Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 135
Offentligt
2831702_0001.png
Sagsnr.
2021 - 7172
Doknr.
792321
Dato
29-02-2024
5. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling
på grund af handicap
Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap trådte i kraft 1. juli
2018. Med loven blev der indført et forbud mod såvel direkte som indirekte
forskelsbehandling på grund af handicap på alle områder i samfundet, ligesom
der blev indført klageadgang til Ligebehandlingsnævnet over overtrædelser af
forbuddet. Personer, der får medhold i overtrædelser af forbuddet, kan
tilkendes en godtgørelse af Ligebehandlingsnævnet. Loven indeholder ikke en
generel pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed. Den 1. januar 2021 trådte
en lovændring dog i kraft, hvorefter der blev indført en ret til rimelig individuel
tilpasning i dagtilbud, folkeskolen, friskoler og private grundskoler (frie
grundskoler)
1
.
For at kunne følge, hvordan loven virker i praksis, blev det indføjet i
lovbemærkningerne, at der vil ske en årlig opfølgning via oplysninger fra
Ligebehandlingsnævnet, ligesom der efter tre år vil blive foretaget en mere
uddybende evaluering. Den uddybende evaluering har været udskudt, men er
nu påbegyndt og forventes at være færdigrapporteret medio 2024.
Denne opfølgning er den 5. opfølgning efter lovens ikrafttræden. Opfølgningen
bygger på en opgørelse fra Ligebehandlingsnævnet over de af nævnets sager,
som er registreret som omhandlende lov om forbud mod forskelsbehandling på
grund af handicap.
Opfølgningen omhandler data på sager, der er indgået og afgjort i
Ligebehandlingsnævnet i perioden fra den 19. september 2022 – 18.
september 2023
2
.
Antal modtagne, afgjorte og verserende sager
Af tabel 1 fremgår det, at Ligebehandlingsnævnet i perioden fra den 19.
september 2022 til den 18. september 2023 i alt har modtaget 31 klager, som
relaterer sig til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.
Tabel 1: Modtagne sager om handicap uden for arbejdsmarkedet fra 19. september 2022
–
18. september 2023
Antal sager
2022
2023
I alt
19.sep.-31.dec.
1.jan.-18.sep.
Indkomne sager
Heraf afgjorte*
Heraf verserende
19
13
6
12
10
2
31
23
8
1
2
L 16 blev vedtaget den 22. december 2020 og trådte i kraft 1. januar 2021.
Den 1. opfølgning omhandlede perioden fra 1. juli 2018 - 18. september 2019. Den 2. opfølgning omhandlede
perioden fra 19. september 2019 – 18. september 2020. Den 3. opfølgning omhandlede perioden fra 19.
september 2020 – 18. september 2021. Den 4. opfølgning omhandlede perioden fra 19.
september 2021 – 18. september 2022.
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Orientering om 5. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og boligministeren
2831702_0002.png
Note: Sagerne er opdelt efter ankemodtaget dato. Genoptagede sager er opdelt efter dato for genoptagelsen.
Tallene i tabellen er behæftet med en vis usikkerhed, da sagens indhold i nogle tilfælde først registreres, når
sagen er afsluttet, hvorfor indkomne klagesager vedrørende handicap uden for arbejdsmarkedet ikke alle er
blevet registreret. *Afgjorte sager indeholder i tabel 1 også sager, som er bortfaldne herunder en sag afgjort
med særlig lukningsårsag og en sag, der er bortfaldne pga. forlig. For at sikre de mest aktuelle data sker der
løbende efterregistreringer i data. Dette kan skabe uoverensstemmelser med tidligere offentliggjorte data for
samme tidsperiode.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Data trukket pr. 8. november 2023
19 af sagerne er modtaget i perioden fra den 19. september 2022 til den 31.
december 2022, mens der fra den 1. januar 2023 til den 18. september 2023 er
modtaget 12 sager.
Ud af de i alt 31 indkomne sager har Ligebehandlingsnævnet på
opgørelsestidspunktet afgjort 23 af sagerne, mens der på
opgørelsestidspunktet er 8 sager, som er verserende. Det vil sige, at de er
under forberedelse i sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet, som skal sikre,
at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at nævnet kan træffe en afgørelse.
Udfaldet af klagesager
Tabel 2 viser udfaldet af de klager, der er realitetsbehandlet i perioden fra den
19. september 2022 til den 18. september 2023. Det skal bemærkes, at antallet
af indkomne sager i tabel 1 ikke er sammenligneligt med antallet af de
realitetsbehandlede sagers sagsudfald, som fremgår af tabel 2. Det skyldes, at
tabel 1 omhandler sager, der er modtaget i perioden fra den 19. september
2022 til den 18. september 2023, mens tabel 2 omhandler sager, der er
realitetsbehandlet i denne periode. Det betyder, at der i tabel 2 kan fremgå
sager, som er indkommet før den 19. september 2022.
Tabel 2: Sagsudfald for realitetsbehandlede sager om handicap uden for arbejdsmarkedet
afgjort 19. september 2022
–
18. september 2023
2022
2023
I alt
19.sep.-31.dec.
1.jan.-18.sep.
8
4
Medhold m. godtgørelse
12
Medhold u. godtgørelse
Ikke medhold
Afvist nævnet
Bortfaldne sager
Afslag på genoptagelse
Afvist sekretariatet
I alt
1
7
15
-
2
23
56
-
9
5
4
1
6
29
1
16
20
4
3
29
85
Note: Sager opdelt efter afgørelsesdato i de angivne perioder. For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende
efterregistreringer i data. Dette kan skabe uoverensstemmelser med tidligere offentliggjorte data for samme
tidsperiode.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Data trukket pr. 8. november 2023
Medhold med godtgørelse i sagen
Ud af de 85 sager, som Ligebehandlingsnævnet har realitetsbehandlet i perioden
fra den 19. september 2022 til den 18. september 2023, er der givet medhold med
godtgørelse i 12 sager, jf. tabel 2.
Én af klagesagerne, som blev afgjort i perioden 19. september 2022 til den 18.
september 2023, har angået retten til rimelig individuel tilpasning i dagtilbud,
folkeskolen, friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) for børn og unge
med handicap i henhold til lovens § 9 a. Klagen angik, en forældre som klagede
på vegne af sit barn i forbindelse med resultatet af en screeningsproces til
2/8
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Orientering om 5. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og boligministeren
2831702_0003.png
optagelse på en skole. Det fremgik af sagens lægelige oplysninger, at barnet led
af cerebral parese og derfor kunne have svært ved at udtrykke sig aktivt verbalt.
Nævnet vurderede, at den indklagede kommunes tilbud om ekstra tid til
processen ikke var en relevant tilpasningsforanstaltning i barnets konkrete
tilfælde, og at kommunen vidste eller burde vide dette. Nævnet vurderede derved,
at klager havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at
formode, at klager havde været udsat for forskelsbehandling på grund af
handicap i forbindelse med screeningsprocessen, og at der i den forbindelse ikke
blev iværksat tilstrækkelige relevante tilpasningsforanstaltninger over for klager.
Nævnet vurderede endvidere, at kommunen ikke havde løftet bevisbyrden for, at
den manglende overholdelse af tilpasningsforpligtelsen var objektivt begrundet i et
sagligt formål. Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 50.000
kr.
Eksempler på sager, hvor der er givet medhold og godtgørelse
En mand havde en tidsbegrænset tilladelse til at holde servicehund i
sin lejlighed
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse
med, at hans udlejer tidsbegrænsede hans tilladelse til at holde servicehund i
sin lejlighed og opstillede en række vilkår for brugen af servicehunden på
ejendommens udendørsområde.
Udlejeren havde tidsbegrænset klagers tilladelse til at holde servicehund i
lejligheden til den dato, hvor klagers ledsagerkort udløb. Indklagede antog
således fejlagtigt, at ledsagerkortet vedrørte klagers servicehund. Der forelå
ikke oplysninger om, at udlejeren skulle have ophævet tidsbegrænsningen for
tilladelsen, da de under sagens oplysning for nævnet blev klar over den
manglende sammenhæng mellem klagers ledsagerkort og hans servicehund.
Nævnet vurderede, at klager under disse omstændigheder havde påvist
faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager ved
tidsbegrænsningen af tilladelsen på grund af sit handicap blev stillet ringere
end andre ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Indklagede havde
ikke godtgjort, at tidsbegrænsningen var objektivt begrundet i et sagligt formål.
Klager fik derfor medhold i denne del af klagen og blev tilkendt en godtgørelse
på 5.000 kr. herfor.
Klager havde derimod ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav
anledning til at formode, at de opstillede betingelser for brugen af
servicehunden på udlejers udendørsarealer var udtryk for chikane.
Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
En blind mand fik afslag på at medbringe sin førerhund i et pizzeria
En mand, som er blind og har en førerhund, ønskede sammen med sin far
at spise hos et pizzeria. Medarbejderne hos det indklagede pizzeria afviste
manden og hans far. Indklagede havde for nævnet oplyst, at manden ikke
havde gjort det klart, at hunden var en førerhund, og at der ikke var tegn at
se på hunden, ligesom den heller ikke bar en sele eller bælte, men derimod
gik løs.
Nævnet lagde til grund, at mandens førerhund alene fungerer som et
hjælpemiddel for ham, når den er iført en bøjle, som han kan holde fast i.
Nævnet lagde også til grund, at mandens førerhund på tidspunktet for
afvisningen var iført en bøjle. Nævnet vurderede herefter, at indklagedes
praksis om ikke at tillade hunde i pizzeriaet, var et udtryk for indirekte
forskelsbehandling.
Nævnet vurderede, at der ikke var et rimeligt forhold mellem det af ind-
klagede oplyste om sikring af fødevarehygiejne og det forhold, at manden
med førerhund blev afvist fra pizzeriaet uden nærmere konkret vurdering
og begrundelse. Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en
godtgørelse på 5.000 kr.
3/8
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Orientering om 5. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og boligministeren
2831702_0004.png
En kvinde med angst fik afslag på at medbringe sin servicehund til
samtaler i psykiatrien
En kvinde, der lider af invaliderende angst, fik flere gange afslag på at
medbringe sin servicehund til ambulante samtaler i psykiatrien.
Nævnet vurderede, at den indklagede regions politik om ikke at tillade dyr i
psykiatrien, der tilsyneladende var neutral, stillede klager, der på grund af
sit handicap har behov for en servicehund, ringere end andre. Der var
derfor påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at
kvinden ved afslaget om at medbringe sin servicehund i psykiatrien blev
udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Det påhvilede
herefter regionen at bevise, at der ikke var tale om ulovlig
forskelsbehandling.
Regionen beklagede forløbet, og oplyste, at man ændrede politik, da man
blev bekendt med ligebehandlingslovgivningen. Regionen havde ikke
oplyst om forhold, hvorefter forskelsbehandlingen skulle være begrundet i
et sagligt formål.
Kvinden fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på
10.000 kr.
Medhold uden godtgørelse i sagen
I perioden fra den 19. september 2022 til den 18. september 2023 er der 1 sag,
hvor der er givet medhold uden godtgørelse. Dette fremgår i tabel 2 under
”Medhold u. godtgørelse”.
Ikke medhold i sagen
Ud af de 85 sager, som Ligebehandlingsnævnet har realitetsbehandlet i
perioden fra den 19. september 2022 til den 18. september 2023, er der
behandlet 16 sager, hvor der ikke er givet medhold, jf. tabel 2.
Der var klaget for sent til Ligebehandlingsnævnet over sekretariatet for
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over en afgørelse, som var truffet af
sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet.
Når sekretariatet har truffet afgørelse om afvisning, kan afgørelsen indbringes for
nævnet inden for en frist af 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen. Kvinden havde den 19. oktober 2022 indbragt klagen over
sekretariatets afgørelse af 19. september 2022. Klagen var således indbragt for
nævnet efter udløbet af fristen på 4 uger.
Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Eksempler på sager, hvor der ikke er givet medhold
Tilbagekaldelse af en mands våbenpåtegning var ikke udtryk for
forskelsbehandling på grund af handicap
Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at genoptage nævnets
afgørelse i en sag, som angik en klage over forskelsbehandling på grund af
handicap i forbindelse med, at et medlem af en skytteforening fik
tilbagekaldt sin våbenpåtegning. I sagen havde Ligebehandlingsnævnet
ved afgørelse af 20. december 2021 fastslået, at klager havde udvist
4/8
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Orientering om 5. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og boligministeren
2831702_0005.png
retsfortabende passivitet, og at hans eventuelle krav på godtgørelse som
følge af påstået forskelsbehandling på grund af handicap var bortfaldet.
Klager fik med denne begrundelse ikke medhold i klagen.
I overensstemmelse med hidtidig nævnspraksis om retsfortabende
passivitet havde Ligebehandlingsnævnet ved afgørelsen ikke taget stilling
til, om klager var blevet udsat for forskelsbehandling i strid med handicap-
forskelsbehandlingsloven. Der gælder imidlertid ikke på
Ligebehandlingsnævnets område en klagefrist, som kan afskære en klager
fra at få behandlet en klage over ulovlig forskelsbehandling som følge af
den tid, der er forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil
klagens indgivelse.
Nævnet fandt på den baggrund, at særlige grunde talte for at genoptage
sagen. Nævnet vurderede, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder,
der gav anledning til at formode, at tilbagekaldelsen af klagers
våbenpåtegning havde sammenhæng med hans handicap.
Klager fik derfor ikke medhold.
Bortfaldne sager
Det fremgår af tabel 2, at der er 4 sager, der er afgjort som ”Bortfaldne sager”.
En sag kan bortfalde på grund af, at klagerens krav under sagens behandling i
nævnet imødekommes med forlig eller opfyldes af de indklagede. Derudover
indeholder ”Bortfaldne sager” også sager, der er lukket af en særlig årsag, da
klager ikke har givet oplysninger om sin egen eller indklagedes identitet, eller
da sagen kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, og denne ikke
har truffet afgørelse i sagen, hvorfor nævnet ikke kan behandle klagen.
Afslag på genoptagelse af sager og afviste sager
Ligebehandlingsnævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse,
skal genoptages, hvis særlige grunde taler herfor. Af tabel 2 fremgår det, at det er
blevet afvist at genoptage 3 sager (”Afslag genoptagelse”), hvor den indklagede
har bedt om at få behandlet klagen på ny.
Endelig fremgår det af tabel 2, at nævnet i alt har afvist 20 sager, mens
sekretariatet i alt har afvist 29 sager i perioden. Dette fremgår henholdsvis af
”Afvist nævnet” og ”Afvist sekretariatet”.
Nævnet og sekretariatet kan afvise at behandle en klage, hvis det f.eks. er
åbenbart, at klager ikke vil få medhold i klagen, hvis nævnet ikke har kompetence
til at behandle klagen eller hvis det vurderes, at der er behov for mundtlige parts-
og vidneforklaringer.
Det kan være åbenbart, at klager ikke vil få medhold i sin klage, hvis der f.eks.
ikke er oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager har været udsat
for forskelsbehandling i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på grund
af handicap.
Derudover har nævnet ikke kompetence til at behandle sager i de tilfælde, hvor
klagen alene angår en offentlig forvaltningsmyndigheds afgørelse eller
anvendelse og fortolkning af anden lovgivning, da en sådan klage falder uden for
anvendelsesområdet for lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af
handicap efter lovens forarbejder.
5/8
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Orientering om 5. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og boligministeren
2831702_0006.png
Yderligere om Ligebehandlingsnævnets og sekretariatets sagsbehandling
Principielle sager
I perioden fra den 19. september 2022 til den 18. september 2023 er der sket
principiel behandling af 4 sager om handicap uden for arbejdsmarkedet.
Eksempler på principielle sager
Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig
tilpasning eller tilgængelighed
En kvinde klagede over, at hun som kørestolsbruger ikke kunne benytte sig af
en abonnementsordning til sygetransport.
Den indklagede virksomhed havde for nævnet oplyst, at de havde valgt ikke
at inkludere kørestolskørsel i abonnementet, fordi de ikke havde et
tilstrækkelig antal liftvogne til at kunne tilbyde dette.
Det var nævnets vurdering, at spørgsmålet om, hvorvidt kvinden skulle kunne
benytte indklagedes sygetransport, var et spørgsmål om tilgængelighed.
Handicapforskelsbehandlingsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning
eller tilgængelighed. Kvinden var således ikke sikret ret til tilgængelighed efter
reglerne i handicapforskelsbehandlingsloven.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Spørgsmålet om optagelse i dagtilbud er reguleret i dagtilbudsloven, og
derfor ikke omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetence
En mor klagede på vegne af sin mindreårige datter over, at datteren, der har
et hørehandicap, ikke kunne optages i dagtilbud i nabokommunen.
Da klagen vedrørte anvendelse og fortolkning af dagtilbudsloven, faldt klagen
uden for Ligebehandlingsnævnets kompetence.
En kvinde med infantil autisme og angst fik afslag på at medbringe sin
servicehund i et badeland
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse
med, at hun blev nægtet adgang med sin servicehund til det indklagede
badeland.
Kvinden led af infantil autisme og blandet angsttilstand. Nævnet vurderede, at
hun havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun ved
afslaget på at medbringe sin servicehund var blevet udsat for indirekte
forskelsbehandling på grund af handicap.
Det indklagede badeland havde oplyst, at man som et del af sit regelsæt
havde et generelt forbud mod dyr i badelandet af hensyn til badelandets
kvalitets- og hygiejnestandarder.
Nævnet vurderede, at det indklagede badeland havde løftet bevisbyrden for,
at det var nødvendigt med et generelt forbud mod dyr i badelandet for at opnå
formålet om at sikre badelandets kvalitets- og hygiejnestandarder. Nævnet
vurderede også, at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og
hvor indgribende forskelsbehandlingen var for kvinden.
Kvinden fik derfor ikke medhold.
Formandsafgørelser
Skønnes en sag at kunne afgøres i overensstemmelse med fast rets- eller
nævnspraksis, kan afgørelsen træffes af et medlem af formandsskabet alene.
6/8
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Orientering om 5. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og boligministeren
2831702_0007.png
Nævnets formand har i perioden fra den 19. september 2022 til den 18.
september 2023 truffet afgørelse i 14 ud af de 85 afgjorte sager i tabel 2. Af de 14
formandsafgørelser har 10 været afvisninger af at behandle klagen, 1 har været
afslag på genoptagelse, mens der ikke blev givet medhold i 3 sager.
Sagsbehandlingstid
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Ligebehandlingsnævnet er i 2023 på
42,5 uger. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager om
forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet er i 2023 på 43,2 uger.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Ligebehandlingsnævnet fra den 19.
september 2022 til den 18. september 2023 er på 47,1 uger. Den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid for sager om forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet fra
den 19. september 2022 til den 18. september 2023 er på 50,3 uger.
Udviklingen i sager om handicap uden for arbejdsmarkedet
Af tabel 3 ses det, at antallet af modtagne sager er steget over årene fra 2019 til
2021, hvorefter der er sket et fald.
I perioden 1. januar til 18. september 2019 modtog Ligebehandlingsnævnet 33
sager, mens nævnet modtog 70 sager i perioden 19. september 2019 til 18.
september 2020.
Nævnet modtog i perioden 19. september 2020 til den 18. september 2021 161
sager. Det skal dog bemærkes, at 60 af de 161 sager, som
Ligebehandlingsnævnet har modtaget i perioden fra 19. september 2020 til 18.
september 2021, har vedrørt COVID-19.
I perioden 19. september 2021 til 18. september 2022 modtog
Ligebehandlingsnævnet 73 sager. I perioden fra den 19. september 2022 til den
18. september 2023 modtog Ligebehandlingsnævnet 31 sager.
Tabel 3: Modtagne sager om handicap uden for arbejdsmarkedet fra 1. januar 2019 – 18.
september 2023
2019
2019/20
2020/21
2021/22
2022/23
Antal sager
I alt
1. jan. 19 -
19. sep. 19-
19. sep. 20 - 19. sep. 21 - 19. sep. 22 -
18. sep. 19
18. sep. 20
18. sep. 21
18. sep. 22
18. sep. 23
31
33
70
161
73
Modtagne sager
368
Note: Sagerne er fordelt efter, hvornår Ankestyrelsen har modtaget klagen. I genoptagede sager bruges
genoptagelsesdatoen. For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende efterregistreringer i data. Dette kan
skabe uoverensstemmelser med tidligere offentliggjorte data for samme tidsperiode.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Data trukket pr. 8. november 2023.
Tabel 4: Sagsudfald for realitetsbehandlede sager om handicap uden for arbejdsmarkedet
afgjort fra den 1. januar 2019 – 18. september 2023
Antal sager
2019
2019/20
2020/21 2021/22
2022/23
1. jan. 19 -
18. sep. 19
Medhold m. godtgørelse
Medhold u. godtgørelse
Ikke medhold
Afvist nævnet
Bortfaldne sager
2
-
1
1
6
19. sep. 19 -
18. sep. 20
3
1
4
13
3
19. sep.
20 - 18.
sep. 21
10
1
9
26
9
19. sep.
21 - 18.
sep. 22
6
-
27
59
14
19. sep.
22 - 18.
sep. 23
12
1
16
20
4
I alt
33
3
57
119
36
7/8
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Orientering om 5. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og boligministeren
2831702_0008.png
Afslag på genoptagelse
Afvist sekretariatet
I alt
-
2
2
1
1
2
6
46
3
29
12
80
12
27
58
158
85
340
Note: Sager opdelt efter afgørelsesdato i de angivne perioder. For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende
efterregistreringer i data. Dette kan skabe uoverensstemmelser med tidligere offentliggjorte data for samme
tidsperiode.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Data trukket pr. 8. november 2023.
8/8