SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 205
Offentligt

April 2024

Kommunernes

arbejde med

begrundelser i

sager om soci-

alpædagogisk

støtte

Udarbejdet af

Retssikkerhedsenheden

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

RETSSIKKERHEDSENHEDEN I ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-519-5

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Hovedresultater

Baggrund

KAPITEL 2 KOMMUNERNES ORGANISERING

AF ARBEJDET MED SAGER OM

SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE

Kommunernes organisering gør det nemmere at

vurdere, om en borger er i målgruppen

Snitflader til andre bestemmelser kan udfordre

Der er sket en ændring i, hvad borgerne kan få

socialpædagogisk støtte til

Kommunen kan have svært ved at udmåle og

tilrettelægge støtten

Visitationsudvalg kan understøtte sagsbehandlingen

og begrundelsen

Faglig sparring er essentiel for at skrive gode

begrundelser

KAPITEL 3 KOMMUNERNES ARBEJDE MED

SAGSOPLYSNING

Tilstrækkelig oplysning af en sag er fundamentet for

en god begrundelse

Enighed om sagens oplysninger er vigtigt for

borgerens accept af begrundelsen

Greb og metoder til at afdække borgerens

perspektiver i sagsoplysningen

KAPITEL 4 KOMMUNERNES FORMIDLING AF

BEGRUNDELSER

God skriftlig formidling

Dialog om afgørelsens resultat

KAPITEL 5 BORGERNES OPLEVELSE AF AT

MODTAGE EN AFGØRELSE

Borgere oplever, at begrundelser kan være svære at

forstå

Behov for dialog, hvis der bevilges en anden støtte

end den søgte

Borgere oplever, at de skal være eksperter i

lovgivningen for at få støtte

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

Flere borgere får rådgivning fra andre om

klageprocessen

BILAG 1

METODE

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

KAPITEL 1

Sammenfatning

Det Rådgivende Organ

har bedt Retssikkerhedsenheden un-

dersøge, hvordan kommunerne arbejder med begrundelser i

afgørelser, og hvordan borgere oplever at modtage en afgø-

relse. Undersøgelsen tager udgangspunkt i servicelovens § 85

om socialpædagogisk støtte (herefter socialpædagogisk

støtte)

Formål og arbejdsspørgsmål

Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvilke udfordringer

der er forbundet med at skrive begrundelser i afgørelser om

socialpædagogisk støtte og dele erfaringer fra borgere og kom-

muner, der kan hjælpe kommunerne til at forbedre deres be-

grundelser på området.

Undersøgelsen belyser følgende spørgsmål:

1. Hvorvidt og hvordan oplever kommunerne, at de er udfor-

drede i at lave gode og forståelige begrundelser i afgørelser

af sager om socialpædagogisk støtte?

2. Hvilke udfordringer fylder særligt for kommunerne i forhold

til deres begrundelser i afgørelser af sager om socialpæda-

gogisk støtte?

3. Hvordan arbejder kommunerne med at kvalitetssikre deres

begrundelser i afgørelser af sager om socialpædagogisk

støtte?

Er det en prioritet for kommunerne?

Hvordan arbejder kommunerne med at sikre, at bor-

gerne forstår begrundelsen for afgørelsen i deres

egen sag?

Er der eksempler på gode erfaringer?

4. Oplever borgerne, at de forstår kommunernes begrundelser

i deres egen sag om socialpædagogisk støtte?

Hvilke gode erfaringer og udfordringer peger bor-

gerne på i begrundelsen i deres egen sag?

Hvilke forslag har borgerne til, hvordan begrundelsen

kan blive lettere at forstå?

Følgende organisationer er repræsenteret i det rådgivende organ: Kommunernes

Landsforening (KL), Dansk Socialrådgiverforening (DS), Danske Handicaporganisatio-

ner (DH), Børnerådet, JUSTITIA, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

(DUKH), Institut for Menneskerettigheder (IMR) og Rådet for Socialt Udsatte.

Kommunerne er interviewet om deres arbejde med begrundelser i sager om social-

pædagogisk støtte for både udsatte voksne og voksne med handicap, mens borgerne

der indgår i undersøgelsen kun repræsenterer voksne med handicap.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

METODE

For at besvare arbejdsspørgsmålene har vi foretaget:



ti interviews i fem kommuner

(med sagsbehand-

lere, faglige ledere og jurister)



syv interviews med borgere og pårørende

til bor-

gere, der har fået afslag på at modtage socialpæda-

gogisk støtte. Borgerne er rekrutteret gennem Den

Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

(DUKH), som blandt andet hjælper borgere med at

forstå afgørelser og eventuelt klage over dem.

Læs mere om metoden i bilag 1.

HOVEDRESULTATER

I det følgende præsenterer vi de overordnede resultater, der

besvarer undersøgelsens arbejdsspørgsmål.

En begrundelse er afgørende for borgerens retssikkerhed, da

den både tydeliggør over for borgeren, hvad afgørelsen går ud

på, men også hvorfor afgørelsens resultat blev, som det

gjorde. Begrundelsen viser, hvad der er lagt til grund for kom-

munens

afgørelse

i en given sag, og kan bruges til at vurdere,

om afgørelsen er rigtig og sagligt begrundet. Begrundelsen kan

lette borgerens accept af afgørelsens udfald og medvirke til at

styrke borgerens tillid til forvaltningen. Samtidig er begrundel-

sen væsentlig i forhold til borgerens overvejelser om, hvorvidt

vedkommende ønsker at klage over afgørelsen eller ej.

Overordnet set peger undersøgelsen på, at begrundelsen til-

lægges forskellig betydning afhængig af, om vi taler med kom-

muner eller borgere, idet de repræsenterer forskellige ståste-

der og interesser, som til tider kan være modsatrettede. Flere

kommunerne peger på, at en begrundelse i høj grad et ar-

bejdsredskab og afsæt for dialog og samarbejde med borgere.

Samtidig italesætter kommunerne, at begrundelsen er væsent-

lig for, at de over for Ankestyrelsen, som klageinstans, kan do-

kumentere, at de har gjort deres arbejde korrekt. For borgerne

er begrundelser vigtige, da de har stor betydning for borgernes

forståelse af, hvilken støtte de kan få, og derfor stor betydning

for deres hverdag.

HVORVIDT OG

HVORDAN ER

KOMMUNERNE

UDFORDRET?

De interviewede kommuner træffer mange afgørelser om soci-

alpædagogisk støtte og oplever derfor at være rutinerede i at

anvende bestemmelsen. Samtidig fortæller de, at de generelt

giver få afslag på socialpædagogisk støtte. Kommunerne ople-

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

ver, at i langt de fleste sager er borgeres støttebehov velbe-

skrevne og veldokumenterede, når ansøgningerne om social-

pædagogisk støtte lander hos dem, hvorfor de overordnet set

ikke oplever udfordringer med at skrive begrundelser i sager

om socialpædagogisk støtte.

EKSEMPLER PÅ SO-

CIALPÆDAGOGISK

STØTTE

Socialpædagogisk

støtte gives eksempel-

vis til at læse post, få

gjort rent, handlet

ind, betalt regninger,

vedligeholde sociale

relationer, deltage i

fritids- og kulturaktivi-

teter med videre.

Flere kommuner nævner, at borgerne ikke nødvendigvis søger

specifikt om socialpædagogisk støtte, men om hjælp. Det be-

tyder, at hvis borgerne ikke kan få socialpædagogisk støtte, så

skal de vejledes videre til at få anden form for hjælp enten i

kommunen eller i civilsamfundet (jf. Retssikkerhedsloven § 5).

Kommunerne skal give en begrundelse, hvis borgeren ikke får

fuldt ud medhold. Begrundelseskravet er særlig centralt, fordi

borgerne skal vide, hvorfor der er givet afslag. Samtidig er der

også en stor bevidsthed i kommunerne om, at sagerne eventu-

elt kan påklages til Ankestyrelsen, hvor afgørelsen efterprøves.

Begrundelserne skal være tydelige i forhold til at leve op til de

formelle juridiske krav.

Kommunerne er særligt udfordrede i forhold til begrundelser i

sager om socialpædagogisk støtte, når de er usikre på, hvor-

vidt borgerne er i målgruppen for socialpædagogisk støtte eller

skal have hjælp efter en anden bestemmelse. Kommunerne

beskriver, at der er sket en skærpelse i deres praksis i forhold

til, hvad de bevilger socialpædagogisk støtte til. Det skyldes, at

det i en principmeddelelse fra Ankestyrelsen er blevet tydeligt,

hvilken hjælp, der skal bevilliges efter henholdsvis § 85 og §

83. Det betyder også, at nogle borgere har fået frataget deres

støtte, hvilket kan give udfordringer i dialogen med borgerne,

hvis de er frustrerede og uforstående over for afgørelsen. I

disse sager er der ligeledes et skærpet begrundelseskrav.

Derudover har kommunerne til tider svært ved at udmåle og

beskrive støtten - det vil sige at fastsætte, hvor omfangsrig

støtten skal være, og hvad den reelt skal indeholde. Nogle

kommuner fortæller, at de ikke altid tydeligt beskriver dette i

begrundelsen, hvilket Ankestyrelsen fremhæver som et op-

mærksomhedspunkt i kommunernes sagsbehandling, idet bor-

gere i disse tilfælde ikke har indsigt i omfanget af den bevil-

gede støtte, og dermed ikke har mulighed for at klage over af-

gørelsen, hvis borgeren mener, at der burde være bevilget

yderligere støtte.

Begrundelsen kan udfordre samarbejdet mellem borgeren og

kommunen, hvis borgeren er uenig i, hvilke oplysninger kom-

munen har lagt vægt på i sagen, eller hvis borgeren føler sig

misforstået. Flere borgere giver udtryk for, at de er uenige i

kommunens afgørelse, idet de oplever sig fejlvurderet af kom-

munen, når de læser begrundelsen, da kommunen eksempel-

vis beskriver dem som mere velfungerende, end de selv ople-

ver sig.

MÅLGRUPPEN FOR

SOCIALPÆDAGO-

GISK STØTTE

Målgruppen for støtte

er voksne over 18 år

med betydelig nedsat

fysisk eller psykisk

funktionsevne eller

særlige sociale proble-

mer (Servicelovens §

85.)

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

En væsentlig udfordring er formidlingen af begrundelsen, der

skal tilgodese borgeren som modtager, men samtidig skal be-

grundelsen indeholde relevant lovgivning. Det resulterer ofte i,

at kommunerne anvender fagtermer og lovstof, som, set fra et

borgerperspektiv, ikke altid er intuitivt og forståeligt. Kommu-

nerne øver sig i at ramme et niveau, som tilgodeser både bor-

gers behov for tydelighed og læsbarhed og også de formelle

juridiske krav.

KVALITETSSIK-

RING

Kommunerne anvender forskellige greb og metoder til at kvali-

tetssikre deres begrundelser. Rent organisatorisk arbejder flere

kommuner med visitationsudvalg, hvis formål blandt andet er

at ensarte sagsbehandlingen, kvalitetssikre begrundelserne og

generelt sikre, at der er flere øjne på en sag.

Et andet greb er faglig sparring, der sker i forskellige fora. Det

kan eksempelvis være, at der i kommunerne arbejdes i teams,

eller at der afholdes faglige temadage, og så har alle de delta-

gende kommuner tilknyttet en jurist, der giver juridisk sparring

i komplekse sager.

Kommunerne arbejder løbende med at sikre en balance mel-

lem juridisk korrekthed og læsevenlighed i deres begrundelser.

Nogle af de greb, som de arbejder med, er eksempelvis at

skrive begrundelsen i et kort og enkelt sprog, lave et oversku-

eligt format, korte ned på afsnittet om lovgivning og sikre et

tydeligt borgerperspektiv igennem begrundelsen. Det fremgår

dog også tydeligt af undersøgelsen, at skriftlighed ikke kan stå

alene, men at mundtlig dialog er vigtig for at sikre et godt

samarbejde mellem kommuner og borgere.

BORGERNES PER-

SPEKTIVER

” Dialog er virkelig ker-

nen til alt. På den måde

undgår man virkelig

mange misforståelser,

frustrationer og klager.”

(Leder, kommune)

For borgerne er særligt dialogen altafgørende, og ideelt set må

denne dialog gerne foregå både op til og efter afgørelsen træf-

fes. Dialogen behøver ikke nødvendigvis at være omfangsrig,

men borgerne efterspørger en større forståelse fra kommu-

nerne af, at det kan være meget sårbart og medføre spørgs-

mål at modtage en afgørelse. For borgere er det vigtigt at føle

sig hørt og forstået i sagsbehandlingsprocessen. Derfor anbe-

faler flere borgere, at rådgiverne husker at udvise forståelse

for, at det kan være en sårbar situation at modtage en afgø-

relse, hvorfor dialogen er vigtig.

Flere borgere oplever, at der er et behov for, at de selv sætter

sig grundigt ind i lovgivningen på området og aktivt deltager i

sagsoplysningen for at sikre, at der træffes en korrekt afgø-

relse i deres sag. Dette kan lede til en frustration hos borgerne

og til en overvejelse om, at det ikke er alle borgere, der selv

har ressourcerne eller overskuddet til at række ud efter ek-

sempelvis DUKH eller borgerrådgivere, som kan hjælpe. Anke-

styrelsen bemærker, at dette er en udfordring set fra et rets-

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

sikkerhedsperspektiv, idet der vil være forskel på, hvilke bor-

gere der har overskud til at udnytte muligheden for at klage

over deres afgørelse.

BAGGRUND

I undersøgelsen går vi helt tæt på kommunernes arbejde med

begrundelser – både fra et kommune- og borgerperspektiv.

Et element i den gode begrundelse er eksempelvis forståelig-

hed. En tidligere undersøgelse fra Retssikkerhedsenheden vi-

ser, at forståelighed i afgørelser og begrundelser er noget, som

langt de fleste kommuner lægger vægt på. I

Retssikkerheds-

enhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med rets-

sikkerhed på socialområdet

fra 2023 angav 95 procent af de

185 adspurgte myndighedsledere i en spørgeskemaundersø-

gelse således, at de i deres kommune har fokus på at gøre af-

gørelsesbrevet forståeligt for borgeren. Samtidig svarer 82

procent af myndighedslederne, at de er enige eller meget

enige i, at ”det

kan være en svær balance at sikre, at afgørel-

sen indeholder en fyldestgørende juridisk begrundelse og sam-

tidig er forståelig for borgeren”.

I denne undersøgelse ser vi på begrundelser i sager om social-

pædagogisk støtte. Det fremgår af Ankestyrelsens ankestati-

stik, at der er en høj omgørelsesprocent i sager om socialpæ-

dagogisk støtte. Omgørelsesprocenten ligger lå således på 51

procent for de realitetsbehandlede klagesager om socialpæda-

gogisk støtte i perioden 2018–2023. Det betyder, at Ankesty-

relsen i halvdelen af de påklagede sager på området enten har

hjemvist sagen til ny behandling i kommunen eller har æn-

dret/ophævet kommunens afgørelse. I 92 procent af disse sa-

ger vurderer Ankestyrelsen, at der mangler væsentlige oplys-

ninger, eller at begrundelsen er mangelfuld. Erfaringer fra An-

kestyrelsens klagesagsbehandling viser, at det særligt om-

handler manglende tidsudmåling, manglende sagsoplysning og

forkert målgruppevurdering.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

Den relevante lovgivning

Kravene til en skriftlig begrundelse for kommunens afgørelse

følger de almindelige forvaltningsretlige krav til en begrun-

delse, og er derfor som udgangspunkt reguleret i blandt andet

forvaltningslovens §§ 22 og 24.

FORVALTNINGSLOVENS KAPITEL 6 - BEGRUNDELSE

M.V.

§ 22.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt,

være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen

fuldt ud giver den pågældende part medhold.

§ 24.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en

henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen

er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler be-

ror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige

angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for

skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent inde-

holde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende

sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig

betydning for afgørelsen.

Servicelovens bestemmelse om socialpædagogisk støtte

lyder

som følger:

SERVICELOVENS § 85 OM SOCIALPÆDAGOGISK

STØTTE

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdighe-

der til personer, der har behov herfor på grund af bety-

delig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sær-

lige sociale problemer.

Lov om social service, nr. 573 af 24. juni 2005, jf. lovbek. Nr. 1089 af 16. august

2023

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

KAPITEL 2

Kommunernes organisering af

arbejdet med sager om soci-

alpædagogisk støtte

Begrundelsen er resultatet af den samlede sagsbehandling, og

bør derfor afspejle den sagsbehandling og proces, der har væ-

ret op til, at afgørelsen træffes. I dette kapitel ser vi på kom-

munernes organisering af arbejdet med at bevilge socialpæda-

gogisk støtte, som har betydning for denne proces. Herunder

beskriver vi flere kommuners brug af henholdsvis en modta-

gelse og visitationsudvalg. Desuden beskriver vi kommunernes

overvejelser om, hvornår borgere skal have socialpædagogisk

støtte og snitflader til andre lovbestemmelser og også andre

sektorer.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

HOVEDPOINTER I KAPITEL 2 – KOMMUNERNES OR-

GANISERING AF ARBEJDET MED SAGER OM SOCI-

ALPÆDAGOGISK STØTTE

Kommunerne træffer mange afgørelser om socialpæda-

gogisk støtte men oplever, at de giver ganske få afslag.

Der er en række organisatoriske forudsætninger, som

danner rammerne for arbejdet med socialpædagogisk

støtte:



Flere kommuner har organiseret sig med en modta-

gelse, der foretager en første vurdering af borgeren.

Det gør, at de fleste borgere vurderes i målgruppen for

socialpædagogisk støtte. Det gør også arbejdet med at

skrive en tydelig begrundelse lettere, både fordi det er

tydeligt, at borgere er i målgruppe, og fordi borgeres

støttebehov er velbeskrevne og veldokumenterede.

Der er vide rammer for, hvad der kan bevilges social-

pædagogisk støtte til, men snitflader til andre bestem-

melser kan udfordre kommunerne. Her er tydelige be-

grundelser vigtige, så borgere forstår, hvorfor eller

hvorfor ikke, der er bevilget støtte efter en specifik be-

stemmelse.

Alle kommuner benytter visitationsudvalg i komplekse

sager til at kvalitetssikre sagsbehandlingen og begrun-

delsen.



KOMMUNERNES ORGANISERING GØR DET NEM-

MERE AT VURDERE, OM EN BORGER ER I MÅL-

GRUPPEN

De kommuner, vi har interviewet, fortæller , at de træffer

mange afgørelser om socialpædagogisk støtte på områderne

voksenhandicap og socialt udsatte voksne. Generelt er der hos

de interviewede kommuner en oplevelse af, at der gives gan-

ske få afslag på ansøgninger om socialpædagogisk støtte.

Kommunerne fortæller samtidig, at de skriver en begrundelse i

alle sager om socialpædagogisk støtte. Det vil sige også i de

sager, hvor der gives fuldt ud medhold, selvom det ikke er et

lovmæssigt krav.

En af forklaringerne på, at kommunerne giver få afslag, er

ifølge en rådgiver, den måde kommunerne er organiseret på:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

”Vi har en modtagelse, som agerer sortering. En del af vo-

res henvendelser starter med § 82 b. Så der en del borgere,

som får en midlertidig indsats, som vi aldrig ser her hos os,

og der kan også være nogen, som går videre, men så er de

bedre beskrevet, når de kommer til mig. Selvfølgelig kan

der også være nogle enkelte, som træder ind i modtagelsen

og bare kommer direkte over i socialpædagogisk støtte.

Hvis jeg skal se på min egen praksis, så giver jeg ikke ret

mange afslag på socialpædagogisk støtte. Jeg tror faktisk

aldrig, at jeg har givet et. Det tænker jeg er en konsekvens

af den måde, vi er organiseret på.” (Rådgiver)

Flere kommuner har en form for modtagelse, som det beskri-

ves i citatet. Her møder borgeren op, og der bliver foretaget en

vurdering af støttebehovet. Borgere med lavere støttebehov vil

typisk få bevilget individuel tidsbegrænset socialpædagogisk

hjælp og støtte efter § 82 b, hvis formål er en tidlig forebyg-

gende indsats. Borgere med et større støttebehov bliver ledt

videre til de rådgivere, der bevilger socialpædagogisk støtte,

enten med det samme, eller efter at de har modtaget et tids-

begrænset forløb efter § 82 b. Flere kommuner nævner i den

forbindelse, at de sjældent får ansøgninger om socialpædago-

gisk støtte fra borgere, som de ikke i forvejen kender i kom-

munen. Oftest har borgeren tidligere fået støtte et andet sted i

kommunen, så de og deres behov allerede er velbeskrevne,

når deres sag lander på rådgivernes bord. Det gør det lettere

at vurdere, om borgeren er i målgruppen for socialpædagogisk

støtte, og dermed også at skrive en tydelig begrundelse.

SERVICELOVENS

§ 82 B

§ 82 b er en be-

stemmelse, hvis

indhold har til for-

mål at være fore-

byggende. Kom-

munen kan an-

vende bestemmel-

sen for at undgå,

at borger bliver så

dårlig, at denne

får behov for ydel-

ser efter service-

loven herunder

socialpædagogisk

støtte.

Kommunens vur-

dering af, om bor-

ger kan tildeles

støtte efter § 82 b

kan ikke påklages

til Ankestyrelsen.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Bestemmelserne i §§ 82 a-c skal behandles isoleret fra §

85, da de har et andet sigte. I §§ 82 a-c er fokus at til-

byde borgere en forebyggende indsats. Bestemmelserne

må derfor af kommunerne hverken bruges til at under-

søge, om borgeren er omfattet af målgruppen for § 85,

eller til at udskyde den endelige afgørelse om § 85 ved

først at tilbyde borgeren et forebyggende forløb.

SNITFLADER TIL ANDRE BESTEMMELSER KAN

UDFORDRE

I det følgende beskriver vi en række eksempler på, hvilke akti-

viteter kommunerne bevilliger socialpædagogisk støtte til. Vi

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

beskriver også nogle af de snitflader, som kommunerne er op-

mærksomme på i deres bevillingspraksis. Det gælder både

snitflader til andre bestemmelser og andre sektorer.

Socialpædagogisk støtte kan både gives til borgere, der bor i

eget hjem og på bosteder. Borgere søger om støtte til mange

forskellige aktiviteter afhængigt af deres behov. Flere kommu-

ner og borgere fortæller eksempelvis, at der ofte bliver søgt

om socialpædagogisk støtte til at skabe struktur i hverdagen.

Sofie, der sidder i kørestol og er sygemeldt med stress, fortæl-

ler om, hvad hun har søgt støtte til:

” (…) For mig er det struktur i hverdagen. Det er sådan det

helt overordnede. Og under det ligger der sådan noget med

at kunne lægge og holde et budget. At kunne planlægge sin

hverdag. Jeg bruger enormt meget energi på at planlægge

logistik. Hvor skal jeg hen, og hvornår skal jeg det, og hvor-

dan kommer jeg derhen? Hvordan kommer jeg rundt? Skal

jeg tage bil eller det offentlige? Er der trapper eller er der

elevator? Skal jeg havde nogen med mig? Det bruger jeg

enormt meget energi på.”

(Sofie, borger)

Ud fra et ønske om at få bedre struktur i hverdagen, har Sofie

altså søgt om støtte til at lægge og holde et budget og logistisk

planlægning. Kommunerne fortæller, at der ofte søges støtte

til at læse post, få gjort rent, handlet ind, betalt regninger,

lære at følge en opskrift eller lave kaffe og lignende. Andre af

de interviewede borgere har et ønske om at modtage støtte til

at igangsætte eller vedligeholde sociale relationer eller til at

deltage i fritids- og kulturaktiviteter.

Flere kommuner fortæller i forlængelse heraf, at da bestem-

melsen om socialpædagogisk støtte som udgangspunkt er en

bred bestemmelse, drøfter de løbende med både borgere, kol-

legaer og andre samarbejdspartnere, hvad der kan gives soci-

alpædagogisk støtte til. En rådgiver sætter ord på, hvordan det

er en løbende overvejelse, hvorvidt der i den enkelte sag skal

bevilges socialpædagogisk støtte eller ej:

”Interviewer: Synes I, at det er svært at vurdere, hvad man

kan give støtte til og hvilke aktiviteter, der hører ind under

socialpædagogisk støtte?

Rådgiver: Altså vi har jo en gråzone, som vi kæmper rigtig

meget med, og det er socialpædagogisk støtte og § 83. Det

er virkelig svært, for hvornår er det en pædagogisk opgave,

og hvornår er det praktisk hjælp, især i forhold til det der

med igangsætning af aktiviteter. Jeg har rigtig mange bor-

SERVICELOVENS

§ 83

Kommunen har

pligt til at tilbyde

personlig pleje,

praktisk hjælp og

madservice i

hjemmet til perso-

ner, som på grund

af midlertidig eller

varigt nedsat fy-

sisk eller psykisk

funktionsevne el-

ler særlige sociale

problemer ikke

selv kan udføre

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

gere, som har svært ved at igangsætte: ’Jeg får ikke støv-

suget, hvis ikke, der er nogen, som siger, at jeg skal.’ Er

det så egentlig en pædagogisk opgave, eller er det en prak-

tisk opgave? Det er et gråzoneområde, som kan være rigtig

svært at navigere i, om det er det ene eller det andet.”

(Rådgiver)

Som rådgiveren her fortæller, handler usikkerheden ofte om

snitfladen til andre bestemmelser. Ud over snitfladen til ser-

vicelovens § 83 om praktisk hjælp, så kan det også være snit-

flader til eksempelvis behandling, tolkning, ledsagelse med vi-

dere.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Ankestyrelsen bemærker, at det er vigtigt for borgerens

retssikkerhed, at det i begrundelsen er tydeligt angivet,

hvilken støtte, der enten er bevilget eller givet afslag på,

og dermed efter hvilken bestemmelse afgørelsen er truf-

fet efter. På den måde kan borgeren se alle mellemreg-

ningerne og på den baggrund vurdere, om vedkom-

mende er enig i afgørelsen eller ej og har dermed også

mulighed for at vurdere, om vedkommende vil udnytte

sin mulighed for at klage over kommunens afgørelse

Oplevelsen hos de interviewede borgere peger på, at kommu-

nerne ikke altid formår at være tydelige i deres begrundelser

om dette – en problematik, som vil blive foldet mere ud i kapi-

tel 5.

PRINCIPMEDDE-

LELSE 10-19

Principmeddelel-

sen omhandler

snitfladen mellem

personlig og prak-

tisk hjælp efter

servicelovens § 83

og socialpædago-

gisk støtte efter

servicelovens §

85. Principmedde-

lelsen præciserer,

hvilken bestem-

melse hjælp og

støtte til person-

lige og praktiske

hjælpeopgaver

skal bevilges ef-

ter.

DER ER SKET EN ÆNDRING I, HVAD BORGERNE

KAN FÅ SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE TIL

Flere kommuner fortæller, at de i dag er blevet skarpere på at

vurdere, hvad der kan bevilges socialpædagogisk støtte til. Det

betyder også, at der er nogle opgaver, der tidligere er blevet

bevilget socialpædagogisk støtte til, som der ikke bevilges til i

dag. En leder fortæller om områder, hvor de har strammet op:

” (…) For eksempel ledsagelse til behandling på sygehuset.

Det kan godt ske, at der er blevet givet det før, men det

kan man ikke i dag. Det er en sektoropgave. Det er regio-

nen, der skal sørge for det. Og du kan heller ikke få hjælp til

at blive kørt rundt. Det har man også praktiseret før. Det

Vi henviser til Folketingets Ombudsmands udtalelse i 2011 16-1.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

kan folk ikke forstå, fordi ’hvordan skal jeg så komme

rundt’. Hvor vi siger, ’jamen, det vi gør i stedet, det er så

transporttræning. Det kan man få hjælp til.’ ”

(Ledelse,

kommune)

Ændringen i, hvad man kan modtage støtte til, handler til dels

om, at der er kommet nogle principmeddelelser fra Ankestyrel-

sen, som har været udslagsgivende for, at kommunerne har

ændret praksis. Det drejer sig f.eks. om principmeddelelse 10-

19.

Derudover fortæller en kommune, at de har haft fokus på at

oprette åbne tilbud i kommunen, hvor borgere kan møde op

for eksempelvis at få hjælp til at håndtere post. Flere kommu-

ner har også fokus på at henvise til relevante tilbud, som er

oprettet af forskellige interesseorganisationer.

Som en rådgiver i en kommune fortæller:

” (…) Nogle af de ting, vi drøfter, det er ’Hvad kan vi give

dig - hvad kan vi hjælpe med?’. Men også, hvad vi egentlig

ikke kan - hvad er ikke muligt. Men så vejleder vi i, hvor de

så kan få det henne. Måske de kan få det i civilsamfundet.

Hvor kan vi guide dem hen, så de kan få det, de efterspør-

ger. For nogle borgere vil bare gerne have nogen at snakke

med. Så taler vi med dem om, hvor vi finder nogen, som de

kan snakke med. Så for mig, er det vigtigt, at der er den

her vejledning i, hvor de som borgere kan gå hen. For hvis

ikke vi kan give dem det, hvem kan så?”

(Rådgiver)

Flere kommuner henviser således til tilbud oprettet af interes-

seorganisationer, enten hvis borgeren ikke er i målgruppen for

støtte i kommunalt regi, eller hvis en borger afsluttes i sit for-

løb.

BORGERANBEFALING

En borger fremhæver, hvor vigtigt det er at føle sig hørt

og forstået i sagsbehandlingsprocessen, og særligt når

man får afslag på sin ansøgning. Hun råder derfor rådgi-

verne til at huske at udvise forståelse for, at det kan

være en sårbar situation at få afslag på sin ansøgning.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Ankestyrelsen bemærker dog, at hvis borgeren ikke er i

målgruppen eller får frataget sin støtte skal der altid

træffes en afgørelse. Der er et skærpet begrundelseskrav

i de sager, hvor borgeren tidligere har været berettiget til

en ydelse og ikke længere er det. Kommunen skal derfor

være opmærksom på, at den har pligt til at sikre en udvi-

det begrundelse i forhold til, hvad der sædvanligvis stilles

af begrundelseskrav i sager, hvor borger ifølge sagens

natur har en særlig forventning om at fortsætte en bevil-

ling. Begrundelsen må herefter indeholde en særskilt be-

grundelse for, hvorfor borgeren ikke længere er beretti-

get til samme ydelse.

Den særskilte begrundelse skal fremstå som en forklaring

på, hvorfor myndigheden ikke længere vurderer, at bor-

geren har ret til samme ydelse. Begrundelsen bør bl.a.

indeholde oplysning om årsagen til, at kommunen har

ændret vurderingen og eventuelt også, hvad der har væ-

ret udslagsgivende for den ændrede vurdering.

Det bør også fremgå af begrundelsen, hvis det skyldes

fejl eller misforståelser, at borgeren tidligere er blevet

bevilget ydelsen. Det bør også fremgå af afgørelsen, hvis

den ændrede vurdering skyldes, at der er sket ændringer

i lovgivning, administrativ praksis og/eller i kommunens

serviceniveau samt ændrede forhold hos borgeren

KOMMUNEN KAN HAVE SVÆRT VED AT UDMÅLE

OG TILRETTELÆGGE STØTTEN

Det er en generel oplevelse blandt kommunerne, at vurderin-

gen af, hvor meget støtte borgere skal have, og hvordan støt-

ten skal tilrettelægges, sker i tæt samarbejde med udfører. Ar-

gumentet er, at udfører har de praktiske erfaringer med at ar-

bejde med målgruppen og dermed viden om, hvor lang tid der

er brug for til den enkelte borgere, og hvad støtten mere kon-

kret skal indeholde. Fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

er det vigtigt for borgeren, at udmålingen af støtten fremgår af

begrundelsen, så det er tydeligt for borgeren, hvad omfanget

af den bevilligede støtte er, og hvad den reelt indeholder.

UDFØRER

Udfører vil i denne

kontekst eksempelvis

være en støttekon-

taktperson eller bo-

støtte.

Vi henviser til Folketingets Ombudsmands udtalelse i 2011 16-1.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

Flere kommuner fortæller, at de sætter en ramme for støtten,

som eksempelvis kan være to-seks timer om måneden, men

lader det være op til borger og udfører selv at aftale nærmere,

hvordan støtten skal tilrettelægges. Kommunerne fortæller, at

udmåling og tilrettelæggelse er noget, som de bliver klogere

på hen af vejen og nogle gange må tilpasse undervejs i sam-

råd med udfører og borger. En rådgivere fortæller om sine

overvejelser:

”Jeg tænker det vigtigste, det er jo, at man er blevet enige

med borgeren om, hvad er det, vedkommende har behov

for. (…) At man skal bruge den tid, der er behov for i for-

hold til indsatsen. At det er det, der er det primære. Og det

kan være meget forskelligt, hvad behov borgeren har. Nogle

gange har de ikke noget behov, og andre gange er de helt

nede i kulkælderen og har brug for, at bostøtten er der læn-

gere, og lige kan få dem op igen.” (Rådgiver)

Som citatet illustrerer, kan det være vanskeligt at udmåle støt-

ten, da borgerens behov for hjælp og støtte kan variere meget

fra dag til dag. Når der skal gives plads til fleksibilitet for bor-

geren, kan det være vanskeligt at skrive et specifikt timeantal

på. En kommune fortæller her om en udfordring omkring, at

nogle borgere hænger sig meget i, at bostøtten hver gang skal

levere det bevilligede antal timer, selvom opgaven er løst på

kortere tid. Det oplever rådgiverne er problematisk i forhold til

at kunne have fleksibilitet og følge dagsformen. En rådgiver i

en anden kommune fortæller, at vedkommende hellere vil be-

gynde med at være forsigtig i udmålingen af støtte, og så

sætte tiden op hen ad vejen, når det viser sig, at borger har

brug for mere støtte, end den omvendte vej. Kommunerne op-

lever, at det kan være svært for borgere at få taget støtte fra

sig, selvom vedkommende egentlig har behov for mindre tid.

ERFARINGER FRA ANKESTYRELSENS KLAGESAGS-

BEHANDLING

Erfaringer fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling viser

netop, at nogle kommuner har udfordringer med udmå-

ling af støtten eller i hvert fald ikke tydeliggør i deres af-

gørelse, hvor meget støtte borger får.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

I forbindelse med afgørelsen skal borgeren skriftligt oply-

ses om, hvilken hjælp der er bevilget. Kommunen kan

dog ved mindre, begunstigende justeringer i hjælpen

undlade at fremsende en ny skriftlig oplysning herom til

borgeren. Dette følger af servicelovens § 89.

Det er ikke et krav, at kommunen oplyser et bestemt

timeantal, de kan godt nøjes med at henvise til et tidsin-

terval.

Når kommunen indgår aftale med en leverandør om leve-

ring af socialpædagogisk støtte, skal kommunen også

kunne oplyse borger om, hvilken støtte der er bevilget.

Der er således ikke tale om en intern aftale mellem myn-

dighed og udfører, der er borgeren uvedkommende.

I de tilfælde hvor kommunen over for leverandøren af

støtten reelt har fastsat en tidsestimering, har kommu-

nen også truffet en afgørelse om tidsudmålingen af støtte

og skal skriftligt oplyse borger om denne (jf. servicelo-

vens § 89), så borger kender omfanget af den bevilgede

støtte og kan klage over afgørelsen

VISITATIONSUDVALG KAN UNDERSTØTTE

SAGSBEHANDLINGEN OG BEGRUNDELSEN

Alle de interviewede kommuner er organisereret sådan, at sa-

ger af en vis kompleksitet, og hvor der er et stort støttebehov

hos borgeren, bliver behandlet af et visitationsudvalg. Hos en

enkelt af de interviewede kommuner er det alle sager, der bli-

ver behandlet i visitationsudvalget. I denne kommune er både

ledelse, jurist og de enkelte rådgivere repræsenteret, ligesom

udfører er inviteret med. Visitationsudvalget bruges her som et

fagligt forum, hvor de konkrete sager drøftes. Kommunen for-

tæller, at sparringen også handler om, hvordan man kan for-

mulere sig i begrundelsen, ofte helt ned på sætningsniveau.

Ifølge kommunen er brugen af visitationsudvalg med til at

sikre, at sagen bliver tilstrækkelig belyst, og at der er ensar-

tethed i sagsbehandlingen:

Ankestyrelsens Vejledning om afgørelsesbegrebet, kapitel 3.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

”Ønsket er at sikre, at alle borgere får ens sagsbehandling

uagtet hvilken sagsbehandler, der sidder med det. Vi kan

ikke vide alt, og vi kan heller ikke være opmærksomme på

alt, men sammen kan vi blive nysgerrige på, hvordan vi får

sikret, til borgerens fordel, at vi får oplyst sagen godt nok,

og egentligt får truffet den helt rigtige afgørelse.”

(Leder)

I denne kommune fungerer visitationsudvalget derfor i høj

grad som et struktureret rum til faglig sparring i den enkelte

sag og som læring for afdelingen. Samtidig skaber visitations-

udvalget rammerne for at ensrette serviceniveauet i afdelingen

og kvalitetssikre begrundelserne.

Når vi interviewer borgere, kan de have en oplevelse af at visi-

tationsudvalget er langt fra den konkrete sag. Et eksempel er

John, han er pårørende og har en oplevelse af, at visitations-

udvalget i den kommune, hvor hans søn er tilknyttet, har en

stor magt i forhold til at bestemme, hvorvidt sønnen kan få

den ansøgte socialpædagogiske støtte eller ej, men samtidig er

de meget langt fra den konkrete sag. I citatet sætter John ord

på sin oplevelse:

”Jeg kunne godt tænke mig selv at møde visitationsudvalget

og fremlægge sagen. Men det vil også være skræmmende

for nogle forældre at komme ind i det rum. Det man ople-

ver, når man er pårørende til en handicappet, det er den

der magtesløshed. Det hører vi ofte, at forældre til handi-

cappede siger, at de står over for et system, som de ikke

forstår, og som bare træffer en masse afgørelser, som de

ikke har indblik i.”

(John, pårørende)

I den konkrete sag har John en oplevelse af, at rådgiveren bli-

ver budbringer for visitationsudvalget, og at det er mere for-

delagtigt for ham at møde udvalget og have en direkte dialog

med dem om sin søns sag. Et visitationsudvalg kan derfor også

opleves som fremmedgørende for den enkelte borger.

En kommune har netop prøvet at imødekomme borgernes be-

hov for indsigt ved at invitere borgere med til en afgrænset vi-

sitation, når der gives afslag på en ansøgt støtte. Her sidder

jurist, sagsbehandler og udfører med og kan sammen med

borgere drøfte, hvorvidt udvalget overser noget, så de er sikre

på, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Organiseringen af sagsbehandlingen i kommunerne er

ikke underlagt regulering i sociallovgivningen. Der er ikke

krav om i sager efter § 85, at sagen skal forelægges spe-

cifikke udvalg.

FAGLIG SPARRING ER ESSENTIEL FOR AT

SKRIVE GODE BEGRUNDELSER

Alle kommuner fremhæver vigtigheden af faglig sparring og re-

fleksion kolleger imellem og med ledelsen, som grundlag for en

grundig sagsbehandling og at skrive gode korrekte begrundel-

ser.

Rent organisatorisk er dét, at alle rådgivere i de interviewede

kommuner behandler sager om socialpædagogisk støtte med

til at sikre, at alle kan sparre med alle om dette emne. Et an-

det organisatorisk greb er teamstruktur, som en leder fortæl-

ler, at de har valgt, for at skabe dynamiske sparringsrum. Det

virker ifølge lederen som faglige værksteder, hvor rådgiverne

kan bruge hinanden i sagsbehandlingen, og hvor lederne kan

deltage efter behov. Det samme gælder for brug af visitations-

møder, hvor komplekse sager bliver drøftet.

Nedenstående boks giver et indblik i, hvilke former for spar-

ring, der foregår i de interviewede kommuner.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

EKSEMPLER PÅ FAGLIG SPARRING OM BEGRUN-

DELSER



Sparring om sager på team- eller sagsmøder. Flere

kommuner bruger disse møder til at dele gode erfarin-

ger eller vende tvivlsspørgsmål om en sag.

Temadage med fokus på ”at skrive gode begrundelser”,

”sagsindstillinger til visitationsudvalg” eller ”princip-

meddelelser”.

Drøftelse af sager på visitationsudvalget, hvor rådgi-

verne udover at få sparring på egne sager også får ind-

blik i andres sager. Leder og jurist deltager typisk på

møderne.

En makkerskabsordning for rådgivere fra forskellige

fagområder, som er koblet til en sagsstamme, eksem-

pelvis fra psykiatri- og handicapområdet. Rådgiverne

deltager på hinandens sagsmøder for at få forskellige

faglige blik på en sag.

Videndeling om afgørelser på personalemøder: Eksem-

pelvis drøftes afgørelser fra forskellige sagsområder,

såsom ”hvad er en god afgørelse om socialpædagogisk

støtte”.



Rådgiverne får løbende juridisk sparring

Flere kommuner har fokus på at sikre, at rådgiverne også lø-

bende får juridisk sparring, og derfor har alle kommunerne til-

knyttet en jurist. Juristen læser eksempelvis efter behov afgø-

relser igennem, deltager på sagsmøder og giver input til sags-

behandlingen og/eller til konkrete formuleringer i begrundel-

sen.

I flere kommuner arbejder de med ”juristens hjørne”, hvor af-

delingens jurist er fysisk tilgængelig for sparring med rådgi-

verne på et bestemt tidspunkt om ugen. En kommune fortæl-

ler, at juristen ikke systematisk er inde over alle sager, men

altid er tilgængelig for sparring. Som juristen uddyber det:

”Der ligger et stort ansvar på rådgivernes skuldre for at få

det hele med. Det viser de jo så også, at de kan løfte. Må-

ske vil de hvile lidt mere på laurbærrene, hvis jeg sad og

gennemgik det hele for dem, og så var det mig, der skulle

opdage eventuelle fejl og mangler.” (Jurist)

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

At juristen er tilgængelig, men ikke inde over alt, betyder altså

også, at rådgiverne har stor selvstændighed og ansvar i deres

sagsbehandling. En anden jurist beskriver, hvordan hun typisk

giver feedback til rådgiverne i mere komplicerede sager:

”Jeg får typisk afgørelser i sager, som er lidt komplicerede

eller lidt vanskelige. Så er det dét, jeg kigger på. Og så får

vi en snak om det. Jeg kender jo ikke sagen. Jeg får kun

lige det omkring afgørelsen og nogle enkelte oplysninger.

Så læser jeg den med friske øjne. Forstår jeg det? Er der

nogle huller, er der noget, der skal uddybes? Og så giver

jeg den feedback tilbage til rådgiver.” (Jurist)

På samme vis beskriver flere kommuner, at deres jurister ikke

er involveret i alle sager men oftest i de mere komplicerede.

Det vedrører eksempelvis sager om ophør af støtte, da disse

har en stor betydning for borgerens hverdag.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

KAPITEL 3

Kommunernes arbejde med

sagsoplysning

I kapitlet ser vi på, hvordan kommunerne arbejder med at op-

lyse sagen som grundlag for at udarbejde den gode begrun-

delse. Vi belyser vigtigheden af, at borgers perspektiver er ty-

delige i sagsoplysningen og dermed begrundelsen, og hvilke

greb og metoder kommunerne anvender for at sikre dette.

Et nødvendigt og tilstrækkeligt oplysningsgrundlag i sagerne er

vigtigt for at kunne træffe den korrekte afgørelse. I forvalt-

ningsretten anses sagsoplysningspligten for at være en garan-

tiforskrift for borgeren, og manglende oplysninger vil normalt

føre til, at der skal træffes en ny afgørelse, hvor de manglende

oplysninger inddrages.

HOVEDPOINTERNE I KAPITEL 3 – KOMMUNERNES

ARBEJDE MED SAGSOPLYSNING



Tilstrækkelig sagsoplysning er afgørende for, at kom-

munerne kan skrive en god begrundelse.

Det er vigtigt, at borger og kommune er enige om

hvilke faktiske oplysninger, som indgår i vurderingen af

sagen. Derudover skal det beskrives med borgerens

perspektiv i centrum. Det er centralt for at borgeren fø-

ler sig set og hørt.

For at nå i mål med at oplyse en sag tilstrækkeligt kan

kommunen anvende forskellige greb og metoder, som

alle har fokus på at fremme borgerens perspektiv.



TILSTRÆKKELIG OPLYSNING AF EN SAG ER

FUNDAMENTET FOR EN GOD BEGRUNDELSE

Flere kommuner bekræfter, at den grundige sagsoplysning er

selve fundamentet for at kunne skrive en god begrundelse. Det

indebærer, at kommunen har oplyst sagen korrekt og tilstræk-

keligt, inden den træffer en afgørelse og skriver en begrun-

delse.

Et væsentligt aspekt i at oplyse en sag handler om at sikre, at

borgerens perspektiv er inkluderet og tydeligt repræsenteret.

Som en leder pointerer:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

”Vi skal have oplyst sagen korrekt, så vi skal i forbindelse

med sagsoplysningen have borgerens perspektiv med. Hvad

er det, de ser. Hvad har de af støttebehov, er de i målgrup-

pen. For at det er en god begrundelse, så skal borgeren

kunne se sig selv.” (Leder)

Lederen påpeger her, at inddragelse af borgeren spiller en vig-

tige rolle i den gode sagsoplysning.

BORGERANBEFALING

En pårørende til en borger understreger, at det er vigtigt,

at rådgiverne forholder sig til borgeren som et helt men-

neske. Det kan eksempelvis handle om, at borgere kan

være velfungerende i nogle situationer, men have behov

for støtte i andre. Herunder skal rådgiverne sætter sig

ind i, hvordan borgerens hverdag er, og støttebehovet

der knytter sig hertil, når de oplyser en sag.

ERFARINGER FRA ANKESTYRELSENS KLAGESAGS-

BEHANDLING

Erfaringer fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling viser,

at kommunerne ikke altid oplyser sagen tilstrækkeligt til,

at der kan træffes afgørelse, når det drejer sig om an-

søgninger om socialpædagogisk støtte.

ENIGHED OM SAGENS OPLYSNINGER ER VIG-

TIGT FOR BORGERENS ACCEPT AF BEGRUNDEL-

SEN

Kommunerne beskriver, at det er vigtigt, at kommune og bor-

gere er enige sagens oplysninger. Dette giver det bedste

grundlag for, at borgeren kan modtage afgørelsen på en god

måde.

En jurist i en kommune forklarer, at det i forbindelse med

sagsoplysningen er vigtigt, at rådgivere og borgere har samme

syn på oplysningsgrundlaget. For at borgers oplevelse af at

modtage en afgørelse ikke præges negativt, er det vigtigt, at

borgeren ikke er uenig i de grundlæggende oplysninger. Det

kan ifølge juristen sikres gennem partshøring af borgeren i re-

levante oplysninger:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

”Sørg for at få partshørt i oplysningerne, selvom vi har

en formodning om, at borger godt ved det. Hvis vi er

det mindste i tvivl, om borger har set det, og oplysnin-

gerne kan være til ugunst for borgeren, så hellere

sende lidt for meget, end for lidt. Så det ikke kommer

som en overraskelse for borgeren, når vi endelig træffer

afgørelsen, hvad det er for noget, vi har lagt vægt på,

og at der måske var noget, borgeren havde en anden

opfattelse af, end den opfattelse vi har fået.” (Jurist)

BORGERANBEFALING

En borger fortæller, at begrundelsen i hendes afgørelse

var svær at acceptere, fordi hun netop oplevede, at råd-

giverens tolkninger ikke stemte overens med de faktiske

oplysninger, hun havde givet. Hun fortæller, at det kunne

have forbedret hendes oplevelse af begrundelsen for et

afslag på støtte, hvis udredningsrapporten i hendes sag

var blevet gennemgået med hende.

Hun råder derfor kommunerne til, at de runder sagsop-

lysningen af med at gennemgå dens resultater med bor-

ger for at sikre, at borger er enige i de oplysninger, som

er skrevet ned.

SØREN ER UENIG MED KOMMUNEN OM SAGSOP-

LYSNINGEN

Søren er far til Mia, der har søgt om socialpædagogisk

støtte til at skabe mere struktur i hverdagen. Søren for-

tæller om en grundlæggende oplevelse af, at kommunen

ikke lyttede til ham og Mia. Det betød ifølge Søren, at de

havde fået helt forkert fat i sagens oplysninger. Han har

derfor svært ved at acceptere begrundelsen for afslaget

på støtte.

Søren fortæller, at det bliver særligt tydeligt, at kommu-

nen ikke har styr på sagens oplysninger, da rådgiver i af-

slaget tilbyder, at der kan gives støtte til at skrive joban-

søgninger. Det oplever Søren som helt misforstået, da

Mia er i job og ikke har efterspurgt støtte til at søge et

nyt. Han beskriver sin oplevelse af forløbet således:

”De havde sat sig i hovedet at det skulle bare ikke be-

villiges, punktum. De var slet ikke lydhøre for argu-

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

menter, eller at de havde lavet en fejl. De havde truk-

ket et eller andet op af hatten, at hun havde nok be-

hov for noget hjælp til at lave ansøgninger. Det var

som om, det var noget de havde skrevet før, og så

sendte afsted.”

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Ankestyrelsen bemærker, at kommunen i den skriftlige

begrundelse - i det omfang afgørelsen beror på et admi-

nistrativt skøn – skal angive de hovedhensyn, der har

været bestemmende for skønsudøvelsen

. Kommunen

skal forholde sig til borgers hovedsynspunkter. I begrun-

delsen skal kommunen også forklare, hvorfor kommunen

lægger afgørende vægt på visse oplysninger, og hvorfor

der er andre oplysninger, kommunen ikke vil lægge vægt

på i deres vurdering af sagen. Borgeren, der ikke er enig

i kommunens vurdering, kan på den måde se, hvad der

har haft afgørende betydning for kommunens resultat.

MÅLGRUPPE-

VURDERING

For korrekt prak-

sis i forhold til

målgruppevurde-

ring for socialpæ-

dagogisk støtte se

Ankestyrelsens

principmeddelelse

6-18.

Borger og kommune er ikke altid enige om målgruppe-

vurderingen

En kommune fortæller, at det kan udfordre, hvis kommunen

og borger ikke er enige om, hvorvidt borger er en del af mål-

gruppen for socialpædagogisk støtte. En anden kommune ople-

ver, at det kan være svært at forklare over for borger, hvorfor

kommunen vurderer, at vedkommende ikke er i målgruppen

for socialpædagogisk støtte.

Forvaltningslovens § 24, stk. 1.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

MARIE OPLEVER, AT KOMMUNEN FORETAGER EN

FORKERT MÅLGRUPPEVURDERING

Marie er en ung kvinde, der oprindeligt er uddannet sy-

geplejeske, men som har fået tilkendt førtidspension som

følge af sin autismediagnose. Hun har søgt om støtte til

at komme ud i verden og skabe sociale relationer samt

arbejde med, hvordan hendes liv skal se ud, nu hun er

blevet førtidspensionist.

Marie har styr på alt det praktiske i hjemmet, men hun

har brug for hjælp til at planlægge dagen og indgå i soci-

ale relationer. Hun oplever, at kommunen bruger hendes

evne til at klare hverdagens praktiske gøremål som et ar-

gument for, at hun ikke har brug for hjælp.

”(…) de skrev sådan noget med, at de anerkendte, at det

var en svær situation, og på grund af min udviklingsfor-

styrrelse så kunne de godt forstå, at der kunne være

nogle udfordringer nogle forskellige steder. Men når jeg

kunne varetage praktiske gøremål i hjemmet, så mente

de ikke, at jeg var omfattet af målgruppen.”

Marie er uforstående overfor, at hun ikke bliver vurderet i

målgruppen for at modtage socialpædagogisk støtte, når

hun læser kommunens begrundelse. Hun føler sig fejlvur-

deret af kommunen, idet hun oplever, at kommunen la-

ver en overordnet vurdering af hendes funktionsniveau i

stedet for mere specifikt at se på, hvad hun har brug for

hjælp til.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

ERFARINGER FRA ANKESTYRELSENS KLAGESAGS-

BEHANDLING

Erfaringer fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling viser

netop, at målgruppevurderingen kan skabe uenighed

mellem borger og kommune, og at den for nogle kommu-

ner kan være svær at foretage. Det handler særligt om,

at nogle kommuner foretager en generel målgruppevur-

dering frem for at vurdere, om borger er i målgruppen

for socialpædagogisk støtte i forhold til en særlig aktivi-

tet.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Ankestyrelsen bemærker, at personkredsvurderingen

skal ske i forhold til hver aktivitet eller funktion. Det be-

tyder, at borgeren kan være i personkredsen for nogle

aktiviteter eller funktioner, men ikke er det for andre.

Borger og kommune er ikke altid enige om støttebeho-

vet

Flere borgere giver udtryk for, at kommunen i begrundelsen

for afslag beskriver og tolker borgerne som mere velfunge-

rende, end de selv oplever. Flere borgere står således tilbage

med en oplevelse af, at det de fortæller, at de har behov for

støtte til, bliver negligeret eller misforstået. Borgerne oplever

derfor, at misforståelser eller forkerte fortolkninger har ledt til,

at de har fået afslag på socialpædagogisk støtte.

I relation hertil fortæller en kommune, at den oplever, at nogle

borgere har en frygt for at virke for velfungerende i dialogen

med kommunen, så de ikke fremstår støtteberettigede. Som

en rådgiver beskriver det:

”Der sidder automatisk en frygt i borgerne, fordi de ved, at

vi sidder med magten på den ene side af bordet og siger:

’Vi kan jo være med til at beslutte, om du skal det ene eller

det andet’. Og så kommer frygten omkring, at så kan jeg jo

ikke få noget hjælp, for jeg er for god. Nej, vi prøver bare at

fremhæve, hvad du er rigtig god til.” (rådgiver)

Kommunen fremhæver, at den i dialogen med borgerne også

lægger vægt på, hvad borgerne kan og har ressourcer til i

hverdagen for at afklare støttebehovet. Flere kommuner for-

tæller, at der med voksenudredningsmetoden (VUM 2.0) netop

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

er kommet et øget fokus på også at tænke i borgernes res-

sourcer og rehabilitering (læs mere om VUM 2.0 i næste af-

snit).

I nedenstående tekstboks beskriver en borger, hvordan hun

føler sig misforstået i kommunens beskrivelser af hende, som

det kommer til udtryk i begrundelsen.

SOFIE ER UENIG MED KOMMUNEN OM HENDES STØTTE-

BEHOV

Sofie, som er kørestolsbruger og sygemeldt med stress, har

søgt om socialpædagogisk støtte til at skabe struktur i hverda-

gen herunder støtte til logistisk planlægning, hjælp til trans-

port og til at lægge budget. Sofie har fået afslag på sin ansøg-

ning.

I dialogen med kommunen har Sofie prøvet at give et reali-

stisk billede af sin hverdag, herunder hvad hun har behov for

støtte til, og hvad hun selv kan klare. Ifølge Sofie kan hun

mange ting selv, men der er ting, hun har behov for støtte til

for at få hverdagen til at hænge sammen:

”Det er ikke, fordi mit vasketøj hober sig op, og jeg ikke får

købt ind. At jeg slet ikke kan passe mit studie. Jeg får selv-

følgelig tingene til at fungere, og det var det, kommunen

havde lagt vægt på, og som Ankestyrelsen havde lagt vægt

på i deres afgørelse. At jeg simpelthen ikke var dårlig nok.

Jeg var på en eller anden måde for velfungerende, hvor det

jeg prøvede at sige var, at jeg får det til at fungere, for jeg

har ikke andet valg. Fordi det skal jeg. Ellers kan jeg ikke

passe mit studie, og så kan jeg ikke få mig en uddannelse.”

Sofie oplever, at kommunen tolker hendes oplysninger som

om, at hun er så velfungerende, at hun ikke har brug for

støtte i hverdagen. Hun mener herved, at kommunen misfor-

står konteksten, som er, at hun ikke kan fortsætte med at

kompensere for sine udfordringer.

GREB OG METODER TIL AT AFDÆKKE BORGE-

RENS PERSPEKTIVER I SAGSOPLYSNINGEN

Ifølge flere kommuner er den gode dialog med borgeren cen-

tral for at sikre et solidt oplysningsgrundlag og dermed en god

begrundelse, som borgeren kan genkende sig selv i. Som en

jurist siger: ”Vi

skal prøve at forstå hinanden”.

Ifølge flere

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

kommuner og borgere er dialog både vigtigt, hvis borgeren be-

vilges den ønskede støtte, og hvis kommunen giver afslag på

støtte. Ifølge en leder er den gode dialog central for at skrive

en begrundelse, der giver mening for borgeren:

”Dialog er virkelig kernen til alt. På den måde undgår man

virkelig mange misforståelser, frustrationer og klager. I sid-

ste ende betyder det også, at det produkt, du får sendt ud,

det forstår borgeren godt, og borgeren er forberedt på,

hvad det er, der lander.” (Leder i kommune)

En god dialog betyder altså, at rådgiver kan undgå mange po-

tentielle uoverensstemmelser med borger.

En kommune fremhæver, hvordan den arbejder med at sikre

en god dialog, når rådgiver holder de indledende møder med

en borger i forbindelse med sagsoplysningen:



På første møde skal borgeren betrygges i, at rådgiver er

her for at finde den rette hjælp til borger, og rådgiver

og borger skal sammen finde ud af, hvad den rette

hjælp skal bestå af.

Rådgiveren skal være opmærksom på sit kropssprog og

nonverbale kommunikation.

Rådgiveren skal anvende en kommunikationsform, der

passer til den konkrete borger, eksempelvis ved at for-

simple sit sprog og bruge korte sætning.

Rådgiveren skal slutte mødet af ved at opsummere,

hvad borgeren har fortalt, og hvad der er blevet aftalt

på mødet.



BORGERS ANBEFALINGER

En borger råder kommunerne til at afholde et opstarts-

møde med borger i forbindelse med ansøgning om støtte,

hvor borgeren kan blive informeret om den videre proces

for kommunens vurdering af støttebehovet. Her kan en

støtte- og kontaktperson, som allerede kender borger,

med fordel deltage.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

VUM 2.0

VUM er et redskab,

sagsbehandlerne

kan bruge til at un-

derstøtte udrednin-

gen af voksne bor-

geres støttebehov.

VUM understøtter en

systematisk udred-

ning af borgerens

ønsker, funktions-

evne og behov for

støtte samt tilrette-

læggelsen af en lov-

medholdelig og ef-

fektiv sagsbehand-

lingsproces fra sa-

gens opstart til op-

følgningen herpå.

Voksenudrednings-

metodens version

2.0 er en videreud-

vikling af den oprin-

delige metode og

sætter blandt andet

fokus på ’mere ind-

dragelse af borge-

ren’ og på ’borge-

rens ressourcer, øn-

sker og mål.’

Læs mere her.

VUM 2.0 sikrer sammenhæng mellem borgerens bidrag og be-

grundelsen

Flere kommuner anvender voksenudredningsmetoden (VUM

2.0), som en metode til at sikre, at der sker en tilstrækkelig

sagsoplysning, og at der foretages en helhedsvurdering af bor-

geren. En rådgiver fortæller, at de ikke laver en afgørelse i en

sag uden at have udredt borgeren med VUM:

”Vi træffer ingen afgørelser uden VUM. VUM er vores red-

skab til at beskrive den enkelte borger. Den beskriver både

det fysiske, det mentale, det praktiske og egenomsorg. Alt

hvad vi kan komme rundt om, som beskriver borgeren.”

(Rådgiver)

VUM 2.0 er et redskab, der sikrer, at kommunen på systema-

tisk vis kommer hele vejen rundt i beskrivelsen af den enkelte

borger. I denne udredning står borgerens eget perspektiv også

centralt. Flere kommuner peger på, at en del af udredningen i

VUM 2.0 handler om at få klarlagt borgerens mål, drømme og

ønsker. En rådgiver formulerer det således:

”Det er vigtigt, hvad borgerens ønsker er. Hvad er deres

håb og drømme, og hvad er det, de gerne vil have støtte til,

så man får deres tanker med.” (Rådgiver, Holstebro)

Temaerne i VUM bliver en måde at få borgerens perspektiv i

fokus. Flere kommuner beskriver, at de temaer, som bliver be-

lyst med VUM, bliver ført med over i begrundelsen. Derved er

VUM en måde at koble borgerens hovedsynspunkter, ønsker og

meninger med de overvejelser, der fremgår af begrundelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

ÅBEN DIALOG

Åben Dialog er en

tilgang til inddra-

gelse af borgerens

netværk i forbin-

delse med psyki-

ske vanskelighe-

der. Det centrale i

Åben Dialog er

netværksmødet

mellem borgeren

og borgerens selv-

valgte private og

fagprofessionelle

netværk.

Åben Dialog ind-

drager og styrker

netværket om-

kring borgeren.

Læs mere her.

Brug af tavle som en del af ’Åben dialog’

Et andet redskab til at sikre sammenhæng mellem borgerens

perspektiver og begrundelsen, er at bruge en tavle til møder

med borgeren. En kommune fortæller, at tavlen understøtter

borgerdialogen og hjælper med at holde fokus på borgerens

egne forståelser af behov og ønsker. De bruger den som en del

af deres arbejde med ’Åben dialog’. De oplever, at den visuelle

understøttelse af dialogen fungerer godt for mange borgere.

Under samtalen med borgeren er der to medarbejdere til

stede, og så skriver den ene løbende borgerens perspektiver

op på tavlen. Lederen forklarer brugen af tavlen således:

”Det er ordret det, som borgeren siger, der kommer op på

tavlen - så vores tolkninger ikke kommer ind i det. Det er

en øvelse for rådgiverne, men nu har vi efterhånden arbej-

det med det i et stykke tid, så de er ret gode til det nu. Det

er dér, hvor borgeren kan sige: ’nej, det var ikke sådan, jeg

vil gerne have det rettet’ - og hvor borgeren selv går op og

retter det på tavlen. Så er vi sådan wooow, når vi kommer

ud fra samtalen, fordi det har givet god mening.” (Leder)

Kommunen har på den måde fokus på at skabe rammen for en

inddragende samtale med borgeren, hvor det er de ord, borge-

ren selv bruger til at beskrive behov og ønsker, der skrives op

på tavlen. Når tingene bliver skrevet op på tavlen, kan borge-

ren også korrigere misforståelser med det samme. Kommunen

fortæller, at rådgiver tager et billede af tavlen efter mødet,

som borgeren kan tage med hjem, og som danner et afsæt for

næste samtale. Det, der er blevet sagt og skrevet op på tavlen

til møderne, er samtidig det, der bliver skrevet i begrundelsen.

Kommunen fortæller, at de oplever, at det gør det nemmere

for borgerne at forstå begrundelsen.

Borgerens netværk og udfører kan inddrages til at un-

derstøtte sagsoplysningen

Flere kommuner og borgere fortæller, at både borgerens net-

værk som eksempelvis pårørende eller venner og udfører kan

være en ressource under sagsoplysningen. Da de har et godt

kendskab til borgeren, kan de sammen med borgeren formidle

borgerens ønsker, ressourcer og behov til rådgiver. De kan

samtidig skabe tryghed for borgeren, og de kan både fungere

som et ekstra sæt ører og kender den bedste måde at formu-

lere tingene på over for borgeren. Udfører kan eksempelvis

være støtte- og kontaktpersoner, som borgerne har mødt hos

’modtagelsen’, eller en bostøtte, der kommer hos borgeren.

Forskellige forståelser af borgeren kan udfordre samarbejdet

med pårørende

Der er dog også eksempler på sager, hvor kommunen og de

pårørende har forskellige forståelser af borgeren og borgerens

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

behov. Det kan udfordre det gode samarbejde med borgeren i

sagsoplysningen men også i samarbejdet generelt. En kom-

mune fortæller, at de egentlig kan opleve et godt samarbejde

med borgeren, men at pårørendes indsigter og ønsker for bor-

geren kan udfordre samarbejdet:

”I den sag, som jeg tænker på lige her, er det nogle foræl-

dre, som har nogle andre oplevelser end den relation, jeg

har med borgeren. De synes, at der skal være noget andet

eller noget mere støtte. Det giver nogle gange lidt mudder.”

(rådgiver)

De pårørende kan derved også skabe en større kompleksitet i

samarbejdet mellem kommune og borgeren. En kommune for-

tæller om tilfælde, hvor rådgiver får indtrykket af, at borgeren

holder sig tilbage fra at tale åbent, fordi de pårørende er til

stede på et møde. Eller hvor man som rådgiver bliver i tvivl

om, hvorvidt en personlig værge faktisk repræsenterer borge-

rens ønsker. Det kan udfordre den gode afdækning af borge-

rens perspektiv og dermed grundlaget for den gode begrun-

delse.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Inddragelse af andre i borgerens netværk (og udfører)

forudsætter, at borgeren er indforstået med, at disse ind-

drages. Sager om socialpædagogisk støtte indeholder al-

tid en række fortrolige personoplysninger, som borgeren

skal være indforstået med drøftes med/videregives til an-

dre, der ikke er direkte berørt af afgørelsen.

Efter forvaltningsloven § 8 er der vide rammer for, at

borgeren i sagen har mulighed for at lade sig repræsen-

tere af andre eller medbringe en bisidder til dialogen med

kommunen. Det er borgeren, der i høj grad beslutter,

hvem man ønsker at inddrage, og kommunen har kun en

snæver mulighed for at afvise disse personer. Som ud-

gangspunkt er det kun i sager, der forudsætter en per-

sonlig deltagelse fra borgerens side, at kommunen kan

afvise en partsrepræsentant. Mener kommunen, at en

beskikket værge ikke varetager borgerens interesser, bør

henvendelse rettes til Familieretshuset, som er den myn-

dighed, der administrerer værgemål.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

KAPITEL 4

Kommunernes formidling af

begrundelser

I dette kapitel beskriver vi, hvordan kommunerne arbejder

med formidling af deres begrundelser i afgørelser om social-

pædagogisk støtte. Først ser vi på, hvad kommunerne fortæl-

ler, at der skal til for at lave en skriftlig begrundelse, som både

er forståelig for borgeren og som lever op til de lovgivnings-

mæssige krav. Dernæst beskriver vi, hvordan kommunerne

supplerer den skriftlige begrundelse med mundtlig formidling.

HOVEDPOINTER I KAPITEL 4 – KOMMUNERNES

FORMIDLING AF BEGRUNDELSER

Kommunerne arbejder med at sikre god formidling af de-

res begrundelser både skriftligt og mundtligt:



Den gode skriftlige formidling er en svær balancegang,

hvor begrundelsen både skal være forståelig for borge-

ren og juridisk korrekt, så den holder til at blive påkla-

get til Ankestyrelsen.

Afgørelsesskabeloner (paradigmer) er et af de greb, der

skal sikre den gode skriftlige formidling.

Kommunerne pointerer, at den skriftlige begrundelse

gerne skal suppleres af mundtlig dialog med borgeren

om afgørelsens resultat.



GOD SKRIFTLIG FORMIDLING

Den skriftlige formidling af begrundelsen har betydning for

borgernes forståelse af indholdet og for lovmedholdeligheden

af afgørelsen.

Flere kommuner peger således på, at der som ud-

gangspunkt er to modtagere af deres begrundelser: borgeren og

Ankestyrelsen.

Kommunerne har derfor fokus på, hvordan de

formidler begrundelsen på en borgervenlig måde, samtidig

med at begrundelsen skal leve op til nogle juridiske krav.

Borgerne skal kunne forstå begrundelsen

Det er et fokus for alle kommuner, vi har talt med, at deres

begrundelser kan forstås af de borgere, som modtager dem.

Flere kommuner beskriver en række fokuspunkter for deres

skriftlige formidling af begrundelser, som skal sikre forståelig-

heden for borgerne:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

Begrundelsen skal skrives kort og i et enkelt sprog.

En kommune forsøger eksempelvis at undlade fagudtryk

og bruger borgerens egne ord og formuleringer.

Begrundelsen formidles i et overskueligt format.

Ek-

sempelvis har en kommune fokus på at bruge punktopstil-

linger og opdele begrundelsen i mindre afsnit.

Afsnittet om lovgivning skal være kort og forståe-

ligt.

En kommune fortæller, at de ikke skriver § 85 flere

gange i en afgørelse, men i stedet skriver i en enkelt

overskrift, at afgørelsen omhandler socialpædagogisk

støtte.

Oplysninger fra borgere eller pårørende skal fremgå

tydeligt og anerkendes i begrundelsen,

også selvom

det er oplysninger, som ikke vægtes eller har haft betyd-

ning for afgørelsen.

Selvom det er et opmærksomhedspunkt for kommunerne, at

borgerne skal kunne forstå begrundelsen, så er det en svær

øvelse, der skal rumme mange hensyn. Som en rådgiver ud-

trykker det:

”Det er svært at skrive et sprog, som borgeren er med på

og forstår. Lige meget hvor meget vi vender og drejer det,

så er det bare rigtig svært at skrive det forståeligt, så det

både holder lovgivningsmæssigt, og at borgeren rent faktisk

kan rumme at læse det.”

(Rådgiver)

Rådgiveren oplever altså, at det er svært at balancere hensy-

net til forståelighed for borgeren og de lovgivningsmæssige

krav, som der er, eksempelvis hvis en sag bliver påklaget til

Ankestyrelsen.

Kommunerne skriver også begrundelsen til Ankestyrel-

sen

Det er ikke kun vigtigt for borgerens retssikkerhed, at afgørel-

sen lever op til de formelle krav. Det er også vigtigt for kom-

munerne i den forstand, at deres begrundelser skal kunne

holde til at blive efterprøvet i Ankestyrelsen i forbindelse med

en klage fra borgeren. En kommune fortæller, at de altid skri-

ver en afgørelse, så den kan holde til at blive efterprøvet i An-

kestyrelsen. Som lederen udtrykker det:

”Det er det, der holder os til ilden (red. at afgørelsen kan

holde i Ankestyrelsen). Ellers så tror jeg godt, at det kunne

have set anderledes ud, fordi så ville man netop have lagt

mere vægt på det mundtlige.” (Leder)

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

Ifølge lederen betyder det også, at afgørelserne i deres kom-

mune ofte bliver længere, end de kunne ønske sig, fordi rådgi-

verne er opmærksomme på at få alle aspekter beskrevet. På

lignende vis nævner flere kommuner, at det også kan betyde,

at det kan være svært at ramme balancen mellem forståelig-

hed og juridisk korrekthed:

”Vi skal vælge: Vil vi være læsevenlige, eller vil vi være

sikre på, at det holder i Ankestyrelsen.” (Leder)

Citatet giver et indtryk af, at de som kommune ikke oplever, at

de kan tilgodese begge behov.

Brug af afgørelsesskabeloner (paradigmer)

Flere kommuner beskriver, at de anvender afgørelsesskabelo-

ner med en fast struktur for den skriftlige formidling. Det er

med til at strukturere begrundelsen og ensarte afgørelserne,

da det understøtter, at begrundelserne adresserer det samme

indhold. En rådgiver beskriver eksempelvis, at rådgiverne i de-

res skabelon systematisk skal angive, hvilke oplysninger, der

er lagt vægt på i afgørelsen, og hvor disse oplysninger kom-

mer fra. Ifølge rådgiveren skaber det gennemsigtighed for bor-

geren, da det er tydeligt hvilke oplysninger, der danner grund-

lag for kommunens vurdering.

Flere kommuner fortæller, at de har fået inspiration i måden

Ankestyrelsen strukturerer sine afgørelser. En kommune har

eksempelvis opbygget deres afgørelsesskabelon med inspira-

tion fra Ankestyrelsens publikation ”At skrive en afgørelse”.

”AT SKRIVE EN

AFGØRELSE”

Ankestyrelsen har

udformet en publi-

kation, som har til

formål at hjælpe

sagsbehandlere i

kommunerne med

at skrive en afgø-

relse, der både er

korrekt opbygget,

og som de fleste

borgere kan for-

stå. Publikationen

kan findes

her

DIALOG OM AFGØRELSENS RESULTAT

Alle kommuner fremhæver, at borgerne i målgruppen for soci-

alpædagogisk støtte kan have udfordringer, som gør det svært

for dem at læse en begrundelse. Eksempelvis kan det være

svært at formidle på skrift til borgere med kognitive udfordrin-

ger. Derfor oplever kommunerne, at dialogen omkring begrun-

delsen er central, fordi rådgiveren får mulighed for at under-

støtte, at den skriftlige begrundelse bliver forståelig for borge-

ren. Borgere med kognitive udfordringer har desuden behov

for mange gentagelser, som understøttes både gennem samta-

ler med rådgivere, den skriftlige begrundelse samt borgers dia-

log med udfører.

Dialog om afgørelsen er meningsfuld

Kommunerne fortæller, at det giver mening at være i dialog

med borgeren om afgørelsens resultat enten lige før eller lige

efter, at afgørelsen sendes. Dialogen kan foregå på et møde

eller telefonisk. Flere kommuner beskriver dog, at det ikke er

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

en fast praksis at gøre det, men at det er noget, de gør ind

imellem. En kommune pointerer, at det ideelle altid er at være

i dialog med en borger om afgørelsens resultat, men at det er

urealistisk, da dialog kræver tid og ressourcer.

Rådgivere i en kommune fortæller, at formen på denne dialog

eksempelvis kan være, at rådgiver ringer for at fortælle borge-

ren, at afgørelsen er sendt via digital post og gennemgår den

med borgeren over telefonen. De fortæller, at det særligt giver

god mening i de sager, der har været komplicerede. Rådgivere

fra en kommune beskriver, at man ofte holder en samtale med

borgere, der får afslag på støtte, inden afgørelsen sendes.

Rådgiveren vil i denne samtale lægge vægt på de øvrige støt-

temuligheder for borgeren.

En leder beskriver, at det at ringe til borgeren, er en måde at

være ordentlig på og følge op på den dialog, som rådgiverne

og borgerne har haft omkring sagen. Som lederen udtrykker

det:

”Det ligger i den ordentlighed, der er, også fordi man er i di-

alog. Man har jo allerede mødt borgeren og været til inter-

view i hjemmet eller lignende. Så man ringer op og siger,

nu er der truffet en afgørelse, og du vil modtage et brev. Så

det er både mundtligt og skriftligt. Men jeg kan ikke sige, at

rådgiverne i alle tilfælde ringer.”

(Leder)

Den mundtlige opfølgning handler altså om at få processen af-

sluttet på en god måde og få fulgt sagen til dørs.

BORGERANBEFALING

En borger anbefaler kommunerne til at ringe borger op,

når der er truffet afgørelse i sagen eller alternativt sende

en notifikation, så vedkommende ved, at der er kommet

et svar i digital post.

Netværk og udfører hjælper borger med at læse begrundelsen

Flere borgere og kommuner fortæller også, at netværk og ud-

fører kan støtte borgeren i dialogen med kommunen ved at

fungere som bisiddere til møder eller ved at hjælpe borgeren

med at læse og forstå afgørelsen fra kommunen. En kommune

fortæller, at en bostøtte, der kender borgeren, kan bruge en

anden indgangsvinkel til at tale med borgeren om indholdet i

begrundelsen. Bostøtten kan i kraft af sin relation til borgeren

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

vide, hvordan begrundelsen og afgørelsen formidles bedst mu-

lig til borgeren, så borgeren er indforstået med, hvad der er

besluttet og på hvilket grundlag.

BORGERANBEFALING

En borger anbefaler, at kommunerne gør det til en prak-

sis at altid at invitere borgerens støtte- og kontaktperson

med til første møde med kommunen, da vedkommende

har kendskab til borgeren.

Begrundelsen er afsæt for det videre samarbejde

For flere kommuner bliver den skriftlige begrundelse samtidig

et afsæt for det videre samarbejde. Det gælder både, når bor-

geren får delvist og fuldt ud medhold i sin ansøgning om

støtte. Ifølge en kommune handler det om at motivere borge-

ren til at modtage støtte på den bedst mulig måde:

”Det skulle meget gerne være sådan, at borgeren læser be-

grundelsen som noget, der motiverer og siger, nu har jeg

noget retning og noget klarhed over, hvad vi går videre med

for at hjælpe mig på vej.” (leder i kommune)

Ovenstående peger på, at kommunerne i deres begrundelser

arbejder med at gøre det tydeligt for borgeren, hvad formålet

med støtten er, og hvilke mål der arbejdes for. Begrundelsen

bliver dermed retningsgivende for det videre samarbejde mel-

lem borger og kommune.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

KAPITEL 5

Borgernes oplevelse af at

modtage en afgørelse

En begrundelse gør det muligt for borgeren at se alle de mel-

lemregninger, som kommunen har foretaget i deres sag. Det

danner grundlag for, at borgeren kan vurdere, hvorvidt ved-

kommende er enig i afgørelsen eller ønsker at klage, og er

dermed afgørende for borgerens retssikkerhed.

I dette kapitel belyser vi, hvordan borgerne oplever at mod-

tage en afgørelse i deres sager om socialpædagogisk støtte og

specifikt deres oplevelse af at læse begrundelsen. Vi belyser

borgernes oplevelse af, hvorvidt begrundelsen er til at forstå

samt borgernes syn på indholdet.

HOVEDPOINTER I KAPITEL 5 – BORGERNES OPLE-

VELSE AF AT MODTAGE EN AFGØRELSE



Begrundelser kan være svære at forstå. Det kræver et

særligt overskud eller kompetencer hos borgerne, hvil-

ket de ikke altid har.

Der er behov for dialog, hvis kommunen vælger at be-

vilge en anden støtte end den, borgeren har søgt om.

Flere borgere oplever, at de skal være eksperter på om-

rådet for at få den støtte, de har brug for.

Det kan være svært for borgerne at klage over kommu-

nens afgørelse, hvis der er dele af begrundelsen, de

ikke forstår. De interviewede borgere har i den forbin-

delse alle søgt hjælp hos DUKH men eventuelt også for-

eninger eller borgerrådgivere.



BORGERE OPLEVER, AT BEGRUNDELSER KAN

VÆRE SVÆRE AT FORSTÅ

Flere borgere peger på, at begrundelserne ofte skrives på en

måde, som er vanskelig for dem at forstå. Det kræver et sær-

ligt overskud eller kompetencer hos borgeren at læse og forstå

kommunernes begrundelser, hvilket de ikke altid har. En pårø-

rende til en borger, som har modtaget en afgørelse og dermed

en begrundelse, formulerer det således:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

”Så er udfordringen, og det har noget med retssikkerhed at

gøre, som jeg ser det, at jeg er i stand til at læse afgørelser

og skrive klager. Men i det handicapmiljø, som jeg befinder

mig i, er der mange forældre, som ikke har de ressourcer,

og som havde givet op for længe siden.” (Borger)

Som citatet illustrerer, så er det ikke alle borgere, der har lige

nemt ved at læse og forstå begrundelsen i en afgørelse. Det er

eksempelvis svært at forstå lovtekst eller brug af fagtermer i

begrundelserne. En borger fremhæver eksempelvis, at hun

ikke forstår henvisningen til ”voksenudredningsmetoden” i sin

afgørelse, og at det står nævnt som en metode med betydning

for udfaldet af kommunens vurdering af hendes sag. Ifølge

borgeren giver det en følelse af afmagt, og det bliver svært for

hende at klage over afgørelsen, fordi hun føler, at der er no-

get, hun ikke forstår.

Lange begrundelser er svære at forstå

En pårørende fortæller, at det ligeledes er vigtigt, at begrun-

delserne ikke er for lange, da det betyder, at mange borgere

ikke læser det hele.

Derimod fungerer det godt, hvis en begrundelse er opstillet i et

kort og overskueligt format, da det gør den nem at læse. En

borger beskriver eksempelvis, at det fungerer godt, når de

centrale pointer i en begrundelse er oplistet med punktopstil-

linger - og hvor det også fremgår, hvilke oplysninger der læg-

ges vægt på og hvilke oplysninger, der udelades. Det gør be-

grundelsen nem at læse og giver hurtigt et overblik over sa-

gen. Ifølge borgeren betyder denne fremstilling, at det er let

for hende at gennemskue, hvis der er pointer i sagen, hun er

uenig i. Dermed kan en overskuelig sagsfremstilling også gøre

det nemmere for borgeren at vurdere, hvorvidt vedkommende

ønsker at klage over afgørelsen.

Flere borgere oplever mangelfuld dialog

Flere af de borgere, vi har talt med, oplever en mangelfuld dia-

log med deres respektive kommuner. Flere borgere peger ek-

sempelvis på, at der er meget lidt dialog med kommunen om-

kring sagsbehandlingen. Som en borger udtrykker det:

”Ud over et enkelt møde, som jeg har haft med en, som

skulle vurdere mit behov, så har jeg ikke haft kontakt med

rådgiveren andet end nogle mails eller nogle beskeder i e-

boks. Så der har ikke været så meget kontakt. Jeg tror ikke

engang jeg ved, hvem rådgiveren er.” (borger)

I en anden sag fortæller en pårørende, at hun oplevede, at det

ikke var til at få fat i sagsbehandleren, efter hendes datter

modtog en afgørelse, hvor der blev bevilget støtte efter ser-

vicelovens § 82 b, selvom de havde søgt om socialpædagogisk

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

støtte efter § 85. Det ledte til stor frustration, da der var uklar-

hed omkring, hvilken støtte datteren var blevet bevilget, fordi

de ikke tidligere havde hørt om denne paragraf. Da det efter-

følgende ikke var til at få fat i sagsbehandleren, betød det, at

den pårørende kontaktede kommunens borgerrådgiver, hvilket

løste op for den videre dialog.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Hvis kommunen vurderer, at borger skal bevilges støtte

efter § 82b, og kommunen samtidig har givet afslag på §

85 støtte, skal det fremgå af den afgørelse, som kommu-

nen træffer på baggrund af borgers ansøgning, at borger

ikke findes omfattet af personkredsen for socialpædago-

gisk støtte. Kommunen skal begrunde afslaget og for-

klare, hvorfor borger ikke har ret til den ansøgte støtte.

Borger kan klage over afslaget på § 85 og skal have en

klagevejledning, hvor der gøres opmærksom på dette.

BORGERANBEFALING

En borger foreslår, at kommunen skal etablere et støtte-

team, som kan bistå borgeren og sikre dialog mellem

kommune og borger i hele processen om en sag. Eksem-

pelvis i spørgsmål som ’hvad sker der, når min ansøgning

bliver behandlet’ og ’hvordan skal jeg forstå begrundel-

sen’ med videre.

BEHOV FOR DIALOG, HVIS DER BEVILGES EN

ANDEN STØTTE END DEN SØGTE

Flere borgere beskriver, at de har oplevet, at de ikke fik afslag

på social pædagogisk støtte efter § 85. I stedet fik de bevilget

støtte efter en anden bestemmelse end den, de havde ansøgt

om hjælp efter. En pårørende beskriver eksempelvis, at hen-

des datter havde fået en afgørelse på en ansøgning, som hun

troede var om socialpædagogisk støtte, men hvor bestemmel-

sen slet ikke var nævnt. I stedet fik datteren bevilget et forløb

efter servicelovens § 82 b:

”Vi fik en afgørelse. Og i den afgørelse var der ikke et ene-

ste bogstav omkring socialpædagogisk støtte. Så det un-

drede os jo rigtig meget. Det handlede alt sammen om, at

det var en afgørelse om et afklaringsforløb, som hedder §

82 b. (…) Jeg tænkte først, om de havde sendt brevet til

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

nogle forkerte mennesker, fordi det slet ikke var det, vi

havde søgt om. Jeg kendte ikke § 82 b inden, så jeg blev

virkelig forvirret.” (Borger)

Ifølge den pårørende var det forvirrende at få en bevilling om

noget andet, end datteren havde ansøgt kommunen om. Cita-

tet vidner om, at kommunen ikke har kommunikeret tydeligt til

borger og hendes pårørende, hvorfor borger har fået afslag på

den ansøgte ydelse, da kommunen har vurderet, at borger

ikke var omfattet af målgruppen for denne ydelse men kunne

få dækket sit støttebehov ved anden hjælp.

Ovenstående eksempler fra borgerne peger på, at borgerne på

forskellig vis oplever, at indholdet i deres begrundelser er

mangelfulde eller ikke på korrekt vis omhandler de støttebe-

hov, som de eller deres pårørende har i hverdagen.

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Det følger af de almindelige forvaltningsretlige krav til

begrundelserne, at en begrundelse skal indeholde en

henvisning til de bestemmelser, der er truffet afgørelse

efter, og – hvis der er tale om skønsmæssige afgørelser

– en angivelse af de hovedhensyn, der har været afgø-

rende for sagen. I øvrigt bør borgerens hovedsynspunk-

ter besvares.

Et opmærksomhedspunkt for kommunerne kan være, at

de i begrundelsen medtager en kort forklaring på, hvor-

for der ikke er bevilliget støtte efter den bestemmelse,

som borgerne har ansøgt støtte efter. Årsagen til valg af

bestemmelse kan eksempelvis skyldes, at kommunen ef-

ter en helhedsvurdering, mener at den rette og relevante

hjælp er en anden end det, der konkret er søgt om, eller

at borgeren ikke opfylder betingelserne i den bestem-

melse, der er søgt om hjælp efter.

BORGERANBEFALING

En borger råder kommunerne til at være særlig opmærk-

somme på at sikre dialog, hvis der sker en ændring i fo-

kus i sagen. Eksempelvis hvis borger får afslag på social-

pædagogisk støtte, men bevilges en anden type støtte i

stedet for.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

BORGERE OPLEVER, AT DE SKAL VÆRE EK-

SPERTER I LOVGIVNINGEN FOR AT FÅ STØTTE

Flere borgere oplever, at de skal være eksperter på området

for at få den støtte, de har brug for. At borgerne er vidende

om området kommer blandt andet til udtryk i deres måde at

fortælle om kommunens sagsbehandling på, herunder at de

har kendskab til fagtermer eller forskellige lovparagraffers for-

mål.

En borger fortæller, at hun får meget støtte fra hendes foræl-

dre, som kender til reglerne inden for handicapområdet fra de-

res arbejde, og som hun altid taler med, når der er nyt fra

kommunen. Som hun beskriver det:

”Når jeg får afslag på de her ting, så bliver jeg jo inderligt

frustreret, men samtidigt kan jeg heller ikke lade være med

at tænke på dem, som ikke har den støtte eller kender

nogle, som arbejder inden for det fag og kender reglerne og

procedurerne. ” (Borger)

Flere borgere fortæller, at de oplever, at de borgere, der ikke

har indsigt i reglerne eller kender systemet, ikke har samme

muligheder for at opnå støtte. Et andet eksempel er en sag,

hvor en pårørende ikke affinder sig med kommunens afgørelse

men aktivt handler og sætter sig ind i lovgivningen og opsøger

rådgivning (se tekstboksen nedenfor).

BORGERANBEFALING

En borger råder kommunerne til at have et større fokus

på at vejlede om alternative støttemuligheder. Borgere

kan have brug for vejledning i, hvorvidt der er mulighed

for at få støtte gennem åbne tilbud eller andre bestem-

melser.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

ANKESTYRELSEN BEMÆRKER

Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om

hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at

give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også

rådgivning og vejledning, jf. retssikkerhedslovens § 5.

Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der

kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter

anden lovgivning.

FLERE BORGERE FÅR RÅDGIVNING FRA ANDRE

OM KLAGEPROCESSEN

Vi har tidligere beskrevet, at det kan være svært for borgere at

handle på kommunens afgørelse, hvis der er dele af begrun-

delsen, de ikke forstår. En god begrundelse er vigtig for borge-

rens retssikkerhed. Flere kommuner og borgere lægger vægt

på, at begrundelsen i en afgørelse er et vigtigt element i at

sikre borgerens retssikkerhed. En jurist beskriver det således:

” (…) Borgeren skal have en forståelse af, hvad er det, der

gør, at jeg ikke har fået det, jeg har bedt om. Hvad er det

eventuelt, jeg mangler, også fordi borgeren jo har mulighed

for at klage, og begrundelsen er en stor del af at vurdere,

om det giver mening at klage. Er jeg uenig med kommunen,

er der noget kommunen har glemt, noget de har overset.

Det er også en måde at se på, om det forvaltningsretlige,

retssikkerhedsgarantierne, er overholdt. Altså er jeg blevet

partshørt, har kommunen lagt vægt på en oplysning, de har

modtaget fra en anden instans eller et andet sted, som jeg

ikke er blevet hørt i, som er til ugunst for mig. Kunne det

være, hvis jeg var blevet hørt i den her, og jeg var kommet

med mine bemærkninger, at så var kommunen måske nået

til et andet resultat.” (Jurist)

Som citatet illustrerer, så er begrundelsen afgørende for at

skabe gennemsigtighed over for borgeren om, hvad der er sket

i sagen. Begrundelsen er en mulighed for, at borgeren kan se

alle de mellemregninger, som kommunen har foretaget, og

som danner grundlag for, at borgeren kan vurdere, hvorvidt

vedkommende er enige i begrundelsen eller ønsker at klage.

I den forbindelse beskriver flere borgere, hvordan de bruger

enten forældre, netværk, Den Uvildige Konsulentordning på

Handicapområdet (DUKH) eller andre interesseorganisationer

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

til at sparre med om udfaldet af kommunens afgørelse og/eller

får rådgivning og hjælp til at anke kommunes afgørelse til An-

kestyrelsen.

En borger fortæller, at det er komplekst at klage over en sag,

og at man skal have indsigt i lovgivningen og praksis på områ-

det. Som han beskriver det:

”Og når kommunerne så i andre sager kan sige ´jamen vi

har fået medhold i det og det’. Så går de [kommunen] jo

igennem Ankestyrelsen, når vi ikke kan modargumentere

det, som kommunerne skriver. Fordi det har vi jo ikke for-

stand på. Man skal jo næsten være halvt jurist.” (Borger)

Det kan med andre ord være svært for borgerne at overskue

klageprocessen, når man har fået et afslag. I dette eksempel

fik borgeren sparring fra DUKH, der hjalp med at anke sagen

til Ankestyrelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

JOHN ER AKTIV I AT HJÆLPE MED SIN SØNS SAG

John er værge og far til en ung mand, som har både en fy-

sisk og psykisk funktionsnedsættelse. Ifølge John har den

unge mand brug for støtte til social guidning, når han indgår

i sociale arrangementer. Det er blandt andet det, som fami-

lien søger om socialpædagogisk støtte til. De har ansøgt

kommunen om socialpædagogisk støtte af flere omgange.

John oplever, at de, trods flere afslag fra kommunen, altid

ender med at få bevilget støtte. Det er ifølge John, fordi han

kender lovgivningen og sin søns rettigheder:

”Vi har haft vores søn i 20 år, og vi har aldrig endt med

ikke at få det, vi har søgt om. Og det er jo, fordi vi har

kendt loven og kun søgt det, som vi kan se, der var behov

for og der var lovhjemmel for. Men vi har en del gange

været forbi Ankestyrelsen, inden vi fik det. Dem, der ikke

gør det arbejde, de får det bare ikke. Det provokerer mig

sådan rent retssikkerhedsmæssigt.”

Det er John, som hjælper med at få sagen videre i systemet.

John fortæller også, at hans søn fik afslag på en ansøgning

om socialpædagogisk støtte, hvorefter han selv går ind og

læser op på lovgivningen, får vejledning fra DUKH og efter-

følgende anker afgørelsen til Ankestyrelsen, som hjemviser

sagen. Kommunen træffer en ny afgørelse, hvor Johns søn

får bevilliget den støtte, som han først havde fået afslag på.

John beskriver i den forbindelse, at han ikke oplever at få

vejledning fra kommunen om lovens muligheder:

”Sagsbehandleren er modspiller og ikke rådgiver i lovgiv-

ningen, og hvad lovgivningen giver muligheder for.”

Dette eksempel viser, hvor vigtigt det er for borgerens rets-

sikkerhed, at borgerne bliver guidet og vejledt om sine ret-

tigheder.

Vi bemærker, at kommunen efter forvaltningslovens § 7 i

fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til perso-

ner, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndig-

hedens sagsområde.

Det følger af retssikkerhedslovens § 5, at kommunen skal

behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til

alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den so-

ciale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.

Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på,

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller

efter anden lovgivning.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

BILAG 1

Metode

I dette bilag beskriver vi undersøgelsens metoder og empiri.

Undersøgelsens empiri er baseret på følgende kilder:



Et interview med en jurist, der er erfaren i Ankestyrelsens

klagesagsbehandling på området.

Fire interviews med medlemmer af det rådgivende organ.

Ti interviews i fem kommuner (med sagsbehandlere, faglige

ledere og jurister).

Syv interviews med borgere og pårørende til borgere, der har

fået afslag på ansøgninger om socialpædagogisk støtte.

BAGGRUNDSINTERVIEW

I første del af empiriindsamlingen afholdt vi et interview med

en jurist fra Ankestyrelsen, som er erfaren i klagesagsbehand-

lingen af sager om socialpædagogisk støtte. Interviewet fulgte

en semistruktureret interviewguide, hvor fokus var på, hvilke

udfordringer kommunerne har i forbindelse med deres sagsbe-

handling på området.

Dernæst afholdt vi interview med fire medlemmer af det rådgi-

vende organ:



Dansk Socialrådgiverforening



Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH)



Rådet for Socialt Udsatte



Danske Handicaporganisationer.

Formålet med interviewene var at få organisationernes per-

spektiver på, hvad der er særligt udfordrende i forhold til kom-

munernes begrundelser i afgørelser om socialpædagogisk

støtte fra henholdsvis rådgivernes og borgernes perspektiv. I

interviewene fulgte vi en semistruktureret interviewguide med

fokus på udfordringer i forbindelse med begrundelser i afgørel-

ser om socialpædagogisk støtte samt relevante overvejelser i

forhold til rekruttering af kommuner og borgere til undersøgel-

sen.

INTERVIEW MED BORGERE OG KOMMUNER

I sidste del af empiriindsamlingen foretog vi parallelt interview

med borgere og kommuner.

Borgerinterview

Borgerne i undersøgelsen har enten selv fået afslag på deres

ansøgning om socialpædagogisk støtte, eller er pårørende til

borgere, som har. Alle borgere er rekrutteret gennem DUKH,

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

som blandt andet hjælper borgere med at forstå deres afgø-

relse og eventuelt klage over den. Der er tale om borgere, der

som udgangspunkt har haft en dårlig oplevelse i forbindelse

med deres ansøgning om støtte, da de har fået afslag, hvilket

naturligvis har betydning for deres perspektiver.

DUKH var behjælpelig med at identificere relevante borgere,

som vi fik lov til at kontakte for at indgå en interviewaftale. In-

terviewene er gennemført enten i borgers eget hjem, i Anke-

styrelsen, per telefon eller Skype afhængig af borgers præfe-

rencer. I interviewene er anvendt en semistruktureret inter-

viewguide med fokus på deres oplevelser af:



forløbet op til afgørelsen, herunder kommunikationen med

kommunen,



selve begrundelsen i deres afgørelse,



forløbet efter afgørelsen, herunder kommunikationen med

kommunen,



og anbefalinger til kommunernes praksis fremadrettet.

Kommuneinterview

Vi rekrutterede i alt fem kommuner. Kommunerne er udvalgt

på baggrund af faktorer som geografi, kommunestørrelse samt

antal stadfæstede og hjemviste sager om socialpædagogisk

støtte ud fra Ankestatistikken. Der er dog ikke store kommu-

nale forskelle i forhold til antal stadfæstede og hjemviste sager

på området, hvorfor vi også brugte organmedlemmernes input

til at identificere relevante kommuner. Her blev særligt peget

på kommuner, som havde arbejdet mere systematisk med at

forbedre deres arbejde med begrundelser.

Kommuneinterviewene blev gennemført som både gruppe- og

individuelle interview hos kommunerne. Vi interviewede rådgi-

vere og den faglige ledelse særskilt. Det varierede fra kom-

mune til kommune, hvorvidt juristen deltog i interviewet med

rådgivere eller den faglige ledelse. I alt gennemførte vi ti inter-

view, hvor der deltog 11 rådgivere, syv faglige ledere og fire

jurister.

Interviewene fulgte også her en semistruktureret interview-

guide med kommunernes perspektiver på:



Hvorfor det er vigtigt med en god begrundelse.



Deres organisering i forbindelse med bevilling af socialpæda-

gogisk støtte.



Hvad der udfordrer dem i sager om socialpædagogisk støtte.



Hvordan de oplever borgernes modtagelse af deres afgørel-

ser.



Hvordan de arbejder med at kvalitetssikre deres begrundel-

ser i afgørelser om socialpædagogisk støtte.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Oversendelse af Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om kommunernes arbejde med begrundelser i sager om socialpædagogisk, fra social- og boligministeren

Som en del af interviewene indgik også en drøftelse af et kon-

strueret sagseksempel. Vi bad jurister fra Ankestyrelsens fag-

kontor, som behandler klagesager om socialpædagogisk støtte,

om at konstruere et sagseksempel, der illustrerer en af de ty-

piske udfordringer, som kommunerne har, når de skal skrive

begrundelser på området. Manglende sagsoplysning blev valgt

som tema.

Formålet var at anvende et konkret eksempel i dele af inter-

viewene med rådgiverne i kommunerne for at få dem til at re-

flektere over konkrete udfordringer i deres egen sagsbehand-

ling.

DATABEHANDLING

Der er blevet taget referat af baggrundsinterviewene i fase 1.

Interview med borgere og kommuner i fase 2 blev optaget

med diktafon og derefter transskriberet. Herefter foretog vi en

tematisk kodning af transskriptionerne inspireret af vores in-

terviewguides, men også med en åbenhed over for, hvad em-

pirien viste os.

HØRING

Interviewpersonerne har fået citater og relevante uddrag af

rapporten, der bygger på interview med dem, i høring forud for

færdiggørelsen af rapporten.