Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 101
Offentligt
2817007_0001.png
Forslag til spørgsmål socialudvalget kan stille ministeren
I dag har en leder af en § 110 boform (herberger og forsorgshjem) 14 dage til at give en beboer,
der udskrives, herunder bortvises, en skriftlig begrundelse og en klagevejledning. Lederen skal
derimod give borgerens hjemkommune orientering om udskrivningen, herunder en begrundelse for
udskrivningen indenfor 3 dage.
Særligt beboere der udskrives på grund af deres opførsel, får ikke en skriftlig begrundelse eller
klagevejledning, selvom de nyder samme rettigheder, som de der udskrives fordi de ikke længere er
i målgruppen for ophold på § 110.
Samtidig viser statistikken, at der er få klager over bortvisninger fra herberger. Dette kan blandt
andet tilskrives, at herbergerne ikke systematisk udleverer skriftlige begrundelser og
klagevejledninger, når de udskriver, herunder bortviser, en beboer. Det er altafgørende for den
hjemløses mulighed for at klage, at få en skriftlig begrundelsen for bortvisningen og en
klagevejledning.
For at øge beboerens mulighed for at klage kan man give det Sociale Tilsyn til opgave at indgå i
dialog med samtlige herberg og forsorgshjem om deres procedure for udskrivninger, herunder
gennemgå klagevejledninger for udskrivninger og den information herbergerne giver om
muligheden for at bede om at klagen får opsættende virkning. Vil ministeren pålægge tilsynet
denne opgave?
Hvorledes begrunder ministeren den tidsmæssige forskel for hvornår henholdsvis den bortviste
beboer og kommunen skal informeres om begrundelsen for bortvisningen?
Vil ministeren ensrette reglerne, så en borger, der udskrives fra en § 110 boform får skriftlig
begrundelse senest 3 dage efter udskrivningen og på denne måde ligestilles med kommunen?
Dette vil øge borgerens retssikkerhed, herunder mulighed for at klage.
Hvordan forklarer ministeren, at der er så få klager over udskrivninger fra § 110 boformer? Hvilke
tiltag forestiller ministeren sig, kunne øge hjemløses muligheder for at klage over udskrivninger og
hvilket tiltag vil ministeren gøre for at sikre det sker?
Side
1