Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 82
Offentligt
Aftale mellem regeringen og
Danmarksdemokraterne,
Det Konservative Folkeparti,
Radikale Venstre og
Nye Borgerlige om:
Reform af personskat
(14. december 2023)
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 82: Aftale om personskattereform
2799843_0002.png
Aftale om Reform af personskat
Hver dag går ca. 3 millioner af danskere på arbejde. Dygtige medarbejdere, der får vores pri-
vate erhvervsliv og offentlige sektor til at hænge sammen og køre rundt.
Vi bliver heldigvis flere børn og flere ældre, men andelen af personer i den erhvervsdygtige
alder falder. Derfor risikerer vi en længerevarende mangel på medarbejdere med de ønskede
kvalifikationer.
Det er derfor vigtigt, at flere bliver en del af det arbejdende fællesskab. Det skal være attrak-
tivt at arbejde. Flere skal i arbejde fremfor at være på offentlig forsørgelse, og det skal bedre
kunne betale sig at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet, end det kan i dag. Samtidig
skal det være mere attraktivt at komme i fuldtidsbeskæftigelse frem for at arbejde deltid.
Med denne aftale sikrer aftalepartierne, at danskerne kan beholde en større del af deres løn
selv, så det bedre kan betale sig at arbejde og arbejde flere timer, samtidig med at dem med
de allerhøjeste indkomster skal bidrage med lidt mere til fællesskabet. Aftalepartierne er
enige om at afsætte 6¾ mia. kr. til at lette skatterne for danskere i arbejde og for de danske
familier. Det betyder, at danskerne får 10¾ mia. kr. mere i hånden.
Med aftalen forhøjes det almindelige beskæftigelsesfradrag for alle i beskæftigelse og det
ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Der indføres et nyt ekstra beskæftigelses-
fradrag for seniorer. Beskæftigelsesfradraget har virkning fra 2 år
før
folkepensionsalderen og
bortfalder ved folkepensionsalderen. Den skattefri seniorpræmie, der kan opnås i det første
og det andet år efter folkepensionsalderen, hæves i begge år. Der afsættes midler til en be-
skæftigelsesbonus til udsatte unge i alderen 25 til 29 år, som hverken har uddannelse eller er
i gang med at uddanne sig og har været uden beskæftigelse i en længere periode. Bonussen
skal tilskynde til at de bliver en del af et arbejdsfællesskab. Topskatten lettes ved, at topskat-
tegrænsen hæves samtidig med, at der indføres en ny mellemskat. Og der indføres en top-
topskat for de danskere, der tjener allermest. Bundfradraget i boafgiften hæves, og tillægsbo-
afgiften ved arv til søskende afskaffes. Det er der samlet set en fornuftig social balance i.
Med denne aftale opnås et væsentligt bidrag i forhold til at få mere arbejdskraft i Danmark.
Aftalen skønnes at øge arbejdsudbuddet med mere end 5.300 personer i 2030.
Hovedelementer i aftalen
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Det Kon-
servative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige er enige om at gennemføre en
Re-
form af personskat.
Aftalen indeholder følgende hovedelementer:
Det almindelige beskæftigelsesfradrag forhøjes
•
Satsen for beskæftigelsesfradraget og beløbet for det maksimale fradrag forhøjes for
danskere i beskæftigelse.
•
Forhøjelsen vil komme næsten alle danskere i beskæftigelse til gode med en skattelet-
telse på op til knap 3.000 kr. årligt.
•
Forhøjelsen indfases gradvist i 2025 og er fuldt indfaset i 2026.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere forhøjes
2
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 82: Aftale om personskattereform
2799843_0003.png
•
•
•
Satsen for det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og beløbet for det mak-
simale fradrag forhøjes.
Forhøjelsen vil komme enlige forsørgere til gode med en ekstra skattelettelse på op til
5.100 kr. pr. år.
Forhøjelsen får virkning fra 2025.
Nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
•
Der indføres et nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer, som gælder fra 2 år
før
fol-
kepensionsalderen.
•
Fradraget gives til alle i beskæftigelse med mindre end 2 år til folkepensionsalderen og
frem til denne. Fradraget betyder en skattelettelse på ca. 3.800 kr. om året fra 2030,
som kommer i tillæg til den nævnte forhøjelse af det almindelige beskæftigelsesfradrag.
•
Det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer indføres i 2026 og forhøjes yderligere i
2029 og 2030.
Seniorpræmien forhøjes
•
Den skattefri seniorpræmie som gives til personer i første og andet år efter folkepensi-
onsalderen, der er i beskæftigelse i mindst 1.560 timer om året forhøjes både det første
og det andet år efter folkepensionsalderen.
•
Forhøjelsen vil komme alle til gode, som arbejder et eller to år efter folkepensionsalde-
ren med en ekstra præmie på op til hhv. ca. 13.600 kr. og 8.000 kr., svarende til en for-
højelse af førsteårspræmien fra 45.415 til 59.000 kr. og af andetårspræmien fra 27.033
til 35.000 kr. i 2029.
•
Seniorpræmien forhøjes fra 2026 og yderligere fra 2029.
Bonus til unge uden uddannelse og beskæftigelse
•
Der afsættes midler til en bonus på 55 mio. kr. årligt fra 2026 til udsatte unge i alderen
25 til 29 år, som hverken har uddannelse eller er i gang med at uddanne sig og har væ-
ret uden beskæftigelse i en længere periode.
•
Rammen skal styrke indsatsen for unge, så endnu flere unge får øget tilskyndelse til at
blive en del af et arbejdsfællesskab.
Ny mellemskat, højere topskattegrænse og ny top-topskat
•
Topskatten lettes ved at erstatte den nuværende topskat på 15 pct. med en mellemskat
på 7,5 pct. for indkomster over 618.400 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag) og en topskat på
7,5 pct. for indkomster over 750.000 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag).
•
Derved halveres den nuværende topskattebetaling for indkomster (før arbejdsmarkeds-
bidrag) mellem 618.400 kr. og 750.000 kr. for mere end en halv million topskatteydere.
•
Der indføres en top-topskat på yderligere 5 pct. for personer med indkomster over 2,5
mio. kr. (før arbejdsmarkedsbidrag).
•
Ny mellemskat, højere topskattegrænse og ny top-topskat får virkning fra 2026.
Bundfradrag i boafgiften forhøjes og tillægsboafgift ved arv til søskende afskaffes
•
Nærmeste familie betaler i dag en boafgift på 15 pct. af arv udover et bundfradrag på
321.700 kr. (2023-niveau). Arvinger uden for den nærmeste familie betaler desuden en
tillægsboafgift på 25 pct.
•
Bundfradraget i boafgiften forhøjes gradvist fra 2026 og udgør i 2029 375.000 kr. Til-
lægsboafgiften afskaffes ved arv til søskende fra 2027.
•
Lempelsen vil komme søskende og alle der arver udover bundfradraget til gode.
3
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 82: Aftale om personskattereform
2799843_0004.png
Beskæftigelsesfradraget udgør aktuelt 10,65 pct. af arbejdsindkomsten (opgjort før arbejds-
markedsbidrag og inkl. pensionsudbetalinger) – dog med et maksimalt fradrag på 44.800 kr.
fra og med 2025 (2023-niveau). Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag med
en skatteværdi på ca. 25 pct. (opgjort ekskl. kirkeskat og med en gennemsnitlig kommune-
skatteprocent) af fradraget. Dermed har det nuværende beskæftigelsesfradrag en maksimal
skatteværdi på ca. 11.200 kr., som opnås ved en årlig arbejdsindkomst på mindst ca.
420.500 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag).
Danskerne skal i højere grad kunne mærke, at det kan betale sig at arbejde, ligesom gevin-
sten ved at arbejde lidt mere fx ved at gå fra deltid til fuldtid, skal være højere. Aftalepartierne
er derfor enige om at forhøje satsen for det almindelige beskæftigelsesfradrag fra 10,65 pct.
til 12,75 pct., så danskere i arbejde kan beholde en større del af den løn, de tjener. Samtidig
forhøjes det maksimale fradrag fra 44.800 kr. til 56.200 kr. Dermed får beskæftigelsesfradra-
get en samlet maksimal skatteværdi på ca. 14.100 kr., som opnås ved en årlig arbejdsind-
komst på mindst ca. 440.800 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag). Den maksimale skattenedsæt-
telse udgør knap 2.900 kr. årligt.
Aftalepartierne er enige om at det almindelige beskæftigelsesfradrag forhøjes gradvist. I 2025
hæves satsen til 12,30 pct. og det maksimale fradrag til 51.700 kr.,
jf. tabel 1.
Fra 2026 hæ-
ves satsen yderligere til 12,75 pct. og det maksimale fradrag til 56.200 kr.
Det almindelige beskæftigelsesfradrag forhøjes
Tabel 1
Det almindelige beskæftigelsesfradrag
(2023-niveau)
Gældende regler
2025
Sats (pct.)
Maksimalt fradrag (kr.)
10,65
44.800
2025
12,30
51.700
Efter reformen
Fra 2026
12,75
56.200
Anm.: Beskæftigelsesfradraget beregnes ud fra arbejdsindkomsten opgjort før arbejdsmarkedsbidrag og inkl. pensi-
onsindbetalinger.
Kilde: Skatteministeriet.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere forhøjes
Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere udgør aktuelt 6,25 pct. af arbejdsind-
komsten (opgjort før arbejdsmarkedsbidrag og inkl. pensionsindbetalinger) – dog med et
maksimalt fradrag på 24.400 kr. (2023-niveau). Beskæftigelsesfradraget til enlige forsørgere
er et ligningsmæssigt fradrag med en skatteværdi på ca. 25 pct. (opgjort ekskl. kirkeskat og
med en gennemsnitlig kommuneskatteprocent) af fradraget. Dermed har det nuværende be-
skæftigelsesfradrag til enlige forsørgere en maksimal skatteværdi på ca. 6.100 kr., som op-
nås ved en årlig arbejdsindkomst på mindst ca. 390.500 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag).
Alle børn skal kunne se, at det at gå på arbejde er det normale. Aftalepartierne er enige om
at give gruppen af enlige forsørgere i arbejde en yderligere håndsrækning ved at øge det
4
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 82: Aftale om personskattereform
2799843_0005.png
ekstra beskæftigelsesfradrag med 5,25 pct.-point fra 6,25 pct. til 11,5 pct.,
jf. tabel 2.
Samti-
dig forhøjes det maksimale fradrag med 20.500 kr. fra 24.400 kr. til 44.900 kr. Dermed får be-
skæftigelsesfradraget til enlige forsørgere en maksimal skatteværdi på ca. 11.200 kr. sva-
rende til en forhøjelse på ca. 5.100 kr. De parallelle forøgelser af satsen og maksimum for
beskæftigelsesfradraget til enlige forsørgere betyder, at det maksimale fradrag opnås ved ca.
samme indkomst som nu (ca. 390.500 kr.).
Aftaleparterne er enige om, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere forhøjes
med virkning fra 2025.
Tabel 2
Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere
(2023-niveau)
Gældende regler
2025
Sats (pct.)
Maksimalt fradrag (kr.)
6,25
24.400
Efter reformen
Fra 2025
11,5
44.900
Anm.: Det ekstra beskæftigelsesfradraget beregnes ud fra arbejdsindkomsten opgjort før arbejdsmarkedsbidrag og
inkl. pensionsindbetalinger.
Kilde: Skatteministeriet.
Aftaleparterne er enige om, at det skal være mere attraktivt for seniorer at blive på arbejds-
markedet. Derfor indføres et nyt ekstra beskæftigelsesfradrag, som gælder for beskæftigede,
der har 2 år eller mindre til folkepensionsalderen. Fradraget bortfalder ved folkepensionsalde-
ren. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst. Fradraget udgør
1,4 pct. af arbejdsindkomsten (opgjort før arbejdsmarkedsbidrag og inkl. pensionsindbetalin-
ger) – dog med et maksimalt fradrag på 5.400 kr. (2023-niveau) fra 2026. Fra 2029 forhøjes
det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer yderligere til 3,8 pct. af arbejdsindkomsten (op-
gjort før arbejdsmarkedsbidrag og inkl. pensionsindbetalinger) – dog med et maksimalt fra-
drag på 14.800 kr. (2023-niveau). Fra 2030 forhøjes det ekstra beskæftigelsesfradrag til seni-
orer yderligere til 3,9 pct. af arbejdsindkomsten (opgjort før arbejdsmarkedsbidrag og inkl.
pensionsindbetalinger) – dog med et maksimalt fradrag på 15.200 kr. (2023-niveau). Dermed
får det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer en maksimal skatteværdi på ca. 3.800 kr.
Det nye ekstra beskæftigelsesfradrag, der gælder 2 år før folkepensionsalderen, vil medføre
en skattenedsættelse for i alt ca. 77.000 personer.
Aftaleparterne er enige om, at det nye ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer indføres med
virkning fra 2026 og hæves yderligere i 2029 og 2030,
jf. tabel 3.
Nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
5
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 82: Aftale om personskattereform
2799843_0006.png
Tabel 3
Nyt beskæftigelsesfradrag til seniorer
(2023-niveau)
Gældende regler
2026/2029
Sats (pct.)
Maksimalt fradrag (kr.)
0
0
Fra 2026
1,4
5.400
Efter reformen
Fra 2029
3,8
14.800
Fra 2030
3,9
15.200
Anm.: Det nye beskæftigelsesfradrag for seniorer beregnes ud fra arbejdsindkomsten opgjort før arbejdsmarkedsbi-
drag og inkl. pensionsindbetalinger.
Kilde: Finansministeriet.
Seniorpræmie forhøjes
For personer i beskæftigelse efter folkepensionsalderen er der indført en skattefri seniorpræ-
mie i det første og det andet år
efter
folkepensionsalderen. Præmien forudsætter beskæfti-
gelse i et omfang på minimum 1.560 arbejdstimer inkl. ferie årligt, svarende til i gennemsnit
mindst 30 timer om ugen. I 2023-niveau udgør præmien 45.415 kr. det første år og 27.033 kr.
det andet år efter folkepensionsalderen. Aftalepartierne er enige om, at:
•
•
Førsteårspræmien forhøjes med 5.000 kr. til 50.415 kr. fra 2026 og med yderligere 8.585
kr. til 59.000 kr. fra 2029 (2023-niveau).
Andetårspræmien forhøjes med 2.967 kr. til 30.000 kr. fra 2026 og yderligere med 5.000
kr. til 35.000 kr. fra 2029. (2023-niveau).
Forhøjelsen af førsteårspræmien vil medføre en forhøjet skattefri præmie for knap 12.000
personer og andetårspræmien vil medføre en forhøjet skattefri præmie for knap 9.000 perso-
ner i 2029. Det skal bidrage til at gøre det mere attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmar-
kedet efter folkepensionsalderen.
Aftaleparterne er enige om, at seniorpræmien forhøjes med virkning fra 2026,
jf. tabel 4.
Tabel 4
Seniorpræmie
(2023-niveau)
Gældende regler
2026
Første årspræmie (kr.)
Andet årspræmie (kr.)
45.415
27.033
Fra 2026
50.415
30.000
Efter reformen
Fra 2029
59.000
35.000
Kilde: Finansministeriet.
6
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 82: Aftale om personskattereform
2799843_0007.png
Bonus til udsatte unge uden uddannelse eller beskæftigelse
Der er fortsat en betydelig gruppe af unge, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.
Aftalepartierne ønsker at flere unge bliver en del af et arbejdsfællesskab.
Der afsættes derfor midler til en bonus på 55 mio. kr. årligt fra 2026 og frem, der giver ud-
satte unge bedre økonomiske incitamenter til beskæftigelse.
Rammen udmøntes i første halvdel af 2024 på baggrund af et oplæg fra regeringen.
Der sigtes efter, at midlerne går til at understøtte beskæftigelse i målgruppen 25-29-årige, der
ikke har gennemført anden uddannelse end grundskolen, ikke er i gang med en uddannelse,
ikke er i beskæftigelse og som har haft svag arbejdsmarkedstilknytning. Tiltaget evalueres
efter tre år.
Topskatten beregnes efter gældende regler som 15 pct. af den del af den personlige ind-
komst, der overstiger topskattegrænsen i 2023 på 568.900 kr. (2023-niveau) – svarende til en
arbejdsindkomst før arbejdsmarkedsbidrag på 618.400 kr. Derudover indgår positiv nettoka-
pitalindkomst, som overstiger 48.800 kr. (2023-niveau), i grundlaget for topskat. Topskatten
er efter gældende regler omfattet af skatteloftet for personlig indkomst på 52,07 pct. og skat-
teloftet for positiv nettokapitalindkomst på 42 pct.
Over en halv million danskere betaler i dag en topskat på 15 pct. At så mange betaler top-
skat, er dog ikke hensigtsmæssigt i en situation med mangel på arbejdskraft, da lysten til at
yde lidt ekstra stiger, når man kan beholde mere af sin indkomst. Det skal være mere attrak-
tivt at yde en ekstra indsats. Aftalepartierne er derfor enige om, at:
•
Den nuværende topskat halveres og ændres til ny mellemskat, således at satsen ned-
sættes fra 15 pct. til 7,5 pct., og at skatteloftet for personlig indkomst nedsættes til 44,57
pct. (52,07-7,5 pct.). Beskatningsgrundlaget for mellemskatten vil være det samme som
for den nuværende topskat, dvs. den del af indkomsten, der før arbejdsmarkedsbidrag
overstiger 618.400 kr. (2023-niveau) med tillæg af nettokapitalindkomst, som overstiger
48.800 kr. (2023-niveau). Bundfradraget i mellemskatten (mellemskattegrænsen) på
618.400 kr. svarer således til den nuværende topskattegrænse.
Der indføres en ny topskat på 7,5 pct. for arbejdsindkomst over 750.000 kr. (før arbejds-
markedsbidrag).
Der indføres en ny top-topskat på 5 pct. for indkomst over 2,5 mio. kr. (før arbejdsmar-
kedsbidrag)
Skatteloftet for personlig indkomst omfatter fremadrettet kommuneskat, bundskat og mel-
lemskat. Dermed vil skatteloftet
direkte
fastsætte den højeste samlede skatteprocent på
mellemskattetrinnet. Samtidig vil skatteloft
indirekte
være bestemmende for, hvilken sam-
let skatteprocent man højest kan komme til at betale, hvis man herudover skal betale top-
skat på 7,5 pct. og den nye top-topskat på yderligere 5 pct.
Ny mellemskat, højere topskattegrænse og ny top-topskat
•
•
•
Aftaleparterne er enige om, at den nye mellemskat, topskat og den nye top-topskat indføres
med virkning fra 2026,
jf. tabel 5.
7
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 82: Aftale om personskattereform
2799843_0008.png
Tabel 5
Regler for topskat
(2023-niveau)
Gældende regler
Topskat
Beløbsgrænse (kr.)
1
Sats (pct.)
1
Beskatningsgrundlag
Skatteloft for personlig indkomst (pct.)
Skatteloft for kapitalindkomst (pct.)
Antal skatteydere
568.900
(618.400)
15,0
(13,8)
Mellemskat
568.900
(618.400)
7,5
(6,9)
Efter reformen
Topskat
690.000
(750.000)
7,5
(6,9)
Personlig
indkomst
52,07
2
-
290.000
Top-topskat
2,3 mio. kr.
(2,5 mio. kr.)
5,0
(4,6)
Personlig
indkomst
57,07
2
-
9.000
Personlig indkomst +
positiv kapitalind-
komst over 48.800 kr.
Personlig indkomst +
positiv kapitalind-
komst over 48.800 kr.
52,07
42
570.000
44,57
42
570.000
1) Beløbene i parentes svarer til beløbsgrænsen og den effektive sats før arbejdsmarkedsbidrag. 2) Procenten
angiver den højeste samlede skatteprocent, man kan komme til at betale som konsekvens af skatteloftet over
mellemskattetrinnet. Der er ikke i lovgivningen fastsat et konkret skatteloft over topskat og den nye top-
topskat.
Kilde: Skatteministeriet.
Bundfradrag i boafgiften forhøjes, og tillægsboafgift ved arv til søskende
afskaffes
Boafgiften beregnes af de værdier, som afdøde efterlader sig. Satsen for boafgift er 15 pct.
Ved beregning af boafgift gives et bundfradrag i afgiftsgrundlaget på 321.700 kr. (2023-ni-
veau). Beløbsgrænsen reguleres årligt efter personskattelovens § 20. Hvis arv udloddes til
arvinger uden for den nærmeste familie, betaler de desuden en tillægsboafgift på 25 pct. af
deres arveandel fratrukket deres andel af boafgiften.
Det skal være muligt at arve lidt mere uden at skulle betale boafgift. Aftalepartierne er derfor
enige om, at:
•
•
•
Bundfradraget forhøjes fra 2026 med 26.300 kr. til 348.000 kr. og yderligere i 2029 med i
alt 53.300 kr. til 375.000 kr.
Tillægsboafgiften ved arv til søskende afskaffes fra 2027
Forhøjelsen af bundfradraget og afskaffelsen af tillægsboafgiften ved arv til søskende
gælder alle boafgiftssager, dvs. både almindelige sager og ved overdragelse af erhvervs-
virksomheder.
Aftaleparterne er enige om, at bundfradraget i boafgiften forhøjes i 2026 og yderligere i 2029,
samt at afskaffelsen af tillægsboafgiften for søskende sker med virkning fra 2027,
jf. tabel 6.
8
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 82: Aftale om personskattereform
2799843_0009.png
Tabel 6
Bundfradrag i boafgiften og tillægsboafgift ved arv til søskende
(2023-niveau)
Gældende regler
2026
Bundfradrag (kr.)
Tillægsboafgift søskende (pct.)
321.700
25
Fra 2026
348.000
25
Efter reformen
Fra 2027
348.000
0
Fra 2029
375.000
0
Kilde: Skatteministeriet
Aftalens samlede økonomiske virkninger
Med aftalen nedsættes skatterne mv. med 10¾ mia. kr. (2023-niveau) i umiddelbar provenu-
virkning,
jf. tabel 7,
hvoraf langt hovedparten kan henføres til en lempelse af skatten på ar-
bejde. En begrænset andel af lempelsen kan henføres til personer med anden personlig ind-
komst end arbejdsindkomst – fx pensionsudbetalinger.
Tabel 7
Umiddelbare provenuvirkninger ved indfasning frem mod 2030
Mia. kr. (2023-niveau)
Beskæftigelsesfradrag
Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere
Nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
Seniorpræmie
Ny mellemskat samt ny topskat
Ny top-topskat
Bundfradrag i boafgiften
Tillægsboafgift ved arv til søskende
Bonus til udsatte unge uden uddannelse eller beskæfti-
gelse
I alt
2024
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2025
-4,4
-0,5
-
-
-
2026
-6,8
-0,5
-0,08
-0,08
-3,7
1,0
-0,08
-
2027
-6,8
-0,5
-0,08
-0,08
-3,7
1,0
-0,08
-0,04
2028
-6,8
-0,5
2029
-6,8
-0,5
2030
-6,8
-0,5
-0,08 -0,210 -0,215
-0,08 -0,230 -0,230
-3,7
1,0
-0,08
-0,04
-3,7
1,0
-0,16
-0,04
-3,7
1,0
-0,16
-0,04
- -0,055 -0,055 -0,055 -0,055 -0,055
-4,9
-10,3
-10,3
-10,3
-10,7
-10,7
Anm.: I alt kan afvige fra summen af de enkelte elementer som følge af afrunding.
Kilde: Skatteministeriet.
Aftalen medfører fuldt indfaset et finansieringsbehov efter tilbageløb og adfærd på ca. 6¾
mia. kr. (2023-niveau),
jf. tabel 8.
Aftalen er fuldt finansieret over perioden 2025-2030. Aftale-
partierne er enige om, at aftalen finansieres inden for regeringens 2030-plan
Danmark rustet
til fremtiden.
9
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 82: Aftale om personskattereform
2799843_0010.png
Aftalen skønnes samlet set at øge den strukturelle beskæftigelse med 5.300 fuldtidspersoner
i 2030.
Tabel 8
Provenu efter tilbageløb og adfærd ved indfasning frem mod 2030
Mia. kr. (2023-niveau)
Beskæftigelsesfradrag
Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere
Nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
Seniorpræmie
Ny mellemskat samt ny topskat
Ny top-topskat
1)
Bundfradrag i boafgiften
Tillægsboafgift ved arv til søskende
Bonus til udsatte unge uden uddannelse eller beskæfti-
gelse
I alt
2024
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2025
-3,2
-0,3
2026
-4,8
-0,3
2027
-4,8
-0,3
2028
-4,8
-0,3
2029
-4,8
-0,3
2030
-4,8
-0,3
- -0,055 -0,055 -0,055
- -0,055 -0,055 -0,055
-
-
-
-
-1,8
0,6
-0,06
-
-1,8
0,6
-0,06
-0,03
-1,8
0,6
-0,06
-0,03
-0,15 -0,155
-0,15
-1,8
0,6
-0,12
-0,03
-0,15
-1,8
0,6
-0,12
-0,03
- -0,055 -0,055 -0,055 -0,055 -0,055
-3,5
-6,5
-6,5
-6,5
-6,75
-6,75
Anm.: I alt kan afvige fra summen af de enkelte elementer som følge af afrunding. Satser og provenu vil blive konso-
lideret i forbindelse med lovgivning.
1) Der er taget højde for, at der vil være personer, som i et vist omfang har mulighed for at undgå at betale
(dele af) den ekstra topskat bl.a. gennem såkaldt indkomsttransformation for visse hovedaktionærer eller
gennem indkomstudjævning over tid for selvstændige, der benytter virksomhedsordningen
Kilde: Skatteministeriet.
Administrative udgifter
Administration afholdes inden for ressortministeriernes rammer.
Aftalens karakter
Aftalepartierne er enige om, at aftalen har karakter af en stemmeaftale. Aftalepartierne for-
pligter sig til at stemme for de lovforslag og bevillingsmæssige hjemler, der udmønter aftalens
indhold.
10