Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 9
Offentligt
2762300_0001.png
Kort fortalt
Tilsyn og afgiftskontrol med
spildevand
Konklusion
Miljøministeriets tilsyn med udledningen af spildevand er ikke tilfredsstillende, og Skatteministeriets
kontrol med spildevandsafgiften er ikke helt tilfredsstillende. Begge ministerier mangler overblik over,
hvem der udleder spildevand, og hvor meget spildevand der udledes. Konsekvensen er, at der er risiko for,
at miljøskadelig adfærd ikke bliver begrænset tilstrækkeligt, og at der ikke betales korrekte spildevands-
afgifter.
Statsrevisorerne udtaler
”Statsrevisorerne finder, at Miljøministeriets tilsyn med ud-
ledning af spildevand har været utilstrækkeligt. Konsekvensen
af et utilstrækkeligt tilsyn er, at vandmiljøet, jorden og grund-
vandet kan være belastet unødigt. Statsrevisorerne finder, at
Skatteministeriets kontrol med spildevandsafgiften ikke har
været helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen har sandsynliggjort,
at Skatteministeriet kunne have fundet flere spildevandsudle-
dere, som ikke har betalt korrekt spildevandsafgift, hvis mini-
steriet havde arbejdet mere risiko- og databaseret”.
Miljøstyrelsen fører tilsyn med, om spildevandsselskaber
og særligt forurenende virksomheder har lovpligtige tilla-
delser til at udlede spildevand til vandløb, søer eller havet,
og om udledningerne ligger inden for tilladelserne, så der
kun udledes de mængder og stoffer, der er givet tilladelse
til.
Skattestyrelsen fører kontrol med, om afgiftspligtige spil-
devandsudledere betaler den lovpligtige spildevandsafgift.
Der skal ikke betales afgift af udledt spildevand fra overløb
og regnvandsudløb.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Miljøstyrelsen ud-
vælger spildevandsudledere til tilsyn ud fra en risikobase-
ret tilgang, men at grundlaget for udvælgelsen er utilstræk-
keligt, fordi styrelsen ikke har overblik over alle tilladelser.
Miljøstyrelsen fører tilsyn med indberetninger og overhol-
delse af vilkårene i de tilladelser, som styrelsen er i besid-
delse af. Tilsynet med overløb og regnvandsudløb er ikke
dækkende.
Spildevandsafgiften er et lille afgiftsområde set i forhold til
afgiftsprovenuet for de 74 andre afgifter. Skattestyrelsen
har årligt vurderet, at der er lav risiko for fejl og snyd med
spildevandsafgiften i forhold til andre og større afgifter.
Skattestyrelsen udvælger dog ikke spildevandsudledere til
kontrol på baggrund af en risikovurdering. Styrelsen fandt
fejl i 8 ud af 12 kontrolsager. Fejlene var samlet set ca.
300.000 kr. og udgjorde en mindre del af det, der skulle
have været betalt i de 8 sager.
Figur 1 nedenfor viser et overblik over myndighedernes til-
syn og kontrol.
Væsentligste resultater af undersøgelsen
• Miljøministeriets tilsyn med udledningen af spildevand
er ikke tilfredsstillende.
• Skatteministeriets kontrol med spildevandsafgiften er
ikke helt tilfredsstillende.
Formål med undersøgelsen og baggrund
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Miljømini-
steriet har et tilfredsstillende tilsyn med udledningen af
spildevand, og om Skatteministeriet har en tilfredsstillen-
de kontrol med spildevandsafgiften. Undersøgelsen omfat-
ter perioden 2016-2022. Statsrevisorerne bad i september
2022 Rigsrevisionen om at undersøge området.
Spildevand er alt vand, der afledes fra beboelse, virksom-
heder, øvrig bebyggelse og arealer, hvor vand ikke kan
trænge igennem (fx veje). Spildevand indeholder stoffer,
som kan belaste vandmiljøet, jorden og grundvandet. Al
udledning af spildevand kræver ifølge miljøbeskyttelses-
loven en tilladelse. Nogle spildevandsudledere skal betale
spildevandsafgift til staten.
Læs hele rapporten på
www.rigsrevisionen.dk.
Kontakt Rigsrevisionens
pressechef Lisbeth Sørensen på tlf. 33 92 85 06/[email protected]
eller Statsrevisorernes sekretariatschef Gitte Korff på tlf. 33 37 59 85/
[email protected] for yderligere information.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Rigsrevisionens beretning nr. 2/2023 om Tilsyn og afgiftskontrol med spildevand
2762300_0002.png
Kort fortalt
Tilsyn og afgiftskontrol med
spildevand
Tilsyn og kontrol med spildevandsudledere
Miljøstyrelsens tilsyn
85 spildevands-
selskaber
77 særligt forurenende
virksomheder
Regnvandsudløb
Overløb
Renseanlæg
Industriudledning
Skattestyrelsens
kontrol
Udledning af
urenset
regnvand
Udledning af
urenset
spildevand
fra overløb
Udledning af
renset
spildevand
Udledning af
renset
eller
urenset
spildevand
Læs hele rapporten på
www.rigsrevisionen.dk.
Kontakt Rigsrevisionens
pressechef Lisbeth Sørensen på tlf. 33 92 85 06/[email protected]
eller Statsrevisorernes sekretariatschef Gitte Korff på tlf. 33 37 59 85/
[email protected] for yderligere information.