Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 145
Offentligt
2836025_0001.png
8. marts 2024
Oplæg til evaluering af forsøg med børne- og
ungekrisecenter
Til Folketingets Socialudvalg og Social- og boligministeriet
Set i lyset af den kritik, der aktuelt er rejst omkring børne- og ungekrisecentret Joannahuset, er vi flere
kommuner, der her ønsker at komme med et konstruktivt oplæg til den forestående evaluering af
forsøget samt den videre stillingtagen til eventuel permanentgørelse af børne- og ungekrisecentre i
Danmark.
Evaluering
Den udskudte evaluering af forsøget med børne- og ungekrisecentre bør foretages snarest. Det er uklart
for udenforstående hvilke krav, der er stillet til evalueringen herunder hvem, der skal forestå
evalueringen, hvilke data den skal baseres på og hvordan, der sker inddragelse af perspektiver fra unge,
forældre og kommuner. Vi ønsker, at evalueringen bliver så objektiv og nuanceret som muligt, så der
skabes et grundigt fundament at træffe videre beslutninger ud fra.
Konkret finder vi det relevant, at der designes et spørgeskema, hvor alle børn og unge, der har henvendt
sig i Joannahuset, får mulighed for at svare på oplevelser både under og efter kontakten til krisecentret.
Der bør ligeledes gives mulighed for, at forældre til børn og unge, der har henvendt sig på krisecentret,
kan give deres input til evaluering.
Dernæst imødeser vi gerne, at samtlige 98 kommuner modtager spørgeskema, hvor vi kan være med til
at give et nuanceret billede af det oplevede samarbejde.
Fremtidens børne- og ungekrisecentre
Der er fra den kommunale side en særlig opmærksomhed på, at alle aktører, der arbejder med udsatte
børn og unge, har en skærpet forpligtigelse til at indgå i et tværfagligt samarbejde om og med barnet
eller den unge og forældrene. Præciseringen af denne forpligtigelse er netop blevet mere tydelig med
Barnets Lovs formålsbestemmelse jf. §2 stk. 3 hvor hjælp og støtte skal være ’helhedsorienteret’ og stk. 4
hvor vanskeligheder så vidt muligt skal ’løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken.’
Et børne- og ungekrisecenter kan give god mening, hvis det tydeligt rammesættes, hvilke forpligtigelser
et sådan tilbud har til at indgå i et samarbejde med forældremyndighed og den ansvarlige kommunale
myndighed. Vel vidende og fortsat med fokus på, at de er til for børnene og de unge. Vi vil meget gerne
som kommuner bistå i udviklingen af disse rammer.
Tilsyn
En anden særlig opmærksomhed er ansvaret for det arbejde, der udføres på et børne- og
ungekrisecenter. Socialtilsynet har alene tilsynet med antallet af sengepladser og det, der svarer til
bodelen. Vi finder det nødvendigt, at der tages stilling til tilsynet med børne- og ungekrisecentrets
muligheder for at tilbyde børn og unge husly i op til 48 timer uden forældrenes samtykke.
En tredje særlig opmærksomhed er på de donationer mv. som vi ved, det aktuelle forsøg modtager.
Børn og unge modtager gaver, oplevelser og tjenesteydelser i et omfang som er langt ud over, hvad
mange forældre er i stand til selv at tilbyde deres børn og som går i den modsatte retning af den
kommunale praksis ved anbringelser, hvor vi oftest holder os til KLs takster for ikke at underminere
forældremyndighedsindehaveren. Der bør etableres tydelige retningslinjer for dette samt føres tilsyn og
revision med diverse donationer og brugen heraf.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 145: Henvendelse af 8/3-24 fra børne- og ungechefer i Region Hovedstaden om oplæg til evaluering af forsøg med børne- og ungekrisecenter
2836025_0002.png
8. marts 2024
Vores fjerde opmærksomhed går på at sikre, at der tages særligt stilling til den metodiske tilgang,
målgruppe samt nødvendige kompetencer hos ansatte og frivillige på et børne- og ungekrisecenter.
Retssikkerhed
Vores femte særlige opmærksomhed går på de unges og forældrenes retssikkerhed. Når det kommer
hertil, er det uklart, hvem der kan klages til, hvis den vejledning børne- og ungekrisecentret varetager er
misvisende eller utilstrækkelig, eller hvis de lader unge overnatte uden forældrenes tilladelse i mere end
48 timer. Herudover bør krisecentrets tilbud om overnatning til en ung og evt. vurdering af at det skal ske
uden forældrenes samtykke, sidestilles med en afgørelse om anbringelse, således at både den unges og
forældrenes retssikkerhed ikke tilsidesættes eller forringes.
Ydermere fremgår det, i den tilladelse, der er givet til forsøget, at indehaveren af forældremyndigheden
kan give samtykke til ophold også for børn, der er anbragt uden for hjemmet, med eller uden samtykke.
De facto betyder det, at anbringende kommunes ansvar for forhold under anbringelsen kan
tilsidesættes af indehaveren af forældremyndigheden, og børn/unge, der er anbragt uden samtykke
efter en afgørelse i Børn- og Ungeudvalget, kan tilsidesættes af indehaveren af forældremyndigheden.
En sjette og sidste opmærksomhed er, at vi på tværs af kommunerne kan se en tendens til, at unge, hvor
forældrene ikke har ønsket at samtykke til børns overnatning på krisecentret, i stedet tilbydes
nattevejledning og dermed uformelt døgnophold, hvormed forældrenes retssikkerhed tilsidesættes
bevidst.
Ønske om dialog
Vi kommuner ønsker med ovenstående at blive inddraget i den videre kvalificering af og stillingtagen til
fremtiden for børne- og ungekrisecentre i Danmark.
Vi ønsker at indgå i et reelt samarbejde om ovenstående og stiller os meget gerne til rådighed for
uddybende spørgsmål og videre drøftelser.
På vegne af børne- og ungechefer i Region Hovedstaden
Underskrivere
Børne- og Familiechefer
Albertslund kommune, Allerød kommune Ballerup kommune, Bornholms kommune, Frederikssund
kommune, Furesø kommune, Gentofte kommune, Gladsaxe kommune, Glostrup kommune, Gribskov
kommune, Helsingør kommune, Hillerød kommune, Hvidovre kommune, Høje-Taastrup kommune,
Hørsholm kommune, Lyngby-Taarbæk kommune, Tårnby kommune, Ishøj kommune, Egedal kommune
og Københavns Kommune.