SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 223
Offentligt

14. maj 2024

Redegørelse til Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 26. april 2024 anmodet Joannahuset om en

redegørelse baseret på en række spørgsmål i relation til forsøgsordningen. Anmodningen

sker på baggrund af en række henvendelser fra forældre, der rejser kritik af deres børns

forløb i Joannahuset og dialogen med Joannahuset.

Joannahuset har som forsøgs- og udviklingsprojekt igennem 3 år og 8 måneder undersøgt,

afprøvet og udviklet på metoder og tilgange i organiseringen af et børne- og

ungekrisecenter.

På baggrund af næsten 800 unikke børn og unges henvendelser til Joannahuset, er det

vores erfaring, at et børne- og ungekrisecenter kan nå den ønskede målgruppe. Endvidere

er det vores erfaring, at et krisecenter kan udgøre et vigtigt tilbud i forhold til at bidrage til,

at børn og unge i akut krise og kriselignende situationer har et fysisk døgnåbent sted at

række ud til, når de er klar til at søge hjælp. Det betyder, at vi som samfund får øgede

muligheder for at hjælpe børn og unge, som har behov for særlig støtte. Herunder børn og

unge som udsættes for fysisk og psykisk vold, social kontrol, som lever i funktionel

hjemløshed, og de børn, som ikke oplever at få tilstrækkelig hjælp fra det sociale system.

Joannahuset har på baggrund af erfaringerne i udviklingsprojektet beskrevet målgruppen,

samt de socialfaglige- og pædagogiske metoder, som vores praksis i dag tager afsæt i, i en

håndbog.

Udover at Socialtilsynet fører tilsyn med Joannahusets huslyindsats, er Joannahusets

rådgivning og retshjælp akkrediteret af RådgivningsDanmark. Joannahuset blev første gang

akkrediteret ultimo 2022, og vi har senest i januar 2023 fået godkendt vores årlige opfølgning

på akkrediteringen.

Joannahuset har endvidere udarbejdet en lang række af procedurer for arbejdet i

krisecenteret.

I Joannahuset er der 17 fuldtidsansatte samt et korps af nattevagter, som er deltidsansatte.

De frivillige, som er tilknyttet Joannahuset, er omsorgsfrivillige. De frivillige har ikke noget

fagligt ansvar i relation til børn og unge. Sammensætningen af det faglige personale er

tilpasset de kompetencebehov, der er knyttet til at drive et krisecenter målrettet børn og

unge.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren

Den fuldtidsansatte personalegruppe rummer blandt andet 10 socialrådgivere, en jurist, to

pædagoger, en psykolog, to sociologer, en antropologisk vidensmedarbejder og en

advokat. De deltidsansatte er alle under uddannelse indenfor et felt, som er relevant for at

arbejde med Joannahusets målgruppe. Heraf er de fleste under uddannelse til

socialrådgiver, psykolog, pædagog eller jurist. Alle medarbejdere kommer på et introkursus,

som forløber over to dage. Derudover er der obligatoriske jura- og rådgivningskurser for alle

lønnede medarbejdere, ligesom alle medarbejdere, herunder også frivillige, deltager i

obligatorisk supervision.

Læs mere her:

Bilag 1: Håndbog - Fremtidens børne- og ungekrisecenter

Bilag 2: Kvalitetsrapport for Joannahuset - Akkreditering af rådgivning og retshjælp hos

RådgivningsDanmark

Bilag 3: Beskrivelse af faglige kompetencer hos ansatte

Bilag 4: Ta mig med

Spørgsmål:

1. Hvordan sikrer Joannahuset, at forældremyndighedsindehaveren straks orienteres om,

at barnet eller den unge er blevet visiteret til en sengeplads, og at huslyindsatsen ud over

de 48 timer sker med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren?

I Joannahuset har vi en fast procedure for, hvordan de ansatte håndterer en visitation til en

sengeplads i 48 timer uden eksplicit samtykke fra forældremyndighedsindehaver, samt for

indhentelse af samtykke til husly. Alle visitationer til husly sker på baggrund af en socialfaglig

vurdering. I forlængelse af denne afklares det, om barnet eller den unge skal visiteres til en

sengeplads i 48 timer med orientering af forældremyndigheds-indehaver eller med

samtykke fra forældremyndighedsindehaver.

48 timer med orientering af forældremyndighedsindehaver

Et barn eller en ung kan kun visiteres til en sengeplads i 48 timer uden eksplicit samtykke

fra forældremyndighedsindehaver, hvis det er muligt for de ansatte at orientere

forældremyndighedsindehaver om dette. Orienteringen foregår som hovedregel ved, at den

socialfaglige medarbejder i Joannahuset kontakter forældremyndighedsindehaver

telefonisk for at orientere om visitationen og baggrunden for denne. Derudover har

medarbejderen en drøftelse med forældremyndighedsindehaver om den unges situation,

herunder også en drøftelse af Joannahuset som tilbud og rammen for den unges ophold.

Forældrene tilbydes desuden altid en udvidet orienterende samtale.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren

Det er således en forudsætning for, at barnet eller den unge indskrives i husly i 48 timer

med orientering af forældremyndighedsindehaver, at denne er orienteret. Hvis det ikke er

muligt at orientere forældremyndighedsindehaver om visitation til husly, kan barnet eller den

unge ikke visiteres.

Med samtykke

Hvis det vurderes, at den unge skal visiteres til en sengeplads med samtykke, vil

medarbejderen kontakte forældremyndighedsindehaver og indhente samtykket forud for, at

den unge indskrives i husly.

Underretning til sociale myndigheder og orientering til anbringelsessted ved indskrivning i

husly

Det er desuden fast procedure, at de sociale myndigheder og det eventuelle

anbringelsessted orienteres om indskrivningen i umiddelbar forlængelse af denne. Dette

sker for at sikre, at myndighed, anbringelsessted og omsorgspersoner er bekendt med, hvor

den unge opholder sig og kan udøve deres myndighed i situationen, hvis de skønner, at

dette er nødvendigt.

Læs mere her:

Bilag 5: Procedure for husly i Joannahuset

Bilag 6: Nye rammer for husly

2. Hvilke procedurer anvender Joannahuset, hvis forældremyndighedsindehaveren ikke vil

samtykke til huslyindsatsen herunder i de første 48 timer af opholdet?

I Joannahuset er der en klar procedure for, hvorledes medarbejderen skal håndtere

situationer, hvor forældremyndighedsindehaver modsætter sig, at den unge visiteres til en

sengeplads og vil afhente den unge, som modsætter sig at blive afhentet.

Joannahusets medarbejdere vil i første omgang undersøge, om der i samarbejde med den

unge og forældrene kan findes en løsning på situationen. For eksempel om der kan laves

en aftale mellem barnet og forældrene om, at barnet kan støttes i at være hjemme eller hos

netværk. Dette forudsætter selvfølgelig, at barnet ikke har et akut beskyttelsesbehov.

Hvis en forælder ønsker at afhente en ung, som ikke ønsker at tage med sin forælder, står

vi i en situation, som Joannhuset ikke kan tage ansvar for at løse. Joannahusets personale

har ikke beføjelser til at bruge magtanvendelser over for børn og unge. Derfor vil vi straks

kontakte de sociale myndigheder og eventuelt politiet.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren

Derved får de sociale myndigheder mulighed for at vurdere, om den unges situation,

herunder om konflikten mellem den unge og forælderen, kræver en akut indsats og støtte

til, at der findes en løsning. Et eksempel på en situation, hvor Joannahusets vil vurdere, at

politiet skal inddrages, kan være når forældre eller netværk opsøger huset og opleves som

opfarende eller verbalt eller fysisk truende overfor personalet eller børn og unge.

Læs mere her:

Bilag 5: Procedure for husly i Joannahuset

Bilag 6: Nye rammer for husly

3. Hvordan sikrer Joannahuset, at børn og unge, der modtager husly, er indenfor

Joannahusets målgruppe? Hvordan håndterer Joannahuset børn og unge som falder

udenfor målgruppen for tilbuddet?

Joannahuset har en tydelig defineret målgruppe for rådgivning, omsorg og husly, samt klare

visitationskriterier for husly.

Børn og unge visiteres udelukkende til husly på baggrund af en socialfaglig vurdering, der

er foretaget i henhold til Joannahusets procedure.

Joannahuset laver årligt en afrapportering til Socialtilsynet, hvor hver enkel visitering til husly

er dokumenteret, herunder den faglige vurdering for visitering til husly, formålet med

visiteringen samt resultatet. Der er senest afrapporteret til Socialtilsynet i forbindelse med

deres tilsynsbesøg den 8. maj 2024.

I de tilfælde hvor børn og unge, som efterspørger husly, er uden for målgruppen, for

eksempel fordi de har svære psykiske problemer, tages som udgangspunkt kontakt til enten

forældre, kommune, anbringelseshjem eller psykiatrien med henblik på at håndtere

situationen. Derudover tages der stilling til, om kommunen skal underrettes om de sociale

problemstillinger, som gør, at barnet eller den unge har opsøgt husly. De børn og unge, som

er uden for målgruppen til husly, kan godt være indenfor målgruppen til rådgivning og

retshjælp i Joannahuset og kan fortsætte deres forløb der.

For de få børn og unge som har henvendt sig, og hvor det er vurderet, at de ikke er i

Joannahusets målgruppe, har vi hjulpet barnet eller den unge i kontakt med andre tilbud for

eksempel Ventilen, Fisken, Transmogriffen eller Headspace.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren

Læs mere her:

Bilag 7: Joannahusets målgruppebeskrivelse

Bilag 8: Målgruppe fra håndbogen

Bilag 9: Afgrænsning af målgruppen for husly

Bilag 5: Procedure for husly i Joannahuset

Bilag 10: Samlede tilsynsrapporter fra Socialtilsynet

Bilag 11: Rammer og principper for omsorg i Joannahuset

Bilag 1: Håndbog - Fremtidens børne- og ungekrisecenter

4. Hvordan hjælper Joannahuset børn og unge med tungere problemstillinger, herunder

eksempelvis misbrug eller psykiske lidelser, med at få hjælp af den ansvarlige kommune?

I Joannahusets har alle ansatte underretningspligt, jf. barnets lov § 133, og det betyder, at

vi som ansatte underretter kommunen, når vi får grund til at antage, at et barn eller en ung

kan have behov for særlig støtte. Dette gælder blandt andet altid i situationer, hvor barnet

eller den unge oplever psykisk mistrivsel, er udsat for fysisk eller psykisk vold, herunder

social kontrol eller æresrelaterede konflikter, lever i funktionel hjemløshed eller har et

misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. I situationer hvor Joannahuset vurderer, at

kommunen ikke handler tilstrækkeligt, vil Joannahuset underrette Ankestyrelsen, jf. barnets

lov § 152. Vi vil altid undersøge, om barnet eller den unge ønsker at være deltagende i

underretningsprocessen.

Børn og unge kan i forbindelse med, at kommunen underrettes, vælge, at en medarbejder

fra Joannahuset skal bisidde barnet eller den unge ved efterfølgende møder med

kommunen.

Læs mere her:

Bilag 3: Beskrivelse af faglige kompetencer hos ansatte

Bilag 12: Selvmord og selvskade

Bilag 13: Joannahusets tjekliste til underretninger

Bilag 14: Samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Joannahuset

Bilag 15: Samarbejdsaftale mellem SOF og Joannahuset

Bilag 16: Primærrådgivers rolle i Joannahuset

Bilag 17: Rådgivers underretnings- og afværgepligt

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren

5. Hvordan sikrer Joannahuset de unges sundhed og sikkerhed under opholdet i

Joannahuset, herunder for så vidt angår adgangen til alkohol og øvrige rusmidler?

I Joannahuset er det ikke tilladt at indtage alkohol eller stoffer, og det er alle ansattes ansvar

og opgave at sikre, at disse regler overholdes, og at alle børn og unge, som opsøger og

opholder sig i huset, informeres om dette.

I Joannahuset har vi klare regler og værdier for adfærd og samvær for at sikre, at

Joannahuset er et rart og trygt sted at være for børn, unge og voksne. Efterlevelse af disse

er en forudsætning for at kunne være i Joannahuset.

Derudover har vi et særskilt fokus på det enkelte barns sundhed og trivsel. Det betyder, at

vi sammen med det enkelte barn, som visiteres til en sengeplads, afklarer, hvilke

udfordringer barnet eller den unge har, som vi skal være særligt opmærksomme på. For

eksempel i forhold til fysisk og psykisk sundhed, adfærd, rusmidler, skole, kost og andre

behov. Vi lægger på den baggrund en plan for, hvordan vi imødekommer dem og laver

aftaler om, hvilke rammer der skal være for den unges brug af Joannahusets indsatser

–

husly, omsorg, rådgivning og retshjælp.

For de børn og unge, som henvender sig i Joannahuset for at få rådgivning eller retshjælp,

gælder også, at det sammen med barnet eller den unge afklares, om der er et særskilt behov

for fokus på den unges sundhed, for eksempel fysisk og psykisk sygdom, misbrug og

lignende i forbindelse med unges brug af Joannahuset.

Nogle børn og unges sundhedstilstand og situation kræver, at vi er meget aktive i

brobygningen til sundhedsvæsnet, for eksempel ved at understøtte, at den unge tilses af en

læge, får igangsat/deltager i en udredning, kommer i kontakt med abortsamrådet, opstarter

i misbrugsbehandling og lignende.

Da vi modtager henvendelser fra børn og unge fra hele landet, og unge i meget socialt

udsatte positioner, har vi et samarbejde med socialsygeplejerskerne på Herlev Hospital,

Københavns Kommunes læger/sygeplejersker, der kommer på herberger og krisecentre,

Sociolancen og den lokale lægepraksis. Kommunen vil altid blive underrettet omkring den

unges kontakt til sundhedsvæsnet, hvis situationen er omfattet af underretningspligten.

I Joannahuset afviser de ansatte som udgangspunkt ikke henvendelser fra børn og unge,

som er påvirkede af alkohol eller stoffer, og som ønsker støtte fra Joannahuset, medmindre

at de ikke kan leve op til de værdier og regler, der er i huset. Det skyldes, at det vil udelukke

en stor del af børn og unge, som lever meget udsatte liv, for eksempel i gademiljøer fra at

kunne opsøge den rådgivning og omsorg, som kan være understøttende for at skabe

forandringer i deres liv.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren

Når børn og unge opholder sig i Joannahuset i forbindelse med husly, rådgivning eller

retshjælp, har vi ansvaret for, at Joannahuset er et rart og trygt sted at opholde sig. For de

unge som er i husly, gælder det også, at vi har ansvaret for, at der laves rammer og aftaler

med den unge, som tager udgangspunkt i at sikre den unges sundhed og sikkerhed. Det

betyder blandt andet, at hvis barnet eller den unge, der er i husly, forlader Joannahuset uden

aftale med en medarbejder eller ikke kommer tilbage til aftalt tid om aftenen, så skal

forældremyndighedsindehaver orienteres. Ligesom der kan være situationer, hvor

kommunen vil blive underrettet omkring dette således, at både forældre og kommune får

mulighed for at udøve deres myndighed over barnet eller den unge.

Læs mere her:

Bilag 18: Joannahusets rammer

Bilag 19: Joannahusets værdier

Bilag 20: Joannahusets børne- og ungesyn

Bilag 21: Plan for børn og unges forløb i husly

Bilag 5: Procedure for husly i Joannahuset

Bilag 17: Rådgivers underretnings- og afværgepligt

Bilag 22: Retningslinjer for samarbejde

6. Har Joannahuset på baggrund af de foreløbige erfaringer iværksat konkrete tiltag for at

sikre et positivt samspil og dialog med relevante myndigheder, herunder kommuner og

politi, i de konkrete sager? I så fald hvilke?

Siden Joannahuset åbnede, har vi haft fokus på brobygning og dialog med myndigheder og

andre tilbud/aktører. Vi har således haft workshops på socialrådgiverdage, deltaget på

personalemøder i adskillelige kommuner, afholdt dialogmøder med kommuner om konkrete

forløb, afholdt møder med Ankestyrelsen og børne- og unge psykiatrien, undervist på

socialrådgiveruddannelserne i København og Odense og Justitia Akademi, mødtes med

overgrebsgruppen hos Københavns Politi, deltaget i debatter på Folkemødet, mødtes med

personalet fra Børnehus Hovedstaden og Sjælland, haft workshops med

myndighedssocialrådgivere om underretninger, haft løbende samarbejdsmøder med

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune på baggrund af vores samarbejdsaftale

med dem, ligesom vi har tilbudt praktik i Joannahuset til medarbejdere fra kommuner og

andre rådgivningstilbud. Derudover er der altid mulighed for, at børn og unge kan invitere

deres ungerådgivere til møde i Joannahuset, hvilket bliver aktivt brugt, ligesom vi deltager

på møder i kommuner som bisiddere. Joannahuset deltager i gennemsnit ved 40 møder

(fysiske og på telefon) om måneden, som bisidder for børn og unge.

Vi har udviklet et redskab, som medarbejdere kan bruge til at styrke deres fokus på at

medvirke til en konstruktiv dialog med eksterne parter, også når der er uenigheder. Dette er

udarbejdet med udgangspunkt i den dialogiske tilgang, som alle medarbejdere har haft et

undervisningsforløb omkring via Brobyggerne - Center for Dialogkaffe.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 223: Redegørelse fra Joannahuset maj 2024, fra social- og boligministeren

Vores seneste tiltag i forhold til at styrke dialogen med kommunerne er, at vi har inviteret

direktører og chefer fra en bred vifte af kommuner, blandt andet fra Hovedstadsområdet til

dialogmøde i juni måned for at drøfte roller, samarbejde og udvikling af dialogen i de

konkrete sager. Dialogmøderne bliver afholdt i samarbejde med Brobyggerne - Center for

Dialogkaffe.

Endvidere har vi efter dialog med Socialtilsynet rakt ud til Center for Konfliktløsning med

henblik på at opstarte et forløb for medarbejdere, så de fagligt er klædt bedre på til at være

i dialoger, hvor konfliktniveauet kan være meget højt.

Vi er i udviklingen af Joannahuset blevet mere opmærksomme på, at det kan udløse en

krise i en familie, at et barn eller en ung vælger at henvende sig til et krisecenter som

Joannahuset. Derfor har vi i Joannahuset også udviklet vores praksis i forhold til dialog med

forældre. Siden de nye rammer trådte i kraft den 7. februar 2024, tilbydes alle forældre en

udvidet orienterende samtale med en ansat i forbindelse med, at deres barn indskrives i

husly. Det har vi allerede positive erfaringer med og vil udvikle yderligere på.

Joannahuset har i april måned i år gennem Brobyggerne - Center for Dialogkaffe inviteret til

et dialogmøde med forældregruppen ”De bekymrede forældre”, ligesom vi i foråret 2023 var

i dialog med Socialtilsynet om at mødes med gruppen af bekymrede forældre. Det har i

begge tilfælde dog desværre ikke lykkes at få et møde i stand.

Læs mere her:

Bilag 14: Samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Joannahuset

Bilag 15: Samarbejdsaftale mellem SOF og Joannahuset

Bilag 23: Brobygning

Bilag 24: Invitation til dialogmøde til 20 kommuner

Bilag 25: Mail fra Socialtilsynet om dialog med forældre

Bilag 26: Mail til “De bekymrede forældre”

På vegne af Joannahuset.

Med venlig hilsen

Jette Wilhelmsen, leder