Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
18. september 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 700
Kan ministeren bekræfte, at adfærdsvirkningerne af at nedsætte bo-og gaveafgiften ved
generationsskifte for visse virksomheder forudsættes at bidrage negativt til provenuet?
Kan ministeren videre bekræfte, at det forudsættes at dække over ændret lovlig skatte-
planlægning i form af reduceret anvendelsen af såkaldte gældsbreve, jf. afsnit 3.1.1. i
udkastet til lovforslag, jf. SAU alm. del – bilag 305? Og ikke en reduktion af arbejdsud-
buddet, på trods af at de økonomiske vismænd i Dansk Økonomi, forår 2024 har vist,
at modtagere af arv reducerer deres arbejdsudbud både med hensyn til arbejdstid og
beskæftigelsesfrekvens. Kan ministeren videre bekræfte, at ved beregningen af prove-
nukonsekvenserne af at lempe pengetanksreglen, så forudsætter Skatteministeriet, at
grundlaget ikke ændres, jf. tabel 3 i de økonomiske bemærkninger til udkastet til lovfor-
slaget? Mener ministeren, at det er realistisk, at lempelsen af pengetankreglen ikke vil
lede til øget lovlig skatteplanlægning?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
På udvalgets vegne
Jesper Petersen
formand
1/1