SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 77
Offentligt

Evaluering af

Retssikkerhedspakke IV

December 2023

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Datarapport - Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Indhold

Liste over bokse og tabeller ........................................................................................................................................... 3

1. Baggrund for Retssikkerhedspakke IV og evalueringen ............................................................................... 4

Del 1: Evaluering ................................................................................................................................................................. 5

2. Evaluering af Retssikkerhedspakke IV ................................................................................................................. 6

2.1 Overblik over tiltag i Retssikkerhedspakke IV og status på tiltagene ...................................................................... 6

2.2 Styrkelse af klagesagsbehandlingen ........................................................................................................................................ 7

2.3 Lovgivningsmæssige tiltag ............................................................................................................................................................. 8

2.4 Ny ankenævnsstruktur ..................................................................................................................................................................... 9

Del 2: Baggrundsrapport ............................................................................................................................................... 10

3. Styrkelse af klagesagsbehandlingen................................................................................................................... 11

3.1 Administrative tiltag ......................................................................................................................................................................... 11

3.2 Borgernære sager ............................................................................................................................................................................ 14

4. Lovgivningsmæssige tiltag ...................................................................................................................................... 17

4.1 Harmonisering af klagegebyr ..................................................................................................................................................... 17

4.2 Målrettelse af sagstyper til afgørelsesmyndighedernes kompetencer .............................................................. 17

5. Ny ankenævnsstruktur .............................................................................................................................................. 23

5.1 Repræsentativiteten i ankenævn ............................................................................................................................................ 23

5.2 Anvendelse af digitale værktøjer ............................................................................................................................................. 24

5.3 Indslusningsforløb for skatteankenævnsmedlemmer ................................................................................................ 25

5.4 Udpegning af 10 medlemmer med særlig indsigt i skatteområdet ..................................................................... 25

5.5 Ny vederlagsmodel for skatteankenævn ........................................................................................................................... 26

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Datarapport - Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Indhold

Liste over bokse og tabeller

Bokse

Boks 3.1 Definition af sagsbehandlingstid og gennemløbstid

Boks 4.1 Citater vedr. målretning af sager til kompetencer

Boks 5.1 Citater vedr. udpegning af 10 medlemmer

Boks 5.2 Citater vedr. vederlagsmodellen

Tabeller

Tabel 2.1 Overblik over tiltag i Retssikkerhedspakke IV og status på tiltagene

Tabel 3.1 Udviklingen i gennemsnitlig sagsbehandlingstid og gennemløbstid

Tabel 3.2 Udviklingen i afgjorte sager og antal årsværk

Tabel 3.3 Udviklingen i personaleomsætningen

Tabel 3.4 Udviklingen i borgernære sager

Tabel 3.5 Udviklingen i årsværksforbrug til borgernære sager

Tabel 4.1 Udviklingen i antal indkomne sager

Tabel 4.2 Visitering af indkomne sager om momsskøn

Tabel 4.3 Visitering af indkomne sager om subjektiv skattepligt, kursgevinster mv.

Tabel 4.4 Antal afsluttede skattesager fordelt på afgørelsesmyndighed

Tabel 4.5 Antal indkomne skattesager til Landsskatteretten og skatteankenævn

Tabel 5.1 Kønsfordeling i skatteankenævn

Tabel 5.2 Aldersfordeling i skatteankenævn

Tabel 5.3 Variabel del af de faste medlemmers vederlag i kroner

Tabel 5.4 Justeringer af vederlagsmodellen siden Retssikkerhedspakke IV

Tabel 5.5 Antal indkomne skattesager til skatteankenævn

Tabel 5.6 Prognose for sager til forventet afgørelse i skatteankenævnene

Tabel 5.7 Antal afgjorte sager pr. nævn og medlem i skatteankenævn

Tabel 5.8 Vederlagsomkostninger pr. afgjort sag fordelt på afgørelsesmyndigheder

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 1

1. Baggrund for Retssikkerheds-

pakke IV og evalueringen

Et enigt Folketing (V, LA, KF, DF, S, EL, Alt, RV og SF) indgik i 2018

Aftale om en ny ankenævns-

struktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet

–

Retssikkerhedspakke IV.

Klagesagsbehandlingen skulle styrkes med ca. 200 mio. kr. de kommende år for at nedbringe de

lange sagsbehandlingstider i klagesystemet og derigennem styrke borgere og virksomheders

retssikkerhed. Partierne var enige om at gennemføre en række tiltag, der skulle gøre klageforløbet

mere effektivt og øge Skatteankestyrelsens produktivitet. Styrkelsen af klagesystemet sker dels

ved at tilføre ca. 120 mio. kr. ekstra til området og dels ved at reinvestere gevinster fra de øvrige

tiltag i klagesystemet. Det svarer til ca. 80. mio. kr. yderligere. Aftalepartierne ønskede samtidig at

fremtidssikre en stærk lægmandsinstitution og den lokale forankring af skatteankenævnene, så

klager over skatteansættelser bliver afgjort tæt på borgere og virksomheder.

Tiltagene i Retssikkerhedspakke IV skulle evalueres i 2022, men blev udskudt til 1. halvår 2023

grundet valgudskrivelsen og regeringsdannelsen i efteråret 2022. Skatteministeriet evaluerer tilta-

gene på baggrund af data fra Skatteankestyrelsen og kvalitative interviews af skatteankenævns-

medlemmer, herunder formandskabet i Foreningen af Danske Skatteankenævn. KANTAR Public

har gennemført interviews på vegne af Skatteministeriet.

Del 1, kapitel 1 og 2, i denne rapport er den samlede evaluering af Retssikkerhedspakke IV.

Del 2 er en baggrundsrapport fordelt på tre kapitler, der uddyber evalueringen. I kapitel 3 behand-

les styrkelse af klagesagsbehandlingen, i kapitel 4 behandles de lovgivningsmæssige tiltag, og i

det sidste kapitel 5 behandles den nye ankenævnsstruktur i klagesystemet.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 0

Del 1: Evaluering

Del 1

Evaluering

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 2

2. Evaluering af Retssikkerheds-

pakke IV

I aftaleteksten forudsættes en evaluering af de konkrete tiltag, der skal imødekomme målsætnin-

gen om at gøre klageforløbet mere effektivt og øge Skatteankestyrelsens produktivitet samt frem-

tidssikre en stærk lægmandsinstitution, så klager over skatteansættelser bliver afgjort tæt på bor-

gere og virksomheder.

2.1 Overblik over tiltag i Retssikkerhedspakke IV og status på tilta-

gene

I nedenstående tabel fremgår et overblik over, hvilke konkrete tiltag, der er indført på baggrund af

Retssikkerhedspakke IV og status herpå. Tabellen er struktureret efter overskrifterne i aftaletek-

sten, henholdsvis 1) Styrkelse af klagesagsbehandlingen, 2) Lovgivningsmæssige tiltag og 3) Ny

ankenævnsstruktur.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 2

Tabel 2.1 Overblik over tiltag i Retssikkerhedspakke IV og status på tiltagene

Område

Styrkelse af klage-

sagsbehandlingen for

at øge effektivitet og

produktivitet i Skatte-

ankestyrelsen

•

Gennemførte tiltag

Øget brug af digitale løsnin-

ger

Oplæring af nye medarbej-

dere

Fokuserede og nye vejled-

ningstilbud

Fastholdelse af medarbej-

dere

Indført sagsbehandlingsmål

for behandling af borger-

nære sager

•

Status

Gennemsnitlig sagsbehandlings-

tid er faldet fra 29,9 mdr. i 2018

til 17,5 mdr. i 2022

Gennemsnitlig gennemløbstid er

faldet fra 7,7 mdr. i 2018 til 6,2

mdr. i 2022

Gennemsnitlig sagsbehandlings-

tid for borgernære sager er fal-

det fra 21,8 mdr. i 2018 til 8,6

mdr. i 2022

Andelen af borgernære sager,

der har opfyldt sagsbehandlings-

målet om en sagsbehandlingstid

på under 12 måneder, er 98,3

pct. i 2022.

Produktiviteten er faldet i perio-

den 2018-2022. De gennemsnit-

lige driftsomkostninger pr. afgjort

klagesag var i 2018 ca. 24.700

kr. og i 2022 ca. 45.300 kr.

•

Lovgivningsmæssige

tiltag for at øge effek-

tiviteten i klagesags-

behandlingen

•

Harmonisering af klagegebyr

•

Målrette sagstyper til skatte-

ankenævns og Landsskatte-

•

rettens kompetencer

Afskaffelse af fritvalgsord-

ningen

•

Beløbsstørrelsen på klagegebyr

er blevet ensrettet på tværs af

sagsområder

Sagstyper er visiteret til rette af-

gørelsesmyndighed af Skattean-

kestyrelsen

Den fulde effekt af afskaffelsen

af fritvalgsordningen er ikke

slået igennem endnu i antal af-

gjorte sager i skatteankenævn

Ny ankenævnsstruk-

tur for at sikre en

stærk lægmandsinsti-

tution

•

Fokus på øget repræsentati-

vitet i ankenævn

Øget brug af digitale værktø-

jer i skatteankenævnsmed-

lemmernes arbejde

Indført indslusningsforløb for

skatteankenævnsmedlem-

mer

Udpeget 10 medlemmer

med særlig indsigt i skatte-

området

Indført ny vederlagsmodel

for skatteankenævn

•

Repræsentativiteten er uændret

Øget anvendelse af digitale

værktøjer har positiv betydning

for skatteankenævnsmedlemmer

Indslusningsforløb har styrket

fagligheden i skatteankenævn

Udpegning af 10 medlemmer

har styrket fagligheden i skatte-

ankenævn

Vederlagsomkostningerne er fal-

det

Skatteankenævnsmedlemmerne

udtrykker utilfredshed med ve-

derlagsmodellen

2.2 Styrkelse af klagesagsbehandlingen

For at styrke klagesagsbehandlingen som forudsat i Retssikkerhedspakke IV er der iværksat en

række administrative tiltag (øget brug af digitale løsninger, oplæring af nye medarbejdere, fokuse-

rede og nye vejledningstilbud og fastholdelse af medarbejdere) i Skatteankestyrelsen, Landsskat-

teretten og ankenævnene samt tilført midler til området vedr. borgernære sager. Tiltagene skal til-

sammen sikre en mere effektiv klagesagsbehandling og nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Evalueringen viser, at de gennemsnitlige sagsbehandlingstider og den gennemsnitlige gennem-

løbstid, som er den effektive sagsbehandlingstid, er faldet siden indgåelsen af

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 2

Retssikkerhedspakke IV på trods af udskydelsen af de nye ejendomsvurderinger. De administra-

tive tiltag iværksat i Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten og ankenævnene har medvirket til

dette fald, foruden de øvrige tiltag i Retssikkerhedspakke IV, der har haft betydning for faldet i den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Produktiviteten er imidlertid faldet, hvilket kommer til udtryk

ved, at driftsomkostningerne pr. afgjort sag har været stigende i perioden 2018-2022. Produktivi-

tetsfaldet hænger blandt andet sammen med udskydelsen af de nye ejendomsvurderinger.

Tiltaget om, at borgernære sager skal være afsluttet senest 12 måneder efter klagemodtagelsen,

har reduceret sagsbehandlingstiden. Siden indførelsen af dette sagsbehandlingsmål i 2019 har

andelen af sager, som har overholdt målet, været stigende. I 2022 overholdt 98,3 pct. af de borger-

nære sager sagsbehandlingsmålet.

2.3 Lovgivningsmæssige tiltag

For at nedbringe antallet af bagatelagtige klager er der gennemført en harmonisering af klagege-

byr, som er ændret fra 400 kr. til 1.100 kr.

Evalueringen viser, at der har været en stigende sagstilgang til Skatteankestyrelsen siden 2020.

Stigningen er sket til trods for en harmonisering af klagegebyrerne, der skulle nedbringe antallet af

bagatelagtige klager.

Der er mange faktorer, der påvirker den generelle klagetilbøjelighed og dermed udviklingen i sags-

tilgangen. For eksempel har ejere af erhvervs-, skov- og landbrugsejendomme fået mulighed for at

klage over de ejendomsvurderinger, der har været videreført i perioden 2013-2020, hvor vurderin-

gen har været suspenderet.

Det kan dog ikke udelukkes, at der ville være indkommet flere sager, såfremt tiltaget ikke var ble-

vet indført.

Det fremgår i Retssikkerhedspakke IV, at sagstyper inden for skatteområdet skal målrettes til af-

gørelsesmyndighedernes kompetencer. Det medfører en justering af, hvilke sager Skatteankesty-

relsen fra 1. juli 2020 har skullet visitere til henholdsvis skatteankenævn og Landsskatteretten.

Evalueringen viser kvalitative indikationer på, at tiltagene har medført, at sagstyperne er blevet

målrettet afgørelsesmyndighedernes kompetencer.

For yderligere at fremme målretningen af sagstyper blev fritvalgsordningen afskaffet 1. juli 2020.

Fritvalgsordningen indebar, at klager frit kunne vælge, om en sag, som er visiteret til et skatteanke-

nævn, i stedet skulle behandles i Landsskatteretten. Afskaffelsen af fritvalgsordningen har på nu-

værende tidspunkt mindre betydning for antal afgjorte sager i skatteankenævn. Skatteankestyrel-

sen afgør fortsat sager omfattet af fritvalgsordningen. Når Skatteankestyrelsen har afviklet samt-

lige sager indkommet før initiativets ikrafttræden, forventes det at have en positiv betydning for

antal afgjorte sager i skatteankenævnene. Ophævelse af fritvalgsordningen og sagsomfordelin-

gen, hvor medarbejdere på vurderingsområdet i en periode helt eller delvist har behandlet klage-

sager på skatteområdet, har dog gjort, at der er en opadgående tendens af antal indkomne sager

til skatteankenævnene fra 1. juli 2020.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 2

2.4 Ny ankenævnsstruktur

Skatteministeriet har som led i den nye ankenævnsstruktur haft fokus på at øge repræsentativite-

ten i ankenævn, øge ankenævnsmedlemmernes anvendelse af digitale værktøjer, tilrettelægge og

eksekvere indslusningsforløb for skatteankenævnsmedlemmer, samt udpegning af 10 medlem-

mer med særlig indsigt i skatteområdet, foruden implementering af en ny vederlagsmodel for skat-

teankenævn, hvor bl.a. vederlaget afhænger af antallet af sager, hvert nævn behandler.

Repræsentativiteten i ankenævn er uændret, idet kønsfordelingen er den samme som før indgåel-

sen af Retssikkerhedspakke IV.

Skatteankenævnsmedlemmernes øgede anvendelse af digitale værktøjer har efter brugernes ud-

sagn skabt et godt overblik over sagerne og øget sikkerheden, fordi brugen forhindrer dokumenter

med personhenførbare oplysninger i at forsvinde. Nogle oplever dog udfordringer med brugen af

digitale værktøjer, hvilket afhjælpes af Skatteankestyrelsens it-medarbejdere og den særlige

nævnssupporttelefon i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Indslusningsforløbene og udpegningen af 10 særlige medlemmer har styrket den juridiske faglig-

hed i skatteankenævnene.

Med den nye vederlagsmodel er omkostningerne pr. sag faldet. Der er imidlertid indkommet færre

sager til skatteankenævnene end forventet, hvilket medfører, at kun få skatteankenævnsmedlem-

mer har opnået et større tillæg til grundbeløbet. Evalueringen viser, at skatteankenævnsmedlem-

merne er utilfredse med vederlagsmodellen i sin nuværende form.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 0

: Baggrundsrapport

Del 2

Baggrundsrapport

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 3

3. Styrkelse af klagesagsbehandlin-

gen

I dette kapitel gennemgås først, hvorvidt de administrative tiltag, der er iværksat i Skatteankesty-

relsen, Landsskatteretten og ankenævnene, har ført til en mere effektiv klagesagsbehandling. Her-

efter undersøges, om midlerne tilført området vedr. borgernære sager har medført, at borgernære

sager modtaget fra den 1. januar 2019 er afsluttet inden for 12 måneder fra klagens modtagelse.

3.1 Administrative tiltag

I Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten og ankenævnene er der iværksat en række administra-

tive tiltag, der skal gøre klagesagsbehandlingen mere effektiv. Formålet med de administrative til-

tag er at nedbringe sagsbehandlingstiderne og frigøre ressourcer, der kan reinvesteres i klage-

sagsbehandlingen.

De administrative tiltag indebærer:

1. Øget brug af digitale løsninger

2. Oplæring af nye medarbejdere

3. Fokuseret og nye vejledningstilbud

4. Fastholdelse af medarbejdere

3.1.1 Evaluering af tiltag 1-3

Betydningen af de enkelte tiltag på sagsbehandlingstiden kan ikke isoleres, ligesom der er en sy-

nergieffekt mellem de enkelte tiltag. Tiltagene undersøges ved at se på udviklingen i gennemsnit-

lig sagsbehandlingstid og udviklingen i gennemløbstiden for sager.

Boks 3.1 Definition af sagsbehandlingstid og gennemløbstid

Sagsbehandlingstiden angiver den samlede tid, fra klagen er indgivet, til klagen bliver afgjort.

Gennemløbstiden angiver den effektive sagsbehandlingstid i Skatteankestyrelsen; dvs. sagsbe-

handlingstiden fratrukket sagens liggetid i sagsbunken inden påbegyndt sagsbehandling, og den

tid en sag evt. har været berostillet. Udviklingen i gennemløbstid indgår, da det ift. den gennem-

snitlige sagsbehandlingstid er lettere at isolere betydningen af tiltagene her, da gennemløbstiden i

højere grad indikerer, om selve sagsbehandlingen er blevet mere effektiv.

Flere af de resterende tiltag i Retssikkerhedspakke IV formodes at have en positiv betydning for

antal afgjorte sager, den gennemsnitlige sagsbehandlingstid og gennemløbstid. Omvendt er der

også eksterne forhold, der forventes at have haft en negativ betydning.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 3

Tabel 3.1 Udviklingen i gennemsnitlig sagsbehandlingstid og gennemløbstid (mdr.)

2018

Landsskatteretten

Skatteankenævn

Vurderingsankenævn

Motorankenævn

Skatteankestyrelsen

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i alt

Landsskatteretten

Skatteankenævn

Vurderingsankenævn

Motorankenævn

Skatteankestyrelsen

Gennemsnitlig gennemløbstid i alt

35,6

23,1

32,9

21,1

5,1

29,9

9,4

7,3

8,3

4,8

1,9

7,7

2019

36,8

20,6

37,6

13,9

5,1

28,6

12,7

6,5

9,3

3,7

1,7

8,7

2020

33,9

19,4

40,9

13,9

5,7

25,7

11,1

7,5

9,3

4,0

2,2

7,9

2021

29,7

24,0

11,0

8,9

4,9

17,4

10,6

8,7

5,4

2,8

1,6

6,7

2022

32,9

21,0

11,5

8,6

4,9

17,5

11,1

7,3

3,5

3,1

2,3

6,2

Kilde: Skatteministeriet.

Anmærkninger: Sager, som har været berostillet, medregnes ikke i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Fra 2021 ind-

går administrativt afsluttede sager ikke i tallene for afgjorte sager, gennemsnitlig sagsbehandlingstid og gennemløbstid.

Administrative afslutninger er sager, der bliver afsluttet uden, eller med begrænset, reel sagsbehandling. Det er typisk sa-

ger, der bliver genoptaget af Skatteforvaltningen i forbindelse med den indledende høring, som foretages, når klagen kom-

mer ind. Administrative afslutninger har derfor gennemsnitligt haft kort sagsbehandlingstid. At de administrative afslutninger

ikke længeres medregnes, har derfor en opadgående virkning på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Således havde

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid været 15,4 måneder i 2021 og 15,6 måneder i 2022, såfremt administrative afslut-

ninger stadig skulle medregnes.

3.1.2 Evaluering pba. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

Tabel 3.1 viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er faldet væsentligt, siden den politiske

aftale om Retssikkerhedspakke IV blev indgået. De lange sagsbehandlingstider før indgåelsen

skyldes bl.a., at Skatteankestyrelsen ved oprettelsen i 2014 overtog mange gamle sager fra de re-

gionale ankenævnssekretariater, samt at der i årene 2014-2016 indkom et højt antal klager om fra-

drag for forbedringer i grundværdien (FFF-sager). Herved opstod der en større sagspukkel, som

betød, at sagerne lå længe, før selve sagsbehandlingen kunne påbegyndes. Den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid er på den baggrund kendetegnet ved, at sager kan ligge relativt længe, førend

sagen tilgår behandling hos en sagsbehandler.

De gennemsnitlige sagsbehandlingstider er faldet, bl.a. fordi Skatteankestyrelsen har afviklet puk-

len af FFF-sager. De administrative tiltag har bidraget til dette. Indførelsen af 12 måneders sags-

behandlingsmål for borgernære sager er en anden væsentlig årsag til de faldende sagsbehand-

lingstider,

jf. afsnit 3.2 om borgernære sager.

3.1.3 Evaluering pba. Gennemsnitlig gennemløbstid

Det fremgår af tabel 3.1, at der er et mindre fald i den gennemsnitlige gennemløbstid sammenlig-

net med før indgåelsen af Retssikkerhedspakke IV. Gennemløbstiden er faldet fra 7,7 måneder i

2018 til 6,7 måneder i 2021 og yderligere ned til 6,2 måneder i 2022.

Udskydelsen af udsendelsen af nye ejendomsvurderinger medførte, at Skatteankestyrelsen

igangsatte en større sagsomfordeling, hvor op mod 100 medarbejdere fra vurderingsområdet

overgik helt eller delvist til at behandle sager på skatteområdet i løbet af 2019 og 2020. Som følge

af sagsomfordelingen har de mange vurderingsmedarbejdere, som er overgået til skattesager,

haft en nedgang i produktiviteten, da skattesager generelt er mere komplekse, og det tager læn-

gere tid at oplære nye medarbejdere. Det forventes, at gennemløbstiden vil falde yderligere i de

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 3

kommende år i takt med, at sagsbehandlingen af klager vedrørende de nye ejendomsvurderinger

påbegyndes.

Tilsvarende forventes betydningen af tiltaget vedr. øget brug af digitale løsninger ligeledes først at

slå fuldt igennem, når sagsbehandlingen af klager over de nye ejendomsvurderinger for alvor på-

begyndes. Det skyldes, at de nye digitale tiltag primært understøtter sagsbehandling af klager

over de nye ejendomsvurderinger.

3.1.4 Udvikling i antal afgjorte sager

Tabel 3.2 Udviklingen i afgjorte sager og antal årsværk

2018

Antal afgjorte sager

Antal årsværk

14.745

482,4

2019

11.209

488,1

2020

9.045

449,3

2021

8.329

434,7

2022

8.889

473,4

Kilde: Skatteministeriet.

Anmærkninger: Samme som tabel 3.1.

Tabel 3.2 viser, at antallet af afgjorte sager generelt er faldet siden indgåelsen af Retssikkerheds-

pakke IV. Det hænger blandt andet sammen med udskydelsen af udsendelsen af de nye ejen-

domsvurderinger og deraf omfordelingen af skattesager til sagsbehandlere på vurderingsområ-

det. Det forventes, at antallet af afgjorte sager vil stige væsentligt i de kommende år i takt med, at

Skatteankestyrelsen modtager og afgør klager over de nye ejendomsvurderinger.

Udskydelsen af de nye ejendomsvurderinger og sagsomfordelingen har medført en lavere pro-

duktivitet blandt sagsbehandlerne, hvorved driftsomkostningerne pr. afgjort sag har været sti-

gende i perioden 2018-2022. De gennemsnitlige driftsomkostninger pr. afgjort klagesag var i 2018

ca. 24.700 kr. og i 2022 ca. 45.300 kr. Det forventes, at driftsomkostningerne pr. afgjort sag vil falde,

når styrelsen forventeligt begynder at afgøre et større antal klager over de nye ejendomsvurderin-

ger.

Antallet af årsværk i Skatteankestyrelsen faldt i perioden fra 2019 og til 2021, fordi styrelsen som

følge af udskydelsen af de nye ejendomsvurderinger i en periode var tilbageholdende med at an-

sætte nye medarbejdere. Fra 2021 er styrelsen igen begyndt at rekruttere, hvilket kommer til ud-

tryk i en stigning i antallet af årsværk i 2022.

3.1.5 Tiltag vedr. fastholdelse af medarbejdere

Skatteankestyrelsen har fokus på fastholdelse af medarbejdere ved forskellige initiativer og fo-

kusområder.

Som en del af Strategi 2024 har Skatteankestyrelsen udarbejdet og igangsat implementering af en

engagementsstrategi med fokus på at sikre, at medarbejdere oplever styrelsen som en attraktiv

arbejdsplads og derfor bliver i længere tid. Derudover er der også i 2022 implementeret nyt on-

boardingkoncept med henblik på fortsat at sikre både hurtig faglig indføring og langsigtet fasthol-

delse. Skatteankestyrelsen følger deres igangværende fastholdelsesinitiativer tæt.

I årene 2017-2018 var der en stor rekruttering af medarbejdere til at varetage behandlingen af en

forventet stor mængde ejendomsvurderingssager. Som nævnt ovenfor iværksatte Skatteankesty-

relsen en større sagsomfordeling mellem sagsbehandlere som følge af udskydelsen af udsendel-

sen af de nye ejendomsvurderinger. Sagsomfordelingen er konkret sket ved at

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 3

kompetenceudvikle medarbejderne på vurderingsområdet inden for specifikke skattesagsområ-

der gennem intern uddannelse og via konkret erfaring med sagsbehandling af skattesager.

Tabel 3.3 Udviklingen i personaleomsætningen

4. kvartal

2018

Personaleomsætning i pct.

Kilde: Skatteministeriet, ISOLA.

Anmærkninger: Data er trukket fra ISOLA, der indeholder tværstatslige løn- og personalestatistikker. ISOLA’ statistik dæk-

ker ikke personaleomsætningen for et kalenderår, men i stedet et rullende år, der sammenholder medarbejderstaben i kvar-

talets midterste måned med medarbejderstaben i samme måned året før.

4. kvartal

2019

15,2

4. kvartal

2020

14,6

4. kvartal

2021

16,7

4. kvartal

2022

12,9

14,4

Tabel 3.3 viser, at tiltag vedr. fastholdelse umiddelbart har haft en positiv betydning for personale-

omsætningen. Personaleomsætningen er således faldet fra 16,7 pct. i fjerde kvartal 2021 til 12,9 i

fjerde kvartal 2022. Personaleomsætningen ligger på det laveste niveau de seneste fem år. Det

konkrete tiltag med sagsomfordelingen har desuden medført, at der er blevet afgjort flere gamle

skattesager, hvilket på længere sigt vil have en positiv effekt på den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid.

Faldet i personaleomsætningen er positivt i lyset af, at arbejdsmarkedet de seneste år har udfor-

dret effekten af fastholdelse af medarbejdere. Der ses bl.a. en stigende beskæftigelse og et fleksi-

belt arbejdsmarked, hvor det er nemt og attraktivt at skifte arbejdsplads. Særligt de yngre genera-

tioner ønsker hyppigere nye jobmæssige udfordringer. Der er ligeledes stor efterspørgsel efter ju-

rister.

3.2 Borgernære sager

Med Retssikkerhedspakke IV er der tilført midler til hurtigere sagsbehandling af borgernære sager,

der er modtaget fra 1. januar 2019 og frem. Borgernære sager er kendetegnet ved, at en lang sags-

behandlingstid kan medføre økonomisk belastning for den enkelte borger eller virksomhed. Bor-

gernære sager omfatter personbeskatning, motor (værdiansættelse) og visse erhvervsbeskat-

ningssager. Sagsbehandlingsmålet er, at borgernære sager modtaget fra den 1. januar 2019 skal

være afsluttet inden for 12 måneder fra klagens modtagelse.

3.2.1 Evaluering af sagsbehandlingsmål for borgernære sager

Tiltaget undersøges gennem udviklingen i de borgernære sager på baggrund af data om den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid, andelen af sager, der har opfyldt sagsbehandlingsmålet og antal

årsværk dedikeret til borgernære sager.

Tabel 3.4 Udviklingen i borgernære sager

2018

Antal sager indkommet

Gennemsnitlig sagsbehandlings-

tid

Andel overholdt sagsbehandlings-

mål

Kilde: Skatteministeriet.

Anmærkninger: Borgernære sager, som er omfattet af sagsbehandlingsmål på maksimalt 12 måneder, blev indført fra

2019. Tallene for 2018 er beregnet for de samme sagsgrupper, som i dag ville blive kategoriseret som borgernære sager,

men sagerne før 2019 er ikke omfattet af sagsbehandlingsmål. Sager med eksterne hændelser indregnes fra 2021 ikke

2019

1.637

4,0 mdr.

2020

2.076

6,1 mdr.

85,9 pct.

2021

2.282

7,9 mdr.

95,9 pct.

2022

2.323

8,6 mdr.

98,3 pct.

2.019

21,8 mdr.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 3

længere i målopfyldelsen. Eksterne hændelser er hændelser, som Skatteankestyrelsen ikke kan påvirke, der forsinker

sagsbehandlingsprocessen. Eksterne hændelser omfatter, at sagen er berostillet på grund af straffesag, bero på grund af

domstolssag, bero på grund af syn og skøn, at der er tale om en principiel sag, at der er anmodet om retsmøde eller klage-

rens manglende medvirken.

Tallene for 2018 i tabel 3.4 omhandler borgernære sager modtaget før 2019, som dermed ikke er

omfattet af sagsbehandlingsmålet om en sagsbehandlingstid på under 12 måneder. Tal fra 2019

og frem omhandler kun borgernære sager, der er modtaget efter 1. januar 2019 og dermed omfat-

tet af sagsbehandlingsmålet. 2019 kan betragtes som et overgangsår, da det først er muligt at

følge op på, om sagsbehandlingsmålet er overholdt 12 måneder efter, at Skatteankestyrelsen

modtog de første sager.

3.2.2 Evaluering pba. gennemsnitlig sagsbehandlingstid for borgernære sager

Det fremgår af tabel 3.4, at sagsbehandlingstiden for borgernære sager er faldet væsentligt siden

indførelsen af sagsbehandlingsmålet. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var således 21,8

måneder i 2018, mens den efter indgåelsen af Retssikkerhedspakke IV er faldet til 8,6 måneder i

2022 for borgernære sager, der er modtaget efter 1. januar 2019.

3.2.3 Evaluering pba. andel borgernære sager, der har overholdt sagsbehandlingsmål

Tilsvarende har andelen af sager, som har overholdt sagsbehandlingsmålet, været stigende siden

2019. I 2022 overholdt 98,3 pct. af de borgernære sager sagsbehandlingsmålet. Det skyldes både,

at færre sager reelt overskrider fristen på 12 måneder, men også at sager med eksterne hændel-

ser fra 2021 ikke længere indregnes i målopfyldelsen.

Eksterne hændelser er hændelser, der forsinker sagsbehandlingsprocessen, og som Skatteanke-

styrelsen ikke kan påvirke. Det er, når sagen er berostillet på grund af straffesag, domstolssag eller

syn og skøn, eller at der er tale om en principiel sag, at der er anmodet om retsmøde eller klage-

rens manglende medvirken. I 2020 var sager med eksterne hændelser stadig omfattet af sagsbe-

handlingsmålet. Det har medvirket til, at målopfyldelsesgraden er lavere i 2020.

I 2022 overskred i alt 183 sager med eksterne hændelser sagsbehandlingsmålet. Såfremt sager

med eksterne hændelser stadig talte med i målopfyldelsen, ville målopfyldelsen i 2022 have væ-

ret 90,4 pct.

3.2.4 Evaluering pba. årsværksforbrug

Årsværksforbruget er opgjort på baggrund af tidsregistreringsdata. Skatteankestyrelsen har kun

tidsregistreringsdata om borgernære sager fra og med 2019, hvor sagsbehandlingsmålet blev ind-

ført. Det er således ikke muligt at lave en sammenligning i årsværkforbruget for de borgernære

sagsgrupper før og efter indførelsen af Retssikkerhedspakke IV.

Tabel 3.5 Udviklingen i årsværksforbrug til borgernære sager

2018

Årsværksforbrug

Kilde: Skatteministeriet

2019

17,6

2020

27,9

2021

40,1

2022

47,8

Der har været et stigende årsværksforbrug til behandlingen af borgernære sager siden indførelsen

i 2019,

jf. tabel 3.5.

Det skyldes, at Skatteankestyrelsen siden 2019 har haft et særligt fokus på af-

viklingen af borgernære sager og fået erfaring med ressourcebehovet i forhold til at sikre fremdrif-

ten i sagerne.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 3

De midler, der med Retssikkerhedspakke IV blev tilføjet til hurtigere behandling af borgernære sa-

ger, har haft en væsentlig positiv betydning for alle sagsområder. Den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid for borgernære sager er faldet væsentligt. Andelen af sager, der overholder sagsbe-

handlingsmålet, har været stigende siden målet blev indført.

3.2.5 Afvikling af gamle borgernære sager

Skatteankestyrelsen har fortsat fokus på at få afviklet de gamle borgernære sager, som er indkom-

met før 1. januar 2019 og således ikke er omfattet af sagsbehandlingsmålet. For de gamle borger-

nære sager er der forudsat en sagsafvikling i samme takt som før indgåelsen af Retssikkerheds-

pakke IV, så de gamle sager ikke stilles ringere, end før sagsbehandlingsmålet blev indført.

I den forbindelse er der udarbejdet bunkeafviklingsplaner for de gamle borgernære sager. Langt

de fleste af de gamle borgernære sager er afsluttede, og det forventes, at de resterende sager

stort set alle vil være afsluttede inden udgangen af 2023. Nogle få sager vil pga. sagens berostil-

lelse først kunne afsluttes i 2024.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 4

4. Lovgivningsmæssige tiltag

I dette kapitel gennemgås først, hvorvidt en harmonisering af klagegebyrerne har nedbragt antal-

let af bagatelagtige klager. Herefter undersøges, hvorvidt tiltagene vedr. målretning af specifikke

sagstyper til henholdsvis skatteankenævnene og Landsskatteretten samt afskaffelsen af fritvalgs-

ordningen har medført, at sagstyperne er blevet målrettet til afgørelsesmyndighedernes kompe-

tencer.

4.1 Harmonisering af klagegebyr

Med implementeringen af dele af Retssikkerhedspakke IV, jf. lov nr. 1125 af 19. november 2019, er

klagegebyret for skatte- og motorsager hævet fra 400 kr. til 1.100 kr. for at harmonisere gebyrerne

med gebyret for klager over nye ejendomsvurderinger. Harmoniseringen af klagegebyrerne har

både til formål at ensrette beløbsstørrelsen på tværs af sagsområder og nedbringe antallet af ba-

gatelagtige klager.

4.1.1 Evaluering af harmonisering af klagegebyr

Tiltaget undersøges gennem udviklingen i antal indkomne sager før og efter harmoniseringen af

klagegebyret, som trådte i kraft pr. 1. juli 2020.,

jf. tabel 4.1.

Tabel 4.1 Udviklingen i antal indkomne sager

2018

Skattesager

Motorsager

Vurderingssager

I alt

Kilde: Skatteministeriet.

2019

3.842

950

1.567

6.359

2020

3.785

1.359

2.622

7.766

2021

4.146

1.652

6.189

11.987

2022

4.202

1.675

2.995

8.872

4.638

859

1.389

6.886

Det fremgår af tabel 4.1, at der generelt har været en stigende sagstilgang siden 2020 for både

skatte- og motorsager, hvor klagegebyret steg som følge af harmoniseringen.

Der er mange forhold, der påvirker klagetilbøjeligheden og dermed udviklingen i sagstilgangen.

For eksempel har ejere af erhverv-, skov- og landbrugsejendomme fået mulighed for at klage over

de ejendomsvurderinger, der har været videreført i perioden 2013-2020, hvor vurderingerne har

været suspenderet. I tabel 4.1 ovenfor fremgår dette særligt i antal indkomne vurderingssager i

2021.

4.2 Målrettelse af sagstyper til afgørelsesmyndighedernes kompe-

tencer

Det fremgår i Retssikkerhedspakke IV, at sagstyper inden for skatteområdet skal målrettes til af-

gørelsesmyndighedernes kompetencer. Lovgivning herom er gennemført ved lov nr. 1125 af 19.

november 2019.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 4

Det medfører bl.a., at skatteankenævnene fra 1. juli 2020 har afgjort sager om momsskøn for fysi-

ske personer og dødsboer, som før 1. juli 2020 blev visiteret til Landsskatteretten. Hvis klager i sa-

ger om momsskøn er en juridisk person, behandles den fortsat i Landsskatteretten. På samme

tidspunkt blev sager vedrørende subjektiv skattepligt, kursgevinster og -tab samt aktieavancer- og

tab for fysiske personer og dødsboer flyttet fra skatteankenævnene til Landsskatteretten. Hvis

klager i de sager er visse juridiske personer, som eksempelvis et aktieselskab, blev sagen i forve-

jen visiteret til Landsskatteretten.

For yderligere at fremme målretningen af sagstyper til afgørelsesmyndighedernes kompetencer

blev fritvalgsordningen afskaffet fra 1. juli 2020. Fritvalgsordningen indebar, at klager frit kunne

vælge, om en sag, visiteret til et skatteankenævn, i stedet skulle behandles i Landsskatteretten. Til

gengæld har klager fået mulighed for direkte at indbringe sin klagesag for domstolene uden først

at skulle vente seks måneder fra det tidspunkt, hvor klagen er indgivet til klagemyndigheden.

Det fremgår i Retssikkerhedspakke IV, at skatteankenævnene med aftalen samlet set forventes at

få tilført flere sager med afskaffelsen af fritvalgsordningen og tilførsel af sager om momsskøn for

fysiske personer.

I det følgende gennemgås først, hvorvidt sagstyperne fra 1. juli 2020 er blevet visiteret til rette

myndighed. Herefter undersøges om tilførslen af momsskøn for fysiske personer og afskaffelsen

af fritvalgsordningen har medført flere sager til skatteankenævnene. Afslutningsvis undersøges

hvorvidt tiltagene samlet har medført, at sagstyperne er blevet målrettet afgørelsesmyndigheder-

nes kompetencer.

4.2.1 Tilførsel af sager om momsskøn for fysiske personer til skatteankenævn

Tabel 4.2 Visitering af indkomne sager om momsskøn for fysiske personer og virksomheder

1. halvår

2020

2. halvår

2020

108

2018

Skatteankenævn

Landsskatteretten

I alt

Kilde: Skatteministeriet

2019

134

2021

174

241

2022

190

264

133

Anmærkning: Tabellen indeholder også sager om "Krav til bogføring og regnskaber", som er sammenholdt med en sag om

momsskøn, hvor klager er en fysisk person. Denne type sager visiteres også til skatteankenævn efter 1. juli 2020. Disse

klager blev før visiteret til Landsskatteretten.

Tabel 4.2 viser, at sager om momsskøn for fysiske personer er visiteret til skatteankenævn siden 1.

juli 2020, som besluttet i Retssikkerhedspakke IV. Der er dog fortsat sager om momsskøn, der til-

går Landsskatteretten. Visiteringen afhænger af indholdet af momsskønnet, herunder om afgørel-

sen kun vedrører momsskøn, eller om der indgår andre momsretlige spørgsmål i sagen, således at

sagen som helhed skal visiteres til Landsskatteretten.

4.2.2 Tilførsel af sager om subjektiv skattepligt, kursgevinster og -tab samt aktieavancer- og tab

for fysiske personer til Landsskatteretten

Fra 1. juli 2020 er alle sager om subjektiv skattepligt, kursgevinster og -tab samt aktieavancer- og

tab for fysiske personer som udgangspunkt gået til Landsskatteretten. Før 1. juli 2020 var der en

række borgere, som via fritvalgsordningen valgte at få deres sag afgjort i Landsskatteretten,

selvom sagen var visiteret til et skatteankenævn. Sagerne, der før 1. juli 2020 blev flyttet fra

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 4

skatteankenævnene og til Landsskatteretten via fritvalgsordningen fremgår i tabel 4.3 i rækken

”Landsskatteretten – valgt”. Efter 1. juli 2020 er disse

sager i stedet blevet visiteret direkte til

Landsskatteretten.

Tabel 4.3 Visitering af indkomne sager om subjektiv skattepligt, kursgevinster og -tab samt

aktieavancer- og tab

1. halvår

2020

168

2. halvår

2020

174

192

2018

Skatteankenævn

Landsskatteretten

Landsskatteretten - valgt

I alt

Kilde: Skatteministeriet.

2019

128

105

106

339

2021

360

428

2022

332

374

100

137

327

Tabel 4.3 viser, at sager om subjektiv skattepligt, kursgevinster og -tab samt aktieavancer- og tab

for fysiske personer hovedsageligt er visiteret til Landsskatteretten siden 1. juli 2020 som beslut-

tet i Retssikkerhedspakke IV.

Trods skiftet i afgørelsesmyndighed er der stadig sager, som afgøres i skatteankenævn efter 1. juli

2020. Det gælder eksempelvis særlige

sager om ”kursgevinster”,

hvor visse sager visiteres til et

skatteankenævn, hvis klageren er en person. Der kan ligeledes forekomme sager om anmodning

om genoptagelse af en tidligere afgørelse fra et skatteankenævn, hvor sådanne sager visiteres til

det pågældende skatteankenævn.

4.2.3 Afskaffelse af fritvalgsordningen

Med Retssikkerhedspakke IV blev fritvalgsordningen afskaffet for skattesager modtaget fra 1. juli

2020. Tiltagets formål er at sikre, at det er faglige hensyn, der ligger til grund for, hvilken afgørel-

sesmyndighed, der behandler en sag.

Fritvalgsordningen har i mange tilfælde medført, at sager er flyttet fra skatteankenævn til Lands-

skatteretten. Dette

–

sammenlagt med at skatteankenævnene tilføres sager om momsskøn for

fysiske personer

–

medførte en forventning om, at skatteankenævnene ville få tilført flere sager.

Hvorvidt det har været tilfældet, undersøges i de kommende afsnit.

Selvom fritvalgsordningen for skattesager blev afskaffet pr. 1. juli 2020, har den stadig en vis be-

tydning i 2022. Det skyldes, at Skatteankestyrelsen fortsat afvikler gamle skattesager indkommet

før 1. juli 2020. Der er således stadig sager, der på baggrund af fritvalgsordningen afgøres i Lands-

skatteretten. Betydningen af afskaffelsen af fritvalgsordningen kan derfor først opgøres, når alle

skattesager modtaget før 1. juli 2020 er afsluttede, og der dermed ikke længere er sager, hvor bor-

ger kan vælge Landsskatteretten fremfor et skatteankenævn.

Tiltaget undersøges både ved at se på andelen af indkomne og afsluttede sager fordelt på afgø-

relsesmyndighed. Under fritvalgsordningen kunne klager helt frem til afgørelsestidspunktet skifte

afgørelsesmyndighed. Fordelen ved at undersøge andelen af afgjorte sager er, at der tages højde

for, at sagen kan være flyttet fra et skatteankenævn til Landsskatteretten, siden sagen er indkom-

met. Fordelen ved at undersøge andelen af indkomne sager er, at det tydeligere indikerer, hvorvidt

afskaffelsen af fritvalgsordningen fra 1. juli 2020 allerede på nuværende tidspunkt har haft en be-

tydning.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 4

4.2.4 Evaluering af afskaffelsen af fritvalgsordningen pba. antal afsluttede sager fordelt på afgø-

relsesmyndighed

Tabel 4.4 Antal afsluttede skattesager fordelt på afgørelsesmyndighed

1. halvår

2020

838

(56 pct.)

360

(24 pct)

307

(20 pct.)

2. halvår

2020

1.030

(61 pct.)

318

(19 pct.)

343

(20 pct.)

Landsskatteretten

Landsskatteretten – valgt

2018

1.286

(49 pct.)

595

(23 pct.)

728

(28 pct.)

2019

1.314

(44 pct.)

766

(25 pct.)

929

(31 pct.)

2021

1.563

(57 pct.)

412

(15 pct.)

752

(28 pct.)

2022

2.052

(68 pct.)

292

(10 pct.)

685

(23 pct.)

Skatteankenævn

I alt

2.609

3.009

1.505

1.691

2.727

3.029

(100 pct.) (100 pct.) (100 pct.) (100 pct.) (100 pct.) (100 pct.)

Kilde: Skatteministeriet

Tabel 4.4 viser, at antallet af afgjorte sager i skatteankenævn har ligget på et jævnt niveau før og

efter indgåelsen af Retssikkerhedspakke IV. Der er flere grunde til, at antal sager afgjort i skattean-

kenævnene ikke er steget. Det skyldes primært, at Skatteankestyrelsen har prioriteret afviklingen

af gamle sager uden at lægge vægt på afgørelsesmyndigheden, hvor en større del af sagerne har

Landsskatteretten som afgørelsesmyndighed, eller hvor klager har tilvalgt afgørelse i Landsskatte-

retten, som følge af fritvalgsordningen.

I tabel 4.4 fremgår også antallet af skattesager, som pba. fritvalgsordningen bliver afgjort i Lands-

skatteretten. Afskaffelsen af fritvalgsordningen medfører, at denne type sager fremadrettet pri-

mært vil blive afgjort i skatteankenævnene. Det indikerer derfor, at afskaffelsen af fritvalgsordnin-

gen særligt på sigt vil medføre en stigning i sager til skatteankenævnene. Afskaffelsen af fritvalgs-

ordningen har kun i mindre grad haft betydning for antallet af afgjorte sager i skatteankenævn på

nuværende tidspunkt.

4.2.5 Evaluering af afskaffelsen af fritvalgsordningen pba. antal indkomne skattesager til Lands-

skatteretten og skatteankenævn

Tabel 4.5 er udarbejdet på baggrund af faste tal fra de årlige sagsstatistikker og tager ikke højde

for, om klager efterfølgende har benyttet fritvalgsordningen til at flytte sin sag fra et skatteanke-

nævn til Landsskatteretten. Det betyder, at antal indkomne sager til skatteankenævn før afskaffel-

sen af fritvalgsordningen d. 1. juli 2020 er større i tabellen end det reelle antal sager, skatteanke-

nævnene har fået til afgørelse.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 4

Tabel 4.5 Antal indkomne skattesager til Landsskatteretten og skatteankenævn

1. halvår

2020

751

(58 pct.)

193

(15 pct.)

353

(27 pct.)

2. halvår

2020

677

(54 pct.)

Landsskatteretten

Landsskatteretten – valgt

2018

1.786

(55 pct.)

569

(18 pct.)

882

(27 pct.)

2019

1.474

(59 pct.)

310

(12 pct.)

735

(29 pct.)

2021

1.808

(64 pct.)

2022

1.733

(64 pct.)

Skatteankenævn

569

(46 pct.)

1.012

(36 pct.)

960

(36 pct.)

I alt

3.237

2.519

1.297

1.246

2.820

2.693

(100 pct.) (100 pct.) (100 pct.) (100 pct.) (100 pct.) (100 pct.)

Kilde: Skatteministeriet.

Tabel 4.5 viser, at der er en opadgående tendens af antal indkomne sager til skatteankenævnene,

hvor antallet af indkomne sager i 2021 var på over 1.000 sager, som er det højeste antal siden

2018. Det understøtter forventningen om, at skatteankenævnene på sigt vil afgøre flere sager end

før Retssikkerhedspakke IV.

Antallet af indkomne skattesager til skatteankenævnene i 2022 ligger på niveau med 2021. Den

procentvise fordeling mellem Landsskatteretten og skatteankenævnene indikerer, at flere sager

procentvist går til skatteankenævnene fremfor Landsskatteretten sammenlignet med før 1. juli

2020.

4.2.6 Evaluering af målrettelse af sagstyper til afgørelsesmyndighedernes kompetencer

Af Retssikkerhedspakke IV fremgår et ønske om at bevare et stærkt lægmandselement i skattean-

kenævnene. Begrundelsen herfor er bl.a., at lokalkendskab har betydning for behandlingen af bor-

gernære sager. Omvendt er særlige juridiske kompetencer, som Landsskatteretten besidder, af-

gørende i mere komplicerede virksomhedssager.

Det fremgår i KANTAR Publics afrapportering, at skatteankenævnsmedlemmerne ikke umiddel-

bart har oplevet ændringer i typen af sager, medlemmerne behandler

–

og dermed hvorvidt, de

nye sagstyper er målrettet deres kompetencer. Når medlemmerne bliver gjort bekendte med æn-

dringerne, kan de godt mærke en mindre forskel. Skatteankenævnsmedlemmerne oplever gene-

relt, at de mere komplicerede virksomhedssager bliver visiteret til Landsskatteretten. Dette vurde-

res af nævnsmedlemmerne at være positivt, da betydningen af lokalkendskab

–

og dermed læg-

mandsfunktionen

–

er mindre central for vurderingen af disse sager. Disse synspunkter er eksem-

plificeret ved udsagn i boks 4.1.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 4

Boks 4.1 Citater vedr. målretning af sager til afgørelsesmyndighedernes kompetencer

”På en måde så har vi jo næsten ikke opdaget det… Det kan godt være der er nogle sager, som jeg

kan huske, som har været lidt tunge, som har været svært at sætte ind i… Så der er nok nogle, der

er røget direkte den vej [Til Landsskatteretten], som ikke er kommet forbi os… Men j

eg har ikke

tænkt over det, fordi vi får jo bare sagerne ind og behandler dem. Og jeg oplever ikke, at vi får

nogle andre sager ind nu end tidligere, men hvis jeg tænker noget, så er det nok, at der har været

færre komplicerede sager...”

”Muligheden for at

shoppe rundt [pga. fritvalgsordningen] er blevet minimeret. Jeg mener, der er

nogle typer sager, som har godt af, at det ikke er skatteankenævn, der tager sig af dem. Det er de

lidt tungere sager. Jeg synes vores grundlag for at være her er de mere perso nlige, borgernære

sager

– dem synes jeg faktisk, vi er bedre til.”

Kilde: KANTAR Public.

De kvalitative interviews indikerer, at tiltagene har medført, at sagstyperne til en vis grad er blevet

målrettet afgørelsesmyndighedernes kompetencer.

Det må forventes, at mange af de komplicerede sager før Retssikkerhedspakke IV alligevel gik

udenom skatteankenævnene, fordi klager pba. fritvalgsordningen valgte, at sagerne skulle be-

handles af Landsskatteretten. Det kan til dels forklare, hvorfor nogle af ankenævnsmedlemmerne

ikke har oplevet et tydeligt skifte i sagernes kompleksitet efter implementeringen af Retssikker-

hedspakke IV.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 5

5. Ny ankenævnsstruktur

Den nye skatteankenævnsstruktur i klagesystemet indebærer, at antallet af skatteankenævn er

justeret fra 19 til 22, mens antallet af medlemmer er justeret fra 132 til 176. Derudover er anke-

nævnstypen fælles skatte- og vurderingsankenævn blevet nedlagt. Fællesankenævn bestod af 10

nævn med 67 medlemmer og afgjorde både skatte- og vurderingssager.

I kapitlet gennemgås først, hvorvidt skatteankenævnene er repræsentative for befolkningen, og

hvorvidt medlemmerne af skatteankenævn er i stand til at anvende digitale værktøjer på et sim-

pelt brugerniveau. Herefter undersøges, om tiltaget vedr. indslusningsforløb for skatteanke-

nævnsmedlemmer og tiltaget vedr. udpegning af 10 medlemmer med særlig indsigt i skatteområ-

det har styrket fagligheden i skatteankenævnene. Afslutningsvis undersøges, hvorvidt tiltaget

vedr. en ny vederlagsmodel for skatteankenævn har medført, at vederlaget sættes i forhold til det

arbejde, der udføres.

Den nye vurderingsankenævnsstruktur evalueres ikke, eftersom justeringen af strukturen først

trådte i kraft den 1. januar 2022.

5.1 Repræsentativiteten i ankenævn

Det fremgår af Retssikkerhedspakke IV, at ankenævnene skal være repræsentative for befolknin-

gen. Tiltaget evalueres ved at undersøge køns- og aldersfordelingen før og efter Retssikkerheds-

pakke IV.

5.1.1 Evaluering pba. kønsfordeling i skatteankenævn

Tabel 5.1 viser, at repræsentativiteten fsva. kønsfordelingen er uændret efter indgåelsen af Rets-

sikkerhedspakke IV i 2018. Der er i samtlige funktionsperioder omkring 80 pct. mænd og 20 pct.

kvinder.

Tabel 5.1 Kønsfordeling i skatteankenævn

2010

196

(80 pct.)

(20 pct.)

2014

104

(79 pct.)

(21 pct.)

2020

262

(78 pct.)

(22 pct.)

2022

260

(79 pct.)

(21 pct.)

Mænd

Kvinder

Kilde: Skatteministeriet

Anmærkning: Fordelingen er opgjort ved funktionsperiodens begyndelse. For 2010 og 2014 indgår kun faste medlemmer.

For 2020 og 2022 indgår faste medlemmer, suppleanter og særlige medlemmer af skatteankenævn.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 5

5.1.2 Evaluering pba. aldersfordeling i skatteankenævn

Tabel 5.2 Aldersfordeling i skatteankenævn

2010

(1 pct.)

(6 pct.)

(15 pct.)

(32 pct.)

(40 pct.)

(5 pct.)

(0 pct.)

2014

(2 pct.)

(10 pct.)

(15 pct.)

(25 pct.)

(32 pct.)

(16 pct.)

(0 pct.)

2020

(3 pct.)

(7 pct.)

(13 pct.)

(25 pct.)

111

(33 pct.)

(20 pct.)

(0 pct.)

2022

(2 pct.)

(7 pct.)

(13 pct.)

(27 pct.)

(30 pct.)

(20 pct.)

(0 pct.)

18-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70-79 år

80-89 år

Kilde: Skatteministeriet

Anmærkning: Samme som tabel 5.1.

Tabel 5.2 viser, at repræsentativiteten fsva. aldersfordelingen er uændret efter indgåelsen af Rets-

sikkerhedspakke IV i 2018. Det bemærkes særligt, at udviklingen i aldersgruppen for 18-49-årige

ikke er forbedret. Andelen udgør cirka 22 procent i både 2010 og i 2022. Der er således fortsat en

stor andel skatteankenævnsmedlemmer i aldersgruppen 50-79 år.

Medlemmer til ankenævnene findes typisk blandt kommunalpolitikere, hvor kvinder og unge ge-

nerelt er underrepræsenterede. Frem mod næste funktionsperiode 1. juli 2026 vil der fortsat blive

gjort en indsats for at imødekomme målsætningen om en mere repræsentativ medlemssammen-

sætning.

5.2 Anvendelse af digitale værktøjer

Det fremgår i Retssikkerhedspakke IV, at medlemmerne af skatteankenævnene skal kunne an-

vende digitale løsninger på et simpelt brugerniveau. Tiltaget evalueres ved brug af kvalitative in-

terviews af skatteankenævnsmedlemmer.

5.2.1 Evaluering af anvendelse af digitale værktøjer

Ankenævnsmedlemmerne er overordnet godt tilfredse med brugen af digitale værktøjer. Den

øgede brug af digitale værktøjer giver et godt overblik over sagerne og øger sikkerheden, da risi-

koen reduceres for, at dokumenter med personhenførbare oplysninger bliver væk. Flere medlem-

mer oplever, at arbejdet bliver mere effektivt ved brug af digitale værktøjer.

Det kommer modsat til udtryk, at nogle medlemmer har udfordringer med at navigere mellem

sagsnotater og bilag. Der er ligeledes visse ankenævnsmedlemmer, der finder det vanskeligt og

besværligt at håndtere de hyppige udskift af kodeord, der kræves af sikkerhedsmæssige årsager.

Det kommer dog også til udtryk, at eventuelle problemer afhjælpes gennem en kompetent indsats

fra Skatteankestyrelsens IT-medarbejdere og den særlige nævnssupporttelefon i Udviklings- og

Forenklingsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 5

5.3 Indslusningsforløb for skatteankenævnsmedlemmer

Retssikkerhedspakke IV forudsætter, at der skal etableres et indslusningsforløb for lægmændene

i ankenævnene for at øge fagligheden, fordi skatteretten tidligere i højere grad gav rum for skøns-

mæssige vurderinger i de enkelte sager, end tilfældet er i dag.

Indslusningsforløbet er udarbejdet af Foreningen af Danske Skatteankenævn i samarbejde med

Skatteankestyrelsen. Indslusningsforløbet blev afviklet første gang i perioden juli 2020 til decem-

ber 2020 og bestod af 15 moduler med forskellige emner som eksempelvis regler for medlemmer,

mødeforberedelse, beslutningsrum, IT-anvendelse og lægmandsrollen. Forløbet bestod af en

kombination af fysiske møder med oplæg og drøftelse, undervisningsvideoer og digitale materia-

ler om de forskellige emner.

5.3.1 Evaluering af indslusningsforløb for skatteankenævnsmedlemmer

Skatteankestyrelsen har evalueret indslusningsforløbet. Skatteankenævnsmedlemmerne har i

evalueringen givet udtryk for, at indslusningsforløbet var en god opstart med en fin introduktion.

Den generelle oplevelse af forløbet har været tilfredsstillende.

Niveauet i materialerne blev grundlæggende beskrevet som passende med et let forståeligt sprog

–

både hvad angår de mundtlige oplæg og de skriftlige materialer. Der var bred enighed om, at det

tager tid, inden man kommer ind i arbejdet. Derfor har skatteankenævnsmedlemmerne udtrykt et

behov for, at der i løbet af indslusningsforløbet bruges mere tid i det modul, der omhandler intro-

duktion til mødeforberedelse.

5.4 Udpegning af 10 medlemmer med særlig indsigt i skatteområdet

Retssikkerhedspakke IV har til hensigt om at supplere lægmandselementet i skatteankenævnene

med en styrket juridisk faglighed ved at indføre 10 særligt udpegede medlemmer med indsigt i

skatteområdet, jf. lov nr. 11251125 af 19. november 2019. Hvorvidt fagligheden er styrket, under-

søges ved brug af kvalitative interviews af skatteankenævnsmedlemmer, som KANTAR Public har

gennemført på vegne af Skatteministeriet.

5.4.1 Evaluering af udpegning af 10 særlige medlemmer

Skatteankenævnsmedlemmerne giver udtryk for, at de særligt udpegede medlemmer bidrager til

at styrke den juridiske faglighed. De særligt udpegede medlemmer indgår i arbejdet på lige fod

med de øvrige medlemmer. Nogle menige medlemmer giver udtryk for, at de særligt udpegede

medlemmer giver de øvrige medlemmer en større tryghed i forhold til deres afgørelser. Formand-

skabet i Foreningen af Danske Skatteankenævn giver omvendt udtryk for, at de bruger en del res-

sourcer på de særlige

medlemmer, og de i bedste fald ”kun giver lidt igen”.

De særligt udpegede medlemmer udtrykker sig positivt ift. samarbejdet med de øvrige medlem-

mer og giver udtryk for, at de også opfatter de øvrige medlemmer af nævnene som kompetente,

og dermed lægmandsorganisationen som en relevant og legitim instans. Ovenstående synspunk-

ter eksemplificeret ved udsagn i boks 5.1.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 5

Boks 5.1 Citater vedr. udpegning af 10 medlemmer med særlig indsigt i skatteområdet

”Vedkommende [særligt udpeget medlem] prøver ikke på at vise, at

vedkommende har en særlig

indsigt, men bidrager med det, vedkommende kan. Vi har gensidig respekt overfor hinanden, og

det har været en gevinst for os. Vedkommende har indsigt i lovgivningen, og vedkommende har

en kompetence, vi rigtig godt kan bruge. Vi får en bedre dialog, og samtalen er på et højere fagligt

niveau.”

”

Jeg finder det uproblematisk, og det fungerer godt. Jeg var aldrig helt negativ, men forstod godt

modstanderne. Vi har fået nogle meget positive erfaringer med et særligt udpeget medlem, og ja

den juridiske faglighed bliver styrket”

Kilde: KANTAR Public.

5.5 Ny vederlagsmodel for skatteankenævn

Skatteankenævnsmedlemmernes vederlag skal fremadrettet sættes i forhold til det arbejde, der

bliver udført. Vederlaget er derfor gjort delvist afhængigt af antallet af sager, der bliver afgjort i

hvert nævn, jf. bekendtgørelse nr. 1041 af 22. juni 2022 om skatteankenævn. I modellen modtager

medlemmerne et grundbeløb og et eventuelt tillæg baseret på antallet af afgjorte sager.

Tiltaget undersøges gennem udviklingen i antal indkomne og afgjorte sager i skatteankenævn, og

hvor mange nævn der på denne baggrund har opnået et tillæg. Herefter undersøges udviklingen i

omkostningseffektivitet pr. sag ved at måle udgiften til ankenævnsmedlemmer før og efter Rets-

sikkerhedspakke IV, samt sammenligne med andre afgørelsesmyndigheder. Afslutningsvist un-

dersøges det, om skatteankenævnsmedlemmerne oplever, at vederlaget står mål med indsatsen.

5.5.1 Den nye vederlagsmodel

Den faste del af skatteankenævnsmedlemmernes vederlag fastsættes til 10.000 kr. for menige

medlemmer, 40.000 kr. for næstformænd og 60.000 kr. for formænd. Både formænd, næstfor-

mænd og menige medlemmer modtager herudover eventuelt et tillæg baseret på antal afgjorte

sager i nævnet på årsbasis fordelt pr. medlem. Antallet af afgjorte sager, der skal til for udløse et

tillæg, og størrelsen på tillæggene fremgår i tabel 5.3.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 5

Tabel 5.3 Variabel del af de faste medlemmers vederlag i kroner jf. Retssikkerhedspakke IV

3-8 sager

Formænd

Næstformænd

Menige medlemmer

Kilde: Skatteministeriet og Retsinformation.dk.

9-17 sager

47.700

31.800

19.900

Over 17 sager

69.900

47.700

29.000

23.300

15.900

9.900

Grænsen for antal afgjorte sager, som udløser et tillæg, er blevet justeret to gange siden indgåel-

sen af Retssikkerhedspakke IV for at fordre, at flere medlemmer modtager et tillæg. Justeringerne

fremgår i tabel 5.4.

Tabel 5.4 Justeringer af vederlagsmodellen siden Retssikkerhedspakke IV

Mellem

tillæg

18-34 sager

12-17 sager

9-17 sager

Grundbeløb

Aftalt i Retssikkerhedspakke IV

Justeret 1. halvår 2020

Justeret 1. halvår 2022

Kilde: Skatteministeriet.

Lille tillæg

11-17 sager

6-11 sager

3-8 sager

Stort tillæg

Over 34 sager

Over 17 sager

0-10 sager

0-5 sager

0-2 sager

5.5.2 Besluttende led

Retssikkerhedspakke IV blev indgået på baggrund af en analyse gennemført af Deloitte fra 2017

om klagestrukturen på skatteområdet. Analysen viste bl.a., at omkostningseffektiviteten i skatte-

ankenævnene var lav sammenlignet med Landsskatteretten og ankenævnene på vurderingsom-

rådet og motorområdet.

Det er muligt at opdele sig i mindre beslutningsgrupper for at øge effektiviteten. Denne opdeling

kaldes besluttende led. Det medfører, at det er tilstrækkeligt, at to menige medlemmer og forman-

den eller næstformanden er til stede for at træffe afgørelse. Eksempelvis kan et nævn med ni

medlemmer dermed inddele sig i op til fire grupper, idet formanden eller næstformanden kan

indgå i alle grupper.

I et nævn med ni medlemmer, der afgør 100 sager fordelt på fire beslutningsgrupper, vil de me-

nige medlemmer deltage i afgørelsen af 25 sager hver, mens vederlaget baseres på, at der er af-

gjort samlet set 100 sager i nævnet fordelt på ni medlemmer. Det vil sige, at nævnet vil have afgjort

11,11 sager pr. medlem og modtage et mellem tillæg (9-17 sager). Hvis ikke nævnet har inddelt sig

i mindre beslutningsgrupper, vil hvert menigt medlem have behandlet alle 100 sager. Arbejdsbyr-

den vil i det tilfælde være højere, uden at det modsvares af et højere tillæg, da tillægget gives uaf-

hængigt af, hvordan nævnet indretter sig.

5.5.3 Evaluering pba. antal indkomne sager til skatteankenævn

Ved indgåelse af Retssikkerhedspakke IV lå et skøn på 2.500 sager årligt til skatteankenævnene til

grund for vederlagsmodellen. I foråret 2019 skønnede Skatteankestyrelsen, at der med forbehold

for væsentlige usikkerheder ville komme en sagstilgang på ca. 1.700 sager årligt til skatteanke-

nævnene.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 5

Tabel 5.5 Antal indkomne skattesager til skatteankenævn

2018

Antal sager

Kilde: Skatteministeriet.

2019

735

2020

922

2021

1.012

2022

960

882

Tabel 5.5 viser, at antal indkomne sager til skatteankenævnene har været lavere end forventet ved

indgåelsen af Retssikkerhedspakke IV. I de kommende år forventes der at tilgå flere sager til skat-

teankenævnene i takt med, at sagsbunken omfattet af fritvalgsordningen ophører, ligesom der på

Skattestyrelsens område foregår en øget indsats på kontrolområdet, der forventes at medføre

flere klager, der tilgår skatteankenævnene.

Tabel 5.6 Prognose for sager til forventet afgørelse i skatteankenævnene for vederlagsperio-

den 2023/ 2024 og 2024/2025

2023/2024

Antal sager

Kilde: Skatteministeriet.

2024/2025

1.000

930

Det fremgår af tabel 5.6, at selvom der forventes flere sager til afgørelse i skatteankenævnene, så

er antallet væsentligt lavere end det skøn, der lå til grund for vederlagsmodellen ved indgåelse af

Retssikkerhedspakke IV.

5.5.4 Evaluering pba. antal afgjorte sager i skatteankenævn

Antal indkomne sager har haft betydning for antallet af afgjorte sager i skatteankenævnene. Dette

understøttes af tabel 5.7, der viser udviklingen i antal sager afgjort pr. nævn og pr. medlem for

skatteankenævn.

Tabel 5.7 Antal afgjorte sager pr. nævn og medlem i skatteankenævn

2018

Pr. nævn

Pr. medlem

Kilde: Skatteministeriet.

2019

48,9

2020

31,7

4,2

2021

34,2

4,3

2022

31,1

3,9

38,3

5,5

Der bliver i gennemsnit afgjort mellem 3,9 og 7,0 sager pr. medlem i skatteankenævnene. Det

medfører, at det gennemsnitligt er vanskeligt for medlemmerne at opnå et større tillæg i veder-

lagsmodellen. Med den seneste justering af vederlagsmodellen skal et nævn minimum afgøre 3

sager pr. medlem for at kvalificere sig til et lille tillæg.

5.5.5 Antal nævn, der opnår tillæg

Vederlagsperioden for opgørelsen af skatteankenævnenes tillæg er forskudt fra medio 2020, så

perioden løber fra 1. juli til 30. juni det følgende år. I vederlagsperioden 1. juli 2020 til 30. juni 2021

opnåede ét skatteankenævn et tillæg. I vederlagsperioden 1. juli 2021 til 30. juni 2022 har seks

skatteankenævn opnået variabelt vederlag. Vederlagsmodellen er efterfølgende blevet justeret.

De kommende år forventes en sagstilgang på omkring 1.000 sager,

jf. tabel 5.6.

Dette medfører, at

langt de fleste skatteankenævnsmedlemmer forventes at modtage mindst et lille tillæg med den

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 5

seneste justering af vederlagsmodellen. Det medfører, at der også er nævn, som formentligt ikke

vil modtage et tillæg som følge af et begrænset antal sager til afgørelse.

5.5.6 Evaluering pba. udviklingen i omkostningseffektivitet pr. sag

I dette afsnit undersøges udviklingen i omkostningseffektivitet pr. sag ved at se på vederlagsom-

kostningerne til skatteankenævnsmedlemmer før og efter Retssikkerhedspakke IV sammenlignet

med andre afgørelsesmyndigheder.

Tabel 5.8 Vederlagsomkostninger pr. afgjort sag (kr.) fordelt på afgørelsesmyndigheder

2018

Skatteankenævn

Vurderingsankenævn

Motorankenævn

Landsskatteretten

11.400

2.000

1.350

400

2019

9.300

2.450

1.050

650

2020

10.550

4.900

850

750

2021

6.550

8.700

1.050

750

2022

7.400

13.150

1.100

900

Kilde: Skatteministeriet.

Anmærkninger: Vederlag pr. afgjort sag er beregnet ud fra de faktiske udgifter til vederlag for ankenævns- og retsmedlem-

mer i regnskabsåret. Da vederlagsperioden for skatteankenævn er forskudt og løber fra 1. juli til 30. juni i det efterfølgende

år, indeholder beløbet for 2022 eksempelvis fast vederlag for 2022 og variabelt vederlag for vederlagsperioden 2021/2022,

idet dette er udbetalt i 2022. Tallene er afrundet til nærmeste 50 kr. Vederlagsomkostningerne for de nu nedlagte fællesan-

kenævn er fordelt til skatteankenævn og vurderingsankenævn. Det bemærkes, at tallene ikke er direkte sammenlignelige

på tværs af afgørelsesmyndigheder, idet der i Landsskatteretten og Vurderingsankenævnene er ansatte formandskaber,

som ikke modtager vederlag. En medregning af lønudgifter til disse ændrer ikke i væsentlig grad på de relative størrelses-

forhold mellem afgørelsesmyndighederne.

Vederlagsomkostningerne for skatteankenævn er generelt faldet siden indgåelsen af Retssikker-

hedspakke IV, særligt i 2021. I forhold til motorankenævn og Landsskatteretten er vederlagsom-

kostningerne pr. sag for skatteankenævn fortsat høje.

Der er sket en betydelig stigning i vederlagsomkostningerne pr. afgjort sag for vurderingsanke-

nævnene i 2022. Det hænger sammen med den nye struktur for vurderingsankenævn, som trådte

i kraft fra 1. januar 2022, og som medførte en væsentlig forøgelse af antallet af ankenævnsmed-

lemmer. Det forventes, at vederlagsomkostninger pr. afgjort sag i vurderingsankenævnene vil

falde væsentligt i takt med, at nævnene begynder at afgøre klager i forbindelse med udsendelsen

af nye ejendomsvurderinger.

5.5.7 Evaluering af ny vederlagsmodel pba. kvalitative interviews

Ankenævnsmedlemmerne opfatter den ændrede vederlagsstruktur meget negativt. De menige

medlemmers vederlag kritiseres særligt for at være for lavt i forhold til indsatsen. Disse synspunk-

ter er eksemplificeret ved udsagn i boks 5.2.

Boks 5.2 Citater vedr. vederlagsmodellen

”Min generelle betragtning er, at det arbejdsmæssigt svarer til en bestyrelsespost,

så på den led er

timelønnen ikke specielt høj.”

”Denne model udspringer jo ikke af nogen form for virkelighed – vi får ikke sager nok ud…”

Formandskabet i Foreningen af Danske Skatteankenævn

Kilde: KANTAR Public.

Flere skatteankenævnsmedlemmer udtrykker forståelse for, at vederlaget afhænger af, hvor

mange sager man behandler, og oplever, at vederlagsmodellen er blevet lidt bedre med den

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Kapitel 5

seneste justering i 1. halvår 2022. Antallet af sager, der skal til for at opnå tillæg, opleves dog fort-

sat som værende for højt. Flere giver udtryk for, at de ikke har mulighed for at opnå et mellem eller

stort tillæg, da mængden af sager, der tilgår skatteankenævnene, er for lav. Flere ankenævnsmed-

lemmer udtrykker, at der er meget få møder og meget få sager til behandling på hvert møde, og

der er dermed langt op til, at nævnet kan opnå et større tillæg.

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Evaluering af Retssikkerhedspakke IV

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

Telefon +45 3392 3392

Mail

[email protected]