Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 54
Offentligt
2784292_0001.png
Det Internationale Sekretariat
Kommissionens forslag om postkasseselskaber (UNSHELL)
Til brug for skatteudvalgets rejse til Bruxelles d.12. til 13. november
Sammenfatning
Kommissionen fremsatte i december 2021 forslaget om postkasseselskaber
som led i bekæmpelsen af skatteundgåelse og skatteunddragelse.
Kommissionens forslag til direktiv om postkasseselskaber har derfor til formål
at bekæmpe brugen af selskaber og juridiske arrangementer med ingen eller
kun minimal forretningsmæssig og økonomisk aktivitet, der primært anven-
des til skattemæssige formål. Der foreslås en række rapporteringskrav for
selskaber mv. vedrørende nogle kriterier, der kan bruges til at vurdere, om
enheden må antages ikke at have økonomisk eller forretningsmæssig sub-
stans og dermed være et postkasseselskab, der anvendes til skatteformål.
Dialog vinkel 1:
The European Parliament in its legislative resolution con-
sider that it is essential that this Directive sets ambitious and proportionate
standards for the definition of common minimum substance requirements, for
the improvement of exchange of information between national tax administra-
tions and for the dissuasion of the use of shell entities promoted by certain in-
termediaries. Could you elaborate on the Parliaments position?
Dialog vinkel 2:
The Spanish Presidency of the EU Council had originally
put the proposal on the agenda for the Ecofin council meeting on 9
th
of No-
vember for a political agreement based on a presidency compromise pro-
posal, but there seems to be some disagreement in the Council about the
substantial criteria and the proposal is now apparently pushed to the incom-
ing Belgian Presidency. What are the chances for a Council adoption during
the Belgian Presidency?
Direktivforslaget til forebyggelse af misbrug af postkasseselskaber til skatte-
formål lægger op til en række rapporteringskrav for enheder (selskaber mv.)
med hjemsted i EU, der må antages ikke at have økonomisk eller forretnings-
mæssig substans.
Anvendelsesområde
Forslaget gælder for alle enheder, uanset deres retlige form, som er skatte-
mæssigt hjemmehørende i EU.
I det seneste kompromisforslag lægges der op til, at følgende enheder undta-
ges for direktivets regler:
Børsnoterede selskaber.
3. november 2023
Martin Jørgensen
EU-konsulent
[email protected]
Side 1 | 4
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Baggrundsmateriale til Skatteudvalgets udvalgsrejse til Bruxelles den 12. og 13. november 2023
2784292_0002.png
Finansielle virksomheder underlagt finansiel regulering.
Enheder, hvis ”relevante indkomst” (passiv indkomst i form af bl.a.
renter, udbytter, royalties og indkomst fra fast ejendom) i to på hinan-
den følgende indkomstår har udgjort mindre end 75 pct. af omsæt-
ningen.
Enheder, hvis omsætning udgør 200.000 euro om året eller mindre.
Enheder, som ikke hovedsagelig er engageret i grænseoverskri-
dende transaktioner.
Offentlige enheder.
Hovedparten af EU-lande har i forhold til Kommissionen oprindelige forslag
ønsket at udvide omfanget af undtagne enheder væsentligt.
Minimumssubstans og afkræftelse af formodning om at være et postkasse-
selskab
De omfattede enheder har ifølge kompromisforslaget en forpligtigelse til at
rapportere om en række kriterier (kriterier om minimumssubstans), som kan
anvendes til at vurdere, om enhederne kan antages at have tilstrækkelig øko-
nomisk eller forretningsmæssig substans til ikke at være postkasseselskab.
Det drejer sig om følgende kriterier, hvor enhederne skal afkrydse, om de er
opfyldte:
1. En eller flere af virksomhedens direktører:
a. Er skattemæssigt hjemmehørende i enhedens hjemland eller
bor maksimalt en times transporttid fra enhedens hjemland,
b. er kvalificeret og bemyndiget til at træffe beslutninger i forbin-
delse med de aktiviteter, der genererer relevante indtægter
for enheden, eller i forbindelse med virksomhedens aktiver,
c. anvender aktivt, uafhængigt og regelmæssigt den i (b) om-
handlede bemyndigelse,
d. er ikke ansat eller direktør i mere end fire ikke-tilknyttede en-
heder.
2. Enheden har mindst fem fuldtidsansatte, hvis arbejdstid hovedsage-
lig ligger i hjemlandet, eller flertallet af virksomhedens ansatte arbej-
der hovedsagelig i enhedens hjemland.
3. Egne lokaler eller lokaler udelukkende til brug for virksomheden i
hjemlandet.
4. Mindst én egen og aktiv bankkonto i EU.
5. Hovedparten af bestyrelsesmøderne afholdes i enhedens hjemland.
Hvis enheden kan krydse af, at den opfylder kriterium 1 og mindst 3 af de øv-
rige 4 kriterier, så kategoriseres enheden ikke som et postkasseselskab. Der
er ikke længere, som i det oprindelige forslag, et krav om indsendelse af do-
kumentation.
Side 2 | 4
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Baggrundsmateriale til Skatteudvalgets udvalgsrejse til Bruxelles den 12. og 13. november 2023
2784292_0003.png
Hvis enheden ifølge sin egen afkrydsning ikke opfylder kriterierne for mini-
mumssubstans, kan den formodes at være et postkasseselskab.
Hvis det dog kan godtgøres, at enheden er oprettet af gyldige forretnings-
mæssige hensyn, og at den afspejler økonomiske realiteter (uden en entydig
definition heraf), så kan formodningen anses for afkræftet.
Konsekvensen af at være et postkasseselskab
Efter Kommissionens oprindelige forslag skulle der være en lang række skat-
temæssige konsekvenser i tilfælde af, at en enhed kategoriseres som post-
kasseselskab. Dette er dog efter stor modstand fra hovedparten af EU-lan-
dene ændret i det seneste kompromisforslag, så konsekvensen udelukkende
er, at der ikke er adgang til fritagelse for kildeskat på udbytter, renter og roy-
alties efter moder-/datterselskabsdirektivet og rente-/royaltydirektivet.
Med kompromisforslaget er det afklaret, at selv om et andet EU-land f.eks.
har anset en enhed for at have afkræftet formodningen om, at den er et post-
kasseselskab, vil de danske myndigheder således ikke være afskåret fra
selvstændigt at vurdere, om der foreligger misbrug og på den baggrund f.eks.
indeholde kildeskat på renter eller udbytter til enheden.
Informationsudveksling
Forslaget indeholder også et ændringsforslag til direktivet om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet (DAC). Der tilføjes bestemmelser om, at
skattemyndighederne skal udveksle oplysninger med de øvrige EU-landes
skattemyndigheder om de enheder, der efter deres egen vurdering ikke opfyl-
der minimumssubstanskriterierne, og som heller ikke har afkræftet formod-
ningen om, at de er et postkasseselskab.
Håndhævelse
EU-landene skal fastsætte sanktioner for overtrædelse af direktivets regler.
EU-landene bliver også pålagt en overvågningsforpligtigelse, hvor de skal
rapportere til Kommissionen hvert år om bl.a. efterlevelse af rapporterings-
forpligtelserne og antallet af postkasseselskaber.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget forventes samlet set med betydelig usikkerhed at medføre admini-
strative udgifter i Skatteforvaltningen på 17 mio. kr. i perioden 2025-2030 og
varige årlige udgifter på 1,9 mio. kr. (2023-pl) fra og med 2031.
Forslaget vil bl.a. medføre sagsbehandlingsopgaver forbundet med identifika-
tion af selskaber, indplacering, håndtering af klagesager, udveksling af data
og sagsbehandling af kontrol af hjemstedserklæringer mv. hos Skattestyrel-
sen.
Side 3 | 4
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Baggrundsmateriale til Skatteudvalgets udvalgsrejse til Bruxelles den 12. og 13. november 2023
2784292_0004.png
Det er vurderingen, at forslaget, som det ligger, sandsynligvis ikke vil med-
føre en væsentlig styrkelse af mulighederne for at imødegå skatteundgåelse
eller -unddragelse ved brug af postkasseselskaber i Danmark. Forslaget ven-
tes derfor ikke at medføre et nævneværdigt øget skatteprovenu fra indehol-
delse af kildeskat på udbytter mv., der betales til udenlandske postkassesel-
skaber, da forslaget ikke ventes at medføre, at de danske skattemyndigheder
i nævneværdigt omfang får oplysninger om postkasseselskaber, som ikke al-
lerede opfanges af de danske regler til bekæmpelse af misbrug af postkasse-
selskaber.
En endelig estimering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser afventer en-
delig afklaring af, hvilke enheder der undtages fra screening i det endelige di-
rektiv, herunder i hvilket omfang selskaber ejet af forsikrings- og pensions-
branchen vil blive undtaget. Sidstnævnte vil kunne have væsentlig betydning
for de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Regeringens holdning
Regeringen lægger vægt på, at der med udgangspunkt i det spanske for-
mandskabs udkast til kompromisforslag opnås enighed om den mest muligt
ambitiøse løsning i forhold til strengere minimumssubstanskriterier og skatte-
mæssige konsekvenser. Regeringen lægger vægt på, at de valgte løsninger
skal være effektive og under alle omstændigheder mindst muligt omkost-
ningstunge for Skatteforvaltningen og erhvervslivet.
Vedtagelse
Forslaget har retsgrundlag i artikel 115 TEUF og skal vedtages af Rådet med
enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet ved-
tog en
udtalelse
om Kommissionens forslag den 17. januar 2023. Parlamen-
tet tilsluttede sig Kommissionens forslag, men ønskede en række justeringer,
herunder med henblik på at udvide anvendelsesområdet for direktivet, udvide
rapporteringskravene og skærpe sanktionerne.
Der lægges op til, at reglerne skal træde i kraft senest den 1. januar 2026.
Side 4 | 4