SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven (Håndtering af konsekvenserne ved afvikling af Danish International Adoption), fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 185
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af adoptionsloven

(Håndtering af konsekvenserne ved afvikling af Danish International Adoption)

§1

I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 7. august 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 227 af 15.

februar 2022 og § 4 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:

§ 30

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Social- og boligministeren kan ved bekendtgørelse give Ankestyrelsen tilladelse til at yde

adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke har bopæl i Danmark (adoptionsformidlende organisation). Social-

og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om Ankestyrelsens adoptionsformidlende aktiviteter, om

varetagelsen af opgaver knyttet til adoptionsformidling, herunder Post Adoption Service, og om betaling og

opkrævning af gebyr for adoptionshjælp. §§ 31 b-31 f og 31 h-31 j finder ikke anvendelse i forhold til

Ankestyrelsen som adoptionsformidlende organisation.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 30, stk. 3, i adoptionsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. juli 2025.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i

kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Der kan alene drives international adoptionsformidlende virksomhed i Danmark, dvs. formidling til adoption

af børn, der ikke har bopæl i Danmark, efter tilladelse fra social- og boligministeren. Dette følger af § 30,

stk. 1, i adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 7. august 2019.

Siden 2016 har Danish International Adoption (DIA) været den eneste adoptionsformidlende organisation i

Danmark, der har haft tilladelse efter § 30, stk. 1, i adoptionsloven. DIA’s seneste tilladelse (akkreditering)

gælder indtil juni 2025. Ud over selve adoptionsformidlingen er DIA i kraft af akkrediteringsvilkårene pålagt

at udføre andre opgaver med nær forbindelse til adoptionsformidlingen. Det drejer sig for det første om

afsendelse af opfølgningsrapporter til afgiverlandene i de sager, hvor der er gennemført en adoption af et

udenlandsk barn til Danmark. For det andet drejer det sig om opgaver relateret til Post Adoption Service

(PAS-opgaver). DIA’s PAS-opgaver består efter akkrediteringsvilkårene af bistand til adopterede,

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven (Håndtering af konsekvenserne ved afvikling af Danish International Adoption), fra social- og boligministeren

adoptivfamilier og barnets biologiske slægt, og bistanden har som overordnet formål at støtte den

adopteredes ret til kendskab til egen historie. Det følger videre af akkrediteringsvilkårene, at DIA er

forpligtet til at yde bistand i forbindelse med anmodning om aktindsigt, tilbagerejser, kontakt til relevante

aktører i udlandet, kontakt til biologisk slægt, søgen efter yderligere oplysninger om konkrete adoptionssager

samt generel vejledning og rådgivning i forbindelse med søgen efter oplysninger.

DIA offentliggjorde den 16. januar 2024, at organisationen vil afvikle sine adoptionsformidlende aktiviteter.

Da der ikke er andre adoptionsformidlende organisationer i Danmark, medfører ovennævnte forhold et behov

for etablering af lovhjemmel til, at Ankestyrelsen i nødvendigt omfang kan varetage de opgaver, som en

adoptionsformidlende organisation med tilladelse efter § 30, stk. 1, i adoptionsloven efter gældende ret

varetager. Denne hjemmel vil alene skulle anvendes, såfremt DIA ikke kan eller vil varetage sine

adoptionsformidlende opgaver.

Det foreslås med lovforslaget, at social- og boligministeren bemyndiges til for det første at give

Ankestyrelsen tilladelse til at yde adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke har bopæl i Danmark, dvs. at

virke som adoptionsformidlende organisation. Denne bemyndigelse forventes anvendt til fra det tidspunkt,

hvor det viser sig nødvendigt, fordi DIA har afviklet sine adoptionsformidlende aktiviteter, at tillade

Ankestyrelsen at søge at færdigbehandle de verserende sager, hvor ansøgere står på ventelisten hos DIA til

international adoption. Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til andre sager. For det andet

foreslås social- og boligministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om Ankestyrelsens

adoptionsformidlende aktiviteter og om Ankestyrelsens varetagelse af opgaver knyttet til

adoptionsformidling, herunder PAS-opgaver. Denne bemyndigelse forventes anvendt til at fastsætte regler

om, at Ankestyrelsen skal overtage DIA’s PAS-opgaver og opgaver vedrørende opfølgningsrapporter til

afgiverlandene.

Formålet med lovforslaget er således samlet set at sikre en betryggende håndtering af verserende sager om

international adoption og opgaver i tilknytning hertil i forbindelse med DIA’s afvikling af sine

adoptionsformidlende aktiviteter. Den foreslåede bemyndigelse vil alene blive anvendt, såfremt det viser sig

nødvendigt, fordi DIA ikke kan eller vil varetage sine adoptionsformidlende opgaver.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

International adoption, dvs. adoption af børn, der ikke har bopæl i Danmark, til personer med bopæl i

Danmark, er reguleret i adoptionsloven. Med lov nr. 1740 af 22. december 2015, der trådte i kraft den 1.

januar 2016, blev der indført et nyt system for internationale adoptioner til Danmark.

Centralt i lovgivningen står for det første, at bistand til at skaffe forbindelse mellem personer, der ønsker at

adoptere, og et barn med henblik på adoption og til at gennemføre en adoption (adoptionshjælp) kun må ydes

af de myndigheder og organisationer, der er nævnt i §§ 25, 25 a, 25 b og 30 i adoptionsloven. Dette følger af

§ 31, stk. 1, i adoptionsloven. Centralt står for det andet kravet i § 30, stk. 1, om, at en adoptionsformidlende

organisation skal have tilladelse fra social- og boligministeren til at yde adoptionshjælp vedrørende børn,

som ikke har bopæl i Danmark. Det følger samtidigt af denne bestemmelse, at der alene kan gives en sådan

tilladelse, når organisationen opfylder kravene i lovens §§ 30 a og 30 b samt i de regler), der er udstedt med

hjemmel i § 30 c i adoptionsloven. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1516 af 6. december 2023 om

adoption (herefter adoptionsbekendtgørelsen).

Det følger af § 30 a, stk. 1, i adoptionsloven, at adoptionshjælp skal være bestemt af hensynet til barnets

bedste og være etisk og fagligt forsvarlig i overensstemmelse med adoptionsloven og de vilkår, der er fastsat

for den adoptionsformidlende organisation. Af § 30 a, stk. 2, følger, at en adoptionsformidlende organisation

skal varetage sine økonomiske forhold på en forsvarlig måde. Organisationen må ikke opnå utilbørlig

økonomisk eller anden vinding i forbindelse med adoptionshjælpen og må ikke modtage betaling, der står i

misforhold til det udførte arbejde. Endvidere følger af § 30 a, stk. 3, at en adoptionsformidlende organisation

skal råde over juridiske, økonomiske og børnefaglige kompetencer af betydning for adoptionshjælpen og

over medarbejdere med indsigt i og erfaring med international adoptionshjælp. Af § 30 b fremgår, at en

adoptionsformidlende organisation alene må udføre hjælpearbejde med tilknytning til adoptionshjælp.

Siden 2015 har DIA været den eneste adoptionsformidlende organisation i Danmark, der har haft tilladelse

efter § 30, stk. 1, i adoptionsloven til at drive adoptionsformidlende virksomhed. DIA er en privat

erhvervsdrivende fond.

Som led i sin adoptionsformidlende virksomhed varetager DIA også opgaven med fremsendelse af

opfølgningsrapporter til afgiverlandet i sager, hvor der er gennemført en adoption. Kravene til

opfølgningsrapporter afhænger af afgiverlandet. En opfølgningsrapport er en beskrivelse af barnets trivsel i

sin adoptivfamilie og tilknytningen til forældrene.

DIA’s adoptionsformidlende virksomhed er nærmere reguleret i vilkårene for organisationens akkreditering

som adoptionsformidlende organisation. De gældende akkrediteringsvilkår er udstedt i december 2021 for

perioden januar 2022 til juni 2025.

Akkrediteringsvilkårene indeholder også bestemmelser vedrørende DIA’s PAS-opgaver. Det fremgår af

akkrediteringsvilkårene, at DIA’s PAS-opgaver består af bistand til adopterede, adoptivfamilier og biologisk

slægt med det overordnede formål at støtte den adopteredes ret til kendskab til egen historie. Det følger

videre af akkrediteringsvilkårene, at DIA er forpligtet til at yde bistand i forbindelse med anmodning om

aktindsigt, tilbagerejser, kontakt til relevante aktører i udlandet, kontakt til biologisk slægt, søgen efter

yderligere oplysninger om konkrete adoptionssager samt generel vejledning og rådgivning i forbindelse med

søgen efter oplysninger. Forpligtelsen omfatter efter akkrediteringsvilkårene alle adopterede over 18 år,

adoptanter og biologisk slægt, hvor adoptionen er gennemført med bistand fra DIA eller fra de tidligere

adoptionsformidlende organisationer Terre des Hommes, Glemte Børn, AC Børnehjælp og Danadopt.

Anmodninger om aktindsigt i sager, hvor adoptionen er gennemført med bistand fra Terre des Hommes,

behandles dog af Ankestyrelsen.

DIA’s virksomhed finansieres af gebyrer fra kommende adoptanter. Det er udgangspunktet, at gebyrerne

dækker det arbejde og de omkostninger, som DIA har haft i forbindelse med håndtering og behandling af den

pågældende sag. Betalingen af de enkelte rater er uafhængig af, om ansøgerne i sidste ende bliver forældre til

et adoptivbarn. Det er derfor heller ikke udgangspunktet, at de allerede indbetalte penge refunderes. Det

skyldes, at det er selve sagsbehandlingen og de omkostninger, der er forbundet hermed, der er grundlaget for

fastsættelsen af gebyret. Gebyrerne skal være fastsat, så de dækker det reelle arbejde og tidsforbrug, som

organisationerne har i forbindelse med de enkelte faser af sagsbehandlingen.

Ankestyrelsen fører efter adoptionsloven tilsyn med DIA som adoptionsformidlende organisation. Tilsynet

omfatter efter § 31 b, stk. 1, i adoptionsloven tilsyn med, at DIA overholder adoptionsloven, de forskrifter,

der er udstedt efter § 30 c, dvs. adoptionsbekendtgørelsen, og de vilkår, som er fastsat for organisationens

virksomhed, dvs. akkrediteringsvilkårene. Nærmere bestemmelser om Ankestyrelsens tilsyn fremgår af §§

31 c-31 f i adoptionsloven samt §§ 77-80 i adoptionsbekendtgørelsen.

Det er endvidere Ankestyrelsen, der efter § 31 a i adoptionsloven tager stilling til, om et adoptionsforløb kan

fortsætte, når et barn er anvist til en godkendt adoptionsansøger med henblik på adoption. Hvis det anviste

barn ikke er omfattet af ansøgerens godkendelse som adoptant, eller er der tvivl om dette, er det dog

adoptionssamrådet, der tager stilling. I sin stillingtagen skal Ankestyrelsen bl.a. sikre, at adoptionen er i

overensstemmelse med lovgivningen og Danmarks internationale forpligtelser, herunder konventionen af 29.

maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner

(Haageradoptionskonventionen). Dette indebærer, at Ankestyrelsen bl.a. skal sikre, at adoptionen er til

barnets bedste.

2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Siden 2015 har den eneste adoptionsformidlende organisation i Danmark, som har haft tilladelse efter § 30,

stk. 1, i adoptionsloven, været DIA. DIA offentliggjorde den 16. januar 2024, at organisationen vil afvikle

sine adoptionsformidlende aktiviteter. DIA meddelte den 1. marts 2024 Ankestyrelsen, at DIA ikke længere

behandler anmodninger fra adopterede om indsigt i egen sag.

Efter Haageradoptionskonventionen er de kontraherende stater, herunder Danmark, forpligtede til at løse en

række opgaver efter gennemførelsen af en adoption, der samlet betegnes som PAS-opgaver, herunder at give

adopterede indsigt i deres egen sag. Danmark er endvidere forpligtet til at overholde de forpligtelser til

afgivelse af opfølgningsrapporter, som er fastsat af afgiverlandet i forhold til de enkelte adoptioner, der er

gennemført til Danmark. Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder det derfor nødvendigt, at der etableres

lovgivningsmæssigt grundlag for, at de opgaver vedrørende PAS og opfølgningsrapporter, som DIA hidtil

har varetaget, fremover varetages på en bæredygtig og ansvarlig måde.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder det endvidere hensigtsmæssigt, at der skabes det nødvendige

lovgivningsmæssige grundlag for den videre behandling af de verserende sager, hvor ansøgere står på DIA’s

venteliste til at adoptere. Dette gælder særligt for de verserende sager, hvor et barn er stillet i forslag til at

blive adopteret af en ansøger i Danmark, dvs. hvor der er sket matchning. I disse sager tilsiger hensynet til

barnet, at adoptionen gennemføres, såfremt Ankestyrelsen finder, at adoptionsforløbet kan fortsætte. Denne

stillingtagen indeholder både en vurdering af frigivelsesprocessen i afgiverlandet i den konkrete sag og en

vurdering af den pædiatriske erklæring vedrørende barnet.

Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at det i den nuværende situation ikke er muligt eller

hensigtsmæssigt, at en privat organisation gives tilladelse som adoptionsformidlende organisation. Det er i

forlængelse heraf ministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at gøre det muligt for Ankestyrelsen

at drive adoptionsformidlende virksomhed og varetage opgaver i nær tilknytning hertil, dvs. PAS-opgaver og

fremsendelse af opfølgningsrapporter. Ministeriet lægger i denne vurdering afgørende vægt på, at

Ankestyrelsen i forvejen varetager opgaver på adoptionsområdet, herunder visse PAS-opgaver, og har de

fornødne kompetencer til at varetage opgaven med adoptionsformidling på en betryggende måde i

overensstemmelse med lovgivningen og Danmarks internationale forpligtelser. Endvidere forestår

Ankestyrelsen allerede i dag godkendelsen af matchningsforslag, hvis barnet vurderes at falde inden for

ansøgerens godkendelse. I modsat fald foretages vurderingen af adoptionssamrådet.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der som § 30, stk. 3, i adoptionsloven indsættes en bestemmelse, hvorefter social- og

boligministeren gives bemyndigelse til ved bekendtgørelse at give Ankestyrelsen tilladelse til at yde

adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke har bopæl i Danmark (adoptionsformidlende organisation). Det

foreslås endvidere, at social- og boligministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

Ankestyrelsens adoptionsformidlende aktiviteter, om varetagelsen af opgaver knyttet til adoptionsformidling,

herunder Post Adoption Service, og om betaling og opkrævning af gebyr for adoptionshjælp. Endelig

foreslås, at bestemmelserne i §§ 31 b-31 f og 31 h-31 j i adoptionsloven om Ankestyrelsens tilsyn med en

adoptionsformidlende organisation ikke finder ikke anvendelse i forhold til Ankestyrelsen som

adoptionsformidlende organisation.

Forslaget vil betyde, at social- og boligministeren vil kunne give tilladelse til Ankestyrelsen til at virke som

adoptionsformidlende organisation, indtil der er opnået klarhed over den fremtidige tilrettelæggelse af

international adoption til Danmark. Muligheden for at give en sådan tilladelse vil alene blive anvendt,

såfremt det viser sig nødvendigt. En sådan tilladelse forventes endvidere begrænset til alene at vedrører

verserende sager hos DIA, dvs. sager, hvor ansøgeren pr. 16. januar 2023 var opført på ventelisten hos DIA

til international adoption, dvs. både sager, hvor der er sket matchning, og sager, hvor der ikke er sket

matchning.

Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere anvendt til at fastsætte nærmere regler om Ankestyrelsens

virke som adoptionsformidlende organisation. Der forventes fastsat regler herom, der svarer til de gældende

regler i adoptionsbekendtgørelsen og i DIA’s akkrediteringsvilkår, dog med de nødvendige ændringer som

følger af, at Ankestyrelsen er en offentlig myndighed. Der vil således ikke være behov for at fastsætte de

samme regler om bl.a. bestyrelsessammensætning og økonomiske forhold.

Herudover forventes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte regler om, at Ankestyrelsen skal varetage de

opgaver vedrørende opfølgningsrapporter og PAS-opgaver, som DIA i dag varetager. Det forventes således

for det første fastsat, at Ankestyrelsen skal sikre fremsendelse af opfølgningsrapporter til afgiverlandet i

sager, hvor der er gennemført en adoption til Danmark, i overensstemmelse med de krav, som afgiverlandet

stiller. For det andet forventes fastsat, at Ankestyrelsen skal varetage PAS-opgaver i form af bistand til

adopterede, adoptivfamilier og biologisk slægt med det overordnede formål at støtte den adopteredes ret til

kendskab til egen historie. Konkret forventes fastsat regler om, at Ankestyrelsen vil skulle yde bistand i

forbindelse med anmodninger om aktindsigt, tilbagerejser, kontakt til relevante aktører i udlandet, kontakt til

biologisk slægt, søgen efter yderligere oplysninger om konkrete adoptionssager samt generel vejledning og

rådgivning i forbindelse med søgen efter oplysninger. Forpligtelsen forventes at omfatte alle adopterede over

18 år, adoptanter og biologisk slægt, hvor adoptionen er gennemført med bistand fra de tidligere

adoptionsformidlende organisationer Terre des Hommes, Glemte Børn, AC Børnehjælp og Danadopt og DIA

samt Ankestyrelsen selv.

Endvidere forventes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte regler om, at Ankestyrelsen kan opkræve et gebyr

for adoptionshjælp. Gebyret vil blive fastsat således, at det maksimalt dækker Ankestyrelsens administrative

omkostninger ved behandlingen af sager om international adoptionsformidling. Der vil ved fastsættelsen af

gebyret også kunne tages hensyn til de udgifter af mere generel art, som efter et rimeligt skøn medgår til

administrationen af international adoptionsformidling, og som har en naturlig tilknytning til behandlingen af

en sag om formidling af et barn, der har bopæl i udlandet. Det samlede gebyr vil kunne opdeles i rater, der

afspejler adskilte dele af behandlingen af en sag om international adoptionsformidling. Der vil kunne

fastsættes regler om, at gebyret ikke vil blive tilbagebetalt, såfremt den konkrete sag ikke resulterer i

gennemførelse af en adoption. Dette er i overensstemmelse med, hvad der efter de gældende

akkrediteringsvilkår gælder for DIA.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at lovforslaget overholder de syv principper om

digitaliseringsklar lovgivning, da lovforslaget alene indeholder en bemyndigelsesbestemmelse.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx til den xx været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Adoption og Samfund, Adoption og Samfund Ungdom, Adoptionsnævnet, Adoptionspolitisk Forum,

Adoptionstrekanten, Advokatsamfundet, Amnesty International, Ankestyrelsen, Børnerådet, Danish Korean

Rights Group, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Departement for Børn og Unge (Grønland),

DIA, Digitaliseringsstyrelsen, Familieretshuset, Institut for Menneskerettigheder, Justitsministeriet

(Færøerne), Koreaklubben, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland, Tænketanken Adoption

og Åbenhed i Adoption.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser Ingen

Ingen

Natur- og miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering (der i relevant

omfang også gælder ved

implementering af ikke-

erhvervsrettet EU-regulering)

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 30, stk. 1, i adoptionsloven vedrører tilladelse til at formidle internationale adoptioner til Danmark. Det

følger således af bestemmelsen, at social- og boligministeren kan give en privat organisation tilladelse til at

yde adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke har bopæl i Danmark, når organisationen opfylder

betingelserne i §§ 30 a og 30 b samt i de forskrifter, der er fastsat i medfør af § 30 c (adoptionsformidlende

organisation). Det er alene private organisationer med tilladelse efter § 30, stk. 1, i adoptionsloven, der må

virke som adoptionsformidlende organisation og formidle internationale adoptioner til Danmark. Offentlige

myndigheder har således ikke hjemmel til at formidle internationale adoptioner til Danmark.

Bestemmelserne i §§ 30 a og 30 b indeholder nærmere krav til internationale adoptioner til Danmark. Det

følger således af § 30 a, stk. 1, at adoptionen skal være bestemt af hensynet til barnets bedste og være etisk

og fagligt forsvarlig i overensstemmelse med adoptionsloven og den adoptionsformidlende organisations

akkrediteringsvilkår. Af § 30 a, stk. 2, fremgår, at den adoptionsformidlende organisation skal varetage sine

økonomiske forhold på en forsvarlig måde. Organisationen må ikke opnå utilbørlig økonomisk eller anden

vinding i forbindelse med adoptionshjælpen og må ikke modtage betaling, der står i misforhold til det udførte

arbejde. Af § 30 a, stk. 3, fremgår, at en adoptionsformidlende organisation skal råde over juridiske,

økonomiske og børnefaglige kompetencer af betydning for adoptionshjælpen og over medarbejdere med

indsigt i og erfaring med international adoptionshjælp. Endelig fremgår af § 30 b, at en adoptionsformidlende

organisation alene må udføre hjælpearbejde med tilknytning til adoptionshjælp. § 30 c indeholder

bemyndigelse for social- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om en adoptionsformidlende

organisations virksomhed. Denne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte regler i adoptionsbekendtgørelsen.

Formidlingen af adoptioner er begrænset til de lande, som social- og boligministeren har givet tilladelse efter

§ 30 d, stk. 1, til, at der kan adopteres fra, og der kan alene samarbejdes med organisationer, som

Ankestyrelsen har givet tilladelse efter § 30 d, stk. 2, til, at der kan samarbejdes med.

Den adoptionsformidlende organisation er nærmere reguleret i §§ 30 a-31 j i adoptionsloven.

Bestemmelserne i §§ 31 g-31 f og 31 h-31 j vedrører Ankestyrelsens tilsyn med den adoptionsformidlende

organisation.

Det følger således af § 31 b, stk. 1, at Ankestyrelsen fører tilsyn med, at en adoptionsformidlende

organisation overholder adoptionsloven, de forskrifter, der er udstedt efter § 30 c, og de vilkår, som er fastsat

for organisationens virksomhed (akkrediteringsvilkårene). Af § 31 b, stk. 2, fremgår, at Ankestyrelsen årligt

offentliggør en beretning om styrelsens tilsynsvirksomhed.

§ 31 c i adoptionsloven indeholder regulering af, hvilke oplysninger Ankestyrelsen kan kræve til brug for

tilsynet. § 31 d fastsætter nærmere krav til Ankestyrelsens tilsyn i form af krav til uanmeldte tilsynsbesøg,

gennemgang af sager og besøg hos organisationen i udlandet. § 31 e vedrører Ankestyrelsens økonomiske

tilsyn med organisationen. § 31 f, stk. 1, fastsætter en underretningspligt for den adoptionsformidlende

organisation til Ankestyrelsen vedrørende ændringer i afgiverlandene. Det følger af bestemmelsen i § 31 f,

stk. 2, at den adoptionsformidlende organisation skal udarbejde periodiske redegørelser om

formidlingssituationen og organisationens samarbejdsparter i afgiverlandene.

§ 31 h vedrører samspillet mellem Ankestyrelsens tilsyn og Adoptionsnævnet i form af bestemmelser om

Ankestyrelsens ret til at anmode om oplysninger til brug for tilsynet og pligt for Adoptionsnævnet til at

underrette om forhold af betydning for tilsynet.

Bestemmelserne i § 31 i vedrører sanktionsmulighederne over for en adoptionsformidlende organisation.

Endelig indeholder § 31 j bemyndigelse for social- og boligministeren til at fastsætte regler om tilsynet med

den adoptionsformidlende organisation. Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler i

adoptionsbekendtgørelsen.

Adoptionsloven indeholder ikke regulering af PAS-opgaver, men det fremgår af DIA’s akkrediteringsvilkår,

at DIA skal varetage PAS-opgaver i form af bistand til adopterede, adoptivfamilier og biologisk slægt med

det overordnede formål at støtte den adopteredes ret til kendskab til egen historie. Det følger videre af

akkrediteringsvilkårene, at DIA er forpligtet til at yde bistand i forbindelse med anmodning om indsigt i egen

sag, tilbagerejser, kontakt til relevante aktører i udlandet, kontakt til biologisk slægt, søgen efter yderligere

oplysninger om konkrete adoptionssager samt generel vejledning og rådgivning i forbindelse med søgen efter

oplysninger. Forpligtelsen omfatter efter akkrediteringsvilkårene alle adopterede over 18 år, adoptanter og

biologisk slægt, hvor adoptionen er gennemført med bistand fra de tidligere adoptionsformidlende

organisationer Terre des Hommes, Glemte Børn, AC Børnehjælp og Danadopt eller DIA. Dog gælder, at

anmodninger om aktindsigt i sager, hvor adoptionen er gennemført med bistand fra Terre des Hommes,

behandles af Ankestyrelsen.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som

§ 30, stk. 3,

i adoptionsloven, hvorefter social- og

boligministeren ved bekendtgørelse kan give Ankestyrelsen tilladelse til at yde adoptionshjælp vedrørende

børn, som ikke har bopæl i Danmark (adoptionsformidlende organisation). Det foreslås videre, at social- og

boligministeren kan fastsætte nærmere regler om Ankestyrelsens adoptionsformidlende aktiviteter, om

varetagelsen af opgaver knyttet til adoptionsformidling, herunder Post Adoption Service, og om betaling og

opkrævning af gebyr for adoptionshjælp. Endelig foreslås, at §§ 31 b-31 f og 31 h-31 j ikke finder

anvendelse i forhold til Ankestyrelsen som adoptionsformidlende organisation.

Den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 3,

1. pkt.,

vil medføre, at social- og boligministeren gives

bemyndigelse til at tillade Ankestyrelsen at virke som adoptionsformidlende organisation og dermed

formidle internationale adoptioner til Danmark.

Tilladelsen til Ankestyrelsen til at virke som adoptionsformidlende organisation vil kunne begrænses

tidsmæssigt og til bestemte sager. Det er således forventningen, at social- og boligministeren vil give

tilladelse til Ankestyrelsen til at virke som adoptionsformidlende organisation, fra det tidspunkt, hvor DIA

ophører med sin adoptionsformidlende virksomhed, indtil der er opnået klarhed over den fremtidige

tilrettelæggelse af international adoption til Danmark. Muligheden for at give en sådan tilladelse vil alene

blive anvendt, såfremt det viser sig nødvendigt. En sådan tilladelse forventes endvidere begrænset til alene at

vedrøre verserende sager hos DIA, dvs. sager hvor ansøgeren pr. 16. januar 2023 var opført på ventelisten

hos DIA til international adoption dvs. både sager, hvor der er sket matchning, og sager, hvor der ikke er sket

matchning.

Ankestyrelsen vil i sit virke som adoptionsformidlende organisation være underlagt de almindelige regler i

adoptionsloven om internationale adoptioner og adoptionsformidlende organisationer. Det vil herunder være

social- og boligministeren, der efter § 30 d, stk. 1, bestemmer, i hvilke lande Ankestyrelsen kan yde

adoptionshjælp, dvs. formidle adoptioner fra. Den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 3,

2. pkt.,

vil dog for

det første medføre, at social- og boligministeren gives bemyndigelse til at fastsætte særlige regler for

Ankestyrelsens adoptionsformidlende aktiviteter. Bestemmelsen vil herunder betyde, at social- og

boligministeren vil kunne fastsætte særlige regler for Ankestyrelsen, som ikke er fastsat i gældende ret for

DIA. Dette er begrundet i Ankestyrelsens status som offentlig myndighed, og at der kan være behov for

særlige regler om f.eks. samspillet med Ankestyrelsens øvrige opgaver på området for internationale

adoptioner.

For det andet vil den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 3, 2. pkt., medføre, at social- og boligministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om varetagelsen af opgaver knyttet til adoptionsformidling, herunder PAS-

opgaver. Det er forventningen, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at Ankestyrelsen

for det første skal sikre fremsendelse af opfølgningsrapporter til afgiverlandene i sager, hvor der eksisterer er

en sådan forpligtelse, herunder sager hvor adoptionen er formidlet igennem DIA eller tidligere

adoptionsformidlende organisationer. For det andet forventes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte, at

Ankestyrelsen skal varetage de PAS-opgaver, som DIA varetager i dag. Det drejer sig om forpligtelse til at

yde bistand i forbindelse med anmodning om aktindsigt, tilbagerejser, kontakt til relevante aktører i udlandet,

kontakt til biologisk slægt, søgen efter yderligere oplysninger om konkrete adoptionssager samt generel

vejledning og rådgivning i forbindelse med søgen efter oplysninger. Forpligtelsen forventes at ville omfatte

alle adopterede over 18 år, adoptanter og biologisk slægt, hvor adoptionen er gennemført med bistand fra de

tidligere adoptionsformidlende organisationer Terre des Hommes, Glemte Børn, AC Børnehjælp og

DanAdopt, DIA eller Ankestyrelsen. Den foreslåede bemyndigelse vil dog også kunne anvendes til at

pålægge Ankestyrelsen en øget forpligtelse til at varetage PAS-opgaver i forhold til, hvad der er pålagt DIA i

dag i kraft af DIA’s akkrediteringsvilkår.

For det tredje vil den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 3, 2. pkt., medføre, at social- og boligministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om betaling og opkrævning af gebyr for Ankestyrelsens adoptionshjælp.

Den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt til at fastsætte regler om, at Ankestyrelsen kan opkræve et

gebyr for adoptionshjælp, og at gebyret fastsættes således, at det maksimalt dækker Ankestyrelsens

administrative omkostninger ved behandlingen af sager om international adoptionsformidling. Der vil ved

fastsættelsen af gebyret også kunne tages hensyn til de udgifter af mere generel art, som efter et rimeligt skøn

medgår til administrationen af international adoptionsformidling, og som har en naturlig tilknytning til

behandlingen af en sag om formidling af et barn, der har bopæl i udlandet. Bemyndigelsen forventes anvendt

til at fastsætte regler om, at Ankestyrelsen kan fastsætte flere gebyrer, som afspejler adskilte dele af

behandlingen af en sag om international adoptionsformidling. Endelig forventes bemyndigelsen anvendt til at

fastsætte regler om, at et opkrævet gebyr ikke kan kræves tilbagebetalt, såfremt den konkrete sag ikke

resulterer i gennemførelse af en adoption.

Udgangspunktet vil være, at de almindelige regler i adoptionsloven vil finde anvendelse for Ankestyrelsen

som adoptionsformidlende organisation. Den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 3,

3. pkt.,

vil dog medføre,

at §§ 31 b-31 f og 31 h-31 j ikke vil finde anvendelse i forhold til Ankestyrelsen som adoptionsformidlende

organisation. De nævnte bestemmelser omhandler Ankestyrelsens tilsyn med den adoptionsformidlende

virksomhed, og det vil derfor ikke være meningsfyldt, at bestemmelserne finder anvendelse for

Ankestyrelsen som adoptionsformidlende organisation.

Formålet med de foreslåede bestemmelser i § 30, stk. 3, er at sikre varetagelse af presserende opgaver på

området for internationale adoptioner i perioden efter DIA’s afvikling, og indtil der er opnået klarhed over

fremtiden for internationale adoptioner til Danmark. Det er således formålet, at Ankestyrelsen som

adoptionsformidlende organisation vil kunne varetage for det første opgaven med den videre behandling af

verserende sager om international adoption, dvs. sager hvor ansøgeren står på DIA’s venteliste. For det andet

vil Ankestyrelsen skulle sikre afsendelse af opfølgningsrapporter til afgiverlande. Denne forpligtelse følger

af afgiverlandenes krav til international adoption fra de pågældende lande. Og for det tredje vil

Ankestyrelsen skulle sikre varetagelsen af PAS-opgaver, hvilket er en forpligtelse efter

Haageradoptionskonventionen. Den foreslåede mulighed for, at der kan fastsættes bestemmelser om

opkrævning af gebyr er i overensstemmelse med, at DIA ifølge akkrediteringsvilkårene opkræver et gebyr

for organisationens adoptionsformidling, at gebyret er opdelt i flere rater, og at allerede betalte rater af

gebyret ikke tilbagebetales, såfremt adoptionen ikke gennemføres.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2 og 2.3.

Til § 2

Det foreslås med lovforslagets

§ 2, stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås med lovforslagets

2, stk. 2,

at § 30, stk. 3, i adoptionsloven som affattet ved lovforslagets § 1, nr.

1, ophæves den 1. juli 2025.

Den foreslåede solnedgangsklausul er begrundet i, at lovforslaget alene har til formål at udgøre et

sikkerhedsnet for de verserende sager, der var på DIA’s venteliste pr. 16. januar 2024, indtil der er

identificeret løsninger mht. den fremtidige tilrettelæggelse af international adoption til Danmark.

Til § 3

Det foreslås med lovforslagets

§ 3, 1. pkt.,

at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig

anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger.

Adoptionsloven gælder ikke for Grønland, men efter lovens § 41 kan den sættes i kraft for Grønland, hvilket

er sket, jf. anordning nr. 410 af 21. april 2010 om ikrafttræden for Grønland af forskellige love om ændring

af adoptionsloven.

Begrundelsen for forslaget er, at de foreslåede ændringer af adoptionsloven bør kunne sættes i kraft for

Grønland, da adoptionsloven er sat i kraft for Grønland.

I relation til Færøerne bemærkes, at adoptionsloven efter lovens § 41 kan sættes i kraft for Færøerne. Dette er

dog ikke sket, og loven kan ikke længere sættes i kraft for Færøerne, da de færøske myndigheder har

overtaget sagsområdet person-, familie- og arveret, herunder adoptionslovgivningen.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af

7. august 2019 som ændret ved § 4 i lov nr. 227 af

15. februar 2022 og § 4 i lov nr. 753 af 13. juni 2023,

foretages følgende ændring:

§ 30.

---

Stk. 2.

---

§ 30

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Social- og boligministeren kan ved

bekendtgørelse give Ankestyrelsen tilladelse til at yde

adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke har bopæl

i Danmark (adoptionsformidlende organisation).

Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere

regler om Ankestyrelsens adoptionsformidlende

aktiviteter, om varetagelsen af opgaver knyttet til

adoptionsformidling, herunder Post Adoption

Service, og om betaling og opkrævning af gebyr for

adoptionshjælp. §§ 31 b-31 f og 31 h-31 j finder ikke

anvendelse i forhold til Ankestyrelsen som

adoptionsformidlende organisation.«