SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 84: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven og forskellige andre love (Særordningen for små virksomheder på momsområdet, justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser, betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer, godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven m.v.

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 84
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2023-24

SAU Alm.del - Bilag 84

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast (15/12-23)

J.nr. 2023-1487

Forslag

til

Lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven og forskellige

andre love

(Særordningen for små virksomheder på momsområdet, justering af

momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser, beta-

lingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer, godtgørelse af dæknings-

afgift i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om beholdningsregn-

skab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter

og manglende beholdningsregnskab, justering af overgangsregler ved af-

giftsforhøjelser for røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væ-

sker, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse

af kildeskat m.v.)

Skatteministeriet

§1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, som

ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og § 1 i lov nr. 904

af 21. juni 2022 og senest ved § 1 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages

følgende ændringer:

Fodnote 1

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets trettende di-

rektiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemssta-

ternes lovgivning om omsætningsafgifter

–

Foranstaltninger til tilbagebeta-

ling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på

Fællesskabets område, EF-Tidende 1986, nr. L 326, side 40, Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem,

EU-Tidende 2006, nr. L 347, side 1, Rådets direktiv 2006/138/EF af 19.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 84: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven og forskellige andre love (Særordningen for små virksomheder på momsområdet, justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser, betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer, godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven m.v.

UDKAST

december 2006 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mervær-

diafgiftssystem hvad angår anvendelsesperioden for merværdiafgiftssyste-

met for radio- og tv-spredningstjenester og visse elektronisk leverede tjene-

steydelser, EU-Tidende 2006, nr. L 384, side 92, Rådets direktiv 2008/8/EF

af 12. februar 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF med hensyn til le-

veringsstedet for tjenesteydelser, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11, Rå-

dets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilba-

gebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige per-

soner, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden

medlemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 23, Rådets direktiv

2008/117/EF af 16. december 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF om

det fælles merværdiafgiftssystem med henblik på forebyggelse af moms-

unddragelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet, EU-Ti-

dende 2009, nr. L 14, side 7, Rådets direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009

om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

for så vidt angår afgiftssvig i forbindelse med indførsel, EU-Tidende 2009,

nr. L 175, side 12, Rådets direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om

fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 143, litra b og c, i direktiv

2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former

for endelig indførsel af goder, EU-Tidende 2009, nr. L 292, side 5, Rådets

direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse bestem-

melser i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, EU-

Tidende 2010, nr. L 10, side 14, Rådets direktiv 2010/23/EU af 16. marts

2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssy-

stem for så vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen

for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte tjenesteydelser, som

kan være udsat for svig, EU-Tidende 2010, nr. L 72, side 1, Rådets direktiv

2010/45/EU af 13. juli 2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det

fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår faktureringsreglerne, EU-Ti-

dende 2010, nr. L 189, side 1, Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013

om ændring af momssystemdirektivet for så vidt angår en fakultativ og mid-

lertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af

bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, EU-Tidende

2013, nr. L 201, side 4, Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013

om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske

regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L

353, side 5, Rådets direktiv 2016/1065/EU af 27. juni 2016 om ændring af

direktiv 2006/112/EF for så vidt angår behandlingen af vouchere, EU-Ti-

dende 2016, nr. L 177, side 9, dele af Rådets direktiv 2017/2455/EU af 5.

december 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så

vidt angår visse momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og

UDKAST

fjernsalg af varer, EU-Tidende 2017, nr. L 348, side 7, Rådets direktiv

2018/912/EU af 22. juni 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det

fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår forpligtelsen til at overholde

et minimumsniveau for normalsatsen, EU-Tidende 2018, nr. L 162, side 1,

Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. november 2018 om ændring af direktiv

2006/112/EF, for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter,

EU-Tidende 2018, nr. L 286, side 20, Rådets direktiv 2018/1695/EU af 6.

november 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mervær-

diafgiftssystem, for så vidt angår anvendelsesperioden for den fakultative

ordning for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og ydel-

ser, som kan være udsat for svig, og for den hurtige reaktionsmekanisme til

bekæmpelse af momssvig, EU-Tidende 2018, nr. L 282, side 5, Rådets di-

rektiv 2018/1910/EU af 4. december 2018 om ændring af direktiv

2006/112/EF, for så vidt angår harmonisering og forenkling af visse regler

i det fælles merværdiafgiftssystem for beskatning af samhandlen mellem

medlemsstaterne, EU-Tidende 2018, nr. L 311, side 3, Rådets direktiv

2019/475/EU af 18. februar 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF og

2008/118/EF for så vidt angår medtagelse af den italienske kommune Cam-

pione d’Italia og den italienske del af Luganosøen i Unionens toldområde

og i den territoriale anvendelse af direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2019,

nr. L 83, side 42, Rådets direktiv 2019/2235/EU af 19. december 2019 om

ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem og

direktiv 2008/118/EF om den generelle ordning for punktafgifter, for så vidt

angår forsvarsindsatsen inden for Unionens rammer, EU-Tidende 2019, nr.

L 336, side 10, Rådets direktiv 2019/1995/EU af 21. november 2019 om

ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår bestemmelserne om fjern-

salg af varer og visse indenlandske leveringer af varer, EU-Tidende 2019,

nr. L 310, side 1, Rådets direktiv (EU) 2020/284 af 18. februar 2020 om

ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår indførelse af visse krav

til betalingstjenesteudbydere, EU-Tidende 2020, nr. L 62, side 7, Rådets di-

rektiv (EU) 2020/285 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv

2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særord-

ningen for små virksomheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt

angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik

på at overvåge, om særordningen for små virksomheder anvendes korrekt,

EU-Tidende 2020, nr. 62, side 13, Rådets afgørelse 2020/1109/EU af 20.

juli 2020 om ændring af direktiv (EU) 2017/2455 og (EU) 2019/1995, for

så vidt angår datoerne for gennemførelse og anvendelse som reaktion på

covid-19-pandemien, EU-Tidende 2020, nr. L 244, side 3, Rådets direktiv

2020/1756/EU af 20. november 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF

UDKAST

om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår identifikation af af-

giftspligtige personer i Nordirland, EU-Tidende 2020, nr. L 396, side 1, Rå-

dets direktiv 2021/1159/EU af 13. juli 2021 om ændring af direktiv

2006/112/EF for så vidt angår midlertidige fritagelser ved indførsel og visse

leveringer som reaktion på covid-19-pandemien, EU-Tidende 2021, nr. 250,

side 1, og Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af

direktiv 2006/112/EF for så vidt angår satser for merværdiafgiften, EU-Ti-

dende 2022, nr. 107, side 1.«

§ 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,

ændres »når sælgeren er en virksomhed regi-

streret for merværdiafgift« til: »når sælgeren er en afgiftspligtig person og

handler i denne egenskab,« og i

2. pkt.

indsættes efter »monteres her i lan-

det,«: »når sælgeren er omfattet af regler i et andet EU-land svarende til §

71 e,«.

§ 13, stk. 1,

indsættes som

nr. 23:

»23) Blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000

kr. årligt.«

Efter § 20 indsættes:

»§ 20 a.

Leveringsstedet for adgang til arrangementer inden for kultur,

kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder

messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, der leveres til en af-

giftspligtig person, er her i landet, når disse arrangementer rent faktisk fin-

der sted her.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på adgang til arrangementer, hvor

deltagelsen er virtuel.«

§ 21

affattes således:

»§ 21.

Leveringsstedet for ydelser i forbindelse med aktiviteter inden for

kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., her-

under messer og udstillinger, samt levering af ydelser som arrangører af så-

danne aktiviteter, der leveres til en ikkeafgiftspligtig person, er her i landet,

når disse aktiviteter rent faktisk udøves her.

Stk. 2.

Når de i stk. 1 nævnte ydelser og tilknyttede ydelser vedrører ak-

tiviteter, som streames eller på anden måde gøres virtuelt tilgængelige, er

leveringsstedet dog det sted, hvor den ikkeafgiftspligtige person er etableret,

har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.«

Efter § 34 b indsættes før overskriften før § 35:

UDKAST

»§ 34 c.

Den i § 34, stk. 1, nr. 1, omhandlede fritagelse gælder ikke for

levering af varer, der foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet

af en fritagelse for små virksomheder, jf. § 71 e.

Stk. 2.

Den i § 34, stk. 1, nr. 3, omhandlede fritagelse gælder ikke for

levering af punktafgiftspligtige varer, der foretages af afgiftspligtige perso-

ner, som er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. § 71 e.«

§ 37, stk. 1,

indsættes efter »stk. 6«: »og 9«.

§ 37

indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

Virksomheder har ikke fradragsret for leverancer, hvor leverings-

stedet er i et andet EU-land, hvis leveringen er fritaget for moms i henhold

til regler svarende til § 71 e.«

§ 41, stk. 5,

ændres »§ 48, stk. 1, 1. pkt.« til: »§ 71 e, stk. 1«.

10.

§ 46 d, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Afgiften

skal indbetales senest 14 dage efter påkrav fra told- og skattefor-

valtningen.«

11.

§ 47, stk. 1, nr. 1,

ændres », og« til: »,«.

12.

§ 47, stk. 1, nr. 2,

ændres »afgift.« til: »afgift, og«.

13.

§ 47, stk. 1,

indsættes som

nr. 3:

»3) virksomheder omfattet af særordningen i § 71 e.«

14.

§ 48

ophæves.

15.

§ 49, stk. 1, 1. pkt., § 50, 1. pkt.,

§§ 50 b

50 c

ændres »§ 48« til:

»§ 71 e«.

16.

§ 50 b

ændres »§ 46, stk. 1, nr. 6-11« til: »§ 46, stk. 1, nr. 6-12«.

17.

§ 66 g, stk. 1, 3. pkt.,

udgår »omfattet af den anvendte særordning«.

18.

§ 69, stk. 1, nr. 5,

affattes således:

»5) en afgiftspligtig person, der er omfattet af fritagelse for små virksom-

heder i § 71 e eller er omfattet af tilsvarende regler om fritagelse for små

virksomheder i et andet EU-land, når leveringen omfatter et investerings-

gode.«

UDKAST

19.

Efter kapitel 17 indsættes:

»Kapitel 17 a

Særordningen for små virksomheder

§ 71 b.

Ved anvendelse af reglerne i dette kapitel forstås ved:

1) Årlig omsætning her i landet: Den samlede årlige værdi uden moms af

leveringer af varer og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person her i lan-

det i løbet af et kalenderår.

2) Årlig omsætning i EU: Den samlede årlige værdi uden moms af leverin-

ger af varer og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person på EU’s afgifts-

område i løbet af et kalenderår.

Fritagelser

§ 71 c.

De omhandlede fritagelser i dette kapitel finder anvendelse på leve-

ringer af varer og ydelser foretaget af små virksomheder, jf. § 71 e.

§ 71 d.

Levering af nye transportmidler, som foretages på de i § 34, stk. 1,

nr. 1 og 2, fastsatte betingelser, er udelukket fra dette kapitel.

§ 71 e.

En afgiftspligtig persons levering af varer og ydelser er fritaget fra

registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige

omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer,

ikke overstiger 50.000 kr., jf. dog stk. 2, 3, 4 og 8.

Stk. 2.

En afgiftspligtig persons eller dennes arvings førstegangssalg af den

afgiftspligtiges egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, er fritaget fra registre-

ringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige omsæt-

ning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer, ikke

overstiger 300.000 kr., jf. dog stk. 3, 4 og 8.

Stk. 3.

En afgiftspligtig person kan kun anvende en sektorspecifik fritagelse

ad gangen, jf. stk. 2.

Stk. 4.

En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, er omfat-

tet af reglerne i stk. 1-3, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog § 71 k,

stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.:

1) Den afgiftspligtige person har givet forhåndsmeddelelse til etablerings-

landet om anvendelse af fritagelser for små virksomheder i Danmark, her-

under om enhver ændring af de oplysninger, der tidligere er givet.

2) Den afgiftspligtige person kan identificeres ved hjælp af et individuelt

registreringsnummer, som er tildelt af de relevante myndigheder i etable-

ringslandet og indeholder suffikset

”EX”.

UDKAST

Stk. 5.

En afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, kan omfattes af

fritagelser for små virksomheder i et andet EU-land, når følgende betingel-

ser er opfyldt, jf. dog § 71 k, stk. 3:

1) Den afgiftspligtige person har givet forhåndsmeddelelse til told- og skat-

teforvaltningen om anvendelse af fritagelser for små virksomheder i et andet

EU-land, herunder hvilke EU-lande den afgiftspligtige agter at gøre brug af

fritagelsen i.

2) Den afgiftspligtige person er identificeret gennem tildeling af et indivi-

duelt registreringsnummer af told- og skatteforvaltningen, som indeholder

suffikset ”EX”.

Stk. 6.

En afgiftspligtig person skal underrette told- og skatteforvaltningen

om enhver ændring af de oplysninger, som tidligere er givet i henhold til

stk. 5, nr. 1, ved hjælp af ajourføring af en forhåndsmeddelelse.

Stk. 7.

En forhåndsmeddelelse om, at en afgiftspligtig person har besluttet

at ophøre med at anvende fritagelserne i en eller flere EU-lande, hvor den

afgiftspligtige ikke er etableret, får virkning fra den første dag i det næste

kalenderkvartal efter modtagelsen af oplysninger fra den afgiftspligtige per-

son eller, hvis sådanne oplysninger modtages i løbet af den sidste måned i

et kalenderkvartal, fra den første dag i den anden måned i det næste kalen-

derkvartal.

Stk. 8.

En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land og opfyl-

der betingelserne i stk. 4, er omfattet af fritagelserne i stk. 1 og 2 fra datoen

for etableringslandets underretning af den afgiftspligtige person om det in-

dividuelle registreringsnummer eller ved en ajourføring af en forhåndsmed-

delelse fra datoen for etableringslandets bekræftelse af nummeret over for

den afgiftspligtige person som følge af dennes ajourføring.

Stk. 9.

Told- og skatteforvaltningen skal senest 35 arbejdsdage efter modta-

gelse af en forhåndsmeddelelse i henhold til stk. 5 eller en ajourføring af en

forhåndsmeddelelse i henhold til stk. 6 underrette den afgiftspligtige person

om det individuelle registreringsnummer eller bekræfte ajourføringen af

nummeret for at give adgang til fritagelse for små virksomheder. Told- og

skatteforvaltningen kan forlænge fristen i 1. pkt., hvis told- og skatteforvalt-

ningen vurderer, at det er nødvendigt at foretage yderligere kontrol af hen-

syn til at forebygge momssvig eller momsunddragelse.

§ 71 f.

Den i § 71 e, stk. 5, nr. 1, omhandlede forhåndsmeddelelse skal in-

deholde følgende oplysninger:

1) Den afgiftspligtiges navn, virksomhedsaktivitet, juridisk form og adresse

på den afgiftspligtige person.

2) Det eller de EU-lande, hvor den afgiftspligtige person vil gøre brug af

fritagelser for små virksomheder.

UDKAST

3) Den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i det EU-

land, hvor den afgiftspligtige person er etableret, og i hvert af de andre EU-

lande i løbet af det foregående kalenderår eller, for så vidt angår de EU-

lande, som anvender en karensperiode på 2 kalenderår, de 2 foregående ka-

lenderår.

4) Den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i det EU-

land, hvor den afgiftspligtige person er etableret, og i hvert af de andre EU-

lande i løbet af det indeværende kalenderår forud for meddelelsen.

Stk. 2.

Hvis den afgiftspligtige person etableret her i landet i overensstem-

melse med § 71 e, stk. 6, underretter told- og skatteforvaltningen om, at

vedkommende vil gøre brug af fritagelser for små virksomheder i et eller

flere andre EU-lande end dem, der er anført i forhåndsmeddelelsen, er denne

person ikke forpligtet til at indberette de i stk. 1 omhandlede oplysninger,

hvis disse oplysninger allerede er indeholdt i tidligere indberetninger i hen-

hold til § 71 g. Den i 1. pkt. omhandlede underretning skal indeholde det

individuelle registreringsnummer omhandlet i § 71 e, stk. 5, nr. 2.

§ 71 g.

En afgiftspligtig person etableret her i landet, der i henhold til § 71

e, stk. 5 og 6, gør brug af fritagelser for små virksomheder i et EU-land,

hvor denne afgiftspligtige person ikke er etableret, skal for hvert kalender-

kvartal indberette følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen:

1) Det individuelle registreringsnummer, jf. § 71 e, stk. 5, nr. 2.

2) Den samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser, der er foretaget i

løbet af kalenderkvartalet i det EU-land, hvor den afgiftspligtige er etableret,

eller angive, hvis der ikke er foretaget leveringer.

3) Den samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser, der er foretaget i

løbet af kalenderkvartalet i hvert EU-land, bortset fra det EU-land, hvor den

afgiftspligtige person er etableret, eller angive, hvis der ikke er foretaget

leveringer.

Stk. 2.

Den afgiftspligtige person skal meddele de i stk. 1 omhandlede op-

lysninger inden for 1 måned fra kalenderkvartalets udgang.

Stk. 3.

Når den årlige omsætningstærskel i EU omhandlet i § 71 k, stk. 3, 1.

pkt., er overskredet, skal den afgiftspligtige person underrette told- og skat-

teforvaltningen herom inden for 15 arbejdsdage efter overskridelsen. Sam-

tidig skal den afgiftspligtige person indberette værdien af de i stk. 1, nr. 2

og 3, omhandlede leveringer, der er foretaget fra begyndelsen af det inde-

værende kalenderkvartal indtil den dato, hvor den årlige omsætningstærskel

i EU blev overskredet.

§ 71 h.

For § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, gælder

følgende:

UDKAST

1) Værdierne består af de beløb, der er anført i § 71 j.

2) Værdierne angives i danske kroner.

3) Den afgiftspligtige person indberetter særskilt den samlede værdi af le-

veringer af varer og ydelser i relation til hver tærskel for fritagelse, der fin-

der anvendelse for det pågældende EU-land.

Stk. 2.

Hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer end danske kroner,

skal den afgiftspligtige person med henblik på omregning, jf. stk. 1, nr. 2,

anvende den valutakurs fra Den Europæiske Centralbank, der var gældende

på den første dag i kalenderåret eller, hvis der ikke har været en offentlig-

gørelse den dag, på den næste offentliggørelsesdag.

Stk. 3.

Afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet, skal indberette

de i § 71 e, stk. 5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3, omhandlede oplysninger

digitalt efter told- og skatteforvaltningens anvisninger.

§ 71 i.

Told- og skatteforvaltningen skal straks enten deaktivere registre-

ringsnummeret omhandlet i § 71 e, stk. 5, nr. 2, eller, hvis den afgiftspligtige

person fortsat gør brug af fritagelser for små virksomheder i et eller flere

EU-lande, tilpasse de oplysninger, der er modtaget i medfør af § 71 e, stk. 5

og 6, for så vidt angår det berørte EU-land eller de berørte EU-lande i føl-

gende tilfælde:

1) Den samlede værdi af leveringer indberettet af den afgiftspligtige person

overstiger det i § 71 k, stk. 3, omhandlede beløb.

2) Det EU-land, der indrømmer fritagelsen, har meddelt, at den afgiftsplig-

tige person ikke er omfattet af fritagelsen, eller fritagelsen ikke længere fin-

der anvendelse i det pågældende EU-land.

3) Den afgiftspligtige person har meddelt, at den har besluttet at ophøre med

at anvende fritagelsen.

4) Den afgiftspligtige person har meddelt, eller det på anden måde kan an-

tages, at dens virksomhed er ophørt.

§ 71 j.

Den årlige omsætning i § 71 b, der benyttes som grundlag for anven-

delse af de i § 71 e, stk. 1 og 2, omhandlede fritagelser, består af følgende

beløb uden moms:

1) Beløbet for leveringer af varer og ydelser, i det omfang de ville blive

pålagt afgift, hvis de blev leveret af en afgiftspligtig person, der ikke er fri-

taget.

2) Beløbet for transaktioner, som i henhold til § 34, stk. 1, nr. 18, er fritaget

for moms eller er fritaget efter § 13, stk. 1, nr. 15, med ret til fradrag efter §

37, stk. 8.

3) Beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til § 34,

stk. 1, nr. 5-17, samt § 45, stk. 2, 4-6 og 14.

UDKAST

4) Beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til § 34,

stk. 1, nr. 1-4, hvis en af de i § 34, stk. 1, nr. 1-4, fastsatte fritagelser finder

anvendelse.

5) Beløbet for transaktioner vedrørende fast ejendom for de i § 13 stk. 1, nr.

11, omhandlede finansielle transaktioner og for forsikrings- og genforsik-

ringsydelser, medmindre disse transaktioner har karakter af bitransaktioner.

Stk. 2.

Overdragelse af en afgiftspligtig persons materielle eller immaterielle

investeringsaktiver tages ikke i betragtning ved beregning af den i stk. 1,

omhandlede omsætning.

§ 71 k.

En afgiftspligtig person etableret her i landet eller i et andet EU-land

kan ikke anvende fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, i en periode svarende

til et kalenderår, hvis tærsklen for fritagelse i det omhandlede stykke blev

overskredet i det foregående kalenderår af denne person. Fritagelsen efter §

71 e, stk. 1 eller 2, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor

tærsklen for fritagelse i det omhandlede stykke overskrides i løbet af et ka-

lenderår.

Stk. 2.

En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, kan ikke

anvende særordningen for små virksomheder i dette kapitel, hvis den årlige

omsætning i EU for den pågældende afgiftspligtige person oversteg 100.000

euro i det foregående kalenderår. Fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, der

er indrømmet en afgiftspligtig person, som er etableret i andet EU-land, jf.

§ 71 e, stk. 4, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den

pågældende afgiftspligtige person overskrider den årlige omsætningstærskel

i EU efter 1. pkt. i løbet af et kalenderår.

Stk. 3.

En afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, kan ikke ud-

nytte fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande i medfør af § 71 e,

stk. 5, hvis den årlige omsætning i EU for den pågældende afgiftspligtige

person oversteg 100.000 euro i det foregående kalenderår. Fritagelser for

små virksomheder i andre EU-lande, der i medfør af § 71 e, stk. 5, er ind-

rømmet en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, ophører med

at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende afgiftspligtige

person overskrider den årlige omsætningstærskel i EU efter 1. pkt. i løbet

af et kalenderår.

Stk. 4.

Den tilsvarende værdi i danske kroner af beløb i euro, der er om-

handlet i denne bestemmelse, skal beregnes ved at anvende den veksel-

kurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggjorde den 18. januar

2018.«

20.

§ 81, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »§ 71 a, stk. 1,«: »§ 71 e, stk. 6, § 71

f, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 71 g, § 71 h, stk. 2 og 3,«.

UDKAST

§2

I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1446 af 21. juni 2021, som

ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og senest ved § 2 i lov

nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 8, stk. 1,

indsættes som

nr. 9:

»9) Bestanddele af varer, der er afgiftspligtige efter kapitel 3, når varerne

anvendes til fremstilling af andre varer, der er afgiftspligtige efter reglerne

i dette kapitel.«

§ 22, stk. 8, 1. pkt.,

indsættes efter »der erhvervsmæssigt leveres til ud-

landet«: »eller erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af varer, der leve-

res til udlandet«.

§ 22

indsættes som

stk. 12:

»Stk. 12.

Told- og skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godtgø-

relse af afgiften af afgiftspligtige varer, der erhvervsmæssigt anvendes til

fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke

ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3. Regi-

strerede varemodtagere kan uden bevilling efter udløbet af hver afgiftsperi-

ode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet

angive afgift af afgiftspligtige varer, der er anvendt til fremstilling af varer,

der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke ved modtagelse fra

udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3, jf. § 10 a, stk. 3, på afgifts-

angivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen

af afgiftstilsvaret.«

§3

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21.

juni 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1182 af 8. juni 2021 og § 1 i lov

nr. 2616 af 28. december 2021 og senest ved § 9 i lov nr. 755 af 13. juni

2023, foretages følgende ændringer:

§ 13 d, stk. 6,

indsættes efter »måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræ-

den«: », jf. dog stk. 8«.

§ 13 d, stk. 7,

indsættes efter »måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræ-

den«: », jf. dog stk. 9«.

UDKAST

§ 13 d

indsættes som

stk. 8-11:

»Stk. 8.

Registrerede oplagshavere skal senest 3 måneder efter en afgifts-

forhøjelses ikrafttræden anmode told- og skatteforvaltningen om godtgø-

relse af ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjel-

ses ikrafttræden.

Stk. 9.

Afgiftspligtige varer, som en registreret oplagshaver sælger fra

egne detailudsalg, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en

afgiftsforhøjelses ikrafttræden, må ikke sælges i erhvervsmæssigt øjemed

her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræ-

den. Den registrerede oplagshaver skal udarbejde en lageropgørelse over

virksomhedens afgiftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende

før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, og som skal sælges i virksomhedens

egne detailudsalg, og virksomhedens ikkebrugte stempelmærker, der var

gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden. Lageropgørelsen efter 2.

pkt. skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest 14 dage efter af-

giftsforhøjelsens ikrafttræden. Lageropgørelsen efter 2. pkt. skal afspejle

den registrerede oplagshavers lagerstatus for virksomhedens egne detailud-

salg på tidspunktet for afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Varer, som indgår i

lageropgørelsen efter 2. pkt., skal holdes adskilt fra de øvrige varer i virk-

somhedens oplag, og det skal være muligt ud fra lageropgørelsen og virk-

somhedens regnskab at identificere de varer på oplaget, som indgår i lager-

opgørelsen. Det er alene afgiftspligtige varer, som er medtaget i lageropgø-

relsen efter 2. pkt., der må sælges med stempelmærker, der var gældende før

en afgiftsforhøjelses ikrafttræden efter 1. pkt. i den registrerede oplagsha-

vers egne detailudsalg.

Stk. 10.

Afgiftspligtige varer, som er påført stempelmærker, der var gæl-

dende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, må ikke opbevares i lokalerne

til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, når der er forløbet 4 må-

neder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, og disse lokaler er adskilt fra op-

lagshaverens godkendte lokaler.

Stk. 11.

For registrerede oplagshavere omfattet af stk. 9 og 10 skal antal-

let af ikkebrugte stempelmærker, som er omfattet af den registrerede oplags-

havers anmodning efter stk. 8, svare til det antal, der er anført på lageropgø-

relsen i stk. 9, 2. pkt. Hvis dette ikke er tilfældet, eller hvis den registrerede

oplagshaver ikke rettidigt indsender en anmodning efter stk. 8, opkræver

told- og skatteforvaltningen et beløb svarende til differencen mellem den

gamle og den nye afgift af det manglende kvantum. «

§ 22, stk. 1, nr. 2,

ændres »3-7« til: »3-10 og stk. 11, 1. pkt.«

UDKAST

§4

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021, som æn-

dret senest ved § 45 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende æn-

dring:

§ 66 A, stk. 1, 3. pkt.,

affattes således:

»Personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v. som

nævnt i § 65 C, stk. 1, 2. pkt., og befuldmægtigede som nævnt i § 65 C, stk.

1, 3. pkt., der foretager udbetaling eller godskrivning af royalty til en person

eller et selskab m.v., der er skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 8, eller selskabs-

skattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal oplyse told- og skatteforvaltningen om

udbetalingen eller godskrivningen af royalty og eventuelt indeholdt royal-

tyskat, uanset om der er pligt til at foretage indeholdelse af royaltyskat.«

§5

I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 2. juni 2021,

som ændret ved § 13 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 8 i lov nr. 2616 af 28.

december 2021 og § 10 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 1, stk. 9, 1. pkt.,

ændres »stk. 5« til: »stk. 6«, og efter »modtagne

afgiftspligtige varer« indsættes: »opgjort efter § 5 a, stk. 1,«.

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 1« til: »§ 3, stk. 1,«.

§ 2, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 2«: »og § 1, stk. 9,«.

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

§ 5 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 1, stk. 6.« til: »§ 1,

stk. 5 og 6.«

§6

I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 7. juni 2023,

som ændret ved § 5 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, foretages følgende

ændringer:

§ 11

ophæves.

§ 12, stk. 1

ændres »§§ 10 og 11« til: »§ 10«.

UDKAST

§ 12, stk. 4, 1. pkt.,

udgår »og § 11«

§ 15, stk. 1,

udgår »eller § 11«

§7

I sømandsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 131 af 7. februar

2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, § 1 i lov nr.

2613 af 28. december 2021, lov nr. 289 af 7. marts 2022 og § 8 i lov nr. 902

af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

Efter § 11 b indsættes:

»§ 11 c.

Der kan efter samtykke fra en person omfattet af § 5 gives ad-

gang til oplysninger, som følger af personens årsopgørelse, når de er nød-

vendige til brug for kontrol og afsluttende afregning af en forudbetalt ydelse

til personen.

Stk. 2.

Der kan efter samtykke fra ægtefællen til en person som nævnt i

stk. 1 gives adgang til oplysninger, som følger af årsopgørelsen, når de er

nødvendige til brug for kontrollen og den afsluttende afregning efter stk. 1.

Stk. 3.

Adgang efter stk. 1 og 2 forudsætter, at den, der anmoder om ad-

gangen, har indgået en aftale herom med told- og skatteforvaltningen.«

§8

I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 21. juni 2021, som

ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1183 af 8. juni 2021, § 3 i lov nr. 1240 af 11.

juni 2021 og § 7 i lov nr. 288 af 7. marts 2022 og senest ved § 16 i lov nr.

755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves og i stedet indsættes:

»Virksomheder, der sælger groftskåret tobak på salgsstedet, jf. 1. pkt., skal

føre et beholdningsregnskab, som kan danne grundlag for afstemning af

salgsstedets salg af tobakken i løsvægt med indkøbet af stemplede pakninger

af tobakken. Beholdningsregnskabet skal indeholde oplysninger om salg og

brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet.«

§ 25, stk. 1,

ændres »straffes den, der« til: »straffes den, som«.

UDKAST

§ 25, stk. 5, 2. pkt.,

ændres »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9« til: »§ 4, stk. 3,

eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«.

§ 25, stk. 6, 1.

2. pkt.,

ændres »§ 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2.

pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9« til: »§ 4, stk. 3, § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10

a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«.

§9

I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1451 af 8. oktober 2020,

som ændret ved § 24 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 4 i lov nr. 1240

af 11. juni 2021, § 8 i lov nr. 288 af 7. marts 2022 og § 17 i lov nr. 755 af

13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »position 2203 og 2206« til: »position 2203

og varer indeholdende en blanding af øl og ikke-alkoholholdige drikkevarer,

der henhører under position 2206«.

§ 3 A

ændres »For varer henhørende under position 2204 til 2206 i EU’s

kombinerede nomenklatur« til: »For varer, der er afgiftspligtige efter § 3,

stk. 2, nr. 1 og 2«.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 10

I lov om tobaksvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1489 af 18. juni 2021,

som ændret ved § 2 i lov nr. 2071 af 21. december 2020, § 2 i lov nr. 99 af

25. januar 2022 og § 1 i lov nr. 738 af 13. juni 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 31 b, stk. 1,

indsættes efter »medfør af tobaksafgiftsloven«: »eller lov

om forskellige forbrugsafgifter, og som påføres stempelmærke efter tobaks-

afgiftsloven eller lov om forskellige forbrugsafgifter«, og efter »stempel-

mærke efter tobaksafgiftsloven« indsættes: »eller lov om forskellige for-

brugsafgifter«.

§ 31 b, stk. 2,

indsættes efter »stempelmærke efter tobaksafgiftsloven«:

»eller lov om forskellige forbrugsafgifter«.

§ 31 b

indsættes som

stk. 4

UDKAST

»Stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen må kun udstede sikkerhedsstempel-

mærker uden afgift efter stk. 2 til virksomheder, der er registreret eller au-

toriseret for afgift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller lov om forskellige

forbrugsafgifter. De registrerede eller autoriserede virksomheder må ikke

sælge eller udlåne de modtagne sikkerhedsstempelmærker. Ikkebrugte sik-

kerhedsstempelmærker skal destrueres af den registrerede eller autoriserede

virksomhed.

Stk. 5.

Virksomheder, der ikke er registrerede eller autoriserede for afgift

på tobak efter tobaksafgiftsloven eller lov om forskellige forbrugsafgifter,

må ikke modtage eller opbevare tobaksvarer omfattet af stk. 2, der ikke er

behørigt stemplede.«

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 11

I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 1. marts 2023, foretages føl-

gende ændring:

Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a.

Personer, der erhverver personlig indkomst ved arbejdsindsats på

et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn, kan lade sig regi-

strere hos Fiskeristyrelsen som erhvervsfiskere med B-status.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere

regler om registrering som erhvervsfisker med B-status, herunder regler om

dokumentationskrav og kontrol m.v.«

Ikrafttrædelse m.v.

§ 12

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf.

dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 10 træder i kraft den 20. maj 2024.

Stk. 3.

§ 1, nr. 10 og 16-17, og §§ 2-9 træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 4.

§ 1, nr. 1-9, 11-15 og 18-20 træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 5.

Personer, som har erhvervet personlig indkomst ved arbejdsind-

sats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn i hele eller

dele af perioden fra den 1. juli 2021 til lovens ikrafttræden, anses for at være

UDKAST

registreret som erhvervsfiskere med B-status fra den 1. juli 2021 efter fiske-

rilovens § 14 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 11.

Stk. 6.

For personer omfattet af stk. 5 udløber fristerne i skatteforvalt-

ningslovens § 26, stk. 2, for indkomståret 2021 først i det femte år efter

indkomstårets udløb, for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G.

§ 13

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede

ydelser

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret

røgtobak

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregnskab

UDKAST

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser for røgfri tobak, ni-

kotinprodukter og nikotinholdige væsker

2.7.1. Begrænsning af salg og opbevaring for oplagshavere med egne detail-

udsalg

2.7.1.1. Gældende ret

2.7.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7.2. Indførelse af bødestraf

2.7.2.1. Gældende ret

2.7.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8.2.1. Satser for mousserende mellemklasseprodukter

2.8.2.2. Præcisering af definition af øl

2.9. Nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse

af kildeskat

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10. Mulighed for dataudstilling om visse søfarende

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.11. Afskaffelse af godtgørelsesordning i spildevandsafgiftsloven

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

UDKAST

2.12. Tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempler

2.12.1. Røgfri tobak

2.12.1.1. Gældende ret

2.12.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.12.2. Cigarer, cerutter og cigarillos

2.12.2.1. Gældende ret

2.12.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.13. Genindførelse af register over erhvervsfiskere med B-status

2.13.1. Gældende ret

2.13.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen

3.1. Beskrivelse af gældende ret

3.2. Forholdet til initiativet om mulighed for dataudstilling om visse søfa-

rende

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet

4.1.2. Afskaffelse af godtgørelsesordning for spildevandsafgift

4.1.3. Genindførelse af register for erhvervsfiskere med B-status

4.1.4. Øvrige elementer i lovforslaget

4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

4.3. Digitaliseringsklar lovgivning

4.3.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet

4.3.2. Betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer

UDKAST

4.3.3. Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven

4.3.4. Præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskå-

ret røgtobak

4.3.5. Justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser for røgfri tobak,

nikotinprodukter og nikotinholdige væsker

4.3.6. Tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer

4.3.7. Tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempler

4.3.8. Mulighed for dataudstilling om visse søfarende

4.3.9. Genindførelse af register for erhvervsfiskere med B-status

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet

5.1.2. Afskaffelse af godtgørelsesordning for spildevandsafgift

5.1.3. Øvrige elementer i lovforslaget

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Regeringen ønsker at lette byrderne for små virksomheder og styrke kon-

kurrencen på momsområdet. I det nuværende momssystem er momsfritagel-

ser og forenklede momsforpligtelser for små virksomheder alene tilgænge-

lige for virksomheder etableret i det pågældende EU-land. Med lovforslaget

foreslås det at gennemføre vedtagne EU-regler, som åbner for adgangen til

momsfritagelse og forenklinger for små virksomheder, så der skabes lige

vilkår for virksomheder, der er etableret i et andet EU-land, men har en om-

sætning i det samme marked. Det er et vigtigt skridt i retning af at forenkle

momsforpligtelser og nedbringe efterlevelsesomkostningerne for små virk-

somheder samt skabe lige konkurrence på momsområdet for virksomheder

etableret i EU.

Det er blevet mere udbredt at streame eller på anden måde virtuelt deltage i

arrangementer og andre aktiviteter indenfor kultur, kunst, sport, videnskab,

undervisning, underholdning og lign. Det foreslås derfor i overensstem-

melse med vedtagne EU-regler, at der indføres klare og utvetydige regler,

der medfører forbrugslandsbeskatning, uanset om de leverede ydelser tilgås

fysisk, hvor arrangementet eller andre aktiviteter finder sted, eller om der er

tale om streaming, eller ydelsen på anden måde er virtuelt tilgængelig.

Det foreslås endvidere at indføre en sidste rettidig betalingsdag på 14 dage

for moms af køb og indførsel af visse køretøjer. Formålet med forslaget er

at sikre den nødvendige hjemmel af hensyn til opkrævning af moms i de

tilfælde, hvor en diplomat ikke længere opfylder betingelserne for momsfri-

tagelse.

Med lovforslaget foreslås at indføre mulighed for, at en virksomhed i visse

tilfælde kan få godtgjort betalt dækningsafgift eller trække den fra i sit af-

giftsregnskab. Godtgørelse kan ske, når virksomheder anvender dæknings-

afgiftspligtige varer til at fremstille andre dækningsafgiftspligtige varer, der

leveres til udlandet, og når virksomhederne anvender dækningsafgiftsplig-

tige varer til fremstilling af andre varer, der ikke ville være dækningsafgifts-

pligtige, hvis de blev modtaget fra udlandet.

Lovforslaget indeholder endvidere en præcisering af tobaksafgiftslovens §

4, stk. 3, således at det fremgår tydeligt, at virksomheder, der sælger og bru-

ger groftskåret røgtobak på salgsstedet, skal føre et beholdningsskab, der

kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgto-

bak i løsvægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken. Behold-

ningsregnskabet skal indeholde oplysninger om salg og brug af groftskåret

røgtobak på salgsstedet. Formålet med forslaget er at gøre det muligt for

UDKAST

Skatteforvaltningen at følge virksomheders afstemning af tobakken fra ind-

køb til salg og brug.

Det foreslås desuden, at overtrædelse af reglen om beholdningsregnskab

straffes med en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er

muligt at konstatere, om der er betalt korrekt afgift. Samtidig fastsættes et

bødeniveau for overtrædelse af forbuddet mod enkeltsalg af cigaretter.

Det foreslås herudover, at reglerne om begrænsning af salg ved fremtidige

afgiftsforhøjelser for røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væ-

sker justeres, således at registrerede virksomheder med egne detailsalg bli-

ver ligestillet med detailhandlere m.v., der ikke er registreret for afgift, for

den del af deres virksomhed, som er detailudsalg.

Det foreslås endvidere at ophæve tillægsafgiften for mousserende vin, frugt-

vin m.v. med et ætanolindhold på over 15 procentvolumen, men ikke over

22 procentvolumen, for at sikre overensstemmelse med EU-retten. Derud-

over foreslås det at præcisere det afgiftspligtige vareområde for ølafgiften.

Det foreslås at indføre en regel om nulangivelse ved udbetaling af royalty

til udlandet uden indeholdelse af kildeskat. Forslaget er en kodificering af

praksis, da Skatteforvaltningen i dag allerede modtager oplysningen. For-

målet med forslaget er at sikre en klar hjemmel for indgivelsen af oplysnin-

gen.

Det foreslås desuden at indføre hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan un-

derstøtte den overenskomstbaserede kompensationsordning, der finder an-

vendelse for visse søfarende. Beregningen af kompensation sker på grund-

lag af oplysninger om den enkelte søfarende, som foreligger hos Skattefor-

valtningen. Det foreslås på den baggrund, at Skatteforvaltningen kan vide-

regive de nødvendige oplysninger til den, der skal beregne kompensations-

beløbet til den søfarende, når den søfarende har givet sit samtykke hertil.

Efter forslaget vil der kun kunne videregives oplysninger med den søfaren-

des samtykke til en part, der forinden har indgået en aftale herom med Skat-

teforvaltningen.

Det foreslås at afskaffe godtgørelsesordningen på spildevandsområdet for at

øge incitamentet til at mindske udledningen af spildevand og sikre overens-

stemmelse med EU-retten.

Herudover foreslås det, at reglerne om sikkerhedsstempelmærker tilpasses,

således at virksomheder, der er registreret for afgift på røgfri tobak, alene

UDKAST

skal påføre deres røgfri tobak ét stempelmærke, der både udgør afgiftsstem-

pelmærke og sikkerhedsstempelmærke, samt at der fastsættes tilstrækkelige

administrative bestemmelser til, at Skatteforvaltningen kan administrere

ordningen fra og med den 20. maj 2024, hvor kravet om sikkerhedsstempel-

mærker på en række produkter træder i kraft.

Det foreslås at genindføre en mulighed for at blive registreret som erhvervs-

fisker med B-status således, at disse fiskere efter ligningsloven kan få skat-

temæssigt fradrag for havdage. Fradraget forudsætter efter gældende regler

registrering som erhvervsfisker efter fiskeriloven.

Endelig indeholder lovforslaget en række mindre lovtekniske ændringer af

isafgiftsloven og momsloven, der er relateret til tidligere lovændringer. Æn-

dringerne har alene til formål at præcisere gældende ret og konsekvensrette

henvisninger i loven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet

2.1.1. Gældende ret

Momslovens kapitel 12 om registrering indeholder en særordning for små

virksomheder. I momsloven gælder således en generel momsfritagelsestær-

skel på 50.000 kr., jf. § 48.

Tærsklen indebærer, at virksomheder med en årlig omsætning over 50.000

kr. skal momsregistreres og afregne moms, mens momsregistrering for virk-

somheder med en momspligtig omsætning under 50.000 kr. er frivillig. I

Danmark gælder desuden to særlige momsfritagelser: 1) blindes salg af va-

rer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt, og 2) kunstneres

eller disses arvingers førstegangssalg af visse af kunstnerens egne kunstgen-

stande, når salget hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår

overstiger 300.000 kr.

Der er sammenfald mellem grænsen for momsfritagelse og adgangen til for-

enklede momsforpligtelser, da virksomheder med en omsætning under

50.000 kr. ligeledes fritages for øvrige momsforpligtelser, herunder registre-

ring, betaling af afgift og pligt til at udstede faktura.

Den nuværende momsfritagelsestærskel og adgangen til forenklede moms-

forpligtelser gælder alene for virksomheder, som er etableret i Danmark.

Dette gør sig også gældende i alle andre EU-lande, som har indført en sær-

ordning for små virksomheder, da direktiv 2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem (herefter momsdirektivet) hidtil alene har tilladt indfø-

relsen af en national særordning for små virksomheder.

UDKAST

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den 18. februar 2020 vedtog EU Rådets direktiv (EU) 2020/285 om ændring

af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt an-

går særordningen for små virksomheder og forordning (EU) nr. 904/2010

for så vidt angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger

med henblik på at overvåge, om særordningen for små virksomheder anven-

des korrekt (herefter SMV-direktivet). Der henvises desuden til Rådets di-

rektiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv 2006/112/EF

og (EU) 2020/285 for så vidt angår satser for merværdiafgiften (herefter

ændringsdirektivet), som indeholder en mindre konsekvensændring af arti-

kel 288 i SMV-direktivet, jf. artikel 2.

Formålet med SMV-direktivet er at nedbringe efterlevelsesomkostninger og

forenkle momsforpligtelser for små virksomheder samt mindske de konkur-

renceforvridende elementer af den nuværende særordning for små virksom-

heder i momsdirektivet.

SMV-direktivets artikel 1 indebærer, at EU-landene vil kunne indføre for-

enklede momsforpligtelser for små virksomheder, der har en omsætning un-

der en national momsfritagelsestærskel, f.eks. fritagelse for momsregistre-

ring, angivelse af moms og pligt til at udstede fakturaer.

EU-landene afgør i et vist omfang selv, hvilke forenklinger de vil indføre,

men hvis der gøres brug heraf, indebærer SMV-direktivet, at EU-landene

skal give adgang til alle små virksomheder etableret i EU, som ikke over-

skrider tærsklen for momsfritagelse. For at gøre brug af en generel moms-

fritagelsestærskel for små virksomheder i et andet EU-land, hvor virksom-

heden ikke er etableret, vil det desuden være et krav, at den pågældende

virksomheds samlede omsætning i EU ikke overstiger 100.000 euro pr. år.

SMV-direktivet er målrettet forholdsvis små virksomheder.

I medfør af SMV-direktivets artikel 1 vil der desuden være mulighed for at

fastsætte en generel momsfritagelsestærskel og sektorspecifikke momsfrita-

gelsestærskler, som dog ikke må overstige 85.000 euro (ca. 630.000 kr.).

SMV-direktivet giver i øvrigt mulighed for, at der kan indføres en såkaldt

overgangsordning, hvorefter tærskler for momsfritagelse kan overskrides i

et enkelt år med op til 10 pct., 25 pct. eller 100.000 euro.

Lovforslaget har til formål at implementere SMV-direktivets artikel 1 og

ændringsdirektivets artikel 2 i dansk ret pr. 1. januar 2025. Det bemærkes,

at SMV-direktivets artikel 2 indeholder ændringer af forordning (EU) nr.

UDKAST

904/2010 i relation til den nye særordning for små virksomheder i momssy-

stemdirektivet, som også vil skulle finde anvendelse i dansk ret pr. 1. januar

2025. Disse ændringer vil dog ikke kræve lovimplementering, da der er tale

om ændringer til en forordning, som er umiddelbart anvendelig i dansk ret.

I overensstemmelse med SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirektivets

artikel 2 foreslås det at ændre den gældende særordning for små virksomhe-

der i momsloven med virkning fra den 1. januar 2025.

Det foreslås, at små virksomheder, der har en omsætning under den gæl-

dende momsfritagelsestærskel på 50.000 kr. fritages for registrering og for

at betale afgift, herunder øvrige momsforpligtelser, når den årlige omsæt-

ning her i landet ikke overstiger den nævnte tærskel for fritagelse på 50.000

kr., uanset om disse små virksomheder er etableret i Danmark eller i et andet

EU-land.

Det foreslås desuden, at afgiftspligtige personer eller disses arvinger ved

førstegangssalg af den afgiftspligtige persons egne kunstgenstande fritages

for registrering og for at betale afgift, herunder øvrige momsforpligtelser,

når den årlige omsætning heri landet ikke overstiger den nævnte tærskel for

fritagelse på 300.000 kr., uanset om disse små virksomheder er etableret i

Danmark eller i et andet EU-land.

De berettigede små virksomheder, som vil kunne anvende særordningen i

Danmark, vil således som udgangspunkt været fritaget for de sædvanlige

momsforpligtelser i den almindelige momsordning, hvor der bl.a. stilles

krav om registrering og betaling af afgift, som det er tilfældet i dag for virk-

somheder etableret i Danmark.

Det foreslås, at SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirektivets artikel 2

gennemføres ved, at der indsættes et kapitel 17 a i momsloven, som vil in-

deholde særordningen for små virksomheder. Kapitlet vil bestå af en række

paragraffer, §§ 71 b-71 k.

Bestemmelsen i § 71 b vil indeholde SMV-direktivets definitionsafsnit, som

vil finde anvendelse i relation til anvendelsen af reglerne i det foreslåede

kapitel 17 a, når begreberne årlig omsætning her i landet eller årlig omsæt-

ning i EU anvendes.

Bestemmelsen i § 71 c vil indeholde en bestemmelse om anvendelsesområ-

det for de fritagelser, som fremgår af det foreslåede kapitel 17 a. Heri fore-

slås, at fritagelserne i det nævnte kapitel finder anvendelse på leveringer af

varer og ydelser foretaget af små virksomheder.

UDKAST

Bestemmelsen i § 71 d vil indeholde en bestemmelse om de transaktioner,

som er udelukket fra ordningen i det foreslåede kapitel 17 a. Heri foreslås,

at visse leveringer af nye transportmidler er udelukket fra det nævnte kapi-

tel.

Bestemmelsen i § 71 e vil indeholde kernen i den nye særordning for små

virksomheder, herunder de centrale fritagelser og forenklinger. Heri fore-

slås, at afgiftspligtige personers levering af varer og ydelser er fritaget for

registrering og for at betale afgift, når den årlige omsætning her i landet, der

kan henføres til disse leveringer, ikke overstiger 50.000 kr. Desuden foreslås

i § 71 d, at der fastsættes en fritagelse for registrering og for at betale afgift

for afgiftspligtige personer eller disses arvingers førstegangsalg af den af-

giftspligtiges egne kunstgenstande på 300.000 kr. Disse ordninger foreslås

på visse betingelser i øvrigt udvidet til afgiftspligtige personer, der er etab-

leret i andre EU-lande. Endelig foreslås en række krav til de afgiftspligtige

personer, som ønsker at gøre brug af særordninger i EU-land, hvor de ikke

er etableret, herunder regler for afgiftspligtige personer etableret her i lan-

det, der ønsker at gøre brug af fritagelsen i andre EU-lande. Det foreslås

bl.a., at der skal gives en forhåndsmeddelelse og ske en særlig registrering

forud for anvendelsen af fritagelser i andre EU-lande eller ved ændringer og

ophør heraf. Disse supplerende krav vil også gælde i andre EU-lande i kraft

af implementeringen af SMV-direktivet i alle EU-lande.

Det foreslås desuden, at bestemmelserne i §§ 71 f, 71 g og 71 h vil skulle

indeholde regler om henholdsvis indhold og ajourføring af forhåndsmedde-

lelsen, kvartalsvis indberetning af bl.a. værdien af leveringer, underretning

om overskridelse af tærsklen for årlig omsætning i EU og visse nærmere

regler om sammensætningen af de værdier og beløb, som gives i forhånds-

meddelelsen og den kvartalsvise indberetning.

Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i § 71 i vil skulle indeholde regler

om Skatteforvaltningens kontrolbeføjelser og handlepligter, herunder i til-

fælde af, at en afgiftspligtig person ikke overholder de foreslåede regler om

kvartalsvis indberetning her i landet eller i sit hjemland. De foreslåede regler

vil bl.a. indebære, at Skatteforvaltningen vil kunne påbyde en afgiftspligtig

person at lade sig momsregistrere og indgive momsangivelse efter den al-

mindelige momsordning, og at Skatteforvaltningen vil skulle deaktivere det

særlige registreringsnummer eller tilpasse visse oplysninger i forhåndsmed-

delelsen i visse tilfælde.

UDKAST

Det foreslås i øvrigt, at bestemmelsen i § 71 j vil skulle indeholde regler om

sammensætningen af de beløb, der indgår i den årlige omsætning, der be-

nyttes som grundlag for anvendelse af de i § 71 e, stk. 1 og 2, foreslåede

fritagelser. § 71 j vil i øvrigt indeholde implementeringen af ændringsdirek-

tivets artikel 2.

Det foreslås herudover, at bestemmelsen i § 71 k vil skulle indeholde regler

om konsekvenserne af, at afgiftspligtige personer overskrider henholdsvis

fritagelsestærsklerne i de foreslåede § 71 e, stk. 1 og 2, og den årlige om-

sætningstærskel i EU. Det foreslås bl.a., at en afgiftspligtig person ikke kan

udnytte fritagelsesordningerne, hvis de relevante tærskler blev overskredet

i det foregående år.

Endelig foreslås det, at der i momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, indsættes hen-

visninger til de foreslåede bestemmelser § 71 e, stk. 6, § 71 f, stk. 1 og stk.

2, 2. pkt., § 71 g, og § 71 h, stk. 2 og 3. Dette vil medføre, at afgiftspligtige

personer vil kunne straffes med bøde, hvis der forsætligt eller groft uagtsomt

sker overtrædelse af disse bestemmelser.

2.2. Justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leve-

rede ydelser

2.2.1. Gældende ret

Reglerne for, hvor momsen skal betales (hvor leveringsstedet er), når der

leveres adgang til arrangementer og ydelser i forbindelse med aktiviteter in-

den for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og

lign., herunder messer og udstillinger, findes i momslovens § 16, stk. 1, §

21, stk. 1 og 2, og § 21 c.

Leveringsstedet for ydelser leveret til afgiftspligtige personer er i henhold

til § 16, stk. 1, det sted, hvor køberen har etableret sin økonomiske virksom-

hed eller har et fast forretningssted, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel

heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Dog er der i § 21, stk.

1, en undtagelse fra denne hovedregel, idet det fastsættes, at leveringsstedet

for adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, un-

dervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, og

ydelser i tilknytning hertil, der leveres til en afgiftspligtig person, er her i

landet, når disse arrangementer rent faktisk finder sted her. Samlet set bety-

der disse regler, at momsen af ydelserne tilnærmelsesvis altid skal betales i

forbrugslandet. Dog vil der ikke gælde forbrugslandsbeskatning ved virtuel

adgang til arrangementer, hvor køber af adgangen ikke er etableret i det

land, hvor arrangementet finder sted.

UDKAST

For at undgå, at sælger skal momsregistreres for at indbetale salgsmomsen

i alle de lande, hvor køberne er hjemhørende, når momsen skal betales i

købers land, jf. momslovens § 16, stk. 1, er køber gjort ansvarlig for at ind-

betale momsen efter reglerne om omvendt betalingspligt i momslovens §

46, stk. 1, nr. 3.

For så vidt angår leveringer til ikkeafgiftspligtige personer, er hovedreglen

for leveringsstedet i henhold til § 21, stk. 2, for ydelser i forbindelse med

aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, under-

holdning og lign., herunder messer og udstillinger, samt levering af ydelser

som arrangører af sådanne aktiviteter, her i landet, når disse aktiviteter rent

faktisk udøves her. Dette omfatter også levering af adgang til arrangemen-

ter.

Som undtagelse herfor er der dog i visse tilfælde tale om en elektronisk le-

veret ydelse, når der er streames eller på anden måde er virtuel deltagelse.

Definitionen på en elektronisk leveret ydelse er i henhold til artikel 7, stk.

1, i Rådets gennemførelsesforordning til momssystemdirektivet (forordning

282/200 af 15. marts 2011) en ydelse, der leveres gennem internettet eller et

elektronisk net, og leveringen hovedsagelig er automatiseret og kun invol-

verer minimal menneskelig indgriben og ikke har nogen levedygtighed uden

informationsteknologi.

Leveringsstedet for elektronisk leverede ydelser til ikkeafgiftspligtige per-

soner er i henhold til momslovens § 21 c, stk. 1, det sted, hvor den ikkeaf-

giftspligtige person er etableret eller har sin bopæl eller sædvanlige opholds-

sted. Virksomheder, der sælger elektronisk leverede ydelser til ikkeafgifts-

pligtige personer, kan anvende en One Stop Shop-ordning, jf. momslovens

§ 66 d, hvor der via registrering i ordningen i virksomhedens hjemland, kan

angives og betales moms af salget til alle EU-lande.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er blevet mere og mere udbredt at deltage i arrangementer og andre ak-

tiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underhold-

ning og lign., der udbydes via streaming eller på anden måde kan tilgås vir-

tuelt. Der kan både ved levering af ydelserne til afgiftspligtige personer og

specielt til ikke-afgiftspligtige personer være tilfælde, hvor virtuel tilgang

til aktiviteterne betyder, at momsen ikke betales i forbrugslandet. Hertil

kommer, at det efter gældende regler ved levering af ydelser til ikkeafgifts-

pligtige personer, i konkrete tilfælde skal bedømmes, om der er så lidt men-

neskelig involvering i leveringen, at der er tale om en elektronisk leveret

ydelse. Denne bedømmelse kan være vanskelig at foretage.

UDKAST

Som gennemførelse af ændringer i momsdirektivet (artikel 1, nr. 1 og 2 i

Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022), der skal træde i kraft den

1. januar 2025 foreslås det derfor, at der indføres klare og utvetydige regler,

der medfører forbrugslandsbeskatning uanset, om de leverede ydelser tilgår

fysisk, hvor arrangementet eller andre aktiviteter finder sted, eller der er tale

om streaming, eller ydelsen på anden måde er virtuelt tilgængelig.

For at skabe klarhed over reglerne og for tilpasse regelsættet til momsdirek-

tivets ordlyd og opbygning, foreslås det, at § 21, der både omhandler leve-

ringer til afgiftspligtige personer og ikkeafgiftspligtige personer deles op i

to paragraffer, hvor § 20 a vedrører levering til afgiftspligtige personer og §

21 levering til ikkeafgiftspligtige personer.

Det foreslås i både § 20 a og § 21, at der indsættes et nyt stk. 2, som gør det

klart, at når ydelserne leveres til brug ved streaming eller de på anden måde

er virtuelt tilgængelige, er leveringsstedet i forbrugslandet (købers land).

Det vil herefter ikke længere være nødvendigt at vurdere omfanget af men-

neskelig involvering i ydelsens levering, idet leveringsstedet for levering til

ikkeafgiftspligtige personer vil være det samme, uanset om der er tale om

elektronisk leverede ydelser eller ikke.

2.3. Betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af momslovens § 46 d, stk. 1, at betaling af afgift påhviler den

person, som ikke opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved indfør-

sel eller indkøb af personmotorkøretøj efter § 36, stk. 3, 5. pkt., eller § 45,

stk. 6, 3. pkt. Afgiftsgrundlaget udgøres af købsprisen, som personmotorkø-

retøjet er solgt for til tredjemand, forudsat at salget er sket på armslængde-

vilkår, eller i mangel heraf købsprisen for tilsvarende personmotorkøretøjer

på det tidspunkt, hvor personen ikke opfyldte betingelserne for fritagelse for

afgift.

Personkredsen i momslovens § 46 d, stk. 1, skal i henhold til bestemmelsen

forstås som diplomatisk anmeldt personale, konsulært anmeldt personale el-

ler herværende internationale organisationers tilknyttede personale, jf.

momslovens § 36, stk. 3, 4. pkt., og § 45, stk. 6, 2. pkt. Disse personers

indførsel af personmotorkøretøjer her til landet er fritaget for moms. Frita-

gelsen er betinget af, at den fritagelsesberettigede opretholder sin adgang til

fritagelse for afgift ved indførsel af personmotorkøretøjer i en periode på 2

år fra indførslen af køretøjet, og at køretøjet ikke sælges eller på anden måde

overdrages til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode, medmin-

UDKAST

dre andet er fastsat i den enkelte organisations værtskabsaftale, jf. momslo-

vens § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt. Undtaget fra disse betingelser

er NATO’s tilknyttede personale.

Efter momslovens § 46 d, stk. 2, skal den person, som ikke opfylder betin-

gelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af personmotor-

køretøj efter § 36, stk. 3, 5. pkt., eller § 45, stk. 6, 3. pkt., straks indberette

oplysninger om, hvilken betingelse der ikke opfyldes, til Skatteforvaltnin-

gen og indbetale afgiften. Bestemmelsen pålægger således diplomater en

oplysnings- og betalingspligt.

Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, hvilke

oplysninger der skal indberettes til Skatteforvaltningen, herunder hvordan

oplysningerne skal indberettes, jf. momslovens § 46 d, stk. 4. Imidlertid fast-

sætter momsloven ikke nærmere regler for, hvornår momsbetalingen skal

ske, hvis betingelserne for momsfritagelse ikke er opfyldt.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre en sidste rettidig betalingsdag for momsen, hvis be-

tingelserne for momsfritagelse ved indførsel eller indkøb af personmotorkø-

retøj ikke længere er opfyldt.

Det foreslås at fastsætte, at momsen skal indbetales senest 14 dage efter på-

krav fra Skatteforvaltningen. Det vil sige, at forfaldsdag og sidste rettidige

betalingsdag for momsen er den 14. dag efter påkrav fra Skatteforvaltnin-

gen. Påkrav fra Skatteforvaltningen anses for stiftet den dag, hvor påkravet

afgives.

Den foreslåede lovhjemmel er nødvendig af hensyn til Skatteforvaltningens

opkrævning af moms i de tilfælde, hvor en diplomat m.v. ikke længere op-

fylder betingelserne for momsfritagelse.

2.4. Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven

2.4.1. Gældende ret

Efter chokoladeafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 3, kan virksomheder, der er re-

gistrerede som oplagshaver, fradrage vægten af varer, der er afgiftspligtige

efter kapitel 1, eller der er betalt afgift af efter § 11 i lov om forskellige

forbrugsafgifter, i den afgiftspligtige mængde, hvis varerne anvendes til

fremstilling af andre varer, der er afgiftspligtige efter kapitel 1.

UDKAST

Efter chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 1, kan Skatteforvaltningen meddele

bevilling til afgiftsgodtgørelse eller afgiftsfritagelse for varer, der erhvervs-

mæssigt anvendes til fremstilling af afgiftsfri varer, som leveres til udlandet,

eller som blot leveres til udlandet.

Efter chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 2, kan registrerede varemodtagere

uden bevilling angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til ud-

landet, på deres afgiftsangivelser. Således indgår den godtgørelsesberetti-

gede afgift i opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Efter chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 4, kan Skatteforvaltningen meddele

bevilling til afgiftsfritagelse for varer, der erhvervsmæssigt anvendes til

fremstilling af varer, der ikke er omfattet af afgiftspligten, og som ikke ved

modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3.

Efter chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen

meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der

erhvervsmæssigt leveres til udlandet.

Efter chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, 2. pkt., kan registrerede varemod-

tagere uden bevilling

–

frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse

–

angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, på af-

giftsangivelsen, så den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af

afgiftstilsvaret. Det betyder, at registrerede varemodtagere ikke behøver den

bevilling, der nævnes i § 22, stk. 8, 1. pkt., for at opnå godtgørelsen af af-

giftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet.

I et bindende svar fra Skatterådet, SKM2023.87.SR, kunne en spørger ikke

få godtgørelse af dækningsafgiftspligtige varer, der anvendtes i fremstillin-

gen af andre varer, der var afgiftsfri efter chokoladeafgiftsloven, og som

skulle leveres til udlandet.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Chokoladeafgiftsloven følger som udgangspunkt en systematik, hvorefter

der ikke skal betales afgift af varer, der udføres af Danmark, eller der an-

vendes til fremstilling af andre varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige og

heller ikke ville være dækningsafgiftspligtige, hvis de blev modtaget fra ud-

landet. Der skal som udgangspunkt heller ikke betales afgift af varer, der

anvendes til at fremstille andre afgiftspligtige varer.

Skatteministeriet vurderer, at det bindende svar i SKM2023.87.SR bryder

med den nævnte systematik.

UDKAST

Den manglende hjemmel til godtgørelse af afgift af dækningsafgiftspligtige

varer, der anvendes til fremstilling af varer, der ikke i sig selv er afgiftsplig-

tige efter kapitel 1, og som ikke ville være afgiftspligtige efter kapitel 3, hvis

de blev modtaget fra udlandet, betyder, at danske virksomheder stilles rin-

gere end virksomheder i andre EU-medlemslande. Det sker ved, at de dansk-

producerede varer belastes af en tidligere pålagt dækningsafgift, som de nøj-

agtigt samme varer ikke ville blive pålagt, hvis de blev modtaget fra udlan-

det.

Skatteministeriet vurderer også, at en tilsvarende problemstilling vil gøre

sig gældende, hvis dækningsafgiftspligtige varer blev brugt til fremstilling

af andre dækningsafgiftspligtige varer, der blev leveret til udlandet, eller

hvis dækningsafgiftspligtige varer blev brugt til fremstilling af varer, der er

afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1.

Skatteministeriet foreslår, at reglerne ændres, så danske og udenlandske

virksomheder stilles lige.

Det foreslås, at oplagshavere kan fradrage vægten af dækningsafgiftsplig-

tige bestanddele, hvis dækningsafgiftspligtige varer anvendes til fremstil-

ling af varer, der i sig selv vil være afgiftspligtige efter kapitel 1.

Det foreslås endvidere, at Skatteforvaltningen kan godtgøre afgift for varer,

der tidligere er betalt dækningsafgift af, hvis varerne bruges til at fremstille

andre varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke

ville være dækningsafgiftspligtige, hvis de blev modtaget fra udlandet. At

en vare ikke ville være dækningsafgiftspligtig, hvis den blev modtaget fra

udlandet, indebærer, at den ikke er omfattet af de positioner i toldtariffen,

der nævnes i chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1, foruden at den ikke er af-

giftspligtig i sig selv efter samme lovs kapitel 1. Bestemmelsen kan anven-

des på varer, der fremstilles til brug her i landet, og på varer, der skal leveres

til udlandet.

Det foreslås derudover, at den nuværende hjemmel i chokoladeafgiftslovens

§ 22, stk. 8, udvides, så Skatteforvaltningen også kan godtgøre afgiften af

dækningsafgiftspligtige varer, der anvendes til at fremstille andre varer, der

leveres til udlandet.

Forslaget til en udvidelse af chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, adskiller

sig fra indsættelsen af § 22, stk. 12, på to punkter. For det første kan den

foreslåede udvidelse af stk. 8 kun anvendes på varer, der skal leveres til

udlandet, hvor det foreslåede stk. 12 både kan anvendes på varer, der leveres

UDKAST

til udlandet, og på varer til det hjemlige marked. For det andet kan den fo-

reslåede udvidelse af stk. 8 anvendes, når de yderlig forarbejdede varer er

afgiftspligtige efter kapitel 3, hvor det foreslåede stk. 12 kun kan anvendes,

når de yderlig forarbejdede varer hverken er afgiftspligtige efter kapitel 1

eller kapitel 3.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningen vil have de samme kontrolmuligheder

med virksomheder, der anvender de foreslåede godtgørelses- og fradrags-

muligheder, som Skatteforvaltningen har med andre virksomheder, der en-

ten er registreret som oplagshaver eller varemodtager eller har modtaget en

bevilling. Skatteforvaltningen vil f.eks. fortsat have mulighed for at føre

kontrol med virksomhederne, herunder leverandørerne til de virksomheder,

der fremstiller varer, der ikke er afgiftspligtige.

2.5. Præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groft-

skåret røgtobak

2.5.1. Gældende ret

Tobaksafgiftsloven regulerer afgiften på tobak, herunder hvilken afgift der

skal pålægges hvilken slags tobak.

Afgiftsberegningen afhænger af typen af tobak. Vandpibetobak hører under

lovens definition af »groftskåret røgtobak«. Afgiften på groftskåret røgto-

bak udgør pr. 1. januar 2023 1.500,90 kr. pr. kilogram.

Det følger af lovens § 4, stk. 1, at virksomheder, der ikke er autoriserede

som oplagshavere, ikke må modtage eller opbevare tobaksvarer, der ikke er

pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behørigt stemplede pakninger. En-

keltsalg og salg i løs vægt af tobaksvarer er endvidere forbudt, jf. § 4, stk.

Efter § 4, stk. 3, finder bestemmelsen om opbevaring efter stk. 1, ikke an-

vendelse ved salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet. Salg i løs-

vægt skal kunne afstemmes med salgsstedets indkøb af stemplede paknin-

ger.

§ 4, stk. 3, blev indført ved lov nr. 1532 af 27. december 2014 med henblik

på at lette de administrative byrder for virksomheder, der sælger og bruger

groftskåret røgtobak på salgsstedet. Byrderne for virksomhederne bestod i,

at groftskåret røgtobak skulle ompakkes fra halvkilopakker til portionspak-

ker med påsatte stempelmærker for at være i overensstemmelse med gæl-

dende ret. Da en sådan ompakning med påsætning af stempelmærker var

administrativt byrdefuld for de omtalte virksomheder, blev der indført ad-

UDKAST

gang til salg af groftskåret røgtobak i enkeltportioner, når salget sker til for-

brug for salgsstedet. Med bestemmelsen blev det således muligt for vandpi-

becaféer at sælge vandpibetobak til rygning på stedet. Det har endvidere

været hensigten med bestemmelsen, at virksomhederne efter de almindelige

regler skal kunne redegøre for det senere salg af groftskåret røgtobak i en-

keltportioner, jf. § 4 stk. 3, 2. pkt.

Efter lovens § 25, stk. 1, nr. 2, straffes forsætlig eller grov uagtsom overtræ-

delse af lovens § 4 med bøde.

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det har i praksis vist sig, at virksomhederne har udfordringer med at efter-

leve tobaksafgiftslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., som indebærer, at virksomheder,

der sælger og bruger groftskåret røgtobak på salgsstedet, skal afstemme sal-

get i løsvægt med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger.

Praksis viser, at flere virksomheder ikke kan redegøre for den indkøbte to-

bak ved at fremvise faktura for købet. Det viser sig endvidere, at emballagen

på den indkøbte tobak ikke er forsynet med lovpligtige stempelmærker, li-

gesom virksomhederne ikke kan afstemme tobakken i løsvægt med de ind-

købte stemplede pakninger med afgiftspligtig tobak. Det bevirker, at virk-

somhederne ikke kan dokumentere, hvor den indkøbte tobak kommer fra,

og at der er betalt afgift af tobakken. Det er således vurderingen, at der er

øget risiko for afgiftsunddragelse.

Hensigten med § 4, stk. 3, 2. pkt., er, at de omfattede virksomheder skal

kunne redegøre for det senere salg af groftskåret røgtobak i enkeltportioner

i form af afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løsvægt

med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger af tobakken. Heri ligger, at

virksomhederne skal føre et beholdningsregnskab, der kan danne grundlag

for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løsvægt med

salgsstedets indkøb af stemplede pakninger af tobakken. Beholdningsregn-

skabet skal både indeholde oplysninger om salg og brug af groftskåret røg-

tobak på salgsstedet. Oplysninger om brug af groftskåret røgtobak på salgs-

stedet er relevant i de tilfælde, hvor tobakken forbruges til virksomhedens

eget brug, f.eks. ejer og ansatte, der ryger vandpibetobak i arbejdstiden i

vandpibecaféen, og hvor der ikke er tale om salg.

Praksis viser, at virksomhederne har udfordringer med at efterleve § 4, stk.

3, 2. pkt., hvilket kan skyldes, at det ikke fremgår tilstrækkeligt tydeligt af

bestemmelsen, at der skal føres et beholdningsregnskab, der kan danne

UDKAST

grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løs-

vægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken.

Det foreslås derfor at præcisere § 4, stk. 3, således at det fremgår tydeligt,

at virksomheder, der sælger og bruger groftskåret røgtobak på salgsstedet,

skal føre et beholdningsskab, der kan danne grundlag for afstemning af

salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løsvægt med indkøbet af stem-

plede pakninger af tobakken. Det foreslås endvidere at præcisere, at behold-

ningsregnskabet skal indeholde oplysninger både om salg og brug af groft-

skåret røgtobak på salgsstedet.

Der vil ikke være særlige formkrav for beholdningsregnskabet. Regnskabet

vil alene skulle gøre det muligt for Skatteforvaltningen at følge virksomhe-

ders afstemning af tobakken fra indkøb til salg og brug.

Ved afgiftsunddragelse eller forsøg herpå har Skatteforvaltningen efter told-

lovens § 83, stk. 1, 2. pkt., mulighed for efter en konkret vurdering at tage

tobaksvarerne i bevaring eller anmode politiet om, at de pågældende varer

beslaglægges.

2.6. Bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregn-

skab

2.6.1. Gældende ret

Varer, der er afgiftspligtige efter tobaksafgiftsloven, er cigaretter samt groft-

og fintskåret røgtobak. Det følger af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1.

Det følger af § 4, stk. 1, at virksomheder, der ikke er autoriserede, ikke må

modtage eller opbevare afgiftspligtige varer, der ikke er pakket i forskrifts-

mæssigt lukkede og behørigt stemplede pakninger.

Det følger af § 4, stk. 2, at enkeltsalg og salg i løs vægt af afgiftspligtige

varer er forbudt. Det hænger sammen med, at pakninger med afgiftspligtige

varer til forbrug her i landet skal forsynes med et stempelmærke samt angi-

velse af indholdets art og mængde, den pågældende vares detailpris m.v., jf.

§ 2, stk. 1, 1. pkt., § 3, stk. 2, 1. pkt. og § 28. Hvad angår cigaretter hænger

det desuden sammen med, at pakker med cigaretter skal indeholde 20 stk.,

jf. lovens § 3, stk. 3.

Det følger af § 4, stk. 3, 1. pkt., at bestemmelsen om opbevaring efter stk. 1

ikke finder anvendelse ved salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsste-

det.

UDKAST

Endvidere følger det af § 4, stk. 3, 2. pkt., at salg i løsvægt skal kunne af-

stemmes med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger.

Det følger § 10, stk. 1, 1. pkt., at en midlertidigt registreret varemodtager er

en virksomhed, institution eller person, der som led i udøvelsen af sit er-

hverv er registreret med en tilladelse til kun lejlighedsvis at modtage varer

fra andre EU-lande eller tredjelande. Endvidere følger det af lovens § 10,

stk. 1, 2. pkt., at for at få tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt

registreret varemodtager her i landet skal virksomheden eller personen in-

den vareafsendelsen fra et andet EU-land eller tredjeland 1) registreres som

midlertidigt registreret varemodtager hos Skatteforvaltningen, 2) anmelde

varetransporten til Skatteforvaltningen og 3) indbetale afgiften af varer, der

er afgiftspligtige her i landet.

Det følger af § 10 a, stk. 5, 1. pkt., at en midlertidigt autoriseret modtager af

beskattede varer er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af

sit erhverv er registreret med tilladelse til kun lejlighedsvis at modtage varer

omfattet af stk. 1, nr. 1.

Det følger endvidere af § 10 a, stk. 5, 2. pkt., at for at få tilladelse til at udøve

aktivitet som midlertidigt autoriseret modtager her i landet skal virksomhe-

den eller personen, inden vareafsendelsen begynder fra et andet EU-land, jf.

§ 20 a, stk. 3, 1) registreres som midlertidigt autoriseret modtager hos told-

og skatteforvaltningen, 2) anmelde varetransporten til told- og skatteforvalt-

ningen og 3) indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet.

§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, indeholder krav til regnskabsførelse, fakturaudste-

delse, opbevaring af regnskabsmateriale m.v. for virksomheder, der er om-

fattet af tobaksafgiftsloven. Kravene har til formål at understøtte Skattefor-

valtningens kontrol med, hvorvidt der er sket korrekt betaling af tobaksaf-

gift.

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 4, § 10, stk. 1, 2. pkt.,

§ 10 a, stk. 5, eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, straffes med bøde. Det følger

af § 25, stk. 1, nr. 2.

I dag er der ikke fastsat et bødeniveau for overtrædelse af § 4, stk. 2, om

forbuddet mod enkeltsag og salg i løs vægt af afgiftspligtige varer.

Det følger af § 25, stk. 5, 2. pkt., at der udmåles en skærpet bøde for over-

trædelse af § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, hvis overtrædelsen af disse krav til regn-

skabsførelse m.v. medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er

betalt afgift efter bestemmelserne i tobaksafgiftsloven.

UDKAST

Den skærpede bøde udgør 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i an-

dengangstilfælde, 30.000 kr. i tredjegangstilfælde osv. Bøden stiger således

med 10.000 kr. i hvert gentagelsestilfælde. Bødeniveauet er beskrevet i be-

mærkningerne til lov nr. 1554 af 13. oktober 2016, jf. Folketingstidende,

2016-17, A, L 26 som fremsat, side 6.

Hvis nogen har begået flere overtrædelser af § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk.

5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, sammenlægges bødestraffen for

hver overtrædelse efter princippet om absolut kumulation, uanset om på-

dømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager. Det følger af §

25, stk. 6, 1. pkt.

Princippet om absolut kumulation gælder også, hvis nogen har overtrådt §

10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt. eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, og én

eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen. Det følger af

tobaksafgiftslovens § 25, stk. 6, 2. pkt.

Det følger af § 25, stk. 7, at bestemmelsen i stk. 6 om absolut kumulation

kan fraviges, når særlige grunde taler herfor. Fravigelsen af stk. 6 kan f.eks.

skyldes skærpende eller formildende omstændigheder i henhold til straffe-

lovens §§ 81 eller 82.

Det følger af tobaksafgiftslovens § 26, jf. opkrævningslovens § 18, at bøde-

sager om overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i tobaksafgiftslo-

vens § 25, stk. 1, nr. 2, kan afsluttes af Skatteforvaltningen med et admini-

strativt bødeforelæg, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtræ-

delsen og erklærer sig rede til at betale bøden inden for en nærmere angivet

frist.

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Skatteforvaltningen ser en stigende tendens til, at tobaksafgiftslovens § 4,

stk. 2, overtrædes i bl.a. kiosker, fordi cigaretter sælges enkeltvis. I praksis

har Skatteforvaltningen ikke mulighed for at udstede et bødeforelæg til de

pågældende, fordi der ikke er fastsat et bødeniveau for overtrædelsen.

Hvis der fastsættes et bødeniveau for overtrædelse af § 4, stk. 2, vil Skatte-

forvaltningen kunne udstede bødeforelæg, når de konstaterer, at der sker en-

keltsalg af cigaretter i f.eks. kiosker.

Det vurderes, at bødeniveauet vil skulle fastsættes under hensyn til, at der

er tale om en overtrædelse, der ikke sker som led i unddragelse af tobaksaf-

UDKAST

gift. Endvidere vurderes det, at bødeniveauet vil skulle fastsættes under hen-

syn til bødeniveauet ved andre lignende overtrædelser af afgiftslovgivnin-

gen, der heller ikke sker som led i unddragelse af afgift.

Skatteforvaltningen konstaterer også, at nogle vandpibecafeer overtræder

kravet i § 4, stk. 3, 2. pkt., om, at salg af groftskåret tobak i løsvægt skal

kunne afstemmes med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger. Af

denne grund foreslås det, at bestemmelsen ændres, så det fremgår klart, at

virksomhederne vil skulle udarbejde et beholdningsregnskab, jf. også pkt.

2.5. og pkt. 2.6.1 ovenfor.

Manglende eller mangelfuldt beholdningsregnskab vil

–

ligesom overtræ-

delser af reglerne om regnskabskrav m.v. i §§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9

–

kunne

medføre, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt korrekt tobaks-

afgift. Det vil kunne være tilfældet, hvis det manglede eller mangelfulde

beholdningsregnskab medfører, at det ikke er muligt at afstemme tobak, der

er udskilt i løsvægt, med tobaksemballage, der er påført stempelmærker.

For at sidestille overtrædelser af § 4, stk. 3, med overtrædelser af § 18, stk.

1-3, 5 eller 7-9, i situationer, hvor en overtrædelse medfører, at det ikke er

muligt at konstatere, om der er betalt korrekt tobaksafgift, vil der kunne ind-

sættes en henvisning til § 4, stk. 3, i bestemmelsen om skærpede bøder i §

25, stk. 5 og 6.

Det foreslås, at »straffes den, der« ændres til »straffes den, som« i tobaks-

afgiftslovens § 25, stk. 1.

Ændringen foreslås med henblik på at tilkendegive en bødepraksis for over-

trædelse af § 4, stk. 2. Med ændringen er det således forudsat, at den der

forsætligt eller groft overtræder § 4, stk. 2, skal kunne straffes med en bøde

på 5.000 kr.

Det er forudsat, at bødeniveauet på 5.000 kr. vil finde anvendelse, uanset

om der er tale om et førstegangs- eller gentagelsestilfælde. Det er endvidere

forudsat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumulation, så-

ledes at der ved overtrædelser af bestemmelsen udmåles en bøde på 5.000

kr. for hver overtrædelse, uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker

ved én eller flere sager.

Bødeniveauet vil svare til bødeniveauet for overtrædelser af § 13 d, stk. 1, §

13 e, stk. 1, og § 13 f, stk. 1, i lov om forskellige forbrugsafgifter (herefter

forbrugsafgiftsloven), der angår krav om, at varer omfattet af forbrugsaf-

giftsloven skal være pakket i detailsalgspakninger. Disse krav, og bøden for

UDKAST

at overtræde dem, er nærmere beskrevet i lovbemærkningerne til lov nr.

2616 af 28. december 2021, jf. Folketingstidende, 2021-22, A, L 89 som

fremsat.

Ved fastsættelse af bødeniveauet for overtrædelse af tobaksafgiftslovens §

4, stk. 2, er der henset til, at overtrædelsen

–

ligesom de nævnte overtrædel-

ser af forbrugsafgiftsloven

–

relaterer sig til, hvordan afgiftspligtige varer

skal være pakket, og ikke sker som led i unddragelse af afgift.

Det foreslås endvidere at indsætte en henvisning til tobaksafgiftslovens § 4,

stk. 3, i § 25, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 1. og 2. pkt.

Ændringen af § 25, stk. 5, 2. pkt., vil medføre, at der udmåles en skærpet

bøde ved overtrædelser af § 4, stk. 3, hvis overtrædelsen medfører, at det

ikke er muligt at konstatere, om der er betalt korrekt afgift efter bestemmel-

serne i tobaksafgiftsloven.

Med ændringen er det således forudsat, at der ved overtrædelser af § 25, stk.

5, 2. pkt., jf. § 4, stk. 3, vil skulle udmåles en bøde på 10.000 kr. i første-

gangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde, 30.000 kr. i tredjegangstil-

fælde osv. Bøden vil således stige med 10.000 kr. i hvert gentagelsestil-

fælde.

Ændringen af § 25, stk. 6, 1. og 2. pkt., vil medføre, at princippet om absolut

kumulation vil gælde ved overtrædelser af § 4, stk. 3. Hvis nogen har begået

flere overtrædelser af § 4, stk. 3, vil bødestraffen således skulle sammen-

lægges for hver overtrædelse efter princippet om absolut kumulation, uanset

om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager. Ligeledes

vil princippet om absolut kumulation gælde, hvis nogen har overtrådt § 4,

stk. 3 og § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller

7-9, eller én eller flere andre skatte- eller afgiftslove eller pantlovgivningen.

Princippet om absolut kumulation vil dog kunne fraviges, når særlige

grunde taler herfor, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 7. Fravigelsen vil f.eks.

kunne skyldes skærpende eller formildende omstændigheder i henhold til

straffelovens §§ 81 eller 82.

Sager om overtrædelse af tobaksafgiftslovens § 4, stk. 2 eller 3, vil kunne

afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødeforelæg, hvis be-

tingelserne herfor er opfyldt, jf. § 26, jf. opkrævningslovens § 18. Hvis be-

tingelserne ikke er opfyldt, f.eks. fordi den pågældende ikke erkender sig

skyldig i forholdet, vil Skatteforvaltningen skulle oversende sagen til poli-

tiet med henblik på, at sagen afgøres ved domstolene.

UDKAST

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

2.7. Justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser for

røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker

2.7.1. Begrænsning af salg og opbevaring for oplagshavere med

egne detailudsalg

2.7.1.1. Gældende ret

For at eventuelle fremtidige afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinpro-

dukter og nikotinholdige væsker slår igennem i prisen på de pågældende

varer hurtigt efter en afgiftsforhøjelse, er der i forbrugsafgiftsloven indsat

regler om begrænsning af salg og opbevaring af disse varer med gamle stem-

pelmærker. I henhold til disse regler er det alene tilladt for virksomheder,

der ikke er registreret oplagshaver efter forbrugsafgiftsloven (f.eks. grossi-

ster og detailhandlere) at sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotin-

holdige væsker med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhø-

jelses ikrafttræden, i en begrænset periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjel-

sen er trådt i kraft. Tilsvarende fremgår det af tobaksafgiftsloven og for-

brugsafgiftsloven, at det alene er tilladt at opbevare røgfri tobak, nikotinpro-

dukter og nikotinholdige væsker med stempelmærker, der var gældende før

en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, i en begrænset periode på 4 måneder, fra

afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft.

Reglerne fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7.

Overtrædelse af disse regler straffes med bøde, jf. forbrugsafgiftslovens §

22, stk. 1, nr. 2. Bødeniveauet er 10.000 kr. for overtrædelser i henhold til

forbrugsafgiftsloven.

Reglerne om begrænsning af salg af varer med gamle stempelmærker gæl-

der kun for virksomheder, der ikke er registrerede som oplagshavere. Det

skyldes, at registrerede oplagshavere kun må udlevere varer, der er påført

stempelmærker til den gældende afgiftssats og derfor ikke må udlevere varer

med gamle stempelmærker efter forbrugsafgiftsloven.

Dette gælder, uanset om den registrerede oplagshaver har sit eget detailud-

salg.

UDKAST

Herudover har registrerede oplagshavere ret til at opbevare varer, der ikke

er betalt afgift af (som ikke er påført stempelmærker). Der er derfor et krav

om, at registrerede oplagshavere får godkendt deres lokaler. Reglerne om

begrænsning af mulighederne for opbevaring af varer med gamle stempel-

mærker gælder derfor ikke for oplagshavere. Dette gælder, uanset om op-

lagshaveren har egne detailudsalg.

Der gælder således ikke særlige regler om begrænsning af salg og opbeva-

ring af røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter i forbindelse

med fremtidige afgiftsforhøjelser.

2.7.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved indførelsen af afgifterne på nikotinprodukter og nikotinholdige væsker

og det samtidig indførte stempelmærkekrav for røgfri tobak, nikotinproduk-

ter og nikotinholdige væsker, blev Skatteforvaltningen opmærksom på, at

der findes virksomheder, der driver både registreringspligtig virksomhed

(fremstilling, import m.v.) og har detailudsalg i form af fysiske butiksudsalg

eller salg via netbutikker. Det blev i den forbindelse klart, at reglerne om

begrænsning af salg (de såkaldte ”clean market”-regler)

ikke tog højde for

denne type virksomheder, da en registrering som oplagshaver medførte, at

virksomhederne ikke måtte sælge varer uden stempelmærker i 3 måneder, i

modsætning til, hvad de ikke-registreringspligtige detailhandlere måtte. Til-

svarende regel vil gælde ved eventuelle fremtidige afgiftsforhøjelser.

Når registrerede oplagshavere ikke må sælge varer med stempelmærker, der

var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, i dennes egne detailud-

salg, stiller det disse registrerede oplagshavere dårligere end ikkeregistre-

rede virksomheder, der alene driver detailudsalg.

Derfor foreslås det, at der indføres regler for oplagshavere med egne detail-

udsalg, som gør det muligt for disse oplagshavere at sælge røgfri tobak, ni-

kotinholdige væsker og nikotinprodukter med gamle stempelmærker i en

periode på 3 måneder efter en afgiftsforhøjelse fra deres egne detailudsalg.

Ved detailudsalg forstås i denne sammenhæng både salg fra fysiske butikker

og salg fra netbutikker. Det foreslås, at der fastsættes særlige regler om la-

geropgørelse for de registrerede oplagshavere, der vil benytte denne mulig-

hed.

Det er hensigten, at det kun vil være varer, som den registrerede oplagshaver

har påført gamle stempelmærker inden afgiftsforhøjelsen, som må sælges i

den registrerede oplagshavers egne detailudsalg.

UDKAST

Lageropgørelse foreslås at skulle indeholde en oversigt over virksomhedens

afgiftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende før en afgifts-

forhøjelses ikrafttræden, og virksomhedens ikkebrugte stempelmærker, der

var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden.

Hensigten med krav om lageropgørelse skal sikre, at Skatteforvaltningen har

de fornødne forudsætning for at kontrollere, at den registrerede oplagshaver

kun har solgt de varer, der før afgiftsforhøjelsens ikrafttræden var påført

gamle stempelmærker, og at virksomheden således ikke har påført stempel-

mærker med gammel afgift på flere produkter, efter afgiftsforhøjelsen er

trådt i kraft.

Det foreslås herudover, at afgiftspligtige varer, som er påført stempelmær-

ker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må opbe-

vares i lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, når der

er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, når disse lokaler

er adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler. Det kan f.eks. være baglo-

kalet eller andre tilstødende lokaler i forbindelse med selve detailudslaget.

Hensigten hermed er at sidestille registrerede oplagshaveres egne detailud-

salg, som ikke har forretningslokaler i oplagshaverens godkendte lokaler,

med en ikke-registreret detailhandlers forretningslokaler.

Endelig foreslås det, at registrerede oplagshavere med egne detailudsalg,

som vil benytte de foreslåede regler i forbindelse med en fremtidig afgifts-

forhøjelse, vil skulle anmode Skatteforvaltningen om godtgørelse af ikke-

brugte stempelmærker. Antallet af ikkebrugte stempelmærker, som er om-

fattet af den registrerede oplagshavers anmodning om godtgørelse, skal

svare til det antal, der er anført på lageropgørelsen.

Hensigten hermed er at sikre, at det antal ikkebrugte stempelmærker, som

virksomhederne anfører på deres lageropgørelse, også forbliver ikkebrugte

og bliver tilbageleveret til Skatteforvaltningen eller destrueret.

Det bemærkes, at der også i tobaksafgiftsloven findes regler om begræns-

ning af salg af cigaretter og røgtobak i forbindelse med fremtidige afgifts-

forhøjelser. Skatteforvaltningen er imidlertid ikke bekendt med, at der på

området for cigaretter og røgtobak eksisterer virksomheder, der driver både

registreringspligtig virksomhed (fremstilling, import m.v.) og har detailud-

salg i form af fysiske butiksudsalg eller salg via netbutikker. Derfor foreslås

der ikke indført tilsvarende regler i tobaksafgiftsloven.

2.7.2. Indførelse af bødestraf

UDKAST

2.7.2.1. Gældende ret

I skatte- og afgiftslovgivningen findes en lang række bestemmelser, der

hjemler straf i form af bøde eller frihedsstraf, hvis den pågældende lovgiv-

ning overtrædes.

Overtrædelse af visse straffebestemmelser kan sanktioneres med en ordens-

bøde. Ordensbøde er en betegnelse for bøder, der er fastsat til bestemte be-

løb og dermed ikke bliver udmålt i forhold til en eventuel eller mulig und-

dragelse.

Størrelsen af ordensbøder afhænger af det pågældende skatte- eller afgifts-

område, og hvilken bestemmelse der er overtrådt. De ordensbøder, der er

fastsat på de enkelte skatte- og afgiftsområder, fremgår af Den Juridiske

Vejledning 2023-2, afsnit A.C.3.5.3 og A.C.3.5.4.

Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 4, at der kan pålægges selska-

ber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. ka-

pitel.

Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22 a, at opkrævningslovens §§ 18 og

19 finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af forbrugsaf-

giftsloven.

Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22 a, jf. opkrævningslovens § 18, at

bødesager om overtrædelse af de bestemmelser i forbrugsafgiftsloven kan

afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødeforelæg, hvis den

pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at

betale bøden inden for en nærmere angivet frist.

2.7.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For effektivt at kunne håndhæve de foreslåede regler, der beskrevet i pkt.

2.7.1, for salg eller opbevaring af varer med stempelmærker, der var gæl-

dende før en afgiftsforhøjelse, vurderes det, at manglende overholdelse af

reglerne vil skulle kunne straffes med bøde.

Af hensyn til at sikre ensartet sanktionsniveau på tværs af ligeartede over-

trædelser af skattelovgivningen vurderes det, at de foreslåede regler vil

skulle kunne straffes på samme måde som de regler, der blev indført lov nr.

2616 af 28. december 2021, om begrænsning af salg og opbevaring for ik-

keregistrerede virksomheder, jf. nærmere nedenfor.

UDKAST

Det foreslås, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder de fore-

slåede regler for salg eller opbevaring af varer med stempelmærker, der var

gældende før en afgiftsforhøjelse, straffes med bøde.

Det betyder, at det objektive gerningsindhold vil være realiseret, hvis en re-

gistreret oplagshaver med egne detailudsalg, som benytter reglerne i forbin-

delse med en fremtidig afgiftsforhøjelse fra sit eget detailudsalg, sælger røg-

fri tobak, nikotinholdige væsker eller nikotinprodukter med gamle stempel-

mærker, når der er forløbet 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft.

Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1.

januar, vil en registreret oplagshaver med egne detailudsalg, som benytter

reglerne i forbindelse med en fremtidig afgiftsforhøjelse, kunne ifalde straf-

ansvar, hvis denne sælger røgfri tobak, nikotinholdige væsker eller nikotin-

produkter med gamle stempelmærker den 1. april eller senere.

Tilsvarende vil det objektive gerningsindhold være realiseret, hvis en regi-

streret oplagshaver med egne detailudsalg, som benytter reglerne i forbin-

delse med en fremtidig afgiftsforhøjelse, ikke udarbejder og indsender den

foreslåede lageropgørelse eller lageropgørelsen, eller placeringen af varerne

gør, at det ikke er muligt for Skatteforvaltningen at identificerer varerne på

virksomhedens oplag.

Det samme gælder, hvis en registreret oplagshaver med egne detailudsalg,

som benytter reglerne i forbindelse med en fremtidig afgiftsforhøjelse, ikke

har returneret ikkesolgte røgfri tobak, nikotinholdig væske elle nikotinpro-

dukter med gamle stempelmærker senest 4 måneder efter en afgiftsforhø-

jelse er trådt i kraft, hvis lokalerne til detailhandlen er adskilt fra oplagsha-

verens godkendte lokaler (oplag).

Endelig gælder det samme, hvis en registreret oplagshaver med egne detail-

udsalg, som benytter reglerne i forbindelse med en fremtidig afgiftsforhø-

jelse, ikke anmoder om godtgørelse af ikkebrugte stempelmærker med gam-

mel afgift.

En overtrædelse af de tidsmæssige begrænsninger vil være begået, når det

er konstateret, at en af de tidmæssige begrænsninger er overtrådt i relation

til en eller flere varer. Hvis den pågældende gøres bekendt med overtrædel-

sen, og det efterfølgende igen konstateres, at en af de tidsmæssige begræns-

ninger er overtrådt, vil der være tale om endnu en overtrædelse. En overtræ-

delse af manglende indsendelse af lageropgørelsen vil være begået, når det

er konstateret, at en oplagshaver med egne detailudsalg har benyttet sig af

muligheden for at sælge varer med gammel afgift uden at have indsendt en

UDKAST

lageropgørelse. En manglende adskillelse af varerne i den registrerede op-

lagshavers lokaler vil være begået, når det er konstateret, at det ikke er mu-

ligt ved en kontrol at få det fornødne overblik over, hvilke varer, der er om-

fattet af lageropgørelsen, og hvilke varer, der ikke er omfattet af lageropgø-

relsen. En overtrædelse af manglende anmodning om godtgørelse af ikke-

brugte stempelmærker vil være begået, når det er konstateret, at en registre-

ret oplagshaver har indsendt en lageropgørelse, men efter 3 måneder efter

en afgiftsforhøjelses ikrafttræden fortsat ikke har anmodet om godtgørelse

af ikkebrugte stempelmærker. Der vil være begået en overtrædelse når det

er konstateret, at antallet af ikkebrugte stempelmærker, som er omfattet af

den registrerede oplagshavers anmodning om godtgørelse, og det antal ik-

kebrugte stempelmærker, der er anført på lageropgørelsen, ikke er ens.

Det er for overtrædelser af forbrugsafgiftsloven forudsat, at bødeniveauet

for overtrædelserne vil skulle udgøre 10.000 kr. pr. overtrædelse Det er end-

videre forudsat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumula-

tion, således at der udmåles en bøde på 10.000 kr. for hver overtrædelse,

uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager.

Dette er i overensstemmelse med det bødeniveau, som i bemærkningerne til

lovforslaget til lov nr. 2616 af 28. december 2021 var forudsat ved overtræ-

delse af de tilsvarende bestemmelser om begrænsning af salg og opbevaring

for ikkeregistrerede virksomheder, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L89

som fremsat, side 66.

Sagerne vil kunne afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bø-

deforelæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. opkrævningslovens § 18.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, f.eks. fordi den pågældende ikke erken-

der sig skyldig i forholdet, vil Skatteforvaltningen skulle oversende sagen

til politiet med henblik på, at sagen afgøres ved domstolene.

Juridiske personer, der begår overtrædelserne, vil kunne pålægges strafan-

svar herfor efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det

enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafni-

veau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-

krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. her-

ved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapi-

tel.

2.8. Tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse al-

koholvarer

2.8.1. Gældende ret

UDKAST

Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, at der betales afgift af øl, og

at afgiften

–

bortset fra varer omfattet af § 3 A

–

for varer henhørende under

position 2203 og 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur udgør 48,74 kr. pr.

liter 100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet).

EU’s kombinerede

nomenklatur fremgår af bilag 1 til Rådets forordning

(EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og

Den Fælles Toldtarif med senere ændringer.

Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 2, at øl med et ætanolindhold

på under 2,8 procentvolumen er fritaget for afgift.

Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 1, at der betales afgift af vin

og frugtvin m.m.

Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 2, at for varer henhørende under

position 2204-2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, bortset fra varer om-

fattet af § 3 A, udgør afgiften henholdsvis 5,18 kr./l for varer med at æta-

nolindhold på over 1,2 procentvolumen, men ikke over 6 procentvolumen,

11,26 kr./l for varer med at ætanolindhold på over 6 procentvolumen, men

ikke over 15 procentvolumen, og 15,08 kr./l for varer med at ætanolindhold

på over 15 procentvolumen, men ikke over 22 procentvolumen.

Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 3 A, at for varer henhørende under

position 2204-2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som forefindes på

flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning eller har et

overtryk på mindst 3 bar ved 20º C, opkræves en tillægsafgift på 3,35 kr./l.

Tillægsafgiften i øl- og vinafgiftslovens § 3 A opkræves kun som et tillæg

for varer, der er omfattet af afgiften i § 3. Varer med et ætanolindhold på

ikke over 1,2 procentvolumen er ikke omfattet af § 3 A, selvom de forefin-

des på flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning eller

har et overtryk på mindst 3 bar ved 20º C. Det skyldes, at de

–

på grund af

deres lave ætanolindhold

–

ikke er en del af det afgiftspligtige vareområde.

Det følger af artikel 2 i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om

harmoniseringen af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige

drikkevarer med senere ændringer (herefter strukturdirektivet), at der ved

»øl« forstås enhver vare, der henhører under KN-kode 2203, eller enhver

vare indeholdende en blanding af øl og ikke-alkoholholdige drikkevarer, der

henhører under KN-kode 2206, og som i begge tilfælde har et virkeligt al-

koholindhold på over 0,5 procentvolumen.

UDKAST

Det følger af strukturdirektivets artikel 8, stk. 2, at der ved »mousserende

vin« forstås alle varer, der henhører under KN-kode 2204 10, 2204 21 06,

2204 21 07, 2204 21 08, 2204 21 09, 2204 29 10 og 2205, og som

•

forefindes på flasker med champagneproplukke med fastholdelses-

anordning eller har et overtryk på 3 bar eller derover, hidrørende

fra kuldioxid i opløsning.

har et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 procentvolumen, men

ikke over 15 procentvolumen, forudsat at det færdige produkt kun

indeholder alkohol opstået ved gæring.

•

Det følger af strukturdirektivets artikel 9, stk. 1, at den punktafgift, som

medlemsstaterne opkræver på vin, fastsættes på grundlag af antallet af hek-

toliter af det færdige produkt. I henhold til artikel 9, stk. 2, skal medlems-

staterne anvende samme punktafgiftssats for alle de produkter, der pålægges

punktafgift som ikke-mousserende vin, jf. dog blandt andet artikel 9, stk. 3.

Tilsvarende anvendes samme punktafgiftssats for alle de produkter, der på-

lægges punktafgift som mousserende vin. Medlemsstaterne kan anvende

samme punktafgiftssats for ikke-mousserende vin og mousserende vin. Der-

udover kan medlemsstaterne anvende reducerede punktafgiftssatser for alle

typer af ikke-mousserende vin og mousserende vin med et virkeligt alko-

holindhold på ikke over 8,5 procentvolumen, jf. artikel 9, stk. 3.

Det følger af strukturdirektivets artikel 12, stk. 2, at der med forbehold for

artikel 17 ved »andre mousserende gærede drikkevarer« forstås alle varer,

der henhører under KN-kode 2206 00 31 og 2206 00 39, samt varer, der

henhører under KN-kode 2204 10, 2204 21 06, 2204 21 07, 2204 21 08,

2204 21 09, 2204 29 10 og 2205, men som ikke er omfattet af artikel 8 (om

vin), som

•

forefindes på flasker med champagneproplukke med fastholdelses-

anordning eller har et overtryk på 3 bar eller derover, hidrørende

fra kuldioxid i opløsning.

har et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 procentvolumen, men

ikke over 13 procentvolumen.

har et virkeligt alkoholindhold på over 13 procentvolumen, men

ikke over 15 procentvolumen, forudsat at produktet kun indeholder

alkohol opstået ved gæring.

•

Videre følger det af strukturdirektivets artikel 13, stk. 1, at den punktafgift,

som medlemsstaterne opkræver på andre gærede drikkevarer, fastsættes på

grundlag af antallet af hektoliter af det færdige produkt.

UDKAST

I henhold til strukturdirektivets artikel 13, stk. 2, (med forbehold for blandt

andet artikel 13, stk. 3), anvender medlemsstaterne samme punktafgiftssats

for alle de produkter, der pålægges punktafgift som andre ikke-mousserende

gærede drikkevarer. Tilsvarende anvender de samme punktafgiftssats for

alle de produkter, der pålægges punktafgift som andre mousserende gærede

drikkevarer. De kan anvende samme punktafgiftssats for andre ikke-mous-

serende gærede drikkevarer og andre mousserende gærede drikkevarer.

Det fremgår af strukturdirektivets artikel 13, stk. 3, at medlemsstaterne kan

anvende reducerede punktafgiftssatser for alle typer af andre mousserende

gærede drikkevarer og andre ikke-mousserende gærede drikkevarer med et

virkeligt alkoholindhold på ikke over 8,5 procentvolumen.

Det følger af strukturdirektivets artikel 16, stk. 1, at medlemsstaterne pålæg-

ger mellemklasseprodukter en punktafgift i overensstemmelse med dette di-

rektiv, og af strukturdirektivets artikel 16, stk. 2, at medlemsstaterne fast-

sætter deres satser i overensstemmelse med direktiv 92/84/EØF. Disse satser

må ikke ligge under de satser, som medlemsstaterne anvender på varer, der

nævnes i strukturdirektivets artikel 8, stk. 1, og artikel 12, stk. 1, hvilket vil

sige henholdsvis vin og andre gærede drikkevarer.

Det fremgår videre af strukturdirektivets artikel 17, stk. 1, at der ved »mel-

lemklasseprodukter« forstås alle varer, som har et virkeligt alkoholindhold

på over 1,2 procentvolumen, men ikke over 22 procentvolumen, og som

henhører under KN-kode 2204, 2205 og 2206, men som ikke er omfattet af

artikel 2, 8 og 12, det vedrører henholdsvis øl, vin og andre gærede drikke-

varer.

Det følger af strukturdirektivets artikel 18, stk. 1, at den punktafgift, som

medlemsstaterne opkræver på mellemklasseprodukter, fastsættes på grund-

lag af antallet af hektoliter af det færdige produkt. Efter artikel 18, stk. 2,

anvender medlemsstaterne samme punktafgiftssats for alle de produkter, der

pålægges punktafgift som mellemklasseprodukt, jf. dog blandt andet artikel

18, stk. 3 og 5.

I henhold til strukturdirektivets artikel 18, stk. 3, kan en medlemsstat an-

vende en reduceret enhedssats for punktafgiften på mellemklasseprodukter

med et virkeligt alkoholindhold på ikke over 15 procentvolumen, når føl-

gende betingelser er opfyldt:

•

Den reducerede sats må ikke være mere end 40 procent lavere end

den normale nationale punktafgiftssats.

UDKAST

•

Den reducerede sats kan ikke være lavere end den normale natio-

nale sats, der gælder for varer i artikel 8, stk. 1, og artikel 12, stk. 1.

Det følger af strukturdirektivets artikel 18, stk. 5, at for mellemklassepro-

dukter, som er indeholdt i flasker med champagneproplukke med fasthol-

delsesanordning eller har et overtryk på 3 bar og derover hidrørende fra kul-

dioxid i opløsning, kan medlemsstaterne anvende den samme sats som for

varer, der er omfattet af artikel 12, stk. 2 (om andre mousserende gærede

drikkevarer), forudsat at denne sats er højere end den nationale sats for mel-

lemklasseprodukter.

2.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med en undersøgelse af mindsteafgiftssatserne på alkoholhol-

dige produkter, blev Skatteministeriet opmærksom på, at tillægssatsen for

mousserende mellemklasseprodukter med et alkoholindhold på over 15 pro-

centvolumen bør afskaffes for at sikre overensstemmelse med EU-retten.

Det foreslås derfor at afskaffe tillægsafgiften for mousserende varer, der be-

skattes efter øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 3 A.

Samtidig konstateredes det, at afgrænsningen af »øl« i øl- og vinafgiftslo-

vens § 1, stk. 1, nævner KN-kode 2206 i sin helhed, hvorimod definitionen

af »øl« i strukturdirektivets artikel 2, alene nævner KN-kode 2206 i relation

til de blandinger af øl og ikke-alkoholiske drikkevarer, der hører under KN-

kode 2206. Det er således ikke alle varer i KN-kode 2206, der anses for øl

efter strukturdirektivet. For at tydeliggøre reglerne for beskatning af varer i

KN-kode 2206, foreslås det at præcisere øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1.

2.8.2.1. Satser for mousserende mellemklasseprodukter

Strukturdirektivets artikel 8, stk. 2, artikel 12, stk. 2, og artikel 17, stk. 1, jf.

artikel 18, stk. 5, sondrer mellem, om en vare er henholdsvis mousserende

vin, en anden mousserende gæret drikkevare eller et mousserende mellem-

klasseprodukt ud fra tre parametre:

•

hvilken KN-kode varen hører til,

alkoholindholdet og

om alkoholindholdet alene er opstået ved gæring, eller om det ikke

alene er opstået ved gæring (f.eks. hvis det både er opstået ved gæ-

ring og ved tilsætning af destilleret alkohol).

Derudover er mousserende mellemklasseprodukter defineret således, at de

ikke omfatter varer, der er omfattet af definitionerne af mousserende vin og

UDKAST

andre mousserende gærede drikkevarer. Tilsvarende er andre gærede drik-

kevarer defineret således, at de ikke omfatter varer, der er omfattet af defi-

nitionen af vin.

Denne indbyrdes trinvise opdeling, i forhold til hvornår en vare anses for at

være henholdsvis mousserende vin, en anden mousserende gæret drikkevare

og mousserende mellemklasseprodukter, kan illustreres således:

Mousserende

varer

KN-koder

Alkohol kun op- 2205 og underpo-

stået ved gæring sitioner til 2204

Underpositioner til

2206

Alkohol ikke kun 2205 og underpo-

opstået ved gæ- sitioner til 2204

ring

Underpositioner til

2206

Over 1,2 Over 13 Over 15

til og med til og med til og med

13 % vol. 15 % vol. 22 % vol.

Vin

AGD

Vin

AGD

MKP

1) AGD = Andre gærede drikkevarer end øl og vin.

2) MKP = Mellemklasseprodukter.

3) Underpositionerne under henholdsvis position 2204 og 2206 henviser til de underpositioner,

der nævnes i strukturdirektivets artikel 8, stk. 2, og artikel 12, stk. 2.

Kategoriernes indbyrdes forhold medfører, at mousserende varer med et al-

koholindhold på over 15 procentvolumen, men ikke over 22 procentvolu-

men, kun kan anses som mousserende mellemklasseprodukter.

Øl- og vinafgiftslovens § 3 pålægger varer med et alkoholindhold over 15

procentvolumen en højere afgiftssats end varer med et alkoholindhold på

ikke over 15 procentvolumen. Tillægssatsen for mousserende varer i øl- og

vinafgiftslovens § 3 A er den samme uafhængigt af varens alkoholindhold.

Derved er satsen, der anvendes for mousserende mellemklasseprodukter

med et alkoholindhold på over 15 procentvolumen, højere end den højeste

sats, der anvendes for andre mousserende gærede drikkevarer. Dette er ikke

i overensstemmelse med strukturdirektivets artikel 18, stk. 5.

Efter artikel 18, stk. 5, kan der anvendes den samme sats for mousserende

mellemklasseprodukter med et alkoholindhold på over 15 procentvolumen

som for mellemklasseprodukter med et alkoholindhold på over 15 procent-

volumen, der ikke er mousserende.

I forhold til mousserende mellemklasseprodukter med et alkoholindhold på

over 13 procentvolumen, men ikke over 15 procentvolumen, vurderer Skat-

teministeriet, at der ikke er noget til hinder for, at tillægssatsen bevares.

UDKAST

Det skyldes for det første, at satsen for mousserende mellemklasseprodukter

med et sådan alkoholindhold

–

i overensstemmelse med strukturdirektivets

artikel 18, stk. 5

–

vil være den samme som for andre mousserende gærede

drikkevarer og højere end satsen for ikke-mousserende mellemklassepro-

dukter med et tilsvarende alkoholindhold.

For det andet er satsen for mousserende mellemklasseprodukter med et så-

dan alkoholindhold

–

i overensstemmelse med strukturdirektivets artikel 18,

stk. 3

–

ikke mere end 40 procent lavere end satsen for mellemklassepro-

dukter med et alkoholindhold på over 15 procentvolumen, ligesom den ikke

er lavere end satserne for ikke-mousserende vin og andre ikke-mousserende

gærede drikkevarer.

2.8.2.2. Præcisering af definition af øl

Det er Skatteministeriets vurdering, at formuleringen af øl- og vinafgiftslo-

vens § 1, stk. 1, kan give det fejlagtige indtryk, at alle varer under KN-kode

2206 skal beskattes som øl. Med ændringen præciseres det, at det

–

i over-

ensstemmelse med strukturdirektivets artikel 2

–

er blandinger af øl og ikke-

alkoholiske drikkevarer, som hører under KN-kode 2206, der skal beskattes

som øl. Andre varer, der hører under KN-kode 2206, skal beskattes efter øl-

og vinafgiftslovens § 3 og eventuelt § 3 A.

Henvisningen til KN-kode 2206 i øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt.,

blev indsat ved § 3 i lov nr. 1392 af 20. december 2004. I lovens forarbejder

er der ikke aktivt taget stilling til, at varer, der ikke var øl i strukturdirekti-

vets forstand, skulle beskattes efter reglerne om øl i stedet for efter reglerne

om vin, frugtvin m.v. Skatteministeriet vurderer derfor ikke, at det har været

hensigten at afgrænse øl- og vinafgiftslovens afgiftspligtige vareområde an-

derledes end strukturdirektivets afgrænsning.

2.9. Nulangivelse ved udbetaling af royalty til u dlandet uden

indeholdelse af kildeskat

2.9.1. Gældende ret

Når en dansk kilde betaler royalty til en person eller et selskab, der har hjem-

sted i udlandet, er modtageren som udgangspunkt begrænset skattepligtig

heraf, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, og selskabsskattelovens § 2, stk.

1, litra g. Udenlandske selskaber er dog i medfør af selskabsskattelovens §

2, stk. 1, litra g, ikke skattepligtige af royalty, hvis de er fritaget efter direktiv

2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der

betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater.

Efter kildeskattelovens § 65 C, stk. 1, skal den, for hvis regning udbetalin-

gen eller godskrivningen foretages, indeholde skat af den udbetalte eller

UDKAST

godskrevne royalty. Indeholdelsespligten påhviler dog alene personer, døds-

boer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting her i

landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages,

ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen eller godskrivningen foreta-

ges af en anden, der har hjemting her i landet, påhviler det denne at foretage

indeholdelse.

Royaltyskat skal som hovedregel indeholdes med 22 pct. af den royalty, der

udbetales eller godskrives til en person eller et selskab m.v., der er skatte-

pligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, eller selskabsskattelovens §

2, stk. 1, litra g, (royaltyskat).

Royaltyskat skal indbetales til Skatteforvaltningen måneden efter udbetalin-

gen eller godskrivningen. Den, der foretager udbetalingen eller godskriv-

ningen, skal samtidig give oplysning herom til Skatteforvaltningen.

Fristen for indsendelse af disse angivelser er den samme som den indehol-

delsespligtiges frist for indberetning til indkomstregisteret vedrørende inde-

holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i måneden efter udbetalingen eller

godskrivningen af royaltyen. For mindre virksomheder (250.000 kr. eller

mindre i årligt indeholdt arbejdsmarkedsbidrag eller 1 mio. kr. eller mindre

i indeholdt A-skat) er denne frist den 10. i måneden efter udbetalingen eller

godskrivningen af royalty, dog er angivelsesfristen for udbetaling eller god-

skrivning foretaget i december den 17. i januar. For andre virksomheder er

fristen den sidste hverdag i måneden efter udbetalingen eller godskrivningen

af royalty.

Udenlandske fysiske og juridiske personer, der er begrænset skattepligtige

af royalty til Danmark, men hvor Danmark på grund af indholdet af den

konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke må beskatte indkomsten el-

ler kun må beskatte den med en procentsats på mindre end 22 pct., har mu-

lighed for at søge om bortfald eller nedsættelse af indeholdelsesprocenten

for royalty, jf. bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 om indehol-

delse af udbytteskat og royaltyskat.

Ved bortfald af den begrænsede skattepligt af royalties skal der således ikke

indeholdes royaltyskat, når Skatteforvaltningen efter ansøgning har udstedt

en fritagelse for indeholdelse af royaltyskat.

Hvor der ikke er indeholdt royaltyskat, kan Skatteforvaltningen alligevel på

royaltyområdet modtage underretning om disse royalties, hvor der ikke er

indeholdt royaltyskat, via såkaldte ”nulangivelser”.

UDKAST

Imidlertid stiller kildeskatteloven ikke krav om sådanne nulangivelser, idet

det fremgår af lovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., at oplysning om udbetalingen

eller godskrivningen af royalty skal indgives til Skatteforvaltningen

”samti-

dig med royaltyskattens indbetaling”. Skattestyrelsen kan dermed ikke stille

krav om, at de, der udbetaler eller godskriver royalty uden indeholdelse af

royaltyskat, skal indgive nulangivelser.

2.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Bestemmelsen i kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., om angivelse af

royaltyskat afviger fra bestemmelsen i kildeskattelovens § 66, stk. 2, om

udbytte, hvoraf det eksplicit fremgår, at der er pligt til at give oplysning om

udbytte, uanset om der er indeholdt udbytteskat. Kildeskatteloven indehol-

der således et krav om nulangivelse ved udbetaling eller godskrivning af

udbytte uden indeholdelse af udbytteskat, mens loven ikke indeholder et til-

svarende krav ved udbetaling eller godskrivning af royalty uden indehol-

delse af royaltyskat.

De oplysninger, som Skatteforvaltningen modtager om royaltybetalinger,

herunder også oplysninger om royalty, hvor der ikke er indeholdt royalty-

skat, bidrager til, at Skatteforvaltningen kommer i besiddelse af oplysninger

om royaltybetalinger til begrænset skattepligtige modtagere, hvilket giver

bedre mulighed for kontrol af royaltyområdet og sikring af, at der afregnes

korrekte skatter.

På den baggrund vurderer Skatteministeriet, at Skatteforvaltningen bør sik-

res hjemmel til at kræve nulangivelse ved udbetaling af royalty til begrænset

skattepligtige, uanset at der ikke skal ske indeholdelse af royaltyskat i for-

bindelse med udbetalingen eller godskrivningen af royaltyen.

Det foreslås derfor, at kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., nyaffattes, så

de, der er omfattet af kredsen af indeholdelsespligtige i forhold til royalty-

skat, og som foretager udbetaling eller godskrivning af royalty til en uden-

landsk person eller et udenlandsk selskab m.v., skal meddele Skatteforvalt-

ningen oplysning om udbetalingen eller godskrivningen af royalty samt

eventuel indeholdt royaltyskat, uanset om der er pligt til at foretage indehol-

delse af royaltyskat.

Den foreslåede nyaffattelse af kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., vil

indebære, at de personer og selskaber, der er omfattet af kredsen af indehol-

delsespligtige i forhold til royaltyskat, skal indsende angivelse ved udbeta-

ling eller godskrivning af royalty til begrænset skattepligtige, uanset om der

er indeholdt royaltyskat ved udbetalingen eller godskrivningen eller ej.

UDKAST

Forslaget vil medføre overensstemmelse mellem reglerne for angivelse af

udbytteskat og royaltyskat.

2.10. Mulighed for dataudstilling om visse søfarende

2.10.1. Gældende ret

Det følger af sømandsbeskatningslovens § 1, at lønindkomst, som erhverves

ved arbejde om bord på skibe m.v., beskattes efter skattelovgivningens al-

mindelige regler med de undtagelser, der følger af sømandsbeskatningslo-

ven.

Det følger af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., at hvis en person,

der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, har erhvervet lønindkomst

ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internatio-

nalt Skibsregister (DIS), og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes

af tonnageskatteloven, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb,

der forholdsmæssigt falder på denne indkomst.

Sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at lønindkomst

som omtalt i bestemmelsen udbetales som skattefri nettoløn til den søfa-

rende, idet der ikke afregnes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. I det følgende

betegnes denne type indkomst som DIS-indkomst. Skattefritagelsen af DIS-

indkomst er betinget af, at lønnen og godtgørelser m.v. er fastsat under hen-

syn til skattefritagelsen, jf. § 5, stk. 4.

Det følger af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at en person,

som er skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, ikke svarer skat af

lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på et dansk skib, som er regi-

streret i DIS, og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonna-

geskatteloven.

Det følger af sømandsbeskatningslovens § 5 b, stk. 1, at § 5 finder tilsva-

rende anvendelse for personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens

§ 1 eller § 2, stk. 2, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, og som erhverver

lønindkomst ved arbejde om bord på et udenlandsk skib, der er registreret

med hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat og sejler under et flag fra en

EU- eller EØS-medlemsstat, såfremt skibet udelukkende anvendes til for-

mål, der vil kunne omfattes af visse af tonnageskattelovens bestemmelser.

Det følger af sømandsbeskatningslovens § 5 b, stk. 2, at skattefritagelsen

efter stk. 1 er betinget af, at arbejdsgiveren er godkendt af Skatteforvaltnin-

gen efter sømandsbeskatningslovens § 11 a. Det er endvidere en betingelse,

at skibet ikke anvendes til sejlads med passagerer mellem danske havne.

UDKAST

Den sidstnævnte betingelse gælder dog ikke ved fart til og fra havanlæg, jf.

§ 5 b, stk. 2, 3. pkt.

Det følger af sømandsbeskatningslovens § 8, at § 5 uanset tonnageskattelo-

vens bestemmelser tilsvarende finder anvendelse ved arbejde uden for

EU/EØS om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, som nævnt i §

10, stk. 1.

I det følgende betegnes en person, der modtager DIS-indkomst i medfør af

§ 5, eller som er omfattet af en bestemmelse, der indeholder en henvisning

til § 5, som søfarende.

DIS blev oprettet i 1988. Baggrunden var et ønske om, at registeret skulle

kunne yde samme konkurrencemæssige vilkår som andre internationale

skibsregistre for effektivt at kunne modvirke udflagning af danske skibe.

Det var konstateret, at mandskab om bord på skibe i andre internationale

skibsregistre ikke betaler skat til flagstaten. Det blev på denne baggrund an-

set for nødvendigt på tilsvarende måde at lempe de danske skatteregler, så-

ledes at DIS også på dette område kunne yde samme konkurrencemæssige

vilkår som andre internationale skibsregistre. Søfarende om bord på danske

skibe registreret i DIS blev på denne baggrund fritaget for dansk beskatning.

For nærmere om baggrunden for oprettelsen af DIS henvises til Folketings-

tidende 2004/05, (2. samling), tillæg A, side 1458.

Eftersom DIS-indkomst bliver udbetalt som skattefri nettoløn, vil søfarende,

der i et indkomstår udelukkende erhverver DIS-indkomst, ikke have mulig-

hed for at udnytte personlige individuelle fradrag, f.eks. for indbetalinger på

privattegnede pensionsordninger og ligningsmæssige fradrag.

Det er som en del af lønvilkårene for de søfarende aftalt ved overenskomst

mellem rederierne og en række organisationer for de søfarende, at søfarende

omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5 kan anmode om at få udbetalt et

beløb, der svarer til skatteværdien af den enkelte søfarendes fradrag, det ikke

har været muligt for den pågældende at udnytte (dette beløb betegnes i det

følgende som et kompensationsbeløb). Kompensationsbeløbet gives kun for

personlige individuelle fradrag, da fradrag, der gælder for alle søfarende,

f.eks. personfradraget, er indregnet i den skattefri nettoløn.

Denne overenskomstbaserede ordning om udbetaling af kompensationsbe-

løb til søfarende bliver administreret af Udligningskontoret for Dansk Søfart

(herefter Udligningskontoret), der er etableret af danske rederier. Admini-

stration af ordningen indebærer bl.a. behandling af anmodninger fra de sø-

UDKAST

farende om kompensation, herunder udbetaling. Administrationen indebæ-

rer også, at der skal foretages en afsluttende afregning for det seneste ind-

komstår og kontrol af udbetalinger for tidligere indkomstår.

Hvis en søfarende ønsker at få kompensationsbeløbet udbetalt månedsvis i

løbet af det kommende indkomstår, dvs. som et acontobeløb, skal der med

anmodningen til Udligningskontoret udfyldes en blanket med oplysninger

om den søfarendes forventede indkomst- og fradragsforhold. En anmodning

om at få udbetalt kompensationsbeløbet i det kommende indkomstår kan

sendes til Udligningskontoret digitalt eller via post.

Det er et overenskomstvilkår for kompensationsordningen, at den søfaren-

des årsopgørelse for det indkomstår, hvor den pågældende har modtaget et

kompensationsbeløb, tilvejebringes til Udligningskontoret. Det skyldes, at

årsopgørelsen indeholder en række oplysninger, der er nødvendige for Ud-

ligningskontoret til brug for kontrol og den afsluttende afregning af, hvor

stort et kompensationsbeløb den søfarende reelt er berettiget til for det på-

gældende indkomstår.

Reglerne om sambeskatning af ægtefæller indebærer, at hvis den søfarende

har en ægtefælle, vil visse af ægtefællens uudnyttede fradrag kunne indgå i

beregningen af det kompensationsbeløb, den søfarende er berettiget til. Det

vil i så fald medføre, at det kompensationsbeløb, den søfarende er berettiget

til, bliver større. For at kunne inddrage ægtefællens indkomst- og fradrags-

forhold i beregningen af kompensationsbeløbet er det en forudsætning, at

ægtefællen tilvejebringer disse oplysninger.

I de tilfælde, hvor ægtefællen lader sine oplysninger indgå i beregningen,

vil det være nødvendigt for Udligningskontoret tillige at behandle en række

nødvendige oplysninger fra ægtefællens årsopgørelse, når indkomståret er

afsluttet, og kontrollen og den endelige afregning skal foretages. Det skyl-

des, at såfremt ægtefællens faktiske indkomst- og fradragsforhold afviger

fra det forudsatte, der tidligere blev tilvejebragt, vil dette få betydning for,

hvorvidt der er udbetalt for meget eller for lidt i kompensation til den søfa-

rende i det pågældende indkomstår.

Hvis ægtefællen ikke ønsker at lade sine oplysninger blive behandlet, vil

kompensationsbeløbet alene blive beregnet på grundlag af den søfarendes

egne indkomst- og fradragsforhold.

Når et indkomstår er afsluttet, og årsopgørelsen foreligger fra Skatteforvalt-

ningen, foretager Udligningskontoret, jf. også ovenfor, en kontrol og afslut-

tende afregning af det kompensationsbeløb, den søfarende er berettiget til

UDKAST

for det afsluttede indkomstår. Ved den afsluttende afregning sammenholdes

det beløb, der er udbetalt til den søfarende i det afsluttede indkomstår, med

det beløb, den søfarende på grundlag af oplysninger fra årsopgørelsen fak-

tisk er berettiget til. Formålet er at klarlægge, om der for det pågældende

indkomstår måtte være blevet udbetalt for meget eller for lidt i kompensa-

tion til den søfarende.

Hvis den afsluttende afregning viser, at der er udbetalt for meget i kompen-

sation til den søfarende, skal det for meget udbetalte tilbagebetales. DIS-

indkomsten, den søfarende er registreret for hos Skatteforvaltningen, ned-

sættes som følge heraf med det tilbagebetalte beløb i optjeningsåret. Hvis

der derimod er udbetalt for lidt til den søfarende, udbetales det manglende

beløb til den søfarende. Dette beløb bliver hos Skatteforvaltningen medreg-

net som DIS-indkomst hos den søfarende i året efter optjeningsåret. Der

henvises til juridisk vejledning 2023-1, afsnit C.A.3.4.6.5. om lempelse for

arbejde om bord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister el-

ler skibsregistre i andre EU- eller EØS-lande.

2.10.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er vurderingen, at Skatteforvaltningens eksisterende it-løsninger til ud-

veksling og videregivelse af data vil kunne tilpasses, så de kan understøtte

administrationen af den kompensationsordning, der er beskrevet i pkt.

2.10.1.

De overvejelser, som er beskrevet i det følgende vedrørende den søfarende,

gør sig i fuldt omfang tilsvarende gældende for så vidt angår den del af for-

slaget, der vedrører muligheden for eventuel videregivelse af oplysninger

om den søfarende ægtefælle.

Som det fremgår af pkt. 2.10.1, er der i dele af sømandsbeskatningslovens

bestemmelser, f.eks. i § 5 b, en henvisning til § 5. Eftersom det også vil

kunne være relevant for disse personer at benytte sig af den foreslåede ord-

ning, bør den også finde anvendelse for dem.

Det er ikke hensigten, at der skal gælde en pligt til eller et udgangspunkt

om, at en søfarende som led i en anmodning om kompensation skal anvende

den foreslåede ordning om videregivelse af oplysninger fra Skatteforvalt-

ningen. Ønsker den søfarende ikke at anvende den foreslåede ordning, kan

den søfarende efter aftale med den, der skal behandle oplysningerne, selv

tilvejebringe og fremsende oplysningerne til vedkommende.

Skatteforvaltningen har som anført ovenfor en række it-løsninger til at ad-

ministrere og understøtte Skatteforvaltningens udveksling og videregivelse

UDKAST

af oplysninger, bl.a. til private parter. Som et eksempel på videregivelse til

private parter kan nævnes it-løsningen eSkatData, hvor bl.a. virksomheder,

der yder lån, kan få videregivet oplysninger om ansøgeren af et lån til brug

for en konkret kreditgivningssituation, når långiveren har pligt til at foretage

en vurdering af kreditværdigheden hos den potentielle låntager. En virksom-

hed kan kun få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen via eSkat-

Data, når den, oplysningerne vedrører, har givet sit samtykke hertil. Brug af

eSkatData kræver desuden, at den virksomhed, der ønsker at anvende løs-

ningen, har indgået en aftale med Skatteforvaltningen herom.

På baggrund af de lighedspunkter, der er mellem kravene til anvendelse af

eSkatData og til dette forslag om videregivelse af oplysninger, er det Skat-

teministeriets vurdering, at Skatteforvaltningen i vidt omfang kan udnytte

erfaringerne fra eSkatData til at etablere og administrere den foreslåede ord-

ning.

Skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger til private parter har bl.a.

som forudsætning, at de oplysninger, der ønskes videregivet fra Skattefor-

valtningen, efter en konkret vurdering er fundet nødvendige at behandle som

følge af en pligt, der påhviler parten, til at behandle de pågældende oplys-

ninger. Denne pligt til at behandle oplysningerne følger i dag af bestemmel-

ser i lovgivningen. Det er vurderingen, at pligten ikke nødvendigvis skal

følge af lovgivningen, men at den efter omstændighederne vil kunne følge

af en overenskomst.

For de søfarende følger muligheden for at anmode om kompensation ud-

trykkeligt af overenskomster på området, og det er i tilknytning hertil angi-

vet som en forudsætning for at anvende kompensationsordningen, at der

skal tilvejebringes og behandles en række oplysninger af skattemæssig ka-

rakter til brug for en kontrol og afsluttende afregning af kompensationsbe-

løbet. Det er på dette grundlag vurderingen, at den overenskomstmæssige

regulering svarer til den pligt til at behandle oplysninger, der i anden sam-

menhæng følger af lovgivningen, jf. ovenfor.

Den søfarendes årsopgørelse vil i sin helhed efter omstændighederne inde-

holde oplysninger, som ikke er nødvendige til brug for en kontrol og afslut-

tende afregning af et udbetalt kompensationsbeløb. Det er Skatteministeriets

vurdering, en it-understøttet ordning som den foreslåede kan være med til at

sikre, at det kun er nødvendige oplysninger, der bliver videregivet. Det skyl-

des, at den part, som med den søfarendes samtykke anmoder Skatteforvalt-

ningen om oplysninger, skal have foretaget en konkret vurdering af, hvilke

UDKAST

oplysninger der er relevante at modtage, jf. også princippet om dataminime-

ring i databeskyttelsesforordningens art. 5, stk. 1, litra c.

De oplysninger, som efter forslaget kan videregives, er allerede indsamlet

af Skatteforvaltningen til brug for Skatteforvaltningens opgaver. Der skal

dermed ikke ske indsamling af nye oplysninger, ligesom der ikke er behov

for nogen bearbejdning af oplysningerne for at kunne understøtte den fore-

slåede kompensationsordning.

Det er forventningen, at den foreslåede ordning vil medføre en bedre proces

for tilvejebringelse af oplysninger, der bl.a. er lettere og mere sikker at an-

vende, både for den part, der skal behandle oplysningerne, og den enkelte

søfarende.

For den part, der skal behandle oplysningerne, er det vurderingen, at den

foreslåede ordning indebærer en mere effektiv arbejdsgang. Det skyldes

bl.a., at oplysningerne bliver videregivet fra Skatteforvaltningen på en sik-

ker måde digitalt og i et format, så de er anvendelige til videre behandling

hos modtageren. Dette forventes at lette de administrative byrder i forhold

til håndtering af oplysningerne i fysisk form. Det skyldes, at hvis oplysnin-

gerne bliver modtaget i fysisk form, skal de indtastes manuelt i modtagerens

it-system og efterfølgende opbevares på en sikker og forsvarlig måde.

For den enkelte søfarende er det forventningen, at den foreslåede ordning

vil lette processen med at fremskaffe og fremsende oplysningerne til den,

der skal behandle dem, set i forhold til, hvis den pågældende selv skal tilve-

jebringe oplysningerne manuelt, vurdere deres nødvendighed af hensynet til

formålet med behandlingen og efterfølgende selv sende dem, enten via e-

mail eller post.

Det skal i lighed med lignende eksisterende it-løsninger være et krav til vi-

deregivelsen, at den søfarende har givet sit samtykke til Skatteforvaltningen

til, at Skatteforvaltningen må videregive de nødvendige oplysninger om den

pågældende. For så vidt muligt at sikre, at et sådant samtykke er givet af

rette vedkommende, bør der anvendes en digital ID-løsning, f.eks. MitID,

til at afgive samtykke. Det er vurderingen, at brug af en digital ID-løsning

samtidig vil sikre, at forordningens krav til gyldigt samtykke vil være op-

fyldt, jf. herom i pkt. 3 om forholdet til databeskyttelseslovgivningen.

Det er endvidere vurderingen, at et samtykke kun bør give mulighed for at

få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen én gang. Den, oplysnin-

gerne vedrører, bliver herved sikret en bedre kontrol med, hvornår der sker

videregivelse af oplysninger fra Skatteforvaltningen om vedkommende.

UDKAST

Hvis den part, der skal behandle oplysningerne, ønsker at få videregivet op-

lysninger fra Skatteforvaltningen igen på et senere tidspunkt, vil parten der-

med skulle indhente et nyt samtykke hos den, oplysningerne vedrører.

Det foreslås, at der efter samtykke fra en person omfattet af sømandsbeskat-

ningslovens § 5 kan gives adgang til oplysninger, som følger af personens

årsopgørelsen, når de er nødvendige til brug for kontrol og afsluttende af-

regning af en forudbetalt ydelse til personen.

Formålet med forslaget er at etablere en it-løsning, hvor den part, der skal

behandle de nævnte oplysninger, vil kunne modtage dem direkte fra Skatte-

forvaltningen, når betingelserne til videregivelsen er opfyldt. Forslaget for-

ventes dermed at indebære en proces for tilvejebringelse af oplysninger, der

bl.a. er lettere og mere sikker at anvende, både for den part, der skal be-

handle oplysningerne, og den enkelte søfarende.

Forslaget vil medføre, at den part, der skal foretage kontrol og afsluttende

afregning af f.eks. et kompensationsbeløb, der er forudbetalt til den søfa-

rende, vil kunne få videregivet sådanne oplysninger fra Skatteforvaltningen,

der efter en konkret vurdering er fundet nødvendige at behandle til brug for

kontrollen og den afsluttende afregning.

Det vil være en forudsætning for videregivelsen, at den søfarende har givet

sit samtykke hertil. Dette samtykke vil skulle gives via en digital ID-løsning,

f.eks. MitID, dels af hensyn til at sikre, at det er rette vedkommende, der

giver samtykket, dels af hensyn til at sikre, at der ikke vil kunne være tvivl

om, at der er afgivet samtykke.

På grundlag af samtykket vil kunne ske videregivelse af de nødvendige op-

lysninger én gang. Hvis den part, der skal behandle oplysningerne, ønsker

at få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen igen på et senere tids-

punkt, vil parten skulle indhente et nyt samtykke hos den, oplysningerne

vedrører.

Det vil ikke være et krav eller et udgangspunkt, at en søfarende vil skulle

benytte den foreslåede ordning, det vil sige, at oplysningerne skal være til-

vejebragt ved, at de er videregivet af Skatteforvaltningen. En søfarende, der

ikke ønsker at give sit samtykke til at lade Skatteforvaltningen videregive

oplysninger om vedkommende, vil dermed fortsat selv kunne tilvejebringe

og fremsende oplysningerne til den, der skal behandle dem.

UDKAST

Hvis den søfarende giver sit samtykke, vil vedkommende modtage en kvit-

tering herfor i sin skattemappe, der kan tilgås via Skatteforvaltningens hjem-

meside til digital selvbetjening (www.skat.dk). Den søfarende vil herved

lettere kunne danne sig et overblik over, til hvem vedkommende har givet

samtykke til at behandle oplysninger, og hvad formålet med behandlingen

er.

Det foreslås endvidere, at der efter samtykke fra ægtefællen til en søfarende

kan gives adgang til oplysninger, som følger af årsopgørelsen, når de er nød-

vendige til brug for den kontrol og afsluttende afregning, der er omtalt oven-

for.

Formålet med forslaget er at sikre, at når det som følge af reglerne om sam-

beskatning af ægtefæller er relevant at inddrage oplysninger fra ægtefællens

årsopgørelse, vil den foreslåede it-løsning også understøtte mulighed for vi-

deregivelse af disse oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at Skatteforvaltningen vil

kunne videregive oplysninger, som følger af årsopgørelsen, om ægtefællen

til en søfarende omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5, når ægtefællen

har givet sit samtykke hertil. Der vil skulle gælde de samme krav til videre-

givelse af oplysninger fra ægtefællens årsopgørelse, som der foreslås med

hensyn til videregivelse af oplysninger fra den søfarendes årsopgørelse, jf.

herom ovenfor. Det indebærer, at der vil skulle være givet samtykke til Skat-

teforvaltningen af ægtefællen, og at der kun anmodes om videregivelse af

oplysninger, der efter en konkret vurdering er fundet nødvendige at be-

handle til brug for kontrol og afsluttende afregning af en forudbetalt ydelse

til den søfarende.

Hvis ægtefællen giver sit samtykke, vil vedkommende modtage en kvitte-

ring herfor i sin skattemappe, der kan tilgås via Skatteforvaltningens hjem-

meside til digital selvbetjening (www.skat.dk). Det vil herved blive lettere

for vedkommende at danne sig et overblik over, til hvem vedkommende har

givet samtykke til at behandle oplysninger, og hvad formålet med behand-

lingen er.

Et samtykke fra ægtefællen vil kun kunne anvendes én gang til at få videre-

givet oplysninger fra Skatteforvaltningen. Det indebærer, at hvis den part,

der skal behandle oplysningerne, ønsker at få videregivet oplysninger fra

Skatteforvaltningen igen på et senere tidspunkt, vil parten på ny skulle ind-

hente et samtykke hos den, oplysningerne vedrører.

UDKAST

Endelig foreslås det, at adgang til at kunne få videregivet oplysninger fra

Skatteforvaltningen forudsætter, at den, der anmoder om adgangen, har ind-

gået en aftale herom med Skatteforvaltningen. Formålet med dette krav er

bl.a. at sikre, at Skatteforvaltningen har kendskab til, hvem der bliver tilslut-

tet it-løsningen.

En aftale med Skatteforvaltningen vil foruden identifikationsoplysninger på

aftaleparterne bl.a. skulle indeholde bestemmelser om, hvilket eller hvilke

formål oplysningerne må behandles til, hvem der er dataansvarlig for be-

handlingen og hvilke typer af oplysninger, som følger af årsopgørelsen, der

potentielt vil kunne videregives. Ud fra disse afgrænsede typer af oplysnin-

ger vil der i hvert enkelt tilfælde skulle ske en konkret vurdering af, hvilke

der er nødvendige at behandle af hensyn til formålet, dvs. kontrol og afslut-

tende afregning af en forudbetalt ydelse til den søfarende. Det vil være den

part, der skal modtage oplysningerne, der vil skulle vurdere, hvilke oplys-

ninger der i det enkelte tilfælde må anses for nødvendige til behandlingen.

Det vil ligeledes skulle fremgå af aftalen, at den til enhver tid gældende da-

tabeskyttelseslovgivning vil skulle overholdes, og at såfremt der sker brud

på aftalens bestemmelser, vil aftalen kunne opsiges straks eller med et even-

tuelt aftalt varsel.

2.11. Afskaffelse af godtgørelsesordning for spildevandsafgift

2.11.1. Gældende ret

Efter lov om afgift af spildevand (herefter spildevandsafgiftsloven) skal der

betales afgift af spildevand, der udledes til søer, vandløb eller havet. Der

betales desuden afgift af spildevand, der nedsives eller udledes på marker

og lignende med henblik på nedsivning. Afgiften betales på baggrund af

indholdet af forurenende stoffer; nitrogen, fosfor og organisk stof fra rense-

anlæg, bebyggelse og industrien.

Udledningen af spildevand og forurenede stoffer er ujævnt fordelt mellem

forskellige brancher, og seks produktioner (fremstilling af cellulose, vitami-

ner, organisk pigment, sukker, pektin samt forarbejdning af fisk m.v.) blev

ved afgiftens indførelse vurderet at blive ramt særligt hårdt af spildevands-

afgiften. Spildevandsafgiftslovens § 11 indeholder derfor en godtgørelses-

ordning, som består i en afgiftslempelse for virksomheder med særligt spil-

devandstunge produktioner.

Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, at virksomheder, der er

registreret efter momsloven, kan få godtgjort 80 pct. af den del af afgiften,

der årligt overstiger 30.000 kr., eller afledning af spildevand til spildevands-

anlæg, når mindst 80 pct. af afgiften kan henføres til forarbejdningen af fisk,

UDKAST

krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse havdyr eller dele heraf, fremstillin-

gen af cellulose eller fremstillingen af rør- og roesukker på baggrund af suk-

kerroer og sukkerrør.

Ved indførelsen af godtgørelsesordningen af det vurderingen, at den for så

vidt angår virksomheder med aktiviteter med forarbejdning af fisk m.v. samt

sukkersektoren ville indebære statsstøtte, således at ordningen krævede god-

kendelse fra EU-Kommissionen. Ordningen blev oprindeligt godkendt som

forenelig statsstøtte af Kommissionen ved afgørelse af 2. maj 1997 i sag N

479/96. Kommissionen har ved afgørelse af 3. april 2002 i sag NN 30 a-

c/2001 godkendt en forlængelse af ordningen, ligesom Kommissionen ved

afgørelse af 7. december 2007 i sag N 586/2007 har godkendt en ændring af

ordningen. Kommissionen har desuden ved afgørelse af 31. juli 2012 i sag

SA.33508 (2011/N) godkendt en forlængelse af ordningen for sukkersekto-

ren til den 31. december 2021. Endelig har Kommissionen ved afgørelse af

9. april 2014 i sag SA.33316 godkendt en forlængelse af ordningen for fi-

skerisektoren til den 31. december 2021.

Det bemærkes, at der kun er søgt og opnået statsstøttegodkendelse for suk-

ker- og fiskerisektoren, da det har været vurderingen, at støtten ikke ville

overstige de minimis-grænsen på 200.000 euro over tre regnskabsår for de

virksomheder, der har aktiviteter med fremstilling af cellulose.

Godtgørelsesordningen efter spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, er desu-

den omfattet af et krav om indberetning om godtgørelsesbeløbet til Skatte-

forvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalen-

derår, jf. spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 3. Indberetningsordningen har

til formål at sikre overholdelse af Kommissionens regler om gennemsigtig-

hed for tildeling af statsstøtte. Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 11,

stk. 4, at skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og of-

fentliggørelse af oplysninger indberettet efter spildevandsafgiftslovens § 11,

stk. 3. Denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr.

566 af 3. maj 2019 om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på

skatteområdet.

Af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 2, fremgår, at virksomheder, der er

registreret efter momsloven, kan få godtgjort 70 pct. af den del af afgiften,

der årligt overstiger 30.000 kr., og som vedrører virksomhedens afgiftsplig-

tige udledning af spildevand eller afledning af spildevand til spildevandsan-

læg, når mindst 80 pct. af afgiften kan henføres til fremstillingen af 1) orga-

niske pigmenter og præparater i forbindelse hermed eller 2) pektinstoffer,

UDKAST

pektinater og pektater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modifi-

cerede, udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position 1302.20

til og med position 1302.39 i EU's kombinerede nomenklatur eller 3) vita-

miner.

Godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 2, har ikke væ-

ret anmeldt til og godkendt af Kommissionen efter statsstøttereglerne, da det

har været vurderingen, at ordningen ikke ville medføre udbetaling af støtte,

der oversteg de minimis-grænsen, og at støtten derfor har kunnet ydes uden

forudgående godkendelse.

2.11.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens §

11.

Formålet med forslaget er at øge incitamentet til at mindske udledningen af

spildevand.

Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, at

regeringen vil ændre spildevandsafgiften, så udledning af urenset spilde-

vand fra overløb får en højere afgift end udledning af renset spildevand.

Generelt vurderes spildevandsafgiften at udgøre en forholdsvist begrænset

økonomisk belastning for de virksomheder, der er omfattet af godtgørelses-

ordningen, der derfor svækker det økonomiske incitament til at begrænse

udledningen af spildevand.

Desuden vil forslaget sikre overensstemmelse med EU-retten. Skattemini-

steriet anmodede den 21. februar 2021 om en forlængelse af statsstøttegod-

kendelserne af godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk.

1, for virksomheder i sukkersektoren og i sektoren for forarbejdning af fisk

m.v.

Ud fra de konkrete oplysninger om støttemodtagernes aktuelle forhold, der

er fremkommet, og i lyset af Skatteministeriets dialog med Kommissionen,

er det dog vurderingen, at det er tvivlsomt, om det vil være muligt at opnå

en forlængelse af ordningerne efter de nuværende retningslinjer, jf. Kom-

missionens retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi

(EU-Tidende 2022, nr. C 80, side 1) samt for statsstøtte i fiskeriakvakultur-

sektoren (EU-Tidende 2023, nr. C 107, side 1). Den foreslåede ordning vil

medføre, at godtgørelsesordningen vil blive afskaffet for alle de virksomhe-

der, der er omfattet af godtgørelsesordningerne i spildevandsafgiftslovens §

11, stk. 1 og 2, dvs. både de virksomheder, der er omfattet af statsstøtteord-

ningerne og de sektorer, hvor støtten har været anset for at ligge under græn-

sen for de minimis-støtte, således at der ikke foreligger statsstøtte omfattet

EU’s statsstøtteregler.

UDKAST

Da godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, efter for-

slaget afskaffes, foreslås det samtidig at afskaffe indberetningsreglen i spil-

devandsafgiftslovens § 11, stk. 3, og den hertil knyttede bemyndigelsesbe-

stemmelse i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 4.

2.12. Tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempelmærker

2.12.1. Røgfri tobak

2.12.1.1. Gældende ret

Røgfri tobak er afgiftspligtigt efter forbrugsafgiftsloven. Røgfri tobak blev

til og med den 30. september 2022 afregnet via en månedlig angivelse. Den

1. oktober 2022 blev røgfri tobak omfattet af en såkaldt stempelmærkeord-

ning, jf. forbrugsafgiftslovens afsnit IX som indsat ved § 1 i lov nr. 2616 af

28. december 2021 og med ikrafttrædelse fastsat i § 18 i lov nr. 832 af 14.

juni 2022.

Røgfri tobak bliver fra og med den 20. maj 2024 omfattet af kravet om sik-

kerhedsfeatures i artikel 16 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg

af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF

(tobaksvaredirektivet).

I Danmark er dette krav implementeret som såkaldte sikkerhedsstempel-

mærker, jf. § 22 b og 31 b i lov om tobaksvarer m.v. (herefter tobaksvarelo-

ven). For varer, der allerede er omfattet af en stempelmærkeordning i af-

giftslovgivningen, udgør disse stempelmærker (afgiftsmærker) også sikker-

hedsstempelmærket, jf. tobaksvarelovens § 31 b, stk. 1. For varer, der ikke

er omfattet af en stempelmærkeordning i afgiftslovgivningen (men f.eks. en

månedlig angivelse), udstedes et særskilt sikkerhedsstempelmærke, som

ikke indeholder afgift, jf. tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2.

Reglerne om sikkerhedsstempelmærker blev indført i tobaksvareloven i

2019 med § 1, nr. 3 og 4, i lov nr. 86 af 30. januar 2019, men træder som

følge af tobaksvaredirektivet først i kraft for andre tobaksvarer end cigaret-

ter og rulletobak (fintskåret røgtobak) den 20. maj 2024.

2.12.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Da røgfri tobak ikke i 2019 var omfattet af en stempelmærkeordning, om-

fattes disse produkter af tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2. Det betyder, at disse

produkter fra og med den 20. maj 2024 skal påføres både et stempelmærke

med afgift efter afgiftslovgivningen og et særskilt sikkerhedsstempelmærke

UDKAST

efter tobaksvareloven

–

også selv om stempelmærket efter afgiftslovgivnin-

gen ligeledes vil udgøre et sikkerhedsstempelmærke, da de nødvendige sik-

kerhedsfeatures er indarbejdet i stempelmærkerne, som påføres efter afgifts-

lovgivningen. Det er Skatteministeriets vurdering, at dette ikke vil være hen-

sigtsmæssigt, og at røgfri tobak derfor alene bør påføres stempelmærker ef-

ter forbrugsafgiftsloven.

Derfor foreslås det at ændre tobaksvarelovens § 31 b, stk. 1 og 2, således, at

Skatteforvaltningen udsteder stempelmærker for tobaksvarer omfattet af

forbrugsafgiftsloven, som påføres stempelmærker efter forbrugsafgiftslo-

ven, som fungerer som både stempelmærke efter forbrugsafgiftsloven og

sikkerhedsmærke efter tobaksvareloven.

Den foreslåede ordning vil medføre, at de stempelmærker, som skal påføres

i medfør af forbrugsafgiftslovens § 13 d ligeledes vil skulle fungere som

sikkerhedsmærke efter tobaksvarelovens § 31 b fra og med den 20. maj

2024.

Dette vil være i overensstemmelse med den ordning, som gælder for de to-

baksvarer (cigaretter og rulletobak (fintskåret røgtobak)), som er omfattet af

tobaksafgiftsloven, og som påføres stempelmærker i medfør af tobaksaf-

giftsloven.

2.12.2. Cigarer, cerutter og cigarillos

2.12.2.1. Gældende ret

Ud over røgfri tobak vil kravet om sikkerhedsstempelmærker fra den 20.

maj 2024 også omfatte groftskåret røgtobak, cigarer, cerutter og cigarillos.

Cigarer, cerutter og cigarillos er fortsat ikke omfattet af en stempelmærke-

ordning. Disse produkter vil derfor skulle påføres et særskilt sikkerheds-

stempelmærke, jf. tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2.

Groftskåret røgtobak er omfattet af en stempelmærkeordning i afgiftslov-

givningen, ligesom cigaretter og rulletobak (fintskåret røgtobak). Det bety-

der, at reguleringen af stempelmærkerne findes i tobaksafgiftsloven. To-

baksafgiftsloven fastsætter blandt andet, at stempelmærker udleveres til au-

toriserede virksomheder, og at disse virksomheder ikke må sælge eller ud-

låne stempelmærkerne (§ 6). Tobaksafgiftslovens § 4 fastsætter, at virksom-

heder, der ikke er autoriserede, ikke må modtage eller opbevare afgiftsplig-

tige varer, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behørigt stem-

plede pakninger.

UDKAST

Da stempelmærkerne, som udstedes med hjemmel i tobaksafgiftsloven, al-

lerede lever op til kravene om sikkerhedsfeatures, da disse er blevet indar-

bejdet i mærkerne, betyder ikrafttrædelsen af de nye regler om sikkerheds-

stempelmærker ingen ændringer for groftskåret røgtobak.

Da cigarer, cerutter og cigarillos ikke er omfattet af stempelmærkeordnin-

gen i tobaksafgiftsloven, er der f.eks. ikke regler om, hvem stempelmærker

må udstedes til, eller hvem der må opbevare varer uden stempelmærker.

Der er heller ikke fastsat regler om, hvem Skatteforvaltningen må eller skal

udstede sikkerhedsstempelmærkerne til i tobaksvareloven for så vidt angår

cigarer, cerutter og cigarillos.

Der er således ikke fastsat regler herfor, når de nye regler om sikkerheds-

features den 20. maj 2024 træder i kraft for cigarer, cerutter og cigarillos.

2.12.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

I forbindelse med forberedelserne til kravet om sikkerhedsfeatures for ciga-

rer, cerutter og cigarillos er Skatteforvaltningen blevet opmærksom på, at

det alene er fastsat i tobaksvarelovens § 31 b, at Skatteforvaltningen udste-

der sikkerhedsstempelmærker, men ikke hvem stempelmærkerne må eller

skal udstedes til.

For at sikre, at sikkerhedsstempelmærker ikke skal udstedes til enhver, der

henvender sig til Skatteforvaltningen, men kun til virksomheder, der reelt

fremstiller eller indfører disse varer, foreslås det, at der fastsættes nærmere

regler om, hvem Skatteforvaltningen skal udstede mærkerne til, hvem der

må opbevare mærkerne, og hvem der ikke må opbevare varer uden mærker.

Det foreslås, at reglerne bliver parallelle til dem, der gælder for stempel-

mærkeordningen i tobaksafgiftsloven, således, at Skatteforvaltningen kun

må udstede sikkerhedsstempelmærker uden afgift efter tobaksvarelovens §

31 b, stk. 2, til virksomheder, der er registreret eller autoriseret for afgift på

tobak efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven.

Det foreslås herudover, at de registrerede eller autoriserede virksomheder

ikke må sælge eller udlåne de modtagne sikkerhedsstempelmærker.

Endelig foreslås det, at virksomheder, der ikke er registrerede eller autori-

serede for afgift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven,

ikke må modtage eller opbevare tobaksvarer omfattet af § 31 b, stk. 2, der

ikke er behørigt stemplede.

UDKAST

2.13. Genindførelse af register over erhvervsfiskere med B -

status

2.13.1. Gældende ret

Efter ligningslovens § 9 G, stk. 1, 1. pkt., kan personer, der ved indkomst-

årets udløb er eller som i løbet af indkomståret har været registreret som

erhvervsfiskere efter fiskeriloven, ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst fradrage 190 kr. pr. påbegyndt havdag ved fangstture af mindst 12

timers varighed. Det følger af 2. pkt., at fradraget vælges for hele indkomst-

året og højst kan udgøre 41.800 kr. årligt.

Det er således et krav for at opnå fradrag for havdage efter ligningslovens §

9 G, at erhvervsfiskeren er registreret efter fiskeriloven. Fradraget for hav-

dage træder i givet fald i stedet for bl.a. fradrag for rejseudgifter til kost og

småfornødenheder efter § 9 A og befordringsfradrag efter §§ 9 B - 9 D, jf.

§ 9 G, stk. 2.

Det følger af fiskerilovens § 14, stk. 1, at personer er berettiget til at blive

registreret som erhvervsfiskere med A-status, når det dokumenteres, at

1) de har dansk indfødsret, er omfattet af Den Europæiske Unions og

EØS' regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og ud-

veksling af tjenesteydelser, eller har haft bopæl her i landet i en uaf-

brudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen, og

2) mindst 60 pct. af deres personlige indkomst i de foregående 24 må-

neder stammer fra personlig arbejdsindsats på et fiskerfartøj med

reel tilknytning til dansk fiskerihavn, jf. stk. 3.

Fiskeriloven indeholder i dag ikke anden mulighed for registrering af er-

hvervsfiskere, f.eks. med B-status. Det er således alene erhvervsfiskere, der

er registreret med A-status, som kan være berettigede til fradrag for havdage

efter ligningslovens § 9 G, stk. 1.

Skatteforvaltningslovens § 26 indeholder fristreglerne for ordinær ansæt-

telse af indkomstskat.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker

at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år

efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig ka-

rakter, der kan begrunde en ændring af den tidligere skatteansættelse. Det

antages, at den skattepligtige har et egentligt (betinget) retskrav på genopta-

gelse, såfremt de nye oplysninger skaber en vis sandsynlighed for, at sagen

UDKAST

ville få et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget ved myndighe-

dernes oprindelige stillingtagen til sagen.

2.13.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overve-

jelser og den foreslåede ordning

Ved lov nr. 844 af 10. maj 2021 blev reglerne om registrering af erhvervs-

fiskere ændret med virkning fra den 1. juli 2021, således at forudgående

registrering med B-status ikke længere var et krav for at opnå registrering

som erhvervsfisker med A-status. Reglerne om B-status blev ophævet, idet

registrering med B-status blev vurderet at være en formalitet uden praktisk

relevans.

Forud for ændringen fremgik det af den tidligere gældende fiskerilovs § 14,

stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, 1. og 2. pkt., at forudgående registrering i 12 måneder

med B-status var en forudsætning for at kunne blive registreret som er-

hvervsfisker med A-status.

Ophævelsen af muligheden for registrering med B-status havde den utilsig-

tede konsekvens, at muligheden for fradrag for havdage efter ligningslovens

§ 9 G, stk. 1, bortfaldt for de erhvervsfiskere, der ikke længere kunne være

registreret med B-status.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at regi-

streringsmuligheden bør genindføres og bør omfatte en personkreds sva-

rende til den personkreds, som efter den tidligere gældende fiskerilov kunne

registrere sig som erhvervsfiskere med B-status frem til den 1. juli 2021.

Ministeriet vurderer, at disse personer igen bør benævnes erhvervsfiskere

med B-status.

Med henblik på at sikre en ordning, der i lighed med den nugældende § 14

om erhvervsfiskere med A-status tager højde for de EU-retlige rammer for

at angive krav om dansk tilknytning, foreslås det, at registreringsmulighe-

den skal tilkomme personer, der erhverver personlig indkomst ved arbejds-

indsats på et fartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn. Kravet om reel

tilknytning vil i den sammenhæng skulle forstås på samme måde som efter

fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.

4, i lov nr. 844 af 10. maj 2021, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A,

L 181 som fremsat, side 29.

Det fremgår heraf, at kravet om reel tilknytning til dansk fiskerihavn kan

opfyldes ved, at fartøjet efterkommer et af tre alternative krav 1) krav om

fast forretningssted i Danmark, 2) krav om at en vis andel fangstlandinger

UDKAST

indgår i dansk havn (50 pct.), eller 3) krav om at en vis andel fangstrejser

udgår fra dansk havn (50 pct.).

Ministeriet vurderer, at lovforslaget bør indeholde en bemyndigelse til mi-

nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte nærmere regler om

registrering som erhvervsfisker med B-status, herunder dokumentationskrav

og kontrol m.v.

Det er desuden ministeriets vurdering, at erhvervsfiskere, som ikke har haft

mulighed for at lade sig registrere i tidsrummet fra den 1. juli 2021 til denne

lovs ikrafttræden, bør have mulighed for at lade sig registrere som erhvervs-

fiskere med B-status efter fiskeriloven i det omfang, de i hele eller dele af

denne periode har erhvervet personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fi-

skerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn.

Foruden muligheden for at registrere sig som erhvervsfisker med B-status,

skal det samtidig sikres, at disse erhvervsfiskere skattemæssigt stilles som

om, at registreringsmuligheden som erhvervsfisker med B-status ikke var

blevet afskaffet ved lov nr. 844 af 10. maj 2021.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 a i fiskeriloven, som muliggør re-

gistrering som erhvervsfisker med B-status. Det foreslås desuden i stk. 1, at

personer, der erhverver personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fisker-

fartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn, kan lade sig registrere hos

Fiskeristyrelsen som erhvervsfiskere med B-status.

Forslaget betyder, at den personkreds, der er omfattet af den foreslåede be-

stemmelse i fiskerilovens § 14 a, stk. 1, svarer til den personkreds, som var

omfattet af den tidligere gældende bestemmelse i fiskerilovens § 14, stk. 2.

Det foreslås i fiskerilovens § 14 a, stk. 2, at ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om registrering som erhvervs-

fisker med B-status, herunder regler om dokumentationskrav og kontrol

m.v. Der kan bl.a. fastsættes regler om dokumentation for opfyldelse af be-

tingelserne for registrering som erhvervsfiskere med B-status, herunder do-

kumentation for det pågældende fiskerfartøjs reelle tilknytning til dansk fi-

skerihavn m.v.

Det foreslås desuden, at der indsættes en overgangsbestemmelse i lovforsla-

gets § 12, stk. 5, hvorefter personer, som har erhvervet personlig indkomst

ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskeri-

UDKAST

havn i hele eller dele af perioden fra og med den 1. juli 2021 til lovens ikraft-

træden, anses for at være registreret som erhvervsfiskere med B-status efter

fiskerilovens § 14 a, stk. 1.

Den foreslåede ordning betyder, at disse erhvervsfiskere skattemæssigt stil-

les som om, at registreringsmuligheden som erhvervsfisker med B-status

ikke var blevet afskaffet ved lov nr. 844 af 10. maj 2021.

Det foreslås endelig, at der indsættes en overgangsbestemmelse i lovforsla-

gets § 12, stk. 6, hvorefter fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2,

først udløber i det femte år efter indkomstårets udløb for så vidt angår fra-

drag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021 for personer, som har

erhvervet personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel

tilknytning til dansk fiskerihavn i hele eller dele af perioden fra og med den

1. juli 2021 til lovens ikrafttræden, og som anses for at være registreret som

erhvervsfisker med B-status efter fiskerilovens § 14 a, stk. 1.

Formålet med forslaget er at forlænge den ordinære ansættelsesfrist for disse

erhvervsfiskere med B-status for så vidt angår fradrag efter ligningslovens

§ 9 G for indkomståret 2021, så ansættelsesfristen først udløber i det femte

år efter indkomstårets udløb og derfor vil være et år længere end den ordi-

nære frist, som gælder efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Forslaget betyder, at den ordinære ansættelsesfrist for ovennævnte erhvervs-

fiskere med B-status for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G for

indkomståret 2021 først udløber i det femte år efter indkomstårets udløb og

derfor vil være et år længere end den ordinære frist, som gælder efter skat-

teforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Den forlængede ansættelsesfrist gælder alene for de erhvervsfiskere med B-

status, som opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse i § 12, stk.

6, og omfatter kun fradrag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021.

Det betyder således, at andre dele af skatteansættelsen for 2021 ikke vil

kunne genoptages efter bestemmelsen.

Den foreslåede ordning, som udelukkende er af begunstigende karakter, in-

debærer desuden, at de pågældende erhvervsfiskere med B-status selv vil

skulle anmode Skatteforvaltningen om genoptagelse af skatteansættelsen

for 2021 med henblik på at få fradrag efter ligningslovens § 9 G for ind-

komståret 2021.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen

3.1. Beskrivelse af gældende ret

UDKAST

Databeskyttelsesforordningen (herefter forordningen) finder anvendelse på

behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af

automatisk databehandling, og på anden ikkeautomatisk behandling af per-

sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. forordningens

art. 2, stk. 1.

Forordningen definerer begrebet »behandling« i art. 4, nr. 2, som enhver

aktivitet eller række af aktiviteter

—

med eller uden brug af automatisk be-

handling

—

som personoplysninger eller en samling af personoplysninger

gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systema-

tisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, vi-

deregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for over-

ladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintet-

gørelse.

Forordningen fastsætter i art. 5, stk. 1, litra a-f, en række principper, der altid

skal være opfyldt i forbindelse med behandling af personoplysninger. Til

eksempel indebærer princippet i litra a, at personoplysninger skal behandles

lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede

(princippet om »lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«). Litra c inde-

bærer, at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begræn-

set til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles

(princippet om »dataminimering«).

Foruden at overholde principperne i art. 5, stk. 1, skal behandling af person-

oplysninger have et retligt grundlag. Det følger af art. 6, stk. 1, at behandling

kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af de forhold, der er opregnet i

denne bestemmelse, gør sig gældende. For særlige kategorier af personop-

lysninger (følsomme oplysninger) finder art. 9 anvendelse, jf. nærmere

herom nedenfor.

Blandt behandlingsgrundlagene i art. 6, stk. 1, er, at den registrerede har

givet sit samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller flere

specifikke formål, jf. bestemmelsens litra a. Et »samtykke« er defineret i art.

4, nr. 11, som enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilken-

degivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller

klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den pågæl-

dende, gøres til genstand for behandling.

Foruden at opfylde kravene i definitionen skal et gyldigt samtykke endvi-

dere opfylde betingelserne i art. 7. Der gælder ikke et krav om skriftlighed,

men det følger af art. 7, stk. 1, at hvis behandling er baseret på samtykke,

skal den dataansvarlige kunne påvise, at den registrerede har givet samtykke

UDKAST

til behandling af sine personoplysninger. I art. 7, stk. 3, følger det, at den

registrerede til enhver tid har ret til at trække sit samtykke tilbage. Tilbage-

trækning af samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, der er

baseret på samtykke inden tilbagetrækningen. Inden den registrerede giver

sit samtykke, skal vedkommende oplyses om, at samtykket kan trækkes til-

bage, og det skal være lige så let at trække sit samtykke tilbage, som det er

at give det.

For særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger) finder

forordningens art. 9 anvendelse. Det følger af den udtømmende opregning i

art. 9, stk. 1, at behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprin-

delse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæs-

sigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med

det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger el-

ler oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orien-

tering er forbudt.

Forbuddet mod at behandle de opregnede kategorier af personoplysninger

finder ikke anvendelse, hvis et af de forhold, der følger af art. 9, stk. 2, litra

a-j, gør sig gældende. Der vil herefter kunne ske behandling af personoplys-

ninger som nævnt i art. 9, stk. 1, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt

samtykke til behandling af sådanne personoplysninger til et eller flere spe-

cifikke formål, jf. art. 9, stk. 2, litra a.

For så vidt angår begrebet »udtrykkeligt samtykke« har Datatilsynet i sin

vejledning om samtykke fra maj 2021 anført følgende i vejledningens pkt.

2.7: »Forordningen forklarer ikke nærmere, hvad der skal forstås ved et ud-

trykkeligt samtykke, og formuleringen medfører ikke et yderligere skærpet

krav til samtykket, men understreger vigtigheden af, at der ikke må være

tvivl om, at der er afgivet samtykke«. Vejledningen er tilgængelig via Data-

tilsynets hjemmeside (datatilsynet.dk).

3.2. Forholdet til initiativet om mulighed for dataudstilling om

visse søfarende

Som det fremgår af pkt. 3.1, er det efter forordningens art. 5, stk. 1, litra c,

et krav til al behandling af personoplysninger, at oplysningerne skal være

tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold

til det eller de formål, hvortil de behandles (princippet om »dataminime-

ring«). Den foreslåede ordning om muligheden for at lade Skatteforvaltnin-

gen videregive nødvendige oplysninger indeholder et krav om, at oplysnin-

ger, der ønskes videregivet, skal være »nødvendige« at behandle. Det er

UDKAST

hensigten, at der herved rettes en skærpet opmærksomhed på spørgsmålet

om, hvilke oplysninger der i hvert enkelt konkret tilfælde er nødvendige.

Det er forventningen, at det i forbindelse med den afsluttende afregning af

et kompensationsbeløb vil kunne blive nødvendigt at behandle nogle af de

særlige kategorier af personoplysninger, der er opregnet i forordningens art.

9, stk. 1.

For det første vil det kunne være nødvendigt at behandle oplysning om even-

tuel udgift til kontingent for medlemskab af en fagforening. Spørgsmålet,

om selve oplysningen om et medlemskab af en fagforening er omfattet af

art. 9, stk. 1, er behandlet i betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforord-

ningen (2016/679) og de retlige rammer for dansk lovgivning. Det fremgår

af betænkningens pkt. 3.7.2, at »[f]agforeningsmæssige forhold omfatter

utvivlsomt oplysning om, at en person er medlem af en bestemt fagforening,

mens en oplysning om manglende medlemskab ikke kan antages at være

omfattet«. Det følger af det citerede, at oplysning om medlemskab af en

»bestemt« fagforening er omfattet af art. 9.

Det er vurderingen, at også en mere ubestemt oplysning om, at en person er

organiseret, er omfattet af art. 9, stk. 1. Det bemærkes, at det citerede fra

betænkningen er udtryk for, hvad der blev anset for gældende ret forud for

databeskyttelsesforordningen. Det fremgår imidlertid af betænkningens pkt.

3.7.4., at den nugældende art. 9, stk. 1, i forordningen overordnet set er en

videreførelse af retstilstanden.

For det andet vil det kunne være nødvendigt at behandle oplysning om,

hvorvidt den søfarende svarer kirkeskat og dermed er medlem af folkekir-

ken. Hvis den søfarende er medlem af folkekirken, vurderes behandling af

denne oplysning at kunne være en personoplysning om religiøs overbevis-

ning, jf. art. 9, stk. 1. Hvis det derimod kan konstateres, at den søfarende

ikke er medlem af folkekirken, er det vurderingen, at der ikke er tale om en

oplysning omfattet af art. 9, stk. 1, jf. den tilsvarende betragtning ovenfor

om oplysning om ikke-medlemskab af en fagforening.

Udgangspunktet om et forbud mod at behandle personoplysninger som

nævnt i art. 9, stk. 1, er ifølge forordningens betragtning nr. 51 begrundet i,

at sammenhængen for behandlingen kan indebære betydelige risici for

grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder for den, oplysningerne

vedrører.

UDKAST

Det er vurderingen, at behandling af en oplysning om fagforeningsmæssigt

tilhørsforhold og medlemskab af folkekirken ikke under de konkrete om-

stændigheder, der vedrører den foreslåede ordning, anses for at indebære

sådanne risici. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at formålet med behand-

lingen er at kunne foretage en kontrol og afsluttende afregning af det kom-

pensationsbeløb, den søfarende selv har anmodet om og modtaget i et tidli-

gere indkomstår. Endvidere ses behandlingen af oplysningerne at ske til et

konkret afgrænset og sagligt formål. Der er endvidere lagt vægt på, at op-

lysninger fra årsopgørelsen i dag bliver behandlet til samme formål. Endelig

er der lagt vægt på, at behandlingen udelukkende vil kunne finde sted efter

udtrykkeligt samtykke fra den, oplysningerne vedrører.

For så vidt angår kravet om »udtrykkeligt samtykke« i art. 9, stk. 2, litra a,

er det vurderingen, at den it-løsning i Skatteforvaltningen, der skal under-

støtte den foreslåede ordning om dataudstilling om visse søfarende, vil tjene

til at sikre, at der ikke kan være tvivl om, at der er afgivet samtykke. Der

henvises til lovforslagets pkt. 3.1 for nærmere om begrebet »udtrykkeligt

samtykke«.

Skatteforvaltningen vil ikke kunne videregive oplysninger, før der er givet

udtrykkeligt samtykke fra den, oplysningerne vedrører. Dette samtykke vil

være behandlingsgrundlaget, jf. forordningens art. 6, stk. 1, litra a, for den

behandling af oplysningerne, videregivelsen er udtryk for.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3.1, er det bl.a. et krav til et gyldigt

samtykke, at det er givet frivilligt. Dette forudsætter, at den pågældende skal

have et reelt og frit valg med hensyn til, om samtykket skal gives. Det er

vurderingen, at betingelsen om frivillighed er opfyldt, idet det som anført

ovenfor ikke er hensigten, at det skal være et krav eller udgangspunkt for at

kunne anmode om kompensation, at den søfarende anvender den foreslåede

ordning om Skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger. Ønsker den

søfarende ikke at anvende it-løsningen, vil den søfarende efter aftale med

den, der skal behandle oplysningerne, selv kunne fremskaffe og fremsende

dem manuelt til vedkommende.

Et andet element i vurderingen af frivillighed er, om der er et ulige forhold

mellem den, oplysningerne vedrører, og den dataansvarlige, dvs. Skattefor-

valtningen for så vidt angår selve videregivelsen. I forordningens betragt-

ning nr. 43 fremgår: »Med henblik på at sikre, at der frivilligt er givet sam-

tykke, bør samtykke ikke udgøre et gyldigt retsgrundlag for behandling af

personoplysninger i et specifikt tilfælde, hvis der er en klar skævhed mellem

den registrerede og den dataansvarlige, navnlig hvis den dataansvarlige er

UDKAST

en offentlig myndighed, og det derfor er usandsynligt, at samtykket er givet

frivilligt under hensyntagen til alle de omstændigheder, der kendetegner den

specifikke situation«. Det citerede udelukker dermed ikke anvendelsen af

samtykke i alle situationer, hvor der måtte være et ulige forhold. Det beror

på en konkret vurdering af, om det

er »[…] usandsynligt, at samtykket er

givet frivilligt under hensyntagen til alle de omstændigheder, der kendeteg-

ner den specifikke situation«.

Datatilsynet har i pkt. 2.3.1 i sin vejledning om samtykke fra 2021 anført, at

»[i] visse situationer, hvor borgerens afvisning af at give samtykke er uden

betydning for myndighedens sagsbehandling af en ydelse eller tilladelse til

borgeren, vil behandling imidlertid kunne ske på grundlag af samtykke«.

Det er på den baggrund den samlede vurdering, at det ulige forhold, der

måtte være mellem Skatteforvaltningen og den, oplysninger vedrører, ikke

under de konkrete omstændigheder er til hinder for at anvende samtykke

som behandlingsgrundlag. Der er lagt vægt på, at den, der skal afgive sam-

tykke, ikke står i et afhængighedsforhold til Skatteforvaltningen i den kon-

krete situation, den foreslåede ordning vedrører. Det skyldes, at Skattefor-

valtningen ikke skal anvende samtykket til sagsbehandling eller i øvrigt som

en del af den traditionelle myndighedsudøvelse over for borgeren.

Skatteforvaltningen vil være dataansvarlig for den behandling af personop-

lysninger, der består i selve videregivelsen af oplysningerne. Eftersom mod-

tageren af oplysningerne ikke vil skulle behandle dem på vegne af Skatte-

forvaltningen, men til egne formål og efter eget valg af hjælpemidler, bliver

modtageren af oplysningerne selv dataansvarlig for den videre behandling

fra modtagelsen.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet

Forslaget om særordningen for små virksomheder på momsområdet skønnes

med betydelig usikkerhed at indebære et årligt umiddelbart mindreprovenu

på 10 mio. kr. fra 2025,

jf. tabel 4.1.

Forslaget skønnes at medføre et årligt

mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 15 mio. kr. fra 2025.

Tabel 4.1. Provenuvirkning ved særordningen for små virksomheder på momsområdet

Mio. kr. (2024-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

2024

2025

-10

2026

-10

2027

-10

Varigt

-10

Finansår

2024

UDKAST

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Anm.: Der er afrundet til nærmet 5 mio. kr.

-15

Forslaget indebærer dels, at danske virksomheder med en samlet omsætning

i EU, der ikke overstiger 100.000 EUR, vil kunne anvende de udenlandske

momsfritagelsestærskler for små virksomheder og dels, at små virksomhe-

der fra andre EU-lande med en samlet omsætning, der ikke overstiger

100.000 EUR, vil kunne anvende den danske momsfritagelsestærskel på

50.000 kr.

Forslaget indebærer dermed et mindreprovenu, som stammer fra, at små

virksomheder fra andre EU-lande anvender den danske momsfritagelsestær-

skel. Derudover indebærer forslaget et merprovenu, som skyldes, at danske

virksomheder ikke vil kunne fradrage dansk købsmoms, når de vælger at

blive momsfritaget i andre EU-lande. Det bemærkes, at forslaget samlet set

vil udgøre en afgiftslempelse for de danske virksomheder, der vælger at an-

vende muligheden, idet de ikke vil skulle betale moms i udlandet.

Det er beregningsteknisk lagt til grund, at virksomheder, der vælger at blive

momsfritaget efter forslaget, ikke vil ændre på deres priser i forhold til den

endelige forbruger. Dette skyldes, at de små momsfritagne virksomheder

som udgangspunkt må forventes at være i konkurrence med andre større

momspligtige virksomheder.

For de danske virksomheder forventes det, at afgiftslempelsen vil gå i over-

skud og lønninger. Dette forventes at give anledning til et tilbageløb af skat-

ter og afgifter samt et øget arbejdsudbud. Denne virkning er ikke indregnet

i provenuet, idet virkningen forventes begrænset.

Det er ved beregningerne lagt til grund, at ca. 90 pct. af de virksomheder,

der vælger at blive fritaget for moms efter forslaget, leverer varer med moms

i dag. De resterende 10 pct. skyldes således nye aktiviteter. Adfærdseffekten

afspejler således, at det øgede forbrug af momsfri varer forventes at medføre

en nedgang i andet forbrug, hvilket resulterer i et tab af skatte- og afgifts-

indtægter.

4.1.2. Afskaffelse af godtgørelsesordning for spildevandsafgift

Lovforslagets del om afskaffelse af godtgørelsesordningen i spildevandsaf-

giftsloven vil medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 10

mio. kr. i 2025.

Tabel 4.2. Provenuvirkning ved afskaffelse af godtgørelsesordningen for spildevand

Finansår

UDKAST

Mio. kr. (2024-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2024

2025

2026

2027

Varigt

2024

Anm.: Der er afrundet til nærmet 5 mio. kr. Afskaffelsen har halv effekt i 2024, da ordningen afskaffes fra 1. juli

2024.

4.1.3. Genindførelse af register for erhvervsfiskere med B-status

Forslaget skønnes at medføre et beskedent mindreprovenu på ca. 1 mio. kr.

efter tilbageløb og adfærd i 2024. Da fradraget ikke reguleres, men ligger

nominelt fast, vil fradragets reale værdi gradvist blive udhulet. På den bag-

grund skønnes et ikke nævneværdigt mindreprovenu målt i varig virkning.

Langt hovedparten af provenuvirkningen kan henføres til kommunerne.

Muligheden for genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2021-

2023 vurderes at medføre ikke-nævneværdige mindreindtægter i perioden

henset til, at der i perioden fortsat er givet fradrag for den pågældende per-

sonkreds.

Fradraget for erhvervsfiskeres havdage har karakter af en skatteudgift, der

indgår og fortsat vil indgå i Skatteministeriets opgørelser heraf.

4.1.4. Øvrige elementer i lovforslaget

De øvrige elementer i lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige øko-

nomiske konsekvenser for det offentlige.

4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Skatteforvaltningen vurderer, at lovforslaget isoleret set medfører admini-

strative omkostninger for Skatteforvaltningen på til 0,9 mio. kr. i 2022, 6,8

mio. kr. i 2023, 12,7 mio. kr. i 2024, 30,1 mio. kr. i 2025, 26,7 mio. kr. i

2026, 26,6 mio. kr. i 2027, 222,4 mio. kr. samlet i perioden 2028-2036 og

21,9 mio. kr. fra 2037 og frem til opgaver med registrering, kontrol, vejled-

ning og systemunderstøttelse.

Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-

udviklingsprojekter, som de kommende år lægger beslag på Skatteforvalt-

ningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal derfor prioriteres

sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i Skatteforvalt-

ningen. De enkelte it-opgaver vil skulle prioriteres inden for Skatteministe-

riets rammer og it-udviklingskapacitet, der er fastsat i flerårsaftalen for skat-

tevæsenet.

Fiskeristyrelsen vurderer, at forslaget om genindførsel af registreringsmu-

ligheden for erhvervsfiskere med B-status har implementeringskonsekven-

ser på omtrent 1,5 mio. kr. til it-udvikling blandt andet i forbindelse med

UDKAST

genetablering i individregistret og 0,1 mio. kr. årligt til løbende administra-

tion og kontrol af data. Samtlige udgifter afholdes inden for Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeris eksisterende økonomiske rammer.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

4.3. Digitaliseringsklar lovgivning

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være fulgt

for lovforslaget som helhed.

4.3.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet

De foreslåede regler vurderes at være klare og enkle og forventes at kunne

systemunderstøttes af Skatteforvaltningens eksisterende IT-systemer (prin-

cip 1). Det bemærkes i denne sammenhæng, at den planlagte IT-løsning vil

muliggøre brug af automatisk sagsbehandling suppleret med manuel sags-

behandling, hvor dette viser sig hensigtsmæssigt. Lovforslagets element om

særordningen for små virksomheder vil finde sted ved obligatorisk digital

kommunikation (princip nr. 2), bl.a. vil registrering og angivelse ske ved

digital sagsbehandling via Skatteforvaltningens IT-systemer. Lovforslagets

fritagelsestærskler på 50.000 kr. og 300.000 kr. er baseret på objektive kri-

terier, som kan understøtte automatisk sagsbehandling (princip 3). Der sik-

res desuden sammenhæng på tværs (princip nr. 4), da der indføres ens regler

for adgangen til særordningerne i hele EU, og da relevante oplysninger om

de berettigede virksomheder udveksles mellem EU’s medlemslande (de be-

rettigede virksomheder angiver alene oplysninger i deres etableringslands

IT-systemer). Den planlagte IT-løsning vil blive baseret på den Skattefor-

valtningens eksisterende IT-infrastruktur og selvbetjeningsløsninger på

momsområdet (princip 6). De centralt fastlagte bestemmelser om udveks-

ling af oplysninger bør desuden sikre gode betingelser for interoperabilitet

og skal forebygge snyd og fejl (princip 7). I denne sammenhæng bemærkes

desuden, at der vil blive etableret en sideløbende, fremrykket kontrolproces

baseret på Skatteforvaltningens tilgængelige og fremtidige datakilder af re-

levans for særordningen for små virksomheder.

4.3.2. Betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer

Det vurderes, at de foreslåede regler er klare og enkle og vil kunne system-

understøttes (princip 1).

Desuden muliggør forslaget automatisk sagsbehandling (princip nr. 4) ved,

at der indføres en sidste rettidig betalingsfrist på 14 dage for moms af køb

og indførsel af de omhandlede køretøjer.

UDKAST

4.3.3. Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven

Det vurderes, at de foreslåede regler er klare og enkle og vil kunne system-

understøttes (princip 1).

Kontakt til Skatteforvaltningen vil finde sted ved digital kommunikation

(princip nr. 2), da det skal ske ved brug af Skatteforvaltningens it-system

TastSelv, ligesom anmodninger om godtgørelse i et vist omfang også skal

ske digitalt. Herudover kan forslaget have præventiv karakter i forhold til at

forebygge fejl (princip nr. 7), da godtgørelsesmuligheden følger chokolade-

afgiftslovens systematik om, at der dels ikke skal betales afgift af varer, der

sendes til udlandet, og at der dels ikke skal betales afgift af varer, der an-

vendes til fremstilling af varer, der hverken ville være afgiftspligtige efter

lovens kapitel 1 eller 3 ved modtagelse fra udlandet.

4.3.4. Præcisering af krav om beholdningsregn skab ved løssalg af

groftskåret røgtobak

Det vurderes, at de foreslåede regler er klare og enkle og vil kunne system-

understøttes (princip 1).

Forslaget skal blandt andet forebygge snyd og fejl (princip nr. 7) ved at præ-

cisere, at virksomheder, der sælger og bruger groftskåret røgtobak på salgs-

stedet, skal føre et beholdningsskab, der kan danne grundlag for afstemning

af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løsvægt med indkøbet af stem-

plede pakninger af tobakken. Derved skal forslaget gøre det muligt for Skat-

teforvaltningen at følge virksomheders afstemning af tobakken fra indkøb

til salg og brug i forbindelse med kontrolbesøg.

4.3.5. Justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser for røg-

fri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker

Det vurderes, at de foreslåede regler er klare og enkle (princip 1).

Forslaget skal sikre, at registrerede oplagshavere med egne detailudsalg i

forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser ligestilles med detailhandlere,

der ikke er registrerede. Bestemmelserne indeholder regler om indsendelse

af lageropgørelse og frist for anmodning om godtgørelse af ikkebrugte stem-

pelmærker, hvilket skal være med til at forebygge snyd og fejl (princip nr.

7). Der er ved udarbejdelsen af reglerne brugt begreber fra den eksisterende

lovgivning (princip nr. 4).

4.3.6. Tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alko-

holvarer

UDKAST

Det vurderes, at de foreslåede regler er klare og enkle og vil kunne system-

understøttes (princip 1).

Forslaget skal blandt andet forebygge fejl (princip nr. 7) ved at præcisere,

hvilke varer, der er afgiftspligtige som øl. Derved skabes der større sam-

menhæng mellem lovens ordlyd, og hvordan loven anvendes i dag.

4.3.7. Tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempler

Det vurderes, at de foreslåede regler er klare og enkle (princip 1).

Med forslaget fastsættes det, at røgfri tobak alene skal påføres ét stempel-

mærke, som udgør både afgiftsstempelmærke efter forbrugsafgiftsloven og

sikkerhedsstempelmærke efter tobaksvareloven. Baggrunden herfor er, at

stempelmærket efter afgiftslovgivningen ligeledes vil udgøre et sikkerheds-

stempelmærke, da de nødvendige sikkerhedsfeatures er indarbejdet i stem-

pelmærkerne, som påføres efter afgiftslovgivningen. Med forslaget om til-

pasning af reglerne om sikkerhedsstempelmærker for cigarer, cerutter og ci-

garillos fastsættes det, at det er virksomheder, der er registreret eller autori-

seret efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven, som må få udstedt

sikkerhedsstempelmærker. På den måde forebygges fejl og snyd, da sikker-

hedsstempelmærkerne ikke vil kunne udleveres til enhver (princip 7).

4.3.8. Mulighed for dataudstilling om visse søfarende

Forslaget om mulighed for dataudstilling om visse søfarende efterlever de

syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, for så vidt det enkelte prin-

cip er anvendelig og relevant.

Med hensyn til enkle og klare regler (princip 1) er det tilstræbt, at reglerne

er udformet på en klar og enkel måde. Reglerne er desuden søgt udformet,

så de så vidt muligt bærer lighed med lignende gældende regler.

Med hensyn til digital kommunikation (princip 2) er det selve formålet med

muligheden for dataudstilling om visse søfarende, at der ved hjælp af den

foreslåede digitale løsning gives mulighed for en lettere kommunikation

mellem en søfarende og den, der skal behandle oplysninger om den søfa-

rende. Det bemærkes, at der efter den forslåede ordning ikke er en pligt til

at anvende den foreslåede kommunikationsløsning.

For så vidt angår tryg og sikker datahåndtering (princip 5) bemærkes, at

elementet om mulighed for dataudstilling om visse søfarende bl.a. indebæ-

rer, at den, der ønsker at kunne få videregivet oplysninger fra Skatteforvalt-

ningen om en søfarende

–

forudsat den søfarende har samtykket hertil

–

for-

inden vil skulle have indgået en aftale herom med Skatteforvaltningen. Det

UDKAST

vil som et led i denne aftale skulle sikres, at der kun vil kunne videregives

sådanne kategorier af oplysninger fra Skatteforvaltningen, der vurderes re-

levante til formålet med behandlingen af oplysningerne.

Med hensyn til det sjette princip om anvendelse af offentlig infrastruktur vil

der så vidt muligt blive anvendt eksisterende og allerede kendt it-infrastruk-

tur, f.eks. MitID. Det bemærkes, at elementet om mulighed for dataudstil-

ling om visse søfarende forventes at anvende en nyudviklet samtykkekom-

ponent, der vil skulle anvendes, når en søfarende giver sit samtykke til, at

Skatteforvaltningen må videregive oplysninger om vedkommende. Udvik-

lingen af samtykkekomponenten har sin baggrund i den fællesoffentlige di-

gitaliseringsstrategi 2022-2025 og forestås af Digitaliseringsstyrelsen.

I relation til princip 7 om at forebygge snyd og fejl er det vurderingen, at

kravet om udtrykkeligt samtykke fra en søfarende, før Skatteforvaltningen

vil kunne videregive oplysninger om vedkommende, vil bidrage til at fore-

bygge snyd og fejl.

4.3.9. Genindførelse af register for erhvervsfiskere med B -status

Forslaget er i overensstemmelse med de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning, i det omfang principperne er relevante for dette lovforslag.

Det første princip om, at lovgivningen bør være enkel og klar, så den er let

at forstå for borgere og virksomheder, vurderes efterlevet med selve lov-

forslaget og vil i øvrigt blive iagttaget ved udnyttelsen af den foreslåede

bemyndigelse til udstedelse af nærmere regler i bekendtgørelsen.

Det vurderes, at det andet princip om digital kommunikation efterleves, li-

gesom det også er tilfældet med hensyn til det sjette princip. Fiskeristyrelsen

vil i forbindelse med registrering af erhvervsfiskere med B-status og admi-

nistration af registret så vidt muligt kommunikere digitalt med de pågæl-

dende borgere, og styrelsen vil samtidig sørge for, at borgere, der ikke kan

kommunikere digitalt, også kan blive registreret og derved opfylde registre-

ringskravet til fradrag for havdage efter ligningsloven. Registerordningen

udformes, så den opfylder de generelle krav om at understøtte en hel eller

delvis digital administration samt anvendelse af teknologi, som kan under-

støtte en bedre og mere effektiv offentlig opgaveløsning. Derudover vil Fi-

skeristyrelsens hjemmeside blive opdateret med information om registre-

ringsmuligheden, og nyheder vil blive kommunikeret ud til fiskere og fiske-

riorganisationer.

Det tredje princip om understøttelse af automatisk sagsbehandling er ikke

relevant, da anmodninger om registrering vil kræve en konkret vurdering af

UDKAST

blandt andet fiskerfartøjets reelle tilknytning til dansk fiskerihavn. Det er

derfor ikke muligt at opsætte en udtømmende og digitaliseringsklar række

af objektive kriterier.

Det vurderes, at lovforslaget følger det fjerde princip om, at data og begreber

så vidt muligt skal genbruges på tværs af myndigheder. Ordlyden af lov-

forslagets § 11, nr. 1, er udformet, så bestemmelsen og dennes begreber kan

læses i sammenhæng med ligningslovens § 9 G, stk. 1. Begreberne erhvervs-

fisker og registrering som erhvervsfisker har samme betydning i begge be-

stemmelser.

Det vurderes endvidere, at det femte princip om tryg og sikker datahåndte-

ring efterleves, da anmodninger om registrering og sagsbehandling af regi-

streringen håndteres i Fiskeristyrelsen ved et digitalt it-system med fornø-

dent fokus på it- og datasikkerhed. Ligeledes vil der med den digitale sags-

behandlingsløsning være fokus på at sikre muligheden for at gennemføre

kontrolforanstaltninger, der forebygger snyd og fejl (princip 7). Register-

ordningen bygger videre på et allerede eksisterende system, og dermed over-

holdes det sjette princip om anvendelse af allerede eksisterende offentlig

infrastruktur.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet

Forslaget forventes at medføre økonomiske konsekvenser for de små virk-

somheder med en samlet omsætning, der ikke overstiger 100.000 EUR, der

vælger at blive fritaget for moms i andre EU-medlemslande. Det forventes,

at de danske virksomheder ikke vil ændre deres priser ved salg til andre

forbrugere i andre medlemslande, idet virksomhederne må forventes at være

i konkurrence med andre momspligtige virksomheder. Det forventes der-

med, at afgiftslempelsen vil medføre højere overskud og lønninger.

5.1.2. Afskaffelse af godtgørelsesordning for spildevandsafgift

Med forslaget afskaffes en særlig godtgørelsesordning af afgiften for spil-

devand. Det vil umiddelbart belaste særligt spildevandstunge virksomheder

med ca. 10 mio. kr. Det drejer sig om de seks produktioner; fremstilling af

cellulose, vitaminer, organisk pigment, sukker, pektin og fiskeforarbejd-

ning.

5.1.3. Øvrige elementer i lovforslaget

De øvrige elementer i lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige øko-

nomiske konsekvenser for erhvervslivet.

UDKAST

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslaget medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Konsekvenserne vurderes at være under 4 mio.

kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Forslaget om nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden inde-

holdelse af kildeskat vurderes ikke at indebære ændringer i de administra-

tive byrder for erhvervslivet. Skatteforvaltningen modtager allerede i dag

angivelser vedrørende royalty, når der er tale om royalty til begrænset skat-

tepligtige, hvor der ikke indeholdes royaltyskat ved udbetalingen eller god-

skrivningen, uagtet at der ikke kan stilles krav om sådanne angivelser. Der

er dermed tale om at kodificere en allerede eksisterende praksis på området.

Med forslaget om afskaffelse af godtgørelsesordningen for spildevand, vur-

deres det, at dette vil medføre en lempelse af de administrative byrder for

virksomheder, hvis tilbagebetalingsbeløb hidtil har udgjort 500.000 euro el-

ler mere, idet virksomheden ikke længere vil være omfattet af indberetnings-

pligten. Disse virksomheder vil således med ophævelse af godtgørelsesord-

ningen ikke længere være omfattet af indberetningspligten.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets element om mulighed for dataudstilling om visse søfarende

vurderes at medføre positive konsekvenser for de søfarende, ordningen er

relevant for. Initiativet vil medføre en lettere proces med hensyn til tilveje-

bringelse af nødvendige oplysninger for den enkelte søfarende i forbindelse

med behandlingen af den søfarendes anmodning om kompensation for uud-

nyttede personlige fradrag.

Lovforslagets element om genindførelse af register for erhvervsfiskere med

B-status vurderes at have negative konsekvenser for borgere i forbindelse

med registrering hos Fiskeristyrelsen.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative kon-

sekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Spildevandsafgiften betales ved blandt andet udledninger af nitrogen, som

har en klimaeffekt. En afskaffelse af den særlige godtgørelsesordning vil

øge incitamentet til at reducere udledninger af nitrogen og dermed CO

udledningeri forbindelse med spildevand. Virkningen er usikker, men vur-

deres at være begrænset givet ordningens størrelse.

UDKAST

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Med forslaget ophæves en særlig godtgørelsesordning af afgiften for spilde-

vand. Spildevandsafgiften har til formål at mindske udledningen af forure-

nende stoffer. Udledningen af nitrogen, fosfor og organiske materialer (som

er de forurenende stoffer, der er omfattet af afgiften) er meget ujævnt fordelt

mellem brancher. Seks produktioner, fremstilling af cellulose, vitaminer, or-

ganisk pigment, sukker, pektin og fiskeforarbejdning har oprindeligt været

særligt hårdt ramt af spildevandsafgiften. En afskaffelse af den særlige godt-

gørelsesordning vil øge incitamentet til at reducere forurening i forbindelse

med spildevand. Virkningen er usikker, men vurderes at være begrænset gi-

vet ordningens størrelse.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæs-

sige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget om særordningen for små virksomheder på momsområdet imple-

menterer to nye direktiver, henholdsvis SMV-direktivet og ændringsdirek-

tivet. I henhold til EU-direktiverne skal reglerne være implementeret fra og

med den 1. januar 2025.

Forslaget om justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt

tilgængelige ydelser inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning,

underholdning og lignende implementerer de for Danmark relevante regler

i Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv

2006/112/EF for så vidt angår satser for merværdiafgiften. Der er tale om

direktivets artikel 1, nr. 1 og 2. I henhold til direktivet skal reglerne være

implementeret fra og med den 1. januar 2025.

Forslaget om tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkohol-

varer præciserer implementeringen af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. ok-

tober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alko-

holiske drikkevarer. Præciseringen vedrører direktivets artikel 18, stk. 5.

Godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, vurderes for

virksomheder i sukkersektoren og i sektoren for forarbejdningen af fisk m.v.

at udgøre statsstøtte i henhold til TEUF artikel 107, stk. 1. Det vurderes at

være tvivlsomt, om der kan opnås en forlængelse af de statsstøttegodken-

UDKAST

delser, som Kommissionen tidligere har meddelt, og ophævelsen af godtgø-

relsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, vil dermed sikre

overensstemmelse med EU-retten.

De øvrige dele af lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. december 2023 til den 12.

januar 202 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

3F, 3F-Transportgruppen, Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikere,

Amanda Seafoods, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI (Affalds- og

ressourceindustrien under DI), Atlantic Shipping, ATP, Bager- og Kondi-

tormestre i Danmark, Beredskabsstyrelsen, Bilfærgernes Rederiforening,

Biobrændselsforeningen, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvalt-

ningen, Bornholms og Christiansø Fiskeriforening, Brancheforeningen

Dansk Skaldyrsopdræt, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Bran-

cheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Skov, Have og

Park-Forretninger, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Centralorgani-

sationen Søfart, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening,

Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeriforening Producentorganisa-

tion, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentor-

ganisation, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibskredit, Dan-

marks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Af-

faldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskeriforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskeriforbund, Dansk Gartneri,

Danske Havne, Dansk Kystfiskerforening, Dansk Offshore, Dansk Person-

Transport, Dansk Puljefiskeri, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovfor-

ening, Danish Seafood Association, Dansk Skaldyrsopdræt, Dansk Told- og

Skatteforbund, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Maritime,

Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Vandvær-

ker, DANVA, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Det

Økologiske Råd, DI, DI Fødevarer, DI Handel, Digitaliseringsstyrelsen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Drivkraft Danmark,

DTU Aqua, Dyrenes Beskyttelse, Eksportrådet, EmballageIndustrien,

Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen

–

Om-

råde for Bedre Regulering (OBR), Ferskvandsfiskerforeningen for Dan-

mark, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans

og Leasing, Finansforbundet, Finanstilsynet, Finansrådet, Fiskeindustriens

Arbejdsgiverforening, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, FiskerForum, Fiskeristy-

UDKAST

relsen, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, For-

eningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Forenin-

gen Danske Revisorer, Foreningen af Fiskeauktioner og Samlercentraler i

Danmark, Foreningen Muslingeerhvervet, Foreningen Puljefiskeren, For-

eningen for Skånsomt Kystfiskeri, Foreningen til Søfartens Fremme, For-

svarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Forsyningstilsynet, Friluftsrå-

det, FSR - danske revisorer, Fødevarestyrelsen, Greenpeace Danmark,

Green Power Denmark, Grønlands Hjemmestyre, HOFOR, HORESTA, In-

vestering Danmark, ISOBRO, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen, Kommunernes Landsforening, Kraka, Landbobanken, Landbrug &

Fødevarer, Landbrugsstyrelsen, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-

brug, Landsskatteretten, Lederne Hav, Lederne Søfart, Lokale Pengeinsti-

tutter, Marine Ingredients Denmark, Miljøstyrelsen, Nationalt Center for

Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Nikotinbranchen, Noah, Nordisk Folke-

center for Vedvarende Energi, Nordsøfonden, Nærbutikkernes Landsfor-

ening, OCEANA, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i

Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsrevi-

sionen, SEGES Innovation P/S, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankeforvaltnin-

gen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartsstyrelsen, Tobaksin-

dustrien, Tobaksproducenterne, Trafikstyrelsen, Tænketanken Hav, Tripple

Nine, Vedvarende Energi, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vi-

sitDenmark, WWF, Økonomistyrelsen og Økologisk Landsforening.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Lovforslagets del om afskaffelse af

godtgørelsesordningen i spilde-

vandsafgiftsloven vil medføre et

merprovenu efter tilbageløb og ad-

færd på ca. 10 mio. kr. i 2025.

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Lovforslagets del om særordningen

for små virksomheder på momsom-

rådet skønnes med betydelig usik-

kerhed at medføre et årligt mindre-

provenu efter tilbageløb og adfærd

på 15 mio. kr. årligt i 2025 og frem-

efter.

Genindførelse af registreringsmu-

lighed for erhvervsfiskere med B-

status skønnes at medføre et min-

dreprovenu på ca. 1 mio. kr. årligt

fra og med 2024.

UDKAST

Implemente-

Ingen

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Lovforslagets del om særordningen

for små virksomheder på momsom-

rådet skønnes at medføre økonomi-

ske konsekvenser for de virksomhe-

der, der vælger at blive momsfritaget

i andre EU-medlemslande. Det for-

ventes, at de danske virksomheder

ikke vil ændre deres priser som følge

af momsfritagelsen, idet de må for-

ventes at være i konkurrence med an-

dre momspligtige virksomheder. Det

forventes dermed, at afgiftslempel-

sen vil gå i virksomhedernes over-

skud og lønninger.

Genindførelse af registreringsmu-

lighed for erhvervsfiskere med B-

status har implementeringskonse-

kvenser for Fiskeristyrelsen.

Lovforslagets del om afskaffelse af

godtgørelsesordningen i spilde-

vandsafgiftsloven vil belaste er-

hvervslivet med ca. 10 mio. kr.

Administrative

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Erhvervsstyrelsen vurderer, at lov- Ingen

forslaget medfører administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Konsekvenserne vurderes at være

under 4 mio. kr., hvorfor de ikke

kvantificeres nærmere.

Lovforslagets del om nulangivelse

ved udbetaling af royalty til udlan-

det uden indeholdelse af kildeskat

vurderes ikke at indebære ændringer

i de administrative byrder for er-

hvervslivet. Skatteforvaltningen

modtager allerede i dag angivelser

vedrørende royalty, når der er tale

om royalty til begrænset skatteplig-

tige, hvor der ikke indeholdes royal-

tyskat ved udbetalingen eller god-

skrivningen, uagtet at der ikke kan

stilles krav om sådanne angivelser.

UDKAST

Der er dermed tale om at kodificere

en allerede eksisterende praksis på

området.

Lovforslagets del om afskaffelse af

godtgørelsesordningen i spilde-

vandsafgiftsloven vil lempe de ad-

ministrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Lovforslaget vurderes at have nega-

tive administrative konsekvenser

for borgerne i forbindelse med regi-

strering hos Fiskeristyrelsen.

Ingen

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen

Forslaget om særordningen for små virksomheder på momsområdet im-

plementerer to nye direktiver, henholdsvis SMV-direktivet og ændringsdi-

rektivet. I henhold til EU-direktiverne skal reglerne være implementeret

fra og med den 1. januar 2025.

Forslaget om justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt

tilgængelige ydelser inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervis-

ning, underholdning og lignende implementerer de for Danmark relevante

regler i Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af di-

rektiv 2006/112/EF for så vidt angår satser for merværdiafgiften. Der er

tale om direktivets artikel 1, nr. 1 og 2. I henhold til direktivet skal reglerne

være implementeret fra og med den 1. januar 2025.

Forslaget om tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alko-

holvarer præciserer implementeringen af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19.

oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og

alkoholiske drikkevarer. Præciseringen vedrører direktivets artikel 18, stk.

Godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, vurderes

for virksomheder i sukkersektoren og i sektoren for forarbejdningn af fisk

UDKAST

m.v. at udgøre statsstøtte i henhold til TEUF artikel 107, stk. 1. Det vurde-

res at være tvivlsomt, om der kan opnås en forlængelse af de statsstøtte-

godkendelser, som Kommissionen tidligere har meddelt, og ophævelsen af

godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, vil dermed

sikre overensstemmelse med EU-retten.

De øvrige dele af lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af

erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Momslovens fodnote 1 til titlen indeholder en henvisning til de EU-retsak-

ter, som er gennemført i dansk ret ved momsloven. Denne seneste lovbe-

kendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, indeholder henvisninger til

direktiver gennemført i dansk ret ved momsloven til og med dette tidspunkt.

Den seneste ændring af noten træder i kraft den 1. januar 2024, jf. § 1 i lov

nr. 755 af 13. juni 2023.

Det foreslås at affatte fodnote 1 til lovens titel så Rådets direktiv (EU)

2020/285 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det

fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virk-

somheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår administrativt

samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på at overvåge, om

særordningen for små virksomheder anvendes korrekt og Rådets direktiv

(EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så

vidt angår satser for merværdiafgiften, indsættes i fodnoten.

I henhold til direktivet skal den nationale implementering finde anvendelse

den 1. januar 2025.

Det foreslås, at ændringen af fodnoten træder i kraft den 1. januar 2025, som

er tidspunktet for, hvornår EU-landene skal gennemføre direktivreglerne i

national lovgivning.

Forslaget betyder, at det formelle krav om en notehenvisning til de relevante

direktiver overholdes.

Til nr. 2

Efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., betales der afgift ved erhver-

velse mod vederlag af varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virk-

somhed registreret for merværdiafgift, og erhververen er en afgiftspligtig

UDKAST

person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig

efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. Der

betales dog ikke afgift, når varen af sælger installeres eller monteres her i

landet, eller når varen i salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende reg-

ler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer m.v., jf. pkt. 2.

Momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., fastsætter således, hvornår der skal

betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-lande.

Bestemmelsens 2. pkt. indeholder en undtagelse til 1. pkt. om, at der i visse

situationer ikke skal betales afgift.

Det foreslås i momslovens

§ 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,

at ændre »når sælgeren

er en virksomhed registreret for merværdiafgift« til »når sælgeren er en af-

giftspligtig person og handler i denne egenskab«, og i

2. pkt.

foreslås det, at

der efter »monteres her i landet« indsættes »når sælgeren er omfattet af reg-

ler i et andet EU-land svarende til § 71 e.«.

Det foreslåede i 1. pkt. betyder, at der vil blive foretaget en sproglig præci-

sering af bestemmelsen, som sikrer, at ordlyden af bestemmelsen er i over-

ensstemmelse med den relevante bagvedliggende bestemmelse i momsdi-

rektivet (artikel 2, stk. 1, litra b, nr. i), som ændres i medfør af SMV-direk-

tivets artikel 1, nr. 1.

Det foreslåede i 2. pkt. betyder, at der vil skulle gælde en undtagelse til plig-

ten til at betale afgift ved erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-

lande i 1. pkt. Undtagelsen vil således skulle omfatte den situation, hvor en

afgiftspligtig person er omfattet af reglerne i et andet EU-land svarende til

§ 71 e.

Baggrunden for det foreslåede er, at den omhandlede afgiftspligtige persons

levering af varer (og ydelser) vil være momsfritaget i medfør af en særord-

ning for små virksomheder i et andet EU-land.

Forslaget i § 11, stk. 1, nr. 1, vil implementere den del af SMV-direktivets

artikel 1, nr. 1, som indsætter artikel 2, stk.1, litra b, nr. i, i momssystemdi-

rektivet, i dansk ret.

Til nr. 3

Efter momslovens § 13, stk. 1, er en række varer og ydelser fritaget for af-

gift. Følgende varer og ydelser er bl.a. fritaget for afgift: hospitalsbehand-

UDKAST

ling, lægevirksomhed, social forsorg og bistand, skoleundervisning og un-

dervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, kulturelle aktiviteter,

forfatter- og komponistaktiviteter, varer leveret fra genbrugsbutikker og in-

vesteringsguld.

Efter § 48, stk. 2, nr. 1, skal der ikke ske registrering og betales afgift af

blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-22, indeholder således en række fritagelser,

og § 48, stk. 2, nr. 1, indeholder en specifik registreringsgrænse for blindes

salg af varer og ydelser. Den særlige registreringsgrænse for blindes salg af

varer og ydelser indebærer på linje med fritagelserne i § 13 bl.a., at der ikke

skal betales afgift af salg af varer og ydelser, forudsat at salget ikke oversti-

ger en specifik tærskel.

Det foreslås i momslovens

§ 13, stk. 1,

at der indsættes et

nr. 23,

der affattes

således: »23) Blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger

170.000 kr. årligt.«

Det foreslåede vil betyde, at blindes salg af varer og ydelser vil være fritaget

for afgift, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt. Det foreslåede vil

sikre, at der er overensstemmelse mellem den bagvedliggende EU-retlige

hjemmel og den bestemmelse, som foreslås.

Det er vurderingen, at hjemlen til den særlige regel om blindes salg af varer

og ydelser findes i momsdirektivets artikel 371, jf. bilag X, del b, nr. 5, eller

artikel 394.

Det vurderes i øvrigt ikke at være muligt at indføre en sektorspecifik moms-

fritagelsestærskel for blindes salg af varer og ydelser i medfør af SMV-di-

rektivets artikel 284, da den omhandlede erhvervssektor ikke vil kunne af-

grænses på baggrund af objektive kriterier, hvilket vil være et krav efter det

nævnte direktiv.

Til nr. 4

Hovedreglen for leveringsstedet (det sted hvor momsen skal betales), for

ydelser leveret til afgiftspligtige personer, er i henhold til momslovens § 16,

stk. 1, det sted, hvor køberen har etableret sin økonomiske virksomhed eller

har et fast forretningssted, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har

sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Dog er der i § 21, stk. 1, en und-

UDKAST

tagelse fra denne hovedregel, idet det fastsættes, at leveringsstedet for ad-

gang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervis-

ning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, og ydelser i

tilknytning hertil, der leveres til en afgiftspligtig person, er her i landet, når

disse arrangementer rent faktisk finder sted her.

Samlet set betyder de gældende regler, at momsen af ydelserne tilnærmel-

sesvis altid skal betales i forbrugslandet. Dog vil der ikke gælde forbrugs-

landsbeskatning ved virtuel adgang til arrangementer, hvor køber af adgan-

gen ikke er etableret i det land, hvor arrangementet finder sted.

Det foreslås, at der i momsloven indsættes en ny paragraf

20 a,

hvor stk.

svarer til den gældende regel i § 21, stk. 1, og hvor der i

stk. 2,

foreslås, at §

20 a, stk. 1, ikke finder anvendelse på adgang til arrangementer, hvor delta-

gelsen er virtuel.

Forslaget betyder, at sælges adgang til virtuel deltagelse i arrangementer in-

den for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og

lign., herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, vil lev-

ringsstedet og dermed det sted, hvor momsen skal betales, skulle bestemmes

efter hovedreglen i § 16, stk. 1, hvorefter leveringsstedet er det sted, hvor

køberen har etableret sin økonomiske virksomhed eller har et fast forret-

ningssted, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit

sædvanlige opholdssted.

Samlet set vil den foreslåede § 20 a betyde, at moms af virtuel deltagelse i

sådanne arrangementer vil skulle momses i forbrugslandet. Forslaget vil kun

ændre leveringsstedet i tilfælde, hvor køberen af en virtuel deltagelse ikke

er etableret i det land, hvor arrangementet fysisk finder sted. Køber en dansk

virksomhed for eksempel adgang til virtuel deltagelse i arrangement, der

fysisk afholdes i Tyskland, vil der med forslaget skulle betales moms i Dan-

mark, hvor køber befinder sig, og ikke som efter gældende regler i Tyskland,

hvor arrangement finder sted. Køber den danske virksomhed virtuel adgang

til et arrangement, der fysisk foregår her i landet, vil momsen både efter

gældende regler og efter forslaget skulle betales her i landet.

Til nr. 5

Hovedreglen for leveringsstedet (det sted hvor momsen skal betales), for

salg af ydelser til ikkeafgiftspligtige personer, er i henhold til momslovens

§ 16, stk. 4, det sted hvor sælger har etableret stedet for sin økonomiske

UDKAST

virksomhed eller har et fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres, eller i

mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, og ydelsen le-

veres derfra.

Der er dog i § 21, stk. 2, en undtagelse fra hovedreglen, idet det fastsættes,

at leveringsstedet for ydelser i forbindelse med aktiviteter inden for kultur,

kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder

messer og udstillinger, samt levering af ydelser som arrangører af sådanne

aktiviteter, der leveres til en ikkeafgiftspligtig person, er det land hvor akti-

viteterne rent faktisk udøves. Dette omfatter også levering af adgang til ar-

rangementer.

Herudover er der en yderligere undtagelse fra hovedreglen, der har betyd-

ning for leveringen af disse ydelser, idet det i § 21 c, stk. 1, er fastsat, at

leveringsstedet for bl.a. elektronisk leverede ydelser til ikkeafgiftspligtige

personer er det sted, hvor den ikkeafgiftspligtige person er etableret eller har

sin bopæl eller har sit sædvanlige opholdssted. Når der streames eller på

anden måde er virtuel deltagelse i en aktivitet, skal det derfor vurderes, om

der er tale om en elektronisk leveret ydelse.

Definitionen på en elektronisk leveret ydelse er i henhold til artikel 7, stk.

1, i Rådets gennemførelsesforordning til momssystemdirektivet (forordning

282/200 af 15. marts 2011) EU-regler momssystemdirektivets en ydelse, der

leveret gennem internettet eller et elektronisk net, og leveringen hovedsage-

lig er automatiseret og kun involverer minimal menneskelig indgriben og

ikke har nogen levedygtighed uden informationsteknologi.

Det foreslås at nyaffatte momslovens

§ 21,

således at

§ 21, stk. 1,

svarer til

reglen i den gældende § 21, stk. 2.

Det foreslås herudover, at

§ 21, stk. 2,

affattes således, at når ydelser i for-

bindelse med aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervis-

ning, underholdning og lign., som omfattet af stk. 1, vedrører aktiviteter,

som streames eller på anden gøres virtuelt tilgængelige, er leveringsstedet

det sted, hvor den ikkeafgiftspligtige person er etableret, har sin bopæl eller

sit sædvanlige opholdssted.

Forslaget betyder, at sælges adgang til virtuel deltagelse i aktiviteter inden

for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign.,

herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, vil leverings-

stedet og dermed det sted, hvor momsen skal betales, altid være det sted,

hvor den ikkeafgiftspligtige køber er etableret, har sin bopæl eller sit sæd-

vanlige opholdssted. Reglen for leveringsstedet vil således altid svare til det,

UDKAST

der gælder for elektronisk leverede ydelser, og vil dermed bedre end de gæl-

dende regler sikre forbrugslandsbeskatning. Forslaget vil kun ændre leve-

ringsstedet i tilfælde, hvor den leverede ydelse efter gældende regler ikke er

blevet vurderet at være en elektronisk leveret ydelse, jf. definitionen af så-

danne beskrevet ovenfor.

Til nr. 6

Efter momslovens § 34, stk. 1, er en række leverancer af varer og ydelser

fritaget for afgift. Fritagelse for afgift ved levering af varer og ydelser til et

andet EU-land er reguleret i nr. 1 og 3.

Efter nr. 1 er der fritagelse for afgift ved levering af varer, der af virksom-

heden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transpor-

teres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land

efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, 1.

pkt.

Efter nr. 3 er der fritagelse for afgift ved levering af punktafgiftspligtige

varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning for-

sendes eller transporteres til et andet EU-land, når der skal betales punktaf-

gift af varen i modtagerlandet, og forsendelsen sker i overensstemmelse med

reglerne for handel med punktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1, nr. 3, 1.

pkt.

Det foreslås i

§ 34 c, stk. 1,

at den i § 34, stk. 1, nr. 1, omhandlede fritagelse

ikke gælder for levering af varer, der foretages af afgiftspligtige personer,

som er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. § 71 e.

Forslaget betyder, at fritagelsen i § 34, stk. 1, nr. 1, om levering af varer, der

af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller

transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet

EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a, ikke vil skulle

gælde, når leveringen foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet

af en fritagelse for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 19.

Det foreslås i

§ 34 c, stk. 2,

at den i § 34, stk. 1, nr. 3, omhandlede fritagelse

ikke gælder for levering af punktafgiftspligtige varer, der foretages af af-

giftspligtige personer, som er omfattet af en fritagelse for små virksomhe-

der, jf. § 71 e.

Forslaget betyder, at fritagelsen i § 34, stk. 1, nr. 3, om levering af punktaf-

giftspligtige varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses

UDKAST

regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når der skal beta-

les punktafgift af varen i modtagerlandet, og forsendelsen sker i overens-

stemmelse med reglerne for handel med punktafgiftspligtige varer, ikke vil

skulle gælde, når leveringen foretages af afgiftspligtige personer, som er

omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e, jf.

lovforslagets § 1, nr. 19.

Det foreslåede i stk. 1 og 2 indebærer, at der vil skulle indsættes en ny pa-

ragraf i momsloven, som vil præcisere, at de omhandlede fritagelser i § 34,

stk. 1, nr. 1 og 3, om leveringer til et andet EU-land ikke vil skulle gælde

for henholdsvis leveringer af varer og punktafgiftsgiftspligtige varer for så

vidt angår leveringer omfattet af det foreslåede § 71 e, jf. lovforslagets § 1,

nr. 19.

Det foreslåede betyder, at de omhandlede fritagelser i § 34, stk. 1, nr. 1 og

3, ikke vil skulle gælde, når leveringen af den pågældende type af vare er

omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e, jf.

lovforslagets § 1, nr. 19.

Det foreslåede i stk. 1 og 2 skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 19, hvori det bl.a. foreslås at indsætte et nyt kapitel 17 a om særordningen

for små virksomheder, som bl.a. vil skulle indeholde specifikke bestemmel-

ser om fritagelse for registrering og betaling af afgift for små virksomheder,

jf. den foreslåede § 71 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, nr. 2, som

ændrer artikel 139 i momssystemdirektivet, i dansk ret.

Til nr. 7

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan virksomheder registret efter §§ 47, 49,

51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret opnå fuld fradragsret for virk-

somhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til

brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13,

herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Efter stk. 6 kan virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a desu-

den som indgående afgift fradrage merværdiafgift på passagen af den faste

forbindelse over Øresund, der ikke er omfattet af det danske afgiftsområde.

Det foreslås, at der i

§ 37, stk. 1,

efter »stk. 6« indsættes »og 9«.

UDKAST

Det foreslåede betyder, at bestemmelsen fremadrettet vil indeholde en hen-

visning til både stk. 6 og 9.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 8, hvori

det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 9 i § 37.

Til nr. 8

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan virksomheder registreret efter §§ 47, 49,

51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. §

56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v.

af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens

leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer

udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Bestemmelsen regulerer således fradragsret-

ten ved opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Det foreslås, at der i momslovens

§ 37

som

stk. 9

indsættes, at virksomheder

ikke har fradragsret for leverancer, hvor leveringsstedet er i et andet EU-

land, hvis leveringen er fritaget for moms i henhold til regler svarende til §

71 e.

Forslaget betyder, at de pågældende virksomheder ikke vil skulle have fra-

dragsret for leveringer, hvor leveringsstedet er i et andet EU-land, hvis le-

veringen er fritaget for moms i henhold til regler svarende til den foreslåede

§ 71 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Med formuleringen »regler svarende til § 71 e« vil skulle forstås regler om

momsfritagelse for små virksomheder, som er indført i medfør af SMV-di-

rektivet.

Efter det foreslåede vil de pågældende virksomheder således ikke skulle

have fradragsret efter momsloven, hvor leveringsstedet er i et andet EU-

land, hvis leveringen er fritaget for moms i henhold til en fritagelse for små

virksomheder i det EU-land, hvor leveringen finder sted.

Forslaget vil implementere SMV-direktivets artikel 1, nr. 4, der ændrer i

momssystemdirektivets artikel 169, stk. 1, litra a, i dansk ret.

Til nr. 9

UDKAST

Den delvise fradragsret er bl.a. reguleret i momslovens § 41. Efter momslo-

vens § 41, stk. 5, er det en betingelse for fradragsret efter bestemmelsens

stk. 2 og 3, at virksomhedens leverancer af varer og ydelser overstiger regi-

streringsgrænsen i § 48, stk. 1, 1. pkt., som er på 50.000 kr.

Det foreslås i momslovens

§ 41, stk. 5,

at ændre »§ 48, stk. 1, 1. pkt.« til »§

71 e, stk. 1«.

Det foreslåede betyder, at bestemmelsens henvisning til § 48, stk. 1, 1. pkt.,

vil skulle ændres til § 71 e, stk. 1. Henvisningen vil således fortsat skulle

referere til den generelle registreringsgrænse på 50.000 kr.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 14 og 19.

I lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås momslovens § 48 om fritagelse for regi-

strering og betaling af afgift ophævet, og samtidigt foreslås i lovforslagets §

1, nr. 19, at der indsættes et nyt kapitel 17 a om særordningen for små virk-

somheder, som bl.a. vil skulle indeholde nye bestemmelser om fritagelse for

registrering og betaling af afgift for små virksomheder, jf. den foreslåede §

71 e. Derfor er det nødvendigt at ændre henvisningen til § 48, stk. 1, 1, pkt.,

i bestemmelsen til § 71 e, stk. 1. Der er tale om en konsekvensændring.

Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, vide-

reføres gældende regler for danske virksomheder.

Til nr. 10

Efter momslovens § 46 d, stk. 1, påhviler betaling af moms den person, der

ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse ved indførsel eller indkøb af

personmotorkøretøj efter § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt.

Personkredsen i lovens § 46 d, stk. 1, skal i henhold til bestemmelsen forstås

som diplomatisk anmeldt personale, konsulært anmeldt personale eller her-

værende internationale organisationers tilknyttede personale, jf. § 36, stk. 3,

4. pkt., og § 45, stk. 6, 2. pkt.

Disse personers momsfritagelse er betinget af, at de opretholder deres ad-

gang til momsfritagelse ved indførsel af personmotorkøretøjer i en periode

på 2 år fra indførslen af køretøjet, og at køretøjet ikke sælges eller på anden

måde overdrages til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode,

medmindre andet er fastsat i den enkelte organisations værtskabsaftale, jf.

momslovens § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt. Undtaget fra disse

betingelser er NATO’s tilknyttede personale.

100

UDKAST

Det fremgår af momslovens § 46 d, stk. 2, at den person, som ikke opfylder

betingelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af person-

motorkøretøj, jf. § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt., straks skal ind-

berette oplysninger om, hvilken betingelse der ikke opfyldes, til Skattefor-

valtningen og indbetale afgiften.

Det fremgår imidlertid ikke nærmere regler for, hvornår momsbetalingen

skal ske, hvis betingelserne for momsfritagelse ikke er opfyldt.

Det foreslås, at der i

§ 46 d, stk. 2,

som

2 pkt.

indsættes, at afgiften skal

indbetales senest 14 dage efter påkrav fra Skatteforvaltningen.

Den foreslåedes bestemmelse vil medføre, at diplomatisk anmeldt perso-

nale, konsulært anmeldt personale og herværende internationale organisati-

ons tilknyttede personale, som ikke opfylder betingelserne for momsfrita-

gelse ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøjer, skal indbetale af-

giften senest 14 dage efter påkrav fra Skatteforvaltningen. Forslaget inde-

bærer, at forfaldsdag og sidste rettidige betalingsdag for momsen er den 14.

dag efter påkrav fra Skatteforvaltningen. Påkrav fra Skatteforvaltningen an-

ses for stiftet den dag, hvor påkravet afgives.

Den foreslåede lovhjemmel er nødvendig af hensyn til Skatteforvaltningens

opkrævning af moms i de tilfælde, hvor en diplomat m.v. ikke længere op-

fylder betingelserne for momsfritagelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., skal afgiftspligtige personer, der dri-

ver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed

hos Skatteforvaltningen. Det gælder ikke virksomhed med levering af varer

og ydelser, som er fritaget efter § 13, bortset fra transaktioner som nævnt i

§ 37, stk. 7 og 8, jf. stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i

§ 47, stk. 1, nr. 1,

at ændre », og« til: »,«.

Baggrunden for det foreslåede er, at det foreslås, at der indsættes et nr. 3 i

stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. Det er derfor nødvendigt at ændre i be-

stemmelsen, da bestemmelsen vil skulle indeholde et nummer mere. Der er

tale om en konsekvensændring.

101

UDKAST

Til nr. 12

Efter momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt. skal afgiftspligtige personer, der driver

virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed

hos Skatteforvaltningen. Det gælder ikke afgiftspligtige personer, der fore-

tager levering af varer, som er oplagt i Københavns Frihavn, et toldoplag

eller et afgiftsoplag uden afgift, jf. stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i

§ 47, stk. 1, nr. 2,

at ændre »afgift.« til: »afgift, og«.

Baggrunden for det foreslåede, er, at det foreslås, at der indsættes et nr. 3 i

stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. Det er derfor nødvendigt at ændre i be-

stemmelsen, da bestemmelsen vil skulle indeholde et nummer mere. Det er

tale om en konsekvensændring.

Til nr. 13

Efter momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt. skal afgiftspligtige personer, der driver

virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed

hos Skatteforvaltningen. Der gælder visse undtagelser hertil, jf. stk. 1, nr. 1

og 2.

Det foreslås, at der som

nr. 3

§ 47, stk. 1,

indsættes »3) virksomheder om-

fattet af særordningen i § 71 e.«.

Det foreslåede betyder, at der vil gælde en yderligere undtagelse til kravet

om registrering i § 47, stk. 1, 1. pkt. Efter det foreslåede vil der således ikke

skulle gælde et krav om, at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed

med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til Skatte-

forvaltningen, hvis virksomheden er omfattet af særordningen i den foreslå-

ede § 71 e, som bl.a. vil indeholde visse fritagelser for små virksomheder,

herunder fritagelse for registrering, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Til nr. 14

Efter momslovens § 48, stk. 1, skal afgiftspligtige personer etableret her i

landet uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede

afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årlig. Ved levering af

nye transportmidler skal der dog altid ske registrering.

102

UDKAST

Efter momslovens § 48, stk. 2, skal der ikke ske registrering og betales afgift

af blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr.

årligt, eller af kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af kunstne-

rens egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, når salget hverken i det løbende

eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr. Der skal alene beta-

les afgift af det salg, som finder sted efter registreringspligtens indtræden.

Det foreslås, at

§ 48

ophæves, men praksis videreføres uændret, idet bestem-

melsen genindføres som § 71 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Det betyder, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, viderefø-

res gældende regler for danske virksomheder.

Til nr. 15

Efter momslovens § 49, stk. 1, 1. pkt., kan den, der erhvervsmæssigt leverer

varer og ydelser, og som efter § 48 er undtaget fra registreringspligten,

vælge at lade sig registrere.

Efter momslovens § 50, 1. pkt., skal ikkeafgiftspligtige juridiske personer

og afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47, jf. §

48, og som ikke har ladet sig registrere efter §§ 49, 51 eller 51 a, ligeledes

registreres hos Skatteforvaltningen, når de er betalingspligtige for erhver-

velser fra andre EU-lande efter § 46, stk. 4.

Efter momslovens § 50 b skal afgiftspligtige personer, der ikke er registre-

ringspligtige efter § 47, jf. § 48, eller efter § 50, og som ikke har ladet sig

registrere efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a, ligeledes registreres hos Skattefor-

valtningen, når de er betalingspligtige for køb af varer og ydelser fra uden-

landske virksomheder efter § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, eller for køb omfattet af

§ 46, stk. 1, nr. 6-11.

Efter momslovens § 50 c skal afgiftspligtige personer, der ikke er registre-

ringspligtige efter § 47, jf. § 48, eller efter §§ 50 og 50 b, og som ikke har

ladet sig registrere efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a, ligeledes registreres hos

Skatteforvaltningen, når de i andre EU-lande leverer ydelser, hvor modta-

geren er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for

ydelserne er bestemt efter § 16, stk. 1.

Det foreslås i

§ 49, stk. 1, 1. pkt., § 50, 1. pkt., og §§ 50 b og 50 c

at ændre

»§ 48« til »§ 71 e«.

103

UDKAST

Det foreslåede betyder, at henvisningen til § 48 i de nævnte bestemmelser

vil blive ændret til § 71 e.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 14 og 19.

I lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås § 48 ophævet, og i § 1, nr. 19, foreslås at

indsætte et nyt kapitel 17 a om særordningen for små virksomheder, som

bl.a. vil skulle indeholde bestemmelser om fritagelse for registrering og be-

taling af afgift for små virksomheder, jf. bl.a. den foreslåede § 71 e. Det er

derfor nødvendigt at ændre henvisninger til § 48 til § 71 e. Der er tale om

en konsekvensændring.

Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, vide-

reføres gældende regler for danske virksomheder.

Til nr. 16

I henhold til momslovens § 50 b skal afgiftspligtige personer, der ikke er

registreringspligtige eller har ladet sig registrere efter andre bestemmelser i

momsloven, registreres hos told- og skatteforvaltningen, når de er betalings-

pligtige for køb af varer og ydelser fra udenlandske virksomheder efter § 46,

stk. 1, nr. 2 og 3, eller for køb omfattet af § 46, stk. 1, nr. 6-11.

Registreringspligten er nødvendig, fordi det i disse tilfælde er køber, der

skal indbetale salgsmomsen i stedet for som ellers normalt sælger.

Ved lov nr. 755 af 13. juni 2023 blev der i momslovens § 46, stk. 1, indsat

et nyt nr. 12, hvorefter der fra 1. januar 2024 er omvendt betalingspligt -

dvs. køber skal indbetale salgsmomsen i stedet for sælger - når aftageren er

en afgiftspligtig person her i landet, der køber teleydelser som nævnt i § 21

c, stk. 4, fra en virksomhed her i landet, når det primære formål med købet

af disse ydelser er videresalg, og aftagerens eget forbrug af ydelserne er

ubetydeligt.

Det foreslås derfor at

§ 50 b

ændres, så »§ 46, stk. 1, nr. 6-11« ændres til »§

46, stk. 1, nr. 6-12«.

Forslaget vil medføre en konsekvensrettelse, så § 50 b også henviser til §

46, stk. 1, nr. 12, hvilket ved en fejl ikke blev foretaget ved lov nr. 755 af

13. juni 2023.

104

UDKAST

Forslaget vurderes ikke at have praktisk betydning, da de omfattede virk-

somheder må antages allerede at være momsregistreret for salg af teleydel-

ser.

Til nr. 17

Den gældende momslovs § 66 g, stk. 1, fastsætter regler for den afgiftsan-

givelse, som virksomheder omfattet af EU-ordningen og ikke-EU-ordnin-

gen skal indsende. Det fastsættes blandt andet, at afgiftsperioden er kalen-

derkvartalet, og på baggrund af regnskaber skal virksomhederne indsende

afgiftsangivelser for hver afgiftsperiode inden udgangen af den måned, der

følger efter udgangen af afgiftsperioden, som angivelsen vedrører, uanset

om der i perioden er leveret elektroniske ydelser, teleydelser eller radio- og

tv-spredningsydelser eller ej.

Ved § 2, nr. 7, i lov nr. 2616 af 28. december 2021 udgik »omfattet af den

omfattede særordning« i momslovens § 66 g, stk. 1, 3. pkt. Ændringen var

alene en sproglig rettelse, der ikke havde materiel betydning. Ved ikrafttræ-

delse af denne ændringsbestemmelse var den gældende formulering i

momslovens § 66 g, stk. 1, 3. pkt.: »1. pkt. gælder, uanset om der er leveret

elektroniske ydelser, teleydelser eller radio- og tv-spredningstjenester om-

fattet af den anvendte særordning eller ej«. Ændringsbestemmelsen inde-

holdt derfor en sproglig fejl.

Det foreslås, at der foretages en rettelse i

§ 66 g, stk. 1, 3. pkt.,

således at

»omfattet af den anvendte særordning« udgår.

Den foreslåede ændring er alene en sproglig rettelse, der ikke har materiel

betydning.

Til nr. 18

Efter momslovens § 69, stk. 1, 1. pkt., kan virksomheder, der med henblik

på videresalg indkøber m.v. brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter

eller antikviteter, ved videresalget afgiftsberigtige de pågældende brugte va-

rer m.v. efter reglerne i dette kapitel. Det er en forudsætning for at anvende

disse regler, at de brugte varer m.v. er leveret til virksomheder her i landet

eller fra et andet EU-land af en afgiftspligtig person, der er fritaget for regi-

strering efter § 48, stk. 1 og 2, eller som er under registreringsgrænsen i et

105

UDKAST

andet EU-land, når leveringen omfatter et investeringsgode, jf. § 69, stk. 1,

2. pkt., og nr. 5.

Det foreslås, at

§ 69, stk. 1, nr. 5,

affattes således: »5) en afgiftspligtig per-

son, der er omfattet af fritagelse for små virksomheder i § 71 e eller er om-

fattet af tilsvarende regler om fritagelse for små virksomheder i et andet EU-

land, når leveringen omfatter et investeringsgode.«

Det foreslåede betyder, at henvisningen til § 48, stk. 1 og 2, i § 69 vil blive

ændret til § 71 e, og at der foretages enkelte redaktionelle ændringer i be-

stemmelsen.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 14 og 19.

I lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås § 48 ophævet, og i § 1, nr. 19, foreslås at

indsætte et nyt kapitel 17 a om særordningen for små virksomheder, som

bl.a. vil skulle indeholde bestemmelser om fritagelse for registrering og be-

taling af afgift for små virksomheder, jf. bl.a. den foreslåede § 71 e. Det er

derfor nødvendigt at ændre henvisninger til § 48 til § 71 e og foretage en-

kelte redaktionelle ændringer i bestemmelsen. Der er tale om konsekvens-

ændringer.

Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, vide-

reføres gældende regler for danske virksomheder.

Til nr. 19

Momslovens kapitel 12 om registrering indeholder en særordning for små

virksomheder. I momsloven gælder således en generel momsfritagelsestær-

skel på 50.000 kr. (også betegnet momsregistreringsgrænsen), jf. § 48.

Tærsklen indebærer, at virksomheder med en årlig omsætning over 50.000

kr. skal momsregistreres og afregne moms, mens momsregistrering for virk-

somheder med en momspligtig omsætning under 50.000 kr. er frivillig. I

Danmark gælder desuden to særlige momsfritagelser: 1) blindes salg af va-

rer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt, og 2) kunstneres

eller disses arvingers førstegangssalg af visse af kunstnerens egne kunstgen-

stande, når salget hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår

overstiger 300.000 kr.

Der er sammenfald mellem grænsen for momsfritagelse og adgangen til for-

enklede momsforpligtelser, da virksomheder med en omsætning under

106

UDKAST

50.000 kr. ligeledes fritages for øvrige momsforpligtelser, herunder registre-

ring, betaling af afgift og pligt til at udstede faktura.

Den nuværende momsfritagelsestærskel og adgangen til forenklede moms-

forpligtelser gælder alene for virksomheder, som etableret i Danmark.

Denne nationale begrænsning gør sig i øvrigt gældende i alle andre EU-

lande, som har indført en særordning for små virksomheder, da momsdirek-

tivet hidtil alene har tilladt indførelsen af en national særordning for små

virksomheder.

SMV-direktivet, som skal gælde fra den 1. januar 2025, blev vedtaget i EU

den 18. februar 2020. Formålet med SMV-direktivet er at nedbringe efter-

levelsesomkostninger og forenkle momsforpligtelser for små virksomheder

samt mindske de konkurrenceforvridende elementer af den nuværende sær-

ordning for små virksomheder i momsdirektivet.

Det foreslås at implementere SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirekti-

vets artikel 2 i dansk ret gennem ændringer i momsloven.

Mere konkret foreslås det, at der indsættes et

kapitel 17 a

i momsloven, som

vil indeholde særordningen for små virksomheder. Kapitlet vil bestå af en

række paragraffer, §§ 71 b-71 k.

Til § 71 b

Det foreslås, at der i momslovens

§ 71 b

indsættes definitioner til kapitel 17

a for at skabe klarhed over de begreber, der er væsentlige for forståelsen og

anvendelsen af reglerne i det foreslåede kapitel.

Det foreslås i § 71 b, at der ved anvendelsen af reglerne i dette kapitel vil

skulle anvendes de i nr. 1 og 2 foreslåede definitioner af begreberne.

Det foreslåede vil medføre, at definitionerne af de begreber, som er nævnt i

de foreslåede nr. 1 og 2, vil skulle gælde ved anvendelsen af reglerne i det

foreslåede kapitel.

nr. 1

foreslås det, at der ved årlig omsætning her i landet forstås den sam-

lede årlige værdi uden moms af leveringer af varer og ydelser foretaget af

en afgiftspligtig person her i landet i løbet af et kalenderår ved anvendelse

af reglerne i det foreslåede kapitel 17 a.

107

UDKAST

Forslaget betyder, at begrebet »årlig omsætning her i landet« i relation til

anvendelsen af reglerne i det foreslåede kapitel 17 a vil skulle forstås på den

måde, at begrebet udgøres af den samlede årlige værdi uden moms af leve-

ringer af og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person her i landet i løbet

af et kalenderår.

Med det foreslåede fastsættes således nærmere regler om den tidsmæssige

og geografiske forståelse af begrebet i relation til anvendelse af reglerne i

det foreslåede kapitel 17 a.

Det bemærkes, at begrebet vil skulle forstås i sammenhæng med de foreslå-

ede regler om, hvilke beløb begrebet »den årlige omsætning«, der indgår i

den foreslåede § 71 b, vil skulle bestå af, jf. den foreslåede § 71 j. Disse

regler vil indeholde en nærmere definition af de beløb, som vil skulle indgå

i opgørelsen af den årlige omsætning, henholdsvis her i landet og i EU, og

benyttes som grundlag for anvendelse af fritagelser for små virksomheder,

jf. den foreslåede § 71 e.

Der henvises i øvrigt til momslovens § 2, stk. 1, som indeholder regler om

afgrænsningen af det danske afgiftsområde og leveringsstedsreglerne i

momslovens kapitel 4.

nr. 2

foreslås det, at der ved årlig omsætning i EU forstås den samlede

årlige værdi uden moms af leveringer af varer og ydelser foretaget af en

afgiftspligtig person på EU’s afgiftsområde i løbet af et kalenderår ved an-

vendelse af reglerne i det foreslåede kapitel 17 a.

Forslaget betyder, at begrebet »årlig omsætning i EU« i relation til anven-

delsen af reglerne i det foreslåede kapitel 17 a vil skulle forstås på den måde,

at begrebet udgøres af den samlede årlige værdi uden moms af leveringer af

varer og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person på EU’s

afgiftsområde

i løbet af et kalenderår.

Med det foreslåede fastsættes således nærmere regler om den tidsmæssige

og geografiske forståelse af begrebet i relation til anvendelse af reglerne i

det foreslåede kapital 17 a.

Det bemærkes, at begrebet vil skulle forstås i sammenhæng med de foreslå-

ede regler om hvilke beløb, som begrebet »den årlige omsætning«, der ind-

går i den foreslåede § 71 b, vil skulle bestå af, jf. den foreslåede § 71 j. Disse

regler vil indeholde nærmere regler om de beløb, som vil skulle indgå i op-

108

UDKAST

gørelsen af den årlige omsætning, henholdsvis her i landet og i EU, og be-

nyttes som grundlag for anvendelse af fritagelser for små virksomheder, jf.

den foreslåede § 71 e.

Der henvises i øvrigt til momslovens § 2, stk. 2, som indeholder regler om

afgrænsningen af EU’s afgiftsområde.

Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsæt-

ter artikel 280 a i momssystemdirektivet, i dansk ret.

Til § 71 c

§ 71 c

foreslås det, at de omhandlede fritagelser i dette kapitel finder an-

vendelse på leveringer af varer og ydelser foretaget af små virksomheder,

jf. § 71 e.

Det foreslåede betyder, at de omhandlede fritagelser i det foreslåede kapitel

17 a vil skulle finde anvendelse på leveringer af varer og ydelser foretaget

af små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e.

Ved begrebet små virksomheder vil således skulle forstås virksomheder,

som er omfattet af de omhandlede fritagelser i den foreslåede § 71 e.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om anvendel-

sesområdet for fritagelserne i det foreslåede kapitel 17 a og begrebsanven-

delsen i det nævnte kapitel.

Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsæt-

ter artikel 282 i momssystemdirektivet, i dansk ret.

Til § 71 d

Efter § 34, stk. 1, nr. 1, er levering af varer, der af virksomheden eller af

erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet

EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler sva-

rende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a, fritaget for afgift.

Det er en betingelse for denne fritagelse, at den registrerede erhverver har

angivet sit momsregistreringsnummer til leverandøren. Fritagelsen omfatter

dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.

109

UDKAST

Efter § 34, stk. 1, nr. 2, er levering af nye transportmidler, der af sælgeren

eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til

erhververen i et andet EU-land, fritaget for afgift.

§ 71 d

foreslås, at levering af nye transportmidler, som foretages på de i §

34, stk. 1, nr. 1 og 2, fastsatte betingelser, er udelukket fra dette kapitel 17

Det foreslåede betyder, at levering af nye transportmidler, som foretages på

de i § 34 stk. 1, nr. 1 og 2, fastsatte betingelser, vil skulle være udelukket fra

det foreslåede kapitel 17 a.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat undtagelser til anven-

delsesområdet for det foreslåede kapitel 17 a.

Forslaget implementerer momssystemdirektivets artikel 283, stk. 1, litra b,

i dansk ret. Det bemærkes, at den nævnte artikel på nuværende tidspunkt er

implementeret i momslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., som foreslås ophævet, jf.

lovforslagets § 1, nr. 14.

Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, vide-

reføres gældende regler for danske virksomheder.

Til § 71 e

Efter momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virk-

somhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed hos

Skatteforvaltningen.

Efter momslovens § 48, stk. 1, skal afgiftspligtige personer etableret her i

landet uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede

afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årlig. Ved levering af

nye transportmidler skal der dog altid ske registrering.

Efter momslovens § 48, stk. 2, skal der ikke ske registrering og betales afgift

af blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr.

årligt, eller kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af kunstnerens

egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, når salget hverken i det løbende eller i

det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr. Der skal alene betales af-

gift af det salg, som finder sted efter registreringspligtens indtræden.

Det bemærkes, at § 48 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

110

UDKAST

§ 71 e, stk. 1,

foreslås det, at en afgiftspligtig persons levering af varer og

ydelser er fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale

afgift, når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse af-

giftspligtige leverancer, ikke overstiger 50.000 kr., jf. dog stk. 2, 3, 4 og 8.

Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig persons levering af varer og ydel-

ser vil være fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale

afgift, når den årlige omsætning her i landet, der vil kunne henføres til disse

afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger en tærskel på 50.000 kr.

Den foreslåede regel er generel i den forstand, at den ikke vil være afgrænset

til en bestemt erhvervssektor. Enhver erhvervssektor vil således som ud-

gangspunkt kunne blive omfattet af den foreslåede fritagelse, jf. dog det fo-

reslåede stk. 2.

Det vil dog være en betingelse for at benytte den foreslåede regel, at den

årlige omsætning her i landet, der kan henføres til en afgiftspligtig persons

levering af varer og ydelser, ikke overstiger en tærskel på 50.000 kr., jf.

desuden de foreslåede stk. 2, 3, 4 og 8.

Der henvises til den foreslåede definition af »årlig omsætning her i landet«,

jf. den foreslåede § 71 b, nr. 1, som vil fastlægge det nærmere indhold af

dette begreb. Der henvises desuden til de foreslåede regler om, hvilke beløb

den årlige omsætning vil skulle bestå af, jf. den foreslåede § 71 j.

Der henvises desuden til de foreslåede stk. 2, 3, 4 og 8, som vil indeholde

en undtagelse og visse supplerende krav.

Det bemærkes, at de almindelige regler om registrering og betaling af afgift

vil finde anvendelse, hvis den foreslåede tærskel på 50.000 kr. overskrides.

Der henvises i øvrigt til de foreslåede regler om konsekvenserne af, at en

tærskel overskrides, jf. den foreslåede § 71 k.

Virkningen af det foreslåede er, at en afgiftspligtig persons levering af varer

og ydelser vil være fritaget fra registrering og betaling af afgift, når den år-

lige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leve-

rancer, ikke overstiger en tærskel på 50.000 kr.

Efter det foreslåede vil der således skulle gælde en bestemmelse, der fravi-

ger de almindelige regler om registrering og betaling af afgift. Der henvises

til de foreslåede stk. 2, 3, 4 og 8, som vil indeholde en undtagelse og visse

supplerende krav.

111

UDKAST

Det bemærkes i øvrigt, at en berettiget afgiftspligtig person ikke vil være

forpligtet til at anvende den foreslåede regel, da der bl.a. gælder regler om

frivillig registrering, jf. momslovens § 51.

Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsæt-

ter artikel 284, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 2, litra b, art. 284 d, stk. 2, og art. 292

a (implicit), 292 b, stk. 1, 292 c og 292 d i momssystemdirektivet, i dansk

ret.

Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, stk. 1,

videreføres gældende regler for danske virksomheder.

stk. 2, 1. pkt.,

foreslås det, at en afgiftspligtig person eller dennes arvings

førstegangssalg af den afgiftspligtiges egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4,

er fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift,

når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftsplig-

tige leverancer, ikke overstiger 300.000 kr., jf. dog stk. 3, 4 og 8.

Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig person eller dennes arvings før-

stegangssalg af den afgiftspligtiges egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, vil

være fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift,

når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftsplig-

tige leverancer, ikke overstiger 300.000 kr., jf. dog de foreslåede stk. 3, 4 og

Den foreslåede regel er sektorspecifik i den forstand, at den vil være afgræn-

set til en bestemt erhvervssektor, som kan fastsættes på et objektivt grund-

lag.

Den relevante erhvervssektor vil i henhold til den foreslåede ordlyd være

visse typer af kunstnerisk virksomhed, som vil være afgrænset til afgifts-

pligtiges personers førstegangssalg af egne kunstgenstande. Derudover vil

eventuelle arvinger ligeledes skulle være omfattet af det foreslåede.

Det vil være en betingelse, at der er tale om førstegangssalg af den afgifts-

pligtiges egne kunstgenstande i relation til den foreslåede regel. Ved vurde-

ringen af, om der foreligger et førstegangssalg, vil det som udgangspunkt

være afgørende, om den afgiftspligtige ved kunstnerisk virksomhed selv har

kreeret den pågældende kunstgenstand, og kunstneren fra starten har ejet

den pågældende kunstgenstand.

Selve indholdet af begrebet »kunstgenstande« vil i øvrigt skulle forstås i

overensstemmelse med definitionen i momslovens § 69, stk. 4, som det er

tilfældet med § 48, stk. 2, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

112

UDKAST

Den toldmæssige tarifering af varerne vil således bestemme, om der er tale

om en kunstgenstand.

Det vil desuden være en betingelse, at den årlige omsætning her i landet, der

kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger 300.000 kr.

Der henvises i tilknytning hertil til den foreslåede definition af »årlig om-

sætning her i landet«, jf. den foreslåede § 71 b, nr. 1, som vil fastlægge det

nærmere indhold af dette begreb. Der henvises desuden til de foreslåede

regler om hvilke beløb, som den årlige omsætning vil skulle bestå af, jf. den

foreslåede § 71 j.

Der henvises desuden til de foreslåede stk. 3, 4 og 8, som foreslås nævnt i

bestemmelsen, da disse bestemmelser vil indeholde visse supplerende krav.

I tilknytning til ovenstående bemærkes, at de almindelige regler om regi-

strering og betaling af afgift vil finde anvendelse, hvis den foreslåede tær-

skel på 300.000 kr. overskrides, for så vidt angår den del af omsætningen,

som overstiger tærsklen. Der henvises i tilknytning hertil til de foreslåede

regler om konsekvenserne af, at en tærskel overskrides, jf. den foreslåede §

71 k.

Virkningen af det foreslåede er, at en afgiftspligtig persons eller dennes ar-

vingers førstegangssalg af den afgiftspligtiges egne kunstgenstande, jf. § 69,

stk. 4, vil være fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at

betale afgift, når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse

afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger 300.000 kr.

Efter det foreslåede vil der således skulle gælde en bestemmelse, som fravi-

ger de almindelige regler om registrering og betaling af afgift. Der henvises

til de foreslåede stk. 3, 4 og 8, som vil indeholde visse supplerende krav.

Det bemærkes i øvrigt, at en berettiget afgiftspligtig person ikke vil være

forpligtet til at anvende den foreslåede regel, da der bl.a. gælder regler om

frivillig registrering, jf. momslovens § 51.

Med ændringen videreføres gældende regler for danske afgiftspligtige per-

soner.

Forslaget i stk. 2 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der

indsætter artikel 284, stk. 1, 2. afsnit, og stk. 2, litra b, i momssystemdirek-

tivet, i dansk ret.

113

UDKAST

stk. 3

foreslås det, at en afgiftspligtig person kun kan anvende én sektor-

specifik fritagelse ad gangen, jf. 2.

Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig person kun vil kunne anvende én

sektorspecifik fritagelse ad gangen.

Det bemærkes, at reglen finder anvendelse, hvis der gælder flere sektorspe-

cifikke fritagelser i medfør af særordningen for små virksomheder. Efter det

foreslåede i stk. 2 vil der kun gælde én sektorspecifik fritagelse. Fritagelsen

i det foreslåede stk. 1 er derimod generel og vil derfor ikke blive omfattet af

det foreslåede forbud i stk. 3.

Virkningen af det foreslåede vil være, at en afgiftspligtig person kun vil

kunne anvende én sektorspecifik fritagelse ad gangen, jf. det foreslåede stk.

Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsæt-

ter artikel 284, stk. 1, 3. afsnit, i momssystemdirektivet, i dansk ret.

stk. 4, 1. pkt.,

foreslås det, at en afgiftspligtig person, der er etableret i et

andet EU-land, er omfattet af reglerne i stk. 1-3, hvis betingelserne i nr. 1

og 2, er opfyldt, jf. dog § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.

Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet

EU-land, vil kunne blive omfattet af en af de foreslåede fritagelser for små

virksomheder, som vil finde anvendelse her i landet, jf. det foreslåede stk.

1-3, hvis betingelserne i de foreslåede stk. 4, nr. 1 og 2, er opfyldt, jf. dog

den foreslåede § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.

Den nuværende særordning for små virksomheder, herunder adgang til fri-

tagelser, gælder alene for virksomheder, der er etableret i Danmark. Dette

gør sig gældende i alle andre EU-lande, som måtte have indført en særord-

ning for små virksomheder. Det har således hidtil været et krav i momssy-

stemdirektivet, at der var tale om nationale ordninger. Dette krav ophæves

bl.a. i medfør af SMV-direktivet.

Der henvises til de foreslåede § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., som

foreslås nævnt i bestemmelsen, da disse bestemmelser vil indeholde supple-

rende krav, som en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land,

vil skulle opfylde. For at få adgang til særordningen for små virksomheder

i Danmark i det foreslåede kapitel 17 a og fritagelse i medfør af de foreslå-

ede § 71 e, stk. 1 eller 2, vil det bl.a. være et krav, at den afgiftspligtige

person ikke har overskredet visse tærskler for omsætning, herunder 100.000

euro i EU og de respektive tærskler i de enkelte fritagelser.

114

UDKAST

Virkningen af det foreslåede er, at de foreslåede fritagelser i særordningen

for små virksomheder vil blive udvidet til at omfatte afgiftspligtige perso-

ner, der er etableret i andre EU-lande, hvis de kumulative betingelser i de

foreslåede stk. 4, nr. 1 og 2, er opfyldt. Det bemærkes, at den pågældende

afgiftspligtige person desuden vil skulle opfylde visse supplerende betingel-

ser i de foreslåede § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til det foreslåede stk. 8 om tidspunktet for, hvornår en

afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land og opfylder betin-

gelserne i det foreslåede stk. 4, vil være omfattet af de foreslåede fritagelser

i særordningen for små virksomheder, jf. de foreslåede stk. 1 og 2.

stk. 4, nr. 1,

foreslås det, at det er en betingelse, at den afgiftspligtige per-

son har givet forhåndsmeddelelse til etableringslandet om anvendelse af fri-

tagelser for små virksomheder i Danmark, herunder om enhver ændring af

de oplysninger, der tidligere er givet.

Det foreslåede betyder, at det foreslåede stk. 4, 1. pkt., vil finde anvendelse,

hvis den afgiftspligtige person har givet forhåndsmeddelelse til sit etable-

ringsland om anvendelse af fritagelse for små virksomheder i Danmark.

Denne forhåndsmeddelelse vil skulle gives forud for anvendelsen af frita-

gelse for små virksomheder i Danmark.

Det foreslåede betyder desuden, at det foreslåede stk. 4, 1. pkt., vil finde

anvendelse, hvis den afgiftspligtige person har givet meddelelse om enhver

ændring af de oplysninger, som den afgiftspligtige tidligere har givet. Denne

meddelelse vil skulle gives ved hjælp af en ajourføring af forhåndsmedde-

lelsen til de relevante myndigheder i etableringslandet. Forpligtelsen til at

meddele om ændringer vil være en løbende forpligtelse for den afgiftsplig-

tige.

Det foreslåede vil udgøre den første betingelse ud af i alt to kumulative be-

tingelser. Betingelserne vil gælde på tværs af EU for at få adgang til særord-

ninger for små virksomheder i andre EU-land end den afgiftspligtiges etab-

leringsland.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en betingelse for, at

det foreslåede stk. 4, 1. pkt., vil finde anvendelse. Hvis den foreslåede be-

tingelse ikke er overholdt, vil den afgiftspligtige person ikke kunne blive

omfattet af det foreslåede stk. 4, 1. pkt.

stk. 4, nr. 2,

foreslås det, at det er en betingelse, at den afgiftspligtige per-

son kan identificeres ved hjælp af et individuelt registreringsnummer, som

115

UDKAST

er tildelt af de relevante myndigheder i etableringslandet og indeholder suf-

fikset ”EX”.

Det foreslåede betyder, at den afgiftspligtige person vil skulle være tildelt et

individuelt registreringsnummer af de relevante myndigheder i etablerings-

landet. Det skal således være muligt at identificere den pågældende afgifts-

pligtige person ud fra dette individuelle nummer, som vil skulle indeholde

suffikset ”EX”.

De relevante myndigheder i etableringslandet vil på baggrund af en for-

håndsmeddelelse fra en afgiftspligtige person om anvendelse af fritagelser

for små virksomheder i et givent EU-land skulle tildele den pågældende et

unikt registreringsnummer (med tilføjelsen ”EX”). Dette registreringsnum-

mer vil herefter blive anvendt i andre EU-lande end etableringslandet, hvor

den afgiftspligtige person måtte gøre brug af fritagelser for små virksomhe-

der, f.eks. i Danmark.

Registreringsnummeret vil blive tildelt til de små virksomheder, som lever

op til de fælles EU-krav for at anvende fritagelser for små virksomheder i

andre EU-lande end etableringslandet, som vil blive implementeret på tværs

af EU. Det vil bl.a. være et krav, at den årlige omsætning for den pågæl-

dende virksomhed ikke har en omsætning i EU, der overstiger 100.000 euro,

og at den samlede værdi af leveringer uden moms i det enkelte EU-land ikke

overstiger de relevante tærskler for fritagelser, som måtte gælde der. Der

henvises til de to fritagelsestærskler på henholdsvis 50.000 kr. og 300.000

kr., som foreslås at skulle finde anvendelse i Danmark i overensstemmelse

med de gældende regler, jf. det foreslåede i stk. 1 og 2.

Det foreslåede vil udgøre den anden betingelse ud af i alt to kumulative be-

tingelser. Betingelserne vil gælde på tværs af EU for at få adgang til særord-

ninger for små virksomheder i andre EU-lande end den afgiftspligtiges etab-

leringsland.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en betingelse for, at

det foreslåede stk. 4, 1. pkt., vil finde anvendelse. Hvis den foreslåede be-

tingelse ikke er overholdt, vil den afgiftspligtige person ikke kunne blive

omfattet af det foreslåede stk. 4, 1. pkt.

De foreslåede stk. 4 og 5 vil implementere den del af SMV-direktivets arti-

kel 1, der indsætter artikel 284, stk. 2, litra a, og stk. 3, i momssystemdirek-

tivet, i dansk ret.

116

UDKAST

Det foreslås i

stk. 5,

at en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet,

kan omfattes af fritagelser for små virksomheder i et andet EU-land, når

betingelserne i stk. 5, nr. 1 og 2, er opfyldt, jf. dog § 71 k, stk. 3.

Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig person, der er etableret her i lan-

det og agter at gøre brug af fritagelser for små virksomheder i et andet EU-

land, vil skulle opfylde betingelserne i de foreslåede stk. 5, nr. 1 og 2, førend

den afgiftspligtige person vil kunne omfattes heraf, jf. dog den foreslåede §

71 k, stk. 3.

Den nuværende særordning for små virksomheder i momssystemdirektivet

har hidtil været begrænset til nationale ordninger, men SMV-direktivets ar-

tikel 1 ophæver bl.a. dette krav i momssystemdirektivet. For at gøre brug af

et andet EU-lands fritagelser for små virksomheder vil en afgiftspligtig per-

son dog skulle opfylde visse betingelser i etableringslandet forud for anven-

delsen af de omhandlede særordninger for små virksomheder i andre EU-

lande.

Virkningen af det foreslåede er, at en afgiftspligtig person, der er etableret

her i landet, vil kunne omfattes af fritagelser for små virksomheder i et andet

EU-land, når betingelserne i de foreslåede stk. 5, nr. 1 og 2, er opfyldt.

Det bemærkes i øvrigt, at en afgiftspligtig person desuden vil skulle opfylde

betingelsen i den foreslåede § 71 k, stk. 3, som vil indeholde en generel

bestemmelse om, at en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet,

ikke vil kunne udnytte fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande,

hvis den samlede årlige omsætningstærskel i EU på 100.000 euro blev over-

skredet i det foregående kalenderår.

Herudover vil der gælde en række øvrige regler i relation til selve anvendel-

sen af fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande. Der henvises bl.a.

til de foreslåede stk. 6 og 7 samt de foreslåede §§ 71 f-71 h, som bl.a. vil

indeholde regler om indholdet af en forhåndsmeddelelse og ajourføring

heraf, kvartalsvis indberetning og digital indberetning.

Der vil i tillæg til ovenstående gælde en række særskilte krav i hvert enkelt

EU-land, som vil skulle opfyldes for at blive omfattet af den specifikke fri-

tagelse for små virksomheder i det pågældende EU-land, herunder betingel-

ser om, at den årlige omsætning i EU ikke må overstige 100.000 euro, og at

den samlede værdi af leveringer uden moms i det enkelte EU-land ikke over-

stiger den relevante tærskel for fritagelse, som måtte gælde i det pågældende

EU-land. Der henvises i den forbindelse til de foreslåede stk. 1-4, som vil

117

UDKAST

gælde for de afgiftspligtige personer, der måtte ønske at gøre brug af frita-

gelser for små virksomheder i Danmark, men er etableret i andet EU-land.

Det foreslås i

stk. 5, nr. 1,

at det er en betingelse, at den afgiftspligtige person

har givet forhåndsmeddelelse til Skatteforvaltningen om anvendelse af fri-

tagelser for små virksomheder i et andet EU-land, herunder hvilke EU-lande

den afgiftspligtige den afgiftspligtige agter at gøre brug af fritagelsen i.

Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig person etableret her i landet vil

skulle give forhåndsmeddelelse til Skatteforvaltningen om anvendelse af fri-

tagelse for små virksomheder i et andet EU-land. Det vil desuden være et

krav, at der oplyses i forhåndsmeddelelsen om, hvilke EU-lande den afgifts-

pligtige agter at gøre brug af fritagelsen i, f.eks. i Tyskland og i Sverige.

Det foreslåede vil udgøre en indberetningspligt, som bl.a. vil skulle opfyldes

forud for, at den pågældende afgiftspligtige person, der er etableret her i

landet, vil kunne omfattes af fritagelser for små virksomheder i et andet EU-

land.

Der henvises desuden til de foreslåede § 71 f, stk. 1, og §§ 71 g og 71 h, som

bl.a. foreslås at indeholde regler om det nærmere indhold af den omhandlede

forhåndsmeddelelse, kvartalsvis indberetning og digital indberetning.

Det foreslåede vil udgøre den første betingelse ud af i alt to kumulative be-

tingelser. Betingelserne vil gælde på tværs af EU for at få adgang til særord-

ninger for små virksomheder i andre EU-lande end den afgiftspligtiges etab-

leringsland.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en betingelse for, at

det foreslåede stk. 5, 1. pkt., vil finde anvendelse. Hvis den foreslåede be-

tingelse ikke er overholdt, vil den afgiftspligtige person ikke kunne blive

omfattet af det foreslåede stk. 5, 1. pkt.

Det foreslås i

stk. 5, nr. 2,

at den afgiftspligtige person er identificeret gen-

nem tildeling af et individuelt registreringsnummer af Skatteforvaltningen,

som indeholder suffikset ”EX”.

Det foreslåede betyder, at den afgiftspligtige person vil skulle identificeres

gennem tildeling af et individuelt registreringsnummer, som indeholder suf-

fikset ”EX”. Det individuelle registreringsnummer vil blive tildelt af Skat-

teforvaltningen på baggrund af oplysningerne i ovennævnte forhåndsmed-

delelse.

118

UDKAST

Der henvises til det foreslåede stk. 9 om fristen for Skatteforvaltningens be-

handling af ovennævnte forhåndsmeddelelse og en ajourføring af en for-

håndsmeddelelse (og betydningen af datoen for tildeling af det individuelle

registreringsnummer eller bekræftelse af nummeret i forbindelse med en

ajourføring).

Det foreslåede vil udgøre den anden betingelse ud af i alt to kumulative be-

tingelser. Betingelserne vil gælde på tværs af EU for at få adgang til særord-

ninger for små virksomheder i andre EU-lande end den afgiftspligtiges etab-

leringsland.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en betingelse for, at

det foreslåede stk. 5, 1. pkt., vil finde anvendelse. Hvis den foreslåede be-

tingelse ikke er overholdt, vil den afgiftspligtige person ikke kunne blive

omfattet af det foreslåede stk. 5, 1. pkt.

Såvel forhåndsmeddelelse som tildeling af registreringsnummer af Skatte-

forvaltningen i de foreslåede stk. 5, nr. 1 og 2, vil skulle finde sted forud for

brugen af fritagelser for små virksomheder i et andet EU-land. Den pågæl-

dende afgiftspligtige person vil således skulle afvente Skatteforvaltningens

behandling af ansøgningen om adgang til særordninger for små virksomhe-

der i andre EU-lande (forhåndsmeddelelsen og ajourføring heraf), og at

Skatteforvaltningen har truffet afgørelse om tildeling af registreringsnum-

meret. Der henvises til regler svarende til det foreslåede stk. 8 om anvendel-

sestidspunktet og det foreslåede i stk. 9 om fristen for Skatteforvaltningens

behandling af bl.a. en forhåndsmeddelelse.

Det bemærkes i øvrigt, at den afgiftspligtige person vil skulle opfylde en

række supplerende krav i relation til selve anvendelsen af fritagelser i andre

EU-lande, jf. bl.a. de foreslåede stk. 6 og 7 samt de foreslåede §§ 71 f-71 h.

Hertil kommer særskilte krav i hver enkelt EU-land for at blive omfattet af

den specifikke fritagelse for små virksomheder i netop dette EU-land sva-

rende til det foreslåede i stk. 1-4.

De foreslåede i stk. 4 og 5 vil implementere den del af SMV-direktivets

artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 3, i momssystemdirektivet, i dansk

ret.

Det foreslås i

stk. 6,

at en afgiftspligtig person skal underrette Skatteforvalt-

ningen om enhver ændring af de oplysninger, som tidligere er givet i hen-

hold til stk. 5, nr. 1, ved hjælp af ajourføring af en forhåndsmeddelelse.

119

UDKAST

Det foreslåede betyder, at der indføres en indberetningspligt for den afgifts-

pligtige person, som anvender fritagelser i et andet EU-land, vedrørende en-

hver ændring af de oplysninger, som vil skulle gives i henhold til det fore-

slåede i stk. 5, nr. 1.

Det vil bl.a. være et krav at indberette om, at den afgiftspligtige person agter

at gøre brug af fritagelser i et eller flere yderligere EU-lande eller har be-

sluttet at ophøre med at anvende fritagelsen i et eller flere EU-lande. Der

henvises til det foreslåede i § 71 f, stk. 2, som foreslås at indeholde en regel

om, hvilke oplysninger, som vil skulle gives i forbindelse med en ajourfø-

ring af en forhåndsmeddelelse.

Efter det foreslåede vil den afgiftspligtiges indberetning om disse ændringer

skulle ske ved hjælp af ajourføring af forhåndsmeddelelse.

Det bemærkes, at indberetningen vil skulle finde sted forud for brugen af

fritagelser for små virksomheder i henhold til de ændrede oplysninger. Der

henvises til regler svarende til det foreslåede stk. 8 om anvendelsestidspunk-

tet og det foreslåede i stk. 9 om fristen for Skatteforvaltningens behandling

af bl.a. en ajourføring af en forhåndsmeddelelse.

Der henvises desuden til de foreslåede §§ 71 g og 71 h, som bl.a. foreslås at

indeholde regler om kvartalsvis indberetning og digital indberetning.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive indført en forpligtelse til at

underrette Skatteforvaltningen om enhver ændring af de oplysninger, som

tidligere er givet i henhold til det foreslåede stk. 5, nr. 1.

Det foreslåede i stk. 6 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel

1, der indsætter artikel 284, stk. 4, 1. afsnit, i momssystemdirektivet, i dansk

ret.

Det foreslås i

stk. 7,

at en forhåndsmeddelelse om, at en afgiftspligtig person

har besluttet at ophøre med at anvende fritagelserne i en eller flere EU-lande,

hvor den afgiftspligtige ikke er etableret, vil få virkning fra den første dag i

det næste kalenderkvartal efter modtagelsen af oplysninger fra den afgifts-

pligtige person eller, hvis sådanne oplysninger modtages i løbet af den sidste

måned i et kalenderkvartal, fra den første dag i den anden måned i det næste

kalenderkvartal.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om den tidsmæssige

virkning af en forhåndsmeddelelse om ophør.

120

UDKAST

Efter det foreslåede vil en forhåndsmeddelelse om, at en afgiftspligtig per-

son har besluttet at ophøre med at anvende fritagelserne i et eller flere EU-

lande, hvor den afgiftspligtige person ikke er etableret, få virkning fra den

første dag i det næste kalenderkvartal efter modtagelsen af oplysninger fra

den afgiftspligtige person eller, hvis sådanne oplysninger modtages i løbet

af den sidste måned i et kalenderkvartal, fra den første dag i den anden må-

ned i det næste kalenderkvartal.

Den afgiftspligtige person vil skulle indberette oplysninger om ophør til

Skatteforvaltningen i medfør af det foreslåede stk. 6.

Virkningen af det foreslåede er, at der indføres en bestemmelse om den tids-

mæssige virkning af en forhåndsmeddelelse om ophør.

Det foreslåede i stk. 7 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel

1, der indsætter artikel 284, stk. 4, 2. afsnit, i momssystemdirektivet, i dansk

ret.

Det foreslås i

stk. 8,

at en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-

land og opfylder betingelserne i stk. 4, er omfattet af fritagelserne i stk. 1 og

2 fra datoen for etableringslandets underretning af den afgiftspligtige person

om det individuelle registreringsnummer eller ved en ajourføring af en for-

håndsmeddelelse fra datoen for etableringslandets bekræftelse af nummeret

over for den afgiftspligtige person som følge af dennes ajourføring.

Det foreslåede betyder, at der vil skulle indføres en bestemmelse om, hvor-

når en afgiftspligtig person, der er etableret i andet EU-land, vil kunne anses

for at være omfattet af fritagelserne i de foreslåede stk. 1 og 2.

Efter det foreslåede vil en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet

EU-land og opfylder betingelserne i det foreslåede stk. 4, være omfattet af

de foreslåede stk. 1 og 2 fra datoen for etableringslandets underretning af

den afgiftspligtige person om det individuelle registreringsnummer, eller

ved en ajourføring af en forhåndsmeddelelse fra datoen for etableringslan-

dets bekræftelse af nummeret over for den afgiftspligtige person som følge

af dennes ajourføring.

Anvendelsestidspunktet og ikrafttræden af de foreslåede stk. 1 og 2 vil så-

ledes blive i henhold til etableringslandets meddelelse af registreringsnum-

meret eller bekræftelse af en ajourføring over for den afgiftspligtige.

Etableringslandet vil som udgangspunkt skulle meddele dette senest 35 dage

efter modtagelse af en forhåndsmeddelelse eller en ajourføring af en for-

håndsmeddelelse. Der henvises til SMV-direktivets artikel 284, stk. 5.

121

UDKAST

Virkningen af det foreslåede er, at der vil skulle indføres en bestemmelse

om tidspunktet for, hvornår en afgiftspligtig vil kunne anses for at være om-

fattet af fritagelserne i de foreslåede stk. 1 og 2.

Det foreslåede i stk. 8 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel

1, der indsætter artikel 284, stk. 5, 1. afsnit, i momssystemdirektivet, i dansk

ret.

Det foreslås i

stk. 9, 1. pkt.,

at Skatteforvaltningen senest 35 arbejdsdage

efter modtagelsen af en forhåndsmeddelelse i henhold til stk. 5 eller en

ajourføring af en forhåndsmeddelelse i henhold til stk. 6 skal underrette den

afgiftspligtige person om det individuelle registreringsnummer eller be-

kræfte ajourføringen af nummeret for at give adgang til fritagelse for små

virksomheder.

Det foreslåede betyder, at der vil skulle indføres en bestemmelse om Skat-

teforvaltningens sagsbehandlingstid i relation til modtagelse af en forhånds-

meddelelse i henhold til det foreslåede stk. 5 eller en ajourføring af en for-

håndsmeddelelse i henhold til det foreslåede stk. 6.

Efter det foreslåede vil Skatteforvaltningen senest 35 arbejdsdage efter

modtagelse af en forhåndsmeddelelse eller ajourføring heraf skulle under-

rette den afgiftspligtige person om det individuelle registreringsnummer el-

ler bekræfte ajourføringen af nummeret.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede undtagelse i 2. pkt. om behov for

yderligere kontrol af hensyn til at forebygge momssvig eller momsundgå-

else.

Det bemærkes, at datoen for Skatteforvaltningens underretning af den af-

giftspligtige om det individuelle registreringsnummer eller bekræftelse af

ajourføringen af nummeret har betydning for, hvornår den afgiftspligtige

person vil kunne opnå fritagelse for små virksomheder i et EU-land, hvor

den afgiftspligtige ikke er etableret. Den relevante fritagelse for små virk-

somheder i et EU-land, hvor den afgiftspligtige ikke er etableret, vil således

finde anvendelse fra den nævnte dato. Der henvises til SMV-direktivets ar-

tikel 284, stk. 5.

Virkningen af det foreslåede er, at der indføres en bestemmelse om Skatte-

forvaltningens sagsbehandlingstid i relation til behandlingen af en forhånds-

meddelelse eller en ajourføring heraf. Efter det foreslåede vil Skatteforvalt-

ningen senest 35 arbejdsdage efter modtagelsen heraf skulle underrette den

122

UDKAST

afgiftspligtige om det individuelle registreringsnummer eller bekræfte

ajourføringen af nummeret.

Det foreslås i

stk. 9, 2. pkt.,

at Skatteforvaltningen kan forlænge fristen i det

foreslåede 1. pkt., hvis Skatteforvaltningen vurderer, at det er nødvendigt at

foretage yderligere kontrol af hensyn til at forebygge momssvig eller moms-

unddragelse.

Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne forlænge sagsbe-

handlingsfristen på 35 arbejdsdage i det foreslåede 1. pkt., hvis Skattefor-

valtningen vurderer, at det er nødvendigt at foretage yderligere kontrol af

hensyn til at forebygge momssvig eller momsunddragelse.

Vurderingen af, om der er behov for at foretage yderligere kontrol af hensyn

til at forebygge momssvig eller momsunddragelse vil blive foretaget af

Skatteforvaltningen ud fra de foreliggende oplysninger. Det foreslåede ud-

gør en undtagelse til det foreslåede i 1. pkt.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive indført en undtagelse til den

foreslåede sagsbehandlingstid på 35 arbejdsdage i det foreslåede i 1. pkt.,

som indebærer, at Skatteforvaltningen vil kunne forlænge den nævnte frist i

visse særlige tilfælde, hvor Skatteforvaltningen vurderer, at det er nødven-

digt at foretage yderligere kontrol af hensyn til at forebygge momssvig eller

momsunddragelse.

Det foreslåede i stk. 9 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel

1, der indsætter artikel 284, stk. 5, 2. afsnit, i momssystemdirektivet, i dansk

ret.

Til § 71 f

Det foreslås i

§ 71 f, stk. 1, 1. pkt.,

at den i det foreslåede § 71 e, stk. 5,

omhandlede forhåndsmeddelelse skal indeholde oplysningerne i de foreslå-

ede stk. 1, nr. 1-4.

Virkningen af det foreslåede er, at det vil blive fastlagt, hvilke oplysninger

den omhandlede forhåndsmeddelelse i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 1, vil

skulle indeholde.

stk. 1, nr. 1,

foreslås det, at forhåndsmeddelelsen i det foreslåede § 71 e,

stk. 5, nr. 1, skal indeholde oplysning om den afgiftspligtige persons navn,

virksomhedsaktivitet, juridisk form og adresse.

123

UDKAST

Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vedrørende den

afgiftspligtige person vil skulle indgå i den omhandlede forhåndsmedde-

lelse, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.

stk. 1, nr. 2,

foreslås det, at forhåndsmeddelelsen i det foreslåede § 71 e,

stk. 5, nr. 1, skal indeholde oplysning om det eller de EU-lande, hvor den

afgiftspligtige person vil gøre brug af fritagelser for små virksomheder.

Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vedrørende den

afgiftspligtige person vil skulle indgå i den omhandlede forhåndsmedde-

lelse, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.

stk. 1, nr. 3,

foreslås det, at forhåndsmeddelelsen i det foreslåede § 71 e,

stk. 5, nr. 1, skal indeholde oplysning om den samlede værdi af leveringer

af varer og ydelser foretaget i det EU-land, hvor den afgiftspligtige person

er etableret, og i hvert af de andre EU-lande i løbet af det foregående kalen-

derår eller, for så vidt angår de EU-lande, som anvender en karensperiode

på 2 kalenderår, de 2 foregående kalenderår.

Det foreslåede betyder, at forhåndsmeddelesen vil skulle indeholde oplys-

ningen om den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i

etableringslandet, og den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser

foretaget i hvert af de andre EU-lande i løbet af det foregående kalenderår

eller, for så vidt angår de EU-lande, som anvender en karensperiode på 2

kalenderår, de 2 foregående kalenderår.

Det bemærkes, at EU-landene vil skulle indføre en karensperiode på 1 eller

2 kalenderår for en afgiftspligtig person, som overskred en tærskel for frita-

gelse fastsat i medfør af direktivets artikel 284, stk. 1, i det foregående ka-

lenderår.

Dette har direkte betydning for, hvilke oplysninger, der vil skulle gives i

medfør af bestemmelsen, da afgørelsen af, om der vil skulle angives oplys-

ninger om henholdsvis 1 eller 2 foregående kalenderår, afhænger af, om det

pågældende EU-land i medfør af SMV-direktivets artikel 288 a har valgt at

indføre en karensperiode på 1 eller 2 kalenderår. For karensperioden i Dan-

mark henvises til det foreslåede § 71 k, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til de foreslåede §§ 71 h og 71 j, som bl.a. vil indeholde

nærmere regler om indholdet af de nævnte værdier, valuta og indberetnings-

måden. Der henvises desuden til den foreslåede § 71 i, som bl.a. vil inde-

bære, at Skatteforvaltningen vil skulle iagttage visse kontrolbeføjelser og

124

UDKAST

handlepligter i forhold til de oplysninger, der er modtaget i medfør af de

foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, herunder via den foreslåede § 71 g.

Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vedrørende den

afgiftspligtige person vil skulle indgå i den omhandlede forhåndsmedde-

lelse, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.

stk. 1, nr. 4,

foreslås det, at forhåndsmeddelelsen i det foreslåede § 71 e,

stk. 5, nr. 1, skal indeholde oplysning om den samlede værdi af leveringer

af varer og ydelser foretaget i det EU-land, hvor den afgiftspligtige person

er etableret, og i hvert af de andre EU-lande i løbet af det indeværende ka-

lenderår forud for meddelelsen.

Det foreslåede betyder, at forhåndsmeddelelsen vil skulle indeholde oplys-

ninger om den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i

det EU-land, hvor den afgiftspligtige er etableret, og i hvert af de andre EU-

lande i løbet af det indeværende kalenderår forud for meddelelsen.

Der henvises i øvrigt til de foreslåede §§ 71 h og 71 j, som bl.a. vil indeholde

nærmere regler om indholdet af de nævnte værdier, valuta og indberetnings-

måden. Der henvises desuden til den foreslåede § 71 i, som bl.a. vil inde-

bære, at Skatteforvaltningen vil skulle iagttage visse handlepligter og kon-

trolbeføjelser i forhold til de oplysninger, der er modtaget i medfør af de

foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, herunder via den foreslåede § 71 g.

Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vedrørende den

afgiftspligtige person vil skulle indgå i den omhandlede forhåndsmedde-

lelse.

I medfør af det foreslåede i stk. 1 vil de nævnte oplysninger i de foreslåede

nr. 1-4 skulle indgå i den omhandlede forhåndsmeddelelse i det foreslåede

§ 71 e, stk. stk. 5, nr. 1.

stk. 2, 1. pkt.,

foreslås det, at hvis den afgiftspligtige person etableret her i

landet i overensstemmelse med det foreslåede § 71 e, stk. 6, underretter

Skatteforvaltningen om, at vedkommende vil gøre brug af fritagelser for

små virksomheder i et eller flere andre EU-lande end dem, der er anført i

forhåndsmeddelelsen, er denne person ikke forpligtet til at indberette de i

det foreslåede stk. 1 omhandlede oplysninger, hvis disse oplysninger alle-

rede er indeholdt i tidligere indberetninger i henhold til § 71 g.

Det foreslåede betyder, at der vil skulle indføres en specifik bestemmelse

om den oplysningspligt, som vil gælde for det særlige tilfælde, hvor en af-

125

UDKAST

giftspligtig person i henhold til det foreslåede § 71 e, stk. 6, underretter Skat-

teforvaltningen om, at vedkommende vil gøre brug af fritagelser for små

virksomheder i et eller flere andre EU-lande end dem, der er anført i for-

håndsmeddelelsen.

Efter det foreslåede er en afgiftspligtig person ikke forpligtet til at indberette

de i det foreslåede stk. 1 omhandlede oplysninger til Skatteforvaltningen på

ny, hvis disse oplysninger allerede er indeholdt i tidligere indberetninger i

henhold til den foreslåede § 71 g.

Det vil således være en betingelse, at disse oplysninger allerede er indeholdt

i tidligere indberetninger i henhold til den foreslåede § 71 g om kvartalsvis

indberetning.

Hvis betingelsen ikke er opfyldt, vil den afgiftspligtige være forpligtet til at

indberette de eventuelle oplysninger, som ikke er givet til Skatteforvaltnin-

gen i forbindelse med den nævnte kvartalsvise indberetning. Der henvises

til den foreslåede § 71 g, som vil indeholde en kvartalsvis indberetningspligt

for den omhandlede gruppe af afgiftspligtige personer.

Virkningen af det foreslåede vil være, at der vil blive indført en specifik

regel, som fastsætter hvilke oplysninger en afgiftspligtig person etableret

her i landet vil skulle indberette til Skatteforvaltningen i forbindelse med en

ajourføring af en forhåndsmeddelelse i overensstemmelse med det foreslå-

ede § 71 e, stk. 6.

Der henvises til undtagelsen i det foreslåede 2. pkt. Der henvises desuden til

det foreslåede § 71 i, som bl.a. vil indebære, at Skatteforvaltningen vil skulle

iagttage visse generelle handlepligter og kontrolbeføjelser i forhold til de

oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6,

herunder via den foreslåede § 71 g.

stk. 2, 2. pkt.,

foreslås det, at underretningen i det foreslåede 1. pkt. skal

indeholde det individuelle registreringsnummer omhandlet i § 71 e, stk. 5,

nr. 2.

Der vil være tale om en undtagelse til det foreslåede i 1. pkt. Formålet med

det foreslåede er at kunne identificere den afgiftspligtige person i forbin-

delse med den omhandlede indberetning.

Virkningen af det foreslåede er, at den i det foreslåede 1. pkt. omhandlede

underretning ved en ajourføring af en forhåndsmeddelelse vil skulle inde-

holde det individuelle registreringsnummer omhandlet i det foreslåede § 71

e, stk. 5, nr. 2.

126

UDKAST

Det foreslåede i § 71 f vil implementere den del af SMV-direktivets artikel

1, der indsætter artikel 284 a i momssystemdirektivet, i dansk ret.

Til § 71 g

Det foreslås i

§ 71 g, stk. 1, 1. pkt.,

at en afgiftspligtig person etableret her i

landet, der i henhold til det foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, gør brug af frita-

gelser for små virksomheder i et EU-land, hvor denne afgiftspligtige person

ikke er etableret, for hvert kalenderkvartal skal indberette de omhandlede

oplysninger i stk. 1, nr. 1-3, til Skatteforvaltningen.

Det foreslåede betyder, at den pågældende afgiftspligtige person vil skulle

iagttage en kvartalsvis indberetningspligt her i landet. Denne indberetnings-

pligt vil indebære, at de omhandlede oplysninger i det foreslåede stk. 1, nr.

1-3, for hvert kalenderkvartal vil skulle indberettes til Skatteforvaltningen.

Formålet med det foreslåede er, at Skatteforvaltningen sættes i stand til at

kunne kontrollere, om betingelserne for fritagelser for små virksomheder er

overholdt, herunder relevante tærskler for fritagelser og omsætningskrav.

Der henvises til de foreslåede § 71 e, stk. 1 og 2, og § 71 k, stk. 3.

Der henvises desuden til de foreslåede §§ 71 h og 71 j, som bl.a. vil inde-

holde nærmere regler om indholdet af de omhandlede oplysninger i det fo-

reslåede stk. 1, herunder omregning af valuta og digital indberetning.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 71 i, som bl.a. vil indebære, at

Skatteforvaltningen vil skulle iagttage visse generelle handlepligter og kon-

trolbeføjelser i forhold til de oplysninger, der er modtaget i medfør af de

foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6. I medfør af § 71 i vil der bl.a. skulle ske en

tilpasning af de oplysninger, der tidligere er modtaget ved en forhåndsmed-

delelse eller ajourføring heraf, som følge af en indberetning i medfør af den

foreslåede § 71 g om kvartalsvis indberetning og indberetning ved overskri-

delse af den årlige omsætningstærskel i EU omhandlet i det foreslåede § 71

k, stk. 3, 1. pkt.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive indført en kvartalsvis indbe-

retningspligt for en afgiftspligtig person etableret her i landet, der gør brug

af fritagelser for små virksomheder i et andet EU-land, til at indberette visse

oplysninger til Skatteforvaltningen.

127

UDKAST

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at en afgiftspligtig person skal indberette det in-

dividuelle registreringsnummer, jf. § 71 e, stk. 5, nr. 2, til Skatteforvaltnin-

gen.

Formålet med det foreslåede er at kunne identificere den afgiftspligtige per-

son i forbindelse med den omhandlede indberetning til Skatteforvaltningen.

Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vil skulle indgå i

den foreslåede kvartalsvise indberetning til Skatteforvaltningen, jf. det fo-

reslåede stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at en afgiftspligtig person skal indberette den

samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser, der er foretaget i løbet af

kalenderkvartalet i det EU-land, hvor den afgiftspligtige er etableret, eller

angive, hvis der ikke er foretaget leveringer, til Skatteforvaltningen.

Det foreslåede betyder, at den pågældende afgiftspligtige i det foreslåede

stk. 1, 1. pkt., vil skulle foretage en indberetning af den samlede værdi af

leveringer af varer og ydelser, hvor den afgiftspligtige er etableret. Hvis der

er ikke foretaget nogen leveringer, vil dette også skulle angives. Der vil så-

ledes også gælde en handlepligt for det tilfælde, hvor der ikke er foretaget

nogen leveringer. Indberetningen vil skulle ske til Skatteforvaltningen.

Der henvises til de foreslåede §§ 71 h-71 j, som bl.a. vil indeholde nærmere

regler om indholdet af de nævnte værdier, valuta og digital indberetning og

om konsekvenser af indberettede oplysninger.

Virkningen af det foreslåede er, at de omhandlede oplysninger vil skulle

indgå i den foreslåede kvartalsvise indberetning til Skatteforvaltningen, jf.

det foreslåede stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at en afgiftspligtig person skal indberette den

samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser, der er foretaget i løbet af

kalenderkvartalet i hvert EU-land, bortset fra det EU-land, hvor den afgifts-

pligtige person er etableret, eller angive, hvis der ikke er foretaget leverin-

ger, til Skatteforvaltningen.

Det foreslåede betyder, at den pågældende afgiftspligtige i det foreslåede

stk. 1, 1. pkt., vil skulle foretage en indberetning af den samlede værdi af

leveringer af varer og ydelser, hvor den afgiftspligtige ikke er etableret. Hvis

der er ikke foretaget nogen leveringer, vil dette også skulle angives. Der vil

således også gælde en handlepligt for det tilfælde, hvor der ikke er foretaget

nogen leveringer. Indberetningen vil skulle ske til Skatteforvaltningen.

128

UDKAST

Oplysninger vil skulle indgives til Skatteforvaltningen, som bl.a. vil gøre de

relevante oplysninger tilgængelige for de relevante myndigheder i andre

EU-lande.

Der henvises til de foreslåede §§ 71 h-71 j, som bl.a. vil indeholde nærmere

regler om indholdet af de nævnte værdier, valuta og digital indberetning og

om konsekvenser af indberettede oplysninger.

Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vil skulle indgå i

den foreslåede kvartalsvise indberetning til Skatteforvaltningen, jf. det fo-

reslåede stk. 1, 1.pkt.

Det foreslås i

stk. 2,

at den afgiftspligtige person skal meddele de i det fore-

slåede stk. 1 omhandlede oplysninger inden for 1 måned fra kalenderkvar-

talets udgang.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat en frist for indberetning af de

i det foreslåede stk. 1 omhandlede oplysninger. I medfør af det foreslåede

vil den pågældende afgiftspligtige person skulle foretage en indberetning af

de nævnte oplysninger inden for 1 måned fra kalenderkvartalets udgang.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en frist for indberet-

ningen af den kvartalsvise indberetning i medfør af det foreslåede stk. 1.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at når den årlige omsætningstærskel i EU om-

handlet i § 71 k, stk. 3, 1. pkt., er overskredet, skal den afgiftspligtige person

underrette Skatteforvaltningen herom inden for 15 arbejdsdage efter over-

skridelsen.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat en specifik indberetningspligt,

som vil gælde i det tilfælde, at den årlige omsætningstærskel i EU omhand-

let i det foreslåede § 71 k, stk. 3, 1. pkt., er overskredet.

Opstår denne situation, vil den pågældende afgiftspligtige person skulle un-

derrette Skatteforvaltningen herom. Det vil påhvile den afgiftspligtige per-

son at underrette Skatteforvaltningen herom inden for 15 arbejdsdage efter

overskridelsen.

Der henvises til de foreslåede §§ 71 h-71 j, som bl.a. vil indeholde nærmere

regler om indholdet af de nævnte værdier, valuta og digitalindberetning og

om konsekvenser af indberettede oplysninger.

129

UDKAST

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en specifik indberet-

ningspligt for den pågældende afgiftspligtige, som overskrider den foreslå-

ede omsætningsgrænse i EU i det foreslåede § 71 k, stk. 3, 1. pkt., og der vil

blive fastsat en frist for den foreslåede indberetning.

Det foreslås i

2. pkt.,

at den afgiftspligtige person samtidig skal indberette

værdien af de i stk. 1, nr. 2 og 3, omhandlede leveringer, der er foretaget fra

begyndelsen af det indeværende kalenderkvartal indtil den dato, hvor den

årlige omsætningstærskel i EU blev overskredet.

Det foreslåede betyder, at den foreslåede indberetningspligt i 1. pkt. vil blive

suppleret af en pligt til at indberette værdien af de i de foreslåede stk. 1, nr.

2 og 3, omhandlede leveringer, der er foretaget fra begyndelsen af det inde-

værende kalenderkvartal indtil den dato, hvor den årlige omsætningstærskel

i EU blev overskredet.

Efter det foreslåede vil den supplerende indberetning skulle ske samtidig

med, at den pågældende afgiftspligtige person underretter Skatteforvaltnin-

gen i medfør af det foreslåede 1. pkt. Det foreslåede betyder desuden, at

indberetningen af de nævnte oplysninger også vil skulle ske inden for fristen

på de 15 arbejdsdage, som i det foreslåede 1. pkt.

Der henvises til det foreslåede § 71 h, stk. 3, som vil indeholde nærmere

regler om digitalindberetning.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en indberetningspligt

for den pågældende afgiftspligtige person til at indberette værdien af de i

stk. 1, nr. 2 og 3, omhandlede leveringer. Underretningen herom vil skulle

ske samtidig med, at den afgiftspligtige person underretter Skatteforvaltnin-

gen om overskridelsen af den årlige omsætning i EU i medfør af det fore-

slåede stk. 1, og senest inden for fristen for fristen på de 15 arbejdsdage i

det foreslåede 1. pkt.

Det foreslåede i § 71 g vil implementere den del af SMV-direktivets artikel

1, der indsætter artikel 284 b i momssystemdirektivet, i dansk ret.

Til § 71 h

Det foreslås i

§ 71 h, stk. 1, 1. pkt.,

at for § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g,

stk. 1, nr. 2 og 3, gælder det, som vil blive fastsat i det foreslåede stk. 1, nr.

1-3.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat supplerende regler for de fo-

reslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3.

130

UDKAST

De supplerende regler vil blive fastsat i de foreslåede stk. 1, nr. 1-3, som

bl.a. vil indeholde nærmere regler om indholdet af værdierne, valuta og ind-

beretningsmåden.

stk. 1, nr. 1,

foreslås, at værdierne skal bestå af de beløb, der er anført i §

71 j.

Det foreslåede betyder, at værdierne, der fremgår af de foreslåede § 71 f,

stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, vil skulle bestå af de beløb,

der er anført i det foreslåede § 71 j.

Efter det foreslåede vil det således være et krav, at værdierne, som vil skulle

angives i en forhåndsmeddelelse og den kvartalsvise indberetning efter de

foreslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, vil skulle bestå

af de beløb, der er anført i det foreslåede § 71 j.

Der henvises til det foreslåede § 71 j, som vil indeholde en nærmere defini-

tion af, hvad den årlige omsætning, der vil skulle benyttes som grundlag for

anvendelse af de i § 71 e, stk. 1 og 2, omhandlede fritagelser, vil bestå af.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler, der fastsætter,

hvad værdierne af de beløb, der fremgår af de foreslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3

og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, vil skulle bestå af. Værdierne vil bestå af de

beløb, der er anført i det foreslåede § 71 j.

Det foreslås i

nr. 2,

at værdierne skal angives i danske kroner.

Det foreslåede betyder, at værdierne, der fremgår af de foreslåede § 71 f,

stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, vil skulle angives i danske

kroner.

Der henvises i øvrigt til det foreslåede stk. 2 om omregning af leveringer

foretaget i andre valutaer end danske kroner.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en regel om anven-

delse af en bestemt valuta i form af danske kroner i relation til de foreslåede

§ 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det foreslås i

nr. 3,

at den afgiftspligtige person særskilt vil skulle indberette

den samlede værdi af leveringer af varer og/eller ydelser i relation til hver

tærskel, der finder anvendelse for det pågældende EU-land.

131

UDKAST

Det foreslåede betyder, at den afgiftspligtige person vil skulle indberette den

samlede værdi af leveringer af varer og ydelser i relation til hver tærskel,

der finder anvendelse for det pågældende EU-land.

Efter det foreslåede vil den afgiftspligtige person således skulle indberette

de omhandlede samlede værdier særskilt ud fra hver tærskel, der finder an-

vendelse for det pågældende EU-land.

Ved denne særskilte indberetningsmåde i forhold til hver enkelt tærskel vil

det være muligt for de relevante myndigheder at fastslå, om den relevante

tærskel er overskredet.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om indberet-

ningsmåden i relation til de foreslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g,

stk. 1, nr. 2 og 3.

Det foreslås i

stk. 2,

at hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer end

danske kroner, skal den afgiftspligtige person med henblik på omregning,

jf. stk. 1, nr. 2, anvende den valutakurs fra Den Europæiske Centralbank,

der var gældende på den første dag i kalenderåret eller, hvis der ikke har

været en offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om valg af valutakurs

med henblik på omregning, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2, hvis leveringerne

er foretaget i andre valutaer end danske kroner.

Efter det foreslåede vil den afgiftspligtige person skulle anvende den valu-

takurs fra Den Europæiske Centralbank, der var gældende på den første dag

i kalenderåret. Hvis der ikke har været en offentliggørelse den dag, vil den

afgiftspligtige person skulle anvende næste offentliggørelsesdag i det på-

gældende kalenderår.

Omregningen til danske kroner vil således skulle foretages ved anvendelse

af den valutakurs, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort på

den første dag i kalenderåret eller, hvis der ikke har været nogen offentlig-

gørelse den dag, på den næste offentliggørelsesdag.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om omregning

til danske kroner, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i

stk. 3,

at afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet,

skal indberette de i § 71 e, stk. 5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3, omhandlede

oplysninger digitalefter Skatteforvaltningens anvisninger.

132

UDKAST

Det foreslåede betyder, at afgiftspligtige personer, der er etableret her i lan-

det, vil skulle indberette de omhandlede oplysninger i de foreslåede § 71 e,

stk. 5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3, digital efter Skatteforvaltningens anvis-

ninger.

Efter det foreslåede vil Skatteforvaltningen kunne fastlægge den nærmere

form og proces for den digitale indberetning, som de afgiftspligtige personer

vil skulle henholde sig til.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om digital ind-

beretning for de omhandlede oplysninger i de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6,

og § 71 g, stk. 1 og 3.

Det foreslåede i § 71 h vil implementere den del af SMV-direktivets artikel

1, der indsætter artikel 284 c i momssystemdirektivet, i dansk ret.

Til § 71 i

Det foreslås i

§ 71 i, stk. 1, 1. pkt.,

at Skatteforvaltningen straks skal enten

deaktivere registreringsnummeret omhandlet i § 71 e, stk. 5, nr. 2, eller, hvis

den afgiftspligtige person fortsat gør brug af fritagelser for små virksomhe-

der i et eller flere EU-lande, tilpasse de oplysninger, der er modtaget i med-

før af § 71 e, stk. 5 og 6, for så vidt angår det berørte EU-land eller de berørte

EU-lande i de tilfælde, som er omhandlet i stk. 1, nr. 1-4.

Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningen i enhver henseende vil være

forpligtet til enten at deaktivere registreringsnummeret omhandlet i det fo-

reslåede § 71 e, stk. 5, nr. 2, eller hvis den afgiftspligtige fortsat gør brug af

fritagelser for små virksomheder i et eller flere EU-lande, tilpasse de oplys-

ninger, der er modtaget i en forhåndsmeddelelse eller ajourføring af en for-

håndsmeddelelse i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6 i de tilfælde,

som vil være omhandlet i de foreslåede stk. 1, nr. 1-4. Skatteforvaltningens

forpligtelse til at tilpasse oplysninger vil gælde i forhold til det berørte EU-

land eller de berørte EU-lande.

Det foreslåede vil bl.a. gælde i forhold til de oplysninger, der modtages eller

tidligere er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6. Det bety-

der, at det foreslåede bl.a. vil finde anvendelse, når Skatteforvaltningen

modtager oplysninger i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6. Det fo-

reslåede vil desuden gælde, når der eksempelvis modtages en indberetning

133

UDKAST

fra den afgiftspligtige person i medfør af den foreslåede § 71 g om kvartals-

vis indberetning og indberetning ved overskridelse af den årlige omsæt-

ningstærskel i EU omhandlet i det foreslåede § 71 k, stk. 3, 1. pkt.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive visse fastsat visse generelle

handlepligter og kontrolbeføjelser for Skatteforvaltningen over for afgifts-

pligtige personer etableret her i landet, som indbefatter, at der i visse tilfælde

vil skulle ske deaktivering af registreringsnummeret omhandlet i det fore-

slåede § 71 e, stk. 5, nr. 2, og i visse tilfælde vil skulle ske tilpasning af de

oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede 71 e, stk. 5 og 6.

Disse handlepligter og kontrolbeføjelser vil gælde i de tilfælde, som er om-

handlet i de foreslåede stk. 1, nr. 1-4.

Der henvises til de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, som vil indeholde regler

om forhåndsmeddelelsen og ajourføring af en forhåndsmeddelelse. Der hen-

vises desuden til den foreslåede § 71 g, som bl.a. vil indeholde regler om

kvartalsvis indberetning og indberetning ved overskridelse af den årlige om-

sætningstærskel i EU.

stk. 1, nr. 1,

foreslås det, at Skatteforvaltningens pligter efter det foreslåede

stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, når den samlede værdi af leveringer ind-

berettet af den afgiftspligtige person overstiger det i den foreslåede § 71 k,

stk. 3, omhandlede beløb.

Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbe-

føjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse, når den sam-

lede værdi af leveringer indberettet af den afgiftspligtige person, f.eks. i

medfør af den foreslåede § 71 g, overstiger tærsklen for den årlige omsæt-

ning i EU på 100.000 euro, jf. det omhandlede beløb i det foreslåede § 71 k,

stk. 3.

Hvis de indberettede oplysninger fra den afgiftspligtige person viser, at den

pågældendes samlede værdi af leveringer overstiger tærsklen for den årlige

omsætning i EU på 100.000 euro, er det vurderingen, at Skatteforvaltningen

i henhold til det foreslåede stk. 1, 1. pkt., straks vil skulle deaktivere regi-

streringsnummeret omhandlet i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 2, for den

pågældende afgiftspligtige person, da der er tale om et overskridelse af et

generelt krav i alle EU-lande for at få adgang til fritagelser for små virksom-

heder i andre EU-lande end etableringslandet. Der henvises til SMV-direk-

tivets artikel 288 a, stk. 2, og det foreslåede § 71 k, stk. 3.

134

UDKAST

Virkningen af det foreslåede er, at Skatteforvaltningens handlepligter og

kontrolbeføjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse i

det omhandlede tilfælde.

stk. 1, nr. 2,

foreslås det, at Skatteforvaltningens pligter efter det foreslåede

stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse, når det EU-land, der indrømmer frita-

gelsen, har meddelt, at den afgiftspligtige person ikke er omfattet af frita-

gelsen, eller fritagelsen ikke længere finder anvendelse i det pågældende

EU-land.

Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbe-

føjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, når det EU-

land, der indrømmer fritagelsen, har meddelt, at den afgiftspligtige person

ikke er omfattet af fritagelsen, eller fritagelsen ikke længere finder anven-

delse i det pågældende EU-land.

Efter det foreslåede vil meddelelsen om, at den afgiftspligtige ikke er om-

fattet af fritagelsen, eller fritagelsen ikke længere finder anvendelse i det

pågældende EU-land, skulle komme fra det EU-land, der indrømmer frita-

gelsen.

I det omhandlede tilfælde er det vurderingen, at Skatteforvaltningen i hen-

hold til det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil være forpligtet til straks at tilpasse

de oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og

6, for så vidt angår det berørte EU-land.

Virkningen af det foreslåede er, at Skatteforvaltningens handlepligter og

kontrolbeføjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse i de

omhandlede tilfælde.

stk. 1, nr. 3,

foreslås det, at Skatteforvaltningens pligter efter det foreslåede

stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, når den afgiftspligtige person har meddelt,

at den har besluttet at ophøre med at anvende fritagelsen.

Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbe-

føjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse, når den af-

giftspligtige har meddelt, at den har besluttet at ophøre med at anvende fri-

tagelsen.

Efter det foreslåede vil meddelelsen om, at den afgiftspligtige har besluttet

at ophøre med at anvende fritagelsen, skulle komme fra den pågældende

afgiftspligtige selv.

135

UDKAST

I det omhandlede tilfælde er det vurderingen, at Skatteforvaltningen i hen-

hold til det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil være forpligtet til straks at tilpasse

de oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og

6, for så vidt angår det berørte EU-land.

Virkningen af det foreslåede er, at Skatteforvaltningens handlepligter og

kontrolbeføjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse i

det omhandlede tilfælde.

stk. 1, nr. 4,

foreslås det, at Skatteforvaltningens pligter efter det foreslåede

stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, når den afgiftspligtige person har meddelt,

eller det på anden måde kan antages, at dens virksomhed er ophørt.

Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbe-

føjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse, når den af-

giftspligtige har meddelt, eller det kan på anden måde antages, at dens virk-

somhed er ophørt.

Efter det foreslåede vil det være en betingelse, at den pågældende afgifts-

pligtige person har meddelt, at dens virksomhed er ophørt, eller det på anden

måde kan antages, at dette er tilfældet.

Hvad angår førstnævnte tilfælde vil det bero på en meddelelse fra den på-

gældende afgiftspligtige person om, at dens virksomhed er ophørt.

Sidstnævnte tilfælde vil derimod bero på et skøn af de foreliggende omstæn-

digheder, førend Skatteforvaltningen vil kunne antage, at den afgiftspligtige

persons virksomhed er ophørt i denne sammenhæng. Det vil f.eks. indebære

en vurdering af den afgiftspligtiges adfærd, tilkendegivelser og eventuelle

undladelser, herunder om der reageres på henvendelser fra Skatteforvaltnin-

gen, om skattelovgivningen overholdes f.eks. på momsområdet, eller den

pågældende afgiftspligtige har afmeldt sin virksomhed i CVR-registret.

Hvis Skatteforvaltningen kommer frem til, at betingelsen i det omhandlede

tilfælde måtte være opfyldt, vil Skatteforvaltningen være forpligtet til enten

straks at deaktivere registreringsnummeret omhandlet i den foreslåede § 71

e, stk. 5, nr. 2, eller at tilpasse de oplysninger, der er modtaget i medfør af

de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, for så vidt angår det berørte EU-land eller

de berørte EU-lande, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.

Virkningen af det foreslåede er, at Skatteforvaltningens handlepligter og

kontrolbeføjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse i de

omhandlede tilfælde.

136

UDKAST

Det foreslåede i § 71 i vil implementere den del af SMV-direktivets artikel

1, der indsætter artikel 284 e i momssystemdirektivet, i dansk ret.

Til § 71 j

§ 71 j, stk. 1, 1. pkt.,

foreslås det, at den årlige omsætning i § 71 b, der

benyttes som grundlag for anvendelse af de i § 71 e, stk. 1 og 2, omhandlede

fritagelser, består af de beløb uden moms, der er nævnt i de foreslåede stk.

1, nr. 1-5.

Det foreslåede betyder, at den årlige omsætning i den foreslåede § 71 b, der

vil skulle benyttes som grundlag for anvendelse af de i de foreslåede § 71 e,

stk. 1 og 2, omhandlede fritagelser vil skulle bestå af de beløb uden moms,

der er nævnt i de foreslåede stk. 1, nr. 1-5.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om sammen-

sætningen af de beløb, der indgår i den årlige omsætning i den foreslåede §

71 b, der vil skulle benyttes som grundlag for anvendelse af fritagelserne i

de foreslåede § 71 e, stk. 1 og 2.

Der henvises til den foreslåede § 71 b om den tidsmæssige og geografiske

forståelse af begreberne »årlig omsætning her i landet« og »årlig omsætning

her i EU, som vil skulle forstås i sammenhæng med det foreslåede i § 71 j.

stk. 1, nr. 1,

foreslås det, at den omhandlede omsætning i § 71 b består af

beløbet for leveringer af varer og ydelser, i det omfang de ville blive pålagt

afgift, hvis de blev leveret af en afgiftspligtig person, der ikke er fritaget.

Virkningen af det foreslåede er, at den omhandlede omsætning i den fore-

slåede § 71 b bl.a. vil skulle bestå af det omhandlede beløb, jf. det foreslåede

stk. 1, 1. pkt.

stk. 1, nr. 2,

foreslås det, at den omhandlede omsætning i § 71 b består af

beløbet for transaktioner, som i henhold til § 34, stk. 1, nr. 18, er fritaget for

moms eller er fritaget efter § 13, stk. 1, nr. 15, med ret til fradrag efter § 37,

stk. 8.

Virkningen af det foreslåede er, at den omhandlede omsætning i den fore-

slåede § 71 b bl.a. vil skulle bestå af det omhandlede beløb, jf. det foreslåede

stk. 1, 1. pkt.

137

UDKAST

stk. 1, nr. 3,

foreslås det, at den omhandlede omsætning i § 71 b består af

beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til § 34, stk.

1, nr. 5-17, samt § 45, stk. 2, 4-6 og 14.

Virkningen af det foreslåede er, at den omhandlede omsætning i den fore-

slåede § 71 b bl.a. vil skulle bestå af det omhandlede beløb, jf. det foreslåede

stk. 1, 1. pkt.

stk. 1, nr. 4,

foreslås det, at den omhandlede omsætning i § 71 b består af

beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til § 34, stk.

1, nr. 1-4, hvis en af de i § 34, stk. 1, nr. 1-4, fastsatte fritagelser finder

anvendelse.

Virkningen af det foreslåede er, at den omhandlede omsætning i den fore-

slåede § 71 b bl.a. vil skulle bestå af det omhandlede beløb, jf. det foreslåede

stk. 1, 1. pkt.

stk. 1, nr. 5,

foreslås det, at den omhandlede omsætning i § 71 b består af

beløbet for transaktioner vedrørende fast ejendom, for de i § 13 stk. 1, nr.

11, omhandlede finansielle transaktioner og for forsikrings- og genforsik-

ringsydelser, medmindre disse transaktioner har karakter af bitransaktioner.

Virkningen af det foreslåede er, at den omhandlede omsætning i den fore-

slåede § 71 b bl.a. vil skulle bestå af det omhandlede beløb, jf. det foreslåede

stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås i

stk. 2,

at overdragelse af en afgiftspligtig persons materielle

eller immaterielle investeringsaktiver ikke tages i betragtning ved beregning

af den i stk. 1 omhandlede årlige omsætning.

Det foreslåede betyder, at overdragelse af en afgiftspligtig persons materi-

elle eller immaterielle investeringsaktiver ikke vil skulle tages i betragtning

ved beregning af den i det foreslåede stk. 1 omhandlede omsætning.

Det foreslåede vil udgøre en indskrænkning af den omhandlede omsætning,

da de omhandlede aktiver ikke vil skulle tages i betragtning ved opgørelsen

heraf.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en regel om, at den

nævnte type af transaktion ikke vil skulle tages i betragtning ved beregning

af den i det foreslåede stk. 1 omhandlede årlige omsætning i den foreslåede

§ 71 b.

138

UDKAST

Det foreslåede i § 71 i vil implementere den del af SMV-direktivets artikel

1, der indsætter artikel 288 i momssystemdirektivet, og artikel 2 i ændrings-

direktivet, i dansk ret.

Til § 71 k

Det foreslås i

§ 71 k, stk. 1, 1. pkt.,

at en afgiftspligtig person etableret her i

landet eller i et andet EU-land ikke kan anvende fritagelsen efter § 71 e, stk.

1 eller 2, i en periode svarende til et kalenderår, hvis tærsklen for fritagelse

i det omhandlede stykke blev overskredet i det foregående kalenderår af

denne person.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af,

at en afgiftspligtig person i det foregående kalenderår har overskredet en

tærskel for fritagelse i det foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2.

Efter det foreslåede vil en afgiftspligtig person ikke kunne anvende fritagel-

sen i de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, i en periode svarende til et kalen-

derår, hvis tærsklen i det omhandlede stykke blev overskredet i det foregå-

ende kalenderår af den pågældende afgiftspligtige person.

Hvis der f.eks. sker en overskridelse af tærsklen for fritagelse på 50.000 kr.

i den foreslåede § 71 e, stk. 1, i 2025, vil den pågældende afgiftspligtige

person være afskåret fra at benytte den pågældende fritagelse i 2026.

Den afgiftspligtige person vil således være afskåret fra at anvende den rele-

vante fritagelse i kalenderåret efter det kalenderår, hvor der måtte være sket

en overskridelse af tærsklen for fritagelsen. Det foreslåede vil i øvrigt gælde,

uanset om den pågældende afgiftspligtige person er etableret her i landet

eller i et andet EU-land.

Der henvises til de foreslåede § 71 b, nr. 1, § 71 e, stk. 1 og 2, og 71 j, som

vil fastlægge det nærmere indhold af de omhandlede begreber og tærskler.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekven-

serne af, at en afgiftspligtig person har overskredet en tærskel for fritagelse

i det foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, i det foregående år i relation til særord-

ningen for små virksomheder i det foreslåede kapitel 17 a.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, vil ophøre

med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor tærsklen for fritagelse i det

omhandlede stykke overskrides i løbet af et kalenderår.

139

UDKAST

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af,

at en afgiftspligtig person overskrider en tærskel for fritagelse i det foreslå-

ede § 71 e, stk. 1 eller 2, i løbet af et kalenderår. Det foreslåede vil gælde,

uanset om den pågældende afgiftspligtige person er etableret her i landet

eller i et andet EU-land.

Efter det foreslåede vil fritagelsen i det foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, op-

høre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor tærsklen for fritagelse

i det omhandlede stykke overskrides i løbet af et kalenderår.

Hvis der f.eks. sker en overskridelse af tærsklen for fritagelse på 50.000 kr.

i det foreslåede § 71 e, stk. 1, i løbet af et kalenderår, vil fritagelsen ophøre

med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor tærsklen på 50.000 kr. blev

overskredet i det pågældende kalenderår.

I forhold til omfattede afgiftspligtige personer vil det foreslåede gælde ge-

nerelt i den forstand, at reglen vil gælde, uanset om den pågældende afgifts-

pligtige person er etableret her i landet eller i et andet EU-land.

Det vil være op til den afgiftspligtige person, der gør brug af en fritagelse i

henhold til de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, at sikre sig, at den relevante

årlige omsætning her i landet ikke overstiger den relevante tærskel for frita-

gelse, da fritagelserne i medfør af det foreslåede vil ophøre fra det tidspunkt,

hvor den relevante tærskel overskrides i det relevante kalenderår.

Der henvises til de foreslåede § 71 b, nr. 1, § 71 e, stk. 1 og 2, og 71 j, som

vil fastlægge det nærmere indhold af de omhandlede begreber og tærskler.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekven-

serne af, at en afgiftspligtig person overskrider en tærskel for fritagelse i de

foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, i løbet af et kalenderår.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at en afgiftspligtig person, der er etableret i andet

EU-land, ikke kan anvende særordningen for små virksomheder i dette ka-

pitel, hvis den årlige omsætning i EU for den pågældende afgiftspligtige

person oversteg 100.000 euro i det foregående kalenderår.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af,

at en afgiftspligtig persons årlige omsætning i EU oversteg 100.000 euro i

det foregående år i relation til særordningen for små virksomheder i det fo-

reslåede kapitel 17 a. Det foreslåede vil gælde for en afgiftspligtig person,

der er etableret i et andet EU-land, som indrømmes fritagelse i medfør af

den foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, jf. stk. 4.

140

UDKAST

Efter det foreslåede vil en afgiftspligtig person ikke kunne anvende særord-

ningen for små virksomheder i det foreslåede kapitel 17 a, hvis den pågæl-

dende afgiftspligtige persons årlige omsætning i EU oversteg 100.000 euro

i det foregående kalenderår.

Der henvises til de foreslåede § 71 b, nr. 2, og § 71 j, som vil fastlægge det

nærmere indhold af de omhandlede begreber.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekven-

serne af, at en afgiftspligtig persons omsætning i EU oversteg 100.000 euro

i det foregående år i relation til særordningen for små virksomheder i det

foreslåede kapitel 17 a.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, der er

indrømmet en afgiftspligtig person, som er etableret i andet EU-land, jf. §

71 e, stk. 4, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den

pågældende afgiftspligtige person overskrider den årlige omsætningstær-

skel i EU efter 1. pkt. i løbet af et kalenderår.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af,

at en afgiftspligtig person overskrider den årlige omsætningstærskel i EU

omhandlet i 1. pkt. i løbet af et kalenderår. Det foreslåede vil gælde for en

afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, som indrømmes

fritagelse i medfør af den foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, jf. stk. 4.

Efter det foreslåede vil fritagelsen efter de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2,

ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende af-

giftspligtige person overskrider den årlige omsætningstærskel i EU på

100.000 euro omhandlet i det foreslåede 1. pkt. i løbet af et kalenderår.

Det vil være op til den afgiftspligtige person, der gør brug af en fritagelse i

henhold til de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, jf. stk. 4, at holde øje med,

om den relevante årlige omsætningstærskel i EU omhandlet i det foreslåede

1. pkt. er overskredet, da fritagelserne i medfør af de foreslåede § 71 e, stk.

1 eller 2, vil ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor omsæt-

ningstærsklen overskrides i det relevante kalenderår. Der henvises til det

foreslåede 1. pkt.

Der henvises til de foreslåede § 71 b, nr. 2, og § 71 j, som vil fastlægge det

nærmere indhold af de omhandlede begreber, som implementerer SMV-di-

rektivets artikel 2, nr. 13, jf. artikel 280 a og 288, og ændringsdirektivets

artikel 2. Der henvises i øvrigt til SMV-direktivets artikel 2, nr. 13, jf. artikel

284 b og 284 e, som vil indebære visse indberetnings- og handlepligter for

141

UDKAST

den omhandlede afgiftspligtige person i etableringslandet og de relevante

myndigheder i etableringslandet. Disse regler vil bl.a. indebære, at den af-

giftspligtige person inden for 15 arbejdsdage vil skulle underrette de rele-

vante nationale myndigheder i etableringslandet om overskridelse af omsæt-

ningstærsklen i EU på 100.000 euro. De relevante myndigheder i etable-

ringslandet vil efter omstændigheder enten skulle deaktivere eller tilpasse

registreringsnummeret for den pågældende afgiftspligtige person.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekven-

serne af, at en afgiftspligtig person etableret i andet EU-land overskrider den

årlige omsætningsstærskel i EU i det foreslåede 1. pkt. i løbet af et kalen-

derår.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at en afgiftspligtig person, der er etableret her i

landet, ikke kan udnytte fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande

i medfør af § 71 e, stk. 5, hvis den årlige omsætning i EU for den pågældende

afgiftspligtige person oversteg 100.000 euro i det foregående kalenderår.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af,

at en afgiftspligtig persons årlige omsætning i EU oversteg 100.000 euro i

det foregående kalenderår i relation til anvendelsen af fritagelser for små

virksomheder i andre EU-lande i medfør af det foreslåede § 71 e, stk. 5. Det

foreslåede vil gælde for en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet.

Der henvises til de foreslåede § 71 b, nr. 2, § 71 e, stk. 5, og § 71 j, som vil

fastlægge det nærmere indhold af de omhandlede begreber.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekven-

serne af, at en afgiftspligtig persons omsætning i EU oversteg 100.000 euro

i det foregående kalenderår i relation til anvendelsen af fritagelser for små

virksomheder i andre EU-lande i medfør af det foreslåede § 71 e, stk. 5. Det

foreslåede vil gælde i forhold til afgiftspligtige personer, der er etableret her

i landet.

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at fritagelser for små virksomheder i andre EU-

lande, der i medfør af § 71 e, stk. 5, er indrømmet en afgiftspligtig person,

der er etableret her i landet, ophører med at finde anvendelse fra det tids-

punkt, hvor den pågældende afgiftspligtige person overskrider den årlige

omsætningstærskel i EU efter 1. pkt. i løbet af et kalenderår.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af,

at en afgiftspligtig persons overskrider den årlige omsætningstærskel i EU

på 100.000 euro efter det foreslåede 1. pkt. i løbet af et kalenderår i relation

142

UDKAST

til anvendelsen af fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande i med-

før af det foreslåede § 71 e, stk. 5. Det foreslåede vil gælde for en afgifts-

pligtig person, der er etableret her i landet.

Det vil til enhver tid være op til den afgiftspligtige person, der gør brug af

fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande i medfør af det foreslåede

§ 71 e, stk. 5, at holde øje med, om den relevante årlige omsætningstærskel

i EU på 100.000 euro efter det foreslåede 1. pkt. er overskredet, da anven-

delsen af fritagelserne vil ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt,

hvor omsætningstærsklen overskrides i det relevante kalenderår.

Der henvises desuden til de foreslåede § 71 g, stk. 3, og § 71 i, som vil

indebære visse forpligtelser for den omhandlede afgiftspligtige person og

Skatteforvaltningen i det omhandlede tilfælde. Disse regler vil bl.a. inde-

bære, at den afgiftspligtige person inden for 15 arbejdsdage vil skulle un-

derrette Skatteforvaltningen om overskridelse af den omhandlede omsæt-

ningstærskel i EU på 100.000 euro. Skatteforvaltningen vil efter omstæn-

dighederne enten skulle deaktivere eller tilpasse registreringsnummeret for

den pågældende afgiftspligtige person.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekven-

serne af, at en afgiftspligtig person etableret her i landet overskrider den

årlige omsætningsstærskel i EU efter det foreslåede 1. pkt. i løbet af et ka-

lenderår. Der henvises til det foreslåede 1. pkt.

Det foreslås i

stk. 4,

at den tilsvarende værdi i danske kroner af beløb i euro,

der er omhandlet i denne bestemmelse, skal beregnes ved at anvende den

vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggjorde den 18. ja-

nuar 2018.

Det foreslåede betyder, at den tilsvarende værdi i danske kroner af beløb i

euro, der er omhandlet i den foreslåede § 71 e, vil skulle beregnes ved at

anvende den vekselkurs, som den Europæiske Centralbank offentliggjorde

den 18. februar 2018.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en vekselkurs, hvis

det er nødvendigt at kunne fastslå den tilsvarende værdi i danske kroner af

beløb i euro, der er omhandlet i det foreslåede § 71 e. Den relevante veksel-

kurs vil være den kurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggjorde

den 18. februar 2018.

143

UDKAST

Det foreslåede i § 71 k vil implementere den del af SMV-direktivets artikel

1, der indsætter artikel 288 a i momssystemdirektivet, i dansk ret. Hvad an-

går det foreslåede i stk. 3 bemærkes, at det også vil implementere den del af

SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 6, i momssystem-

direktivet, i dansk ret. Der henvises i tilknytning hertil til det foreslåede §

71 e, stk. 10.

Til nr. 20

Det følger af momslovens § 81, stk. 1, at med bøde straffes den, som for-

sætligt eller groft uagtsomt begår en af de gerninger, der fremgår af bestem-

melsens nr. 1-7.

Ifølge stk. 1, nr. 1, straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for

afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger efter momslovens § 45,

§ 53, stk. 2, og § 72 samt opkrævningslovens § 12.

Der er i stk. 1, nr. 2, angivet henvisninger til en række forpligtelser og forbud

i momslovens regler. Den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder en

af disse regler, straffes med bøde. Til eksempel indeholder bestemmelsen

en henvisning til § 47, stk. 1, 1. pkt., hvorefter afgiftspligtige personer, der

driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres

virksomhed til registrering hos Skatteforvaltningen.

Der er for overtrædelse af visse af bestemmelserne i stk. 1, nr. 2, en bøde af

ordensmæssig karakter. For et overblik over bødesatser henvises til Den ju-

ridiske vejledning 2023-2, afsnit A.C.3.5.4.4 Ordensbøder i momsloven og

momsbekendtgørelsen.

Det følger af momslovens § 81, stk. 3, at den, som begår en af de i stk. 1 og

2 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til

uberettiget at opnå udbetalinger efter momslovens § 45, § 53, stk. 2, og § 72

samt opkrævningslovens § 12, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og

6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er

forskyldt efter straffelovens § 289, straffes ligeledes den, der forsætligt eller

groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, uanset at virksomhe-

den er nægtet registrering efter momslovens § 62 a, stk. 1, eller virksomhe-

den er afmeldt fra registrering efter § 62 a, stk. 5.

144

UDKAST

Der er den 14. december 2023 vedtaget forslag til lov om ændring af moms-

loven, opkrævningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love

(gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteom-

rådet), jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg C, L 52 som vedtaget. Det føl-

ger af det vedtagne lovforslags § 37, at loven træder i kraft den 1. januar

2024. Det er i bemærkningerne til lovforslaget forudsat, at bøden ved bl.a.

forsætlig momsunddragelse skal beregnes til to gange det unddragne beløb.

Det gælder også i sager, hvor bøden bliver givet i tillæg til en fængselsstraf.

Er momsunddragelsen begået groft uagtsomt, beregnes bøden som en gang

det unddragne beløb. Hvis en forsætlig unddragelse udgør et beløb på

500.000 kr. eller derover, kan der straffes med fængsel. I denne situation vil

overtrædelsen som udgangspunkt være omfattet af straffelovens § 289, hvor

strafferammen er indtil 8 års fængsel for den, som for derigennem at skaffe

sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særligt

grov karakter af bl.a. skattelovgivningen. Hvis overtrædelsen undtagelses-

vis ikke er omfattet af straffelovens § 289, kan der straffes med fængsel

indtil 1 år og 6 måneder. For en beskrivelse af retstilstanden for overtrædelse

af momslovens § 81 inden lovens ikrafttræden henvises til de almindelige

bemærkninger pkt. 2.1.1 i L 52.

Det følger af momslovens § 81, stk. 6, at der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Efter § 81, stk. 7, finder opkrævningslovens §§ 18 og 19 tilsvarende anven-

delse på sager om overtrædelse af momsloven. § 18 indebærer, at Skattefor-

valtningen har kompetence til at afslutte en straffesag administrativt, når de

kriterier, der følger af § 18, er opfyldt. Henvisningen til § 19 indebærer, at

ransagning i sager om overtrædelse af momsloven skal ske i overensstem-

melse med retsplejelovens regler.

Det foreslås, at der i momslovens

§ 81, stk. 1, nr. 2,

efter »§ 71 a, stk. 1,«

indsættes »§ 71 e, stk. 6, § 71 f, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 71 g, § 71 h, stk.

2 og 3,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelse af de bestemmelser,

der foreslås indsat i § 81, stk. 1, nr. 2, vil kunne straffes med en bøde, når

den, der har begået overtrædelsen, har handlet forsætligt eller groft uagt-

somt.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at den, som begår en af de

nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til

uberettiget at opnå udbetalinger efter momslovens § 45, § 53, stk. 2, og § 72

145

UDKAST

samt opkrævningslovens § 12, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og

6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Det følger af bestemmelserne, der efter lovforslaget foreslås indsat i moms-

lovens § 81, stk. 1, nr. 2, at det er den »afgiftspligtige person«, der ifølge

bestemmelserne vil have en pligt til at foretage en bestemt handling. Herved

vil det tilsvarende være den afgiftspligtige person, der vil være ansvarssub-

jektet ved en overtrædelse af bestemmelserne. Hvis den afgiftspligtige per-

son er en juridisk person, vil valget af ansvarssubjekt skulle afgøres i over-

ensstemmelse med Rigsadvokatmeddelelsen RM 5-1999.

Efter det foreslåede § 71 e, stk. 6, vil den afgiftspligtige person på forhånd

skulle underrette Skatteforvaltningen om enhver ændring af de oplysninger,

som tidligere er givet i henhold til stk. 5, nr. 1, ved hjælp af ajourføring af

forhåndsmeddelelsen. For nærmere om ajourføringen henvises til bemærk-

ningerne til § 71 e, stk. 6. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret,

når den afgiftspligtige person undlader at give fyldestgørende og korrekte

oplysninger om enhver ændring af de oplysninger, der tidligere er givet. Det

vil både være tilfældet, hvor en pligtmæssig ajourføring helt undlades, og

hvor der sker ajourføring, men denne kun sker for en del af de ændrede op-

lysninger. Desuden vil det være tilfældet, hvor alle eller dele af de ajourførte

oplysninger ikke er korrekte.

Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 e, stk. 6, vil skulle sanktioneres

med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller

groft uagtsomt.

Efter det foreslåede § 71 f, stk. 1, fastsættes de oplysninger, som den for-

håndsmeddelelse, der er omhandlet i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 1, skal

indeholde. Det vil bl.a. være oplysninger om den afgiftspligtige persons

navn, juridiske form, adresse og en angivelse af det eller de EU-medlems-

land(e), hvor den afgiftspligtige person vil gøre brug af fritagelser for små

virksomheder. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når den af-

giftspligtige person har afgivet oplysninger som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, og

disse ikke er korrekte og fyldestgørende.

Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 f, stk. 1, vil skulle sanktioneres

med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller

groft uagtsomt.

Efter det foreslåede § 71 f, stk. 2, 2. pkt., skal en underretning som nævnt i

stk. 2, 1. pkt., altid indeholde det individuelle registreringsnummer i medfør

af det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 2. Det objektive gerningsindhold vil være

146

UDKAST

realiseret, når den afgiftspligtige person har givet en underretning til Skat-

teforvaltningen i medfør af stk. 2, 1. pkt., og denne underretning ikke inde-

holder det individuelle registreringsnummer.

Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 f, stk. 2, 2. pkt., vil skulle sank-

tioneres med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået for-

sætligt eller groft uagtsomt.

Efter det foreslåede § 71 g, stk. 1, skal en afgiftspligtig person etableret her

i landet, der i henhold til de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, gør brug af frita-

gelser for små virksomheder i et EU-medlemsland, hvor den afgiftspligtige

person ikke er etableret, hvert kalenderkvartal indgive de oplysninger til

Skatteforvaltningen, som følger af § 71 g, stk. 1, nr. 1-3. Det vil bl.a. være

oplysninger om den samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser, der

er foretaget i løbet af kalenderkvartalet her i landet. Det objektive gernings-

indhold vil være realiseret, når den afgiftspligtige person har indgivet op-

lysninger til Skatteforvaltningen, der ikke er korrekte og fyldestgørende, el-

ler når den afgiftspligtige har undladt at indgive oplysningerne rettidigt.

Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 g, stk. 1, vil skulle sanktioneres

med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller

groft uagtsomt.

Efter det foreslåede § 71 g, stk. 2, skal en afgiftspligtig person meddele

Skatteforvaltningen de oplysninger, der er angivet i stk. 1, nr. 1-3, inden for

1 måned fra kalenderkvartalets udgang. Det objektive gerningsindhold vil

være realiseret, når den afgiftspligtige ikke rettidig giver meddelelsen til

Skatteforvaltningen, dvs. inden for fristen på 1 måned fra kalenderkvartalets

udgang.

Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 g, stk. 2, vil skulle sanktioneres

med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller

groft uagtsomt.

Efter det foreslåede § 71 g, stk. 3, skal den afgiftspligtige person, når ved-

kommende overskrider den årlige omsætningstærskel i EU i medfør af det

foreslåede § 71 k, stk. 3, 1. pkt., underrette Skatteforvaltningen inden for 15

arbejdsdage efter overskridelsen. Samtidig skal den afgiftspligtige person

indgive værdien af de leveringer, der er omhandlet i stk. 1, nr. 2 og 3, som

er foretaget fra begyndelsen af indeværende kalenderkvartal indtil den dato,

hvor den årlige omsætningstærskel i EU blev overskredet. Det objektive

gerningsindhold vil være realiseret, når den afgiftspligtige person ikke inden

147

UDKAST

for fristen på 15 arbejdsdage efter overskridelsen både har underrettet Skat-

teforvaltningen om overskridelsen og har indgivet værdien som beskrevet.

Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 g, stk. 3, vil skulle sanktioneres

med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller

groft uagtsomt.

Efter det foreslåede § 71 h, stk. 2, skal den afgiftspligtige person med hen-

blik på omregning, når leveringer er foretaget i anden valuta end danske

kroner, anvende den valutakurs fra Den Europæiske Centralbank, der var

gældende på den første dag i kalenderåret eller, hvis der ikke har været en

offentliggørelse den dag, på den næste offentliggørelsesdag. Det objektive

gerningsindhold vil være realiseret, når den afgiftspligtige person til brug

for omregningen har anvendt en anden valutakurs end den foreskrevne.

Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 h, stk. 2, vil skulle sanktioneres

med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller

groft uagtsomt.

Efter det foreslåede § 71 h, stk. 3, skal afgiftspligtige personer, der er etab-

leret her i landet, indgive de oplysninger, der er omhandlet i de foreslåede §

71 e, stk. 5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3, digitalt efter Skatteforvaltningens

anvisninger. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når en af-

giftspligtig person undlader at indgive oplysningerne digitalt.

Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 h, stk. 3, vil skulle sanktioneres

med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller

groft uagtsomt.

Opkrævningslovens § 18 vil finde anvendelse på straffesager om overtræ-

delse af lovforslagets regler, jf. momslovens § 81, stk. 7. Det vil medføre,

at Skatteforvaltningen vil kunne afslutte en straffesag administrativt, når

overtrædelsen ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, og den pågæl-

dende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for

en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en

bøde, der er angivet i bødeforelægget. Hvis straffesagen ikke kan afsluttes

administrativt, vil den skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbe-

handling.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

148

UDKAST

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

Hvis de foreslåede bestemmelser § 71 e, stk. 6, § 71 f, stk. 1 og stk. 2, 2.

pkt., § 71 g, stk. 1-3, og § 71 h, stk. 2 og 3, overtrædes, vil der efter omstæn-

dighederne også kunne være tale om en overtrædelse af momslovens § 81,

stk. 1, nr. 1, om afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller for-

tielse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Hvis overtrædelsen med-

fører, at der vil kunne unddrages moms, og den omfattes af momslovens §

81, stk. 3, om forsætlig unddragelse, beregnes bøden til to gange det und-

dragne beløb. Det gælder også i sager, hvor bøden bliver givet i tillæg til en

fængselsstraf. Begås momsunddragelsen groft uagtsomt, beregnes bøden

som en gang det unddragne beløb.

Hvis en forsætlig unddragelse udgør et beløb på 500.000 kr. eller derover,

vil der kunne straffes med fængsel. I denne situation vil overtrædelsen som

udgangspunkt være omfattet af straffelovens § 289, hvor strafferammen er

indtil 8 års fængsel for den, som for derigennem at skaffe sig eller andre

uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særligt grov karakter af

bl.a. skattelovgivningen. Hvis overtrædelsen undtagelsesvis ikke er omfattet

af straffelovens § 289, vil der kunne straffes med fængsel indtil 1 år og 6

måneder.

Til § 2

Til nr. 1

Chokoladeafgiftsloven indeholder ikke en hjemmel til at fradrage betalt

dækningsafgift, når dækningsafgiftsberigtigede varer erhvervsmæssigt an-

vendes til fremstilling af varer, der er afgiftspligtige efter kapitel 1.

Det foreslås i chokoladeafgiftslovens

§ 8, stk. 1,

at indsætte som

nr. 9,

at:

»Bestanddele af varer, der er afgiftspligtige efter kapitel 3, når varerne an-

vendes til fremstilling af andre varer, der er afgiftspligtige efter reglerne i

dette kapitel.«

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at registrerede oplagshavere kan

fradrage bestanddele af varer, hvor der allerede er betalt dækningsafgift, når

de anvender dækningsafgiftspligtige varer til fremstilling af varer, der er af-

giftspligtige i sig selv efter lovens kapitel 1.

149

UDKAST

Det betyder, at hvis en registreret varemodtager eksempelvis importerer kiks

med chokoladestykker i, som den sælger til en registreret oplagshaver, der

anvender kiksene i fremstillingen af en afgiftspligtig chokoladebar, vil op-

lagshaveren kunne fradrage vægten af de dækningsafgiftspligtige bestand-

dele, som varemodtageren har betalt dækningsafgift af.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, 1. pkt., at Skatteforvalt-

ningen kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede

varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet.

Det foreslås i chokoladeafgiftslovens

§ 22, stk. 8, 1. pkt.,

at der efter »der

erhvervsmæssigt leveres til udlandet« indsættes »eller erhvervsmæssigt an-

vendes til fremstilling af varer, der leveres til udlandet«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at hvis en virksomhed har købt varer,

som der er betalt dækningsafgift af, kan Skatteforvaltningen bevilge godt-

gørelse af dækningsafgiften, hvis virksomheden erhvervsmæssigt anvender

varerne til fremstilling af andre varer, der leveres varerne til udlandet. Be-

stemmelsen i § 22, stk. 8, 2. pkt., om, at registrerede virksomheder uden

bevilling kan opnå godtgørelse af afgiftsberigtigede varer, der leveres til ud-

landet, vil også finde anvendelse på varer, der anvendes til fremstilling af

varer, der leveres til udlandet.

Det betyder, at en virksomhed eksempelvis kan få godtgjort dækningsafgif-

ten af kakaoindholdet i en importeret masse, som virksomheden anvender

som mellemlag i såkaldte sandwichkiks, når virksomheden erhvervsmæssigt

leverer dem til udlandet. Det er i eksemplet forudsat, at massen indeholder

under fem procent kakao, og at sandwichkiksene ikke i sig selv er afgifts-

pligtige efter kapitel 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Chokoladeafgiftsloven indeholder ikke en hjemmel til godtgørelse af dæk-

ningsafgiftspligtige varer, der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af

150

UDKAST

varer, der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke ved modtagelse

fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3.

Det foreslås i chokoladeafgiftslovens

§ 22

at indsætte

stk. 12.

Det foreslås i 1. pkt., at Skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godt-

gørelse af afgiften af afgiftspligtige varer, der erhvervsmæssigt anvendes til

fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke

ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder kan få godtgjort

afholdt dækningsafgift, når de anvender dækningsafgiftspligtige varer til

fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige i sig selv efter lovens kapitel

1, og som heller ikke ville være dækningsafgiftspligtige efter lovens kapitel

3, hvis de blev modtaget fra udlandet.

Det betyder, at hvis en virksomhed eksempelvis importerer kiks med cho-

koladestykker i, som den bruger i fremstillingen af et yoghurtprodukt, vil

Skatteforvaltningen kunne godtgøre dækningsafgiften, der er betalt af cho-

koladestykkerne i kiksene. Dækningsafgiften er betalt, fordi kiks findes un-

der toldtariffens position 1905, der er en af de nævnte positioner i chokola-

deafgiftslovens kapitel 3. Det forudsættes, at kiksen ikke er afgiftspligtig i

sig selv efter kapitel 1, og der derfor vil være betalt dækningsafgift af cho-

koladestykkerne efter kapitel 3, da chokoladestykker er afgiftspligtige i sig

selv efter kapitel 1. Yoghurt findes under toldtariffens position 0403, der

ikke er blandt de nævnte positioner i kapitel 3. Der vil derfor ikke skulle

betales dækningsafgift af de afgiftspligtige bestanddele, yoghurten indehol-

der. Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 12, er ikke be-

tinget af, at varerne leveres til udlandet.

Det foreslås i 2. pkt., at registrerede varemodtagere uden bevilling, efter ud-

løbet af hver afgiftsperiode, frem for at søge Skatteforvaltningen om godt-

gørelse, i stedet kan angive afgift af afgiftspligtige varer, der er anvendt til

fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke

ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3, jf. § 10

a, stk. 3, på afgiftsangivelsen. Dermed indgår den godtgørelsesberettigede

afgift i opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der er registreret

som varemodtagere, kan opnå godtgørelse i de samme situationer som i det

foreslåede 1. pkt. gennem det afgiftsregnskab, de fører efter chokoladeaf-

giftslovens § 10 a, stk. 3. Virksomheder, der er registreret som varemodta-

gere, skal derfor ikke ansøge om godtgørelse hos Skatteforvaltningen.

151

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7, fastsætter reglerne for begræns-

ning af salg (clean market) i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelse af

afgifterne på røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter.

Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6, at afgiftspligtige varer,

der er udleveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempel-

mærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må

sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder

fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Det betyder, at røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der

er udleveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempelmærker,

der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, alene må sælges i

erhvervsmæssigt øjemed i en begrænset periode på 3 måneder, fra afgifts-

forhøjelsen trådte i kraft. Ved stempelmærker, der var gældende før en af-

giftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er bereg-

net ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i

kraft. Salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdig væske i er-

hvervsmæssigt øjemed omfatter enhver virksomhed, der som led i udøvel-

sen af sit erhverv sælger røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig

væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver. Bestemmelsen omfat-

ter således blandt andet grossister og detailhandlere, der handler med røgfri

tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker. Grossister og detail-

handlere vil således have 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft,

til at sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, som er

påført stempelmærker, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft.

Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1.

januar, vil den omtalte 3-måneders-periode være fra og med den 1. januar

til og med den 31. marts. Forbuddet mod salg af røgfri tobak, nikotinpro-

dukter og nikotinholdige væsker med gamle stempelmærker indtræder der-

med fra og med den 1. april.

Det er alene virksomheder, der som led i udøvelsen af deres erhverv sælger

røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra

152

UDKAST

en registreret oplagshaver, som lovligt må sælge røgfri tobak, nikotinpro-

dukter og nikotinholdig væske med gamle stempelmærker i en periode på 3

måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Bestemmelsen omfatter der-

imod ikke registrerede oplagshaveres lagre af detailsalgspakninger med røg-

fri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er påført stem-

pelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, men

som ikke er udleveret inden afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Det betyder, at registrerede oplagshavere, der har egne detailudsalg ikke må

sælge røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter i den begræn-

sede periode på 3 måneder efter § 13 d, stk. 6, i forbindelse med en fremtidig

afgiftsforhøjelse.

Det fremgår af § 13 d, stk. 7, at virksomheder, der ikke er registrerede op-

lagshavere, ikke må opbevare afgiftspligtige varer, som er påført stempel-

mærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, når der er

forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Det betyder, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, og

som efter 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, stadig har et

lager af røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er på-

ført stempelmærker, der var gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræden,

har 1 måned til enten at returnere disse varer til den registrerede oplagshaver

eller tilintetgøre dem. Bestemmelsen omfatter blandt andet grossister og de-

tailhandlere, der handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotin-

holdig væske. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjel-

ses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud fra de

afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Varerne

skal returneres senest 4 måneder, efter at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft.

Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1.

januar, vil den omtalte periode på 4 måneder være fra og med den 1. januar

til og med den 30. april. Forbuddet mod opbevaring af varer med gamle

stempelmærker indtræder dermed fra og med den 1. maj.

Bestemmelsen fastsætter således reglerne for virksomheder, der ikke er re-

gistreret som oplagshavere.

Det foreslås, at der i forbrugsafgiftslovens

§ 13 d, stk. 6,

efter »måneder fra

afgiftsforhøjelsens ikrafttræden« indsættes », jf. dog stk. 8«.

Det foreslås herudover, at der i

§ 13 d, stk. 7,

efter »måneder fra afgiftsfor-

højelsens ikrafttræden« indsættes », jf. dog stk. 9«.

153

UDKAST

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3, hvor det foreslås

at indsætte fire nye stykker i forbrugsafgiftslovens § 13 d, som bestemmel-

sens stk. 8-11, hvori det foreslås at fastsætte særlige regler om begrænsning

af salg og opbevaring for oplagshavere med egne detailudsalg.

Til nr. 3

Røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter er afgiftspligtige

efter forbrugsafgiftslovens §§ 13, 13 a og 13 b, som findes i forbrugsafgifts-

lovens afsnit IX.

Efter forbrugsafgiftslovens § 14, stk. 1, 1. pkt., skal virksomheder, der frem-

stiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, registreres som op-

lagshaver hos Skatteforvaltningen. Det samme skal virksomheder, der om-

pakker eller omhælder varer omfattet af afsnit IX, jf. § 14, stk. 1, 2. pkt.

Afgiften af røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter afreg-

nes over en såkaldt stempelmærkeordning. Det indebærer, at detailsalgspak-

ninger med afgiftspligtige varer, som registrerede oplagshavere udleverer,

skal være påført stempelmærker, jf. § 13 d, stk. 4, 1. pkt.

Stempelmærkerne, som er påført de varer, som de registrerede oplagshavere

udleverer, skal være til den gældende afgiftssats.

Forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7, fastsætter reglerne for begræns-

ning af salg (clean market) i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser

af afgifterne på røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter.

Bestemmelserne fastsætter reglerne for virksomheder, der ikke er registre-

rede som oplagshavere, hvilket blandt andet omfatter grossister og detail-

handlere.

Der er ikke fastsat særlige regler for registrerede oplagshavere, som har egne

detailudsalg. Derfor må disse virksomheder ikke sælge afgiftspligtige varer

med stempelmærker med ”gammel” afgift ved fremtidige afgiftsforhøjelser

i deres detailudsalg efter reglerne i § 13 d, stk. 6 og 7, men skal sælge varer

med stempelmærker til de nye afgiftssatser fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræ-

den. Det stiller disse virksomheder dårligere end virksomheder, der alene er

grossister eller detailhandlere, uden at være registreringspligtige.

Det foreslås derfor at indsætte særregler for registrerede oplagshavere med

egne detailudsalg ved i forbrugsafgiftsloven at indsætte

§ 13 d, stk. 8-11.

154

UDKAST

Det foreslås i

stk. 8,

at registrerede oplagshavere senest 3 måneder efter en

afgiftsforhøjelses ikrafttræden skal anmode Skatteforvaltningen om godtgø-

relse af ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjel-

ses ikrafttræden.

Det foreslåede vil betyde, at registrerede oplagshavere

–

uanset om de har

egne detailudsalg eller ej

–

senest 3 måneder efter en afgiftsforhøjelses

ikrafttræden vil skulle anmode Skatteforvaltningen om godtgørelse af virk-

somhedens ikkebrugte stempelmærker med gammel afgift.

Det foreslås i

stk. 9, 1. pkt.,

at afgiftspligtige varer, som en registreret op-

lagshaver sælger fra egne detailudsalg, og som er påført stempelmærker, der

var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må sælges i er-

hvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgifts-

forhøjelsens ikrafttræden.

Det foreslåede vil betyde, at røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinhol-

dig væske, som en registreret oplagshaver sælger fra egne detailudsalg, og

som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses

ikrafttræden, alene må sælges i erhvervsmæssigt øjemed i en begrænset pe-

riode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Ved stempelmærker,

der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmær-

ker, hvor afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før

afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Registrerede oplagshavere med egne detail-

udsalg vil således have 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, til

at sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker fra deres

egne detailudsalg, som er påført stempelmærker, der var gældende, før af-

giftsforhøjelsen trådte i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsfor-

højelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte 3 måneders periode være

fra og med den 1. januar til og med den 31. marts. Forbuddet mod salg af

røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker med gamle stem-

pelmærker indtræder dermed fra og med den 1. april.

Det er alene salget af røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinproduk-

ter med gamle stempelmærker til private forbrugere her i landet fra den re-

gistrerede oplagshaver egne detailudsalg, som lovligt må ske i en periode på

3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Bestemmelsen omfatter der-

imod ikke udlevering fra den registrerede oplagshaver til andre end private

forbrugere her i landet (f.eks. grossister eller detailhandlere). Denne udleve-

ring vil i stedet skulle ske ifølge de almindelige regler, der gælder for regi-

strerede oplagshavere, og dermed vil udlevering skulle ske til de afgiftssat-

ser, der er gældende efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

155

UDKAST

Det foreslåede vil desuden betyde, at registrerede oplagshavere med egne

detailudsalg, når der er gået 3 måneder efter, at en afgiftsforhøjelse er trådt

i kraft, har pligt til at sikre, at der er betalt afgift efter de satser, som er

gældende efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, af de varer, som de sælger.

Dette vil blandt andet kunne sikres ved at kontrollere varens afgiftskode.

Hvis der er forløbet 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, og

det konstateres, at en registreret oplagshaver med egne detailudsalg omfattet

af bestemmelsen fortsat har afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk.

1, eller § 13 b, stk. 1, med gamle stempelmærker i forretningslokalet til de-

tailhandlen, vil der

–

medmindre det konstateres i umiddelbar nærhed af 3-

månedersfristens udløb

–

være en formodning for, at den pågældende har

solgt varerne i erhvervsmæssigt øjemed efter 3-månedersfristens udløb og

dermed overtrådt den foreslåede bestemmelse i stk. 9.

En oplagshaver må gerne opbevare afgiftspligtige varer med gamle stem-

pelmærker i oplagshaverens godkendte lokaler (oplag), hvis oplagshaveren

ikke har separate lagerlokaler til detailhandlen. Der vil være en formodnin-

gen for, at der er solgt varer med gamle stempelmærker i erhvervsmæssigt

øjemed efter 3-månedersfristens udløb, hvis oplagshaveren har solgt varer

til en pris, der vurderes for lav til at kunne være påført stempelmærker med

afgiftssatsen efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Det foreslås i

stk. 9, 2. pkt.,

at den registrerede oplagshaver skal udarbejde

en lageropgørelse over virksomhedens afgiftspligtige varer påsat stempel-

mærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, og som skal

sælges i virksomhedens egne detailudsalg, og virksomhedens ikkebrugte

stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden.

Det foreslåede betyder, at registrerede oplagshavere med egne detailudsalg,

som ønsker at benytte muligheden for at sælge afgiftspligtige varer, der er

påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræ-

den fra deres egne detailudsalg, vil skulle udarbejde en lageropgørelse over

de varer, som skal sælges i den registrerede oplagshavers egne detailudsalg.

Lageropgørelsen vil skulle indeholde en oversigt over virksomhedens af-

giftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsfor-

højelses ikrafttræden, og som skal sælges i den registrerede oplagshavers

egne detailudsalg, og virksomhedens ikkebrugte stempelmærker, der var

gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden.

Det foreslås i

stk. 9, 3. pkt.,

at lageropgørelsen efter 2. pkt. skal indsendes

til Skatteforvaltningen senest 14 dage efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

156

UDKAST

Det foreslåede vil betyde, at registrerede oplagshavere med egne detailud-

salg, som ønsker at benytte muligheden for at sælge afgiftspligtige varer,

der er påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses

ikrafttræden, fra deres egne detailudsalg, vil skulle indsende den udarbejde

lageropgørelse til Skatteforvaltningen senest 14 dage efter en fremtidig af-

giftsforhøjelses ikrafttræden. Hvis afgiftsforhøjelsen således træder i kraft

den 1. januar, så vil lageropgørelsen skulle sendes til Skatteforvaltningen

den 14. januar.

Lageropgørelsen vil skulle indsendes via mail til Skatteforvaltningen. For

virksomhedens afgiftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende

før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, vil lageropgørelsen bl.a. skulle inde-

holde oplysninger om produktnavn, antal stykker på lager, produktets ind-

hold af nikotin i mg og antal ml eller nettovægt i gram. For virksomhedens

ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses

ikrafttræden, vil lageropgørelsen bl.a. skulle indeholde oplysninger om

stempelmærke type (nikotinprodukt, nikotinvæsker eller røgfri tobak), antal

stk., nikotin indhold og ml eller gram.

Det foreslås i

stk. 9, 4. pkt.,

at lageropgørelsen efter 2. pkt. skal afspejle den

registrerede oplagshavers lagerstatus for virksomhedens egne detailudsalg

på tidspunktet for afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Det foreslåede vil betyde, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1.

januar, vil den lageropgørelse, som den registrerede oplagshaver med egne

detailudsalg skal udarbejde, skulle afspejle oplagshaverens lagerstatus af af-

giftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsfor-

højelses ikrafttræden, og som den registrerede oplagshaver har til hensigt at

sælge i sine egne detailudsalg, og virksomhedens ikkebrugte stempelmær-

ker, den 31. december kl. 23.59.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at det i stk. 9, 3. pkt., foreslås,

at lageropgørelsen skal indsendes til Skatteforvaltningen senest 14 dage ef-

ter tidspunktet for afgiftsforhøjelsens ikrafttræden (i eksemplet den 14. ja-

nuar).

Det foreslås i

stk. 9, 5. pkt.,

at varer, som indgår i lageropgørelsen efter 2.

pkt., skal holdes adskilt fra de øvrige varer i virksomhedens oplag, og det

skal være muligt ud fra lageropgørelsen og virksomhedens regnskab at iden-

tificere de varer på oplaget, som indgår i lageropgørelsen.

Det foreslåede vil betyde, at registrerede oplagshavere med egne detailud-

salg, som ikke har separate forretningslokaler til deres detailudsalg, men

157

UDKAST

f.eks. sælger varerne via en netbutik direkte fra virksomhedens godkendte

lokaler (oplag), vil skulle holde varer, som indgår i lageropgørelsen efter 2.

pkt., adskilt fra de øvrige varer i virksomhedens oplag i 3 måneders perio-

den, og det skal være muligt ud fra lageropgørelsen og virksomhedens regn-

skab at identificere de varer på oplaget, som indgår i lageropgørelsen.

Hvis Skatteforvaltningen i forbindelse med en eventuel kontrol ikke kan

identificere de varer på oplaget, som indgår i lageropgørelsen, så vil den

registrerede oplagshaver således ikke have overholdt denne forpligtelse.

Det foreslås i

stk. 9, 6. pkt.,

at det alene er afgiftspligtige varer, som er med-

taget i lageropgørelse efter 2. pkt., der må sælges med stempelmærker, der

var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden efter 1. pkt. i den regi-

strerede oplagshavers egne detailudsalg.

Det foreslåede vil betyde, at den registrerede oplagshaver i sine egne detail-

udsalg alene må sælge de afgiftspligtige varer, der påsat stempelmærker, der

var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, der er medtaget i lager-

opgørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt.

Dermed må den registrerede oplagshaver ikke anvende de ikkebrugte stem-

pelmærker, som den registrerede oplagshaver skal medtage i lageropgørel-

sen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., til at påføre afgiftspligtige varer efter

ikrafttrædelsen af en afgiftsforhøjelse.

Det foreslås i

stk. 10,

at afgiftspligtige varer, som er påført stempelmærker,

der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må opbevares

i lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, når der er

forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, og disse lokaler er

adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler.

Det foreslåede vil betyde, at en registreret oplagshaver med egne detailud-

salg, som efter 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, stadig har

et lager af røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er

påført stempelmærker, der var gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræ-

den, i lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, som er

adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler, har 1 måned til enten at flytte

disse varer til den registrerede oplagshavers godkendte lokaler (oplag) eller

tilintetgøre dem. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhø-

jelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud fra

de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Va-

rerne skal flyttes eller tilintetgøres senest 4 måneder, efter at en afgiftsfor-

højelse er trådt i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse

158

UDKAST

træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte periode på 4 måneder være fra

og med den 1. januar til og med den 30. april. Forbuddet mod opbevaring af

varer med gamle stempelmærker i lokalerne til den registrerede oplagsha-

vers egne detailudsalg, som er adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler

(oplag), indtræder dermed den 1. maj.

Det er den registrerede oplagshaver med egne detailudsalg, der bærer an-

svaret for, at der 4 måneder efter, at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, ikke

opbevares røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, som

er påført stempelmærker, der var gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræ-

den lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, som er

adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler oplag.

Hvis der er forløbet 4 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, og

det konstateres, at en registreret oplagshaver omfattet af bestemmelsen fort-

sat opbevarer afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13

b, stk. 1, med gamle stempelmærker, i lokalerne til den registrerede oplags-

havers egne detailudsalg, vil der

–

medmindre det konstateres i umiddelbar

nærhed af 4-månedersfristens udløb

–

være en formodning for, at den på-

gældende har solgt eller forsøgt at sælge varerne i egne detailudsalg, og så-

ledes har unddraget eller forsøgt at unddrage afgift.

Det betyder, at Skatteforvaltningen med hjemmel i toldlovens § 83 efter en

konkret vurdering vil have mulighed for at tage varerne i bevaring eller an-

mode om, at de pågældende varer beslaglægges, selv om der alene vil kunne

straffes for overtrædelse af det foreslåede § 13 d, stk. 10, om opbevaring.

Forbuddet mod opbevaring gælder ikke for oplagshaverens godkendte loka-

ler, da en oplagshaver har godkendte lokaler til f.eks. at opbevare varer, der

ikke er betalt afgift af eller varer, der tages retur (f.eks. i forbindelse med

”clean market”-regler).

Det foreslås i

stk. 11, 1. pkt.,

at for registrerede oplagshavere omfattet af stk.

9 og 10 skal antallet af ikkebrugte stempelmærker, som er omfattet af den

registrerede oplagshavers anmodning efter 1. pkt., svare til det antal, der er

anført på lageropgørelsen i stk. 9, 2. pkt.

Det foreslåede vil betyde, at det antal ikkebrugte stempelmærker, som den

registrerede oplagshaver efter det foreslåede stk. 11, 1. pkt., anmoder Skat-

teforvaltningen om godtgørelse for, vil skulle svare til det antal ikkebrugte

stempelmærker, som virksomheden har angivet på lageropgørelsen efter det

foreslåede stk. 9, 2. pkt., og som virksomheden har indsendt til Skattefor-

valtningen efter det foreslåede stk. 9, 3. pkt.

159

UDKAST

Det foreslås i

stk. 11, 2. pkt.,

at hvis dette er tilfældet, eller hvis den registre-

rede oplagshaver ikke rettidigt indsender en anmodning efter stk. 8, opkræ-

ver Skatteforvaltningen et beløb svarende til differencen mellem dem gamle

og den nye afgift af det manglende kvantum.

Det foreslåede vil betyde, at Skatteforvaltningen vil kunne opkræve et beløb

svarende til differencen mellem den gamle og den nye afgift, hvis der er et

manglende kvantum ikkebrugte stempelmærker fra lageropgørelsen omfat-

tet af det foreslåede stk. 9, 2. pkt., og til den mængde ikkebrugte stempel-

mærker, som den registrerede oplagshaver anmoder om godtgørelse for efter

det foreslåede stk. 8. Herudover vil det foreslåede betyde, at hvis en oplags-

haver med eget detailudsalg, som vælger at benytte reglerne i de foreslåede

§ 13 d, stk. 9 og 10, ikke indsender en anmodning om godtgørelse efter det

foreslåede § 13 d, stk. 8, vil Skatteforvaltningen kunne opkræve et beløb

svarende til differencen mellem den gamle og den nye afgift af samtlige

stempelmærker på lageropgørelsen, da disse vil udgøre det manglende kvan-

tum.

Baggrunden for bestemmelsen er, at det må formodes, at den registrerede

oplagshaver har påsat de omhandlede stempelmærker på dennes produkter

og solgt disse produkter med en gammel afgift i strid med reglerne.

Til nr. 4

Regler om straf for overtrædelse af forbrugsafgiftsloven fremgår af for-

brugsafgiftslovens § 22.

Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 1, at den, der forsætligt eller

groft uagtsomt overtræder en række nærmere angivne bestemmelser oplistet

i nr. 1-5, straffes med bøde. I nr. 2 henvises bl.a. til § 13 d, stk. 1, hvoraf det

følger af 1. pkt., at afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller

§ 13 b, stk. 1, skal være pakket i detailsalgspakninger senest 1 måned efter

fremstillingen af varen her i landet eller modtagelsen af varen fra udlandet.

Efter 2. pkt. skal detailsalgspakninger påføres et stempelmærke ved pakning

af varen heri eller senest ved modtagelsen fra udlandet, hvis de afgiftsplig-

tige varer modtages fra udlandet i detailsalgspakninger.

Det følger endvidere af forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 4, at der kan pålæg-

ges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-

vens 5. kapitel.

160

UDKAST

I henhold til forbrugsafgiftslovens § 22 a, finder reglerne i opkrævningslo-

vens §§ 18 og 19 tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af for-

brugsafgiftsloven.

Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22 a, jf. opkrævningslovens § 18, at

bødesager om overtrædelse af bestemmelser i forbrugsafgiftsloven kan af-

sluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødeforelæg, hvis den

pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at

betale bøden inden for en nærmere angivet frist.

Det foreslås i forbrugsafgiftslovens

§ 22, stk. 1, nr. 2,

at »3-7« ændres til

»3-10 og stk. 11, 1. pkt.«

Det betyder, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder de fore-

slåede bestemmelser i § 13 d, stk. 7-10 og stk. 11, 1. pkt., vil kunne straffes

med bøde.

Der vil således kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås for-

sætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 1. pkt., hvorefter varer, som en

registreret oplagshaver sælger fra egne detailudsalg, og som er påført stem-

pelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må

sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder

fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Ligeledes vil der kunne straffes med

bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d,

stk. 9, 2. pkt., hvorefter registrerede oplagshavere skal udarbejde en lager-

opgørelse over virksomhedens afgiftspligtige varer påsat stempelmærker,

der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, og virksomhedens

ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses

ikrafttræden. Der vil herudover kunne straffes med bøde ved overtrædelser,

der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 3. pkt., hvorefter

lageropgørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., skal indsendes til Skatte-

forvaltningen senest 14 dage efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Endvi-

dere vil der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt

eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 4. pkt., hvorefter lageropgørelsen efter

det foreslåede stk. 9, 2. pkt., skal afspejle den registrerede oplagshavers la-

gerstatus på tidspunktet for afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Tilsvarende vil

der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt eller

groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 5. pkt., hvorefter varer, som indgår i lager-

opgørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., skal holdes adskilt fra de øv-

rige varer i virksomhedens oplag, og det skal være muligt ud fra lageropgø-

relsen og virksomhedens regnskab at identificere de varer på oplaget, som

indgår i lageropgørelsen. Endvidere vil der kunne straffes med bøde ved

161

UDKAST

overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 6.

pkt., hvorefter det alene er afgiftspligtige varer, som er medtaget i lagerop-

gørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., der må sælges med stempelmær-

ker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden efter det foreslå-

ede stk. 9, 1. pkt.

Herudover vil der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås for-

sætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 10, hvorefter afgiftspligtige varer,

som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses

ikrafttræden, ikke må opbevares i lokalerne til den registrerede oplagshavers

egne detailudsalg, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens

ikrafttræden, når disse lokaler er adskilt fra oplagshaverens godkendte loka-

ler.

Endelig vil der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås for-

sætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 11, 1. pkt., hvorefter antallet af

ikkebrugte stempelmærker, som er omfattet af den registrerede oplagsha-

vers anmodning efter det foreslåede stk. 8, skal svare til det antal, der er

anført på lageropgørelsen i det foreslåede stk. 9, 2. pkt.

En overtrædelse af de tidsmæssige begrænsninger vil være begået, når det

er konstateret, at en af de tidmæssige begrænsninger er overtrådt i relation

til en eller flere varer. Hvis den pågældende gøres bekendt med overtrædel-

sen, og det efterfølgende igen konstateres, at en af de tidsmæssige begræns-

ninger er overtrådt, vil der være tale om endnu en overtrædelse. En overtræ-

delse af manglende indsendelse af lageropgørelsen vil være begået, når det

er konstateret, at en oplagshaver med egne detailudsalg har benyttet sig af

muligheden for at sælge varer med gammel afgift efter stk. 9 uden at have

indsendt en lageropgørelse. En manglende adskillelse af varerne i den regi-

strerede oplagshavers lokaler vil være begået, når det er konstateret, at det

ikke er muligt ved en kontrol at få det fornødne overblik over, hvilke varer,

der er omfattet af lageropgørelsen, og hvilke varer, der ikke er omfattet af

lageropgørelsen. En overtrædelse af, at antallet af ikkebrugte stempelmær-

ker, som er omfattet af den registrerede oplagshavers anmodning om godt-

gørelse og det antal ikkebrugte stempelmærker, der er anført på lageropgø-

relsen, vil være begået, når antallet ikke er ens.

Sagerne vil kunne afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bø-

deforelæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. opkrævningslovens § 18.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, f.eks. fordi den pågældende ikke erken-

der sig skyldig i forholdet, vil Skatteforvaltningen skulle oversende sagen

til politiet med henblik på, at sagen afgøres ved domstolene.

162

UDKAST

Juridiske personer, der begår overtrædelserne, vil kunne pålægges strafan-

svar herfor efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. forbrugsafgiftslovens

§ 22, stk. 4.

Det er forudsat, at bødeniveauet for overtrædelser af de nye bestemmelser i

forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 7-10 og stk. 11, 1. pkt., jf. § 22, stk. 1, nr.

2, vil skulle udgøre 10.000 kr. pr. overtrædelse. Det er endvidere forudsat,

at der ved bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumulation, således at der

ved overtrædelser af bestemmelserne i alle tilfælde udmåles en bøde på

10.000 kr. for hver overtrædelse, uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen

sker ved én eller flere sager.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det

enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafni-

veau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-

krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. her-

ved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapi-

tel.

Efter den foreslåede ændring vil den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 1 og 3-7, som hidtil kunne

straffes med bøde.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., at den, der foretager

udbetalingen eller godskrivningen, samtidig med royaltyskattens indbeta-

ling til Skatteforvaltningen skal give oplysning til Skatteforvaltningen

herom i en form, skatteministeren foreskriver. Fristen for indsendelse af

disse angivelser er den samme som den indeholdelsespligtiges frist for ind-

beretning til indkomstregisteret vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmar-

kedsbidrag i måneden efter udbetalingen eller godskrivningen af royaltyen.

For mindre virksomheder (250.000 kr. eller mindre i årligt indeholdt ar-

bejdsmarkedsbidrag eller 1 mio. kr. eller mindre i indeholdt A-skat) er denne

frist den 10. i måneden efter udbetalingen eller godskrivningen af royalty,

dog er angivelsesfristen for udbetaling eller godskrivning foretaget i decem-

ber den 17. i januar. For andre virksomheder er fristen den sidste hverdag i

måneden efter udbetalingen eller godskrivningen af royalty.

163

UDKAST

Bestemmelsen stiller ikke krav om sådanne angivelser i de tilfælde, hvor der

sker udbetaling eller godskrivning af royalty til begrænset skattepligtige

uden indeholdelse af royaltyskat. Det fremgår således af kildeskattelovens

§ 66 A, stk. 1, 3. pkt., at oplysning om udbetalingen eller godskrivningen af

royalty skal indgives til Skatteforvaltningen ”samtidig med royaltyskattens

indbetaling”.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.9 i de almin-

delige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af kildeskattelovens

§ 66 A, stk. 1,

3. pkt.,

at personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v.

som nævnt i § 65 C, stk. 1, 2. pkt., og befuldmægtigede som nævnt i § 65 C,

stk. 1, 3. pkt., der foretager udbetaling eller godskrivning af royalty omfattet

af § 65 C, stk. 4, til en person eller et selskab m.v., der er skattepligtig efter

§ 2, stk. 1, nr. 8, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal oplyse

Skatteforvaltningen om udbetalingen eller godskrivningen af royalty og

eventuelt indeholdt royaltyskat, uanset om der er pligt til at foretage inde-

holdelse af royaltyskat.

Den foreslåede nyaffattelse af kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., vil

indebære, at de personer og selskaber, der er omfattet af kredsen af indehol-

delsespligtige i forhold til royaltyskat, skal indsende angivelse ved udbeta-

ling eller godskrivning af royalty til udenlandske modtagere, uanset om der

er indeholdt royaltyskat ved udbetalingen eller godskrivningen eller ej.

Den omfattede kreds af angivelsespligtige personer og selskaber m.v. vil

være personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., der

foretager udbetaling eller godskrivning af royalty til begrænset skatteplig-

tige, og som har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling

eller godskrivning af royalty foretages, ikke har hjemting her i landet, og

udbetalingen eller godskrivningen foretages af en anden, der har hjemting

her i landet, vil denne anden omfattes af kredsen af angivelsespligtige per-

soner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

164

UDKAST

Det fremgår af isafgiftslovens § 1, stk. 9, at ved indførsel eller modtagelse

af afgiftspligtige varer efter stk. 5 kan en virksomhed undlade at lade sig

registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og

modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000

kr. årligt.

Efter lovens § 1, stk. 6, svares afgift af is og is-miks, der fremstilles i er-

hvervsmæssigt øjemed i forbindelse med varemodtagelsen her i landet,

medmindre varerne tilføres en virksomhed, der er registreret efter lovens §

3 som oplagshaver.

Det foreslås i isafgiftslovens

§ 1, stk. 9, 1. pkt.,

at »stk. 5« ændres til »stk.

6«, og at der efter »modtagne afgiftspligtige varer« indsættes »opgjort efter

§ 5 a, stk. 1,«.

Det betyder, at det præciseres, at ved indførsel eller modtagelse af afgifts-

pligtige varer efter stk. 6 kan en virksomhed undlade at lade sig registrere

som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne

afgiftspligtige varer opgjort efter § 5 a, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke

overstiger 10.000 kr. årligt.

Det fremgår af lovens § 5 a, stk. 1, at de i § 1, stk. 6, nævnte registrerede

varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive mængden af

de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf

til Skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i op-

krævningslovens §§ 2, 3 og 5-7 og § 8, nr. 2 og 3.

Forslaget betyder endvidere, at der foretages korrekt henvisning i bestem-

melsen.

Til nr. 2

Det fremgår af isafgiftslovens § 2, stk. 2, at virksomheder omfattet af § 1

kan undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis

mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 4, stk. 1, svarer til en afgift,

der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.

Lovens § 1 omhandler virksomheder registreret som varemodtagere, mens

lovens § 3, stk. 1, omhandler virksomheder registreret som oplagshavere.

Det foreslås i isafgiftslovens

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

at »§ 1« ændres til »§ 3, stk.

1,«.

165

UDKAST

Det betyder, at der foretages en korrekt henvisning i bestemmelsen.

Til nr. 3

Det fremgår af isafgiftslovens § 2, stk. 4, at virksomheder omfattet af stk. 2

løbende skal føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige

varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.

Lovens § 2, stk. 2, omhandler virksomheder registreret som oplagshavere.

Det foreslås i isafgiftslovens

§ 2, stk. 4, 1. pkt.,

at der efter »stk. 2« indsættes

»og § 1, stk. 9,«.

Det betyder, at regnskabskravet i lovens § 2, stk. 4, også skal finde anven-

delse på varemodtagere registreret efter lovens § 1, stk. 9, således at bestem-

melsen bringes i overensstemmelse med de oprindelige bemærkninger til

bestemmelsen.

Forslaget vil indebære, at alle virksomheder registreret som oplagshavere

og varemodtagere, som er omfattet af bagatelgrænsen, skal føre regnskab,

som det har været tilsigtet med de oprindelige bemærkninger til bestemmel-

sen.

Til nr. 4

Det fremgår af isafgiftslovens § 3, stk. 1, at virksomheder, der erhvervs-

mæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, skal re-

gistreres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun

modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan vælge at anmelde sig som

varemodtager efter § 1, stk. 6.

Det foreslås i isafgiftslovens

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

at ændre »§ 1, stk. 6« til »§

1, stk. 5 og 6«.

Det betyder, at virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige varer fra ud-

landet, kan vælge at anmelde sig som varemodtager efter § 1, stk. 5 og 6,

således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med de oprindelige be-

mærkninger til bestemmelsen.

166

UDKAST

Efter lovens § 1, stk. 5, finder reglerne om registrerede varemodtagere til-

svarende anvendelse for varer, der indføres af en virksomhed registreret ef-

ter toldlovens § 29, jf. dog isafgiftslovens § 3, stk. 1.

Endvidere fremgår det af isafgiftslovens § 5 a, stk. 1, at de i § 1, stk. 6,

nævnte registrerede varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode skal

angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og ind-

betale afgiften heraf til Skatteforvaltningen.

Det foreslås i isafgiftslovens

§ 5 a, stk. 1, 1. pkt.,

at ændre »§ 1, stk. 6« til

»§ 1, stk. 5 og 6«.

Det betyder, at afgiftsafregningen skal gælde for varemodtagere registreret

efter § 1, stk. 5 og 6, således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse

med de oprindelige bemærkninger til bestemmelsen.

Til § 6

Til nr. 1

Der følger af spildevandsafgiftslovens § 11 en godtgørelsesordning, hvoref-

ter visse virksomheder, der oprindeligt har været anset som særligt spilde-

vandstunge produktioner, og hvor spildevandsafgiften derfor rammer hårdt,

kan få tilbagebetalt en andel af afgiften, som har til formål at reducere ud-

ledningen af spildevand og forurenende stoffer.

Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, at virksomheder, der er

registreret efter momsloven, kan få godtgjort 80 pct. af den del af afgiften,

der årligt overstiger 30.000 kr., og som vedrører virksomhedens afgiftsplig-

tige udledning af spildevand efter § 2, stk. 2, eller afledning af spildevand

til spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, når mindst 80 pct. af afgiften

kan henføres til forarbejdning af fisk, krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse

havdyr eller dele heraf, jf. nr. 1, eller fremstilling af cellulose, jf. nr. 2, eller

fremstilling af rør- og roesukker på baggrund af sukkerroer og sukkerrør, jf.

nr. 3.

Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 2, at virksomheder, der er

registreret efter momsloven, kan få godtgjort 70 pct. af den del af afgiften,

der årligt overstiger 30.000 kr., og som vedrører virksomhedens afgiftsplig-

tige udledning af spildevand efter § 2, stk. 2, eller afledning af spildevand

til spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, når mindst 80 pct. af afgiften

167

UDKAST

kan henføres til fremstilling af organiske pigmenter og præparater i forbin-

delse hermed, jf. nr. 1, eller pektinstoffer, pektinater og pektater samt plan-

teslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske

stoffer henhørende under position 1302.20 til og med position 1302.39 i

EU's kombinerede nomenklatur, jf. nr. 2, eller vitaminer, jf. nr. 3.

Det følger spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. pkt., at virksomheder,

der benytter sig af godtgørelsesmuligheden i stk. 1, skal indberette godtgø-

relsesbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger

500.000 euro i et kalenderår. Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11,

stk. 3, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den

kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen

vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgø-

relsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 3, 1. pkt., skal ske pr. juridisk

enhed.

Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. pkt., at skatteministe-

ren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplys-

ninger indberettet efter stk. 3 og oplysninger om virksomhedens navn, virk-

somhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Det fremgår af §

11, stk. 4, 2. pkt., at skatteministeren derudover fastsætter nærmere regler

om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 1, når de ikke

opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.

Det foreslås, at spildevandsafgiftslovens

§ 11

ophæves.

Formålet med ophævelsen af godtgørelsesordningen er at øge incitamentet

til at begrænse udledningen af spildevand og sikre overensstemmelse med

EU-retten. Den foreslåede ordning vil medføre at registrerede spildevands-

udledere ikke længere vil kunne opnå godtgørelse af afgiften efter spilde-

vandsafgiftslovens § 11, stk. 1 og 2.

Da godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, foreslås

afskaffet, vil det ikke længere være relevant at indberette godtgørelsesbeløb

til Skatteforvaltningen efter spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 3. Der er i

den sammenhæng ikke fortsat behov for at skatteministeren fastsætter nær-

mere regler om indberetning og offentliggørelse efter spildevandsafgiftslo-

vens § 11, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.11 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

168

UDKAST

Til nr. 2

Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 12, stk. 1, at virksomheder, der

afleder spildevand til spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, til dokumen-

tation af godtgørelsen efter §§ 10 og 11 skal kunne fremlægge fakturaer eller

særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 12, stk. 4.

Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 12, stk. 3, at Skatteforvaltningen

fastsætter de nærmere regler for afgiftsgodtgørelsen efter §§ 10 og 11.

Det foreslås i spildevandsafgiftslovens

§ 12, stk. 1

at »§§ 10 og 11«

ændres til »§ 10«.

Ændringen er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås, at

spildevandsafgiftslovens § 11 ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af spildevandsafgifts-

lovens § 12, stk. 1, at til dokumentation for godtgørelsen efter § 10 skal

virksomheder, der afleder spildevand til spildevandsanlæg omfattet af § 2,

stk. 1, kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrel-

sen af afgiften fremgår, jf. § 12, stk. 4.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af spildevandsafgifts-

lovens § 12, stk. 3, at Skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for

afgiftsgodtgørelsen efter § 10.

Til nr. 3

Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 12, stk. 4, at spildevandsudledere

omfattet af § 2, stk. 1, efter anmodning fra de i § 10, stk. 1, og § 11 omfattede

virksomheder mindst en gang årligt skal afgive de oplysninger, der er nød-

vendige ved opgørelsen af afgiften efter stk. 1. Skatteministeren kan fast-

sætte regler herom.

Det foreslås i spildevandsafgiftslovens

§ 12, stk. 4, 1. pkt.,

at »og § 11« ud-

går.

Ændringen er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås, at

spildevandsafgiftslovens § 11 ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af spildevandsafgifts-

lovens § 12, stk. 4, 1. pkt., at spildevandsudledere omfattet af § 2, stk. 1,

efter anmodning fra de i § 10, stk. 1, omfattede virksomheder mindst en

169

UDKAST

gang årligt skal afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af

afgiften af stk. 1.

Til nr. 4

Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 15, stk. 1, at registrerede spilde-

vandsudledere ikke skal indbetale den del af afgiften, som virksomheden er

berettiget til at få tilbagebetalt efter §§ 10 eller 11.

Det foreslås i spildevandsafgiftslovens

§ 15, stk. 1,

at »eller § 11« udgår.

Ændringen er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås, at

spildevandsafgiftslovens § 11 ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af spildevandsafgifts-

lovens § 15, stk. 1, at registrerede spildevandsudledere ikke skal indbetale

den del af afgiften, som virksomheden er berettiget til at få tilbagebetalt efter

§ 10.

Til § 7

Det er aftalt ved overenskomst, at visse søfarende som en del af deres løn-

vilkår har mulighed for at anmode om et kompensationsbeløb. Dette skyl-

des, at disse søfarende efter omstændighederne ikke kan udnytte personlige

individuelle fradrag. Kompensationsbeløbet beregnes på grundlag af oplys-

ninger, som følger af årsopgørelsen, og udgør et beløb, der svarer til skatte-

værdien af de fradrag, den enkelte søfarende ikke har haft mulighed for at

udnytte. Hvis den søfarende har en ægtefælle, kan oplysninger fra ægtefæl-

lens årsopgørelse desuden indgå i beregningen af størrelsen på kompensati-

onsbeløbet som følge af reglerne om sambeskatning af ægtefæller.

En søfarende kan få udbetalt kompensationsbeløbet aconto i løbet af et ind-

komstår. Det indebærer, at der efter indkomstårets udløb skal foretages en

kontrol og afsluttende afregning af, om den søfarende måtte have fået udbe-

talt for meget eller for lidt i kompensation i det pågældende indkomstår.

Den, der skal foretage denne kontrol og afsluttende afregning, har ikke mu-

lighed for at benytte de af Skatteforvaltningens it-løsninger, der vedrører

videregivelse af oplysninger. Den pågældende skal derfor indhente de nød-

vendige oplysninger om den søfarende og eventuelt dennes ægtefælle på

170

UDKAST

anden vis, f.eks. ved at bede den eller de pågældende om at indsende oplys-

ningerne via e-mail eller brev.

Det foreslås, at der i sømandsbeskatningsloven efter

§ 11 b

indsættes en ny

bestemmelse,

§ 11 c.

Det foreslås i

stk. 1,

at der efter samtykke fra en person omfattet af sømands-

beskatningslovens § 5 kan gives adgang til oplysninger, som følger af per-

sonens årsopgørelse, når de er nødvendige til brug for kontrol og afsluttende

afregning af en forudbetalt ydelse til personen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at oplysninger om en søfarende

som omtalt i bestemmelsen, der stammer fra vedkommendes årsopgørelse,

kan videregives af Skatteforvaltningen, når den søfarende har givet sit sam-

tykke hertil til Skatteforvaltningen, og oplysningerne efter en konkret vur-

dering er nødvendige til det angivne formål, dvs. kontrol og afsluttende af-

regning af en forudbetalt ydelse til den søfarende.

Ved »oplysninger, som følger af årsopgørelsen« forstås, at der kun vil kunne

videregives oplysninger i en detaljegrad, der svarer til, hvad der følger af

årsopgørelsen fra Skatteforvaltningen. Til eksempel vil der kunne ske vide-

regivelse af oplysning om udgift til kontingent for medlemskab af en fag-

forening og udgiftens beløbsmæssige størrelse. Der vil derimod ikke kunne

ske videregive af den mere detaljerede oplysning om, hvilken fagforening

udgiften relaterer sig til.

Det vil ikke være alle oplysninger fra årsopgørelsen, der vil kunne videre-

gives, idet oplysningerne i hvert enkelt tilfælde og efter en konkret vurde-

ring vil skulle være »nødvendige til brug for kontrol og afsluttende afreg-

ning«. Til eksempel vurderes en oplysning på årsopgørelsen om indberet-

tede formueoplysninger fra pengeinstitutter m.fl. ikke at være nødvendig til

brug for en kontrol og afsluttende afregning i sager, hvor den forudbetalte

ydelse er den overenskomstfastsatte kompensation for manglende fradrags-

mulighed, jf. herom i pkt. 2.10.1. Oplysning om indberettede formueoplys-

ninger vil dermed ikke kunne videregives i disse tilfælde.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse, når det vedrører

»en person omfattet af § 5«. Dette skal forstås bredt, så også bestemmelser

i sømandsbeskatningsloven, der indeholder en henvisning til § 5, vil opfylde

kravet.

Muligheden for at få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen vil ef-

ter den foreslåede bestemmelse være begrænset til de tilfælde, hvor formålet

171

UDKAST

med behandlingen af oplysningerne hos modtageren er »kontrol og afslut-

tende afregning af en forudbetalt ydelse«.

En »forudbetalt ydelse« vil til eksempel være et kompensationsbeløb, som

visse søfarende i dag modtager aconto i et indkomstår på overenskomstmæs-

sigt grundlag, jf. herom i pkt. 2.10.1.

Det vil ifølge forslaget være et krav til videregivelsen af oplysninger fra

Skatteforvaltningen, at den enkelte søfarende har givet sit samtykke hertil.

Samtykket vil skulle gives til Skatteforvaltningen via en digital ID-løsning,

f.eks. MitID. Der henvises til lovforslagets pkt. 3 om forholdet til databe-

skyttelseslovgivningen for nærmere om kravene til gyldigt samtykke.

På grundlag af samtykket vil der kunne ske videregivelse af de nødvendige

oplysninger én gang. Hvis den part, der skal behandle oplysningerne, ønsker

at få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen igen på et senere tids-

punkt, vil parten skulle indhente et nyt samtykke hos den, oplysningerne

vedrører.

Det vil ifølge forslaget desuden være et krav til videregivelsen, at den, der

skal modtage oplysningerne, har indgået en aftale med Skatteforvaltningen

herom. Der henvises til de specielle bemærkninger til stk. 3 for nærmere om

denne aftale.

Det foreslås i

stk. 2,

at der efter samtykke fra ægtefællen til en person som

nævnt i stk. 1 kan gives adgang til oplysninger, som følger af årsopgørelsen,

når de er nødvendige til brug for kontrollen og den afsluttende afregning

efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at også oplysninger om den søfa-

rendes eventuelle ægtefælle, der stammer fra dennes årsopgørelse, kan vi-

deregives af Skatteforvaltningen, når ægtefællen har givet sit samtykke her-

til til Skatteforvaltningen, og oplysningerne efter en konkret vurdering er

nødvendige til det formål, som følger af stk. 1, dvs. kontrol og afsluttende

afregning af en forudbetalt ydelse til den søfarende.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det i tilfælde, hvor ægtefællen

ønsker det, er muligt også at kunne videregive nødvendige oplysninger om

ægtefællen fra Skatteforvaltningen til den part, der skal behandle oplysnin-

gerne.

Der vil i øvrigt skulle gælde det samme med hensyn til videregivelse af op-

lysninger, når det vedrører ægtefællen, som når det vedrører den søfarende,

172

UDKAST

bl.a. i relation til kravet om samtykke. Der henvises derfor til denne beskri-

velse ovenfor under omtalen af stk. 1.

Det foreslås i

stk. 3,

at adgang efter stk. 1 og 2 forudsætter, at den, der an-

moder om adgangen, har indgået en aftale herom med Skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kun vil være de parter, der

har indgået en aftale med Skatteforvaltningen, der vil kunne anvende den it-

løsning hos Skatteforvaltningen, der håndterer videregivelsen af oplysnin-

ger. Den tekniske indretning af den foreslåede ordning vil dermed indebære,

at de, der ikke har indgået en aftale med Skatteforvaltningen, ikke vil kunne

modtage oplysninger fra Skatteforvaltningen.

En aftale med Skatteforvaltningen vil foruden identifikationsoplysninger på

aftaleparterne bl.a. skulle indeholde bestemmelser om, hvilket eller hvilke

formål oplysningerne må behandles til, hvem der er den dataansvarlige for

behandlingen, og hvilke typer af oplysninger, som følger af årsopgørelsen,

der potentielt vil kunne videregives.

Det vil ligeledes skulle fremgå af aftalen, at den til enhver tid gældende da-

tabeskyttelseslovgivning vil skulle overholdes, og at såfremt der sker brud

på aftalens bestemmelser, vil aftalen kunne opsiges straks eller med et even-

tuelt aftalt varsel.

Til § 8

Til nr. 1

Det følger af tobaksafgiftslovens § 4, stk. 1, at virksomheder, der ikke er

autoriserede som oplagshavere, ikke må modtage eller opbevare afgiftsplig-

tige tobaksvarer, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behørigt

stemplede pakninger. Enkeltsalg og salg i løs vægt af afgiftspligtige tobaks-

varer er endvidere forbudt, jf. lovens § 4, stk. 2.

Efter lovens § 4, stk. 3, finder bestemmelsen om opbevaring efter stk. 1 ikke

anvendelse ved salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet. Salg i

løsvægt skal kunne afstemmes med salgsstedets indkøb af stemplede pak-

ninger, jf. lovens § 4, stk. 3, 2. pkt.

Hensigten med lovens § 4, stk. 3, 2. pkt., er, at virksomhederne efter de

almindelige regler skal kunne redegøre for det senere salg af groftskåret røg-

173

UDKAST

tobak i enkeltportioner i form af afstemning af salgsstedets salg af groftskå-

ret røgtobak i løsvægt med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger af

tobakken. Heri ligger, at virksomhederne skal føre et beholdningsregnskab,

der kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret

røgtobak i løsvægt med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger af to-

bakken. Beholdningsregnskabet skal således indeholde oplysninger om salg

og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet. Oplysninger om brug af

groftskåret røgtobak på salgsstedet er relevant i de tilfælde, hvor tobakken

forbruges til virksomhedens eget brug, f.eks. ejer og ansatte, der ryger vand-

pibetobak under arbejdstiden i vandpibecaféen, og hvor der ikke er tale om

salg.

Praksis viser, at virksomhederne har udfordringer med at efterleve lovens §

4, stk. 3, 2. pkt., hvilket kan skyldes, at det ikke fremgår tilstrækkeligt tyde-

ligt af bestemmelsen, at der skal føres et beholdningsregnskab, der kan

danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i

løsvægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken.

Det foreslås derfor at ophæve tobaksafgiftslovens

§ 4, stk. 3, 2. pkt.,

og i

stedet indsætte to nye punktummer, der bliver 2. og 3. pkt.

Det foreslås i

2. pkt.,

at virksomheder, der sælger og bruger groftskåret røg-

tobak på salgsstedet, jf. 1. pkt., skal føre et beholdningsskab, som kan danne

grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løs-

vægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken.

Det foreslås i

3. pkt.,

at beholdningsregnskabet skal indeholde oplysninger

om salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet.

De foreslåede bestemmelser vil medføre, at virksomheder, der sælger og

bruger groftskåret røgtobak på salgsstedet efter lovens § 4, stk. 3, vil skulle

udarbejde et beholdningsregnskab, der gør det muligt for Skatteforvaltnin-

gen at følge virksomheders afstemning af tobakken fra indkøb til salg og

brug.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Varer, der er afgiftspligtige efter tobaksafgiftsloven, er cigaretter samt groft-

og fintskåret røgtobak. Det følger af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1.

174

UDKAST

Det følger af § 4, stk. 2, at enkeltsalg og salg i løs vægt af afgiftspligtige

varer er forbudt. Det hænger sammen med, at pakninger med afgiftspligtige

varer til forbrug her i landet skal forsynes med et stempelmærke samt angi-

velse af indholdets art og mængde, den pågældende vares detailpris m.v., jf.

§ 2, stk. 1, § 3, stk. 1, 1. pkt. og § 28. Hvad angår cigaretter hænger det

desuden sammen med, at pakker med cigaretter skal indeholde 20 stk., jf. §

3, stk. 3.

Det følger af § 25, stk. 1, nr. 2, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder § 4, stk. 2, straffes med bøde.

Det følger af tobaksafgiftslovens § 26, jf. opkrævningslovens § 18, at bøde-

sager om overtrædelse af § 4, stk. 2, kan afsluttes af Skatteforvaltningen

med et administrativt bødeforelæg, hvis den pågældende erkender sig skyl-

dig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at betale bøden inden for en nær-

mere angivet frist.

I dag er der ikke fastsat et bødeniveau for overtrædelse af tobaksafgiftslo-

vens § 4, stk. 2. I praksis har Skatteforvaltningen derfor ikke mulighed for

at udstede et bødeforelæg til dem, der overtræder bestemmelsen.

Det foreslås i tobaksafgiftslovens

§ 25, stk. 1,

at »straffes den, der« ændres

til »straffes den, som«.

Med ændringen er det forudsat, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder tobaksafgiftslovens § 4, stk. 2, vil kunne straffes med en bøde på

5.000 kr.

Det er forudsat, at bødeniveauet på 5.000 kr. vil finde anvendelse, uanset

om der er tale om et førstegangs- eller gentagelsestilfælde. Det er endvidere

forudsat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumulation, så-

ledes at der ved overtrædelser af bestemmelsen udmåles en bøde på 5.000

kr. for hver overtrædelse, uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker

ved én eller flere sager.

Sager om overtrædelse af § 4, stk. 2, vil kunne afsluttes af Skatteforvaltnin-

gen med et administrativt bødeforelæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt,

jf. tobaksafgiftslovens § 26, jf. opkrævningslovens § 18. Hvis betingelserne

ikke er opfyldt, f.eks. fordi den pågældende ikke erkender sig skyldig i for-

holdet, vil Skatteforvaltningen skulle oversende sagen til politiet med hen-

blik på, at sagen afgøres ved domstolene.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

175

UDKAST

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

Der henvises desuden til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.6.

Til nr. 3

Tobaksafgiftslovens § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, indeholder krav til regnskabs-

førelse, fakturaudstedelse, opbevaring af regnskabsmateriale m.v. for virk-

somheder, der er omfattet af tobaksafgiftsloven.

Det følger af § 25, stk. 1, nr. 2, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, straffes med bøde.

Det følger af § 25, stk. 5, at der udmåles en skærpet bøde for overtrædelse

af § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, hvis overtrædelsen af disse krav til regnskabsfø-

relse m.v. medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift

efter bestemmelserne i tobaksafgiftsloven.

Den skærpede bøde udgør 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i an-

dengangstilfælde, 30.000 kr. i tredjegangstilfælde osv. Bøden stiger således

med 10.000 kr. i hvert gentagelsestilfælde. Bødeniveauet er beskrevet i be-

mærkningerne til lov nr. 1554 af 13. oktober 2016, jf. Folketingstidende,

2016-17, A, L 26 som fremsat, side 6.

Bødesager om overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i § 25, stk. 1,

nr. 2, kan afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødefore-

læg, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer

sig rede til at betale bøden inden for en nærmere angivet frist. Det følger af

tobaksafgiftslovens § 26, jf. opkrævningslovens § 18. Hvis de anførte betin-

gelser ikke er opfyldt, skal Skatteforvaltningen oversende sagen til politiet

med henblik på, at sagen afgøres ved domstolene.

Det foreslås i tobaksafgiftslovens

§ 25, stk. 5, 2. pkt.,

at »§ 18, stk. 1-3, 5 og

7-9« ændres til »§ 4, stk. 3, eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«.

Ændringen vil medføre, at der vil skulle udmåles en skærpet bøde ved over-

trædelser af tobaksafgiftslovens § 4, stk. 3, hvis overtrædelsen medfører, at

det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne

i tobaksafgiftsloven.

176

UDKAST

Med ændringen er det således forudsat, at der ved overtrædelser af § 25, stk.

5, jf. § 4, stk. 3, vil skulle udmåles en bøde på 10.000 kr. i førstegangstil-

fælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde, 30.000 kr. i tredjegangstilfælde osv.

Bøden vil således stige med 10.000 kr. i hvert gentagelsestilfælde.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8, nr. 1, hvorefter §

4, stk. 3, 2. pkt. foreslås erstattet med et nyt 2. og 3. pkt. Efter den foreslåede

bestemmelse i § 4, stk. 3, 2. pkt., skal virksomheder, der sælger groftskåret

tobak på salgsstedet, jf. 1. pkt., føre et beholdningsregnskab, som kan danne

grundlag for afstemning af salgsstedets salg af tobakken i løsvægt med ind-

købet af stemplede pakninger af tobakken. Efter den foreslåede bestem-

melse i § 4, stk. 3, 3. pkt., skal beholdningsregnskabet indeholde oplysnin-

ger om salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet.

Et manglende eller mangelfuldt beholdningsregnskab vil kunne medføre, at

det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter reglerne i to-

baksafgiftsloven. Det vil kunne være tilfældet, hvis det manglende eller

mangelfulde beholdningsregnskab medfører, at det ikke er muligt at af-

stemme tobak, der er udskilt i løsvægt, med tobaksemballage, der er påført

stempelmærker.

Endvidere skal ændringen ses i sammenhæng med den foreslåede ændring

af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 6, hvorefter princippet om absolut kumula-

tion foreslås at gælde ved overtrædelser af § 4, stk. 3. Denne ændring følger

af lovforslagets § 8, nr. 4.

Sager om overtrædelse af § 4, stk. 3, vil kunne afsluttes af Skatteforvaltnin-

gen med et administrativt bødeforelæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt,

jf. tobaksafgiftslovens § 26, jf. opkrævningslovens § 18. Hvis betingelserne

ikke er opfyldt, f.eks. fordi den pågældende ikke erkender sig skyldig i for-

holdet, vil Skatteforvaltningen skulle oversende sagen til politiet med hen-

blik på, at sagen afgøres ved domstolene.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

Med ændringen tydeliggøres desuden, at der kan udmåles en skærpet bøde,

hvis blot én af de nævnte stykker i § 18 er overtrådt, og det herved ikke er

177

UDKAST

muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i tobaks-

afgiftsloven. Det skyldes, at ændringen indebærer, at »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-

9« ændres til »§ 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«.

Der henvises desuden til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.5 og til lov-

forslagets § 8, nr. 1 og 4.

Til nr. 4

Det følger af tobaksafgiftslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at en midlertidigt regi-

streret varemodtager er en virksomhed, institution eller person, der som led

i udøvelsen af sit erhverv er registreret med en tilladelse til kun lejlighedsvis

at modtage varer fra andre EU-lande eller tredjelande. Endvidere følger det

af § 10, stk. 1, 2. pkt., at for at få tilladelse til at udøve aktivitet som midler-

tidigt registreret varemodtager her i landet skal virksomheden eller personen

inden vareafsendelsen fra et andet EU-land eller tredjeland 1) registreres

som midlertidigt registreret varemodtager hos Skatteforvaltningen, 2) an-

melde varetransporten til Skatteforvaltningen og 3) indbetale afgiften af va-

rer, der er afgiftspligtige her i landet.

Det følger af § 10 a, stk. 5, 1. pkt., at en midlertidigt autoriseret modtager af

beskattede varer er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af

sit erhverv er registreret med tilladelse til kun lejlighedsvis at modtage varer

omfattet af stk. 1, nr. 1. Det følger af § 10 a, stk. 5, 2. pkt., at for at få tilla-

delse til at udøve aktivitet som midlertidigt autoriseret modtager her i landet

skal virksomheden eller personen, inden vareafsendelsen begynder fra et

andet EU-land, jf. § 20 a, stk. 3, 1) registreres som midlertidigt autoriseret

modtager hos told- og skatteforvaltningen, 2) anmelde varetransporten til

told- og skatteforvaltningen og 3) indbetale afgiften af varer, der er afgifts-

pligtige her i landet.

Tobaksafgiftslovens § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, indeholder krav til regnskabs-

førelse, fakturaudstedelse, opbevaring af regnskabsmateriale m.v. for virk-

somheder, der er omfattet af tobaksafgiftsloven.

Det følger af § 25, stk. 1, nr. 2, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder § 10, stk. 1, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, straffes med

bøde.

Det følger af § 25, stk. 5, 1. pkt., at der udmåles en skærpet bøde for over-

trædelse af § 10, stk. 1, 2. pkt., eller § 10 a, stk. 5, 2. pkt. Endvidere følger

det af § 25, stk. 5, 2. pkt., at der udmåles en skærpet bøde for overtrædelse

178

UDKAST

§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt

at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i tobaksafgiftslo-

ven.

Har nogen begået flere overtrædelser af § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2.

pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og

medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen

for hver overtrædelse efter princippet om absolut kumulation, uanset om på-

dømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager. Det følger af to-

baksafgiftslovens § 25, stk. 6, 1. pkt.

Princippet om absolut kumulation gælder også, hvis nogen har overtrådt §

§ 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, og én

eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen. Det følger af

tobaksafgiftslovens § 25, stk. 6, 2. pkt.

For så vidt angår § 18 bemærkes det, at selv om der i tobaksafgiftslovens §

25, stk. 6, 1. og 2. pkt. henvises til »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9«, skal alle de

nævnte stykker i § 18 ikke være overtrådt, før princippet om absolut kumu-

lation gælder. Det følger af fast praksis.

Det følger af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 7, at bestemmelsen i stk. 6 om

absolut kumulation kan fraviges, når særlige grunde taler herfor. Fravigel-

sen af stk. 6 kan f.eks. skyldes skærpende eller formildende omstændigheder

i henhold til straffelovens §§ 81 eller 82.

Det foreslås, at i

§ 25, stk. 6, 1.

2. pkt.,

ændres »§ 10, stk. 1, 2. pkt., § 10

a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9« til »§ 4, stk. 3, § 10, stk. 1, 2.

pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«.

Ændringen af § 25, stk. 6, 1. og 2. pkt., vil medføre, at princippet om absolut

kumulation vil gælde ved overtrædelser af § 4, stk. 3. Hvis nogen har begået

flere overtrædelser af § 4, stk. 3, vil bødestraffen således skulle sammen-

lægges for hver overtrædelse efter princippet om absolut kumulation, uanset

om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager. Ligeledes

vil princippet om absolut kumulation gælde, hvis nogen har overtrådt § 4,

stk. 3, og § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller

7-9, eller én eller flere andre skatte- eller afgiftslove eller pantlovgivningen.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8, nr. 1, hvorefter

tobaksafgiftslovens § 4, stk. 3, 2. pkt. foreslås erstattet med nye 2. og 3. pkt.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, 2. pkt., skal virksomheder,

179

UDKAST

der sælger groftskåret tobak på salgsstedet, jf. 1. pkt., føre et beholdnings-

regnskab, som kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af

tobakken i løsvægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken. Efter

den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, 3. pkt., skal beholdningsregnskabet

indeholde oplysninger om salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsste-

det.

Endvidere skal ændringen ses i sammenhæng med lovforslagets § 8, nr. 3,

hvorefter det foreslås at indsætte en henvisning til § 4, stk. 3, i § 25, stk. 5,

2. pkt., så der kan udmåles en skærpet bøde for overtrædelser af § 4, stk. 3,

hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er

betalt afgift.

Med ændringen tydeliggøres desuden, at princippet om absolut kumulation

–

for så vidt angår § 18

–

ikke kun gælder, hvis alle de nævnte stykker i §

18 er overtrådt. Det skyldes, at ændringen indebærer, at »§ 18, stk. 1-3, 5 og

7-9« ændres til »§ 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«.

Der henvises desuden til bemærkningerne i pkt. 2.6 og til lovforslagets § 8,

nr. 1 og 3.

Til § 9

Til nr. 1

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt., at afgiften

–

bortset

fra varer omfattet af § 3 A

–

for varer henhørende under position 2203 og

2206 i EU’s kombinerede nomenklatur udgør 48,74 kr. pr. liter 100 pct. ren

alkohol (ætanolindholdet).

Det foreslås i øl- og vinafgiftslovens

§ 1, stk. 1, 2. pkt.,

at »position 2203 og

2206« ændres til »position 2203 og varer indeholdende en blanding af øl og

ikke-alkoholholdige drikkevarer, der henhører under position 2206«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en præcisering af hvilke varer, der

er afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens § 1. Det drejer sig om varer,

der hører under

position 2203 i EU’s kombinerede nomenklatur, og varer,

der indeholder en blanding af øl og ikke-alkoholholdige drikkevarer, der

hører under position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur.

Det svarer til,

hvad der også gælder i dag.

180

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.2 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget.

Til nr. 2

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 3 A, at for varer henhørende under

position 2204-2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som forefindes på

flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning eller har et

overtryk på mindst 3 bar ved 20º C, opkræves en tillægsafgift på 3,35 kr. pr.

liter

Det foreslås i øl- og vinafgiftslovens

§ 3 A,

at »For varer henhørende under

position 2204 til 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur«

ændres til »For

varer, der er afgiftspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 1 og 2,«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der opkræves en tillægsafgift

på 3,35 kr. pr. liter af varer, der er afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens

§ 3, stk. 2, nr. 1 og 2, hvis varerne forefindes på flasker med champagne-

proplukke med fastholdelsesanordning eller har et overtryk på mindst 3 bar

ved 20º C.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 A vil også medføre, at der ikke opkræves

en tillægsafgift af varer, der er afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens §

3, stk. 2, nr. 3, selv om varerne forefindes på flasker med champagneprop-

lukke med fastholdelsesanordning eller har et overtryk på mindst 3 bar ved

20º C.

Formålet med ændringen er, at varer, der er afgiftspligtige efter øl- og vin-

afgiftslovens § 3, stk. 2, nr. 3, ikke omfattes af den tillægsafgift, der findes

i lovens § 3 A.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.1 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget.

Til § 10

Til nr. 1

Det fremgår af tobaksvarelovens § 31 b, stk. 1, at Skatteforvaltningen ud-

steder sikkerhedsstempelmærker til enkeltpakninger med tobaksvarer, som

er afgiftspligtige i medfør af tobaksafgiftsloven, der fungerer som både

181

UDKAST

stempelmærke efter tobaksafgiftsloven og sikkerhedsmærke efter tobaksva-

reloven.

Siden tobaksvarelovens § 31 b trådte i kraft den 1. februar 2019, jf. § 3 i lov

nr. 86 af 30. januar 2019, er der ved lov nr. 2616 af 28. december 2021

indført krav om stempelmærker på røgfri tobak efter forbrugsafgiftsloven.

Disse stempelmærker er designet med udgangspunkt i de tilsvarende stem-

pelmærker på cigaretter og røgtobak. Stempelmærkerne for røgfri tobak op-

fylder således allerede betingelserne for at kunne anses som værende sik-

kerhedsstempelmærker.

Det foreslås at ændre tobaksvarelovens

§ 31 b, stk. 1,

således, at der efter

»medfør af tobaksafgiftsloven« indsættes »eller forbrugsafgiftsloven, og

som påføres stempelmærke efter tobaksafgiftsloven eller lov om forskellige

forbrugsafgifter«, og efter »stempelmærke efter tobaksafgiftsloven« indsæt-

tes: »eller lov om forskellige forbrugsafgifter«.

Det foreslåede vil betyde, at Skatteforvaltningen for de tobaksvarer, som er

afgiftspligtige i medfør af forbrugsafgiftsloven, og som påføres stempel-

mærke efter forbrugsafgiftsloven, vil udstede sikkerhedsstempelmærker til

enkeltpakninger med tobaksvarer, der fungerer som både stempelmærke ef-

ter forbrugsafgiftsloven og sikkerhedsmærke efter tobaksvareloven.

Formålet med ændringen er at tilpasse tobaksvarelovens § 31 b, stk. 1, såle-

des at de stempelmærker, som skal påføres i medfør af forbrugsafgiftslovens

§ 13 d, ligeledes vil kunne fungere som sikkerhedsmærke efter tobaksvare-

lovens § 31 b fra og med den 20. maj 2024. Stempelmærkerne, som påføres

i medfør af forbrugsafgiftslovens § 13 d, opfylder allerede betingelserne for

at udgøre et sikkerhedsmærke, og det foreslåede skal således alene sikre, at

lovgivningen hjemler, at dette også vil være tilfældet. Alternativt vil tobaks-

varelovens § 31 b, stk. 2, kunne fortolkes sådan, at der skal udstedes et selv-

stændigt sikkerhedsmærke efter tobaksvareloven, således at røgfri tobak vil

skulle påføres to separate mærker fra og med den 20. maj 2024.

Til nr. 2

Det fremgår af tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2, at Skatteforvaltningen ud-

steder sikkerhedsstempelmærker uden afgift til enkeltpakninger med to-

baksvarer, som er afgiftspligtige i medfør af tobaksafgiftsloven, men som

ikke påføres stempelmærker efter tobaksafgiftsloven.

182

UDKAST

Siden tobaksvarelovens § 31 b trådte i kraft den 1. februar 2019, jf. § 3 i lov

nr. 86 af 30. januar 2019, er der ved lov nr. 2616 af 28. december 2021

indført krav om stempelmærker på røgfri tobak efter forbrugsafgiftsloven.

Disse stempelmærker er designet med udgangspunkt i de tilsvarende stem-

pelmærker på cigaretter og røgtobak. Stempelmærkerne for røgfri tobak op-

fylder således allerede betingelserne for at kunne anses som værende sik-

kerhedsstempelmærker.

Det foreslås at ændre tobaksvarelovens

§ 31 b, stk. 2,

således at der efter

»stempelmærke efter tobaksafgiftsloven« indsættes »eller lov om forskel-

lige forbrugsafgifter«.

Det foreslåede vil betyde, at § 31 b, stk. 2, også skal finde anvendelse for

tobaksvarer, som påføres stempelmærker i medfør af forbrugsafgiftsloven.

Formålet med ændringen er, at bestemmelsen konsekvensrettes efter æn-

dringen af forbrugsafgiftsloven, hvor der også skal påsættes stempelmærker

på tobaksvarer efter forbrugsafgiftsloven.

Til nr. 3

Efter tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2, udsteder Skatteforvaltningen for de

tobaksvarer, som er afgiftspligtige i medfør af tobaksafgiftsloven eller for-

brugsafgiftsloven, men som ikke påføres stempelmærke efter tobaksafgifts-

loven (eller forbrugsafgiftsloven, jf. den i lovforslagets § 10, nr. 2, foreslå-

ede ændring af tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2) sikkerhedsstempelmærker

uden afgift til enkeltpakninger med tobaksvarer, der fungerer som sikker-

hedsmærke.

Bestemmelsen har virkning for cigarer, cerutter og cigarillos fra og med den

20. maj 2024, jf. § 3, stk. 4, i lov nr. 86 af 30. januar 2019. Disse varer

påføres ikke stempelmærke efter tobaksafgiftsloven. Derfor er der ikke reg-

ler for, hvem Skatteforvaltningen må udstede disse mærker til, eller hvem

der må opbevare eller modtage mærkerne.

Det foreslås at indsætte to nye stykker som tobaksvarelovens

§ 31 b, stk. 4

og 5.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at Skatteforvaltningen kun må udstede sikker-

hedsstempelmærker uden afgift efter stk. 2 til virksomheder, der er registre-

ret eller autoriseret for afgift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller for-

brugsafgiftsloven.

183

UDKAST

Det foreslåede vil betyde, at Skatteforvaltningen ikke må udstede sikker-

hedsstempelmærker omfattet af tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2, til enhver.

Sikkerhedsstempelmærker uden afgift omfattet af tobaksvarelovens § 13 b,

stk. 2, skal udstedes for tobaksvarer, som ikke påføres stempelmærke efter

tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven. Disse sikkerhedsstempelmær-

ker må Skatteforvaltningen efter det foreslåede kun kunne udstede til virk-

somheder, der er registreret eller autoriseret for afgift på tobak efter tobaks-

afgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at de registrerede eller autoriserede virksomhe-

der ikke må sælge eller udlåne de modtagne sikkerhedsstempelmærker.

Det betyder, at de stempelmærker, som de registrerede eller autoriserede

virksomheder, der får udstedt sikkerhedsstempelmærker uden afgift efter to-

baksvarelovens § 31 b, stk. 2, fra Skatteforvaltningen, alene må anvendes af

den pågældende virksomhed. En registreret eller autoriseret virksomhed må

således alene benytte sine egne stempelmærker.

Det foreslås i

stk. 4, 3. pkt.,

at ikkebrugte sikkerhedsstempelmærker skal

destrueres af den registrerede eller autoriserede virksomhed.

Det foreslåede betyder, at hvis en registreret eller autoriseret virksomhed

har bestilt for mange sikkerhedsstempelmærker eller f.eks. får bestilt sikker-

hedsstempelmærkerne i en forkert størrelse, og derfor ikke får brugt sikker-

hedsstempelmærkerne, skal virksomheden selv destruere sikkerhedsstem-

pelmærkerne.

Hensigten med det foreslåede er, at der ikke florerer ikkebrugte sikkerheds-

stempelmærker på markedet.

Det foreslås i

stk. 5,

at virksomheder, der ikke er registrerede eller autorise-

rede for afgift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven,

ikke må modtage eller opbevare tobaksvarer omfattet af stk. 2, der ikke er

behørigt stemplede.

Det betyder, at virksomheder, der ikke er registreret eller autoriseret for af-

gift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven, hvor de af-

giftspligtige varer ikke påføres stempelmærke efter tobaksafgiftsloven eller

forbrugsafgiftsloven, kun må modtage og opbevare disse tobaksvarer, når

de er påført sikkerhedsstempelmærke. Det kan f.eks. være grossister eller

detailhandlere. Bestemmelsen omfatter tobaksvarer som cigarer, cigarillos

og cerutter.

184

UDKAST

Pakningerne skal, for at være forskriftmæssigt lukkede, være lukket på den

måde, som er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1012 af 1. oktober 2019 om

sikkerhedsstempelmærker på tobaksvarer (for varer omfattet af tobaksaf-

giftsloven) eller bekendtgørelse nr. 1004 af 22. juni 2022 om stempelmær-

ker på detailsalgspakninger med røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotin-

holdige væsker (for varer omfattet af forbrugsafgiftsloven), hvorefter mær-

kerne skal påføres på en sådan måde, at de på ingen måde er skjult eller

brydes heller ikke af prismærker eller andre elementer, der er påkrævet i

henhold til lovgivningen, i al den tid en tobaksvare markedsføres, og er be-

skyttet mod at blive udskiftet, genanvendt eller ændret på nogen måde.

Til § 11

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 9 G, stk. 1, 1. pkt., kan personer, der ved indkomst-

årets udløb er eller som i løbet af indkomståret har været registreret som

erhvervsfiskere efter fiskeriloven, ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst fradrage 190 kr. pr. påbegyndt havdag ved fangstture af mindst 12

timers varighed. Det følger af 2. pkt., at fradraget vælges for hele indkomst-

året og højst kan udgøre 41.800 kr. årligt.

Det er således et krav for at opnå fradrag for havdage efter § 9 G, at er-

hvervsfiskeren er registreret efter fiskeriloven. Fradraget for havdage træder

i givet fald i stedet for bl.a. fradrag for rejseudgifter til kost og småfornø-

denheder efter ligningslovens § 9 A og befordringsfradrag efter ligningslo-

vens §§ 9 B-9 D, jf. § 9 G, stk. 2.

Efter fiskeriloven er det alene erhvervsfiskere, der er registreret med A-sta-

tus, som kan være berettigede til fradrag for havdage efter ligningslovens §

9 G, stk. 1, idet fiskeriloven ikke indeholder anden mulighed for registrering

af erhvervsfiskere, som f.eks. med B-status.

Forslaget tilsigter ikke at ændre på reglerne om registrering som erhvervs-

fisker med A-status.

Det foreslås i fiskerilovens

§ 14 a, stk. 1,

at personer, der erhverver personlig

indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk

fiskerihavn, kan lade sig registrere hos Fiskeristyrelsen som erhvervsfiskere

med B-status.

185

UDKAST

Med forslaget genetableres muligheden for fradrag for havdage for perso-

ner, som tidligere var berettiget hertil i kraft af deres registrering som er-

hvervsfiskere med B-status efter den tidligere gældende § 14, stk. 2, i fiske-

riloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 21. marts 2019.

Forslaget til § 14 a, stk. 1, betyder, at personer, der erhverver personlig ind-

komst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk

fiskerihavn, vil kunne registreres som erhvervsfiskere hos Fiskeristyrelsen

og dermed vil kunne opfylde registreringskravet for fradrag for havdage

som angivet i ligningsloven § 9 G, stk. 1.

Kravet om reel tilknytning vil i den sammenhæng skulle forstås på samme

måde som fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 2. Der henvises til bemærkningerne

til § 1, nr. 4, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 181 som fremsat,

side 29. Det fremgår heraf, at kravet om reel tilknytning til dansk fiskerihavn

kan opfyldes ved, at fartøjet efterkommer et af tre alternative krav 1) krav

om fast forretningssted i Danmark, 2) krav om at en vis andel fangstlandin-

ger indgår i dansk havn (50 pct.), eller 3) krav om at en vis andel fangstrejser

udgår fra dansk havn (50 pct.).

Det foreslås i

§ 14 a, stk. 2,

at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

kan fastsætte nærmere regler om registrering som erhvervsfisker med B-

status, herunder regler om dokumentationskrav og kontrol m.v.

Formålet med forslaget er, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

skal kunne fastsætte nærmere regler om registrering som erhvervsfiskere

med B-status, herunder regler om dokumentation for opfyldelse af betingel-

serne for registrering med B-status. Bemyndigelse kan f.eks. også benyttes

til fastsættelse af regler om anmodning om registrering og krav i forbindelse

med anmodning m.v.

Til § 12

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.

Med det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt sikres det, at loven træder i kraft

hurtigst muligt, således at de berørte erhvervsfiskere omfattet af stk. 5 og 6

hurtigst muligt vil kunne søge om genoptagelse af deres skatteansættelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 10 træder i kraft den 20. maj 2024.

186

UDKAST

Det foreslåede vil indebære, at lovens § 10, der omhandler tilpasning af reg-

lerne om sikkerhedsstempelmærker vil træde i kraft den 20. maj 2024. Det

foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at bestemmelserne om sikker-

hedsstempelmærker i de bagvedliggende direktiver først har virkning for

andre tobaksvarer end cigaretter og rulletobak (fintskåret røgtobak) fra og

med den 20. maj 2024.

Det foreslås i

stk. 3,

at lovens § 1, nr. 10 og 16-17, og §§ 2-9 skal træde i

kraft den 1. juli 2024.

Det foreslåede vil indebære, at lovens § 1, nr. 10, om betalingsfrist for køb

og indførsel af visse køretøjer, lovens § 1, nr. 16, om en konsekvensrettelse

i relation til registreringspligt ved omvendt betalingspligt for køb af tele-

ydelser, lovens § 1, nr. 17, om sproglig rettelse i momslovens 66 g, lovens

§ 2 om godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, lovens § 3

om justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelse for visse tobaks- og

nikotinvarer, lovens § 4 om nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlan-

det uden indeholdelse af kildeskat, lovens § 5 om tekniske ændringer i isaf-

giftsloven, lovens § 6 om afskaffelse af godtgørelsesordning for spilde-

vandsafgift, lovens § 7 om mulighed for dataudstilling om visse søfarende,

lovens § 8, nr. 1, om præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løs-

salg af groftskåret røgtobak, lovens § 8, nr. 2-4, om bøder ved enkeltsalg af

cigaretter og manglende beholdningsregnskab samt lovens § 9 om tilpasning

af det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer vil træde i kraft den

1. juli 2024.

Det foreslås i

stk. 4,

at lovens § 1-9, 11-15 og 18-20 træder i kraft den 1.

januar 2025.

Det foreslåede vil indebære, at lovens § 1, nr. 1 og 4-5, der omhandler ju-

stering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser,

samt lovens § 1, nr. 2-3, 6-9, 11-15 og 18-20, der omhandler implementering

af en særordning for små virksomheder på momsområdet vil træde i kraft

den 1. januar 2025. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at de

bagvedliggende direktiver skal være gennemført i national ret denne dato.

Det foreslås i

stk. 5,

at personer, som har erhvervet personlig indkomst ved

arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn i

hele eller dele af perioden fra og med den 1. juli 2021 til lovens ikrafttræden,

anses for at være registreret som erhvervsfiskere med B-status fra den 1. juli

2021 efter fiskerilovens § 14 a, stk. 1.

187

UDKAST

Registreringsmuligheden, der alene er af begunstigende karakter, vil således

få virkning med tilbagevirkende kraft.

Formålet med forslaget er, at erhvervsfiskere, som efter de tidligere gæl-

dende regler kunne være registreret med B-status, skal anses for at være re-

gistreret efter fiskerilovens § 14 a, stk. 1, for perioden fra den 1. juli 2021

og til lovens ikrafttræden i det omfang de i hele eller dele af perioden har

erhvervet personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel

tilknytning til dansk fiskerihavn.

Den foreslåede ordning betyder, at disse erhvervsfiskere skattemæssigt stil-

les som om, at registreringsmuligheden som erhvervsfisker med B-status

ikke var afskaffet ved lov nr. 844 af 10. maj 2021 om ændring af fiskeriloven

Det foreslås derudover, at i perioden fra og med den 1. juli 2021 til lovens

ikrafttræden skal en person anses for at have været registreret som erhvervs-

fisker med B-status efter fiskeriloven i det omfang personen i løbet af denne

periode erhvervede personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj

med reel tilknytning til dansk fiskerihavn.

Dette betyder, at erhvervsfiskere, som ville have kunnet være registreret

med B-status, skal anses for at være registreret efter fiskerilovens § 14 a,

stk. 1, for perioden fra den 1. juli 2021 og til lovens ikrafttræden i det om-

fang de i perioden erhvervede personlig indkomst ved arbejdsindsats på et

fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn.

Hermed stilles erhvervsfiskere skattemæssigt på samme måde, som hvis ad-

gangen til at lade sig registre som erhvervsfisker med B-status ikke havde

været afskaffet ved lov nr. 844 af 10. maj 2021.

Derudover foreslås det, at fristen for anmodning om genoptagelse af en ind-

komstansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, med hen-

blik på at opnå fradrag ifølge ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021,

forlænges, således at anmodningen skal indgives senest den 1. maj i det

femte år efter indkomstårets udløb. Herved sikres det, at erhvervsfiskerne,

får tilstrækkelig tid til at ansøge om genoptagelse.

Derudover foreslås det i

stk. 6,

at for personer omfattet af stk. 5, udløber

fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, først i det femte år efter ind-

komstårets udløb for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G for

indkomståret 2021.

Den foreslåede bestemmelse er en overgangsbestemmelse, hvorefter at fri-

sterne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, først udløber i det femte år

188

UDKAST

efter indkomstårets udløb for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9

G for indkomståret 2021 for personer, som har erhvervet personlig indkomst

ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskeri-

havn i hele eller dele af perioden fra og med den 1. juli 2021 til lovens ikraft-

træden, og som anses for at være registreret som erhvervsfisker med B-sta-

tus efter fiskerilovens § 14 a, stk. 1.

Formålet med forslaget er at forlænge den ordinære ansættelsesfrist i skat-

teforvaltningslovens § 26, stk. 2, for disse erhvervsfiskere med B-status for

så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021, så

ansættelsesfristen først udløber i det femte år efter indkomstårets udløb og

derfor vil være et år længere end den ordinære frist, som gælder efter skat-

teforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker

at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år

efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig ka-

rakter, der kan begrunde en ændring af den tidligere skatteansættelse.

Forslaget betyder, at den ordinære ansættelsesfrist for ovennævnte erhvervs-

fiskere med B-status for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G for

indkomståret 2021 først udløber i det femte år efter indkomstårets udløb og

derfor vil være et år længere end den ordinære frist, som gælder efter skat-

teforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Den forlængede ansættelsesfrist gælder alene for de erhvervsfiskere med B-

status, som opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse i § 13, stk.

6, og omfatter kun fradrag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021.

Det betyder således, at andre dele af skatteansættelsen for 2021 ikke vil

kunne genoptages efter bestemmelsen.

Den foreslåede ordning, som udelukkende er af begunstigende karakter, in-

debærer desuden, at de pågældende erhvervsfiskere med B-status selv vil

skulle anmode Skatteforvaltningen om genoptagelse af skatteansættelsen

for 2021 med henblik på at få fradrag efter ligningslovens § 9 G for ind-

komståret 2021.

Til § 13

Fiskeriloven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Efter fiskerilovens §

143, stk. 2, finder loven anvendelse for overtrædelse af visse EU-forordnin-

189

UDKAST

ger, også når de er begået på Færøerne eller i Grønland. De foreslåede æn-

dringer i nærværende lovforslag vedrører ikke sådanne forhold. Det foreslås

derfor, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Lovens øvrige bestemmelser gælder hverken for Færøerne eller Grønland,

fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland

og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller

Grønland.

190

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Skatteministeriet

§1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1021 af 26. september 2019, som

ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2616 af

28. december 2021 og § 1 i lov nr.

904 af 21. juni 2022 og senest ved §

1 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, fo-

retages følgende ændringer:

Loven indeholder bestemmelser,

der gennemfører Rådets trettende

direktiv 86/560/EØF af 17. novem-

ber 1986 om harmonisering af med-

lemsstaternes lovgivning om om-

sætningsafgifter

–

Foranstaltninger

til tilbagebetaling af merværdiafgift

til afgiftspligtige personer, der ikke

er etableret på Fællesskabets om-

råde, EF-Tidende 1986, nr. L 326,

side

40,

Rådets

direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006

om det fælles merværdiafgiftssy-

stem, EU-Tidende 2006, nr. L 347,

side

Rådets

direktiv

2006/138/EF af 19. december 2006

ændring

direktiv

2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem hvad angår an-

vendelsesperioden for merværdiaf-

giftssystemet for radio- og tv-

Fodnote 1

til lovens titel affattes

således:

»1) Loven indeholder bestemmel-

ser, der gennemfører Rådets tret-

tende direktiv 86/560/EØF af 17.

november 1986 om harmonisering

af medlemsstaternes lovgivning om

omsætningsafgifter

–

Foranstalt-

ninger til tilbagebetaling af mer-

værdiafgift til afgiftspligtige perso-

ner, der ikke er etableret på Fælles-

skabets område, EF-Tidende 1986,

nr. L 326, side 40, Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006

om det fælles merværdiafgiftssy-

stem, EU-Tidende 2006, nr. L 347,

side

Rådets

direktiv

2006/138/EF af 19. december 2006

ændring

direktiv

2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem hvad angår an-

191

UDKAST

spredningstjenester og visse elek-

tronisk leverede tjenesteydelser,

EU-Tidende 2006, nr. L 384, side

92, Rådets direktiv 2008/8/EF af

12. februar 2008 om ændring af di-

rektiv 2006/112/EF med hensyn til

leveringsstedet for tjenesteydelser,

EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11,

Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. fe-

bruar 2008 om detaljerede regler

for tilbagebetaling af moms i hen-

hold til direktiv 2006/112/EF til af-

giftspligtige personer, der ikke er

etableret i tilbagebetalingsmed-

lemsstaten, men i en anden med-

lemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L

44, side 23, Rådets direktiv

2008/117/EF af 16. december 2008

ændring

direktiv

2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem med henblik på

forebyggelse af momsunddragelse i

forbindelse med transaktioner in-

den for Fællesskabet, EU-Tidende

2009, nr. L 14, side 7, Rådets direk-

tiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om

ændring af direktiv 2006/112/EF

om det fælles merværdiafgiftssy-

stem for så vidt angår afgiftssvig i

forbindelse med indførsel, EU-Ti-

dende 2009, nr. L 175, side 12, Rå-

dets direktiv 2009/132/EF af 19.

oktober 2009 om fastlæggelse af

anvendelsesområdet for artikel 143,

litra b og c, i direktiv 2006/112/EF

for så vidt angår fritagelse for mer-

værdiafgift ved visse former for en-

delig indførsel af goder, EU-Ti-

dende 2009, nr. L 292, side 5, Rå-

dets direktiv 2009/162/EU af 22.

december 2009 om ændring af

vendelsesperioden for merværdiaf-

giftssystemet for radio- og tv-

spredningstjenester og visse elek-

tronisk leverede tjenesteydelser,

EU-Tidende 2006, nr. L 384, side

92, Rådets direktiv 2008/8/EF af

12. februar 2008 om ændring af di-

rektiv 2006/112/EF med hensyn til

leveringsstedet for tjenesteydelser,

EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11,

Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. fe-

bruar 2008 om detaljerede regler

for tilbagebetaling af moms i hen-

hold til direktiv 2006/112/EF til af-

giftspligtige personer, der ikke er

etableret i tilbagebetalingsmed-

lemsstaten, men i en anden med-

lemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L

44, side 23, Rådets direktiv

2008/117/EF af 16. december 2008

ændring

direktiv

2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem med henblik på

forebyggelse af momsunddragelse i

forbindelse med transaktioner in-

den for Fællesskabet, EU-Tidende

2009, nr. L 14, side 7, Rådets direk-

tiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om

ændring af direktiv 2006/112/EF

om det fælles merværdiafgiftssy-

stem for så vidt angår afgiftssvig i

forbindelse med indførsel, EU-Ti-

dende 2009, nr. L 175, side 12, Rå-

dets direktiv 2009/132/EF af 19.

oktober 2009 om fastlæggelse af

anvendelsesområdet for artikel

143, litra b og c, i direktiv

2006/112/EF for så vidt angår frita-

gelse for merværdiafgift ved visse

former for endelig indførsel af go-

der, EU-Tidende 2009, nr. L 292,

192

UDKAST

visse bestemmelser i direktiv

2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem, EU-Tidende

2010, nr. L 10, side 14, Rådets di-

rektiv 2010/23/EU af 16. marts

2010 om ændring af direktiv

2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem for så vidt angår

en fakultativ og midlertidig anven-

delse af ordningen for omvendt be-

talingspligt ved levering af be-

stemte tjenesteydelser, som kan

være udsat for svig, EU-Tidende

2010, nr. L 72, side 1, Rådets direk-

tiv 2010/45/EU af 13. juli 2010 om

ændring af direktiv 2006/112/EF

om det fælles merværdiafgiftssy-

stem for så vidt angår fakturerings-

reglerne, EU-Tidende 2010, nr. L

189, side 1, Rådets direktiv

2013/43/EU af 22. juli 2013 om

ændring af momssystemdirektivet

for så vidt angår en fakultativ og

midlertidig anvendelse af ordnin-

gen for omvendt betalingspligt ved

levering af bestemte varer og tjene-

steydelser, som kan være udsat for

svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201,

side 4, Rådets direktiv 2013/61/EU

af 17. december 2013 om ændring

af direktiv 2006/112/EF og

2008/118/EF hvad angår de franske

regioner i den yderste periferi og

særlig Mayotte, EU-Tidende 2013,

nr. L 353, side 5, Rådets direktiv

2016/1065/EU af 27. juni 2016 om

ændring af direktiv 2006/112/EF

for så vidt angår behandlingen af

vouchere, EU-Tidende 2016, nr. L

177, side 9, dele af Rådets direktiv

2017/2455/EU af 5. december 2017

side

Rådets

direktiv

2009/162/EU af 22. december 2009

om ændring af visse bestemmelser

i direktiv 2006/112/EF om det fæl-

les merværdiafgiftssystem, EU-Ti-

dende 2010, nr. L 10, side 14, Rå-

dets direktiv 2010/23/EU af 16.

marts 2010 om ændring af direktiv

2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem for så vidt an-

går en fakultativ og midlertidig an-

vendelse af ordningen for omvendt

betalingspligt ved levering af be-

stemte tjenesteydelser, som kan

være udsat for svig, EU-Tidende

2010, nr. L 72, side 1, Rådets direk-

tiv 2010/45/EU af 13. juli 2010 om

ændring af direktiv 2006/112/EF

om det fælles merværdiafgiftssy-

stem for så vidt angår fakturerings-

reglerne, EU-Tidende 2010, nr. L

189, side 1, Rådets direktiv

2013/43/EU af 22. juli 2013 om

ændring af momssystemdirektivet

for så vidt angår en fakultativ og

midlertidig anvendelse af ordnin-

gen for omvendt betalingspligt ved

levering af bestemte varer og tjene-

steydelser, som kan være udsat for

svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201,

side 4, Rådets direktiv 2013/61/EU

af 17. december 2013 om ændring

af direktiv 2006/112/EF og

2008/118/EF hvad angår de franske

regioner i den yderste periferi og

særlig Mayotte, EU-Tidende 2013,

nr. L 353, side 5, Rådets direktiv

2016/1065/EU af 27. juni 2016 om

ændring af direktiv 2006/112/EF

for så vidt angår behandlingen af

vouchere, EU-Tidende 2016, nr. L

193

UDKAST

ændring

direktiv

2006/112/EF og 2009/132/EF for

så vidt angår visse momsforpligtel-

ser i forbindelse med levering af

ydelser og fjernsalg af varer, EU-

Tidende 2017, nr. L 348, side 7, Rå-

dets direktiv 2018/912/EU af 22.

juni 2018 om ændring af direktiv

2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem for så vidt angår

forpligtelsen til at overholde et mi-

nimumsniveau for normalsatsen,

EU-Tidende 2018, nr. L 162, side 1,

Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6.

november 2018 om ændring af di-

rektiv 2006/112/EF, for så vidt an-

går momssatser for bøger, aviser og

tidsskrifter, EU-Tidende 2018, nr.

L 286, side 20, Rådets direktiv

2018/1695/EU af 6. november

2018 om ændring af direktiv

2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem, for så vidt an-

går anvendelsesperioden for den fa-

kultative ordning for omvendt beta-

lingspligt ved levering af bestemte

varer og ydelser, som kan være ud-

sat for svig, og for den hurtige reak-

tionsmekanisme til bekæmpelse af

momssvig, EU-Tidende 2018, nr. L

282, side 5, Rådets direktiv

2018/1910/EU af 4. december 2018

ændring

direktiv

2006/112/EF, for så vidt angår har-

monisering og forenkling af visse

regler i det fælles merværdiafgifts-

system for beskatning af samhand-

len mellem medlemsstaterne, EU-

Tidende 2018, nr. L 311, side 3, Rå-

dets direktiv 2019/475/EU af 18.

177, side 9, dele af Rådets direktiv

2017/2455/EU af 5. december 2017

ændring

direktiv

2006/112/EF og 2009/132/EF for

så vidt angår visse momsforpligtel-

ser i forbindelse med levering af

ydelser og fjernsalg af varer, EU-

Tidende 2017, nr. L 348, side 7, Rå-

dets direktiv 2018/912/EU af 22.

juni 2018 om ændring af direktiv

2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem for så vidt an-

går forpligtelsen til at overholde et

minimumsniveau for normalsatsen,

EU-Tidende 2018, nr. L 162, side 1,

Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6.

november 2018 om ændring af di-

rektiv 2006/112/EF, for så vidt an-

går momssatser for bøger, aviser og

tidsskrifter, EU-Tidende 2018, nr.

L 286, side 20, Rådets direktiv

2018/1695/EU af 6. november

2018 om ændring af direktiv

2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem, for så vidt an-

går anvendelsesperioden for den fa-

kultative ordning for omvendt beta-

lingspligt ved levering af bestemte

varer og ydelser, som kan være ud-

sat for svig, og for den hurtige reak-

tionsmekanisme til bekæmpelse af

momssvig, EU-Tidende 2018, nr. L

282, side 5, Rådets direktiv

2018/1910/EU af 4. december 2018

ændring

direktiv

2006/112/EF, for så vidt angår har-

monisering og forenkling af visse

regler i det fælles merværdiafgifts-

system for beskatning af samhand-

len mellem medlemsstaterne, EU-

194

UDKAST

februar 2019 om ændring af direk-

tiv 2006/112/EF og 2008/118/EF

for så vidt angår medtagelse af den

italienske kommune Campione d'-

Italia og den italienske del af Lu-

ganosøen i Unionens toldområde

og i den territoriale anvendelse af

direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende

2019, nr. L 83, side 42, Rådets di-

rektiv 2019/2235/EU af 19. decem-

ber 2019 om ændring af direktiv

2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem og direktiv

2008/118/EF om den generelle ord-

ning for punktafgifter, for så vidt

angår forsvarsindsatsen inden for

Unionens rammer, EU-Tidende

2019, nr. L 336, side 10, Rådets di-

rektiv 2019/1995/EU af 21. novem-

ber 2019 om ændring af direktiv

2006/112/EF for så vidt angår be-

stemmelserne om fjernsalg af varer

og visse indenlandske leveringer af

varer, EU-Tidende 2019, nr. L 310,

side 1, Rådets direktiv (EU)

2020/284 af 18. februar 2020 om

ændring af direktiv 2006/112/EF

for så vidt angår indførelse af visse

krav til betalingstjenesteudbydere,

EU-Tidende 2020, nr. L 62, side 7,

Rådets afgørelse 2020/1109/EU af

20. juli 2020 om ændring af direk-

tiv (EU) 2017/2455 og (EU)

2019/1995, for så vidt angår dato-

erne for gennemførelse og anven-

delse som reaktion på covid-19-

pandemien, EU-Tidende 2020, nr.

L 244, side 3, Rådets direktiv

2020/1756/EU af 20. november

2020 om ændring af direktiv

Tidende 2018, nr. L 311, side 3, Rå-

dets direktiv 2019/475/EU af 18.

februar 2019 om ændring af direk-

tiv 2006/112/EF og 2008/118/EF

for så vidt angår medtagelse af den

italienske kommune Campione

d’Italia og den italienske del af Lu-

ganosøen i Unionens toldområde

og i den territoriale anvendelse af

direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende

2019, nr. L 83, side 42, Rådets di-

rektiv 2019/2235/EU af 19. decem-

ber 2019 om ændring af direktiv

2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem og direktiv

2008/118/EF om den generelle ord-

ning for punktafgifter, for så vidt

angår forsvarsindsatsen inden for

Unionens rammer, EU-Tidende

2019, nr. L 336, side 10, Rådets di-

rektiv 2019/1995/EU af 21. novem-

ber 2019 om ændring af direktiv

2006/112/EF for så vidt angår be-

stemmelserne om fjernsalg af varer

og visse indenlandske leveringer af

varer, EU-Tidende 2019, nr. L 310,

side 1, Rådets direktiv (EU)

2020/284 af 18. februar 2020 om

ændring af direktiv 2006/112/EF

for så vidt angår indførelse af visse

krav til betalingstjenesteudbydere,

EU-Tidende 2020, nr. L 62, side 7,

Rådets direktiv (EU) 2020/285 af

18. februar 2020 om ændring af di-

rektiv 2006/112/EF om det fælles

merværdiafgiftssystem for så vidt

angår særordningen for små virk-

somheder og forordning (EU) nr.

904/2010 for så vidt angår admini-

strativt samarbejde og udveksling

af oplysninger med henblik på at

195

UDKAST

2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem, for så vidt an-

går identifikation af afgiftspligtige

personer i Nordirland, EU-Tidende

2020, nr. L 396, side 1, og Rådets

direktiv 2021/1159/EU af 13. juli

2021om ændring af direktiv

2006/112/EF for så vidt angår mid-

lertidige fritagelser ved indførsel og

visse leveringer som reaktion på

covid-19-pandemien, EU-Tidende

2021, nr. 250, side 1. Loven inde-

holder bestemmelser, der gennem-

fører Rådets trettende direktiv

86/560/EØF af 17. november 1986

om harmonisering af medlemssta-

ternes lovgivning om omsætnings-

afgifter - Foranstaltninger til tilba-

gebetaling af merværdiafgift til af-

giftspligtige personer, der ikke er

etableret på Fællesskabets område,

EF-Tidende 1986, nr. L 326, side

40, Rådets direktiv 2006/112/EF af

28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem,

EU-Ti-

dende 2006, nr. L 347, side 1, Rå-

dets direktiv 2006/138/EF af 19.

december 2006 om ændring af di-

rektiv 2006/112/EF om det fælles

merværdiafgiftssystem hvad angår

anvendelsesperioden for merværdi-

afgiftssystemet for radio- og tv-

spredningstjenester og visse elek-

tronisk leverede tjenesteydelser,

EU-Tidende 2006, nr. L 384, side

92, Rådets direktiv 2008/8/EF af

12. februar 2008 om ændring af di-

rektiv 2006/112/EF med hensyn til

leveringsstedet for tjenesteydelser,

EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11,

overvåge, om særordningen for

små virksomheder anvendes kor-

rekt, EU-Tidende 2020, nr. 62, side

13, Rådets afgørelse 2020/1109/EU

af 20. juli 2020 om ændring af di-

rektiv (EU) 2017/2455 og (EU)

2019/1995, for så vidt angår dato-

erne for gennemførelse og anven-

delse som reaktion på covid-19-

pandemien, EU-Tidende 2020, nr.

L 244, side 3, Rådets direktiv

2020/1756/EU af 20. november

2020 om ændring af direktiv

2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem, for så vidt an-

går identifikation af afgiftspligtige

personer i Nordirland, EU-Tidende

2020, nr. L 396, side 1, Rådets di-

rektiv 2021/1159/EU af 13. juli

2021 om ændring af direktiv

2006/112/EF for så vidt angår mid-

lertidige fritagelser ved indførsel

og visse leveringer som reaktion på

covid-19-pandemien, EU-Tidende

2021, nr. 250, side 1, og Rådets di-

rektiv (EU) 2022/542 af 5. april

2022 om ændring af direktiv

2006/112/EF for så vidt angår sat-

ser for merværdiafgiften, EU-Ti-

dende 2022, nr. 107, side 1.«

196

UDKAST

Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. fe-

bruar 2008 om detaljerede regler

for tilbagebetaling af moms i hen-

hold til direktiv 2006/112/EF til af-

giftspligtige personer, der ikke er

etableret i tilbagebetalingsmed-

lemsstaten, men i en anden med-

lemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L

44, side 23, Rådets direktiv

2008/117/EF af 16. december 2008

ændring

direktiv

2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem med henblik på

forebyggelse af momsunddragelse i

forbindelse med transaktioner in-

den for Fællesskabet, EU-Tidende

2009, nr. L 14, side 7, Rådets direk-

tiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om

ændring af direktiv 2006/112/EF

om det fælles merværdiafgiftssy-

stem for så vidt angår afgiftssvig i

forbindelse med indførsel, EU-Ti-

dende 2009, nr. L 175, side 12, Rå-

dets direktiv 2009/132/EF af 19.

oktober 2009 om fastlæggelse af

anvendelsesområdet for artikel 143,

litra b) og c), i direktiv

2006/112/EF for så vidt angår frita-

gelse for merværdiafgift ved visse

former for endelig indførsel af go-

der, EU-Tidende 2009, nr. L 292,

side

Rådets

direktiv

2009/162/EU af 22. december 2009

om ændring af visse bestemmelser

i direktiv 2006/112/EF om det fæl-

les merværdiafgiftssystem, EU-Ti-

dende 2010, nr. L 10, side 14, Rå-

dets direktiv 2010/23/EU af 16.

marts 2010 om ændring af direktiv

2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem for så vidt angår

197

UDKAST

en fakultativ og midlertidig anven-

delse af ordningen for omvendt be-

talingspligt ved levering af be-

stemte tjenesteydelser, som kan

være udsat for svig, EU-Tidende

2010, nr. L 72, side 1, Rådets direk-

tiv 2010/45/EU af 13. juli 2010 om

ændring af direktiv 2006/112/EF

om det fælles merværdiafgiftssy-

stem for så vidt angår fakturerings-

reglerne, EU-Tidende 2010, nr. L

189, side 1, Rådets direktiv

2013/43/EU af 22. juli 2013 om

ændring af momssystemdirektivet

for så vidt angår en fakultativ og

midlertidig anvendelse af ordnin-

gen for omvendt betalingspligt ved

levering af bestemte varer og tjene-

steydelser, som kan være udsat for

svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201,

side

4-6,

Rådets

direktiv

2013/61/EU af 17. december 2013

ændring

direktiv

2006/112/EF og 2008/118/EF hvad

angår de franske regioner i den

yderste periferi og særlig Mayotte,

EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5

Rådets

direktiv

2016/1065/EU af 27. juni 2016 om

ændring af direktiv 2006/112/EF

for så vidt angår behandlingen af

vouchere, EU-Tidende 2016, nr. L

177, side 9, Rådets direktiv

2017/2455/EU af 5. december 2017

ændring

direktiv

2006/112/EF og 2009/132/EF for

så vidt angår visse momsforpligtel-

ser i forbindelse med levering af

ydelser og fjernsalg af varer, EU-

Tidende 2017, nr. L 348, side 7, Rå-

dets direktiv 2018/912/EU af 22.

198

UDKAST

juni 2018 om ændring af direktiv

2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem for så vidt angår

forpligtelsen til at overholde et mi-

nimumsniveau for normalsatsen,

EU-Tidende 2018, nr. L 162, side 1,

Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6.

november 2018 om ændring af di-

rektiv 2006/112/EF, for så vidt an-

går momssatser for bøger, aviser og

tidsskrifter, EU-Tidende 2018, nr.

L 286, side 20, Rådets direktiv

2018/1695/EU af 6. november

2018 om ændring af direktiv

2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem, for så vidt an-

går anvendelsesperioden for den fa-

kultative ordning for omvendt beta-

lingspligt ved levering af bestemte

varer og ydelser, som kan være ud-

sat for svig, og for den hurtige reak-

tionsmekanisme til bekæmpelse af

momssvig, EU-Tidende 2018, nr. L

282, side 5, Rådets direktiv

2018/1910/EU af 4. december 2018

ændring

direktiv

2006/112/EF, for så vidt angår har-

monisering og forenkling af visse

regler i det fælles merværdiafgifts-

system for beskatning af samhand-

len mellem medlemsstaterne, EU-

Tidende 2018, nr. L 311, side 3, Rå-

dets direktiv 2019/475/EU af 18.

februar 2019 om ændring af direk-

tiv 2006/112/EF og 2008/118/EF

for så vidt angår medtagelse af den

italienske kommune Campione d'-

Italia og den italienske del af Lu-

ganosøen i Unionens toldområde

og i den territoriale anvendelse af

direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende

199

UDKAST

2019, nr. L 83, side 42, Rådets di-

rektiv 2019/1995/EU af 21. novem-

ber 2019 om ændring af direktiv

2006/112/EF for så vidt angår be-

stemmelserne om fjernsalg af varer

og visse indenlandske leveringer af

varer, EU-Tidende 2019, nr. L 310,

side

Rådets

afgørelse

2020/1109/EU af 20. juli 2020 om

ændring

direktiv

(EU)

2017/2455 og (EU) 2019/1995, for

så vidt angår datoerne for gennem-

førelse og anvendelse som reaktion

på covid-19-pandemien, EU-Ti-

dende 2020, nr. L 244, side 3, Rå-

dets direktiv 2020/1756/EU af 20.

november 2020 om ændring af di-

rektiv 2006/112/EF om det fælles

merværdiafgiftssystem, for så vidt

angår identifikation af afgiftsplig-

tige personer i Nordirland, EU-Ti-

dende 2020, nr. L 396, side 1, og

Rådets direktiv 2021/1159/EU af

13. juli 2021 om ændring af direk-

tiv 2006/112/EF, for så vidt angår

midlertidige fritagelser ved indfør-

sel og visse leveringer som reaktion

på covid-19-pandemien, EU-Ti-

dende 2021, nr. L 250, side 1.

§ 11.

Der betales afgift ved erhver-

velse mod vederlag af

1) varer fra andre EU-lande, når

sælgeren er en virksomhed regi-

streret for merværdiafgift og er-

hververen er en afgiftspligtig per-

son eller en ikke afgiftspligtig juri-

disk person, der er registrerings-

pligtig efter §§ 47 eller 50, eller

som registreres efter §§ 49, 50 a,

51 eller 51 a. Der betales dog ikke

§ 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,

ændres

»når sælgeren er en virksomhed re-

gistreret for merværdiafgift« til:

»når sælgeren er en afgiftspligtig

person og handler i denne egen-

skab,« og i

2. pkt.

indsættes efter

»monteres her i landet,«: »når sæl-

geren er omfattet af regler i et andet

EU-land svarende til § 71 e,«.

200

UDKAST

afgift, når varen af sælger installe-

res eller monteres her i landet, eller

når varen i salgslandet er afgiftsbe-

rigtiget efter tilsvarende regler som

fastsat i kapitel 17 om brugte varer

m.v.,

---

Stk. 2-7. ---

§ 13.

Følgende varer og ydelser er

fritaget for afgift:

1-22)

---

§ 13, stk. 1,

indsættes som

nr.

23:

»23) Blindes salg af varer og

ydelser, når salget ikke overstiger

170.000 kr. årligt.«

Stk. 2 og 3.

---

Efter § 20 indsættes:

»§ 20 a.

Leveringsstedet for ad-

gang til arrangementer inden for

kultur, kunst, sport, videnskab, un-

dervisning, underholdning og lign.,

herunder messer og udstillinger,

og ydelser i tilknytning hertil, der

leveres til en afgiftspligtig person,

er her i landet, når disse arrange-

menter rent faktisk finder sted her.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anven-

delse på adgang til arrangementer,

hvor deltagelsen er virtuel.«

§ 21.

Leveringsstedet for adgang

til arrangementer inden for kultur,

kunst, sport, videnskab, undervis-

ning, underholdning og lign., her-

under messer og udstillinger, og

ydelser i tilknytning hertil, der le-

veres til en afgiftspligtig person, er

§ 21

affattes således:

»§ 21.

Leveringsstedet for ydel-

ser i forbindelse med aktiviteter in-

den for kultur, kunst, sport, viden-

skab, undervisning, underholdning

og lign., herunder messer og ud-

stillinger, samt levering af ydelser

201

UDKAST

her i landet, når disse arrangemen-

ter rent faktisk finder sted her.

Stk. 2.

Leveringsstedet for ydelser i

forbindelse med aktiviteter inden

for kultur, kunst, sport, videnskab,

undervisning, underholdning og

lign., herunder messer og udstillin-

ger, samt levering af ydelser som

arrangører af sådanne aktiviteter,

der leveres til en ikkeafgiftspligtig

person, er her i landet, når disse

aktiviteter rent faktisk udøves her.

som arrangører af sådanne aktivi-

teter, der leveres til en ikkeafgifts-

pligtig person, er her i landet, når

disse aktiviteter rent faktisk ud-

øves her.

Stk. 2.

Når de i stk. 1 nævnte ydel-

ser og tilknyttede ydelser vedrører

aktiviteter, som streames eller på

anden måde gøres virtuelt tilgæn-

gelige, er leveringsstedet dog det

sted, hvor den ikkeafgiftspligtige

person er etableret, har sin bopæl

eller sit sædvanlige opholdssted.«

Efter § 34 b indsættes før over-

skriften før § 35:

»§ 34 c.

Den i § 34, stk. 1, nr. 1,

omhandlede fritagelse gælder ikke

for levering af varer, der foretages

af afgiftspligtige personer, som er

omfattet af en fritagelse for små

virksomheder, jf. § 71 e.

Stk. 2.

Den i § 34, stk. 1, nr. 3,

omhandlede fritagelse gælder ikke

for levering af punktafgiftspligtige

varer, der foretages af afgiftsplig-

tige personer, som er omfattet af

en fritagelse for små virksomhe-

der, jf. § 71 e.«

§ 37.

Virksomheder registreret ef-

ter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved

opgørelsen af afgiftstilsvaret som

indgående afgift, jf. § 56, stk. 3,

fradrage afgiften efter denne lov

for virksomhedens indkøb m.v. af

varer og ydelser, der udelukkende

anvendes til brug for virksomhe-

dens leverancer, som ikke er frita-

get for afgift efter § 13, herunder

202

UDKAST

leverancer udført i udlandet, jf.

dog stk. 6.

Stk. 2-8. ---

§ 37, stk. 1,

indsættes efter

»stk. 6«: »og 9«.

§ 37

indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

Virksomheder har ikke

fradragsret for leverancer, hvor le-

veringsstedet er i et andet EU-land,

hvis leveringen er fritaget for

moms i henhold til regler svarende

til § 71 e.«

§ 41. ---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Det er en betingelse for fra-

dragsret efter stk. 2 og 3, at virk-

somhedens leverancer af varer og

ydelser overstiger registrerings-

grænsen i § 48, stk. 1, 1. pkt.

§ 41, stk. 5,

ændres »§ 48, stk.

1, 1. pkt.« til: »§ 71 e, stk. 1«.

§ 46 d. ---

Stk. 2.

Den person, som ikke opfyl-

der betingelserne for fritagelse for

afgift ved indførsel eller indkøb af

personmotorkøretøj, jf. § 36, stk.

3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt.,

skal straks indberette oplysninger

om, hvilken betingelse der ikke

opfyldes, til told- og skatteforvalt-

ningen og indbetale afgiften.

10.

§ 46 d, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Afgiften

skal indbetales senest 14

dage efter påkrav fra told- og skat-

teforvaltningen.«

Stk. 3 og 4. ---

§ 47.

Afgiftspligtige personer, der

driver virksomhed med levering af

203

UDKAST

varer og ydelser, skal anmelde de-

res virksomhed til registrering hos

told- og skatteforvaltningen. Dette

gælder ikke

1) virksomhed med levering af va-

rer og ydelser, som er fritaget efter

§ 13, bortset fra transaktioner som

nævnt i § 37, stk. 7 og 8, og

2) afgiftspligtige personer, der fo-

retager levering af varer, som er

oplagt i Københavns Frihavn, et

toldoplag eller et afgiftsoplag uden

afgift.

11.

§ 47, stk. 1, nr. 1,

ændres »,

og« til: »,«.

12.

§ 47, stk. 1, nr. 2,

ændres »af-

gift.« til: »afgift, og«.

13.

§ 47, stk. 1,

indsættes som

nr.

»3) virksomheder omfattet af sær-

ordningen i § 71 e.«

Stk. 2-9. ---

§ 48.

Afgiftspligtige personer etab-

14.

§ 48

ophæves.

leret her i landet skal uanset § 47,

stk. 1, ikke registreres og betale af-

gift, når de samlede afgiftspligtige

leverancer ikke overstiger 50.000

kr. årligt. Ved levering af nye

transportmidler til andre EU-lande

skal der dog altid ske registrering.

Stk. 2.

Der skal ikke ske registre-

ring og betales afgift af

1) blindes salg af varer og ydelser,

når salget ikke overstiger 170.000

kr. årligt, eller

2) kunstneres eller disses arvingers

førstegangssalg af kunstnerens

egne kunstgenstande, jf. § 69, stk.

4, når salget hverken i det løbende

eller i det foregående kalenderår

overstiger 300.000 kr. Der skal

204

UDKAST

alene betales afgift af det salg, som

finder sted efter registreringsplig-

tens indtræden.

§ 49.

Den, der erhvervsmæssigt le-

verer varer og ydelser, og som ef-

ter § 48 er undtaget fra registre-

15.

§ 49, stk. 1, 1. pkt., § 50, 1.

ringspligten, kan vælge at lade sig

pkt.,

§§ 50 b

50 c

ændres »§

registrere. Muligheden for registre- 48« til: »§ 71 e«.

ring gælder også afgiftspligtige

personer, der er etableret her i lan-

det, og som driver virksomhed

med levering af varer og ydelser,

men som alene har leverancer i ud-

landet. Afgiftspligtige personer,

der hverken er etableret her i lan-

det eller har leverancer her, kan

ikke registreres.

Stk. 2. ---

§ 50.

Ikkeafgiftspligtige juridiske

personer og afgiftspligtige perso-

ner, der ikke er registreringsplig-

tige efter § 47, jf. § 48, og som

ikke har ladet sig registrere efter

§§ 49, 51 eller 51 a, skal ligeledes

registreres hos told- og skattefor-

valtningen, når de er betalingsplig-

tige for erhvervelser fra andre EU-

lande efter § 46, stk. 4. Der skal

dog ikke ske registrering, når den

samlede værdi af erhvervelserne

hverken i det løbende eller i det fo-

regående kalenderår overstiger

80.000 kr. og erhvervelserne ikke

omfatter punktafgiftspligtige varer,

jf. § 34, stk. 1, nr. 3.

§ 50 b.

Afgiftspligtige personer,

der ikke er registreringspligtige ef-

ter § 47, jf. § 48, eller efter § 50,

205

UDKAST

og som ikke har ladet sig registrere

efter § 49, § 50 a, § 51 eller § 51 a,

skal ligeledes registreres hos told-

og skatteforvaltningen, når de er

betalingspligtige for køb af varer

og ydelser fra udenlandske virk-

somheder efter § 46, stk. 1, nr. 2

og 3, eller for køb omfattet af § 46,

16.

§ 50 b

ændres »§ 46, stk. 1,

stk. 1, nr. 6-11.

nr. 6-11« til: »§ 46, stk. 1, nr. 6-

12«.

§ 50 c.

Afgiftspligtige personer,

der ikke er registreringspligtige ef-

ter § 47, jf. § 48, eller efter §§ 50

og 50 b, og som ikke har ladet sig

registrere efter § 49, § 50 a, § 51

eller 51 a, skal ligeledes registreres

hos told- og skatteforvaltningen,

når de i andre EU-lande leverer

ydelser, hvor modtageren er beta-

lingspligtig for afgiften af ydel-

serne, idet leveringsstedet for ydel-

serne er bestemt efter § 16, stk. 1.

§ 66 g.

Er Danmark identifikati-

onsmedlemsland, skal den afgifts-

pligtige person med udgangspunkt

i det efter § 66 h førte regnskab

elektronisk indsende en afgiftsan-

givelse for hver afgiftsperiode til

told- og skatteforvaltningen. Af-

giftsperioden er kalenderkvartalet.

1. pkt. gælder, uanset om der er fo-

retaget leveringer af varer og ydel-

ser omfattet af ordningerne omfat-

tet af den anvendte særordning el-

ler ej. Afgiftsangivelsen skal ind-

sendes inden udgangen af den må-

ned, der følger efter udgangen af

den afgiftsperiode, som angivelsen

vedrører. Den afgiftspligtige per-

son skal under henvisning til den

17. I

§ 66 g, stk. 1, 3. pkt.,

udgår

»omfattet af den anvendte særord-

ning«.

206

UDKAST

relevante afgiftsangivelse indbe-

tale afgiften til told- og skattefor-

valtningen, når afgiftsangivelsen

indsendes, dog senest ved udløbet

af fristen for indsendelse af afgifts-

angivelsen.

Stk. 2. ---

§ 69.

Virksomheder, der med hen-

blik på videresalg indkøber m.v.

brugte varer, kunstgenstande, sam-

lerobjekter eller antikviteter, kan

ved videresalget afgiftsberigtige de

pågældende brugte varer m.v. efter

reglerne i dette kapitel. Det er en

forudsætning for at anvende disse

regler, at de brugte varer m.v. er

leveret til virksomheden her i lan-

det eller fra et andet EU-land af

1-4) ---

5) en afgiftspligtig person, der er

18.

§ 69, stk. 1, nr. 5,

affattes såle-

fritaget for registrering efter § 48,

des:

stk. 1 og 2, eller som er under regi-

»5) en afgiftspligtig person, der

streringsgrænsen i et andet EU-

er omfattet af fritagelse for små

land, når leveringen omfatter et in-

virksomheder i § 71 e eller er

vesteringsgode.

omfattet af tilsvarende regler

om fritagelse for små virksom-

heder i et andet EU-land, når le-

veringen omfatter et investe-

ringsgode.«

Stk. 2-6. ---

19.

Efter kapitel 17 indsættes:

»Kapitel 17 a

Særordningen for små virksomhe-

der

§ 71 b.

Ved anvendelse af reglerne

i dette kapitel forstås ved:

207

UDKAST

1) Årlig omsætning her i landet:

Den samlede årlige værdi uden

moms af leveringer af varer og

ydelser foretaget af en afgiftsplig-

tig person her i landet i løbet af et

kalenderår.

2) Årlig omsætning i EU: Den

samlede årlige værdi uden moms

af leveringer af varer og ydelser

foretaget af en afgiftspligtig person

på EU’s afgiftsområde

i løbet af et

kalenderår.

Fritagelser

§ 71 c.

De omhandlede fritagelser i

dette kapitel finder anvendelse på

leveringer af varer og ydelser fore-

taget af små virksomheder, jf. § 71

§ 71 d.

Levering af nye transport-

midler, som foretages på de i § 34,

stk. 1, nr. 1 og 2, fastsatte betingel-

ser, er udelukket fra dette kapitel.

§ 71 e.

En afgiftspligtig persons

levering af varer og ydelser er fri-

taget fra registreringspligten efter

§ 47, stk. 1, og for at betale afgift,

når den årlige omsætning her i lan-

det, der kan henføres til disse af-

giftspligtige leverancer, ikke over-

stiger 50.000 kr., jf. dog stk. 2, 3, 4

og 8.

Stk. 2.

En afgiftspligtig persons el-

ler dennes arvings førstegangssalg

af den afgiftspligtiges egne kunst-

genstande, jf. § 69, stk. 4, er frita-

get fra registreringspligten efter §

47, stk. 1, og for at betale afgift,

208

UDKAST

når den årlige omsætning her i lan-

det, der kan henføres til disse af-

giftspligtige leverancer, ikke over-

stiger 300.000 kr., jf. dog stk. 3, 4

og 8.

Stk. 3.

En afgiftspligtig person kan

kun anvende en sektorspecifik fri-

tagelse ad gangen, jf. stk. 2.

Stk. 4.

En afgiftspligtig person, der

er etableret i et andet EU-land, er

omfattet af reglerne i stk. 1-3, hvis

følgende betingelser er opfyldt, jf.

dog § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,

1. pkt.:

1) Den afgiftspligtige person har

givet forhåndsmeddelelse til etab-

leringslandet om anvendelse af fri-

tagelser for små virksomheder i

Danmark, herunder om enhver æn-

dring af de oplysninger, der tidli-

gere er givet.

2) Den afgiftspligtige person kan

identificeres ved hjælp af et indivi-

duelt registreringsnummer, som er

tildelt af de relevante myndigheder

i etableringslandet og indeholder

suffikset

”EX”.

Stk. 5.

En afgiftspligtig person, der

er etableret her i landet, kan omfat-

tes af fritagelser for små virksom-

heder i et andet EU-land, når føl-

gende betingelser er opfyldt, jf.

dog § 71 k, stk. 3:

1) Den afgiftspligtige person har

givet forhåndsmeddelelse til told-

og skatteforvaltningen om anven-

delse af fritagelser for små virk-

somheder i et andet EU-land, her-

under hvilke EU-lande den afgifts-

pligtige agter at gøre brug af frita-

gelsen i.

209

UDKAST

2) Den afgiftspligtige person er

identificeret gennem tildeling af et

individuelt registreringsnummer af

told- og skatteforvaltningen, som

indeholder suffikset ”EX”.

Stk. 6.

En afgiftspligtig person skal

underrette told- og skatteforvalt-

ningen om enhver ændring af de

oplysninger, som tidligere er givet

i henhold til stk. 5, nr. 1, ved hjælp

af ajourføring af en forhåndsmed-

delelse.

Stk. 7.

En forhåndsmeddelelse om,

at en afgiftspligtig person har be-

sluttet at ophøre med at anvende

fritagelserne i en eller flere EU-

lande, hvor den afgiftspligtige ikke

er etableret, får virkning fra den

første dag i det næste kalender-

kvartal efter modtagelsen af oplys-

ninger fra den afgiftspligtige per-

son eller, hvis sådanne oplysninger

modtages i løbet af den sidste må-

ned i et kalenderkvartal, fra den

første dag i den anden måned i det

næste kalenderkvartal.

Stk. 8.

En afgiftspligtig person, der

er etableret i et andet EU-land og

opfylder betingelserne i stk. 4, er

omfattet af fritagelserne i stk. 1 og

2 fra datoen for etableringslandets

underretning af den afgiftspligtige

person om det individuelle regi-

streringsnummer eller ved en

ajourføring af en forhåndsmedde-

lelse fra datoen for etableringslan-

dets bekræftelse af nummeret over

for den afgiftspligtige person som

følge af dennes ajourføring.

210

UDKAST

Stk. 9.

Told- og skatteforvaltnin-

gen skal senest 35 arbejdsdage ef-

ter modtagelse af en forhåndsmed-

delelse i henhold til stk. 5 eller en

ajourføring af en forhåndsmedde-

lelse i henhold til stk. 6 underrette

den afgiftspligtige person om det

individuelle registreringsnummer

eller bekræfte ajourføringen af

nummeret for at give adgang til

fritagelse for små virksomheder.

Told- og skatteforvaltningen kan

forlænge fristen i 1. pkt., hvis told-

og skatteforvaltningen vurderer, at

det er nødvendigt at foretage yder-

ligere kontrol af hensyn til at fore-

bygge momssvig eller momsund-

dragelse.

§ 71 f.

Den i § 71 e, stk. 5, nr. 1,

omhandlede forhåndsmeddelelse

skal indeholde følgende oplysnin-

ger:

1) Den afgiftspligtiges navn, virk-

somhedsaktivitet, juridisk form og

adresse på den afgiftspligtige per-

son.

2) Det eller de EU-lande, hvor den

afgiftspligtige person vil gøre brug

af fritagelser for små virksomhe-

der.

3) Den samlede værdi af leveringer

af varer og ydelser foretaget i det

EU-land, hvor den afgiftspligtige

person er etableret, og i hvert af de

andre EU-lande i løbet af det fore-

gående kalenderår eller, for så vidt

angår de EU-lande, som anvender

en karensperiode på 2 kalenderår,

de 2 foregående kalenderår.

211

UDKAST

4) Den samlede værdi af leveringer

af varer og ydelser foretaget i det

EU-land, hvor den afgiftspligtige

person er etableret, og i hvert af de

andre EU-lande i løbet af det inde-

værende kalenderår forud for med-

delelsen.

Stk. 2.

Hvis den afgiftspligtige per-

son etableret her i landet i overens-

stemmelse med § 71 e, stk. 6, un-

derretter told- og skatteforvaltnin-

gen om, at vedkommende vil gøre

brug af fritagelser for små virk-

somheder i et eller flere andre EU-

lande end dem, der er anført i for-

håndsmeddelelsen, er denne per-

son ikke forpligtet til at indberette

de i stk. 1 omhandlede oplysnin-

ger, hvis disse oplysninger allerede

er indeholdt i tidligere indberetnin-

ger i henhold til § 71 g. Den i 1.

pkt. omhandlede underretning skal

indeholde det individuelle registre-

ringsnummer omhandlet i § 71 e,

stk. 5, nr. 2.

§ 71 g.

En afgiftspligtig person

etableret her i landet, der i henhold

til § 71 e, stk. 5 og 6, gør brug af

fritagelser for små virksomheder i

et EU-land, hvor denne afgiftsplig-

tige person ikke er etableret, skal

for hvert kalenderkvartal indbe-

rette følgende oplysninger til told-

og skatteforvaltningen:

1) Det individuelle registrerings-

nummer, jf. § 71 e, stk. 5, nr. 2.

2) Den samlede værdi af de leve-

ringer af varer og ydelser, der er

foretaget i løbet af kalenderkvarta-

212

UDKAST

let i det EU-land, hvor den afgifts-

pligtige er etableret, eller angive,

hvis der ikke er foretaget leverin-

ger.

3) Den samlede værdi af de leve-

ringer af varer og ydelser, der er

foretaget i løbet af kalenderkvarta-

let i hvert EU-land, bortset fra det

EU-land, hvor den afgiftspligtige

person er etableret, eller angive,

hvis der ikke er foretaget leverin-

ger.

Stk. 2.

Den afgiftspligtige person

skal meddele de i stk. 1 omhand-

lede oplysninger inden for 1 må-

ned fra kalenderkvartalets udgang.

Stk. 3.

Når den årlige omsætnings-

tærskel i EU omhandlet i § 71 k,

stk. 3, 1. pkt., er overskredet, skal

den afgiftspligtige person under-

rette told- og skatteforvaltningen

herom inden for 15 arbejdsdage ef-

ter overskridelsen. Samtidig skal

den afgiftspligtige person indbe-

rette værdien af de i stk. 1, nr. 2 og

3, omhandlede leveringer, der er

foretaget fra begyndelsen af det in-

deværende kalenderkvartal indtil

den dato, hvor den årlige omsæt-

ningstærskel i EU blev overskre-

det.

§ 71 h.

For § 71 f, stk. 1, nr. 3 og

4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, gæl-

der følgende:

1) Værdierne består af de beløb,

der er anført i § 71 j.

2) Værdierne angives i danske kro-

ner.

3) Den afgiftspligtige person ind-

beretter særskilt den samlede

213

UDKAST

værdi af leveringer af varer og

ydelser i relation til hver tærskel

for fritagelse, der finder anven-

delse for det pågældende EU-land.

Stk. 2.

Hvis leveringerne er foreta-

get i andre valutaer end danske

kroner, skal den afgiftspligtige

person med henblik på omregning,

jf. stk. 1, nr. 2, anvende den valu-

takurs fra Den Europæiske Cen-

tralbank, der var gældende på den

første dag i kalenderåret eller, hvis

der ikke har været en offentliggø-

relse den dag, på den næste offent-

liggørelsesdag.

Stk. 3.

Afgiftspligtige personer, der

er etableret her i landet, skal indbe-

rette de i § 71 e, stk. 5 og 6, og §

71 g, stk. 1 og 3, omhandlede op-

lysninger digitalt efter told- og

skatteforvaltningens anvisninger.

§ 71 i.

Told- og skatteforvaltnin-

gen skal straks enten deaktivere re-

gistreringsnummeret omhandlet i §

71 e, stk. 5, nr. 2, eller, hvis den

afgiftspligtige person fortsat gør

brug af fritagelser for små virk-

somheder i et eller flere EU-lande,

tilpasse de oplysninger, der er

modtaget i medfør af § 71 e, stk. 5

og 6, for så vidt angår det berørte

EU-land eller de berørte EU-lande

i følgende tilfælde:

1) Den samlede værdi af leveringer

indberettet af den afgiftspligtige

person overstiger det i § 71 k, stk.

3, omhandlede beløb.

2) Det EU-land, der indrømmer

fritagelsen, har meddelt, at den af-

214

UDKAST

giftspligtige person ikke er omfat-

tet af fritagelsen, eller fritagelsen

ikke længere finder anvendelse i

det pågældende EU-land.

3) Den afgiftspligtige person har

meddelt, at den har besluttet at op-

høre med at anvende fritagelsen.

4) Den afgiftspligtige person har

meddelt, eller det på anden måde

kan antages, at dens virksomhed er

ophørt.

§ 71 j.

Den årlige omsætning i §

71 b, der benyttes som grundlag

for anvendelse af de i § 71 e, stk. 1

og 2, omhandlede fritagelser, be-

står af følgende beløb uden moms:

1) Beløbet for leveringer af varer

og ydelser, i det omfang de ville

blive pålagt afgift, hvis de blev le-

veret af en afgiftspligtig person,

der ikke er fritaget.

2) Beløbet for transaktioner, som i

henhold til § 34, stk. 1, nr. 18, er

fritaget for moms eller er fritaget

efter § 13, stk. 1, nr. 15, med ret til

fradrag efter § 37, stk. 8.

3) Beløbet for de transaktioner,

som er fritaget for afgift i henhold

til § 34, stk. 1, nr. 5-17, samt § 45,

stk. 2, 4-6 og 14.

4) Beløbet for de transaktioner,

som er fritaget for afgift i henhold

til § 34, stk. 1, nr. 1-4, hvis en af

de i § 34, stk. 1, nr. 1-4, fastsatte

fritagelser finder anvendelse.

5) Beløbet for transaktioner vedrø-

rende fast ejendom for de i § 13

stk. 1, nr. 11, omhandlede finan-

sielle transaktioner og for forsik-

rings- og genforsikringsydelser,

215

UDKAST

medmindre disse transaktioner har

karakter af bitransaktioner.

Stk. 2.

Overdragelse af en afgifts-

pligtig persons materielle eller im-

materielle investeringsaktiver ta-

ges ikke i betragtning ved bereg-

ning af den i stk. 1, omhandlede

omsætning.

§ 71 k.

En afgiftspligtig person

etableret her i landet eller i et andet

EU-land kan ikke anvende fritagel-

sen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, i en

periode svarende til et kalenderår,

hvis tærsklen for fritagelse i det

omhandlede stykke blev overskre-

det i det foregående kalenderår af

denne person. Fritagelsen efter §

71 e, stk. 1 eller 2, ophører med at

finde anvendelse fra det tidspunkt,

hvor tærsklen for fritagelse i det

omhandlede stykke overskrides i

løbet af et kalenderår.

Stk. 2.

En afgiftspligtig person, der

er etableret i et andet EU-land, kan

ikke anvende særordningen for

små virksomheder i dette kapitel,

hvis den årlige omsætning i EU for

den pågældende afgiftspligtige

person oversteg 100.000 euro i det

foregående kalenderår. Fritagelsen

efter § 71 e, stk. 1 eller 2, der er

indrømmet en afgiftspligtig per-

son, som er etableret i andet EU-

land, jf. § 71 e, stk. 4, ophører med

at finde anvendelse fra det tids-

punkt, hvor den pågældende af-

giftspligtige person overskrider

den årlige omsætningstærskel i EU

efter 1. pkt. i løbet af et kalenderår.

216

UDKAST

Stk. 3.

En afgiftspligtig person, der

er etableret her i landet, kan ikke

udnytte fritagelser for små virk-

somheder i andre EU-lande i med-

før af § 71 e, stk. 5, hvis den årlige

omsætning i EU for den pågæl-

dende afgiftspligtige person over-

steg 100.000 euro i det foregående

kalenderår. Fritagelser for små

virksomheder i andre EU-lande,

der i medfør af § 71 e, stk. 5, er

indrømmet en afgiftspligtig per-

son, der er etableret her i landet,

ophører med at finde anvendelse

fra det tidspunkt, hvor den pågæl-

dende afgiftspligtige person over-

skrider den årlige omsætningstær-

skel i EU efter 1. pkt. i løbet af et

kalenderår.

Stk. 4.

Den tilsvarende værdi i dan-

ske kroner af beløb i euro, der er

omhandlet i denne bestemmelse,

skal beregnes ved at anvende den

vekselkurs, som Den Europæiske

Centralbank offentliggjorde den

18. januar 2018.«

§ 81.

Med bøde straffes den, der

forsætligt eller groft uagtsomt

1) ---

2) overtræder § 4, stk. 5, 3. pkt., §

23, stk. 4, 2. pkt., § 30, stk. 3, § 38,

stk. 3, 3. pkt., § 43, stk. 3, nr. 1, 4

eller 5, § 47, stk. 1, 1. pkt., stk. 2,

1. eller 2. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk.

6, 1., 4. eller 5. pkt., eller stk. 7, §

50, 1. pkt., § 50 b, § 50 c, § 52 a,

stk. 1, 3, 5, 6 eller 8, § 52 b, § 52 c,

stk. 1-5, § 53, stk. 1, 1. pkt., eller

stk. 2, 1. pkt., § 55 d, § 56, stk. 3,

2. pkt., § 57, stk. 1, 1. pkt., stk. 2,

217

UDKAST

2. og 3. pkt., stk. 3, 2. pkt., eller

stk. 4, 2. pkt., § 62, stk. 9, § 64,

stk. 2, 1. pkt., § 65, stk. 1, § 71 a,

stk. 1, § 72, stk. 3 eller 4, § 74, stk.

2 eller 4, § 75, stk. 1, 2, 3, 4 eller

7, § 78, stk. 1, eller § 80, stk. 1, 3

eller 4,

20.

§ 81, stk. 1, nr. 2,

indsættes

efter »§ 71 a, stk. 1,«: »§ 71 e, stk.

6, § 71 f, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §

71 g, § 71 h, stk. 2 og 3,«.

§2

I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1446 af 21. juni

2021, som ændret bl.a. ved § 8 i

lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og se-

nest ved § 2 i lov nr. 755 af 13.

juni 2023, foretages følgende æn-

dringer:

§ 8.

I den afgiftspligtige vægt, op-

gjort efter § 6 og § 7, fradrages:

1-8) ---

§ 8, stk. 1,

indsættes som

nr. 9:

»9) Bestanddele af varer, der er af-

giftspligtige efter kapitel 3, når va-

rerne anvendes til fremstilling af

andre varer, der er afgiftspligtige

efter reglerne i dette kapitel.«

Stk. 2.

---

§ 22.

---

Stk. 2-7. ---

Stk. 8.

Told- og skatteforvaltnin-

gen kan meddele bevilling til godt-

gørelse af afgiften af afgiftsberigti-

gede varer, der erhvervsmæssigt

leveres til udlandet. Registrerede

varemodtagere kan uden bevilling

efter udløbet af hver afgiftsperiode

§ 22, stk. 8, 1. pkt.,

indsættes

efter »der erhvervsmæssigt leveres

til udlandet«: »eller erhvervsmæs-

sigt anvendes til fremstilling af va-

rer, der leveres til udlandet«.

218

UDKAST

frem for at søge told- og skattefor-

valtningen om godtgørelse i stedet

angive afgift af afgiftsberigtigede

varer, der er leveret til udlandet, jf.

§ 10 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen,

således at den godtgørelsesberetti-

gede afgift indgår i opgørelsen af

afgiftstilsvaret.

Stk. 9-11.

---

§ 22

indsættes som

stk. 12:

»Stk. 12.

Told- og skatteforvalt-

ningen kan meddele bevilling til

godtgørelse af afgiften af afgifts-

pligtige varer, der erhvervsmæssigt

anvendes til fremstilling af varer,

der ikke er afgiftspligtige efter ka-

pitel 1, og som ikke ved modta-

gelse fra udlandet ville være af-

giftspligtige efter kapitel 3. Regi-

strerede varemodtagere kan uden

bevilling efter udløbet af hver af-

giftsperiode frem for at søge told-

og skatteforvaltningen om godtgø-

relse i stedet angive afgift af af-

giftspligtige varer, der er anvendt

til fremstilling af varer, der ikke er

afgiftspligtige efter kapitel 1, og

som ikke ved modtagelse fra ud-

landet ville være afgiftspligtige ef-

ter kapitel 3, jf. § 10 a, stk. 3, på

afgiftsangivelsen, således at den

godtgørelsesberettigede afgift ind-

går i opgørelsen af afgiftstilsva-

ret.«

§3

I lov om forskellige forbrugsafgif-

ter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445

219

UDKAST

af 21. juni 2021, som ændret bl.a.

ved § 1 i lov nr. 1182 af 8. juni

2021 og § 1 i lov nr. 2616 af 28.

december 2021 og senest ved § 9 i

lov nr. 755 af 13. juni 2023, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 13 d. ---

Stk. 2-5. ---

Stk. 6.

Afgiftspligtige varer, der er

udleveret fra en registreret oplags-

haver, og som er påført stempel-

mærker, der var gældende før en

afgiftsforhøjelses ikrafttræden, må

ikke sælges i erhvervsmæssigt øje-

med her i landet, når der er forlø-

bet 3 måneder fra afgiftsforhøjel-

sens ikrafttræden.

Stk. 7.

Virksomheder, der ikke er

registrerede oplagshavere, må ikke

opbevare afgiftspligtige varer, som

er påført stempelmærker, der var

gældende før en afgiftsforhøjelses

ikrafttræden, når der er forløbet 4

måneder fra afgiftsforhøjelsens

ikrafttræden.

§ 13 d, stk. 6,

indsættes efter

»måneder fra afgiftsforhøjelsens

ikrafttræden«: », jf. dog stk. 8«.

§ 13 d, stk. 7,

indsættes efter

»måneder fra afgiftsforhøjelsens

ikrafttræden«: », jf. dog stk. 9«.

§ 13 d

indsættes som

stk. 8-11:

»Stk. 8.

Registrerede oplagsha-

vere skal senest 3 måneder efter en

afgiftsforhøjelses ikrafttræden an-

mode told- og skatteforvaltningen

om godtgørelse af ikkebrugte

stempelmærker, der var gældende

før en afgiftsforhøjelses ikrafttræ-

den.

Stk. 9.

Afgiftspligtige varer,

som en registreret oplagshaver

sælger fra egne detailudsalg, og

220

UDKAST

som er påført stempelmærker, der

var gældende før en afgiftsforhø-

jelses ikrafttræden, må ikke sælges

i erhvervsmæssigt øjemed her i

landet, når der er forløbet 3 måne-

der fra afgiftsforhøjelsens ikraft-

træden. Den registrerede oplagsha-

ver skal udarbejde en lageropgø-

relse over virksomhedens afgifts-

pligtige varer påsat stempelmær-

ker, der var gældende før en af-

giftsforhøjelses ikrafttræden, og

som skal sælges i virksomhedens

egne detailudsalg, og virksomhe-

dens ikkebrugte stempelmærker,

der var gældende før en afgiftsfor-

højelses ikrafttræden. Lageropgø-

relsen efter 2. pkt. skal indsendes

til told- og skatteforvaltningen se-

nest 14 dage efter afgiftsforhøjel-

sens ikrafttræden. Lageropgørelsen

efter 2. pkt. skal afspejle den regi-

strerede oplagshavers lagerstatus

for virksomhedens egne detailud-

salg på tidspunktet for afgiftsfor-

højelsens ikrafttræden. Varer, som

indgår i lageropgørelsen efter 2.

pkt., skal holdes adskilt fra de øv-

rige varer i virksomhedens oplag,

og det skal være muligt ud fra la-

geropgørelsen og virksomhedens

regnskab at identificere de varer på

oplaget, som indgår i lageropgørel-

sen. Det er alene afgiftspligtige va-

rer, som er medtaget i lageropgø-

relsen efter 2. pkt., der må sælges

med stempelmærker, der var gæl-

dende før en afgiftsforhøjelses

ikrafttræden efter 1. pkt. i den regi-

strerede oplagshavers egne detail-

udsalg.

221

UDKAST

Stk. 10.

Afgiftspligtige varer,

som er påført stempelmærker, der

var gældende før en afgiftsforhø-

jelses ikrafttræden, må ikke opbe-

vares i lokalerne til den registre-

rede oplagshavers egne detailud-

salg, når der er forløbet 4 måneder

fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræ-

den, og disse lokaler er adskilt fra

oplagshaverens godkendte lokaler.

Stk. 11.

For registrerede oplagsha-

vere omfattet af stk. 9 og 10 skal

antallet af ikkebrugte stempelmær-

ker, som er omfattet af den regi-

strerede oplagshavers anmodning

efter stk. 8, svare til det antal, der

er anført på lageropgørelsen i stk.

9, 2. pkt. Hvis dette ikke er tilfæl-

det, eller hvis den registrerede op-

lagshaver ikke rettidigt indsender

en anmodning efter stk. 8, opkræ-

ver told- og skatteforvaltningen et

beløb svarende til differencen mel-

lem den gamle og den nye afgift af

det manglende kvantum.«

§ 22.

Med bøde straffes den, som

forsætligt eller groft uagsomt:

1) ---

2) overtræder § 13 d, stk. 1 eller 3-

§ 22, stk. 1, nr. 2,

ændres »3-

7, §§ 13 e eller 13 f, § 13 i, stk. 2- 7« til: »3-10 og stk. 11, 1. pkt.«

5, § 13 j, stk. 1 eller 2, § 14 a, stk.

1, § 15, stk. 1-3, eller § 16 a, stk. 3,

2. pkt.,

3-5) ---

Stk. 2-7.

---

§4

I kildeskatteloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 824 af 28. april 2021,

222

UDKAST

§ 66 A.

Reglerne i lov om opkræv-

ning af skatter og afgifter m.v. ved-

rørende opkrævning af indeholdt

A-skat finder tilsvarende anven-

delse ved opkrævning af indeholdt

royaltyskat med de undtagelser, der

følger af bestemmelser i denne lov.

Royaltyskat forfalder til betaling

ved udbetalingen eller godskrivnin-

gen af royalty og skal indbetales til

told- og skatteforvaltningen senest i

den følgende måned samtidig med

udløbet af den indeholdelsespligti-

ges frist for indberetning til ind-

komstregisteret af indeholdt A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag. Den, der

foretager udbetalingen eller god-

skrivningen, skal samtidig med

royaltyskattens indbetaling give

oplysning herom i en af skattemini-

steren foreskreven form. Indsen-

delse af de nævnte oplysninger kan

fremtvinges ved pålæg af daglige

bøder, der fastsættes af told- og

skatteforvaltningen.

som ændret senest ved § 45 i lov nr.

753 af 13. juni 2023, foretages føl-

gende ændring:

§ 66 A, stk. 1, 3. pkt.,

affattes så-

ledes: »Personer, dødsboer, selska-

ber, fonde, foreninger, institutioner

m.v. som nævnt i § 65 C, stk. 1, 2.

pkt., og befuldmægtigede som

nævnt i § 65 C, stk. 1, 3. pkt., der

foretager udbetaling eller godskriv-

ning af royalty til en person eller et

selskab m.v., der er skattepligtig ef-

ter § 2, stk. 1, nr. 8, eller selskabs-

skattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal

oplyse told- og skatteforvaltningen

om udbetalingen eller godskrivnin-

gen af royalty og eventuelt inde-

holdt royaltyskat, uanset om der er

pligt til at foretage indeholdelse af

royaltyskat.«

§5

I lov om afgift af konsum-is, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1148 af 2.

juni 2021, som ændret ved § 13 i

lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 8 i

lov nr. 2616 af 28. december 2021

og § 10 i lov nr. 755 af 13. juni

2023, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 1. ---

Stk. 2-8. ---

223

UDKAST

Stk. 9.

Ved indførsel eller modta-

gelse af afgiftspligtige varer efter

stk. 5 kan en virksomhed undlade

at lade sig registrere som varemod-

tager og betale afgift, hvis mæng-

den af indførte og modtagne af-

giftspligtige varer svarer til en af-

gift, der ikke overstiger 10.000 kr.

årligt. Den årlige periode er virk-

somhedens regnskabsår, dog højst

12 på hinanden følgende måneder.

§ 2. ---

Stk. 2.

Virksomheder omfattet af §

1 kan dog undlade at lade sig regi-

strere som oplagshaver og betale

afgift, hvis mængden af afgifts-

pligtige varer opgjort efter § 4, stk.

1, svarer til en afgift, der ikke

overstiger 10.000 kr. årligt. Den

årlige periode er virksomhedens

regnskabsår, dog højst 12 på hin-

anden følgende måneder.

Stk. 3. ---

Stk. 4.

Virksomheder omfattet af

stk. 2 skal løbende føre regnskab,

der dokumenterer, at mængden af

afgiftspligtige varer svarer til en

afgift, der ikke overstiger 10.000

kr. årligt. Den årlige periode er

virksomhedens regnskabsår, dog

højst 12 på hinanden følgende må-

neder.

§ 3.

Virksomheder, der erhvervs-

mæssigt fremstiller eller fra udlan-

det modtager afgiftspligtige varer,

skal registreres som oplagshaver

hos told- og skatteforvaltningen.

Virksomheder, der kun modtager

afgiftspligtige varer fra udlandet,

§ 1, stk. 9, 1. pkt.,

ændres »stk.

5« til: »stk. 6«, og efter »modtagne

afgiftspligtige varer« indsættes:

»opgjort efter § 5 a, stk. 1,«.

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§

1« til: »§ 3, stk. 1,«.

§ 2, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes ef-

ter »stk. 2«: »og § 1, stk. 9,«.

224

UDKAST

kan vælge at anmelde sig som va-

remodtager hos told- og skattefor-

valtningen, jf. § 1, stk. 6. Virksom-

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

§ 5 a, stk.

heder, der driver mellemhandel

1, 1. pkt.,

ændres »§ 1, stk. 6.« til:

med varer, der er afgiftspligtige ef- »§ 1, stk. 5 og 6.«

ter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal li-

geledes registreres som oplagsha-

ver hos told- og skatteforvaltnin-

gen. Virksomheder, der kun frem-

stiller konsum-is i softicemaskiner

og lignende apparater af varer, der

er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2,

nr. 1 eller 2, skal ikke registreres

som oplagshaver.

Stk. 2-4. ---

§ 5 a.

De i § 1, stk. 6, nævnte regi-

strerede varemodtagere skal efter

udløbet af hver afgiftsperiode an-

give mængden af de varer, virk-

somheden har modtaget i perioden,

og indbetale afgiften heraf til told-

og skatteforvaltningen. Angivelsen

og betalingen sker efter reglerne i

§ 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov

om opkrævning af skatter og afgif-

ter m.v.

Stk. 2-3.

---

§6

I lov om afgift af spildevand, jf.

lovbekendtgørelse nr. 765 af 7. juni

2023, som ændret ved § 5 i lov nr.

168 af 29. februar 2020, foretages

følgende ændringer:

§ 11.

Virksomheder, der er registre-

§ 11

ophæves.

ret efter merværdiafgiftsloven, kan

få godtgjort 80 pct. af den del af af-

giften, der årligt overstiger 30.000

225

UDKAST

kr., og som vedrører virksomhe-

dens afgiftspligtige udledning af

spildevand efter § 2, stk. 2, eller af-

ledning af spildevand til spilde-

vandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1,

når mindst 80 pct. af afgiften kan

henføres til

1) forarbejdningen af fisk, krebs-

dyr, bløddyr og andre hvirvelløse

havdyr eller dele heraf eller

2) fremstillingen af cellulose eller

3) fremstillingen af rør- og roesuk-

ker på baggrund af sukkerroer og

sukkerrør.

Stk. 2.

Virksomheder, der er regi-

streret efter merværdiafgiftsloven,

kan få godtgjort 70 pct. af den del

af afgiften, der årligt overstiger

30.000 kr., og som vedrører virk-

somhedens afgiftspligtige udled-

ning af spildevand efter § 2, stk. 2,

eller afledning af spildevand til

spildevandsanlæg omfattet af § 2,

stk. 1, når mindst 80 pct. af afgif-

ten kan henføres til fremstillingen

1) organiske pigmenter og præpa-

rater i forbindelse hermed eller

2) pektinstoffer, pektinater og pek-

tater samt planteslimer og gelate-

ringsmidler, også modificerede,

udvundet af vegetabilske stoffer

henhørende under position

1302.20 til og med position

1302.39 i EU's kombinerede no-

menklatur eller

3) vitaminer.

Stk. 3.

Virksomheder, der benytter

sig af godtgørelsesmuligheden i

226

UDKAST

stk. 1, skal indberette godtgørel-

sesbeløbet til told- og skattefor-

valtningen, hvis det samlede beløb

overstiger 500.000 euro i et kalen-

derår. Omregningen fra danske

kroner til euro skal ske efter den

kurs, der gælder den første ar-

bejdsdag i oktober i det år, som

indberetningen vedrører, og som

offentliggøres i Den Europæiske

Unions Tidende. Opgørelsen af til-

bagebetalingsbeløbet efter 1. pkt.

skal ske pr. juridisk enhed.

Stk. 4.

Skatteministeren fastsætter

nærmere regler om indberetning

og offentliggørelse af oplysninger

indberettet efter stk. 3 og oplysnin-

ger om virksomhedens navn, virk-

somhedstype, cvr-nummer, stør-

relse og dato for tildeling. Skatte-

ministeren fastsætter derudover

nærmere regler om, at virksomhe-

der ikke kan opnå tilbagebetaling

efter stk. 1, når de ikke opfylder de

til enhver tid gældende betingelser

for at modtage statsstøtte.

§ 12.

Til dokumentation af godtgø-

relsen efter §§ 10 og 11 skal virk-

somheder, der afleder spildevand til

spildevandsanlæg omfattet af § 2,

stk. 1, kunne fremlægge fakturaer

eller særskilte opgørelser, hvoraf

størrelsen af afgiften fremgår, jf.

stk. 4.

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen

fastsætter de nærmere regler for af-

giftsgodtgørelsen efter §§ 10 og 11.

Stk. 4.

Spildevandsudledere omfat-

tet af § 2, stk. 1, skal efter anmod-

ning fra de i § 10, stk. 1, og § 11

§ 12, stk. 1

ændres »§§ 10

og 11« til: »§ 10«.

§ 12, stk. 4, 1. pkt.,

udgår »og §

11«.

227

UDKAST

omfattede virksomheder mindst en

gang årligt afgive de oplysninger,

der er nødvendige ved opgørelsen

af afgiften efter stk. 1. Skattemini-

steren kan fastsætte regler herom.

§ 15.

Registrerede spildevandsud-

§ 15, stk. 1,

udgår »eller § 11«.

ledere skal ikke indbetale den del af

afgiften, som virksomheden er be-

rettiget til at få tilbagebetalt efter §

10 eller § 11.

Stk. 2-3.

---

§7

I sømandsbeskatningsloven, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 131 af 7. februar

2020, som ændret ved § 1 i lov nr.

1583 af 27. december 2019, § 1 i

lov nr. 2613 af 28. december 2021,

lov nr. 289 af 7. marts 2022 og § 8

i lov nr. 902 af 21. juni 2022, fore-

tages følgende ændring:

Efter § 11 b indsættes:

»§ 11 c.

Der kan efter samtykke fra en per-

son omfattet af § 5 gives adgang til

oplysninger, som følger af perso-

nens årsopgørelse, når de er nød-

vendige til brug for kontrol og af-

sluttende afregning af en forudbe-

talt ydelse til personen.

Stk. 2.

Der kan efter samtykke fra

ægtefællen til en person som nævnt

i stk. 1 gives adgang til oplysninger,

som følger af årsopgørelsen, når de

er nødvendige til brug for kontrol-

len og den afsluttende afregning ef-

ter stk. 1.

228

UDKAST

Stk. 3.

Adgang efter stk. 1 og 2 for-

udsætter, at den, der anmoder om

adgangen, har indgået en aftale

herom med told- og skatteforvalt-

ningen.«

§8

I tobaksafgiftsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1447 af 21. juni

2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov

nr. 1183 af 8. juni 2021, § 3 i lov nr.

1240 af 11. juni 2021 og § 7 i lov

nr. 288 af 7. marts 2022 og senest

ved § 16 i lov nr. 755 af 13. juni

2023, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 4.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Bestemmelsen om opbeva-

ring efter stk. 1 finder ikke anven-

delse ved salg og brug af groftskå-

ret røgtobak på salgsstedet. Salg i

løsvægt skal kunne afstemmes

med salgsstedets indkøb af stem-

plede pakninger.

§ 4, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves og

i stedet indsættes:

»Virksomheder, der sælger groft-

skåret tobak på salgsstedet, jf. 1.

pkt., skal føre et beholdningsregn-

skab, som kan danne grundlag for

afstemning af salgsstedets salg af

tobakken i løsvægt med indkøbet

af stemplede pakninger af tobak-

ken. Beholdningsregnskabet skal

indeholde oplysninger om salg og

brug af groftskåret røgtobak på

salgsstedet.«

§ 25.

Med bøde straffes den, der

§ 25, stk. 1,

ændres »straffes

forsætligt eller groft uagtsomt

den, der« til: »straffes den, som«.

229

UDKAST

1) afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortier oplysnin-

ger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 2, stk. 1-3 § 3, § 4,

§ 7, stk. 1, § 9, stk. 2 eller stk. 5, 3.

pkt., § 10, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2.

pkt., eller stk. 3, 2. og 3. pkt., § 10

a, stk. 4-7, stk. 8, 2. pkt., eller stk.

9, § 11, stk. 1 eller 2, § 18, stk. 1-5

eller 7-10, § 21, stk. 2, 3 eller 4, §

29, stk. 3, 2. pkt., eller § 30, stk. 1,

3) undlader at efterkomme et efter

§ 15, 1. pkt., meddelt påbud eller

tilsidesætter et efter § 18, stk. 7,

meddelt vilkår,

4) overdrager, erhverver, tilegner

sig eller anvender varer, hvoraf der

ikke er betalt afgift, som skulle

have været betalt efter loven, eller

forsøger herpå eller

5) fortsætter driften af en afgifts-

pligtig virksomhed, hvis autorisa-

tion eller registrering er inddraget

efter § 16 og told- og skatteforvalt-

ningen har meddelt virksomheden

dette.

Stk. 2-4. ---

Stk. 5.Ved fastsættelse af bøde ved

overtrædelse af § 10, stk. 1, 2. pkt.,

eller § 10 a, stk. 5, 2. pkt., udmåles

en skærpet bøde. Det samme gæl-

der ved overtrædelse af § 18, stk. 1-

3, 5 og 7-9, såfremt overtrædelsen

medfører, at det ikke er muligt at

konstatere, om der er betalt afgift

efter bestemmelserne i denne lov.

Stk. 6. Har nogen begået flere over-

trædelser af § 10, stk. 1, 2. pkt., §

10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk.

1-3, 5 og 7-9, eller forskrifter fast-

sat i medfør heraf, og medfører

§ 25, stk. 5, 2. pkt.,

ændres »§

18, stk. 1-3, 5 og 7-9« til: »§ 4, stk.

3, eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«.

§ 25, stk. 6, 1.

2. pkt.,

ændres

»§ 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5,

2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7-

9« til: »§ 4, stk. 3, § 10, stk. 1, 2.

230

UDKAST

overtrædelserne idømmelse af pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller §

bøde, sammenlægges bødestraffen 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«.

for hver overtrædelse. Har nogen

overtrådt § 10, stk. 1, 2. pkt., eller §

18, stk. 1-3, 5 og 7-9, eller forskrif-

ter fastsat i medfør heraf og én eller

flere andre skatte- og afgiftslove el-

ler pantlovgivningen, og medfører

overtrædelserne idømmelse af

bøde, sammenlægges bødestraffen

for hver overtrædelse af denne lov

eller forskrifter fastsat i medfør

heraf og bødestraffen for overtræ-

delsen af den eller de andre skatte-

og afgiftslove eller pantlovgivnin-

gen.

Stk. 7. ---

§9

I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1451 af 8. oktober

2020, som ændret ved § 24 i lov

nr. 1728 af 27. december 2018, § 4

i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 8

i lov nr. 288 af 7. marts 2022 og §

17 i lov nr. 755 af 13. juni 2023,

foretages følgende ændringer:

§ 1.

Der betales afgift af øl her i

landet efter reglerne i denne lov.

Afgiften udgør bortset fra varer

omfattet af § 3 A for varer henhø-

rende under position 2203 og 2206

i EU's kombinerede nomenklatur

48,74 kr. pr. liter 100 pct. ren alko-

hol (ætanolindholdet), jf. dog stk.

Stk. 2. ---

231

§ 1, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »po-

sition 2203 og 2206« til: »position

2203 og varer indeholdende en

blanding af øl og ikke-alkoholhol-

dige drikkevarer, der henhører un-

der position 2206«.

UDKAST

§ 3 A.

For varer henhørende under

position 2204 til 2206 i EU's kom-

binerede nomenklatur, og som fo-

refindes på flasker med champag-

neproplukke med fastholdelsesan-

ordning eller har et overtryk på

mindst 3 bar ved 20º C, opkræves

en tillægsafgift på 3,35 kr. pr. liter.

§ 3 A

ændres »For varer hen-

hørende under position 2204 til

2206 i EU’s kombinerede nomen-

klatur« til: »For varer, der er af-

giftspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 1

og 2«.

§ 10

I lov om tobaksvarer m.v., jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1489 af 18. juni

2021, som ændret ved § 2 i lov nr.

2071 af 21. december 2020, § 2 i

lov nr. 99 af 25. januar 2022 og §

1 i lov nr. 738 af 13. juni 2023, fo-

retages følgende ændringer:

§ 31 b.

For de tobaksvarer, som er

afgiftspligtige i medfør af tobaks-

afgiftsloven, udsteder told- og

skatteforvaltningen sikkerheds-

stempelmærker til enkeltpakninger

med tobaksvarer der fungerer som

både stempelmærke efter tobaksaf-

giftsloven og sikkerhedsmærke.

§ 31 b, stk. 1,

indsættes efter

»medfør af tobaksafgiftsloven«:

»eller lov om forskellige forbrugs-

afgifter, og som påføres stempel-

mærke efter tobaksafgiftsloven el-

ler lov om forskellige forbrugsaf-

gifter«, og efter »stempelmærke

efter tobaksafgiftsloven« indsæt-

tes: »eller lov om forskellige for-

brugsafgifter«.

Stk. 2.

For de tobaksvarer, som er

afgiftspligtige i medfør af tobaks-

afgiftsloven eller forbrugsafgiftslo-

ven, men som ikke påføres stem-

pelmærke efter tobaksafgiftsloven,

udsteder told- og skatteforvaltnin-

gen sikkerhedsstempelmærker

uden afgift til enkeltpakninger med

tobaksvarer, der fungerer som sik-

kerhedsmærke.

§ 31 b, stk. 2,

indsættes efter

»stempelmærke efter tobaksaf-

giftsloven«: »eller lov om forskel-

lige forbrugsafgifter«.

232

UDKAST

Stk. 3. ---

§ 31 b

indsættes som

stk. 4

»Stk. 4.

Told- og skatteforvalt-

ningen må kun udstede sikkerheds-

stempelmærker uden afgift efter

stk. 2 til virksomheder, der er regi-

streret eller autoriseret for afgift på

tobak efter tobaksafgiftsloven eller

lov om forskellige forbrugsafgif-

ter. De registrerede eller autorise-

rede virksomheder må ikke sælge

eller udlåne de modtagne sikker-

hedsstempelmærker. Ikkebrugte

sikkerhedsstempelmærker skal de-

strueres af den registrerede eller

autoriserede virksomhed.

Stk. 5.

Virksomheder, der ikke

er registrerede eller autoriserede

for afgift på tobak efter tobaksaf-

giftsloven eller lov om forskellige

forbrugsafgifter, må ikke modtage

eller opbevare tobaksvarer omfat-

tet af stk. 2, der ikke er behørigt

stemplede.«

Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

§ 11

I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 205 af 1. marts 2023, foretages

følgende ændring:

Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a.

Personer, der erhverver

personlig indkomst ved arbejdsind-

sats på et fiskerfartøj med reel til-

knytning til dansk fiskerihavn, kan

233

UDKAST

lade sig registrere hos Fiskeristyrel-

sen som erhvervsfiskere med B-sta-

tus.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte

nærmere regler om registrering

som erhvervsfisker med B-status,

herunder regler om dokumentati-

onskrav og kontrol m.v.«

234