Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 180
Offentligt
2852514_0001.png
København den 15. april 2024
Anmodning om opbakning til øget statsligt tilskud til Reden Odense
Kære Karina Lorentzen
Jeg skriver til dig fordi der gennem årene har været et rigtigt godt samarbejde mellem SF og KFUKs Sociale
Arbejde. Både på kommunalt, regionalt og statsligt plan har vi altid oplevet jeres støtte og forståelse for det
arbejde vi laver i blandt andet i Rederne, og for de behov som brugerne af vores tilbud har.
Vi har i lighed med mange andre organisationer der laver ikke-visiteret socialt arbejde, store problemer
med at sikre en tilstrækkelig forudsigelighed og stabilitet i finansieringen af vores ydelser.
Et af de steder hvor vi har en akut og svær udfordring, er i Reden Odense.
Reden Odense har gennem de seneste år udviklet sig kraftigt for at imødekomme kvindernes komplekse
behov. Driften af Reden Odense er (som Reden i København, Aarhus, Aalborg og Esbjerg) finansieret af
støtte fra både kommunen og staten. Reden Odense får et højt driftstilskud fra Odense Kommune, men får
betydeligt lavere statstilskud end de sammenlignelige Reder i København og Aarhus.
Det betyder, at Reden Odenses økonomi i dag er så presset, at det fra efteråret 2024 kan blive nødvendigt
at lukke i nattetimerne. Derudover slider økonomien kraftigt på medarbejderne pga. lave normeringer og
minimale ressourcer til kompetenceudvikling.
Hvis Reden Odense fremover skal tilbyde tilstrækkelig støtte til kvinderne, er der behov for et løft i den
statslige bevilling på 3,5 mio. kr.
Du kan læse mere om udfordringerne i baggrundsnotatet nedenfor.
Jeg håber meget, at du vil hjælpe os med at få løst det problem. Vi står naturligvis klar med yderligere
oplysninger, hvis du har brug for det. Og jeg vil også meget gerne mødes med dig til en uddybende snak,
hvis det passer dig.
De bedste hilsner
Ann-Sofie Bech von Hielmcrone
Generalsekretær
KFUKs Sociale Arbejde
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 180: Henvendelse af 15/4-24 fra KFUKs Sociale Arbejde om Reden Odense
2852514_0002.png
Reden Odense er et anonymt værested (§104 efter Serviceloven) for socialt udsatte kvinder som lever et liv
præget af misbrug, prostitution, psykiske vanskeligheder og hjemløshed. I Reden Odense kan kvinderne få
en pause fra det hektiske miljø på gaden. Reden Odense tilbyder rådgivning og vejledning ved
socialrådgiver, samtaler, gratis mad, støtte og omsorg samt muligheden for overnatning. Samtidig fungerer
Reden Odense ofte som brobygger mellem kvinderne og det sociale/ sundhedsfaglige system. Reden
Odense har åbent 20,5 timer/døgnet, og modtager kvinder fra alle dele af landet.
Reden Odense har gennem de seneste to år udviklet sig kraftigt for at kunne imødekomme de kvindelige
brugeres stigende og komplekse behov. Nedenfor ses udviklingen inden for udvalgte kerneaktiviteter i 2022
og 2023.
Baggrund
Brugere og kontakt til andre aktører
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
404
209
252
240
58
91
Unikke brugere
Nyhenvendelser
2022
2023
Kontakt til andre aktører
Besøg og måltider
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
Besøg
2022
2023
Måltider
4720
5770
4349
5751
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 180: Henvendelse af 15/4-24 fra KFUKs Sociale Arbejde om Reden Odense
2852514_0003.png
Samtaler (fysiske)
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
Omsorg/støtte
Motiverende
2022
2023
Rådgivende
879
2164
1610
767
811
3229
Økonomi
Reden Odense modtager driftsstøtte fra både kommunen og staten (ligesom Reden i København, Aarhus,
Aalborg og Esbjerg.
Reden Odense får et forholdsmæssigt stort driftstilskud fra Odense Kommune, som pr. 1.1.2024 udgør
4.003.312 mio. kr. samt fri husleje.
Når man sammenholder med aktiviteten, ligger Reden Odenses statslige driftstilskud dog betydeligt under
støtten til de øvrige Reder:
Tilskud
Statsligt
driftstilskud 2024
Kommunalt
driftstilskud 2024
Samlet driftstilskud
2024
Reden
København
8.300.000 kr.
4.855.168 kr.
13.155.186 kr.
Reden
Odense
3.500.000 kr.
4.003.312 kr.
7.503.312 kr.
Reden
Aarhus
6.000.000 kr.
1.375.356 kr.
7.375.356 kr.
Reden
Aalborg
2.000.000 kr.
566.712 kr.
2.566.712 kr.
Reden
Esbjerg
2.000.000 kr.
500.000 kr.
2.500.000 kr.
Aktivitet
1
Åbningstider
Unikke brugere
uden
projekter/årligt
Antal besøg/årligt
(2022)
Reden
København
23 timer/døgn
241
9.407
Reden
Odense
20,5 timer/døgn
228 (252 i 2023)
4.720 (5770 i 2023)
Reden
Aarhus
10 timer/døgn
215
4.512
Reden
Aalborg
3 x 2 timer/uge +
efter aftale
147
741
Det skal bemærkes, at det kan være svært at sammenligne aktivitetsniveau direkte på tværs af Rederne, da rammer
og målgruppe varierer fra by til by.
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 180: Henvendelse af 15/4-24 fra KFUKs Sociale Arbejde om Reden Odense
2852514_0004.png
Reden Odenses økonomi er i dag så presset, at hvis der ikke findes yderligere midler, kan det fra efteråret
2024 blive nødvendigt at lukke i nattetimerne. Det vil betyde, at kvinderne er overladt til gaden om natten.
For at undgå at lukke, har ledelsen i de seneste år reduceret kraftigt i kompetenceudvikling og sparet på
medarbejderressourcer ud over den nødvendige sikkerhedsnormering. Selvom der var skåret helt ind til
benet på alle poster, kom Reden Odense ud med et
underskud
i regnskabsåret 2023 på 560.000 kr.
I 2024 budgetteres der med et
underskud
på 711.300 kr. til trods for, at der er skåret på alle poster,
herunder. kompetence- og lønudvikling, madbudget, vedligehold af fysiske rammer, arbejdsmiljø m.m.
Reden Odense har været i dialog med Odense Kommune om den økonomiske situation, men kommunen
kan ikke give mere.
Det er Reden Odenses vurdering, at der skal tilføres omkring 3,5 mio. kr., hvis Reden skal fastholde sin
åbningstid og fungere forsvarligt for brugere og medarbejdere.
De statslige driftstilskud er politisk besluttet via forskellige aftaler om satspuljen/SSA-reserven og
finansloven. Baggrunden for udvikling i tilskuddene er svære at gennemskue for os som modtager, trods
løbende dialog med både politikere og embedsværk. I dag kan vi blot konstatere, at tilskudsstrukturen
betyder, at Reden Odense i flere år har kørt med underskud, og at økonomien i dag er presset til tæt på
bristepunktet.
Reden Odense har behov for at kunne blive tilført midler, som ligger på niveau med det statslige tilskud,
der gives til de øvrige Reder i Danmark bedømt ud fra åbningstid og antallet af aktiviteter.
Det vil derudover være ønskeligt, med større synlighed og gennemsigtighed omkring de principper som
ligger til grund for fordelingen af de statslige midler.
Kontakt:
Vedr. Reden Odense: Forstander Mette Guul, telefon 45 28 70 80 42, mail:
[email protected]
Vedr. øvrige: Udviklingschef Mads Andersen Høg, telefon 24 76 06 35, mail:
[email protected]