Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 154
Offentligt
2841739_0001.png
NORDJYSK
FØDEVAREOVERSKUD
Troensevej 19H
9220 Aalborg Øst
Aalborg Øst, den 20. november 2023.
Svar på sagsfremstilling og afgørelse vedrørende støtte til Nordjysk Fødevareoverskud.
I
DENTIFIKATION AF
N
ORDJYSK
F
ØDEVAREOVERSKUD
Vi er et socialt miljøprojekt organiseret som en medlemsforening med en daglig ledelse, en
bestyrelse og generalforsamlingen som øverste myndighed. Vi er også godkendt som
socialøkonomisk virksomhed, hvilket har som eneste konsekvens, at vi skal overholde reglerne i
forhold til at opretholde denne betegnelse. Det fremgår af de årlige rapporter, hvordan vi opfylder
kravene til en socialøkonomisk virksomhed. Vi er først og fremmest en non-profit ngo drevet af et
frivilligt engagement.
Vedtægterne blev vedtaget på den stiftende generalforsamling den 4. oktober 2014, før vi havde
hentet den første ton overskudsmad og før vi vidste, hvad fremtiden ville bringe.
Det første år kørte vi udelukkende til sociale organisationer, varmestuer, asylcentre og lignende
initiativer i Nordjylland. Med tiden har aktiviteterne ændret sig, således at den overvejende del af de
indsamlede fødevarer uddeles til økonomisk trængte børnefamilier. Vi hjælper også en specielt
udsat befolkningsgruppe, flygtningene og kører gratis overskudsmad til ukrainske flygtninge.
D
E FRIVILLIGE
Udgangspunktet har været og er stadig, at vi er et socialt miljøprojekt, hvor alle bliver opfattet som
en del af projektet, både de frivillige, der hjælper med organisering af maden og de borgere, der
henter overskudsmad til deres familier. Kritikken fra Juristerne går blandt andet på, at vi er få
frivillige i forhold til ansatte, men tæller vi alle deltagere med som frivillige passer tallene i forhold
til målsætningen i vedtægterne.
A
KTIVITETER
Vi uddeler ikke almindelige fødevarer. Vi uddeler fødevarer, der er kasseret og har en markedsværdi
på nul. Familierne, der henter overskudsmad, betaler et gebyr pr. afhentning for at være med i
projektet. Varmestuerne og de andre sociale initiativer betaler kr. 2.000 pr. halvår for at være en del
af vores madspildprojekt.
K
OMMENTAR TIL
S
AGSBESKRIVELSE OG NOTAT
Vi bliver afvist, fordi vi ifølge Juristerne ”uddeler overskudsmad til enkeltpersoner og det kan
sidestilles med kontante bidrag og særbehandling til enkelte borgere”.
- Vi uddeler overskudsmad til en markedsværdi på nul. Alle økonomisk trængte familier kan
modtage overskudsmad.
Web: no-fo.dk
Mail: [email protected]
Mobil: 24 80 62 15
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: Henvendelse af 21/3-24 fra Nordjysk Fødevareoverskud om "Madspildsorganisationernes slidsomme vej til driftsstøtte"
2841739_0002.png
NORDJYSK
FØDEVAREOVERSKUD
Troensevej 19H
9220 Aalborg Øst
Vi bliver afvist af Juristerne, fordi borgerne ikke bliver henvist til vores service, men kommer af sig
selv og derfor ikke bevisligt har brug for støtte. Men kunderne hos Parasollen, hos Hjerterummet,
hos Frelsens Hær er heller ikke visiteret. Hvad er forskellen?
Det er ikke muligt at modtage støtte fra Job og Velfærd, selvom socialrådgivere fra netop denne
forvaltning ofte ringer og sender familier til os efter overskudsmad. Umiddelbart efter Ruslands
invasion af Ukraine, blev ukrainske flygtninge sendt til os med en seddel fra Kommunen og
beskeden om, at de blot skulle vise deres pas for at få udleveret gratis mad. Vi var blot ikke
informeret.
Det er heller ikke muligt at modtage støtte fra Klima og Miljø, selvom vi yder et væsentligt bidrag
til den grønne omstilling i Kommunen.
Vi får heller ikke den fulde støtte på kr. 200.000 fra Servicelovens §18, fordi det ikke kan støttes at
uddele overskudsmad til familier. Aktiviteten med uddeling af overskudsmad til varmestuer er en
støtteberettiget aktivitet. Hvorfor denne skelnen mellem to sociale aktiviteter, der begge har udsatte
borgere som målgruppe?
Der er i Notatet eksempler på, hvad Serviceloven åbner af muligheder i forhold til støtte. Det er
netop eksempler og dermed ikke fyldestgørende. Organisationer, der arbejder med madspild til
fordeling blandt udsatte borgere er en forholdsvis ny aktivitet og det kan ikke forventes, at
Serviceloven specifikt nævner en sådan aktivitet i deres eksempler.
Nordjysk Fødevareoverskud er berettiget til kr. 156.200 efter Servicelovens §18. Beregningen er
foretaget ud fra et budget for 2023 og statistikken, der viser, at vi i 2021 uddelte 10 procent af den
indsamlede mængde overskudsmad til sociale organisationer. Dagens statistik viser, at vi har uddelt
17,8 tons til ukrainske flygtninge, 138 tons til familier, 35,4 tons til sociale initiativer. Det giver
andre forholdstal.
Vi er uforstående overfor beregningen, hvor der beregnes 10% af støtteberettigede udgifter. Det
koster timer, at administrere overskudsmaden til de sociale organisationer, i det Fødevarekontrollen
forlanger detaljeret dokumentation for de udleverede varer. Andelen af elforbruget er også mere end
10% for de sociale organisationer, da det fortrinsvis er dem, der modtager overskudsmad fra
fryserummet. Det er en teoretisk kalkule, der ikke afspejler de faktiske omkostninger ved at
udlevere overskudsmad til sociale organisationer.
A
FSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Vi er taknemmelige for den positive tilgang til vores projekt, der er udvist fra politikere og
embedsfolk.
Hvis der ikke er lovhjemmel til at støtte projekter som vores med den nuværende lovgivning, håber
vi, at politikerne på Christiansborg vil ændre lovgivningen til vores fordel.
Web: no-fo.dk
Mail: [email protected]
Mobil: 24 80 62 15