Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 172
Offentligt
2848645_0001.png
Høring om transnationale
adoptioner
Socialudvalget
Onsdag den 3. april 2024, kl. 12.00-14.00, Landstingssalen
Folketinget
| 10. april 2024
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Præsentationer fra Socialudvalgets høring om transnationale adoptioner den 3. april 2024
2848645_0002.png
Marya Akhtar
Høring om transnationale adoptioner
Socialudvalget
Juridisk chef, Institut for Menneskerettigheder
Folketinget
| 10. april 2024
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Præsentationer fra Socialudvalgets høring om transnationale adoptioner den 3. april 2024
2848645_0003.png
STATENS ANSVAR FOR
INTERNATIONALE
ADOPTIONER
Marya Akhtar, juridisk chef
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Præsentationer fra Socialudvalgets høring om transnationale adoptioner den 3. april 2024
2848645_0004.png
INTERNATIONALE ADOPTIONER I ET
MENNESKERETLIGT LYS
•
Ulovlige adoptioner kan indebære uretmæssig adskillelse
mellem adopterede og
deres biologiske forældre og
afskære adopterede personer fra kontakt med deres
biologiske familie.
•
Der kan være tale om menneskeretlige overtrædelser med
alvorlige konsekvenser for de adopteredes familieliv, trivsel
og identitet.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Præsentationer fra Socialudvalgets høring om transnationale adoptioner den 3. april 2024
2848645_0005.png
BEHOV FOR JURIDISK UDREDNING
•
Der er tale om potentielle grove krænkelser af
menneskeretten over for en gruppe, der på tidspunktet for
adoptionen har været sårbare og udsatte, og hvor en sag
kan være svær at belyse for den enkelte.
•
I det lys bør der gennemføres en uvildig juridisk udredning,
der tager stilling til, om den danske stat har krænket
menneskerettighederne i forbindelse med internationale
adoptioner.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Præsentationer fra Socialudvalgets høring om transnationale adoptioner den 3. april 2024
2848645_0006.png
BEHOV FOR AT ÆNDRE
FORÆLDELSESREGLERNE
•
Forældelsesregler afskærer ikke en undersøgelse af, om
menneskerettighederne er krænket.
•
Forældelsesregler kan dog være til hinder for, at de adopterede
kan få en økonomisk godtgørelse.
•
Af retssikkerhedsmæssige hensyn bør man ændre
forældelsesreglerne, så sager om grove og systematiske
krænkelser af børns rettigheder ikke forældes.
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Præsentationer fra Socialudvalgets høring om transnationale adoptioner den 3. april 2024
2848645_0007.png
TAK
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Præsentationer fra Socialudvalgets høring om transnationale adoptioner den 3. april 2024
2848645_0008.png
Yong Sun Gullach
Høring om transnationale adoptioner
Socialudvalget
Forkvinde, Adoptionspolitisk Forum
Folketinget
| 10. april 2024
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Præsentationer fra Socialudvalgets høring om transnationale adoptioner den 3. april 2024
2848645_0009.png
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Præsentationer fra Socialudvalgets høring om transnationale adoptioner den 3. april 2024
2848645_0010.png
Baggrund for adoptionssystemet i Danmark
-
-
-
-
Hvordan opstår transnational adoption som vi kender det i dag
De mange skandaler
Usund organisering og persongalleri
Manglende politisk ansvar
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Præsentationer fra Socialudvalgets høring om transnationale adoptioner den 3. april 2024
2848645_0011.png
Adoptionssystemet som vi kender det i dag
-
Fra 1837 og frem i til starten af 1900 tallet havde private foreninger formidlingen af børn
ud i familier "Foreningen af 1837 til forsømte Børns Frelse" havde forsømte og
forbryderiske børn som målgruppe, "Langelands Forening for Plejebørn af 1867" gik til
kamp mod "åndelig armod". "Fødsels- og Plejestiftelsen" og Københavns fattigvæsen
havde egne anbringelses- og tilsynssystemer med børn, som kom i deres varetægt uden
offentlig kontrol.
Formidlingssystemet/Mellemmandsloven: I 1914 gav C.Th. Zahle Justitsministeriet autorisation til formidling af
plejeanbringelse eller adoption. Formidlere fik pligt til dokumentation. Der blev også ført kontrol med indtægter af
tjenesterne. Som formidlere var præster, læger, sagførere og plejehjemsforeninger. Ca 38 plejehjemsforeninger fik
statsautorisation.
Mødrehjælpsloven i 1939 gav den private organisation Mødrehjælpen (fra 1932) ret til at assisterede med
adoptioner. Fra 1950 havde de et centralt kontor, hvor de formidlende internationale adoptioner, som stopper i 76
Organisationerne: i 50 og 60’erne kom ca. 3000 afrotyske børn til landet. Strukturen var den samme som i 1800
tallet – nogle få velmenende personer – mest kendt var Tytte Botfeldt, som agerede selvstændigt og ulovligt for at
skaffe børn til adoption gennem private foreninger som Foreningen Glemte Børn, Guldbergplanen og
Plejehjemsforeningen. Disse senere fik formidlings tilladelse.
Betænkning 1054 fra 1985 stadfæster at adoption ikke handler om at finde forældre til forældreløse børn, men børn
til barnløse
-
-
-
-
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Præsentationer fra Socialudvalgets høring om transnationale adoptioner den 3. april 2024
2848645_0012.png
Adoptionssystemet som vi kender det i dag
-
Opstår fra private adoptioner med en mangelfuld regulering og store problematikker
herunder adoptioner mod betaling. Dvs den monetære problematik i adoption var og er
en kendt problemstilling
Mangelfuld inkonsekvent regulering samt manglende konsekvens for lovbrud
Mellemmandsloven
Første adoptionslov i 1923 i Danmark
Fundamentet for børnevelfærd og børnepolitik bliver at adoption kan kun gives såfremt det er til barnets tarv - hvad
betyder det i praksis?
International adoption opstår på baggrund af erfaringen med private adoptioner - igen med meget få konsekvenser
Adoption den dag i dag betragtes som et privat område - hvor staten har en understøttende rolle til at hjælpe
adoptionens gennemførsel, hvor staten ikke vil fremme eller hæmme adoption men sørge for den er reguleret og i
overensstemmelse med barnets tarv
Kasper Eriksens phd: Grundproblematikken er, at der foretages regulering via formidling - men fordi der ikke er
nogen konsekvenser, hvordan kan staten så regulere (der findes kun 1 sag hvor et barn er sendt tilbage i en ulovlig
adoption)
Adoptioner søges reguleret gennem formelle formidlingsorganisationer, men da disse består af organisationer der
tidligere uden konsekvens har gennemført adoptioner på ulovlig bases opstår et misforhold mellem lovgivning og
praksis
-
-
-
-
-
-
-
-
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Præsentationer fra Socialudvalgets høring om transnationale adoptioner den 3. april 2024
2848645_0013.png
Løbende skandaler
1914 Mellemmandsloven indføres, i et forsøg på at kontrollere nationale adoptioner
1950-1970 Tytte Botfeld overtræder Mellemmandsloven uden konsekvenser ved at
formidle de såkaldte afrotyske børn gennem “Guldberg-planen” og hendes hjem bliver
kaldt “Den hemmelige adoptionscentral”
1960 og 1962: Justistministeriet sender 2 advarsler uden at der falder en konsekvens
1967: Tytte Botfelt træder ind i Terres des Hommes
1969: Glemte Børn splittes i 2 - Glemte Børn med Tytte Botfeldt og AC Børnehjælp
med Kai Aaen
1972: Statsforvaltningen bevilger adoptioner med nu 3 private organisationer som
formidlere
1977 Terres de Hommes i Danmark får en påtale for at forsøge ulovligt at formidle
børn fra Sri Lanka
1992 Advoka afsløres i adoptionshandel i Peru
1999 Danske adoptionsbureauers indiske samarbejdspartner afsløres i at have købt
børn af fattige indiske stammekvinder
1999 Terre Des Homme nedlægges i Danmark
2000-2003 Midlertidigt stop for adoption fra Vietnam med mistanke om handel med op
til 200 børn
2004 Børnetrafficingring på Madagaskar afsløres
2004 Tjekkiet afsløres i børnehandel
2007 Bulgarien afsløres i børnehandel i forbindelse med adoptioner
2007
Nepal suspenderede adoptioner grundet skandaler om korruption
2007 Rolie Post udgiver Rumania for Export only, der afdækker børnehandel i
Rumænien
2007 Indien rammes af adoptionsskandaler via AC Børnehjælp
2006 Børnehandlere identificeres i Peru
2009 De første afsløringer om Kinas salg af piger kommer
2009 16 dømmes for handel med børn i Vietnam
2011 Salg af børn i sydafrika afsløres
2011 Danmark ratificerer den private Haagerkonvention
2012: Katrine Kjær laver “Adoptionens Pris” om Masho og Roba fra Etiopien der
adopteres
2013 Columbia rammes af adoptionsskandaler
2013 Bogen “Børneimporten” kommer
2014: Adoptioner fra Nigeria lukkes
2014: Børnehjemmet Shejar Chaya i Indien afsløres i
handel med børn
2015: Kenya undersøges for salg med børn efter 4
personer kræver deres børn tilbage
2015: Politiken følger Amy fra Etiopien, der anbringes
uden for sin adoptivfamilie
2015: Adoptionens slagmarker af Dorrit Seitz udkommer
2016: Senegal suspenderer international adoption
2017 Danmark undersøger handel med børn fra Sri Lanka
2018 Etiopien lukker for adoptioner
2018 Chile nedsætter en kommission for undersøgelse af adoptioner.
2020 Filippinerne undersøges for børnehandel i adoption
2020 Holland trækker en adoption fra Sydafrika efter det afsløres af faderen ikke har godkendt
adoptionen
2121 Hollands stopper al transnational adoption
2021 Danmark undersøger adoptionerne fra Chile
2022 Frankrig igangsætter en uvildig undersøgelse af adoptionsområdet
2022 Schweiz igangsætter en uvildig undersøgelse af adoptionsområdet
2022 Sverige igangsætter en uvildig undersøgelse af adoptionsområdet
2023 Norge igangsætter en uvildig undersøgelse af adoptionsområdet
2023 Belgien igangsætter en uvildig undersøgelse på adoptionsområdet
2023 DKRG kortlægger ulovligheder i Sydkorea
2023 Københavns universitet ved Professor Eva Hoffmann forsker i, hvordan børn bliver gjort
adopterbare ved hjælp af forfalskninger af sundhedsjournaler godkendt af de danske myndigheder
2024 DR afslører at indiske børn er blevet franarret deres familier
2024 Tidligere ansat i Ankestyrelsen påpeger myndighedernes svigt
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Præsentationer fra Socialudvalgets høring om transnationale adoptioner den 3. april 2024
2848645_0014.png
Et usundt persongalleri
1950-1970 Tytte Botfeld overtræder mellemmandsloven uden konsekvenser ved at formidle de såkaldte
afrotyske børn gennem “Guldberg-planen” og hendes hjem bliver kaldt “Den hemmelige adoptionscentral”
1960 og 1962: Justistministeriet sender 2 advarsler uden at der falder en konsekvens
1966 Cai Holt formand for Glemte Børn bliver en del af Udvalget for formalisering af udenlandsk adoption
1967: Tytte Botfeldt træder ind i Terres des Hommes
1969: Glemte Børn splittes i 2 med hovedpersoner som Tytte Botfeldt og Kai Aaen
1975 Kai Aaens fraktion bliver til AC Børnehjælp
1975 Den oprindelige foreningen Glemte Børn bliver til DanAdopt
1975 Terre des Hommes ved kontorchef Walter Schneider bliver anmeldt for uagtsomt manddrab i forbindelse med en transport af sydkoreanske børn.
1975 Terre des Hommes ved Walter Schneider og Tytte Botfeldt bliver anmeldt for overtrædelse af straffeloven i forbindelse med læge Eva Grauengaard
1977 De formidlende organisationer bliver sat til at udforme fremtidens formidling under Justitsministeriet
2002-2013 En arbejds-adoptionsgruppe bestående af Civilretsdirektoratet - senere Ankestyrelsen, de adoptionsformidlende bureauer og interesseorganisationen
Adoption og Samfund sætter sig tungt på alle adoptionsrelaterede spørgsmål
2015 - de samme bestyrelsesmedlemmer og ansatte fra DanAdopt og AC Børnehjælp, der er ansvarlig for de to bureauer uredelighed, sætter sig i DIAs bestyrelse -
mange er gengangere fra Adoptions og Samfund og mange har cirkuleret rundt i forskellige nordiske og internationale adoptionsråd og i politiske partier
2015 - ledelsen i DIA ved opstart besættes alene af tidligere ansatte i Ankestyrelsen, der bla. før har ført tilsyn
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Præsentationer fra Socialudvalgets høring om transnationale adoptioner den 3. april 2024
2848645_0015.png
Manglende rettidig handling fra de siddende socialministre
1960 og 1962: Justistministeriet sender 2 advarsler til Tytte Botfeldt uden at der falder en konsekvens
1976 Danmark lægge diplomatisk pres på Sydkorea for at fortsætte adoption til Danmark og omgå restriktioner på antallet af børn, der måtte afsendes.
1977 Justitsministeriet overvåger alle Tytte Botfeldts korrespondancer i en årrække efter gentagende gange at have konstateret,
at Tytte Botfeldt og Terre des Hommes overtræder gældende lovgivning. Der bliver ikke grebet ind.
1980-2001 Utallige henvendelser fra førstefamilier rundt omkring i verden, der leder efter deres børn, rettet mod formidlere, myndigheder og
politikere, inklusive informationer om uretmæssige procedurer, hvormed børnene er frigivet til adoption. Der kommer ingen reaktioner fra de
danske myndigheder.
1970 -2014 Den tilsynsførende myndighed og de formidlende organisationer tager på fælles få tilsynsrejser med brug af de formidlende
organisationers tolke og ikke egne.
2002 og frem bruges de adoptionsformidlende organisationer og Adoptions og Samfund (Adoptanternes interesseorganisation) som eksperter
og rådgivere til den instans, der skal føre tilsyn med dem
Gennem 40 år er der lavet 4 betænkninger af adoptionsudvalget under Justitsministeriet. Umiddelbart de eneste forsøg på tilsyn. 4 tilsynslignende
foranstaltninger på 40 år med hovedfokus på adoptanternes godkendelsesprocedurer
2010 Ved tilsynsrejse til Sydkorea bliver det hedengangne adoptionsnævn gjort opmærksom på, at processen for mødres afgivelse af samtykke til adoption er “svag’, som det er beskrevet
i rejserapporten. Der foretages ingen opfølgninger og adoption fra Sydkorea fortsætter
2015 reviderede man dansk adoptionslovgivning men manglede viljen til at tage fat om de konkrete problemstillinger. APF påpeger i forbindelse med revidering af adoptionslovgivningen
følgende problemer:
- Tillidsprincippet ved tilsyn - der desuden bør adskilles og ikke foretages med de formidlende bureauer
- Fortsættelse af lukkede juridiske adoptioner
- Fortsættelse af juridisk reference i adoptionslovgivningen til den private Haagerkonventionen i stedet for FNs Børnekonvention:
1.
2.
Hos FNB kommer pleje, national adoption og anden passende pleje før Transnational adoption. versus Haager er det kun national adoption.
FNB: art 7,1: "Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret til et navn, ret til at opnå et statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til
at kende og blive passet af sine forældre." versus Haagers "erkender, at international adoption kan frembyde fordelen af en varig familie til et barn, til hvem
der ikke kan findes en egnet familie i dets oprindelsesstat"
FNB krav om bevarelse af identitet: "Deltagerstaterne påtager sig at respektere barnets ret til at bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og
familieforhold, som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding." Dette er en af de mest adskillende principper: dvs. barnet har ikke en indlejret ret, men er
underlagt forældres bestemmelser i Haagerkonventionen herunder kan forældre samtykke til adoption.
3.
2017 - køb af barn i Polen får ingen konsekvenser - heller ikke lovgivningsmæssigt. Det private adoptionsområde er generelt stadig helt ureguleret
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Præsentationer fra Socialudvalgets høring om transnationale adoptioner den 3. april 2024
2848645_0016.png
Problematikkerne i dag
-
-
-
-
-
-
-
-
Adoptionsproblemerne italesættes som fortidige, men problemet er nu, fordi
principper er stadig regulering gennem formidling
Det italesættes at området er gennemreguleret - det er det ikke bl.a. grundet
tillidsprincippet og slækkelse af adskillelse mellem velgørenhedsarbejde og adoption
- så ingen adoptioner foretaget igår eller imorgen er sikret mod ulovligheder
Der formidles børn fra kendte diktaturstater, der på alle andre områder kritiseres for brud på
menneskerettighederne f.eks.Filippinerne
Der er stadig ikke styr på private adoptioner, privat brug af udenlandske ruge- og donorfaciliteter etc.
Der er reelt ingen præcedens for at være konsekvent eller sikre juridiske sanktioner på adoptionsområdet
I fortsætter med at bruge og ansætte det samme persongalleri som eksperter og rådgivere - på trods af de
sidder og har siddet ulovligheder overhørigt, nu bare i en potentiel PAS ordning
Det er ingen ændringer eller proceskonsekvenser når formidlende adoptionsbureauer lukker og åbner for
lande alt efter hvilken vej skandalen peger
Der bliver ikke taget politisk ansvar
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 172: Præsentationer fra Socialudvalgets høring om transnationale adoptioner den 3. april 2024
2848645_0017.png
Adoptionspolitisk Forum
[email protected]
www.adoptionspolitiskforum.org