Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Spørgsmål 590
Offentligt
2887284_0001.png
Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
26. juni 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 590
Vil ministeren kommentere artiklen ”Boligejeren Mogens er fritaget for monster-regning:
Nu ”trues” han med tvang, hvis han ikke betaler skattevæsnet 237.000 kroner”, DR.DK,
den 26. juni 2024, og herunder besvare følgende spørgsmål:
• Hvor mange sager var der i alt på den liste, som Skattestyrelsen anvendte, og hvor det
lykkedes at opnå kontakt til 50 borgere og virksomheder med større ubetalte regninger for
erhvervsejendomsskat?
• Kan der redegøres for indholdet af de 50 sager samt oplyses, om indholdet af de sager,
hvor det ikke er lykkedes at opnå kontakt til borgeren eller virksomheden? Herunder
bedes det oplyses, om disse sager er blevet sat i bero?
• Hvorfor kan Skattestyrelsen ikke ”håndholde” alle de sager, som man har identificeret,
og hvor man har opnået telefonisk kontakt til 50 borgere og virksomheder?
• Hvor mange borgere har anvendt klageformularen? Og hvor mange klager er færdigbe-
handlet efter 90 dage?
• Hvorfor får Vurderingsstyrelsen ikke automatisk oplyst de kommunale data om ejendom-
me, der er fritaget for stigning i grundskylden som følge af, at en ejendom er overflyttet fra
landzone til byzone, når kommunen har meddelt fritagelse herfor?
• Hvad sker der, hvis en sådan sag som beskrevet af DR.DK ender med en tvangsauk-
tion, som faktisk ikke skulle have været en tvangsauktion?
• Kan der redegøres for antallet af betalinger for erhvervsejendomsskat via ejerens skat-
tekonto for 1. halvår 2024, der ikke er blevet betalt ved fristens udløb den 3. april 2024?
• Mener ministeren, at det er god praksis, at alle restancer for ejendomsskat uanset stør-
relse havner i systemgenererede rykkerskrivelser, eller vil ministeren overveje at sætte et
loft over de automatiserede rykkerskrivelser, så restancer over en vis størrelse behandles
manuelt, før de sendes til borgerne?
• Mener ministeren, at det er grundlovsstridigt og reelt et overgreb på den enkelte hus-
og grundejer, at skattevæsenet truer med gældsinddrivelse, når det er skattevæsenet, der
har lavet en fejl?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Jesper Petersen
formand
1/1