Program for 2030-Netværkets og 2030-Panelets høring om fremdriften på
FN’s
Verdensmål i Danmark
Torsdag den 2. maj 2024, kl. 12.00-14.00 i Landstingssalen, Christiansborg
2030-Panelet og 2030-Netværket inviterer til høring under titlen: ”Hvad
skal der til for, at Danmark
indfrier generationskontrakten om FN’s 17 Verdensmål og når i mål med den bæredygtige
omstilling?”.
Selvom Danmark klarer sig godt på mange verdensmålsindikatorer, viser bl.a. Danmarks Statistiks
Statusrapport for Verdensmålene 2023/2024, 2030-Panelets årsrapport 2023/2024 og regeringens
fremdriftsrapport fra 2023, at der fortsat er områder, hvor Danmark skal gøre langt mere.
Høringen vil stille skarpt på udfordringer og løsninger for et ansvarligt forbrug og produktion i
Danmark, og på hvad der mere overordnet skal til for, at Danmark kan indfri generationskontrakten
om FN’s 17 Verdensmål og nå i mål med den bæredygtige samfundsomstilling.
Katherine Richardson fra Københavns Universitet og Linea Sveistrup fra
Verdensmålsambassadørerne vil sætte rammen som hovedtalere.
Dernæst vil høringen være opdelt i to blokke. Den første blok vil fokusere på konkrete udfordringer
og løsninger i Danmarks arbejde med at indfri mål 12 om et ansvarligt forbrug og produktion. Her
vil der også vil være mulighed for spørgsmål og kommentarer fra salen.
Den anden blok vil tage et mere overordnet perspektiv på Danmarks bæredygtige omstilling og
overordnede indfrielse af Verdensmålene – og hvad der konkret skal til for at accelerere indfrielsen
på tværs af sektorer og politikområder. Her vil den koordinerende minister for Verdensmålene i
Danmark, Dan Jørgensen, deltage og præsentere regeringens ambitioner for arbejdet med
Verdensmålene.
Kl. 11.50-12.00
Kl. 12.00-12.05
Kl. 12.05-12.10
Registrering og ankomst
Velkomst ved 2030-Netværkets formand, Marianne Bigum
Hovedtaler 1: Katherine Richardson, Københavns Universitet, medlem af
2030-Panelet
Hovedtaler 2: Linea Sveistrup, Verdensmålsambassadør
Kl. 12.10-12.15