SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Henvendelse af 24/4-24 fra Elizabeth Trøstrup Christensen på vegne af #enmillionstemmer, Peter Hansen og Elizabeth Christensen om Tilsynets/Ankestyrelsens adfærd, sagsbehandlingsfrister RSL§ 3, stk. 2

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 189
Offentligt

Elizabeth Trøstrup Christensen

Frederikshave 16, 1. th.

3400 Hillerød

Sagsbehandlingsfrister på det sociale

område

31. maj 2024

1. Jeres henvendelser m.v.

Du og Peter Hansen har henvendt jer til mig om sagsbehandlingsfrister på

det sociale område ved mails af 26. december 2023, 5. januar, 19. januar og

27. marts 2024 (mit sagsnr. 23/07052). Henvendelserne angår et brev af 18.

december 2023 fra Ankestyrelsen om Gribskov Kommune og offentliggørelse

af sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Herudover har I henvendt

jer til mig i en mail af 25. februar 2024 (mit sagsnr. 24/01269) om

sagen FOB

2015-10

(på ombudsmandens hjemmeside) samt i en mail af 7. april 2024

(mit sagsnr. 24/02125) vedrørende et brev af 13. marts 2024 fra

Ankestyrelsen, ligeledes om sagsbehandlingsfrister på det sociale område.

Jeg har forstået jeres henvendelser som en klage over Ankestyrelsen. I er

utilfredse med den måde, hvorpå Ankestyrelsen har tilrettelagt tilsynet med

kommunernes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister efter § 3, stk. 2, i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område (herefter

retssikkerhedsloven), herunder Ankestyrelsens konkrete dispositioner over

for Gribskov Kommune, og Ankestyrelsens sagsbehandlingstid, samt at

Ankestyrelsen først i 2. halvår af 2024 vil foretage en stikprøvekontrol af

udvalgte kommuners hjemmesider.

Dok.nr. 23/07052-11/KHH,

24/01269 og 24/02125

Bedes oplyst ved

henvendelse

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Oplysning om telefontid

og mulighed for personlig

henvendelse findes på

ombudsmanden.dk/kontakt

2. Ankestyrelsens dispositioner i sagen

Peter Hansen klagede den 23. oktober og 2. november 2022 til mig over, at

Ankestyrelsen havde afvist at rejse en tilsynssynssag over for Gribskov

Kommune. Jeg sendte den 24. marts 2023 hans klage videre til

Ankestyrelsen, så Ankestyrelsen fik mulighed for at tage stilling til klagen.

Side 1 | 9

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Henvendelse af 24/4-24 fra Elizabeth Trøstrup Christensen på vegne af #enmillionstemmer, Peter Hansen og Elizabeth Christensen om Tilsynets/Ankestyrelsens adfærd, sagsbehandlingsfrister RSL§ 3, stk. 2

Ankestyrelsen sendte jer den 18. december 2023 en kopi af Ankestyrelsens

brev af samme dato til Gribskov Kommune. Det fremgår af brevet, at

Ankestyrelsen på baggrund af en henvendelse af 28. december 2022 fra jer

til styrelsen om alle kommuners overholdelse af retssikkerhedslovens § 3,

stk. 2, oprettede tilsynssager på alle landets 98 kommuner. Ankestyrelsen

foretog en indledende undersøgelse af kommunerne, som den 15. december

2023 mundede ud i en generel udtalelse til samtlige kommunalbestyrelser og

KL om Ankestyrelsens retlige vurdering af kommunernes forpligtelser efter

retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Det fremgår også af brevet, at Gribskov Kommune i en udtalelse af 26.

januar 2023 til Ankestyrelsen havde oplyst, at kommunen var opmærksom

på, at der manglede sagsbehandlingstider for visse bestemmelser, og at

kommunen også var blevet opmærksom på, at nogle få af de offentliggjorte

sagsbehandlingstider ikke havde været retvisende. Kommunen oplyste også,

at arbejdet med at få offentliggjort retvisende sagsbehandlingstider for social-

og sundhedsområdet var tæt på at blive afsluttet.

Ankestyrelsen skrev den 18. december 2023 til jer, at Ankestyrelsen ”efter en

samlet vurdering af de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister på Gribskov

Kommunes hjemmeside og på baggrund af Gribskov Kommunes udtalelse

ikke [har] fundet anledning til at foretage yderligere over for kommunen på

nuværende tidspunkt”.

Ankestyrelsen oplyste endvidere i brevet, at styrelsen i 2. halvår af 2024 vil

foretage en stikprøvekontrol af udvalgte kommuners hjemmeside for at se,

om de pågældende kommuner lever op til reglerne i retssikkerhedslovens §

3, stk. 2.

Som nævnt sendte Ankestyrelsen den 15. december 2023 en generel

tilsynsudtalelse om kommunernes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

på det sociale område til samtlige kommunalbestyrelser og KL. Udtalelsen

blev også offentliggjort på Ankestyrelsens hjemmeside.

Det fremgår af udtalelsen, at Ankestyrelsen havde foretaget en gennemgang

af tilgængelige oplysninger om sagsbehandlingsfrister på det sociale område

på alle kommuners hjemmesider. Desuden havde Ankestyrelsen

gennemgået de henvendelser, som styrelsen havde modtaget om

kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister og eventuelle

høringssvar fra kommuner, som styrelsen på et tidligere tidspunkt havde

været i dialog med, om sagsbehandlingsfrister.

Det førte til, at Ankestyrelsen foretog en høring af 15 kommuner om, hvordan

kommunerne vil bringe deres offentliggørelse af frister for sagsbehandlingen

på det sociale område i overensstemmelse med allerede udmeldt praksis om

Side 2 | 9

forståelsen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Ankestyrelsen vurderede

også, at der i forhold til en række af de øvrige kommuner var behov for en

præcisering af de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. Det gjaldt f.eks.

kommuner, som havde offentliggjort sagsbehandlingsfrister med meget brede

intervaller.

Ankestyrelsen udarbejdede derfor den generelle udtalelse af 15. december

2023 om Ankestyrelsens retlige vurdering af kommunernes forpligtelser efter

retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Ankestyrelsen udtalte bl.a.,

det ikke er et

krav efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at den enkelte kommune skal

offentliggøre en frist for sagsbehandlingen for hver enkelt lovbestemmelse,

kommunen skal offentliggøre fristerne for sagsbehandlingen på kommunens

hjemmeside,

kommunen har pligt til at revidere de offentliggjorte frister for

sagsbehandlingen, så de afspejler den reelle sagsbehandlingstid, og

det

som udgangspunkt ikke er i overensstemmelse med intentionerne bag

retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, hvis kommunens offentliggjorte frister for

sagsbehandlingen angives med meget brede intervaller.

Som nævnt vil Ankestyrelsen i 2. halvår af 2024 på baggrund af udtalelsen

foretage en stikprøvekontrol af udvalgte kommuners hjemmeside for at se,

om de pågældende kommuner til den tid lever op til retssikkerhedslovens § 3,

stk. 2.

Ankestyrelsen har den 13. marts 2024 skrevet til jer, fordi I den 26. februar

2024 på ny har skrevet til Ankestyrelsen og oplyst, at I igen har indberettet 80

kommuner til tilsynet for manglende overholdelse af retssikkerhedslovens §

3, stk. 2. Ankestyrelsen har på den baggrund oprettet to nye tilsynssager på

to kommuner om offentliggjorte frister i forbindelse med forpligtende

samarbejder imellem kommuner og for en tredje kommunes vedkommende

lagt jeres henvendelse ind på den verserende tilsynssag om kommunen.

Ankestyrelsen har ikke fundet anledning at foretage yderligere vedrørende

jeres henvendelser omkring de 80 kommuner. Ankestyrelsen har i den

forbindelse henvist til den planlagte stikprøvekontrol af udvalgte kommuners

hjemmeside i 2. halvår af 2024.

Ankestyrelsen har den 6. maj 2024 telefonisk oplyst, at de pågældende

tilsynssager med de kommuner, som Ankestyrelsen har foretaget en høring

af vedrørende retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, fortsat er under behandling.

Ankestyrelsen har også oplyst, at I løbende har henvendt jer til Ankestyrelsen

i forhold til kommunernes overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2,

samtidig med jeres henvendelser til mig, herunder senest i april 2024.

Side 3 | 9

3. Regler på området m.v.

3.1. Retssikkerhedslovens §§ 3 og 3 a m.v.

Efter § 3, stk. 1, i retssikkerhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 261 af 13.

marts 2024) skal kommunalbestyrelsen behandle spørgsmål om hjælp på det

sociale område så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret

til hjælp og i så fald hvilken.

Det følger af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at kommunalbestyrelsen på de

enkelte sagsområder skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra

modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal

offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal

ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en

afgørelse.

Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter lov om social service og

barnets lov offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside.

Fristerne gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser

efter disse love, som er hjemvist af Ankestyrelsen, og fristerne regnes fra

modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. Dette følger af § 3 a i

retssikkerhedsloven.

Retssikkerhedsloven blev vedtaget ved lov nr. 453 af 10. juni 1997.

Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, og § 3 a er efterfølgende henholdsvis

nyaffattet og indsat ved lov nr. 316 af 28. april 2009 og lov nr. 703 af 8. juni

2018.

Af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 3 fremgår bl.a. følgende:

”Hurtig behandling skal på den ene side imødekomme borgernes

rimelige ønsker om at få svar hurtigt og på den anden side ses i

sammenhæng med lokale prioriteringer af, hvordan de samlede

ressourcer bedst anvendes.

Det er vigtigt, at borgerne får at vide, hvilket serviceniveau de kan

forvente med hensyn til sagsbehandlingstid. Det foreslås derfor, at

kommunen og amtskommunen skal fastsætte en frist for, hvor længe

der må gå, før en borger får et svar på sin ansøgning.

Reglen går således ud på, at hver enkelt kommunalbestyrelse eller

amtsråd skal beslutte, hvordan kommunens service skal være på de

enkelte områder. Der skal i kommunen og amtskommunen inden for de

enkelte sagstyper være fastsat generelle frister, som offentliggøres og

lægges frem på biblioteker m.v.

Side 4 | 9

…

Der er ikke særlige sanktionsregler knyttet til § 3. Det er oplagt, at hvis

en kommune eller en amtskommune ikke fastsætter en frist, vil dette

være i strid med loven. Hvis administrationen i større omfang i det

daglige ikke lever op til de frister, som kommunalbestyrelsen eller

amtsrådet har fastsat, og hvis den ansvarlige myndighed undlader at

justere arbejdsrutiner og arbejdsgange, eller at fastsætte en ny frist, som

forvaltningen har realistiske muligheder for at overholde, kan der efter

omstændighederne være tale om et lovbrud.”

Jeg henviser til lovforslag nr. L 228 af 16. april 1997, bemærkningerne til

lovforslagets § 3. Lovforslaget kan læses på Folketingstidende.dk, 1996-

1997, tillæg A, s. 4884.

Af forarbejderne til ændringen af retssikkerhedslovens § 3 fra 2009 fremgår

bl.a. følgende:

”Efter den gældende retssikkerhedslovs § 3, stk. 1, skal kommunerne

behandle spørgsmål om hjælp hurtigst muligt. Efter § 3, stk. 2, skal

kommunen fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal

være truffet en afgørelse. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal

ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes.

Bestemmelsen har været gældende siden retssikkerhedslovens

ikrafttræden den 1. juli 1998, jf. lov nr. 453 af 10. juni 1997 (Lovforslag L

228, Folketingstidende 1996-97, Tillæg A s. 4855).

Det er imidlertid efter den gældende bestemmelse ikke helt klart, om

kommunerne skal fastsætte frister for alle relevante sociale

sagsområder, om der skal fastsættes én eller flere frister for samtlige

sociale sagsområder, og om sagsbehandlingsfristerne skal

offentliggøres.

Fastlæggelse og overholdelse af kommunens sagsbehandlingsfrister er

et væsentligt element i den kommunale opgavevaretagelse på det

sociale område. Det er derfor væsentligt, at lovens regler herom er så

klare som muligt, så tvivl om kommunalbestyrelsernes forpligtelser

undgås.

Det foreslås, at retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om

kommunalbestyrelsens pligt til at fastsætte sagsbehandlingsfrister

præciseres i overensstemmelse med forarbejderne til den gældende

bestemmelse (jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A s. 4883 f.), så det

klart fremgår af lovens ordlyd, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte en

Side 5 | 9

eller flere frister på de enkelte sagsområder inden for

retssikkerhedslovens anvendelsesområde, og at kommunalbestyrelsen

skal offentliggøre disse frister. En ansøger om hjælp skal inden for

fristen på det pågældende område modtage enten en afgørelse eller

begrundet, skriftlig oplysning om, hvornår ansøgeren kan forvente en

afgørelse.

Bestemmelsen indebærer således, at den enkelte kommunalbestyrelse

skal fastsætte serviceniveauet for sagsbehandlingstider i kommunen.”

Jeg henviser til lovforslag nr. L 117 af 28. januar 2009, lovforslagets

almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.4. Lovforslaget kan læses på

Folketingstidende.dk, 2008-2009, tillæg A, s. 3397.

Sagen FOB 2015-10, som I omtaler i jeres henvendelse af 25. februar 2024,

angår en sag rejst af egen drift over for Socialforvaltningen i Københavns

Kommune om overholdelse og revision af de frister, som forvaltningen havde

fastsat efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Ombudsmanden konstaterede,

at socialforvaltningen igennem længere tid havde haft en meget lav

overholdelsesprocent i forhold til de sagsbehandlingsfrister, der var fastsat

efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, for bestemte typer af sager.

Ombudsmanden kritiserede, at overholdelsesprocenten ikke var forbedret

heller ikke efter de tiltag, som forvaltningen havde iværksat for at nedbringe

sagsbehandlingstiderne. Han udtalte også kritik af, at socialforvaltningen ikke

på et tidligere tidspunkt, end det var sket, havde fremsat forslag til justering af

fristen for behandling af en bestemt type af sager.

Ombudsmanden redegjorde i udtalelsen for retsgrundlaget vedrørende

retssikkerhedslovens § 3, herunder at det fremgik af pkt. 23 i den

dagældende vejledning om administration og retssikkerhed på det sociale

område (vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006), at det ”vil være

hensigtsmæssigt, at fristerne er realistiske, fx at de svarer til den tid, der i

praksis går med at behandle 80 til 90 pct. af den pågældende sagstype”.

Af pkt. 41 i den nugældende retssikkerhedsvejledning (vejledning nr. 9330 af

21. marts 2019), fremgår det bl.a., at ”Frister kan være længere for typer af

sager, som erfaringsmæssigt kræver længere tid, før der kan træffes en

afgørelse, og der kan fastsættes kortere frister for sager, som normalt kan

afgøres hurtigt. Fristerne bør være realistiske, så de f.eks. svarer til den tid,

der i praksis går med at behandle 80-90 procent af sagstypen.”

3.2. Reglerne for Ankestyrelsens kompetence som tilsynsvirksomhed

Side 6 | 9

Ankestyrelsen varetager tilsynet med kommunerne og fører tilsyn med, at

kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige

myndigheder. Det fremgår af §§ 47, stk. 1, og 48, stk. 1, i lov om

kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024).

Efter § 48 a i lov om kommunernes styrelse beslutter Ankestyrelsen, om der

er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Bestemmelsen i

kommunestyrelseslovens § 48 a blev senest ændret ved lov nr. 176 af 21.

februar 2017 om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven.

Af lovforarbejderne fremgår det, at bestemmelsen blev ændret med det

formål at give Statsforvaltningen (nu Ankestyrelsen) bedre mulighed for at

målrette sit tilsyn mod de sager, som den finder mest betydningsfulde ud fra

en overordnet vurdering af betydningen for kommuner og regioner i et

bredere perspektiv. Det skete ved at give Statsforvaltningen (nu

Ankestyrelsen) mere fleksible rammer til at udvælge sagerne i forbindelse

med det kommunale tilsyn. Statsforvaltningen (nu Ankestyrelsen) vil herefter

ikke længere have pligt til at undersøge enhver henvendelse nærmere, som

den måtte modtage som led i det kommunale tilsyn.

Det fremgår endvidere, at Statsforvaltningen (nu Ankestyrelsen) ved

vurderingen af, hvorvidt der som følge af en henvendelse, omtale i pressen

eller lignende er anledning til at rejse en sag som led i det kommunale tilsyn, i

hvert tilfælde vil skulle foretage en vurdering af, hvorvidt sagen er generelt

egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og

funktion, dvs. vurdere, om det har væsentlig betydning, at Statsforvaltningen

(nu Ankestyrelsen) som statens tilsyn med kommuner og regioner tager

sagen op til behandling.

Ifølge lovforarbejderne vil det være op til Statsforvaltningens (nu

Ankestyrelsens) praksis at fastlægge den nærmere afgrænsning af, hvornår

der er anledning til at tage en sag op til behandling. Dette vil være en

skønsmæssig vurdering, og Statsforvaltningen (nu Ankestyrelsen) har vide

rammer for at vurdere, om der er anledning til at tage en sag op.

Jeg henviser til lovforslag nr. L 56 af 9. november 2016, lovforslagets

almindelige bemærkninger, punkt 1 og 2.2.3, og bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 2. Lovforslaget kan læses på Folketingstidende.dk,

samling 2016-17, tillæg A.

3. Ombudsmandens overvejelser

Efter at jeg har gennemgået jeres henvendelser med bilag, har jeg besluttet

Side 7 | 9

ikke på nuværende tidspunkt at indlede en ombudsmandsundersøgelse på

baggrund af jeres henvendelser.

Jeg henviser til § 16, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand

(lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013). Det fremgår af denne

bestemmelse, at ombudsmanden afgør, om en klage giver tilstrækkelig

anledning til undersøgelse. Jeg henviser endvidere til, at ombudsmanden

ikke kan behandle klager over forhold, der kan indbringes for en anden

forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse

(ombudsmandslovens § 14). Hvis der – i stedet for en egentlig klageadgang

– er mulighed for at indbringe sagen for en tilsynsmyndighed, går

ombudsmanden normalt heller ikke ind i sagen, før tilsynsmyndigheden har

haft lejlighed til at behandle den.

Ankestyrelsen (tilsynet) er ved kommunalstyrelseslovens § 48 a, givet en

betydelig frihed til at skønne over tilrettelæggelsen af tilsynet med

kommunerne. Ankestyrelsens beslutning om at rejse eller afvise at rejse en

tilsynssag beror således som nævnt i pkt. 3.2 ovenfor på en vurdering af, om

sagen er generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede

formål og funktion.

Det fremgår som nævnt af udtalelsen af 15. december 2023, at

Ankestyrelsen har foretaget en gennemgang af tilgængelige oplysninger om

sagsbehandlingsfrister på det sociale område på alle kommuners

hjemmesider, og at Ankestyrelsen har gennemgået de henvendelser, som

styrelsen har fået om kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, og

eventuelle høringssvar fra kommuner, som styrelsen på et tidligere tidspunkt

har været i dialog med, om sagsbehandlingsfrister.

Det har ført til en høring af en række kommuner om, hvordan de pågældende

kommuner vil bringe deres offentliggørelse af frister for sagsbehandlingen på

det sociale område i overensstemmelse med allerede udmeldt praksis om

forståelsen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Efter det oplyste er disse

tilsynssager forsat under behandling.

Ankestyrelsen har endvidere vurderet, at der i forhold til en række af de

øvrige kommuner var behov for en præcisering af de offentliggjorte

sagsbehandlingsfrister, og Ankestyrelsen har derfor udarbejdet den generelle

udtalelse af 15. december 2023.

Ankestyrelsen vil i 2. halvår af 2024 foretage en stikprøvekontrol af udvalgte

kommuners hjemmeside for at se, om de pågældende kommuner til den tid

lever op til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Side 8 | 9

Ankestyrelsen er således fortsat i gang med og har planlagt yderligere

tilsynsarbejde i forhold til kommunernes offentliggørelse af

sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

På den anførte baggrund har jeg besluttet ikke at indlede en undersøgelse af

sagen på nuværende tidspunkt. Jeg har i lyset heraf også besluttet ikke at

indlede en ombudsmandsundersøgelse af Ankestyrelsens

sagsbehandlingstid.

Jeg har dog bedt Ankestyrelsen om at underrettet mig om status i sagen, når

Ankestyrelsen har gennemført den omtalte stikprøvekontrol. På den måde

følger jeg fortsat med i sagen.

I har efter jeres henvendelse af 26. december 2023 til mig løbende

korresponderet med Gribskov Kommune og korresponderer også fortsat med

Ankestyrelsen om problemstillingen vedrørende kommuners overholdes af

retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Derfor vejleder jeg jer om, at

ombudsmanden – som også nævnt ovenfor – ikke kan behandle klager over

forhold, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne

myndighed har truffet afgørelse mv. (§§ 14 og 16 i ombudsmandsloven).

Jeg foretager mig således ikke yderligere i anledning af jeres henvendelser til

mig.

Jeg har i dag sendt et tilsvarende brev til Peter Hansen.

Med venlig hilsen

Side 9 | 9