Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 141
Offentligt
2833568_0001.png
Socialudvalget 2023-24,Sundhedsudvalget 2023-24
SOU Alm.del - Bilag 84,SUU Alm.del - Bilag 161
Offentligt
22. januar 2024
Til Folketingets Socialudvalg
Kopi til Folketingets Sundhedsudvalg
Uacceptabel ventetid på autorisation i Psykolognævnet
Kære medlemmer af Folketingets Socialudvalg
Som I sikkert ved, venter mange psykologer meget længe på at få deres autorisation i Psykolognævnet,
og sådan har det desværre været længe. Det er en uholdbar situation, som skaber frustration, og vi ved
ovenikøbet, at ventetiden i 2023 var været stigende og i øjeblikket gennemsnitligt er 30-40 uger. Ja, jeg
hører om psykologer, som venter op imod et år på at få deres autorisation!
Det er på alle måder en ærgerlig situation. Samfundet har brug for god og kvalificeret arbejdskraft, og
det ønsker psykologerne at bidrage til. Men lige nu oplever mange psykologer ikke at kunne komme
videre med en række jobs og opgaver, fordi de venter på at blive autoriseret. Fx er det ikke muligt at
udføre børnesagkyndige undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser, at blive ansat i
uddannelsesstillinger som specialpsykologer i psykiatrien, eller få ydernummer i regionerne uden at
være autoriseret. I en tid hvor disse områder skriger på arbejdskraft, er det dobbelt ærgerligt for
psykologerne ikke at kunne træde til.
Det har desværre også uundgåeligt konsekvenser for de familier, der skal vente længere end nødvendigt,
fordi der ikke er tilstrækkeligt med autoriserede psykologer til at udføre fx forældrekompetence-
undersøgelser og børnesagkyndige undersøgelser. Ligesom patienter, som får henvisning til
psykologbehandling, risikerer at vente længere end nødvendigt, fordi psykologer uden autorisation ikke
kan søge et ydernummer i regionerne.
Dette er selvsagt en sag, som optager og frustrerer mange psykologer, og i efteråret 2023 indsamlede vi i
Dansk Psykolog Forening knap 3000 underskrifter fra psykologer, som brændende ønsker at få løst
ventetidsproblemerne. Underskrifterne har vi sendt til den ansvarlige minister, social- og boligminister
Pernille Rosenkrantz-Theil, og vi har også over for ministeren foreslået en løsning, men det har
desværre endnu ikke resulteret i kortere ventetid. Forslaget er helt kort at bevillige en økonomisk pulje
til ”pukkelafvikling”
i Psykolognævnet. En engangsbevilling med det formål at få ventetiden på
autorisation ned, så psykologerne kan komme videre og gøre endnu mere gavn i samfundet. Desuden
har Folketingets Ombudsmand iværksat en undersøgelse vedr. de lange ventetider på autorisation.
Jeg er naturligvis opmærksom på, at der pågår et arbejde med at flytte psykologers autorisation fra
Socialministeriet til Sundhedsministeriet. Det arbejde støtter jeg. Men det er dog ikke et argument for at
ikke at løse de akutte ventetider på autorisation, og derfor er min opfordring meget klar: Vi skal have
ventetiden ned
det er i alles interesse!
Jeg håber, at I vil bidrage til at finde en løsning på dette problem, og jeg mener, at der er tale om en lavt
hængende frugt i forhold til store billede, som alle er enig i; Nemlig at sikre god og faglig høj kvalificeret
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
Telefon:
Mail:
Web:
3526 9955
[email protected]
dp.dk
Vi hjælper dig, mens du hjælper andre
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Henvendelse af 4/3-24 fra Dansk Psykolog Forening om anmodning om foretræde om "Lang ventetid på autorisation i Psykolognævnet"
2833568_0002.png
arbejdskraft på de offentlige og private velfærdsarbejdspladser. Tøv ikke med at kontakte mig, hvis I har
spørgsmål eller andet.
Med venlig hilsen
Dea Seidenfaden
Forperson, Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
Telefon:
Mail:
Web:
3526 9955
[email protected]
dp.dk
Vi hjælper dig, mens du hjælper andre