SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 91
Offentligt

ANALYSE

December 2023

Danskernes gæld

Lønindeholdelse som inddrivelsesværktøj

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Danskernes gæld

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................ 2

1. Nøgletal om danskernes gæld ................................................................................ 4

1.1 Provenuet fra inddrivelse er fortsat højt .......................................................................... 5

1.1.1 Tidlig indsats bidrager i særlig grad til provenuet ................................................... 6

1.1.2 Nyt system bidrager i stigende grad til inddrivelsen............................................... 7

1.1.3 Rekordmange borgere blev gældfrie i 2022 ............................................................. 8

1.2 Gælden til det offentlige er stadig høj ............................................................................... 9

1.2.1 Gældskurven bremses og vendes .................................................................................. 9

1.3 Gældens fordeling .................................................................................................................. 11

1.3.1 Størstedelen af gælden skyldes til staten ................................................................. 11

2. Lønindeholdelse som inddrivelsesværktøj ........................................................13

2.1 Lønindeholdelse som inddrivelsesværktøj .................................................................. 14

2.2 Lønindeholdelse anvendes i stigende grad ................................................................ 16

2.2.1 Provenuet fra lønindeholdelse vokser ....................................................................... 16

2.2.2 Lønindeholdelse udgør en større andel af provenuet ........................................ 17

2.2.3 Især underholdsbidrag inddrives via lønindeholdelse........................................ 18

2.3 Forventninger til lønindeholdelsesindsatsen .............................................................. 19

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Danskernes gæld

Side 2

Indledning

Ved udgangen af 2022 havde ca. 1,1 mio. borgere og godt 170.000 selskaber

gæld til det offentlige i form af blandt andet ubetalte skatter, afgifter og bøder.

Gældsstyrelsens kerneopgave er at inddrive gæld til det offentlige på vegne af

flere hundrede offentlige kreditorer fra stat og kommuner samt andre offentlige

virksomheder, fx trafikselskaber og DR.

I 2022 inddrev Gældsstyrelsen i alt ca. 12,6 mia. kr. fra borgere og virksomheder

med gæld til det offentlige. Dermed har inddrivelsen nået et mere stabilt niveau

efter flere år, hvor provenuet er steget markant. Samtidig skyldte borgere og

virksomheder ca. 152 mia. kr. til det offentlige.

I både 2022 og 2023 er der indgået politiske aftaler på gældsområdet, der skal

bidrage til at bremse og vende gældens udvikling. Centralt i aftalerne er blandt

andet nedsættelse af inddrivelsesrenten, en bagatelgrænse for afskrivning af lav

gæld, øget eftergivelse og nye regler for at tilbageholde en procentdel af skyldne-

res indkomst til at afdrage på skyldnernes gæld

–

også kaldet lønindeholdelse.

Samtidig har Gældsstyrelsen gennem en årrække arbejdet på at genoprette

gældsområdet ved at styrke inddrivelsesindsatserne, rydde op i gamle gældspo-

ster og udvikle ny it-understøttelse.

I denne publikation præsenteres en række nøgletal om danskernes gæld til det

offentlige ved udgangen af 2022 samt resultater af de centrale indsatser i

Gældsstyrelsens inddrivelse af gæld.

Danskernes gæld er en årligt tilbagevendende publikation, der stiller skarpt på

udviklingen i borgeres og virksomheders gæld til det offentlige samt et udvalgt

tema. I årets temadel fokuseres der på Gældsstyrelsens muligheder for at fore-

tage lønindeholdelse.

Lønindeholdelse er et af Gældsstyrelsens mest effektive inddrivelsesværktøjer. I

temadelen dykkes der nærmere ned i anvendelsen af inddrivelsesværktøjet, og

der kigges blandt andet på de forventede effekter af en udvidet model for lønin-

deholdelse.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Danskernes gæld

Side 3

Nøgletal om

danskernes gæld

Provenuet fra ind-

drivelse er stabilt

højt.

Den samlede gæld

er fortsat høj

Flere skyldnere

bliver gældfrie

12,6 mia. kr.

Gældsstyrelsen inddrev i 2022

ca. 12,6 mia. kr. fra skyldnere

med gæld til det offentlige.

152 mia. kr.

I 2022 var den samlede gæld til

det offentlige ca. 152 mia. kr.

Kursværdien var ca. 39 mia. kr.

135.000

I 2022 blev i alt ca. 135.000 bor-

gere og virksomheder gældfrie.

Lønindeholdelse som

inddrivelsesværktøj

Flere tusinde bor-

gere bliver trukket i

deres indkomst

Provenuet er på

det hidtil højeste

niveau

Lønindeholdelse

bidrager til

provenuet

287.000

I løbet af 2022 var ca. 287.000

borgere i lønindeholdelsesind-

sats.

1,9 mia. kr.

I 2022 inddrev Gældsstyrelsen ca.

1,9 mia. kr. fra borgere med gæld

til det offentlige via lønindehol-

delse.

15%

Lønindeholdelse udgjorde i 2022

ca. 15 pct. af det samlede inddriv-

elsesprovenu.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Danskernes gæld

Side 4

Nøgletal om

danskernes gæld

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Danskernes gæld

Side 5

1.1 Provenuet fra inddrivelse er fortsat højt

Det er Gældsstyrelsens opgave at inddrive de krav, som borgere og virksomhe-

der ikke har betalt til andre offentlige myndigheder, og som derfor er blevet til

gæld til det offentlige.

Det gør Gældsstyrelsen på vegne af ca. 570 offentlige kreditorer. Heriblandt er

både store kreditorer som Skattestyrelsen, Udbetaling Danmark og Rigspolitiet,

men styrelsen hjælper også mindre kreditorer med at inddrive gæld, fx uddan-

nelsesinstitutioner.

Gennem de seneste år har Gældsstyrelsen styrket inddrivelsen af gæld til det of-

fentlige. Det har betydet, at det samlede inddrivelsesprovenu løbende er steget. I

en årrække har Gældsstyrelsen hvert år øget inddrivelsesprovenuet betydeligt,

og siden 2020 har det høje inddrivelsesprovenu fundet et stabilt niveau. I 2022

inddrev Gældsstyrelsen således i alt ca. 12,6 mia. kr.,

jf. figur 1.

Det stigende inddrivelsesprovenu skyldes, at gældsområdet i en årrække har

gennemgået en omfattende genopretning, og at mange flere skyldnere derfor i

dag er under aktiv inddrivelse sammenlignet med tidligere.

Figur 1. Udvikling i inddrivelsesprovenuet, 2015-2022 (2022-niveau), mia. kr.

12,5

10,5

7,6

6,9

8,9

12,8

12,6

12,6 mia.

Samlet provenu

Gældsstyrelsen har i 2022 inddrevet

12,6 mia. kr. fra borgere og virksomhe-

der.

8,6

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Kilde: Gældsstyrelsen.

Boks 1. Sådan er tallene opgjort

Alle tal og data, der danner grundlag for denne udgave af

Danskernes gæld,

er opgjort i 2022-niveau. Det betyder,

at opgørelsen er korrigeret for BNP. Det gøres for at give et retvisende billede af gældens udvikling, når der sam-

menlignes med tal fra tidligere år. Tallene er BNP-korrigeret med udgangspunkt i Økonomisk Redegørelse fra maj

2023.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Danskernes gæld

Side 6

1.1.1

Tidlig indsats bidrager i særlig grad til provenuet

Gældsstyrelsen har flere inddrivelsesværktøjer til rådighed. I 2022 havde styrel-

sen særligt fokus på at sætte ind over for virksomheder med stor gæld til det of-

fentlige, fx ved at foretage udlæg i værdier for at nedbringe gælden eller ved at

indlede konkursbehandling. I alt inddrev Gældsstyrelsen 3,3 mia. kr. via den tid-

lige indsats i 2022,

jf. figur 2.

Gældsstyrelsen har også flere inddrivelsesværktøjer, som sikrer, at borgere først

får penge i hånden, når der er afdraget på gælden til det offentlige. I 2022 ind-

drev styrelsen således ca. 2,8 mia. kr. ved at modregne gæld i udbetalinger fra

det offentlige, som fx overskydende skat eller børne- og ungeydelse,

jf. figur 2.

Yderligere ca. 1,9 mia. kr. blev inddrevet ved at trække skyldnere i deres ind-

komst,

jf. figur 2.

Dette kaldes også lønindeholdelse og uddybes i publikationens

tema.

Derudover har Gældsstyrelsen i 2022 udsendt mere end 760.000 rykkerbreve til

borgere og virksomheder, som har ført til et provenu på ca. 1,3 mia. kr.,

jf. figur 2.

Det resterende provenu stammer fra fx afdragsordninger, frivillige indbetalinger

fra borgere og virksomheder med gæld mv.

Figur 2. Provenu fra centrale inddrivelsesindsatser i 2022, mia. kr.

3,3

2,8

12,6

1,9

1,3

3,3

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Danskernes gæld

Side 7

1.1.2

Nyt system bidrager i stigende grad til inddrivelsen

Gældsstyrelsen bruger to it-systemer til at inddrive gælden til det offentlige.

PSRM er det nye inddrivelsessystem, som foreløbigt primært bruges til at inddrive

personvendt gæld. DMI er det ældre inddrivelsessystem, som i dag primært bru-

ges til at inddrive virksomhedsvendt gæld.

Gældsstyrelsen arbejder på, at de resterende offentlige kreditorer tilkobles det

nye inddrivelsessystem, så gældsinddrivelsen fremadrettet udelukkende foregår

gennem PSRM, hvorefter anvendelsen af DMI som inddrivelsessystem udfases.

Provenuet fra PSRM har siden systemet blev implementeret været stødt stigende.

I 2022 inddrev Gældsstyrelsen således i alt ca. 5,2 mia. kr. via PSRM. Det er det

hidtil højeste provenu inddrevet via systemet,

jf. figur 3.

Samtidig udgør provenuet fra PSRM en større andel af det samlede inddrivelses-

provenu. I 2022 blev ca. 42 pct. af det samlede inddrivelsesprovenu inddrevet

med PSRM. Det skyldes blandt andet, at størstedelen af de offentlige kreditorer

er blevet tilkoblet og sender nye gældsposter til systemet.

Figur 3. Provenu fordelt på inddrivelsessystem, 2018-2022 (2022-niveau), mia. kr.

0,1

2018

2019

2020

DMI

PSRM

2021

2022

8,8

9,9

10,3

8,6

7,3

0,7

2,2

4,2

5,2

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Danskernes gæld

Side 8

1.1.3 Rekordmange borgere blev gældfrie i 2022

Det optimale resultat af Gældsstyrelsens arbejde er, at en borger eller virksom-

hed bliver gældfri. Der er flere veje hertil.

Først og fremmest kan borgere og virksomheder blive gældfrie ved at betale de-

res gæld til det offentlige. Derudover kan skyldnere ansøge om eftergivelse af

gæld, hvis der ikke er udsigt til, at gælden reelt kan blive tilbagebetalt. Endelig

kan gæld til det offentlige blive afskrevet, fx i forbindelse med dødsfald, konkurs

eller eftergivelse.

Siden 2019 er antallet af skyldnere, der bliver gældfrie, steget. I 2019 blev i alt

97.000 borgere og virksomheder gældfrie. Til sammenligning blev rekordmange

gældfrie i 2022, hvor i alt 135.000 borgere og virksomheder kom af med deres

gæld til det offentlige,

jf. figur 4.

Det svarer til en stigning på ca. 39 pct. siden

2019.

Figur 4. Årligt antal gældfrie skyldnere, 2019-2022.

150.000

131.000

120.000

97.000

90.000

15.000

107.000

14.000

20.000

135.000

19.000

135.000

Gældfrie skyldnere

I alt 135.000 borgere og virksomheder

blev gældfrie i 2022.

60.000

82.000

30.000

93.000

111.000

116.000

2019

Personer

Virksomheder

2020

2021

2022

Kilde: Gældsstyrelsen.

Det forventes, at antallet af skyldnere, der bliver gældfrie, vil vokse yderligere i

2023. Det skyldes, at der i 2023 er implementeret en bagatelgrænse for afskriv-

ning af gæld under 200 kr. Bagatelgrænsen er en del af den politiske aftale på

gældsområdet, der blev indgået i juni 2022.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Danskernes gæld

Side 9

1.2 Gælden til det offentlige er stadig høj

Ved udgangen af 2022 var den samlede gæld i alt ca. 152 mia. kr.,

jf. figur 5.

Gælden bliver også opgjort i en kursværdi, der i 2022 vurderes at udgøre ca. 39

mia. kr.,

jf. figur 5.

Kursværdien giver et mere retvisende billede af, hvad Gældssty-

relsen inden for de gældende regler har mulighed for at inddrive, da den blandt

andet tager højde for den enkelte skyldners mulighed for at afdrage på gælden.

Her spiller faktorer som alder, størrelse på gælden og indkomstniveau ind.

Figur 5. Den samlede gæld til det offentlige i 2022, nominel værdi og kursværdi, mia. kr.

Kilde: Gældsstyrelsen.

1.2.1

Gældskurven bremses og vendes

I de seneste år er der indgået flere politiske aftaler på gældsområdet, som har til

formål at vende gældens udvikling og sikre, at der bliver ryddet op i inddrivelsen

frem mod 2030,

jf. boks 2.

Nogle af de centrale initiativer i aftalerne er blandt andet en halvering af rentetil-

lægget, en bagatelgrænse for afskrivning af lav gæld, øget eftergivelse og udvi-

dede muligheder for lønindeholdelse.

En fremskrivning af den samlede gæld til det offentlige frem mod 2030 viser, at

det forventes, at initiativerne fra den politiske aftale, der blev indgået i juni 2022,

over tid vil bremse og vende udviklingen i gælden,

jf. figur 6.

Flere af initiativerne

fra aftalen er implementeret i 2023, og det forventes, at effekten heraf vil kunne

måles i næste udgave af Danskernes gæld, der afrapporterer på resultater fra

gældsområdet i 2023.

Gældsstyrelsen har foreløbigt ryddet op i millioner af gældsposter, som hidtil

ikke har kunnet inddrives, fordi der manglede afklaring af, om gældsposterne var

korrekte, og om de lovligt måtte inddrives. Oprydningsarbejdet forventes at fort-

sætte frem mod 2030.

Partierne bag aftalerne har desuden besluttet, at Skatteforvaltningen skal analy-

sere mulighederne for en evt. ekstraordinær afskrivning af gældsposter, der er

under oprydning. Analysen gennemføres i 2023, hvorefter aftalepartierne skal

drøfte dens resultater.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Danskernes gæld

Side 10

Figur 6. Fremskrivning af gælden til det offentlige (2022-niveau), mia. kr.

170

160

152

150

140

130

120

110

100

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Kilde: Gældsstyrelsen.

Anm.: Fremskrivningen er baseret på gælden ultimo 2022. BNP og renteudvikling er fra Danmarks Konvergensprogram 2023. Fremskrivningen

inkluderer ikke forventninger på baggrund af den politiske aftale om

Initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet

fra juni 2023.

Boks 2. Politiske aftaler på gældsområdet

I juni 2022 indgik et bredt flertal i Folketinget aftale om Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige. Aftalen

består af en række initiativer, der skal sikre, at flere afdrager på deres gæld, at skyldnere har rimelige vilkår og, at

udsatte skyldnere hjælpes. Samtidig blev partierne enige om, at der skulle udarbejdes en samlet plan for opkræv-

ning og inddrivelse.

I juni 2023 indgik partierne således aftale om Initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæse-

net. Planen består af 12 initiativer, der blandt andet skal forbedre samspillet mellem opkrævning og inddrivelse og

forbedre Gældsstyrelsens håndtering af indbetalinger på gæld, der er under oprydning pga. fejl eller mistanke om

fejl. Centralt i aftalen er desuden, at skyldnere med gældsposter under oprydning til en samlet værdi under 2.000

kr. løbende vil blive afskrevet.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Danskernes gæld

Side 11

1.3 Gældens fordeling

I Gældsstyrelsen bliver borgeres gæld til det offentlige betegnet som person-

vendt gæld. Den personvendte gæld udgjorde ved udgangen af 2022 ca. 97,8

mia. kr. fordelt på ca. 1,1 mio. borgere,

jf. figur 7.

Det svarer til, at knap hver

femte dansker har gæld til det offentlige.

Den resterende del af gælden er den virksomhedsvendte gæld, som er den del

af gælden, der stammer fra virksomhedsaktivitet. Virksomhedsvendt gæld kan

dog også skyldes af en borger. Fx hvis en borger tidligere har drevet virksomhed

med personlig hæftelse. Her vil borgeren hæfte for eventuel gæld til det offent-

lige, efter virksomheden er ophørt. Ved udgangen af 2022 udgjorde den virk-

somhedsvendte gæld ca. 54,1 mia. kr. fordelt på ca. 170.000 virksomheder,

jf.

figur 7.

Figur 7. Fordeling af gælden til det offentlige

Kilde: Gældsstyrelsen.

1.3.1

Størstedelen af gælden skyldes til staten

Borgere og virksomheder med gæld til det offentlige fordeler sig på en række

forskellige kreditorer. Det er blandt andet Skattestyrelsen, kommuner og trafik-

selskaber. Langt størstedelen af gælden til det offentlige skyldes til staten.

Skattestyrelsen er den største kreditor, som Gældsstyrelsen inddriver gæld på

vegne af. I 2022 skyldte borgere og virksomheder ca. 97,4 mia. kr. for ubetalte

skatter og afgifter,

jf. figur 8.

Det svarer til, at skyldige skatter og afgifter udgør

godt 64 pct. af den samlede gæld til det offentlige.

Figur 8. Fordeling af gælden i 2022 pr. kreditor, mia. kr.

5,4

3,5

45,6

Skatter og afgifter

Øvrig statslig gæld

Kommuner

Andre offentlige

virksomheder

97,4

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Danskernes gæld

Side 12

Ca. 45,6 mia. kr. af gælden til det offentlige er øvrig statslig gæld,

jf. figur 10.

Det

kan fx være misligholdte underholdsbidrag, SU-gæld eller politibøder.

Derudover skyldte borgere og virksomheder ca. 5,4 mia. kr. til kommunerne. Det

kan fx skyldes manglende tilbagebetaling af et indskudslån eller kommunale

parkeringsafgifter. Endelig er der gæld for ca. 3,5 mia. kr. til andre offentlige virk-

somheder, fx a-kasser eller trafikselskaber.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Danskernes gæld

Side 13

Lønindeholdelse som

inddrivelsesværktøj

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Danskernes gæld

Side 14

2.1 Lønindeholdelse som inddrivelsesværktøj

Gældsstyrelsen har som offentlig inddrivelsesmyndighed mulighed for at trække

borgere i deres indkomst for at nedbringe deres gæld til det offentlige. Det kal-

des lønindeholdelse.

Lønindeholdelse fungerer ved, at trækprocenten på borgerens skattekort hæves

med en lønindeholdelsesprocent. Lønindeholdelsesprocenten udregnes på bag-

grund af den enkelte skyldners nettoindkomst - altså den årlige indkomst efter

fradrag af skat, pensionsbidrag m.m.

–

skattefradrag, trækprocent og en af-

dragsprocent. Afdragsprocenten er fastsat i lovgivningen og baseres på en trap-

pemodel. Det betyder, at jo større borgerens indkomst er, jo større vil afdrags-

procenten være. Afdragsprocenten tager også hensyn til, hvorvidt en borger har

forsørgerpligt eller ej. Det betyder, at hvis en borgers indkomst ændrer sig, vil

den lønindeholdelsesprocent, som Gældsstyrelsen trækker af indkomsten, også

kunne ændre sig.

For borgere med høje indkomster kan Gældsstyrelsen trække op til 60 pct. af

nettoindkomsten, mens borgere, der har en indkomst under lavindkomstgræn-

sen, vil få en afdragsprocent på 3 eller 4 pct., afhængigt af om borgeren har for-

sørgerpligt eller ej. I 2023 er lavindkomstgrænsen på hhv. 160.950 kr. og

129.070 kr. i nettoindkomst om året for skyldnere med og uden forsørgerpligt.

Samtidig stiger afdragsprocenten progressivt i takt med skyldners indkomst, dog

er stigningen langsommere i bunden. Borgere vil nå den maksimale afdragspro-

centsats på 60 pct. ved en nettoindkomst på hhv. ca. 450.000 kr. om året og ca.

410.000 kr. om året for personer med og uden forsørgerpligt,

jf. figur 9.

Figur 9. Trappemodel for afdragsprocent

Kilde: Gældsstyrelsen.

Anm.: Nettoindkomst betegnes som den årlige indkomst fratrukket arbejdsmarkedsbidrag,

pensionsindbetalinger foretaget af arbejdsgiver, ATP-bidrag og skat.

Fx vil en borger uden forsørgerpligt med en årlig nettoindkomst på ca.129.000

kr. have en afdragsprocent på 4 pct.,

jf. figur 10.

Lønindeholdelsesprocenten

nedrundes til nærmeste hele procent, hvilket betyder, at borgeren får trukket ca.

325 kr. om måneden.

Til sammenligning vil en skyldner, uden forsørgerpligt, med en årlig nettoind-

komst på 300.000 kr. have en afdragsprocent på 36,

jf. figur 10.

Det svarer til, at

borgeren får trukket ca. 8.755 kr. om måneden.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Danskernes gæld

Side 15

Figur 10. Eksempler på løntræk

Kilde: Gældsstyrelsen.

Anm.: Eksemplerne tager udgangspunkt i en person med en A-indkomst på ca. 178.000 kr., som vil have en

nettoindkomst på ca. 129.000 kr. samt en person med en A-indkomst på ca. 417.000 kr., som vil have en

nettoindkomst på ca. 300.000 kr. Eksemplerne tager udgangspunkt i skyldnere uden forsørgerpligt.

Inden Gældsstyrelsen iværksætter en lønindeholdelse, vil borgeren i første om-

gang modtage et varselsbrev om, at styrelsen har til hensigt at trække vedkom-

mende i indkomsten. Betaler borgeren ikke gælden herefter, eller foretages der

ikke en fornyet vurdering efter ønske fra borgeren, sender Gældsstyrelsen en så-

kaldt afgørelse og iværksætter lønindeholdelse.

Boks 3. Styrket mulighed for lønindeholdelse

Den 1. oktober 2023 trådte nye regler for lønindeholdelse i kraft. De nye regler er indført i forlængelse af, at den

daværende S-regering og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal

Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne i juni 2022 indgik en politisk aftale om at nedbringe danskernes

gæld til det offentlige.

Med de nye regler har Gældsstyrelsen nu mulighed for at lønindeholde alle gældstyper, og ikke få udvalgte som

hidtil har været muligt for borgere under lavindkomstgrænsen. Samtidig er den maksimale afdragsprocent blevet

hævet fra 40 til 60 pct. af nettoindkomsten for skyldnere med de højeste indkomster og maksimalt 3-4 pct. for

skyldnere med de laveste indkomster afhængigt af, om vedkommende har forsørgerpligt eller ej.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Danskernes gæld

Side 16

2.2 Lønindeholdelse anvendes i stigende grad

I 2022 blev ca. 287.000 borgere omfattet af Gældsstyrelsens lønindeholdelses-

indsats,

jf. figur 11.

Antallet er i en årrække steget i takt med, at flere kreditorer er

blevet koblet på PSRM, og en større andel af gælden er sendt til inddrivelse i sy-

stemet.

Antallet af borgere inkluderer både borgere, der har betalt deres gæld efter at

have modtaget et varselsbrev, og borgere, der er blevet trukket i deres indkomst.

Figur 11. Udvikling i antal borgere i lønindeholdelsesindsats, 2018-2022.

350.000

300.000

246.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

1.000

2018

2019

2020

2021

2022

97.000

286.000

287.000

Kilde: Gældsstyrelsen.

Anm.: Opgørelsen er af unikke borgere.

2.2.1 Provenuet fra lønindeholdelse vokser

Gældsstyrelsen har siden 2018 haft muligheden for at foretage lønindeholdelse.

Siden da har styrelsen årligt øget provenuet fra lønindeholdelse betydeligt.

Gældsstyrelsen inddrev i 2022 mere end 1,9 mia. kr. gennem lønindeholdelses-

indsatsen. Det svarer til en stigning på knap 12 pct. sammenlignet med året for-

inden,

jf. figur 12.

I alt har Gældsstyrelsen i perioden 2018 til 2022 inddrevet ca. 5,2 mia. kr. ved at

trække borgere i deres indkomst, eller ved at borgere har betalt deres gæld for

at afværge en lønindeholdelse efter modtagelse af et varselsbrev.

Figur 12. Udvikling i provenu fra lønindeholdelse, 2018-2022 (2022-niveau), mio. kr.

2.500

1.930

1.727

5,2 mia.

Samlet provenu fra lønindeholdelse

Siden 2018 har Gældsstyrelsen inddre-

vet ca. 5,2 mia. kr. ved at trække skyld-

nere i deres indkomst.

2.000

1.500

1.144

1.000

425

2018

2019

2020

2021

2022

500

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Danskernes gæld

Side 17

2.2.2 Lønindeholdelse udgør en større andel af provenuet

Lønindeholdelse har i en årrække udgjort en voksende del af det samlede inddri-

velsesprovenu. I 2019 udgjorde provenuet fra lønindeholdelse ca. 4 pct. af det

samlede inddrivelsesprovenu. I 2022 var det vokset til at udgøre ca. 15 pct. af

årets samlede inddrivelsesprovenu,

jf. figur 13.

Udviklingen skyldes blandt andet, at en større andel af den samlede gæld i de

seneste år er blevet sendt til inddrivelse i PSRM. Dermed er der også større po-

tentiale for at benytte lønindeholdelse til at inddrive gælden til det offentlige. Po-

tentialet for at benytte lønindeholdelse vil ligeledes stige, når der er implemente-

ret lønindeholdelse i DMI i 2024.

Figur 13. Andel af det samlede provenu, der stammer fra lønindeholdelse (2022-niveau), pct.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

2019

2020

Samlet provenu

2021

Lønindeholdelse

2022

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Danskernes gæld

Side 18

2.2.3 Især underholdsbidrag inddrives via lønindeholdelse

Gældsstyrelsen kan anvende lønindeholdelse til at inddrive alle gældstyper.

Blandt de gældstyper, som lønindeholdelsesindsatsen oftest bruges til at dække,

udgør underholdsbidrag den største andel. I alt blev underholdsbidrag til en

værdi af ca. 420 mio. kr. inddrevet enten ved betaling i forbindelse med varsling

om lønindeholdelse eller gennem løntræk,

jf. figur 14.

Underholdsbidrag dækker over fastsatte bidrag, som skal betales månedligt til

en bidragsmodtager i form af enten børnebidrag eller bidrag til tidligere ægte-

fælle. Nogle underholdsbidrag er forskudsvist udlagt. Det betyder, at Udbetaling

Danmark har lagt ud og udbetalt beløbet til bidragsmodtageren. Efterfølgende

overtager Udbetaling Danmark opkrævningen fra den bidragspligtige, og kan i

den forbindelse bede Gældsstyrelsen om assistance til at inddrive ubetalte bi-

drag hos den bidragspligtige. Andre bidrag er ikke forskudsvist udlagt. Derfor er

udbetalingen til bidragsmodtageren for disse typer underholdsbidrag afhængigt

af, at de bliver inddrevet af Gældsstyrelsen.

Samtidig inddrev Gældsstyrelsen gæld til restskat til en værdi af ca. 380 mio. kr.

Derudover blev ca. 260 mio. kr. gæld til Rigspolitiet som fx bøder og sagsom-

kostninger, ca. 230 mio. kr. fra B-skat og ca. 170 mio. kr. fra SU-gæld inddrevet

gennem lønindeholdelse i 2022,

jf. figur 14.

Figur 14. De fem gældstyper med størst provenu via lønindeholdelsesindsats i 2022, mio. kr.

174

421

226

257

383

Underholdsbidrag

Restskat

Gæld til Rigspolitet

B-skat

SU-gæld

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Danskernes gæld

Side 19

2.3 Forventninger til lønindeholdelsesindsatsen

Det er forventningen, at antallet af borgere i lønindeholdelsesindsats vil stige i en

årrække, og at provenuet fra lønindeholdelse vil stige i takt med, at flere borgere

kommer i lønindeholdelse.

Det skyldes blandt andet, at ikke alle gældstyper har været omfattet af reglerne

for lønindeholdelse for borgere med de laveste indkomster. Det gælder fx bøder,

restskatter og misligholdte studielån. Den 1. oktober 2023 trådte nye regler for

lønindeholdelse i kraft. Med de nye regler kan Gældsstyrelsen nu anvende lønin-

deholdelse på alle gældstyper i forhold til alle skyldnere.

Samtidig arbejder Gældsstyrelsen på at systemunderstøtte lønindeholdelse i DMI

fra medio 2024, så borgere

–

uanset om deres gæld er placeret i DMI eller PSRM

–

fremover vil kunne lønindeholdes.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Analyse fra Gældsstyrelsen dec. 2023 "Danskernes gæld"

Danskernes gæld

Side 20

www.gaeldst.dk

Gældsstyrelsen er en

del af Skatteforvaltningen