SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat om Den Miljøøkonomiske Rapport, december 2023

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 71
Offentligt

Notat om den miljøøkonomiske rapport

Klausuleret indtil tirsdag d. 5. december 2023 kl. 12.00

Det Internationale Sekretariat

Sammenfatning

Dette notat er udarbejdet til brug for mødet den 5. december 2023 kl. 15,

hvor formandskabet for De Økonomiske Råd – de såkaldte økonomiske vis-

mænd - præsenterer deres nyeste miljøøkonomiske rapport. Selve rapporten

offentliggøres den samme dag kl. 12. Notatet indeholder et kort referat af

hvert kapitel samt forslag til 17 spørgsmål, som I kan stille til vismændene.

Kapital 1 indeholder vismændenes vurderinger og anbefalinger til den aktu-

elle miljøøkonomiske politik. Det påpeges blandt andet, at udbredelsen af

EU-kvotesystemet vil reducere Danmarks muligheder for at føre en selvstæn-

dig klimapolitik. Kapitlet indeholder også en diskussion af reguleringen af

landbrugets udledning af drivhusgasser og kvælstof til vandmiljøet. Forslag til

vinkler:

Vinkel 1: Mener vismændene, at 2025-målet sigter mod et gennemsnit for pe-

rioden 2024-26 eller et punkt?

Vinkel 2: Skal ejerafgiften som foreslået af regeringen sænkes, når de nega-

tive sideeffekter (eksternaliteterne) ved bilisme er højere end afgifterne?

Vinkel 3. Vil dansk landbrug i fremtiden være den sektor, hvor der er mindst

lækage?

Vinkel 4. Hvilke elementer af jeres model for en drivhusgasafgift på landbru-

get er der et tilstrækkeligt grundlag til at indføre her og nu?

Vinkel 5. Vil I uddybe anbefalingerne vedrørende den tidsmæssige sammen-

hæng mellem kvælstofreguleringen og annonceringen af en drivhusgasafgift?

Vinkel 6. Vil en kompensation knyttet til historiske udledninger ikke straffe

landmænd, der allerede har nedbragt drivhusgasudledningerne?

Vinkel 7. Tager jeres forslag om en afgift på udvindingen i Nordsøen hensyn

til kompensationsaftalen?

I kapitel 2 vurderer vismændene, at skaderne ved stormflod vil femdobles,

hvis fremtidens klima fremrykkes til i dag, og de anbefaler en omlægning til

risikobaserede forsikringspræmier i stormflodordningen.

Vinkel 8. Hvad er vismændenes vurdering af den netop aftalte stormflodspul-

je og lånepulje til kommuner i finansloven for 2024?

Vinkel 9. Er der ikke risiko for, at der ikke vil blive gennemført kystbeskyttel-

sesprojekter i de områder, hvor der bor kreditbegrænsede husholdninger?

Vinkel 10. Anbefaler vismændene en evaluering af, om informationsindsatsen

vedr. risikoen for stormflod er tilstrækkelig?

4. december 2023

Birgitte Lange

Økonomisk konsulent

[email protected]

+45 3373 3335

Kathrine Lange

Økonomisk Chefkonsulent

[email protected]

+ 45 3373 3323

Side 1 | 15

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat om Den Miljøøkonomiske Rapport, december 2023

Vinkel 11. Vil jeres model indebære, at ejere med lave indkomster i risikoom-

råder må flytte, mens ejendomsejere med høje indkomster kan blive?

Vinkel 12. Stemmer den geografiske fordeling af skader ved stormfloden for

2023 overnes med de områder, hvor I forventer skader?

I Kapitel 3 viser vismændene ud fra en empirisk analyse, at danske forbru-

gere reducerer deres forbrug af kød, når kødpriserne stiger. Det illustrerer

ifølge vismændene, at en af de grundlæggende mekanismer bag en drivhus-

gasafgift virker.

Vinkel 13. Hvilken betydning har det for jeres resultater, at det panel, der le-

verer data næppe er repræsentativt?

Vinkel 14. Hvilken betydning har det for jeres resultater, at en del af jeres

data er fra tiden under corona?

Vinkel 15. Indikerer analysen, at dansk landbrug sælger sine kødprodukter

for billigt på det indenlandske marked?

Vinkel 16. Foretrækker danske husstande ikke kun i særlig grad dansk pro-

duceret oksekød?

Vinkel 17. Dækker velfærdtabet på 100 kr. pr. husstand om året over, at hus-

standene ikke ændrer det samlede beløb, som de afsætter til køb af kød?

Resume af kapitel 1: Aktuelle miljøøkonomiske

problemstillinger

Kapitel 1 indeholder vismændenes vurderinger og anbefalinger relateret til

aktuel miljøøkonomisk politik. Nedenfor er et referat, der dog ikke er fyldest-

gørende

. Referatet er inddelt i følgende punkter:

1) En ensartet afgift er omkostningseffektiv

2) Særligt om opfyldelse af klimalovens 2025-mål

3) Kommentarer til EU’s klimaplan for ”FIT for 55”

4) Dansk klimapolitik efter 2030

5) En drivhusgasafgift på landbruget

En ensartet afgift er omkostningseffektiv

I forlængelse af vismændenes tidligere anbefalinger, peger rapporten helt

overordnet på en ensartet afgift som den mest omkostningseffektive vej til at

nå klimalovens reduktionsmål. Vismændene understreger i den forbindelse,

at der også bør indføres tilskud for negative udledninger svarende til beskat-

ningen af de positive udledninger.

Ifølge vismændene er det derimod som udgangspunkt ikke omkostningsef-

fektivt at give direkte tilskud til omstillingen. Regeringens grønne råderum på

4 1/2 mia. kr. i 2030-planen bør derfor alene gives til private aktører, såfremt

Side 2 | 15

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat om Den Miljøøkonomiske Rapport, december 2023

det kan sandsynliggøres, at der – selv med en ensartet drivhusgasafgift – er

såkaldte markedsfejl, der kan begrunde tilskuddet.

I forlængelse af dette overordnede udgangspunkt argumenterer vismændene

også imod dansk deltagelse i international konkurrence om (grøn)statsstøtte.

Det skal ikke mindst ses i lyset af, at dansk statsstøtte til ét område skal fi-

nansieres af andre dele af dansk økonomi, hvor omkostningerne dermed

øges

Vismændene fremfører i mange sammenhænge, at det øger de samfunds-

mæssige omkostningerne, såfremt overordnede drivhusgasreduktionsmål

suppleres med delmål for særlige sektorer eller institutioner. 96 ud af de 98

danske kommuner har ifølge vismændene sat mål for deres drivhusgasudled-

ninger. Vismændene konkluderer, at der er en risiko for, at kommunale kli-

mamål vil fordyre omkostningerne ved den grønne omstilling, og de peger i

den forbindelse på en reduktion af fartgrænserne i kommunen som et særligt

omkostningsfyldt tiltag. Hvis en kommune vil bidrage til at reducere udlednin-

ger af drivhusgasser, peger vismændene på, at det bør gøres med tiltag, som

understøtter de nationale tiltag (er komplementære), såsom eksempelvis op-

stilling af el-ladestandere.

Særligt om opfyldelse af klimalovens 2025-mål

For at leve op til den danske klimalov, skal de danske udledninger af drivhus-

gasser reduceres med mindst 50 pct. i 2025. Ifølge Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet sikrer vedtagen politik ikke målopfyldelsen. Det er derfor

nødvendigt at gennemføre yderligere tiltag for at nå målet.

Fra 2025 indføres en afgift på 750 kr. pr. ton på drivhusgasudledningerne fra

industrien og transporten. Vismændene peger på, at 2025-målet mest om-

kostningseffektivt opfyldes ved at indføre en tilstrækkelig høj afgift på alle an-

dre nationale drivhusgasudledninger end dem, der allerede er pålagt afgift.

Vismændene bakker imidlertid samtidig op om regeringens forslag om at

hæve afgiften på diesel og sænke den såkaldte udligningsafgift, der betales

ved privat ejerskab af dieselbiler. Det skal ses i sammenhæng med, at vis-

Dvs. såfremt det privat økonomiske afkast ved at foretage investeringen – selv efter indførslen

af en ensartet afgift – er mindre end det samfundsøkonomiske afkast.

Det vil således ifølge vismændene som udgangspunkt være en samfundsøkonomisk fordel for

Danmark at udnytte gevinsten ved at importere billigere varer fra udlandet, uanset om udlan-

dets omkostningsfordel i en given industri skyldes laverer løn- og energiomkostninger eller

statsstøtte. Danske virksomheder kan i stedet eksportere på markeder, hvor udlandet ikke har

samme omkostningsfordel.

Side 3 | 15

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat om Den Miljøøkonomiske Rapport, december 2023

mændene i deres miljøøkonomiske rapport fra 2021 viste, at de gennemsnit-

lige samlede bilafgifter (dvs. registreringsafgiften, ejerafgiften, afgift på forsik-

ringer og brændstofafgiften) er mindre end de eksterne omkostninger. Afgifts-

forøgelsen på diesel vil både bidrage til at opfylde 2025-målet og samtidig

medføre, at afgifterne på dieselbiler i højere grad kommer til at afspejle og

mindske de samlede gener, som bilkørslen medfører. De samme argumenter

gælder ifølge vismændene for en forhøjelse af afgiften på benzin.

Nedenfor forslag til vinkler på spørgsmål til vismændene.

Vinkel 1: Mener vismændene, at 2025-målet sigter mod et gennemsnit for pe-

rioden 2024-26 eller et punkt?

Der har været en diskussion af, om sigtet for 2025-målet er formuleret som et

gennemsnit for perioden 2024-26, eller om der er tale om et punktmål i 2025,

se eksempelvis

KEF alm. del - svar på spm. 274.

Vismændene skriver, at

opgørelsesperioden

for 2025-klimamålet er årene 2024-26. Udvalget kunne

spørge ind til dette.

Vinkel 2: Skal ejerafgiften som foreslået af regeringen sænkes, når de nega-

tive sideeffekter (eksternaliteterne) ved bilisme er højere end afgifterne?

Når vismændene anbefaler en forøgelse af dieselafgiften, sker det blandt an-

det med henvisning til 2021-vismandsrapporten, jf. ovenfor. Udvalget kunne

spørge vismændene, hvorfor forøgelsen af dieselafgiften skal følges op af en

nedsættelse af ejerafgiften, når nu de gennemsnitlige samlede bilafgifter i

dag er lavere end de negative sideeffekter.

I den forbindelse er det væsentligt at være opmærksom på, at Skatteministe-

riet anvender lavere forudsætninger vedrørende de negative effekter af

trængsel og ulykker end vismændene. Det fremgår af vismændenes svar til

MOF fra 2022, jf. ”Tabel 1: Marginale eksterne omkostninger i 2021, kr./km”

side 6 i

denne.

Folketinget har stillet en række spørgsmål til dette. Det har ledt til, at der er

blevet nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe (Arbejdsgruppe for kortlæg-

ning af eksterne effekter ved kørsel) – med deltagelse fra Transportministe-

riet, Skatteministeriet og Finansministeriet samt en række eksperter, se

her.

Udvalget

kunne spørge vismændene, om de fastholder deres skøn for

de eksterne omkostninger i rapporten fra 2021.

Vismændenes kommentarer til EU’s klimaplan for ”FIT for 55”

I foråret 2023 er der vedtaget væsentlige opdateringer til den eksisterende

klimapolitik i EU samt en række nye og omfattende tiltag. Den samlede pakke

kaldes ”Fit for 55”.

Side 4 | 15

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat om Den Miljøøkonomiske Rapport, december 2023

Vismændene skriver, at ”Fit for 55” er en markant stramning af EU’s klimapo-

litik, og at den giver anledning til en stor reduktion af drivhusgasserne. Side

21 i rapporten og frem indeholder en god overordnet beskrivelse af elemen-

terne i ”Fit for 55”.

Vismændene kommenterer elementerne i ”Fit for 55”. Udvidelsen af det eksi-

sterende kvotesystem og indførslen af det nye (ETS II)

er ifølge vismæn-

dene hensigtsmæssig, idet størstedelen af drivhusgasudledningerne fra EU i

fremtiden dermed vil blive omfattet af en form for prisregulering. Kvotesyste-

merne sikrer således – ligesom en afgift – at den enkelte forbruger og virk-

somhed har et incitament til at vælge de mest omkostningseffektive reduktio-

ner inden for det enkelte kvotesystem.

Vismændene kritiserer imidlertid EU’s supplerende mål om energieffektivitet

og vedvarende energi. De supplerende mål stiller krav, som ikke direkte bi-

drager til, at udledningerne af drivhusgasser fra EU reduceres. Derfor vil en

afskaffelse af disse mål reducere de samlede samfundsøkonomiske omkost-

ninger ved at nå reduktionsmålene.

Vismændene kritiserer også, at det såkaldte byrdefordelingsmål

(tidligere

kaldet ikke-kvotesektoren) inkluderer udledninger, der er omfattet af ETS II,

og finder det hensigtsmæssigt, at de to kvotesystemer slås sammen til et.

Den billigste omstilling opnås ved en ensartet prissætning af alle udledninger.

Det er således ikke omkostningseffektivt at stille specielt høje krav til nogle

dele af udledningerne indenfor kvotesystemet.

Dansk klimapolitik efter 2030

Regeringen lægger i regeringsgrundlaget op til, at Danmark skal vedtage

mere ambitiøse klimamål om klimaneutralitet i 2045 og om negative udlednin-

ger i 2050. Da målene ikke er direkte sammenlignelige kan det ikke afgøres,

om det bliver EU's eller regeringens klimamål, der vil være bindende efter

Det nye kvotesystem ETS II kvotesystemet omfatter udledninger fra opvarmning af bygninger,

vejtransport og småindustri og træder i kraft i 2027. Grundlæggende fungerer ETS II ligesom

det eksisterende kvotesystem (ETS I): Der skal afleveres en kvote for hver ton udledt CO

, og

disse kvoter sælges ved auktioner. De sidste kvoter sælges i dette system i 2042. Den væsent-

ligste forskel mellem de to kvotesystemer er, at ETS II har et prisloft.

Byrdefordelingssektoren inkluderer udledninger fra vejtransport, opvarmning af bygninger, små-

industri, landbruget, eksklusive jordens udledninger, og affald, men ikke forbrænding af affald.

Sektorerne kaldes samlet for byrdefordelingssektoren, fordi målene varierer på tværs af lande

afhængigt af BNP pr. indbygger. Disse sektorer er også hidtil blevet omtalt som ikke-kvotesek-

toren.

Side 5 | 15

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat om Den Miljøøkonomiske Rapport, december 2023

2030.

I forlængelse af dette anbefaler vismændene enten, at de danske kli-

mamål skærpes, så de bliver klart bindende i hele perioden efter 2030, eller

også, at de selvstændige danske klimamål opgives efter 2030, og klimapoli-

tikken dermed overlades til EU.

Vismændene peger i forlængelse af dette på, at det i fremtiden formentlig

alene vil være landbrugssektoren, hvor selvstændige danske reduktionsind-

satser ikke vil lede til 100 pct. lækage. Det hænger sammen med, at alle an-

dre sektorer – med ”Fit for 55” – i fremtiden vil være omfattet af EU’s kvotesy-

stemer, og at der – i fremtiden – vil være 100 pct. lækage indenfor kvotesy-

stemet, jf. boks 1.

Boks 1. 100 pct. lækage indenfor kvotebelagte sektorer på sigt

I et kvotesystem, hvor den samlede mængde af kvoter er fast, vil den samlede

mængde af udledninger også være givet. Dermed er der som udgangspunkt 100

pct. lækage ved en selvstændig dansk reduktionsindsats: En ekstra reduktion i ud-

ledningerne fra et land, eksempelvis Danmark, vil føre til en tilsvarende stigning i

udledningerne fra andre EU-lande.

I det nuværende kvotesystem (ETS1) har en såkaldt markedsstabilitetsreserve ledt

til, at lækagen kan være væsentligt mindre end 100 pct. Mekanismen annullerer

kvoter, så længe der er et stort kvoteoverskud på markedet. Kvoteoverskuddet bli-

ver imidlertid mindre i fremtiden, hvorfor vismændene og en række andre forskere

vurderer, at lækagen bliver tæt på 100 pct. fra begyndelsen af 2030’erne.

En drivhusgasafgift på landbruget

Den nuværende danske klimapolitik fører ikke til opfyldelse af EU-målet for

byrdefordelingssektoren i 2030. Derfor skal der implementeres yderligere

dansk regulering af byrdefordelingssektoren, og her anbefaler vismændene

en ensartet afgift for hele byrdefordelingssektoren (inklusive landbruget).

Hvis landbrugets drivhusgasudledninger skal afgiftsbelægges, må der etable-

res klimaregnskaber, der opgør den enkelte bedrifts drivhusgasudledninger.

Vismændene viste i deres miljøøkonomiske rapport fra december 2022, at

hovedparten af landbrugets samlede drivhusgasudledninger – allerede i dag

– kan opgøres rimeligt retvisende på bedriftsniveau.

Vismændene anbefaler

på den baggrund, at der snarest indføres en lav drivhusgasafgift i landbruget

på baggrund af et klimaregnskab med to niveauer: 1) et simpelt regnskab,

Vismændene pointerer, at den nuværende danske klimapolitik ifølge blandt andet Klimarådet

ikke fører til opfyldelse af EU-målet for byrdefordelingssektoren i 2030. Derfor skal der imple-

menteres yderligere dansk regulering af byrdefordelingssektoren for at nå EU-målet.

Mere konkret kan metanudledninger fra fordøjelse og gyllehåndtering opgøres middelret. Det

svarer til knap 85 pct. af de samlede udledninger fra en typisk konventionel malkekvægsbedrift.

Opgjort i forhold til hele landbrugets samlede udledninger udgør de ca. 2/3.

Side 6 | 15

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat om Den Miljøøkonomiske Rapport, december 2023

som kun giver landmanden et begrænset antal muligheder for at gennemføre

reduktionstiltag, eller 2) et frivilligt mere detaljeret regnskab, som giver den

enkelte landmand væsentligt flere muligheder for at foretage reduktioner,

men som omvendt kræver mere dokumentation.

En drivhusgasafgift vil belaste landbruget. Vismændene forventer, at en driv-

husgasafgift i nogen grad vil blive kapitaliseret i ejendomspriserne, hvilket vil

medføre et kapitaltab for de nuværende ejere.

Der kan være et politisk ønske om, at de enkelte landmænd skal kompense-

res for dette tab. Hvis kompensationen ikke skal lede til en forøgelse af de

samfundsøkonomiske omkostninger ved omstillingen, må den ifølge vismæn-

dene udformes, så landmanden ikke kan påvirke den. Det vil eksempelvis

være tilfældet, hvis kompensationen udformes som en engangskompensa-

tion, der afhænger af den enkelte landmands kapitaltab eller af historiske ud-

ledninger.

Nedenfor forslag til vinkler på spørgsmål til formandskabet.

Vinkel 3. Vil dansk landbrug i fremtiden være den sektor, hvor der er mindst

lækage?

I boks 1 ovenfor er det forklaret, hvorledes der i fremtiden vil være 100 pct.

lækage i de sektorer, der – i modsætning til landbruget – er omfattet af et

kvotesystem.

Vinkel 4. Hvilke elementer af jeres model for en drivhusgasafgift på landbru-

get er der et tilstrækkeligt grundlag til at indføre her og nu?

Vismændene anbefaler, at der snarest indføres en lav drivhusgasafgift i land-

bruget frem mod 2030 baseret på et simpelt klimaregnskab, og at afgiften

derefter gradvist sættes op frem mod 2030. Udvalget kunne spørge, om vis-

mændene vurderer, at man allerede inden den endelige afrapportering fra

Svarer-udvalget kan igangsætte en drivhusgasafgift. I relation til udsættelsen

af den endelige afrapportering fra en grøn skattereform har Klimarådet udtalt,

at ” Forsinkelsen bør give regeringen anledning til at genoverveje, om det er

nødvendigt at gennemføre partsforhandlinger, inden den kommer med sit ud-

spil. Det er tvivlsomt, om der kommer væsentlig ny information frem i parts-

forhandlingerne, der ikke allerede er meldt ud eller kan indhentes inden uge

6”

. Udvalget kunne også spørge, om vismændene ligesom Klimarådet anbe-

faler regeringen at genovervejere beslutningen om en grøn trepart.

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE16639978/denne-rapport-er-afgoerende-for-den-groenne-

omstilling-og-et-kaempe-slagsmaal-i-dansk-politik-nu-er-den-udskudt/

Side 7 | 15

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat om Den Miljøøkonomiske Rapport, december 2023

Vinkel 5. Vil I uddybe anbefalingerne vedrørende den tidsmæssige sammen-

hæng mellem kvælstofreguleringen og annonceringen af en drivhusgasafgift?

Udledning af drivhusgasser og kvælstof fra landbruget sker i høj grad via de

samme processer. Indførelsen af en drivhusgasafgift i landbruget kan derfor

have betydelige positive sidegevinster i form af reduceret kvælstofudvask-

ning. Vismændene pointerer, at disse sidegevinster er en væsentlig årsag til,

at drivhusgasreduktioner i landbruget er billigere for samfundsøkonomien end

drivhusgasreduktioner i andre dele af økonomien, jf. Økonomi og Miljø, 2020.

Såfremt en afgift skal sikre, at disse sidegevinster høstes, må regulering af

kvælstofudledningerne fra landbruget ifølge vismændene være på plads, når

drivhusgasreguleringen begynder at virke. Dermed vil den enkelte landmand

indregne de samfundsøkonomiske omkostningerne ved øget kvælstofudled-

ning, når landmanden beslutter sig for, hvilke drivhusgasreduktioner land-

manden vil iværksætte.

Vismændene viste i ”Økonomi og Miljø, 2017”, at reduktionerne i kvælstofud-

ledningerne kunne opnås omkostningseffektivt gennem målrettede kvælstof-

afgifter pålagt antal dyr og dyrkede arealer på den enkelte bedrift. Afgifterne

varierer fra vandopland til vandopland i forhold til kvælstofreduktionsmål i

hvert opland.

Vismændene anbefaler derfor, at det overvejes, om kvælstofreguleringen

skal omlægges til en differentieret kvælstofafgift i forbindelse med genbesøg

af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug i 2024.

Vinkel 6. Vil en kompensation knyttet til historiske udledninger ikke straffe

landmænd, der allerede har nedbragt drivhusgasudledningerne?

Vismændene anbefaler, at en kompensationen udmåles efter den enkelte

landmands kapitaltab eller historiske udledninger. Udvalget kunne spørge om

det betyder, at dem, der allerede har nedbragt deres udledninger ikke kom-

penseres ligeså meget, som dem, der ikke har.

Vinkel 7. Tager jeres forslag om en afgift på udvindingen i Nordsøen hensyn

til kompensationsaftalen?

Med aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen fra 2020 blev

det besluttet, at staten ikke længere skal lave egentlige nye udbud og invitere

til efterforskning efter fossile brændsler. Det er dog muligt at gennemføre så-

kaldte miniudbud i områder, hvor der allerede udvindes fossile brændsler.

Vismændene anbefaler, at staten igen åbner for nye udbud men samtidig ind-

føre en afgift på udvindingen. Afgiften skal tilskynde til tidligere afslutning af

gamle boringer med lav rentabilitet. Dermed vil det kun være attraktivt at

åbne nye boringer med stor rentabilitet. Statens såkaldte kompensationsaf-

Side 8 | 15

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat om Den Miljøøkonomiske Rapport, december 2023

tale med DUC

fra 2003 tilsiger dog, at olieselskaberne i DUC skal kompen-

seres i tilfælde af nye afgifter. Udvalget kunne spørge, om en afgift ikke vil

være et brud på statens kompensationsaftale.

Vismændene skriver videre, at afgiften kan fastlægges, så den afspejler den

politiske betalingsvilje for drivhusgasreduktioner i udlandet. Udvalget kunne

spørge vismændene, hvorfor dansk skattepolitik skal fastlægges ud fra beta-

lingsvilligheden i udlandet.

Resume af kapitel 2: Klimatilpasning i kystzonen

Danmark er et relativt lavtliggende land med en lang kyststrækning og er der-

for i særlig risiko for oversvømmelser som følge af stigninger i den gennem-

snitlige havvandstand (også kaldet middelvandstand).

Femdobling af skadesomkostninger

Vismændene finder i kapitel 2, at de forventede årlige skader fra stormflod vil

femdobles, hvis Danmark i dag havde fremtidens klima. Således vil de for-

ventede årlige skadesomkostninger stige fra godt 2 mia. kr. til knap 10 mia.

kr., hvis Danmarks klima i 2123 fremrykkes til i dag ved et scenarie med en

global temperaturstigning på 2,7 grader i år 2100.

Mekanisk fremskrivning

Det er vigtigt at være opmærksom på, at skadesomkostningerne i vismænde-

nes beregninger kun omfatter skader på nuværende værdier af stormflod un-

der fremtidige klimaændringer. Dvs. opgørelsen af de fremtidige skader har

ikke karakter af en egentlig fremskrivning, men kan anskues som en meka-

nisk fremskrivning, hvor fremtidens klima fremrykkes til i dag. Beregningerne

tager således ikke højde for, at den økonomiske vækst på den ene side bety-

der, at der i fremtiden er flere midler i samfundet til at betale for skaderne

men på den anden side også vil medføre en stigning i antallet af boliger og

erhverv, som kan blive oversvømmet. Beregningen omfatter specifik skader

på private ejendomme og virksomheder, tab af afgrøder og husdyr samt om-

kostninger i forbindelse med oprydning af infrastruktur og længere rejsetid,

men fx ikke skader på natur.

Klimatilpasning kan reducere omkostninger betragteligt

Internationale studier tyder ifølge vismændene på, at klimatilpasninger som

f.eks. øget kystbeskyttelse og ændret bosætning kan reducere de forventede

skadesomkostninger ved stormflod betragteligt. Det er derfor vigtigt, at der er

de rette incitamenter til kystbeskyttelse og ændret bosætning.

Dansk Undergrunds Consortium (DUC) er et joint venture mellem TotalEnergies (43,2 %),

BlueNord (36,8 %) og Nordsøfonden (20 %).

Side 9 | 15

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat om Den Miljøøkonomiske Rapport, december 2023

Nybyggeri i kommende risikoområder er øget i de seneste år

Meget tyder på, at der ikke er de rette incitamenter til at flytte til områder med

mindre risiko i takt med de hyppigere oversvømmelser. Vismændene vurde-

rer, at der i perioden 2009-21 er bygget godt 8.000 flere bygninger med pri-

vate boliger i områder, der under de fremtidige temperaturstigninger vil være i

risiko for oversvømmelse, relativt til områder, som ikke vil være i risiko for

oversvømmelse. Stormflodsordningen er ifølge vismændene formentlig en

medvirkende årsag til dette.

Hvad er stormflodsordningen?

Stormflodsordningen forsikrer i dag ejendomsejere mod skader ved over-

svømmelse fra stormflod. Ejendomsejere betaler den samme forsikringspræ-

mie uafhængigt af risiko for oversvømmelse, og uanset om de har foretaget

tiltag, som reducerer skaderne ved en oversvømmelse. Stormflodsordningen

forvrider dermed incitamentet til at undgå bosætning i områder med høj risiko

og til at foretage forebyggende tiltag. Stormflodsordningen betyder også, at

der gives subsidier til ejendomsejere i risikoområder, som betales af ejen-

domsejere i områder uden oversvømmelsesrisiko. Endvidere er forsikrings-

præmien i stormflodsordningen uafhængig af ejendommens værdi, hvilket

yderligere leder til en omfordeling til ejere med høj ejendomsværdi i risikoom-

råder.

Der er, ifølge vismændene, blevet betalt omkring 1,7 milliarder i 2022-priser

fra ordningen i løbet af dens levetid fordelt på 29 hændelser.

Vismændene forslår riskobaserede forsikringspræmier

Vismændene forslår, at der i stedet indføres risikobaserede forsikringspræ-

mier. Herved vil præmierne i risikoområder stige, mens præmierne i ikke-risi-

koområder vil falde. En præmie, der afspejler den enkelte ejendoms risiko for

oversvømmelse, vil ifølge vismændene kunne give retvisende incitamenter til

hensigtsmæssig lokalisering væk fra områder med høj risiko og dermed give

en samfundsmæssig gevinst.

For at sikre private tilskyndelse til at udføre forebyggende tiltag, anbefalervis-

mændene også, at præmier og udbetalinger gøres afhængige af observer-

bare passende tiltag, der forebygger mod skader ved stormflod.

Prisfald på ejendomme i områder med højest risiko

Vismændenes forslag kan indebære store præmieforhøjelser og deraf føl-

gende prisfald for de ejendomme, som ligger i områder med højest risiko.

Det kan derfor ifølge vismændene være hensigtsmæssigt med en langsom

indfasning af de risikobaserede præmier for eksisterende ejendomme. For

nybyggeri kan tiltaget derimod indføres med det samme.

Side 10 | 15

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat om Den Miljøøkonomiske Rapport, december 2023

Vismændene anbefaler i den henseende, at der nedsættes et ekspertudvalg,

der kan udarbejde konkrete forslag til omlægninger og overgangsordninger.

Ekspertudvalget bør ifølge vismændene blandt andet vurdere, hvorvidt hele

eller dele af forsikringsmarkedet for oversvømmelser kan overlades til private

selskaber.

Stor forskel i oversvømmelsesrisiko

Endelig har vismændene også undersøgt den geografiske fordeling ved en

100-årshændelse i 2023. De finder, at der er stor variation i, hvor hårdt for-

skellige områder rammes af oversvømmelse. Oversvømmelser fra havet

rammer de kystnære områder og områderne langs de danske fjorde. Særligt

Vestkysten, Vadehavet og Hovedstadsområdet er udsat. Her risikerer bety-

delige områder at blive oversvømmet ved en 100-års oversvømmelseshæn-

delse ifølge vismændene.

Særligt store skadesomkostninger i havnebyerne

Ligeledes er der store forskelle i de skader, der sker på tværs af landet.

Særligt havnebyer, hvor der er store værdier i form af boliger, erhverv og in-

frastruktur tæt på kysten, vil have relativt høje forventede skader. Der ses

blandt andet relativt høje forventede årlige skader ved de kystnære dele af

Aarhus, Thyborøn, Horsens, Vejle, Kolding, Aabenraa og København. Det er

således ikke alle områder, der er i risiko for oversvømmelser, der har høje

forventede skader.

Kritik af statslig pulje i national klimatilpasningsplan

I oktober 2023 kom regeringen med et udspil til første del af en national kli-

matilpasningsplan. Her lægges bl.a. op til en forlængelse af en pulje på 150

mio. kr., som kommunerne kan søge til gennemførelse af lokale kystbeskyt-

telsesprojekter. Vismændene vurderer bl.a., at statslige puljer til finansiering

af lokale projekter kan tilskynde til at gennemføre projekter, som de lokale,

der nyder godt af projektet, ikke selv vil finansiere. Kun i tilfælde af, at projek-

tet har bredere samfundsøkonomisk indflydelse på f.eks. rekreative værdier,

bør det offentlige finansiere projekterne ifølge vismændene.

Nedenfor forslag til vinkler til spørgsmål.

Vinkel 8. Hvad er vismændenes vurdering af den netop aftalte stormflods-

pulje og lånepulje til kommuner i finansloven for 2024?

Senest har partierne bag finanslovsaftalen for 2024 besluttet, at oprette en

stormflodspulje på 125 mio. kr. i 2024 til genopretning i hårdt ramte kommu-

ner af stormfloden den 20.-21. oktober 2023. Aftalepartierne er herudover

enige om at oprette en lånepulje for at understøtte, at kommuner med en la-

vere likviditet også har mulighed for at anvende stormflodspuljen.

Side 11 | 15

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat om Den Miljøøkonomiske Rapport, december 2023

Vinkel 9. Er der ikke risiko for, at der ikke vil blive gennemført kystbeskyttel-

sesprojekter i de områder, hvor der bor kreditbegrænsede husholdninger?

Vismændene anbefaler, at kystbeskyttelsesprojekter som udgangspunkt fi-

nansieres af dem, som har gevinst af projektet. Udvalget kunne spørge ind til,

om det ikke forudsætter, at der ikke er kreditbegrænsede husholdninger

Vinkel 10. Anbefaler vismændene en evaluering af, om informationsindsatsen

vedr. risikoen for stormflod er tilstrækkelig?

En private tilpasning kan være påvirket af manglende eller upræcis informa-

tion om forventede stormflodsskader. Vismændene nævner, at det er hen-

sigtsmæssigt, at det offentlige løfter denne informationsopgave, da viden og

information er et offentligt gode. Vismændene nævner, at de ikke har vurde-

ret, om informationsindsatsen i dag er tilstrækkelig. Udvalget kunne spørge

om vismændene anbefaler, at der afsættes midler til at undersøge om infor-

mationsindsatsen i dag er tilstrækkelig.

Vinkel 11. Vil jeres model indebære, at ejere med lave indkomster i risikoom-

råder må flytte, mens ejendomsejere med høje indkomster kan blive?

Vismændene foreslår som nævnt risikobaserede forsikringspræmier. Vil en

konsekvens af vismændenes model være, at ejendomsejere med lave ind-

komster i risikoområder kan blive tvunget til at flytte fra risikoområder, mens

ejendomsejere med høje indkomster vil have råd til at bo i risikoområder.

Vinkel 12. Stemmer den geografiske fordeling af skader ved stormfloden for

2023 overens med de områder, hvor I forventer skader?

Udvalget kunne spørge om stormfloden, som ramte Syddanmark i oktober

2023, gik hårdest ud over de områder, som vismændene også forventer hår-

dest ramt i deres beregninger.

Resume af kapitel 3: Kødforbrug af drivhusgasser

Der har i den seneste tid været en diskussion af, hvorvidt klimamålene for

landbruget bedst opnås med en forbrugsafgift eller en drivhusgasafgift på

produktionen. Vismændene skriver i kapitel 1, at det er usikkert om, om de

danske reduktionsmålsætningerne overhovedet ville kunne opnås med en

forbrugsafgift, og at en forbrugsafgift vil være et langt mindre omkostningsef-

fektiv end en drivhusgasafgift på landbrugets produktion. Det skal blandt an-

det ses i sammenhæng med, at klimamålsætningerne er knyttet til udlednin-

ger fra dansk produktion/grund, og at en forbrugsafgift, som udgangspunkt

ikke vil påvirke udledninger fra den del af produktionen, der eksporteres.

Vismændene pointerer imidlertid, at en dansk forbrugsafgift kan bidrage til at

reducere det danske klimaaftryk i udlandet, hvis der er et politisk ønske om

dette.

Side 12 | 15

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat om Den Miljøøkonomiske Rapport, december 2023

Når en afgift på landbrugets drivhusgasudledninger er samfundsmæssig om-

kostningseffektiv, skyldes det bland andet, at afgiften fører til højere priser for

de dele af landbruget, som ikke kan omlægges. Forbrugerreaktioner er særlig

vigtige for omkostningseffektiviteten, fordi priser, der afspejler produkternes

klimabelastning, tilskynder forbrugerne til at mindske efterspørgslen efter kli-

mabelastende produkter herunder kød.

I kapitel 3 undersøger vismændene, om og hvordan forbrugerne faktisk vil re-

agere på stigende kødpriser. Kapitlet indeholder en række empiriske analy-

ser, der bygger på data fra et udsnit af danske husstandes fødevareindkøb i

2021-22, hvor der skete betydelige fødevareprisstigninger som følge corona-

nedlukninger og -genåbninger samt på grund Ruslands invasion af Ukraine

og den efterfølgende energikrise. Vismændene anfører, at prisstigningerne i

perioden var af en størrelsesorden, som svarer til det, der kan forventes ved

indførslen af en ensartet drivhusgasafgift på 1200 kr. pr. ton CO

Kapitlets analyser viser, at danske forbrugere faktisk køber mindre af en gi-

ven kødtype, når prisen på denne stiger. Derudover viser analysen, at forbru-

gerne kun i mindre grad køber andre kødtyper i stedet, og at det samlede

kødforbrug derfor falder.

Det får vismændene til at konkludere, at en af de grundlæggende mekanis-

mer bag en drivhusgasafgift virker.

Nedenfor forslag til vinkler på spørgsmål til formandskabet.

Vinkel 13. Hvilken betydning har det for jeres resultater, at det panel, der le-

verer data næppe er repræsentativt?

Vismændene diskuterer dette på side 124-25. Vismændene kan tage højde

for kendte forskelle mellem husstandene i analysen og befolkningen som hel-

hed. Der kan imidlertid ikke tages højde for, at panelets husholdninger, netop

fordi de skal registrere deres forbrug for at deltage muligvis er særligt prisbe-

vidst. Udvalget kunne spørge til dette.

Vinkel 14. Hvilken betydning har det for jeres resultater, at en del af jeres

data er fra tiden under corona?

Corona-nedlukningerne betød, at udbuddet af særligt serviceydelser så som

frisør, koncerter mv. faldt. Dermed dækker en del af perioden fra 2021-22

over en tid, hvor forbrugerne kun i mindre grad kunne forskyde deres forbrug

i retning af sådanne ydelser. Hvordan påvirker det resultatet?

Vinkel 15. Indikerer analysen, at dansk landbrug sælger sine kødprodukter

for billigt på det indenlandske marked?

Vismændene skriver, at de estimerede såkaldt egenpriselasticiteter for dansk

okse-, svine- og kyllingekød alle er tæt på -1. Det betyder, at en prisstigning

Side 13 | 15

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat om Den Miljøøkonomiske Rapport, december 2023

på en af de danske kødtyper kun i meget begrænset omfang vil påvirke det

samlede beløb, som en given forbruger anvender på kødtypen. Med andre

ord, hvis prisen stiger med 10 pct., så vil forbrugeren reducere mængden

med omtrent 10 pct., så det samlede beløb, som forbrugeren anvender på

kød stort set ikke ændres. Vismændene finder her, at forbruget af oksekød er

mindre følsomt overfor prisændringerne end svine- og kyllingekød.

Udvalget kunne spørge vismændene, om ikke det betyder, at landmændene

som udgangspunkt prissætter deres vare privatøkonomisk inoptimalt – dvs.

at danske landmænd kunne opnå en større fortjeneste pr. enhed ved at

hæve de nuværende priser på kød, for så til gengæld at sælge lidt mindre?

Videre kunne udvalget spørge, hvilken betydning det i givet fald har for den

samfundsøkonomiske omkostning ved at indføre en drivhusafgift.

Vinkel 16. Foretrækker danske husstande ikke kun i særlig grad dansk pro-

duceret oksekød?

Vismændene skriver, at analyserne tyder på, at danske husstande foretræk-

ker dansk produceret kød. Når dansk kød stiger i pris, omlægges forbruget

kun i begrænset omfang til udenlandsk kød. Vismændene pointerer, at det

betyder, at der kun er begrænset lækage fra ændringerne i danske forbruge-

res adfærd, når danskproduceret kød stiger i pris.

Af figur 3.6 side 133 fremgår det imidlertid, at selvom dansk produceret svi-

nekød og fjerkræ kun stiger lidt mere i pris fra 2021-22 end udenlandsk kød,

så stiger den købte mængde af udenlandsk produceret svinekød og fjerkræ.

På denne baggrund kunne udvalget spørge, om ikke det i særligt grad er

dansk produceret oksekød, som danskerne foretrækker, dvs. om lækagen

ikke er særlig lille i relation til oksekød.

Vinkel 17. Dækker velfærdtabet på 100 kr. pr. husstand om året over, at hus-

standene ikke ændrer det samlede beløb, som de afsætter til køb af kød?

Beregningerne i kapitlet viser, at omkostningerne for forbrugerne ved højere

kødpriser som følge af en drivhusgasafgift er begrænsede. Formandskabet

har i deres miljøøkonomiske rapport fra 2020 estimeret, at en ensartet dansk

drivhusgasafgift på 1.200 kr. pr. ton CO

vil lede til prisstigninger på 17 pct.

for oksekød, 5 pct. for svinekød og 1 pct. for kyllingekød. Ifølge vismænde-

nes analyse vil dette alene lede til et velfærdstab på 100 kr. om året for en

gennemsnitlig husstand. Det skal i den forbindelse præcises, at det velfærd-

tab, som vismændene opgør, alene er det umiddelbare velfærdstab for for-

brugerne. Den samfundsøkonomiske gevinst ved reduktion af drivhusgasser

indgår ikke i beregningen.

Vismændene pointerer i den forbindelse, at de samlede omkostninger ved en

drivhusgasafgift vil være højere, idet prisen på andre fødevarer også vil stige.

Side 14 | 15

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat om Den Miljøøkonomiske Rapport, december 2023

Velfærdstabet angiver omkostningen for husholdningerne som følge af pris-

stigningerne, hvor der i beregningen tages højde for, at forbrugerne reduce-

rer deres velfærdstab ved at flytte forbruget over imod andre varer. Udvalget

kan spørge vismændene, om det begrænsede velfærdstab netop afspejler, at

forbrugerne ikke vil bruge flere penge på kød. Videre kunne udvalget spørge,

hvad det betyder, at det er en gennemsnitsbetragtning. Det må vel forventes,

at nogle husholdninger rammes betydeligt hårdere.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 15 | 15