24. maj 2024
Til social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil
Kopi sendt til erhvervsminister Morten Bødskov og Folketingets socialudvalg
Der er brug for politiske initiativer for at sikre udsattes adgang til kontanter
Kære Pernille Rosenkrantz-Theil
Som deltagende organisationer i ’Partnerskabet om udsatte gruppers adgang til
kontanter’ er vi forundrede og bekymrede over dit svar på spørgsmål 277:
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/sou/spm/277/svar/2034919/2844109.
pdf
I dit svar skriver du bl.a., at du ”er
orienteret om, at partnerskabet har afgivet
deres endelige rapport, som bl.a. beskriver udfordringerne med at få adgang til
kontanter og præsenterer en række løsninger på udfordringen, som kan ske
inden for eksisterende lovgivning.
Rapporten har ikke i sig selv givet anledning til nye politiske initiativer, eftersom
rapporten har til formål at udbrede kendskab til de i forvejen eksisterende
løsninger på udfordringen med at få adgang til kontanter.”
Det er desværre ikke en retvisende, og i hvert fald ikke fyldestgørende,
gengivelse af rapportens indhold og partnerskabets arbejde. Rapportens
indhold og konklusioner kan kort opsummeres i denne formulering i rapportens
forord:
Partnerskabet er enige om, at de oplistede løsninger ikke løser alle
udfordringer for alle målgrupper.
Dertil peger et flertal af aktører i partnerskabet også på, at den bedste
løsning vil være, at bankerne kollektivt dækker landet med kontantkasser.
Finans Danmark støtter ikke en sådan løsning.
Partnerskabets arbejde var (blev) begrænset til at
udbrede kendskab til de i
forvejen eksisterende løsninger på udfordringen med at få adgang til kontanter,
som du selv skriver i dit svar. Denne begrænsning af Partnerskabets opgave var
ikke en del af den oprindelige indbydelse vi fik til deltagelse i Partnerskabet. I
indbydelsen stod der således:
1