Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 6
Offentligt
2761748_0001.png
Undersøgelseskommissionen om SKAT
NOTAT
Undersøgelseskommissionen om SKAT’s indhentning af ma-
teriale
afsluttende opfølgning på forløbet om sms-beskeder
mv.
25. september 2023
1
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Undersøgelseskommissionen om SKAT orientering nr. 26
Undersøgelseskommissionen om SKAT
1. INDLEDNING
Ultimo 2021 var der presseomtale i forbindelse med Minkkommissionens indhentning af
sms-beskeder. Omtalen gav anledning til forespørgsler til Undersøgelseskommissionen
om SKAT om, hvordan kommissionens tilgang til indhentning af sms-beskeder har været.
På den baggrund offentliggjorde kommissionen den 11. november 2021 kommissionens
Orientering nr. 17 om arbejdet med at indhente materiale til brug for undersøgelsen. I
orienteringen henviste kommissionen til et samtidig udarbejdet notat, hvori kommissio-
nens materialeindhentning er nærmere beskrevet. Af orienteringen og notatet fremgår
bl.a., at kommissionen ved indledningen af materialeindhentningen i oktober 2017 anmo-
dede de relevante myndigheder om at fremsende
kopi af ”alt materiale, der kan være re-
levant
for kommissionens undersøgelse”,
og anmodningerne omfattede således bl.a. sms-
beskeder og chat-beskeder.
Kommissionen besluttede samtidig at rette henvendelse til Skattestyrelsen og de ministe-
rier, som havde udleveret materiale til kommissionen, med henblik på at følge op på ma-
terialeudleveringen, hvilket skete ved breve af 11. november 2021.
Kommissionen har på hjemmesiden løbende orienteret om fremdriften i materialeudleve-
ringen, herunder om forløbet med udlevering af sms-beskeder mv.
Som det fremgår af Orientering nr. 17-20 og 22-23, har kommissionen fundet det hen-
sigtsmæssigt at afholde møder med materialeleverandørerne, og disse har efterfølgende
afgivet skriftlige redegørelser. Kommissionen har fulgt op på redegørelserne og har i den
forbindelse dels afholdt yderligere møder med materialeleverandørerne, dels skriftligt
fulgt op over for udvalgte materialeleverandører med henblik på at få besvaret yderligere
spørgsmål.
Kommissionen har foretaget stikprøvekontroller hos centrale materialeleverandører, her-
under hos materialeleverandører som har været i besiddelse af gamle telefoner fra perio-
den for kommissionens undersøgelse. I den anledning har kommissionen modtaget sup-
plerende redegørelser fra materialeleverandørerne.
Nedenfor i notatets pkt. 2 gennemgås redegørelserne mv. fra Skatteministeriet, Skattesty-
relsen, Statsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og In-
denrigs- og Sundhedsministeriet.
I notatets pkt. 3 findes en opsummering af redegørelserne mv., mens kommissionens kon-
klusion på forløbet findes i notatets pkt. 4.
2. MATERIALELEVERANDØRERNES REDEGØRELSER
Skatteministeriet
Kommissionen modtog den 17. december 2021 Skatteministeriets redegørelse. Skattemi-
nisteriet oplyste bl.a., at ministeriet ikke har et centralt lagringsmedie eller -platform til
sms-beskeder sendt eller modtaget fra telefoner. Sms-beskeder er gemt lokalt på tjeneste-
telefonen eller på brugerens sim-kort. Sms-beskeder, som er lagret på et lagringsmedie
som f.eks. iCloud, har Skatteministeriet ikke adgang til. Indholdet på tjenestetelefoner og
2
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Undersøgelseskommissionen om SKAT orientering nr. 26
Undersøgelseskommissionen om SKAT
tablets bliver i forbindelse med medarbejderes ansættelsesophør slettet, og de nulstilles
til fabriksindstillinger, ligesom sim-kortet destrueres. I 2017 blev Skatteministeriets med-
arbejderes tjenestetelefoner udskiftet til smartphones, og i den forbindelse blev sim-kort
destrueret. Samlet oplyste Skatteministeriet, at de tekniske forudsætninger for genska-
belse af sms-beskeder mellem 2002 og 2017, hvor telefonerne blev udskiftet og sim-kort
destrueret, ikke var til stede. Efter denne periode vil der alene kunne tilgås adgang til sms-
beskeder, hvis den fysiske telefon eller sim-kortet fortsat er i anvendelse, og hvis sms-
beskederne er opretholdt på den fysiske mobiltelefon eller sim-kort.
Skatteministeriet oplyste endvidere, at det af ministeriets informationssikkerhedshåndbog
fra april 2021 bl.a. fremgår, at sms-beskeder ikke kan anvendes til deling af fortrolig data
eller i sagsbehandlingsøjemed.
Om chat-beskeder har Skatteministeriet oplyst, at IT-systemet F2 blev indført i Skatte-
ministeriets departement i januar 2017. Den indbyggede chatfunktion anvendes på F2.
Alle chat-beskeder slettes automatisk fra F2-databasen efter 30 dage. Derudover er det
muligt manuelt at slette beskeder. Leverandøren har oplyst til Skatteministeriet, at det
vil være muligt at trække chatdata ud af databasen fra backuppen, hvis chatdata eksiste-
rede på backuptidspunktet. Det gælder både ved daglige og månedlige backups. Dags-
backups gemmes i 21 dage, mens månedsbackups gemmes i 90 dage.
Skatteministeriets redegørelse gav anledning til, at kommissionen stillede ministeriet en
række supplerende spørgsmål og anmodede ministeriet om at gennemføre stikprøvekon-
troller for så vidt angår enkelte udvalgte personer vedrørende afgrænsede emner.
Den 24. september 2022 modtog kommissionen Skatteministeriets supplerende redegø-
relse. Det fremgår heraf, at Skatteministeriet var blevet opmærksom på, at der ikke i alle
tilfælde var sket sletning af chat-beskeder i F2 efter 30 dage, således som det var oplyst i
ministeriets redegørelse til kommissionen af 17. december 2021. Ved Skatteministeriets
manuelle gennemgang af ikke-slettede chat-beskeder for den relevante periode havde mi-
nisteriet dog ikke identificeret materiale af relevans for kommissionen.
For så vidt angår sms-beskeder fremgår det af Udviklings- og Forenklingsstyrelsens notat
af 2. september 2022, som var vedlagt redegørelsen, at det ikke kan udelukkes, at der for
nuværende medarbejdere i forbindelse med udskiftningen af telefoner i 2017 kan være
overført/gemt gamle sms-beskeder fra før udskiftningen i 2017 til den nye tjenestetelefon
eller til en cloud-løsning. For tidligere medarbejdere kan det ikke udelukkes, at der fortsat
kan forefindes sms-beskeder, f.eks. i en privat telefon, ligesom der kan være overført sms-
beskeder til en cloud-løsning. Samtlige sim-kort i koncernen blev udskiftet i 2018 i for-
bindelse med et skift af teleleverandør, men allerede fra 2013 og frem havde sim-kort
ikke været anvendt til lagring af data. Ifølge Skatteministeriets interne retningslinjer vil
en tjenestetelefon, når den udskiftes, blive nulstillet og skrottet eller solgt/genbrugt in-
ternt. Ved jobskifte inden for Skatteministeriet vil tjenestetelefon og sim-kort generelt
blive bibeholdt.
Relevante personer for kommissionens undersøgelse havde ved deres bisiddere oplyst til
Skatteministeriet, at sms-beskeder ikke var blevet anvendt til sagsbehandling, og at de
3
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Undersøgelseskommissionen om SKAT orientering nr. 26
Undersøgelseskommissionen om SKAT
pågældendes tjenestetelefoner var blevet udskiftet eller afleveret i forbindelse med ansæt-
telsesophør. Kommissionen lægger i den forbindelse til grund, at telefonerne i overens-
stemmelse med Skatteministeriets retningslinjer er blevet nulstillet. For den person, som
fortsat er ansat i Skatteministeriet, blev det endvidere oplyst, at der ikke på den pågæl-
dendes nuværende telefon forefindes sms-beskeder, som er relevante for kommissionens
undersøgelse.
Skatteministeriets supplerende redegørelse og oplysninger om de foretagne stikprøvekon-
troller har ikke givet kommissionen anledning til at stille yderligere spørgsmål til mini-
steriet. Kommissionen har herved lagt afgørende vægt på, at Skatteministeriet er anmodet
om at udlevere alt materiale, der emnemæssigt er relevant for kommissionens undersø-
gelser, og at dette omfatter såvel journaliseret som ikke-journaliseret materiale uanset
materialets art og form. Kommissionen har ikke grund til at antage, at Skatteministeriet
ikke efter kommissionens henvendelse den 11. november 2021 har opfyldt denne forplig-
telse efter undersøgelseskommissionsloven til at udlevere eventuelt relevant sms-materi-
ale, chats og lignende.
Skattestyrelsen
Kommissionen modtog den 17. december 2021 Skattestyrelsens redegørelse. Skattesty-
relsen oplyste bl.a., at styrelsen ikke har et centralt lagringsmedie eller -platform til sms-
beskeder sendt eller modtaget fra tjenestetelefoner. Sms-beskeder er gemt lokalt på tje-
nestetelefonen eller brugerens sim-kort. Skattestyrelsen har ikke adgang til sms-beskeder
på en cloud-løsning, som medarbejderen eventuelt måtte have anvendt til opbevaring af
sms-beskeder. Nuværende medarbejderes tjenestetelefoner og sim-kort blev i løbet af
2017 udskiftet, og de gamle telefoner og sim-kort blev destrueret. De tekniske forudsæt-
ninger for genskabelse af sms-beskeder fra årene 2002-2017 er dermed ikke til stede.
Efter denne periode vil der alene kunne sikres adgang til sms-beskederne, hvis den fysiske
telefon eller sim-kortet fortsat er i anvendelse, og hvis sms-beskederne fortsat er opbeva-
ret herpå. Fratrådte medarbejderes tjenestetelefoner slettes og nulstilles til fabriksindstil-
lingerne, og sim-kortet destrueres. De tekniske forudsætninger for genskabelse af sms-
beskeder tilhørende fratrådte medarbejdere er dermed heller ikke til stede. Chat-strenge
fra 2013-2020 er, medmindre den enkelte medarbejder aktivt har fravalgt denne funktion,
automatisk blevet gemt i den pågældende medarbejders mailboks, hvorfra det har været
muligt at journalisere indholdet. I 2012 blev Skattestyrelsens journalvejledning suppleret
af en ”Procedure for håndtering/journalisering af sms’er”, hvoraf Skattestyrelsens
ret-
ningslinjer for journalisering af sagsrelevante sms-beskeder fremgår, herunder den prak-
tiske håndtering heraf. Journaliseringsprincipperne blev indført i Den Juridiske Vejled-
ning i 2014. I de aktuelle retningslinjer for journalisering blev det i august 2021 specifi-
ceret, at et ”dokument” kan være en sms-besked
med deraf følgende journalpligt. Chat-
beskeder blev ikke omtalt specifikt i nogen af retningslinjerne.
Skattestyrelsens redegørelse gav anledning til, at kommissionen stillede styrelsen en
række supplerende spørgsmål og anmodede styrelsen om at gennemføre stikprøvekon-
troller for så vidt angår enkelte udvalgte personer vedrørende afgrænsede emner.
4
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Undersøgelseskommissionen om SKAT orientering nr. 26
Undersøgelseskommissionen om SKAT
Den 19. september 2022 modtog kommissionen Skattestyrelsens supplerende redegø-
relse. Skattestyrelsen bekræftede i redegørelsen, at styrelsen ikke havde gennemgået tje-
nestetelefoner eller cloud-løsninger i forbindelse med den løbende materialeudlevering.
Det kunne ikke udelukkes, at der i forbindelse med udskiftningen af tjenestetelefoner i
2017 var overført sms-beskeder til telefoner eller cloud-løsninger. Skatteministeriets In-
formationssikkerhedshåndbog har siden 2021 indeholdt retningslinjer for anvendelsen af
cloud-løsninger. Der har ikke været stillet en cloud-løsning til rådighed for medarbej-
derne, men det er muligt for medarbejderne at gøre brug af iCloud også via Skattemini-
steriets tjenestetelefoner. Sim-kort har siden 2013 ikke været anvendt som lagringsmedie,
hvorfor det ikke kan forventes, at der findes data på disse. Derudover er det ikke muligt
at genskabe data fra tjenestetelefoner, der er blevet nulstillet i forbindelse med udskiftning
eller fratræden, hvorfor eneste mulighed for at genskabe sms-beskeder for fratrådte med-
arbejdere var via cloud-konti.
De fleste af de udvalgte personer, som var genstand for stikprøvekontrollen, oplyste, at
de ikke var i besiddelse af sms-beskeder, som emnemæssigt var relevante for kommissi-
onens undersøgelse, på tjenestetelefoner eller cloud-konti. En ledende medarbejder oply-
ste, at tjenestetelefonen i vidt omfang var anvendt til at sende arbejdsrelaterede sms-be-
skeder, herunder om emner som var relevante for kommissionen, men at der ikke havde
været en iCloud-konto tilknyttet tjenestetelefonen, hvorfor det ikke var muligt at gen-
skabe sms-beskederne. En anden ledende medarbejder oplyste, at sms-beskeder løbende
var blevet slettet, og at han ikke havde sagsbehandlet via sms, idet al væsentlig korre-
spondance var foregået via e-mail. Det kunne ikke udelukkes, at der fandtes kortere, re-
levante beskeder på hans tjenestetelefon, som blev afleveret ved hans fratræden, men de
skulle i givet fald genskabes via iCloud.
Den 27. september 2022 modtog kommissionen Skattestyrelsens yderligere supplerende
redegørelse angående de tekniske muligheder for at genskabe den ledende medarbejders
sms’er via iCloud,
hvilket ville være forbundet med en vis kompleksitet.
Kommissionen har drøftet indholdet af Skattestyrelsens supplerende redegørelser på et
møde med styrelsen den 20. april 2023.
Skattestyrelsens yderligere supplerende redegørelse og drøftelserne på mødet den 20.
april 2023 har ikke givet kommissionen anledning til at stille styrelsen yderligere spørgs-
mål. Kommissionen har herved lagt afgørende vægt på, at Skattestyrelsen er anmodet om
at udlevere alt materiale, der emnemæssigt er relevant for kommissionens undersøgelser,
og at dette omfatter såvel journaliseret som ikke-journaliseret materiale uanset materialets
art og form. Kommissionen har ikke grund til at antage, at Skattestyrelsen ikke efter kom-
missionens henvendelse den 11. november 2021 har opfyldt denne forpligtelse efter un-
dersøgelseskommissionsloven til at udlevere eventuelt relevant sms-materiale, chats og
lignende.
Statsministeriet
Kommissionen modtog den 17. januar 2022 Statsministeriets redegørelse. Ministeriet op-
lyste, at der ikke tidligere havde været søgt i tjenestetelefoner i forbindelse med
5
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Undersøgelseskommissionen om SKAT orientering nr. 26
Undersøgelseskommissionen om SKAT
kommissionens materialeanmodninger for at finde sms-beskeder af relevans for kommis-
sionens undersøgelse. Statsministeriet har ikke et centralt system, som lagrer sms-beske-
der fra medarbejderes eller statsministres tjenestetelefoner. Sms-beskeder, som ikke er
journaliseret eller på anden måde overført til et andet system end tjenestetelefonen
f.eks.
mailsystemet
vil derfor kun være tilgængelige på tjenestetelefonen. Det er praksis i
Statsministeriet, at medarbejderes og statsministres tjenestetelefoner bliver indleveret og
nulstillet i forbindelse med eksempelvis fratrædelse eller udskiftning af tjenestetelefonen.
Denne praksis blev i slutningen af 2021 sat i bero for statsministeren og visse medarbej-
dergrupper, idet Statsministeriet afventer et igangværende arbejde i Justitsministeriet om
retningslinjer for opbevaring af SMS-beskeder.
I forbindelse med udskiftning af en tjenestetelefon kan en medarbejder eller statsminister
få overført indholdet af den tidligere tjenestetelefon til den nye telefon. Ifølge Statsmini-
steriets gældende retningslinjer skal journaliseringspligtige beskeder være journaliseret,
forinden tjenestetelefonen afleveres i forbindelse med fratrædelse. Ministeriet er i besid-
delse af en række ældre mobiltelefoner, herunder ældre mobiltelefoner fra Blackberry.
Ministeriet havde konstateret, at nogle af mobiltelefonerne fra Blackberry ikke er nulstil-
lede. Tre af disse telefoner ses at have været benyttet af fratrådte medarbejdere, som kan
være af relevans for kommissionens undersøgelse. Statsministeriet havde ikke undersøgt
indholdet på tjenestetelefonerne.
Statsministeriets redegørelse gav anledning til, at kommissionen stillede ministeriet en
række supplerende spørgsmål samt anmodede ministeriet om at gennemgå de tre tjene-
stetelefoner, der havde været benyttet af fratrådte medarbejdere, som kunne være af rele-
vans for kommissionens undersøgelse, med henblik på at undersøge, om telefonerne in-
deholdt sms-korrespondance eller lignende, der kunne være relevant for kommissionens
undersøgelse.
Den 25. oktober 2022 modtog kommissionen Statsministeriets supplerende redegørelse
vedrørende gennemgang af de tre tjenestetelefoner. På en af tjenestetelefonerne identifi-
cerede Statsministeriet sms-beskeder ved hjælp af søgeord fra kommissionen. Statsmini-
steriet oplyste, at de sms-beskeder, som ministeriet vurderede kunne være relevante for
kommissionen, var vedlagt redegørelsen.
Kommissionen modtog den 24. november 2022 Statsministeriets supplerende redegørelse
vedrørende besvarelse af de øvrige supplerende spørgsmål. Ministeriet oplyste bl.a., at
ministeriet i perioden 2016-2018 havde udskiftet gamle tjenestetelefoner og sim-kort, og
at der i denne forbindelse ikke var grundlag for at antage, at der var blevet overført ind-
hold fra de gamle tjenestetelefoner. Medarbejderne var gjort opmærksomme på, at jour-
naliseringspligtige sms-beskeder skulle være journaliseret forinden. Statsministeriet an-
vendte indtil marts 2013 journalsystemet ScanJour, hvor der ikke var en chatfunktion.
Derefter overgik ministeriet til at anvende F2, der har en chatfunktion. I forbindelse med
en opgradering af journalsystemet F2 i Statsministeriet i marts 2020 blev konfigurationen
af chats som standardopsætning indstillet til, at alle chats i F2 automatisk blev slettet efter
30 dages inaktivitet. Statsministeriets F2-opsætning blev i forbindelse med en opgrade-
ring af systemet i oktober 2022 ændret, således at chats fremadrettet bliver bevaret i jour-
nalsystemet uden automatisk sletning.
6
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Undersøgelseskommissionen om SKAT orientering nr. 26
Undersøgelseskommissionen om SKAT
Statsministeriet har i brev af 3. juli 2023 oplyst, at ministeriet har implementeret Justits-
ministeriets foreløbige retningslinjer for statslige myndigheders opbevaring af SMS-be-
skeder mv. fra juli 2022. Statsministeriet tager således i dag løbende back-ups af statsmi-
nisterens, departementschefens og de særlige rådgiveres tjenestetelefoner. Herudover ta-
ger Statsministeriet en back-up af visse medarbejdergruppers tjenestetelefoner i forbin-
delse med telefonskift eller fratrædelse. Hvis der på telefonen har været anvendt apps,
som ikke kan inkluderes i en back-up, f.eks. Smart appen, opbevares telefonen.
Statsministeriets supplerende redegørelser og brev har ikke givet kommissionen anled-
ning til at stille ministeriet yderligere spørgsmål. Kommissionen har herved lagt afgø-
rende vægt på, at Statsministeriet er anmodet om at udlevere alt materiale, der emnemæs-
sigt er relevant for kommissionens undersøgelser, og at dette omfatter såvel journaliseret
som ikke-journaliseret materiale uanset materialets art og form. Kommissionen har ikke
grund til at antage, at Statsministeriet ikke efter kommissionens henvendelse den 11. no-
vember 2021 har opfyldt denne forpligtelse efter undersøgelseskommissionsloven til at
udlevere eventuelt relevant sms-materiale, chats og lignende.
Finansministeriet
Kommissionen modtog den 25. januar 2022 Finansministeriets redegørelse. Ministeriet
oplyste i det væsentlige, at tjenestetelefoner, der overgik til andre medarbejdere, eller som
var blevet anvendt af fratrådte medarbejdere, blev nulstillet. Ministeriets tidligere teleud-
byder havde oplyst, at det ikke var muligt at genetablere sms-beskeder. I forbindelse med
overgangen til mobiltelefoni for samtlige medarbejdere i 2012 udstedte ministeriet en te-
lefonpolitik, hvoraf det fremgik, at journaliseringspligtige sms-beskeder skulle journali-
seres. I det omfang der er journaliseringspligtige sms-beskeder på de relevante sager om-
fattet af kommissionens arbejde, er disse udleveret som en del af det tidligere materiale
fremsendt til kommissionen. I 2016 blev Finansministeriets tjenestetelefoner udskiftet.
Finansministeriets redegørelse gav anledning til, at kommissionen stillede ministeriet en
række supplerende spørgsmål.
Den 13. oktober 2022 modtog kommissionen Finansministeriets supplerende redegørelse.
Ministeriet oplyste, at tjenestetelefoner ikke havde været gennemgået i forbindelse med
den løbende udlevering af materiale til kommissionen. Der havde ifølge ministeriet ikke
været anvendt chat-beskeder i undersøgelsesperioden, idet journalsystemerne ikke havde
chatfunktioner. I forbindelse med udskiftning af tjenestetelefoner i 2016 blev de gamle
telefoner nulstillet, og stort set alle blev destrueret. Ministeriet vurderer, at der ikke blev
overført indhold, herunder sms-beskeder, til de nye telefoner. Et mindre antal tjenestete-
lefoner blev opbevaret på et lager. Det var ikke muligt at se, hvilken tidligere eller nuvæ-
rende medarbejder, der havde haft de gemte telefoner, ligesom det ikke var muligt at tilgå
indholdet på dem. Der var ingen retningslinjer for overførsel af data i forbindelse med
udskiftningen i 2016. Ved senere udskiftninger af tjenestetelefoner kan der efter ønske
fra den enkelte medarbejder overføres indhold fra en gammel telefon til en ny. Ifølge
ministeriets retningslinjer må medarbejderne ikke anvende iCloud til arbejdsrelaterede
formål. Pr. 1. oktober 2022 havde ministeriet implementeret Justitsministeriets retnings-
linjer for opbevaring af sms-beskeder mv.
7
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Undersøgelseskommissionen om SKAT orientering nr. 26
Undersøgelseskommissionen om SKAT
Finansministeriets supplerende redegørelse har ikke givet kommissionen anledning til at
stille ministeriet yderligere spørgsmål. Kommissionen har herved lagt afgørende vægt på,
at Finansministeriet er anmodet om at udlevere alt materiale, der emnemæssigt er relevant
for kommissionens undersøgelser, og at dette omfatter såvel journaliseret som ikke-jour-
naliseret materiale uanset materialets art og form. Kommissionen har ikke grund til at
antage, at Finansministeriet ikke efter kommissionens henvendelse den 11. november
2021 har opfyldt denne forpligtelse efter undersøgelseskommissionsloven til at udlevere
eventuelt relevant sms-materiale, chats og lignende.
Udenrigsministeriet
Kommissionen modtog den 18. januar 2022 Udenrigsministeriets redegørelse. Ministeriet
oplyste bl.a., at ministeriet ud over den generelle journaliseringspligt ikke havde haft ret-
ningslinjer for opbevaring eller sletning af sms-beskeder eller lignende. Data i form af
sms-beskeder og lignende var således ikke blevet opbevaret centralt hos ministeriet. Efter
ministeriets faste praksis bliver alt indhold på tjenestetelefoner slettet ved fratrædelse el-
ler telefonskift. Det er muligt for ministeriet at genskabe chat-beskeder fra Skype for
Business i op til 5 år. Chat-beskeder i IT-systemet F2, der blev implementeret i ministeriet
i løbet af 2014-15, slettes som udgangspunkt efter 30 dage uden aktivitet, medmindre
medarbejderen vælger at bevare den konkrete chat.
Ved brev af 28. juni 2022 til Udenrigsministeriet meddelte kommissionen, at ministeriets
redegørelse ikke gav kommissionen anledning til yderligere undersøgelser eller bemærk-
ninger. Kommissionen har herved lagt afgørende vægt på, at Udenrigsministeriet er an-
modet om at udlevere alt materiale, der emnemæssigt er relevant for kommissionens un-
dersøgelser, og at dette omfatter såvel journaliseret som ikke-journaliseret materiale uan-
set materialets art og form. Kommissionen har ikke grund til at antage, at Udenrigsmini-
steriet ikke efter kommissionens henvendelse den 11. november 2021 har opfyldt denne
forpligtelse efter undersøgelseskommissionsloven til at udlevere eventuelt relevant sms-
materiale, chats og lignende.
Justitsministeriet
Kommissionen modtog den 25. januar 2022 Justitsministeriets redegørelse. Ministeriet
oplyste bl.a., at ministeriet i forbindelse med materialeudleveringen havde foretaget søg-
ninger efter såvel journaliseret som ikke-journaliseret materiale, men at ministeriet ikke
havde foretaget søgninger på eller på anden måde gennemgået medarbejderes eller for-
henværende justitsministres tjenestetelefoner i forbindelse med udlevering af materiale
til kommissionen. Ministeriet har ikke et centralt system, hvor sms-beskeder opbevares.
Sms-beskeder, som ikke er journaliseret eller på anden måde overført til et andet system
end tjenestetelefonen, vil derfor alene være tilgængelige på den pågældende tjenestetele-
fon eller tablet, og ministeriet har ikke fra centralt hold adgang til at foretage søgninger
mv. herpå. Før overgangen til Statens IT i 2018, hvor alle medarbejdere blev tildelt en ny
tjenestetelefon, blev ministeriets mobile enheder administreret af Kriminalforsorgens
Koncern-IT. Indhold fra tjenestetelefoner, herunder sms-beskeder, blev heller ikke under
denne løsning opbevaret centralt. Alle data om departementets brugere blev slettet i for-
bindelse med skiftet til Statens IT. Ministeriet var i besiddelse af en række tidligere
8
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Undersøgelseskommissionen om SKAT orientering nr. 26
Undersøgelseskommissionen om SKAT
anvendte tjenestetelefoner med henblik på sikkerhedsdestruktion. Ni af tjenestetelefo-
nerne havde været anvendt før skiftet til Statens IT, og de var påsat en post-it med navn
eller initialer af den tidligere bruger af tjenestetelefonen. Ministeriet var ikke i besiddelse
af adgangskoder, brugerkontooplysninger mv. og havde ikke forsøgt at tilgå tjenestetele-
fonerne.
Justitsministeriets redegørelse gav anledning til, at kommissionen stillede ministeriet en
række supplerende spørgsmål og anmodede ministeriet om at foretage en undersøgelse
af, hvem de ni tjenestetelefoner med påsat post-it havde været anvendt af.
Den 11. oktober 2022 modtog kommissionen Justitsministeriets supplerende redegørelse.
Det fremgår heraf bl.a., at Kriminalforsorgens Koncern-IT ikke havde behandlet fysiske
telefoner for departementet, men alene havde haft telefoner registreret i Intune (en Mobile
Device Management-løsning). Størstedelen af ministeriets medarbejdere havde ikke før
2018 en tjenestetelefon. Ministeriet oplyste, at det måtte antages, at flere ledende medar-
bejdere var blandt de brugere, der havde været tilknyttet de ni enheder med påsat post-it.
Én tjenestetelefons bruger kunne ikke identificeres med efternavn, og én af de ni enheder
viste sig at være en iPad. Ministeriet oplyste i øvrigt, at der i forbindelse med udskiftnin-
gen af tjenestetelefoner i 2018 ikke var fastsat retningslinjer for overførsel af data fra
gamle til nye tjenestetelefoner, og at det derfor ikke kunne udelukkes, at der var overført
indhold. Ministeriet oplyste, at der ikke før indførelsen af Skype for Business (som først
i marts 2020 blev taget i anvendelse bredt i departementet) blev anvendt et IT-system, der
kunne sende chat-beskeder.
Justitsministeriets supplerende redegørelse har ikke givet kommissionen anledning til at
stille ministeriet yderligere spørgsmål. Kommissionen har herved lagt afgørende vægt på,
at Justitsministeriet er anmodet om at udlevere alt materiale, der emnemæssigt er relevant
for kommissionens undersøgelser, og at dette omfatter såvel journaliseret som ikke-jour-
naliseret materiale uanset materialets art og form. Kommissionen har ikke grund til at
antage, at Justitsministeriet ikke efter kommissionens henvendelse den 11. november
2021 har opfyldt denne forpligtelse efter undersøgelseskommissionsloven til at udlevere
eventuelt relevant sms-materiale, chats og lignende.
Indenrigs- og Boligministeriet (nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet)
Kommissionen modtog den 4. februar 2022 Indenrigs- og Boligministeriets redegørelse.
Ministeriet redegjorde detaljeret for forløbet med materialeudlevering. Det fremgår bl.a.,
at ministeriet i 2018 havde oplyst, at der ikke tidligere havde været foretaget backup af
mailbokse i anledning af kommissionens nedsættelse. Derudover redegjorde ministeriet
for de for medarbejderne gældende retningslinjer for sletning og mulighederne for at gen-
danne e-mails. Det var alene muligt at søge i mailbokse, der tilhørte medarbejdere, som
havde været ansat i ministeriet uafbrudt siden det tidspunkt, der blev søgt på. Ministeriets
ressortdelinger havde betydet, at fratrådte medarbejderes mailbokse løbende var blevet
slettet. Ministeriet oplyste, at det havde en mangeårig og solid praksis for journalisering,
der var nedskreven i en journalinstruks. Medarbejderne var således forpligtet til løbende
at journalisere sagsdannende dokumenter. Dette var også gældende for sms-beskeder, om
end der ikke havde været en eksplicit nedfældet politik herfor.
9
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Undersøgelseskommissionen om SKAT orientering nr. 26
Undersøgelseskommissionen om SKAT
Ved brev af 28. juni 2022 til Indenrigs- og Boligministeriet meddelte kommissionen, at
ministeriets redegørelse ikke gav kommissionen anledning til yderligere undersøgelser
eller bemærkninger. Kommissionen har herved lagt afgørende vægt på, at Indenrigs- og
Boligministeriet er anmodet om at udlevere alt materiale, der emnemæssigt er relevant
for kommissionens undersøgelser, og at dette omfatter såvel journaliseret som ikke-jour-
naliseret materiale uanset materialets art og form. Kommissionen har ikke grund til at
antage, at Indenrigs- og Boligministeriet ikke efter kommissionens henvendelse den 11.
november 2021 har opfyldt denne forpligtelse efter undersøgelseskommissionsloven til
at udlevere eventuelt relevant sms-materiale, chats og lignende.
3. OPSUMMERING AF REDEGØRELSERNE OG DE SUPPLERENDE REDE-
GØRELSER
Materialeleverandørerne har overordnet henvist til, at det som udgangspunkt ikke længere
er muligt at komme i besiddelse af sms-beskeder og lignende fra undersøgelsesperioden,
idet de daværende tjenestetelefoner er blevet udskiftet og nulstillet eller destrueret, og at
indholdet i den forbindelse er blevet slettet. Sms-beskeder har ikke været lagret centralt,
og det er ikke teknisk muligt at genskabe sms-beskeder, når der ikke er adgang til hverken
tjenestetelefon, sim-kort eller cloud-konti. I enkelte tilfælde vil det være muligt at tilgå
en cloud-konto, såfremt visse tekniske foranstaltninger er til stede.
Statsministeriet har som den eneste materialeleverandør fundet anledning til at udlevere
yderligere (sms-)materiale i form af sms-beskeder til kommissionen.
Kommissionen har foretaget stikprøvekontroller angående bestemte personer i relation til
konkrete begivenhedsforløb, der er centrale for kommissionens undersøgelse. Gamle tje-
nestetelefoner, som materialeleverandørerne fortsat måtte være i besiddelse af, er, i det
omfang det er vurderet relevant, blevet undersøgt nærmere, hvilket
med undtagelse af
Statsministeriet
ikke har frembragt yderligere relevant materiale. De for stikprøverne
relevante personer har bekræftet, at de ikke er i besiddelse af sms-beskeder af relevans
for kommissionens undersøgelse angående de konkrete begivenhedsforløb; hverken på
tjenestetelefoner eller cloud-konti.
Materialeleverandørerne har på forskellig vis redegjort for deres journaliseringspraksis.
Redegørelserne viser, at der har været generelle retningslinjer om journaliseringspligt.
Enkelte myndigheder har i kommissionens undersøgelsesperiode specifikt adresseret
sms-beskeder i den forbindelse. Andre myndigheder har senere præciseret sine retnings-
linjer vedrørende sms-beskeder og lignende.
4. KOMMISSIONENS KONKLUSION PÅ FORLØBET
Udgangspunktet for kommissionens henvendelse den 11. november 2021 til Skattestyrel-
sen og de ministerier, som har leveret materiale til kommissionen, var at tydeliggøre, at
myndighederne har pligt til at udlevere alt materiale, der emnemæssigt er relevant for
kommissionens undersøgelser, uanset art og form, herunder sms-beskeder og chats. Myn-
dighederne har journaliseringspligt, og kommissionen har ikke modtaget oplysninger om,
at sagsbehandling i et for kommissionens undersøgelse væsentligt omfang har fundet sted
i form af ikke-journaliserede sms-beskeder eller lignende, i den periode kommissionen
10
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Undersøgelseskommissionen om SKAT orientering nr. 26
Undersøgelseskommissionen om SKAT
undersøger. Myndighederne har på kommissionens anmodning gennemført indgående,
og i visse tilfælde længerevarende, undersøgelser, herunder tekniske undersøgelser, med
henblik på at fremfinde eventuelt yderligere relevant materiale til brug for kommissionens
undersøgelser i henhold til kommissorierne. Der har efter det oplyste generelt ikke været
foretaget relevant sagsbehandling via sms-beskeder, hvilket støttes af de forklaringer, der
er afgivet for kommissionen.
Materialeleverandørerne har henvist til, at sms-beskeder på tjenestetelefoner fra kommis-
sionens undersøgelsesperiode med enkelte undtagelser er slettet, og at der i øvrigt ikke
forefindes sms-beskeder af relevans, hvilket er blevet bekræftet af personer, som er cen-
trale for kommissionens undersøgelse, via stikprøvekontroller. Selvom det ikke helt kan
udelukkes, at der i visse tilfælde ville kunne genskabes sms-beskeder, finder kommissio-
nen ikke grundlag for på nuværende tidspunkt at anmode materialeleverandørerne om at
foretage yderligere undersøgelser, idet sandsynligheden for at fremfinde eventuelt rele-
vant materiale er så lav, at bestræbelserne herpå ikke vil være proportionale.
Statsministeriet har som den eneste materialeleverandør fundet anledning til på baggrund
af kommissionens henvendelse at udlevere sms-beskeder, som kunne være relevante for
kommissionens undersøgelser. De øvrige materialeleverandører har ikke udleveret yder-
ligere materiale i form af sms-beskeder eller lignende til kommissionen.
For flere af materialeleverandørerne gælder, at de i lyset af den offentlige omtale af Mink-
kommissionens undersøgelser har præciseret, at journaliseringspligten efter omstændig-
hederne også omfatter korrespondance via sms-beskeder.
Redegørelserne vedrørende journalisering giver dog ikke anledning til at antage, at der i
undersøgelsesperioden er sket sagsbehandling via sms-beskeder eller lignende i et for
kommissionens undersøgelse væsentligt omfang.
Som nærmere beskrevet i kommissionens notat af 11. november 2021 skal kommissio-
nens materialeindhentning ses i lyset af, at undersøgelsen omfatter perioden fra 2002 til
tidspunktet for kommissionens nedsættelse i 2017 og navnlig har fokus på en række or-
ganisatoriske og systemiske forhold, herunder forvaltningen af inddrivelsesområdet, EFI,
fusionen af inddrivelsesmyndighederne, generelle effektiviseringstiltag på området og
forholdene vedrørende SKAT’s udbetaling af refusion af udbytteskat. Der
er således tale
om et usædvanligt omfattende og bredt undersøgelsesfelt, som på denne måde adskiller
sig fra andre kommissioners.
Som nærmere beskrevet i kommissionens Orientering nr. 17 er det de myndigheder, der
anmodes herom, der forestår arbejdet med at fremfinde og udlevere materiale til brug for
undersøgelsen. Denne ordning er baseret på, at det er myndigheden, som kender sine sa-
ger, arbejdsgange, journaliseringssystemer og journaliseringspraksis bedst, og at materi-
alet, der kan være genstand for undersøgelsen, kan være overordentlig omfangsrigt.
Kommissionen har foretaget nærmere vurderinger af det materiale vedrørende sms-be-
skeder, som kommissionen har modtaget, og har bl.a. anmodet om supplerende redegø-
relser.
11
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Undersøgelseskommissionen om SKAT orientering nr. 26
Undersøgelseskommissionen om SKAT
Kommissionen finder på baggrund heraf og på baggrund af myndighedernes redegørelser,
herunder oplysningerne om nulstilling og destruktion af tjenestetelefoner, at der ikke er
grundlag for at anmode materialeleverandørerne om at foretage yderligere supplerende
undersøgelser.
Kommissionen har i den forbindelse ikke haft grund til at antage, at myndighederne ikke
har efterkommet kommissionens henvendelse af 11. november 2021 vedrørende udleve-
ring af materiale i overensstemmelse med lov om undersøgelseskommissioner og gransk-
ningskommissioner med hensyn til eventuelt sms-materiale, chats og lignende.
Michael Ellehauge, den 25. september 2023
Undersøgelseskommissionen om SKAT
12