også udv ikling og
fastholdelse af projektmodel, mødestruktur og
kultur, der opfanger disse behov .
•
Faglig kv alitetssikring gennem rekruttering,
uddannelse og superv ision.
Dertil har v i, i v ores fundraising indsatser hv or v i
søger penge til udv ikling, gjort det tydeligt, at
projekter løftes på tv ærs i Joannahuset, og at det
ikke v il v ære en enkelt projektmedarbejder, der
kommer til at sidde isoleret med projektet. Dertil
har v i lav et et årshjul, der giv er plads til projekter
og udv iklingsarbejde, med omtanke for de
måneder, hv or v i har erfaret, at der er særligt brug
for ekstra ressourcer til frontarbejdet, og hv or
projekt- og udv iklingsopgaver sættes på lav t blus.
36
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0036.png
Kriterier for fremtidens børne-
og ungekrisecentre
FORTROLIGT
5. Den brobyggende organisation:
transparens og samspil med omverden
Et børne- og ungekrisecenter har et særligt ansv ar
for at sikre, at der bygges bro, både mellem barnet
og den unge, der rækker ud til krisecenteret og
andre (tilbud, myndigheder, familie, andet), såv el
som mellem børne- og ungekrisecenteret og andre
relationer, der spiller en rolle i børn og unges liv .
Brobygning kan v ære en kompleks og til tider
konfliktfyldt proces, idet der kan v ære interesser
eller dagsordener hos de parterne der brobygges
til, som er modsatrettet barnet eller den unges
interesser og dagsordener. At kunne indgå i disse
brobyggende processer kræv er at børne- og
ungekrisecenteret holder et kontinuerligt fokus på,
hv ordan der bedst muligt bygges bro til relevante
parter, men at dette gøres på måder, hv or:
1)
2)
3)
børne- og ungekrisecenterets børne-ungesyn
fastholdes
det enkelte barn eller unges egne interesser og
behov v aretages
situationen ikke eskalerer eller fører til flere sv igt
eller brud i barnet eller den unges liv
Eksempel fra praksis i Joannahuset
–
Brobygning i Joannahuset
Transparens og samspil med omv erdenen har
v æret et løbende og nødv endigt fokusområde for
Joannahuset. Vi har særligt opmærksomhed på,
hv ordan v i bliv er opfattet af andre aktører.
Vi har gennem dialogmøder, afholdelse af oplæg
og eksterne besøg i Joannahuset foretaget en
løbende analyse af, hv ordan Joannahuset opfattes
i omv erden, og hv or der potentielt kan v ære
udfordringer.
Joannahuset har med dette afsæt fokus på at
kommunikere børne- og ungekrisecenterets rolle til
omv erdenen
–
dette blandt andet gennem
afholdelse af oplæg for andre organisationer og
myndigheder.
Dertil har Joannahuset haft skærpet fokus på
uddannelse, anv endelse og træning af principper
og v ærktøjer for brobygning v ia et
uddannelsesforløb med eksterne underv isere til alle
ansatte og v ia aktionslæring om brobygning i
konkrete sagsforløb, som inv olverer eksterne
aktører.
Det kræv er både et fokus i de indiv iduelle forløb
omkring det enkelte barn eller unge, såv el som i
børne- og ungekrisecenterets positionering i forhold
til andre instanser, og dermed også kompetencer
hos både frontmedarbejdere og ledelse i forhold til
at kunne understøtte denne brobygning.
37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0037.png
Kriterier for fremtidens børne-
og ungekrisecentre
FORTROLIGT
6. De fysiske rammer
Et børne- og ungekrisecenter skal først og fremmest
indrettes, så børn og unge føler sig hjemme og godt
tilpas. Udov er at de hjemlige rammer er afgørende,
så skal børne- og ungekrisecentre også sikre sig, at
de fysiske rammer kan v aretage de forskellige
behov , som børn og unge i krise og kriselignende
situationer har, når de rækker ud efter hjælp.
Samlet set skal børne- og ungekrisecenterets
rammer understøtte:
•
Let adgang for børn og unge, f.eks. v ed at v ære
placeret tæt på offentlig transport.
•
Følelsen af hjemlighed uden at v ære et hjem.
•
Børn og unges v æren i huset.
•
At der kan v ære forskellige behov for omsorg,
støtte og hjælp til stede. Krisecenteret skal
muliggøre at børn og unge kan modtage basal
omsorg, husly, rettighedsbaseret rådgivning
og retshjælp i huset.
•
Huset som et fællesskab, hv or børn, unge og
v oksne indgår sammen.
•
At krisecenterets v ærdier kan udlev es.
I udformningen og indretningen af krisecenterets
rammer, er krisecenteret forpligtet til:
•
At opbygge v iden om sociale mursten*.
Eksempel fra praksis i Joannahuset
-
Det hjemlige børne- og
ungekrisecenter
Nedenstående er et lille uddrag af, hv ordan de
fysiske rammer v ar beskrev et forud for
Joannahusets åbning. Det er et godt billede på, at
de fysiske rammer for et børne- og ungekrisecenter
er tiltænkt at v ære hjemlige:
“Joannahuset er et sted, hv or børn og unge føler
sig tilpas. Huset er hyggeligt indrettet med nye og
gamle møbler. Der hænger fotografier på
v æggene, som børnene og de unge selv har
taget, eller måske har en kunstner giv et dem til
huset. Det lokale, der skal bruges til rådgiv ning er
indrettet med forskellige kroge, hv or man kan
snakke roligt og uforstyrret. Et andet rum er indrettet
som opholdsstue med hyggelige hjørner. Det ene
hyggehjørne har en stor flydersofa med masser af
puder, hv or man kan flyde og ligge med musik i
ørene eller måske se fjernsyn eller spille brætspil. I
en anden krog er der en bogreol med masser af
bøger og tegneserier. Her står der to lænestole og
nogle små borde. I en anden krog er der et
bordfodboldspil. Midt i rummet er der et langt bord
med forskellige stole omkring. Det er her børn, unge
og v oksne spiser, og hv or der bliv er holdt husmøder
for børn, unge og v oksne. Man må gerne spille
musik i Joannahuset, men selv følgelig tager man
hensyn til de andre, hv is de ønsker ro. Der står en
pladespiller og en masse grammofonplader i
fællesrummet.”
•
At samarbejde med børn og unge i
udformningen og indretningen af børne- og
ungekrisecenteret.
•
At inddrage medarbejderne i udv iklingsarbejdet,
da de fysiske rammer har betydning for, hv ordan
medarbejderne kan udmønte deres faglighed
og omsorg.
•
At undersøge og ev aluere på de fysiske rammer
samt børn og unges deltagelsesmuligheder og
oplev elser af huset løbende.
•
Det kan f.eks. ske gennem
triv selsvandringer. Triv selsvandringer
fungerer som en undersøgelsesmetode, der
hjælper med løbende at tage en
temperatur på, hv ordan børn og unge
oplev er at v ære i huset (se Ev aluering til
kv alificering af det v ærdibaserede
fællesskab, hv or trivselsvandringer
beskriv es).
*Sociale murst en referer som begreb t il et fokus på, hv ordan at fy siske rammer kan underst øt t e og forst ærke effekt en af det s ociale
arbejde (se eks. Carlberg et al. 2017).
38
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0038.png
FORTROLIGT
DEL 3
Kerneelementer i
fremtidens
børne- og
ungekrisecentre
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0039.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
KONKRETE TILBUD TIL BØRN OG UNGE I
AKUT KRISE
I kapitel 3 beskriv er v i de
kerneelementer,
som
et børne- og ungekrisecenter består af. Det
drejer sig om følgende ov erordnede
kerneelementer, som v il bliv e foldet ud
herefter:
I dette afsnit v il v i beskrive de tilbud, som et børne-
og ungekrisecenter skal tilbyde børn og unge for at
kunne lev e op til formålet og rollebeskrivelsen -
herunder at øge mulighederne for, at børn og unge
rækker ud og kan fortælle, når de har brug for
hjælp, og at børn og unge støttes i denne sårbare
fase.
Det er afgørende, at alle krisecentre
sammensætter og indretter deres tilbud så de kan:
•
Tage imod børn og unge, når de v ælger at
række ud efter hjælp.
•
Ske ud fra de samskabende principper (som
beskrev et i afsnittet om forløb).
•
Være i stand til at kunne tilbyde børn og unge
hjælp og støtte til at stabilisere den akutte
krisesituation.
•
VIFTEN AF TILBUD:
Et børne- og
ungekrisecenter består af en række
konkrete tilbud, som er skræddersyet til
målgruppen børn og unge i akut krise, med
henblik på at støtte dem i deres situation og
hjælpe dem godt v idere.
•
DET FAGLIGE GRUNDLAG OG TILGANGE TIL
ARBEJDET MED BØRN OG UNGE I AKUT KRISE:
Et børne- og ungekrisecenter skal arbejde
bev idst med forskellige faglige tilgange til
børn og unge i akut krise, som supplerer
hinanden, og som både forpligter
medarbejderne i centeret til at forholde sig
refleksivt til sit arbejde, og som udpeger,
hv ilke kompetencer børne- og
ungekrisecenteret har brug for at udv ikle i
huset.
•
Hjælpe med at påbegynde mestring af den
akutte og/eller længerevarende krisesituation
samt brobygge til myndigheder og andre
aktører.
Det er bev æggrunden bag og formålet med de
udv algte tilbud (akut døgnåben modtagelse, basal
omsorg, husly, rettighedsbaseret rådgivning,
retshjælp, brobygning, og professionel bisidning),
som bliv er beskrevet i dette afsnit, hv orfor det ikke
v il fremgå, hv ordan der eks. tilbydes omsorg eller
hv ordan rådgiv ningen foregår (det v il i stedet
fremgår af bilag, som kan rekv ireres). Beskrivelsen af
de forskellige tilbud v il besvare, hv ad et børne- og
ungekrisecenter som minimum skal v ære i stand til
at tilbyde for at kunne sikre børn og unge en
kv alificeret indsats.
Tilbuddene skal forstås som en samlet indsats, hv or
de enkelte dele kan optræde og formes på
forskellige måder eller i forskelligt omfang og
rækkefølge alt efter det enkelte barn og unges
situation.
I beskriv elsen af tilbuddene og rammerne for
tilbuddene v il det blive beskrevet, hv ordan de kan
bidrage til henholdsv is at stabilisere og understøtte
mestring af den akutte krisesituation, som barnet og
den unge befinder sig i.
•
DOKUMENTATIONS- OG
EVALUERINGSPRAKSIS:
Et børne- og
ungekrisecenter er forpligtet til at
dokumentere og ev aluere på måder, som
både lev er op til de krav , der stilles fra de
eksterne samarbejdspartnere, og som
samtidig understøtter frontarbejdet og
realiseringen af det fælles børne-ungesyn.
•
UDVIKLING AF DE ENKELTE BØRNE- OG
UNGEKRISECENTRE SOM AKUTTE KRISECENTRE
FOR BØRN OG UNGE:
Et børne- og
ungekrisecenter er forpligtet til at udv ikle sin
rolle og sine tilgange tæt på praksis, så de
giv er sv ar på de konkrete udfordringer, som
børn og unge i akut krise oplev er, og på de
krav , som det stiller til personalet, der er
omkring dem.
40
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0040.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
Indledningsv ist v il vi beskrive ‘modtagelsen’, da
børne- og ungekrisecentre først og fremmest skal
v ære eksperter på at kunne tage imod børn og
unge, når de selv stændigt rækker ud efter hjælp.
Dernæst v il v i beskrive de forskellige elementer, som
Joannahuset har erfaring med at anv ende i
arbejdet med at hjælpe børn og unge med at
stabilisere og mestre deres krisesituation. Det
gælder:
Den fysiske modtagelse
I det første møde med et barn eller en ung, er det
v igtigt at tænke ov er, hv ilken positionering barnet
eller den unge tilbydes. I bev ægelsen ov er
dørtrinnet til børne- og ungekrisecenteret kan et
barn eller en ung få en position som offer, en der er
hjælpeløs, har krav på hjælp, er udsat eller som én,
der er handlekraftig, modig og besidder resiliens.
Her er det centralt, at anlægge et perspektiv på
kriser, som et v ækstpunkt samt at møde barnet eller
den unge, som én der har taget et modigt og
v igtigt skridt – eller sagt på en anden måde, at
møde barnet eller den unge som en aktiv agent
frem for et offer (læs mere om kriseforståelser i
afsnittet om faglige tilgange).
I modtagelsen er det v igtigt, at retten til
anonymitet, og hv ad det indebærer, er noget af
det første, som formidles til barnet og den unge.
Det indebærer f.eks. at fortælle, hv ad de kan og
ikke kan fortælle én, hv is de fortsat ønsker at v ære
anonyme, og fortælle dem, hv ordan de kan
opretholde deres anonymitet i samtalen. Det skal
forklares, hv orfor det som udgangspunkt er en god
ide at v ære anonym, indtil der i fællesskab er skabt
v ished om barnet eller den unges ønsker og behov ,
og om børne- og ungekrisecenterets muligheder for
at hjælpe. Ligeledes skal der informeres om
underretningspligten.
Medarbejderne har underretningspligt jf. lov om
social serv ice § 153. Det betyder, at det v ed hv er
enkelt henv endelse skal afklares, om
problemstillingen kræv er, at der skal ske
underretning til de sociale myndigheder, og om
dette skal ske akut. For mange af de børn og unge,
som henv ender sig og som ikke er anonyme, v il der
ske en underretning til de sociale myndigheder
med henblik på, at de skal afklare om, der er
behov for særlig støtte. Her kan børne- og
ungekrisecenterets omsorg, rådgiv ning, retshjælp
og husly ske i et samspil med eller som supplement
til det offentliges arbejde med barnet eller den
unge og dennes familie. Børne- og
ungekrisecentrenes arbejde kan således ikke
udgøre en erstatning for det arbejde, der sker i
kommunerne, men krisecenteret v il v ære et
supplement og en v igtig brobygger til det
offentliges ansv arsområde.
•
Basal omsorg
•
Husly
•
Rettighedsbaseret rådgivning
•
Retshjælp
•
Professionel bisidning
•
Brobygning
Efterfølgende v il v i beskrive de tilbud, som
Joannahuset har arbejdet med, for at lev e op til
forpligtelsen om at skabe bedre v ilkår for at børn og
unge generelt kan hav e en stemme i de forhold,
der v edrører dem og v ære en aktør i eget liv . Det
indebærer:
•
Klæde-på-forløb
VIFTEN AF TILBUD
Modtagelse - i et kortere eller længere
tilløb
Børn og unge har både mulighed for at henv ende
sig til et børne- og ungekrisecenter første gang per
telefon eller v ed fysisk fremmøde. I begge tilfælde
v il der v ære tale om en ‘modtagelse’. Da et børne-
og ungekrisecenter ikke er en telefonrådgivning,
men netop er defineret som v ærende et fysisk sted,
v il modtagelsen ov er telefonen v ære i et andet
omfang, og målet v il v ære at hjælpe og støtte
barnet eller den unge med at komme hen til det
fysiske børne- og ungekrisecenter.
Modtagelsen er ikke nødv endigv is gennemført efter
en enkelt samtale, men skal i stedet ses som en
proces, hv or der kan v ære brug for at gentage
flere af de samme informationer, og hv or man giv er
sig tid til at opbygge tillid og skabe en fælles
mening om et forløb.
I de første tre år, hv or Joannahuset har haft åbent,
har der v æret flere eksempler på, at børn og unge
kan hav e brug for at tage et længere tilløb til at
starte et forløb med rådgiv ning og husly.
41
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0041.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
Den første samtale v ed en modtagelse kan
rammesættes som en ‘informationsgivende
samtale’, som er en samtale med det formål at
afdække barnets eller den unges umiddelbare og
langsigtede behov for at mestre og forstå sin
situation, og som giv er information og støtte til
barnet eller den unge (Øv reeide 2009: 209). At
forstå eller rammesætte en samtale som rent
informerende, skal man dog passe på med, da
man derv ed risikerer at hindre for barnet og den
unges ligev ærdige deltagelse (Warming 2011: 80).
For at sikre ligev ærdighed og responsitivitet i mødet
med børn og unge, bør børn og unge v ære med til
at definere formålet med samtalen (W arming 2011:
80).
I stedet for informationsgivende, v il vi kalde det
en
’informationsudv ekslende samtale’, for at
pointere at det er en udv eksling af v iden (barnet
og den unges ekspertv iden på egen situation og
den ansatte v ed krisecenterets faglig v iden om
eks. rettigheder og børne- og ungekrisecenterets
tilbud).
Af samme årsag bør man
allerede v ed modtagelsen v ære opmærksom på
de samskabende principper, da de v il v ære
bærende gennem en ev entuel opstart af et forløb i
børne- og ungekrisecenteret.
Her kan det v ære anv endeligt at hav e samskabel-
sesstjernen i baghov edet. Samskabelsesstjernen
består af fem elementer: Fælles sag,
meningsfuldhed, ligev ærd, tillid, tydelige
rammer (læs mere om samskabelse i afsnittet om
faglige tilgange under kapitel tre).
For at understøtte bearbejdningen af
informationen der er giv et, kan det v ære relev ant
at hav e for øje, at der med fordel kan undersøges
om, der er nogle relev ante omsorgspersoner eller
andre nøglepersoner omkring barnet eller den
unge, som barnet eller den unge gerne v il hav e
med.
Det kan man gøre v ed at tilbyde følgende:
•
Spørge om barnet/den unge v il hav e en med til
samtalen
•
Videregive informationen i skriftform, eks.
gennem underretninger
•
Tilbyde at mødes med barnets/den unges
primære omsorgspersoner eller nøglepersoner
Formidles et konkret barn og unges rettigheder til
en anden, er det v igtigt, at barnet og den unge
inv olveres og så v idt muligt lytter med. Det v il
bidrage til, at barnet eller den unge ikke føler en
objektivisering, som samtidig kan forhindre, at
barnet eller den unge spekulerer ov er eller bliver
utryg omkring, hv ad de v oksne har talt om.
Samskabelsesstjernen
Tydelige rammer
Forklare rammerne i børne- og
ungekrisecenteret, herunder præsentere
og demonstrere v ærdierne i
modtagelsen af nye børn og unge, eks.
v ed eksplicit at referere til dem i
forklaringen af, hv ad børne- og
ungekrisecenteret er for et sted og v ed
at v ise, hvor de er synliggjort i huset.
Forklare retten til anonymitet og børne-
og ungekrisecenterets
underretningspligt.
Fælles sag
Fokus på, at et forløb v il bliv e skabt
sammen med barnet og den unge,
hv orfor et af de første skridt er at sikre
ejerskab og inddragelse af forskellige
perspektiv er. Her er det relev ant at
indtænke forskellige metoder til at søge
og forstå børns perspektiv er.
Meningsfuldhed
Tillid
Samskabelses-
stjernen
En måde at skabe tillid på kan v ære
v ed at starte hos sig selv . Have fokus
på at møde barnet og den unge
med tillid og hav e tillid til processen.
De fysiske rammer kan også v ære
med til at v ære tillidsskabende; eks.
v ed at lade tegninger fra børn og
unge hænge fremme, så nye børn
og unge kan se, at der er andre børn
og unge, der har gjort brug af børne-
og ungekrisecenteret.
Samskabelsesst jernen er udv iklet CoC Play ful Minds:
Samskaber Akademiet - Børn i fokus (cocplay fulminds.org)
Tydeliggøre formålet med
børne- og ungekrisecenteret
og v ær undersøgende omkring
barnet eller den unges
motiv ation for at have
henv endt sig, så der åbnes op
for en fælles
meningsdannelse.
Ligeværd
Her kan man v ære opmærksom på ens
fysiske fremtoning og placering, da det
kan v ære med til at skabe forskellige
positioneringer. Eks. kan det signalere, at
det er barnet og den unge, som er
eksperten, hv is man placerer sig lav ere
end barnet og den unge, f.eks. v ed at
barnet eller den unge sidder i en sofa, og
at man som rådgiv er sætter sig på en
pude på gulvet.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0042.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
Omsorg
Hvorfor omsorg?
Omsorg er afgørende for at stabilisere børn og
unges krisesituationer. Omsorgsaktiviteter er et
uundv ærligt fundament til at danne relationer med
børn og unge, og relationsarbejdet er en
forudsætning for et godt rådgiv ningsforløb. Omsorg
understøtter også det gode rådgiv ningsforløb, da
omsorg giv er grobund for tryghed og sikkerhed for
derv ed sikrer, at børn og unge har det bedst mulige
udgangspunkt for at træffe v itale beslutninger om
deres liv .
Omsorgsdelen v il også kunne bliv e opfyldt andre
steder, eks. i v æresteder - men omsorg i et børne-
og ungekrisecenter er unik idet, den indgår som en
afgørende del i et tilløb til og/eller i et
igangv ærende rådgiv nings- og/eller huslyforløb.
FORTROLIGT
Husly
Husly refererer til muligheden for at tilbyde et
v ærelse på børne- og ungekrisecenteret, hv or den
unge kan sov e i en kortere periode og opbev are
sine personlige ejendele, indtil der er lav et en plan
for, hv ad der v idere skal ske. Husly skal, ligesom
andre tilbud, ikke ses som et enkeltstående tilbud,
men skal ses i sammenhæng med omsorg,
rådgiv ning og retshjælp. Det v il sige, at når en ung
er i husly, v il den unge løbende modtage både
omsorgs- og rådgiv ningsaktiviteter. Det v il v ære
aktiv iteter, som er tilpasset og aftalt med den
enkelte unge, herunder rådgiv ning som beskrev et
samt omsorg v ed støtte til skolearbejde,
fritidsaktiviteter i eller uden for huset, gåture m.m.
Husly er reguleret af rammerne, som Socialstyrelsen
har sat gennem bekendtgørelsen, og kræv er
godkendelse af det pågældende sociale tilsyn.
Hvad er omsorg?
Omsorg rummer opfyldelse af basale behov , dv s.
bad, tøj, omsorgssnakke (small-talk), mad og drikke,
kram o.lign. Men omsorg rummer også muligheden
for at få en pause. Der er dog tale om en ‘aktiv
pause’, da der ikke er nogle børn og unge i et
børne- og ungekrisecenter, som skal passe sig selv .
Dette indebærer, at der ikke er nogle v oksne fra
børne-
og ungekrisecenteret, som passiv t v il ‘kigge
på’ børn og unge, der gør brug af huset, da de
v oksne altid skal v ære opsøgende, nysgerrige og til
stede sammen med børn og unge. Omsorg skal
som udgangspunkt supplere hv erdagslivet og ikke
bryde med det. Det v il sige understøtte skole,
aftaler om rådgiv ninger næste dag el.lign. Omsorg i
nattetimerne v il derfor ikke altid v ære for alle, der
har et aktiv t rådgivningsforløb. Det v il primært v ære
for børn og unge, som ikke har et andet sted at
v ære, eller som akut har brug for rådgiv ning eller er
i husly, hv or omsorg sker i forbindelse med
rådgiv ningssamtalen eller husly.
Omsorgsaktiv iteterne må
–
ligesom alle andre
aktiv iteter i børne- og ungekrisecenteret
–
aldrig
bryde med v ærdierne (f.eks. Joannahusets v ærdier
åbenhed, helle, bro og respekt). Det betyder, at
måden, hv ormed v i opfylder det enkelte barn eller
unges behov for omsorg, dermed ikke bryder med,
at huset som helhed lev er op til v ærdierne. Ud fra
Joannahusets v ærdier kan det eks. v ære, at en ung
har brug for at høre høj musik, grine højt eller tale
højt for at slappe af og få en pause
–
men hv is en
anden har brug for, at der skal v ære ro, så skal der
findes en fælles løsning. Det v il sige, at v ærdierne
kommer før omsorg, så v ærdier kan trumfe behov
for omsorg og ikke omv endt.
Målgruppen for husly er på nuv ærende tidspunkt
afgrænset til at omfatte unge mellem 14-17 år, som
på baggrund af en socialfaglig v urdering fra det
faglige personale i børne- og ungekrisecenteret og
med forudgående samtykke fra
forældremyndighedsindehav er, kan tilbydes husly i
en periode på maksimalt 5+2 dage. Der er
mulighed for at en ung rev isiteres til husly, hv is den
unge henv ender sig v edrørende en ny situation og
således starter et nyt forløb op i børne- og
ungekrisecenteret.
Krav et om samtykke og indholdet i en socialfaglig
v urdering v il blive udfoldet i det følgende.
Fakta
Socialstyrelsens præcisering af
begrebet overnatning
Socialstyrelsen har i oktober 2021 bidraget med en
præcisering af begrebet ov ernatning, hv oraf det
fremgår at:
•
Børne- og ungekrisecenteret som rådgiv nings- og
ov ernatningstilbud er to ov erlappende tilbud,
som begge tilbydes døgnet rundt. Der er
dermed ikke tale om to afløsende tilbud, således
at tilbuddet om rådgiv ning ophører i
nattetimerne, og at et ophold i børne- og
ungekrisecenterets lokaler i nattetimerne
dermed automatisk v il kunne kategoriseres som
ov ernatning.
•
Ov ernatning betyder opredning på en seng eller
sofa, hv or det kun er tilladt at tilbyde opredning
på en af de godkendte sengepladser.
•
Kortv arig hv ile på en sofa el. lign., ev t. med et
tæppe, i forbindelse med tilløb til eller
igangv ærende rådgiv ning om natten er tilladt,
da dette er en del af et døgnåbent tilbud om at
tilbyde rådgiv ning i et tryghedsskabende rum og
ophold uanset tidspunkt.
(Socialstyrelsen 19. nov ember 2021, Vedr. tilskuddet
til Joannahuset, et børne- og ungekrisecenter (j.nr.
7165-0001))
43
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0043.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
Samtykke
For at få husly kræv er det, at den unge opgiv er sin
anonymitet. Det betyder, at børne- og
ungekrisecenteret vil skulle underrette kommunen
om den unges situation i umiddelbar forlængelse af
indskriv ningen i husly. Dog er det muligt, sammen
med den unge, at teste, om forældrene v il
samtykke til husly inden den unge opgiv er sin
anonymitet – det kan gøres v ed, at den unge selv
ringer og taler med forældrene, eller at man gør
det sammen.
Det er børne- og ungekrisecenterets ansvar at
kunne dokumentere samtykke fra
forældremyndighedsindehav eren. Uanset
samtykkets form skal det altid fremgå, hv ad
forældrene samtykker til, f.eks. at den unge får
husly, og hv or længe samtykket gælder.
Forinden der tages kontakt til
forældremyndighedsindehav eren for at indhente
samtykke, bør der tales grundigt med den unge,
f.eks. kan der spørges til:
•
Hv ad forv enter du, at din mor/far siger til, at du
ønsker husly i et børne- og ungekrisecenter?
•
Hv ad gør du, hv is din(e) forældre ikke giv er
samtykke?
•
Hv ad kan krisecenteret også hjælpe med, hv is
du ikke får husly her i børne- og
ungekrisecenteret?
Pr. 1. januar 2024 ændres krav et om samtykke, da
Social- og Ældreministeriet har v edtaget en 2-årig
forsøgsperiode, hv or unge får en tidsbegrænset ret
til at tage ophold på et børne- og ungekrisecenter
(Joannahuset) i 48 timer uden forældresamtykke,
men med en orienteringspligt. Udformningen og
detaljerne for denne ret er endnu ikke fastlagt.
Socialfaglig vurdering
Hv er gang en ung efterspørger husly, skal børne- og
ungekrisecenteret foretage en socialfaglig
v urdering, som skal dokumenteres.
Den socialfaglige v urdering rummer en analyse af
om følgende kriterier for husly er til stede:
•
At den unge er i en krise eller kriselignende
situation, hv or den unge f.eks. er gået
hjemmefra/fra anbringelseshjem eller er smidt
ud.
•
At husly kan bidrage til at stabilisere den unges
situation akut.
•
At husly kan bidrage til, at der på sigt skabes en
positiv forandring.
Som støttespørgsmål i den socialfaglige v urdering
kan man undersøge følgende:
•
Årsagen til, at den unge er kommet til børne- og
ungekrisecenteret.
•
Ønsker fra den unge, som husly kan øge
chancen for at opnå.
•
Hv or ofte det er sket, at den unge har behov for
et andet sted at v ære/sov e.
•
Hv ad den unge har gjort i lignende situationer
tidligere.
•
Hv ordan har tidligere handlinger/løsninger
fungeret for den unge.
Det er medarbejderne, som har ansv aret for at
notere den socialfaglige v urdering i den unges
procespapir, så det er tydeligt, hv ad baggrunden
for indskriv ning i huslydelen er, hv ad
ønsket/formålet med opholdet er, og hv ad børne-
og ungekrisecenteret sammen med den unge skal
gøre for at opnå ønsket/formålet. Der skal lav es en
konkret plan for, hv or mange dage (maks. 5)
indskriv ningen gælder i første omgang. Der
er mulighed for at forlænge med yderligere 2 dage
og i v urderingen skriv es begrundelsen for dette.
Eksempel fra praksis i Joannahuset
-
Rammerne for husly er fortsat under
udvikling
I praksis har rammerne for husly v ist sig ikke at v ære
tilstrækkelige. Joannahuset har eks. oplev et at
modtage henv endelser fra børn og unge under 14
år, som har efterspurgt husly, samt erfaret, at krav et
om forældresamtykke har afskrækket nogle unge i
en grad, hv or de har v algt at forlade Joannahuset,
eller det har ikke v æret muligt at få
forældresamtykke, hv ilket har resulteret i, at
Joannahuset ikke har kunnet tilbyde den unge en
seng at sov e i på trods af, at behov et v ar der. Disse
erfaringer har ført til den første ændring
indeholdende en tidsbegrænset ret til at tage
ophold uden samtykke, men med orienteringspligt.
Joannahuset forestiller sig, at den fortsatte
opbygning af erfaringer på området v il føre
til yderligere ændringer v edrørende
rammev ilkårene for husly.
Læs mere om Joannahusets erfaringer med husly
og indhentning af samtykke i Joannahusets
tilbageblik fra 2022 (Joannahuset 2022).
44
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0044.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
Rettighedsbaseret rådgivning
Med en rettighedsbaseret rådgivning, menes der,
at der i rådgiv ningen er et bærende fokus på at
formidle barnets eller den unges rettigheder i
henhold til national lov givning og internationale
konv entioner, og særligt formidling af konkret
lov givning er i fokus.
FORTROLIGT
Rådgiv eren har endv idere en forpligtelse til at v ære
meget omhyggelig med at informere om
rettigheder og muligheder i forhold til barnets eller
den unges konkrete situation, og hv ilket udfald en
ev t. klage kan få, og afdække hv ilke tanker, barnet
eller den unge har om dette.
Eks. v il en rådgiv er i en situation, hv or et barn eller
en ung er taget fra sit anbringelseshjem, fordi
barnet eller den unge har fået ændret
anbringelseshjem, men ikke ønsker at skifte, v ære
nysgerrig på barnets eller den unges tanker om
dette, og om der kan v ære v inkler, som barnet eller
den unge ikke har ov erv ejet, og som kan forklare
kommunens beslutning. Rådgiv eren v il informere
barnet eller den unge om lov givningen på området
og v ejlede barnet eller den unge i, hv ordan barnet
eller den unge kan bruge sine rettigheder.
Emner som følelser, relationer, psykiatriske
problemstillinger eller lignede v il også blive
behandlet, men ikke som det primære fokus
ligesom v ed mere terapeutiske rådgivnings- eller
samtaleforløb. I stedet v il disse emner indgå med
henblik på at stabilisere og mestre den akutte
situation og indgå i afklaringen af behov et for støtte
og hjælp.
I henhold til formålet med børne- og
ungekrisecenteret, bør rådgiv eren aldrig afgøre,
hv ad der er den bedste v ej for barnet eller den
unge, men i stedet agere som sparringspartner for
barnet eller den unge i forhold til muligheder for,
hv ordan barnet eller den unge kan handle i
henhold til sine ønsker.
Retshjælp
Foruden at rådgiv e børn og unge om deres
rettigheder, bør børne- og ungekrisecentre også
hjælpe børn og unge med at udøv e disse
rettigheder v ed at tilbyde retshjælp. Det indebærer
forskellige metoder til at understøtte børn og unges
ret til inddragelse i deres sociale sag hos
kommunen.
Underretninger er i retshjælpen en central
inddragelsesmetode, hv or barnet eller den unge
med støtte fra rådgiv eren selv udarbejder en
underretning til kommunen. Når børn og unge
underretter om sig selv , v il barnet eller den unge
sætte et aftryk i sagen med sin egen stemme.
Som beskrev et i afsnittet om forløb bør
rådgiv ningen v ære funderet i en samskabende
proces, hv or det centrale mål for rådgiv ningen er
at styrke børn og unges handlekompetence, v ed at
barnet eller den unge bliv er mere afklaret bl.a.
omkring, hv ilke juridiske handlemuligheder barnet
eller den unge har og de mulige konsekv enser, som
barnets eller den unges v alg kan få.
Udgangspunktet for den rettighedsbaserede
rådgiv ning er, at børn og unge, som alle andre
borgere, har ret til at v ide, hv ad der står i lov en og
hv ilke rettigheder, de selv har.
Rådgiv eren har en særlig forpligtelse til at
understøtte, at barnet eller den unge kender til og
kan udøv e sin ret til at blive hørt og inddraget i sin
ev entuelle sociale sag. For børn og unge, der aldrig
tidligere har v æret i kontakt med kommunen, kan
det handle om, at barnet eller den unge oplyses
om rettigheder samt de processer, der starter v ed
en underretning, f.eks. retten til en bisidder, retten til
at tale med en socialrådgiver alene, retten til at
bliv e partshørt og retten til at få aktindsigt. For et
barn eller ung som henv ender sig, fordi barnet eller
den unge er uenig i, at kommunen v il ændre
barnets eller den unges anbringelseshjem, v il det
v ære relev ant at oplyse barnet eller den unge om
de processuelle krav i lov en for at denne afgørelse
kan træffes. Desuden v il man informere om barnets
eller den unges ret til at bliv e inddraget i processen
om, hv ordan dette kan ske og om retten til at klage
ov er en ev t. beslutning.
At rådgiv e børn og unge forpligter endv idere
rådgiv eren på, sammen med barnet eller den
unge, at udfolde de ønsker, barnet eller den unge
har for forandring samt hv ilke muligheder og
begrænsninger, der er for dette i lov en.
En anden metode, der bruges i retshjælpen, er at
tilbyde børn og unge hjælp til at ansøge om
specifik støtte samt at hjælpe barnet eller den unge
med at udforme begrundede klager ov er
afgørelser, som de er uenige i. Børn og unge kan
også få hjælp til at få aktindsigt i egen sag og
gennemgå sagsakter samt bruge tidslinjer for at
skabe ov erblik. Der arbejdes endv idere med
metoder, der v iser barnet eller den unges
perspektiv på sin situation, herunder at barnet
skriv er sin egen børnefaglige undersøgelse eller
afgørelse som alternativ til kommunens.
Når der i retshjælpen arbejdes med disse metoder,
v il det ske i et tæt samarbejde mellem barnet og
rådgiv eren. Retshjælp v il ofte indgå i længere
rådgiv ningsforløb og omhandler juridiske
problemstillinger. Joannahuset v il fra sensommeren
2023 i samarbejde med Dreyers Fond, i en 3-
årig periode, afprøv e at hav e en adv okat fast
ansat i Joannahuset for at opbygge og styrke
retshjælpen.
Eksempel fra praksis i Joannahuset
–
Kreative underretninger
Udv iklingen af kreative underretninger, som en
metode til at bliv e inddraget i sin egen sag, har
Joannahuset lav et med økonomisk støtte fra
Egmontfonden. Se mere om underretnings-
metoden og tilblivelsen her:
https://www.youtube.com/watch?v=VWs-28pQm2w
45
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0045.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
Rettighedsbaseret bisidning
Som led i den rettighedsbaserede rådgivning og
retshjælp bør børne- og ungekrisecentre også
tilbyde professionel bisidning.
I Danmark har børn og unge siden 2007 haft en
selv stændig ret i serviceloven til at gøre brug af en
bisidder efter eget v alg. En bisidder er en person
ov er 15 år*, der støtter og v ejleder et barn eller ung,
der er i kontakt med de sociale myndigheder
(Henriksen, Skov gaard & Larsen 2022: 251).
Det betyder, at den som bisidder v il hav e et
indgående kendskab til barnet eller den unge, da
de sammen har lav et flere uformelle aktiviteter
sammen (f.eks. spist, gået ture eller spillet spil
sammen).
De retlige rammer for en bisidders rolle og
handlerum findes i serv icelovens (SEL) § 48a og i de
tilhørende v ejledninger.
Gennem sine mange møder med børn og unges
komplekse liv ssituationer er det blev et tydeligt for
Joannahuset, at bisidning går tæt i hånd med den
rettighedsbaserede rådgivning og retshjælp, da
bisidning understøtter, at barnet og den unge
hjælpes med at gøre brug af de rettigheder, der i
rådgiv ningen er blev et v ejledt om. Samtidig kan
det v ære sv ært for barnet og den unge selv at
opdage, hv is der sker fejl i sagsbehandlingen, da
barnet og den unge ikke v il kende til alle dets
rettigheder eller proceskravene i en social sag. Det
kan v ære i forhold til at bliv e hørt i en
børnesamtale, jf. serv icelovens § 48, eller pligten til
at udarbejde en handleplan, jf. serv iceloven § 140
(Henriksen, Skov gaard & Larsen 2022: 262). Ved at
rådgiv eren også bisidder, v il rådgiv eren kunne få
øje på ev entuelle muligheder og udfordringer i
samarbejdet mellem barnet eller den unge og
dennes socialrådgiv er for dermed at kv alificere sin
rådgiv ning.
Målet med bisidningen er at styrke børn og unges
aktiv e deltagelse som part i sagsbehandlingen, v ed
at hjælpe barnet eller den unge med at gøre brug
af sit juridiske handlerum (Henriksen, Skov gaard &
Larsen 2022: 262).
Her er det v igtigt at hav e for øje, at en bisidder ikke
er det samme som en partsrepræsentant**. Det v il
sige, at en bisidder ikke kan træde i stedet for eller
gå til møder for barnet eller den unge uden barnet
og den unge selv deltager. En bisidder kan bistå
barnet eller den unge i sagens behandling v ed at:
•
støtte barnet i at få formidlet sit budskab, men
ikke beslutte, hv ad budskabet skal v ære.
•
understøtte barnets deltagelse og ikke ov ertage
barnets plads i sagen.
•
udtale sig v ed møderne, hv is formålet er at
hjælpe barnet med at få formuleret og formidlet,
hv ad der er v igtigt for barnet eller den unge.
•
hjælpe barnet eller den unge med kontakten til
myndighederne, så det sikres, at barnet
inddrages i sagsbehandlingen.
Kommunerne har pligt til at v ejlede børn og unge
om retten til at lade sig bisidde v ed samtaler med
kommuner, samt at gentage dette hv er gang
barnet eller den unge har mulighed for en bisidder,
jf. v ejledningsforpligtelsen i forv altningslovens § 7.
Vejledningen skal omfatte en forklaring af, hv ad en
bisidder er og kan, samt hv em der må og kan
bisidde, og hv ordan barnet eller den unge kan få
en bisidder.
Konkret hjælper den professionelle bisidder med
at:
•
gøre barnets eller den unges liv sverden forståelig
for socialrådgiveren.
•
ov ersætte socialrådgiverens sprog og
forv altningspraksis til et børnev enligt sprog
(Henriksen, Skov gaard & Larsen 2022: 264).
En rådgiv er i et børne- og ungekrisecenter har
netop en unik mulighed for at understøtte i at gøre
barnets eller den unges liv sverden forståelig for
socialrådgiveren, da rådgiv eren ikke blot v il kende
til barnet eller den unges situation gennem
samtaler, men også v ære v idne til barnet og den
unges liv ssituation, da barnet eller den unge ofte v il
hav e gjort brug af børne- og ungekrisecenteret i
længere tid forinden en bisidning (eks. v ed at hav e
haft husly).
En socialrådgiver kan også hjælpe med at sikre, at
en bisidder deltager, v ed at aftale med barnet eller
den unge at sende fremtidige mødeindkaldelser til
både barnet eller den unge samt barnets eller den
unges bisidder. Omv endt kan kommunerne også
træffe afgørelse om at begrænse barnets eller den
unge ret til en bisidder, se serv icelovens § 48a, stk. 1,
stk. 2 og stk 3 (Henriksen, Skov gaard & Larsen 2022:
254).
*Aldersgrænsen på 15 år sky ldes, at en person som bisidder eft er serv icelov ens (SEL)
§
48a skal kunne st raffes eft er st raffelov ens
§
152.
**Jf. forv alt ningslov en
§
8 har børn og unge en række part sret t igheder, der giv er en part ret t il at lade sig bist å og repræsent ere af
andre.
46
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0046.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
Brobygning
Brobygning er en v igtig del af et børne- og
ungekrisecenteret, som både er relev ant i de
konkrete forløb, i organiseringen og ledelsen af
børne- og ungekrisecenteret (se kriterium 6 i kapitel
2) og som en faglig tilgang
(se afsnit ‘dialogisk
tilgang’ under afsnittet: ‘Det faglige grundlag og
tilgange til arbejdet med børn og unge i akut krise’).
I dette afsnit v il v i alene forholde os til, hv orfor
børne- og ungekrisecentre skal arbejde med
brobygning som et tilbud i forbindelse med børn og
unges forløb.
Børn og unge kan styrkes i at mestre deres situation
gennem relationer og kontakt til andre personer,
netv ærk, organisationer og myndigheder, hv orfor
børne- og ungekrisecentre bør v ære
opmærksomme på, hv ad andre kan hjælpe og
støtte barnet eller den unge i forhold til - både
under og efter et forløb i børne- og
ungekrisecenteret.
Det kan f.eks. v ære til psykiatrien, psykolog,
studiev ejlederen, lægen, herberger, NGO’er,
myndigheder, netv ærk og lignede. Brobygningen
foregår v ed, at rådgiv eren hjælper med at tage
kontakt og rådgiv e i forhold til relevante
kontaktmuligheder samt fysisk at følge barnet eller
den unge til samtale de pågældende steder. På
den måde bliv er brobygning også til mere end en
henv isning. At bisidde et barn eller en ung, kan
således også ses som et element i en brobygning.
Med brobygning er der også truffet et v alg om, at
det ikke er børne- og ungekrisecenteret, der skal
samarbejde med de forskellige aktører, da det i
stedet er børne- og ungekrisecenterets opgav e at
understøtte barnet og den unges deltagelse i et
samarbejde med andre tilbud og aktører.
Her kommer brobygningen også til at handle om at
ov ersætte forskellige perspektiver og håndtere
uenigheder. Eks. er det ikke altid at barnet eller den
unges oplev else af at v ære i en akut krise matcher
andre aktørers forståelse af krise.
Brobygninger er også afgørende for at børne- og
ungekrisecentre fungerer supplerende til andre
tilbud, da man v ed at hav e blik for brobygning
også holder sig ajour med, hv ilke andre muligheder
og tilbud, der eksisterer. Samtidig er det nødv endigt
at arbejde aktiv t med brobygning, så andre aktører
lærer konceptet om børne- og ungekrisecentre at
kende.
Klæde-på-forløb
Børn og unge har ret til at bliv e hørt og har ret til
ytringsfrihed ligesom andre medborgere
–
og den
ret skal børne- og ungekrisecentre v ære med til at
hjælpe børn og unge med at udlev e. Dette kan
gøres i relation til kriterium 5:
‘At hav e mod til at
deltage aktiv t i demokratiet’ v ed at understøtte
børnene og de unges stemmer i den politiske debat
eller i medierne generelt.
Det er ikke børne- og ungekrisecentrenes opgav e
at beslutte, om børn og unge skal udtale sig i
medierne og debatter, det bør altid v ære børn og
unges egen beslutning. Børne- og
ungekrisecentrene skal støtte og beskytte børnene
og de unges ytringsfrihed v ed at klæde dem på til
at kunne formidle deres erfaringer og meninger på
baggrund af disse offentligt. Dette er en v igtig
opgav e, da det ikke er alle medier eller aktører,
som er lige bev idste om, hv ordan man inv olverer
børn og unge bedst muligt. Andre gange udelukkes
børn og unge i sv ære livssituationer fra at deltage i
den offentlige debat, da de enten v urderes at
v ære for sårbare til at udtale sig, eller fordi de bliv er
mødt med et krav fra medierne om, at deres
forældre skal giv e samtykke, hv is de er under 15 år.
Det er et problem, da det potentielt bidrager til at
krænke børn og unges ytringsfrihed og mulighed for
indflydelse.
Joannahuset anbefaler i stedet, med inspiration fra
socialrådgiver og sociolog, Birgitte Schjær Jensen
(2014), at man beskytter børn og unge gennem
inv olvering, fremfor at se inv olvering som noget
man skal beskyttes fra (se blandt andet Jensen
2014: 268-269)*. Gennem inv olvering af det enkelte
barn og unge i hele processen, er det muligt at
beskytte børn og unge, som ønsker at dele eller på
anden v is at gøre brug af deres historie. Det kan
gøres v ed at tilbyde dem et skræddersyet ‘klæde-
på-forløb’,
som Joannahuset har udarbejdet i
samarbejde med to, som selv har delt deres historie
offentligt.
‘Klæde-på-forløbet’ er opdelt i tre faser, som
forpligter børne- og ungekrisecenteret til at klæde
børn og unge på FØR, de v ælger at dele deres
historie - og hv is de v ælger at dele deres historie,
skal krisecenteret være der for dem UNDER og
EFTER, at de deler deres historie.
*Selvom Birgitte Schjær Jensens ph.d.-afhandling blev udgivet for omtrent 10 år siden, har Joannahuset gennem de sidste tre år
oplevet, hvordan flere af afhandlingens pointer fortsat er relevante i praksis.
47
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0047.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
DET FAGLIGE GRUNDLAG OG TILGANGE TIL
ARBEJDET MED BØRN OG UNGE I AKUT
KRISE
I dette afsnit v il v i indledningsvist beskrive to
tankegange (mindsets): ‘Multiteoretisk praksis’ og
‘Det dobbelte blik’ som tilsammen udgør
det
faglige grundlag
for den professionelle praksis i et
børne- og ungekrisecenter.
Dernæst v il v i redegøre for følgende
primære
faglige værktøjer og tilgange,
som indtil nu har v ist
sig mest relev ante at opdyrke som tv ærgående
v ærktøjer og tilgange:
Det betyder også, at man skal v ære bev idst om, at
tilgange og teoretiske ståsteder betyder noget for
de muligheder og de v eje, som man får øje på og
kan gå sammen med den enkelte. Det er med
andre ord ikke ligegyldigt, hv ilken tilgang man
v ælger.
Ifølge antropolog Leif Tøfting Kongsgaard (2020) er
der fem perspektiv er fra multiteoretisk praksis, som
kan v ære relevante at forstå, træne og arbejde
med (Kongsgaard 2020: 35). De lyder:
1. “At gøre sangen til sin egen”:
Sætningen
refererer til måden den professionelle bør tilgå
tilgange og metoder. Fremfor at gå efter at kunne
mestre en tilgang eller metode ‘perfekt’ eller følge
den slav isk, skal man v ære i stand til at kunne
fortolke tilgangens og metodens begreber samt
teknikker ind i den konkrete situation og med
påv irkning af ens egen, det v il sige den
professionelles, erfaringer og kompetencer
(Kongsgaard 2020: 35). Dette skal dog gøres, mens
man fortsat er tro mod grundprincipperne i
tilgangens eller metodens teoretiske bagtæppe, så
den fortsat er genkendelig (Kongsgaard 2020: 35).
Det betyder også, at man ikke kan gøre en tilgang
eller en metode til sin egen v ed at blande en
masse teorier sammen på en gang - dette v il ikke
v ære multiteoretisk, da det multiteoretiske netop
opstår v ed at skifte mellem og ikke sammenblande
tilgange og metoder (Kongsgaard 2020: 35).
1.
2.
3.
Akut og krise som analytiske v ærktøjer
Rettighedsbaseret tilgang
Dialogbaseret tilgang
4.
Samskabelse som tv ærgående aktive
samarbejdsform
I kombination med formålet, målgruppen
og kriterierne, som er fremskrev et i denne
håndbog, sætter de to tankegange (mindsets)
rammerne for v alget af og måden de primære
tilgange praktiseres.
Det faglige grundlag
En multiteoretisk praksis med et relationelt
grundlag
Som tidligere beskrevet står børn og unge, der
kommer til et børne- og ungekrisecenter, i såkaldte
‘v ilde’ problemer. Alle forløb er komplicerede, og
der findes ingen simple løsninger, forklaringer eller
handlinger. Derfor bør det v ære en integreret og
italesat praksis, hele tiden at forsøge at udfordre
ens egne og hinandens umiddelbare forståelser,
normer og antagelser om, hv ad barnet eller den
unge har brug for. Det kræv er, at man som
rådgiv er tør giv e udtryk for ens tv ivl, fejl og
usikkerheder. På den måde inv iteres og giv es plads
til nye og andre perspektiver. Det gør det relev ant
at trække på principperne og perspektiverne bag
multiteoretisk praksis (se Kongsgaard 2020[2017]),
da de netop muliggør en mere transparent,
dynamisk, samskabende og reflekteret praksis.
Den multiteoretiske praksis betyder, at man ikke skal
bekende sig til én teori eller metode, men i stedet
forholde sig nysgerrigt og undersøgende til, hv ilken
tilgang og metode der giv er bedst mening at
anv ende ud fra den konkrete situation og det
konkrete møde med den enkelte.
2. Mind-setting -
“At kunne møde klienten og kun
kende første sætning”*:
Mind-setting betyder, at
den professionelle bestræber sig på at v ære godt
forberedt inden en samtale eller et møde, hv or det
der menes med forberedelse ikke er, at man har
planlagt selv e samtalen eller mødet til mindste
detalje, men at man i stedet er forberedt på, at
mødet kan stikke i alle mulige retninger, og at man
forbereder sig på at v ære helt tilstede med følelser,
sind og krop (Kongsgaard 2020: 36). I praksis
betyder det, at man stopper op, inden man går ind
til en samtale eller et møde og mentalt forbereder
sig på det, der skal komme til at ske (Kongsgaard
2020: 36).
3. "At lægge vejen, mens man går den" -
gamemaster-princippet:
Dette perspektiv leder
opmærksomheden hen på den faciliterende
opgav e, som man som professionel har. Det
handler om, at man tør styre en samtale sammen
med barnet eller den unge**,
m ens
samtalen
pågår. Det v il sige, at man i samtalen løbende har
en dialog sammen, hv or man forholder sig til, om
man er på v ej i en retning, som er brugbar
(Kongsgaard 2020: 36). Det gøres v ed, at man er
yderst nærv ærende i samtalen, åbenlyst/højlydt
reflekteret og opmærksom på, at hv is der er noget,
som ikke lader til at stemme eller føles rigtigt, at
man lytter til det, stopper op, siger det højt og er
klar på at skifte spor (Kongsgaard 2020: 36).
*Citatet har Kongsgaard fra psykolog og Lektor Emeritus, Søren Willerts, første version af en senere udgivet tekst: ‘Proceskonsulentens 10 bud’. Kongsgaard
anvender selv sætningen i brødteksten, men vi har integreret
**Kongsgaard skriver ikke direkte om børn og unge i denne udgivelse, men anvender i vidt udstrækning termet ‘borger’, da Kongsgaard har målrettet sin
bog efter de fagprofessionelle og studerende, der arbejder med forandringsprocesser for ‘borgere’ i relation til velfærdssystemet.
48
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0048.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
4. Den gode-nok praktiker:
Dette står for den
positionering, du kan søge at tilskrive dig selv , som
den praktiker, der er ‘god nok’, men ikke ‘perfekt’.
Den indstilling giv er plads til, at man er åben for at
lav e fejl og at v ære i tv ivl. At man v edkender sig sin
tv ivl og i en samtale inv iterer den anden part, her
børn eller unge, ind i ens tv ivl, når den opstår. Det
skaber en anden dynamik, hv or barnet eller den
unge også v il få en mulighed for at v ære
medansv arlig og medskaber af processen, dv s.
v ære en aktiv agent frem for en passiv modtager
(Kongsgaard 2020: 37).
FORTROLIGT
Jæv nfør beskriv elsen af forløbene i det indledende
afsnit, hv or der står, at de enkelte forløb formes i
samarbejde med barnet eller den unge, bør
metodev alget også bliv e taget ud fra det enkelte
barns eller unges erfaringer, alder, modenhed,
kognitive funktionsniveau og krisereaktioner.
Underv ejs i et forløb bør man forholde sig til, hv ad
de specifikke metodev alg skaber for barnet eller
den unge og v ære parat til at skifte metode, hv is
det v iser sig, at den metode, man har v algt, ikke
bringer barnet eller den unge v idere.
En v igtig pointe i den multiteoretiske tilgang er, at
relationen er afgørende. Det er i forhandlinger og i
samarbejde med barnet eller den unge, at den
professionelle vil finde frem til hv ilken tilgang eller
metode, der v il v irke bedst (Kongsgaard 2020: 54).
Derfor er det v igtigt at prioritere relationsarbejdet
højt samt sikre strukturer og praksisser, der
understøtter dette. F.eks. v ed at gøre aktiv iteter
som gåture, biografture, at lav e mad sammen og
lignende til en integreret del af et forløb for der i
gennem at skabe gode relationer.
5. Uvidensdeling og reflekteret praksis:
I
forlængelse af ov enstående, betyder dette
perspektiv, at man først og fremmest ev ner at skifte
perspektiv, men også at man er åben for aktiv t at
søge det, som man ikke kan se, eller se noget nyt
frem for at bliv e bekræftet i det man allerede ser
(Kongsgaard 2020: 38). Det v il sige at søge og opnå
nye forståelser, som kan bidrage til at skabe nye
handlinger (Kongsgaard 2020: 38). Det kan man
ikke gøre alene, hv orfor man skal v ære i stand til at
kunne bede om hjælp fra sine kollegaer til at se
det, man ikke ser, og ikke om at bliv e bekræftet i
det man allerede ser (Kongsgaard 2020: 38). For at
det kan lade sig gøre, kræv er det noget af den
enkelte og af organisationen. Den enkelte skal
kunne giv e slip på tanken om, at der findes én rigtig
løsning eller én gylden sandhed (Kongsgaard 2020:
38). Organisationen skal understøtte et miljø, der
bygger på kreativ itet, nysgerrighed og risikov illighed
og forebygge en nulfejlskultur (Kongsgaard 2020:
38).
Det dobbelte blik
For de fleste børn og unge, som er i målgruppen for
børne- og ungekrisecentre, v il det gælde, at de
v okser op under sv ære opv ækstvilkår, som i barnet
eller den unges forsøg på at mestre sin situation,
kan føre til andre handlemønstre end hv ad
majoriteten, som er v okset op under andre
betingelser, har. Det gør, at målgruppen er i højere
risiko for at bliv e set på som ‘afv igere’ og dermed
mødt med fordomme og negativ e prædikater. Der
v il også v ære en andel af børn og unge, som har
haft en social sag i længere tid og måske har
v æret anbragt, som betyder, at de er v ant til at
bliv e ev alueret og skrev et om.
Eksempel fra praksis i Joannahuset
-
Hvor mange tilgange skal man
kunne, for at kunne arbejde
multiteoretisk?
At arbejde multiteoretisk betyder ikke, at man
behøv er at beherske en masse teorier. En god
tommelfingerregel kan v ære, at man behersker tre
forskellige teorier. På baggrund af Joannahusets tre
første år har følgende tre tilgange v ist sig særlige
relev ante at kunne skifte mellem:
•
Den løsningsorienterede tilgang:
Har bl.a. v ist sig
v irksom til at skabe en opmærksomhed på
spørgeformer i forskellige forløb.
•
Den narrative tilgang:
Har bidraget til et fokus på
at skabe nye og alternative fortællinger om og
med børn og unge.
Med erfaringerne fra Joannahuset, kan v i også sige,
at de børn og unge som kommer til et børne- og
ungekrisecenter ofte har udv iklet handle- og
v æremåder, som opfattes og omtales negativ t af
deres omv erden. Måske har de fået fortalt, at de er
aggressiv e, stædige eller intrigante. Med andre ord
kan de v ære mødt af blikke og fortællinger, som
kan lukke frem for at åbne muligheder. Det er
afgørende at børne- og ungekrisecenteret møder
børn og unge på en anden måde. Her bliv er ‘det
dobbelte blik’ aktuelt som tankegang (W arming et
al. 2017).
Kort fortalt handler
det dobbelte blik
om at v ære
indstillet på at forholde sig undersøgende til,
hv ordan en specifik v æremåde eller handlemåde
hos et barn eller ung på samme tid kan rumme
ressourcer og sårbarheder (W arming et al. 2017:
23). F.eks. kan aggressiv også v ære handlekraftig,
og stædig kan v ære v edholdende. Hv ad der gør,
at en handle- eller v æremåde kommer til udtryk
som en styrke eller en sårbarhed afhænger af
konteksten og relationen (W arming et al. 2017: 32-
33). Med det dobbelte blik bliv er det opgav en at
tage hensyn til sårbarheden og anerkende
ressourcen simultant (W arming et al. 2017: 23).
49
•
Den systemiske tilgang:
Har åbnet et blik for
barnet eller den unges situation og mestring set i
en kontekst af de andre systemer, som barnet
eller den unge indgår i. Forståelsen for
sammenhænge, kontekster og systemer har i
nogle forløb styrket barnet eller den unge i at få
øje på sammenhænge og muligheder og i at
mestre sin situation.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0049.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
Ov ersat til arbejdet i et børne- og ungekrisecenter
bliv er det medarbejdernes rolle at skabe rammer
og situationer, som bringer styrkerne frem,
fremhæv er dem og giv er dem plads. Samtidig med
at man har blik for de sårbarheder, der også ligger i
v æremåden eller handlemåden, og støtter barnet
eller den unge i at tage hånd om dem - også så de
ikke kommer til at fylde og udgøre en barriere i
barnets eller den unges liv fremadrettet.
De primære faglige værktøjer og tilgange
1. Akut og krise som analytisk værktøj
Som beskrev et i indledningen til håndbogen
mangler der v iden om den fase, hv or børn og unge
selv rækker ud. Når akut og krise derfor tages med
som analytisk v ærktøj, er det v igtigt at v ære bevidst
om, at Joannahuset fortsat er i gang med at bliv e
klogere på, hv ordan akut og krise tager sig ud fra
børn og unges perspektiv.
Årsagen til at det er v igtigt at tage afsæt i børn og
unges forståelse skyldes, at det i v id udstrækning er
børn og unge selv , der beslutter hv ornår, de v il
henv ende sig til et børne- og ungekrisecenter. Det
betyder, at børn og unge i høj grad har
definitionsmagten til selv at v urdere, om de er i akut
krise.
I tråd med principperne bag den multiteoretiske
praksis er det ikke målet, at børne- og
ungekrisecentre arbejder med afsæt i én forståelse
af akuthed eller kriser, men i stedet at børne- og
ungekrisecentre bliver i stand til at kunne skifte
mellem forskellige forståelser og forholde sig
refleksivt til, hv ad der i det enkelte forløb forstås som
krise, og hv ornår situationen er/bliver akut.
Det dobbelte blik er ikke et ressourceperspektiv. Det
handler ikke kun om at finde alt det gode - men
netop at hav e øje for, at der i enhv er styrke er en
sårbarhed og omv endt (W arming et al. 2017: 26).
Tankegangen er udv iklet på baggrund af en kritik
af at møde børn og unge, der er opv okset under
særligt svære livsomstændigheder og befinder sig i
såkaldte udsatte positioner, med bekymring og
normaliseringsstrategier, fordi det v urderes, at de
ikke udv ikler sig på samme måde som andre børn
og unge (W arming et al. 2017: 25). Argumentet
med det dobbelte blik er, at børn og unge udv ikler
særlige egenskaber på grund af de udfordringer,
de har måtte håndtere, og som andre børn og
unge, der er v okset op under andre v ilkår, måske
ikke har (endnu) (W arming et al. 2017: 26). Frem for
at tænke at børn og unge i udsatte positioner skal
hjælpes tilbage på til en ‘sund udv ikling’, bør man
hjælpe barnet og den unge v ed at yde omsorg for
den sårbarhed, der ligger i disse egenskaber samt
styrke barnet og den unge i at se og bruge
styrkepotentialerne samt anerkende disse. Det v il
styrke barnet, mens den modsatte tilgang potentielt
v il giv e børn og unge en oplev else af, at de ikke er
gode nok (W arming et al. 2017: 26-27).
At udv ikle det dobbelte blik bør ske gennem et
bev idst arbejde med at opbygge en reflekteret
praksis. Det v il sige at anv ende det dobbelte blik til
at udfordre en selv og hinandens forståelser af
barnet eller den unge, f.eks. gennem konkrete
øv elser og refleksioner om børn og unge, der har
særlige udfordringer, eller som af forskellige årsager
kan v irke udfordrende på andre børn, unge eller
v oksne i børne- og ungekrisecenteret. Det dobbelte
blik er således en måde, hv orpå børne- og
ungekrisecenteret taler med og om børn og unge i
skrift og tale, f.eks. når der holdes ov erlap mellem
kollegaer i forbindelse med v agtskifte, eller når der
skriv es en underretning. Det er et blik, som man
dagligt bør øv e sig i at bliv e bedre til og ofte
udfordre hinanden på.
Det er dog fyldt med en masse dilemmaer, da
netop forståelsen af ‘akut’ kan v ære afgørende i
forhold til, hv ilke hjælpeforanstaltninger i
serv iceloven man kan modtage hv ornår. Ligeledes
er forståelsen af krise med til at legitimere et barn
og unges brug af et børne- og ungekrisecenter. Det
v il sige, at der er en grænse for, hv or langt børn og
unges definitionsmagt rækker, da de fortsat er
afhængige af, at andre forstår, at de er i krise for at
kunne få den støtte, de søger.
Kompleksiteten kan måske forklares ud fra en
forståelse af, at ‘akut’ og ‘krise’ rummer både en
ontologisk og epistemologisk dimension. Det
handler både om, hv ordan barnet og den unge er i
sin kriselignende situation, og hv ordan krisen
udspiller sig/eksisterer (ontologisk), men også
hv ornår barnet eller den unge opfatter/erkender sin
situation som v ærende en akut krise, og hv ornår
medarbejdere i børne- og ungekrisecenteret, såv el
som andre aktører, gør det (epistemologisk).
Når et barn og ung henv ender sig til et børne- og
ungekrisecenter er det de ansattes opgav e at
undersøge, hv ordan barnet og den unge mestrer
og forstår sin situation og hjælpe med, hv ordan det
kan ov ersættes i brobygningen til andre.
50
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0050.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
Det at v ære i krise kan se meget forskelligt ud på
ydersiden. Nogle v il bære krisen udenpå
–
de v il
måske v ære støjende eller aggressive
–
andre v il
bære krisen indeni
–
de v il måske v ære stille, isolere
sig, v ære selvskadende. Det er forskellige måder at
mestre krisen på, som inv iterer til forskellige måder
at respondere på for dem omkring barnet eller den
unge.
I det følgende v il v i ud fra et antropologisk
perspektiv beskrive, hv ordan kriser kan tage sig
forskelligt ud.
Kriser i kontekst og kriser som kontekst
Det v il ikke v ære alle børn og unge, der kontakter
et børne- og ungekrisecenter, som v il v ære i en
pludselig opstået krise. Tv ærtimod v il mange hav e
v æret under langv arige belastninger, som de nu
har fået nok af eller blot ønsker en pause fra.
Når en krise er kronisk og derfor danner
baggrunden for hv erdagslignede handlinger, kan
den v irke skjult for dem, der står udenfor. Krise kan
således på en og samme tid i en giv en social
kontekst, f.eks. mellem friv illige, ansatte samt børn
og unge, figurere som både krise i kontekst og krise
som kontekst. Det v il sige, at for den ene part, eks.
børn og unge, kan krise måske hav e trådt i
baggrunden og v ære indlejret i deres dagligdag,
mens den anden part, de friv illige og ansatte,
foranlediges til at tro, at denne dagligdag er
‘normal’ indtil der sker noget akut, hv or en krise
træder i forgrunden, og de bliv er opmærksomme
på, at det er en anden ‘normalitet’. En normalitet
hv or en krise også er tilstede. Med andre ord kan
man reflektere ov er, hv ordan at krise i et børne- og
ungekrisecenter og i et forløb både kan træde i for-
og baggrunden.
Her er det v igtigt at v ære opmærksom på, at det
ikke er underordnet, hv orv idt de friv illige eller
ansatte oplev er, at børn og unge er kriseramte eller
ej, da dette også påv irker, hv ordan de forstår
børnene og de unge, deres behov og dermed
hv ilken form for indsats, de skal lev ere.
Joannahuset har i mødet med børn og unge
erfaret, at det som gør deres situation akut kan
v ære, at situationen hos egen familie, plejefamilie,
opholdssted eller livet på gaden nu er så v anskeligt,
farligt eller psykisk belastende, at der er et
presserende behov for hjælp - enten fordi at
situationen er eskaleret, at deres mestringsstrategier
ikke længere er v irksomme, eller fordi at de netop
har rakt ud (en forståelse som v i også har refereret
til i beskriv elsen af målgruppen i det indledende
afsnit).
Antropologen, Henrik Vighs (2008) forståelse af krise
bliv er hér helt central, da han netop undersøger,
hv ordan krise tager sig ud i længerev arende
krisesituationer. Han skelner mellem krise i kontekst
og krise som kontekst, hv or førstnævnte skal forstås
som en afsluttet begivenhed og sidstnæv nte som,
at krise bliv er en indlejret del af hv erdagen, der
figurerer i baggrunden (Vigh 2008: 7-8).
Ifølge Vigh er det en gængs opfattelse at forstå
krise som en midlertidig anormalitet, såsom et
dødsfald, som bryder med den sociale orden. Kaos
hersker, men derefter v ender tingene tilbage til
relative normale omstændigheder igen (Vigh 2008:
7). Vigh argumenterer dog for, at en krise, foruden
at v ære et midlertidigt brud på den sociale orden,
også kan v ære kronisk (Vigh 2008: 8).
2. Rettighedsbaseret tilgang
Som beskrev et i indledningen er målgruppen for
børne- og ungekrisecentre for det første i særlig
risiko for at få krænket deres rettigheder, for det
andet har børn og unge i Danmark generelt
begrænset v iden om deres rettigheder og for det
tredje er der flere undersøgelser, der peger på, at
børn og unges rettigheder ikke ov erholdes i alle
sociale sager. På den baggrund er et fokus på
rettigheder ekstra relevant at anlægge som
tilgang.
Med en rettighedsbaseret tilgang fokuseres der på
at anerkende og respektere børns og unges
rettigheder som indiv iduelle mennesker, og at alle
børn og unge har ret til de samme grundlæggende
rettigheder, uanset deres baggrund, sociale status
eller udsatte position. Dette inkluderer eks. retten til
sundhed, uddannelse, beskyttelse mod v old samt
udnyttelse og retten til at udtrykke deres mening frit.
Hans centrale pointe er, at når en krise går fra at
v ære midlertidig til at v ære kronisk, får krisen et
anderledes udtryk, idet den træder i baggrunden
og bliv er et indlejret element af hv erdagen (Vigh
2008: 6, 8). I stedet for at en krise optræder i en
kontekst, som en afsluttet hændelse, skal den
kroniske krise, ifølge Vigh, forstås som kontekst (Vigh
2008: 7-8). Vigh forholder sig til de mennesker, som
gennemlev er en krise, men i et børne- og
ungekrisecenter er det også relev ant at forholde sig
til, hv ornår de mennesker, der er v idne til andres
kriser, erkender den andens krise.
Det indebærer også, at der skal skabes lige
muligheder og adgang til ressourcer for alle børn
og unge, uanset deres liv ssituation. Den
rettighedsbaserede tilgang bygger på de
grundlæggende principper og v ærdier, der er
fastlagt i internationale menneskerettigheds-
dokumenter som FN’s Børnekonv ention.
51
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0051.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
3. Dialogbaseret tilgang
Som beskrev et i
kriterium 6: ‘Organisering og ledelse
af børne-
og ungekrisecenter’
og i afsnittet om
‘brobygning’ under kerneelementerne,
er
brobygning en af kernedisciplinerne i et børne- og
ungekrisecenter.
Der v il v ære flere aktører og interessenter rundt om
de børn og unge, som henv ender sig til et børne-
og ungekrisecenter. De forskellige aktører v il
potentielt kunne arbejde med afsæt i forskellige
børnesyn, v ærdier, rationaler, ligesom deres
opgav e og ansv ar ov er for det enkelte barn og ung
kan v ære div ergerende.
Karakteristika ved dialog
+
Forholder sig
undersøgende
Taler i øjenhøjde
÷
Forsøger at ov erbev ise
den anden
Bebrejder og fortolker
den anden
Åbner spørgsmål for at
Motiv forsker, afhøring
forstå hv orfor den anden
eller manipulation
mener, som han/hun gør
Villig til at problematisere
Forsv arer sine egne
sine egne
holdninger konsekv ent
grundlæggende
antagelser
Villig til at dele sin tv ivl og Opsporing uden en
tjekke sine forestillinger
særlig hensigt
At bygge bro til andre aktører v il således i mange
situationer være en sv ær opgav e. Brobygning er et
tilbud i børne- og ungekrisecenteret, men
brobygning skal i et børne- og ungekrisecenter
også forstås i en bredere sammenhæng, som
handler om, hv ordan børne- og ungekrisecenteret
nav igerer i aktørfeltet i det danske v elfærdssystem
og -samfund. Brobygning bliv er således også v igtigt
at hav e som en generel tilgang i arbejdet.
Med inspiration fra Brobyggerne - Center for
Dialogkaffe*, v il vi i det følgende beskriv e, hv ad det
v il sige at hav e en dialogisk tilgang, som
understøtter en brobyggende orientering i
v erdenen.
Man går ind i en samtale,
fordi der er noget, der er
sv ært
Dialog som nøglen i brobygning
I brobygning er det v igtigt at øge ens tolerance for
forskellighed og træne ens kompetencer til at turde
møde uenighed konstruktivt gennem kritisk dialog -
både internt, som eksternt i børne- og
ungekrisecenteret.
Med den dialogiske og brobyggende tilgang anses
uenigheder som et grundv ilkår og en styrke og ikke
som noget, v i hv erken skal tæmme eller fjerne, men
i stedet som noget, v i aktiv t skal gå i møde,
anv ende og synliggøre. Det bygger på en
tilkendegivelse af, at mennesker ikke er ens og ikke
deler de samme tanker og ønsker om liv et. At
arbejde dialogisk og brobyggende handler om at
lære at nav igere i sv ære samtaler, uenigheder og
konflikter (internt som eksternt). En af
hov edpointerne heri er at forstå ens personlige og
rollemæssige ansv ar og handlerum i disse.
Ved dialog menes der ikke en
informationsoverførsel, men i stedet er der tale om
en form for udv eksling, hv or alle deltagere i
dialogen har medindflydelse og medbestemmelse.
Eksempel fra praksis i Joannahuset
–
To anvendte værktøjer i den
dialogiske tilgange
Der er flere greb i den dialogiske tilgang.
Joannahuset har erfaringer med at anv ende to
v ærktøjer i sit arbejde med at styrke den eksterne
brobygning, hv orfor det er de to, som næv nes her.
•
Konfliktens to spor:
Handler om at forholde sig
undersøgende og refleksiv t til, hv ad sagen og
relationen er, som gør, at der kan opstå en
konflikt
•
Det brobyggende sprog:
Er en model til at
træne, hv ordan man kan indlede en dialog v ed
at reflektere ov er og sige højt:
•
Hv ad er din intention?
•
•
•
Hv ilke fællesnævnere har du med den
anden part?
Hv ilke barrierer har der v æret i den
hidtidige dialog, som har lukket samtalen?
Hv ilke modargumenter fra den anden part
har du forståelse for, og hv ad v ejer
tungere for dig?
*Da Joannahuset har været til et skræddersyet kursus ved Brobyggerne - Center for Dialogkaffe vil det følgende afsnit ikke indebærer referencer til
litteratur, da indsigter er udvundet fra kursets indhold. Enkelte steder vil der blive refereret til Brobyggerne - Center for Dialogkaffes hjemmeside.
52
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0052.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
De dialogiske kompetencer man kan træne er, at:
FORTROLIGT
•
tale
kongruent:
Det v il sige, at der er
ov erensstemmelse mellem, hv ad man siger, og
hv ad man tænker/føler. Kongruens kan bruges,
hv is der er noget i den andens kommunikation,
man lader sig forstyrre af, så kan man f.eks. sige:
“Jeg kan se, at du rynker brynene?”
•
metakommunikere:
Det v il sige, at man taler om
kommunikationen/samtalen, mens den foregår.
Det kan bruges, hv is man bliv er for forstyrret af
sine egne tanker om samtalen i samtalen. Man
kan f.eks. sige: “Jeg er usikker på, om v i taler
forbi hinanden?”
I den dialogiske tilgang er der stort fokus på
sproget, idet det bygger på en anskuelse om, at
sproget ikke blot beskriv er verdenen, men at
sproget også er med til at skabe den. Ved at tale i
‘jeg-budskaber’ frem for ‘du-budskaber’ kan man
v ære med til at konfliktreducere.
Jeg-budskaber:
•
jeg tager ansv aret
Du-budskaber
•
du er ansv arlig
•
at sige sine
fortolkninger om
den andens
personlighed eller
hensigt
•
at sige sine
iagttagelser (facts)
•
at sige sine
oplev elser eller
følelser
•
at tjekke sine
forestillinger
•
at fremlægge sine
ønsker om ændret
adfærd hos den
anden
•
anv ende stille
opsporing:
Det v il sige en empatisk
undersøgelse af den andens perspektiv, v ed at
man forsøger at indlev e sig i den andens
perspektiv, som v ar det ens eget. Eks. v ed at
man spørger til centrale nøgleudtryk eller
hyppigt gentaget udtryk brugt i den andens
formuleringer, som du fornemmer, at der måske
ligger en særlig betydning bag/i.
•
vise interesse:
Det v il sige bruge
tilbagekanaliseringer gennem aktiv t kropssprog
og mimik (f.eks. nik, hm, ja, smil, øjenkontakt) og
v ed at lade den anden tale færdigt.
Eksempel:
•
"Jeg v il gerne..."
Eksempel:
•
"Du er altid så
negativ ...
•
"Du må lære, at du
ikke er den eneste
der..."
Fem brobyggerprincipper
•
"Mit ønske er...
•
"Jeg v il gerne høre
mere..."
•
"Jeg bliv er v red når
du..."
1
Ram bolden og hold tonen:
Jo mere uenige v i er, jo v igtigere er det,
at v i taler om sagen og ikke går efter
personen.
Alle holdninger er lige legitime:
Så længe de ikke opfordrer til v old. Giv
plads til uenigheden - uden at
dæmonisere din modstander.
Synliggør dilemmaer:
Intet er sort/hv idt, og v erden er
kompleks. For at v i alle kan bliv e
klogere, er det v igtigt at anerkende de
dilemmaer, der er i spil.
Lyt til modargumenter:
Uden at motiv forske eller fremsætte
holdninger eller standpunkter,
modstanderen aldrig har fremsat.
Anerkend tvivl:
Tv iv l er ikke en sv aghed. Giv plads til
nuancer og indrøm, når du selv tager
fejl eller har ændret holdning.
•
"Jeg har behov for
en forklaring..."
•
"Jeg er bekymret
ov er den korte
frist..."
•
"Du må lære at
tænke mere
positivt..."
•
"Det er dit ansv ar..."
2
•
"Det er din skyld..."
3
4
5
53
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0053.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
4. Samskabelse som tværgående aktive
samarbejdsform
En del af formålet med børne- og ungekrisecentre
er, at de skal bidrage til, at børn og unge
ligev ærdigt inv olveres i beslutningsprocesser, der
v edrører dem, hv or børne- og ungekrisecenteret i
dette arbejde selv skal møde børn og unge
ligev ærdigt. Ligeværdighed er derfor et v igtigt
nøgleord i et børne- og ungekrisecenters v irke og
hænger tæt sammen med børne-ungesynet.
For at understøtte at børne- og ungekrisecenteret i
praksis møder børn og unge ligev ærdigt, er
samskabelse som tilgang særlig relevant.
FORTROLIGT
Det er i høj grad intentionen og tilkendegivelsen fra
den v oksnes side, der skaber grundlaget for
ligev ærdighed mellem børn og unge (Tanggaard
og Dilling 2020: 92).
Rammerne der understøtter samskabelse
At kunne samskabe kræv er, at børn og unge får
muligheden og rum for at kunne deltage. Det er de
v oksnes opgav e, at kunne facilitere det rum samt
at skabe adgang til og afkode børn og unges
perspektiver (Tanggaard og Dilling 2020: 90).
At facilitere et rum, der fordrer børn og unges
deltagelse, er en konstant opgav e, som konkret
handler om løbende at monitorere og justere
udformningen af de forskellige elementer i en
samskabende proces, såsom: Planlægning,
udførelse, ev aluering, etiske ov ervejelser,
rollefordelinger og aktiviteterne (Tanggaard og
Dilling 2020: 91).
Som beskrev et i afsnittet om forløbene i de
indledende afsnit, forstår v i samskabelse som en
aktiv samarbejdsform, hv or man skaber noget
sammen med nogen v ed at udv eksle forskellige
ressourcer og v iden. I dette afsnit v il v i først udfolde
de v ærdimæssige intentioner, der ligger bag
samskabelse, og som man derfor må v edkende sig
for at kunne samskabe reelt. Herefter v il vi komme
ind på, hv ad man med samskabelse forpligter sig til
i praksis og i den organisatoriske ramme.
Værdierne bag samskabelse
Samskabelse handler om mere end at føle sig etisk
forpligtet til at inv olvere børn og unge. Med
samskabelse v edkender man sig en holdning om,
at børn og unge har noget at bidrage med, som
v oksne ikke har. Det v il sige, at man ikke blot
inv olverer børn og unge af hensyn til, at de skal føle
sig hørt og lyttet til, men også at man inv olv erer
børn og unge af en ov erbev isning om, at det v il
gøre ens v irke stærkere.
At få adgang til samt afkode børn og unges
perspektiv er der ikke ét sv ar på. I stedet peger flere
forskningsbaserede tekster om samskabelse på, at
det kan v ære relev ant at arbejde ud fra mixed-
methods. Det v il sige, at man anv ender forskellige
metoder i den direkte kontakt eller i observ ation af
børn og unge til at kunne forstå, indfange og
dokumentere børn og unges v æren, gøren og
ageren, for at kunne inddrage børn og unges
perspektiv (Tanggaard og Dilling 2020: 91). Det
skyldes i høj grad, at børn og unge v il hav e
forskellige udtryksformer.
Ov enstående sætter krav til de ansattes
kompetencer og rammerne, som de ansatte
arbejder under. Samskabelse kræv er, at de v oksne
besidder den nødv endige faglighed, kompetencer
og moral til at kunne ov ersætte børn og unges
kommunikation retmæssigt og etisk forsvarligt, tage
højde for barnets forudsætninger for deltagelse og
kritisk v urdere egne ov erbevisninger og
fortolkninger (Tanggaard og Dilling 2020: 88, 91).
Samtidig har de ansatte brug for de rette rammer
til,
at de kan arbejde i en midlertidig ‘art kaos’ og
har mulighed for uformel social interaktion med
børn og unge samt plads til refleksioner ov er om
man har det rette fokus og forstår barnet eller den
unge (Tanggaard og Dilling 2020: 91, 92).
Samskabelsesprocessen som mål i sig selv
Samskabelse er mere end et middel til at nå et mål
- det er et mål i sig selv , da selv e processen bl.a.
bidrager til at børn og unge oplev er, at:
•
deres bidrag og perspektiv er meningsfuldt.
•
det kan betale sig at udtrykke, hv ad der er
v igtigt for en og kan bruges i sammenhænge,
hv or man er fælles om noget.
•
det betaler sig at melde sig på banen.
•
det skaber triv sel og agency (Tanggaard &
Dilling 2020: 90).
I praksis leder det også en opmærksomhed hen på
at det ikke er resultatet af børn og unges forløb,
som alene er afgørende, men i høj grad også
processen, som er v igtig (læs mere i afsnittet om
forløb i kapitel 1).
54
Når man har en samskabende tilgang, v edkender
man sig et særligt værdisæt, idealer og syn på børn
og unge, som indebærer, at:
•
Børn og unge anses som aktiv e medskabere af
deres eget liv og på områder som traditionelt set
er kategoriseret som tilhørende en v oskenv erden
(Tanggaard og Dilling 2020: 22, 88).
•
Børn og unges ret til en ligev ærdig position med
øget deltagelses- og initiativret anerkendes og
fremelskes (Tanggaard og Dilling 2020: 88).
•
Barnet eller den unges bidrag stilles ligeværdigt
med de v oksnes (Tanggaard og Dilling 2020: 22).
•
De(n) v oksne ikke anser sig selv , som en der
alene skal lære børn og unge noget, men at
de(n) v oksne selv både kan og skal lære fra
barnet og den unge v ed at spørge ind til,
observ ere og tale med barnet eller den unge
om deres sansning, oplev elser, tænkning og
adfærd (Tanggaard og Dilling 2020: 90-91).
Samskabelse som arbejdsform v il således bidrage til
udlev elsen af børne-ungesynet.
Samskabelsesprocesser harmonerer med
princippet fra multiteoretisk praksis om at gøre en
metode til sin egen frem for at følge den slav isk.
Samskabelse understøtter nemlig et ‘metodisk
v anebrud’ (Tanggaard og Dilling 2020: 90).
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0054.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
DOKUMENTATIONS- OG
EVALUERINGSPRAKSIS
I børne- og ungekrisecentre skal der dokumenteres
og ev alueres på måder, som både lev er op til de
krav , der stilles fra eksterne samarbejdspartnere
(f.eks. styrelser, tilsyn, fonde) og som samtidig
understøtter krisecenterets rolle, realiseringen af
børne-og ungesynet, herunder børn og unges ret til
at bliv e hørt og inv olv eret i forhold, der v edrører
dem. Dernæst udgør skriftlig dokumentation en stor
del af retshjælpen (f.eks. udarbejdelse af
underretninger, anmodninger, klager, referater).
I et børne- og ungekrisecenter kan dokumentation
og ev aluering således komme til at rumme flere
arbejdsgange eks.:
FORTROLIGT
Hvorfor? Meningsfuld og samskabende
dokumentation
Med inspiration fra teorierne bag meningsfuld
dokumentation, samskabelse, meningsfuld
deltagelse
og anbefalinger fra bogen: ‘Blikke fra
dem du skriv er om’, skal dokumentation og
ev aluering forstås som mere end et målingsv ærktøj.
Dokumentation handler også om selv fremstilling -
både fremstilling af det enkelte barn og ung,
dennes situation og forløb, andre aktører, men
også fremstilling af den enkelte medarbejders
faglighed samt børne- og krisecenterets praksis.
I designet, udførelsen og behandlingen af
dokumentationen og ev alueringen er det v igtigt at
forholde sig til, hv ad det betyder for arbejdets
organisering, kv alitet og for børn og unges
selv forståelse.
Blandt målgruppen for børne- og ungekrisecentre
v il der v ære nogen, som har negativ e erfaringer
med det at bliv e ‘skrev et om’ eks. fra
underretninger fra skoler, logbogsnotater fra
anbringelseshjem eller journaler hos kommunen. De
er i ov erv ejende grad v ant til at bliv e skrevet om og
ikke til eller med. Man kan derfor fristes til helt at
droppe at skriv e noget ned, men dette v il ikke
v ære muligt af flere grunde:
1.
For det første er det et rammev ilkår, at børne-
og ungekrisecentre skal afrapportere til
Socialstyrelsen og det pågældende sociale
tilsyn. Samtidig er det også et krav fra flere
bidragsydere i form af fonde og lignende.
For det andet har medarbejderne skærpet
underretningspligt, hv orfor det at underrette er
en del af et børne- og ungekrisecenters praksis.
•
Skriftlige ov erlap mellem kollegaer v ed v agtskifte
•
Interne procesnoter fra rådgiv ningssamtaler,
beslutninger el.lign. i forbindelse med et barn og
unges forløb
•
Sagsdokumenter (underretninger, anmodninger,
klager, mødereferater)
•
Ev alueringer
•
Socialfaglige v urderinger i forbindelse med
indskriv ning til husly
•
Afrapporteringer til diverse fonde og styrelser
Det betyder, at formålet med dokumentation og
ev aluering i et børne- og ungekrisecenter er
mangfoldigt, samt at der er mange intentionelle og
potentielle modtagere.
Samtidig sætter målgruppen, den tv ærfaglige
medarbejdergruppe og selv henv ender-princippet
nogle særlige implikationer for dokumentations- og
ev alueringspraksis i et børne- og ungekrisecenter.
2.
3.
I dette afsnit v il v i, med inspiration fra forståelsen af
meningsfuld og samskabende dokumentation,
indledningsv ist beskrive, hv ordan og hv orfor
dokumentation kan bliv e og skal v ære et redskab
til at styrke inv olveringen af børn og unge i deres
eget forløb, og hv orfor det er særligt relevant for
børne- og ungekrisecentre.
Dernæst v il v i, med afsæt i Joannahusets treårige
erfaring med at dokumentere og ev aluere,
redegøre for hv ilket dokumentations- og
ev alueringsbehov, der er tilknyttet til de fire ud af
de fem forskellige niv eauer i et børne- og
ungekrisecenter.
Efterfølgende v il v i beskrive, hv ordan
selv henv ender-princippet sætter særlige faglige,
organisatoriske og etiske implikationer for, hv ordan
og hv ornår der kan dokumenteres og ev alueres.
Afslutningsvis vil v i redegøre for, hv ordan de lokale
børne- og ungekrisecentre skal bidrage med v iden
om børn og unge i akut krise og kriselignende
situationer, som har national interesse v ed at v ære
tilknyttet Joannaakademiet som er en del af det
nationale børne- og ungekrisecenter,
Joannahuset.
For det tredje kan det at dokumentere børn og
unges forløb og de faglige refleksioner bidrage
til at sikre børn og unges inv olvering,
medindflydelse og retssikkerhed, hv is
dokumentationen sker sammen med børn og
unge. Ved at dokumentere sammen bliv er
dokumentationen mere end et
rapporteringsværktøj til styrelser og fonde. Det
bliv er et redskab til at medarbejderne kan
v ære transparente omkring deres ov ervejelser
og faglige v urderinger, som muliggør, at børn
og unge kan giv e deres mening tilkende.
Samtidig kan ov erblikket ov er børn og unges
forløb v ære en bev idning, som kan bruges i
deres aktuelle forløb. Eks. kan den løbende
notering af et forløb bruges til at udarbejde en
kv alificeret tidslinje i en senere underretning til
det pågældende barn/unges kommune.
For det fjerde bidrager dokumentationen til at
sikre at børne- og ungekrisecenteret udv ikler sig
med afsæt i de konkrete behov hos børn og
unge, der gør brug af børne- og
ungekrisecenterets.
4.
55
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0055.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
I lyset af ov enstående bliver førnævnte udfordring
ikke, at der journaliseres/skrives/dokumenteres om
børn og unge, men hv ordan der
skriv es/dokumenteres og i hv ilket omfang, at børn
og unge har adgang til og indflydelse på det
skrev ne/dokumentationen.
Formålet med dokumentation og ev aluering i et
børne- og ungekrisecenter skal derfor ov erv ejende
v ære at understøtte børn og unges inv olvering,
indflydelse og retssikkerhed i deres eget forløb,
hv orfor børn og unge også bør v ære en
målgruppe i al dokumentation - også når det
gælder afrapportering til eks. styrelser eller faglige
underretninger til kommuner.
For at efterleve børne-ungesynet skal arbejdet med
dokumentation og ev aluering udformes på en
måde, hv or:
•
deres v iden om eget liv (hv erdagsliv, relationer,
belastninger, bekymringer, drømme osv .)
anerkendes og anv endes.
•
de får indflydelse på fremstillingen af eget og
det fælles liv i børne- og ungekrisecenteret.
•
de mødes ligev ærdigt.
•
de støttes i at kunne fremstille sig selv, sin situation
og forløb.
Hv ordan, det kan gøres, beskriv es under det
såkaldte niv eau 1 i et børne- og ungekrisecenteret i
det følgende afsnit. Efterfølgende v il det blive
beskrev et, hv ordan dokumentation og ev aluering
også spiller ind på de øv rige fire niv eauer, som
udgør et børne- og ungekrisecenter.
56
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0056.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
Dokumentation og evaluering fortalt ud fra de
fem niveauer i et børne- og ungekrisecenter
FORTROLIGT
Relevans/meningsfuldhed, f.eks. ved:
NIVE AU 1
NIVE AU 2
NIVE AU 3
NIVE AU 4
NIVE AU 5
Niveau 1 - Dokumentation med, til og fra børn
og unge
Dokumentation i relation til niveau 1 handler både
om at:
1.
sikre, at børn og unge kan få ejerskab ov er
deres egne data samt indflydelse på
fremstillingen af dem selv , deres situation og
deres forløb.
skabe adgang til de faglige refleksioner og
v urderinger, så de løbende kan holde sig
orienteret og få mulighed for at gøre deres
stemme gældende i beslutningsprocesser, der
v edrører dem.
•
at ev alueringen også fungerer som et
kv alitetstjek af den aktuelle rådgiv ning
(f.eks. sikre formidling af ret til anonymitet)
og v ed at oplyse om handlemuligheder i
tilfælde af en utilfredsstillende oplev else af
rådgiv ningen (herunder præsentation af
klagemuligheder).
Børnevenlighed og inklusion, f.eks. ved:
•
at udarbejdelse af interv iewguides,
ev alueringsskemaer og lignende pilottestes
blandt børn og unge, der har gjort brug af
børne- og ungekrisecenteret, for at sikre
det er forståeligt.
•
at tage højde for, at børn og unge har
forskellige udtryksformer ved at skabe
mulighed for at børn og unge kan bidrage
til dokumentationen på andre måder end
det skriftlige (se eks. Joannahusets
underretningsmetoder, hv or børn og unge
udarbejder underretninger i kreativ e
formater såsom med billede, lyd, digte,
tidslinjer osv .).
•
at inv olv ere børn og unge i beskriv elsen af
definitionerne på de problematikker, som
børn og unge henv ende sig på baggrund
af.
2.
Inv olveringen af børn og unge i dokumentation og
ev aluering kan ske v ed at:
•
Barnet/den unge selv skriv er.
•
De fagprofessionelle skriver sammen med
barnet/den unge.
•
Børn og unge har mulighed for indflydelse v ed at
læse med og kommentere i skriftlige
dokumenter.
Støtte fra kompetente voksne, f.eks. ved:
•
at det er den person, som har ført
rådgiv ningen, der rammesætter
ev alueringen og gennemgår formålet med
barnet eller den unge. Alle medarbejdere
oplæres i brugerev alueringens formål og
form.
Sikkerhed og risikofrihed, f.eks. ved:
For at sikre at børn og unges deltagelse i
dokumentation og ev alueringsarbejdet bliver
meningsfuldt for barnet eller den unge, er det
v igtigt at sikre:
Transparens, f.eks. ved:
•
tydeligt at beskrive formålet og brugen fra
start og genbesøge det senere i forløbet.
•
at registrere, hv orvidt barnet/den unge har
læst eller v æret involveret i det, der er
blev et dokumenteret.
•
at ev alueringsbesvarelser anv endes
anonymt.
•
at børn og unge får mulighed for ikke at
v ære afsender i deres egne
underretninger, selv om de har v æret med
til at skriv e dem.
Frivillig deltagelse, f.eks. ved:
•
at børn og unge får mulighed for aktiv t at
til- eller frav ælge deltagelse i ev alueringer
el.lign., at det understreges, at deltagelsen
er friv illig og ikke er en betingelse for at
gøre brug af børne- og ungekrisecenteret
samt hv is det er nødv endigt at
gennemføre dokumentationen alligev el
(f.eks. udarbejdelse af underretninger eller
procespapirer), at det så fremgår at
barnet eller den unge er uenig.
57
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0057.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
NIVE AU 1
NIVE AU 2
NIVE AU 3
NIVE AU 4
NIVE AU 5
Niveau 2 - Evaluering til kvalificering af det
værdibaserede fællesskab
Som beskrev et under
kriterium nummer 2: ‘Det
v ærdibaserede fællesskab og den v ærdibåren
organisation’,
v il fællesskabet i børne- og
ungekrisecenteret - dv s. samv æret mellem og på
tv ærs af børn, unge, friv illige, ansatte (herunder
også ledelse) - v ære faciliteret af et v ærdisæt, for
blandt andet at skabe en kultur, der understøtter
ligev ærdige deltagelsesmuligheder. Som beskrev et
under kriteriet bør arbejdet med v ærdierne v ære
en kontinuerlig proces. Her bliv er en løbende
ev aluering af v ærdierne et v æsentligt v ærktøj.
En måde at gøre dette på kan v ære v ed at
foretage regelmæssige trivselsvandringer sammen
med børn og unge. Triv selsvandringer fungerer som
en undersøgelsesmetode, der hjælper med
løbende at tage en temperatur på, hv ordan børn
og unge oplev er at v ære i børne- og
ungekrisecenteret. Metoden er tilrettelagt, så den
kan styrke trivsel og tryghed for børn og unge i
huset, herunder når de ankommer til huset og er i
husly. Det er et koncept, der er inspireret fra
UNICEF's arbejde med rettighedsskoler* og anti-
mobbearbejde i blandt andet Sv erige. Konceptet
indebærer, at en friv illig og en eller flere unge går
en tur i huset og underv ejs har en dialog om,
hv ordan den unge oplev er husets fysiske rammer
og forskellige rum.
*Se f.eks. manualen til UNICEF's rettighedsskoler: https://rettighedsskoler.unicef.dk/wp -
content/uploads/2017/12/Unicef-Rettighedsskoler-Manual.pdf
58
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0058.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
NIVE AU 1
NIVE AU 2
NIVE AU 3
FORTROLIGT
NIVE AU 4
NIVE AU 5
Niveau 3 - Dokumentation til faglig refleksion
I et børne- og ungekrisecenter v il der v ære mange
forskellige fagligheder og personligheder
repræsenteret blandt medarbejdergruppen og de
friv illige. I samarbejdet på tv ærs v il skriftlig
dokumentation v ære et v æsentligt redskab til at
sikre kontinuitet i de enkelte forløb (f.eks. gennem
noteringen af samtaler, ov erv ejelser og
beslutninger i et såkaldt procespapir) og forhindre
børn og unge i at skulle gentage sig selv . Det kan
gøres v ed, at man v ed modtagelsen af et nyt barn
eller ung opretter et såkaldt procespapir, som bl.a.
indeholder:
•
Basal information om barnet/den unge.
•
Gældende aftaler.
•
Ov ersigt over underretninger.
Med en tv ærfaglig medarbejdergruppe er der en
v is sandsynlighed for at div ergerende faglige
tilgange og fagligheder, v il præge, hv ad og
hv ordan der dokumenteres. Her er det afgørende,
at det er tydeligt, hv ad der er bev æggrunden for,
at man v ælger, at dokumentere det man gør, da
det v il øge anv endeligheden og forståelsen for
andre (socialpædagogen 2019: 16). Med afsæt i
praksis fra Joannahuset kunne et eksempel v ære;
man v ælger at skriv e, at et barn eller ung har
v æret i Joannahuset, og hv ad barnet og den unge
har spist. Skriv er man udelukkende det, uden det
fremgår, hv ad der gør, at man tænker, det skal stå
der (eks. at man er bekymret for, om barnet eller
den unge får et helt basalt behov som mad opfyldt
idet den unge lev er i en form for hjemløshed ), er
der risiko for, at anv endeligheden af
dokumentationen går tabt.
•
Socialfaglig v urdering ifm. husly.
•
Vigtige oplysninger, som barn/ung ønsker at
ansatte i børne- og ungekrisecenteret kender til.
•
Procesnoter, hv or der ud fra hv er note fremgår,
hv orv idt barnet/den unge er inddraget i
procesnoten.
Eksempel fra praksis i Joannahuset
–
Aktuelle eksperimenter med
skriftlighed
Joannahuset er fortsat i gang med at udv ikle på
og kv alificere skriftligheden i Joannahuset, hv orfor
følgende i denne v ersion af håndbogen blot kan
anv endes som inspiration frem for deciderede
anv isninger.
En af metoderne som Joannahuset afprøv er, er at
skriv e procesnoter i ‘du-form’, for at undersøge
om det kan hjælpe den enkelte medarbejder til
at hav e fokus på, at børn og unge også er
modtagere.
For at sikre anv endeligheden på tv ærs af
fagligheder, rolle, formål og målgrupper har
Joannahuset erfaring med at lav e guidelines til
skriftlighed i form af en tjekliste til underretninger,
guide til socialfaglige v urderinger, guide til
beslutningsprocesser og en definitionsoversigt
ov er de problemstillinger, som børn og unge kan
stå i, når de henv ender sig - en ov ersigt som er
udarbejdet i samarbejde med en ung, som har
gjort brug af Joannahuset.
Joannahuset afprøv er også, hv ordan skriftlighed
kan inkorporeres, som en del af den refleksive
praksis, hv or ledelsen sikrer, at der skabes rum til at
arbejde og konstant udv ikle på skriftligheden i
børne- og ungekrisecenteret. Dette er afprøv et
v ed at integrere arbejdet med skriftligheden i
aktionslæringsforløbet eks. gennem arbejdet med
kv alificering af ov erlappet (læs mere om
praksiseksemplet i afsnittet: ‘aktionslæring i
praksis’).
Samtidig kan det at skriv e v ære med til at skabe en
faglig refleksion hos den enkelte medarbejder. For
at det understøtter det primære formål om at
understøtte børn og unges inv olvering, indflydelse
og retssikkerhed i deres eget forløb, bør det
ov erv ejes, hv ordan denne refleksion også kan
skriv es frem i selv e procesnoten, så det bliv er
transparent for barnet eller den unge. Dertil hører
det med, at børn og unge altid skal hav e lov til at
se deres eget procespapir og, såfremt det er fysisk
muligt, hav e mulighed for at v ære med til at skriv e i
det.
Af samme årsag bør de dokumentationskrav , som
medarbejderne har – eks. det at dokumentere den
socialfaglige v urdering for husly - fremgå i
procespapiret, så barnet og den unge har adgang
til det.
Til hv ert v agtskifte mellem og på tv ærs af friv illige
og medarbejdere afholdes et mundtlig ov erlap,
som tager afsæt i et skriftligt ov erlap.
Det skriftlige ov erlap indeholder bl.a.:
•
Ov erblik ov er hv em der er i husly
•
Ov erblik ov er unge i forløb
•
14 dages ov erlap (v igtige orienteringer, som er
relev ante for v agterne i huset og som alle i huset
skal kende til)
•
Kalender (hv ad skal der ske den pågældende
dag og nogle uger frem)
59
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0059.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
NIVE AU 1
NIVE AU 2
NIVE AU 3
NIVE AU 4
NIVE AU 5
Niveau 4 - Dokumentation til andre
Som priv at aktør på det socialfaglige område for
børn og unge under 18 år, er der flere ufrav igelige
dokumentationskrav med det formål, at de rette
myndigheder kan føre tilsyn med børne- og
ungekrisecenteret.
Det gælder:
•
Årlig afrapportering til socialstyrelsen jæv nfør
bekendtgørelsen.
•
Afrapportering om husly til det pågældende
sociale tilsyn.
•
Underretninger til barnets eller den unges
kommune, hv is medarbejderne, i led med
arbejdet i Joannahuset, får kendskab til eller
grund til at antage at et barn eller ung har
behov for særlig støtte eller udsættes for
ov ergreb, jæv nfør lov om social serv ice §153.
Et andet eksempel, der kan bidrage til at gøre den
påkræv ede dokumentation anv endelig for
medarbejdere, er v ed at formidle resultaterne
gennem et online dashboard, hv or den
aggregerede kv antitative data formidles i
animerede grafer, der dynamisk opdateres i realtid.
På den måde bliv er det muligt for medarbejdere at
holde sig ajourført om behov og ønsker blandt de
børn og unge, som aktuelt bruger Joannahuset.
Niveau 4 - Dokumentation i udviklingen
Et kriterium for børne- og ungekrisecentre er, at de
udv ikles med afsæt i børn og unges behov . Som
beskrev et i
kriterium 4: ‘Børn og unges behov i
centrum for udv ikling’
bliv er den løbende
dataindsamling omkring børn og unges behov
derfor et v igtigt redskab. At få børneperspektiver
frem kan dog ikke gøres på én måde; eks. alene
gennem brugerev alueringer, men skal søges at
gøres på flere måder. I Joannahuset arbejdes der
med brugerev alueringer, kv alitative interviews i
form af uformelle samtaler og semi-
strukturerede interviews, trivselsvandringer,
husmøder og børne-ungeråd (læs mere i afsnittet
om udv ikling tæt på praksis).
Foruden den dataansv arlige bør nøglefunktioner,
herunder den ansv arlige for rådgiv ning, den
ansv arlige for kommunikation og ledelsen, derfor
løbende hav e adgang til datasættet.
Joannahuset har erfaring med at anv ende Surv ey-
Xact, hv ori det er muligt at lav e et dashboard, som
medarbejdere med nøglefunktioner kan tilgå
løbende.
Men for at understøtte, at der ikke dokumenteres
alene for opfyldelsen af dokumentationskrav ene
undersøger Joannahuset, hv ordan
dokumentationen kan gøres meningsfuld for børn
og unge samt medarbejdere.
Et eksempel er brugerev alueringen, som er
nødv endig for at afrapportere til socialstyrelsen,
men som i udformningen er gjort til et v ærktøj,
som:
•
understøtter en sikring af at alle børn og unge
bliv er oplyst om deres ret til anonymitet, og
Joannahusets underretningspligt. Dette sikres
v ed, at der i selv e skemaet bliv er spurgt ind til,
om barnet eller den unge er blev et oplyst om
disse forhold. Sv arer barnet eller den unge: ‘nej’,
så v il de efter endt udfyldelse bliv e v ideresendt til
en tekst, der forklarer, hv ad retten til anonymitet,
tav sheds- og/eller skærpet underretningspligt
betyder.
•
øger barnet eller den unges handlemuligheder i
tilfælde af, at barnet eller den unge eks.
v urderer, at rådgiv ningen ikke har v æret
fyldestgørende eller tilfredsstillende. Dette sker
v ed, at barnet eller den unge, efter endt
besv arelse, skriftligt bliver oplyst og v ejledt i
muligheden for at tale med en anden v oksen fra
Joannahuset, får oplyst andre rådgiv ningstilbud
og får mulighed for at klage anonymt eller ikke
anonymt til ledelsen.
60
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0060.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
Et mangfoldigt behov og modtagergruppe
NIVE AU 1
Dokumentation og ev aluering spiller ind på alle
niv eauer i et børne- og ungekrisecenter:
Modtager
Formål
NIVE AU 2
NIVE AU 3
NIVE AU 4
NIVE AU 5
Niveau 5 - En fælles dokumentationspraksis
under paraplyen: Joannaakademiet
Som det første børne- og ungekrisecenter i
Danmark, betræder Joannahuset nyt land.
Foruden dokumentationens relev ans for at sikre
kv aliteten i den enkelte sag eller forløb, er
dokumentation afgørende for at sikre en forståelse
af behov et/målgruppen.
Den fælles dokumentationspraksis skal blandt
andet bidrage til, at v i i takt med, at der åbnes flere
krisecentre for børn og unge under 18 år i
Danmark
–
på nationalt plan kan afdække
mørketallet for børn og unge i forskellige former for
hjemløshed.
Niveau 1
Barnet og
den unge
selv
Inv olvering af barnet/den unge i
eget forløb i børne- og
ungekrisecenteret (transparens,
indflydelse, ov erblik ov er
forløbet)
Børne- og
Undersøge og ev aluere på de
ungefælles- fysiske rammer,
skabet
deltagelsesmuligheder og
udlev elsen af v ærdierne f.eks.
gennem triv selsvandringer
Kollegaer
Et v ærktøj til socialpædagogisk
refleksion. Ov erblik ov er forløb.
Understøtte samarbejde på
tv ærs af kollegaer i det enkelte
børne- og ungekrisecenter og i
de enkelte forløb
Synliggøre behov blandt
målgruppen, som kan
understøtte kriteriet om at
udv ikling skal ske med afsæt i
børn og unges behov . Intern
kv alitetssikring af forløb
Samtidig v il alle børne- og ungekrisecentre skulle
godkendes ud fra samme kv alitetskriterier, men for
at undgå at de bliv er statiske, v il det v ære
meningsfuldt at indsamle de fælles erfaringer med
at implementere kriterierne i praksis ud fra de
forskellige lokale kontekster.
Joannaakademiet, der er en del af det nationale
børne- og ungekrisecenter, Joannahuset, v il v ære
et fyrtårn for udv ikling af meningsfuld
dokumentations- og ev alueringspraksis for børne-
og ungekrisecentre.
Niveau 3
Intern
ledelse
Niveau 4
Niveau 2
Datatilsynet Kontrol af børne- og
ungekrisecenterets håndtering af
data.
Det sociale
tilsyn
Kv alitetssikring af børne- og
ungekrisecenterets tilbud om
husly.
Akkreditering af rådgiv ningen
(Rådgiv ningsDanmark)
Niveau 5
Brobyg-
ningspart-
nere
(kommuner,
psykiatrien
el.lign.)
Joanna-
akademiet
Understøtte kv aliteten af faglige
underretninger fra
medarbejdere, såv el som
underretninger fra børn og unge
Vidensindsamling om
målgruppen, der har national
interesse (f.eks. hjemløshed
blandt børn og unge)
Projektmonitorering v ed
dokumentation af målsætninger
Bev illings-
giv ere
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0061.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
Hvornår? Selvhenvender-princippet - et
spørgsmål om etik og praktik
Foruden formålet sætter målgruppen for børne- og
ungekrisecentre og særligt princippet om
selv henv endelse praktiske såv el som etiske
implikationer for tilrettelæggelsen af
dokumentationen, som kort v il blive uddybet i det
følgende:
Børn og unge, som opsøger et børne- og
ungekrisecenter for første gang, står i en akut
kriselignende situation. Det kan v ære et stort skridt
at række ud og derfor ankommer nogle børn og
unge også til krisecenteret, når de er meget
oprørte, kede af det eller frustrerede. Barnet eller
den unge kan derfor v ære i en situation og i nogle
følelser, hv or det hv erken er hensigtsmæssigt eller
etisk forsv arligt at spørge om eks. en ev aluering. Det
kunne eks. v ære om natten, hv or en ung er meget
træt og ikke har fået opfyldt basale behov i
længere tid eller i en situation, hv or barnet eller den
unge er aktuelt selvmordstruet.
Samtidig gør selv henvender-princippet og de
mange ydre faktorer, som påv irker et barn og
unges forløb, at forløbene ikke bliv er lineære, men i
stedet iterative processer. Det gør det sv ært på
forhånd at v ide, hv ornår et forløb starter eller slutter
samt at starten på et forløb kan se meget forskelligt
ud (se afsnit om forløb i kapitel 1).
For at imødekomme ov enstående
omstændigheder har Joannahuset
f.eks. implementeret ev aluering v ed den første
rådgiv ningssamtale.
Ved at brugerev alueringen derfor sker i led med en
rådgiv ning sikres det, at ev alueringen forekommer i
en hensigtsmæssig situation, da v i v urderer, at i en
situation, hv or v i ud fra v ores socialfaglige
kompetencer, kan skabe det rette mulighedsrum
for barnet og den unge til at v ære med i en
rådgiv ning, der kan v i også lav e en ev aluering og
omv endt.
Organisatoriske rammer
Baseret på Joannahusets første tre år, er det en
kendsgerning at dokumentationen kan glippe i det
akutte arbejde. Eks. kan der på dage v ære særligt
mange nye børn og unge (Joannahuset har haft
alt fra 1 til 20 børn og unge i huset på samme tid).
Det kan også v ære praktiske benspænd, som en
medarbejder, der bliv er afbrudt af et opkald, der
v iser sig at v ære akut og derfor kommer fra
dokumentationen.
En af løsningerne er, at sikre at medarbejdere får
den fornødne tid rundt om v agter i huset til at lav e
dokumentationsarbejdet. Det kan v ære en god idé
at sikre monitoreringen af dokumentationsarbejde
gennem interne kv alitetstjek. Det kan gøres v ed, at
der udpeges en, som har ansv aret for at
gennemgå de socialfaglige v urderinger. Der er en,
som har ansv aret for at følge op på registreringer
og ev alueringerne. For at bev are ov erblikket
kræv er det et teknisk set -up som muliggør dette.
Joannahuset er aktuelt i gang med at udv ikle på
en mere effektiv teknisk løsning.
62
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0062.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
Opsamling på dokumentations- og evalueringspraksis
Konceptuelle
krav
Principper for dokumentation:
●
●
●
●
●
●
●
●
●
Inv olv erende.
Meningsfuld.
Transparent.
Friv illig deltagelse.
Børnev enlig og inkluderende.
Sikkerhed og risikofrihed.
Børn og unge skal v ære medskribenter.
Definitioner skal v ære udarbejdet i samråd med børn og unge.
Det skal fremgå klart, hv ad dokumentationen skal bruges til, og hv em der skal se den.
Organisatoriske
●
krav
●
●
●
●
●
Et kriterium for at åbne et nyt krisecenter er at have en ansat, som er ansv arlig for
dokumentationen/registreringen.
Joannaakademiet vil være et fyrtårn for udv ikling af meningsfuld dokumentations- og
ev alueringspraksis for børne- og ungekrisecentre.
Meningsfuld dokumentation kræver medarbejderinvolv ering samt prioritering og opbakning fra
ledelsen.
Meningsfuld dokumentation er en kompetence hos medarbejderen.
Vær opmærksom og undersøgende på hvordan, at nye dokumentationskrav
–
eks. i udarbejdelse af
nye fondsprojekter - kan kædes sammen med den etablerede dokumentationspraksis, så der undgås
dobbeltdokumentation.
Ledelsen skal sikre, at medarbejderne har tid til dokumentationen.
Rammevilkår
●
●
●
●
●
●
Dokumentationskrav giv et fra bevillingsydere (eks. Socialstyrelsen).
Ny kv alitetsmodel for det sociale tilsyn.
Persondataloven.
Underretningspligten.
Tav shedspligten.
It-systemet hvori der dokumenteres (dokumentationssystemer skaber behov og kan præge den form,
som dokumentation kan tage og kan medføre dobbeltdokumentation).
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0063.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
UDVIKLING AF DET ENKELTE BØRNE- OG
UNGEKRISECENTER
Udgangspunktet for at udv ikle et krisecenter for
børn og unge er at sikre, at krisecenteret realiserer
formålet med et krisecenter for børn og unge, og
lev er op til de kriterier, som er skitseret i forrige
kapitel. Især skal udv iklingsarbejdet:
•
Understøtte at de behov , som børn og unge v iser
sig at hav e, og som de udv ikler sig ov er tid,
mødes (jf. kriterium 4: Børn og unge i centrum for
udv ikling). Det v il sige, at udv iklingsarbejdet skal
ske tæt på praksis i krisecenteret.
Hvad indebærer udvikling tæt på praksis i
et børne- og ungekrisecenter?
Udvikling som respons på erfaringer i praksis
For at sikre, at udv iklingen af børne- og
ungekrisecenteret sker ud fra de behov , som børn
og unge har, og ikke eks. bestemmes ud fra hv ilke
typer af projekter, som fonde er interesseret i at
støtte, eller af andre ’eksterne’ dagsordner, er det
v igtigt, at udv iklingsarbejdet tager udgangspunkt i
de behov og dagsordner, som børn og unge
identificerer sammen med de v oksne i krisecenteret
eller som ansatte og friv illige ‘opdager’, når de er
på gulv et. Det kan også v ære gennem analyser af
krisecenterets data, som udpeger bestemte
temaer, der er nødv endigt at arbejde med.
•
Ske, på måder hv or børn og unge inv olveres i
udv iklingsarbejdet (jf. kriterium 4: Børn og unge i
centrum for udv ikling).
•
Ske, på måder hv or medarbejderne spiller en
aktiv rolle i udpegningen, kv alificeringen og
udmøntningen af udv iklingsarbejdet, for at sikre
ejerskab og opbakning til det, der arbejdes med.
•
Ske, så der ikke bruges for meget tid v æk fra
børn og unge, på f.eks. seminarer og
udv iklingsdage, som kan v ære med til at fjerne
fokus fra de konkrete forløb i børne-
og ungekrisecenteret.
•
Ske, på måder der kan fungere, selv når der er
meget trav le perioder i børne- og
ungekrisecenteret, med akutte sager.
I dette afsnit v il v i give en introduktion til hv ad
udv ikling tæt på praksis i et børne- og
ungekrisecenter kan indebære. Vi v il supplere
introduktionen med konkrete eksempler på,
hv ordan man kan udv ikle et børne- og
ungekrisecenter i praksis, baseret på de første tre
års erfaringer med at udv ikle Joannahuset som
børne- og ungekrisecenter.
Hv is der kommer idéer eller krav udefra (f.eks.
knyttet til fondsmidler), skal det undersøges om og
hv ordan de kan gøres relev ante i forhold til det
konkrete arbejde, der allerede er i gang i
krisecenteret og de udfordringer, der er knyttet
hertil.
Det betyder med andre ord, at udv iklingsarbejdet
skal ske tæt på praksis, som en respons på de
udv iklingsbehov, der dukker op eller analyseres
frem. At udv ikle en responsiv udv iklingskultur kan
betragtes som en af hjørnestenene i at skabe en
dynamisk organisation, hv or det er de konkrete
erfaringer fra møderne mellem børn, unge og
v oksne, og de relationer, der udv ikler sig
herigennem, der udpeger, hv ad der skal arbejdes
med. Den responsiv e udv iklingskultur sikrer, at
krisecenterets praksisformer ikke stivner eller drukner
i v aner og procedurer, som ikke reelt giv er mening i
forhold til den opgav e, der skal løses. Samtidig
tilbyder den responsiv e udv iklingskultur alle et mere
lev ende fællesskab, hv or erfaringer og idéer til
forbedringer og justeringer af praksis bliv er taget
alv orligt, og hv or man kan gøre sin egen stemme
gældende i den fælles meningsskabelse (Stacey,
2011, Shaw 2002).
Da et børne- og ungekrisecenter samtidig er
organiseret sådan, at medarbejderne sjældent
mødes alle sammen i hv erdagen, er der brug for, at
der opbygges en v is struktur omkring den
responsiv e kultur, hv or det f.eks. er tydeligt, hv or
man skal bringe sine idéer til udv ikling hen, samt
hv ordan de prioriteres, kv alificeres og omsættes til
reel udv ikling af praksis. Dette gør sig også
gældende i arbejdet med at skabe rum for at børn
og unge kan få en direkte indflydelse på
udv iklingsarbejdet. Uden en tydelig ramme v ille der
v ære en risiko for, at det kun er de børn og unge,
som bruger huset meget eller har mere ov erskud,
som v il giv e deres besyv og bidrage til udv iklingen.
Af samme årsag bør man arbejde med forskellige
metoder.
64
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0064.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
At udv ikle en responsiv udv iklingskultur kræver altså
noget af alle, både i forhold til at forholde sig åbent
og lydhør til den måde hv erdagens erfaringer
folder sig ud og kalder på noget nyt, men også til
at opretholde en v is disciplin i forhold til i fællesskab
at fastholde de strukturer, der skal sikre, at der bliv er
arbejdet systematisk med udv iklingstemaerne.
Ud ov er at udv iklingstemaerne (det der skal
arbejdes med) identificeres tæt på praksis, skal
selv e udv iklingsarbejdet (arbejdet med at finde
konkrete, nye løsninger på de problemstillinger, som
udpeger udv iklingstemaerne), også ske tæt på
praksis. Her er der inspiration at hente fra fair proces
og aktionslæring, som v i folder ud i næste afsnit.
Kendetegnene v ed den retfærdige proces er at
medarbejdere (eller andre aktører i
forandringsprocessen) 1) har v æret involverede i
udformningen af løsningsforslag, 2) kender ledernes
ov erv ejelser bag beslutninger om hv ilke
løsningsforslag der v ælges og 3) kender ledelsens
forv entninger til medarbejderne i udformningen og
implementeringen af løsningerne.
Ov erholdes disse tre principper, øges tilliden til
ledelsen og til kv aliteten af de beslutninger, der
træffes, og i forlængelse heraf v il medarbejderne
v ære mere tilbøjelige til at dele ud af deres
v ærdifulde v iden om, hv ordan tingene kan gøres
mere smart og aktiv t deltage i implementeringen af
de løsninger, som ledelsen siger god for.
Ov ertrædes et af disse principper i
forandringsprocessen, v il tilliden til ledelsen, såv el
som til de beslutninger der træffes, typisk blive
sv ækket og dermed også implementeringen af de
v algte løsninger (Vestergaard 2013).
Inkrementel innovation
henv iser til en tilgang til
udv ikling, hv or man tager små hurtige skridt i
retningen af et mindre mål, der tillader, at
deltagerne i udv iklingsarbejdet oplever hyppige
fremskridt i forandringsarbejdet. Dette v irker
befordrende for den indre motiv ation, og gør det
lettere for deltagerne at håndtere større
forandringer, kognitiv t såv el som følelsesmæssigt
(Vestergaard 2013), og kan tænkes ind i arbejdet
med at udv ikle løsningsforslag gennem inv olv ering
af medarbejderne, såv el som i den efterfølgende
implementering af de løsningsforslag der prioriteres.
Fair proces som tilgang til udvikling tæt på
praksis
Fair proces er en tilgang til ledelse af
forandringsprocesser, som er udv iklet og beskrev et
af Bo Vestergaard (Vestergaard 2013), og som
trækker tråde fra forskning i retfærdighedspsykologi
og beslutningsprocesser til systemiske og
socialkonstruktivistiske tilgange til forandringsledelse.
Udgangspunktet for fair proces er en erkendelse af
et friv illigt samarbejde (mellem medarbejdere,
ledelse og andre aktører) om at finde løsninger på
v anskelige udfordringer, radikalt påv irker
sandsynligheden for, at den forandring der skal
skabes, lykkes med at skabe v ærdi (Kim &
Mauborgne 2005, Amabile & Kramer; McKinsey
2010 i Vestergaard 2013). Driv kraften er den indre
motiv ation, der opstår hos de forskellige aktører,
hv is de oplev er ejerskab og engagement i forhold
til den retning, som udstikkes, og derfor aktiv t og
friv illigt handler ud ov er det, som en ledelseskontrol
af arbejdet nødv endiggør. Fair proces omfatter to
grundlæggende principper for styring af
udv iklingsforløb, som sandsynliggør denne indre
motiv ation: Procesretfærdighed og inkrementel
innov ation.
Procesretfærdighed
trækker på forskning i
retfærdighedspsykologi og beslutningsprocesser og
henv iser deltagernes oplevelse af retfærdighed i
den proces, der skal frembringe et resultat.
Deltagernes oplev else af procesretfærdighed har
en direkte sammenhæng med deres holdninger og
handlinger i forhold til den forandring, der skal
iv ærksættes. Jo større oplev else af
procesretfærdighed, desto større sandsynlighed for
at deltagerne opbygger en positiv indstilling til
forandringen og bakker op om den i handling.
Strategisk aktionslæring som
udviklingsmetode
Principperne fra fair proces kan kombineres med
strategisk aktionslæring som udv iklingsmetode.
Strategisk aktionslæring tilbyder en struktur for de
inkrementelle afprøv ningsprocesser, der danner
grundlag for udv ikling af ny praksis, og zoomer
samtidig ind på det samspil, der skal v ære mellem
de forskellige aktører i udv iklingsarbejdet.
Aktionslæring er oprindeligt udv iklet som et
modsv ar til den form for kompetenceudv ikling, der
foregår udenfor den organisatoriske kontekst, som
det lærte skal omsættes i, ud fra den erkendelse, at
det ofte er sv ært at omsætte abstrakte begreber
og metoder i en kompleks hv erdagspraksis. I stedet
foregår aktionslæring tæt på praksis, v ed at
deltagerne afprøv er nye handlinger (aktioner)
samtidig med, at de lærer af det, de afprøv er
(Rev ans 1998 i Madsen et al. 2019).
65
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0065.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
I dag bruges aktionslæring bredt som
udv iklingsmetode i sammenhænge, hv or det er
relev ant at udv ikle ny praksis samtidig med, at
deltagerne udv ikler nye kompetencer og
forståelser af deres roller og opgav er i fællesskab
(Madsen et al. 2019, Molly-Søholm et al. 2010, m.fl.).
Fælles for udv iklingsarbejdet er, at det ikke (kun)
skal ske for deltagernes egen skyld, men for at
forbedre praksis for kolleger, børn og unge, eller
andre relev ante aktører.
Konkret foregår aktionslæring, som et systematisk
opbygget forløb, hv or deltagerne i forløbet ov er tid
lærer af deres handlinger (aktioner), og handler på
basis af det, de har lært. Læreprocesserne foregår i
forpligtende læringsfællesskaber
(aktionslæringsgrupper), hv or deltagerne
identificerer, hv ad de v il afprøv e i praksis, og
reflekterer over effekten af disse afprøv ninger. Den
enkelte deltager i læringsfællesskabet forpligter sig
på at afprøv e handlinger i de mellemliggende
perioder og dokumentere effekten af og egne
refleksioner ov er det afprøvede, som efterfølgende
bringes med ind i læringsfællesskabet igen.
Læringsfællesskabet skal på én og samme tid
rammesættes stramt og rummeligt: der skal v ære
en fast mødekadence og en dagsorden, der sikrer,
at deltagerne udpeger mulige handlinger og
udleder læring af afprøv ningerne i fællesskab.
Samtidig skal der v ære plads til nysgerrighed og
refleksion, som muliggør at nye indsigter og idéer
kan opstå, og som understøtter, at den enkelte
bliv er optaget af sin egen adfærd og
handlemuligheder i praksis (Madsen et al. 2019).
Når aktionslæring bruges som metode til intern
udv ikling i en organisation, har den typisk et
strategisk ophæng, hv or den er synkroniseret med
de ov erordnede mål i organisationen og rammesat
af organisationens ledelse (Matthiesen et
al. 2014, Molly Søholm et al. 2010).
Konkret betyder det, at ledelsen kan udpege
strategisk relevante udv iklingstemaer, som
aktionslæringsgrupperne efterfølgende arbejder
med på måder, hv or de 1) opstiller konkrete
resultatmål for arbejdet med temaet 2) formulerer
indiv iduelle eller fælles udfordringer og læringsmål
indenfor rammen af det ov erordnede tema 3)
ev aluerer resultater og læring med det formål at
kv alificere det strategisk relevante udv iklingstema,
dv s. bliv er klogere på, hv ordan man skaber
resultater samt hv ilke handlinger og kompetencer,
det kræv er i praksis.
Det er hér, at principperne fra fair proces møder
grundstrukturen i strategisk aktionslæring, og
understøtter ejerskab til nye praksisformer.
Som udv iklingsmetode har strategisk aktionslæring
en række kendetegn, der gør den særligt velegnet
til at udv ikle praksis i et børne- og ungekrisecenter,
hv or medarbejderne som næv nt sjældent er
samlet samtidig i hv erdagen, og hv or der er høje
krav til selvledelse (jf. kriterium 6): for det første
opbygger metoden forpligtende fællesskaber
omkring de udv iklingstemaer, som det fra et
strategisk perspektiv er v igtigt at arbejde med, på
måder, hv or deltagerne får mulighed for at bliv e
medspillere i denne udv ikling, samtidig med at de
rykker tættere på hinanden, og udv ikler med blik
for hinandens forskelligheder og kompetencer.
Dermed bryder metoden med det potentiale for
indiv idualisering og fragmentering i tilgange og
forståelser, som kan opstå i et arbejdsfællesskab,
hv or det er nødv endigt, at medarbejderne
arbejder meget selv stændigt, og måske også
alene, eller to og to. For det andet er metoden
stærk i forhold til at få øje på forældede v aner og
adfærd, som ikke længere tjener organisationens
ov erordnede formål, såv el som på nye v aner og
adfærd, der er mere formålstjenstlige, men på
måder, hv or deltagerne samtidig får et ejerskab til
denne ændring i praksis.
De forpligtende læringsfællesskaber og
medarbejdernes ejerskab til ny og mere relev ant
praksis bidrager til at opbygge grundlaget for
selv ledelse i hv erdagen, fordi deltagerne får en
større forståelse for den organisatoriske kontekst, de
skal handle i, og et stærkere blik for hv ordan de så
selv handler hensigtsmæssigt i denne kontekst.
Endelig åbner metoden for, at læring og udv ikling
kan ske tæt på den organisatoriske hv erdag. Ud
ov er at det også styrker oplev elsen af mening med
og ejerskab til det lærte, betyder det færre dage
på formelle kurser, og dermed færre dage v æk fra
børn og unge på børne- og ungekrisecenteret.
I det følgende beskriv er v i erfaringer fra
Joannahusets eget udv iklingsarbejde, som er
baseret på principperne fra fair proces og
strategisk aktionslæring.
I strategisk aktionslæring er det dynamikken mellem
handling og læring, fortsat som beskrev et ov enfor,
men prioriteringen af udv iklingstemaer,
formuleringen af formål og udbytte v ed arbejdet
med de konkrete temaer, og ev aluering af
aktionslæringsgruppernes arbejde er koblet til en
(ledelsesforankret) v urdering af organisationens
strategiske udv iklingsbehov. Det betyder en
reduktion af råderummet for den enkelte deltager i
forhold til at v ælge fokus for aktionslæringsforløbet,
men samtidig en styrkelse af sandsynligheden for,
at man skaber v ærdi for den samlede
organisation.
66
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0066.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
Eksempel fra praksis i Joannahuset
–
Identifikation af udviklingsbehov tæt på praksis i Joannahuset
I de første to år i Joannahuset har v i arbejdet med at udv ikle og kv alificere et koncept for
krisecentre for børn og unge (Fremtidens Joannahus), som denne håndbog blandt andet er et
resultat af. Dette udv iklingsarbejde er baseret på de principper som v i har beskrev et ov enfor.
Her v ar det v igtigt for os, at arbejdet med at udv ikle et koncept som 1) blev et sv ar på
udv iklingsbehov, der hav de v ist sig i løbet af de to første år, som krisecenter for børn og unge 2)
v ille bidrage til realiseringen af de v isioner ledelse og medarbejdere hav de for børne - og
ungekrisecenteret 3) skete i tæt dialog med de medarbejdere, der hav de v æret med de første to
år 4) blev kv alificeret af børn og unge, der kom i krisecenteret 5) gjorde en forskel i takt med at
v i udv iklede det.
Derfor startede v i udv iklingsarbejdet op med en serie af workshops, der hav de til formål at
sætte
retning på
udv iklingsarbejdet samt at
identificere de konkrete udviklingstemaer
der skulle
arbejdes med, i fællesskab (jf. principperne fra fair proces). I den første workshop identificerede
alle medarbejdere drømme og håb for “Fremtidens Joannahus”, konkretiseret i de fem niv eauer,
der er beskrev et i kapitel 1. I workshop to v ar et panel af unge igennem en tilsvarende proces,
hv or de skitserede deres drømmekrisecenter for børn og unge, og i workshop tre hav de v i inv iteret
et panel af fagpersoner, der fra hv er deres position kunne dele erfaringer og teoretiske
perspektiver, der kunne kv alificere “Fremtidens Joannahus”.
Det samlede input fra de tre retningssættende workshops brugte v i i rammesætningen af en
fjerde workshop, hv or formålet v ar at identificere, de udv iklingstemaer der skulle arbejdes med på
den korte og den lange bane, hv is “Fremtidens Joannahus” skulle realiseres. De udv iklingstemaer
der blev identificerede blev efterfølgende prioriterede af Joannahusets ledelse og kv alificeret af
Joannarådet (Joannahusets børne-ungeråd).
Herfra blev der sat en konkret udv ikling af ny praksis i gang (se næste praksiseksempel: Udv ikling
tæt på praksis).
Dette arbejde lærte os:
•
Det giv er mening at tale om “Fremtidens Joannahus”, og dermed om drømme og håb for
børne- og ungekrisecenteret med hinanden og børn og unge
–
både i forhold til at komme til
en mere fælles forståelse af den kontekst v i skal lykkes i sammen, og i forhold til at identificere
relev ante udv iklingstemaer
•
De tre retningssættende workshops tog mange ressourcer v æk fra hv erdagen i Joannahuset.
Det gav mening, fordi v i v ar i en opstarts- og konsolideringsfase, hv or det at få tegnet et fælles
billede af situationen v ar meningsfuld, men fremadrettet skal udv iklingsarbejdet i højere grad
integreres i hv erdagens frontarbejde og projekter
Netop fordi at Joannahuset stadig v ar i en opstarts- og konsolideringsfase, v ar der rigtigt meget
andet udv iklingsarbejde i gang, samtidig med at v i v ar i gang med at udv ikle konceptet. Der
v iste sig hurtigt et behov for en samlet koordinering af udv iklingsarbejdet i huset (så synergier
blev udnyttet og ov erlap blev undgået), og et behov for en mere strategisk forankret
prioritering af udv iklingsarbejdet
•
Disse erfaringer har v i brugt til at udv ikle og kv alificere den ramme, som v i fremadrettet sætter for
udv iklingsarbejdet i Joannahuset.
67
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0067.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
Eksempel fra praksis i Joannahuset –
Det gode overlap. Udvikling af praksis – tæt på praksis i
Joannahuset
I
v ores arbejde med at konceptualisere
‘Fremtidens Joannahus’, brugte v i også aktionslæring som metode til
at udv ikle konkrete løsninger tæt på praksis.
Eksempelv is blev der på den udv iklingsworkshop, som v i beskrev i forrige afsnit peget på, at der v ar
udfordringer med de daglige ov erlap mellem v agter i forhold tid, indhold og rollefordeling. Dette blev
understøttet af input fra Joannarådet (Joannahusets børne- og ungeråd), der hav de peget på udfordringer
med ov erlappet set fra et børn og unge perspektiv
–
især med fokus på, hv or lang tid det tog, og hv ad
indholdet v ar.
På den baggrund blev der nedsat en aktionslæringsgruppe, som skulle udv ikle forslag til forbedringer af
ov erlap i huset.
På det første møde formulerede gruppen, på baggrund af input fra workshoppen og fra Joannarådet,
sammen et formål med ov erlappet, som de v ille bruge som bagtæppe for deres afprøv ninger, og dermed
samtidig teste i praksis. Deltagerne formulerede herfra forskellige konkrete forslag til nye handlinger de hv er
især kunne afprøv e i ov erlappene, og som de mente kunne bidrage til at realisere formålet. Parallelt med
afprøv ningen ønskede gruppen mere data på, hv ordan ov erlappet finder sted i praksis, for at se om det
også kunne giv e anledning til idéer til nye handlinger ind i ov erlappet. Især v ar der en nysgerrighed på,
hv ordan et ov erlap reelt fungerede i praksis, og hv ordan sammenhæng mellem de forskellige ov erlap i løbet
af dagen, samt hv ordan ov erlappet blev oplevet af Joannahusets friv illige.
I afprøv ningsperioden afprøv ede deltagerne de forskellige handlinger, i de ov erlap de deltog i, og
indsamlede den data, de hav de aftalt. Konkret interviewede en af deltagerne flere friv illige om deres
oplev else af ov erlap, og en anden deltager deltog som observ atør i ov erlap ov er et helt døgn. På de to
efterfølgende læringsmøder samlede deltagerne i gruppen erfaringer med de forskellige afprøv ninger og
perspektiverede dem i forhold til den data, de hav de indsamlet.
Resultatet af de forskellige afprøv ninger og data resulterede i en række konkrete anbefalinger til, hv ordan
ov erlappet med fordel kunne gennemføres fremov er. Gruppens proces, anbefalingerne og deres
praksisnære begrundelser blev fremlagt for de øv rige ansatte i Joannahuset, som sammen v algte hv ilke af
anbefalingerne, der skulle omsættes til drift i praksis på den korte bane. De resterende anbefalinger v il blive
omsat i praksis, når de første tre er integrerede.
68
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0068.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
Eksempel fra praksis i Joannahuset
–
En brobygger-task-force. Udvikling af praksis
–
tæt på praksis i Joannahuset # 3
Ud ov er at bruge metoden aktionslæring til at udv ikle tæt på praksis, har v i også gjort erfaringer
med at etablere en taskforce af v idensagenter, som skal understøtte udv ikling tæt på praksis
På den workshop, hv or v i identificerede udv iklingstemaer, blev det også prioriteret at arbejde
med udv iklingstemaet brobygning.
Baggrunden for prioriteringen v ar både:
1.
Strategisk:
At kunne bygge bro til andre instanser på måder, der både understøtter
barnet/den unges rettigheder og på barnet/den unges præmisser, men samtidig uden at det
optrapper potentielle konflikter mellem barnet/den unge og andre parter eller på andre
måder skaber unødig afstand.
Praktisk:
Det hav de v ist sig at v ære rigtigt sv ært at finde denne førnæv nte balance i praksis
–
dv s. i de samtaler, hv or Joannahusets medarbejdere f.eks. deltager som bisiddere for børn og
unge v ed samtaler med myndigheder eller andre instanser
2.
Det v ar også klart, at det v ille styrke udv iklingen af praksis, hv is der blev tilført v iden udefra. Der
manglede tilgange og redskaber til at v ære i de sv ære samtaler med et brobyggende fokus, og
det blev besluttet, at alle medarbejdere skulle på en kort uddannelse i brobygning v ed
Brobyggerne - Center for Dialogkaffe.
For at fastholde læring fra uddannelsen og understøtte at den blev integreret i praksis, blev der
efterfølgende nedsat en brobygger-taskforce, som bestod af fire medarbejdere, der hav de
et særligt fokus de brobyggende samtaler og besad forskellige relevante faglige baggrunde og
erfaringer, samt den daglige leder, som har en særlig opgav e i brobygningsarbejdet.
Taskforcens opgav e v ar i første omgang at sikre, at alle fik arbejdet med de v ærktøjer og
metoder, der blev introduceret på uddannelsen, så de ikke blev glemt, og dernæst
–
på den
længere bane
–
at stå til rådighed for sparring med kollegaer v ed behov .
Der har særligt v æret behov for at taskforcen hav e fokus på brobyggende dialoger med
myndigheder om børn og unges sociale sager. Herfra v algte de, hv ilke metoder fra
brobyggeruddannelsen, der v ille være mest relevante at arbejde med i denne sammenhæng, og
integrerede dem i en struktur for sparring med de kolleger, der stod ov erfor en v anskelig
brobyggeropgav e.
Strukturen blev skrevet ind i et Jamboard (et online v ærktøj til mødefacilitering), og det blev meldt
ud, at det nu v ar muligt at få konkret sparring på, hv ordan de nyerhv erv ede metoder kunne
bruges i et brobygningsforløb
–
konkret gennem sparring med en eller flere fra taskforcen, på et
tidspunkt hv or det passer bedst og gerne online.
69
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0069.png
Kerneelementer i fremtidens
børne- og ungekrisecentre
FORTROLIGT
Håndbogens anvendelighed ved etablering og
konsolidering af børne- og ungekrisecentre
Med håndbogen håber v i, at der er blev et skabt et
praksisbaseret fundament, som andre børne- og
ungekrisecentre kan tage afsæt i. Fokus har
indledningsv ist været at dele erfaringerne med
henblik på etablering af nye børne- og
ungekrisecentre. Dog er det tanken, at håndbogen
også v il v ære anv endelig at skelne til i en senere
v idereudv ikling af børne- og ungekrisecenteret.
Som afslutning på håndbogen ønsker v i derfor at
sætte nogle ord på, hv ordan udv ikling tæt på
praksis kan se ud alt efter, hv or gammelt det
enkelte børne- og ungekrisecenter er.
Udvikling tæt på praksis
–
på forskellige tidspunkter
i børne- og ungekrisecenterets levealder
Selv om at børne- og ungekrisecentres udv ikling
tæt på praksis i princippet altid v il foregå som
respons på de udv iklingstemaer, der dukker op i
mødet med de børn og unge, der kommer i børne-
og ungekrisecenteret, kan udv iklingsarbejdet godt
hav e forskellige formål og fokus, afhængigt af om
børne- og ungekrisecenteret er nyopstartet, er i
gang med at konsolidere sig selv , eller har eksisteret
i flere år. Ledelsen kan arbejde bev idst med at
bruge udv iklingsarbejdet til forskellige formål i de
forskellige faser herunder også bev idst prioritere,
hv ilke udv iklingstemaer der skal arbejdes med og
hv ordan, i lyset af hv ilken fase børne- og
ungekrisecenteret er i.
I starten v il udv iklingsarbejdet således ikke kun
hav e til formål at løse konkrete udfordringer, men
kan også bidrage til den fælles
meningsskabelse om, hv em målgruppen og dens
behov er, og hv ordan børne- og ungekrisecenteret
bør arbejde, for at kunne imødekomme
dette. Udv iklingsarbejdet er så at sige med til
at identificere organisationen, og ledelsen kan
med fordel rammesætte og driv e
udv iklingsarbejdet med blik for, at det også kan
bidrage til at udv ikle relationer og fælles forståelser
af børne- og ungekrisecenterets opgav e.
Når børne- og ungekrisecenteret er længere inde i
en konsolideringsproces, har udv iklingsarbejdet
måske i højere grad et fokus på at skabe et fælles
blik for og ev entuelt justere lidt på den praksis, der
er opstået
–
og i den sammenhæng måske også
sætte medarbejderne sammen i
nye konstellationer, hv or de får blik for hinandens
bidrag på tv ærs. Når børne- og ungekrisecenteret
er v elkonsolideret, kan udv iklingsarbejdet med
fordel hav e fokus på at udfordre etablerede
v aner, tilgange og selv forståelser.
Det behøv er imidlertid ikke at foregå så lineært,
som det er beskrev et ov enfor: hv is børne- og
ungekrisecenteret har v æret inde i en periode
med ekspansion og mange nye medarbejdere,
kan det v ære en god idé at v ende tilbage til at
tænke, at der atter er brug for at samles i
processer, der
–
samtidig med at de
udv ikler konkrete løsninger
–
også understøtter den
fælles meningsskabelse om målgruppen og
målgruppens behov . Tilsv arende kan børne-
og ungekrisecenteret fra start hav e etableret
arbejdsrutiner, som det
–
i takt med, at alle
bliv er klogere på målgruppen og opgav en
–
v iser
sig at v ære uhensigtsmæssige, og så kan
de genbesøges og udfordres som et led i en
konsolidering.
Eksempel fra praksis i Joannahuset
–
Udvikling af ‘Fremtidens Joannahus’
I v ores arbejde med konceptualiseringen af ‘Fremtidens Joannahus’ i Joannahuset, har v i også aktiv t
70
brugt udv iklingsarbejdet med blik for, hv ordan udv iklingsarbejdet kunne v ære med til at styrke den fælles
identitet i Joannahuset.
Eksempelv is blev de første fremtidsrettede udv iklingsworkshops, som v i beskrev tidligere, afholdt på et
tidspunkt, hv or det v ar lang tid siden, at Joannahusets medarbejdere sammen hav de fordybet sig i
Joannahusets formål og opgav e. Der v ar kommet mange nye medarbejdere til, og der v ar brug for at
samles igen, og komme tættere på hinanden i de fælles drøftelser af v isioner og drømme for
Joannahuset, som samtidig gjorde den fælles opgav e i relation til målgruppen tydelige.
Dette v iser også, at organisationens udv ikling ikke nødv endigv is følger en foruddefineret tidslinje: på det
tidspunkt hav de Joannahuset allerede eksisteret i 1.5 år.
På samme måde v ar den udv iklingsworkshop, der bidrog til at identificere udv iklingstemaer med til at
samle medarbejderne, og få øje på ligheder og forskelle i hv ordan praksis oplev es, og hv ad der med
fordel kunne arbejdes v idere med.
70
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0070.png
Litteraturlisten
FORTROLIGT
•
Ankestyrelsen 2023. Børnesagsbarometret. Link:
file:///C:/Users/Tescha/Downloads/B%C3%B8rnes
agsbarometret%202023.pdf
•
Bornsv ilkår.dk 2015. Det styrker børn at kende
deres rettigheder.
Link: https://bornsv ilkar.dk/nyheder/det -styrker-
boern-at-kende-deres-rettigheder/
•
Børns Vilkår 2022a. Sv igt af børn i Danmark. Link:
https://bornsv ilkar.dk/nyheder/ny-rapport-
mange-udsatte-boern-i-danmark-faar-ikke-den-
hjaelp-de-har-brug-for/
•
Børns Vilkår 2022b. Vold mod børn i Danmark.
Analyse af fysisk og psykisk v old i hjemmet.
Link: https://bornsv ilkar.dk/wp-
content/uploads/2022/04/Vold_mod_boern_i_Da
nmark_202291.pdf
•
Cocplayfulminds.org 2023. Samskabelsestrekant.
Link: https://www.cocplayfulminds.org/v i-
v ed/inspiration/artikler-1/samskabelsestrekanten/
•
Dst.dk 2023. Støtte til udsatte børn og unge
2022. Link:
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-
publ/nyt/NytHtml?cid=47280
•
Hjem til Alle 2021. #stop hjemløshed. Unges
erfaringer. Link: https://hjemtilalle.dk/wp-
content/uploads/2022/05/STOP-
HJEMLOESHED_Unges-erfaringer_publikation.pdf
•
Henriksen, Ann-Karina Eske, Marie Skov gaard,
Jette Larsen. 2022. Professionel
bisidning. I
Socialfagligt arbejde m ed
anbringelser - en grundbog,
251-266. Akademisk
Forlag.
•
IMR og UNICEF. 2021. Undersøgelse af børns
kendskab til menneskerettigheder og
Børnekonv entionen
2021. Link: https://menneskeret.dk/sites/mennesk
eret.dk/files/media/document/B%C3%B8rns%20k
endskab%20til%20menneskerettigheder%20og%2
0B%C3%B8rnekonv entionen.PDF
•
Jensen, Birgitte Schjær. Inddragelse af udsatte
børn og unge i socialt arbejde - reel inddragelse
eller symbolsk retorik? Aalborg Univ ersitetsforlag.
•
Joannahuset 2022. "Vi er børn og v i har hv er
v ores egen stemme". Tilbageblik på det første år i
Joannahuset. Link: https://www.joannahuset.dk/_
files/ugd/1f7506_cf89b1f8c99646779ee61149d863
445c.pdf
•
Molly-Søholm, Torkil, Søren W illert, Jan Rosenmeier
og Henrik Schelde Andersen. 2010. Action
Learning Consulting. Dansk Psykologisk Forlag.
•
Kongsgaard, Leif Tøfting.
2020[2017]. Multiteoretisk praksis. I socialt
arbejde. Samfundslitteratur.
•
Redbarnet.dk 2023. Ressource- og børnesyn. Link:
https://redbarnet.dk/skole/boerns-
rettigheder/alle-sammen/begreber-i-alle-
sammen/ressource-og-boernesyn/
•
Rigsrev isionen 2016. Rigsrevisionens beretning om
indsatsen ov er for anbragte børn.
Link: https://rigsrevisionen.dk/Media/A/E/sr2115.p
df
•
Shaw, Patricia. 2002. Changing conv ersations in
organizations
–
a complexity approach to
change. Routledge.
•
Socialpædagogen 2019. Medejerskab giv er
meningsfuld dokumentation. Link:
https://socialpaedagogen.sl.dk/media/6935/soci
alpaedagogen-nr-13-2019.pdf
•
Stacey, Ralph D. 2011. Strategic Management
and organisational dynamics
–
the challenge of
complexity. Prentice Hall.
•
Tanggaard, Lene og Josefine Dilling. 2020 [2019].
Co-create. Samskabelse med børn i fokus.
Aalborg Univ ersitet. Link:
https://www.cocplayfulminds.org/media/ipzbvvh
o/playful_minds_research-journal_co-
creation.pdf.
•
Tilbudsportalen.dk. Om os
–
Joannahuset. Link:
https://tilbudsportalen.dk/tilbudssoegning/tilbudD
etaljeside/index?tilbudsid=TDI-
1066&afdelingsid=95ca66f2-a683-4eef-ae36-
4dba1e334f91&aktivtMenupunkt=)
•
Vestergaard, Bo. 2019. Fair proces
- fra
upopulære forandringer til medarbejdere, der
udv ikler løsninger. Lead Read.
•
Vigh, Henrik. 2008. Crisis
and Chronicity:
Anthropological Perspectives on Continuous
Conflict and Decline. Ethnos 73(1):5-24.
•
W arming, Hanne. 2011. Børneperspektiver. Børn
som ligev ærdige medspillere i socialt og
pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag.
•
W arming, Hanne, Signe Fjordside og Manon Alice
Lav aud. 2017. Det dobbelte blik. Se styrkerne i
det særlige hos børn og unge i udsatte
positioner. Akademisk Forlag.
•
Øv reeide, Haldor. 2009. At tale med børn.
Metodiske samtaler med børn i sv ære
liv ssituationer. Hans Reitzels Forlag.
71
•
Madsen, Benedicte, Kirsten Bro, Mette Marie
Hansen og Marianne Gram Thrane. 2019.
Aktionslæring som løftestang - professionel praksis
på v elfærdsområdet. Hans Reitzels Forlag
•
Matthiesen, Maria Nyborg, Hanne
Møller og Susan Starbæk. 2014. Strategisk
aktionslæring. Når medarbejdere og ledere
udv ikler organisationen gennem praksis.
Akademisk Forlag.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0071.png
Kvalitetsrapport for Joannahuset
Juli 2022
Ydelse og målgruppe
Formål:
Temaet har til formål at tydeliggøre rådgivningens ydelse(r) og målgruppe(r), samt at styrke
sammenhængen mellem rådgivningspraksis og brugernes behov.
Temaet sætter fokus på at dokumentere resultater og effekt af rådgivningen. Se Vejledning til
RådgivningsDanmarks kvalitetsmodelfor definition af ydelse og målgruppe. Desuden henvises til
RådgivningsDanmarks inspirationskatalog Brugerevaluering i rådgivningstilbud for inspiration til
arbejdet med undersøgelse af brugernes oplevelser og udbytte samt dokumentation af ændringer i
brugernes livssituation.
Introduktion til Joannahuset
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0072.png
Joannahuset er et forsøgs- og udviklingsprojekt, som forløber over en 3�½-årig periode. Som
Danmarks første og eneste børne-ungekrisecenter betræder Joannahuset på flere områder nyt land.
Huset
åbnede den 15. august 2020, og har siden haft åbent alle dage døgnet rundt. Allerede første
dag kom der unge til huset, og siden da har der ikke været et døgn, hvor der ikke har været et barn
eller en ung i huset
.
Formålet med Joannahuset er at etablere og drive et ungekrisecenter, hvor børn og unge under 18
år i akut krise eller kriselignende tilstand kan få rådgivning og vejledning i trygge rammer samt få
opfyldt basale behov for omsorg og husly. Joannahuset skal øge mulighederne for, at børn og unge
kan fortælle, når de har brug for hjælp, og at børn og unge støttes i denne sårbare fase.
Der er både lønnede og frivillige medarbejdere i Joannahuset, men det er kun de lønnede
medarbejdere, der rådgiver. De frivillige har en anden vigtig funktion, som er at yde omsorg og
hjælpe med praktiske opgaver. Omsorgsarbejdet og huslydelen udgør en vigtig ramme for
rådgivningen, og den tillid og de relationer der opbygges der, ser vi som afgørende for de
muligheder, vi har i rådgivningen. Vi betragter derfor Joannahusets tre ben:
Husly, helle og
rådgivning
som et samlet tilbud, men det er udelukkende rådgivningsdelen, som indgår i denne
kvalitetsvurdering.
Se
mere om Joannahusets organisering og struktur under: ”Ledelse og inddragelse”.
1.1.
Rådgivningen skal beskrive rådgivningens ydelse og målgruppe, og
hvordan dette annonceres tydeligt for brugerne.
Joannahusets målgrupper
Rådgivningen i Joannahuset er et landsdækkende tilbud for børn og unge under 18 år, der:
1.
Lever i hjem med vold eller omsorgssvigt. Unge, der er udsat for social kontrol, kan udgøre
en særlig sårbar gruppe inden for denne målgruppe.
2.
Er utrygge eller svigtes i hjemmet, mens de venter på at kommunen træffer beslutning om
hjælp.
3.
Oplever at være i en dårligt fungerende anbringelse (herunder børn/unge der rømmer).
4.
Lever midlertidigt på gaden.
Kommunikation til målgruppen
På Joannahusets hjemmeside er der information til målgruppen om rådgivningen:
https://www.joannahuset.dk/om-joannahuset.
Men de fleste børn og unge, der opsøger
Joannahuset, har hørt om tilbuddet via andre børn og unge (41,6%) eller via medier (12,2%). Derfor
er det også vigtigt, at vi fortæller om Joannahusets ydelser, herunder rådgivning her gang vi tager
imod et nyt barn eller ung i huset eller på telefonen.
1.2.
I rådgivninger der benytter sig af frivillige, skal frivillighedens betydning for
målgruppe og ydelse beskrives.
Dette punkt er ikke relevant, idet frivillige i Joannahuset ikke rådgiver børn og unge.
2
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
1.3.
Den udmeldte målgruppe skal svare til de brugere, der faktisk benytter
rådgivningen.
Hver gang vi modtager et barn eller ung i Joannahuset, udfylder den eller de medarbejdere, der
tager imod barnet eller den unge, et modtagelsesskema. Her bliver data om alder, livssituation,
årsag til henvendelse etc. registreret. Der er ligeledes et samtaleskema, som bliver udfyldt, første
gang vi har en rådgivningssamtale med et barn eller en unge. Disse skemaer arkiveres i barnets eller
den unges mappe på Teams, og mappen kan siges at være barnets eller den unges historik og
portefølje i Joannahuset. Vi opretter mapper i alle forløb uanset, om barnet eller den unge modtager
anonym rådgivning eller ej.
Ifølge registreringerne har der pr. 31. december 2021 (dvs. omtrent de første 17 måneder) været i
alt 254 fysiske henvendelser til Joannahuset, hvoraf 198 børn og unge har (haft) et fysisk
rådgivningsforløb. Det er de 198 børn og unge, som vi ved mest om, hvorfor estimeringen af
målgruppen, som fremgår af afsnittet:
”Overensstemmelse mellem målgruppe og brugere”,
er
baseret på data fra rådgivningsforløbene.
Joannahusets brugere
Viden om Joannahusets brugere formidles i den årlige afrapportering til socialstyrelsen, og
rapporten fra sidste del af 2020 og hele 2021 er vedlagt som bilag. De vigtigste data er:
Alder:
Joannahuset er for alle børn og unge under 18 år, men aldersmæssigt fordeler brugerne sig,
så langt de fleste af de børn og unge, der finder vej til Joannahuset er mellem 15-17 år.
Aldersfordelingen er: 9-11 år (0,8%), 12-14 år (21,3%), 15-17 år (65,7%).
Køn:
Der er en overvægt af piger, der bruger Joannahuset, men over tid har vi set flere drenge,
hvorfor den procentvise andel af pigerne er faldende. 77 registreres som drenge, 167 som piger og
11 som andet.
Geografi:
Joannahusets brugere kommer fra hele landet, men der er en klar overvægt af børn og
unge fra hovedstaden: 53 fra Københavns Kommune, 105 fra hovedstadsområdet men ikke
København, 62 fra Region Sjælland og 34 fra andre kommuner fordelt på tværs af landets øvrige
regioner.
Bopæl:
28 af Joannahusets brugere bor på et opholdssted, hvilket også dækker over hybler,
efterskoler (som anbringelse) m.v. 150 af brugerne har bopæl ved deres forældre, hvilket udgør den
klart største gruppe. Hertil skal tilføjes, at 32 ud af de 150 ikke opholder sig hos forældre, selvom de
har bopælsadresse der. 16 af brugerne har andre boformer, som kan være midlertidige løsninger;
efterskoler som ikke er anbringelse, aflastningspladser mv.
Overensstemmelse mellem målgruppe og brugere
Registreringerne viser samlet set, at der er en meget stor overensstemmelse mellem Joannahusets
målgruppe og husets faktiske brugere. Bemærk, at der er børn og unge, som går igen på tværs af de
fire målgrupper.
Målgruppe 1:
153 ud af 198 børn og unge lever i hjem med vold eller omsorgssvigt (fx misbrug,
social kontrol, psykisk vold, fysisk vold, konflikt i hjemmet, anden mistrivsel). Heraf er der 30 børn og
unge, som har været udsat for social kontrol.
Målgruppe 2:
15 ud af 198 børn og unge venter på at blive anbragt eller venter på at kommunen
træffer anden afgørelse
3
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
Målgruppe 3:
22 ud af 198 børn unge er anbragt i en dårlig fungerende anbringelse, heraf er 10
rømmet fra deres anbringelsessted.
Målgruppe 4:
76 ud af 198 børn og unge lever i en form for hjemløshed; sofasurfer, bor midlertidigt
på gaden.
1.4.
Rådgivningen skal undersøge brugernes oplevelse og udbytte af
rådgivningen.
I april 2022 igangsatte vi en brugerevaluering, som har til formål at undersøge brugernes oplevelse
af rådgivningens kvalitet, og om rådgivningen møder de behov og ønsker, som børn og unge
kommer med. Brugerevalueringen består af et elektronisk spørgeskema, som bliver udfyldt af alle
børn og unge, der kommer til Joannahuset for første gang
–
medmindre barnet eller den unge ikke
ønsker dette. Derudover har vi foretaget 6 kvalitative interviews som supplement til den kvantitative
evaluering, og der vil fortsat blive foretaget kvalitative interviews efter implementeringen af
spørgeskemaet. Undersøgelsesdesign, spørgeskema og interviewguide til interviews er vedlagt som
bilag.
Det er en vigtig tilføjelse, at vi i Joannahuset undersøger børn og unges perspektiver på mange andre
måder. Blandt andet via samskabelsesprocesser med børn og unge, med etablering af Joannarådet -
som er et børne-ungeråd, ved børn og unges deltagelse ved folkemødet, ved børn og unges bidrag til
podcasts og dokumentarudsendelser samt via interview, tryghedsvandringer og observationer i
huset. Da dette omhandler Joannahuset som samlet tilbud og ikke rådgivningen specifikt, er det ikke
medtaget her. I kan læse mere i Joannahuset
i rapporten: ”Tilbageblik”
som er vedlagt som bilag.
Formålet med kvantitativ brugerevaluering
Det overordnede formål med den kvantitative brugerevaluering er at højne kvaliteten i
rådgivningen. En forudsætning for at højne kvaliteten er, at vi har viden om, hvordan børn og unge
oplever rådgivningen. I evalueringsskemaet bliver de derfor stillet en række spørgsmål om, hvad de
har af behov og ønsker, samt om disse er blevet opfyldt. Det indgår også, hvordan børn og unge er
blevet opmærksomme på Joannahuset.
Der er to konkrete målsætninger med brugerevalueringen:
Målsætning 1:
80% af de unge, der henvender sig, oplever, at rådgivningen øger deres tillid til at
kunne få hjælp samt deres viden om rettigheder og muligheder. Det formodes, at 20% ikke vil have
denne oplevelse, da de havde en forventning om en anden type hjælp.
Målsætning 2:
80% af de unge, der henvender sig, oplever, at Joannahuset udgør en tillidsfuld
ramme, hvor der lyttes til dem og hvor fokus er på deres perspektiv. Det formodes, at 20% ikke vil
have denne oplevelse, fx fordi vi ikke kan støtte dem til den forandring, de ønsker.
Som en del af kvaliteten indgår:
•
Vi skal sikre os at alle børn og unge i rådgivningen har fået formildet deres ret til anonymitet
samt Joannahusets tavsheds- og skærpede underretningspligt. Dette sikres ved, at vi i selve
skemaet spørger ind til, om barnet eller den unge er blevet oplyst om disse forhold. Svarer
barnet eller den unge: ”nej”, så vil de efter endt udfyldelse blive videresendt
til en tekst, der
forklarer, hvad retten til anonymitet, tavsheds- og/eller skærpet underretningspligt betyder.
4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
•
Vi skal øge barnet og den unges handlemuligheder i tilfælde af, at barnet eller den unge
eksempelvis vurderer
,
at rådgivningen ikke har været fyldestgørende eller tilfredsstillende.
Dette sker ved, at barnet eller den unge, efter endt besvarelsen, skriftligt bliver oplyst og
vejledt i muligheden for at tale med en anden voksen fra Joannahuset, få oplyst andre
rådgivningstilbud og får mulighed for at klage anonymt eller ikke anonymt.
Formålet med kvalitative interview
De kvalitative interviews er blevet foretaget med børn og unge, som har været i længerevarende og
dermed mere komplekse rådgivningsforløb. Det giver os mulighed for at blive klogere på, hvordan
behov og ønsker eventuelt kan ændre sig undervejs i et forløb, og hvilke krav det stiller til os som
rådgivere. Det kan også give os viden om, hvorvidt nogle af de målsætninger, som ikke er opfyldt i
den første rådgivning, nås i længere rådgivningsforløb.
Formålet med at foretage kvalitative interviews er at undersøge mere dybdegående, hvordan det
enkelte barn eller ung oplever rådgivningen, samt sammenhængen mellem rådgivningens praksis og
børnene og de unges behov - også over tid. De kvalitative interviews søger at indfange nuancer samt
perspektiver og forklaringer, som vi ikke ville få indblik i via en kvantitativ brugerevaluering. Ligesom
de giver os mulighed for at spørge ind og følge op på børn og unges svar.
1.5.
Rådgivningen skal undersøge, om de indsamlede resultater af
rådgivningens ydelser svarer til brugernes behov og til det annoncerede.
Fra d. 1. april til d. 23. juni 2022 har 26 børn og unge mellem 13-17 år besvaret det kvantitative
evalueringsskema. 69% har besvaret skemaet i dagtimerne. 16 ud af 26 (62%) er mellem 15-17 år, og
10 ud af 26 er mellem 13-14 år (38%).
Opfyldelse af målsætningerne:
A. 83% svarer, at de i meget høj eller høj grad oplever, at rådgivningen handlede om det, der
var vigtigt for dem
B. 92% svarer, at de i meget høj eller høj grad oplever, at den de talte med lyttede til dem
(barnet/den unge)
C. 96% svarer, at de i meget høj eller høj grad oplever, at den de talte med, tog dem
(barnet/den unge) alvorligt
D. 54% svarer, at rådgivningen har givet dem (barnet/den unge) en tro på, at der kan ske en
positiv forandring, og 31% svarer både-og. Vi rammer ikke målsætningen, og derfor ser vi et
behov for at undersøge det nærmere
E. 66% svarer, at samtalen har givet dem (barnet/den unge) øget viden om deres rettigheder,
og 19% svarer både-og.
F. 50% svarer, at de oplever, at rådgivningen har gjort dem mere klar på at gøre noget ved
deres (barnet/den unges) situation, og hele 35% svarer både-og.
Indikator a, b, c vidner om, at vi allerede ved første rådgivningssamtale kommer i mål med vores
målsætning 2. Indikator d og e peger på, at vi ikke har opfyldt vores målsætning 1 i den første
rådgivning med et barn eller ung. Når man inddrager svaret “både-og”
tyder det dog på, at vi er på
rette vej.
Selvom vi ikke kommer i mål med indikator d, e og f, der handler om, at 80% af vores brugere
oplever, at rådgivningen har givet dem en tro på, at der kan ske en positiv forandring, at det har
5
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
givet dem øget viden om rettigheder eller gjort dem mere klar til at gøre noget ved deres situation,
så oplever 97% af brugerne alligevel, at rådgivningen overordnet set har været god eller meget god.
De resterende 3% siger, at den har været “okay.”
Kun i to tilfælde har et barn eller en ung svaret, at de ikke ved, hvad næste skridt er. Og kun fire har
brug for at overveje om Joannahuset er det rette tilbud for dem.
25 ud af 26 (96%) har svaret, at de har fået formidlet deres ret til anonym rådgivning samt at
Joannahuset har tavsheds- og underretningspligt. En enkelt ung har været i tvivl.
Det er første gang, vi opsamler data fra brugerevalueringen, og næste skridt for os er at genbesøge,
om det er de rigtige spørgsmål vi stiller, og de rigtige målsætninger vi har sat? Det har Joannahusets
vidensmedarbejder sammen med ledelsen og den rådgivningsansvarlige, det overordnede ansvar
for. Blandt andet med de opfølgninger som 10 ud af 26 af de børn og unge, som har udfyldt
brugerevalueringen, har ønsket at deltage i.
1.6.
Ændringer i brugernes livssituation, som formodes at være sket på grund af
rådgivningen, skal så vidt muligt dokumenteres.
Samtidig med den kvantitative evaluering har vi udført 6 kvalitative interviews med børn og unge,
som har haft et rådgivningsforløb, eller er i gang med et længere rådgivningsforløb. Og det er særligt
i de kvalitative interviews, at vi kan dokumentere, hvordan rådgivningen har bidraget til en ændring i
børn og unges livssituation. Dette vil blive beskrevet i det følgende, hvor de 6 unges forskellige
tilgange og individuelle oplevelser bliver beskrevet kort.
Vi har bestræbt os på at udvælge børn og unge der repræsenterer en mangfoldighed i både
målgruppe og forløb, da vi gerne vil undersøge, om de har forskellige oplevelser, alt efter hvordan de
ellers har brugt huset. Vi har interviewet 3 piger og 3 drenge mellem 14-18 år.
De 6 unges indgangsvinkel til rådgivningen har været forskellig. For nogle har rådgivning fyldt meget
fra begyndelsen, hvorimod det for andre først er kommet senere i deres forløb i Joannahuset. 2 af de
interviewede har kun gjort brug af rådgivning og bisidning, og har ikke brugt huset som helle eller til
husly. En af dem har haft et kort rådgivningsforløb på under en måned, og den anden har haft et
længere rådgivningsforløb over flere måneder. De resterende 4 har gjort brug af både rådgivning og
husly. 1 begyndte med at se huset an over længere tid før første rådgivning. 2 havde rådgivning efter
første dag i huset.
Dreng 14 år, længere forløb (over flere måneder), gjort brug af husly
Behov/livssituation:
Den unge er anbragt, men kommunen vil flytte den unge til et nyt anbringelsessted. Det er den unge
uenig i, da den unge er rigtig glad for sit opholdssted. For at undgå at blive fjernet rømmer den unge
fra sit anbringelsessted. Den unge opsøger Joannahuset for at få et sted at sove, da en anden
sovemulighed slår fejl. Den unge vidste ikke, at rådgivning var en mulighed i Joannahuset, og siger
følgende:
”Jeg vidste godt, at jeg havde brug for hjælp med min sag, men jeg vidste faktisk ikke, at
der var rådgivning derovre [i Joannahuset]. Jeg fik at vide, at det var et krisecenter, som var et sted,
hvis man havde brug for et sted at være”.
Den unge fortæller, at han blev overrasket over, hvor
meget ”hjælp” han kunne få.
6
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
Ændringer i livssituation som formodes at være forårsaget af Joannahusets rådgivning:
Den unge fortæller, at han fik hjælp til at udtrykke og formidle sit ønske om at blive på sit
opholdssted, og hvilke rettigheder han havde i forhold til at blive hørt og vælge anbringelsessted.
Han fortæller om konkrete oplevede ændringer:
•
•
•
•
Øget håb:
”Jamen, jeg stod sådan lidt med håb om, at de ting, jeg gerne ville opnå, de kunne
godt opnås alligevel.”
At blive hørt:
”Ja, jeg følte
også, at kommunen begyndte at se, at det ikke bare var for sjov,
de ting jeg sagde.”
At nå sit mål:
”Det hjalp jo så utroligt meget, da jeg fik lov til at blive på opholdsstedet
alligevel.”
Det fremgår af interviewet, at rettigheder også har været en tydelig del af processen, selvom
den unge ikke umiddelbart har en oplevelse af, at han har fået øget viden om sin
rettigheder:
”Altså, nu havde jeg jo været inde i alt det der sagsbehandling i rigtig lang tid, så
jeg vidste egentlig det meste om mine rettigheder i forvejen. Men jeg er sikker på, at hvis jeg
ikke havde vidst det, så havde jeg nok lært noget nyt, men jo der var nogle enkelte ting - i
hvert fald i forhold til lovgivning, hvad ens sagsbehandler egentlig må, der var en masse. For
der var godt nok meget, de havde gjort forkert i [min kommune]”
Pige 17 år, kommer anonymt til rådgivning
–
første gangs henvendelse til kommune
Behov/livssituation:
Et skænderi eskalerer derhjemme mellem den unge og hendes forældre, og det fører til fysisk vold.
Den unge fortæller, at hun tænker:
”Nu er det nok”
- og hun tager sine ting og går. Hun opsøger sin
psykolog, som henviser til Joannahuset. Hun har brug for at kontakte kommunen, men ved ikke
hvordan, og er i tvivl om, hvorvidt problemet er stort nok.
Ændringer i livssituation som formodes at være forårsaget af Joannahusets rådgivning:
•
Den unge blev bekræftet i, at det hun oplevede,
var ”slemt nok”:
”Og så mødte jeg så
[rådgiveren] der, den fuldtidsansatte, som jeg også fortalte min historie til og så spurgte jeg
hende så, om det var, var det okay? Var der sket nok til at kunne få hjælp? Og det mente hun
så, at det var der nok.”
Fik mod til at tage væk hjemmefra:
”Jeg har fået meget ud af at komme her. Jeg vil sige at
mit liv ikke havde været det samme, hvis ikke jeg var kommet her og jeg vil også sige, at jeg
ikke var gået hjemmefra, hvis ikke jeg var kommet her (…) og så havde jeg haft det
forfærdeligt. Endnu værre. Jeg havde i hvert fald ikke fået det bedre. Og sandsynligheden for,
at det også var endt med, at jeg ikke havde snakket med mine forældre nogensinde igen, den
er også ret stor”.
Hjælp til at kontakte til kommunen for første gang herunder støtte til at skrive sin egen
underretning:
”Så blev jeg bare meget positivt overrasket over, at jeg mødte [rådgiver] som
havde fuldstændig styr på alle de der mærkelige teknikaliteter, og kunne forklare mig det, så
jeg ikke skulle ind og læse om det også, men der var ligesom en der kunne gøre det for mig
og det var virkeligt, virkeligt rart. Og så var det endnu federe, da jeg også fandt ud af, at hun
[rådgiveren] også kunne være med i sagen i kommunen og det med, at man må have en
bisidder. Det tror jeg også var det, der var med til, at jeg var ret solgt til at gøre det [tage
kontakt til kommunen]. Fordi så sad hun jo altid ved siden af en og så kunne jeg snakke nok
så meget om min situation, men så kunne hun også være der til at have styr på det juridiske,
som jo bare er en stor del af sådan en sag”
7
•
•
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
Ung dreng, 17 år, kort rådgivningsforløb (under en måned), gjort brug af bisidning
Behov/livssituation:
Den unge opsøger Joannahuset med et konkret ønske om at få en samtale med en jurist. Denne
mulighed har han hørt om fra en anden aktør. Den unge har været hjemløs og boet på gaden i 7 år,
og har gentagne gange forsøgt at råbe sin kommune op. I løbet af det sidste halve år har den unge
sendt mere end 30 mails til kommunen og borgmesteren uden at få svar tilbage. Qua sin tid på
gaden er den unge blevet involveret i kriminalitet, og har tidligere været afhængig af stoffer. Om sin
situation siger den unge blandt andet:
”Jamen jeg nåede ikke at tænke, før jeg havde ringet. Jeg
tænkte, jeg var desperat efter at få hjælp”
Ændringer i livssituation som formodes at være forårsaget af Joannahusets rådgivning:
Den unge fik en positiv oplevelse ved at tale med en rådgiver i Joannahuset:
”Jeg blev overrasket. Jeg
hørte jurister og sådan noget. Og alt det jeg har oplevet hele livet, det er, at hvis der er sådan noget,
så er der en masse kontorer og sådan, men så kommer jeg op i sådan et dejligt hjemligt sted, hvor de
jo er mega venlige imod mig og bød mig kaffe og slik og jeg ved ikke hvad (griner). De tog godt imod
mig. Det var en rar oplevelse”.
•
•
•
Håbet og modet igen, da den unge ellers var ved at give op:
”Det var ikke, hvad jeg havde
forventet, jeg havde givet op"
Tryghed, som den unge mener var det afgørende i sit rådgivningsforløb:
” Altså, det var nok
at prøve at finde tryghed”
Allerede efter første rådgivning at få en mødeindkaldelse til og støtte til samtalen:
”Så
fik jeg
et møde, fordi at Joannahuset skaffede mig det”,
”Jeg var slet ikke klar på mødet, men så
kom min bisidder fra Joannahuset og havde en hel mappe med. Hun havde forberedt det hele
for mig, det var en virkelig fed oplevelse”
Ung pige, 14 år, længere rådgivningsforløb (flere måneder og stadig i gang). Starter med længere
tilløb og omsorg, før første rådgivningssamtale. Gjort brug af husly og bisidning.
Behov/livssituation:
Den unge er opvokset i et hjem med alkohol, psykisk sygdom og fysisk vold. Den unge har én gang
fortalt det højt til en lærer, hvilket førte til forældesamtaler på skolen uden den unges deltagelse.
Det oplevede hun som et stort svigt, og har derfor ikke rakt ud siden. Den unge fortæller, at hun har
svært ved at fortælle om, hvad der foregår derhjemme. Da den unge hører et oplæg fra
Joannahuset, hvor én fortæller, om sin egen historie, føler hun sig spejlet, og forstår, at det hun
oplever, ikke er okay. Efter mange og lange overvejelser opsøger hun Joannahuset 3-4 måneder
senere.
Ændringer i livssituation som formodes at være forårsaget af Joannahusets rådgivning:
•
Hjælp til at sætte ord på sin situation og sine ønsker:
”Jeg har lige været til et møde med min
sagsbehandler, med en fra Joannahuset, min bisidder. De hjælper mig med at få de ønsker,
jeg gerne vil have. De hjælper mig med at sige, det jeg gerne vil have. Så de hjælper mig jo
stadig til hvad jeg lige præcis vil have og så hjælper de mig også, hvis det ikke lige handler
om kommunen, så er de også meget omsorgsfulde, se film og hygge sig med dem der
arbejder her.”
8
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
•
•
•
Lært at sætte flere ord på sin situation, og modet til at række ud til kommunen ved at skrive
sin egen underretning, og
i gang med at lære at tale om sine følelser: ”Men
nu er jeg ikke så
sky for at fortælle om min historie, for nu har jeg jo sagt det. Jeg kan sagtens tale om min
historie nu, men jeg er ikke så god til at tale om mig selv og hvordan jeg har det. Men det
ville hjælpe min sag vildt meget at sætte nogle ord på hvordan jeg har det, men det er
virkelig svært, for det har jeg jo aldrig gjort.”
Lært at hun ikke er alene, og har nu fået ligesindede venner i Joannahuset.
Fået en aflastningsplads men ønsker fortsat anbringelse:
”Men selvom der er sket noget, så
er det ikke, det bedste der er sket. Jeg vil jo gerne anbringes i en
plejefamilie.”
Ung dreng, 16 år, starter direkte med husly efter 1. dag
Behov/livssituation:
Den unge stod
med sine egne ord i en ”lorte situation
”
. Han havde en sag i kommunen, og havde i
den forbindelse fået en aflastningsplads på fire dage. Den fjerde dag bliver den unge smidt ud af
aflastningen, og er så på gaden. Da det bliver nat, kan han ikke klare det længere, og beslutter sig for
at tage kontakt til den kommunale bagvagt, som så henviser ham til Joannahuset, som han tager til.
Han var ikke klar over, at rådgivning var en mulighed:
”Det var alt det kommunale arbejde som var
inden over mig, som de ikke gjorde så godt i kommune, så jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre ved
det. Jeg vidste ikke, at Joannahuset hjalp med rådgivning, underretninger og klager og sådan noget.
Det vidste jeg ikke, at de gjorde. Men så fik jeg hjælp ved siden af [husly], så vi skrev en underretning
på de syv dage der. Og så tænkte jeg, Joannahuset, det er noget for mig i hvert fald. Fordi det er et
sted, hvor jeg kan være mig selv og jeg behøver ikke at gøre noget for at være jeg. Jeg skal ikke
betale noget […]”
Ændringer i livssituation som formodes at være forårsaget af Joannahusets rådgivning:
•
”Det er rart, at der er en voksen, der passer på en, når man ikke har nogle voksne der passer
på en. Så er det rart, at der er nogen, der kommer over og spørger, hvordan din dag har
været eller selvom det gør alle i Joannahuset, men når ens primære kommer over og spørger
ind, hvordan ens dag har været og spørger ind til sagen og forklarer, at vi er kommet videre
og nu er vi så langt.”
Lært en masse nye rettigheder:
”Ja, jeg lærte en masse rettigheder hver dag. Det ved jeg
godt lyder lidt sygt, men jeg synes, at jeg lærte noget nyt hver dag. Hver gang jeg er her, når
jeg taler med de voksne, så lærte jeg lidt om serviceloven, eller hvad hedder det nu,
rettighedsloven.”
Forlænget sin aflastning og hjælp til at anmode om anbringelse som også førte til
anbringelse:
”Jeg fik 14 dage på [aflastningssted].
Det var noget I [Joannahuset] hjalp til
herinde med at ringe til [kommunen] og så fik jeg en forlænget uge, så jeg var der i 21 dage.
Og så har jeg så boet der indtil nu og så fik jeg så ekstra dage og så fik jeg af vide, at jeg skal
anbringes midlertidigt og så skulle jeg bo der indtil jeg skulle anbringes.”
•
•
Pige 17 år, længere rådgivningsforløb, gjort brug af husly og bisidning
Behov/livssituation:
Den unge har tidligere været anbragt, men var nu blevet hjemgivet, og boede hjemme hos sin ene
forælder. Hun trivedes ikke derhjemme, men det er ikke det, som hendes situation i første omgang
omhandler. I et halvt år forsøgte hun at planlægge, hvordan hun kunne komme væk fra sit voldelige
9
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
forhold. Hun har ikke tidligere fortalt det til nogen, og den eneste løsning, hun kendte til, var
kvindekrisecentre, og der viste hun godt, at man skulle være 18 år. Hun kontaktede en veninde, som
også har været i voldeligt forhold, og spørger hende om råd. Veninden finder Joannahuset via
Google, og de beslutter at tage derhen. Den unge fortæller, at hun havde brug for et beskyttet sted
at være, når hun skulle slå op med ekskæresten.
Ændringer i livssituation som formodes at være forårsaget af Joannahusets rådgivning:
•
Følte sig godt taget imod:
“Det var en
rar måde alting blev gjort på, der var ikke nogle ting
der blev gjort hen over hovedet på mig. Jeg blev ikke presset til ting, jeg ikke havde lyst til.
Det blev taget i mit tempo, jeg var presset i forvejen (…) alt handlede
ikke om, hvorfor jeg var
der, man kunne også grine i køkkenet og tale om andet.”
Tør stole på voksne igen og er blevet anbragt i egen lejlighed:
”(…)
jeg har altid følt at
systemet var imod mig (…) fordi jeg har sgu aldrig rigtig stolet på nogle voksne
mennesker,
men det der med, at der virkelig var nogen, hvor man følte, at de var der sgu for min skyld og
det der med, at de ikke bare gav op - ligegyldig, hvor mange nej'er vi fik og ligegyldig, hvor
mange gange vi fik af vide: ”Nej, det kan ikke lade sig gøre, det kan ikke lade sig gøre”
- så
stoppede de [Joannahuset] ligesom ikke, indtil det kunne lade sig gøre. Og det kan man jo
også se nu, hvor jeg sidder i dag
(…)
i min egen lejlighed.”
Det afgørende punkt i rådgivningen ifølge den unge var, at hun selv lærte at give lidt efter på
sine egne krav til løsninger:
”(...) for mig, der handlede det også om at udvide mit eget syn
på, hvor jeg skulle bo og sådan noget, for jeg havde det sådan meget: Jeg skal bare have det
og det og det - da jeg kom første gang [i Joannahuset]. Men der handlede det også om, at
jeg selv tænkte over nogle flere muligheder og løsninger.”
•
•
1.7.
Rådgivningen skal begrunde valget af undersøgelsesmetoder og intervaller
af undersøgelse i kriterie 3 og 4 i henhold til efterlevelse af formålet i temaet
”Ydelse og målgruppe”.
Vi mener, at kombinationen af systematiske registreringer af husets brugere samt den kvantitative
brugerevaluering giver os et godt billede af, hvad husets brugere har af ønsker og behov for
rådgivning i Joannahuset, samt hvordan rådgivningen imødekommer dette.
Kvantitativ brugerevaluering
Med den kvantitative brugerevaluering får alle nye børn og unge i huset en stemme, og den viden
der uddrages af evalueringen, giver os gode muligheder for at justere og ændre på metoder, tilgange
og indhold. Dette er med til at sikre, at vi imødekommer flere børn og unges ønsker og behov.
Det er Joannahusets vidensmedarbejder, der har udarbejdet evalueringsskema og
undersøgelsesdesign. Skemaet er, inden det er taget i anvendelse, blevet testet af fire unge i huset,
som har givet feedback på både indhold, struktur og tilgængelighed. Denne test affødte en række
justeringer af både indhold og form, blandt andet i valg af billeder og i justering af tekstmængde.
Efterfølgende er alle medarbejdere blevet lært op i at foretage brugerevalueringer med børn og
unge. De er blevet informeret om brugen på et fællesmøde, og efterfølgende har både ansatte og
frivillige afprøvet skemaet, så de fremover kan støtte og rådgive børn og unge om brugen af det.
Spørgeskemaet er udformet i et børne- ungevenligt format. Der er f.eks. brugt smileys til
skaleringsspørgsmål frem for tal, og tekstmængden er skåret ned til et minimum. I skemaet indgår
billeder og ikoner, for at gøre udtrykket mere tilgængeligt.
10
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
Spørgeskemaet udfyldes på en tablet, som kun anvendes til dette formål. Det er rådgiveren, der
præsenterer evalueringen for barnet eller den unge, og det er rådgiveren som igangsætter
evalueringen ved at udfylde de første spørgsmål om dato og samtykke. Herefter bliver tabletten
givet til barnet eller den unge, som udfylder resten uden at rådgiveren(e) er til stede. Barnet eller
den unge bliver spurgt, om de ønsker selv at udfylde skemaet, eller hvis muligt - om en frivillig i
huset skal læse spørgsmålene op. Dette er for at imødekomme børn og unge, der f.eks. er ordblinde,
eller som af andre årsager ikke kan overskue et spørgeskema.
Den kvantitative brugerevaluering vil fremover indgå som en fast praksis i den første rådgivning med
børn og unge. Analysen af data fra brugerevalueringen vil blive foretaget to gange om året i led med
henholdsvis afrapportering til socialstyrelsen og udarbejdelse af Joannahusets egen årlige udgivelse:
Tilbageblikket. Indsigterne fra analysen vil blive delt og drøftet i huset. Både af børn og unge i
Joannarådet, i bestyrelsen og blandt medarbejdere, den rådgivningsansvarlige og ledelsen. Det er
husets faste vidensmedarbejder, der sammen med den rådgivningsansvarlige og ledelsen, har det
overordnede ansvar for at uddrage væsentlige pointer og viden fra undersøgelsen, og som har
ansvaret for at formidle og facilitere de videre processer i huset.
Principper og etik
Der er foretaget en række metodiske og etiske valg omkring besvarelsen af evalueringsskemaet, og
de kan findes mere uddybende i undersøgelsesdesignet.
For at deltagelsen i evalueringen bliver meningsfuld for barnet eller den unge, er det vigtigt
at sikre:
•
•
Transparens.
Det gør vi ved tydeligt at beskrive formålet og brugen af besvarelsen i
indledningen af spørgeskemaet.
Frivillig deltagelse.
Det understøtter vi ved, at børn og unge aktivt skal til- eller fravælge
deltagelse (også uden at den enkelte rådgiver får besked i situationen, da det kan være
svært at sige nej), samt ved at understrege, at deltagelsen er frivillig og ikke er en betingelse
for at gøre brug af Joannahuset.
Relevans.
Blandt andet ved at evalueringen også fungerer som et kvalitetstjek af den
aktuelle rådgivning (f.eks. sikre formidling af ret til anonymitet) og ved at oplyse om
handlemuligheder i tilfælde af en utilfredsstillende oplevelse af rådgivningen.
Børnevenlighed og inklusion.
Det sikrer vi ved at pilotteste evalueringsskemaet blandt børn
og unge, der gør brug af huset.
Støtte fra kompetente voksne.
Det er den rådgiver, som har haft rådgivningen med den
unge, som rammesætter evalueringen og gennemgår formålet. Alle lønnede medarbejdere
er oplært i brugerevalueringens formål og form på et fællesmøde, og alle frivillige og
lønnede medarbejdere har afprøvet skemaet.
Sikkerhed og risikofrihed.
Ved at besvarelsen er anonym.
•
•
•
•
Kvalitative interviews
Som nævnt har vi valgt at supplere den kvantitative brugerevaluering med kvalitative interview med
udvalgte børn og unge i huset. Der er blevet foretaget i alt 6 kvalitative interviews, som har givet os
større indsigt i, hvordan man som barn eller ung oplever rådgivningen, og vi vil derfor også
fremadrettet supplere den kvantitative evaluering med kvalitative interview. Det gøres ved at børn
og unge gennem det kvantitative evalueringsskema bliver adspurgt om de ønsker at blive kontaktet
igen om 2-3 måneder for at deltage i et opfølgende interview. Vidensmedarbejderen kan via et
11
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0082.png
dashboard se, hvornår de skal kontaktes, og hun følger op på dette hver d. 1. i måneden.
Opfølgningen vil derfor ske hen over året.
Det er en vigtig pointe, at vores målgrupper skal være repræsenteret i de kvalitative interviews, og
at vi har unge med, som har haft et længere rådgivningsforløb i huset. Derfor vil vi én gang om året
vurdere, om dette er opfyldt i gruppen af unge, som vi har kontaktet for opfølgninger.
De første 6 interviews er foretaget af en kommunikationsmedarbejder i huset med sparring fra
husets vidensmedarbejder. Det er et bevidst valg, at interviewene foretages af en person, som
barnet eller den unge ikke har haft rådgivning med, da vi antager, at det vil gøre det nemmere at
svare ærligt og udtrykke kritik.
Bilag:
1.1 Brugerevalueringsdesign
1.2 En kort guide til brugerevaluering
1.3 Evalueringsskemaets opsætning
1.4 Evalueringsskemaet i SurveyXact
1.5 Interviewguide, kvalitative interviews
1.6 Screenshot af dashboard pr. 23. juni 2022
1.7 Tilbageblik 2021, JH 6 mdr.
1.8 Tilbageblik 2021, JH 1 år
1.9 Afrapportering til Socialstyrelsen rapport 2020-2021
Faglig tilgang og metode
Formål
Temaet sætter fokus på at synliggøre den faglige tilgang og dermed det faglige fundament, som
rådgivningens ydelser tager udgangspunkt i, samt de metoder, der anvendes i rådgivningen. Temaet
har til formål at styrke sammenhængen mellem rådgivningens faglige tilgang, rådgivningens ydelser
og metoder i forhold til brugernes behov samt den aktuelle viden på området. Se Vejledning til
RådgivningsDanmarks kvalitetsmodelfor definition af faglig tilgang og metode.
Fordi Joannahuset er et nyt og unikt tilbud i Danmark, har vi siden åbningen i 2020 arbejdet intensivt
med at udvikle, afprøve og beskrive, hvad Joannahuset
kan
og
gør
–
herunder de faglige tilgange og
metoder som anvendes i rådgivningen. Joannahuset har søgt og fået fondsmidler til blandt andet
metodeudvikling, hvorfor der vil være et stærkt fokus på dette over de næste år. Alle
udviklingsprocesser hviler imidlertid på et stærkt fundament af grundværdier og et børne- ungesyn,
som er velbeskrevet i Joannahuset, og som
vi ofte beskriver som husets ”sjæl”.
Husets værdier og
børne- ungesyn afspejler sig i husets hverdag på den måde, at vi bruger dem aktivt i faglige
drøftelser, i de beslutninger der træffes og i rådgivningen af børn og unge.
I henhold til børne- ungesynet er Joannahusets vidensmedarbejder blevet uddannet i samskabelse,
for at sikre at børn og unge er aktive deltagere og medskabere i udviklingen af Joannahuset. Der har
allerede været afholdt flere samskabelsesworkshops og fremtidsværksteder med børn og unge, og
konkret har børn og unge udviklet en række af børne-ungevenlige underretningsformater. Se også
bilag.
12
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0083.png
2.1
Rådgivningens ydelser skal tage udgangspunkt i en beskrevet faglig tilgang,
der er vedtaget af øverste relevante rådgivningsledelse.
Joannahusets børne- ungesyn
Joannahusets menneskesyn bygger på børn og unges grundlæggende rettigheder, og de værdier,
som FN
́
s Børnekonvention er baseret på. Det er blandt andet frihed, åbenhed, rummelighed,
medbestemmelse, respekt, tryghed, engagement og ansvarsfølelse. Disse værdier udleves meget
konkret i Joannahuset i det daglige samspil mellem børn, unge, ansatte og frivillige. Det betyder i
praksis, at børn, unge og voksne er fælles om at tage initiativ og træffe beslutninger. Det mener vi,
styrker børn og unges selvbillede og handleevner.
Vi betragter børn som medborgere med en unik viden om deres egen situation. Derfor har de også
ret til at deltage i og få indflydelse på de beslutninger som træffes i deres liv. Vi bestræber os på at
give den unge tilpas meget støtte til at agere kompetent på sin situation, og dermed også i at få en
erfaring som barnet/den unge kan bruge fremadrettet. Vi står ved siden af barnet og er nysgerrige,
lyttende og reflekterende sammen med barnet eller den unge, og vi bestemmer ikke den retning,
som barnet skal gå i. Det betyder, at vi respekterer barnets perspektiv, og at vi har fokus på at
understøtte barnets eller den unges mulighed for at deltage i egen sag og i rådgivningsforløbet i
Joannahuset.
I rådgivningen indebærer vores børne- ungesyn, at vi arbejder empowerment-orienteret. Det
betyder, at vi har som et centralt mål at styrke børn og unges handlekraft, og vi arbejder ud fra et
ideal om at styrke børn og unges muligheder for at deltage, handle og håndtere deres situation her
og nu og fremadrettet. Vores børne- og ungesyn hænger tæt sammen med de valg, vi har truffet
–
og træffer om metoder, faglige tilgange og redskaber i rådgivningen. Det er metoder og tilgange, der
understøtter at barnet/den unge klædes på med viden om processer, muligheder og rettigheder, så
barnets eller den unges muligheder for at handle kompetent, øges. I Joannahuset er børn og unge
f.eks. forfattere eller medforfattere på deres klager og underretninger.
Joannahusets værdier
I Joannahuset er der få regler. Til gengæld er der husets fire grundværdier, som afspejler sig i den
måde, vi er sammen på og i vores rådgivning af børn og unge. Grundværdierne er:
Åbenhed, Respekt,
Helle og Bro.
I huset arbejder vi meget aktivt med at sætte værdierne i spil, og de udgør således pejlemærker i
vores tilgang til huset.
Åbenhed
kommer til udtryk ved, at Joannahuset er et døgnåbent tilbud, hvor børn og unge kan
henvende sig, når de selv ønsker det, og har behov for det. I selve rådgivningen kommer åbenheden
til udtryk ved, at vi altid forholder os nysgerrigt og åbent til den problemstilling, som den unge
kommer med, uanset hvad det måtte være. Vi bestræber os på ikke at finde hurtige svar eller
løsninger på barnets eller den unges situation, og vi søger efter andre perspektiver på situationen
end dem, som kan virke åbenbare. Vi forholder os åbent og nysgerrigt til den unges egne svar,
ønsker og udtrykte behov, og vi respekterer den opfattelse, som barnet eller den unge har af
situationen. Åbenhed betyder også, at børn og unge i Joannahuset har adgang til alle dokumenter,
der handler om dem, og at de ofte selv er med til at udfylde dem.
13
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
Respekt
kommer til udtryk ved, at vi i Joannahuset behandler hinanden med
respekt
for grænser,
erfaringer, holdninger, ønsker og behov. Vi overtaler derfor heller ikke unge til at gå en specifik vej,
men det er derimod den unge, der bestemmer, hvad omdrejningspunktet og målet for rådgivningen
skal være.
Helle
indgår i et rådgivningsforløb på den måde, at børn og unge samtidig kan bruge huset som helle.
Det betyder også, at de kan komme i huset for at få en pause uden rådgivning. Vi har erfaret, at helle
for nogle unge kan fungere som afsæt til at opstarte et rådgivningsforløb.
Bro
er en hjørnesten i rådgivningen. Vi mener, at børn og unge kan styrkes i at mestre deres
situation via relationer og kontakt til andre personer, netværk, organisationer og myndigheder, og vi
er opmærksomme på, hvad andre kan hjælpe og støtte den unge i forhold til. Vi brobygger ved at
vise ”broen” og understøtte at ”broen” bygges og kan holde. Det betyder, at vi gerne går en ekstra
mil for at sikre brobygningen. Eksempelvis følger vi ofte den unge til samtaler i f.eks. psykiatrien,
Ventilen, kommunen, studievejlederen, lægen eller til samtaler med netværk.
Tilgange i rådgivningen
De tilgange vi har til og i rådgivningen tager udgangspunkt i det børne-ungesyn og de fire værdier,
som er beskrevet i ovennævnte afsnit.
Rettighedsbaseret rådgivning
I Joannahusets rådgivning har vi en rettighedsbaseret tilgang, som står stærkt i rådgivningen. Det
betyder, at der er fokus på at formidle barnets eller den unges rettigheder i henhold til national
lovgivning og internationale konventioner, og særligt formidling af konkret lovgivning er i fokus.
De børn og unge, som er målgruppe for rådgivningen i Joannahuset, oplever ofte at deres
rettigheder ikke overholdes. Det er f.eks. rettigheder i forhold til en tryg opvækst uden overgreb,
retten til at blive hørt og deltage samt retten til et hjem,
som det er beskrevet i FN’s
børnekonvention.
I de seneste 20 år er der løbende blevet tilføjet rettigheder i lovgivningen om børn og unge i udsatte
positioner. Samtidig viser utallige undersøgelser, senest børnesagsbarometeret (Ankestyrelsen
2022), at kommunerne er udfordrede på at overholde de rettigheder børn og unge har i
sagsbehandlingen. Endvidere viser UNICEFS undersøgelser blandt danske skolebørn, at børn og
unges kendskab til deres rettigheder er lav, og at der ikke er sket en positiv udvikling siden 2009
(IMR og Unicef, 2021). Børn og unges kendskab til deres rettigheder har stor betydning for barnet
eller den unge. Af en undersøgelse fra Børns Vilkår fremgår det, at børn og unge styrkes i selvværd
og mestring, når de får større kendskab til deres rettigheder (Børns Vilkår 2014). Vi ser også i vores
rådgivning og retshjælp til børn og unge, at deres viden om lovgivning og rettigheder kan have en
konkret betydning for udfaldet af deres sag.
På baggrund af ovenstående mener vi, at den rettighedsbaserede rådgivning og retshjælp, som børn
og unge kan få i Joannahuset er et væsentligt bidrag til den samlede vifte af rådgivningstilbud, der er
til vores målgruppe af børn og unge i udsatte positioner.
Multiteoretisk praksis
14
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0085.png
I Joannahuset er vi inspirereret af den tilgang til socialt arbejde, som er beskrevet af Leif Kongsgaard
i
”Multiteoretisk praksis i socialt arbejde”.
1
Den multiteoretiske tilgang betyder, at vi ikke bekender os til én teori eller metode, men at vi i alle
rådgivningsforløb og med hver enkelt ung, forholder os nysgerrigt og undersøgende til, hvilken der
giver bedst mening at anvende. Det betyder også, at vi er bevidste om, at tilgange og teoretiske
ståsteder betyder noget, for de muligheder vi får øje på, og de veje, vi kan gå sammen med børn og
unge. Det er med andre ord ikke lige gyldigt, hvilken tilgang vi vælger. Vi træffer som udgangspunkt
ikke valg om tilgange alene men sammen med kollegaer i sparring og faglige drøftelser, som vi har på
daglig basis, på møder og i supervisioner. Der er teorier fra den multiteoretiske praksis, som vi
bruger mere bevidst end andre. Vi anvender f.eks. spørgeformer fra den løsningsorienterede tilgang,
og vi er inspireret af den narrative tilgang i arbejdet med at skabe nye og alternative fortællinger om
og med børn og unge. Vi er også optaget af det systemiske perspektiv, og arbejder med fokus på
barnets situation og mestring set i en kontekst af de andre systemer, som barnet indgår i. Med et
blik for sammenhænge, kontekster og systemer styrkes barnet eller den unge i at få øje på
sammenhænge og muligheder og i at mestre sin situation.
Vi er optaget af, at Joannahusets rådgivning skal være forståelig og tilgængelig for de børn og unge,
som bruger den, og derfor tages der i metodevalget udgangspunkt i det enkelte barns erfaringer,
alder, modenhed, kognitive funktionsniveau og krisereaktioner. Undervejs i et rådgivningsforløb
forholder vi os også refleksivt til, hvad de specifikke metodevalg skaber for barnet eller den unge, og
vi er parate til at skifte metode, hvis det viser sig, at den metode vi har valgt, ikke bringer barnet
eller den unge videre.
I Joanahuset står alle børn og unge med
”vilde” problemer,
og mange af de børn og unge som
kommer til Joannahuset har oplevet at blive mødt med bestemte blikke og fortællinger, som kan
lukke fremfor at åbne muligheder. Alle rådgivningsforløb er komplicerede, og der findes ingen
simple løsninger, forklaringer eller handlinger. Derfor er det en integreret og italesat praksis, at vi
hele tiden forsøger at udfordre vores egne og hinandens umiddelbare forståelser, normer og
antagelser. Det kræver, at vi som rådgivere tør give udtryk for vores tvivl, fejl og usikkerheder. På
den måde inviterer vi, og giver plads til nye og andre perspektiver. Den gode praktiker er i denne
forståelse ikke en perfekt praktiker men en reflekterende praktiker.
En vigtig pointe i den multiteoretiske tilgang er, at relationen er afgørende for rådgivningen. Derfor
prioriterer vi relationsarbejdet højt, og vi har strukturer og praksisser, der understøtter dette. F.eks.
er aktiviteter som gåture, biografture, at lave mad sammen og lignende, metoder vi bruger i et
rådgivningsforløb til at skabe gode relationer.
Det dobbelte blik
Vi er inspireret af professor Hanne Warmings børnesyn, og vi bruger hendes begreb om det dobbelte
blik aktivt.
2
Kort fortalt handler det dobbelte blik om at have blik for, at en specifik væremåde eller
handlemåde hos et barn eller ung på samme tid kan være en styrke og en sårbarhed. De børn og
unge som kommer i Joannahuset har ofte udviklet handle- og væremåder som opfattes og omtales
negativt af deres omverden. Måske har de fået fortalt, at de er aggressive, stædige eller intrigante.
1
Kongsgaard, Leif, 2017, Multiteoretisk praksis i socialt arbejde, Samfundslitteratur
2
Warming, Hanne, 2017, Det dobbelte blik
–
se styrkerne i det særlige hos børn og unge i udsatte positioner,
Akademisk Forlag
15
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
Med det dobbelte blik undersøger vi, hvad der kan være af styrker og sårbarheder ved en bestemt
væremåde. F.eks. kan aggressiv også være handlekraftig, og stædig kan være vedholdende.
Vores opgave i Joannahuset er at skabe rammer og situationer, som bringer styrkerne frem,
fremhæver dem og giver dem plads. Samtidig med at vi har blik for de sårbarheder, der også ligger i
væremåden eller handlemåden, og støtter barnet eller den unge i at tage hånd om dem.
Vi bruger det dobbelte blik til at udfordre os selv og hinanden med konkrete øvelser og refleksioner
om enkelte unge, der har særlige udfordringer, eller som af forskellige årsager kan virke udfordrende
på andre unge eller voksne i huset. Det dobbelte blik er således en måde, hvorpå vi taler med og om
børn og unge i skrift og tale. F.eks. når vi holder overlap eller skriver i deres procespapir. Det er et
blik, som vi dagligt øver os i et blive bedre til, og som vi ofte udfordrer hinanden på.
Joannahusets principper
Mulighedsrummet
Vi arbejder med begrebet mulighedsrum/vinduet, som betyder, at der skal være et åbent vindue for
at hjælpe den unge, når den unge vælger at række ud efter hjælp. Hvornår mulighedsrummet
opstår, og hvor længe det er åbnet, er ikke til at forudsige, men sikkert er, at det kan opstå på alle
tider af døgnet, ugen rundt, og det kan lukke sig i igen lige så hurtigt, som det er åbnet. Derfor er
Joannahuset åbent 24/7, og der er altid rådgivere på vagt.
Når et barn eller en ung henvender sig, forsøger vi at åbne for muligheder frem for at lukke dem.
Hvis et barn eller en ung f.eks. ringer og spørger, om de kan overnatte i Joannahuset, siger vi ikke ja
eller nej, for vi ved det reelt ikke. Men vi opfordrer dem til at komme ind til huset, så vi sammen kan
forsøge at finde en god løsning. Vores erfaring er, at vi risikerer at skræmme børn og unge væk, hvis
vi begynder at ridse en masse forbehold op, når de tager kontakt.
Børn og unge vælger selv deres rådgiver
Som nævnt vægter relationen højt i Joannahuset. Vi arbejder ud fra den præmis, at relationer kan
flytte og hjælpe mennesker - det gælder både i huset som helhed og i rådgivningen. Det betyder
blandt andet, at børn og unge selv kan vælge deres rådgiver blandt de fuldtidsansatte i huset. I
begyndelsen af et rådgivningsforløb opfordrer vi derfor de unge til at overveje, om der er en
rådgiver, som de taler særligt godt med, eller som de har mere tillid til end andre.
Anonymitet
Børn og unge har ret til anonym rådgivning i Joannahuset. Vi mener, at retten til anonym rådgivning
styrker børn og unges mulighed for at tage vare på deres egne interesser. I anonym rådgivning får de
mulighed for at tale om svære, tabubelagte, pinlige, farlige eller skamfulde emner, som de ellers ikke
ville tale med en voksen om. De kan via den anonyme rådgivning få styrket egne handlemuligheder,
og måske på den baggrund beslutte at opgive deres anonymitet, fordi udfaldet er blevet mere
overskueligt.
Det er et princip for os, at barnet eller den unge selv har foden på speederen og bremsen i forløbet.
Vi ved, at nogle børn og unge har brug for at tale om og overveje deres situation igennem længere
tid, inden de f.eks. er parate til at underrette kommunen om deres situation. Vi mener, at alle børn
og unge
–
også meget sårbare børn og unge, som rækker ud efter hjælp, skal have muligheden for at
16
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0087.png
handle i eget tempo. Medmindre der er tale om helt akutte situationer, hvor vi vurderer, at den
unge eller andre er i akut fare, f.eks. fordi den unge er selvmordstruet, eller truer med at gøre skade
på andre. Se også bilag om selvskade og selvmordstanker samt underretnings og afværgepligt.
Muligheden for anonymitet betyder, at vi ved modtagelsessamtaler med børn og unge, gør dem
opmærksomme på, at de har ret til at være anonyme, og hvad det indebærer. F.eks. fortæller vi,
hvad de kan, og ikke kan fortælle os, hvis de fortsat ønsker at være anonyme, og vi fortæller dem,
hvordan de kan opretholde deres anonymitet i samtalen. Vi forklarer, hvorfor det som udgangspunkt
er en god ide at være anonym indtil vi sammen er blevet klogere på deres ønsker og behov og
Joannahusets muligheder for at hjælpe og vi informere om vores underretningspligt.
Børne- og ungevenlig kommunikation
Vi bestræber os på, at de metoder og redskaber, som vi anvender i Joannahuset, er så børne-
ungevenlige som muligt. Som nævnt under multiteoretisk praksis foretager vi en konkret vurdering
af dette i relation til barnet eller den unge, og et barns erfaringer, alder, modenhed, kognitive
funktionsniveau og krisereaktioner etc. har konkret betydning for de spørgeformer,
underretningsmetoder og visuelle virkemidler, som vi anvender i rådgivningssamtalen.
2.2
Der skal være sammenhæng mellem den faglige tilgang, rådgivningens
ydelser og de metoder, der anvendes.
Joannahusets rådgivningsydelser
Fysisk rådgivningstilbud
Rådgivning i Joannahuset kan bestå af en enkelt samtale eller et længere rådgivningsforløb. Det vil
som udgangspunkt altid være barnet eller den unge som bestemmer, hvordan forløbet skal være,
men rettighedsbaseret rådgivning er som udgangspunkt fysisk rådgivning. Vi kan have en
introducerende samtale med børn og unge i telefonen eller via mail, men en decideret rådgivning
fordrer, at barnet eller den unge møder fysisk op i Joannahuset. På den måde har vi mulighed for at
etablere den tillid og kontakt, som er så afgørende for rådgivningsforløbet, og vi har langt bedre
muligheder for at vise, tegne eller beskrive forløbet og de muligheder, som barnet eller den unge
har.
I nogle tilfælde kan vi mødes med en ung udenfor huset, f.eks. hvis den unge er bekymret for, om en
forælder opdager, at de har opsøgt Joannahuset, eller hvis den unge er utryg ved at komme første
gang. I længere rådgivningsforløb, hvor der er skabt en tillidsfuld relation mellem barnet eller den
unge og rådgiveren, kan der indgå rådgivning i telefonen og udenfor huset.
Retshjælp
I Joannahuset tilbyder vi børn og unge retshjælp. Det indebærer blandt andet, at barnet eller den
unge støttes i at klage, anmode om og gennemgå aktindsigt og indgive ansøgninger. Retshjælp vil
ofte indgå i længere rådgivningsforløb, og omhandler juridiske problemstillinger. Den
rådgivningsansvarlige i huset er socialrådgiver og børnejurist, og har således viden og kompetencer,
som de andre rådgivere kan trække på og sparre med.
Rettighedsbaseret bisidning
17
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
Som led i et rådgivningsforløb tilbyder vi bisidning f.eks. ved møder hos kommunen eller i
familieretshuset. Det vil ofte indgå som en del et længere rådgivningsforløb. Nogle børn og unge har
i forvejen en bisidder, f.eks. fra Børns Vilkår, og så samarbejder vi med denne i forløbet. Ofte
foretrækker barnet eller den unge, at det er en af de primære rådgivere, der også er bisidder.
Bisidder er en støtte for barnet eller den unge før, under og efter bisidningen. Og bisidning giver
rådgiveren en unik indsigt i barnets eller den unges forløb, hvilket er med til at højne kvaliteten af
den efterfølgende rådgivning. Derudover er en del af Joannahusets deltidsansatte jurastuderende og
har derfor juridiske kompetencer, som kan bruges i retshjælpen.
Brobygning
Som nævnt er brobygning én af Joannahusets grundværdier. Det er altid relevant at tænke
brobygning ind i et rådgivningsforløb, og det kan f.eks. være til kommunen, psykiatrien, psykolog,
herberger, NGO’er, myndigheder,
netværk o.l. Brobygningen foregår ved, at rådgiveren hjælper med
at tage kontakt og rådgive i forhold til relevante kontaktmuligheder. Og helt konkret følger vi den
unge til samtale de pågældende steder. Se mere under værdier Bro.
Metoder og redskaber
Rådgivningskuffert
For at gøre metoderne så fysiske og konkrete som muligt, har vi en rådgivningskuffert med konkrete
værktøjer til en børne- og ungevenlig kommunikation. I kufferten findes:
•
Visuelle samtalekort,
som anvendes til at vise og forklare processer og anskueliggøre
lovgivning og rettigheder på en børne- og ungevenlig måde. Kortene består af visuelle
symboler suppleret med korte tekststykker, der beskriver processen, lovgivningen eller
begrebet. Disse er udarbejdet af rådgivere i huset på baggrund af rådgivningssamtaler med
børn og unge. De opdateres og videreudvikles løbende, så de matcher de rådgivningsemner
og behov, som de unge henvender sig med.
Underretningsmetoder.
I samarbejde med børn og unge, har vi udviklet en række nye
underretningsformater, som styrker børn og unges deltagelse i underretningsprocessen.
Underretningsformaterne tager udgangspunkt i barnets eller den unges egen forståelse af
situationen, og der bliver anvendt kommunikationsformer, som børn og unge kender, og er
fortrolige med. F.eks. billedmedier, sms, tidslinjer, dagbogsnotater og kunstneriske
udtryksformer. I rådgivningskufferten er der en guide til, hvordan rådgiveren og barnet eller
den unge kan anvende underretningsmetoderne.
Rådgivningsmapper.
Alle rådgivere har adgang til
fælles rådgivningsmapper
på Teams, som
lige nu indeholder 32 emner. I hver mappe findes der en kort introduktion til emnet og viden
som rådgiveren skal kende og inddrage i en rådgivning om emnet. Mapperne indeholder
også relevant jura og henvisning til anden viden på området.
•
•
Aktiviteter
Som tidligere beskrevet er aktiviteter med børn og unge en vigtig metode i Joannahuset, og
aktiviteter indgår som en aktiv del af et rådgivningsforløb. Dette er både for at give børn og unge
mulighed for helle undervejs i forløbet og samtidig for at styrke relationen mellem barnet eller den
unge og rådgiveren. Det kan være dagligdags aktiviteter som at lave mad sammen, og det kan være
aktiviteter ud af huset som biografture.
Relationsarbejde
18
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
Som nævnt er relationsarbejdet en af som en af de vigtigste metoder i Joannahuset. Relationen og
tilliden mellem barnet eller den unge og rådgiveren er afgørende for et godt rådgivningsforløb.
Derfor vælger børn og unge også selv deres rådgivere, og de primære rådgivere har mange
funktioner undervejs i forløbet, som ikke direkte handler om rådgivning. F.eks. samtaler generelt,
ture ud af huset, bisidning og aktiviteter.
Makkersparring
Makkersparring mellem rådgiverne skal både sikre kvalitet i rådgivningen, og at ingen rådgivere står
alene med en rådgivningssamtale eller et rådgivningsforløb. Derfor er der også altid flere rådgivere
om et forløb, som sparrer med hinanden undervejs og aftaler, hvem der gør hvad i relation til barnet
eller den unge, familien, kommunen eller andre.
Vend-på-hovedet-metoden
Vend-på-hovedet-metoden tager udgangspunkt i det dobbelte blik, og er en konkret øvelse, som er
integreret i både oplæringsforløbet af nye medarbejdere, og i vores daglige dialog om og med børn
og unge. Vi bruger den aktivt, hvis en eller flere medarbejdere oplever frustration, irritation og
lignende vedrørende et barn eller en ung. Metoden understøtter, at perspektivet bliver flyttet fra
den irriterende adfærd, til hvad vi sammen i huset kan gøre for at støtte barnet eller den unge i
forhold til adfærden, og hvordan vi i huset skabe mere rum til de styrkepotentialer, der også er. Se
også under afsnittet om det dobbelte blik.
Før-under-efter bisidning
Der vil oftest indgå bisidning i længere rådgivningsforløb, og i overensstemmelse med vores børne-
unge syn har vi et stærkt fokus på, at støtte barnet eller den unge i at bringe sine egne ønsker, behov
og perspektiver frem i samtaler med f.eks. en sagsbehandler. Derfor har vi altid en grundig
for-
samtale,
hvor vi spørger barnet eller den unge, hvad der er vigtigt for dem at få sagt, og hvordan vi
kan hjælpe med at få det frem i situationen. Vi kan f.eks. aftale et bestemt
tegn,
eller vi kan aftale at
holde en
time-out
undervejs. Vi kan aftale, at der er noget vi siger, hvis det er svært for barnet eller
den unge, selv at få det sagt. Se også bilag om før-under-efter model for bisidning.
2.3.
Rådgivningen skal sikre, at alle rådgivere er oplært i den faglige tilgang og
anvender de valgte metoder i praksis.
Alle deltidsansatte og fuldtidsansatte rådgivere gennemgår et uddannelsesforløb i forbindelse med
deres ansættelse, hvor de introduceres for Joannahusets faglige tilgang, principper, metoder og
redskaber. Se mere under Kompetencer.
2.4.
Rådgivningen skal sikre, at den faglige tilgang og metode er opdateret og
aktuel.
Det er den rådgivningsansvarlige i Joannahuset, som i samarbejde med de øvrige fuldtidsansatte og
Joannahusets leder, skal sikre at de faglige tilgange og de metoder der anvendes, er opdaterede og
aktuelle. Det er tydeliggjort på skrift, på møder og i det daglige samarbejde mellem ansatte i huset,
at det er den rådgivningsansvarlige eller husets leder, man kan henvende sig til med ideer, forslag,
ønsker eller opmærksomhed på mangler og udfordringer i rådgivningen. F.eks. hvis man som
19
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
rådgiver oplever, at man ikke er klædt godt nok på til de faglige tilgange, metoder, ydelser eller
værktøjer, som anvendes i rådgivningen. Som eksempel på dette skal alle fuldtidsansatte og nogle af
de deltidsansatte på brobygningsuddannelse til september. Uddannelsen er tilrettelagt særligt for
Joannahuset. Derudover er der faste supervisionsgrupper, temadage og workshops som er beskrevet
nærmere under temaet:
”Kompetencer.”
Dertil deltager ansatte i Joannahuset i intern og ekstern uddannelse, konferencer, faglige oplæg
samt faglige netværk, så rådgivningen i Joannahuset udvikler sig og løbende tilpasses målgruppens
behov. Hvis man som medarbejder bliver opmærksom på et relevant arrangement eller tilbud, så
deler man det med resten af huset på tirsdagsmøder eller via Teams. Derudover planlægges der
relevante uddannelsesarrangementer for ansatte, f.eks. i de faglige workshops som er beskrevet
under kompetencer.
Aktuelt deltager medarbejdere i Joannahuset i en arbejdsgruppe om børnesyn sammen med andre
børneorganisationer, vi har en plads i Samarbejdsgruppen om børnekonventionen, og vi er en del af
netværksgruppen af pædagogisk personale ansat på krisecentre på Sjælland. Herudover mødes vi
ofte med andre organisationer og udveksler viden og erfaringer. F.eks. har vi for nyligt mødtes med
Projekt Udenfor til sparring om udgående rådgivning samt i forhold til at øge kvaliteten af vores
rådgivning til LGBTQ+ børn og unge.
2.5.
Rådgivningen skal sikre, at målgruppens sammensætning og behov
afspejles i den faglige tilgang og valgte metoder.
Som beskrevet i tema 1 indsamler vi systematisk kvantitative data om vores målgruppe, og vi har
igangsat en brugerevaluering, der skal bidrage med viden om målgruppens oplevelse af
rådgivningen. Se mere under tema 1.
Den rådgivningsansvarlige kan tilgå et online dashboard, hvor den aggregerede kvantitative data
formidles i animerede grafer der dynamisk opdateres i realtid. På den måde vil det være muligt for
rådgivningen at holde sig ajourført om behov og ønsker blandt de børn og unge, som aktuelt bruger
Joannahuset.
I det daglige rådgivningsarbejde med børn og unge bruges det ugentlige tirsdagsmøde, supervision
og fællesmøderne blandt andet til at drøfte, om de unge der er i huset kan profitere af den faglige
tilgang samt de metoder og værktøjer, som vi anvender, eller om der er unge og situationer, der
kalder på andre tilgange? Alle ansatte har mulighed for at bringe pointer og ønsker videre, og i
samarbejde med ledelsen igangsætte udviklingsarbejde i forhold til det.
Bilag:
2.1 Rettighedsbaseret rådgivning og retshjælp
2.3 Guide til kreative underretninger
2.3 Tjekliste til underretninger
2.4 Joannahusets Børne- ungesyn
2.5 Joannahusets grundsten værdier
2.6A Samtale- og proceskortkort billede
2.6B Samtale- og proceskort tekst
2.7 Før-under-efter model til bisidning
2.8 Bekendtgørelse om pulje til ungekrisecenter
20
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0091.png
Kompetencer
Formål
Temaet har til formål at styrke sammenhængen mellem rådgivernes kompetencer og de
kompetencer, der er behov for i rådgivningen. Temaet sætter fokus på krav til rådgivernes
kompetencer og på rådgivernes uddannelse, opkvalificering, adgang til faglig støtte og mulighed for
videndeling.
3.1
Rådgivningen skal beskrive sammenhængen mellem rådgivernes
kompetencer og personlige kvalifikationer og de behov, rådgivningen vurderer
er nødvendige for at varetage rådgivningens ydelser.
Som tidligere beskrevet skal rådgivningen i Joannahuset ses indenfor rammen af Joannahusets
samlede tilbud til børn og unge, der udover rådgivning indbefatter husly og helle. Det betyder også,
at medarbejdere i Joannahuset ikke bliver ansat specifikt som rådgivere men til at varetage alle
funktioner i huset, herunder rådgivning. Det betyder også, at nogle medarbejdere i kraft af deres
uddannelse eller erfaring har stor erfaring med rådgivning, hvorimod andre har deres primære
kompetencer indenfor andre af husets opgaver, f.eks. pædagogisk arbejde, vidensarbejde, ledelse af
frivillige eller udviklings- og projektarbejde.
Faglige krav ved rekruttering
Medarbejdergruppen består af en gruppe af fuldtidsansatte, en gruppe af deltidsmedarbejdere og
en større gruppe af omsorgsfrivillige. Både fuldtids- og deltidsmedarbejdere rådgiver. Det er de
fuldtidsansatte, som i det daglige træffer strategiske beslutninger om huset, forløb rådgivning, men
det er den rådgivningsansvarlige og Joannahusets leder, der har det overordnede ansvar for
kvaliteten. Deltidsmedarbejderne er, for de flestes vedkommende, studerende som har minimum én
vagt om ugen.
Det anses som en værdi i Joannahuset at lønnede og frivillige medarbejdere samlet set afspejler en
mangfoldighed i forhold til baggrund, personlige kvalifikationer, viden, uddannelse og erfaringer. Der
foretages ved alle ansættelser en individuel vurdering af den enkeltes personlige kvalifikationer og
faglige kompetencer. For at sikre kvalitet i blandt andet rådgivningen er det dog i udgangspunktet en
forudsætning for at blive ansat i Joannahuset, at man har dokumenteret erfaring i at arbejde med
børn og unge, og de fleste deltids- og fuldtidsansatte ansatte er uddannet eller under uddannelse
indenfor det børnefaglige område som f.eks. socialrådgiver, pædagog eller psykolog. Der er dog
ansatte, som har andre typer af forudsætninger.
Makkerprincip
De børn og unge der opsøger Joannahuset, står ofte i en svær, kompliceret og i nogle tilfælde farlig
situation. Det stiller store krav til medarbejderne, om at kunne vurdere situationens karakter og
alvorsgrad, og ikke mindst at kunne træffe beslutninger og handle i situationen. Det kan f.eks. være
nødvendigt i løbet af en rådgivning at kontakte de sociale myndigheder og underrette mundtligt om
barnets eller den unges situation. Den unge har måske været udsat for noget, som kræver akut
21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
handling, f.eks. vold, overgreb, selvskade eller selvmordsforsøg. Eller det kan være at barnet eller
den unge er efterlyst eller stukket af hjemmefra.
Alle medarbejdere i Joannahuset er klædt på til at håndtere disse situationer, men samtidig er det et
essentielt princip i håndteringen, at de ikke skal eller må stå alene i sådanne situationer, men at de
altid skal søge støtte og sparring hos en kollega eller ledelsen. Dette er nedskrevet i procedurer for
beslutninger i svære eller akutte situationer, som alle medarbejdere får udleveret, når de bliver
ansat i Joannahuset. Dette er
både
for at sikre at barnet eller den unge får den bedst mulige hjælp,
at alle medarbejdere oplever mest mulig tryghed og støtte, samt at Joannahuset overholder
gældende retningslinjer og lovgivning.
Klar rollefordeling ved længere rådgivningsforløb
I Joannahuset vil børn og unge møde mange forskellige voksne, og de vil ofte have
rådgivningssamtaler med forskellige rådgivere. Men i længere rådgivningsforløb er der tilknyttet
primære ansvarlige rådgivere, som har overblikket over forløbet og relationen til barnet eller den
unge.
Udover rådgivning med barnet eller den unge vil et længere rådgivningsforløb ofte indebære
samtaler med sagsbehandlere og andre myndigheder, kontakt med anbringelsessteder eller
forældre, brobygning til andre organisationer og tilbud, bisidning af unge ved møder, udarbejdelse af
underretninger sammen med barnet eller den unge og hjælp til klage over afgørelser m.v.
Længere rådgivningsforløb kræver ofte dybere viden om og indsigt i sociallovgivning og børn og
unges rettigheder, klagefrister og sagsbehandling. Derfor er det i udgangspunktet fuldtidsansatte
medarbejdere, der er primært ansvarlige for længere rådgivningsforløb. Deltidsansatte kan også
blive tilknyttet et længere rådgivningsforløb og dermed have et større rådgivningsansvar sammen
med en fuldtidsansat. F.eks. hvis et barn eller en ung har ønsket den deltidsansatte medarbejder
som rådgiver. Der vil i sådanne tilfælde blive foretaget en vurdering af den deltidsansattes erfaring,
kompetencer og mulighed for fleksibilitet. Det er ledelsen og den eller de primære rådgivere, der
foretager vurderingen.
Et rådgivningsforløb hvor en deltidsansat er primær rådgiver sammen med en fuldtidsansat,
betragter vi som sidemakkeroplæring, hvor den deltidsansatte bliver uddannet til på sigt at kunne
varetage mere komplicerede rådgivningsopgaver. Det er den fuldtidsansatte, som har det primære
ansvar for forløbet, og desuden ansvaret for at sikre at den deltidsansatte oplever at være godt
klædt på til de forskellige opgaver i forløbet. Blandt andet ved at dele sine refleksioner og analyser af
de forskellige muligheder og veje, som den fuldtidsansatte får øje på undervejs, og for at invitere
den deltidsansatte til at dele sine overvejelser og refleksioner. Der vil som udgangspunkt være
sparringssamtaler før- og efter en rådgivningssamtale eller en bisidning.
3.2
Rådgivningen skal have introduktionsforløb for rådgiverne.
Når man bliver ansat som medarbejder i Joannahuset, deltager man i et oplæringsforløb, der skal
være gennemført i løbet af det første halve år.
22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0093.png
Forløbet består af følgende elementer som gennemgås i det efterfølgende:
Følvagter
Som ny medarbejder har man to følvagter, hvor man følger en erfaren fuldtidsmedarbejder på en
vagt. Det tilstræbes, at man har følvagterne med den fuldtidsansatte, som man er i
supervisionsgruppe med. Supervisionsgrupperne introduceres i et senere afsnit. Hensigten med
følvagterne er, at man bliver fortrolig med de forskellige arbejdsgange og procedurer, der er i huset.
Det er også hensigten, at man prøver at varetage forskellige opgaver, f.eks. at tage vagttelefonen, at
modtage børn og unge i huset, give overlap til det næste vagthold, opdatere procespapir m.v. Det er
den fuldtidsansvarlige, der har ansvaret for at sætte den nye medarbejder ind i husets forskellige
opgaver i huset, og den nye medarbejder har selv ansvar for at have overblikket over, hvad der
mangler. Den nye medarbejder bliver støttet i dette via en uddannelsesplan.
På følvagterne er der en særlig mulighed for at sparre med den fuldtidsansvarlige, fordi man er en
ekstra person på vagt. Da man aldrig kan vide, hvordan en vagt forløber, kan man ikke garantere, at
det er muligt at deltage i rådgivningssamtaler i løbet af de to følvagter. Men der vil være mulighed
for dette i løbet af den første tid i huset, hvor man også vil have vagter sammen med mere erfarne
ansatte.
Sparringssamtaler
Som ny medarbejder bliver man tilknyttet en fuldtidsansvarlig, som har det overordnede ansvar for,
at man kommer godt fra start, og som kan følge med i, om man er godt klædt på til opgaverne i
huset. Man har sin første sparringssamtale efter 2. mdr. ansættelse og derefter hvert halve år. Det er
den fuldtidsansvarlige, der indkalder til samtalerne. Det er derudover altid muligt at få ad hoc
sparring efter behov.
Inden den første følvagt får man som ny medarbejder en uddannelsesplan, som man selv skal sørge
for at udfylde. Planen er både en tjekliste, der skal sikre, at man har prøvet essentielle opgaver i
huset, såsom rådgivning, indhentet samtykke fra myndighedsindehaver, givet overlap til det næste
vagthold etc. Det er samtidig en uddannelsesplan der tages udgangspunkt i sparringssamtalerne
med den fuldtidsansvarlige. Uddannelsesplanen er vedlagt som bilag.
Kompendie
Vidensgrundlaget for rådgivningen i Joannahuset er samlet i et kompendie. Her findes beskrivelser af
procedurer, opgaver, sikkerhed m.v., men også børne- ungesyn, værdier og de faglige tilgange i
rådgivningen. Kompendiet læses i løbet af den første tid i huset, og det er et samtalepunkt til den
første sparringssamtale.
Kompendiet skal ses i sammenhæng med de fysiske kurser, som man tager i løbet af det første halve
års ansættelse. Men fordi ansættelser sker løbende, kan der gå et stykke tid, fra man bliver ansat til
der er mulighed for at tage kurserne.
Kurser
23
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0094.png
I løbet af det første halve år i Joannahuset skal man deltage i fire kurser, som tilsammen udgør den
nye ansattes grunduddannelse. Det er obligatorisk for nye medarbejdere at følge disse kurser.
Kurserne er både en introduktion til Joannahuset og til rådgivningen. Kurserne bliver udbudt to
gange om året, og det vil derfor være forskelligt i hvilken rækkefølge, nye medarbejdere tager
kurserne.
Til sparringssamtalerne med den tilknyttede fuldtidsansatte bliver der fulgt op på, hvilke kurser man
har taget. Hvis man af den ene eller den anden grund ikke har mulighed for at tage et kursus, finder
den nye medarbejder og den fuldtidsansvarlige en løsning i fællesskab, som skal sikre, at den nye
medarbejder bliver klædt på med den fornødne viden.
Kurser
Introkursus 1
Indhold
Tid
4 timer +
forberedelse
Underviser
Medarbejdere i
Joannahuset
Deltager
Nye ansatte og
frivillige
Joannahusets
børnesyn, værdier
og
rettighedsbaserede
grundlag
Introkursus 2
Mødet med børn
og unge i krise
Jura og lovgivning
Introduktion og
øvelser til jura og
lovgivning, som er
særligt relevant i
Joannahusets
rådgivning
Rådgivningsmetoder Introduktion og
og tilgange
øvelser til metoder
og tilgange i
rådgivningen
4 timer +
forberedelse
4 timer +
forberedelse
Ekstern
underviser
Joannahusets
jurist
Nye ansatte og
frivillige
Nye ansatte
4 timer +
forberedelse
Medarbejdere i
Joannahuset
Nye ansatte
3.3.
Rådgivningen skal løbende tage stilling til og imødekomme rådgivernes
behov for faglig og individuel støtte (fx supervision, sparring og mødeaktivitet).
Der er forskellige muligheder for faglig støtte i Joannahuset, som i høj grad er indbygget i husets
organisering og daglige virke, f.eks. i forbindelse med overlap når der er vagtskifte. Vi har tidligere
nævnt makkerprincippet, flere rådgivningsansvarlige og fuldtidsansvarlige. Men der er også en
række formaliserede fora, der har til formål at skabe rum for faglig refleksion og støtte og disse
gennemgås i det følgende.
Tirsdagsmøder
Alle fuldtidsmedarbejdere samt ledelsen mødes fast hver tirsdag, og drøfter husets drift samt mere
strategiske overvejelser omkring udvikling af huset. Det er i høj grad et refleksions- og sparringsrum,
hvor forskellige udfordringer og situationer, der er aktuelle i huset, bliver genstand for fælles
refleksion og beslutning. På mødet aftales det hvem der bringer aftaler videre ud i huset. Referatet
fra disse møder er tilgængeligt for deltidsansatte i huset.
Supervision
24
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
Supervision er en vigtig og helt nødvendig prioritet i huset, idet alle medarbejdere oplever at stå i
svære og komplicerede situationer.
Der er 8 supervisere i Joannahuset, og de er tilknyttet faste supervisionsgrupper, som er sammensat
på tværs af fuldtidsansatte, deltidsansatte og frivillige. Man mødes i sin supervisionsgruppe hver 8.
uge, og en supervision tager 2,5 timer, og den rammesættes og faciliteres af en fast supervisor.
Der er også supervision kun for fuldtidsgruppen. Disse er fast hver 6. uge og med en fast supervisor.
En fuldtidssupervision tager 2 timer. Supervisionen er et fortroligt rum, hvor det er muligt for
fuldtidsgruppen at drøfte og reflektere over sager med børn og unge, men også tematikker og
udfordringer der vedrører husets rammer og medarbejdere i huset. Husets leder deltager som
udgangspunkt ikke, da hun dækker vagt i huset, så alle fuldtidsansatte har mulighed for at deltage.
Derudover er det altid muligt at booke en supervision efter behov. Dette aftales med ledelsen, og
bliver brugt i stort omfang. F.eks. i forbindelse med unge der er selvmordstruede, eller hvis man i et
længere rådgivningsforløb er i tvivl om, hvorvidt man har truffet gode valg, har behov for at
reflektere over andre veje frem eller man oplever, at kontakten med en ung påvirker en
følelsesmæssigt.
Fællesmøder
Hver 6. uge er der fast fællesmøde for fuldtids- og deltidsansatte samt ledelsen i huset. På
fællesmødet drøftes fælles strategier, faglig udvikling, husets organisering, vagter i huset m.v. Alle
kan komme med forslag og input til dagsordenen som faciliteres af en fuldtidsmedarbejder.
Deltidsmøder
Udover fællesmøderne er der faste møder ca. hver anden måned kun for deltidsansatte, hvor husets
ledelse også deltager. Her har deltidsgruppen mulighed for at drøfte forhold, der specifikt vedrører
dem som gruppe og deres rolle i huset f.eks. vagtplaner, behov og ønsker samt ressourcefordeling.
Faglige workshops
Faglige workshops afholdes en gang i kvartalet og er for alle ansatte og frivillige. Formålet er at få
viden om og kvalificere rådgivning om en specifik tematik, og fokus er mødet med børn og unge, der
oplever udfordringer indenfor denne tematik. Alle frivillige og ansatte kan komme med forslag til
tema, som ofte vil være affødt af, at det er blevet efterspurgt af frivillige og ansatte i huset. Eller at
det fremgår af brugerregistrerringerne, at f.eks. et særligt tema eller problemstilling fylder meget i
en aktuel periode. Der har f.eks. været faglige workshops om hjemløshed, sociale sygeplejersker,
vold, angst, selvskade, selvmordstanker, psykiatriske problemstillinger og vold, og det er oftest med
oplægsholdere udefra.
3.4.
Rådgivningen skal løbende tage stilling til behov for yderligere
uddannelsesforløb/opkvalificering af rådgiverne
.
Dette er der gjort rede for i 3.1, 3.2 og 3.3. Disse behov afdækkes blandt andet i sparringssamtaler
med fuldtidsansvarlige, på møder og fællesmøder samt i supervision.
3.5.
Rådgivningen skal sikre videndeling internt i rådgivningen og selv dele og
opsøge viden uden for rådgivningen.
25
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
Dette er der gjort rede for under Faglig tilgang samt 3.1 og 3.3.
Bilag:
3.1
3.2
3.3
3.4
Ny ansat i Joannahuset
Indhold i kompendie
Joannahuset om natten
Selvskade og selvmordstanker
Værdier, etik og lovgivning
Formål
Temaet har til formål at styrke rådgivernes kendskab til og fælles forståelse af de værdier og den
etik, der danner grundlaget for rådgivningens virke. Temaet sætter fokus på, at værdier og etik er et
afgørende afsæt og fundament for rådgivning for at kunne yde det bedste for brugerne. Temaet
sætter desuden fokus på de lovgivningsmæssige rammer for rådgivningen og på at sikre, at
gældende regler overholdes. Se Vejledning til RådgivningsDanmarks kvalitetsmodel for definition af
værdigrundlag og for eksemplificering af etiske drøftelser og lovgivningsmæssige rammer.
4.1.
Rådgivningens værdier og etik skal være skriftligt formulerede og offentligt
tilgængelige.
På Joannahusets hjemmeside: https://www.joannahuset.dk/om-joannahuset kan man finde en
beskrivelse af børne- og ungesyn og Joannahusets fire værdier.
4. 2
Betydningen af frivillighed skal indgå i beskrivelsen af værdigrundlaget for
rådgivninger, der har frivillige rådgivere.
Ikke relevant da frivillige ikke indgår i Joannahusets rådgivning.
4.3.
Rådgivningen skal sikre, at rådgiverne har kendskab til og rådgiver efter de
grundlæggende værdier og de etiske principper, der ligger til grund for
rådgivningen.
Som vi har beskrevet indgående under temaet:
”Faglig
tilgang og metoder”, udgør Joannahusets
værdier og børne- ungesyn et meget stærkt fundament for både rådgivningen og huset som helhed.
Og det er bærende for alle praksisser, begrundelser, beslutninger og faglige drøftelser. Både på
mikroniveau i mødet med det enkelte barn eller ung og på makroniveau i udviklingsarbejde og
strategiske beslutninger. Se mere under:
”Faglig
tilgang”.
Alle nye medarbejdere gennemgår et grundforløb om blandt andet Joannahusets børne-ungesyn,
værdier og principper, og det er husets leder, Jette Wilhelmsen, som kommer og fortæller om dette,
hvilket er med til at understrege vigtigheden. Supervision, sparringssamtaler og faglige drøftelser
tager udgangspunkt i værdier og børne- ungesyn. Ligesom kompendiet for nye medarbejdere samt
andre centrale dokumenter i huset, er funderet i værdigrundlaget.
26
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
4.4
Rådgivningen skal skabe kontinuerligt rum for refleksioner og drøftelser af
etiske og værdibaserede dilemmaer.
Der er etiske og værdimæssige dilemmaer forbundet med de fleste situationer og rådgivningsforløb i
huset, og derfor der også hver dag mange faglige refleksioner og drøftelser af etiske og
værdibaserede dilemmaer. Alle de unge vi møder, står i svære og komplicerede situationer, og der
er aldrig nogen nemme løsninger. Etiske og værdimæssige dilemmaer kan derfor siges at være et
vilkår i Joannahusets dagligdag.
For at systematisere refleksionen over disse dilemmaer er der et fast punkt til refleksion i
forbindelse med overlap. Derudover er der alle tidligere nævnte fora, såsom tirsdagsmøder,
fællesmøder og supervision, hvor refleksion over værdier og etik er højt på dagsordenen.
Supervisionen er tilrettelagt, så omdrejningspunktet er supervisionsemner med udgangspunkt i
huset værdier og børne- og ungesyn. Eksempelvis arbejdes der i nogle supervisionsgrupper med
øvelsen ”reflekterende team”, hvor
teammedlemmerne får en værdi hver, som de skal være særligt
opmærksomme på, når de lytter til den givne situation eller dilemma. På den måde sikres det, at
værdierne er levende i huset og rådgivningen, og at der løbende tages aktiv stilling til, hvilken
betydning og indflydelse de skal have i det daglige arbejde.
4.5
Rådgivningen skal sikre, at rådgivningen foregår efter de
lovgivningsmæssige rammer for rådgivningsvirksomhed, fx reglerne for
underretnings- og afværgepligt.
I Joannahusets rådgivning har vi et dokument til husets medarbejdere, som beskriver lovgivningen
om underretnings- og afværgepligten, samt hvordan vi arbejder med det i huset. Det er en del af
introduktionen af alle nye medarbejdere, at de får en grundig indføring i, hvad underretningspligten
betyder og hvordan vi arbejder med den i Joannahuset.
Joannahuset rådgivning skal følge de lovgivningsmæssige rammer, som fremgår af bekendtgørelse til
pulje om ungekrisecentre (se bilag under faglig tilgang og metoder). Af denne fremgår det, at
ungekrisecenteret skal tilbyde børn og unge anonym rådgivning. Som nævnt er det et vigtigt princip i
Joannahuset, at børn og unge har ret til og mulighed for at være anonyme i rådgivningen, så længe
de ønsker dette. Det stiller krav til alle voksne i Joannahuset om ikke at spørge ind til områder, der
kan bryde den unges anonymitet, f.eks.: Hvor går du i skole? Hvor bor du? Hvad er dit telefonnr.?
Hvad er dit personnr.? Hvor er du anbragt? Og andre lignende spørgsmål som kan betyde, at barnet
eller den unge kan identificeres. Det betyder også, at hvis den unge uopfordret giver oplysninger,
som gør det muligt at identificere barnet eller den unge, er det rådgiverens opgave at bremse den
unge og gør den unge opmærksom på dette.
4.6
Rådgivningen skal stille krav til medarbejdernes tavshedspligt.
Ved ansættelse i Joannahuset underskriver medarbejderen en ansættelseskontrakt, hvor det
fremgår, at medarbejderen er underlagt tavshedspligt under og efter ansættelsesforholdet.
Tavshedspligten gælder både forhold vedrørende børn og unge, og de drøftelser vi har i
supervisionsgrupperne.
27
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
4.7
Rådgivningen skal sikre, at behandling af personoplysninger overholder
gældende regler.
Joannahuset har retningslinjer for behandling af personoplysninger. Disse informeres nye
medarbejdere ved ansættelsen, og de er tilgængeligt på Teams for alle rådgivere. Joannahuset har et
samarbejde med advokatfirmaet Piper i forhold til at sikre, at rådgivningens vejledninger for GDPR er
i overensstemmelse med de gældende regler herunder er
Datatilsynet ansøgt om tilladelse til at
behandle følsomme personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 1, jf.
databeskyttelseslovens § 7, stk. 4.
Der er procedure for indhentning af samtykke i forbindelse med
husly som er beskrevet i et dokument, som findes i Teams samt anvendelsen af krypteret mail. Alle
børn og unge skal som udgangspunkt samtykke til at deres oplysninger noteres og gemmes i en
mappe i Teams.
Den indsamlede data fra evalueringsskemaet opbevares i SurveyXact, hvoraf Joannahuset er
dataansvarlig, og SurveyXact er databehandler. Det er kun vidensmedarbejderen, som har
distributions-, analyse- og rapportrettigheden og dermed login til den indsamlede data via
SurveyXact. Andre udvalgte medarbejdere har spørgeskemarettigheder, som gør, at de kan tilgå de
behandlede aggregerede data via et separat link.
I brugerevalueringen forekommer personhenførbare data, hvorfor evalueringen ikke kan blive
indsamlet anonymt. Men respondentens svar i formidlingen af evalueringens resultater bliver
behandlet anonymt. Efter afslutningen af Joannahusets forsøgsordning i slut 2023 vil respondenters
besvarelser gøres anonyme, dvs. at der ikke vil være personhenførbare oplysninger, men data om
besvarelser vil være tilgængelige, så vi kan følge en historisk udvikling.
For at sikre børn og unges rettigheder skal det være nemt for børn og unge (respondenterne) at
ændre eller tilbagekalde deres samtykke og få deres data slettet fra undersøgelser. I SurveyXact er
det muligt at isolere den enkelte respondents besvarelser og ændre eller slette disse data fra
undersøgelsen. Da barnet eller den unge udfylder uden navn, vil det dog kræve at barnet eller den
unge kan huske dato og tidspunkt for udfyldning. Data fra de kvalitative interviews opbevares i et
særskilt team på Teams og følger således samme reglement som den øvrige data i Joannahuset.
4.8
Rådgivningen skal sikre, at eventuelle løfter om brugernes anonymitet
overholdes.
Som nævnt er der i rådgivningen særligt fokus på at sikre børn og unges ret til og mulighed for at
være anonyme. Det betyder, at alle børn og unge altid orienteres om muligheden for at være
anonym, når de første gang retter henvendelse til Joannahuset, og at de løbende orienteres om,
hvad dette indebærer. For yderligere om dette se punkt 4.5.
For at sikre børn og unges anonymitet er Joannahuset telefoner indstillet således, at de ikke viser
telefonnummer på indkommende opkald, og vi er i proces med at undersøge om telefonenerne kan
indstilles
således, at sms’er også er anonyme
på trods af, at vi ikke yder sms rådgivning.
28
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
4.9
Rådgivningen skal være bekendt med, hvilke retningslinjer og særlig
lovgivning, der gælder for rådgivning af den aldersgruppe af børn og unge,
rådgivningen henvender sig til.
I Joannahuset følger vi de regler, der fremgår af Socialstyrelsens Bekendtgørelse af pulje til
Ungekrisecenter. Heri stilles krav om, at der dagligt er børnefagligt personale til stede, at brugerne
kan modtage anonym rådgivning, samt at der ved indskrivning i husly indhentes forældresamtykke.
Opholdet i husly er ikke en del af Joannahuset rådgivningsindsats, hvorfor samtykkekravet og
procedure i forbindelse med indhentelse af dette ikke beskrives nærmere her.
I rådgivningen er der dagligt børnefagligt personale til stede, ligesom der er mulighed for sparring
med børnefagligt personale 24-7. Joannahusets rådgivere er alle bekendt med deres skærpede
underretningspligt og afværgepligten. For yderlige om dette se punkt 4.5. Se punkt 4.5 og 4.8 om
anonym rådgivning.
4.10
Rådgivningen skal herunder sikre, at regler om underretningspligt vedr.
børn og unge overholdes, og at der indhentes forældresamtykke eller arbejdes
med forældreinddragelse, hvis det er relevant.
I Joannahuset har alle ansatte skærpet underretningspligt, hvilket de informeres om ved
ansættelsen. Joannahusets leder og den rådgivningsansvarlige effektuerer skriftlige underretninger i
Joannahuset og informeres om alle mundtlige underretninger samt om alle indskrivninger i husly.
Derved kender de til alle de børn og unge, der er i huset, og har ofte et indgående og direkte
kendskab til længere rådgivningsforløb. Det er altid en del af den faglige drøftelse mellem
rådgiverne, den rådgivningsansvarlige og huset leder, hvorvidt, hvordan og hvornår vi skal
underrette de sociale myndigheder uagtet at underretningspligten er en personlig pligt.
Som nævnt er det i overensstemmelse med Joannahusets værdier og børne- ungesyn en vigtig
prioritering, at børn og unge er aktive aktører i deres egen sag, og derved også at de er med til at
udarbejde deres egne underretninger. Dette er praksis i langt de fleste tilfælde. I tilfælde hvor
barnet eller den unge alligevel ikke ønsker at underrette, og vi vurderer i henhold til den skærpede
underretningspligt, at vi er nødsaget til dette, vil barnet eller den unge altid blive informeret om
dette, hvis muligt.
4.11
Hvis ydelsen er målrettet børn under 15 år, skal rådgivningen sikre, at der
indhentes børneattester på samtlige rådgivere.
En forudsætning for at blive ansat i Joannahuset er, at der indhentes en børneattest og at denne ikke
giver anledning til bemærkninger. Hvert andet år genindhentes en børneattest på den ansatte.
Bilag
4.1 Juridisk håndbog
4.2 Rådgivers underretningspligt og afværgepligt
4.3 Skabeloner til hjælp til selvhjælp
29
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0100.png
Ledelse og inddragelse
Formål
Temaet sætter fokus på gennemsigtighed og åbenhed i forhold til organisation og ansvarsfordeling.
Temaet har til formål at understøtte en ledelse af rådgivningen, der sætter mål og rammer for
kvalitetsudvikling af rådgivningens ydelser. Temaet understøtter inddragelse af rådgivere og brugere
i kvalitetsudviklingen af rådgivningens ydelser.
5.1.
Har I en beskrivelse af ledelsen, organisationsopbygningen og
ansvarsfordelingen i rådgivningen, og er denne formidlet og tilgængelige for
alle medarbejdere og frivillige i rådgivningen?
Joannahuset er en forening, der er stiftet i 2017 af en bestyrelse, som træffer de overordnede
beslutninger om Joannahuset. Som udgangspunkt er formanden endelig ansvarlig for Foreningen
Joannahuset.
Formanden har ansvar for:
Bestyrelsesmøder, dagsorden, referater, strategi, fundraising, presse,
kommunikationsområdet, politisk arbejde og principielle sager af børnefaglig, juridisk og politisk
karakter.
Næstformanden har ansvar for:
Personale, drift og organisationsudvikling hvor næstformandens
netværk og kompetencer anses for at give ekstra værdi, økonomi, budget og regnskab,
dokumentation og evaluering samt principielle sager af børnefaglig, juridisk, politisk karakter såfremt
formanden ikke er tilgængelig eller ønsker næstformandens stillingtagen.
Joannahusets ledelse
Bestyrelsen har indsat Jette Wilhelmsen som leder i Joannahuset, og der er Jette Wilhelmsen, der
har det daglige ansvar for den daglige drift og udvikling, som indbefatter:
•
•
•
•
•
•
•
•
At rammesætte Joannahusets kerneopgaver, kulturen og husets værdier og menneskesyn i
henhold til bestyrelsens overordnede beslutninger.
Personale
Drift og organisationsudvikling
fundraising
Skabe rammerne for faglig sparring og refleksion mellem ansatte og frivillige i huset og være
til rådighed for at støtte dette.
Udviklingsarbejde.
Husets økonomi.
Rekruttering af personale.
Pr. 1.6 er der ansat en administrativ leder i Joannahuset, som overtager dele af Jette Wilhelmsens
ansvars- og arbejdsområder. Ansættelsen er en del af en organisationsudvikling, som Joannahuset
har fået fondsmidler til de kommende år. Som en del af dette arbejde, skal den administrative leders
ansvar og opgaver formes og beskrives. Men vi ved allerede nu, at den administrative leder får
ansvaret for den daglige ledelse af husets deltidsansatte medarbejdere.
30
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
Medarbejdere
Medarbejderne i Joannahuset består af en fuldtidsgruppe, en deltidsgruppe og en frivilliggruppe. De
tre grupper har hver deres funktion og rolle. Se bilag om: Rollebeskrivelse deltidsansatte,
Rollebeskrivelse fuldtidsansatte og Rollebeskrivelse omsorgsfrivillige. Derudover er der 8 frivillige
supervisorer, en kommunikationsmedarbejder og en studentermedhjælper. Der er derudover en
gruppe medarbejdere, som er ansat tidsbegrænset eller som eksterne konsulenter til at løse
konkrete opgaver i organisationen. Endvidere er der ansat en gruppe af unge, som er tidligere og
nuværende brugere af Joannahuset til at løse forskellige opgaver om blandt andet kommunikation
og udgående rådgivning.
5.2.
Har ledelsen taget stilling til, hvordan de ønsker at arbejde med
anbefalingerne for good governance på det frivillige sociale område?
Der er igangsat en proces, hvor bestyrelsen tager stilling til principperne for Good Governance. I
løbet af foråret blev der nedsat en arbejdsgruppe under bestyrelsen, der har udarbejdet et sæt af
retningslinjer, som i juni måned blev godkendt af bestyrelsen på et ekstraordinært bestyrelsesmøde.
Processen om at forholde sig til og implementere principperne fortsætter i løbet af 22 og 23, og der
vil i løbet af efteråret blive lagt en plan for dette. Principperne er vedlagt som bilag.
5.3.
Sætter ledelsen mål og rammer for systematisk brugerevaluering og -
registrering, og sikrer ledelsen, at resultaterne anvendes til kvalitetsudvikling af
rådgivningen?
Det er ledelsen og vidensmedarbejderen i Joannahuset, der med input fra de øvrige ansatte og
Joannahusets bestyrelse, sætter mål og rammer for brugerevalueringen, og for hvordan resultaterne
omsættes til viden og kvalitetsudvikling af rådgivningen. Kategorierne er registreringerne er udviklet
på baggrund af de overordnede målsætninger, der er for huset og rådgivningen i huset. Og der er sat
et overordnet mål om, at vores data skal bruges til at sætte udviklingsmål for huset.
Der er en løbende dialog mellem vidensmedarbejderen, ledelsen og bestyrelsen om, hvad behovet
er for evaluering og viden, samt hvad der skal til for at opfylde dette. Aktuelt har det betydet en
beslutning om, at vidensmedarbejderen taget ud af vagtplanen for at kunne bruge de fornødne
ressourcer til evaluering, dokumentation og kvalitetssikring. Samt at der er indkøbt tekniske
løsninger i form af licensaftale med SurveyXact til at løse behovet for evaluering
5.4.
Inddrager ledelsen løbende og systematisk rådgivere (eller et udvalg heraf)
i processer og beslutninger om kvalitetsudviklingen af ydelserne?
Som nævnt arbejder medarbejderne og ledelsen tæt sammen i det daglige arbejde, og der er derfor
en høj grad af medarbejderinddragelse. Det gælder i beslutninger vedrørende børn og unges sager,
og i mere organisatoriske og strategiske beslutninger vedrørende husets udvikling og fremtid.
Medarbejderne inddrages ad hoc i alle beslutninger vedrørende huset og rådgivning i huset, og
ledelsen spørger ofte i gruppen af både fuldtids- og deltidsmedarbejdere, om der er interesse for at
deltage i konkret udviklingsarbejde. Eksempelvis har en lille arbejdsgruppe bestående af lederen, en
fuldtidsmedarbejder og to deltidsmedarbejdere arbejdet med at udvikle rådgivningsformater.
31
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
I kommunikationen med medarbejdere inviterer Joannahusets leder i høj grad til, at ansatte og
frivillige byder ind med forslag, ideer og faglig ekspertise, både til hende specifikt eller som forslag til
faglige temaer og fokusområder i huset. Blandt andet på tirsdagsmøder og deltidsmøder. Rådgiverne
inddrages også ved, at alle har ansvar for én eller flere af de fælles rådgivningsmapper, og står
således for at udarbejde og løbende ajourføre og udvikle på det faglige indhold af mappen.
I de kommende år vil der være et stort fokus på organisationsudvikling i Joannahuset under
projektet ”Fremtidens Joannahus”. Indtil nu har der været
afholdt inddragende
medarbejderworkshops om Fremtidens Joannahus, og her er der stillet en række forslag, som
ledelsen og resten af udviklingsgruppen skal tage stilling til og implementere. F.eks. er det foreslået,
at der arbejdes mere systematisk med nøglepersoner, der har viden om relevante temaer, og som
får en særlig funktion i forhold til dette. Der har også været afholdt en workshop om, hvordan
synergi og samarbejdsrum kan etableres i højere grad mellem projekter i huset.
5.5.
Har I procedurer og praksis, som sikrer, at I efterlever lovgivningen om
arbejdsmiljø, og er trivsel blandt såvel rådgivere som rådgivningens ansatte et
fast og indarbejdet fokusområde for ledelsen?
Det er Joannahusets leder Jette Wilhelmsen, der har ansvaret for at sikre trivsel blandt
medarbejderne, og blandt andet at gennemføre den lovpligtige APV-undersøgelse samt
sparringssamtaler med medarbejdere.
Jette Wilhelmsen afholder sparringssamtaler med fuldtidsansatte hver 8. uge, og her er trivsel er et
fast punkt. Som nævnt er der pr. 1.6 ansat en HR-ansvarlig fuldtidsmedarbejder i Joannahuset, som
fremover har ansvaret for arbejdsmiljø og deltidsmedarbejdernes trivsel, og det vil fremover være
hende, der har faste sparringssamtaler med de deltidsansatte medarbejdere.
Arbejdsmiljørepræsentanter
I Joannahuset er der nedskrevne procedurer for en række situationer blandt andet er der udarbejdet
et dokument om sikkerhed ved utrygge situationer, akutte situationer, materiel skade m.v. og et
dokument om procedurerne i forhold til unge, der gør selvskade og/eller er selvmordstruede. Disse
dokumenter får alle medarbejdere udleveret ved ansættelse, og det er desuden tilgængeligt for alle
på Teams.
I overensstemmelse med arbejdsmiljøloven har Joannahusets leder, én fuldtidsmedarbejder og én
deltidsmedarbejder i 2021 deltaget i et 3-dages arbejdsmiljøkursus hos Apropos Kommunikation.
Uddannelsesplanen er vedlagt som bilag. I forbindelse med uddannelsen har de udarbejdet en
”Handleplan mod vold og trusler i Joannahuset”, som skal
implementeres i 2022. Arbejdet er dog
forsinket af, at begge medarbejdere er stoppet i Joannahuset i 2022, og der skal derfor vælges nye
arbejdsmiljørepræsentanter, der kan tage over på det arbejde, de har påbegyndt.
5.6.
Annoncerer rådgivningen tydeligt, hvordan og til hvem brugerne kan klage
over rådgivningen, og er proceduren for behandling af klager offentlige
tilgængeligt?
Der er på Joannahusets hjemmeside
en fane, der hedder ”klage”, som er
klageadgangen for børn og
unge. Her kan de anonymt eller med navn klage over rådgivningen eller behandlingen i Joannahuset.
32
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
De kan vælge om klagen skal sendes direkte til leder Jette Wilhelmsen eller til bestyrelsen hvis
klagen vedrører Jette Wilhelmsen. Det fremgår af klageadgangen, at klagen bliver behandlet og at de
får svar indenfor 3 døgn. Afhængigt af klagen kan det dog tage længere tid at undersøge klagen, og
det vil barnet eller den unge i så fald blive informeret om indenfor 3 døgn. Hvis de vælger at klage til
bestyrelsen, vil behandlingstiden være 7 døgn, hvilket også fremgår af klageadgangen.
Udover hjemmesidens klageadgang er der en indbygget klagemulighed i brugerevalueringen. Her
kan de ligeledes klage til Jette Wilhelmsen eller Joannahusets bestyrelse.
5.7.
Har ledelsen sikret, at det er let at finde information om rådgivningen og
dens ydelse, og at sammenhænge og ansvarsfordeling i
rådgivningsorganisationen er formidlet overskueligt for udenforstående?
På Joannahusets hjemmeside er rådgivningen og dens ydelse formidlet til børn og unge i et børne-
og ungevenligt sprog. Derudover er ansvarsfordelingen formidlet til voksne under
menupunktet ”Om
Joannahuset”.
Bilag:
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
5.6
5.7
5.8
5.9
Organisationsopbygning
Forretningsorden Joannahuset
Hvordan tager vi beslutninger vedrørende børn og unge
Joannahusets rollebeskrivelse omsorgsfrivllige
Joannahusets rollebeskrivelse deltidsansatte
Joannahusets rollebeskrivelse fuldtidsansatte
Vedtægter foreningen Joannahuset
Beskrivelse arbejdsmiljøuddannelse
Principperne for good governance
33
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
Stillingsbetegnelse/funktion (ledelsesansvar angivet)
Leder (ledelsesansvar for fuldtidsansatte + admin.medarbejdere)
Personaleleder (ledelsesansvar for deltidsansatte)
Rådgivningsansvarlig
Børnefaglig medarbejder
Børnefaglig medarbejder
Børnefaglig medarbejder
Børnefaglig medarbejder
Børnefaglig medarbejder
Børnefaglig medarbejder
Børnefaglig medarbejder
Børnefaglig medarbejder
Børnefaglig medarbejder
Børnefaglig medarbejder
Børnefaglig medarbejder
Udviklingsmedarbejder
Kommunikationsmedarbejder
Frivilligkoordinator
Administrationsmedarbejder
Administrationsmedarbejder
Nattevagt + weekend
Nattevagt + weekend
Nattevagt + weekend
Nattevagt + weekend
Nattevagt + weekend
Nattevagt + weekend
Nattevagt + weekend
Nattevagt + weekend
Nattevagt + weekend
Nattevagt + weekend
Nattevagt + weekend
Nattevagt + weekend
Nattevagt + weekend
Nattevagt + weekend
Nattevagt + weekend
Nattevagt + weekend
Nattevagt + weekend
Nattevagt + weekend
Nattevagt + weekend
Timer om ugen Grunduddannelse
37 Socialrådgiver/Master i socialt arbejde
37 Cand.mag. i pædagogik og antropologi
37 Socialrådgiver/Jurist
37 Socialpædagog
37 Socialrådgiver
37 Cand.pæd. i pædagogisk sociologi
37 Cand.mag. i tværkulturelle studier
37 Socialrådgiver
37 Socialrådgiver
37 Socialrådgiver
37 Socialpædagog
37 Psykolog
37 Socialrådgiver
37 Socialrådgiver
37 Antropolog
37 Socialrådgiver
37 Cand.pæd. i pædagogisk filosofi
10 Socialrådgiver
30 Cand.ling.merc
37 Socialrådgiver
16 Medicinstuderende
16 Psykologistuderende
16 Jurastuderende
16 Socialrådgiverstuderende
16 Psykologistuderende
16 Psykologistuderende
16 Socialrådgiverstuderende
16 Socialrådgiverstuderende
16 Jurastuderende
16 Psykologistuderende
16 Socialrådgiverstuderende
16 Pædagogstuderende
16 Socialrådgiverstuderende
16 Socialrådgiverstuderende
16 Pædagogstuderende
16 Pædagogstuderende
16 Psykologistuderende
16 Sygeplejestuderende
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
Nattevagt + weekend
Nattevagt + weekend
16 Psykologistuderende
16 Stud. humanistisk bachelor
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0106.png
TA’ MIG MED
Et forløb hvor du som ny i Joannahuset bliver klædt på til at
løse kerneopgaven og får en grundlæggende forståelse for
husets værdier, børne- og ungesyn, kultur og praksis
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0107.png
Velkommen på Joanna-holdet
*Her kommer der en video + en lille tekst – der kort viser det vigtigste om, hvad
Joannahuset er for et sted / kernefortællingen, vores børne-ungesyn, kultur/”ånd”
og værdier. Videoen bliver udviklet som en del af det organisatoriske arbejde og
forventes at være klar foråret 2024.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0108.png
Hvem er dine go-to personer?
I Joannahuset løser vi tingene sammen og derfor bruger vi hinanden så meget som muligt – ingen spørgsmål er for store eller
små, og vi finder altid svarene sammen. Så hiv endelig fat i din kollega, når du er på vagt. Som ansat har du samtidig to go-to
personer:
1
Din personaleleder
Din personaleleder er din nærmeste leder og her kan du spørge om alt lige fra sygdom, ferier og vagter, hvis noget er
svært eller udfordrende eller hvis du fx har input eller ideer til noget inde i huset. Din personaleleder er altid klar til en
snak og hjælper med at finde svar på dine spørgsmål.
•
•
Deltidsansat: Som deltidsansat er din nærmeste leder Camilla: [email protected] tlf.: 20 733719
Fuldtidsansat: Som fuldtidsansat er din nærmeste leder Jette:
[email protected]
tlf.: 27 12 73 32
2
Din kontaktperson og faglige sparringspartner
Derudover har du en kontaktperson, som er særligt vigtigt under din opstart. Din kontaktperson er (typisk) den
fuldtidsansvarlige i din supervisionsgruppe og oftest også den, du skal have dine første følvagter med. Du kan altid
kontakte din kontaktperson, hvis du har faglige spørgsmål, dvs. spørgsmål til fx rådgivning, huset eller situationer, der er
svære eller dilemmafyldte. Under dit Ta’ Mig Med forløb skal du have sparringssamtaler med din kontaktperson.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0109.png
Dit opstartsforløb
Som ny i Joannahuset skal du igennem Ta’ Mig Med-forløbet, som skal være
gennemført i løbet af det første halve år af din ansættelse. Indholdet af
forløbet vil blive gennemgået i de kommende slides.
3 følvagter +
kompendie
1. Sparrings-
samtale
Intromodul
1+2
Løbende
supervision,
møder og
workshops
Jura +
rådgivnings-
kursus
2. Sparrings-
samtale
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0110.png
3-4 følvagter
Følvagter og uddannelsesplan
Du starter med følvagter og du skal have i alt tre
følvagter – en nattevagt med to deltidsansatte eller en
fuldtidsansat og to dag/aftenvagter, hvor du følger en
erfaren fuldtidsmedarbejder på vagt, og hvor det
tilstræbes, at vagterne er med din kontaktperson. På dine
følvagter lærer du huset og husets arbejdsgange at
kende, fx at tage telefonen, modtage børn og unge,
give overlap, rådgive mm.
På din første følvagt printer I din uddannelsesplan, og
den skal du i løbet af dit første halve år i Joannahuset
løbende udfylde/opdatere. Med uddannelsesplanen
holder du selv overblikket over, hvad du mangler. Du når
sjældent alt på dine følvagter, og derfor fortsætter din
oplæring i løbet af din første tid i huset.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0111.png
Kompendie
Kompendie
Vidensgrundlaget for rådgivningen er samlet i et
kompendie – her finder du både informationer,
procedurer og vigtig materiale om faglige tilgange
og Joannahusets børnesyn.
Du skal bruge noget af din første tid på at læse
kompendiet igennem. Kompendiet er tilgængeligt
for dig på Teams.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0112.png
Sparrings-
samtaler
Sparringssamtaler
Din kontaktperson skal hjælpe dig med at blive godt klædt på til
opgaverne i huset. Derfor vil din kontaktperson indkalde dig til
sparringssamtaler:
Første sparringssamtale efter 2 måneders ansættelse
Anden sparringssamtale efter 6 måneders ansættelse
Tredje sparringssamtale efter 1 års ansættelse
Til sparringssamtalerne tages udgangspunkt i din uddannelsesplan, så I
kan sikre, at du kommer godt i mål med Ta’ Mig Med forløbet og føler
dig godt klædt på i huset. Det er derudover altid muligt med ad hoc
sparring fra din kontaktperson.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0113.png
Intromodul
1+2 og jura-
+ rådgivning
kursus
Som ny i Joannahuset skal du deltage i fire kurser: intromodul 1 + 2,
jurakursus og rådgivningskursus.
Introkursus (modul 1+2)
•
Intromodul 1 omhandler Joannahusets børne- og ungesyn, værdier
og rettighedsbaserede grundlag.
•
Intromodul 2 omhandler mødet med børn og unge i krise
Du deltager sammen med andre nye ansatte og frivillige.
Jura- og rådgivningskursus
•
Jurakurset er en introduktion og øvelser til jura og lovgivning, som er
særligt relevant i Joannahusets rådgivning
•
Rådgivningskurset er en introduktion og øvelser til metoder og
tilgange i rådgivningen i Joannahuset.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0114.png
Løbende
supervision
Du skal derudover deltage i løbende supervision, møder og workshops – og det
fortsætter selvfølgelig også efter dit opstartsforløb.
Gruppesupervision
Alle i Joannahuset er tilknyttet en
supervisionsgruppe med en fast
supervisor, som mødes 2,5 time hver
8. uge.
Formålet med supervision er at
drøfte, reflektere og skabe læring
omkring svære situationer,
dilemmaer, tematikker og
udfordringer i huset. Supervisionen
rammesættes og faciliteres af
supervisor.
Fuldtidssupervision
Fuldtidsgruppen har supervision 2 timer hver
6. uge. Her er det muligt at drøfte og
reflektere over forløb med børn/unge, men
også tematikker og udfordringer i huset
Ad hoc supervision
Man kan udover gruppesupervision få ad
hoc supervision, fx når der har været en svær
situation i huset. Du kan altid selv bede om
det og i særlige situationer vil din leder
opfordre til det.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0115.png
Møder og
workshops
Fællesmøder
Hver 2. måned afholdes
fællesmøde for alle fuldtids- og
deltidsansatte,. Her drøftes fælles
strategier, faglig udvikling,
organisering i huset mm. Alle kan
komme med forslag og input til
dagsorden.
Deltidsmøder
Hver 3. måned afholdes
deltidsmøde kun for deltidsansatte.
Her kan deltidsansatte drøfte
forhold, der specifikt vedrører deres
rolle i huset. Alle kan komme med
forslag og input til dagsorden.
Tirsdagsmøder
Alle fuldtidsmedarbejdere mødes fast hver tirsdag på
Teams og drøfter husets drift og andre strategiske
overvejelser i forbindelse med udvikling af huset. Det er
refleksions- og sparringsrum for aktuelle udfordringer og
situationer i huset. Referat fra tirsdagsmøder er
tilgængelige i Teams for alle deltidsansatte under
”Ansat i Joannahuset”
à
”02. Workshops og møder”.
Faglige workshops
En gang i kvartalet afholdes en faglig workshop for alle
ansatte og frivillige. Formålet er at få viden om
specifikke temaer, der er relevante og aktuelle i huset.
Alle kan komme med forslag til tema – fælles for de
valgte temaer er, at det relaterer sig til noget, som
fylder i huset. Workshoppen er dermed et rum for faglig
opkvalificering.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0116.png
Praktisk info til alle nye ansatte
BØRNEATTEST OG
STRAFFEATTEST
TEAMS
Teams er vores
fælles arbejdsplat-
form, hvor vi
kommunikerer,
deler dokumenter,
har vagtplan etc.
Du bliver derfor
oprettet i Teams –
husk at gå ind og
slå notifikationer til.
Vi skal indhente din
børneattest og
straffeattest både
nu, og minimum
igen hver 2. år.
Når du har sendt
dit CPR-nummer til
os, skal du holde
øje med din e-boks
og her godkende,
at vi må indhente
attesterne.
LESSOR
WORKFORCE
Vi er ved at overgå
til et nyt
vagtsystem som
hedder
Lessor Workforce.
Vi opretter dig i
systemet og lærer
dig at bruge det.
Du skal blot hente
app'en til din mobil
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0117.png
Til dig som er ny deltidsansat
LØN
Det nye vagtsystem,
Lessor Workforce er også
et lønsystem. Dine vagter
vil derfor automatisk blive
udbetalt som løn hver
måned.
Det er derfor dit ansvar
at Lessor er korrekt
opdateret ved hver
lønkørsel den 14. I
måneden.
OPSTART
Du får løn under opstart i
huset for følvagter,
sparringssamtaler,
introkursus samt jura- og
rådgivningskursus.
Du registrerer timerne i
Lessor Workforce –
Christine og Mette kan
hjælpe dig med
hvordan du gør
FB-GRUPPE
Vi har en gruppe på
Facebook, som er til
vagtbytte mellem
deltidsansatte.
Du vil få en invitation til
denne gruppe på din
mail, så du selv kan melde
dig ind i gruppen.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0118.png
Til dig som er ny fuldtidsansat
MAIL
Du får oprettet en
Joannahus-mail, som
du kan bruge til alt
Joannahus-relateret.
Afvent besked
fra Christine, så
hjælper hun dig med
oprettelse gennem
Conecto, som er
vores IT-hjælp.
PLEO
Hvis du skal være
meget i huset, kan
der oprettes et PLEO
kort til dig til indkøb i
huset.
Afvent besked fra
Christine, hvis du
ønsker et PLEO-kort.
Der skal i øvrigt
underskrives en PLEO-
aftale.
NØGLER
Du skal have et sæt
nøgler - en
systemnøgle til
hoveddøren og en
nøgle ind til
Joannahuset.
Afvent besked fra
Christine, så hjælper
hun dig med,
hvordan du får en
nøgle.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0119.png
Vi glæder os til at byde dig velkommen i
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0120.png
Internt arbejdspapir - december 2020 (opdateret februar 2024)
Procedure for husly i Joannahuset
Visitationskriterier
Børn og unge i alderen 12-17 år kan med samtykke fra forældremyndighedsindehaver få ophold i 7
døgn med mulighed for at forlænge opholdet med yderligere 7 døgn.
Børn og unge kan visiteres til en sengeplads i op til 48 timer uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaver men med orientering af denne.
En visitation til husly forudsætter at en medarbejder fra Joannahuset har lavet en socialfaglig
vurdering af behovet (se nedenfor), at den unge er mellem 12-17 år, og der er indhentet samtykke
fra forældremyndighedsindehaver eller at forældremyndighedsindehaver er orienteret om at den
unge er visiteret til en sengeplads i 48 timer. Opholdet er på max. 7 døgn med mulighed for
forlængelse med 7 døgn i særlige situationer. I forlængelse af at den unge får husly, skal der laves
en plan for det videre forløb, som der løbende følges op på. Planen laves i samarbejde mellem den
unge og en fuldtidsansat medarbejder. Planen er tilgængelig for alle lønnede medarbejdere og
den unge.
Socialfaglig vurdering
Vurderingen af om et barn eller en ung skal visiteres til husly, skal fortages af en fuldtidsansat og
det betyder, at de deltidsansatte altid skal sparre med en fuldtidsansat omkring dette.
Nattevagterne derfor altid ringe til bagvagten, hvis et barn eller en unge henvender sig for at blive
indskrevet i husly.
Den socialfaglige vurdering skal tage afsæt i en vurdering af:
•
At den unge er i en krise eller kriselignende situation, hvor den unge er gået hjemmefra/fra
anbringelsessted eller er smidt ud.
•
At den unge er indenfor Joannahusets målgruppe.
•
At det er vurderet, at opholdet kan bidrage til at stabilisere den unges situation akut og det
overvejes om opholdet på sigt kan bidrage til en forandring.
Som støttespørgsmål i den socialfaglige vurdering kan man undersøge følgende:
Årsagen til, at den unge er kommet til Joannahuset? Ønsker fra den unge, som husly i Joannahuset
kan føre til/give den unge? Det kan fx være at få en pause fra hjemmet på grund af en forælder,
der drikker eller er voldelig, en pause fra mange voldsomme skænderier, et trygt sted at være i
forbindelse med at være smidt ud eller at være stukket af fra hjemmet eller et anbringelsessted.
Hvor ofte sker det, at du har behov for et andet sted at være? Hvad har du gjort i lignende
situationer tidligere? Hvordan har tidligere handlinger/ løsninger fungeret for dig? Husk at være
nysgerrig og undersøgende, når du stiller spørgsmål. Har du nogle udfordringer med rusmidler,
udafreagerende adfærd/kriminalitet, psykiatriske lidelser? - Hvis det er tilfældet, skal du i
vurderingen også tage udgangspunkt i vores skriv om afgrænsning af målgruppen for husly.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
Det er Joannahusets medarbejdere, som har ansvaret for at notere den socialfaglige vurdering i
den unges procespapir, så det er tydeligt, hvad baggrunden for indskrivning i huslydelen er, hvad
ønsket/formålet med opholdet er, og hvad Joannahuset/den unge sammen skal gøre for at opnå
ønsket/formålet. Om indskrivningen er med samtykke eller 48 timer med orientering af
forældremyndighedsindehaver.
Der laves en konkret plan for hvor mange dage (max 7) indskrivningen gælder for i første omgang
(mulighed for at forlænge med 7 døgn), og i vurderingen skrives begrundelsen for dette og hvad
den særlige situation er, hvis der efterfølgende er visiteret til yderligere 7 døgn. Såfremt en ung,
som tidligere har haft husly i 14 dage, henvender sig i Joannahuset igen med behov for husly, skal
der tages kontakt til Jette (leder), Camilla (personaleleder) eller Marie (jurist) for en individuel
vurdering om, hvorvidt der er tale om en ny situation, som muliggør genindskrivning/revisitering
af den unge i husly.
Samtykke
For at få husly i Joannahuset skal den unge opgive sin anonymitet. Den unge skal oplyses om, at
hvis den unge ønsker husly i Joannahuset, så skal forældremyndighedsindehaver give samtykke til
dette eller orienteres såfremt den unge indskrives i 48 timers husly med orientering af
forældremyndighedsindehaver. Den unge skal forklares, hvordan vi kan indhente samtykket. Der
skal tales grundigt med den unge inden, der ringes til forældrene, fx skal der spørg til
”hvad
forventer du, at din mor/far siger til, at du ønsker husly i Joannahuset”?
”Hvad gør du, hvis din
forældre ikke giver samtykke eller hvis dine forældre modsætter sig de 48 timer og vil komme og
hente dig”?
”Hvad
er alternativer til at få husly i Joannahuset”?
Ved indhentelse af samtykke, er det vigtigt at tale både med den unge og
forældremyndighedsindehaveren om, at vi altid vil lave aftaler med den unge om hjemkomsttider
og hvordan vi håndterer det, hvis de ikke overholdes herunder, hvordan forælderen ønsker at
blive kontaktet, hvis den unge ikke sover i Joannahusets som aftalt. Ligesom vi tilbyder en udvidet
orienterende samtale til forældremyndighedsindehaver.
Hvis en forælder ønsker at afhente en ung, som ikke selv ønsker at tage med den pågældende
forælder, vil Joannahusets medarbejdere i første omgang undersøge, om der i samarbejde med
den unge og forældrene kan findes en løsning på situationen. For eksempel om der kan laves en
aftale mellem barnet og forældrene om, at barnet kan støttes i at være hjemme eller hos netværk.
Dette forudsætter selvfølgelig, at barnet ikke har et akut beskyttelsesbehov.
Hvis der ikke kan findes en løsning i samarbejde med barnet/den unge og
forældremyndighedsindehaver vil vi underrette de sociale myndigheder således, at de kan tage
ansvar for at gå i dialog med familien om at finde en løsning på situationen, hvor den unge ikke vil
hjem.
Et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren skal kunne dokumenteres af Joannahuset.
Tag evt. et billede af forældrenes id uden cpr. nr. ol. fremgår og læg det i den unges mappe. Kan
det ikke lade sig gøre, kan vi bede forældrene om at sende samtykket på mail sammen med et
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0122.png
billede af deres ID, hvor cpr. nr eller andre følsomme oplysninger er streget ud. Hvis de sender det
til vores
[email protected]
er vores mail krypteret. Forældrene skal altid opfordres til at
tjekke at deres egen mail er krypteret. For vejledning omkring hvordan det tjekkes se skriv om
GDPR i teams. Hvis forælderen ikke kan eller vil benytte en af ovenstående muligheder for at give
samtykke, kan vi i særlige situationer acceptere, at forældrene skriver et samtykke og tager et
billede af deres ID, hvor de streger cpr. nr eller andre følsomme personoplysninger ud og sender
det som en billede besked/SMS til Joannahuset. Dokumentationen gemmes i den unges mappe.
Uanset samtykkets form skal det altid fremgå, hvad forældrene samtykker til, fx at den unge får
husly, og hvor længe samtykket gælder. Der må ikke indhentes følsomme personoplysninger på
forældre og børn fx cpr. Nr. via SMS eller mail. Man kan for at sikre sig identitet på den, som
afgiver samtykket bede om et billede af id, hvor forældremyndighedsindehaveren streger/dækker
sit cpr. Nummer og andre følsomme personoplysninger.
Underret kommunen om at barnet har fået husly
Når et barn eller en ung indskrives i husly, skal der
altid i umiddelbar forlængelse af visitation foretages
en underretning til barnets kommune om barnet eller den unges indskrivning i Joannahuset.
Joannahusets ramme
Det er vigtigt at tale med den unge om, hvordan vi skal lave aftaler om, hvordan den unge kommer
og går i huset. Tag derfor sammen med den unge stilling til, hvilke aftaler der skal laves om,
hvornår den unge er hjemme og hvordan og hvornår og til hvem vi kommunikerer, hvis den unge
ikke kommer hjem og sover.
Det er også vigtigt løbende at minde den unge om vores underretningspligt, herunder at vi er
forpligtet til at underrette, hvis vi har en bekymring for den unge.
Opfølgning på de unge, som får husly
Ved indskrivningen i huslydelen
skal der laves en plan for ”næste skridt”. Det skal noteres, hvilken
fastansat, der er primær for den unges forløb og hvem, der er huslyansvarlig, og det skal løbende
noteres, hvordan der følges op på aftaler, og hvad næste skridt er.
Det skal fremgå af overlapspapiret, hvor længe den unge har samtykke til husly, så vi er obs på,
hvornår, der evt. skal indhentes et nyt og den unges husly er opbrugt.
Når man møder ind på morgenvagt, skal der følges op på planen for den unge, der er i huslydelen,
og det aftales, hvem der tager sig af hvad sammen med den unge (huslyansvarlig).
Når der er gået 6 dage, hvor den unge har haft husly, skal der tages stilling til, om der er behov for
forlængelse i op til 14 dage. Jette (leder), Camilla (personaleansvarlig) eller Marie (jurist) skal
involveres i denne vurdering.
Relevant jura
Spørgsmål og svar fra folketinget omkring brug af SMS i kontakten med mennesker i socialt
udsatte positioner.
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/reu/spm/260/svar/1616329/2120156.pdf
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
Se JH´s beskrivelse af GDPR procedure: find det i Teams på din næste vagt.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0124.png
NYE RAMMER FOR HUSLY
De nye lovmæssige rammer for husly
er trådt i kraft den 7.2.2024.
Det betyder:
•
At børn og unge nu ned til 12 år kan få husly i Joannahuset i op til 14 dage (7+7 dage).
•
De første 48 timer i husly er der mulighed for, at der ikke skal indhentes samtykke, men at
forældremyndighedsindehaver skal orienteres straks.
Efter de 48 timer er der mulighed for yderligere 12 dages husly, som vi skal indhente samtykke til fra
forældremyndighedsindehaver.
Når I taler med barnet eller den unge om de 48 timer i husly uden samtykke, er det vigtigt, at I fortæller, at det
er en mulighed, som barnet/den unge har og at Joannahuset er forpligtet til at orientere
forældremyndighedsindehaver straks.
Det er også en mulighed, at barnet/den unge vælger, at der indhentes samtykke til op til 7+7 dage, og at
barnet/den unge på den måde ikke benytter sig af de 48 timer.
Det er vigtigt at tale om, at de 48 timer i så fald frafalder og ikke kan bruges i det tilfælde forældre ikke
samtykker til husly.
I skal fortælle
barnet/den unge, at hvis det skulle ske, at forælderen modsætter sig, at barnet/den unge kan
være i Joannahuset i de 48 timer uden samtykke og kommer for at afhente barnet/den unge og den unge
modsætter sig dette, så vil vi involvere de sociale myndigheder og eventuelt politiet, hvis det er påkrævet. Vi
vil ikke give forældre adgang til huset i en sådan højkonflikt situation, men afvente, at myndigheder håndterer
situationen sammen med forældrene og barnet. Imens kan barnet/den unge være i Joannahuset, og vi vil gøre
alt, hvad vi kan for at gøre det trygt, mens vi og barnet er i dialog med myndighederne. En sådan situation skal
altid håndteres sammen med Jette (leder) eller Camilla (personaleleder). Ved fravær
af Camilla og Jette kan
Marie (jurist og ansvarlig for rådgivningen) også involveres.
I praksis vil vi
indtil andet meldes ud
have følgende praksis omkring alle indskrivninger i husly og orientering
om 48 timer:
•
Jette skal kontaktes, når et nyt barn/ung indskrives i husly uanset tidspunkt på døgnet (alternativt
Camilla eller Marie).
Dette med henblik på at sikre tæt erfaringsopsamling i opstarten af de nye
rammer samt faglig sparring om der skal indhentes samtykke eller om muligheden for 48 timer skal
bringes i anvendelse.
•
Jette er med til at beslutte, hvem og hvordan der ringes for at orientere forælderen. Det skal endvidere
aftales hvordan og hvornår, vi kan tilbyde en udvidet orienterende samtale til
forældremyndighedsindehaver.
Denne
udvidet
samtale
tilbydes
for
at
give
forældremyndighedsindehaver et grundigt indblik i Joannahusets rammer og tilbud.
•
Aftale om indhentning af samtykke efter de 48 timer aftales mellem Jette og vagtholdet i huset.
Den beskrevne praksis kan løbende blive revideret - først og fremmest er det vigtigste, at alle føler sig trygge
med de nye rammer, og derfor er det vigtigt, at vi sparer med hinanden og bruger bagvagten og ledelsen i det
omfang, vi hver især har behov for.
Ovenstående praksis er til for, at vi kan indhente erfaringer med de 48 timer, herunder overvejelserne bag
beslutningen om at benytte de 48 timer eller husly med samtykke.
Joannahuset / joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0125.png
Praksis for husly og ansvar om natten i de nye lovmæssige rammer
Med de nye lovmæssige rammer for husly løfter vi et stort ansvar ved at indskrive børn og unge helt ned til 12
år i husly. Derfor kommer her et par retningslinjer, som alle skal følge, imens vi gør os erfaringer med
procedurerne:
Hvis en ung forlader huset om natten
En ung, der har husly i Joannahuset, skal opholde sig i huset i løbet af natten med mindre andet er aftalt.
Dette er for, at vi kan tage ansvar for den unge. Hvis den unge går fra sit husly, så skal nattevagterne
undersøge hvilke aftaler der er lavet med forældrene og den unge om, hvordan forældrene orienteres hvis
en ung ikke bruger sit husly. Der skal også sparres med bagvagten omkring, hvorvidt kommunen skal
orienteres om at den unge har afbrudt sit huslyforløb. Dette skal den unge være oplyst om både ved
indskrivning i husly og så vidt muligt i den konkrete situation. Det er vigtigt, at dette gøres på en omsorgsfuld
måde, og at det opleves sådan, så det er klart for den unge, at det handler om at passe på den unge og er en
måde at være transparente om vores praksis i sådanne situationer.
En ung kan godt være ude allerede fra tidligere på aftenen og komme senere hjem. Dette omhandler
hjemkomsttider, og de aftales individuelt med den enkelte unge og der skal hver gang tages stilling til i
hvilket omfang, det er relevant at involvere forældre og/eller kommune i disse aftaler.
•
Aftaler med unge i forbindelse med husly:
o
Der laves aftaler med de unge, om hvornår de er tilbage i huset om aftenen, hvis de tager ud,
og det er besluttet,
at denne aftale skal skrives ind i “Gældende
aftaler”
i den unges
procespapir. Aftalen skal som udgangspunkt oplyses til forældremyndighed.
Når der orienteres eller indhentes samtykke til husly er det vigtigt at tale med forældrene om, hvordan de
gerne vil orienteres, hvis deres barn går fra sit husly. Man kan f.eks.
sige: “Det er vigtigt,
at dit barn har det
godt og er i trygge hænder, mens han/hun har husly i Joannahuset, hvorfor vi altid taler om rammerne for
husly. En af tingene, som vi har talt med dit barn om på forhånd er, at i tilfælde af, at dit barn vælger at
afbryde husly vil vi også orientere dig (og evt. dit barns kommunen). Det gælder også i tilfælde af, at dit barn,
mod forventning, skulle forlade huset midt om natten, da vi så vil betragte det som, at de forlader deres
husly
–
i dét tilfælde, vil du så foretrække at blive ringet op, selvom det er sent, eller vil du have en sms-
besked eller hvad tænker du?”
•
Aftaler med forældre i forbindelse med husly:
o
Der laves aftale med forældre, omkring hvordan de vil kontaktes, hvis deres barn ikke opholder
sig i huset om natten, og det er besluttet,
at denne aftale skal skrives ind i “Erfaring med at
indhente
samtykke” i den unges procespapir.
o
Der kan også laves aftaler med forældre om kost, skolegang, hjemkomsttider mm.
Joannahuset / joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0126.png
Joannahusets målgruppebeskrivelse
Målgruppen er børn og unge under 18 år i Danmark, der har behov for akut rådgivning og
vejledning, omsorg, og husly. Der er fire målgrupper for projektet:
1. Børn og unge, der lever i hjem med vold eller omsorgssvigt, men som holder det hemmeligt af
loyalitet over for forældre eller grundet en følelse af skam. Unge der er udsat for social kontrol, kan
udgøre en særlig sårbar gruppe inden for denne målgruppe.
2. Børn og unge der er utrygge eller svigtes i hjemmet, mens de venter på at kommunen træffer
beslutning om hjælp.
3. Børn og unge, der oplever at være i en dårligt fungerende anbringelse. En del af disse børn og unge
rømmer i længere perioder, hvilket kan resultere i kriminalitet, misbrug, skolevægring og et liv som
funktionel hjemløs.
4. Børn og unge, der lever midlertidigt på gaden. De kan have en udtalt mistillid til myndigheder, og
praktikere med kontakt til målgruppen vurderer, at der årligt kan være tale om ca. 200 børn og unge
alene i København. Der vil blive taget hensyn til kønsspecifikke sårbarheder og behov.
Joannahuset I Kong Georgs Vej 21, 2000 Frederiksberg I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0127.png
Definitionen på et børne- og
ungekrisecenter
FORTROLIGT
Formålet med at etablere og driv e børne- og ungekrisecentre i Danmark er:
At bidrage til at børn og unge i akut krise og kriselignende situationer får rettidig hjælp
At fremme børn og unge i krise og kriselignende situationers medborgerrettigheder og indflydelse
på egen situation
At fremme at børn og unge i krise og kriselignende situationer ligeværdigt involveres i samarbejder
om beslutningsprocesser, der v edrører dem selv i den fase, hv or de selv stændigt rækker ud efter
hjælp
At anv ende den v iden, som børne- og ungekrisecentre får gennem mødet med børn og unge, til at
forbedre v ilkårene for børn og unge i akut krise og kriselignende situationer
Børne- og ungekrisecentre i Danmark skal giv e det enkelte barn og ung i akut krise eller kriselignende
situation de rette betingelser i form af et fysisk sted, hv or de på eget initiativ kan henv ende sig døgnet
rundt og få hjælp til at mestre og forandre deres liv ssituation.
Denne hjælp skal omfatte rettighedsbaseret rådgivning og retshjælp i trygge rammer, samt
muligheden for at få opfyldt basale behov for omsorg, herunder akut husly. Dertil skal krisecentrene for
børn og unge arbejde inv olverende, så det udv ikles i samarbejde med de børn og unge, der gør brug
af centrene, så det enkelte børne- og ungekrisecenter tilpasser sig børnene og de unge og ikke
omv endt.
MÅLGRUPPEN FOR BØRNE- OG UNGEKRISECENTRE
Børne- og ungekrisecentre er for børn og unge under 18 år, som er i en krise eller en kriselignende
situation, hv or de selv stændigt rækker ud efter hjælp direkte eller indirekte efter et kortere eller
længere tilløb.
Erfaringer fra Joannahuset v iser, at de børn og unge, der henv ender sig på krisecenteret, typisk står i
v anskelige og komplekse liv ssituationer, der omfatter:
At lev e i et hjem med v old eller omsorgssvigt, men hv or barnet/den unge indtil nu har holdt det
hemmeligt af loyalitet over for forældre eller grundet en følelse af skam
At v ære utryg i eget hjem, mens barnet/den unge enten v enter på at kommunen træffer
beslutning om hjælp eller oplev er ikke at få den rette eller tilstrækkelige hjælp i kommunen
At v ære i en dårligt fungerende anbringelse, som barnet/den unge evt. allerede er gået fra
At lev e midlertidigt på gaden, med mistillid til myndighederne og andre v oksne
Når barnet eller den unge v ælger at række ud til krisecenteret, oplever barnet eller den unge typisk, at
situationen hos egen familie, plejefamilie, opholdssted eller livet på gaden nu er så v anskeligt, farligt
eller psykisk belastende, at der er et presserende behov for hjælp.
Det betyder også, at barnet eller den unge er i en situation, hv or dennes grundlæggende rettigheder,
til en tryg
opv ækst uden ov ergreb, retten til at blive hørt og deltage i beslutningsprocesser der v edrører dem,
samt retten til et hjem.
12
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0128.png
Afgrænsning af målgruppen for husly
Afgrænsning af målgruppe
Af vores godkendelse fra socialtilsynet fremgår at: Tilbuddet kan ikke rumme og derfor ikke
indlogere unge med svære psykiske udfordringer, voldelig eller udadreagerende adfærd, eller unge
med svære misbrugsproblematikker.
I det følgende er det beskrevet hvordan vi arbejder med afgrænsning af målgruppen, når vi
foretager socialfaglige vurderinger i forbindelse med indskrivning i husly.
Svære misbrugsproblematikker
At have et forbrug af euforiserende stoffer udelukker ikke i sig selv en ung fra at få husly.
Vurderingen skal gå på om der er tale om svære misbrugsproblematikker. Følgende kan være
guidelines ift. at foretage den vurdering.
Børn og unge, der har et forbrug af stoffer, kan ikke indskrives i husly, hvis:
1) Stofforbruget, eller abstinenser, medfører en adfærd hos den unge, som betyder, at vi ikke
kan skabe sikkerhed omkring den unge, andre unge i huset og/eller personale.
2) De stoffer den unge forbruger medfører akut risiko for den unges sundhed, i en grad så
Joannahuset ikke kan tage ansvar for den unge.
Ved indskrivning af børn og unge, hvor der grundet stofforbrug kan være tvivl om hvorvidt unge
falder inden for målgruppen for husly, skal der spørges ind til følgende:
•
Hvad forbruger den unge?
•
•
•
•
Hvor meget/hvor tit forbruger den unge?
Hvor længe har forbruget stået på?
Hvordan påvirker forbruget/abstinenser den unges adfærd?
Vil den unge have behov for at indtage stoffer mens den unge er i husly, og hvad sker
der, hvis den unge ikke har mulighed for det?
o
Den unges behov for at indtage stoffer, fx ryge hash, mens den unge er i husly er
ikke i sig selv en grund til at den unge falder uden for målgruppen for husly, men det
afgørende at understrege for den unge, at den unge ikke må medbringe eller
indtage stoffer i Joannahuset
•
Hvis det i samtalen forud for indskrivningen, ikke er muligt at opnå en åben dialog om
Joannahuset I Kong Georgs Vej 21, 2000 Frederiksberg I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0129.png
ovenstående, kan den unge ikke indskrives i husly i Joannahuset.
Man skal altid kontakte Giftlinjen på tlf. 82121212 for sparring, hvis den unge nævner stoffer, som
medarbejderen ikke kender eller hvis man er i tvivl om stoffernes påvirkning.
Der vil altid være tale om en samlet vurdering på baggrund af ovenstående. Ved tvivl om hvorvidt
en ung falder inden for målgruppen for husly, skal man altid være to ansatte om vurderingen.
Man kan også altid kontakt Jette, Camilla eller Marie for sparring.
Svære psykiske udfordringer
Børn og unge, der har psykiske udfordringer, kan ikke indskrives i husly, hvis:
3) De psykiske udfordringer medfører en adfærd hos den unge, som betyder, at vi ikke kan
skabe sikkerhed omkring den unge og andre unge i huset.
4) Hvis de psykiske udfordringer betyder, at den unge kan forventes pludseligt at ændre
adfærd i en retning, så vi ikke skabe sikkerhed omkring den unge og andre unge i huset.
5) Hvis den unge har aktuel selvmordsadfærd, jf. Joannahusets retningslinjer [indsæt link til
skriv] for unge med selvskade og selvmordsadfærd
Ved den socialfaglige vurdering ifm. indskrivning af om børn og unge, hvor der grundet psykiske
udfordringer kan være tvivl om hvorvidt unge er inden for målgruppen for husly, skal der spørges
ind til følgende:
•
Hvad karakteriserer den unges udfordringer?
•
Hvilken erfaring har den unge med at blive påvirket af sine udfordringer?
•
Har den unge erfaring med at kunne tale højt om det, når den unge får det skidt? Spørg
konkret ind til den unges erfaringer og strategier.
•
Har den unge tidligere haft selvmordsforsøg? Hvis ja, hvornår? Jf. Joannahusets
retningslinjer for selvskade og selvmord.
•
Hvilken form for særlig støtte i relation til de psykiske udfordringer forestiller den unge sig
at have brug for i forbindelse med sit ophold i Joannahuset
Det skal indgå i vurderingen, om det er realistisk, at vi vil kunne yde den omsorg og
støtte, den unge har brug for
Hvis det i samtalen forud for indskrivningen, ikke er muligt at opnå en åben dialog om
ovenstående, kan den unge ikke indskrives i husly i Joannahuset.
Hvis den unge tager medicin for sin psykiske lidelse:
o
o
•
•
Er den unge i stand til selv at administrere medicinen (det er en forudsætning for
Joannahuset I Kong Georgs Vej 21, 2000 Frederiksberg I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0130.png
indskrivning i husly, da vi ikke må lave medicinhåndtering)
o
Hvad der sker, hvis den unge ikke får sin medicin?
I forbindelse med vurderingen af hvorvidt en ung, der oplever psykiske udfordringer kan indskrives
i husly, kan man forsøge at få den unges samtykke til at vi må gå i dialog med den unges
forældre/anbringelseshjem om deres vurdering af den unges psykiske udfordringer. Det vil særligt
være relevant i de tilfælde, hvor vi er i tvivl om hvorvidt den unge kan indskrives i husly.
Der vil altid være tale om en samlet socialfaglig vurdering, blandt andet med udgangspunkt i
ovenstående. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i hvad den unge (og evt. forældre eller
anbringelseshjem) fortæller, bruge vores faglighed og kvalificere vores mavefornemmelse.
Ved tvivl om hvorvidt en ung falder inden for målgruppen for husly, skal man altid være to
ansatte om vurderingen. Man kan også altid kontakt Jette, Camilla eller Marie for sparring.
Voldelig, udadreagerende eller kriminel adfærd
Børn og unge kan ikke indskrives i husly, hvis:
1)
Den voldelige adfærd hos den unge betyder, at vi ikke kan skabe sikkerhed omkring den unge,
andre unge og/eller personale i huset.
2) Den unge er involveret i kriminalitet, som betyder, at vi ikke i tilstrækkelig grad kan
skabe sikkerhed
omkring den unge, andre unge og/eller personale i huset.
3)
Den unge er eftersøgt for kriminalitet. I de tilfælde kan indskrivning i husly kun ske efter
forudgående dialog med politiet.
4)
Den unge er rømmet fra en sikret, særligt sikret eller delvist lukket institution. I de tilfælde kan
indskrivning i husly kun ske efter forudgående dialog med den unges anbringelseshjem, kommune
og/eller forældre.
Ved indskrivning af børn og unge, hvor der grundet kriminel eller voldelig adfærd kan være tvivl
om hvorvidt unge er inden for målgruppen for husly, skal der spørges ind til følgende:
•
Den unges erfaringer med at bruge vold, herunder i hvilke kontekster den unge har oplevet
at blive presset til at bruge vold
•
Den unges erfaringer med hvad kan udløse eller mindske risikoen for den voldelige adfærd
•
Om den unge er eftersøgt for kriminalitet
–
jf. retningslinjerne for håndtering af
henvendelser fra unge, som er efterlyst
Hvis en ung, der er indskrevet i husly udviser voldelig eller udadreagerende adfærd efter
indskrivningen i husly, skal det revurderes hvorvidt den unge fortsat kan have ophold i huset.
Joannahuset I Kong Georgs Vej 21, 2000 Frederiksberg I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0131.png
Ved tvivl om hvorvidt en unge falder inden for målgruppen for husly, eller om husly skal afbrydes,
skal man altid være to ansatte om vurderingen. Man kan også altid kontakt Jette, Camilla eller
Marie for sparring.
Joannahuset I Kong Georgs Vej 21, 2000 Frederiksberg I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0132.png
Joannahuset
Store Søndervoldstræde 2
København K
Dato: 17. december 2020
Påtænkt afgørelse om godkendelse af Joannahuset
Socialtilsyn Hovedstaden har som følge af jeres ansøgning modtaget den 6. maj 2020 om
godkendelse af tilbud omfattet af socialtilsyn, aflagt tilsynsbesøg den 19. november 2020 i
Joannahuset.
Joannahuset søger om godkendelse til at etablere husly-/sengepladser til børn og unge i
alderen 14-17 år, der frivilligt henvender sig til tilbuddet, og som kan overnatte i tilbuddet ved
selvvisitation i op til fem dage med mulighed for forlængelse i op til yderligere to dage.
Resultat
Socialtilsynet påtænker at godkende Joannahuset. Der er tale om en særlig godkendelse, der
forudsætter, at tilbudstypen samtidig er godkendt som forsøgsordning af Social- og
Indenrigsministeriet efter servicelovens § 184.
Joannahuset godkendes som generelt egnet anbringelsessted efter § 66, stk. 1., nr. 6, i lov
om social service med 6 husly-/sovepladser til unge i alderen 14-17 år, der af egen vilje
opsøger tilbuddet. Tilbuddet godkendes til
–
med forældremyndighedsindehaverens samtykke
–
at kunne indskrive udsatte børn og unge og unge, som har akut behov for at komme væk fra
deres hjem, anbringelsessted eller gaden, på grund af overgreb eller andre svigt, ved
selvvisitation i op til fem dage, med mulighed for forlængelse i op til yderligere to dage.
Tilbudstyper til børn og unge forudsætter efter sædvanligvis kommunal visitation efter
serviceloven, og til grund for godkendelsen indgår derfor Social- og Indenrigsministeriets
godkendelse af 7. september 2020 af Joannahuset efter servicelovens § 184, hvorved
sædvanlige gældende regler fraviges.
Tilbuddet vil blive offentliggjort på Tilbudsportalen.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0133.png
Tilbuddets målgruppe er konkret afgrænset og omfatter ikke børn og unge med stofmisbrug,
massive psykiske udfordringer, kriminel eller voldelig adfærd.
Afdeling/adresse
Pladser
Paragraf
Målgruppe/aldersgruppe
Joannahuset
Store Søndervoldstræde 2
København K.
6
§ 66, stk. 1,
nr. 6.
Udsatte børn og unge i alderen
14-17 år, som har akut behov for
at komme væk fra deres hjem,
anbringelsessted eller gaden på
grund af overgreb eller andre svigt
og som dermed har behov for akut
omsorg, rådgivning og husly.
Tilbuddet juridiske konstruktion er en forening, og Socialtilsynet har påset, at foreningens
vedtægter efterlever kravene i § 13 i lov om socialtilsyn samt vurderet, at tilbuddets bestyrelse
er sammensat i overensstemmelse med kravet i § 14.
Partshøring
Vi skal anmode om at modtage jeres bemærkninger til den påtænkte afgørelse senest mandag
den 4. januar 2021.
Hvad er afgørende for resultatet
Social- og Indenrigsministeriet har den 7. september 2020 truffet afgørelse om at godkende
Joannahusets ansøgning om fravigelse af servicelovens bestemmelser som led i en
forsøgsordning om etablering af huslyindsats over for børn og unge under 18 år, jf.
servicelovens § 184.
Social- og Indenrigsministeriet har givet godkendelse til, at Joannahusets sengepladsfunktion
i en treårig forsøgsperiode kan anvendes ved selvvisitation efter servicelovens § 184, stk. 1,
og dermed uden en forudgående afgørelse om anbringelse af barnet eller den unge på stedet
efter servicelovens § 52, stk. 3, eller § 75. Det betyder, at der heller ikke i disse tilfælde skal
foreligge en børnefaglig undersøgelse efter § 50 i serviceloven eller en handleplan efter
servicelovens § 140. Det er imidlertid en forudsætning for godkendelsen efter
forsøgsordningen, at Joannahuset i hvert enkelt tilfælde indhenter et forudgående samtykke
fra barnets eller den unges forældremyndighedsindehaver til indkvarteringen og kan
2
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
dokumentere dette samtykke over for barnets hjemkommune eller socialtilsynet på
forespørgsel.
Social- og Indenrigsministeriet har givet godkendelse til ovennævnte som en forsøgsordning,
der løber frem til og med den 1. september 2023.
Det fremgår af § 7 i bekendtgørelse nr. 293 om ansøgningspulje til ungekrisecenter, at
Socialtilsynet skal godkende ungekrisecentret som anbringelsessted, for at tilbuddet kan
etablere sengepladser. Den meddelte forsøgsordning, som indebærer fravigelse af gældende
regler, indgår i grundlaget for socialtilsynets vurdering og afgørelse, sammen med det generelt
gældende lovgrundlag. Tilbuddet vil således forsat skulle opfylde øvrige betingelser for at blive
godkendt og for at forblive godkendt.
Socialtilsynet finder det efter en samlet vurdering sandsynligt, at Joannahuset kan levere en
tilstrækkelig høj kvalitet i huslyindsatsen i forhold til målgruppens behov og opholdsprisen.
Socialtilsynet lægger ved afgørelsen særligt vægt på, at tilbuddet vil anvende metoder og
tilgange, som Socialtilsynet finder relevante for målgruppen. Tilbuddet vil overordnet set
arbejde med afsæt i en multiteoretisk metode, der tager udgangspunkt i den enkelte unges
behov
og
udfordringer.
Der
arbejdes
ud
fra
en
narrativ,
anerkendende
og
empowermentorienteret tilgang, tilrettet den enkelte unges grundlæggende forudsætninger.
Joannahusets primære formål er at yde omsorg, rådgivning og husly til udsatte børn og unge,
som selv henvender sig til tilbuddet på baggrund af et akut behov for at komme væk fra deres
hjem, anbringelsessted eller gaden på grund af overgreb eller andre svigt. Joannahuset skal
tilbyde børnene og de unge trygge rammer og relationer, med mulighed for at få opfyldt de
vigtigste basale støtte- og omsorgsbehov og rådgivning. Børn og unge, der overnatter i
Joannahuset,
støttes
i
at
søge
hjælp
hos
myndigheder
eller
andre
relevante
aktører. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har beskrevet relevante faglige tilgange og
metoder, hvor der er fokus på omsorg, rådgivning, husly og støtte til at få etableret kontakt til
relevante eksterne aktører, som kan hjælpe barnet/den unge i det videre forløb.
Socialtilsynet har endvidere lagt vægt på, at tilbuddets organisering og ledelse efter det oplyste
kan understøtte en hensigtsmæssig drift af tilbuddet, herunder sikre tilstrækkeligt kompetent
personale i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder. Socialtilsynet har i den
forbindelse lagt til grund, at medarbejderkompetencerne vil bestå af en tværfaglig sammensat
medarbejdergruppe, der samlet set besidder relevante kompetencer, i forhold til at yde
relevant støtte, rådgivning og omsorg for de unge der skal overnatte i op til fem dage i tilbuddet.
Socialtilsynet har vægtet, at ledelsen under godkendelsesbesøget konkret forklarer hvordan
3
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
tilbuddets tilgange og metoder skal operationaliseres, både overfor faste medarbejdere samt
det store antal frivillige. Af fremsendt materiale erfarer Socialtilsynet, at der er udarbejdet en
frivillige-håndbog samt frivilligestrategi, hvor tilbuddets metoder og tilgange fremgår, herunder
hvordan de frivillige bliver undervist i tilgange og metoder gennem et tre-dages kursusforløb.
På baggrund af ledelsens beskrivelser, vurderer Socialtilsynet endvidere, at ledelsen har
udvalgt og ansat medarbejdere med relevante kompetencer og højt engagement i forhold til at
kunne yde individuel og relevant støtte og rådgivning til de børn og unge der opsøger
Joannahuset, med udgangspunkt i tilbuddets faglige tilgange og metoder og med stærkt afsæt
i hele tilbuddets værdigrundlag og formål. Socialtilsynet har vægtet oplysninger om
medarbejdernes kompetencer sammenholdt med tilrettelæggelse af medarbejdernes
arbejdstid. I Joannahuset vil der altid være to faste medarbejdere i tidsrummet kl. 7.00-23.30.
Derudover er der i samme tidsrum 2 frivillige. I Joannahuset vil der altid være to vågne
nattevagter, som dækkes af deltidsansatte og studerende. Der vil altid være en af de faste
medarbejdere eller leder, der har bagvagten og som kan tilkaldes ved behov.
Det faste fuldtidspersonale i Joannahuset udgør foruden leder følgende:
en børnefaglig medarbejder med ansvar for administrative opgaver, der har en
kandidatuddannelse i pædagogisk sociologi
en børnefaglig medarbejder, der er uddannet socialrådgiver
en juridisk medarbejder med ansvar for den rettighedsbaserede rådgivning, der er
uddannet jurist og socialrådgiver
en børnefaglig medarbejder, der er uddannet pædagog og kandidat i pædagogisk
antropologi
en udviklings- /vidensmedarbejder, der er uddannet kandidat i antropologi
Der er ansat 16 børnefaglige studerende, som dækker nattevagter, weekendvagter og
vikartimer samt ca. 50 omsorgsfrivillige, som træder til som ekstra ressourcer i huset både i
dag-, aften- og nattetimer. Alle frivillige samt faste og deltids medarbejdere deltager i
obligatorisk supervision og månedlige workshops/personalemøder.
Endelig lægger Socialtilsynet vægt på, at tilbuddets fysiske rammer vurderes at være egnede
til den angivne målgruppes behov. Joannahuset er indrettet med afsæt i forsøgsordningens
formål, nemlig at børn og unge kan komme ind fra gaden og modtage omsorg, rådgivning og
husly 24 timer i døgnet. Joannahuset er ikke et sted hvor børn og unge flytter ind og bor, og
idet opholdstiden for de unge er max 7 dage, betragtes Joannahuset ikke som de unges hjem.
Socialtilsynet vurderer dog, at de fysiske rammer er indrettet hjemligt, så de unge kan opnå en
oplevelse af tryghed og hjemlighed, i den korte periode de opholder sig i tilbuddet. Endvidere
4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
vurderer Socialtilsynet, at lejligheden som Joannahuset er etableret i, fremstår velholdt og
indrettet med henblik på at skabe en hyggelig og imødekommende stemning for de børn og
unge, som vil opsøge tilbuddet.
Socialtilsynet giver godkendelse til seks husly-/sovepladser i de fire værelser, tilbuddet
rummer, selvom Joannahuset oprindelig har søgt Socialtilsynet om godkendelse til otte
huslypladser. Det er Socialtilsynets forventning, at der vil komme børn og unge i tilbuddet, som
på baggrund af deres vanskeligheder kan have brug for at have et værelse, hvor det kun er
dem selv der skal overnatte, og de dermed ikke skal dele værelse med andre unge. Dertil har
Socialtilsynet opmærksomhed på, at målgruppen kan være udsatte i en sådan grad, at de er i
øget risiko for at blive udsat for overgreb, og at det heri er tilbuddets ansvar at forebygge, at
overgreb kan finde sted. Tilbuddet godkendes dermed med i alt seks sovepladser, så der gives
mulighed for, at unge både kan dele værelse ved overnatning, men også tilbydes et værelse
for sig selv. Det bemærkes, at det er en forudsætning for opretholdelse af godkendelsen, at
godkendelsesrammen overholdes.
I løbet af ansøgningsprocessen har tilbuddet anført, at Joannahuset ikke ønsker godkendelse
til ”traditionelt” opholdssted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr.
6, med mulighed for visitation
fra anbringende myndighed.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet efter en samlet og helt konkret vurdering vil kunne opnå
den fornødne kvalitet iht. kvalitetsmodellen, jf. lov om socialtilsyn § 6, da socialtilsynet har lagt
vægt på, at tilbuddet arbejder med temaerne i kvalitetsmodellen, dog på et niveau som er
lavere end øvrige opholdssteder, hvilket skyldes, at målsætningerne og kvalitetsvurderingen
konkret er tilpasset forsøgsordningens karakter.
Det betyder, at socialtilsynet
–
på trods af tilbuddets manglende forventede opfyldelse af
kvalitetsniveauet
inden for kvalitetsmodellens tema ”Uddannelse og Beskæftigelse”,
samt
kvalitetsmodellens indikatorer 2.a, 2.c, 3.b, 3.c og 14.c
–
vurderer, at kvaliteten i den konkrete
sammenhæng med forsøgsordningen og selvvisitation er acceptabel for huslyindsatsen og
godkendelse af sengepladserne. Socialtilsynet har foretaget en konkret vurdering på baggrund
af bl.a. kvalitetsmodellen, formålet med indsatsen, indsatsens varighed, tilbuddets målgruppe
og forsøgsordningens karakter.
Endelig vurderer Socialtilsynet, at tilbuddet vil arbejde opmærksomt med tilbuddets formål som
et rettighedsbaseret akuttilbud, hvor børn og unge gives mulighed for at modtage rådgivning,
støtte, omsorg og husly, men under den præmis, at de skal opgive deres anonymitet, og der
5
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0137.png
skal indhentes samtykke fra forældremyndighedsindehaver, når den unge skal overnatte i
Joannahuset.
Godkendelsen indebærer, at tilbuddet
inden
ansættelse af ledere og personale skal indhente
straffeattest, jf. lov om socialtilsyn § 12 a, stk. 1. Socialtilsynet har i forbindelse med
godkendelsen af tilbuddet påset, at tilbuddet har indhentet straffe- og børneattester for allerede
ansat ledere, personale og vikarer, jf. lov om socialtilsyn § 12 a, stk. 2.
Økonomi
Til grund for godkendelsen ligger ledelsens oplysninger om forventninger til tilbuddets
økonomiske drift, herunder tilbuddets indberettede budget for 2020 samt 2021, hvoraf det
fremgår, at tilbuddet forventes at opnå en bæredygtig drift og en tilfredsstillende faglig kvalitet
i forhold til prisen.
Socialtilsyn Hovedstaden tager dog følgende væsentlige forbehold:
Joannahuset er oprettet med tilsagn fra Social- og Indenrigsministeriet, jf. servicelovens kapitel
32 om forsøgsbestemmelser. Tilbuddets økonomi baserer sig derfor på satspuljemidler.
Socialtilsynets økonomiske vurderinger og budgetgodkendelse mv. skal i henhold til lov om
socialtilsyn ske med afsæt regler for takstfastsættelse, med konkret inddragelse af alle direkte
og indirekte indtægter og omkostninger. Socialtilsyn Hovedstadens sagsbehandling og
vurderinger af Joannahusets samlede økonomi beror derfor i meget høj grad på tillempelser
som følge af Socialministeriets tilsagn om godkendelse efter servicelovens § 184, til
Joannahuset jf. servicelovens kapitel 32.
Oplysningspligt
Tilbuddet er forpligtet til af egen drift at give socialtilsynet oplysninger om væsentlige
ændringer i forhold til godkendelsesgrundlaget, jf. § 12, stk. 2 i lov om socialtilsyn. Tilbuddet
er desuden forpligtet til at indsende budget til socialtilsynet. For private tilbud indberettes
senest 1. oktober i året før det kalenderår, årsbudgettet vedrører. Budgetter for kommunale og
regionale tilbud indberettes senest 15. november før det kalenderår, årsbudgettet vedrører.
6
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0138.png
Anvendte regler
Lov om socialtilsyn
§4
§5
§6
§ 12, stk. 2
§ 12 a
Socialtilsynets godkendelses- og tilsynsopgave
Godkendelsesprocessen
Kvalitetsmodellen
Oplysningspligt
Indhentelse af straffeattest
Bekendtgørelse om socialtilsyn
§1
Om godkendelsesprocessen
Serviceloven
§ 184
Forsøgsordning
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
§ 66
Genvurdering
§ 67
Klagefrist
I kan finde lovgivningen på Retsinformation via vores hjemmeside
Link
Venlig hilsen
Pia Viuf
Tilsynskonsulent
Socialtilsyn Hovedstaden
7
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0139.png
Tilsynsrapport
1. driftstilsyn efter nygodkendelse
Tilbuddets navn:
Tilsynet er gennemført:
Status for godkendelse:
Rapporten er udarbejdet af:
Joannahuset
Godkendt
Socialtilsyn Hovedstaden
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0140.png
Indholdsfortegnelse
Læsevejledning - Tilsynsrapportens indhold
Læsevejledning - Kvalitetsmodellen
Basisinformation
Basisinformation (Afdelinger)
Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet
Særligt fokus i tilsynet
Uddannelse og beskæftigelse
Kriterium 1
Selvstændighed og relationer
Kriterium 2
Målgruppe, metoder og resultater
Kriterium 3
Sundhed og trivsel
Kriterium 4
Kriterium 5
Kriterium 6
Kriterium 7
Organisation og ledelse
Kriterium 8
Kriterium 9
Kompetencer
Kriterium 10
Fysiske rammer
Kriterium 14
Økonomi
Økonomi 1
Økonomi 2
Økonomi 3
Spindelvæv
Datakilder
Interviewkilder
Observationskilder
3
3
4
4
5
6
7
8
10
11
14
15
19
19
20
22
23
24
24
26
29
30
33
33
35
35
35
36
36
36
37
37
Side 2 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0141.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Læsevejledning - Tilsynsr appor tens indhold$eg-pr int-section-heading-end$
Læsevejledning - Tilsynsrapportens indhold
Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om plejefamilien eller tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet
set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18 i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne er hentet fra Tilbudsportalen, hvor
der fremgår bl.a. stamoplysninger.
For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering.
Udover en samlet vurdering af kvaliteten i plejefamilien eller tilbuddet, indeholder tilsynsrapporten en gennemgang af de syv temaer fra
kvalitetsmodellen, hvor der kan være lagt særligt fokus på udvalgte temaer. Et tilsyn kan godt indeholde mere end ét tilsynsbesøg, eksempelvis både
et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg, eller hos et tilbud med flere afdelinger. Ligeledes kan tilsynet være administrativt og ikke indeholde et
konkret tilsynsbesøg. Det fremgår af tilsynsrapporten, hvorvidt der har været et fysisk tilsynsbesøg, på hvilken afdeling, og hvorvidt det var anmeldt
eller uanmeldt.
$eg-pr int-section-heading-star t$Læsevejledning - Kvalitetsmodellen$eg-pr int-section-heading-end$
Læsevejledning - Kvalitetsmodellen
Socialtilsynet vurderer kvaliteten og sikrer dialogen med plejefamilien eller tilbuddet med udgangspunkt i kvalitetsmodellen, som beskrevet i
Bekendtgørelse om socialtilsyn. Kvalitetsmodellen giver et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af
kvaliteten.
Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af § 6, i Lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et
antal kvalitetskriterier. Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i plejefamilien eller tilbuddet. For hvert kriterium er fastlagt en
eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis.
Vurderingen af en plejefamilie eller et tilbuds kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til
plejefamiliens eller tilbuddets godkendelse. Bedømmelsen af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om den
fornødne kvalitet er til stede. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden
for rammerne af temaet
Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i plejefamilien eller tilbuddet i praksis er tilstrækkelig, og om betingelserne
for godkendelsen fortsat er opfyldt. Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis
godkendelse og det driftsorienterede tilsyn. Ved en godkendelse vurderes der ud fra, om Socialtilsynet forventer, at plejefamilien eller tilbuddet kan
opfylde indikatorer og kriterier. Ved det driftsorienterede tilsyn bedømmes indikatorerne efter følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.
Bedømmelsen af indikatorerne understøtter vurderingen af kriterierne, hvilket resulterer i en samlet, skriftlig kvalitetsvurdering for hvert tema.
Hver indikator gives i forlængelse af den skriftlige bedømmelse en værdi (score) for opfyldelsesgraden. Ud fra den værdi, som indikatorerne er givet,
udregnes der automatisk en samlet værdi for opfyldelsesgraden for henholdsvis hvert kriterium og hvert tema. Værdien udregnes som et
gennemsnit af henholdsvis indikatorerne og kriteriernes værdier. Det samlede resultat af denne talmæssige bedømmelse udtrykkes grafisk i form af
et ”spindelvæv”.
Spindelvævet og scorer offentliggøres ikke på Tilbudsportalen. Spindelvæv og scorer giver overblik over kvalitetsbedømmelsen inden for hvert tema
og bruges i dialogen med plejefamilien eller tilbuddet om at fastholde og udvikle kvaliteten fremadrettet.
Efter endt høringsperiode vil den samlede vurdering, temavurderingerne samt eventuelle påbud eller vilkår blive publiceret på Tilbudsportalen.
Der henvises i øvrigt til
www.socialstyrelsen.dk
, hvor der kan findes yderlige oplysninger om socialtilsynets kvalitetsvurdering.
Side 3 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0142.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Basisinfor mation$eg-pr int-section-heading-end$
Basisinformation
Tilbuddets navn
Hovedadresse
Kontaktoplysninger
Joannahuset
Store Søndervoldstræde 2
1419 København K
Tlf.: 27127332
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: https://joannahuset.dk
Jette Lene Wilhelmsen Abat
39430770
Privat
Socialpædagogisk opholdssted, § 66, stk. 1, nr. 6
6
Hjemløshed
Tilbudsleder
CVR-nr.
Virksomhedstype
Tilbudstyper
Pladser i alt
Målgrupper
Resultat af tilsynet
Status for godkendelse
Tilsynet er udført af
Tilsynskonsulenter
Tilsynsbesøg
$eg-pr int-section-heading-star t$Basisinfor mation (Afdelinger )$eg-pr int-section-heading-end$
Godkendt
Socialtilsyn Hovedstaden
Maj-Lill Skov
Pia Viuf
12-04-2021 09:00, Anmeldt, Joannahuset
Basisinformation (Afdelinger)
Afdeling
Joannahuset
Pladser i alt
6
Afdelinger
Socialpædagogisk opholdssted, § 66, stk. 1, nr. 6
Side 4 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0143.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Samlet vur der ing af kvaliteten i tilbuddet$eg-pr int-section-heading-end$
Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet
Socialtilsyn Hovedstaden har gennemført det første driftsorienteret tilsyn i Joannahuset den 12. april 2021. Joannahusets huslydel blev godkendt i
december 2020, som generelt egnet anbringelsessted med plads til 6 unge jf. SEL § 66, stk. 1, nr. 6, uden forudgående børnefaglig undersøgelse jf.
SEL § 50 eller en handleplan jf. SEL § 140. Målgruppen omfatter børn og unge i alderen 14-17 år, der frivilligt henvender sig til tilbuddet og har
behov for akut omsorg, rådgivning og husly. Tilbuddet kan ikke rumme og derfor ikke indlogere unge med svære psykiske udfordringer, voldelig
eller udadreagerende adfærd eller unge med svære misbrugsproblematikker. 
Det skal hertil bemærkes, at tilbuddets godkendelse udgør mulighed for 6 selvvisiterende sove-/huslypladser med forældresamtykke i op til 5 dage,
med mulighed for forlængelse i op til yderligere 2 dage. 
Joannahusets huslydel er godkendt som et Børne- og Unge krisecenter, som led i en forsøgsordning om at tilbyde børn og unge en akut
huslyindsats, jf. servicelovens (SEL) §§ 66, stk. 1, nr. 6 og 184. Det betyder i praksis, at indskrivning af unge som led i forsøgsordningen foregår ved
selvvisitation, med forældremyndighedsindehavers samtykke. Anbringende myndighed kan derfor ikke benytte sig af pladserne i tilbuddet, til trods
for at tilbuddet fremgår på Tilbudsportalen.
Joannahusets huslydel er etableret på baggrund af Social- og Indenrigsministeriets godkendelse til fravigelse af servicelovens bestemmelser, således
at de kan modtage unge, hvor der ikke er truffet afgørelse af stedlig kommune om anbringelse. Social- og Indenrigsministeriet imødekom den 7.
september 2020 tilbuddets etablering og har her i givet godkendelse til, at huslyindsatsen i en treårig forsøgsperiode, kan anvendes ved
selvvisitation og uden en forudgående børnefaglig undersøgelse jf. SEL § 50 og afgørelse om anbringelse og en handleplan jf. SEL § 140. Det er dog
altid
en forudsætning, at tilbuddet i relation til huslydelen i hvert enkelt tilfælde indhenter et forudgående samtykke fra barnets eller den unges
forældremyndighedsindehaver.
Ovennævnte forsøgsordning løber frem til og med den 1. september 2023, og har hjemmel i SEL § 184. Derudover fremgår af § 7 i bekendtgørelse
nr. 293 om ansøgningspulje til unge krisecenter, at socialtilsynet skal godkende unge krisecentret som anbringelsessted, for at tilbuddet kan etablere
sengepladser. 
Socialtilsynet har i forbindelse med første driftsorienteret tilsyn, foretaget individuelle samtaler med unge, som på tidspunktet af tilsynsbesøget
havde taget ophold i huslydelen. Dertil har Socialtilsynet fået en rundvisning i tilbuddets fysiske rammer og interviewet udvalgte medarbejdere og
den samlede ledelse, bestående af daglig leder og en repræsentant fra Joannahusets bestyrelse. Socialtilsynet har derudover gennemgået relevante
dele af tilbuddets dokumentation og trianguleret med forældre og myndighedssagsbehandlere samt andre eksterne aktører, som tilsammen er
inddraget i socialtilsynets samlede vurdering af kvaliteten i tilbuddet. I forlængelse af tilbuddets godkendelse i december 2020, har socialtilsynet ved
dette første driftsorienteret tilsyn, haft fokus på gennemgang af samtlige temaer i kvalitetsmodellen.
 
Socialtilsyn Hovedstaden har på baggrund af ovenstående vurderet, at tilbuddets indsatser, der relaterer sig til huslydelen samlet set har den
fornødne kvalitet, i forhold til målgruppens behov og tilbuddets formål, jf. kvalitetsmodellens 7 temaer i lov om socialtilsyn og dermed sikrer, at de
unge, som med forældrenes accept, tager ophold i huslydelen ydes en indsats, der er i overensstemmelse med socialtilsynets godkendelse.
 
Socialtilsynet har i den samlede vurdering lagt vægt på, at de unge, som socialtilsynet taler med under det aktuelle tilsynsbesøg giver udtryk for, at
de i meget høj grad, ud fra deres aktuelle situation, bliver imødekommet i deres behov og heri både er blevet hørt og anerkendt. Socialtilsynet
vurderer de unges udsagn i overensstemmelse med tilbuddets formål om at yde omsorg og understøtte samt sikre de unges medinddragelse og
medbestemmelse i eget liv. Endvidere lægges der vægt på, at de unge giver udtryk for, at de er blevet støttet i brobygning til andre relevante aktører
eller myndighed.
Socialtilsynet har ligeledes vurderet, at tilbuddet har en opmærksomhed på, i så fald at den unge selv ønsker det, at støtte de unge i forhold til skole
og uddannelse. Derudover har socialtilsynet vurderet, at de unge som har taget ophold i huslydelen, har været inden for målgruppen af udsatte
børn og unge, og at disses forældre også har givet deres samtykke til ophold i huslydelen. Ligeledes vurderes, at tilbuddets tilgang og metoder
overordnede imødekommer målgruppens behov. Tilbuddet arbejder ikke ud fra anbringende myndigheds handleplansmål, da de unge ikke er
anbragt under deres ophold. Socialtilsynet har vurderet, at der i tilbuddets dokumentationspraksis alligevel ses en systematik, hvilket er med til at
sikre, at der løbende bliver fulgt op på de aftaler og mål, som der bliver lavet i samarbejde med den enkelte ung. På baggrund af triangulering med
myndighedssagsbehandlere, vurderer Socialtilsynet, at Joannahuset fremstår aktiv i samarbejdet med eksterne aktører. 
På baggrund af de unges udtalelser og oplysninger vedrørende medarbejdere og frivilliges kompetencer, vurderer Socialtilsynet, at den samlede
medarbejdergruppe, i høj grad besidder relevante socialfaglige og juridiske faglige kompetencer, samt erfaring i forhold til målgruppens behov og
tilbuddets metoder. Socialtilsynets observationer og herunder medarbejdernes samspil med de unge, vidner om medarbejdere der i meget høj grad
fremstår nærværende og med stor omsorg for målgruppen og engagement i tilbuddets formål.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets daglige leder fremstår kompetent i ledelsen af tilbuddet, og på forsvarlig vis håndterer den daglige drift og
udvikling af tilbuddet. Ligeledes vurderes det, at daglig leder har fokus på vidensopsamling, og i et tæt samarbejdet med bestyrelsen, også har fokus
på at udvikle indsatsen i tilbuddet og herunder også at ændre på den oprindelig tiltænkte praksis, hvis dette giver mening og fortsat er i
overensstemmelse med tilbuddets grundlæggende værdier og formål. Leder har derudover en udtalt opmærksomhed på, at tilbuddets formål og
herunder understøttelse af de unges empowerment i at kende til deres rettigheder, kan være være konfliktskabende. Leder har derfor også en udtalt
opmærksomhed på løbende at udvikle på formidlingen af tilbuddets formål og ståsted til omverden og kommuner.
Socialtilsynet har endvidere vurderet, at til trods for, at tilbuddet ikke er tiltænkt som de unges hjem, fremstår de fysiske rammer indrettet hjemligt,
så de unge kan opnå en oplevelse af tryghed og hjemlighed, i den tid de opholder sig i tilbuddet. Socialtilsynet har samtidig en opmærksomhed på,
at tilbuddets fysiske rammer med 4 værelser og 6 pladser ikke kan sikre, at alle unge får deres eget værelse. Socialtilsynet har i den henseende en
Side 5 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0144.png
opmærksomhed på målgruppens sårbarhed og heri øget risiko for at blive, eller selv udsætte andre for krænkelser samt at målgruppen går ned til
14 år. Socialtilsynet har i godkendelsen af de fysiske rammer og antal pladser derfor udtalt en opmærksomhed på, at det er tilbuddets ansvar at
forebygge at overgreb eller krænkelser kan finde sted. 
$eg-pr int-section-heading-star t$Sær ligt fokus i tilsynet$eg-pr int-section-heading-end$
Særligt fokus i tilsynet
Tilbuddet er ny-godkendt i 2020 så vi skal igennem alle temaerne i Kvalitetsmodellen
Side 6 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0145.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Uddannelse og beskæftigelse$eg-pr int-section-heading-end$
Uddannelse og beskæftigelse
Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et
væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes
behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller
beskæftigelse for borgerne. Uddannelse og beskæftigelse omfatter såvel ordinær grundskole, uddannelse og beskæftigelse som forskellige former for
særlige grundskole-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud eller samværs- og aktivitetstilbud. For børn under den skolepligtige alder er dagtilbud et
væsentligt element i forhold til barnets udvikling og læring. Det er desuden vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige
for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås.
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at Joannahuset som udgangspunkt ikke fokuserer og arbejder direkte med en indsats, der relaterer sig målrettet til de unges
skole, uddannelse eller beskæftigelse medmindre, at den unge selv har ønsker herom.
Det er socialtilsynets vurdering, at målgruppen i særlig høj grad er udsat i forhold til fastholdelse af skole, uddannelse eller beskæftigelse.
Socialtilsynet kan ligeledes konstatere, på baggrund af oplysningerne i den gennemgåede dokumentation, at de unge som har taget kortvarigt
ophold i huslydelen, i forvejen og i overvejende grad, heller ikke har haft et skoletilbud eller har haft et ekstremt højt skolefravær eller direkte
skolevægring. Derudover vurderer socialtilsynet, at den relative korte periode på 5 til 7 dage, hvor de unge reelt har mulighed for at tage ophold i
huslydelen, ydermere vanskeliggører tilbuddets reelle mulighed for at arbejde langstrakt og fokuseret med de unges mål indenfor skole,
uddannelse og beskæftigelse.
Socialtilsynet har på baggrund af beskrivelserne i den gennemgåede dokumentation samtidig vurderet, at i afdækning af den unges aktuelle
situation og årsag til henvendelsen, afdækker tilbuddet relevant den unges skole- eller uddannelsessituation og får disse oplysninger indskrevet i
den individuelle plan, som tilbuddet laver i samarbejdet med den unge. Ligeledes er det socialtilsynets vurdering, at Joannahuset også har en
opmærksomhed på at etablere netværksrelationer i nærmiljøet, hvor de unge eksempelvis kan støttes i at komme i praktik eller få et fritidsjob
m.m.. Ydermere har socialtilsynet vurderet, at tilbuddets formål og indsats indirekte har en afsmittende positiv effekt på den enkelte unges
mulighed for, enten at fastholde eller genoprette tilknytningen til skole, uddannelse eller arbejdsmarked idet, at den unge med hjælp fra tilbuddet,
kan få ro omkring deres situation, og her igennem kan få overskud til at fokusere på egne drømme og håb for fremtiden inden for skole,
uddannelse og beskæftigelse.
Endelig har socialtilsynet positivt hæftet sig ved, at de unge som socialtilsynet taler med under det aktuelle tilsynsbesøg giver enslydende udtryk
for, at de i relation til deres skolegang, har oplevet sig støttet og hjulpet af medarbejderne. Endvidere har de unge som socialtilsynet taler med,
formået at opretholde et stabilt fremmøde under deres ophold i huslydelen. Derudover beskriver de unge, at tilbuddet også har haft kontakt til
deres respektive skoler, hvilket for de unge er oplevet som støttende og hjælpsomt. 
Gennemsnitlig bedømmelse
2,3
Side 7 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0146.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 1$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 1
Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse
Bedømmelse af kriterium
Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddet som udgangspunkt, i mindre grad har fokus på og arbejder med de unges skolegang, uddannelse og
beskæftigelse.
Socialtilsynet anerkender samtidig, at tilbuddets betingelser for at arbejde fokuseret med at understøtte de unge i relation til skolegang og
uddannelse, bliver udfordret i forhold til den målgruppe som tilbuddet retter sig imod, samt tilbuddets virke og formål med indsatsen.
Socialtilsynet har særlig hæftet sig ved, at i den gennemgåede dokumentation fremgår det, at mange af de unge som har taget ophold i huslydelen,
i forvejen ikke har et skoletilbud eller har ekstremt højt skolefravær eller direkte skolevægring. Derudover er det socialtilsynets vurdering, at
tilbuddet qua den unges opholdstid på max syv dage, ikke har en reel mulighed for at arbejde med de unges mere langstrakte målsætning for
deres skolegang og uddannelse.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet altid i samarbejde med den unge, laver en afdækning af den unges liv og herunder arbejder med individuelle
planer og mål, som i meget høj grad tager udgangspunkt i den unges situation og ønske om hjælp. Skole, uddannelse og/eller beskæftigelse kan
derfor også være en del af den individuelle indsats, hvis den unge vel at mærke, selv har ønsker herom. Som oftest er der dog andre presserende
udfordringer og ønsker, som både leder og medarbejdere beskriver, at de først må hjælpe den unge med. Derudover udtaler både ledelsen og
medarbejderne, at det primære fokus for indsatsen, i højere grad retter sig mod at støtte og hjælpe den unge videre til det regi, som bedst muligt
kan hjælpe den unge i relation til den eller de konkrete problemstillinger og ønsker som den unge har for fremtiden.
Socialtilsynet har samtidig positivt hæftet sig ved, at samtlige unge som socialtilsynet taler med under det aktuelle tilsynsbesøg, giver enslydende
udtryk for, at de i relation til deres skolegang har oplevet sig støttet og hjulpet af medarbejderne. Endvidere har de unge som socialtilsynet taler
med, formået at opretholde et stabilt fremmøde under deres ophold i huslydelen. Derudover beskriver de unge, at Joannahuset også har haft
kontakt til deres respektive skoler, hvilket for de unge er oplevet som støttende og hjælpsomt. 
Derudover beskrev både ledelse og bestyrelse under nygodkendelsesbesøget, at de fra tilbuddets rådgivningsdel har erfaring med, at hjælpe unge i
praktik eller beskæftigelse og har fokus på at få etableret flere netværksrelationer i nærmiljøet, hvor de unge eksempelvis kan komme i praktik.
Endvidere er det tilbuddets oplevelse, at når den unge får ro omkring sin situation, kan det også understøtte den unges mulighed for at kunne
komme til at koncentrere sig om, hvilke håb og drømme den unge har for sin fremtid inden for uddannelse og beskæftigelse. 
Indikator 1.a
Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte borgernes skolegang, uddannelse, beskæftigelse eller
samværs- og aktivitetstilbud, og der følges op herpå.
Bedømmelse
2
Bedømmelse af Indikator 1.a
Socialtilsynet har i den lave bedømmelse af indikatoren, lagt vægt på tilbuddets virke og formål og herunder den relativt korte tid på max syv dage,
som de unge kan opholde sig i huslydelen, hvormed konkrete individuelle mål i relation til skole og uddannelse i meget høj grad udfordres,
ligesom det er svært at følge op herpå.
På den anden siden lægges der også vægt på, at tilbuddet arbejder med procespapir og i samarbejde med den unge laver en individuel plan som i
meget høj grad tager udgangspunkt i den unges situation og egne ønsker om hjælp. Så hvis det er den unges ønske at få hjælp og støtte i forhold til
skole eller beskæftigelse, så indskrives dette i den unges aftalepapir, som der dagligt vil blive fulgt op herpå. 
Side 8 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0147.png
Indikator 1.b
Borgerne er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, beskæftigelse, eller samværs- og aktivitetstilbud. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller
grundskoletilbud.
Bedømmelse
2
Bedømmelse af Indikator 1.b
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren, lagt vægt på oplysningerne i oversigten over de unge som har taget ophold i tilbuddets husly del i
perioden fra den 21. december 2020 og frem til den 19. marts 2021, samt unges egne udtalelser under det aktuelle tilsynsbesøg i april 2021. 
Socialtilsynet har i den lave bedømmelse lagt vægt på, at ifølge oplysningerne i oversigten over 16 unge, som har taget ophold i ovenstående
periode, er der ud af dem kun 4 unge som oplyses at have haft et skoletilbud. To unge oplyses at have haft skolevægring og de resterende 10 unge
står registreret som uden skoletilbud.
På den anden side lægges der også vægt på, at under det aktuelle tilsyn er der to unge, som ikke står registreret i oversigten over unge, som har
taget ophold og som oplyser, at de begge har et skoletilbud. Derudover lægges der vægt på, at socialtilsynet hører medarbejdere beskrive, at de
aktuelt er ved at understøtte en ungs mulighed for at komme i beskæftigelse.
Socialtilsynet anerkender, at leder i forbindelse med ny-godkendelsen oplyser, at størstedelen af målgruppen, ofte ikke vil være tilknyttet skole
eller dagtilbud eller beskæftigelse qua deres udfordringer og situation og at tilbuddet, i den grad det kan lade sig gøre inden for de 7 dage, arbejder
understøttende omkring de unge, i forhold til at få etableret eller genetableret tilknytning til skole, uddannelse eller beskæftigelse. 
Indikator 1.d
Børnene/de unge i tilbuddet har et stabilt fremmøde i deres dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 1.d
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på unges egne beskrivelser af deres fremmøde, sammenlagt med medarbejdernes
beskrevne indsats og oplysninger fra dele af tilbuddets dokumentation.
I bedømmelsen lægges der særlig vægt på, at de unge, som socialtilsynet taler med under det aktuelle tilsyn i 2021 giver enslydende udtryk for, at
de under deres ophold i Joannahuset, har haft et stabilt fremmøde. Derudover beskrives, at de unge har oplevet sig støttet af medarbejderne, som
også har haft kontakt til de unges skole, hvilket også bekræftes i samtalen med medarbejderne.
Derudover lægges der vægt på, at i forhold til at støtte op omkring de unges mulighed for at komme afsted og passe deres skole eller
beskæftigelse, har medarbejderne også mulighed for at udlevere rejsekort mv. til de unge.
På den anden side, er der også lagt vægt på oplysninger i den tilsendte dokumentation, hvor der fremgår beskrivelser af unge, som i relation til
skole og beskæftigelse, er udfordret i at opretholde et stabilt fremmøde.
Side 9 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0148.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Selvstændighed og r elationer $eg-pr int-section-heading-end$
Selvstændighed og relationer
Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i
overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og
aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder netværk og relationer på sociale medier, samt at tilbuddet understøtter børnene og/eller de unge
i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at borgerne opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der
kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv. For børn
og/eller de unge gælder det, at tilbuddet forbereder dem til et selvstændigt voksenliv. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod
disse mål, og at det afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for
borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk. For børn og unge er det
væsentligt, at tilbuddet har opmærksomhed på at understøtte gode relationer til eventuelle søskende og til venner. Det er desuden centralt, at børnene
og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv.
Vurdering af tema
Det er socialtilsynets vurdering, at Joannahuset i høj grad har fokus på at inddrage unge, som tager ophold i huslydelen og i samarbejde med de
unge opstiller mål og aftaler for, hvad den unge ønsker tilbuddets hjælp til.
Socialtilsynet har vurderet, at tilbuddets formål og herunder tilgang og indsatser, i flere henseender understøtter den unges medbestemmelse og
mulige selvstændighed i den aktuelle situation og årsagen til den unges henvendelse.
Endvidere vurderes, at Joannahuset i overensstemmelse med formålet og værdierne i tilbuddet, i meget høj grad inddrager og lytter til den enkelte
ung, hvilket også bekræftes i samtaler med både unge, medarbejdere og ledelse, samt i triangulering med kommuner og forældre og i den
fremsendte dokumentation. Ligeledes fremgår det tydeligt, i fremsendte dokumentation, at tilbuddet dokumenterer og arbejder procesorienteret i
samarbejdet med den enkelte ung, hvor den unges aktuelle situation først bliver afdækket og herefter opstilles der i samarbejde med den unge
konkrete aftaler/mål på, hvad den unge selv ønsker hjælp til og der følges op herpå. Socialtilsynet har vurderet, at tilbuddet heri, i meget høj grad
har fokus på de unges medbestemmelse og herunder den rettighedsbaserede rådgivning samt indsats. Ydermere anerkender socialtilsynet, at
tilbuddets praktiserede børnesyn, med stor tillid til børn og unge generelt, understøtter deres empowerment, og på sigt leder til en større
selvstændighed, når de støttes og styrkes i at blive oplyst om deres rettigheder. Socialtilsynet har samtidig vurderet, at qua den korte
opholdsperiode på 5 til 7 dage, har tilbuddet reelt ikke mulighed for at afdække og arbejde med mere længerevarende fokuserede indsatser og
mål, der specifikt retter sig mod mere individuelle præciserede indsatser, der længerevarende understøtter udvikling af de unges sociale
kompetencer og selvstændighed. 
Endelig vurderer socialtilsynet, at Joannahuset inddrager forældremyndighedsindehaver og indhenter samtykke, når de unge opgiver deres
anonymitet og ønsker ophold i tilbuddets huslydel, ligesom de kun inddrager og samarbejder med den unges familie og netværk, i det omfang den
unge ønsker det. Socialtilsynet kan derfor ikke udelukke, at alle børn og unge under deres ophold i huslydelen, har kontakt eller samvær med
deres familie og netværk, i det omfang som de reelt har behov for.
Gennemsnitlig bedømmelse
4,0
Side 10 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0149.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 2$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 2
Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed
Bedømmelse af kriterium
Det er socialtilsynets vurdering, at Joannahuset i høj grad har fokus på at styrke og understøtte målgruppens selvstændighed og den enkelte unges
mulighed for at opnå indflydelse og styring i egen aktuelle livssituation.
Socialtilsynet har vurderet, at tilbuddets tilgang, indsats og praksis i flere henseender og på forskellige niveauer, ses at understøtte den enkelte
unges selvstændighed, hvilket også vurderes at være i overensstemmelse med tilbuddets formål, med at bestræbe sig på at fremme børn og unges
medborgerrettigheder og indflydelse på egen livssituation. Endvidere har socialtilsynet hæftet sig ved ledelsens beskrivelse af, at de i tilbuddet
oplever, at børn og unge bliver styrket af at kende til deres rettigheder.
Derudover vurderer socialtilsynet, af både samtaler med unge og gennem den fremsendte dokumentation, at der er fokus på at sikre og
understøtte, at børn og unge som henvender sig til tilbuddet, bliver inddraget i beslutningsprocesser der vedrører dem selv. Ligeledes fremgår det
tydeligt i dokumentationen, at tilbuddet i samarbejde med den enkelte ung opstiller individuelle konkrete mål/aftaler for den aktuelle situation og
der følges op herpå.  
Socialtilsynet har vurderet, at de unges ophold på 5 til 7 dage i huslydelen, i meget høj grad vanskeliggøre tilbuddets reelle mulighed for at arbejde
og yde en fokuseret understøttende indsats, i relation til den enkelte unges sociale og psykiske udfordringer. Joannahusets tilgang og indsatser
vurderes ikke at sigte mod mere langstrakte mål og indsatser, der på sigt kan sikre den enkelte unges udvikling af sociale kompetencer og udvikling
af selvstændighed. Socialtilsynet har derimod vurderet, at tilgangen og indsatsen i højere grad foregår på et akut og kortvarigt intensivt niveau,
hvor den unge i meget høj grad får støtte, råd og vejledning i, hvilke rettigheder den unge har og som understøtter, at den unge med tilbuddets
hjælp og støtte, bliver hørt og hjulpet videre til de rette aktører og regi. 
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet inddrager forældremyndighedsindehaver og indhenter samtykke, når en ung ønsker ophold i tilbuddets
huslydel. Endvidere har socialtilsynet vurderet det positivt, at tilbuddet giver udtryk for, at de i højere grad end oprindeligt forventet, har gjort sig
nogle positive erfaringer med at inddrage forældre og har blandt andet holdt møder med forældre eller vist dem rundt i Joannahuset.
Socialtilsynet har samtidig hæftet sig ved, at tilbuddet som udgangspunkt ikke inddrager de unges familier og at de unge ikke har besøgene i form
af familie eller netværk til den unge. Socialtilsynet vurderer i den forbindelse, at nogle børn og unge under deres ophold i huslydelen, dermed ikke
nødvendigvis har kontakt eller samvær med deres familie og netværk, i det omfang som de har behov for eller ønsker om. På baggrund af
oplysninger fra forældre, vurderer Socialtilsynet, at der i tilbuddets tilgang og bestræbelser i mindst et tilfælde, har været foretaget konklusioner på
baggrund af den unges beskrivelser, som den unge ikke har været enig i, hvilket har resulteret i, at tilbuddets underretning ikke ses at være i
overensstemmelse med den unges egne vurderinger og ønsker for fremtiden. Socialtilsynet har i den sammenhæng også hæftet sig ved, at samme
forældre i samtalen med socialtilsynet også giver udtryk for, at det er særdeles uheldigt, da både forælder og ung ellers har haft et positivt indtryk
af tilbuddet. Forælder siger direkte "det er møg ærgerligt, da jeg ellers synes, at Joannahuset er et godt tilbud med gode værdier, men det har
resulteret i, at mit barn ikke vil kontakte Joannahuset igen".
Indikator 2.a
Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte udvikling af borgernes kompetencer til at indgå i
sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt, og der følges op herpå.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 2.a
Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på oplysningerne i fremsendt dokumentation, fra unge, medarbejdere og ledelse ved det aktuelle
tilsynsbesøg.
Socialtilsynet anerkender tilbuddets formål og at de unges opholdstid i huslydelen er af særdeles kort varighed på max 7 dage. Socialtilsynet har i
bedømmelsen derfor i mindre grad lagt vægt på, at tilbuddets arbejde og indsats med mål ikke retter sig mod langstrakte mål, i forhold til at
understøtte udvikling af målgruppens kompetencer til at indgå i sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt, men i højere grad
foregår på et mere kortvarigt og intensivt niveau.
Derimod lægges der i bedømmelsen vægt på, at både medarbejdere og ledelse, med forskellige nuancer beskriver, at de i alle henseende
samarbejder med de unge, og at deres overordnede formål er at fremme børn og unges rettigheder og indflydelse på egen livssituation, og
herunder sigter at understøtte, at børn og unge bliver inddraget i beslutningsprocesser der vedrører dem selv, hvilket socialtilsynet vurderer, i 
nogen grad henleder til selvstændighed i egen livsituation.
Derudover lægges der vægt på oplysningerne i den gennemgåede dokumentation i form af procespapir, hvor der forekommer tjekliste som
understøtter, at medarbejderne i meget høj grad får sikret inddragelse af den konkrete ung, og i samarbejde med den unge, får lavet konkrete
aftaler/mål som der skal arbejdes med, ud fra den unges egne ønske og mål for henvendelsen i tilbuddet. Derudover fremgår det i proces papiret,
hvad der er gældende aftaler, det "næste skridt" og hvem er ansvarlig og hvad der skal der følges op på. Endvidere beskriver både unge,
medarbejdere og ledelsen, at hvis de unge selv magter det, så støttes de i at lave deres egen underretning og får herunder råd og vejledning til selv
at agere selvstændig aktør i egen livssituation. Ligeledes fremgår det i dokumentationen, at hvis en medarbejder laver underretningen, så læser de
unge den igennem og får heri mulighed for, selv at rette eller komme med kommentarer, hvis det beskrevne ikke stemmer overens med den unges
egen opfattelse af situationen. 
Side 11 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0150.png
Indikator 2.b
Borgerne indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 2.b
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på ledelsen, medarbejdernes og en ungs beskrivelser under det aktuelle tilsynsbesøg.
Der vægtes i bedømmelsen, at både ledelsen og medarbejderne beskriver på hver sin vis, at de i meget høj grad anvender nærmiljøet og det
omkringliggende samfund, både lokalt og ud fra den enkelte unges ønsker.
Covid-19 situationen har selvklart haft en indflydelse på, hvor meget de kan benytte sig af de omkringliggende cafeer, aktiviteter og faciliteter men
de foretager fortsat ture i det omfang, som de aktuelle og gældende regler og retningslinjer foreskriver, i forhold til covid-19 situationen.
Derudover lægges der vægt på, at tilbuddet i meget høj grad har fokus på brobygning og hermed arbejder på, at de unge hjælpes videre i det regi,
som på bedst mulige vis kan støtte og hjælpe den unge, alt efter den konkrete situation samt hvad den unge selv mener og ønsker. Dette fremgår
også tydeligt i en af socialtilsynets samtaler med en ung, hvor den unge eksempelvis beskriver at være blevet introduceret for en forening, hvor
den unge fremadrettet vil have mulighed for at indgå i sociale aktiviteter med ligestillede. Endvidere benytter tilbuddet det omkring- og
nærliggende samfund, i forhold til at understøtte den unge, eksempelvis i relation til praktikplads. Tilbuddet har derudover udarbejdet en
oversigt/mindmap over de mange forskellige aktører, hvor børn og unge kan få hjælp og leder beskrev under nygodkendelsen, at Joannahuset i
meget høj grad anvender sin rolle som brobygger i den sammenhæng, og heri hjælper den unge med at opsøge nogle af disse tilbud, hvis dette
vurderes relevant. 
Indikator 2.c
Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 2.c
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på beskrivelser fra medarbejdere og ledelse, sammenlagt med de unges udtalelser i
samtalerne med socialtilsynet.
Socialtilsynet lægger endvidere vægt på, at begge unge giver udtryk for, at deres forældre i meget høj grad er blevet inddraget i og har givet accept
til, at de unge måtte tage ophold i huslydelen. Dette fremgår også i triangulering med forældre og i samtalen med medarbejdere og ledelsen. Det
beskrives, at Joannahuset involverer forældremyndighedsindehaveren og at disse har givet sit samtykke, når den unge har overnattet i huslydelen.
Derudover beskrives det af medarbejderne, at de arbejder med opmærksomhed på at understøtte de unge, i den retning de unge selv ønsker,
omkring deres kontakt til forældre. Endvidere beskriver ledelsen, at de i højere grad, end de oprindelig havde forventet, har haft
forældresamarbejde som er gået særdeles godt. Blandt andet har der været flere forældre på besøg i tilbuddet og de har også haft holdt møder
med forældre, for derigennem at afdække eller løse den aktuelle konflikt. Endvidere lægges der vægt på, at ledelsen ved nygodkendelsen udtalte,
at tilbuddet har fokus på, at den unges forældre, familie og netværk er en vigtig del af den unges liv og at de i indsatsen herom, vil være nysgerrige
og afdækkende, hvilket også understøttes i den gennemgåede dokumentation, som socialtilsynet har modtaget. Samtidig er det under det aktuelle
tilsyn også ledelsens opfattelse, at det påkrævede forældresamtykke, kan være en af årsagerne til, at de ikke har haft så mange børn/unge
overnattende siden nygodkendelsen, da flere af de unge, har svært ved at opgive deres anonymitet, når de har det svært med deres familie.
Socialtilsynet har i bedømmelsen også vægtet, at de unge som udgangspunkt ikke kan have besøgende i Joannahuset, hvilket kan påvirke de unges
ønsker og behov for samvær med deres familier og netværk.
Derudover lægges der vægt på, at forældre beskriver, at de i overvejende grad ikke har oplevet, at de har haft noget reelt valg, om deres accept til
overnatning, i deres kontakt med Joannahuset. Dette er hovedsageligt foregået med en opringning og forældres efterfølgende accept på en sms,
men uden en nysgerrighed på forældrenes perspektiv. Forældre beskriver positivt, at de efterfølgende har oplevet, at Joannahusets involvering har
resulteret i, at der i højere grad er kommet skred i stedlig kommuner, i forhold til undersøgelse eller en vurderet indsats. En forælder beskriver, at
Joannahusets konklusion har haft uheldige konsekvenser for familien og den unge, da den unge ikke oplever at være enig i tilbuddets konklusion.
Derudover oplever forælder, at tilbuddet i deres samtale, efterfølgende vurderinger og i gennemgangen af den skriftlige underretning med den
unge, ikke har taget højde for den unges udfordringer. 
Side 12 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0151.png
Indikator 2.f
Børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 2.f
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren, lagt vægt på de unges udtalelser under det aktuelle tilsynsbesøg sammenlagt med
medarbejdernes beskrivelser af deres tilgang.
Under det aktuelle tilsynsbesøg beskriver samtlige unge, som socialtilsynet taler med, at de i overensstemmelse med tilbuddets formål og
værdigrundlag, i meget høj grad er blevet inddraget, og har tillid til tilbuddet og medarbejderne i tilbuddet. Derudover beskrives, at de unge i
meget høj grad, under deres ophold har haft fortrolige samtaler med medarbejdere, hvor de har oplevet sig hørt, hjulpet og her i følt sig trygge i
tilbuddet. En af de unge beskriver eksempelvis for første gang at turde at være sig selv og derigennem har fået håb for sin fremtid. En anden
fremhæver medarbejderne som særdeles flinke og hjælpsomme og har givet den unge særlige betydningsfulde råd og vejledning, hvilket for den
unge har fået stor indflydelse på, hvordan den unge fremover vælger at handle og agere. 
I bedømmelsen af indikatoren har socialtilsynet ligeledes vægtet medarbejdernes beskrivelser af vigtigheden i, ikke at love de unge noget, som de
ikke kan holde, så de forbliver troværdige voksne i den periode, hvor de er i de unges liv. Det samme gør sig gældende i forhold til den skriftlige
dokumentation, hvor medarbejderne beskriver, at de aldrig sender noget afsted, uden først at involvere den unge.
Ligeledes blev der ved nygodkendelsen oplyst af ledelsen og bestyrelsen, at der i tilbuddet også er fokus på, at inden den unge opgiver sin
anonymitet, for at kunne tage ophold på huslydelen, først at informere den unge om, at medarbejderne også har en skærpet underretningspligt,
således at medarbejderne fremstår transparente i hvad den unge indvilliger i. 
Side 13 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0152.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Målgr uppe, metoder og r esultater $eg-pr int-section-heading-end$
Målgruppe, metoder og resultater
Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel og
resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder.
Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de konkrete mål, som
tilbuddet i samarbejde med borgerne sætter for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. De konkrete mål skal ses i sammenhæng med de mål, der er
opstillet fra de anbringende eller visiterende kommuner. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og
kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt.
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at Joannahuset arbejder med afsæt i en velbeskrevet målgruppe, som består af unge i alderen 14-17 år som på grund af
forskellige individuelle årsager frivilligt henvender sig fordi de har brug for akut husly, omsorg og rådgivning til at få støtte og hjælp til at ændre på
deres aktuelle livssituation. Endvidere har socialtilsynet vurderet, at de beskrevne tilgange og metoder jf. oplysningerne på Tilbudsportalen
imødekommer målgruppens behov, så længe tilbuddet ikke tilbyder husly til unge, som har svære psykiatriske udfordringer og/eller kognitive,
psykiske funktionsnedsættelse eller vanskeligheder  .
Det er socialtilsynets vurdering, på baggrund af tilbuddets grundlæggende værdier og formål, sammenlagt med den mulige opholdstid på max syv
dage, at tilbuddet selvvalgt, ikke arbejder systematisk ud fra myndigheds handleplansmål. Socialtilsynet vurder, at indsatsen derimod kun tager
udgangspunkt i den unges egen her og nu fortælling og i det, som den unge i samarbejde med tilbuddets medarbejdere, selv definerer, hvad der
ønskes støtte og hjælp til.
Socialtilsynet har samtidig vurderet, at der i tilbuddets dokumentation i form af procespapir, alligevel ses en systematik i tilbuddets praksis, og som
socialtilsynet vurderer understøtter, at der løbende bliver fulgt op på aftaler og mål, som medarbejderne laver i samarbejdet med den enkelte ung.
Endvidere har socialtilsynet vurderet på baggrund af oplysningerne i triangulering med sagsbehandlere og andre relevante aktører, at tilbuddet
fremstår særdeles aktiv i samarbejdet med andre eksterne aktører, hvilket også fremgår i tilbuddets skriftlige retningslinjer herom. På baggrund af
oplysninger fra eksterne aktører har socialtilsynet samtidig hæftet sig ved, at til trods for tilbuddets samarbejdsvillighed, så oplever eksterne
aktører og myndighedssagsbehandlere også, at der i nogen henseender er nogle iboende og uhensigtsmæssige udfordringer i tilbuddets
positionering, tilgange og metoder, som kan henlede til udfordringer i det videre samarbejde med den unge. Disse udfordringer oplever
myndighed gør sig særligt gældende, hvis tilbuddet i tilgangen, ikke formår at tage højde for de unge, som har særlige personlige og komplekse
psykiske udfordringer og heraf ringe selvforståelse og selvindsigt. I de tilfælde opleves af myndighed, en risiko og en relevant bekymring for, at
disse unge i samtalerne med tilbuddet efterlades med en oplevelse af, at alt kan lade sig gøre, da de ofte, hvis de ikke realitetkorrigeres i egne
ønsker, har særdeles svært ved at forstå eller anerkende, at deres støttebehov og foranstaltning, socialfagligt vurderes langt højere end hvad den
unge umiddelbart selv udtaler at ønske.
Det er socialtilsynets vurdering, at medarbejderne i meget høj grad kan redegøre for tilbuddets tilgange, metoder og formål. Medarbejderne
beskriver eksempelvis, at de arbejder ud fra et udtalt og gennemgribende børneperspektiv, som er meget fundamentalt for tilbuddets arbejde og
forståelse for, at børn har en mening og ret til at have en holdning, og derfor skal inddrages i, hvad der er bedst for dem selv. Medarbejderne
beskriver, at de har en meget åben og anerkendende tilgang, hvor de har fokus på at stille sig nysgerrig og spørgende overfor den unges egen
oplevelse, af den aktuelle situation og herefter tilpasse de anvendte metoder og indsatser, i relation til den enkelte ung med fokus på den unges
egne ønsker. I samtalerne med de unge fremgår ligeledes, at de i overensstemmelse med huslydelens formål og indsatser, har modtaget relevant
omsorg, støtte og rådgivning, som har været i overensstemmelse med deres behov og aktuelle situation. Ligeledes beskriver forældre i samtalerne
med socialtilsynet, at de er blevet kontaktet og har givet deres tilladelse til, at deres barn kunne overnatte. Forældre beskriver, at de både i form af
telefonisk samtale og via sms til tilbuddet har samtykket til overnatning. Derudover beskriver de unge, at de efter et par eller flere overnatninger,
med daglig støttende og rådgivende samtaler med medarbejdere, har fået det meget bedre. De unge beskriver, at de har fået større håb for deres
fremtid og giver heri udtryk for, at de højere grad end før de tog ophold, nu føler sig personligt stærkere og mere handlingsorienteret, hvilket også
ses i socialtilsynets egne observationer af de unges fremtoning og den ro, som observeres de unge udstråler, når de beskriver deres forløb i
tilbuddet og hvilken effekt , de oplever at indsatsen har haft for deres udvikling.
Gennemsnitlig bedømmelse
2,8
Opmærksomhedspunkter
Socialtilsynet har vurderet, at tilbuddet skal skærpe sin opmærksomhed på visitationen af børn og unge til huslydelen og herved fremadrettet
sikre, at der kun indskrives børn og unge, som har de fornødne ressourcer og evner til at forstå tilbuddets praksis, formål og kompetencer.
Tilbuddet skal herved sikre, at der ikke er børn eller unge, som tager ophold i huslydelen, som reelt ikke evner at forstå tilbuddets vilkår og
profitere af tilbuddets tilgange og metoder, hvilket eksempelvis kan være børn eller unge, som har svære psykiatriske udfordringer og/eller
kognitive, psykiske funktionsnedsættelse og vanskeligheder.
Side 14 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0153.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 3$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 3
Tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne
Bedømmelse af kriterium
Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet som udgangspunkt arbejder indenfor en tydelig målgruppebeskrivelse, og at de beskrevne valgte
tilgange og metoder stemmer overens med den beskrevne målgruppes behov.
Socialtilsynet har hæftet sig ved, at ifølge oplysninger i fremsendt materiale, har de unge opholdt sig i huslydelen inden for de 5 + 2 dage jf.
godkendelse af tilbuddets huslydel. Endvidere beskrives i trianguleringen med forældre, at disse også har givet deres samtykke til overnatning.
Endvidere beskriver de unge i samtalerne med socialtilsynet, at de i meget høj grad oplever, at de har profiteret af opholdet i huslydelen og
tilbuddets tilgange og metoder.
Det er socialtilsynets vurdering, at qua tilbuddets formål og virke, arbejder Joannahuset ikke med anbringende myndigheds handleplansmål men,
at der i tilbuddets procespapir, alligevel ses en systematik som socialtilsynet vurderer er med til at sikre, at der løbende bliver fulgt op på de aftaler
og mål, som der bliver lavet i samarbejde med den enkelte ung.
Det er socialtilsynets vurdering, at Joannahuset ikke har vist samme systematik i forhold til vidensopsamling, som kan understøtte en læring og
forbedring af indsatsen i forhold til de unge der tager ophold i huslydelen. Dette ses primært udarbejdet for indsatsen i rådgivningsdelen.
Det er socialtilsynets vurdering, at medarbejderne har en udtalt opmærksomhed på at yde en indsats, der er i overensstemmelse med tilbuddets
formål og de valgte tilgange, metoder og børnesyn. Medarbejderne beskriver eksempelvis, at de har fokus på, altid at inddrage de unge, stille sig
åbne samt undersøgende på den enkelte unges situation og ståsted. Derudover er de opmærksomme på, ikke at yde en terapeutisk indsats, men i
højere grad yde råd og vejledning i forhold til de unges retssikkerhed og hvor den unge kan få den rette indsats. Endvidere har medarbejderne en
udtalt tillid til den enkelte ung og den unges egen fortælling og egne ønsker for fremtiden, som de sammen med den unge forsøger at formidle
videre til den unges myndighedssagsbehandler med henblik på, at det er i samarbejdet mellem den unge og sagsbehandleren, at det videre forløb
og indsats skal planlægges og evt. bevilliges.
På baggrund af oplysningerne i samtalerne med unge, har socialtilsynet vurderet, at disse i overensstemmelse med medarbejdernes beskrivelser
og tilbuddets formål, har modtaget husly, anerkendelse, omsorg og rådgivning. Socialtilsynet har derudover hæftet sig ved, at de unge på forskellig
vis beskriver, at de i meget høj grad og på flere niveauer, har følt sig hørt, hjulpet og respekteret. Endvidere beskriver de unge, at de har fået det
meget bedre, og nu i højere grad oplever end før de opsøgte tilbuddet, at de fremadrettet har fået flere muligheder for selv at handle i eget liv,
hvilket for socialtilsynet indikerer en spirende empowerment, og nyerfaret viden om, hvor de fremadrettet kan søge hjælp.
Socialtilsynet har ligeledes vurderet, på baggrund af triangulering med sagsbehandlere og tilbuddets egne retningslinjer, at tilbuddet i meget høj
grad fremstår aktiv i samarbejdet med eksterne aktører. Socialtilsynet har hæftet sig ved, at forældre og sagsbehandlere også oplyser, at tilgange
og metoder i mindst to tilfælde, ikke har været i overensstemmelse med de unges behov, og at tilbuddet i de to tilfælde, ikke i tilstrækkelig grad,
har taget højde for evt. særlige individuelle psykiske vanskeligheder, hvilket i det ene tilfælde har vanskeliggjort det videre samarbejde mellem den
unge og myndighed. I det andet tilfælde har det til forælders ærgrelse medført, at den unge nu betvivler tilbuddets troværdighed.
Socialtilsynet har derfor vurderet, at tilbuddet som et opmærksomhedspunkt skal skærpe sin opmærksomhed på visitationen af børn og unge til
huslydelen og herved sikre, at der kun indskrives børn og unge, som har de fornødne evner til at forstå tilbuddets praksis, formål og kompetencer.
Således at tilbuddet fremadrettet sikrer, at der ikke er børn eller unge som tager ophold i huslydelen, som reelt ikke evner at forstå og herved
profitere af tilbuddets tilgange og metoder, hvilket eksempelvis kan være unge med svære psykiatriske udfordringer og/eller kognitive, psykiske
funktionsnedsættelse og vanskeligheder.
Side 15 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0154.png
Indikator 3.a
Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgrupper.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 3.a
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på oplysningerne ved nygodkendelsen, sammenlagt med oplysningerne i samtalerne
med unge samt i triangulering med forældre og sagsbehandlere til børn og unge, som har taget ophold i tilbuddets huslydel.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets oplyste værdier, tilgange og metoder jf. oplysningerne på Tilbudsportalen, er i overensstemmelse med
målgruppens behov og tilbuddets formål.
Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på, at Joannahuset har et udtalt anerkendende børnesyn og børneperspektiv, og medarbejderne
beskriver, at de anvendte metoder og tilgange, i meget høj grad bestræber sig på at møde den unge, hvor den unge er. Endvidere beskrives
vigtigheden i at udvise imødekommenhed og stille sig nysgerrig og anerkendende overfor den enkelte unges situation med særlig fokus på at
understøtte den unge i at udvikle empowerment til selv at kunne agere i eget liv og blive bevidst om sine rettigheder. Endvidere vægtes leders
beskrivelser af konkrete unge og episoder, hvoraf det fremgår, at tilbuddet har reageret og handlet i overensstemmelse med den unges
udfordringer og behov.
I bedømmelsen lægges der endvidere vægt på, at oplysningerne i fremsendt dokumentation, i form af oversigt over unge som har modtaget
indsatsen af ophold i huslydelen, vidner om, at Joannahuset i  overvejende grad har indlogeret unge inden for målgruppen af børn/ unge i alderen
14-17 år, som grundet individuelle årsager, har taget ophold.
Derudover lægges der vægt på, at samtlige forældremyndighedsindehavere, i samtalen med socialtilsynet bekræfter, at de har givet deres accept til
opholdet både telefonisk og på sms.
I samtalerne med unge bliver det beskrevet, at de har modtaget relevant omsorg, husly og rådgivning, som har imødekommet deres aktuelle
behov. Endvidere beskrives, at de har følt sig trygge og har oplevet sig imødekommet. Samtlige unge beskriver, at de i meget høj grad, er blevet
hørt og respekteret i deres aktuelle situation og fortælling. Ligeledes hæfter socialtilsynet sig ved, at der i samtalerne med de unge er tegn på en
positiv effekt, fra tilbuddets metoder. Socialtilsynet kan i samtale med ung blandt andet høre og se en spirende positiv forandring og udvikling i
den unges egen fortælling og her i, en ny og mere positiv anskuelse af sin livssituation og personlige udfordringer, hvilket socialtilsynet vurderer
viser elementer af den narrative metode som fremstår understøttende for den unges empowerment. Ligeledes observerer socialtilsynet, at de unge
i samtalerne med socialtilsynet fremstår afslappede og italesætter samt udstråler en større ro, lethed og handlekraft, end hvad de unge selv
beskriver, var deres oprindelige følelse, før de tog ophold.
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren samtidig lagt vægt på, at ifølge oplysninger under triangulering med forældre og sagsbehandlere,
anses tilbuddets tilgange og positionering, ikke altid at kunne imødekomme og understøtte målgruppen af unge med svære psykiatriske
udfordringer og/eller kognitive, psykiske funktionsnedsættelse og vanskeligheder.
Socialtilsynet har i den henseende særlig hæftet sig ved nogle af de beskrevne udfordringer, som er opstået i det videre forløb, og som er
beskrevet som opstået på baggrund af, at tilbuddet ikke i tilstrækkeligt nok grad, i tilgangen og metoderne har taget højde for den unges særlige
personlige udfordringer og kompleksitet, og som kan være kendetegnende for nogle af de unge som henvender sig til tilbuddet, og som i nogle
tilfælde kan være underliggende årsag til den unges aktuelle situation. 
Side 16 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0155.png
Indikator 3.b
Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 3.b
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren hovedsageligt lagt vægt på, at Joannahuset i mindre grad dokumenterer resultater med
udgangspunkt i konkrete, klare mål for den enkelte ung, der tager ophold i huslydelen til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen.
Socialtilsynet anerkender samtidig, at den korte opholdstid sammenlagt med tilbuddets formål, umiddelbart ikke anses forenelig med muligheden
for en dokumentation af en mere længerevarende indsats og resultat, på det konkrete individuelle niveau, men at der i nogen grad opsættes
mål/aftaler i tilbuddets procespapir.
Der lægges vægt på, at der på tilbudsniveau, i tilbuddets udgave af "Et tilbageblik på det første halve år i Joannahuset", ses en form for
vidensopsamling, statistikker og interviews af unge, som i høj grad vurderes som anvendelig til brug for egen læring samt forbedring af indsatsen
på det mere overordnede niveau.
Socialtilsynet har i bedømmelsen samtidig hæftet sig ved, at ovenstående i højere grad relaterer sig til tilbuddets rådgivningsdel og ikke alene til
indsatsen i huslydelen.
Supplerende lægges der vægt på, at tilbuddet sammen med Askov fonden har etableret et samarbejde, hvor der er fokus på at udvikle en
systematisk og praksisnær dokumentation af indsatsen, som både er relevant og vedkommende. Joannahuset beskrev under nygodkendelsen, at
de herved vil arbejde med at få beskrevet en systematisk og praksisnær dokumentationsmodel, der vil dække de behov Joannahuset har i
opstartsfasen og som socialtilsynet formoder, på sigt også vil gælde for indsatsen i huslydelen. Modellen udvikles med henblik på at justere og
tilpasse målgruppen og indsatsen over tid. Endvidere beskrev leder ved nygodkendelsesbesøget, at der var planlagt seminar, hvor leder og
medarbejdere havde til hensigt at evaluere og drøfte indsatsen samt udviklingen i tilbuddet, med henblik på egen læring og forbedring af
indsatsen. 
Bedømmelsen af indikatoren er derfor ikke nødvendigvis retvisende for kvaliteten af indsatsen i tilbuddet men mere et udtryk for tilbuddets levetid
samt formål og virke i forhold til ordlyden i indikatoren.
Indikator 3.c
Tilbuddet opnår positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold.
Bedømmelse
1
Bedømmelse af Indikator 3.c
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på, at tilbuddet ikke følger eller arbejder med visiterende kommuners opstillede mål for
de børn og unge som opsøger tilbuddet og herved benytter sig af indsatsen i huslydelen, idet børn og unge ikke bliver anbragt i tilbuddet men selv
henvender sig uden om myndighed.
Bedømmelsen af indikatoren er derfor ikke nødvendigvis retvisende for kvaliteten af indsatsen i tilbuddet, men mere et udtryk for tilbuddets
formål og virke i forhold til ordlyden i indikatoren.
Socialtilsynet har samtidig hæftet sig positivt ved tilbuddets egen beskrevne målsætning på et mere overordnet tilbudsniveau, uden dog at vægte
dette i bedømmelsen af indikatoren.  
Tilbuddet arbejder eksempelvis ud fra egne succeskriterier for Joannahuset, hvor et af disse er, at børn og unge medvirker til udviklingen af de
indsatser der tilbydes i tilbuddet, således at indsatserne er hjælpsomme og imødekommende overfor børn og unges behov i den akutte fase, hvor
de rækker ud efter hjælp i Joannahuset. Endvidere arbejder tilbuddet med følgende målsætning vedr. børn og unge i målgruppen: 
80% føler sig godt modtaget, oplyst og taget alvorligt
60% føler sig godt hjulpet - herunder er det angivet, at det også afhænger af hvordan kommunerne, som tilbuddet skal brobygge til, vil tage
imod børnene/de unge
80% af de unge, der henvender sig, oplever at husly øger deres oplevelse af at være tryg - herunder er det angivet, at 20% ikke vil have denne
oplevelse, da de havde en forventning om en anden type hjælp
Side 17 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0156.png
Indikator 3.d
Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 3.d
I bedømmelsen af indikatoren er der lagt vægt på oplysninger fra socialtilsynets triangulering med sagsbehandlere og andre relevante aktører, som
tilbuddet har oplyst, at de har samarbejdet med i forhold til unge som har taget ophold i tilbuddets huslydel.
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren, ikke inddraget og lagt vægt på oplysningerne i tre kommunale underretninger, som socialtilsynet
har modtaget i relation til indsatsen i Joannahusets rådgivning, da denne indsats på nuværende tidspunkt ikke omfatter socialtilsynets
tilsynsforpligtigelse. 
I bedømmelsen er der lagt vægt på, at samtlige eksterne aktører som socialtilsynet har haft kontakt til, i forbindelse med det aktuelle tilsyn, giver
enslydende udtryk for, at de i forhold til de unge, som har taget ophold i huslydelen, er blevet kontaktet i overensstemmelse med tilbuddets
udarbejdede retningslinjer for det eksterne samarbejde med andre aktører, herunder myndighed og tilbuddets underretningspligt. 
Derudover fremgår i triangulering med sagsbehandlere og i den gennemgåede dokumentation, samt i samtale med ung, at tilbuddet i flere tilfælde,
også i overensstemmelse med tilbuddets formål og ud fra den enkelte unges udfordringer og behov, har fungeret som brobygger til andet relevant
regi - eksempelvis misbrugsbehandling, psykiatrien eller anden privat forening eller organisation m.m..
Endvidere lægges der vægt på, at myndighedssagsbehandlere giver entydigt udtryk for, at tilbuddet i meget høj grad har fremstået
imødekommende, professionelle og aktive i samarbejdet. Flere fremhæver, at tilbuddet er til at få fat i og vender hurtigt tilbage, både skriftligt og
telefonisk. Flere fremhæver også tilbuddets virke og overordnede formål, som noget værdifuldt og giver udtryk for, at det er vigtigt at børn og
unge har et sted, hvor de på egne præmisser kan komme og evt. få et "hellested" hvor de blive mødt og hørt.
I bedømmelsen er der samtidig lagt vægt på, at de også giver udtryk for, at samarbejdet med tilbuddet, i nogle henseender er forekommet
udfordrende, og har vanskeliggjort det videre forløb og samarbejde med den unge. Flere beskriver eksempelvis på nuanceret vis, at tilbuddets
positionering og fastholdelse i den rettighedsbaserede rådgivning, kun hører og ser den unges situation og udfordringer igennem den unges egne
beskrivelser og perspektiv, hvilket har nogle iboende socialfaglige udfordringer. Blandt andet er dette kommet til udtryk, når tilbuddet ikke har
taget højde for de til tider svære og mere komplekse psykiske udfordringer som nogle af de unge har haft og herunder også en ringe selvindsigt og
forståelse. Det har blandt andet resulteret i, at den unge har fået et unuanceret billede af, hvad der kunne lade sig gøre og hvad man fra
myndighedsside vil vurdere socialfagligt forsvarligt at iværksætte eller foranstalte for den unge. Det har blandt andet handlet om unge, som
eksempelvis har ønsket egen lejlighed eller passe sig selv, men som reelt er blevet vurderet til et langt større støttebehov. Endvidere unge, som qua
deres psykiske vanskeligheder og udfordringer, ikke helt har forstået indholdet i tilbuddets underretning og derfor efterfølgende har oplevet, at
tilbuddets vurderinger/konklusion, ikke har været retvisende. Derudover beskrives i trianguleringen med myndighed, at den skriftlige
dokumentation, i form af underretninger kan fremstå unuanceret og ikke retvisende for den unges reelle situation, vanskeligheder og støttebehov,
hvorimod de telefoniske samtaler med medarbejderne, i langt højere grad har givet et mere informativt, nuanceret og forstående billede af den
unge. Endelig er der også sagsbehandlere som ville ønske, at de var blevet informeret og inddraget tidligere, så de reelt kunne handle i den unges
sag og andre aktører, som ville ønske, at tilbuddet for den unges bedste også inddrog den unges familie.
Supplerende lægges der vægt på, at Joannahuset i samarbejde med MTHP Fond har afviklet to workshops med brobygning og fælles udfordringer
som omdrejningspunkt, hvor flere private organisationer og forskellige offentlige myndigheder har deltaget. Derudover har tilbuddet lavet
skriftlige retningslinjer for samarbejdet med myndigheder, politi, sundhedsvæsen og psykiatri, hvoraf det fremgår, at alle ansatte og frivillige i
Joannahuset bliver bekendt med underretningspligten og hvornår den indtræder. Endvidere beskriver leder, at det har fungeret rigtigt fint at
samarbejde med både med Etnisk konsulentteam og andet relateret tilbud, som de også har haft samarbejdsmøde med.
Side 18 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0157.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Sundhed og tr ivsel$eg-pr int-section-heading-end$
Sundhed og trivsel
Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og
indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning samt
uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det kan også være i forhold til færden på sociale medier. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes
værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv
samt hverdagen i tilbuddet. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder
dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet
forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i
forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb.
Vurdering af tema
Det er socialtilsynets vurdering, at selve huslydelens formål, i sig selv og i meget høj grad imødekommer særligt udsatte børn og unge, som
befinder sig i en særdeles kaotisk og stressende livssituation og hvor der er risiko for, at deres mentale og fysiske sundhed er i fare. Socialtilsynet
vurderer, at indsatsen i huslydelen især imødekommer børn og unge, som i en længere eller kortere periode har levet under trivselstruende vilkår,
eksempelvis ved at leve på gaden eller generelt ustabilt rundt hos venner. Unge som på alle tidspunkter af døgnet, kan have brug for akut at
henvende sig, og med forældreaccept få husly for natten, et måltid, et bad og omsorg og hermed få sikret de helt basale og grundlæggende
sundhedsmæssige behov.
Derudover er det socialtilsynets vurdering, at de unge som tager ophold i huslydelen, i meget høj grad oplever, at indsatsen imødekommer deres
aktuelle behov, både fysisk og mentalt og herved understøtter deres trivsel. De unge beskriver blandt andet, at de i meget høj grad føler sig trygge,
både i selve miljøet og i samtalerne med medarbejderne, hvor de unge oplever sig hørt, forstået og respekteret. Derudover beskriver de unge, at
de på relativt kort tid, har fået det langt bedre end før deres ophold i huslydelen og i meget høj grad har selv- og medbestemmelse i relation til
deres ophold, tiden i huslydelen og hvilken hjælp de ønsker. Endvidere vurderer socialtilsynet, at medarbejderne kan redegøre for målgruppens
sundhedsmæssige udfordringer og behov samt indsatser, der relaterer sig til de unges mentale og fysiske sundhed. Medarbejderne beskriver
eksempelvis viden om, at der kan være unge i målgruppen, som har brug for langt mere omfattende sundhedsmæssige indsatser, og at de i de
tilfælde har de en udtalt opmærksomhed på at etablere den rette brobygning, i form af rådgivning og støtte så den unge kommer videre til det
rette sundhedsmæssige regi. Ligeledes vurderer socialtilsynet, at tilbuddet er opmærksomme på, løbende at erhverve sig viden inden for
forskellige sundhedsmæssige tematiske udfordringer således, at både medarbejdere og frivillige har eller får det nødvendige kendskab til de
forskellige udfordringer, som målgruppen kan have, og heri får den rette indsigt og forståelse, så de sundhedsmæssigt kan støtte og hjælpe de
unge. Endvidere er det socialtilsynets vurdering, at sammensætningen i medarbejdergruppen og herunder også de frivillige, hvor flere ses at være i
gang med sundhedsmæssige uddannelser, også bidrager til den samlede sundhedsmæssige indsats. Socialtilsynet vurderer, at den samlede
medarbejderstab i Joannahuset har den rette viden og erfaring med målgruppens udfordringer og behov. Lov om voksen ansvar gælder ikke for
tilbuddet, da de unge ikke er anbragt jf. Serviceloven, og det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddets grundlæggende børneperspektiv,
medarbejdernes tilgang og metoderne samt tilbuddets frivillighedsprincip, hvor den unge til hver en tid selv vælger indsatsen til eller fra, i meget
høj grad minimerer konfliktniveauet og risikoen for, at der skulle ske magtanvendelser i tilbuddet. Ligeledes vurderer socialtilsynet, at de unges
tillid til medarbejderne, giver medarbejderne adgang til at samtale med de unge om sikker færden og brug af sociale medier og herunder
understøtter de unges digitale dannelse.
Gennemsnitlig bedømmelse
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 4$eg-pr int-section-heading-end$
4,8
Kriterium 4
Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse
Bedømmelse af kriterium
Det er socialtilsynets vurdering, at Joannahuset i meget høj grad understøtter og sikrer de unges selv- og medbestemmelsesret.
Socialtilsynet har i vurderingen lagt vægt på, tilbuddets værdigrundlag og formål bygger på at sikre de unges selv- og medbestemmelsesret og heri
sikre børn og unges rettigheder til at blive hørt og blive aktører i eget liv.
Tilbuddets værdigrundlag og tilgang fremgår ligeledes i de unges beskrivelser af deres ophold i huslydelen, og i deres møde med medarbejderne.
De unge beskriver, at de i meget høj grad og i alle aspekterne i indsatsen har oplever sig inddraget, hørt og respekteret. Ligeledes beskriver
medarbejderne en tilgang og praksis som hele tiden har fokus på de unges selv- og medbestemmelsesret. Medarbejderne beskriver eksempelvis,
at de altid tager udgangspunkt i de unges egen fortælling og de unge medinddrages i medarbejdernes refleksioner og i aftalerne omkring dem selv
og ligeledes inddrages i planlægningen af hverdagen i tilbuddet samt egne gøremål heri.
Side 19 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0158.png
Indikator 4.a
Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 4.a
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på tilbuddets børnesyn, værdigrundlag samt de unges beskrivelser i samtalerne med
socialtilsynet under det aktuelle tilsyn.
Tilbuddets værdigrundlag bygger på børn og unges grundlæggende rettigheder og de samme værdier som FN´s børnekonvention, såsom frihed,
åbenhed, rummelighed, medbestemmelse, respekt, tryghed, engagement og ansvarsfølelse.
I overensstemmelse med tilbuddets værdier lægges der vægt på, at de unge beskriver, at de i alle henseenderne er blevet mødt med åbenhed og
har følt sig hørt, respekteret og anerkendt. De unge beskriver blandt andet, at medarbejderne har været omsorgsfulde og har i samtalerne taget
udgangspunkt i det som den unge ønskede at tale om. Endvidere beskrives, at medarbejderne har udvist forståelse og omsorg for den unges
situation og har heri fået den unge til at føle sig godt tilpas - og ikke forkert. Derudover beskrives, at medarbejderne har givet råd og vejledning i
forhold til hvor den unge ellers kunne henvende sig.
Ligeledes beskriver medarbejderne, at de møder de unge med respekt og omsorg, for den unges egen unikke væren i verden og forsøger at møde
dem med ligeværdighed, åbenhed, interesse og opbakning til deres tiltag med livet, under vanskelige betingelser. Medarbejderne beskriver
endvidere, at hvis de har en særlig bekymring for en ung, så er de også opmærksomme på, at når de spejler deres bekymring overfor den unge, at
det så bliver gjort på en respektfuld måde.
Indikator 4.b
Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 4.b
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på de unges og medarbejdernes samt ledelsens beskrivelser under det aktuelle
tilsynsbesøg.
De unge beskriver i overensstemmelse med tilbuddets formål og tilgange, at de i alle henseender og i meget høj grad er blevet inddraget og heri
har haft indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og deres ophold i huslydelen.
Derudover lægges der vægt på, at ledelsen beskriver, at børn og unge også inddrages i, hvordan tilbuddet fremadrettet kan udvikle sig, så de hele
tiden bliver bedre til at udvikle deres viden om, hvordan børn og unge bedst støttes og hjælpes, når de ikke kan opholde sig i deres hjem eller på et
anbringelsessted. Endvidere ses beskrevet i den gennemgåede dokumentation, at tilbuddet arbejder med at udvikle metoder til at give børn og
unge indflydelse på hverdagen og de daglige gøremål i tilbuddet.
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 5$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 5
Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel
Bedømmelse af kriterium
Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet på flere niveauer arbejder fokuseret med de unges mentale sundhed og trivsel.
Socialtilsynets vurderer, at den samlede gruppe af medarbejdere og frivillige, i flere aspekter har den rette fagviden, kompetencer og erfaring til at
imødekomme og understøtte målgruppens behov, i forhold til det sundhedsmæssige perspektiv. Derudover beskriver både unge og
medarbejdere, hvorledes tilbuddet brobygger eller henviser til andre relevante indsatser, hvor den unge for en længere periode har mulighed for
at modtage en indsats, som på længere sigt vil understøtte den unges sundhed og trivsel.   
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets formål, tilgange og metoder i sig selv understøtter de unges trivsel, og kan ligeledes høre på de unges
udtalelser, at de i flere henseender under deres korte ophold, har fået det langt bedre både fysisk og mentalt. Derudover vurderer socialtilsynet, at
tilbuddet har en opmærksomhed på at erhverve sig viden og kompetencer inden for forskellige tematiske udfordringer således, at både
medarbejdere og frivillige har eller får det nødvendige kendskab til de forskellige udfordringer som målgruppen kan have og heri indsigt og
forståelse, så de kan støtte og hjælpe de unge sundhedsmæssigt.
Side 20 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0159.png
Indikator 5.a
Borgerne trives i tilbuddet.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 5.a
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på de unges oplysninger i samtalerne med socialtilsynet, samt socialtilsynets egne
observationer under det aktuelle tilsynsbesøg.
Samtlige unge som socialtilsynet taler med, giver enslydende udtryk for, at de i meget høj grad trives i tilbuddet og at opholdet i huslydelen har
understøttet deres trivsel. Endvidere beskriver de unge, at de føler sig trygge, både i selve tilbuddet og i samtalerne med medarbejderne.
Derudover beskriver de unge i overensstemmelse med socialtilsynets egne observationer, at der er en hyggelig stemning, både blandt
medarbejderne og de unge imellem. 
Supplerende lægges der vægt på, at tilbuddets anerkendende og omsorgsfulde tilgang i sig selv og generelt vurderes som understøttende for de
unges trivsel. Derudover har tilbuddet en opmærksomhed på at udvikle deres indsats, så de sikrer, at den understøtter børn og unges trivsel. Børn
og unge får derfor også mulighed for at udfylde et skema, hvor de kan ytre deres oplevelse af tilbuddet  og herunder komme med deres bud på,
om der er noget som tilbuddet skal gøre bedre, som potentielt kunne have haft betydning for deres trivsel.
Indikator 5.b
Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 5.b
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på, at tilbuddet i meget høj grad har fokus på at hjælpe og støtte den unge ud fra den
unges aktuelle situation og herunder også psykiske eller fysiske vanskeligheder, som kræver relevant sundhedsydelse. Denne opmærksomhed
fremgår i høj grad i samtalerne med både de unge, medarbejdere og ledelse, som alle beskriver, at når et barn eller ung henvender sig, bliver der
altid taget udgangspunkt i den enkelte unges situation, både fysisk som psykisk. Så hvis den unge, af den ene eller anden årsag har brug for en
sundhedsydelse, vil medarbejderne støtte den unge til at få den rette behandling eksempelvis ved at hjælpe den unge til at tage kontakt til
tandlæge, læge og andet sundhedspersonale m.m.. Dette gør sig også gældende, hvis den unge har brug for en indsats i det psykiatriske regi.
Supplerende lægges der vægt på, at tilbuddet endvidere har tilknyttet sundhedsfagligt personale eksempelvis i gruppen af frivillige, hvor der både
er medicinstuderende og sygeplejerskestuderende. 
Indikator 5.c
Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed modsvarer borgernes behov.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 5.c
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på de unges udtalelser og sammensætningen af personalegruppen og deres erfaring
med målgruppen.
De unge beskriver, at de i meget høj grad har fået det bedre under deres ophold i huslydelen og på baggrund af samtalerne med medarbejderne.
En af de unge beskriver en større mental ro, og en ny viden om hvor den unge fremadrettet kan søge hjælp og fællesskab med andre ligesindede.
Derudover beskriver de unge, at de under deres ophold, i meget høj grad er blevet imødekommet både på det fysiske og mentale plan.
Endvidere lægges der vægt på, at medarbejderne har relevant uddannelse og erfaring der relaterer sig til arbejdet med målgruppen samt
målgruppens udfordringer og behov. Derudover beskriver medarbejderne, at de brobygger til andre og mere relevante instanser, ud fra den unges
udfordringer og ønsker eksempelvis hvis den unge ønsker behandling for et misbrug. I gruppen af frivillige er der yderligere flere frivillige, som har
en sundhedsmæssig faglig baggrund, eksempelvis medicinstuderende eller sygeplejestuderende, hvilket understøtter et sundhedsfagligt perspektiv
og en sundhedsfaglig indsats. Derudover har tilbuddet tilknyttet en psykolog, som også bruges til undervisning eksempelvis i selvskadende adfærd
foruden at indgå i tilbuddets korps af supervisorer. Alle medarbejdere har taget kursus i førstehjælp samt anti-dote og kan således agere relevant,
hvis en ung skulle få brug for medarbejdernes ageren i en kritisk situation. 
I dialog med leder og bestyrelse ved nygodkendelsesbesøget beskrives samtidig en opmærksomhed på, at de unge kan have forskellige fysiske
udfordringer når de henvender sig og udvise fysiske tegn på mistrivsel, eksempelvis hvis de har levet på gaden i flere måneder. 
Side 21 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0160.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 6$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 6
Tilbuddet forebygger magtanvendelser
Bedømmelse af kriterium
Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet i meget høj grad forebygger magtanvendelser.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets formål og værdigrundlag, i sig selv forbygger magtanvendelser og i meget høj grad fremstår
konfliktnedtrappende. I samtalerne med de unge, medarbejdere og ledelsen fremstår det tydeligt for socialtilsynet, at tilbuddets værdigrundlag i
meget høj grad også kommer ud i praksis i tilgangen til de unge, hvilket socialtilsynet vurderer er konfliktnedtrappende og herved forbygger
magtanvendelser. Dertil er det socialtilsynets vurdering, at det i sig selv er konfliktnedtrappende, at de unge kommer af egen fri vilje og selv vælger
med forældres accept, om de vil tage ophold i huslydelen eller ej og ligeledes selv vælger, om og hvornår de vil gå igen.
Medarbejderne beskriver, at de har haft unge som er blevet meget vrede eller frustreret, men aldrig udadreagerende på en fysisk måde. De unges
vrede har rettet sig mod den unges egen situation, eksempelvis vrede og ked af over hvad der skulle ske, men ikke mod andre unge eller tilbuddet.
I de situationer vil medarbejderne forsøge at spejle det den unge står i og hjælpe den unge videre, og hvis en ung skulle have en adfærd, som går
ud over de andre unges helle/frirum, så vil de italesætte dette, men de har endnu ikke oplevet det. Endvidere er det socialtilsynets vurdering, at
både ledelse og medarbejderne er vidende om, at lov om voksenansvar ikke er gældende for tilbuddet. Ved nygodkendelsen udtalte ledelsen en
opmærksomhed på at sikre, at alle medarbejdere og frivillige bliver tilbudt kursus i konflikthåndtering og dertil få udarbejdet en beredskabsplan,
så alle ved hvordan de skal agere i en given tilspidset konfliktsituation.
Endelig er det socialtilsynets vurdering, at de unges grad af indflydelse i tilbuddet, potentielt også er med til at forebygge konflikter. 
Indikator 6.a
Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 6.a
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på oplysningerne i samtaler med både unge, medarbejdere og ledelse.
I bedømmelsen lægges der vægt på at både unge, medarbejdere og ledelse i flere henseende beskriver en tilgang som i meget høj grad fremstår
konfliktnedtrappenden. Derudover er det frivilligt for de unge at opsøge tilbuddet, ligesom de unge kan vælge at gå ud af døren igen, hvis de
ønsker det. Endvidere lægges der vægt på, at hele tilbuddets menneskesyn, formål, faglige tilgang og grundlæggende værdigrundlag understøtter,
at konflikter og magtanvendelser så vidt muligt undgås. Dertil lægges der vægt på, at tilbuddet ikke har haft nogle magtanvendelser og ledelsen har
tidligere oplyst, at der ønskes kursus for samtlige medarbejdere og frivillige i konflikthåndtering, som kan understøtte tilgangen og dermed
forebyggelsen af potentielle konflikter. 
Indikator 6.b
Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 6.b
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på, at tilbuddets ledelse og medarbejdere er vidende om, at tilbuddet ikke er omfattet af
lov om voksenansvar, idet de unge ikke er anbragt i tilbuddet.
Derudover lægges der vægt på, at både unge, medarbejdere og ledelse i flere henseende beskriver en tilgang som er i overensstemmelse med
tilbuddets grundværdier og som i meget høj grad fremstår konfliktnedtrappende.
Side 22 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0161.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 7$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 7
Tilbuddet forebygger vold og overgreb
Bedømmelse af kriterium
Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet har en opmærksom på at forebygge og undgå, at der skulle ske vold og overgreb i huslydelen.
Socialtilsynet har i vurderingen lagt vægt på, at tilbuddet har udtalt en særlig opmærksomhed på målgruppens sårbarhed og yder en indsats, der
på flere niveauer understøtter de unges generelle evne til at passe på sig selv. Tilbuddet har eksempelvis fokus på, relevant at støtte børn og unge
som har været udsat for fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb og heri støtte dem i processen omkring politianmeldelse i tæt samarbejde med
de sociale myndigheder jf. underretningspligten. Ligeledes har tilbuddets ledelse en opmærksomhed på at sikre, at personalet er bekendt med
reglerne om videoafhøring, regler jf. serviceloven om i hvilket omfang forældre orienteres samt Børnehusenes funktion og bemyndigelse i sådanne
sager.
Derudover er det socialtilsynets vurdering, at tilbuddets opmærksomhed på at understøtte en kultur, som er i overensstemmelse med tilbuddets
grundværdier sammenlagt med den høje normering, også er med til at minimere risikoen for, at der kommer til at foregå vold eller krænkelser i
tilbuddet. Endvidere beskriver ledelsen, at de fysiske rammer med flere indgange og dørtelefon med kamera sikrer, at både unge og medarbejdere
kan forlade tilbuddet, hvis der skulle opstå en kritisk situation. Derudover beskriver medarbejderne, at de oplever, at de unge viser deres sociale
medier til medarbejderne og at de unge er meget åbne omkring det, hvilket giver medarbejderne mulighed for og adgang til at tale med de unge
om digital dannelse m.v.. Medarbejderne giver endvidere eksempler på, at de har konkret rådgivet unge omkring, hvad der er tilladt og hvad der
ikke er tilladt, og hvor det bliver en helt naturlig del af rådgivningen.
Samtidig er det socialtilsynets vurdering, at de fysiske rammer i huslydelen, i nogle henseender ikke fremstår i tilstrækkelig grad understøttende
for at sikre, at der ikke forekommer krænkende hændelser eller beskyldninger herom. Tilbuddet kan eksempelvis ikke sikre, at alle unge får
eneværelser og kan derfor ikke sikre at imødekomme de børn og unge, som har et særligt sikkerhedsmæssigt behov for dette. Derudover går
målgruppen ned til 14 år og Joannahuset modtager børn og unge, som tilbuddet ikke nødvendigvis har kendskab til i forvejen og har derved ikke
altid de rette informationer til reelt at kunne vurdere, om det for den konkrete ung, som kommer akut, er forsvarligt og hensigtsmæssigt, at denne
deler værelse med andre unge. Dertil har socialtilsynet en særlig opmærksomhed på, at målgruppen består af særlig udsatte børn og unge, som
også er i øget risiko for at blive udsat for eller begå overgreb. 
Indikator 7.a
Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 7.a
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på oplysningerne tilvejebragt under tilbuddets nygodkendelse i december 2020
sammenlagt med de unges beskrivelser under det aktuelle tilsynsbesøg.
Tilbuddet har en særlig opmærksomhed på at understøtte en "ikke-voldelig" kultur og sikre, at kulturen er i overensstemmelse med tilbuddets
grundlæggende værdier. Derudover afholdes der ungemøder, hvor de unge inddrages i drøftelser om, hvordan de taler til hinanden ud fra
Joannahusets grundlæggende værdier, og tilsvarende drøftelser foretages i grupperne af medarbejdere og frivillige.
Derudover lægges der særlig vægt på, at de unge i samtalerne med socialtilsynet giver entydigt udtryk for, at de under deres ophold i huslydelen,
har følt sig trygge og ingen af de unge giver udtryk for, at der på noget tidspunkt har forekommet vold eller overgreb i tilbuddet. De unge beskriver
derimod, at de oplever at der er en god og hyggelig stemning i tilbuddet og ingen har ikke oplevet nævneværdige konflikter eller
grænseoverskridende adfærd, hverken mellem medarbejderne/frivillige og unge eller unge imellem. Endvidere lægges der vægt på, at ud fra leders
beskrivelser af konkret ung og forskellige episoder fremgår det, at de tilbuddet har ageret hensigtsmæssigt og relevant og i overensstemmelse med
at varetage sikkerheden i huset og hensynet til de andre unge.
Videre lægges der vægt på tilbuddets høje grad af voksen tilstedeværelse med to vågne nattevagter, hvilket socialtilsynet vurderer potentielt
forebygger, at eventuelle overgreb finder sted. Derudover oplyste leder under nygodkendelsen om, at de har en intention om at opkvalificere
personalet i forhold til overgreb og har en aftale med Reden Ung om undervisning herom. 
På den anden siden afspejler bedømmelsen også, at de fysiske rammer i huslydelen ikke rummer mulighed for, at alle unge kan få deres eget
værelse, hvis tilbuddet udnytter den fulde godkendte kapacitet.
Socialtilsynet anerkender, at der under nygodkendelsen blev beskrevet en opmærksomhed på at adskille køn og at det beror på en konkret
vurdering om de pågældende unge forsvarligt kan dele værelse, så der ikke kommer til at ske overgreb ung og ung imellem.
Socialtilsynet finder det fortsat mest forsvarligt, at tilbud bør tilbyde unge eget værelse i tilfælde af, at den unge ønsker det, særligt hvis
målgruppen går ned til 14 år. 
Side 23 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0162.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Or ganisation og ledelse$eg-pr int-section-heading-end$
Organisation og ledelse
En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse. En kompetent og
ansvarlig ledelse er blandt andet kendetegnet ved at drive tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, sætte rammerne for tilbuddets strategiske udvikling
og varetage den daglige drift.
Vurdering af tema
Det er socialtilsynets vurdering, at ledelsen i meget høj grad sikrer en forsvarlig drift og herunder organisering samt udviklingen af tilbuddet.
Socialtilsynet har i vurderingen af temaet lagt vægt på, at daglig leder ses at have de rette kompetencer i form af grunduddannelse og
efteruddannelser som relaterer sig til tilbuddets formål, daglig ledelse samt den strategiske udvikling i tilbuddet. Ligeledes har daglig leder dels en
velfunderet teoretisk baggrund, og dels mange års praksis erfaring i arbejdet med socialt udsatte børn og unge, og har derfor et indgående
kendskab til både målgruppen og indsatserne i tilbuddet.
På baggrund af fremsendt dokumentation samt de unges udtalelser, vurderer Socialtilsynet, at leder har sikret en relevant faglig sammensætning
af kvalificerede medarbejdere, som både har socialfaglige, pædagogiske og juridiske kompetencer, hvilket vidner om leders kompetencer om at
sikre ansættelse af medarbejdere som besidder relevant faglighed med kendskab til målgruppen og indsatserne i tilbuddet. Socialtilsynet vurderer,
at denne tendens også ses i oversigten over de frivilliges kompetencer. Endvidere udtaler de unge i samtalerne med socialtilsynet, at der på alle
tidspunkter af døgnet, er mulighed for tid til samtale, omsorg og rådgivning m.m. Ligeledes giver eksterne aktører i form af sagsbehandlere udtryk
for, at både ledelse og medarbejdere, altid er til at træffe eller hurtigt vender tilbage, hvilket tilsammen med de unges udsagn vidner om, at leder
har sikret en organisering og fordeling af ressourcerne, som i meget høj grad vurderes at imødekomme målgruppens behov og tilbuddets formål.
Socialtilsynet har ligeledes vurderet, at leder i meget høj grad, har et udtalt fokus på at understøtte en bærende kultur, som er i overensstemmelse
med tilbuddets grundværdier og formål. Ligesom leder understøtter en faglig lærende kultur, hvor både medarbejder og frivillige løbende får rum
for faglig sparring og udvikling samt modtager regelmæssig ekstern supervision. Socialtilsynet har endvidere hæftet sig ved, at leder har en udtalt
opmærksomhed på vigtigheden i løbende at evaluere og vidensopsamle, for herigennem at sikre udvikling i tilbuddet samt sikre at både
medarbejdere og frivillige, løbende tilbydes opkvalificering i forhold til tilbuddets formål og målgruppens udfordringer og behov. Endvidere har
leder en udtalt opmærksomhed på at formidle tilbuddets virke, kompetencer og formål og har herunder også en opmærksomhed på, hvilke
dilemmaer der eventuelt kan opstå, hvis ikke dette bliver tydeliggjort i brobygning  til eksterne aktører.
Socialtilsynet har vurderet, at tilbuddets bestyrelse ligeledes fremstår relevant sammensat og kompetent og bidrager til driften og udviklingen af
tilbuddet. Endvidere er det socialtilsynets vurdering, at der er et tæt og konstruktivt samarbejde mellem leder og bestyrelse.
Gennemsnitlig bedømmelse
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 8$eg-pr int-section-heading-end$
5,0
Kriterium 8
Tilbuddet har en kompetent ledelse
Bedømmelse af kriterium
Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddets ledelse, i meget høj grad fremstår kompetent i forhold til ledelsen og udviklingen i tilbuddet
Socialtilsynet har i vurderingen lagt vægt på, at daglig leder har relevant grunduddannelse, som socialrådgiver og ydermere har flere
efteruddannelser, som socialtilsynet anser som relevante inden for socialt arbejde og ledelse. Derudover er det socialtilsynets vurdering, at daglig
leder har solid og mange års erfaring med arbejdet inden for målgruppen af socialt udsatte børn og unge, hvilket endvidere vurderes i meget høj
grad at matche målgruppens behov, samt ledelsen af tilbuddet og herunder også sparring til medarbejderne omkring tilbuddets formål og
udvikling.
Endvidere vurderer socialtilsynet, at daglig leder i meget høj grad, har og udviser et indgående kendskab og har en aktiv rolle i forhold til tilbuddets
fortsatte etablering, udvikling og formål samt daglige virke. Leder har derudover en opmærksomhed på at sikre og understøtte en kultur, som er i
overensstemmelse med tilbuddets grundværdier og formål. Ligeledes vurderes, at leder sikrer relevant organisering i tilbuddet, og har lavet
relevante skriftlige funktionsbeskrivelser og retningslinjer for medarbejderne samt sikret, at alle medarbejdere og herunder også de frivillige,
løbende får ekstern supervision, faglig sparring og løbende tilbydes relevant kompetenceudvikling, i relation til tilbuddets indsatser og formål.
Socialtilsynet vurderer ligeledes, at leder har fokus på vidensopsamling og eksempelvis også er åben overfor at ændre på den oprindeligt tiltænkte
praksis, hvis dette giver mening og fortsat er i overensstemmelse med tilbuddets grundlæggende værdier og formål. Leder beskriver eksempelvis
erfaring med forældrebesøg, hvilket ellers ikke var tiltænkt, men i de konkrete tilfælde havde vist sig at give nogle nye og gode erfaringer.
Dertil vurderer socialtilsynet, at leder også har et særdeles tæt samarbejde med tilbuddets bestyrelse, og heri har de sammen en udtalt
opmærksomhed på, løbende at vidensopsamle, evaluere og justere indsatsen i tilbuddet. Joannahuset har en kompetent sammensat og engageret
bestyrelse, der på lige fod med leder, har været involveret i både foreningens stiftelse og tilbuddets opstart og godkendelsesproces samt løbende
understøtter både driften og den fortsatte udvikling.
Endelig vurderer Socialtilsynet, at der er en klar og tydelig ansvars- og kompetencefordeling i ledelsen/bestyrelsen og at opdelingen af opgaverne
understøtter, at daglig leder kan fokusere på den direkte indsats rettet mod de unge, mens bestyrelsen understøtter med viden om drift og
udvikling.
Side 24 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0163.png
Indikator 8.a
Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 8.a
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på leders socialfaglige baggrund og erfaring indenfor området samt leders ledelse og
driftsstart af Joannahuset.
Daglig leder har et indgående kendskab til tilbuddets formål, virke og værdigrundlag, i det leder selv har stiftet foreningen Joannahuset og har indtil
sin indtrædelse som daglig leder, besiddet bestyrelsesformandsposten i foreningens bestyrelse. Leder har derfor også været med til at udvikle og
beskrive tilbuddet og herunder udarbejde værdigrundlaget og det koncept som tilbuddets arbejder efter samt arbejdstidsplanlægning,
sammensætningen af personalegruppen, retningslinjerne og beskrivelsen af rådgivnings- og samtaletilbud samt hele den fysiske indretning af
tilbuddet m.m.. Ligeledes har leder i samarbejde med bestyrelsen, i forbindelse med nygodkendelsen og etableringen af tilbuddet, udarbejdet  en
velovervejet og grundig ansvars- og kompetencefordeling mellem ledelse og bestyrelsen, hvor daglig leders ansvar klart fremgår i forhold til den
daglige drift, udviklingsarbejdet  og husets økonomi m.v.. Samtidig ses i tidligere gennemgået materiale, at bestyrelsen bistår leder med opgaver,
der har afgørende betydning for tilbuddets drift og videreudvikling. 
Derudover lægges der vægt på, at daglig leder i meget høj grad også besidder relevante formelle kvalifikationer og kompetencer til at lede
tilbuddet. Daglig leder er uddannet socialrådgiver, lektor i socialt arbejde og har en master i vidensbaseret socialt arbejde og har gennemført en
projekt uddannelse. Endvidere vægtes leders mange års solide erfaring med arbejdet indenfor området, i form af socialfagligt og rådgivende
arbejde i forskellige kontekster, samt erfaring med ledelse fra tidligere ansættelsesforhold.
Endelig lægges der vægt på, at leder i flere henseende fremstår særdeles engageret og relevant vidende samt reflekterende, i forhold til de
udfordringer som tilbuddet møder, i relation til tilbuddets formål, omverden, forældre og myndighed. Under det aktuelle tilsyn beskriver leder
eksempelvis en relevant stor opmærksomhed på at formidle tilbuddets formål og værdigrundlag til omverden, og har i flere tilfælde relevant
redegjort for de samarbejdsudfordringer som socialtilsynet er blevet bekendt med, i forhold til rådgivnings delen i tilbuddet. Derudover beskriver
leder, at der er etableret en direkte vej ind til styrelsen med en kontaktperson, i forhold til den juridiske del af tilbuddet og de lovgivningsmæssige
udfordringer, som fortsat ikke er på plads, eksempelvis hvad rummer begrebet  "hvilende rådgivning". Endvidere har leder en udtalt
opmærksomhed på vigtigheden i at sikre, at de forskellige medarbejderfunktioner og grupper får etableret et gunstig samarbejde, og heri udvikler
medarbejdernes kompetencer og formidling samt retorik, i forbindelse med formidling og brobygning til myndighed.   
Indikator 8.b
Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 8.b
Socialtilsynet  har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på oplysningerne tilvejebragt under nygodkendelsen og under det aktuelle tilsyn.
Både ledelse og medarbejderne beskriver i flere sammenhænge, at som en integreret del af arbejdet og metoderne, arbejder de løbende med
faglig sparring og herunder også ekstern faglig supervision, med henblik på kontinuerligt at sikre en professionel tilgang og løbende udvikling af
både frivillige og de faste medarbejderes faglighed.
Derudover lægges der vægt på, at det fremgår i den gennemgåede dokumentation og i ledelsens udtalelser, at tilbuddet løbende benytter sig af en
af tilbuddets 8 eksterne tilknyttede supervisorer, som har forskellig specialviden og ekspertise indenfor området og målgruppen. Endvidere
vægtes, at både medarbejdere, deltidsansatte og frivillige modtager ekstern supervision, ca. hver anden måned af 2�½ times varighed med en af de
8 eksterne supervisorer. Derudover oplyses, at der efter behov er mulighed for ad-hoc supervision både individuelt og i gruppe.
Det oplyses ved nygodkendelsen, at faste medarbejdere, deltidsansatte og frivillige er delt op i grupper af 8-10 personer, som skal modtage
supervision sammen. Det oplyses af leder, bestyrelse samt i fremsendt materiale, at det er en forudsætning for ansættelse, at man deltager i både
supervision, workshops samt anden faglig sparring og undervisning. 
Leder beskriver endvidere også at modtage supervision/ledelsessparring.
Side 25 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0164.png
Indikator 8.c
Tilbuddet har en kompetent og aktiv bestyrelse.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 8.c
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på, at bestyrelsen i flere henseender i meget høj grad fremstår kompetent og aktiv.
I bedømmelsen lægges der vægt på, at bestyrelsen både under nygodkendelsen og igen under det aktuelle tilsynsbesøg, har været til stede og i
drøftelserne vedrørende tilbuddets praksis, har været særdeles vidende og aktiv.
Bestyrelsen og foreningen Joannahuset er endvidere stiftet for tre år siden, og har således arbejdet aktivt på oprettelsen af tilbuddet igennem
længere tid. 
Derudover lægges der vægt på, at ifølge oplysningerne i fremsendt dokumentation samt oplysninger fra godkendelsesbesøget fremgår det, at
bestyrelsen samlet set har erfaring inden for organisationsopbygning, ledelse, økonomi samt juridisk rådgivning. Dertil lægges der vægt på, at
bestyrelsen består af medlemmer med mange års erfaring inden for børne- og ungeområdet fra forskellige regier. Bestyrelsesmedlemmer som på
forskellig vis har stor viden om og kendskab til børn og unges rettigheder og viden vedrørende retslige forhold. Endelig er der medlemmer i
bestyrelsen som har stor forskningsmæssig viden om indsatser indenfor området af udsatte børn og unge
I bedømmelsen af indikatoren er der endvidere lagt vægt på, at det fremgår af foreningens forretningsorden, at der afholdes ordinært
bestyrelsesmøde fire gange årligt og at formanden tilsvarende sikrer, at der bliver afholdt møder derudover, hvis det vurderes nødvendigt, eller
når det kræves af et bestyrelsesmedlem eller revisor. Dertil fremgår det af forretningsorden, at bestyrelsen varetager den overordnede og
strategiske ledelse af foreningen. Herunder er det angivet, at bestyrelsens opgaver indebærer følgende: 
- At foreningen er organiseret på en forsvarlig måde
- At foreningen til enhver tid har en hensigtsmæssig målsætning, strategi og forretningsplan
- At bogføring og regnskabsaflæggelse foregår på en tilfredsstillende måde
- At der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller
- At bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om foreningens økonomi
- At der udarbejdes passende retningslinjer for børnekrisecenterets arbejde
- At leder, ansatte og frivillige udfører deres arbejde på passende måde og efter bestyrelses retningslinjer
- At foreningens kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt 
Jf. fremsendt notat under nygodkendelsen over fordeling af bestyrelsesarbejdet mellem formand og næstformand, er det angivet, at det som
udgangspunkt er formanden der har det endelige ansvar for Foreningen Joannahuset og hertil huslydelen i tilbuddet. Det er dog angivet, at
næstformanden varetager formandens rolle i det daglige arbejde inden for visse områder. 
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 9$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 9
Tilbuddets daglige drift varetages kompetent
Bedømmelse af kriterium
Det er socialtilsynets vurdering, at den daglige drift i Joannahuset i meget høj grad varetages kompetent af ledelsen i tilbuddet.
Socialtilsynet har i vurderingen lagt vægt på, at ledelsen har sikret ansættelse af medarbejdere som i meget høj grad anses at have relevante
kompetencer og erfaring med arbejdet indenfor det pædagogiske, juridiske og socialfaglige, hvilket socialtilsynet vurderer imødekommer
målgruppens behov og tilbuddets formål. Derudover har socialtilsynet positivt hæftet sig ved, at tilbuddet har ansat en vidensmedarbejder med
ansvar for dokumentation og evaluering.
Ligeledes har socialtilsynet vurderet, at ledelsen i form af fuldtidsansatte medarbejdere, deltidsansatte og frivillige har sikret, at der er de rette
medarbejderressourcer til stede, i forhold til tilbuddets formål og målgruppens behov, hvilket også tydeligt bliver bekræftet i både de unges
udtalelser og socialtilsynets egne observationer samt gennem oplysningerne i den fremsendte dokumentation.
Socialtilsynet vurderer, at ledelsen ligeledes har sikret, at medarbejdernes arbejdstid er tilrettelagt så den imødekommer, at børn og unge døgnet
rundt kan få kontakt til medarbejdere med relevante kompetencer således, at medarbejderne løbende kan tilrettelægge og gennemføre rådgivning
og samtaler samt yde omsorg, husly og støtte, med udgangspunkt i målgruppens særlige behov.
Endelig er det socialtilsynets vurdering, på baggrund af ledelsen og medarbejdernes udsagn, at sygefraværet og personalegennemstrømningen
ligger på et lavt niveau, hvilket indikerer at tilbuddets ledelse også er lykkes med at understøtte et godt arbejdsmiljø, med henblik på at forebygge
sygefravær og uforholdsmæssig personalegennemstrømning.
Socialtilsynet har fortsat en særlig opmærksomhed på de frivilliges rolle, idet ledelse og bestyrelse under nygodkendelsen oplyste, at de frivillige
skal varetage opgaver der ligger ud over den grundlæggende indsats, som skal varetages af de faste medarbejdere. Tilbuddet har oplyst, at der er
tilknyttet en frivilligkoordinator, som koordinerer arbejdet omkring de frivillige. 
Side 26 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0165.png
Indikator 9.a
Borgerne har, i forhold til deres behov, tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 9.a
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på oplysningerne i den fremsendte dokumentation, oplysninger fra nygodkendelsen
samt udtalelser fra de unge sammenlagt med socialtilsynets egne observationer under det aktuelle tilsynsbesøg.
I bedømmelsen lægges der særlig vægt på, at samtlige unge som socialtilsynet taler med giver udtryk for, at der er nok medarbejderressourcer i
huslydelen, og de unge oplever sig forstået og imødekommet ud fra deres aktuelle situation. De unge giver heri eksempelvis udtryk for, at der altid
er tid til samtaler, hygge, rådgivning m.m. og at medarbejderne i meget høj grad har kunne hjælpe de unge, ud fra de udfordringer og behov som
de unge har haft. 
Ligeledes lægges der vægt på, at under det aktuelle tilsynsbesøg observerer socialtilsynet, at der i fællesmiljøerne er medarbejdere til stede og at
disse fremstår i tilgængelige for de unge, eksempelvis observeres ung og medarbejder, som sidder omkring et spil og medarbejdere som løbende
tilbyder te og mad til de unge som opholder sig i tilbuddet. 
Derudover fremgår af oplysninger fra leder, at der altid er to faste medarbejdere i tilbuddet fra kl. 7.00-23.30 og i samme tidsrum 2 frivillige.
Endvidere har tilbuddet to vågne nattevagter, som dækkes af deltidsansatte og studerende. Der vil altid være en af de faste medarbejdere eller
leder, der har bagvagten og som kan tilkaldes ved behov. 
Endvidere lægges der vægt på oplysningerne i den gennemgåede dokumentation, hvor der i overensstemmelse med oplysningerne under
nygodkendelsen fremgår, at medarbejderne i meget høj grad har de rette kompetencer i forhold til målgruppen og indsatsen i tilbuddet.  
Foruden lederen i tilbuddet udgøres den samlede faste medarbejdergruppe af følgende: 
en børnefaglig medarbejder med ansvar for administrative opgaver, der har en kandidatuddannelse i pædagogisk sociologi
en børnefaglig medarbejder, der er uddannet socialrådgiver
en juridisk medarbejder med ansvar for den rettighedsbaserede rådgivning, der er uddannet jurist og socialrådgiver
en børnefaglig medarbejder, der er uddannet pædagog og kandidat i pædagogisk antropologi
en udviklings- /vidensmedarbejder, der er uddannet kandidat i antropologi
 
Derudover har tilbuddet 16 børnefaglige studerende, som dækker nattevagter, weekendvagter og vikartimer samt ca. 50 omsorgs frivillige, som
træder til som ekstra ressourcer i huset både i dag- og aftentimer. Det fremgår endvidere, at alle tre typer af medarbejdere deltager i obligatorisk
supervision og inddeles i 7 mindre teams af ca. 10 personer på tværs af personalegrupper, hvori supervision og månedlig workshops vil foregå og
udgøre det for personalemøder. På den månedlige workshop vil der være fokus på skiftende temaer i udviklingsprojektet. 
Dertil fremgår det af fremsendt ansøgningsmateriale ved nygodkendelsen, at ansvarsområder og kompetencer for leder, faste medarbejdere og
deltidsansatte studerende er tydeligt beskrevet. Tilsvarende har tilbuddet udarbejdet en frivillige strategi og en frivillige-håndbog, hvori de
frivilliges ansvarsområder og opgaver også ses tydeligt beskrevet. 
Det fremgår således gennemskueligt for Socialtilsynet, hvilke medarbejdere der varetager hvilke opgaver og heri hvilke kompetencer det forventes,
at den enkelte besidder, med henblik på at kunne understøtte indsatsen og behovet hos målgruppen. 
Indikator 9.b
Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 9.b
I bedømmelsen lægges der vægt på, at både ledelsen og medarbejderne beskriver, at der har været en meget lav personalegennemstrømning i
Joannahuset siden driftsstart. Ledelsen beskriver, at der har været en enkelt deltidsansat som er ophørt og nogle deltidsansatte som efter endt
uddannelse er overgået til tilbuddets vikarkorps, men ingen af de faste medarbejdere er ophørt.
Supplerende lægges der vægt på oplysninger fra ansøgningsmaterialet samt dialog med ledelse og bestyrelse ved nygodkendelsen hvoraf det
fremgik, at der er stor opmærksomhed på at understøtte et sundt og velorganiseret arbejdsmiljø, som forebyggende for
personalegennemstrømning. Dertil beskrev ledelse og bestyrelse, at de har været meget fokuserede i deres rekruttering af både det faste personale
samt de mange frivillige, som er tilknyttet tilbuddet, med henblik på at sikre høj faglighed, men også for at forebygge personalegennemstrømning. 
Side 27 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0166.png
Indikator 9.c
Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 9.c
I bedømmelsen vægtes at både ledelse og medarbejdere beskriver, at de har et meget lavt sygefravær, hvor alle dog på et eller andet tidspunkt har
været i corona-isolation.
Supplerende lægges der vægt på oplysninger fra dialog med ledelse og bestyrelse ved nygodkendelsesbesøget, hvor det fremgik, at tilbuddet vil
forebygge sygefravær gennem et godt arbejdsmiljø, inddragelse af medarbejderne, en respektfuld omgangsform mellem ledelse, faste
medarbejdere samt frivillige, som vil understøtte høj trivsel i medarbejdergruppen. Dertil beskrives det af leder, at hun vil lægge op til en åben og
tryg dialog mellem ledelse og medarbejdere. 
Ifølge bestyrelsens beskrivelser, vil tilbuddet forebygge sygefraværet blandt medarbejderne, igennem god ledelse. Derudover beskriver leder en
intention om at være tilgængelig og gennem ledelsesstilen at fremstå anerkendende og respektfuld. Herunder sikre forventningsafstemning i
forhold til medarbejderne, ved løbende at afholde en-til-en samtaler med den enkelte medarbejder. 
Side 28 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0167.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Kompetencer $eg-pr int-section-heading-end$
Kompetencer
Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold
til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt borgernes aktuelle behov. Herunder skal børn og unge sikres en tryg
hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har strategisk fokus på,
hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes. Det er et
vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på
borgernes retssikkerhed.
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at Joannahusets gruppe af medarbejdere og frivillige samlet set, er i besiddelse af relevante formelle og relationelle
kompetencer i forhold til målgruppen, og tilbuddets valgte tilgange og metoder.
Socialtilsynet har i vurderingen af temaet lagt vægt på, at faste medarbejdere i meget høj grad anses at have relevant uddannelsesbaggrund og
erfaring i forhold til tilbuddets formål og indsatser. Medarbejderne har eksempelvis en pædagogisk, juridisk, social- eller sundhedsfaglig relevant
grunduddannelse og flere har efteruddannelser samt indgående erfaring og kendskab til arbejdet med social udsatte børn og unge.
Derudover er det socialtilsynets vurdering, at medarbejderne på relevant vis kan redegøre for tilbuddets tilgange og metoder og i meget høj grad
agere i overensstemmelse med tilbuddets værdier og børneperspektiv. Endvidere observerer socialtilsynet, i overensstemmelse med de unges
udtalelser, at medarbejderne i høj grad gør sig tilgængelige og fremstår åbne samt relevante i samspillet med de unge og heri udviser en
omsorgsfuld og anerkendende tilgang. Ligeledes beskriver de unge, at de profiterer af samtalerne med medarbejderne, hvilket vidner om at
medarbejderne kan imødekomme målgruppens behov og yde en relevant indsats i den relative korte tid, som de unge har mulighed for at tage
ophold i huslydelen. Socialtilsynet anerkender, at medarbejderne i samspillet med de unge fremstår som kompetente, erfarne og vidende samt
med stor omsorg for målgruppen og engagement i tilbuddets formål.
Samtidig er det socialtilsynets vurdering, at tilbuddets medarbejdere bør have en særlig opmærksomhed på konstruktivt at tilgå formidling og
støtten i brobygning mellem den unge og myndighed således, at den understøtter det videre samarbejde mellem myndig og den unge.
Gennemsnitlig bedømmelse
4,0
Udviklingspunkter
Det er socialtilsynets vurdering, at det er et udviklingspunkt for Joannahuset at sikre, at medarbejdernes personlige tilgang i formidling og herunder
brobygning, mellem den unge og andre eksterne aktører og myndighed, foregår på en konstruktiv måde, som understøtter det videre samarbejde,
som skal foregå mellem den unge og den indsats, som på længere sigt reelt har en mulighed for at sikre, at den unge får den rette hjælp og indsats
.
Side 29 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0168.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 10$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 10
Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder
Bedømmelse af kriterium
Det er socialtilsynets vurdering at den samlede medarbejdergruppe i høj grad besidder relevante kompetencer og erfaring i forhold til
målgruppens behov og tilbuddets metoder.
Socialtilsynet har i vurderingen lagt vægt på, at ifølge oplysningerne fra fremsendt dokumentation i form af oversigt over medarbejdernes
kompetencer, anses disse i meget høj grad relevant i forhold til tilbuddets målgruppe og formål. Derudover vurderes, at flere af medarbejderne
ligeledes har relevant efteruddannelse og erfaring fra tidligere arbejde med social udsatte børn og unge. Endvidere vurderer socialtilsynet, at
gruppen af frivillige også besidder relevant erfaring og/eller kompetencer som matcher målgruppens behov. Socialtilsynet vurderer det også
positivt, at ledelsen har en opmærksomhed, at alle medarbejdere og frivillige tilbydes og får den rette kompetenceudvikling, i relation til tilbuddets
formål og herunder tilgange og metoder m.m.
Endvidere er det vægtet, at medarbejderne har været med i etableringsfasen af Joannahuset og derfor har deltaget i at udarbejde tilbuddets profil
herunder tilbuddets struktur og dagligdag, tilbuddets faglige tilgange og metoder, beskrivelse af tilbuddets aktiviteter og samtaleforløb samt
planlægning af forskellige tiltag i forhold de børn og unge som vil opsøge tilbuddet.
Socialtilsynet anerkender, at medarbejderne i samspillet med de unge fremstår som kompetente, erfarne og vidende samt med stor omsorg for
målgruppen og engagement i tilbuddets formål. Samtidig er det socialtilsynets vurdering, at tilbuddet bør have en særlig opmærksomhed på
medarbejdernes personlige kompetencer og fremtoning, i forhold til at tilgå brobygningen mellem tilbuddet og myndighed på en anerkendende og
respektfuld vis.
Det er socialtilsynets vurdering, at i forhold til tilbuddets formål og gennemgribende engagement i at støtte unge videre, bør medarbejderne
foruden faglige kompetencer, i meget høj grad i tilgangen til myndighed og andre eksterne aktører, også besidde mere diplomatiske personlige
kompetencer, som relaterer sig til at udvise rummelighed og anerkendelse, for den kompleksitet der kan forekomme i andre aktørers funktioner
og arbejdsopgaver. Socialtilsynet kunne ellers frygte, at det samarbejde, som der uvilkårligt er i en formidling der skal understøtte en
hensigtsmæssig og konstruktiv brobygning, ellers kommer til at fylde uhensigtsmæssigt meget i den unges sag, i forhold til den primære opgave i
at støtte den unge videre til det regi, der kan imødekomme den unges behov i den aktuelle situation og på længere sigt.   
Endvidere er det socialtilsynets vurdering, at medarbejderne ligeledes bør have en særlig opmærksomhed på deres information til forældre, så den
gives tydeligt og på en sådan vis, at forældre reelt forstår og får et oplyst grundlag, til at vurdere om de vil give deres accept til ophold i huslydelen.
Side 30 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0169.png
Indikator 10.a
Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 10.a
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på oplysningerne i oversigten over ansatte medarbejdere og frivillige, samt
medarbejdernes beskrivelser af deres praksis under samtalen med socialtilsynet ved det aktuelle tilsynsbesøg.
Ifølge oplysningerne om medarbejdergruppens samlede kompetencer, i form af uddannelse, viden og erfaring med tilbuddets målgruppe og
metoder, fremgår det at medarbejdernes kompetenceniveau i meget høj grad imødekommer et højt og relevant fagligt niveau, i forhold til
tilbuddets formål og indsatser. Medarbejdernes uddannelsesbaggrunde spænder eksempelvis over uddannelser som pædagog, socialrådgiver,
jurist, kandidat i pædagogisk sociologi samt pædagogisk antropologi. Medarbejderne kunne ligeledes i samtalen med socialtilsynet redegøre for
både tilgang, metoder og indsatser samt i overvejende grad også relaterer disse ind i tilbuddets formål med at sikre brobygning og en indsats der
understøtter at målgruppen i det længere perspektiv får den rette indsats. 
Ydermere lægges der vægt på, at deltidsansatte og de mange frivillige også anses at besidde relevante kompetencer, enten i form af erfaring fra
tidligere ansættelsesforhold, som relaterer sig til arbejdet med målgruppen, eller ved igangværende relevante uddannelser. 
Endvidere er der fortsat lagt vægt på, at ledelsen under nygodkendelsesbesøget beskrev, hvorledes tilbuddets tilgange og metoder løbende bliver
operationaliserede, både i forhold til faste medarbejdere samt det store antal af frivillige. Derudover fremgår det tydeligt i tilbuddets udarbejdede
frivillige-håndbog, hvor tilbuddets metoder og tilgange fremgår, at tilbuddet har et tre-dages kursusforløb med undervisning, som de frivillige skal
deltage i. Endvidere oplyste leder under nygodkendelsen en opmærksomhed på i rekrutteringen af frivillige, at disse skal besidde en relevant
personlig robusthed og ydermere skal forpligte sig til 5 timer ugentligt og være i tilbuddet i minimum et halvt år, samt modtage den undervisning
og supervision, som tilbuddet tilbyder. 
Endvidere lægges der vægt på, at alle medarbejderne har været ansat og inddraget i etableringen og opstarten af Joannahuset før nygodkendelsen
af huslydelen og derfor formodes at have indgående kendskab til de faglige tilgange og metoder, idet de har været med til at beskrive indholdet af
tilbuddet. 
På den anden side er der bedømmelsen også lagt vægt på, at i samtalen med medarbejderne observerede socialtilsynet en genkendelighed i en af
medarbejdernes tilgang i samtalen, som også er beskrevet i en af underretningerne som socialtilsynet har modtaget fra myndighed, som relaterer
sig til indsatsen i tilbuddets rådgivningsdel. I underretningen fremgår der beskrivelser af medarbejder, som nærmest opleves nedladende,
ubehagelig i tonen og nærmest truende, uden en udtalt forståelse eller indsigt i myndighedsarbejdet i særlige komplekse sager. Denne tendens
genkendes til dels også i socialtilsynets observationer i en del af samtalen med medarbejderne. Socialtilsynet observerer eksempelvis en attitude
som virker afvisende og som blandt andet kommer til udtryk i en manglende nysgerrighed og åbenhed samt opmærksomhed på, også at give rum
og plads til at understøtte en fælles åben og udviklende dialog, hvor der udvises anerkendelse og respekt for forskellige perspektiver, positioner og
opgaver i den tværfaglige medarbejdergruppe. 
Side 31 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0170.png
Indikator 10.b
Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 10.b
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på både de unges udsagn, forældres beskrivelser og socialtilsynets egne observationer
under det aktuelle tilsyn.
I bedømmelsen er der særlig lagt vægt på, at samtlige unge som socialtilsynet taler med giver med flere eksempler udtryk for, at de i flere
henseender og i meget høj grad føler sig hjulpet og at medarbejdernes indsats på flere personlige niveauer har gjort en positiv forskel på,
hvorledes de anskuer deres situation og fremtid. Ligeledes lægges der vægt på, at under det aktuelle tilsyn observerer socialtilsynet flere
frekvenser, hvor medarbejdere fremstår relevant imødekommende, åbne, omsorgsfulde og eksempelvis i meget høj grad nærværende i samtale
med en ung eller i et spil med en ung. Endvidere lægges vægt på, at de fysiske rammer, stemning og miljø observeres at fremstå imødekommende
og hyggelige. Frugt, mad, tæpper er eksempelvis tilgængeligt for de unge, hvilket for socialtilsynet vidner om medarbejdere, som løbende også har
en opmærksomhed på de fysiske rammers og miljøets betydning for, om de unge oplever den hygge og imødekommenhed, som tilbuddet gerne
vil udvise overfor de unge.   
På den anden side lægges der også vægt på udtalelser fra forældre, hvor det fremgår, at medarbejder i samspillet med en ung og i gennemlæsning
af underretning, ikke i tilstrækkelig grad har formået at tage højde for den unges udfordringer i forhold til sin koncentrationsevne, og derfor ikke i
tilstrækkelig grad har fået tydeliggjort budskabet i den beskrevne i underretning til myndighed, i det forælder beskriver en lav grad af genkendelse
og stor frustration samt skuffelse fra den unges side, i forhold til det beskrevne. 
Socialtilsynet har derudover bemærket, at en forældre med et barn, som tidligere har taget ophold i huslydelen, beskriver en bred variation af,
hvorledes forældre har oplevet sig ordentlig informeret om tilbuddets formål og indsatser og herunder den aktuelle årsag til barnets ønskede
ophold. Forældreudtalelserne spænder lige fra en tilpas information, stor involvering fra medarbejderens side eksempelvis invitation om mulighed
for at komme og se tilbuddet, til forældre som udtaler meget lav grad af information, oplevelsen af ikke at have forstået medarbejderens budskab
eller, at medarbejderen i samtalen med forældre, er blevet oplevet som særdeles afmeldt og afvisende.
Side 32 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0171.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Fysiske r ammer $eg-pr int-section-heading-end$
Fysiske rammer
De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor
væsentligt, at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen, herunder at de fysiske
rammer inde og ude tilgodeser borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv.
Vurdering af tema
Det er socialtilsynets vurdering, at huslydelen som er en intern del af Joannahusets fysiske rammer, imødekommer målgruppen af børn og unge,
som kommer ind fra gaden og med forældreaccept tager ophold i en kortere periode på 5 til 7 dage. Socialtilsynet har vurderet, at selvom
tilbuddets huslydel ikke kan betragtes som de unges hjem, så fremstår de fysiske rammer alligevel indrettet på en sådan vis, at det bliver
socialtilsynets vurdering, at de unge i den tid de opholder sig i huslydelen, får en oplevelse af hjemlighed og tryghed, som for en kort periode også
imødekommer deres behov, indtil en anden og mere langsigtet løsning findes.
Socialtilsynet vurderer, i overensstemmelse med de unges udtalelser, at de fysiske rammer i meget høj grad fremstår pænt istandsat og indrettet
med artefakter som i meget høj grad understøtter en oplevelse af hjemlighed, og som socialtilsynet vurderer også får de unge til at føle sig
velkommen. Derudover vurderes, at tilbuddets placering tæt på offentlige transportmuligheder, i meget høj grad imødekommer målgruppens
mulighed for at komme til og fra tilbuddet. Endvidere vurderer socialtilsynet, at de fysiske rammer, foruden badefaciliteter og fælles spiserum,
køkken og stor stue, rummer flere muligheder for både aktiviteter og samtale, hvor de unge i trygge rammer blandt andet kan indgå i samtale med
en medarbejder, spille spil, se fjernsyn, læse bøger eller gå på nettet m.m.. Derudover udtaler unge i samtalen med socialtilsynet, at de i meget høj
grad trives i de fysiske rammer og at de unge i den korte periode, hvor de har mulighed for med forældres accept at modtage indsatsen i
huslydelen, oplever at de havde udviklet sig.  
Det er fortsat socialtilsynets forventning til tilbuddet, at hver gang en ung skal dele værelse med andre unge, at tilbuddet laver en konkret
vurdering i forhold til om det er hensigtsmæssigt og forsvarligt, at den unge deler værelse med andre unge. Dertil har socialtilsynet
opmærksomhed på, at tilbuddets fysiske rammer med 4 værelser og 6 pladser, ikke kan sikre, at alle unge får deres eget værelse. Socialtilsynet har
i den henseende en opmærksomhed på målgruppens sårbarhed og heri øget risiko for at blive eller selv udsætte andre for overgreb samt at
målgruppen går ned til 14 år. Socialtilsynet har i godkendelsen af de fysiske rammer og antal pladser derfor udtalt en opmærksomhed på, at det er
tilbuddets ansvar at forebygge at overgreb kan finde sted. 
Gennemsnitlig bedømmelse
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 14$eg-pr int-section-heading-end$
3,0
Kriterium 14
Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel
Bedømmelse af kriterium
Det er socialtilsynets vurdering, at målgruppen i en akut situation trives i de fysiske rammer og at de fysiske rammer i den korte varighed de unge
reelt har mulighed for ophold i huslydelen, også understøtter deres trivsel og udvikling.
Socialtilsynet har i vurderingen lagt vægt på, at de unge som socialtilsynet taler med, giver udtryk for tilfredshed med de fysiske rammer og
herunder i den korte periode, hvor de har opholdt sig i huslydelen også oplever, at de har udviklet sig. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i sagens
natur, ikke er indrettet som de unges hjem. Socialtilsynet kan samtidig observere, i overensstemmelse med de unges udtalelser, at de fysiske
rammer i meget høj grad fremstår pænt istandsat og indrettet med artefakter, der i meget høj grad understøtter en oplevelse af hjemlighed, og
som socialtilsynet vurderer får de unge til at føle sig velkommen. Derudover vurderes, at tilbuddets placering i meget høj grad er relevant i forhold
til målgruppens mulighed for at komme til og fra tilbuddet, i det tilbuddet er beliggende tæt på offentlige transportmuligheder. Endvidere rummer
tilbuddets fysiske rammer flere hygge-og samtalemuligheder, hvor de unge i hyggelige og hjemlige rammer både kan samtale med medarbejdere,
spille spil, se fjernsyn, læse bøger eller gå på nettet m.m..
Socialtilsynet har samtidig en opmærksomhed på, at børn og unge ned til 14 år, som indskrives for en eller flere overnatninger, ikke kan være sikre
på at få et eget værelse, hvilket socialtilsynet ellers vurderer som hensigtsmæssigt, i forhold til målgruppens sårbarhed, og de unge som har et
særligt behov for dette. Socialtilsynet anerkender samtidig, at der kan være unge som synes det er hyggeligt at dele værelse og at tilbuddets ledelse
under nygodkendelsen oplyste en særlig opmærksomhed på at foretage en konkret vurdering, om det for den enkelte ung er hensigtsmæssigt og
om de mulige fysiske rammer på det givne tidspunkt, kan imødekomme den unges behov.
Side 33 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0172.png
Indikator 14.a
Borgerne trives i de fysiske rammer.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 14.a
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på de unges udtalelser sammenlagt med socialtilsynets egne observationer under det
aktuelle tilsynsbesøg.
I bedømmelsen lægges der vægt på, at de unge som socialtilsynet taler med under det aktuelle tilsyn og som har taget ophold i huslydelen, giver
udtryk for, at de i meget høj grad trives i de fysiske rammer.
Ligeledes lægges der vægt på, at socialtilsynet under rundvisningen kan observere, at tilbuddets fysiske rammer i meget høj grad understøtter de
unges trivsel. Tilbuddets farver og fysiske indretning er etableret i et i samarbejde med IKEA, så rammerne fremstår imødekommende og hyggeligt
indrettet og indeholder, foruden 4 værelser med i alt 6 pladser, forskellige rum til aktiviteter, køkken, spiserum og mulighed for at skabe små
omsorgs-rum omkring mad, hvile, samtaler, hygge og afslapning. 
Endvidere vægtes, at ledelse og bestyrelse under nygodkendelsen, i høj grad kunne redegøre for deres tanker bag indretningen, hvor de har lagt
vægt på, at børn og unge skal føle sig trygge og godt tilpas, dels ved hjælp af de forskellige muligheder og dels ved hjælp af indretningen, hvor der
er lagt vægt på at indrette med nips, billeder, farver på væggene, hyggekroge, stearinlys mv. Leder oplyste endvidere, at værelserne - der skal
udgøre en soveplads for en kort periode - er indrettet med afsæt i de unges behov i den akutte situation og indeholder således en seng, mulighed
for opbevaring, ligesom de observeres hyggeligt indrettet. 
Indikator 14.b
De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 14.b
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på socialtilsynets egne observationer fra rundvisning i tilbuddet, både under
tilsynsbesøget og under nygodkendelsen sammenlagt med de unges udsagn i forhold til de fysiske rammer.
I bedømmelsen lægges der vægt på, at tilbuddet er beliggende centralt i København, hvilket vil sige at de unge er i gåafstand til offentlig transport,
dagligvareindkøb, skole- og uddannelsesinstitutioner. Ligeledes lægges der vægt på, at tilbuddets fysiske rammer er indrettet på en måde, så børn
og unge kan komme ind fra gaden og modtage omsorg, rådgivning og med forældre accept husly 24 timer i døgnet. Der er toilet og bad, køkken
med spisestue, rådgivningsrum, opholdsstue og fire værelser med seks sovepladser.
Ligeledes lægges der vægt på, at de unge i samtalen med socialtilsynet udtaler, at de oplever at tilbuddet fremstår hyggeligt og de har under deres
ophold følt sig trygge og fri til at benytte de faciliteter som rummes i tilbuddet.
Samtidig er der i bedømmelsen også lagt vægt på, at huslydelen er beliggende som en åben del af Joannahusets rådgivning, hvor de børn og unge
som kommer anonymt og får rådgivning 24 timer i døgnet også benytter de samme faciliteter som dem der sover i huslydelen, hvilket uvilkårlig i
visse situationer kan forårsage uro for de børn og unge som tager ophold i huslydelen, og en usikkerhed i at de ikke altid ved, hvem der er i
tilbuddet og som for nogle unge, kan opleves som utrygskabende. Ligeledes vægtes, at tilbuddets huslydel har seks sovepladser fordelt på fire
værelser, hvilket ikke kan sikre, at alle børn og unge altid kan få eget værelse, men kan risikere at skulle dele værelse med andre unge som de ikke
kender, hvilket i nogle henseende kan opleves som utrygt, og ikke i alle tilfælde imødekomme de unge som har særligt behov for dette.
Socialtilsynet anerkender samtidig, at der også kan være unge, som kan have et ønske om at sove sammen med andre.
Samtidig har socialtilsynet en opmærksomhed på, at målgruppen kan være særligt udsatte og i en sådan grad, at de er i øget risiko for at blive eller
selv udsætte andre for grænseskridende adfærd eller direkte overgreb, og at det heri er tilbuddets ansvar at forebygge at dette kan finde sted
inden for tilbuddets fysiske rammer. 
Indikator 14.c
De fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er borgernes hjem.
Bedømmelse
1
Bedømmelse af Indikator 14.c
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på, at huslydelen ikke er tiltænkt som et tilbud, hvor børn og unge flytter ind og bor i en
længere periode.
I bedømmelsen lægges der alene vægt på, at opholdstiden for de unge er max syv dage og derfor betragtes huslydelen ikke som de unges hjem,
hvilket afspejles i bedømmelsen. Bedømmelsen er ikke nødvendigvis retvisende for kvaliteten af indsatsen i tilbuddet. Socialtilsynet anerkender
samtidig, at de fysiske rammer i meget høj grad er indrettet hjemligt, så de unge kan opnå en oplevelse af tryghed og en form for hjemlighed, når
de for en særdeles kort periode i deres liv tager ophold i Joannahuset. 
Side 34 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0173.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Økonomi$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi
Økonomi
Vurdering af tema
Det er Socialtilsyn Hovedstadens overordnede vurdering, at Joannahusets økonomiske forhold i nogen grad fremstår gennemskuelige for
socialtilsynet og bør kunne give mulighed for bæredygtig drift og en tilfredsstillende faglig kvalitet i forhold til prisen. 
Socialtilsyn Hovedstaden tager dog følgende væsentlige forbehold:
Joannahuset er oprettet med tilsagn fra Social- og Indenrigsministeriet, jf. servicelovens kapitel 32 om forsøgsbestemmelser. Tilbuddets økonomi
baserer sig derfor på satspuljemidler. 
Socialtilsynets økonomiske vurderinger og budgetgodkendelse mv. skal i henhold til lov om socialtilsyn ske med afsæt regler for takstfastsættelse,
med konkret inddragelse af alle direkte og indirekte indtægter og omkostninger. 
Socialtilsyn Hovedstadens sagsbehandling og vurderinger af Joannahusets samlede økonomi beror derfor i meget høj grad på tillempelser som
følge af Socialministeriets tilsagn til Joannahuset jf. servicelovens kapitel 32.   
 
Socialtilsynet har foretaget nedenstående vurderinger på grundlag af tilbuddets ny-godkendelses budget, udarbejdet i Socialstyrelsens
obligatoriske budgetskema og deraf følgende krav til minimumsoplysninger. Socialtilsynet har endvidere baseret sig på øvrige oplysninger som
tilbuddet har uploadet på Tilbudsportalen i forbindelse med ansøgning om godkendelse samt dialog med ledelse og bestyrelse i forbindelse med
godkendelsesprocessen.
Tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne faglige kvalitet
På det foreliggende grundlag er det socialtilsynets umiddelbare vurdering, at der fremstår sammenhæng mellem tilbuddets socialfaglige indhold
og tilbuddets estimerede omkostninger, som de fremgår i Socialstyrelsens budgetskema.  
Socialtilsynet har den 30. november 2020 sagsbehandlet og forhåndsgodkendt Joannahusets ny-godkendelsesbudget, idet der er lagt vægt på
følgende tre forhold: 
*Tilbuddets budget kan give mulighed for den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer. 
*Budgettet indeholder ikke uvedkommende omkostninger. 
*Budgettet giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler.
Socialtilsynet har som led i godkendelsen af ny-godkendelsesbudgettet påset, at udgifter til leje af fast ejendom ikke overstiger
markedslejeniveauet i tilbuddets geografiske nærområde.
Tilbuddets økonomiske bæredygtighed
Joannahuset vurderes at have økonomiske rammer til at levere ydelser af den fornødne faglige kvalitet, og – med socialtilsynets ovenstående
forbehold – at kunne opfylde fortløbende økonomiske krav fra udestående 3. part. 
Tilbuddets økonomi er gennemskuelig 
De økonomiske oplysninger afspejler øvrige oplysninger på Tilbudsportalen og de forhold som oplyst for socialtilsynet i forbindelse med ny-
godkendelsen. Socialtilsynet noterer sig, at tilbuddets bestyrelse har valgt en registreret revisor med indgående kendskab til revision af regnskaber
for private tilbud, foreninger og private virksomheder omfattet af lov om socialtilsyn.
$eg-pr int-section-heading-star t$ Økonomi 1$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi 1
Er tilbuddet økonomisk bæredygtigt?
Bedømmelse af kriterium
Tilbuddet vurderes at have økonomiske rammer til at levere ydelser af den fornødne faglige kvalitet, og at kunne opfylde ordinære økonomiske
krav fra tredjemand. 
Tilbuddets drift i de første år vurderes økonomisk stabil, hvilket i meget høj grad skal ses i sammenhæng med tilbuddets drift iht. Socialministeriets
tilsagn samt tildeling af satspuljemidler.
$eg-pr int-section-heading-star t$ Økonomi 2$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi 2
Giver tilbuddets økonomi mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgruppen?
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet har som nævnt forhåndsgodkendt tilbuddets ny-godkendelsesbudget, idet der er lagt vægt på følgende 3 forhold:
*Budgettet indeholder ikke uvedkommende omkostninger til varetagelse af opgave. 
*Budgettet giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler. 
*Tilbuddets budget giver mulighed for at sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de økonomiske ressourcer som
Joannahuset estimere med. 
Side 35 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0174.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Økonomi 3$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi 3
Er der gennemsigtighed med tilbuddets økonomi?
Bedømmelse af kriterium
På det foreliggende grundlag, og specifik henvisning til socialtilsynets indledende forbehold, er det Socialtilsyn Hovedstadens overordnede
vurdering, at der på ny-godkendelsestidspunktet fremstår den fornødne gennemsigtighed i Joannahusets samlede økonomi. Det er samtidig
socialtilsynets vurdering, at der i de første driftsår tilsvarende kan forventes en tilstrækkelig gennemsigtighed i tilbuddets økonomi- og
regnskabsoplysninger.
Socialtilsynets bedømmelse beror dels på tilbudsledelsens tilsagn om at tilvejebringe retvisende økonomioplysninger og dels på, at tilbuddets
bestyrelse har valgt en revisor med indgående kendskab til – og erfaring med – vejledning og revision af private tilbud omfattet af lov om
socialtilsyn.
$eg-pr int-section-heading-star t$Spindelvæv$eg-pr int-section-heading-end$
Spindelvæv
Spindelvævet afspejler socialtilsynets gennemsnitlige vurdering af kvaliteten i tilbuddet fordelt på syv temaer. Formålet med illustrationen er, at give
tilbuddet et overbliksbillede af socialtilsynets vurdering på baggrund af den samlede rapport. De (scoringerne) repræsenterer derfor ikke det fulde
indblik i tilsynet. Spindelvævet er først og fremmest ment som et dialogredskab mellem socialtilsynet og tilbuddet.
$eg-pr int-section-heading-star t$Datakilder $eg-pr int-section-heading-end$
Datakilder
Kilder
Øvrige dokumentkilder
Kompetence og anciennitetsoversigt
Medarbejderoversigt
Tidligere tilsynsrapport
Side 36 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0175.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Inter viewkilder $eg-pr int-section-heading-end$
Interviewkilder
Kilder
Bestyrelse
Andre fagpersoner
Medarbejdere
Borgere
Ledelse
Pårørende
Anbringende Kommune
$eg-pr int-section-heading-star t$Obser vationskilder $eg-pr int-section-heading-end$
Observationskilder
Kilder
Borgere
Medarbejdere
Ledelse
Side 37 af 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0176.png
Tilsynsrapport
Driftsorienteret tilsyn
Tilbuddets navn:
Dato for generering af
rapport:
Status for godkendelse:
Rapporten er udarbejdet af:
Joannahuset
03-05-2022
Godkendt
Socialtilsyn Hovedstaden
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0177.png
Indholdsfortegnelse
Læsevejledning - Tilsynsrapportens indhold
Læsevejledning - Kvalitetsmodellen
Basisinformation
Basisinformation (Afdelinger)
Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet
Særligt fokus i tilsynet
Sanktioner
Målgruppe, metoder og resultater
Kriterium 3
Organisation og ledelse
Kriterium 8
Kriterium 9
Kompetencer
Kriterium 10
Økonomi
Økonomi 1
Økonomi 2
Økonomi 3
Spindelvæv
Datakilder
Interviewkilder
Observationskilder
3
3
4
4
5
6
6
7
8
11
11
13
16
16
19
19
19
20
20
20
21
21
03-05-2022
Side 2 af 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0178.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Læsevejledning - Tilsynsr appor tens indhold$eg-pr int-section-heading-end$
Læsevejledning - Tilsynsrapportens indhold
Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om plejefamilien eller tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet
set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18 i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne er hentet fra Tilbudsportalen, hvor
der fremgår bl.a. stamoplysninger.
For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering.
Udover en samlet vurdering af kvaliteten i plejefamilien eller tilbuddet, indeholder tilsynsrapporten en gennemgang af de syv temaer fra
kvalitetsmodellen, hvor der kan være lagt særligt fokus på udvalgte temaer. Et tilsyn kan godt indeholde mere end ét tilsynsbesøg, eksempelvis både
et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg, eller hos et tilbud med flere afdelinger. Ligeledes kan tilsynet være administrativt og ikke indeholde et
konkret tilsynsbesøg. Det fremgår af tilsynsrapporten, hvorvidt der har været et fysisk tilsynsbesøg, på hvilken afdeling, og hvorvidt det var anmeldt
eller uanmeldt.
$eg-pr int-section-heading-star t$Læsevejledning - Kvalitetsmodellen$eg-pr int-section-heading-end$
Læsevejledning - Kvalitetsmodellen
Socialtilsynet vurderer kvaliteten og sikrer dialogen med plejefamilien eller tilbuddet med udgangspunkt i kvalitetsmodellen, som beskrevet i
Bekendtgørelse om socialtilsyn. Kvalitetsmodellen giver et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af
kvaliteten.
Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af § 6, i Lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et
antal kvalitetskriterier. Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i plejefamilien eller tilbuddet. For hvert kriterium er fastlagt en
eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis.
Vurderingen af en plejefamilie eller et tilbuds kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til
plejefamiliens eller tilbuddets godkendelse. Bedømmelsen af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om den
fornødne kvalitet er til stede. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden
for rammerne af temaet
Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i plejefamilien eller tilbuddet i praksis er tilstrækkelig, og om betingelserne
for godkendelsen fortsat er opfyldt. Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis
godkendelse og det driftsorienterede tilsyn. Ved en godkendelse vurderes der ud fra, om Socialtilsynet forventer, at plejefamilien eller tilbuddet kan
opfylde indikatorer og kriterier. Ved det driftsorienterede tilsyn bedømmes indikatorerne efter følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.
Bedømmelsen af indikatorerne understøtter vurderingen af kriterierne, hvilket resulterer i en samlet, skriftlig kvalitetsvurdering for hvert tema.
Hver indikator gives i forlængelse af den skriftlige bedømmelse en værdi (score) for opfyldelsesgraden. Ud fra den værdi, som indikatorerne er givet,
udregnes der automatisk en samlet værdi for opfyldelsesgraden for henholdsvis hvert kriterium og hvert tema. Værdien udregnes som et
gennemsnit af henholdsvis indikatorerne og kriteriernes værdier. Det samlede resultat af denne talmæssige bedømmelse udtrykkes grafisk i form af
et ”spindelvæv”.
Spindelvævet og scorer offentliggøres ikke på Tilbudsportalen. Spindelvæv og scorer giver overblik over kvalitetsbedømmelsen inden for hvert tema
og bruges i dialogen med plejefamilien eller tilbuddet om at fastholde og udvikle kvaliteten fremadrettet.
Efter endt høringsperiode vil den samlede vurdering, temavurderingerne samt eventuelle påbud eller vilkår blive publiceret på Tilbudsportalen.
Der henvises i øvrigt til
www.socialstyrelsen.dk
, hvor der kan findes yderlige oplysninger om socialtilsynets kvalitetsvurdering.
03-05-2022
Side 3 af 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0179.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Basisinfor mation$eg-pr int-section-heading-end$
Basisinformation
Tilbuddets navn
Hovedadresse
Kontaktoplysninger
Joannahuset
Store Søndervoldstræde 2
1419 København K
Tlf.: 27127332
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: https://joannahuset.dk
Jette Lene Abat
39430770
Privat
Socialpædagogisk opholdssted, § 66, stk. 1, nr. 6
6
Hjemløshed
Tilbudsleder
CVR-nr.
Virksomhedstype
Tilbudstyper
Pladser i alt
Målgrupper
Resultat af tilsynet
Status for godkendelse
Tilsynet er udført af
Tilsynskonsulenter
Tilsynsbesøg
Godkendt
Socialtilsyn Hovedstaden
Maj-Lill Skov
Pia Viuf
24-02-2022 14:00, Uanmeldt, Joannahuset
18-01-2022 14:00, Uanmeldt, ikke truffet, Joannahuset
$eg-pr int-section-heading-star t$Basisinfor mation (Afdelinger )$eg-pr int-section-heading-end$
Basisinformation (Afdelinger)
Afdeling
Joannahuset
Målgrupper
Hjemløshed
Pladser i alt
6
Afdelinger
Socialpædagogisk opholdssted, § 66, stk. 1, nr. 6
03-05-2022
Side 4 af 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0180.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Samlet vur der ing af kvaliteten i tilbuddet$eg-pr int-section-heading-end$
Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet
Socialtilsyn Hovedstaden har i forbindelse med det driftsorienteret tilsyn i 2022 aflagt uanmeldt tilsynsbesøg den 24. februar 2022 i Joannahuset.
Joannahusets huslydel er godkendt som et Børne- og Unge krisecenter, som led i en forsøgsordning om at tilbyde børn og unge en akut
huslyindsats, jf. servicelovens (SEL) §§ 66, stk. 1, nr. 6 og 184. Som et led i forsøgsordningen sker indskrivning af unge i husly, ved en selvvisitation
og med forældremyndighedsindehavers samtykke. Anbringende myndighed kan derfor
ikke
benytte sig af pladserne i tilbuddet, til trods for at
tilbuddet fremgår på Tilbudsportalen.
Joannahuset er godkendt som generelt egnet anbringelsessted med plads til 6 unge jf. SEL § 66, stk. 1, nr. 6, uden forudgående børnefaglig
undersøgelse jf. SEL § 50 eller en handleplan jf. SEL § 140. Målgruppen omfatter børn/unge i alderen 14-17 år, der af egen fri vilje henvender sig og
har behov for akut omsorg, rådgivning og husly. Tilbuddet kan ikke rumme og derfor
ikke
indlogere unge med svære psykiske udfordringer, voldelig
eller udadreagerende adfærd, eller unge med svære misbrugsproblematikker. Dertil bemærkes, at tilbuddets godkendelse udgør mulighed for 6
selvvisiterende sove-/huslypladser med forældresamtykke i op til 5 dage, med mulighed for forlængelse i op til yderligere 2 dage. 
Joannahusets huslydel er etableret på baggrund af Social- og Indenrigsministeriets godkendelse til fravigelse af servicelovens bestemmelser, således
at de kan modtage unge, hvor der ikke er truffet afgørelse af stedlig kommune om anbringelse. Social- og Indenrigsministeriet imødekom den 7.
september 2020 tilbuddets etablering og har givet godkendelse til, at huslyindsatsen i en treårig forsøgsperiode, kan anvendes ved selvvisitation og
uden en forudgående børnefaglig undersøgelse jf. SEL § 50 og afgørelse om anbringelse og en handleplan jf. SEL § 140. Det er dog
altid
en
forudsætning, at tilbuddet i relation til huslydelen i hvert enkelt tilfælde indhenter et forudgående samtykke fra barnets eller den unges
forældremyndighedsindehaver.
På baggrund af kravet om, at ungekrisecentret skal have døgnåbent, skal der være mulighed for, at børn og unge kan søge rådgivning og vejledning i
nattetimerne. Denne fortolkning er i tråd med kravet om, at børnene og de unge skal modtage rådgivning og vejledning, som passer til deres behov
– og dermed uanset om behovet opstår i dagtimerne eller i nattetimerne. I skrivelse fra den 19. november 2021 har Socialstyrelsen præciseret, at
det ikke vurderes, at der er tale om en ekstra midlertidig sengeplads – og dermed overnatning, såfremt barnet eller den unge tager helt kortvarigt
hvile på sofa eller lignende med fx et tæppe, når de aktuelt fortsat opholder sig i Joannahuset med henblik på at få hjælp og rådgivning.
Ovennævnte forsøgsordning løber frem til og med den 1. september 2023, og har hjemmel i SEL § 184. Derudover fremgår af § 7 i bekendtgørelse
nr. 293 om ansøgningspulje til unge krisecenter, at socialtilsynet skal godkende ungekrisecentret som anbringelsessted, for at tilbuddet kan etablere
sengepladser. 
I forbindelse med uanmeldt tilsynsbesøg den 24. februar 2022 har socialtilsynet foretaget individuelle samtaler med unge, som på tidspunktet for
tilsynsbesøget, havde haft eller havde taget ophold i huslydelen. Derudover har socialtilsynet deltaget i medarbejdernes overlap, og dertil
interviewet medarbejdere samt tilset fysiske rammer og herunder foretaget sporadiske observationer i fællesmiljøet.
Socialtilsynet har i vurderingen af kvaliteten af indsatsen, endvidere inddraget relevant udpluk af tilbuddets dokumentation sammenlagt med
tidligere oplysninger fra triangulering med forældre og myndighedssagsbehandlere i 2021, og tilbuddets egne indberettede oplysninger på
Tilbudsportalen.
Under det aktuelle tilsyn har socialtilsynet haft særlig fokus på følgende temaer; "Målgruppe, metoder og resultater" og "Organisation og ledelse"
samt "Kompetencer" og "Økonomi" jf. Kvalitetsmodellens 7 temaer i lov om socialtilsyn og har samtidig vurderet, at kvaliteten af indsatsen i relation
til de øvrige temaer fortsat er gældende fra 2021. 
Socialtilsyn Hovedstaden har på baggrund af ovenstående vurderet, at tilbuddets indsatser, der relaterer sig til huslydelen samlet set har den
fornødne kvalitet og dermed sikrer, at unge der tager ophold med forældreaccept, modtager en indsats der er i overensstemmelse med
målgruppens behov og tilbuddets formål.
 
Socialtilsynet har i den samlede vurdering lagt vægt på, at ledelsen af Joannahuset, i meget høj grad sikrer en forsvarlig drift, i form af fornødne
ressourcer og medarbejdere som har rette kompetencer, som kan imødekomme målgruppens behov og tilbuddets formål.
Derudover har leder et tæt og konstruktivt samarbejde med tilbuddets bestyrelse, og sikrer relevant udvikling af både metoder og indsatser, som er
i overensstemmelse med tilbuddets formål. Ligeledes vurderes, at tilbuddets samlede ledelse er opmærksom på, at tilbuddets formål og herunder
de unges empowerment i at kende til egne rettigheder, i nogen henseende kan være konfliktskabende, og derfor arbejder fokuseret på at sikre den
rette formidling af tilbuddets ståsted og formål, både til de unge, forældre og kommuner.
Socialtilsynet har på baggrund af de unges beskrivelser vurderet, at de unge som socialtilsynet møder og taler med, i meget høj grad er inden for
målgruppen og herunder evner at forstå tilbuddets praksis og formål. Socialtilsynet har særlig hæftet sig ved, at samtlige unge giver udtryk for,
grundlæggende at forstå tilbuddets vilkår, formål og kompetencer i forhold til myndighedssagsbehandlere, samt i meget høj grad ses at profiterer af
de anvendte tilgange og metoder. Derudover beskrives, at de unge som umiddelbart ikke rummes i tilbuddet, i hensynstagende til de andre unge
bliver mødt udenfor tilbuddet. Ligeledes fremgår i den gennemgåede dokumentation, i form af oversigt over resultater af indsatsen, at tilbuddet
også yder brobyggende indsatser til både psykiatrien og andre relevante aktører.
Socialtilsynet har vurderet, at der er en relevant faglig sammensætning i medarbejdergruppen, og at medarbejderne i meget høj grad fremstår
velkvalificerede og kompetente i relation til målgruppens behov og tilbuddets indsats og formål. I egne observationer har socialtilsynet særlig
bemærket, at medarbejderne på kvalificeret vis ses at prioritere opgaverne, så ressourcerne tilgodeser og imødekommer den enkelte unges aktuelle
behov. Ligeledes fremstår medarbejderne med høj faglighed, samt i egne drøftelser og formidling relevant reflekterende i relation til de enkelte
unges aktuelle situation og ønsker. 
03-05-2022
Side 5 af 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0181.png
Derudover observerer socialtilsynet, at medarbejdernes praksis i meget høj grad tager udgangspunkt i et gennemgribende anerkendende og
respektfuldt børneperspektiv, hvor de unge mødes med forståelse og omsorg samt inddrages i egen sag, i overensstemmelse med tilbuddets
værdigrundlag og formål.
$eg-pr int-section-heading-star t$Sær ligt fokus i tilsynet$eg-pr int-section-heading-end$
Særligt fokus i tilsynet
Målgruppe, metoder og resultat, Organisation og ledelse samt Kompetencer og Økonomi
$eg-pr int-section-heading-star t$Sanktioner $eg-pr int-section-heading-end$
Sanktioner
Påbud
Ingen påbud
Vilkår
Ingen vilkår
03-05-2022
Side 6 af 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0182.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Målgr uppe, metoder og r esultater $eg-pr int-section-heading-end$
Målgruppe, metoder og resultater
Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel og
resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder.
Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de konkrete mål, som
tilbuddet i samarbejde med borgerne sætter for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. De konkrete mål skal ses i sammenhæng med de mål, der er
opstillet fra de anbringende eller visiterende kommuner. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og
kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt.
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at Joannahuset arbejder med afsæt i en veldefineret målgruppe, som består af unge i alderen 14-17 år som på grund af
individuelle årsager frivilligt henvender sig, fordi de har brug for akut husly, omsorg og rådgivning samt støtte til at ændre på deres aktuelle
livssituation. Socialtilsynet har endvidere vurderet, at de beskrevne tilgange og metoder jf. oplysningerne på Tilbudsportalen imødekommer
målgruppens behov, så længe tilbuddet ikke tilbyder husly til unge med massive psykiske udfordringer, voldelig eller udadreagerende adfærd eller
unge med svære misbrugsproblematikker.
Socialtilsynet har på baggrund af observationer af medarbejdernes tilgang og samspil med de unge samt medarbejdernes indbyrdes drøftelser
vurderet, at tilbuddet i meget høj grad arbejder ud fra de angivne tilgange og metoder, og i overensstemmelse med tilbuddets formål. Socialtilsynet
har særlig hæftet sig ved, at medarbejderne i meget høj grad arbejder med udgangspunkt i et gennemgribende anerkendende og respektfuldt
børne- og ungeperspektiv, og at børn og unge i meget høj grad ses at blive inddraget, hørt og respekteret i, hvad de synes der er bedst for dem
selv. Indsatsen ses ligeledes at tage udgangspunkt i den individuelle unges aktuelle situation og egne ønsker for fremtiden, hvor der i samarbejdet
med den unge er fokus på at videreformidle samt brobygge til myndighedssagsbehandler med henblik på, at det er i samarbejdet mellem den
unge, familien og sagsbehandler, at det videre forløb og evt. indsats skal vurderes og planlægges. Derudover giver de unge udtryk for, at de i flere
henseenden har fået det bedre og i højere grad end før de tog ophold, føler sig stærkere og mere handlingsorienteret, hvilket også ses i
socialtilsynets egne observationer af de unges fremtoning og den ro, som observeres de unge udstråler, når de beskriver deres forløb og hvilken
effekt, de oplever at indsatsen har haft for deres udvikling.
Socialtilsynet anerkender, at qua tilbuddets formål og virke arbejdes der ikke ud fra myndigheds handleplansmål men, at der i tilbuddets
dokumentation i form af procespapir, alligevel ses en systematik, som er med til at sikre, at der løbende bliver fulgt op på aftaler og mål, som der
bliver lavet i samarbejde med den enkelte ung. Derudover ses på tilbudsniveau, at tilbuddet i meget høj grad anvender systematik og
dokumenterer samt evaluerer, som i meget høj grad understøtter egen læring samt udvikling og forbedring af indsatsen. På baggrund af
oplysninger i triangulering med sagsbehandlere og andre relevante aktører i 2021, sammenlagt med aktuelle observationer, har socialtilsynet
vurderet, at tilbuddet fortsat fremstår særdeles aktiv i samarbejdet med eksterne aktører og i overensstemmelse med tilbuddets egne
retningslinjer herom.
Gennemsnitlig bedømmelse
3,8
03-05-2022
Side 7 af 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0183.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 3$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 3
Tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne
Bedømmelse af kriterium
Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet som udgangspunkt arbejder indenfor en tydelig målgruppebeskrivelse, og at de beskrevne valgte
tilgange og metoder stemmer overens med den beskrevne målgruppes behov.
Socialtilsynet har i vurderingen af kriteriet lagt vægt på, at samtlige unge som socialtilsynet taler med under det uanmeldte tilsyn i 2022
enslydende giver udtryk for, at de i meget høj grad oplever, at de på forskelligvis har profiteret af de anvendte tilgange og metoder. De unge
beskriver blandt andet, at de i meget høj grad er blevet hørt, anerkendt samt respekteret. Derudover beskrives, at der er blevet taget udgangspunkt
i deres individuelle aktuelle konkrete situation og deres behov er imødekommet. Endvidere oplever de hver især forandring og i overvejende grad
positiv udvikling i forhold til årsagen til, at de i sin tid har henvendt sig.
Socialtilsynet vurderede i  2021, at tilbuddet burde skærpe sin opmærksomhed i visitationen af børn/unge til huslydelen og sikre, at der kun
indskrives børn/unge, som har fornødne evner og kompetencer til at forstå tilbuddets praksis og  formål samt kompetencer, så der ikke bliver
indskrevet børn eller unge som reelt ikke evner at forstå og herved profitere af tilbuddets tilgange og metoder, hvilket eksempelvis kan være unge
med massive psykiske udfordringer, voldelig eller udadreagerende adfærd eller unge med svære misbrugsproblematikker. 
Socialtilsynet har på baggrund af unges beskrivelser under det aktuelle tilsyn vurderet, at de unge som socialtilsynet møder og taler med, er inden
for målgruppen og evner at forstå tilbuddets praksis og  formål. Socialtilsynet har særligt hæftet sig ved, at samtlige unge giver udtryk for
grundlæggende at forstå tilbuddets vilkår, formål og kompetencer i forhold til myndighed samt har profiteret af de anvendte tilgange og metoder.
Derudover beskriver leder, at de unge som umiddelbart ikke kan rummes i tilbuddet, af hensyn til de andre unge, mødes på gadeplan eller på cafe.
Ligeledes fremgår i den gennemgåede dokumentation i form af oversigt over resultat af indsatsen, at tilbuddet yder brobyggende indsats til både
psykiatrien og andre relevante aktører.
Socialtilsynet vurderer på baggrund af oplysninger i fremsendt materiale, i form af oversigt over unge som har taget ophold i huslydelen, at disse
ligeledes har været inden for målgruppen jf. tilbuddets godkendelsesramme og hæfter sig ved, at samtlige unge som socialtilsynet taler med
beskriver, at de ikke længere har mulighed for brug af overnatning i huslydelen, da de allerede har benyttet sig af de 5+2 døgn. 
Dertil bemærkes, at socialtilsynets godkendelse giver mulighed for 6 selvvisiterende sove-/huslypladser i op til 5 dage, med mulighed for
forlængelse i op til yderligere 2 dage.
Socialtilsynet har den den 8. juli 2021 modtaget en skrivelse fra Socialstyrelsen vedr. socialtilsynets forespørgsel om opholdets længde på
Joannahuset, hvori det fremgår, at Social- og Ældreministeriet vurderer, at bekendtgørelsen ikke er til hinder for, at en ung efter at have besøgt eller
opholdt sig i Joannahuset på et senere tidspunkt kan henvende sig på ny. 
Derudover har socialtilsynet inddraget skrivelse fra den 19. november 2021 hvori Socialstyrelsen har præciseret; "at det
ikke
vurderes, at der er
tale om en ekstra midlertidig sengeplads – og dermed overnatning-, såfremt barnet eller den unge tager helt kortvarigt hvile på sofa eller lign med
fx et tæppe, når de aktuelt fortsat opholder sig i Joannahuset med henblik på at få hjælp og rådgivning". Socialstyrelsen beskriver hermed, at denne
fortolkning er i tråd med kravet om, at børnene og de unge skal kunne modtage rådgivning og vejledning, som passer til deres behov, og dermed
uanset om behovet opstår i dagtimerne eller i nattetimerne.
Det er socialtilsynets vurdering, at qua tilbuddets formål og virke, arbejder Joannahuset ikke med anbringende myndigheds handleplansmål men,
at der i tilbuddets procespapir, alligevel ses en systematik som socialtilsynet vurderer er med til at sikre, at der løbende bliver fulgt op på de aftaler
og mål, som der bliver lavet i samarbejde med den enkelte ung. Derudover ses på tilbudsniveau, at tilbuddet i meget høj grad systematisk
dokumenterer og evaluerer til brug for egen læring samt udvikling og forbedring af indsatsen.
03-05-2022
Side 8 af 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0184.png
Indikator 3.a
Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgrupper.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 3.a
I bedømmelsen som hæves fra 3 til 5, har socialtilsynet lagt vægt på de unges beskrivelser under samtalerne, sammenlagt med socialtilsynets egne
observationer under det uanmeldte tilsynsbesøg i 2022.
I bedømmelsen lægges endvidere vægt på, at oplyste værdier, tilgange og metoder på Tilbudsportalen anses i overensstemmelse med
målgruppens behov og tilbuddets formål.
I bedømmelsen lægges der særlig vægt på, at tilbuddet har et udtalt anerkendende børn- og ungesyn og perspektiv. Ligeledes beskriver både
medarbejdere og leder, at anvendte tilgange og metoder, i meget høj grad bestræber sig på at møde den unge, hvor den unge er og tage
udgangspunkt i den unges aktuelle situation og egne ønsker. Endvidere beskrives vigtigheden i at udvise imødekommenhed, stille sig nysgerrig og
anerkendende overfor den enkelte unges situation, med særlig fokus på at understøtte den unge i at udvikle empowerment til, selv at kunne agere
i eget liv og blive bevidst om sine rettigheder. Endvidere vægtes oplysningerne i fremsendt dokumentation, i form af oversigt over unge som har
modtaget indsatsen af ophold i huslydelen og som vidner om , at disse har været indenfor målgruppen af børn/unge i alderen 14-17 år, som
grundet individuelle årsager, har taget ophold.
Derudover lægges der vægt på, at socialtilsynet observerer medarbejdere, som i deres drøftelser under overlap er udtalt opmærksomme på, at der
i forbindelse med ophold i huslydelen skal indhentes accept af forældremyndighedsindehaveren og at der i trianguleringen med
forældremyndighedsindehavere i 2021 ligeledes blev oplyst, at samtlige af disse var blevet kontaktet og havde givet deres accept til opholdet.
Endvidere lægges der særlig vægt på, at samtlige unge som socialtilsynet taler med giver udtryk for, at de i meget høj grad har modtaget relevant
mentalt og fysisk omsorg, husly og rådgivning, som har matchet deres individuelle aktuelle behov. Yderligere er der flere unge som giver udtryk
for, at de dels har fået udarbejdet en underretning til kommunen, som har hjulpet dem og at de i dag er et bedre sted i deres liv end før de havde
taget ophold. Ligeledes giver samtlige unge udtryk for, at de i meget høj grad bliver inddraget, hørt og respekteret og at de blevet forklaret således,
at det meget tydeligt fremgår, at de unge som socialtilsynet taler med også har fået en forståelse og et indgående kendskab til tilbuddets formål og
beføjelser.
Indikator 3.b
Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 3.b
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren primært lagt vægt på tilbuddets beskrivelser af systematisk indsamling af data og dokumentation,
og som i oplysningsskemaet beskrives på tilbudsniveau at anvendes til brug for egen læring, udvikling samt forbedring af indsatsen. 
Der er i bedømmelsen af indikatoren samtidig taget højde for, at der ikke arbejdes og dokumenteres resultater med udgangspunkt i konkrete mål
og målsætninger for den enkelte unges ophold, og som kan anvendes til læring og forbedring af indsatsen, da børn og unge ikke anbringes i
tilbuddet. 
I bedømmelsen af indikatoren er der derfor særlig lagt vægt på, at tilbuddet i oplysningsskemaet ses at anvende indsamlet relevant data, som er
lavet på baggrund af løbende registrering/statistik af henvendelser/ophold og resultat efter påbegyndt og endt rådgivning/husly. Ligeledes ses,
både i oplysningsskema og i "Tilbageblik på det første år i Joannahuset" at tilbuddet i meget høj grad reflekterer/analyser samt udvikler nye tiltag
og metoder, som i meget høj grad understøtter læring, udvikling og forbedring af indsatsen på tilbudsniveau.
Eksempelvis beskrives på baggrund af en lavere belægning på huslydelen end ved godkendelsen først forventet, at tilbuddet er påbegyndt arbejde
på kommunikationstiltag direkte til børn og unge, blandt andet ved at foretage besøg/foredrag på skoler. Derudover beskrives, at tilbuddet har
erfaret og herunder foretaget intern analyse som indikerer, at kravet om forældresamtykke kan forhindre nogle unge i at få husly. Endvidere
beskrives påbegyndt udvikling af metoder til at inddrage børn og unge i udviklingen af indsatserne og at dette fører til konkrete metoder til blandt
andet at blive klogere på, hvad der fungerer, og hvad tilbuddet skal gøre bedre, set ud fra de børn og unge, der gør brug af tilbuddet. Tilbuddet
oplyser, at flere af metoderne tænkes at blive afprøvet i løbet af foråret 2022, blandt andet ved brug af kvalitative brugerinterviews,
tryghedsvandringer og fremtidsværksteder. Under det aktuelle tilsyn bemærker socialtilsynet, at ung ligeledes bliver observeret at være på en gå-
samtale-tur, og at den samme ung i en efterfølgende samtale med socialtilsynet, selv referer til og positivt fremhæver samtale-gåturen. Endvidere
beskrives af pårørende til ung, at denne også har været på en gå-samtaletur med lederen i tilbuddet, hvilket socialtilsynet formoder må være
påbegyndende afprøvninger af tryghedsvandringer. Desuden har tilbuddet færdiggjort en pilottest af et børne- og ungeråd og er nu i gang med et
udviklingsprojekt, som har til formål at etablere et fast børne-/ungeråd, "Joannarådet", som primært skal bestå af børn og unge som har afsluttet
deres forløb i tilbuddet. 
03-05-2022
Side 9 af 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0185.png
Indikator 3.c
Tilbuddet opnår positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold.
Bedømmelse
1
Bedømmelse af Indikator 3.c
Joannahuset følger eller arbejder ikke med visiterende kommuners opstillede mål, idet børn og unge ikke kan anbringes i tilbuddet men selv
henvender sig uden om myndighed.
Bedømmelsen af indikatoren er derfor
ikke
retvisende for kvaliteten af indsatsen i tilbuddet, men mere et udtryk for tilbuddets formål og virke i
forhold til ordlyden i indikatoren.
Socialtilsynet har samtidig hæftet sig positivt ved tilbuddets oplysninger i oplysningsskemaet vedr. resultat for 71 unges endt husly, hvor der
blandt andet fremgår, at kun 2 ud af 71 unge har decideret forladt tilbuddet, uden der ikke er sket formidling/ brobygning, enten til
hjemmet/forældre eller anden foranstaltning/anbringelse eller brobygning til relevant aktør jf. tilbuddets formål, uden dog at kunne vægte dette i
bedømmelsen af indikatoren.  
Indikator 3.d
Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 3.d
I bedømmelsen som hæves fra 4 til 5, har socialtilsynet lagt vægt på egne observationer sammenlagt med tidligere oplysninger fra triangulering
med sagsbehandlere, som viser at tilbuddet aktivt samarbejder med relevante eksterne aktører for at understøtte de unges videre forløb. 
I 2021 udtalte samtlige aktører som socialtilsynet havde kontakt til, at de på relevant vis var blevet kontaktet i overensstemmelse med udarbejdede
retningslinjer for tilbuddets eksterne samarbejde med andre aktører, herunder myndighed jf. tilbuddets underretningspligt. Ligeledes gav
myndighedssagsbehandlere entydigt udtryk for, at tilbuddet i meget høj grad fremstår imødekommende, professionelle og aktive i samarbejdet.
I overensstemmelse med oplysningerne i 2021 observerer socialtilsynet under det uanmeldte tilsyn i 2022, at medarbejderne i flere situationer
referer til kontakt, formidling, underretning og samarbejde med eksterne aktører. Under overlap samtales eksempelvis om igangværende kontakt
til forældre, underretninger til myndighed og planlagt kontakt til familiebehandler, skole-socialrådgiver mv. Endvidere nævnes etableret kontakt til
misbrugsbehandling, for herved at understøtte en ungs videre forløb. I dokumentationen og i trianguleringen med sagsbehandlere i 2021 blev der
ligeledes beskrevet, at tilbuddet i flere tilfælde, havde fungeret som brobygger til andet relevant regi, eksempelvis misbrugsbehandling, psykiatrien
eller anden privat forening eller organisation. Endvidere observerer socialtilsynet på tidspunktet for det uanmeldte tilsynsbesøg, at leder og
medarbejder afholder møde med Dansk Socialrådgiverforening. Ligeledes beskrev leder i 2021 flere initiativer og afholdte eller planlagte
samarbejdsmøder med relevante aktører eksempelvis kommuner, organisationer, Etnisk konsulentteam samt andre relevante tilbud.
Supplerende lægges der vægt på, at Joannahuset i samarbejde med MTHP Fond har afviklet to workshops med brobygning og fælles udfordringer
som omdrejningspunkt, hvor flere private organisationer og forskellige offentlige myndigheder har deltaget. Derudover har tilbuddet skriftlige
retningslinjer for samarbejdet med myndigheder, politi, sundhedsvæsen og psykiatri, hvoraf det fremgår, at alle ansatte og frivillige gøres bekendt
med underretningspligten og hvornår den indtræder. 
03-05-2022
Side 10 af 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0186.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Or ganisation og ledelse$eg-pr int-section-heading-end$
Organisation og ledelse
En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse. En kompetent og
ansvarlig ledelse er blandt andet kendetegnet ved at drive tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, sætte rammerne for tilbuddets strategiske udvikling
og varetage den daglige drift. Herunder er tilbuddets brug af ikkefastansatte medarbejdere med borgerrelaterede opgaver, et væsentligt element.
Vurdering af tema
Det er socialtilsynets vurdering, at ledelsen i meget høj grad sikrer en forsvarlig drift og herunder organisering samt udvikling af tilbuddet.
Socialtilsynet vurderer, at daglig leder har kompetencer og mange års erfaring, som på relevant vis anvendes i både ledelsen af tilbuddet, og den
strategiske udvikling samt indsatserne og tilbuddets formål. Leder har ligeledes fokus på at understøtte en bærende og lærende kultur, som i
meget høj grad er i overensstemmelse med tilbuddets grundværdier og formål. Derudover sikrer leder, at både medarbejdere, deltidsansatte og
omsorgsfrivillige løbende får kvalificeret faglig sparring samt kompetenceudvikling og regelmæssig ekstern supervision. Socialtilsynet vurderer, at
medarbejdergruppen ligeledes er relevant fagligt sammensat af kvalificerede medarbejdere, som har socialfaglige, pædagogiske og juridiske
kompetencer, som i meget høj grad imødekommer målgruppens behov samt tilbuddets formål. Endvidere vurderes, at der er de rette
medarbejderressourcer tilstede og de unge giver enslydende udtryk for, at der på alle tidspunkter af døgnet, er mulighed for tid til samtale, omsorg
og rådgivning m.m. Socialtilsynet har ydermere hæftet sig ved, at leder er opmærksom på løbende registrering, dokumentation, evaluering og
vidensopsamling samt metode afprøvning, som i meget høj grad sikrer udvikling i tilbuddet. Endvidere ses at leder er opmærksom på at formidle
tilbuddets virke, kompetencer og formål og er opmærksom på, hvilke dilemmaer der eventuelt kan opstå, hvis ikke dette bliver tydeliggjort i
brobygning  til eksterne aktører. Socialtilsynet har vurderet, at tilbuddets bestyrelse fremstår kompetent samt relevant sammensat og bidrager til
både driften og udviklingen af tilbuddet. Endvidere er det socialtilsynets vurdering, at der er et tæt og konstruktivt samarbejde mellem leder og
bestyrelse.
Gennemsnitlig bedømmelse
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 8$eg-pr int-section-heading-end$
4,9
Kriterium 8
Tilbuddet har en kompetent ledelse
Bedømmelse af kriterium
Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddets ledelse, i meget høj grad fremstår kompetent i forhold til ledelsen og udviklingen i tilbuddet
Socialtilsynet vurderer, at leder har relevant grunduddannelse samt flere efteruddannelser, som socialtilsynet anser som særdeles relevante inden
for socialt arbejde og ledelse. Derudover er det socialtilsynets vurdering, at leder har en solid erfaring med arbejdet inden for målgruppen af socialt
udsatte børn og unge, som vurderes at matche målgruppens behov, samt ledelsen af tilbuddet og den faglige sparring til medarbejderne.
Endvidere har leder i flere sammenhænge vist et indgående kendskab til tilbuddet og har en aktiv rolle i den fortsatte udvikling samt daglige virke.
Leder er derudover opmærksom på at sikre og understøtte en kultur, som er i overensstemmelse med tilbuddets grundværdier og formål.
Ligeledes sikrer leder en relevant organisering og relevante skriftlige funktionsbeskrivelser og retningslinjer for medarbejderne samt at alle
medarbejdere og herunder også de frivillige, løbende får ekstern supervision, faglig sparring og løbende tilbydes relevant kompetenceudvikling, i
relation til tilbuddets indsatser og formål.
Socialtilsynet vurderer ligeledes, at leder har fokus på vidensopsamling og at anvende denne i videreudviklingen af tilbuddets praksis og i
overensstemmelse med de grundlæggende værdier og tilbuddets formål. Leder oplyser blandt andet erfaring med nye tiltag så som forældre-
besøg, samtaler, oplæg på skoler, samarbejdsmøder med eksterne aktører og/eller udvikling af nye metoder m.m.
Joannahuset har ligeledes en kompetent sammensat og engageret bestyrelse, der på lige fod med leder, har været involveret i både foreningens
stiftelse og tilbuddets opstart og godkendelsesproces samt løbende understøtter både driften og den fortsatte udvikling. Dertil vurderer
socialtilsynet, at leder også har et særdeles tæt samarbejde med bestyrelsen, og sammen er opmærksom på, at vidensopsamle, evaluere og
justere indsatsen og metoderne i tilbuddet.
Endelig vurderer Socialtilsynet, at der er en klar og tydelig ansvars- og kompetencefordeling i ledelsen/bestyrelsen og at opdelingen af opgaverne
understøtter, at daglig leder kan fokusere på den direkte indsats rettet mod de unge, mens bestyrelsen understøtter med viden om drift og
udvikling.
03-05-2022
Side 11 af 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0187.png
Indikator 8.a
Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 8.a
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren forsat lagt vægt på leders socialfaglige baggrund og mange års erfaring indenfor området, samt
ledelseserfaring.
Daglig leder har et indgående kendskab til tilbuddets formål, virke og værdigrundlag og har selv stiftet foreningen Joannahuset. Leder har indtil sin
indtrædelse som daglig leder derfor besiddet bestyrelsesformandsposten i foreningens bestyrelse. Leder har ligeledes været med til at udvikle og
beskrive tilbuddet og herunder udarbejdet værdigrundlag og det koncept, som der i tilbuddet arbejdes efter. Derudover har leder varetaget selve
etableringen og herunder arbejdstidsplanlægning, sammensætningen af personalegruppen, retningslinjerne og beskrivelsen af rådgivnings- og
samtaletilbud samt hele den fysiske indretning m.m.. Ligeledes har leder i samarbejde med bestyrelsen, i etableringen udarbejdet en velovervejet
og grundig ansvars- og kompetencefordeling mellem ledelse og bestyrelse, hvor daglig leders ansvar fremgår klart i forhold til den daglige drift,
udviklingsarbejdet og husets økonomi m.v.. Samtidig ses i tidligere gennemgået materiale, at bestyrelsen bistår leder med opgaver, der har
afgørende betydning for tilbuddets drift og videreudvikling. 
Derudover er leder uddannet socialrådgiver, lektor i socialt arbejde og har en master i videns baseret socialt arbejde og har gennemført en projekt
uddannelse og har mange års erfaring med arbejdet indenfor området, i form af socialfagligt og rådgivende arbejde i forskellige kontekster, samt
erfaring med ledelse fra tidligere ansættelsesforhold.
Ligeledes fremstår leder særdeles engageret og relevant vidende samt reflekterende, i forhold til de udfordringer som tilbuddet møder, i relation til
tilbuddets formål, omverden, forældre og myndighed. Leder har blandt andet i flere sammenhænge i drøftelser med socialtilsynet, givet udtryk for
en relevant opmærksomhed på at formidle tilbuddets formål og værdigrundlag til omverden, og har i flere tilfælde relevant redegjort for de
samarbejdsudfordringer som socialtilsynet i 2021 er blevet bekendt med, i forhold til rådgivningsdelen i tilbuddet. Derudover har leder etableret
en direkte vej ind til styrelsen med en kontaktperson, i forhold til de juridiske dele af tilbuddet og de lovgivningsmæssige udfordringer. Endvidere
har leder en udtalt opmærksomhed på vigtigheden i at sikre, at de forskellige medarbejderfunktioner og grupper får etableret et gunstig
samarbejde, og heri udvikler medarbejdernes kompetencer i forbindelse med formidling og brobygning til myndighed.   
Indikator 8.b
Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 8.b
Socialtilsynet  har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på oplysningerne fra tilsynsrapporten fra 2021, hvor det fremgår at tilbuddet i meget
høj grad benytter sig af ekstern faglig supervision.
Socialtilsynet har særligt hæftet sig ved, at ledelse og medarbejdere i flere sammenhænge under tilsynet i 2021 beskriver, som en integreret del af
arbejdet og metoderne, at arbejde med faglig sparring og ekstern faglig supervision, med henblik på at sikre en professionel tilgang og udvikling af
faglighed, både for de frivillige og de faste medarbejdere. Tilbuddet benytter sig af otte tilknyttede eksterne supervisorer, som har forskellig
specialviden og ekspertise indenfor området og målgruppen. Medarbejdere, deltidsansatte og frivillige modtager alle ekstern supervision af en af
de eksterne supervisorer ca. hver anden måned og derudover er der mulighed for ad-hoc supervision både individuelt og i gruppe. Ligeledes
modtager leder supervision/ledelsessparring.
03-05-2022
Side 12 af 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0188.png
Indikator 8.c
Tilbuddet har en kompetent og aktiv bestyrelse.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 8.c
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på, at bestyrelsen i flere henseender i meget høj grad fremstår kompetent og aktiv.
I bedømmelsen lægges der særlig vægt på, at bestyrelsen har været særdels aktiv og deltagende under både godkendelsesprocessen og tidligere
tilsynsbesøg i 2021, samt ved dialogmøde med socialtilsynet i 2021, og har under samtlige drøftelser vist sig at være særdels vidende og aktiv
vedrørende tilbuddets praksis og formål.
Derudover lægges der vægt på, at bestyrelsen samlet set har erfaring inden for organisationsopbygning, ledelse, økonomi samt juridisk rådgivning
og at de individuelle bestyrelsesmedlemmer ydermere har mange års erfaring inden for børne- og ungeområdet. Bestyrelsesmedlemmer som på
forskellig vis har stor viden om og kendskab til børn og unges rettigheder og viden vedrørende retslige forhold. Endelig er der medlemmer i
bestyrelsen som har stor forskningsmæssig viden om indsatser indenfor området af udsatte børn og unge
I bedømmelsen af indikatoren er der endvidere lagt vægt på, at det fremgår af foreningens forretningsorden, at der afholdes ordinært
bestyrelsesmøde fire gange årligt og at formanden tilsvarende sikrer, at der bliver afholdt møder derudover, hvis det vurderes nødvendigt, eller
når det kræves af et bestyrelsesmedlem eller revisor. Dertil fremgår det af forretningsorden, at bestyrelsen varetager den overordnede og
strategiske ledelse af foreningen. Herunder er det angivet, at bestyrelsens opgaver indebærer følgende: 
- At foreningen er organiseret på en forsvarlig måde
- At foreningen til enhver tid har en hensigtsmæssig målsætning, strategi og forretningsplan
- At bogføring og regnskabsaflæggelse foregår på en tilfredsstillende måde
- At der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller
- At bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om foreningens økonomi
- At der udarbejdes passende retningslinjer for børnekrisecenterets arbejde
- At leder, ansatte og frivillige udfører deres arbejde på passende måde og efter bestyrelses retningslinjer
- At foreningens kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt 
Jf. fremsendt notat under nygodkendelsen i 2020 over fordeling af bestyrelsesarbejdet mellem formand og næstformand, er det angivet, at det
som udgangspunkt er formanden der har det endelige ansvar for Foreningen Joannahuset og hertil huslydelen i tilbuddet. Det er dog angivet, at
næstformanden varetager formandens rolle i det daglige arbejde inden for visse områder. 
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 9$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 9
Tilbuddets daglige drift varetages kompetent
Bedømmelse af kriterium
Det er forsat socialtilsynets vurdering, at den daglige drift i meget høj grad varetages kompetent af ledelsen i tilbuddet.
Socialtilsynet har i vurderingen lagt vægt på, at ledelsen sikrer ansættelse af medarbejdere som ses at have relevante kompetencer og erfaring med
arbejdet indenfor det pædagogiske, juridiske og socialfaglige, hvilket socialtilsynet vurderer imødekommer målgruppens behov og tilbuddets
formål. Derudover har socialtilsynet positivt hæftet sig ved, at tilbuddet har ansat en vidensmedarbejder med ansvar for dokumentation og
evaluering.
Ligeledes har socialtilsynet vurderet, at ledelsen i form af fuldtidsansatte medarbejdere, deltidsansatte og omsorgsfrivillige sikrer, at der er de rette
medarbejderressourcer til stede, i forhold til tilbuddets formål og målgruppens behov, hvilket også tydeligt fremgår i unges udtalelser og
socialtilsynets egne observationer samt i den gennemgåede dokumentation.
Socialtilsynet vurderer, at ledelsen ligeledes har sikret, at medarbejdernes arbejdstid og organiseringen i tilbuddet er tilrettelagt, så den
imødekommer, at børn og unge døgnet rundt kan få kontakt til medarbejdere med relevante kompetencer. Socialtilsynet har ligeledes hæftet sig
ved, at medarbejderne løbende tilrettelægger/koordinerer og gennemfører rådgivning/samtaler, yder omsorg, husly og støtte, med udgangspunkt i
målgruppens behov.
Socialtilsynet har på baggrund af oplysningerne i oversigt over ansatte medarbejdere, sammenlagt med ledelsen og medarbejdernes udsagn i 2021
vurderet, at sygefraværet og personalegennemstrømningen ligger på et lavt niveau, hvilket indikerer at tilbuddets ledelse også lykkes med at
understøtte et godt arbejdsmiljø, med henblik på at forebygge sygefravær og uforholdsmæssig personalegennemstrømning.
03-05-2022
Side 13 af 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0189.png
Indikator 9.a
Borgerne har, i forhold til deres behov, tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 9.a
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på oplysningerne i den fremsendte dokumentation samt unge udtalelser sammenlagt
med socialtilsynets egne observationer under det uanmeldte tilsynsbesøg i 2022.
I bedømmelsen lægges der særlig vægt på, at samtlige unge, både under det aktuelle uanmeldte tilsyn og under tilsynet i 2021, giver udtryk for
tilpas medarbejderressourcer og at de oplever sig forstået, imødekommet og hjulpet, ud fra deres individuelle aktuelle situation. Derudover
fremhæves, at der altid er tid til samtaler, hygge, gåtur og rådgivning m.m. I overensstemmelse med de unges udsagn bemærker socialtilsynet, at
medarbejderne under overlap tager udgangspunkt i de unges behov og koordinerer samt sikrer, at der er den fornødne tid til at modtage og
samtale med de unge. Ligeledes observeres at der i fællesmiljøerne er medarbejdere til stede og at disse i meget høj grad fremstår nærværende og
tilgængelige for de unge. Derudover fremgår af oplysninger fra leder, at der i tilbuddet altid er to faste medarbejdere i tidsrummet kl. 7.00-23.30
og omsorgsfrivillige i tidsrummet kl. 7:00-22:00 samt to vågne nattevagter, som dækkes af deltidsansatte og studerende. Endvidere er der altid en
bagvagt, som varetages af en fast medarbejder eller leder, som kan tilkaldes ved behov. 
Derudover lægges vægt på oplysningerne i den gennemgåede dokumentation, i form af oversigt over fastansatte medarbejdere, som i meget høj
grad ses at have rette kompetencer i forhold til målgruppen og indsatsen.  
Foruden lederen og dennes PA og en videns medarbejder med ansvar for dokumentation og evaluering udgør den samlede faste
medarbejdergruppe 9 følgende medarbejdere: 
en børnefaglig medarbejder med ansvar for administrative opgaver, der har en kandidatuddannelse i pædagogisk sociologi 
en børnefaglig medarbejder, der er uddannet socialrådgiver 
en juridisk medarbejder med ansvar for den rettighedsbaserede rådgivning, der er uddannet jurist og socialrådgiver 
en børnefaglig medarbejder, der er uddannet pædagog og kandidat i pædagogisk antropologi 
en børnefaglig medarbejder med ansvar for frivilligområdet og som er uddannet Cand. .pæd. i pædagogisk filosofi 
en børnefaglig medarbejder, socialrådgiver 
en projektleder, lærer, uddannet projektleder og tidligere national chef i UNICEF Danmark.
en kommunikationsmedarbejder i tidsbegrænset stilling med en kandidat i kommunikation og dansk 
en børnefaglig medarbejder med kandidat i socialvidenskab og uddannelse studier 
 
Derudover har tilbuddet 16 børnefaglige studerende, som dækker nattevagter, weekendvagter og vikartimer samt ca. 50 omsorgs frivillige, som
træder til som ekstra ressourcer både i dag- og aftentimer. Disse er inddelt i 7 mindre teams af ca. 10 personer på tværs af personalegruppen og
deltager i obligatorisk supervision og planlagte workshops, hvor der er fokus på skiftende relevante temaer/emner. 
Dertil fremgår ansvarsområder og kompetencer tydeligt beskrevet i "Rolle-beskrivelser" for både leder, faste medarbejdere og deltidsansatte
studerende og omsorgsfrivillige og tilsvarende er udarbejdet en frivillige strategi og en frivillige-håndbog, hvori de frivilliges ansvarsområder og
opgaver også ses tydeligt beskrevet. 
Det fremgår således gennemskueligt for socialtilsynet, hvilke medarbejdere der varetager hvilke opgaver og heri hvilke kompetencer det forventes,
at den enkelte medarbejder besidder, med henblik på at kunne understøtte indsatsen og behovet hos målgruppen. 
Indikator 9.b
Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 9.b
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på oplysningerne fra oversigt over fastansatte medarbejdere, som viser en lavere
personalegennemstrømning end på sammenlignelige arbejdspladser.
I bedømmelsen lægges der særlig vægt på, at der ikke ses udskiftning i gruppen af fastansatte medarbejdere siden sidste tilsyn i 2021 og at både
ledelsen samt medarbejdere under tilsynet i 2021 ligeledes gav udtryk for, en lav udskiftning blandt de deltidsansatte og omsorgsfrivillige siden
tilbuddets driftsstart i 2020.
03-05-2022
Side 14 af 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0190.png
Indikator 9.c
Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 9.c
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på oplysninger fra tilsynsbesøget i 2021, da tilbuddet endnu ikke har indberettet
sygefraværet på Tilbudsportalen.
I bedømmelsen lægges der særlig vægt på, at under tilsynsbesøget i 2021 gav både ledelse og medarbejdere udtryk for et meget lavt sygefravær til
trods for at medarbejderne på et eller andet tidspunkt havde været i corona-isolation.
Supplerende vægtes ledelse og bestyrelsens udtalte opmærksomhed på forebyggelse af sygefravær gennem et godt arbejdsmiljø, hvor der er høj
grad af medarbejderinddragelse og fokus på en respektfuld omgangsform mellem ledelse, faste medarbejdere samt frivillige, som alle er
understøttende faktorer for medarbejdergruppens trivsel.
Indikator 9.d
Brugen af ikkefastansatte medarbejdere er hensigtsmæssig i forhold til at sikre, at tilbuddet er i stand til at tilrettelægge og udøve en systematisk
pædagogisk indsats.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 9.d
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på tilbuddets klare "Rolle" beskrivelser for dels fastansatte, deltidsansatte og
omsorgsfrivillige, sammenlagt med forbruget af deltidsansatte og omsorgsfrivillige, som varetager unge-relaterede opgaver, men som ikke indgår
som en fast, kontinuerlig del af hele den pædagogiske indsats omkring de unge. 
I bedømmelsen lægges der særlig vægt på, at ansatte børnefaglige studerende/deltidsansatte som dækker nattevagter, weekendvagter og
vikartimer og de omsorgsfrivillige, som træder til som ekstra ressourcer i huset både i dag-, aften- og nattetimer, modtager supervision og evt.
workshops/personalemøder. Derudover vægtes at selv om tilbuddet anvender forholdsvis mange omsorgsfrivillige og deltidsansatte, så fremgår
det tydeligt beskrevet i de respektive rolle/funktionsbeskrivelser, at det er de fastansatte medarbejdere som har hovedansvaret og kompetencerne
i forhold til indsatsen og tilbuddets formål. 
03-05-2022
Side 15 af 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0191.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Kompetencer $eg-pr int-section-heading-end$
Kompetencer
Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere, herunder ikkefastansatte medarbejdere, har de faglige, relationelle og personlige
kompetencer, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt borgernes aktuelle behov.
Herunder skal børn og unge sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det
vigtigt, at tilbuddet har strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle
specialistkompetencer kan tilvejebringes. Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne, herunder ikkefastansatte medarbejdere,
møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på borgernes retssikkerhed.
Vurdering af tema
Socialtilsynet har vurderet, at den samlede personalegruppe på Joannahuset i meget høj grad besidder relevante kompetencer og erfaringer, i
forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder og formål. Samtlige medarbejdere har enten en pædagogisk, juridisk eller social- eller
sundhedsfaglig relevant grunduddannelse og flere har efteruddannelser samt indgående erfaring og kendskab til arbejdet med socialt udsatte børn
og unge. Derudover er det socialtilsynets vurdering, at medarbejderne i deres tilgang og i samspil med de unge fremstår kompetente og vidende
samt med stor omsorg og forståelse for målgruppens situation og behov. Ligeledes beskriver unge, at de i meget høj grad oplever sig mødt,
anerkendt og hjulpet, og at medarbejdernes tilgang og indsatser gør en positiv forskel på, hvorledes de anskuer deres situation og fremtid.
Socialtilsynet har endvidere vurderet, på baggrund af de unges beskrivelser, at medarbejderne formidler og er opmærksom på, i samtalerne med
de unge at tydeliggøre tilbuddets formål og beføjelser i relation til myndighedsopgaven. Endvidere er det socialtilsynets opfattelse, at
medarbejderne har en særlig opmærksomhed på, konstruktivt og på bedste vis at håndtere de eventuelle dilemmaer, der kan opstå i krydsfeltet
mellem tilbuddets brobygning til myndighed og herunder tilbuddets formål at viderebringe den unges oplevelse og egne ønsker for fremtiden. 
Gennemsnitlig bedømmelse
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 10$eg-pr int-section-heading-end$
5,0
Kriterium 10
Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet har vurderet, at medarbejdernes kompetencer og erfaringer i meget høj grad anses relevante i forhold til målgruppen og tilbuddets
formål. Ifølge oversigt over personalegruppen er denne næsten uændret siden seneste tilsyn i 2021, hvilket vil sige at hovedparten af
medarbejderne har været ansat siden etableringen af Joannahuset i 2020 og har indgående kendskab til de faglige tilgange, metoder og formål.
Ligeledes har medarbejderne relevant efteruddannelse og erfaring fra tidligere arbejde med social udsatte børn og unge. Endvidere vurderer
socialtilsynet, at gruppen af frivillige også besidder relevant erfaring og/eller kompetencer, som matcher målgruppens behov og ledelsen er
opmærksomhed, at alle medarbejdere og frivillige tilbydes og får den rette kompetenceudvikling, i relation til tilbuddets formål og herunder
tilgange og metoder m.m.
Socialtilsynet har på baggrund af både unge udtalelser og egne observationer vurderet, at medarbejderne i tilgangen og i samspillet med de unge
ligeledes fremstår engageret, kompetente, erfarne og vidende samt med stor omsorg og forståelse for målgruppens situation og behov. Ligeledes
bemærker socialtilsynet medarbejdernes særlige opmærksomhed på, at sikre forældresamtykke ved overnatning, vigtigheden i kontakt og
brobygning til myndighed, og om de unge har et skoletilbud eller ej samt om der er andre forhold, som der skal tages højde for, eksempelvis
kontakt til og samarbejde med andre eksterne aktører så som familiebehandler/skole socialrådgiver eller misbrugsbehandlingstilbud m.m.
I formandens beretning fra maj 2021 beskrives, i overensstemmelse med socialtilsynets egen erfaring fra 2021 med flere kommunale
underretninger, at den rettighedsbaserede rådgivning kan give en række udfordringer i tilbuddets samarbejde med de kommunale forvaltninger,
og at disse til tider kan opleve tilbuddets involvering som konfliktoptrappende eller endnu ikke nok vidende om tilbuddets formål m.m.
Socialtilsynet har på baggrund af observationer og de unges beskrivelser i relation til udviklingspunkt fra 2021 vurderet, at der i medarbejdernes
praksis, i meget høj grad ses opmærksom på indhentning af forældresamtykke til overnatning, samt inddragelse og information til myndighed og
herunder brobygning samt videreformidling af den unges henvendelse og ønsker. Ligeledes vurderes, at medarbejderne arbejder med en særlig
opmærksomhed på, overfor de unge at tydeliggøre tilbuddets formål og beføjelser i relation til myndighedsopgaven. Således støttes de unge i at få
en forståelse af, hvem der kan træffe afgørelse om en evt. videreforanstaltning eller ej. Endvidere er det socialtilsynets opfattelse, at
medarbejderne også udviser særlig opmærksomhed på at håndtere bedst muligt, de dilemmaer der kan opstå i krydsfeltet mellem myndighed og
tilbuddets formidling af de unges egne ønsker for fremtiden. 
Socialtilsynet har samtidig vurderet, at tilbuddets medarbejdere og ledelse, foruden at besidde de rette fagkvalifikationer og kompetencer, også bør
besidde særlige diplomatiske kompetencer i tilgangen til myndighed og andre eksterne aktører. Medarbejderne skal eksempelvis i udfordrende
arbejdssituationer kunne balancere og mestre, både at fastholde den unges perspektiv, tilbuddets formål og samtidig udvise samarbejdsevner med
rummelighed og anerkendelse for den kompleksitet, der kan forekomme i andre aktørers funktioner og arbejdsopgaver. Således at det
samarbejde, som der uvilkårligt er i både formidling og brobygning tilsigter, for den unges bedste, at foregå så gnidningsløst som overhovedet
muligt. 
03-05-2022
Side 16 af 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0192.png
Indikator 10.a
Medarbejdergruppen, herunder ikkefastansatte medarbejdere, har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og
tilbuddets metoder.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 10.a
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på oplysningerne i oversigten over ansatte medarbejdere og frivillige, samt
socialtilsynets egne observationer under medarbejdernes overlap samt medarbejdernes beskrivelser af den udførte praksis, som ses under det
uanmeldte tilsynsbesøg i 2021.
I bedømmelsen lægges der særlig vægt på observationer af medarbejdernes udtalte opmærksomhed på tilbuddets formål og kompetencer under
overlap og herunder beskrivelser af indhentning af forældresamtykke til overnatning, kontakt og samarbejde med myndighed og eksterne aktører.
Endvidere vægtes at medarbejdernes praksis anses at stemme overens med de anvendte tilgange, metoder og indsatser i relation til målgruppens
behov og tilbuddets formål med at sikre brobygning og en indsats der understøtter, at målgruppen i det længere perspektiv får etableret den rette
indsats. 
Derudover lægges der forsat vægt på oplysningerne over medarbejdergruppens samlede kompetencer, i form af uddannelse, viden og erfaring
med tilbuddets målgruppe og metoder. I følge oversigt over fuldtidsansatte medarbejdere i marts 2022, er personalegruppen blevet udvidet med
to medarbejdere siden sidste tilsyn i 2021. Den ene er uddannet lærer og projektleder med tidligere erfaring som national chef i UNICEF Danmark
og den anden uddannet psykolog, cand.psych. og er PA til lederen af Joannahuset. Derudover er den resterende personalegruppe uændret siden
sidste tilsyn i 2021 og består derfor forsat af medarbejdere, hvis kompetenceniveau i meget høj grad imødekommer et højt og relevant fagligt
niveau, i forhold til tilbuddets formål og indsatser. Medarbejdernes uddannelsesbaggrunde spænder eksempelvis over uddannelser som pædagog,
socialrådgiver, jurist, kandidat i pædagogisk sociologi samt pædagogisk antropologi.
Ydermere lægges der vægt på, at deltidsansatte og de mange frivillige også anses at besidde relevante kompetencer, enten i form af erfaring fra
tidligere ansættelsesforhold, som relaterer sig til arbejdet med målgruppen, eller ved igangværende relevante uddannelser. 
Endvidere vægtes ledelsen beskrivelser af, hvorledes tilbuddets tilgange og metoder løbende bliver operationaliserede, både i forhold til faste
medarbejdere samt det store antal af frivillige. Ligeledes fremgår det tydeligt i tilbuddets udarbejdede frivillige-håndbog, at tilbuddet har et tre-
dages kursusforløb med undervisning, som de frivillige skal deltage i. Endvidere har leder beskrevet en opmærksomhed på i rekrutteringen af
frivillige, at disse skal besidde en relevant personlig robusthed og ydermere skal forpligte sig til 5 timer ugentligt og være i tilbuddet i minimum et
halvt år, samt modtage den undervisning og supervision, som tilbuddet tilbyder. 
03-05-2022
Side 17 af 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0193.png
Indikator 10.b
Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne, herunder ikkefastansatte medarbejdere, har relevante kompetencer.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 10.b
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på unges udsagn og socialtilsynets egne observationer under det uanmeldte tilsynsbesøg
i 2022, sammenlagt med både tidligere oplysninger og aktuelle oplysninger fra pårørende.
I bedømmelsen lægges der særlig vægt på, at samtlige unge, både i 2021 og i 2022, giver udtryk for, at de i meget høj grad oplever sig mødt,
anerkendt og hjulpet, og at medarbejdernes indsatser har gjort en positiv forskel på, hvorledes de anskuer deres situation og fremtid. Endvidere
vægtes, at de unge beskriver således, at det for socialtilsynet bliver tydeligt, at de unge af medarbejderne har fået forklaret og derfor er vidende om
tilbuddets formål og beføjelser. Eksempelvis beskriver de unge meget tydeligt, at de ud fra deres konkrete sag og situation er vidende om, at
tilbuddets opgave er at brobygge til myndighed, som så har kompetencer til at træffe afgørelse om, hvad der så skal ske.
Ligeledes vægtes socialtilsynets egne observationer over flere frekvenser, hvor det blandt andet bemærkes, at trods flere unges ankomst samtidig
med socialtilsynets uanmeldte ankomst, formår medarbejderne at fastholde overblik og følge dagens struktur. Socialtilsynet observerer
eksempelvis, at medarbejderne fastholder og gennemfører struktureret overlap, som sikrer at nye medarbejdere der møder ind, bliver sat
ordentligt ind i opgaverne m.m.. Derudover observeres i flere situationer, at medarbejderne på relevant vis fordeler og prioriterer opgaverne, så de
opgaver der skal handles hurtig på bliver først prioriteret. Eksempelvis opkald til myndighed eller anden relevant aktør før lukketid, og akut
samtaler med unge, som lige er ankommet osv. Endvidere observeres i overensstemmelse med de unges beskrivelser, at medarbejderne fremstår
særdeles tilgængelige, opmærksomme, anerkendende, åbne samt omsorgsfulde i samspillet med de unge. Eksempelvis ses at unge bydes
velkommen, eller bliver informeret om aftaler, - tilbydes mad, og der gives kram og opmærksomhed osv. Ligeledes bemærkes, at de fysiske
rammer, og herunder stemning og selve miljøet fremstår særdeles imødekommende og hyggeligt, med en rolig belysning. Derudover har
medarbejderne sikret, at de unge har mulighed for, frit tilgængeligt at tage både frugt, snacks og/eller mad, hvilket vidner om medarbejdere, som
løbende viser sin opmærksomhed på de unges helt basale behov, og at de fysiske rammer og miljøet også har betydning for, om unge oplever sig
velkommen og taget godt imod.
I 2021 triangulerede socialtilsynet med forældre, som gav udtryk for en bred variation af, hvorledes de oplevede sig informeret af medarbejderne,
eksempelvis om tilbuddets formål og indsatser og aktuelle årsag til den unges ønskede ophold. Udtalelserne spændte lige fra tilpas information og
stor involvering med invitation om mulighed for at komme og se tilbuddet, til lav grad af information. I 2022 oplyses fortsat pårørende som
oplever det udfordrende, at deres pårørende ung har taget kontakt og/eller ophold i tilbuddet, og samtidig gives der udtryk for, at informationen
fra medarbejdernes side har været fyldestgørende.
03-05-2022
Side 18 af 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0194.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Økonomi$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi
Økonomi
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets økonomiske forhold er gennemskuelige og giver mulighed for en bæredygtig drift og tilfredsstillende faglig
kvalitet i forhold til prisen og i forhold til tilbuddets målgruppe. 
*Vurderingsgrundlag
Socialtilsynet har foretaget sin vurdering på grundlag af budget 2021 og 2022. Socialtilsynet har endvidere baseret sig på oplysninger om tilbuddet,
der er offentliggjort på Tilbudsportalen.
*Begrundelse
Tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne faglige kvalitet
Den faglige kvalitet vurderes samlet på høj niveau. Det er socialtilsynets vurdering, at der er sammenhæng mellem tilbuddets kvalitet og tilbuddets
pris i forhold til målgruppen. 
Socialtilsynet har den 25. marts 2022 godkendt tilbuddets årsbudget for 2022, idet der er lagt vægt på følgende tre forhold: 
*Tilbuddets budget giver mulighed for den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer. 
*Budgettet indeholder ikke uvedkommende omkostninger.
*Budgettet giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler.
Tilbuddets økonomiske bæredygtighed
Tilbuddet finansieres ved hjælp af satspuljemidler, og køber kommuner betaler derfor ikke den oplyste takst på Tilbudsportalen.
Tilbuddet vurderes at have økonomiske rammer til at levere ydelser af fornødne faglige kvalitet, og at kunne opfylde økonomiske krav fra
tredjemand. 
Tilbuddets økonomi er gennemskuelig 
For så vidt forholdet omkring at budgettet ikke indeholder poster uvedkommende for tilbuddets drift, vurderer socialtilsynet, at denne
gennemgang først kan gennemføres i forbindelse med modtagelse af årsrapporten for 2021.
De økonomiske oplysninger i budget 2022 afspejler øvrige oplysninger på Tilbudsportalen og de faktiske forhold som oplyst for socialtilsynet i
forbindelse med driftstilsynet. 
Socialtilsynet har ikke modtaget tilbuddets regnskab for 2021 og har derfor ikke påset at det er revideret af en godkendt revisor, og at revisor både
har foretaget økonomisk og forvaltningsrevision i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik. Desuden kendes fordeling af udgifter mellem
ordinær drift og tilskud fra puljemidler forsat ikke, da disse vil være oplyst i årsregnskabet for 2021.
$eg-pr int-section-heading-star t$ Økonomi 1$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi 1
Er tilbuddet økonomisk bæredygtigt?
Bedømmelse af kriterium
Tilbuddet vurderes at have økonomiske rammer til at levere ydelser af den fornødne faglige kvalitet, og at kunne opfylde ordinære økonomiske
krav fra tredjemand. 
Tilbuddets drift i de første år vurderes økonomisk stabil, hvilket i meget høj grad skal ses i sammenhæng med tilbuddets drift iht. Socialministeriets
tilsagn samt tildeling af satspuljemidler.
$eg-pr int-section-heading-star t$ Økonomi 2$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi 2
Giver tilbuddets økonomi mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgruppen?
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet har den 25. marts 2022 godkendt tilbuddets årsbudget for 2022, idet der er lagt vægt på følgende 3 forhold:
*Budgettet indeholder ikke uvedkommende omkostninger til varetagelse af opgaver, som ligger uden for serviceloven. 
*Budgettet giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler. 
*Tilbuddets budget sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer. 
03-05-2022
Side 19 af 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0195.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Økonomi 3$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi 3
Er der gennemsigtighed med tilbuddets økonomi?
Bedømmelse af kriterium
Det er Socialtilsyn Hovedstadens overordnede vurdering, at der på ny-godkendelsestidspunktet og i budget 2022 fremstår den fornødne
gennemsigtighed i Joannahusets forventede samlede økonomi. Det er samtidig socialtilsynets forventning, at den samlede drift og anvendelse af de
tilskudsberettigede satspuljemidler, vil afspejle tilbuddets virkelighed, når årsrapporten 2021 indleveres til tilsynet.
Socialtilsynets bedømmelse beror dels på tilbudsledelsens tilsagn om at tilvejebringe retvisende økonomi oplysninger og dels på, at tilbuddets
bestyrelse har valgt en revisor med indgående kendskab til – og erfaring med – vejledning og revision af private tilbud omfattet af lov om
socialtilsyn.
$eg-pr int-section-heading-star t$Spindelvæv$eg-pr int-section-heading-end$
Spindelvæv
Spindelvævet afspejler socialtilsynets gennemsnitlige vurdering af kvaliteten i tilbuddet fordelt på syv temaer. Formålet med illustrationen er, at give
tilbuddet et overbliksbillede af socialtilsynets vurdering på baggrund af den samlede rapport. De (scoringerne) repræsenterer derfor ikke det fulde
indblik i tilsynet. Spindelvævet er først og fremmest ment som et dialogredskab mellem socialtilsynet og tilbuddet.
$eg-pr int-section-heading-star t$Datakilder $eg-pr int-section-heading-end$
Datakilder
Kilder
Kompetence og anciennitetsoversigt
Medarbejderoversigt
Budget
Borgeroversigt
CV på ledelse/medarbejdere
03-05-2022
Side 20 af 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0196.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Inter viewkilder $eg-pr int-section-heading-end$
Interviewkilder
Kilder
Borgere
Medarbejdere
Ledelse
$eg-pr int-section-heading-star t$Obser vationskilder $eg-pr int-section-heading-end$
Observationskilder
Kilder
Ledelse
Medarbejdere
Borgere
03-05-2022
Side 21 af 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0197.png
Tilsynsrapport
Driftsorienteret tilsyn
Tilbuddets navn:
Joannahuset
Dato for generering af rapport:
10-08-2023
Status for godkendelse:
Rapporten er udarbejdet af:
Godkendt
Socialtilsyn Hovedstaden
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0198.png
Indholdsfortegnelse
Læsevejledning - Tilsynsrapportens indhold
Læsevejledning - Kvalitetsmodellen
Basisinformation
Basisinformation (Afdelinger)
Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet
Særligt fokus i tilsynet
Sanktioner
Uddannelse og beskæftigelse
Kriterium 1
Selvstændighed og relationer
Kriterium 2
Sundhed og trivsel
Kriterium 4
Kriterium 5
Kriterium 6
Kriterium 7
Økonomi
Økonomi 1
Økonomi 2
Økonomi 3
Spindelvæv
Datakilder
Interviewkilder
Observationskilder
3
3
4
4
5
6
6
7
7
10
11
14
14
15
16
17
19
19
20
20
21
21
21
22
10-08-2023
Side 2 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0199.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Læsevejledning - Tilsynsr appor tens indhold$eg-pr int-section-heading-end$
Læsevejledning - Tilsynsrapportens indhold
Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om plejefamilien eller tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet
set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18 i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne er hentet fra Tilbudsportalen, hvor
der fremgår bl.a. stamoplysninger.
For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering.
Udover en samlet vurdering af kvaliteten i plejefamilien eller tilbuddet, indeholder tilsynsrapporten en gennemgang af de syv temaer fra
kvalitetsmodellen, hvor der kan være lagt særligt fokus på udvalgte temaer. Et tilsyn kan godt indeholde mere end ét tilsynsbesøg, eksempelvis både
et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg, eller hos et tilbud med flere afdelinger. Ligeledes kan tilsynet være administrativt og ikke indeholde et
konkret tilsynsbesøg. Det fremgår af tilsynsrapporten, hvorvidt der har været et fysisk tilsynsbesøg, på hvilken afdeling, og hvorvidt det var anmeldt
eller uanmeldt.
$eg-pr int-section-heading-star t$Læsevejledning - Kvalitetsmodellen$eg-pr int-section-heading-end$
Læsevejledning - Kvalitetsmodellen
Socialtilsynet vurderer kvaliteten og sikrer dialogen med plejefamilien eller tilbuddet med udgangspunkt i kvalitetsmodellen, som beskrevet i
Bekendtgørelse om socialtilsyn. Kvalitetsmodellen giver et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af
kvaliteten.
Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af § 6, i Lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et
antal kvalitetskriterier. Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i plejefamilien eller tilbuddet. For hvert kriterium er fastlagt en
eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis.
Vurderingen af en plejefamilie eller et tilbuds kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til
plejefamiliens eller tilbuddets godkendelse. Bedømmelsen af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om den
fornødne kvalitet er til stede. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden
for rammerne af temaet
Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i plejefamilien eller tilbuddet i praksis er tilstrækkelig, og om betingelserne
for godkendelsen fortsat er opfyldt. Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis
godkendelse og det driftsorienterede tilsyn. Ved en godkendelse vurderes der ud fra, om Socialtilsynet forventer, at plejefamilien eller tilbuddet kan
opfylde indikatorer og kriterier. Ved det driftsorienterede tilsyn bedømmes indikatorerne efter følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.
Bedømmelsen af indikatorerne understøtter vurderingen af kriterierne, hvilket resulterer i en samlet, skriftlig kvalitetsvurdering for hvert tema.
Hver indikator gives i forlængelse af den skriftlige bedømmelse en værdi (score) for opfyldelsesgraden. Ud fra den værdi, som indikatorerne er givet,
udregnes der automatisk en samlet værdi for opfyldelsesgraden for henholdsvis hvert kriterium og hvert tema. Værdien udregnes som et
gennemsnit af henholdsvis indikatorerne og kriteriernes værdier. Det samlede resultat af denne talmæssige bedømmelse udtrykkes grafisk i form af
et ”spindelvæv”.
Spindelvævet og scorer offentliggøres ikke på Tilbudsportalen. Spindelvæv og scorer giver overblik over kvalitetsbedømmelsen inden for hvert tema
og bruges i dialogen med plejefamilien eller tilbuddet om at fastholde og udvikle kvaliteten fremadrettet.
Efter endt høringsperiode vil den samlede vurdering, temavurderingerne samt eventuelle påbud eller vilkår blive publiceret på Tilbudsportalen.
Der henvises i øvrigt til
www.socialstyrelsen.dk
, hvor der kan findes yderlige oplysninger om socialtilsynets kvalitetsvurdering.
10-08-2023
Side 3 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0200.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Basisinfor mation$eg-pr int-section-heading-end$
Basisinformation
Tilbuddets navn
Hovedadresse
Joannahuset
Store Søndervoldstræde 2, 2.
1419 København K
Tlf.: 27127332
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: https://joannahuset.dk
Tilbudsleder
CVR-nr.
Virksomhedstype
Tilbudstyper
Pladser i alt
Målgrupper
Jette Lene Abat
39430770
Privat
Socialpædagogisk opholdssted, § 66, stk. 1, nr. 6
6
Hjemløshed
Kontaktoplysninger
Resultat af tilsynet
Status for godkendelse
Tilsynet er udført af
Tilsynskonsulenter
Godkendt
Socialtilsyn Hovedstaden
Maj-Lill Skov
Pernille Carlsen
05-06-2023 09:00, Anmeldt, Joannahuset
Tilsynsbesøg
$eg-pr int-section-heading-star t$Basisinfor mation (Afdelinger )$eg-pr int-section-heading-end$
Basisinformation (Afdelinger)
Afdeling
Joannahuset
Målgrupper
Hjemløshed
Pladser i alt
6
Afdelinger
Socialpædagogisk opholdssted, § 66, stk. 1, nr. 6
10-08-2023
Side 4 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0201.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Samlet vur der ing af kvaliteten i tilbuddet$eg-pr int-section-heading-end$
Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet
Socialtilsyn Hovedstaden har i forbindelse med det driftsorienteret tilsyn i 2023 aflagt anmeldt tilsynsbesøg den 5. juni 2023 i Joannahuset.
Joannahusets huslydel er godkendt som et Børne- og Unge krisecenter, som led i en forsøgsordning om at tilbyde børn og unge en akut
huslyindsats, jf. servicelovens (SEL) §§ 66, stk. 1, nr. 6 og 184. Som et led i forsøgsordningen sker indskrivning af unge i husly ved selvvisitation og
med forældremyndighedsindehavers samtykke. Anbringende myndighed kan derfor
ikke
benytte sig af pladserne i tilbuddet, til trods for at tilbuddet
fremgår på Tilbudsportalen. Joannahusets huslydel er etableret på baggrund af Social- og Indenrigsministeriets godkendelse til fravigelse af
servicelovens bestemmelser, således at de kan modtage unge, hvor der ikke er truffet afgørelse af stedlig kommune om anbringelse.
Joannahuset er godkendt som generelt egnet anbringelsessted med plads til 6 unge jf. SEL § 66, stk. 1, nr. 6, uden forudgående børnefaglig
undersøgelse jf. SEL § 50 eller en handleplan jf. SEL § 140. 
Målgruppen omfatter børn/unge i alderen 14-17 år, der af egen fri vilje henvender sig og har behov for akut omsorg, rådgivning og husly. Tilbuddet
kan ikke rumme og derfor ikke indlogere unge med svære psykiske udfordringer, voldelig eller udadreagerende adfærd, eller unge med svære
misbrugsproblematikker. Tilbuddets godkendelse udgør mulighed for seks selvvisiterende sove-/huslypladser med forældresamtykke i op til 5 dage,
med mulighed for forlængelse i op til yderligere 2 dage.  Det fremgår af § 7 i bekendtgørelse nr. 293 om ansøgningspulje til unge krisecenter, at
socialtilsynet skal godkende ungekrisecentret som anbringelsessted, for at tilbuddet kan etablere sengepladser.
Social- og Indenrigsministeriet imødekom den 7. september 2020 tilbuddets etablering og har givet godkendelse til, at huslyindsatsen i en treårig
forsøgsperiode, kan anvendes ved selvvisitation og uden en forudgående børnefaglig undersøgelse jf. SEL § 50 og afgørelse om anbringelse og en
handleplan jf. SEL § 140. Forsøgsordning løb oprindelig frem til den 1. september 2023 men er blevet forlænge frem til den 31. december 2023 med
forsat hjemmel i SEL § 184. Det er forsat en forudsætning for godkendelsen, at Joannahuset i hvert tilfælde indhenter et forudgående samtykke fra
barnet eller den unges forældremyndighedsindehaver.
Joannahuset har frem til marts 2023 indhentet samtykke fra barnet eller den unges anbringelsessted, når barnet har ønsket et ophold i tilbuddets
husly og samtidig har været anbragt. Efter præcision fra Ankestyrelsen og Socialtilsyn Hovedstaden om, at der i alle tilfælde skal indhentes samtykke
fra forældremyndighed eller værge, har tilbuddet ændret praksis, så denne stemmer overens med forsøgsgodkendelsen udstedt af det tidligere
Social- og Indenrigsministerium og godkendelsesgrundlaget for tilbuddet, som er fastlagt af Socialtilsyn Hovedstaden i henhold til lov om
socialtilsyn. 
På baggrund af kravet om, at ungekrisecentret skal have døgnåbent, skal der være mulighed for, at børn og unge kan søge rådgivning og vejledning i
nattetimerne. Denne fortolkning er i tråd med kravet om, at børnene og de unge skal modtage rådgivning og vejledning, som passer til deres behov
– og dermed uanset om behovet opstår i dagtimerne eller i nattetimerne. I skrivelse fra den 19. november 2021 har Socialstyrelsen præciseret, at
det ikke vurderes, at der er tale om en ekstra midlertidig sengeplads – og dermed overnatning - såfremt barnet eller den unge tager helt kortvarigt
hvile på sofa eller lignende med fx et tæppe, når de aktuelt fortsat opholder sig i Joannahuset med henblik på at få hjælp og rådgivning.
Socialtilsynet fører alene tilsyn med de seks døgnpladser og ikke med Joannahusets rådgivningsaktiviteter. 
I forbindelse med anmeldt tilsynsbesøg den 6. juni 2023 har socialtilsynet talt med medarbejdere, ledelsen, herunder tilbuddets
bestyrelsesforperson, samt forældre til unge, som med forældreaccept har haft ophold i huslydelen. Socialtilsynet har derudover inddraget relevant
udpluk af tilbuddets dokumentation, tidligere oplysninger fra unge, som har benyttede sig af tilbuddets husly, samt tilbuddets egne indberettede
oplysninger på Tilbudsportalen.
Under det aktuelle tilsyn har socialtilsynet haft særlig fokus på følgende  temaer; "Uddannelse og beskæftigelse", "Selvstændighed og relationer",
Sundhed og trivsel" samt "Økonomi" jf. Kvalitetsmodellens 7 temaer i Lov om socialtilsyn. Socialtilsynet har samtidig vurderet, at kvaliteten af
indsatsen i relation til de øvrige temaer fortsat er gældende fra 2022.  Socialtilsynet er ved siden af aktuelle tilsyn påbegyndt behandling af
Joannahusets ansøgning om socialtilsynets godkendelse af nye fysiske rammer. 
Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at tilbuddets indsatser i relation til huslydelen samlet set har den fornødne kvalitet og dermed sikrer, at unge der
tager ophold med forældreaccept, modtager en indsats, der er i overensstemmelse med målgruppens behov og tilbuddets formål.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets formål og tilgang tager udgangspunkt i et anerkendende og respektfuldt børneperspektiv, som understøtter de
unges selv- og medbestemmelse og at de unge oplever sig set, hørt og respekteret under deres ophold.
Socialtilsynet har samtidig vurderet, at opholdstiden på maksimalt syv dage i husly vanskeliggør tilbuddets reelle mulighed for at arbejde målrettet
med længerevarende og understøttende indsatser i relation til målgruppens udfordringer og behov, både i forhold til skole og beskæftigelse samt
selvstændighed.
Socialtilsynet vurderer, at indsatsen i højere grad foregår kortvarigt, hvor den unge modtager støtte, råd og vejledning i, herunder i hvilke rettigheder
den unge har,  og at de med tilbuddets støtte, såfremt de ønsker det, hjælpes videre til de rette aktører og regi. Tilbuddet arbejder med
procesplaner, der sikrer opfølgning på de mål og aftaler, som der bliver indgået med den unge.
Socialtilsynet vurderer, at Joannehuset i nogen grad understøtter skole, uddannelse og/eller beskæftigelse. Samtidig vurderes, at de unge under
deres ophold i tilbuddet ofte har et ustabilt fremmøde i skole.
Socialtilsynet vurderer på baggrund af de unges beskrivelser over flere tilsyn, at de unge i meget høj grad trives i tilbuddet. Medarbejderne beskriver
ligeledes stor opmærksomhed på de unges behov for omsorg, både basalt og mentalt. 
Socialtilsynet har på baggrund af tilbuddets dokumentation og triangulering med forældre vurderet, at tilbuddet jf. gældende lovgivning, indhenter
forældres eller værges samtykke til de unges overnatning. Samtidig vurderes, at forældremyndighed oplever det vanskeligt ikke at give dette tilsagn. 
10-08-2023
Side 5 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0202.png
Socialtilsynet har gennem samtaler med forældre samtidig konstateret, at i visse tilfælde resulterer tilbuddets tilgang og ståsted i en øget afstand
mellem den unge og deres familie. Forældre beskriver, at denne afstand yderligere udfordrer relationen og samværet mellem forældre/barn samt
muligheden for at finde fælles løsninger. Forældre giver ligeledes udtryk for manglende inddragelse under opholdet, herunder mulighed for at
deltage i dialogen om alternative og mindre indgribende løsninger end overnatninger væk fra hjemmet og oplever, at tilbuddet mangler
helhedsperspektiv på de unges problemstillinger, herunder eksempelvis psykiatriske diagnoser, og mulige løsninger.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet ikke har fremsendt regnskabs- og budgettal som viser den fornødne økonomiske kvalitet jf. Lov om socialtilsyn. 
Der henvises til temaet økonomi for uddybning heraf. 
$eg-pr int-section-heading-star t$Sær ligt fokus i tilsynet$eg-pr int-section-heading-end$
Særligt fokus i tilsynet
Uddannelse og beskæftigelse, Selvstændighed og relationer samt Sundhed og trivsel
$eg-pr int-section-heading-star t$Sanktioner $eg-pr int-section-heading-end$
Sanktioner
Påbud
Ingen påbud
Vilkår
Ingen vilkår
10-08-2023
Side 6 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0203.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Uddannelse og beskæftigelse$eg-pr int-section-heading-end$
Uddannelse og beskæftigelse
Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et
væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes
behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller
beskæftigelse for borgerne. Uddannelse og beskæftigelse omfatter såvel ordinær grundskole, uddannelse og beskæftigelse som forskellige former for
særlige grundskole-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud eller samværs- og aktivitetstilbud. For børn under den skolepligtige alder er dagtilbud et
væsentligt element i forhold til barnets udvikling og læring. Det er desuden vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige
for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås.
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at Joannahusets indsats i mindre grad understøtter de unges potentiale i forhold til skole, uddannelse eller beskæftigelse,
med mindre den unge selv ønsker det.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets virke og formål, herunder de unges korte ophold på maksimalt syv dage i døgndelen, begrænser muligheden
for at iværksætte en længerevarende indsats, der imødekommer målgruppens behov inden for skole og uddannelse.  Tilbuddet er opmærksom på
at afdække den enkelte unges skole- eller uddannelsessituation under den individuelle afdækning af den unges situation. Ligeledes beskriver
medarbejderne, at den unge, såfremt den unge ønsker dette, støttes i at etablere kontakt til skole, praktikplads eller UU-vejledere, ligesom de
støttes i eksamenssituationer. Socialtilsynet er i tvivl om, hvor meget fokus tilbuddet har i den pædagogisk indsats i forhold til de unge skole og har
samtidig vurderet det problematisk, at både medarbejdere, forældre og skole oplyser, at unge som tager ophold i Joannahuset, og som har et
skoletilbud, under opholdet på Joannahuset ofte har ustabilt fremmøde.
Gennemsnitlig bedømmelse
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 1$eg-pr int-section-heading-end$
2,3
Kriterium 1
Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vurderer på baggrund af kvalitetsmoddelens generiske form og tilbuddets funktion som akut og midlertidig, i mindre grad yder en
fokuseret understøttende indsats i forhold til de unges skolegang, uddannelse og beskæftigelse. 
Tilbuddets målgruppen har ofte et højt skolefravær, skolevægring eller manglende skoletilbud. Deslige vanskeliggør opholdstiden på maks. syv
dage tilbuddets mulighed for i samarbejde med den unge, at opstille konkrete mål og herunder yde en indsats der målrettes de unges skole og
uddannelse.
Dernæst  fremhæver tilbuddet i deres hørringsvar, at målgruppen kommer fra over halvdelen af landets kommuner på tværs af de fem regioner,
hvorfor der er nogle børn og unge, som af praktiske hensyn, ikke kan tage i skole under deres ophold. Deslige at møder med de unges
socialrådgiver, som oftest i overvejende grad ligger i skoletiden.   
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets samarbejde med den enkelte ung i nogen grad kan understøtte de unges skole og uddannelse, da de i
samarbejde med den unge afdækker den unges livssituation og udarbejder planer og mål/aftaler, hvor skole, uddannelse og/eller beskæftigelse
også kan indgå, såfremt den unge selv har ønsker i den retning. Tilbuddet har desuden fokus på at brobygge og støtte den unge i forhold til skole,
uddannelse eller hjælp til praktikplads, igen såfremt den unge ønsker det. 
Socialtilsynet har gennem triangulering med forældre og skoleleder samtidig konstateret, at flere unge ikke har fået tilstrækkelig støtte i forhold til
skole og uddannelse samt støtte til stabilt fremmøde, som målgruppen  har behov for, også under deres ophold i Joannahuset. Socialtilsynet har
særligt hæftet sig ved forældres og skoleleders oplysninger om, at flere unge, på trods af de har et skoletilbud, ikke har deltaget i undervisningen
under deres ophold, og at tilbuddet ikke ønskede at indgå i et samarbejde for at sikre stabilitet og støtte for den unges skolegang.
10-08-2023
Side 7 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0204.png
Indikator 1.a
Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte borgernes skolegang, uddannelse, beskæftigelse eller
samværs- og aktivitetstilbud, og der følges op herpå.
Bedømmelse
2
Bedømmelse af Indikator 1.a
Socialtilsynet har i bedømmelse forsat lagt vægt på tilbuddets virke og formål og herunder særligt at de unge alene kan opholde sig i huslydelen i
op til syv dage, hvormed konkrete individuelle mål i relation til skole og uddannelse udfordres, ligesom det er svært at følge op på disse..
Det vægtes tilbuddets arbejde med procespapir, hvor medarbejderen i samarbejde med den unge laver en individuel plan, som tager
udgangspunkt i den unges situation og egne ønsker om hjælp. Hvis den unge ønsker hjælp og støtte i forhold til skole eller beskæftigelse bliver
dette indskrevet i den unges aftalepapir, som der dagligt bliver fulgt op på. 
Indikator 1.b
Borgerne er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, beskæftigelse, eller samværs- og aktivitetstilbud. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller
grundskoletilbud.
Bedømmelse
2
Bedømmelse af Indikator 1.b
Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på medarbejdernes beskrivelser sammenlagt med tidligere målrettet oversigt over, hvor mange af de
unge der havde et skoletilbud. 
Under det aktuelle tilsyn giver medarbejder udtryk for, at hovedparten af de unge er tilknyttet et skoletilbud eller har et fuldtidsjob, men at
fremmødet er meget svingende. I tidligere oversigt over en tremåneders periode havde omkring halvdelen af de unge, som benyttede sig af
Joannahusets huslydel, et skoletilbud. 
Socialtilsynet anerkender, at målgruppen ikke altid vil være tilknyttet skole, dagtilbud eller beskæftigelse qua deres udfordringer og situation og at
tilbuddet, i den grad det kan lade sig gøre inden for de syv dage, såfremt den unge ønsker det forsøger at arbejde understøttende i forhold til, at
den unge får etableret eller genetableret tilknytning til skole, uddannelse eller beskæftigelse. 
Indikator 1.d
Børnene/de unge i tilbuddet har et stabilt fremmøde i deres dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse.
Bedømmelse
2
Bedømmelse af Indikator 1.d
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på medarbejdernes beskrivelser, samt oplysninger fra triangulering med skole og
forældre til børn som har haft ophold i huslydelen.
Medarbejderne beskriver, at de unges fremmøde generelt er svingende, og at medarbejderne i forbindelse med de unges ophold har fokus på,
hvordan de unge bedst muligt støttes i et stabilt fremmøde.
Samtidig beskriver medarbejderne dog, at de unge i forbindelse med kontakt til sagsbehandler også har brug for at være tilgængelig i tilbuddet i
dagtimerne. Derudover afspejler bedømmelsen, at forældre til unge, som har taget ophold i huslydelen, beskriver, at deres børn under opholdet i
Joannahuset ikke har haft et stabilt fremmøde, hvilket også fremgår i socialtilsynets triangulering med unges skoletilbud. Socialtilsynet konstaterer
ligeledes eksempler på, at unge oplever at skulle tale med medarbejder i sene aften eller nattimer, hvilket ikke understøtter stabilt fremmøde.
10-08-2023
Side 8 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0205.png
Indikator 1.e
Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter børnenes/de unges læring i relation til deres dagtilbud, skolegang eller uddannelse.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 1.e
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren vægtet medarbejdernes beskrivelser af tilbuddets indsatser i relation til de unge som har et
skoletilbud.
I bedømmelsen vægtes medarbejdernes opmærksomhed på at afdække de unges tilknytning til skole eller beskæftigelse, og efter aftale med den
unge og evt. sagsbehandler, også støtter den unge i kontakt til UU-vejleder eller den unges skoletilbud blandt andet i forbindelse med højt fravær
eller mødeaftale. Ligeledes beskriver medarbejderne, at de unge tilbydes følgeskab eksempelvis i forbindelse med eksamen. Derudover bruges de
frivillige, som har forskellige fagbaggrunde, i forbindelse med støtte i eksamensperioder, ligesom de unge har mulighed for at bruge tilbuddets
internet samt computer.
Bedømmelsen afspejler samtidig tilbuddets formål og de unges opholdslængde, hvilket i  høj grad vanskeliggøre muligheden for at tilrettelægge et
understøttende læringsmiljø for den enkelte samt muligheden for at etablere et tæt og opfølgende samarbejde med den unge og den unges skole
eller uddannelsestilbud.    
10-08-2023
Side 9 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0206.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Selvstændighed og r elationer $eg-pr int-section-heading-end$
Selvstændighed og relationer
Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i
overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og
aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder netværk og relationer på sociale medier, samt at tilbuddet understøtter børnene og/eller de unge
i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at borgerne opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der
kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv. For børn
og/eller de unge gælder det, at tilbuddet forbereder dem til et selvstændigt voksenliv. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod
disse mål, og at det afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for
borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk. For børn og unge er det
væsentligt, at tilbuddet har opmærksomhed på at understøtte gode relationer til eventuelle søskende og til venner. Det er desuden centralt, at børnene
og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv.
Vurdering af tema
Det er socialtilsynets vurdering, at Joannahuset har fokus på de unges empowerment og igennem en rettighedsbaseret tilgang giver de unge råd og
vejledning, hvilket i nogen grad også understøtter de unges selvstændighed.
Socialtilsynet vurderer at tilbuddet, i samarbejde med den enkelte ung, og ud fra den unges aktuelle oplevet situation og egne ønsker, opstiller
konkrete mål/aftaler, som der bliver fulgt op på. Socialtilsynet har samtidig vurderet, at den unges opholdstid på maks. syv dage, i høj grad
udfordrer tilbuddets reelle mulighed for at afdække og arbejde med mere længerevarende indsatser og mål, der retter sig mod de enkelte unges
behov i relation til sociale kompetencer og selvstændighed. 
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet anvender nærmiljøet, både lokalt og ud fra de unges ønsker om turer og aktiviteter i det omgivende samfund.
Desuden sikrer tilbuddets viden og brobygning til diverse instanser, at de unge støttes videre til, at indgå i det omkringliggende samfund.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet efter gældende godkendelse, ligeledes inddrager forældremyndighedsindehaver og indhenter samtykke i
forbindelse med ophold i tilbuddets huslydel. Socialtilsynet har samtidig hæftet sig ved, at tilbuddet ikke på anden vis medinddrager de unges
familier eller netværk. Socialtilsynet kan derfor ikke vurdere om alle unge under deres ophold, har kontakt eller samvær med deres familie og
netværk, i det omfang som de har behov for eller ønsker.
Gennemsnitlig bedømmelse
3,5
Udviklingspunkter
Som et udviklingspunkt for tilbuddet anbefaler socialtilsynet, at der sikres klar kommunikation til de unges forældre/værge, både i forhold til
samtykke og tilbuddets virke og formål. Desuden bør tilbuddet være særligt opmærksom på at informere de unges forældre, når deres barn
forlader tilbuddet, så de får en reel mulighed for at varetage deres forældreansvar. Ligeledes er det socialtilsynet vurdering, at tilbuddet i
udarbejdningen af evt. underretning  bør have mere fokus på at tydeliggøre overfor den unge, hvad en underretning er og myndigheds
efterfølgende handling herpå, kan have af betydning.  
10-08-2023
Side 10 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0207.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 2$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 2
Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets tilgang og formål:
at fremmer børn og unges medborgerrettigheder og indflydelse på egen livssituation,
i flere
henseenderne understøtter de unges selvstændighed. Dette arbejde understøttes af tilbuddets arbejde med procespapir, hvor der i samarbejde
med den enkelte ung opstilles konkrete mål/aftaler for den akutte og aktuelle situation, ligesom der følges op på dette papir.   
Socialtilsynet har samtidig vurderet, at de unges opholdstid på maksimalt syv dage vanskeliggøre tilbuddets reelle mulighed for at arbejde med
længerevarende understøttende indsatser og mål, i relation til de enkelte unges sociale og evt. psykiske udfordringer og behov.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets arbejde med mål og indsats foregår akut og kortvarigt, hvor den unge modtager støtte, råd og vejledning i,
hvilke rettigheder den unge har og med tilbuddets støtte hjælpes videre til de rette aktører og regi. 
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet efter gældende godkendelse, inddrager forældremyndighedsindehaver og indhenter samtykke, når en ung
ønsker ophold i huslydelen. Ligeledes at tilbuddet i samtalen med den unge  arbejder med at afdække den unges relation til familie og netværk. 
Socialtilsynet vurdere samtidig, at tilbuddet som udgangspunkt i meget lav grad inddrager familien yderligere. Derudover har de unge ikke
mulighed for at have besøg af deres familie eller netværk, da praksis tager afsæt i at tilbuddet er et krisecenter og ikke et tilbud hvor de unge bor.
Socialtilsynet kan derfor ikke vurdere, om alle unge under deres ophold har tilstrækkelig kontakt eller samvær med deres familie og netværk i det
omfang, de har behov for eller ønsker.
Gennem samtaler med forældre har socialtilsynet vurderet, at tilbuddets tilgang i visse tilfælde også kan resultere i en øget afstand mellem den
unge og familien, hvilket forældre oplever yderligere udfordrer relationen og mulighed for at finde fælles løsninger.
Som et udviklingspunkt for tilbuddet anbefaler socialtilsynet, at der sikres klar kommunikation til de unges forældre/værge, både i forhold til
samtykke og tilbuddets virke og formål. Desuden bør tilbuddet være særligt opmærksom på at informere de unges forældre, når deres barn
forlader tilbuddet, så de får en reel mulighed for at varetage deres forældreansvar.
I tilbuddets høringssvar oplyses; "at Joannahuset kontakter forældrene, hvis deres barn ender med ikke at gøre brug af sit husly alligevel og
dermed forlader Joannahuset. Forlader den unge huset i løbet af døgnet under et huslyforløb, er det korrekt at Joannahuset ikke orienterer
forældrene løbende om den unges færden medmindre, der er lavet en konkret aftale om dette mellem den unge, forældre og Joannahuset."
Socialtilsynet vurderer også, at tilbuddet bør være opmærksom på at drøfte formålet med de aktiviteter, der retter sig mod de enkelte unge, og
vurdere om disse er i overensstemmelse med tilbuddets formål.
Socialtilsynet har særlig bemærket forældres og søskendes beskrivelser af aktiviteter, såsom konfirmationsfester uden familie, bedsteforældre og
det nære netværk, samt dyre gaver/oplevelser, udlevering af cigaretter m.m. Eller unge, der er blevet sent ude om aftenen/natten under deres
ophold. Disse rammer eller tiltag vurderer socialtilsynet kan være uhensigtsmæssige i forhold til, at tilbuddet er i den unges liv i ganske kort tid,
herunder at det kan være rammer som forældre måske ikke selv har mulighed for eller ønsker at honorere.
Socialtilsynet anerkender samtidig intentionen og tilbuddets beskrivelser i deres høringssvar til denne rapport. Eksempelvis  "
at der kan være tale
om situationer, hvor forældre fx siger, ”hvis du vil have fødselsdag, må du komme hjem”. Det vil sige, at de børn/unge som ikke kan tage hjem pga. vold i
hjemmet eller andre svigt, der kan Joannahuset være det eneste sted, hvor det er muligt at blive fejret og få en gave eller andre oplevelser på lige fod med
andre jævnaldrende".
Ligesom ved tidligere tilsyn har socialtilsynet også modtaget beskrivelser fra forældre om, at deres barn ikke har forstået betydningen af en
underretning eller hvad det kan få af konsekvenser. Eksempelvis har et barn i følge forældrene efterfølgende beskrevet, at det ikke var klar over, at
underretningen omhandlede familien, men derimod troede, at den rettede sig mod problemer i skolen.
10-08-2023
Side 11 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0208.png
Indikator 2.a
Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte udvikling af borgernes kompetencer til at indgå i
sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt, og der følges op herpå.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 2.a
Socialtilsynet har under det aktuelle tilsyn i 2023 ikke særskilt behandlet denne indikator og har derfor lagt vægt på tidligere oplysninger. 
Socialtilsynet anerkender fortsat tilbuddets formål og at de unges opholdstid i huslydelen er af særdeles kort varighed på max 7 dage. 
Socialtilsynet har i bedømmelsen derfor i mindre grad lagt vægt på, at tilbuddets arbejde og indsats med mål, ikke retter sig mod langstrakte mål,
men i højere grad foregår på et kortvarigt og intensivt niveau.
Derimod vægtes tilbuddets overordnede formål; at fremme børn og unges rettigheder og indflydelse på egen livssituation og herunder
understøtte, at børn og unge bliver inddraget i beslutningsprocesser der vedrører dem selv, - hvilket i  nogen grad henleder til selvstændighed i
egen livssituation.
Derudover vægtes tilbuddets arbejde med procespapir, hvor der forekommer tjekliste som understøtter, at medarbejderne i meget høj grad får
sikret inddragelse af den unge, og i samarbejde med den unge laver konkrete aftaler/mål som der skal arbejdes med, ud fra den unges egne ønske
og mål for henvendelsen i tilbuddet. Derudover fremgik i tidligere gennemgåede procespapir, hvad der var gældende aftaler, det "næste skridt" og
hvem er ansvarlig og hvad der skal der følges op på. Derudover støttes de unge i selv at lave deres underretning og får herunder råd og vejledning
til selv at agere selvstændig aktør i egen livssituation.
Indikator 2.b
Borgerne indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 2.b
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på medarbejderne, og tidligere unges beskrivelser samt oplysninger fra triangulering
med forældre.
Der vægtes i bedømmelsen, at over flere tilsyn har både unge, ledelsen og medarbejderne oplyst at tilbuddet i meget høj grad anvender
nærmiljøet og det omkringliggende samfund, både lokalt og ud fra de unges ønsker om turer og aktiviteter i det omgivende samfund.
Dertil vægtes tilbuddets fokus på brobygning og understøttende indsats, hvor de unge hjælpes videre i det regi, som på bedst mulige vis kan yde
en indsats der matcher den enkelte unges situation samt hvad den unge selv mener og ønsker. Tilbuddet benytter ligeledes det omkring- og
nærliggende samfund til eksempelvis  ture, aktiviteter eller revlevante praktikpladser. Derudover har tilbuddet udarbejdet en oversigt/mindmap
over de mange forskellige aktører, hvor børn og unge kan få hjælp.
I lighed med ovenstående giver forældre udtryk for, at deres børn i meget høj grad har deltaget i aktiviteter i det omgivende samfund. Eksempelvis
i det nærliggende miljø, cafebesøg, elle arengeret ture eller aktiviteter, så som massage, ud at spise m.m..  
10-08-2023
Side 12 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0209.png
Indikator 2.c
Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen.
Bedømmelse
2
Bedømmelse af Indikator 2.c
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på medarbejdernes beskrivelser og oplysninger i tilsendt dokumentation sammenlagt
med oplysninger i forbindelse med samtaler med forældre.
Medarbejderne beskriver, at de altid er undersøgende på de unges relation til familie og netværk og arbejder på at understøtte de unge, i den
retning de selv ønsker, i forhold til kontakt/samvær med familie. Det er medarbejdernes oplevelse, at de unge som oftest ønsker en bedre relation
og næsten aldrig siger, at de ikke ønsker kontakt. Dertil oplyses i tilbuddets høringssvar til denne rapport " at Joannahuset ofte hjælper den unge
med at overveje muligheder i den unges familie og netværk i forbindelse med at husly udløber, hvis der ikke er fundet en løsning på, hvor den
unge skal hen efter husly ophører."
I i tilbuddets oversigt for perioden den 27. februar og til den 6. maj 2023 oplyses, at der har været 106 overnattende unge med samtykke fra
forældre/værge, hvoraf flere er gengangere (revisitation) og enkelte med samtykke fra anbringelsessted. I triangulering med forældre oplyses, at
alle også er blevet kontaktet med henblik på samtykke men ellers ikke i forhold til samvær eller anden kontakt. 
I lighed med tidligere oplever forældrene, at de i meget høj grad ikke oplevede, at de i forhold til samtykke til overnatning reelt  havde noget valg.
Ligeledes oplevede de ikke mulighed for at indgå i dialog , herunder om der evt. kunne findes en anden og mindre indgribende løsning end ophold
i huslyden. Derudover oplyser forældre, at de oplever manglende helhedsperspektiv, hvilket kan forringe barnets mulighed for at få den rette
støtte. Ligeledes er der flere forældre som oplever, at kontakten til Joannahuset yderligere har forringet muligheden for kontakt og samvær, eller
forhindret forældrene i at tage ansvar og indgå i en fælles løsning. 
Indikator 2.f
Børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 2.f
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren, lagt vægt på unges udtalelser over flere tilsyn sammenlagt med medarbejdernes beskrivelser af
deres tilgang samt oplysninger fra triangulering med forældre til unge som har taget ophold i huslydelen.
Socialtilsynet har over flere tilsynsbesøg talt med unge, som enslydende beskriver, at de i meget høj grad oplever tillid til tilbuddet og har fortrolige
samtaler med medarbejderne. Ligeledes er der unge som beskriver, at kontakten til Joannahuset, har haft en positiv betydning for deres liv.
Derudover beskriver medarbejderne en opmærksomhed på, ikke at love de unge mere, end hvad de kan holde. Eksempelvis at informere om
tilbuddets skærpet underretningspligt, så de forbliver troværdige voksne, i den relative korte periode, hvor de er i de unges liv.
Socialtilsynet har i trianguleringen med forældre samtidig blevet oplyst, at der også er unge, som efterfølgende oplever, at opholdet og kontakten
til tilbuddet yderligere har vanskeliggjort deres liv. Eksempelvis hvis der er tale om unge med en udviklingsforstyrrelse eller andre diagnosticeret
eller ikke diagnosticeret udfordringer. Eller unge, som ikke i samme grad som de efterfølgende kunne have ønsket sig, er blevet fortalt, hvad en
anbringelse indebære eller ikke har forstået, hvilke konsekvenser en underretning kan få. 
10-08-2023
Side 13 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0210.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Sundhed og tr ivsel$eg-pr int-section-heading-end$
Sundhed og trivsel
Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og
indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning samt
uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det kan også være i forhold til færden på sociale medier. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes
værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv
samt hverdagen i tilbuddet. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder
dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet
forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i
forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb.
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at huslydelen i høj grad imødekommer særligt udsatte børn og unge, der befinder sig i kaotiske og stressende
livssituationer, hvor deres mentale og fysiske sundhed er i fare.
Socialtilsynet vurdere at indsatsen i huslydelen særlig rettet mod børn og unge, der har levet under trivselstruende forhold i kortere eller længere
perioder ved at leve på gaden eller ustabilitet og evt. boende hos venner. De unge kan henvende sig akut på alle tidspunkter af døgnet og med
forældreaccept få husly, et måltid, et bad og omsorg, og dermed sikre tilbuddet de unges basale sundhedsmæssige behov. Socialtilsynet vurderer,
at de unge ligeledes føler sig hørt, anerkendt og respekteret, og at tilbuddet imødekommer deres aktuelle behov både fysisk og mentalt, hvilket
understøtter deres trivsel. Ligeledes har unge beskrevet, at de i meget høj grad medinddrages og har selvbestemmelse i forhold til den hjælp, de
ønsker. Desuden er medarbejderne i stand til at redegøre for målgruppens sundhedsmæssige udfordringer, og de er opmærksomme på, at nogle
unge har behov for mere omfattende sundhedsindsatser. I sådanne tilfælde støtter medarbejderne den unge i at få adgang til de rette
sundhedsydelser i overensstemmelse med den unges ønsker.
Joannahusets huslydel er ikke omfattet af Lov om voksen ansvar, da de unge ikke er anbragt i henhold til Serviceloven. Socialtilsynet vurderer, at
tilbuddets grundlæggende børneperspektiv, medarbejdernes tilgang og tilbuddets frivillighedsprincip, hvor den unge selv vælger indsatserne til
eller fra, i høj grad minimerer konfliktniveauet i tilbuddet. Derudover beskriver medarbejderne, at tilliden mellem de unge og medarbejderne giver
mulighed for samtaler om sikker færden og brug af sociale medier, hvilket understøtter de unges digitale dannelse.
Gennemsnitlig bedømmelse
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 4$eg-pr int-section-heading-end$
4,1
Kriterium 4
Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse
Bedømmelse af kriterium
Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet i meget høj grad understøtter de unges selv- og medbestemmelse.
Socialtilsynet har i vurderingen lagt vægt på, tilbuddets værdigrundlag og formål bygger på at sikre unges selv- og medbestemmelsesret og heri
sikre børn og unges rettigheder til at blive hørt og blive aktører i eget liv.
Tilbuddets værdigrundlag og tilgang afspejles ligeledes i ungebeskrivelser af deres ophold i huslydelen, og i deres møde med medarbejderne.
Derudover beskriver medarbejderne en tilgang og praksis, som hele tiden har fokus på de unges omsorgsbehov og selv- og medbestemmelsesret. 
Indikator 4.a
Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 4.a
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på tilbuddets børnesyn, værdigrundlag samt unges beskrivelser over flere tilsyn.
Tilbuddets værdigrundlag bygger på børn og unges grundlæggende rettigheder og de samme værdier som FN´s børnekonvention, såsom frihed,
åbenhed, rummelighed, medbestemmelse, respekt, tryghed, engagement og ansvarsfølelse.
I overensstemmelse med tilbuddets værdier har unge over flere tilsyn udtalt, at de er blevet mødt med åbenhed og har følt sig hørt, respekteret og
anerkendt. Derudover har de unge beskrevet medarbejderne som omsorgsfulde, og at medarbejderne i samtalerne med de unge, har taget
udgangspunkt i det, som den unge har ønsket at tale om, og ud fra dette givet råd og vejledning.  Ligeledes beskriver medarbejderne, at de møder
de unge med respekt og omsorg, for den unges egen unikke væren i verden og forsøger at møde dem med ligeværdighed, åbenhed, interesse og
opbakning i deres tiltag i livet. Medarbejderne beskriver endvidere, at hvis de har en særlig bekymring, så er de opmærksomme på, at når de
spejler deres bekymring overfor den unge, at det så bliver gjort med omsorg og respekt.
10-08-2023
Side 14 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0211.png
Indikator 4.b
Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 4.b
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på tilbuddets formål og unge samt medarbejdernes beskrivelser over flere tilsyn samt
gennemgåede dokumentation.
Over flere tilsyn har unge som har taget ophold i huslydelen, i samtalerne med socialtilsynet beskrevet, at de i meget høj grad og i
overensstemmelse med tilbuddets formål og grundværdier, er blevet inddraget og haft  indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv.
Ligeledes fremgår i medarbejderbeskrivelser og i referat fra personalemøde, at de unges stemme og mening inddrages. Eksempelvis fremgår
referende beskrivelser fra ungemøde, hvor i de unges mening står beskrevet i forhold til, hvad tilbuddet bør vægte i afdækningen af behovet for en
plads i huslydelen. Derudover indtænkes de unges meninger og ønsker i forhold til, hvordan tilbuddet fremadrettet kan udvikle sig. Endvidere har
tilbuddet til formål at udvikle metoder til at give børn og unge indflydelse på hverdagen og de daglige gøremål i tilbuddet.
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 5$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 5
Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad understøtter de unges fysiske og mentale trivsel.
Både medarbejdere og frivillige besidder relevant, både social faglig og sundhedsmæssig viden, vedrørende målgruppens behov og er deslige
opmærksom på at henvise til relevante sundhedsmæssige indsatser. Derudover beskriver medarbejderne opmærksomhed på, at imødekomme de
unges helt basale behov. Så som mad, søvn og omsorg og følgeskab samt samarbejde med relevante aktører i forhold til de unges fysiske og
mentale sundhed og trivsel.
Endvidere vurderer socialtilsynet, at tilbuddets tilgange og metoder bidrager til de unges trivsel, og unge har over flere tilsyn givet udtryk for, at de
oplever bedre trivsel både fysisk og mentalt i løbet af deres ophold. Desuden er tilbuddet aktivt i forhold til at søge viden inden for forskellige
tematiske udfordringer, så medarbejderne bedst muligt kan understøtte og hjælpe de unge ud fra deres sundhedsmæssige udfordringer og behov. 
Indikator 5.a
Borgerne trives i tilbuddet.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 5.a
Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på medarbejdernes beskrivelser samt socialtilsynets egne observationer under tidligere tilsynsbesøg og
unge udtalelser omhandlende deres trivsel i tilbuddet.
Socialtilsynet har særlig hæftet sig ved, at unge over flere tilsyn enslydende har givet udtryk for, at de i meget høj grad trives i tilbuddet og at
opholdet i huslydelen har understøttet deres trivsel. Endvidere har unge gentagene gange beskrevet, at medarbejdernes anerkendende og
omsorgsfulde tilgang i sig selv opleves understøttende for deres trivsel. Ligeledes beskriver medarbejderne stor opmærksomhed på de unges
behov for omsorg, både basalt og mentalt. Derudover er en af tilbuddets pædagoger omsorgsansvarlig og tilbuddet kalder de frivillige for
omsorgsmedhjælpere, som skal sikre, at de unge i dagligdagen modtager omsorg. Derudover har tilbuddet en opmærksomhed på, løbende, på
baggrund af de unges feedback, at udvikle indsatsen så den bedst muligt imødekommer de unges ønsker. 
10-08-2023
Side 15 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0212.png
Indikator 5.b
Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 5.b
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på medarbejdernes beskrivelser og tilbuddets opmærksomhed på at brobygge og støtte
den unge ved evt. behov for sundhedsydelser.
Medarbejderne beskriver, at de i høj grad er optaget af de unges sundhed, både fysisk og mentalt og ligeledes støtter eller brobygger til den rette
instans, ud fra den enkelte unges behov og ønsker.
Derudover beskriver medarbejderne samarbejde med læge og sygeplejerske, som også har mulighed for at tilse de unge i tilbuddet. Endvidere
beskrives særlig fokus på seksuel sundhed og samarbejde med sexolog, der kommer i tilbuddet en gang om ugen. Ligeledes tilbyder
medarbejderne følgeskab, hvis den unge eksempelvis skal have taget en blodprøve eller til tandlægen m.m. Dette gør sig også gældende, hvis den
unge har brug for en indsats ved egen læge eller i det psykiatriske regi eller andre relevante sundhedsydelser så som Sex og Samfund, som også
har besøgt tilbuddet.
Indikator 5.c
Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed modsvarer borgernes behov.
Bedømmelse
3
Bedømmelse af Indikator 5.c
Socialtilsynet har i vurderingen af indikatoren lagt vægt på unges udtalelser, personalegruppens sammensætning og deres erfaringsgrundlag inden
for arbejdet med målgruppen, samt oplysninger fra socialtilsynets triangulering med forældre.
I bedømmelsen vægtes unges beskrivelser over flere tilsyn, af betydelige forbedring af deres trivsel under deres ophold i huslydelen og som følge
af samtalerne med medarbejdere. Flere af de unge har eksempelvis beskrevet øget mental ro og ny viden, der har matches deres aktuelle behov.
Deslige har de unge følt sig både fysisk og mentalt imødekommet i løbet af deres ophold.
Desuden vægtes medarbejdernes uddannelse og erfaring relateret til målgruppens udfordringer og behov. Medarbejderne beskriver, at de
fungerer som brobyggere til andre relevante instanser i henhold til den unges specifikke udfordringer og ønsker. Eksempelvis, hvis en ung ønsker
behandling for misbrug eller udredning for ADHD el. lign.. Blandt de frivillige er der flere, der også har sundhedsfaglig baggrund, så som
medicinstuderende eller sygeplejestuderende. Nogle medarbejdere har også gennemgået kurser i førstehjælp og anti-doping og er dermed i stand
til at handle hensigtsmæssigt i en eventuel kritisk situation.
Endelig vægtes oplysninger fra socialtilsynets samtaler med forældre som beskriver, at tilbuddet ikke har udvist tilstrækkelig opmærksomhed og
herunder viden og indsats i forhold til unge, som har haft særlige behov, herunder diagnoser. 
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 6$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 6
Tilbuddet forebygger magtanvendelser
Bedømmelse af kriterium
Det er socialtilsynets vurdering, at både ledelse og medarbejderne er vidende om, at lov om voksenansvar ikke er gældende for tilbuddet. 
Socialtilsynet vurderer samtidig at tilbuddet i meget høj grad forebygger konflikter og hermed potentielle magtanvendelser i form af nødværge
eller nødret.
Over flere tilsyn fremgår det tydeligt i samtaler med både unge, medarbejdere og ledelsen, at tilbuddets formål og værdigrundlag også kommer ud
i tilgangen til de unge, hvilket socialtilsynet vurderer i meget høj grad femstår konfliktnedtrappende. 
Dertil er det socialtilsynets vurdering, at det i sig selv er konfliktnedtrappende, at de unge kommer af egen fri vilje, og selv vælger med forældres
accept opholdet i huslydelen og ligeledes selv vælger, om og hvornår de vil gå eller komme igen.
Derudover vurderer socialtilsynet, at de unges grad af indflydelse i tilbuddet også er med til at forebygge konflikter. 
10-08-2023
Side 16 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0213.png
Indikator 6.a
Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås.
Bedømmelse
5
Bedømmelse af Indikator 6.a
Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på oplysningerne i samtaler med både unge, medarbejdere og ledelse.
I bedømmelsen lægges der særlig vægt på, at både unge, medarbejdere og ledelse over flere tilsyn har beskrevet en tilgang, som i meget høj grad
fremstår konfliktnedtrappende. Derudover er det frivilligt for de unge at opsøge tilbuddet, ligesom de unge til hver en tid, kan vælge at gå igen.
Endvidere vægtes, at tilbuddets menneskesyn, formål, faglige tilgang og grundlæggende værdigrundlag understøtter en "ikke-voldelig" kultur og
unødige konflikter så vidt muligt undgås. Dertil vægtes at tilbuddet ikke har haft nogle magtanvendelser og ledelsen har tidligere oplyst kursus for
samtlige medarbejdere og frivillige i konflikthåndtering. 
Indikator 6.b
Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.
Bedømmelse
1
Bedømmelse af Indikator 6.b
Socialtilsynet kan ikke bedømme indikatoren da tilbuddet ikke er omfattet af lov om voksenansvar, idet de unge ikke er anbragt i tilbuddet. 
$eg-pr int-section-heading-star t$ Kr iter ium 7$eg-pr int-section-heading-end$
Kriterium 7
Tilbuddet forebygger vold og overgreb
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad er opmærksom på at forebygge og undgå vold og overgreb i huslydelen.
Der er særlig fokus på målgruppens sårbarhed, og tilbuddet yder en indsats på flere niveauer for at styrke de unges evne til at beskytte sig selv.
Eksempelvis støtte til unge, der har været udsat for overgreb og samarbejde med sociale myndigheder om politianmeldelse. Medarbejderne er
ligeledes bekendt med reglerne om videoafhøring, orientering af forældre og samarbejde med Børnehusene.
Socialtilsynet vurderer også, at tilbuddets fokus på at skabe en kultur i overensstemmelse med grundværdierne samt den høje normering er med
til at minimere risikoen for vold og krænkelser. Ledelsen fremhæver, at de fysiske rammer med flere indgange og dørtelefon med kamera sikrer, at
både unge og medarbejdere kan forlade tilbuddet i en kritisk situation. Desuden beskriver medarbejderne, at de unge er åbne omkring deres brug
af sociale medier, hvilket giver mulighed for samtaler vedr. deres færden på digital medier m.m..
Socialtilsynet vurderer, at de fysiske rammer i huslydelen ikke tilstrækkeligt understøtter forebyggelse af krænkende hændelser eller beskyldninger
herom. Da tilbuddet ikke kan sikre, at alle unge får eneværelser, kan det ikke imødekomme de unge med et særligt sikkerhedsmæssigt behov.
Desuden modtager tilbuddet unge ned til 14 år og unge, hvor medarbejderne ikke altid har tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om det er
forsvarligt og hensigtsmæssigt for den enkelte unge at dele værelse med andre. Socialtilsynet er særligt opmærksom på, at målgruppen består af
særligt udsatte børn og unge, som er i øget risiko for at blive udsat for eller begå overgreb eller krænkelser.
10-08-2023
Side 17 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0214.png
Indikator 7.a
Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet.
Bedømmelse
4
Bedømmelse af Indikator 7.a
Socialtilsynet har i bedømmelsen af indikatoren lagt vægt på oplysningerne tilvejebragt over flere tilsyn.
Tilbuddet har som udgangspunkt en særlig opmærksomhed på at understøtte en "ikke-voldelig" kultur og sikre, at kulturen er i overensstemmelse
med tilbuddets grundlæggende værdier.
Tilbuddet afholder ungemøder, hvor de unge inddrages i drøftelser om, hvordan de taler til hinanden ud fra tilbuddets grundlæggende værdier, og
tilsvarende drøftelser foretages i grupperne af medarbejdere og frivillige. Derudover har unge over flere tilsyn udtalt, at de oplever en god og tryg
stemning og ingen af de unge socialtilsynet har talt med, har udtalt at , at der på noget tidspunkt har forekommet vold eller overgreb i tilbuddet.
Derimod oplever de unge en hyggelig stemning og ingen har oplevet nævneværdige konflikter eller grænseoverskridende adfærd, hverken mellem
medarbejderne/frivillige og unge eller unge imellem. Endvidere vægtes medarbejderes beskrivelser af konkrete hændelser, hvor tilbuddet har
ageret hensigtsmæssigt og relevant i forhold til at varetage sikkerheden i tilbuddet. Yderligere vægtes tilbuddets høje grad af voksen
tilstedeværelse med to vågne nattevagter, hvilket potentielt forebygger eventuelle overgreb finder sted. Dertil oplyser tilbuddet i høringssvaret; at
"alle unge har to primære rådgivere tilknyttet, som de selv vælger, og vi således arbejder med at skabe relationer, hvor børn og unge er trygge ved
at ytre sig omkring svære eller utrygge relationer med/til børn og voksne." 
På den anden siden afspejler bedømmelsen huslydelens fysiske rammer. Som ikke giver mulighed for, at alle unge får eget værelse. Socialtilsynet
anerkender tilbuddets opmærksomhed på at adskille køn og det beror på en konkret vurdering, om de unge kan dele værelse. Socialtilsynet finder
det fortsat mest forsvarligt i akutte situationer altid at tilbyde unge eneværelse. Dels i de tilfælde, hvor den unge selv ønsker det , men grundet den
aktuelle situation ikke kan sige det, dels i de tilfælde, hvor der er skjult asymmetrisk magtforhold evt. i forhold til alder eller omgangskreds. 
10-08-2023
Side 18 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0215.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Økonomi$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi
Økonomi
Vurdering af tema
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har den fornødne økonomiske kvalitet. det 2023.
Det har været muligt for tilbuddet at få flere indtægter via donationer i 2022, som er anvendt til øget personaleforbrug som er til gavn for
beboerne.
Socialtilsynet har påset, at tilbuddets regnskab er revideret af en godkendt revisor, og at det fremgår af revisionsprotokollatet, at revisionen er
foretaget i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik. Socialtilsynet har lagt afgørende vægt på, at det fremgår af revisionsprotokollatet, at
Der er ikke foretaget SOR 6 og 7 og revision er ikke foretaget i henhold til lov om socialtilsyn.
Socialtilsynet har herudover lagt vægt på at:
•    Tilbuddet er økonomisk bæredygtigt.
o    Tilbuddet budgetterer med en overskudsgrad i 2023 på 3,26%, mens det realiserede overskudsgrad i 2022 udgjorde +0,08%. ifølge TP, men
ifølge årsrapporten er overskudsgraden er 9,81 % (indtægter 13.274.841, overskud 1.302.996)
o    Tilbuddets soliditetsgrad udgør 16,4% (2022),  hvilket indikerer, at tilbuddet har en stabil økonomi set i forhold til tilbuddets alder og
specialiseringsgrad, og i øvrigt på et rimeligt/højt niveau sammenlignet med gennemsnittet af private sociale tilbud. 
•    Tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og i forhold til tilbuddets målgruppe.
o    De på Tilbudsportalen oplyste borgerrettede timer udgør svarende til xx timer pr. borger pr. uge.
o    Den socialfaglige kvalitet, jf. kvalitetsmodellen, vurderes at ligge på middel niveau.
 
•    Der er i middel grad af gennemsigtighed i tilbuddets økonomi. 
o    Socialtilsynets vurdering beror på, at tilbuddet udarbejder budget og økonomi oplysninger i henhold til regler for private tilbud. 
o    Socialtilsynet har påset, at det fremgår af regnskabet, at det er aflagt i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om revision af regnskaber for
private tilbud, foreninger og private virksomheder omfattet af lov om socialtilsyn (BEK nr. 2664 af 28/12/2021)” Revisionen er ikke foretaget efter
nævnte bekendtgørelse efter socialtilsynet opfattelses.
o    Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets udgifter til løn til ledelsen er lavere end andre sammenlignelige tilbud. 
Udviklingspunkter
Der skal ske en sikring af indtægterne således at tilbuddet fremadrettet kan udvikles yderligere og sikring af den fremtidige drift.
Der skal ske sikring af tilbuddets køb som lever op til sparsomlighed og i hvidest muligt omfang understøtter den borgerrelateret kontakt.
Tilbuddet skal tilse at revisionen foretager revision og aflægger regnskab efter lovgivningen og til følgende bekendtgørelser samt meddelte
bevillinger og regler.
$eg-pr int-section-heading-star t$ Økonomi 1$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi 1
Er tilbuddet økonomisk bæredygtigt?
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vurderer, at det er uklart om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt 
Der er ikke beregnet nøgletal i den fremsendte årsrapport og protokollatet for 2022. Revisionsskema er ikke udfyldt og en integreret del af
årsrapporten. Der er ikke sammenhæng mellem de oplyste tal fra tilbudsportalen og årsrapporten for året 2022, hvorfor det ikke er muligt at
vurderer om tilbuddet er bæredygtigt. 
Det kan ses i årsrapporten at tilbuddet ville været endt med et underskud på kr. 697.004 for året 2022, hvis der ikke var modtaget et midlertidigt
driftstilskud fra Socialstyrelsen i 2022 på 2.000.000.
Det skyldes at personaleomkostningerne er steget med 2.532.733 og generelt 3.947.100 mere i omkostningerne.
Der er i det fremsendte budget for 2023 er er en omsætning på 5.511.960 mod realiserede 13.274.841 i 2022.
Det godkendte budget for 2023 afspejler en stabil og sikker drift, sammenholdt med 2021 og 2022.
Socialtilsynet vurderer, at der ses sammenhæng mellem tilbuddets budgetterede indtægter og omkostninger, samt at de enkelte omkostninger
fremstår retvisende, herunder den anvendte belægningsprocent. Belægnings pct. I det fremsendte budget er 91.67.
Socialtilsynet har ved vurderingen lagt vægt på, at:
•    Tilbuddets soliditetsgrad udgør 46,6%, 
•    Tilbuddets budgetterede belægningsprocent udgør 91,67 og er vurderet realistisk, men den står mål med den fremsendte årsrapport for 2022. I
vurderingen er taget udgangspunkt i, at tilbuddets realiserede omsætning for 2022 afviger væsentligt fra den budgetterede. 
•    Revisor har ikke taget forbehold for going concern, ligesom regnskabet ikke indeholder væsentlige supplerende oplysninger herom. Dette
afspejles ikke i det fremsendte budget for 2023 og årsrapporten for 2022 som er fremsendt efterfølgende.
10-08-2023
Side 19 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0216.png
$eg-pr int-section-heading-star t$ Økonomi 2$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi 2
Giver tilbuddets økonomi mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgruppen?
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets økonomi at den fornødne kvalitet er i forhold til prisen og målgruppen. 
Ved vurderingen har socialtilsynet lagt vægt på, at de økonomiske nøgletal på Tilbudsportalens fane med Årsrapport for 2022 er retvisende, og at
budget for 2023, som er godkendt d. 10. november 2022 sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte
økonomiske ressourcer, herunder:
•    De på Tilbudsportalen oplyste borgerrettede timer udgør svarende til 6,44 timer pr. borger pr. uge.
•    Den socialfaglige kvalitet, jf. kvalitetsmodellen, vurderes at ligge på middel til højt niveau.
Socialtilsynet har påset, at der er indberettet oplysninger om, ”Revisionspåtegning” på Tilbudsportalen.
$eg-pr int-section-heading-star t$ Økonomi 3$eg-pr int-section-heading-end$
Økonomi 3
Er der gennemsigtighed med tilbuddets økonomi?
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vurderer, at der er i middel grad er gennemsigtighed med tilbuddets økonomi.
Socialtilsynet vurderer dette på baggrund af tilbuddet er finansieret via finanslovens og private tilskudsgivere. Ingen betalingskommuner er
opkrævet. 
Forsøgsordningen skal genforhandles med virkning fra den 1. januar 2024.
Socialtilsynet har godkendt et budget for 2023 som hvis tilbuddet skulle leve af takstfinansieret midler ville sikre den nødvendige sammenhæng
mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer.
Følgende ville være opfyldt:
•    ikke indeholder udgifter uvedkommende for tilbuddets virksomhed.
•    giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler.
•    Ifølge lov om socialtilsyn § 11b, punkt 1-3, skal socialtilsynet godkende kommunale og private tilbuds årsbudgetter, hvis de tre kriterier er
opfyldt.
•    Socialtilsynet har påset, at der er en intern sammenhæng i de af tilbuddet indsendte nøgletal.
•    Socialtilsynet har modtaget de oplysninger, som vi har anmodet om i forbindelse med det økonomiske tilsyn.
•    Socialtilsynet har påset, at det fremgår af regnskabet, at det er aflagt i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om revision af regnskaber for
private tilbud, foreninger og private virksomheder omfattet af lov om socialtilsyn (BEK nr 2664 af 28/12/2021)”.
Socialtilsynet har efterset, at revisor ikke har anført forbehold eller væsentlige supplerende oplysninger til årsregnskabet. Derudover har revisor
ikke afrapporteret juridisk-kritisk forvaltningsrevision med bekræftende konklusioner samt beskrevet plantemaer for de enkle revionsområder.
10-08-2023
Side 20 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0217.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Spindelvæv$eg-pr int-section-heading-end$
Spindelvæv
Spindelvævet afspejler socialtilsynets gennemsnitlige vurdering af kvaliteten i tilbuddet fordelt på syv temaer. Formålet med illustrationen er, at give
tilbuddet et overbliksbillede af socialtilsynets vurdering på baggrund af den samlede rapport. De (scoringerne) repræsenterer derfor ikke det fulde
indblik i tilsynet. Spindelvævet er først og fremmest ment som et dialogredskab mellem socialtilsynet og tilbuddet.
$eg-pr int-section-heading-star t$Datakilder $eg-pr int-section-heading-end$
Datakilder
Kilder
Borgeroversigt
Høringssvar
Tidligere tilsynsrapport
Ansøgning om ændring
Godkendelsesbrev
Øvrige dokumentkilder
Budget
Medarbejderoversigt
$eg-pr int-section-heading-star t$Inter viewkilder $eg-pr int-section-heading-end$
Interviewkilder
Kilder
Medarbejdere
Pårørende
Bestyrelse
Øvrige interviewkilder
Ledelse
Beskrivelse
Øvrige interviewkilder dækker over skole
10-08-2023
Side 21 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0218.png
$eg-pr int-section-heading-star t$Obser vationskilder $eg-pr int-section-heading-end$
Observationskilder
Kilder
10-08-2023
Side 22 af 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0219.png
Omsorg
– en af de tre kerneydelser Joannahuset tilbyder børn og unge
Baggrund for papiret
I Joannahuset har vi arbejdet med en tydelig ramme for ”helle”, ”helleforløb” og ”omsorg” – hvad er hvad, og hvornår
er der rum for det, og hvornår er der ikke?
I dette skriv bruger vi formuleringen ”omsorg”, da omsorg er den oprindelige kerneydelse, som Joannahuset
udarbejdede som en af de tre ydelser forinden huset åbnede. Helle er derimod en af de fire værdier og er ikke et
tilbud, men i kraft af at helle er en værdi, kan helle bruges, som en rettesnor for stemningen og samværet i
Joannahuset. At italesætte omsorg fremfor helle vil også gøre det klarere, at børn og unge i Joannahuset har krav på
omsorg, når de tager tilløb eller er i et rådgivnings- og/eller huslyforløb.
Ved at tydeliggøre rammen og principperne for omsorg, skaber vi grobunden for, at vi bliver bedre til at være
opmærksomme på vores ansvar i at sikre en god og rettidig brobygning for de børn og unge, som henvender sig,
samt skaber et transparant rum for de ansatte at navigere i.
I det følgende beskriver vi, hvorfor Joannahuset tilbyder omsorg, hvem omsorg henvender sig til, hvad omsorg er, og
hvordan at omsorg kan bruges og faciliteres af voksne i Joannahuset. Tilsammen udgør de fire h’er en ramme og
principper for omsorg, som vi vil afprøve fra fredag den 16. februar 2023. Gruppen som har udarbejdet dokumentet
vil sammen med Jette tage ansvar for evaluering af rammen og principperne for omsorg ved udgangen af maj.
Beslutningen er truffet ud fra en opsamling på erfaringerne og ved at gå tilbage og genbesøge det oprindelig formål
med omsorg.
Rammen og principperne for omsorg i Joannahuset
Hvorfor omsorg?
•
Omsorg er afgørende for at stabilisere børn og unges krisesituationer. Omsorgsaktiviteter er et
uundværligt fundament til at danne relationer med børn og unge, og relations arbejdet er en
forudsætning for et godt rådgivningsforløb. Omsorg understøtter også
det gode rådgivningsforløb,
da omsorg er en grobund for tryghed og sikkerhed og derved sikre, at børn og unge har det bedst
mulige udgangspunkt for at træffe vitale beslutninger om deres liv.
Omsorg er således noget, der supplerer og ikke noget som står alene, da omsorgsdelen dermed vil
kunne blive opfyldt andre steder eksempelvis i væresteder. Omsorg i Joannahuset er unikt i det den
indgår i et igangværende rådgivnings- og/eller huslyforløb eller i tilløb til det.
•
Hvem er i målgruppen for omsorg?
•
Omsorg er for børn og unge, som er i Joannahusets målgruppe og er i:
o
1) tilløb til rådgivning, brobygning eller husly
o
2) allerede er i gang med et rådgivningsforløb eller huslyforløb.
-
Det betyder også, at hvis der er et barn og ung, som ikke er i målgruppen eller har afsluttet sit
rådgivnings- eller huslyforløb, så er omsorgsdelen ikke for de børn og unge.
De børn og unge, som har afsluttet deres forløb eller ikke er i målgruppen og derfor heller ikke er i
gang med at tage tilløb – kan godt være forbi i huset for at sige hej, få en bid mad eller andet. Dette
er vigtigt, da det for børn og unge kan have stor betydning at bevare en kontakt og en relation til
Joannahuset. Men huset vil ikke altid kunne rumme det, så i tilfælde hvor der er flere børn og unge i
•
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0220.png
huset, end der er voksne, kan de voksne hjælpe børn og unge med at finde et andet tilbud for
omsorg f.eks. væresteder.
Hvad er omsorg?
•
•
Omsorg rummer opfyldelse af basale behov dvs. bad, tøj, omsorgssnakke (small-talk), mad og
drikke, kram o.lign.
Men omsorg rummer også muligheden for at få en pause – men der er tale om en ”aktiv pause”, da
der ikke er nogle børn og unge i Joannahuset, som skal passe sig selv. Dvs. at der ikke er nogle
voksne fra Joannahuset, som vil stå og ”kigge på” børn og unge, der gør brug af huset, da de voksne
altid skal være opsøgende, nysgerrige og tilstede hos børn og unge.
Omsorg skal som udgangspunkt supplere hverdagslivet og ikke bryde med det. Det vil sige
understøtte skole, aftaler om rådgivninger næste dag o.lign. Omsorg i nattetimerne vil derfor ikke
være for alle – selvom de har et aktivt rådgivningsforløb - men primært være for de børn og unge,
som ikke har et andet sted at være eller som akut har brug for rådgivning eller er i husly, hvor
omsorg sker i forbindelse med rådgivningssamtalen eller husly.
Omsorgsaktiviteterne må – ligesom alle andre aktiviteter i huset – aldrig bryde med værdierne
åbenhed, helle, bro og respekt. Det betyder, at måden vi opfylder det enkelte barn eller ungs behov
for omsorg, dermed ikke bryder med at huset som helhed lever op til værdierne. Det kan
eksempelvis være, at en ung har brug for at høre høj musik, grine højt eller tale højt for at slappe af
og have en pause – men hvis en anden har brug for at der skal være ro, så skal der findes en fælles
løsning. Det vil sige, at værdierne kommer før omsorg, så værdier kan trumfe behov for omsorg og
ikke omvendt.
•
•
Hvordan sikres og faciliteres omsorg i Joannahuset?
•
•
Det er de voksne, som har ansvaret for at sikre og facilitere omsorg i Joannahuset.
Det er de primære rådgiveres ansvar, at det i børn og unges procespapirer, under punktet
”gældende aftaler” fremgår tydeligt, at det enkelte barn og unge tager tilløb, har et
rådgivningsforløb eller huslyforløb.
I Joannahuset skal vi altid være klar på at kunne tage imod nye børn og unge – her er det vigtigt at
atmosfæren i huset afspejler Joannahusets fire værdier hele tiden. Det kan eksempelvis håndhæves
ved, at der bliver lavet kollektive aftaler med alle der er tilstede (børn, unge, frivillige og ansatte).
Dvs. hvis musikken bliver for høj, så tager vi en snak i plenum om, at vi alle skal være her, og at det
ikke er et hensigtsmæssigt signal, hvis der træder nye børn og unge ind ad døren. Her kan det være
godt, at børn og unge bruger deres egne erfaringer og huske, hvordan det var for dem, da de første
gang kom til huset. Hvad var det de havde brug for at møde?
Der vil altid være en voksen i hvert rum, så der altid er en voksen, der kan sikre, at atmosfæren i
huset lever op til værdierne og at børn og unge ikke passer sig selv. Hvordan de voksne fordeler sig,
bliver aftalt ved overlap.
Opleves det, at der er for mange børn og unge, som har brug for omsorg og er i målgruppen, men
huset har den pågældende dag ikke ressourcer til det, så håndteres det ligesom de situationer, hvor
der er for mange, der har brug for rådgivning eller bisidning. Eksempelvis kan det undersøges, om
der er mulighed for at kalde en ekstra frivillig eller ansat ind. I disse situationer er det vigtigt at tjekke
ind hos den unge – inden den unge forlader huset - i tilfælde af, at den unge har noget på hjerte,
som den unge ikke fik talt med nogen om grundet travlhed. Hvis den unge har noget på hjertet, kan
vi aftale en måde hvorpå der bliver fulgt op.
I led med at et rådgivningsforløb nærmer sig sin afslutning har de primære rådgivere ansvaret for at
tale med barnet og den unge om muligheden for en Joanna-ven, besøgsfamilie og
mentor/omsorgsbisidder.
•
•
•
•
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0221.png
Særligt for børn og unge, der ikke er i målgruppen for omsorg:
•
•
Når de voksne overlapper vil de voksne få et overblik over huset og sammen vurdere, hvad de
voksne og huset kan tilbyde af omsorg for børn og unge, som ikke er i målgruppen for omsorg.
De voksne forpligter sig på, at i modtagelsen af børn og unge, som ikke er i den primære målgruppe
for omsorg fortæller, hvem der er i Joannahuset i dag og hvilken form for omsorg, der er mulighed
for i dag – her fortælles det også, at hvis der er eller kommer flere børn og unge end voksne, så kan
det være, at der må findes et andet alternativ end Joannahuset eller at de må komme tilbage en
anden dag, hvor der er færre børn og unge i huset. Aftalen er således altid baseret ud fra et
øjebliksbillede; hvordan huset er på det pågældende tidspunkt – hvorfor aftalen gælder indtil der
kommer nye børn og unge ind i huset, hvor der her skal følges op på aftalen igen. Det, vi gerne vil
undgå, er, en uhensigtsmæssigt ‘på gensyn’ som vi siger til børn og de unge et kvarter før de skal
afsted.
Opsøger børn og unge, som ikke er (eller ikke længere er) i den primære målgruppe for omsorg,
hyppigt Joannahuset (f.eks. 3 dage eller mere i streg, eller mere end to gange om ugen) har vi en
forstærket bevidsthed på at undersøge om der skal laves et nyt brobygningsforløb. Det betyder, at
de ansatte i huset har ansvaret for at få fulgt op og indbyrdes aftaler hvem, der gør det og sørger
for at notere det.
•
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0222.png
Selvmordstanker og selvskade hos børn og unge
I Joannahuset er der plads til børn og unge, der har tanker om selvmord eller
selvskade, og vi tager det altid alvorligt. Vi underretter altid kommunen i situationer,
hvor børn og unge fortæller om selvmordstanker og selvskade. Vi er opmærksomme
på, at hverken selvskade eller tanker om selvmord er ualmindeligt hos børn og unge
- og særligt ikke, når livet kan føles uoverskueligt og svært.
Selvmordstanker
kan opleves på mange måder og i forskellige grader, og det er
derfor vigtigt at tage udgangspunkt i dét, som barnet eller den unge fortæller. Vi
kan godt blive forskrækkede eller meget bekymrede, når et barn eller en ung
fortæller om selvmordstanker. Det er naturligt, og det er fint at fortælle dette til
barnet eller den unge, gerne i et roligt og omsorgsfuldt tonefald, som inviterer til
samtale. For os professionelle kan det være godt at huske på, at det ikke er
ualmindeligt for børn og unge i svære livssituationer at have tanker om selvmord,
fx i form af at have lyst til “at forsvinde fra det hele”. Det er vigtigt, at de unge
oplever, at de kan tale med os om det, at vi tager det alvorligt og kan tåle, at de
siger det til os. Selvmordstanker handler ofte
ikke
om en lyst til at dø, men om at
komme væk fra dét, som er smertefuldt. Det kan og bør betragtes som et råb om
hjælp. Når et barn eller en ung fortæller om selvmordstanker, skal vi altid foretage
en risikovurdering (se “Risikovurdering ved selvmordstanker”).
I Joannahuset er
selvmord aldrig en mulighed, og der er altid en anden udvej.
Selvskade
er oftest en måde at håndtere psykisk smerte, herunder svære tanker.
Den fysiske smerte kan lindre den psykiske smerte, hvilket blandt andet hænger
sammen med, at der udløses endorfiner i kroppen, som kan virke dulmende på
både fysisk og psykisk smerte. En del beskriver også, at deres tanker bliver optaget
af skade og smerte og dermed ikke kredser om alt det svære, som de har svært
ved at håndtere. Selvskade kan også være en måde at mærke egen krop og en
måde at opleve kontrol på. Selvskadens lindrende virkning forsvinder dog hurtigt,
og selvskade er ikke noget, der på længere sigt er med til at afhjælpe psykisk
smerte, eller det som skaber den. Oftest tværtimod.
Det er svært at gå alene rundt med tanker om selvmord og selvskade. Derfor er
det enormt vigtigt, at vi viser børn og unge, at de hos os kan give udtryk for disse
tanker, og at vi er der for dem. Det kan være en stor lettelse for børn og unge at
kunne tale om tankerne, og gennem samtalen kan vi vise og snakke om, at der er
andre løsninger og sørge for anden hjælp, når det er relevant og nødvendigt.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0223.png
Hvordan taler vi med børn og unge om selvmordstanker og selvskade?
I Joannahuset er vi alle forskellige, og der skal være plads til, at vi hver især vil
snakke med børn og unge om svære ting på forskellige måder. Her følger dog
nogle generelle råd og opmærksomhedspunkter, når man skal tale med børn og
unge om selvmordstanker og selvskade:
Vi kan godt rumme, at børn og unge har selvmordstanker eller selvskader
Det er vigtigt at vise børn og unge, at vi godt kan rumme, at de har
selvmordstanker eller er selvskadende. Dette kan vi gøre ved at være
nysgerrige, undrende og spørgende, eller ved at nævne, at vi har snakket
med andre børn og unge, der har haft det på den måde.
Vi tør godt spørge ind til svære ting og vil gerne høre svarene
Vi skal ikke være forsigtige med at spørge ind til selvskade eller
selvmordstanker, og vi skal altid hellere spørge en gang for meget end en
gang for lidt. Med nysgerrighed kan man
ikke
placere tanker eller en lyst hos
den unge, som ikke er til stede i forvejen, og det er ofte en stor lettelse for
børn og unge at blive spurgt til de svære ting. Det viser også børn og unge,
at vi generelt gerne vil snakke om de ting, som kan være svære.
Det er ikke altid, at selvskade og selvmordstanker hænger sammen. Men
hvis du oplever, at et barn er selvskadende, bør du spørge ind til
selvmordstanker og omvendt.
Vi ved, at det kan være svært for børn og unge at tale om selvmordstanker og
selvskade
Det kan være svært at dele tanker om selvmord eller at fortælle om
selvskade. I samtaler med børn og unge kan man eksternalisere tanker og
adfærd. Eksternalisering handler om at adskille “problemet” fra barnet ved
fx at tale om det som noget, der kommer udefra eller i tredje person, eller
man kan vælge at give problemet et navn. Eksempler på eksternalisering
kan være: “hvornår sniger tankerne om selvmord særligt forbi dig?” eller
“hvordan påvirker selvskaden dig?”. Dette gør, at man kan snakke om
tingene på nye og mere ufarlige måder med børn og unge, fordi problemet
ikke italesættes som en del af dem selv.
Vi er der for barnet / den unge og hjælper med at finde andre, der hjælper:
Vi skal ikke forvente, at vi hjælper barnet eller den unge af med
selvmordstanker og selvskade, da det som oftest handler om mange andre
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0224.png
ting, og det kan have stået på længe. Men vi skal være opmærksomme på
barnet,
være der
og hjælpe i det omfang, vi er i stand til.
Vi kan hjælpe med at finde andre, som ved meget om selvskade og
selvmordstanker, og som derfor kan hjælpe mere, end vi kan. Vi kan også
tilbyde at en fra Joannahuset kan gå med dem til eventuelle andre
professionelle. Det er dog vigtigt, at vi først viser, at vi kan rumme tanker om
selvmord og selvskade, før vi henviser videre til andre, der hjælper. Hvis vi er
for hurtige med at henvise videre, kan det opleves som en afvisning og
derfor føre til, at barnet/den unge har mindre lyst til at tale om det og søge
hjælp. Vi underretter kommunen om bekymringen, så de sammen med
forældrene og barnet kan afgøre, om der er behov for en støttende indsats.
Vi er opmærksomme på, at barnet / den unge kender sig selv bedst
Vi skal huske altid at lytte til det, som barnet eller den unge fortæller og
huske, at barnet kender sig selv og sine grænser bedst. Derfor kan vi i
snakken om selvmordstanker og selvskade ofte også udforske barnets eller
den unges egne oplevelser og erfaringer. Vi kan fx spørge ind til, hvad
barnet eller den unge før har gjort i sådanne situationer, hvad der før har
hjulpet, eller hvad vi kan gøre, som vil hjælpe på den bedste måde
I samtaler med børn og unge om selvmordstanker og selvskade er det altid en god
idé at have vores værdier in mente og være transparent omkring disse over for
barnet: Vi er altid
åbne
overfor at tale om selvmordstanker og selvskade; vi
bygger
bro
når der er brug for mere hjælp, end vi kan give; vi sørger for
et helle
med
mulighed for ro og for at få hjælp til at få hjælp; og vi har
respekt
for dig, og at du
kender dig selv og dine grænser bedst.
Eksempler på spørgsmål i samtalen om selvmordstanker og selvskade
•
“Vi har nogle gange oplevet, at børn og unge kommer her og
fortæller, at (...), har du også oplevet det før?”
•
Jeg ser, at du har ar på armene (måske er de nye eller gamle). Har du
lyst til at fortælle mig om det?
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0225.png
•
Jeg er ked af at høre, at du har (haft) det så skidt, at du har skadet dig
selv. Sker det ofte? Hvornår begyndte det egentligt?
•
Jeg ved, at hver 3. ung har haft selvmordstanker, har du også haft
det?
•
Du siger, at du ikke kan overskue livet - betyder det, at du har tanker
om selvmord?
Hvad gør vi, når vi modtager børn og unge, der er selvskadende eller har
selvmordstanker?
Risikovurdering ved selvmordstanker
Hvis et barn eller en ung fortæller om at have selvmordstanker, er det nødvendigt
at foretage en vurdering af risiko for selvmord. For at foretage denne kan vi
afdække:
1.
2.
3.
4.
o
o
o
Har barnet / den unge aktuelt selvmordstanker?
Har barnet / den unge aktuelt selvmordsplaner? (tid, sted,
metode)
Har barnet tidligere forsøgt selvmord? (der er i så fald større
risiko for gentagelse)
Kan barnet tage afstand fra sine tanker om selvmord og at
handle herpå?
Fremstår barnet præget af stor håbløshed, forpinthed og
sortsyn?
Fremstår barnet præget af svær impulsivitet eller agitation?
Kan barnet se / angive grunde til fortsat at leve?
Hvis det er svært at vurdere ovenstående hos barnet / den unge, er det muligt at
anvende skalering, fx 1-10. Dette er konkret og kan dermed være lettere både for
barnet eller den unge at besvare og for os at forstå. Her kan spørgsmålene fx
være:
“Hvor
meget fylder selvmordstankerne lige nu på en skala fra 1-10?”
“Hvor
meget kontrol føler du, at du har over tankerne lige nu på en skala fra 1-
10?”
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0226.png
Alternative strategier og krisekort
Selvom det er vigtigt at tale om selvmordstanker og selvskade, så kan det være
lige så vigtigt at hjælpe barnet til også at komme på andre tanker, så tankerne
ikke får lov at fylde hele tiden.
Til dette formål kan man lave et
krisekort
sammen med barnet –
OBS:
hvis det
vurderes, at et krisekort er nødvendigt at udarbejde, skal der være en drøftelse
med psykiatrien forud for dette. Et krisekort er et kort, hvor man hierarkisk noterer
strategier på tre niveauer. Der noteres 3-6 punkter i alt, dvs. 1-2 punkter på hvert
niveau. Krisekort skal være let tilgængeligt for barnet / den unge, fx kan barnet
tage et billede på sin telefon. Det kan desuden aftales med barnet, at vi i Joannahuset
også har en kopi af barnets / den unges krisekort.
1. Niveau: Afledende / beroligende aktiviteter
Det kan være en stor hjælp at finde alternativer til, når trangen til selvskade
eller selvmordstanker opstår. Det er en god idé at tale med barnet / den
unge om alternative strategier på et tidspunkt, hvor tanker om selvmord
eller selvskade er mindre præsente hos barnet / den unge. Alternativerne
skal være planlagte og konkrete. Eksempler kan være:
o
o
o
o
o
o
Lytte til musik
Gå en tur
Lave mad
Se en serie
Tage et langt bad
Lave noget kreativt
2. Niveau: Kontakter til netværket
Her noteres hvem barnet / den unge kan skrive eller ringe til. Det er vigtigt,
at barnet selv er med til at vælge, hvem det skal være. En aftale her kan fx
også være, at barnet / den unge sender en SMS eller ringer til
Joannahusets børnetelefon (også når den unge er i huset).
Det kan være svært for nogle børn og unge at henvende sig til en voksen,
når tankerne først har meldt sig. Derfor kan det også være en idé at aftale
et kodeord, som barnet kan bruge i huset - fx ved at sige det til en voksen
i huset eller skrive kodeordet i en SMS til vores telefon. Eller barnet kan
støttes i og hjælpes til at lave en sådan aftale om et kodeord med én anden
tryg person uden for huset.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0227.png
3. Niveau: Kontakter til professionelle
Det sidste niveau indebærer at få professionel hjælp - her skal man derfor
notere sted og telefonnummer på dem, som barnet / den unge selv kan
ringe til eller, som vi kan ringe til sammen med barnet. På dette niveau kan
der også være en aftale om, hvem og hvordan barnet eller den unge kan
kontakte Joannahuset og få hjælp til at få hjælp.
Eksempel på krisekort
Det er vigtigt at være opmærksom på, at krisekort eller en anden form for plan
aldrig er “sikker”. Det betyder, at vi kan lave en plan sammen med barnet / den
unge, som kan vise sig ikke at virke for barnet alligevel. I sådanne tilfælde er det
vigtigt at anerkende, at planen simpelthen bare ikke var god nok og tage en snak
med barnet / den unge om, hvordan vi kan gøre planen bedre til en anden gang.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0228.png
•
0
HUSET
0
JOANNAHUSET
I
KONG GEORGS VEJ 21, 2000 FREDERIKSBERG
I
+45 22 29 00 92
I
[email protected]
I
WWW.JOANNAHUSET.DK
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0229.png
TIP: Region Sjælland har lavet en app “SAFE RSJ”, der henvender sig til dig,
der selvskader eller har selvskade tæt ind på livet. Her kan man blandt
andet læse om selvskade og finde inspiration til alternative strategier.
Håndtering af sår efter cutting
Når en ung har selvpåførte sår efter cutting, er der ofte tale om overfladiske lige
snitsår. Vurderes såret til at være overfladisk og ikke behandlingskrævende på
en skadestue, kan vi selv sårpleje efter denne instruks:
1.
2.
3.
4.
Udført håndhygiejne med håndvask eller afspritning af
hænderne
Tag engangshandsker på.
Vask/rens såret med gazestykker eller en
engangs(skum)vaskeklud. Brug lunkent vand og en mild
parfumefri sæbe.
Skyl evt. sårene under rindende vand for at fjerne sæben,
og rense sårene.
Dup forsigtigt sårene tørre med en engangs papirserviet.
Skift handsker, idet du nu går fra en ”uren” opgave til en
”ren” opgave, hvor plastre og forbindinger skal holdes rene.
Sæt et plaster eller sårpleje strips på såret. Sårplejestrips er
velegnede, hvis såret skal holdes lukket.
5.
6.
7.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0230.png
Billede: Eksempel på sårplejestrips.
8.
Påfør gazeforbinding udenpå plastre eller sårplejestrips.
Dette rulles forsigtigt på. Vær opmærksom på at det ikke ligger stramt,
da dette kan lukke for blodtilførslen, og stramme. Gazeforbindingen
lukkes i enden med et plaster eller sygeplejetape.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0231.png
Billede: Eksempel på gazeforbinding.
Tag handskerne af, og udfør håndhygiejne med håndvask eller afspritning af
hænderne – se instruks for håndhygiejne
JOANNAHUSET
I
KONG GEORGS VEJ 21, 2000 FREDERIKSBERG
I
+45 22 29 00 92
I
[email protected]
I
WWW.JOANNAHUSET.DK
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0232.png
Hvem hjælper børn og unge med selvmordstanker og selvskade?
Akut livsfare: Ring 112
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Psykiatrisk Akutmodtagelse
Nordstjernevej 29, 2600 Glostrup
Tlf. 38 64 06 71
Kan kontaktes telefonisk eller ved at møde op uden forudgående kontakt.
Tilbyder telefonrådgivning døgnet rundt.
Klinik for
Selvmordsforebyggelse Børne-
og ungdomspsykiatrien
Vagttelefon: 40 12 98 50
Telefontid hverdage kl. 9-14
Behandlingstilbud bestående af samtaler og støtte.
Livslinien (ikke akut)
Telefon: 70 201 201
Kan også kontaktes via deres chat- og webrådgivning.
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
Telefon: 70 10 18 18
SMS: 77 10 18 18
Chat:
www.lmsos.dk
Rådgivning på telefon, mail, sms og chat samt om spiseforstyrrelser og selvskade, samt
mulighed for samtaleforløb og støttegrupper. Åbningstider for telefon, SMS og
chat er mandag kl. 9-19 samt tirsdag, onsdag og torsdag kl. 16-19.
Headspace
Rådgivning og samtaler for børn og unge mellem 12 og 25 år. Headspace har
mange afdelinger i Danmark - find det nærmeste headspace og
kontaktoplysninger på
www.headspace.dk.
Hvordan kan vi som fagpersoner både bruge og passe på os selv?
1.
Vi skal altid tage en kollega med på råd og sparring, når vi
har stået i situationer, hvor vi har skulle forholde os til selvskade eller
selvmordstanker hos børn og unge.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0233.png
2. Vi skal bruge vores faglighed til at træffe og begrunde vores beslutninger, og
det kan være nødvendigt at træffe særlige beslutninger
3. i situationer, der handler om selvmordstanker og selvskade. Det er vigtigt, at
vi beskriver begrundelsen for vores valg.
4. Vi skal huske at være opmærksomme på egne begrænsninger og signaler -
både personligt og fagligt. Fx kan det være en god idé at stoppe op og tænke:
Er det for svært at stå alene med det her? Bliver jeg lige nu for
følelsesmæssigt involveret? I sådanne situationer kan det være oplagt at give
sig selv en pause ved fx at lave en kop te eller konkret sige til barnet / den
unge, at man lige henter en kollega, fordi man gerne vil give barnet / den
unge den bedst mulige hjælp
Kort opsummering
Vær nysgerrig og åben og gerne direkte, hvis der fx er synlige sår. Hvis barnet/den
unge har konkrete planer om selvmordsforsøg eller giver udtryk for at følge
impulser, skal vi handle på det, og kontakte hjælp. I Joannahuset laver vi aftaler
med barnet/ den unge om, at selvmordsforsøg ikke er en mulighed i huset.
Generelt skal vi kunne rumme de svære snakke om selvmord eller selvskade, og
det er okay at blive berørt. Spar altid med en kollega om episoden
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0234.png
Christianshavn 31. maj 2021
Refleksions- og tjekliste i arbejdet med underretninger i Joannahuset
Hvilken type af underretning
Det er vores ansvar, at de oplysninger, vi kommer i bisiddelse af og som vi har en pligt til at
underrette omkring jf. BL § 133 videreformidles til kommunen. Vi underretter som udgangspunkt i
samarbejde med børn og unge. Det betyder, at hvis det er muligt, inddrages børn og unge i
processen, men det er vores ansvar, at de oplysninger som skal videreformidles, bliver det.
Underretnings form
Vælg form: SMS, telefon, møde, mail, håndskrevet brev, talebesked, tegninger, videofilm,
tidslinjer, genogram, netværkskort, § 50 undersøgelse, andet?
Skabelon
Ved skriftlig mail/brev: Brug vores underretningsskabelon, når Joannahuset er afsender af
underretningen. Den findes her xxx
Obs på forhistorien, som underretningen sendes i forlængelse af
Underretning i: en ukendt sag, kendt sag i kommunen, barnets første underretning, Joannahusets
første underretning eller én i rækken. Det har betydning for, hvor meget historie om barnets
situation, sag og forløb herunder i Joannahuset, der skal med.
Tydeliggøre rammen som underretningen er skrevet i
Hvad der er rammen for arbejdet med underretningen. Har I fx talt sammen i 30 minutter eller
flere dage. Hvad er realistisk, at ”producere” i den ramme.
Tydeliggør evt. i underretningen hvad konteksten har været
–
fx har barnet været meget præget af
sin krise, af frygten for betydningen af underretningen, har det været svært at holde fokus. Har
barnet ønsket at underrette, eller er det vores vurdering, at der skal laves en underretning på
baggrund af hvad vi har hørt, set, observeret eller hvad barnet har fortalt. .
Beskriv hvilken rådgivning barnet eller den unge har fået i Joannahuset. Fx den unge er oplyst om
rettigheder og pligter, processer i kommunen, muligheder i loven, at hun kan klage, ansøge osv. Så
vil det stå tydeligt for forældre og kommune, hvordan den unge har fået denne viden.
Formål
Hvad er formålet med underretningen
–
for barnet og/eller for Joannahuset.
Tydeliggør evt. i underretningens indledning, hvad formålet med underretningen er.
Hvis barnet ansøger eller klager over noget, skal det sammen med barnet overvejes om dette skal
indgå i underretningen eller om barnet evt skal tale med retshjælpen om at få støtte til dette.
Struktur
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0235.png
Skab struktur i underretningen. Indledning fx med kontekst, formål samt viden om baggrunden for
Joannahusets involvering. Fx baseres underretningen på indledningsvis anonym rådgivning, flere
henvendelser, henvendelse for rådgivning om natten ol.
Skriv med overskrifter på afsnit.
Overvej længden på underretningen i forhold til formålet med underretningen.
Børneperspektiver i underretningen
Indefra: hvordan tror vi, som voksne/Joannahus, at barnet oplever situationen. Vi sætter os i
barnets sted og forsøger at se barnets verden gennem barnets øjne.
Udefra: Vi ser udefra på barnet og barnets situation med voksnes/professionelles øjne.
Barnets perspektiv: Barnets autentiske oplevede perspektiv formidles.
En underretning kan indeholde en blanding af perspektiver. Barnets perspektiv kan støttes/styrkes
gennem både et udefra og et indefra perspektiv og det behøver således ikke være barnets
autentisk oplevede perspektiv, som står alene. Udefra perspektivet kan fx være det
faglige/professionelle perspektiv.
Indhold, magt og vejledning
Vejled grundigt barnet om betydningen af en underretning
–
fx du står for evigt som afsender på
denne underretning. Er der andet som kan være vigtigt at få med? Hvordan tror du dine forældre
vil modtage indholdet?
OBS på hvordan vi i underretningen kan koble det, som barnet beskriver, med vores faglighed
–
vi
kan tilbyde nogle analyser, fagbegreber, viden om hvordan systemet fungerer, hvad er realistisk
mv.
Når barnets ageren, vores analyser ol. beskrives, skal vi overveje, om det skal skrives i jeg-form,
som personale. Fx jeg oplevede Maiken som meget påvirket. I stedet for Maiken var påvirket. Eller
i Joannahuset har vi set Maiken påvirket. Det er min vurdering, at Maikens hjemlige forhold
bringer hendes udvikling og sundhed i fare. Eller det er Joannahusets
vurdering at ……..
Lad en udenforstående i Joannahuset læse underretningen inden sendes ift. at tjekke, hvordan
budskaber kan blive modtaget og forstået.
Ønsker, drømmer og ressourcer
Tag sammen med barnet/den unge stilling til i hvilket omfang barnets ønsker, drømme og
ressourcer skal indgå i underretningen. OBS på at nogle børn har oplevet, at deres ressourcer har
været brug som argument for, at de ikke skal have støtte.
Det dobbelte blik
Overvej hvordan det, som udgør en sårbarhed samtidig kan være en ressource
–
dvs. hvordan de
begge kan være tilstede samtidig.
2
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0236.png
Sårbarhed: Fx den unge stikker af fra anbringelsessteder, når hun mener, at pædagogerne er
”åndsvage” og hun sover hos forskellige. Ressource: Hun har en stærk retfærdighedssans og
handler, når hun oplever, at hun behandles dårligt. Hun har et netværk hun kan være hos.
Sårbarheden: hun har ingen grænser for, hvad hun skal dele med andre og kan ikke læse sociale
situationer. Ressource: Hun er tillidsfuld og søger kontakt til voksne og deler gerne de bekymringer
og glæder, hun har.
Der kan bruges vurderinger og faglighed til at skabe en koblingen mellem sårbarheder og
ressourcer
–
se Warmings Det dobbelte blik.
Hvordan står barnets stemme:
Overvej om barnets stemme skal stå alene i underretningen eller om det styrker barnets stemme
at have vores faglighed og organisation med.
Jeg-formen kan være stærk og kan godt fremgå sammen med Joannahusets stemme.
Tal med barnet om hvilke kommunikationsformer, som passer barnet bedst. Se nedenfor.
Vær sparringspartner for barnet i forhold til indhold af underretningen. Barnet kender ikke
”systemet”, hvad kommunen er nysgerrig på, hvad der kan udløse hjælp,
eller lovgivningen. Det er
barnet som styrer, hvad er skal med i barnets egen underretning, men barnet skal ikke stå alene
med beslutningen om indhold uden at kende rammen for kommunens behandling af sagen.
Afsender på underretningen
Er det barnet/den unge eller Joannahuset, der er afsender på underretningen.
Er underretningens skrevet i af, i fællesskab, i samarbejde eller med støtte fra Joannahuset.
Tal med barnet om de forskellige muligheder.
Barnet skal overveje, om det kan være en belastning for barnet at stå som afsender i relation til
familie/kommune. Vil barnet stå stærkere, hvis det har JH som opbakning, eller JH er dem, som
har ansvaret for at forældre, hjemmet fx beskrives, som det gør. Det kan blive et stort ansvar at
skrive i Jeg-form, da det kun barnet, som står til ansvar for, hvad der er skrevet. Fx kan det til et
møde være en lettelse, at det er en medarbejder fra Joannahuset som har skrevet og det vil være
vores formuleringer og dermed vores ansvar.
Joannahusets medarbejdere underskriver sig med navn og socialfaglig rådgiver/børnefaglig
medarbejder/ socialrådgiver / jurist
Kommunikationsformer i underretninger
Billeder, noter barnet har skrevet, lydklip, andres udtalelser fx pædagog/psykolog, klip fra
sundhedsjournaler, smser ol.
Citater fra barnet eller andre omkring barnet i beskrivelserne i underretningen.
faglige begreber fx manglende omsorg, psykisk/fysisk vold, negativ socialkontrol, respekt for
privatliv, risiko for væsentlig skade på sundhed og udvikling.
3
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0237.png
Tydelighed om hvor oplysninger kommer fra. Fx Lotte fortæller, Jeg oplever, af den børnefaglige
undersøgelse fremgår ol.
Indsæt Filmklip og lydfil fra Teams til Words
Såfremt der skal tilføjes filmdokumentation. Ligger filerne i Teams skal de downloades til
computeren først. Så kopier du hele underretningen over i Word i teams. Dernæst trykker du der i
dokumentet, hvor klippet/lydfilen skal indsættes. Så trykker du på “indsæt fanen” og find tekst
området (længst til højre). Klik på objekt og der vil blive åbnet et nyt vindue. Klik på opret fra fil og
find filen på computeren. Marker
filen og tryk tilføj. Tryk på “tilføj som ikon” til sidst og klippet vil
nu være i dokumentet.
Underretningen skal læses af to medarbejdere
En skriftlig underretning skal altid læses igennem af to medarbejdere inden, den sendes. Der skal
læses korrektur og indholdet/formen skal tjekkes at leve op til de krav, vi har sat jf. ovenstående.
4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0238.png
Samarbejde mellem Frederiksberg kommune og børne-
ungekrisecentret Joannahuset
Børn og unges stemmer i underretninger
Projektet der er beskrevet her, handler overordnet om, at børn og unge i udsatte positioner
bliver styrket som aktive aktører i deres eget liv, ved at de får mulighed for at underrette og
sætte ord på deres historie, ønsker og drømme. Projektet bygger videre på projekt ”Børn og
unges stemmer i Joannahuset” hvor børn og unge udviklede metoder til at underrette, som i
dag er implementeret i Joannahusets praksis.
Projektet tager udgangspunkt i et samarbejde mellem Joannahuset og Frederiksberg
kommune og andre kommuner om at undersøge, udvikle, afprøve og implementere tiltag til at
involvere børn og unge i arbejdet om underretninger. Sammen undersøger vi, hvordan børn og
unge oplever at blive mødt, når de underretter, og hvilke barrierer og udfordringer
kommunens ansatte oplever i samarbejdet med børn og unge om underretninger.
Projektets har potentiale til at bidrage til nye måder at inddrage børnene på. Og potentiale til
at generere ny viden til feltet som helhed og i at understøtte kommunernes implementering af
barnets lov. På baggrund af viden og erfaringer fra projektet udvikles der modeller og
materialer, der kan inspirere kommunerne og danne afsæt for udbredelsen af projektets
metoder og tilgange.
Baggrund: Erfaringer fra projekt ”Børn og unges stemmer i Joannahuset”
Projektet ”Børn og unges stemmer i Joannahuset” har kørt siden 2021, og er støttet af
Egmont-Fonden. I projektet har børn og unge været med til at udvikle metoder og tilgange til at
underrette. Metoderne er baseret på forskellige udtryksformer og medier, så børn og unge kan
fortælle deres historie på en måde, som de mestrer, og kan se sig selv i. Fx lydoptagelser,
dagbogsuddrag, billeder, sms, film og digte. Metoderne indgår aktivt i Joannahusets
underretningspraksis, og husets medarbejdere er blevet klædt på til at understøtte børn og
unges arbejde med underretninger.
Der er i projektet udarbejdet 5 film, der fortæller om processen med at udvikle alternative
underretninger. Film 5, som endnu er under udarbejdelse, er målrettet fagprofessionelle der
arbejder med underretninger, og den går mere i dybden med det børnesyn, der ligger til grund
for projektet og barnets lov.
Projektet baserer sig især på disse konkrete erfaringer fra projekt Børn og unges stemmer.
Erfaring 1: Børn og unges kendskab til at de kan underrette om deres egen livssituation
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0239.png
Det er de færreste børn og unge, som i dag ved, at de selv har mulighed for at underrette. Det
er ikke en praksis, de har mødt, før de møder den i Joannahuset. Tværtimod er de vant til et
system, hvor voksne underretter om børn og unge til andre voksne, og hvor processer og
beslutninger ofte går hen over hovedet på dem.
Projektet er med til at øge børn og unges kendskab til og praksis om at underrette, så børn og
unge i udsatte positioner får flere og bedre handlemuligheder, når de står i en svær
livssituation.
Erfaring 2: Kommunernes modtagelse af underretninger fra børn og unge
I projekt ”Børn og unges stemmer i Joannahuset” erfarede vi, at det konkrete arbejde med
underretninger er en måde, hvorpå børn og unge kan få adgang til at sætte ord på og definere
deres egen historie. Det er en indgang til at styrke børn og unge i at være aktive aktører. Men vi
erfarede også, at det system som børn og unge rækker ud til, ikke nødvendigvis er klar til at
møde barnet eller den unge som en aktiv, ligeværdig og handlekraftig aktør.
I projektet undersøger Joannahuset og udvalgte kommuner i fællesskab, hvilke barrierer og
dilemmaer der kan være i en kommunal hverdag, når det handler om at møde børn og unge
som aktive og ligeværdige aktører i samarbejdet omkring underretninger.
Film om projektet ”Børn og unges stemmer i Joannahuset”
Film 1:
https://vimeo.com/manage/videos/816479167
Film 2:
https://vimeo.com/manage/videos/816479358
Film 3:
https://vimeo.com/816478889
Film 4:
https://www.facebook.com/reel/672098081650322
Projektet knytter an til barnets lov
Med barnets lov skal kommunerne i langt højere grad end tidligere sikre barnets eller den
unges stemme i den kommunale sagsbehandling, og der er derfor igangsat en række nye
initiativer i hele landet, som har til hensigt at styrke kommunernes inddragelsespraksis. Det
er en stor opgave, og mange kommuner efterspørger viden, ressourcer og værktøjer til at
håndtere udfordringer af både strukturel og kulturel karakter. Projektet kan bidrage med
dette.
Kommunerne har lige nu hænderne fulde med nye tiltag, og derfor er det vigtigt, at projektet
bidrager direkte til at løse nogle af de opgaver, som kommunerne i forvejen står med. Hvis det
skal opleves som meningsfuldt i en kommunal hverdag, må projektet nødvendigvis tage
udgangspunkt i kommunernes konkrete ønsker, behov og dagligdag. Projektets aktiviteter og
metoder kan derfor ikke defineres universelt, men må udvikles i et samarbejde mellem
Joannahuset og de kommuner der deltager.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0240.png
Samarbejde mellem Joannahuset og kommuner
Der har fra flere kommuners side været rejst kritik af Joannahuset. Dele af kritikken fremgår fx
af ankestyrelsens rapport ”Undersøgelse om ungekrisecentret Joannahuset”.
I Joannahuset tror vi grundlæggende på, at en brobyggende og dialogisk tilgang er vejen til et
godt samarbejde med kommuner og andre aktører, og at det også kommer børn og unge til
gode i konkrete sager. Joannahuset har derfor et igangværende samarbejde med
”Brobyggerne”, om at styrke den dialogiske og brobyggende praksis i og ud af huset, og som
en del af den praksis tager Joannahuset løbende initiativ til dialogmøder med
sagsbehandlere, ledere og andre aktører på det sociale område.
Vi ser projektet som en del af det vigtige arbejde med at styrke dialogen mellem Joannahuset
og landets kommuner, og vi har erfaret, at det giver andre forudsætninger, når dialogen
foregår udenfor de konkrete sager. I projektet er der et potentiale i at Joannahuset og de
kommuner der deltager, bliver klogere på hinandens perspektiver.
Ny lokation på Frederiksberg
D. 15.4.24 er Joannahuset flyttet fra Christianshavn til et nyt hus i Frederiksberg kommune.
Erfaringsmæssigt ved vi, at det betyder en større søgning fra børn og unge i det tætte
lokalområde, hvilket kan betyde, at Frederiksberg kommune vil modtage flere underretninger
fra børn og unge. Det udgør en konkret og unik anledning til, at Joannahuset og Frederiksberg
kommune samarbejder om at udvikle nye metoder, tilgange og modeller til at modtage
underretninger fra børn og unge og styrke børn og unges stemme og perspektiver i arbejdet
med underretninger.
Formål med projektet
•
•
•
•
At børn og unge i udsatte positioner får bedre kendskab og adgang til at underrette, og
dermed at de får flere handlemuligheder, når de står i en svær livssituation.
At børn og unge bliver mødt ligeværdigt og anerkendende, når de underretter om deres
livssituation.
At barnets lov og det børnesyn der ligger til grund for barnets lov afspejles i praksis og i
mødet med børn og unge, der underretter.
At Joannahuset samarbejder med udvalgte kommuner om at undersøge, afprøve og
implementere nye metoder, tilgange og arbejdsgange i samarbejdet med børn og unge
om underretninger og dermed i fællesskab generere ny viden til feltet.
At styrke dialog, brobygning og gensidig forståelse for hinandens roller mellem
Joannahuset og landets kommuner.
•
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0241.png
Mål
Overordnet
•
At børne- ungeforvaltningen i udvalgte kommuner afprøver og implementerer metoder
til at styrke børn og unges stemmer og samskabelsen med børn og unge i
sagsbehandling om underretninger.
•
At der på baggrund af projektet bliver udviklet og beskrevet modeller til, hvordan
kommunerne kan samarbejde med børn og unge om underretninger.
•
At etablere et konstruktivt samarbejde mellem Joannahuset, og de kommuner som
deltager i projektet.
•
At Joannahuset og fagprofessionelle i kommunerne har gode og inspirerende møder.
Børn og unge:
•
At børn og unge der underretter, i højere grad oplever at blive mødt som en ligeværdig
samarbejdspartner.
•
At unge der tidligere har gjort brug af Joannahuset bliver uddannet til at indgå i og
facilitere udviklingsprocesser med børn, unge og fagprofessionelle samt foretage
undersøgelser.
•
At børn og unge i udsatte positioner samt deres kammerater får øget deres kendskab
til, at børn og unge selv kan række ud ved at underrette.
Fagprofessionelle:
•
At fagprofessionelle samarbejder om at udvikle nye metoder og arbejdsgange i
overensstemmelse med barnets lov og med afsæt i Laura Lundys inddragelsesmodel.
•
At fagprofessionelle der deltager i projektet oplever, at samarbejdet med børn og unge
om underretninger har en positiv indvirkning på sagsbehandlingens kvalitet, barnets
eller den unges trivsel og for relationen.
•
At fagprofessionelle der deltager i projektet, er klædt på til at formidle projektets
metoder og viden til kollegaer.
•
At der er udviklet modeller til inspiration for andre kommuner.
•
At fagprofessionelle i kommunerne får øget deres kendskab til, hvordan de kan
samarbejde med børn og unge om underretninger.
Projektets målgrupper
Projektet har tre målgrupper:
1. Børn og unge i udsatte positioner.
2. Fagprofessionelle der modtager underretninger.
3. Fagprofessionelle der laver underretninger.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0242.png
Børn og unge
Børn og unge er projektets primære målgruppe. Det er børn og unge i udsatte positioner, som
allerede har en sag i kommunen. Et mål er at denne målgruppe i højere grad oplever, at de har
en vigtig stemme i deres eget liv, og at de bliver taget alvorligt, når de selv rækker ud. En del af
projektet er derfor at undersøge, hvordan de har oplevet at blive mødt i relation til
underretninger, og hvordan de oplever de nye tiltag der afprøves i projektet. En anden vigtig
gruppe er børn og unge i udsatte positioner, som ikke ved, at de selv kan række ud ved at
underrette – og deres kammerater. Kontakten til dem er via fx skoler, opholdssteder og
klubber, men der vil også være en mere generel oplysningsindsats via hjemmesider og sociale
medier.
Fagprofessionelle der modtager underretninger
Det er nyt for mange socialrådgivere i kommunerne, at børn og unge selv kan underrette, og
systemet er som udgangspunkt ikke klædt på til det. Ofte følger en underretning et
standardiseret skriftligt format, som kommunerne har tilpasset deres praksis.
Som det fremgår af barnets lov, skal kommunerne fremadrettet have en kommunal indgang
målrettet børn og unge: ”Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der på kommunens
hjemmeside er en synlig og let tilgængelig indgang til de kommunale myndigheder, som er
specifikt målrettet børn og unge” (barnets lov § 14, stk. 4). En sådan adgang findes allerede i
enkelte kommuner, og der vil i de kommende år være et stort udviklings- og
kvalitetssikringsarbejde forbundet med dette, som projektet kan bidrage til med erfaring og
inspiration.
I projektet samarbejder Joannahuset og kommunerne om at undersøge og eksperimentere
med at udvikle nye formater, metoder og arbejdsgange til at samskabe med børn og unge om
underretninger samt modtage underretninger fra børn og unge. De medarbejdere der er en del
af projektet, kommer til at spille en nøglerolle i at udvikle og afprøve nye metoder og
arbejdsgange, men også i at videreformidle projektet til kollegaer og evt. andre kommuner.
Fagprofessionelle der laver underretninger
Fagprofessionelle der har den daglige kontakt med børn og unge, fx lærere og pædagoger, er
dem der laver størstedelen af de underretninger, som kommunerne modtager. Vi anser dem
derfor som en vigtig målgruppe, som vi også har oplevet en stor interesse fra i projekt ”Børn
og unges stemmer i Joannahuset”.
Indenfor rammen af dette projekt indgår målgruppen i en generel oplysnings- og
inspirationsindsats, og der vil fx blive tilbudt oplæg og workshops til skoler, klubber m.v. Det
er desuden en anbefaling, at der deltager skolesocialrådgivere i udviklingsprocesserne, og
den eller de personer vil få en særlig opgave i at videreformidle projektet til skolerne i
kommunen.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0243.png
Projektets metoder og tilgange
Børne- og ungedeltagelse
Laura Lundys model til børneinddragelse danner afsæt for projektets udviklingsprocesser,
hvilket er i god overensstemmelse med, at mange af landets kommuner i forvejen arbejder
med modellen som en del af implementering af barnets lov.
Det betyder, at modellen indgår som et konkret arbejdsredskab i udviklingsprocesser og
afprøvninger i projektet. Det betyder også, at de undersøgelser der foretages undervejs med
børn og unge samt ansatte i kommunerne tager afsæt i Lundys fire kriterier for
børneinddragelse: 1. STEMME: Får barnet eller den unge mulighed for at udtrykke sin
stemme, ønsker og behov? 2. RUM: er der en tryg ramme, hvor den unge kan udtrykke sig frit?
3. TILHØRER: lytter de voksne? 4. INDFLYDELSE: har barnets eller den unges ønsker og behov
en betydning for de beslutninger, der bliver truffet i deres sag? (Lundy, 2007; Social &
Boligstyrelsen, 2024).
Samskabelse i praksis
Tilrettelæggelsen af projektet er inspireret af samskabende metoder og tilgange. Dels i det
konkrete samarbejde med kommuner, hvor Joannahusets medarbejdere samt ansatte og
børn og unge i kommunen sammen udvikler metoder og tilgange som efterfølgende afprøves i
praksis. Dels ved at der undervejs i projektet tilrettelægges samskabelsesworkshops, hvor
børn og unge er med til at udvikle metoder og materialer.
Ung-til-ung og ung-til-voksen
En del af projektet er at uddanne en gruppe unge, der tidligere har brugt Joannahuset. Denne
del af projektet udvikles i samarbejde med De Anbragtes Vilkår (DAV), der har stor erfaring om
netop det. De unge bliver uddannet til at bruge deres egne erfaringer til at møde og skabe
forandring for andre børn og unge og til at indgå i samarbejds- og udviklingsprocesser i
projektet. Det er ligeledes de unge, der foretager kvalitative undersøgelser i projektet.
De unge indgår ligeværdigt i projektets udviklingsprocesser, og bidrager blandt andet til at øge
børn og unges kendskab til, at de selv kan underrette om deres egen livssituation og
fagpersoners kompetence som både afsendere og modtagere af underretninger.
Joannahuset har stor opmærksomhed på og erfaring med de etiske overvejelser, som er
forbundet med en uddannelse og praksis, hvor unge bruger deres egne erfaringer. Det gælder
både for unge under og over 18 år. For at sikre den mest forsvarlige organisering omkring
uddannelsen har vi allieret os med DAV, som har stor erfaring fra uddannelse af deres
erfaringseksperter, og med hvilke spørgsmål, følelser og dilemmaer der kan opstå, når man
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0244.png
bruger sin egen historie. DAV’s erfaringseksperter vil også indgå som sparringsmakkere for de
unge i Joannahuset, hvilket vi ser nogle spændende potentialer i.
Undersøgelser undervejs
Som en del af projektets kvalitetssikring men også for at indsamle og dokumentere erfaringer
undervejs, foretager unge fra Joannahuset kvalitative undersøger med både børn, unge og
ansatte. Blandt andet hvorvidt og hvordan børn og unge der har en sag i kommunen, oplever
at deres sagshandler og andre relevante ansatte i kommunen er nysgerrige og interesserede i
at undersøge deres perspektiver og bruge dem som afsæt for at træffe afgørelser. Og hvordan
børn og unge oplever de nye tiltag der afprøves. På samme måde undersøger de unge hvorvidt
og hvordan ansatte i kommunen oplever, at samarbejdet med børn og unge om
underretninger er meningsfuldt, og styrker kvaliteten af deres arbejde.
Aktiviteter
Det er den projektgruppe der nedsættes i den enkelte kommune som definerer og udvikler de
konkrete aktiviteter, så det giver bedst mening i forhold til den specifikke kommunes hverdag
og praksis. Den tilgang tror vi, giver de bedste resultater og i sidste ende er den, der skaber
varige forandringer. Det er dog en ramme for arbejdet, at aktiviteterne knytter an til projektets
overordnede formål og succeskriterier, og at der arbejdes indenfor rammen af barnets lov, og
det børnesyn der ligger til grund for barnets lov.
Aktiviteter børn og unge
a. En gruppe unge fra Joannahuset bliver uddannet som en del af Joannaakademiet, og
uddannelsen beskrives og tilrettelægges sammen med DAV.
b. De unge medarbejdere deltager i møder og processer i projektet.
c. De unge medarbejdere foretager undersøgelser i kommunerne, og formidler projektet
til børn og unge samt fagprofessionelle i kommunerne.
a. De unge medarbejdere afholder oplæg og workshops m.v. for børn og unge.
b. Børn og unge fra Joannahuset samt DAV’s ungeekspertgruppe involveres i
udviklingsarbejdet.
c. Der udvikles oplysningsfilm og materialer til børn og unge i udsatte positioner og deres
kammerater.
Aktiviteter fagprofessionelle:
a. Der afholdes udviklingsworkshops hvor ansatte i kommunen deltager sammen med
Joannahuset.
b. Fagprofessionelle afprøver konkrete tiltag i praksis der evalueres med projektgruppen.
c. Nye metoder og arbejdsgange implementeres i kommunens praksis som en del af
arbejdet med barnets lov og kommunens generelle arbejde med underretninger.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0245.png
d. Projektet evalueres løbende og erfaringer og resultater dokumenteres og samles til
modeller, der kan inspirere til kommunernes praksis. Disse formidles via
hjemmesider, sociale medier samt organisationer, kommuner og styrelser.
e. Der afholdes fyraftensmøder, dialogmøder, inspirationsoplæg og workshops m.v. for
fagprofessionelle. Her spiller projektets medarbejdere og Joannahusets unge
medarbejdere en nøglerolle i at formidle projektet.
f. Der udvikles oplysningsmateriale til fagprofessionelle der laver og modtager
underretninger.
Forankring
Som beskrevet er kommunerne lige nu i fuld gang med at implementere barnets lov og det
børne- ungesyn der ligger til grund herfor. Som beskrevet er der i dette projekt et tættere
samarbejde med Frederiksberg kommune, og det er hensigten at indgå samarbejde med én
kommune mere for at mangfoldiggøre indsatsen. Derudover vil der i løbende indgå møder,
workshops og samarbejder i mindre skala med et bredt udsnit af landets kommuner.
Der etableres indledningsvist en ramme og organisering for samarbejdet og projektet i den
enkelte kommune. Der nedsættes en projektgruppe, der består af nøglepersoner fra
kommunen samt medarbejdere fra Joannahuset. Joannahuset har den overordnede
projektledelse, og er den som faciliterer og tilrettelægger processerne undervejs i projektet.
Det er ligeledes Joannahuset der undersøger og evaluerer projektets aktiviteter samt
dokumenterer processen, og omsætter den til konkrete handlingsorienterede modeller. Dette
sker i tæt samarbejde med den eller de kommuner, som deltager.
Indsatsen tilrettelægges så den matcher de arbejdsgange og den organisering, der er i
kommunen. Det er et vigtigt mål og succeskriterie, at projektets resultater og de nye metoder
der udvikles også implementeres i kommunens praksisser. Det er derfor også et afgørende
fokuspunkt, at der i løbet af projektets to år, ikke blot bliver udviklet indhold, men at der også
bliver udviklet en bæredygtig organisering i kommunerne. Organiseringen bliver beskrevet
sammen med indholdet i modeller, som kan inspirere andre kommuner.
Formidling
Formidling af projektets viden og erfaringer er en vigtig del af projektet. Der afholdes derfor
oplæg, workshops m.v. undervejs, hvor unge fra Joannahuset spiller en vigtig rolle. For børn
og unge er det fx på skoler, opholdssteder og i klubber. For fagprofessionelle er det på
fyraftensmøder, workshops og mindre oplæg og kurser.
En del af formidlingen er fagligt materiale i form af modeller der kan inspirere kommunerne i
deres arbejde med underretninger og implementering af barnets lov. Disse udvikles på
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0246.png
baggrund af viden og erfaringer fra projektet som formidles på hjemmesider, via NGO’er,
kommuner, styrelser m.v. På samme måde udvikles der film og materialer målrettet børn og
unge, som formidles via sociale medier, hjemmesider m.v.
Hvem er Joannahuset?
Joannahuset er en privat fond, som driver og udvikler et krisecenter for børn og unge under 18
år. Joannahuset åbnede den 15. august 2020 i København, men er et landsdækkende tilbud.
Formålet med Joannahuset er:
•
At bidrage til at børn og unge i akut krise og kriselignede situationer får rettidig
støtte/hjælp.
•
At fremme børn og unge i krise og kriselignende situationers medborgerrettigheder og
indflydelse på egen situation.
•
At fremme at børn og unge i krise og kriselignende situationer ligeværdigt involveres i
samarbejder om beslutningsprocesser, der vedrører dem selv i den fase, hvor de
selvstændigt rækker ud efter hjælp.
•
At anvende den viden, som Joannahuset får gennem mødet med børn og unge, til at
forbedre vilkårene for børn og unge i akut krise og kriselignede situationer.
Joannahuset søger at opnå dette formål ved at tilbyde børn og unge de rette betingelser i form
af at fysisk sted, hvor de på eget initiativ kan henvende sig døgnet rundt og få hjælp til at
mestre og forandre deres livssituation gennem rettighedsbaseret rådgivning og retshjælp i
trygge rammer samt muligheden for at få t få opfyldt basale behov for omsorg og akut husly.
Joannahuset bestræber sig på at arbejde involverende, hvilket også betyder, at Joannahuset
udvikles i samarbejde med børn og unge, der gør brug af Joannahuset, så Joannahuset
tilpasser sig børnene og de unge og ikke omvendt.
Joannahusets målgrupper
De børn og unge som henvender sig, står typisk i vanskelige og komplekse livssituationer, der
omfatter:
1. At leve i et hjem med vold eller omsorgssvigt.
2. Er utrygge eller svigtes i hjemmet, mens de venter på at kommunen træffer beslutning om
hjælp.
3. Oplever at være i en dårligt fungerende anbringelse (herunder børn/unge der rømmer).
4. Lever midlertidigt på gaden.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0247.png
Når børn og unge vælger at række ud til Joannahuset, er det ofte fordi, de oplever, at
situationen hos egen familie, plejefamilie, opholdssted eller livet på gaden er så vanskelig,
farlig eller psykisk belastende, at der er et presserende behov for hjælp.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0248.png
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0249.png
Primære rådgiveres rolle i Joannahuset
I Joannahuset kan unge vælge at få tilknyttet primære rådgivere. Følgende skriv har til formål at beskrive
rollen som primær rådgiver, herunder den primære rådgivers opgaver og ansvar.
Derudover beskrives huset rolle i den unges forløb uafhængig af de primære rådgiveres arbejde.
Formålet med- og baggrunden for at unge får primære rådgivere
Formålet med at tildele primære rådgivere til unges forløb er, at sikre at der er ansatte, der har et særligt
ansvar for (i samarbejde med den unge), at holde den røde tråd i den unges forløb i Joannahuset og i
kontakten/koordineringen med andre aktører rundt om den unge, herunder myndigheder, opholdssted,
andre sociale tilbud, osv.
Vi indførte praksis med primære rådgivere, fordi unge fortalte, at de oplevede 1) at tale om det samme
med mange forskellige mennesker, 2) at der var ting der faldt mellem stole, 3) vi oplevede et behov for
nogen havde den røde tråd i den unges rådgivningsforløb, 4) at der altid er nogen, huset kan ringe og
sparre med, hvis den unge har et spørgsmål til sit forløb.
Hvordan får unge en primær rådgiver?
Unge vælger som udgangspunkt selv deres primære rådgivere. Den unge vælger to primære rådgivere, der
bliver tilknyttet deres forløb.
I Joannahuset arbejder vi relationelt, og vi tror på, at man kan få det bedste forløb, hvis man selv er med til
at pege på den rådgiver, man ønsker sig.
Det kan ske, at den unge ønsker sig en primær rådgiver, som på det tidspunkt har mange forløb i gang, og den
unge derfor ikke kan få opfyldt sit første ønske.
Vi er alle sammen opmærksomme på, om der er unge, der skal oplyses om muligheden for at vælge en
primær rådgiver. Hvis man bliver opmærksom på, at en ung eventuelt kunne have gavn af at kende til
muligheden for at vælge en primær rådgiver, så noterer man det i
dokumentet “Oversigt
over aktuelle
rådgivningsforløb”
i teams, som vi gennemgår på tirsdagsmødet.
På tirsdagsmødet udpeger vi en tovholder, som skal følge op på, at den unge får valgt en primærrådgiver og
som har ansvar for at der er tråd i forløbet indtil da.
Hvornår får den unge primære rådgivere?
Rollen som primær rådgiver bliver relevant, når den unge har et egentligt
forløb
i Joannahuset, hvor det er
meningsfuldt, at det er færre mennesker, der har ansvaret for at koordinere.
Det er vigtigt, at der gives tid til at den unge kan lære huset at kende, inden den unge vælger primære
rådgivere, og det kan være en fordel at den unge har mødt flere medarbejdere. Det er derfor
ikke
relevant
at notere unge, der stadig er i tilløb til et forløb, og fx kun har været til en enkelt rådgivning i
dokumentet med oversigt over forløb.
Når det er vigtigt at give tid, er det blandt andet fordi vi i Joannahuset arbejder med relationer, som en
Joannahuset I Kong Georgs Vej 21, 2000 Frederiksberg I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0250.png
central del af vores rådgivning, og vi må skabe rammer for, og tid til, at relationer kan udvikle sig, inden
vi tildeler primære.
Joannahuset I Kong Georgs Vej 21, 2000 Frederiksberg I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0251.png
Særligt for unge, der indskrives i husly, og som ikke i forvejen har valgt primære rådgivere gælder, at
den/dem som indskriver en ung i husly, peger på to tovholdere (en på hver af de følgende vagter), der
har ansvaret for at lægge en plan for rådgivningsforløbet og få talt med den unge om valg af
primærrådgiver. Nogle unge kan synes det er lidt for meget, hvis alle har ansvaret for at følge op, fordi
voksne kan være lidt over-opmærksomme på en.
Kan den unge vælge at skifte primære rådgivere undervejs i sit forløb?
Ja, den unge kan til enhver tid bede om at få en ny primær rådgiver. Hvis den unge ønsker en ny primær
rådgiver, har de nuværende primære rådgivere (eller den rådgiver, som den unge har henvendt sig til
med et ønske om at skifte) ansvaret for at følge op på den unges ønske. Man kan vælge om, det er relevant
at tage det op på tirsdagsmødet, hvor vi kan drøfte hvad der kan lade sig gøre.
Hvad er de primære rådgiveres ansvar?
•
De primære rådgivere har det overordnede ansvar for, i samarbejde med den unge, at lægge
en plan for rådgivningsforløbet (inkl. at udfylde samtaleskema, se nedenfor)
o
Det er desuden de primæres ansvar at tale med den unge om afslutning af
rådgivningsforløbet, jf. rammerne for brug af omsorgsdelen
•
De primære rådgivere skal sikre, at gældende aftale i procespapiret er opdateret, så huset altid kan
gå ind og se hvad seneste status har været på den unges forløb, og handle efter det
•
Det er de primæres ansvar at koordinere bisidning og tage stilling til om de selv eller huset kan
bisidde i en bestem situation + klæde på til møde, hvis andre fra huset bisidder.
•
De primære har ansvaret for de ikke-akutte underretninger og for at stå til rådighed for
sparring om hvorvidt en underretning er akut.
o
Derudover har de primære ansvar at sikre, at vi samlet set overholder vores
underretningspligt
•
De primære rådgivere er tovholdere på forløbet, og har ansvar for løbende at sikre sig
kontinuitet og opfølgning på forløbet
•
Desuden er det de primæres ansvar, at sørge for orden i de unges mapper, så det er
overskueligt for andre. Derudover at flytte mapper til ikke-aktive forløb, når de er
(midlertidigt) afsluttet.
Hvad er alles ansvar?
•
Rådgivning er alles ansvar. Det betyder at alle i huset
som udgangspunkt
skal kunne have
rådgivninger med de børn og unge, som kommer i huset. Der kan være særlige grunde til at nogle
unges forløb skal varetages af en mindre gruppe voksne, eller eventuelt kun af de primære. I så fald
skal dette beskrives i gældende aftale som en afvigelse fra standardpraksis
o
Det er alles ansvar at orientere sig i procespapiret, hvis man indgår i rådgivninger med
unge, man ikke selv er primær for. Den gældende aftale er ikke altid nok i et længere
rådgivningsforløb.
Joannahuset I Kong Georgs Vej 21, 2000 Frederiksberg I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0252.png
•
•
•
•
•
o
At sparre med de primære, hvis der ikke er tydelig plan for den unge.
Man skal læse gældende aftale, hvor primære sammen med barnet/den unge skal have lagt og
formuleret en klar plan, som kan eksekveres.
Omsorg er alles ansvar.
Hvis der er opgaver, som huset kan løfte, forventes det, at dette bliver gjort, også selvom den
primære ikke er i huset.
Opdatere procespapirer.
Hvis der har været en situation i huset, som der skal følges op på, er det
som udgangspunkt
dem, der
har været i huset, da situationen opstod/er i huset næste gang den unge kommer, der skal følge
op.
o
Dem der har stået i situationen, har ansvar for at tage stilling til hvem og hvor
hurtigt der skal følges op og notere det i overlap/give relevante folk besked
Det vil sige, at det er de primære rådgiveres ansvar at sikre, at huset har et godt udgangspunkt for at følge
op med de unge, der er i huset, og det er husets ansvar at orientere sig i gældende aftale for de unge, der
er i huset, eller hvor de primære har noteret opfølgningspunkter i overlap.
Hvem kan blive primære rådgivere?
Fuldtidsansatte
Hvad er den primære rådgiver ikke?
•
Den primære rådgiver er ikke (nødvendigvis) den primære omsorgsperson. Det betyder at alle har
ansvar for at drage lige omsorg for de unge, der henvender sig i huset.
Procedure for planlægning af forløb
Når en ung har fået tildelt en eller flere primære rådgivere, er det deres ansvar at der bliver lavet en
status på hvor den unge er i sit forløb og lagt en (foreløbig) plan for næste skridt i forløbet. I den
forbindelse skal den unge og en eller begge primære rådgivere sammen med den unge udfylde
samtaleskemaet
og
gældende aftale,
så vi sikrer, at der er overblik over forløbet, og at den unge og
rådgiverne er enige om vejen frem.
Når en ung får pause fra at være fysisk i huset
Når det er blevet besluttet at en ung har fået pause fra at benytte husets fysiske rådgivning og omsorg, har de
primære ansvar for at lægge en plan for den unges pauseforløb.
De primære har ansvar for:
•
At definere hvordan den unge kan bruge huset, så vidt muligt i et samarbejde med den unge
•
At definere hvilken rolle hhv. de primære og huset har i løbet af den unges pauseforløb
•
At få godkendt rammerne af Jette, særligt ift. brug af ressourcer
Oversigt over aktuelle rådgivningsforløb
Marie, Lise og Amalie har indtil videre ansvaret for:
•
At sikre at oversigten over aktuelle rådgivningsforløb bliver opdateret forud for
Joannahuset I Kong Georgs Vej 21, 2000 Frederiksberg I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0253.png
tirsdagsmøderne.
Joannahuset I Kong Georgs Vej 21, 2000 Frederiksberg I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0254.png
•
At vurdere hvornår de unge, der fremgår af oversigten, skal have en primær rådgiver.
Joannahuset I Kong Georgs Vej 21, 2000 Frederiksberg I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0255.png
Rådgiveres underretnings- og afværgepligt
Underretningspligt jf. Barnets Lov § 133
Som rådgiver i Joannahuset har du underretningspligt og der er tale om en personlig pligt. Vi er
omfattet af den særlige underretningspligt, som betyder, at når du har grund til at antage, at et
barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, skal kommunen underrettes. For
yderligere om lovgivning omkring underretningspligt kan du læse i den juridiske håndbog i teams
under mappen Jura.
Hvordan vil vi gerne underrette i Joannahuset
I Joannahuset underretter vi som udgangspunkt i samarbejde med børn og unge og vi har et
udviklingsarbejde i gang i forhold til at udvikle børne- og ungevenlige underretningsformater. Når
du som medarbejder får oplysninger om et barn eller en ungs situation, som gør, at din
underretningspligt træder i kraft, er det vigtigt, at du taler med barnet eller den unge om det og
afsøger muligheder for at barnet eller den unge kan være deltager i at udarbejde underretningen.
Hvis den unge ikke ønsker at deltage i at underrette eller slet ikke ønsker, at der underrettes, er du
stadig forpligtet til at underrette. I de situationer er det meget vigtigt at være opmærksom på at
fortælle barnet eller den unge om, hvad en underretning er og samtidig forklare barnet eller den
unge om de processer, den kan igangsætte hos kommunen og barnets rolle i det samt hvilken støtte
barnet kan få fra os i forløbet.
I Joannahuset arbejder vi i tæt sammen og bruger hinanden til sparring
–
også når vi skal afgøre, om
der skal laves en underretning. I nogle situationer er det indlysende klart, at der er grundlag for at
underrette, i andre kan der være usikkerhed. Fx et barn fortæller, at det er udsat for fysisk vold i
hjemmet. I den situation er der ingen tvivl om, at der skal underrettes. Hvis barnet derimod
fortæller, at det har røget hash, er der flere ting, som vil være afgørende for, om der er grundlag for
at underrette. Fx i hvilken kontekst har barnet røget hash, hvor ofte ryger barnet, hvordan skaffer
barnet penge, hvordan trives barnet generelt, hvordan er barnets netværk, hvilken alder har barnet,
og andre relevant spørgsmål som kan være med til at afdække, om der er grund til at antage barnet
eller den unge har behov for særlig støtte. Uanset om du er i tvivl og eller er sikker på, at der skal
laves en underretning, bør du drøfte det med dine kollegaer inden den endelige beslutning træffes.
Hvis I vurderer, at der skal underrettes, skal I følgende:
Drøft:
•
Ønsker barnet underretningen?
•
Ønsker barnet at deltage i at udforme underretningen?
•
Hvis det er tilfælde, skal I bruge underretningsguiden og sammen med barnet beslutte
den videre proces.
•
Ønsker barnet ikke underretning, skal I stille jer selv følgende spørgsmål:
Joannahuset I Kong Georgs Vej 21, 2000 Frederiksberg I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0256.png
•
Hvilke oplysninger er underretningspligtige og hvorfor?
•
Har vi brug for et udefra perspektiv på ovenstående?
•
Hvordan kan der underrettes med størst mulige respekt for barnet perspektiv og
ønsker?
•
Hvornår skal underretningen ske og hvordan? Brug underretningsguiden.
•
Hvordan informeres barnet om dette og skal barnet have mulighed for at høre/læse,
kommentere på, hvad der underrettes omkring?
•
Hvad er næste skridt i dialogen/rådgivningen af barnet?
En underretning skal noteres i den unges procespapir eller gemmes i mappen, så den unge altid kan
læse den og vi kan dokumentere, at underretningspligten er overholdt.
Hvis der er bekymring for om et barn eller en ung får tilstrækkelig støtte fra kommunen kan
ankestyrelsen underrettes jf. barnets lov § 152.
Hvis der er behov for sparring eller beslutning om hvorvidt/hvordan, der skal underrettes, så kan I
altid kontakte Jette eller Marie.
Rådgivers afværgepligt
I nogle situationer har du som rådgiver i Joannahuset afværgepligt. Forpligtelsen findes i
straffelovens § 141. For mere om lovgivningen læs evt. i Jurahåndbogen som findes i Teams.
Afværgepligten er relevant, når et barn eller en unge er i fare eller bringer andre i fare. Der vil være
tale om en konkret vurdering af, hvornår den træder i kraft. Som et eksempel på hvornår den uden
tvivl er aktuel er, hvis det barn eller ung fortæller, at det vil begå selvmord eller at barnet eller den
unge forklarer, at det har planlagt vold eller overgreb på en anden. Da skal du som rådgiver gøre,
hvad du kan for at afværge, at det sker. I det første tilfælde vil det afhænge af situation, hvordan du
kan afværge, at den unge begår selvmord. Fx har vi haft en ung i huset som fortalte, at hun havde
taget en overdosis pille. Hun ønskede ikke behandling og vi ringede derfor imod hendes vilje efter
en ambulance, som tog hende med til behandling. I det tilfælde at hun ikke havde været i huset
men hjemme, skulle du overveje om den bedste måde at afværge hendes selvmord på ville være
ved at ringe til politiet/forældre. Hvis hun havde været på et opholdssted, vil den mest effektive
afværgelse af selvmordet være at kontakte hendes opholdssted og afklare om de, eller vi handler
videre (i nogle tilfælde skal det gå stærkt og der vil ikke være tid til at ringe til opholdsstedet, men i
stedet direkte til alarmcentralen). Hvis den unge som i det sidste eksempel har planlagt at skade
andre, må du sammen med din kollega vurdere, hvordan det bedst afværges. Skal politiet
kontaktes? fx vil det være relevant, hvis den unge forlader Joannahuset med en besked om at ville
overfalde/skade en person.
Joannahuset I Kong Georgs Vej 21, 2000 Frederiksberg I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0257.png
Afværgepligten kan også være relevant i de situationer, hvor den unge fortæller, om at han/hun/de
udsættes for overgreb, eller du overværer overgrebet. Et eksempel kan været et barn eller ung som
henvender sig i huset og er anonym. Barnet eller den unge fortæller, at faren er på vej og vil være
ved Joannahuset indenfor kort tid. Den unge forventer, at ”få en røvfuld” for at været gået
hjemmefra, men vil ”tage det med” og ønsker ikke at blive i huset eller at underrette kommunen.
Da har du en forpligtelse til at søge at afværge, at den unge udsættes for vold ved at kontakte
politiet. Der kan også være tale om at et barn eller ung henvender sig i huset og fremstår psykotisk.
Da er det en pligt for rådgiver at kontakte omsorgspersoner eller politiet, hvis den unge ikke kan
motiveres til at få kontakt til psykiatrien.
Afværgepligten og underretningspligten er ikke gensidigt udelukkende. Det betyder, at der i en akut
situation kan der være behov for at afværge at barnet, den unge eller andre kommer til skade og
samtidig en pligt til at underrette kommunen om, at barnet eller den unge kan have behov for
særlig støtte.
Hvis der er sket en underretning til kommunen om fx vold i en familie, som ikke omhandler en akut
situation, hvor volden sker her og nu og skal afværges, er afværgepligten opfyldt ved at kommunen
er underrettet og kan tage vare på det videre forløb.
Anonyme unge
Hvis barnet er anonym ved sin henvendelse til Joannahuset, vil det som udgangspunkt være en
forhindring for at underrette. Men i nogle tilfælde kan en stedlig kommunen underrettes omkring et
barn, som har søgt anonym rådgivning
–
men dette skal anvendes med stor omhu og eftertanke, da
børn og unge også har ret til anonym rådgivning og kommunen ikke kan identificere den unge.
I nogle tilfælde vil det som illustreret i afsnittet om afværgepligt være muligt at gøre brug af
afværgepligten på trods af, at barnet er anonymt.
Joannahuset I Kong Georgs Vej 21, 2000 Frederiksberg I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0258.png
Joannahusets rammer
–
husregler
Dette dokument erstatter ikke 14 dages overlap
–
dvs. at nye rammer/regler overlappes i 14 dages overlap,
for at alle er opdaterede, men at dette dokument kan bruges i tilfælde af, man bliver i tvivl om emner, som vi
har drøftet før. Har man selv været væk fra huset i mere end 14 dage, bør man læse op på husets ramme, da
der kan være kommet tilføjelser.
Husregler i Joannahuset
•
Konkret vurdering:
”Hvis huset er til det”
o
I Joannahuset bruges udtrykket
”hvis huset er til det”
ofte, hvilket henviser til at ingen dage er
ens i Joannahuset, og at elementer som sammensætning af børne/ungegruppen,
stemningen, de enkelte unges behov samt antallet af voksne, der er i huset, altid skal tages
med i vurderingen af, om en given aktivitet eller opgave kan sættes i gang og om gældende
husregler skal skærpes for en stund. Det vil som udgangspunkt være den ansatte, der er på
arbejde, der har ansvaret for at lave vurderingen
om huset er til det
i samarbejde med de
øvrige voksne.
Der skal altid være (mindst) to voksne i huset
o
Begrundelse:
Både børn, unge og voksne skal føle sig trygge i Joannahuset, og derfor er det
vigtigt, at der altid er en voksen klar til at tage hånd om en akut opstået situation, mens den
anden voksne kan sikre trygge rammer for resten af huset. Derudover er sparring en vigtig
del af arbejdet i Joannahuset, hvor beslutninger som udgangspunkt ikke træffes alene.
o
Håndhævelse:
Man kan aldrig efterlade sin kollega alene i huset, da det kan ringe på døren
når som helst. Det er dog muligt, at den ene voksen er på terrassen, i kælderen eller i
baghuset, mens den anden er i huset, hvis begge ved, hvor den anden er og huset vurderes
at være til det.
Modtagelse:
Alle børn, unge og voksne, der ringer på lågen til Joannahuset bliver mødt i døren
eller ved lågen.
o
Begrundelse:
Vi skal altid vide, hvem der kommer i Joannahuset og fx ikke komme til at lukke
en forælder eller anden person ind i haven, der ikke skal ind i Joannahuset, og derved risikere
utrygge eller ubehagelige situationer.
o
Håndhævelse:
Når en person man ikke kender ringer på, går man ud til lågen ved vejen og
tager imod vedkommende. Åbner man for en person, man ved hvem er, trykkes lågen åben
og alle tages imod ved døren ind til huset. Tilsvarende når en ung forlader huset, så følges
den unge ud til døren og man sikrer sig, at den unge kommer godt ud på vejen og lågen
lukkes efter dem.
Sko:
Alle skal tage skoene af, når de kommer i huset
o
Begrundelse:
Joannahuset er et midlertidigt hjem for de børn og unge, der har husly, og det
er derfor naturligt, at man ikke går med sko på indenfor. Derudover vil vi gerne passe på de
fysiske rammer og gøre det muligt at sidde på gulvet eller slænge sig i puderne uden at blive
beskidt.
o
Håndhævelse:
Alle
–
både børn og voksne - stiller skoene i gangen. Der er masser af sutsko,
badesandaler og varme sokker til rådighed.
•
•
•
•
Huslyafdelingen/1. sal:
Unge må ikke være i huslyafdelingen på 1. sal, hvis de ikke selv har husly
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
o
o
Begrundelse:
Børn og unge der er i husly, skal kunne trække sig og få ro på deres værelse.
Derudover skal de voksne der er i huset have overblik over de børn og unge, der er i huset og
fx søger rådgivning/omsorg.
Håndhævelse:
Børn og unge der ikke er i husly, skal som udgangspunkt benytte toilettet i
stueetagen og i det hele taget ikke være på 1. sal. Er der en ung, der har brug for et bad, kan
den unge selvfølgelig benytte badeværelset på 1. sal efter aftale. Børn og unge kan være
sammen i stuerne, i gården og hvis de laver aktiviteter i baghuset eller ude af huset fx med
en frivillig eller en ansat.
•
Værelserne:
To unge må ikke hænge ud på samme værelse, selvom man begge er indskrevet i
husly (medmindre de er indskrevet på samme værelse)
o
Begrundelse:
Af hensyn til alles tryghed, og for at der ikke foregår uhensigtsmæssige ting på
værelserne.
o
Håndhævelse:
Når børn og unge indskrives i husly, nævnes det for dem, at de ikke må være
på hinandens værelse, men kan være sammen i stuen og i gården osv. Afhængig af
børne/ungegruppen kan det være nødvendigt, at de voksne i huset fx i aften- og nattetimer
opholder sig på 1. sal, så de unge ikke mødes på værelserne.
Kælderen:
Kælderen er låst, og der er kun adgang for børn og unge sammen med en voksen
o
Begrundelse:
For overblikkets skyld, og for at sikre at børn og unge ikke kan gemme sig i
kælderen, uden at de voksne i huset ved hvad de laver.
o
Håndhævelse:
Døren til kælderen holdes altid låst. Nøglen ligger i tasken. Om natten er der
ingen adgang for børn og unge, fordi der kun er to voksne i huset om natten. Det beror på en
vurdering, om en voksen går i Harry Potter og henter/lægger ting for børn og unge, eller om
børn og unge kommer med ned. Vaskemaskine og tørretumbler er i kælderen. En ung kan gå
med ned og vaske sit tøj sammen med en voksen.
•
•
Gården:
Gården kan bruges af børn, unge og voksne i dagtimerne. Gården lukker som
udgangspunkt kl. 23, når natholdet møder ind.
o
Begrundelse:
Gården er en vigtig del af Joannahusets fysiske rammer, hvor der kan slappes
af, snakkes, og rådgives fx i drivhuset. For at bevare overblikket over de børn og unge der er
i huset, lukker gården dog om natten, hvor der kun er to på arbejde.
o
Håndhævelse:
Ansatte + personale indtænker gården som et ekstra rum, hvor man fordeler
sig som i andre rum for at have overblikket, fx kan det være en frivilligopgave at være
sammen med unge i gården. Gården lukker som udgangspunkt kl. 23, når natholdet møder
ind. Gården kan i særlige situationer lukkes ved konkret vurdering.
•
Baghuset:
Unge kan kun være i baghuset, hvis de er sammen med voksne
o
Begrundelse:
Det bliver for vanskeligt for de voksne der er på vagt og har ansvar for de unge,
hvis de unge kan være i baghuset, uden at en voksen er til stede.
o
Håndhævelse:
Køkkenetagen i baghuset er også for børn og unge. Hvis terrassedøren er
åben, betyder det, at der er adgang for børn og unge, og derfor er det altid forventeligt, at
der er en ansat eller frivillig på køkkenetagen, hvis terrassedøren er åben. De øvrige etager
(1. salen og kælderen) er kun for unge, hvis de er sammen med en voksen. Unge kan komme i
baghuset til rådgivninger og retshjælp og interne såvel som eksterne møder, og det er den
ansattes ansvar, at følges ud af huset sammen med den unge. Frivillige kan tage en eller flere
unge med i baghuset for at sidde i fred og ro eller lave en aktivitet, der larmer. Det er den
frivilliges ansvar, at følges ud af baghuset sammen med den unge
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
•
Rygning:
Der må ryges i rygeområdet, som er til venstre på terrassen, når man kommer inde fra
forhuset. Der ryges ikke i forhaven.
o
Begrundelse:
Af hensyn til alle andre børn, unge og ansatte samt stemningen i gården, er der
et afgrænset område, hvor man må ryge, hvilket er på terrassen, det er tæt på stuen og
terrassedøren, hvilket gør, at man kan have en god fornemmelse af de unge på terrassen,
selvom man som voksen er inde i huset. Der ryges som udgangspunkt ikke i forhaven, da vi
tager hensyn til nye børn og unge, der ringer på samt naboer, der kan synes det larmer og
lugter.
o
Håndhævelse:
Efter kl. 23 hvor gården ellers er lukket for børn og unge, kan der ryges på
terrassen, hvis en af nattevagterne er i nærheden og huset tillader det. Der kan også ryges i
forhaven om natten, hvis natteholdet vurderer, at det giver bedst mening
–
fx hvis en enkelt
rolig ung kan sidde i ro og mag og ryge. Altid med stor opmærksomhed på naboer og
nyankomne børn og unge. Hvis ingen af de andre løsninger kan bruges, må den unge gå en
tur og ryge.
Venner/kærester:
Som udgangspunkt kan venner/kærester til en ung som henvender sig for
hjælp i Joannahuset, ikke opholde sig i huset
o
Begrundelse:
Af hensyn til de andre børn og unge, som opholder sig i krisecentret, og som
kan have behov for anonymitet og ro omkring sig.
o
Håndhævelse:
Det er kun i særlige situationer, det kan lade sig gøre fx når en ven/kæreste
kommer i følgeskab, når en ung rækker ud for første gang til Joannahuset. Det er altid en
vurdering op i mod, hvordan situationen i huset er på det givne tidspunkt.
Uvenskaber:
Man må ikke tage sine uvenskaber med ind i JH
o
Begrundelse:
uvenskaber og konflikter hører ikke til i Joannahuset, som er et krisecenter,
hvor børn og unge kommer, fordi de har brug for ro.
o
Håndhævelse:
Er der konflikt mellem to eller flere unge, må det tages udenfor husets
rammer. De voksne har naturligvis et ansvar i forhold til at holde en evt. konflikt nede og
skabe tryghed for alle.
Stoffer og alkohol:
Man må ikke indtage eller medbringe stoffer og alkohol i Joannahuset.
o
Begrundelse:
Joannahuset må aldrig være et sted, hvor man kan søge hen for at indtage
stoffer og alkohol, og vi tager det alvorligt, når børn og unge fortæller om forbrug af stoffer
og alkohol.
o
Håndhævelse:
Det er ikke tilladt at medbringe stoffer eller alkohol i Joannahuset. Man må
heller ikke tale højlydt om stoffer i huset.
Husdyr i huset:
Vi kan godt have husdyr i Joannahuset, men der skal foretages en vurdering fra
gang til gang om, hvorvidt huset har ”plads” til husdyr.
o
Begrundelse:
I Joannahuset vil vi gerne have blik for, at dyr kan have stor betydning for det
enkelte barn/ung. Og vi har erfaret, at dyr kan betyde noget afgørende, når en ung er i krise.
o
Håndhævelse:
Når et barn/ung efterspørger at tage et dyr med i huset, laves vurdering ud fra
retningslinjer,
der fremgår af et skriv om ”Husdyr i Joannahuset” (de bilag nederst i dette
dokument). Dette skal også printes og gives til barnet/den unge, der tager sit dyr med.
•
•
•
•
•
Telefonnumre:
Vi giver ikke andres telefonnumre ud til nogen (hverken eksterne voksne eller
børn og unge)
o
Begrundelse:
GDPR, sikkerhed og af etiske grunde.
o
Håndhævelse:
Man kan i stedet tage imod besked og tilbyde, at den der efterspørges, kan
ringe tilbage eller man kan opfordre vedkommende til at skrive en mail til kontaktmailen, hvis
det er relevant.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
•
Samtykke:
Samtykke fra en forælder må ikke indeholde personfølsomme oplysninger
o
Begrundelse:
GDPR
o
Håndhævelse:
Læs og følg vejledning for indhentning af samtykke.
Udlån af JH-telefoner:
Unge må IKKE bruge Joannahusets telefoner
o
Begrundelse:
Vores telefoner giver adgang til beskeder og telefonnumre, som indeholder
oplysninger af personfølsom karakter. Det er derfor GDPR no go.
o
Håndhævelse:
Et taletidskort kan også købes til barnet/den unge (22.8). Men brug gerne
børne-unge
“nødtelefon” (21.10)
•
•
Udlån af computere:
Unge må IKKE bruge Joannahusets computere udover den/de computere,
som er særligt udvalgt til børne/unge-computer.
o
Begrundelse: Vores computere giver adgang til Teams og kontakt-mailen, hvor der ligger
oplysninger af personfølsom karakter. Det er derfor GDPR no go.
o
Håndhævelse: Børne/ungecomputeren kan udlånes til børn og unge, der har brug for en
computer til at se en film, søge på internettet, skrive på et dokument eller andet.
Administrationscomputerne må aldrig lånes ud til et barn eller en ung.
Penge:
Vi låner ikke børn og unge kontanter
o
Begrundelse:
Det vurderes, at barnet/den unge kan opleve at være i “gæld” til Joannahuset,
hvis vi låner kontanter.
o
Håndhævelse:
Er der børn og unge, der har brug for penge, så undersøg hvad barnet/den
unge har brug for, og undersøg om vi kan hjælpe med dette, fx kan der være tale om hjælp til
en togbillet.
•
•
Sikkerhed:
Se bilag for retningslinjer for sikkerhed i Joannahuset
/opdateret maj 2024
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0262.png
BILAG: Husdyr i Joannahuset
Hvis du gerne vil have dit dyr med i Joannahuset, vil vi rigtig gerne prøve at imødekomme dit ønske. Vi må
dog fra gang til gang foretage en vurdering af, hvorvidt huset på det pågældende tidspunkt har ”plads” til dit
husdyr. Det skyldes, at der i Joannahuset skal være plads til alle, og vurderingen foretages derfor ud fra:
•
•
•
•
Er der mange børn, unge og voksne / meget travlt i huset?
Er der tale om et enkeltstående besøg eller husly med husdyr?
Er alle i huset på det pågældende tidspunkt okay med det - kan der findes løsning, hvis ikke?
Er der nogle børn, unge eller voksne med allergier?
Derudover er der følgende ”regler” omkring at have husdyr i Joannahuset, som du skal være opmærksom på,
hvis du tager dit dyr med:
•
•
•
•
•
•
Vi kan ikke have dyr, der larmer meget
Vi kan ikke have dyr, der bliver stressede af at være i et hus som vores med mange voksne
Dyr skal ikke opholde sig i møblerne i Joannahuset
Dyr i Joannahuset skal være renlige
Hvis man har dyr med, skal man selv tage sig af og passe sit dyr både i dag-, aften- og nattetimer
Hvis man skal i husly med et husdyr, så skal man bruge Picasso-værelset
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
BILAG: Sikkerhed i Joannahuset
Generelt om sikkerhed og samvær i Joannahuset
•
Joannahuset på Kong Georgs Vej er et samlet sted, som består af forhus og baghus samt
udeområde.
•
Alt samvær er grundlæggende tillidsbaseret og tager udgangspunkt i Joannahusets værdier
•
Det beror altid på en konkret vurdering, hvad huset er til. Dvs. at dem som er på vagt, kan i
særlig begrundede tilfælde træffe konkrete beslutninger om fx at lukke gård, terrasse og
baghus
Brandtrappe
•
Brandtrappen på første sal er
no go medmindre det brænder
•
Der kommer strips og klistermærke, der markerer at man ikke må åbne den. Den kan ikke bare
åbnes, men da det er en brandtrappe, skal barrieren selvfølgelig kunne brudes. Vi er i gang med
at undersøge, om der kan påsættes en ringeklokken, som udløses ved brug af døren, og som kan
høres i hele huset.
Terrassedør
•
Terrassedøren kan bruges af alle til at komme ud til gården og over i baghuset
•
Terrassedøren kan dog også
”lukkes” fx fra kl. 23 –
07. Dette sker ved tillid/retningslinjer. Dvs.
ved at unge får at vide, at de ikke må bruge den dør og at gården ikke er tilgængelig. Vi må bruge
vendinger som “det er for at skabe tryghed” og “vi har brug for at have overblik”.
Flugtvej / beskyttelse
•
Kælderen fungerer som “nødudgang” eller “sikkerhedsrum”, hvis dette bliver nødvendigt af
sikkerhedsmæssige årsager, fx hvis der opstår problemer, hvor man får behov for at beskytte
børn og voksne frem til at politiet når frem.
•
Kælderens to døre kan låses indefra uden nøgle. Harry Potter rummet kan låses indefra.
•
Baghuset kan ligeledes være et sikkert sted at “flygte” hen, hvis utrygge situationer opstår.
•
Ingen børn og unge forlades nogen sinde alene, naturligvis.
•
Kælderen bruges selvfølgelig ikke til at skjule børn og unge, da vi aldrig må unddrage børn og
unge.
Hegn, tag og gemmesteder
•
Vi kan aldrig gardere os imod, at folk kravler over vores hegn eller muren. Hvis nogen forcerer
hegnet, muren eller trænger ind i forhaven eller gården på anden måde, så er det ulovligt og
alvorligt, og politiet skal tilkaldes.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0264.png
Joannahusets grundsten
Åbenhed
Du er altid velkommen til at kontakte
Joannahuset –
intet er for småt eller for
stort
Joannahuset har
altid Døgnåbent.
Vi kan
altid hjælpe dig med transport og vejen hen til
os.
Du kan komme her alene, du er velkommen
til at tage en søskende, en ven, en forælder
eller din hund med.
Du har til enhver tid mulighed for at forlade
Joannahuset igen, hvis du vil, og du er altid
velkommen til at komme igen.
Helle
Joannahuset er sat i verden for dig, der har
behov for et helle.
Du kan bare være. I Joannahuset er der tid og
plads til at være dig.
Joannahuset er et frirum, hvor du kan få
hjælp til at få hjælp.
Du bestemmer hvordan, du vil bygge bro
herfra
Bro
Respekt
I Joannahuset hjælper vi dig videre i livet ved
at bygge broer, som du vil gå på.
Joannahuset er et sted, hvor man ikke bare
skal passe sig selv.
Du har ret til at have det godt, og vi lytter til
hvad du synes godt er, og hvilken vej du vil
gå på.
Du har betydning
og din stemme er vigtig.
Vi vil aldrig betvivle det, du siger,
og vi vil
altid lytte.
Vi respekterer dine grænser, behov og dig
for den du er,
ligesom vi respekterer og ikke
dømmer dine relationer eller manglende
relationer til andre fx forældre, kammerater
eller kommune.
Joannahuset I Kong Georgs Vej 21, 2000 Frederiksberg I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0265.png
Joannahusets børne- og ungesyn
I Joannahuset betragter vi børn som medborgere. Idéen om et Joannahus tager afsæt i et børne- og ungesyn,
der er rundet af den såkaldt nye barndomsforskning samt en grundlæggende etik om, at ethvert menneske –
barn eller voksen – må mødes med respekt og omsorg for hans/hendes unikke væren i verden. Det betyder,
at børnenes og de unges ret til at blive mødt med ligeværdighed, åbenhed, interesse og opbakning til deres
livtag med livet under vanskelige betingelser, samt indflydelse på eget og det fælles liv i Joannahuset udgør
et grundlæggende pejlemærke i Joannahusets virke. Det er i forlængelse heraf helt centralt, at udviklingen
og driften af Joannahuset sker gennem børn og unges deltagelse og medbestemmelse. Vi vil samarbejde med
børn og unge om udvikling af viden og strategier for, hvordan børn bedst støttes, når de ikke kan opholde sig
i deres hjem eller på et anbringelsessted på grund af overgreb eller andre svigt. Dette vil ske med afsæt i
sociolog Roger Harts deltagelsesstige, hvor vi stræber efter at komme op på de højeste trin, hvor børnene og
de unge er initiativtagere og står i spidsen for handlen og hvor børn/ unge og voksne er fælles om at tage
initiativ og beslutninger.
Joannahusets børne- og ungesyn er endvidere baseret på et relationelt menneskesyn, hvor det anerkendes,
at alle mennesker er gensidigt afhængige, og at deres kompetencer, sårbarhed/robusthed, mestringsevne
mm. ikke alene er et indre (personligt) karakteristika, men også et spørgsmål om, hvilke relationer de indgår
i, og hvilke muligheder de gives. De børn og unge, der kommer i Joannahuset, står typisk i en meget
kompleks og belastende livssituation med relationer, som de kan have brug for et ’pusterum’ fra, eller hvor
der kan være behov for mere grundlæggende forandringer af livssituationen. Ingen kan have det fulde
indblik i barnets/den unges komplekse livssituation, endsige et sikkert svar på, hvordan den bedres. Men
med afsæt i den nye barndomsforskning anerkender vi, at børn og unge har en særlig værdifuld viden om
eget liv (hverdagsliv, relationer, belastninger, bekymringer, drømme etc.), som ingen andre har, som er
afgørende for meningsfuld støtte. Samtidig har de brug for empatiske og anerkendende samspilsparter, som
kan støtte dem i at udforske denne viden, samt bringe andre typer af viden (f.eks. om støttemuligheder,
børns/unges rettigheder, uddannelse etc.) og kontakter i spil i forhold at skabe overblik og forandring på
barnets/den unges egne præmisser.
Menneskers kapacitet til at håndtere og forandre en vanskelig livssituation stimuleres gennem positive
erfaringer med at gøre dette. Ved at støtte børnene og de unge på deres egne præmisser bidrager
Joannahuset således til udvikling af deres mestringskapacitet. Det vanskelig liv, som disse børn og unge har
måtte håndtere, har selvfølgelig også inden deres møde med Joannahuset sat sine spor, og ofte på måder
som umiddelbart bliver opfattet som uhensigtsmæssigt og med bekymring. Det kan f.eks. være, hvis et barn
tager meget ansvar (agerer som ’lille voksen’), vil kontrollere alting og ikke har tillid til de voksne, har alle
antenner ude, eller lyver. I Joannahuset anlægger vi imidlertid et dobbelt blik på disse ’spor’: Vi ser det som
håndteringsstrategier og reaktioner, der i fremtiden potentielt også kan bruges positivt og komme til at
udgøre en ressource. Samtidig anerkender vi, at de også både for barnet/den unge selv og omgivelser kan
udgøre en sårbarhed og udfordring. Sammen med barnet/den unge vil vi derfor udforske
ressourcepotentialet, for at se på hvordan dette kan gives de bedste mulighedsbetingelser for at udfoldes.
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2. sal, 1419 København K I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0266.png
Ligeledes vil vi se på, hvordan der bedst muligt kan drages omsorg for sårbarheden/udfordringerne kan
inddæmmes, så de ikke kommer til at fylde og udgøre en barriere i barnets/den unges liv.
Joannahusets menneskesyn bygger på børn og unges grundlæggende rettigheder og de værdier,
som FN´s Børnekonvention er baseret på så som frihed, åbenhed, rummelighed, medbestemmelse,
respekt, tryghed, engagement og ansvarsfølelse på en meget konkret måde, så værdierne udleves i
det daglige samspil med børn, unge, de ansatte og de frivillige i Joannahuset. Menneskesynet
betyder i praksis, at børn, unge og voksne er fælles om at tage initiativ og beslutninger i
Joannahuset. Denne praksis fremmer en styrkelse af børn og unges selvbillede og deres
handleevner.
En del praksisundersøgelser peger på, at børn og unge, som kender deres rettigheder og forstår
dem i praksis, trives og behandler hinanden med respekt og værdighed.
•
•
•
Joannahuset skal være et helle, hvor børns rettigheder er en del af husets DNA, og
hvorigennem børn og unge øger deres ressourcer og får mulighed for at repræsentere sig selv.
Joannahuset skal understøtte børn og unges muligheder for fællesskab, for at bygge bro og
skabe forandring.
På sigt ønsker vi, at Joannahuset er etableret i hele Danmark til gavn for de mange børn og
unge, som har behov for at søge hjælp på krisecenter. Udbredelse af Joannahusets børne-
og ungesyn er et andet langsigtet mål.
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2. sal, 1419 København K I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0267.png
Plan for unges forløb i husly
Følgende plan omhandler omsorgsopgaver under børn og unges huslyophold i Joannahuset.
Planen indeholder punkter om ansvarsperson, praktiske omsorgsopgaver (mad, hygiejne, søvn
etc.), omsorgssamtaler og samtale om værdier og regler i huset.
Ansvarsperson for omsorgsopgaver
Når en ung indskrives i husly, vælger den person der indskriver den unge i husly, en huslyansvarlig
blandt de ansatte på dagvagten, de næste 2 dage i huset. Den huslyansvarlige er ikke nødvendigvis
den primære rådgiver, men har ansvaret for at der bliver taget hånd om omsorgsopgaverne med
den unge, på den pågældende vagt. Den huslyansvarlige har ansvaret for at, overlevere
omsorgsopgaverne, til kollegaerne der møder ind på aftenvagten, når vi overlapper. Aftenholdet
planlægger ved overlap, hvem der hver især, er huslyansvarlig for hver enkelt af de unge i husly, på
deres vagt. Efter de første 2 døgn, udpeges nye ansvarlige på samme måde, de næste 2 dage, efter
hvem der er på vagt i huset. Dette fortsætter under hele opholdet. Det er vigtigt at være
opmærksom på om der er voksne på vagt i huset, som allerede kender den unge, som kan vælges
som den ansvarlige, så vi minimerer, hvor mange forskellige voksne, den unge skal forholde sig til,
under huslyopholdet.
Skriv i overlap, under den unge, hvem der er ansvarlig, på følgende måde:
Aisha (3.1.-5.1.) Himmelblå
Huslyansvarlig 4.1.: Anders
Huslyansvarlig 5.1.: Sofie
•
Aisha kom til huset d. 3/1, på grund af……..
Omsorgsopgaver når unge er i husly
Når den unge indskrives i husly, skal der i samarbejde med den unge, i starten af opholdet, laves et
overblik over hvordan vi kan opfylde den unges behov i forhold til følgende 6 punkter:
•
Mad og kost:
Hvilket mad vil den unge gerne vil have til rådighed i køkkenet? Er der nogle
hensyn ift. kost (religion, veganer, allergener etc.)? Skal der evt. laves madpakke til skole?
Det er vigtigt der er sund kost til rådighed i huset, som den unge kan lide, så vi skaber de
bedste rammer, for at den unge får noget (sundt) at spise. Det er vigtigt at være
opmærksom på, og respekterer, hvis den unge ikke ønsker/har svært, ved at tale om mad,
f.eks. hvis den unge har en spiseforstyrrelse. Herunder er det vigtigt ikke at være
dømmende eller insisterende, ang. den unges valg af mad.
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2 sal, 1419 København K. I Joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0268.png
•
Hygiejne og tøj:
Mangler den unge underbukser, strømper, hygiejnebind eller andet? Det er
vigtigt i starten af opholdet at have en snak om dette, og skaffe ting den unge mangler,
samt have en snak om mulighederne for håndklæde og bad, så den unge kan få et bad og
rent tøj på hurtigst muligt.
Sundhed:
Har den unge en sygdom/diagnose (angst, epilepsi, diabetes etc.), der kræver
medicin eller at vi som personale er ekstra obs.? Hvordan kan vi understøtte den unge i
dette? Vær opmærksom på husets regler, for håndtering og indkøb af medicin.
Søvn:
Hvilken søvnrytme har den unge normalt? Hvordan kan vi understøtte, den unge i
forhold til søvn? Hvad tid er passende, for den unge at gå i seng (f.eks. pga. møde, eller
skole i morgen)? Har den unge brug for hjælp til vækning? Har den unge fri i morgen, og
kan derfor sove længe? Har den unge svært ved at sove om natten?
o
Rammer og praksis for huset om natten:
Lav en aftale med den unge, om hvornår
personen er tilbage i huset, hvis vedkommende er ude om aftenen og tal med den
unge om hvordan huset fungerer om natten, f.eks. hvis den unge vælger at forlade
huset om natten (se skrivet ”Nye rammer og Ny praksis”). Aftalen med den unge
skrives ind i boksen ”Hvad
er aftalen/næste skridt”
i den unges procespapir.
•
•
•
Skolegang/fritidsaktiviteter:
Hvordan støtter vi den unge, i at passe sin skole og
fritidsaktiviteter, under opholdet i Joannahuset? Skal vi hjælpe ift. lektier, kontakte
lærer/pædagog, etc.? Hvad med transport til skole? Hvis den unge bor for langt væk, til at
kunne tage i skole, kan vi evt. hjælpe med at lave noget skolearbejde i huset. Befinder den
unge sig i en situation, hvor det ikke er muligt at passe sin skole (f.eks. krise)?
Aktiviteter:
Hvad vil den unge gerne lave af aktiviteter under sit huslyophold? Gå-tur med
en voksen, se film, spille spil, bage kage mv. Man kan, når det giver mening, lave konkrete
planer for aktiviteter med en ung. F.eks.: ”I morgen kl. 15, efter møde og rådgivning, skal X
spille fodbold med frivillig”.
•
Vi skal lave en plan for ovenstående sammen med den unge, samme dag huslyopholdet starter. I
situationer, hvor man ikke kan nå det hele, skal man nå at tale om
sygdom/medicin og søvn/
rammerne for huset om natten,
den første dag en ung indskrives i husly. Ovenstående skal skrives
ind i en procesnote/overlapspapir i den unges procespapir.
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2 sal, 1419 København K. I Joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0269.png
Omsorgssamtaler
De huslyansvarlige, skal 2 gange i døgnet, hver morgen og hver aften tjekke ind hos den unge, og
spørge ind til, hvordan den unge har det. Det er ikke sikkert den unge har behov for denne
omsorgssamtale 2 gange om dagen. Men de 2 samtaler, skal være med til at sikre, at der ikke
sidder en ung på et værelse, som har det psykisk dårligt eller på anden måde svært, som vi ikke får
støttet og taget hånd om.
Samtalerne skal også bruges, til at høre om der er noget den unge har brug for, i forhold til
ovenstående (vækning, mad, aktiviteter etc.).
Samtale om værdier og regler i huset
I starten af en huslyperiode (første dag), skal vi have en samtale med den unge om regler og
værdier i huset, så den unge kan være med til at skabe et trygt og rart hus for alle.
Det kan være ubehageligt som ung, at finde ud af at man haft en adfærd, der ikke lever op til vores
værdier og regler, hvis man forinden ikke har haft en samtale om husets regler og værdier, og
derved ikke haft muligheden for at værne om værdierne og overholde reglerne, i huset.
Når vi har haft en samtale om husets regler og værdier i starten af huslyforløbet, vil det
efterfølgende være lettere for de voksne, at skabe rammerne i ”omsorgsdelen” i huset, bl.a. ved at
det bliver nemmere at tale om reglerne og værdierne ved evt. udfordringer og konflikter, på et
senere tidspunkt.
Formål med dette skriv
Hensigten med dette skriv, er strukturering af omsorgsopgaverne, når børn og unge er i husly, for
at mindske risikoen for at omsorgsopgaven, falder mellem flere stole, pga. af travlhed, eller
prioritering af andre opgaver.
Planen skal medvirke til at skabe overblik og tydelighed, for børn, unge og voksne, omkring den
unges forløb under husly, og således understøtte et trygt og omsorgsfuldt ophold, og understøtte
rammerne i ”omsorgsdelen” i huset.
Denne arbejdsform, evalueres efter en periode, sammen med børn/unge og voksne.
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2 sal, 1419 København K. I Joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
Retningslinjer for samarbejde med myndigheder, politi, sundhedsvæsen og psykiatri
Alle ansatte og frivillige i Joanahuset er bekendt med underretningspligten jf. Bl § 133 og hvornår
den indtræder. Der vil døgnet rundt være mulighed for at spare med ledelsen om specifikke og
akutte situationer.
Joannahusets medarbejdere er underlagt tavshedspligt og kan derfor ikke uden samtykke fra
barnet eller den unge deles oplysninger med andre herunder myndigheder medmindre, der er tale
om en situation, hvor der underrettes til kommunen eller i forbindelse med opfyldelse af en anden
retlig forpligtelse.
Alle ansatte er bekendt med, hvordan man kommer i kontakt med de sociale myndigheder uden
for socialforvaltningens åbningstider og vi vil bestræbe os på i etableringsfasen af Joannahuset at
få kontaktpersoner i kommunerne, så vi hurtigt kan brobygge til kommunalbestyrelsen.
Såfremt et barn/ en ung under ophold i Joannahuset har fysiske skader, der ifølge barnet er påført
af forældrene, vil det som udgangspunkt være via de sociale myndigheder, at der tages kontakt til
sundhedsvæsnet. Der kan forekomme akutte situationer, hvor Joannahuset hjælper barnet den
unge direkte til hospitalet.
Børn og unge som under ophold i Joannahuset får behov for lægehjælp hjælpes af personalet med
at få kontakt til 1813 og følges til skadestuen eller egen læge.
Børn og unge der har behov for at blive tilset på psykiatriskskadestue vil få hjælp til dette af
personalet i Joannahuset eventuelt i samarbejde med forældre, de sociale myndigheder eller
anbringelsessted alt efter, hvor akut situationen er.
I tilfælde af at børn og unge har behov for at ansøge om abort uden forældresamtykke, vil
Joannahusets personale støtte barnet i at få kontakt til abortsamrådet.
I forbindelse med anmeldelse af fysiske, psykiske og seksuelle overgreb, støtter Joanahuset børn
og unge i processen omkring politianmeldelse i tæt samarbejde med de sociale myndigheder jf.
underretningspligten. Personalet vil være bekendt med reglerne om videoafhøring, regler jf.
barnets lov om i hvilket omfang forældre orienteres, når der er tale om mistanke om
vold/overgreb, bistandsadvokatens rolle samt børnehusenes funktion i sådanne sager.
I de tilfælde, hvor sundhedsvæsnet, psykiatri, politi og andre henviser børn og unge til
Joannahuset, vil vi gøre opmærksom på, at underretningspligten først er opfyldt, når der er taget
kontakt til de sociale myndigheder.
De børn som henvises denne vej, vil modtage den samme omsorg, rådgivning og støtte i
Joannahuset, som børn og unge, der selv henvender sig.
Joannahusets medarbejdere kan i det omfang barnet eller den unge ønsker det, deltage som
bisiddere, i netværksmøder, ol. med de sociale myndigheder, sundhedsvæsen, skole ol. Ligesom
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
barnet eller den unge altid har mulighed for at gøre brug af Joannahusets lokaler til at have
samtaler med samme parter.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0272.png
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0273.png
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0274.png
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0275.png
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0276.png
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0277.png
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0278.png
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0279.png
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0280.png
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0281.png
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0282.png
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0284.png
Kære Xxxxx
Jeg vil som formand for Joannahuset gerne invitere dig (og din kollega xxxx) til et
dialogmøde den xxxxx kl. xx.xx – xx.xx i Joannahuset, Kong Georgs Vej 21 på Frederiksberg
sammen med en udvalgt gruppe af andre kommunale chefer i en række kommuner.
På baggrund af den kritik, der er rejst af Joannahuset fra nogle kommuner, og som du
sikkert har set refereret i artikler i Zetland, er det kun blevet endnu vigtigere for os at være i
dialog med jer om vores arbejde og vores rolle som børne- og ungekrisecenter.
Vi har siden åbningen af Joannahuset i august 2020 dokumenteret vores praksis og
samtlige forløb med børn og unge. Og vi vil fortsætte med at samle alle vores erfaringer -
både de gode og de dårlige – med henblik på læring og udvikling.
Vi har fra starten være bevidste om, at der er mange dilemmaer forbundet med at drive
et krisecenter målrettet børn og unge. Og der er ingen tvivl om, at vi har brug for at være i
dialog med kommuner og andre aktører på området for at lykkes med vores opgave.
Vi tror på, at en styrket dialog mellem os og jer i kommunerne på flere niveauer kan
medvirke til at sikre et bedre og tættere brobygningsarbejde til gavn for de børn og unge,
som vi har en fælles opgave om at hjælpe ud af deres vanskeligheder og kriser. Derfor
håber vi, at du og I vil tage konstruktivt mod vores invitation til dialogmødet.
Ved mødet vil vi gerne fortælle om vores rettighedsbaserede rådgivning og retshjælp til
børn og unge, og hvordan vi løbende arbejder med en kvalificering af vores arbejde.
Vi har nogle forskellige betingelser i vores arbejde. Vi ønsker at lære af jeres oplevelser og
kritikpunkter, så I fremover i endnu større grad kan opleve, at den indsigt og viden, vi får
fra børn og unge, kan bidrage konstruktivt til jeres indsatser.
Vi har inviteteret repræsentanter fra 7-8 kommuner til deltage i dialogmødet. Vi sigter på
at afvikle to af den her type af møder. Fra Joannahuset vil der deltage udvalgte
medarbejdere, der arbejder i krisecentret med børnene og de unge samt Joannusets
leder Jette Wilhelmsen og mig som formand.
Vi har spurgt Foreningen Brobyggerne, Center for dialog kaffe, om de vil facilitere og styre
dialogmødet, og det har de sagt ja til. Det bliver derfor Jørgen Bloch-Poulsen
(www.dialog-mj.dk), der faciliterer og styrer mødet.
Jeg ser meget frem til at høre fra dig.
Jeg tillader mig at benytte lejligheden til også at dele Joannahusets tilbageblik på det
tredje år med dig. Jeg håber, du har mulighed for at afsætte tid til at kigge i Tilbageblikket
inden, vi mødes.
Med venlig hilsen
Peter Albæk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0285.png
Fra:
Emne:
Dato:
Til:
Cc:
Maj-Lill Skov
[email protected]
SV: Dialog med forældre
28. april 2024 kl. 19.32
Jette Wilhelmsen [email protected]
Marie Skovgaard [email protected], Pernille Mira Heichelmann Carlsen [email protected]
Hej Jette
Tak for din mail.
Som jeg husker det, var der forskellige årsager til, at de på daværende tidspunkt, ikke
ønskede et møde.
Vi har noteret, at mødet afsluttede med, at forældrene vil vende tilbage til mig, hvis de
ønsker et møde med Jette/Joannahuset.
Med venlig hilsen
Maj-Lill Skov
Tilsynsførende
Socialtilsyn Hovedstaden, Børn og Unge sektionen
Børne- og ungeområdet
 
Frederiksberg Kommune
Smallegade 1
DK - 2000 Frederiksberg
Mobil: +45 91333223
www.frederiksberg.dk
Når du henvender dig til Frederiksberg Kommune behandler vi personoplysninger om dig.
Du kan læse mere om formålet og dine rettigheder
her.
Fra:
Jette Wilhelmsen <[email protected]>
Sendt:
26. april 2024 16:49
Til:
Maj-Lill Skov <[email protected]>
Cc:
Marie Skovgaard <[email protected]>
Emne:
Dialog med forældre
 
Kære Maj-Lill
 
Vi er i dialog med de bekymrede forældre, som I havde et møde med for godt et år
siden i Tilsynet. I den forbindelse aftalte vi med jer, at I ville gå i dialog med dem om at
mødes med os. Du vendte efterfølgende tilbage og sagde, at det var forældrene ikke
interesseret i på det tidspunkt. Har du noteret, hvad deres begrundelse var for ikke at
ville mødes med os?
 
Mange hilsner
Jette
 
Jette Wilhelmsen
Leder af Joannahuset
Mail: [email protected] 
 
Mobil: 27127332
Web: www.joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0286.png
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0287.png
Fra:
Emne:
Dato:
Til:
Cc:
Joannahuset Kontakt
[email protected]
Re: Konstruktiv dialog
8. maj 2024 kl. 16.46
[email protected]
Peter Albæk [email protected], Marie Skovgaard [email protected], Jette Wilhelmsen [email protected]
Kære bekymrede forældre 
 
Tak for jeres seneste mail. 
 
I Joannahuset vil vi meget gerne i dialog med forældre, og derfor har vi også tidligere
via Socialtilsyn Hovedstaden og siden med hjælp fra Brobyggerne forsøgt at komme i
dialog med jer som forældregruppe. Desværre er vi endnu ikke landet et sted, hvor
denne dialog mellem os har været mulig at opnå. 
 
I Joannahuset vil vi gerne gennem dialogen få viden om, hvilke
fokuspunkter/forandringer, som I ser, at der er behov for i den fremadrettede udvikling af
Joannahuset. Som vi forstår det, er jeres ønske for dialogen, at vi mødes med jer som
gruppe og taler om jeres børns individuelle forløb. Det kan vi desværre ikke tilbyde af
følgende grund: De børn og unge, som henvender sig i Joannahuset, har en berettiget
forventning om, at det, som de fortæller de ansatte i huset, behandles fortroligt. Vi kan,
som vi tidligere har været i dialog med nogen af jer om, altid tilbyde at gennemgå den
unges forløb sammen med den unge eller med den unges forældre, hvis den unge
udtrykker et ønske om dette. 
 
Vi ved af gode grunde ikke hvilke forældre, som er en del af ”De Bekymrede Forældre”,
herunder, om det er de samme forældre, som vi i sommeren 2023 forsøgte at gå i dialog
med via Socialtilsynet. Tilsynsførende i Socialtilsynet meldte dengang tilbage til os, at
forældregruppen på daværende tidspunkt ikke ønskede en dialog med os, og tilsynet
oplyste, at de ville vende tilbage, hvis gruppen ændrede mening.
Vi har siden inviteret jer til et møde i Joannahuset, faciliteret af Brobyggerne, hvilket I
har takket nej til, da I ønsker en fælles dialog om jeres børns forløb, hvilket vi ikke kan
tilbyde på baggrund af ovenstående hensyn til fortrolighed. 
 
Vi kan derfor ikke genkende jeres udlægning af, at vi ikke ønsker dialog med jer, eller at
vi har nægtet at indgå i en sådan. 
 
Joannahuset er fortsat åbne for at gå i dialog med jer som forældregruppe om de
bekymringer, som I udtrykker for Joannahusets praksis og metoder og de negative
konsekvenser, som I beskriver, ligesom vi fortsat står til rådighed for at gennemgå jeres
børns individuelle forløb sammen med dem eller jer som familie enkeltvist, hvis jeres
barn udtrykker et ønske om dette. Af hensyn til fortroligheden af den enkelte unges
forløb i Joannahuset kan vi ikke gennemgå disse med jer i en samlet forældregruppe. 
I er meget velkomne til at kontakte os igen, hvis vi på baggrund af dette kan mødes til
dialog. 
 
På vegne af Joannahuset
 
Marie og Jette
 
Mail:
[email protected] 
 
Web: www.joannahuset.dk
 
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0288.png
 
 
 
Fra:
"[email protected]" <[email protected]>
Dato:
mandag den 6. maj 2024 kl. 06.11
Til:
Jette Wilhelmsen <[email protected]>
Cc:
Ozlem <[email protected]>, Jørgen Dialog <[email protected]>
Emne:
Fwd: Re: SV: SV: SV: Konstruktiv dialog - Bekymrede forældre
Godmorgen Jette
Dette er blot en venlig påmindelse om vores tidligere email dateret 2. maj 2024,
hvor vi anmodede dig om at tilkendegive, at vores forståelse er ukorrekt.
Såfremt vi ikke har modtaget en tilkendegivelse fra dig per email senest den 8. maj
2024, må det således konkluderes, at du ikke ønsker at indgå i en dialog med
Bekymrede Forældre vedrørende vores børns brug af Joannahuset samt de
uhensigtsmæssige konsekvenser, som Joannahusets metoder har påført vores børn
og familier.
Vi ser frem til at høre fra dig, Jette.
Med venlig hilsen
Bekymrede Forældre
-------- Original besked --------
Emne:Re:
SV: SV: SV: Konstruktiv dialog - Bekymrede forældre
Dato:2024-05-02
17:38
Afsender:[email protected]
Modtager:Jørgen
Bloch-Poulsen <[email protected]>, Jette Wilhelmsen
<[email protected]>
Cc:Özlem
Cekic <[email protected]>
Kære Jørgen og Jette,
Tak for din email og input, Jørgen.
Vi henviser til din email dateret 30. april 2024. Det står klart for os, at Jette
Wilhelmsen ikke er villig til at indgå i en videre dialog med Bekymrede Forældre
vedrørende vores børns brug af Joannahuset samt de uhensigtsmæssige
konsekvenser, som Joannahusets metoder har påført vores børn og familier.
Vi anmoder herved Jette Wilhelmsen om at tilkendegive, at vores forståelse
ovenfor er ukorrekt ved at besvare denne mail.
Såfremt Jette Wilhelmsen, mod forventning, tilkendegiver ønske om at indgå i en
dialog med Bekymrede Forældre vedrørende vores børns brug af Joannahuset samt
de uhensigtsmæssige konsekvenser, som Joannahusets metoder har påført vores
børn og familier, er vi parate til en konstruktiv dialog med lederen og stifteren af
Joannahuset, Jette Wilhelmsen.
Vi ser frem til at høre fra dig, Jette Wilhelmsen.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0289.png
Vi ser frem til at høre fra dig, Jette Wilhelmsen.
Med venlig hilsen
Bekymrede Forældre
Jørgen Bloch-Poulsen skrev den 2024-05-02 12:06:
Kære Bekymrede Forældre.
Tak for jeres mail.
Min mail (á 300424) beroede på, at der tidligere var kommet et udkast til dagsorden fra
Joannahuset til det påtænkte møde mellem jer og Joannahuset, som I efterfølgende
afviste dagsordenen for. Jeg tilbød derfor at holde et møde med jer uden beregning for
at få afklaret betingelser, rammer, formål, mulighed for facilitering af fremtidig
korrespondance mellem Joannahuset og jer, som I havde bedt om. De foreslåede
tidspunkter passede jer desværre ikke. I er heller ikke kommet tilbage med forslag til
andre tidspunkter.
Da der åbenbart ikke kunne opnås enighed om dagsorden, skrev jeg,
 at
der ikke var
den fornødne enighed om emnet, som for mig er en minimumsbetingelse for en dialog.
Jeres slutning om "Jette Wilhelmsens manglende villighed til at indgå i en videre dialog
med Bekymrede Forældre" ser jeg som en fejltolkning af min mail. Den står derfor
alene for jeres egen regning. Jeg udtalte mig kun om minimumsbetingelser for dialog.
 .
Jeg er glad for, at I har værdsat mit forsøg, som dog hermed stopper for mit
vedkommende.
De bedste hilsner
Jørgen
 
Konsulent, ph.d.
Jørgen Bloch-Poulsen
Frederik VI's Alle 2, 3. th.
DK-2000 Frederiksberg
+45 40177352
[email protected]
www.dialog-mj.dk
 
 
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0290.png
 
 
 
Fra:
[email protected] <[email protected]>
Sendt:
30. april 2024 19:57
Til:
Jørgen Bloch-Poulsen <[email protected]>
Cc:
Jette Wilhelmsen <[email protected]>; Özlem Cekic <[email protected]>
Emne:
Re: SV: SV: Konstruktiv dialog - Bekymrede forældre
Kære Jørgen
Mange tak for din tilbagemelding.
Henset til dit svar nedenfor, hvor du bl.a. skriver:
"En minimumsbetingelse er, at der er enighed om, hvad dialogen skal dreje sig om.
Den enighed kan jeg ikke se ud fra jeres henvendelser/mails."
kan Bekymrede Forældre således konstatere, at Jette Wilhelmsen over for dig har
tilkendegivet, at Jette Wilhelmsen ikke er villig til at indgå i en videre dialog med
Bekymrede Forældre, hvor formålet/omdrejningspunktet for dialogen er vores
børns brug af Joannahuset og de uhensigtsmæssige konsekvenser, Joannahusets
metoder har påført vores børn og familier.
Bekymrede Forældre er naturligvis ærgerlig over Jette Wilhelmsens manglende
villighed til at indgå i en videre dialog med Bekymrede Forældre.
Såfremt, at Jette Wilhelmsen skulle ombestemme sig på et senere tidspunkt, er
Bekymrede Forældre altid imødekommende og åben for en konstruktiv dialog med
lederen og stifteren af Joannahuset, Jette Wilhelmsen.
Slutteligt skal du vide, at Bekymrede Forældre har værdsat dit forsøg på at skabe
en dialog med Jette Wilhelmsen.
Med venlig hilsen
Bekymrede Forældre
Jørgen Bloch-Poulsen skrev den 2024-04-30 11:27:
Kære Bekymrede Forældre og Jette/Joannahuset
Tak for jeres henvendelser.
En dialog handler i min forståelse om, at man – uden at ville overbevise den
anden - er villig til at gå ind i en undersøgelse af, om man kan opnå enighed, eller
om man kan komme til forståelse i uenighed.
En minimumsbetingelse er, at det er enighed om, hvad dialogen skal dreje sig om.
Den enighed kan jeg ikke se ud fra jeres henvendelser/mails.
Jeg mener mig derfor ikke i stand til at facilitere en dialog mellem jer på det
foreliggende grundlag.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0291.png
foreliggende grundlag.
De bedste hilsner
Jørgen
Konsulent, ph.d.
Jørgen Bloch-Poulsen
Frederik VI's Alle 2, 3. th.
DK-2000 Frederiksberg
+45 40177352
[email protected]
www.dialog-mj.dk
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
26. april 2024 16:36
Til:
Jørgen Bloch-Poulsen <[email protected]>
Cc:
Jette Wilhelmsen <[email protected]>; Özlem Cekic <[email protected]>
Emne:
Re: SV: Konstruktiv dialog - Bekymrede forældre
Kære Jørgen,
Mange tak for at række ud til os. Vi skal beklage det sene svar, som skyldes, at
Bekymrede Forældre deltager i en del politiske møder for tiden.
Bekymrede Forældre har forsøgt at skabe en dialog med Jette Wilhelmsen
omkring vores børns brug af Joannahuset i en længere periode. For nogle
forældre har dette været forsøgt i mere end 1 år.
Derfor kommer det også som en positiv overraskelse, at Jette Wilhelmsen nu har
tilkendegivet, at hun ønsker at mødes med forældregruppen, Bekymrede
Forældre.
På baggrund af nedenstående e-mail fra Jette Wilhelmsen er det åbenlyst, at
Joannahuset ønsker en dialog med Bekymrede Forældre vedrørende
udformningen af et fremtidigt Joannahus via forældreinddragelse.
For nuværende er det ikke Bekymrede Forældres prioritet at deltage i en
"workshop," orkestreret af Jette Wilhelmsen.
Formål/Omdrejningspunkt for Bekymrede Forældres eventuelle dialog med Jette
Wilhelmsen er i sagens natur vores børns brug af Joannahuset og de
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0292.png
Wilhelmsen er i sagens natur vores børns brug af Joannahuset og de
uhensigtsmæssige konsekvenser, Joannahusets metoder har påført vores børn og
familier. Dette er Jette Wilhelmsen også bekendt med.
Såfremt Jette Wilhelmsen er enig i ovenstående formål/omdrejningspunkt for en
dialog, er Bekymrede Forældre mere end villige til at fortsætte processen med
henblik på en konstruktiv dialog med Jette Wilhelmsen, ansvarlig leder af
Joannahuset.
Med venlig hilsen,
Bekymrede Forældre
Jørgen Bloch-Poulsen skrev den 2024-04-24 13:23:
Kære Bekymrede Forældre.
Tak for jeres mail.
Jeg holder gerne et møde med jer om betingelser, rammer, formål, mulighed for
facilitering af fremtidig korrespondance mellem Joannahuset og jer, o.lign.
Dette første møde vil være uden beregning.
Det kunne foregå hos Brobyggerne, Købmagergade 43, 1., men også hos en af
jer, hvis det passer bedre.
Tidspunktet kan være et af følgende: 29.04, 30.04. eller 01.05. kl. 19.
De bedste hilsner
Jørgen Bloch-Poulsen
Konsulent, ph.d.
Jørgen Bloch-Poulsen
Frederik VI's Alle 2, 3. th.
DK-2000 Frederiksberg
+45 40177352
[email protected]
www.dialog-mj.dk
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
24. april 2024 08:17
Til:
Jette Wilhelmsen <[email protected]>; Jørgen Bloch-Poulsen
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0293.png
Til:
Jette Wilhelmsen <[email protected]>; Jørgen Bloch-Poulsen
<[email protected]>
Cc:
Jørgen Bloch-Poulsen <[email protected]>; Özlem Cekic
<[email protected]>
Emne:
Re: Konstruktiv dialog - Bekymrede forældre
Kære Jette
Endnu en gang tak for din tilkendegivelse om, at du gerne vil mødes med os. Og
en tak til Brobyggerne og Jørgen Bloch-Poulsen for at gøre dette møde muligt.
Henset til Jette Wilhelmsens email nedenfor, kan vi se, at der foreligger nogle
misforståelser/uoverensstemmelser i forhold til de opstillede betingelser, rammer
og formål med denne dialog/møde.
Vi opfordrer derfor Jørgen Bloch-Poulsen (www.dialog-mj.dk) til at række ud til
Bekymrede Forældre således, at Bekymrede Forældre i sagens natur involveres i
betingelserne, rammerne, dagsorden, formål, tid og sted osv. for et eventuelt
møde med lederen og stifteren af Joannahuset, Jette Wilhelmsen.
Afslutningsvis finder Bekymrede Forældre det hensigtsmæssigt, at Jørgen Bloch-
Poulsen faciliterer al fremtidig korrespondance mellem Bekymrede Forældre og
Jette Wilhelmsen indtil et eventuelt møde mellem Bekymrede Forældre og Jette
Wilhelmsen.
Vi ser meget frem til at høre fra dig, Jørgen Bloch-Poulsen.
Med venlig hilsen
Bekymrede Forældre
Jette Wilhelmsen skrev den 2024-04-22 12:09:
Kære Bekymrede Forældre
 
Vi er glade for, at I gennem Brobyggerne har taget initiativ til en dialog med os.
 
Vi er meget interesserede i, hvordan I ud fra jeres erfaringer mener, at Joannahuset kan
udvikle sig.
Vi vil bede jer om at sende os de fem vigtigste punkter, hvor I mener, at vi bør udvikle vores
praksis. Så vil vi tage udgangspunkt i dem, når vi mødes.
 
Vi inviterer jer til et møde den 16.05 kl. 19-21 i Joannahuset, Kong Georgs Vej 21, 2000
Frederiksberg.
For at få en god dialog vil vi bede om, at I kommer max. 10 personer. Der vil være kaffe/the
til mødet, så vi vil bede jer give besked om, hvor mange I kommer.
 
Fra Joannahuset deltager Jette og Marie, samt Peter (bestyrelsesformand). Endvidere vil
der være en medarbejder til at referere de udviklingspunkter, som I peger på, og hvad
Joannahuset kan gøre ved dem.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0294.png
Joannahuset kan gøre ved dem.
Brobyggerne har bedt ph.d. Jørgen Bloch-Poulsen (www.dialog-mj.dk) om at facilitere
mødet.
 
Dagsorden:
·
·
·
Velkomst v. Joannahuset.
Jørgen fortæller kort om sin funktion.
I præsenterer kort de udviklingspunkter, som Joannahuset allerede har
modtaget.
Derefter er der dialog om så mange af punkterne, som vi kan nå.
Afslutningsvis drøfter vi, hvad der i givet fald skal ske fremover.
·
·
De bedste hilsner
Jette, Marie og Peter
Jette Wilhelmsen
Leder af Joannahuset
Mail: [email protected] 
Mobil: 27127332
Web: www.joannahuset.dk
Fra:
"[email protected]" <[email protected]>
Dato:
fredag den 5. april 2024 kl. 16.12
Til:
Jette Wilhelmsen <[email protected]>, "[email protected]"
<[email protected]>
Emne:
Re: Konstruktiv dialog - Bekymrede forældre
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0295.png
Hej Jette
Tak for din besked. Det glæder os at høre, at du er åben for dialog.
Som du nævner, er Bekymrede forældre interesserede i at indgå i dialog med
den ansvarlige leder af Joannahuset.
Vi ser derfor frem til at høre nærmere fra Brobyggerne med henblik på at
arrangere et møde med dig.
Med venlig hilsen
Bekymrede forældre
Jette Wilhelmsen skrev den 2024-04-01 21:42:
Kære Bekymrede forældre.
Mange tak for jeres tilbagemelding om, at I gerne vil mødes med os/mig fra
Joannahuset.
Vi vil også gerne mødes med jer.
Vi har tænkt os at bede Brobyggerne - Center for Dialogkaffe om at være
behjælpelige med at afholde mødet.
Vi vender tilbage snarest muligt.
De bedste hilsner
Jette og Joannahuset
Fra:
Özlem Cekic <[email protected]>
Dato:
mandag den 25. marts 2024 kl. 12.30
Til:
"[email protected]" <[email protected]>
Cc:
Jette Wilhelmsen <[email protected]>
Emne:
Re: Konstruktiv dialog - Bekymrede forældre
Kære Bekymrede forældre
Jeg har sat Jette denne mail og håber I kan finde hinanden
De bedste hilsner
Özlem
Fra:
"[email protected]" <[email protected]>
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren
2876075_0296.png
Fra:
"[email protected]" <[email protected]>
Dato:
søndag den 24. marts 2024 kl. 17.24
Til:
Özlem Cekic <[email protected]>
Emne:
Konstruktiv dialog - Bekymrede forældre
Hej Özlem
Som aftalt sender vi dig hermed en email.
Måske du har heldet med at skabe en kontakt mellem Jette
Wilhelmsen/Joannahuset og Bekymrede Forældre med henblik på en
konstruktiv dialog.
Vi har oplevet, at Jette Wilhelmsens/Joannahusets metodik har været skadelig
for vores børn.
Bekymrede Forældre ønsker derfor at mødes med Jette Wilhelmsen til en
konstruktiv dialog kaffe.
Vi er glade for, at I vil facilitere dette og ser meget frem til en dialog med
Jette Wilhelmsen.
Mvh
Bekymrede Forældre