SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 147
Offentligt

Februar 2024

Kommunernes

brug af § 19 a

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.:

978‐87‐7811‐521‐8

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Baggrund

Undersøgelsens hovedresultater

KAPITEL 2 KOMMUNERNES ORGANISERING

AF ARBEJDET MED § 19 A

Organisering af arbejdet

IT-understøttelse

KAPITEL 3 ARBEJDSGANGSBESKRIVELSER

OG PROCEDURER

Skriftlige procedurer

Møder til drøftelse af overgangssager

Inddragelse af den unge og forældre

KAPITEL 4 BARRIERER FOR FORBEREDELSEN

AF OVERGANGEN TIL VOKSENLIVET

Tværgående samarbejde

Overblik over målgruppen

Tid

Samarbejde med unge og forældre

Lovgivningsmæssige barrierer

KAPITEL 5 LOVÆNDRINGENS BETYDNING

Halvdelen af kommunerne oplever, at § 19 a har haft

en betydning

BILAG 1

METODE

Spørgeskema til landets kommuner

interview med interesseorganisationer

Interview med kommuner

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

KAPITEL 1

Sammenfatning

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har bedt Ankestyrelsen om

at lave en undersøgelse, som afdækker kommunernes praksis

og erfaringer med servicelovens § 19 a.

BAGGRUND

Den 1. januar 2021 trådte servicelovens § 19 a om forberedel-

sen af overgangen til voksenlivet i kraft. Formålet med den

nye bestemmelse er at sikre, at kommunerne forbereder over-

gangen til voksenlivet for unge med betydeligt og varigt ned-

sat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig li-

delse, som modtager hjælp efter serviceloven. Bestemmelsen

pålægger kommunerne at begynde en tværgående og helheds-

orienteret forberedelse i dialog med den unge og forældrene,

når den unge fylder 16 år.

SERVICELOVENS § 19 a

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal, når en ung med bety-

delig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som

modtager hjælp efter denne lov, fylder 16 år, påbegynde

forberedelsen af overgangen til voksenlivet. Det samme

gælder for unge, hvis forældremyndighedsindehavere

modtager hjælp efter denne lov alene med afsæt i den

unges betydelige og varigt nedsatte fysiske eller psykiske

funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige

lidelse. Forberedelsen skal være tværgående og helheds-

orienteret og skal foregå i dialog med den unge og den-

nes forældre. Forberedelsen skal ikke være mere omfat-

tende, end formålet i det enkelte tilfælde tilsiger.

Stk. 2. I forberedelsen, jf. stk. 1, skal indgå overvejelser

om følgende forhold vedrørende den unge:

1) Behov for hjælp og støtte som følge af funktions-

nedsættelsen eller lidelsen

2) Uddannelse

3) Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag

4) Boligforhold

5) Sociale forhold

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

6) Øvrige relevante forhold

Stk. 3. Forberedelsen af overgangen, jf. stk. 1 og 2, skal

være afsluttet, således at kommunalbestyrelsen kan

træffe afgørelse om den fremtidige hjælp og støtte, og

således at denne kan iværksættes, umiddelbart efter at

den unge er fyldt 18 år.

Formål

Undersøgelsen belyser følgende spørgsmål:

ARBEJDS

SPØRGSMÅL

1. I hvilket omfang har kommunerne tiltag, der skal støtte

op om at forberede overgangen til voksenlivet for unge

med handicap? I forhold til:



Organisering og arbejdsdeling



Procedurer og arbejdsgangsbeskrivelser

2. Hvilke gode erfaringer har kommunerne i forhold til im-

plementering af servicelovens § 19 a, og hvilke barrie-

rer har de oplevet? Oplever kommunerne udfordringer

med de lovgivningsmæssige rammer i forbindelse med,

at den unge fylder 18 år?

3. Hvordan oplever kommuner og udvalgte interesseorga-

nisationer betydningen af § 19 a for kommunernes

håndtering af overgangen til voksenlivet?

Afgrænsning

Når vi undersøger kommunernes gode erfaringer og oplevede

barrierer i forhold til implementering af § 19 a, forholder vi os

ikke til den proces, der har været i kommunen i forhold til im-

plementeringen. Vi beskriver alene, hvad kommunerne oplever

kan gøre det svært at efterleve § 19 a, og hvad de oplever un-

derstøtter brugen af bestemmelsen.

Fokus er desuden på kommunernes forberedelse af overgan-

gen og ikke på den støtte, som de unge får

bevilget.

METODE OG DATAGRUNDLAG



Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersø-

gelse blandt alle landets kommuner. Alle 98 kommuner

har besvaret spørgeskemaet.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren



Vi har også interviewet repræsentanter fra tre udvalgte

interesseorganisationer, der har fokus på overgangen

til voksenlivet for unge med handicap: Sammenslutnin-

gen af Unge med Handicap (SUMH), Dansk Handicap

Forbund (DHF) og Landsforeningen LEV. Interesseorga-

nisationerne blev udvalgt i samarbejde med Danske

Handicaporganisationer.

Sidst har vi interviewet ledere og rådgivere fra fire ud-

valgte kommuner. Kommunerne blev udvalgt ud fra be-

svarelserne i spørgeskemaet med fokus på variation i

organiseringsformer, mængden af nedskrevne arbejds-

gangsbeskrivelser og oplevede barrierer for arbejdet.

Undersøgelsens metode og datagrundlag står uddybet i

bilag 1.



UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER

I dette afsnit beskriver vi undersøgelsens hovedresultater. Af-

snittet er struktureret efter rapportens kapitler.

Kommunernes organisering af arbejdet med § 19 a

Børne- og familieafdeling er i de fleste kommuner ansvarlig

Undersøgelsen viser, at det i langt størstedelen af landets

kommuner er børne- og familieafdelingen, som er ansvarlig

for, at forberedelserne til voksenlivet går i gang, når den unge

fylder 16 år. Det gælder for 83 ud af landets 98 kommuner. I

de fleste af de kommuner, hvor ansvaret ikke ligger i børne-

og familieafdelingen, ligger det i en særlig ungeenhed, som er

forankret et andet sted i kommunen.

Tværgående netværksmøder mest udbredt

Størstedelen af kommunerne har organiseret arbejdet ved

tværgående netværksmøder, hvor sagsbehandlere fra børne-

handicapområdet har det primære ansvar. Sådan er organise-

ringen i 59 af landets 98 kommuner.

En af interviewkommunerne har god erfaring med en samlet

ungeenhed, der varetager den unges sag, fra den unge fylder

15 år, til den unge fylder 30 år. Medarbejderne fortæller, at

det betyder, at de har et godt kendskab til den unge, og at det

sikrer en blødere overgang til voksenbestemmelserne, hvor

den unge ikke skal skifte afdeling og rådgiver.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

De fleste kommuner har bibeholdt deres måde at organisere

arbejdet

14 kommuner angiver, at de har ændret deres måde at organi-

sere arbejdet på baggrund af, at § 19 a er trådt i kraft, mens

72 kommuner har bibeholdt deres måde at organisere arbej-

det. De resterende 12 kommuner har ikke været i stand til at

svare på, om de har ændret deres måde at organisere arbejdet

på baggrund af § 19 a.

Kommunerne oplever ikke, at deres IT understøtter arbejdet

Kun få kommuner har fælles IT-systemer på tværs af børne-

og voksenhandicap, og de fleste kommuner oplever ikke, at

deres IT-systemer understøtter arbejdet med at forberede

overgangen. De kommuner, som har indgået i interview, for-

tæller, at de som ledere eller rådgivere selv skal identificere,

hvilke af deres borgere inden for målgruppen der står over for

at fylde 16 år. Kommunerne oplever dog ikke, at det er et pro-

blem at holde overblik over målgruppen, så de kan igangsætte

forberedelserne til overgangen rettidigt.

Arbejdsgangbeskrivelser og procedurer

De fleste kommuner har skriftlige arbejdsgangsbeskrivelser

Størstedelen af landets kommuner har skriftlige arbejdsgangs-

beskrivelser, der skal understøtte arbejdet med at forberede

overgangen til voksenlivet. Det har specifikt 87 kommuner an-

givet. Fælles for de kommuner, der i spørgeskemaet har sva-

ret, at de ikke har udarbejdet skriftlige procedurer, er, at det

er kommuner med et mindre indbyggertal.

Ikke alle kommuner inviterer den unge og/eller forældre til

overgangsmøde

Alle kommuner angiver, at de har møder, hvor overgangssager

drøftes, og de fleste kommuner har faste intervaller for mø-

derne. De fleste kommuner inviterer den unge og/eller foræl-

dre til overgangsmøde. 15 kommuner har angivet, at de ikke

inviterer den unge og/eller forældrene til overgangsmøde. I de

kommuner, hvor de ikke inviterer den unge og/eller forældrene

til overgangsmøde, sker inddragelsen eksempelvis skriftligt

forud for, at kommunen holder et internt overdragelsesmøde

uden tilstedeværelse af den unge og forældrene.

Bemærkning:

Kommunerne skal, jf. retssikkerhedslo-

vens § 4, være opmærksomme på at tilrettelægge sags-

behandlingen, så det er muligt for den unge og foræl-

drene at deltage. Se mere på side 28.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

Det varierer, hvor tidligt kommunerne inviterer den unge

og/eller forældrene til overgangsmøde

Gennemsnitligt er den unge 16,4 år, når kommunen første

gang inviterer den unge og/eller forældrene til overgangs-

møde. Det tal dækker over, at det varierer mellem kommu-

nerne, hvor tidligt de inviterer til overgangsmødet. I den kom-

mune, hvor de inviterer tidligst til overgangsmøde, er den

unge 15 år, og i den kommune, hvor de senest inviterer til

overgangsmøde, er den unge 17 år og 8 måneder, når kom-

munen første gang inviterer til møde.

Bemærkning:

Undersøgelsen giver ikke svar på, om

kommunerne har inddraget de unge og deres forældre på

anden vis, inden de inviterer til overgangsmøde. Hvis

kommunen ikke har inddraget den unge og forældrene

på anden måde, er det for sent først at inddrage få må-

neder før, den unge fylder 18 år. Forberedelsen af over-

gangen, jf. servicelovens § 19 a, stk. 1 og 2, skal være

afsluttet, sådan at kommunalbestyrelsen kan træffe af-

gørelse om den fremtidige hjælp og støtte, og sådan at

denne kan iværksættes umiddelbart efter, at den unge er

fyldt 18 år, jf. stk. 3.

Gode erfaringer med brug af overgangskoordinator

En af interviewkommunerne har gode erfaringer med brug af

en overgangskoordinator, som er med til at sikre en koordine-

ret og ensartet overgang med tidlig inddragelse af den unge og

forældrene. Overgangskoordinatoren sørger blandt andet for at

tale med familien om overgangen forud for overgangsmødet.

Oplevelsen hos kommunen er, at det giver en bedre forbere-

delse på mødet for både familierne og kommunen.

Barrierer for forberedelsen af overgangen

Hver fjerde kommune oplever uklar ansvarsfordeling

Undersøgelsen viser, at hver fjerde kommune oplever, at uklar

ansvarsfordeling mellem forvaltninger eller afdelinger er en

barriere for arbejdet med at forberede overgangen til voksenli-

vet. Samme antal kommuner oplever, at det kan være svært

at få andre afdelinger eller forvaltninger til at deltage i det for-

beredende arbejde, når den unge fylder 16 år.

Det er særligt kommuner, der ikke har udarbejdet skriftlige

procedurer for arbejdet med overgangen, som oplever disse

udfordringer. Der er også en sammenhæng mellem organise-

ringen af arbejdet med overgangen og oplevelsen af de

nævnte udfordringer. Det er især kommuner, hvor den ansvar-

lige sagsbehandler inddrager samarbejdspartnere ad hoc, der

oplever udfordringer med uklar ansvarsfordeling og med at få

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

samarbejdspartnere til at deltage i arbejdet med at forberede

overgangen på det tidspunkt, hvor den unge fylder 16 år.

Kommuner, der har organiseret sig med tværgående net-

værksmøder eller en samlet enhed, hvor sagsbehandlerne har

kompetencer og viden inden for både børne- og voksenbe-

stemmelserne, er ikke ligeså tilbøjelige til at opleve de nævnte

udfordringer.

Tværkommunalt samarbejde kan være en barriere

Noget af det, der kan være en barriere for forberedelsen af

overgangen, er, når flere kommuner skal samarbejde om over-

gangen på grund af den unges flytning til en anden kommune.

Især hvis den unge flytter umiddelbart op til, at vedkommende

fylder 18 år, kan det være svært for tilflytterkommunen at nå

at forberede overgangen.

Få kommuner oplever, at det er svært at afgrænse målgrup-

pen

Få kommuner oplever udfordringer med at afgrænse målgrup-

pen for § 19 a. Det er typisk i situationer, hvor den unge har

psykiske problematikker eller er lige på grænsen til at være i

målgruppen, at nogle kommuner kan opleve det udfordrende

at vurdere.

Få kommuner oplever samarbejdet med forældrene og/eller

den unge som en barriere

Kun få kommuner angiver, at de oplever samarbejdet med den

unge og/eller forældrene som en barriere for arbejdet med at

forberede overgangen. Når samarbejdet opleves udfordrende

for det forberedende arbejde, handler det især om samarbej-

det med forældrene. Kommunerne oplyser, at det blandt andet

kan handle om, at forældrene kan have nogle krav, som kan

være svære at indfri, at de har nogle konkrete forventninger til

støtten, og at de kan have svært ved at slippe den unge, fordi

de har været vant til, at den unge har været meget afhængig

af dem som forældre. Forældrene kan også have behov for at

skærme deres børn i mødet med kommunen, fordi de frygter,

at børnene bliver overbelastede, eller fordi de ikke ønsker, at

børnene skal internalisere en opfattelse af sig selv som ander-

ledes. Det kan samlet set gøre, at kommunerne i nogle tilfælde

oplever, at forældrene kan blive en barriere for inddragelsen af

den unge.

Kommunerne oplever flere lovgivningsmæssige barrierer

De lovgivningsmæssige barrierer, kommunerne oplever for ar-

bejdet med at forberede overgangen, handler blandt andet

om, at der ikke kan træffes afgørelse, inden den unge fylder

18 år, og at målgruppen for § 19 a er så bred, at den også ind-

befatter unge, der alene har brug for økonomisk støtte til køb

af medicin. I sådan tilfælde kan det fra et kommunalt perspek-

tiv opleves unødvendigt omfattende at skulle forholde sig til

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

alle de aspekter af den unges tilværelse, som § 19 a stiller

krav om.

Bemærkning:

Det fremgår af servicelovens § 19 a, at

forberedelsen ikke skal være mere omfattende, end for-

målet i det enkelte tilfælde tilsiger.

Manglende fleksibilitet i reglerne for botilbud bliver også frem-

hævet af flere kommuner som en lovgivningsmæssig barriere

for forberedelsen af overgangen. Det kan eksempelvis være i

forhold til at flytte ind på et botilbud for voksne, inden den

unge er fyldt 18 år, for at være sikker på at få en plads det re-

levante sted. Det kan også være i forhold til at blive på et

botilbud efter børnebestemmelserne, indtil der er plads på det

ønskede botilbud efter voksenbestemmelserne. Kommunerne

oplever, at de ufleksible regler gør det udfordrende at lave

gode planer for de unge, og at det forhindrer dem i at kunne

melde en plan ud til familierne i god tid.

Bemærkning:

Reglerne om optagelse i botilbud tilsiger,

at en borger ikke kan flytte ind i et botilbud efter voksen-

bestemmelserne, før borgeren er fyldt 18 år. På samme

måde er det heller ikke i overensstemmelse med loven at

lade en ung, der er fyldt 18 år, blive boende på et tilbud

efter børnebestemmelserne. Der er dog regler i §§ 76 el-

ler 76 a (nu §§ 114 eller 120 i barnets lov om unge-

støtte), som giver unge mulighed for, når betingelserne

er opfyldt, at få opretholdt et døgnophold på et anbrin-

gelsessted efter borgeren er fyldt 18 år. Derudover kan

kommunen rette henvendelse til Socialtilsynene for at

anmode om dispensation fra reglerne, så den unge kan

flytte ind i et botilbud, før det fyldte 18. år. Dette kan

dog ikke lade sig gøre, hvis kommunerne skal iagttage

reglerne om flytning uden samtykke.

Betydningen af servicelovens § 19 a

Halvdelen af kommunerne oplever, at § 19 a har haft en be-

tydning for, om de kommer i gang med at forberede overgan-

gen til voksenlivet på det tidspunkt, hvor den unge fylder 16

år.

Undersøgelsen viser desuden, at nogle kommuner oplever, at

§ 19 a har betydet, at der er kommet mere systematik i forbe-

redelsen af overgangen grundet de retningslinjer, de skal

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

følge, og at § 19 a har medført et bedre samarbejde med fami-

lierne, hvor familierne er bedre orienteret om, hvad der skal

ske i forbindelse med overgangen.

I nogle kommuner er der en oplevelse af, at § 19 a har betyd-

ning for, at der ikke sker et slip i støtten, når de unge fylder 18

år. Det har specifikt 38 kommuner angivet.

Interesseorganisationer har varierende oplevelser af betydnin-

gen af § 19 a. Nogle repræsentanter har ikke en oplevelse af,

at der sker en tidligere og grundigere forberedelse af overgan-

gen, mens andre har en oplevelse af, at nogle, men ikke alle,

kommuner har fået støre fokus på at forberede overgangen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

KAPITEL 2

Kommunernes organisering af

arbejdet med § 19 a

I dette kapitel ser vi på, hvordan kommunerne organiserer ar-

bejdet med servicelovens § 19 a. Der er mange forskellige må-

der at organisere arbejdet på, og flere faktorer har en betyd-

ning for, hvordan en kommune vælger at organisere sig.

Blandt andet om det er en stor eller lille kommune, om de re-

levante afdelinger er fysisk placeret samme sted og inddelin-

gen af kommunens forvaltninger.

Forberedelsen af overgangen til voksenlivet skal jf. § 19 a, stk.

1, være helhedsorienteret og tværgående. Det vil sige, at flere

af kommunens afdelinger og forvaltninger skal inddrages. Både

på tværs af børne- og voksenområdet og på tværs af lovgiv-

ninger. Derfor er det relevant at afdække, hvordan kommu-

nerne har organiseret deres arbejde, hvem der inddrages, og

om der er IT-systemer, der understøtter forberedelsen af over-

gangen til voksenlivet på tværs af afdelinger/forvaltninger.

I kapitlet indgår viden fra spørgeskemaundersøgelsen og inter-

viewene med kommuner.

HOVEDPOINTER



I størstedelen af landets kommuner er børne- og fami-

lieafdelingen ansvarlig for forberedelsen.

De fleste kommuner inddrager voksenhandicap/psyki-

atri og beskæftigelse/ydelsesafdeling i forberedelserne

af overgangen.

De fleste kommuner organiserer forberedelsen ved

tværgående netværksmøder.

Hver sjette kommune har på baggrund af § 19 a æn-

dret deres måde at organisere arbejdet.

De fleste kommuner oplever ikke, at deres IT-systemer

understøtter arbejdet.

De kommuner, som har indgået i interview, fortæller,

at de som ledere eller rådgivere selv skal identificere,

hvilke af deres borgere inden for målgruppen der står

over for at fylde 16 år, men de oplever det ikke som et

problem at holde overblik over målgruppen.



SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

ORGANISERING AF ARBEJDET

I størstedelen af landets kommuner er børne- og fami-

lieafdelingen ansvarlige for forberedelsen

Figur 2.1 nedenfor viser, at 83 af landets kommuner organise-

rer sig sådan, at det er børne- og familieafdelingen og eventu-

elt et særligt børnehandicapteam, der som udgangspunkt er

ansvarlige for, at forberedelserne til voksenlivet går i gang, når

den unge fylder 16 år.

FIGUR 2.1 HVILKEN AFDELING ER SOM UDGANGSPUNKT ANSVARLIG FOR, AT FORBEREDEL-

SERNE TIL VOKSENLIVET GÅR I GANG, NÅR DEN UNGE FYLDER 16 ÅR – ANTAL KOMMUNER

Børn-og familieafdelingen (evt. særligt

børnehandicapteam)

Voksenhandicap

Ansvaret ligger ikke hos en bestemt afdeling

Andet

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 98 kommuner. I kategorien ”andet” har otte kommuner svaret, at de har en

ungeenhed. Den sidste kommune har en tværgående enhed for myndighed handicap.

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om servicelovens § 19 a, 2023

Blandt de ni kommuner, der har svaret ”andet”, har otte uddy-

bet det med, at det er en særlig ungeenhed, som er ansvarlig,

mens en enkelt kommune har skrevet, at det er en tværgå-

ende enhed i deres myndighedsafdeling på handicapområdet.

I tre ud af de fire kommuner, vi har interviewet til undersøgel-

sen, har børne- og familieafdelingen ansvaret for, at forbere-

delserne går i gang, når den unge fylder 16 år. Den fjerde in-

terviewede kommune har organiseret sig med en ungeenhed,

der overtager sagen, når den unge fylder 15 år, og varetager

I 58 ud af de 83 kommuner, hvor børn- og familieafdelingen er ansvarlige for at be-

gynde det forberedende arbejde, bliver § 19 a håndteret i forskellige teams, men de

pågældende kommuner oplyser, at procedurerne er de samme på tværs af disse te-

ams. Derfor har vi kunnet nøjes med én samlet besvarelse fra hver kommune, også

når vi (som det fremgår af kapitel 3) har spurgt ind til kommunernes procedurer for

arbejdet med at forberede overgangen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

sagen, indtil den unge fylder 30 år. Medarbejderne fortæller, at

det betyder, at de har et godt kendskab til den unge og sikrer

en blødere overgang til voksenbestemmelserne, hvor den unge

ikke skal skifte afdeling og rådgiver.

For de tre interviewede kommuner, hvor det er børne- og fa-

milieafdelingen, som er ansvarlig for at igangsætte forberedel-

serne til overgangen, er det den rådgiver, der har ansvar for

sagen, som er ansvarlig for at igangsætte forberedelserne til

voksenlivet. Enten ved at indkalde relevante parter til møde el-

ler ved at sikre, at sagen bliver drøftet på relevante netværks-

møder med deltagelse af repræsentanter fra de forskellige om-

råder. Dog oplever en kommune, at der kan være unge, som

allerede får støtte, men som ikke er kendt af/har sag hos myn-

dighed, hvorfor også Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

(PPR) har en rolle i forhold til at identificere unge inden for

målgruppen, som står overfor at fylde 16 år:

Det er børneområdet, der er ansvarlig forberedelsen af

overgangen. Og når jeg siger børneområdet, så er det både

min afdeling, men faktisk også PPR. Fordi vi har fundet ud

af undervejs, at vi godt kan have nogle børn, som er i mål-

gruppen, men som vi ikke kender i vores system, fordi for-

ældrene selv har klaret det. Så det de har, det er måske et

specialskoletilbud, og så er det egentlig klaret i det system.

Så derfor har vi også koblet PPR på, så vi får koordineret,

om der er nogle børn eller unge, som ellers falder udenfor.

(Kommunal leder)

I de interviewede kommuner, hvor kommunens børne- og fa-

milieafdeling er ansvarlig for at igangsætte forberedelsen af

overgangen, er det den pågældende rådgiver, som sørger for,

at sager, hvor den unge nærmer sig 16 år, bliver drøftet, og at

der tages stilling til, om der skal udarbejdes en fælles plan

med inddragelse af de forskellige relevante områder, eller om

sagen umiddelbart ikke kalder på tværgående handling. De på-

gældende kommuner fortæller, at i de tilfælde, hvor det vurde-

res, at der ikke skal udarbejdes en fælles plan, tager de sagen

op igen, når den unge er omkring 17 år.

I den interviewede kommune, hvor der er en separat ungeen-

hed, fortæller ledere og medarbejdere, at de altid inviterer den

unge og forældrene til et 16-års møde, og at forberedelsen af

overgangen er en løbende proces, som begynder allerede, når

den unge kommer ind i ungeenheden som 15-årig.

Bred inddragelse i de fleste kommuner

I figur 2.2 nedenfor fremgår det, at børne- og familieafdelin-

gen, evt. et særligt børnehandicapteam, i størstedelen af kom-

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

munerne (92 kommuner) er inddraget i forberedelsen af over-

gangen til voksenlivet. Det hænger blandet andet sammen

med, at ansvaret for § 19 a i de fleste af landets kommuner er

placeret i børne- og familieafdelingen som vist i figur 2.1. De

fem kommuner, der ikke har angivet, at børne- og familieafde-

lingen/børnehandicap er inddraget, er kommuner, der har an-

givet, at de har en ungeenhed. Figuren viser også, at voksen-

handicap/psykiatri og beskæftigelsesafdeling/ydelsesafdeling

er inddraget i de fleste af kommunerne.

FIGUR 2.2 HVILKE FAGPERSONER/FORVALTNINGER ER I DE FLESTE SAGER INDDRAGET I

FORBEREDELSERNE TIL OVERGANGEN – ANTAL KOMMUNER

Børn- og familieafdeling/børnehandicap

Voksenhandicap/psykiatri

Beskæftigelsesafdeling/Ydelsesafdeling

Note: Figuren er baseret på svar fra alle landets 98 kommuner. Kommunerne har kunnet angive flere svar.

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om servicelovens § 19 a, 2023

I spørgeskemaet har kommunerne angivet, hvilken del af be-

skæftigelsesafdelingen/ydelsesafdelingen, som i de fleste sager

er inddraget i forberedelserne. Her er de hyppigste svar:



Jobcenter



UU-vejledning



Den kommunale ungeindsats (KUI)



Ungecenter/ungeenhed

De interviewede kommuner fortæller ligeledes, at der ofte er

flere afdelinger involveret. Eksempelvis er det i én kommune

lederne fra hvert af de forskellige områder, som tager stilling

til sagsforløbet, inklusiv om der er behov for at igangsætte for-

beredelserne ved det 16. år, og som efterfølgende allokerer

medarbejdere fra de relevante områder til den pågældende

sag. I en anden kommune afholdes der et møde, når borgeren

bliver 16 år, hvor der er en STU-vejleder og en ungerådgiver

fra jobcentret med. Mødet bruges til at afklare, hvilke aktører

den ansvarlige rådgiver skal invitere med til råd- og vejled-

ningsmøde efterfølgende. Udover børne- og ungeafdelingens

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

handicapteam deltager nogle gange jobcenter og andre rele-

vante aktører i råd- og vejledningsmødet, andre gange delta-

ger de først senere i forløbet, alt efter den unges behov og ud-

fordringer.

De fleste kommuner organiserer forberedelsen ved

tværgående netværksmøder

Figur 2.3 nedenfor viser, hvordan kommunerne har organiseret

arbejdet med forberedelsen af overgangen til voksenlivet.

FIGUR 2.3 HVILKEN AF FØLGENDE MÅDER AT ORGANISERE ARBEJDET PÅ SVARER TIL OR-

GANISERINGEN I JERES KOMMUNE – ANTAL KOMMUNER

Samlet enhed

Tværgående

netværksmøder

Ad hoc

Andre former for

organiseringer

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle landets 98 kommuner.

Kategorierne er defineret som følger:

Samlet enhed

med sagsbehandlere med kompetencer og viden inden for både

børne- og voksenparagraffer. Enheden har til opgave at samarbejde om forberedelsen af den unges overgang til vok-

senområdet,

Tværgående netværksmøder,

hvor sagsbehandlere fra børnehandicapområdet, har det primære an-

svar. Denne sagsbehandler planlægger overgangen i fællesskab med fagpersoner fra voksenhandicapforvaltningen og

fra relevante områder,

Ad hoc, hvor

ansvarlig sagsbehandler fra børnehandicapområdet inddrager de relevante med-

arbejdere i øvrige afdelinger/forvaltninger ad hoc og

Andre former for organiseringer.

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om servicelovens § 19 a, 2023

Resultaterne fra den landsdækkende spørgeskemaundersø-

gelse viser, at de fleste kommuner (59 kommuner) har tvær-

gående netværksmøder, hvor sagsbehandlere fra børnehandi-

capområdet har det primære ansvar for at påbegynde over-

gangen. I 16 kommuner er en rådgiver fra børnehandicapom-

rådet ansvarlig for at inddrage de relevante medarbejdere fra

øvrige afdelinger eller forvaltninger.

De forskellige måder at arbejde på, der er opstillet i figur 2.3, er inspireret af Social-

styrelsen 2021: Overgangen til voksenlivet for unge med handicap – et inspirations-

materiale. Link: Overgangen til voksenlivet for unge med handicap - et inspirations-

materiale (sbst.dk)

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

I 13 kommuner er der en samlet enhed med sagsbehandlere,

som har kompetencer og viden inden for både børne- og vok-

senbestemmelser. De 13 kommuner angiver alle, at organise-

ringen fortsætter efter, at den unge fylder 18 år.

10 af landets kommuner har organiseret sig på anden måde.

En af disse kommuner beskriver i spørgeskemaet, at de

samme personer tager sig af alle opgaver, da de er en lille

kommune. Andre kommuner har forskellige varianter af de

tværgående netværksmøder, som de eksempelvis kalder

”åbent vindue”, ”overgangskonferencer” og ”TVÆRSmøder”,

hvor ledere og/eller medarbejdere fra de respektive afdelinger

primært står for at afgøre, hvilke fagpersoner og afdelinger der

skal inddrages i at skabe en fælles plan.

Flere af de interviewede kommuner afholder fast kvartalvise

møder, hvor de relevante sager drøftes. På disse møder delta-

ger relevante parter (eksempelvis lederne af forskellige afde-

linger i jobcenteret, voksenhandicap og psykiatri, PPR og UU)

og drøfter sager, hvor overgangen til voksenlivet er forestå-

ende, herunder om der er behov for at udarbejde en fælles

plan.

I størstedelen af landets kommuner fortsætter rådgiveren ef-

ter, at den unge er fyldt 16 år

I 93 af landets 98 kommuner bliver sagen ikke overdraget til

en ny medarbejder, når den unge fylder 16 år. I fire kommu-

ner får den unge en ny rådgiver, når den unge fylder 16 år. De

fire kommuner, hvor den unge skifter rådgiver, har forskellige

organiseringsformer. Det er derfor ikke organiseringsformerne

beskrevet i figur 2.3, som har betydning for, om den unge skif-

ter rådgiver. Én kommune angiver, at de ikke ved, om der sker

et skift i rådgiver.

De interviewede kommuner, hvor ansvaret for igangsættelse af

forberedelserne til overgangen påhviler børne- og familieafde-

lingen, fortæller, at der, når den unge fylder 16 år, bliver taget

stilling til, om det er relevant for sagen at udarbejde en fælles

plan på tværs af områder, hvorefter forberedelserne til over-

gangen går i gang. De fortæller også, at sagen overdrages til

voksenhandicap, når den unge nærmer sig de 18 år. Derfor

har flere af kommunerne et overdragelsesmøde, når den unge

er omkring 17,5 år.

Én af de interviewede kommuner har igangsat et projekt i

samarbejde med Social- og Boligstyrelsen, hvor en overgangs-

koordinator bliver koblet på sagen omkring det tidspunkt, hvor

den unge fylder 16 år. Overgangskoordinatoren har blandt an-

det til formål at sikre, at den unge og dennes forældre oplever

en god overgang fra børne- til voksenbestemmelserne.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

Hver sjette kommune har ændret deres måde at organi-

sere arbejdet på baggrund af § 19 a

I nedenstående figur 2.4 ser vi, at 14 kommuner har ændret

deres måde at organisere arbejdet på baggrund af, at § 19 a

trådte i kraft. 72 kommuner har bibeholdt deres måde at orga-

nisere arbejdet. Hovedparten af de kommuner, der på bag-

grund af § 19 a har ændret deres måde at organisere arbejdet,

har tværfaglige netværksmøder. 12 kommuner ved ikke, om

de på baggrund af § 19 a har ændret deres måde at organi-

sere arbejdet.

FIGUR 2.4 HAR I ÆNDRET JERES ORGANISERING PÅ BAGGRUND AF, AT § 19 A TRÅDTE I

KRAFT – ANTAL KOMMUNER

Nej

Ved ikke

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle landets 98 kommuner.

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om servicelovens § 19 a, 2023

IT-UNDERSTØTTELSE

En måde at understøtte helhedsorienteringen og det tværgå-

ende samarbejde i forberedelsen af overgangen til voksenlivet

kan være fælles IT-systemer på tværs af områder. Påmindel-

ser, når den unge er på vej til at fylde 16 år, kan være med til

at understøtte, at kommunerne kommer rettidigt i gang med

at forberede overgangen. Derfor har vi også i spørgeskema og

interview spurgt kommunerne til IT-understøttelsen af deres

arbejde med at forberede overgangen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

Har kommunen fælles IT-syste-

mer på tværs af voksenhandicap

og børnehandicap?

Få kommuner har fælles IT-systemer på tværs af børne-

og voksenhandicapområdet

93 kommuner har forskellige IT-systemer på tværs af børne-

og voksenhandicapområdet. To kommuner har fælles syste-

mer, men ikke for alle servicelovens bestemmelser på handi-

capområdet, og tre kommuner har fælles systemer på tværs af

områderne, som gælder for alle servicelovens bestemmelser

på handicapområdet.

De fleste kommuner oplever ikke, at deres IT-systemer under-

støtter arbejdet

Blandt de samlet set fem kommuner, der har samme IT-syste-

mer på tværs af områder, oplever fire af dem, at deres IT-sy-

stem i nogen grad understøtter arbejdet med forberedelsen af

overgangen til voksenlivet. En kommune beskriver, at det er

en fordel, at alle, der skal deltage i overgangsmøderne, kan

tilgå alle de akter, der skal bruges til drøfte overgangen på

møderne.

Figur 2.5 viser, at i alt 63 kommuner i mindre grad eller slet

ikke oplever, at deres IT-system/IT-systemer understøtter ar-

bejdet med at forberede overgangen til voksenlivet. Flere kom-

muner beskriver, at de ønsker, at det kunne være nemmere at

sende akter til et andet sagssystem og få automatiske påmin-

delser, når den unge når en bestemt alder.

FIGUR 2.5 I HVOR HØJ GRAD OPLEVER I, AT JERES IT SYSTEM/IT-SYSTEMER UNDERSTØTTER

ARBEJDET MED OVERGANGEN TIL VOKSENLIVET – ANTAL KOMMUNER

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle landets 98 kommuner.

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om servicelovens § 19 a, 2023

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

Er der automatiske påmindelser i

IT-systemet i forbindelse med, at

den unge fylder 18 år?

Rådgiverne skal selv identificere unge i målgruppen

Et fåtal af kommunerne (11 kommuner) angiver i spørgeske-

maet, at deres IT-system er sat op til at udløse en påmindelse

ved alder. De resterende kommuner svarer, at de ikke får en

automatisk påmindelse i deres IT-system, eller at de ikke ved

det.

Flere af de interviewede kommuner fortæller, at rådgiverne

selv skal være opmærksomme på, hvornår unge i deres sags-

stamme bliver 16 år. I nogle kommuner sender lederen kvar-

talvist en påmindelse ud per mail til rådgiverne om, at der er

et forestående kvartalsmøde/overgangsmøde, mens det i en

anden kommune er op til den enkelte rådgiver at være op-

mærksom på, hvornår den unge nærmer sig 16 år.

I en af interviewkommunerne modtager medarbejderne mails

med informationer om, at en ung har fødselsdag, hvormed de

bliver mindet om, at forberedelsen til overgangen skal igang-

sættes.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

KAPITEL 3

Arbejdsgangsbeskrivelser og

procedurer

Dette kapitel handler om kommunernes arbejdsgangsbeskri-

velser og procedurer for, hvordan de tilrettelægger forbere-

delse af overgangen til voksenlivet.

I § 19 a, stk. 2, er det beskrevet, at kommunen skal overveje

en række forhold i forbindelse med forberedelsen af overgan-

gen til voksenlivet. Udover at forholde sig til den unges støtte-

behov efter serviceloven skal kommunen blandt andet forholde

sig til uddannelse, beskæftigelse, forsørgelse, bolig og sociale

forhold. Vi har derfor undersøgt, om kommunerne har proce-

durer, der skal sikre, at de forholder sig til alle disse øvrige

forhold i forbindelse med overgangen.

I kapitlet indgår viden fra spørgeskemaundersøgelsen og inter-

viewene med kommuner.

HOVEDPOINTER



Størstedelen af kommunerne har skriftlige arbejds-

gangsbeskrivelser for forberedelsen af overgangen

Kommunerne oplever, at skriftelige procedurer under-

støtter praksis i kommunen ved at tydeliggøre ansvars-

fordelingen mellem de involverede parter, ligesom de

er et vigtig redskab for nye rådgivere i kommunen.

De fleste kommuner har skabeloner til møderne, hvilket

understøtter en tydelig ansvarsfordeling og opgaveva-

retagelse.

Det varierer kommunerne imellem, om de inviterer den

unge og/eller forældre til et overgangsmøde, ligesom

det varierer kommunerne imellem, hvornår den unge

og forældrene første gang bliver inviteret til overgangs-

møde.

En kommune har gode erfaringer med en overgangsko-

ordinator i forhold til at sikre en koordineret og ensartet

overgang med tidlig inddragelse af familien. Kommunen

oplever, at den tidlige inddragelse bidrager til, at både

kommunen og familien er bedre forberedt til over-

gangsmøderne.



SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

SKRIFTLIGE PROCEDURER

I det følgende kommer vi ind på kommunernes skriftlige proce-

durer for arbejdet med at forberede overgangen.

Størstedelen af kommunerne har skriftlige arbejds-

gangsbeskrivelser for forberedelsen af overgangen

Figuren 3.1 nedenfor viser, at størstedelen af landets kommu-

ner har arbejdsgangsbeskrivelser, der skal understøtte forbe-

redelsen af overgangen til voksenlivet. Ti kommuner har ikke

skriftlige procedurer eller arbejdsgangsbeskrivelser, og én

kommune svarer, at de ikke ved det.

FIGUR 3.1 HAR I UDARBEJDET SKRIFTLIGE PROCEDURER/ARBEJDSGANGSBESKRIVELSER,

DER SKAL UNDERSTØTTE FORBEREDELSE AF OVERGANGEN – ANTAL KOMMUNER

Nej

Ved ikke

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle landets 98 kommuner

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om servicelovens § 19 a, 2023

Fælles for de fleste af de kommuner, der i spørgeskemaet har

angivet, at de ikke har udarbejdet skriftlige procedurer, er, at

det er kommuner med et mindre indbyggertal.

En mindre kommune fortæller i interview, at kommunen har

formaliserede arbejdsgange, men at de er holdt på et mini-

mum, så der er mulighed for fleksibilitet i sagsbehandlingen.

Ledelsen og medarbejderne fortæller, at kommunens størrelse

betyder, at medarbejderne i kommunen kender hinanden godt,

har et tæt samarbejde og ved, hvilke samarbejdspartnere de

skal kontakte i forskellige situationer. Det er noget af det, de

fremhæver som velfungerende i forhold til deres arbejde med

at forberede overgangen til voksenlivet. Samtidig påpeger

nogle af medarbejderne sårbarheden i, at arbejdsgangene er

relationsbårne frem for formaliserede:

(…) der er jo så også nogle sårbarheder, som vi var inde på,

at det er båret af relationer mellem fagpersoner, måske

mere end at der altid er lavet en arbejdsgangsbeskrivelse,

der sådan helt fungerer.” (kommunal medarbejder)

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

En af de situationer, hvor nogle af medarbejderne oplever, at

det kan være problematisk ikke at have flere formaliserede ar-

bejdsgange, er, når der kommer nye medarbejdere, som

endnu ikke har opbygget samme viden og relationer til nøgle-

personer i kommunen.

En anden mindre kommune fortæller samtidig, at de har gode

erfaringer med det formaliserede tværfaglige samarbejde, hvor

ansvarsfordelingen er tydelig, så de forskellige afdelinger ved,

hvem der skal gøre hvad i forberedelsen af overgangen.

Gode skriftlige procedure understøtter praksis i kommu-

nen

Blandt de interviewede kommuner er der bred enighed om, at

skriftlige procedurer for forberedelsen er essentielle for deres

arbejde. De interviewede kommuner nævner blandt andet, at

arbejdsgangene bidrager til at tydeliggøre egen og andre invol-

verede parters rolle, bidrager til en klar ansvarsfordeling invol-

verede parter imellem, ligesom de er et vigtig redskab for nye

rådgivere i kommunen:

En arbejdsgang gør det lidt mere overskueligt i forhold til,

hvad min rolle er, hvornår jeg skal gøre noget, hvornår det

er mine kollegaer, der skal gøre noget, og hvornår vi skal

gøre noget i fællesskab. Så det skulle lette processen.

(Kommunal medarbejder)

Samtidig peger interviewene med nogle af kommunerne på, at

de fortsat er i proces med at etablere relevante skriftlige pro-

cedurer, som understøtter en relevant praksis i forhold til for-

beredelsen af overgangen til voksenlivet.

For at sikre, at medarbejderne oplever, at de skriftlige proce-

durer er understøttende og relevante, sørger ledelsen i flere

kommuner for at afholde temadage eller -møder, hvor medar-

bejderne kan komme med feedback.

De skriftlige procedurer forholder sig primært til uddan-

nelse, beskæftigelse, forsørgelse og inddragelse

Vi har i spørgeskemaet spurgt kommunerne, om deres skrift-

lige procedurer sikrer, at de forholder sig til de forhold, som §

19 a, stk. 2, tilsiger, at de skal forholde sig til. I figur 3.2 ne-

denfor har vi samlet kommunernes svar på, hvilke forhold de

har skriftlige procedurer for.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

FIGUR 3.2 HAR I UDARBEJDET SKRIFTLIGE PROCEDURER, DER SIKRER, AT I FORHOLDER JER

TIL FØLGENDE:

Uddannelse

Beskæftigelse

Forsørgelsesgrundlag

Inddragelse af den unge og forældre

Sociale forhold

Bolig

Eventuelt behov for værgemål

Nej

Ved ikke

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra de 87 kommuner, der har angivet, at de har skriftlige procedurer/arbejdsgangsbe-

skrivelser.

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om servicelovens § 19 a, 2023

61 ud af de 98 kommuner har skriftlige procedurer, der sikrer,

at de forholder sig til eventuelt behov for værgemål. Resultatet

er lavere end ved de øvrige forhold, men værgemål indgår hel-

ler ikke som et punkt i § 19 a, stk. 2.

Bemærkning:

Forældrene overtager ikke automatisk

partsrettighederne, når den unge fylder 18 år. Hvis den

unge ikke selv kan varetage sine interesser, skal

kommunen derfor overveje, om ansøgning om at be-

skikke en personlig værge efter værgemålsloven skal

indbringes for Familieretshuset. Vi har ikke undersøgt,

om kommunerne er opmærksomme på, at de skal oplyse

forældrene om mulighederne for at søge om værgemål,

da det ligger uden for undersøgelsens fokus. Vi har alene

spurgt til, om værgemål indgår i kommunernes skriftlige

procedurer for overgangen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

MØDER TIL DRØFTELSE AF OVERGANGSSAGER

Har kommunen faste intervaller for

møderne?

Alle kommuner angiver, at de har møder med eller uden den

unge og forældrene, hvor overgangssager drøftes. Vi har

spurgt ind til, om de har faste intervaller for møderne. Største-

delen (77 kommuner) har faste intervaller for møderne.

Især uddannelse, sociale forhold og beskæftigelse bliver

drøftet på møderne

På møderne kan der drøftes forskellige forhold relateret til den

unges situation og overgang til voksenlivet. I figur 3.3 neden-

for har kommunerne angivet, hvad de typisk drøfter på mø-

derne. Uddannelse, sociale forhold og beskæftigelse er det,

flest kommuner angiver at drøfte. Det drejer sig om henholds-

vis 94, 92 og 90 kommuner.

FIGUR 3.3 HVAD DRØFTER I TYPISK PÅ MØDERNE – ANTAL KOMMUNER

Uddannelse

Sociale forhold

Beskæftigelse

Forsørgelsesgrundlag

Bolig

Eventuelt behov for værgemål

Andet

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle landets 98 kommuner. I kategorien ”andet” har flere kommuner blandt andet

angivet at de drøfter støttebehov/plejebehov, efterværn, skolehistorik, aktuelle bevillinger og de unges ønsker.

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om servicelovens § 19 a, 2023

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

Har kommunen skabeloner, de ta-

ger udgangspunkt i til møderne?

De fleste kommuner har skabeloner til møderne

Vi har også spurgt kommunerne, om de har skabeloner til

dagsorden til møderne, som møderne tager udgangspunkt i.

72 kommuner angiver, at de har skabeloner til dagsorden til

møderne.

Vi har spurgt de 72 kommuner, der har skabeloner til dagsor-

den til møderne, om, hvilke emner der typisk fremgår af dags-

ordenen. Figur 3.4 nedenfor viser, at sociale forhold, uddan-

nelse og bolig er det, som flest kommuner har på deres dags-

orden. Det drejer sig om henholdsvis 67, 64 og 63 kommuner.

De fleste kommuner har også forsørgelsesgrundlag og beskæf-

tigelse på deres dagsorden.

FIGUR 3.4 HVILKE EMNER FREMGÅR TYPISK AF DAGSORDENEN – ANTAL KOMMUNER

Sociale forhold

Uddannelse

Bolig

Forsørgelsesgrundlag

Beskæftigelse

Eventuelt behov for værgemål

Andet

Note: Baseret på besvarelser fra de 72 kommuner, der har en skabelon for dagsordenen.

I kategorien ”andet” har flere kommuner blandt andet angivet følgende: støttebehov/plejebehov, efterværn, skolehisto-

rik, aktuelle bevillinger og de unges ønsker.

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om servicelovens § 19 a, 2023

De fem kommuner, der ikke har angivet, at nogle af ovenstå-

ende forhold typisk fremgår af skabelonen, skriver i bemærk-

ningsfeltet, at dagsordenen ikke har faste emner, men er af-

hængig af den unges konkrete situation og behov.

Skabelon til dagsorden for mødet om overgang under-

støtter tydelig ansvarsfordeling og opgavevaretagelse

Én af de interviewede kommuner har gode erfaringer med en

skabelon til dagsorden for overgangsmøderne. Skabelonen har

til formål at understøtte det tværfaglige samarbejde og herun-

der en tydelig opgave- og ansvarsfordeling. En medarbejder

beskriver i følgende citat, hvordan der, før de fik udarbejdet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

skabelonen, kunne være en uklar opgave- og ansvarsfordeling

efter endt møde:

Det kunne godt være, man [til mødet] havde talt om, at der

skulle gøres et eller andet. Men man havde ikke lige fået af-

talt, hvem der skulle gøre hvad og hvornår, og hvem der

skulle give besked til forældrene eller barnet. Så det er så-

dan et forsøg på at imødegå det. Så det bliver i hvert fald et

redskab på de tværfaglige møder, at vi har den dagsorden.

(Kommunal medarbejder)

INDDRAGELSE AF DEN UNGE OG FORÆLDRE

Inddragelse af den unge og forældre er centralt i forberedelsen

af overgangen til voksenlivet.

INDDRAGELSE AF DEN UNGE OG FORÆLDRE

Kommunen har pligt til at inddrage de unge og deres for-

ældre i arbejdet med at forberede overgangen til voksen-

livet.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 4, hvor der står,

at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved be-

handlingen af sin sag.

Det fremgår også af servicelovens § 19 a, hvor der står,

at forberedelsen skal foregå i dialog med den unge og

dennes forældre.

Det varierer, om kommunerne inviterer den unge og/el-

ler forældre til et overgangsmøde

Vi har i spørgeskemaet spurgt kommunerne, om de typisk invi-

terer den unge og/eller forældrene til et overgangsmøde. I fi-

gur 3.5 nedenfor kan vi se, at 80 kommuner angiver, at de in-

viterer den unge og/eller forældrene til et overgangsmøde. 15

kommuner angiver, at de ikke inviterer den unge og/eller for-

ældrene til et overgangsmøde, og tre kommuner har svaret, at

de ikke ved det.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

FIGUR 3.5 INVITERES DEN UNGE OG/ELLER FORÆLDRENE TYPISK TIL ET OVERGANGSMØDE

– ANTAL KOMMUNER

Nej

Ved ikke

Note: Baseret på besvarelser fra alle landets 98 kommuner.

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om servicelovens § 19 a, 2023

Nogle af de kommuner, der har angivet, at de ikke inviterer

den unge og/eller forældrene til overgangsmøde, skriver, at de

inddrager den unge og/eller forældrene skriftligt forud for et

tværfagligt internt overgangsmøde. Der er også kommuner,

der angiver, at de er i gang med at arbejde på at få et møde

med den unge og/eller forældrene implementeret som en del

af arbejdet med at forberede voksenlivet.

Bemærkning:

At nogle kommuner angiver ikke at invi-

tere den unge og forældrene til overgangsmøde giver an-

ledning til at bemærke, at kommunerne jf. retssikker-

hedslovens § 4 skal være opmærksomme på at tilrette-

lægge sagsbehandlingen, så det er muligt for den unge

og forældrene at deltage.

Af barnets lov, der trådte i kraft 1. januar 2024 (det vil

sige efter undersøgelsens dataindsamling), fremgår, at

den unges egne holdninger, ønsker og perspektiver skal

indgå, når kommunen træffer beslutninger efter barnets

lov om den unges forhold. Der skal ske løbende inddra-

gelse af den unge, og det kan ske både ved samtaler og

gennem anden direkte kontakt ud fra en konkret vurde-

ring af den unges behov og ønsker og forholdene i sagen

i øvrigt. Kravet om samtaler og anden direkte kontakt

kan i helt særlige tilfælde helt eller delvist fraviges. I så

fald skal den unges holdning og synspunkter tilvejebrin-

ges på anden vis.

Det varierer, hvornår kommunerne inviterer til møde

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

GENNEMSNITS-

ALDER

Gennemsnittet for

at invitere den

unge og/eller for-

ældre til et over-

gangsmøde er 16

år og 4 måneder.

79 ud af de 80 kommuner, der inviterer den unge og/eller for-

ældrene til overgangsmøde, har svaret på, hvornår de typisk

inviterer den unge og/eller forældrene til et overgangsmøde

første gang. Gennemsnittet på tværs af kommunerne for at in-

vitere den unge og/eller forældrene til et overgangsmøde er 16

år og 4 måneder. 31 af de 79 kommuner inviterer til møde,

når den unge fylder 16 år, hvilket svarer til næsten halvdelen

af kommunerne.

Vi har også set på, hvor gammel den unge er ved det tidligste

og seneste overgangsmøde. Den yngste er 15 år, og den æld-

ste er 17 år og 8 måneder første gang, kommunen inviterer til

et overgangsmøde.

Bemærkning:

Undersøgelsen giver ikke svar på, om

kommunerne har inddraget de unge og deres forældre på

anden vis, inden de inviterer til overgangsmøde. Hvis

kommunen ikke har inddraget den unge og forældrene

på anden måde, er det for sent først at inddrage få må-

neder før, den unge fylder 18 år. Forberedelsen af over-

gangen, jf. servicelovens § 19 a, stk. 1 og 2, skal være

afsluttet, sådan at kommunalbestyrelsen kan træffe af-

gørelse om den fremtidige hjælp og støtte, og sådan at

denne kan iværksættes umiddelbart efter, at den unge er

fyldt 18 år, jf. stk. 3.

Flere kommuner italesætter, at det kan være en fordel, at den

unge og forældrene ikke deltager på de indledende møder om

overgangen, men først senere i processen. En medarbejder gør

sig følgende overvejelser:

Jeg afholder ind i mellem interne møder uden den unge og

forældre, det har jeg selvfølgelig samtykke til, så det ved

forældrene godt. Og det er nogle gange også for at undgå

den forvirring, der kan opstå, eller de tanker eller nysgerrig-

hed, der kan være på sagen, den behøver forældrene ikke

nødvendigvis være involveret i. Det kan være meget over-

vældende at skulle sidde og høre på de tanker.

(Kommunal medarbejder)

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

Bemærkning:

Som tidligere nævnt er barnets lov trådt i

kraft 1. januar 2024, hvilket er efter undersøgelsens da-

taindsamlingen. Efter § 5 i barnets lov skal kommunen

være opmærksom på, at den unges holdninger og syns-

punkter skal være tilvejebragt og at den unge skal ind-

drages i beslutninger efter barnets lov, der vedrører den

unge, hvis kommunen træffer beslutninger på møder om

den unge, uden at den unge er med. Bestemmelsen stil-

ler ikke krav om, at den unge skal være med på alle mø-

der, men om høring og inddragelse, inden der træffes af-

gørelser efter loven.

En kommune har gode erfaringer med en overgangskoordina-

tor, som ud over at sikre en koordinerende og ensartet over-

gang også sikrer en tidlig inddragelse af familien. Kommunen

oplever, at den tidlige inddragelse bidrager til, at både kom-

munen og familien er bedre forberedt til overgangsmøderne.

Kommunen har tidligere holdt årlige informationsmøder, som

bidrog til at forberede forældrene på overgangen fra børne- til

voksenbestemmelserne. Informationsmøderne ophørte under

Covid19, men kommunen påtænker at genoptage dem.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

KAPITEL 4

Barrierer for forberedelsen af

overgangen til voksenlivet

I dette kapitel ser vi på de udfordringer, som kommunerne og

interesseorganisationerne beskriver i forbindelse med forbere-

delsen af overgangen til voksenlivet.

I kapitlet indgår både viden fra spørgeskemaundersøgelsen, in-

terviewene med interesseorganisationer og interviewene med

kommuner.

HOVEDPOINTER I KAPITEL 4 – BARRIRER FOR

FORBEREDELSEN AF OVERGANGEN TIL VOKSEN-

LIVET



Hver fjerde kommune oplever, at uklar ansvarsfordeling

mellem forvaltninger eller afdelinger er en barriere for

arbejdet med at forberede overgangen til voksenlivet,

og at det kan være svært at få andre afdelinger eller

forvaltninger til at deltage i det forberedende arbejde,

når den unge fylder 16 år.

Især kommuner, der ikke har udarbejdet skriftlige pro-

cedurer for arbejdet med overgangen, oplever disse ud-

fordringer.

Der er også en sammenhæng mellem organiseringen af

arbejdet med overgangen og oplevelsen af ovenstående

udfordringer. Især kommuner, hvor den ansvarlige

sagsbehandler inddrager samarbejdspartnere ad hoc,

oplever udfordringerne.



Interviewene viser, at også situationer, hvor flere kom-

muner skal samarbejde om overgangen på grund af

den unges flytning kan udfordre.

Få kommuner oplever udfordringer med at afgrænse

målgruppen for § 19 a. Det er typisk i situationer, hvor

den unge har psykiske problematikker eller er lige på

grænsen til at være i målgruppen, at nogle kommuner

kan opleve det udfordrende.

Lidt under halvdelen af landets kommuner oplever, at

manglende tid grundet et højt antal sager per medar-

bejder påvirker forberedelsen af overgangen.



SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren



Kun få kommuner angiver, at de oplever samarbejdet

med den unge og/eller forældrene som en barriere for

arbejdet med at forberede overgangen. Når samarbej-

det opleves udfordrende for det forberedende arbejde,

handler det især om samarbejdet med forældrene.

Kommunerne oplyser, at det blandt andet kan handle

om, at forældrene kan have nogle krav og forventnin-

ger, som kan være svære at indfri, og at de kan have

svært ved at slippe den unge.

De udfordringer, kommunerne oplever, at lovgivningen

kan give i arbejdet med at forberede overgangen,

handler om, at der ikke kan træffes afgørelse, inden

den unge fylder 18 år, og manglende fleksibilitet i reg-

lerne for botilbud. Det kan eksempelvis være i forhold

til at flytte ind på et botilbud for voksne, inden den

unge er fyldt 18 år, eller at blive på et botilbud efter

børnebestemmelserne, indtil der er plads på det øn-

skede botilbud efter voksenbestemmelserne. En kom-

mune problematiserer også, at målgruppen for § 19 a

er så bred, at kommunen også er forpligtet til at lave

en tværgående forberedelse af overgangen for unge,

der alene har brug for at økonomisk støtte til køb af

medicin.



TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Det fremgår af § 19 a, at forberedelsen af overgangen til vok-

senlivet skal være tværgående og helhedsorienteret. Det for-

drer tværgående samarbejde om de enkelte overgangssager i

kommunen. De kommuner, vi har interviewet, lægger vægt

på, at de har et godt tværgående samarbejde om at forberede

overgangen. Alligevel kan kommunerne opleve udfordringer

relateret til det tværgående samarbejde, hvilket særligt bliver

afdækket i spørgeskemaundersøgelsen. I det følgende beskri-

ver vi disse udfordringer.

En ud af fire kommuner oplever uklar ansvarsfordeling

som en udfordring for det forberedende arbejde

En vellykket overgang handler blandt andet om klare retnings-

linjer og ansvarsfordeling i overgangen

. Nedenstående figur

Socialstyrelsen 2021: Overgangen til voksenlivet for unge med handicap – et inspira-

tionsmateriale. Link: Overgangen til voksenlivet for unge med handicap - et inspirati-

onsmateriale (sbst.dk)

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

4.1 viser, i hvor høj grad kommunerne oplever, at der er uklar

ansvarsfordeling mellem afdelinger og forvaltninger. Resulta-

terne i figuren er opdelt mellem oplevede udfordringer i forhold

til at gå i gang med at forberede overgangen på det tidspunkt,

hvor den unge fylder 16 år, og i hele perioden, fra den unge er

fyldt 16, til den unge fylder 18 år.

FIGUR 4.1 ER UKLAR ANSVARSFORDELING MELLEM AFDELINGER ELLER FORVALTNINGER EN

BARRIERE FOR AT FORBEREDE OVERGANGEN? – ANTAL KOMMUNER

I høj grad

Når den unge fylder 16 år

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

I perioden fra 16 til 18 år

Note: Baseret på besvarelser fra alle landets 98 kommuner

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om § 19 a, 2023

Figuren viser, at hver fjerde kommune i nogen eller høj grad

oplever, at uklar ansvarsfordeling mellem afdelinger eller for-

valtninger er en barriere for at gå i gang med forberedelse af

overgangen på det tidspunkt, hvor den unge fylder 16 år. Hver

femte kommune oplever i nogen eller høj grad, at uklar an-

svarsfordeling mellem afdelinger eller forvaltninger er en barri-

ere for at forberede overgangen i hele perioden, fra den unge

fylder 16 år, til den unge overgår til voksenbestemmelserne

som 18-årig.

Nogle af de kommuner, der i spørgeskemaundersøgelsen angi-

ver, at de i nogen eller høj grad oplever uklar ansvarsfordeling

som en barriere, beskriver, at det kan være udfordrende, når

der er uenighed om, hvilken afdeling der er ansvarlig for støt-

ten efter det 18. år. Eksempelvis fordi kommunens afdelinger

kan være i tvivl om, hvilken støtte den unge kan være i mål-

gruppe for. Kommunerne beskriver, at det kan være svært at

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

vurdere ved det fyldte 16. år, da der stadig er to år, den unge

kan udvikle sig i.

Især kommuner uden skriftlige procedurer oplever uklar an-

svarsfordeling som en barriere

Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at det især er

kommuner, der ikke har udarbejdet skriftlige procedurer, som

oplever, at uklar ansvarsfordeling i høj eller nogen grad er en

barriere for forberedelsen af overgangen. Det svarer 30 pro-

cent af de kommuner, der ikke har udarbejdet skriftlige proce-

durer, mod samlet set 19 procent (hhv. to procent og 17 pro-

cent) af de kommuner, der har udarbejdet skriftlige procedu-

rer. Se figur 4.2 herunder.

FIGUR 4.2 I HVOR HØJ GRAD ER UKLAR ANSVARSFORDELING MELLEM AFDELINGER/FOR-

VALTNINGER EN BARRIERE FOR ARBEJDET MED AT FORBEREDE OVERGANGEN TIL VOKSENLI-

VET I HELE PERIODEN, FRA DEN UNGE ER FYLDT 16 ÅR, TIL DEN UNGE FYLDER 18 ÅR?

OPDELT PÅ OM KOMMUNEN HAR UDARBEJDET SKRIFTLIGE PROCEDURER - PROCENT

50%

41%

38%

40%

30%

17%

Har udarbejdet skriftlige procedurer

I høj grad

I nogen grad

Har ikke udarbejdet skriftlige procedurer

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Note: Baseret på besvarelser fra alle landets 98 kommuner

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om § 19 a, 2023

Sammenhæng mellem organisering og oplevelsen af uklar an-

svarsfordeling som en barriere

Figur 4.3 viser sammenhængen mellem, hvordan kommunerne

har organiseret arbejdet med at forberede overgangen til vok-

senlivet, og deres oplevelse af, om uklar ansvarsfordeling mel-

lem afdelinger eller forvaltninger er en barriere for at gå i gang

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

med at forberede overgangen på det tidspunkt, hvor den unge

fylder 16 år.

FIGUR 4.3 I HVOR HØJ GRAD ER UKLAR ANSVARSFORDELING MELLEM

AFDELINGER/FORVALTNINGER EN BARRIERE FOR AT GÅ I GANG MED AT FORBEREDE

OVERGANGEN PÅ DET TIDSPUNKT, HVOR DEN UNGE FYLDER 16 ÅR? - PROCENT

70%

61%

42%

38%

31%

25%25%

19%

20%

38%

30%

0% 0%

Samlet enhed

Tværgående

netværksmøder

Ad hoc

Andre former for

organiseringer

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Note: Baseret på besvarelser fra alle landets 98 kommuner.

Kategorierne er defineret som følger:

Samlet enhed

med sagsbehandlere med kompetencer og viden inden for både

børne- og voksenparagraffer. Enheden har til opgave at samarbejde om forberedelsen af den unges overgang til voksen-

området,

Tværgående netværksmøder,

hvor sagsbehandlere fra børnehandicapområdet, har det primære ansvar.

Denne sagsbehandler planlægger overgangen i fællesskab med fagpersoner fra voksenhandicapforvaltningen og fra rele-

vante områder,

Ad hoc, hvor

ansvarlig sagsbehandler fra børnehandicapområdet inddrager de relevante medarbejdere i

øvrige afdelinger/forvaltninger ad hoc og

Andre former for organiseringer.

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om § 19 a, 2023

Figuren viser, at ingen af de kommuner, som har en samlet

enhed til at arbejde med overgangen, angiver, at uklar an-

svarsfordeling er en barriere for at gå i gang med forberedel-

sen. Til sammenligning angiver samlet set 31 procent (hhv.

seks procent og 25 procent) af de kommuner, hvor sagsbe-

handleren inddrager samarbejdspartnere ad hoc, at uklar an-

svarsfordeling i nogen eller høj grad kan være en barriere for

at gå i gang rettidigt.

En ud af fire kommuner oplever udfordringer med at få

andre afdelinger til at deltage, når den unge fylder 16 år

Som led i en uklar ansvarsfordeling oplever nogle kommuner,

at det kan være svært at få andre afdelinger til at deltage i

forberedelsen. Se figur 4.4. Resultaterne i figuren er opdelt

mellem oplevede udfordringer i forhold til at gå i gang med at

forberede overgangen på det tidspunkt, hvor den unge fylder

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

16 år, og i hele perioden, fra den unge er fyldt 16, til den unge

fylder 18 år.

FIGUR 4.4 ER DET EN BARRIERE FOR AT FORBEREDE OVERGANGEN, AT DET ER SVÆRT AT FÅ

ANDRE AFDELINGER/FORVALTNINGER TIL AT DELTAGE? – ANTAL KOMMUNER

I høj grad

Når den unge fylder 16 år

I perioden fra 16 til 18 år

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Note: Baseret på besvarelser fra alle landets 98 kommuner

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om § 19 a, 2023

Som figuren viser, angiver i alt 24 kommuner, at det i høj eller

nogen grad kan være svært at få andre afdelinger/forvaltnin-

ger til at deltage, når den unge fylder 16 år.

Figuren viser også, at hver 10. kommune oplever det som en

barriere at få andre afdelinger eller forvaltninger til at deltage i

hele perioden, fra den unge fylder 16 år, til den unge overgår

til voksenbestemmelserne som 18-årig. Det er derfor primært

på det tidspunkt, den unge fylder 16 år, at kommunerne ople-

ver udfordringer med at få kommunale samarbejdspartnere til

at deltage.

Flere kommuner uddyber deres besvarelse med, at det er

svært for de andre afdelinger, som eksempelvis voksenhandi-

cap og jobcenteret, at se relevansen i deres deltagelse og tage

stilling til, hvad der skal ske, da de først skal tage over, når

den unge bliver 18 år. De beskriver, at der kan ske meget på

to år, og at det derfor er svært at forholde sig til den unges

fremtidige situation.

Især kommuner uden skriftlige procedurer oplever, at det kan

være svært at få samarbejdspartnere til at deltage

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at det især er kom-

muner, der ikke har udarbejdet skriftlige procedurer, som op-

lever, at det i høj eller nogen grad kan være svært at få andre

afdelinger eller forvaltninger til at deltage i arbejdet med at

forberede overgangen på det tidspunkt, hvor den unge fylder

16 år. Det oplever 60 procent af de kommuner, der

ikke

har

udarbejdet skriftlige procedurer, mod 20 procent (hhv. to pro-

cent og 18 procent) af de kommuner, der

har

udarbejdet

skriftlige procedurer

. Se figur 4.5 herunder.

FIGUR 4.5 I HVOR HØJ GRAD ER DET EN BARRIERE FOR AT GÅ I GANG MED AT FORBEREDE

OVERGANGEN PÅ DET TIDSPUNKT, HVOR DEN UNGE FYLDER 16 ÅR, AT DET ER SVÆRT AT FÅ

ANDRE AFDELINGER/FORVALTNINGER TIL AT DELTAGE? OPDELT PÅ OM KOMMUNEN HAR UD-

ARBEJDET SKRIFTELIGE PROCEDURER – PROCENT

70%

60%

47%

30%

18%

10%

Har udarbejdet skriftlige procedurer

I høj grad

I nogen grad

Har ikke udarbejdet skriftlige procedurer

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Note: Baseret på besvarelser fra alle landets 98 kommuner

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om § 19 a, 2023

Hvis man ser på hele den 2-årige periode, fra den unge fylder 16 år, til den unge fyl-

der 18 år, er forskellen ikke lige så stor. Her er der 9 procent af de kommuner, som

har udarbejdet skriftlige procedurer, som i nogen grad oplever, at det kan være en

barriere for arbejdet med at forberede overgangen til voksenlivet, at det kan være

svært at få andre afdelinger eller forvaltninger til at deltage. 20 procent af de kom-

muner, der ikke har udarbejdet skriftlige procedurer, oplever i nogen grad, at det kan

være svært at få andre afdelinger eller forvaltninger til at deltage. Ingen kommuner

angiver, at det i høj grad er en barriere.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

Sammenhæng mellem organisering og oplevelsen af, at det er

svært at få samarbejdspartnere til at deltage

Figur 4.6 nedenfor viser, at det især er kommuner, hvor den

ansvarlige sagsbehandler inddrager samarbejdspartnere ad

hoc i forberedelsen, som oplever, at det kan være svært at få

samarbejdspartnerne til at deltage.

FIGUR 4.6 I HVOR HØJ GRAD ER DET EN BARRIERE FOR AT GÅ I GANG MED AT FORBEREDE

OVERGANGEN PÅ DET TIDSPUNKT, HVOR DEN UNGE FYLDER 16 ÅR, AT DET ER SVÆRT AT FÅ

ANDRE AFDELINGER/FORVALTNINGER TIL AT DELTAGE? - PROCENT

60%

54%

50%

46%

40%

38%

30% 30%

27%

25%

15%

13%

Samlet enhed

Tværgående

netværksmøder

I nogen grad

I mindre grad

Ad hoc

Andre former for

organiseringer

Slet ikke

Ved ikke

I høj grad

Note: Baseret på besvarelser fra alle landets 98 kommuner.

Kategorierne er defineret som følger:

Samlet enhed

med sagsbehandlere med kompetencer og viden inden for både

børne- og voksenparagraffer. Enheden har til opgave at samarbejde om forberedelsen af den unges overgang til voksen-

området,

Tværgående netværksmøder,

hvor sagsbehandlere fra børnehandicapområdet, har det primære ansvar.

Denne sagsbehandler planlægger overgangen i fællesskab med fagpersoner fra voksenhandicapforvaltningen og fra rele-

vante områder,

Ad hoc, hvor

ansvarlig sagsbehandler fra børnehandicapområdet inddrager de relevante medarbejdere i

øvrige afdelinger/forvaltninger ad hoc og

Andre former for organiseringer.

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om § 19 a, 2023

Samlet set oplever 56 procent (hhv. 6 procent og 50 procent)

af de kommuner, hvor den ansvarlige sagsbehandler inddrager

andre forvaltninger og afdelinger ad hoc, at det i høj eller no-

gen grad er en barriere for at gå i gang med at forberede over-

gangen på det tidspunkt, hvor den unge fylder 16 år, at det er

svært at få andre afdelinger/forvaltninger til at deltage. Til

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

sammenligning oplever 18 procent (hhv.2 procent og 16 pro-

cent) af de kommuner, der er organiseret ved tværgående net-

værksmøder, det samme, mens tallet for kommuner med sam-

let enhed er 15 procent

Organiseringen af arbejdet med overgangen ser dermed ud til

at have væsentlig betydning for, hvor let kommunens interne

samarbejde om overgangen glider.

Samarbejde på tværs af kommuner kan udfordre

I en af interviewkommunerne fortæller medarbejdere, at sam-

arbejde på tværs af kommuner kan være en udfordring i for-

bindelse med forberedelsen af overgangen. Det er specifikt,

når unge flytter til en anden kommune i perioden op til, at de

fylder 18 år, eller når de i forbindelse med, at de fylder 18 år,

flytter til et botilbud, der er placeret i en anden kommune. Det

kræver koordinering mellem de to kommuner, og hvis den

unge flytter umiddelbart inden overgangen til voksenbestem-

melserne, kan tilflytningskommunen blive udfordret på tid i

forhold til eksempelvis at nå at have forsørgelsesgrundlaget på

plads.

OVERBLIK OVER MÅLGRUPPEN

I både spørgeskemaundersøgelsen og i interviewene med kom-

munerne har vi spurgt, om kommunerne oplever at være

usikre på, hvilke unge der er målgruppen for § 19 a.

Få kommuner oplever usikkerhed i forhold til afgræns-

ning af målgruppen

Få kommuner oplever udfordringer med at afgrænse målgrup-

pen for bestemmelsen. Se figur 4.7 herunder. Resultaterne i fi-

guren er opdelt mellem oplevede udfordringer i forhold til at gå

i gang med at forberede overgangen på det tidspunkt, hvor

den unge fylder 16 år, og i hele perioden, fra den unge er fyldt

16, til den unge fylder 18 år.

Hvis vi ser på arbejdet med at forberede overgangen i hele perioden, fra den unge

fylder 16 år, til den unge fylder 18 år, er tendensen tilsvarende, at det især er kom-

muner, hvor samarbejdspartnere bliver inddraget ad hoc, som oplever udfordringer

med at få dem til at deltage. Her er der ingen, der

i høj grad

oplever udfordringer,

men hvor 25 procent af de kommuner, der inddrager ad hoc,

i nogen grad

oplever

udfordringer med deltagelse fra samarbejdspartnere, gælder det samme for 17 pro-

cent af de kommuner, der har en samlet enhed, og syv procent af de kommuner, der

har tværgående netværksmøder.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

FIGUR 4.7 I HVOR HØJ GRAD ER USIKKERHED OM, HVEM DER ER I MÅLGUPPEN FOR SER-

VICELOVENS § 19 A, EN BARRIERE FOR AT FORBEREDE OVERGANGEN? – ANTAL KOMMUNER

I høj grad

Når den unge fylder 16 år

I perioden fra 16 til 18 år

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Note: Baseret på besvarelser fra alle landets 98 kommer

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om servicelovens § 19 a, 2023

Figuren viser, at i alt 13 (hhv. 2 og 11) ud af landets 98 kom-

muner i nogen eller høj grad oplever, at usikkerhed om, hvem

der er i målgruppen for § 19 a, er en barriere for at gå i gang

med at forberede overgangen på det tidspunkt, hvor den unge

fylder 16 år. Syv kommuner oplever i nogen grad, at usikker-

hed om målgruppen er en barriere for forberedelsen i hele pe-

rioden, fra den unge fylder 16 år, til den unge fylder 18 år.

Flere af de kommuner, der oplever usikkerhed om afgrænsning

af målgruppen, uddyber det i deres besvarelse af spørgeske-

maet med, at det kan være svært at vurdere den gruppe af

børn, der er udsat grundet sociale forhold i hjemmet, og som

også har en diagnose som eksempelvis autisme eller ADHD.

Det kan være svært at vurdere, hvornår funktionsnedsættel-

sen er af så væsentlig karakter, at det hører til handicapområ-

det. Derudover angiver flere kommuner, at det generelt kan

være svært at vurdere, hvornår de børn, der har en psykisk

funktionsnedsættelse, er i målgruppen for § 19 a.

En kommune beskriver også, at de socialrådgivere, der pri-

mært sidder med socialsager, nogle gange kan overse § 19 a,

da de ikke normalt anvender handicaprelateret lovgivning.

Endelig giver en medarbejder i interview udtryk for, at det kan

være svært at vurdere de borgere, der er lige på grænsen til at

være omfattet af § 19 a:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

”(…) det er klart, at der er nogle, der ligger lige på grænsen

til, om de vil få behov for støtte, når de fylder 18 år. De kan

godt selv have en intention om, at det har de bestemt ikke

noget behov for, eller også at det har de en masse behov

for, og så viser det sig faktisk at være anderledes, når de

kommer derhen” (Kommunal medarbejder).

Rådgiveren understreger efterfølgende, at hvis de er i tvivl, om

en ung er omfattet af målgruppen, tager de dem altid på et

overgangsmøde.

Kommunerne har kendskab til de unge, der er i mål-

gruppen

De fleste kommuner oplever at have kendskab til de unge, der

fylder 16 år og er i målgruppen for § 19 a, hvilket må anses

som en forudsætning for at have overblik over, hvornår man

skal gå i gang med forberedelsen af overgangen. Se tabel 4.8

herunder.

FIGUR 4.8 I HVOR HØJ GRAD ER MANGLENDE KENDSKAB TIL, HVILKE UNGE DER FYLDER 16

ÅR, EN BARRIERE FOR AT GÅ I GANG MED AT FORBEREDE OVERGANGEN? – ANTAL KOMMU-

NER

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Note: Baseret på besvarelser fra alle landets 98 kommuner

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om servicelovens § 19 a, 2023

Figuren viser, at ni kommuner oplever, at manglende kend-

skab til, hvilke unge der fylder 16 år, i nogen grad er en barri-

ere for at gå i gang med at forberede overgangen, og at én

kommune i høj grad oplever, at det er en barriere. For de

kommuner, der angiver at mangle kendskab til, hvilke af de

unge i målgruppen der fylder 16 år, handler det blandt andet

om, at de ikke får en automatisk reminder i IT-systemet, men

selv skal holde overblikket. Som tidligere beskrevet er der 55

kommuner, der ikke får automatiske påmindelser i deres sags-

system, når den unge fylder 16 år.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

Medarbejderen fra en af de interviewede kommuner giver ud-

tryk for, at det kunne være en hjælp, hvis IT-systemet gav en

påmindelse, når den unge fylder 16 år.

Der er også nogle for hvem det ikke er fraværet af en remin-

der i IT-systemet, som kan gøre det udfordrende at identifi-

cere, hvem i målgruppen der står overfor at fylde 16 år. Hvor

det i stedet handler om, at det kan være svært at identificere

de unge, der af forskellige årsager ikke har en sag hos myn-

dighed, men eventuelt får støtte andre steder, for eksempel i

regi af skolen. Medarbejderen udtaler:

(…) jeg kan være i tvivl, om vi fanger dem alle sammen,

fordi der jo også er nogle, som ikke nødvendigvis er set af

os [myndighed], som også kan være inde for [målgruppen].

Og dem ved jeg ikke, om vi fanger. (Kommunal medarbej-

der)

TID

Lidt under halvdelen af landets kommuner oplever, at mang-

lende tid grundet et højt antal sager per medarbejder er en

udfordring for at komme i gang med at forberede overgangen.

Se figur 4.9 nedenfor.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

FIGUR 4.9 I HVOR HØJ GRAD ER MANGLENDE TID GRUNDET ET HØJT ANTAL SAGER PR. RÅD-

GIVER EN UDFORDRING FOR FORBEREDELSEN AF OVERGANGEN? – ANTAL KOMMUNER

I høj grad

Når den unge fylder 16 år

I perioden fra 16 til 18 år

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Note: Baseret på besvarelser fra alle landets 98 kommuner

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om servicelovens § 19 a, 2023

Figuren viser, at i alt 40 kommuner (hhv. 8 og 32) i nogen el-

ler høj grad oplever, at manglende tid grundet et højt antal sa-

ger per rådgiver er en udfordring for at gå i gang med at for-

berede overgangen på det tidspunkt, hvor den unge fylder 16

år. Lidt færre, nærmere bestemt 32 kommuner (hhv. 9 og 23),

oplever, at manglende tid er en barriere for at forberede over-

gangen i hele den toårige periode, fra den unge fylder 16, til

den unge fylder 18 år.

Flere kommuner angiver i spørgeskemaundersøgelsen, hvorfor

manglende tid grundet et højt antal sager kan være en barri-

ere for at forberede overgangen til voksenlivet. For de fleste

handler det om prioritering af arbejdsopgaver. I forhold til at

gå i gang med forberedelsen, når den unge fylder 16 år, kan

det blive en opgave, der nedprioriteres til fordel for sager, hvor

det er nødvendigt, at der gives akut støtte, da der ifølge kom-

munerne på det tidspunkt stadig er forholdsvis lang tid, til den

unge fylder 18 år. Nogle angiver også, at koordinering med an-

dre afdelinger er meget tidskrævende, og derfor kan det være

svært at komme i gang med det forberedende arbejde retti-

digt.

SAMARBEJDE MED UNGE OG FORÆLDRE

Spørgeskemaundersøgelsen og interviewene med kommu-

nerne viser, at kommunerne generelt ikke oplever samarbejdet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

med forældrene og de unge som en barriere for arbejdet med

at forberede overgangen til voksenlivet.

Få kommuner oplever samarbejdet med den unge/for-

ældre som en barriere

Vanskeligt samarbejde med den unge og/eller forældrene ople-

ves ikke som en stor barriere for kommunerne. Se figur 4.10.

FIGUR 4.10 I HVOR HØJ GRAD ER VANSKELIGT SAMARBEJDE MED DEN UNGE OG/ELLER FOR-

ÆLDRE EN BARRIERE FOR ARBEJDET MED AT FORBEREDE OVERGANGEN? – ANTAL KOMMU-

NER

I høj grad

Når den unge fylder 16 år

I perioden fra 16 til 18 år

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle landets 98 kommuner

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om § 19 a, 2023

Figuren viser, at seks ud af de 98 kommuner i nogen grad op-

lever vanskeligt samarbejde med den unge og/eller forældrene

som en barriere for at gå i gang med at forberede overgangen

på det tidspunkt, hvor den unge fylder 16 år. 11 kommuner

oplever i nogen grad, at et vanskeligt samarbejde med den

unge og/eller forældrene er en barriere for arbejdet med at

forberede overgangen i hele den toårige periode, fra den unge

fylder 16 år, til den unge fylder 18. Det betyder, at langt stør-

stedelen af kommunerne kun i mindre grad eller slet ikke ople-

ver vanskeligt samarbejde med den unge og/eller forældrene

som en barriere for arbejdet med at forberede overgangen.

De kommuner, der i spørgeskemaet har angivet, at det i nogen

grad kan være en barriere, beskriver hovedsagligt, at det er

samarbejdet med forældrene, der potentielt kan være vanske-

ligt. Det handler blandt andet om, at forældrene kan have

nogle krav, som kan være svære at indfri, at de har nogle kon-

krete forventninger til støtten, og at de kan have svært ved at

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

slippe den unge. Helt konkret kan det handle om, at foræl-

drene ikke mener, at deres barn kan indgå i overgangsarbejdet

og derfor ikke ønsker, at den unge eksempelvis medvirker i

børnesamtaler. Samme billede tegner sig i interviewene med

kommunerne, hvilket de følgende afsnit uddyber

. Her skal til-

føjes, at interviewkommunerne generelt giver udtryk for at

have et godt samarbejde med familierne om at forberede den

unges overgang til voksenbestemmelserne.

Bemærkning:

Med barnets lov er det blevet skærpet, at

den unges egne holdninger, ønsker og perspektiver skal

indgå, når kommunen træffer beslutninger og afgørelser

efter barnets lov om den unges forhold. Der skal ske lø-

bende inddragelse af den unge, og det kan ske både ved

samtaler og gennem anden direkte kontakt ud fra en

konkret vurdering af den unges behov og ønsker og for-

holdene i sagen i øvrigt. Inddragelse i form af samtaler

med den unge kræver ikke forældrenes samtykke.

Fokus skifter fra dialog med forældrene til dialog med den

unge

En medarbejder fra voksenområdet fortæller i interview, at for-

ældrene i nogle tilfælde kan være en barriere for inddragelsen

af den unge. Ikke fordi forældrene ønsker at modsætte sig

samarbejdet, men fordi forældrene er vant til at være talerør

for deres børn:

”(…) de har været vant til at tale deres barns sag, og plud-

selig er det ikke dem, der er i fokus. Og groft sagt er jeg

ikke så interesseret i forældrene, jeg er jo interesseret i den

unge, som er på vej til at blive 18 år, og som jeg skal

hjælpe, så jeg har jo meget dialogen direkte med den unge

(…) Nogle gange tror jeg faktisk, at det er der, hvor man

kan møde den største undren eller modstand. Og det er jo

ikke fordi, de ikke vil samarbejde, men de har bare været

vant til, at det var dem, der vidste, hvad der var bedst”

(Kommunal medarbejder).

Forældre kan opleve behov for at skærme deres børn

Flere af de interviewede medarbejdere fortæller, at de nogle

gange oplever, at det kan være en udfordring for inddragelsen

For yderligere indsigt i kommunernes perspektiver på samarbejdet med forældre og

unge i forbindelse med overgangen til voksenlivet henviser vi til Ankestyrelsens un-

dersøgelse

Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen

fra 2022.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

af de unge, at forældrene ønsker at skærme deres børn i mø-

det med kommunen. Forældrene kan være bange for, at deres

barn ikke kan holde til eksempelvis at sidde rundt om et bord

med 2-3 mennesker, hvortil medarbejderen påpeger mulighe-

den for at holde møderne på andre måder end ved at sidde en

forsamling rundt om et bord.

En kommunal medarbejder giver desuden udtryk for en ople-

velse af, at modstand mod inddragelsen af den unge, som de

oplever fra nogle forældre, handler om, at forældrene har for-

søgt at skærme barnet fra at vide, at det har en funktionsned-

sættelse. Her kan forældrenes bekymring være, at det bliver

tydeligt for den unge, at den unge er anderledes:

”Vi har jo mange, hvor børnene måske aldrig har deltaget i

møder, og hvor forældrene gør meget ud af, at de næsten

ikke engang skal vide, at de har en funktionsnedsættelse,

og så kommer man op og skal lige pludselig deltage, og det

er der meget modstand på (…) det er svært for mig at over-

bevise forældrene om, at det faktisk er en rigtig god idé, at

den unge er inddraget, og at den unge er med.” (Kommunal

medarbejder)

Interviewkommunerne fortæller, at de er opmærksomme på at

tilpasse inddragelsen til den enkelte unges behov, og at det er

noget, de gør i samarbejde med forældrene:

”Vi kan godt være udfordret på, hvilket funktionsniveau den

unge har, men der synes jeg ofte, at vi har en samtale med

forældrene inden om, hvordan vi kan inddrage det her barn

på den bedst mulige måde. Er det bedst, at vi tager ud til

familien og har mødet, hvor barnet er i sin trygge base, el-

ler er det for meget, er det bedre, at vi så holder det på

skolen eller på rådhuset, så det også er en del af de tanker,

og skal barnet eller den unge deltage i hele mødet, eller vil

vi gerne bare sige hej og se den unge, inden vi så kan tage

en snak uden den unge, hvis det er det, der er nødvendigt i

den sag.” (Kommunal medarbejder)

Svært for nogle forældre at give slip

Flere interviewkommuner fortæller, at det kan være svært for

nogle forældre at give slip på deres barn, når det fylder 18 år

og overgår til voksenbestemmelserne. Det bliver derfor en op-

gave for rådgiveren at hjælpe forældrene til at forberede sig

på at være mindre involverede, end de har været vant til:

”Det der med at forældrene skal tage to skridt tilbage, og

den unge skal træde to skridt frem, (…) Der kan være nogle

(…) der har rigtig svært ved at give slip på deres unge, og

det har de jo en grund til. Det er vi helt med på, at de har,

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

men det kan være rigtig svært faktisk. At skulle få dem til

at give lidt slip og vise, at deres unge mennesker også godt

kan nogle ting. De har pakket dem lidt ind, fordi det har

været svært, og der har været nogle rigtig store udfordrin-

ger, og der har været meget mistrivsel eller selvskade, så

man pakker selvfølgelig sit barn ind. Men det er også at fa-

cilitere den løsrivelse på en eller anden måde, fordi den sker

ikke helt naturligt.” (Kommunal medarbejder)

En anden interviewkommune fortæller, at det kan være svært

for forældrene at give slip, hvis det er dem, der har været vant

til at passe og pleje deres barn. Kommunen påpeger i den for-

bindelse, at de forsøger at overbevise forældrene om, at det

kan være godt for deres barn, at man tidligere begynder at ar-

bejde med, at nogle andre end forældrene hjælper med plejen,

så familien er vant til det, når den unge overgår til voksenbe-

stemmelserne.

En medarbejder fra en anden kommune mener, at en del af

forældrenes utryghed ved udsigten til at være mindre involve-

rede vil kunne afhjælpes, hvis voksenrådgiveren bliver koblet

på sagen så tidligt som muligt:

”Min

oplevelse af forældrene er, at de først tør at give slip, når

de ved, at den rådgiver, de giver slip til, kan og vil fortsætte

og gør det godt for den unge. Kan man

[voksenområdet]

komme ind lidt før, så tror jeg også, at de har nemmere ved at

give slip (…).”

(Kommunal medarbejder)

Svært at forholde sig til, hvad der skal ske i fremtiden

I forhold til inddragelse af den unges ønsker kan det ifølge

flere kommuner være svært for både den unge og forældrene

at forholde sig til, hvad der skal ske to år ud i fremtiden. Der

kan ske mange forandringer med den unge i den toårige peri-

ode, fra den unge fylder 16, til den unge fylder 18 år, og det

kan gøre det svært for den unge og forældrene at forholde sig

til fremtiden. Nogle unge har meget klare ønsker, tanker og

forhåbninger, mens andre er meget i tvivl.

En kommunal medarbejder peger på, at det kan være særligt

udfordrende i de tilfælde, hvor den unge har det så svært, at

der ikke er overskud til at tale om, hvad der eksempelvis skal

ske i forhold til bolig og forsørgelse efter det 18. år. Det kan

være unge med svære psykiatriske problemer:

”(…) jeg kan sagtens se det og forstå den lovgivningsmæs-

sige ramme om, at det skal vi være optagede af, men nogle

gange kan forældre eller den unge være så langt væk - og

egentlig især den unge - at det kan være svært også at

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

skulle have denne her opmærksomhed.” (Kommunal medar-

bejder)

Samme medarbejder fortæller, at i sådanne situationer sørger

de for at have fokus på retorikken og forsøger at holde forbe-

redelsen til overgangen så begrænset som muligt.

En interesseorganisation peger på, at det vil være fordelagtigt,

hvis nogle af medarbejderne i kommunerne får redskaber og

kompetencer til at have samtaler med de unge om, hvad de

har af muligheder i fremtiden. Organisationen fortæller, at der

kan være udfordringer med, at de unge bliver spurgt til, hvad

de drømmer om for fremtiden, uden at det bliver italesat tyde-

ligt, hvad der er realistisk. Det kan skabe falske forhåbninger

hos de unge om, hvad de har af muligheder i deres overgang

til voksenlivet.

Interesseorganisation oplever mangel på inddragelse af

de unge og deres forældre

I interview med interesseorganisationer giver en repræsentant

udtryk for, at der er nogle kommuner, som er rigtig gode til at

inddrage de unge og deres forældre i arbejdet med at forbe-

rede overgangen, men at de som interesseorganisation også

oplever, at der er kommuner, der ikke får inddraget familierne

tilstrækkeligt, og som glemmer at spørge, hvad de unge selv

har af ønsker:

”Inddragelse kan være, at du får et brev, og så kan du el-

lers blive partshørt. Det kan man også kalde inddragelse.

Det vil der være nogle der siger, at det har vi da gjort. Har

du nogen indvendinger, ellers så er det det, vi går med”

(repræsentant interesseorganisation)

I citatet giver repræsentanten udtryk for, at nogle kommuner

alene inddrager skriftligt gennem partshøring. Det stemmer

overens med resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, hvor

nogle af de kommuner, som ikke inviterer den unge og/eller

forældrene til overgangsmøde, angiver, at de inddrager den

unge og forældrene skriftligt forud for et internt overdragelses-

møde. Det har vi også beskrevet i kapitlet om kommunernes

arbejdsgange og procedurer.

LOVGIVNINGSMÆSSIGE BARRIERER

Det er en kendt udfordring for de familier, der er berørt af en

ungs funktionsnedsættelse, at der er forskel på mulighederne

for støtte efter børne- og voksenbestemmelserne. Det beskri-

ver kommunerne både i interview og spørgeskemabesvarelser.

Da fokus i nærværende undersøgelse er på selve arbejdet med

at forberede overgangen, kommer vi ikke nærmere ind på

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

disse problematikker i denne rapport, men henviser til Anke-

styrelsens undersøgelse

Støtte til unge med handicap i over-

gangen fra barn til voksen

fra 2022, hvor udfordringerne er

beskrevet. I det følgende beskriver vi, hvilke lovgivningsmæs-

sige barrierer kommunerne oplever for selve arbejdet med at

forberede overgangen til voksenlivet.

Flere kommuner oplever det problematisk ikke at kunne

træffe afgørelse, inden den unge fylder 18 år

Nogle kommuner problematiserer i spørgeskemaet, at der ikke

kan træffes afgørelse efter voksenbestemmelserne forud for,

at den unge fylder 18 år. Det ville, ifølge kommunerne, gøre

det lettere for den unge og forældrene, der har behov for for-

udsigelighed i forhold til, hvilken støtte de kan forvente, når

den unge fylder 18 år.

Som eksempel på, hvornår det er problematisk, fremhæver en

kommune sager, hvor den unge og forældrene ikke er enige

med kommunen i, hvilken støtte den unge skal tilbydes, når

den unge overgår til voksenbestemmelserne. I de tilfælde ska-

ber det ifølge kommunen stor frustration og usikkerhed hos

den unge og forældrene, at der ikke kan træffes afgørelse, før

den unge fylder 18 år, fordi den unge først herefter kan på-

klage afgørelsen.

KLAGE OVER

KOMMUNENS

AFGØRELSE

Der kan først

træffes afgørelse

efter

voksenbestemmel

serne, når den

unge er fyldt 18

år. Først herefter

kan den unge

klage over

afgørelsen.

Bemærkning:

Der er alene hjemmel i servicelovens § 19

a til at undersøge den unges behov for hjælp efter det

fyldte 18. år. Kommunen vil kunne oplyse både foræl-

drene og den unge om, hvilken hjælp kommunen vil be-

vilge ved det 18. år. Der er også mulighed for at parts-

høre over den kommende afgørelse overfor forældrene.

Det vil sige, at kommunen kan forberede den fremtidige

afgørelse. Kommunen kan først sende afgørelsen ved det

fyldte 18. år og skal også sørge for, at den unge på dette

tidspunkt får den nødvendige hjælp. Hvis kommunen un-

der forberedelsen finder, at den unge har behov for ydel-

ser ved det fyldte 18. år, og den unge eller pårørende

ikke er enige i, at bevillingen er tilstrækkelig, kan der

klages over afgørelsen, når den unge er fyldt 18 år.

Selvom klagesagen er sendt til Ankestyrelsen, er kom-

munen forpligtet til at levere den bevilgede hjælp, mens

sagen bliver behandlet.

En kommune problematiserer også, at forældre, der har mod-

taget fuld dækning af tabt arbejdsfortjeneste på grund af den

unges funktionsnedsættelse, i en vis periode kan stå uden en

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

indtægt, når den unge fylder 18 år. Uvished om hvilken hjælp,

den unge vil få efter det fyldte 18. år, kan påvirke forældrenes

situation, dvs. om de som forældre kan blive ansat til at passe

den unge efter det fyldte 18. år efter servicelovens §§ 94 eller

95, stk. 3, eller om forældrene skal påtage sig andet arbejde

eller søge om kontanthjælp.

Bemærkning:

Kommunen skal som led i sin omsorgsfor-

pligtigelse sikre sig, at den unge har et forsørgelses-

grundlag ved det 18. år. Kommunen kan forberede en af-

gørelse herom, så der kan træffes afgørelse på det tids-

punkt, den unge fylder 18 år. Afgørelsen kan først påkla-

ges, når den unge er fyldt 18 år. Kommunen skal være

opmærksom på, om der er grundlag for at beskikke en

værge til den unge.

Vi skal bemærke, at forældrenes mulighed for at få et

forsørgelsesgrundlag, når deres barn fylder 18 år, ikke er

et forhold, der skal tages højde for ved vurderingen af

den unges hjælp efter det fyldte 18. år.

Værgemål

En særlig problematik i relation til reglerne om, hvor tidligt

man kan søge støtte, handler om værgemål. Man kan tidligst

søge værgemål tre måneder før, den unge fylder 18 år. En

kommune problematiserer, at sagsbehandlingstiden på ansøg-

ning om værgemål er fire til seks måneder, hvorfor et værge-

mål ifølge kommunen i praksis aldrig er trådt i kraft den dag,

den unge fylder 18 år. Det oplever kommunen som problema-

tisk, når der er behov for at flytte den unge uden samtykke,

fordi den unge ikke er i stand til at give samtykke.

Manglende fleksibilitet i reglerne for botilbud

Flere af kommunerne problematiserer i interview og i spørge-

skemabesvarelserne, at ufleksible regler på botilbudsområdet

er en udfordring i arbejdet med den gode overgang. Det hand-

ler eksempelvis om fleksibilitet i forhold til at blive på et botil-

bud efter børnebestemmelserne, indtil der er en ledig plads på

det relevante botilbud efter voksenbestemmelserne. Det hand-

ler også om, at der mangler fleksibilitet i forhold til at kunne få

tildelt en plads på et botilbud, når pladsen er ledig, selvom den

unge endnu ikke er fyldt 18 år. Kommunerne oplever, at de

ufleksible regler gør det udfordrende at lave gode planer for de

unge, og at det generelt er frustrerende ikke at kunne melde

en plan ud til familierne i god tid.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

Bemærkning:

Reglerne om optagelse i botilbud tilsiger,

at en borger ikke kan flytte ind i et botilbud efter voksen-

bestemmelserne, før borgeren er fyldt 18 år. På samme

måde er det heller ikke i overensstemmelse med loven at

lade en ung, der er fyldt 18 år, blive boende på et tilbud

efter børnebestemmelserne. Der er dog regler i §§ 76 el-

ler 76 a (nu §§ 114 eller 120 i barnets lov om unge-

støtte), som giver unge mulighed for, når betingelserne

er opfyldt, at få opretholdt et døgnophold på et anbrin-

gelsessted efter borgeren er fyldt 18 år. Kommunen skal

inden den unge fylder 18 år træffe afgørelser om unge-

støtte i form af opretholdt døgnophold efter det 18. år, jf.

§ 68, stk. 11 (§ 111, stk. 1 i barnets lov).

Derudover kan kommunen rette henvendelse til Socialtil-

synene for at anmode om dispensation fra reglerne, så

den unge kan flytte ind i et botilbud, før det fyldte 18. år.

Dette kan dog ikke lade sig gøre, hvis kommunerne skal

iagttage reglerne om flytning uden samtykke.

Mere konkret giver en leder udtryk for, at det er problematisk,

at der ikke er større fleksibilitet i forhold til at lade den unge

blive boende på sit botilbud i en længere periode på for ek-

sempel et halvt år, indtil der er en ledig plads på det botilbud

efter §§ 107 eller 108, som kommunen har fundet til den

unge:

”Det der med at jamen, hvis vi for eksempel har en ung an-

bragt på et opholdssted, som er godkendt efter børnereg-

lerne. Så finder voksenområdet et botilbud som den unge

skal på, når han bliver 18. Men der er så først plads, når

han bliver 18 et halvt år. Måske ville man kunne få en di-

spensation, hvis det var en måned eller to, men det tror jeg

ikke, hvis det var et halvt år. Og der synes jeg, det var

nemmere, hvis der simpelthen var indbygget noget i syste-

met, hvor man kunne være lidt fleksibel.” (Kommunal leder)

Lederen peger også på, at der mangler fleksibilitet i forhold til

at lade den unge flytte på botilbud efter voksenbestemmel-

serne, inden den unge er fyldt 18 år, hvis der eksempelvis vi-

ser sig at være en plads på det rette botilbud tre måneder in-

den, den unge fylder 18 år.

Som andet eksempel fremhæver lederen sager, hvor kommu-

nen vurderer, at forældrene til hjemmeboende unge har behov

for aflastning det sidste år op til, at den unge fylder 18 år. Her

er kommunen nødt til at finde et aflastningstilbud godkendt ef-

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

ter børnereglerne. Ifølge lederen kunne det være hensigts-

mæssigt, at man i stedet kunne lade det botilbud, som det alli-

gevel er planen, at den unge skal flytte ind på, når den unge

fylder 18 år, fungere som aflastningstilbud i den pågældende

periode. Ræsonnementet er, at den unge kunne blive bekendt

med stedet og personalet inden den egentlige flytning.

Lederen konkluderer:

”Der synes jeg, at der er nogle af de der godkendelsesreg-

ler, der spærrer for, at vi kunne lave nogle vildt gode løs-

ninger, som var skræddersyet den enkelte unge.” (Kommu-

nal leder)

Manglende fleksibilitet i forhold til målgruppe

I en interviewkommune giver en leder udtryk for, at det er

uhensigtsmæssigt, at målgruppen for § 19 a er så bred, at den

også omfatter unge, som alene har brug for meget afgrænset

støtte på grund af en indgribende kronisk eller langvarig li-

delse, men som ellers klarer sig selvstændigt. Som eksempel

fremhæver lederen unge, der alene har brug for støtte til køb

af medicin:

”En udfordring i forhold til paragraf 19 a er, at (…) den om-

handler alle, der får ydelser på grund af deres funktionsned-

sættelse eller langvarige eller kroniske lidelse. Det er jo

også unge, der går på gymnasiet og i princippet det, de har,

det er diabetes. På den måde er der jo ikke ret meget kon-

takt med os, for det handler jo om, at de får insulin, og

nogle har merudgifter på grund af det. De skal også ind

over paragraf 19 a.” (Kommunal leder)

Bemærkning:

Det fremgår af servicelovens § 19 a, at

forberedelsen ikke skal være mere omfattende, end for-

målet i det enkelte tilfælde tilsiger.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

KAPITEL 5

Lovændringens betydning

Dette kapitel handler om, hvordan kommuner og interesseor-

ganisationer oplever betydningen af, at servicelovens § 19 a er

trådt i kraft. Det vil sige, om de oplever, at bestemmelsen har

haft en betydning for, om kommunerne kommer tidligere i

gang med at forberede overgangen til voksenlivet for unge i

målgruppen, og om der sker en bedre forberedelse af overgan-

gen.

I kapitlet indgår viden fra spørgeskemaundersøgelsen og inter-

viewene med kommuner og interesseorganisationer.

HOVEDPOINTER I KAPITEL 1 – LOVÆNDRINGENS

BETYDNING



Halvdelen af kommunerne oplever, at § 19 a har haft

en betydning for, om de kommer i gang med at forbe-

rede overgangen til voksenlivet på det tidspunkt, hvor

den unge fylder 16 år.

Nogle af interviewkommunerne oplever, at § 19 a har

betydet, at der er kommet mere systematik i forbere-

delsen af overgangen, grundet de retningslinjer, de skal

følge.

Nogle af interviewkommunerne oplever, at § 19 a har

medført et bedre samarbejde med familierne, hvor fa-

milierne er bedre orienteret om, hvad der skal ske i for-

bindelse med overgangen til voksenlivet

38 kommuner oplever, at § 19 a har betydning for, at

der ikke sker et slip i støtten, når de uge fylder 18 år.

Interesseorganisationer har varierende oplevelser af

betydningen af § 19 a. Nogle repræsentanter har ikke

en oplevelse af, at der sker en tidligere og grundigere

forberedelse af overgangen, mens andre har en ople-

velse af, at nogle, men ikke alle, kommuner har fået

støre fokus på at forberede overgangen.



SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

HALVDELEN AF KOMMUNERNE OPLEVER, AT §

19 A HAR HAFT EN BETYDNING

I figur 5.1 nedenfor ser vi kommunernes svar på, om de ople-

ver, at § 19 a har haft betydning for, om de kommer i gang

med det forberedende arbejde, når den unge fylder 16 år.

FIGUR 5.1 OPLEVER I, AT DEN NYE BESTEMMELSE HAR BETYDNING FOR, OM I KOMMER I

GANG MED DET FORBEREDENDE ARBEJDE, NÅR DEN UNGE FYLDER 16 ÅR – ANTAL KOMMU-

NER

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle landets 98 kommuner

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om servicelovens § 19 a, 2023

I alt 48 kommuner (hhv. 17 og 31) angiver, at de i høj eller

nogen grad oplever, at den nye bestemmelse har en betydning

for, om deres kommune kommer i gang med det forberedende

arbejde på det tidspunkt, hvor den unge fylder 16 år.

I en interviewkommune fortæller en leder, at § 19 a har haft

den betydning, at de holder overgangsmøder, når den unge

fylder 16 år, i stedet for når den unge fylder 17 eller 17 et

halvt år, som det ifølge lederen var tilfældet i kommunen, før §

19 a blev vedtaget. Lederen fortæller, at den tidligere igang-

sættelse af forberedelsen særligt har betydning i de komplekse

sager. Sagerne kan grundet deres kompleksitet kræve længere

sagsbehandlingstid, og derfor har det været vigtigt for dem, at

de nu kommer hurtigere i gang med at forberede overgangen.

Mere systematik og styrket tværfagligt samarbejde

Nogle af interviewkommunerne fortæller, at § 19 a har bety-

det, at der er kommet mere systematik i forberedelsen af

overgangen. De oplever, at forberedelsen tidligere var mere

personafhængig, og at det tværgående samarbejde var mere

afhængigt af de enkelte medarbejderes relation til hinanden.

Den sårbarhed undgår de nu, hvor der er retningslinjer, de

skal følge.

Det betyder også, at der kommer flere forskellige perspektiver

på den unges sag, og at de som sagsbehandlere ikke på

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

samme måde som før arbejder alene om sagen. I sidste ende

betyder den øgede systematik og det styrkede tværgående

samarbejde ifølge kommunerne, at der bliver lavet bedre pla-

ner for de unges overgang.

Bedre samarbejde med familierne og mere inddragelse

af de unge

En interviewkommune fortæller, at 19 a har haft betydning for

voksenområdets måde at inddrage familierne på. Inden be-

stemmelsen kunne voksenområdet få sagen to måneder før,

den unge blev 18 år. At voksenområdet nu er inddraget i pro-

cessen tidligere i forløbet betyder, at de kan lave bedre sags-

arbejde ved at have bedre mulighed for at sætte ind de rigtige

steder og inddrage familien:

”For eksempel dem jeg får overdraget, når de er 16, når de

så er 17, så skriver jeg til forældrene, har I brug for, at vi

lige holder et møde, eller jeg spørger rundt omkring, hvad

de har gang i nu og sådan noget, så det har i hvert fald gi-

vet voksenområdet en bedre mulighed for at planlægge og

være forberedt på, at nu er der den her ung, der kommer”

(Kommunal medarbejder)

Et par af interviewkommunerne fortæller, at de oplever, at

§ 19 a har betydet, at familierne føler sig bedre orienteret og

mere rolige i forhold til, hvad der skal ske. Kommunen kan tid-

ligt i processen forsikre forældrene om, at der er en plan for

deres barn, og at der er nogle, der tids nok påtager sig ansva-

ret for at forberede overgangen til voksenlivet.

En af kommunerne pointerer dog i den sammenhæng, at dét

at indføre en lovændring ikke i sig selv løser alle udfordringer,

der kan ligge i at forberede overgangen. De oplever at mangle

redskaber til, hvordan de skal tale med den unge om de for-

skellige emner, de skal omkring i forbindelse med forberedel-

sen.

En interviewkommune oplever, at bestemmelsen har medført,

at den unge bliver mere, bedre og tidligere inddraget i forbere-

delsen af overgangen:

”Den

er med til at gøre, at den unge bliver inddraget og set og

hørt, hvor der før måske mere var en tendens til, at man først

holdt mødet, når den unge blev 17 år, og det var jo ikke altid,

at den unge var med der.”

(Kommunal medarbejder)

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

Nogle kommuner oplever, at flere unge får den nødven-

dige hjælp, når de fylder 18 år

I § 19 a, stk. 3, står der, at forberedelsen af overgangen, jf.

stk. 1 og 2, skal være afsluttet, så kommunen kan træffe afgø-

relse om den fremtidige hjælp og støtte, og at dette kan

iværksættes, umiddelbart efter at den unge er fyldt 18 år. For-

beredelsen handler derfor også om, at den unges behov for

støtte og øvrige ønsker til sine livsomstændigheder er klarlagt

og planlagt forud for det 18. år, så man undgår slip i støtten. I

nedenstående figur 5.2 angiver kommunerne, om de oplever,

at den nye bestemmelse har en betydning for, om de unge får

den hjælp, de har brug for, når de fylder 18 år.

FIGUR 5.2 OPLEVER I, AT DEN NYE BESTEMMELSE HAR EN BETYDNING FOR, OM DE UNGE FÅR

DEN HJÆLP, SOM DE HAR BEHOV FOR, NÅR DE FYLDER 18 ÅR – ANTAL KOMMUNER

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle landets 98 kommuner

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskema om servicelovens § 19 a, 2023

I alt 38 kommuner (hhv. 9 og 29) angiver, at den nye bestem-

melse i høj grad eller i nogen grad har en betydning for, at de

unge får den hjælp, de har behov for, når de bliver 18 år.

En medarbejder, der sidder i et kommunalt jobcenter, fortæl-

ler, at vedkommende efter indførelsen af § 19 a oplever færre

unge, som henvender sig for at søge forsørgelseshjælp, efter

de er fyldt 18 år, og som de ikke i forvejen har et kendskab til

i jobcentret:

”Jeg synes, at jeg med den her arbejdsproces har oplevet

færre, der har stået, når de er blevet 18 år og har sagt, ’jeg

vil gerne søge om uddannelseshjælp’. ’Okay, men hvem er

du? Okay, du har så været i børneregi altid’. Det synes jeg

ikke, vi oplever på samme måde. Selvfølgelig kan der være

en, der er kommet fra en anden kommune, hvor vi ikke har

vidst det, eller en enkelt smutter, men det er slet ikke i

samme kaliber som førhen, hvor det i værste tilfælde godt

kunne være sådan: ’hovsa, nå du står der’” (Kommunal

medarbejder)

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

En anden interviewkommune fortæller, at § 19 a har været

med til at skabe en struktur for, hvornår og hvordan de skal

afholde overgangsmøder. Før § 19 a havde de en mere ad-hoc

tilgang og ikke et formelt system for forberedelsen af overgan-

gen. Det medførte, at det nogle gange glippede med at få

holdt overgangsmødet, før den unge blev 18 år. Kommunen

oplever, at der er færre sager, der glipper, fordi afdelingerne

nu bliver orienteret, når de skal sætte sager på overgangsmø-

der, og at der er afsat tid i deres kalendere.

Varierende opfattelser blandt interesseorganisationer

De interesseorganisationer, vi har interviewet, har varierende

opfattelser af betydningen af § 19 a. Repræsentanterne fra en

af interesseorganisationerne har ikke indtryk af, at kommu-

nerne kommer hurtigere i gang med forberedelsen, end de

gjorde før § 19 a. De mener, at det er et spørgsmål om res-

sourcer, hvor arbejdet med at forberede overgangen bliver

nedprioriteret til fordel for andre opgaver.

En repræsentant fra en anden interesseorganisation mener, at

nogle kommuner grundet ressourcemæssige udfordringer om-

går bestemmelsen i den forstand, at de bevidst holder forbere-

delsen på et minimum.

Interesseorganisationen fortæller i samme omgang, at § 19 a i

andre kommuner har haft betydning i forhold til, at der er

kommet mere fokus på forberedelsen af overgangen, hvor

kommunerne er blevet bedre til at huske, at de skal forberede

overgangen, at de får lagt planer for de unge og har udformet

drejebøger for forberedelsen af overgangen. Interesseorgani-

sationen mener dog stadig, at der er udfordringer med kvalite-

ten af forberedelsen, og at kommunerne mangler vejledning i,

hvad forberedelsen af overgangen skal indebære, så der ikke

er lige så meget plads til fortolkning.

Interesseorganisationen fortæller desuden, at de efter § 19 a

stadig får ligeså mange henvendelser fra forældre, som hand-

ler om problematiske overgange, men mener, at det er for tid-

ligt at konkludere, at det er fordi, § 19 a ikke har haft en posi-

tiv effekt.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

BILAG 1

Metode

I dette kapitel beskriver vi de metoder, vi har anvendt i under-

søgelsen. Undersøgelsen er baseret på:



Spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommu-

ner

Ti interview med henholdsvis ledere og medarbejdere i

fire udvalgte kommuner

Gruppeinterview med tre udvalgte interesseorganisatio-

ner.

SPØRGESKEMA TIL LANDETS KOMMUNER

Vi har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle

landets 98 kommuner. Alle kommuner har besvaret spørgeske-

maet

, hvorfor vi har en besvarelse på 100 procent.

Formål med spørgeskema

Spørgeskemaundersøgelsen har til formål at afdække, hvordan

kommunerne arbejder med at forberede overgangen til vok-

senlivet. Vi har her særligt fokus på kommunernes organise-

ring af området, det tværgående samarbejde samt procedurer

og arbejdsgangsbeskrivelser. Spørgeskemaundersøgelsen har

også til formål at afdække, hvilke barrierer kommunerne ople-

ver i arbejdet med at forberede overgangen til voksenlivet, og

hvilken betydning de oplever, at § 19 a har haft.

Desk research og indledende interview

For at kvalificere spørgeskemaet har vi foretaget desk re-

search, korte telefoninterview med to udvalgte kommuner og

interview og sparring med udvalgte medarbejdere i Social- og

Boligstyrelsen. De kommuner, vi har interviewet i forbindelse

med det forberedende arbejde, organiserer arbejdet med § 19

a forskelligt og har dermed kunnet bruges til at kvalificere

spørgsmål og svarkategorier i spørgeskemaet. Interviewene

indgår alene som kvalificering af spørgeskemaet og bliver ikke

afrapporteret.

Vejledning til besvarelse af spørgeskema

Da spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunernes

praksis på tværs af områder/lovgivninger, kan besvarelsen

kræve inddragelse af flere forskellige medarbejdere. Derfor har

Frederikshavn og Læsø kommune angav indledningsvist, at de har forpligtende sam-

arbejde for området. De udarbejdede dog to forskellige besvarelser, og efter aftale

med kommunerne bliver de i dette tilfælde registreret som forskellige kommuner, da

der er en del af afdelingen i Frederikshavn, der specifikt håndterer § 19 a i Læsø

Kommune.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

vi anbefalet kommunerne at have en tovholder, der har kunnet

koordinere besvarelserne.

Pilottest af spørgeskema

Spørgeskemaet er blevet pilottestet af de to udvalgte kommu-

ner, som vi indledningsvist har interviewet. I forbindelse med

testen har vi bedt kommunerne forholde sig til, om spørgsmå-

lene var formuleret klart, om der var de rette svarkategorier,

og om det tekniske fungerede. Desuden har vi spurgt ind til,

hvordan de har koordineret besvarelsen. På baggrund af deres

tilbagemeldinger har vi tilrettet spørgeskemaet og vejlednin-

gen.

Distribution og rykkerprocedure

Vi har sendt spørgeskemaet til kommunernes hovedmail mål-

rettet den leder, der er ansvarlig for den forvaltning, hvor bør-

nehandicap er placeret. Spørgeskemaet er sendt til kommu-

nerne ultimo maj 2023, og kommunerne har haft 2,5 uger til

at besvare.

Vi har efterfølgende sendt to skriftlige rykkere til de kommu-

ner, som endnu ikke havde besvaret. I forbindelse med vores

rykkerprocedure har vi ringet til de kommuner, der endnu ikke

havde besvaret spørgeskemaet, og tilbudt hjælp og vejledning

til besvarelse af spørgeskemaet. Det har medført, at alle kom-

muner har besvaret.

Validering af spørgeskema

Efter endt dataindsamling har vi valideret besvarelserne. Vi har

forholdt os til, om der var mangelfulde besvarelser, og om

nogle kommuner havde angivet svar, der gensidigt udelukkede

hinanden. Derudover har vi valideret de besvarelser, hvor der

ikke er forhåndsdefinerede svarkategorier. I de tilfælde, hvor

en besvarelse var mangelfuld eller tilsyneladende fejlagtig, har

vi kontaktet den gældende kommune og rettet til, hvor der var

grundlag for det.

Behandling af data

Vi har gennemført spørgeskemaundersøgelsen i surveypro-

grammet SuveyXact og efterfølgende valideret og analyseret

data i Excel.

INTERVIEW MED INTERESSEORGANISATIONER

Vi har foretaget to interview med interesseorganisationer i juni

2023. Interviewene foregik i Handicaporganisationernes Hus

og varede to timer.

Danske Handicaporganisationer udpegede seks organisationer,

der var relevante at kontakte i forbindelse med undersøgelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

Tre organisationer havde ikke mulighed for at deltage.

Følgende interesseorganisationer indgik i de to interviews:



SUMH (Sammenslutningen af unge med handicap)



Dansk Handicapforbund



Landsforeningen LEV

Interviewenes formål og indhold

Interviewene med interesseorganisationer har til formål at bi-

drage med perspektiver fra organisationer, der varetager de

unge og deres familiers interesser, og som har overblik over

brugernes oplevelser på tværs. Mere konkret var formålet at få

interesseorganisationernes perspektiver på betydningen af §

19 a. Vi har også spurgt interesseorganisationerne, hvad de

mener karakteriserer en god forberedelse af overgangen fra

kommunens side, og hvilke udfordringer de typisk oplever, at

der er i kommunernes arbejde med at forberede overgangen.

Interviewene er foretaget med udgangspunkt i en semistruktu-

reret interviewguide, der indeholder en række spørgsmål, der

skal besvares, men med en åbenhed for, at rækkefølgen kan

ændre sig og nye spørgsmål dukke op undervejs.

Behandling af interview

Interviewene blev med deltagernes samtykke, optaget på dik-

tafon, hvorefter de blev transskriberet og tematisk kodet i pro-

grammet NVivo.

Høring

Citater og uddrag af undersøgelsen, der er baseret på inter-

viewene med interesseorganisationerne, er blevet sendt til hø-

ring hos deltagerne.

INTERVIEW MED KOMMUNER

Vi har gennemført interview med henholdsvis ledere og medar-

bejdere i fire kommuner i september 2023. Interviewene er fo-

regået hos de respektive kommuner.

Kommunerne er udvalgt på baggrund af deres besvarelse af

spørgeskemaet for at sikre variation i organisering, erfaringer

og oplevelsen af betydningen af § 19 a.

Sekundært har vi tilstræbt variation i kommunestørrelse og

geografisk placering.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Oversendelse af Ankestyrelsens praksis undersøgelse af § 19 a vedr. forberedelse af overgangen til voksenlivet, fra social- og boligministeren

Følgende kommuner deltog i interview



Aarhus Kommune



Middelfart Kommune



Lemvig Kommune



Rebild Kommune

I de kommuner, der i spørgeskemaet angav, at de havde en

samlet organisering, har vi interviewet medarbejdere fra den

samlede organisering, da både børne- og voksenområdet, og i

enkelte tilfælde beskæftigelsesområdet, blev repræsenteret.

I de kommuner, hvor børneområdet og voksenområdet er ad-

skilt, har vi lavet et samlet interview med repræsentanter fra

begge afdelinger.

Vi har også interviewet ledelsesniveauet fra den afdeling, der

er hovedansvarlig for kommunens arbejde med § 19a.

Interviewenes indhold og formål

Interviewene med kommunerne har til formål at give eksem-

pler på gode erfaringer og barrierer for kommunernes arbejde

med overgangen. De har også til formål at supplere spørge-

skemaundersøgelsen i forhold til at få viden om kommunernes

organisering, tværgående samarbejde og procedurer for arbej-

det med at forberede overgangen. Endelig har interviewene til

formål at give indsigt i, hvilken betydning de oplever, at § 19 a

har haft.

Interviewene er foretaget med udgangspunkt i en semistruktu-

reret interviewguide, der indeholder en række spørgsmål, der

skal besvares, men med en åbenhed for, at rækkefølgen kan

ændre sig og nye spørgsmål dukke op undervejs.

Behandling af interview

Interviewene blev med deltagernes samtykke, optaget på dik-

tafon, hvorefter de blev transskriberet og tematisk kodet i pro-

grammet NVivo.

Høring

Citater og uddrag af undersøgelsen, der er baseret på inter-

viewene med kommunerne blev sendt til høring hos delta-

gerne.

Vi havde oprindeligt også aftalt interview med en kommune i hovedstadsområdet, men

kommunen frafaldt.