SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre love (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.), fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 131
Offentligt

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

2023-9117

27.2.2024

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for an-

bragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskel-

lige andre love

(Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-

melsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 123, stk. 1,

indsættes efter »lov«: »med beboere eller brugere med

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne«.

§ 123, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Fastsættes der en husorden efter stk. 1, skal beboere og brugere i

bo- eller dagtilbuddet og deres pårørende af hensyn til fællesskabet inddra-

ges i arbejdet med udarbejdelse af husordenen.«

§ 124 a

ændres »129 a« til: »129 b«.

overskriften

før § 124 b indsættes efter »Fysisk guidning«: »m.v.«

§ 124 b

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Personalet kan afværge en konflikt ved at stille sig mellem en per-

son, der udviser grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd, og en

anden person.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 124 b, stk. 2,

der bliver stk. 3, ændres »efter stk. 1« til: »m.v. efter stk.

1 og 2«.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre love (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.), fra social- og boligministeren

UDKAST

§ 124 b, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »guid-

ning«: »m.v. efter stk. 1 og 2«.

§ 124 d

indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Personalet kan løsne en persons greb i en anden person eller greb i dør-

håndtaget til en anden persons bolig, hvis den person, der foretager grebet,

udviser grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

§ 124 d, stk. 1,

der bliver stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage

til egen bolig eller til et andet opholdsrum på et bo- eller dagtilbud, hvis det

er nødvendigt for at sikre andres tryghed, værdighed og sikkerhed, når per-

sonen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget

konfliktskabende over for de øvrige personer på bo- eller dagtilbuddet, eller

adfærden er til fare for den pågældende selv eller andre, eller i situationer,

hvor en person er gået ind i en bolig på et bo- eller dagtilbud, uden at bebo-

eren ønsker det.«

10.

§ 124 d, stk. 2,

der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 2«.

11.

§ 124 d, stk. 3,

der bliver 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

12.

§ 125

indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Når

betingelserne i stk. 2 er opfyldt, kan kommunalbestyrelsen træffe

afgørelse om for en afgrænset periode at tillade anvendelse af særlige dør-

åbnere for en eller flere personer i følgende steder:

1) Bo- eller dagtilbuddets yderdøre.

2) Bo- eller dagtilbuddets døre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelin-

ger eller boenheder.

3) Låger m.v., der er udgang fra et bo- eller dagtilbuds omgivende ude-

areal.«

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.

13.

§ 125, stk. 1,

der bliver stk. 2, ændres: »Kommunalbestyrelsen kan

træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller

flere personer i en afgrænset periode« til: »Afgørelse efter stk. 1 træffes«.

14.

§ 125, stk. 2, 2. pkt.,

der bliver stk. 3, 2. pkt., ophæves.

UDKAST

15.

§ 128, stk. 1,

udgår »fastspænding med«, og efter »stofseler« indsættes:

»eller lignende«, og »for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at

en person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og forholdene

i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.« ændres til: », når forholdene

gør det absolut påkrævet, og en af følgende betingelser er opfyldt:

1) Der er nærliggende risiko for, at en person er i fare for at lide personskade

i følgende tilfælde:

a) Ved fald.

b) Ved uhensigtsmæssig siddestilling.

c) Ved pludselige og ukontrollerbare bevægelser.

2) Det hjælper en person med at udføre en handling, som uden en stofsele

vil være særdeles begrænset eller anstrengt.«

16.

§ 128

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Indgreb efter en afgørelse, jf. stk. 1, nr. 1, litra b eller c, eller nr.

2, forudsætter, at personen ikke modsætter sig anvendelsen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

17.

§ 128, stk. 2,

der bliver stk. 3, udgår »træffe afgørelse om, for hvilken

periode de beskyttelsesmidler, som er omfattet af stk. 1, kan anvendes, og

skal«, og efter »foranstaltning« indsættes: »end efter stk. 1«.

18.

§ 128 a

affattes således:

»§ 128 a.

Social- og boligministeren fastsætter regler om, hvilke former

for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII.«

19.

§ 128 b

indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Kommunalbestyrelsen kan indstille til Det Socialfaglige Nævn vedrø-

rende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap at træffe afgørelse

om for en afgrænset periode at tillade at anvende kamerakig for en person,

når der er risiko for personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør

anvendelsen påkrævet for at afværge denne risiko.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

20.

§ 128 b, stk. 1,

der bliver stk. 2, indsættes efter »anvende«: »anden«,

og »i en afgrænset periode« udgår.

21.

§ 128 c, stk. 3,

indsættes efter »bolig«: », jf. dog § 128 h«.

22.

Efter § 128 c indsættes før overskriften før § 129:

UDKAST

»Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum

§ 128 d.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om for en afgrænset

periode at tillade, at den nærmeste dør mellem en beboers bolig og ét eller

flere bestemte fælles opholdsrum på et botilbud låses eller på anden vis sik-

res i en afgrænset periode, når beboeren gentagne gange har udvist en ad-

færd, der er grænseoverskridende eller konfliktskabende over for de øvrige

beboere. Afgørelser efter 1. pkt. kan ikke omfatte døre til beboerens bolig.

Stk. 2.

Der kan alene træffes afgørelse efter stk. 1, såfremt der er mindst

én uaflåst adgang mellem beboerens bolig og de omhandlede fælles op-

holdsrum.

Låsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener

§ 128 e.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om for en afgrænset

periode at tillade at låse eller på anden vis sikre døre til et serviceareal eller

et fælleskøkken på et bo- eller dagtilbud, når en person gentagne gange har

udsat sig selv for fare eller forårsaget væsentlig ødelæggelse af genstande i

det omhandlende serviceareal eller fælleskøkken.

Stk. 2.

Afgørelser efter stk. 1 må ikke afskære personens mulighed for at

forlade bo- eller dagtilbuddet eller bevæge sig frit i tilbuddets øvrige arealer.

Låsning og sikring af låger m.v. fra et bo- eller dagtilbuds udeareal

§ 128 f.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om for en afgrænset

periode at tillade at låse eller på anden vis sikre en eller flere låger, der er

udgang fra et bo- eller dagtilbuds omgivende udeareal, når der er risiko for,

at en person vil forlade udearealet og derved udsætte sig selv eller andre for

fare.

Stk. 2.

Der skal altid være mindst én uaflåst låge eller dør fra bo- eller

dagtilbuddet.

Låsning og sikring af skabe og skuffer m.v.

§ 128 g.

Kommunalbestyrelsen kan indstille til Det Socialfaglige Nævn

vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap at træffe afgø-

relse om for en afgrænset periode i helt særlige tilfælde at tillade at låse eller

på anden måde sikre et eller flere skabe, skuffer m.v. i en beboers bolig på

et botilbud, når en beboer gentagne gange har anvendt genstande i skabene

UDKAST

eller skufferne m.v. til at påføre sig selv eller andre væsentlig personskade

eller til at foretage væsentlig tingsskade.

Stk. 2.

Afgørelser efter stk. 1 kan afgrænses til at gælde i et nærmere

bestemt tidsrum af døgnet.

Stk. 3.

Iværksættes foranstaltninger efter stk. 1, skal det sikres, at beboe-

ren efter anmodning hurtigt, men under iagttagelse af hensynene bag foran-

staltningen, får adgang til de aflåste skabe og skuffer m.v.

Kortvarig indelåsning af en beboer i egen bolig i et botilbud

§ 128 h.

Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige situationer indstille til

Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med

Handicap at træffe afgørelse om at tillade for en periode, der ikke må over-

stige 6 måneder, jf. dog § 131 b, stk. 3, at en beboer på et botilbud kortvarigt

må låses inde i sin egen bolig på et botilbud, når følgende betingelser er

opfyldt:

1) Beboeren vil kunne være til væsentlig fare for sig selv eller andre eller

vil udvise en særligt truende adfærd over for andre, hvis beboeren forlader

sin bolig.

2) Forholdene i det enkelte tilfælde gør indgrebet absolut påkrævet.

3) Beboeren ikke er selvmordstruet.

4) Særlige døråbnere, jf. § 125, samt mindst ét andet indgreb, jf. §§ 124 c,

124 d, 128 og 128 b-128 g, skal inden indstillingen have været anvendt i en

kortere periode uden tilstrækkelig virkning i forhold til nr. 1.

5) Indgreb, jf. §§ 124 c, 124 d og 128 b-128 g, som ikke er forsøgt anvendt,

vurderes ikke at ville have tilstrækkelig virkning i forhold til nr. 1.

6) Boligen bebos ikke af andre, medmindre der også træffes afgørelse efter

stk. 1 i forhold til dem, eller de giver informeret samtykke til indelåsningen.

Stk. 2.

Indelåsning efter stk. 1 skal være så kortvarig som mulig og må

højst vare 10 timer på et døgn og ikke vare i længere perioder end følgende:

1) 8 timer i tidsrummet mellem kl. 21.00 og kl. 8.00.

2) 2 timer i tidsrummet mellem kl. 8.00 og kl. 21.00 og aldrig længere

end 1 time ad gangen.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal løbende føre tilsyn med, om betingel-

serne efter stk. 1 er opfyldt, og skal tilbagekalde afgørelsen, hvis betingel-

serne efter stk. 1 ikke længere er opfyldt.

Stk. 4.

Indelåsning efter stk. 1 skal ske så skånsomt som muligt og må kun

gennemføres, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Betingelserne i stk. 1 er i den konkrete situation opfyldt.

2) Forholdene i det enkelte tilfælde gør indgrebet absolut påkrævet.

3) De tidsmæssige rammer i stk. 2 overholdes.

UDKAST

4) Der iværksættes jævnlig overvågning af beboeren under indelåsningen.

5) Beboeren har adgang til toilet, vand og nødvendig medicin i sin bolig.

6) Beboeren har tilkaldemulighed fra boligen, som den pågældende er i

stand til at betjene, og at personalet via den kan tilkaldes.

Stk. 5.

Indelåsning efter stk. 4 skal ophøre, så snart betingelserne i stk. 4

ikke er opfyldt.

Adgang til en beboers bolig i et botilbud

§ 128 i.

Kommunalbestyrelsen kan indstille til Det Socialfaglige Nævn

vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap at træffe afgø-

relse om at tillade for en periode, der ikke må overstige 12 måneder, at en

aflåst eller på anden måde sikret yderdør til en bolig på et botilbud må åbnes,

når dette er absolut nødvendigt for at undgå en væsentlig og nærliggende

risiko for, at beboeren forårsager væsentlig og alvorlig personskade på sig

selv eller andre, eller en væsentlig sundhedsmæssig risiko for beboeren eller

andre.

Stk. 2.

Åbningen af en yderdør efter stk. 1 må kun ske, når betingelserne

i stk. 1 er opfyldt, og åbningen skal foretages så skånsomt som muligt.«

23.

§ 129, stk. 1

2, § 129 a, § 131, stk. 1, 1. pkt., § 131 a, stk. 1, 1. pkt.,

§ 136 f, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »Familieretshuset« til: »Det Socialfaglige

Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap«.

24.

§ 129, stk. 1,

ændres »§ 136 f« til: »§§ 129 b og 136 f«, og efter »almene

boliger m.v.« indsættes: »og om nødvendigt udskrives fra et botilbud«.

25.

§ 129, stk. 2,

indsættes efter »samtykke, kan«: »udskrives fra sit botil-

bud og«.

26.

§ 129 a

udgår »som følge af en sindslidelse«, og efter »i særlige tilfælde

skal« indsættes: »udskrives fra sit botilbud og«.

27.

Efter § 129 a indsættes før overskriften før § 130:

»Optagelse i særlige botilbud alene med samtykke fra værge eller frem-

tidsfuldmægtig

§ 129 b.

For personer, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler

evnen til at give informeret samtykke til flytning, kan kommunalbestyrel-

sen, jf. dog § 136 f, træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud m.v.

UDKAST

som nævnt i § 129, stk. 1, og om nødvendigt om udskrivelse fra et botilbud,

når optagelsen tiltrædes af den pågældendes værge eller fremtidsfuldmæg-

tige, hvis dennes kompetence omfatter disse forhold, og når

1) ophold i botilbuddet er påkrævet, for at den pågældende kan få den nød-

vendige hjælp, og

2) det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at være mest hen-

sigtsmæssigt for den pågældende.

Stk. 2.

Det skal indgå i kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1, hvis

en eventuel ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan va-

retage den nødvendige hjælp til og opsyn med den person, som kommunal-

bestyrelsen træffer afgørelse om efter stk. 1.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan påklages til Fami-

lieretshuset.«

28.

§ 130

ændres: »§§ 125, 128, 128 b og 128 c og § 136 a, stk. 3« til: »§§

125 og 128, § 128 b, stk. 2, §§ 128 c-128 f og § 136 a, stk. 3«.

29.

Efter § 130 indsættes før overskriften før § 131:

»Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere

med Handicap

§ 130 a.

Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor

Borgere med Handicap består af 1 formand og 2 andre medlemmer.

Stk. 2.

Formanden, der skal være dommer, beskikkes af social- og bolig-

ministeren efter udpegning af vedkommende retspræsident. De andre med-

lemmer beskikkes af social- og boligministeren efter indstilling af 1 medlem

fra Danske Handicaporganisationer og 1 medlem fra KL.

Stk. 3.

Der beskikkes på tilsvarende måde som efter stk. 2 en eller flere

stedfortrædere for formanden og de 2 medlemmer.

Stk. 4.

Formanden og de 2 medlemmer samt stedfortræderne for dem be-

skikkes for 4 år ad gangen. Beskikkes et medlem eller en stedfortræder efter

1. pkt. i løbet af en beskikkelsesperiode, gælder beskikkelsen kun til perio-

dens udløb. De 2 medlemmer og stedfortræderne for dem kan genbeskikkes

en gang. Ophører formanden eller en stedfortræder for denne med at være

dommer, bortfalder dennes beskikkelse straks, og beskikkelse af formanden

eller en stedfortræder for denne bortfalder senest ved udløbet af den måned,

hvori den pågældende fyldte 70 år.

Stk. 5.

Nævnet træffer afgørelse efter §§ 131-131 c. Nævnets afgørelse

træffes ved flertal.

Stk. 6.

Social- og boligministeren kan henlægge andre opgaver til nævnet.

UDKAST

Stk. 7.

Familieretshuset stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.

Stk. 8.

Social- og boligministeren fastsætter en forretningsorden for næv-

net.«

30.

overskriften

før § 131 ændres »Familieretshusets afgørelser« til: »Af-

gørelser«.

31.

§ 131, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »Familieretshusets afgørelse« til: »Afgø-

relse efter 1. pkt.«

32.

§ 131, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Har den pågældende ikke en værge eller fremtidsfuldmægtig, hvis

kompetence omfatter beslutninger efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen

anmode Familieretshuset om at beskikke en værge efter værgemålsloven.

Familieretshuset skal have truffet afgørelse om værgebeskikkelse, inden

kommunalbestyrelsen indstiller efter § 129.«

32a.

§ 131 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »Familieretshuset« til: »Nævnet«.

33.

§ 131 a, stk. 2, nr. 2,

ændres »sindslidelsen og den deraf følgende« til:

»den«.

34.

§ 131 a, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen anmoder Familieretshuset om at beskikke

en værge, hvis der er behov herfor. Familieretshuset skal have truffet afgø-

relse om denne anmodning, inden kommunalbestyrelsen indstiller efter §

129 a.«

35.

Efter § 131 a indsættes før overskriften før § 132:

»§

131 b.

Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor

Borgere med Handicap træffer efter indstilling fra kommunalbestyrelsen

afgørelse efter § 128 h, stk. 1, om tilladelse til kortvarig indelåsning af en

beboer i egen bolig i et botilbud. Nævnets afgørelse skal træffes senest 2

uger efter modtagelse af kommunalbestyrelsens indstilling.

Stk. 2.

Indstillingen skal indeholde følgende:

1) Redegørelse for, at betingelserne i § 128 h, stk. 1, er opfyldt.

2) Faglig dokumentation for beboerens betydelige og varigt nedsatte psy-

kiske funktionsevne.

3) Vurdering af, hvor længe der vil være behov for afgørelsen.

UDKAST

4) Oplysninger om den seneste afgørelse efter stk. 1, og om indelåsninger

foretaget efter den afgørelse, herunder om eventuelle klager og udfaldet af

dem.

5) Redegørelse om beboerens reaktion på indelåsninger efter den seneste

afgørelse efter stk. 1.

6) Bemærkninger fra beboeren og dennes pårørende, eventuelle værge el-

ler fremtidsfuldmægtige.

Stk. 3.

I følgende situationer gælder en afgørelse efter stk. 1 alene i en

forsøgsperiode på 8 uger:

1) Det er den første afgørelse efter stk. 1.

2) Det er mere end 2 år siden, at der senest er truffet afgørelse efter stk. 1.

3) Afgørelsen efter stk. 1 er truffet efter en forsøgsperiode, hvor indelås-

ning ikke har været anvendt.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen anmoder Familieretshuset om at beskikke

en værge, hvis der er behov herfor. Familieretshuset skal have truffet afgø-

relse om denne anmodning, inden kommunalbestyrelsen indstiller efter §

128 h.

§ 131 c.

Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Bor-

gere med Handicap træffer efter indstilling fra kommunalbestyrelsen afgø-

relse efter § 128 b, stk. 1, § 128 g, stk. 1, og § 128 i, stk. 1. Nævnets afgørelse

skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommunalbestyrelsens indstil-

ling.

Stk. 2.

Indstillingen skal indeholde følgende:

1) Redegørelse for, at betingelserne i henholdsvis § 128 b, stk. 1, § 128 g,

stk. 1, eller § 128 i, stk. 1, er opfyldt.

2) Faglig dokumentation for personens eller beboerens betydelige og varigt

nedsatte psykiske funktionsevne.

3) Oplysninger om den socialpædagogiske hjælp og pleje efter kapitel 16,

der har været iværksat før indstillingen efter henholdsvis § 128 b, stk. 1, §

128 g, stk. 1, eller § 128 i, stk. 1.

4) En vurdering af, hvor længe der vil være behov for afgørelsen.

5) Oplysninger om seneste afgørelse, hvis der tidligere er truffet afgørelse

efter § 128 b, stk. 1, § 128 g, stk. 1, eller § 128 i, stk. 1, herunder om even-

tuelle klager og udfaldet af dem.

6) Eventuelle bemærkninger til den påtænkte foranstaltning fra personen og

dennes pårørende, eventuelle værge, fremtidsfuldmægtige eller anden re-

præsentant.«

36.

§ 132, stk. 1, nr. 1,

ændres »§§ 124 d og 136 d« til: »§ 124 d eller

indelåsning efter § 128 h, stk. 4,«.

UDKAST

37.

§ 132, stk. 1, nr. 2,

ændres »og § 129 a« til: », § 129 a og § 136 f, stk.

3, 2. pkt.«

38.

§ 133, stk. 1,

ændres »§§ 124 b-124 d, § 136 a, stk. 1, og §§ 136 c-136

e« til: » §§ 124 c, 124 d, § 128 h, stk. 4, § 136 a, stk. 1, eller § 136 c«.

39.

§ 133, stk. 2,

ændres »§ 125, §§ 128-128 c« til: »§§ 125 og 128, § 128

b, stk. 2, og §§ 128 c-128 f«.

40.

§ 133, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for klage over kommunalbestyrelsens

afgørelse efter stk. 1, når afgørelsen vedrører fastholdelse m.v. efter § 124

d, stk. 2, eller kortvarig indelåsning efter § 128 h, stk. 4.«

41.

§ 134, stk. 1,

ændres »Familieretshusets afgørelser efter §§ 131 og 131

a om optagelse i bestemte botilbud efter §§ 129 og 129 a og § 136 f, stk. 3,

2. pkt.,« til: »Afgørelser truffet af Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magt-

anvendelse overfor Borgere med Handicap efter §§ 131-131 c«.

42.

§ 134, stk. 3,

ændres »Familieretshusets« til: »nævnets«.

43.

§ 135

ændres »kræve afgørelsen« til: »kræve følgende afgørelser«, og

»43 a, når afgørelsen omhandler optagelse i særlige botilbud efter §§ 129

eller 129 a eller § 136 f, stk. 3, 2. pkt.« ændres til: »43 a:

1) Afgørelse efter §§ 131 eller 131 a om optagelse i botilbud uden samtykke

efter §§ 129 eller 129 a eller § 136 f, stk. 3, 2. pkt.

2) Afgørelse efter § 133, stk. 2, 2. pkt., om fastholdelse m.v. efter § 124 d,

stk. 2, eller om kortvarig indelåsning efter § 128 h, stk. 4, når fastholdelsen

m.v. eller indelåsningen udgør frihedsberøvelse.«

44.

Efter § 135 indsættes:

»Registrering og indberetning af indgreb og orientering af pårørende

m.v.«

45.

§ 135 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Indgreb efter §§ 124 c-129 a, 136 a,

136 c, 136 d og 136 f« til: »Alle indgreb efter §§ 124 c og 124 d, § 128 h,

stk. 4, §§ 129-129 b, § 136 a, stk. 1, §§ 136 c og 136 f«, og i

2. pkt.

indsættes

efter »indberetninger«: »efter 1. pkt. og efter regler fastsat i medfør af § 135

b, stk. 1,«.

UDKAST

46.

§ 135 a, stk. 3,

indsættes efter: »indgreb«: »efter §§ 124 c-128, 128 b-

129 b, 136 a, 136 c og 136 f«, og som

2. pkt.

indsættes: »Pårørende skal dog

ikke orienteres, hvis personen frabeder sig dette og selv er i stand til at

klage.«

47.

§ 135 a, stk. 4,

ændres »som nævnt i stk. 1« til: »efter §§ 124 c-128,

128 b-129 b, 136 a, 136 c eller 136 f«.

48.

§ 135 b, stk. 1,

ændres »registrering, indberetning og« til: »registrering

og indberetning af magtanvendelse, herunder om indgreb omfattet af § 135

a, stk. 1, 1. pkt., og om den periode kommunale afgørelser om magtanven-

delse kan finde anvendelse m.v., og om«.

49.

§ 135 b, stk. 2,

ændres »sager efter §§ 124 d, 129, 129 a og 136 d,« til:

»en sag omfattet af § 132«, og », jf. § 132« udgår.

50.

§ 136 a, stk. 3,

udgår »en tidsbegrænset«.

51.

Overskriften

før § 136 d og

§ 136 d

ophæves.

52.

§ 136 e, stk. 1,

indsættes efter »velfærdsteknologi«: », jf. § 128 b,«.

53.

§ 136 e, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »dennes værge« til: »værge«, og »kom-

munalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelse af tryghedsskabende vel-

færdsteknologi, jf. § 128 b.« ændres til: »der træffes afgørelse efter § 128 b,

stk. 1 og 2.«

54.

§ 136 f, stk. 1,

indsættes efter »et bestemt botilbud«: »og om nødven-

digt om udskrivelse fra et botilbud«, og »jf. § 131, stk. 4,« udgår.

§2

I lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr.

764 af 1. august 2019, som ændret ved § 10 i lov nr. 821 af 9. juni 2020, §

5 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 7 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 2, stk. 3,

ændres »16-16 b« til: »16-16 c«.

§ 2, stk. 5,

ændres »§§ 3-16 b« til: »§§ 3-16 c«.

UDKAST

§ 4, stk. 1,

indsættes efter »institutionen«: », herunder regler og retnings-

linjer om og forbud mod indtagelse og besiddelse af alkohol«.

§ 9

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Personalet på et opholdssted eller en døgninstitution efter § 43,

stk. 1, nr. 6, i barnets lov kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde anvende

fysisk magt efter stk. 1 for:

1) At fratage et barn eller en ung euforiserende stoffer.

2) At fratage et barn eller en ung alkohol, som barnet eller den unge er i

besiddelse af, hvis barnet eller den unge overtræder regler i en husorden

fastsat efter § 4.

3) At fratage et barn eller en ung alkohol, når anbringelsesstedet vurderer,

at det er nødvendigt for at sikre barnet eller den unges trivsel, sundhed eller

udvikling.

Stk. 4.

Personalet på anbringelsessteder efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets

lov kan ud over de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde anvende fysisk magt efter

stk. 1, når det er nødvendigt for midlertidigt at kunne inddrage en mobilte-

lefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr efter § 15 b.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

Efter § 15 a indsættes før overskriften før § 16:

»Midlertidig inddragelse af mobiltelefoner og andet elektronisk kommuni-

kations- og spilleudstyr

§ 15 b.

Lederen af et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets

lov eller dennes stedfortræder, kan beslutte at inddrage et barns eller en

ungs mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr, i

en midlertidig og nærmere afgrænset periode, hvis dette efter en konkret

og individuel vurdering er nødvendigt for at sikre barnet eller den unges

trivsel, sundhed og udvikling.«

§ 16, stk. 1,

ændres »den, der bemyndiges dertil,« til: »dennes stedfor-

træder«, og »stk. 2« ændres til »stk. 3«.

§ 16

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Lederen af et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets

lov eller dennes stedfortræder kan uden en retskendelse beslutte, at der skal

foretages en undersøgelse af et anbragt barns eller en anbragt ungs person

UDKAST

eller opholdsrum, hvis betingelserne for midlertidigt at inddrage en mobil-

telefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr efter § 15 b,

eller for at fratage alkohol efter § 9 stk. 3, nr. 2 eller 3, er opfyldt.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

§ 16, stk. 2,

der bliver stk. 3, ændres »den, der bemyndiges dertil,« til:

»dennes stedfortræder«.

§16, stk. 4, 1. pkt.,

stk. 5, 1. pkt.,

som bliver stk. 5, 1. pkt., og stk. 6,

1. pkt., ændres »stk. 1 eller 2« til: »stk. 1, 2, eller 3«.

10.

§ 16, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »den, der bemyndiges dertil,« til:

»dennes stedfortræder«, og efter »hensyn« indsættes: », eller hvis betingel-

serne i § 9, stk. 3, nr. 2 eller 3, eller § 15 b er opfyldt«.

11.

Efter § 16 b indsættes før overskriften før § 17:

»Undersøgelse af besøgende på sikrede døgninstitutioner

§ 16 c.

Besøgende til børn og unge, der er anbragt på sikrede døgninstitu-

tioner efter § 43, stk. 3, i barnets lov, må ikke medbringe effekter, der kan

true ordenen eller sikkerheden på institutionen.

Stk. 2.

Med henblik på at sikre, at effekter omfattet af stk. 1 ikke bringes

ind på institutionen, kan personalet som betingelse for et besøg kræve, at en

besøgende tømmer sine lommer og tasker og undersøges med en scanner.

Stk. 3.

Effekter omfattet af stk. 1 anbringes under besøget med den besø-

gendes accept i et aflåst rum eller skab.

Stk. 4.

Lederen af institutionen eller dennes stedfortræder kan afvise en

besøgende, der ikke vil tømme sine lommer og tasker og undersøges med

en scanner efter stk. 2 eller lade sine effekter opbevare under besøget efter

stk. 3.«

§3

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1109 af 24. august 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 482

af 12. maj 2023, § 2 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 754 af 13.

juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 11 c, stk. 1, nr. 5,

affattes således:

UDKAST

»5) indstilling til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over-

for Borgere med Handicap om at træffe afgørelse om optagelse i botilbud

uden samtykke, kortvarig indelåsning, anvendelse af kamerakig, adgang til

en beboers bolig og aflåsning af skabe efter §§ 131-131 c i lov om social

service og«.

§ 52 a, stk. 1,

ændres »§ 52 c« til: »§§ 52 c og 52 d«.

Efter § 52 c indsættes før overskriften før § 53:

»§

52 d.

I sager efter § 133, stk. 2, 2. pkt., i lov om social service træffer

Ankestyrelsen afgørelse på et møde. § 52 c finder tilsvarende anvendelse.«

§ 55, stk. 2, nr. 5,

affattes således:

»5) Sager om optagelse i botilbud uden samtykke og om kortvarig indelås-

ning efter §§ 131-131 b i lov om social service.«

§ 69, stk. 2, nr. 2,

ændres »§§

125, 128, 128 b, 128 c, 131 eller 131 a«

til:

»§§

125, 128, § 128 b, stk. 2, §§ 128 c-128 f, 131-131 c«.

§ 72, stk. 5, 1. pkt.,

affattes således:

»Klage til Ankestyrelsen over en afgørelse om optagelse i botilbud uden

samtykke eller om kortvarig indelåsning efter §§ 131-131 b i lov om social

service har opsættende virkning, jf. dog 2. pkt.«

§ 72, stk. 5, 2 pkt.,

ændres »Familieretshuset samtidig med afgørelsen

om optagelsen i et botilbud afgørelse om at iværksætte optagelsen« til: »Det

Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Han-

dicap samtidig med en afgørelse om optagelsen i et botilbud uden samtykke

eller om kortvarig indelåsning efter §§ 131-131 b i lov om social service

afgørelse om at iværksætte optagelsen eller tilladelsen til indelåsningen«.

§ 73, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »afgørelse om«: »fastholdelse m.v.

efter § 124 d, stk. 2, jf. § 135, nr. 2, kortvarig indelåsning efter § 128 h, stk.

4, jf. § 135, nr. 2, og«, og »§§ 129 og 129 a« ændres til: »§§ 131 eller 131

a, jf. § 135, nr. 1,«.

§4

I lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1092

af 15. august 2023, foretages følgende ændring:

UDKAST

Efter § 2 indsættes:

»§ 3.

Uanset § 8, 1. pkt., i forældelsesloven forældes en fordring på un-

derholdsbidrag, som støttes på en aftale eller afgørelse, ikke længere i sin

helhed, når Udbetaling Danmark modtager en anmodning om opkrævning

af underholdsbidraget. 1. pkt. finder ikke anvendelse, når fordringen før

modtagelsen var forældet efter § 8, 1. pkt., i forældelsesloven.«

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Følgende bestemmelser træder i kraft den 1. januar 2025:

1) § 1, nr. 8-11, 21, 23, 29-31, 35-43 og 49.

2) § 128 b, stk. 1, i lov om social service, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 19.

3) §§ 128 g, 128 h og 128 i i lov om social service, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 22.

Stk. 3.

§ 4 træder i kraft den 15. juni 2024.

§6

Stk. 1.

§ 1, nr. 24-27, 32-34 og 49, finder ikke anvendelse for indstillin-

ger efter §§ 129 eller 129 a eller § 136 f, stk. 3, 2. pkt., i lov om social ser-

vice, som Familieretshuset har modtaget før lovens ikrafttræden, jf. § 5,

stk. 1. For disse indstillinger finder de hidtil gældende regler fortsat anven-

delse.

Stk. 2.

§ 1, nr. 23 og 29-31, finder ikke anvendelse for indstillinger efter

§§ 129 eller 129 a eller § 136 f, stk. 3, 2. pkt., i lov om social service, som

Familieretshuset har modtaget før ikrafttrædelsestidspunktet i § 5, stk. 2.

Disse indstillinger færdigbehandles af Familieretshuset.

Stk. 3.

Familieretshusets afgørelser om indstillinger omfattet af stk. 2 kan

indbringes for Ankestyrelsen, inden 4 uger efter at klageren har fået med-

delelse om afgørelsen. En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en an-

den repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, kan klage

over Familieretshusets afgørelse, når den person, som afgørelsen vedrører,

ikke selv er i stand til at klage. Når Ankestyrelsen behandler klagen, gæl-

der reglerne i kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område bortset fra § 66 i lovens kapitel 10.

Stk. 4.

Anmodning om genoptagelse af afgørelser, herunder afgørelser

om aktindsigt og afgørelser om sagsbehandlingen, der er truffet af Familie-

retshuset efter §§ 129 eller 129 eller § 136, stk. 3, 2. pkt., i lov om social

UDKAST

service, og hvor Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse

overfor Borgere med Handicap efter ikrafttrædelsestidspunktet i § 5, stk. 2,

træffer afgørelse i sådanne sager, indgives fra ikrafttrædelsestidspunktet i §

5, stk. 2, til og behandles af Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtan-

vendelse overfor Borgere med Handicap.

Stk. 5.

Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på alle andre former for hen-

vendelser i de sager, der er nævnt i stk. 4.

Stk. 6.

Anmodning om aktindsigt i sager, som Familieretshuset har truf-

fet afgørelse i efter §§ 129 eller 129 eller § 136, stk. 3, 2. pkt., i lov om so-

cial service, og hvor Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse

overfor Borgere med Handicap efter ikrafttrædelsestidspunktet i § 5, stk. 2,

træffer afgørelse i sådanne sager, indgives fra ikrafttrædelsestidspunktet i §

5, stk. 2, til og behandles af Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtan-

vendelse overfor Borgere med Handicap.

Stk. 7.

Hvis Ankestyrelsen ved behandlingen af en klage efter ikrafttræ-

delsestidspunktet i § 5, stk. 2, hjemviser en sag, som Familieretshuset har

truffet afgørelse i efter §§ 129 eller 129 eller § 136, stk. 3, 2. pkt., i lov om

social service, til fornyet behandling, behandles den hjemviste sag af Det

Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med

Handicap.

§7

Loven gælder ikke for Færøerne.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Generelt om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesret-

ten over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne

2.2. Registrering, indberetning og orientering m.v.

2.2.1. Registrering og indberetning m.v.

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2.2. Ændring af orienteringspligten

2.2.2.1. Gældende ret

2.2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Tryghedsskabende velfærdsteknologi

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Særlige døråbnere

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Udvidelse af anvendelsesområdet for stofseler

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Optagelse i botilbud uden samtykke

2.6.1. Optagelse i særlige botilbud alene med samtykke fra værge eller frem-

tidsfuldmægtig

2.6.1.1. Gældende ret

2.6.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.6.1.3. Den foreslåede ordning

2.6.2. Optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke ved væsentlig fare el-

ler særligt truende eller chikanerende adfærd

2.6.2.1. Gældende ret

2.6.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.6.2.3. Den foreslåede ordning

2.7. Aflåsning

2.7.1. Kortvarig indelåsning af beboer i egen bolig

2.7.1.1. Gældende ret

UDKAST

2.7.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.7.1.3. Den foreslåede ordning

2.7.2. Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum

2.7.2.1. Gældende ret

2.7.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.7.2.3. Den foreslåede ordning

2.7.3. Aflåsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener

2.7.3.1. Gældende ret

2.7.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.7.3.3. Den foreslåede ordning

2.7.4. Låsning og sikring af låger m.v. fra et bo- eller dagtilbuds udeareal

2.7.4.1. Gældende ret

2.7.4.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.7.4.3. Den foreslåede ordning

2.7.5. Låsning og sikring af skabe m.v. i bolig

2.7.5.1. Gældende ret

2.7.5.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.7.5.3. Den foreslåede ordning

2.8. Åbning af aflåst eller på anden vis sikret yderdør til en bolig i et botilbud

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.8.3. Den foreslåede ordning

2.9. Oprettelse af Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse

overfor Borgere med Handicap

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.9.3. Den foreslåede ordning

2.10. Konfliktafværgelse, fastholdelse og husorden

2.10.1. Konfliktafværgelse

2.10.1.1. Gældende ret

2.10.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.10.1.3. Den foreslåede ordning

2.10.2. Fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller konfliktska-

bende adfærd

2.10.2.1. Gældende ret

2.10.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.10.2.3. Den foreslåede ordning

2.10.3. Husorden

2.10.3.1. Gældende ret

2.10.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.10.3.3. Den foreslåede ordning

2.11. Adgang til midlertidigt at inddrage barnet eller den unges mobil eller

andet kommunikations- og spilleudstyr

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.11.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

2.12. Mulighed for fratagelse af alkohol og euforiserende stoffer

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.12.3. Den foreslåede ordning

2.13. Undersøgelse af besøgende på sikrede døgninstitutioner

2.13.1. Gældende ret

2.13.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.13.3. Den foreslåede ordning

2.14. Forældelse af krav på underholdsbidrag

2.14.1. Gældende ret

2.14.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.14.3. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

3.1.1. Mulighed for kortvarig indelåsning af en beboer i egen bolig i et bo-

tilbud

3.1.2. Mulighed for at personale kan fastholde, tilbageholde eller føre en

person tilbage til egen bolig eller til et andet opholdsrum

3.1.3. Mulighed for kamerakig

3.1.4. Mulighed for at aflåse skabe og skuffer m.v.

3.1.5. Mulighed for åbning af aflåst eller på anden vis sikret yderdør til en

bolig i et botilbud

3.1.6. Mulighed for optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke

3.1.7. Adgang til midlertidigt at inddrage mobiltelefoner og andet kommu-

nikations- og spilleudstyr

3.1.8. Undersøgelse af et anbragt barns eller en anbragt ungs person eller

opholdsrum

3.2. FN’s Handicapkonvention

3.3. FN’s konvention om barnets rettigheder

4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5.1. Økonomiske konsekvenser

5.2. Implementeringskonsekvenser

5.3. Digitaliseringsklar lovgivning

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget består af tre dele. Den ene del vedrører ændringer af reglerne i

lov om social service (serviceloven) om magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten over for voksne med betydelig og varigt nedsat psy-

kisk funktionsevne, og den anden del vedrører ændringer i magtanvendel-

sesregler i lov om voksenansvar.

De nuværende bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selv-

bestemmelsesretten over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne blev ændret pr. 1. januar 2020. Ændringsloven bygger på to

aftaler om revision af reglerne om magtanvendelse, som blev indgået den

31. august 2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Al-

ternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Det fremgår af æn-

dringsloven, at der skal fremsættes forslag om revision af reglerne i folke-

tingsåret 2023-24.

Til brug for revisionen er der foretaget en evaluering af de nuværende magt-

anvendelsesregler, jf. Rambølls rapport af august 2023:

Evaluering: De re-

viderede magtanvendelsesregler.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har

endvidere afholdt en workshop med inddragelse af bl.a. brugerorganisatio-

ner, leverandørrepræsentanter, faglige organisationer og KL i maj 2023 og

har desuden søgt rådgivning fra Det Centrale Handicapråd og Rådet for

Tryghedsskabende Velfærdsteknologi.

På baggrund af evalueringen, interessenternes input, ekspertudvalget på so-

cialområdets anbefalinger og henvendelser til ministeriet foreslås en række

ændringer af servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten over for voksne med betydelig og varigt nedsat psy-

kisk funktionsevne.

Voksne mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne

har ret til selvbestemmelse, privatliv og personlig integritet. Over for disse

grundlæggende rettigheder står kommunernes forpligtelse til at sikre om-

sorg, værdighed og tryghed for denne gruppe af borgere, som ikke kan tage

vare på sig selv eller overskue konsekvenserne af deres egne handlinger, og

som ofte ikke vil være i stand til at give et informeret samtykke til pleje- og

omsorgsindsatserne efter serviceloven.

Det overordnede formål med de foreslåede ændringer er at understøtte per-

sonalets rammer til at sikre omsorgen over for en gruppe af borgere, som

ikke kan tage vare på sig selv under fortsat hensyntagen til borgernes grund-

læggende rettigheder.

UDKAST

Det bemærkes, at det er et helt grundlæggende princip for magtanvendelse,

at magt først kan anvendes, når det har vist sig umuligt at løse den pågæl-

dende situation med en socialpædagogisk indsats. Dette vil fortsat gælde

fremover.

Lovforslaget indeholder en række forslag, som skal varetage hensynet til

borgeren selv og hensynet til andre med henblik på at sikre, at personalet på

bl.a. botilbud har de rette rammer til at drage omsorg for borgere, der ikke

kan tage vare på sig selv eller overskue konsekvenserne af deres egne hand-

linger. Det gælder bl.a. forslag om fastholdelse m.m., anvendelse af stofseler

og mulighed for låsning af døre og skabe under særlige betingelser.

Derudover indeholder lovforslaget en række tiltag, som vil udgøre en admi-

nistrativ lettelse for kommunerne og frigøre ressourcer for personalet samt

sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse. Det gælder bl.a. forslag om an-

vendelse af kamerakig m.v., optagelse i særlige botilbud med en værges

samtykke samt forslaget om begrænsning af registrering og indberetning af

indgreb.

For at varetage hensynet til borgerens retssikkerhed foreslås det endvidere

at oprette et nyt nævn, som skal have afgørelseskompetence for særligt ind-

gribende magtanvendelser, herunder bl.a. kamerakig, kortvarig indelåsning

og optagelse i særlige botilbud. Nævnet skal endvidere komme med princi-

pielle udtalelser om tryghedsskabende velfærdsteknologi.

Forslagene vurderes samlet at balancere hensynet til borgerens retssikker-

hed over for hensynet til omsorgspersonalets arbejdsvilkår samt at sikre en

effektiv tids- og ressourceudnyttelse.

Den anden del af lovforslaget vedrører voksenansvarsloven, som regulerer

plejefamilier og øvrige anbringelsessteders personales adgang til at anvende

magt og foretage andre indgreb i anbragte børn og unges selvbestemmelses-

ret med det formål at varetage den daglige omsorg.

Der er de seneste år lavet fire undersøgelser og evalueringer af rammerne

for magtanvendelse over for anbragte børn og unge samt forholdene på de

forskellige anbringelsessteder, herunder sikrede døgninstitutioner. Herud-

over har interessenter og Folketingets Ombudsmand påpeget problemstillin-

ger på området.

Der er på den baggrund udarbejdet forslag til ændringer af voksenansvars-

loven, som kan være med til at håndtere en del af de afdækkede problem-

stillinger.

UDKAST

Lovforslaget indeholder således forslag om at indføre hjemmel til midlerti-

dig inddragelse af anbragte børn og unges mobiltelefoner og andet elektro-

nisk kommunikations- og spilleudstyr, hvis det er nødvendigt for at sikre

barnet eller den unges trivsel, sundhed og udvikling. Derudover foreslås det

også, at der indføres hjemmel til, at personalet med fysisk magt kan tage

stoffer og alkohol fra de anbragte børn og unge, og at der indføres hjemmel

til at undersøge besøgende på sikrede døgninstitutioner, herunder ved brug

af scanner.

Formålet med de foreslåede ændringer er at sikre personalets adgang til at

anvende magt og foretage andre indgreb i anbragte børn og unges selvbe-

stemmelsesret med det formål at varetage den daglige omsorg. Herudover

er formålet at skabe klar lovhjemmel til, at sikrede døgninstitutioner kan

undersøge besøgende og deres effekter og anvende scanner for at forhindre,

at besøgende medbringer effekter, der kan kompromittere ordenen eller sik-

kerheden på institutionen.

I den sidste del af lovforslaget foreslås det, at lov om opkrævning af under-

holdsbidrag ændres sådan, at den 10-årige forældelsesfrist i § 8 i forældel-

sesloven ikke finder anvendelse fra Udbetaling Danmarks modtagelse af en

anmodning om opkrævning af et underholdsbidrag.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Generelt om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses-

retten over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funkti-

onsevne

Ifølge servicelovens § 82 gælder en generel omsorgspligt for de sociale

myndigheder. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen

skal yde hjælp til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der

ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger sam-

tykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang.

Omsorgspligten indebærer dermed en pligt til at undgå omsorgssvigt over

for personer, der som følge af en betydelig nedsat psykisk funktionsevne

åbenlyst ikke er i stand til at tage vare på sig selv og sin tilværelse. Pligten

er begrundet i, at personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne i

flere tilfælde ikke vil være i stand til at afgive samtykke til tilbud efter ser-

viceloven. Omsorgspligtens omfang og indhold for den enkelte beror på en

konkret og individuel afvejning af hensyn til enkeltes behov for hjælp, selv-

bestemmelse, sociale tryghed og værdighed.

UDKAST

Reglerne om omsorgspligt er nært forbundet med reglerne om magtanven-

delse. Det grundlæggende princip for indsatsen over for personer med bety-

delig nedsat psykisk funktionsevne findes således i servicelovens § 82. Hvis

det vurderes nødvendigt at anvende magt i udøvelsen af omsorgen, herunder

den pågældendes sikkerhed og værdighed, skal sådanne indgreb have hjem-

mel i servicelovens afsnit VII om magtanvendelse.

Personalet skal således, forinden der iværksættes indgreb efter magtanven-

delsesreglerne, undersøge om og hvordan indgreb kan undgås med social-

pædagogiske indsatser. I den forbindelse er det væsentligt, at vurderingen

foretages med udgangspunkt i kendskabet til den enkelte person og dennes

funktionsniveau.

Voksne med betydelig nedsat psykisk funktionsevne skal omgås og behand-

les som voksne mennesker uanset funktionsniveau. Derfor forudsætter vær-

dighed og respekt i arbejdet med omsorgen for den pågældende også et ri-

meligt kendskab til personen og forståelse for dennes adfærd. Det bemær-

kes, at adfærd er et kommunikationsudtryk for personer som grundet fysisk,

psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse ikke er i stand til på anden vis

at give udtryk for smerte, ubehag eller anden form for mistrivsel, og at det

derfor altid er personalet ansvar at arbejde på at forstå, hvad en person giver

udtryk for. En forståelse og indsigt i dette er også afgørende i forhold til at

forebygge konfliktoptrapning eller håndtere konfliktsituationer.

Afsnit VII i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar

2024, indeholder bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selv-

bestemmelsesretten over for voksne.

Afsnit VII indledes med kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten over for alle voksne med betydelig og varigt nedsat

psykisk funktionsevne. Kapitel 24 a og 24 b indeholder særlige regler i for-

hold bestemte grupper af voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne. Kapitel 24 a indeholder regler om magtanvendelse og andre

indgreb i selvbestemmelsesretten over for personer med betydelig og varigt

nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af demens eller

anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, mens kapitel 24 b

indeholder regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses-

retten over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktions-

evne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskri-

dende mental svækkelse.

UDKAST

Bestemmelserne i kapitel 24, 24 a og 24 b indeholder et udtømmende kata-

log over, hvilke former for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-

melsesretten, der lovligt kan anvendes over for de nævnte målgrupper.

Formålet med og anvendelsesområdet for magtanvendelsesbestemmel-

serne er fastsat i serviceloven § 124, stk. 1. Efter bestemmelsen er formålet

med bestemmelserne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-

melsesretten at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-

melsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte

omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Det fremgår desuden af § 124,

stk. 2, at magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten alene må anven-

des for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese

hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre.

Det fremgår af stk. 3, at kommunen forud for enhver form for magtanven-

delse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal foretage, hvad der er

muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foran-

staltning. Ifølge stk. 4. skal anvendelse af magt stå i rimeligt forhold til

det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrække-

lige, skal disse anvendes. Endelig fremgår det af stk. 5, at magtanvendelse

skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig

hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der

ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Disse bestemmelser fast-

sætter dermed, at anvendelse af bestemmelserne om magtanvendelsen skal

ske i overensstemmelse med et mindsteindgrebsprincip og et proportionali-

tetsprincip.

Reglerne finder anvendelse for de nævnte målgrupper i situationer, hvor en

person ikke samtykker til en foranstaltning, enten fordi vedkommende ikke

er i stand til at give samtykke, eller fordi personen modsætter sig foran-

staltningen.

Målgruppen for bestemmelserne er fastsat i § 124 a, hvoraf det fremgår, at

bestemmelserne i §§ 124 b-135 b gælder for personer med betydelig og va-

rigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp eller

socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og

102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i

en foranstaltning efter §§ 124 b-129 a.

Målgruppen vil kunne bo i et privat hjem, på botilbud efter servicelovens §

107 om midlertidige botilbud eller på botilbud oprettet efter § 108, som

gælder varige botilbud. Ifølge § 108 a har kommunerne desuden mulighed

for at etablere særlige botilbud for personer mellem 18 og 35 år. Reglerne

UDKAST

finder også for anvendelse for personer i målgruppen, der bor i boliger op-

ført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for æl-

dre og personer med handicap, friplejebolig efter lov om friplejeboliger el-

ler botilbud efter lov om almene boliger. Det bemærkes, at visse indgreb

kan anvendes på både botilbud og i private hjem, mens andre kan anven-

des på botilbud eller på bo- og dagtilbud. Det bemærkes, at det er uden

betydning, om det pågældende bo- eller dagtilbud drives af kommunen, re-

gionen eller en privat eller selvejende leverandør. En bolig i et botilbud er

at betragte som en privat bolig med samme retlige status som en lejlighed

uden for et botilbud.

Nogle indgreb forudsætter en afgørelse fra kommunalbestyrelsen. Efter

servicelovens §§ 125 og 128, 128 b, 128 c, § 136 a, stk. 3, og § 136 f, stk.

1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelse af særlige

døråbnere, stofseler, tryghedsskabende velfærdsteknologi, låsning og sik-

ring af yderdøre og vinduer, fastholdelse i personlig hygiejne-situationer

og optagelse i botilbud. Ifølge § 131 og § 131 a træffes afgørelser efter §§

129, 129 a og § 136 f, stk. 3, 2. pkt., om optagelse i særlige botilbud uden

samtykke af Familieretshuset.

Kommunalbestyrelsens afgørelser har karakter af rammeafgørelser og ud-

gør alene en ramme for adgangen til at anvende et givent indgreb over for

den pågældende person. Det vil være personalet, f.eks. botilbuddets perso-

nale, der konkret anvender disse muligheder inden for rammerne af kom-

munalbestyrelsens afgørelse. Denne anvendelse vil være faktisk forvalt-

ningsvirksomhed.

Andre indgreb kan anvendes af personalelederen eller personalet uden en

forudgående afgørelse. Dette gælder indgreb efter §§ 124 b-124 d om fy-

sisk guidning, afværgehjælp og fastholdelse m.v. og efter § 136 a, stk. 1,

om fastholdelse i personlig hygiejne-situationer, efter §§ 136 c og 136 d

om fastholdelse samt efter § 136 e om anvendelse af tryghedsskabende

velfærdsteknologi.

Desuden bemærkes, at enkelte bestemmelser fastsætter regler om indgreb,

som ikke er magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten.

Dette gælder for § 123 om husorden, § 124 b om fysisk guidning og § 136

e om anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi over for personer

med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konse-

kvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svæk-

kelse.

UDKAST

Klageadgang over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter bl.a. §

125, §§ 128-128 c, § 136 a, stk. 3, er fastsat i servicelovens § 133, stk. 2.

Det følger heraf, at klager kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i

kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

jf. lovbekendtgørelsen nr. 1109 af 24. august 2023, af den person, som af-

gørelsen vedrører.

Klager over personalets anvendelse af indgreb efter bestemmelserne i §§

124 b-124 d, § 136 a, stk. 1, og §§ 136 c-136 e kan, jf. § 133, stk. 1, ind-

bringes for kommunalbestyrelsen af den person, som foranstaltningen ved-

rører.

Efter § 133, stk. 3, i serviceloven kan en pårørende, en værge, en fremtids-

fuldmægtig eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltnin-

gen vedrører, indbringe en klage efter stk. 1 og 2, når den person, som for-

anstaltningen eller afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage.

Klage over Familieretshusets afgørelser om optagelse i bestemte botilbud

efter §§ 129 og 129 a og § 136 f, stk. 3, 2. pkt., kan efter § 134, stk. 1, ind-

bringes for Ankestyrelsen.

Det følger af § 134, stk. 2, at det er den person, som afgørelsen vedrører,

eller kommunalbestyrelsen, der kan klage over de afgørelser, der er nævnt

i stk. 1. Ifølge § 134, stk. 3, kan en ægtefælle, en pårørende, en værge eller

en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører,

klage over Familieretshusets afgørelse, når den person, som afgørelsen

vedrører, ikke selv er i stand til at klage.

Det følger af lovens § 135 om domstolsprøvelse, at ved henvendelse til

Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om An-

kestyrelsens afgørelse, kan klageren kræve afgørelsen forelagt retten efter

reglerne i kapitel 43 a i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af

25. december 2022, når afgørelsen omhandler optagelse i særlige botilbud

efter §§ 129 eller 129 a eller § 136 f, stk. 3, 2. pkt.

Regler om registrering og indberetning af ovennævnte indgreb fremgår af

servicelovens § 135 a. Det fremgår bl.a., at indgreb efter §§ 124 c-129 a,

136 a, 136 c, 136 d og 136 f skal registreres af det personale, som har fore-

taget indgrebet, og indberettes til personalelederen. Personalelederen skal

sørge for, at alle indberetninger bliver sendt videre til kommunalbestyrel-

sen i borgerens handlekommune og til kommunalbestyrelsen i den kom-

mune, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.

UDKAST

Nødværge og nødret

Efter serviceloven er det ikke tilladt at anvende magt eller foretage andre

indgreb i selvbestemmelsesretten ud over de indgreb, der er hjemlet i lovens

regler om magtanvendelse.

Magtanvendelse uden hjemmel i servicelovens magtanvendelsesregler vil

kun være straffri, hvis der er tale om så ekstraordinær en situation, at reg-

lerne om nødret eller nødværge i §§ 13 eller 14 i straffeloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1360 af 26. september 2022, finder anvendelse.

Reglerne om nødværge og nødret gør det muligt i helt særlige tilfælde at

gribe ind, selvom der ikke er hjemmel i servicelovens magtanvendelsesreg-

ler til at foretage det pågældende indgreb. For både nødværge og nødret er

det imidlertid vigtigt at bemærke, at der er tale om ekstraordinære situatio-

ner. Bestemmelserne kan derfor ikke anvendes til at foretage jævnligt fore-

kommende tvangsmæssige indgreb. Nødværge og nødret kan kun anvendes

som hjemmel til handlinger af forsvarsmæssig karakter og kan ikke anven-

des som hjemmel til at foretage aktive handlinger, der ikke er strengt nød-

vendigt for at værne om beskyttede retsgoder.

Nødværge er afværgelse af et retsstridigt angreb gennem foretagelse af en

ellers strafbar handling over for angriberen. Handlinger, der foretages i nød-

værge, kan efter straffelovens § 13, stk. 1, være straffri. Det forudsætter dog,

at handlingen har været nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt

eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad

der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne

retsgodes betydning er forsvarligt.

Der skal således for det første være tale om et allerede påbegyndt angreb

eller et overhængende angreb, der er så umiddelbart truende, at der er grund

til at afværge det nu. Er der tid til at vente, vil dette som udgangspunkt be-

tyde, at modhandlingen endnu ikke er nødvendig, og det kan kræves, at den

truende griber til de lovlige afværgemidler, som tiden tillader. Nødværge vil

også skulle ophøre, så snart angrebet er afsluttet.

Nødværgehandlingen vil for det andet skulle være nødvendig og ikke åben-

bart gå ud over, hvad der er forsvarligt. Heri ligger der et krav om proporti-

onalitet. Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt en handling er

nødvendig og forsvarlig og dermed kan anses som nødværge.

Det er uden betydning for, om der er tale om nødværge, at den, der angriber,

vil være straffri, f.eks. på grund af sindssygdom.

UDKAST

Nødret er en handling, der ellers ville være strafbar, men som ikke straffes,

når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods,

og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet be-

tydning. Handlinger, der foretages som nødret, er efter straffelovens § 14

straffri. Nødret er i praksis kun aktuel, når nødværge ikke finder anvendelse.

Ligesom med nødværge er det en betingelse, at afværgehandlingen skal

være nødvendig, dvs. nødretsudøveren skal benytte sig at det mindste mid-

del, der skal tjene til effektiv afværgelse.

Det er et krav, at der er en væsentlig forskel mellem den truende skade, der

afværges, og den (ellers strafbare) handling, der afværger faren. F.eks. vil

forsætlig legemsbeskadigelse og andre i sig selv grove handlinger kun være

straffri midler til at afværge en truende større skade.

I modsætning til nødværgesituationerne kan handlinger i nødretssituationer

rettes mod andre end den, der angriber.

Det vil altid bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige omstæn-

digheder i det enkelte tilfælde, om betingelserne for nødværge og/eller nød-

ret er opfyldt.

Hvis personalet har vurderet, at der har været behov for at anvende nød-

værge eller nødret, skal det registreres og indberettes. Det følger af § 18, stk.

1, i bekendtgørelse nr. 1239 af 22. november 2019 om magtanvendelse og

andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige

sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter lov

om social service (herefter magtanvendelsesbekendtgørelsen), at registre-

ring af magtanvendelse uden hjemmel og af indgreb, som er foretaget som

led i nødværge eller nødret, skal foretages straks og senest tre dage efter, at

indgrebet har fundet sted. Det følger dog af bekendtgørelsens § 18, stk. 2,

at i tilfælde, hvor der er tilkøbt socialpædagogisk ledsagelse under ferie efter

lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie eller § 15 i lov om

frikommunenetværk, skal registrering af indgreb efter stk. 1 foretages straks

efter, at ferien er slut, og senest tre dage herefter. Registrering af foranstalt-

ninger efter bekendtgørelsens § 18, stk. 1 og 2, indberettes månedligt efter

bekendtgørelsens § 11, stk. 3, § 12, stk. 2, og § 13, stk. 2, jf. bekendtgørel-

sens § 18, stk. 3.

2.2. Registrering, indberetning og orientering m.v.

2.2.1. Registrering og indberetning m.v.

2.2.1.1. Gældende ret

Efter servicelovens § 135 a, stk. 1, 1. pkt., skal indgreb efter §§ 124 c-129

a, 136 a, 136 c, 136 d og 136 f registreres af det personale, som har foretaget

UDKAST

indgrebet, og indberettes til personalelederen. Det, der skal registreres, er

afværgehjælp, fastholdelse, tilbageholdelse, tilbageførelse og føren til et an-

det opholdsrum, anvendelse af særlige døråbnere, anvendelse af stofseler,

anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi, låsning og sikring af

yderdøre og vinduer, flytning uden samtykke og kortvarig fastholdelse i per-

sonlige hygiejnesituationer.

Efter servicelovens § 135 a, stk. 1, 2. pkt., skal personalelederen sørge for,

at alle indberetninger bliver sendt videre til kommunalbestyrelsen i borge-

rens handlekommune, jf. §§ 9 og 9 b i serviceloven, og til kommunalbesty-

relsen i den kommune, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet,

jf. § 148 a i serviceloven eller § 2 i lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1109 af 1. juli 2022. Det følger ydermere af § 135 a, stk. 2, i serviceloven,

at hvis den borger, som indberetningen vedrører, har ophold i et regionalt

eller kommunalt botilbud, skal tilbuddet desuden orientere den kommunale

eller regionale driftsherre om magtanvendelsen.

Det fremgår af forarbejderne til servicelovens § 135 a, jf. Folketingstidende

2019 (1. samling 2018-19), A, L 156, at registreringen og indberetningen

skal bruges i dialogen mellem personaleleder og medarbejder som et vigtigt

element i læring og refleksion, bl.a. i forhold til hvordan indgreb i fremtiden

vil kunne undgås ved brug af socialpædagogiske metoder. Af forarbejderne

fremgår det ydermere, at indberetning til kommunalbestyrelsen har til for-

mål at gøre det personrettede tilsyn opmærksomt på, hvor mange magtan-

vendelser der foretages over for den enkelte borger med henblik på at fore-

tage en løbende vurdering af, om der skal foretages en ændring af kommu-

nalbestyrelsens hjælp og indsatser over for borgeren, samt på ældreområdet

til brug for kommunalbestyrelsens driftsorienterede tilsyn. Således skal til-

synet påse, om indberetningerne af magtanvendelse giver anledning til til-

synsmæssige overvejelser.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til § 135 a, jf. Folketingstidende

2019 (1. samling 2018-19), A, L 156, at baggrunden for bestemmelsen er et

ønske om, af hensyn til borgernes retssikkerhed, at videreføre den gældende

retstilstand, ifølge hvilken al magtanvendelse registreres og indberettes til

myndighederne.

Det fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 3, at personale-

lederen skal sørge for, at alle registreringer indberettes efter § 135 a, stk. 1,

2. pkt., og § 135 a, stk. 2, i serviceloven. Ydermere fremgår det af bekendt-

gørelsens § 16, stk. 1, at registrering efter bl.a. § 135 a i serviceloven skal

foretages straks og senest tre dage efter, at indgrebet har fundet sted, jf. dog

UDKAST

§ 16, stk. 2, hvoraf fremgår, at i tilfælde, hvor der er tilkøbt socialpædago-

gisk ledsagelse under ferie efter § 15 i lov om frikommunenetværk, skal

registrering af indgreb efter stk. 1 foretages straks efter, at ferien er slut, og

senest tre dage herefter. Det fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens

§ 16, stk. 3, at registrering af foranstaltninger efter stk. 1 og 2 indberettes

månedligt efter § 11, stk. 3, og § 12.

Efter servicelovens § 135 b, stk. 1, fastsætter social- og boligministeren nær-

mere regler om iværksættelse af foranstaltninger, registrering, indberetning

og udarbejdelse af handleplaner efter bestemmelserne i kapitel 24, 24 a og

24 b. De nærmere regler herom fremgår herefter af magtanvendelsesbe-

kendtgørelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til servicelovens § 135 b, jf. Folketingsti-

dende 2019 (1. samling 2018-19), A, L 156 som fremsat, side 48, at den nye

bekendtgørelse, ligesom den gældende, vil indeholde regler om den tids-

mæssige rækkevidde af kommunalbestyrelsens tidsbegrænsede afgørelser

om særlige døråbnere, anvendelse af stofseler, dørlåsning, tryghedsska-

bende velfærdsteknologi og kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesi-

tuationer.

Det fremgår af lovens § 128, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse

om at anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpe-

middel, seng, stol eller toilet for at hindre fald, når der er nærliggende risiko

for, at en person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og for-

holdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Efter stk. 2 skal kom-

munalbestyrelsen træffe afgørelse om, for hvilken periode de beskyttelses-

midler, som er omfattet af stk. 1, kan anvendes, og skal løbende vurdere, om

en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.

Det fremgår af § 128 b, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at

anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for en person i en afgrænset

periode, når der er risiko for personskade og forholdene i det enkelte tilfælde

gør det påkrævet for at afværge denne risiko, jf. dog § 136 e.

Hertil fremgår det af § 136 a, stk. 1, i serviceloven, at personalet kortvarigt

kan fastholde en person i personlige hygiejne-situationer, når dette er nød-

vendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed. Indgreb

efter § 136 a, stk. 1, foretages akut. Af stk. 2, pkt. 1, fremgår, at personale-

lederen på baggrund af indberetningen, jf. § 135 a, stk. 1, skal vurdere, om

der er behov for at anmode kommunalbestyrelsen om at træffe afgørelse om

tilladelse til kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer. Efter stk.

3, pkt. 1, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra personalelederen,

UDKAST

jf. stk. 2, træffe en tidsbegrænset afgørelse om, at personalet kortvarigt kan

fastholde en person i personlig hygiejne-situationer, når dette er nødvendigt

for at sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed. Indgreb efter §

136 a, stk. 3, foretages på baggrund af kommunal afgørelse (forhåndsgod-

kendelse).

Det fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 1, § 5, stk. 1, §

6, stk. 1, og § 7, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelse for så vidt angår

særlige døråbnere, tryghedsskabende velfærdsteknologi, låsning og sikring

af yderdøre og vinduer, kortvarig fastholdelse i personlige hygiejne-situati-

oner gælder for en periode på 12 måneder. I sager om foranstaltninger om

anvendelse af stofseler iværksat i henhold til § 128 i lov om social service

skal personalet revurdere behovet for foranstaltningens fortsatte anvendelse

løbende, dog senest 18 måneder efter kommunalbestyrelsens seneste afgø-

relse om foranstaltningen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Det er med bemyndigelsen i § 135 b ikke mulighed for at fastsætte regler

om at undlade at registrere hvert magtanvendelsesindgreb efter §§ 124 c-

129 a, 136 a, 136 c, 136 d og 136 f, ligesom der ikke er mulighed for at

fastsætte en tidsubegrænset periode for kommunale afgørelser, herunder

forhåndsgodkendelser.

Der henvises endvidere til den generelle beskrivelse i punkt 2.1 af reglerne

om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for

voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.

2.2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

På bo- og dagtilbud for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne bør personalet ikke bruge unødig tid og ressourcer på doku-

mentation. Reglerne om registrering og indberetning af forhåndsgodkendte

indgreb i selvbestemmelsesretten kan imidlertid være tidskrævende for per-

sonalet og tage tid væk fra socialpædagogiske indsatser. Det kan f.eks. være

i situationer, hvor personalet anvender stofseler mange gange i døgnet for

en borger, som ikke kan give samtykke til at få en stofsele på, og hvor hver

enkelt anvendelse af en stofsele derfor skal registreres og indberettes til

kommunalbestyrelsen.

Personalets registrering og indberetning til personalelederen har til formål

at sikre, at medarbejderne og ledelsen reflekterer over brugen af magtanven-

delse. Men ved indgreb, som finder sted ofte eller flere gange dagligt, bidra-

ger registrering og indberetning ikke altid til meningsfuld læring og reflek-

sion hos personalet om borgerens situation, og hvordan indgreb i fremtiden

UDKAST

vil kunne undgås. I sådanne tilfælde er det ikke hensigtsmæssigt, at den pæ-

dagogiske kvalitet i arbejdet kan udfordres ved, at medarbejderne i stedet

skal bruge meget af tiden på dokumentationskrav. For nogle typer af indgreb

i selvbestemmelsesretten bør personalet derfor bruge mindre tid på registre-

ring og indberetning, således at der frigøres tid til at varetage de socialpæ-

dagogiske indsatser.

Ligeledes kan gentagne anmodninger om en kommunal afgørelse (forhånds-

godkendelse) om magtanvendelse for den samme borger være en tidskræ-

vende proces. For borgere, som ikke har udsigt til bedring, hvor der f.eks.

er behov for en stofsele hele livet, bør det være muligt at fastsætte tidsube-

grænsede forhåndsgodkendelser, således at personalet på det enkelte botil-

bud undgår at bruge unødig tid på udfyldelse af dokumentation herom, hvil-

ket som nævnt kan tage tid fra andre opgaver.

Registrerings- og indberetningsfrekvensen for nogle typer af forhåndsgod-

kendte magtanvendelser bør derfor ændres, således at nogle typer af for-

håndsgodkendte indgreb ikke vil skulle registreres hver gang, ligesom tids-

perioden for nogle typer af forhåndsgodkendelser bør kunne fastsættes uden

tidsbegrænsning. Dette bør kunne ske via regulering i magtanvendelsesbe-

kendtgørelsen.

Med en ændring af registrerings- og indberetningsfrekvensen for forhånds-

godkendte magtanvendelser bør det også i serviceloven tydeliggøres, hvilke

typer af magtanvendelser der skal registreres hver gang, de forekommer.

Hermed vil det, for særligt indgribende typer af magtanvendelser eller akutte

magtanvendelser, ikke være muligt i magtanvendelsesbekendtgørelsen at

fastsætte en mere lempelig registrerings- og indberetningspraksis for disse

indgreb.

Fastsættelsen af registrerings- og indberetningspraksis vil skulle ske inden

for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK ar-

tikel 5 om frihedsberøvelse. Bestemmelsen indebærer en forpligtelse til at

registrere relevante og nødvendige oplysninger om indgreb, som udgør fri-

hedsberøvelse. Det vil således ikke være muligt i magtanvendelsesbekendt-

gørelsen at fastsætte regler om, at indgreb, der udgør frihedsberøvelse, skal

være omfattet af en mere lempelig registrerings- og indberetningspraksis.

Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede bestemmelse i § 128 h,

stk. 4, om indelåsning af beboer i egen bolig altid vil udgøre frihedsberø-

velse, hvorfor det er påkrævet at registrere hvert indgreb.

2.2.1.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås, at i

§ 135 a, stk. 1, 1. pkt.,

i serviceloven ændres »Indgreb efter

§§ 124 c-129 a, 136 a, 136 c, 136 d og 136 f« til: »Alle indgreb efter §§ 124

c og 124 d, § 128 h, stk. 4, §§ 129-129 b, § 136 a, stk. 1, §§ 136 c og 136

f«, og i

2. pkt.

indsættes efter »indberetninger«: »efter 1. pkt. og efter regler

fastsat i medfør af § 135 b, stk. 1,«.

Endvidere foreslås det, at i

§ 135 b, stk. 1,

i serviceloven ændres fra » regi-

strering, indberetning og « til: »»registrering og indberetning af magtanven-

delse, herunder om indgreb omfattet af § 135 a stk. 1, 1. pkt., og om den

periode kommunale afgørelser om magtanvendelse kan finde anvendelse

m.v., og om«.

Med den foreslåede ændring af § 135 a, stk. 1, 1. pkt., vil det i serviceloven

blive tydeliggjort, at alle indgreb efter §§ 124 c, 124 d, 129-129 b, § 136 a,

stk. 1, og §§ 136 c og 136 f fortsat vil skulle registreres hver gang af det

personale, som har foretaget indgrebet, og at alle indgreb efter den foreslå-

ede nye § 128 h, stk. 4, fremadrettet også vil være omfattet af dette krav.

Omvendt vil det ikke fremgå af den foreslåede bestemmelse, at forhånds-

godkendte indgreb efter øvrige bestemmelser, dvs. §§ 125, 128, 128 b, 128

c, og § 136 a, stk. 3, som foreslås ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 12-16, 19-

21 og 50, og efter de foreslåede nye §§ 128 d, 128 e, 128 f, 128 g og 128 i

vil skulle registreres hver gang af det personale, som har foretaget indgrebet.

Det vil betyde, at social- og boligministeren via bemyndigelsen i § 135 b i

serviceloven, som foreslås ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 48, kan fastsætte

regler om, at ikke alle konkrete indgreb skal registreres ved personalets an-

vendelse af stofseler, tryghedsskabende velfærdsteknologi, forhåndsgod-

kendt kortvarig fastholdelse i personlige hygiejne-situationer, låsning og

sikring af døre til fælles opholdsrum, låsning og sikring af døre til service-

arealer og fælleskøkkener, aflåsning og sikring af låger m.v. fra et bo- eller

dagtilbuds udeareal, låsning og sikring af skabe og skuffer m.v. og åbning

af aflåst yderdør til en bolig i et botilbud.

Den foreslåede ændring af § 135 b vil også medføre, at social- og boligmi-

nisteren vil få bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om, at kommunale

afgørelser (forhåndsgodkendelser) for henholdsvis § 128 om anvendelse af

stofseler, § 128 b, stk. 1, som vil blive stk. 2, om brug af tryghedsskabende

velfærdsteknologi og § 136 a, stk. 3, om kortvarig fastholdelse i hygiejne-

situationer vil kunne være tidsubegrænset, når visse særlige betingelser er

opfyldt. Det bemærkes, at dette ydermere vil kræve konsekvensændringer

af § 128, stk. 2, som bliver stk. 3, § 128 b, stk. 1, som vil blive stk. 2, og §

UDKAST

136 a, stk. 3. Her henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, 20 og 50. Magtan-

vendelsesbekendtgørelsen vil i den forbindelse skulle ændres, og disse æn-

dringer vil skulle træde i kraft samtidig med dette lovforslag.

Det bemærkes, at det ikke er hensigten at foretage ændringer i magtanven-

delsesbekendtgørelsen af reglerne om registrering og indberetning af akutte

magtanvendelser, herunder indgreb efter servicelovens § 124 c, § 124 d, §

136 a, stk. 1, og § 136 c.

For en nærmere beskrivelse af den foreslåede ændring af bemyndigelsen i §

135 b i serviceloven og udmøntningen heraf henvises til lovforslagets § 1,

nr. 45 og 48 og bemærkningerne dertil.

2.2.2. Ændring af orienteringspligten

2.2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 135 a, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven, at indgreb efter §§ 124

c-129 a, 136 a, 136 c, 136 d og 136 i serviceloven skal registreres af det

personale, som har foretaget indgrebet. Det følger af § 135 a, stk. 3, at per-

sonalelederen jævnligt skal orientere personens pårørende, fremtidsfuld-

mægtige, værge eller anden repræsentant om, hvilke indgreb der er foretaget

over for personen.

Det fremgår af forarbejderne til servicelovens § 135 a, stk. 3, jf. Folketings-

tidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 156 som fremsat, side 47, at det,

der skal orienteres om, er de indgreb, der skal registreres og indberettes efter

§ 135 a, stk. 1, dvs. afværgehjælp, fastholdelse, tilbageholdelse, tilbagefø-

relse og førende til et andet opholdsrum, anvendelse af stofseler, kortvarig

fastholdelse i personlige hygiejnesituationer (såvel uden som med forudgå-

ende afgørelse), låsning og sikring af yderdøre og vinduer, anvendelse af

særlige døråbnere, anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi på

baggrund af en afgørelse samt flytning uden samtykke. Det fremgår desuden

af forarbejderne, at baggrunden for orienteringspligten er, at personens på-

rørende, fremtidsfuldmægtige, værge eller anden repræsentant kan klage,

når den person, som foranstaltningen eller afgørelsen vedrører, ikke selv er

i stand til at klage. Klage fra borgerens repræsentant forudsætter, at repræ-

sentanten ved, at der er anvendt magt over for borgeren. Hermed kan repræ-

sentanten klage på borgerens vegne, når borgeren ikke selv er i stand til det.

Det fremgår af forarbejderne til § 135 a, stk. 3, at klagefristen på 4 uger først

begynder at løbe den dag, repræsentanten får orienteringen. I forhold til kla-

ger, der indbringes for kommunalbestyrelsen efter den foreslåede § 133, stk.

1, er der ingen klagefrist.

UDKAST

Orienteringen skal ske jævnligt, hvormed menes ca. en gang om måneden.

Orienteringen kræver ikke samtykke fra den borger, som der er foretaget

indgreb over for. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at der med perso-

nalelederen menes personalets leder, dvs. den person, der har det øverste

administrative ansvar for personalets arbejde. Der er således ikke tale om

f.eks. en borgmester. På et botilbud vil personalelederen være lederen af

botilbuddet. Det fremgår desuden, af forarbejderne, at orientering om fore-

tagne magtanvendelser skal ske under iagttagelse af de almindelige regler

om offentligt ansattes tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27. Det frem-

går heraf, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavs-

hedspligt, når en oplysning ved lov er betegnet som fortrolig, eller når det i

øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hen-

syn til offentlige eller private. Hvis en offentlig ansat bryder sin tavsheds-

pligt, kan vedkommende straffes efter straffelovens § 152, jf. Folketingsti-

dende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 156 som fremsat, side 47.

Der henvises endvidere til den generelle beskrivelse i punkt 2.1 af reglerne

om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for

voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.

2.2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Ifølge de gældende regler kræves ikke samtykke fra den person, der er fore-

taget indgreb over for, for at orienteringspligten for personalelederen finder

anvendelse. De gældende regler forholder sig ikke til, om der kan være si-

tuationer, hvor en person måtte ønske, at vedkommendes pårørende ikke

orienteres om, at der er anvendt magt over for personen.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har modtaget tilkendegivelser fra inte-

ressenter om, at der er behov for at nuancere orienteringspligten, således det

fremgår, at pårørende ikke skal orienteres, såfremt personen, der er foretaget

magtanvendelse over for, ikke ønsker det. De pågældende interessenter har

påpeget, at det er problematisk, at pårørende bliver orienteret om indgreb,

som er foretaget over for en borger i tilfælde, hvor den pågældende borger

kan give udtryk for, at de ikke ønsker, at deres pårørende orienteres. Hertil

bemærker interessenterne bl.a., at det kan opfattes som krænkende for bor-

geren at orientere dennes pårørende imod borgerens ønske.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer, at hensynet bag orienterings-

pligten, som er, at repræsentanterne for en person, der er foretaget magtan-

vendelse over for, skal få kendskab til disse indgreb og dermed vil kunne

klage på vegne af personen, er tungtvejende. Der formodes at være få per-

UDKAST

soner, som er i målgruppen for reglerne for magtanvendelse, og som samti-

dig vil kunne frabede sig orientering af pårørende, hvis personen ikke ønsker

det. Forslaget er relevant, uanset om personen har fået udpeget en værge

eller fremtidsfuldmægtig eller ej. Dog bemærkes det, at pårørendes hjælp til

at klage ikke vil være nødvendig, hvis personen har et værgemål, som dæk-

ker denne situation. Mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne vil ikke altid være i stand til selv at klage over magtanven-

delse. Ministeriet vurderer dog, at der er grundlag for at imødekomme inte-

ressenternes ønske om, at reglerne skal kunne tage højde for, at der kan være

personer, som ikke ønsker at deres pårørende orienteres om, at der er fore-

taget magtanvendelse, og som kan give udtryk for dette og forstå konse-

kvensen, som er, at pårørende i så fald ikke kan klage på vegne af personen.

Social-, Bolig og Ældreministeriet mener derfor, at der skal skabes mulig-

hed for, at orienteringspligten kan fraviges i forhold til orientering af pårø-

rende. Svarende til ønsket fra interessenterne vurderer ministeriet, at mulig-

heden for at frabede sig orientering skal afgrænses til at gælde pårørende,

da der i denne relation vil kunne være andre hensyn til at kunne beskytte en

persons oplysninger om magtanvendelse end over for de øvrige typer repræ-

sentanter, der fremgår af servicelovens § 135 a, stk. 3.

2.2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at serviceloven § 135 a, stk. 3, ændres sådan, at der indsættes

en henvisning til alle bestemmelser om magtanvendelse, så anvendelse af

alle typer af magtanvendelse vil være omfattet af orienteringspligten. Det

foreslås desuden, at der i § 135 a, stk. 3, tilføjes et nyt 2. pkt. om, at pårø-

rende dog ikke skal orienteres, hvis personen frabeder sig dette og selv er i

stand til at klage.

Forslaget vil betyde, at alle typer af magtanvendelse efter bestemmelserne i

servicelovens §§ 124 c-128, 128 b-129 b, 136 a, 136 c, 136 d og 136 f vil

være omfattet af orienteringspligten. Det vil betyde, at personalelederen

jævnligt vil skulle orientere personens pårørende, fremtidsfuldmægtige,

værge eller anden repræsentant om, hvilke indgreb der er foretaget over for

personen.

Forslaget vil desuden betyde, at en person vil kunne frabede sig, at persona-

lelederen orienterer personens pårørende om, hvilke indgreb der måtte være

foretaget over for personen.

Forslaget om, at personen kan frabede sig, at de pårørende orienteres af per-

sonalet, vil alene få betydning for voksne med betydelig og varigt nedsat

UDKAST

psykisk funktionsevne, som selv er i stand til at frabede sig orientering af

pårørende og selv er i stand til at klage på egne vegne.

Personalelederen vil fortsat efter servicelovens § 135 a, stk. 3, jævnligt

skulle orientere en persons fremtidsfuldmægtige, værge eller anden repræ-

sentant om, hvilke indgreb der måtte være foretaget over for personen. For-

slaget ændrer således ikke herpå.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 46, og bemærkningerne dertil.

2.3. Tryghedsskabende velfærdsteknologi

2.3.1. Gældende ret

Det følger af § 128 a, stk. 1, i serviceloven, at social- og boligministeren

nedsætter et råd, som skal fremsætte en indstilling til social- og boligmini-

steren om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi, der kan

anvendes efter lovens afsnit VII.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at social- og boligministeren fastsætter

en forretningsorden for rådet.

Efter bestemmelsens stk. 3 fastsætter social- og boligministeren på bag-

grund af rådets indstilling efter stk. 1 regler om, hvilke former for trygheds-

skabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.

Det fremgår dog af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2018-19 (1. samling), A, L 156 som fremsat, side 17 og 40-41, at der aldrig

vil kunne gives tilladelse til videoovervågning af borgerne.

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 402 af 20. april 2023 om trygheds-

skabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om

social service (herefter bekendtgørelse om velfærdsteknologi), at følgende

tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger kan anvendes:

1) Ind- og udgangssignalgivere.

2) Fald- og anfaldsalarmer.

3) Lokaliserings- og sporingssystemer til personer.

Ind- og udgangssignalgivere er systemer, der giver besked, når en person

forlader et givent område, eksempelvis når en linje eller et område passeres

eller ved åbning af en dør. Fald- og anfaldsalarmer er systemer, der giver

signal om aktivitet eller inaktivitet hos en person, eksempelvis bevægelse

eller bevægelsesmønstre i et givent område eller via personbåren sensor som

f.eks. epilepsialarmer og faldmåtter. Lokaliserings- og sporingssystemer er

UDKAST

systemer, der er beregnet til lokalisering eller sporing af bestemte personer

ved forespørgsel i en på forhånd defineret situation, eksempelvis i form af

en satellitbaseret stedbestemmelse.

Det fremgår af § 128 b i serviceloven, at kommunalbestyrelsen kan træffe

afgørelse om at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for en person

i en afgrænset periode, når der er risiko for personskade, og forholdene i det

enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko. Den velfærds-

teknologi, som kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen kan træffes afgø-

relse om at anvende, er fastlagt i bekendtgørelse om velfærdsteknologi.

Målgruppen for § 128 b i serviceloven er efter lovens § 124 a personer med

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. For personer med betyde-

lig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en er-

hvervet og fremadskridende mental svækkelse, jf. lovens § 136 b, gælder

lovens § 136 e, hvoraf det fremgår, at personalet som led i omsorgen kan

anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for at sikre personens tryg-

hed, værdighed og omsorg, medmindre den pågældende modsætter sig an-

vendelsen. Det følger endvidere af § 136 e, stk. 3, at anvendelse af trygheds-

skabende velfærdsteknologi ikke er magtanvendelse eller et indgreb i selv-

bestemmelsesretten, medmindre den pågældende person, dennes fremtids-

fuldmægtige eller dennes værge modsætter sig anvendelsen, jf. bestemmel-

sens stk. 1 og 2.

Det følger endvidere af lovens § 135 a, at indgreb efter bl.a. § 128 b skal

registreres af det personale, som har foretaget indgrebet, og indberettes til

personalelederen. Personalelederen skal sørge for, at alle indberetninger bli-

ver sendt videre til den kompetente kommunalbestyrelse. For nærmere be-

skrivelse af reglerne om registrering og indberetning henvises til punkt

2.2.1.

Efter § 14, stk. 1, i lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr.

831 af 25. juni 2018, kan social- og boligministeren godkende frikommune-

forsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune kan træffe afgø-

relse om i en afgrænset periode at anvende situationsbestemt video-, audio-

og bevægelsesovervågning for en person med betydelig og varigt nedsat

psykisk funktionsevne, jf. § 124 a i serviceloven, der har ophold i en boform

efter serviceloven. Det er en forudsætning, at den pågældende ikke modsæt-

ter sig dette, og at det samlet set vurderes som det mest hensigtsmæssige

middel til at tilgodese hensynet til borgeren, herunder hensynet til borgerens

UDKAST

værdighed og selvbestemmelse samt behovet for at drage omsorg for bor-

geren. Det er desuden en forudsætning, at der indhentes samtykke fra bor-

gerens nærmeste pårørende eller fra en værge.

Efter § 14 e, stk. 1, i lov om frikommunenetværk kan kommunalbestyrelsen

i en frikommune i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på

det specialiserede socialområde kan træffe afgørelse om i en afgrænset pe-

riode at anvende situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervåg-

ning for en person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne

omfattet af § 124 a i lov om social service, der er i målgruppen for, men ikke

har ophold i, en boform efter lov om social service eller en plejebolig efter

lov om almene boliger eller lignende. Det er en forudsætning, at den pågæl-

dende ikke modsætter sig, at borgerens nærmeste pårørende eller en værge,

jf. værgemålslovens § 5, har givet samtykke hertil, og den påtænkte løsning

samlet set vurderes som det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese

hensynet til borgeren, herunder hensynet til borgerens værdighed og selv-

bestemmelse samt behovet for at drage omsorg for borgeren.

Der henvises til værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28. maj

2021.

Det følger af § 14 e, stk. 2, i lov om frikommunenetværk, at bestemmelserne

i §§ 124, 124 a, 130, 133, 135 a, 135 b, stk. 1, og 141 i serviceloven finder

tilsvarende anvendelse ved forsøg med anvendelse af situationsbestemt vi-

deo-, audio- eller bevægelsesovervågning efter § 14, stk. 1, i lov om frikom-

munenetværk.

Situationsbestemt overvågning indebærer, at overvågningen ikke må være

kontinuerlig eller foregå over længere stræk, medmindre tungtvejende fag-

lige grunde taler for dette, samt at kommunalbestyrelsen har truffet beslut-

ning herom.

Med lov nr. 2598 af 28. december 2021 om ændring af lov om frikommu-

nenetværk (Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i Frikommunefor-

søg II) blev forsøgshjemlerne §§ 14, 14 b, 14 c, 14 e og 14 f i lov om fri-

kommunenetværk forlænget med 2 år, så kommuner, der er organiseret i det

pågældende frikommunenetværk, har mulighed for at gennemføre forsøg

efter disse bestemmelser indtil 31. december 2023, jf. § 1, stk. 4, i lov om

frikommenetværk. Med lov nr. 1561 af 12. december 2023 om ændring af

lov om frikommunenetværk (Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i

Frikommuneforsøg II) blev forsøgshjemlerne §§ 14, 14 b, 14 c, 14 e og 14

f i lov om frikommunenetværk forlænget med 1 år, så kommuner, der er

UDKAST

organiseret i det pågældende frikommunenetværk, har mulighed for at gen-

nemføre forsøg efter disse bestemmelser indtil 31. december 2024.

2.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Undersøgelse af forlængede frikommuneforsøg med teknologi til borgere

med demens eller kognitiv funktionsnedsættelse,

der er udarbejdet af Det

Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), marts 2023,

viser, at velfærdsteknologier kan være vigtige redskaber til at støtte og drage

omsorg for borgerne. Således vurderer personalet, at de i forsøget anvendte

teknologier giver en mere hensigtsmæssig støtte og omsorg for borgerne.

Derudover er de pårørende også positive over for anvendelse af teknologi-

erne og lægger stor vægt på, at teknologierne kan give en bedre sikkerhed

for borgeren.

Samtidig viser

Evaluering: de reviderede magtanvendelsesregler,

udarbej-

det af Rambøll, august 2023, at de velfærdsteknologiske løsninger, som ef-

ter magtanvendelsesbekendtgørelsen kan anvendes, kun i nogen grad opfyl-

der ledernes og medarbejdernes behov og ønsker.

I forlængelse heraf har Social-, Bolig- og Ældreministeriet også modtaget

tilkendegivelser fra en række interessenter om, at der er behov for at udvide

anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi, herunder give mulig-

hed for at anvende f.eks. videoovervågning.

Ministeriet finder det hensigtsmæssigt at udvide de gældende regler om an-

vendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, så de omfat-

ter de løsninger, som ifølge undersøgelser fungerer godt i praksis for både

personalet og borgerne.

De gældende bekendtgørelsesregler giver udelukkende adgang til anven-

delse af ind- og udgangssignalgivere, fald- og anfaldsalarmer samt lokalise-

rings- og sporingssystemer. Disse velfærdsteknologier er defineret ud fra

deres formål, eksempelvis at alarmere ved fald eller anfald. Det er således i

de gældende regler ikke nærmere specificeret, hvilken funktion den vel-

færdsteknologiske løsning kan have, f.eks. om teknologien registrerer be-

vægelse eller lyd.

Ministeriet bemærker endvidere, at lov om frikommunenetværk indeholder

hjemmel til at anvende velfærdsteknologiske løsninger med udgangspunkt i

den velfærdsteknologiske løsnings funktion, herunder om teknologien an-

vender video-, audio- eller bevægelsesovervågning. I den forbindelse viser

førnævnte

Undersøgelse af forlængede frikommuneforsøg med teknologi til

borgere med demens eller kognitivfunktionsnedsættelse,

at teknologierne

UDKAST

gør det muligt for personalet at drage omsorg for borgeren og blive gjort

opmærksom på sikkerhedsrisici for borgeren, uden eksempelvis at borge-

rens søvn forstyrres af personalets fysiske tilstedeværelse. Det kan f.eks.

være gavnligt i relation til en borger, som sover meget let og vågner, når

personalet foretager fysisk tilsyn. I stedet kan personalet ved lydmonitore-

ring eller kamerakig henholdsvis lytte til eller kigge ind til borgeren og vur-

dere, om vedkommende har brug for hjælp. Kamerakig kan også i samspil

med en bevægelsessensor bruges til at sikre, at borgere med psykisk funkti-

onsnedsættelse og faldrisiko får støtte til at komme på toilet om natten, li-

gesom teknologierne kan hjælpe personalet med at opdage anfald og bloke-

ring af luftveje, når borgeren ikke selv er i stand til at hente hjælp. I forlæn-

gelse heraf påpeger flere medarbejdere, at fysisk tilstedeværelse for nogle

borgere kan skabe uro og forstyrre deres søvn. Teknologierne gør det såle-

des muligt for personalet at være i boligen, når borgeren har behov for det.

Det fremgår ligeledes af undersøgelsen, at nogle af teknologierne indeholder

muligheder for at justere indstillingerne på en måde, så det bedst muligt

værner om borgerens privatliv. Eksempelvis kan et kamera vinkles således,

at man kun kan observere den del af boligen, som er nødvendig for at kunne

se, hvornår borgeren har brug for støtte, men at man ikke kan se de dele af

boligen, som der fagligt ikke er behov for at overvåge. Tilsvarende vil lyd-

monitorering, som kun reagerer på lyde fra borgeren, efter omstændigheder

kunne give borgeren mere privatliv end ved personalets fysiske tilstedevæ-

relse.

Ministeriet vurderer således, at brugen af tryghedsskabende velfærdstekno-

logier, herunder også kamerakig samt lyd- og bevægelsesmonitorering, i

mange tilfælde kan være mindre indgribende i borgernes selvbestemmelses-

ret, end hvis personalet skal være fysisk til stede hos borgeren, f.eks. hele

natten for at holde øje med, om borgeren får brug for hjælp. Tryghedsska-

bende velfærdsteknologier kan således understøtte borgerens bevægelses-

frihed, omsorg, værdighed, tryghed og sikkerhed, og teknologierne kan der-

med være et godt og tryghedsskabende supplement til den menneskelige

pleje og omsorg.

Det er således ministeriets opfattelse, at muligheden for at anvende tryg-

hedsskabende velfærdsteknologier bør udvides til også at omfatte kamera-

kig, og at lyd- og bevægelsesmonitorering bør kunne anvendes i videre om-

fang end i dag.

UDKAST

Ministeriet er derudover blevet gjort bekendt med en række uhensigtsmæs-

sigheder ved, at epilepsialarmer (anfaldsalarmer) er omfattet af magtanven-

delsesreglerne. Personer med epilepsi kan have brug for at være under per-

manent opsyn, herunder om natten, for at sikre, at et epilepsianfald opdages

hurtigt. Mens der ventes på, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om

anvendelse af en anfaldsalarm, risikeres det, at en borger bliver ramt af et

epilepsianfald, som ikke opdages grundet fraværet af en epilepsialarm.

Dette skal ses i lyset af, at et ubehandlet epilepsianfald i værste fald kan

have et dødeligt udfald.

Samtidig vurderer ministeriet, at epilepsialarmer og alarmer, som anvendes

til andre med tilsvarende behov for anfaldsovervågning som ved epilepsi, er

redskaber, der alarmerer om en potentiel helbredsskadelig tilstand, hvorfor

anvendelsen af sådanne alarmer ikke bør vurderes som et indgreb i selvbe-

stemmelsesretten.

På den baggrund er det ministeriets opfattelse, at anvendelse af epilepsialar-

mer ikke bør være underlagt magtanvendelsesreglerne, herunder reglerne

for forudgående afgørelse og registrering af anvendelsen.

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi blev indført med lov nr.

498 af 1. maj 2019 om ændring af lov om social service, lov om almene

boliger m.v., lov om leje af almene boliger og forskellige andre love. Det

fremgår af forarbejderne til servicelovens § 128 a, stk. 1, jf. Folketingsti-

dende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 156 som fremsat, side 40, at den

daværende børne- og socialminister nedsætter et råd, som med afsæt i en

række overordnede principper skal fremsætte en indstilling til ministeren

om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anven-

des efter servicelovens afsnit VII om magtanvendelse. Rådet nedsættes for

at sikre, at reglerne følger med den teknologiske udvikling, for at sikre, at

teknologierne er egnet til at understøtte borgerens tryghed, omsorg, værdig-

hed, sikkerhed, bevægelsesfrihed og selvbestemmelse, samt for at sikre, at

det bliver klart for bo- og dagtilbuddene, hvilke teknologiske løsninger der

må anvendes. Formålet med at nedsætte rådet er derudover at sikre en vis

central kontrol med, hvilke teknologiske løsninger, der kan anvendes, med

henblik på at sikre borgernes retssikkerhed.

Evalueringen af de reviderede magtanvendelsesregler har vist, at botilbud

og plejehjem anvender velfærdsteknologier i det daglige arbejde med bor-

gerne, og at der kun i mindre omfang er kendskab til Rådet for Trygheds-

skabende Velfærdsteknologi og listen over godkendte velfærdsteknologiske

løsninger.

UDKAST

Repræsentanter fra Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi har i

forbindelse med evalueringen givet udtryk for, at de overordnet oplever, at

rådet opfylder sit formål. Samtidig har Rådet selv meddelt, at det har afslut-

tet den opgave, som Rådet primært blev nedsat for at varetage, det vil sige

at fastsætte typer af velfærdsteknologi, som kan anvendes efter servicelo-

vens magtanvendelsesregler og herunder rådgive om, hvilke former for tryg-

hedsskabende velfærdsteknologiske løsninger der skal kunne afvendes efter

servicelovens magtanvendelsesregler. Rådet har på den baggrund indstillet,

at rådet i sin nuværende form nedlægges.

Det er også Social-, Bolig- og Ældreministeriets opfattelse, at Rådet har af-

sluttet sin primære opgave, og at opgaver med rådgivning af velfærdstekno-

logi kan videreføres og løses på anden vis. Rådet bør derfor nedlægges.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 128 a i serviceloven nyaffattes således, at social- og bolig-

ministeren fastsætter regler om, hvilke former for tryghedsskabende vel-

færdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII.

Forslaget vil for det første betyde, at social- og boligministeren vil kunne

fastsætte regler om anvendelse af flere velfærdsteknologiske løsninger uden

forudgående indstilling fra Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi,

som samtidig foreslås nedlagt. Dette vil blandt andet omfatte anvendelse af

lyd- og bevægelsesmonitorering i videre omfang end i dag.

De velfærdsteknologiske løsninger, som social- og boligministeren vil

kunne fastsættes efter den foreslåede bestemmelse i § 128 a i serviceloven,

vil i de konkrete situationer fortsat først kunne anvendes, når kommunalbe-

styrelsen har truffet afgørelse herom jf. § 128 b, stk. 1, der med lovforslagets

§ 1, nr. 19, vil blive stk. 2. Endvidere vil løsningerne i de konkrete situatio-

ner først kunne bruges, når personalet forgæves har forsøgt at løse situatio-

nen med en socialpædagogisk indsats. Betingelserne om proportionalitet,

skånsomhed og faglig dokumentation i lovens § 124 vil således skulle være

opfyldt.

For det andet vil forslaget betyde, at der forventes fastsat regler om, at an-

vendelse af epilepsialarmer (anfaldsalarmer) og alarmer, som anvendes til

andre med tilsvarende behov for anfaldsovervågning som ved epilepsi, ikke

længere vil være omfattet af reglerne om magtanvendelse. En epilepsialarm

og alarmer, som anvendes til andre med tilsvarende behov for anfaldsover-

vågning som ved epilepsi, vil dermed uden forudgående afgørelse fra kom-

munalbestyrelsen kunne anvendes til personer, som ikke kan give samtykke

UDKAST

til anvendelsen. Efter ikrafttræden af regler herom vil det betyde, at de på-

gældende alarmer vil kunne anvendes straks og uden unødig forsinkelse, når

behovet for en anfaldsalarm opstår. Således vil flere anfald kunne blive op-

daget, og borgeren vil hurtigere kunne få den nødvendige hjælp. Social-,

Bolig- og Ældreministeriet er opmærksom på, at den foreslående ændring

samtidig med al sandsynlighed vil indebære, at flere borgere vil bære en

anfaldsalarm uden samtykke. Forslaget vil blive gennemført ved en ændring

af bekendtgørelsen om velfærdsteknologi, hvor det vil blive præciseret, at

epilepsialarmer (anfaldsalarmer) og alarmer, som anvendes til andre med

tilsvarende behov for anfaldsovervågning som ved epilepsi, ikke er magtan-

vendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten.

Det foreslås desuden, at der som § 128 b, stk. 1, i serviceloven indsættes en

bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen kan indstille til Det Social-

faglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap

at træffe afgørelse om i en afgrænset periode at tillade at anvende kamerakig

for en person, når der er risiko for personskade, og forholdene i det enkelte

tilfælde gør anvendelsen påkrævet for at afværge denne risiko.

Forslaget vil betyde, at det vil blive muligt for Det Socialfaglige Nævn ved-

rørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap at træffe afgørelse

om i en begrænset periode at anvende kamerakig til at overvåge en borger,

som er i risiko for at lide personskade, herunder også i borgerens private

bolig. Det vil være en betingelse for at træffe afgørelse om at tillade at an-

vende kamerakig over for en person, at der er risiko for personskade, og at

forholdene i det enkelte tilfælde gør anvendelsen påkrævet for at afværge

denne risiko.

Det vil i magtanvendelsesbekendtgørelsen blive fastsat, i hvor lang tid en

afgørelse om anvendelse af kamerakig maksimalt vil kunne gælde.

En afgørelse om anvendelse af kamerakig vil give personalet på botilbuddet

mulighed for kortvarigt at kigge ind til borgeren via et kamera for at se, om

borgeren har brug for hjælp.

Den foreslåede bestemmelse i § 128 b, stk. 1, vil ikke ændre kommunalbe-

styrelsens muligheder for at træffe afgørelse om andre former for trygheds-

skabende velfærdsteknologi efter den gældende bestemmelse i § 128 b, der

med forslaget vil blive § 128 b, stk. 2. Med henblik på at præcisere, at denne

bestemmelse ikke vil omfatte kamerakig, foreslås det, at det præciseres, at

bestemmelsen alene omfatter anden tryghedsskabende velfærdsteknologi.

UDKAST

Det bemærkes, at kamerakig altid vil være omfattet af magtanvendelsesreg-

lerne uanset, hvilket formål kamerakigget har, herunder at alarmere om et

anfald.

I relation til både nyaffattelsen af § 128 a og indsættelsen af et nyt § 128 b,

stk. 1, bemærkes det, at muligheden for lyd- og bevægelsesmonitorering

samt muligheden for kamerakig også vil kunne anvendes i borgernes private

boliger. Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker således, at de fore-

slåede ændringer vil indebære, at nogle borgere og deres adfærd i vedkom-

mendes private bolig vil kunne blive overvåget, men dette vil skulle ses i

sammenhæng med, at teknologien vil være med til at understøtte personalets

mulighed for at drage omsorg for borgeren og understøtte borgerens sikker-

hed uden, at vedkommende forstyrres unødigt f.eks. om natten. Det kan så-

ledes for nogle borgere være mindre indgribende i borgernes selvbestem-

melsesret, end hvis personalet skal være fysisk til stede hos borgeren.

Den nærmere udformning af reglerne om anvendelse af velfærdsteknologi-

ske løsninger, vil skulle ske inden for rammerne af Danmarks internationale

forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention (herefter EMRK) om retten til bl.a. privatliv og retten til respekt for

fysisk og psykisk integritet for personer med handicap i henhold til FN’s

Handicapkonvention. For nærmere herom henvises til punkt 3.1 og 3.2.

Personalets anvendelse af løsningerne inden for rammerne af kommunalbe-

styrelsens eller Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over-

for Borgere med Handicaps afgørelse vil være faktisk forvaltningsvirksom-

hed.

For det tredje vil forslaget betyde, at Rådet for Tryghedsskabende Velfærds-

teknologi vil blive nedlagt.

Nedlæggelse af Rådet vil indebære, at social- og boligministeren vil skulle

have oplysninger om anvendelse af ny teknologi og ændret anvendelse af

eksisterende teknologi andetsteds fra. Disse oplysninger vil ministeren

kunne få dels ved principielle udtalelser fra Det Socialfaglige Nævn vedrø-

rende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap og dels fra Social- og

Boligstyrelsen.

For en nærmere beskrivelse af forslagene henvises til lovforslagets § 1, nr.

29 og 35, og bemærkningerne dertil.

2.4. Særlige døråbnere

2.4.1. Gældende ret

UDKAST

Det fremgår af servicelovens § 125, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan

træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller

flere personer i en afgrænset periode, når der er nærliggende risiko for, at en

eller flere personer ved at forlade et bo- eller dagtilbud udsætter sig selv

eller andre for at lide væsentlig personskade, forholdene i det enkelte til-

fælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko, og lovens øvrige

muligheder forgæves har været anvendt.

Bestemmelsen i § 125, stk. 1, giver ikke mulighed for at anvende særlige

døråbnere på døre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelinger eller boen-

heder og heller ikke på låger m.v., der er udgang fra et bo- eller dagtilbuds

omgivende udeareal.

Opsættes der særlige døråbner på yderdøre, skal der efter bestemmelsens

stk. 2 af hensyn til beboernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer,

at beboere, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødven-

dige hjælp hertil. Der må ikke ved opsætning af særlige døråbnere være tale

om en egentlig tilbageholdelse af en beboer. Den særlige døråbner må alene

være en forsinkende faktor, der har til formål at sikre, at personalet kan nå

at blive opmærksomt på, at en beboer er ved at forlade botilbuddet, m.v.

Anvendelse af særlige døråbnere er et indgreb, der efter servicelovens § 135

a skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen. For nærmere be-

skrivelse af reglerne om registrering og indberetning henvises til punkt

2.2.1.

Det følger af § 3, stk. 1, i magtanvendelsesbekendtgørelsen, at kommunal-

bestyrelsens afgørelse efter § 125 i serviceloven gælder i 12 måneder. Efter

bestemmelsens stk. 2 omfatter særligere døråbnere dobbelte dørgreb, dob-

belttryk for døråbning og lignende. Der kan også anvendes elektroniske sær-

lige døråbnere, som kan differentiere mellem borgere.

Derudover fremgår det, at foranstaltningen ikke må have karakter af en

egentlig aflåsningsmekanisme, men alene må virke forsinkende i forhold til

den pågældendes frie færden, så personalets opmærksomhed henledes på, at

den pågældende er ved at gå ud af døren. Det følger af § 125, stk. 2, som

med lovforslagets § 1, nr. 12, vil blive stk. 3, at beboere skal sikres nødven-

dig hjælp til at betjene de særlige døråbnere.

Efter § 14 b i lov om frikommunenetværk kan social- og boligministeren

godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikom-

mune kan træffe afgørelse om i en afgrænset periode at anvende særlige

døråbnere ved yderdøre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelinger og

UDKAST

boenheder, for en eller flere personer med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne, der har ophold i en boform eller døgnophold efter lov om

social service, i en plejebolig efter lov om almene boliger m.v. eller i en

friplejebolig efter lov om friplejeboliger el.lign. Det er en forudsætning for

at der kan træffes afgørelse, at der er en nærliggende risiko for, at en eller

flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet, døgnopholdet eller fri-

pleje- eller plejeboligen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig

personskade, forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for

at afværge denne risiko, de øvrige muligheder i lov om social service og lov

om voksenansvar for anbragte børn og unge forgæves har været søgt an-

vendt, anvendelse af særlige døråbnere samlet set vurderes som det mest

hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til borgeren, herunder hen-

synet til borgerens værdighed og selvbestemmelse og behovet for at drage

omsorg for borgeren. Det er desuden en forudsætning, at der indhentes sam-

tykke fra borgerens nærmeste pårørende eller fra en værge.