SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

2023-24
Alm.del Bilag 3
Offentligt

2022-2023

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023

December 2023

I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Denne publikation er udarbejdet af

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Telefon 33 92 00 00

[email protected]

Elektronisk publikation:

Produktion: Kontoret for Afrika, Politik og Udvikling

ISBN: 978-87-94339-42-1

Publikationen kan hentes på

Udenrigsministeriets hjemmeside

um.dk

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023 SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Forord

Verden er mere forbundet end nogensinde. Det har den

globale COVID-19-krise vist os. Det har krigen i Ukraine vist

os. Vi kan ikke tage en retfærdig udvikling i verden for givet.

Sundhedskrisen, klimakrisen og lokale konflikter truer indfri-

elsen af Verdensmålene. Ifølge FN’s generalsekretærs Sta-

tusrapport for verdensmålene befinder verden i 2023 sig

midt i et kritisk vendepunkt. Enten fejler vi med at levere på

Verdensmålene. Eller også ændrer vi sammen retning og le-

verer meningsfulde fremskridt. Den danske regering kæm-

per hårdt for det sidste.

Heldigvis er Danmarks udgangspunkt for at realisere FN’s

verdensmål godt. Danmark rangerer år efter år øverst på li-

sterne over, hvem der klarer sig bedst i arbejdet med ver-

densmålene. Senest i rapporten The 2023 Sustainable

Development Report af Sustainable Development Solutions

Network, hvor Danmark igen er placeret i top tre med

Sverige og Finland.

Det betyder ikke, at vi kan hvile på laurbærrene. Danmark

skal blive ved med at gå forrest og styrke vores indsats, der

hvor vi stadig har udfordringer nationalt, og hvor vi med vo-

res styrker kan hjælpe internationalt.

Derfor kaster regeringen med denne fremdriftsrapport et blik

på Danmarks arbejde med at realisere verdensmålene.

Rapporten viser, at vi grundlæggende er rigtig godt på vej.

Men der er fortsat områder, der kræver et ekstra

fokus.

Arbejdet med verdensmålene foregår ikke kun bag ministe-

riernes tykke murer. Det sker i samarbejde med en række

dygtige aktører på området, som vi indgår i en konstruktiv

dialog med. Jeg vil derfor gerne takke alle de

aktører, der arbejder med verdensmålene, og som hjælper

os både kritisk og konstruktivt i vores arbejde. Der er også

mange aktører ude i det danske samfund, som selvstændigt

arbejder med at realisere verdensmålene. De er med til at

tage verdensmålene på sig som en fælles samfundsopgave,

og de understøtter vores arbejde med at implementere dem.

Alt dette er helt nødvendigt for, at vi kan realisere verdens-

målene. Tak for det!

Verdensmålene skal være en rettesnor for en bæredygtig

vej ud af de kriser, som verden og Danmark løbende står

overfor. Den danske regering vil arbejde hårdt for, at vi frem

mod 2030 realiserer verdensmålene ved at styrke indsat-

serne der, hvor vi endnu ikke er i mål. I det arbejde vil vi

være lydhøre over for dialog og bud på, hvordan vi kommer

helt i mål.

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Indledning

Med Handlingsplan for FN’s Verdensmål fra 2021 forplig-

tede den daværende regering sig til at følge fremdriften for

Danmarks indfrielse af FN’s Verdensmål. Med Handlings-

planen blev fremdriften på de forskellige delmål under ver-

densmålene vurderet. En række målsætninger og initiativer

skal yderligere bane vej for indfrielse af verdensmålene frem

mod 2030. Det er det grundlag, som denne Fremdriftsrap-

port hviler på. Den daværende regerings politiske målsæt-

ninger fra Handlingsplanen gennemgås ikke.

Rapporten er struktureret med afsæt i det arbejde, der var

udgangspunktet for Handlingsplanen for FN’s Verdensmål i

2021. Der er søgt at have en ensartet og tilgængelig

opfølgning på tværs af de mange forskellige emner, som

Verdensmålene omfatter. Regeringen ønsker en systema-

tisk tilgang til at måle fremdriften for Verdensmålene. Det gør

det lettere at vurdere, hvor det går fremad, og hvor vi skal

forbedre os, hvis vi skal indfri Verdensmålene. Derfor er der

gennem rapporten anvendt farvekoder og/eller tendenspile,

der skal være med til at illustrere, hvordan udviklingen er og

skrider frem via ( ,

, ) og/eller (↓, →, ↑).

I rapporten gennemgås konkret, hvordan arbejdet med initi-

ativer relateret til Verdensmålene skrider frem. Derudover er

vurderingen af indfrielsen af Verdensmål og delmål med af-

sæt i oplægget fra Handlingsplanen opdateret.

Leave No One Behind er et centralt princip for regeringen i

relation til Verdensmålene. Det er derfor markeret løbende

med følgende logo, hvis der vurderes at være betydning for

Leave No One Behind:

, ligesom der er udarbejdet et

særskilt kapitel om status på arbejdet med denne

dagsorden. Samtidig er arbejdet med Verdensmålene

understøttet i en lang række aftaler, som regeringen har

indgået med forskellige aftalepartier siden Handlingsplanen

i juni 2021. Med Finanslovsforslaget for 2024 foreslås

desuden en videreførsel af eksisterende indsatser suppleret

med vigtige prioriteringer. En række af disse indsatser

understøtter arbejdet med Verdensmålene.

Regeringens arbejde med Verdensmålene står dog langt fra

alene. Flere samfundsaktører har Verdensmålene tæt inde

på livet, og en række af dem giver i Fremdriftsrapporten

også deres bud på, hvordan de vurderer, at arbejdet med

Verdensmålene skrider frem set fra deres stol.

Med Fremdriftsrapporten vurderer regeringen, hvor Dan-

mark klarer os godt, og hvor vi fortsat har udfordringer. Vi

gør status, så vi fortsat kan have fokus på de områder, hvor

vi endnu ikke er i mål.

Handlingsplanen pegede på behov for handling for f.eks.

Verdensmål 13 om klimaindsatsen. Det er siden blevet un-

derstøttet af en række centrale aftaler, f.eks.

Aftale om grøn

omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021

Aftale om

grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022.

I 2023

indgik regeringen sammen med en række partier en

Aftale

om fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social

dumping af 30. marts 2023,

der bl.a. bidrager til at sikre et

sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle på et bæredygtigt ar-

bejdsmarked.

Gennemgangen i rapporten viser, at alle initiativer fra Hand-

lingsplanen enten er implementeret eller igangsat, ligesom

der for størstedelen af delmålene er positive udviklinger i re-

lation til f.eks. beskæftigelse og vedvarende energi og ener-

gieffektivitet. Der er dog også negative udviklinger i relation

til f.eks. arbejdsulykker primært som følge af COVID-19.

Danmark har fortsat udfordringer på Verdensmål 12 om an-

svarligt forbrug og produktion, og der er ligeledes behov for

yderligere handling på Verdensmål 14 og 15 for at forbedre

livet i havet og på land. Med andre ord – vi er endnu ikke i

mål, men regeringen har og vil have et vedvarende fokus på,

hvor der er udfordringer.

Fremdriftsrapporten er den første opfølgning på Handlings-

planen for implementeringen af Verdensmålene fra 2021.

Det er formålet, at Fremdriftsrapporten fortsat skaber en god

debat om, hvordan vi sammen i Danmark arbejder på at ind-

fri Verdensmålene inden 2030.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 1

Initiativer for Verdensmålene fra Handlingsplanen 2021

1. Initiativer for Verdensmålene fra

Handlingsplanen 2021

Med Handlingsplanen fra juni 2021 fremsatte den daværende regering en række nye initiativer, der havde til formål at styrke

indsatsen på områder, hvor Danmark fortsat møder udfordringer i arbejdet med Verdensmålene. Disse fremgår af tabel 2. Der

er afsat over 100 mio. kr. til disse initiativer i perioden 2021-2024.

I de kommende afsnit præsenteres status for initiativerne, der skal bidrage til det allerede igangværende arbejde for at realisere

Verdensmålene. Der redegøres overordnet for, om implementeringen af initiativerne forløber efter planen. Initiativerne har

følgende temaer, som sammenfatter de overordnede visioner for arbejdet:



Verdensmålene skal systematisk med i politikudvikling og den offentlige drift

Bæredygtig og ansvarlig import og grønne værdikæder

Bæredygtigt erhvervsliv, iværksætteri og eksport

Folkelig forankring af Verdensmålene, der skaber forandring

Mulighed for kvalitetsuddannelse for alle

Læsevejledning

Vurderingen af den daværende og nuværende regerings arbejde med at implementere de initiativer, der blev lanceret i forbin-

delse med Handlingsplan for FN’s Verdensmål i 2021, er visualiseret ved at bruge trafiklys ( , , )

Vurderingen er baseret

på ministerier og interessenters vurdering af, hvordan implementeringen af initiativet forløber baseret på bl.a. status for arbejdet

samt eventuelle (del)resultater. Der er tale om en samlet overordnet vurdering, og udgangspunktet for vurderingen fremgår

tabel 1.

Tabel 1

Vurdering af implementering af initiativ

Trafiklys Vurdering

Initiativet er implementeret.

Implementering af initiativet forløber planmæssigt og er igangsat.

Initiativet er ikke igangsat.

Hvis initiativet er vurderet til at have betydning for Leave No One Behind-dagsordenen, er det desuden markeret med føl-

gende logo:

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 1

Initiativer for Verdensmålene fra Handlingsplanen 2021

Gennemgang af initiativer fra Handlingsplanen 2021

Grundlæggende er alle initiativer enten implementeret eller igangsat. Enkelte initiativer har mødt udfordringer i opstartsfasen i

form af forsinkelser, bl.a. pga. håndteringen af COVID-19. Alle initiativer og status overordnet for implementering fremgår af

tabel 2

nedenfor. Der redegøres for status på de enkelte initiativer på de efterfølgende sider.

Tabel 2

Oversigt over alle initiativer og status på implementering

Verdensmålene skal systematisk med i politikudvikling og den offentlige drift

Initiativ

Verdensmålene skal være med, når der udvikles ny politik.

Målsætninger om bæredygtighed i styrelser og institutioner

Offentlige indkøb med større vægt på bæredygtighed

Styrket sekretariatsbetjening af 2030-Panelet

Ansvarlig import og grønne bæredygtige værdikæder

Etablering af offentligt-privat initiativ for bæredygtige værdikæder

Vejledning skal hjælpe til bæredygtige og socialt ansvarlige værdikæder

Styrket vejledning om fastsættelse af ambitiøse klimamål i de globale værdikæder

Ny model skal fremskrive danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk

Bæredygtigt erhvervsliv, iværksætteri og eksport

Erhvervsfremstød og acceleratorprogram for at fremme bæredygtig eksport

Klimakompasset sætter retning mod et mindre klimaaftryk

Mikrolegater til studenteriværksætteri med fokus på Verdensmålene

Folkelig forankring af Verdensmålene, der skaber forandring

Bibliotekerne forankrer FN's Verdensmål

Læringsunivers udbreder viden om Verdensmålene

Flere Verdensmålsskoler

Mulighed for kvalitetsuddannelse for alle

Matematik på tværs af sociale skel

Bedre læring på tværs af køn

Status

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 1

Initiativer for Verdensmålene fra Handlingsplanen 2021

Verdensmålene skal systematisk med i politikudvikling og den offentlige drift

1. Verdensmålene skal være med, når der udvikles ny politik

Udenrigsministeriet og øvrige ministerier

Beskrivelse af initiativet

Den daværende regering udvidede omfanget af konsekvensvurderinger af lovforslag for FN's Verdensmål fra lovprogrammet

2021/2022 og frem. Alle lovforslag screenes nu ift. Verdensmålene. I de lovforslag, der har væsentlige og relevante konse-

kvenser for Verdensmålene, medtages et særskilt punkt om Verdensmålene, der skal beskrive, hvilke positive og/eller negative

konsekvenser forslaget har for Verdensmålene og de 169 delmål. Med ønsket om åbenhed vedr. konsekvensvurderingerne,

har den daværende regering udarbejdet en offentlig tilgængelig

vejledning (nr. 9409),

som beskriver vurderingsprocessen.

Udgiftsprofil

Initiativet implementeres inden for ministeriers og institutioners egne økonomiske rammer.

Status på arbejdet (processen) samt eventuelle (del)resultater

Implementering af initiativet forløber planmæssigt og er igangsat.



Der er pr. 25. oktober 2023 lavet en opgørelse af lovforslagene for folketingsåret 2022/2023, hvor der er stadfæstet i alt

131 nye lovforslag. Alle 131 lovforslag er screenet i forhold til eventuelle konsekvenser for verdensmålene. Heraf er 29

lovforslag efterfølgende blevet konsekvensvurderet for Verdensmålene, hvilket svarer til ca. 22 pct.

Omfanget af lovforslag, der er konsekvensvurderet for Verdensmålene har været stigende over de første tre år, hvor

ordningen har eksisteret: 2019/2020: 4 ud af 211 lovforslag (2 pct.), 2020/2021: 12 ud af 255 lovforslag (5 pct.), 2021/

2022: 68 ud af 228 lovforslag (30 pct.), 2022/2023: 29 ud af 131 lovforslag (22 pct.).

For folketingsåret 2022/2023 er konsekvensvurderingen af lovforslagene fordelt på tværs af ressortministerierne og har

på forskellig vis indflydelse på Verdensmålene, f.eks. positive konsekvenser inden for retssikkerheden, uddannelse, sund-

hed og trivsel, ligestilling, inklusion og mindre ulighed samt vedvarende energi, innovation, biodiversitet, klimaindsatsen

og bæredygtige byer. Der har ikke indtil videre været tilfælde af negative konsekvenser.

Den videre proces for arbejdet med initiativet

Regeringen arbejder fortsat løbende for, at alle lovforslag screenes i overensstemmelse med vejledningen for deres betydning

for Verdensmålene. Derudover arbejdes løbende på, at såvel positive som negative væsentlige og relevante konsekvenser

vurderes, samt at der understøttes kvalitet i vurderingerne, herunder også eventuelt for Leave No One Behind.

Processen med screening af lovprogrammet for 2023/2024 er igangsat. Ministerierne vil vurdere, hvilke relevante lovforslag,

der i sidste ende konsekvensvurderes for deres betydning for Verdensmålene. Det er ministeriernes eget ansvar at vurdere,

om det er relevant at konsekvensvurdere et givent lovforslag for Verdensmålene.

Der er desuden dialog mellem ressortministerier og interessenter om forbedring af konsekvensvurderingerne.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 1

Initiativer for Verdensmålene fra Handlingsplanen 2021

2. Målsætninger om bæredygtighed i styrelser og institutioner

Finansministeriet og øvrige ministerier/styrelser

Beskrivelse af initiativet

2030-panelet har anbefalet, at staten og den offentlige sektors institutioner opsætter egne målsætninger for bidrag til bære-

dygtig udvikling, som monitoreres og evalueres årligt. På den baggrund blev der stillet krav om målsætninger for bæredygtig

udvikling med udgangspunkt i FN’s Verdensmål i styrelser og statsinstitutioner. Kravet skal understøtte, at statens institutioner

sætter strategisk fokus på bæredygtig udvikling og i højere grad integrerer bæredygtighed i deres kerneopgaver og interne

drift.

Udgiftsprofil

Initiativet implementeres inden for ministerier og institutioners egne økonomiske rammer.

Status på arbejdet (processen) samt eventuelle (del)resultater

Implementering af initiativet er igangsat.



Økonomistyrelsen har udarbejdet en løsningsmodel, hvor kravet om målsætninger om bæredygtig udvikling udmøntes i

ministerierne og institutionernes mål- og resultatstyring. Mål- og resultatstyring er i dag et centralt styringsredskab i staten

til at sætte strategisk retning, mål og følge op på de opnåede resultater.

Der stilles politisk krav om opstilling af mindst ét mål om bæredygtighed i de statslige institutioners strategier, mål- og

resultatplaner, rammeaftaler eller tilsvarende styringsdokumenter, samt at der afrapporteres herpå i et offentligt tilgænge-

ligt format. Uafhængige råd og nævn samt mindre institutioner kan eventuelt undtages. Kravet gælder fra 2023.

For at understøtte implementeringen har Økonomistyrelsen udarbejdet et inspirationsmateriale med cases fra styrelser

og statsinstitutioners arbejde med verdensmål og bæredygtige målsætninger, samt råd til implementering af krav om

bæredygtige målsætninger. I forlængelse af udgivelse af inspirationsmateriale, har Økonomistyrelsen afviklet et informa-

tionsmøde og et webinar for de statslige institutioner, holdt oplæg på netværksmøder om det nye krav, samt løbende ydet

rådgivning og sparring til departementer og institutioner om implementeringen af det nye krav i efteråret 2022.

Økonomistyrelsen har i juli og august 2023 lavet en desk-research af den foreløbige implementering af de statslige insti-

tutioners implementering af kravet ved at gennemgå hjemmesider for strategier, mål- og resultatplaner, rammeaftaler mm.

Resultatet af analysen er, at alle ministerområder har implementeret mål for bæredygtighed i deres strategiske styring,

herunder mål- og resultatstyring. Det er dog ikke alle statslige institutioner under de enkelte ministerområder, der synligt

har implementeret kravet i deres mål- og resultatstyring, hvilket bl.a. kan skyldes, at de er undtaget fra kravet eller at deres

styringsdokumenter ikke er offentligt tilgængelige.

Økonomistyrelsen kan af det indsamlede materiale konstatere, at ministerområderne primært har implementeret kravet i

deres mål- og resultatplaner, at målene overvejende vedrører institutionernes kerneopgaver, samt at målene overvejende

er specifikke for de enkelte institutioner, mens få ministerier har fastsat koncernfælles mål for bæredygtighed. Endelig

viser analysen, at de bæredygtige mål spreder sig over samtlige verdensmål, på nær Verdensmål 17 om partnerskaber,

og at Verdensmål 13 om klimaindsats er hyppigst anvendt efterfulgt af Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug.



Økonomistyrelsen understøtter fortsat implementeringen ved at stå til rådighed for rådgivning og sparring for departementer

og statslige institutioner ift. fortsat implementering af kravet fremadrettet.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 1

Initiativer for Verdensmålene fra Handlingsplanen 2021

3. Offentlige indkøb med større vægt på bæredygtighed

Erhvervsministeriet

Beskrivelse af initiativet

Udvidelse af det digitale værktøj

Den Ansvarlige Indkøber,

der hjælper offentlige indkøbere med inspiration, viden og vejledning

til at gennemføre ansvarlige indkøb. Udvidelsen indebærer bedre hjælp til etiske krav, arbejdsklausuler og sociale klausuler.

Udvidelsen vil ske i forbindelse med, at Den Ansvarlige Indkøber er gjort mere brugervenlig i 2021 som del af strategien for

grønne offentlige indkøb.

2030-panelet har givet anbefalinger om, at 80 pct. af de offentlige vareindkøb i Danmark i 2025 skal understøtte en bæredygtig

udvikling med minimale miljø- og klimamæssige omkostninger og en overholdelse af menneskerettigheder i produktionspro-

cessen. Desuden er det blevet anbefalet, at regeringen udarbejder en strategi for bæredygtige og ansvarlige offentlige indkøb

og igangsætter initiativer, der kan støtte den enkelte offentlige ordregiver.

Dette initiativ skal gøre det lettere at foretage ansvarlige offentlige indkøb bl.a. med et større fokus på menneskerettigheder,

social dumping og et rummeligt arbejdsmarked. Det skal bl.a. ske ved at ajourføre kataloget af krav til samfundsansvarlige

indkøb og tilhørende vejlednings- og inspirationsmateriale.

Udgiftsprofil

Tabel 3

Udvikling af indhold til Den Ansvarlige Indkøber

Mio. kr., 2021-pl

Erhvervsministeriet

2021

0,2

2022

0,4

2023

0,2

2024

0,2

Status på arbejdet (processen) samt eventuelle (del)resultater

Implementering af initiativet forløber planmæssigt og er igangsat.



Den Ansvarlige Indkøber blev lanceret den 31. august 2022 og kan findes på

www.denansvarligeindkober.dk.

Der er i 2021 udviklet indhold om samfundsansvar til Den Ansvarlige Indkøber på en række områder. Der er udviklet en

’trin-for-trin guide’, der skal guide indkøberne gennem udbudsprocessen bl.a. for at efterleve principperne i

OECD’s Ret-

ningslinjer for Multinationale Virksomheder.

Der er derudover sat fokus på anvendelse af sociale klausuler og arbejds-

klausuler som et værktøj til at stille samfundsansvarlige krav i udbud, der understøtter et rummeligt arbejdsmarked. I

initiativet er der endvidere udviklet faglige cases om socialt ansvarlige indkøb med eksempler fra en række kommuner.

Den Ansvarlige Indkøber er blevet promoveret på en række arrangementer og fora mhp. at skabe opmærksomhed om

dens eksistens og udbredelse af viden om materialet vedrørende bæredygtighed og ansvarlige indkøb i den offentlige

sektor.

I 2023 laves en brugerundersøgelse 1 år efter lanceringen mhp. at vurdere, hvor anvendelig siden er for brugerne, og

deres oplevelse af materialets brugbarhed – herunder materialet om socialt og samfundsansvarlige indkøb - og det tilhø-

rende vejlednings- og inspirationsmateriale.



Den videre proces for arbejdet med initiativet

Der pågår i 2023 en brugerundersøgelse af det samlede materiale og brugeroplevelse på Den Ansvarlige Indkøber, herunder

materialet om socialt- og samfundsansvarlige indkøb. Undersøgelsen skal bruges til at vurdere brugernes oplevelse af mate-

rialets anvendelighed og sidens opbygning.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 1

Initiativer for Verdensmålene fra Handlingsplanen 2021

4. Styrket sekretariatsbetjening af 2030-panelet

2030-panelet og Udenrigsministeriet

Beskrivelse af initiativet

2030-panelet er et tværsektorielt panel, der har til formål at understøtte Folketingets 2030-netværks politiske arbejde og

fremme FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling – Folketingets 2030-netværk er er en tværpolitisk parlamentarisk gruppe

for alle Folketingets partier. Formålet med initiativet er at understøtte 2030-panelets arbejde gennem analyse, sparring, viden-

deling og møder om selvstændige emner. Det understøtter bl.a. den parlamentariske forankring af Verdensmålene samt pa-

nelets arbejde med at monitorere og implementere Verdensmålene, nationalt og internationalt.

Udgiftsprofil

Tabel 4

Sekretariatsbetjening mv. af 2030-panelet ifm. Handlingsplan for FN's Verdensmål

Mio. kr., 2021-pl

2021

1,5

2022

3,0

2023

3,0

2024

3,0

Anm.: Panelet bestemmer selv, hvem der varetager opgaven og hvem tilskuddet udbetales til (Globalt Fokus i 2022-2023 og Mandag Morgen i

2023-2024). Tilskuddet anvendes også til øvrige aktiviteter ifm. panelets arbejde med Verdensmålene.

Status på arbejdet (processen) samt eventuelle (del)resultater

Initiativet er implementeret. Sekretariatsbetjeningen er styrket, og flere konkrete indsatser, der skal bidrage til implementerin-

gen af Verdensmålene og den parlamentariske forankring, er igangsat eller i støbeskeen:

Aktivitet/proces

Statusrapport

Beskrivelse

2030-panelet og Danmarks Statistik har udviklet konceptet for en årlig statusrapport, bygget på indi-

katorerne i ”Vores

Mål”.

Rapporten supplerer regeringens Fremdriftsrapport og dækker de mål, der

er til review til High Level Political Forum (HLPF) det givne år, samt Verdensmål 12, hvor Danmark

fortsat har udfordringer. Rapporten indeholder også anbefalinger til politiske beslutningstagere.

2030-panelet har i 2021 bidraget til VNR under High Level Political Forum (HLPF). Panelet afholdt

med 2030-netværket en offentlig høring om Verdensmålene og bidrog til Danmarks VNR-rapport

med en tværsektoriel evaluering af den danske indsats på Verdensmålene. Panelet bidrog til VNR-

præsentationen og var repræsenteret i Finansministerens panel til efterfølgende spørgsmål.

2030-panelet samarbejder med 2030-netværket på sekretariats- og formandskabsniveau og via fæl-

les møder mellem medlemmerne. 2030-panelet og 2030-netværket har mødtes flere gange og har

sammen sat Verdensmålene til debat, f.eks. på Folkemødet i 2022 og 2023, ved Verdensmålsugen

i februar og november 2023 og ved side-events under FN’s generalforsamling. 2030-panelet sidder

med i den globale SDG Synthesis Coalition i et delt mandat med 2030-netværket.

Medlemmer fra 2030-panelet deltog på initiativ fra 2030-netværket i januar 2022 i udvalgsmøder i

hhv. Miljø- og Fødevareudvalget og Erhvervsudvalget for at udbrede kendskabet til panelets arbejde,

herunder ”Vores Mål”, og gjorde udvalgene opmærksomme på muligheden for at trække på panelets

ekspertise i relation til konsekvenser for Verdensmålene i lovgivningsarbejdet.

2030-panelet har sat strategiske målsætninger frem mod 2024 og godkendt et rammedokument, der

konsoliderer det tværsektorielle samarbejde og understøtter, at panelet kan agere samlet. Sekreta-

riatsbetjeningen er oprustet for at understøtte arbejdet organisatorisk og kommunikativt.

Bidrag til Danmarks

Voluntary National

Review (VNR) 2021

Samarbejde med

2030-netværket

Deltagelse i møder i

Folketingets udvalg

Styrket organise-

ring og sekretariat

Den videre proces for arbejdet med initiativet

2030-panelet understøtter fortsat det parlamentariske arbejde med at fremme implementeringen af Verdensmålene. Panelets

årlige statusrapport kan lanceres i samarbejde med 2030-netværket og Udenrigsministeriet. Panelet bidrager med viden og

sætter løbende verdensmålene til debat. Panelet er også engageret i udviklingen af retvisende konsekvensvurderinger af

lovforslag, der indgår som initiativ i Handlingsplan 2021. Siden 2021 har 2030-panelet drøftet mulige tiltag for at understøtte

screeningen med repræsentanter fra relevante ministerier på opfordring af 2030-netværket. 2030-panelet har i 2023 fået ud-

arbejdet en

analyse af barriere og drivkræfter ifm. konsekvensvurderinger af lovforslag,

som er blevet drøftet med Udenrigs-

ministeriet og 2030-netværket i efteråret 2023. I 2022 har 2030-panelet lanceret en Masterclass til erhvervslivet og ledere. I

2023 igangsatte 2030-panelet også en revision af målepunkterne i ”Vores

Mål”.

Statusrapporten forventes at udkomme i første

kvartal 2024. I 2023 har 2030-panelet igangsat en proces for en barriereanalyse på Verdensmål 12.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 1

Initiativer for Verdensmålene fra Handlingsplanen 2021

Ansvarlig import og bæredygtige grønne værdikæder

5. Etablering af offentligt-privat initiativ for bæredygtige værdikæder

Udenrigsministeriet

Beskrivelse af initiativet

Der er tale om et offentligt-privat initiativ i samarbejde med Etisk Handel Danmark. Initiativet skal understøtte, at virksomhe-

dernes værdikæder bliver grønnere og mere bæredygtige gennem vidensopbygning, markedsanalyser og rådgivning. Der

igangsættes og styrkes et antal branchespecifikke alliancer, f.eks. målrettet tekstil, kaffe, palmeolie og soja, hvor særligt de

sidste tre vil bidrage til at løfte regeringens kommende handlingsplan mod afskovning.

Udgiftsprofil

Initiativet er konkret blevet udmøntet ved, at Udenrigsministeriet i 2021 gav tilsagn om en tilskudsbevilling for perioden 2021-

2023 til etablering af et videnscenter for bæredygtige værdikæder. Tilskudsbevillingen vil blive udmøntet via årlige tilsagn,

jf.

tabel 5.

Tabel 5

Etablering af offentligt-privat initiativ for bæredygtige værdikæder

Mio. kr., 2021-pl

Udenrigsministeriet

2021

2,0

2022

2,0

2023

2,0

2024

Status på arbejdet (processen) samt eventuelle (del)resultater

Initiativet er implementeret. Tilsagnet for 2021 er indgået og midlerne er udbetalt til Etisk Handel Danmark i 2021 og 2022.

Årsplanen, budget og resultatramme er løbende blevet drøftet og godkendt. Projektbevillingen sætter overordnet fokus på

følgende tre strategiske partnerskabsprioriteter:

Fokus på konkrete og dokumenterbare resultater

– Partnerskabet vil i projektperioden stille skarpt på monitorering,

evaluering, læring og rapportering af resultater og forandringer i henhold til projektets målsætning, forandringsteori

og resultatrammeværk.

Fokus på virksomheder

– Det centrale omdrejningspunkt for projektet er ændret virksomhedsadfærd i retning af mere

ansvarlig ageren i forhold til de sociale, miljø- og klimamæssige påvirkninger i virksomhedernes leverandør og vær-

dikæder.

Fokus på internationalt samarbejde

– Via projektet vil partnerskabet prioritere mulighederne for øget praktisk og

strategisk samarbejde (samt gensidig synergi og læring) med internationale organisationer med fokus på virksom-

hedsansvar, bæredygtig handel og værdikæder. Der vil blive givet særlig prioritet til internationale organisationer i

eksisterende partnerskaber under udviklingssamarbejdet.

Den videre proces for arbejdet med initiativet

Samarbejde, målsætninger og leverancer under projektbevillingen om videnscentret for bæredygtige værdikæder skrider plan-

mæssigt frem. Det forventes i den forbindelse, at centret, som bl.a. har etableret en online platform for vidensdeling, fremover

fokuserer på:



Udvikling og test af træningsforløb med afsæt i eksisterende materialer og træningsressourcer fra f.eks. FN, OECD og

andre danske og internationale aktører, hvor Etisk Handel Danmark faciliterer vidensdeling og dialog mellem deltagere,

eksperter og interessenter, der understøtter læring og videre implementering i organisationen hos målgruppen.

Etablering og facilitering af brownbags, multi-stakeholder dialogmøder og roundtables om due diligence, leverandørstyring

og indkøbspraksis, der styrker virksomhedernes indsats og processer.

Fortsat etablering og videreudvikling af alliancerne for soja og palmeolie, der har hhv. 25 og 34 medlemmer med yderligere

mobilisering af eksisterende og nye engagerede deltagere. Alliancerne understøtter fremgang mod import af ansvarlig

produceret soja og palmeolie til Danmark, og der er opnået gode fremskridt med transparens og ansvarlighed i værdikæ-

den.

Fortsat videreudvikling af den i 2022 etablerede nye alliance med engagement fra 36 relevante aktører, der skaber frem-

gang mod bæredygtig og ansvarlig produceret kaffe til Danmark.

Etablering og facilitering af strategisk samarbejde mellem Etisk Handel Danmark og anerkendte danske og internationale

aktører inden for bæredygtige værdikæder, der styrker den danske ressourcebases indsatser og processer.



Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 1

Initiativer for Verdensmålene fra Handlingsplanen 2021

6. Styrket rådgivning om bæredygtige og ansvarlige globale værdikæder til danske

virksomheder, der producerer i udlandet

Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet

Beskrivelse af initiativet

Initiativet har til formål at styrke virksomhedsvejledningen om bæredygtige værdikæder for at fremme danske virksomheders

deltagelse i bæredygtige og socialt ansvarlige værdikæder med udgangspunkt i FN’s og OECD’s internationale retningslinjer

for ansvarlig virksomhedsadfærd.

Der skal dels udarbejdes en ny digital vejledningsindsats bl.a. om due diligence til Virksomhedsguiden, dels gennemføres

virksomhedsrettede forløb i regi af de tværkommunale erhvervshuse.

I Udenrigsministeriet opbygges rådgivningskapacitet på relevante markeder i udlandet. Der er særligt fokus på sociale- og

miljømæssige forhold og understøttelse af, at danske virksomheder er opmærksomme på bl.a. FN’s og OECD's retningslinjer

og lovgivningsmæssige krav til due diligence i globale værdikæder.

Udgiftsprofil

Tabel 6

Styrket rådgivning om bæredygtige og ansvarlige globale værdikæder til danske virksomheder, der producerer i udlandet

Mio. kr., 2021-pl

Erhvervsstyrelsen

Erhvervshuse

Udenrigsministeriet

I alt

2021

0,5

3,0

0,5

4,0

2022

1,5

3,0

5,3

9,8

2023

1,0

3,0

7,5

11,5

2024

Status på arbejdet (processen) samt eventuelle (del)resultater

Implementering af initiativet forløber planmæssigt.

Udenrigsministeriet



Ud over de to udsendte regionale værdikæderådgivere i Brasilien og Vietnam og den globale rådgiver i København, er

der i 1. kvartal af 2023 udsendt en regional rådgiver til Tyrkiet og rekrutteret en lokalansat rådgiver i Bangladesh.



Der er udviklet værkstøjer til kompetenceudvikling af handelsrådgivere. Fokus har været og er stadig på at afholde work-

shops og træning på relevante repræsentationer.



Der er igangsat partnerskabsprojekter med interne og eksterne interessenter i flere markeder (Tyrkiet, Bangladesh, Kina)

for at identificere best practice og hjælpe danske virksomheder med at udvise due diligence i værdikæder.



Endelig er der fokus på outreach aktiviteter til danske virksomheder, som er til stede på markederne og støtte til handels-

rådgivernes arbejde med danske virksomheder, for at integrere vedledningen om bæredygtighed og ansvarlig virksom-

hedsadfærd i eksisterende opgaver f.eks. partner- og leverandørsøgning.

Erhvervsministeriet



Der er udarbejdet digital vejledning om ansvarlig virksomhedsadfærd, due diligence for bæredygtighed og bæredygtige

værdikæder på Virksomhedsguiden, som blev lanceret i april 2022.



I de tværkommunale erhvervshuse er der igangsat en vejledningsindsats omkring bæredygtige værdikæder, hvor der juni

2023 er gennemført vejledning af 375 virksomheder, hvilket er over måltallet.

Den videre proces for arbejdet med initiativet

Udenrigsministeriet

Implementeringen fortsætter med fokus på udbredelse af træning til flere danske repræsentationer i udlandet, integrering af

redskaber i virksomhedsrådgivning og afholdelse af events for virksomheder og andre aktører i markederne.

Som en del af styrkelsen af Udenrigstjenesten forventes en række midlertidige bevillinger videreført, herunder initiativerne for

FN’s Verdensmål.

Erhvervsministeriet

I Erhvervshusene fortsætter vejledningen af virksomhederne i tråd med bevillingen.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 1

Initiativer for Verdensmålene fra Handlingsplanen 2021

7. Styrket vejledning om fastsættelse af ambitiøse klimamål i de globale værdikæder

Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet

Beskrivelse af initiativet

Initiativet skal styrke danske virksomheders adgang til viden, netværk og konkret rådgivning om arbejdet med klimarapporte-

ring, klimadata og ambitiøse klimamål i samarbejde med brancheorganisationer, NGO’er, mv.

Der igangsættes desuden en indsats for at understøtte virksomheder i at rapportere nøgletal og fastsætte måltal for CO

Rapporteringen skal gøres ensartet og tilgængelig.

I 2021 blev der givet tilsagn om en tre-årlig tilskudsbevilling fra Udenrigsministeriet til UN Global Compact Denmarks projekt

”Reduktion af danske virksomheders klimaaftryk i globale værdikæder” for perioden 2021-2023.

Udgiftsprofil

Tabel 7

Styrket vejledning om fastsættelse af ambitiøse klimamål i de globale værdikæder

Mio. kr., 2021-pl

Erhvervsministeriet

Udenrigsministeriet

I alt

2021

1,0

1,3

2,3

2022

1,0

1,3

2,3

2023

1,0

1,3

2,3

2024

Herunder udmøntes tilskudsbevillingen fra Udenrigsministeriet til UN Global Compact Denmark i et partnerskab om bæredyg-

tige værdikæder i samme periode.

Status på arbejdet (processen) samt eventuelle (del)resultater

Implementering af initiativet forløber planmæssigt og er igangsat.



På Erhvervsministeriets område er der blevet udviklet vejledning, gennemført brugertest samt trin-for-trin guide til virk-

somheder i at anvende Klimakompasset, som er et brugervenligt, ensartet og autoritativt værktøj til at indtaste klimadata

for at opgøre, dokumentere og opstille nøgletal for deres klimaaftryk, herunder klimapåvirkning fra deres underleverandø-

rer (del af scope 3

), samt fremskrive og sætte mål (fx Science Based Targets) for deres klimaaftryk til 2030. Det skal

hjælpe virksomhederne med at udregne og forstå deres klimapåvirkning samt målrette deres CO2e-reducerende klimatil-

tag.

På Udenrigsministeriets område er tilskudsbevilling for 2021 udbetalt til UN Global Compact i slutningen af året. Hand-

lingsplan inkl. målbare aktiviteter i 2021-2023 er godkendt og påbegyndt. På nuværende tidspunkt har partnere afholdt et

arrangement for virksomheder om at sætte ambitiøse klimamålsætninger og reducere CO

, hvor 180 virksomheder deltog.

Dertil har 56 virksomheder tilmeldt sig Global Compacts accelerator forløb (Climate Ambition Accelerator) for virksomhe-

der, der vil udleve en ambitiøs klimastrategi. Yderligere 115 medarbejdere har været på kursus i klimaregnskab (GHG-

protokol). Aktiviteterne styrker rådgivning og bygger kompetencer hos danske virksomheder om klimarapportering og

klimamålsætninger, der bidrager til bæredygtige omstilling i værdikæder.



Den videre proces for arbejdet med initiativerne

Igennem partnerskabet med UN Global Compact styrkes danske virksomheders adgang til fagligt relevante netværksgrupper,

kurser og værktøjer, der bidrager direkte til deres bæredygtige omstilling. Målsætninger er, at flere danske virksomheder, som

del af arbejdet med Global Compacts 10 bæredygtighedsprincipper, tilskriver sig ambitiøse klimamålsætninger, igennem Sci-

ence Based Targets Initiative og kampagnen Business Ambition 1,5C, samt får vejledning til klimaregnskab og tilbud om UN

Global Compacts rapporteringsværktøj og programmet Climate Ambition Accelerator.

Som en del af styrkelsen af Udenrigstjenesten forventes en række midlertidige bevillinger videreført, herunder initiativerne for

FN’s Verdensmål.

Klimakompasset bygger på den internationalt anerkendte standard GHG-protokollen, som opdeler virksomheders udledninger i scope 1, 2 og 3. Scope

3 udgør de indirekte udledninger i en virksomheds værdikæde. Det kan fx være produktionsudledninger hos underleverandører til virksomhedens, eller

udledninger forbundet med anvendelsen af de produkter, som virksomheden sælger.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 1

Initiativer for Verdensmålene fra Handlingsplanen 2021

8. Ny model skal fremskrive danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Finansministeriet

Beskrivelse af initiativet

Der er afsat midler til at udarbejde en fremskrivning af det forbrugsbaserede klimaaftryk. Det er besluttet, at fremskrivningen

skal udarbejdes i et samarbejde mellem Energistyrelsen og DREAM. Ansvaret for fremskrivningen af det forbrugsbaserede

klimaaftryk er placeret i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM).

Fremskrivningen af det forbrugsbaserede klimaaftryk for Danmark vil bestå af følgende delkomponenter:

Fremskrivning af indenlandsk forbrug og udledninger.

Fremskrivning af internationale emissionsfaktorer.

Formidling af resultater og beregninger.

Fremskrivningen af det indenlandske forbrug, og deraf afledt produktion, import og danske udledninger, er baseret på Grøn-

REFORM-modellen. Fremskrivningen af de internationale emissionsfaktorer er forankret i Energistyrelsen. DREAM og Ener-

gistyrelsen har i samarbejde udviklet en klimaaftryksmodel, som er konsistent med Energistyrelsens historiske opgørelser af

det forbrugsbaserede klimaaftryk og med Energistyrelsens Klimafremskrivning og -status. Energistyrelsen vil efter 2024 have

ansvaret for udvikling og drift af de anvendte modeller.

Resultaterne af fremskrivningsarbejdet offentliggøres årligt i Globale Afrapportering (GA), jf. Klimaloven.

Udgiftsprofil

Tabel 8

Ny model skal fremskrive danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk

Mio. kr., 2021-pl

Fremskrivning af indenlandsk forbrug (pkt. 1) udføres af

DREAM

Fremskrivning af internationale emissionsfaktorer og

formidling (pkt. 2 og 3) udføres af Energistyrelsen

Kortlægning af metoder og førte fremskrivning

af internationale emissionsfaktorer

Supplerende fremskrivninger af

internationale emissionsfaktorer og løbende

optimering af metoden

I alt

Formidling af resultater og beregninger

2021

2022

0,5

2,2

2,0

0,2

2,7

2023

0,5

1,2

1,1

0,1

1,7

2024

0,5

1,2

1,1

0,1

1,7

Status på arbejdet (processen) samt eventuelle (del)resultater

Implementering af initiativet forløber planmæssigt og Energistyrelsen er nået i mål med at få udviklet klimaaftryksmodellen, og

modellens fremskrivning af det globale forbrugsbaserede klimaaftryk blev offentliggjort som en del af global afrapportering

2023.



DREAM har leveret det fremskrevne indenlandske forbrug til første fremskrivning af det globale forbrugsbaserede klima-

aftryk i Global Afrapportering 2023. Fremskrivningen er kalibreret op imod Klimastatus og -fremskrivning.

KEFM har lagt sig fast på en metode og fremskrevet de internationale emissionsfaktorer til offentliggørelse i Global Afrap-

portering 2023.

Den samlede første fremskrivning er offentliggjort som en del af global afrapportering i Global Afrapportering 2023.

Den videre proces for arbejdet med initiativet

DREAM har dertil udviklet sin egen version af klimaaftryksmodellen, som er kompatibel med GrønREFORM, således at Grøn-

REFORM kan vurdere ændringer i klimaaftrykket som følge af stød til modellen. Denne version af modellen generer stort set

de samme resultater som versionen, der anvendes til global afrapportering.

Den samlede fremskrivning videreudvikles bl.a. med flere og opdaterede scenarier i 2023 og 2024. Den næste fremskrivning

udgives i Global Afrapportering 2024. DREAM og Energistyrelsen arbejder videre på at få opdateret fremskrivningen af det

globale klimaaftryk til global afrapportering 2024. DREAM vil desuden opretholde kompetencer til at bruge og videreudvikle

deres egen version af klimaaftryksmodellen til GrønREFORM.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 1

Initiativer for Verdensmålene fra Handlingsplanen 2021

Bæredygtigt erhvervsliv, iværksætteri og eksport

9. Erhvervsfremstød og acceleratorprogram for at fremme bæredygtig eksport

Udenrigsministeriet

Beskrivelse af initiativet

SDG Business Accelerator har til formål at fremme bæredygtig eksport for danske små- og mellemstore virksomheder

(SMV’er). Det partnerdrevne SDG Business Accelerator program består af fire sektorfokuserede forløb med udgangspunkt i

de danske styrkepositioner inden for sundhed, energi, vand og fødevarer. Hvert tre-måneders accelerator-forløb vil bestå af

hhv. grundmoduler, hvor undervisningen leveres af en ekstern leverandør, specialiserede workshops og masterclasses med

eksterne eksperter. Herudover en mentorordning, hvor Trade Councils rådgivere i udetjenesten vil koble virksomhederne til

lokale eksportmarkeder. Et markedsbesøg på et relevant eksportmarked skal yderligere styrke SMV’ernes eksportmuligheder.

Igennem forløbet vil SMV’erne igangsætte en konkret handlingsplan for virksomhedens bæredygtige eksport, samt arbejde

med blandt andet de kommende krav på bæredygtighedsområdet samt de muligheder bæredygtighed og verdensmål kan give

på udvalgte eksportmarkeder. Virksomhederne ansøger om at deltage i programmet og udvælges af Trade Council baseret

på en samlet vurdering af, om virksomhedens produkter, eksportmodenhed og motivation for at arbejde med bæredygtighed.

Verdensmålsfremstød hører under fremstødsordningen, som er Trade Councils program for fælles erhvervsfremstød, der giver

erhvervsorganisationer og andre koordinatorer mulighed for at arrangere både erhvervsbesøg i udlandet for grupper af danske

virksomheder og indgående delegationsbesøg i Danmark, hvor der ydes et statsligt tilskud på op til 50 pct. af de godkendte

tilskudsberettigede fælles projektomkostninger. Fremstødsordningen støtter op om Handlingsplanen for FN’s Verdensmål gen-

nem en dedikeret pulje til særlige Verdensmålsfremstød med egne retningslinjer (6 mio. kr. tilført i hhv. 2022 og 2023).

Udgiftsprofil

Tabel 9

Erhvervsfremstød og acceleratorprogram for at fremme bæredygtig eksport

Mio. kr., 2021-pl

Udenrigsministeriet

2021

2,0

2022

12,0

2023

12,0

2024

Status på arbejdet (processen) samt eventuelle (del)resultater

Implementering af initiativet forløber planmæssigt og er igangsat.



I 2022 og første halvdel af 2023 har i alt 38 SMV’er gennemført SDG Business Accelerator-programmet. Det sidste forløb

blev igangsat i september 2023 med deltagelse fra ca. 10 SMV’er. Programmets partnere bidrager bl.a. med rekruttering

og input til programindhold.

Som led i SDG Business Accelerator-programmet er der implementeret 6 kortere partnerdrevne events (mere end 280

deltagere) med fokus på bæredygtighed og eksport.

I 2022 var det muligt at ansøge om støtte til verdensmålsfremstød i tre ansøgningsrunder i februar, maj og september.

Der blev givet tilsagn for samtlige 6 mio. kr. i 2022.

I 2023 har verdensmålsfremstød kunne få støtte i to ansøgningsrunder i januar og maj. I alt er der uddelt 3,4 mio. kr. til

verdensmålsfremstød ud af de 6 mio. kr. afsat i 2023. I forbindelse med den sidste ansøgningsrunde for 2023 i september

forventes, at der gives tilsagn for de resterende midler.



Den videre proces for arbejdet med initiativet

En kommunikationsindsats om acceleratoren med fokus på formidling af inspirerende cases igangsættes og vil løbe indtil

udgangen af programmet. I midten af 2023 er en ekstern evaluering af programmet igangsat, som har til formål at måle pro-

grammets effekt. For at sikre forankring af bæredygtighed i eksportrådgivningen til danske SMV’er, vil der i sidste halvdel af

2023 være fokus på at integrere læringer og fagligt indhold fra SDG Business Acceleratoren i intern kompetenceudvikling for

Trade Council’s rådgivere i udetjenesten, såvel som i Trade Council’s øvrige SMV-rettede programmer.

Samtlige midler til verdensmålsfremstød er blevet tildelt som tilsagn i 2022 og 2023. En række af de verdensmålsfremstød,

der har fået tilsagn i 2022 og 2023, forventes først afholdt i 2024 og kan udskydes, hvis nødvendigt. Antallet af verdensmåls-

fremstød samt andelen af alle fremstød, der bidrager til verdensmålene, vil afrapporteres i årsberetningerne for fremstødsord-

ningen. Efter gennemførelsen af hvert verdensmålsfremstød inviteres samtlige deltagende virksomheder til at bidrage til eva-

lueringen af ordningen gennem en survey. Som en del af styrkelsen af Udenrigstjenesten forventes en række midlertidige

bevillinger videreført, herunder initiativerne for FN’s Verdensmål.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 1

Initiativer for Verdensmålene fra Handlingsplanen 2021

10. Klimakompasset sætter retning mod et mindre klimaaftryk

Erhvervsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Beskrivelse af initiativet

Erhvervsstyrelsen har udviklet og lanceret Klimakompasset, som er et brugervenligt værktøj til virksomheder, særligt

SMV’erne. Klimakompasset kan virksomhederne anvende som udgangspunkt til at dokumentere og opgøre deres klimaaftryk

på en transparent, standardiseret og troværdig måde og som grundlag for at igangsætte målrettede CO

e-reducerende tiltag i

virksomheden. Erhvervsstyrelsen videreudvikler og opdaterer Klimakompasset og tilhørende vejledning i samarbejde med

Energistyrelsen for, at virksomhederne også fremover har adgang til et tidssvarende værktøj til CO

e-beregning. Med Klima-

kompasset kan virksomheder estimere såvel deres direkte og indirekte CO

e-udledninger i værdikæden (scope 1, 2 og 3), jf.

den internationalt anerkendte standard, GHG-protokollens

Corporate Standard.

Udgiftsprofil

Tabel 10

Klimakompasset sætter retning mod et mindre klimaaftryk

Mio. kr., 2021-pl

Erhvervsstyrelsen

Energistyrelsen

I alt

2021

4,0

1,0

5,0

2022

6,0

2,0

8,0

2023

2,0

4,0

2024

2,0

4,0

Videreudviklingen af Klimakompasset er endvidere finansieret af EU på FL22 med yderligere 24,5 mio. kr. i perioden 2022-

2025, fordelt på 16,5 mio. kr. til Erhvervsstyrelsen (ERST) og 8 mio. kr. til Energistyrelsen (ENS).

Status på arbejdet (processen) samt eventuelle (del)resultater

Initiativet er implementeret.



Klimakompasset er et nyt online værktøj, som afløser det tidligere Klimakompas fra 2008. Klimakompasset blev lanceret

i december 2021 og videreudvikles løbende med udgangspunkt i virksomhedernes behov. Klimakompasset giver pt. virk-

somheder mulighed for at udregne deres klimaaftryk for scope 1, 2 og 3, opstille udvalgte ESG-nøgletal, fremskrive kli-

maaftrykket til 2030 og dele beregninger med 3. part mhp. justering og revidering.

En række udførte analyser af virksomhedernes behov har givet input til videreudvikling af Klimakompasset.

Status på anvendelsen af Klimakompasset er, at der pr. 1. november 2023 er mere end 7.000 unikke brugere. Det for-

ventes, at endnu flere vil benytte Klimakompasset fremover i takt med stigende EU-krav til virksomhedernes rapportering

af deres klimapåvirkning og gennem Dansk Industris ambitiøse initiativ ”Klimaklar Produktionsvirksomhed” med ambition

om at få 8.000 produktionsvirksomheder til at udregne deres klimaregnskab inden 2025.



Den videre proces for arbejdet med initiativet

Der arbejdes på at videreudvikle og opdatere Klimakompasset med flere emissionsfaktorer og nye funktioner, bl.a. mulighed

for at opsætte klimamål, jf. Science Based Targets. Videreudviklingen har fokus på at gøre det nemmere for virksomhederne

at beregne deres klimaaftryk og planlægge CO

e-reducerende tiltag.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 1

Initiativer for Verdensmålene fra Handlingsplanen 2021

11. Mikrolegater til studenteriværksætteri med fokus på Verdensmålene

Erhvervsministeriet

Beskrivelse af initiativet

Fonden for Entreprenørskab (FFE) er en almennyttig fond, som står for at lave en sammenhængende national indsats for

uddannelse i entreprenørskab og innovation på alle niveauer fra folkeskole til videregående uddannelser. Fonden arbejder

bl.a. med at udvikle undervisningsmaterialer, afvikle konkurrencer, efteruddanne undervisere og stille viden og kompetencer

til rådighed for institutionerne samt uddele mikrolegater til studenteriværksættere. Med Handlingsplanen for FN’s Verdensmål

er der tilført ekstra midler til FFE til specifikt at uddele mikrolegater til iværksættere, der arbejder med løsninger inden for

Verdensmålene.

Involverede ministerier:

Partnerskabet for uddannelse sker i entreprenørskab mellem Kulturministeriet, Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet, Undervisningsministeriet og Erhvervsministeriet (formand).

Udgiftsprofil

Tabel 11

Mikrolegater til studenteriværksætteri med fokus på Verdensmålene

Mio. kr., 2021-pl

FFE’s ekstrabevilling til mikrolegater inden for

Verdensmålene

2021

1,0

2022

3,0

2023

3,0

2024

Status på arbejdet (processen) samt eventuelle (del)resultater

Initiativet er implementeret.



I 2021 uddelte FFE 129 mikrolegater. Af disse var 79 inden for Verdensmålene, svarende til 61 pct. af de samlede antal

støttede mikrolegater. Støtten til mikrolegater inden for Verdensmålene udgjorde ca. 76 pct. af det samlede beløb afsat til

mikrolegater, hvoraf 1 mio. kr. kom fra særbevillingen til Verdensmålslegater.

Et eksempel på startups, som har modtaget mikrolegater inden for Verdensmålene, er læringsportalen ArtCat og Biomend,

der er en cleantech startup.

I 2022 uddelte FFE mikrolegater til 97 lovende iværksætterteams, der arbejdede med en forretningsmodel, der relaterede

sig til ét eller flere Verdensmål.

FFE har uddelt 84 Verdensmålslegater i 2023 pr. 3 november.

Verdensmålslegaterne har vist sig at være særligt attraktive for kvindelige studenteriværksættere, der i langt højere grad

ansøger Verdensmålslegaterne end andre af FFE’s legatordninger, og over 40 pct. af Verdensmålslegaterne tildeles te-

ams med kvinder. Verdensmålslegaterne er dermed et positivt bidrag til et mere mangfoldigt dansk iværksættermiljø. FFE

er ved uddeling af Verdensmålslegaterne lykkedes med at øge tilførslen af risikovillig kapital til kvindelige iværksætterte-

ams, hvilke også er blevet fremhævet som et eksempel på best practices af

Diversity Commitment,

der samler investorer

og fonde i hele Norden for at øge investeringer målrettet kvindelige iværksættere.

Generelt klarer virksomheder, der modtager mikrolegater fra Fonden for Entreprenørskab sig bedre end sammenlignelige

virksomheder, hvilket også er tilfældet for modtagerne af Verdensmålslegater:

Mikrolegat-modtagere har en overlevelsesrate på 75 pct. efter 3 år, hvilket er over det nationale gennemsnit (72 pct.).

15 pct. af modtagerne har ansat én eller flere lønnede medarbejdere efter 6 måneder.

Mikrolegat-modtagere hævder selv, at de har nemmere ved at tiltrække kapital senere på iværksætterrejsen efter at

have modtaget et legat, da mikrolegatet i det brede investormiljø bliver set som en såkaldt ”blåstempling”.



FFE har haft stor succes med at skaffe private investorer, der på baggrund af den offentlige finansiering, har valgt også

at støtte projektet bag mikrolegaterne, og midlerne til verdensmålslegater har haft en katalyserende effekt.

Den videre proces for arbejdet med initiativet.



Der er afsat midler til og med 2023, og den sidste ansøgningsrunde til Verdensmålslegaterne gives inden årets udgang.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 1

Initiativer for Verdensmålene fra Handlingsplanen 2021

Folkelig forankring af Verdensmålene, der skaber forandring

12. Bibliotekerne forankrer FN's Verdensmål

Kulturministeriet

Beskrivelse af initiativet

Som led i Handlingsplan for implementering af FN’s Verdensmål blev der afsat 1,5 mio. kr. årligt i 2022 og 2023 på finansloven

til at styrke bibliotekernes formidling af FN’s Verdensmål gennem: 1) formidling af Verdensmålene gennem arrangementer og

debatter, 2) Verdensmålscertificeringsprogram for biblioteker og 3) uddannelse af lokale Verdensmålsambassadører på bibli-

otekerne. Midlerne gives som et øremærket tilskud til Danmarks Biblioteksforening til at understøtte en folkelig forankring af

Verdensmålene gennem biblioteker.

Udgiftsprofil

Tabel 12

Bibliotekernes formidling af FN’s Verdensmål

Mio. kr., 2021-pl

Bibliotekerne

2021

2022

1,5

2023

1,5

2024

Status på arbejdet (processen) samt eventuelle (del)resultater

Implementering af initiativet forløber planmæssigt og er igangsat.

Der er aftalt følgende mål med Danmarks Biblioteksforening:



Der er afholdt mindst to arrangementer på hvert deltagende bibliotek:

Centralt udarbejdes en politisk debat-dimension

samt borgerinddragende indsatser, som kan rulles ud via bibliotekerne. Formålet er at udvikle et koncept, som involverer

borgerne til handling lokalt. Folkebibliotekernes rolle som drivkraft for borgerinddragelse og bæredygtig udvikling styrkes,

så det lokale bibliotek kan understøtte borgernes engagement og skabe lokale fællesskaber om bæredygtighed, Verdens-

mål og grøn omstilling. Mere konkret skal borgere og biblioteker samarbejde om at udvikle og drive aktiviteter, der bidrager

til et eller flere verdensmål. Hoveddelen af indsatsen er i 2023 udmøntet omkring UGE17 – bibliotekernes nye landsdæk-

kende temauge omkring FN’s 17 verdensmål. Der var i 2023 72 deltagende folkebiblioteker i UGE17 med i gennemsnit

over 10 aktiviteter hvert sted.



Mindst 80 pct. af alle folkebiblioteker er Verdensmålscertificeret ultimo udgangen af april 2024:

Verdensmålscertificeringen

er et redskab til at arbejde struktureret og helhedsorienteret med bæredygtighed på bibliotekerne – både indadtil og ud-

adtil. Det skal samtidig skubbe på for en videreudvikling af bibliotekets rolle, så biblioteket ikke begrænser sig til alene at

formidle viden om bæredygtighed, men også hjælper borgere med at handle, involvere sig og selv sætte initiativer i værk.

Per september 2023 er de første 21 biblioteker certificeret, imens yderligere 12 er på vej, og der er interessetilkendegi-

velser fra yderligere 10 biblioteker. De resterende biblioteker får tilbud om certificering i efteråret 2023/foråret 2024.



Mindst 80 pct. af folkebiblioteker har 1-2 Verdensmålsambassadører ved udgangen af april 2024:

Der skabes en Ver-

densmålsambassadøruddannelse for biblioteksansatte i alle landets kommuner. Uddannelsen koordineres og samtænkes

med øvrige aktiviteter. Certificeringen er en fælles ramme for bibliotekernes Verdensmålsarbejde og omhandler både det

organisatoriske, driftsmæssige og borgervendte arbejde. Certificeringen skal tydeliggøre bibliotekernes muligheder for at

spille en aktiv rolle ikke bare gennem oplysning om Verdensmålene, men ved at bidrage til konkret handling. Det skal ske

ved, at bibliotekerne både selv bidrager til mere bæredygtige løsninger og ansporer de lokale borgere til at engagere sig.

Konceptet for kompetenceudvikling er udviklet i foråret 2023, og per september 2023 er der 40 Verdensmålsambassadø-

rer fordelt på 23 biblioteker. Kompetenceudviklingen skaleres efter planen i efteråret 2023 med henblik på at nå målet om

Verdensmålsambassadører på 80 pct. af bibliotekerne.



Ved en dækning på 80 pct. skønnes det, at alle borgere i Danmark har mulighed for at deltage/tilegne sig viden og indgå

i handlefællesskaber, enten i egen kommune eller geografisk tæt på.



For alle tre indsatser er det målet at nå ud til alle folkebiblioteker, der ønsker at deltage. Da deltagelse bygger på frivillighed

fra den enkelte kommune/institution, er en fuld dækning i projektperioden ikke et krav.

Den videre proces for arbejdet med initiativet

Det beskrevne projekt fra Danmarks Biblioteksforening vurderes at være ambitiøst og gennemarbejdet med stærkt fokus på

koordinering af indsatser og samarbejde med øvrige aktører, herunder for udbredelsen af bibliotekernes formidling af Verdens-

målene og implementeringen af den nationale Verdensmålsindsats.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 1

Initiativer for Verdensmålene fra Handlingsplanen 2021

13. Læringsportal udbreder viden om Verdensmålene

Børne- og Undervisningsministeriet

Beskrivelse af initiativet

Den nye læringsportal på

www.emu.dk

giver inspiration til at inddrage FN’s Verdensmål i undervisningen. F.eks. undervisning

i bæredygtig udvikling og livsstil, klimaaftryk, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikke-

voldelig kultur samt globalt medborgerskab. Læringsportalen indeholder både konkrete forløb, aktiviteter og eksempler fra

praksis samt generelle didaktiske og pædagogiske perspektiver på undervisning med verdensmålene. Desuden gives der

eksempler på projektsamarbejder på tværs af fag, skoler og uddannelsesinstitutioner, og der er udviklet artikler om integration

af 2030-dagsordenen i skolernes egen ledelse, organisation og kultur.

Læringsportalen er målrettet undervisere og skoleledelser på grundskoler, gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser,

FGU samt voksen- og efteruddannelser.

Udgiftsprofil

Der er afsat 0,7 mio. kr. i 2021 og 0,8 mio. kr. i 2022. Efter 2022 finansieres driften inden for Børne- og Undervisningsministe-

riets egen ramme.

Tabel 13

Inspirationsunivers om FN’s Verdensmål på emu.dk

Mio. kr., 2021-pl

Teknisk udvikling

Faglig og didaktisk udvikling

I alt

2021

0,2

0,5

0,7

2022

0,4

0,8

2023

2024

Status på arbejdet (processen) samt eventuelle (del)resultater

Initiativet er implementeret.



Læringsportalen har fået navnet ”Verdensmål i undervisningen” og er lanceret ultimo maj 2022. Den tekniske udvikling af

læringsportalen er afsluttet. Der er udviklet en række nye inspirationsmaterialer i form af artikler, undervisningsaktiviteter

og praksiseksempler, og flere materialer er undervejs. Eksempelvis er der udarbejdet artikler om, hvordan man som lærer

kan gribe undervisning om bæredygtig udvikling an, og hvordan man som ledelse kan implementere Verdensmålene i

skolens organisation og drift. Læringsportalen kan tilgås på

https://www.emu.dk/verdensmaal.

Læringsportalen er velbesøgt, når man tager højde for at undervisning i FN’s Verdensmål ikke er en obligatorisk del af

uddannelsesinstitutionernes opgave.



Den videre proces for arbejdet med initiativet

Inspirationsuniverset er gået i luften. Materialer er uploadet. Desuden produceres der yderligere inspirationsmaterialer, som

løbende vil blive udgivet på inspirationsuniverset efter lancering.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 1

Initiativer for Verdensmålene fra Handlingsplanen 2021

14. Flere Verdensmålsskoler

Børne- og Undervisningsministeriet

Beskrivelse af initiativet

Verdensmålsskolerne søger at fremme elevernes kompetencer inden for bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab. Ver-

densmålsskolerne indgår i et landsdækkende netværk og er organiseret i en styregruppe, hvor der sidder repræsentanter fra

skolerne, Børne- og Undervisningsministeriet samt den danske UNESCO-nationalkommission. Netværket understøtter udvik-

ling af undervisnings- og inspirationsmateriale til lærerne og samler input fra skolerne.

Bevillingen til styregruppen er øget med 0,5 mio. kr. årligt frem til 2024, så flere uddannelsesinstitutioner kan optages i netvær-

ket, og så undervisningsmaterialer og aktiviteter i netværket kan udbygges yderligere.

Udgiftsprofil

Der er afsat et årligt tilskud i 2021-2024 på 0,5 mio. kr. i tillæg til de allerede afsatte 1,0 mio. kr., som årligt er bevilget netværket

inden for Børne- og Undervisningsministeriets rammer.

Tabel 14

Verdensmålsskoler

Mio. kr., 2021-pl

Årligt tilskud

2021

0,5

2022

0,5

2023

0,5

2024

0,5

Status på arbejdet (processen) samt eventuelle (del)resultater

Initiativet er implementeret.



Midlerne understøtter det igangværende arbejde. I 2023 blev der optaget seks nye verdensmålsskoler i UNESCO Asso-

ciated Schools (ASP)-netværket. Dermed er der samlet set 90 forskellige uddannelsesinstitutioner i netværket, heraf 27

grundskoler, seks efterskoler, 24 gymnasier, 28 erhvervsskoler, ét VUC, én højskole og tre professionshøjskoler. Netvær-

ket består af 12.000 uddannelsesinstitutioner i 182 lande på verdensplan.

Den videre proces for arbejdet med initiativet

Støtten til netværket understøtter det igangværende arbejde. Med den øgede støtte er sat et mål om håndtere den fortsatte

tilstrømning af medlemmer uden at gå på kompromis med kvaliteten. Der er desuden opstillet et mål om, at netværket skal

understøtte skolernes udvikling af undervisningsmaterialer om Verdensmål og UNESCOs kerneopdrag og værdier. Desuden

gør netværket en særlig indsats – kommunikativt og programmatisk – for at inddrage de mere end 30 nye skoler i netværkets

forskellige aktiviteter som bl.a. årsmøder, tematiske møder inden for bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab, webina-

rer, centrale projekter, internationalt arbejde, studierejser mv.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 1

Initiativer for Verdensmålene fra Handlingsplanen 2021

Mulighed for kvalitetsuddannelse for alle

15. Matematik på tværs af sociale skel

Børne- og Undervisningsministeriet

Beskrivelse af initiativet

Ekspertgruppen i matematik har haft fokus på udfordringer og løsninger relateret til elevernes færdigheder og motivation i

matematikfaget. Kortlægningen skal bl.a. bidrage til opfyldelsen af delmål 4.1 om effektive læringsresultater, 4.5 om adgang til

uddannelse for udsatte grupper og 4.6 om færdigheder i at læse og regne. Der er udarbejdet et uddybende kommissorium for

arbejdet. Børne- og Undervisningsministeriets eksisterende faggruppe for matematik på grundskoleområdet samt ministeriets

lærings- og fagkonsulenter indgik i arbejdet. I 2022 udmundede arbejdet i en afsluttende rapport med en række anbefalinger

fra ekspertgruppen.

Udgiftsprofil

Der var afsat 1,0 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til udbetaling af vederlag til medlemmer, mødeafholdelse, udarbejdelsen af

vidensnotater, oplægsholdere samt årsværk til koordinering af ekspertgruppens viden og koordinering af samarbejdet på tværs

af Børne- og Undervisningsministeriet.

Tabel 15

Ekspertgruppe i matematik

Mio. kr., 2021-pl

Tilskud til ekspertgruppe i matematik

2021

1,0

2022

1,0

2023

2024

Status på arbejdet (processen) samt eventuelle (del)resultater

Initiativet er implementeret.



Matematikekspertgruppens anbefalinger udkom den 21. september 2022. Matematikekspertgruppens anbefalinger frem-

går i en

rapport

med et samlet udfordringsbillede for matematikfaget på grundskole-, gymnasie- og erhvervsuddannelses-

områderne.

Den videre proces for arbejdet med initiativet

Anbefalingerne indgår i ministeriets løbende arbejde med matematikfaget.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 1

Initiativer for Verdensmålene fra Handlingsplanen 2021

16. Bedre læring på tværs af køn

Børne- og Undervisningsministeriet

Beskrivelse af initiativet

Der nedsættes en ekspertgruppe, som skal belyse årsagerne til forskellene mellem drenge og pigers faglige resultater i under-

visningssystemet og komme med anbefalinger til, hvordan betydningen af køn kan mindskes i både dagtilbud, folkeskolen og

på ungdomsuddannelserne. Konkret skal ekspertgruppen bl.a. afdække og drøfte de faglige udfordringer i undervisningen, der

kan være forbundet med køn og belyse hypoteser om årsagerne til de faglige forskelle, der eksisterer mellem piger og drenge,

herunder afdække om der er forhold i dagtilbud, der bidrager til forskellene. Arbejdet skal bl.a. se på betydningen af undervis-

ningens form, indhold og organisering for elevernes læring og generelle motivation.

Udgiftsprofil

Tabel 16

Bedre læring på tværs af køn

Mio. kr., 2021-pl

Tilskud til ekspertgruppe på tværs af køn

2021

1,0

2022

1,0

2023

2024

Status på arbejdet (processen) samt eventuelle (del)resultater

Initiativet er implementeret.



Igangsættelsen af arbejdet blev forsinket, bl.a. som følge af håndteringen af COVID-19 i børne- og undervisningssektoren

samt udvælgelsesproceduren af ekspertgruppens medlemmer. Derefter lå arbejdet stille i valgperioden 2022.

Gruppens sammensætning kan ses på

Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Den videre proces for arbejdet med initiativet

Ekspertgruppens rapport med anbefalinger forventes offentliggjort før udgangen af 2023.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 2

Interessenternes arbejde med Verdensmålene

2. Interessenters arbejde med

Verdensmålene

Arbejdet med Verdensmålene er bredt forankret i det danske samfund. Det er afgørende. Der skal en fælles indsats til, hvis vi

skal i mål inden 2030. Regeringen anerkender det store arbejde, der bliver lagt blandt både virksomheder, civilsamfundet,

regionerne, kommuner, uddannelsesinstitutioner og mange flere samfundsaktører. I det følgende har regeringen inviteret en

række interessenter til at fortælle om, hvordan de vurderer, at arbejdet med Verdensmålene skrider frem samt deres eventuelle

bud på, hvordan vi når i mål. Det er værdifulde bidrag, som regeringen vil tage med i det videre arbejde for at nå i mål med

Verdensmålene – hvor inddragelse af interessenter og civilsamfund også vil være en hjørnesten i arbejdet.

Globalt Fokus

Globalt Fokus har forsat sit arbejde med implementering af Verdensmålene og Agenda 2030 i Danmark og globalt. I december

2022 udgav Globalt Fokus sammen med 92-gruppen

SPOTLIGHT-rapporten,

der indeholder konkrete anbefalinger til imple-

mentering af hvert enkelt af de 17 Verdensmål. Rapporten blev fulgt op med en kort SoMe-kampagne, hvor alle folketingsmed-

lemmer modtog den. Der henvises til SPOTLIGHT-rapportens over 100 anbefalinger for at skabe fremskridt på Verdensmå-

lene.

Globalt Fokus har især vægtet at bringe globale og civilsamfundsperspektiver i spil, hvor ”Leave No One Behind”-dagsordenen

og Danmarks internationale engagement og forpligtelser er af stor betydning. Dette er sket gennem bl.a. vores arbejdsgruppe

for Verdensmålene, deltagelse i Verdensmålsugen og medfinansiering af Verdensmålenes telt på Folkemødet.

Globalt Fokus er især opmærksom på den massivt manglende finansiering af Verdensmålene på verdensplan, hvilken er

nødvendig for at vende de seneste års negative udvikling på Verdensmålene. Globalt Fokus anerkender regeringens indsats

for at finde nye midler til Verdensmålene gennem en ny Verdensmålsfond i IFU. Globalt Fokus vil fremhæve, at bidraget til

fonden bør være additionelle midler, da man ellers risikerer at tage midler fra andre udviklingsindsatser, som allerede fremmer

Verdensmålene. Danmark opfordres ligeledes til forsat at arbejde aktivt og højlydt i fora, som EU og FN, for at de rige lande

påtager sig det nødvendige finansielle ansvar for Verdensmålene, for at lette den byrde udviklingslandene står med, hvilket

statsministeren også pointerede under FN’s 78. Generalforsamling i 2023.

Globalt Fokus og dets medlemmer ser frem til fortsat at blive inddraget i regeringens videre arbejde med Verdensmålene. Der

var ifm. Handlingsplanen fra 2021 stor lydhørhed over for civilsamfundet, og Globalt Fokus har en masse viden på området,

der kan understøtte fremskridt og sørge for, at ingen lades i stikken.

92-gruppen

92-gruppen har arbejdet for at sammenkæde centrale temaer i de globale kriser som klima, biodiversitet og menneskerettighe-

der, med Verdensmålene, og vise, hvordan politiske og praktiske tiltag på disse områder bidrager til opnåelse af målene – især

de mål, hvor Danmark står svagest.

I efteråret 2022 udgav 92-gruppen sammen med Globalt Fokus en

SPOTLIGHT-rapport,

med over 100 konkrete anbefalinger

til politisk handling, både nationalt og i Danmarks internationale aktiviteter (se ovenfor). Det forventes, at civilsamfundet ind-

drages i regeringens videre arbejde med Verdensmålene.

92-gruppen har sæde i 2030-panelet og har fokus på at gøre panelet mere aktivt og handlingsorienteret. Panelet er i perioden

blevet en vigtigere aktør i udbredelsen af Verdensmålene i Danmark, f.eks. gennem en statusrapport på dansk implementering

af Verdensmålene, debatindlæg og dialog med bl.a. Finansministeren, samt arbejdet for det danske screeningsværktøj, der,

hvis relevant, skal konsekvensvurdere nye lovtiltag ift. opnåelsen af Verdensmålene.

92-gruppen har arbejdet aktivt i Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål. Rådet har i 2022 udgivet en række anbefalinger til

regeringen samt fælles høringssvar til EU-kommissionens forslag om virksomheders due diligence for bæredygtighed.

92-gruppen har desuden været meget aktiv i det internationale SDG-arbejde i FN-regi. I 2021, 2022 og 2023 har 92-gruppen

organiseret og deltaget i en lang række debatter og side-events, som repræsentant for dansk og internationalt civilsamfund.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 2

Interessenternes arbejde med Verdensmålene

92-gruppens forperson blev i 2023 udpeget til talsperson for SDG Watch Europe, med taletid ved den officielle præsentation

EU's voluntary review

på HLPF 2023.

92-gruppen har siden 2021 indgået i Nordisk Ministerråds civilsamfundsnetværk, med det formål at arbejde for bæredygtighed

i Norden, herunder implementering af Verdensmålene.

Verdens Bedste Nyheder

Verdens Bedste Nyheder har siden 2015 været den danske platform for kommunikation af Verdensmål og lancerede i 2019

både den nationale Verdensmålsportal med nyheder, oplysning og baggrund om verdensmålene og et Verdensmålsakademi

for unge. Indtil nu er der uddannet 140 Verdensmålsambassadører, der har etableret et netværk til fremme af bæredygtighed

og Verdensmål i Danmark. Erfaringerne fra akademiet har også været brugt på flere erhvervsskoler og i en Master Class for

Verdensmål.

Verdenstimen koordineres af Verdens Bedste Nyheder og er et samarbejde mellem 40 organisationer, der tilbyder undervis-

ningsforløb i Verdensmål til fag i grundskolen og ungdomsuddannelserne. Verdenstimen er den danske udgave af World’s

Largest Lesson – den globale undervisningskampagne for at udbrede Verdensmålene. I Danmark har Verdenstimen flere år

fået politisk opbakning og blevet fejret på Københavns Rådhus med deltagelse af børn, lærere, formidlere, ministre og kron-

prinsessen.

Verdens Bedste Nyheder oversatte sammen med Udenrigsministeriet den samlede Agenda 2030 til dansk og har gennem

årene udgivet plakater med Verdensmål – herunder plakaten ”Verdens Vigtigste Plan” med de 169 delmål. I 2022 udgav

Verdens Bedste Nyheder PIXI-bogen ”På

vej mod Verdensmålene”,

der kort præsenterer status for Verdensmålene internati-

onalt og nationalt.

Siden 2022 har Verdens Bedste Nyheder ligeledes stået i spidsen for otte UBU-uddannelsespartnerskaber, der har til formål

at få Verdensmål og bæredygtighed ind i hele det danske uddannelsessystem. UBU står for Uddannelse for Bæredygtig Ud-

vikling.

Dansk Industri

Dansk Industri og danske virksomheder arbejder fortsat med Verdensmålene, og mange har gjort Agenda 2030 og bæredyg-

tighed til en central del af deres DNA. Til tider nævnes Verdensmålene og ikonerne ikke direkte, men de bredere ambitioner

og værdier reflekteres i virksomhedernes arbejde med blandt andet klima, diversitet, inklusion og biodiversitet.

Danske virksomheder har i mange år været kendt for deres arbejde med at skabe bæredygtige løsninger på globale udfordrin-

ger, særligt inden for grønne tematikker som vand, energi og byggeri. Det seneste år er der desuden kommet et øget fokus på

emner, som adresserer andre dele af Verdensmålene, herunder bæredygtige byer, biodiversitet, inklusion og diversitet.

Den nye EU-regulering på bæredygtighedsområdet spiller fortsat en stor rolle for mange danske virksomheder. Her er der brug

for at sikre, at lovgivningen ikke pålægger virksomhederne unødige administrative byrder men i stedet bidrager til at styrke de

bæredygtige ambitioner, som danske virksomheder er kendte for. Samtidig hersker der bekymring for, at de skærpede krav til

virksomhedernes globale værdikæder påvirker danske virksomheders leverandørkæder i det globale syd negativt og dermed

bidrager til, at danske virksomheders arbejde med dele af Agenda 2030 går i den forkerte retning.

Dansk Erhverv

Danske virksomheder viser over en bred kam fortsat øget samfundsansvar, investering og engagement i arbejdet for at skabe

mere bæredygtig udvikling på linje med indfrielsen af Verdensmålene i 2030. Dette på trods af, at vi lever i en tid, hvor vi har

oplevet krig i Europa, den højeste inflation i 30 år og mangel på arbejdskraft.

Krav og forventninger til arbejdet med bæredygtighed bliver øget, og presset kommer fra alle sider. EU har de seneste år

særligt meldt sig ind i kampen for en bæredygtig fremtid med en lang række nye krav til virksomhederne mhp. at understøtte

og lede investeringer mod bæredygtig omstilling i europæisk økonomi. Krav der ligeledes har klar kobling til indsatsen for at

indfri Verdensmålene i 2030.

De ambitiøse krav er i første omgang målrettet de største danske virksomheder, men Dansk Erhverv ser også, at kravene

triller ned og rammer mindre underleverandører og samarbejdspartnere i værdikæden. Det skaber en helt ny virkelighed for

de danske SMV’er - en virkelighed, der kan være svær at navigere i. Der er stor velvilje i erhvervslivet til at skabe bæredygtig

omstilling af forretningerne, og mange virksomheder er godt på vej med udvikling af nye produkter, services og forretningsmo-

deller, der bidrager til en indfrielse af Verdensmålene. Men arbejdet er ikke nemt – arbejdet for at omstille forretningen i en

mere bæredygtig retning kan være kompleks og kræver et nødvendigt videns- og ressourceniveau for alle – og særligt for

SMV’erne. Det er afgørende for den bæredygtige omstilling i Danmark, at vi får alle de danske SMV’er med på udviklingen,

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 2

Interessenternes arbejde med Verdensmålene

fordi de samlet udgør ca. 99 pct. af dansk erhvervsliv. Dansk Erhverv har det seneste år derfor også arbejdet målrettet på at

fremme viden og vejledning om bæredygtig forretningsudvikling hos særligt de mindre virksomheder og startups i dansk er-

hvervsliv. Med tilknytning til Handlingsplanen for FN’s Verdensmål 2021 har Dansk Erhverv det seneste år været involverende

partner på flere af Udenrigsministeriets SDG Business Accelerator-forløb.

Den danske fødevareklynge (Landbrug og Fødevarer)

Verdensmålene står højt på dagsordenen i hele fødevareklyngens værdikæde og spiller en betydelig rolle i bl.a. arbejdet med

EU’s initiativ om et bæredygtigt fødevaresystem. Den mad, vi spiser, har væsentlig betydning for sundhed og velvære (Ver-

densmål 3). I Danmark er antallet af livsstilssygdomme desværre stigende. Sammen med ungdomsorganisationen 4H, REMA

1000 og mange frivillige har L&F i to årtier afholdt Madskoler. Siden 2004 har 30.000 børn deltaget og fået madglæde og viden

om mad.

Desværre er det ikke al mad, der spises. Hvert år ryger mere end 58 millioner ton madspild i europæiske skraldespande.

Verdensmål 12 har blandt andet som ambition, at det globale madspild skal halveres inden 2030. For at bidrage til dette mål

har Landbrug & Fødevarer været med til at stifte REFOOD. REFOOD-mærket er en certificeringsordning for virksomheder og

organisationer i fødevare- og servicesektoren, som gør en indsats mod madspild og for genanvendelse. Medlemskab er gratis

og kræver, at man vælger mindst tre madspildsreducerende initiativer. I skrivende stund har knapt 2.000 aktører tilmeldt sig

REFOOD-mærket. Klima (Verdensmål 13) er en global udfordring. Dansk fødevareproduktion er en af de mest klimavenlige i

verden, og erhvervet har en vision om at blive klimaneutral i 2050. Danske klimaløsninger er derfor vigtige i forhold til den

globale fødevareproduktion. L&F har i 2023 lanceret en 2030 plan, der viser, hvordan dansk landbrug vha. kendte virkemidler

vil kunne reducere sin CO

e-reduktion med mellem 6,7 og 9,3 mio. tons frem mod 2030.

Kommunernes Landsforening

Kommunerne arbejder fortsat indgående med FN’s Verdensmål. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Kommunernes

Landsforening, som offentliggøres i november 2023. Her fremgår det, at 65 af de 80 responderende kommuner arbejder kon-

kret med Verdensmålene. Til sammenligning havde 76 af 94 responderende kommuner besluttet at arbejde aktivt med Ver-

densmålene i 2021.

Arbejdet med Verdensmålene er ikke uden udfordringer i kommunerne, og flere kommuner oplever en faldende interesse eller

ingen ændringer i efterspørgslen og interessen for Verdensmålene fra borgere, politikere og forvaltning. Dette kan dog forklares

ved, at arbejdet med Verdensmålene i kommunerne har ændret karakter over de seneste år. Hvor der tidligere var et selv-

stændigt fokus på Verdensmålene, integreres Verdensmålene nu i højere grad i arbejdet med øvrige strategier eller planer.

Verdensmålene er en værktøjskasse, som kommunerne bruger i mange af deres projekter, som går på tværs af forvaltninger,

projekter og samarbejder. Det gælder særligt inden for klimaområdet, hvor Verdensmålene er en god ramme for dialog og

samarbejde med borgere, civilsamfund og virksomheder, som i stigende grad efterspørger lokale bæredygtige initiativer. Alle

kommuner er i gang med eller har udarbejdet klimahandlingsplaner, der både skal vise, hvordan kommunen som geografisk

område senest i 2050 vil opnå netto nul-udledning af CO2, og hvilke tiltag kommunen vil tage for at tilpasse sig klimaforandrin-

gerne, så kommunen er robust.

Danske Regioner

Regionerne ønsker at tage medansvar og bidrage til at realisere FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling til gavn for alle.

Regionerne arbejder aktivt for Verdensmålene på mange områder af deres virke, bl.a. gennem fokus på lighed i sundhed,

klimaudfordringer, bæredygtig råstofforsyning og regionale udviklingsstrategier.

Regionerne arbejder aktivt med at fremme sundheden for hele den danske befolkning. I et sundhedsvæsen med mangel på

sundhedspersonale og en demografisk udvikling med en aldrende befolkning og flere borgere med kroniske sygdomme er det

afgørende at opprioritere forebyggende og sundhedsfremmende indsatser.

At nedbringe social ulighed i sundhed, bl.a. gennem et øget samarbejde med civilsamfundet og frivillige, er også højt på dags-

ordenen. Desuden er implementering af 10-årsplanen for psykiatrien en kerneopgave, som regionerne ser frem til at imple-

mentere.

Overstående indsatser understøtter Verdensmål 3 om sundhed og trivsel. Danske Regioner og regionerne arbejder målrettet

for at sikre sundhed for alle bl.a. gennem partnerskaber med staten, private aktører, organisationer og civilsamfundet.

Regionerne arbejder for at nedbringe og substituere råstofforbruget til byggeri og anlæg og fremme en mere bæredygtig rå-

stofforsyning, blandt andet gennem partnerskaber. Dette arbejde understøtter Verdensmål 12 og 17.

Regionernes arbejde med at finde, undersøge og oprense jordforurening bidrager til Verdensmål 6 ved at sikre rent grundvand

til vandforsyning og Verdensmål 14 og 15 ved at beskytte vandløb, søer og kystvande mod påvirkning fra forurening.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 2

Interessenternes arbejde med Verdensmålene

Endvidere sætter FN’s verdensmål rammen for bæredygtig udvikling i de regionale udviklingsstrategier, som regionerne ved-

tager i øjeblikket. Det betyder, at løsninger skal være ansvarlige både socialt, økonomisk og miljømæssigt.

Dansk Arbejdsgiverforening

FN’s Verdensmål er i stigende grad en integreret del af dansk erhvervsliv. Derfor har Verdensmålene også fortsat været en

central del af DA’s arbejde med at understøtte konkurrencedygtige og ansvarlige virksomheder de forgangne år. DA er den

centrale, private arbejdsgiveraktør i den danske model, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere sammen tager ansvar og udvikler

arbejdsmarkedet til gavn for virksomheder, medarbejdere og det danske samfund. Et stærkt erhvervsliv og samfundsansvar

er dermed to tæt forbundne størrelser i DA’s arbejde.

DA arbejder fortsat med at skabe lige muligheder på arbejdsmarkedet, at sikre en sund arbejdsstyrke med de rette kompeten-

cer og mulighed for, at danske virksomheder kan udvikle sig til gavn for Danmark og omverden. De seneste år har DA indgået

aftaler, der bidrager til at indfri Verdensmålene, f.eks.

Trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videre-

uddannelse, Trepartsaftale om videreførelse af integrationsgrunduddannelsen, Trepartsaftale om seksuel chikane

overens-

komstaftaler for det private arbejdsmarked med mere øremærket barsel.

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Verdensmålene er en integreret del af fagbevægelsens arbejde, herunder at sikre anstændige jobs, kvalitetsuddannelse og

ligestilling. Det samme gælder kampen for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår globalt, hvor Verdensmålene er den over-

ordnede politiske ramme.

Fagbevægelsens har mere konkret arbejdet for at forbedre dagpengesystemet, og de første forbedringer i mange år er, med

mulighed for en højere ydelse de første tre måneder, en realitet. Derudover har fagbevægelsen arbejdet for et større fokus på

uddannelse og opkvalificering, herunder på investeringer i erhvervsuddannelserne. Derfor er det også positivt, at regeringen

har afsat betydelige og permanente midler til investeringer i netop erhvervsuddannelserne de kommende år. Flere faglærte er

afgørende for at sikre medarbejdere til velfærden og til den grønne omstilling.

Derudover er det positivt, at regeringen og arbejdsmarkedets parter i september 2023 har indgået en

Trepartsaftale om lang-

sigtede løsninger inden for hele efteruddannelsesområdet.

Konkret er det besluttet at afsætte 360 mio. kr. årligt i varige statslige

midler til efteruddannelsesområdet. Det er også meget positivt, at regeringen i Finanslovforslaget for 2024 har annonceret et

ønske om at permanentgøre den midlertidige ordning, der giver ufaglærte og faglærtes mulighed for at tage en erhvervsud-

dannelse inden for områder med mangel på arbejdskraft, på 110 pct. af dagpengesatsen. Sidst skal fremhæves

Trepartsaftalen

fra september 2023 om integrationsgrunduddannelsen (IGU),

som forlænger og udvider den nuværende ordning, så den løber

til udgangen af 2027.

FH har altid et øje for ligestilling i de dagsordener, der arbejdes ind i, og i den kommende tid vil der være særligt fokus på, at

EU's direktiv om løngennemsigtighed

skal implementeres. Dertil pågår der trepartsforhandlinger om løn og arbejdsvilkår i den

offentlige sektor, der forhandles i løbet af efteråret 2023. Her er der afsat midler til at løse rekrutteringsudfordringerne i den

offentlige sektor.

Danske Universiteter

Verdensmålene er blevet et stadig større omdrejningspunkt for de danske universiteter i de seneste år, for Verdensmålene

handler om at skabe en bedre verden for alle, gennem udvikling og forbedring af basale vilkår.

Eksempelvis har den grønne omstilling og bæredygtighed aldrig fyldt mere for universiteterne end nu. Her er de danske uni-

versiteter førende på en lang række områder. Det giver universiteterne i Danmark et særligt ansvar for at udvikle nye løsninger

og forbedre vidensgrundlaget inden for disse områder af Verdensmålene. Der påhviler ligeledes de danske universiteter et

stort ansvar for at løfte regeringens grønne missioner, herunder opsamling af CO

og udvikling af grønne brændstoffer. Sam-

tidig skal vi huske, at ny teknologi ikke gør det alene. Dansk forskning inden for humaniora og samfundsvidenskab er i ver-

densklasse og spiller en vigtig rolle i forhold til indfrielse af mange af verdensmålene.

Men universiteternes ansvar for indfrielsen af Verdensmålene stikker dybere, end den viden og de teknologier, som man alle-

rede kender og ser implementeret. Universiteterne har et ansvar for at skabe ny viden, som skaber grobund for transformative

løsninger på nye udfordringer. Universiteterne skal også kunne løse udfordringer, vi ikke kender til endnu. Det kræver både

omfattende grundforskning og investeringer i potentialer, som i dag ikke umiddelbart har en markedsværdi. Det er igennem ny

viden at menneskeheden kan udvikle sig, forbedre forholdene for alle – og i sidste ende indfri Verdensmålene.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 2

Interessenternes arbejde med Verdensmålene

LNOB-koalitionen

Den danske LNOB-koalition, bestående af organisationerne Mellemfolkeligt Samvirke, Kvinderådet, Sex & Samfund, Ilisi-

masavut, Kirkens Korshær, Globale Seniorer og Danske Handicaporganisationer, er en platform for organisationer, der repræ-

senterer borgere, der historisk har været udsat, overset og marginaliseret i samfundet. Formålet er at styrke de gruppers

stemme og inklusion i beslutningsprocesser, så Danmark kan leve op til det centrale ”Leave No One Behind”-princip i Verdens-

målene. Konkret sigter koalitionen mod at fremme indflydelsen for de berørte borgere i planlægningen, implementeringen og

evalueringen af den danske Verdensmålsdagsorden.

Det var positivt, at LNOB var en hovedprioritet i den tidligere regerings Handlingsplan for Verdensmålene fra 2021. I praksis

manglede der dog konkrete planer og strukturer for, hvordan man ville definere og inddrage de mest udsatte og marginalise-

rede grupper i arbejdet eller prioritering heraf. Det var således uklart, hvad der konkret skulle gøres anderledes på centralt,

ministerielt eller kommunalt plan for at sikre bedre inddragelse. Det er uambitiøst og vil hverken sikre LNOB eller opnåelse af

Verdensmålene. Med den nye SVM-regering er der lovet nytænkning og et opgør med bureaukrati for at komme velfærdssam-

fundets problemer til livs. LNOB-koalitionen opfordrer SVM-regeringen til at bevare fokusset på LNOB samt at opstille konkrete

målsætninger for arbejdet for at sikre LNOB. Det kunne bl.a. være LNOB-screening af lovforslag og initiativer i Handlingsplanen

samt en stærk monitoreringsmekanisme for LNOB. Desuden opfordres regeringen til at skabe klarhed omkring, hvordan den

definerer LNOB.

Med rapporten "Ingen

skal lades i stikken i Danmark"

fra 2023 præsenterer LNOB-koalitionen en inkluderende tilgang til at

sikre reel inklusion af alle i den bæredygtige udvikling. Rapporten understreger betydningen af at inddrage dem, der lever i

udsathed, i politikudvikling og lægger vægt på FN's operationelle guide med fem trin for at sikre inklusion. De metodiske

anbefalinger inkluderer vurdering af faktorer såsom geografi, lov og socioøkonomi for at identificere dem, som er "left behind".

Rapporten opfordrer til en mere inkluderende tilgang og fremhæver vigtigheden af inddragelse, empowerment og prioritering

af ressourcer for at skabe reelle forandringer i det danske samfund.

Koalitionen har også deltaget aktivt i ministerhøringer, dialoger med interessenter, debatindlæg samt internationale initiativer i

det globale LNOB-netværk.

Institut for Menneskerettigheder

Det menneskeretlige perspektiv er til stede ved mange af Verdensmålene. Således bidrager Institut for Menneskerettigheder

(IMR) på forskellig vis i sit daglige virke inden for en række områder, der også vedkommer såvel de globale som de danske

mål.

På det internationale område bidrager instituttet fortsat til en menneskerettighedsbaseret tilgang til arbejdet med Verdensmå-

lene, og vores digitale værktøjer

The Human Rights Guide to the Sustainable Development Goals

samt

The SDG Human

Rights Data Explorer

bliver fortsat brugt af en lang række aktører i hele verden. IMR har desuden særligt fokus på menneske-

rettighedsforkæmpere og bekæmpelse af ulighed og diskrimination i vores internationale arbejde med bæredygtig udvikling,

ligesom der i stigende grad arbejdes med miljø, klima og menneskerettigheder, herunder fiskeri- og havforvaltning.

IMR finder det positivt, at Regeringens Handlingsplan fra 2021 knæsatte ”Leave No One Behind” (LNOB) som ”et bærende

princip for regeringens politik” (s. 19), og at lovgivning fra lovprogrammet 2021/2022 og frem bliver screenet og konsekvens-

vurderet for indvirkningen på bl.a. udsatte grupper.

Imidlertid mangler IMR stadig at se konkrete tiltag til at understøtte LNOB-dagsordenen i praksis inden for såvel konsekvens-

vurderinger som synliggørelse. IMR har løbende gjort 2030-panelet opmærksom på, at ministerierne og Danmarks Statistik

stadigvæk ikke har metoder til at måle om alle udsatte grupper oplever fremgang på Verdensmålene. Eksempelvis, er den

største udsatte gruppe i samfundet, personer med handicap, næsten fraværende fra såvel de globale indikatorer som de

danske målepunkter for verdensmålene.

Kvinderådet

Kvinderådets hovedfokus er FN’s Verdensmål 5. Her er hovedpunkter fra vores arbejde i 2022-2023:

Kvinderådet har arbejdet for en mere moderne abortlov, hvor kvindernes ret til selv at bestemme over deres egen krop, skal

være det styrende princip i dansk lovgivning. Kvindernes ret til at træffe beslutning om abort skal udvides, og de regionale

abortsamråd skal afskaffes. I stedet skal gravide modtage kyndig sundhedsfaglig vejledning og støtte, så beslutningen kan

træffes frit og på oplyst grundlag.

Kvinderådet har deltaget i Ligestillingsministeriets ekspertgruppe om surrogasi og dennes arbejde med at opstille mulige mo-

deller for, hvordan juridisk forældreskab kan anerkendes i forbindelse med kommercielle surrogataftaler. For Kvinderådet har

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 2

Interessenternes arbejde med Verdensmålene

det været afgørende, at de mulige modeller beskytter de involverede parter mod krænkelser af deres grundlæggende rettighe-

der. Kvinderådet venter på de politiske forhandlinger.

Mht. uligeløn mener Kvinderådet, at både den strukturelle og individuelle uligeløn, er udtryk for kønsdiskrimination, og Kvinde-

rådet har udarbejdet et positionspapir, som anbefaler bl.a., at der skal laves en forpligtende, politisk handlingsplan til opnåelse

af ligeløn med initiativer både på kort og langt sigt. Kvinderådet er engageret i trepartsforhandlingerne.

Kvinderådet har udtrykt kritik over for den fremlagte

udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi,

og arbejder for at påvirke dags-

ordenen, således at denne strategi bidrager til implementering af

FN’s Resolution 1325

i det udenrigs- forsvars- og sikkerheds-

politiske felt.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

Unge er verdens fremtid, og deres engagement skaber udvikling, stærkere demokratiforståelse og øget deltagelse blandt unge

i hele verden. Derfor er det også dem, som påvirkes, hvis ikke vi når Verdensmålene i 2030. DUF oplever børn og unge i de

80 forskellige medlemsorganisationer, som er forandringsagenter og for længe siden har kastet sig ind i kampen for at skabe

en bedre verden. Blandt DUF’s medlemsorganisationer oplever særlig stor interesse for klima og bæredygtighed bl.a. hos

Dansk ICYE, som uddanner ”Grønne Ambassadører”. DUF oplever stadig et fokus fra medlemsorganisationer på at #Build-

BackBetter efter udfordrende år med COVID-19 – både lokalt, nationalt og internationalt. Unge vokser op i en skelsættende tid

med pandemi, demokratier under pres, krig i Ukraine, klimakrise og unge, der mistrives. På trods af, at Verdensmålene ikke

nævnes konkret i alle 80 medlemsorganisationers arbejde, så kæmper de alle for en bedre verden, som børn og unge vokser

op i. De otte ungdomsdelegater, som DUF årligt sender til FN, har desuden et kontinuerligt fokus på Verdensmålene, også i

oplysningsarbejde i Danmark.

I DUF’s internationale arbejde arbejder Venstres Ungdom med at fremme demokratisk deltagelse med deres partner Youth

Policy Center i Marokko (Verdensmål 16), Ungdomsringen kæmper for at forebygge teenagegraviditeter i Uganda (Verdensmål

3) og Danske Studerendes Fællesråd arbejder for studenterrettigheder i Zimbabwe (Verdensmål 4). Derudover samarbejder

DUF med Verdens Bedste Nyheder om Verdensmålsakademiet, som fra juni 2021 til nu har uddannet omkring 150 ”Verdens-

målsambassadører”, som engagerer og inspirerer andre unge til handling gennem oplæg og workshops, skriver debatindlæg

eller laver projekter i egen organisationer eller lokalsamfund.

Etisk Handel Danmark

Etisk Handel Danmarks formål er at bidrage til bæredygtig udvikling i det globale syd gennem mere ansvarlig virksomhedsad-

færd i globale værdikæder blandt danske og lokale virksomheder. Indsatsen for ansvarlig handel bidrager til anstændige jobs

(Verdensmål 8), ansvarligt forbrug og produktion (Verdensmål 12), partnerskaber for handling (Verdensmål 17) samt afskaf-

felse af fattigdom (Verdensmål 1), mindre ulighed (Verdensmål 10) og klimaindsatsen (Verdensmål 13). Indsatsen samler

erhvervsliv, fagbevægelse, civilsamfund og offentlige indkøbere og myndigheder, som medlemmer og samarbejdspartnere i

Etisk Handel Danmark. Medlemmerne er tilsammen engageret i at fremme handel og bæredygtig udvikling i mere end 40 lande

i Afrika, Asien, Sydamerika.

I perioden 2021-2023 blev guiden

www.de6skridt.dk

udviklet for at styrke arbejdet med klima og menneskerettigheder i globale

værdikæder, samt det online

Videncenter for Bæredygtige Værdikæder,

der samler guides, rapporter og skabeloner til det

konkrete arbejde med ansvarlig handel. Prisen ”Verdens Bedste Indkøber” fremhæver årligt offentlige eller private indkøbere,

der bidrager til Verdensmålene gennem indkøb.

I 2021-2023 er fire nationale missionsdrevne alliancer etableret, der samler flere end 100 producenter, indkøbere, civilsam-

fundsorganisationer og ministerier om ansvarlig og afskovningsfri import af hhv. soja, palmeolie og kaffe, samt bæredygtigt

fiskeri og akvakultur. Landbrugsafgrøderne har direkte indvirkning på Verdensmål 15, mens fisk og akvakultur har på Verdens-

mål 14, og alle alliancerne bidrager også til Verdensmål 8, 12 og 13.

Gennem strategisk samarbejde med anerkendte danske og internationale aktører, f.eks. IDH, Solidaridad, Institut for Menne-

skerettigheder, NCP Danmark, OECD Centre for Responsible Business Conduct, ETI UK, Norge og Sverige, sikrer Etisk Han-

del Danmark synergier og udbredelse af viden om ansvarlig handel på tværs af offentlige og private aktører.

UN Global Compact Network Denmark

Når virksomheder bliver medlem af Global Compact forpligter den øverste leder sig via et CEO commitment over for FN’s

generalsekretær til at arbejde med

de Ti Principper og Verdensmålene.

Blandt de over 600 virksomheder tilsluttet det danske

netværk er der et stærkt engagement til realiseringen af Verdensmålene.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 2

Interessenternes arbejde med Verdensmålene

I 2023 har UN Global Compact Network Denmark været med til at udgive en fælles

nordisk statusrapport om de nordiske

virksomheders arbejde med verdensmålene,

som blev lanceret i New York i september 2023 til et fælles event med repræsen-

tanter fra alle de nordiske Global Compact Netværk. Rapporten viser, at et klart flertal (95 procent) er enige om, at den private

sektor spiller en afgørende rolle i at opnå Verdensmålene. Desværre mener kun 27 procent, at virksomhederne selv gør til-

strækkeligt. Rapporten indeholder derfor både inspirerende cases, handlingsorienterede indsigter og konkrete anbefalinger til,

hvordan beslutningstagere kan være med til at give virksomheder de bedste rammer for at opskalere deres arbejde med

Verdensmålene i de nordiske lande.

I perioden 2021-2023 gennemførte 46 danske virksomheder UN Global Compacts program ”SDG Ambition”, som bl.a. støtter

virksomheder i at fremskynde integrationen af Verdensmålene i kerneforretningen. I samme periode gennemførte 27 dan-

ske virksomheder programmet ”Target Gender Equality”, som bl.a. understøtter virksomheder i at sætte mål for kvinders re-

præsentation.

I september 2023 er 188 danske virksomheder (heraf 18 i C25 index) nu tilsluttet rammeværket ”Science Based Target”-initi-

ative, som Global Compact er medstifter af. Ud af de tilsluttede virksomheder har 50 forpligtet sig til net zero. Det er en stigning

på over 100 procent fra året før. Over 60 virksomheder har i perioden været del af Global Compacts program ”Climate Ambition

Accelerator”.

2030-netværket

Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN’s Verdensmål (også kaldet 2030-netværk) er en parlamentarisk gruppe, der - på

tværs af Folketingets partier - arbejder for at fremme FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.

I Folketingsåret 2022-23 har 2030-netværket primært fokuseret på opstarten efter valget i 2022, herunder konstituering af

netværket. Dertil har netværkets medlemmer engageret sig i Verdensmålsugen, som Folketinget dannede rammerne for. 2030-

netværket har ligeledes mødtes med 2030-panelet for at styrke det fælles samarbejde og få input til arbejdet med at skabe

fremdrift for Verdensmålene. Endvidere har netværket drøftet Verdensmålene med unge fra Kenya, Sydafrika, Palæstina, Mali,

Tanzania, Uganda, Burundi, Sydsudan og Rwanda, som led i et Danida Fellowship Centres læringsprogram.

Derudover er netværket, via dets formand og i tæt samarbejde med 2030-panelets formand, engageret i FN’s ”Global SDG

Synthesis Coalition” for at dele danske erfaringer vedrørende indfrielse af Verdensmålene og lære af andres.

I den kommende tid vil netværket fokusere på regeringens videre arbejde med verdensmålene, der skal sikre, at Danmark når

Verdensmålene i 2030. Skal Danmark nå i mål, vil det kræve en bred forankret og inkluderende proces for igangsættelse af

konkrete indsatser, men også for opfølgningen. Her vil alle gode kræfter skulle inddrages, og det parlamentariske ophæng

skulle sikres.

Dertil vil netværket zoome ind på Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion. Målet er blandt de mål, hvor Danmark

klarer sig dårligst, og samtidig et af de mål, hvor den manglende indfrielse fra dansk side kan påvirke - og i værste fald hindre

- andre landes mulighed for bæredygtig udvikling. Netværket vil endvidere have fokus på, hvordan Verdensmålene i højere

grad kan indlejres i Folketingets parlamentariske arbejde.

2030-panelet

I perioden 2021-2023 har 2030-panelet igangsat en række initiativer, der har været med til at sætte Verdensmålene på dags-

ordenen. 2030-panelet deltog ved Danmarks fremlæggelse af Voluntary National Review og havde selvstændige sektioner i

VNR-rapporten. Samtidig påbegyndte 2030-panelet konceptualiseringen af en årlig statusrapport, der følger op på opdaterede

”Vores Mål”-målepunkter og kommer med fælles anbefalinger pba. data.

I januar 2023 lancerede 2030-panelet deres første statusrapport på Verdensmålene i samarbejde med Danmarks Statistik.

Fremover lancerer panelet en årlig statusrapport med opdaterede målepunkter og fælles anbefalinger. Medlemmer af 2030-

panelet har desuden haft foretræde for Erhvervsudvalget hhv. Miljø- og Fødevareudvalget, for at fremlægge panelets anbefa-

linger og arbejde, og 2030-panelet har løbende været i dialog med 2030-netværket for at styrke samarbejdet og arbejdet med

Verdensmålene. 2030-panelet har med stor succes lanceret en Masterclass til erhvervslivet og ledere. 2030-panelet har i

perioden haft særligt fokus på at understøtte arbejdet med konsekvensvurderinger. Panelet har i den forbindelse udgivet en

analyse af barriere og løsningsmodeller for konsekvensvurderinger af lovforslag.

Analysens resultater vil blive drøftet med

Udenrigsministeriet og 2030-netværket i efteråret 2023.

Panelet arbejder hvert år på at skabe oplysning og debat om Verdensmålene dels på Folkemødet og til Verdensmålsugen,

hvor panelet også er medvært, samt via debatindlæg og oplæg. Derudover har panelet været medvært for et side-event ved

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 2

Interessenternes arbejde med Verdensmålene

SDG Summit under FN’s Generalforsamling 2023, hvor der blev sat fokus på, hvordan samarbejdet mellem politikere, virk-

somheder og civilsamfund er afgørende for Verdensmålene. Panelet er desuden blevet inviteret til at sidde i den globale ”SDG

Synthesis Coalition” i et delt mandat med 2030-netværket.

Ledernes Hovedorganisation

Lederne arbejder målrettet på at udbrede disciplinen bæredygtig ledelse, da Lederne anser det som helt centralt for at løse de

store udfordringer i samfundet, som stress, trivsel, livslang læring, ligestilling og klima. Derfor arbejder Lederne strategisk med

fem Verdensmål (3, 4, 5, 8 og 13).

Siden Handlingsplanen fra 2021, har Lederne skabt en række relaterede indsatser:

I slutningen af 2022 tog Lederne initiativ til

Lederalliancen,

der skal hjælpe de mere end 40.000 unge, der hverken er i job eller

uddannelse. Alliancen bygger bro mellem virksomheder og deres ledere og kommunernes ungeindsatser ved at matche et

ungt menneske med en virksomhed. Dermed er Lederne med til at yde et bidrag til at opfylde Verdensmål 4 og 8.

For at hjælpe Ledernes medlemmer med bedst muligt at arbejde strategisk med miljømæssig-, social- og ledelsesmæssig

bæredygtighed (ESG), har Lederne udviklet

ESG Profilen,

der er et gratis og digitalt værktøj, der gør ledere i stand til sikkert

og nemt at arbejde med ESG og strategisk bæredygtighed (Verdensmål 3, 5, 12 og 13). Værktøjet er allerede brugt af næsten

1.000 ledere.

Lederne har på trivselsområdet udviklet værktøjet

Kernekvadranten,

der hjælper den enkelte leder med at håndtere stress

(Verdensmål 3 og 8), og Lederne har udviklet et kønsdiversitetssite, der klæder ledere på til at arbejde med deres egne bias

og derved sikre højere grad af ligestilling (Verdensmål 5). Det online kursus

Forebyggelse og håndtering af seksuel chikane

rettet mod ledere, der skal kunne håndtere og løse sager om krænkelse på arbejdspladsen (Verdensmål 5). Når det gælder

klima, har Lederne sat fokus på begrebet ”klimaledelse” gennem en række publikationer og digitale tilbud. En publikation med

10 nye klima- og ledelsesprincipper udkom i 2022 og blev efterfølgende oversat til engelsk og distribueret til ledere i EU gennem

den europæiske lederorganisation CEC (Verdensmål 13).

Forbrugerrådet Tænk

De fleste danske forbrugere finder det vigtigt, at deres produkter er produceret ansvarligt, men Forbrugerrådet Tænk ved også,

at det opleves meget svært at gennemskue de forskellige aftryk fra forbruget. Forbrugerrådet Tænk arbejder aktivt på både

dansk og europæisk plan for, at det skal være nemt, praktisk og attraktivt at udøve et ansvarligt og grønt forbrug på en lang

række områder, som alle taler ind i Verdensmålene.

Forbrugerrådet Tænk har i de seneste par år haft flere konkrete indsatser. Forbrugerrådet Tænk har blandt andet udarbejdet

et klimakatalog med indsatser, der vil understøtte et mere klimavenligt forbrug. Der er indsamlet over 78.000 underskrifter for

et nationalt forbud mod PFAS. Forbrugerrådet Tænk har lavet 15 rapporter og afholdt 5 konferencer med temaer om, hvordan

man kan få passagererne tilbage i den kollektive trafik. Der er afholdt diverse undervisningsindsatser og uddelt 20.000 under-

visningshæfter om madspild og indkøb, og så har Forbrugerrådet Tænk samlet relevante aktører til at lave fælles anbefalinger

for at mindske tøjspild afsluttende med en konference. Forbrugerrådet Tænk er kommet med et energiudspil, der skal sikre

trygge rammer på energiområdet. Der er aktivt arbejdet for, at produkter skal kunne holde længere og repareres, og så gen-

nemfører Forbrugerrådet Tænk årligt over 3.000 rådgivningsforløb målrettet borgere i udsatte positioner med økonomiske

problemer og gæld, ligesom der gennemføres forebyggende indsatser målrettet unge.

Danmark har ifølge OECD en lav score på Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion. Det mener Forbrugerrådet

Tænk, at der bør tages hånd om. Det er vigtigt, at ansvaret for en større omstilling ikke bliver et personligt ansvar. Regeringen

bør skabe rammer, der gør, at virksomhederne oplever omstillingen som et konkurrenceparameter, samt den enkelte forbruger

nemt og engageret kan bidrage til at opfylde Verdensmålene.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 3

Fokus på Verdensmålene med politiske aftaler

3. Fokus på Verdensmålene med

politiske aftaler

Regeringen har et vedvarende fokus på at lave politiske aftaler og reformer, der skal føre til mærkbare, strukturelle forbedringer

af det danske samfund, og den rolle vi indtager i verden. Samtidig er det vigtigt, at det er bredt forankret i Folketinget. Det

understøtter, at vi får blivende løsninger, der tager hånd om de udfordringer, vi står overfor.

Nedenfor redegøres der for nogle af de større initiativer, som både den nuværende og daværende regering har foretaget de

seneste to års tid – og som har positiv virkning på at nå Verdensmålene.

Udvalgte aftaler med betydning for Verdensmål

Siden Handlingsplanen blev præsenteret i 2021, har både den nuværende og daværende regering fremlagt en række udspil

og indgået større politiske aftaler. Flere har en mærkbar, positiv effekt på flere Verdensmål. Det gælder f.eks. på klimaområdet,

hvor der siden klimalovens vedtagelse er truffet politiske beslutninger, der samlet set reducerer drivhusgasudledningen med

13,6 mio. tons CO

e i 2030, f.eks.

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021

Aftale om grøn skattere-

form for industri mv. af 24. juni 2022.

Samtidig deler den daværende og nuværende regering ambitionen om, at Danmark

bidrager til den globale grønne omstilling og det globale klimaaftryk, herunder ikke mindst med klimaløsninger, som kan ek-

sporteres til resten af verden.

I 2021 igangsatte den daværende regering et større reformarbejde,

Danmark Kan Mere,

der skal tage ansvar og sætte retnin-

gen for Danmarks udvikling med ti fremskridt i et tiårigt perspektiv. Den første reformpakke,

Hurtigere i job, et stærkere ar-

bejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder af 21. januar 2022

skønnes samlet set at øge strukturelt

BNP med ca. 0,7 pct. og beskæftigelsen med ca. 12.000 fuldtidspersoner i 2030. Der er i 2022 indgået

Aftale om et forbedret

arbejdsskadesystem af 23. september 2022.

Derudover er der indgået en

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 af 25.

juni 2022,

der bl.a. skal bidrage til at sikre uafhængighed af russisk gas og bygger mærkbart på den grønne omstilling.

I 2023 indgik regeringen, sammen med en række partier, en

Aftale om fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social

dumping af 30. marts 2023.

Det sker for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle på et bæredygtigt arbejdsmarked.

Regeringen er sig bevidst om, at indfrielse af Verdensmålene inden 2030 kræver, at vi tør tage de nødvendige politiske tiltag.

Det gælder ikke mindst for de Verdensmål, hvor vi i Danmark fortsat ikke er i mål. Handlingsplanen viste f.eks., at vi for Ver-

densmål 13 om klimaindsatsen har udfordringer, hvilket nu er blevet understøttet af en række centrale aftaler. I

boks 1

nedenfor

fremhæves udvalgte aftaler med betydning for Verdensmålene. Der er foruden nedenstående også en række aftaler, der un-

derstøtter arbejdet med Leave No One Behind og dermed Verdensmålene,

jf. kapitel 5.

Boks 1

Udvalgte aftaler med betydning for Verdensmål

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug (4. oktober 2021)

Aftalen kan understøtte Verdensmål 2 om bl.a. at fremme af bæredygtigt landbrug samt Verdensmål 12 om bæredyg-

tigt forbrug og produktion. Aftalen kan ligeledes understøtte arbejdet med Verdensmål 13 om klimaindsatsen.

En ny reformpakke for dansk økonomi (21. januar 2022)

Aftalen kan understøtte Verdensmål 8 om anstændige jobs og bæredygtig vækst, herunder ved at fremme vedva-

rende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst.

Aftale om grøn skattereform for industri mv. (24. juni 2022)

Aftalen kan understøtte arbejdet med Verdensmål 13 om klimaindsatsen samt delmål 13.2, hvor tiltag mod klimafor-

andringer skal integreres i nationale politikker, strategier og planlægning.

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 (25. juni 2022)

Aftalen kan understøtte arbejdet med Verdensmål 7 om bæredygtig energi, hvorunder det skal understøttes, at alle

har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi. Særligt delmål 7.2, der har til formål at forøge den globale

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

procentdel af bæredygtig energi ved at øge andelen af vedvarende energi i det samlede energi- og elforbrug samt

Verdensmål 13 om klimaindsatsen.

Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem (23. september 2022)

Aftalen understøtter Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst, hvorunder arbejdstageres rettigheder

skal beskyttes, og et sikkert og stabilt arbejdsmiljø for alle arbejdstagere skal fremmes. Aftalen har til formål at styrke

og forbedre arbejdsskadesystemet med en række konkrete initiativer, der skal forbedre tilskadekomnes tilknytning til

arbejdsmarkedet, forbedre sagsbehandlingstiderne og øge erstatningsniveauet.

Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping (30. marts 2023)

Aftalen understøtter Verdensmål 3 om sundhed og trivsel. Det sker blandt andet i form af en fortsat styrket indsats

mod udsættelse for farlig kemi og asbest på de danske arbejdspladser og fortsat forskning inden for kemisk arbejds-

miljø. Aftalen understøtter desuden Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst, hvorunder arbejdstage-

res rettigheder skal beskyttes, og et sikkert og stabilt arbejdsmiljø for alle arbejdstagere skal fremmes. Dette sikres

blandt andet med aftalens helhedsorienterede indsats mod arbejdsulykker, styrket indsats mod social dumping samt

indsats for styrket psykisk arbejdsmiljø.

Flerårsaftale om skattevæsenets økonomi 2023-2027 (13. juni 2023)

Regeringen og alle Folketingets partier, med undtagelse af Nye Borgerlige, har i juni 2023 indgået en politisk flerårs-

aftale om skattevæsenets økonomi i 2023-2027 med henblik på at sikre flerårige økonomiske rammer, prioritering af

opgaver og aktiviteter i skattevæsenet samt en forbedret styring af IT-området. Aftalen understøtter delmål 17.1 om,

at national ressourcemobilisering skal styrkes for at forbedre den nationale kapacitet til skatte- og andre indtægtsop-

krævninger.

Vilje og evne til at tage ansvar – Dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033 (28. juni 2023)

Aftalen kan understøtte Verdensmål 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner. I det nye forsvarsforlig er det

gjort til et centralt indsatsområde at sikre, at Forsvaret fortsat skal kunne bidrage til at imødegå kritiske trusler i Euro-

pas nærområde og verdens brændpunkter. Danske internationale indsatser – med bl.a. fokus på forebyggelse af

konflikt og krig, imødegåelse af terrorisme og irregulær migration samt gennem uddannelse og træning for at fremme

demokrati og menneskerettigheder – anses for at være et vigtig middel for ikke blot at skabe tryghed og sikkerhed

ude i verdenen, men også i Danmark. Den danske indsats for at fremme international stabilitet og sikkerhed danner

derfor et solidt udgangspunkt for at bidrage til realisering af Verdensmål 16.

Udvalgte prioriteter på finanslovforslaget for 2024 og arbejdet med

Verdensmålene

Regeringen vil med finanslovforslaget for 2024, ”Fremtidssikring af Danmark”, prioritere en række initiativer inden for ram-

merne. Fokus er på videreførelse af eksisterende indsatser og opfyldning af bevillingsskrænter suppleret med vigtige priorite-

ringer. En række af disse indsatser understøtter arbejdet med Verdensmålene.

En oversigt over af de relevante ressortministerier udvalgte prioriteter på finanslovforslaget og sammenhæng til Verdensmål

og delmål fremgår nedenfor,

jf. boks 2.

Boks 2

Udvalgte prioriteter på finanslovforslaget for 2024 med betydning for implementering af

Verdensmålene i Danmark

Prioritering af centrale indsatser på statslige driftsområder med betydning for Verdensmålene

Ny flerårsaftale for domstolene 2024-2027 (samlet ca. 1,8 mia. kr.)



Regeringen ønsker at indgå en ny aftale om domstolenes økonomi for 2024-2027 med henblik på bl.a. at ned-

bringe sagsbehandlingstiden ved domstolene. Det skal ske ved at tilføre domstolene flere ressourcer, men det er

også nødvendigt at se på mere strukturelle tiltag, som kan lette presset på domstolene.



Regeringen har derfor afsat en reserve på 445 mio. kr. i 2024, 407 mio. kr. i 2025, 487 mio. kr. i 2026 og 499 mio.

kr. i 2027, der kan indgå som finansiering af en ny aftale om domstolenes økonomi for 2024-2027.

Arbejdet understøtter et mere effektivt retssystem, der videre kan understøtte delmål 16.3 om et kontinuerligt

fokus på borgernes retssikkerhed.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 3

Fokus på Verdensmålene med politiske aftaler

Reserve til revision af logningsregler (59 mio. kr. i 2024)



Regeringen vil videreføre prioriteringen af midler til, at politiet og anklagemyndigheden inden for rammerne af EU-

retten kan anvende loggede teleoplysninger til kriminalitetsbekæmpelse.

Arbejdet understøtter delmål 16.4 om at bekæmpe organiseret kriminalitet og ulovlige strømme af penge og vå-

ben.

Initiativer på miljøområdet (ca. 176 mio. kr. over perioden 2024-2027)



Der er afsat midler til at prioritere initiativer på miljøområdet, herunder en PFAS-handlingsplan og en klimatilpas-

ningsplan. Midlerne vil kunne suppleres med midler fra Grøn Fond.

Uddannelses- og arbejdsmarkedsinitiativer med betydning for Verdensmålene



Der er på Finanslovsforslaget for 2024 afsat 200 mio. kr. og derefter ca. 300 mio. kr. årligt prioriteret til at perma-

nentgøre ordningen med ret til en erhvervsuddannelse med 110 pct. dagpenge.

Der er afsat i alt 74 mio. kr. til udkantstilskud til almene gymnasier, små erhvervsskoler og lukningstruede VUC-

afdelinger i 2024. Midlerne udmøntes med 30 mio. kr. til særtilskud til små erhvervsskoler, 13,4 mio. kr. til videre-

førelse af tilskud til lukningstruede VUC-afdelinger og 30,6 mio. kr. til udkantstilskud til almene gymnasier.

Investeringer i erhvervsuddannelserne (ca. 300 mio. kr. i 2024, stigende til ca. 900 mio. kr. i 2030)



Regeringen ønsker at styrke erhvervsuddannelserne markant, bl.a. for at understøtte at flere vælger en erhvervs-

uddannelse, og at færre falder fra undervejs. Midlerne er afsat dels med finanslovforslaget for 2024 og dels med

Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne af 27. juni 2023.

Ud af den samlede prioritering på

i alt ca. 900 mio. kr. årligt fra 2030 og frem indgår en skræntopfyldning af kvalitetspuljen på ca. 210 mio. kr.

Øvrige prioriteter med betydning for Verdensmålene

Forlængelse og forbedringen af forsøgsordningen med et socialt frikort (ca. 34,8 mio. kr. i 2025 og frem)



Regeringen har på finanslovforslaget for 2024 afsat en ramme til permanentgørelsen af initiativet med et socialt

frikort, som giver de mest udsatte borgere muligheder for at deltage i og bidrage til samfundets arbejdsfællesska-

ber og derigennem opleve øget værdi og trivsel i hverdagen.

Ordningen understøtter delmål 1.3 om at gennemføre nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstalt-

ninger for alle samt delmål 10.2 om at enhver, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion

eller økonomisk eller anden status, i højere grad inddrages i sociale, økonomiske og politiske beslutninger.

Grøn omstilling af tung transport (100 mio. kr. årligt i 2024-2026)



For at understøtte omstillingen yderligere har regeringen med finanslovforslaget for 2024 afsat en ramme på 100

mio. kr. årligt i 2024-2026 til initiativer målrettet grøn omstilling af tung vejtransport.

Tiltaget understøtter delmål 13.2 om, at tiltag mod klimaforandringer integreres i nationale politikker, strategier og

planlægning.



Vedvarende energi på land (90 mio. kr. over perioden 2024-2026)



Regeringen vil sætte turbo på den grønne omstilling med mere vedvarende energi. Regeringen afsætter derfor

en ramme på 40 mio. kr. i 2024, 30 mio. kr. i 2025 og 20 mio. kr. i 2026 til at understøtte mere vedvarende energi

på land. Regeringen vil følge op på ambitionen fra

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 af 25. juni 2022

at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af elproduktionen fra vedvarende energi på land frem mod



2030.

Tiltaget understøtter delmål 7.2 om, at andelen af vedvarende energi i det globale energimix skal øges væsentligt,

samt delmål 13.2 omkring integrering af tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker, strategier og planlæg-

ning.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

4. Indfrielse af Verdensmål og delmål i

Danmark

Danmark ligger fortsat i toppen over de lande, der er nået længst med at indfri Verdensmålene. Det betyder dog ikke, at vi kan

læne os tilbage. Derfor har regeringen på ny foretaget vurderinger af, hvordan det går med at implementere og realisere de 17

Verdensmål og 169 delmål. Dette skal sammenholdes med de resultater, der blev præsenteret i forbindelse med Handlingsplan

for FN’s Verdensmål i juni 2021 for at vurdere fremdriften, jf. også bilag 1, der fremgår bagerst i dette kapitel.

Vurderingerne er foretaget på delmål-niveau og i en dansk kontekst. Ansvaret for de enkelte delmål er fordelt ud på relevante

ressortministerier. For en række delmål er der ikke foretaget en konkret vurdering, fordi det ikke er vurderet relevant i en dansk

kontekst. Et eksempel herpå er delmål 15.4: "Inden 2030 skal der understøttes beskyttelse af bjergøkosystemer, herunder

deres biodiversitet, for at kunne øge deres evne til at bidrage til bæredygtig udvikling".

Læsevejledning

Vurderingen af Danmarks indfrielse af delmål for Verdensmålene er visualiseret ved at bruge trafiklys for vurdering af niveauet

( , , ) og pile for vurdering af tendensen (

↓,

→, ↑).

Vurderingen af de enkelte delmål er baseret på enten kvantitative data

eller kvalitative vurderinger af politik på området – eller en kombination heraf. Der er på denne vis tilstræbt ensartede principper

for vurdering og formidling af fremdrift på tværs af delmål. Det varierer dog samtidig, i hvilket omfang de enkelte delmål kan

måles og vurderes kvantitativt og/eller kvalitativt. Der er på denne baggrund foretaget en konkret vurdering af niveau og ten-

dens for hvert enkelt delmål ved det ansvarlige ressortministerium

Tabel 17

Vurdering af niveau

Trafiklys

Opfyldt

Ikke opfyldt men

godt placeret

Ikke opfyldt

Vurdering

Tilstrækkelig politik og implementering og/eller indfriet baseret på data.

Tilstrækkelig politik på området men fravær af implementering og/eller delvis indfriet

baseret på data.

Fravær af tilstrækkelig politik og implementering og/eller fravær af indfrielse baseret

på data

Tabel 18

Vurdering af tendens

Pile

God udvikling

Stabil

Negativ/ringe

udvikling

Vurdering

God udvikling baseret på data og/eller politik og politisk fokus

Stabil udvikling baseret på data og/eller politik og politisk fokus

Negativ/ringe udvikling baseret på data og/eller politik og politisk fokus

Hvis initiativet er vurderet til at have betydning for Leave No One Behind-dagsordenen, er det desuden markeret med følgende

logo:

Fremdriftsrapportens trafiklys-vurderinger adskiller sig fra Danmarks Statistiks trafiklys-vurderinger, som baserer sig på ek-

sisterende data med 2015 som basisår, og som efterlever de gældende statistiske principper anvendt af Danmarks Statistik. I

fremdriftsrapporten indgår også vurdering af, om der er tilstrækkelig politik på området, ligesom udviklingen er vurderet med

udgangspunkt i 2021, hvor den foreliggende nationale Handlingsplan for FN’s Verdensmål blev lanceret.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Vurdering af udviklingen i delmål siden Handlingsplanen i juni 2021

Alle Verdensmål og delmål fremgår af

figur 1

nedenfor. Vurderingen af niveau og tendens for alle delmål i forhold til status i

Handlingsplanen fra juni 2021 fremgår af

figur 2.

Den daværende regering foretog således en vurdering af status for delmål i

Handlingsplanen i 2021, som nu opdateres i Fremdriftsrapporten.

Der er 17 Verdensmål og herunder 169 delmål. Antallet af delmål under Verdensmålene varierer fra minimum 3 (Verdensmål

7 og 13) til maksimalt 19 (Verdensmål 17).

Overordnet er der vurderet en

ændret

udvikling for 23 delmål siden Handlingsplanen i juni 2021. Der er positive udviklinger i

delmål, som bl.a. knytter sig til færdselssikkerhed, kompetencer til den grønne omstilling, digitalisering, egnede boliger, CSR-

rapportering samt støtte til bæredygtig og finansiel udvikling i små udviklingsøstater og de mindst udviklede lande samt tiltag

og oplysning for at bekæmpe klimaforandringer. Der er også blandede og negative udviklinger, f.eks. relateret til arbejdsulykker

primært som følge af COVID-19.

For 35 delmål er der vurderet at være

samme udvikling og fremhævet nyere fagligt og/eller politisk indhold

siden Handlings-

planen. Der er overordnet fortsat samme positive udviklinger for en række delmål, der bl.a. knytter sig til opbygning af mod-

standsdygtighed over for katastrofer, små børns ernæring, forebyggelse og behandling for alkohol- og stofmisbrug, indsats

mod tvangsægteskaber og religiøse vielser af mindreårige, vedvarende energi og energieffektivitet, beskæftigelse, bæredygtig

turisme og byudvikling, gode og bæredygtige transportsystemer, beskyttede havområder, understøttelse af retssikkerhed og

bekæmpelse af vold og kriminalitet samt kapacitetsopbygning med udviklingslande gennem myndighedssamarbejdet. Der er

desuden fortsat samme stabile udviklinger for en række delmål, der bl.a. knytter sig til offentlig finansieret forskning, valgdel-

tagelse for alle individer, indsats mod diskrimination, udviklingslandes internationale medbestemmelse,

bevaring

af kultur- og

naturarv, undervisning i bæredygtig udvikling, bekæmpelse af korruption samt kapacitetsopbyggelse for udviklingslande inden

for skatte- og gældsinddrivelse.

For 65 delmål er der

samme udvikling uden at være fremhævet nyere fagligt og/eller politisk indhold

siden Handlingsplanen.

For en gennemgang af denne gruppe henvises til den overordnede delmålsvurdering fra Handlingsplanen fra juni 2021, jf.

også

bilag 1

bagerst i dette kapitel.

Den overordnede udvikling skal ses i lyset af en række metodiske overvejelser, herunder:



Den seneste vurdering er foretaget med Handlingsplanen i juni 2021, hvorfor det for flere delmål kræver en længere

årrække at spore eventuelle ændringer i udviklingen, herunder på baggrund af ændringer i data, hvor der er taget ud-

gangspunkt i det senest tilgængelige datagrundlag.



En god eller dårlig udvikling blandt enkelte eller flere delmål siger noget om udviklingen under Verdensmålet, men kan

ikke nødvendigvis lægges til grund for den overordnede udvikling for hele Verdensmålet.



Idet vurderingen af de enkelte delmål er baseret på enten kvantitative data og/eller kvalitative vurderinger af politik på

området eller en kombination heraf, tages der metodisk forbehold for sammenligneligheden på tværs af delmål.

I de følgende afsnit gennemgås status for delmål med ændret udvikling og delmål med ensartet udvikling med nyere fagligt

og/eller politisk indhold.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Figur 1

1.1 Afskaf ekstrem fattigdom

2.1 Giv alle adgang til sikker og

næringsrig mad

2.2 Stop alle former for fejlernæ-

ring

3.1 Reducér mødredødeligheden

4.1 Gør grundskole og

ungdomsuddannelse gratis for alle

4.2 Alle piger og drenge sikres

adgang til dagtilbud af høj kvalitet,

så de er klar til grundskolen

4.3 Giv alle lige adgang til

tekniske, erhvervs- og

videregående uddannelser

4.4 Øg antallet af mennesker, der

kan forsørge sig selv

4.5 Afskaf al diskrimination i

uddannelse

4.6 Lær alle at læse, skrive og

regne

4.7 Undervis i bæredygtig

udvikling og globalt

medborgerskab

5.1 Stop diskrimination af kvinder

og piger

5.2 Stop al vold og udnyttelse

rettet mod kvinder og piger

6.1 Giv alle adgang til rent

drikkevand

6.2 Giv alle adgang til toilet,

sanitet og hygiejne

1.2 Reducer fattigdom med

mindst 50 pct.

3.2 Stop forebyggelige dødsfald

blandt børn under fem år

1.3 Indfør sociale sikkerheds-

net

2.3 Fordobl produktiviteten for små

fødevareproducenter

3.3 Bekæmp smitsomme

sygdomme

5.3 Afskaf tvangsægteskaber og

kvindelig omskæring

6.3 Styrk vandkvaliteten, og rens

og brug spildevand bedre

1.4 Giv lige rettigheder til ejer-

skab, serviceydelser, teknologi

og økonomiske ressourcer

1.5 Opbyg modstandsdygtig-

hed mod katastrofer

2.4 Gør fødevareproduktionen

mere bæredygtig

2.5 Bevar den genetiske mangfol-

dighed i fødevareproduktionen

3.4 Red flere fra at dø af

ikkesmitsomme sygdomme, og

styrk mental sundhed

3.5 Forebyg og behandl stof- og

alkoholmisbrug

5.4 Værdisæt ulønnet

omsorgsarbejde, og del ansvaret i

hjemmet

5.5 Kvinder skal sikres fuld

deltagelse i ledelse og

beslutningsprocesser

5.6 Giv alle adgang til seksuel og

reproduktiv sundhed og

rettigheder

6.4 Gør vandforbruget effektivt og

sikr forsyningen af ferskvand

6.5 Indfør integreret styring af

vandressourcer

6.6 Beskyt og genopret

økosystemer i og omkring vand

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

7.1 Giv alle adgang til mo-

derne energi

8.1 Skab bæredygtig økonomisk

vækst

9.1 Byg bæredygtig og robust infra-

struktur

10.1 Gør uligheden i indkomst

mindre

11.1 Byg sikre boliger til en

overkommelig pris

7.2 Forøg andelen af vedva-

rende energi globalt

7.3 Fordobl energieffektivite-

ten

8.2 Opnå højere økonomisk pro-

duktivitet gennem teknologi og in-

novation

8.3 Før en politik, der skaber jobs

og fremmer virksomheder

8.4 Brug ressourcerne effektivt i

forbrug og produktion

8.5 Skab fuld beskæftigelse og an-

stændigt arbejde med lige løn

8.6 Hjælp unge i arbejde, uddan-

nelse og praktik

8.7 Afskaf moderne slaveri, men-

neskehandel og børnearbejde

8.8 Beskyt arbejdstagerrettighe-

der, og skab sikre arbejdsmiljøer

8.9 Støt op om bæredygtig turisme

8.10 Giv alle adgang til banker,

forsikring og finansielle tjeneste-

ydelser

9.2 Støt inkluderende og

bæredygtig industrialisering

9.3 Øg små virksomheders adgang

til finansielle tjenesteydelser

9.4 Opgradér alle industrier og

infrastrukturer for bæredygtighed

9.5 Styrk forskning, og opgradér

industriteknologi

10.2 Styrk social, økonomisk og

politisk inklusion

10.3 Giv alle lige muligheder, og

stop diskrimination

10.4 Før politik, der fremmer

finansiel og social lighed

10.5 Regulér de globale

finansielle markeder og

institutioner bedre

10.6 Styrk repræsentationen af

udviklingslandene i finansielle

institutioner

10.7 Faciliter sikker og ansvarlig

migration

11.2 Skab billige og bæredygtige

transportsystemer

11.3 Gør byerne inkluderende og

bæredygtige

11.4 Beskyt verdens kultur- og

naturarv

11.5 Reducér naturkatastrofers

skadelige konsekvenser

11.6 Reducér byernes

miljøbelastning

11.7 Giv alle adgang til grønne

offentlige rum

12.1 Gennemfør det 10-årige

rammeprogramme for

bæredygtige forbrugs- og

produktionsmønstre

12.2 Brug og håndter

naturressourcer bæredygtigt

12.3 Halvér det globale madspild

per person

12.4 Håndtér kemikalier og affald

ansvarligt

12.5 Reducér affaldsmængden

betydeligt

12.6 Motivér virksomheder til at

agere bæredygtigt

12.7 Promovér bæredygtighed i

offentlige indkøb

12.8 Giv alle mennesker viden og

forståelse for at kunne leve

bæredygtigt

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

13.1 Styrk modstandskraft og

tilpasningsevnen til klimarela-

terede katastrofer

13.2 Indbyg tiltag mod klima-

forandringer i nationale politik-

ker

13.3 Opbyg viden og kapacitet

til at imødegå klimaforandrin-

ger

14.1 Reducér havforurening

15.1 Bevar og genopret

økosystemer på land og i ferskvand

15.2 Frem bæredygtig skovdrift,

stop skovrydning og genopret

forringede skove

15.3 Bekæmp ørkendannelse, og

genopret udpint jord

15.4 Beskyt økosystemer i bjergene

16.1 Reducér vold overalt

14.2 Beskyt og genopret havets

økosystemer

14.3 Minimér forsurning af havene

16.2 Stop mishandling, udnyttelse,

menneskehandel og vold mod

børn

16.3 Styrk retssikkerheden, og giv

alle adgang til retfærdig rettergang

16.4 Bekæmp organiseret

kriminalitet og ulovlige strømme af

penge og våben

16.5 Nedbring korruption og

bestikkelse betydeligt

16.6 Skab effektive, ansvarlige og

gennemsigtige institutioner

16.7 Garantér, at alle beslutninger

tages på en inkluderende og

repræsentativ måde

16.8 Styrk udviklingslandenes

deltagelse i mellemstatlige

institutioner

16.9 Giv alle fødselsattest og

retlig identitet

16.10 Beskyt grundelæggende

rettigheder, og giv aktindsigt

17.1 Styrk udviklingslandenes

evne til at indsamle egne

skatteindtægter

17.2 Indfri udviklede landes

forpligtelser til at give

udviklingsbistand

17.3 Mobilisér finansielle

ressourcer for udviklingslande

17.4 Bistå udviklingslande med at

gøre deres gæld bæredygtig

17.5 Investér i de mindst

udviklede lande

17.6 Øg videndeling og adgang til

videnskab, teknologi og innovation

17.7 Udbred miljøvenlige

teknologier i udviklingslandene

17.8 Styrk videnskab og

innovation i de mindst udviklede

lande

17.9 Styrk udviklingslandenes

kapacitet til at opnå

Verdensmålene

17.10 Promovér universelt

handelssystem under WTO

17.11 Øg udviklingslandenes

eksport

17.12 Fjern handelsbarrierer for

de minst udviklede lande

17.13 Styrk den globale

økonomiske stabilitet

17.14 Styrk sammenhængen i

politikker for bæredygtig udvikling

17.15 Respektér hvert lands ret til

at føre sin egen politik for

bæredygtig udvikling

17.16 Styrk det globale

partnerskab for bæredygtig

udvikling

17.17 Tilskynd til effektive

partnerskaber

17.18 Giv adgang til bedre og

mere pålidelige data

17.19 Find bedre målemetoder for

bæredygtig udvikling

14.4 Gør fiskeriet bæredygtigt

14.5 Beskyt kyst- og havområder

15.5 Beskyt biodiversitet og natur-

lige levesteder

15.6 Giv flere adgang til genetiske

ressourcer og deres fordele på en

fair måde

15.7 Stop krybskytteri og ulovlig

handel med beskyttede arter

15.8 Begræns invasive arter

14.6 Afskaf fiskeristøtte, der med-

virker til overfiskeri

14.7 Øg de økonomiske fordele

ved bæredygtig brug af havets res-

sourcer

15.9 Tag hensyn til økosystemer og

bioiversitet i national og lokal

planlægning

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Figur 2

Udvikling i verdensmål og delmål fra Handlingsplanen i 2021 og til Fremdriftsrapporten 2022-2023

●↑

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●↑

●↓

●↑

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●

→

●

→

●↑

●

→

●

→

●

→

●

→

●

→

●

→

●↑

●

→

●

→

●

→

●

→

●

→

●

→

●

→

●

→

●

→

●

→

●

→

●↑

●

↑

→

●↑

→

●

→

●

→

●

→

●↑

●

↑

→

●↑

→

●

→

●

→

●

→

●↑

●

→

●

→

●↑

●

→

●

→

●↑

●

→

●

→

●

→

●

→

●

→

●↑

●

→

●

→

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●

→

●↑

●

→

●↑

●↓

●↑

●

→

●

→

●↑

●

→

●

→

●↑

●

→

●↑

●↓

●↑

●

→

●

→

●

→

●

→

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●

→

●

→

●

→

●

→

●↑

●

→

●↑

V10

●

→

●

→

●

→

●

→

●↑

●

→

●

→

●

→

●

→

●

→

●

→

●↑

●

→

●

→

●↑

●

→

●

→

●↑

●

→

V11

●↑

●

→

●

→

●↑

●

→

●

→

●↑

●

→

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

V12

●↑

●

→

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●

→

●↑

●

→

●

→

●↑

●

→

●↑

V13

●↑

●

→

●↑

●

→

●

→

●↓

●

→

●↑

●

→

●↑

V14

●

→

●

→

●↓

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●

→

●↓

●↑

●

→

●↑

●

→

●

→

●

→

●

→

●

→

●↑

V15

●↑

●

→

●

→

●

→

●

→

●

→

●↑

●

→

●

→

●

→

●

→

●

→

●↑

●

→

●

→

●

→

●

→

●↑

●

→

V16

●↑

●

→

●

→

●

→

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●

→

●

→

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●↑

V17

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●

→

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●

→

●↑

●↓

●

→

●↑

●

→

●↑

●

→

●

→

●

→

●↑

D10

D11

D12

D13

D14

D15

D16

D17

D18

D19

●

↑

→

●↑

→

●

→

●

→

●

→

Anmærkning:

Delmål med ændret udvikling, Delmål med ensartet udvikling med nyere fagligt og/eller politisk indhold, Delmål med ensartet udvikling.

Horisontal læsning:

Vx – Nummer på Verdensmål.

Vertikal læsning:

Dx – Nummer på delmål.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Delmål med

ændret udvikling

siden Handlingsplanen i juni 2021

I det følgende fremgår beskrivelser for de 23 delmål, hvor der baseret på faglige og/eller politiske forhold er vurderet en æn-

dring i niveau og/eller tendens siden seneste status i Handlingsplanen fra juni 2021.

2023

2022

2021

Delmål

3.3: Bekæmp smitsomme sygdomme.

Samlet set er forekomsten af alle sygdommene lave, og nogle af dem vurderes potenti-

elt at kunne elimineres. Sundhedsstyrelsen har i 2023 udgivet en

National Strategi for

Hepatitis C

og i 2024 påbegyndes arbejdet med en national strategi for elimination af

smitte med hiv i Danmark.

Der sås i 2022 en næsten fordobling af antallet af hiv-tilfælde i forhold til 2021 (259

tilfælde i 2022, 134 tilfælde i 2021), og antallet er således det højeste siden 2017. I 57

af de 259 tilfælde (22 procent) var smitten erhvervet i Danmark. Den store stigning i

2022 tilskrives især hiv-infektioner blandt ukrainske flygtninge, der kom til Danmark i

2021/2022 (84 tilfælde). Mange af disse var kendt smittede og behandlede i hjemlandet,

men tæller som nye tilfælde. Dog er der også set en mindre stigning af hiv blandt dan-

skere.

Antallet af tuberkulose-tilfælde har ligget stabilt de seneste år (230 tilfælde i 2022, 217

tilfælde i 2021, 224 tilfælde i 2020). De fleste (ca. 60 procent) bliver smittet med tuber-

kulose i udlandet, men det er værd at bemærke, at Danmark har den højeste forekomst

af tuberkulose i Norden blandt socialt udsatte, og at der er set en stigning i antallet af

tilfælde med udbredt antibiotikaresistens (MDR-TB). Samtidig er der under COVID-19

observeret flere tilfælde af tuberkulose, der diagnosticeres sent i forløbet.

Antallet af hepatitis B tilfælde har fortsat været faldende (101 tilfælde i 2022, 123 tilfælde

i 2021), mens der er set en stigning i antallet af hepatitis C tilfælde (206 tilfælde i 2022,

150 tilfælde i 2021). Der har i de seneste år været større opmærksomhed på hepatitis

C, og en del af den højere forekomst kan muligvis skyldes, at flere testes for sygdom-

men. Der er, som led i den

nationale strategi for hepatitis C,

afsat midler til bl.a. opspo-

ring af hepatitis C blandt socialt udsatte personer. Det vil derfor være forventeligt, at vi i

løbet af de kommende år vil se en stigning i antal tilfælde af hepatitis C.

Negligerede tropiske sygdomme forekommer i meget lille antal i Danmark og kun som

importerede tilfælde. Der ses få tilfælde af malaria (80-100 om året forårsaget af rejse-

aktivitet).

3.4: Red flere fra at dø af ikkesmitsomme sygdomme, og

styrk mental sundhed.

Der er ingen ændringer siden Handlingsplanen i 2021 for reduktion af tidlig dødelighed

som følge af ikke-smitsomme sygdomme.

For mental sundhed og trivsel er andelen, der har en lav score på den mentale helbreds-

skala, dog steget i alle aldersgrupper og blandt både mænd og kvinder. Resultaterne

skal ses i lyset af en periode, hvor der var indført en række midlertidige tiltag og restrik-

tioner i Danmark på grund af COVID-19. Nye data fra 2022 viser, at der blandt skole-

børn, særligt blandt pigerne, er sket en stigning i andelen med dårligt mentalt helbred.

Der findes ikke en entydig forklaring på, hvorfor den mentale sundhedstilstand er faldet

i befolkningen. Men der er en tilsvarende udvikling i mange af de lande, vi sammenligner

os med. Der er generel enighed om, at årsagerne er komplekse, og at en lav grad af

mental sundhed hos forskellige aldersgrupper er et produkt af den enkeltes ressourcer,

sociale relationer og de strukturelle rammer, man lever under.

Verdensmål

●→

●↑

●↑●↓

●→

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

I efteråret 2022 indgik den daværende regering en bred politisk

Aftale om en 10-årsplan

for psykiatrien og mental sundhed af 27. september 2022.

Planen bygger på et fagligt

oplæg om bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske li-

delser. Den nuværende regering har besluttet at prioritere mere end 3 mia. kr. frem mod

2030, så området i 2030 vil være løftet med 4,3 mia. kr. over en 10-årig periode.

Regeringen har derudover nedsat en Trivselskommission i 2023, som skal komme med

anbefalinger til, hvordan mistrivsel blandt børn og unge (0-25 år) kan forebygges og

afhjælpes.

3.6: Halver antallet af dræbte og sårede i trafikken.

Regeringen arbejder med en række initiativer og lovforslag for at forbedre færdselssik-

kerheden. Der er bl.a. blevet udarbejdet informationskampagner om færdselssikkerhed,

som Vejdirektoratet medfinansierer. Disse kampagner er blevet udarbejdet i regi af Rå-

det for Sikker Trafik.

Derudover har Transportministeren i forlængelse af folketingsvalget udpeget Niels-

Flemming Hansen (KF) og Thomas Jensen (S) som henholdsvis formand og næstfor-

mand for Færdselssikkerhedskommissionen. Den stående kommission skal komme

med forslag til færdselssikkerhedsmæssige initiativer, som skal nedbringe antallet af

dræbte og tilskadekomne i trafikken.

Den daværende regering afsatte i

Aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021

pulje på 700 mio. kr. til at forbedre trafiksikkerheden. Aftalen er blevet genbekræftet

efter seneste folketingsvalg. Midlerne udmøntes årligt fra 2022 og frem til 2035 på bag-

grund af en politisk beslutning i forligskredsen. I 2023 er der udmøntet 54,7 mio. kr.,

som bl.a. er gået til puljer til medfinansiering af projekter på det kommunale vejnet samt

adfærdsregulerende tiltag såsom trafiksikkerhedskampagner og en forsøgsordning med

”hjertezoner” ved skoler.

På det internationale plan er Danmark højt placeret ift. færdselssikkerhed, da Danmark

fortsat har fokus på at forbedre færdselssikkerheden på nationalt plan. Danmark er aktiv

og lærer fra sig i international sammenhæng, både i FN- og EU-regi.

4.4: Øg antallet af mennesker, der kan forsørge sig selv.

I 2021 blev der udmøntet 100 mio. kr. til vidensindsamling, kompetenceudvikling, udvik-

ling af undervisningsforløb og øvrige aktiviteter vedr. grøn omstilling og bæredygtighed

med henblik på at understøtte, at flere faglærte får de relevante og nødvendige kompe-

tencer inden for grøn omstilling og bæredygtighed. I 2022 udmøntes midlerne ved en

ansøgningspulje målrettet udbydere af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser til an-

søgninger om udstyr til brug i undervisningen og kompetenceudvikling af undervisere

samt undervisningsforløb vedr. den grønne omstilling og bæredygtighed.

●↑

●→

I 2021 indgik den daværende regering og et bredt flertal en politisk aftale om

Flere og

bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark af 25. juni 2021.

Dette bl.a. med afsæt i

ønsket om, at unge menneskers uddannelsesmuligheder ikke bliver afgjort af, hvor man

bor. Aftalen er siden fulgt op med flere midler, og 41 uddannelsesinitiativer i hele landet

får i alt 805 mio. kr. til ekstraordinære etableringsmidler. Derudover er der igangsat et

landsdækkende initiativ, der giver kommunerne mulighed for at arbejde jobrettet med

uddannelsesmodtagere. Med

Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni

2022

er der afsat 100 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til grøn efteruddannelse og opkvali-

ficering. Den konkrete udmøntning besluttes af aftalepartierne på baggrund af et oplæg

fra regeringen.

●↑

●→

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Aftale om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge af 16. marts

2022,

hvor det kommunale myndighedsansvar for dagbehandlingstilbud og specialun-

dervisningstilbud på anbringelsessteder styrkes, understøtter og fremmer også ambiti-

onerne bag delmål 4.1 ved, at de mest udsatte børn – nemlig de anbragte børn og unge

– får det undervisningstilbud, de har krav på, så de får de bedst mulige forudsætninger

for at komme videre på en ungdomsuddannelse.

Regeringen og et bredt flertal indgik en politisk aftale om rammerne for

Reform af uni-

versitetsuddannelserne i Danmark af 27. juni 2023,

hvori man bl.a. blev enige om at

afsætte flere penge til erhvervsskolerne. Konkret blev man enige om at afsætte 300 mio.

kr. om året i perioden 2025-2028, 330 mio. kr. i 2029 og 400 mio. kr. årligt fra 2030 og

frem.

Børne- og Undervisningsministeriet har i 2023 etableret en ny vidensenhed for børn og

unge med særlige behov. Enheden kaldes VIBUS og skal bidrage til at styrke indsatsen

inden for inklusion og specialundervisning.

5.2: Stop al vold og udnyttelse rettet mod kvinder og piger.

Regeringen har stort fokus på bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og piger

og har i juni 2023 lanceret en

Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab 2023-

2026.

Samlet er der afsat i alt 233,8 mio. i perioden fra 2023-2026 og derefter varigt 37,9 mio.

årligt til initiativer i den nye handlingsplan mod partnervold og partnerdrab.

Handlingsplanen mod partnervold og partnerddrab består af 26 initiativer. De fleste af

initiativerne blev aftalt i forbindelse med finansloven for 2023 og

Aftale om udmøntning

af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-

2026 af marts 2023.

Initiativerne skal sikre en bred indsats, der bidrager til, at færre

udsættes for vold i familien, at færre børn vokser op i et hjem med vold, samt forebygge

at partnervold eskalerer og risikerer at ende i partnerdrab.

●

↑

●→

Der er bl.a. afsat 31,1 mio. i perioden 2023-2026 til at udvikle et systematisk opspo-

ringsredskab til sundhedspersonale i mødet med gravide og nybagte forældre, samt til

at tilbyde støtte og behandling til voldsramte i sundhedssystemet. Der er også stort fo-

kus på at styrke tilbuddene til voldsudsatte, bl.a. igennem flere tilbud om hjælp til volds-

udsatte og deres børn. En række initiativer har desuden fokus på at stoppe den voldelige

adfærd igennem styrket behandling til voldsudøvere og deres familier.

Regeringen har ligeledes stort fokus på indsatsen til bekæmpelse af menneskehandel.

Den nuværende handlingsplan er finansieret med 118,2 mio. kr. i 2022-2025. Med hand-

lingsplanen er der bl.a. sket en styrkelse af det opsøgende social- og sundhedsarbejde

over for sårbare udenlandske kvinder i prostitution og potentielle ofre for menneskehan-

del, som NGO’erne AmiAmi, Reden International og HopeNow varetager. Derudover er

der sket en opkvalificering af Reden Internationals indkvarteringstilbud til kvinder udsat

for menneskehandel.

6.3: Styrk vandkvaliteten, og rens og brug spildevand bedre.

Andel af spildevand, der behandles sikkert, ligger på et stabilt og højt niveau. Vandom-

råderne er dog fortsat negativt påvirket af menneskelig aktivitet. Der er på politisk plan

ambitioner om at forbedre vandkvaliteten gennem både vandområdeplanerne og

Aftale

om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021

siden Handlingsplanen i juni

2021. Dette gennem en reduktion af næringsstofsudledningen og en række virkemidler,

der skal kunne optage og binde næringsstoffer.

●

↑

●↑

●

↑

●↑

●

↑

●→

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

6.6: Beskyt og genopret økosystemer i og omkring vand.

Der er ikke sket ændringer siden Handlingsplanen i 2021 for omfanget af vandrelaterede

økosystemer over tid. Andelen af skove, våde lysåbne habitater og søer og vandløb

ligger på et stabilt niveau.

Der er tale om en teknisk justering af vurderingen af delmålet baseret på kvantitativ data

fra bl.a.

Danmarks Statistik.

8.2: Opnå højere økonomisk produktivitet gennem teknologi og innovation.

Danmark har en velkvalificeret arbejdsstyrke. Gennem diversificering, teknologisk op-

gradering og innovation bidrages til øget værditilvækst pr. beskæftiget. I efteråret 2023

præsenterer regeringen en ny samlet digitaliseringsstrategi for hele Danmark.

Ambitionen med strategien er at fastholde Danmarks digitale førerposition, og den for-

ventes bl.a. at skubbe på en positiv udvikling af delmålet ved at øge væksten og ek-

sporten gennem digitalisering.

8.8: Beskyt arbejdstagerrettigheder, og skab sikre arbejdsmiljøer.

Antallet af anmeldte arbejdsulykker er steget. I 2022 blev der anmeldt 90.437 arbejds-

ulykker til Arbejdstilsynet. Det er det højeste antal anmeldte arbejdsulykker nogensinde.

Analyser peger på, at det høje antal primært skyldes anmeldelser af COVID-19 tilfælde,

der udgør næsten halvdelen af alle anmeldelser. Dog viser tallene, at selv når der kor-

rigeres for COVID-19 er antallet af arbejdsulykker samlet set steget med 5 pct.

I 2022 blev der desuden anmeldt 43 arbejdsulykker med døden til følge. Antallet af ar-

bejdsrelaterede dødsulykker har ligget mellem 25 og 43 i perioden 2017 til 2022 med et

gennemsnit på 35 dødsulykker. Antallet af dødsulykker i 2022 er dermed det højeste i

perioden og er en af årsagerne til, at der er særligt fokus på nedbringelse af ulykker i

den nye

Aftale om fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping af

30. marts 2023,

hvilket understøtter delmål 8.1. Ud over forebyggelse af ulykker har

arbejdsmiljøaftalen

fokus på at styrke indsatsen inden for social dumping, kemi og psy-

kisk arbejdsmiljø, hvilket understøtter delmål 8.8 om beskyttelse af arbejdstagerrettighe-

der og skabelse af understøttende arbejdsmiljøer.

Herudover har

Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem af 23. september 2022

fokus

på at forbedre tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet, forbedre sagsbehand-

lingstiderne og øge erstatningsniveauet, hvilket ligeledes understøtter delmål 8.8 om

beskyttelse af arbejdstagerrettigheder og skabelse af understøttende arbejdsmiljøer.

10.7: Faciliter sikker og ansvarlig migration.

Det er regeringens politik at styrke indsatserne vedrørende irregulær migration, nærom-

råder og skrøbelige stater samt fastholde det høje niveau til humanitære indsatser.

Regeringen ønsker derudover, at de incitamentsstrukturer, der driver mennesker til at

rejse irregulært ind i EU via menneskesmuglere, ødelægges. Beskyttelse i EU skal i

stedet primært opnås ad legale, ordnede veje såsom via FN’s kvotesystem. Det er der-

for regeringens ambition at arbejde for et nyt og mere humant og retfærdigt europæisk

asylsystem, der hjælper de svageste og mest udsatte mennesker i nærområderne eller

via kvotesystemet. De ressourcer, der i dag anvendes på at håndtere den spontane

tilstrømning af flygtninge og migranter, hvoraf mange ikke har krav på beskyttelse, vil i

stedet kunne anvendes på mere bistand og hjælp i nærområderne og langs migrations-

ruterne.

●→

●↑

●

↑

●

↑

●

→

●↓

●↑

●→

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

11.1: Byg sikre boliger til en overkommelig pris.

Danmark har generelt en boligbestand af egnede boliger. Boligstandarden er generelt

høj. Det varierede boligmarked mht. boligtyper og ejerformer giver mulighed for boliger

til forskellige pris- og huslejeniveauer. For at opnå en endnu bedre boligforsyning, søges

det at etablere flere billige boliger, herunder til befolkningsgrupper med særlige behov.

Siden Handlingsplanen i juni 2021 har den daværende regering i efteråret 2021 indgået

Aftale om Fonden for blandede byer af 26. november 2021.

Fonden vil frem til 2035 få

tilført 10 mia. kr. Med aftalen udmøntes 5 mia. kr. frem til 2031. Hovedformålet med den

nye fond er gennem en række nye støtteordninger at væsentligt forbedre de almene

boligorganisationers muligheder for etablering af almene boliger (særligt i de største

byer) og derved forbedre mulighederne for at skabe blandede by- og boligområder med

plads til alle. Aftalen understøtter ligeledes væsentlig bedre muligheder for tilvejebrin-

gelse af særligt billige, almene boliger målrettet personer ramt af hjemløshed.

Støtteordningerne vil bl.a. forbedre de almene boligorganisationers muligheder for op-

køb af dyre byggegrunde, omdannelse af private boligudlejningsejendomme til almene

boliger samt ombygning af erhvervsejendomme til almene boliger.

12.6: Motivér virksomheder til at agere bæredygtigt.

Danmark indførte lovpligtig CSR-rapportering for de største virksomheder i 2008, og der

arbejdes løbende på at styrke virksomheders rapportering. Antallet af virksomheder om-

fattet heraf følger af lovgivningen og ligger på ca. 2.100 virksomheder.

Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering

(CSRD) kommer til at erstatte

de hidtil gældende regler om CSR-rapportering. CSRD blev vedtaget december 2022

med virkning for regnskabsår, der starter 1. januar 2024. Formålet med bæredygtig-

hedsdirektivet er at forbedre virksomheders bæredygtighedsrapportering for derigen-

nem bedre at udnytte potentialet i at få virksomhederne i det europæiske indre marked

til at bidrage til opnåelse af målene i den grønne europæiske pagt og FN’s Verdensmål.

Bæredygtighedsdirektivet skal endvidere understøtte EU’s arbejde med bæredygtig fi-

nansiering ved at sikre, at investorer og långivere, som f.eks. finansielle virksomheder

mv., kan få adgang til relevante, sammenlignelige og troværdige oplysninger om bære-

dygtighed.

Siden Handlingsplanen i 2021 har der været afsat midler til at styrke virksomheders

arbejde med bæredygtighedsrapportering. Der er bl.a. med finansloven for 2023 afsat

39,5 mio. kr. i alt i perioden 2023-2026 til at opgradere Klimakompasset og til at udar-

bejde et vejledningsunivers for særligt SMV'er om, hvordan virksomheder kommer i

gang med arbejde med bæredygtighedsrapportering og forbereder sig på CSRD. Med

Klimakompasset og vejledningsindsatsen forventes virksomhederne at blive klædt

bedre på til at arbejde med bæredygtighedsrapportering fremover.

13.1: Styrk modstandskraft og tilpasningsevnen til klimarelaterede katastrofer.

Der er ikke sket ændringer siden Handlingsplanen i 2021 for Danmarks indsats for at

styrke modstandskraften og tilpasningen til klimarelaterede katastrofer. Antallet af døde,

forsvundne personer og personer, der er berørt af katastrofer vurderes fortsat at være

meget lavt. Der findes ingen overordnet national strategi for nedbringelse af katastrofe-

risiko, som kommuner kan følge. Dog udarbejder mange kommuner selv f.eks. forebyg-

gelses- og klimatilpasningsstrategier.

Der er tale om en teknisk justering af vurderingen af delmålet baseret på data fra bl.a.

Danmarks Statistik.

●↑

●→

●

↑

●

↑

●→

●↑

●→

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

13.3: Opbyg viden og kapacitet til at imødegå klimaforandringer.

Regeringen har fortsat arbejdet med initiativer, der har til formål at understøtte mere

oplysning om modvirkning af klimaforandringer. DMI og National Center for Klimaforsk-

ning (NCKF) er regeringens klimavidenskabelige rådgiver, og regeringen har netop af-

sat 35 mio. til NCKF’s arbejde med at opbygge viden om vores påvirkning af klimaet i

2024.

●↑

For så vidt angår klimatilpasning, skadesbegrænsning og tidlig varsling af klimaændrin-

ger, besluttede den daværende regering i december 2021, på baggrund af sommerens

oversvømmelserne i Centraleuropa at udpege DMI som varslingsmyndighed for over-

svømmelser og indmelde DMI i European Flood Awareness System. Dette er en tilfø-

jelse til DMI's eksisterende opgave med at varsle farligt vejr til beredskab og befolkning,

herunder stormflod og skybrud. Derudover blev der med finansloven i 2022 afsat 68,5

mio. kr. til bedre data om vand. Det vil både understøtte varslingen af oversvømmelser,

men også mere generelt muliggøre bedre klimatilpasningsindsatser pba. mere retvi-

sende data. Endelig har regeringen i 2023 lanceret en ny ’Klimatilpasningsplan 1’.

14.4: Gør fiskeriet bæredygtigt.

Siden Handlingsplanen i 2021 vurderes der ikke længere at være en markant forbedring

i andelen af fiskebestande, der er inden for deres biologisk bæredygtige niveauer, idet

der dog er en let stigende tendens fra 2020 til 2021, der udgør de seneste tal. Derfor er

vurderingen af tendensen fortsat vurderet som stabil.

●→

●↑

Både klimaforandringer, andre miljøfaktorer og overfiskeri kan spille en rolle i udviklin-

gen i fiskebestandene. Med

Aftale om Danmarks Havplan af 7. juni 2023

vil der blive

udlagt og udpeget flere strengt beskyttede områder for at beskytte havnaturen bedre.

Flere strengt beskyttede områder og andre områder, hvor havbunden beskyttes, kan

medvirke til, at bestandene af især mere stationære arter klarer sig bedre.

14.7: Øg de økonomiske fordele ved bæredygtig brug af havets ressourcer.

Danmark arbejder for at understøtte en bæredygtig udvikling i de små udviklingsøstater

(SIDS) og de mindst udviklede lande (LDC'er). Danmark har med vedtagelsen af den

udviklingspolitiske strategi i 2021, ”Fælles om Verden”, styrket sit fokus på klimatilpas-

ning, herunder også i SIDS og LDC’er.

Der arbejdes med udmøntningen af målsætningen i den udviklingspolitiske strategi på

området. Danmark støtter SIDS med kapacitetsopbygning med henblik på at imødegå

klimaforandringer og overgå til bæredygtig energi. Langt hovedparten af det danske en-

gagement i SIDS-landene ydes gennem multilaterale fonde og programmer, herunder

den Grønne Klimafond (GCF) og den Særlige Klimafond (SCCF). Størstedelen heraf

har fokus på miljø, klima og energi, ligesom Danmark er engageret i en række andre

multilaterale arrangementer, der støtter SIDS-landenes bestræbelser på at skabe bæ-

redygtig vækst og robuste samfund. Endelig er Danmark gennem sine kernebidrag med

til at sikre, at en række af FN’s organisationer kan arbejde i SIDS-landene. Danmark

har siden 2019 støttet SIDS gennem Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi

(IRENA), der støtter SIDS i planlægning og implementering af deres klimahandlingspla-

ner (NDC’er), energiplanlægning og udrulning af vedvarende energi. Støtten fortsættes

efter 2023 med yderligere øremærkede midler. Desuden støtter Danmark via NDC Part-

nerskabet arbejdet med at øge ambitionsniveauet og implementeringen af NDC’er i ud-

viklingslande, herunder en række SIDS.

Som internationalt førende søfartsnation og foregangsland på grøn energiomstilling går

Danmark forrest ift. at bidrage til klimaneutral søfart i 2050, da international søfart står

for 2-3 pct. af de globale emissioner. Danmark arbejder for indførsel af ambitiøs teknisk

og økonomisk regulering af skibsfarten i 2025 som en del af den SIDS, hvor International

●↑

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Maritime Organization (IMO) i juli 2023 vedtog en revideret klimastrategi med en over-

ordnet målsætning om klimaneutral skibsfart i eller omkring dvs. tæt på, 2050. Klima-

strategien indebærer ligeledes reduktionsmål i 2030 og 2040 på hhv. 20% og 70% med

såkaldt ”tilstræbelse” af hhv. 30 % og 80 % (i forhold til 2008). Det næste store skridt

bliver at udvikle den regulering, som skal implementere strategiens mål. Det arbejde

skal ske frem mod 2025, hvor reguleringen skal vedtages.

Dekarbonisering af international skibsfart vil på sigt kunne påvirke krydstogsskibe og

den betydelige forurening, de er ansvarlige for i og omkring SIDS.

17.1: Styrk udviklingslandenes evne til at indsamle egne skatteindtægter.

Danmark har tilsluttet sig

Addis Tax Initiative

i 2015 og

Addis Tax Initiative Declaration

2025

i 2021. Initiativet er med til at styrke samarbejdet om skattereformer i udviklings-

landene og det internationale samarbejde om skatteunddragelse, hvidvask og illegale

pengestrømme. Et nyt fireårigt program for støtte til national ressourcemobilisering og

bekæmpelse af korruption med et budget på 369 mio. kr. igangsættes i slutningen af

2023. Med programmet leverer Danmark på forpligtelsen til

Addis Tax Initiative.

Pro-

grammet arbejder med kapacitetsopbygning af skatteadministrationer, bekæmpelse af

skattely og internationalt samarbejde på skatteområdet.

17.2: Indfri udviklede landes forpligtelser til at give udviklingsbistand.

Det er regeringens politik, at Danmark skal leve op til FN’s målsætning om at yde 0,7

pct. af BNP i udviklingsbistand. Der afsættes derfor 0,7 pct. af BNP på finansloven. I

2022 nåede Danmark ikke FN’s målsætning om at udbetale 0,7 pct. af BNP i

udviklingsbistand. Forklaringen skal findes i en række tekniske forhold og i lyset af

ekstraordinært store usikkerheder. I 2022 er BNP ekstraordinært steget med ca. 12 pct.

mere end det skøn, der lå til grund for finansloven 2022. Det betyder, at beløbet, der i

den endelige opgørelse svarer til 0,7 pct. af BNP, er blevet mere end 2 mia. kr. højere

end det afsatte på finansloven i 2022. Dertil blev udgifterne til flygtningemodtagelse,

særligt til fordrevne fra Ukraine, i den endelige opgørelse lavere end antaget, bl.a. fordi

flere er kommet i arbejde.

Bistandsprocenten målt i udbetalinger for 2022 endte derfor på 0,67 pct. af BNP. Det

endelige beløb, der manglede for at nå 0,7-målsætningen svarer til ca. 900 mio. kr.

Regeringen planlægger at udbetale ekstra midler for at kompensere for differencen ift.

0,7-målsætningen. Udbetalingerne vil ske på baggrund af allerede indgåede eller

planlagte tilsagn til indsatser, hvor der vurderes mulighed for ekstra udbetalinger i 2023.

På finanslovforslaget for 2024 er der afsat en efterregulering på 2,1 mia. kr., der

kompenserer for de lavere tilsagn afsat i 2022. Med efterreguleringen på

finanslovforslaget for 2024 kompenseres der fuldt ud for det udsving, der var i BNP og

flygtningemodtagelsesudgifter i 2022.

17.3: Mobilisér finansielle ressourcer for udviklingslande

17.5: Investér i de mindst udviklede lande.

For at nå i mål med Verdensmålene og

Parisaftalen

er der behov for innovative løsnin-

ger og et grønt tigerspring i finansieringen. Danmark er forsat et af de få lande, der har

som mål at leve op til FN’s målsætning om at give 0,7 pct. af BNP i udviklingsbistand,

og målsætningen om at mindst 0,2 pct. går til de mindst udviklede lande. Udviklingsbi-

standen kan dog ikke få os i mål alene. Men den kan spille en rolle som katalysator, og

Danmark arbejder målrettet for at mobilisere private investeringer til den grønne omstil-

ling. Private investeringer kan imidlertid være vanskelige at tiltrække i lande, hvor inve-

steringsrisikoen er høj.

●↑

●→

●↑

●→

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Derfor er Danmark nu ved at udmønte det udviklingsgarantiinstrument, som blev lance-

ret med finansloven for 2022, og som skal bidrage til at fremme private investeringer i

udviklingslandene, f.eks. ved udlån til små og mellemstore virksomheder og grønne in-

vesteringer. Garantiordningen er et pilotprojekt i samarbejde med Investeringsfonden

for Udviklingslande (IFU) i perioden 2022-2025 og forventes at mobilisere 3-4 mia. kr.

fra private investeringer. Derudover har regeringen annonceret en reform af IFU med

det formål, at IFU frem mod 2030 skal øge sine investeringer markant med særlig fokus

på klima, Afrika samt skrøbelige lande, herunder Ukraine. Et kapitalbidrag på 150 mio.

kr. givet i 2022 til IFU’s ”High Risk High Impact”-initiativ bidrager endvidere fortsat til at

fremme investeringer i projekter med betydelige lokale udviklingseffekter i de fattigste

og skrøbelige lande i Afrika, hvor investeringsrisikoen er høj.

I tillæg hertil blev der i 2021 lanceret en ny type rådgiver under myndighedssamarbejdet,

investeringsrådgivere, med det formål at fremme grønne private investeringer til gavn

for bæredygtig økonomisk vækst og grøn omstilling i udviklingslande.

17.10: Promovér et universelt handelssystem under WTO.

WTO har gennem nogle år været ramt af store udfordringer, herunder ikke mindst inden

for to af organisationens tre hovedfunktioner, hhv. forhandling af nye multilaterale han-

delsaftaler og tvistbilæggelse. Den relativt vellykkede 12. ministerkonference (MC12) i

Genève i juni 2022 har givet anledning til en vis optimisme om mulighederne for at levere

resultater til den 13. ministerkonference (MC13) ultimo februar 2024 i Abu Dhabi. Der

blev på MC12 opnået enighed om en bred resultatpakke, som bidrager til indfrielse af

flere Verdensmål, ikke mindst delaftalen om forbud mod miljøskadelige fiskerisubsidier

(delmål 14.6)

Danmark arbejder aktivt inden for rammerne af EU for at få reformeret WTO og indgået

nye handelsaftaler. I maj 2023 optog udenrigsministeren i Folketingets Europaudvalg

nyt forhandlingsoplæg om danske prioriteter for WTO-reform og arbejdet i organisatio-

nen de kommende år. Danmark ønsker at værne om åbne globale markeder og det

regelbaserede multilaterale handelssystem og støtter et ambitiøst reformspor med op-

datering af de fælles handelsregler, så WTO kan udgøre det afgørende værn imod pro-

tektionisme.

17.16: Styrk det globale partnerskab for bæredygtig udvikling

17.17: Tilskynd til effektive partnerskaber.

Danmark har en stærk tradition for offentligt-privat samarbejde med forskellige aktører,

nationalt og internationalt. Et eksempel er Verdensmålsfonden, lanceret i 2018, hvor 60

pct. af den samlede forventede investeringssum kommer fra en række pensionsselska-

ber og private investorer.

Et nyt grønt og klimafokuseret partnerskabs- og privatsektorinstrument, Danida Green

Business Partnerships (DGBP), har i 2022 og 2023 udmøntet årlige partnerskabsbevil-

linger på 100 mio. kr. I 2022 blev der givet støtte til 14 nye partnerskaber, som igang-

satte grønne og bæredygtige forretningsinitiativer på særligt vanskelige markeder.

Støtte til et lignende antal danske og internationale partnerskaber forventes godkendt i

2023.

Danmarks store engagement i P4G fortsætter med fase 2 på 190 mio. kr. for perioden

2023-2027, samt afholdelse af det tredje topmøde i Colombia d. 22. og 23. september

2023 i opfølgning af et succesfuldt topmøde i maj 2021 i Sydkorea. P4G har i fase 1

opnået gode resultater, inkl. mobilisering af næsten 100 mio. USD i kommercielle inve-

steringer, reduceret med mere end 10 mio. MT CO

e og forbedret levevilkår for ca. 1

million mennesker (gennem jobskabelse, adgang til vand, elektricitet, træning af bønder,

der har ledt til indkomstforbedringer, mv.).

●

↑

●

↑

●↓

●↑

●

↑

●→

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

For at finde konkrete, innovative svar på samfundsudfordringer og skalere de bedste

løsninger er der i 2022 oprettet et nyt nationalt Center for Offentlig-Privat Innovation

(CO-PI) etableret af staten, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Det nye

center skal bl.a. fokusere på anvendelse af teknologi til understøttelse af velfærd, klima,

grøn omstilling og miljøforbedrende tiltag samt bæredygtigt byggeri.

Endvidere har den daværende regering i 2021 og 2022 leveret på en række nøgleind-

satser til opfølgning på anbefalingerne fra de regionale vækstteams, der bidrager til op-

bygningen af otte lokale erhvervsfyrtårne. Disse indsatser omfatter bl.a. en

Eksportstra-

tegi for vand,

Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer af 15. marts

2022,

og indgåelsen af

Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark af 20. sep-

tember 2023,

mv.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Delmål med

samme udvikling

siden Handlingsplanen i juni 2021

I det følgende fremgår individuelle beskrivelser for de 35 delmål, hvor der er

samme udvikling i niveau og tendens og frem-

hævet nyere fagligt og/eller politisk indhold

siden Handlingsplanen 2021.

For den resterende gruppe af 68 delmål hvor der er

samme udvikling uden nyere fremhævet fagligt og/eller politisk indhold

siden Handlingsplanen henvises til delmålsvurderingen fra Handlingsplanen i 2021,

jf. bilag 1

bagerst i dette kapitel.

2023

2022

2021

Delmål

1.2: Reducer fattigdom med mindst 50 pct.

Danmark har generelt et veludbygget socialt sikkerhedsnet, herunder en grund-

lovssikret økonomisk understøttelse til personer, som ikke kan forsørge sig selv

og deres familie. Der er ikke udarbejdet en national definition af fattigdom. Dan-

marks Statistik har dog udarbejdet en række værktøjer, der kan indikere omfan-

get af relativ fattigdom, lavindkomst og økonomisk sårbare.

Der findes dog stadig familier i Danmark, hvor pengene er svære at få til at

række, og hvor børnene ikke har samme muligheder som deres jævnaldrende.

Det kan f.eks. være at deltage i fritidsaktiviteter, afholde og deltage i sociale

arrangementer og aktiviteter samt indgå i fællesskaber på lige fod med deres

jævnaldrende. Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti, Konserva-

tive Folkeparti og Radikale Venstre indgået

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem

– flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst,

som blandt andet

skal forbedre børns vilkår i kontanthjælpssystemet. Der indføres bl.a. et børne-

tillæg til alle forsørgere i kontanthjælpssystemet, og der indføres et fritidstillæg,

der skal sikre, at børn af kontanthjælpsmodtagere har mulighed for et aktivt fri-

tidsliv. Derudover er der udbetalt inflationshjælp til bl.a. økonomisk udsatte bør-

nefamilier i lyset af de stigende priser.

1.5: Opbyg modstandsdygtighed mod katastrofer.

Danmark har generelt et veludbygget socialt sikkerhedsnet, der også sigter på

at holde hånden under mennesker i udsatte positioner. Dette gælder også ved

ekstreme hændelser. Nationalt har danske myndigheder og civilsamfundsorga-

nisationer i lyset af de seneste års store hændelser og erfaringerne heraf, f.eks.

COVID-19 og de afledte konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, iværk-

sat en række arbejdsspor for at styrke samfundets robusthed, herunder kritiske

enheders modstandsdygtighed. Relevante myndigheder har i 2022 og 2023 bl.a.

arbejdet koordineret med scenariebaseret beredskabsplanlægning. Desuden

har Beredskabsstyrelsen inden for det seneste år styrket sine rådgivningsaktivi-

teter med henblik på at løfte det generelle niveau for myndighedernes bered-

skabsplanlægning. Alle myndigheder, der er udpeget til at have en beredskabs-

plan, har i første halvår 2023 enten modtaget eller er blevet tilbudt et skrædder-

syet rådgivningsforløb af Beredskabsstyrelsen forud for styrelsens gennemgang

af de udpegede statslige myndigheders beredskabsplaner. Beredskabsstyrel-

sen har også i 2023 udgivet en ny

Vejledning om kontinuitetsplanlægning for

fortsat drift og genopretning

samt en intern

Vejledning om topledelsens rolle un-

der en krise.

Internationalt bidrager Beredskabsstyrelsen fortsat med kapacitetsopbygning

med fokus på krisestyring i Georgien i regi af

The Substantial NATO-Georgia

Package (SNGP).

Beredskabsstyrelsen har også i 2023 bidraget til at afhjælpe

konsekvenserne af katastrofer og opbygning af andre nationers modstandsdyg-

tighed over for katastrofer. Beredskabsstyrelsen har f.eks. løbende doneret ud-

styr til Ukraine og sikret transport af andre statslige myndigheders donationer til

Ukraine. Derudover har Beredskabsstyrelsen bidraget til indsatser i Pakistan

Verdensmål

●↑

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

med et vandrensningsmodul og bidraget med et administrations- og logistisk

modul (TAST) i forbindelse med jordskælvet i Tyrkiet.

Disse aktiviteter og initiativer bidrager til den positive udvikling, der fortsat er i

Danmarks kontinuerlige arbejde med at opbygge modstandsdygtighed over for

katastrofer samt beskyttelse af udsatte grupper under ekstreme hændelser.

2.2: Stop alle former for fejlernæring.

Med

Aftale om sundhedsreform af 20. maj 2022

er det besluttet at etablere et

Center for Sundt Liv og Trivsel i samarbejde med Novo Nordisk Fonden. Cente-

ret er et fagligt uafhængigt, specialiseret videns- og kompetencecenter, hvis pri-

mære formål er forskning og at tilvejebringe ny viden, herunder bl.a. viden om

hvilke indsatser der effektivt kan fremme trivsel, være afstigmatiserende og fo-

rebygge en vægtudvikling, som truer den enkeltes psykiske eller fysiske sund-

hed.

Der er desuden opmærksomhed på såvel overvægt som undervægt, hvad angår

børn under 5 år. Det sker ved højde- og vægtmåling, ved forebyggende hel-

bredsundersøgelser i almen praksis frem til det fyldte 5. år og ved højde- og

vægtmåling ved den lovbestemte indskolingsundersøgelse. Der er nationalt fo-

kus på ældre menneskers vægt, især undervægt, i et samarbejde mellem Fø-

devarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

3.5: Forebyg og behandl stof- og alkoholmisbrug.

Der er løbende iværksat initiativer, som skal understøtte, at flere personer kom-

mer i behandling for alkohol- og stofafhængighed, og nødvendige forebyggel-

sestiltag igangsættes ved jævne mellemrum.

Med

Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-

og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 af 19. november 2021

blev der på soci-

alområdet afsat i alt 25,1 mio. kr. til en styrket indsats til de mest udsatte borgere

med stofmisbrug. For at sikre hurtig og tilgængelig hjælp blev der bl.a. afsat

midler til, at fem kommuner og lokale civilsamfundsaktører kan samarbejde om

opsøgende og fremskudte indsatser i relation til stofmisbrugsbehandling. Midler

anvendes også til en evaluering, så gode erfaringer kan bredes til andre kom-

muner. Der blev desuden afsat midler til udviklingen af en fælles rusmiddelbe-

handleruddannelse med det formål at styrke kvaliteten og ensartetheden i den

sociale stofmisbrugsbehandling i hele landet. Med Aftale om udmøntning af re-

serven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet

2023-2026 blev der afsat midler til etablering af uddannelsen og til tilskud til del-

tagerbetaling på den fælles rusmiddelbehandleruddannelse. Endelig er der med

finansloven for 2023 afsat midler til en kulegravning af den eksisterende alko-

holbehandling med fokus på omfanget af egenbetaling og problemer med at få

adgang til alkoholbehandling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen deltager også i det

globale, europæiske og nordiske arbejde med forebyggelse og behandling af

stof- og alkoholmisbrug. Som led heri deltager Sundhedsstyrelsen også i det

europæiske samarbejde i regi af det europæiske narkotikaovervågningscenter,

EMCDDA, med henblik på en systematisk monitorering af nøgleindikatorer, her-

under med hensyn til forebyggelse, behandling og skadesreduktion. Der er ikke

opsat et kvantificerbart mål for opfyldelse af delmål 3.5, men Danmark er gene-

relt godt med i arbejdet med nye initiativer til overvågning og behandling af stof-

og alkoholmisbrug samt skadesreduktion.

Der er ikke foretaget et samlet estimat for antallet af stof- og alkoholafhængige.

Anbefalede metoder til at foretage sådanne skøn for henholdsvis alkohol- og

●→

●↑

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

stofafhængige er også forskellige. Det seneste estimat over alkoholafhængige

er fra 2008, hvor der skønnedes at være 140.000 alkoholafhængige i Danmark.

For så vidt angår stofafhængige, skønnes der i Danmark at være 52.000 højri-

sikobrugere af opioider og andre illegale stoffer, bortset fra hash. Højrisikobru-

gere af opioider alene skønnes at være 20.000.

af højrisikobrugere af opioider

antages at være i substitutionsbehandling.

4.1: Gør grundskole og ungdomsuddannelse gratis for alle.

Der er fri adgang til grundskole i Danmark, og 90 pct. af alle børn i Danmark

opnår minimumsfærdigheder på grundskoleniveau.

Der er med finansloven for 2020 afsat midler til et generelt løft af folkeskolen på

i alt 275 mio. kr. i 2020, 400 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. i

2023 og frem. Pengene skal gå til flere lærere samt at understøtte undervisning

af høj kvalitet i grundskolen.

Der er med finansloven for 2022 desuden afsat 204 mio. kr. i 2023, 346 mio. kr.

i 2024, 401 mio. kr. i 2025 og 354 mio. kr. i 2026 og frem til bedre mulighed for

udsat skolestart og sænket klasseloftet fra 28 til 26 elever i 0.-2. klasse i folke-

skolen.

●→

Der blev med Handlingsplanen i 2021 sat penge af til to ekspertgrupper. I okto-

ber 2021 blev der igangsat arbejde med en ekspertgruppe i matematik, som ser

på centrale udfordringer inden for matematikfaget i grundskolen, på de gymna-

siale uddannelser og på erhvervsuddannelserne, herunder i overgangene mel-

lem uddannelserne. Ekspertgruppen i matematik har fokus på udfordringer og

løsninger relateret til elevernes færdigheder og motivation i matematikfaget. I

juni 2022 blev arbejdet med ekspertgruppen for køn igangsat. Ekspertgruppen

skal se på mulige årsager til kønsforskellene blandt børn og unges faglige resul-

tater i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Tiltagene understøtter delmål

4.3 om at sikre lige adgang for kvinder og mænd til teknisk, erhvervs- og videre-

gående uddannelse, herunder universiteter, af høj kvalitet og til en overkomme-

lig pris inden 2030, og delmål 4.5 om at ulighed mellem kønnene i uddannelser

skal afskaffes, og der skal sikres lige adgang til alle niveauer af uddannelse og

erhvervsrettet uddannelse for de mest udsatte grupper, herunder personer med

handicap, oprindelige folk og børn i udsatte situationer inden 2030.

4.5: Afskaf al diskrimination i uddannelse.

Ekspertgruppen i matematik er kommet med en række anbefalinger, som ind-

drages løbende i udviklingen af faget på tværs af Børne- og Undervisnings-

ministeriets ressort. I 2022 påbegyndtes arbejdet med Ekspertgruppen om køn,

der også fokuserer på lighed i kompetencer, jf. også delmål 4.1 om at sikre inden

2030, at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende grundskoleun-

dervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effek-

tive læringsresultater. Ekspertgruppen om køn forventes at offentliggøre en rap-

port med anbefalinger ultimo 2023.

●→

Aftale om en samlet indsats for elever og studerende med handicap på ung-

domsuddannelserne og på de videregående uddannelser af 10. maj 2021

inde-

holder syv initiativer, som samlet skal bidrage til at øge fleksibiliteten og give

flere muligheder for elever og studerende med funktionsnedsættelse, så de i

højere grad påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse og videregå-

ende uddannelse, og dermed også får bedre forudsætninger for at indgå på ar-

bejdsmarkedet.

Aftale om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge af 16.

marts 2022

består af 16 initiativer, der skal styrke undervisningen for børn på

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

dagbehandlingstilbud og anbringelsestilbud samt muliggøre forlængede uddan-

nelsesforløb på ungdomsuddannelserne for anbragte unge.

4.6: Lær alle at læse, skrive og regne.

Med nye initiativer på ordblindeområdet styrkes basale færdigheder i læsning. I

2021 blev der indgået en

Aftale om Ordblindepakke III af 10. november 2021,

der skal styrke indsatser med voksnes ordblindhed, forbedre FGU-institutioner-

nes ordblinde-undervisningsmiljøer og kortlægge indsatser på erhvervsuddan-

nelserne for ordblinde og svage læsere. Dertil blev Nationalt Center for Ordblind-

hed- og andre Læsevanskeligheder etableret. Centeret skal bidrage til udviklin-

gen af nye indsatser på området i fremtiden.

Det nye evaluerings- og bedømmelsessystem, som der blev indgået med

Aftale

om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen af 29. ok-

tober 2021,

giver et større indblik i elevernes læse- og matematikfærdigheder.

Gennem et mere systematisk kendskab til elevernes styrker og svagheder skal

der skabes et solidt grundlag for at støtte og stimulere alle elever, så de får det

bedste ud af deres skolegang. Initiativerne i aftalen træder gradvis i kraft fra

skoleåret 2022/2023 frem til 2026/2027.

Ekspertgruppen for matematik blev nedsat i 2021 og leverede anbefalinger i

2022. På baggrund af anbefalingerne har Børne- og undervisningsministeren

valgt at igangsætte et arbejde med at udarbejde nye læreplaner til

matematikfaget i gymansiet.

Børne- og Undervisningsministeriet har i 2023 etableret en ny vidensenhed for

børn og unge med særlige behov (VIBUS). Enheden skal bidrage til at styrke

indsatsen inden for inklusion og specialundervisning. VIBUS’ hovedopgave er at

sikre etablering af et fagligt grundlag for en styrket indsats for elever med særlige

behov, der vil bestå af undersøgelser og kortlægninger på området, med henblik

på et politisk beslutningsoplæg i 2025 samt løbende at bidrage til udviklingen og

udbredelsen af praksisnær viden målrettet lærere og pædagoger.

4.7: Undervis i bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab.

Med afsæt i Handlingsplanen fra 2021 blev der afsat midler til et initiativ om at

udarbejde en vidensportal på

www.emu.dk

om Verdensmålene. Vidensportalen

skal facilitere undervisningsmaterialer fra grundskolen til gymnasiet om Ver-

densmålene. Der er også afsat midler til et initiativ, der støtter netværket af Ver-

densmålsskoler i Danmark med yderligere 0,5 mio. kr. årligt fra 2021 frem til

2024. Verdensmålsskolerne søger bl.a. at fremme elevernes kompetencer in-

den for bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab. Verdensmålsskolerne

indgår i et landsdækkende netværk. Netværket understøtter udvikling af under-

visnings- og inspirationsmateriale til lærerne og samler input fra skolerne. Der

er endvidere et initiativ om en ekspertgruppe om køn, jf. også delmål 4.1 om

inden 2030 at sikre, alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende

grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til rele-

vante og effektive læringsresultater.

I december 2021 blev en indsats iværksat, der skal opkvalificere lærerne i at

undervise i emnet ”Holocaust og andre folkedrab” på professionshøjskolerne.

Der er i 2022 igangsat et arbejde med en Handlingsplan mod antisemitisme for

grundskolen. Der er i maj 2021 nedsat et kanonudvalg for rigsfællesskabet. Ud-

valget er kommet med anbefalinger til et punkt om Grønland og Færøerne i rigs-

fællesskabet i folkeskolens historiekanon.

●→

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Derudover er der igangsat et arbejde på baggrund af en

Handlingsplan om Ud-

dannelse for Bæredygtig Udvikling

på tværs af ministerområder. Arbejdet er på-

begyndt i 2022 efter den daværende Børne- og undervisningsminister i starten

af samme år fik overrakt handlingsplanen.

5.3: Stands tvangsægteskaber og kvindelig omskæring.

Der er i 2021 blevet gennemført en række tiltag vedrørende bl.a. tvangsægte-

skaber og religiøse vielser af mindreårige. Der er blevet indført et forbud mod

religiøse vielser af mindreårige. Der er sket en skærpelse af straffen for ulovlig

tvang, hvis en person fastholdes i et ægteskab mod sin vilje. Derudover er be-

stemmelsen om udtrykkelig billigelse af visse kriminelle handlinger som led i re-

ligiøs oplæring blevet udvidet til også at omfatte bl.a. religiøse vielser af mindre-

årige. Adgangen til at udvise udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf

for religiøse vielser af mindreårige og fastholdelse i ægteskaber eller ægte-

skabslignende forhold ved tvang, er blevet udvidet. Det er gjort muligt for myn-

dighederne at nægte at udstede eller inddrage et barns pas eller rejselegitima-

tion i tilfælde, hvor der er grund til at antage, at barnet vil blive sendt til udlandet

for der at indgå ægteskab eller religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller an-

det ægteskabslignende forhold, så forældrene ikke har mulighed for at sende

barnet til udlandet. Videre er reglerne om familiesammenføring med børn blevet

skærpet, således at det har konsekvenser for muligheden for at kunne få et barn

til Danmark, hvis en person eller dennes ægtefælle/samlever er dømt for bl.a. at

stå for en religiøs vielse eller indgåelsen af et andet ægteskabslignende forhold

med en mindreårig.

Lov nr. 452,

der skulle udmønte en politisk aftale indgået i juni 2021, blev ved-

taget d. 20. april 2022. Det betyder bl.a., at vandelskravet, der stilles i forbindelse

med ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, er skærpet, så også ud-

lændinge, der er idømt en ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for at

overtræde straffelovens bestemmelser om børnebortførelser, genopdragelses-

rejser, tvangsægteskaber, religiøse vielser af mindreårige og tildækningstvang,

er udelukket fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Det samme vandelskrav,

der gælder i forbindelse med ægtefællesammenføring til herboende udlæn-

dinge, der ikke er nordiske statsborgere eller flygtninge, er skærpet på samme

måde.

5.5: Kvinder skal sikres fuld deltagelse i ledelse og beslutningsprocesser.

1. januar 2023 trådte to lovændringer i kraft, som skal understøtte arbejdet med

at fremme en mere ligelig kønssammensætning i ledelser og bestyrelser i private

virksomheder og i den offentlige sektor. I marts 2022 tilsluttede Danmark sig

forslaget til

EU Direktiv om kønsbalance blandt menige bestyrelsesmedlemmer

i store børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger.

EU-direktivet blev

vedtaget i november 2022.

7.2: Forøg andelen af vedvarende energi globalt.

Andelen af vedvarende energi af Danmarks samlede bruttoenergiforbrug er sti-

gende. Det var ifølge Danmarks Statistik på 45,5 pct. i 2022, hvilket er en stig-

ning på 3,2 procentpoint i forhold til 2021.

●↑

I udgivelsen

Klimastatus og Fremskrivning 2023 (KF23)

fremskrives den vedva-

rende energiandel efter EU’s opgørelsesmetode til ca. 71 pct. i 2030. Dette dri-

ves bl.a. af den vedvarende energiandel i elforbruget, der fremskrives at stige

fra 84 pct. i 2022 til 97 pct. i 2029 og 117 pct. i 2030. Derudover fremskrives den

vedvarende energiandel i opvarmning og proces at stige fra 61 pct. i 2022 til 77

pct. i 2030 samt i transport fra 6 pct. i 2022 til 41 pct. i 2030.

●↑

●

↑→

●

↑→

●

↑→

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Den daværende regering indgik

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 af

25. juni 2022

med henblik på at øge produktionen af vedvarende energi yderli-

gere. Med aftalen er det bl.a. besluttet at understøtte rammevilkår, der kan mu-

liggøre en firedobling af den samlede produktion af el fra solenergi og landvind

frem mod 2030 samt fremrykke produktionen af biogas.

Den daværende og nuværende regering har desuden indgået en række aftaler,

der forventes at øge den vedvarende energiandel i både opvarmning og proces

samt transport.

Regeringen indgik i 2023 sammen med en række partier

Tillægsaftale om ud-

budsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm af 30. maj 2023,

der fast-

lægger rammer for danmarkshistoriens største udbygning af havvind på 9GW,

der potentielt kan blive til 14 GW eller mere, såfremt havvindsopstillerne udnytter

den frihed, der indgår i aftalen til at opføre mest muligt kapacitet på arealer.

Parkerne kan dermed bidrage med grøn energi til Danmark og Europa, både i

form af grøn strøm, svarende til mere end 14 millioner danske og europæiske

husstandes elforbrug, eller til Power-to-X-produkter såsom grøn brint.

7.3: Fordobl energieffektiviteten.

Energieffektivitet er en væsentlig del af den danske energipolitik, og der er gen-

nemført flere omfattende initiativer på dette område, ligesom Danmark i EU har

arbejdet for et højt ambitionsniveau i EU’s nyligt vedtagne

energieffektivitetsdi-

rektiv.

Danmark har både tilskudspuljer til energieffektivisering i private hjem og indu-

strien. Senest, bl.a. som følge af krigen i Ukraine, er der indgået

Klimaaftale om

grøn strøm og varme 2022 af 25. juni 2022,

hvori den politiske ambition er, at

der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra 2035. Aftalen

forventes at sætte skub i antallet af konverteringer fra olie- og gasfyr til mere

energieffektive løsninger som fjernvarme eller varmepumper. Derudover forven-

tes

Grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022

at medføre energieffekti-

viseringer og elektrificering i industrien, særligt på grund af indførelsen af CO

afgiften.

I de kommende år vil Danmark skulle implementere det nyligt vedtagne

energi-

effektiviseringsdirektiv

EU’s kommende bygningsdirektiv,

der er under for-

handling i EU, som vil være med til at sætte rammerne for den danske energief-

fektiviseringsindsats.

8.5: Skab fuld beskæftigelse og anstændigt arbejde med lige løn.

Danmark har et af de mest velfungerende og demokratiske arbejdsmarkeder i

verden, hvor arbejdsmarkedets parter bidrager til anstændigt arbejde for alle

samt tager aktivt medansvar for regeringers social- og arbejdsmarkedspolitik.

Opgørelser viser, at der fortsat er en lavere andel handicappede mennesker i

beskæftigelse end i befolkningen som helhed, men forskellene bliver mindre.

Der blev i 2019 afsat satspulje på 128,4 mio. kr. for perioden 2019-2022 til 11

initiativer, der alle har til formål at understøtte, at flere personer med handicap

kommer i beskæftigelse. Der blev ligeledes ifm.

Aftale om udmøntning af reser-

ven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for

2023-2026 af marts 2023

afsat 33,3 mio. kr. i 2023 samt 8,7 mio. kr. i 2025 til

indsatsen IPS for unge. IPS står for Individuelt Planlagt job med Støtte. Indsat-

sen skal hjælpe udsatte unge med psykiske lidelser i kontanthjælpssystemet

videre i ordinært job eller uddannelse via IPS-metoden.

●↑

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Den seneste opgørelse, viser, at 61 pct. af personer med handicap er i beskæf-

tigelse mod 86 pct. uden handicap i 4. kvartal af 2021. Blandt mennesker med

større handicap er andelen 39 pct.

Beskæftigelsen er steget for både mennesker med og uden handicap fra 2020

til 2021, men er mest udtalt for personer med handicap. For denne gruppe er

beskæftigelsen steget med 5,5 procentpoint mod 1,7 procentpoint for personer

uden handicap. Mens beskæftigelsesfremgangen for personer med handicap er

modsvaret af et fald i andelen af personer uden for arbejdsstyrken, er det dog

primært andelen af ledige, der er faldet for mennesker uden handicap.

8.6: Hjælp unge i arbejde, uddannelse og praktik.

I 2022 var der 43.115 personer i alderen 15-24 år, der ikke havde en tilknytning

til hverken uddannelse eller arbejdsmarkedet. Dette svarer til en andel på 6,4

pct. af de 15-24-årige, og det har fra 2016-2022 ligget relativt stabilt mellem 6-7

pct. Den manglende tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet gælder især

mænd, hvor 7,1 pct. i 2022 ikke havde nogen tilknytning til uddannelse eller ar-

bejdsmarkedet, mens andelen samme år var 5,6 pct. for kvinder.

●→

Den daværende regering indgik i oktober 2021 sammen med arbejdsmarkedets

parter og Kommunernes Landsforening

Trepartsaftale om mangel på arbejds-

kraft.

En del af aftalen var at iværksætte et landsdækkende initiativ, der giver

kommunerne mulighed for at arbejde jobrettet med uddannelseshjælpsmodta-

gere. Formålet med initiativet er at få flere unge i job på den korte bane og skabe

styrket viden om arbejdet med den jobrettede vej for unge.

Den nuværende regering vil ligeledes ”indkalde til en trepartsaftale om de næ-

sten 45.000 unge, der i dag hverken er i gang med en uddannelse eller er i

arbejde”, jf. regeringsgrundlaget.

8.9: Støt op om bæredygtig turisme.

I juni 2022 offentliggjorde den daværende regering en ny

National strategi for

bæredygtig vækst i dansk turisme,

der skal sætte retning for udviklingen af

dansk turisme frem mod 2030. Strategien er udarbejdet af Det Nationale Turis-

meforum i samarbejde med turismeerhvervet, kommunerne, destinationsselska-

berne og de statslige turismefremmeorganisationer og indeholder bl.a. en mål-

sætning om, at 70 pct. af alle overnatningssteder skal være bæredygtighedscer-

tificerede i 2030. Visionen for strategien er, at turismen skal styrke dansk øko-

nomi og det danske samfund gennem en miljømæssig, økonomisk og socialt

bæredygtig vækst, der både skaber værdi for borgere, turister og lokalsamfund.

Strategien opstiller konkrete pejlemærker for alle tre dimensioner af bæredyg-

tighed og sætter dermed fokus på f.eks. den grønne omstilling af turismeerhver-

vet og samspillet mellem turismen og lokalsamfundet. Strategien adresserer

desuden turismeerhvervets udfordringer oven på COVID-19 såvel som langsig-

tede globale trends, såsom øget efterspørgsel efter grønne og bæredygtige løs-

ninger, øget digitalisering og skærpet international konkurrence.

9.5: Styrk forskning, og opgradér industriteknologi.

●→

I 2023 investerede Danmark 27,1 mia. kr. i offentlig finansieret forskning, hvilket

udgør 1 pct. af BNP. Regeringen har som målsætning, at Danmark ligeledes i

2024 skal investere mindst 1 pct. af BNP i offentlig finansieret forskning.

●↑

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

10.2: Styrk social, økonomisk og politisk inklusion.

Siden slutningen af 1990’erne er der gennemført detaljerede registerbaserede

undersøgelser af forskellige gruppers valgdeltagelse for at understøtte indsatser

for demokratisk underrepræsenterede grupper.

I de fleste vestlige lande er der en tendens til faldende valgdeltagelse. Det

gælder også for Danmark, men dog i væsentligt mindre omfang. Valg-

deltagelsen ved folketingsvalget den 1. november 2022 var 84,2 procent. Det er

den laveste valgdeltagelse ved et folketingsvalg siden 1990. Det er dog fortsat

en høj valgdeltagelse sammenholdt med andre lande.

En undersøgelse af valglisterne fra folketingsvalget i 2022 viser, at der i visse

befolkningsgrupper er en langt lavere valgdeltagelse end andre. Eksempelvis er

der høj valgdeltagelse blandt ældre, samlevende kvinder, der har dansk

oprindelse, videregående uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, mens

der er lav valgdeltagelse blandt unge mænd, der bor alene, har ikke-vestlig

oprindelse, kort uddannelse og er uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

●→

Blandt de 18-årige er der sket en stigning i valgdeltagelsen.

Ved folketingsvalget i 2022 steg andelen af kvindelige kandidater fra 34,3 pro-

cent i 2019 til 38,4 procent. Andelen af kvindelige valgte kandidater steg desu-

den fra 38,9 procent i 2019 til 43,4 procent. Dette er en fortsættelse af den po-

sitive udvikling, man også så ved kommunal- og regionalvalget i 2021.

Danmark har desuden over de seneste årtier løbende styrket mulighederne for

valgdeltagelse for personer med handicap, f.eks. ved at udbygge reglerne om

hjælpemidler ved valg.

Barnets lov af 2. juni 2023

er en ny hovedlov, der samler alle reglerne for særlig

støtte til børn og unge ét sted. Med loven får børn og unge en række nye ret-

tigheder, som styrker deres stemme i egen sag og fremhæver deres ret til ind-

dragelse. Det fremgår eksplicit i loven, at børn og unge har ret til indflydelse på

de forhold, som vedrører dem, hvorfor deres holdning og synspunkter skal tilve-

jebringes og inddrages inden, der træffes beslutninger eller afgørelser. Barnets

lov træder i kraft den 1. januar 2024.

10.3: Giv alle lige muligheder, og stop diskrimination.

Der er i Danmark stadig et behov for at gøre en indsats for at reducere uviden-

hed og fordomme om personer med handicap, LGBT+ personer m.fl. for at

skabe større inklusion i samfundet.

Den 1. januar 2022 trådte en række lovændringer i kraft med henblik på en bedre

beskyttelse af LGBT+ personer. Der er indsat et forbud mod forskelsbehandling

på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet, og forbuddet mod

forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

er gjort eksplicit i forskelsbehandlingslovgivningen, både inden for og uden for

arbejdsmarkedet. For at understøtte håndhævelsen af forbuddet er der indsat

en klageadgang til Ligebehandlingsnævnet, og Institut for Menneskerettigheder

har fået mandat til at rejse klagesager og lave analyser på området. Begreberne

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika er desuden indsat eksplicit i

straffelovens bestemmelse om hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Også ud-

talelser eller lignende, hvormed en gruppe af personer trues, forhånes eller ned-

værdiges på grund af deres handicap, er fremover omfattet af straffeloven.

●→

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Den daværende regering lancerede en ny

LGBT+-handlingsplan 2022-2025,

Plads til forskellighed i fællesskabet,

den 15. august 2022. Handlingsplanen in-

deholder 39 initiativer, der skal fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for

LGBT+-personer. LGBT+ handlingsplanen sætter ind på fem områder: 1)

LGBT+ familier, 2) børn og unges trivsel, 3) partnervold, seksuelle overgreb og

had mod LGBT+ personer, 4) sundhed og trivsel og 5) kampen for rettigheder

internationalt. Initiativerne skal bidrage til at gøre livet bedre for LGBT+ perso-

ner.

For diskrimination på arbejdsmarkedet er udviklingen generelt positiv, mens der

ikke er tilstrækkelige data til at sige noget om udviklingen for diskrimination af

personer med handicap uden for arbejdsmarkedet. I 2023 afsatte Folketinget

midler til en evaluering af

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af

handicap.

Der er også igangsat en ekspertgruppe i matematik og om køn i skolerne, jf.

også delmål 4.1. Tiltagene understøtter delmål 4.3 om at sikre lige adgang for

kvinder og mænd til teknisk, erhvervs- og videregående uddannelse, herunder

universiteter, af høj kvalitet og til en overkommelig pris inden 2030, og delmål

4.5 om at ulighed mellem kønnene i uddannelser skal afskaffes, og der skal

sikres lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsrettet uddannelse

for de mest udsatte grupper, herunder personer med handicap, oprindelige folk

og børn i udsatte situationer inden 2030.

Aftale om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge af 16.

marts 2022,

der styrker det kommunale myndighedsansvar for dagbehandlings-

tilbud og special-undervisningstilbud på anbringelsessteder, understøtter og

fremmer ambitionerne bag delmål 10.3 ved, at de mest udsatte børn – nemlig

de anbragte børn og unge – får det undervisningstilbud, de har krav på, og så

det understøttes, at flere får lige muligheder.

Danmark er endvidere i gang med at udarbejde en

handlingsplan mod racisme.

Handlingsplanen skal bekæmpe racisme bredt i samfundet og afdække racis-

mens omfang og karakter. Regeringen forventer at offentliggøre handlingspla-

nen i første halvdel af 2024.

10.6: Styrk repræsentationen af udviklingslandene i finansielle

institutioner.

Danmark arbejder generelt for at understøtte stærke og repræsentative interna-

tionale organisationer og støtter op om både

Bridgetown Initiative 2.0

FN’s

Generalsekretærs initiativ for reform af den internationale finansielle arkitektur.

Danmark er villig til at indgå i dialog om samtlige anbefalinger, inklusiv de svære.

I Verdensbanken har Danmark senest presset på for, at modtagerlandes stem-

meandel under den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA), der yder lån

og bevillinger på særlige vilkår til de fattigste lande, øges markant over en år-

række. I den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB) har de afrikanske lande majori-

teten af stemmeandele, om end de største bidragsydere ikke er fra det afrikan-

ske kontinent. Overordnet gælder, at Danmarks mulighed for at bidrage til frem-

drift beror på øvrige medlemslande, da beslutninger som hovedregel kræver

bred mellemstatslig opbakning i de respektive institutioner. En ændring af re-

præsentation i f.eks. Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken

besværliggøres af den nuværende geopolitiske konktest.

11.2: Skab billige og bæredygtige transportsystemer.

●↑

Selvom det går godt, er der fortsat plads til forbedringer, bl.a. for tilgængelighe-

den i den kollektive bustrafik. Den kollektive bustrafik udbydes og administreres

●→

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

af de regionale trafikselskaber, der som følge af

FN’s konvention om rettigheder

for personer med handicap

er ansvarlige for at understøtte tilgængelighed i bus-

ser. Hertil kan det oplyses, at visse regionale trafikselskaber allerede har beslut-

tet, at der i nye udbud af busruter skal stilles krav om elektriske ramper. Der er

løbende dialog i sektoren om den kollektive bustrafik.

Tilgængeligheden i den øvrige del af den kollektive trafik, herunder jernbanetra-

fikken, vurderes fortsat at være god. Den daværende regering afsatte i 2021 i

forbindelse med

Aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021

en pulje på

650 mio. kr. for perioden 2022-2035 til at øge tilgængeligheden på stationer i

hele landet. Der er derudover afsat en pulje på 350 mio. kr. til at skabe trygge,

attraktive og grønne stationer. Aftalen er blevet genbekræftet efter det seneste

folketingsvalg.

11.3: Gør byerne inkluderende og bæredygtige.

Bæredygtighed indgår i den kommunale planlægning med stigende vægt.

Mange kommuner har på eget initiativ valgt at skrive en række af FN’s Verdens-

mål ind i kommunens planstrategi og strategier for f.eks. bæredygtighed. I kom-

muneplanerne indgår, hvordan kommunen skal udvikles med henblik på, at der

er en alsidig boligsammensætning, adgang til grønne områder og kultur, idræt

mv. samt adgang til kollektiv trafik. Dette danner rammen for inkluderende byer

og bysamfund.

Der er i 2023 gennemført en ændring af

planloven,

hvor planlovens formål er

udvidet med klima som hensyn på linje med natur og miljø samt vækst og ud-

vikling. Det betyder, at hensynet til klima nu er en saglig begrundelse og et lovligt

hensyn i den fysiske planlægning,.

Med gennemførelsen af

Aftalen om opfølgning på evaluering af planloven m.v.

af 15. juni 2022

vil kommunerne få nye muligheder for at planlægge for bære-

dygtige byer. Kommunerne får bl.a. mulighed for at planlægge for bilfrie bydele

og stille krav om parkeringspladser til bæredygtige mobilitetsformer samt til kva-

litet og omfang af bynatur. Kommunerne får endvidere mulighed for at plan-

lægge for ungdomsboliger til unge under uddannelse. De nye muligheder for-

ventes at træde i kraft i 2024.

11.4: Beskyt verdens kultur- og naturarv.

Danmark har lang tradition for fredning og beskyttelse af natur- og kulturarv, og

de nuværende lovgivningsmæssige rammer vurderes tilstrækkelige.

I alt ca. 7.000 bygninger er fredet efter

bygningsfredningsloven

og ca. 350.000

bygninger har fået deres bevaringsværdi vurderet af kommunerne. Der er end-

videre ca. 35.000 fredede fortidsminder. Et fortidsminde er beskyttet iht.

muse-

umsloven,

og et beskyttet fortidsminde affredes generelt ikke.

Omtrent 5 pct. af Danmarks samlede areal er fredet som naturarv, og der fredes

løbende nye arealer.

12.8: Giv alle mennesker viden og forståelse for at kunne leve bæredygtigt.

●→

Den daværende regering ønskede at øge viden og forståelse om bæredygtig-

hed. Sammen med 24 organisationer blev første fase af

Handleplan for Uddan-

nelse for Bæredygtig Udvikling

derfor skudt i gang med en opstartskonference

den 21. marts 2022.

●↑

●→

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

I 2022 offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsstyrelsen desuden en større

kortlægning af omfanget af grønt læringsindhold i de videregående uddannelser.

Undersøgelsen viste, at 65 pct. af landets videregående uddannelsesudbud ar-

bejder aktivt med grøn omstilling i uddannelsen. Samtidig blev der som inspira-

tion offentliggjort en række cases, der illustrerer hvordan de videregående ud-

dannelser arbejder med grøn omstilling. Grøn omstilling og bæredygtighed ind-

går også som et mål i de videregående uddannelsesinstitutioners strategiske

rammekontrakter for 2022-2025.

13.2: Indbyg tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker.

Klimalovens

mål er blandt de mest ambitiøse klimamål i verden. Loven under-

støtter en omfattende omstilling af alle sektorer frem mod 2030 og 2050 samt

sætter handling bag ambitionen om, at Danmark skal være et grønt foregangs-

land. Regeringen har offentliggjort et arbejdsprogram for klimapolitikken,

Klima-

program 2023,

der giver overblik over væsentlige udspil i de kommende år.

I løbet af 2021, 2022 og 2023 har den daværende regering og den nuværende

regering taget beslutninger, som underbygger dette:

2021

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021

indeholder

konkrete drivhusgasreduktioner på 1,9 mio. ton CO

e i 2030 og et bindende

reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens udledninger (ekskl. energi-

relaterede udledninger) på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990-niveauet.

Delaftale om investeringer i et fortsat grønnere Danmark af 4. december

2021

har til formål at reducere udledningerne i 2025 og 2030 med 0,5 mio.

tons CO

gennem en teknologineutral pulje til negative udledninger, f.eks.

CO2-fangst eller pyrolyse. Det er derudover aftalt at udbyde yderligere 2

GW hav-vind senest i 2030.

Aftale om støtteudbud til biogas og andre grønne gasser af 21. december

2021

har til formål at øge konkurrence, sænke støtteniveauet og under-

støtte mere grøn gas.

2022

Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer af 15. marts

2022,

herunder om et statsligt Power-to-X-udbud på 1,25 mia. kr.

Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler af 24. juni 2022,

som skøn-

nes at reducere CO

-udledningen med ca. 0,3 mio. ton i 2025 og ca. 0,4

mio. ton i 2030.

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 af 25. juni 2022,

som understøt-

ter udrulning af grøn gas, udfasning af gas mv. Samlet forventes aftalen at

medføre konkrete reduktioner i de nationale CO

-udledninger med 0,44

mio. ton CO

e i 2025 og 0,43 mio. ton CO

e i 2030. Herunder ambitionen

om 100 pct. grøn gas i 2030, som skønnes at kunne bidrage med en CO

reduktion på ca. 0,45 mio. ton i 2030.

Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022,

som forventes

at give en CO

-reduktion på 4,3 mio. ton i 2030 og 1,3 mio. ton i 2025.

2023

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm af

30. maj 2023,

der fastlægger rammer for danmarkshistoriens største ud-

bygning af havvind på 9 GW, der potentielt kan blive til 14 GW eller mere,

såfremt havvindsopstillerne udnytter den frihed, der indgår i aftalen, til at

opføre mest muligt kapacitet på arealer.

Aftale om mulighed for etablering af brintinfrastruktur af 22. maj 2023,

der

muliggør etablering af rørbunden brintinfrastruktur i Danmark.

●↑

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark af 20. september 2023,

der bl.a. tilrettelægger udbud af CCS, der skal reducere af 2,3 mio. t. CO

årligt fra 2029.

14.5: Beskyt kyst- og havområder.

Med

Aftale om Danmarks Havplan af 7. juni 2023

er det besluttet, at udpege 6

pct. af havarealet som strengt beskyttet, og gradvist at øge andelen af strengt

beskyttede områder til 8 pct. af havarealet i 2028 og 10 pct. i 2030. Samlet set

er mere end 30 pct. udpeget som beskyttet natur.

15.2 Stop skovrydning og genopret ødelagte skove

Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at den vil fremlægge en

ambitiøs skovplan med et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i Dan-

mark. Det vil medføre en skovrejsning på knap 6 pct. af Danmarks landareal

svarende til 39 pct. af Danmarks eksisterende skovareal.

Danmark har kæmpet for vedtagelsen af den nye ambitiøse

EU-forordning mod

global skovrydning og skovforringelse.

Forordningen er et vigtigt skridt ift. at tage

ansvar for danske virksomheders og dansk forbrugs betydning for skovrydning

og skovforringelse.

Danmark deltager i Amsterdam Partnerskabet (ADP), sammen med ni andre

europæiske lande, med indsatser for at fremme ansvarlige og skovrydningsfri

værdikæder.

Regeringen understøtter Etisk Handel Danmark, der er en danske platform for

virksomheder og organisationer, der arbejder for ansvarlig og bæredygtig han-

del, herunder skovrydningsfrie værdikæder.

16.1: Reducér vold overalt.

Den daværende og nuværende regering har et stort fokus på tryghed og sikker-

hed i hele landet. Det fremgår f.eks. af regeringsgrundlaget, at regeringen vil

gennemføre en strafreform, hvor der sættes hårdere og mere konsekvent ind

over for bl.a. alvorlig personfarlig kriminalitet.

Regeringen har endvidere i september 2023 fremlagt initiativer til en ny bande-

pakke ”Trygge

nabolag i hele Danmark – Strammere greb om banderne”,

som

skal sikre betydelige og mærkbare konsekvenser for banders voldsudøvelse,

ligesom indsatsen mod knive og skydevåben skærpes for bl.a. at reducere vold.

Yderligere præsenterede den daværende regering den 25. januar 2022 en

Handlingsplan mod antisemitisme,

som skal understøtte en helhedsorienteret

tilgang til problemet. Endelig fremlagde den daværende regering i november

2021 udspillet ”Et

tryggere Danmark”,

der indeholdt en række initiativer mod

utryghedsskabende adfærd og kriminalitet, herunder initiativer målrettet et tryg-

gere natteliv.

16.2: Stop mishandling, udnyttelse, menneskehandel og

vold mod børn.

●↑

Regeringen lancerede i september 2023 en ny bandepakke, ”Trygge

nabolag i

hele Danmark – Strammere greb om banderne”,

som bl.a. har fokus på at gøre

op med bandernes fødekæde og sikre, at børn og unge ikke bliver en del af

bandemiljøet. Der lægges i den forbindelse op til at rekruttering af børn og unge

til kriminalitet skal gøres ulovligt. Desuden lægges der op til en styrkelse af SSP-

●↑

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

samarbejdet. SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem skole, socialforvalt-

ning og politi, der har til formål at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.

Lov nr. 696 af 24. maj 2022

om menneskeudnyttelse trådte i kraft den 1. juni

2022. Loven kriminaliserer menneskeudnyttelse, hvorved der forstås udnyttelse

af en anden person til arbejde, til prostitution eller til anden seksuel udnyttelse

under åbenlyst urimelige forhold. En sådan udnyttelse vil kunne straffes med

fængsel indtil 6 år.

Ved

lov nr. 2601 af 28. december 2021,

der trådte i kraft den 1. januar 2022,

blev National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) etableret, hvor de mest speci-

aliserede politi- og anklagerfaglige kompetencer samles. NSK har til opgave at

efterforske og strafforfølge de komplekse og ressourcetunge sager om økono-

misk og organiseret kriminalitet, herunder menneskehandel og menneskesmug-

ling.

16.3: Styrk retssikkerheden, og giv alle adgang til retfærdig rettergang.

Regeringen og en række partier indgik i september 2023

Aftale om Initiativer

vedrørende omgørelsesfristen i straffesager af 20. september 2023.

Aftalen in-

deholder tiltag, der skal minimere risikoen for fejl hos politiet og anklagemyndig-

heden i forbindelse med omgørelsesfristen i straffesager. Som et led i aftalen

forlænges omgørelsesfristen i

retsplejelovens

§ 724, stk. 2, fra de nuværende 2

måneder til 4 måneder. Formålet med forlængelsen er at sikre mere tid til at

opdage eventuelle fejl, bl.a. så forurettede også i sådanne tilfælde kan gøre brug

af sin klageadgang.

●↑

Desuden trådte

lov nr. 897 af 21. juni 2022

i kraft den 1. juli 2022, der indeholder

initiativer, som overordnet har til formål at understøtte en hensigtsmæssig ud-

nyttelse af politiets, anklagemyndighedens, domstolenes, kriminalforsorgens og

Ungdomskriminalitetsnævnets ressourcer, herunder ved at forbedre politiets ef-

terforskningsmuligheder.

Den daværende regering præsenterede endvidere i 2021 en række nye effekti-

viseringstiltag, som skal bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffe-

sager, understøtte respekten for retsvæsenet og understøtte en mere hensigts-

mæssig udnyttelse af ressourcerne i straffesagskæden, så sagerne i højere grad

kan afsluttes inden for rimelig tid.

16.4: Bekæmp organiseret kriminalitet og ulovlige strømme af penge og våben.

Antallet af domfældelser for overtrædelse af

straffelovens

§290 a om hvidvask

er steget fra 2 i 2019 til 213 i 2022 og 346 pr. 7. september 2023.

Siden 2021 er der desuden taget yderligere initiativer. Ved

lov nr. 2601 af 28.

december 2021,

der trådte i kraft d. 1. januar 2022, blev National Enhed for

Særlig Kriminalitet (NSK) etableret. NSK har til opgave at efterforske og straf-

forfølge de mest komplekse og ressourcetunge sager om økonomisk og organi-

seret kriminalitet. I regi af NSK er der etableret et operativt samarbejde til be-

kæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering med deltagelse af en række rele-

vante myndigheder, herunder politiet, tilsynsmyndigheder i henhold til hvidvask-

loven og skatteforvaltning, og udvalgte private aktører.

Endvidere er der med

lov nr. 2601 af 28. december 2021

etableret en formalise-

ret fast track-ordning i Hvidvasksekretariatet, hvor underretninger fra banker mv.

vedrørende transaktioner af større eller særlig mistænkelig karakter underka-

stes en særlig behandling i sekretariatet. Dette er kombineret med en pligt for

eksempelvis bankerne til at fastfryse transaktionen.

●↑

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Endelig har regeringen i september 2023 lanceret en ny bandepakke,

Trygge

nabolag i hele Danmark – Strammere greb om banderne”,

som indeholder en

række initiativer til bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Det omfatter bl.a.

strengere straffe for bandekriminalitet, en styrket indsats mod våben samt et

øget fokus på bandernes økonomiske kriminalitet.

16.5: Nedbring korruption og bestikkelse betydeligt.

Danmark lå i 2022 på førstepladsen på Corruption Perception Index (CPI) fra

Transparancy International. Danmark har siden 1995 været et af verdens mindst

korrupte lande på denne liste.

●→

Regeringen arbejder for at fastholde Danmarks placering som et af verdens

mindst korrupte lande bl.a. ved at deltage aktivt i bekæmpelsen af korruption

internationalt. Danmarks indsats mod antikorruption bliver løbende evalueret i

forskellige internationale fora. Den danske anti-korruptionsindsats blev i 2022

evalueret i regi af OECD’s Working Group on Bribery, Europarådet (GRECO) og

EU (Kommissionens retsstatsrapport). Danmark deltager desuden i korruptions-

evalueringer af andre lande.

17.4: Bistå udviklingslande med at gøre deres gæld bæredygtig.

Gennem bidrag til udviklingsbankerne og Den Internationale Valutafond (IMF)

opnår Danmark indflydelse på rammerne for den støtte, udviklingsbankerne yder

til udviklingslandene på gældsområdet. Danmark bidrager til opfyldelsen af del-

målet gennem sit multilaterale engagement i bl.a. Parisklubben, gruppen af vest-

lige kreditorer, samt i de multilaterale udviklingsbanker og IMF. Danmark er for-

taler for mere effektive gældsbehandlinger og bakker op om initiativer, der styr-

ker udviklingslandenes gældsholdbarhed. Et nyt dansk bidrag til IMF i 2023 vil

bidrage til at styrke finansiel stabilitet i lavindkomstlande.

17.9: Styrk udviklingslandenes kapacitet til at opnå Verdensmålene.

Danmark bygger kapacitet i udviklingslandene gennem myndighedssamarbej-

det. Siden 2021 er der fulgt op på

evalueringen af myndighedssamarbejdet,

bl.a.

ved at igangsætte arbejdet med flerårige strategiske rammeaftaler med myndig-

hederne og ved at identificere nye lande for samarbejdet. Derudover byder 2023

på en dialog med mulige nye myndigheder, der kan engagere sig fremover. Så-

ledes er myndighedssamarbejdet under udvidelse i år og i de kommende år. Et

eksempel på kapacitetsopbygning er på energiområdet, hvor der arbejdes med

teknisk energisektormodellering med open source software, som sætter energi-

sektormyndigheder i stand til at modellere selv fremover. Dette informerer ud-

viklingslandenes klimaambitioner og nationale energisektorinvesteringsplaner.

17.12: Fjern handelsbarrierer for de mindst udviklede lande.

Under EU's

arrangement om generelle toldpræferencer

(GSP) ydes de mindst

udviklede lande told- og kvotefri adgang til EU (og hermed også Danmark) for

alt undtagen våben. Kommissionen fremsatte i september 2021 forslag til en ny

GSP-forordning, der skulle erstatte det nuværende system og træde i kraft fra

2024, Da der ikke er udsigt til at forhandlinger mellem Rådet og Parlamentet om

den præcise udformning af det fremtidige arrangement kan afsluttes i 2023, har

Kommissionen fremlagt et roll-over-forslag, som skal forlænge den nuværende

GSP-forordning frem til 2027. Ifølge Kommissionens seneste rapport om GSP,

dækkende perioden 2018-2019, er de mindst udviklede landes andel af EU's

samlede import nået op på 2,2 pct. i 2018, hvilket er mere end dobbelt så meget

●↑

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

som landenes andel af verdensimporten (0,98 pct. i 2017). Landene har i perio-

den oplevet en stigning på 15,3 pct. i deres præferenceeksport til EU.

17.14: Styrk sammenhængen i politikker for bæredygtig udvikling.

Danmark har både på nationalt og internationalt niveau foretaget forskellige til-

tag. I 2021 satte arbejdet med Handlingsplanen og Danmarks

Voluntary National

Review-rapport

til FN fokus på, hvad Danmark gør godt, og hvad der kan gøres

bedre i forhold implementeringen af Verdensmålene, ligesom denne Fremdrifts-

rapport følger op på udviklingen i 2022 og 2023.

Med henblik på Danmarks globale indsats er der inden for de seneste år blevet

lanceret flere strategier, herunder ny

udviklingspolitisk strategi 2021-2025,

udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi,

strategi for den globale klimaindsats,

som underbygger fokusset på bæredygtig udvikling. Ligeledes pågår arbejdet

med en ny arktisk strategi og en plan for styrket dansk engagement med Afrika.

●→

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Bilag 1: Oversigt over vurderinger af delmål fra Handlingsplan for FN's 17

Verdensmål fra juni 2021

Bilagstabel 1

Vurderinger af delmål i Handlingsplanen 2021

Delmål

Verdensmål 1

1.1

Afskaf ekstrem fattigdom

1.2

Reducer fattigdom med mindst 50

pct.

1.3

Indfør sociale sikkerhedsnet

1.4

Giv lige rettigheder til ejerskab,

serviceydelser, teknologi og

økonomiske ressourcer

1.5

Opbyg modstandsdygtighed mod

katastrofer

Verdensmål 2

2.1

Giv alle adgang til sikker og

næringsrig mad

I Danmark har alle ret til sikker, ernæringsmæssig og

tilstrækkelig mad hele året rundt.

Små børns vægtudvikling ligger stabilt og følges af

sundhedsplejersken i barnets første leveår. Der er

ligeledes fokus på ernæringstilstanden hos unge

piger, gravide og ammende kvinder samt ældre

mennesker. Ligeledes er der fokus på den stigende

forekomst af overvægt og fedme i Danmark.

Det vurderes, at de generelle regler om adgang til

jord og andre væsentlige produktionsressourcer er

håndteret i eksisterende lovgivning.

Målet om bæredygtig landbrugspraksis og

fødevareproduktion er generelt en del af

målsætninger i den kommende Fælles

Landbrugspolitik i EU [trådt i kraft pr. 01.01.2023,

red.].

Danmark arbejder aktivt for bevarelse af såsæd,

kultiverede planter, landbrugsopdræt og husdyr mv.

Danmark har de sidste 10 år haft færre end 5

mødredødsfald pr. 100.000 levendefødte.

Dødeligheden blandt børn under 5 år i Danmark er

lav og de sidste 10 år har tallet været nedadgående.

Der er ingen epidemier med AIDS, malaria eller

tuberkulose i Danmark, men der er fortsat

parametre, der kan forbedres.

Danmark har med øget fokus på kroniske

sygdomme og mental sundhed opnået en betragtelig

reduktion af dødeligheden, men der er fortsat plads

til forbedring frem mod 2030.

Danmark er generelt godt med i arbejdet med

forebyggelse og behandling af stof- og

alkoholmisbrug.

Ses der bort fra det seneste år, hvor antallet af

dræbte i trafikken har været usædvanligt lavt som

følge af COVID-19, har der siden 2012 været en

stagnation i udviklingen i antal dræbte og

tilskadekomne.

Der er fri og gratis adgang til praktiserende læge og

abort (og prævention mod betaling) samt

seksualundervisning i alle landets grundskoler.

Alle i Danmark har adgang til lægehjælp og universel

sundhedsdækning.

Dødsfald grundet luftforurening og påvirkning af

sundhedsskadelige kemikalier er fortsat en

udfordring i Danmark.

●

↑

Alle i Danmark har ret til sociale ydelser, hvorfor

ingen i Danmark lever i ekstrem fattigdom.

Der afventes en national definition af fattigdom.

Sigtet efter en halvering af fattigdom i Danmark skal

ses i lyset af Danmarks udgangspunkt med et

veludbygget socialt sikkerhedsnet.

Alle i Danmark har adgang til sociale

sikkerhedsydelser.

Målet vurderes at være opfyldt.

Danmark rammes kun sjældent af større katastrofer.

Dog arbejder Danmark løbende målrettet med

beredskabsplanlægning og krisestyring ifm.

katastrofer og gennemfører nationale

krisestyringsøvelser hvert andet år.

●

↑

Vurdering fra Handlingsplanen 2021

Niveau Tendens

●

↑

→

●

↑

2.2

Stop alle former for fejlernæring

●

→

2.3

Fordobl produktiviteten for små

fødevareproducenter

●

→

2.4

Gør fødevareproduktionen mere

bæredygtig

2.5

Bevar den genetiske mangfoldighed

i fødevareproduktionen

Verdensmål 3

3.1

Reducér mødredødeligheden

3.2

Stop forebyggelige dødsfald blandt

børn under fem år

3.3

Bekæmp smitsomme sygdomme

3.4

Red flere fra at dø af

ikkesmitsomme sygdomme, og styrk

mental sundhed

3.5

Forebyg og behandl stof- og

alkoholmisbrug

●

↑

→

●

↑

●

↑

3.6

Halver antallet af dræbte og sårede

i trafikken

3.7

Giv alle adgang til seksuel- og

reproduktiv sundhed og

familieplanlægning

3.8

Giv alle adgang til lægehjælp

3.9

Reducér sygdom og dødsfald på

grund af kemikalier og forurening

Verdensmål 4

4.1

Gør grundskole og

ungdomsuddannelse gratis for alle

●

→

●

↑

→

↑

Grundskole er gratis i Danmark.

●

→

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Bilagstabel 1

Vurderinger af delmål i Handlingsplanen 2021

Delmål

4.2

Alle piger og drenge sikres adgang

til dagtilbud af høj kvalitet, så de er klar

til grundskolen

Vurdering fra Handlingsplanen 2021

I Danmark er der lige adgang til børnehaver og

børnehaveklasser.

Niveau Tendens

●

→

Der er juridisk formelt lige adgang til undervisning,

4.3

Giv alle lige adgang til tekniske,

der er adgangsgivende til en videregående

erhvervs- og videregående uddannelser

uddannelse.

Der er opstillet en politisk målsætning om at halvere

4.4

Øg antallet af mennesker, der kan

andelen af unge op til 25 år, der ikke har tilknytning

forsørge sig selv

til uddannelse eller arbejdsmarkedet, inden 2030, så

flere unge og voksne kan opnå finansiel succes.

I Danmark gælder lige adgang til uddannelse for alle.

4.5

Afskaf al diskrimination i

Diskrimination på baggrund af køn, race og etnisk

uddannelse

oprindelse samt handicap er generelt forbudt ved

lov.

Alle danske børn får muligheden for at lære at læse,

4.6

Lær alle at læse, skrive og regne

skrive og regne gennem gratis skolegang.

I Danmark ydes der finansiel støtte til

4.7

Undervis i bæredygtig udvikling og

Verdensmålsskolerne, og der er iværksat initiativer,

globalt medborgerskab

hvis formål er at støtte undervisning i demokrati og

medborgerskab.

Verdensmål 5

5.1

Stop diskrimination af kvinder og

piger

5.2

Stop al vold og udnyttelse rettet

mod kvinder og piger

I Danmark findes der retlige rammer, bl.a.

Ligestillingsloven, som har til formål at fremme,

håndhæve og overvåge ligestilling.

I Danmark gennemføres der løbende ny lovgivning

på området, bl.a. ift. psykisk vold og

samtykkebaseret voldtægt.

Ægteskaber, der er indgået i udlandet af

mindreårige, anerkendes ikke efter dansk ret,

medmindre der foreligger tvingende grunde herfor.

Kvindelig omskæring har været strafbart i Danmark

siden 2003.

Det vurderes ikke, at ulønnet omsorgsarbejde er

udbredt i Danmark, da der er en meget veludviklet

social infrastruktur i form af kommunal

pasningsgaranti, gode orlovsordninger og

offentlige tilbud om ældrepleje.

I Danmark har andelen af kvinder i både politik og

lederstillinger været stigende i de sidste 10 år.

Tendensen har været særligt stigende blandt

offentlige arbejdspladser, og mindre stigende blandt

private og i politik.

Rammerne i dansk lovgivning og i sundhedsvæsenet

understøtter et højt niveau af adgang til information,

undervisning og ydelser vedrørende seksuel og

reproduktiv sundhed.

Langt de fleste i Danmark har drikkevand til en

overkommelig pris.

Langt de fleste i Danmark har adgang til toilet,

sanitet og hygiejne.

Spildevandet i Danmark bliver renset på et højt

niveau.

Alt for få af Danmarks vandområder er i god tilstand.

Det danske vandforbrug er effektivt sammenlignet

med andre landes.

Danmark samarbejder gennem EU om forvaltning af

vandområdet men har få vandressourcer på tværs af

landegrænser.

Danmark har udfordringer ift. pesticider og kemiske

forureninger i grundvandet.

Alle danske husstande har adgang til billige, stabile

og moderne energiservices.

Med energiaftalen fra 2018 er der afsat finansiering,

der anviser vejen til at opnå en vedvarende

energiandel på ca. 55 pct. i 2030. Dette mål

forventes at blive opnået.

Der er i de senere år sket et massivt løft af den

danske EE-indsats, som bl.a. bidrager til Danmarks

forventede overopfyldelse af EU's

energispareforpligtelse.

●

→

●

→

●

→

●

→

●

5.3

Afskaf tvangsægteskaber og

kvindelig omskæring

●

↑

5.4

Værdisæt ulønnet omsorgsarbejde,

og del ansvaret i hjemmet

●

→

5.5

Kvinder skal sikres fuld deltagelse i

ledelse og beslutningsprocesser

●

↑

→

5.6

Giv alle adgang til seksuel og

reproduktiv sundhed og rettigheder

Verdensmål 6

6.1

Giv alle adgang til rent drikkevand

6.2

Giv alle adgang til toilet, sanitet og

hygiejne

6.3

Styrk vandkvaliteten, og rens og

brug spildevand bedre

6.4

Gør vandforbruget effektivt og sikr

forsyningen af ferskvand

6.5

Indfør integreret styring af

vandressourcer

6.6

Beskyt og genopret økosystemer i

og omkring vand

Verdensmål 7

7.1

Giv alle adgang til moderne energi

7.2

Forøg andelen af vedvarende

energi globalt

●

→

●

→

↑

→

↑

●

↑

●

7.3

Fordobl energieffektiviteten

●

↑

Verdensmål 8

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Bilagstabel 1

Vurderinger af delmål i Handlingsplanen 2021

Delmål

Vurdering fra Handlingsplanen 2021

Danmark har tradition for en stabilitetsorienteret

økonomisk politik med en lang

planlægningshorisont.

Det kommer bl.a. til udtryk i en forholdsvis stabil

vækst i BNP pr. indbygger.

Danmark har en velkvalificeret arbejdsstyrke.

Gennem diversificering, teknologisk opgradering og

innovation bidrages til stor værditilvækst pr.

beskæftiget.

Danmark har et meget formaliseret arbejdsmarked,

hvor der er gode muligheder for at etablere

virksomhed samt gode finansieringsmuligheder for

virksomhederne.

Danmark har et meget højt forbrug af

naturressourcer, hvilket regeringen bl.a. imødegår

med en ambitiøs omstilling til en cirkulær økonomi.

I Danmark bidrager arbejdsmarkedets parter til

anstændigt arbejde for alle, og tager aktivt

medansvar for regeringers social- og

arbejdsmarkedspolitik. Resultaterne ses fx i de høje

beskæftigelsesfrekvenser for mænd og kvinder og

høje andele, der deltager i voksen- eller

efteruddannelse.

I Danmark er ungdomsarbejdsløsheden lav – særligt

sammenlignet med andre lande. Der er dog fortsat

en gruppe unge, som har udfordringer med at

gennemføre en uddannelse og opnå varig

beskæftigelse.

Målet vurderes at være opfyldt.

Globalt ligger Danmark helt i toppen. Vi flytter hele

tiden barren, bl.a. gennem den trepartsaftale, der er

indgået om prioriterende nationale mål for

arbejdsmiljøindsatsen.

Danmark vurderes at placere sig godt ift. opfyldelse

af delmålet, bl.a. henset til at Danmark har en

national strategi for dansk turisme (2016) og er ved

at udarbejde en ny national strategi for bæredygtig

vækst i dansk turisme, der forventes offentliggjort i

2021.

9 ud af 10 danskere klarer deres bankforretninger

over internettet, og der er adgang til bankfilialer i det

meste af Danmark.

Niveau Tendens

●

→

8.1

Skab bæredygtig økonomisk vækst

8.2

Opnå højere økonomisk

produktivitet gennem teknologi og

innovation

8.3

Før en politik, der skaber jobs og

fremmer virksomheder

8.4

Brug ressourcerne effektivt i forbrug

og produktion

●

→

●

→

●

→

8.5

Skab fuld beskæftigelse og

anstændigt arbejde med lige løn

●

↑

8.6

Hjælp unge i arbejde, uddannelse

og praktik

8.7

Afskaf moderne slaveri,

menneskehandel og børnearbejde

8.8

Beskyt arbejdstagerrettigheder, og

skab sikre arbejdsmiljøer

●

→

↑

●

↑

8.9

Støt op om bæredygtig turisme

●

↑

8.10

Giv alle adgang til banker,

forsikring og finansielle tjenesteydelser

Verdensmål 9

9.1

Byg bæredygtig og robust

infrastruktur

●

→

Målet vurderes at være opfyldt.

Danmark arbejder løbende for at få en mere

bæredygtig industri bl.a. med indførslen af grøn skat

på industrien og øget elektrificering samt tæt

inddragelse af regeringens klimapartnerskaber. Det

kan bl.a. ses ved Danmarks høje andel af grøn

eksport og faldende udledninger bl.a. i industrien.

Målet vurderes opfyldt for Danmark, da langt

hovedparten af de danske virksomheder vurderes at

have gode finansieringsmuligheder.

Industrien i Danmark er i takt med løbende nye

miljøkrav blevet mere bæredygtig.

Regeringen har en målsætning om, at Danmark skal

investere mindst 1 pct. af BNP i offentlig finansieret

forskning.

Indkomstforskellene er små i Danmark set i et

internationalt perspektiv, ligesom andelen af

befolkningen i lavindkomstgruppen er en af de

laveste blandt OECD-landene.

Danmark har generelt relativt høj valgdeltagelse på

tværs af grupper som køn, alder og handicap, og en

høj andel af befolkningen, der deltager i

foreningslivet eller er politisk aktive.

I Danmark er der iværksat lovgivning, som

understøtter ikke-diskrimination af personer med

handicap samt mennesker med psykiske og særlige

sociale problemer. Danmark har dog stadig en

indsats at gøre for at reducere uvidenhed og

●

↑

9.2

Støt inkluderende og bæredygtig

industrialisering

●

↑

9.3

Øg små virksomheders adgang til

finansielle tjenesteydelser

9.4

Opgradér alle industrier og

infrastrukturer for bæredygtighed

9.5

Styrk forskning, og opgradér

industriteknologi

Verdensmål 10

●

→

↑

→

●

10.1

Gør uligheden i indkomst mindre

●

→

10.2

Styrk social, økonomisk og politisk

inklusion

●

→

10.3

Giv alle lige muligheder, og stop

diskrimination

●

→

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Bilagstabel 1

Vurderinger af delmål i Handlingsplanen 2021

Delmål

Vurdering fra Handlingsplanen 2021

fordomme om mennesker med handicap og skabe

større inklusion i samfundet.

I Danmark har indkomstforskellene målt ved Gini-

koefficienten været stigende siden midten af

1990’erne, og det samme gør sig gældende for

lavindkomstgruppen. Danmark er imidlertid

fortsat blandt de lande i OECD med de mindste

indkomstforskelle. Det skal bl.a. ses i lyset af en høj

tilknytning til arbejdsmarkedet og det universelle

sociale sikkerhedsnet.

Målet vurderes opfyldt, da danske finansielle

institutioner har øget deres kapitalgrundlag ift.

risikovægtede eksponeringer, og deres andel af non-

performing lån er faldet ganske markant.

Danmark arbejder generelt for at understøtte stærke

og repræsentative internationale organisationer, hvor

udviklingslandene understøttes medbestemmelse og

indflydelse.

Delmålet vurderes at være dækket ind af de

eksisterende politikker på området, og fremdriften i

arbejdet med opfyldelsen vurderes at være stabil.

Danmark har generelt en boligbestand af egnede og

understøtte boliger, og boligstandarden er generelt

høj.

Danmark er overordnet set langt med at understøtte

målet, men arbejder fortsat på at understøtte endnu

mere tilgængelige og bæredygtige

transportsystemer.

For så vidt angår inddragelse har målet været opfyldt

i mange år, bl.a. i forbindelse med kommuneplaner

og lokalplaner mv. Bæredygtighed indgår i den

kommunale planlægning med stigende vægt.

En stor del af den danske natur- og kulturarv er

beskyttet, og en række initiativer er sat i værk for at

beskytte den yderligere.

Danmark har regulering og tiltag for beskyttelse

fra skaderne fra naturkatastrofer.

Affald: I Danmark indsamles og behandles næsten

alt affald.

Luftforurening: Luftforureningen i byer i Danmark

er faldende.

Der er offentlig adgang til naturen både på private og

offentlige arealer. Staten og kommuner arbejder

løbende med at etablere adgang til naturarealer og

til tilgængelige opholdsarealer.

Niveau Tendens

10.4

Før politik, der fremmer finansiel

og social lighed

●

→

10.5

Regulér de globale finansielle

markeder og institutioner bedre

10.6

Styrk repræsentationen af

udviklingslandene i finansielle

institutioner

10.7

Faciliter sikker og ansvarlig

migration

Verdensmål 11

11.1

Byg sikre boliger til en

overkommelig pris

11.2

Skab billige og bæredygtige

transportsystemer

●

↑

●

→

●

→

●

↑

11.3

Gør byerne inkluderende og

bæredygtige

●

↑

11.4

Beskyt verdens kultur- og naturarv

11.5

Reducér naturkatastrofers

skadelige konsekvenser

11.6

Reducér byernes miljøbelastning

●

→

↑

11.7

Giv alle adgang til grønne

offentlige rum

Verdensmål 12

12.1

Gennemfør det 10-årige

rammeprogramme for bæredygtige

forbrugs- og produktionsmønstre

12.2

Brug og håndter naturressourcer

bæredygtigt

12.3

Halvér det globale madspild per

person

12.4

Håndtér kemikalier og affald

ansvarligt

12.5

Reducér affaldsmængden

betydeligt

●

→

Danmark har en handlingsplan for cirkulær økonomi.

Danmark har et meget højt forbrug af

naturressourcer.

Danmark genererer store og relativt stabile

mængder madaffald.

Danmark har underskrevet de relevante

internationale aftaler, men har relativt stor mængder

farligt affald og ikke tilstrækkelig udsortering.

Danmark genererer store og relativt stabile

mængder husholdningslignende affald pr. indbygger.

Danmark indførte lovpligtig CSR-rapportering for

større virksomheder i 2010, og der arbejdes løbende

på at styrke virksomheders CSR-rapportering.

Antallet af virksomheder omfattet heraf er

lovbestemt, og har ligget nogenlunde stabilt på ca.

1.100 virksomheder siden indførelsen.

Danmark fik i oktober 2020 en strategi for grønne

offentlige indkøb.

Miljøstyrelsen oplyser om bæredygtig brug af

naturen igennem bl.a. miljømærkning. Bæredygtig

livsstil understøttes igennem forskellige former for

information og kampagner på tværs af

ministerområder.

●

↑

→

↑

→

12.6

Motivér virksomheder til at agere

bæredygtigt

●

→

12.7

Promovér bæredygtighed i

offentlige indkøb

12.8

Giv alle mennesker viden og

forståelse for at kunne leve bæredygtigt

Verdensmål 13

●

↑

●

→

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Bilagstabel 1

Vurderinger af delmål i Handlingsplanen 2021

Delmål

13.1

Styrk modstandskraft og

tilpasningsevnen til klimarelaterede

katastrofer

Vurdering fra Handlingsplanen 2021

Danmark har regulering og tiltag til at imødegå

konsekvenserne af klimaforandringerne, selv om

disse fortsat er delvist ukendte.

Klimalovens mål er blandt de mest ambitiøse

klimamål i verden. Loven understøtter en omfattende

omstilling af alle sektorer frem mod 2030 og 2050 og

sætter handling bag ambitionen om, at Danmark skal

være et grønt foregangsland. Seneste fremskrivning

viser, at Danmark indtil videre forventes at have

reduceret udledningerne med 55 pct. i 2030 ift. 1990.

Regeringen vil samtidig understøtte initiativer, der

bidrager med yderligere reduktioner i de kommende

år.

En række danske indsatser på området adresserer

delmålet, og der gøres løbende overvejelser om nye

projekter og indsatser, så målet i højere grad

imødekommes.

Der er generelt ikke opnået god miljøtilstand i de

danske havområder.

Der er regulering til at understøtte beskyttelse og

genopretning af økosystemer, men der mangler

tærskelværdier mv. til at understøtte en

økosystembaseret forvaltning. Tærskelværdier vil

kunne anvendes til at vurdere, hvorvidt god

miljøtilstand er opnået samt til at fastsætte miljømål

mhp. at opnå dette.

Forsuringen af havet er stigende.

Målet er ikke nået for alle bestande, men i løbet af

de seneste ti år er der gradvist sket en positiv

udvikling for de fiskebestande, som primært udnyttes

af danske fiskere.

Knap 20 pct. af danske kyst- og havområder er

udpeget som beskyttede områder, og regeringen har

fremlagt forslag om yderligere udpegninger.

Den Fælles Fiskeripolitik (EU) fastsætter regler for

tildeling af statsstøtte til fiskerisektoren.

Ikke relevant i Danmark.

Niveau Tendens

●

→

13.2

Indbyg tiltag mod

klimaforandringer i nationale politikker

●

↑

13.3

Opbyg viden og kapacitet til at

imødegå klimaforandringer

Verdensmål 14

14.1

Reducér havforurening

●

↑

●

→

14.2

Beskyt og genopret havets

økosystemer

●

→

14.3

Minimér forsurning af havene

●

↓

↑

14.4

Gør fiskeriet bæredygtigt

14.5

Beskyt kyst- og havområder

14.6

Afskaf fiskeristøtte, der medvirker

til overfiskeri

14.7

Øg de økonomiske fordele ved

bæredygtig brug af havets ressourcer

Verdensmål 15

15.1

Bevar og genopret økosystemer

på land og i ferskvand

15.2

Frem bæredygtig skovdrift, stop

skovrydning og genopret forringede

skove, og øg skovrejsning og

genplantning

15.3

Bekæmp ørkendannelse, og

genopret udpint jord

15.4

Beskyt økosystemer i bjergene

●

↑

→

En stor del af de danske naturarealer er i ikke-

gunstig tilstand. Der er fokus på at give natur og

biodiversitet bedre vilkår med natur- og

biodiversitetspakken.

Der er politisk fokus på at fremme bæredygtig

skovdrift, ved fx urørt skov..

Miljøministeriet har kortlagt de forurenede grunde i

Danmark, og der pågår en prioriteret indsats over for

disse.

Ikke relevant for Danmark.

Den danske rødliste blev opdateret i 2019. En

sammenligning med den foregående rødliste fra

2010 viste et fald i rødliste-indeksværdien. Dermed

er der en indikation for, at arterne i Danmark er

blevet mere truet i perioden 2010-2019. Det er

besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for

forvaltning af truede arter som led i natur- og

biodiversitetspakken.

Danmark har ratificeret Nagoya-protokollen.

Danmark har implementeret Konventionen om

international handel med udryddelsestruede vilde dyr

og planter gennem CITES-forordningen i EU.

Konventionen implementeres ved overvågning og

regulering af handel med truede arter.

Danmark har vedtaget lovgivning og afsat ressourcer

til at bekæmpe og monitorere invasive arter.

Danmark bidrager primært til implementeringen af

FN's strategiske plan for biodiversitet gennem EU's

biodiversitetsstrategi. Danmarks Statistik har delvist

●

↑

●

↑

●

→

15.5

Beskyt biodiversitet og naturlige

levesteder

●

→

15.6

Giv flere adgang til genetiske

ressourcer og deres fordele på en fair

måde

15.7

Stop krybskytteri og ulovlig handel

med beskyttede arter

●

→

●

→

15.8

Begræns invasive arter

15.9

Tag hensyn til økosystemer og

bioiversitet i national og lokal

planlægning

●

→

↑

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Bilagstabel 1

Vurderinger af delmål i Handlingsplanen 2021

Delmål

Vurdering fra Handlingsplanen 2021

implementeret System of Environmental-Economic

Accounting (SEEA) i det grønne nationalregnskab,

dog ikke om økosystemregnskaber.

Verdensmål 16

16.1

Reducér vold overalt

16.2

Stop mishandling, udnyttelse,

menneskehandel og vold mod børn

16.3

Styrk retssikkerheden, og giv alle

adgang til retfærdig rettergang

16.4

Bekæmp organiseret kriminalitet

og ulovlige strømme af penge og våben

16.5

Nedbring korruption og bestikkelse

betydeligt

16.6

Skab effektive, ansvarlige og

gennemsigtige institutioner

16.7

Garantér, at alle beslutninger

tages på en inkluderende og

repræsentativ måde

16.8

Styrk udviklingslandenes

deltagelse i mellemstatlige institutioner

16.9

Giv alle fødselsattest og retlig

identitet

16.10

Beskyt grundelæggende

rettigheder, og giv aktindsigt

Verdensmål 17

Danmark bidrager til delmålet gennem

17.1

Styrk udviklingslandenes evne til at udviklingssamarbejdet via bilaterale

indsamle egne skatteindtægter

landeprogrammer og gennem IMF og

Verdensbanken.

Danmark lever op til sit løfte om minimum at bidrage

17.2

Indfri udviklede landes forpligtelser

med 0,7 pct. af BNP i udviklingsbistand til

til at give udviklingsbistand

udviklingslande.

Det er en prioritet inden for dansk udviklingsbistand

17.3

Mobilisér finansielle ressourcer for

at mobilisere additionel kapital til investeringer i

udviklingslande

udviklingslande.

17.4

Bistå udviklingslande med at gøre

deres gæld bæredygtig

17.5

Investér i de mindst udviklede

lande

17.6

Øg videndeling og adgang til

videnskab, teknologi og innovation

17.7

Udbred miljøvenlige teknologier i

udviklingslandene

17.8

Styrk videnskab og innovation i de

mindst udviklede lande

17.9

Styrk udviklingslandenes kapacitet

til at opnå Verdensmålene

17.10

Promovér universelt

handelssystem under WTO

Danmark bidrager til opfyldelsen af delmålet gennem

sit multilaterale engagement.

Det er en prioritet inden for dansk udviklingsbistand

at støtte investeringsfremmende tiltag for de mindst

udviklede lande, bl.a. gennem privatsektor initiativer i

landeprogrammer.

Det er ikke muligt at give en fagligt begrundet

vurdering af Danmarks placering til dette delmål.

Danida Market Development Partnerships (DMPD)

fremmer kommercielt orienterede partnerskaber

mellem virksomheder, civilsamfundsorganisationer

og erhvervsorganisationer for at skabe lokal

økonomisk udvikling og beskæftigelse.

Det er ikke muligt at give en fagligt begrundet

vurdering af Danmarks placering til dette delmål.

Som led i Danmarks omfattende

udviklingssamarbejde arbejder Danmark med

kapacitetsopbygning mhp. national implementering

af Verdensmålene.

WTO er ramt af store udfordringer, men Danmark

arbejder aktivt inden for rammerne af EU for at få

reformeret WTO og indgået nye handelsaftaler.

Danmark arbejder hovedsageligt gennem EU,

herunder via GSP ordningen, der understøtter told-

og kvotefri adgang for de mindst udviklede lande, og

via Aid for Trade programmet.

Under EU's arrangement om generelle

toldpræferencer (GSP) ydes de mindst udviklede

lande told- og kvotefri adgang til EU.

●

→

Danmark fastholder et fokus på tryghed og sikkerhed

i Danmark, der bl.a. er illustreret ved de seneste

initiativer i fler.

Det er vurderingen, at der samlet set er tale om en

tilfredsstillende opfyldelse af delmålet både aktuelt

og løbende.

Der er i Danmark et kontinuerligt fokus på borgernes

retssikkerhed.

Indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering i

Danmark er blevet styrket markant over de seneste

år.

Danmark har siden 2015 været et af verdens to

mindst korrupte lande.

Der er transparens i offentlig budgetlægning og

borgernes tilfredshed med den offentlige service

ligger på et højt niveau.

Åbenhed og demokratisk deltagelse vurderes på højt

niveau.

Danmark arbejder generelt for at understøtte stærke

og repræsentative internationale organisationer, hvor

udviklingslandene understøttes medbestemmelse og

indflydelse.

I Danmark gives alle en retlig identitet gennem

fødselsregistrering.

Det er vurderingen, at der samlet set er tale om en

særdeles tilfredsstillende opfyldelse af delmålet både

aktuelt og løbende.

●

↑

Niveau Tendens

●

↑

→

●

→

↑

●

↑

●

→

↑

→

●

→

●

↑

●

↓

17.11

Øg udviklingslandenes eksport

●

→

17.12

Fjern handelsbarrierer for de

minst udviklede lande

●

↑

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Kapitel 4

Indfrielse af Verdensmål og delmål i Danmark

Bilagstabel 1

Vurderinger af delmål i Handlingsplanen 2021

Delmål

Vurdering fra Handlingsplanen 2021

Danmark har som en lille og åben europæisk

økonomi i næsten fire årtier ført fastkurspolitik. Det

har været grundlaget for en stabilitets- og

vækstorienteret økonomisk politik på tværs af

skiftende regeringer.

Der er udarbejdet en række strategier med henblik

på at styrke politikkoherencen på tværs af

politikområder.

Der er fokus på, at bilateralt udviklingssamarbejde

i Danmarks prioritetslande udfoldes med respekt for

de pågældende landes egne prioriteter.

Danmark har en stærk tradition for samarbejde

med forskellige aktører nationalt og internationalt.

Danmark arbejder med kapacitetsopbygning

gennem strategiske rammer for det bilaterale

samarbejde, myndighedssamarbejde og gennem

multilaterale institutioner.

Under ordningen for myndighedssamarbejde

arbejder Danmarks Statistik med opbygning af

kapacitet til pålidelig statistikproduktion i udvalgte

udviklingslande.

Niveau Tendens

●

17.13

Styrk den globale økonomiske

stabilitet

↑

17.14

Styrk sammenhængen i politikker

for bæredygtig udvikling

17.15

Respektér hvert lands ret til at

føre sin egen politik for bæredygtig

udvikling

17.16

Styrk det globale partnerskab for

bæredygtig udvikling

17.17

Tilskynd til effektive

partnerskaber

17.18

Giv adgang til bedre og mere

pålidelige data

●

→

●

↑

→

●

→

17.19

Find bedre målemetoder for

bæredygtig udvikling

●

↑

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

5. Status på Leave No One Behind

Et bærende princip i FN’s 2030-dagsorden er en forpligtelse om, at ingen skal lades i stikken – Leave No One Behind. Ver-

densmålene er ikke opnået, før de er opnået for alle. Leave No One Behind omhandler mennesker, der bliver efterladt eller

ladt i stikken, når de mangler valgmuligheder og muligheder for at deltage i samfundet. Det gælder personer, der – bredt

forstået – lever med ulemper eller svagheder, som begrænser deres valg og muligheder i forhold til andre i samfundet. Denne

dagsorden er helt central for regeringen, og en rød tråd i regeringens politik er at mindske ulighed i muligheder.

I Danmark har vi et veletableret socialt sikkerhedsnet, gratis uddannelse for alle og en høj grad af ligestilling mellem kvinder

og mænd udgør et godt udgangspunkt for lige muligheder. Men der er stadig sårbare grupper, som ikke har samme muligheder

for at deltage i samfundet på lige fod med resten af befolkningen eller udsættes for diskrimination.

Med Handlingsplanen fra juni 2021 fulgte et særligt fokus på interessentinddragelse. Og med denne Fremdriftsrapport er en

række danske civilsamfundsaktører igen inviteret til at komme med værdifulde bidrag til, hvordan de ser status på fremdriften

på FN’s Verdensmål i Danmark, jf.

kapitel 2,

herunder arbejdet med Leave No One Behind. En nødvendig forudsætning for at

arbejde med Leave No One Behind-dagsordenen er at inddrage og høre dem, der er tæt på problemstillingerne.

Det er en dagsorden, som regeringen hidtil og også fremover vil have fokus på i arbejdet med Verdensmålene, herunder

hvordan vi i højere grad bliver bedre i stand til at måle, hvilke personer og grupper, der er udfordrede. I Danmark er der ca.

42.280 personer under 25 år, der hverken er i job eller i uddannelse. Alt for mange børn har en utryg barndom, der risikerer at

sætte spor resten af livet. Og mange mennesker i Danmark kæmper med fysiske og psykiske problemer, der udfordrer dem.

Bare for at nævne nogle af de grupper, vi fortsat må have fokus på.

Regeringen vil med de kommende afsnit sætte fokus på Leave No One Behind-dagsordenen og fremhæve udvalgte politiske

aftaler siden Handlingsplanen i juni 2021, samt hvordan initiativer og delmål, hvis status er gennemgået tidligere i Fremdrifts-

rapporten, påvirker udsatte og sårbare grupper.

Politiske aftaler og Leave No One Behind

Aftale om Fonden for blandede byer (26. november 2021)

Det er blevet for svært for mennesker med almindelige indtægter at bosætte sig i de store byer. Den daværende regering og

en række partier var enige om at sætte ind med nye initiativer, som skal fremme byggeriet af almene boliger for at modvirke

tendensen og fremme mere blandede byer. Aftaleparterne var desuden enige om en grundlæggende ændring af indsatsen

mod hjemløshed, hvor der skabes et større incitament for, at kommunerne implementerer og bringer de specialiserede støtte-

metoder efter Housing First-tilgangen i spil over for borgere i hjemløshed.

Aftale om finansloven for 2022 (6. december 2021)

Den daværende regering og aftalepartierne var enige om at prioritere en række initiativer, der alle understøtter dagsordenen

med, at ingen lades i stikken, herunder bl.a.:



Ekstraordinært løft af FGU:

FGU løfter en vigtig opgave i forhold til at understøtte, at unge uden uddannelse og job rustes

til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Aftalepartierne var enige om,

at de stadigt nye institutioner skal have bedre betingelser. Derfor blev der afsat 75 mio. kr. årligt i 2022 og 2023 til støtte

af undervisningsformål på FGU-institutionerne.

Taxameterløft til almene voksenuddannelser:

De almene voksenuddannelser, som bl.a. udbydes af voksenuddannelses-

centrene (VUC), er et tilbud til voksne, der ønsker at forbedre deres kundskaber bl.a. med henblik på videre uddannelse.

Der blev afsat 37 mio. kr. årligt i perioden 2022-2024 til løftet af de almene voksenuddannelser parallelt med løftet af de

gymnasiale fuldtidsuddannelser.

Bedre hjælp og støtte til personer med handicap:

Prioritering af 40 mio. kr. i 2022 og 70 mio. kr. årligt fra 2023 og frem til

forbedret offentlig støtte og hjælp for personer med handicap.

Løft af ramme til evaluering af det specialiserede socialområde:

Der blev prioriteret i alt 100 mio. kr. årligt i 2022 og frem

til opfølgning på evalueringen af det specialiserede socialområde.

Værdig ældrepleje:

Der blev prioriteret en ramme på 125 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til at bidrage til en værdig

ældrepleje.

Ny LGBT+-handlingsplan:

Der blev prioriteret midler til en ny

LGBT+-handlingsplan 2022-2025,

Plads til forskellighed i

fællesskabet.

Handlingsplanen blev lanceret den 15. august og indeholder initiativer, der kan fremme tryghed, trivsel og



Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023



lige muligheder for LGBT+-personer. LGBT+ handlingsplanen sætter ind på fem områder med i alt 39 initiativer: 1) LGBT+

familier, 2) børn og unges trivsel, 3) partnervold, seksuelle overgreb og had mod LGBT+ personer, 4) sundhed og trivsel

og 5) kampen for rettigheder internationalt. Initiativerne skal bidrage til at gøre livet bedre for LGBT+ personer.

Gratis tandpleje for unge:

Vederlagsfri tandpleje for unge mellem 18-21 år via børne- og ungdomstandplejen. Aftalen er

fuldt implementeret ved udgangen af 2025 og skal bl.a. sikre, at den gode tandsundhed blandt børn og unge fortsætter

ind i voksenlivet.

Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser (4. marts 2022)

Medarbejdere skal ikke udsættes for seksuel chikane på arbejdspladsen. Den daværende regering og arbejdsmarkedets parter

blev enige om, at det kræver, at der gøres op med den kultur, der findes på nogle arbejdspladser. Den daværende regering

og arbejdsmarkedets parter blev enige om 17 initiativer, der har til formål at bidrage til en kulturforandring gennem bedre

forebyggelse og håndtering af seksuel chikane på arbejdsmarkedet. Initiativerne skal bl.a. understøtte mere klare regler på

området, højere godtgørelser i særligt grove sager om seksuel chikane, bedre forebyggelse, øget viden og en bedre retsstilling

for elever og lærlinge, der har været udsat for seksuel chikane. Initiativerne tydeliggør også, at medarbejdere skal bidrage til

at forebygge og håndtere seksuel chikane på arbejdspladsen. Initiativerne skal dermed føre til, at de arbejdspladser, der ikke

lever op til deres forpligtelser til at forebygge og håndtere seksuel chikane på arbejdspladsen, sanktioneres hårdere, end det

er tilfældet i dag.

Aftale om lovgivning for fordrevne ukrainere (4. marts 2022)

Den daværende regering og en række partier indgik aftale om at etablere lovgivning, som skal gøre det muligt for personer,

der er fordrevet fra Ukraine, at få meddelt en opholdstilladelse, så de hurtigt kan starte i skole, på en uddannelse eller i et

arbejde.

Det aftaltes mellem daværende regering og aftalepartierne, at loven som udgangspunkt skal have en varighed på to år med

mulighed for forlængelse og omfatte ukrainske statsborgere og personer med flygtningestatus i Ukraine samt medfølgende

kernefamilie og andre familiemedlemmer forsørget i samme husstand. Loven blev vedtaget den 16. marts 2022.

Aftale om modtagelse af fordrevne ukrainere (11. marts 2022),

herunder ifm.

Aftale om kommunernes økonomi for 2023

(8. juni 2022)

Kommunerne løfter en ekstraordinær indsats i forhold til at modtage og håndtere fordrevne fra Ukraine. Den særlige situation

stiller store krav til en hurtig omstilling og tilpasning af opgaveløsningen i den kommunale sektor, herunder bl.a. indkvartering

mv. Den daværende regering og Kommunernes Landsforening var derfor med

Aftale om modtagelse af fordrevne ukrainere af

11. marts 2022

enige om at håndtere økonomien for 2022 ifm. forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2023.

Regeringen har i forlængelse heraf tilkendegivet, at den er indstillet på at understøtte, at kommunerne under ét får dækket

nettomerudgifter, der vedrører fordrevne fra Ukraine. For at give kommunerne mulighed for at løse den ekstraordinære opgave,

de har fået med modtagelse af fordrevne fra Ukraine, har regeringen og et flertal af Folketingets partier aftalt fleksibilitetsmu-

ligheder på en række forskellige områder. Parterne er i lyset af den aktuelle situation enige om at følge udviklingen tæt og

drøfte behov for yderligere tiltag, hvis det bliver aktuelt, herunder også i forhold til betydningen for velfærdsudgifter i kommu-

nerne i 2023. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke et fyldestgørende overblik over nettomerudgifter ifm. kommunernes

modtagelse og håndtering af fordrevne fra Ukraine.

Aftale om sundhedsreform (20. maj 2022)

Den daværende regering indgik en bred politisk

Aftale om sundhedsreform af 20. maj 2020,

som bl.a. skal styrke sammen-

hængen og nærheden i sundhedsvæsnet til gavn for borgere i hele landet. Det forudsætter omstilling af sundhedsvæsnet,

hvilket bl.a. sker ved initiativer som en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, mere hjemmebehandling og sund-

hedsklynger. Sundhedsreformen har fokus på mere lighed i sundhed, da sygdom rammer socialt skævt, og ulighed i sundhed

starter tidligt i livet. Med sundhedsreformen blev der afsat midler til at etablere et nyt Center for Sundt Liv og Trivsel, som bl.a.

skal skabe mere viden om børn og unges trivsel og sundhed. Det er vigtigt for det enkelte barn og for familierne. Aftalepartierne

var samtidig enige om, at mødet med sundhedsvæsenet ikke må forstærke den sociale ulighed i sundhed. Aftalepartierne blev

derfor enige om en række tiltag, der understøtter udsatte grupper, herunder:



Udbygget ordning med vederlagsfri antipsykotisk medicin til patienter med skizofreni.



Rehabilitering for Parkinson, sclerose og hjerneskade.



Mere viden om børns sundhed og trivsel.



Målrettet indsats til sårbare familier fra sundhedsplejersken.



Bekæmpelse af ulighed i kræft.

Regeringen har den 28. marts 2023 nedsat en Sundhedsstrukturkommission, som skal udarbejde et beslutningsgrundlag, der

fordomsfrit opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet. Modellerne skal understøtte et

nært og sammenhængende sundhedsvæsen, der sikrer, at patienten kommer i centrum. Derudover skal sundhedsvæsenet

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

være mere bæredygtigt, og den geografiske og sociale ulighed i sundhed skal nedbringes. Kommissionen skal afrapportere i

foråret 2024, så følgelovgivning kan behandles i folketingssamlingen 2024/2025.

Aftale om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier (23. februar 2023)

Regeringen og en række partier blev i februar 2023 enige om at udbetale 300 mio. kr. i inflationshjælp til økonomisk udsatte

børnefamilier. Aftalepartierne var enige om at udbetale inflationshjælpen som et ekstraordinært skattefrit beløb til alle børne-

familier, der modtager ydelser i kontanthjælpssystemet og børnefamilier blandt modtagere af ressourceforløbsydelse under et

ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Inflationshjælpens størrelse blev aftrappet for hvert barn. Børnefamilier med ét barn

modtog 7.500 kr., børnefamilier med to børn modtog 3.750 kr. for det andet barn og børnefamilier med tre børn modtog 2.250

kr. for det tredje barn. Pengene blev udbetalt med første rate i juni 2023 og anden rate i august 2023.

Aftale om finansloven for 2023 (24. april 2023)

Regeringen og en række partier var enige om at prioritere en række initiativer, der alle understøtter dagsordenen med, at ingen

lades i stikken, herunder bl.a.:



Økonomisk løft af FGU:

FGU løfter en vigtig opgave i forhold til at understøtte, at unge uden uddannelse og job rustes til

at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor blev der afsat 760 mio. kr.

over perioden 2023-2026 i en reserve, der er målrettet et økonomisk løft til FGU-institutioner mv., herunder opfølgning på

Aftale om bedre veje til uddannelse og job af 13. oktober 2017.

Bedre muligheder for udsatte borgere med et socialt frikort:

Regeringen prioriterede midler på finansloven for 2023 til at

forlænge og forbedre forsøgsordningen med et socialt frikort, som giver de mest udsatte borgere muligheder for at deltage

i og bidrage til samfundets arbejdsfællesskaber og derigennem opleve øget værdi og trivsel i hverdagen. Der blev afsat

ca. 39,6 mio. kr. i perioden 2023-2024.



Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab (27. juni 2023)

Regeringen har i 2023 lanceret en

Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab 2023-2026.

Handlingsplanen består af 26

initiativer, der er blevet aftalt i forbindelse med finansloven for 2023 og

Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger

på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026 af marts 2023.

Initiativerne skal sikre en bred indsats, der bidra-

ger til, at færre udsættes for vold i familien, at færre børn vokser op i et hjem med vold, samt forebygge at partnervold eskalerer

og risikerer at ende i partnerdrab. Handlingsplanen har fokus på at hjælpe særlig sårbare og udsatte grupper, herunder gravide

og nye forældre, der udsættes for partnervold eller æresrelateret vold, pårørende til ofre for partnerdrab, og børn og unge, der

er vokset op med vold i hjemmet.

Initiativer og Leave No One Behind

En række af initiativerne, der er blevet gennemgået tidligere i Fremdriftsrapporten har betydning for Leave No One Behind-

dagsordenen. I de følgende gennemgås relevante initiativers betydning for Leave No One Behind.

Initiativ 1: Verdensmålene skal være med, når der udvikles ny politik

Den daværende regering har udvidet omfanget af konsekvensvurderinger af lovforslag for FN's Verdensmål fra lovprogrammet

2021/2022 og frem. Alle lovforslag screenes nu for evt. konsekvenser for Verdensmålene. Det fremgår af den offentligt tilgæn-

gelige

vejledning,

som beskriver processen for screeningen og evt. konsekvensvurderinger, at Leave No One Behind-dagsor-

den belyses, hvis et givent lovforslag særligt påvirker dem, der bliver ”ladt i stikken” i forhold til at få opfyldt et pågældende

Verdensmål eller delmål.

Initiativ 3: Offentlige indkøb med større vægt på bæredygtighed

Udvidelsen af det digitale værktøj Den Ansvarlige Indkøber hjælper offentlige indkøbere med inspiration, viden og vejledning

til at gennemføre ansvarlige indkøb. Udvidelsen indebærer bedre hjælp til etiske krav, arbejdsklausuler og sociale klausuler.

Initiativet skal gøre det lettere at lave ansvarlige offentlige indkøb bl.a. med et større fokus på menneskerettigheder, social

dumping og et rummeligt arbejdsmarked.

Initiativ 15: Matematik på tværs af sociale skel

Ekspertgruppen i matematik havde fokus på udfordringer og løsninger relateret til elevernes færdigheder og motivation i ma-

tematikfaget. Gruppen har lavet et bruttokatalog med en række løsningsforslag, der blandt andet skal bidrage til at mindske de

sociale skel, som kommer til udtryk i matematikfaget. Arbejdet er med til at understøtte, at elever, der har udfordringer med

matematikfaget, ikke lades i stikken.

Initiativ 16: Bedre læring på tværs af køn

Ekspertgruppen om køn skal belyse årsagerne til forskellene mellem drenge og pigers faglige resultater i undervisningssyste-

met og komme med anbefalinger til, hvordan betydningen af køn kan mindskes i både dagtilbud, folkeskolen og på ungdoms-

uddannelserne. Arbejdet kan være med til at understøtte, at drenge i højere grad kan nå de samme faglige resultater som

piger.

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

Delmål og Leave No One Behind

En række af delmålene, der blev gennemgået tidligere i Fremdriftsrapporten har betydning for Leave No One Behind-dagsor-

denen. I følgende tabeller er oplistet de delmål med ændret eller samme udvikling, der vurderes at have betydning i forhold til

Leave No One Behind. For en nærmere gennemgang af indholdet af disse delmål henvises til kapitel 4.

Tabel

Delmål med ændret udvikling siden Handlingsplanen i juni 2021, der har betydning for Leave No One Behind

2023

2022

2021

Delmål

Verdensmål

●↑

●↑●↓

●→

3.4: Red flere fra at dø af ikkesmitsomme sygdomme, og styrk mental sundhed

●↑

●→

5.2: Stop al vold og udnyttelse rettet mod kvinder og piger

●↑

●→

11.1: Byg sikre boliger til en overkommelig pris

17.3: Mobilisér finansielle ressourcer for udviklingslande.

●↑

●→

17.5: Investér i de mindst udviklede lande.

Tabel

Delmål med samme udvikling siden Handlingsplanen i juni 2021, der har betydning for Leave No One Behind

2023

2022

2021

Delmål

Verdensmål

●↑

1.2: Reducer fattigdom med mindst 50 pct.

●→

2.2: Stop alle former for fejlernæring

●↑

3.5: Forebyg og behandl stof- og alkoholmisbrug

●→

4.5: Afskaf al diskrimination i uddannelse

4.6: Lær alle at læse, skrive og regne

●↑

5.3: Afskaf tvangsægteskaber og kvindelig omskæring

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023

SDG, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Regeringens Fremdriftsrapport for FN's verdensmål 2022-2023

●↑

8.5: Skab fuld beskæftigelse og anstændigt arbejde med lige løn

●→

10.2: Styrk social, økonomisk og politisk inklusion

●→

10.3: Giv alle lige muligheder, og stop diskrimination

●→

10.6: Styrk repræsentationen af udviklingslandene i finansielle institutioner

●↑

16.2: Stop mishandling, udnyttelse, menneskehandel og vold mod børn

Regeringens Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023 · December 2023