SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 187
Offentligt

April

2024

Handicapsags-

barometret

2023

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-437-2

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 INDLEDNING

Hovedresultater

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

KAPITEL 2 RETLIGE MANGLER

Utilstrækkelig sagsoplysning

Begrundelsesmangel

Partshøring

Mangler ved kommunens vurdering

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

KAPITEL 3 SAGSBEHANDLINGSREGLER

Klagevejledning

Frist for sagens behandling

Handleplaner

Helhedsvurdering

BILAG 1

METODE

Udvælgelse af sager

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

KAPITEL 1

Indledning

Ankestyrelsen beskriver i dette handicapsagsbarometer kom-

munernes overholdelse af regler og praksis i sager om ledsa-

gelse til voksne efter servicelovens § 97.

Barometret er ét af flere retssikkerhedsinitiativer, som indgår i

det samlede initiativ om bedre retssikkerhed og tillid på handi-

capområdet, som er en del af aftalen om udmøntning af reser-

ven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for

2022-2025.

HOVEDRESULTATER

Retlige mangler i over halvdelen af sagerne

Ankestyrelsen har fundet retlige mangler i 51 procent af de

gennemgåede sager. Manglen har væsentlig betydning for af-

gørelsen i 47 procent af de gennemgåede sager, som både

omfatter bevillinger og afslag på ledsagelse.

Utilstrækkelig sagsoplysning er den mest udbredte man-

gel

I 42 procent af alle gennemgåede sager mangler der sagsop-

lysning med væsentlig betydning for afgørelsen. Det drejer sig

i næsten alle af disse sager om, at der mangler yderligere op-

lysninger om borgerens behov for støtte under ledsagelsen ek-

sempelvis socialpædagogisk støtte.

Svære snitflader til andre bestemmelser i serviceloven

udfordrer kommunerne

En af de største udfordringer for kommunerne er afgrænsnin-

gen af målgruppen for ledsagelse og i den sammenhæng snit-

fladen til andre bestemmelser. For det første snitfladen mellem

ledsagelse efter servicelovens § 97 og socialpædagogisk støtte

efter servicelovens § 85, og for det andet vurderingen af,

hvorvidt kommunen kan henvise borger til at anvende en led-

sageordning til at få dækket sit behov for indkøb af dagligva-

rer, som er en opgave, der ellers hører under servicelovens §

83 om personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

BAGGRUND

LEDSAGELSE EFTER § 97 I SERVICELOVEN

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse

om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf.

§ 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgræn-

sen ikke kan blive mindre end 67 år. Ledsagelsen tilby-

des til personer, der ikke kan færdes alene på grund af

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne.

FORMÅL OG FOKUS

Ankestyrelsen gennemgår sager fra alle landets kommu-

ner med henblik på at give et overordnet og generaliser

bart billede af kvaliteten i sagsbehandlingen i kommu-

nerne på handicapområdet. Det gør vi ved i perioden

2023-2025 at gennemgå 385 sager på hver af fire ud-

valgte dele af socialområdet i sager om enten børn eller

voksne med handicap. I alt gennemgår vi i løbet af de tre

år 1540 sager. Fokus for gennemgangen er, om kommu-

nernes afgørelser er i overensstemmelse med regler og

praksis på et udvalgt lovområde. Undersøgelsen har nav-

net Handicapsagsbarometret, og de udvalgte områder er:

•

I 2023: Ledsagelse til voksne, servicelovens § 97.

I 2024: Dækning af merudgifter til børn og voksne,

servicelovens §§ 41 og 100.

I 2025: Dækning af tabt arbejdsfortjeneste, barnets

lov § 87

DATAGRUNDLAG OG AFGRÆNSNING

Undersøgelsen fra 2023 er baseret på en juridisk gen-

nemgang af i alt 385 sager fra 98 kommuner, hvor der er

truffet afgørelse om ledsagelse til voksne efter servicelo-

vens § 97. Blandt de gennemgåede sager er der 293 sa-

ger om bevilling af ledsagelse (76 procent af de gennem-

gåede sager) og 92 sager om afslag eller delvist afslag

på ledsagelse (24 procent af de gennemgåede sager).

Undersøgelsen omhandler afgørelser truffet inden 1. januar 2024 efter servicelovens §

41. Efter d.1 januar 2024 har merudgiftsydelse til børn hjemmel i § 86 i barnets lov.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

Undersøgelsen handler om den juridiske kvalitet i sags-

behandlingen og er baseret på de sagsakter, som kom-

munerne har sendt ind.

Undersøgelsens resultater er generaliserbare samlet set

på tværs af landets kommuner. Resultaterne kan der-

imod ikke anvendes til at beskrive sagsbehandlingskvali-

teten i den enkelte kommune

Ankestyrelsen har gennemført undersøgelsen efter reg-

lerne i retssikkerhedslovens kapitel 11 om praksisunder-

søgelser, og undersøgelsens resultater skal behandles på

et kommunalbestyrelsesmøde i de medvirkende kommu-

ner i henhold til retssikkerhedslovens § 79 a.

Yderligere information om undersøgelsens metode frem-

går af bilag 1.

I kapitel 2 kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af afgø-

relsernes rigtighed og kvalitet, herunder overholdelse af retlige

krav til sagsoplysning, begrundelse, partshøring og kommu-

nens vurdering. Kapitlet indledes med en figur med hovedre-

sultaterne.

I kapitel 3 kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af ud-

valgte sagsbehandlingsregler, der ikke har betydning for afgø-

relsens rigtighed, men har retssikkerhedsmæssig betydning.

Kapitlet indledes med en figur med hovedresultaterne.

Der er nogle resultater, hvor datagrundlaget er for småt til, at resultaterne er generali-

serbare på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i de deltagende kom-

muner. Det drejer sig om resultaterne i figur 3 ,4 og 7. Det fremgår også af en note

under de pågældende figurer

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

KAPITEL 2

Retlige mangler:

Sagsoplysning

Kommunen har ansvaret

for, at sagen er tilstrække-

ligt oplyst til, at der kan

træffes en korrekt afgørelse.

Partshøring

Kommunen skal sende op-

lysninger i partshøring, hvis

oplysningerne vedrører fak-

tiske forhold af væsentlig

betydning for sagens udfald,

og disse oplysninger er til

ugunst for parten samtidigt

med, at parten må antages

ikke at være bekendt med,

at oplysningerne indgår i sa-

gen.

Begrundelse

Kommunen skal begrunde

afgørelsen, hvis borger ikke

får fuldt ud medhold i sin

ansøgning om ledsagelse.

Kommunen skal her angive

de oplysninger, der er tillagt

væsentlig betydning ved af-

gørelsen.

Kommunens vurdering

Kommunen skal foretage en

konkret og individuel vurde-

ring i den enkelte sag ud fra

sagens materielle indhold og

det relevante lovgrundlag.

Retlige mangler

Her kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af afgørelsens

rigtighed og kvalitet, herunder overholdelse af retlige krav til

sagsoplysning, begrundelse, partshøring og kommunens vur-

dering.

DE RETLIGE KRAV ER OVERHOLDT I OVER

HALVDELEN AF SAGERNE

I 53 procent af sagerne er afgørelsen i overensstemmelse med

regler og praksis (205 ud af 385 sager). Det ses i figur 1. Her

kan du også se andelen af sager, som lever op til de retlige

krav til sagsoplysning, begrundelse, partshøring og kommu-

nens vurdering. Dette i en grad så eventuelle mangler ikke har

væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed. Figurens resul-

tater uddybes i det følgende.

FIGUR 1: HVOR STOR EN DEL AF SAGERNE LEVER OP TIL DE

RETLIGE KRAV

Note: Tallene i figuren er baseret på 385 sager, undtagen

Begrundelse,

der er baseret på

92 sager, hvor borger ikke får fuldt medhold.

Kilde: Ankestyrelsen 2023

TAL FRA KLAGESAGSBEHANDLINGEN I ANKESTY-

RELSEN

I perioden fra 1. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2022

er der realitetsbehandlet 376 sager om ledsagelse efter

servicelovens § 97 i Ankestyrelsen. Ud af disse, er 27

procent af sagerne omgjort – dvs. de enten er hjemvist

eller ændret/ophævet. 73 procent af kommunernes afgø-

relser om ledsagelse efter § 97 er blevet stadfæstet.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

Det vil sige, at en mindre andel af sagerne i denne un-

dersøgelse ville blive stadfæstet, hvis de var blevet be-

handlet i Ankestyrelsen, end det er tilfældet for de sager,

der indgår i Ankestyrelsens klagesagsbehandling. Vi skal

dog bemærke, at kommunen i de sager, der er gennem-

gået her, ikke har haft mulighed for at foretage en gen-

vurdering, hvilke de gør, inden Ankestyrelsen modtager

en klagesag.

UTILSTRÆKKELIG SAGSOPLYSNING ER DEN

MEST UDBREDTE RETLIGE MANGEL

Principmeddelelse

En principmeddelelse er en

bindende retskilde, som

blandt andet kommunerne

skal bruge ved afgørelser i

tilsvarende sager.

I retssikkerhedsloven og forvaltningsloven er der fastsat regler

om, hvilke krav der er til sagsbehandlingen og den afgørelse,

som kommunen skal træffe. Kommunen skal også sikre sig, at

gældende praksis på et bestemt område bliver anvendt. Gæl-

dende praksis kan være udmøntet i en principmeddelelse.

En afgørelse kan lide af en eller flere retlige mangler. Nedenfor

gennemgår vi følgende retlige mangler i de gennemgåede sa-

ger:

•

Utilstrækkelig sagsoplysning

Begrundelsesmangel

Mangler ved kommunens vurdering – hjemmelsmangel,

skøn under regel og forkert vurdering af det materielle

grundlag

Manglende partshøring.

•

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

I 51 procent af de gennemgåede sager lider afgørelsen af en

eller flere retlige mangler (198 sager), hvor manglen i 47 pro-

cent af de gennemgåede sager har væsentlig betydning for af-

gørelsen. Det vil sige, at der i 49 procent af de gennemgåede

sager ingen retlige mangler er.

Den mest udbredte retlige mangel er utilstrækkelig sagsoplys-

ning (43 procent af samtlige sager, hvor 1 procent ikke har

væsentlig betydning for afgørelsen). Mens den næstmest ud-

bredte mangel er forkert vurdering (24 procent af samtlige sa-

ger, som alle har væsentlig betydning for afgørelsen). Men der

er også sager, hvor afgørelsen om ledsagelse lider af hjem-

melsmangel (7 procent af samtlige sager) og begrundelses-

mangel (6 procent af samtlige sager). Der er kun én sag, hvor

Begrundelseskravet gælder ikke, hvis borger gives fuldt ud medhold. Dette krav vurde-

res derfor alene i sager, hvor der er givet enten helt eller delvist afslag på ledsagelse.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

der i afgørelsen om ledsagelse er udøvet skøn under regel,

mens der i ingen af sagerne mangler partshøring. Langt de fle-

ste af de retlige mangler har væsentlig betydning for Ankesty-

relsens vurdering af afgørelsens rigtighed. Ankestyrelsen har i

sin vurdering af, om afgørelsens resultat er korrekt, taget ud-

gangspunkt i de foreliggende oplysninger. Denne vurdering af-

hænger derfor af, om der er tilstrækkelige oplysninger i sagen

til, at vi kan vurdere dette.

Dette fremgår af figur 2, der viser fordelingen af de forskellige

typer af retlige mangler.

FIGUR 2 RETLIGE MANGLER

Note: Figuren er baseret på 385 sager. En sag kan godt have flere retlige mangler. Tallene giver derfor ikke 100 procent, hvis

de lægges sammen.

Kilde: Ankestyrelsen 2023

I det følgende gennemgår vi de forskellige typer af retlige

mangler.

I NÆSTEN HALVDELEN AF ALLE SAGER ER

SAGSOPLYSNINGEN UTILSTRÆKKELIG

Kommunen har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til,

at den kan træffe en korrekt afgørelse. Det følger af retssikker-

hedslovens § 10.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

KRAV TIL SAGSOPLYSNING

De oplysninger, som kommunen indhenter til brug for sin

sagsbehandling, skal være relevante og korrekte.

Kom-

munen skal indhente oplysninger om væsentlige forhold,

der har betydning for sagen. Kommunen kan bede bor-

gerne om at medvirke til sagens oplysning, enten i form

at et samtykke til indhentelse af oplysninger, i det om-

fang et samtykke er påkrævet, eller ved at borgeren

medvirker til at få de oplysninger frem, som er nødven-

dige for at kunne afgøre, hvilken hjælp den pågældende

er berettiget til.

43 procent af sagerne (165 ud af de 385 sager) er ikke tilstræk-

keligt oplyst, og i næsten alle de sager har det væsentlig betyd-

ning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen. I alle på nær

tre sager ud af de 165 sager, der ikke er tilstrækkeligt oplyst,

har den manglende sagsoplysning væsentlig betydning for An-

kestyrelsens vurdering af afgørelsen. I de sager, hvor den

manglende sagsoplysning ikke har betydning for resultatet af

Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen, ville Ankestyrelsen fort-

sat bemærke manglen.

Figur 3 viser, hvilke typer af oplysninger der mangler i de sager,

som ikke er tilstrækkeligt oplyst. Det drejer sig i de fleste til-

fælde om nærmere oplysninger om borgerens behov for støtte

under ledsagelsen (92 procent), men der er også sager, hvor

der mangler oplysninger om henholdsvis arten af aktiviteter,

borger ønsker ledsagelse til (16 procent), og oplysninger om

hjælp efter andre regler (10 procent).

Sager med

manglende

sagsoplysning

165 sager

Det er det retsgrundlag, som afgørelsen træffes efter, der er afgørende for, hvilke typer

af oplysninger der skal indhentes til brug for sin sagsbehandling. Det er kommunens an-

svar at sikre en afklaring, inden kommunen afgør sagen, hvis der er tvivl om sagens op-

lysninger, borger kommer med væsentlige oplysninger, der for eksempel anfægter oplys-

ningsgrundlaget, eller der i øvrigt er et mangelfuldt oplysningsgrundlag. Det er desuden

kommunens ansvar at inddrage den nødvendige fagkundskab, hvis der er et behov for

det. Hvis der er spørgsmål i sagen, der forudsætter særlig fagkundskab, følger det af offi-

cialprincippet, at kommunen har ansvaret for, at den nødvendige fagkundskab inddrages i

den konkrete sag. Herudover kan det være nødvendigt at indhente oplysninger fra rele-

vante fagpersoner med kendskab til borgerens nedsatte funktionsevne, der kan udtale sig

om forhold, som er af betydning for vurderingen af, om betingelserne for at yde hjælp er

opfyldt. Det beror på en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, hvilke oplysnin-

ger der er nødvendige for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

FIGUR 3 HVILKE OPLYSNINGER MANGLER

Note: Figuren er baseret på 165 sager.

Datagrundlaget er for småt til, at resultaterne er generaliserbare på tværs af alle sager i kommunerne.

Kilde: Ankestyrelsen 2023.

HVORNÅR HAR OPLYSNINGER EN VÆSENTLIG BE-

TYDNING?

Nogle manglende sagsoplysninger har væsentlig betyd-

ning for Ankestyrelsens vurdering af sagen, mens andre

ikke har.

Oplysninger, der har væsentlig betydning, er eksempelvis

oplysninger, der kan understøtte kommunens vurdering

af, om borger har behov for socialpædagogisk støtte un-

der ledsagelse. Hvis der ikke er tilstrækkelige oplysninger

om borgers støttebehov, kan det ikke afgøres, om kom-

munens bevilling af eller afslag på ledsagelse er korrekt.

Et andet eksempel på oplysninger af væsentlig betyd-

ning, handler om en afgørelse, hvor kommunen bevilger

ledsageordning i færre end 15 timer om måneden, fordi

borger også modtager ledsagelse i sit botilbud. Her

mangler der oplysninger, som kan afklare, om der er tale

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

om ledsagelse i botilbuddet, som kan fratrækkes i ledsa-

geordningen, idet kommunen ikke har redegjort nær-

mere for de timer, der fratrækkes.

Oplysninger, som ikke har væsentlig betydning, ses ek-

sempelvis i bevillingssager, hvor der ud fra de forelig-

gende oplysninger ikke er tvivl om afgørelsens rigtighed i

forhold til kommunens personkredsvurdering. Der mang-

ler dog oplysninger om nogle af de aktiviteter, borger har

søgt om ledsagelse til.

STØRSTEDELEN AF SAGERNE LEVER OP TIL

KRAVENE FOR BEGRUNDELSER

Kommunen skal begrunde en afgørelse, hvis borgeren ikke får

fuldt ud medhold i det ansøgte.

KRAV TIL AFGØRELSENS BEGRUNDELSE

Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsreg-

ler, som afgørelsen er truffet efter. I det omfang, afgørel-

sen efter disse regler beror på et administrativt skøn,

skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har

været bestemmende for skønsudøvelsen. Det følger af

forvaltningslovens § 24, stk. 1.

Begrundelsen skal også beskrive de faktiske forhold, som

er tillagt væsentlig betydning i afgørelsen. Det følger af

forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Der gælder et krav om en særligt uddybende begrun-

delse ved afgørelser om hel eller delvis frakendelse af en

tidligere tilkendt ydelse.

Folketingets Ombudsmand har i FOU 2011-16-1 udtalt, at begrundelsen i tilfælde, hvor

der sker frakendelse af en tidligere tilkendt ydelse, dels skal indeholde årsagen til, at

borgeren ikke længere opfylder betingelserne for ydelsen, dels en særskilt begrun-

delse for, hvorfor ydelsen frakendes borgeren. Begrundelsen bør blandt andet inde-

holde oplysning om årsagen til, at myndigheden har ændret sin vurdering. Det bør

desuden fremgå af begrundelsen, hvis det skyldes fejl eller misforståelser, at borge-

ren tidligere er blevet anset for berettiget til ydelsen. Det bør også fremgå af afgørel-

sen, hvis den ændrede vurdering skyldes, at der er sket ændringer i lovgivning, ad-

ministrativ praksis og/eller kommunens serviceniveau.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

Sager med af-

slag eller delvist

afslag

92 sager

Kommunens begrundelse lever i langt de fleste af sagerne med

afslag eller delvist afslag op til kravene (77 procent). I 20 pro-

cent af sagerne (18 ud af 92 sager), hvor borger ikke får fuldt

ud medhold, lever afgørelsen ikke op til de retlige krav til be-

grundelse i et omfang, som har væsentlig betydning for afgø-

relsens rigtighed. I 3 procent af sagerne (3 ud af 92 sager),

hvor borger ikke har fået fuldt ud medhold, bliver afgørelsen

ikke op til de retlige krav til begrundelsen, men dette har ikke

væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed.

Der er tale om en begrundelsesmangel, når kommunen ikke i

tilstrækkelig grad begrunder, hvorfor afgørelsen har fået et be-

stemt resultat. Det kan være i form af manglende angivelse af

hovedhensyn, som er bestemmende for kommunens vurde-

ring, og/eller utilstrækkelig beskrivelse af de faktiske forhold,

som tillægges væsentlig betydning for afgørelsen.

Hvornår er en begrundelsesmangel væsentlig?

De tilfælde, hvor der er en begrundelsesmangel, men denne

ikke er væsentlig for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen,

handler det for eksempel om, at afgørelsens resultat er kor-

rekt, men kommunen er ikke kommet med en tilstrækkelig el-

ler korrekt begrundelse for resultatet af afgørelsen.

EKSEMPEL PÅ BEGRUNDELSESMANGEL, DER IKKE

HAR BETYDNING FOR AFGØRELSENS RIGTIGHED

En borger har søgt om ledsagelse, fordi hun har social

angst og derfor ikke har mulighed for at deltage i soci-

ale arrangementer m.m. Kommunen giver afslag på

ledsageordning med den begrundelse, at borgers lidelse

ikke er varigt nedsat. Kommunen lægger vægt på, at

borger skal opereres i begge hofter og forventer derfor

en bedring af borgers funktionsevne. Kommunen har

ikke anvendt oplysninger f.eks. af lægefaglig karakter,

som kan understøtte kommunens vurdering af, at bor-

ger efter operationen ikke vil have en væsentlig nedsat

funktionsevne. Kommunen lægger blot til grund, at

dette er tilfældet. Kommunens begrundelse for afslag

på ledsagelse er dermed ikke tilstrækkeligt underbyg-

get. Afgørelsens resultat er dog korrekt, da det fremgår

af sagens oplysninger, at borger ikke kan ledsages

uden socialpædagogisk støtte og dermed ikke er omfat-

tet af personkredsen for en ledsageordning.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

MANGLER VED KOMMUNENS VURDERING

Mangler ved kommunens vurdering kan bestå i, at kommunen

ikke har hjemmel til at træffe den konkrete afgørelse, eller at

kommunen har sat sit skøn under regel og derfor ikke foreta-

ger en konkret og individuel vurdering i forhold til den kon-

krete sag. Der kan også være tale om, at kommunen foretager

en forkert vurdering på baggrund af sagens oplysninger.

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

Sager med

hjemmels-

mangel

27 sager

I en mindre del af sagerne er der hjemmelsmangel

Kommunens afgørelse skal have hjemmel i lovgivningen.

KRAV OM HJEMMEL

En hjemmelsmangel kan for eksempel være, at kommu-

nen har anvendt en regel forkert, eller at kommunen har

anvendt et ulovligt kriterium for afgørelsen.

I 7 procent ud af alle sager (27 ud af 385 sager) har kommunen

ikke hjemmel til at træffe den konkrete afgørelse med den an-

vendte lovhenvisning. I 59 procent af disse sager har denne

mangel væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af af-

gørelsen (16 ud af 27 sager).

Figur 4 viser, hvad hjemmelsmanglen består i blandt de sager,

hvor afgørelsen lider af en hjemmelsmangel. I 85 procent

handler det om, at kommunen har fortolket reglen forkert, mens

det i 56 procent handler om, at kommunen har behandlet an-

søgningen om hjælp efter den forkerte bestemmelse.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

FIGUR 4 HVAD BESTÅR HJEMMELSMANGLEN I

Note: Figuren er baseret på 27 sager.

Afgørelserne kan have flere hjemmesmangler, og tallene summer derfor ikke til 100.

Datagrundlaget er for småt til, at resultaterne er generaliserbare på tværs af alle sager i kommunerne.

Kilde: Ankestyrelsen 2023

EKSEMPEL PÅ HJEMMELSMANGEL, MED OG UDEN

BETYDNING FOR AFGØRELSENS RIGTIGHED

Eksempler på en hjemmelsmangel som ikke er væsentlig

for Ankestyrelsens vurdering er, hvis afgørelsens resultat

er korrekt, men der er forhold forbundet med afgørelsen,

som mangler hjemmel. Det kan f.eks. være, at kommu-

nen træffer afgørelse om bevilling af ledsagelse men

samtidig stiller som betingelse, at borger vælger en led-

sager fra kommunens eget korps. Der er ikke hjemmel til

denne begrænsning i valg af ledsager, da det følger af

lovgivningen, at borger har ret til at vælge sin egen led-

sager, så længe det ikke er en nærtstående. Det kan

også være, at kommunen tidsbegrænser bevillingen af

ledsagelse, hvilket der ikke er hjemmel til, da ydelsen er

løbende.

En hjemmelsmangel har betydning for Ankestyrelsens

vurdering af afgørelsen, når kommunen har fortolket be-

stemmelsen forkert og f.eks. vurderer, at borger har ret

til at anvende ledsageordningen til ikke-selvvalgte aktivi-

teter, eller kommunen bevilger ordningen til en borger,

som er over folkepensionsalderen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

Sager med for-

kert vurdering

91 sager

Forkert vurdering i knap en fjerdedel af sagerne

Hvis kommunen har anvendt de faktiske oplysninger i sagen for-

kert eller ikke har inddraget væsentlige oplysninger, har kom-

munen foretaget en forkert vurdering.

KOMMUNENS VURDERING AF SAGENS OPLYSNIN-

GER.

Kommunen har foretaget en forkert vurdering, hvis kom-

munen på baggrund af sagens oplysninger vurderer, at

borger har ret til en ledsageordning, og der i sagen er til-

strækkelige oplysninger til, at det kan fastslås, at borger

ikke kan anvende en ledsageordning uden socialpædago-

gisk indhold og dermed ikke opfylder betingelserne for en

ledsageordning.

I 24 procent af sagerne (91 ud af de 385 sager) har kommunen

foretaget en forkert vurdering, og i 99 procent af sagerne med

denne mangel har denne væsentlig betydning for Ankestyrel-

sens vurdering af afgørelsens rigtighed (90 ud af de 91 sager).

EKSEMPEL PÅ FORKERT VURDERING MED OG UDEN

BETYDNING FOR AFGØRELSENS RIGTIGHED

At kommunen har foretaget en forkert vurdering med

væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed handler

om, at kommunen har anvendt de faktiske oplysninger i

sagen forkert eller ikke har inddraget væsentlige oplys-

ninger i vurderingen af, om borger har ret en ledsageord-

ning. Eksempelvis hvis en kommune har vurderet, at

borger har ret til en ledsageordning, selvom der er til-

strækkelige oplysninger i sagen til, at det kan fastslås, at

borger ud fra sin funktionsnedsættelse og støttebehov

ikke opfylder betingelserne for en ledsageordning, da

borger har behov for socialpædagogisk støtte under led-

sagelsen.

De tilfælde, hvor kommunen har foretaget en forkert vur-

dering, som ikke har væsentlig betydning for Ankestyrel-

sens vurdering af afgørelsen, er eksempelvis, hvis en

kommune er kommet frem til en korrekt afgørelse, selv

om kommunen har anvendt de faktiske oplysninger i sa-

gen forkert eller ikke har inddraget væsentlige oplysnin-

ger af betydning for afgørelsen. Det kan f.eks. være, at

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

kommunen har truffet afgørelse om ophør af borgers led-

sageordning, fordi kommunen finder, at borger ikke sam-

arbejder. Kommunen kan ikke uden videre lade et tilbud

om hjælp eller støtte ophøre med henvisning til, at bor-

geren ikke samarbejder om at opfylde indsatsmålene i

handleplanen. Kommunen skal forinden undersøge og

forholde sig til, hvilken betydning borgerens nedsatte

funktionsevne har i forhold til hans eller hendes evne til

at samarbejde om indsatsmålene. Dette følger af Anke-

styrelsens praksis i principmeddelelse 2-18. Hvis Anke-

styrelsen ud fra sagens oplysninger finder, at borger ikke

opfylder betingelserne for en ledsageordning, har kom-

munens forkerte vurdering dog ikke betydning for Anke-

styrelsens vurdering af afgørelsen.

Skøn under regel i kun en sag

Kommunen må ikke i sin afgørelse sætte skøn under regel og

derved undlade at lave en konkret og individuel vurdering.

KRAV OM KONKRET OG INDIVIDUEL VURDERING

Skøn under regel betyder, at kommunen ikke har foreta-

get en konkret og individuel vurdering i forhold til den

ansøgte hjælp. Det kan for eksempel være, at kommu-

nen henviser til kommunens kvalitetsstandarder uden i

samme forbindelse at foretage en konkret og individuel

vurdering af borgers behov for hjælp.

Blandt de 385 sager er der én afgørelse, hvor kommunen ikke

har foretaget en konkret og individuel vurdering. Det handler

om, at kommunen har givet afslag på en ansøgning om ledsa-

gelse med henvisning til, at borger ikke er i målgruppen for led-

sagelse, da borger har en bestemt diagnose.

Afgørelsen er i strid med Ankestyrelsens praksis i principmed-

delelse 78-15, hvorefter kommunen skal foretage en konkret og

individuel vurdering og ikke kan give afslag alene med den be-

grundelse, at borger har en bestemt diagnose. Vi kan dog se ud

fra sagens samlede oplysninger, at borger ikke har ret til en

ledsageordning. Det forhold, at kommunen i denne sag ikke har

foretaget en konkret og individuel vurdering, har dermed ikke

betydning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsens resultat.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

PARTSHØRING

Kommunen skal partshøre over oplysninger i sagen, hvis oplys-

ningerne

•

vedrører faktiske forhold,

er af væsentlig betydning for sagens udfald,

er til ugunst for parten, og

det må antages, at parten ikke er bekendt med, at op-

lysningerne indgår i sagen.

KRAV OM PARTSHØRING

Det er alene væsentlige oplysninger, der er til ugunst for

borgeren, som er omfattet af pligten til at partshøre. Der

kan under sagen være tilvejebragt eller modtaget oplys-

ninger, som borgeren ikke er bekendt med. I dette til-

fælde er betingelsen om, ”at parten ikke kan antages at

vide, at oplysningerne indgår i sagen” opfyldt. Betingel-

sen om, ”at parten ikke kan antages at vide, at oplysnin-

gerne indgår i sagen”, er også opfyldt i de situationer,

hvor parten kender oplysningerne, men ikke ved, at de

benyttes i den konkrete sammenhæng. Kravet om parts-

høring omfatter kun oplysninger om sagens faktiske om-

stændigheder. Der skal ikke partshøres over selve lov-

grundlaget.

Blandt de 385 sager er der ikke nogen sager, hvor afgørelsen

lider af fejl ved manglende partshøring.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

KAPITEL 3

Sagsbehandlingsregler

Klagevejledning

Kommunens skriftlige afgø-

relser, som kan påklages til

anden forvaltningsmyndig-

hed, skal være ledsaget af

en fyldestgørende klagevej-

ledning.

Sagsbehandlingstid

Kommunen skal fastsætte

og offentliggøre frister for

sagsbehandlingen på de en-

kelte sagsområder – i dette

tilfælde ledsagelse.

Helhedsvurdering

Kommunen har i forbindelse

med sagsbehandlingen pligt

til at sikre en helhedsorien-

teret hjælp, hvor famili-

ens/borgerens samlede situ-

ation bliver vurderet i for-

hold til hele den sociale lov-

givning.

Handleplan

Kommunen skal tilbyde at

udarbejde en handleplan,

når kommunen træffer afgø-

relse om bevilling af støtte

til personer med betydeligt

nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne.

Sagsbehandlingsregler

Her kan du læse om kommunernes sagsbehandling overhol-

delse af sagsbehandlingsregler som klagevejledning, sagsbe-

handlingstid, helhedsvurdering og tilbud om en handleplan.

I figur 5 fremgår hovedresultaterne fra Ankestyrelsens vurde-

ring af, om kommunernes afgørelser i de gennemgåede sager

lever op til kravene til klagevejledning, sagsbehandlingstid,

helhedsvurdering og tilbud om en handleplan. Figurens resul-

tater uddybes i det følgende.

FIGUR 5: HVOR STOR EN DEL AF SAGERNE LEVER OP TIL KRA-

VENE

Note: Note: Tallene i figuren er baseret på 385 sager, undtagen

Klagevejledning,

der er

baseret på 92 sager, hvor borger ikke får fuldt medhold. Andelen af sagerne der lever op

til kravene til handleplan og helhedsvurdering er udregnet for de sager, hvor det har væ-

ret muligt at vurdere. Nedenfor vises andelene, hvor sager, hvor det ikke har været mu-

ligt at vurdere er inkluderet. Der er tale om 84 sager for handleplan og 299 sager for hel-

hedsvurdering.

Kilde: Ankestyrelsen 2023

I STØRSTEDELEN AF SAGERNE ER DER KOR-

REKT KLAGEVEJLEDNING

Hvis borgeren ikke har fået fuldt ud medhold, skal afgørelsen

være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse

af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgi-

velse af klagen, herunder om en eventuel tidsfrist. Ved en skrift-

lig afgørelse skal kommunen give borgeren en skriftlig klagevej-

ledning sammen med afgørelsen. Der er dog ikke et krav om

klagevejledning, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende

part medhold. Det følger af forvaltningslovens § 25.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

KRAV OM KLAGEVEJLEDNING

Forvaltningslovens § 25. Afgørelser, som kan påklages til

anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles

skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang

med angivelse af klageinstans og oplysning om frem-

gangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om even-

tuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt

ud giver den pågældende part medhold.

Figur 6 viser i hvor stor en andel af sagerne, kommunen har

givet klagevejledning, herunder om dette har været et krav. I

22 procent af alle de gennemgåede sager er der givet klagevej-

ledning, hvor der samtidigt er krav herom, mens der i to procent

af de gennemgåede sager mangler en klagevejledning, og er et

krav om dette (svarende til syv ud af 385 sager).

FIGUR 6 HAR KOMMUNEN GIVET EN KLAGEVEJLEDNING

Note: Figuren er baseret på 385 sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2023

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

Der er givet klagevejledning i 336 ud af de 385 sager. I 76

procent af de 336 sager, hvor der er givet en klagevejledning,

opfylder denne kravene i forvaltningslovens § 25.

Figur 7 viser de sager, hvor borger ikke får fuldt ud medhold

og derfor skal have en klagevejledning. I 71 procent af sa-

gerne, indeholder kommunens afgørelse en klagevejledning,

der lever op til kravene i forvaltningslovens § 25, (65 ud af 92

sager).

Sager med af-

slag eller delvist

afslag

92 sager

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

FIGUR 7 OPFYLDER AFGØRELSENS KLAGEVEJLEDNING FORVALTNINGSLOVENS § 25?

Note: Figuren er baseret på 92 sager.

Datagrundlaget er for småt til, at resultaterne er generaliserbare på tværs af alle sager i kommunerne.

Kilde: Ankestyrelsen 2023

I LIDT OVER HALVDELEN AF SAGERNE OVER-

HOLDES SAGSBEHANDLINGSFRISTEN

Det fremgår af reglerne i retssikkerhedsloven, at kommunen

skal fastsætte frister for sagsbehandlingen på de enkelte sags-

områder. Fristerne for afgørelser efter lov om social service skal

offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemme-

side. Fristerne gælder også ved kommunens behandling af af-

gørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Anke-

styrelsen.

KRAV TIL FRISTER FOR SAGSBEHANDLINGEN

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, at kommunen

skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt

med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så

fald hvilken.

Kommunen skal på de enkelte sagsområder fastsætte fri-

ster for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en

ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal

offentliggøres. Hvis fristen i en konkret sag ikke overhol-

des, skal ansøgeren have besked om, hvornår ansøgeren

kan forvente en afgørelse.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

Fristerne efter § 3 skal for afgørelser efter lov om social

service offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommu-

nens hjemmeside. Fristerne gælder også ved kommu-

nens behandling af afgørelser efter lov om social service,

som er hjemvist af Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen har i principmeddelelse 49-16 fastslået, at

Ankestyrelsen kan efterprøve, om kommunen har offent-

liggjort en frist for sagsbehandling, og om borgeren har

fået rettidig besked, hvis fristen ikke kan overholdes i

den konkrete sag.

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

Kommunerne har ved indsendelse af sagerne til gennemgang i

forbindelse med Handicapsagsbarometret oplyst kommunens

sagsbehandlingsfrist for den aktuelle bestemmelse på afgørel-

sestidspunktet.

Figur 8 viser hvor mange af sagerne, der er behandlet inden

for den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist.

FIGUR 8 ER SAGEN BEHANDLET INDEN FOR DEN OFFENTLIGGJORTE

SAGSBEHANDLINGSFRIST?

Nej, den er ikke behandlet inden for fristen, og der

er ikke oplysninger om en ny frist

Nej, men kommunen har oplyst en ny frist til

borger

Ved ikke (kender ikke fristen eller tidspunkt for

ansøgning/afgørelse)

Ikke relevant (fx opfølgningssag)

Note: Figuren er baseret på 385 sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2023

55%

24%

15%

20%

40%

60%

80%

100%

Hvis vi kun ser på de sager, hvor fristen og afgørelsesdatoen

fremgår af sagens akter, har kommunen overholdt kommunens

egen sagsbehandlingstid i 68 procent af sagerne (212 ud af 313

sager). I 72 af de gennemgåede sager kendes fristen og/eller

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

tidspunktet for afgørelse eller ansøgning ikke, og vi ved derfor

ikke, om sagsbehandlingstiden er overholdt, eller der er tale om

sager, hvor det ikke er relevant fx opfølgningssager.

I de sager, hvor kommunen har overskredet sin egen offentlig-

gjorte sagsbehandlingstid, er overskridelsen på mellem 3 dage

og 7 måneder. Den gennemsnitlige overskridelse af sagsbe-

handlingstiden er 11,5 uger.

DET ER USIKKERT OM KOMMUNERNE UDARBEJ-

DER HANDLEPLANER

Kommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjæl-

pen ydes til 1) personer med betydeligt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne eller 2) personer med alvorlige sociale pro-

blemer, der ikke, eller kun med betydelig støtte, kan opholde

sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte

for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder

KRAV OM TILBUD OM FRIVILLIG HANDLEPLAN

Kommunen skal efter servicelovens § 141, stk. 2, tilbyde

at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til perso-

ner med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne eller personer med alvorlige sociale problemer, der

ikke, eller kun med betydelig støtte, kan opholde sig i

egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig

støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsæt-

ninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

I størstedelen af sagerne, hvor borger har fået bevilget ledsa-

gelse, og hvor det har været muligt at vurdere om kommunen

har tilbudt borger en handleplan, fremgår det, at kommunen har

gjort dette (58 ud af 84 sager svarende til 69 procent). Dette

bygger på, at kommunen i 19 procent af de gennemgåede sager

har tilbudt en handleplan, mens vi i 73 procent af de gennem-

gåede sager ikke ved, om der er tilbudt en handleplan, da det

ikke fremgår af sagen. Dette fremgår af figur 9.

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

Bevilling af led-

sagelse

311 sager

Serviceloven § 141, stk. 2.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

FIGUR 9 HAR KOMMUNEN TILBUDT EN HANDLEPLAN?

Note: Figuren er baseret på 311 sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2023

LIDT OVER HALVDELEN AF SAGERNE MANGLER

EN HELHEDSVURDERING

Hvis kommunen i forbindelse med sagsbehandlingen bliver op-

mærksom på, at borger har behov for hjælp til andet end det

ansøgte, har kommunen pligt til at undersøge, om borger kan

få hjælp hertil efter andre bestemmelser i serviceloven eller ef-

ter anden lovgivning. Det kan f.eks. være, at kommunen ved

behandlingen af en ansøgning om ledsagelse bliver opmærk-

som på, at borger også har behov for personlig eller praktisk

hjælp eller socialpædagogisk støtte. Det følger af kommunens

pligt til at foretage en helhedsvurdering af borgers samlede

behov for hjælp og støtte, at kommunen også skal tage stilling

til, om borger kan bevilges hjælp til dækning af disse behov.

KRAV OM HELHEDSVURDERING

Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om

hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at

give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også

rådgivning og vejledning, jf. retssikkerhedslovens § 5.

Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der

kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter

anden lovgivning.

Den sociale lovgivning skal forstås bredt. Det vil sige, at

det ikke kun er et spørgsmål om alle muligheder for

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

hjælp efter serviceloven, men også sundhedslovgivnin-

gen, beskæftigelseslovgivningen osv.

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

I sagsgennemgangen har vi derfor også vurderet, om kommu-

nerne har behandlet ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter

alle de relevante muligheder, der findes for at give hjælp efter

hele den sociale lovgivning,

og om kommunerne under hele

sagsforløbet har haft et tilstrækkeligt fokus på en helhedsorien-

teret indsats i forhold til borgeren samlede situation.

I under halvdelen af sagerne, hvor det fremgår, hvorvidt kom-

mune har foretaget en helhedsvurdering, har kommunen gjort

dette (142 ud af 299 sager svarende til 47 procent). Blandt de

gennemgåede sager ser vi, at kommunerne har foretaget en

helhedsvurdering i 37 procent af sagerne (svarende til 142 ud

af 385 sager). Dette fremgår af figur 10.

FIGUR 10 HAR KOMMUNEN FORETAGET EN HELHEDSVURDERING?

Note: Figuren er baseret på 385 sager.

Kilde: Ankestyrelsen 2023

DATAGRUNDLAG

Alle sager –

385 sager

I en række sager har borger brug for anden hjælp

Blandt de gennemgåede sager, hvor kommunerne mangler at

foretage en helhedsvurdering, fremgår det, at borgeren kan

have brug for en eller flere typer af støtte efter andre regler i

den sociale lovgivning. I 83 procent af disse sager indeholder

Mangler hel-

hedsvurdering

157 sager

Begrebet ”den sociale lovgivning” henviser til lovgivning på hele det sociale område; der

kan eksempelvis være tale om foranstaltninger efter serviceloven, aktivloven, beskæfti-

gelsesindsatsloven, sygedagpengeloven, pensionsloven m.v.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

sagen oplysninger om, at borgeren kan have brug for socialpæ-

dagogisk støtte efter servicelovens § 85. I 43 procent af disse

sager kan borgeren have behov for støtte efter reglerne om per-

sonlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83, og i 1 procent

af sagerne kan borgeren have brug for afløsning eller aflastning.

I forhold til servicelovens § 85 viser sagerne eksempler på, at

kommunerne ikke tager stilling til borgers eventuelle behov for

ledsagelse i forbindelse med ikke selvvalgte aktiviteter til f.eks.

lægebesøg. Der ses endvidere eksempler på, at borger kan have

behov for socialpædagogisk støtte i forbindelse med ledsagelse

til selvvalgte aktiviteter, og kommunen derfor giver afslag på en

ledsageordning, uden at kommunen samtidig har forholdt sig til,

om borger kunne bevilges socialpædagogisk støtte til aktivite-

terne. I de sager, hvor Ankestyrelsen finder, at der ud fra op-

lysningerne om borgers støttebehov i forbindelse med ledsa-

gelse er tvivl om, hvorvidt kommunens vurdering af, om borger

er omfattet af personkredsen for en ledsageordning, er korrekt,

er det ligeledes angivet, at kommunen ikke har foretaget en

helhedsvurdering, hvis kommunen ikke har forholdt sig til snit-

fladen mellem servicelovens § 97 og § 85. Dette fremgår af prin-

cipmeddelelserne 52-15 og 78-15.

I forhold til servicelovens § 83 viser sagerne, at kommunen hen-

viser borger til at få dækket sit behov for hjælp til indkøb af

dagligvarer med den bevilgede ledsageordning og ikke er op-

mærksom på, at opgaven skal dækkes med praktisk hjælp efter

bestemmelsen herom. Der er endvidere eksempler på, at kom-

munen ikke forholder sig til borgers behov for hjælp til personlig

pleje i forbindelse med toiletbesøg, når borger deltager i aktivi-

teter uden for hjemmet. Denne opgave er ikke en del af ledsa-

gerens opgaver, men skal dækkes med hjælp efter servicelo-

vens § 83.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

BILAG 1

Metode

Handicapsagsbarometret 2023 er baseret på en juridisk gen-

nemgang af i alt 385 sager fra alle landets 98 kommuner. For-

målet er at belyse, om kommunerne overholder regler og

praksis i deres behandling af sager, hvor de træffer afgørelse

om ledsagelse efter servicelovens § 97. I det følgende beskri-

ver vi, hvordan vi har grebet processen an.

UDVÆLGELSE AF SAGER

I det følgende beskriver vi processen og kriterierne for indkal-

delse af sager.

Antallet af sager fra hver kommune

Alle landets kommuner har indsendt sager til handicapsagsba-

rometret. Antallet af sager fra hver kommune varierer alt efter

kommunens størrelse.

Erfaringsmæssigt ved vi, at ikke alle indsendte sager lever op

til indkaldelseskriterierne. For ikke at ulejlige kommunerne

med at skulle sende sager af flere omgange, har vi bedt dem

sende 15-20 procent flere sager, end det antal, som vi skal

gennemgå. Det gør det muligt, at erstatte sager, der ikke lever

op til indkaldelseskriterierne.

Kriterier for indsendelse af sager

Afgørelsen om ledsagelse skal være truffet i perioden 1/1 2019

til 20/12 2022. Kommunerne er blevet bedt om at udvælge de

sager, hvor der er de nyeste afgørelser inden for denne peri-

ode. Det vil sige de sager, der er afgjort så tæt på den 20 de-

cember 2022 som muligt. Det har vi bedt om for at få et ind-

blik i aktuel sagsbehandlingspraksis.

Derudover har det været et udvælgelseskriterie, at afgørelsen

ikke måtte have været påklaget til Ankestyrelsen.

Efter at have modtaget sager fra ca. halvdelen af landets kom-

muner tegnede der sig et billede af, at størstedelen af sagerne

handlede om bevilling af ledsagelse. For også at få indblik i,

om kommunerne overholder regler og praksis i sager, hvor der

er givet afslag på ledsagelse efter § 97, bad vi de kommuner,

der endnu ikke havde sendt en sag med et afslag på ledsa-

gelse ind til os, om at gøre dette, hvis de havde en. Derudover

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

forlængede vi perioden for indkaldelse af sager, så kommu-

nerne kunne gå tilbage til og med 2019

for at finde en sag

med afslag på ledsagelse.

14 kommuner havde i perioden 1. januar 2019 til 21. decem-

ber 2022 ikke et afslag, der opfyldte kriterierne. Det vil sige, at

hvis kommunen havde et afslag, så var det påklaget, og kunne

derfor ikke indgå i undersøgelsen. De resterende kommuner

indsendte en til tre afslagssager, der kunne indgå i undersøgel-

sen. Vi har valgt at medtage enkelte erstatningssager om af-

slag, der er afgjort efter d. 20. december, da disse er indkaldt

efter klagefristen var udløbet.

Fordelingen mellem afslag og bevillinger af ledsagelse efter §

97 blev således

: 293 bevilling og 92 afslag eller delvise af-

slag.

Proces for indkaldelse af sager

I december 2022 modtog alle landets kommuner et varslings-

brev, så de var adviseret om, at der i januar ville komme en

indkaldelse af sager til Handicapsagsbarometret. D. 18. januar

2023 modtog kommunerne et brev, der beskrev, hvor mange

sager de skulle sende, og hvilke kriterier sagerne skulle vælges

ud fra. Derudover fremgik der en frist for, hvornår sagerne se-

nest skulle være sendt til Ankestyrelsen. I februar og marts

2023 indkaldte Ankestyrelsen erstatningssager med henblik

på, at der også skulle indgå afgørelser om afslag på ledsa-

gelse.

Sagerne der er udgået

I nogle sager har der ikke ligget en skriftlig afgørelse eller væ-

ret oplysninger om mundtlig afgørelse til borgeren. De sager

har været vanskelige at måle på, og er derfor udgået. Der har

derudover været sager, der på andre måder ikke har opfyldt

kriterierne. Det kan være fordi afgørelsen er truffet uden for

måleperioden, eller fordi afgørelsen er påklaget til Ankestyrel-

sen.

Denne skæringsdato er valgt, da ny lovgivningen trådte i kraft i 2018.

Vi kender ikke det samlede antal af sager, hvor der er givet afslag på ansøgninger

om ledsagelse efter servicelovens § 97 i alle landets kommuner i måleperioden. Ud

fra en stikprøve foretaget af KL i 2021, hvor 12 kommuner har registreret afslag og

bevillinger på § 97 i en periode på to uger, kunne vi se, at der var givet afslag i 19

procent af sagerne (KL 2022:

Kommunernes afgørelser på handicapområdet i efter-

året 2021).

Med dette udgangspunkt tilrettede vi sagsindkaldelsen, så vi bad om af-

slagssager fra kommunerne med henblik på at ende på 19 procent af de indsendte

sager. Vi endte med, at 24 procent af de gennemgåede sager til undersøgelsen er af-

slagssager, hvilket skyldes, at nogle af de sager, som kommunerne indsendte som

bevillingssager viste sig at være delvise afslag.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

ANALYSEN AF SAGERNE

Sagerne er gennemgået af jurister fra Ankestyrelsen med erfa-

ring i at behandle socialsager. Til brug for sagsgennemgangen

har vi brugt et analyseskema, som er blevet udfyldt for hver

sag.

Der har ved gennemgangen været stort fokus på en ensartet

besvarelse, og tvivlsspørgsmål er blevet drøftet i gruppen af

jurister, som har gennemgået sagerne til undersøgelsen. Vi har

derudover løbende gennemgået besvarelserne og krydstjekket

måden, hvorpå analyseskemaerne er udfyldt.

AFRAPPORTERING AF RESULTATERNE

Størrelsen på den samlede stikprøve på 385 sager for alle

kommuner betyder, at undersøgelsens samlede resultater er

generaliserbare på tværs af alle sager om ledsagelse efter § 97

i alle landets kommuner.

Der er nogle resultater, hvor datagrundlaget er for småt til, at

resultaterne er generaliserbare på tværs af alle sager om § 97

i de deltagende kommuner. Datagrundlaget er for småt, da der

er krav til sagsbehandlingen, der ikke er gældende, når der er

tale om sager, hvor borgeren har fået fuldt medhold. Der er

altså forskel på kravene til sagsbehandlingen afhængigt af, om

det er et afslag eller en bevilling. Det drejer sig om kravet om

begrundelse og kravet om klagevejledning. Det fremgår også

af en note under de pågældende figurer.

Stikprøven af sager fra hver enkelt kommune er for lille til, at

resultaterne for hver kommune er generaliserbare på tværs af

alle kommunens sager inden for de udvalgte sagstyper. Der

bør med andre ord ikke generaliseres fra stikprøven til den en-

kelte kommunes sagsbehandlingspraksis på det pågældende

område. Vi har derfor ikke kommuneopdelte resultater med i

undersøgelsen.