Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 70
Offentligt
Kære Skatteminister Jeppe Bruus Christensen og skatteudvalg.
Vi henvender os som Borgerforening fra en lille landsby, Sejet, i Østjylland.
Sejet er beliggende 8 km sydøst for Horsens med 344 indbyggere og vi oplever en stigende tendens til, at
det er svært at finde frivillige kræfter til at varetage opgaverne i vores foreninger. Byens sociale liv er også
under pres, som i mange andre små landsbyer.
Byen formår dog stadig at samle frivillige, så vi kan deltage i Horsens Middelalderfestival.
Vi deltager med frivillige kræfter i Horsens Middelalderfestival med en stor mad bod, så vi på denne måde
kan tjene penge, som vi derefter kan bruge på byens borgere.
Som borgerforening står vi med det økonomiske ift Middelalderfestivalen. Byens borgere arbejder frivilligt i
og omkring vores bod fra torsdag til søndag den uge festivalen foregår. De timer man bidrager med, donerer
man efterfølgende til fx Sejet Klub for børn, kortklubben/ældre herrer, senior klubben(endnu ældre),
Kajakklub eller borgerforeningen.
Disse foreninger bruger derefter pengene til at udbygge det sociale netværk i vores lille landsby.
Vi har de seneste 9 år søgt og fået momsfritagelse, så alt overskud er gået til byens almene frivillige
foreninger.
Nu er sagen så den, at vi i år har fået afslag på momsfritagelse, med den begrundelse at vores foreninger
ikke er almennyttige i momslovens forstand.
Når vi læser i momsloven kan vi sagtens forstå at vi ikke opfylder kravene, men vi mener blot at foreninger
der arrangerer forskellige ture, sammenkomster og andre sociale aktiviteter burde indgå som almen nyttige
foreninger…..også ift. Momsloven.
Vi er vældig kede af, at vi ikke kan få momsfritagelse, derfor denne henvendelse.
Punkt 1.
Punkt 2.
Vi vil selvfølgelig gerne have så mange penge som muligt ud af vores arbejde.
At finde frivillige til byens borgerforening er i forvejen svært, og at der nu også skal laves
momsregnskab gør ikke sagen bedre.
Derfor appelerer vi til, at der bliver kigget på denne problemstilling.
Med venlig hilsen
Sejet Borgerforening
Jens Kirkegaard
Mail: Jenkir1972$gmail.com
Mobil: 2068 3664