SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Notat om Økonomisk Redegørelse fra december 2023

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 81
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notat om Økonomisk Redegørelse december 2023

Sammenfatning

Økonomisk Redegørelse præsenteres for Finansudvalget den 14. decem-

ber kl. 13. I dette notat foreslår de økonomiske konsulenter 12 vinkler, der

kan danne udgangspunkt for spørgsmål på mødet eller efterfølgende stilles

skriftligt:

Vinkel 1: Er der slet ikke risiko for en hård landing?

Vinkel 2: Hvor meget dæmper (tidligere) strukturpolitiske reformer kapaci-

tetspresset?

Vinkel 3: Hvordan forholder regeringen sig til vismændenes anbefaling om

en opstramning af finanspolitikken for 2024?

Vinkel 4: Har regeringen droppet sit mål om strukturel balance i 2025?

Vinkel 5: Hvorfor hæves udsvingsbufferen i 2024 under det statslige delloft

for indkomstoverførsler reelt set?

Vinkel 6: Hvor stor er opjusteringen af den strukturelle beskæftigelse i prog-

noseperioden, og hvilken betydning har det for råderummet?

Vinkel 7: Øger forlængelsen af særloven om fordrevne fra Ukraine den

strukturelle saldo?

Vinkel 8: Hvorfor øger den supplerende beløbsordning, der kun har virk-

ning, når ledigheden er lav, den strukturelle beskæftigelse?

Vinkel 9: Er der slet ikke risiko for, at den lave produktivitetsudvikling er

strukturel?

Vinkel 10: I regeringsgrundlaget for Løkke Rasmussen III (2016-19) blev

der sat lighedstegn mellem velstand og BNP, er det stadig Venstres hold-

ning?

Vinkel 11: Hvor meget vil den automatiske indeksering af energiafgifterne

bidrage med til 2025-klimamålet?

Vinkel 12: Hvorfor er de planlagte topskattelettelser blevet dyrere?

Nedenfor gives et kort referat og samtidigt begrundes og motiveres de 12

vinkler.

13. december 2023

Birgitte Smith Lange

Økonomisk

specialkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kathrine Lange

Økonomisk

chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kort referat af Økonomisk Redegørelse december 2023

Prognosen afspejler en forventning om en såkaldt blød landing af dansk øko-

nomi. Store dele af dansk økonomi er således bremset op de seneste 2 års

tid. Den indenlandske efterspørgsel er gået tilbage i 2023 i takt med, at pris-

stigninger og højere renter er slået igennem på forbrug og investeringer,

Side 1 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Notat om Økonomisk Redegørelse fra december 2023

mens aktiviteten i dansk økonomi som helhed har været holdt oppe af ek-

sporten, herunder særligt eksport fra virksomheden Novo Nordisk.

På trods af en tilbagegang i BNP i 2. og 3. kvartal af 2023 forventer Økonomi-

ministeriet samlet set en stigning i BNP på 1,2 pct. fra 2022 til 2023. Samtidig

forventes beskæftigelsen at stige med 40.000 personer i 2023 i forhold til

2022. Det er en lille opjustering i forhold til Økonomisk Redegørelse fra au-

gust. Der er flere tegn på, at 2024 og 2025 vil være kendetegnet ved en af-

dæmpet vækst. Ledigheden har således – ifølge Økonomiministeriet

– ud-

vist en stigende tendens siden efteråret 2022. Ligeledes er der tegn på en

vækstafmatning i udlandet herunder særligt i Tyskland og Sverige, der har en

stor betydning for dansk eksport. Det højere renteniveau har endvidere gene-

relt ledt til et lavere investeringsniveau, hvilket også lægger en dæmper på

væksten. Således forventes det at være det private og offentlige forbrug, der

trækker væksten i 2025. På denne baggrund forventer Økonomiministeriet en

midlertidig vækstafmatning og et fald i beskæftigelsen på ca. 30.000 perso-

ner fra 2023 til 2025. Prognosen ligger ikke langt fra andre prognoser, jf. bilag

Den svagere økonomiske vækst sker fra et højt aktivitetsniveau og en histo-

risk høj beskæftigelse. Således forventer Økonomiministeriet forsat et kapaci-

tetspres i økonomien igennem hele prognoseperioden, der går til og med

2025 (output- og beskæftigelsesgab er positive). Der ventes altså aktuelt ikke

en egentlig lavkonjunktur i dansk økonomi, men alene at beskæftigelse og

produktion kommer nærmere de strukturelle niveauer, der er forenelige med

en stabil pris- og lønudvikling. I et historisk perspektiv er den ventede afmat-

ning forholdsvis mild.

Prognosen bygger på en forventning om, at der ikke opstår en egentlig pris-

løn-spiral, som i væsentlig grad og i en længere periode vil kunne holde infla-

tionen oppe. De forholdsvis høje lønstigninger i forbindelse med de private

overenskomstforhandlinger i 2023 forventes således modvirket af en mere af-

dæmpet udvikling i virksomhedernes øvrige omkostninger, herunder lavere

energipriser, normalisering af forsyningskæder og generelt svagere økono-

misk aktivitet.

Inflationen er faldende, og den årlige stigning i forbrugerpriserne var således

0,6 pct. i november. Faldet afspejler især prisudviklingen på varer. Prisudvik-

lingen på tjenesteydelser bidrager til en forholdsvis høj kerneinflation, der dog

også er aftaget til 3,0 pct. i november. Forbrugerprisinflationen ventes at til-

tage igen i første halvdel af 2024, hvor energipriserne ikke længere ventes at

Ministeriet har formentlig ikke inddraget de seneste offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik fra

12 december.

Her

fremgår det, at ledighedsindikatoren

tyder på et fald i ledigheden på 500 per-

soner i november.

Side 2 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Notat om Økonomisk Redegørelse fra december 2023

trække inflationen ned. Det er således forventningen, at inflationen ind i 2024

midlertidigt vil stige til over 3 pct. Først i 2025 ventes inflationen på årsniveau

at være på omkring 2 pct.

Økonomiministeriet pointerer, at der fortsat er stor usikkerhed om prognosen.

I nedadgående retning trækker usikkerhed om inflationen og renter samt kri-

gen i Ukraine, situationen i Mellemøsten og geopolitiske spændinger mellem

USA og Kina. Omvendt kan en hurtigere end ventet nedgang i inflationen, af-

tagende pres på forsyningskæder og hurtigere afmatning af arbejdsmarke-

derne samt lavere energipriser løfte væksten i forhold til det forudsatte. Det

vil særligt være tilfældet, såfremt husholdningerne mindsker deres nuvæ-

rende relativt høje (forsigtigheds)opsparinger.

Strukturel saldo

Der er (fortsat) udsigt til overskud på den strukturelle saldo i år og resten af

prognoseperioden, jf. tabel 1. Sammenlignet med august-vurderingen er

skønnet for den strukturelle saldo uændret i 2023, opjusteret med 0,2 pct. af

BNP i 2024 og nedjusteret med 0,2 pct. af BNP i 2025. Ses der imidlertid bort

fra forøgelsen af den militære støtte under Ukrainefonden, indebærer decem-

ber prognosen en underliggende forbedring af den strukturelle saldo fra 2023

til 2025, jf. tabel 1.

Tabel 1. Underliggende forbedring af strukturel saldo fra 2023-25

Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP

ØR december 2023, A

FM august 2023, B

Forskel (december - august 2023), C=(A-B)

Heraf

Militær støtte til Ukraine

, D

Underliggende forbedring fra øvrige bidrag,

E=(C-D)

2023

0,5

-0,1

0,1

2024

0,6

0,4

0,2

2025

0,2

0,4

-0,2

-0,4

0,2

1) Jf. ”Aftale om forøgelse af den militære støtte under Ukrainefonden i 2023 og 2025”

Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af Økonomisk Redegørelse december

2023.

Forbedringen dækker blandt andet over, at Økonomiministeriet har opjusteret

skønnet for den strukturelle beskæftigelse fra 2023-2025 siden august på

grund af øget beskæftigelse for navnlig udenlandske statsborgere, herunder

også i kraft af forlængelsen af særloven om fordrevne fra Ukraine. Hertil kom-

mer ifølge Økonomiministeriet en nedjustering af overførselsudgifterne til fol-

kepension i 2023-2025 samt et forventet statsligt mindreforbrug i 2023. I

modsat retning bidrager blandt andet en forventet overskridelse af de kom-

munale og regionale anlægsrammer i 2023.

Side 3 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Notat om Økonomisk Redegørelse fra december 2023

Finanspolitikkens stramningsgrad

Den såkaldte finanseffekt måler, om den – aktivt besluttede – finanspolitik er

stram eller slap

. En positiv finanseffekt afspejler, at finans- og strukturpolitik-

ken isoleret set øger kapacitetspresset, mens en negativ finanseffekt afspej-

ler, at finans- og strukturpolitikken mindsker kapacitetspresset.

Ét-årige finanseffekt

Den ét-årige finanseffekt afspejler, om finanspolitikken strammes eller lem-

pes

i forhold til året før.

Økonomiministeriet skønner, at finanspolitikken

strammes i 2023 ift. 2022 med en ét-årige finanseffekt i 2023 på -1,0 procent-

point (nederste række i tabel 2).

Tabel 2. Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (ét-årig

finanseffekt)

Procentpoint

Virkning af traditionel finans-

og strukturpolitik, A

Virkningen af udbetaling af in-

defrosne feriepenge og inve-

steringsvindue, B

Finanseffekt ekskl. covid-19-

engangsforhold, C=A+B

Virkningen af covid-19-en-

gangsforhold, D

Ét-årig finanseffekt, E=C+D

Kilde: ØR december 2023.

2020

0,2

0,1

2021

-0,1

0,3

2022

-0,3

-0,1

2023

0,1

-0,4

2024

0,0

2025

0,2

0,1

0,3

1,4

1,7

0,2

0,6

0,9

-0,4

-1,2

-1,6

-0,3

-0,7

-1,0

-0,1

0,0

-0,1

0,3

0,0

0,3

Opstramningen i 2023 ift. 2022 skyldes imidlertid ikke en egentlig strammere

traditionel finans- og strukturpolitik. Den traditionelle finans- og strukturpolitik

bidrager tværtimod til at stimulere aktiviteten (en smule) i 2023, jf. de 0,1 pro-

centpoint af BNP i første række i tabel 2. Den negative finanseffekt i 2023

skyldes således udfasningen af covid-19 tiltag, ophøret af et midlertidigt sær-

ligt favorabelt skattemæssigt investeringsvindue samt ophør af udbetalingen

af feriepenge (række 2 og 4 i tabel 2).

I 2024 har den planlagte finanspolitik en omtrent neutral virkning på kapaci-

tetspresset målt ved den ét-årige finanseffekt ift. 2023. Den ét-årige finansef-

fekt skønnes for 2024 til -0,1 procentpoint (nederste række i tabel 2).

Umiddelbart bidrager finanspolitikken til en aktivitetsstigning i 2025 målt ved

den ét-årige finanseffekt. Økonomiministeriet understreger imidlertid, at den

samlede udgifts- og finanspolitik i 2025 endnu ikke er tilrettelagt. Det sker

Finanseffekten afspejler alene effekten af den aktive politik og afspejler dermed ikke virkningen

af de såkaldt automatiske stabilisatorer, dvs. at udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse ek-

sempelvis går ned i tilfælde af en højkonjunktur.

Side 4 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Notat om Økonomisk Redegørelse fra december 2023

først i løbet af 2024 i forbindelse med økonomiaftalerne for 2025 og finanslo-

ven for 2025. Hertil kommer, at den kommende lempelse af personskatterne

forventes at lempe kapacitetspresset i 2025 med 0,1 pct. point.

Flerårig finanseffekt

Finans- og strukturpolitikkens virkning på konjunkturerne kan både opgøres

ved den ét-årige og den flerårige finanseffekt. Den flerårige finanseffekt måler

virkningen af finans- og strukturpolitikken i det pågældende år og de forudgå-

ende år i forhold til et basisår, der aktuelt er 2019, dvs. året før coronapande-

mien, og hvor økonomien ifølge Økonomiministeriet ikke var langt fra en neu-

tral konjunktursituation.

Økonomiministeriet skønner, at den samlede finans- og strukturpolitik siden

2019 har haft en dæmpende virkning på kapacitetspresset i dansk økonomi i

2023 og 2024, svarende til en negativ finanseffekt på -0,3 procentpoint i 2023

og -0,5 procentpoint i 2024, jf. tabel 3.

Tabel 3. Finans- og strukturpolitikkens virkning på output- og beskæfti-

gelsesgabet (flerårig finanseffekt)

Procentpoint

Flerårig virkning på outputgab

Flerårig virkning på beskæfti-

gelsesgab

Kilde: ØR december 2023.

2020

1,6

1,9

2021

2,5

2,4

2022

0,8

0,6

2023

-0,3

2024

-0,5

2025

-0,2

Vinkel 1: Er der slet ikke risiko for en hård landing?

Væksten i BNP i 2025 holdes oppe af det offentlige og det private forbrug.

Væksten i det private forbrug begrunder Økonomiministeriet med, at der er

udsigt til fremgang i de disponible indkomster i hele prognoseperioden,

selvom stigende renteudgifter isoleret set lægger større beslag på særligt bo-

ligejernes økonomi i disse år. Udvalget kunne spørge ind til, hvordan ministe-

riet indregner renteudgifter i de disponible indkomster og om usikkerheden

knyttet til beregningen.

Samtidig har udviklingen på boligmarkedet også en stor betydning for det pri-

vate forbrug. Økonomiministeriet forventer, at fremgangen i husholdninger-

nes indkomster overstiger effekten på boligpriserne af stigende renter, så

huspriserne på landsplan samlet set stiger med 1,2 pct. og 1,9 pct. i hen-

holdsvis 2024 og 2025. Ministeriet forventer en stigning på trods af, at der

ifølge ministeriet er en betydelig risiko for et prisfald på ejerlejligheder efter

årsskiftet som følge af boligskattereformen

: For de fleste ejerlejligheder vil

Således har de økonomiske konsulenter på baggrund af oplysninger om effekten af boligskatte-

reformen fra Skatteministeriet, som ikke umiddelbart længere fremgår af Skatteministeriets

hjemmeside (linket i notatet til data virker ikke længere), skønnet, at prisen på en ejerlighed i

Jammerbugt Kommune falder med 11 pct., se

her.

Side 5 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Notat om Økonomisk Redegørelse fra december 2023

boligskatterne stige under det nye boligbeskatningssystem som følge af hø-

jere grundværdier

. Men købere, som har overtaget boligen inden årsskiftet,

får en skatterabat, så de som udgangspunkt ikke kommer til at betale mere i

boligskat. Skatterabatten bortfalder imidlertid ved salg efter den 1. januar

2024, og derfor vil købere efter den 1. januar 2024 skulle betale mere i skat

end de nuværende boligejere skal. Dermed vil købere efter årsskiftet have en

lavere betalingsvillighed, idet der vil være mindre til overs til at dække andre

udgifter, herunder boligfinansiering. Det vil alt andet lige lede til et fald i ejer-

boligpriserne.

Udvalget kunne spørge, om regeringen har foretaget en egentlig vurdering af

effekten af boligskattereformen på ejerboligpriserne i 2024, idet det må for-

ventes, at effekten af lempelserne på typisk enfamiliehuse i høj grad allerede

er indregnet i boligpriserne, mens effekten af skærpelserne vel først bliver ty-

delige efter årsskiftet, hvor skatterabatten bortfalder?

Vinkel 2: Hvor meget dæmper (tidligere) strukturpolitiske reformer ka-

pacitetspresset?

De økonomiske konsulenter har i forbindelse med Økonomisk Redegørelse

fra august, maj og marts 2023 henledt Finansudvalgets opmærksomhed på,

at den isolerede effekt af strukturpolitikken på kapacitetspresset ikke længere

fremgår af Økonomisk Redegørelse.

Tidligere herunder bl.a. i Økonomisk Redegørelse fra august 2022 fremgik

det, at den isolerede effekt af strukturpolitikken på den ét-årige finanseffekt er

ca. -0,15 pct. af BNP om året i perioden 2020-2023, hvilket i høj grad kunne

tilskrives tidligere vedtagne reformer, herunder Tilbagetrækningsaftalen fra

2011 og Skattereformen fra 2012

. Udvalget kunne på den baggrund spørge

ministeren, hvilken effekt (tidligere) strukturpolitiske reformer har på kapaci-

tetspresset, og i forlængelse af dette bede om en yderligere dekomponering

af den ét-årige finanseffekt, så det isolerede bidrag fra strukturpolitikken

fremgår.

Vinkel 3: Hvordan forholder regeringen sig til vismændenes anbefaling

om en opstramning af finanspolitikken for 2024?

Formandskabet for De økonomiske Råd, de såkaldte økonomiske vismænd,

anbefalede i deres efterårsrapport fra 10. oktober 2023 en opstramning af fi-

Det skyldes, at grundværdien for etageejendomme ikke længere ansættes ud fra værdien af

grunden i ubebygget stand men i stedet efter et ikke observerbart begreb, som Skatteministe-

riet benævner: Den endelige slutbrugers værdiansættelse af grunden. Jf. bemærkningerne til

dette lovforslag,

se særligt afsnit ”2.10 Vurderingsnorm for ejerlejligheders grundværdiansæt-

telse” side 24 ff. samt afsnittet til nr. 22 side 60 ff.

https://fm.dk/media/26422/oekonomisk-redegoerelse-august-2022_web_a.pdf

Side 6 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Notat om Økonomisk Redegørelse fra december 2023

nanspolitikken for 2024 i forhold til hvad, der var planlagt. Vismændene be-

grundede anbefalingen med, at en stigning i beskæftigelsesgabet på ca. 1,5

procentpoint fra 2019 til 2024 tilsiger en opstramning i 2024 ift. 2019

. Vis-

mændene skønnede i oktober 2023, at den flerårige finanseffekt for 2024 ift.

2019 er positiv og dermed modsat af, hvad de vurderer som hensigtsmæs-

sigt, jf. tabel 4 nedenfor.

Tabel 4. Flerårig finanseffekt ift. 2019

Procentpoint

ØR december 2023

ØR august 2023

Vismændene oktober 2023

2024

-0,5

-0,4

0,1

Kilde: ØR december 2023, ØR august 2023 og De Økonomiske råd (oktober 2023):

Dansk Økonomi, efterår 2023.

Uenigheden om stramningsgraden mellem vismændene og regeringen skyl-

des måske uenighed om beregningen af den flerårige finanseffekt. Økonomi-

ministeriet skønner den flerårige effekt til -0,5 pct.point i 2024, men vismæn-

dene mente, at den var 0,1 pct.point i oktober, jf. tabel 4.

Det skal dog pointeres, at vismændenes vurdering af den flerårige finansef-

fekt for 2024 er fra oktober og dermed bl.a. baseret på den foreløbige finans-

lov for 2024 og inden forlængelse af særloven, der bidrager positivt til den

strukturelle beskæftigelse. Økonomiministeriet har dog kun en lille forværring

af den flerårige finanseffekt for 2024 ift. 2019 i december sammenlignet med

deres vurdering i august, jf. tabel 4. Hvorfor dette tidmæssige aspekt ikke

umiddelbart synes at kunne forklare hele forskellen mellem vismændene og

regeringen.

Udvalget kunne i forlængelse heraf spørge, hvad årsagen er til forskellen

mellem regeringens og vismændenes vurdering af den flerårige finanseffekt

for 2024.

Vinkel 4: Har regeringen droppet sit mål om strukturel balance i 2025?

Af regeringsgrundlaget fra december 2022 fremgår det, at regeringen sigter

efter en strukturel saldo på 0 pct. af BNP i 2025

. Konkret står der: ” Rege-

ringen vil endvidere tilrettelægge finanspolitikken efter strukturel balance i

2025…”. Imidlertid fremgår det af Økonomisk Redegørelse fra december

2023, at der planlægges efter en strukturel saldo på 0,2 pct. af BNP i 2025.

Økonomiministeriet skønner en stigning i beskæftigelsesgabet på 2,4 procentpoint fra 2019 til

2024.

https://fm.dk/media/26729/ansvar-for-danmark_det-politiske-grundlag-for-danmarks-rege-

ring_december-2022.pdf

Side 7 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Notat om Økonomisk Redegørelse fra december 2023

Vinkel 5: Hvorfor hæves udsvingsbufferen i 2024 under det statslige

delloft for indkomstoverførsler reelt set?

På finansloven for 2024 er budgetteringen under det statslige delloft for ind-

komstoverførsler godt 5 mia. kr. lavere end det gældende udgiftsloft. Økono-

miministeriet skriver, at det blandt andet skal ses i sammenhæng med, at der

er fastsat en årlig udsvingsbuffer på ca. 3 mia. kr., jf. s. 167. Når budgetterin-

gen er 5 mia. kr. lavere end udgiftsloftet, svarer det vel til, at man reelt har

hævet udsvingsbufferen til 5 mia. kr. eller alternativt, at der er afsat en re-

serve til forøgelse af indkomstoverførslerne i 2024 på 2 mia. kr.

Vinkel 6: Hvor stor er opjusteringen af den strukturelle beskæftigelse i

prognoseperioden, og hvilken betydning har det for råderummet?

Den strukturelle beskæftigelse er en beregnet størrelse. Den strukturelle be-

skæftigelse afspejler beskæftigelsen i en neutral konjunktursituation, hvor ar-

bejdsmarkedet hverken trækker inflationen i en opadgående eller nedadgå-

ende retning, men hvor løn-og prisudvikling derimod er stabil.

Finansministeriet har i en række svar påpeget, at der for tiden er særlig stor

usikkerhed forbundet med beregningen af den strukturelle beskæftigelse

Det skyldes ikke mindst, at udenlandsk arbejdskraft har fået større og større

betydning, og at det er svært at anslå, hvordan ind- og udstrømningen af ar-

bejdskraft påvirkes af konjunkturerne. Det samme gælder for seniorernes ar-

bejdsmarkedsdeltagelse.

Den strukturelle beskæftigelse ændrer sig hele tiden. Blandt andet fordi den

afhænger af de reformer, der indføres. Men i forbindelse med Økonomisk Re-

degørelse maj 2023 blev den strukturelle beskæftigelse kraftigt opjusteret

netop som følge af et nyt skøn for nettoindvandring, højere beskæftigelse

blandt herboende indvandrere og en nedjustering af antallet af efterlønsmod-

tagere. I alt blev den strukturelle beskæftigelse opjusteret med 22.000 perso-

ner i 2024 og 30.000 i 2030. Det ledte til en forbedring af de offentlige finan-

ser i 2030 svarende til 0,45 pct. af BNP eller knap 13 mia. kr. i 2023-niveau.

Den strukturelle saldo og beskæftigelse opjusteres også i den nye Økonomi-

ske Redegørelse fra december 2023. Igen sker det med henvisning til uden-

landsk arbejdskraft, herunder en øget beskæftigelsesfrekvens for statsbor-

gere fra ikke-EU-lande, samt en øget international tilstrømning fra 3. lande.

Tilstrømningen dækker blandt andet over fordrevne fra Ukraine. Det fremgår

imidlertid ikke, hvor meget den strukturelle beskæftigelse opjusteres, eller om

det har betydning for råderummet i prognoseperioden.

Jf. bl.a.

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 110 (Alm. del) af 3. marts 2023

Jf.https://fm.dk/media/27117/faktaark_opjustering-af-skoen-for-den-strukturelle-beskaefti-

gelse.pdf.

Side 8 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Notat om Økonomisk Redegørelse fra december 2023

Vinkel 7: Øger forlængelsen af særloven om fordrevne fra Ukraine den

strukturelle saldo?

Økonomiministeriet skriver, at forlængelsen af særloven om fordrevne fra

Ukraine øger den strukturelle beskæftigelse, hvilket mindsker kapacitetspres-

set. Om forlængelsen også har en samlet positiv effekt på de offentlige finan-

ser afhænger imidlertid af, om de offentlige merindtægter overstiger de of-

fentlige merudgifter som følge af forlængelsen af særloven.

Vinkel 8: Hvorfor øger den supplerende beløbsordning den strukturelle

beskæftigelse, når den kun har virkning ved lav ledighed?

Den såkaldte beløbsordning giver udlændinge mulighed for at opholde sig og

arbejde i Danmark, hvis de er tilbudt et arbejde med en årsløn over et vist mi-

nimum, der kaldes beløbsgrænsen. Folketinget vedtog i marts 2023 en sup-

plerende beløbsordning, hvor beløbsgrænsen sættes ned, så længe ledighe-

den er tilstrækkelig lav

I mange år har Finansministeriet afvist at regne med, at ændringer er beløbs-

grænsen vil påvirke den strukturelle saldo og dermed kunne anvendes til fi-

nansiering

. Med ”DK2030 - Danmark rustet til fremtiden” ændrer ministeriet

imidlertid kurs og skønner således, at den supplerende beløbsordning vil øge

beskæftigelsen med 4.500 fuldtidspersoner i 2030. Videre fremgår det, at be-

regningen: ”vil blive uddybet og dokumenteret i en kommende økonomisk

analyse om regneprincipper for beløbsordningen. Virkningen på de offentlige

finanser vil blive indregnet i den næstkommende mellemfristede fremskriv-

ning”

Af Økonomisk Redegørelse december 2023 fremgår det, at regeringen skøn-

ner, at den supplerende beløbsordning strukturelt set vil øge beskæftigelsen

med 1.500 fuldtidspersoner i 2024 og 2.300 fuldtidspersoner i 2025.

I lyset

af dette kunne udvalget spørge, om der er indregnet en virkning på den struk-

turelle saldo fra den supplerende beløbsordning i 2024 og 2025 i Økonomisk

Redegørelse fra december.

Videre kunne udvalget spørge, om ikke det er bemærkelsesværdigt, at rege-

ringen netop vælger at ændre regneprincippet i relation til indførslen af den

Dvs, hvis den sæsonkorrigerede bruttoledighed overstiger 3,75 pct. og der er mindre end

15.000 personer på ordningen.

Se blandt andet dette svar fra januar 2023.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 124:

Kopi til orientering af FIU alm. del - svar på spm. 143 om den samlede arbejdsudbudseffekt af

den førte politik i den nuværende regeringsperiode (ft.dk)

Se side 48 i

denne.

Jf. side 106.

Side 9 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Notat om Økonomisk Redegørelse fra december 2023

supplerende beløbsordning. Den supplerende beløbsordning har ifølge Øko-

nomisk Redegørelse alene virkning, når ledighedsniveauet er højt, dvs. 3,75

pct. Enten er dette ledighedsniveau mindre eller lig niveauet i en neutral kon-

junktursituation – og dermed kan det ikke siges at være højt. Alternativt er et

ledighedsniveauet på 3,75 pct. lavere end niveauet i en konjunkturneutral si-

tuation, hvormed ordningen ikke har betydning i en konjunkturneutral situa-

tion. Det vil i givet fald betyde, at ordningen heller ikke påvirker den struktu-

relle beskæftigelse, da den strukturelle beskæftigelse jo netop referer til be-

skæftigelsen i en konjunkturneutral situation.

Vinkel 9: Er der slet ikke risiko for, at den lave produktivitetsudvikling er

strukturel?

Høj produktivitet er afgørende for den økonomiske velstand. Derfor kan det

være problematisk, når produktiviteten i den private sektor eksklusive industri

er faldet fra 2021 til i dag

. Økonomiministeriet begrunder i høj grad det ge-

nerelle fald i timeproduktiviteten med konjunkturelle forhold: Faldende time-

produktivitet ses således ofte i starten af et økonomisk tilbageslag, hvor virk-

somhederne er afventende med at afskedige medarbejdere trods vigende ef-

terspørgsel. Udvalget kunne imidlertid spørge, om konjunkturelle forhold kan

begrunde et fald siden 2021.

Vinkel 10: I regeringsgrundlaget for Løkke Rasmussen III (2016-19) blev

der sat lighedstegn mellem velstand og BNP, er det stadig Venstres

holdning?

Bruttonationalproduktet (BNP) er et af de mest gængse økonomiske begre-

ber og er grundlæggende et udtryk for et lands samlede økonomiske værdi-

skabelse, som afspejles i anvendelse i form af privat forbrug, offentligt for-

brug, investering og eksport. Begrebet er en vigtig økonomisk indikator, da

det siger noget om størrelsen på en økonomi, og udviklingen i BNP over tid

er et pejlemærke for, om der er vækst eller tilbagegang i den økonomiske ak-

tivitet.

Økonomisk Redegørelse indeholder et temakapitel om BNP som mål for vel-

stand og bredere indikatorer for velfærd. Her fremgår det, at regeringen er af

den holdning, at BNP ikke er et mål for et lands eller befolkningens samlede

velfærd eller livstilfredshed og heller aldrig har været tiltænkt den rolle

. Det

står blandt andet i modsætning til regeringsgrundlaget for Løkke Rasmussen

III (2016-19), hvor der fremgik en eksplicit BNP-vækstmålsætning på 80 mia.

kr., og hvor der blev sat lighedstegn mellem BNP og velstand.

I kapitlet sætter Økonomiministeriet også spørgsmålstegn ved BNP’s rolle i

forhold til at måle aktiviteten i økonomien. Det skal ikke mindst ses i lyset af

jf. figur 1.9 side 16 i Økonomisk Redegørelse december 2023.

Jf. også

faktaark.

Side 10 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Notat om Økonomisk Redegørelse fra december 2023

medicinalindustriens stigende betydning. Den seneste tids vækstbidrag fra

medicinalindustrien kommer ifølge Økonomisk Redegørelse især fra den del

af industriens produktion, der forarbejdes i udlandet, og afspejler dermed kun

i ringe grad et øget kapacitetspres for dansk økonomi.

Vinkel 11: Hvor meget vil den automatiske indeksering af energiafgif-

terne bidrage med til 2025-klimamålet?

Som en del af 2009-skattereformen (forårspakke 2.0) blev det vedtaget at in-

deksere energiafgifterne med den faktiske udvikling i nettoprisindekset.

Denne indeksering skal sikre, at afgifternes reale værdi fastholdes nogen-

lunde uændret. Reguleringen sker på grundlag af nettoprisindeksets

årsgennemsnit i året to år forud for det kalenderår, i hvilken satsen skal

gælde.

Af Økonomisk Redegørelse fremgår det, at energiafgifterne, herunder blandt

andet brændstofafgifterne, vil stige med 7,7 pct. ved årsskiftet som følge af

dette. Det skal sammenlignes med, at stigningen i andre år har ligget på

maks. 1,4 pct., jf. tabellen nedenfor.

Tabel 5. Stigning i nettoprisindekset to år forud, pct.

2018

2019 2020 2021 2022

2023

2024

0,5

1,2

0,9

0,4

1,4

7,7

Kilde:

WWW.SKM.dk

her.

Udvalget kunne spørge, om regeringen har medregnet effekten af dette i kli-

mafremskrivningerne. Som led i opnåelse af 2025-klimamåklet har regerin-

gen foreslået en stigning i dieselafgiften på 50 øre per liter. Er dette inklusiv

eller eksklusiv den allerede aftalte regulering?

Vinkel 12: Hvorfor er de planlagte topskattelettelser blev dyrere?

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen på det tidspunkt forven-

tede, at den planlagte nedsættelse af topskattesatsen for indkomster (før ar-

bejdsmarkedsbidrag) på op til 750.000 kr. samt topskatteforhøjelsen for ind-

komster (før arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr. ville lede til et mindre-

provenu på i alt 0,7 mia. kr.

I ”DK2030 - Danmark rustet til fremtiden” samt

Økonomisk Redegørelse fra december er mindreprovenuet steget til 1,1 mia.

kr. Udvalget kunne spørge ind til dette.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

her.

Side 11 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Notat om Økonomisk Redegørelse fra december 2023

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 12 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Notat om Økonomisk Redegørelse fra december 2023

Bilag 1: Skøn fra centrale konjunkturvurderinger

Tabel 1: BNP, Realvækst, pct.

Økonomiministeriet

(dec. 2023)

DØRS (okt. 2023)

Nationalbanken (sep.

2023)

Økonomiministeriet

(aug. 2023)

2022

2,7

2023

1,2

1,7

1,2

2024

1,4

1,3

1,4

2025

1,0

0,6

1,3

2030

1,0

1,1

Tabel 2: Inflation i forbrugerpriser, pct.

Økonomiministeriet (dec.

2023)

DØRS (okt. 2023)

Nationalbanken (HICP)

(sep. 2023)

Økonomiministeriet (aug.

2023)

2022

7,7

7,5

8,5

7,7

2023

3,4

3,8

2024

2,8

2,6

3,0

2025

2,1

1,7

2,6

2030

1,9

1,4

Tabel 3: Beskæftigelse, 1.000 personer

Økonomiministeriet

(inkl. orlov) (dec. 2023)

DØRS (okt. 2023)

Nationalbanken (inkl.

orlov) (sep. 2023)

Økonomiministeriet

(inkl. orlov) (aug.

2023)

2022

3.059

3.171

3.168

2023

3.204

3.208

3.205

3.200

2024

3.193

3.188

3.190

3.187

2025

3178

3.161

3.170

2030

3.018

Tabel 4: Offentlig saldo, pct. af BNP

Økonomiministeriet (dec.

2023)

DØRS (okt. 2023)

Nationalbanken (sep. 2023)

Økonomiministeriet (aug.

2023)

2022

3,3

3,4

2023

2,7

1,8

3,1

2,0

2024

1,5

1,1

2,0

1,0

2025

0,8

1,1

2,2

2030

-0,2

Side 13 | 14

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Notat om Økonomisk Redegørelse fra december 2023

Tabel 5: Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP

Økonomiministeriet (De-

cember 2023)

DØRS (okt. 2023)

Nationalbanken (sep. 2023)

Økonomiministeriet (aug.

2023)

2022

1,9

1,5

1,8

2023

0,5

0,8

0,5

2024

0,6

0,8

0,4

2025

0,2

0,5

2030

-0,2

Side 14 | 14