Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 149
Offentligt
2836772_0001.png
Center mod Økonomisk IT-Svindel
Danmarks første organisation, der skal sikre specialiseret hjælp til alle, som er berørt af kærestesvindel og
andre former for økonomisk IT-svindel.
VISION
Center mod Økonomisk
IT-Svindel vil forhindre
menneskelig tragedie som
følge af kærestesvindel og
andre former for
økonomisk IT-svindel ved
at indsamle og udbrede
viden på området, sikre
hjælp til ofre og
pårørende, være den
samlende aktør på
området, påvirke
politikskabelsen på
området og ved at øge
retssikkerheden på
området.
Center mod Økonomisk IT-Svindel henvender sig til ofre for kærestesvindel og andre former for økonomisk
IT-svindel, deres netværk samt fagpersoner i berøring med målgruppen, og vil løse opgaver inden for
følgende områder:
ØGET OPLYSNING
OG FOREBYGGELSE
Udbrede kendskabet til
økonomisk IT-svindel i
Danmark via
indsamling og
formidling af viden om
økonomisk IT-svindel
og udvikling af ny viden
på området.
Formidling af test og
værktøjer til afsløring af
svindel.
En aktiv stemme i
samfundsdebatten.
Kampagner.
HJÆLP OG RÅDGIVNING
Rådgivning af ofre og
pårørende.
Terapeutisk hjælp.
Facilitering af netværk
blandt ofre med henblik
på at yde hjælp til
selvhjælp.
Brobygning til
gældsrådgivning og
juridisk hjælp.
Vejledning til fagpersoner
(bankansatte mv.) til
opsporing af svindel.
ØGET RETSSIKKERHED OG
INTERESSEVARETAGELSE
Interessevaretagelse
med fokus på at sikre
bedre hjælp, lovgivning
og retssikkerhed for ofre
for kærestesvindel og
andre former for
økonomisk IT-svindel.
Partnerskaber om
forebyggelse af svindel
(Finans Danmark,
banker, politi,
Ældresagen,
teleselskaber, Det
Kriminalpræventive Råd
mv.).
BEHOV FOR
STARTKAPITAL
Center mod Økonomisk
IT-Svindel er afhængig af
startkapital for at kunne
igangsætte sine indsatser.
www.cois.dk
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Henvendelse af 8/3-24 fra Sine Gregersen fra Center mod Økonomisk IT-Svindel om anmodning om foretræde for Socialudvalget
2836772_0002.png
Fakta
Kærestesvindel og andre former for økonomisk IT-svindel er en nyere form for kriminalitet, som er opstået i forlængelse af den digitale udvikling. Der
findes forskellige slags kærestesvindel og andre former for økonomisk IT-svindel, men den centrale kriminelle handling består i, at gerningspersonen
udgiver sig for at være en anden, end vedkommende reelt er, og på det grundlag forsøger at frarøve offeret penge.
FATALE MENNESKELIGE
OMKOSTNINGER
To af i alt 14 ofre i antropologisk
undersøgelse har begået
selvmord umiddelbart efter
kærestesvindel, mens et tredje
offer har forsøgt flere gange:
1.099 SAGER
om kærestesvindel i bankerne i
2022, hvor ofrene samlet set
blev frarøvet 21,6 mio. kr.
Kilde: Finans Danmark
INGEN OPKLARING
Svindlen er ofte internationalt
organiseret, hvorfor politiet
oplyser, at mange sager
formentlig henlægges i
forventning om, at de ikke kan
opklares.
Kilde: Politiets Nationale Center for IT-
Kriminalitet
VÆRDIGRUNDLAG
Center mod Økonomisk IT-Svindel
mener, det er samfundets ansvar
at sikre, at alle borgere har let
adgang til viden om, hvordan man
passer bedst muligt på sig selv i en
digitaliseret verden, hvor
økonomisk kriminalitet både er
rykket online og ind på datingapps.
Vi mener også, det er samfundets
ansvar at sikre, at al skyld for
kærestesvindel og andre former for
økonomisk IT-svindel placeres hos
gerningspersonen, som er den
person, der udøver en forkert og
kriminel handling. Den kriminelle
handling er aldrig offerets skyld.
 
KØNSMÆSSIG UBALANCE
Af i alt 848 politianmeldelser om
kærestesvindel i 2019-2022 var
62 pct. ofre en kvinde og 38 pct.
ofre en mand. Det gns. værditab
pr. kvindeligt offer var 154.942
kr. og pr. mandligt offer 96.116
kr. Der er således en
kønsmæssig ubalance blandt
ofrene.
Kilde: Politiets Nationale Center for IT-
Kriminalitet
Kilde: Center mod Økonomisk IT-Svindels
undersøgelse om kærestesvindel
BEHOV FOR HJÆLP
Ofre og pårørende efterlyser én
samlet indgang, hvor der kan
tilbydes gratis, specialiseret
rådgivning og hjælp for at
forebygge og minimere de
økonomiske og menneskelige
traumer forbundet med svindel,
så ofrene og de pårørende ikke
selv skal navigere rundt mellem
de mange forskellige instanser i
et forsøg på at finde ud af, hvad
man skal gøre, når man har
været udsat for svindel.
Kilde: Center mod Økonomisk IT-Svindels
undersøgelse om kærestesvindel
848 POLITIANMELDELSER
om kærestesvindel i 2019-2022.
Dertil kommer det store
mørketal af ofre, der ikke har
anmeldt deres sag til politiet.
Kilde: Politiets Nationale Center for IT-
Kriminalitet
MANGLENDE RETSSIKKERHED
Loven dækker værditab, hvis
offeret har hjulpet gernings-
personen til at frarøve sig penge
ved brug af fx nemid, men loven
dækker ikke, hvis offeret selv har
overført pengene.
Kilde: Forbrugerrådet Tænk
Og endelig mener vi, at det er
samfundets ansvar at sikre hjælp
og rådgivning til ofre for
kærestesvindel og andre former for
økonomisk IT-svindel samt deres
pårørende med henblik på at
forebygge menneskelige tragedier
som følge af kriminaliteten.
SVINDLEN RAMMER DOBBELT
og medfører både store
økonomiske og menneskelige
omkostninger.
KONTAKT
Center mod Økonomisk IT-Svindel

Holsteinsgade 30, st. 5

2100 København Ø
[email protected] / +45 29322276 / www.cois.dk