Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 131
Offentligt
2830512_0001.png
Til høringsparterne, jf.
vedlagte høringsliste
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 9117
Doknr.
818813
Dato
27-02-2024
Høring over udkast til lovforslag om lov om ændring af lov om social
service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om
opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre love (Ændringer af
reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
og om forældelse af underholdsbidrag m.v.)
Social-, Bolig- og Ældreministeriet sender hermed udkast til lovforslag i høring.
Lovforslaget består af tre dele. En del indeholder ændringer i servicelovens
regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for
voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og den anden
del vedrører ændringer i voksenansvarslovens regler om magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og unge.
Endelig indeholder forslaget ændring af bidragsopkrævningsloven med henblik
på at undgå, at krav på underholdsbidrag under opkrævning eller inddrivelse
forældes.
Ændringer i servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for voksne med betydelig og varigt nedsat
psykisk funktionsevne
Med lovforslaget foreslås en række ændringer i reglerne om magtanvendelse.
Ændringerne har det overordnede formål at understøtte personalets rammer til
at sikre omsorgen over for en gruppe af borgere, som ikke kan tage vare på sig
selv under fortsat hensyntagen til borgernes retssikkerhed. Det bemærkes, at
det er et grundlæggende princip for magtanvendelse, at magt først kan
anvendes, når det har vist sig umuligt at løse den pågældende situation med
en socialpædagogisk indsats. Dette vil fortsat gælde fremover.
Det fremgår af ændringsloven bag de nuværende bestemmelser om
magtanvendelse i serviceloven, at der skal fremsættes forslag om revision af
reglerne i Folketingsåret 2023-24. Initiativerne i lovforslaget er udarbejdet på
baggrund af en evaluering af de nuværende regler, interessentinddragelse,
workshops mv.
Lovforslaget indeholder en række forslag, som skal varetage hensynet til
borgeren selv samt til øvrige beboere med henblik på at sikre, at personalet har
de rette rammer til at drage omsorg for borgere, der ikke kan tage vare på sig
selv eller overskue konsekvenserne af deres egne handlinger. Det gælder bl.a.
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre love (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.), fra social- og boligministeren
2830512_0002.png
forslagene om afværgehjælp og fastholdelse, stofseler og låsning af døre og
skabe.
Derudover indeholder lovforslaget en række forslag, som vil udgøre en
administrativ lettelse for kommunerne og frigøre ressourcer for personalet samt
sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse. Det gælder bl.a. forslagene om
kamerakig m.v., optagelse i et særligt botilbud med en værges samtykke samt
forslaget om begrænsning af registrering og indberetning af indgreb.
For at varetage hensynet til borgerens retssikkerhed foreslås endvidere at
oprette et nyt nævn, som skal have afgørelseskompetencen for særligt
indgribende magtanvendelser, herunder bl.a. brug af kamerakig og optagelse i
et særligt botilbud. Nævnet skal endvidere komme med principielle udtalelser
om nye former for velfærdsteknologi.
Der henvises i øvrigt til bilag 1 bagerst.
Ændringer i voksenansvarslovens regler om magtanvendelse og andre indgreb
i selvbestemmelsesretten
overfor anbragte børn og unge
Lov om voksenansvar regulerer plejefamilier og øvrige anbringelsessteders
personales adgang til at anvende magt og foretage andre indgreb i anbragte
børn og unges selvbestemmelsesret med det formål at varetage den daglige
omsorg. Der er de seneste år lavet fire undersøgelser og evalueringer af
rammerne for magtanvendelse over for anbragte børn og unge samt
forholdene på de forskellige anbringelsessteder, herunder sikrede
døgninstitutioner. Herudover har interessenter og Folketingets Ombudsmand
påpeget problemstillinger på området.
På baggrund heraf foreslås en række ændringer til voksenansvarsloven, der
skal sikre personalets adgang til at anvende magt og foretage andre indgreb i
anbragte børn og unges selvbestemmelsesret med det formål at varetage den
daglige omsorg. Lovforslaget indeholder således forslag om at indføre hjemmel
til midlertidig inddragelse af anbragte børn og unges mobiltelefoner og andet
elektronisk kommunikations- og spilleudstyr, hvis det er nødvendigt for at sikre
barnet eller den unges trivsel, sundhed og udvikling. Derudover foreslås det at
indføre hjemmel til, at personalet med fysisk magt kan tage stoffer og alkohol
fra de anbragte børn og unge, og at der indføres hjemmel til at undersøge de
besøgende på sikrede døgninstitutioner, herunder ved brug af scannere.
Der henvises i øvrigt til bilag 1 bagerst.
Ændring af bidragsopkrævningsloven (forældelse)
Efter bidragsopkrævningsloven opkræver Udbetaling Danmark krav på
underholdsbidrag, som bidragsbetaleren ikke betaler. Betaler bidragsbetaleren
fortsat ikke bidraget, sender Udbetaling Danmark bidragene til Gældsstyrelsen
til inddrivelse, f.eks. ved lønindeholdelse. Forældelsesloven indeholder i § 8 en
bestemmelse, hvorefter en bidragsafgørelse eller -aftale bortfalder, hvis
bidragsbetaleren ikke har betalt bidrag de seneste 10 år. Der har vist sig, at
opkrævnings- og inddrivelsessystemerne gør det meget svært at håndtere
denne forældelsesregel, og der er derfor risiko for, at nogle bidragskrav
forældes under opkrævningen eller inddrivelsen. For at undgå dette foreslås
det, at der i bidragsopkrævningsloven indsættes en bestemmelse, der betyder,
2
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre love (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.), fra social- og boligministeren
2830512_0003.png
at forældelsesreglen ikke vil gælde, når bidraget er under opkrævning eller
inddrivelse.
Der henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger
til udkastet til lovforslag
senest den 27. marts 2024.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt pr. e-mail til [email protected].
Ministeriet anmoder i den forbindelse om, at bemærkninger ikke fremsendes
både pr. brevpost og pr. mail.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Mette Hulstrøm
[email protected]
(servicelovens regler om magtanvendelse overfor voksne), Silla Simonsen
[email protected]
(voksenansvarsloven) og Lars Thøgersen
[email protected]
(bidragsopkrævningsloven).
Med venlig hilsen
Mette Hulstrøm
3
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre love (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.), fra social- og boligministeren
2830512_0004.png
Bilag 1: Oversigt over initiativer i lovforslaget vedrørende
magtanvendelse
Servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten overfor voksne
Oprettelse af Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse
overfor Borgere med Handicap med godkendelseskompetencen for
særligt indgribende former for magtanvendelse
Minimering af registrerings- og indberetningspraksis
Mulighed for anvendelse af kamerakig m.m.
Undtagelse for epilepsialarmer ift. magtanvendelsesreglerne
Nedlæggelse af Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi
Anvendelse af stofseler til positionering m.v.
Særlige døråbnere på yderdøre, der afgrænser boenheder eller
afdelinger m.v.
Udvidede muligheder for fysisk guidning
Udvidede muligheder for fastholdelse m.v.
Husorden – hensyn til fællesskab
Låsning of sikring af døre til fælles opholdsrum
Aflåsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener
Låsning og sikring af låger m.v. fra et bo- eller dagtilbuds udeareal
Låsning og sikring af skabe m.v. i bolig
Kortvarig indelåsning af beboer i egen bolig på et botilbud
Åbning af aflåst eller på anden vis sikret yderdør til en bolig i et botilbud
Ændring af tidspunkt for beskikkelse af værge ved optagelse i botilbud
uden samtykke
Optagelse i særlige botilbud med værges samtykke
Ændring af målgruppe for optagelse i et bestemt botilbud uden
samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller særligt
chikanerende adfærd
Mulighed for at frabede sig orientering af pårørende
Voksenansvarslovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og unge
Midlertidig inddragelse af mobiltelefoner eller andet elektronisk
kommunikations- og spilleudstyr
Fratagelse af alkohol og euforiserendes stoffer med fysisk magt
Undersøgelse af besøgende på sikrede døgninstitutioner
4